Udgivet af Rådet for Socialt Udsatte. København nov ISBN: Omslag: Splint,

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Udgivet af Rådet for Socialt Udsatte. København nov. 2003. ISBN:87-7546-222-2. Omslag: Splint, www.splint-grafisk.dk"

Transkript

1 1

2 Udgivet af Rådet for Socialt Udsatte København nov ISBN: Omslag: Splint, 2

3 Indholdsfortegnelse: Forord side 4 Indledning side 5 Rådets bemærkninger til levevilkårene side 6 Tværgående problemstillinger side 11 Konklusion og forslag side 13 Bilag : CASA s notat: Sammenligninger af sociale ydelser 3

4 Forord. Regeringen har det seneste 1 ½ år har gennemført en række ændringer af de sociale kontantydelser. Der er sket forbedringer på førtidspensionsområdet, mens kontanthjælp og introduktionsydelse er blevet nedsat. Da kun få blandt de socialt udsatte, som er Rådets målgruppe, har en almindelig arbejdsindkomst er sociale ydelser er den vigtigste del af forsørgelsesgrundlaget. Derfor er størrelsen af de sociale kontantydelser og udviklingen heri af afgørende betydning for de udsatte gruppers vilkår. Rådet har derfor fundet det vigtigt at få belyst de socialt udsatte gruppers økonomiske vilkår. Rådet har bedt analysecentret CASA om at undersøge de sociale kontantydelser til forskellige familietyper. Resultatet af denne undersøgelse foreligger nu i form af bilaget Sammenligninger af sociale ydelser, som også kan findes på Rådets hjemmeside. Det indledende afsnit indeholder Rådets konklusioner på grundlag af CASA s undersøgelse. Dette småskrift er det første i en række af småskrifter, som Rådet vil udsende med dokumentation om forhold og problemstillinger, der er centrale temaer i forhold til de udsatte grupper. Det er Rådets håb, at småskriftserien kan bidrage til at skabe et bedre vidensgrundlag for debatten om, hvor og hvordan der bør ske en styrket indsats i forhold til de socialt udsatte grupper. Med venlig hilsen Preben Brandt Formand for Rådet for Socialt Udsatte 4

5 Rådets kommentarer og konklusioner på grundlag af CASA s undersøgelse. Indledning. Rådet har med tilfredshed noteret sig, at der politisk er truffet beslutning om en række forbedringer af indsatsen for de socialt udsatte grupper, når det gælder serviceydelser og botilbud, f.eks behandlingsgarrantien for stofmisbrugere og beslutningen om også at stile mod en alkoholbehandlingsgaranti, flere botilbud osv. Men de udsatte grupper vilkår må ses i et helhedsperspektiv hvori også må indgå, hvad de socialt udsatte har at leve af, hvilket i høj grad vil sige, om de sociale kontantydelser giver mulighed for et rimeligt leveniveau. Da der ikke findes en vedtaget fælles målestok herfor i form af en fattigdomsgrænse, har Rådet i stedet bedt CASA om at sammenligne de sociale ydelser med alle foreliggende mål for et rimeligt leveniveau. Som målestok for størrelsen af ydelserne har CASA som det fremgår af undersøgelsen bl.a. benyttet EU s fattigdomsgrænser som udgør henholdsvis 50 pct. af den disponible medianindkomst 60 pct. af den disponible medianindkomst og som måles i forhold til den faktiske disponible indkomst. Desuden sammenlignes rådighedsbeløbet efter at boligudgift og evt. daginstitution er betalt med følgende budgetter: forbrugerinformations standardhusholdningsbudget (for en enlig 7075kr.) det tilsvarende discountbudget, som er beregnet ved at medtage de samme poster som i standardbudgettet, men indkøbt i discountbutikker (for en enlig 6150 kr.) et basisleveniveau udregnet af CASA. Dette basisleveniveau er beregnet ud fra standardbudgettet, men excl. udgifter til fritidsinteresser, varige forbrugsgoder eller reparation af disse, tobak telefon eller tv.(for en enlig 3690 kr.) CASA har lavet udregninger for de fleste sociale kontantydelser. Det skal understreges, at eksemplerne bygger på personer, som alene har deres indkomst fra den pågældende sociale ydelse. Desuden er der til sammenligning medtaget beregninger vedr. en almindelig LO-arbejder og lavtlønsområdet. Beregningerne er foretaget for forskellige familietyper. Hvor mange mennesker drejer det sig om? Da definitionen af de socialt udsatte er lidt flydende, er det vanskeligt præcist at opgøre hvor mange der skal medregnes. Men Rådet skønner, at 5

6 der er tale om ca voksne plus deres hjemmeboende børn i alt op mod mennesker eller knap 1,5 pct. af befolkningen. Da omkring 2/3 af de socialt udsatte bor alene, er eksemplerne med enlige af særlig interesse. Kun omkring 10 pct. har børn boende hos sig. Yderligere skal det fremhæves, at næsten 50 pct. af de udsatte grupper har mindreårige børn, som de ikke bor sammen med. Rådet skønner, at de socialt udsattes fordeler sig som følger på forskellige former for indkomstgrundlag: Tabel 1 Indkomstgrundlag Indkomstart Pct. Dagpenge 10 Kontanthjælp 35 Førtidspension 40 lønnet arbejde 10 Andet 5 I alt 100 Tabellen viser, at de vigtigste ydelser er førtidspension og kontanthjælp. Omkring 10 pct. skønnes at modtage dagpenge, omkring 40 pct. førtidspension og 35 pct. kontanthjælp, 10 pct. har lønindtægter, mens de sidste 5 pct. får andre ydelser som folkepension, introduktionsydelse eller andet. Da den gennemsnitlige levealder er væsentlig lavere blandt de udsatte grupper end blandt den øvrige befolkning, får kun et mindre antal folkepension. Ligeledes får indtil nu kun et mindre antal introduktionsydelse, der i størrelse svarer til starthjælp. Endnu får stort set ingen starthjælp. Rådets bemærkninger til levevilkårene. De absolut dårligst stillede. I tabel 2 og de følgende tabeller 3 og 4 er forskellige husstande stillet op i rækkefølge rangordnet efter det beløb, der er til rådighed pr. person. I denne forbindelse er der taget højde for, at der er stordriftsfordele ved at være flere i husstanden. En del af de socialt udsatte har så la ve indkomster, at de ligger under alle de foreliggende kriterier dvs. såvel EU s fattigdomsgrænser, som Forbrugerinformations standard og discountbudget samt CASA s basisleveniveau. I denne gruppe falder de enlige kontanthjælpsmodtagere under 25 år, som ikke har børn, og som har fået hjælp i mere end 6 måneder (efter modtagelsen af et aktiveringstilbud). Det kan f.eks. handle om den unge sindslidende, for hvem det endnu ikke har kunnet konstateres om en betydelig nedsættelsen af arbejdsevnen er varig. Den unge får således en ydelse, som kun giver mulighed for at købe, hvad der svarer til 47 pct. af, hvad det koster at opretholde et basisleveniveau; eller med andet ord, der mangler over halvdelen af penge, der skal til for 6

7 bare at leve på et basisniveau. Målt i forhold til discountbudgettet, som er større en basisleveniveau udgør kontanthjælpen relativt set en endnu mindre del, nemlig kun 28 pct. Tabel 2. De dårligst stillede rangordnet efter det beløb, der er til rådighed pr. medlem af husstanden. rådighedsbeløb Rådighedsbeløb Husstand og arten af indkomst i pct. af discountbudget i pct. af basisleveniveau enlige under 25 år på kontanthjælp par på starthjælp, uden børn enlige på starthjælp, uden børn par på starthjælp, med 1 barn Pr. 1. juli 2003 blev ydelsen til unge under 25 år nedsat til SU-niveau. Begrundelsen herfor var at fjerne et påstået økonomisk incitament til at vælge ikke at tage en uddannelse. Men det er en hel misvisende sammenligning, da det er muligt at have indtægter ved side af SU uden modregning, og der desuden for de studerende er mulighed for at tage lån i forventningen om en større fremtidig indkomst. Der findes i lov aktiv socialpolitik en dispensationsbestemmelse om, at der til unge, som hverken er i stand til at tage en SU-berettigende uddannelse, eller er berettiget til revalidering eller i er i stand til at arbejde efter en konkret vurdering kan ydes en behovsafhængig hjælp Beskæftigelsesministeriet har skønnet, at den lave ydelse til unge vil berøre 4000, hvoraf man skønner, at 500 vil få en behovsbestemt ydelse. Efter Rådet vurdering er denne bestemmelse ikke tilstrækkelig til at sikre gruppen af udsatte unge. Desuden omfatter gruppen af dårligst stillede de stadig relativt få blandt de socialt udsatte som modtager introduktionsydelse som enlige uden børn, par uden børn og par med et barn. Da rådighedsbeløbet ligger under basisleveniveauet er der overhovedet ikke midler til at afholde følgende typer udgifter : tobak, fornøjelser fritidsinteresser, kontingenter ved medlemskab af f.eks. idrætsklub aftenskole, udgift til ferie, reparationer eller anskaffelser af varige forbrugsgoder eller udgifter til indbo- ulykkes og ansvarsforsikring, TVlicens eller telefon.. Men endnu mere alvorligt er det, at konsekvenserne af et så lavt leveniveau er at der mangler tilstrækkelige økonomiske midler til at sikre nødvendig beklædning, fodtøj og ordentlig nærende og sund mad og lignende, som er nødvendigt for at kunne opretholde helbredet. Konsekvenserne af så sårbar en økonomi er, at selv den mindste uforudsete udgift vælter budgettet og gør den daglige tilværelse til en kamp om at 7

