3 Godkendelse af forslag til Kommuneplan

Transkript

1 3 Godkendelse af forslag til Kommuneplan Bilag: Oversigt over ændringer og ikke-imødekomne ønsker fordelt på lokalområder DokumentID:

2 OERSIGT OER ØNSKER OG ÆNDRINGER I KP17 FORDELT PÅ PLANOMRÅDER GODKENDELSE AF FORSLAG TIL KOMMUNEPLAN 2017 Oversigt over ønsker og ændringer til arealudlæg i KP17 Inkl. lokalrådenes input fra forhøringen Godkendelse af forslag til Kommuneplan Bilag 1 [1]

3 OERSIGT OER ØNSKER OG ÆNDRINGER I KP17 FORDELT PÅ PLANOMRÅDER GODKENDELSE AF FORSLAG TIL KOMMUNEPLAN Silkeborg Midt- og Sydby Ændringer: Ingen ændringer i arealudlæg. Der arbejdes for en udvidelse af ramme 10-R-43 til AQUA i et selvstændigt kommuneplantillæg. Ønsker der ikke imødekommes: Område til boliger ved Dalgasgade syd for jernbanen. Ønsket kan ikke imødekommes på nuværende tidspunkt, da linjeføringen for Drewsensvejs forlængelse ikke er fastlagt. Lokalråd: Silkeborg City Lokalråd har fremsendt forslag til strategi for midtbyen d. 15. november, med i alt 11 forslag til forskønnelse og forbedring af bymidten. Input er ikke medtaget i forslaget, da det er indkommet for sent. Nogle af forslagene er dog allerede indarbejdet i kommuneplanen, og andre ligger uden for kommuneplanens område. [2]

4 OERSIGT OER ØNSKER OG ÆNDRINGER I KP17 FORDELT PÅ PLANOMRÅDER GODKENDELSE AF FORSLAG TIL KOMMUNEPLAN Alderslyst Ændringer: 11-C-06, 11-C-08, 11-C-02: Krav om butikker i stueetagen udgår. 11-C-20, 11-C-21, 11-C-22, 11-C-23: Nye rammer til centerformål uden krav om butikker. Ønsker der ikke imødekommes: Der er ingen ønsker i Alderslyst-området, der ikke imødekommes. Lokalråd: Der er ikke modtaget ønsker eller input fra lokalrådet. [3]

5 OERSIGT OER ØNSKER OG ÆNDRINGER I KP17 FORDELT PÅ PLANOMRÅDER GODKENDELSE AF FORSLAG TIL KOMMUNEPLAN Balle/Hvinningdal Ændringer: 12-B-16 udlægges til boligformål i en del af ramme 12-R-44 (det gamle Impala). 12-T-30 udlægges til tankanlæg og kiosk ved motorvejsafkørslen, øst for iborgvej. 12-C-30 udlægges til centerformål uden mulighed for butikker i en del af 12-B T-10 udlægges til renseanlæg på Tietgensvej. 12-R-50 udlægges for den del af lokalplan , der falder uden for ramme 12-E B-18 udlægges i en del af ramme 12-O B-12 reduceres som følge af vejtrafikstøj. 12-R-48 reduceres til at omfatte arealet sammenfaldende med lokalplan Som konsekvens heraf tilpasses ramme 12-B-56 og 12-B-62 jf. gældende lokalplaner. 12-B-14 reduceres mod nord og øst på grund af risiko for vejtrafikstøj og vurderet problemer med at opnå vejadgang. 12-B-89 reduceres jf. ny lokalplan undervejs. 12-R-06 udtages. Som konsekvens heraf udvides 12-B-13 jf. lokalplan R-23 udtages. Som konsekvens heraf udvides 12-B-33 jf. lokalplan R-70 udtages. Som konsekvens heraf tilpasses 12-R-71 jf. lokalplan og 12- R-42 jf. lokalplan T-01 tilpasses (motorvejen). Ønsker der ikke imødekommes: Ønske om boligområde på 3,5 ha ved Jordkærvej 4. Ønsket imødekommes ikke da der ikke er behov for yderligere areal til boligformål i Balle/Hvinningdal. I øvrigt vurderes området ikke at være velegnet til boligformål på grund af naturinteresser ( 3), risiko for vejtrafikstøj fra motorvejen samt drikkevandsinteresser. Ønske om mulighed for boliger i 12-E-90, et erhvervsområde ved Møllebækken. Ønsket imødekommes ikke, da der er en gældende lokalplan til erhvervsformål, hvor formålet er at sikre plads til serviceerhverv, der har et ønske om at ligge naturnært. Området ligger ikke naturligt for boligudbygning, da der er forholdsvist langt til nærmeste boligområde. Ønske om boligområde i Øster Bording. Ønsket imødekommes ikke med henvisning til den eksisterende landsbyafgrænsning. Ønsket blev ligeledes afvist ifm. KP13. Ønske om udvidelse af bymidteafgrænsning ved Bilernes Hus. Ønsket imødekommes ikke, da der ikke er fundet fagligt belæg for at udvide jf. statistisk metode. Lokalråd: Der er ikke modtaget ønsker eller input fra lokalrådet. [4]

6 OERSIGT OER ØNSKER OG ÆNDRINGER I KP17 FORDELT PÅ PLANOMRÅDER GODKENDELSE AF FORSLAG TIL KOMMUNEPLAN Gødvad Ændringer: 13-B-30 udlægges til boligformål. 13-R-09 udlægges til rekreative formål til grøn struktur. 13-T-05 udlægges til teknisk formål i form af solenergianlæg. 13-O-09 udlægges til offentlige formål til større arrangementer i del af 13-E E-09 udlægges til erhvervsformål jf. eksisterende anvendelse, og erstatter 13-A R-54 udlægges til rekreativt formål med mulighed for svævebane og erstatter del af 13-E E-04 ændres til 13-T-01 (motorvej). 13-B-16 reduceres pga. beskyttet natur. Ønsker der ikke imødekommes: Område på 30 ha til boliger og anlæg til ferie- og fritidsformål nord for Bakkeborg. Ønsket imødekommes ikke, da der ikke er behov for yderligere areal til boligformål i Gødvad. En del af området er udpeget som perspektivareal. Område på 18 ha til boligformål ved Kalmarvej. Ønsket imødekommes ikke, da der ikke er behov for yderligere areal til boligformål i Gødvad. Området er ikke udpeget som perspektivareal. Området ligger som en del af en grøn struktur for Silkeborg. Lokalråd: Ønsker en Hal 2 og Kulturhus samt flere butikker på Torvet. Kommuneplanen giver mulighed for dette. [5]

7 OERSIGT OER ØNSKER OG ÆNDRINGER I KP17 FORDELT PÅ PLANOMRÅDER GODKENDELSE AF FORSLAG TIL KOMMUNEPLAN Funder, Lysbro, Funder Kirkeby Ændringer: 14-O-81 udvides til sognehus mv. 14-D-01 udlægges til blandet bolig og erhvervsformål jf. eksisterende anvendelse i del af 14-B B-22 udvides mod vest ind i 14-O B-02 reduceres mod nord på grund af uaktualitet. Rækkefølgebestemmelser ophæves. 14-O-01 reduceres mod nord på grund af uaktualitet. 14-B-87 reduceres mod nord og vest på grund af uaktualitet. Rækkefølgebestemmelser ophæves. 14-R-21 udtages. 14-R-03 udtages. 14-R-82 udtages. Ønske om boliger i op til fem etager på Teglværksgrunden. Der udlægges ikke en kommuneplanramme i KP17, men der arbejdes selvstændigt med projektet. Ønsker der ikke imødekommes: Ønske om at bygge 200 boliger i op til fem etager med en samlet bebyggelsesprocent på 100 på Teglværksgrunden I. Ønsket imødekommes ikke da det ligger i en rekreativ ramme og ikke vurderes at være foreneligt med omgivelsernes udtryk. Ønske om boligområde på 3 ha øst for estre Højmarksvej og syd for Funder Kirkevej. Ønsket imødekommes ikke da der ikke er behov for yderligere arealudlæg til boligformål i Funder. I øvrigt ligger området løsrevet fra eksisterende bebyggelse, og opfylder ikke kravet om byudvikling indefra og ud. Ønske om boligområde på 3,8 ha umiddelbart nord for Moselundvej i den vestlige del af Funder Kirkeby. Ønsket imødekommes ikke, da der ikke er behov for yderligere boligudlæg i Funder Kirkeby. Derudover er byens udvikling tiltænkt mod øst ind mod Silkeborg, og det vil være en væsentlig ændring af udviklingsmuligheder. Lokalråd: Der er ikke modtaget ønsker eller input fra lokalrådet. [6]

8 OERSIGT OER ØNSKER OG ÆNDRINGER I KP17 FORDELT PÅ PLANOMRÅDER GODKENDELSE AF FORSLAG TIL KOMMUNEPLAN Skægkær, Sejling mv. Ændringer: 15-E-01 udvides mod nord i overensstemmelse med gældende lokalplan. 15-B-02 udvides mod øst til del af ramme 15-E-01 jf. eksisterende anvendelse. 15-D-91 udvides til boligformål mod øst og justeres jf. skelgrænser nord for Sinding Hedevej. 15-B-05 reduceres på grund af uaktualitet. 15-R-01 reduceres mod nord. 15-D-99 udtages på grund af uaktualitet. 15-B-24 udtages på grund af uaktualitet. 15-R-02 udtages. Ønsker der ikke imødekommes: Ønske om boligområde på 3,7 ha syd for Øster Bording. Ønsket imødekommes ikke, da det ligger uden for Øster Bordings landsbyafgrænsning, og dermed uden for det areal, Øster Bording kan vokse på. Ønske om etablering af campingplads ved Tingskrivervej 3. Ønsket imødekommes ikke, da der er store landskabelige og naturmæssige interesser i området. Lokalråd: Ønsker en prioritering af byudvikling i Sejling og Lemming, med boliger af forskellige art, mulighed for mindre erhvervsvirksomheder samt dagligvarehandel. Kommuneplanen giver mulighed for byudvikling i Sejling, Skægkær, Sinding og Lemming, samt mulighed for huludfyldning i de mindre landsbyer. Der fastholdes mulighed for butik i Skægkær. Der er uudnyttede områder til mindre erhvervsvirksomheder i de eksisterende rammer. Andre ønsker: Lemming ønskes overført til byzone ved lokalplanlægning for at give mulighed for byudvikling. Nisset ønskes forsynet med byggemodnet område, og Ebstrup ønskes fastholdt til industri. Kommuneplanen fastlægger, at landsbyerne i Silkeborg Kommune kan udvikle sig inden for deres byafgrænsning ved huludfyldning. Der er lavet lokalplan for Lemming, der fastlægger mulighederne for udvikling. Der vurderes ikke at være efterspørgsel på byggegrunde i Nisset. Der ændres ikke ved muligheden for erhverv i Ebstrup. [7]

9 OERSIGT OER ØNSKER OG ÆNDRINGER I KP17 FORDELT PÅ PLANOMRÅDER GODKENDELSE AF FORSLAG TIL KOMMUNEPLAN Grauballe Ændringer: 16-O-01 udvides med hal- og boldbaneområdet ind i rammeområde 16-C R-01 ændres til at omfatte stadion samt parkerings- og græsarealet lige nordfor. Arealet mod øst udtages idet boligområderne omkring udtages. 16-D-01 udlægges til erhvervsformål jf. eksisterende anvendelse og erstatter 16-A B-17 indskrænkes for så vidt angår stadion og udvides til den vestlige del af ramme 16-R B-10 ændrer afgrænsning så den i højere grad følger skel. 16-B-13 udtages idet rammeområderne 16-B-09, 16-B-10 og 16-B-17 bør udnyttes forinden. 16-B-14 udtages idet rammeområderne 16-B-09, 16-B-10 og 16-B-17 bør udnyttes forinden. 16-B-15 udtages idet rammeområderne 16-B-09, 16-B-10 og 16-B-17 bør udnyttes forinden. 16-O-05 udtages, idet der på nuværende tidspunkt ikke er behov for, at arealet er udlagt i kommuneplanen. 16-R-03 udtages. 16-R-04 udtages. Ønsker der ikke imødekommes: Ønske om boliger på ejendommene Grauballe Gudenåvej 26 og 28 a+b. Imødekommes ikke da der ikke vurderes at være behov for yderligere areal til boligformål i Grauballe. Lokalråd: Ønsker plads til alle typer af borgere, fra vugge til grav, flere indkomstklasser, og at det bynære landsbymiljø bevares. Ønsker ikke discountbutikker i nærheden. Ønsker mulighed for bolig og erhverv i alle områder. Ønsker at udstykning mod syd/øst prioriteres med henblik på at skabe et nyt bycentrum. Ønsker en grøn, kommunal kile ml. Grauballe Gudenåvej, Eriksborgvej, Jernaldervej og boldbanerne. Ønsker omfartsvej sydøst om byen færdiggjort. Der fastholdes arealudlæg til boligformål mod syd. Eksisterende centerområde til butikker fastholdes. Der udlægges ikke nye muligheder til butikker. Der gives ikke mulighed for blandet bolig og erhverv i yderligere områder. Området ved fodboldbanerne ændres til rekreativ ramme inklusiv græs- og parkeringsarealet nordfor. [8]

10 OERSIGT OER ØNSKER OG ÆNDRINGER I KP17 FORDELT PÅ PLANOMRÅDER GODKENDELSE AF FORSLAG TIL KOMMUNEPLAN Kragelund Ændringer: Ingen ændringer i arealudlæg. Ønsker der ikke imødekommes: Der er ingen ønsker i Kragelund-området, der ikke imødekommes. Lokalråd: Ønsker realisering af lokalplan ved kommunalt opkøb af ejendom på hjørnet af Engesvangvej/Kragelundvej. Ønsker at ramme 20-B-08 og 20-B-09 fastholdes til boligformål. Kommuneplanen fastholder ramme 20-B-08 og 20-B-09 til boligformål. Realisering af lokalplan kan ikke behandles som en del af kommuneplanrevisionen. [9]

11 OERSIGT OER ØNSKER OG ÆNDRINGER I KP17 FORDELT PÅ PLANOMRÅDER GODKENDELSE AF FORSLAG TIL KOMMUNEPLAN Thorning/Hvam Ændringer: 21-B-09 udvides mod vest. 21-R-03 udvides mod syd. 21-D-02 udlægges til blandet bolig og erhvervsformål og erstatter 21-B D-03 udlægges til blandet bolig og erhvervsformål i del af 21-B B-18 udtages på grund af uaktualitet. 21-B-56 udtages på grund af uaktualitet. 21-R-02 udtages. Ønsker der ikke imødekommes: Der er ingen ønsker i Thorning-Hvam-området, der ikke imødekommes. Lokalråd: Der er ikke modtaget ønsker eller input fra lokalrådet. [10]

12 OERSIGT OER ØNSKER OG ÆNDRINGER I KP17 FORDELT PÅ PLANOMRÅDER GODKENDELSE AF FORSLAG TIL KOMMUNEPLAN inderslev Ændringer: 22-B-06 reduceres mod øst jf. gældende lokalplan på grund af uaktualitet. 22-B-07 reduceres mod syd jf. gældende lokalplan på grund af uaktualitet. 22-B-08 udtages på grund af uaktualitet. 22-B-09 udtages på grund af uaktualitet. Ønsker der ikke imødekommes: Der er ingen ønsker i inderslev-området, der ikke imødekommes. Lokalråd: Ønsker centralt beliggende, overskuelige boliger. Ønsker at bebyggelsesprocent og rækkefølgebestemmelser i kommuneplanrammerne bortfalder. Ønsker ramme 23-T-03 udtaget og fastholdt som grønt område. Mener at ramme 23-E-09 er god til industri på grund af beliggenhed. Kommuneplanen fastholder arealer til boligformål tæt på centerområdet. Kommuneplanen fastholder bestemmelser om bebyggelsesprocent. Rækkefølgebestemmelser bortfalder ved udtagning af ramme 22-B-08 og 22-B-09. Ramme 23-T-03 udtages. Ramme 23-E-09 udtages. [11]

13 OERSIGT OER ØNSKER OG ÆNDRINGER I KP17 FORDELT PÅ PLANOMRÅDER GODKENDELSE AF FORSLAG TIL KOMMUNEPLAN Kjellerup Ændringer: 23-C-01, 23-C-02 og 23-C-04 reduceres med henblik på at mindske krav om butik i stueetage. 23-C-06 og 23-C-07 udlægges til centerformål uden krav om butik i stueetage. 23-B-60, 23-B-61, 23-B-62, 23-B-63 og 23-B-64 udlægges til boligformål. 23-B-17 udvides med en del af 23-B B-09 udvides med en ejendom inden for 23-B B-45 udlægges til boligformål og erstatter 23-E-07, da arealet vurderes som uaktuelt til erhvervsformål. 23-T-03 udlægges til teknisk formål til solenergianlæg og erstatter 23-E-09, der vurderes at være uaktuel til erhvervsformål. 23-B-43 reduceres på grund af vejtrafikstøj. 23-R-09 reduceres. 23-R-03 reduceres. 23-E-08 udtages på grund af uaktualitet, og udpeges til perspektivareal til boliger. 23-B-44 udtages på grund af uaktualitet. Der er lokalplan. Udpeges til perspektivområde. 23-B-42 udtages på grund af uaktualitet og vejtrafikstøj. Der udlægges nyt perspektivareal. Ønsker der ikke imødekommes: Ønske om boliger i et område på 6,6 ha ved Dalsgård, øst for Krabbes grønne ring. Ønsket imødekommes ikke, da der ikke er behov for yderligere areal til boliger i Kjellerup. Desuden understøtter placeringen ikke princippet om at boligområder skal ligge tæt på hverdagsfunktioner og infrastruktur, ligesom det er svært at argumentere for at placeringen opfylder kravet om byudvikling indefra og ud. Området udpeges til perspektivareal. Ønske om placering af dagligvareforretning på Parallelvej 4. Ønsket imødekommes ikke, da det strider mod anbefalingerne fra detailhandelsanalysen og mod visionen om at styrke Kjellerup midtby. Ønske om boligramme for ejendommen Søndergade 117. Imødekommes ikke da der er eksisterende erhverv i området, der ikke er foreneligt med nyt boligbyggeri. [12]

14 OERSIGT OER ØNSKER OG ÆNDRINGER I KP17 FORDELT PÅ PLANOMRÅDER GODKENDELSE AF FORSLAG TIL KOMMUNEPLAN 2017 Lokalråd: Ønsker følgende områder til boligudbygning prioriteret: - Nord for Illervej - Område mellem Ansvej og Digterparken - Nørrelundvej del op ad grønt område - Område ved Lergravsvej nuværende erhvervsområde Boligområder ønskes placeret efter nærhed til natur, indkøb, fritidsaktiviteter og infrastruktur. Ønsker forskellige typer af boliger og ejerformer. Ønsker fortsat byggemodnet erhvervsjord. Ønsker område til affaldsforbrænding ændret til erhvervsformål. Kommuneplanen imødekommer ønske til boliger ved Nørrelundvej og Lergravsvej, da disse vurderes bedst at opfylde ønske om nærhed til natur, indkøb, fritidsaktiviteter og infrastruktur. Der fastholdes byggemodnet erhvervsjord ved Industriparken og ved Parallelvej/inkelvej. Område til affaldsforbrænding ændres til teknisk anlæg med mulighed for solenergianlæg. [13]

15 OERSIGT OER ØNSKER OG ÆNDRINGER I KP17 FORDELT PÅ PLANOMRÅDER GODKENDELSE AF FORSLAG TIL KOMMUNEPLAN Sjørslev, Demstrup Ændringer: 24-E-01 udvides mod nord jf. landzonetilladelse. 24-C-01 ændrer afgrænsning jf. gældende lokalplan. 24-B-54 reduceres jf. gældende lokalplan. 24-B-03 udtages på grund af uaktualitet. 24-R-01 udtages på grund af uaktualitet. Ønsker der ikke imødekommes: Der er ingen ønsker i Sjørslev-Demstrup-området, der ikke imødekommes. Lokalråd: Der er ikke modtaget ønsker eller input fra lokalrådet. [14]

