Småbørn, Infektioner og Antibiotika

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Småbørn, Infektioner og Antibiotika"

Transkript

1 Forskningsenheden for Antibiotic Stewardship og Implementering, Klinisk Mikrobiologisk Afdeling, Herlev og Gentofte Hospital Småbørn, Infektioner og Antibiotika - En bog med viden til forældre 1

2 Indledning Børn bliver syge, og mange forældre oplever, at deres barn nærmest altid er syg. Det er dog helt normalt, at børn i løbet af deres første leveår i gennemsnit har otte infektioner, som primært er luftvejsinfektioner. Det kan være svært at være forælder til et barn, der er syg, og der kan opstå mange spørgsmål: Hvad er godt at vide om forebyggelse af infektioner? Hvilke infektioner er typisk forårsaget af bakterier- og hvilke er forårsaget oftest af virus? I hvilke tilfælde kan det være fornuftigt at se tiden an for at undgå unødig brug af antibiotika? Lægen kan besvare dine spørgsmål, men din baggrundsviden er væsentlig i dialogen om behandling af dit syge barn. Formålet med denne bog er derfor at klæde dig bedre på til en dialog med lægen om infektioner og antibiotika, og ligeledes gøre dig mere tryg i din rolle som forælder til et barn, der er syg. Børn er raske bærere af mange slags bakterier. Mange bakterier findes i eller på vores krop uden at gøre os syge (normalflora). Normalfloraen er vigtig og nødvendig for udvikling af vores immunforsvar. Det er normalt, at småbørn har hyppige infektioner. Børn i institution har flere infektioner end børn, der ikke er i institution. Mange milde infektioner med bakterier går over af sig selv uden antibiotika. 2

3 Virus og bakterier De fleste infektioner kan bekæmpes af barnets eget immunforsvar. Men ved nogle infektioner er det både relevant og vigtigt at hjælpe kroppen med behandling. Her er det væsentligt at kunne vurdere om infektionen skyldes en bakterie eller en virus, da disse skal behandles på forskellige vis. Infektioner med virus De fleste infektioner skyldes virus. Der findes mere end 600 forskellige virus, som kan give infektioner hos mennesker. Alene blandt forkølelsesvirus findes der ca. 200 forskellige typer. Dette forklarer, hvorfor vi, igen og igen, bliver forkølede. Børn bliver, allerede som små, udsat for en del forskellige slags virus. Immunforsvaret aktiveres herved og udvikles således. Antibiotika har ingen virkning på virus. Infektioner med bakterier Nogle infektioner skyldes bakterier. Der findes flere tusinde forskellige typer af bakterier, som lever, både i og udenfor kroppen. Bakterierne i vores krop udgør vores normalflora, og de er vigtige og nødvendige for, at vores immunforsvar kan fungere optimalt. Kun et fåtal af udefrakommende bakterier er sygdomsfremkaldende. Når vi indtager antibiotika for at uskadeliggøre bakterier ændres vores normalflora. Virus er årsag til mange forskellige infektioner. 9 ud af 10 luftvejsinfektioner skyldes virus (fx forkølelse). Antibiotika har ingen virkning på virus. 3 Milde bakterieinfektioner går ofte over af sig selv uden antibiotika. Ved mistanke om bakterieinfektion, som man ønsker at behandle med antibiotika, anbefales ofte det at tage en prøve for at sikre, at det er det mest hensigtsmæssige antibiotikum, der bliver givet.

4 Antibiotika med omtanke Korrekt brug af antibiotika er effektivt i behandling af infektioner, der skyldes bakterier. Overflødig brug af antibiotika kan føre til udvikling af resistente bakterier. Resistente bakterier er bakterier, der kan overleve trods behandling med antibiotika. Bakterierne bliver modstandsdygtige over for antibiotika. Jo mere antibiotika der anvendes, desto større risiko er der for resistensudvikling. Dette er en trussel mod behandlingen af fremtidige infektioner, og det er derfor vigtigt at forebygge resistensudvikling ved at bruge antibiotika med omtanke og kun i relevante situationer. Antibiotika kan give bivirkninger. Diarré og hududslæt er blandt de hyppigste. Vær opmærksom på, at udslæt kan være tegn på, at barnet er allergisk overfor det anvendte antibiotikum. Får dit barn bivirkninger, så tag kontakt til lægen. Antibiotika inddeles i flere forskellige grupper. Penicilliner er ét eksempel på en sådan gruppe. Antibiotika slår bakterier ihjel eller uskadeliggør dem. Bakterier kan blive resistente overfor antibiotika. Antibiotika ændrer den normale bakterieflora. Tag ikke antibiotika for en sikkerheds skyld. 4

5 Smittespredning og smitteafbrydelse Ved alle former for forebyggelse af smittespredning, er håndhygiejne den vigtigste faktor. Mikroorganismer spredes oftest via vores hænder, hvorfor det er yderst vigtigt at have en god håndhygiejne. Det gøres bedst ved at vaske hænderne med vand og sæbe og/eller, som voksen, desinficere dem med håndsprit. Udover håndhygiejne, er det også vigtigt at have fokus på rengøring af børns legetøj. Små børn putter ofte legetøj ind i munden, men tager ikke hensyn til, om legetøjet er rent eller forurenet med mikroorganismer fra et andet barn. Det er derfor vigtigt at opretholde en god hygiejnestandard i forhold til de genstande, som børn er omgivet af. Som minimum skal der udføres håndhygiejne ved følgende situationer: Efter eget toiletbesøg (minimum håndvask). Efter bleskift (minimum håndvask). Før eget måltid. Før du giver dit barn mad. Efter at have pudset din egen næse. Efter rengøring af barnets øjne ved infektion. Efter at have tørret dit barns næse. Ved hjemkomst efter at været ude af eget hjem; egne samt barnets hænder. 5

6 Forkølelse Mange forkølelser overlapper hinanden, og derfor kan det opleves som om barnet har haft den samme forkølelse i flere uger. Det er helt normalt at have flere forkølelser på et år, og det bliver nemt til cirka 2 måneders forkølelse i alt. Forkølelser opstår typisk i vinterperioden, og det kan derfor opleves, som om barnet har været forkølet hele vinteren. Forkølelse skyldes altid virus. Antibiotika har derfor ingen effekt på selve infektionen ej heller som lindring af symptomerne. Forkølelse skyldes altid virus. Der findes ca. 200 forskellige slags forkølelsesvirus. Symptomer er oftest tilstoppet næse, (løst) snot, ondt i halsen, hoste og til tider feber. Tyk, gul/grøn snot kan indeholde bakterier, men farven, i sig selv, er ikke grund til at behandle med antibiotika. En almindelig forkølelse varer typisk 1-2 uger. Der er flest tilfælde af forkølelser om vinteren. 6

7 Ondt i halsen (halsbetændelse) De fleste tilfælde af halsbetændelse skyldes virus. Dette gælder også for børn under 3 år. Halsbetændelse kan også skyldes en bakterie, men det er ikke så almindeligt. Halsbetændelse forårsaget af både virus og bakterier kan give symptomer som feber, synkesmerter, belægninger på mandlerne og påvirket almentilstand. Halsbetændelse forårsaget af bakterier bør behandles med antibiotika, hvorimod antibiotika ikke har en effekt på halsbetændelse forårsaget af virus. Ondt i halsen skyldes virus i 2 ud af 3 tilfælde. 7

