Dansk Akvakultur Plan for Grøn Vækst

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Dansk Akvakultur Plan for Grøn Vækst"

Transkript

1 Dansk Akvakultur Plan for Grøn Vækst Vores medlemmer har igennem det seneste årti gennemført store forbedringer på miljøområdet. Vi har indført nye metoder og investeret i renere teknologier i et forbløffende tempo, men vi stopper ikke her. Vi tror på, at markedet for sunde og miljørigtige fisk vil vokse, og vores svar er Grøn Vækst. Vi ønsker en bindende kontrakt med samfundet om, hvordan vi når målet: En større produktion og en mindre udledning pr. ton. Vi giver her vores bud på en samlet plan, der både tilgodeser den stigende efterspørgsel og samfundets ønsker om et bedre miljø, og vi glæder os til de forestående forhandlinger. Venlig hilsen Dansk Akvakultur Karl Iver Dahl-Madsen Formand Januar 2009

2 Baggrund Der er stigende efterspørgsel efter fisk. FAO anslår således, at den globale efterspørgsel vil stige med 50 mio. tons frem til 2015, mens produktionen kun forventes at stige med 43 mio. tons. FAO anslår videre, at 73 % af væksten forventes at komme fra akvakultur. Den danske opdrætssektor har gode muligheder for at få del i væksteventyret. Vi har en række stærke kompetencer i bl.a. teknologiudvikling, markedskendskab, foderudvikling og driftserfaring. En realisering af det fulde potentiale kræver massive investeringer på både udbudssiden i form af udvikling og investering i ny og mere miljøvenlig teknologi og på efterspørgselssiden - i form af øget differentiering og styrkelse af den vertikale sammenhængskraft. Men det forudsætter også, at der etableres nationale rammebetingelser for vækst. Den danske regering har i handlingsplanen for fiskeri- og akvakultur sat som mål at øge produktionen i akvakultur til tons i 2013, idet miljøbelastningen pr. kg. fisk reduceres med 40 % svarende til en samlet maksimal N-udledning på tons. Udviklingen understøttes via den Europæiske Fiskerifond. Vi har opnået mange positive resultater i de senere år, men udviklingen har også vist, at der en række barrierer for vækst. Det er således afgørende, at de forvaltningsmæssige rammer tillader vækst og udvikling, og her må det desværre konstateres, at der fortsat er store problemer på en række områder. Den lange række af klagesager vidner om et kaotisk og fragmenteret regelsæt, og der er stort behov for, at der udarbejdes en samlet plan for udviklingen af det danske opdrætserhverv. Vi vil på den baggrund gerne indgå en aftale med samfundet om Grøn Vækst i akvakultur, som sikrer, at vi i 2027 har afkoblet produktionen fra miljøpåvirkningen. Vi foreslår, at aftalen forhandles i et nyt akvakulturudvalg med repræsentanter fra Fødevareministeriet, Miljøministeriet, Kommunernes Landsforening, Danmarks Sportsfiskerforbund, Danmarks Naturfredningsforening og Dansk Akvakultur. I det følgende kan du læse om vores bud på Grøn Vækst. En aftale med samfundet Dansk Akvakultur er klar til at indgå en aftale med samfundet med følgende elementer: 1. En overordnet ramme for erhvervets produktion og miljøpåvirkning frem til Et forenklet administrationsgrundlag rettet mod miljøeffekter Vi indgår aftalen frivilligt, og aftalen bliver bindende ved, at den udmøntes i de enkelte virksomheders miljøtilladelser. Vi mener, at Grøn Vækst skal afspejle Danmarks position som en fødevareproducerende nation i sværvægtsklassen. I figur (1) er ideen bag aftalen illustreret med udledningen af kvælstof som miljøindikator. Kvælstof er valgt til illustration, da det er den faktor, der har størst reel betydning for miljøet, og samtidig er den mest vanskelige og mest kostbare at gøre noget ved. 2

3 Figuren viser produktionen af fisk og N-udledningen frem til 2027, hvor vandrammedirektivets (VRD) miljømål skal være endelig gennemført. For at gennemføre planen er det nødvendigt, især for havbrug, at udnytte N-kvoten fuldt ud i en periode. Derefter reduceres udledningen til det niveau, der aftales med samfundet, fx tons/år. I 2027 vil produktionen være afkoblet fra udledningen. Figur 1 En forøget produktion med aftagende miljøbelastning for de fleste miljøindikatorer vedkommende vil endvidere medføre et aftagende miljøfodaftryk pr. produceret enhed, således at erhvervet som vist i figur (2) kan opfylde Regeringens målsætning om en 40 % reduktion i den specifikke udledning. Figur 2 Produktion & Miljø Erhvervets dominerende sektorer er dambrug og havbrug. Hertil kommer muslinger, ål og andre arter. Muslingerne indgår i beregningerne gennem deres evne til at fjerne N og P fra havet. Ål og andre arter er ikke taget med i regnestykket, da produktionen dels er relativt lille, dels allerede foregår i fuldt recirkulerede systemer, som har en meget lav miljøpåvirkning. 3

4 Dambrug I figur(3) er vist den forudsatte produktionsudvikling fordelt på tre forskellige produktionstyper. Figur 3 De tre produktionstyper er: 1. Klassisk dambrug Den klassiske dambrugstype, hvor vandet recirkuleres i nogen grad. På anlæggene producers der i dag fx store ørreder til udsætning eller put & take, portionsørreder, økologiske fisk eller andre ørred arter. På sigt kan der her imødeses en højere grad af specialisering mod nicheprodukter. 2. Modeldambrug Anlæg, hvor vandet recirkuleres i middelgrad. Anlæggene er udstyret med ekstra renseforanstaltninger i form af fx mikrosigter og/eller biofiltre. For nærværende produceres der hovedsageligt portionsørreder, men teknologiudviklingen forventes at åbne for yderligere diversifikation, så der også kan opdrættes fx store ørreder eller andre fiskearter. Der er planer om at placere denne eller lignende dambrugstyper ved havne. 3. FREA Fuldt REcirkuleret Anlæg, hvor vandet recirkuleres i betydelig grad. Anlæggene er udstyret med det fulde arsenal af renseforanstaltninger, og vil typisk være overdækket for at sikre temperaturkontrol og bedre beskyttelse mod sygdomme. Der er flere anlæg på tegnebrættet, men vi afventer fortsat etableringen af det første FREA anlæg. 4

