Friområde. Vandareal. Visuel barriere. Bygningsfront. Udsigt. Markant byrum og rumligt forløb. Markant byrum og rumligt forløb vand.

Transkript

1 Friområde Vandareal Visuel barriere Bygningsfront Udsigt Markant byrum og rumligt forløb Markant byrum og rumligt forløb vand Vartegn Sigtelinie Bydelsgrænse 1: m

2 Overordnede rumlige træk. Bydelen har i kraft af sin beliggenhed, sine klare fysiske grænser, sin historie og varierede bebyggelser sin egen identitet, som en by i byen. Bydelens rumlige karakter skabes dels af jernbanearealerne og de store gennemgående veje, der opdeler bydelen i adskilte enklaver af varierende størrelse, dels af de store grønne områder i bydelens periferi, hvor de danner grænser mod de omgivende bydele, og endelig af bygningsfronter og rumdannelser i de enkelte hovedområder: Det gamle Valby, industrikvarteret mod syd og kvartererne med åben boligbebyggelse i den vestlige del. Bydelens center med tæt karrébebyggelse og Valby Langgade som det sammenbindende vejforløb har på delstrækninger præcise, afgrænsende fronter, flere betydende vartegn og et væsentligt, sammenhængende gadeog pladsforløb omkring Toftegårds Plads/Toftegårds Allé og Valby Langgade. 9. Valby Toftegårds Plads er i starten af 1980 erne blevet udvidet med en ny del mod syd ved inddragelse af et erhvervsareal til busterminal og opførelse af ny randbebyggelse syd for pladsen. Det har styrket rumdannelsen, men pladsen savner stadig en klar afgrænsning mod sydvest. I området nord for Valby Langgade bør den særlige landsbykarakter bevares gennem nænsom byfornyelse. Det kan ske ved en opstramning med supplerende nybyggeri. Valby Langgades identitet som overordnet arkitektonisk element kan styrkes ved en afrunding af bebyggelsen omkring Tingstedet. Det tidligere industrikvarter ved Valby Station rummer potentielle muligheder, der ved udvikling og integrering i centerområdet kan tilføje yderligere kvaliteter i form af sammenhængende gade- og pladsforløb og afvekslende, markant bebyggelse. Et andet rumligt væsentligt gade/pladsforløb findes ved Ålholmvej/ÅlholmPlads og Vigerslevvej. Ålholm Plads fungerer primært som trafikplads, men da den har betydning for et større område bør pladsen bearbejdes, så den i højere grad fremstår som et helstøbt byrum. Beliggenhed og bebyggelsesstruktur Særlige bydelskendetegn Vejstruktur Bydelens store, grønne områder i bydelens periferi danner veldefinerede grænser mod de omgivende bydele og nabokommuner. Bydelens mange bebyggelsesformer er samlet i kvarterer, tæt karrébebyggelse især i det gamle Valby, syd herfor store åbent bebyggede erhvervsområder og i den vestlige del flere samlede parkbebyggelser og områder med villaer. Karrébebyggelse Åben bebyggelse Erhvervsbebyggelse Villabebyggelse Friområde Bydelens broer, viadukter og tunneler i forbindelse med jernbanearealerne kan udvikles til et særligt kendetegn for bydelen ved karakteristisk udformning/markering. De grønne arealer langs banerne kan desuden udnyttes til gang- og cykelstier. Viadukter/byporte. Broer. Bydelens rumlige karakter skabes bl.a. af jernbanearealer og større veje, som opdeler bydelen i områder af forskellig størrelse, der ligger som solitære enklaver med begrænsede trafikale forbindelser. 1. Valby Langgade 2. Roskildebanen 3. Toftegårds Allé 4. Vigerslev Allé 5. Køgebugtbanen 6. Øresundsbanen. I Det Gamle Valby er Valby Langgade et sammenbindende led. Gaden har et varieret, krumt forløb, og indrammes af bebyggelse i vekslende højder - fra fem etager til lav landsbybebyggelse. Fra Valbyparken er der adgang langs vandet til Kalvebodstien syd om Renseanlæg Damhusåen med mulighed for det store vue ud over Kalveboderne.

