UPÅAGTEDE KILDER TIL BELYSNING AF DANSK SKIBSFART, SØHANDEL OG SKIBSBYGGERI

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "UPÅAGTEDE KILDER TIL BELYSNING AF DANSK SKIBSFART, SØHANDEL OG SKIBSBYGGERI"

Transkript

1 UPÅAGTEDE KILDER TIL BELYSNING AF DANSK SKIBSFART, SØHANDEL OG SKIBSBYGGERI Af MARIUS HANSEN iansk historie har haft en mærkelig tendens til at beskæftige sig ensidigt med enkelte centrale dele af vort lands og vort folks liv og virke gennem tiderne. Unionsproblemerne studeres og diskuteres til mindste detaljer, landbruget og dets problemer har lagt beslag på mængder af lærde forskeres arbejdskraft. Resultatet er blevet, at vor viden på mange områder er blevet solid og grundfæstet, mens andre områder er blevet sørgeligt forsømt. VI har for nylig fået stiftet et nyt historisk selskab, der agter at drage et hidtil upåagtet kildemateriale ind i studiet af landbrugets historie - og man har valgt typiske udsnit af tingbøger, der agtes udgivet. Det ville have været ønskeligt, om samme selskab ville have udvidet sine rammer så meget, at også typiske tingbøger fra vore søkøbstæder kom med i rækken, da disse tingbøger rummer meget værdifuldt stof til belysning af vore købstæders liv og virke, herunder også varehandelen mellem landsdelene, eksport af landbrugsprodukter, skibsbyggeri, skibsinventar m. v. som derved ville blive gjort tilgængelig for forskningen 1 stort omfang. Læsningen og tydningen af tingbøgerne kræver specialister, hvis den Ikke skal sluge alt for megen tid og rumme alt for mange fejlmuligheder. Hidtil har vi været tilfredse med megen løs og spredt viden om det transportmiddel, der dog danner grundlaget for søhandelen, nemlig skibet. VI går ud fra, at der har været skibsbyggeri I de fleste danske provinsbyer på grundlag af tilfældige og spredte meddelelser. En undersøgelse af forholdene er endnu ikke sket. Overraskende er det, at en søfarende nation som den danske har kunnet lade disse opgaver ligge upåagtet hen så

2 gi længe, sorn tilfældet er. Få og ubetydelige skridt er sket i denne retning. Handels- og Søfartsmuseet på Kronborg er blevet et landsomfattende søfartsmuseum og meget er her nået med at samle materiale sammen, og det har vi al mulig grund til at være tilfreds med. Museet må imidlertid Ikke forblive et museum en konserveringsanstalt det må også blive søfartens forskningsinstitut, der tager Initiativet I den søhistoriske forskning her hjemme I et langt større omfang end hidtil. Det må derfor hilses med glæde, at museets årsberetninger fra de senere år oplyser, at museet er i gang med et omfattende indsamlingsarbejde af søhistorisk stof fra arkiver 1 Danmark og hertugdømmerne, og at det agter at udsende en publikation om skibsbyggeriet 1 de danske landsdele tallet. En foreløbig meddelelse herom er allerede givet I en afhandling Om skibsbygningen i Danmark i 1700-tallet" i museets årbog I det følgende skal peges på et par områder, hvor der kan gøres værdifulde studier I alle landets søkøbstæder. Det har været praksis langt tilbage I tiden at udstede bilbrev", når et skib afleveredes af skibsbyggeren til ejeren. Ordet bilbrev" må ses som en afledning af det tyske beil = økse, en hentydning til skibsbyggerens fornemste værktøj. Bilbrevet svarer til skødet på fast ejendom og skulle som sådant tinglyses. Hvornår tinglysningen er blevet påbudt, har jeg endnu ikke eftersporet, men praksis er meget gammel, og det medfører, at bilbrevene må findes i de gamle retsprotokoller, hvor sådanne er bevaret. Handles der med skibe, medfører det ligeledes, at handelen for at være retsgyldig må indføres i tingets bog. Endnu i dag er det praksis, at der ved en skibsaflevering udstedes et bilbrev, som underskrives af skibsværftets samlede styrelse, der er personligt ansvarlige for, at skibet er i kontraktmæssig stand. Bilbrev udstedtes også ved pant i skib, f. eks. ved partsrederier, eller ved lån i last og til folkenes underhold (Håndb. f. Danske Lokalhist.). Jeg skal i det følgende fremdrage træk fra tingbøgerne i Nakskov for at vise, hvilken broget mangfoldighed af emner og stof, der rammes i disse kilder. Bytingets, rådstuerettens og magistratens kopibøger vil danne grundlaget for undersøgelsen. Det vil være en meget lang og besværlig vandring at komme hele

3 92 rækken af protokoller igennem. Hundreder, ja tusinder af sider med gotisk skrift, undertiden vanskelig at læse, nu og da bleget til ukendelighed, Ind imellem gnidret til ulæselighed, klatter og overstregninger - vil ligge foran en. Men slidet lønner sig, når man Ikke kan få disse folianter gjort tilgængelige ad anden vej. Spredt rundt ona 1 det brogede stof findes talrige enkeltheder om køb og salg af skibe, strandinger, processer om arveparter i skibe, partsrederier og selvfølgelig søhandelen 1 alle former samt søfarten i almindelighed. I protokollernes skattelister optræder håndværkere, og blandt dem også skibsbyggere, rebslagere, smede, snedkere o.s.v., men også søfolk som skippere og styrmænd og menige matroser - overraskende sjældent fiskere. Når boer skal deles, partsrederier ophøre o. lign., fremkommer interessante enkeltheder om skibets tilstand og inventar. Disse retsprotokoller er ved siden af toldregnskaberne de eneste oplysninger om emnet Indtil hen i 1700-tallet, da de af kommercekollegiet fra de lokale myndigheder Indkrævede skibslister, der er bevaret i betydeligt omfang, på udmærket måde supplerer vor viden om den danske koffardiflåde. Fra ca har vi 1 den begyndende provinspresse en ny kilde, jævnsides med retsbøgerne, Idet byernes næringsliv ofte giver stof til bladenes artikler, toldembedsmænd giver årsoversigter, og begivenheder som stabelafløbninger, der var festdage 1 datidens provinsbyer, giver anledning til store" artikler 1 bladene, der dengang kom 2 til 3 gange ugentlig. Senere er alt blevet af et helt andet format. Aviserne giver kulør til retsbøgernes nøgne registreringer, hvorfor de i denne forbindelse har nogen interesse som kilder. Også avislæsningen er et tldsslugende arbejde, da vore avisregistraturer Ikke er kommet så langt, at de omfatter de små provinsblade. Her var en opgave for de lokalhistoriske samfund at tage sig af. For den, der vil bære sten til den stolte bygning, der hedder dansk søfart, vil arbejdet i sig selv være sliddet værd, thi hver gang et nyt træk findes, føjes der en detalje Ind I den store mosalk af en side af erhvervslivet, der har betydet så meget for vort folk - og Ikke mindst for vore provinsbyers liv til skiftende tider. Søfartens vilkår er det bedste barometer for et samfunds vilkår.

4 93 Denne artikel skal derfor være en indtrængende opfordring til alle, der sysler med søfartshistorie, om at tage det vældige stof, der ligger og venter på at blive opdyrket, op til behandling. Jeg har valgt et ganske tilfældigt afsnit i Nakskov bys tingbøger og magistratsprotokoller Resultatet skal her forelægges. Der findes mange interessante oplysninger om søfartsforhold, og indirekte tør man gå ud fra, at der har været et ganske livligt skibsbyggeri i byen, når der ofte omtales skibstømrere, men dette alene gør det ikke. Heldigvis findes der også andre træk. Laurits Andersen, skibstømrersvend, stod 31/ anklaget for meddelagtighed i tyveri af ammunition og materiel fra kongens depoter. Både Laurits Andersen og hans hustru bedyrede deres uskyld og slap for videre tiltale; men 1 /12 samme år optræder Eiler skibsbygger som tinghører. To håndværkere på samme tid, med samme erhverv, må sikkert give grundlag for antagelsen af et skibsbyggeri. En gennemgang af skattelisterne, der findes i Magistratens kopibog, i de følgende år giver til resultat, at Peder skibsbygger må have tjent store penge op til år 1700, idet han bliver sat 1 skat på linie med byens apoteker og højeste embedsmænd, nemlig 20 rigsdaler (9/ ). I 1703 var det dog blevet ham for meget, hvorfor han klager over skatteligningen (Gonsumptionsligningen) ; de vise fædre enedes dog om, at Peder Skibsbygger bliver stående" (behandlet 6. & 7/7 1703). Andre klagende fik undertiden nedsættelser for armod" eller af andre grunde. Peder skibsbygger har åbenbart ikke kunnet komme ind under denne kategori. Han synes i det hele taget at have været den driftigste af byens skibsbyggere. I skattelisterne for 4/ takseres Eigler skibsbygger til 2 mark, Mads skibsbygger må af med 3 mark og Peder skibsbygger ligeledes 3 mark; Niels rebslager kan derimod nøjes med 1 skilling. Mads og Eigler skibsbyggere havde åbenbart virket i byen i flere år, da de optræder i kopibogen gennem en årrække. I Gopibogen p. 124 ff. gives en oversigt over consumptionsafglfterne for årene Den ser for de to skibsbyggere således ud:

5 i6g Restance 1703 Eigler skibsbygger 6 rdl. 1,, 0,, 1 4,, 1 6,, mrk. 0 sk.» 9,,, 6, 11, 1,,, 0,,, 0, Mads skibsbygger 2 rdl. 0,, 0 1,, 2 0 w ^ mrk. 0 sk , 33 / I 2 3, 0 3, 8 3, 0 mens Peder skibsbygger må af med 20 rdl. Elgler skibsbygger og Mads skibsbygger ejede begge et hus - kaldet en bod - hvorfor de måtte betale for vægterens tjeneste til gavn for by og borger. De blev hver lignet med 8 skilling til dette formål. Den gode Eigler skibsbygger blev 9/ indblandet 1 en retssag for vold mod kvinder ved en af byens brønde!! I året 1700 måtte Eiler Rasmussen sklbsbyggersvend yde sin opvartning 1 et stervbo (dødsbo), hvorfor han af retten fik fastsat sit honorar. Eiler skibsbygger er den eneste i skattelisten, der udtrykkelig omtales som sklbsbyggersvend; men at slutte derfra til, at de to andre skulle være mestre, er for hasarderet. Skatteligningen synes at vise, at Mads skibsbygger er ringere stillet end Eiler, mens Peder med den store indtægt sikkert har været mester. Peder skibsbygger må vidne 1 en retssag 23/ ligesom han havde en sag (4/9) da to partsredere var blevet uenige om lastens rumindhold. Her er mulighed for, at han selv har bygget skibet, eller at han blot som fagmand optræder som syns- og skønsmand (vurderingsmand). Omkring år 1700 blev et område ned til havnen, idag kendetegnet ved strædet Kongenstofte, bebygget. Magistraten havde dog visse betænkeligheder, da der skulle være plads for enden af Toften til skibning", altså beddingsplads, hvorfor man krævede en 8 alen bred færdselsvej gennem Toften. Meningen har altså været god nok, men resultatet i dag viser, at man har benyttet en meget lille alen.