5 Den skitserede grønne vækst er forbundet med betydelige samfundsmæssige fordele. Der produceres flere fisk, hvilket bidrager til øget økonomisk aktivitet i landområderne, og produkterne bidrager direkte til styrket folkesundhed. Indførelsen af ny teknologi vil forbedre arbejdsmiljøet. Endelig er det vores vurdering, at udviklingen vil lede frem til en samlet reduktion i miljøpåvirkningen, og derfor er Grøn Vækst lig med bæredygtig vækst. Argumentet om reduceret miljøpåvirkning baseres på følgende vurderinger: 1. Areal Dambrug optager relativt lidt areal nu (under Ha). De nye dambrugstyper er alle meget mere arealintensive, og arealforbruget forventes derfor at falde selv i forhold til en betydelig udvidelse af produktionen. 2. Frivand Dambrugene har i de senere år afgivet frivand til vandløbene med henblik på at forbedre passageforholdene for fisk og fauna. De nye dambrugstyper indtager meget mindre vand, og nogle bruger oven i købet grundvand fra de øvre magasiner. Derfor forventes et nedsat vandindtag og dermed mere frivand - selv med en øget produktion. Vi har i denne plan beregnet det samlede vandindtag fra alle dambrug. Målet er at forbedre passagemulighederne for fisk og fauna gennem teknologiudvikling, men i det omfang det skal gøres ved fjernelse af opstemninger og etablering af stryg, forventer erhvervet fuld erstatning. 3. Organisk stof / ammoniak Udledningen af organisk stof pr. kg fisk er reduceret dramatisk over de senere år, og der er nu målopfyldelse ved næsten alle dambrug. De nye anlægstyper udleder betydeligt mindre organisk stof pr. kg fisk. 4. Kvælstof & Fosfor Disse stoffer medvirker til eutrofiering af søer og marine vandområder, og skal begrænses til et niveau, der kan holdes inden for rammerne af VRD. Disse miljømål vil variere i forhold til vandområdernes sårbarhed, og derfor er nogle vandløbsoplande mere egnede til dambrug end andre. Det forventes, at der selv efter gennemførelse af VRD planen vil være rigelig plads i de danske vandløb til de ca tons kvælstof, som dambrugene udleder. Der henvises i øvrigt til afsnittet om kvælstofkvoter. 5. Medicin og hjælpestoffer (M&H) Vi erkender, at problemstillingen er vigtig. Ikke fordi der faktuelt er konstateret problemer med miljø eller sundhed i forbindelse med vores M&H anvendelse, men fordi omverdenen med rette bekymrer sig om sagen. Dette sammenholdt med, at vi bruger væsentligt mere antibiotika pr. produceret kg end andre animalske produktioner, hvilket både er dyrt og besværligt, gør os meget motiverede for at reducere forbruget mest muligt. Vi er i gang med at udvikle vacciner til vores fisk og at udfase formalin, som er et åbenbart ubehageligt stof. Der er dog en række forvaltningsmæssige komplikationer, som gør, at vi ikke kan fremlægge konkrete miljømål. Det håber vi at komme frem til i løbet af udvalgsarbejdet. 6. Energi / CO2 De klassiske dambrug bruger vedvarende energi til at forsyne fiskene med rent vand og ilt og til at fjerne deres affaldsstoffer. De nye dambrugstyper bruger energi med afledt udslip af CO2, og derfor arbejdes der løbende på at optimere de nye teknologier, og vi er i gang med at kortlægge sektorens kulstoffodaftryk. 7. Certificering. Vi er i samarbejde med WWF Verdensnaturfonden ved at udarbejde standarder for bæredygtigt opdræt af ørreder, og vi forventer, at det vil styrke vores internationale konkurrenceevne. 5

6 Vi har kvantificeret effekterne, og nedenstående figurer viser udviklingen af vores miljømål for de vigtigste indikatorer vist frem til Figur 4 Figur (4) viser, at planen leder frem til et mindre vandindtag og en signifikante reduktion i udledningen af organisk stof. Figur 5 I figur (5) ses kvælstofudledningen fra dambrug, som holder sig nogenlunde uændret, og fosforudledningen som falder støt. Vi ønsker i lighed med havbrugsudvalgets zoneplan for havbrug udarbejdet en landsdækkende lokaliseringsplan for dambrug. Den skal på kommune- og oplandsbasis udpege egnede områder til dambrug, og som tidligere nævnt reservere de N og P kvoter pr. vandløbsopland, der er nødvendige, for at planen kan gennemføres. Der kan gerne tages udgangspunkt i det arbejde, som Ringkøbing-Skjern kommune har udført på dette område. 6

7 Havbrug I handlingsplanen er angivet, at der i 2015 skal produceres i alt tons ørreder brutto i havbrug. Der findes ikke metoder i dag, der kan rense vandet fra havbrug, så det er kun muligt at gennemføre handlingsplanen, hvis der i en periode sker en forøget udledning af kvælstof, som er det vigtigste stof i denne forbindelse. Anvendelse af medicin og hjælpestoffer vil umiddelbart forøges ved en øget produktion. Det er ikke noget påtrængende problem, da fortyndingsforholdene omkring havbrugene er så gode, at man ikke får problemer med at overholde vandkvalitetskravene. Alligevel arbejder erhvervet til stadighed med at reducere M&H anvendelsen med nye teknologier og bedre husholdning. Det vil fortsat være muligt at formindske udledningen af kvælstof pr. produceret ton i havbrug. Faktisk er den på 30 år reduceret med en faktor 3 ved hjælp af bedre foder og bedre fodring/styring. Der er imidlertid en fysiologiske grænse for, hvor langt man kan nå med disse metoder. Hvis havbrugenes udledninger skal neutraliseres, kræver det, som nævnt i havbrugsudvalgets rapport, en udvikling af fangkulturer af muslinger og tang, som kan opsuge overskudsnæringen fra produktionen. Der findes allerede teknikker til at dyrke muslinger i tusindtonsklassen til ferskkonsum i beskyttede områder som Limfjorden. Skaldyrsopdrætterne vurderer, at der i Limfjorden vil kunne produceres tons muslinger til ferskkonsum i Hertil kommer produktioner i andre dele af Danmark. Det samlede muslingeindtag (dyrkning/fiskeri) i Limfjorden er nu ca tons / år, hvilket svarer til ca. 400 ton N / år. Men det teknologiske grundlag for fangkulturer på åbent vand i titusind tons klassen er endnu ikke til stede. Der skal udvikles robuste og billige konstruktioner, der kan ligge i åbent farvand, og som kan passes med et minimum af menneskelig arbejdskraft. En sådan udvikling er i gang, men skal gennemprøves grundigt først og vil, på linje med modeldambrugene, tage mange år at gennemføre. En mulighed er desuden at intensivere dyrkning af muslinger ved at benytte kulturbanker, som har et højere udbytte pr. arealenhed end det traditionelle fiskeri. Med en sådan udvikling vil det være muligt at neutralisere udledningen fra havbrugene, ja hvis markedet er til det, vil det ligefrem være muligt at samle yderligere næringsstoffer op fra havet. De miljø- og naturmæssige omkostninger er imidlertid et arealforbrug i 100 km 2 klassen, dvs. op til nogle få procent af det danske søterritorium. Fangkulturer er en måde at købe kvælstofkvoter på. Til supplement eller erstatning for denne teknik kan anvendes handel med omsættelige kvælstofkvoter mellem forskellige samfundsektorer. I figurerne er vist den planlagte produktionsudvikling med tilhørende N/P udledning og arealforbrug. 7

8 Produktion Muslinger; Tang Fisk Muslinger Tang Fisk Figur 6 N;P Areal, N & P Areal Kvælstof Tons /år Fosfor Tons /år Areal Ha Figur 7 Det er planen, at havbrugene senest i 2027 skal være miljøneutrale med hensyn til N/P udledning. Kvælstofkvoter for det samlede erhverv Vi foreslår, at der arbejdes dels med en landskvote for N/P for dambrug og havbrug og dels med en kvote for hvert af de vandløbsoplande, der arbejdes med i VRD plan arbejdet. Ved fastsættelsen af disse kvoter kan man anvende forskellige principper: politisk rationering eller handel med N/P. Vi er åbne over for forskellige muligheder, men beder om, at der ved kvotefordelingen tages hensyn til, at N/P tab fra dambrug og havbrug giver en høj værditilvækst sammenlignet med andre animalske produktioner. Erhvervet er indstillet på til punkt og prikke at opfylde de aftalte miljømål senest med udgangen af

9 I regeringens handlingsplan er forudsat en landbaseret produktion af ørreder på tons og en havbaseret produktion på tons. Samtidig er i handlingsplanen angivet en N-kvote på alt tons. Hvis denne kvote fordeles efter produktionsmængde og værdi, svarer det i runde tal til tons N til hver af erhvervets hovedsektorer. Dambrug På land foreslås kvoterne fordelt efter de eksisterende fodertilladelser med en udledning på 38 kg N pr. ton foder og en FK på 0,9. Det giver netop tons pr. år. Fremover skal effektiviteten øges til 20 kg N/kg produceret fisk og/eller der skal hentes kvoter fra andre sektorer. Nedenfor er kvoterne fordelt på hovedoplande, og der er foreslået nye kvoter i robuste oplande, hvor der kun er få eller ingen dambrug Havbrug For havbrugenes vedkommende foreslår vi, der reserveres 150 tons N på hvert af følgende områder: I farvandet syd for Endelave, i Snævringen (50 tons), i farvandet ved Tunø, i farvandet nord for Fyn, Nordøst for Samsø, Nord for Djursland, 3 områder på vestsiden af Storebælt, 4 områder på østsiden af Storebælt (heraf Musholm lax), 2 områder nord for Sjælland, 2 områder i det sydlige Øresund ud for Møn & Falster, 1 område ved Bornholm. Områderne udnyttes efter først til mølle princippet. Det giver i alt 18 områder og en samlet bruttokvote på tons N, hvoraf havbrugerne tildeles en samlet kvote på i alt tons. Områderne udnyttes efter først til mølle princippet, i det eksisterende produktionstilladelser fastholdes. Områderne er vist på nedenstående kort. 9