8 overleve; en situation der ofte er forbundet med gæld til mange sider herunder huslejerestancer m.v. Da de udsatte i forvejen ofte kæmper med store problemer på mange andre fronter f.eks. dårligt helbred, psykiske problemer, et misbrug kan en så dårlige økonomi derfor blive dråben, der får bægeret til at flyde over, og som kan medføre, at den udsatte ender som hjemløs og en eventuel familie bliver opløst. Denne gruppe vil Rådet vurdere som akut truede mennesker i en urimelig økonomisk situation Husstande som ligger under EU s fattigdomsgrænser og under Forbrugerinformations discountbudget, men over CASA s basisleveniveau. Som det fremgår af tabel 3 har enlige kontanthjælpsmodtagere over 25 år lidt flere midler til rådighed og ligger derfor over CASA s basisbudget, men stadig markant lavere end Forbrugerinformations discountbudget. Men som det fremgår af bilaget ligger hjælpen over EU 50 pct. fattigdomsgrænse og på niveau med 60 pct. grænsen. I denne gruppe falder også par på kontanthjælp uden børn og par på kontanthjælp med børn. Disse ligger imidlertid over EU s fattigdomsgrænser. For par er både angivet hjælpen de første 6 måneder(uden loft) og hjælpen ud over 6 måneder (med loft), et loft over den samlede størrelse af hjælpen, som får virkning fra 1. januar Tabel 3 Mellemgruppen - rangordnet efter det beløb, der er til rådighed pr. medlem af husstanden. rådighedsbeløb i pct. af husstand og arten af indkomst discountbudget rådighedsbeløb i pct. af basisleveniveau par på kontanthjælp med loft, uden børn par folkepension par på kontanthjælp uden loft, uden børn enlige over 25 år på kontanthjælp par på kontanthjælp med loft, med 1 barn par på kontanthjælp uden loft, med 1 barn par på førtidspension, med 1 barn enlig folkepension enlig på starthjælp med 1 barn par på dagpenge, med 1 barn par ny førtidspension, uden børn enlig dagpenge enlig ny førtidspension Også enlige modtagere af introduktionsydelse med et barn er i samme økonomiske situation. 8

9 I samme kategori falder enlige folkepensionister og gifte folkepensionister uden anden indkomst end folkepensionen og uden formue. Men disse ligger dog langt tættere på discountbudgettet. Men de enlige folkepensionister ligger over EU s fattigdomsgrænser, mens par ligger lige omkring EU fattigdomsgrænse målt som 60 pct. af medianindkomsten. Reglerne om supplerende indtægter og formue. Ved sammenligninger på tværs mellem indkomstoverførslerne er det vigtigt at være opmærksom på, at alle indtægter og evt. formue som hovedregel modregnes fuldt ud i kontanthjælp og introduktionsydelse og starthjælp, mens dagpengemodtagere og pensionister i et vist omfang kan have indtægter og formue uden at der sker modregning. De beregnede leveniveauer er derfor også det reelle leveniveau for modtagere af kontanthjælp og introduktionsydelse, mens de angiver et minimumsniveau for dagpengemodtagere og pensionister. Ved beregningerne er virkningerne af ældrechecken, som er udbetalt for 2003, og som det netop nu er vedtaget også skal gælde for 2004, ikke medregnet. Virkningerne af de særlige supplerende støtteordninger til ældre i form af personlige tillæg, gunstigere regler for boligstøtte, særlige rabatordninger m.v. er heller ikke medtaget. Som det fremgår af den for nyligt udsendte rapport De ældres indkomster er det kun en meget lille del af de ældre, som kun har folkepensionen at leve af,og som heller ikke har formue ved siden af. Men de få over 65-årige blandt Rådets målgrupper vil være blandt de, som ikke har andre indtægter eller formue. Deres økonomiske situation vil derfor kunne være vanskelig. Førtidspension og dagpenge giver mulighed for et noget større rådighedsbeløb, så de grupper af dagpenge- og førtidspensionsmodtagere, som i øvrigt falder i denne gruppe, har rådighedsbeløb som ligger relativt tæt på discountbudgettet Konsekvenser for det daglige liv. For alle de, der ikke har midler til et discountbudget er det - afhængigt af størrelsen af husstandens konkrete rådighedsbeløb være vanskeligt og kun delvist muligt at få råd til de udgifter, der er forbundet med: at udvikle og opretholde et socialt netværk (invitere gæster, give gaver, holde børnefødselsdag, deltage i fælles aktiviteter som udflugter, biograf, opretholde medlemskab af foreninger) at være en aktiv deltager i det demokratiske liv (holde avis, TVlicens, internetforbindelse, computer, købe bøger og blade, deltage i græsrodsarbejde og politisk arbejde) at være aktivt arbejdssøgende Det skønnes, at over halvdelen af de socialt udsatte befinder sig i denne gruppe, svarende til omkring personer. Efter Rådets vurdering er der tale om en overordentlig sårbar økonomi, som dog uden at true eksistensen 9

10 afskærer disse fra at fastholde et normalt socialt netværk og deltage i samfundets almindelige liv. Med så stram en økonomi udsættes særligt børnene i familierne for en stor belastning. Selv mindre uforudsete udgifter kan bringe husstanden i vanskeligheder og resultere i gældspådragelse, som kan fastlåse husstandens økonomi. Dette er i øvrigt et spørgsmål som Rådet vil vende tilbage til, når rapporten fra Regeringens Forenklingsudvalg om gældsinddrivelse foreligger. Husstande med flere midler til rådighed end Forbrugerinformations discountbudget. På grundlag af undersøgelsen kan det konkluderes, at de enlige socialt udsatte som er så heldige at have fået en førtidspension efter de nye regler om førtidspension eller får dagpenge har en økonomi, der ligger over EU s fattigdomsgrænser og over forbrugerinformations discountbudget. Det gælder både de uden børn og dem med 1 barn. Dog ligger rådighedsbeløbet for en enlig uden børn lidt under discountbudgettet, men i øvrigt ligger såvel disponibel indkomst og rådighedsbeløb over de anførte grænsebeløb bortset fra standardbudgettet. De, der har fået tildelt en førtidspension før 1. januar 2003 vil være stillet nogenlunde lige så godt, hvis de har fået højeste førtidspension, mens de, der har fået tildelt de øvrige pensionstyper: mellemste, forhøjet eller almindelig førtidspension, får et lavere beløb). Tabel 4. De bedst stillede - rangordnet efter det beløb, der er til rådighed pr. medlem af husstanden. rådighedsbeløb rådighedsbeløb i pct. af i pct. af husstand og arten af indkomst discountbudget basisleveniveau par uden børn, dagpenge enlig på dagpenge, med et barn enlig på ny førtidspension, med 1 barn enlig på kontanthjælp, med 1 barn Enlige på kontanthjælp med 1 barn falder i samme kategori og har ligeledes mere til rådighed end svarende til Forbrugerinformations discountbudget. I de fleste tilfælde ligger de ovennævnte husstande også over EU s fattigdomsgrænser Ingen overførselsindkomst giver plads til Forbrugerinformations standardbudget. For alle på overførselsindkomst gælder at de må leve på et budget som er mindre end Forbrugerinformations standardbudget. Til gengæld vil husstande hvor alle voksne er på arbejdsmarkedet have en del mere til rådighed end svarende til standardbudgettet. Det gælder også lavtlønnede. 10

11 Tværgående problemstillinger Eventuelle andre normer for, hvor meget en husstand skal have til rådighed. Af f.eks. lov om inddrivelse af underholdsbidrag fremgår det at indeholdelse er begrænset således, at der overlades skyldneren det nødvendige til eget og familiens underhold.(som formentligt er afledt af grundlovens 75 stk.2) Dette tolker Højesteret i en dom fra 1999 således, at der kun kan ske indeholdelse, hvis den pågældende har et væsentligt større rådighedsbeløb end kontanthjælpsmodtagere i almindelighed. Dette betyder, at normen er det rådighedsbeløb, der er tilbage for en kontanthjælpsmodtager i almindelighed. Det fremgår ikke heraf hvilke faste udgifter, der skal fratrækkes før man når ned på rådighedsbeløbet. Det er uklart om Højesteret her har taget udgangspunkt i, at Folketinget med fastlæggelse af niveauet for kontanthjælpen har lagt en norm for det nødvendige leveniveau eller om Højesteret har foretaget en materiel vurdering af niveauet for kontanthjælpen. Med introduktionen af nye lavere ydelser er det derfor vanskeligt at tolke om kontanthjælpen fortsat er målestokken, eller om der nu skal anvendes et lavere mål for det nødvendige leveniveau. I øvrigt svinger inddrivelsespraksis fra lovområde til lovområde ligesom reglerne i almindelighed foreskriver, at der skal foretages et konkret skøn. Derfor er det vanskeligt at finde frem til en norm for leveniveauet af denne vej Mulighed for hjælp i særlige tilfælde. Ovenfor er beskrevet de levevilkår som er resultatet af de faste takster for de forskellige ydelser inkl. særlig støtte til boligudgifter og boligstøtte og boligsikring. Men herudover er der mulighed for at yde støtte til enkeltudgifter for personer på kontanthjælp, introduktionsydelse og starthjælp. Det forudsætter, at der er tale om rimeligt begrundede enkeltudgifter, og normalt er det et krav, at det skal være udgifter som ikke har kunnet forudses. Denne bestemmelse kan derfor ikke bruges til at løse de daglige økonomiske problemer, som de lave ydelser giver anledning til. At kommunernes så i praksis i stor udstrækning synes at gøre brug af denne bestemmelse løser ikke problemet og skaber en ydmygende og usikker situation for modtagerne. De økonomiske incitamenter til at komme i arbejde. Generelt er der store økonomiske incitamenter til at komme i arbejde. I denne forbindelse er der set væk fra pensionerne, fordi det i almindelighed af gode grunde er uden mening at udregne økonomiske incitamenter til at komme i arbejde Målt i forhold til størrelsen af rådighedsbeløbet findes det største incitament i forhold til enlige unge under 25 år på kontanthjælp. De vil selv i forhold til et lavtlønsjob kunne få et rådighedsbeløb som 350 pct. større. Næsten 11

