Grf. Dronningborg, Kastrup

Transkript

1 Grf. Dronningborg, Kastrup Vurdering af muligheder for etablering af hastighedsnedsættende vejbump RAPPORT NR.: TI-OPGAVENR.: februar 2017

2 Titel: Grundejerforeningen Dronningborg, Kastrup Vurdering af muligheder for etablering af hastighedsnedsættende vejbump. Rekvirent: Grundejerforeningen Dronningborg Att. Formand Ghita Skjærbærk Bonde Ryslinge Allé Kastrup Tlf.: Udarbejdet af: Teknologisk Institut Gregersensvej Taastrup Tlf Byggeri og Anlæg Ole Grann Andersson Faglig leder Tlf.: olan@teknologisk.dk Kvalitetssikring: Sagsansvarlig: Ole Grann Andersson, tlf , olan@teknologisk.dk Godkendt af: Thomas Pilegaard Madsen, tlf , tpm@teknologisk.dk Opgavenr.: Dato: 13. februar 2017 Grf. Dronningborg, Kastrup Vurderinger vedr. vejbump Side 2 af 13

3 Indholdsfortegnelse 1. Indledning Baggrund og formål Vejens forløb og hastighed Formelt om etablering af hastighedsregulerende tiltag Privatvejsloven Tolkning af privatvejslovens gældende regler Gældende regler for vejbumps udformning Typegodkendte bump Markering af vejbump Vejbelægningens styrkeforudsætninger Støj Procedure ved eventuel ansøgning Valg af bump Økonomi Konklusion Grf. Dronningborg, Kastrup Vurderinger vedr. vejbump Side 3 af 13

4 1. Indledning Efter aftale med Grundejerforeningen Dronningborgs formand, Ghita Skjærbæk Bonde, har Teknologisk Institut, Byggeri og Anlæg, den 8. februar 2017, sammen med formanden, gennemført en besigtigelse af vejforløbet på grundejerforeningens vejarealer på Ryslinge Allé og Spentrup Allé, 2770 Kastrup, med henblik på vurdering af muligheder for etablering af hastighedsnedsættende vejbump. Grundejerforeningens vejarealer er markeret på nedenstående oversigtskort: Figur 1: Oversigtskort. Grundejerforeningens vejareal dækker de gulmarkerede strækninger på Ryslinge Allé og Spentrup Allé. Det samlede vejforløb fra grundejerforeningens sydligste ende af Ryslinge Allé til nordligste ende af Spentrupvej har en samlet længde på ca. 250 meter. Grf. Dronningborg, Kastrup Vurderinger vedr. vejbump Side 4 af 13

5 2. Baggrund og formål Det er af grundejerforeningens formand oplyst, at det er under overvejelse at etablere hastighedsdæmpende tiltag på foreningens vejarealer. Det er oplyst, at der bl.a. er tale om generende knallertkørsel på strækningen. Et medlem har foreslået bestyrelsen, at der etableres vejbump i den vestlige side af det øst/vest-gående midterste stykke af vejen (ud for nr. 20), samt i den nordlige ende af Spentrupvej (ud for nr. 10). 3. Vejens forløb og hastighed De to sammenhængende veje, Ryslinge Allé og Spentrup Allé, er placeret i byzone uden yderligere hastighedsnedsættelse. Begge vejstrækninger har dog et smalt vejprofil, hvor der en stor del af døgnet holder parkerede biler i begge vejsider langs kantstenene. Kørende biler vil derfor skulle passere zig-zag imellem disse. På besigtigelsestidspunktet, 8/2-17 kl. 09:00 10:00 konstateredes en del parkerede biler. Det antages således, at de mange parkerede biler ikke udelukkende er et aften/nat fænomen. Det må formodes at biler passerer strækningen med relativt lav hastighed. Ryslinge Allé har desuden både et blødt og et hårdt 90- graders sving, som i kombination med høje hække og nedsat sigtbarhed efter sving naturligt bremser den kørende trafik yderligere. Figur 2. Ryslinge Allé set ud for nr. 14 mod nord. Tilslutningsstikvej fra Dronningborgvej ses til venstre. Bemærk det smalle vejprofil i fht. den parkerede bil samt vejens kurveforløb. Figur 3. Ryslinge Allé på det øst/vest gående stykke, set mod øst. Bemærk at vejen går over i et 90 graders venstresving umiddelbart bag den bagerste af de parkerede biler Grf. Dronningborg, Kastrup Vurderinger vedr. vejbump Side 5 af 13