10 Investeringer og forskning Realisering af handlingsplanen frem til 2015 kræver samlede anlægsinvesteringer på ca. 1.5 milliard kroner, hvilket modsvares af en forventet omsætning på ca. 2.2 milliarder kroner per år. Vores plan for Grøn Vækst forudsætter økonomisk støtte fra Den Europæiske Fiskerifond (EFF). Støtten skal primært ske i form af tilskud på 30 % til investeringer i ny teknolog og støtte til nødvendige tiltag under fælles initiativer i form af diverse udredningsopgaver og nye tiltag på afsætningssiden. På investeringssiden skal der således reserveres ca. 500 millioner over 7 år i EFF. Udvidelsen af produktionen skal ske i takt med salgsmulighederne, og ved valg af støtteværdige projekter skal miljø, investeringen pr tons ny produktion og gennemførlighed vægtes. Salget af alle disse fisk til lønsomme priser er langt fra en triviel sag og kræver en stor indsats af erhvervet inden for produktudvikling, markedsføring og salg. I vores plan for Forskning, Udvikling & Innovation har vi vurderet, at vi skal bruge 3 % af vores omsætning til dette formål. Det er ca. 30 millioner kr. om året nu og 90 millioner kr. i I aftalen med samfundet forudsætter vi, at fiskerifonden dækker 50 % af dette beløb, at VTU (Ministeriet for Videnskab, Teknologi og udvikling) / EU dækker 25 % og at erhvervet selv dækker 25 %. Efter planperiodens udløb i 2027 er erhvervet indstillet på gradvist at øge sin egenfinansiering af FU&I arbejdet, fx på linje med Barcelonamålsætningen: 2 % til erhvervet og 1 % til staten. Midlerne planlægges anvendt inden for 4 hovedindsatsområder: 10

11 Et nationalt akvakulturudvalg Vi foreslår som nævnt, at regeringen nedsætter et nationalt akvakulturudvalg med repræsentanter for de centrale aktører: Fødevareministeriet, Miljøministeriet, Kommunernes Landsforening, Danmarks Sportsfiskerforbund, Danmarks Naturfredningsforening og Dansk Akvakultur. Vi forestiller os at udvalget skal have følgende kommissorium: 1. At forhandle aftalen med erhvervet om produktions- og miljømål med udgangspunkt i regeringens handlingsplan 2. At udarbejde grundlaget for en forenklet lovgivning og regulering af erhvervet baseret på udlederkrav, BAT og miljøeffekter 3. At finde midlertidige løsninger på de akutte problemer indtil udvalgsarbejdet er færdigt. Arbejdet forventes højst at vare 2 år. Derefter kan der være brug for, at udvalget løbende tilser, om planen overholdes og træder til, hvis der opstår problemer med planen. Udvalget kan tilknytte tekniske arbejdsgrupper, bl.a. den igangværende MSt arbejdsgruppe om landbaserede fiskeopdrætsanlæg. Et organisationsdiagram kunne se således ud: Udvalget foreslås forsynet med de nødvendige midler til at kunne gennemføre plan- og udredningsarbejdet. HelpDesk projektet kan f.eks. transformeres til at udgøre det økonomiske grundlag for udvalgets arbejde. 11

Miljøpåvirkningen reduceret næsten 80 %

Miljøpåvirkningen reduceret næsten 80 % Succes med ny type fiskefarm: Miljøpåvirkningen reduceret næsten 80 % Et af Dansk Akvakulturs centrale strategiske mål er at afkoble produktion fra miljøpåvirkning. Vi vil leve op til vores egne og regeringens

Læs mere

FEM, juni 2011 Karl Iver Dahl-Madsen, formand for Dansk Akvakultur

FEM, juni 2011 Karl Iver Dahl-Madsen, formand for Dansk Akvakultur FEM, juni 2011 Karl Iver Dahl-Madsen, formand for Dansk Akvakultur 1 Om medier & miljø & eksperter & lobbyisme FEM er har et lige så hårdt liv som alle andre I bruger de forkerte eksperter: pindsvin i

Læs mere

Notat Status for udvikling af akvakultur i Ringkøbing-Skjern Kommune

Notat Status for udvikling af akvakultur i Ringkøbing-Skjern Kommune Notat Status for udvikling af akvakultur i Ringkøbing-Skjern Kommune 17. oktober 2016. Baggrund Ringkøbing-Skjern Kommune har udarbejdet en masterplan for udvikling af akvakultur for perioden 2009-2015.

Læs mere

Forvaltning af akvakultur Nuværende samt fremtidige udfordringer

Forvaltning af akvakultur Nuværende samt fremtidige udfordringer Forvaltning af akvakultur Nuværende samt fremtidige udfordringer Dansk selskab for marinbiologi Et realistisk fremtidsscenarie for dansk akvakultur et bæredygtigt erhverv i det marine miljø? 18. marts

Læs mere

Dambrug. Handlingsplan for Limfjorden

Dambrug. Handlingsplan for Limfjorden Dambrug Handlingsplan for Limfjorden Rapporten er lavet i et samarbejde mellem Nordjyllands Amt, Ringkøbing Amt, Viborg Amt og Århus Amt 2006 Dambrug i oplandet til Limfjorden Teknisk notat lavet af dambrugsarbejdsgruppen

Læs mere

Rådgivning og formidling inden for akvakultursektoren

Rådgivning og formidling inden for akvakultursektoren inden for akvakultursektoren 2012 Fremme af bæredygtighed og værditilvækst inden for akvakultursektoren gennem erhvervsrettet rådgivning Faglig rapport fra Dansk Akvakultur nr. 2014-5 Rapport for projekt

Læs mere

Kommende krav til udledning. En miljøteknologisk udfordring. Af Thomas Bjerre Larsen

Kommende krav til udledning. En miljøteknologisk udfordring. Af Thomas Bjerre Larsen Kommende krav til udledning En miljøteknologisk udfordring Af Thomas Bjerre Larsen Miljøstyrelsens bekendtgørelser og vejledninger på området Bekendtgørelse om Modeldambrug. Bekendtgørelse om Ferskvandsdambrug

Læs mere

Endelave Havbrug. 26. januar 2014 1

Endelave Havbrug. 26. januar 2014 1 Endelave Havbrug Hvem er jeg Beskrivelse af Havbrug og Kompensationsopdræt Tab af næringsstoffer (N2000 og VRD) Forstyrrelse af naturtyper og arter (N2000) Tab af medicin (VRD) Forstyrrelse af andre aktiviteter

Læs mere

Erhvervet ønsker at imødegå udfordringerne og at udnytte mulighederne gennem proaktive og målrettede forsknings- og udviklingsaktiviteter.

Erhvervet ønsker at imødegå udfordringerne og at udnytte mulighederne gennem proaktive og målrettede forsknings- og udviklingsaktiviteter. Dansk akvakulturs forsknings- Indledning Moderne akvakultur er et videnbaseret erhverv understøttet af udvikling og forskning. Det bidrager til at sikre en bæredygtig vækst, og det styrker fødevarekvaliteten

Læs mere

Teknik og Miljø Natur. Miljøstyrelsen Dato: 5. juni 2014

Teknik og Miljø Natur. Miljøstyrelsen Dato: 5. juni 2014 Miljøstyrelsen mst@mst.dk Teknik og Miljø Natur Rådhustorvet 4 8700 Horsens Telefon: 76292929 Telefax: 76292010 horsens.kommune@horsens.dk www.horsenskommune.dk Sagsnr.: 09.02.15-K02-1-14 MST-1270-00615

Læs mere

Masterplan. - udvikling af akvakultur i Ringkøbing Skjern Kommune

Masterplan. - udvikling af akvakultur i Ringkøbing Skjern Kommune Masterplan - udvikling af akvakultur i Ringkøbing Skjern Kommune 2009-2015 Indholdsfortegnelse 1. Baggrund...4 2. Analyse og beskrivelse af den forventede udvikling i dambrugserhvervets foderforbrug og

Læs mere

Høringssvar: Udkast til strategi for bæredygtig udvikling af akvakultursektoren i Danmark 2014 20.

