Velkommen til. Fundraising. Onsdag d. 7. november 2012 kl i Troldhede Hallen, Idrætsalle 1, Troldhede, 6920 Videbæk

Transkript

1 Velkommen til Fundraising Onsdag d. 7. november 2012 kl i Troldhede Hallen, Idrætsalle 1, Troldhede, 6920 Videbæk Ole Holst Formidlingscentret Heslegårdsvej Hellerup oleholst@mail.tele.dk

2 hvis noget lyder for godt til at være sandt, så er det det også.

3 Formidlingscentret Ole Holst, tidligere embedsmand Konsulentvirksomhed siden 1995 Evaluering, projektansøgninger og projektudvikling Kurser, internationale projekter Formidlingscentret Heslegårdsvej Hellerup telf;

4 Mål Succes med ansøgninger Indblik i flere støttemuligheder At forstå den politiske ramme Inspiration til egne projekter De vigtigste faldgrupper ved at lede projekter

5 Delmål Hvilke fonde og støtteordninger er i spil for landsbyerne? Hvordan ser den gode projektansøgning ud? Hvordan skal projektet organiseres? Hvordan skal budgettet se ud? Hvilke partnere er gode at have med? Gode råd og inspiration

6 Det er egentligt meget simpelt Det handler om at bearbejde projekterne, så de passer til det, vi selv vil og til den støtteordning (fond), som vi søger. Denne proces handler ofte om at kunne se på projektet udefra og ind. At se det store i det små Vi søger ikke penge til at bygge en hal vi er ikke byggefolk. Vi søger penge til at skabe kulturelle oplevelser for lokalbefolkningen

7 Projektafslutning etablering Projektudvikling Idé Kontakt- Evaluering Projektafvikling Idéudvikling Projektgennemførelse Økonomisk planlægning Finansieringsmuligheder Fundraising Projekt planlægning Informations -indhentning Fælles idéudvikling Økonomi Projektbeskrivelse Strategi og handling Mål og målgrupper Organisation

8 Det gode projekt BUZZ words Innovation, IT Iværksætteri, kreativitet Samarbejde på tværs Brugerdreven innovation Fysisk aktivitet og læring Skabe nye muligheder for landdistrikter Grøn Vækst nye familietyper Transnational

9 HOT Intelligent energi, co2 neutral renovering af bygninger, energivenlige transportløsninger m.m. Arbejdskraftbesparende teknologier, grøn vækst, øko innovation m.m. Kultur og oplevelsesøkonomi, medier, IT, design m.m. Byudvikling, byplanlægning m.m.

10 HOT Sundhedsfremmende initiativer, forebyggelse af sygefravær, rehabilitering m.m. Beskæftigelsesfremme, udvidelse af arbejdsstyrken og erhvervsudvikling. Kvalitetsforbedringer af de kommunale omsorgsfunktioner. Internationalt samarbejde.

11 HOT Frivilligt socialt arbejde Lokale bæredygtige projekter Socialt entrepreneurskab Social Innovation/brugerdreven innovation Velfærdsteknologi

12 hyppigste årsag til afslag Ansøgninger er upræcise og mangelfulde og matcher ikke fondens/puljens formål.

13 Arbejdsprocessen huskeregler Forberedelse, forberedelse og atter forberedelse Learning by doing Skab mening for alle parter Modtagerne skal tidligt ind i processen Kend din målgruppe brugerdreven Tænk politisk Tænk i synlighed

14 Hvad er et godt projekt? Et innovativt banebrydende koncept, der peger på utraditionelle og effektive løsninger på erkendte samfundsmæssige problemer Projektet udvikles og gennemføres i større forpligtende samarbejder mellem såvel offentlige som private aktører

15 altså 1. En unik og bæredygtig projektidé 2. Et kvalificeret og relevant partnerskab 3. Stærk organisering

16 Støtteordninger Nogle er permanente andre er sporadiske Nogle er meget politiske andre er mere driftsorienteret Nogle giver mange penge andre giver få Medfinansiering er altid godt Privat sponsering er ved at blive godt Digitale ansøgningsprocedurer kompliceret

17 Hvad kan støttes? Vækst/ styrket produktivitet Brugerdreven Innovation Grønne løsninger Velfærdsteknologi Afhjælpning af det skæve Danmark Medarbejderne kompetenceudvikling Oplevelse/IT/kulturfusion, osv.

