Rød certificering Finanssektorens Uddannelsescenter. Kompendium Valutaswap (currency swap)

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Rød certificering Finanssektorens Uddannelsescenter. Kompendium Valutaswap (currency swap)"

Transkript

1 Rød certificering Finanssektorens Uddannelsescenter Kompendium Valutaswap (currency swap) Version 1, opdateret den 10. april 2013

2 INDHOLDSFORTEGNELSE BAGGRUND... 3 INDHOLD OG AFGRÆNSNING INDLEDNING VALUTASWAP VALUTAMARKEDET OPBYGNING OG STRUKTUR INDHOLD I EN VALUTASWAPAFTALE SWAPRENTER OG SWAPSPÆND CIBOR, CITA OG LIBOR RENTER VALUTAKURSER Markedsnotation Krydskurser AFKAST VÆRDI AF VALUTASWAP VED UDLØB PRISFASTSÆTTELSE PRISDANNELSE VALUTASWAP VARIABEL RENTE PÅ BEGGE BEN PRISFASTSÆTTELSE VALUTASWAP - FAST RENTE PÅ DET ENE BEN, VARIABEL RENTE PÅ DET ANDET BEN PRISFASTSÆTTELSE VALUTASWAP FAST RENTE PÅ BEGGE BEN RISIKO VALUTAKURSRISIKO PÅ EN VALUTASWAP RENTERISIKO MODPARTSRISIKO OMKOSTNINGER RENTETILLÆG BID-OFFER SPREAD RÅDGIVNING AFDÆKNING (HEDNING) MED VALUTASWAPS SPEKULATION I RENTEFORSKELLE BRUGEN AF KOMPENDIET KILDER REGNEOPGAVER OPDATERINGER AF NÆRVÆRENDE DOKUMENT LISTE OVER KOMPENDIER OM RØDE INVESTERINGSPRODUKTER SIDE 2 AF 44 NYESTE VIDEN BEDSTE FORMIDLING

3 BAGGRUND Ansatte, der yder investeringsrådgivning om investeringsprodukter omfattet af 4, stk. 4, i Bekendtgørelse om risikomærkning af investeringsprodukter, skal bestå en prøve, jf. 5 i Bekendtgørelse om kompetencekrav til personer, der yder rådgivning om visse investeringsprodukter. En bestået prøve gælder i 3 år. INDHOLD OG AFGRÆNSNING Indholdet i dette kompendium er målrettet - og afgrænset til - at afdække de principielle forhold omkring produktet, som er relevante for de generelle kompetencekrav, der stilles via nye lovkrav til ansatte, der yder investeringsrådgivning om investeringsprodukter omfattet af 4, stk. 4, i Bekendtgørelse om risikomærkning af investeringsprodukter. Det er de kompetencekrav, som rådgiverne vil blive stillet spørgsmål i ved den røde certificeringsprøve. De centrale elementer i kompendiet er: Opbygning og struktur Afkast Prisfastsættelse Risiko Omkostninger Rådgivning 1. INDLEDNING 1.1 Valutaswap Swap betyder bytte, og en swapaftale er således en aftale mellem to parter om at bytte betalingsstrømme, der i et effektivt marked forventeligt er lige store. Hvor en renteswap er en aftale om at bytte rentebetalinger (f.eks. variabel mod fast rente) på en hovedstol i samme valuta, er en valutaswap (engelsk: currency swap) en aftale om at bytte rentebetalinger i to forskellige valutaer over flere terminer. Hvor valutaterminsforretninger/futures og FX-swaps anvendes til kort (typisk op til 1 år) afdækning eller spekulation på valutamarkedet, finder valutaswaps anvendelse til lang (op til 30 år, typisk 1-10 år) afdækning eller spekulation på valutamarkedet. I dette kompendium vil FX-swaps, der er et produkt med kort løbetid, ikke blive behandlet. SIDE 3 AF 44 NYESTE VIDEN BEDSTE FORMIDLING

4 Markedet for valutaswaps har på verdensplan et betydeligt omfang, og det er sammen med renteswaps en af de mest almindelige swapaftaler på finansmarkederne. Populariteten skyldes, at produktet er et fleksibelt og effektivt værktøj til såvel hedging (afdækning) som spekulation. I Danmark har valutaswaps i mange år været bredt anvendt i erhvervslivet til syntetisk finansiering i lavtforrentede valutaer som f.eks. CHF i håb om at opnå en rentebesparelse. De seneste år har disse swaps medført meget store valutakurstab, og kvalificeret rådgivning omkring valutaswaps er således af stor økonomisk betydning for kunder, finanssektor og samfund. Mere herom i afsnittet om rådgivning. 1.2 Valutamarkedet Omsætningen på valutamarkedet har et gigantisk omfang og spiller en afgørende rolle for international handel og dermed for den globale økonomi. Valutamarkedet er bestemmende for bytteforholdene i den internationale handel med varer og tjenesteydelser, og valutamarkedet er dermed i et afgørende samspil med konkurrenceevne, vækst, inflation og beskæftigelse i et land (valutaområde). Uligevægt i konkurrenceevnen mellem lande vil før eller senere udlignes gennem valutakursbevægelser i et frit og effektivt valutamarked, og valutamarkedet er et skoleeksempel på et standardvaremarked med perfekt konkurrence med mange udbydere og mange efterspørgere, der alle er pristagere på markedet. Omsætningen på valutamarkedet består dels af den kommercielle valutahandel i forbindelse med eksport-import af varer og tjenesteydelser samt porteføljebevægelser af aktiver og passiver, dels af den spekulative valutahandel. Den spekulative valutahandel er mange gange større end den kommercielle og tilfører stor likviditet til valutamarkedet, der således nok er det mest likvide og effektive marked, der findes. 2. OPBYGNING OG STRUKTUR Valutaswap er en aftale mellem to parter om udveksling af en rentebetaling i en valuta med en rentebetaling i en anden valuta over et fastsat antal terminer. I det følgende vil vi antage, at parterne er en kunde og en bank. Eksempel 1: En kunde betaler en variabel rente i CHF af en hovedstol på CHF og modtager en variabel rente i DKK af en hovedstol på kr. Spotvalutakursen CHFDKK er 5,00 SIDE 4 AF 44 NYESTE VIDEN BEDSTE FORMIDLING

5 Figur 1 CHF LIBOR 6 Kunde Pengeinstitut CIBOR 6 Det, kunden betaler, kaldes for betalingsbenet, og det, kunden modtager, kaldes for modtagerbenet. Renten kan aftales variabel eller fast på såvel betalingsben som modtagerben. Størrelsen af hovedstolen på betalingsbenet og på modtagerbenet kan aftales helt fleksibelt, men forholdet mellem dem bestemmes af spotvalutakursen ved aftalens indgåelse. Der udveksles således direkte eller indirekte hovedstole ved aftalens begyndelse og ved aftalens slutning, mere herom senere. 2.1 Indhold i en valutaswapaftale En swapaftale mellem to parter indeholder således som minimum direkte eller indirekte oplysninger om: Hovedstol i betalingsvaluta Hovedstol i modtagervaluta Spotvalutakursen på indgåelsestidspunkt Rentesats (variabel eller fast) på betalingsben Rentesats (variabel eller fast) på modtagerben Løbetid og antal udvekslingsterminer Omkostninger og tillæg Eksempel 2: En kunde betaler banken en fast 5-års DKK swaprente af en hovedstol på kr. og modtager fra banken en variabel 12 mdr. LIBOR GBP-rente af en hovedstol på GBP , aftalen har en løbetid på 5 år, 5 årlige terminer. Spotkursen er GBPDKK 8,60. Omkostninger 0,20%- point, der tillægges betalingsbenet. SIDE 5 AF 44 NYESTE VIDEN BEDSTE FORMIDLING

6 Figur 2 5-årig DKK swaprente Kunde Pengeinstitut GBP LIBOR 12 Ved indgåelsen af en swapaftale udveksles der ingen betalinger. Det kræver således ikke likviditet (ingen pengebinding) at indgå en swapaftale, men der kan være tale om en sikkerhedsstillelse (marginsikkerhed) mellem parterne mere herom senere. Hvor en valutaterminsforretning afregnes på terminsdagen, er en swap således en serie af terminer, hvor renterne udveksles. På swappens udløbstermin udveksles de sidste rentebetalinger, og hovedstolene udveksles normalt ved differenceafregning, hvor valutakurs tab/gevinst afregnes. 2.2 Swaprenter og swapspænd Swaprenter er de lange renter, der aftales på swapmarkedet. Swaprenten svarer teknisk set til en effektiv rente på en stående obligation, der står i kurs pari (kurs 100) og kuponrenten = effektiv rente. Forskellen mellem swaprenten og renten på en stående statsobligation med samme løbetid kaldes swapspændet: Swapspænd = swaprente effektiv rente på stående statsobligation Swapspændets størrelse i en given valuta og for en given løbetid afhænger således af likviditeten på swapmarkedet, finansmarkedernes tillid til banksystemet og til staten. 2.3 CIBOR, CITA og LIBOR renter CIBOR (Copenhagen InterBank Offered Rate) og LIBOR (London InterBank Offered Rate) er korte interbankrenter op til 1 års løbetid. Cibor beregnes som et simpelt gennemsnit af de renter, som en række udvalgte pengeinstitutter er villige til at stille et udlån til rådighed for en prime bank på usikret basis, korrigeret for de højeste og laveste indberettede rentesatser. En alternativ referencerente i DKK er CITA (Copenhagen Interbank Tomorrow/Next Average). CITA renten er en referencerente basseret på CITA-renteswaps. I en CITA-renteswap byttes dag til dagrenten (T/N-renten) med en fast DKK rente, for en fast periode, der aftales ved swappens indgåelse. SIDE 6 AF 44 NYESTE VIDEN BEDSTE FORMIDLING

