Oversvømmelser i Skjern, Tarm og Videbæk

Transkript

1 Ringkøbing-Skjern Kommune Oversvømmelser i Skjern, Tarm og Videbæk OVERSVØMMELSESBEREGNINGER SAMT EFTERFØLGENDE ANALYSER AF KILDERNE TIL OVERSVØMMELSERNE I SKJERN, TARM OG VIDEBÆK DEN 6. SEPTEMBER 2014

2 Ringkøbing-Skjern Kommune Oversvømmelser i Skjern, Tarm og Videbæk OVERSVØMMELSESBEREGNINGER SAMT EFTERFØLGENDE ANALYSER AF KILDERNE TIL OVERSVØMMELSERNE I SKJERN, TARM OG VIDEBÆK DEN 6. SEPTEMBER 2014 Rekvirent Rådgiver Ringkøbing-Skjern Kommune Smed Sørensens Vej Ringkøbing Att. Ove Mortensen Orbicon A/S Jens Juuls Vej Viby J Projektnummer Projektleder Kvalitetssikring Mia Rix Nicolaj Thomassen Revisionsnr. 01 Godkendt af Henrik Vest Sørensen Udgivet

3 INDHOLDSFORTEGNELSE 1 INDLEDNING GRUNDLAG FOR OPGAVEN Nedbørsdata Afstrømning i vandløbene Sammenfatning OVERSVØMMELSER I TARM Byens vand var årsagen til oversvømmelserne i Tarm Oversvømmelser på terræn fra vandløb, terræn og kloaksystem OVERSVØMMELSER I VIDEBÆK Byens vand giver oversvømmelserne i Videbæk Både kloakkens og vandløbets kapacitet overskrides OVERSVØMMELSER I SKJERN Hovedårsagen til oversvømmelserne skal findes i vandløbene Byens vand giver problemer andre steder i byen Høj vandstand i Skjern Enge hhv. Ringkøbing Fjord var ikke en væsentlig faktor i oversvømmelserne Stuvninger ved underføringer Oversvømmelser ved Seniorcentret KONKLUSIONER OG ANBEFALINGER... 26

4 BILAGSFORTEGNELSE 1. Oversvømmelser, Tarm 2. Oversvømmelser, Videbæk 3. Oversvømmelser, Skjern 4. Længdeprofiler Tarm og Videbæk 5. Animation af oversvømmelser i Skjern

5 1 INDLEDNING Den 6. september 2014 blev Skjern, Tarm og Videbæk ramt af et kraftigt skybrud, som foranledigede store skader. Skybruddet viste med stor tydelighed, at der er behov for en indsats for at forebygge skadesvoldende oversvømmelser i de tre byer og særligt i Skjern. I lyset af de forventede klimaændringer må det endvidere påregnes, at der i fremtiden kommer flere og kraftigere skybrud, hvilket understreger behovet for at gøre en indsats. Nogle steder kan denne indsats kombineres med andre initiativer. Skjern Udviklingsforum arbejder med et projekt omkring udvikling af den grønne korridor langs Kirkeåen, et projekt der indebærer etablering af 5 forskelige landskabsrum langs Kirkeåen. Der kan være mulighed for, at dette projekt kan spille sammen med arbejdet med at håndtere oversvømmelsesproblemerne. Første skridt i forhold til at identificere, hvad der skal til for at løse oversvømmelsesproblemet, er at blive klogere på årsagen til de store oversvømmelser den 6. september. En undersøgelse af byernes og vandløbenes rolle i oversvømmelserne giver det bedste grundlag for at identificere de løsninger, som på bedst mulig vis hjælper til at sikre Skjern, Tarm og Videbæk mod lignende skader, næste gang byerne rammes af et skybrud. I dialog mellem Orbicon og Ringkøbing-Skjern Kommune blev der således foreslået en proces bestående af tre faser, hvoraf denne opgave omhandler første fase: 1. Opstilling af hydrodynamiske modeller til beskrivelse af hændelsen 6. september og efterfølgende analyse af vandløbenes hhv. byområdernes bidrag til oversvømmelserne i Skjern, Tarm og Videbæk. 2. Udpegning af et antal mulige løsningsforslag, som testes ved hjælp af de opstillede modeller, samt eventuelt økonomiske overslag for løsningsmodellerne, således at effekt og økonomi kan betragtes i sammenhæng. 3. Skitsering af udvalgte løsningsforslag i yderligere detaljer og eventuelt udarbejdelse af ansøgning om medfinansiering til Forsyningssekretariatet eller på anden vis igangsættelse af nødvendige handlinger (afhænger af løsningsforslagene). Første fase af denne proces er nu gennemført, idet Ringkøbing-Skjern Kommune har bedt Orbicon om at undersøge sammenhængen mellem oversvømmelserne og hhv. vandafledningen fra byerne og vandstanden i de respektive vandløb. Nærværende notat redegør for resultaterne af undersøgelserne. Der har været stor bevågenhed omkring oversvømmelserne især Skjern, og der kan hurtigt opstå forskellige udokumenterede fortællinger om, hvad årsagen var til oversvømmelserne. Nogle af disse historier kan nu be- eller afkræftes i lyset af undersøgelsens resultater. 5 / 27