6 95 Ved flere lejligheder optræder Johan Jacobsen styrmand som tingsvidne og er selv Impliceret i et par retssager. Man ville let fristes til at tro, at man her havde en veltjent styrmand, der nu nød livets aften i søkøbstaden; men en sag (p. 229 i førnævnte kopibog) afslører, at Johan Jacobsen styrmand er borger og hattemager her 1 staden (sic!). Man bliver derefter ikke overrasket, når det går op for en, at Oluf Andersen smed var sognepræst i Arnlnge og medejer af kreierten Garitas". Det mangler altså ikke på sekundære træk, der peger på skibsbyggeri i Nakskov i disse år. Handelen med skibe forekommer i mange tilfælde. Den 1. febr sælges halvparten i jagten Hjorten" for 120 rigsdaler. Hjorten" var på 7 læster. Det giver en forestilling om værdien af et lille fragtskib omkring Værdien af skibet kan derefter skønsmæssigt beregnes på grundlag af kapltelstaksterne. De 7 læster giver et skib på ca. 28 ts. 1 Det var Anders Rostocker, der på egne og datteren Gertrud Andersdatters vegne overdrog denne del af Hjorten" til Hans Lauritzen Byne (Bijne), borger i Nakskov. Allerede I juni 1694 handles der om Hjorten", idet en af byens store rhedere Oluf Tuebo køber en halvpart i skibet, som Anders Rostocker fordum ejede for 50 rdl. som den højestbydende. I den anledning omtales følgende tilbehør til speljagten (spejljagt) på 7 læster: 2 ankre med hver sit tov, en pertline på ungefær mellem 70 og 80 favne, et storsejl, et klyfsejl (klyvsejl), et stavsejl, et nierssejl, en messingkedel, en jerngryde, en kiste, en spand, en skibsøkse, en beggryde, en skibsbåd med 2 årer og sejl." 31. dec handles der atter om skibet. Købesummen er denne gang 200 sletdaler (å 4 mark) for den ene halvpart, som Hans Lauritzen Byne har haft - den nye ejer er Hans Bennitzen. Den 14. marts 1698 handles galioten Håbet" på 7 læster for 120 rdl. for halvparten, som Rasmus Clausen erhverver; føreren af Håbet" er Meinert Sørensen. I 1696 d. 25. april 1 Læst: Sjællandsk mål = 40 tdr. rug, 48 tdr. byg, 80 tdr. havre, 1 læst smør, fødevarer, fisk o. 1. = 12 tdr. - 7 læster å 40 tdr. = 280 tdr. byg = 280 X pund, ca. 28 ts.

7 96 er det kreierten Den misundelige Hest" der handles. Justitsråd Hofmann til Bringsted og Alstrup sælger sin halvpart for 500 rdl. Føreren af skibet var den anden partner Oluf Tunboe, men det var også et stort skib på 19 læster. Skibet fik senere navneforandring til Sancte Jørgen", da købmand Peder Holm i Nakskov køber halvparten. Disse handler fører til en retssag mellem justitsråd Hoffmanns enke og Oluf Tunboe. Peder Holm kendes fra anden side som en dygtig købmand \ Skibsbyggeriet giver sig også til kende i retsprotokollerne. Under 24/ tinglyses en kontrakt vedrørende en galiot, der er bygget og bekostet I afvigte vinter, kaldet Set. Peter", 11J/ 2 læster, målt og brændt I København 2. Den blev vurderet af 4 mænd - 2 på hver side -, der kom til det resultat, at skibet var 800 rdl. værd. Vurderingen omfattede skib, sejl, redskaber, løbende og stående gods. Peder Hansen Holm skal eje de % af galioten, mens Rasmus Mortensen Bille ejer resten. Målebrevet er dateret 9/ d. 19/12 registreres en galiot på 7 læster som Meinert Sørensen har part i. - 21/ omtales Den unge Tobias" på 21 læster, som er bygget her i staden (Nakskov). 10/ er det en kreiert Madama Christina", bygget af Morten Olsen, skibstømrermester og borger i København, med sine underhavende tømrermænd. Den har følgende mål : Køllængden 52 fod hollandsk over stævnen 62 bred 17 dyb 8 Peder Pedersen Munck udsteder bilbrev til Morten Olsen 10/ : Haabet" = 7 læster Rdlr. d.v.s. ca. 170 tdr. byg. Byggens pris kr. 5,12 X 170 = 870,40 kr. i 1904, d.v.s. i 1956 = 4350,00 kr : Kreierten Den misundelige Hest" - 19 læster rdl rdl. = 858 tdr. byg å 4,23 kr. = ca. 3629,00 kr. i 1904 og overført til 1956 prisniveau = 16145,00 kr. 1696: Set. Peder" - 11,5 læster rdl. = 685 tdr. byg, overført til kr. i 1904 = 2900,00 kr. og i 1956 = 14500,00 kr.

8 97 1/ omtales en sag om borger Michael Pedersens jagt her af staden, som han har ladet fortømre og af ny opbygge sidste år og som led skibbrud afvigte efterår. Den 22/ indføres i tingbogen, at kreierten Håbet", for kort tid siden bygget i byen, sælges til Jacob Lund I København. Skibet har følgende mål: Køllængden 52 fod hollandsk bredden 17 dybden 8 læster 21 JA Skibsbyggeren var Claus Sørensen. Galioten kaldet Fortuna" anføres i tingbogen at have følgende mål: 50 fod hollandsk i kølen 58 fod over stævnen 17 JA fod bred 7 fod dyb I 1722 udstedes der et bilbrev på galioten Gunner" af Nakskov, stor 15 læster, bygget af Niels Stigsen og Niels Jensen, tømmermænd, af lollandsk tømmer, for skibsbygger Jørgen Rødby, som er afgået ved døden. Niels tømmermand forklarede i retten, at han for 12 år siden byggede skibet. Der er også lejlighed til at stifte bekendtskab med de ladninger, der førtes til og fra Nakskov havn, idet skibene måtte have søpas, før de sejlede; disse søpas indføres også i retsprotokollen. Her skal gives nogle prøver: Den 15/ sejler en jagt, tilhørende Niels Pedersen Nordmand, på 8 læster med følgende ladning til Lybæk: 80 tdr. hvede 124 tdr. byg 3^2 skippund ost 24 skippund og 17 lispund flæsk. Det fortæller lidt om landbrugseksportens sammensætning. Ombord på jagten, der led havari, var skipperen og 2 mand. I Årbog 1958

9 9 8 sejler skipper Rasmussen Friis med sin kreiert Set. Jørgen", der ejes af Peder Holm, til Amsterdam med en ladning, bestående af 354 tdr. rug og 160 tdr. ærter. I april samme år var det galioten Den unge Tobias" på 21 læster, der skulle til Bergen eller Amsterdam eftersom vinden ville tillade det med en ladning på: 109 tdr. hvede 147 tdr. rug 325 tdr. byg 112 tdr. ærter. Ganske Interessant er oplysningen om til Bergen elier Amsterdam" efter som vinden ville tillade det. Ladningen var åbenbart ikke solgt på forhånd, men et af de to steder var der et marked for de danske landbrugsprodukter. Den 2/ var det kreierten Petrus" på 28 læster, der udklareredes med en ladning på : 330 tdr. hvede 308 tdr. rug 214 tdr. ærter Ladningen ejedes af Hans Metner, borger og handelsmand, sammen med Hans Hansen, borger og handelsmand i Nakskov, mens førstnævntes søn Peder Metner fører skibet. I kapitelstaksterne har vi et ganske godt middel til at få et overblik over de værdier, som skibe og ladninger repræsenterer, selv om størrelsesforholdene må tages med varsomhed. Flere forhold spiller ind. Vi har ikke kapitelstakster for alle kornafgrøderne bevaret; mærkeligt nok findes ingen kapitelstakst for hvede 1 Halsted kloster amt - d.v.s. Vestlolland - før 1717, skønt vore skibe har eksporteret hvedelaster fra Nakskov. Det samme gælder ærterne. De kommer også først med i Desværre giver ladningerne Ikke oplysninger om ærternes art. I kapitelstaksterne optræder såvel hvide som grå ærter. Det er Imidlertid rimeligst at regne med, at det er de hvide ærter, der er blevet eksporteret, mens man selv har spist de grå ærter, men sikkerhed