12 samme gevinst vil der være for en enlige, der modtager starthjælp. Det mindste incitament findes for enlige dagpengemodtagere med et barn. Her vokser rådighedsbeløbet med 19 ved at få et lavtlønsjob. I forhold til en af de hyppigst forekommende husstande blandt de udsatte, nemlig den enlige over 25 år på kontanthjælp er der en gevinst på 68 pct. i rådighedsbeløbet ved at få et lavtlønsjob. De ydelser, som er blevet sat ned i løbet af det seneste års tid, er imidlertid de ydelser, som i forvejen gav de største økonomiske incitamenter til at komme i arbejde. De lave ydelser til de ikke-arbejdsmarkedsparate er en straf og ikke et incitament. Som beskrevet i Rådets årsrapport er det kun en mindre del af de socialt udsatte, som kan forventes at være arbejdsmarkedsparate. En del af disse får pensioner. Men en anden betydelig del er ude af stand til at arbejde her og nu på grund af en sindslidelse, et misbrug eller en i øvrigt meget belastende social situation, f.eks hjemløshed.. De kan imidlertid ikke få førtidspension, fordi arbejdsevnenedsættelsen ikke er varig.. Nogle af disse vil senere få tildelt en førtidspension, mens andre i en længere periode vil få kontanthjælp, mens de gennemgår et eller flere behandlingsforløb. Andre vil vente på at komme i behandling, da der endnu ikke er f.eks. er en behandlingsgaranti for alkoholmisbrugere. Skønsmæssigt udgør denne gruppe omkring personer. For disse ikke-arbejdsmarkedsparate virker nedsættelsen af ydelserne og indførelse af loft over hjælpen, som er gennemført i forbindelse med arbejdsmarkedsreformen Flere i arbejde, ikke som et økonomisk incitament til at komme i arbejde, men som en regulær straf. De pågældende har netop ingen muligheder for at undgå virkningerne af de lave ydelser. Et demokratisk problem oven i de økonomiske problemer. Den netop udsendte afsluttende rapport fra forskergruppen bag Magtudredningen fremhæver, at den samlede politiske deltagelse formodentlig er så stor som nogensinde. Men det anføres også, at Der findes også grupper, der ikke besidder de nødvendige ressourcer til at kunne handle politisk, hvis deres interesser bliver trådt for nær. Selv om magtudredningen ikke har omfattet de mest udsatte grupper, er det dog værd at fremhæve, at der i delundersøgelsen Over Danmark - Under-Danmark anføres følgende Spidsformuleret kan man sige, at det er de økonomiske vilkår, som Folketinget beslutter for de marginaliserede grupper, der er den afgørende parameter for deres deltagelse i samfundslivet. Selv om Rådet for Socialt Udsatte er sat i verden for at bidrage til at rette op på dette demokratiske underskud forudsætter en reel løsning herpå, at de udsatte grupper selv har det minimum af økonomiske ressourcer, der skal til for at være orienteret via fjernsyn, aviser osv., om hvad der foregår og for at kunne deltage i den demokratiske proces. 12

13 Konklusion. De socialt udsatte grupper befinder sig alle i en vanskelig social situation, som i almindelighed skyldes et kompliceret samspil mellem mange personlige, familiemæssige og samfundsmæssige forhold. Men som det fremgår af CASA s undersøgelse er en del af de socialt udsatte i en særdeles vanskelig økonomisk situation, som især skyldes, at de sociale ydelser er af en utilstrækkelig størrelse til at sikre et anstændigt leveniveau. Dagpenge eller de nye satser for førtidspension giver i almindelighed mulighed for et rimeligt leveniveau. Men den meget stor del af de socialt udsatte for hvem er kontanthjælpen det økonomiske grundlag for den daglige tilværelse har ikke mulighed for et rimeligt leveniveau. Særligt for de unge 25 år er hjælpen på et meget lavt niveau. Inden for det seneste år er der gennemført nedskæringer, som i alt løber op i 720 mill. kr. årligt alene på kontanthjælpsområdet, og en del af disse har ramt de grupper, som Rådet beskæftiger sig med. Flygtninge m.fl. falder i almindelighed uden for de grupper som Rådet beskæftiger sig med, men en lille gruppe af de socialt udsatte får nu hjælp efter reglerne om introduktionsydelse og starthjælp. Til disse ligger rådighedsbeløbet på et meget lavt niveau. I handlingsprogrammet Det fælles ansvar har regeringen udtalt at: Regeringen er fast besluttet på at der skal ske et gennembrud i indsatsen, således at disse gruppers vilkår bliver forbedret. Det hedder videre, at målet med Handlingsprogrammet er en samlet indsats der: Sikrer de svageste grupper en meningsfuld tilværelse Afspejler og respekterer de svagestes egen behov og ønsker Styrker deres muligheder for at indgå og bidrage til samfundets fællesskab Rådet har svært ved at se at det seneste års politik på indkomstoverførselsområdet lever op til regeringens egne målsætninger. Den politiske diskussion i forhold til indkomstoverførslerne også i forhold til de udsatte grupper har stort set udelukkende handlet om at forøge de økonomiske incitamenter, selv om det fremgår af undersøgelsen, at der for de udsatte er la ngt op til de økonomiske vilkår for de lavtlønnede og derfor er mere end rigelige økonomiske incitamenter. Og særlig set i forhold til de ikke-arbejdsmarkedsparate giver en forøgelse af de økonomiske incitamenter ikke nogen mening. Derimod har spørgsmålet om de økonomiske levevilkår, som vi byder mennesker på bunden af det danske samfund ikke været en del af den politiske diskussion og er tilsyneladende slet ikke indgået i fastsættelsen af ydelsernes størrelse. Forslag Rådet forslår derfor følgende: 13

14 at der straks gennemføres e n forbedring af situationen for de skøns mæssigt ca ikke-arbejdsmarkedsparate, som er i en fastlåst situation i forhold til arbejdsmarkedet at der iværksættes en grundig undersøgelse af, hvor meget man skal have til rådighed for at kunne klare sig på et anstændigt niveau, som giver mulighed for at deltage i det almindelige samfundsliv og bruge de demokratiske indflydelsesmuligheder at der derefter udarbejdes en officiel fattigdomsgrænse i Danmark, som præciserer, hver meget man som minimum skal have til rådighed at de sociale ydelser derefter fastsættes, således at ingen sociale ydelser ligger under dette minimumsniveau 14

15 Notat Sammenligninger af sociale ydelser November 2003 Henning Hansen

16 Indholdsfortegnelse 1 Indledning Ydelsessatser Udviklingen i ydelsessatserne Lovændringer Beregningseksempler Bilag: Tabeller... 23

17

18 1 Indledning I løbet af de seneste år er der blevet vedtaget en række ændringer i sociale forsørgelsesydelser især kontanthjælpen. Hensigten har været at give ydelsesmodtagerne et incitament til at blive selvforsørgede via et erhvervsmæssigt arbejde. Hvis ydelsesmodtagerne får et erhvervsmæssigt arbejde til en normal aflønning, vil der ikke være noget problem. Men hvis det ikke lykkes, vil de ændrede ydelser få nogle økonomiske konsekvenser for rådighedsbeløb og levestandard. I Danmark har vi ikke nogen officielle absolutte fattigdomsgrænser, således som det er tilfældet i en del andre lande. Den eneste fattigdomsgrænse, som officielt optræder i forhold til danske forhold, er EUs relative fattigdomsgrænse. Denne fattigdomsgrænse defineres som 50% eller 60% af medianindkomsten. I virkeligheden er det slet ikke et fattigdomsmål, men et ulighedsmål. I stedet for en officiel fattigdomsgrænse har vi i Danmark nogle andre officielle økonomiske grænser, som man kan vælge at kalde for fattigdomsgrænser. Det gælder fx reglerne omkring fogedforretninger og gældsregler. Desuden er der nogle økonomiske minimumsgrænser hos de almennyttige boligselskaber ved indflytning. En anden målestok findes hos Forbrugerinformationen (tidligere Forbrugerstyrelsen), som har udarbejdet et standardbudget for et rimeligt, almindeligt forbrug i dagens Danmark. Budgettet er udarbejdet af en gruppe eksperter, som har skønnet, hvad der er rimeligt og almindeligt forbrug. Med udgangspunkt i dette standardbudget er der også udarbejdet et såkaldt discountbudget, som omfatter de samme varer, men købt i discountbutikker. I den seneste udgave af Social Årsrapport 2002, som udgives af CASA og Socialpolitisk Forening, er der opstillet et slags minimumsbudget, som er kaldet basis-leveniveau. Basis-leveniveau angiver, hvad det koster at leve, når der alene er medtaget udgifter til madvarer, tøj, transport og dagligvarer. I dette notat har vi gennemført en række sammenligninger af de sociale ydelsesniveauer (kontanthjælp, introduktionsydelse, starthjælp, sygedagpenge, osv.) med en række mere eller mindre officielle fattigdomsgrænser. De sociale ydelser kan også anskues i et tidsperspektiv, så man kan se, hvordan de har udviklet sig. Desuden kan der drages sammenligning med andre befolkningsgruppers indkomster og prisudviklingen. I disse analyser vil vi desuden opstille eksempler på husstande, fx enlige og par og børn osv., idet nogle af ydelserne er familie-/husstandsrelaterede. Familiebudgetterne er også baseret 5