7 En CITA-renteswap har en løbetid på 1, 2, 3, 6, 9 og 12 måneder. Det er kvoteringen af det faste ben i CITA-renteswapperne, der kan anvendes som referencerente for den variable rente i en swap. I kompendiet angives interbankrenter i DKK som CIBOR X, hvor X er antal måneder, og interbankrenter i fremmede valutaer som LIBOR X. Interbankrenten på et 3-måneders udlån i DKK angives således som CIBOR 3, og interbankrenten på et 12 måneders udlån i f.eks. CHF som LIBOR Valutakurser Markedsnotation Bemærk, at når en schweizerfranc koster 5,00 danske kroner på markedet i dag (spotkursen), vil den matematiske notation være DKK/CHF = 5,00. Markedsnotationen er imidlertid CHFDKK = 5,00 og kan tolkes således: Vi handler CHF og afregner i DKK. I dette kompendium vil markedsnotationen benyttes. Vi vil endvidere kalde den første valuta (her CHF) for basisvalutaen og den anden valuta (her DKK) for variabel valuta Krydskurser Hvis man har fået oplyst to valutakurser, hvor samme valuta indgår, kan man beregne krydskursen mellem de to valutaer. Eksempel: CHF og USD med DKK som variabel valuta: CHFDKK = 5,00 USDDKK = 6,00 USDCHF = USDDKK/CHFDKK = 6/5 = 1,20 CHFUSD = CHFDKK/USDDKK = 5/6 = 0,8333 Eksempel: EUR med henholdsvis DKK og SEK som variabel valuta: EURDKK = 7,45 EURSEK = 8,90 DKKSEK = EURSEK/EURDKK = 8,90/7,45 = 1,1946 SEKDKK = EURDKK/EURSEK = 7,45/8,90=0,8371 Eksempel: USD som henholdsvis variabel valuta og basisvaluta over for EUR og DKK: EURUSD = 1,32 USDDKK = 5,65 SIDE 7 AF 44 NYESTE VIDEN BEDSTE FORMIDLING

8 EURDKK = EURUSD*USDDKK = 1,32*5,65 = 7,458 DKKEUR = 1/EURDKK = 0,1341 Bemærk, at man altid kan vende et valutakryds om ved: 1/valutakryds 3. AFKAST Afkast på en valutaswap svarer under visse forudsætninger til afkastet på at have lånt hovedstolen i betalingsvalutaen, vekslet beløbet om til modtagervalutaen og placeret dette beløb på en valutakonto. Forudsætninger er, at man kan låne og placere til terminsrenten i begge valutaer, og at omkostningerne er de samme. Afkastet ved udløb af en valutaswap er således bestemt af renteindtægter fratrukket renteudgifter i perioden samt en evt. valutakursgevinst eller et valutakurstab ved udløb. Afkast ved udløb = (akkumuleret modtaget renteindtægt akkumuleret afholdt renteudgift) +/- valutakursgevinst/tab ved udløb. Afkast ved lukning af en valutaswap før udløb er ligeledes bestemt af renteindtægter fratrukket renteudgifter i perioden fra aftalens indgåelse til lukning, men dertil skal lægges en evt. negativ eller positiv nutidsværdi af swappen ved lukning. Nutidsværdien af en valutaswap før udløb afhænger dels af en evt. valutakursgevinst eller et valutakurstab, dels af en positiv eller negativ nutidsværdi af de forventede resterende nettorentebetalinger i aftaleperioden, mere herom senere under prisfastsættelse. Afkast ved lukning før udløb = (akkumuleret modtaget renteindtægt akkumuleret afholdt renteudgift) +/- nutidsværdi af valutaswappen på lukningstidspunktet 3.1 Værdi af valutaswap ved udløb Der er en vigtig forskel mellem en valutaswap og en renteswap: Renteswap: Når alle renter er udvekslet efter sidste termin, er der intet mellemværende mellem de to parter. (Værdi af renteswap efter sidste termins renteudveksling = 0). Valutaswap: Når alle renter er udvekslet efter sidste termin, er der et valutakurstab eller en valutakursgevinst, der afregnes samtidig med den sidste renteudveksling, hvis valutakursen ved udløb afviger fra valutakursen ved indgåelse. (Værdi af valutaswap efter sidste termins renteudveksling kan være negativ eller positiv). SIDE 8 AF 44 NYESTE VIDEN BEDSTE FORMIDLING

9 Det er ret let at indse, hvis man ser på bankens situation i eksempel 1 ved udløb, hvor banken kan have afdækket sig på følgende måde ved indgåelsen af swappen med kunden: Banken har ved indgåelsen af swappen optaget et lån i CHF, hvor der betales LIBOR 6, omvekslet CHF til DKK til spotkursen og placeret i det danske pengemarked til CIBOR 6. Nu er bankens renterisiko fuldt afdækket. Renten på CHF-lånet afleverer kunden til banken iflg. swapaftalen, og renten på DKK-placeringen afleverer banken til kunden iflg. swapaftalen. Ved udløb af swapaftalen skal banken imidlertid indfri CHF-lånet så de tager DKK-pengemarkeds indskuddet og veksler til CHF og indfrier CHF-lånet. Men kun hvis spotkursen CHFDKK ved swappens udløb er nøjagtig den samme som ved swappens indgåelse, er resultatet 0. Er CHF steget i kurs, mangler der således DKK for at kunne indfri CHF-lånet (negativ swapværdi). Er CHF faldet i kurs, er der DKK i overskud, når CHF-lånet er indfriet (positiv swapværdi). Er der således et valutakurstab, skal kunden betale, er der en valutakursgevinst, får kunden gevinsten udbetalt. Eksempel 1 (fortsat): Kunden betaler en variabel CHF-rente af hovedstol CHF og modtager variabel DKK-rente af hovedstol kr. Spotkurs CHFDKK = 5,00 Figur 3 CHF LIBOR 6 Kunde Pengeinstitut CIBOR 6 Ved udløb (efter sidste rentebetaling) er spotkursen CHFDKK = 5,90. Det koster derfor nu kr. at indfri lånet på CHF , så swappen har således en negativ værdi på ( ) = kr., som kunden skal betale banken ved udløb (sidste betalingsudveksling). Man kan således se, at resultatet er ganske, som hvis der var udvekslet hovedstol ved start og slut af swapaftalen. SIDE 9 AF 44 NYESTE VIDEN BEDSTE FORMIDLING

10 I eksempel 2, hvor kunden betaler fast DKK-rente og modtager variabel GBP-rente, kan banken afdække sin renterisiko ved at optage et fast 5-årigt DKK-lån, veksle pengene om til GBP og placere disse på det engelske pengemarked til LIBOR 12. Igen er bankens renterisiko fuldt afdækket. Renten på DKK-lånet afleverer kunden til banken iflg. swapaftalen, og renten på GBP-placeringen afleverer banken til kunden iflg. swapaftalen. Ved udløb af swapaftalen skal banken imidlertid indfri DKK-lånet, så de tager GBP pengemarkeds indskuddet og veksler til DKK og indfrier DKK-lånet. Men kun hvis spotkursen GBPDKK ved swappens udløb er nøjagtig den samme som ved swappens indgåelse, er resultatet 0. Er GBP steget i kurs, er der et overskud, efter lånet er indfriet (positiv swapværdi). Er GBP faldet i kurs, er der ikke nok til at indfri DKK-lånet (negativ swapværdi). Eksempel 2 (fortsat): Kunden betaler fast 5-års DKK swaprente af hovedstol kr. og modtager variabel 12 mdr. GBP-rente af hovedstol GBP , løbetid 5 år, 5 årlige terminer. Spotkurs GBPDKK 8,60 Figur 4 5-årig DKK swaprente Kunde Pengeinstitut GBP LIBOR 12 Ved udløb (efter sidste rentebetaling) står GBPDKK = 9,40. Swappen har således en positiv værdi på kr., som kunden modtager af banken. (Det koster kr. at indfri DKK lånet men værdien af GBP er nu kr. Difference på kr. er i kundens favør) Det bemærkes, at det er sjældent, at banken afdækker den enkelte swap på ovenstående måde. Banken vil typisk afdække sin samlede nettoposition i markedet, der er resultatet af en større mængde forretninger. Men eksemplerne viser, hvordan valutakurstab/-gevinst opstår og afregnes ved den sidste betalingsudveksling i en valutaswap. SIDE 10 AF 44 NYESTE VIDEN BEDSTE FORMIDLING

11 4. PRISFASTSÆTTELSE Når der ses bort fra omkostninger (rentetillæg og bid-offer spread), er nutidsværdien af en valutaswap ved indgåelse = 0. Ved kontraktens indgåelse er summen af den forventede nutidsværdi af nettorentebetalingerne i hele perioden samt den forventede valutakursgevinst/tab ved udløb 0. Medregnes valutakursgevinst/-tab i den sidste betalingsudveksling, kan man således definere: Nutidsværdien af betalingsbenet og modtagerbenet er altid 0 ved swappens indgåelse (når der ses bort fra omkostninger). Her er det vigtigt at huske på, at en valutakurs mellem en højrentevaluta og en lavrentevaluta via valutaterminsmarkedet forventes at udvikle sig fremover præcist således, at renteforskellen udlignes af valutakursbevægelsen. Valutaterminspriserne frem i tiden er således bestemt af spot valutakursen og renteforskellen (med kontinuert rentetilskrivning): Terminskurs = Spotkurs e dage (variabel valuta basisvaluta) (Antal ) 360 Hvor e er eksponentialfunktionen Eksempelvis USDDKK, der handles spot på 6,00. Renten i USD er 0,02, og renten i DKK er 0,03. Løbetiden for terminsforretningen er et år svarende til 360 dage: Terminskurs = 6, 00 e (0,03 0,02) ( ) = 6, 0603 Med diskret rentetilskrivning beregnes terminskurserne således: For terminsperioder til og med 1 år: antal dage 1 + (rente var. valuta ) 360 Terminskurs = Spotkurs ( ) antal dage 1 + (rente basis valuta ) (0, 03 Terminskurs = 6, 00 ( 360 ) 1 + (0, ) = 6, ) For terminsperioder over 1 år : SIDE 11 AF 44 NYESTE VIDEN BEDSTE FORMIDLING