6 Figur 4. Ryslinge Allé s overgang til Spentrup Allé ved udgangen af 90-graders svinget, set mod nord. I højre vejside er der skråparkering, i venstre vejside er der iflg. oplyst tillige kantstensparkerede biler en stor del af døgnet.. Figur 5. Spentrup Allé set fra den nordlige afgrænsning imod syd. Strækningen ned mod det skarpe 90 graders sving er mindre end 100 m og med parkerede biler i begge vejsider. Det er således umiddelbart Teknologisk Instituts vurdering, at vejens udformning (retningsforløb, bredde og parkeringsforhold) vil bevirke, at den kørende trafik må forventes typisk at køre med noget lavere hastighed end de tilladte 50 km/t. Det skal i denne forbindelse bemærkes, at der på en vej ikke må etableres bump til lavere hastigheder end vejens påbudte hastighed (for nuværende generel byzone, 50 km/t). Det må desuden formodes, at sådanne bump næppe vil have stor effekt på knallertkørsel. En alternativ løsning kunne måske være at ansøge om at ændre vejens status og skilte med stillevejs-zone med lavere tilladt hastighed, evt i forbindelse med en chikane/sluse på den nordlige ende af Spentrupvej (position som fig. 5) for at markere zonen. Såfremt der alligevel måtte ønskes etableret hastighedsdæmpende tiltag i form af vejbump, skal det anbefales, at der forlods foretages en aktuel bestemmelse af den forekommende hastighed på vejen. Taarnby Kommune s vejafdeling vil måske kunne hjælpe med etablering af en sådan indledende hastighedsmåling. I det efterfølgende er oplistet hvilke formelle regler og muligheder der findes for etablering af vejbump. Grf. Dronningborg, Kastrup Vurderinger vedr. vejbump Side 6 af 13

7 4. Formelt om etablering af hastighedsregulerende tiltag En grundejer eller grundejerforening kan ikke på eget initiativ etablere skiltning eller ændring af vejens anlæg uden forudgående myndighedsgodkendelse. Nedenfor er opsummeret hvad der er gældende på området Privatvejsloven Privatvejsloven (Bekendtgørelse af lov om private fællesveje) er gældende på dette område. Om mulighed for tilladelse til etablering af vejbump eller lignende angiver Privatvejsloven følgende bestemmelser i afsnit III, Private fællesveje i byer og bymæssige områder, Kapitel 8 i afsnittet Forandringer og færdselsregulering : 57. Grundejerne må ikke foretage ændringer ved en privat fællesvejs indretning eller anlæg, afspærre vejen eller etablere eller ændre foranstaltninger med henblik på regulering af færdslen, jf. færdselslovens 92, 92a og 100, uden kommunalbestyrelsens og politiets godkendelse. Politiets godkendelse indhentes af kommunalbestyrelsen. Stk. 2. Kommunalbestyrelsen kan med politiets samtykke bestemme, at der på en privat fællesvej skal foretages ændringer og foranstaltninger som nævnt i stk. 1. Kommunen afholder udgifterne hertil. Stk. 3. Hvis foranstaltningerne i det væsentlige sker for at forbedre det trafikale miljø på vejen, f.eks. ved etablering af opholds- og legeområder eller områder med fartdæmpning, finder reglerne i kapitel 9 om afholdelse af udgifterne og arbejdets gennemførelse m.m. tilsvarende anvendelse, medmindre andet er aftalt. Stk. 4. Kommunalbestyrelsen kan fjerne foranstaltninger, der er etableret uden kommunalbestyrelsens og politiets godkendelse, for den pågældendes regning, hvis den pågældende ikke efterkommer et påbud om at fjerne foranstaltningen. Før påbud om fjernelse skal det vurderes, om forholdet retligt kan lovliggøres, ved at kommunalbestyrelsen og politiet giver den manglende godkendelse. Stk. 5. Er foranstaltningen til ulempe for færdslen, kan kommunalbestyrelsen eller om nødvendigt politiet fjerne foranstaltningen for den pågældendes regning uden forudgående påbud. Stk. 6. Reglerne i stk. 4 og 5 gælder tilsvarende for ændringer, der er foretaget uden kommunalbestyrelsens og politiets godkendelse Tolkning af privatvejslovens gældende regler Hvis en grundejer (eller grundejerforening) ønsker at etablere et vejbump på privat fællesvej i by, eller at skilte med en anbefalet hastighed, skal der indhentes tilladelse fra kommunen og politiet, jf. ovennævnte uddrag af Privatvejsloven, jf. færdselslovens 92, 92a og 100. I forbindelse med sin stillingtagen til en ansøgning efter 57, skal kommunen først og fremmest lægge vægt på, om færdselsmæssige hensyn eller vejtekniske hensyn taler imod tilladelsen. Kommunen vil kunne afslå at give tilladelse, hvis sådanne hensyn skønnes at være til hinder for tilladelsen. Grf. Dronningborg, Kastrup Vurderinger vedr. vejbump Side 7 af 13