19 på husstandstyper. Der eksisterer forskellige mere eller mindre officielle familietyper, som kan bruges til analyserne. Beskæftigelsesministeriet og Finansministeriet har brugt sådanne regneeksempler, og Økonomiministeriet har i mange år anvendt Lovmodellens familieeksempler. 6

20 2 Ydelsessatser 2003 I bilag 1 findes en bilagstabel med ydelsessatser for en række forskellige sociale forsørgelsesydelser pr. 1. juli Det viser, at der er meget store forskelle i ydelsessatserne. I figur 1 vises et udvalg af ydelser. Figur 1: Sociale ydelser - bruttobeløb pr. måned. 1. juli 2003 Gl. højeste førtidspension Ny førtidspension Maksimale dagpenge Folkepension - enlige Kontanthjælp: Forsørgere Ikke-forsørgere Starthjælp: Enlige forsørgere Gifte forsørgere Ikke-forsørgere SU: Udeboende Hjemmeboende Den højeste ydelse er den højeste gamle førtidspension med et bruttobeløb på kr. pr. måned, som stadig oppebæres af dem, der har fået den tildelt, før den nye lov trådte i kraft. Ifølge den nye lov om førtidspension kan en enlig førtidspensionist højst opnå en sats svarende til maksimale dagpenge. Maksimale dagpenge er den næsthøjeste sats med ca kr. pr. måned. Dette ydelsesniveau går igen i flere andre satser, fx ny førtidspension og revalideringsydelse. Dimittendsatsen ligger lidt lavere ca kr. pr. måned, og den nye ungesats er kun halvdelen af de maksimale dagpenge, dvs kr. pr. måned. Folkepensionsbeløbet for enlige er en del lavere end de maksimale dagpenge. En enlig folkepensionist får ca kr. pr. måned, mens en gift eller samlevende folkepensionist får ca kr. pr. måned. Kontanthjælp, introduktionsydelse og starthjælp skelner mellem forsørgere og ikke-forsørgere (Jf. aktivlovens 25 og integrationslovens 27). Kontanthjælpen/introduktionsydelsen er dog på et noget højere niveau end starthjælpen. En forsørger på kontanthjælp får ca kr. pr. måned, og en ikke-forsørger får ca kr. pr. måned. En forsørger på starthjælp får ca kr. pr. måned og en ikke-forsørger får kr. pr. måned. 7

21 Endelig viser figuren SU (Statens Uddannelsesstøtte stipendium) for henholdsvis udeboende og hjemmeboende. Det er de laveste satser, og normalt betragter man ikke SU som en social ydelse. En udeboende studerende får ca kr. pr. måned, og en hjemmeboende får ca kr. pr. måned. Som man kan se, er der ret store forskelle på ydelserne. Nogle ydelser afhænger af forsørgelsesmæssig situation, andre om man er gift/samlevende, og SU skelner mellem udeboende og hjemmeboende. Enkelte ydelser tager slet ikke hensyn til personens situation, fx dagpenge. Endelig skal det nævnes, at der foretages modregning i kontanthjælp/introduktionsydelse og starthjælp, hvis man har erhvervsindtægter, mens det ikke er tilfældet for fx folkepension. 8

ET MODERNE KONTANTHJÆLPSLOFT. Mere respekt for hårdt arbejde

ET MODERNE KONTANTHJÆLPSLOFT. Mere respekt for hårdt arbejde ET MODERNE KONTANTHJÆLPSLOFT Mere respekt for hårdt arbejde 7. juni 2015 1 Forslaget kort fortalt Vi skal passe på de svageste i vores samfund. Derfor skal vi have et veludbygget sikkerhedsnet, der fanger

Læs mere

Ydelsesloft for kontanthjælpsmodtagere. Af cheføkonom mads lundby hansen og chefkonsulent carl-christian heiberg

Ydelsesloft for kontanthjælpsmodtagere. Af cheføkonom mads lundby hansen og chefkonsulent carl-christian heiberg Ydelsesloft for kontanthjælpsmodtagere Af cheføkonom mads lundby hansen og chefkonsulent carl-christian heiberg YDELSESLOFT FOR KONTANTHJÆLPSMODTAGERE 2015: over 30 årige kontanthjælpsmodtagere har fortsat

Læs mere

FAKTAARK. Oversigt over faktaark

FAKTAARK. Oversigt over faktaark Oversigt over faktaark Udfordringer Et nyt kontanthjælpsloft 225 timers regel: Skærpet rådighed for alle kontanthjælpsmodtagere Samme ydelse til unge uafhængig af uddannelse Ingen ret til ferie for kontanthjælpsmodtagere

Læs mere

Skattereformen øger rådighedsbeløbet

Skattereformen øger rådighedsbeløbet en øger rådighedsbeløbet markant i I var der som udgangspunkt udsigt til, at købekraften for erhvervsaktive familietyper ville være den samme som i. en sikrer imidlertid, at købekraften stiger med ½ til

Læs mere

Analyse 29. august 2012

Analyse 29. august 2012 29. august 2012. Hvad sker der med indkomsten, når man kommer på kontanthjælp? Af Jonas Zielke Schaarup Der har været en heftig debat om dagpengeperioden og de mulige konsekvenser af at komme på kontanthjælp.

Læs mere

Hvad koster det at leve? - budgetmetoden

Hvad koster det at leve? - budgetmetoden Uddrag af: Finn Kenneth Hansen & Henning Hansen: At eksistere eller at leve Fattigdom og lave indkomster i Danmark - hvordan måler man fattigdom. Oktober 2004. CASA-rapport. Hvad koster det at leve? -

Læs mere

Fokus på enlige mødre. Februar 2005. Henning Hansen CASA

Fokus på enlige mødre. Februar 2005. Henning Hansen CASA Fokus på enlige mødre Februar 2005 Henning Hansen CASA CASA Fokus på enlige mødre Februar 2005 Henning Hansen Center for Alternativ Samfundsanalyse Linnésgade 25 1361 København K. Telefon 33 32 05 55 Telefax

Læs mere

Notat. Aarhus Kommune. Pkt. 3 Betingelser for ret til kontanthjælp Beskæftigelsesudvalget Vibeke Jensen, Anna Marie Mikkelsen

Notat. Aarhus Kommune. Pkt. 3 Betingelser for ret til kontanthjælp Beskæftigelsesudvalget Vibeke Jensen, Anna Marie Mikkelsen Notat Pkt. 3 Emne Til Kopi til Betingelser for ret til kontanthjælp Beskæftigelsesudvalget Vibeke Jensen, Anna Marie Mikkelsen Den 9. marts 2012 Aarhus Kommune Betingelserne for at modtage kontanthjælp

Læs mere

2015: OVER 30 ÅRIGE KONTANTHJÆLPSMODTAGERE HAR FORTSAT SVAGT INCITAMENT TIL AT TAGE ET LAVTLØNSJOB

2015: OVER 30 ÅRIGE KONTANTHJÆLPSMODTAGERE HAR FORTSAT SVAGT INCITAMENT TIL AT TAGE ET LAVTLØNSJOB Af cheføkonom Mads Lundby Hansen (21 23 79 52) og chefkonsulent Carl-Christian Heiberg (81 75 83 34) 18. marts 2015 2015: OVER 30 ÅRIGE KONTANTHJÆLPSMODTAGERE HAR FORTSAT SVAGT INCITAMENT TIL AT TAGE ET

Læs mere

YDELSESLOFT FOR KONTANTHJÆLPSMODTAGERE

YDELSESLOFT FOR KONTANTHJÆLPSMODTAGERE Af Cheføkonom Mads Lundby Hansen (21 23 79 52) og Chefkonsulent Carl-Christian Heiberg (81 75 83 34) 9. december 2013 Notatet gennemgår konsekvenserne af et ydelsesloft på et niveau svarende til en disponibel

Læs mere

Pæn forskel på lavtlønsindkomster og kontanthjælp

Pæn forskel på lavtlønsindkomster og kontanthjælp Pæn forskel på lavtlønsindkomster og kontanthjælp I debatten om, hvorvidt det betaler sig at arbejde, har det været fremhævet, at det for visse grupper ikke kan betale sig at tage et arbejde frem for at

Læs mere

Et målrettet jobfradrag kan øge gevinsten ved at arbejde

Et målrettet jobfradrag kan øge gevinsten ved at arbejde Et målrettet jobfradrag kan øge gevinsten ved at arbejde Enlige forsørgere har ofte en mindre økonomisk gevinst ved at arbejde end andre grupper har, fordi en række målrettede ydelser som fx boligstøtte

Læs mere

Analyse. Beregningsantagelser gevinst ved beskæftigelse. Famil. 21. marts 2015. Af Andreas Mølgaard og Katrine Marie Tofthøj Jakobsen

Analyse. Beregningsantagelser gevinst ved beskæftigelse. Famil. 21. marts 2015. Af Andreas Mølgaard og Katrine Marie Tofthøj Jakobsen Famil Analyse 21. marts 2015 Beregningsantagelser gevinst ved beskæftigelse Af Andreas Mølgaard og Katrine Marie Tofthøj Jakobsen Dette notat beskriver de antagelser, som ligger til grund for beregninger

Læs mere

Analyse 15. januar 2012

Analyse 15. januar 2012 15. januar 01 Kontanthjælpsdebat: Da 9.600 kr. blev til 1.100 kr. Jonas Zielke Schaarup, Kraka I debatten om kontanthjælpen er tallet 9.600 kr. flere gange blevet fremhævet som den månedsløn, der skal

Læs mere

Danske familier får historisk lav indkomstfremgang til næste år

Danske familier får historisk lav indkomstfremgang til næste år Danske familier får historisk lav indkomstfremgang til næste år Selvom alle danske familier får flere penge mellem hænderne næste år, er der tale om en historisk lav fremgang sammenlignet med tidligere.

