Den europæiske gældskrise

Transkript

1 Den europæiske gældskrise - Hvad gøres der for at forhindre en eskalering af krisen og er indsatsen tilstrækkelig? Seniorøkonom Frank Øland Hansen franh@danskebank.dk November 2011

2 Europæisk gældskrise Agenda Gældskrisen har spredt sig Italien er en stor mundfuld Det spanske boligmarked er en gyser Frankrig kan miste AAA status Eurotopmødet blev en fuser Slutspillet ECB obligationsopkøb Euroobligationer Sammenbrud Konsekvenser for jer 2

3 Europæisk gældskrise Sydeuropa i rødt Deficit % of GDP (2010) Denmark Spain Netherlands Finland Ireland (deficit 32.4%, debt 96.2% of GDP) UK Irland US Portugal France Austria Germany Belgium Finanspolitisk opstramning og lav vækst Italy Greece 0 Sweden Plads til vækst Debt % of GDP (2010) 3

4 Europæisk gældskrise Gældskrisen er eskaleret 1 %-point, 2-års renteforskel til Tyskland 1 35 %-point, 10-årigt spænd til Tyskland jan apr jul okt jan 10 Kilde: Reuters Ecowin og Danske Markets Italien Spanien Grækenland Irland apr jul okt jan Irland apr jul okt jan 10 Kilde: Reuters Ecowin og anske Markets Grækenland Spanien Portugal Italien apr jul okt Første redningspakke til Grækenland 4

5 Europæisk gældskrise Investorer søger sikker havn 5,0 4,5 % % 4,0 3,5 3,0 2,5 2,0 1,5 1,0 0,5 Tyske 2-årige renter 0, ,0 4,5 4,0 3,5 3,0 2,5 2,0 1,5 1,0 0,5 0,0 0,41% Kilde: Reuters Ecowin og Danske Markets 5

6 Fokus er skiftet til Italien og Spanien 7,5 %-point, 10 årige renter 7,0 6,5 6,0 Spanien Italien 7,5 7,0 6,5 6,0 175 Statsgæld, % of BNP % of BNP 1 Grækenland 125 Italien ,5 5,0 4,5 4,0 3,5 5,5 5,0 4,5 4,0 3, Portugal Irland Spanien ,0 jan apr jun aug okt dec 10 feb apr jun aug okt 11 3,

7 Italien er en stor mundfuld Grækenland Eur 330 bn Irland Eur 90 bn Portugal Eur 125 bn Spanien Eur 6 bn Italien 1900 bn Memo: EFSF EFSM IMF EUR 440 bn EUR 60 bn EUR 2 bn 7

8 Italien lider af lav vækst 120,0 117,5 115,0 112,5 110,0 Index 2000=100 GDP constant prices Euro area Index 2000= ,0 117,5 115,0 112,5 110, Index 2000=100 Index 2000= Labour productivity per hours worked Euro area ,5 105,0 102,5 Italy 107,5 105,0 102, Italy , , Index 2005= Industrial production ex construction Millions % Growth in 57.9 population >> << Total population, forecast

9 Italiens erhvervsklima kan forbedres Ease of Doing Business Rank Doing Business report 2011 Starting a Business Dealing with Construction Permits Registering Property Trading Across Borders Enforcing Contracts Denmark Germany Greece Ireland Italy Portugal Spain Getting Credit Paying Taxes Protecting Investors Singapore Chad Closing a Business 9

10 Italiens gældsudsigter 160 Gæld i % af BNP Italy's Stability Programme Recession i 2 år Højere renter (7%) Recession og højere renter

11 Det spanske boligmarked kan blive en gyser Index 1998=100 Huspriser Spanien Danmark Euroområdet Antal huse pr kvartal Nybyggeri startet Færdigbygget % Ledighed efter alder Under over %

12 Frankrig kan miste deres AAA kreditvurderdering i 2012 Gældsfremskrivning Government debt, % of GDP 8 %, 10-årige statsobligationsrenter Italien Spanien Frankrig 4 3 Bankers eksponering i Italien 2 1 Tyskland

13 Euro topmøde: Gearing af hjælpefonden (EFSF) Model 1 Forsikringsmodellen Første tabs garanti på fx 20% Kan geare EFSF fire-fem gange til omkring EUR 1000 milliarder Model 2 Special Purpose Vehicle Kan sætte investeringsfonde op, som kan tilpasses private investoreres ønsker. EFSF holder den mest risikofyldte del (tager de første tab) Private investorer er ikke interesseret! EFSF overview, EUR bn Total EMU guarantees 780 Lending capacity 440 Package Portugal -26 Package Ireland -23 Package Greece -37 Current free capacity 355 GIP banks (-40) Free capacity ex GIP banks