6 2 GRUNDLAG FOR OPGAVEN I 2014 udarbejdede Orbicon oversvømmelseskort for 6 udvalgte byer i kommunen, heriblandt Tarm, Skjern og Videbæk. Oversvømmelseskortene blev udarbejdet iht. Miljøministeriets vejledning for Klimatilpasningsplaner og klimalokalplaner fra år I nærværende opgave bygges der videre på de modeller, som blev opstillet i forbindelse med udarbejdelsen af oversvømmelseskortene. Da opgavens udgangspunkt har været et ønske om så vidt muligt at genskabe hændelsen 6. september, har der været arbejdet med at tilvejebringe de nødvendige data om denne hændelse, nærmere bestemt informationer om nedbør og afstrømning i vandløbene 6. september. 2.1 Nedbørsdata Nærmeste nedbørsstation (SVK-netværk, DMI) er placeret i Skjern Enge (Figur 2-1). Målingerne fra den 6. september viser, at hændelsen topper 10:55 lørdag og har en varighed på ca. 10 min (Figur 2-2). Der registreret en samlet nedbørsmængde på 14.8 mm ved denne hændelse. Andre kilder, uofficielle som officielle, beretter om mm nedbør i oplandet til Ganer og Kirke Å den 6. september, og regnen fortælles at være en koblet serie på op til 4 hændelser. Sidste nedbørshændelse berettes at slutte ved 18:00-tiden lørdag den 6. september. Det berettes endvidere, at nedbøren faldt i et strøg fra Spjald-Videbæk området ned til Skjern-Tarm området ( ). Det faldt således altovervejende i Ganer Å og Kirkeå oplandet på langs af å-systemet (Ringkøbing-Skjern Kommune 2014, notat til TMU-møde). Figur 2-1: Nedbørsstation Skjern Enge fra SVK-netværk markeret med lyserød, DMI samt Sum-tabel for nedbøren Skjern Enge, SVK-netværk Det betyder, at nedbørsdata fra nedbørsstationen i Skjern Enge ikke giver et retvisende billede af skybruddet 6. september og de afstrømninger, det medførte. Det er konsekvensen af, at skybrud kan være meget lokale. Da der ikke forefindes mere præcise målinger af nedbøren september, gennemføres beregningerne i det følgende med en statistisk 100- års hændelse for området. I 100-års hændelsen falder der 98 mm. nedbør fordelt over 4 timer. 6 / 27

