Adm. direktør Erik Hansen, mejerichef Dagny Lange, adm. direktør Ulrik Gammelgaard, professor Henrik Hautop Lund, rektor Birthe Sandorf.

Transkript

1 Referat fra 2. møde i det tematiske underudvalg: Forskning, Innovation og nye teknologier den 6. september Deltagere: Rektor Jens Oddershede (JOD), adm. direktør Clas Nylandsted Andersen (CNA), formand for egion Peter Saxov (PS), projekt- og udviklingschef Anders Nielsen (AN), professor Birgitte Sloth (BS), sekretariatschef Tove Gæmelke (TG), projektleder Torben Hansen (TH), adm. direktør Jens Hempel Hansen (JHH) og lektor Birgit Storm (BST). Afbud fra: Adm. direktør Erik Hansen, mejerichef Dagny Lange, adm. direktør Ulrik Gammelgaard, professor Henrik Hautop Lund, rektor Birthe Sandorf. Dagsorden: 1. Velkomst. 2. Godkendelse af referat. 3. Opfølgning på konferencen. 4. Drøftelse af hvilke handlinger der skal til for at nå målene og implementere strategien inden for forskning, innovation og nye teknologier med udgangspunkt i skabelonen. 5. Næste møde. 6. Eventuelt. Ad 1. Velkomst. Der var en præsentationsrunde af mødedeltagerne. Ad 2. Godkendelse af referat. Referatet fra mødet den 16. august 2006 blev godkendt. Ad 3. Opfølgning på konferencen. Der var følgende bemærkninger til de indkomne postkort fra konferencen: CNA henviste til forslaget om luftfjernelse/luftrensning og ønskede at vide, om det var et emne, der var blevet overset i debatten, og om det kunne tænkes sammen med forslaget om biobrændsel. PS fandt, at man ikke skal satse på for mange områder, og at det er afgørende, at den relevante viden findes i regionen, hvis der skal opnås effekt på 5-10 år. CNA mente, at det er vigtigt at have begge tidsperspektiver med, dvs. også på længere sigt.

2 JOD var enig i, at det er et spændende område, og at der er viden om det på DJF, Bygholm. Udgiftsniveauet er den kritiske faktor. Der var enighed om at bruge bilag 2 som inspiration til at udfylde skemaet i bilag 3. Ad 3. Drøftelse af handlinger. Der var en drøftelse af, hvordan de fremkomne synspunkter fra 1. møde fra mødet den 16. august kan indpasses i skemaet i bilag 3. JOD bad om, at man under hver strategi fandt et konkret forslag at bringe videre. Følgende blev drøftet: BS: - Bruge efter- og videreuddannelse som mødested. - Mange af forslagene fra konferencen handler om, at forskerne skal levere konkrete produkter i virksomhederne. For at dette kan være muligt, er der behov for modtagekompetencer i virksomhederne. (pkt. 5). - Der er behov for at have et match mellem den viden og de uddannelser, der er i regionen, og virksomhedernes efterspørgsel efter samme. TG: - Flere skal uddanne sig mere. - Øget fokus på markedsføring af videninstitutionerne over for små og mellemstore virksomheder. (pkt. 5). PS: - Få synliggjort hvor forskningsinstitutionerne har deres styrke over for virksomhederne. Få en dialog om udbyttet, så begge parter har interesse i at deltage i workshops og praktik m.v., jf. forslag fra første møde. (pkt. 5, (1) og (3) ) - Etablere en organisation, der har tilbud til begge parter i stil med Frauenhofer institutterne. (pkt. 5, (1), (2), (3)). - Enig i forslaget om at skabe en organisation, der kan definere, hvad der kan hjælpes med. Der skal skabes incitament hos begge parter. Man kunne evt. inddrage GTS erne i processen. Der findes allerede fagspecifikke organisationer af samme type i Danmark (RoboCluster, Alexandra Inst., Center for Produktudvikling). Der vil være behov for offentlig støtte i en periode, jf. Frauenhofer. CNA: - Der mangler et kontor uden for Syddansk Universitet, der har den direkte kontakt til universitetet. Evt. bruge vækstiværksætterhuse til at huse et kontor, der har ansvar for kontakten. Syddansk Universitet bør være repræsenteret i et sådant hus.

3 PS: - Det er kommunikationen, der er vigtigt mellem de to parter universitet og virksomhed. Der er behov for folk med ben i begge lejre, som taler begge sprog. BST: - Etablere en guide til den rette forsker. SMV erne ved ikke, hvor de skal henvende sig. - Skabe rammer for samarbejder. - Enig i forslaget om at der skal være en kontaktperson, der kan skabe kontakten. - Finansieringsmuligheder bør indgå i modellen. - Det bør være en projektmedarbejder, der har erfaring med projektstyring. Have centre, der kan kobles op mod vidensmiljøerne. Der skal skabes nogle Frauenhofer-lignende projekter/institutioner. PS: - Ja, og der er behov for faglige kundskaber hos den enkelte matchmaker. - Ønsker at fastholde forslaget om delt ansættelse og trainee-ordningen. JHH: - Det kræver ressourcer at deltage i et projekt med Frauenhofer. - Det er vigtigt at finde nogle personer, der kan sætte sig ind i virksomhedens problemstillinger. - Få virksomhederne til at engagere sig. - Virksomhederne skal se et økonomisk incitament. Succeshistorier skal synliggøres. - Erfaring for at et samarbejde med virksomhed og forskningsinstitution skal resultere i en pænere bundlinje for virksomheden, for at virksomheden skal finde det nyttigt at deltage. BS: - Bruge Viden til Vækst og andre af de projekter universitetet har, til at få etableret et samarbejde mellem forskningsinstitutionen og virksomheden. - Indlede med speciale/praktik, som evt. kan udvikle sig til samarbejde med forskere. - Vigtigt at understrege, at Viden til Vækst også kan hjælpe med ikke-teknisk viden. - Tilsvarende kan Brand Base hjælpe med markedsføring og branding. JHH: - Gøre erfaringer med best practice på internationalt plan og adoptere konceptet til regionen. AN: - Koble forskning og private virksomheder. Udnytte de eksisterende netværk til at etablere kontakten til forskerne (pkt.1). - Nytænke samarbejdsformer via eksisterende netværk (pt. 3). - Udnytte erfaringerne i de eksisterende netværk til at skabe øget anvendelse af ny viden (pkt.5).