3 Karakteristiske bebyggelser 1. Ålholm-kvarteret 2. Den Hvide By 3. Selveje 4. Karrébebyggelse ved Horsekildevej 5. Nordisk Film 6. Den Røde By 7. Det gamle Valby 8. Villabebyggelse ved Valby Langgade 9. Lyset 10. Valby Vænge 11. Etageboliger ved Carl Langes Vej 12. Karrébebyggelse ved Toftegårds Plads 13. Storgården 14. Kløverbladet 15. Store Vigerslevgård 16. Håndværkerbyen 17. Folehaven og Blommehaven Bydelens pladser a. Valby Tingsted b. Toftegårds Plads c. Herman Bangs Plads d. Mogens Foghs plads e. Ålholm Plads f. Højsager Plads

4 Karrébebyggelserne omkring Toftegårds Plads fremstår meget helstøbte. Ud mod Vigerslev Allés brede, træbeplantede rum markerer bebyggelsen sig med en lang bygningsfront. Bebyggelsen. Mange bebyggelsesformer og tætheder er repræsenteret i bydelen. De er samlet geografisk efter den gradvise udbygning med overvejende karré- og industribebyggelse i den østlige del og mere åbne bebyggelser i den vestlige del. Karrébebyggelse i form af sluttet randbebyggelse med forskellige højder og udtryk findes især i det gamle Valby, hvor der også stadig findes enklaver af velbevaret landsbybebyggelse. Karrébebyggelse er ligeledes en dominerende bebyggelsesform i områderne omkring Toftegårds Plads og Ålholm Plads. Disse bebyggelser er meget helstøbte, opført i røde mursten og med ensartede højder. Samlede parkbebyggelser udformet som vinkel- eller stokbebyggelser findes i flere af bydelens kvarterer. Folehaven er den største og mest konsekvent gennemførte, med klare afgrænsninger mod de omgivende veje og det indre, grønne gårdrum, men også en bebyggelse som Store Vigerslev Gård mod Vigerslevparken fremstår velplanlagt med udprægede grønne træk. 9. Valby I det tætte Valby ved Toftegårds Allé i ligger Toftegårds Plads. Den store plads indrammes på den nordlige del af træer og 5-etages karreer, mens trafikpladsen mod sydvest savner en klar afgrænsning Ålholmvej ligger i Ålholm-kvarteret. Det er et velplanlagt område, udbygget i 1920 erne med sluttet randbebyggelse, som har et homogent og gedigent præg omgivet af smukke pladser og gaderum. Nord for Valby Langgade findes enkelte meget dominerende etagehus-bebyggelser fra 1970 erne opført som led i planerne om at omskabe Valby til aflastningscenter for City. ligesom to større bebyggelser fra samme tid - ved Vigerslev Vænge og ved Sjælør Boulevard - falder de i deres udtryk/arkitektur og dominans uden for bydelens øvrige kvalitetsprægede boligbebyggelser. En bearbejdning af det store, ukultiverede areal langs Kulbanevej i tilknytning til Vigerslev Vænge-bebyggelsen, vil kunne bidrage til at give denne del af Valby et kvalitativt løft. I industriområdet ved Carl Jacobsens Vej ligger flere ældre produktionsbygninger af høj arkitektonisk kvalitet, bl.a. Sukkertoppen, som nu er konferencecenter og et smukt eksempel på nyanvendelse. Kig langs Steenbergsvej i Lyset - en af de karakteristiske byggeforeninger, der fremstår som velplanlagte, homogene og grønne enklaver. Der er en del byggeforeningsbebyggelser i Valby. De fremstår som velplanlagte, grønne enklaver. Den Røde By, Den Hvide By og Lyset er de største med hver ca. 100 huse. Valby rummer desuden store, homogene områder med villabebyggelse. De er opført over en længere årrække og bærer hver sit præg efter tidens byggeskik. Mange af Valbys villakvarterer fremstår således som helstøbte, grønne enklaver med et fælles bebyggelsesmæssigt udtryk. Vigerslev Haveforstad, på begge sider af Vigerslevvej er kendetegnet af græsrabatter langs vejene og små pladsdannelser, såkaldte erstatningsarealer, der er udlagt som kompensation for smalle vejudlæg. Boligkvartererne i bydelen veksler meget i karakter, men da de enkelte kvarterer har bevaret deres harmoniske præg er det samlede indtryk gedigent, og de enkelte områders karaktertræk bør derfor raffineres og videreudvikles bl.a. gennem bevaringsplanlægning. Søndervangs Allé ligger i det store villakvarter i det vestlige Valby. Den lange, brede allé er smukt beplantet med birketræer og giver lokalområdet identitet. Parkstien giver adgang til Valbyparken fra vest under en bro for Køgebugtbanen. Forbindelserne over og under banerne har stor betydning, og det kunne understreges ved større markering af disse. Blandt Valbys industribebyggelse, der hovedsagelig består af en varieret blanding af enkeltbygninger er flere markante, ældre produktionsbygninger med arkitektonisk kvalitet, fx Trekroner Bryghus ved Trekronergade og Sukkertoppen ved Carl Jacobsens Vej. Områderne fra århundredskiftet: Nordisk Film, Bomuldsspinderiet og Porcelænsfabrikken ved Valby Langgade rummer alle arkitektonisk værdifulde enkeltbygninger og fremstår i deres helhed med høj kulturhistorisk værdi. De senere udbyggede områder ved Gammel Køge Landevej og Carl Jacobsens Vej er præget af at have været under udvikling Folehaven er den største samlede parkbebyggelse i Valby. Den lukker sig mod de stærkt trafikerede, omgivende veje, hvor den danner markante fronter, her mod Gammel Køge Landevej.