7 Figur 2-2: Registreret nedbør (µm/s) den 6. september 2014 Skjern Enge. Bemærk, at størstedelen af regnen falder i løbet af blot 10 minutter. 2.2 Afstrømning i vandløbene Der findes ingen dokumentation på afstrømningen fra den 6-7. september 2014 i vandløbene omkring Skjern, Tarm og Videbæk. Der har tidligere været målestationer i Ganer Å, men disse har ikke kørt siden 1998 (målestationen Kloster (Skjern) kørte fra ). Derfor arbejdes i stedet med afstrømningsdata fra nærmeste målestation i et vandløb med et sammenligneligt opland, hvilket er Hover Å (Figur 2-3). Tallene korrigeres i forhold til de faktiske oplandsstørrelser i Skjern, Tarm og Videbæk. Vandføringen topper i Hover Å kl 08:00 søndag den 7. september. DMU s foreløbige opgørelse viser en afstrømning på ca. 87 l/s/km 2 (Figur 2-). For vandløbene i Tarm og Videbæk har vi i den hydrodynamiske model, som er anvendt til undersøgelsen, overført afstrømningen fra Hover Å til vandløbsoplandene. Der er anvendt en sommer middel vandføring i vandløbene som udgangspunkt. Dette giver beregnede resultater, som i store træk svarer til de observerede oversvømmelser. Figur 2-3: Placering af målestation i Hover Å 7 / 27

8 I Skjern giver modelberegninger, hvor der regnes med afstrømningen fra Hover Å, slet ikke de observerede oversvømmelsesniveauer. På den baggrund korrigeres afstrømningerne i Ganer Å og Kirkeå. Tilpasningen er gennemført ved en eksperimenterende undersøgelse, der tager udgangspunkt i de observerede vandstande i vandløbene i Skjern den 6. september. I afsnit 5.1 præsenteres en figur, som viser den korrigerede vandføring, som anvendes i beregningen af oversvømmelserne i Skjern. Vandføring i Hover Å Figur 2-4 Vandføringen i Hover Å mlst Ikke endelig bearbejdet tidsserie. Oplandsstørrelse 91.8 km Sammenfatning I tabellen nedenfor sammenfattes de i beregningerne anvendte betingelser. Tabel 2-1: Betingelser anvendt i beregningerne for hver af de tre byer Tarm Videbæk Skjern Nedbør T=100 T=100 T=100 Vandføring i vandløbene Sommer middel Sommer middel Korrigeret, baseret på Hover Å 6/9 8 / 27

9 3 OVERSVØMMELSER I TARM Ved hændelsen september indtraf der i Tarm større oversvømmelser. I det følgende redegøres for en undersøgelse af de primære kilder til disse oversvømmelser. Undersøgelsen beskriver sammenhængen mellem afstrømningen af vand fra Tarm by og vandstanden i Tarm Bybæk. Konkret sker det ved at sammenligne den vandstand, som findes uden bidraget fra byens vand og med bidraget fra byens vand ved en 100- års nedbørshændelse over byen. På bilag 4ses et længdeprofil af Tarm Bybæk med dels den naturlige vandstand under en sommer middel afstrømning, dels vandstanden når der indtræffer et skybrud over byen, samt terrænkoterne for venstre og højre brink af vandløbet. Herudover er oversvømmelserne i Tarm ved en 100 års hændelse samt vandløbet med tilhørende stationeringer vist af bilag 1. Oversvømmelseskortet viser foruden udbredelsen af vand på terræn også hvilke brønde og punkter i vandløbet, hvorfra der sker overløb fra kloakken/vandløbet til terræn. 3.1 Byens vand var årsagen til oversvømmelserne i Tarm Konklusionen på analysen af oversvømmelserne i Tarm er, at byens vand er den primære årsag til oversvømmelserne. Det kraftige skybrud rammer Tarm om formiddagen den 6. september. Observationer fra lokalområdet viser, at oversvømmelserne topper mellem kl og den 6. september. Oversvømmelsen indtræffer så hurtigt efter skybruddet, at den ikke kan tilskrives oplandsvandet. Vandføringen i vandløbet vil ikke nå at reagere på skybruddet inden for den korte tidshorisont. En sammenligning af vandstanden i vandløbet hhv. med og uden byens vand (se længdeprofil i bilag 4) dokumenterer, at byens vand bidrager til en væsentlig stigning i vandstanden langs vandløbet. Et skybrud, der kun rammer byen, vil altså give problemer i Tarm uanset afstrømningen i vandløbet, og således er byens vand altså en helt central brik i løsningen af oversvømmelsesproblemerne i Tarm. Det er imidlertid ikke det samme som, at afstrømningen fra oplandet slet ikke spiller en rolle. Det kan medføre, at oversvømmelsernes varighed forlænges, fordi byen ikke kan komme af med vandet, så længe vandstanden i vandløbene er høj. Det kan imidlertid ikke dokumenteres på grund af manglende data på nedbørsforhold og afstrømningen i vandløbene. Og i en anden situation, hvor vejrforhold og afstrømning ser anderledes ud, kan situationen også være en anden, og oplandsvandet kan medvirke til oversvømmelserne. 9 / 27