8 Hvis sådanne hensyn ikke er til hinder for en tilladelse, kan kommunen endvidere foretage en konkret afvejning af på den ene side en række grundejeres interesse i, at den ønskede regulering af færdslen gennemføres, og på den anden side de øvrige grundejeres eventuelle interesse i, at foranstaltningerne ikke gennemføres. En tilladelse efter 57, er en offentligretlig tilladelse, der alene er udtryk for, at kommunen og politiet ikke vil modsætte sig, at den ansøgte regulering gennemføres. Det afhænger af en fortolkning af den konkrete aftale mellem vejens ejer og de vejberettigede, om en sådan offentligretlig tilladelse kan udnyttes. Hvis de private parter ikke kan blive enige, må domstolene afgøre spørgsmålet. I praksis må det formodes at eventuelle uenigheder blandt grundejerforeningens medlemmer afgøres ved afstemning om eventuelt stillet forslag, hvor beslutningen følger grundejerforeningens vedtægter med hensyn til stemmeflertal og beslutningsgrundlag Gældende regler for vejbumps udformning Bekendtgørelse 381 af 27. maj 2008 om vejbump og andre hastighedsdæmpende foranstaltninger angiver de nærmere regler om udformning af vejbump. Disse regler finder også anvendelse på private fællesveje i by og bymæssigt område. Kommunen kan ikke bestemme eller give tilladelse til, at der etableres bump på private fællesveje i by og bymæssigt område, som ikke er i overensstemmelse med disse regler. Disse regler beskriver den ønskede og maksimale G-påvirkning, som kørende udsættes for ved passage af bumpet og henviser for bumptype i øvrigt til Vejdirektoratets katalog for typegodkendte bump. For permanente bump anføres: 5. Permanente vejbump skal være udformet således, at 1) en fører af en personbil ved passage med den ønskede hastighed, og en fører af et tungt køretøj ved passage med den ønskede hastighed minus 15 km/h udsættes for en lodret acceleration på 0,65-0,75 gange tyngdeaccelerationen G, 2) den lodrette acceleration er stigende med stigende hastighed. Stk. 2. Pukkelbump, jf. Katalog over typegodkendte bump (se skal dog være udformet således, at 1) en fører af en personbil ved passage med den ønskede hastighed udsættes for en lodret acceleration på 0,5 0,75 gange tyngdeaccelerationen G, 2) en fører af et tungt køretøj ved passage med den ønskede hastighed udsættes for en lodret acceleration på mindre end 0,5 gange tyngdeaccelerationen G. Stk. 3. Permanente vejbump, der ikke er indeholdt i Katalog over typegodkendte bump, skal godkendes af Vejdirektoratet, medmindre det kan dokumenteres, at det opfylder funktionskravene i stk. 1. Placering: 6. Nyt pukkelbump skal placeres mindst 25 m fra vejkryds. Grf. Dronningborg, Kastrup Vurderinger vedr. vejbump Side 8 af 13