10 99 herfor kan Ikke gives. Når der I det følgende foretages nogle vurderinger og prisudregninger for de angivne skibsladninger, må det ligeledes påpeges, at 1717-tallene er ret høje, da der øjensynlig har været dårlig høst i efteråret 1716, med en efterfølgende dyrtid i foråret Kapitelstaksten er priserne i begyndelsen af året - januarpristallet. Skibsbygger Peders skatteansættelse svarer således til 18 tdr. byg efter taksten Omregnet til priserne på byg i nov giver det en årlig skat på 864,- kr., mens hans kolleger som skibsbyggere har kunnet nøjes med godt 50,- kr. i skat. Det viser en betydelig forskel i indtægterne. Også skibsladningerne er værd at omregne til pengeværdi. Ladningen i 1694 volder imidlertid vanskeligheder, da der ikke findes takster for ost og flæsk. Til sammenligning er brugt priser fra De 80 tdr. hvede kan formentlig ansættes til ca 600,00 kr. 124 tdr. byg har en værdi af 380,00 kr. Kornets værdi ca. 980,00 kr. 24 skippund og 17 lispund flæsk == 7972 pund flæsk å ca. 13 øre 1036,76 kr pund ost å ca. 20 øre 224,00 kr. En samlet værdi af ca. 2240,00 kr. Tages prisstigningen fra 1902 til dato i betragtning, giver det en ladnlngsværdi på ca ,- kr. Omregnes ladningen imidlertid til de i dag gældende priser kommer vi til følgende resultater: 80 tdr. å kr ,00 kr. 124 tdr. å kr ,00 kr pund ost 2800,00 kr pund flæsk 20000,00 kr. Ialt 32752,00 kr. 7*

11 100 Det er en meget betydelig stigning i værdien af landbrugsprodukterne; men hertil må selvfølgelig regnes den kvalitetsforbedring, der har fundet sted, ikke mindst i de sidste halvhundrede år. Set. Jørgen "s ladning på 354 tdr. rug og 160 tdr. ærter vil give 354 tdr. å kr. 4, ,32 kr. 160 tdr. ærter å kr. 7, ,00 kr. 2634,32 kr. Omregnes værdlen fra 1902 til 1956 giver dette følgende resultat: Prisstigning fra ca. 5 gange = 13170,00 kr. Den unge Tobias" : 109 tdr. hvede å 7,98 872,00 kr. 147 tdr. rag å 4,08 599,76 kr. 325 tdr. byg å 3, ,50 kr. 112 tdr. ærter 500,00 kr. Ialt 3251,00 kr. [1956 = 16255,00 kr.] Det er lavt regnet. Desværre er kapitelstaksterne Ikke bevaret for hvede og ærter før 1717, og da var det et dyrt år. Omregner vi ladningen til de 1 dag gældende takster får vi følgende tal:' 109 tdr. hvede å kr. 50,00 pr. td ,00 kr. 147 tdr. rug å kr. 47, ,00 kr. 325 tdr. byg å kr. 49, ,00 kr. 112 tdr. ærter å kr. 75, ,00 kr. Ialt 36684,00 kr. Det er muligt, at forskellen mellem de to værdiangivelser fortæller noget om kvalitetsforskellen, men noget sikkert herom kan ikke siges. Værdistigningen er imidlertid betydelig og viser samtidig med hvilken usikkerhed vi arbejder, når vi søger at få gamle værdiforhold sat over i moderne størrelser.

12 : Kreierten Petrus" : 330 tdr. hvede å kr. 7, ,40 kr. 308 tdr. rug å kr. 4, ,64 kr. 214 tdr. ærter å kr. 5, ,00 kr. Ialt 4960,04 kr. D.v.s. ca. 5000,00 kr. efter 1902-pristallet [1956 = 25000,00] priserne giver følgende forhold: 330 tdr. hvede å kr. 50, ,00 kr. 308 tdr. rug å kr. 47, ,00 kr. 213 tdr. ærter å kr. 75, ,00 kr ,00 kr. I samtlige søpas tages der forbehold med hensyn til krigskontrabande, og at skibet skal vende hjem efter endt rejse. I magistratsprotokollerne findes ofte lister over byens skippere, som har ført toldpligtige varer til byen. Listerne omfatter skippernes navne og den told, der skal betales, men ikke navnene på skibene. Byens råd må også give tilladelse til udførsel af landbrugsvarer over havnen. 26/ giver det tilladelse til udførsel af en skibsladning landbrugsvarer til København. Dagen før var der ankommet en ladning saltet sild fra Aalborg. Den 10/ foreligger der tilladelse til udførsel af en ladning fisk til Lybæk. Under den store nordiske krig går det selvfølgelig ud over skibsfarten. Den 3/ registreres det, at kreierten med det poetiske navn Turtelduen", ført af skipper Peder Mortensen og ejet af Jacob Kappel, var blevet opbragt på en rejse fra Pommern. I det hele taget er der mange eksempler på, at transportvanskeligheder under krigen dengang ikke var mindre end I vore dage. Gang på gang foretages registrering af skibene med evt. maritime handlinger for øje. Således også 18/8 1716, da der I Nakskov fandtes 14 jagter og 2 galioter; navnene på rhederne nævnes. Blandt rhederne findes Hans Brenniche, der har skænket en lysekrone til Nakskov kirke.

13 102 I krigstid måtte staten lægge beslag på mange skibe. 7/ blev de skibe, der lå 1 Nakskov havn, synet og vurderet, hvorfor der blev udtaget synsmænd; de giver følgende beskrivelse af skibene: 1. Peder Metners galliot befindes brøstfældig og raden 1 hendes klyvfork, oversejl og redskaber, anker og tov noget gammelt og noget brugeligt. 2. Jens Wæwers jagt befundet: Den klinker jagt som tilhører... efter skipperens sigelse : Tov og anker, der skal være forsvarligt halv skidt i sejl og redskaber. 3. Rasmus Porses jagt - nylig fortømret, halv gammel sejl og 1 anker og tov - ellers et gammelt anker med tov, vantløbende redskab godt. 4. Jeb Røds galliot, ført af Niels Toft: Staufuer i støcker under wandet, gamle og woge sejl, toge gamle og woge! 5. Hellebrand Sørensens jagt føres af Mads Bodiker(?) : anker og tov brugelig, sejl og redskaber brugelig, jagten i sig selv halvgammel. Anders Christensens jagt: Hun angives at skulle kiølhales, nye sejl, anker og tov forsvarlig. Richardt Hansens jagt: ret gammelt, store sejl og brugelig... halv slidt tov. Jacob Cappels galliot: ny og dygtig. Laurs Storms jagt: et godt sejl og en... redskaber, 2 gi. tov og 1 klinancher? Tomas Christens enkes jagt: er gammel og woge sejl. Fru Olle Gaards jagt: føres af Petersen Friis, 1 halv skidt sejl, et gammelt tov og et godt tov. 12 Anders Iversens galliot: gi. storsejl - 1 gammelt tov og et halvgl. dito. 13 Niels Galdts galliot: ny for tømmeret, nye sejl, redskab og godt anker og tov. 14. Peder Galdts jagt: gi. klinker, svage sejl og redskab. 15. Niels Pedersens jagt: skal kiølhales og sættes nogen spund 1, ankere gode og tov temmelig sejl og redskab halvslidte. 16. Rasmus Nielsens jagt: klinker med en revnet mast med s vænger om og en gælde storsejl og et svagt anker. 17. Niels Samsings jagt: befindes med raden spant, halvt slidt sejl, anker og tov gode, jagten i sig selv god. Nakskov, d. 7. juli 1716.

14 103 Det resulterer åbenbart i, at Ib Rød får ordre til at sætte sin galiot, der er bygget for byen - 15 læster - i brugbar stand og så melde sig til transport hos viceadmiralen 1. Nakskov by havde i 1672 et indbyggerantal på 1920 og i 1769 på I 1760 Indkom til Københavns havn af lait 3390 skibe 56 skibe fra Nakskov (Danmark og Norges økonomiske Magasin, IV, d 3). Partsrederlerne var øjensynlig den almindeligst forekommende form for rederivirksomhed, hvilket også er meget naturligt, da kun få dristige og driftige folk formåede at drive forretningerne I et sådant omfang, at de kunne skaffe den nødvendige kapital til et helt skib - og ofte også bære risikoen derved. Disse partsrederier gav ofte anledning til strid om enkeltheder I kontrakterne, fordeling af ansvar og fortjenester, Ikke mindst når en af parterne døde, og arvingerne skulle dele boet. Det medførte ofte, at der måtte tinglyses nye pantebreve i skibene. I almindelighed omtales skibene blot med navn og evt. størrelse, meget sjældent nævnes, hvor skibet er blevet bygget. Det ser ud til, at alle samfundslag har deltaget i partsrederivlrksomheden. 24/ tinglyses en part på 250 rdl. 1 en kreiert Garitas" på 17 læster, tilhørende sognepræsten I Arninge, Oluf Andersen Smed, mens Jacob Andersen ejer de resterende 2 /$ af skibet. Peder Pedersen skibsbygger havde part i en ladning, der var solgt fra byen, og 17/ bliver han uenig med den anden part om ladningens virkelige størrelse. Også skibssalg giver anledning til retssager, f.eks. 2/ , og 17/ er det jagten Havfruen" på 5 læster, der handles for en sum af 322 sletdaler med alt tilhørende stående og løbende gods. 29/ tinglyses et pantebrev på 100 rdl. I en galiot, og en lignende sag nævnes 29/ Det er let forståeligt, at disse partsrederier senere kunne give anledning til 1 Allerede på herredagen i Odense i 1527 vedtoges det, at Nakskov skulle stille et skib til flåden, bemandet med 60 mand - det samme som Stege. - København skulle stille et skib med 80 mand - udrustet med fornøden bådsfolk og A års fetalje og være på hver en borgmester og en rådmand som officerer".