10 Vurderingen af, hvorvidt der skal sættes ind med forskellige foranstaltninger i oplandet kan baseres på en vurdering af økonomi og forventet effekt. Der kan eksempelvis arbejdes med vandtilbageholdelse på arealer i omdrift, hvor landmændene betales en erstatning, når arealerne en sjælden gang bruges til tilbageholdelse af vand i forbindelse med en ekstrem afstrømningshændelse. 3.2 Oversvømmelser på terræn fra vandløb, terræn og kloaksystem Når der skal kigges på indsatser til forebyggelse af oversvømmelser i byen, kan der i princippet arbejdes både nært ved vandløbet og andre steder i byen. Nogle steder skyldes oversvømmelserne, at der ikke er plads i vandløbet til skybrudsvandet fra byen, der derfor giver oversvømmelser på terræn og stuver tilbage i afløbsystemet. Andre steder skyldes oversvømmelserne, at kloaksystemet er fyldt, så en brønd går i overløb. Her er vandløbet ikke direkte involveret. Ved at kigge på vandets strømningsretning hen til de steder, der opstår oversvømmelser på terræn samt på beregninger af hvilke kloakbrønde, der går i overløb, er det muligt at vise, hvor vandet kommer fra. På Figur 3-1 ses et udsnit af oversvømmelseskortet for Tarm Bybæk fra st. 300 til st På udsnittet er der vand på terræn omkring st. 300 samt inden st Oversvømmelserne her forekommer omkring vandløbet, men skyldes at vandet fra byen ikke kan udledes til Tarm Bybæk, da kloaksystemet er ikke har kapacitet til at lede vandet. Den manglende kapacitet skyldes en kombination af dimensionerne på kloakrørene og en tilbagestuvning fra vandløbet. Figur 3-1 Udsnit af oversvømmelseskort for Tarm omkring st st Pilene viser hvilken vej vandet strømmer på terrænet. 10 / 27

11 Et lignende tilfælde ses på Figur 3-2, hvor der er vand på terræn omkring vandløbet mellem st. 600 og st Der sker en opstuvning i vandløbet, men oversvømmelserne ved Storegade og Søndergade skyldes primært afstrømningen fra byområdet. Dette ses af strømningspilene. Storegade Søndergade Figur 3-2 Udsnit af oversvømmelseskort for Tarm omkring st meter. 11 / 27

12 På Figur 3-3. Udsnit af oversvømmelseskort for Tarm omkring st st Figur 3-3 er vist et udsnit omkring st og st Der forekommer oversvømmelse mellem de to stationer og efter st Oversvømmelsen mellem de to stationer skyldes, at vandløbets kapacitet er for lille til at håndtere den store afstrømning fra skybruddet over byen sammen med den naturlige afstrømning i vandløbet. Oversvømmelsen efter st fremkommer som en kombination af afstrømning fra Åparken og Tarm Bybæk. Åparken Figur 3-3. Udsnit af oversvømmelseskort for Tarm omkring st st / 27

