PwC s opdatering sommer 2017 Energi og forsyning

Transkript

1 PwC s opdatering sommer 2017 Energi og forsyning Revision. Skat. Rådgivning.

2 Per Timmermann Velkommen til PwC s opdatering inden for energi- og forsyningsområdet Kære læser Som en ekstra service til vores vigtigste kunder og relationer inden for forsyningsområdet modtager du her vores nyhedsbrev, hvor vi har opsummeret de vigtigste nyheder om regnskab, regulering, skat, afgifter, IT og andre relevante områder for virksomheder i forsyningssektoren. God læselyst I denne udgave kan du blandt andet læse om: 1. Ny elforsyningslov 2. Ekspertgruppens anbefalinger til ny model til benchmarking af eldistribution 3. Ny regulering af fjernvarmesektoren 4. Forrentning af indskudskapital for fjernvarmevirksomheder 5. Skatteforhold ved forrentning af indskudskapital 6. Nyt om afgifter for forsyninger 7. Nyt om regulering for vand- og spildevandsselskaber 8. Ny bekendtgørelse om it-beredskab for el- og gas 9. EU Persondataforordning 10. Ny bekendtgørelse om energibesparelser 2

3 Ny elforsyningslov 1 3

4 Merete Pilegaard Melin Ny regulering af eldistribution fra 1. januar 2018 Forslag til ny elforsyningslov Vi har i det følgende skrevet mere om: Indtægtsrammer Omkostningsrammer Benchmarking Forrentning Tillæg m.v. Krav til opbevaring af regnskabsmateriale Skærpede krav til årsrapporter og præciseringer til nuværende krav Skærpede regler om særskilt identitet Den 2. blev forslag til Lov om ændring af lov om elforsyning m.v. (elforsyningsloven) vedtaget i Folketinget. Lovforslaget indeholder en række ændringer og fastligger rammerne for den nye økonomiske regulering: - Nye regler om indtægtsrammer for eldistributionsvirksomheder, herunder - Anvendelse af omkostningsrammer og forrentningsrammer - Ny benchmarkingmodel - Længere reguleringsperioder - Skærpede regler om opbevaring af regnskabsoplysninger - Nye regler for årsrapporter og reguleringsregnskaber - Skærpede regler for identitetsmæssig adskillelse - Ændrede regler om kommunalt ejerskab Reglerne vil blive udmøntet i en kommende indtægtsrammebekendtgørelse. Loven og høringssvar kan findes her: 4

5 Ny regulering af eldistribution fra 1. januar 2018 Omkostningsrammer Omkostningsrammen fastsættes med udgangspunkt i de afholdte omkostninger i inklusiv afskrivninger. Ændringer i aktivitetsniveau (fx antal kunder og solgte kwh) eller væsentligt ændrede omkostninger kan resultere i tillæg eller tilpasninger af omkostningsrammen. Omkostningsrammen (OR) beregnes ud fra selskabets faktiske omkostninger i den forrige reguleringsperiode - OR i forventes fastsat på baggrund af afholdte driftsomkostninger og afskrivninger i Væsentlighedsgrænse for (løbende) justering af OR (Energitilsynet vil fastsætte væsentlighedsgrænsen) - Omkostningsrammen skal dække både driftsomkostninger og afskrivninger, men ikke nettab Afskrivninger skal indeholdes i omkostningsrammen Omkostningsrammerne kan ændres som følge af ændret aktivitetsniveau - Væsentlig forøgelse eller reduktion i antal tilslutninger, effektbehov eller tilslutning af nye forsyningsområder eller produktionsenheder. Anbefaling om en godkendelsesprocedure til justering af omkostningsrammen, der kan anvendes i særlige tilfælde 100 Omkostningsrammer Omkostninger OR

6 Ny regulering af el-distribution fra 1. januar 2018 Indtægtsrammer Lovforslaget indeholder generelle rammer for reguleringen. De nærmere regler vil blive fastsat i en bekendtgørelse, som skal administreres af Energitilsynet. Det forventes, at der vil blive udmeldt foreløbige indtægtsrammer forud for hver reguleringsperiode, og truffet årlige afgørelser om det forgangne års indtægtsrammer Indtægtsrammer (IR) baseres fremover på: - En omkostningsramme baseret på de faktiske historiske afholdte omkostninger - En forrentningsramme for historiske investeringer - Et tillæg for forrentning af nye investeringer - Eventuelle andre tillæg bl.a. i form af tillæg for nødvendige nyinvesteringer 5-årige reguleringsperioder - De 5-årige reguleringsperioder vil fastsætte de centrale elementer rammer for i en reguleringsperiode og vil blive udmeldt til selskaberne forud for periodens start, og løbende korrigere på baggrund af de årlige reguleringsregnskaber - Indtægtsrammerne vil alene blive korrigeret som følge af særlige forhold som myndighedspålæg, store infrastrukturprojekter, tilslutning af nye forsyningsområder eller meget store nye forbrugere eller producenter, ændringer i den overordnede systemstruktur (Energinet.dk), særlige tilfælde (force majeure), og eksogene faktorer som nettab. 6

7 Ny regulering af eldistribution fra 1. januar 2018 Benchmarking Energitilsynet har offentliggjort principperne for den nye benchmarkingmodel, men ikke en konkret model. Fra 2018 fastsættes generelle effektiviseringskrav. Fra 2019 desuden et individuelt effektiviseringskrav. Størrelsen på dette er afhængigt af udfaldet af den nye benchmarkingmodel. Benchmarking vil blive ændret med den nye regulering - Selskaberne pålægges et generelt effektiviseringskrav, som er ens for alle selskaber og ens i hele reguleringsperioden - Et individuelt effektiviseringskrav baseret på en benchmark-model fra 2019 (forventes beregnet årligt i første periode, og for en reguleringsperiode fra 2. reguleringsperiode startende i 2023) - Der foreslås et forhøjet generelt effektiviseringskrav i 2018 Effektiviseringskrav pålægges indtægtsrammen - Effektiviseringskravene kan således realiseres både på forrentning, afskrivninger og driftsomkostninger Benchmarking af kvalitet i levering fortsætter - Energi-, forsynings- og klimaministeren bemyndiges til at fastsætte mål for kvalitet i levering. 7