16 OERSIGT OER ØNSKER OG ÆNDRINGER I KP17 FORDELT PÅ PLANOMRÅDER GODKENDELSE AF FORSLAG TIL KOMMUNEPLAN Ans Ændringer: 25-B-34 udlægges til boligformål i tidligere perspektivområde mod vest på grund af mangel på boligareal. 25-B-35 og 25-B-01 udlægges til boligformål vest for Søndermarksgade på grund af mangel på boligareal. 25-B-36 udlægges til boligformål øst for Søndermarksgade på grund af mangel på boligareal. 25-R-07 udlægges til rekreativ ramme vest for Søndermarksgade. 25-R-02 udvides ind i 25-B-03 til parkering for hallen. 25-C-01 udvides ved Mejsevej til udvidelse af butik. 25-E-03 udlægges til erhvervsformål jf. eksisterende anvendelse, og erstatter 25-A E-02 udlægges erhvervsformål jf. eksisterende anvendelse, og erstatter 25-B R-03 reduceres. 25-E-01 reduceres jf. gældende lokalplan. 25-E-02 udtages på grund af uaktualitet. 25-B-01 udtages på grund af uaktualitet. 25-R-90 udtages på grund af uaktualitet. Ønsker der ikke imødekommes: Ønske om at ramme 25-D-01 ændres til rent erhvervsformål for at imødekomme eksisterende virksomheder. Ønsket imødekommes ikke, da der er eksisterende boliger i området, som dermed vil blive dårligere stillet. Der er opmærksomhed på udfordringerne i området. Lokalråd: Ønsker område ved Handal udtaget. Ønsker mulighed for højhuse i Ans Søpark. Ønsker parkering til AIKC jf. eksisterende anvendelse. Bakker op om ansøgning til boliger på Søndermarksgade ved Oluf Søgårds bakker, dog i en anden udformning. Ønsker yderligere mulighed for boligområde syd for Oluf Søgårds bakker. Ønsker perspektivområde mod Iller. Området ved Handal udtages. Der gives ikke mulighed for højhuse i Ans Søpark. Rammen for AIKC udvides til at omfatte parkeringsarealet. Der udpeges areal til boligformål ved Oluf Søgårds bakker. Området syd for Oluf Søgårds bakker udpeges som perspektivareal. [15]

17 OERSIGT OER ØNSKER OG ÆNDRINGER I KP17 FORDELT PÅ PLANOMRÅDER GODKENDELSE AF FORSLAG TIL KOMMUNEPLAN Fårvang Ændringer: 30-B-03 udlægges til boligformål i del af 30-E B-01 udvides med tidligere 30-O B-05 udvides ind i 30-O C-01 udvides ind i 30-T-01 jf. lokalplan. 30-R-06 reduceres jf. ny byafgrænsning. 30-S-92 udtages på grund af uaktualitet. 30-O-06 udtages på grund af uaktualitet. 30-B-10 udtages på grund af uaktualitet. 30-R-02 udtages. 30-R-07 udtages. Der kan på sigt overvejes perspektivareal nord for rute A26 ved skolen. Det forudsætter dog at linjeføringen for den nye rute A26 er kendt. Ønsker der ikke imødekommes: Der er ingen ønsker i Fårvang-området, der ikke imødekommes. Lokalråd: Lokalrådet har ikke indsendt et høringssvar. Mads Frandsen, der er medlem af lokalrådet, har dog sendt en mail til den byansvarlige med ønske om boligområde ved skolen, samt ny etape af byggemodning ved Skovvænget. Kommuneplanen udlægger ikke areal til boligformål ved skolen, da der ikke vurderes at være behov for yderligere areal til boligformål i Fårvang. De nuværende boligområder er valgt ud fra et ønske om at samle byen på samme side af vejen, selvom det betyder, at skolen ligger isoleret. Kommuneplanen fastholder mulighed for boliger i ny etape ved Lanstigvej. [16]

18 OERSIGT OER ØNSKER OG ÆNDRINGER I KP17 FORDELT PÅ PLANOMRÅDER GODKENDELSE AF FORSLAG TIL KOMMUNEPLAN Gjern Ændringer: 31-E-30 udlægges til savværk. 31-B-20 udvides med del af 31-R B-02 reduceres jf. gældende lokalplan. 31-B-08 reduceres mod vest jf. gældende lokalplan. 31-R-03 reduceres jf. gældende lokalplan. 31-R-02 reduceres. Ønsker der ikke imødekommes: Ønske om boligområde ved Lille Amerika. Ønsket imødekommes ikke, da der ikke vurderes at være behov for yderligere areal til boligformål i området. Desuden er arealet beliggende i et rekreativt område med naturinteresser, og er således ikke velegnet til boligformål. Lokalråd: Ønske om små byggegrunde til småerhverv, fx ved Fussingsig. Kommuneplanen har mulighed for småerhverv i de eksisterende arealudlæg ved Fussingsig. Der vurderes ikke at være behov for yderligere arealudlæg hertil. [17]

19 OERSIGT OER ØNSKER OG ÆNDRINGER I KP17 FORDELT PÅ PLANOMRÅDER GODKENDELSE AF FORSLAG TIL KOMMUNEPLAN oel Ændringer: 32-B-15 udlægges til boligformål og erstatter 32-B-10 og 32-B-12 pga. drikkevandsinteresser. 32-B-10 udlægges til boligformål og erstatter del af 32-C-01 og 32-O B-14 udvides og erstatter 32-R R-01 reduceres jf. gældende lokalplaner. 32-B-10 ændres til perspektivareal 32-B-12 ændres til perspektivareal Ønsker der ikke imødekommes: Der er ingen ønsker i oel-området, der ikke imødekommes. Lokalråd: Ønsker at ramme 32-B-10 og 32-B-12 udtages til fordel for nye arealer til boligformål mod sydvest. Ønsker at ramme 32-R-03 medtages når der planlægges for ramme 32-B-14. I forbindelse med forhøring af evt. kommuneplantillæg 50 gav lokalrådet udtryk for at den gældende ramme for 32-C-01 fastholdes i sit omfang. Yderligere ønskes ramme 32-O-01 fastholdt for at der kan skabes mulighed for en bypark. Kommuneplanen imødekommer delvist lokalrådets ønsker, og indarbejder derudover PMKudvalgets beslutning om mulighed for boliger i dele af ramme 32-C-01 og 32-O-01. [18]

20 OERSIGT OER ØNSKER OG ÆNDRINGER I KP17 FORDELT PÅ PLANOMRÅDER GODKENDELSE AF FORSLAG TIL KOMMUNEPLAN Resenbro Ændringer: 33-B-20 udlægges til boligformål jf. beslutning fra Plan-, Miljø- og Klimaudvalget. Ønsker der ikke imødekommes: Der er ingen ønsker i Resenbro-området, der ikke imødekommes. Lokalråd: Ønsker at der tænkes i muligheder i forlængelse af ima-grundens omdannelse. Ønsker erhvervsudvikling i Hårup. Der vurderes ikke at være yderligere muligheder for byudvikling i forlængelse af imagrundens omdannelse. Kommuneplanen fastholder mulighed for erhvervsudvikling i Hårup. [19]

21 OERSIGT OER ØNSKER OG ÆNDRINGER I KP17 FORDELT PÅ PLANOMRÅDER GODKENDELSE AF FORSLAG TIL KOMMUNEPLAN Sorring Ændringer: 34-D-02 udlægges til blandet bolig og erhvervsformål og erstatter 34-B-17. Ønsker der ikke imødekommes: Ønske om boliger øst for ramme 34-B-09. Ønsket imødekommes ikke da der ikke vurderes at være behov for yderligere arealudlæg i området. Ønske om mulighed for boliger i det nordøstlige hjørne af ramme 34-D-01. Ønsket imødekommes ikke, da der er eksisterende virksomhed i rammen, der vil være i konflikt med nye boliger her. Lokalråd: Ønsker fokus på boliger og rekreative områder. Ønsker fokus på området øst for Dybdalsvej, ramme 34-B-18, 34-B-05 og 34-R-03. Ønsker at eventuelle rammer, der måtte udtages, udlægges et andet sted, så udviklingsmulighederne ikke mindskes. Kommuneplanen ændrer ikke ved placeringen af eksisterende arealudlæg. [20]

22 OERSIGT OER ØNSKER OG ÆNDRINGER I KP17 FORDELT PÅ PLANOMRÅDER GODKENDELSE AF FORSLAG TIL KOMMUNEPLAN Linå, Hårup, Laven Ændringer: 35-R-92 udlægges til mulighed for speedwaybane i del af 35-E D-02 udlægges til blandet bolig og erhvervsformål i del af 35-B B-11 reduceres mod øst på grund af uaktualitet. 35-C-01 reduceres mod øst på grund af uaktualitet. 35-R-50 reduceres mod øst. 35-E-63 udtages på grund af uaktualitet. 35-E-64 udtages på grund af uaktualitet. 35-R-03 udtages på grund af uaktualitet. 35-R-53 udtages på grund af uaktualitet. Ønsker der ikke imødekommes: Ønske om at område med fritidshuse og helårsboliger beliggende ved Møgeløvej i landzone overføres til byzone. Ønsket imødekommes ikke, da det ikke planlægningsmæssigt kan forsvares at overføre til byzone på grund af områdets karakter. Lokalråd: Laven lokalråd har indsendt et høringssvar med inputs, der ikke vedrører kommuneplanens arealudlæg. [21]

23 OERSIGT OER ØNSKER OG ÆNDRINGER I KP17 FORDELT PÅ PLANOMRÅDER GODKENDELSE AF FORSLAG TIL KOMMUNEPLAN Sejs-Svejbæk Ændringer: 36-B-30 udlægges til boligformål i 36-R R-41 udlægges til De Små Fisk. 36-C-01 udvides to steder for at give mulighed for butikker. 36-B-08 udvides mod vest i 36-B R-13 udvides mod øst. 36-R-09 udtages. Ønsker der ikke imødekommes: To ønsker om boliger på et i alt 8 ha stort areal øst for Langdalsvej, nord for eksisterende ramme 36-B-20. Ønsket imødekommes ikke da der ikke vurderes at være behov for yderligere areal til boligformål i området. Ønske om boliger på et 18 ha stort areal øst for eksisterende ramme 36-B-19 og 36-R-12. Ønsket imødekommes ikke da der ikke vurderes at være behov for yderligere areal til boligformål i området. Der er desuden betydelige udfordringer i forhold til landskabs- og naturinteresser, samt en forventet fremtidig linjeføring af ny jernbane mellem Aarhus og Silkeborg. Tre ønsker om boliger på et i alt 3 ha stort areal i eksisterende ramme 36-R-5. Ønskerne imødekommes ikke da der ikke vurderes at være behov for yderligere areal til boligformål i området, og da rammen er en grøn kile i den gældende strukturplan for byen. Ønske om boliger i ramme 36-R-10. Ønsket imødekommes ikke da der ikke vurderes at være behov for yderligere areal til boligformål i området, og da området er udlagt til natur i lokalplan, og er eneste tilbageværende grønne område på odden. Ønske om 55 boliger på et 2,8 ha stort område ned til Julsø ved Kalsholtvej. Ønsket imødekommes ikke på grund af diverse beskyttelsesinteresser (sø, skov, natur, landskab) samt at området ligger løsrevet fra den eksisterende by. Ønske om at udlægge boligområde på Sejs Bakker Camping. Ønsket imødekommes ikke da der ikke vurderes at være behov for yderligere areal til boligformål i området. Lokalråd: Ønske om at bevare naturen som det attraktive i området. Boligudbygning må ikke ske på bekostning af dette. Ønsker ikke yderligere arealudlæg. Fremhæver ramme 36-O-04 som et særligt rekreativt område, der ikke er mange tilbage af i byen. Kommuneplanen fastholder princippet i den eksisterende strukturplan. Der udvides dog med mulighed for boliger i en smal stribe langs med Svejbæk Søvej. Den øvrige del af ramme 36- O-04 fastholdes. [22]

24 OERSIGT OER ØNSKER OG ÆNDRINGER I KP17 FORDELT PÅ PLANOMRÅDER GODKENDELSE AF FORSLAG TIL KOMMUNEPLAN Them, Salten, Knudlund Ændringer: 40-E-84 udlægges til nyt mejeri syd for Knudlund. 40-L-01 udlægges til landbrugsformål for Gothenborg. 40-T-01 udvides jf. faktisk anvendelse (genbrugspladsen). 40-B-40 udvides med sydlig del af ramme 40-C B-45 gives mulighed for tæt/lav bebyggelse. 40-B-25 udlægges til boligformål og erstatter 40-O O-06 reduceres, så boliger ikke er omfattet. 40-E-81 reduceres jf. gældende lokalplan. 40-R-81 reduceres jf. gældende lokalplan. 40-R-01 reduceres jf. lokalplanlagt areal. 40-R-03 reduceres. 40-R-04 reduceres. 40-B-23 udtages på grund af uaktualitet og ændres til perspektivområde. 40-B-24 udtages på grund af uaktualitet og ændres til perspektivområde. Der udlægges nyt perspektivområde mellem Them og Salten. Ønsker der ikke imødekommes: Der er ingen ønsker i Them, Salten, Knudlund-området, der ikke imødekommes. Lokalråd: Der er ikke modtaget ønsker og input fra lokalrådet. [23]

25 OERSIGT OER ØNSKER OG ÆNDRINGER I KP17 FORDELT PÅ PLANOMRÅDER GODKENDELSE AF FORSLAG TIL KOMMUNEPLAN irklund Ændringer: 41-B-09 udvides til at omfatte Paradisvejen 2 og B-19 udvides med del af 41-R-04. Resten af 41-R-04 udtages. 41-B-08 reduceres jf. byzonegrænsen. 41-B-24 udlægges til boligformål i del af 41-B E-02, 41-E-03, 41-E-04, 41-E-05, 41-E-06, 41-E-07, 41-E-08 og 41-E-09 erstatter rammerne 41-E-02, 41-E-03, 41-E-04, 41-B-05, 41-B-06, 41-B-30 og 41-O-05 (Mørksøvejkvarteret). Ønsker der ikke imødekommes: Ønske om at ejendommen Paradisvejen 41 medtages i ramme 41-B-08. Ønsket imødekommes ikke, da kommuneplanen indskrænker ramme 41-B-08 til byzonegrænsen, og ejendommen dermed ligger afskåret fra rammens afgrænsning. Ønske om butik ved Horsensvej. Ønsket imødekommes ikke, da det vurderes at medføre konsekvenser for det eksisterende handelsområde i irklund, samt for butikker i den sydlige del af Silkeborg. Lokalråd: Der er ikke modtager ønsker og input fra lokalrådet. [24]

26 OERSIGT OER ØNSKER OG ÆNDRINGER I KP17 FORDELT PÅ PLANOMRÅDER GODKENDELSE AF FORSLAG TIL KOMMUNEPLAN Bryrup Ændringer: 42-C-01 udvides til at omfatte ejendomme langs højre side af Hovedgaden til og med nr D-01 udvides med nordligt hjørne af ramme 42-B B-01 udvides med sydvestligt hjørne af ramme 42-O B-15 udtages og ændres til perspektivareal. 42-D-92 udtages på grund af uaktualitet. 42-D-94 udtages på grund af uaktualitet. 42-D-91 reduceres på grund af uaktualitet. Ønsker der ikke imødekommes: Der er ingen ønsker i Bryrup-området, der ikke imødekommes. Lokalråd: Ønske om kommunal opbakning til udvikling. Ønske om flere storparceller, fx på kommunens arealer langs indingvej. Kommuneplanen udtager ramme 42-B-15 ved indingvej, og området udlægges derfor ikke til storparceller. Der er ledige, byggemodnede grunde i Bryrup. [25]

27 OERSIGT OER ØNSKER OG ÆNDRINGER I KP17 FORDELT PÅ PLANOMRÅDER GODKENDELSE AF FORSLAG TIL KOMMUNEPLAN Gjessø Ændringer: 43-B-16 udlægges til boligformål i tidligere 43-C B-09 udvides til at omfatte Brandevej C-02 reduceres på grund af uaktualitet. 43-B-14 udtages på grund af uaktualitet. 43-B-13 udtages på grund af uaktualitet. 43-R-04 udtages på grund af uaktualitet. 43-B-12 udtages på grund af uaktualitet. 43-R-03 udgår som konsekvens af rammer, der udtages, og udlægges til perspektiv. Ønsker der ikke imødekommes: Der er ingen ønsker i Gjessø-området der ikke imødekommes. Lokalråd: Ønsker at Sdr. Gjessøvej forlænges. Ønsker at der kigges på ramme 43-C-01. Ønsker at ramme 43-C-02 også kan anvendes til boliger. Kommuneplanen fastholder ramme 43-C-01 da det er her, Gjessøs handelsliv findes. Ramme 43-C-02 indskrænkes, og en stor del ændres til rent boligformål. Der fastholdes et centerudlæg med plads til en dagligvareforretning i nærhed til skolen. Sdr. Gjessøvej planlægges forlænget. [26]

28 3 Godkendelse af forslag til Kommuneplan Bilag: Udviklingsstrategi 2028 DokumentID:

29 UDIKLINGSSTRATEGI 2028 DER SKAL SKE NOGET HELT SÆRLIGT I ORES KOMMUNE

30 UDIKLINGSSTRATEGI SILKEBORG KOMMUNE FORORD ED BORGMESTER STEEN INDUM 2 HAD ER EN UDIKLINGSSTRATEGI? 4 ISION 6 DYNAMIK 8 vi tør det, og vi gør det FÆLLESSKAB 18 når vi spiller sammen, vinder vi DET UNIKKE 28 vi er ikke som alle de andre FRA STRATEGI TIL RESULTATER 3 8 PLANLÆGNING SIDEN SIDST 40 AGENDA oplag. Februar 2015 Udgivet af Silkeborg Kommune I ER ALLEREDE GODT PÅ EJ 42 Layout og illustrationer Tanja Eijgendaal Kontakt Udviklingschef Gregers Pilgaard Gregers.Pilgaard@silkeborg.dk INDHOLD I 1

31 UDIKLINGSSTRATEGI SILKEBORG KOMMUNE Der skal ske noget helt særligt i vores kommune F E T D Y N Æ L L M E U U D F M U L A M I E S S D N I K O L D I G H S K K A B K E E L S E S- E D E R i må se udfordringerne i øjnene. Stadig flere søger mod København og Aarhus, og vi har svært ved at tiltrække nye borgere til Silkeborg Kommune. Finanskrisen kostede os mange arbejdspladser, som endnu ikke er blevet genskabt. I kampen om arbejdspladser, tilflyttere og investeringer har vi ikke været gode nok til at markere os som noget særligt og vise, hvorfor det er en god idé at flytte til eller investere i Silkeborg Kommune. Spørger man udenfor kommunen, kan folk sjældent sige mere om Silkeborgområdet end der er så smukt. Et temmeligt unuanceret billede af vores kommune. Kun få fremhæver det, vi selv opfatter som fyrtårne fx Museum Jorn, elitesport og festivaller. i har tidligere haft det nemmere. Fremgang, nye borgere og investeringer er før kommet næsten af sig selv, og derfor har vi måske hvilet på laurbær, søer og smuk natur. I kampen med andre kommuner er vi blevet overhalet indenom, når fx statslige institutioner skulle placeres. Det skal vi have lavet om på. Der skal ske noget helt særligt her i vores kommune. Det er tid til at vi i fællesskab både skaber ny udvikling og nytænker den måde, vi driver kommunen på. Og det skal Udviklingsstrategi 2028 sætte fart og retning på. i skal udvikle Silkeborg Kommune sammen Det bliver hårdt arbejde. For os alle. Også for dig, for der kommer ikke nogen og udvikler Silkeborg Kommune for os. Det skal vi selv gøre, og vi skal gøre det sammen. Hvis vi vil udvikle Silkeborg Kommune er vi nødt til at samarbejde. Byrådet kan udstikke retninger og bakke op om initiativer, men udviklingen tager først fart, når mange kommer på banen med deres idéer, tager fat og løfter i flok. Det kræver måske, at vi justerer vores mentalitet her i kommunen. i skal snakke mindre og handle mere. Og vi skal gå nye veje. i er indbyggere og mange ressourcestærke kræfter og ildsjæle. i er attraktivt placeret midt i Jylland og en del af Business Region Aarhus. i er tæt på alt, og med Silkeborgmotorvejen er vi kommet endnu tættere på. Og alligevel bor vi midt i naturen. I Silkeborg Kommune kan man leve det gode liv fra barnsben til seniortilværelse med et rigt kulturmiljø, byliv, landsbyliv med stærkt fællesskab, uforlignelig natur og et alsidigt handelsliv. i tilbyder en farverig pallette af bosætningsmuligheder. Man kan slå sig ned i en landsby, i et villakvarter i en større by, langt ude på landet eller midt i bylivet i Silkeborg. Og vi har de senere år planlagt en række større anlægsprojekter, som også er med til at skabe rammerne for det gode liv. Alle skal bidrage og blande sig Arbejdet med Udviklingsstrategi 2028 har vist stort engagement og lyst til at være med til at præge vores kommunes fremtid. I foråret 2014 var vi jagt efter idéer til projekter og handlinger, der skaber fremtidens Silkeborg Kommune. i modtog mere end 300 forslag og tilkendegivelser, som på forskellig vis har sat aftryk i Udviklingsstrategi Henover sommeren 2014 bad vi så igen borgere og øvrige samarbejdspartnere om at blande sig i færdiggørelsen af den nye strategi. Mere end 100 personer kommenterede, kom med nye forslag og tilkendegav parathed til at være med i arbejdet. Det tegner godt for det videre arbejde med realisering af Udviklingsstrategi For strategien er fundamentet for, hvordan Byrådet sammen med dig som borger, virksomhed, investor, forening eller organisation vil lede Silkeborg Kommune ind i fremtiden. Udviklingsstrategi 2028 udstikker de overordnede rammer for, hvilken retning Silkeborg Kommune skal bevæge sig i. For bevæge os, det vil vi. God arbejdslyst. Lad os komme i gang. Potentialet skal udnyttes Men vi har heldigvis et godt grundlag at arbejde ud fra. i har et stort potentiale. Steen indum Borgmester 2 I FORORD ED BORGMESTER STEEN INDUM FORORD ED BORGMESTER STEEN INDUM I 3