13 4 OVERSVØMMELSER I VIDEBÆK I Videbæk er der gennemført en undersøgelse af sammenhængen mellem vandstanden i Videbæk Bæk og Sandbæk og afstrømningen af overfladevand fra Videbæk by. Af bilag 4 fremgår længdeprofilet for Videbæk Bæk og Sandbæk. Profilet er vist med bundkote, højre og venstre brinkkote, vandstanden uden byen vand, samt vandstanden, når byens vand er medregnet. Foruden længdeprofilerne er der i bilag 2 vist et oversvømmelseskort for Videbæk. Oversvømmelseskortet viser vand på terræn ved en 100 års hændelse. 4.1 Byens vand giver oversvømmelserne i Videbæk Som i Tarm er den overordnede konklusion på analysen af oversvømmelserne i Videbæk, at byens vand er den primære årsag til oversvømmelserne. Det kraftige skybrud rammer Videbæk om formiddagen den 6. september. Herefter observeres det, at oversvømmelserne topper mellem kl og den 6. september. Oversvømmelserne indtræffer så hurtigt efter skybruddet, at det ikke kan tilskrives oplandsvandet. Dette er i udarbejdelsen af opgaven blevet underbygget af beregninger med forskellige afstrømninger i vandløbet. Som i Tarm dokumenterer længdeprofilet (bilag 4), hvordan et skybrud over byen får vandstanden i vandløbet til at stige kraftigt. Flere steder ses en vandstand, som overstiger brinkkoterne. Det kan ikke afvises, at oplandsvand kan bidrage til at forlænge oversvømmelserne i Videbæk, ligesom det ikke kan afvises, at oplandsvandet i en anden situation end 6. september-hændelsen kan bidrage mere direkte til oversvømmelserne. Som nævnt ovenfor anbefales det, at der foretages en vurdering af omkostningen ved en indsats og effekten. Der kan arbejdes med fleksible løsninger, hvor der eksempelvis kun er en udgift til erstatning i de enkelte hændelser, hvor der er brug for landsbrugsarealer til opmagasinering af vand. 4.2 Både kloakkens og vandløbets kapacitet overskrides Som i Tarm er det herefter undersøgt, hvor oversvømmelserne stammer fra i Videbæk, og om vandløbets kapacitet kan vurderes at spille en rolle. På strækningen mellem st. 3 og st. 405 i Videbæk Bæk ses der flere steder vand på terræn se Figur 4-1. Afstrømningen fra byen efter skybruddet strømmer til vandløbet, hvor der sker en opstuvning, og vandet strømmer følgelig fra vandløbet til det omkringliggende terræn. 13 / 27

14 Figur 4-1 Udsnit af oversvømmelseskort for Videbæk Bæk omkring st. 3 - st. 405 meter. 14 / 27

15 På strækningen mellem st. 797 og st. 930 er oversvømmelserne en kombination af opstuvning i kloakken og i vandløbet. Det ses af Figur 4-2, at der er opstuvning i vandløbet, hvorfra vandet strømmer ud over bredderne. Samtidig sker der en opstuvning og afstrømning fra Gl. Kongevej, nord for denne og Chr. Ågårdsvej. Gl. Kongevej Chr. Ågårdsvej Figur 4-2. Udsnit af oversvømmelseskort for Videbæk Bæk omkring st st. 930 meter. 15 / 27

16 Ligesom forrige situation er oversvømmelserne nord for st. 930 en kombination af opstuvning i vandløbet og kloakken. På Figur 4-3 ses det at vand fra Midtgårdsvej strømmer ned mod vandløbet samtidig med, at der er opstuvning i vandløbet, som spredes. Midtgårdsvej Figur 4.3 Udsnit af oversvømmelseskort for Videbæk Bæk omkring st. 930 meter og nord for denne. 16 / 27

17 Figur 4-4 viser vand på terræn på strækningen omkring st og st Ved st fremgår det, at der sker et overløb fra vandløbet til terræn samtidig med, at der er opstuvning i kloakken langs Brogårdsvej, som strømmer ned mod st Omkring st er der ikke opstuvning i vandløbet, til gengæld sker der en opstuvning i kloakken, som gør af vandet står op og strømmer mod vandløbet. Brogårdsvej Figur 4-4 Udsnit af oversvømmelseskort for Videbæk Bæk omkring st st meter. 17 / 27

18 På strækningen mellem st. 340 og st. 684 (figur 4-5) ses der vand på terræn omkring vandløbet. Af oversvømmelseskortet med de tilhørende strømningspile ses det, at vandet skyldes en opstuvning i systemet omkring vandløbet og ikke det, at vandløbets kapacitet overskrides. Der sker altså en afstrømning fra Park Allé og de tilhørende sideveje samt Søndergade mod vandløbet. Søndergade Park Allé Figur 4-5: Udsnit af oversvømmelseskort for Sandbæk omkring st st. 684 meter. 18 / 27