8 Ny regulering af eldistribution fra 1. januar 2018 Forrentning af historiske investeringer Forrentningen af historiske investeringer (dvs. investeringer idriftsat før 1. januar 2018) skal afspejle rammerne i den nuværende regulering. Forrentning af historiske investeringer - Forrentningen af historiske aktiver skal afspejle rammerne i den nuværende regulering og - forventes opgjort som den historiske omkostningsbase plus 2 %, forrentet med byggeobligationsrenten plus 1 pct. - Forrentningssatsen bliver muligvis baseret på den historisk opnåede forrentning i netvirksomheden - Aktivbasen korrigeres årligt med årets afskrivninger, samt for anlæg som tages ud af drift Omsætningskapital, 2 % Aktivbase ultimo 2017 Afskrivninger (akkumuleret) Forrentningsgrundlag 8

9 Ny regulering af eldistribution fra 1. januar 2018 Forrentning af fremtidige investeringer Under den kommende regulering opdeles aktivbasen i eksisterende aktiver og nye aktiver. Nye aktiver forrentes med en WACC, der forventes fastsat med udgangspunkt i WACCekspertgruppens anbefalinger, dog med anvendelse af en 10-årig risikofri rente. Forrentning af fremtidige investeringer - Forrentning af den fremtidige aktivbase vil blive fastsat ud fra en branchespecifik WACC - Energi-, forsynings- og klimaministeren vil blive bemyndiget til at fastsætte regler for fastsættelse af WACC en - Energitilsynet vil beregne og offentliggøre WACC en - Reglerne for opgørelse af forretningsgrundlaget forventes ikke ændret og dermed vil det omfatte aktiver som er nødvendige for den bevillingspligtige aktivitet I praksis vil de nye forrentningsregler betyde, at netvirksomhederne skal kunne adskille gamle anlæg, der er idriftsat før 1. januar 2018, og nye anlæg idriftsat efter denne dato Aktiver (idriftsat efter 1. januar 2018) x WACC = Tilladt forrentning af nye investeringer 9

10 Ny regulering af eldistribution fra 1. januar 2018 Tillæg m.v. Indtægtsrammen vil i løbet af en reguleringsperiode kunne justeres under opfyldelse af særlige forudsætninger. Ministeren vil i en bekendtgørelse fastsætte de nærmere rammer og retningslinjer herfor. Vi forventer, at nogen forhold bliver omfattet af automatiske reguleringer, mens der for andre forhold vil skulle ansøges om tillæg. Vi forventer, at indtægtsrammen vil kunne blive forhøjet som følge af flere forhold, herunder: - Nettab (omkostning) der overstiger det givne tillæg (behandles som et separat tillæg til indtægtsrammen, og vil ikke være en del af omkostningsrammen - Kabellægning af hensyn til forsyningssikkerheden - Myndighedspålæg - Store infrastrukturprojekter - Tilslutning af nye forsyningsområder eller meget store nye forbrugere eller producenter - Overtagelse af anlæg, der ikke tidligere har været underlagt reguleringen (fx haveforeninger) inkl. nogle reinvesteringer - Ændringer i den overordnede systemstruktur (Energinet.dk) - Særlige tilfælde (force majeure) og eksogene faktorer Vi forventer, at indtægtsrammen vil kunne blive reduceret som følge af flere forhold, herunder: - Nettab (omkostning) der er mindre end de givne tillæg - Bortfald af opgaver - Reduktion i nettets udbredelse - Ændringer i eksogene faktorer Saldo-system for afvikling af differencer. Fortsat strafrente for differencer i forbrugernes favør, indtil denne er afviklet 10

11 Ny regulering af eldistribution fra 1. januar 2018 Opbevaring af regnskabsmateriale Regler for opbevaring af regnskabsmateriale skærpes. Regnskabsmaterialet skal fremover opbevares indtil udgangen af det regnskabsår, der følger efter udgangen af den efterfølgende reguleringsperiode. Regnskabsmateriale for 2004 og skal derfor opbevares indtil 2024, og regnskabsmateriale for skal opbevares indtil Reguleringsperiode Materiale opbevares til 1. januar reguleringsperiode 2. reguleringsperiode Materiale opbevares til 1. januar Materiale opbevares til 1. januar

12 Ny regulering af eldistribution fra 1. januar 2018 Nye krav og specifikation af krav til årsrapporter De nye regler for årsrapporter og reguleringsregnskaber stiller i nogen tilfælde skærpede krav til regnskabsaflæggelsen. Ny benchmarkingmodel kan også medføre nye krav til tilrettelæggelse af bogføringen. Lovforslaget indeholder regler om, at netvirksomheder, uanset ejerforhold og juridisk status, skal udarbejde årsrapporter og lade disse revidere efter årsregnskabslovens regler for aktieselskaber, dvs. regnskabsklasse B, C eller D, efter kriterierne i årsregnskabsloven Lovforslaget indeholder desuden et forslag om, at Energitilsynet skal fastsætte regler for udarbejdelse og revision af reguleringsregnskaber herunder udarbejdelse af og revisionsinstruks Det forventes, at netvirksomhederne skal offentliggøre sine årsrapporter, det vil sige såvel den eksterne årsrapport og reguleringsregnskabet 12

13 Ny regulering af eldistribution fra 1. januar 2018 Skærpede regler for identitetsmæssig adskillelse af monopolvirksomhed og kommerciel aktivitet Navne lever op til kravene Lovforslaget ligger op til, at der i fremtiden skal være en tydelig adskillelse mellem virksomheder, der driver monopol-virksomhed og virksomheder, der driver kommercielle aktiviteter som elhandel og entreprenørydelser. Gælder for alle vertikalt integrerede selskaber. Det foreslås også, at servicevirksomheder og entreprenørvirksomheder der udfører arbejde med kundekontakt ikke må dele navn med det kommercielle selskab, men gerne må dele navn med monopolselskabet, eller have egen identitet Energitilsynet skal føre tilsyn - Der ligges op til, at det er elnetvirksomhedens ansvar at kravene om identitetsmæssig adskillelse opfyldes. Det fremgår desuden at kravet skal være opfyldt pr. 1. juli 2018 Lovforslaget kræver ikke, at kommercielle aktiviteter udskilles Navne lever ikke op til kravene Venus Elhandel A/S Merkur Elnet A/S Merkur Vand A/S Merkur Fjernvarme Merkur Service A/S Venus Elhandel A/S VE Elnet A/S VE Vand A/S VE Service A/S Venus Elhandel A/S Merkur Elnet A/S Merkur Service A/S Reglerne om særskilt identitet gælder også logoer. Logoerne må således ikke være de samme eller ligne hinanden Venus Elhandel A/S VE Elnet A/S Venus Service A/S Et yderligere krav er at netvirksomheden har retlig og faktisk råderet over virksomhedens hjemmeside - En netvirksomheds hjemmeside må alene have samme webadresse som virksomheder, der driver andre monopolaktiviteter. Venus Elhandel A/S Merkur Elnet A/S Jupiter Service A/S 13