Læs mere

Økonomiske incitamenter til beskæftigelse

Økonomiske incitamenter til beskæftigelse Økonomiske incitamenter til beskæftigelse Nyt kapitel Langt de fleste har et stærkt økonomisk incitament til at være i beskæftigelse. Den økonomiske gevinst ved at arbejde frem for at modtage overførselsindkomst

Læs mere

Nye regler for folkepensionister

Nye regler for folkepensionister Nye regler for folkepensionister Den 1. juli 2008 trådte der to nye regler i kraft, der gør det mere attraktivt for folkepensionister at arbejde. Ændringerne er blevet vedtaget som en del af den såkaldte

Læs mere

Arbejdsredskaber mv. for personer ansat i fleksjob, skånejob og handicappede personer registreres på funktion 5.41 gruppering 12.

Arbejdsredskaber mv. for personer ansat i fleksjob, skånejob og handicappede personer registreres på funktion 5.41 gruppering 12. Budget- og regnskabssystem 4.5.1 - side 1 Dato: 29. maj 2006 Ikrafttrædelsesår: Regnskab 2006 KONTANTHJÆLP OG AKTIVERING MV. Denne hovedfunktion omfatter udgifter og indtægter vedrørende kontanthjælp efter

Læs mere

Analyse. Ændring i rådighedsbeløb ved at overgå fra kontanthjælp til beskæftigelse med en månedsløn på 22.300 kr. 29. maj 2015

Analyse. Ændring i rådighedsbeløb ved at overgå fra kontanthjælp til beskæftigelse med en månedsløn på 22.300 kr. 29. maj 2015 Analyse 29. maj 2015 Ændring i rådighedsbeløb ved at overgå fra kontanthjælp til beskæftigelse med en månedsløn på 22.300 kr. Af Andreas Mølgaard og Kristian Thor Jakobsen Ændringen i rådighedsbeløbet

Læs mere

Tag et Danica Pensionstjek og få et klart svar

Tag et Danica Pensionstjek og få et klart svar FORUDSÆTNINGER BAG DANICA PENSIONSTJEK INDHOLD Indledning.... 1 Konceptet... 1 Tjek din pension én gang om året.... 2 Få den bedste anbefaling.... 2 Forventede udbetalinger og vores anbefalinger..........................................................

Læs mere

KONTANTHJÆLP: FORTSAT LILLE GEVINST VED AT TAGE ET JOB

KONTANTHJÆLP: FORTSAT LILLE GEVINST VED AT TAGE ET JOB Af cheføkonom Mads Lundby Hansen (21 23 79 52) og chefkonsulent Carl Christian-Heiberg 17. oktober 213 KONTANTHJÆLP: FORTSAT LILLE GEVINST VED AT TAGE ET JOB Dette notat belyser det økonomiske incitament

Læs mere

Syddjurs Kommune Stop socialt bedrageri

Syddjurs Kommune Stop socialt bedrageri Syddjurs Kommune Stop socialt bedrageri - helhedsorienteret sagsbehandling Stop socialt bedrageri Har du mistanke eller oplysninger om socialt bedrageri, kan du kontakte os. Formålet er at sikre, at ingen

Læs mere

Oversigt over svarfrister ved ydelser indenfor forskellige målgrupper/områder:

Oversigt over svarfrister ved ydelser indenfor forskellige målgrupper/områder: Svarfrister i Familie- og Beskæftigelsesforvaltningen Her kan du læse, hvornår du kan forvente svar fra Familie- og Beskæftigelsesforvaltningen i Aalborg Kommune på en ansøgning om en bestemt ydelse. Om

Læs mere

Bekendtgørelse om særlig støtte efter 34 i lov om aktiv socialpolitik

Bekendtgørelse om særlig støtte efter 34 i lov om aktiv socialpolitik Bekendtgørelse om særlig støtte efter 34 i lov om aktiv socialpolitik I medfør af 34, stk. 6, og 92, stk. 3, i lov om aktiv socialpolitik, jf. lovbekendtgørelse nr. 806 af 1. juli 2015, som ændret ved

Læs mere

DA s reformudspil sender mindst 50.000 personer ud i fattigdom

DA s reformudspil sender mindst 50.000 personer ud i fattigdom DA s reformudspil sender mindst 5. personer ud i fattigdom DA er kommet med et reformudspil, hvor det bl.a. foreslås at nedsætte kontanthjælpen, sygedagpengene og førtidspensionen. Reformudspillet vil

Læs mere

Førtidspensions- og fleksjobreformen. Beskæftigelsesforvaltningen Sociale forhold og Beskæftigelse Aarhus Kommune

Førtidspensions- og fleksjobreformen. Beskæftigelsesforvaltningen Sociale forhold og Beskæftigelse Aarhus Kommune Førtidspensions- og fleksjobreformen Reformens mål- og sigtelinier Flest muligt i arbejde og forsørge sig selv Flere får tilknytning til arbejdsmarkedet og færrest muligt på varig, passiv forsørgelse.

Læs mere

Udkast. 18. november 2013. Ekstern høring J. nr. 2013-0012856

Udkast. 18. november 2013. Ekstern høring J. nr. 2013-0012856 Udkast 18. november 2013 Ekstern høring J. nr. 2013-0012856 Bekendtgørelse om særlig støtte efter 34 i lov om aktiv socialpolitik I medfør af 34, stk. 6, og 92, stk. 3, i lov om aktiv socialpolitik, jf.

Læs mere

Analyse 24. juni 2012

Analyse 24. juni 2012 Analyse 24. juni 2012 Det danske pensionssystem forøger forskellen mellem danskere og ikke-vestlige indvandrere Jonas Zielke Schaarup, Kraka Denne analyse viser, at langt de fleste indvandrere fra ikke-vestlige

Læs mere

Reglerne på det sociale område

Reglerne på det sociale område Reglerne på det sociale område Indhold Som arbejdsgiverrepræsentant i et koordinationsudvalg skal man ikke have kendskab til den sociale lovgivning i detaljer. Derimod kan det være en fordel at kende til

Læs mere

Kontanthjælpsmodtagere omfattet af integrationsprogrammet indgår ikke i forslaget til aktiveringsgraden for målgruppen.

Kontanthjælpsmodtagere omfattet af integrationsprogrammet indgår ikke i forslaget til aktiveringsgraden for målgruppen. NOTAT Efteråret 2013 Beskrivelse af priser og forslagsværdier i Effektivindsats J.nr. 2013-0000843 2013-mastere. Ledighedsniveau For både dagpenge- og kontanthjælpsmodtagere er skønnet for ledigheden i

Læs mere

Supplerende ydelser boligydelse, varmetillæg og ældrecheck

Supplerende ydelser boligydelse, varmetillæg og ældrecheck Ældre Sagen januar 2014 Supplerende ydelser boligydelse, varmetillæg og ældrecheck Næsten halvdelen af alle folkepensionister modtager supplerende ydelser ud over folkepensionen i form af boligydelse,

Læs mere

Hvad koster det at leve? - standardbudget for familier. Marts 2002. Finn Kenneth Hansen CASA

Hvad koster det at leve? - standardbudget for familier. Marts 2002. Finn Kenneth Hansen CASA Hvad koster det at leve? - standardbudget for familier Marts 2002 Finn Kenneth Hansen CASA CASA Hvad koster det at leve? - standardbudget for familier Marts 2002 Finn Kenneth Hansen Center for Alternativ

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov om aktiv socialpolitik (Midlertidig huslejehjælp)

Forslag. Lov om ændring af lov om aktiv socialpolitik (Midlertidig huslejehjælp) Udkast Forslag Til Lov om ændring af lov om aktiv socialpolitik (Midlertidig huslejehjælp) 1 I lov om aktiv socialpolitik, jf. lovbekendtgørelse nr. 190 af 24. februar 2012, som ændret senest ved 1 i lov

Læs mere

Kontanthjælpsreformen. - hvad betyder den for borgerens forsørgelsesgrundlag?

Kontanthjælpsreformen. - hvad betyder den for borgerens forsørgelsesgrundlag? Kontanthjælpsreformen - hvad betyder den for borgerens forsørgelsesgrundlag? Job og Arbejdsmarkedsudvalget Social- og Sundhedsudvalget December 213 Definitioner på persongrupper Matchsystemet afskaffes,

Læs mere

Der er ca. NRQWDQWKM OSVIDPLOLHU med børn, hvor begge har modtaget hjælp i mindst 10 måneder. Regeringen har givet indtryk af, at tallet var højere.

Der er ca. NRQWDQWKM OSVIDPLOLHU med børn, hvor begge har modtaget hjælp i mindst 10 måneder. Regeringen har givet indtryk af, at tallet var højere. SAMFUNDSNOTAT Sagsnr. 14.2-2-73 Den 25. juli 22 'HODQJYDULJHNRQWDQWKM OSVPRGWDJHUH 6DPPHQIDWQLQJ Først påstod integrationsministeren, at indvandrere på kontanthjælp ikke fik noget ud af at arbejde, og

Læs mere

FORSKELSBELØB FOR KONTANTHJÆLPSMODTAGERE BESKEDEN VIRKNING AF FINANSLOVSAFTALEN FOR

FORSKELSBELØB FOR KONTANTHJÆLPSMODTAGERE BESKEDEN VIRKNING AF FINANSLOVSAFTALEN FOR Af cheføkonom Mads Lundby Hansen (21 23 79 52) og chefkonsulent Carl-Christian Heiberg (81 75 83 34) 8. januar 2014 FORSKELSBELØB FOR KONTANTHJÆLPSMODTAGERE BESKEDEN VIRKNING AF FINANSLOVSAFTALEN FOR 2014

Læs mere

Kontanthjælpsreform. d. 28.08.2014

Kontanthjælpsreform. d. 28.08.2014 d. 28.8.214 Kontanthjælpsreform Ledigheden er faldet fra 213 til 214. Dette skyldes bl.a. at færre bliver kategorisereret som arbejdsmarkedsparate og flere som ikke-arbejdsmarkedsparate under den nye kontanthjælpsreform.