32 UDIKLINGSSTRATEGI SILKEBORG KOMMUNE Hvad er en udviklingsstrategi?? Udviklingsstrategi 2028 udstikker kursen for udviklingen af Silkeborg Kommune de kommende år. Det er fortællingen om, at vi IL udvikling, og at vi sætter handling bag ordene. Udviklingsstrategi 2028 er godkendt af byrådet i efteråret 2014 og gælder formelt i valgperioden Men tankesættet bygger naturligvis videre på tidligere strategier og sætter forhåbentligt spor langt ind i fremtiden. ision, indsatsområder og handling Udviklingsstrategien er bygget op af: en vision, som sætter retning for vores arbejde med at tackle udfordringer og udnytte muligheder. isionen er svaret på, hvorfor vi beslutter og satser, som vi gør. tre indsatsområder, som vi har et særligt fokus på i arbejdet med at realisere visionen. konkrete idéer og forslag til udviklingsinitiativer, som flytter os nærmere vores vision. Det er jo det, det hele handler om. Udviklingsstrategien er grundlaget Strategien slår en retning an, men det er op til byråd, borgere, virksomheder, investorer og foreninger i fællesskab at få strategien til at blive til mere end drømme på et stykke papir. Udviklingsstrategi 2028 sætter rammerne for et stort fælles arbejde, hvor alle forholder sig aktivt til, hvilken fremtid vi ønsker os, og fører ønskerne ud i livet. i skal alle tage fat Byrådet vil arbejde aktivt på, at kommunens investeringer bliver suppleret af midler fra erhvervsliv, investorer og fonde. Men det allervigtigste for udvikling af Silkeborg Kommune er aktive borgere, der ikke bare venter på, at andre tager fat, men klør på som igangsættere og tovholdere på projekter. ores kommune er et fællesskab, hvor vi står sammen og hjælper hinanden med at skabe den fremtid, vi ønsker os. Både når det handler om store anlæg og nye initiativer, og når det handler om løsning af velfærdsopgaver. Udviklingsstrategi er også planstrategi Udviklingsstrategien er også Silkeborg Kommunes planstrategi, hvor vi gør status over de fysiske planer, der er vedtaget i byrådsperioden , se oversigten side 40. Planerne, som har deres strategiske afsæt i Udviklingsstrategi 2024, gør det muligt for borgere, virksomheder, investorer, kommune og andre udviklingsaktører at gå i gang med at realisere store fysiske projekter. Hovedparten af handleplanen i Udviklingsstrategi 2028 ligger derfor mere op til at færdiggøre og høste frugterne af allerede planlagte anlæg end at igangsætte nye. Derfor forventes det, at den kommende revision af kommuneplanen bliver en tematisk revision på baggrund af politisk fastlagte temaer. Byrådet vil investere i fremtiden Silkeborg Kommunes byråd vil arbejde for, at tankerne i udviklingsstrategien løfter sig fra papiret og bliver til virkelighed. Trods en stram økonomi har byrådet et mål om årligt at investere cirka 250 millioner kroner i nye anlæg og udviklingsprojekter. Strategien realiseres blandt andet gennem fysisk planlægning, det kommunale budget, anlægsprojekter og de kommunale kerneopgaver. Men kommunale kroner og aktiviteter er ikke nok der er brug for idéudvikling, koordinering og hjælp fra alle gode kræfter. Allerede planlagte initiativer og projekter fylder godt både i budgettet og landskabet og rummer blandt andet massive infrastrukturforbedringer, markante byudviklingsprojekter, nye boligområder i hele kommunen og nyt stadion. På side 42 kan du se, at vi allerede er godt på vej mod fremtidens Silkeborg Kommune. 4 I HAD ER EN UDIKLINGSSTRATEGI HAD ER EN UDIKLINGSSTRATEGI I 5

33 UDIKLINGSSTRATEGI SILKEBORG KOMMUNE DYNAMIK FÆLLESSKAB ision E T DYNAMISK FÆLLESSKAB MED UNIKKE UDFOLDELSES- MULIGHEDER Hvad er en vision? isionen er ledestjernen for fremtidens Silkeborg Kommune. i står over for udfordringer og har samtidig en række muligheder, vi kan udnytte meget bedre, end vi gør i dag. i har mulighederne for at udvikle os til at være blandt fremtidens vinderkommuner og retningen for udviklingen udtrykkes i visionen: Silkeborg Kommune - et dynamisk fællesskab med unikke udfoldelsesmuligheder Hvad er et dynamisk fællesskab med unikke udfoldelsesmuligheder? isionen tegner et billede af en aktiv kommune, hvor vi arbejder sammen om at skabe fremtiden. Drivkraften er engagement og optimisme. En kommune, der ikke vil være som alle de andre, men bevidst adskiller sig med unikke tilbud, muligheder og rammer. En kommune, der taler sig selv op ikke ned. Med andre ord: Der skal ske noget helt særligt her i vores kommune. DET UNIKKE Hvorfor et dynamisk fællesskab med unikke udfoldelsesmuligheder? Fordi Silkeborg Kommune både har store udfordringer og store ambitioner. i skal arbejde målrettet for at få befolkningstilvækst og flere arbejdspladser. Og så er vi ambitiøse vi vil være en endnu bedre kommune med et endnu bedre børneliv, voksenliv, erhvervsliv og seniorliv. Det gode liv skal være endnu bedre. Det kræver et stærkt og handlekraftigt fællesskab, hvor alle tager del i udviklingen. Et fællesskab af modige og engagerede borgere, politikere og kommunale medarbejdere, som sammen tager fat på udfordringerne og udnytter vores potentialer til fulde. Hvordan bliver vi et dynamisk fællesskab med unikke udfoldelsesmuligheder? isionen omsættes til virkelighed gennem udviklingsinitiativer og gennem den måde, vi sammen udvikler løsninger for velfærdsopgaverne. At blive et dynamisk fællesskab med unikke udfoldelsesmuligheder er således drivkraften bag alt, hvad der sker rundt om i kommunen både når der bygges nyt, indgås dynamiske partnerskaber og løses kommunale kerneopgaver. Derfor vil vi hele tiden være åbne for gode idéer og handlinger, som kan gøre Silkeborg Kommune til et dynamisk fællesskab med unikke udfoldelsesmuligheder. i har meget, der kan omsættes til unikke udfoldelsesmuligheder: vores uforlignelige natur, attraktive placering, kreative borgere, aktive erhvervsliv, stærke foreningsliv, velfungerende velfærdssektor og mangfoldige kulturliv. Men vi må ikke hvile på hverken laurbær, motorvej, søer eller skov. i skal være mere dynamiske, udstikke en kurs, snakke lidt mindre og handle både hurtigere og mere. Står vi sammen om det bliver vi et område, hvor tingene lykkes og hvor det er godt at investere. På de følgende sider kan du se, hvordan vi trækker visionens tre kerneord: Dynamik, Fællesskab og Unik ud som særlige indsatsområder. Med indsatsområderne sikrer vi, at alle nye initiativer er med til at realisere visionen. Og måske er de vigtigste initiativer dem, der både skaber dynamik og fælleskab og gør os unikke. 6 I ISION ISION I 7

34 UDIKLINGSSTRATEGI SILKEBORG KOMMUNE D Y N A M I K 8 I DYNAMIK DYNAMIK I 9

35 UDIKLINGSSTRATEGI SILKEBORG KOMMUNE i tør det, og vi gør det i har brug for aktivt at tiltrække nye borgere, skabe flere arbejdspladser og udvikle den kommunale service, hvis Silkeborg Kommune skal være en af fremtidens vinderkommuner. i må gøre op med snakkementaliteten og i stedet sætte retning og skub i nye initiativer. Det er vejen til at gøre Silkeborg Kommune mere dynamisk. Øget dynamik gør os stærkere En dynamisk kommune med mod til at handle og evne til at tilpasse sig nye tider, står stærkere, når forandringens vinde fx skolereform, finanskrise og udkantsproblematikker fejer hen over os. Øget dynamik giver også plads til forandring og udvikling af skoler, børnehaver, kultur, sundhedspleje og omsorg for de svage. Et dynamisk område er spændende at bo i og attraktivt at drive virksomhed i. Indbyggere og virksomheder søger ikke væk fra en aktiv og levende kommune tværtimod tiltrækker den nye. Og det er altafgørende i en tid, hvor vi er i kamp med andre kommuner om netop indbyggere og arbejdspladser. udfoldet vores fulde potentiale. Det skal ikke ske mere. i har så mange muligheder og potentialer, som vi kan få meget mere ud af. Hvis vi tør det, og hvis vi gør det. Silkeborg Kommune skal være mere dynamisk Silkeborg skal være et sted, hvor tingene sker. i skal have mod til at træffe beslutninger og bruge vores energi på at føre dem ud i livet og fejre, at de lykkes. i skal anerkende og dyrke virkelysten i lokalområderne, på skoler, i institutioner og på rådhuset og give plads til forandringer og nytænkning. i skal være fleksible. i skal ikke sidde på vores hænder, men i stedet bruge dem til at gribe nye idéer og initiativer og give ildsjælene en hjælpende hånd eller et klap på skulderen. Og i øvrigt have hænderne over hovedet i begejstring over alt det nye og spændende, der sker i vores kommune, og fortælle det til hinanden og omverdenen. ed at sætte dynamik i centrum ønsker vi at gøre op med vores tidligere lidt tilbagelænede og forsigtige mentalitet. En mentalitet, som har betydet, at vi er gået glip af muligheder og ikke har fået 10 I DYNAMIK DYNAMIK I 11

36

37 UDIKLINGSSTRATEGI SILKEBORG KOMMUNE Sådan gør vi Silkeborg Kommune mere dynamisk EENTS OG RAMASJANG SILKEBORG KOMMUNE KALDER ENDNU HØJERE HURTIGT UD OG HJEM MIDTBY MAKE-OER NATUR OG KULTUR SOM BUSINESS Eventkalenderen skal fyldes, så vi får liv og omsætning og brander Silkeborg Kommune som stedet, hvor der altid sker et eller andet også om vinteren. Silkeborg Kommune de små og fede festivalers kommune Sommerbio i Indelukket - eller på en anden dejlig plet under himlen Scener, pladser, natur m.m. rundt i hele kommunen skal bruges af alle, der har lyst til at optræde og bidrage til aktivitet og stemning Skub i befolkningstilvæksten er et langt sejt træk. i fortsætter Silkeborg Kalderkampagnen med fokus på potentielle tilflyttere fra øst og på at skabe endnu bedre rammer for tilflyttere. Aktiv jordpolitik med østvendt udsyn Flere netværk og events for tilflyttere. Man skal føle sig hjemme i Silkeborg Kommune Trængselsproblemerne i Silkeborg Kommune løses på alternative måder fx ved at give alle bedre muligheder for at cykle Tættere net af cykel- og gangstier, der binder byer og lokalområder sammen. Det kunne være broer over søer, cykelbaner i byer og cykelstier på landet Pendlercykler hvor man i en periode lejer den samme cykel og den samme stander med lås Silkeborg by skal leve og larme. i skal fortsat udvikle Silkeborg som en levende handelsby, der tiltrækker events, investeringer og handlende. Når P-kælderen er bygget, skal Torvet i Silkeborg by nytænkes og præges af aktiviteter og liv Det unge urbane liv skal dyrkes med en Streetzone i Silkeborg by Rethink Chinatown Silkeborg Kommunes mange forbindelser til Kina skal gøres synlige og arbejde sammen Silkeborg byen med Danmarks smukkeste og mest levende gågade i omsætter vores særlige potentialer indenfor natur og kultur til fritidsaktiviteter og arbejdspladser og gentænker Silkeborgs fortid som kurby. Mountainbike college, der uddanner elitecykelryttere og træner hverdagsmotionisten Asger Jorn-formidlingscenter som omdrejningspunkt for nyt Søtorv Mødelokaler til vands og til lands, der kan lejes af virksomheder, der vil slå benene væk under medarbejdere og gæster Nytænkning af Gudenåens natur- og kulturoplevelser, der fører til øget turisme, bosætning og nye forretningsmuligheder 14 I DYNAMIK DYNAMIK I 15

38 SE ET FORSLAG TIL, HORDAN I I FREMTIDEN KAN KOMME HURTIGT UD OG HJEM

39 UDIKLINGSSTRATEGI SILKEBORG KOMMUNE F Æ L L E S S K A B 18 I FÆLLESSKAB FÆLLESSKAB I 19

40 UDIKLINGSSTRATEGI SILKEBORG KOMMUNE Når vi spiller sammen, vinder vi i vil vinde kampen om tilflyttere, arbejdspladser og investeringer og gøre det endnu bedre at leve i Silkeborg Kommune. Derfor er vi nødt til at spille sammen i stedet for at spille mod hinanden. Fællesskab og samarbejde giver kommunen flere muskler og giver indhold og glæde i den enkeltes liv. Udviklingsstrategi 2028 skal styrke fællesskabet i Silkeborg Kommune. i kan løfte mere, hvis vi løfter i flok Hvis vi alle lægger kræfterne sammen i stedet for at bruge dem mod hinanden kan vi opnå mere og løfte hele kommunen. Effekten af den enkeltes indsats mangedobles, når alle bidrager. Sammen har vi rigtig mange muskler, så vi kan tage et langt sejt træk. Byrådet kan udstikke retninger og bakke op om initiativer, men udviklingen tager først fart, når mange kommer på banen med deres idéer, tager fat og løfter i flok. i skal stå sammen i Silkeborg Kommune i skal være stolte af vores fællesskab og tage ansvar for det. i skal ikke sidde og vente på, at nogen kommer og gør tingene for os. i skal rejse os op, træde ind på scenen, ind på rådhuset, ind i foreningen, ind i fællesskabet og give vores bidrag. Det er vores alles ansvar, at Silkeborg Kommune bliver endnu bedre at bo i, lære i, arbejde i, iværksætte i, vokse op i, blive rask i og blive gammel i. ores stærke nærdemokrati og aktive lokalråd er en solid grundsten for styrkelse af fællesskabet. i er indbyggere, som allerede deltager i mindre fællesskaber i skoler, i børnehaver, på vores job, i foreninger og hvor vi bor. Det skal vi udvikle videre, så vi også føler os som en del af det store fællesskab, Silkeborg Kommune, og bidrager til det som borger, virksomhed eller forening. Og så er det meget sjovere at spille sammen, end at spille mod hinanden. Det skaber mere energi og begejstring at tale op end tale ned. Fællesskabsfølelsen giver lyst til at dele de gode historier om lige netop vores sted med hinanden og med omverdenen. Personlige relationer, samspil og samarbejde styrker livskvaliteten og følelsen af lykke både som en stemning i kommunen og hos det enkelte menneske. 20 I FÆLLESSKAB FÆLLESSKAB I 21

41

42 UDIKLINGSSTRATEGI SILKEBORG KOMMUNE Sådan gør vi fællesskabet Silkeborg Kommune stærkere OERRASKELSER, I SNAKKER OM BORGERE MED SLAG I LOKALE FÆLLESSKABER MED KANT IDRÆT OG KULTUR FOR ALLE i skal overraskes med uventede og anderledes rammer, der indbyder til ophold og spontane møder og giver os noget at snakke med hinanden om. Medborgerskab, samskabelse og engagement på tværs er en vigtig ressource, som skal bruges aktivt i udviklingen af fremtidens Silkeborg Kommune. Gode rammer for spontane møder mellem mennesker skaber relationer og fællesskaber. Det højner den enkeltes livskvalitet og gør lokalområderne attraktive. Kulturoplevelser og idrætsaktiviteter skubber os ind i positive fællesskaber og giver samhørighed og tilhørsforhold. Nyt byinventar, der indbyder til bevægelse og samtale, fx gynger ved busstopsteder, trampoliner i gågaden eller Jorn-inspirerede bænke og skraldespande Opsigtsvækkende gavlmalerier i hele kommunen Frivilligt guidekorps fremviser lokalområdernes herligheder og hemmeligheder for tilflyttere og turister Innovationshus samlingssted for kreative hjerner og hænder Frivilligt korps af fagpersoner såvel kommunale som eksterne med slag i, som projektgrupper og lokalområder kan låne til udviklingsarbejde Fælles haver med blomster, høns og gulerødder i lokalområderne Beboerne i lokalområder må uden for åbningstid bruge de kommunale bygninger til fælles aktiviteter Udviklingspulje til konkrete lokale initiativer, der styrker fællesskabet og lokalområdets særlige profil Jyllands-Ringen Drengerøvenes Drøm. Flere og anderledes aktiviteter på Jyllands-Ringen Lokale projekter i forbindelse med Kulturhovedstad 2017 skal have medborgerskab som drivkraft, tema og gevinst Alle kommunale projekter udvikles i tæt dialog med hverdagens eksperter og lokale ildsjæle 24 I FÆLLESSKAB FÆLLESSKAB I 25

43 SE ET FORSLAG TIL, HORDAN I I FREMTIDEN KAN SKABE OERRASKELSER I SNAKKER OM

44 UDIKLINGSSTRATEGI SILKEBORG KOMMUNE D E T U N I K K E 28 I DET UNIKKE DET UNIKKE I 29

45 UDIKLINGSSTRATEGI SILKEBORG KOMMUNE i er ikke som alle de andre Hvis vi vil gøre os godt i konkurrencen om tilflyttere, arbejdspladser og investeringer, er vi nødt til at rage op. i skal byde på noget, man ikke finder andre steder, og vi skal løse de kommunale opgaver på nye og smartere måder. Derfor skal udvikling og kommunale løsninger fremhæve og dyrke det unikke i Silkeborg-området og ikke bare være kopier af, hvad andre kommuner gør. Når en familie eller en virksomhed skal vælge, hvor den skal slå rod og vokse op, skal det stå klart, hvorfor den skal vælge Silkeborg Kommune. Silkeborg-området skal være noget helt særligt, og det skal være kendt. Det er på høje tid, vi begynder at fremhæve og fortælle, hvorfor Silkeborg Kommune er et godt sted at bo og drive virksomhed og dyrke de unikke idéer og muligheder, der sikrer, at vi virkelig er det. Det, vi selv betragter som fyrtårne i kommunen: Museum Jorn, Tollundmanden, elitesport, og festivaller, nævnes kun af få, hvis man spørger folk udenfor kommunegrænsen, hvad der kendetegner Silkeborg Kommune. Hvis vi ikke rager op og stikker ud, er der ingen, der kan få øje på os. i skal dyrke det unikke i Silkeborg Kommune i er beriget med rigtig meget unikt i Silkeborg Kommune. i har så meget skov og vand, at det kravler helt ind i byerne. Det skal vi bruge til nye aktiviteter, læring og oplevelser for børn og voksne, som ikke findes andre steder. i har et mangfoldigt kulturliv med rødder i jazzen og rebelsk malerkunst, der til stadighed knopskyder med ny musik, events og kreativitet. Det skal gødes og bruges. i har Silkeborg by som et naturligt samlingspunkt med unikke butikker og events. Det skal vi forfine og fortælle om. i har et spirende iværksættermiljø, hvor flere og flere har lyst til at prøve kræfter med at sætte noget i gang. Det skal have lov at rygtes. i har en attraktiv geografisk placering i Business Region Aarhus, og via Silkeborgmotorvejen er vi forbundet med det europæiske motorvejsnet. Inden for mindre end én time kan vi nå tre lufthavne, arbejdspladser og landets næststørste by. Og alligevel bor vi alle midt i naturen. i er et fællesskab med mange ressourcestærke og veluddannede borgere. De skal deltage meget mere i udviklingen af unikke velfærdsløsninger og være med til at finde ud af, hvordan vi bedre udnytter vores muligheder inden for natur, kultur og spændende lokalområder. i skal udvikle vores egne måder at drive skoler, børnehaver, sygepleje og ældrepleje på, som inspirerer andre kommuner. i skal styrke vores unikke identitet og ikke være bange for at gå egne veje. 30 I DET UNIKKE DET UNIKKE I 31