4 TG: - Alene at finde det rigtige netværk er en udfordring. Der er en stor udfordring i at skabe et overblik. En løsning kunne være at skabe én indgang til netværkene, f.eks. vækstiværksætterhus, der følger virksomhederne og deres ideer helt til dørs. - Lade sig inspirere af de mange netværk til at danne nye netværk. - Måske færre, men mere fokuserede netværk i ny struktur (eks.: Born Globals, robotteknologi). - ForskerKontakten er mere specificerede netværk med krav om forskerdeltagelse (og i øvrigt alle relevante parter med) for at opnå støtte. CNA: - Netværkstankegangen er rigtig. Der savnes universitær repræsentation i mange netværk. - Vi skal motivere forskerne til at netværke mere. - Erhvervslivet skal være bedre til at bruge forskerne i bestyrelsessammenhæng. Skabe et system hvor forskerne deltager i et aktivt bestyrelsesliv. - Der skal skabes en incitamentstruktur, så forskerne motiveres til at være erhvervsaktive. Åbne mulighed for at forskerne kan øge indkomsten ved at deltage i eks. bestyrelser. - Udnytte brainstormings-ideen. Mulighed for at skaffe en gruppe kompetente forskere, der kan deltage ½-1 dag til løsning af konkrete opgaver. Kræver markedsføring fra universitets side. Det blev diskuteret, om det er de økonomiske incitamenter eller opgavens karakter og forskningsindhold, der kan motivere forskerne til virksomhedssamarbejde. Der var enighed om, at det handler om incitamentsstrukturen generelt. - Forslag om at der skal stilles krav til de netværk, der skal støttes af Vækstforum. TH: - Bruge RoboCluster-modellen til at skabe flere netværk. - Finde spidskompetencerne på universitetet. - Fastholde de Frauenhofer-agtige institutioner der er og ikke sprede sig om for meget. Indarbejde ex. bestyrelsesforslaget i den konstruktion. Sammentænke alle uddannelsesniveauer og kompetencenetværk i dette. F.eks. er der i lærlingeuddannelsen mulighed for at skabe prototyper (udviklet på en forskningsinst.), der kan skabe en bedre forståelse hos virksomheden, og Brand Base kan bruges i markedsføring. - Satse på Viden til Vækst, ForskerKontakten og andre etablerede størrelser. - Det med at sammentænke alle uddannelsesinstitutioner bør skrives ind i det slutprodukt, der skal afleveres (pkt. 1 og 3, (5)). - En særlig problemstilling, at flere ministerier er involveret.

5 BST: - Det er ikke de store virksomheder, der har behov for en forsker. Det er en udfordring at få forskning ud i SMV erne (modtageapparat og placering af højtuddannede i virksomheder) (pkt. 5). - Der bør være kontaktpersoner på forskningsinstitutionerne. - Ønsker en drøftelse af om der er andre styrkeområder end dem, der er angivet. Vigtigt at være proaktiv. TG: - Fastholde de eksisterende styrkeområder og samtidigt have kuvøseområder klar, så der ikke opstår et tomrum, når de nuværende styrkeområder dør ud. - Støtter forslaget om at gøre noget for at få flere højtuddannede ud i virksomheden. TG: - Savner en evaluering af videnpiloterne. JOD kunne oplyse, at en sådan evaluering er på vej. JOD ønskede en drøftelse af, hvilke væksterhverv på spring, der eksister ud over de allerede nævnte. Der var følgende forslag: - Virksomheder, der beskæftiger sig med miljøproblemer i landbruget. - Køleteknik. - Bioteknologi. - Medicoteknologi/medical devices. - Energiteknologi. - Bedre udnyttelse af landbrugsprodukter. - Bedre udnyttelse af affaldsprodukter. - Biometri. CNA ønskede at bringe intelligens ind i allerede etablerede styrkepositioner. JOD ønskede en drøftelse af, hvordan IT/teknologi spilles ind. PS fandt, at teknologi i sig selv er ikke nok. TH mente, at den moderne teknologi skulle spilles ind i forhold til oplevelsesøkonomien. Teknologien kan udnyttes ved f.eks. at koble Knowledge Lab, Brand Base m.fl. til anvendelse af teknologien. BST håbede, at de kommende væksthuse kan fostre ideerne. Derfor er det væsentligt, at disse væksthuse fungerer. Der bør etableres et råd i hvert væksthus. Disse råd skal repræsentere en række kompetencer. CNA mente, at forskning, forskerparker, erhvervsudvikling og væksthuse skal tænkes sammen. Der var enighed om, at erhvervslivet skal tage ansvar/være repræsenteret i forhold til væksthusene.

6 5. Næste møde. Næste møde finder sted den 21. september 2006 kl på Syddansk Universitet i Odense, lokale 78. Der udsendes en dagsorden forinden mødet. 6. Eventuelt. Intet under eventuelt. Ref. Karin Alsig, Odense Kommune/Mikael Tind, Odense Kommune og Birgitte Wraae, Syddansk Universitet.