Læs mere

Orientering om ændringer i "Budget- og regnskabssystem for kommuner og amtskommuner."

Orientering om ændringer i Budget- og regnskabssystem for kommuner og amtskommuner. Til samtlige kommuner og amtskommuner m.fl. Dato: 19. marts 1998 Kontor: 1. Økonomiske kontor J. nr.: 1997/1561-3 Sagsbeh.: mje Fil-navn: I: orientering marts 1998 Orientering om ændringer i "Budget- og

Læs mere

Beregning af tabt arbejdsfortjeneste jf. Servicelovens 42. Rebild Kommune

Beregning af tabt arbejdsfortjeneste jf. Servicelovens 42. Rebild Kommune Beregning af tabt arbejdsfortjeneste jf. Servicelovens 42 Rebild Kommune 1 Beregning af bruttoydelsen Ansøgerens indkomstforhold på ansøgningstidspunktet for tabt arbejdsfortjeneste er afgørende for beregningen

Læs mere

Udkast. Forslag til Lov om ændring af forskellige bestemmelser om satsregulerede indkomstoverførsler

Udkast. Forslag til Lov om ændring af forskellige bestemmelser om satsregulerede indkomstoverførsler Udkast Forslag til Lov om ændring af forskellige bestemmelser om satsregulerede indkomstoverførsler (Ændret regulering af forskellige satsregulerede indkomstoverførsler med virkning for finansårene 2016-2023)

Læs mere

Pension og offentlige ydelser - 2015

Pension og offentlige ydelser - 2015 Pension og offentlige ydelser - 2015 Når du får udbetaling fra din egen pension ved sygdom, alders- eller førtidspensionering, får du måske samtidig offentlige ydelser. Disse ydelser kan blive påvirket

Læs mere

Småbørnsfamilier og ledige taber stort på VKO spareplan

Småbørnsfamilier og ledige taber stort på VKO spareplan Småbørnsfamilier og ledige taber stort på VKO spareplan På baggrund af Finansministeriets familietypemodel har AE beregnet konsekvenserne af VKOs genopretningsplan for en række danske familier. Beregningerne

Læs mere

Analyse. Gevinst ved beskæftigelse for kontanthjælpsmodtagere. Famil. 12. juni 2015. Af Andreas Mølgaard og Katrine Marie Tofthøj Jakobsen

Analyse. Gevinst ved beskæftigelse for kontanthjælpsmodtagere. Famil. 12. juni 2015. Af Andreas Mølgaard og Katrine Marie Tofthøj Jakobsen Famil Analyse 12. juni 2015 Gevinst ved beskæftigelse for kontanthjælpsmodtagere. Af Andreas Mølgaard og Katrine Marie Tofthøj Jakobsen I Danmark har vi sammenlignet med andre lande en høj kompensationsgrad

Læs mere

YDELSESSERVICE. Guide til kontanthjælp og starthjælp

YDELSESSERVICE. Guide til kontanthjælp og starthjælp YDELSESSERVICE Guide til kontanthjælp og starthjælp INDHOLD 1. Hvilke former for økonomisk hjælp?.................... 4 Kontanthjælp eller starthjælp........................... 4 Særlig støtte til høje

Læs mere

Lov om ændring af lov om en aktiv beskæftigelsesindsats og lov om aktiv socialpolitik

Lov om ændring af lov om en aktiv beskæftigelsesindsats og lov om aktiv socialpolitik LOV nr. 239 af 27/03/2006 (Gældende) Lov om ændring af lov om en aktiv beskæftigelsesindsats og lov om aktiv socialpolitik (Pligt for unge under 25 år til at tage en uddannelse, supplering af udlændinges

Læs mere

Forudsætninger for Behovsguiden

Forudsætninger for Behovsguiden Forudsætninger for Behovsguiden Med Behovsguiden vil give dig et kvalificeret bud på dit pensionsbehov: Dit behov for opsparing, når du går på pension så du kan opretholde din livsstil Dit og din families

Læs mere

KUN DE HØJESTLØNNEDE FÅR GAVN AF SKATTELETTELSERNE

KUN DE HØJESTLØNNEDE FÅR GAVN AF SKATTELETTELSERNE 10. november 2008 af Mie Dalskov specialkonsulent direkte tlf. 33557720 / mobil tlf. 42429018 KUN DE HØJESTLØNNEDE FÅR GAVN AF SKATTELETTELSERNE Der er stor forskel på hvor mange penge danske børnefamilier

Læs mere

Analyse. Hvilke kontanthjælpsmodtagere vinder på at gå i arbejde et overblik? 12. juni 2015. Af Andreas Mølgaard og Katrine Marie Tofthøj Jakobsen

Analyse. Hvilke kontanthjælpsmodtagere vinder på at gå i arbejde et overblik? 12. juni 2015. Af Andreas Mølgaard og Katrine Marie Tofthøj Jakobsen Analyse 12. juni 2015 Hvilke kontanthjælpsmodtagere vinder på at gå i arbejde et overblik? Af Andreas Mølgaard og Katrine Marie Tofthøj Jakobsen I Danmark har vi sammenlignet med andre lande en høj kompensationsgrad

Læs mere

Supplerende ydelser - boligydelse, ældrecheck

Supplerende ydelser - boligydelse, ældrecheck ÆLDRE I TAL 2014 Supplerende ydelser - boligydelse, varmetillæg og ældrecheck Ældre Sagen Oktober 2014 Ældre Sagen udarbejder en række analyser om ældre med hovedvægt på en talmæssig dokumentation. Hovedkilden

Læs mere

Indkomsten varierer naturligvis gennem livet Nyt kapitel

Indkomsten varierer naturligvis gennem livet Nyt kapitel ØKONOMISK ANALYSE Indkomsten varierer naturligvis gennem livet Nyt kapitel Indkomstfordelingen og virkningerne af ændringer i skatte- og overførselssystemet beskrives ofte med udgangspunkt i indkomstoplysninger

Læs mere

Reform af førtidspension og fleksjob

Reform af førtidspension og fleksjob Reform af førtidspension og fleksjob Reform af førtidspension og fleksjob aftalens hovedpunkter. Reform af førtidspension og fleksjob aftale Regeringen (Socialdemokraterne, Socialistisk Folkeparti og Radikale

Læs mere

Boligydelse og boligsikring 2008

Boligydelse og boligsikring 2008 Boligydelse og boligsikring 2008 Boligstøtte To slags hjælp Hvis du bor til leje i en lejlighed med eget køkken, kan du måske få hjælp til huslejen. Hjælpen hedder boligstøtte. Der er to slags boligstøtte:

Læs mere

Orientering om 37. omgang rettelsessider vedr. Budget- og regnskabssystem for kommuner

Orientering om 37. omgang rettelsessider vedr. Budget- og regnskabssystem for kommuner Til samtlige kommuner Sagsnr. 2015-5789 Doknr. 259123 Dato 01-09-2015 Orientering om 37. omgang rettelsessider vedr. Budget- og regnskabssystem for kommuner Kapitel 3 og 4 Hovedkonto 0-6 1. Ændringer af

Læs mere

Notat om samspillet mellem regler om overførselsindkomster m.v. og valg til politiske hverv

Notat om samspillet mellem regler om overførselsindkomster m.v. og valg til politiske hverv Enhed Forvaltningsjura Sagsbehandler KUB Koordineret med Sagsnr. 2013-10944 Doknr. 164519 Dato 20-12-2013 Notat om samspillet mellem regler om overførselsindkomster m.v. og valg til politiske hverv 1.

Læs mere

Appendiks til aftale om afbureaukratisering

Appendiks til aftale om afbureaukratisering Appendiks til aftale om afbureaukratisering Regelforenklinger på beskæftigelsesområdet Regeringen, Dansk Folkeparti, Socialdemokraterne og Radikale Venstre er enige om en gennemgribende forenkling af reglerne

Læs mere

Boligydelse og boligsikring 2010

Boligydelse og boligsikring 2010 Boligydelse og boligsikring 2010 Boligstøtte To slags hjælp Hvis du bor til leje i en lejlighed med eget køkken, kan du måske få hjælp til huslejen. Hjælpen hedder boligstøtte. Der er to slags boligstøtte:

Læs mere

GEVINSTEN VED AT TAGE LAVTLØNSJOB FOR DAGPENGEMODTAGERE

GEVINSTEN VED AT TAGE LAVTLØNSJOB FOR DAGPENGEMODTAGERE Af cheføkonom Mads Lundby Hansen 21 23 79 52 og chefkonsulent Carl- Christian Heiberg 23. juni 2014 GEVINSTEN VED AT TAGE LAVTLØNSJOB FOR DAGPENGEMODTAGERE Dette notat belyser gevinsten ved at taget et

Læs mere

Afsavn og indkomst. - afsavn i et fattigdomsperspektiv. Januar 2013. Finn Kenneth Hansen og Henning Hansen

Afsavn og indkomst. - afsavn i et fattigdomsperspektiv. Januar 2013. Finn Kenneth Hansen og Henning Hansen Afsavn og indkomst - afsavn i et fattigdomsperspektiv Januar 2013 Finn Kenneth Hansen og Henning Hansen CASA Afsavn og indkomst - afsavn i et fattigdomsperspektiv Januar 2013 Finn Kenneth Hansen og Henning

Læs mere

ØKONOMISK ANALYSE. Nyt kapitel

ØKONOMISK ANALYSE. Nyt kapitel Unge som hverken er i beskæftigelse eller uddannelse Nyt kapitel I forlængelse af den aktuelle debat om ungdomsledighed er det relevant at se på gruppen af unge, som hverken er i beskæftigelse eller uddannelse.