5 Jernbanerne er et væsentligt element i bydelens overordnede struktur. Ved Lyshøjgårdsvej danner den homogene bebyggelse en smuk bygningsfront ud mod det åbne baneterræn. over længere tid, og har stærkt varierende bebyggelser. F. L. Smidth-området fremstår på trods heraf som en helhed med en gennemgående brug af røde teglsten og med fine pladsdannelser og rumforløb. Grønttorvet og Værkstedsbyen ved Retortvej er eksempler på nyere bebyggelser opført under ét efter en samlet plan og med et vellykket resultat. Værkstedsbyen syd for Grønttorvet, er bygget i 1950 erne til genhusning af brokvarterernes udsanerede virksomheder. Det er med sine karakteristiske bygninger med shedtag en arkitektonisk vellykket lille bebyggelse. Trafikarealerne. Jernbanearealerne er væsentlige elementer i bydelens overordnede struktur - de gennemskærer og opdeler bydelen i delområder, men danner også på grund af den rige beplantning langs jernbanestrækningerne grønne bånd gennem bydelen. Kontakten mellem delområderne skabes via det overordnede vejnet, og for gående og cyklende er det også muligt at krydse jernbanearealerne flere steder, enten ad smalle broer - med udsigt over banearealerne- eller via tunnelsystemer med forbindelse til stianlæg. Den hidtidige godsbane gennem Vigerslev vil blive en del af den samlede ringbane. I den forbindelse bør banens omgivelser bearbejdes landskabligt. Beplantning på skråninger omkring jernbanearealerne tilfører et grønt, rekreativt element, der gør banerne mindre anmassende i bybilledet, men på en del strækninger har de en kraftig visuel og fysisk barriereeffekt. Det er af stor betydning, at forbindelserne mellem de enkelte kvarterer og og rekreative områder styrkes visuelt og funktionelt, og det kunne f.eks. ske ved større markering af viadukter og broer som en slags byporte og ved etablering af flere stiforløb langs banerne. De ældste, større veje, Valby Langgade, Vigerslevvej og Toftegårds Allé/Gl. Køge Landevej er forbindelse til og mellem bydelens yderområder. De danner flere steder væsentlige byrum med karakteristiske krumme forløb. Gl. Køge Landevej er særdeles markant med sit lige forløb, og de genplantede træer langs vejen vil accentuere dette. Vigerslevvej, Vigerslev Allé og Gammel Køge Landevej bør styrkes rumligt, så deres overordnede placering i bydelens vejhierarki understreges, fx ved tilførsel af nybyggeri eller markant beplantning der skaber veldefinerede rumforløb. Vigerslev Allé er i hele sit forløb allébeplantet og Sjælør Boulevard kantes af en flot, massiv række af træer langs med Vestre Kirkegård. Som en af de store indfaldsveje til København gennemskærer Folehaven/Ellebjergvej bydelen og skaber med sin brede profil en opsplitning af kvarteret. Krydset Ellebjergvej/Gl. Køge Landevej-Folehaven bør på grund af sin betydning som ankomstområde til København strammes op byarkitektonisk.