18 Hvad kan støttes? Store projekter Strategiske satsninger Samarbejdsprojekter (privat/offentligt) Lokalt samarbejde God medfinansiering Det rigtige partnerskab Bæredygtighed

19 Eksempler på ordninger Socialfonden Regionalfonden Fornyelsesfonden (Omstilling i hårdt ramte områder) Landdistriktsfonden Anvendt Borgernær Teknologi Forebyggelsesfonden

20 Eksempler på ordninger Satspuljemidlerne DGI LAG EU turisme Obel Landdistriktsprogrammet Tips og Lotto Augustinus fonden, Egmont Fonden. osv

21 Kultur i hele landet Kulturelle projekter af eksemplarisk værdi for andre, dvs. projekter, som rummer muligheder for kunstneriske, kulturelle eller organisatoriske landvindinger Tværgående samarbejder mellem flere parter, f.eks. forskellige dele af kulturlivet, kulturinstitutioner af forskellige typer, erhvervsliv og kommuner Initiativer hvor udviklingsopgaver af national betydning udlægges til institutioner uden for hovedstadsområdet

22 Arbejdsmarkedets Feriefond Yder støtter i form af lån eller tilskud til ferieformål for lønmodtagere, særligt familier med børn og særligt gennem støtte til institutioner eller organisationer, der tilvejebringer feriemuligheder for lønmodtagere, i form af aktivitets, oplevelses og bomuligheder. Yder støtter i form af lån eller tilskud til erhvervelse af arealer, opførelse, ombygning og indretninger af bygninger til ferieformål, i form af de før nævnte aktivitets, oplevelses og bomuligheder, modernisering af feriehuse m.v. og andre foranstaltninger til fremme af ferieformål. Yder støtte til information om aktivitets og oplevelsesmuligheder i den eller de pågældende regioner.

23 Lokale og Anlægsfonden Lokale og Anlægsfonden udvikler, støtter og rådgiver om byggeri inden for idræt, kultur og fritid. Fonden støtter eksempelvis idræt, børne og ungdomsformål, frilufts og spejderliv, musik, teater, dans, museums og udstillingsvirksomhed. De blå ruter kajakhavne, overdækkede opholdsarealer, bådebroer, pontonanlæg samt pitstop Midler ca. 80 mio. Kr.

24 Friluftsrådets Tips og Lottomidler Støtter projekter der forbedrer befolkningens muligheder for et alsidigt friluftsliv. Eksempler: Naturformidling Friluftsaktiviteter Kulturmiljøer Øget tilgængelighed til grønne områder Midler: 51,8 mio. Kr./år Ansøgningsfrist: 1. Marts, 1. juli og 1. November.

25 A. P. Møller fonden Med særlig vægt på søfart, nordisk samarbejde, kulturarv, danskheden i Sønderjylland og lægevidenskabelige formål.

26 Realdania Støtter hovedsagligt: Byudvikling Byggeri Arkitektur Stiller krav i forhold til kvalitet, nytænkning samt at projektet gør en fremadrettet forskel i det byggede miljø.

27 Yderområder De danske småøer, Svendborg, Fåborg Midtfyn, Ærø, Langeland, Nørager, Arden, Hobro, Brovst, Fjerritslev, Pandrup, Sydthy, Thyholm, Møn, Sallingsund, Sundsøre, Hjørring, Brønderslev Dronninglund, Frederikshavn, Morsø, Vesthimmerland, Læsø, Norddjurs, Samsø, Tønder, Lolland, Guldborgsund, Bornholm. 35% af de samlede midler

28 Grænseoverskridende samarbejde Samarbejdet er organiseret i fire grænseoverskridende programmer: To dansktyske, ét dansk svensk norsk med to underprogrammer for hhv. Øresundsregionen og Kattegat/Skagerrak og ét for den sydlige Østersø.

29 Interreg IV A Prioritet 2 Grænseoverskridende strukturer & menneskelige ressourcer Fokustemaer: Uddannelse, kvalificering & integration Arbejdsmarked, socialområde & lige muligheder Generel strukturforbedring Regional identitet

30 Landdistriktsprogrammet indsatsområder og resultater Levende landsbyer. Natur og kulturarven. Lokale kvalitetsprodukter. Kunst og kunsthåndværk. Helårsturisme. Innovation, opfinderi og entreprenørskab. Unge i lokalsamfundet. Fiskeriudviklingsprogrammets indsatsområder og resultater. Levende fiskerihavne. Lokale fiskeprodukter

31 LifeLongLearning Comenius: Folkeskole Erasmus: Universitet Leonardo da Vinci:Erhvervsskoler Grundtvig: Folkeoplysning Aktive unge