Læs mere

YDELSESSERVICE KØBENHAVN

YDELSESSERVICE KØBENHAVN YDELSESSERVICE KØBENHAVN GUIDE TIL UDDANNELSES- OG KONTANTHJÆLP S. 1 SÅDAN FÅR DU UDDANNELSES- ELLER KONTANTHJÆLP AUGUST 2015 INDHOLD S. 04 1. FORMER FOR ØKONOMISK STØTTE S. 04 Uddannelseshjælp eller kontanthjælp

Læs mere

Bilag 3A.5 Regel- og beslutningsmodeller

Bilag 3A.5 Regel- og beslutningsmodeller Bilag 3A.5 Regel- og beslutningsmodeller Version 0.8 15-08-2014 Indhold 1 VEJLEDNING TIL TILBUDSGIVER... 2 2 INDLEDNING... 3 3 OVERSIGT OVER REGLER FOR PENSIONSBEREGNINGEN... 4 Bilag 3A.5 Regel- og beslutningsmodeller

Læs mere

Budget- og regnskabssystem 4.5.10 - side 1

Budget- og regnskabssystem 4.5.10 - side 1 Budget- og regnskabssystem 4.5.10 - side 1 Dato: 29. maj 2006 Ikrafttrædelsesår: Regnskab 2006 SYGEDAGPENGE 5.71 Sygedagpenge På denne funktion registreres alle udgifter og indtægter vedrørende sygedagpenge,

Læs mere

ET KONKRET BUD PÅ EN OBLIGATORISK PENSIONSOPSPARING

ET KONKRET BUD PÅ EN OBLIGATORISK PENSIONSOPSPARING Af cheføkonom Mads Lundby Hansen (21 23 79 52) og chefkonsulent Carl-Christian Heiberg Direkte telefon 8. december 2014 Dette notat belyser et konkret forslag om obligatorisk minimumspensionsopsparing.

Læs mere

Fordelingseffekt af skattereform på a-kasser

Fordelingseffekt af skattereform på a-kasser Fordelingseffekt af skattereform på a-kasser Papiret gennemgår fordelingseffekter af skattereformen fra regeringen og VK på a-kasser. af Chefanalytiker Jonas Schytz Juul 25. juni 2012 Kontakt Chefanalytiker

Læs mere

Københavns Kommune. Boligydelse og boligsikring 2009

Københavns Kommune. Boligydelse og boligsikring 2009 Københavns Kommune Boligydelse og boligsikring 2009 Boligstøtte To slags hjælp Hvis du bor til leje i en lejlighed med eget køkken, kan du måske få hjælp til huslejen. Hjælpen hedder boligstøtte. Der er

Læs mere

FAKTAARK 5. Medarbejdere fra andre EU-lande bruger det sociale system ligesom danske medarbejdere

FAKTAARK 5. Medarbejdere fra andre EU-lande bruger det sociale system ligesom danske medarbejdere Medarbejdere fra andre EU-lande bruger det sociale system ligesom danske medarbejdere Udfordring Europæiske statsborgere kommer ikke til Danmark for at udnytte de danske velfærdsydelser. De kommer, fordi

Læs mere

ORIENTERING OM ÆNDRINGER I "BUDGET- OG REGNSKABSSYSTEM FOR KOMMUNER OG AMTSKOMMUNER"

ORIENTERING OM ÆNDRINGER I BUDGET- OG REGNSKABSSYSTEM FOR KOMMUNER OG AMTSKOMMUNER Til samtlige kommuner og amtskommuner m.fl. Dato: 2. februar 2000 Kontor: 1. økonomiske kontor J. nr.: 2000/1561-8 Sagsbeh.: kst Fil-navn: I:kst\orientering\ febraur.2000.(18) ORIENTERING OM ÆNDRINGER

Læs mere

Teknisk baggrundspapir om indkomstdefinitioner

Teknisk baggrundspapir om indkomstdefinitioner Teknisk baggrundspapir om indkomstdefinitioner og datagrundlag Papiret gennemgår de tekniske baggrunde for valget af datagrundlag til AE s indkomstanalyser, herunder analyserne om fattigdom i Danmark.

Læs mere

Agterskrivelse vedrørende kontanthjælpsreformens betydning for din ydelse.

Agterskrivelse vedrørende kontanthjælpsreformens betydning for din ydelse. Agterskrivelse vedrørende kontanthjælpsreformens betydning for din ydelse. Vi skriver til dig, fordi du modtager kontanthjælp fra Fredericia kommune. Den 1. januar 2014 træder en ny kontanthjælpsreform

Læs mere

Henvendelse vedrørende den nye lejelov

Henvendelse vedrørende den nye lejelov Udlændinge-, Integrations- og Boligudvalget 2014-15 (2. samling) UUI Alm.del Bilag 4 Offentligt AARHUS Henvendelse vedrørende den nye lejelov Aarhus, den 22.6.2015 Den nye lejelov, som træder i kraft pr.

Læs mere

Pensionsstyrelsen har i mail af 17.november sendt udkast til ovennævnte lovforslag med frist for bemærkninger senest onsdag d.24.november 2010, kl.14.

Pensionsstyrelsen har i mail af 17.november sendt udkast til ovennævnte lovforslag med frist for bemærkninger senest onsdag d.24.november 2010, kl.14. Til Pensionsstyrelsen Høring vedrørende forslag til Lov om ændring af Lov om social pension (Harmonisering af regler om opgørelse af bopælstid for folkepension), L72 29.11.10 Pensionsstyrelsen har i mail

Læs mere

Analysepapir 3 Overførselsindkomstmodtagere, langtidsledighed og marginalisering. Serviceeftersyn Flere i Arbejde. Beskæftigelsesministeriet

Analysepapir 3 Overførselsindkomstmodtagere, langtidsledighed og marginalisering. Serviceeftersyn Flere i Arbejde. Beskæftigelsesministeriet Serviceeftersyn Flere i Arbejde Analysepapir 3 Overførselsindkomstmodtagere, langtidsledighed og marginalisering Beskæftigelsesministeriet KUC, overvågningsenheden Indholdsfortegnelse 1. Sammenfatning...4

Læs mere

SKAT PÅ INDKOMST ER FALDET SIDEN

SKAT PÅ INDKOMST ER FALDET SIDEN i:\marts-2001\skat-a-03-01.doc Af Martin Hornstrup Marts 2001 RESUMÈ SKAT PÅ INDKOMST ER FALDET SIDEN 1986 Det bliver ofte fremført i skattedebatten, at flere og flere betaler mellem- og topskat. Det er

Læs mere

Orientering om at lovforslag om ændring af lov om aktiv socialpolitik og

Orientering om at lovforslag om ændring af lov om aktiv socialpolitik og Til kommuner, jobcentre m.fl. Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering Njalsgade 72A 2300 København S Postadresse: Postboks 90, 2770 Kastrup Orientering om at lovforslag om ændring af lov om aktiv socialpolitik

Læs mere

Nærværende rapport er en samlet fremstilling af de delnotater, der danner baggrund for den endelige rapport Grønlænderes sociale vilkår på Fyn.

Nærværende rapport er en samlet fremstilling af de delnotater, der danner baggrund for den endelige rapport Grønlænderes sociale vilkår på Fyn. Nærværende rapport er en samlet fremstilling af de delnotater, der danner baggrund for den endelige rapport Grønlænderes sociale vilkår på Fyn. Delnotaterne kan læses isoleret og danner til sammen en afdækkende

Læs mere

Hver ottende dansker kan ikke få en krone, hvis de mister arbejdet

Hver ottende dansker kan ikke få en krone, hvis de mister arbejdet 29. danskere uden socialt sikkerhedsnet Hver ottende dansker kan ikke få en krone, hvis de mister arbejdet Knap 4. beskæftigede er i dag ikke medlem af en a-kasse. Hvis de mister deres arbejde, er det

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov om social pension

Forslag. Lov om ændring af lov om social pension Lovforslag nr. L 3 Folketinget 2014-15 (2. samling) Fremsat den 3. juli 2015 af beskæftigelsesministeren (Jørn Neergaard Larsen) Forslag til Lov om ændring af lov om social pension (Harmonisering af regler

Læs mere

9 ud af 10 boligejere uden a-kasse kan ikke få hjælp fra det offentlige

9 ud af 10 boligejere uden a-kasse kan ikke få hjælp fra det offentlige 9 ud af boligejere uden a-kasse kan ikke få hjælp fra det offentlige Nye beregninger foretaget af AE viser, at omkring. danskere i arbejde hverken kan få kontanthjælp eller dagpenge, hvis de mister deres

Læs mere

Bilag 3 Regnskabsår 2013 Hele kr.