19 Figur 4-6 viser vandløbet omkring st Der sker ikke nogen opstuvning i vandløbet, og det fremgår af udsnittet, at der kommer en afstrømning fra Bredgade og Dalsvinget. Dalsvinget Bredgade Sø Figur 4-6. Udsnit af oversvømmelseskort for Sandbæk omkring st. 995 meter. Af Figur 4-7 ses en større udbredelse af vand på terræn mellem st og Kærvej. Igen haves en kombination af opstuvning i kloak og overskridelse af vandløbets kapacitet, som bidrager til oversvømmelsen i området. Kærvej Figur 4-7: Udsnit af oversvømmelseskort for Sandbæk omkring st meter og øst for denne. 19 / 27

20 På strækningen mellem st og 1898 (Figur 4-8) sker der en opstuvning i Sandbæk samtidig med, at der sker en udveksling mellem kloak og terræn nord for Videbæk Skole, som giver en afstrømning mod vandløbet. Videbæk Skole Bredgade Figur 4-8 Udsnit af oversvømmelseskort for Sandbæk omkring st st.1898 meter. 20 / 27

21 5 OVERSVØMMELSER I SKJERN Af de tre byer blev Skjern hårdest ramt af skybruddet 6. september og de efterfølgende oversvømmelser. I dette afsnit fremlægges resultaterne af den undersøgelse, som er gennemført af årsagerne til de observerede oversvømmelser i Skjern. Ved Skjern Seniorcenter er observeret vandstandsniveau på m DVR90 (Figur 5-1-1) og ved plejehjemmet kote Varigheden af oversvømmelsen ved Senior Centeret er dokumentet til ca. 12 timer. Figur 5-1 Oversvømmelser ved Skjern Senior Center I bilag 3 findes et oversvømmelseskort for Skjern. Oversvømmelseskortet viser vand på terræn fra oplandet (blå nuancer) og fra byen (røde nuancer). Desuden er produceret en animation, som viser, hvordan vandet fra hhv. byen og oplandet giver oversvømmelser på to forskellige tidspunkter. Animationen er vedlagt som bilag Hovedårsagen til oversvømmelserne skal findes i vandløbene Undersøgelsen dokumenterer, at byens vand ikke er hovedårsagen til de oversvømmelser, som ramte Skjern efter skybrudshændelsen 6. september De voldsomme oversvømmelser langs vandløbene blev altovervejende forårsaget af vand fra oplandet til Kirke Å og Ganer Å. Beregningerne af afstrømningen efter en 100-års hændelse fra Skjern by til vandløbene Stampe Bæk, Kirke Å og Ganer Å viser, at afstrømningen topper inden for kort tid efter, at skybruddet har ramt byen (15-60 minutter). Kl findes der dokumentation for, at der ikke var problemer på Seniorcentret i Skjern (pedellen var forbi). Kl. 00:30 går pumpealarmen samme sted på grund af oversvømmelser. Det er ca timer efter, at skybruddet toppede, og ca. 6 timer efter, at den sidste nedbør er faldet. 21 / 27

22 Forsinkelsen viser, at oversvømmelsen i al væsentlighed forårsages af det vand, som strømmer fra oplandet til Skjern by. Der findes som nævnt ingen data på afstrømningen i Ganer Å og Kirke Å den september efter skybruddet. Derfor tages der udgangspunkt i afstrømningen i Hover Å, hvor oplandet vurderes at være sammenligneligt (idet der korrigeres for oplandenes forskellige størrelser). Nedbøren omkring Skjern faldt på en måde, som forårsagede en meget stor afstrømning i Kirke Å og Ganer Å. I referat fra Teknik- og Miljøudvalgsmøde 23. september, beskrives således, at den: ekstremt kraftige nedbør faldt i et strøg fra Spjald-Videbæk området ned til Skjern-Tarm området her i kommunen. Det faldt således altovervejende i Ganer Å og Kirkeå oplandet på langs af å-systemet. Det medførte en meget, meget kraftig afstrømning i disse vandløb, en betydelig større afstrømning end hvis nedbøren havde ramt i et strøg på tværs af ådalene. De særlige forhold omkring nedbørens fordeling over ådalen er formentlig en stor del af forklaringen på, at data fra Hover Å ikke giver et retmæssigt billede af den observerede situation. I dette tilfælde hvor der mangler data for afstrømningen i vandløbene, er det muligt at komme med et estimeret niveau for afstrømningen i vandløbene på baggrund af de målte oversvømmelsesniveauer fra hændelsen, afstrømningen i Hover Å, ældre afstrømningsserier fra Ganer Å og varigheden af oversvømmelserne. På Figur 5-2 illustreres de estimerede afstrømningsniveauer september. Figur 5-2: Afstrømning i Hover Å samt estimeret afstrømning i Ganer Å og Kirkeå 5.2 Byens vand giver problemer andre steder i byen Undersøgelsen dokumenterer, at byens vand ikke er hovedårsagen til de oversvømmelser, som ramte Skjern efter skybrudshændelsen 6. september / 27