Høringssvar: Udkast til strategi for bæredygtig udvikling af akvakultursektoren i Danmark 2014 20. Center for Fiskeri (e post: fiskeri@naturerhverv.dk) Den 24. marts 2014 J. nr. 12 7133 000001 Høringssvar: Udkast til strategi for bæredygtig udvikling af akvakultursektoren i Danmark 2014 20. Vi kvitterer

Læs mere

Akvakulturudvalg. 1. Overordnet mål og strategi. Anbefalinger. 19. maj 2010

Akvakulturudvalg. 1. Overordnet mål og strategi. Anbefalinger. 19. maj 2010 Akvakulturudvalg Anbefalinger 19. maj 2010 1. Overordnet mål og strategi Udvalgets overordnede anbefaling er, at akvakulturen fremover reguleres gennem en resultatbaseret forvaltning, hvor målfastsættelsen

Læs mere

Landbrugets syn på. Konsekvenser af vandområdeplaner 2015-2021. Viborg Kommune. Skive Kommune

Landbrugets syn på. Konsekvenser af vandområdeplaner 2015-2021. Viborg Kommune. Skive Kommune Landbrugets syn på Konsekvenser af vandområdeplaner 2015-2021 Viborg Kommune Skive Kommune Vandområdeplan 2015-2021 for Vandområdedistrikt Jylland og Fyn foreslår virkemidler, der skal reducere udvaskningen

Læs mere

Punktkildernes betydning for fosforforureningen

Punktkildernes betydning for fosforforureningen 6 Punktkildernes betydning for fosforforureningen af overfladevand Karin D. Laursen Brian Kronvang 6. Fosforudledninger fra punktkilder til vandmiljøet Udledningen af fosfor fra punktkilderne har ændret

Læs mere

Præsentation af projekt Grøn omstilling i dansk akvakultur ved overgang til recirkulering (i daglig tale: GODAOR) Formål:

Præsentation af projekt Grøn omstilling i dansk akvakultur ved overgang til recirkulering (i daglig tale: GODAOR) Formål: Præsentation af projekt Grøn omstilling i dansk akvakultur ved overgang til recirkulering (i daglig tale: GODAOR) Formål: Projektets overordnede formål er at formidle og sprede videnskabelig viden og praksis

Læs mere

Dansk Akvakulturs politik til sikring af bæredygtig åleopdræt

Dansk Akvakulturs politik til sikring af bæredygtig åleopdræt Dansk Akvakulturs politik til sikring af bæredygtig åleopdræt Politik Dansk Akvakultur arbejder proaktivt for at sikre et bæredygtigt Dansk opdræt af ål. Det kræver tiltag på en række centrale områder,

Læs mere

EUROPA-PARLAMENTET. Udvalget om Miljø- og Sundhedsanliggender og Forbrugerpolitik

EUROPA-PARLAMENTET. Udvalget om Miljø- og Sundhedsanliggender og Forbrugerpolitik EUROPA-PARLAMENTET 1999 2004 Udvalget om Miljø- og Sundhedsanliggender og Forbrugerpolitik 12. november 2002 PE 319.376/1-17 ÆNDRINGSFORSLAG 1-17 Udkast til udtalelse (PE 319.376) Patricia McKenna Akvakultur

Læs mere

Prioriterede forsknings, udviklings og innovationsaktiviteter inden for akvakultur

Prioriterede forsknings, udviklings og innovationsaktiviteter inden for akvakultur Prioriterede forsknings, udviklings og innovationsaktiviteter inden for akvakultur Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri, maj 2009 Baggrund I regeringens handlingsplan "En ny fremtid for dansk

Læs mere

Formandskabet PRESSEMEDDELELSE KLAUSULERET TIL DEN 26. FEBRUAR 2015 KLOKKEN 12.00

Formandskabet PRESSEMEDDELELSE KLAUSULERET TIL DEN 26. FEBRUAR 2015 KLOKKEN 12.00 Formandskabet PRESSEMEDDELELSE KLAUSULERET TIL DEN 26. FEBRUAR 2015 KLOKKEN 12.00 Årets miljøøkonomiske vismandsrapport har tre kapitler: Kapitel I indeholder en gennemgang af målopfyldelsen i forhold

Læs mere

Sammenfattende redegørelse for miljøvurdering af udkast til bekendtgørelse om indfasning af kvælstof til akvakulturerhvervet

Sammenfattende redegørelse for miljøvurdering af udkast til bekendtgørelse om indfasning af kvælstof til akvakulturerhvervet Sammenfattende redegørelse for miljøvurdering af udkast til bekendtgørelse om indfasning af kvælstof til akvakulturerhvervet November 2018 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Integration af miljøhensyn

Læs mere

Miljø- og fødevareministerens besvarelse af spørgsmål nr. 252 (MOF alm. del) stillet 6. december efter ønske fra Søren Egge Rasmussen (EL).

Miljø- og fødevareministerens besvarelse af spørgsmål nr. 252 (MOF alm. del) stillet 6. december efter ønske fra Søren Egge Rasmussen (EL). L 169 Bilag 1 Miljø- og Fødevareudvalget 2017-18 MOF Alm.del endeligt svar på spørgsmål 252 Miljø- og fødevareministerens besvarelse af spørgsmål nr. 252 (MOF alm. del) stillet 6. december efter Spørgsmål

Læs mere

Åben dagsorden Hjørring Byråd Borgmesterkontoret

Åben dagsorden Hjørring Byråd Borgmesterkontoret Åben dagsorden Hjørring Byråd 2014-2017 Borgmesterkontoret Side 1. Mødedato: Mødet påbegyndt: kl. 18:00 Mødet afsluttet: kl. Mødested: Hjørring Rådhus, Springvandspladsen 5 Fraværende: 01.16.06-G00-1-15

Læs mere

Optimering af Fiskeriudviklingsprogrammets støtte til dansk akvakultur Nielsen, Max; Nielsen, Rasmus

Optimering af Fiskeriudviklingsprogrammets støtte til dansk akvakultur Nielsen, Max; Nielsen, Rasmus university of copenhagen Københavns Universitet Optimering af Fiskeriudviklingsprogrammets støtte til dansk akvakultur Nielsen, Max; Nielsen, Rasmus Publication date: 2012 Document Version Også kaldet

Læs mere

Notits om høringssvar til ny havbrugsbekendtgørelse

Notits om høringssvar til ny havbrugsbekendtgørelse EU & Fiskeriregulering J.nr. 16-7133-000003 Ref. MACHMO Den 4. januar 2017 Notits om høringssvar til ny havbrugsbekendtgørelse I forbindelse med den offentlige hørings af udkast til bekendtgørelse om etablering

Læs mere

Regeringens akvakulturudvalg af 2009

Regeringens akvakulturudvalg af 2009 København 1. juli 2010 Regeringens akvakulturudvalg af 2009 Anbefalinger til en bæredygtig udvikling af dansk akvakultur Hovedrapport Baggrund I aftalen om Grøn Vækst 1 nedsatte regeringen et Akvakulturudvalg

Læs mere

Kvælstof, iltsvind og havmiljø

Kvælstof, iltsvind og havmiljø Skanderborg, Februar 2014 Kvælstof, iltsvind og havmiljø Hvilken betydning har kvælstof for en god økologisk tilstand i vore fjorde og havet omkring Danmark?, Indhold 1) Danmarks udledninger af kvælstof

Læs mere

ENERGIFORSYNING DEN KORTE VERSION

ENERGIFORSYNING DEN KORTE VERSION ENERGIFORSYNING 23 DEN KORTE VERSION ENERGIFORSYNING 23 Fjernvarmen i Danmark Fjernvarmen leveres i dag af mere end 4 fjernvarmeselskaber. Fjernvarmen dækker 5 % af det samlede behov for opvarmning. 1,7

Læs mere

Vandløb: Der er fastsat specifikke mål for 22.000 km vandløb og der er planlagt indsats på 5.300 km vandløb (sendt i supplerende høring).