14 Ekspertgruppens anbefalinger til ny model til benchmarking af eldistribution 2 14

15 Lasse Trøjborg Krogh Ekspertgruppens anbefalinger til ny model til benchmarking af eldistribution Benchmarking af totalomkostninger (TOTEX) Ekspertgruppen anbefaler, at omkostningsgrundlaget opgøres som netvirksomhedernes totale omkostninger (TOTEX), samt at der udmeldes effektiviseringskrav til totalomkostningerne. I forhold til den nuværende benchmarkingmodel er den største ændring, at grundlaget for benchmarking fremover opgøres på baggrund af totalomkostninger (TOTEX). TOTEX opgøres som: TOTEX = driftsomkostninger + afskrivninger + forrentning aktivbasen OPEX CAPEX Tidligere blev der kun fastsat effektiviseringskrav på baggrund af driftsomkostningerne. Fremover fastsættes der effektiviseringskrav på baggrund af totalomkostningerne (eksklusiv særlige omkostningsposter som netvirksomhederne ikke har kontrol over). De konkrete særlige omkostningsposter er bl.a. omkostninger til tab på debitorer, nettab og pålagte smart-grid investeringer. Posterne vil blive defineret nærmere af Energitilsynet. 15

16 Ekspertgruppens anbefalinger til ny model til benchmarking af eldistribution Opgørelse af netvirksomhedernes ydelser Ekspertgruppen anbefaler, at benchmarking-modellen baseres på veldefinerede ydelser, som er målbare og omkostningsdrivende, samt at der tages højde for bestemte forskelle i rammevilkår. Indberetning af oplysninger til benchmarkingmodellen vil som udgangspunktet bestå af følgende forhold: 1. Norm-grid: Aggregat af netkomponenter (Det er forventningen, at indberetning af netkomponenter vil ligne indberetningen i dag) 2. Nettospidsbelastning: Timeværdier fra udvekslingsmålere i nettet (Alternativt samlet leveret mængde el i kwh). 3. Aftagenumre: Samlet antal af kunder der er tilkoblet til nettet. (Udgår for 50 kv netvirksomheder) Rammevilkår Korrektion for regionale lønforskelle i de totale omkostninger. Korrektion for bymæssig tæt bebyggelse ved brug af tæthedskorrektion baseret på aftagenumre. Efteranalyse på mulige rammevilkår bl.a. geografi, distributionsnettets alder og decentral produktion. 16

17 Ekspertgruppens anbefalinger til ny model til benchmarking af eldistribution Opgørelse og indberetning af data Ekspertgruppen anbefaler, at den nye benchmarkingmodel på kort sigt er baseret på 2014-data. I 2018 skal der indsamles et opdateret datasæt, som baserer sig på indberetning for 2017-regnskabsåret. Datasæt omfatter: Oplysninger fra netvirksomhedernes sidste indberetning til Energitilsynet (2016) Dataudtræk fra Energinet.dk Offentlige tilgængelige data fra Danmarks Statistik Lønstatistik fra DI og DA Oplysninger fra Dansk Energi 17

18 Ekspertgruppens anbefalinger til ny model til benchmarking af eldistribution Bedst-af-to tilgang med DEA- og SFA-modeller Ekspertgruppen anbefaler, at der benyttes to benchmarking-metoder (DEA og SFA). Der skal anvendes en bedst-af-to tilgang i forbindelse med fastlæggelse af det individuelle effektiviseringskrav. Bedst-af-to tilgang betyder, at der anvendes to metoder til at beregne effektiviseringspotentialer og effektiviseringskrav. Virksomhedernes konkrete potentiale og effektiviseringskrav opgøres som det laveste af det, de to metoder resulterer i. Fordelen ved en bedst af to tilgang metode er, at det fjerner usikkerheder forbundet med de enkelte metoder. Ved at benytte begge metoder, opnår man fordelene ved begge metoder. Input og output i de to modeller holdes identiske. Der skal derfor ikke indberettes ekstra oplysninger som følge af bedst-af-to tilgangen. 18

19 Ekspertgruppens anbefalinger til ny model til benchmarking af eldistribution Udmøntning af effektiviseringskravet Ekspertgruppen anbefaler, at der fastsættes et konkret loft for hvor stort et effektiviseringspotentiale, der kan fastsættes. Desuden anbefales det, at effektiviseringskravet udmøntes på påvirkelige omkostninger inkl. kapitalomkostninger. Der fastsættes et loft for, hvor stort et effektiviseringspotentiale (i procent) der kan fastsættes i den første reguleringsperiode. Dermed reduceres risikoen for at selskaberne bliver pålagt et urealistisk og urimeligt højt effektiviseringskrav. Energitilsynet vil senere fastsætte det endelige loft over effektiviseringspotentialer. I de efterfølgende reguleringsperioder vil loftet blive lempet, da det vurderes at benchmarkingmodellen her er videreudviklet og mere robust. Ekspertgruppen anbefaler, at det effektiviseringspotentiale og effektiviseringskrav som fastsættes til kapitalomkostningerne skal være lavere end det til driftsomkostninger. Der skal derfor tages hensyn til, hvor stor en andel af kapitalomkostningerne, der med rimelighed kan påvirkes inden for reguleringsperioden. Energitilsynet vil senere fastsætte hvor stor en andel af kapitalomkostningerne, der kan påvirkes inden for reguleringsperioden. 19

20 Ny regulering af fjernvarmesektoren 3 20

21 Merete Pilegaard Melin Ny regulering af fjernvarmesektoren Centrale principper Indtægtsrammer Benchmarking Loft over forrentning (WACC)* Ny aftale om regulering af fjernvarmesektoren: Som opfølgning på aftalen af 7. april 2016 og de verserende sager om forrentning af fjernvarmevirksomheders historiske indskudskapital har partierne indgået aftale om en ny økonomisk regulering af sektoren, herunder aftale om indtægtsrammer, nye regler for forrentning, et generelt effektiviseringskrav, henlæggelser og tilslutnings- og forblivelsespligt. Der er enighed om, at der skal gennemføres markante effektiviseringer, og at det samlede effektiviseringspotentiale vurderes til 2,3 mia. kr. i Mulig ophævelse af tilslutnings- og forblivelsespligt * Forrentning af indskudskapital ved WACC er beskrevet i afsnit 4 21