12 (1 + rente var. valuta )antal dage/360 Terminskurs = Spotkurs ( (1 + rente basis valuta) antal dage/360) Eksempelvis USDDKK, der handles spot på 6,00. 3-års renten i USD er 0,03, og 3-års renten i DKK er 0,04. Løbetiden for terminsforretningen er 3 år svarende til 1080 dage: (1 + 0, 04)1080/360 Terminskurs = 6, 00 ( (1 + 0, 03) 1080/360) = 6, 1765 Den lille forskel i resultatet når man anvender henholdsvis diskret og kontinuert rentetilskrivning skyldes en lidt større rentes-rente effekt med kontinuert rentetilskrivning. (Bemærk, at testspørgsmål og svar i rød certificering er udformet således, at det er ligegyldigt, om man anvender diskret eller kontinuert rentetilskrivning) Terminspriser og valutakursprisdannelse på lang sigt Terminskurserne (forwardkurserne) er således de priser, markedet handler fremtidige valutakryds til så at sige markedets gæt på de fremtidige valutakurser. Empiriske undersøgelser viser, at terminskurserne er et unbiased (ikke-skævt) skøn på de fremtidige priser. Det betyder, at terminskurserne ikke systematisk rammer for højt eller systematisk rammer for lavt men i gennemsnit rammer rigtigt. De empiriske resultater tyder således på, at markedet har rationelle forventninger. Terminspriserne rammer faktisk yderst sjældent rigtigt, men ikke altså systematisk forkert markedet gætter usystematisk forkert næsten hele tiden, men fordelt omkring det korrekte gæt på fremtiden. (Økonomen Lukas fik sidst i 90 erne nobelprisen for teorien om rationelle forventninger.) Dette giver god mening. Hvis markedet via terminspriserne tog systematisk fejl, ville der være risikofrie penge at tjene på terminsmarkedet. Terminspriserne er helt konsistente (i overensstemmelse) med Fishers åbne renteparitet, der siger, at de forventede ændringer i en valutakryds er lig med renteforskellen mellem de to valutaer: Eksempel (med diskret rentetilskrivning): Forventet ændring i GBPDKK = (1 + rente DKK) (1 + rente GBP) 1 SIDE 12 AF 44 NYESTE VIDEN BEDSTE FORMIDLING

13 Eller approksimativt Forventet ændring i GBPDKK = rente DKK rente GBP Ganske som ovenfor, hvis ikke denne renteparitet gælder, ville der være systematiske risikofrie penge at tjene ved at låne i et land og placere i et andet land. Den langsigtede valutakursdannelse kan beskrives med købekraftspariteten (PPP: Purchasing Power Parity), der viser den langsigtede sammenhæng mellem valutakurser og prisudvikling i økonomierne. Pariteten siger, at på langt sigt skal et valutakryds udvikle sig proportionalt med prisforholdet mellem de to lande: Eksempel: Priser i DKK GBPDKK = konstant Priser i GBP Eller udtrykt i ændringer: Ændring i GBPDKK = (1 + inflation i DKK) (1 + inflation i GBP) Eller approksimativt: Ændring i GBPDKK = inflation i DKK inflation i GBP Den samme argumentation, som gælder for prisen på penge i Fishers renteparitet, gælder i princippet for alle varer og tjenester. Hvis der systematisk på langt sigt er højere inflation i et land end i et andet, uden at valutakursen ændrer sig tilsvarende, vil alle varer til sidst blive produceret i lavinflationslandet og ingen i højinflationslandet. Kombinerer man rentepariteten med købekraftspariteten, får man således, at renteforskelle mellem to lande på langt sigt er et udtryk for den forventede fremtidige inflationsforskel (approksimativt udtrykt for overskuelighedens skyld): renten i DKK renten i GBP = forventet inflation i DKK forventet inflation i GBP Flytter man rundt, får man som resultat, at den forventede realrente på langt sigt er den samme i alle lande. renten i DKK forventet inflation i DKK = renten i GBP forventet inflation i GBP SIDE 13 AF 44 NYESTE VIDEN BEDSTE FORMIDLING

14 Der er altså ikke systematisk lav låneomkostning i en lavrentevaluta, og der er ikke systematisk højt afkast i en højrentevaluta - på langt sigt er låneomkostningen og placeringsafkastet (risikojusteret) det samme i alle valutaer! (Det bør understreges, at der er tale om risikojusteret låneomkostning og placeringsafkast. Realrenten kan således godt være højere i en høj-volatil (risikabel) valuta end i en lav-volatil (sikker) valuta.) På kort og mellemlangt sigt er det en anden sag - der kan både tjenes og tabes meget store beløb på valutamarkedet. Forwardrenten Ganske som valutaterminskurserne er forwardrenterne de fremtidige renter, man kan afdække sig med på swappens indgåelsestidspunkt og er dermed den forventede renteudvikling via rentemarkedet. Forwardrenterne f t,t+1 bestemmes ud fra nulkuponrenterne n t på indgåelsestidspunktet: f t,t+1 = (1 + n t+1) t+1 (1 + n t ) t 1 Eksempel: n(2) = 0,0263 og n(3) = 0,0282. Forwardrenten er: f(2,3) = 1,0282^3 / 1,0263^2 1 = 0,03201 eller 3,201% Hvorfor er det logisk, at forwardrenten år 2-3 præcist er 3,201%? En kunde går ned i banken og siger, at han gerne vil låne 100 kr. fra om to år til tilbagebetaling om tre år. Banken kan nu afdække sig på følgende måde: De låner kr. 94,94 i tre år på pengemarkedet til 2,82% i rente og placerer dem i pengemarkedet til 2,63 % de næste to år. Om to år er de 94,94 netop vokset til 100 kr., som kunden låner fra år 2 til år 3. Efter år tre skal banken betale lånet tilbage med renter, i alt 103,201. Derfor er 3,201% præcis det, kunden skal aflevere til banken (der ses her bort fra omkostninger). år 0 år 1 år 2 år , ,201 SIDE 14 AF 44 NYESTE VIDEN BEDSTE FORMIDLING

15 Forwardrenterne er således den rente, banken kan dække sig af til i spotmarkedet her og nu. Hvis 1-års spotrenten efter år 2 er præcis 3,201%, har det været nøjagtig lige fordelagtigt at låne (placere) i tre år, som at låne (placere) i to år og genlåne (genplacere) i et år. Prisfastsættelsen af en valutaswap er således et klassisk eksempel på, hvordan rentemarked og valutamarked og de forventninger, der implicit ligger i spotvalutakurserne og spotrenterne på indgåelsestidspunktet, hænger sammen i både teori og praksis. 4.1 Prisdannelse valutaswap variabel rente på begge ben Bemærk, at når en kunde indgår en valutaswap med variabel rente på begge ben, svarer det til, at han har optaget et variabelt forrentet lån i betalingsvalutaen og placeret pengene til variabel rente i modtagervalutaen. Ved indgåelsen er nutidsværdien af betalingsbenet og modtagerbenet i alt 0. Eksempel 3: En kunde indgår en 5-årig valutaswap, hvor han modtager 12 mdr. TRY rente af hovedstol TRY og betaler 12 mdr. DKK rente af hovedstol DKK Spotkurs TRYDKK 3,20. DKK TRY DKK TRY TRYDKK DKK TRY DKK DKK rente rente forward Forward Cashflow Cashflow Netto Nett nutidsv. 0 3,20 1 0,02 0,07 0,020 0,070 3, , , ,07 2 0,021 0,071 0,022 0,072 2, , , , ,05 3 0,022 0,072 0,024 0,074 2, , , , ,16 4 0,023 0,073 0,026 0,076 2, , , , ,99 5 0,024 0,074 0,028 0,078 2, , , , ,42 NNV 60278,69 Kurstab 67867,78 NNV ,69 I ovenstående tabel ses situationen for kunden på indgåelsestidspunktet. Det forventede cashflow i swappens løbetid består af en positiv TRY-renteindtægt (TRY-forward renten*try hovedstol) og en negativ DKK-renteudgift (DKK-forward renten*dkk hovedstol). Tilbagediskonteres netto-cashflowet med DKK-renterne (nul-kuponrenter), fås en nutidsværdi på ,69 kr. Der er således forventeligt positivt cashflow (positiv likviditet) i alle årene på nær det sidste, hvilket er typisk for en valutaswap, hvor man modtager høj rente og betaler lav rente. SIDE 15 AF 44 NYESTE VIDEN BEDSTE FORMIDLING

16 Men er spotkursen ved udløb som forventet lig terminsprisen TRYDKK 2,52, er der ved udløb et kurstab på ,52* = ,78 kr. Tilbagediskonteres dette beløb med 5-års nulkuponrenten, fås ,78 / (1,024)^5 = ,69 kr. Den samlede netto-nutidsværdi er således 0 ved indgåelsen af en valutaswap (når der ses bort fra omkostninger). Hele den forventede rentegevinst/(-tab) gennem perioden skal forventeligt afleveres/(modtages) igen ved aftalens udløb. Nutidsværdien af swappen i løbet af levetiden kan svinge betydeligt, da ændringer i valutakursen påvirker nutidsværdien af swappen kraftigt, hvilket illustreres i nedenstående eksempel. Styrkes modtagerben valutaen, øges nutidsværdien af swappen. Svækkes modtagerben valutaen, mindskes nutidsværdien af swappen. Eksempel 3 (fortsat): Umiddelbart efter indgåelse af swappen stiger TRYDKK til 3,45. Nutidsværdien kan nu beregnes: DKK TRY DKK TRY TRYDKK DKK TRY DKK DKK rente rente forward Forward Cashflow Cashflow Netto Nett nutidsv. 0 3,45 1 0,02 0,08 0,020 0,080 3, , , ,05 2 0,021 0,081 0,022 0,082 3, , , , ,86 3 0,022 0,082 0,024 0,084 2, , , , ,17 4 0,023 0,083 0,026 0,086 2, , , , ,74 5 0,024 0,084 0,028 0,088 2, , , , ,35 NNV 78716,16 Kurstab 60479,02 NNV ,16 NNV swap 25000,00 Swappen har efter TRY-styrkelsen en nutidsværdi på kr. Bemærk, at efter TRY-styrkelsen er alle valutaterminspriser steget, og derfor er DKK-værdien af den forventede renteindtægt blevet større (forbedret likviditet), og det forventede valutakurstab ved udløb mindre. Helt tilsvarende ville en TRY-svækkelse umiddelbart efter indgåelsen medføre en negativ nutidsværdi på valutaswappen, da DKK-værdien af den forventede renteindtægt bliver mindre (forringet likviditet), og det forventede valutakurstab ved udløb bliver større. Derimod vil en ændring i renterne i sig selv ikke påvirke nutidsværdien i denne swap, hvor begge ben har variabel rente. En generel rentestigning på 1%-point i DKK ville betyde lavere forventet SIDE 16 AF 44 NYESTE VIDEN BEDSTE FORMIDLING