9 4.4. Typegodkendte bump Vejdirektoratets Vejregel for trafikarealer i by, Katalog over typegodkendte bump, sep. 2013, beskriver de bump-typer, som er typegodkendte jævnfør en test, som angivet i Vejdirektoratets Udbudsforskrift for asfaltbump. Bumpets dimensioner afpasses efter den ønskede trafikhastighed, typisk 30, 40 eller 50 km/t. Figur 6. principskitser for tværsnit af typiske typegodkendte bumptyper Foruden ovenstående er der også mulighed for at vælge såkaldte pudebump, som er udformet, så lastbiler og busser uhindret kan passere med et hjul på hver side af puden, hvorimod personbiler med smallere sporvidde kører med det ene hjulsæt hen over bumpet. Endelig er der mulighed for anvendelse af præfabrikerede bump, typisk udført i gummi, som skrues fast i den underliggende asfaltbelægning. Der findes enkelte fabrikater af disse præfabrikerede bump-typer på markedet, som oplyser at have opnået en godkendelse af Vejdirektoratet, mens andre ikke har officiel godkendelse og dermed er ulovlige at benytte. Figur 7. Eksempel på præfabrikeret bump. Grf. Dronningborg, Kastrup Vurderinger vedr. vejbump Side 9 af 13

10 4.5. Markering af vejbump Vejbump markeres med skaktern trafikmarkering og skiltes med vejbump advarselstavle på begge sider. Typisk udføres vejbump desuden med markering i ydersiderne med steler/pæle med reflekser, så bumpene bl.a. sikres synlighed i snevejr og ved nedsat sigtbarhed Vejbelægningens styrkeforudsætninger Ved etablering af vejbump er det vigtigt forlods at sikre, at belægningen har den fornødne styrke og bæreevne, idet det må påregnes, at belægningen udsættes for stødpåvirkninger i umiddelbar forlængelse af bumpets passage i kørselsretningen. Hvis vejbelægningen ikke er intakt, sammenhængende og har fornøden bæreevne, bør der i forbindelse med bumpets etablering foretages udskiftning af det øverste bærelag under bumpet og i en længde af mindst 1 m før/efter bumpet. Der henvises i øvrigt til Vejdirektoratets vejregler, vejledning for asfaltbump, udbud, februar Støj Det må påregnes, at etablering af vejbump uanset typevalg vil påvirke støjniveauet i de omkringliggende boliger og haver, dels fra bumpenes slageffekt, hvis bumpet passeres af tunge køretøjer eller biler med en lidt højere hastighed end tilstræbt sænket, og dels vil der opstå forøget motorstøj fra opbremsende og accelererende biler. Desuden vil der muligvis kunne opstå udbredelse af vibrationer, som vil kunne mærkes i nærliggende huse Procedure ved eventuel ansøgning Ifald det måtte blive besluttet at etablere et eller flere vejbump på grundejerforeningens private fællesveje, kan der bl.a. henvises til Taarnby Kommunes hjemmeside, hvor der er udarbejdet en vejledning for borgeres ansøgning om etablering af bump. Se mere på Grf. Dronningborg, Kastrup Vurderinger vedr. vejbump Side 10 af 13

11 5. Valg af bump Figur 8. Eksempel på asfaltbump på villavej. Bumpet er markeret med skaktern i hvid termoplast og med steler med refleksbånd Det typiske valg til private veje er et permanent asfaltbump, oftest af typen modificeret cirkelbump. For at sikre, at vejens længdeafvanding fortsat fungerer efter etablering af vejbump, afsluttes disse normalt med en affasning, så regnvand kan passere uhindret langs kantstenen til nærmeste nedløbsbrønd. Vejdirektoratets håndbog om Fartdæmpere, maj 2013, angiver endvidere om cyklister, at hvor der er etableret cykelsti eller bane langs vejen bør de føres igennem fartdæmperen. På Ryslinge Allé og Spentrup Allé er vejarealerne i forvejen smalle og uden cykelstimarkering, men hvis bredden tillader, udføres bump ofte med en afslutning ud mod kantsten, som tillader cykelpassage. Billedet nedefor angiver et bump på villavej i bymæssig bebyggelse, hvor der er etableret bump i forbindelse med en vejindsnævring. Bredden langs kantstenene er her udvidet, så både cyklister og regnvand kan passere bumpet uhindret (bumpmarkeringen med skaktern er dog stort set afslidt på det viste eksempel). Figur 9. Eksempel på asfaltbump i kombination med indsnævring Grf. Dronningborg, Kastrup Vurderinger vedr. vejbump Side 11 af 13