15 104 processer og stridigheder mellem parterne; således omtales en meget stor sag 15/3 1702, hvori Indgår en galiot på 400 tdr. og en jagt på 250 tdr. Denne brogede gennemgang af et tilfældigt udsnit af en søkøbstads retsprotokoller er vist tilstrækkelig til at vise, at disse protokoller indeholder stof af stor værdi til belysning af liv og virke til skiftende tider I vore havnebyer. Hans Brennike: Personalhistoriske oplysninger. I Nakskov kirke findes en smuk lysekrone med en ørn som topfigur og afsluttende med en stor hængekugle, forsynet med følgende indskrift: Denne Krone Lius skal bære Til Guds Tempels ævig Ære For vi trende Brødre fick Her i Daaben Liusets Skick Saa vi ved vor Troes Ende Skal til Liusets Herre vende Hvor hans Ansigt liuse skal For os i sin Konge Sal. Til Lusenes(!) Vedligeholdelse gives Capital LXXX Dir. af Hans Antoni Jens Brennike En anden Lysekrone i kirken minder om søfarten: Anno 1651 Hanns Povelssen Ves(t) Indies Far. Hans Brennike blev rådmand i Nakskov og erhvervede sig bl. a. et stykke jord af voldarealerne ved Vejlegade port. I 1727 fik han stiftamtmandens tilladelse til at nedbryde resterne af Tilegade port, jævne volden på den nordre side og bygge sin søn en gård på stedet. Han tog tilladelsen så bogstaveligt, at han byggede gården så langt ud som portåbningen, hvorved gaden den dag i dag har en vanskelig passage på dette sted (Tilegades østlige ende). Desuden inddrog han et stykke af voldgraven, som han fyldte op og brugte til have. P. Pedersen Munck : Han var gift med steddatter af Nakskovs borgmester under svenskekrigene, Kirsten Hammer; han søgte i 1708 fritagelse for hvervet som en af de 12 mænd" - et hverv, som han havde haft i over 30 år - en tid endog deres hovedmand; han var nu over 60 år og kræfterne svandt. At han netop omkring 1700 har været en driftig købmand kan formentlig ses af, at han i 1696 har fornyet eller bygget købmandsgården Havnegade 67, hvor der over porten findes en bevaret porthammer: P. M

16 var der mangel på våninger i byen, og Peder Holm fik tilladelsetil at bebygge det åbne areal, kaldet Kongens Tofte", med 8 små boder,, hver 8J4 alen lange, som kunne udlejes til småfolk. Havnegade 55 = Theisens gård til Havnegade har en porthammer med indskriften : 17 Hidtil Haver Herren Hjulpet 02 J. R. S. - E. P. D. M. Det er storkøbmanden Jens Rasmussen og Else Pedersdatter Munck's gård. Else Pedersdatter var datter af ovennævnte. Flere pakhuse er bygget i Nakskov i disse år: Søndergade 1 i 1706,, Fruegade 19 i 1705, Søndergade 25 i 1695.

Ved sin død i 1749 blev han begravet i Roskilde Domkirke, hvor også hans hustru senere blev begravet.

Ved sin død i 1749 blev han begravet i Roskilde Domkirke, hvor også hans hustru senere blev begravet. Diverse oplysninger om familien Lange i forbindelse med deres ejerskab af Skomagergade 31 og/eller Farver Hammers Gaard ( Skomagergade 33, Ringstedgade 1, 3 og 5) Rasmus Jensen Lange ( født ca. 1630 -

Læs mere

Generation X Ane nr. 1322/1323. Indholdsfortegnelse

Generation X Ane nr. 1322/1323. Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse Side Kort overblik 2 Tidsbillede 3 Rasmus Pedersen og Kirsten -datter 4 Oversigt over kildemateriale 6 Kildemateriale 8 Ane nr. Rasmus Pedersen & Kirsten -datter Pollerup 1322/1323

Læs mere

Generation X Ane nr. 1372/1373

Generation X Ane nr. 1372/1373 Indholdsfortegnelse Side Kort overblik 2 Tidsbillede 3 Hans Clemmingsen og -datter 4 Oversigt over kildemateriale 6 Kildemateriale 8 Hans Clemmingsen & Raabylille -datter Ane nr. 1372/1373 Rasmus Hansen

Læs mere

Matrikel 7 i Babberup by Dalby sogn Præstø amt

Matrikel 7 i Babberup by Dalby sogn Præstø amt Matrikel 7 i Babberup by Dalby sogn Præstø amt Ifølge matriklen i 1664 hørte gården til Jomfruens Egede, fæsteren var Niels Pedersen, gårdens hartkorn angives til 4 td 5 sk. Ifølge Matriklen i 1680 hørte

Læs mere

Generation X Ane nr. 1496/1497

Generation X Ane nr. 1496/1497 Indholdsfortegnelse Side Kort overblik 2 Tidsbillede 3 Jeppe Jespersen og Karen -datter Bruun 4 Oversigt over kildemateriale 6 Kildemateriale 8 Jesper Nielsen & Anna -datter Ane nr. 2992/2993 Jeppe Jespersen

Læs mere

Korntvisten. Eggertzes gård lå på hjørnet af Kindhestegade/Møllegade

Korntvisten. Eggertzes gård lå på hjørnet af Kindhestegade/Møllegade Korntvisten 28.04.2013 I marts 1659 blev Abel Schrøder og Næstveds andre snedkere befalet til at reparerer byens pramme, det ville de få 80 sølvdl. for. Det var Palmesøndag og snedkerne ønskede at vente

Læs mere

Generation X Ane nr. 1260/1261

Generation X Ane nr. 1260/1261 Peder Schomann & - -sdatter Christen Pedersen & - -datter Ane nr. 2520/2521 2522/2523 Anders Pedersen & Ida Christensdatter Hjerm 1260/1261 Peder Andersen Hjerm Dejbjerg 630 Ida Pedersdatter Hemmet 315

Læs mere

Jerslev 11-60. Klæstrup 61-110. Svennum 111-128. Klæstrup 129-130

Jerslev 11-60. Klæstrup 61-110. Svennum 111-128. Klæstrup 129-130 Ejerlav. Side. Jerslev 11-60 Klæstrup 61-110 Svennum 111-128 Klæstrup 129-130 Ejerlav Svennum Folio nr. 111 Løbenr. 84 "Bundgaard" Matr. nr. 1. Lars Mikkelsen, skøde fra Mikkel Christensens enke Karen

Læs mere

!Anders Peter Hansen- Listedkongen ophav note

!Anders Peter Hansen- Listedkongen ophav note !Anders Peter Hansen- Listedkongen ophav note Denne note beskriver A. P. Hansens ophav, både anerne så langt tilbage som jeg kender dem, og han nærmeste familie. Dette er selvfølgelig interessant i sig

Læs mere

?. Laugv: Afdødes bror, Morten P. Pedersen. 1 dat.

?. Laugv: Afdødes bror, Morten P. Pedersen. 1 dat. SKIFTEUDDRAG BORNHOLMS AMT CHRISTIANSØ FÆSTNINGEN KOMMANDANTENS ARKIV SKIFTEPROTOKOL BOG 4 23. dec. 1812 20. okt. 1814. Nr. 1. Side 1. 1812. 23. Dec. Margrethe?, enke, Christiansø. Afg. Claus Hansen. 2

Læs mere

Billund er en del af Engelsholms strøgods, der endda lå så langt fra Engelsholm, at bønderne blev fritaget for hoveriarbejdet.

Billund er en del af Engelsholms strøgods, der endda lå så langt fra Engelsholm, at bønderne blev fritaget for hoveriarbejdet. En farverig dame i Billunds historie. I flere beskrivelser af Billunds historie står der, at Knud Brahes svigermoder Anna Gjordsdatter vist har boet i Billund omkring år 1600. (John Møller, Historiske

Læs mere

Generation XI Ane nr. 3020/3021

Generation XI Ane nr. 3020/3021 Indholdsfortegnelse Side Kort overblik 2 Tidsbillede 3 Hans Tuesen og Maren -datter 4 Oversigt over kildemateriale 6 Kildemateriale 8 Thue Hansen &? -datter Ane nr. 6040/6041 Hans Tuesen og Maren -datter

Læs mere

Kort over Kerteminde 1859. Her kan du læse om, hvad det betyder, når man kalder Kerteminde en købstad.

Kort over Kerteminde 1859. Her kan du læse om, hvad det betyder, når man kalder Kerteminde en købstad. Blandt fiskerdrenge og tjenestepiger - Kerteminde i 1800- og 1900-tallet Kerteminde er en typisk dansk by. Ligesom de fleste andre byer ligger den ved havet og har en historie, der går tilbage til middelalderen.

Læs mere

Generation X Ane nr. 1528/1529

Generation X Ane nr. 1528/1529 Indholdsfortegnelse Side Kort overblik 2 Tidsbillede 3 Jens Laursen Skou og -datter 4 Oversigt over kildemateriale 6 Kildemateriale 8 Laurs Hansen Skou & Bodil -datter Ane nr. 3056/3057 Jens Laursen Skou

Læs mere

Sterup Andelsmejeri Sterup Andelsmejeri stiftet d. 3. marts 1897. Grunden købt af Peter Eriksen for 150 kr. Det gamle mejeri fra starten, blev opført

Sterup Andelsmejeri Sterup Andelsmejeri stiftet d. 3. marts 1897. Grunden købt af Peter Eriksen for 150 kr. Det gamle mejeri fra starten, blev opført Sterup Andelsmejeri Sterup Andelsmejeri stiftet d. 3. marts 1897. Grunden købt af Peter Eriksen for 150 kr. Det gamle mejeri fra starten, blev opført for 16.000 kr. Nuværende bygninger opført i 1929 for

Læs mere

Generation IX Ane nr. 688/689 Indholdsfortegnelse

Generation IX Ane nr. 688/689 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse Side Kort overblik 2 Tidsbillede 3 Peder Christensen og Anna Hansdatter 4 Oversigt over kildemateriale 6 Kildemateriale 8 Hans Rasmussen Krøll & Kirsten Rasmusdatter Ane nr. 1378/1379

Læs mere

Generation XI Ane nr. 2996/2997

Generation XI Ane nr. 2996/2997 Indholdsfortegnelse Side Kort overblik 2 Tidsbillede 3 Jeppe Pedersen Hald og Anna -datter 4 Oversigt over kildemateriale 6 Kildemateriale 8 Jeppe Pedersen Hald og Anna -datter Mandemarke Ane nr. 2996/2997

Læs mere

Matr. nr 9 d Aalsbo by, Rørup

Matr. nr 9 d Aalsbo by, Rørup Matr. nr 9 d Aalsbo by, Rørup Skøde 5/10 1918 + Niels Egelykke Rasch Anina Johanne Rasch f. 9/2 1880 f. 8/3 1893 d. 3/5 1957 d. 10/5 1981 Skøde 21/6 1962 + Anina Johanne Rasch f. 8/3 1893 d. 10/5 1981

Læs mere

SKIFTEUDDRAG BORNHOLMS AMT CHRISTIANSØ FÆSTNINGEN KOMMANDANTENS ARKIV SKIFTEPROTOKOL BOG 5 09. nov. 1814 08. feb. 1818. Nr. 1. Side 1. 1814. 9. Nov.?