46

47 UDIKLINGSSTRATEGI SILKEBORG KOMMUNE Sådan dyrker vi det unikke i Silkeborg Kommune ANDHUNDENES PARADIS DET GODE FAMILIELI NATUREN BRUG DEN NU! ores mange søer giver os unikke muligheder for vandsport og badning i skov, i boligområder og tæt på byen. Det skal udnyttes og være et vartegn for hele kommunen. Mulighederne for badning indendørs trænger også til et pift til særlig glæde for børnefamilier. Nye søbadefaciliteter overalt, hvor det kan lade sig gøre, og hvor nogen vil tage del i anlæg og drift Ny svømmehal, der mixer vand, leg og Asger Jorns univers Silkeborg Kommune skal være det bedste sted at bo for både børn og voksne. i skal skabe de bedste rammer for det gode familieliv til glæde for alle børnefamilier og til gavn for Silkeborg Kommune i kampen om nye borgere. Silkeborg for mor og far! Aktiviteter og mødesteder for forældre, fede legepladser, handelsmuligheder mv. Silkeborg skal have den ultimative legeplads. Den alle børn drømmer om i skal plante et æbletræ for hvert barn i kommunen, som et frodigt og velsmagende symbol på godt børneliv Der er smukt i Silkeborg Kommune men naturen skal ikke blot være en køn kulisse. Den skal bruges til oplevelser, aktiviteter og fællesskaber. Tarzanbane for hele familien ude i skoven Afmærkede og opmålte tematiserede gå- og løberuter i hele kommunen Naturen skal bruges som læringssted og pædagogisk redskab Socialøkonomisk virksomhed, der tilbyder hjælp til børnefamilier fx rengøring eller børnepasning irtuelle skoleklasser med elever fra hele verden 34 I DET UNIKKE DET UNIKKE I 35

48 SE ET FORSLAG TIL, HORDAN I I FREMTIDEN KAN BRUGE NATUREN

49 UDIKLINGSSTRATEGI SILKEBORG KOMMUNE Fra strategi til resultater Hvordan skaber vi sammen dynamik? Hvordan styrker vi fællesskabet? Og hvordan dyrker vi det unikke? i bidrager hver især til realiseringen af Udviklingsstrategi 2028, når vi spiller sammen og aktivt er med til at sætte handling bag alt det vi gerne vil. Og husker at fortælle vidt og bredt om alt det der lykkes. Udviklingen af Silkeborg Kommune sker ikke kun i byrådssalen den sker overalt i kommunen, hvor aktive borgere og energiske ildsjæle tager fat. Udviklingsstrategi 2028 sætter kursen, mod et dynamisk fællesskab med unikke udfoldelsesmuligheder. igtige skridt på vejen er de i alt 36 initiativer, som er præsenteret på de foregående sider. Nu skal vi hjælpe hinanden med at få gang i realiseringen og med at holde farten. Initiativ er brændstoffet. OPFORDRING TIL BLANDE SIG I REALISERINGEN Har du en ny idé til et projekt, der for alvor gør Silkeborg Kommune til et dynamisk fællesskab med unikke udfoldelsesmuligheder? Eller kan du hjælpe med at føre nogle af idéerne her ud i livet? Så lad os i fællesskab finde ud af hvordan. Skriv til udvikling@silkeborg.dk Byrådet har valgt disse initiativer ud blandt mere end 400 bidrag fra borgere, politikere og udviklingsaktører, som har blandet sig i udvikling af fremtidens Silkeborg Kommune. 38 I FRA STRATEGI TIL RESULTATER FRA STRATEGI TIL RESULTATER I 39

50 UDIKLINGSSTRATEGI SILKEBORG KOMMUNE Planlægning siden sidst Agenda 21 Siden seneste revision af kommuneplanen i juni 2013 har Silkeborg Kommune vedtaget en række planer: edtagne Kommuneplantillæg Kommuneplantillæg 3 Klimatilpasningsplan 2014 Kommuneplantillæg 4 Koopmannsvej/Jernbanevej, Sydbyen Kommuneplantillæg 5 Bolig- og centerområde på Borgergade Kommuneplantillæg 6 Boligområdet Hjortesigen og Hjortekæret, irklund Kommuneplantillæg 8 Erhvervsområde Kejlstrup est Kommuneplantillæg 10 Miljøvurdering og M redegørelse for Resendalvej edtagne Lokalplaner edtagne Lokalplaner Lokalplan Centerområde mellem Østergade og Godthåbsvej, Silkeborg Lokalplan Bolig- og centerområde nord for Lyngbygade, Sydbyen Lokalplan Bolig- og centerområde ved Borgergade 103, Alderslyst Lokalplan Centerområde ved Øster Bordingvej/Nordre Højmarksvej, Balle/Buskelund Lokalplan Centerområde ved Håndværkervej, Balle-Hvinningdal Lokalplan Erhvervsområde Kejlstrup Tværvej vest, Gødvad Lokalplan Boligområde ved Raumavej, Gødvad Lokalplan Boligområde øst for Sejlingkrogen, Sejling Lokalplan Område til centerformål ved Søndergade, Gjern Lokalplan Område til boligformål ved Kildevej i Sejs/Svejbæk Lokalplan Boligområde på Mørksøvej øst, irklund Lokalplan Boligområdet Hjortesigen og Hjortekæret, irklund Lokalplan Kulturarvsmiljø i inding edtagne ophævelser af eksisterende lokalplaner 001 Ophævelse af lokalplan 73, Stenrøgel mosebrug, Hvam 002 Ophævelse af del af Lokalplan 2.42 for et område til offentlige formål ved Karolinelundsvej og Skovvejen i Gjern (Karolinelundscenteret), 003 Ophævelse af lokalplan 95 for et vandskianlæg i Kongensbro Muligheder for butikker for udvalgsvarer Fremtidens miljø og klima står højt på den fælles udviklingsdagsorden. i arbejder efter ambitiøse pejlemærker og en bred vifte af strategiske mål. Der er indgået en række strategiske partnerskaber mellem kommune, borgere, erhvervsliv, organisationer og foreninger, hvor der arbejdes med projekter og handlinger, der skal beskytte vores unikke naturværdier og bidrage til løsningen af fremtidens miljø- og klimaudfordringer. Udviklingsstrategi 2028 giver mulighed for, på bæredygtig vis, at omsætte vores natur- og miljømæssige potentialer og udfordringer til dynamik og nye udfoldelsesmuligheder. De vedtagne strategiske mål i bl.a. klimapolitik, klimatilpasningsplan, vandplaner, vandforsyningsplan, varmeplan, trafikplaner, affaldspolitik er samlet set et stærkt fundament for en stadig mere bæredygtig udvikling af Silkeborg Kommune. De strategiske mål kan samles under følgende hovedmål: 1. Mindske miljøbelastningen i arbejder målrettet på at mindske miljøbelastningen og være CO 2 -neutrale i i har et særligt fokus på vand, så vi også fremover har rent drikkevand, effektivt kan håndtere spildevand, regnvand og oversvømmelsesrisici og opnår badevandskvalitet i alle vores vandløb og søer. 2. Fremme bæredygtig byudvikling og byomdannelse ores planer for udvikling af eksisterende byområder fokuserer på fortætning og omdannelse, hvilket begrænser trækket på natur og landskab. Kommuneplan 2013 opstiller rammer og retningslinjer for mere bæredygtige lokalplaner. 3. Fremme biologisk mangfoldighed Silkeborg Kommune har en mangfoldig natur, som vi skal passe på og samtidig bruge som et potentiale for udvikling. Derfor arbejder vi aktivt på at sikre og øge vores biodiversitet ved bl.a. at skabe gode opholdsbetingelser og spredningsmuligheder for dyr og planter. Samtidig arbejder vi med at bruge vores natur til aktiviteter og skabe mere bynær natur til glæde for borgerne i hverdagen, fx har vi udpeget stilleområder. 4. Inddrage befolkning og erhvervsliv Det vigtigste redskab til bæredygtig udvikling er samarbejde og dialog med borgere, lokalråd og erhvervsliv. i har gang i partnerskaber med boligforeninger, forsyningsselskaber, erhvervsliv m.m. om bæredygtige løsninger indenfor energi, klimatilpasning og byggeri. il du vide mere? Du kan finde mere information om vores miljø- og klimaarbejde på i er allerede godt på vej: Klimatilpasning I juni 2014 vedtog Silkeborg Kommune sin første klimatilpasningsplan, der er udarbejdet i samarbejde med Silkeborg Forsyning. Klimatilpasningsplanen skal forebygge og mindske skaderne ved fremtidige skybrud og indeholder bl.a. en kortlægning af områder med særlig risiko for oversvømmelse. Solceller på kommunale bygninger Silkeborg Kommune har opsat solceller på en række kommunale bygninger. Solcellerne skal bidrage til at nedsætte den samlede CO 2 -udledning og er et skridt på vejen til at blive en CO 2 -neutral kommune. andløbsmodel for Gudenåen Gudenåkommunerne har udviklet en prognosemodel for ændringer i Gudenåens vandstand ved store regnmængder, ændrede grundvandsforhold og forekomst af grøde i åen. ærktøjet gør det muligt for kommune, lodsejere, entreprenører og andre interessenter at reagere ved risiko for fx oversvømmelser. Arealer til vindmølle- og biogasanlæg Der er i kommuneplanen udpeget arealer og mulige placeringer til større vindmølleog biogasanlæg. Digitalt bæredygtighedsværktøj Silkeborg Kommune har udviklet et digitalt bæredygtighedsværktøj, der gennem fokus på dialog skal sikre, at der sættes tydelige energi- og klimamål i lokalplaner med udgangspunkt i det konkrete projekt og sted. Gødvad Enge Silkeborg Kommune og Silkeborg Forsyning har indgået partnerskaber med en række virksomheder om udvikling af intelligente løsninger til håndtering af regnvand i Gødvad Enge visionen er at skabe en bydel i vandbalance. Lokalplan Boligområde ved Gub Sø, Balle-Hvinningdal Lokalplan Boligområde i Gødvad Enge, Gødvad Kommuneplan 2013 giver mulighed for op til tre større udvalgsbutikker på mellem og m2 i Silkeborgs butiksområder. En i midtbyen og to i den nordlige del af Silkeborgs butiksområde ved Nordre Ringvej. Disse muligheder for større udvalgsvarebutikker videreføres i den kommende revision af kommuneplanen. 5. Sikre holdbare og effektive løsninger gennem samspil Gennem vores erhvervspolitik samt klima- og energipolitik arbejder vi på at udvikle bæredygtige løsninger, som også har en erhvervs- og/eller forretningsmæssig gevinst, specielt indenfor vand og vindenergi. 40 I PLANLÆGNING SIDEN SIDST AGENDA 21 I 41

51 UDIKLINGSSTRATEGI SILKEBORG KOMMUNE i er allerede godt på vej... 01: Nye boliger i Ans : Arena Parken - nyt aktivitetsområde ved Arena Midt 03: Projekt Skovbakken - bynær aktivitetsplads med adgang til Krabbes Grønne Ring 04: Nye boligområder i Gjern 05: Ny idrætshal i Grauballe : Nye boliger i oel 07: Naturgenopretning ved Stenholt Mose 08: Nye boliger ved Bredhøjvej 09: Ny Teknisk Skole på Bredhøjvej : Bæredygtigt boligområde ved Gødvad Enge 11: Boligområde nord for Kalmarvej i Gødvad 12: Stilleområde Kompedal 13: Nye boliger ved Gubsø i Balle : Erhvervskorridoren 15: Nyt stadion ved Søholt Idrætspark 16: discoery - overdækning ved Silkeborgmotorvejen 17: Renovering af trækstien fra Silkeborg til Kongensbro : P-kælder under Torvet, Silkeborg 19: Investeringer i infrastruktur, bl.a. Christian 8s vej, Nordskovvej, Drewsensvej, Resendalvej, Centernord, Eriksborgvej 20: Informationspavillon ved Silkeborg Slot 21: Nye boliger ved Sorring : Nyt butikscenter ved Torvet, Silkeborg 23: Nyt havnemiljø 24: Søtorvet 25: Ny baneforbindelse til Aarhus 31 26: Bindslevsplads 27: Byomdannelse fx omdannelse af P-grunden til bolig og centerområde 28: Omdannelse af stadionområde til plejecenter og boliger 29: Helhedsplan for Indelukket : Stilleområde rads 31: Nye parcelhusgrunde i irklund 32: Ny idrætshal i Gjessø 33: Boligområde ved Bryrup Langsø I I ER ALLEREDE GODT PÅ EJ I ER ALLEREDE GODT PÅ EJ I 43

52 3 Godkendelse af forslag til Kommuneplan Bilag: Oversigt_over_statslige_interesser_i_kommuneplanlaegningen_2017 DokumentID:

53 OERSIGT OER STATSLIGE INTERESSER I KOMMUNE- PLANLÆGNINGEN 2017 DECEMBER 2015

54

55 INDHOLDSFORTEGNELSE Rammerne for kommuneplanlægningen... 4 Kommuneplanens form ÆKST OG UDIKLING ækst og arealanvendelse i by- og landzone Detailhandel Jordbrug og de særligt værdifulde landbrugsområder Støjbelastede arealer og udvikling Særlige forhold i hovedstadsområdet Turisme, friluftsliv og ferie- og fritidsanlæg irksomheder med særlige beliggenhedskrav NATUR OG MILJØ Områder med særlige drikkevandsinteresser (OSD) og overfladevand Naturbeskyttelse og -genopretning Lavbundsarealer Klimatilpasning og oversvømmelse Skovrejsning ANLÆG AF NATIONAL INTERESSE OG INFRASTRUKTUR Trafikanlæg og andre tekniske anlæg Havne af national betydning Flyvepladser og indflyvningszoner indmøller Biogasanlæg Naturgasledninger Højspænding Anvendelse af undergrunden og dens naturforekomster Militære anlæg Digital infrastruktur Affalds- og deponeringsanlæg KULTURAR OG LANDSKABER Landskab og geologi Kystnærhedszonen Kulturarv Bygge- og beskyttelseslinjer Yderligere informationer... 33

56 RAMMERNE FOR KOMMUNEPLANLÆGNINGEN Indledning Regeringen har fremlagt et udspil om vækst og udvikling i hele Danmark, hvor regeringen foreslår en liberalisering af planloven, som skal give kommunerne større frihed i deres planlægning til at realisere de lokale vækstpotentialer under fortsat hensyn til natur og miljø. Når en ny planlov er fremsat og behandlet af Folketinget, vil der blive offentliggjort en ny oversigt, der erstatter denne oversigt. Erhvervs- og ækstministeren skal ifølge Planlovens 2 a fremlægge Oversigt over statslige interesser i kommuneplanlægningen inden udgangen af 2015, så den er til rådighed for kommunernes arbejde med kommuneplan Oversigten giver et overblik over de statslige interesser med fokus på de interesser, der har indvirkning på den fremtidige arealanvendelse og den fysiske udvikling i Danmark. Hensigten med oversigten er at give kommunerne bedre mulighed for at forudse, om kommuneplanlægningen vil være i overensstemmelse med de statslige interesser. Oversigten oplister de gældende krav både i forhold til kommuneplanrevisionen i 2017 og den løbende kommunale planlægning. Oversigten indeholder desuden beskrivelser af formålet med de statslige krav, der på nuværende tidspunkt stilles til den kommunale planlægning. De enkelte krav til kommunernes planlægning stammer fra lovgivning, handleplaner, sektorplaner, landsplanbeslutninger, aftaler mellem myndigheder og politiske aftaler mellem regeringen og KL. Oversigten sammenfatter alene gældende krav til kommunernes planlægning. Kravene afspejler interesser af national og regional betydning samt interesser, der har vægtet tungt i landsplanmæssig sammenhæng. Interesserne går på tværs af kommunegrænserne og har betydning for kommende generationer. 4

57 KOMMUNEPLANENS FORM Det er en fælles interesse at understøtte den digitale udvikling af kommuneplanerne og sikre sammenhæng mellem data fra forskellige forvaltningsområder og på tværs af kommunerne. Hensigten er at styrke kommunernes arbejde med kommuneplanerne. PlansystemDK er det sted, hvor den officielle, juridisk gældende kommuneplan ligger og bliver lagret. Her er kommuneplanen offentligt tilgængelig, og alle myndigheder, advokater, ejendomsmæglere, borgere mv. kan få overblik over den samlede planlægning i landet på tværs af kommuner og regioner. I PlansystemDK kan man følge historikken om, hvornår de enkelte dokumenter var gældende. Erhvervs- og ækstministeriet har ansvaret for PlansystemDK s opbygning og drift. Kommunerne har ansvaret for at indberette data til PlansystemDK og sikre kvaliteten af de plandata, som de indberetter. Krav til den kommunale planlægning 0.1 Kommunernes indberetning af planforslag og endeligt vedtagne planer til PlansystemDK samt ændringer til disse skal ske i overensstemmelse med gældende lovgivning. Bekendtgørelse nr. 418 af 28. april 2014 om det digitale planregister PlansystemDK. 0.2 Både de afgrænsede områder, der knytter sig til kommuneplanens retningslinjer, og kommuneplanens rammeområder skal vises på kort, som indberettes i PlansystemDK. Planlovens 11, stk Kommuneplanens kort skal være læsbare og administrerbare i forhold til de emner og temaer, som indgår i henholdsvis planens hovedstruktur og retningslinjer. Naturklagenævnet orienterer nr. 91, februar

58 1. ÆKST OG UDIKLING Regeringen ønsker vækst og udvikling i hele Danmark. Særligt uden for de større byer har kommuner oplevet faldende beskæftigelse, befolkningstilbagegang og en ændret befolkningssammensætning. Derfor er det en statslig interesse at sikre rammerne for vækst og udvikling på nationalt plan. Kommunerne skal kunne tage højde for de lokale forhold og planlægge efter, hvordan de bedst muligt kan skabe vækst og beskæftigelse. Det er lokalsamfundet, der bedst kender de lokale styrker og derfor også dem, der bedst kan skabe en positiv udvikling. Staten sætter blot de helt overordnede rammer. Staten sætter rammerne for vækst- og arealanvendelse i by- og landzone. En afgrænsning af byudvikling til byzoner skaber på den ene side en synergieffekt og grobund for større vækst i selve byerne, mens det åbne land friholdes til eksempelvis natur, jordbrugserhvervet og energiproduktion. Det er en statslig interesse, at kommunernes planlægning for detailhandel understøtter de eksisterende bymidter. Planlægning for jordbrug og de særligt værdifulde landbrugsområder er en statslig interesse for at sikre fortsat gode produktionsmuligheder for landbruget. At forebygge konflikter mellem støjbelastede arealer og arealer til støjfølsom anvendelse er en statslig interesse for på den ene side at sikre virksomheder gode udviklingsmuligheder og på den anden side at beskytte borgere mod støj fra eksempelvis støjende virksomheder, anlæg og veje. Der gør sig en række særlige forhold gældende i hovedstadsområdet, eftersom det er det største sammenhængende og tættest bebyggede byområde i landet. Det har derfor en særlig regional karakter, hvor nogle helt specifikke krav gør sig gældende. Turisme, friluftsliv og ferie- og fritidsanlæg er en statslig interesse. Særligt kyst- og naturturismen har stor betydning uden for de større byer, og derfor skal der være gode overordnede rammer for at skabe ny vækst og udvikling kommunalt. Derudover er gode frilufts- og rekreative muligheder vigtige både for borgerne, erhvervslivet og turisterne. Det er vigtigt, at kommunerne planlægger for virksomheder med særlige beliggenhedskrav. Lokaliseringen og omgivelserne skal være gennemtænkte, og rammerne og virksomhedernes muligheder skal så vidt muligt være ens overalt i landet. De statslige krav skal således sikre fælles overordnede rammer for at skabe vækst og udvikling i hele Danmark. 6

59 1.1 ÆKST OG AREALANENDELSE I BY- OG LANDZONE Det er en statslig interesse at sikre, at der fastholdes en klar grænse mellem land og by, og at egentlig byvækst sker i byzone eller i direkte tilknytning til eksisterende byer, og at byvækst sker indefra og ud. Ligeledes er det et overordnet hensyn, at der ikke inddrages mere areal til byvækst, end der reelt er behov for. Det skal sikre bedst mulig udnyttelse af investeringer i eksisterende service og infrastruktur og hindre spredt bebyggelse i det åbne land, der som udgangspunkt skal forbeholdes til jordbrugserhvervet og energiproduktion. Krav til den kommunale planlægning Der må ikke inddrages mere areal til byvækst, end det er nødvendigt for at dække det forventede behov til nye boliger og erhvervsarealer i den kommende planperiode (12 år), og arealforbruget til disse formål skal begrænses. Behovet opgøres som udgangspunkt i fremskrivninger fra Danmarks Statistik eller anden dokumenteret metode, som kommunen vælger. Planlovens 11 og lovforarbejderne til lov nr. 571 af 24. juni 2005, 11 a, stk. 1, nr Byvækst skal ske i direkte tilknytning til eksisterende byområder og skal ske indefra og ud. Lovforarbejderne til lov nr. 571 af 24. juni 2005, 11 a, stk. 1, og hele formålet med opdelingen i by- og landzoner, jf Byvækst skal ske i byzone, og muligheder for byomdannelse og fortætning af allerede udlagte arealer skal undersøges, inden der inddrages nye arealer til byvækst. Planlovens 11, 11 a, stk. 1, nr. 2, 11 d Byer, hvor der sker byvækst, skal udpeges i kommuneplanen (bymønster), og udpegningerne skal ske på baggrund af samlede overvejelser om udnyttelse af allerede foretagne investeringer i eksisterende infrastruktur og offentlig service, forudsætninger om nødvendig ny infrastruktur samt lokaliseringen af arbejdspladser, indkøbsmuligheder mv. Planlovens 1 og 11 a og lovforarbejderne til lov nr. 571 af 24. juni Udlæg af nye erhvervsarealer langs motorveje skal begrænses. Udlæg følger de almindelige principper om indefra og ud, og de udlagte arealer skal reserveres til transporttunge virksomheder, som pga. behov for godstransport har behov for en nærhed til de overordnede veje. Planlovens 1, stk. 1 (bæredygtighedsbegrebet) Kommuneplanens retningslinjer for nye byudviklingsområder skal ledsages af retningslinjer for beliggenhed af trafikanlæg, så der også er planlagt for den fremtidige betjening via det fremtidige lokale vejnet og dets forbindelser til det overordnede vejnet. Planlovens 1 og 11 a, stk. 1, nr. 1, 2 og 4 og lovforarbejderne til lov nr. 571 af 24. juni