8 Hoste Hoste i sig selv er ikke farligt, men en form for forsvarsrefleks i kroppen. Hoste opstår, når slimhinderne i luftvejene irriteres. Hoste er kroppens måde at forsvare sig på og skille sig af med det, som generer luftvejene. Forkølelse er den hyppigste årsag til hoste og skyldes som oftest infektion med virus. Hoste forårsaget af forkølelse kan enten være tør eller med slim. Hoste varer ofte længe (2-4 uger) efter, at selve forkølelsen er gået over. Dette skyldes, at slimhinderne er følsomme og er lang tid om at normaliseres. Antibiotika har sjældent en effekt på hoste, da tilstanden oftest skyldes en virusinfektion. Sommetider kan slimen, som barnet hoster op, være gulligt eller grønligt. Farven på slimen indikerer ikke, om der er tale om en bakterie - eller en virusinfektion. Hoste er en vigtig forsvarsrefleks i kroppen. Hoste kan have forskellige årsager. Hoste kan vare længe efter, at selve forkølelsen er gået over. Man skal regne med mindst 2-4 uger. 8

9 Influenza Influenza er en virus og luftvejssygdom. Sygdommen kan skyldes forskellige typer af influenzavirus. Influenza er hyppigst i vintermånederne. Nogle år smittes rigtigt mange personer med influenza, og så taler man om en influenzaepidemi. Symptomer på influenza kommer oftest meget pludseligt. Symptomerne er høj feber, hovedpine, muskelsmerter og almen svækkelse, ofte ledsaget af snue, hals og synkesmerter samt hoste. Influenza hos børn er ikke farlig og går over af sig selv. Efter 3-4 dage med influenza begynder temperaturen at falde, og efter 6-7 dage er barnet rask. Der kan efterfølgende komme nogle dage med træthed hos barnet. Influenza kan give komplikationer som lungebetændelse, bronkitis, mellemørebetændelse og andre infektioner. Disse infektioner skal nogle gange behandles med antibiotika. 9

10 Ondt i ørerne (mellemørebetændelse) Mellemørebetændelse er ikke nødvendigvis så akut, som nogle måske tror, når det gælder børn, som i øvrigt er friske. Mellemørebetændelse skyldes ofte virus, men kan skyldes bakterier, og det er meget almindeligt hos mindre børn, f.eks. i forbindelse med forkølelse. Børn har ofte smerter om natten. Smerterne kommer som følge af tryk på trommehinden fra betændelsen i mellemøret. Betændelsen kan forårsage hul på trommehinden, hvilket resulterer i øreflåd via øregangen. Ved øreflåd hos et barn, der ikke har fået lagt dræn, vælger man ofte at behandle mellemørebetændelsen med antibiotika. Det er helt naturligt, at man, som forældre, bliver urolig over, at barnet er utilpas, men det er vigtigt at huske på, at denne uro kan smitte af på barnet. Som regel kan man vente til næste dag med at få sit barn tilset af en læge. kan lindres ved at give barnet smertestillende håndkøbsmedicin (fx paracetamol, må dog kun gives til børn under 2 år i samråd med en læge). Vent og se Før i tiden blev næsten alle børn med mellemørebetændelse behandlet med penicillin. Flere studier har dog vist, at antibiotika ikke har den store effekt, når det drejer sig om at forkorte sygdomsforløbet hos, i øvrigt raske, børn over 2- år. De fleste mellemørebetændelser går over af sig selv i løbet af få dage. Det kan derfor være en god ide at vente med at give antibiotika- og se tiden an. Mellemørebetændelse skyldes ofte virus, men kan også skyldes bakterier. Mellemørebetændelse er meget almindeligt hos mindre børn, f.eks. i forbindelse med forkølelse. Mellemørebetændelse går ofte over uden antibiotika. 10

11 Pus i øjnene (øjenbetændelse) Det er ikke usædvanligt, at børn får en øjenbetændelse i forbindelse med forkølelse. Tårekanalen danner forbindelse mellem øjet og slimhinderne i næsen, hvilket gør det muligt for bakterier og virus at transporteres denne vej. Det kan blive til en slags forkølelse i øjet. Mild øjenbetændelse kan skyldes enten bakterier eller virus. Barnets øjenlåg kan være sammenklistrede af gult øjensekret og øjnene kan være let røde. Denne type øjenbetændelse går ofte over af sig selv og er kun lidt smitsom. Der findes ingen effektiv behandling og barn må gerne komme i institution. Almentilstanden er almindeligvis ikke påvirket. Svær øjenbetændelse (sjælden) kan ligeledes skyldes enten bakterier eller virus. Barnets øje kan drive af pus, og der er rødme og hævelse. Barnet oplever tørhedsfornemmelse, svie og brændende fornemmelse i øjet, og undertiden lysskyhed og tåreflåd. Almentilstanden kan være påvirket. Mild øjenbetændelse Infektionen er kun lidt smitsom. Barnet må gerne komme i institution. Antibiotika har ingen effekt. Svær øjenbetændelse Infektionen er meget smitsom. Barnet må ikke komme i institution. Kontakt læge, da infektionen kan være behandlingskrævende. 11

12 Feber Børn får nemt feber. Feber behøver ikke betyde, at barnet er alvorligt sygt. Feber er ikke en sygdom i sig selv, men derimod kroppens forsvar mod virus og bakterier, da virus og bakterier ikke trives i høje kropstemperaturer. Børn får, i sammenligning med voksne, oftere feber i forbindelse med en infektion. Der er feber ved de fleste smitsomme sygdomme. Et barn har feber, hvis temperaturen er 38 C eller højere. Ved temperaturmåling i endetarmen er den normale temperatur 36,5-37,5 C om morgenen og op til 37,9 C om aftenen. Temperaturen ligger ca. 0,5 C lavere ved måling med mund og øretermometre. Øretermometre kan bruges til børn over 1 år. Hudtermometre (pandestrimler) angiver ikke temperaturen med tilstrækkelig nøjagtighed. For at opnå det mest præcise resultat bør temperaturen måles, når barnet har hvilet i ca. 30 minutter i stuetemperatur. Under almindelig leg og gråd kan barnets temperatur stige til 38 C uden, at barnet fejler noget. Feber = temperatur over 38 C Børn får nemt feber det er oftest ufarligt. Feber er udtryk for et aktivt immunforsvar. 12 Ovenstående afsnit om febermåling er skrevet i overensstemmelse med Sundhedsstyrelsens vejledning Smitsomme sygdomme hos børn og unge, 2013