SKIFTEUDDRAG BORNHOLMS AMT CHRISTIANSØ FÆSTNINGEN KOMMANDANTENS ARKIV SKIFTEPROTOKOL BOG 5 09. nov. 1814 08. feb. 1818. Nr. 1. Side 1. 1814. 9. Nov.? SKIFTEUDDRAG BORNHOLMS AMT CHRISTIANSØ FÆSTNINGEN KOMMANDANTENS ARKIV SKIFTEPROTOKOL BOG 5 09. nov. 1814 08. feb. 1818. Nr. 1. Side 1. 1814. 9. Nov. Nr. 2. Side 2. 1814. 9. Nov. Nr. 3. Side 3.1814. 10.

Læs mere

Sterup Andelsmejeri Sterup Andelsmejeri stiftet d. 3. marts Grunden købt af Peter Eriksen for 150 kr. Det gamle mejeri fra starten, blev opført

Sterup Andelsmejeri Sterup Andelsmejeri stiftet d. 3. marts Grunden købt af Peter Eriksen for 150 kr. Det gamle mejeri fra starten, blev opført Sterup Andelsmejeri Sterup Andelsmejeri stiftet d. 3. marts 1879. Grunden købt af Peter Eriksen for 150 kr. Det gamle mejeri fra starten, blev opført for 16.000 kr. Nuværende bygninger opført i 1929 for

Læs mere

Generation IX Ane nr. 736/737. Indholdsfortegnelse

Generation IX Ane nr. 736/737. Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse Side Kort overblik 2 Tidsbillede 3 Hans Andersen Nordbo og Marie Hansdatter 4 Oversigt over kildemateriale 6 Kildemateriale 8 Anders Andersen Nordbo & Dorte Pedersdatter Ane nr. 1472/1473

Læs mere

For gården matrikel nr. 8a Tobøl, Hjerting sogn, Ribe Amt. Guldagervej 61, 6710 Esbjerg V.

For gården matrikel nr. 8a Tobøl, Hjerting sogn, Ribe Amt. Guldagervej 61, 6710 Esbjerg V. For gården matrikel nr. 8a Tobøl, Hjerting sogn, Ribe Amt. Guldagervej 61, 6710 Esbjerg V. Den 20. juni 2005 var vi to fra arkivet, der var på besøg hos brødrene Henry og Gunnar Olesen. Vi blev vist rundt

Læs mere

Generation IX Ane nr. 630/631

Generation IX Ane nr. 630/631 Indholdsfortegnelse Side Kort overblik 2 Tidsbillede 3 Peder A. Hjerm og Kirsten Enevoldsdatter 4 Oversigt over kildemateriale 6 Kildemateriale 8 Anders Pedersen & Ida Christensdatter Enevold G. Hemmeth

Læs mere

LØRSTED MØLLE. Fæstere, ejere og beboere på Lørsted Mølle gennem tiden. Fra ca.: år 1500 til år 2010. Møllegården som den så ud i 1923

LØRSTED MØLLE. Fæstere, ejere og beboere på Lørsted Mølle gennem tiden. Fra ca.: år 1500 til år 2010. Møllegården som den så ud i 1923 Fæstere, ejere og beboere på Lørsted Mølle gennem tiden. Fra ca.: år 1500 til år 2010 Møllegården som den så ud i 1923 Billedet er malet i forbindelse med Mads- og Karen Kirstine Godiksen s Guldbryllup

Læs mere

Hellesøvej 43. Hellesøhus. Nr. 071. Nuværende stuehus bygget 1888,om/tilbygning 1977. På præstekort 109

Hellesøvej 43. Hellesøhus. Nr. 071. Nuværende stuehus bygget 1888,om/tilbygning 1977. På præstekort 109 Hellesøvej 43. Hellesøhus. Nr. 071. Nuværende stuehus bygget 1888,om/tilbygning 1977. På præstekort 109 Ny ejer af Hellesøhus 1859 Peter Jessen Kolmos Vi underskrivende, jeg halvbolsmand Peter Jessen Kolmos,

Læs mere

Aner til Maren Madsen

Aner til Maren Madsen 1. generation 1. Maren Madsen, datter af Gårdmand Mads Christensen og Mette Christensdatter, blev født den 1 Mar. 1851 i Dalbyover Sogn, Gjerlev Herred, 1 blev døbt den 13 Mar. 1851 i Hjemmet, døde den

Læs mere

Ejendommen er genopbygget i 1858 efter brand. Inden branden var der også kro.

Ejendommen er genopbygget i 1858 efter brand. Inden branden var der også kro. Ejendommen er genopbygget i 1858 efter brand. Inden branden var der også kro. Damgade 14. Boel Nr.44 (Gl. 21 ). Nr. 27 På præstekort hus 41 Viet den 22. okt. 1831 Johan Henrik Schmidt * 28. aug 1797, søn

Læs mere

Generation X Ane nr. 1386/1387

Generation X Ane nr. 1386/1387 Indholdsfortegnelse Side Kort overblik 2 Tidsbillede 3 Lauridts Lauridtsen og -datter 4 Oversigt over kildemateriale 6 Kildemateriale 8 Laurits Uthersen & Anna Nielsdatter Ane nr. 2772/2773 Lauridts Lauridtsen

Læs mere

Hovgaard Hougaard slægten af Ring, Hammer Sogn, Hammer Herred.

Hovgaard Hougaard slægten af Ring, Hammer Sogn, Hammer Herred. Hovgaard Hougaard slægten af Ring, Hammer Sogn, Hammer Herred. Om slægtens forfader Hans Hovgaard (født 1645, død 1728) bonde på Hovgaarden i Ring siden 1669. Historier og citater om slægten. I det følgende

Læs mere

Regn Den Fynske Landsby ud - Et praktisk matematikforløb i Den Fynske Landsby

Regn Den Fynske Landsby ud - Et praktisk matematikforløb i Den Fynske Landsby Regn Den Fynske Landsby ud - Et praktisk matematikforløb i Den Fynske Landsby Opgavesæt til Gruppe 2: Jens Rasmussen, den gamle træskomager, er netop afgået ved døden efter et langt godt liv som træskomager.

Læs mere

Enghavegaard, Borup, matrikel 7

Enghavegaard, Borup, matrikel 7 https://www.slaegtogdata.dk/kilder/afskrevne-kilder/praestoeamt/enghavegaard-borup-matr-7 Enghavegaard, Borup, matrikel 7 Præstø amt, Fakse herred, Sønder Dalby sogn - kildeafskrift doneret af Arne Hansen,

Læs mere

Borgmestergården. Håndværk og købmandsliv i renæssancen. Tilbud til skoler

Borgmestergården. Håndværk og købmandsliv i renæssancen. Tilbud til skoler Borgmestergården Håndværk og købmandsliv i renæssancen Tilbud til skoler Borgmestergården Borgmestergården i Nyborg byder på en fortælling om købmandsliv i renæssancen, om de danske købstæder, om søfart

Læs mere

Men det var altså en sommerdag, som mange andre sommerdage med højt til himlen og en let brise. Aksene stod skulder ved skulder og luftes tørhed fik

Men det var altså en sommerdag, som mange andre sommerdage med højt til himlen og en let brise. Aksene stod skulder ved skulder og luftes tørhed fik 16. søndag efter trinitatis I Høstgudstjeneste i Jægersborg med Juniorkoret Salmer: Syng for Gud, 729, vinter er nær, 15, 730, 752 4-5, velsignelsen, 730, sensommervisen. I dag fejrer vi høstgudstjeneste

Læs mere

Det kan vel trods alt næppe undre, men i 16oo-tallet var den

Det kan vel trods alt næppe undre, men i 16oo-tallet var den EBELTOFTS SKIBSFART PÅ CHRISTIAN V'S TID Af JØRGEN BARFOD Det kan vel trods alt næppe undre, men i oo-tallet var den i dag hyggelige lille eventyrby en af de mest virksomme i provinsen med hensyn til søfart.

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 185-1926)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 185-1926) Aarhus byråds journalsager Originalt emne Jorder Udleje af Jorder Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 3. juni 1926 2) Byrådsmødet den 9. september 1926 3) Byrådsmødet den 30. september 1926 Uddrag fra

Læs mere

Generation VIII Ane nr. 340/341. Indholdsfortegnelse

Generation VIII Ane nr. 340/341. Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse Side Kort overblik 2 Tidsbillede 3 Peder Nielsen og Maren Hansdatter 4 Oversigt over kildemateriale 6 Kildemateriale 8 Niels Jespersen & Ludze Pedersdatter Hans Frendesen & Karen Jensdtr.

Læs mere

Hårbølle by og Stenminerne Af Olga Skov

Hårbølle by og Stenminerne Af Olga Skov Hårbølle by og Stenminerne Af Olga Skov Byen er nævnt første gang ifølge Trap i 1513-33 dengang som Harrebølle, senere fra 1536 som Haarbølle. Skolen i Hårbølle. Skolen er en gammel Rytterskole, bygget

Læs mere

Optegnelse. på folketallet m.v. i Thurø Sogn under Sunds Herred (eller Birk) i Svendborg Amt, den 18. februar 1834.