17 nettorenteindtægt (mindre cashflow =>dårligere likviditet), men det ville blive opvejet af en højere terminskurs og dermed et lavere valutakurstab, der ydermere tilbagediskonteres med en højere rente. Resultatet vil være uændret nutidsværdi af swappen. DKK TRY DKK TRY TRYDKK DKK TRY DKK DKK rente rente forward Forward Cashflow Cashflow Netto Nett nutidsv. 0 3,20 1 0,03 0,07 0,030 0,070 3, , , ,19 2 0,031 0,071 0,032 0,072 2, , , , ,97 3 0,032 0,072 0,034 0,074 2, , , , ,86 4 0,033 0,073 0,036 0,076 2, , , , ,71 5 0,034 0,074 0,038 0,078 2, ,1 7800, , ,66 NNV 46798,40 Kurstab 55313,82 NNV ,40 NNV swap 0,00 (For overskuelighedens skyld antages renteændringen i eksemplerne at ske efter indgåelse af aftalen, men inden den første rentebetaling er fastlagt). Med variable renter på begge ben påvirker renteændringer alt andet lige ikke nutidsværdien, da det ændrede cashflow forventeligt præcist bliver udlignet af valutakurs tab/gevinst til slut. Stiger/falder renten i betalingsbens valutaen, mindskes/øges cashflowet (likviditeten). Stiger/falder renten i modtagerbens valutaen, øges/mindskes cashflowet. 4.2 Prisfastsættelse valutaswap - fast rente på det ene ben, variabel rente på det andet ben Bemærk, at en valutaswap, hvor kunden betaler fast rente og modtager variabel rente, svarer til, at kunden har optaget et fastforrentet inkonverterbart obligationslån i betalingsvalutaen og placeret pengene til variabel rente i modtagervalutaen. Ved indgåelsen er nutidsværdien af det, han betaler, og det, han modtager, 0. Stiger renten i betalingsvalutaen, falder kursværdien på kundens obligationslån => gevinst. Falder renten i betalingsvalutaen, stiger kursværdien på kundens obligationslån => tab. SIDE 17 AF 44 NYESTE VIDEN BEDSTE FORMIDLING

18 Det er lige omvendt, hvis kunden har indgået en valutaswap, hvor der betales variabel rente og modtager fast rente. Det svarer til, at kunden har optaget et variabelt forrentet lån i en valuta og placeret pengene i en fastforrentet inkonverterbar obligation i en anden valuta. Stiger renten i modtagervalutaen, falder kursværdien på kunden obligationsplacering => tab. Falder renten i modtagervalutaen, stiger kursværdien på kundens obligationsplacering => gevinst. Man kan således vurdere renterisikoen ved varigheden på swappen, ganske som varigheden på en fastforrentet obligation. Mere herom i følgende afsnit. Ændringer i renten på valutaen i det variable ben påvirker derimod kun cashflowet (likviditeten), men ikke nutidsværdien af valutaswappen. Det ændrede cashflow vil i dette tilfælde forventeligt præcist blive udlignet af en valutakursændring til slut. Fast rente på betalingsben: Rentefald betalingsben => lavere nutidsværdi Rentestigning betalingsben => højere nutidsværdi Fast rente på modtagerben: Rentefald modtagerben=> højere nutidsværdi Rentestigning modtagerben => lavere nutidsværdi Variabel rente betalingsben: Rentefald/-stigning betalingsben => forbedret/forringet cashflow (likviditet), men uændret nutidsværdi Variabel rente modtagerben: Rentefald/-stigning modtagerben => forringet/forbedret cashflow, men uændret nutidsværdi. Eksempel 2 (fortsat): Kunden betaler banken en fast 5-års DKK swaprente på 0,0239 og modtager fra banken en variabel LIBOR 12 GBP-rente, løbetid 5 år, fem årlige terminer. Hovedstol kr., hovedstol GBP , spotkurs GBPDKK 8,60. SIDE 18 AF 44 NYESTE VIDEN BEDSTE FORMIDLING

19 Figur 5 5-årig DKK swaprente = 0,0239 Kunde Pengeinstitut GBP LIBOR 12 DKK GBP DKK GBP GBPDKK DKK GBP DKK DKK rente rente forward Forward Cashflow Cashflow Netto Nett nutidsv. 0 8,60 1 0,02 0,03 0,020 0,030 8, , , , ,20 2 0,021 0,031 0,022 0,032 8, , , , ,28 3 0,022 0,032 0,024 0,034 8, , , , ,57 4 0,023 0,033 0,026 0,036 8, , , , ,78 5 0,024 0,034 0,028 0,038 8, , , , ,47 NNV 36228,30 Kurstab 40789,44 NNV ,30 NNV swap 0,00 Betalingsbenet er fast -0,0239* = ,45 kr. i alle terminer. Modtagerbenet er variabelt, og forventeligt lig med GBP forward renterne* Det forventede resultat (nutidsværdien) er 0 ved indgåelsen. Antag nu, at DKK-renterne umiddelbart efter indgåelsen af swappen generelt stiger med 0,5%- point (over hele rentekurven). Den forventede nutidsværdi stiger nu til kr. De højere danske renter betyder højere terminskurser og dermed mindre forventet kurstab og lidt højere nutidsværdi af DKK nettocashflowet. (se nedenfor). Lige omvendt ville det forholde sig, hvis DKK-renterne generelt falder umiddelbart efter indgåelsen, så ville swappen få en negativ nutidsværdi, da lavere danske renter vil betyde lavere terminskurser og dermed et større forventet kurstab og lavere nutidsværdi af DKK nettocashflowet. SIDE 19 AF 44 NYESTE VIDEN BEDSTE FORMIDLING

20 DKK GBP DKK GBP GBPDKK DKK GBP DKK DKK rente rente forward Forward Cashflow Cashflow Netto Nett nutidsv. 0 8,60 1 0,025 0,03 0,025 0,030 8, , , , ,52 2 0,026 0,031 0,027 0,032 8, , , , ,03 3 0,027 0,032 0,029 0,034 8, , , , ,50 4 0,028 0,033 0,031 0,036 8, , , , ,32 5 0,029 0,034 0,033 0,038 8, , , , ,81 NNV 37600,17 Kurstab 20592,91 NNV ,11 NNV swap 19750,06 Antag i stedet, at de engelske renter generelt stiger med 0,5%-point. Nu forbedres cashflowet (likviditeten), men terminskurserne på GBPDKK falder, så det forventede kurstab bliver tilsvarende større. Nutidsværdien er stadig 0. Omvendt ville et engelsk rentefald betyde et forringet cashflow, men igen en uændret nutidsværdi. DKK GBP DKK GBP GBPDKK DKK GBP DKK DKK rente rente forward Forward Cashflow Cashflow Netto Nett nutidsv. 0 8,60 1 0,02 0,035 0,020 0,035 8, , , , ,78 2 0,021 0,036 0,022 0,037 8, , , , ,32 3 0,022 0,037 0,024 0,039 8, , , , ,52 4 0,023 0,038 0,026 0,041 8, , , , ,63 5 0,024 0,039 0,028 0,043 8, , , , ,69 NNV 53567,95 Kurstab 60312,15 NNV ,95 NNV swap 0, Prisfastsættelse valutaswap fast rente på begge ben Bemærk, at denne valutaswap svarer til, at kunden har optaget et fast forrentet stående lån i en valuta (betalingsvalutaen) og placeret pengene til fast rente (f.eks. statsobligation, stående lån) i en anden valuta (modtagervalutaen). Det betyder, at en rentestigning i betalingsvalutaen gør nutidsværdien af kundens gæld mindre, og et rentefald i modtagervalutaen vil gøre nutidsværdien af kundens tilgodehavende større. SIDE 20 AF 44 NYESTE VIDEN BEDSTE FORMIDLING

Møde mellem Ringsted Kommune og KommuneKredit. Evaluering af låneportefølje for Ringsted Kommune

Møde mellem Ringsted Kommune og KommuneKredit. Evaluering af låneportefølje for Ringsted Kommune Møde mellem Ringsted Kommune og KommuneKredit Evaluering af låneportefølje for Ringsted Kommune 20. februar 2006 Sammenfatning Ringsted Kommunes nuværende låneportefølje må risikomæssigt betragtes som

Læs mere

Gældspleje og finansielle instrumenter

Gældspleje og finansielle instrumenter Gældspleje Gældspleje og finansielle instrumenter Gældspleje og finansielle instrumenter 1 Gældspleje og finansielle instrumenter Gældspleje betyder, at virksomheden hele tiden er klar over de finansielle

Læs mere

Rød certificering Finanssektorens Uddannelsescenter. Kompendium om Aktiefutures og aktieterminsforretninger

Rød certificering Finanssektorens Uddannelsescenter. Kompendium om Aktiefutures og aktieterminsforretninger Rød certificering Finanssektorens Uddannelsescenter Kompendium om Aktiefutures og aktieterminsforretninger Version 1, opdateret den 17. august 2015 INDHOLDSFORTEGNELSE INDHOLD OG AFGRÆNSNING... 3 1. INDLEDNING...