60 1.1.7 Kommuneplanens retningslinjer for landzoneadministrationen skal sikre, at spredt bebyggelse til boliger og erhverv m.v. i det åbne land undgås. Planlovens 1 og 11 a, stk. 1, nr. 1 og hele formålet med opdelingen i by- og landzoner, jf. lovens 34. Lovforarbejderne til lov nr. 571 af 24. juni Mulighederne for byggeri ved landsbyer i landzone skal angives ved at afgrænse landsbyerne på kort og fastsætte bestemmelser for byggeri mv. i kommuneplanens rammer for lokalplanlægning. Planlovens 11 b, stk DETAILHANDEL Kommunernes detailhandelsplanlægning skal understøtte de eksisterende bymidter. Tilstedeværelsen af butikker i bymidterne kan være med til at fastholde bymidternes øvrige funktioner som kulturelle tilbud, caféer og restauranter mv. Krav til den kommunale planlægning Kommuneplanen skal indeholde retningslinjer for den kommunale detailhandelsstruktur, herunder afgrænsning af bymidter, bydelscentre, lokalcentre, områder til butikker med særligt pladskrævende varer og eventuelle aflastningsområder, samt fastsættelse af det maksimale bruttoetageareal til butiksformål og maksimale bruttoetagearealer for de enkelte butikker i de enkelte områder, jf. 5 l-5 r. De afgrænsede områder skal vises på kort. Planlovens 11 a, stk. 1, nr Arealer til butiksformål skal som hovedregel udlægges i bymidten, og bydelscentre og lokalcentre må ikke blive så store, at de reelt udgør en konkurrent til bymidten. Planlovens 5 m, stk. 1 og 5p, stk. 1 og Der skal være et passende forhold mellem de enkelte centerområders størrelse og indbyggertallet (behovet) i det opland, de betjener. Planlovens 5 p, stk. 1 og 2. 8

61 1.3 JORDBRUG OG DE SÆRLIGT ÆRDIFULDE LANDBRUGSOMRÅDER Det er en statslig interesse, at særligt værdifulde landbrugsjorde udpeges, at forbruget af landbrugsjord til ikke-jordbrugsmæssige formål ikke bliver større end nødvendigt, og at der er en klar grænse mellem land og by. Dette skal sikre jordbrugserhvervets fremtidige behov for arealer. Krav til den kommunale planlægning Kommuneplanens retningslinjer for de jordbrugsmæssige interesser, herunder udpegningen og sikringen af særligt værdifulde landbrugsområder, skal baseres på den nyeste jordbrugsanalyse. Planlovens 11 a, stk. 1, nr. 10. Miljøog Fødevareministeriets CIR nr af 19/04/10, LBEK 616 af 01/06/10, 3, stk Når landbrugsjorder skal overgå til ikke-jordbrugsmæssige formål, skal der i kommunernes planlægning lægges vægt på følgende for at sikre en bæredygtig udvikling: - At nødvendige arealinddragelser fortrinsvis finder sted, så de bedst egnede landbrugsjorder bevares, og således at erhvervet konkret kan forholde sig til fremtidige udviklingsmuligheder. - At forbruget af landbrugsjord til ikke-jordbrugsmæssige formål ikke bliver større end nødvendigt. - At der i forbindelse med arealinddragelser i videst muligt omfang tages hensyn til de berørte landbrugsejendomme, til struktur- og arronderingsforhold i det lokale nærområde, til behov for arealer til udbringning af husdyrgødning og til foretagne bygnings- og kulturtekniske investeringer i jordbruget. - At der sikres en passende afstand mellem eksisterende landbrug og ny boligbebyggelse mv., så miljøkonflikter så vidt muligt undgås. - At der bevares større samlede jordbrugsområder med henblik på sikring af jordbrugets fremtidige erhvervsmuligheder. Fødevareministeriets CIR nr af 19/4/10, LBEK 616 af 01/06/ Kommuneplanen skal indeholde retningslinjer for beliggenheden af arealer til lokalisering af driftsbygninger og driftsanlæg på store husdyrbrug. Planlovens 11 a, stk. 1, nr. 10 samt lovforarbejderne til lov nr. 553 af 1. juni STØJBELASTEDE AREALER OG UDIKLING Det er en statslig interesse at forebygge konflikter mellem støjende virksomheder, forsvarsanlæg, veje, jernbane m.v. og støjfølsom anvendelse som fx boliger. Derudover er det en statslig interesse, at borgere beskyttes mod støjgener, og at virksomheder har 9

62 investeringssikkerhed og mulighed for at udvide uden at blive mødt af krav om støjdæmpning. Et område betragtes som støjbelastet, når støjniveauet er højere end Miljøstyrelsens vejledende grænseværdi for den pågældende anvendelsestype. For at undgå støjkonflikter stiller staten krav til, at kommunernes planlægning bl.a. ikke begrænser virksomheders mulighed for at støje, og derved indskrænker deres udviklingsmuligheder, og ikke begrænser Forsvarets brug af egne arealer. Forsvarsministeriet er ansvarligt for støjkortlægning af Forsvarsministeriet skydebaner, skyde- og øvelsesområder samt flyvestationer. Krav til den kommunale planlægning Udlæg af arealer til byudvikling skal tage hensyn til de arealer, der er udlagt til støjende aktiviteter. Planlovens 11 a, stk. 1, nr Kommuneplanen skal indeholde retningslinjer til sikring af, at støjbelastede arealer ikke udlægges til støjfølsom anvendelse, medmindre den fremtidige anvendelse kan sikres mod støjgener. Udlæg af støjbelastede områder til boliger, rekreative formål eller andre støjfølsomme arealanvendelser, forudsætter, at der samtidigt planlægges for afskærmningsforanstaltninger m.v., der sikrer den fremtidige anvendelse mod støjgener. Planlovens 11 a, stk. 1, nr. 8 og 15 a og BEK nr. 717 af 15/06/10 om støjkortlægning og støjhandlingsplaner, 25 og Når der planlægges for byomdannelse, hvor støjbelastede områder udlægges til støjfølsom anvendelse, skal der foreligge sikkerhed for, at støjbelastningen er bragt til ophør inden for en periode på ca. 8 år. Planloven 15 a, stk. 2. ejledning nr. 5/1984 om ekstern støj fra virksomheder med tillæg fra ejledning nr om Ekstern støj i byomdannelsesområder Byfornyelse mv. inden for støjkonsekvensområdet omkring Forsvarsministeriets øvelsespladser samt skyde- og øvelsesterræner er alene mulig med Miljø- og Fødevareministerens tilladelse efter indhentning af udtalelse fra Forsvarsministeriet. Planloven 15 a, stk. 3. ejledning nr om Ekstern støj i byomdannelsesområder. ejledning nr. 5/1984 om ekstern støj fra virksomheder med tillæg fra BEK nr. 468 af 13/06/2002 om støjregulering af forsvarets øvelsespladser og skyde- og øvelsesterræner. Der forudsættes, at støjniveauet ikke væsentligt overstiger en LC, DEN på 55 db for øvelsespladser, skyde- og øvelsesterræner, LDEN på 55 db for flyvestationer, og LAmax på 70 db for eksisterende skydebaner samt db for nye skydebaner. 10

63 1.4.5 Kommuneplanens redegørelse for planens forudsætninger skal vise de støjbelastede områder og stilleområder kortlagt i henhold til Støjbekendtgørelsen. Planlovens 11 e, stk. 1, nr. 3. BEK nr af 21/12/2011 om støjkortlægning og støjhandlingsplaner, 25 og 26. Samt Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2002/49/EF af 25. juni 2002 om vurdering og styring af ekstern støj. BEK nr af 21/12/2011 om støjkortlægning og støjhandlingsplaner (Støjbekendtgørelsen) Udlæg af arealer til byzone og sommerhusområder skal tage hensyn til de arealer, der er udlagt til støjende aktiviteter, herunder planlagte udvidelser af områderne til støjende aktiviteter. Planlovens 11 a, stk. 1, nr SÆRLIGE FORHOLD I HOEDSTADSOMRÅDET Kommunerne i Hovedstadsområdet skal bidrage til en udvikling, som er gunstig for området som helhed, da Hovedstadsområdet udgør et byområde med sammenhængende bolig- og arbejdsmarkeder. Det er derfor en statslig interesse, at kommuneplanlægningen i Hovedstadsområdet gennemføres på grundlag af en vurdering af udviklingen og vækstmulighederne i området som helhed. Hovedstadsområdet har som det største sammenhængende og tættest bebyggede byområde i landet en særlig regional karakter, og derfor er det i planlægningsmæssig sammenhæng omfattet af en række bestemmelser, som supplerer bestemmelserne i planloven. Bestemmelserne er sammenfattet i Fingerplanen og i landsplandirektivet for detailhandel i Hovedstadsområdet. Kommunerne inden for Hovedstadsområdet skal derfor planlægge i overensstemmelse med disse. Krav til den kommunale planlægning Kommuneplanlægningen i Hovedstadsområdet skal ikke stride mod landsplandirektivet for Hovedstadsområdets planlægning - Fingerplanen -, og den skal være i overensstemmelse med landsplandirektivet for detailhandel i hovedstadsområdet. Planlovens 11, stk. 4, nr. 1 og 2, jf. 3 og 5 j. 1.6 TURISME, FRILUFTSLI OG FERIE- OG FRITIDSANLÆG Det er en statslig interesse at medvirke til at understøtte en samlet udvikling af landets turismeerhverv, skabe mulighed for friluftsliv og give mulighed for anlæg af ferie- og fritidsanlæg, herunder at sikre en balance mellem vækst, natur, landskab og borgernes adgang til kysterne. Det er ligeledes en statslig interesse, at ferie- og fritidsanlæg 11

64 indpasses så godt i landskabet som muligt, og at nye anlæg indgår i sammenspil med større ferie- og fritidsbebyggelser eller eksisterende bysamfund. Turisme er et vigtigt erhverv i Danmark og bidrager til den danske samfundsøkonomi. Ikke mindst kyst- og naturturisme bidrager til at understøtte udvikling og beskæftigelse i alle landets egne. Gode frilufts- og rekreative muligheder er en del af velfærden i samfundet og er vigtige for lokalbefolkningen, erhvervslivet og turisterne. Der stilles derfor krav til kommunernes planlægning for ferie- og fritidsanlæg inden for og uden for kystnærhedszonen og til kommunernes planlægning for sommerhusområder. Krav til den kommunale planlægning Ferie- og fritidsanlæg inden for kystnærhedszonen skal lokaliseres efter sammenhængende turistpolitiske overvejelser. Planlovens 5 b, stk.1, nr. 4 og lov nr af 16/12/2014, lov om dansk turisme Nye ferie- og fritidsanlæg skal lokaliseres i forbindelse med eksisterende bysamfund eller større ferie- og fritidsbebyggelser, og nye ferie- og fritidsanlæg inden for kystnærhedszonen skal også lokaliseres efter hovedprincipperne for planlægning i kystnærhedszonen. Planlovens 5 b, stk. 1, nr Der må ikke planlægges for nye sommerhusområder i kystnærhedszonen, og eksisterende sommerhusområder skal fastholdes til ferieformål. Planlovens 5 b, stk. 1, nr Nye lystbådehavne må ikke placeres i det åbne kystlandskab. Lovforarbejderne til lov nr. 439 af 1. juni 1994 vedr. beskyttelse af kystområderne Kommuneplanen skal indeholde retningslinjer for beliggenheden af arealer til fritidsformål herunder kolonihaver og andre rekreative formål. Planlovens 11 a, stk.1, nr. 8, samt LBEK nr. 790 af 21/06/07 om kolonihaver, jf IRKSOMHEDER MED SÆRLIGE BELIGGENHEDSKRA Det er en statslig interesse, at der ikke sker uhensigtsmæssig planlægning af arealanvendelsen omkring virksomheder med særlige beliggenhedskrav. Der skal tages højde for virksomhedernes særlige transportbehov og afstandskrav til miljøfølsom arealanvendelse, f.eks. boliger. Det er begrænset, hvor mange arealer der er egnet til miljøtunge virksomheder på landsplan. Det er derfor væsentligt, at eksisterende arealer fastholdes, og at kommunerne i deres planlægning tager de nødvendige hensyn, således at virksomhederne fortsat kan eksistere og udvide. 12

65 Risikovirksomheder er et eksempel på virksomheder med særlige beliggenhedskrav. Forholdene omkring risikovirksomheder skal indgå aktivt i kommuneplanlægningen, så det sikres, at der ikke sker uhensigtsmæssig planlægning af arealanvendelsen omkring risikovirksomheder til fare for mennesker og miljø. Kommunerne skal ved tilvejebringelse eller ændring af planer, der berører risikovirksomheder og deres omgivelser, foretage en forudgående høring af risikomyndighederne. Der skal altid foretages en vurdering af risikoforholdene i forbindelse med planlægningen af arealanvendelsen indenfor en afstand på 500 meter fra en risikovirksomhed. For enkelte risikovirksomheder kan den konkrete risikovurdering vise, at sikkerhedskravene i forhold til særlige arealanvendelsestyper først er overholdt i en vis afstand fra virksomhedens skel. Disse afstande skal indgå i plangrundlaget. Krav til den kommunale planlægning Risikoen for større uheld fra risikovirksomheder skal inddrages i planlægningen forud for fastlæggelse af bestemmelser for arealanvendelse i kommuneplanen, hvis arealet ligger inden for 500 m eller i en længere nærmere fastsat afstand fra en risikovirksomhed. BEK nr af 14/12/2006 om kontrol med risikoen for større uheld med farlige stoffer og Miljøministeriets CIR nr. 37 af 20/04/06 om planlægning af arealanvendelsen indenfor en afstand af 500 meter fra risikovirksomhed Planlægning af anvendelsen af omkringliggende områder skal ske under hensyntagen til virksomheder med særlige beliggenhedskrav og risikovirksomheders særlige behov. Kommuneplanen skal derudover indeholde retningslinjer for beliggenheden af områder til virksomheder m.v., hvortil der af hensyn til forebyggelse af forurening må stilles særlige beliggenhedskrav. Planlovens 11 a, stk. 1, nr. 6 og nr. 8 og lovforarbejderne til lov nr. 571 af 24. juni

66 2. NATUR OG MILJØ ækst og udvikling skal ske under hensyntagen til natur og miljø. Natur- og miljøbeskyttelse relaterer sig især til EU-lovgivning som fx Natura 2000-områder og naturog miljøinteresser defineret af den nationale lovgivning, herunder hensynet til grundvandsbeskyttelse. Der er særligt fokus på at sikre natur- og miljøinteresser, herunder koordination på tværs af kommunegrænser, og sikre grundlaget for fremtidige generationers levevilkår. Landets drikkevandsressourcer har national betydning, så det er en statslig interesse, at kommunerne planlægger for at sikre vores fælles drikkevand, så kommende generationer får mulighed for at drikke rent vand fra hanerne. Kommunernes planlægning for naturbeskyttelse og -genopretning er en statslig interesse, da biologisk mangfoldighed, naturtyper, velfungerende levesteder samt mulighed for vandring og spredning af arter af vilde dyr og planter skal sikres på tværs af kommunegrænserne og for de fremtidige generationer samtidig med, at det bidrager væsentligt til at opfylde internationale naturforpligtelser. Lavbundsarealer har betydning for vores fælles vandmiljø i Danmark og rummer stort potentiale for at bidrage til at opfylde nationale målsætninger i forhold til klima og natur og er derfor en statslig interesse. Staten har en interesse i klimatilpasning og oversvømmelse, eftersom det er nødvendigt med fælles nationale rammer for, at særligt udsatte områder enten friholdes for bebyggelse eller indeholder sikring mod oversvømning. Skovrejsning er en statslig interesse for at sikre, at målet, om at skovlandskaber skal udgøre pct. af landets areal, kan realiseres. Derudover ønsker staten at tilskynde til, at nye private skove placeres, hvor det er mest optimalt ud fra en samfundsmæssig helhedsbetragtning, men også at friholde de områder, hvor skovrejsning er uønsket. 2.1 OMRÅDER MED SÆRLIGE DRIKKEANDSINTERESSER (OSD) OG OERFLADEAND Kommunerne skal gennem deres fysiske planlægning sikre, at landets grundvandsressourcer ikke forurenes og dermed sikre beskyttelsen af drikkevandsinteresser inden for områder med særlige drikkevandsinteresser (OSD) og indvindingsoplande til almene vandforsyninger uden for OSD. Den danske drikkevandsforsyning er baseret på uforurenet grundvand, som kun kræver en simpel behandling. Grundvandsdannelsen sker over årtier, så hvis grundvandet først er blevet forurenet, kan det tage lang tid, inden grundvandet atter er rent. 14

67 Krav til den kommunale planlægning Områder med særlige drikkevandsinteresser, følsomme indvindingsområder og indvindingsoplande til almene vandforsyninger uden for OSD skal som hovedregel friholdes for byvækst og ændringer i arealanvendelsen til mere grundvandsbelastende aktiviteter. Kommunernes vurdering af sårbarhed i forbindelse med planlægning for byudvikling eller anden ændret arealanvendelse i OSD, følsomme indvindingsområder og indvindingsoplande til almene vandforsyninger uden for OSD, sker på grundlag af Naturstyrelsens grundvandskortlægning, eller hvad der svarer hertil. Naturstyrelsens trinmodel for kommunernes planlægning for byudvikling og potentielt forurenende anlæg og aktiviteter inden for områder med særlige drikkevandsinteresser og indvindingsoplande indeholder lister over virksomheder, der ikke kan lokaliseres inden for disse områder, uden at der tilvejebringes en grundvandsredegørelse. Naturstyrelsen vurderer på baggrund af erfaringer med brug af trinmodellen, at der specifikt for planlægningen af vindmøller, biogasanlæg og solceller ikke fordres tilvejebragt en grundvandsredegørelse. LBEK nr. 932 af 24/09/09 om miljømål m.v. for vandforekomster og internationale naturbeskyttelsesområder, 8, 8 a m.fl., LBEK nr. 635 af 07/06/10 om vandforsyning mv., 13 b, LBEK nr. 879 af 26/06/10 om miljøbeskyttelse, 24, kap. 3, 19 og kap. 5 samt lovforarbejderne til lov nr. 571 af 24. juni 2005, afsnit 2.5, 2.8, jf. planlovens 3, stk Kommuneplanen skal indeholde retningslinjer for anvendelsen af vandløb, søer, kystvande samt udpegede badevandsområder, og kommunernes planlægning må ikke være i strid med vandplanerne. Planlovens 11 a, stk. 1, nr. 18. Erstattet af BEK nr. 939 af 18/09/ NATURBESKYTTELSE OG -GENOPRETNING Det er en statslig interesse at sikre de særlige naturbeskyttelsesinteresser i Natura områder, generelt beskyttede naturområder efter naturbeskyttelseslovens 3, strand- og klitfredede områder og naturfredede områder. Det er desuden en statslig interesse at sikre sammenhæng i naturen på tværs af administrative grænser og sikre koordination med handleplanerne, der realiserer and- og Natura 2000-planerne. 15

68 Krav til den kommunale planlægning Kommuneplanen skal indeholde retningslinjer for varetagelsen af naturbeskyttelsesinteresserne, herunder beliggenheden af naturområder med særlige naturbeskyttelsesinteresser. Planlovens 11 a, stk. 1, nr. 13 og lovforarbejderne til lov nr. 571 af 24. juni Kommuneplanens retningslinjer må ikke være i strid med vandplanen, Natura 2000-planen, Natura 2000-skovplanen eller handleplaner for kommunens realisering af disse planer. Planlovens 11 stk. 4, nr Kommuneplanen skal være i overensstemmelse med beskyttelseshensynene i de internationale naturbeskyttelsesområder. Planlovens 11 a, stk. 1, nr. 13. BEK nr. 408 af 01/05/07 om udpegning og administration af internationale naturbeskyttelsesområder samt beskyttelse af visse arter, 5, 6 og Naturområderne og de økologiske forbindelser udgør et naturnetværk, og de skal udpeges og indtegnes på kort. Planlovens 11, stk. 3. ejledning til kommuneplanlægning. Kommunerne kan anvende Digitale naturkort biodiversitetskortet som grundlag for kommunernes planlægning for den biologiske mangfoldighed Kommuneplanen skal indeholde retningslinjer for varetagelse og etablering af beskyttelsesinteresserne med hensyn til beliggenheden af økologiske forbindelser og beliggenheden af potentielle naturområder og potentielle økologiske forbindelser. Planlovens 11 a, stk. 1, nr Der skal fastlægges retningslinjer, som sikrer, at det samlede naturnetværk beskyttes mod indgreb i form af byvækst, veje, andre tekniske anlæg med videre. Lovforarbejderne til lov nr. 571 af 24. juni Planlovens 11 a, stk. 1, nr. 14. Landsplanredegørelse 2010, udgivet af Miljøministeriet i september I kommuneplanen skal der redegøres for de bestemmelser fra vandplanen og Natura 2000-planerne, der er relevant for kommunernes arealplanlægning samt handleplanen for kommunens realisering af disse. LBEK nr. 932 af 24/09/09 om miljømål mv. for vandforekomster og internationale naturbeskyttelsesområder, 3, stk. 2 og Planlovens 11 e, stk.1, nr. 4 og I kommuneplanen skal der redegøres for områder, der er beskyttet efter anden lovgivning. Planlovens 11 e, stk.1, nr Beliggenheden af nationalparker skal fremgå af kommuneplanen. Lov nr. 533 af 06/06/07 om nationalparker.