13 Hvornår er mit barn klar til at komme tilbage i institution? Det er ikke muligt at forebygge alle infektioner. Definitionen af henholdsvis rask og syg blandt børn er ikke altid så enkel. Nogle børn bliver rigtig syge og føler sig meget sløje af en infektion, hvorimod andre børn ikke bliver specielt påvirkede af en infektion. Der er forskel på, hvor hurtigt børn bliver friske igen efter en infektion. Det er meget individuelt fra barn til barn og fra infektion til infektion. Livlige og friske børn, som har god appetit, er med al sandsynlighed raske. Det er dog vigtigt at vurdere barnets tilstand over hele døgnet. Hvis barnet har været syg gennem længere tid, kan det være godt at tage det roligt og blive hjemme en ekstra dag, da barnet pga. infektionen har nedsat modstandskraft og dermed større risiko for at pådrage sig en ny infektion. Det er barnets almentilstand, der er afgørende for, hvornår barnet er klart til at komme tilbage i institution. En dag i institution er at sammenligne med en dag på arbejdet; hvis man er sløj, vil man helst være hjemme. En god regel: Hold barnet hjemme én dag, hvor barnet er feberfrit, har god appetit og er frisk, inden det skal tilbage til institution. 13

14 Læs mere Nyttige links til dig der vil vide mere: Er du i tvivl, om dit barn har en infektion, der skal behandles med antibiotika, skal du tage kontakt til barnets praktiserende læge eller Lægen kan i øvrigt også bidrage med gode råd om, hvordan du bedst lindrer barnets ubehag, indtil infektionen er væk. Udgivelsen: Denne bog er udgivet som led i et projekt om mindre antibiotikaforbrug til småbørn Støttet af: Tværspuljen, Region Hovedstaden samt Sundheds og Ældreministeriet Udviklet af: Forskningsenheden for Antibiotic Stewardship og Implementering, Klinisk Mikrobiologisk Afdeling, Herlev og Gentofte Hospital i samarbejde med sundhedsplejersker i Egedal, Hørsholm og Gentofte Kommune og med inspiration fra den svenske antibiotikaorganisation STRAMA i region Halland. 14

Antibiotika? kun når det er nødvendigt!

Antibiotika? kun når det er nødvendigt! Antibiotika? kun når det er nødvendigt! Brug af antibiotika kan føre til, at bakterierne bliver modstandsdygtige over for antibiotika. Det kan dermed blive sværere at få bugt med en ny infektion. Antibiotika

Læs mere

Region Hovedstaden. Mange infektioner går over af sig selv uden antibiotika

Region Hovedstaden. Mange infektioner går over af sig selv uden antibiotika Region Hovedstaden Mange infektioner går over af sig selv uden antibiotika November 2012 Din krop helbreder selv langt de fleste almindelige infektioner Kroppens eget immunforsvar er effektivt mod mange

Læs mere

varskrivelse 131 praktiserende læg Gode råd hvis nogen i familien har en luftvejsinfektion Patientinformation

varskrivelse 131 praktiserende læg Gode råd hvis nogen i familien har en luftvejsinfektion Patientinformation Patientinformation Gode råd hvis nogen i familien har en luftvejsinfektion varskrivelse 131 praktiserende læg Et europæisk projekt for praktiserende læger LUFTVEJSINFEKTIONER I ALMEN PRAKS Virus eller

Læs mere

Antibiotika? kun når det er nødvendigt!

Antibiotika? kun når det er nødvendigt! Antibiotika? kun når det er nødvendigt! Brug af antibiotika kan føre til, at bakterierne bliver modstandsdygtige over for antibiotika. Det kan dermed blive sværere at få bugt med en ny infektion. Antibiotika

Læs mere

Sygepolitik for Børnehaven Spiren

Sygepolitik for Børnehaven Spiren Sygepolitik for Børnehaven Spiren Vi har nu udformet en ny sygepolitik i Spiren. Hensigten med at lave en sygepolitik er at give forældre og personale nogle overordnede retningslinjer. Sygepolitikken vil

Læs mere

Patientvejledning. Lungebetændelse/pneumoni

Patientvejledning. Lungebetændelse/pneumoni Patientvejledning Lungebetændelse/pneumoni Du er indlagt med en lungebetændelse/pneumoni Lungebetændelse er en utrolig hyppig sygdom, der er skyld i op mod 20.000 indlæggelser hvert år i Danmark Lungebetændelse

Læs mere

Dalby Børnehuse. Vejledning i forbindelse med sygdom.

Dalby Børnehuse. Vejledning i forbindelse med sygdom. Dalby Børnehuse Vejledning i forbindelse med sygdom. Når jeres barn starter i institutionen: I den første periode jeres barn er i institutionen, kan I opleve, at jeres barn er mere modtageligt for sygdomme,

Læs mere

Sundhed og Trivsel Børn og Unge Aarhus Kommune. Rask eller syg? Hvornår skal dit barn blive hjemme fra institutionen? Ny udgave december 2014

Sundhed og Trivsel Børn og Unge Aarhus Kommune. Rask eller syg? Hvornår skal dit barn blive hjemme fra institutionen? Ny udgave december 2014 Sundhed og Trivsel Børn og Unge Aarhus Kommune Rask eller syg? Hvornår skal dit barn blive hjemme fra institutionen? Ny udgave december 2014 Vuggestuen Langenæs Langenæs Allé 27 8000 Aarhus C 87 13 80

Læs mere

Til dig, der kan blive alvorligt syg af influenza. råd om vaccination mod influenza. 2009 På den sikre side

Til dig, der kan blive alvorligt syg af influenza. råd om vaccination mod influenza. 2009 På den sikre side Til dig, der kan blive alvorligt syg af influenza råd om vaccination mod influenza 2009 På den sikre side Information om vaccinerne Vaccination beskytter de fleste Vaccination mod influenza beskytter de

Læs mere

Hvornår er barnet rask/syg?

Hvornår er barnet rask/syg? Hvornår er barnet rask/syg? Dagtilbud og Sundhedstjenesten 2 Til forældre Vi ved at sygdom hos børn er belastende for både børn og forældre, og vi ved at små børns infektioner er påvist som årsag til ca.

Læs mere

Smitsomme sygdomme INFORMATION OM. smitsomme sygdomme. Børn i alderen 0-6 år

Smitsomme sygdomme INFORMATION OM. smitsomme sygdomme. Børn i alderen 0-6 år INFORMATION OM smitsomme sygdomme Børn i alderen 0-6 år 2 Folderen her informerer om smitsomme sygdomme, primært for børn i aldersgruppen 0-6 år. Forholdsreglerne gælder for vuggestuen, dagplejen og daginstitutioner

Læs mere

Ofte smitter en sygdom stadig, selvom symptomerne er væk. Her en guide og ideer til, hvordan man håndterer sygdom og smitterisiko.

Ofte smitter en sygdom stadig, selvom symptomerne er væk. Her en guide og ideer til, hvordan man håndterer sygdom og smitterisiko. Sygdom/smitte Kære Forældre. Vi oplever alle, at vores vidunderlige børn bliver syge- især om vinteren, hvor børnene leger tæt og derfor nemt smitter hinanden. Mange børn kommer sig heldigvis hurtigt,

Læs mere

FORKØLELSE FORKØLELSE

FORKØLELSE FORKØLELSE Forkølelse FORKØLELSE Forkølelse er en virussygdom i de øvre luftveje, som især rammer slimhinden i næsen, men også svælget og halsen. Den rammer folk i alle aldre, men børn bliver hyppigere forkølet end

Læs mere

Trækronernes retningslinjer ved sygdomme hos børn

Trækronernes retningslinjer ved sygdomme hos børn Trækronernes retningslinjer ved sygdomme hos børn Trækronernes retningslinjer ved sygdomme hos børn. Denne information er udarbejdet af personalet, vi har taget udgangspunkt i sundhedsstyrelsens vejledning:

Læs mere

Indlæggelse af dræn og/eller fjernelse af polypper

Indlæggelse af dræn og/eller fjernelse af polypper Indlæggelse af dræn og/eller fjernelse af polypper HVIS DU VIL VIDE MERE OM INDLÆGGELSE AF DRÆN OG/ELLER FJERNELSE AF POLYPPER Hvordan virker øret? Øret består af det ydre øre, øregang, mellemøret og det

Læs mere

Hvorfor skal hunden VACCINERES?