Læs mere

Valutaterminskontrakter

Valutaterminskontrakter Valutaterminskontrakter Valutaterminskontrakter bliver mere og mere brugt indenfor landbruget. De kan både bruges til at afdække en valutarisiko, men også til at opnå en gevinst på en ændring i en given

Læs mere

Bilag: Ringsted Kommunes finansielle strategi

Bilag: Ringsted Kommunes finansielle strategi Bilag: Ringsted Kommunes finansielle strategi 1. Baggrund Den finansielle strategi beskriver rammerne for den finansielle styring af såvel den langfristede gæld i Ringsted Kommune som formuen. 2. Formål

Læs mere

At væsentlige aftaler, som forpligter kommunen udover det enkelte budgetår godkendes

At væsentlige aftaler, som forpligter kommunen udover det enkelte budgetår godkendes Bilag 11 Overordnede regler for kommunens finansielle styring Formål Kommunens finansielle strategi, som formuleret i dette dokument, betragtes som et arbejdsredskab for kommunens forvaltning til brug

Læs mere

Ishøj Kommunes finansielle strategi Årlig revurdering, oktober 2012

Ishøj Kommunes finansielle strategi Årlig revurdering, oktober 2012 Direktionscenter Økonomi 25. oktober 2012 Notatark Ishøj Kommunes finansielle strategi Årlig revurdering, oktober 2012 Formål Ishøj Kommunes finansielle strategi, som den er formuleret i dette dokument,

Læs mere

Komplekse investeringsprodukter

Komplekse investeringsprodukter Komplekse investeringsprodukter KO M P L E K S E I N V E S T E R I N G S P R O D U K T E R 1 Komplekse investeringsprodukter Denne brochure beskriver kendetegnene for en række investeringsprodukter betegnet

Læs mere

Faxe Kommune Kvartalsrapport oktober 2014 Nordea Markets, Derivatives Marketing Corporate & Public Sector

Faxe Kommune Kvartalsrapport oktober 2014 Nordea Markets, Derivatives Marketing Corporate & Public Sector Faxe Kommune Kvartalsrapport oktober 214 Nordea Markets, Derivatives Marketing Corporate & Public Sector Sammenfatning (se side 3 for en uddybning) Faxe Kommune har en passende fordeling i porteføljen

Læs mere

Svendborg Kommunes finansielle strategi

Svendborg Kommunes finansielle strategi Svendborg Kommunes finansielle strategi Indholdsfortegnelse 1. Formål med finansiel strategi 2. Likviditetsstrategi likvide aktiver 2.1 Værdipapirer 2.2 Beslutningskompetancer 2.3 Etiske retningslinier

Læs mere

Rente- og valutamarkedet 17. nov. 2008. Sønderjysk Landboforening, Agerskov Kro

Rente- og valutamarkedet 17. nov. 2008. Sønderjysk Landboforening, Agerskov Kro Rente- og valutamarkedet 17. nov. 2008 Sønderjysk Landboforening, Agerskov Kro Indhold Status Låneporteføljen Drøftelse renteforventning - risici Styringsrenterne Realkredit rentekurven Skandinaviske valutaer

Læs mere

ØDF-ÅRSMØDE 2010. Workshop Handel med finansielle instrumenter

ØDF-ÅRSMØDE 2010. Workshop Handel med finansielle instrumenter ØDF-ÅRSMØDE 2010 Workshop Handel med finansielle instrumenter Dagsorden 1. Styrelsesloven og Lånebekendtgørelsen 2. Hvad er risici ved finansielle instrumenter? 3. Dekomponering af renteswaps og valutaswaps

Læs mere

Faaborg-Midtfyn Kommune Kvartalsrapport januar 2015 Nordea Markets, Derivatives Marketing Corporate & Public Sector

Faaborg-Midtfyn Kommune Kvartalsrapport januar 2015 Nordea Markets, Derivatives Marketing Corporate & Public Sector Faaborg-Midtfyn Kommune Kvartalsrapport januar 215 Nordea Markets, Derivatives Marketing Corporate & Public Sector Sammenfatning (se side 3 for en uddybning) Med det store rentefald de seneste kvartaler,

Læs mere

Region Hovedstaden Kvartalsrapport januar 2014 Nordea Markets, Derivatives Marketing Corporate & Public Sector

Region Hovedstaden Kvartalsrapport januar 2014 Nordea Markets, Derivatives Marketing Corporate & Public Sector Region Hovedstaden Kvartalsrapport januar 214 Nordea Markets, Derivatives Marketing Corporate & Public Sector Sammenfatning (se side 3 for en uddybning) Region Hovedstaden har en passende fordeling mellem

Læs mere

Aabenraa Kommune Kvartalsrapport juli 2012 Nordea Markets, Derivatives Marketing Corporate & Public Sector

Aabenraa Kommune Kvartalsrapport juli 2012 Nordea Markets, Derivatives Marketing Corporate & Public Sector Aabenraa Kommune Kvartalsrapport juli 212 Nordea Markets, Derivatives Marketing Corporate & Public Sector Sammenfatning (se side 3 for en uddybning) Portefølje er godt afdækning med god spredning på rentekurven

Læs mere

Faaborg-Midtfyn Kommune Kvartalsrapport oktober 2014 Nordea Markets, Derivatives Marketing Corporate & Public Sector

Faaborg-Midtfyn Kommune Kvartalsrapport oktober 2014 Nordea Markets, Derivatives Marketing Corporate & Public Sector Faaborg-Midtfyn Kommune Kvartalsrapport oktober 214 Nordea Markets, Derivatives Marketing Corporate & Public Sector Sammenfatning (se side 3 for en uddybning) Med de nuværende renteforventninger har Faaborg-Midtfyn

Læs mere

Bornholms Regionskommune

Bornholms Regionskommune 2. marts 2010 Bornholms Regionskommune Finansiel strategi - rapportering Ordforklaring VaR = Value at Risk risiko hvor stor er vores risiko i kroner? Her: Med 95% sandsynlighed det værst tænkelige udfald

Læs mere

Faxe Kommune Kvartalsrapport oktober 2012 Nordea Markets, Derivatives Marketing Corporate & Public Sector

Faxe Kommune Kvartalsrapport oktober 2012 Nordea Markets, Derivatives Marketing Corporate & Public Sector Faxe Kommune Kvartalsrapport oktober 212 Nordea Markets, Derivatives Marketing Corporate & Public Sector Sammenfatning (se side 3 for en uddybning) Faxe Kommune har en passende porteføljefordeling og høj

Læs mere

Faxe Kommune Kvartalsrapport juli 2012 Nordea Markets, Derivatives Marketing Corporate & Public Sector

Faxe Kommune Kvartalsrapport juli 2012 Nordea Markets, Derivatives Marketing Corporate & Public Sector Faxe Kommune Kvartalsrapport juli 212 Nordea Markets, Derivatives Marketing Corporate & Public Sector Sammenfatning (se side 3 for en uddybning) Faxe Kommune har en høj andel af fast finansiering og varighed.

Læs mere

Bornholms Regionskommune

Bornholms Regionskommune 6. marts 2012 Bornholms Regionskommune Finansiel strategi - Rapportering pr. 29. februar 2012 Ordforklaring VaR = Value at Risk risiko hvor stor er vores risiko i kroner? Her: Med 95% sandsynlighed det

Læs mere

Kvartalsrapport april 2010 Faxe Kommune

Kvartalsrapport april 2010 Faxe Kommune Faxe Kommune Kvartalsrapport april Kvartalsrapport april Faxe Kommune Anbefalinger: Med de nuværende renteforventninger vurderes Faxe Kommunes spredning mellem fast og variabel finansiering passende. En

Læs mere

Svendborg Kommunes finansielle strategi

Svendborg Kommunes finansielle strategi Svendborg Kommunes finansielle strategi Indholdsfortegnelse 1. Formål med finansiel strategi 2. Likviditetsstrategi likvide aktiver 2.1 Værdipapirer 2.2 Beslutningskompetancer 2.3 Etiske retningslinier

Læs mere

Finansiel politik. 1. Resumé... 2. 2. Politik for aktiv styring af Trafikselskabet Movias gældsportefølje... 4

Finansiel politik. 1. Resumé... 2. 2. Politik for aktiv styring af Trafikselskabet Movias gældsportefølje... 4 Bilag 9.06 til Kasse- og Regnskabsregulativ for Trafikselskabet Movia Trafikselskabet Movia CVR nr.: 29 89 65 69 EAN nr.: 5798000016798 Ressourcecenter Valby august 2012 Finansiel politik Indholdsfortegnelse:

Læs mere

Finansiel politik Stevns Kommune

Finansiel politik Stevns Kommune Finansiel politik Stevns Kommune 1 Finansiel politik Stevns Kommune Indholdsfortegnelse RESUMÉ: POLITIK FOR AKTIV STYRING AF STEVNS KOMMUNES GÆLDSPORTEFØLJE.... 3 RESUMÉ: POLITIK FOR AKTIV STYRING AF STEVNS

Læs mere

Bestyrelsen 13.12.2007 Bilag 07.4. Finansiel politik. for. Trafikselskabet Movia

Bestyrelsen 13.12.2007 Bilag 07.4. Finansiel politik. for. Trafikselskabet Movia Bestyrelsen 13.12.2007 Bilag 07.4 Finansiel politik for Trafikselskabet Movia Sagsnummer Sagsbehandler BL Direkte 36 13 15 30 Fax 36 13 16 97 BL@movia.dk CVR nr: 29 89 65 69 EAN nr: 5798000016798 Nærværende

Læs mere

Oversigt over godkendte kompetencekrav Rød certificeringsprøve Financial Training Partner A/S

Oversigt over godkendte kompetencekrav Rød certificeringsprøve Financial Training Partner A/S Oversigt over godkendte kompetencekrav Rød certificeringsprøve Financial Training Partner A/S 22. juni 2012 I:\Certificering af Investeringsrådgivere\Kompetencekrav\Kompetencekrav 9 produkter til hjemmesiden

Læs mere

Silkeborg kommunes finansielle strategi.