Vandløb: Der er fastsat specifikke mål for 22.000 km vandløb og der er planlagt indsats på 5.300 km vandløb (sendt i supplerende høring). FAQ OM VANDPLANERNE Hvor hurtigt virker planerne? Naturen i vandløbene vil hurtigt blive bedre, når indsatsen er sket. Andre steder kan der gå flere år. I mange søer er der akkumuleret mange næringsstoffer

Læs mere

Produktionsplan for Endelave Havbrug 2014

Produktionsplan for Endelave Havbrug 2014 Hjarnø Havbrug Produktionsplan for Endelave Havbrug 2014 Hjarnø Havbrug Produktionsplan for Endelave Havbrug 2014 Rekvirent Anders Pedersen, Hjarnø Havbrug Rådgiver Orbicon Jens Juuls Vej 16 8260 Viby

Læs mere

BLÅ BIOMASSE A/S. Bæredygtig og cirkulær anvendelse af blå biomasse til at udvikle nye proteiner

BLÅ BIOMASSE A/S. Bæredygtig og cirkulær anvendelse af blå biomasse til at udvikle nye proteiner BLÅ BIOMASSE A/S Bæredygtig og cirkulær anvendelse af blå biomasse til at udvikle nye proteiner BÆREDYGTIG BIOMASSE & FJORDENS RENSNINGSANLÆG BÆREDYGTIG BIOMASSE Forskere fra DTU Aqua har påpeget, at det

Læs mere

Status for havmiljøet, målrettet regulering og havet som et rammevilkår. Stiig Markager Aarhus Universitet

Status for havmiljøet, målrettet regulering og havet som et rammevilkår. Stiig Markager Aarhus Universitet . Status for havmiljøet, målrettet regulering og havet som et rammevilkår Stiig Markager Aarhus Universitet FNs 17 Verdensmål... 14.1 Inden 2025, skal alle former for havforurening forhindres og væsentligt

Læs mere

En ny fremtid for dansk fiskeri og akvakultur

En ny fremtid for dansk fiskeri og akvakultur En ny fremtid for dansk fiskeri og akvakultur Handlingsplan 2007-2013 fiskeindustri i rønne Fiskeriet skal igen være et stolt erhverv i Danmark Regeringen og Dansk Folkeparti vil med denne handlingsplan

Læs mere

Endelave Havbrug. Hvad er op og ned? Fakta og sammendrag af 600 siders høringsmateriale

Endelave Havbrug. Hvad er op og ned? Fakta og sammendrag af 600 siders høringsmateriale Endelave Havbrug Hvad er op og ned? Fakta og sammendrag af 600 siders høringsmateriale Danna Borg Januar 2013 Regnbueørred Landanlæg og havbrug, princip Sættefisk på landanlæg Ferskvand: Klækkeanlæg Startfodringsanlæg

Læs mere

Fastsættelse af reduktionsmål og indsats for fjorde og kystvande i Vandområdeplanerne Kontorchef Harley Bundgaard Madsen, Miljøstyrelsen

Fastsættelse af reduktionsmål og indsats for fjorde og kystvande i Vandområdeplanerne Kontorchef Harley Bundgaard Madsen, Miljøstyrelsen Differentieret regulering Erfaringer og ønsker til fremtidens miljøregulering. IDAmiljø den 3. april 2017 Fastsættelse af reduktionsmål og indsats for fjorde og kystvande i Vandområdeplanerne Kontorchef

Læs mere

Vandplanernes indflydelse på udledninger fra punktkilder. Muligheder og barrier nu og fremover. Henrik Skovgaard

Vandplanernes indflydelse på udledninger fra punktkilder. Muligheder og barrier nu og fremover. Henrik Skovgaard Vandplanernes indflydelse på udledninger fra punktkilder. Muligheder og barrier nu og fremover. Henrik Skovgaard Vandplaner for 23 hovedoplande Omfang: målsatte områder - 17 kyststrækninger - 74 fjorde

Læs mere

Hvad koster Grøn Vækst produktionslandmanden?

Hvad koster Grøn Vækst produktionslandmanden? Hvad koster Grøn Vækst produktionslandmanden? Med indførelse af de tiltag, der er vedtaget i Grøn Vækst i juni 2009 og Grøn Vækst 2,0 i 2010 påvirkes danske landmænds konkurrenceevne generelt negativt,

Læs mere

Fremtiden for opdræt af skaldyr. Jens Kjerulf Petersen Dansk Skaldyrcenter

Fremtiden for opdræt af skaldyr. Jens Kjerulf Petersen Dansk Skaldyrcenter Fremtiden for opdræt af skaldyr Jens Kjerulf Petersen Dansk Skaldyrcenter Baggrunden for produktion af skaldyr I 2001 vedtog Limfjordssamarbejdet sammen med Fødevareministeriet og Miljøministeriet følgende

Læs mere

Leder af Marin Gruppe Per Dolmer Orbicon

Leder af Marin Gruppe Per Dolmer Orbicon Blå vækstområder i Guldborgsund Kommune Leder af Marin Gruppe Per Dolmer Orbicon pdol@orbicon.dk 21347781 FN verdensmål 2030 Forbrug i EU Fokusområder Produktion af muslinger og tang Etablering eller

Læs mere

Strategi for forskning og udvikling på markområdet 2014 2018

Strategi for forskning og udvikling på markområdet 2014 2018 Strategi for forskning og udvikling på markområdet 2014 2018 Landbrug & Fødevarer, Planteproduktion Planteproduktionen i dag... 4 Status... 4 Fødevareforsyning og befolkningsudvikling... 5 Rammevilkår...

Læs mere

Dansk Gartneri Generalforsamling 27. februar 2013

Dansk Gartneri Generalforsamling 27. februar 2013 Dansk Gartneri Generalforsamling 27. februar 2013 Ib Larsen, Energistyrelsen Vækstplan DK Stærke virksomheder, flere job Bedre vilkår for danske virksomheder Regeringen vil gøre det mere attraktivt at

Læs mere

Endelave Havbrug. Hvad er op og ned? Fakta og sammendrag af 600 siders høringsmateriale

Endelave Havbrug. Hvad er op og ned? Fakta og sammendrag af 600 siders høringsmateriale Endelave Havbrug Hvad er op og ned? Fakta og sammendrag af 600 siders høringsmateriale Danna Borg v2 Januar 2014 Regnbueørred Landanlæg og havbrug, princip Sættefisk på landanlæg Ferskvand: Klækkeanlæg

Læs mere

KL Miljøministeriet 27. november 2009

KL Miljøministeriet 27. november 2009 KL Miljøministeriet 27. november 2009 Aftale om styringsmodeller for udmøntningen af vådområde- og ådalsindsatsen og om den øvrige indsats på vand- og naturområdet På baggrund af drøftelser mellem Miljøministeriet

Læs mere

Modeldambrug og foderopskrivning. Jakob Larsen, Holstebro Kommune

Modeldambrug og foderopskrivning. Jakob Larsen, Holstebro Kommune Modeldambrug og foderopskrivning Jakob Larsen, Holstebro Kommune Disposition Dambrugsudvalget Modeldambrug typer fordele og ulemper Renseeffekt Regneeksempel modeldambrug 1 Forsøgsordningen for modeldambrug

Læs mere

Miljømæssige og klimatiske krav til fremtidens landbrug

Miljømæssige og klimatiske krav til fremtidens landbrug . Miljømæssige og klimatiske krav til fremtidens landbrug Aarhus Universitet Det er svært at spå, især om fremtiden Forudsætninger: 1.Danmark forbliver i EU 2.Vandrammedirektivet fortsætter uændret 3.EU

Læs mere

Endelave, den 11. januar 2014. Endelave Havbrug Orientering 1 fra Beboerforeningen

Endelave, den 11. januar 2014. Endelave Havbrug Orientering 1 fra Beboerforeningen Endelave, den 11. januar 2014 Endelave Havbrug Orientering 1 fra Beboerforeningen Kort før jul fik bestyrelsen i Endelave Beboerforening en henvendelse fra Anders Pedersen som ejer Hjarnø Havbrug, som

Læs mere

Det talte ord gælder. vandrammedirektivet? Samråd om råderum i Kattegat

Det talte ord gælder. vandrammedirektivet? Samråd om råderum i Kattegat Miljø- og Fødevareudvalget 2016-17 MOF Alm.del endeligt svar på spørgsmål 851 Offentligt Det talte ord gælder Samråd om råderum i Kattegat Samrådsspørgsmål AZ Ministeren bedes redegøre for den videnskabelige

Læs mere

Informationsformidling om dansk akvakultur

Informationsformidling om dansk akvakultur om dansk akvakultur Faglig rapport fra Dansk Akvakultur nr. 2012-2 Rapport for projekt informationsformidling om dansk akvakultur DATABLAD Serietitel og nummer: Faglig rapport fra Dansk Akvakultur nr.