Hvorfor skal hunden VACCINERES? Hvorfor skal hunden VACCINERES? Derfor skal hunden vaccineres Hunden skal vaccineres for at beskytte den mod alvorlige sygdomme, som man ikke har nogen effektiv behandling imod, hvis den bliver smittet.

Læs mere

Lungebetændelse/ Pneumoni

Lungebetændelse/ Pneumoni Lungebetændelse/ Pneumoni Information til patienter Regionshospitalet Silkeborg Diagnostisk Center Sengeafsnit M1/M2/M3 Hvad er lungebetændelse? Du er indlagt med en lungebetændelse/pneumoni, som er en

Læs mere

Hygiejne i daginstitutionerne

Hygiejne i daginstitutionerne Til dagplejen og daginstitutioner Hygiejne i daginstitutionerne Syg åh nej, ikke igen! De mindste børn i dagtilbud er de mest syge af alle. Tænk hvis de undgik godt en uges sygdom hvert år. DET ville være

Læs mere

Influenza A - fakta og orientering

Influenza A - fakta og orientering Side 1 af 5 Børn og Ungdom > Opgaveløsning > Sundhed Influenza A - fakta og orientering Sundhedsstyrelsen forventer flere influenza A-tilfælde i løbet af efteråret, men vurderer samtidig, at der generelt

Læs mere

For børnefamilier Det kan I gøre mod forkølelse

For børnefamilier Det kan I gøre mod forkølelse For børnefamilier Det kan I gøre mod forkølelse Vi giver gode tips til at holde børnene mest muligt sygdomsfri i den kolde tid. Se også vores liste over effektive husråd mod forkølelse og ikke mindst guiden

Læs mere

Forholdsregler mod smitsomme sygdomme i skoler og daginstitutioner for børn og unge

Forholdsregler mod smitsomme sygdomme i skoler og daginstitutioner for børn og unge Forholdsregler mod smitsomme sygdomme i skoler og daginstitutioner for børn og unge Denne skrivelse informerer om forholdsregler mod smitsomme sygdomme hos børn. Forholdsreglerne gælder for alle dagtilbud,

Læs mere

Sundhedstjenesten. Sundhed er i dine hænder! Se mere på: ygdomme.pdf

Sundhedstjenesten. Sundhed er i dine hænder! Se mere på:  ygdomme.pdf Se mere på: http://www.sst.dk/publ/publ2011/cff/sygdomme/smitsommes ygdomme.pdf Flere informative små klips om den korrekte håndvask m.m.finder du på: http://www.youtube.com/user/hygiejneugen2010#p/c/27be7d2

Læs mere

MRSA. Status, smittemåder og. Robert Skov, overlæge. Statens Serum Institut

MRSA. Status, smittemåder og. Robert Skov, overlæge. Statens Serum Institut MRSA Status, smittemåder og begrænsning af smitte Robert Skov, overlæge Statens Serum Institut MRSA MRSA er S. aureus, der er resistente = modstandsdygtige overfor alle antibiotika i penicillinfamilien

Læs mere

Hygiejne - håndhygiejne.

Hygiejne - håndhygiejne. Hygiejne - håndhygiejne. Ved du det? Om smitstoffer og spredning af smitte - og hvordan du kan håndtere det. Hvorfor bliver man syg? Smitstoffer Smittekilder Smitteveje Modtagelighed hos den enkelte Smitstoffer

Læs mere

Ved du det? Om smitstoffer og spredning af smitte. - og hvordan du kan håndtere det

Ved du det? Om smitstoffer og spredning af smitte. - og hvordan du kan håndtere det Ved du det? Om smitstoffer og spredning af smitte - og hvordan du kan håndtere det Hvorfor bliver man syg? Smitstoffer Smittekilder Smitteveje Modtagelighed hos den enkelte Smitstoffer Mikroorganismer,

Læs mere

Astma Astmatisk bronkitis hos børn Patientvejledning, af Thomas Greibe.

Astma Astmatisk bronkitis hos børn Patientvejledning, af Thomas Greibe. Astma Astmatisk bronkitis hos børn Patientvejledning, af Thomas Greibe. Vejledning om Astma/Astmatisk bronkitis hos småbørn Astmatisk bronkitis hos småbørn er en meget almindelig sygdom. Ca. 20 % af alle

Læs mere

Symptomer. Hovedet: Hovedpine Migræne Svimmelhed Søvnbesvær Vågner om natten Taber hovedhåret

Symptomer. Hovedet: Hovedpine Migræne Svimmelhed Søvnbesvær Vågner om natten Taber hovedhåret Symptomer Bedøm hvordan du har haft det de sidste måneder efter denne skala og skriv det aktuelle tal ud for symptomet. Der hvor det er relevant må du gerne skrive årstal eller hvor længe du har haft symptomet.

Læs mere

RASK ELLER SYG? Til forældre med et barn i dagtilbud i: Vuggestue Børnehave Integreret institution Dagpleje. Magistratens 1.

RASK ELLER SYG? Til forældre med et barn i dagtilbud i: Vuggestue Børnehave Integreret institution Dagpleje. Magistratens 1. RASK ELLER SYG? Til forældre med et barn i dagtilbud i: Vuggestue Børnehave Integreret institution Dagpleje Magistratens 1. afdeling Personalet i Århus Kommunes dagtilbud sikrer, at raske børn har gode

Læs mere

10. nyhedsbrev fra sundhedsplejerskerne i Tværfaglig Team november

10. nyhedsbrev fra sundhedsplejerskerne i Tværfaglig Team november 10. nyhedsbrev fra sundhedsplejerskerne i Tværfaglig Team november 2014 Hermed fremsendes nyhedsbrev fra sundhedsplejerskerne i Tværfaglig Team. Nyhedsbrevet sendes til alle institutioner og dagplejen

Læs mere

Skal du vaccineres mod influenza?