32 EIP Entrepreneurship and Innovation Programme give virksomheder lettere adgang til finansiering af opstart, vækst og innovationsarbejde skabe bedre vilkår for samarbejde ml. SMV er særligt samarbejde over grænser forbedre mulighederne for innovation specielt økoinnovation fremme iværksætterånd og innovationskultur i Europa fremme økonomiske og administrative reformer til gavn for innovative SMV er Indkaldelser: cfm?displaytype=fo&lang=en&fosubtype=p&tpa_id=135&fo T=f

33 Intelligent Energy 5,4 mia. kr. i aktiviteter til forbedring af energieffektiviteten særligt i bygninger og i industrien, herunder forberedelse og opfølgning på lovinitiativer. fremme af vedvarende energi i såvel central som decentral energiproduktion og integration af vedvarende energi i bymiljøer, herunder forberedelse og opfølgning på lovinitiativer. støtte initiativer vedrørende energiaspekter i transportsektoren, diversifikation af brændsler og fremme af vedvarende energi og energieffektivitet i transportsektoren, herunder forberedelse og opfølgning på lovinitiativer.

34 Hvordan ser det gode projekt ud? Stærke og naturlige netværk Afklaring af præcise behov Grundig planlægning og forberedelse Stærk styring og løbende opfølgning Klare ambitiøse mål og dokumentation Evaluering og effektive resultater Mainstreamning og modeller, der peger fremad

35 Hvordan ser det gode projekt ud? Der findes ikke nogen standardløsning

36 Forandringsteori

37 Indikatorer

38 Eksempel på Gantt skema Organisering af projekt Projektets organisering afhænger i høj grad af størrelsen

39 Hvordan beskrives et projekt? 1) Målgruppe Hvem er projektets målgruppe, og hvor mange er omfattet? 2) Projektets baggrund Hvilke konkrete problemer skal projektet løse og? Hvordan er forholdene nu, hvad er årsagen hertil, og er der evt. afprøvet andre løsninger tidligere? 3) Projektets formål/succeskriterier Hvilke resultater skal projektet opnå, for at det er en succes? Hvilke målbare resultater ønsker du at opnå med projektet?

40 Projektbeskrivelsen 4) Projektets aktiviteter og metode Hvilke metoder benyttes og hvilke aktiviteter indgår i projektet? 5) Begrundelse for valg af aktiviteter og metode Begrund valg af aktiviteter og metode. Hvorfor vil projektet have effekt? Begrund ud fra tidligere forsøg, projekter mv. 6) Sikring af målgruppens deltagelse Beskriv hvordan deltagelse sikres. Hvordan involveres målgruppen i projektet, og hvordan sikres deres aktive deltagelse i de konkrete projektaktiviteter

41 Projektbeskrivelsen 7) Nytænkning Beskriv det nytænkende i projektet. Hvordan bidrager projektet med ny viden på området? Afprøves nye metoder/aktiviteter eller anvendes kendte metoder på en ny måde/område? 8) Forankring efter projektperiodens udløb Hvordan fastholdes positive resultater hos målgruppe og virksomhed/kommune efter projektets afslutning?

42 Projektbeskrivelsen 9) Projektets organisering Hvordan organiseres/styres/ledes projektet? Hvilke faglige kvalifikationer har den ansvarlige projektleder for at gennemføre projektet? 10) Evaluering Beskriv konkret hvordan projektets effekt måles. Hvordan vil I måle om succeskriterierne er opfyldt? Hvilke kvantitative og/eller kvalitative mål anvendes?

43 Den gode ansøgning Er projektet gennemtænkt Er der planer for videreførelse? Er projektet nyskabende og hvad er dets spredningseffekt (hvor mange vil det gavne)? Hvilket helhedsindtryk giver ansøgningen af projektet? Hvilken troværdighed har projektet? Er ansøgningen/ansøger realistisk i sin tilgang til problemet? Og hvad er projektets bæredygtighed?

44 Salg Hvorfor skal fonden/puljen vælge at støtte netop mit projekt? Hvad falder indenfor fondens/puljens værdier? Vigtigt at alle kan se, hvor vigtigt projektet er for området. Vis entusiasme Titlen på projektet bør ikke være for lang men skal alligevel formidle det overordnede budskab

45 Hvorfor går det ofte galt? Upræcis og uklar ansøgning Sprogbrugen ikke tilpasset omstændighederne Manglende problemanalyse og behov Tidligere fiaskoer, ry og rygte Dårligt gennemarbejdede og planlagte projekter Utroværdigt budget

46 Hvorfor går det ofte galt? er ikke støtteberettiget opmærksom på formalia. Overhold de angivne tidsfrister

47 Råd og vink Læs materialet grundigt Tal med sagsbehandleren Tal med revisor Skab en stærk troværdig projektkonstellation Beskriv forventet effekt Begrund i europæisk og national politik