12 5.1. Økonomi Et vejbump af typen modificeret cirkelbump vil i byzone skønsmæssigt typisk koste omkring kr ,-. Hvis underlaget skal forstærkes, vil prisen skønsmæssigt blive ca ,-. Steler i stål koster yderligere ca. kr ,-/stk, svarende til en skønsmæssig samlet pris i omegnen af kr ,- (ekskl. moms). Desuden skal der opsættes korrekt skiltning med advarselstavle for bump på begge sider af bumpet. En alternativ mulighed er at benytte et præfabrikeret bump. Bemærk i denne forbindelse, at hvis der ikke anvendes en af Vejdirektoratet typegodkendt type vil bumpet være ulovligt. Taarnby Kommune fraråder da også præfabrikerede bump (jf. kommunens hjemmeside): Tårnby Kommune anbefaler, at man ikke benytter sig af gummibump, men udfører vejbumpene i asfalt. Dette skyldes, at gummibump giver meget store gener for især cyklister og knallerter, som kan resultere i uhensigtsmæssige undvige manøvrer, bl.a. ved at benytte fortovet. Det anbefales derfor, såfremt der ønskes gummibump, at bumpene placeres med en afstand på min. 50 cm. fra fortovskanten, således at cyklister og knallerter kan passere indenom. Derudover anbefales det at der optegnes en 2 meter lang cykelbane før og efter bumpet i begge sider af vejen. Dette forhindre bilister i at parkere helt op til bumpet. Det skal endvidere bemærkes, at gummibump typisk fastgøres ved at montere en form for rawlplugs i asfalten, som bumpet skrues fast i. Det kritiske spørgsmål er, om denne fastgørelse sikrer tilstrækkelig forankring på sigt i forhold til (bremsende) lastbiler, uden at bumpene (på trafikfarlig vis) flytter sig eller rykker den gamle underliggende asfalt i stykker. Grf. Dronningborg, Kastrup Vurderinger vedr. vejbump Side 12 af 13

13 6. Konklusion Teknologisk Institut har onsdag den 8/ gennemgået grundejerforeningen Dronningborg s vejarealer på Ryslinge Allé og Spentrup Allé med henblik på en vurdering af hensigtsmæssighed og mulighed for etablering af vejbump et par steder på strækningen. Det er Teknologisk Instituts skøn, at trafikhastigheden for kørende biler på grundejerforeningens dele af vejen, på grund af begrænset vejbredde, sving/oversigt og parkerede biler, typisk vil ligge noget under den tilladte byzonehastighed på 50 km/t, hvorfor der under de givne forhold næppe vil opnås en reel effekt ved etablering af bump. Det skal endvidere bemærkes, at der ikke må etableres bump til lavere gennemkørselshastighed end vejens påbudte hastighedsgrænse. Da eventuelle bump af hensyn til afvandingsforhold og sikker passage for cyklister forventeligt ikke føres helt ud til kantstenene i siderne, vil der formodentligt heller ikke her være nogen reel effekt for knallerter, som i værste fald ved bump måske fristes til alternativt at benytte fortovet. Hvis der trods ovennævnte forhold alligevel måtte være fortsatte overvejelser om etablering af vejbump kan Teknologisk Institut umiddelbart tilslutte sig Taarnby Kommunes anbefalinger om i givet fald at vælge etablering af langtidsholdbare og typegodkendte asfaltbump. Det kan i denne forbindelse være en god idé at der indledningsvis foretages en aktuel bestemmelse af den forekommende hastighed på vejen. Måske kan Taarnby Kommune s vejafdeling hjælpe med at foretage en sådan indledende hastighedsmåling. En alternativ tilgang kunne være at ansøge om at ændre vejens status og skilte med stillevejszone med påbudt lavere hastighed, evt. i forbindelse med etablering af en chikane/sluse på den nordlige ende af Spentrupvej for at markere zonen. Grf. Dronningborg, Kastrup Vurderinger vedr. vejbump Side 13 af 13