Skal du vaccineres mod influenza? Skal du vaccineres mod influenza? Efteråret er kommet, og vi går influenzaens årstid i møde. Men kan det betale sig at blive vaccineret? Hvad er bivirkningerne, og virker vaccinerne overhovedet? Af Malte

Læs mere

Information til patienten. Infektioner. - hos nyfødte og for tidligt fødte børn. Børneafdeling C1 Hospitalsenheden Vest

Information til patienten. Infektioner. - hos nyfødte og for tidligt fødte børn. Børneafdeling C1 Hospitalsenheden Vest Information til patienten Infektioner - hos nyfødte og for tidligt fødte børn Børneafdeling C1 Hospitalsenheden Vest Infektioner hos nyfødte og for tidligt fødte Nyfødte børn kan få mange forskellige

Læs mere

Rene hænder gi r raske venner

Rene hænder gi r raske venner Københavns Kommune Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen Rene hænder gi r raske venner Information til forældre om at vaske hænder Smitterisikoen og dermed sygeligheden kan nedsættes betydeligt - helt

Læs mere

Behandling af Crohn s sygdom med lægemidlet Methotrexat

Behandling af Crohn s sygdom med lægemidlet Methotrexat Hillerød Hospital Kirurgisk Afdeling Behandling af Crohn s sygdom med lægemidlet Methotrexat Patientinformation April 2011 Forfatter: Gastro-medicinsk ambulatorium Hillerød Hospital Kirurgisk Afdeling

Læs mere

Diagnostik af pneumonier - og hvad med den kolde

Diagnostik af pneumonier - og hvad med den kolde Diagnostik af pneumonier og hvad med den kolde Klinisk Mikrobiologisk Afdeling Odense Universitetshospital Pneumoni Diagnosen: HOSPITAL: Stilles på klinik og bekræftes af røntgenundersøgelse af thorax

Læs mere

Astmamedicin til astmatisk bronkitis småbørn

Astmamedicin til astmatisk bronkitis småbørn Astmamedicin til astmatisk bronkitis småbørn Hurtigt virkende anfaldsmedicin Medicinen hedder fortrinsvis: Airomir eller Ventoline, Anfaldsmedicin indeholder B-2 agonist. Musklerne slapper af, så luftvejene

Læs mere

Væske i mellemøret. - om mellemøreproblemer hos børn. Råd og vejledning til forældre og ansatte i Skive Kommune omkring børn med mellemøreproblemer

Væske i mellemøret. - om mellemøreproblemer hos børn. Råd og vejledning til forældre og ansatte i Skive Kommune omkring børn med mellemøreproblemer Væske i mellemøret - om mellemøreproblemer hos børn Råd og vejledning til forældre og ansatte i Skive Kommune omkring børn med mellemøreproblemer Børne og Familieforvaltningen www.skive.dk Indledning Denne

Læs mere

clotrimazol Information til dig om svamp i underlivet

clotrimazol Information til dig om svamp i underlivet clotrimazol Information til dig om svamp i underlivet Indhold Svamp i underlivet hvad er det?...4 Faktorer der kan forårsage svampeinfektion... 6 Hvad er symptomerne?...8 Smitter svamp?... 8 Kan mænd få

Læs mere

Statens Serum Institut

Statens Serum Institut Svine-MRSA og andre MRSA typer smittemåder og smitteforhold Robert Skov, overlæge Statens Serum Institut STAFYLOKOKKER Stafylokokker er naturlige bakterier hos mennesker og dyr - Hvide stafylokokker =

Læs mere

BØRNEVACCINATIONSPROGRAMMET I DANMARK

BØRNEVACCINATIONSPROGRAMMET I DANMARK BØRNEVACCINATIONSPROGRAMMET I DANMARK 2004 Vaccinationsprogrammet pr. 1. juli 2004 Alder Vaccination Børneundersøgelse 5 uger 3 mdr. DiTeKiPolHib 1 5 mdr. DiTeKiPolHib 12 mdr. DiTeKiPolHib 15 mdr. MFR

Læs mere

Vejledning til forældre, dagplejere og pædagoger om hvordan mellemøreproblemer bedst kan afhjælpes.

Vejledning til forældre, dagplejere og pædagoger om hvordan mellemøreproblemer bedst kan afhjælpes. Vejledning til forældre, dagplejere og pædagoger om hvordan mellemøreproblemer bedst kan afhjælpes. Dette er en vejledning til forældre, dagplejere og pædagoger om hvordan mellemøreproblemer bedst kan

Læs mere

Forkølelse. forkølelse, som du statistisk set får tre gange om året.

Forkølelse. forkølelse, som du statistisk set får tre gange om året. Forkølelse Denne brochure handler ikke kun om slim, snot, hovedpine og bihulebetændelse. Den handler også om, hvordan du kan undgå det. Og hvordan du lettest kommer over den forkølelse, som du statistisk

Læs mere

Gigtfeber og post-streptokok reaktiv artritis

Gigtfeber og post-streptokok reaktiv artritis www.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro Gigtfeber og post-streptokok reaktiv artritis Version af 2016 1. HVAD ER GIGTFEBER 1.1 Hvad er det? Gigtfeber er en sygdom forårsaget af bakterien Streptokokker

Læs mere

De sidste levedøgn... Information til pårørende

De sidste levedøgn... Information til pårørende De sidste levedøgn... Information til pårørende Ældreservice www.skive.dk Denne pjece giver information om de forandringer, man hyppigst ser de sidste døgn i et menneskes liv. Pjecen er tænkt som et supplement

Læs mere

Visitation af det syge barn i praksis Fredag d. 11. Maj 2012. Visitation af Syge børn i praksis v børnelæge Annette Bache

Visitation af det syge barn i praksis Fredag d. 11. Maj 2012. Visitation af Syge børn i praksis v børnelæge Annette Bache Visitation af det syge barn i praksis Fredag d. 11. Maj 2012 Rapport: Danske børn sundhed og sygelighed år 2005 (SUSY 2005) 7000 børn interview forældre (maj 2005-febr 2006) Vigtigste konklusioner: Hver

Læs mere

BØRNEVACCINATIONSPROGRAMMET I DANMARK

BØRNEVACCINATIONSPROGRAMMET I DANMARK BØRNEVACCINATIONSPROGRAMMET I DANMARK 2007 Vaccinationsprogrammet pr. 1. oktober 2007 Alder Vaccination Børneundersøgelse 5 uger 3 mdr. DiTeKiPolHib 1 + Pn 2 5 mdr. DiTeKiPolHib + Pn 12 mdr. DiTeKiPolHib

Læs mere

Hvorfor bliver øjet rødt? Den hvide del af øjet dækkes af en tynd slimhinde (bindehinden), som fortsætter

Hvorfor bliver øjet rødt? Den hvide del af øjet dækkes af en tynd slimhinde (bindehinden), som fortsætter FIGUR 1 Øjets slimhinde (bindehinde) dækker det hvide i øjet og bagsiden af øjenlågene Rødt øje et alarmsignal, når øjet er udsat for en ydre påvirkning, eller en øjensygdom er i anmarch Af Jørgen Bruun-Jensen

Læs mere

Halsbrand og sur mave

Halsbrand og sur mave Halsbrand og sur mave HALSBRAND, SUR MAVE OG MAVESÅR Mange har prøvet at have halsbrand eller sure opstød, for eksempel i forbindelse med indtagelse af alkohol eller store måltider. Andre kender til mavesmerter,

Læs mere

Behandling af Myelomatose med cyklofosfamid og Dexamethason

Behandling af Myelomatose med cyklofosfamid og Dexamethason Patientinformation Behandling af Myelomatose med cyklofosfamid og Dexamethason - Hæmatologisk Afsnit Velkommen til Vejle Sygehus Medicinsk Afdeling 1 rev. aug. 2011 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse...2

Læs mere

Hygiejne. Et oplæg til vuggestuepædagoger syd for grænsen. Sabine Brix-Steensen maj 2010