48 Råd og vink Skriv godt dansk Diagrammer og oversigter er godt Skriv et meget præcist resumé Påvis projektstyring, herunder evaluering Beskriv modtagelsesapparatet

49 Økonomi Økonomien skal være relateret til faktiske udgifter. Partner = kostpriser Underleverandør = markedspris Sparsommelig Medfinansiering Kun nettoudgifter er tilskudsberettigede. Alle budgetposter skal specificeres En person i 8 timer á 160 timeløn = 1280 kr. Timeløn = bruttoårsløn/1924 timer

50 Løn Interne lønudgifter beregnes som en dokumenteret årsløn divideret med antallet af årlige arbejdstimer (1924) og ganget med det faktiske antal timer som forventes brugt på projektet. Udgifter til ATP, pension mv. kan medregnes

51 De mest almindelige udgiftsposter Rejseudgifter Forsikring Kost og logi Lønninger (regnskab over timeforbrug) Udgifter til ekstern assistance (med moms. Vær opmærksom på udbudsreglerne. Udgifter til ekstern assistance bør kun medregnes hvis det er strengt nødvendigt)

52 De mest almindelige udgiftsposter Revision Markedsføring (ca. 10% af budgettet) Husleje Administration (4 7% af budgettet) Udviklingsomkostninger Udgifter til udstyr (afskrivningsregler) Formidling og afrapportering og Evaluering Uforudsete udgifter (max. 2% af budgettet)

53 Dato: Budget I alt Evt. medfinansiering Noter Løn Eksterne konsulenter Transportgodtgørelse Administration Materialer Udstyr Evaluering Revision Evt. kurser Evt. formidling Evt. øvrige udgifter Bruttoudgifter Evt. tilskud fra andre tilskudsgivere 0 14 Eventuelle indtægter i projekter 0 15 Nettoudgifter Medfinansiering Ansøgningssum

54 Note 1 Rådgivere fra Firma x, intern kostpris 480 kr. /time 2 rådg. á 250 timer à 480 kr. = kr. Medarbejdere i produktionen, Firma 70 medarbejdere á 250 kr./time x 16 timer = kr. Medfinansiering Medarbejdere i produktionen, Firma 70 medarbejdere á 250 kr./time x 16 timer = kr. Medarbejderne indgår i brugergrupper, herunder testning og medvirker ved evaluering og kortlægning Note 2 Køb af projektkoordinator (Formidlingscentret) 600 kr./time x 536 t = Køb af Guide2know 675 kr./time. 3 personer 578 timer = Medfinansiering Guide2know 675 kr./time. 150 timer = kr. Note 3 Projektet har omkostninger til projektmedarbejdernes transport i egen bil i forbindelse med udviklingsmøder, herunder styregruppemøder. Der budgetteres med en samlet transportomkostning på kr., herunder broafgifter. Transport sker til godkendte takster. Note 4 Projektet har omkostninger til administrative opgaver, herunder økonomi. 1 administrativ medarbejder à 210 kr./time x 274 timer = kr. Note 5 Projektet har omkostninger til produktion af en folder, der sammenfatter projektets resultater, herunder evaluering. Der budgetteres med kr. Note 6 I forbindelse med projektets gennemførelse indkøber/installerer og indretter Danfoss Drives et undervisningslokale med 20 netforbundne PC`er. Der budgetteres med en stykpris pr. PC kr., inklusiv opsætning/installation. Samlet: 20 x kr. = kr. Firma giver denne omkostning som medfinansiering til projektet svarende til kr. Note 7 Projektet har omkostninger til evaluering. Rådgivere fra Firma x skal gennemføre evalueringen, herunder flere fokusgruppeinterview. Der budgetteres med 2 personer á 150 timer à 480 kr. = kr. Der beregnes til intern kostpris 480 kr./t Derudover har projektet omkostninger til formativ evaluering, herunder beskrivelse af læringsmodel. Der budgetteres med køb af Formidlingscentret á 600 kr./time x 100 timer = kr. Note 8 Projektet har omkostninger til revision. Der budgetteres med udgangspunkt i en timepris på 650 kr. Der budgetteres med 60 timer svarende til kr. fordeles løbende igennem projektets levetid. Note 10 Projektet har omkostninger til interne sprednings- og informationsaktiviteter. Der budgetteres med køb af forplejning til 200 personer i alt til en pris på 50 kr. /deltager = kr.