23 Som oversvømmelseskortet indikerer, indtræffer der oversvømmelser i byen, som skyldes opstuvning af vand på terræn, fordi afløbssystemets kapacitet er fyldt i forbindelse med skybruddet. Disse oversvømmelser er imidlertid relativt begrænset sammenlignet med de massive oversvømmelser, som indtræffer langs vandløbet senere hen. I den forbindelse skal det bemærkes, at grundvandet i Skjern står meget højt, hvilket kan betyde, at der forekommer store mængder uvedkommende vand i kloaksystemet, som fylder en del af den begrænsede kapacitet. Der er ikke arbejdet yderligere med denne problematik i nærværende opgave. Orbicon anbefaler, at det er et opmærksomhedspunkt i forbindelse med det videre arbejde med afløbssystemet i Skjern. 5.3 Høj vandstand i Skjern Enge hhv. Ringkøbing Fjord var ikke en væsentlig faktor i oversvømmelserne Det vurderes på baggrund af undersøgelsen, at vandstanden i Ringkøbing Fjord og Skjern Enge ikke har indvirket på oversvømmelserne i Skjern den september Vandstanden ved Hvide Sande i Ringkøbing Fjord var de pågældende dage ca. i kote 0.12 mdvr90. Tilsvarende vandstand ses i Ringkøbing Havn de pågældende dage. For at opnå en direkte tilbagestuvning til det område, hvor Ganer og Kirke åen mødes, vurderes vandstanden i Fjorden at skulle overstige kote 0.5 mdvr90, hvilket altså ikke er tilfældet ved hændelsen i september. Figur 5-3 Vandstand ved Hvide Sand Havn (Fjord). Kilde. Kyst.dk 23 / 27

24 5.4 Stuvninger ved underføringer I forbindelse med opgaven er det vurderet, om underføringerne langs Kirkeåen har givet anledning til stuvning i vandløbet og dermed bidraget til, at oversvømmelserne nåede de observerede niveauer. Der er foretaget beregninger af muligheden for opstuvning fra de tre store underføringer i Skjern (Ringvejen, Vardevej, jernbanen). For Vardevej og jernbanen gælder, at undersøgelsen ikke viser tegn på, at de forårsager stuvning, som kan forklare de voldsomme oversvømmelser opstrøms. Indsnævringen i sig selv skaber en mindre stuvning, men underføringerne vurderes ikke at være fuldt løbende og kan derfor ikke forklare det høje vandspejl. Observationer og beregninger peger begge mod, at der sker en opstuvning opstrøms Ringvejen. Denne opstuvning bevirker, at der sker oversvømmelser opstrøms Ringvejen, og oversvømmelserne berettes at påvirke flere huse og haver i området. Det er vigtigt at være opmærksom på, at denne opstuvning virker som forsinkelse af vand i oplandet. Hvis der iværksættes tiltag til at afhjælpe stuvningen her, er der således risiko for, at det giver en forværring af problemerne længere nedstrøms i vandløbet. 5.5 Oversvømmelser ved Seniorcentret Selvom oversvømmelserne primært forårsages af oplandets vand, er der stadig nogle steder i byen, som er truet af oversvømmelser fra byens vand. Seniorcentret er et af disse steder. På Figur 5-4 illustreres det overfladeareal, som afvander til SeniorCentret og videre ud i Kirkeåen. Animationen i bilag 5 viser, at området ved SeniorCentret først kan oversvømmes med skybrudsvand fra byen, hvorefter oplandsvandet i Kirkeåen også når området og forstærker problemerne. 24 / 27