Silkeborg kommunes finansielle strategi. 1 Bilag til Silkeborg Kommunes overordnede økonomistyringsprincipper Silkeborg kommunes finansielle strategi. Formålet med denne strategi er at beskrive de muligheder og afgrænsninger Silkeborg Kommunes

Læs mere

Løsningsforslag til Schweizerfranc-problematikken

Løsningsforslag til Schweizerfranc-problematikken Økonomidirektøren 29. august 2011 Løsningsforslag til Schweizerfranc-problematikken Norddjurs Kommune har pr. 26. august 2011 lån i schweizerfranc (CHF) på ca. 14 mio. CHF, hvilket med en kurs på 6,50

Læs mere

Faxe Kommune. Gældsrapport. April 2015. Anne Kathrine Møller Petersen. Derivatives Marketing Corporate & Public Sector

Faxe Kommune. Gældsrapport. April 2015. Anne Kathrine Møller Petersen. Derivatives Marketing Corporate & Public Sector Faxe Kommune April 2015 Anne Kathrine Møller Petersen Derivatives Marketing Corporate & Public Sector en Indhold Forudsætninger en: Temaer i det aktuelle marked Overblik over gældsporteføljen Sammenfatning

Læs mere

Notat vedr. af schweizerfranc i låneporteføljen

Notat vedr. af schweizerfranc i låneporteføljen Den 28. januar 2010 Notat vedr. af schweizerfranc i låneporteføljen Norddjurs Kommune har i øjeblikket et lån 1 i schweizerfranc 2 på ca. 87,9 mio. kr. (ekskl. evt. kurstab) ud af en samlet låneportefølje

Læs mere

Evalueringsnotat finansiel styring 2013

Evalueringsnotat finansiel styring 2013 Dato 30. april 2014 Dok.nr. 58.643/14 Sagsnr. 13/6645 Ref. jobr Evalueringsnotat finansiel styring 2013 I henhold til rammerne i Finansieringspolitikken for Varde Kommune er der udarbejdet denne rapport

Læs mere

Nyheder fra det finansielle marked. Hvilken lånestrategi skal du vælge?

Nyheder fra det finansielle marked. Hvilken lånestrategi skal du vælge? Nyheder fra det finansielle marked Hvilken lånestrategi skal du vælge? Fastforrentet obligationslån Valutalån Fastforrentet obligationslån Valutalån Tilpasningslån Renteloft Optioner Fastforrentet obligationslån

Læs mere

Swaps. Af advokat (L) Bodil Christiansen og advokat (H), cand. merc. (R) Tommy V. Christiansen. www.v.dk

Swaps. Af advokat (L) Bodil Christiansen og advokat (H), cand. merc. (R) Tommy V. Christiansen. www.v.dk - 1 Swaps Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) I det seneste år har i pressen været omtalt en række problemer med swaps. Især kan fremhæves Lene Andersens grundige behandling af emnet i Jyllands-Posten

Læs mere

Finansiel politik - Glostrup Kommune

Finansiel politik - Glostrup Kommune Finansiel politik - Glostrup Kommune 24. april 2008 1 Finansiel politik Glostrup Kommune Indholdsfortegnelse RESUMÉ...3 POLITIK FOR AKTIV STYRING AF KOMMUNENS GÆLDSPORTEFØLJE...5 1.0 FORMÅL...5 2.0 FINANSIERINGSSTRATEGI...5

Læs mere

Finansrapport. pr. 31. juli 2014

Finansrapport. pr. 31. juli 2014 pr. 31. juli ØKONOMI Assens Kommune 30. august 1 Resume I henhold til kommunens finansielle strategi skal der hvert kvartal gives en afrapportering vedrørende kommunens finansielle forhold på både aktiv

Læs mere

ØkonomiNyt nr. 8 2008

ØkonomiNyt nr. 8 2008 ØkonomiNyt nr. 8 2008 Finanskrisen Det liberaliserede mar ked Likviditets og kapitalkrise Den kommende rentetilpasning Fast forrentede lån Valuta Den økonomiske krises betydning for landbr ugets finansielle

Læs mere

Finansiel politik. November 2012. Næstved Varmeværk

Finansiel politik. November 2012. Næstved Varmeværk Finansiel politik November 2012 Næstved Varmeværk Generelt Formålet med den finansielle politik er fastlæggelse af rammerne for en aktiv styring af den finansielle portefølje, med henblik på optimering

Læs mere

Vordingborg Kommune. Finansiel Politik. Finansiel politik, bilag til Økonomisk Politik 1

Vordingborg Kommune. Finansiel Politik. Finansiel politik, bilag til Økonomisk Politik 1 Vordingborg Kommune Finansiel Politik Finansiel politik, bilag til Økonomisk Politik 1 Finansiel Politik Vordingborg Kommune Indholdsfortegnelse Formål...3 Vordingborg Kommunes likviditet (aktivsiden)...3

Læs mere

Valutarisiko eksempel 1

Valutarisiko eksempel 1 MARTS 2010 Bank og FINANS derivater Et risikost yringsredskab Finanskrisen har sat fokus på pengeinstitutters og virksomheders behov for at fjerne finansielle risici. Særligt ses en interesse for justering

Læs mere

Finanspolitik. for. Aabenraa Kommune

Finanspolitik. for. Aabenraa Kommune Finanspolitik for Aabenraa Kommune Staben den 25. maj 2012 Indholdsfortegnelse 1 Indledning... 3 2 Likviditetsstrategi... 3 2.1 Beslutningskompetence... 3 2.2 Bankaftaler... 4 2.3 Overskudslikviditet...

Læs mere

Finansiel risikoledelse i den kommunale sektor

Finansiel risikoledelse i den kommunale sektor PRIMO og Danske Bank seminar Finansiel risikoledelse i den kommunale sektor 24. november 2010 Program Kl. 09:30 Velkomst og introduktion Kl. 09:45 Makroøkonomisk perspektiv Kl. 10:15 Juridiske rammer omkring

Læs mere

Finansrapport. pr. 1. april 2015

Finansrapport. pr. 1. april 2015 Finansrapport pr. 1. april 215 1 Indledning Finansrapporten giver en status på renteudviklingen samt bevægelserne indenfor aktivsiden med fokus på kassebeholdningen samt afkastet på de likvide midler.

Læs mere

Rudersdal Kommune Status på låneportefølje. Materialet er udarbejdet som rapport med status pr. den 13. jan. 2015. Dealer Pernille Kristensen

Rudersdal Kommune Status på låneportefølje. Materialet er udarbejdet som rapport med status pr. den 13. jan. 2015. Dealer Pernille Kristensen Rudersdal Kommune Status på låneportefølje Materialet er udarbejdet som rapport med status pr. den 13. jan. 2015. Dealer Pernille Kristensen Indhold Kommentarer til risiko side 2 Nøgletal til risikostyring

Læs mere

Jutlander Bank s beskrivelse af værdipapirer

Jutlander Bank s beskrivelse af værdipapirer Jutlander Bank s beskrivelse af værdipapirer Indledning I banken kan du som udgangspunkt frit vælge, hvordan du vil investere dine penge. En begrænsning er dog f.eks. gældende lovregler om pensionsmidlernes

Læs mere

Hvad er en option? Muligheder med en option Køb og salg af optioner kan både bruges som investeringsobjekt samt til afdækning af risiko.

Hvad er en option? Muligheder med en option Køb og salg af optioner kan både bruges som investeringsobjekt samt til afdækning af risiko. Hvad er en option? En option er relevant for dig, der f.eks. ønsker at have muligheden for at sikre prisen på et aktiv i fremtiden. En option er en kontrakt mellem to parter en køber og en sælger der giver

Læs mere

Er du til CIBOR eller CITA?

Er du til CIBOR eller CITA? Er du til CIBOR eller CITA? Hvad har CIBOR og CITA med mit lån at gøre? En lang række boliglån, prioritetslån m.v. får fastsat deres rente med udgangspunkt i en CIBORrente. Renten på lånet bliver fastsat

Læs mere

Information om rentetilpasningslån(rt-lån)

Information om rentetilpasningslån(rt-lån) Information om rentetilpasningslån(rt-lån) DLR Kredit tilbyder rentetilpasningslån(rt-lån) i kroner(dkk) og i euro(eur). Bortset fra skattemæssige forhold og valutakursrisikoen ved lån i euro er karakteristika

Læs mere

Finansieringspolitik for Varde Kommune

Finansieringspolitik for Varde Kommune Finansieringspolitik for Varde Kommune 1. Formål I finansieringspolitikken fastlægges rammer og retningslinier for styringen af kommunens finansielle porteføljer, herunder Placering af likviditet og pleje

Læs mere

Liste over acceptable låntyper Gældende for Energinet.dk

Liste over acceptable låntyper Gældende for Energinet.dk marts 2010 Liste over acceptable låntyper Gældende for Energinet.dk Listen omfatter de finansielle transaktioner, Energinet.dk (virksomheden) kan benytte i relation til låntagning, herunder lån og afledte

Læs mere

Kommentar. Pari sikkerhed med fleksibilitet. 15. februar 2008. 15. februar 2008

Kommentar. Pari sikkerhed med fleksibilitet. 15. februar 2008. 15. februar 2008 15. februar 2008 15. februar 2008 Kommentar Pari sikkerhed med fleksibilitet Pari-swappen er en konverterbar fastrenteswap, som giver låntager sikkerhed i form af en fast finansieringsrente Swappen giver

Læs mere

Hvad er en obligation?