Hygiejne. Et oplæg til vuggestuepædagoger syd for grænsen. Sabine Brix-Steensen maj 2010 Hygiejne Et oplæg til vuggestuepædagoger syd for grænsen. Sabine Brix-Steensen maj 2010 Hygiejne Kommer fra den græske gudinde Hygieia, der var sundhedens gudinde. Hygiejne er en videnskab omkring menneskets

Læs mere

Patientvejledning MRSA. Til dig som er bærer af MRSA og skal opereres

Patientvejledning MRSA. Til dig som er bærer af MRSA og skal opereres Patientvejledning MRSA Til dig som er bærer af MRSA og skal opereres Hvad er MRSA? MRSA er ikke en sygdom, men en stafylokokbakterie, der kan give forskellige typer infektioner. MRSA er en forkortelse

Læs mere

Rene hænder gi r raske venner

Rene hænder gi r raske venner Sundhedstjenesten Rene hænder gi r raske venner Furesø Kommune Sundhedstjenesten Gammelgårdsvej 88 3520 Farum www.sundhedsplejen.furesoe.dk Oplag: 600 Udgivet: August 2010 Redaktion: Sundhedstjenesten

Læs mere

Guide: Sådan minimerer du risikoen for KOL-følgesygdomme

Guide: Sådan minimerer du risikoen for KOL-følgesygdomme Guide: Sådan minimerer du risikoen for KOL-følgesygdomme Tre simple blodprøver kan forudsige, hvem af de 430.000 danske KOL-patienter, der er i størst risiko for at udvikle de følgesygdomme, der oftest

Læs mere

Information til voksne patienter om operation af halsmandlerne

Information til voksne patienter om operation af halsmandlerne Information til voksne patienter om operation af halsmandlerne Tanken bag denne information er, at alle, som får opereret deres mandler, skal have det så godt som muligt efter det kirurgiske indgreb og

Læs mere

MOBILTELEFON MOBILTELEFON MOBILTELEFON MOBILTELEFON. ST P baktus MOBILTELEFON MOBILTELEFON MOBILTELEFON MOBILTELEFON

MOBILTELEFON MOBILTELEFON MOBILTELEFON MOBILTELEFON. ST P baktus MOBILTELEFON MOBILTELEFON MOBILTELEFON MOBILTELEFON MOBILTELEFON MOBILTELEFON MOBILTELEFON MOBILTELEFON ST P baktus MOBILTELEFON MOBILTELEFON MOBILTELEFON MOBILTELEFON M O B I LT E L E F O N M O B I LT E L E F O N M O B I LT E L E F O N M O B I LT E L E

Læs mere

Før du går til lægen

Før du går til lægen 1 Før du går til lægen Det er en god idé at tænke over, hvad du vil sige og spørge om, før du går til lægen. Det er en god idé at skrive de vigtigste ting ned på et stykke papir. Det er god idé at øve

Læs mere

Når døden nærmer sig. Information til pårørende. Regionshospitalet Silkeborg. Diagnostisk Center

Når døden nærmer sig. Information til pårørende. Regionshospitalet Silkeborg. Diagnostisk Center Når døden nærmer sig Information til pårørende Regionshospitalet Silkeborg Diagnostisk Center De sidste levedøgn Når døden nærmer sig hos et alvorligt sygt menneske, opstår der ofte usikkerhed og spørgsmål

Læs mere

Astmamedicin. lungesygdommen KOL.

Astmamedicin. lungesygdommen KOL. Astmamedicin Denne brochure handler om medicin til behandling af astma. En medicin, der også bliver brugt mod astmatisk bronkitis hos børn og til behandling af voksne med lungesygdommen KOL. Hvad er astma?

Læs mere

Hvornår må et barn møde i institution og skole?

Hvornår må et barn møde i institution og skole? Hvornår må et barn møde i institution og skole? Reglerne for fremmøde i institution er fastsat for at begrænse spredning af smitsomme sygdomme. Hovedreglen er, at syge børn ikke må møde i institution,

Læs mere

Værd at vide om. Mykoplasma. (Almindelig lungesyge) Literbuen 9 2740 Skovlunde Telefon: 44 54 69 00 Telefax: 44 53 19 55 www.intervet.

Værd at vide om. Mykoplasma. (Almindelig lungesyge) Literbuen 9 2740 Skovlunde Telefon: 44 54 69 00 Telefax: 44 53 19 55 www.intervet. Værd at vide om Breathe better. Grow better. Mykoplasma (Almindelig lungesyge) Introduktion Mykoplasmalungesyge, også kaldet almindelig lungesyge, er en lungebetændelse der optræder hos slagtesvin. Infektionen

Læs mere

Rene hænder og god hygiejne redder liv

Rene hænder og god hygiejne redder liv Rene hænder og god hygiejne redder liv Hvert år dør tusindvis af danskere af dårlig hygiejne. Her får du en guide til bedre hygiejne - og en sundere og raskere hverdag Af Lisbeth Kjær Larsen, november

Læs mere

SVAMPEINFEKTIONER SVAMP. infektioner, der opstår som følge af en ubalance i hudens mikroorganismer

SVAMPEINFEKTIONER SVAMP. infektioner, der opstår som følge af en ubalance i hudens mikroorganismer Svamp SVAMPEINFEKTIONER Svamp og svampesporer findes overalt også på mennesker men det er langtfra alle typer, der giver problemer. De seneste år er der dog konstateret et stadig stigende antal svampeinfektioner

Læs mere

Lindrende behandling ved alvorlig sygdom. Når døden nærmer sig. Information til pårørende

Lindrende behandling ved alvorlig sygdom. Når døden nærmer sig. Information til pårørende Palliativt Team Vejle Lindrende behandling ved alvorlig sygdom Sct. Maria Hospice Center Når døden nærmer sig Information til pårørende rev. Marts 2009 De sidste levedøgn Når døden nærmer sig hos et alvorligt

Læs mere

Informationspjece. Svampeinfektioner. Behandling af svampeinfektioner i forbindelse med amning

Informationspjece. Svampeinfektioner. Behandling af svampeinfektioner i forbindelse med amning Informationspjece Svampeinfektioner Behandling af svampeinfektioner i forbindelse med amning Kvalitet Døgnet Rundt Gynækologisk-Obstetrisk Afdeling 2 Svampeinfektion ved amning Forekomst af svampe i kroppen

Læs mere

Statens Serum Institut

Statens Serum Institut MRSA 398 svin og mennesker Tinna Ravnholt Urth Hygiejnesygeplejerske Rådgivningstjenesten for MRSA fra dyr Statens Serum Institut PROGRAM Definition Staphylococcus aureus MRSA - Symptomer og behandling

Læs mere

Guide: Sådan snyder du influenzaen

Guide: Sådan snyder du influenzaen Guide: Sådan snyder du influenzaen Lige nu skyller den anden bølge af influenzaepidemien ind over os. Og selvom det er for sent på sæsonen at blive vaccineret, kan vi med forholdsvis simple råd slippe

Læs mere

SPØRGESKEMA TIL KOSTVEJLEDNING. Dato:

SPØRGESKEMA TIL KOSTVEJLEDNING. Dato: SPØRGESKEMA TIL KOSTVEJLEDNING Dato: Navn: Fødselsdato: Alder: Stilling: Mobil: Adresse: Postnummer og by: Email: Arbejdstider: Egen læge: Seneste kontakt: Vægt: Højde: Blodtryk: Hvilken problemstilling

Læs mere

N r. 2 4. Visdomstænder

N r. 2 4. Visdomstænder N r. 2 4 Visdomstænder Visdomstænder Hvad er visdomstænder? De fleste får deres visdomstænder omkring 20-års alderen. Man kan i alt få fire visdomstænder, nemlig to i overkæben og to i underkæben. Navnet

Læs mere

guide Vind over forkølelse og hoste sider FEBRUAR 2012 - Se flere guides på bt.dk/plus

guide Vind over forkølelse og hoste sider FEBRUAR 2012 - Se flere guides på bt.dk/plus FEBRUAR 2012 - Se flere guides på bt.dk/plus guide 16 sider Vind over I n fl u e n z a forkølelse og hoste SE HVAD DER VIRKER FUP OG FAKTA LÆGERNES RÅD SLIP FOR SMITTE Ekspernes råd: Her er den bedste

Læs mere

Betændelse i ryggens knogler

Betændelse i ryggens knogler Patientinformation Betændelse i ryggens knogler Infektionsmedicinsk Afdeling Q Denne pjece er til dig, som har fået påvist betændelse i en knogle i ryggen - eller som er ved at få undersøgt, om du har

Læs mere

Opgaver i Regelbaserede Ekspertsystemer

Opgaver i Regelbaserede Ekspertsystemer Opgaver i Regelbaserede Ekspertsystemer Opgave 1 Herunder er fire forskellige årsager til ondt i halsen, halsbetændelse, forkølelse, influenza og kyssesyge. Udled en række produktionsregler der kan afgøre

Læs mere

SMITTET HEPATITIS OG HIV

SMITTET HEPATITIS OG HIV 1 SMITTET HEPATITIS OG HIV 2 Facts om hepatitis C: Du kan godt blive testet for hepatitis B, C og hiv, selv om du er svær at stikke Hepatitis C smitter også seksuelt Det er ikke nødvendigt at lave en leverbiopsi

Læs mere

Mikroorganismer og hygiejne

Mikroorganismer og hygiejne Mikroorganismer og hygiejne Læringsmål: Viden om hvad mikroorganismer er. Viden om hvor mikroorganismer findes. Viden om hvordan kroppen bekæmper mikroorganismer. Viden om man undgår at blive smittet med

Læs mere

Disse områder beskrives :

Disse områder beskrives : Disse retningslinjer er lavet for at sikre, at I ved, hvordan I skal forholde jer, når et barn har brug for hjælp i forhold til sygdom eller tilskadekomst. Hvis et barn kommer til skade eller bliver syg

Læs mere

Pjece om Børnevaccinationsprogrammet. Danmark

Pjece om Børnevaccinationsprogrammet. Danmark Pjece om Børnevaccinationsprogrammet i Danmark 1 Di-Te-Ki-Pol Hib OPV MFR Di-Te Børneundersøgelse 5 uger 3 mdr. 5 mdr. 12 mdr. 15 mdr 2 år 3 år 4 år 5 år 12 år Di-Te-Ki-Pol: Difteri-Stivkrampe-Kighoste-Polio

Læs mere

"Smitsomme sygdomme hos børn, vejledning for daginstitutioner, skoler og forældre"

Smitsomme sygdomme hos børn, vejledning for daginstitutioner, skoler og forældre Top/Bund "Smitsomme sygdomme hos børn, vejledning for daginstitutioner, skoler og forældre" Indhold FORORD OM SMITSOMME SYGDOMME HVAD ER EN SMITSOM SYGDOM? Bakterier Virus Svampe Parasitter Forsvar mod

Læs mere

Lindring og lettelse ved forkølelse

Lindring og lettelse ved forkølelse Lindring og lettelse ved forkølelse Stoppet pet næse? Øm hals? Forkølelsessår? Lindring og lettelse ved forkølelse Forkølelse med stoppet næse... Hvad er en forkølelse egentlig? Dette kan du læse om i

Læs mere

Information til pårørende DE SIDSTE LEVEDØGN

Information til pårørende DE SIDSTE LEVEDØGN Information til pårørende DE SIDSTE LEVEDØGN Kære pårørende Denne pjece giver information om de forandringer, man hyppigst ser de sidste levedøgn i et menneskes liv. Pjecen er tænkt som et supplement

Læs mere

Statens Serum Institut

Statens Serum Institut Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri 2014-15 FLF Alm.del Bilag 87 Offentligt Svine-MRSA og andre MRSA typer smittemåder og smitteforhold Robert Skov, overlæge Statens Serum Institut STAFYLOKOKKER

Læs mere

Pandemisk Influenza. Workshop 3 Øvelsesseminar 2014. Overlæge Annlize Troest Sundhedsstyrelsen. 27. maj 2014

Pandemisk Influenza. Workshop 3 Øvelsesseminar 2014. Overlæge Annlize Troest Sundhedsstyrelsen. 27. maj 2014 Pandemisk Influenza Workshop 3 Øvelsesseminar 2014 Overlæge Annlize Troest Sundhedsstyrelsen 27. maj 2014 Hvad er en pandemi? En epidemi med en smitsom sygdom, som forekommer på verdens plan, eller omfatter

Læs mere

Kolesteatom ( benæder )

Kolesteatom ( benæder ) HVIS DU VIL VIDE MERE OM KOLESTEATOM ( benæder ) Hvordan virker øret? Øret består af det ydre øre, øregang, mellemøret og det indre øre. Tre mellemøreknogler danner forbindelsen mellem trommehinden og

Læs mere

Ren luft til ungerne. Beskyt børn mod tobaksrøg

Ren luft til ungerne. Beskyt børn mod tobaksrøg Ren luft til ungerne Beskyt børn mod tobaksrøg Børn og tobaksrøg I tobaksrøg er der over 4000 kemiske stoffer i form af gasser og ultrafine partikler. Lige efter der er blevet røget, kan man se og lugte

Læs mere

Ren luft til ungerne

Ren luft til ungerne Side 1 af 8 Ren luft Beskyt børn mod passiv rygning Februar 2005. Sundhedsstyrelsen og Kræftens Bekæmpelse / Design og grafisk tilrettelægning: Alette Bertelsen, Imperiet / Illustrationer: Tove Krebs Lange

Læs mere

Til patienter og pårørende. Fjernelse af mandler. - Ambulant. Vælg farve. Kvalitet Døgnet Rundt. Øre-næse-halsklinikken

Til patienter og pårørende. Fjernelse af mandler. - Ambulant. Vælg farve. Kvalitet Døgnet Rundt. Øre-næse-halsklinikken Til patienter og pårørende Fjernelse af mandler - Ambulant Vælg farve Kvalitet Døgnet Rundt Øre-næse-halsklinikken kontaktpersonsordning i ØNH - klinikken Du vil blive tildelt en kontaktperson ved det

Læs mere

Vuggestuen Kongehuset Sjælør Boulevard 153 2500 Valby. 3616 8885 * fk31@buf.kk.dk. vuggestuenkongehuset.dk