69 Kommuneplanerne skal redegøre for planer og projekter, der kan påvirke et Natura 2000-område væsentligt. BEK nr. 408 af 01/05/07 om udpegning og administration af internationale naturbeskyttelsesområder samt beskyttelse af visse arter, 6. EF-fuglebeskyttelsesdirektivet, EF - habitatdirektivet, Ramsarkonventionen af 2. februar 1971 om vådområder af international betydning navnlig som levesteder for vandfugle Kommunerne skal anvende Digitale naturkort biodiversitetskortet som grundlag for kommunernes planlægning for Grønt Danmarkskort. Kommunerne skal i udpegningen af områder, som skal indgå i Grønt Danmarkskort, tage udgangspunkt i de tre nationale kriterier (1) eksisterende værdifuld natur, 2) nye naturområder, som kan udvide eller skabe sammenhæng mellem eksisterende naturområder, samt 3) nye naturområder, som også kan bidrage til andre formål som f.eks. klima eller vandmiljø). Kommunerne skal endelig i udpegningen af områder sikre sammenhæng med nabokommuners udpegninger. Planlovens kap. 4, paragraf 11 a stk. 1 nr. 13 og stk LABUNDSAREALER Kommunerne skal via deres planlægning arbejde for at nedbringe næringsstofindholdet i landets vandmiljøer og generelt udbygge sammenhængende natur- og vandmiljøer. ådområdeprojekter er et væsentligt middel til at nedbringe næringsstofindholdet i vandmiljøet, så der stilles bl.a. krav til, at kommunerne udpeger lavbundsarealer, der kan genoprettes til vådområder, og at kommunernes nye udpegninger sker der, hvor det giver en stor sammenhængende virkning. Lavbundsarealerne vil endvidere kunne bidrage til at opnå nationale mål på klima-området ved genopretning af tørveholdige lavbundsarealer, ligesom genopretning af lavbundsarealer i tilknytning til eksisterende naturbeskyttelsesområder, f.eks. i Natura 2000-områder, kan understøtte nationale mål for natur. Se endvidere afsnit 3.3 om Flyvepladser og indflyvningszoner. Krav til den kommunale planlægning Kommunerne skal udpege lavbundsarealer, der er potentielt egnede til genopretning som vådområder. Planlovens 11 a, nr. 13 og Det danske landdistriktsprogram , herunder regeringens programændring af august Aftale om styringsmodeller for udmøntningen af vådområde- og ådalsindsatsen og om den øvrige indsats på vand- og naturområdet, 27. november

70 2.3.2 ed revurdering af lavbundsområder, som kan genoprettes som vådområder, skal kommunerne sikre, at udpegningen størrelsesmæssigt svarer til den hidtidige udpegning, og at udpegningerne bidrager til at sikre og udbygge sammenhængende natur og vandmiljø. Miljø- og Energiministeriets CIR nr. 132 af 15/07/98 om regionplanlægning og landzoneadministration for lavbundsarealer, der er potentielt egnede som vådområder. Landsplanredegørelse 2010 og Aftale om Grøn ækst med DF af 16. juni Miljø- og Energiministeriets CIR nr. 132 af 15/07/98 om regionplanlægning og landzoneadministration for lavbundsarealer, der er potentielt egnede som vådområder, Miljømålsloven og Aftale om Grøn ækst med DF af 16. juni KLIMATILPASNING OG OERSØMMELSE Det er en statslig interesse, at arealer, der er i væsentlig risiko for oversvømmelse, enten friholdes for bebyggelse, eller at der tages højde for ny bebyggelse ved at etablere foranstaltninger til sikring mod oversvømmelse. Miljøministeriet udpegede i december 2011 endeligt risikoområder for oversvømmelse fra vandløb, søer, havet og fjorde, og i 2013 blev der udpeget fare- og risikokort. På grundlag heraf har kommunerne udarbejdet en risikostyringsplan. Det er en national interesse, at kommuneplanen ikke strider mod den kommunale risikostyringsplan, og der stilles derfor krav til, at der i kommuneplanen redegøres for sammenhængen med risikostyringsplanen. Krav til den kommunale planlægning Kommuneplanen skal indeholde retningslinjer til friholdelse af arealer for ny bebyggelse eller etablering af foranstaltninger til sikring mod oversvømmelse, når arealet er i væsentlig risiko for oversvømmelse. Lov 1505 af 27/12/09 om vurdering og styring af oversvømmelsesrisikoen fra vandløb og søer, EU's oversvømmelsesdirektiv. BEK nr. 121 af 02/02/10 om vurdering og risikostyring for oversvømmelser fra havet, fjorde eller andre dele af søterritoriet Kommuneplanen må ikke stride imod en kommunal risikostyringsplan. Planloven 11, stk. 4, nr Kommuneplanen skal redegøre for sammenhæng med den kommunale risikostyringsplan. Planloven 11 e, stk. 1, nr

71 2.5 SKOREJSNING Det er en statslig interesse og et statsligt mål, at skovlandskaber skal udgøre pct. af landets areal. Det er desuden en statslig interesse at tilskynde til, at nye private skove placeres de steder, hvor det ud fra en samfundsmæssig helhedsbetragtning er mest hensigtsmæssigt, og at områder, hvor skovrejsning er uønsket, friholdes for skovrejsning. I dag udgør skovene ca. 14 pct. af landets areal. For at realisere det statslige mål om pct. skov vurderes det, at der i kommuneplanerne skal udlægges minimum 20 pct. af det ubebyggede areal på landsplan som skovrejsningsområder. Krav til den kommunale planlægning Kommunerne skal som udgangspunkt planlægge for udvidelse af arealer til skovrejsning og udpege nye erstatningsskovrejsningsområder, hvis de eksisterende skovrejsningsområder reduceres, så den samlede udstrækning af arealet med skovrejsningsområder i en kommune som minimum fastholdes. Ligeledes skal kommuneplanen indeholde retningslinjer for beliggenheden af områder, hvor skovtilplantning er uønsket af hensyn til eksempelvis natur-, landskabs-, geologiske og kulturhistoriske værdier, der ikke er forenelige med skov. Områder hvor skovrejsning er uønsket, skal som udgangspunkt fastholdes. Planlovens 11 a, stk.1, nr BEK nr. 637 af 10/06/10 om jordressourcens anvendelse til dyrkning og natur, jf. LBEK nr. 191 af 12/03/09 om drift af landbrugsjorder og lovforarbejderne til lov nr. 571 af 24. juni Det Nationale Skovprogram. 19

72 3. ANLÆG AF NATIONAL INTERESSE OG INFRASTRUKTUR Det er en statslig interesse at opretholde trafik- og forsyningsinfrastruktur i Danmark, ligesom kommuneplanlægningen ikke bør påvirke anlæg af national betydning. Det er en statslig interesse, at kommunerne iagttager nuværende og kommende trafikanlæg i deres planlægning. Herved sikres både den nuværende og fremtidige infrastruktur i Danmark under samtidig hensyntagen til naturbeskyttelsesområder. I forlængelse heraf er det et statsligt mål at sikre de bedst mulige betingelser for fortsat udvikling af de centrale danske havne som trafikknudepunkter, ligesom der på nationalt niveau skal være en tilstrækkelig havnekapacitet. Forsyningssikkerhed er en statslig interesse, og derfor skal kommunerne tage hensyn til arealudlæg og eksisterende anlæg som affalds-, deponerings-, og biogasanlæg, vindmøller, naturgasledninger og højspændingsledninger. Samtidig skal kommunerne tilgodese udbygningen af den digitale infrastruktur. Staten har interesse i at opretholde et forsvar. Derfor skal planlægning altid tage højde for, og respektere, militære anlæg som øvelsesanlæg og radarstationer. Desuden skal kommunerne af sikkerhedsmæssige årsager tage hensyn til civile og militære flyvepladser og indflyvningszoner i planlægningen. 3.1 TRAFIKANLÆG OG ANDRE TEKNISKE ANLÆG Det er en statslig interesse at sikre en sammenhængende overordnet transportstruktur og at sikre arealer til fremtidige infrastrukturanlæg. Det omfatter de hidtidige arealreservationer i kommuneplanerne og de vej- og baneprojekter i de gældende politiske aftaler på området. Formålet er at sikre, at arealerne ikke disponeres til andre formål og at sikre, at de arealinteresser, der er knyttet til anlægget som fx støjkonsekvenszoner, respekteres. Det er ligeledes en statslig interesse, at nye trafikanlæg lokaliseres under hensyn til natur-, kultur- og landskabsinteresser. Dette er statslige interesser, da den fysiske planlægning og investeringer i infrastruktur blandt andet bidrager til at sikre, at byerne udvikler sig, hvor den kollektive trafik eller transportinvesteringer i øvrigt kan understøtte udviklingen. Desuden bør byarealer, der er nabo til overordnede veje anlagt i åbent land, typisk motor- og motortrafikveje, planlægges og udformes under hensyn til byens samspil med vejanlægget. 20

73 Krav til den kommunale planlægning Kommuneplanen skal indeholde retningslinjer for beliggenheden af trafikanlæg. Retningslinjerne skal såvel omfatte kommunens egne trafikanlæg som statslige trafikanlæg inden for kommunens område samt udbygningsmålene herfor. Planlovens 11 a, stk. 1, nr Gennem kommuneplanlægningen skal det klarlægges, om lokale vejplaner og trafiktekniske tiltag vurderes at kunne få konsekvenser for eksisterende eller planlagte overordnede vejforbindelser og trafikanlæg, eller at kommuneplanen kan få trafikale konsekvenser, der rækker ud over kommunegrænsen. Planlovens 11 a stk. 1, nr. 4 og LBEK nr. 893 af 09/09/09 om offentlige veje, Af kommuneplanens redegørelse skal sammenhængen med trafikselskabernes trafikplan for offentlig servicetrafik fremgå. Planlovens 11 e, stk. 1, nr Arealreservationer til infrastruktur skal medtegnes på kommuneplanens kortbilag. Planlovens 11, stk Den overordnede infrastruktur og arealreservationer efter konkrete projekterings- og anlægslove skal indgå som retningslinjer i kommuneplanerne. Planlovens 11 a, stk. 1, nr. 4 og lovforarbejderne til lov nr. 571 af 24. juni HANE AF NATIONAL BETYDNING Det er en statslig interesse og et statsligt mål at sikre de bedst mulige betingelser for den fortsatte udvikling af landets centrale havne som effektive transportknudepunkter og som erhvervsområder for aktive konkurrencedygtige virksomheder. Det er samtidig en statslig interesse, at havnenes udvikling sker i samspil med udviklingen af de omkringliggende byer, og at der på nationalt niveau er tilstrækkelig havnekapacitet og placeringsmuligheder for virksomheder med særlige behov for søtransport. urderingen af hvilke havnefunktioner, der er af statslig interesse, baseres på den enkelte havnefunktions betydning for samfundet som helhed dvs. på regionalt og nationalt plan, og desuden baseres vurderingen på en række principper, som kan ses i Havneaftalen, der er indgået mellem Miljøministeriet/Erhvervs- og ækstministeriet og Transportministeriet med inddragelse af KL i februar De statslige interesser og krav til den kommunale planlægning knytter sig til et relativt begrænset antal havne, som i kraft af deres placering i infrastrukturen, regionale betydning, godsomsætning, større virksomheder mv. er af central betydning. 21

74 Krav til den kommunale planlægning Kommunerne skal i kommuneplanerne afgrænse de havnearealer, der fremover skal anvendes til erhvervsformål og gennem anvendelsesbestemmelser sikre, at området anvendes til formål, der er forenelige med opretholdelse af havnen som aktiv erhvervshavn. Anvendelsesbestemmelser skal være tilstrækkelig præcise til at hindre en gradvis omdannelse af havnearealer til formål, der ikke er forenelige med fortsat havnedrift. Planlægningen skal desuden sikre, at byudviklingen på naboarealerne ikke er i modstrid med havnens udviklingsmuligheder på lang sigt. Aftale fra februar 2015 mellem Miljøministeriet, Erhvervs- og ækstministeriet og Transportministeriet med inddragelse af KL Planlægningen for byudvikling omkring aktive erhvervshavne skal baseres på miljømæssige helhedsbetragtninger. Det indebærer, at vurderingen af risiko- og miljøforhold inddrager alle relevante forhold og ikke begrænses til fx alene at gælde støjforhold. I den sammenhæng vil det være afgørende, at miljøgodkendelser og planbestemmelser ses i sammenhæng og i et langsigtet udviklingsperspektiv. Med en hensigtsmæssig brug af zonering kan der skabes en miljømæssig bufferzone omkring havnen, der minimerer potentielle miljøkonflikter mellem by og havn på kort og lang sigt. Aftale fra februar 2015 mellem Miljøministeriet, Erhvervs- og ækstministeriet og Transportministeriet med inddragelse af KL Planlægningen skal have et 12-årigt perspektiv og inddrage berørte parter. Den kommunale planlægning for erhvervshavnen og de omkringliggende arealer forudsætter dialog med havnen og havnens brugere. Såfremt der eksisterer en masterplan for havnens udvikling, bør denne inddrages i planlægningen. Planlægningen skal sikre, at såvel borgere som virksomheder får størst mulig klarhed over havnens udvikling i den 12-årige planperiode. Aftale fra februar 2015 mellem Miljøministeriet, Erhvervs- og ækstministeriet og Transportministeriet med inddragelse af KL. 22

75 3.3 FLYEPLADSER OG INDFLYNINGSZONER Det er en statslig interesse af sikre lufttrafikkens sikkerhed i landet. Der er derfor restriktioner for anlæg og byggeri tæt på visse luftfartsanlæg og flyvepladser, der står åbne for offentligheden, og endvidere krav til lysafmærkning af vindmøller og andre høje anlæg over 100 m. Desuden er der fastsat bestemmelser til forebyggelse af risikoen for kollisioner mellem fugle og fly. Se også afsnit 3.9 Militære anlæg. Krav til den kommunale planlægning Kommunerne skal respektere indflyvningsplaner og servitutbelagte områder omkring flyvepladserne og visse luftfartsanlæg. Trafik- og Byggestyrelsen samt Forsvarsministeriets Ejendomsstyrelse skal høres ved anlægsprojekter med en højde over 25 m inden for indflyvningsplanerne samt ved projekter nær luftfartsanlæg. Trafik- og Byggestyrelsen er påtaleberettiget i sager om luftfartshindringer, hvilket også fremgår af tingbogen. LBK nr af 28. august 2013 om luftfart (se også BEK nr. 638 af 26/06/2001) Der må ikke etableres anlæg, der kan tiltrække fugle, inden for en afstand af 13 km fra de flyvepladser, der er omfattet af BL 3-16 samt Forsvarsministeriets flyvestationer, med mindre det er dokumenteret, at der ikke vil være forøget risiko for sammenstød mellem fugle og fly som følge heraf. ed udpegning af lavbundsarealer i disse områder skal det afklares, om området kan naturgenoprettes, uden at flysikkerheden forringes. Trafik- og Byggestyrelsen og Forsvarsministeriets Ejendomsstyrelse skal altid høres for en konkret vurdering inden etablering. Trafik- og Byggestyrelsen BL 3-16 af 31/01/2005: Bestemmelser om forholdsregler til nedsættelse af kollisionsrisikoen mellem luftfartøjer og fugle/pattedyr på flyvepladser. 3.4 INDMØLLER Det er en statslig interesse, at Danmarks energiforsyning på lang sigt skal være uafhængig af fossile brændsler, og at vindmøller også i fremtiden skal udgøre en væsentlig del af elforsyningen. Det er ligeledes en statslig interesse, at planlægningen for vindmøller ikke bringer lufttrafikkens sikkerhed i fare, og at isafkast og havari undgås i forhold til overordnede veje og jernbaner. I marts 2012 vedtog et bredt flertal i Folketinget en energiaftale. Aftalen betyder bl.a., at vindmølleplanlægningen styrkes med henblik på nye landmøller med en samlet kapacitet på MW frem mod 2020, hvormed landmøllekapaciteten forventes at stige 500 MW på trods af nedtagning af gamle møller. For at realisere målene i energiaftalen stilles en 23

76 række krav til kommunernes planlægning for vindmøller. Se også afsnit 3.3 Flyvepladser og indflyvningszoner og afsnit 3.9 Militære anlæg. Krav til den kommunale planlægning Kommuneplanen skal indeholde retningslinjer for placering af vindmøller i overensstemmelse med Bekendtgørelsen om planlægning for og tilladelse til opstilling af vindmøller. Planlovens 11 a, stk.1, nr. 5, BEK nr af 10. december Kommunerne skal redegøre for beslutningen, hvis der reduceres i udpegningerne af arealer til opstilling af vindmøller, der medfører en reduktion i kapaciteten. Planlovens 11 a, stk.1, nr Planlægning for vindmøller i kystnærhedszonen kræver en særlig planlægningsmæssig eller funktionel begrundelse. Planlovens 5 b stk. 1, nr Anlæg, såsom vindmøller, master o.l., med en totalhøjde på 100 m eller mere skal anmeldes til Trafik- og Byggestyrelsen. Opførelsen af anlægget må ikke påbegyndes, førend der foreligger en attest fra Trafik- og Byggestyrelsen om, at hindringen ikke vil udgøre en fare for lufttrafikkens sikkerhed. LBEK nr af 28/08/2013 om luftfart, 67 a indmøller skal opstilles i overensstemmelse med bestemmelserne i Miljøog Fødevareministeriets regler om støj. Bekendtgørelse nr af 15/12/2011 om støj fra vindmøller indmøller kan placeres i en afstand af 1 gange møllens totalhøjde fra overordnede veje eller jernbaner hen til mølletårnets yderste begrænsning dog med et tillæg på 10 meter i forhold til jernbaner. For veje, der er pålagt byggelinjer, fastsættes afstanden fra disse. I en zone mellem 1 og 1,7 gange møllens totalhøjde kan der optræde sikkerhedsmæssige spørgsmål. ejdirektoratet og Banedanmark kan i konkrete tilfælde fremkomme med specifik begrundelse for at placere vindmøllen længere væk end 1 gange vindmøllens totalhøjde. ejloven 20 og vejlovscirkulære med forudsætning om sammenfattende vej og fysisk planlægning hos Kommunalbestyrelsen, samt Miljøministeriets vejledning om planlægning og tilladelse til opstilling af vindmøller, 2015, jf. Miljøministeriets bekendt a, nr. 5 af 27. maj

77 3.5 BIOGASANLÆG Det er en statslig interesse, at der udpeges arealer til biogasanlæg, og at der i planlægning for arealerne tages hensyn til bl.a. naboer, natur- og landskabsinteresser. Krav til den kommunale planlægning Der skal udpeges områder til lokalisering af fælles biogasanlæg. Planlovens 11 a, stk. 1, nr. 5 samt lovforarbejderne til lov nr. 553 af 1. juni NATURGASLEDNINGER Det er en statslig interesse, at de eksisterende arealreservationer til etablering af naturgastransmissionsanlæg, naturgaslagre og regionale naturgasledninger opretholdes, og at afstands- og sikkerhedsbestemmelser omkring naturgastransmissionsledninger respekteres. Krav til den kommunale planlægning De eksisterende arealreservationer til naturgasnettet i kommuneplanerne skal opretholdes, og afstands- og sikkerhedsbestemmelser omkring naturgastransmissionsledninger skal respekteres. Planlovens 11 a, stk.1 nr HØJSPÆNDING Det er en statslig interesse, at de eksisterende arealreservationer til højspændingsanlæg opretholdes, så kabelhandlingsplanen kan realiseres, og at den samlede langsigtede planlægning af højspændingsnettet sker på grundlag af de principper, der er fastlagt i kabelhandlingsplanen for k-nettet og en forskønnelsesplan for 400 k-nettet fra 2009, samt under hensyntagen til den igangværende analyse af muligheder for en revision af de eksisterende kabelhandlings- og forskønnelsesplaner samt principper for yderligere udbygning af k- og 400 k- nettet. Krav til den kommunale planlægning De eksisterende reservationer til højspændingsanlæg skal opretholdes, og 25