Hvad er en obligation? Hvad er en obligation? Obligationer er relevante for dig, der ønsker en forholdsvis pålidelig investering med et relativt sikkert og stabilt afkast. En obligation er i princippet et lån til den, der udsteder

Læs mere

HD(R) 2.del Finansiel Styring 19.08.2003 Ro203 Erling Kyed ******-**** 1 af 1 sider

HD(R) 2.del Finansiel Styring 19.08.2003 Ro203 Erling Kyed ******-**** 1 af 1 sider 1 af 1 sider Det nuværende cash management system, er et meget decentralt system hvor selskaberne i koncernen selv administrere deres likviditet og likviditetsbehov. Der er dog udstukket retningslinier

Læs mere

Rød certificering Finanssektorens Uddannelsescenter. Kompendium om Exchange Traded Funds (ETF) + Appendix om Exchange Traded Notes (ETN)

Rød certificering Finanssektorens Uddannelsescenter. Kompendium om Exchange Traded Funds (ETF) + Appendix om Exchange Traded Notes (ETN) Rød certificering Finanssektorens Uddannelsescenter Kompendium om Exchange Traded Funds (ETF) + Appendix om Exchange Traded Notes (ETN) Version 2, den INDHOLDSFORTEGNELSE BAGGRUND... 2 INDHOLD OG AFGRÆNSNING...

Læs mere

HD(R) 2.del Finansiel Styring 12.06.2003 Ro203 Erling Kyed ******-**** 1 af 1 sider

HD(R) 2.del Finansiel Styring 12.06.2003 Ro203 Erling Kyed ******-**** 1 af 1 sider 1 af 1 sider Opgave 1.: Generelt må det siges at ud fra opgaveteksten er der ingen overordnet plan for koncernens likviditetsstyring. Især de tilkøbte selskaber arbejder med en høj grad af selvstændighed,

Læs mere

LÆGERNES PENSIONSBANKS BASISINFORMATION OM VÆRDIPAPIRER - IKKE KOMPLEKSE PRODUKTER

LÆGERNES PENSIONSBANKS BASISINFORMATION OM VÆRDIPAPIRER - IKKE KOMPLEKSE PRODUKTER LÆGERNES PENSIONSBANKS BASISINFORMATION OM VÆRDIPAPIRER - IKKE KOMPLEKSE PRODUKTER Indledning Lægernes Pensionsbank tilbyder handel med alle børsnoterede danske aktier, investeringsbeviser og obligationer

Læs mere

Frederiksberg Kommune

Frederiksberg Kommune Frederiksberg Kommune Rapportering pr. 17. august 2015 Modtagere: Økonomiafdelingen Afsender: Ole Dyhr Dato: 18. august 2015 Side 1 af 7 Gældsplejerapportering Rapporteringens formål er at sammenholde

Læs mere

Kapitel 6 De finansielle markeder

Kapitel 6 De finansielle markeder Kapitel 6. De finansielle markeder 2 Kapitel 6 De finansielle markeder 6.1 Verdens finansielle markeder For bedre at forstå størrelsen af verdens finansielle markeder vises i de følgende tabeller udviklingen

Læs mere

Rente- og valutamarkedet

Rente- og valutamarkedet 28. november 2011 Rente- og valutamarkedet Markedskommentarer og prognose Udsigter for den globale økonomi Der vil fortsat være fokus på det skrøbelige euroområde, der nu er i recession. Vi venter negativ

Læs mere

Tid til budgetlægning og fastlæggelse af budgetkurser for 2015? Et utal af budgetkurs-metoder

Tid til budgetlægning og fastlæggelse af budgetkurser for 2015? Et utal af budgetkurs-metoder Tid til budgetlægning og fastlæggelse af budgetkurser for 2015? Hvad er den mest korrekte budgetkurs/hvad er vores bud? Hvordan forløb 2014 i forhold til forventningerne? Budgetkurs-estimater for 2015

Læs mere

Rød certificering Finanssektorens Uddannelsescenter. Kompendium om Aktieoptioner

Rød certificering Finanssektorens Uddannelsescenter. Kompendium om Aktieoptioner Rød certificering Finanssektorens Uddannelsescenter Kompendium om Aktieoptioner Version 1, opdateret den 19. marts 2015 BAGGRUND... 4 INDHOLD OG AFGRÆNSNING... 4 1. INDLEDNING... 4 2. OPBYGNING OG STRUKTUR...

Læs mere

Et højt og sikkert afkast. PLUS Basisrente 2008 PLUS Extrarente 2008

Et højt og sikkert afkast. PLUS Basisrente 2008 PLUS Extrarente 2008 Et højt og sikkert afkast PLUS Basisrente 2008 PLUS Extrarente 2008 Tegningsperiode: 25. februar - 10. marts 2003 Innovation Op til 10% i årlig rente PLUS Invest tilbyder nu to nye obligationsprodukter,

Læs mere

Finanspolitik. for. Aabenraa Kommune

Finanspolitik. for. Aabenraa Kommune Finanspolitik for Aabenraa Kommune Staben den 26. september 2014 Godkendt i Økonomiudvalget 18. november 2014 Indholdsfortegnelse 1 Indledning... 3 2 Likviditetsstrategi... 3 2.1 Beslutningskompetence...

Læs mere

Ugeseddel nr. 14 uge 21

Ugeseddel nr. 14 uge 21 Driftsøkonomi 2 Forår 2004 Matematik-Økonomi Investering og Finansiering Mikkel Svenstrup Ugeseddel nr. 14 uge 21 Forelæsningerne i uge 21 Vi afslutter emnet konverterbare obligationer og forsætter med

Læs mere

Politik for lån og for investering i aktier og obligationer

Politik for lån og for investering i aktier og obligationer Økonomi og Beskæftigelse Økonomi og Analyse Sag nr. 1393 dokument 1411401 Politik for lån og for investering i aktier og obligationer Godkendt i Byrådet 17. februar og 24. juni 2010 Der er foretaget redaktionelle

Læs mere

Optimér lånesammensætningen i forhold til din strategi

Optimér lånesammensætningen i forhold til din strategi Optimér lånesammensætningen i forhold til din strategi Tema 12 Dansk Kvægs Kongres 2005 Specialkonsulent Jeanette Brogaard Økonomi og Jura Disposition Hvorfor rentestyring aktiv gældspleje? Sammensætning

Læs mere

KonjunkturNYT - uge 42

KonjunkturNYT - uge 42 KonjunkturNYT - uge. oktober 9. oktober Danmark Lavere forbrugerprisinflation i september Inflationen i Danmark lavere end i euroområdet i september Internationalt USA: Stigende inflation, industriproduktion

Læs mere

Jyske bank marts 2008. JB Dollars 2010. En investering, der følger med dollaren op

Jyske bank marts 2008. JB Dollars 2010. En investering, der følger med dollaren op Jyske bank marts 2008 JB Dollars 2010 En investering, der følger med dollaren op Omslag_jyske_dollars_ny.indd 1-2 04-03-2008 11:22:07 Investering i en dollarstyrkelse Vil du gerne tjene penge på en dollarstyrkelse?...

Læs mere

3,5 %-lånet er attraktivt for mange låntagere

3,5 %-lånet er attraktivt for mange låntagere 16. januar 2012 3,5 %-lånet er attraktivt for mange låntagere De historiske rentefald i kølvandet på den sløje økonomiske udvikling har betydet, at det nu er blevet muligt at optage 3,5 % fastforrentet

Læs mere

Realkreditlån med renteloft. Svend Jakobsen Institut for Regnskab, Finansiering og Logistik Handelshøjskolen i Århus 1. Februar 2005.

Realkreditlån med renteloft. Svend Jakobsen Institut for Regnskab, Finansiering og Logistik Handelshøjskolen i Århus 1. Februar 2005. Realkreditlån med renteloft Svend Jakobsen Institut for Regnskab, Finansiering og Logistik Handelshøjskolen i Århus 1. Februar 2005 Oversigt Behovet for de nye lån Typer af garantilån Valg af prisfastsættelsesmodel

Læs mere

BESKRIVELSE AF VÆRDIPAPIRER

BESKRIVELSE AF VÆRDIPAPIRER Her kan du læse en generel beskrivelse af de værdipapirer, som Carnegie Bank A/S (herefter Banken) tilbyder. Risici ved investering i værdipapirer er beskrevet sidst i dokumentet. Aktier Når kunden investerer

Læs mere

Låneanbefaling. Bolig. Markedsføringsmateriale. 8. juni 2012. Unikke lave renter: Et katalog af muligheder

Låneanbefaling. Bolig. Markedsføringsmateriale. 8. juni 2012. Unikke lave renter: Et katalog af muligheder Låneanbefaling Bolig Markedsføringsmateriale 8. juni 2012 Unikke lave renter: Et katalog af muligheder Det kan lyde som en forslidt frase, men renterne er historisk lave og lavere end langt de fleste nogensinde

Læs mere

Retningslinier for styring af de finansielle dispositioner

Retningslinier for styring af de finansielle dispositioner Retningslinier for styring af de finansielle dispositioner Indholdsfortegnelse 1. Formål 2. Udførelse og kompetence 3. Aktivsiden 4. Passivsiden 5. Leasing 6. Rapportering Ligevægt mellem faktisk og ønsket

Læs mere

Kommunen skal på ethvert tidspunkt være i stand til at overholde sine betalingsforpligtelser.