55 KRAFT EXPLORE THE POWERS OF NATURE

56 HVAD ER KRAFT? EN KOMMENDE OPLEVELSES OG VIDENSATTRAKTION MED NATURKRÆFTERNE I CENTRUM Temaerne: Vind, sol,vand/hav og jord

57 HVEM ER KRAFT? Komitéen for etableringen af KRAFT ORGANISATION Peter Sand, Direktør Henrik Jacobsen, Udviklingschef Gitte Bjerre, Viden & Kommunikation, projektansat Mathias Meldgaard, Projektansat BESTYRELSE Iver Enevoldsen, Formand for Bestyrelsen Hans Laurids Pedersen, Special Task Manager, Vestas Lykke Nielsen Høj, Direktør for Destination Ringkøbing Allan Stampe, Direktør, Vestjysk Bank Michael Goodsite, Professor og Centerleder, AU Herning

58 NOGLE AF HJERNERNE BAG KRAFT: KNOWLEDGE BOARD/PARTNERSKAB Frans Ørsted Andersen, Lektor på Institut for Uddannelse & Pædagogik, Aarhus Universitet Jette Gejl, Formand for Statens Kunstråd og Lektor på Kunsthistorie, Aarhus Universitet Nicolai Moltke Leth, Sociolog Svend Erik Schmidt, Læringsstilsekspert Michael Renvillard, LEGO Fonden Laura Storm, Leder af Sustainia, Mandag Morgen Partnerskaber med AU, Designskolen i Kolding og Arkitektskolen i Aarhus.

59 VISION AT SKABE ET OPLEVELSESFYRTÅRN I RINGKØBING SKJERN KOMMUNE AT GIVE INDBLIK I NATURENS KRÆFTER GENNEM OPLEVELSER OG LEG AT INSPIRERE OG MOTIVERE TIL EN FÆLLES BÆREDYGTIG FREMTID

60 PLACERING

61 FAKTA PLACERING NORD FOR RINGKØBING SAMLET STØRRELSE: 60 HA I udgangspunktet 6600 M2 INDENDØRS og minimum M2 UDEN FOR I omegnen af BESØGENDE OM ÅRET Optil 6000 BESØGENDE PR. DAG I HØJSÆSONEN

62 MÅLGRUPPER BØRNEFAMILIER: SJOV, LEG & LÆRING DET GODE LIV: EMPTY NESTERS UNDERVISNING & ERHVERV

63 FORDELING

64 OPLEVELSERNE I KRAFT SJOVE OG LÆRERIGE INSTALLATIONER ÆSTETISKE OPLEVELSER REKREATIVT OMRÅDE PLATFORM FOR FORSKNINGS OG ERHVERVS SAMARBEJDE

65 LEG & LÆRING

66 DET GODE LIV

67 FORSKNING & ERHVERVSLIV

68 HVORDAN NÅR VI MÅLET? VIDENSBASERET VÆRDIGRUNDLAG I SAMARBEJDE MED KNOWLEDGE BOARD NY FORMIDLINGSTILGANG LOKAL FORANKRING & TVÆRFAGLIGT SAMARBEJDE

69 KRAFT VÆRDIGRUNDLAG LEG BEVÆGELSE SANSELIGHED FÆLLESSKAB BÆREDYGTIGHED

70 BÆREDYGTIGHED GOD FORRETNING 75 nye arbejdspladser år 1 ERHVERVS OG FORSKNINGSPOTENTIALE En døråbner og et udstillingsvindue SAMMENHÆNG MED TILTAG I RKSK Energi 2020, RingkøbingK m.m. UNIK POSITIONERING AF KRAFT OG RKSK Unikt på verdensplan BÆREDYGTIGHED GIVER NYE MULIGHEDER

71 FORMIDLINGSTILGANG

72 TIDSHORISONT

73 HVAD KOSTER DET? KR. 250 MIO. forventet initial investering FONDSANSØGNINGER RINGKØBING SKJERN KOMMUNE: KR. 50 MIO. i anlæg KR. 3 MIO. til årlig drift (i de første 10 år)

74 Succes? Tålmodighed! Problemløsningseffekt på samfundsmæssige udfordringer på regionalt niveau Vækstfremmende potentiale på regionalt niveau Unikke løsningsmodeller for produkt, organisering, finansiering og drift Kommunalt commitment i form af aktiv investering og understøttende udviklings og lokalplaner m.m. Politisk enighed om ovenstående Ejerskab og ledestjerne (position, penge, pondus) hos projektets førerhund (e) Timming Balance mellem støtte og modstand Kommunikation, ressourcer, anlæg og DRIFT faseopdelt realisering?

75 VI SES I KRAFT!