25 Figur 5-4: Arealet, som afvander forbi SeniorCentret. 25 / 27

26 6 KONKLUSIONER OG ANBEFALINGER I Tarm og Videbæk konkluderer Orbicon, at det vand, som falder over byen i forbindelse med skybruddet den september, er den altovervejende kilde til de oversvømmelser, som observeres i de to byer. Oplandsvandet vurderes altså ikke at bidrage væsentligt til oversvømmelserne i netop denne situation. Der er simpelthen ikke er et tidsmæssigt sammenfald mellem, hvornår skybrudsvandet fra hhv. byen og oplandet topper i vandløbene i byerne. Det kan ikke afvises, at oplandsvandet kan have bidraget til at forlænge varigheden af oversvømmelserne, ligesom det ikke kan afvises, at oplandene kan spille en rolle i en anden situation med et andet sammenfald af begivenheder. Hvad betyder det for det videre arbejde? Konkret betyder det, at tilbageholdelse af vand i oplandet ikke ville have afhjulpet de problemer, som man oplevede i september i Tarm og Videbæk. Derimod kan der arbejdes med bl.a.: - hvordan afløbssystemet håndterer sådanne hændelser - hvordan man kan tilbageholde vand i byerne, så den maksimale afstrømning af vand i forbindelse med skybruddet bliver mindre - hvordan vandløbets kapacitet kan øges, så det kan aflede mere vand og der ikke sker overløb til terræn - sikring langs vandløbet, så der ikke sker overløb til terræn - hvordan afværgeforanstaltninger som sikring og udnyttelse af strategiske aflastningsarealer kan bidrage til, at de oversvømmelser, som eventuelt indtræffer, ikke forvolder skade. Der kan også arbejdes med fleksible indsatser i oplandet, evt. som supplement. Det vil bero på en mere konkret vurdering af økonomi kontra effekt. For Skjern er konklusionerne væsentligt anderledes. Undersøgelsen bekræfter og dokumenterer, at den væsentligste forklaring på oversvømmelserne i Skjern er en meget stor afstrømning fra oplandet. Undersøgelsen viser desuden, at vandløbene gennem Skjern ikke kan håndtere så store mængder vand, idet vandløbets fald er meget lavt, og det flader helt ud neden for byen, hvilket medvirker til, at vandet stuves op i Skjern By og presses ud af vandløbet. Det konkluderes endvidere, at der ikke er underføringer inde i selve Skjern, som forårsager stuvning. Selvom størstedelen af oversvømmelserne kan tilskrives oplandsvand, viser beregningerne ligesom tidligere oversvømmelsesberegninger, at der er problemer med kapaciteten i byens kloaksystem. I den forbindelse bemærkes, at problemstillingen omkring uvedkommende vand er fremkommet i undersøgelsen, og det anbefales, at denne problemstilling undersøges nærmere sideløbende med, at der arbejdes med kort- og langsigtede løsningsforslag til afhjælpning af oversvømmelserne langs vandløbet og i byen. 26 / 27

27 Undersøgelsen af forholdene i Skjern har været stærkt udfordret af manglen på tilgængelige data omkring særligt afstrømningen i vandløbene i Skjern. I lyset af oversvømmelsesproblemernes størrelse og karakter samt den store bevågenhed, der i sagens natur er i lokalområdet, anbefales det, at der etableres en målestation, der logger vandstanden i Skjern. Det vil generelt set bidrage positivt til vidensniveauet omkring, hvordan vandløbene reagerer på store afstrømninger og kraftige nedbørshændelser. Det vil samtidig også forbedre grundlaget for at vurdere effekten af forskellige tiltag, der bliver realiseret. Det vurderes at være relevant særligt i lyset af den bevågenhed, der er om problemet i Skjern. 27 / 27