Læs mere

Det Nationale Bioøkonomipanels EU-katalog

Det Nationale Bioøkonomipanels EU-katalog Det Nationale Bioøkonomipanels EU-katalog Hvilke EU-processer bør danske aktører have særligt fokus på for at fremme udviklingen af bioøkonomien i Danmark Danmarks nationale bioøkonomipanel har på deres

Læs mere

Hvordan kommer Vandhandleplanerne til at se ud?

Hvordan kommer Vandhandleplanerne til at se ud? Hvordan kommer Vandhandleplanerne til at se ud? Sort tekst på hvid baggrund. Opgaven og rammerne for løsningen af den. Mit udgangspunkt er at: Vandplanerne er nødvendige Vandplanerne er som udgangspunkt

Læs mere

92-gruppen. Miljøminister Connie Hedegaard Miljøministeriet Højbro plads 4 1200 København K. København d. 26. februar 2007. Kære Connie Hedegaard,

92-gruppen. Miljøminister Connie Hedegaard Miljøministeriet Højbro plads 4 1200 København K. København d. 26. februar 2007. Kære Connie Hedegaard, Miljøminister Connie Hedegaard Miljøministeriet Højbro plads 4 1200 København K 92-gruppen c/o Danmarks Naturfredningsforening Masnedøgade 20, 2100 København Ø Tlf: 39 17 40 32, 39 17 40 00 Faxnummer:

Læs mere

Lovtidende A. Bekendtgørelse om indberetning af oplysninger om dansk akvakultur

Lovtidende A. Bekendtgørelse om indberetning af oplysninger om dansk akvakultur Lovtidende A Bekendtgørelse om indberetning af oplysninger om dansk akvakultur I medfør af 112, stk. 1, og 130, stk. 2, i lov om fiskeri og fiskeopdræt (fiskeriloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 978 af

Læs mere

0 2,5 kilometer Kertemindevej 250 arealgodkendelse Oversigtskort, alle arealer Bilag 1 Odense Kommune Nørregade 36-38, 5000 Odense C Tlf. 65512525 Initialer: tsan Dato: 03.12.2015 Beskyttede naturområder

Læs mere

Miljø Samlet strategi for optimal placering af virkemidler

Miljø Samlet strategi for optimal placering af virkemidler Miljø Samlet strategi for optimal placering af virkemidler Brian Kronvang, Gitte Blicher-Mathiesen, Hans E. Andersen og Jørgen Windolf Institut for Bioscience Aarhus Universitet Næringsstoffer fra land

Læs mere

Den nationale ramme for bæredygtig udvikling. Green Cities efterårskonference

Den nationale ramme for bæredygtig udvikling. Green Cities efterårskonference Den nationale ramme for bæredygtig udvikling Green Cities efterårskonference Claus Torp Vicedirktør,Miljøstyrelsen Tænk globalt handl lokalt Bæredygtig udvikling handler fortsat om at tænke globalt og

Læs mere

Velkommen til Informationsmøde

Velkommen til Informationsmøde Velkommen til Informationsmøde Vand- og naturplaner Jysk Musik & Teaterhus, Papirfabrikken 80, Silkeborg Mandag, den 24. januar 2011 kl. 19-22 Program Kl. 19.00-19.10 Velkomst v/ Frede Lundgaard Madsen,

Læs mere

Københavns Universitet. Vurdering af Fiskeriudviklingsprogrammets effekter II Andersen, Jesper Levring; Nielsen, Rasmus; Andersen, Peder

Københavns Universitet. Vurdering af Fiskeriudviklingsprogrammets effekter II Andersen, Jesper Levring; Nielsen, Rasmus; Andersen, Peder university of copenhagen Københavns Universitet Vurdering af Fiskeriudviklingsprogrammets effekter II Andersen, Jesper Levring; Nielsen, Rasmus; Andersen, Peder Publication date: 2015 Document Version

Læs mere

Europaudvalget 2011-12 EUU Alm.del EU Note 23 Offentligt

Europaudvalget 2011-12 EUU Alm.del EU Note 23 Offentligt Europaudvalget 2011-12 EUU Alm.del EU Note 23 Offentligt Europaudvalget og Klima-, Energi- og Bygningsudvalget EU-konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgenes medlemmer 8. februar 2015 Grønbog om innovative

Læs mere

Fosfors betydning for miljøtilstanden i søerne og behovet for reduktioner

Fosfors betydning for miljøtilstanden i søerne og behovet for reduktioner Plantekongres 17. 18. januar 2017. Herning Kongrescenter Målrettet indsats Ny fosforregulering Fosfors betydning for miljøtilstanden i søerne og behovet for reduktioner Harley Bundgaard Madsen, kontorchef,

Læs mere

NaturErhvervstyrelsen Center for Fiskeri Sendt elektronisk.

NaturErhvervstyrelsen Center for Fiskeri Sendt elektronisk. NaturErhvervstyrelsen Center for Fiskeri Sendt elektronisk. Vingsted den 24. marts 2014. Vedrørende Danmarks Sportsfiskerforbunds høringssvar til Udkast til strategi for bæredygtig udvikling af akvakultursektoren

Læs mere

Vandplanerne den videre proces

Vandplanerne den videre proces Plantekongres 2012 10.-12. januar i Herning Kongrescenter Vandplanerne den videre proces Thomas Bruun Jessen, Kontorchef, Naturstyrelsen 1. Vandplaner i den endelige version 2. Vandplanernes miljømål og

Læs mere

Baggrundsnotat: Middelsporet og elsporet i AP2016 og målsætningen om uafhængighed af fossile brændsler

Baggrundsnotat: Middelsporet og elsporet i AP2016 og målsætningen om uafhængighed af fossile brændsler Baggrundsnotat: Middelsporet og elsporet i AP2016 og målsætningen om uafhængighed af fossile brændsler 24. november 2016 Energikommissionen har i forbindelse med præsentationen af forløbene i AP2016 stillet

Læs mere

FORKORTET VERSION. Økologisk Handlingsplan 2020

FORKORTET VERSION. Økologisk Handlingsplan 2020 FORKORTET VERSION Økologisk Handlingsplan 2020 1 Forord Interessen for økologi har aldrig været større. Salget af økologiske varer har nået nye højder og øko-begivenheder, som køernes forårsfest og høstmarkeder,

Læs mere

MARINE VIRKEMIDLER KAN DE BIDRAGE TIL ET FORBEDRET HAVMILJØ? Karen Timmermann. Miljø- og Fødevareudvalget MOF Alm.del Bilag 177 Offentligt

MARINE VIRKEMIDLER KAN DE BIDRAGE TIL ET FORBEDRET HAVMILJØ? Karen Timmermann. Miljø- og Fødevareudvalget MOF Alm.del Bilag 177 Offentligt Miljø- og Fødevareudvalget 2015-16 MOF Alm.del Bilag 177 Offentligt AARHUS DECEMBER 2015 MARINE VIRKEMIDLER KAN DE BIDRAGE TIL ET FORBEDRET HAVMILJØ? Karen Timmermann UNI VERSITET ET GODT HAVMILJØ HVAD

Læs mere

Implementering af vandplanerne

Implementering af vandplanerne Temadag om vandplanernes virkemidler. SDU 7. juni 2011 Implementering af vandplanerne Harley Bundgaard Madsen, områdechef, Naturstyrelsen Odense Status for vandplanerne Grøn Vækst I og II Virkemidler og

Læs mere

Beregningsmetoder på oplandsskala og sårbarhedsvurdering. Specialkonsulent Flemming Gertz

Beregningsmetoder på oplandsskala og sårbarhedsvurdering. Specialkonsulent Flemming Gertz Beregningsmetoder på oplandsskala og sårbarhedsvurdering Specialkonsulent Flemming Gertz Grøn Vækst og Vandplaner hvor er vi nu? Grøn Vækst beslutning om 19.000 ton N 9.000 ton - model VMP IV Randzoner

Læs mere

RESSOURCEGRUNDLAGET HVILKE BIOMASSETYPER KAN KOMME I SPIL TIL FORGASNING?