Bilag 3 Regnskabsår 2013 Hele kr. Regnskabsår 2013 Hele kr. budget Arbejdsmarkedsudvalget i alt Social sikring Udgifter uden overførselsadgang Positive tal = mindreudgifter 126.073.002 301.444.717 175.371.715 42 3.130.205 Negative tal

Læs mere

Oversigt over faktaark

Oversigt over faktaark Oversigt over faktaark Hovedlinjerne i Aftale om senere tilbagetrækning De tre hovedelementer i aftalen om tilbagetrækning Reformens virkninger på beskæftigelse, offentlige finanser og vækst Forbedring

Læs mere

Socialudvalget 2008-09 SOU alm. del Bilag 343 Offentligt. Analyse af ældrecheck

Socialudvalget 2008-09 SOU alm. del Bilag 343 Offentligt. Analyse af ældrecheck Socialudvalget 2008-09 SOU alm. del Bilag 343 Offentligt Analyse af ældrecheck Sammenfatning Følgende analyse af ældrechecken har Ældre Sagen foretaget på baggrund af tal fra 2007, der er de senest tilgængelige.

Læs mere

Kontanthjælpsreformen. Evaluation only. Created with Aspose.Slides for.net 3.5 Client Profile 5.2.0.0. Copyright 2004-2011 Aspose Pty Ltd.

Kontanthjælpsreformen. Evaluation only. Created with Aspose.Slides for.net 3.5 Client Profile 5.2.0.0. Copyright 2004-2011 Aspose Pty Ltd. Kontanthjælpsreformen Reformens hovedsigte Unge skal have en målrettet indsats, der kan hjælpe dem i gang med en uddannelse Created Borgere, with der Aspose.Slides kan arbejde, skal mødes for med.net klare

Læs mere

FOLKEPENSIONISTERNES ØKONOMISKE SITUATION

FOLKEPENSIONISTERNES ØKONOMISKE SITUATION 1. november 23 Af Peter Spliid Resumé: FOLKEPENSIONISTERNES ØKONOMISKE SITUATION Pensionisternes økonomiske situation bliver ofte alene bedømt udfra folkepensionen og tillægsydelser som boligstøtte, tilskud

Læs mere

Bekendtgørelse om betaling for botilbud m.v. efter servicelovens kapitel 20 samt om flytteret i forbindelse med botilbud efter 108

Bekendtgørelse om betaling for botilbud m.v. efter servicelovens kapitel 20 samt om flytteret i forbindelse med botilbud efter 108 Bekendtgørelse nr. 1387 af 12. december 2006 Bekendtgørelse om betaling for botilbud m.v. efter servicelovens kapitel 20 samt om flytteret i forbindelse med botilbud efter 108 I medfør af 108, stk. 4,

Læs mere

SKIVEKOMMUNE Budget 2013. 10. Arbejdsmarkedsudvalget

SKIVEKOMMUNE Budget 2013. 10. Arbejdsmarkedsudvalget 10. Arbejdsmarkedsudvalget 95 96 10. Arbejdsmarkedsudvalget Budget 2013 Overførsler på udgiftsområder: Udgiftsområder U/I 2013 UU, ungdomsuddannelser U 11.190.200 I -117.800 Tilbud til voksne med særlige

Læs mere

Fremsat den 18. november 2009 af beskæftigelsesministeren (Inger Støjberg) Forslag. til

Fremsat den 18. november 2009 af beskæftigelsesministeren (Inger Støjberg) Forslag. til Lovforslag nr. L 71 Folketinget 2009-10 Fremsat den 18. november 2009 af beskæftigelsesministeren (Inger Støjberg) Forslag til Lov om ændring af lov om social pension og lov om højeste, mellemste, forhøjet

Læs mere

INDKOMSTSKATTEN FOR FULDTIDSBESKÆFTIGEDE

INDKOMSTSKATTEN FOR FULDTIDSBESKÆFTIGEDE 9. august 2001 Af Martin Hornstrup Resumé: INDKOMSTSKATTEN FOR FULDTIDSBESKÆFTIGEDE Gennemsnitsskatten er steget for de fuldt beskæftigede til trods for et markant fald i marginalskatten siden 1993. Denne

Læs mere

Rekordstor stigning i uligheden siden 2001

Rekordstor stigning i uligheden siden 2001 30. marts 2009 af Jarl Quitzau og chefanalytiker Jonas Schytz Juul Direkte tlf.: 33 55 77 22 / 30 29 11 07 Rekordstor stigning i uligheden siden 2001 Med vedtagelsen af VK-regeringens og Dansk Folkepartis

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov om aktiv socialpolitik

Forslag. Lov om ændring af lov om aktiv socialpolitik Lovforslag nr. L 130 Folketinget 2010-11 Fremsat den 9. februar 2011 af beskæftigelsesministeren (Inger Støjberg) Forslag til Lov om ændring af lov om aktiv socialpolitik (Ændring af satser for revalideringsydelse

Læs mere

Belysning af grønlændere bosiddende i Danmark

Belysning af grønlændere bosiddende i Danmark Økonomisk Råd Aningaasaqarnermut Siunnersuisoqatigiit Belysning af grønlændere bosiddende i Danmark Teknisk baggrundsnotat 2013-02 En statistisk belysning af grønlandskfødte personer bosiddende i Danmark

Læs mere

Mange enlige forsørgere har svag økonomisk tilskyndelse til at gøre en ekstra indsats Nyt kapitel

Mange enlige forsørgere har svag økonomisk tilskyndelse til at gøre en ekstra indsats Nyt kapitel ØKONOMISK ANALYSE Mange enlige forsørgere har svag økonomisk tilskyndelse til at gøre en ekstra indsats Nyt kapitel Skatten på den sidst tjente krone marginalskatten har betydning for det økonomiske incitament

Læs mere

Fremtidens velfærd. Principper for fremtidens velfærdssamfund. Debatoplæg

Fremtidens velfærd. Principper for fremtidens velfærdssamfund. Debatoplæg Fremtidens velfærd Principper for fremtidens velfærdssamfund Debatoplæg Udgave: 09. juni 2014 1 Indhold Indledning...3 Principper for fremtidens velfærdssamfund...4 1. Overførselssystemet skal sikre den

Læs mere

Effekter på de offentlige finanser af øget beskæftigelse

Effekter på de offentlige finanser af øget beskæftigelse Økonomisk Råd Aningaasaqarnermut Siunnersuisoqatigiit Effekter på de offentlige finanser af øget beskæftigelse Teknisk baggrundsnotat 2013-03 Effekt på de offentlige finanser af øget beskæftigelse 1. Indledning

Læs mere

ANSØGNINGSSKEMA TIL FRIKOMMUNEFORSØGET

ANSØGNINGSSKEMA TIL FRIKOMMUNEFORSØGET Frikommune (2) Titel på forsøg Start- og sluttidspunkt for forsøget Kontaktperson ANSØGNINGSSKEMA TIL FRIKOMMUNEFORSØGET Dato for ansøgning 1. november 2012 Gentofte og Gladsaxe Kommune Udvidet mulighed

Læs mere

KONSEKVENSER AF REGERINGENS FORSLAG TIL NY REGULERING AF OVERFØRSLER

KONSEKVENSER AF REGERINGENS FORSLAG TIL NY REGULERING AF OVERFØRSLER Enhedslistens folketingsgruppe Folketinget DK-1240 København K Enhedslistens pressetjeneste tlf: 3337 5080 KONSEKVENSER AF REGERINGENS FORSLAG TIL NY REGULERING AF OVERFØRSLER Indledning Regeringen har

Læs mere

De kommunaløkonomiske virkninger af at iværksætte et mikrolånsprojekt for kontanthjælpsmodtagere og førtidspensionister

De kommunaløkonomiske virkninger af at iværksætte et mikrolånsprojekt for kontanthjælpsmodtagere og førtidspensionister 10. april 2012 De kommunaløkonomiske virkninger af at iværksætte et mikrolånsprojekt for kontanthjælpsmodtagere og førtidspensionister 1 Baggrund og forudsætninger for beregningerne Beregningerne i notatet

Læs mere

Oversigt over områder, hvor fleksydelsesmodtagere er stillet anderledes end efterlønsmodtagere

Oversigt over områder, hvor fleksydelsesmodtagere er stillet anderledes end efterlønsmodtagere Notat Stormgade 10 Postboks 1103 1009 København K Tlf. 38 10 60 11 Fax 38 19 38 90 adir@adir.dk www.adir.dk Oversigt over områder, hvor fleksydelsesmodtagere er stillet anderledes end efterlønsmodtagere

Læs mere

370.000 danskere uden mulighed for dagpenge eller kontanthjælp

370.000 danskere uden mulighed for dagpenge eller kontanthjælp 37. danskere uden mulighed for dagpenge eller kontanthjælp Knap 37. danskere kan hverken få kontanthjælp eller dagpenge, hvis de mister deres arbejde. Det svarer til hver syvende beskæftigede i Danmark.

Læs mere

1. Introduktion... 2. 1.1 Forholdet mellem kunde og kandidat... 2. 1.2 Grundlæggende regler... 2

1. Introduktion... 2. 1.1 Forholdet mellem kunde og kandidat... 2. 1.2 Grundlæggende regler... 2 GUIDE TIL KANDIDATER Sidst opdateret i marts 2010 Om guiden Med denne guide vil vi gerne give dig nogle gode råd i forbindelse med de opgaver, du udfører for dine kunder. Vi har sammenfattet de vigtigste

Læs mere

KRISE: EN KVART MIO. BOLIGEJERE UDEN OFFENTLIG HJÆLP

KRISE: EN KVART MIO. BOLIGEJERE UDEN OFFENTLIG HJÆLP 21. april 2009 Specialkonsulent, Mie Dalskov Direkte tlf. 33557720 / Mobil tlf. 42429018 Resumé: KRISE: EN KVART MIO. BOLIGEJERE UDEN OFFENTLIG HJÆLP Markant flere lejere står uden for a-kassesystemet

Læs mere