14 Euro topmøde: Frivillig gældsreduktion for Grækenland Som del af den 2. redningspakke for Grækenland (aftalt 21. juli) gik IFF med til en frivillig gældsreduktion på 21%. Politikerne genåbnede forhandlingerne og krævede en gældsreduktion på -60%. Skal sikre en reduktion i den græske gæld med et mål om at nå 120% af BNP i2020 Detaljer kendes ikke Det vides ikke, hvor mange investorer, der vil deltage Kan ødelægge CDS markedet for europæiske stater! Official sector involvement (OSI) 0% 0% 0% % Private sector involvement (PSI) 40% % 60% % Private participation 75% 75% 75% 100% Gross debt 2011, EUR bn Private accounts (guesstimate) Official accounts Total OSI PSI* Bank recap after PSI Net reduction PSI/OSI Total debt after PSI/OSI Increase capital ratio to 9% Total debt after PSI/OSI + recap Nominal GDP Debt to GDP % 140% 135% 96% Gross debt 2012 Deficit Debt Nominal GDP Debt to GDP ratio % 149% 144% 105% Asset sales Debt 2012 incl privatisation Debt to GDP ratio % 145% 139% 82% Peak GDP Debt to peak GDP 138% 133% 127% 75% 14

15 Euro topmøde: Rekapitalisering af banker Bankers Kapitalkrav øges til 9%, efter at der er taget højde for eksponering over for europæiske stater per 30 September Kapitalkravet skal være opnået per 30. juni Bankerne skal have rekapitaliseringsplaner klar senest den 25. december. For at opnå målene pålægges banker begrænsninger på bonuser og dividender. Det foreløbige skøn for rekapitaliseringsbehovet er EUR106bn. Kan føre til kreditstramninger net Enterprises House purchase net Tightening Net bal Recent enterprise demand Consumer loans Expected enterprise demand Demand credit to house purchases Easing Net bal

16 Slutspillet ECB obligationsopkøb Kollektivisering af risiko og tættere finanspolitisk samarbejde Euro sammenbrud 16

17 Slutspillet: ECB obligationsopkøb ECB kan garantere, at de vil købe alt (Italienske og spanske statsobligationer) hvis renten er over 6% mia. EUR << Køb af obligationer i alt mia EUR 22,5 20,0 17,5 Eller de kan bare gøre det ,0 uden et officielt renteloft ,5 ECB skal måske bruge milliarder kroner, hvis de ikke annoncerer et renteloft ECB lån til IMF, der så stiller facilitet til rådighed for Italien kan w1 Securities Market programme ECB køb af obligationer, per uge >> w8 w16 w25 w34 w43 w52 w8 w16 w25 w ,0 7,5 5,0 2,5 0,0-2,5 17

18 Slutspillet: Euroobligationer Den tyske forfatningsdomstol 7 September: Det tyske parlament må ikke lave permanente mekanismer som påfører Tyskland gældsforpligtelser som følge af andre landes frivillige beslutninger Europa-Kommissionen præsenterede i går forslag til Euroobligationer Tre modeller: 1. Alle statsobligationer konverteres til fælles euroobligationer som alle lande garanterer for 2. Regeringerne kan finansiere statsgæld op til fx 60% af BNP med euroobligationer. Derefter må landene igen udstede deres egne statsobligationer. 3. Den mindst ambitiøse model er at have euroobligationer i mere begrænset omfang med begrænsede garantier fra de 17 medlemslande. Denne model vil ikke kræve traktatændringer. 18

19 Case study: Czech-Slovak mønt-union (1993) 1 Januar: Møntunionen startede da Tjekkoslovakiet blev splittet op Cash flow fra Slovakiet til Tjekkiet Indskud i banker blev flyttet til Tjekkiet Tjekkiske eksportører bad om hurtig betaling. Slovakiske eksportører havde ikke travlt 3 Februar: Alle betalinger stoppede (banker lukkede), øget grænsekontrol, pengesedler stemples 8 Februar: Møntunion slutter Slovakiske koruna deprecierede ca. 10% senere på året Væsentlig forskel: Den tjekkisk-slovakiske møntunion var set som en midlertidig foranstaltning, der skulle vare i mindst 6 måneder. 19

20 Tjekkiet-Slovakiet ubalance var ikke så stor SKK/CZK 1.00 SKK/CZK jan feb mar apr maj jun jul aug sep okt nov dec SKK/CZK SKK/CZK Slovakia joins euro area

21 Større devaluering krævet for at genskabe græsk konkurrenceevne DEM/GRD DEM/GRD DEM/GRD +60% % forskel i inflation siden euro-medlemskab 21