RESSOURCEGRUNDLAGET HVILKE BIOMASSETYPER KAN KOMME I SPIL TIL FORGASNING? RESSOURCEGRUNDLAGET HVILKE BIOMASSETYPER KAN KOMME I SPIL TIL FORGASNING? Seminar om termisk forgasning Tirsdag den 17. november 2015 hos FORCE Technology, Brøndby Ved Thorkild Frandsen, AgroTech INDHOLD

Læs mere

Vandområdeplaner

Vandområdeplaner Vandområdeplaner 2015-2021 Stormøde, foreningerne i Landbrug & Fødevarer Den 16. april 2015 Kontorchef Thomas Bruun Jessen Vandområdeplaner 2015 2021 Formel for vandområdeplanlægning Nyt plankoncept Udkast

Læs mere

En visionær dansk energipolitik. Januar 2007

En visionær dansk energipolitik. Januar 2007 En visionær dansk energipolitik Januar 2007 2025 Udfordringer og Vision Regeringen vil sikre en fremtidig energiforsyning der: er pålidelig og sikker bidrager til et bedre miljø understøtter vækst og konkurrenceevne

Læs mere

Orientering om udledning fra Aalborg Kommunes renseanlæg og separatkloakering

Orientering om udledning fra Aalborg Kommunes renseanlæg og separatkloakering Punkt 12. Orientering om udledning fra Aalborg Kommunes renseanlæg og separatkloakering 2016-010617 Miljø- og Energiforvaltningen fremsender til Miljø- og Energiudvalgets orientering udledte mængder fra

Læs mere

Centrale målsætninger i regeringsgrundlaget

Centrale målsætninger i regeringsgrundlaget På vej mod Danmarks klimapolitik 06-11-2012 Rasmus Tengvad Centrale målsætninger i regeringsgrundlaget 2020: 50% vindenergi i elforbruget 2020: 40% reduktion af drivhusgasser set i forhold til 1990 2030:

Læs mere

Kommentar fra Danmarks Naturfredningsforening til VVM-redegørelse for ændringer i drift, Danish Salmon, Hirtshals

Kommentar fra Danmarks Naturfredningsforening til VVM-redegørelse for ændringer i drift, Danish Salmon, Hirtshals DN HJØRRING Formand: Jørgen Jørgensen, Fresiavej 17, 9800 Hjørring Telefon: 98 92 42 43, e-mail: hjoerring@dn.dk Hjørring, d. 20. nov. 2016 Til Hjørring kommune Kommentar fra Danmarks Naturfredningsforening

Læs mere

Vand- og Naturplaner / Vådområder

Vand- og Naturplaner / Vådområder Vand- og Naturplaner / Vådområder ATV Vintermøde 2010 Afdelingschef Lars Kaalund Orbicon Leif Hansen ATV Vintermøde 2010 Lars Kaalund Orbicon Leif Hansen 23. marts 2010 1 Workshop Kort status Oplæg til

Læs mere

Velkommen til Informationsmøde

Velkommen til Informationsmøde Velkommen til Informationsmøde Vand- og naturplaner Flichs Hotel Samsø Onsdag, den 5. januar kl. 17-20 Program Kl. 17.00 17.10 Velkomst v/ Henning Madsen, formand Samsø Landboforening Kl. 17.10 17.40 Hovedvandopland

Læs mere

Skønnet økonomisk vurdering af sårbarhedsdifferentieret N-regulering Jacobsen, Brian H.

Skønnet økonomisk vurdering af sårbarhedsdifferentieret N-regulering Jacobsen, Brian H. university of copenhagen Københavns Universitet Skønnet økonomisk vurdering af sårbarhedsdifferentieret N-regulering Jacobsen, Brian H. Publication date: 2013 Document Version Også kaldet Forlagets PDF

Læs mere

Ingen plads til hellige køer i klimapolitikken Sørensen, Peter Birch; Rosholm, Michael; Whitta-Jacobsen, Hans Jørgen; Amundsen, Eirik S

Ingen plads til hellige køer i klimapolitikken Sørensen, Peter Birch; Rosholm, Michael; Whitta-Jacobsen, Hans Jørgen; Amundsen, Eirik S university of copenhagen University of Copenhagen Ingen plads til hellige køer i klimapolitikken Sørensen, Peter Birch; Rosholm, Michael; Whitta-Jacobsen, Hans Jørgen; Amundsen, Eirik S Published in: Jord

Læs mere

Bilag. Region Midtjylland. Indstilling fra Vækstforum om bevilling til Teknologiudviklingsprogram under megasatsningen energi og miljø

Bilag. Region Midtjylland. Indstilling fra Vækstforum om bevilling til Teknologiudviklingsprogram under megasatsningen energi og miljø Region Midtjylland Indstilling fra Vækstforum om bevilling til Teknologiudviklingsprogram under megasatsningen energi og miljø Bilag til Regionsrådets møde den 12. december 2007 Punkt nr. 28 Teknologiudviklingsprogrammet

Læs mere

FAKTAARK: Miljøafgrøder næste skridt mod et godt vandmiljø

FAKTAARK: Miljøafgrøder næste skridt mod et godt vandmiljø FAKTAARK: Miljøafgrøder næste skridt mod et godt vandmiljø Danmarks miljømålsætninger for et godt vandmiljø i 2015 Danmark skal have et godt vandmiljø fjorde og hav rig på natur, planter og fisk. Det er

Læs mere

Nye økonomiske incitamenter til lokalt samarbejde om reduktioner af kvælstoftabene til vandmiljøet

Nye økonomiske incitamenter til lokalt samarbejde om reduktioner af kvælstoftabene til vandmiljøet AARHUS UNIVERSITET INSTITUT FOR MILJØVIDENSKAB/ DC E 15. Januar 2014 Nye økonomiske incitamenter til lokalt samarbejde om reduktioner af kvælstoftabene til vandmiljøet Berit Hasler, Seniorforsker I samarbejde

Læs mere

Det sydfynske øhav som rammevilkår for landbruget på Fyn. Stiig Markager Aarhus Universitet

Det sydfynske øhav som rammevilkår for landbruget på Fyn. Stiig Markager Aarhus Universitet Det sydfynske øhav som rammevilkår for landbruget på Fyn. Aarhus Universitet Den gode danske muld Næringsrig jord Fladt landskab Pålidelig nedbør Den gode danske muld Habor-Bosch processen N 2 + 3 H 2

Læs mere

Brint til transport Planer & rammer 2012-2025

Brint til transport Planer & rammer 2012-2025 Brint til transport Planer & rammer 2012-2025 Oktober 2012 Planlægning af 2015+ markedsintroduktion Globale partnerskaber planlægger udrulning af biler og tankstationer Nordisk erklæring om markedsintroduktion

Læs mere

6. Bæredygtig vækst i dansk akvakultur 17

6. Bæredygtig vækst i dansk akvakultur 17 6. Bæredygtig vækst i dansk akvakultur 17 6.1. Indledning Formål Anlægstyper og arter Fiskeriet tæt på at være optimalt reguleret øget samfundsmæssigt bidrag skal derfor komme fra akvakultur Hvilke barrierer

Læs mere

Biologiske vandløbsundersøgelser

Biologiske vandløbsundersøgelser Biologiske vandløbsundersøgelser Et redskab til at målrette indsatsen over for forringet vandløbskvalitet Eva Marcus EMAR@orbicon.dk Christian Ammitsøe CHA@vandcenter.dk Præmisser Vandplanen (vandområdeplanen)