Kommunen skal på ethvert tidspunkt være i stand til at overholde sine betalingsforpligtelser. Administrativt bilag Finansieringspolitik for Jammerbugt Kommune 1. Baggrund Baggrunden for udarbejdelse af en finansiel strategi skal blandt andet ses ud fra at regeringen og KL har henstillet til kommunerne

Læs mere

Principper for økonomistyring bilag 9.1. Finansiel politik Faxe Kommune

Principper for økonomistyring bilag 9.1. Finansiel politik Faxe Kommune Finansiel politik Faxe Kommune 1 Indholdsfortegnelse RESUMÉ: POLITIK FOR AKTIV STYRING AF FAXE KOMMUNES GÆLDS- OG AKTIVPORTEFØLJE.... 3 POLITIK FOR AKTIV STYRING AF FAXE KOMMUNES GÆLDSPORTEFØLJE... 5 1.0

Læs mere

Afrapportering for 1. halvår 2015

Afrapportering for 1. halvår 2015 Afrapportering for 1. halvår 2015 Frederikshavn Kommune Indholdsfortegnelse Side 1. Indledning... 3 2. Gennemsnitlig kassebeholdning... 3 3. Placering af likviditet (Aftaleindskud / obligationer)... 3

Læs mere

Realkreditmarkeder: - CF realkreditobligationer - Prisfastsættelse og kalibrering

Realkreditmarkeder: - CF realkreditobligationer - Prisfastsættelse og kalibrering Realkreditmarkeder: - CF realkreditobligationer - Prisfastsættelse og kalibrering Jesper Lund Quantitative Research Nykredit Markets 3. maj 2006 Plan for præsentationen Rene variabelt forrentede obligationer

Læs mere

Finansiering af køb af SG&HF

Finansiering af køb af SG&HF 1 Finansiering af køb af SG&HF Svendborg Gymnasium & HF januar 2010 Finansiering af køb af SG&HF Gymnasiet har nu indhentet tilbud fra 4 realkreditinstitutter. De 4 institutter er Realkredit Danmark (Danske

Læs mere

Året der gik 2007. Valuta i 2007

Året der gik 2007. Valuta i 2007 Af Bo Lützen-Laursen & Rikke Halse Kristensen Året der gik 2007 År 2007 blev et begivenhedsrigt år. Den store sub prime krise brød ud og recessionsfrygten i USA blev større og større efterhånden som tiden

Læs mere

Peter Ove Christensen og Bjarne Graabech Sørensen. Opgavesamling. til. Rentesregning

Peter Ove Christensen og Bjarne Graabech Sørensen. Opgavesamling. til. Rentesregning Peter Ove Christensen og Bjarne Graabech Sørensen Opgavesamling til Rentesregning Institut for Regnskab, Finansiering og Erhvervsjura Syddansk Universitet 2001 Forord Nærværende opgavesamling er udarbejdet

Læs mere

Information om rentetilpasningslån (RT-lån)

Information om rentetilpasningslån (RT-lån) Side 1 af 5 Information om rentetilpasningslån (RT-lån) Maj 2015 DLR Kredit tilbyder rentetilpasningslån (RT-lån) i kroner (DKK) og i euro (EUR). Bortset fra skattemæssige forhold og valutakursrisikoen

Læs mere

Redegørelse vedr. de økonomiske forhold mv.

Redegørelse vedr. de økonomiske forhold mv. Andelsforeningen Duegården Redegørelse vedr. de økonomiske forhold mv. Indledning Den 19. maj 2010 blev der afgivet accept til PrivatBo A/S og advokatvirksomheden Pernille Høxbro om at yde økonomisk rådgivning

Læs mere

Finansiel Strategi. Afrapportering for 2013

Finansiel Strategi. Afrapportering for 2013 Finansiel Strategi Afrapportering for 2013 Økonomicentret 31-01-2014 Indholdsfortegnelse Side 1. Indledning... 3 2. Gennemsnitlig kassebeholdning... 3 3. Placering af likviditet (Aftaleindskud / obligationer)...

Læs mere

ØkonomiNyt nr. 16-2010

ØkonomiNyt nr. 16-2010 ØkonomiNyt nr. 16-2010 - Presset økonomi i landbruget - Er produktionen OK / kan det gøres bedre - Rente- og valutamarkedet Presset økonomi i landbruget Grundlaget for en fornuftig økonomi i landbrugsbedrifterne

Læs mere

Finansiel Strategi. Afrapportering for 1. halvår 2014

Finansiel Strategi. Afrapportering for 1. halvår 2014 Finansiel Strategi Afrapportering for 1. halvår 2014 Økonomiafdelingen 22 08 2014 Indholdsfortegnelse Side 1. Indledning... 3 2. Gennemsnitlig kassebeholdning... 3 3. Placering af likviditet (Aftaleindskud

Læs mere

værdien af SEK igennem hele året.

værdien af SEK igennem hele året. 04-09-14 Valuta JyskeMarkets Handelsideer (se vores anbefalede FX Portefølje på side 3) Kortsigtede valutaforventninger(0-1 måned) Kryds Entry Case Entry Termin Target Stop Noter Valuta Spotkurs Forventning

Læs mere

Fastkurspolitik, valutaindstrømning og negative renter i Danmark Per Callesen, Nationalbankdirektør

Fastkurspolitik, valutaindstrømning og negative renter i Danmark Per Callesen, Nationalbankdirektør DANMARKS NATIONALBANK Fastkurspolitik, valutaindstrømning og negative renter i Danmark Per Callesen, Nationalbankdirektør Fastkurspolitik og historik Fastkurspolitik siden 1982 Kroner per euro 9.0 8.5

Læs mere

I det følgende beskrives de rammer, som danner udgangspunktet for Randers Kommunes finansielle styring af såvel formue som den langfristede gæld.

I det følgende beskrives de rammer, som danner udgangspunktet for Randers Kommunes finansielle styring af såvel formue som den langfristede gæld. Notat Forvaltning: Økonomiafdelingen Dato: J.nr.: Br.nr.: 9. november 2010 Vedrørende: Porteføljepleje af formue og langfristet gæld Notatet sendes/sendt til: Byrådet Finansiel strategi 1. Indledning I

Læs mere

K Ø B E N H A V N S I N T E R B A N K M A R K E D S T A N D A R D R E G L E R F O R D A N S K E P E N G E I N S T I T U T T E R

K Ø B E N H A V N S I N T E R B A N K M A R K E D S T A N D A R D R E G L E R F O R D A N S K E P E N G E I N S T I T U T T E R N O T A T K Ø B E N H A V N S I N T E R B A N K M A R K E D S T A N D A R D R E G L E R F O R D A N S K E P E N G E I N S T I T U T T E R TOMORROW NEXT INTEREST RATE SWAP T/N IRS i danske kroner 1. april

Læs mere

Boliglån med variabel rente

Boliglån med variabel rente Boliglån med variabel rente BoligXlån fra Totalkredit BoligXlån er et lån med variabel rente. Renten tilpasses med kortere eller længere mellemrum, alt afhængig af hvilket BoligXlån du vælger. BoligXlån

Læs mere

Schweiz: Opdatering på CHF CHF fortsat en fornuftig fundingvaluta

Schweiz: Opdatering på CHF CHF fortsat en fornuftig fundingvaluta Schweiz: Opdatering på CHF CHF fortsat en fornuftig fundingvaluta Jens Nyholm, Cheføkonom jny@sparnord.dk (tlf. 96 34 40 57) Michael Sand, FX Sales Analyst msa@sparnord.dk (tlf. 96 34 29 23) 19. marts

Læs mere

Regnskabsmæssige problemstillinger som følge af negative renter.

Regnskabsmæssige problemstillinger som følge af negative renter. Regnskabsmæssige problemstillinger som følge af negative renter. Den finansielle situation i Europa har medført, at anvendte referencerenter i visse europæiske lande er blevet negative, herunder den danske

Læs mere

FINANSIERING 1. Opgave 1

FINANSIERING 1. Opgave 1 FINANSIERING 1 3 timers skriftlig eksamen, kl. 9-1, onsdag 9/4 008. Alle sædvanlige hjælpemidler inkl. blyant er tilladt. Sættet er på 4 sider og indeholder 8 nummererede delspørgsmål, der indgår med lige

Læs mere

Tid til konvertering til 4 % fastforrentet lån

Tid til konvertering til 4 % fastforrentet lån 31.august 2010 Tid til konvertering til 4 % fastforrentet lån Udgiver Realkredit Danmark Parallelvej 17 2800 Kgs. Lyngby Risikostyring & funding Redaktion Lise Nytoft Bergmann libe@rd.dk Den seneste tids

Læs mere

Låneanbefaling Bolig Erhverv - Valuta

Låneanbefaling Bolig Erhverv - Valuta MAKRO Låneanbefaling Bolig Erhverv - Valuta 3. kvartal 2011 Markedsføringsmateriale 16. juni 2011 Makroøkonomiske udsigter side 2 I gennem de seneste uger har nøgletallene i specielt USA overrasket negativt.

Læs mere

NOTATARK HVIDOVRE KOMMUNE

NOTATARK HVIDOVRE KOMMUNE Strategioplæg Schweizerfranc NOTATARK HVIDOVRE KOMMUNE 1. Indledning Formålet med dette notat er at drøfte med Økonomiudvalget, om den nuværende valgte strategi for håndtering af kommunens eksponering

Læs mere

Faaborg-Midtfyn Kommune

Faaborg-Midtfyn Kommune Risk & Cash Management Faaborg-Midtfyn Kommune Global økonomi kort fortalt Låneporteføljeanalyse: Historik for 2011 samt status lige nu 27. februar 2012 Status 2011 2 Renteudvikling 3 Globale risikofaktorer

Læs mere

Basisinformationer om værdipapirhandel (finansielle instrumenter)

Basisinformationer om værdipapirhandel (finansielle instrumenter) Basisinformationer om værdipapirhandel (finansielle instrumenter) Indledning I GrønlandsBANKEN kan du som udgangspunkt frit vælge, hvordan du vil investere dine penge. Du har således fuld indflydelse på,

Læs mere

Konverter til FlexLån, hvis du har flytteplaner

Konverter til FlexLån, hvis du har flytteplaner 6. august 2008 Konverter til FlexLån, hvis du har flytteplaner Går du med flytteplaner, har du et 4 % eller 5 % lån og tror på, at renten falder? Så bør du konvertere nu. Årsagen er, at renterne ikke skal

Læs mere

Markedskommentar august: Black August vækstnedgang i Kina giver aktienedtur

Markedskommentar august: Black August vækstnedgang i Kina giver aktienedtur Nyhedsbrev Kbh. 3. sep. 2015 Markedskommentar august: Black August vækstnedgang i Kina giver aktienedtur Uro i Kina sætte sine blodrøde spor i aktiemarkederne i august måned. Vi oplevede de største aktiefald

Læs mere