6 9. Valby Valbyparken/Valby Idrætspark er bydelens store overordnede parkområde. Valby Idrætspark er udformet med præcist afgrænsede græsflader opdelt af levende hegn. Valbyparken i syd er meget afvekslende indrettet med flere haveforeninger, temahaver, stor rosenhave og åbne fælleder indrammet af træer. Friområderne. Bydelens grænse mod syd og vest markeres af de overordnede parkområder - Valbyparken/Valby Idrætspark, og Vigerslevparken, som strækker sig fra Damhussøen i nord til Kalveboderne i syd, hvor begge parker møder det åbne vandspejl. Parkerne er desuden en del af det varierede grønne parkforløb som strækker sig over Grøndalsparken og Lersøparken til Ryparkens Naturpark i nord gennem hele kommunen. Valbyparken har siden den blev anlagt i 1930 erne været tænkt som et sted for varierede, rekreative aktiviteter. Den er løbende blevet udviklet, udvidet og raffineret og har en afvekslende indretning med bl.a. haveforeninger, rosenhave, naturlegeplads og festplads foruden store åbne fælleder indrammet af trægrupper. Fra parken er der adgang langs vandet ad Kalvebodstien syd om Renseanlæg Damhusåen med mulighed for det store vue over Kalveboderne. Den 4 km lange Vigerslevpark, hvor Damhusåen danner afslutning, består af stisystemer og smukke afvekslende grønne rum. Renseanlægget ligger afskærmet fra de rekreative arealer med en beplantet vold og udgør en barriere mellem parkerne. Bydelen grænser desuden op til de to store, grønne områder i nordøst, Søndermarken og Vestre Kirkegård, og det bidrager til indtrykket af Valby som en grøn bydel. I Valbyparken kan man opleve både intimitet og storslåethed. Parkens stier forbinder bydelens områder og giver adgang til Valby Idrætspark i nord og det åbne vand i Kalveboderne mod syd med udsigten over vandet. Var artegn og sigtelinier telinier. Bydelens overvejende åbne, grønne struktur betyder, at der kun findes få bygninger, der opfattes som store vartegn. Den lyseblå gasbeholder ved Valbyparken optræder som vartegn af betydning for byens silhuet. Den markerer sig særligt i de sydlige områder af bydelen og ses fra Retortvej som målet for en sigtelinie. Vindmøllerne ved Renseanlæg Damhusåen ses over de åbne områder og i en sigtelinie i Vigerslevvej. Lige uden for bydelens grænse fungerer Domus Vista som vartegn for områder i den nordlige del. Fra Kalvebodstien langs vandet ses bl.a. Avedøre Kraftværk, H.C. Ørsted Værket og Ferrings bygning på Vestamager. Inden for bydelen findes flere vartegn af lokal betydning, bl.a. bygninger i det gamle industriområde ved Valby Langgade, industribygninger ved Carl Jacobsens Vej, bydelens kirker samt slangetårnet ved Hansstedvejs Brandstation.