78 planmyndigheden skal samarbejde med den systemansvarlige virksomhed i dens arbejde med at udbygge transmissionsnettet. Planlovens 11 a, stk. 1, nr ANENDELSE AF UNDERGRUNDEN OG DENS NATURFOREKOMSTER Det er en statslig interesse, at der kan ske efterforskning og indvinding fra undergrunden. Undergrundsloven indeholder bestemmelser, hvorefter energi-, forsynings- og klimaministeren for et nærmere bestemt område på nærmere fastsatte vilkår kan meddele tilladelse med eneret til efterforskning og indvinding af et eller flere råstoffer. I en tilladelse til efterforskning kan der fastsættes bestemmelser om gradvis indskrænkning af området, der omfattes af tilladelsen, og om hvilke arbejdsforpligtelser rettighedshaveren skal opfylde. Energi-, forsynings- og klimaministeren kan i det nødvendige omfang tillade, at der iværksættes ekspropriation af fast ejendom med henblik på virksomhed efter loven, herunder til indvinding af råstoffer i undergrunden. Med henblik på at tilgodese statens interesser i en udnyttelse af tilladelser til indvinding af olie og gas efter undergrundsloven bør sådanne interesser inddrages i forbindelse med kommuneplanlægningen. Eksempelvis er det formentlig uhensigtsmæssigt at planlægge for beboelsesområder på en lokalitet, hvor der er givet tilladelse til forsøgsboringer til indvinding af gas m.v. Krav til den kommunale planlægning I kommuneplanlægningen bør eksisterende reservationer i medfør af undergrundsloven opretholdes. Der kan i det nødvendige omfang tillades, at der iværksættes ekspropriation af fast ejendom med henblik på virksomhed efter loven, herunder til indvinding af råstoffer i undergrunden. Lovbekendtgørelse nr. 960 af 13. september 2011 om anvendelse af Danmarks undergrund, som senest ændret ved lov nr. 535 af 29. april MILITÆRE ANLÆG Det er en statslig interesse, at Danmark opretholder et forsvar, beredskab og hjemmeværn. Der stilles derfor krav til, at kommuneplanlægningen skal tage hensyn til 26

79 forsvarets, hjemmeværnets og beredskabets operations-, trænings- og uddannelsesaktiviteter og -muligheder. Dette er særligt relevant i nærhed af radarer (primært ved planlægning på havet), flyvestationer, flådestationer, kaserner, depoter, skydebaner og skyde- og øvelsesterræner. Planlægning af støjfølsom arealanvendelse, naturgenopretning af lavbundsarealer og byggeri i højden (eksempelvis vindmøller) er områder af særlig interesse for Forsvarsministeriet. Se derfor også afsnit 1.4 vedr. støj, 3.3. vedr. flyvepladser og 3.4. vedr. vindmøller. Krav til den kommunale planlægning Specifikt for militære flyvestationer gælder en generel højdebegrænsning på 500 fod (152 m) over havets overflade inden for et område på 14 x 20 sømil (26 x 37 km) omkring landingsbanen. Forsvarsministeriets Ejendomsstyrelse kan efter en konkret vurdering meddele skærpede restriktioner inden for dette område jo nærmere landingsbanen. ed planlægning for vindmøller eller andre høje anlæg inden for dette område skal Forsvarsministeriets Ejendomsstyrelse altid høres. Forsvarsministeriets Ejendomsstyrelse skal endvidere høres forud for etablering af vindmøller nærmere end 5 km fra Forsvarets øvelsespladser, skyde- og øvelsesterræner. LBEK nr af 28/08/2013 om luftfart, 61, 67, 67a og 68 samt 154 (se også BEK nr. 638 af 26/06/2001) Kommuneplanen skal sikre en fortsat anvendelse af Forsvarsministeriets øvelsespladser, skyde- og øvelsesterræner. Det skal ske ved at sikre, at nye veje ikke gennemskærer områderne og ved at sikre mulighed for trafikafvikling til og fra Forsvarsministeriets ejendomme. Planlovens 11 a, stk. 1, nr Det forudsættes, at vindmøller og andre høje anlæg afmærkes i henhold til Bestemmelser for Civil Luftfart. Luftfartsloven 67 og 67 a. BL 3-10 Bestemmelser om luftfartshindringer. BL 3-11 Bestemmelser om luftfartsafmærkning af vindmøller (med tilhørende vejledning) DIGITAL INFRASTRUKTUR Det er en statslig interesse, at der er god internet- og mobildækning i hele landet. Regeringen støtter målsætningen om, at alle husstande og virksomheder i 2020 skal have adgang til minimum 100 Mbit/s download og 30 Mbit/s upload, samt at der skal være god mobildækning i hele landet. Det skal ske med udgangspunkt i principperne om markedsbaseret og teknologineutral udrulning. 27

80 Generelt har Danmark en veludbygget digital infrastruktur, men der er fortsat områder af landet, hvor borgere og virksomheder ikke har adgang til de bredbåndshastigheder og den mobildækning, de ønsker. Endvidere skal kapaciteten i mobilnettene forbedres for at tilgodese fremtidens behov for mobildata. Der stilles derfor krav til, at den kommunale planlægning skal tilgodese udbygningen af landets digitale infrastruktur. Krav til den kommunale planlægning Den kommunale planlægning skal tilgodese udbygningen af digital infrastruktur. Kommunale planer bør tage højde for etablering af mobilmaster til udbygning af mobilt bredbånd og taledækning. 3 og 14 i lov om elektroniske kommunikationsnet og -tjenester, frekvenslovens AFFALDS- OG DEPONERINGSANLÆG Det er en statslig interesse, at mest muligt affald bliver genanvendt, og at det affald, der ikke kan genanvendes, så vidt muligt bliver energiudnyttet ved forbrænding. Det er ligeledes en statslig interesse, at andelen af affald, der deponeres, bliver reduceret mest muligt, under hensyn til miljø og økonomi. Da affalds- og deponeringsanlæg ofte kan være vanskelige at placere, men samtidig er helt centrale for, at affaldet kan behandles hensigtsmæssigt, er det en national interesse, at der sikres en tilstrækkelig forbrændingsog deponeringskapacitet i kommunerne, og at det gennem kommuneplanlægningen sikres, at kapaciteten opretholdes ved ændringer eller aflysning af eksisterende udpegninger. Krav til den kommunale planlægning Arealreservationer i kommuneplanerne til forbrændingsanlæg og større affaldsbehandlings- og deponeringsanlæg skal som udgangspunkt opretholdes for at sikre tilstrækkelig kapacitet. Planlovens 11 a, stk. 1, nr. 6 og lovforarbejderne til lov nr. 571 af 24. juni Kommuneplanen skal indeholde retningslinjer for beliggenhed af forbrændingsanlæg og større affaldsbehandlings- og deponeringsanlæg. Planlovens 11 a, stk.1 nr. 6 og lovforarbejderne til lov nr. 571 af 24. juni Udpegninger til lokalisering af affaldsanlæg, herunder deponeringsanlæg, må ikke være i konflikt med statslige miljø- og naturinteresser, herunder grundvandsinteresser. Planlovens 11 a, stk. 1, nr

81 4. KULTURAR OG LANDSKABER Det er en statslig interesse, at vores værdifulde landskaber og kulturarv bevares, så disse også i fremtiden vil kunne benyttes og nydes. Kommunerne skal på den baggrund i kommuneplanlægningen tage hensyn til det åbne lands landskaber, som skal friholdes for spredt bebyggelse. Der er herudover en række områder af geologisk interesse af særlig betydning. Disse skal ligeledes bevares, så de ikke går tabt for eftertiden. Kystområderne rummer særlige landskabskvaliteter, der er af særlig betydning for turismen og for danskernes rekreation og friluftsliv. Det er derfor en statslig interesse at friholde kystområderne for spredt bebyggelse. Endvidere har vi i Danmark en rig kulturarv, som vi skal bibeholde. Det drejer sig fx om bevaringsværdige fortidsminder, kulturmiljøer og bygninger. Det er vigtigt, at kommuneplanerne understøtter den fortsatte opretholdelse af disse fortidsminder, områder og bygninger ved at undgå at planlægge for tilstandsændringer i umiddelbar nærhed af disse. Herved sikres vores fælles kulturarv i fremtiden. 4.1 LANDSKAB OG GEOLOGI Det er en statslig interesse, at værdifulde landskaber bevares og styrkes, herunder at kysterne fortsat udgør en væsentlig natur- og landskabsressource. Det er ligeledes en statslig interesse, at vigtige geologiske områder af national betydning ikke på sigt går tabt. Dette er væsentlige interesser for staten at varetage, da landskabet udgør en vigtig del af livskvaliteten for mennesker, uanset om de bor på landet eller i byer, og da det danske landskab er under stadig forandring og under pres af bebyggelse og anlæg. Krav til den kommunale planlægning Kommuneplanerne skal indeholde retningslinjer til sikring af bevaringsværdige landskaber, som friholder dem for byggeri og anlæg. Planlovens 11 a, stk. 1, nr Kommuneplanerne skal indeholde retningslinjer til sikring af større, sammenhængende landskaber, som friholder dem for større byggerier og tekniske anlæg, der slører landskabssammenhængene eller har konsekvenser for det karakteristiske og oplevelsesrige i nabolandskaberne. Bevaringsværdige landskaber, herunder større sammenhængende landskaber, skal som udgangspunkt ikke reduceres. Planlovens 11 a, stk. 1, nr. 15. lovforarbejderne til 29

82 lov nr. 571 af 24. juni 2005, jf. 11 a, stk. 1, nr. 16. Den europæiske landskabskonvention, BKI nr. 12 af 29/04/ Kommuneplanen skal indeholde retningslinjer, der bidrager til at sikre indbyrdes overgange og sammenhænge i de værdifulde geologiske områder, herunder beliggenheden af nationale geologiske interesseområder og de 99 udpegede nationale kystlandskaber, mod indgreb, der kan forstyrre den naturlige dynamik, der er grundlag for udpegningen. Planlovens 11 a, stk. 1, nr. 16. lovforarbejderne til lov nr. 571 af 24. juni 2005, 11 a, stk. 1, nr KYSTNÆRHEDSZONEN Den kommunale planlægning skal som udgangspunkt friholde og ikke opsplitte de åbne kyster, så de fortsat kan udgøre landskabelige helheder. Det er ligeledes en statslig interesse, at en række principper følges ved lokalisering af ny byzone, tekniske anlæg og ferie og fritidsanlæg i kystnærhedszonen. Krav til den kommunale planlægning Der kan kun inddrages nye arealer i byzone og planlægges for arealer i landzone, såfremt der er en særlig planlægningsmæssig eller funktionel begrundelse for kystnær lokalisering, og at planlægningen sker på grundlag af hovedprincipperne for planlægning i kystnærhedszonen. Planlovens 5 b stk. 1, nr. 1 og lovforarbejderne til lov nr. 439 af 1. juni I kystnærhedszonen gives der kun tilladelse til bebyggelse og anlæg af helt underordnet betydning i forhold til de nationale planlægningsinteresser i kystnærhedszonen. Planlovens 35, stk Offentlighedens adgang til kysten skal sikres og udbygges. Planlovens 5b, stk. 1, nr. 5 og 11 f, stk. 4, nr Kun aktuelle reservationer til byudvikling, tekniske anlæg og ferie- og fritidsanlæg skal fastholdes. Planlovens 11 f, stk. 1 og Der skal foretages en afvejning af behovet for kystnær lokalisering i forhold til de beskyttelseshensyn, som skal varetages i kystnærhedszonen. Planlovens 5 a stk Der kan kun i ganske særlige tilfælde planlægges for bebyggelse og anlæg på land, som forudsætter inddragelse af arealer på søterritoriet eller særlig kystbeskyttelse. Planlovens 5 b stk. 1, nr. 2.

83 4.2.7 ed lokalisering af ny byzone, tekniske anlæg og ferie og fritidsanlæg i kystnærhedszonen skal følgende principper følges: - at nye udlæg til byformål lokaliseres i umiddelbar tilknytning til eksisterende byzone i størst mulig afstand fra kystlinjen, og fortrinsvis bag eksisterende bebyggelse. Bemærkninger til planlovens 5 b stk. 1, nr at tekniske anlæg placeres i tilknytning til eksisterende byzone, bebyggelse eller tekniske anlæg. Bemærkninger til planlovens 11 a, nr at ferie- og fritidsanlæg placeres i tilknytning til eksisterende byer eller større ferie- og fritidsanlæg. Bemærkninger til planlovens 5 b stk. 1, nr at byvækst og tekniske anlæg indpasses i landskabet, så den øvrige åbne kystnærhedszone påvirkes mindst muligt. Bemærkninger til planlovens 1, stk. 2, nr KULTURAR Det er en statslig interesse, at landets kulturhistoriske enkeltelementer og helheder bevares. Det kan være en bred vifte fra monumenter til de mere ydmyge spor, herunder også internationale bevaringsværdier. Det er ligeledes en statslig interesse, at bevaringsværdige bygninger udpeges i kommuneplanerne, så det fremgår, hvilke bygninger der er omfattet af bygningsfredningslovens bestemmelser. Der stilles krav til, at kommunerne kortlægger og beskriver bevaringsværdierne i de enkelte kulturmiljøer fra både ældre og nyere tid, så det af kommuneplanens retningslinjer efterfølgende er muligt at vurdere, hvad der skal bevares, og om der kan ske ændringer - i givet fald hvilke - uden at de forringer områdets særlige kulturhistoriske karakter og betydning. Der stilles ligeledes krav til, at der i kommuneplanerne redegøres for sammenhængen mellem omgivelserne og udpegede bevaringsværdier (bygninger, fortidsminder, sten- og jorddiger samt den arkæologiske kulturarv). Redegørelserne skal sikre, at hensynet til bevaringsværdierne nemmere kan varetages i en senere lokalplanlægning eller administration efter anden lovgivning. Der stilles også krav til, at kommunerne udpeger kirkebeskyttelsesområder, der bidrager til at sikre, at kirkerne bevares som tydelige kendingsmærker i landskabet og respekteres i den kommunale planlægning, eksempelvis når der planlægges for vindmøller eller andre anlæg, der er synlige fra lang afstand, og som kan have en væsentlig landskabelig påvirkning i næromgivelserne, herunder påvirke indsynet til og udsynet fra kirkerne. 31

84 Krav til den kommunale planlægning Kommuneplanen skal indeholde retningslinjer for sikring af kulturhistoriske bevaringsværdier, herunder beliggenheden af værdifulde kulturmiljøer, beskyttelsesområder for kirker og andre væsentlige kulturhistoriske bevaringsværdier. Kommuneplanens udpegninger skal ledsages af redegørelser, der formidler de kulturhistoriske bevaringsværdier og sammenhænge. Planlovens 11 a, stk. 1, nr. 14 og 15 og 11 e, Museumslovens kapitel 8 og 8a, Naturbeskyttelseslovens 18 (Fortidsminder), 19 (Kirker) De steder, der er optaget på UNESCO s verdensarvsliste, skal sikres i kommuneplanerne gennem udlæg af bufferzoner, der skal sikre udpegningsgrundlaget. Det samme gælder for steder, der er optaget på tentativlisten som potentielle verdensarvssteder. Planlovens 11 a, stk. 1, nr. 14, UNESCOs erdensarvskonvention af Kommuneplanerne skal indeholde en oversigt over bevaringsværdige bygninger. Bygningsfredningslovens kapitel 5 (Bevaringsværdige bygninger). 4.4 BYGGE- OG BESKYTTELSESLINJER Det er en statslig interesse, at der tages hensyn til naturbeskyttelseslovens bygge- og beskyttelseslinjer. Kommunerne kan fravige lovens hovedprincip ved konkret dispensation. I forbindelse med lokalplanlægning, hvor omfanget vil medføre en administrativ lettelse for kommunen, fx hvor der er tale om lokalplaner for et større antal successive byggemuligheder, kan Naturstyrelsen søges om, at linjen reduceres inden for et lokalplanområde. Krav til den kommunale planlægning I kommuneplanlægningen skal der tages højde for naturbeskyttelseslovens bygge- og beskyttelseslinjer. De særligt beskyttede landskabselementer og de beskyttede arealer bør kun inddrages undtagelsesvist. Lovforarbejderne til lov nr. 571 af 24. juni 2005, ad 11 e, stk. 1, nr. 3 og besvar. af spm. 18 fra betænkningen. BEK nr. 933 af 24/09/09 af lov om naturbeskyttelse,

85 YDERLIGERE INFORMATIONER ækst og arealanvendelse i by- og landzone ejledning om landzoneadministration Planlovens (2002) Detailhandel ejledning om detailhandelsplanlægning (2010) Støjbelastede arealer og udvikling BEK nr. 468 af 13/06/2002 om støjregulering af forsvarets øvelsespladser og skydeog øvelsesterræner. BEK nr af 21/12/2011 om støj fra hurtigfærger. BEK nr af 15/12/2011om støj fra vindmøller. BEK nr af 21/12/2011 om støjkortlægning og støjhandlingsplaner (Støjbekendtgørelsen). BEK nr. 682 af 18. juni 2014 om standardvilkår i godkendelse af listevirksomheder. ejledning om støj fra veje (2007) Støj og vibrationer fra jernbaner (vejledning 1997) Togstøj tillæg (juli 2007) Støj fra flyvepladser (1994) med efterfølgende tillæg o.l. Ekstern støj fra virksomheder (1984) ejledning: Måling af støj fra virksomheder (1996) ejledning: Beregning af støj fra virksomheder (1994) Supplement til støjvejledningen (1996) Støj i byomdannelsesområder (2003) irksomhedsstøj, (tillæg juli 2007) Støj fra skibe i havn: Brev til kommuner m.fl. om skibe i havn, (maj 2010) Støj fra motorsportsbaner (2005) ejledning om støj fra vindmøller (ejledning nr. 1/2012) Støj fra skydebaner - ejledning nr med efterfølgende tillæg o.l. Støj fra forlystelsesparker (2006) Lavfrekvent støj, infralyd og vibrationer (orientering fra Miljøstyrelsen 1997) Justeret målemetode for lavfrekvent støj: Målemetode LF støj (1997) ejledning nr. 8/1997 om beregning af støjkonsekvensområder omkring forsvarets øvelsesområder Der henvises i øvrigt til Miljøstyrelsens hjemmeside for et overblik over alle - herunder eventuelle nye og opdaterede - vejledninger og bekendtgørelser for støjområdet. Turisme, friluftsliv og ferie- og fritidsanlæg Dialogforum om turismeplanlægning (2011) Turismeudvikling i yderområder kystferiebyer, Planlægning for kystturisme i praksis (2014) 33

86 Trafikanlæg og andre tekniske anlæg ejloven Lov om jernbane LBEK nr. 893 af 09/09/09 om offentlig vej Lovforarbejderne til lov nr. 571 af 24. juni For yderligere information om statslige projekter, der er planlagte, er ved at blive anlagt eller er nyanlagt, se ejdirektoratets og Banedanmarks hjemmesider. Havne af national betydning Havneaftale fra februar 2015 mellem Miljøministeriet, Erhvervs- og ækstministeriet og Transportministeriet med inddragelse af KL. Flyvepladser og indflyvningszoner Trafik- og Byggestyrelsen BL 3-16 af 31/01/2005: Bestemmelser om forholdsregler til nedsættelse af kollisionsrisikoen mellem luftfarttøjer og fugle/pattedyr på flyvepladser. LBEK nr af 28/08/2013 om luftfart ejledning til flyvepladser vedr. anlæg med risiko for tiltrækning af fugle nærflyvepladser fra 2010: Rapport: ådområder, flyvepladser og risiko for bird strikes fra 2015: indmøller Bekendtgørelse om planlægning for og tilladelse til opstilling af vindmøller ejledning om planlægning for og tilladelse til opstilling af vindmøller (2015) Naturgasledninger edr. observationszone omkring ledninger, se miljøministeriets cirkulære nr. 183 af 26/11/84 om lokalplanforslag og zonelovsansøgninger vedrørende arealer indenfor 200 meters afstand på hver side af transmissionsledningerne for olie og naturgas. Miljøministeriets reservation af arealer til hovedtransmissionsnet for naturgas i Danmark: CIR nr. 35 af 28/02/78 om Reservation af arealer til et hovedtransmissionsnet for naturgas i Danmark (1. reservationsetape) CIR nr. 129 af 02/08/79 om Reservation af arealer til et hovedtransmissionsnet for naturgas i Danmark (2. reservationsetape) CIR nr. 109 af 26/05/81 om Reservation af arealer til et hovedtransmissionsnet for naturgas i Danmark (3. reservationsetape samt tillæg til 1. reservationsetape). CIR nr af 01/10/84 om fastlæggelse af arealer til en naturgasledning fra Gevninge til elværket ved Kyndby. CIR nr. 31 af 25/02/91 om naturgaslager ved Stenlille. CIR nr. 16 af 25/01/02 om udbygning af det danske system for gastransport fra Sydjylland til Sjællands østkyst med ændringscirkulære CIR nr af 12/04/05 om udbygning af det danske system for gastransport fra Sydjylland til Sjællands østkyst. 34