Optegnelse. på folketallet m.v. i Thurø Sogn under Sunds Herred (eller Birk) i Svendborg Amt, den 18. februar 1834. Optegnelse på folketallet m.v. i Thurø Sogn under Sunds Herred (eller Birk) i Svendborg Amt, den 18. februar 1834. By eller sted med anførsel Næringsvej, af gårde, huse o. s. v. Navn Alder Ægtestand stilling

Læs mere

År 1700 f.v.t. 500 f.v.t

År 1700 f.v.t. 500 f.v.t År 1700 f.v.t. 500 f.v.t 1 Bronzealderen Bronzealderen er tiden lige efter bondestenalderen. Den varede fra 1700 f.v.t. til 500 f.v.t og hedder Bronzealderen på grund af det nye metal bronze. Da bronze

Læs mere

Uddrag fra Peters dagbog. Morfars farmor og farfar, dine tipoldeforældre. Morfars forældre, dine oldeforældre

Uddrag fra Peters dagbog. Morfars farmor og farfar, dine tipoldeforældre. Morfars forældre, dine oldeforældre Uddrag fra Peters dagbog Morfars farmor og farfar, dine tipoldeforældre Morfars forældre, dine oldeforældre Morfars oldeforældre, dine tip,tipoldeforældre Christian Worm og Maren Thinggaard Morfars mormor

Læs mere

Generation X Ane nr. 1364/1365. Indholdsfortegnelse

Generation X Ane nr. 1364/1365. Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse Side Kort overblik 2 Tidsbillede 3 Frende Olsen og Citse -datter 4 Oversigt over kildemateriale 6 Kildemateriale 8 Ane nr. Frende Olsen & Citse -datter Magleby 1364/1365 Hans Frendesen

Læs mere

Hjørnegården gennem 100 år.

Hjørnegården gennem 100 år. Hjørnegården gennem 100 år. I 1894 købte Jacob Rasmussen, husmandssøn fra Munkebo, Hjørnegården for penge tjent som kreaturhandler. Hans hustru var Gertrud Marie Andersen, gårdmandsdatter fra Martofte.

Læs mere

Nu foreligger bogen om fornyelsen af den danske småskibsflåde efter 2. Verdenskrig, om»havets husmænd«og deres barske tilværelse, hvor hverdagens

Nu foreligger bogen om fornyelsen af den danske småskibsflåde efter 2. Verdenskrig, om»havets husmænd«og deres barske tilværelse, hvor hverdagens Caroline og de andre REDIGERET AF HOLGER MUNCHAUS PETERSEN, HANNE POULSEN m.fl. UDGIVET AF HANDELS- OG SØFARTSMUSEET PA KRONBORG SØHISTORISKE SKRIFTER XVIII Nu foreligger bogen om fornyelsen af den danske

Læs mere

Ajkevej Aikevej 5 6d 10c 10e Aikevej 7 3d 1868

Ajkevej Aikevej 5 6d 10c 10e Aikevej 7 3d 1868 Ajkevej Aikevej 5 6d 10c 10e 1946 1946 Magnus Kristensen, husmand 1967 Henning Kristensen, maskinarbejder Asta M. Kristensen 1981 Henning Kristensen (2009) Denne ejendom blev oprettet i 1946, da Magnus

Læs mere

Hip, hip,hip. Hurra!! Denne folder er en hyldest til vor far. Margrethe, Børge og Morten Tage Eskild Jensen Født den 15. Sept. 1918 I Vester Linderum

Hip, hip,hip. Hurra!! Denne folder er en hyldest til vor far. Margrethe, Børge og Morten Tage Eskild Jensen Født den 15. Sept. 1918 I Vester Linderum Hip, hip,hip Hurra!! Denne folder er en hyldest til vor far.. Margrethe, Børge og Morten Tage Eskild Jensen Født den 15. Sept. 1918 I Vester Linderum Notater: 2 11 For 3 år siden kom far på sygehus med

Læs mere

Efterkommere af Jens Christensen Toudal Ca. 1622-1698

Efterkommere af Jens Christensen Toudal Ca. 1622-1698 Efterkommere af Jens Christensen Toudal Ca. 1622-1698 Efterkommere af Jens Christensen Toudal 1. Generation 1. Jens Christensen Toudal 1 blev født cirka 1622 og døde i 1698 i Øsløs. Jens blev gift med

Læs mere

Matriklen 1664 Vorbasse sogn.

Matriklen 1664 Vorbasse sogn. Vorbasse præstegård. Ingen hartkorn angivet. Hans Henrichsen Koch giver årligen til cantotoriet i Ribe 2 rdl. 2 alb. gæsteri. Vorbasse 1 gård. 6½ tdr. 2½ skp. 2 alb. hartkorn. Kolding Hospitals tjener.

Læs mere

Matr.nr. 9-g, 9-h, 9-i - 'V. Egede Mølle' - I landsbyens østre ende

Matr.nr. 9-g, 9-h, 9-i - 'V. Egede Mølle' - I landsbyens østre ende Matr.nr. 9-g, 9-h, 9-i - 'V. Egede Mølle' - I landsbyens østre ende Matr.nr. 9-g, 9-h og 9-i, Vester Egede by og sogn Jordareal 9-g = 690 m 2 9-h = 690 m 2 9-i = 158 m2 Bygninger (1888) Beliggenhed Noter

Læs mere

Odense Bispestols gods, skifter 1731-1835

Odense Bispestols gods, skifter 1731-1835 1 Odense Bispestols gods, skifter 1731-1835 Knud Jeppesen, Snestrup, Pårup, 13-09-1782, I-2 (5) i far Jeppe Olesens gård ~ Dorthe Andersdatter, lavværge skoleholder Christian Seidler, Snestrup Jeppe Knudsen

Læs mere

FALSTERS DOMÆNEGODS MED FEJØ BIRK

FALSTERS DOMÆNEGODS MED FEJØ BIRK FALSTERS DOMÆNEGODS MED FEJØ BIRK 1690-1697 Indtastet af Peter Ohm-Hieronymussen 2007 efter Max Hansens originale arbejde udført gennem mange år. Gennemset og revideret af Max Hansen og Kirstin Nørgaard-Pedersen.

Læs mere

Rolfsted Sogns Lokalhistoriske Forening

Rolfsted Sogns Lokalhistoriske Forening Rolfsted Sogns Lokalhistoriske Forening Parti fra Hudevad 2009/1 Siden sidst. Udflugt til Ladbyskibet d. 13. 9. 2008 En dejlig solrig lørdag i september drog 15 personer til Ladby. Det blev en oplivende

Læs mere

Anders Madsen & Anna Christensdatter. Laurids Pedersen Kamp & Mette Andersdatter Råbylille. Maren Lauridsdatter Spejlsby 765. Niels Pedersen Skou

Anders Madsen & Anna Christensdatter. Laurids Pedersen Kamp & Mette Andersdatter Råbylille. Maren Lauridsdatter Spejlsby 765. Niels Pedersen Skou Indholdsfortegnelse Side Kort overblik 2 Tidsbillede 3 Laurids Pedersen Kamp og Mette Andersdatter 4 Oversigt over kildemateriale 6 Kildemateriale 8 Peder Lauridsen Kamp & Maren Madsdatter Anders Madsen

Læs mere

Hodde sogn døde 1777 til 1814. 1777 d. 24 aug. blev Christen Nielsens dødfødte drengebarn af Hulvig begravet.

Hodde sogn døde 1777 til 1814. 1777 d. 24 aug. blev Christen Nielsens dødfødte drengebarn af Hulvig begravet. 1777 d. 24 aug. blev Christen Nielsens dødfødte drengebarn af Hulvig begravet. 1778 d. 25 jan. blev Hans Thomsens ældste søn udi Hessel Thomas Hansen jordet 6 år. 1778 d. 8 feb. blev Hans Christensen af

Læs mere

Krogshave/Krushave slægtsfest i Hjallerup. lørdag d. 29. juli 2006

Krogshave/Krushave slægtsfest i Hjallerup. lørdag d. 29. juli 2006 Krogshave/Krushave slægtsfest i Hjallerup lørdag d. 29. juli 2006 Mit navn er Leif Bruhn Andersen. Jeg er barnebarn af Ane Marie s storebror, bedst kendt som Snedker Peter Andersen Postadresse: Krogshave

Læs mere

MIN OLDEFAR STYRMAND OG FISKER - PEDER ANDREAS ANDERSEN

MIN OLDEFAR STYRMAND OG FISKER - PEDER ANDREAS ANDERSEN MIN OLDEFAR STYRMAND OG FISKER - PEDER ANDREAS ANDERSEN Skrevet af Ingrid Bonde Nielsen 2012 DEN MANDLIGE LINIE FARFARS FARS GREN GENETISK SET Hvordan beskrive en forfars liv og levned - ja man kan jo

Læs mere

No. 52 Niels Hansen Knudsen

No. 52 Niels Hansen Knudsen Niels Hansen Knudsen Forældre: Børn: nr. 104 Hans Nielsen og nr. 105 Karen Nielsen, født Andersdatter Hans Knudsen, Karen Knudsen, Lars Adam Knudsen, Jens Peter Knudsen, Karen Knudsen, nr. 26 Søren Dahl

Læs mere

Generation XI Ane nr. 2780/2781

Generation XI Ane nr. 2780/2781 Indholdsfortegnelse Side Kort overblik 2 Tidsbillede 3 Laurits Pedersen og Anna Jacobsdatter 4 Oversigt over kildemateriale 6 Kildemateriale 8 Laurits Pedersen og Anna Jacobsdatter Hovedskov Ane nr. 2780/2781

Læs mere

Hvedholm skifteprotokol I, 1719-1740

Hvedholm skifteprotokol I, 1719-1740 1 Hvedholm skifteprotokol I, 1719-1740 Knud Jørgensen, Horne, 06-06-1719, I-1 ~ Anne Pedersdatter Niels Knudsen, myndig Peder Knudsen, myndig Karen Knudsdatter ~ Knud Jørgensen Anne Knudsdatter ~ Rasmus

Læs mere

Bodil Brændstrup FRANZEN-TRILOGIEN. * Frederik * Kære Tipoldefar * Himlen over Børglum

Bodil Brændstrup FRANZEN-TRILOGIEN. * Frederik * Kære Tipoldefar * Himlen over Børglum 1 Bodil Brændstrup FRANZEN-TRILOGIEN * Frederik * Kære Tipoldefar * Himlen over Børglum Forlaget BB-KULTUR 2013 2 Copyright: Bodil Brændstrup ISBN 978-87-92485-45-8 (CD-rom-udgave) ISBN 978-87-92485-46-5

Læs mere

Hvem var disse mennesker og hvilken forbindelse har de med Langå købmandsgård?