22 Ny regulering af fjernvarmesektoren Indtægtsrammer: Et samlet loft over priserne Partierne er enige om, at fjernvarmesektoren skal underlægges en økonomisk regulering, der lægger et loft over virksomhedernes samlede opkrævninger, samt af loftet løbende skal sænkes ved effektiviseringskrav og benchmarking. Indtægtsrammen fastsættes for hvert selskab, og udgør et loft over hvor mange indtægter der kan opkræves i et kalenderår. Indtægtsrammerne skal understøtte en effektivisering på 2,3 mia. kr. i Indtægtsrammen fastsættes som et gennemsnit af de historiske totalomkostninger i jf. aftalen af 7. april Hertil kommer en forrentningsramme, som fastsættes af Energitilsynet. Forrentningsrammen giver mulighed for, at finansiere nødvendige investeringer ved at opkræve finansieringsomkostningerne over taksten. I princippet fastfryses omkostningerne indenfor rammerne korrigeret for pålagte effektiviseringskrav, markedsændringer og prisudvikling. Det må forventes, at omkostningsrammerne vil blive lavere år for år. Det kan give flere udfordringer at fastsætte indtægtsrammen for 2019 korrekt, da et selskabs totale omkostninger kan have ændret sig væsentligt i opadgående eller nedadgående retning i perioden fra og frem til Vær opmærksom på, om der er sket ændringer, som har haft betydning for totalomkostningerne siden , og som der skal tages højde for i forbindelse med fastsættelse af omkostningsrammen Kontrol for overholdelse af indtægtsrammen foretages af Energitilsynet. Hvis omkostningsrammen ikke overholdes, vil den efterfølgende omkostningsramme blive reduceret tilsvarende. 22

23 Ny regulering af fjernvarmesektoren Benchmarking: Individuelle og generelle effektiviseringskrav Sammenligning af selskabernes økonomiske performance. Beregning af individuelle effektiviseringspotentialer og krav. Individuelle effektiviseringskrav til de mindst effektive selskaber. Energitilsynet estimerer en benchmarkingmodel som kan sammenligne selskabernes årlige økonomiske performance. Benchmarking af totalomkostninger medfører af selskaberne både kan/skal effektivisere på driftsomkostninger og anlægsomkostninger. Der indføres desuden et generelt effektiviseringskrav til alle virksomheder, som fastsættes på baggrund af produktivitetsudviklingen i sammenlignelige sektorer. Indtægtsrammen tilpasses løbende til virksomhedernes faktiske omkostninger, hvis de i en periode har haft lavere omkostninger end indtægtsrammen, og virksomhederne dermed har opnået et overskud gennem ekstraordinære effektiviseringer. Generelle effektiviseringskrav til alle selskaber. 23

24 Ny regulering af fjernvarmesektoren Øvrige elementer i aftalen: Ændrede markedsforhold Ophævelse af tilslutnings- og forblivelsespligt Krav om selskabsudskillelse Afskaffelse af henlæggelsesmuligheder ved investeringer Analyse af tilslutnings- og forblivelsespligten igangsættes. Det undersøges, hvorvidt pligterne kan afskaffes, og hvad det vil have af forbrugeøkonomiske konsekvenser. Formålet er at belyse muligheder og konsekvenser ved at give forbrugerne frit forsyningsvalg til. Der stilles krav om selskabsgørelse af fjernvarmevirksomheder og udskillelse fra den kommunale forvaltning. Muligheden for at henlægge til investeringer over taksterne afskaffes. Hvis virksomhederne gør det bedre end indtægtsrammen og derved opnår overskud, kan overskuddet anvendes inden for forsyningsområdet til drift eller investeringer eller tilbagebetales til varmeforbrugerne. Ekstraordinære effektiviseringsgevinster kan henlægges 24

25 Forrentning af indskudskapital for fjernvarmeselskaber 4 25

26 Merete Pilegaard Melin Forrentning for fjernvarmeselskaber Nye afgørelser fra Energitilsynet Energitilsynet har i januar truffet afgørelse om forrentning af indskudskapital for EnergiGruppen Jylland Varme, samt taget principiel stilling til den metode, som skal anvendes til opgørelse af en rimelig forrentning for varmeselskaberne Forrentning af indskudskapital i EnergiGruppen Jylland Varme A/S Energitilsynet har truffet afgørelse om godkendelse af forrentning af indskudskapital for EnergiGruppen Jylland Varme A/S på 172 mio. kr. for Afgørelsen giver en indikation af, hvor stor en forrentning der kan indregnes i perioden, og er startskuddet til en række afgørelser på området. Kriterier for skønnet over rimelig forrentning af indskudskapital Energitilsynet har tilkendegivet hvilke forhold der kan og skal inddrages i skønnet over en rimelig forrentning af indskudskapitalen i den enkelte varmevirksomhed. Det er for eksempel gearing, konkurrence og kundeforhold (antal, koncentration, og forholdet mellem erhverv og forbruger). WACC på varme-området Energitilsynet har tilkendegivet hvilken model for beregning af WACC på varmeområdet der skal anvendes. WACC en anvendes til støtte for Energitilsynets skøn over en rimelig forrentning af indskudskapital i varmevirksomheder, der har ansøgt om Energitilsynets godkendelse af forrentning af indskudskapital. Afgørelserne inklusive bilag kan findes på: 26

27 Forrentning for fjernvarmeselskaber 100 pct. modregning for kommunalt ejede varme-virksomheder Der indføres 100 % modregning i bloktilskuddet på udlodninger af forrentning og på den del af vederlag ved slag, der stammer fra forrentning. Den 2. juni vedtog Folketinget lov om ændring af lov om varmeforsyning, elforsyning, naturgasforsyning og lov om kommunal udligning og generelle tilskud til kommuner. Loven forhøjer procenten for modregning i den enkelte kommunes statstilskud ved overførsel af midler fra kommunale varmeforsyningsvirksomheder m.v. Ved udlodning af forrentning fra kommunalt ejede forsyningsselskaber til ejeren, modregnes kommunen nu 100 pct. i bloktilskuddet. Det gælder alene i tilfælde på udlodninger af forrentning og på den del af vederlag ved salg, der stammer fra forrentning. Det er dog beløbsbegrænset til godkendt og opkrævet forrentning fra trukket beløb, som kan dokumenteres investeret i materielle anlægsaktiver i forsyningssektoren. Fastsætter modregningsprocenten til 100 %, hvis overskuddet vedrører forrentning af indskudskapital Kommuner fritages for modregning, hvis overskuddet anvendes til aktiviteter omfattet af elforsyningsloven, varmeforsyningsloven eller naturgasforsyningsloven. 27