87 Højspænding Retningslinjer for udbygning og kabellægning af højspændingsanlæg fra 8. oktober 2008 Kabelhandlingsplan Denne plan omfatter kabellægning af 132/150 k-nettet. Digital infrastruktur Energistyrelsen administrerer lovgivningen på teleområdet. I henhold til 3 og 14 i lov om elektroniske kommunikationsnet og -tjenester er der forsyningspligt på basal telefonitjeneste, herunder opkald til 112. Derfor skal det være muligt at etablere en digital infrastruktur, som kan nå ud til alle borgere og virksomheder. I henhold til 14, stk. 3 i lov om elektroniske kommunikationsnet og -tjenester, kan ministeren for energi, forsyning og klima fastsætte regler om, at forsyningspligten skal omfatte andre ydelser, herunder fx bredbånd eller lignende. For at kunne opfylde eventuelle krav i medfør af forsyningspligten, skal der være adgang til at etablere den nødvendige infrastruktur. Lov om radiofrekvenser har bl.a. til formål at varetage væsentlige samfundsmæssige hensyn på frekvensområdet. I henhold til loven afholdes bl.a. auktioner over tilladelser til at etablere og drive landsdækkende net til mobilkommunikation. I den forbindelse fastsætter ministeren for energi, forsyning og klima i henhold til frekvenslovens 9 dækningskrav, der fx kan forpligte mobiloperatørerne til at skabe bedre dækning i områder, hvor dækningen i dag er utilstrækkelig. For at kunne opfylde kravene skal mobiloperatørerne kunne etablere nye master og mobilantenner. Kystnærhedszonen Inspiration til planlægning i kystnærhedszonen. Eksempelsamling (2010) APROPOS - Planlægning i kystnærhedszonen (2012) ejledning om planlægning i kystområderne (1995) Kulturarv UNESCO s erdensarvskonvention fra 1979 har til formål at bevare verdens enestående natur- og kulturarv for kommende generationer. Som beskyttelse udlægges der særlige bufferzoner omkring de udpegede verdensarvssteder til sikring af, at udpegningsgrundlaget ikke forringes. Bufferzoner er ofte udpeget af visuelle hensyn, så særlige udsigter og indsigtskiler opretholdes. 35

88 Erhvervs- og ækstministeriet Slotsholmsgade DK København K Tlf evm@evm.dk

89 5 Godkendelse af forslag til tillæg 19 til Spildevandsplan for Silkeborg Kommune Bilag: Forslag til tillæg 19 med bilag DokumentID:

90 Forslag til tillæg nr. 19 til Spildevandsplan for Silkeborg Kommune. Separering af fælleskloakeret opland ved Smedebakken og etablering af regnvands- og spildevandsbassin ved Them Renseanlæg Side 1 af 9 1

91 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. INDLEDNING PLANLÆGNINGSFORHOLD Arealplanlægning Spildevandsplanlægning edtaget i Spildevandsplan Fremtidige forhold FREMTIDIGE KLOAKFORHOLD Spildevandssystemet Regnvandssystemet MILJØMÆSSIGE KONSEKENSER ØKONOMISKE FORHOLD TIDSPLAN BILAG...8 Side 2 af 9 2

92 1. Indledning Forslag til Tillæg nr. 19 til Spildevandsplan for Silkeborg Kommune er udarbejdet for at reducere belastningen af næringsstoffer til Hulbækken fra Them by. I en stor del af Them by håndteres regnvand i dag ved direkte uforsinket udledning til Hulbæk. Det medfører udledning af næringsstoffer og erosion af vandløbet. Derudover sker der er i dag overløb af regnvandsopblandet spildevand til bækken fra to overløbsbygværk ved renseanlægget. For at dels at reducere udledningen af næringsstoffer og dels for at neddrosle de høje vandmængder der udledes til bækken, etableres der et nyt regnvandsbassin til forsinkelse af regnvand fra en større del af Them by. Derudover etableres et nyt underjordisk spildevandsbassin til forsinkelse af regnvandsopblandet spildevand inden det ledes til Them Renseanlæg. Det ene af de to eksisterende overløb ved renseanlægget, A00602O, fjernes, og der etableres et nyt overløb, A00612O, i forbindelse med spildevandsbassin A00504B. Det andet af de to eksisterende overløb, A00611O ved Them Renseanlæg nedlægges. Overløbsfunktionen bevares som nødoverløb for Them Renseanlæg i tilfælde af mekaniske fejl. Opland TA19 ved Smedebakken er i dag fælleskloakeret, hvilket betyder at regnvand og spildevand løber i den samme ledning. ed større regnhændelser sker der overløb af spildevandsopblandet regnvand til Hulbæk. For at reducere overløb af regnvandsopblandet spildevand til Hulbæk, vil dette opland blive separatkloakeret. Det betyder, at der etableres nye ledninger i vejen, således at regnvand og spildevand fremover ledes i separate ledninger. Hver ejendom skal derefter tilslutte regn- og spildevandsledninger til det offentlige system. Ifølge spildevandsbekendtgørelsen 1 skal kommunalbestyrelsen ajourføre kommunens spildevandsplan, når der opstår behov for det. Det er for eksempel tilfældet, når kommunen og forsyningsselskabet ønsker at udføre et projekt, der ikke er omfattet af en vedtaget spildevandsplan. Forslag til tillæg nr. 19 til Spildevandsplan for Silkeborg Kommune er udarbejdet med baggrund i en tilpasning af spildevandsplanen til Silkeborg Kommunes og Forsynings planlægning. Spildevandsplantillægget er godkendt af Silkeborg Kommunes Byråd den <xxxx>. 2. Planlægningsforhold 2.1 Arealplanlægning Det berørte areal til bassiner ligger udenfor rammerne af Kommuneplan Ledningerne i den gamle banesti fornyes. Dette område er omfattet af Kommuneplan , nr. 40-R-01. Der er ikke udarbejdet lokalplan for nogen af områderne. 1 BEK. nr. 726 af 1. juni 2016 Side 3 af 9 3

93 Der vil blive udført anlægsarbejde på private og offentlige arealer i forbindelse med etablering af bassiner og de nye regn- og spildevandsledninger. Følgende matrikler kan blive berørt i forbindelse med etablering af ledninger og bassiner: Matrikel Ejerlav Berøres af 36a, Them By, Them Ledninger (Banestien) 8gi, Them By, Them Ledninger 10m, Them By, Them Ledninger 13b, Them By, Them Regnvandsbassin Følgende matrikler vil blive berørt i forbindelse med separatkloakering af Smedebakken: Matrikel Ejerlav Berøres af 21E Them By, Them Separatkloakering 21B Them By, Them Separatkloakering 21Y Them By, Them Separatkloakering 21F Them By, Them Separatkloakering 21I Them By, Them Separatkloakering 21O Them By, Them Separatkloakering 21D Them By, Them Separatkloakering 21G Them By, Them Separatkloakering 5H Them By, Them Separatkloakering 21C Them By, Them Separatkloakering 5I Them By, Them Separatkloakering 21A Them By, Them Separatkloakering 21R Them By, Them Separatkloakering 21Q Them By, Them Separatkloakering 21P Them By, Them Separatkloakering 21N Them By, Them Separatkloakering 20U Them By, Them Separatkloakering Ledninger og bassin er angivet med en omtrentlig placering, hvorfor ejendomme, som ligger tæt på de viste matrikler kan forvente at blive berørt af anlæggene efter en detailprojektering. I bilag 1 fremgår en grundejerliste til de berørte matrikler. 2.2 Spildevandsplanlægning edtaget i Spildevandsplan Ifølge spildevandsplanen ledes fællesvand fra opland TA06, TA07, TA19 og TA20 og samt spildevand uforsinket til Them Renseanlæg. Overløb A00602O og A00611O aflaster til regnvandsledningen ved regnhændelser hvor spildevandsledningens kapacitet overstiges. Det Side 4 af 9 4

94 rensede spildevand og overløb bliver udledt til Hulbækken. Det er ikke praktisk muligt at etablere overløb til terræn ved renseanlægget. Regnvand fra oplandene TA04, TA05, TA09, TA10, TA11, TA12, TA13, TA14, TA15, TA16, TA17, TA18, TA21, TA22, TA23, TA26.1 og TA35 ledes uforsinket og urenset til udløb TS3904U i Hulbækken. Regnvandet fra opland TA01, TA02 og TA03 ledes til eksisterende bassin A00607B med udløb TS3904U i Hulbækken. Bassin A00607B er et ældre bassin med begrænset volumen, og opland TA01.1, TA02 og TA03 bliver kun renset og forsinket i mindre grad i dette bassin Fremtidige forhold Tillæg 19 giver mulighed for følgende: Regn- og spildevandsbassiner: Fornyelse af eksisterende regn- og spildevandsledninger i banestien. Etablering af nyt spildevandsbassin A00514B. Etablering af nyt regnvandsbassin A00614B. Separatkloakering: Etablere ledningsanlæg alene til afledning af spildevand, herunder etablering af stikledning i skel ved hver ejendom i opland TA29. Etablere ledningsanlæg alene til afledning af regnvand, herunder etablering af stikledning i skel ved hver ejendom i opland TA19. Den omtrentlige placering af bassiner samt ledninger er angivet på kortbilag 2. Regnvandet håndteres som vist i tabel 1. Regnvandet fra opland TA01, TA02 og TA03 ledes også til eksisterende bassin A00607B med udløb til det nye bassin A00614B, hvor regnvandet forsinkes og renses yderligere. I nedenstående tabel ses oversigt over de samlede arealer, der fremover ledes til regnvandsbassin A00614B. Fremtidigt opland til regnvandsbassin nr. A00614B Oplandnavn Opland Type Total areal(ha) Befæstelsesgrad Befæstet areal (ha) Status/ plan TA04 Status Separat 4, ,89 TA05 Status Separat 4, ,86 TA09 Status Separat 3,3 40 1,32 TA10 Status Separat 1, ,46 TA11 Status Separat 3, ,26 TA12 Status Separat 3, ,25 TA13 Status Separat 3, ,34 TA14 Status Separat 2, ,95 TA15 Status Separat 0, ,39 Side 5 af 9 5

95 TA16 Status Separat 0, ,3 TA17 Status Separat 2, ,83 TA18 Status Separat 1, ,52 TA19 Status/plan Fælles/ separat 3, ,33 TA21 Status Separat 0,7 40 0,28 TA22 Status Separat 13, ,25 TA23 Status Separat 1, ,5 TA26.1 Status Separat 4, ,61 TA35 Status Separat 0, ,37 TA01 Status Separat 8, ,59 TA02 Status Separat 5, ,06 TA03 Status Separat 10, ,21 Sum 78,92 31,57 Tabel 1: Oplandsbeskrivelse. 3.Fremtidige kloakforhold 3.1 Spildevandssystemet Spildevand fra oplandene håndteres af Silkeborg Spildevand A/S og ledes til eksisterende system. Herefter ledes det til Them Renseanlæg, der udleder det rensede spildevand til Hulbæk. Kommende detailprojektering vil vise den nøjagtige placering af de nye regn- og spildevandsledninger, omfang af de nye bassiner samt berørte matrikler. 3.2 Regnvandssystemet Regnvand håndteres som vist i tabel 1. Bassin A00614B etableres som et vådt bassin for at forsinke vandet ved kraftig afstrømning og for at reducere næringsstoftilførslen til recipienten. Bassin A00614B er sammen med eksisterende bassin A00607B dimensioneret med et samlet permanent vådvolumen på 200 m³/red. ha for at reducere næringsstoftilførslen til Hulbækken. Bassinet er dimensioneret med et forsinkelsesvolumen, der svarer til at der højest må være overløb 1 gang hvert 10. år til Hulbækken. 4. Miljømæssige konsekvenser 4.1 Recipientforhold Områderne der er omfattet af tillæg 19 til spildevandsplanen ligger i det topografiske opland til Hulbæk. Hulbæk er et offentligt vandløb, som udspringer dels fra Hummelsø og dels fra den nordlige del af Them, hvorfra der sker udledning af regn- og spildevand. Hulbæk er målsat god økologisk tilstand i andområdeplan for Jylland/Fyn. andløbets aktuelle tilstand er ifølge vandområdeplanen ringe, hvilket er baseret på forekomsten af smådyr (DFI) i vandløbet. Den aktuelle tilstand for makrofytter, fisk og miljøfremmede stoffer er ukendt. I WinBio-databasen er der i vandløbet senest målt en DFI på 5, dog har den de forrige år ikke ligget på over 4. Årsagen til den manglende målopfyldelse kan dels skyldes udledning fra Them Renseanlæg, og dels udledning af store mængder uforsinket og urenset regnvand. At regnvand fremtidigt Side 6 af 9 6

96 forsinkes og renses inden udledning til Hulbæk fjerne en større belastning af vandløbet, og kan derfor forventes at medvirke til at vandløbet med tiden kan opnå målopfyldelse. 4.2 Miljøscreening I henhold til lov om miljøvurdering af planer og programmer 2 skal den myndighed, der udarbejder en plan foretage en screening af planen og derudfra afgøre, om planen skal miljøvurderes. Tillæg 19 til spildevandsplanen er omfattet af lovens 3, stk. 3: Andre planer og programmer, som i øvrigt fastlægger rammerne for fremtidige anlægstilladelser til projekter, når myndigheden vurderer, at planen eller programmet kan få væsentlig indvirkning på miljøet. Teknik- og Miljøafdelingen har derfor gennemført en screening af tillægget (bilag 4). Konklusionen på den gennemførte miljøscreening er, at der ikke vil være væsentlige negative konsekvenser for miljøet ved gennemførelsen af tillægget. 5. Økonomiske forhold Udgifter til nyanlæg af hovedkloak og bassinanlæg herunder etablering af stikledninger i skel ved hver ejendom og bassinanlæg afholdes for takstfinansierede midler af Silkeborg Spildevand A/S. Ejendommene, der er beliggende i opland TA19, skal adskille kloakledninger der ligger på egen grund. Udgifterne til at adskille regn- og spildevand på egen grund skal afholdes af grundejer. Der opkræves ikke tilslutningsbidrag. 6. Tidsplan Silkeborg Spildevand A/S forventer at kunne etablere regnvandsbassin og tilhørende regn- og spildevandsledninger perioden maj-november Denne tidsplan er dog kun vejledende, og udførelsestidspunktet kan blive ændret. Separering af opland TA19 forventes udført i Gennemførelsen af de beskrevne aktiviteter udføres efter nedenstående vejledende tidsplan. Aktivitet Kommunens godkendelse af forslag til tillæg til Spildevandsplan Udførelsestidspunkt Januar 2017 Offentliggørelse af forslag til tillæg til spildevandsplan Februar 2017 edtagelse af tillæg til spildevandsplan April 2017 Opstart af anlægsarbejder Maj 2017 Afslutning af anlægsarbejder November LBK nr. 316 af 5. maj 2004 Side 7 af 9 7

97 7. Bilag 1: Grundejerliste 2: Kortbilag 1 Spildevandsplankort 3: Kortbilag 2 Oversigtskort 4: Miljøscreening 1: Grundejere, som forventes at blive berørt: Matr.nr. Ejerlav Grundejer Bemærkninger 13b Them By, Them Bent Jensen Regnvandsbassin, spildevandsbassin og ledninger - jordkøb 8gi Them By, Them Silkeborg Kommune Ledninger - tinglysning 10m Them By, Them Marie Louise Astrup Ledninger - tinglysning 36a Them By, Them Skov- og Ledninger - tinglysning Naturstyrelsen 21E Them By, Them Frank Kansy Separatkloakering 21B Them By, Them Christopher Howson, Separatkloakering Nina Susanne Poulsen Howson 21Y Them By, Them Heidi Dalkjær Simonsen Separatkloakering 21F Them By, Them Leif Norup Jørgensen Separatkloakering 21I Them By, Them Frank Sommer Mogensen, Sarah idebech Separatkloakering 21O Them By, Them Them Skytteforening Separatkloakering 21D Them By, Them Marianne Ahlmann, Separatkloakering Nis Peter Elving 21G Them By, Them Tommy ad Jensen Separatkloakering 5H Them By, Them Eigil Hedegaard Separatkloakering Andersen 21C Them By, Them Finn Lyster Separatkloakering 5I Them By, Them Oluf Kring Dahl Separatkloakering 21A Them By, Them Charlotte Fruergaard Separatkloakering Schrøder 21R Them By, Them Ingeborg Kragegaard Separatkloakering 21Q Them By, Them Esben Adeltoft Separatkloakering Kristensen 21P Them By, Them Bodil Fink Jørgensen, Separatkloakering Rasmus Edgar Fink Jørgensen 21N Them By, Them Jesper Møller Hansen Separatkloakering 20U Them By, Them Silkeborg Kommune Separatkloakering Side 8 af 9 8

98 Side 9 af 9 9

99 17 7 Eksisterende ledninger: 21u 18d Fællesledning Regnvandsledning Spildevandsledning Nyt regnvandsbassin Drænledning Trykledning 20c BK: 0.00 B Regnvandsstik med skelbrønd med sandfang og vandlås A R A A BK: 0.00 B Spildevandsstik med skelbrønd Gothenborgvej T O Projekterede ledninger: 3A 19d A A Regnvandsledning Spildevandsledning Trykledning 10m 11 1ar M Regnvandsstik M Spildevandsstik 20 Nye regn- og spildevandsledninger 21k 10bp - Alle stikledninger er ø110 mm med mindre andet er angivet. Fald min Hvor det er muligt kan regnvandsstik til brønd på hovedledning udføres ved påboring plasker. AA Gothenborgvej 21z 8gi Mosestien 5 10bq Rønnevej 2A h 25 Smedebakken Smedebakken 38 20u 21a Smedebakken Smedebakken 18 21i 21o 18A 9d 10ev 10aæ bm 6 8A 3 10br 10bn Silkeborgvej 1 10bs 4 2B 10ba Silkeborgvej Silkeborgvej 10aø Silkeborgvej Berørte ejendomme 5i 36 21n 34 21p 21q 32 21r c 26 21e 24 21g 22 Smedebakken 21d f 14B 21y 10eø 9 10bv 8 10bb az 8 10bo 10bl 10cg 10ch 4 Smedebakken 10bc k 21b 14A A 10cf 6 21t 6db 1 36a 19 6dd 6dg Rygesmindevej 35 6ax Smedebakken 23m 23l 11 23k A i A Smedebakken M A A Smedebakken 7000ap M 10 10ao 10ap 1 Mosestien ai 10ak 12 10bf 3 10au 10at A 10av 10bh 10bt ay 5B 10ag 7 10k 10ac 5 Mosestien 10ax 10ab 10aa Silkeborgvej 3 10bk 10ca 20 10bd 10ar 10ey 1B Højagervej 10a 1A 10ez eæ 37 10cd 10cc 14 Højagervej 10dv 27 Højagervej 29 10ce dx 10ef Højagervej 10ee 8 Højagervej 10dy ed 10dz 13 10ei Højagervej 11 10ec 10eh 10er 10es Tillæg nr. 19 til Spildevandplan Them Etablering af nye bassiner og regn- og spildevandsledninger Silkeborg Forsyning Tietgensvej 3, 8600 Silkeborg. Tlf.: Sti:J:\Spildevandsplan\TILLÆG til Spildevandsplan\Tillæg Them bassiner\kortbilag 1.dgn Mål 1 : 2000 Koord: UTM32N Konstr.: sdh KS: sdh Tegn.: Dato: sdh 24. okt Sagsnr.: A077 Tegn. nr.: Kortbilag 101

100 Silkeborg Kommune Målforhold Dato Udskrevet af 1: DR

101 Bilag 4 Screening af planer formål Navn og nummer på plan Tillæg 19 til Spildevandsplan etablering af regnvandsbassin i Them og separering af fælleskloakeret opland Sag nr. EMN Projektleder ISH Beskrivelse af planen, formål og omfang (kort med planområdets afgrænsning) Tillæg 19 til Spildevandsplan omfatter et område i Them. Tillægget udarbejdes for at ændre regnvandshåndteringen i en del af Them by. I en stor del af Them by håndteres regnvand i dag ved direkte uforsinket udledning til Hulbæk. Det medfører udledning af næringsstoffer og erosion af vandløbet. Derudover sker der er i dag overløb af regnvandsopblandet spildevand til bækken fra et overløbsbygværk ved renseanlæg-get. For at dels at reducere udledningen af næringsstoffer og dels for at neddrosle de høje vandmængder der udledes til bækken, etableres der et nyt regnvandsbassin til forsinkelse af regnvand fra en større del af Them by. Derudover etableres et nyt underjordisk spildevandsbassin til forsinkelse af regnvandsopblandet spildevand. Teknik- og Miljøafdelingen - revideret februar TSC 12