Læs mere

EFFEKTEN AF RANDZONER. Brian Kronvang Institut for Bioscience, Aarhus Universitet

EFFEKTEN AF RANDZONER. Brian Kronvang Institut for Bioscience, Aarhus Universitet EFFEKTEN AF RANDZONER Institut for Bioscience, Aarhus Universitet Vores hypotese: Randzoner er et stærkt virkemiddel, som kan tilgodese både natur-, miljø- og produktions interesser men kun hvis deres

Læs mere

INFORMATIONSMØDE 2014. Introduktion til GUDP v. Mette Leiholt, GUDP-sekretariatet

INFORMATIONSMØDE 2014. Introduktion til GUDP v. Mette Leiholt, GUDP-sekretariatet INFORMATIONSMØDE 2014 Introduktion til GUDP v. Mette Leiholt, GUDP-sekretariatet PROGRAMMET Grønt Udviklings- og Demonstrationsprogram (GUDP) støtter: bæredygtighed og vækst tæt samarbejde mellem forskning

Læs mere

BRINT TIL TRANSPORT I DANMARK FREM MOD 2050

BRINT TIL TRANSPORT I DANMARK FREM MOD 2050 BRINT TIL TRANSPORT I DANMARK FREM MOD 2050 Bidrag til elektrisk transport, vækst, CO 2 reduktion og fossil uafhængighed December 2011 endelig udgave KORT SAMMENFATNING BENZIN/DIESEL BATTERI/HYBRID BRINT

Læs mere

Klik for at redigere titeltypografi i masteren

Klik for at redigere titeltypografi i masteren Den Store Nationale Konference for Natur- og Miljøområdet Lystfiskerne som samarbejdspartnere og deres bidrag til samskabelse titeltypografi i 14-06-2017 Kaare Manniche Ebert, biolog i Danmarks Sportsfiskerforbund

Læs mere

Baseline i forslag til vandplaner. Peter Kaarup Kontorchef Naturstyrelsen

Baseline i forslag til vandplaner. Peter Kaarup Kontorchef Naturstyrelsen Baseline i forslag til vandplaner Peter Kaarup Kontorchef Naturstyrelsen 23 forslag til vandplaner i høring Se: www.nst.dk Hovedoplande I, 1 Forslag til vandplaner Kortbilag Tekniske baggrundsnotater SMV-rapport

Læs mere

1. Hvad er dit køn? 1. Kvinde. 2. Mand. 3. Kan/vil ikke tage stilling 1 46.3% 2 52.4% 3 1.2%

1. Hvad er dit køn? 1. Kvinde. 2. Mand. 3. Kan/vil ikke tage stilling 1 46.3% 2 52.4% 3 1.2% 1. Hvad er dit køn? 1. Kvinde 1 46.3% 2. Mand 2 52.4% 3. Kan/vil ikke tage stilling 3 1.2% 2. Hvilken aldersgruppe tilhører du? 1. 20 29 år 2. 30 39 år 3. 40 49 år 4. 50 59 år 1. 1 2. 2 3. 3 5. 60 6. Kan

Læs mere

Høringssvar til statens vandområdeplaner

Høringssvar til statens vandområdeplaner Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra MTM Dato 30. april 2015 2015-2021 Aarhus Byråd skal fremsende høringssvar til statens forslag til for perioden 2015-2021. Planerne blev sendt i 6 måneders

Læs mere

Spildevandsplan 2013-2021. Bilag 2. Indhold. Vandområders kvalitet. Vedtaget 27. maj 2014

Spildevandsplan 2013-2021. Bilag 2. Indhold. Vandområders kvalitet. Vedtaget 27. maj 2014 Vedtaget 27. maj 2014 Spildevandsplan 2013-2021 Bilag 2 Vandområders kvalitet Indhold 1 Oversigt over vandområder... 2 2 Vandplanernes målsætninger og krav... 2 2.1 Miljømål for vandløb... 3 2.2 Miljømål

Læs mere

Klik for at redigere titeltypografi i masteren

Klik for at redigere titeltypografi i masteren Envina Fagmøde Skarrild, den 1. november 2016 Samfundsøkonomiske gevinster ved større fiskebestande titeltypografi i undertiteltypografien i 06-11-2016 Kaare Manniche Ebert, biolog i Danmarks Sportsfiskerforbund

Læs mere

CO 2 -tiltag her og nu

CO 2 -tiltag her og nu For en bæredygtig transport CO 2 -tiltag her og nu Citylogistik og grøn transport v/dorte Kubel, civilingeniør Agenda Hvad er grøn transport? Grøn Transportvision DK CO2 og luftforurening i byer Virkemidler

Læs mere

Elforbrug eller egen energiproduktion Bioenergichef Michael Støckler, Videncentret for Landbrug, Planteproduktion

Elforbrug eller egen energiproduktion Bioenergichef Michael Støckler, Videncentret for Landbrug, Planteproduktion Elforbrug eller egen energiproduktion Bioenergichef Michael Støckler, Videncentret for Landbrug, Planteproduktion 1. Bioenergi i energipolitik Bioenergi udgør en del af den vedvarende energiforsyning,

Læs mere

Velkommen til Informationsmøde

Velkommen til Informationsmøde Velkommen til Informationsmøde Vand- og naturplaner Vestermølle, Skanderborg Torsdag, den 20. januar 2011 kl. 19-22 Program Kl. 19.00-19.10 Velkomst v/ Jens Gammelgaard, formand for Landboforeningen Odder-Skanderborg

Læs mere

Høringssvar fra Dansk Akvakultur til udkast til vandområdeplaner, miljøvurderinger samt udkast til bekendtgørelse om hhv. miljømål og indsatsplaner

Høringssvar fra Dansk Akvakultur til udkast til vandområdeplaner, miljøvurderinger samt udkast til bekendtgørelse om hhv. miljømål og indsatsplaner Silkeborg, den 23. juni 2015 Høringssvar fra Dansk Akvakultur til udkast til vandområdeplaner, miljøvurderinger samt udkast til bekendtgørelse om hhv. miljømål og indsatsplaner Målsætningen om vækst i

Læs mere

Fishing Zealand. Møde i Faxe Kommunes Naturråd. d. 22. april 2014

Fishing Zealand. Møde i Faxe Kommunes Naturråd. d. 22. april 2014 Fishing Zealand Møde i Faxe Kommunes Naturråd d. 22. april 2014 Paul Debois Chefkonsulent, Vordingborg Kommune ( tovholder ) Sekretær for Fishing Zealand Formål Den bærende ide for Fishing Zealand projektet

Læs mere

Fremtidens landbrug som det centrale element i såvel fødevareproduktionen som naturen og miljøet

Fremtidens landbrug som det centrale element i såvel fødevareproduktionen som naturen og miljøet Fremtidens landbrug som det centrale element i såvel fødevareproduktionen som naturen og miljøet v/ Michael Brockenhuus-Schack Formand for landsudvalget for Planteproduktion H:\BBI\oplæg - talepunkter\mbs

Læs mere

Natur- og Landbrugskommissionen, vandplaner og kvælstofregulering. V/ Torben Hansen, fmd. Planteproduktion, Landbrug & Fødevarer

Natur- og Landbrugskommissionen, vandplaner og kvælstofregulering. V/ Torben Hansen, fmd. Planteproduktion, Landbrug & Fødevarer Natur- og Landbrugskommissionen, vandplaner og kvælstofregulering V/ Torben Hansen, fmd. Planteproduktion, Landbrug & Fødevarer Værdi af primærproduktionen millioner kroner pr år Rammevilkår Skatter og

Læs mere

Udkast til strategi for bæredygtig udvikling af akvakultursektoren i Danmark 2014 2020.

Udkast til strategi for bæredygtig udvikling af akvakultursektoren i Danmark 2014 2020. ½Høringssvar/indsigelse til Fødevareministeriets og Miljøministeriets: Udkast til strategi for bæredygtig udvikling af akvakultursektoren i Danmark 2014 2020. Mine kommentarer til strategien bygger udelukkende

Læs mere