Hvem var disse mennesker og hvilken forbindelse har de med Langå købmandsgård? Langå Købmandsgård Lidt slægtshistorie om livet i den gamle stråtækte skole, der lå på pladsen inden kirkegårdspladsen, fra tiden sidst i 1700 tallet til livet i købmandsgården med landbrug og korn og

Læs mere

Matr.nr. 13-b - V. Egede By

Matr.nr. 13-b - V. Egede By Matr.nr. 13-b - V. Egede By Matr.nr. (1808) Status (1808) 1808: Matr.nr. 13-b, Vester Egede Fæstehus med jord Ejer: Gisselfeld Kloster Jordareal 1808: 19.640 Alen 2 = 7.700 m 2 1950: Ca. 7 ha. 2015: 1.399

Læs mere

Matriklen 1664 Grindsted sogn.

Matriklen 1664 Grindsted sogn. Grindsted sogn. Matrikel 1664. Grindsted by. Præstegården. 4 tdr. 2½ skp. 2 alb. hartkorn. Til kongelig majestæt. Hr. Cornelius. Senere hr. Michel Ibsen. Giver årligen til Coldinghus 10 mark 5 skl. 2 alb.

Læs mere

Generation XI Ane nr. 2648/2649

Generation XI Ane nr. 2648/2649 Indholdsfortegnelse Side Kort overblik 2 Tidsbillede 3 Laurids -sen og Agnete -datter 4 Oversigt over kildemateriale 6 Kildemateriale 8 Laurids -sen og Agnete -datter Keldbylille Ane nr. 2648/2649 Svend

Læs mere

BLANDT FISKERDRENGE OG TJENESTEPIGER - KERTEMINDE I 1800- OG 1900-TALLET

BLANDT FISKERDRENGE OG TJENESTEPIGER - KERTEMINDE I 1800- OG 1900-TALLET BLANDT FISKERDRENGE OG TJENESTEPIGER - KERTEMINDE I 1800- OG 1900-TALLET Borgmestergården Huset blev bygget i 1601, på den tid Midt i Nyborg ligger en gård. Med man kalder renæssancen. Det er ikke skæve

Læs mere

Møllegade 76 Boel 55. Viet den 29. okt Enkemand Laurits (Vester) Jensen. Med pigen. Kirsten Nielsdatter * ca

Møllegade 76 Boel 55. Viet den 29. okt Enkemand Laurits (Vester) Jensen. Med pigen. Kirsten Nielsdatter * ca Møllegade 76 Boel 55 Viet den 24. jan. 1706. Jens Rasmussen * 1679 i Holm Botil Christens * ca. 1677 Deres børn Jens døde feb. 1760. 1. Rasmus Jensen * maj. 1706, gift den 3. nov. 1740 med Ellen Thomasdatter

Læs mere

Dommens dag. www.katbladet.dk. Skal Taxa 4x35 have det dyreste? Automatik i aften. Danmarks mest læste taxiblad. KAT-Bladet nr.1. 2011. 28.årg.

Dommens dag. www.katbladet.dk. Skal Taxa 4x35 have det dyreste? Automatik i aften. Danmarks mest læste taxiblad. KAT-Bladet nr.1. 2011. 28.årg. Danmarks mest læste taxiblad. KAT-Bladet nr.1. 2011. 28.årg. Dommens dag. Skal Taxa 4x35 have det dyreste? Taxa vs. Taxinævnet! x Automatik i aften www.katbladet.dk Side 1 Dommens dag. I den af Taxa 4x35

Læs mere

Endelave Stets Maals Bog Begyndt Ao 1695 Stensballegård Godsarkiv Arkiv nr. G 354-10a

Endelave Stets Maals Bog Begyndt Ao 1695 Stensballegård Godsarkiv Arkiv nr. G 354-10a Endelave Stets Maals Bog Begyndt Ao 1695 Stensballegård Godsarkiv Arkiv nr. G 354-10a 27.05.1695 fæst Bendt Pedersen halvparten af den otting jord hans Moder bebor, som hun for ham oplod, skal give deraf

Læs mere

Johanne og Claus Clausen

Johanne og Claus Clausen Johanne og Claus Clausen 9. maj 2013 Denne historie handler om min kone Inger Clausens forældre Johanne og Claus Clausen. Johannes fødsel Johanne blev født den 30. januar 1917 i Skive. Hendes forældre

Læs mere

Skibsdrengen. Evald Tang Kristensen

Skibsdrengen. Evald Tang Kristensen Skibsdrengen Evald Tang Kristensen Der var engang en rig mand og en fattig mand, og ingen af dem havde nogen børn. Den rige var ked af det, for så havde han ingen til at arve sin rigdom, og den fattige

Læs mere

Andersdatter, Ane - gift med Niels Madsen; For hæleri m.v. bliver hun dømt til at hensidde 3 år i forbedringshus.

Andersdatter, Ane - gift med Niels Madsen; For hæleri m.v. bliver hun dømt til at hensidde 3 år i forbedringshus. Andersdatter, Ane - gift med Niels Madsen; For hæleri m.v. bliver hun dømt til at hensidde 3 år i forbedringshus. Andersdatter, Ane Kirstine - gift med Hans Peder Steensen; Hun bliver idømt fængsel på

Læs mere

Bodil Thomasdatter i Tyrsting for lejermål i Hørup i Hatting sogn, udlagde Søren Hansen 1748 12a Døbt

Bodil Thomasdatter i Tyrsting for lejermål i Hørup i Hatting sogn, udlagde Søren Hansen 1748 12a Døbt 1743 2a Døbt Laurids Sørensen Messing? Hyrde og Anne Hansdatter i Tyrsting - Sidsel nr 1 1743 2a Døbt Christen Nielsen og Birgitte Pedersdatter i Heftholm nu til huse hos Peder Sørensen Snedker i Tyrsting

Læs mere

Nymark-familien. 1: Bolig på Fruergården 2: Teglværket 3: Bolig fra 1899

Nymark-familien. 1: Bolig på Fruergården 2: Teglværket 3: Bolig fra 1899 Nymark-familien. Stamfaderen til Nymarks-familien var Thomas Jensen, som blev født d.12.12.1844 i Testrup. Hans far var Jens Thomsen, ejede af stor gård i Testrup og Testrup Teglværk. Han var en fremskridtsmand

Læs mere

Skifte vedr. Niels Jørgensen Gravsen og Maren Christensdatter

Skifte vedr. Niels Jørgensen Gravsen og Maren Christensdatter Skifte vedr. Niels Jørgensen Gravsen og Maren Christensdatter Aar 1847 den 23. juli blev Øster Han skifteret holden på herredskontoret paa Skerpinggaard af kammerjunker herredsfoged Lillienskiold i overværelse

Læs mere

Generation VIII Ane nr. 382/383. Indholdsfortegnelse

Generation VIII Ane nr. 382/383. Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse Side Kort overblik 2 Tidsbillede 3 Niels Pedersen Skou og Bodild Nielsdatter 4 Oversigt over kildemateriale 6 Kildemateriale 8 Peder Jensen Skouf & Maren Lauridsdatter Niels Pedersen

Læs mere

Generation IX 642/643. Indholdsfortegnelse

Generation IX 642/643. Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse Side Kort overblik 2 Tidsbillede 3 Christen Pedersen Bladt og Marthe Jepsdatter 4 Oversigt over kildemateriale 8 Kildemateriale 10 Christen Pedersen Bladt & Marthe Jepsdatter Westud

Læs mere

Flintholm fæsteprotokol 1776-1896, bemærk side 10 fæstere fra Kirkeby, Lunde, Stenstrup, Vester Skerninge

Flintholm fæsteprotokol 1776-1896, bemærk side 10 fæstere fra Kirkeby, Lunde, Stenstrup, Vester Skerninge fæsteprotokol 1776-1896, bemærk side 10 fæstere fra Kirkeby, Lunde, Stenstrup, Vester Skerninge Ny fæster navn Fra, * Gl. fæster Stednavn Sogn ejendom Dato År Fol Diverse. Hans Mogensen Galtegård Gård

Læs mere

Kongevejen 118A Højelsgård, oprindeligt Høeltsgård. arvefæstegård

Kongevejen 118A Højelsgård, oprindeligt Høeltsgård. arvefæstegård Kongevejen 118A Højelsgård, oprindeligt Høeltsgård. arvefæstegård Matrikelnumre: Matrikel nr. 10 Lønholt by, Grønholt sogn, Nu 10a Lønholt By, Grønholt sogn, Det oprindelige nummer: 13. Matr.nr. 10a er

Læs mere

Kong Hans. han var så brat at svare: 1. Konning Hans han sidder på København, "Skal jeg ind til Misen i år, han lader de lønnebrev skrive;

Kong Hans. han var så brat at svare: 1. Konning Hans han sidder på København, Skal jeg ind til Misen i år, han lader de lønnebrev skrive; Kong Hans 1. Konning Hans han sidder på København, han lader de lønnebrev skrive; han var så brat at svare: "Skal jeg ind til Misen i år, jeg kan ikke ene fare." sender han dem til Nørrejylland Erik Ottesøn

Læs mere

Hvad mener Svend, at den store Jellingsten fortæller om Harald Blåtand?