28 Forrentning for fjernvarmeselskaber Ændret grundlag for forrentning Energistyrelsen fremsendte 11. maj 2017 et udkast til bekendtgørelse i høring. Bekendtgørelse nr. 479 blev bekendtgjort den 17. maj Formålet med bekendtgørelsen er ifølge Energistyrelsen at præcisere og afgrænse varmeforsyningsvirksom hedernes mulighed for at indregne forrentning af indskudskapital i varmepriserne. Bekendtgørelsen skal sikre, at indskudskapital kun kan forrentes over varmeprisen, hvis indskudskapitalen anvendes til brug for drift af virksomhedens investering i anlæg i virksomheden med henblik på levering af fjernvarme. Bekendtgørelsen ændrer det grundlag, med hvilket der fremadrettet kan ansøges om forretning af Der sættes et loft over den kapital der kan forrentes (den anvende indskudskapital ), til: - Virksomhedens nedskrevne anlægssum tillagt 2 pct. af virksomhedens nødvendige omkostninger (driftskapital) fratrukket lånekapital, og korrigeret for væsentlige indestående i form af ikke-anvendt likviditet. Bekendtgørelsen, der foreløbigt er under behandling, får betydning for fremtidige ansøgninger om forrentning af indskudskapital. Det er PwC s vurdering, at ansøgninger indsendt inden 18. maj behandles og opgøres efter de hidtil gældende regler. PwC kan rådgive i forbindelse med opgørelse efter de nye regler, og forestå dialog med Energitilsynet. 28

29 SKAT Skatteforhold ved forrentning af indskudskapital 5 29

30 Tobias Steinø SKAT: Fjernvarme Forrentning af indskudskapital I forbindelse med de mange verserende ansøgninger om forrentning af indskudskapital har SKAT truffet en afgørelse om beskatning heraf, der indebærer en væsentlig ulempe for fjernvarmeværker. Afgørelsen sår tvivl om almindelige skattemæssige periodiseringsprincipper. Energitilsynet traf i 2012 en afgørelse om, at en fjernvarmeselskab havde ret til at opkræve forrentning af indskudskapital. Forrentningen af indskudskapital blev indregnet i taksterne i en årrække efter Det drejede sig om betydelige beløb, konkret 282 mio. kr. I en afgørelse fra 2015 er SKAT nået frem til, at fjernvarmeselskabet skulle beskattes af det fulde tilladte forretningsbeløb, som Energitilsynets afgørelse gav ret til at opkræve, 282 mio. kr., allerede i samme år, som hensigt med opkrævning af forrentningen blev meddelt forbrugerne, nemlig Selvom indtægten således først materialiserer sig ved salg af fjernvarme til kunderne i den efterfølgende årrække, bliver fjernvarmeselskabet så at sige forhåndsbeskattet. Dette udgør en væsentlig ulempe for selskabet. Det er oplyst i pressen, at mindst ét fjernvarmeværk alene OPEX på grund af dette skatteproblem har trukket CAPEX sin ansøgning om forretning af indskudskapital tilbage fra Energitilsynet. Efter vores opfattelse er afgørelsen i strid med gældende skattemæssige periodiseringsregler. I den konkrete afgørelse var det ikke Energitilsynets godkendelse af forrentning eller godkendelse af opkrævningsplanen, der udløste beskatningen, men varslingen over for forbrugerne. Det kan blive væsentligt for skattepligtige fjernvarmeværker at gøre sig strategiske overvejelser om, hvordan SKAT s afgørelse kan imødegås. Vi indgår gerne i en drøftelse heraf, herunder hvor langt en sag kan forberedes før der er risiko for, at beskatning indtræder. 30

31 SKAT: Fjernvarme Udlodning af normal forrentning af indskudskapital I forbindelse med godkendelse af forhøjet forrentning af indskudskapital for et skattefritaget fjernvarmeværk opstår spørgsmål om udlodning heraf. Der er risiko for, at udlodning vil medføre bortfald af skattefrihed pga. uoverensstemmelse mellem de regulatoriske og skattemæssige forrentningsbegreber. De verserende sager om forrentning af indskudskapital, som er omtalt på foregående side, indebærer også en mulig konsekvens for skattefritagne fjernvarmeselskaber. Det er en betingelse for skattefriheden for fjernvarmeselskaber, at værkets indtægter alene anvendes til værkets formål. Dog kan der ske normal forrentning af en eventuel indskudskapital. Der findes en enkelt afgørelse om, hvad der forstås ved normal forrentning af eventuel indskudskapital. I den pågældende afgørelse blev indskudskapital anset for det faktiske selskabsretlige kapitalindskud, og en forrentning på diskontoen + 1 % blev anset for normal. Dette afviger fra Energitilsynets afgørelser både for så vidt angår, hvad der kan anses for indskudskapital, og for så vidt angår renten. Der er derfor en risiko for, at rentebeløbene, selvom de er opkrævet inden for taksterne som en rimelig forrentning af indskudskapitalen, ikke kan udloddes, uden at skattefriheden fortabes. Vi anbefaler derfor, at man søger rådgivning og eventuelt søger om at få et bindende svar fra SKAT på udlodninger, inden man udlodder beløb oppebåret på baggrund af afgørelser fra Energitilsynet om forrentning af indskudskapital. 31

32 Afgifter Nyt om afgifter for forsyninger 6 32

33 Michael Troelsgaard Afgifter: Fjernvarme Forslag til ændring af reglerne om overskudsvarmeafgift Som led i Energiaftale 2012 igangsatte Folketinget den såkaldte Afgifts- og Tilskudsanalyse. Den længe ventede femte delanalyse vedrørende overskudsvarme blev offentliggjort den 31. marts Anbefalingerne betyder dyrere varme for en række projekter. Delanalysen anbefaler en forenkling af reglerne om overskudsvarmeafgift i de projekter, hvor varmen sælges til tredjemand, typisk et fjernvarmeselskab. Her skal afgiften ikke længere være bundet op på salgsprisen for varmen, men skal derimod være en fast afgift pr. leveret mængde overskudsvarme. Afgiften som foreslås er 22,8 kr./gj. Ovenstående vil bl.a. medføre, at virksomheder der leverer overskudsvarme til fjernvarmenettet ikke længere kan beregne overskudsvarmeafgiften som 33 % af det samlede vederlag for varmen. Efter gældende regler og praksis undgås ofte betaling af overskudsvarmeafgift i disse projekter, da overskudsvarmen leveres vederlagsfrit. Ifølge anbefalingerne skal denne konstruktion således ikke længere være mulig. Overordnet vurderes det i delanalysen, at overskudsvarmeafgiften ikke er afgørende for, om overskudsvarmen er rentabel at udnytte eller ej. Analysen har dog allerede mødt en del kritik fra fjernvarmebranchen, som fremhæver, at anbefalingerne vil sætte en stopper for en række planlagte projekter, herunder udnyttelse af overskudsvarme fra bl.a. datacentre. Hvorvidt udnyttelse af overskudsvarme fortsat kan anses for rentabelt, vil dog i høj grad afhænge af udviklingen i elvarmeafgiften og diverse nettariffer. Netop dette behandles i Afgifts- og Tilskudsanalyses delanalyse 4, der forventes offentliggjort i løbet af sommeren. Anbefalingerne i analyserne gennemgår herefter en politisk proces i forligskredsen, hvor meget kan ændre sig. 33