Vuggestuen Kongehuset Sjælør Boulevard 153 2500 Valby. 3616 8885 * fk31@buf.kk.dk. vuggestuenkongehuset.dk Vuggestuen Kongehuset Sjælør Boulevard 153 2500 Valby 3616 8885 * fk31@buf.kk.dk vuggestuenkongehuset.dk Sygdomspolitik for Vuggestuen Kongehuset Baggrund for denne folder I Vuggestuen Kongehuset oplever

Læs mere

VÆRD AT VIDE FØR OG EFTER DIN BEHANDLING FOR ALDERSSYN

VÆRD AT VIDE FØR OG EFTER DIN BEHANDLING FOR ALDERSSYN VÆRD AT VIDE FØR OG EFTER DIN BEHANDLING FOR ALDERSSYN 1 Nu véd jeg, at jeg altid kommer til at se godt, og at jeg aldrig behøver at være bekymret for grå stær! Karen Maria Olesen, statistiker, 58 år 2

Læs mere

EKSEM EKSEM. og behandling er stort set de samme for alle typer eksem.

EKSEM EKSEM. og behandling er stort set de samme for alle typer eksem. Eksem EKSEM Eksem er en kløende hudlidelse, som kan optræde overalt på kroppen. Det er en slags betændelsestilstand i huden, der ikke skyldes bakterier. Huden bliver rød og hævet, og måske er der små vandblærer.

Læs mere

vejledning om ordination af antibiotika Til landets læger med flere

vejledning om ordination af antibiotika Til landets læger med flere vejledning om ordination af antibiotika 2012 Til landets læger med flere Vejledning om ordination af antibiotika Sundhedsstyrelsen, 2012. Sundhedsstyrelsen Axel Heides Gade 1 2300 København S URL: http://www.sst.dk

Læs mere

Om sygdom og personlig hygiejne i fødevarevirksomheder Til medarbejdere og ledere i fødevarevirksomheder som håndterer fødevarer

Om sygdom og personlig hygiejne i fødevarevirksomheder Til medarbejdere og ledere i fødevarevirksomheder som håndterer fødevarer Om sygdom og personlig hygiejne i fødevarevirksomheder Til medarbejdere og ledere i fødevarevirksomheder som håndterer fødevarer God personlig hygiejne er altid vigtig, og det er særlig vigtigt for medarbejdere

Læs mere

Reduktion af mandlerne hos børn

Reduktion af mandlerne hos børn Til patienter og pårørende Reduktion af mandlerne hos børn Tonsillotomi Vælg farve Kvalitet Døgnet Rundt Øre-næse-halsklinikken, Sønderborg Kontaktpersonsordning i ØNHklinikken I vil blive tildelt en kontaktperson

Læs mere

Information om MRSA af svinetype

Information om MRSA af svinetype Information om MRSA af svinetype Til dig og din husstand, hvis du dagligt arbejder i en svinestald (eller på anden måde arbejdermed levende svin) - eller har fået påvist MRSA af svinetype (kaldet MRSA

Læs mere

De sidste levedøgn Center for Velfærd & Omsorg Center for V

De sidste levedøgn Center for Velfærd & Omsorg Center for V De sidste levedøgn Center for Velfærd & Omsorg De sidste levedøgn De sidste levedøgn Når døden nærmer sig, opstår der tit usikkerhed og spørgsmål hos de nærmeste. Hvad kan man forvente i den sidste levetid?

Læs mere

Svampeinfektion. Til nybagte mødre. Vælg farve. Vælg billede. Behandling af svampeinfektioner i forbindelse med amning. Neonatal- og barselsklinikken

Svampeinfektion. Til nybagte mødre. Vælg farve. Vælg billede. Behandling af svampeinfektioner i forbindelse med amning. Neonatal- og barselsklinikken Til nybagte mødre Svampeinfektion Behandling af svampeinfektioner i forbindelse med amning Vælg farve Vælg billede Kvalitet Døgnet Rundt Neonatal- og barselsklinikken 2 Svampeinfektion ved amning Forekomst

Læs mere

PARENTERAL NUTRITION. Patientinformation. Parenteral ernæring

PARENTERAL NUTRITION. Patientinformation. Parenteral ernæring PARENTERAL NUTRITION Patientinformation Parenteral ernæring HVORFOR ER ERNÆRING NØDVENDIG? Ernæring indeholder energi og næringsstoffer, der er livsvigtige for, at cellerne i kroppen kan leve, fornyes

Læs mere

En syg historie om en rask dreng

En syg historie om en rask dreng Asle er en bomstærk dreng, der aldrig er syg. Han tør binde en bjørn til et træ eller tæmme en elefant, hvis det skal være! Der er kun én ting, som Asle er bange for... Og det er kanyler og læger i hvide

Læs mere

Luftvejsinfektioner. Supplerende infektionshygiejniske. forholdsregler ved luftvejsinfektioner. Elisabeth Lund Hygiejnesygeplejerske

Luftvejsinfektioner. Supplerende infektionshygiejniske. forholdsregler ved luftvejsinfektioner. Elisabeth Lund Hygiejnesygeplejerske Supplerende infektionshygiejniske Luftvejsinfektioner forholdsregler ved luftvejsinfektioner Elisabeth Lund Hygiejnesygeplejerske Infektionshygiejnisk Afsnit Klinisk Mikrobiologisk Afdeling Dråbesmitte

Læs mere

Allergi i øjne og næse? hele året! Læs mere om allergi og behandling af symptomer i øjne og næse

Allergi i øjne og næse? hele året! Læs mere om allergi og behandling af symptomer i øjne og næse Allergi i øjne og næse? hele året! Læs mere om allergi og behandling af symptomer i øjne og næse Hvad er allergi i øjne og næse? Ved allergi i øjne og næse sker der en allergisk reaktion i øjets og næsens

Læs mere

En syg historie om en rask dreng

En syg historie om en rask dreng Dedikeret til Asles mor og far Af Ulrik T. Skafte Illustreret af Rasmus Juul En syg historie om en rask dreng En syg historie om en rask dreng Af Ulrik T. Skafte Illustreret af Rasmus Juul 1. udgave, 1.

Læs mere

Velkommen. Mødegang 10 Dagens program. Velkomst og siden sidst. Mælk og mad til barnet. Pause kl. ca. 18.00 18.20. Syge børn.

Velkommen. Mødegang 10 Dagens program. Velkomst og siden sidst. Mælk og mad til barnet. Pause kl. ca. 18.00 18.20. Syge børn. Velkommen Mødegang 10 Dagens program Velkomst og siden sidst Mælk og mad til barnet Pause kl. ca. 18.00 18.20 Syge børn Evaluering Nu begynder øve perioden Overgangen fra mælk til skemad er en læringsproces

Læs mere

Fastvokset stigbøjle (otosklerose)

Fastvokset stigbøjle (otosklerose) HVIS DU VIL VIDE MERE OM FASTVOKSET STIGBØJLE (OTOSKLEROSE) Hvordan hører vi? Øret består af det ydre øre, øregang, mellemøret og det indre øre. Tre mellemøreknogler danner forbindelsen mellem trommehinden

Læs mere