22 Bør Grækenland forlade euroen? STAY Købe tid med hjælp fra EU og IMF Reformkrav fra EU og IMF fortsætter Skal opnå øget konkurrenceevne gennem reformer og intern depreciering (faldende lønninger og priser) GO Devaluering forbedrer konkurrenceevne Praktiske problemer: banklukning, kapitalkontrol for at undgå kapitalflugt Valuta mismatch kan medføre konkurs for banker og virksomheder Det tager tid at skabe tillid til græske drakmer Inflation og øgede lønninger vil reducere konkurrenceevneforbedringer Risik o for dollarisation Uden EU skal Grækenlands primære budget balancere Ingen strukturelle reformer kan resultere i langsom død 22

23 Hvis euroen bryder sammen Græske Drachmer vil falde mindst 25% i værdi D-marken vil appreciere i forhold andre valutaer Denmark vil sandsynligvis føre fastkurspolitik overfor D-mark Periode med stor usikkerhed Valuta mis-match vil medføre store tab i nogle banker og virksomheder 23

24 Den tyske strategi Euro-sammenbrud dyrere end at redde euroen => betal! Både økonomisk og politisk Genskabe disciplinen bekymret for moral hazard Maksimalt pres på syndere (ECB presser også) Vil gå til grænsen, hver gang et land har brug for hjælp Høj volatilitet og frygt for eurosammenbrud Men Tyskland vil betale i sidste ende efter maksimalt pres på landene om stramninger Risiko for at et land går hele vejen i et chicken game 24

25 Vores hovedscenarie: Gældskrise i lang tid Problemerne bliver løst lidt efter lidt, når euroen kommer for tæt på afgrunden Recession i euroområdet smitter af på Danmark svære vilkår for virksomheder Kreditopstramninger Stigende arbejdsløshed (især blandt unge) Aktiemarkeder er allerede meget negative. Mulighed for bedring i Lave renter i lang tid holder hånden under boligmarkedet Danmark har safe-heaven status ekstra lave renter i danske kroner På længere sigt bliver Europa stærkere med tættere finanspolitisk samarbejde, forbedret budgetdisciplin og mere konkurrencedygtige økonomier 25

26 Disclosure This report has been prepared by Danske Research, which is part of Danske Markets, a division of Danske Bank. Danske Bank is under supervision by the Danish Financial Supervisory Authority. Danske Bank research reports are prepared in accordance with the Danish Society of Investment Professionals Ethical rules and the Recommendations of the Danish Securities Dealers Association. Danske Bank has established procedures to prevent conflicts of interest and to ensure the provision of high quality research based on research objectivity and independence. These procedures are documented in the Danske Bank Research Policy. Employees within the Danske Bank Research Departments have been instructed that any request that might impair the objectivity and independence of research shall be referred to Research Management and to the Compliance Officer. Danske Bank Research departments are organised independently from and do not report to other Danske Bank business areas. Research analysts are remunerated in part based on the over-all profitability of Danske Bank, which includes investment banking revenues, but do not receive bonuses or other remuneration linked to specific corporate finance or dept capital transactions. Danske Bank is a market maker and may as such hold positions in the financial instruments mentioned in this report. Please go to for further disclosures and information in accordance with Danish legislation and self-regulation standards. 26

27 Disclaimer This presentation has been prepared by Danske Markets for information purposes only and should be viewed solely in conjunction with the oral presentation provided by Danske Markets. It is not an offer or solicitation of any offer to purchase or sell any financial instrument. Whilst reasonable care has been taken to ensure that its contents are not untrue or misleading, no representation is made as to its accuracy or completeness and no liability is accepted for any loss arising from reliance on it. Danske Bank, its affiliates or staff, may perform services for, solicit business from, hold long or short positions in, or otherwise be interested in the investments (including derivatives), of any issuer mentioned herein. Danske Markets research analysts are not permitted to invest in securities under coverage in their research sector. This presentation is not intended for retail customers in the UK or any person in the US. Danske Markets is a division of Danske Bank A/S, which is regulated by the FSA for the conduct of designated investment business in the UK and is a member of the London Stock Exchange. Copyright (2008) Danske Bank A/S. All rights reserved. This publication is protected by copyright and may not be reproduced in whole or in part without permission.

28 Mismatch mellem indtægter og udgifter 52 % af BNP, 4 kvt. glidende gennemsnit Italien - offentlige udgifter Italien - offentlige indtægter ,0 % af BNP, 4 kvt. gl. gns. % af BNP 52,5,0 47,5 45,0 42,5 40,0 37,5 35,0 Græske offentlige udgifter Græske offentlige indtægter ,0 52,5,0 47,5 45,0 42,5 40,0 37,5 35, % of BNP, 4 kvt. glidende gennemsnit % of BNP Spanien - offentlige udgifter ,5 % of BNP, 4 kvt. glidende gennemsnit % of BNP,0 Portugal - offentlige udgifter 47,5 45,0 52,5,0 47,5 45, ,5 42,5 36 Spanien - offentlige indtægter 36 40,0 40, ,5 Portugal - offentlige indtægter ,5 28

29 =100 << Tysk industriproduktion Tyske fremstillingsordrer >>