34 Afgifter: Elafgift SKAT regulerer nu virksomheders godtgørelse af afgifter 10 år tilbage I en række tilfælde regulerer SKAT nu 10 år tilbage, hvis virksomheden ikke har reduceret deres afgiftsgodtgørelse for elforbrug til opvarmning og komfortkøling, da SKAT anser forholdet som groft uagtsomt. Det forhold skal bl.a. el- og netselskaber være særligt opmærksomme på, da der ofte anvendes elvarme i fx transformatorstationer mv. Det afgiftsmæssige udgangspunkt er, at virksomheders forbrug af elektricitet anses som anvendt til procesformål, medmindre elektriciteten anvendes til rumvarme, opvarmning af vand eller komfortkøling. Elafgiften på elektricitet anvendt til procesformål godtgøres i 2017 med 90,6 øre/kwh mens elafgiften på elektricitet anvendt til rumopvarmning m.m. godtgøres med 50,5 øre/kwh. Selvom et selskab udelukkende opvarmer et rum af produktions- eller driftsmæssige hensyn, vil elafgiften på elforbruget til rumopvarmningen udelukkende kunne godtgøres efter den lave godtgørelsessats. Eksempelvis skal et el- eller netselskab, der driver transformatorstationer udstyret med fx en elradiator installeret af driftsmæssige hensyn, opdele elforbruget på transformerstationen, hvoraf den del af elektriciteten, der anvendes til elradiatoren, udelukkende kan godtgøres efter den lave godtgørelsessats. Hvis el- eller netselskabet ikke reducerer deres afgiftsgodtgørelse for elektriciteten anvendt til rumopvarmning m.m., vil SKAT i visse tilfælde anse selskabet for at have handlet groft uagtsomt, hvilket åbner for regulering af selskabets afgiftsgodtgørelse 10 år tilbage. Der vil være tale om en konkret vurdering i den enkelte situation. Udover reguleringen er der også risiko for en bøde på op til samme størrelse som afgiftsreguleringen. 34

35 Afgifter: Godtgørelser af afgifter Indberetning af statsstøtte af afgiftsgodtgørelse som overstiger euro årligt For at tilpasse afgiftslovene til EU s statsstøtteregler vedtog Folketinget den 1. december 2016 nye regler vedr. indberetning af statsstøtte. De nye regler medfører, at virksomheder, som modtager afgiftsgodtgørelser over euro årligt, skal registrere støttens størrelse modtaget fra d. 1. juli Med de nye regler skal statsstøtte inden for eksempelvis følgende områder indberettes: (listen er ikke udtømmende) Godtgørelse af elafgift på elektricitet, der anvendes til fx drift af maskiner, belysning, edb-udstyr mv. Afgiftslempelse efter el-patronordning Godtgørelse af spildevandsafgift Indberetningen skal udelukkende foretages, hvis beløbet inden for det enkelte område udgør mere end euro årligt. Det er altså ikke den samlede godtgørelse af afgifter, der skal overstige euro årligt, men fx den samlede godtgørelse efter el-patronordningen. Indberetning for sidste halvår af 2016 skal ske senest d. 1. september Også fremadrettet skal godtgørelsen indberettes senest d. 1. september i det efterfølgende kalenderår. Indberetningen foregår elektronisk. SKAT vil dog udsende nærmere regler om, hvordan indberetningen rent praktisk skal foregå, når vi nærmer os 1. september. 35

36 Nyt om regulering for vand- og spildevandsselskaber 7 36

37 Michael Kruse Bak Nyt om vand og spildevand Udgifter til fusioner og tilslutningsbidrag Fusion og undersøgelsesudgifter ved etablerings af fælles holdingselskab Periodisering af tilslutningsbidrag Undersøgelsesudgifter i forbindelse med fusion: I forbindelse med en fusion har PwC undersøgt, om etablering af et fælles holdingselskab kan betragtes som en fusion i henhold til bekendtgørelsen om økonomiske rammer for vandselskaber. Forsyningssekretariatet har tilkendegivet, at etablering af fælles holdingselskaber kan betragtes som en fusion. Dermed kan undersøgelsesudgifter i forbindelse med oprettelse af fælles holdingselskaber kategoriseres som en ikke-påvirkelig omkostning, som der ikke stilles effektiviseringskrav til. Periodisering af tilslutningsbidrag: Forsyningssekretariatet har på informationsmøder i oktober oplyst, at indtægter fra tilslutningsbidrag kan periodiseres over anlægsaktivets levetid. 37

38 Ny bekendtgørelse om it-beredskab for el- og gas sektorerne 8 38

39 Ulrik Jacobsen It-beredskab for el- og gas sektorerne Kravene i it-beredskabsbekendtgørelsen vedrører forsyningskritiske it-systemer Den endelige bekendtgørelsen blev offentliggjort d. 24 maj 2017 fastsætter regler for sikring af itsystemer, der er kritiske for produktion eller forsyning af elektricitet eller naturgas. Disse forsyningskritiske itsystemer skal sikres, således at forsyningen og produktionen i videst muligt omfang kan opretholdes og videreføres også i tilfælde af at itsystemernes drift trues. Er vi omfattet af de nye regler? Reglerne gælder for bevillingspligtige virksomheder jf. elforsyningslovens 10 og 19 samt for bevillingspligtige virksomheder jf. lov om naturgasforsyning 10, Energinet.dk og et af Energinet.dk s helejede datterselskaber samt balanceansvarlige virksomheder er ligeledes omfattet. Bekendtgørelsen gælder derfor for virksomheder, der grundet kommercielle kontrakter har kontrol med fysisk infrastruktur, der forsyner, lagrer eller producerer el eller naturgas. Omfattede virksomheder skal foretage foranstaltninger for at minimere risikoen for forsyningsnedbrud og begrænse eventuelle konsekvenser af nedbrud eller angreb på forsyningskritiske it-systemer. Alle virksomheder er ansvarlige for eget it-beredskab, herunder at omsætte informationer om it-sikkerhedstrusler og konkrete it-advarsler til nødvendige tiltag i egen organisation. Hvornår gælder de nye regler? Bekendtgørelsen træder i kraft pr. 1. juli Virksomhederne skal senest d. 1. oktober 2017 fremsende konklusioner fra risiko- og sårbarhedsvurderingen til Energinet.dk. Virksomhedens kontrakt med en it-sikkerhedstjeneste skal senest være sendt til godkendelse ved Energinet.dk 1. oktober It-beredskabsplanerne skal senest d. 1 januar 2018 være modtaget af Energinet.dk. 39