Hvad mener Svend, at den store Jellingsten fortæller om Harald Blåtand? Hvad mener Svend, at den store Jellingsten fortæller om Harald Blåtand? At han var konge, havde stor magt, var en dygtig kriger, klog og gjorde danerne kristne. Hvem fik den store Jellingsten til Jelling?

Læs mere

Ny fæster navn Fra, * G!. fæster Stednavn Sogn Hans Mogensen Galtegård Hundstrup

Ny fæster navn Fra, * G!. fæster Stednavn Sogn Hans Mogensen Galtegård Hundstrup Ny fæster navn Fra, * G!. fæster Stednavn Sogn Hans Mogensen Galtegård Marqvar Nielsens enke Hønnegård Marqvar Nielsens enke Hønnegård Anders Andersen Degn Anders Hansen Degns enke Anders NaMew degn Anders

Læs mere

Lunde sogn døde 1799 til 1814. Begravede mænd. 1799 d. 27 feb. Jens Christensen Husted. Enke og aftægtsmand i Lundtang. 76 år.

Lunde sogn døde 1799 til 1814. Begravede mænd. 1799 d. 27 feb. Jens Christensen Husted. Enke og aftægtsmand i Lundtang. 76 år. Begravede mænd. 1799 d. 27 feb. Jens Christensen Husted. Enke og aftægtsmand i Lundtang. 76 år. 1799 d. 21 mar. Johannes Pedersen. Husmand Peder Johansens søn Husted. 16 år. 1799 d. 14 apr. Niels Peder

Læs mere

1789 Køber: Clemmen Johansen i Tastum By i Kaaberup Sogn, hans sammesteds ifæstede (15.2.1769) og iboende gård.

1789 Køber: Clemmen Johansen i Tastum By i Kaaberup Sogn, hans sammesteds ifæstede (15.2.1769) og iboende gård. De fleste af nedenstående købekontrakter drejer sig om salg af ejendomme som tilhørte Strandet Gods, hvorfor der kun medtages oplysninger om sælger, hvis denne er en anden. I mange tilfælde er Herren til

Læs mere

Fæste / ejerskab med interessante relationer:

Fæste / ejerskab med interessante relationer: Gårdmandsfamilier på Svinø: Grd. nr.: Mtr. nr.: Gårdens navn: Ved udskiftningen 1802 3: Efter Svinøbogens oversigt over mænd på Svinø: Fæste / ejerskab med interessante relationer: På tidspunktet for Rasmus

Læs mere

TROELS WINTHER. på Astrupgård og hans slægt

TROELS WINTHER. på Astrupgård og hans slægt TROELS WINTHER på Astrupgård og hans slægt Foredragets indhold: Troels Winther og hans søn Peder Troelsen; hvem var de? hvilken tid levede de i? Efterslægtens udbredelse med hovedvægt på Sønderjylland

Læs mere

FT 1855 Navn: Alder: Civilstand: Stilling i husstanden: Ole Frederiksen. 41 Gift. Ane Marg. Pedersdatter. Niels Christ. Olesen. Karen Kirst.

FT 1855 Navn: Alder: Civilstand: Stilling i husstanden: Ole Frederiksen. 41 Gift. Ane Marg. Pedersdatter. Niels Christ. Olesen. Karen Kirst. Kirsten Rasmussen 2011 001 side 1 Navn og anenummer: Johann Peder Olsen Farmors Far 1854 04. maj 1854 16. juli Født Skaldbjerg Vissenbjerg kb døbt Vissenbjerg Kirke kb Nr 22 1855 Odense, Odense, Vissenbjerg,

Læs mere

Matriklen 1664 Sønder Omme sogn.

Matriklen 1664 Sønder Omme sogn. Omvrå 1 selvejergård. 6 tdr. 2 skp. 1 fjk. hartkorn. Hans Rostrup til Juellingsholm. Oluf Jepsen og Christen Olufsen. Siden Peder Olufsen, Niels Olufsen, Christen Andersen, Peder Andersen og Jens Sørensen.

Læs mere

3. De lavede alt selv Beboerne i Sædding lavede næsten alle ting selv. Men hvor fik man det fra. Træk streger mellem det, der passer.

3. De lavede alt selv Beboerne i Sædding lavede næsten alle ting selv. Men hvor fik man det fra. Træk streger mellem det, der passer. Opgaver til Angrebet 1. Vikingerne plyndrer Hvorfor ville vikingerne plyndre Sædding? _ 2. Trælle Bues familie havde trælle. Man kan også kalde dem slaver. I Danmark havde vi slaver endnu helt op i 1200-tallet.

Læs mere

Forstadsmuseet - Stamtræ

Forstadsmuseet - Stamtræ Page 1 of 24 Søren Nielsen Jydes Stamtræ Christopher 1682-??, Anne Sørensdatter 1683-??, ~Rasmus Olsen, Smørumovre Hans 1689-??, Lars 1690-??, Niels Madsen 1717-1789 Gift med Kirsten Christensdatter Ellen

Læs mere

Velkommen i VØGAS-LUND Plantage etabl. 1910

Velkommen i VØGAS-LUND Plantage etabl. 1910 Velkommen i VØGAS-LUND Plantage etabl. 1910 Vøgas-Lund er et besøg værd og alle er velkommen Vejrup har noget som ikke ret mange landsbyer kan byde på. En lille skov lige uden for døren, der indgår for

Læs mere

Løjtved skifteprotokol 1744-1753

Løjtved skifteprotokol 1744-1753 1 Løjtved skifteprotokol 1744-1753 Anders Nielsen Møller, Stenstrup, 2, 31-08-1744 ~ Dorthe Jørgensdatter, lavværge broder Jens Jørgensen, Rødme Arvingerne er hans moder og søskende: Johanne Hansdatter

Læs mere

Emne: De gode gamle dage

Emne: De gode gamle dage Afsnit 1 Et uægte barn Emne: De gode gamle dage Folk siger tit, at alt var bedre i gamle dage. Men det kan jo ikke passe. Selvfølgelig er der nogen ting, der er bedre i dag. Men verden er ikke den samme

Læs mere

Generation IX Ane nr. 696/697. Indholdsfortegnelse

Generation IX Ane nr. 696/697. Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse Side Kort overblik 2 Tidsbillede 3 Hans Jensen og? -datter 4 Oversigt over kildemateriale 6 Kildemateriale 8 Jens Morten. Clausen & -datter Ane nr. 1392/1393 Hans Jensen & -datter Svensmarke

Læs mere

Møllegade 62 boel nr. 50 Trolsgaard

Møllegade 62 boel nr. 50 Trolsgaard Møllegade 62 boel nr. 50 Trolsgaard 1612 1625 Klaus Jacobsen. 1610 skylder han noget af sin tiende, man siger at han er aldeles forarmet. I 1617 står han anført med gæld på 3 mark. Viet i Nordborg. Enkemand

Læs mere

Et husmandslod og dets beboere. Matr.nr. 14. Tolsager

Et husmandslod og dets beboere. Matr.nr. 14. Tolsager Et husmandslod og dets beboere. Matr.nr. 14. Tolsager Udarbejdet første gang i anledning af Alfred Nielsens 80 års fødselsdag den 1. oktober 1989 af Mikael Horn 2 reviderede udgave, nov. 2007 Tolsager

Læs mere

Generation XI Ane nr. 3022/3023

Generation XI Ane nr. 3022/3023 Indholdsfortegnelse Side Kort overblik 2 Tidsbillede 3 Anders Madsen og Anna Christensdatter 4 Oversigt over kildemateriale 6 Kildemateriale 8 Anders Madsen og Anna Christensdatter Torpe Ane nr. 3022/3023

Læs mere

36 flotte sejlskibe sejler Fyn Rundt i næste uge

36 flotte sejlskibe sejler Fyn Rundt i næste uge 36 flotte sejlskibe sejler Fyn Rundt i næste uge Den traditionsrige sejlads, Fyn Rundt for bevaringsværdige Sejlskibe løber af stabelen i næste uge. Med de sidste tilmeldinger er Fyn Rundt nu oppe på 36

Læs mere

Klassisk. Kom og mød de andre hurtige i Helsingør. 120 år Anakonda sejler endnu. Nr. 124 Maj 2015

Klassisk. Kom og mød de andre hurtige i Helsingør. 120 år Anakonda sejler endnu. Nr. 124 Maj 2015 Klassisk Nr. 124 Maj 2015 120 år Anakonda sejler endnu Kom og mød de andre hurtige i Helsingør 1 Gaffelriggeren Anakonda I sidste nummer sendte bestyrelsen en jubilæumshilsen til alle jubilerende medlemsbåde

Læs mere

Christian den 4. Lærervejledning og aktiviteter

Christian den 4. Lærervejledning og aktiviteter Lærervejledning og aktiviteter Lærervejledning Historisk Bibliotek Serien Historisk Bibliotek tager læseren med til centrale historiske begivenheder i den danske og internationale historie. Her kan læseren

Læs mere

Danske kongesagn Ragnhild Bach Ølgaard

Danske kongesagn Ragnhild Bach Ølgaard 1 Danske kongesagn Ragnhild Bach Ølgaard 2 Dan Sagnet fortæller, at en konge ved navn Dan, jog sine fjender mod syd. Han var en stærk konge, og folk gav hans land navn efter ham. På den måde fik Danmark

Læs mere

Side 1 af 11. Forfædre til: Jeanette Johansen Slyk. 1st Generationer. 2nd Generationer (Forældre) 3de Generationer (Bedsteforældre)

Side 1 af 11. Forfædre til: Jeanette Johansen Slyk. 1st Generationer. 2nd Generationer (Forældre) 3de Generationer (Bedsteforældre) Side 1 af 11 1st Generationer 1. blev født den Nov. 29 1957 i Frederiksberg Hospital. Andre begivenheder i Feb 23 1958 Holmens Kirke Pastor Knud Banning 2. Bent Johansen blev født den Jun. 21 1930 i Vanløse

Læs mere