40 It-beredskab for el- og gas sektorerne Der er en række krav til virksomhederne it-beredskabsplaner It-beredskabsplanerne skal angive, hvordan virksomheden planlægger at håndtere en itberedskabssituation. Formålet hermed er at sikre, at situationen normaliseres hurtigst muligt, og herved reducere konsekvenserne af en hændelse. Hændelsen kan være kan være et bevidst Cyberangreb, Ransomware eller omfattende it-nedbrud. It-beredskabsplanerne skal som minimum indeholde: 1) En identificering af forsyningskritiske it-systemer og afhængighed af andre systemer. 2) Beskrivelse af forebyggende foranstaltninger til at imødegå utilsigtede it-hændelser, herunder muligheder for segmentering af it-infrastruktur og alternative driftsformer. Anvendes fjernadgang til forsyningskritisk it-systemer, skal beredskabsplanen indeholde en plan for, hvordan angreb på disse systemer opdages og håndteres. 3) Beskrivelse af intern ansvars- og rollefordeling under krisestyring. 4) Beskrivelse af intern ansvarsplacering af systemansvar for forsyningskritiske it-systemer. 5) Beskrivelse af kommunikation med Energinet.dk eller Energistyrelsen og virksomhedens tilknyttede itsikkerhedstjeneste. 6) Beskrivelse af procedurer for etablering af alternativ drift ved nedbrud på forsyningskritiske it-systemer. 7) Plan for genoprettelse af forsyningskritiske it-systemer. 8) Plan for dokumentation og opfølgning på hændelser. 9) Beskrivelse af den operative ansvarsfordeling mellem virksomheden og dennes samarbejdsparter. 40

41 It-beredskab for el- og gas sektorerne It-beredskabet skal testes og trænes gennem regelmæssige øvelser Virksomheden skal sikre, at de medarbejdere, der indgår i håndteringen af it-beredskabet, løbende modtager den fornødne instruktion, uddannelse og træning i håndtering af it-sikkerhed. Virksomheden skal sikre, at de medarbejdere, der indgår i håndteringen af it-beredskabet, løbende modtager den fornødne instruktion, uddannelse og træning i håndtering af it-beredskab. Virksomhederne skal dokumentere mindre interne øvelser, der træner virksomhedens it-sikkerhed. Virksomhederne skal udarbejde og gennemføre awareness-tiltag om it-sikkerhed, herunder formidle oplysninger om hvordan it-sikkerheden skal varetages af den berørte gruppe af medarbejdere eller eksterne. Virksomheder i kategori 1, skal som minimum afholde én årlig it-beredskabsøvelse. Virksomheder i kategori 2 og 3, skal sikre, at it-beredskabet i lighed med andre elementer i virksomhedens beredskabsplan øves. Virksomhedskategorier: Kategori 1: Virksomheder, der producerer eller forsyner energimængder på nationalt niveau, der forvalter et forsyningsområde med over slutforbrugere, eller virksomheder, der håndterer energimængder over 600 MWh/h elektricitet eller over Nm3/time. Kategori 2: Virksomheder, der producerer eller forsyner energimængder på regionalt niveau, der forvalter et forsyningsområde med mellem og slutforbrugere, eller virksomheder, der håndterer energimængder svarende mellem 100 MWh/h og 600 MWh/h elektricitet inden for en sammenhængende del af elsystemet eller mellem Nm3/time og Nm3/time. Kategori 3: Øvrige virksomheder, der ikke er omfattet af kategori 1 eller 2. 41

42 EU-persondataforordning dage til implementering 9 42

43 Ulrik Jacobsen EU-persondataforordningen De nye regler gælder også for forsyningsvirksomheder EU-persondataforordningen erstatter den nuværende persondatalov i Danmark samt sætter fælles regler i EU for persondata-beskyttelse. Nye sanktioner Forhøjede bødekrav på op til 4 % af virksomheders globale koncernomsætning eller op til 20 mio. EUR for øvrige organisationer. Formål: At opnå fælles regler i EU - Alle virksomheder, der behandler persondata uanset om de er dataansvarlige eller alene behandler data på vegne af andre (databehandlere) er omfattet af forordningen. - Persondata vedrører alle forhold, som kan identificere fysiske personer, fx restancer, forbrug af el, vand mv. At kunne beskytte EU-borgere At modernisere tilgangen til persondatabeskyttelse, så krav til beskyttelse bliver mere tidssvarende i forhold til øget itunderstøttelse og teknisk muligheder. EU-forordningen Er godkendt i maj 2016 og har virkning fra maj Det kan lyde som lang tid, men der er en række skærpede krav, som skal implementeres, fx: Risiko- og konsekvensvurdering af virksomhedens brug af persondata Retten til at blive glemt kunden/borgere kan kræve oplysninger slettet Sikkerhed skal være en integreret del af udviklingslivscyklussen Skærpede sanktioner og underretningspligt. Det betyder, at de nye krav vil påvirke, hvordan din organisation skal organisere informationssikkerhedsarbejdet, og der indføres mere egenkontrol som en løbende proces gennem hele livscyklussen. Det særlige ved forsyningsvirksomheder er, at de typisk har mange oplysninger om deres kunder, fx navn, adresse, forbrug, betalingshistorik, restancer mv. Det kan have værdi for konkurrenter og it-kriminelle, der sælger oplysninger videre. 43

44 EU-persondataforordningen skal vi være opmærksomme på? Den kommende forordning sætter den registreredes (kundens) rettigheder i højsædet, hvilket medfører større krav til virksomhedens håndtering af persondata. De nye krav om beskyttelse af persondata vil udfordre den måde, som forsyningsvirksomheder indsamler, behandler, opbevarer, udstiller og sletter persondata på. Herunder: Skærpet underretningspligt Myndighederne (Datatilsynet) og den registrerede skal underrettes med det samme i tilfælde af brud på persondatasikkerheden. Risiko- og konsekvensvurdering af virksomhedens brug af persondata DPIA (Data Privacy Impact Assesment) er et redskab, der kan hjælpe virksomheden med at identificere databeskyttelsesforpligtelser på en effektiv måde. DPIA bidrager til, på et tidligt tidpunkt, at reducere de omkostninger der kan være forbundet med de skader, der er ved overtrædelse af privacy. Retten til at blive glemt Det betyder, at den registrerede kan kræve at få en liste over de oplysninger, som virksomheden har om den registrerede og dernæst kræve dem slettet, hvis der ikke er en legitim grund til, at personoplysningerne opbevares (under hensyntagen til øvrig lovgivning). Sikkerhed skal være en integreret del af udviklingslivscyklussen Persondatasikkerheden skal tænkes ind i de tekniske løsninger, der anvendes til at behandle personlige oplysninger igennem hele livscyklussen fra udvikling til udfasning. Disse nye regler er fundamentet for at skabe en bedre sikkerhed og samtidig have overblik over de oplysninger som allerede er registeret. Det gælder i forhold til eksisterende systemer i fx bogholderiet, CRM og informationer, der bliver gjort tilgængelige på internettet og andre sociale medier. For forsyningsvirksomheden stilles der fremadrettet også stigende krav til beskyttelse mod cyber trusler. Der vil være et væsentligt overlap i de mekanismer (såvel tekniske som organisatoriske), der anvendes til beskyttelse af den kritiske infrastruktur og persondata. 44

45 EU-persondataforordningen Databeskyttelsesrådgiver/Data Protection Officer (DPO) Det skal sikres, at forordningen bliver efterlevet i virksomheden. Virksomheden skal sikre en større kontrol med virksomheds behandling og beskyttelse af persondata, således at gældende krav opholdes. Her er nogle af de typiske arbejdsopgaver, der skal varetages, fx: Udvikle og udarbejde databeskyttelsesprogrammet, politikker og retningslinjer Træne interne medarbejdere og sikre et samlet uddannelsesprogram Forestå regelmæssig evaluering og igangsætte relevante ændringer, som sikrer efterlevelse af gældende love Besvare spørgsmål samt forestå rapportering til såvel ledelsen som til myndighed Identificere mulige forbedringer og igangsætte aktiviteter (medarbejdere, processer og teknologi) inden for informationssikkerhed. bør organisationerne gøre nu? 1. Kortlæg omfanget af persondata i organisationen i dag 2. Vurdér compliance i forhold til de forventede skærpede krav i forordningen 3. Udarbejd en plan for efterlevelse af persondataforordningen og igangsæt implementering. PwC kan hjælpe med implementering af forordningens krav, lige fra organisering og governance til udarbejdelse af processer og politikker og integration til eksisterende processer. Vi tilbyder desuden kurser, hvor din virksomhed kan blive klædt på til rollen som DPO og få hjælp og inspiration til, hvad dette kræver. 45

46 Høring af ny bekendtgørelse om energibesparelser i net- og distributionsvirksomheder 10 46

47 Merete Pilegaard Melin Ny bekendtgørelse om energibesparelser I net- og eldistributionsselskaber (høring) Som opfølgning på energispareaftalen fra december 2016, har energistyrelsen udarbejdet udkast til ny bekendtgørelse om energispare-aktiviteter, samt udkast til ændring af i indtægtsrammebekendtgørelsen for eldistributionsvirksomh eder. Der forventes ligeledes en ændring af indtægtsrammebekendtgørelsen for gasdistributionsvirksomheder. Uddybning og præcisering af gældende regler og praksis Den fremsendte bekendtgørelse udmønter energispareaftalen fra december 2016, som er indgået mellem energi-. Forsynings- og klimaministeren og forsyningssektoren Bekendtgørelsen præciserer desuden en række forhold, fx krav til opgørelser og indberetninger. Krav til indberetning til Energitilsynet fremgår desuden nu af denne bekendtgørelse. Særligt om regnskabsføringen Bekendtgørelsen ligger op til, at der i el- og naturgasdistributionsvirksomhedernes årsrapporter skal indgå en række oplysninger vedrørende energispareaktiviteter, herunder fx de i reguleringsåret opkrævede tarifindtægter i forbindelse med energispareaktiviteter. Energitilsynet skal desuden udmelde en vejledende midlertidig forhøjelse af indtægtsrammen som følge af energispareaktiviteter Hvornår gælder de nye regler? Regnskaber for reguleringsåret 2017 skal aflægges efter de nye regler. Link: 47

48 PwC kontaktpersoner 11 48

49 Kontakt PwC's eksperter inden for Energi og Forsyning Per Timmermann Merete Pilegaard Melin Michael Kruse Bak Lasse Trøjborg Krogh Bjarke Elling Jørgensen Ulrik Jacobsen Partner Director Director Senior Consultant Senior Consultant Director Område: Område: Område: Område: Område: Område: Strategi og udvikling El og varme Vand og affald Vand og benchmarking El, gas og varme It-beredskab og EU-persondataforordning Tobias Steinø Michael Troelsgaard Henrik Holst Poul Erik Jacobsen Kristen Bertelsen Henrik Kragh Director Director Partner Partner Manager Partner Område: Område: Område: Område: Område Område Skat Afgifter Revision (Jylland) Revision (Fyn) Revision (Jylland) Revision (Aarhus)

50 Morten Lykke Pedersen William Sharp Senior Manager Director Område: Område: El-regulering, forrentning IT Risk, CyberSecurity Tilmeld dig på: pwc.dk/da/nyt/dialog.html Denne publikation er udarbejdet alene som en generel orientering om forhold, som måtte være af interesse, og gør det ikke ud for professionel rådgivning. Du bør ikke disponere på baggrund af de oplysninger, der er indeholdt i denne publikation, uden at indhente specifik professionel rådgivning. Vi afgiver ingen erklæringer eller garantier (udtrykkeligt eller underforstået) hvad angår nøjagtigheden og fuldstændigheden af de oplysninger, der findes i publikationen, og, i det omfang loven tillader, accepterer eller påtager PricewaterhouseCoopers Statsautoriseret Revisionspartnerselskab, dets aktionærer, medarbejdere og repræsentanter sig ikke nogen forpligtelse, ansvar eller agtpågivenhedspligt for eventuelle konsekvenser, som følger af, at du eller andre handler eller undlader at handle i tillid til de oplysninger, der findes i publikationen, eller for eventuelle beslutninger truffet på baggrund af publikationen PricewaterhouseCoopers Statsautoriseret Revisionspartnerselskab. Alle rettigheder forbeholdes. I dette dokument refererer PwC til PricewaterhouseCoopers Statsautoriseret Revisionspartnerselskab, som er et medlemsfirma af PricewaterhouseCoopers International Limited, hvor hver enkelt virksomhed er en særskilt juridisk enhed.