Af Bent Madsen 3. januar 2000

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Af Bent Madsen 3. januar 2000"

Transkript

1 p:\gs\december 99\boform-bm.doc Af Bent Madsen 3. januar 2000 RESUMÈ TILSKUD TIL FORSKELLIGE BOLIGFORMER I den offentlige debat bliver det ofte fremstillet som om, at de almene boliger modtager rigelige mængder af offentlig tilskud, hvorimod ejerboligerne ingen tilskud får og beskattes stadig hårdere. Sandheden er, at både de almene boliger og ejerboligerne modtager offentlige tilskud. For de almene boliger er det synligt gennem udgiftskonti på finansloven, hvorimod det for ejerboligerne har karakter af manglende skatteindtægter og derfor er usynligt. Størrelsen af det offentlige tilskud til de to boligformer afhænger af den faktisk rente- og prisudvikling. Ved det aktuelle inflation på godt 2 pct. og det aktuelle korte renteniveau på ca. 5 pct. er de offentlige tilskud til en ejerbolig større end til en almen bolig set over en tidshorisont på 50 år, og det er egentlig ikke særlig lang tid sammenholdt med en boligs levetid. Dette mønster i de offentlige tilskud til boligformerne kan ikke begrundes fordelingsmæssigt. Familier i almene boliger har lavere indkomster end familier i ejerboliger, og indkomstforskellene er blevet uddybet i de senere år. Selvforsørgelsesgraden dvs. erhvervsindkomstens andel af det samlede forsørgelsesgrundlag er markant lavere for familier i almene boliger end for familier i ejerboliger. Herudover påtager den almene sektor sig et langt større ansvar for husningen af etniske minoriteter sammenlignet med ejerboligerne. Fordelingsmæssige overvejelser kunne derfor tilsige, at det offentlige tilskud til ejerboligerne reduceres (ejendomsværdiskatten sættes op) mens tilskuddene til de almene boliger øges. Denne konklusion er dog for simpel, idet der både indenfor den almene sektor og indenfor ejerbolig sektoren findes grupper af stærke og svage beboere. Omvendt kan det dog konstateres, at der ikke er fordelingspolitisk fornuft i generelt at reducere støtten til de almene boliger og forbedre vilkårene for boligejerne med den begrundelse at skabe bedre balance på boligmarkedet.

2 2 TILSKUD TIL FORSKELLIGE BOLIGFORMER 1. Den offentlige støtte til boligformerne Den offentlige støtte til de forskellige boligformer har forskellig karakter. Støtten til de almene boliger er synligt på de offentlige udgiftsbudgetter. 1 Støtten til ejerboligerne er derimod usynlig, fordi den har karakter af manglende skatteindtægter. Husejere får nemlig beskattet overskuddet af deres bolig mildere end andre afkast beskattes. Beboerne i de private udlejningsboliger betaler især i de større byer en husleje, som er lavere end markedslejen. Huslejeregulering i de private udlejningsboliger belaster imidlertid ikke de offentlige budgetter men er i stedet blevet betalt i form af et kapitaltab af ejerkredsen bag de private udlejningsejendomme, da huslejereguleringen antog permanent karakter i årene efter krigen. En vis andel af udgifterne til byfornyelse kan dog betragtes som en betaling for huslejereguleringen, fordi bindende maksimallejer har mindsket tilskyndelsen til løbende vedligeholdelse og forbedringer. Det er imidlertid ikke alle udgifterne til byfornyelse, som kan henføres til eftervirkningerne af huslejereguleringen også i et boligmarked med fri huslejefastsættelse vil der være behov for byfornyelse. Uklarheden om huslejereguleringens reelle betydning for udgifterne til byfornyelse betyder, at det nærmest er umuligt at rubricere en bestemt andel af udgifterne til byfornyelse som støtte til de private udlejningsboliger. Herudover kan boligstøtten betragtes som en støtte til boligområdet. Den adskiller sig dog fra de øvrige nævnte støtteformer ved hovedsagelig at være en støtte til personer fremfor en støtte til mursten. Der kan dog hævdes at være et vist murstenselement i boligstøtten, idet støtten kun kan gives til beboere i lejeboliger. Begrundelsen for dette er fordelingspolitisk (målt på formuen), og samtidig er det en sikring mod, at boligstøtten kapitaliseres. I dette notat fokuseres der på den offentlige støtte til murstenene i det almene byggeri og i ejerboligerne. 1 Realrenteafgiftsfritagelsen i forbindelse med den gamle indeksfinansiering af almene boliger indgår dog som en manglende skatteindtægt.

3 3 2. Subsidierne til de almene familieboliger Den offentlige støtte til de almene boliger består i det kommunale tilskud til grundkapitalen, som skal indskydes straks ved påbegyndelsen af det almene byggeri og svarer til 14 pct. af byggeriets pris, og den statslige ydelsesstøtte, som svarer til forskellen mellem den faktiske ydelse på realkreditlånene, som byggeriet er finansieret med, og beboerbetalingen. Boks 1. Grundkapital lån eller tilskud? I princippet er tilskuddet til grundkapitalen et lån, som udbetales af Landsbyggefonden og kommuner eller amtskommuner kan yde et lån, som gør Landsbyggefonden i stand til at udbetale lånet til grundkapitalen. Disse lån er rentefrit og afdragsfri i indtil 50 år efter ibrugtagelsen af ejendommen. Afdragsfriheden kan dog ophøre tidligere, hvis Landsbyggefonden vurderer, at ejendommens økonomi er god nok til det. I praksis må lånet til grundkapitalen dog betragtes som et subsidie, fordi afdragsfriheden i 50 år og rentefriheden betyder, at realværdien af hovedstolen udhules kraftigt. Med en rente på 6 pct. p.a. vil en mill. kr. udbetalt om 50 år svare til kr. i dag og tilbagebetalingshorisonten er endda endnu længere, fordi afdragene først påbegyndes efter 50 år. Beboerbetalingen svarer årligt til 3,6 pct. af byggeriets anskaffelsessum, og anskaffelsessummen opreguleres årligt med ¾ (valsetakt) af stigningen i nettoprisindekset eller stigningen i et nærmere bestemt lønindeks, hvis det stiger mindre end nettoprisindekset (reallønsklausulen). Realkreditlånet til finansieringen af byggeriet må maksimalt have en løbetid på 35 år, og By- og boligministeren fastsætter typen af realkreditlån. I 1999 har det været 30 årige nominelle annuitetslån, mens det fra 1/ bliver 30 årige rentetilpasningslån med en tilpasning af renten på hele restgælden hvert år. Boks 2. Ny finansiering af almene boliger I forbindelse med vedtagelsen af finansloven for 2000 er L124, Forslag til Lov om ændring af lov om almene boliger samt støttede private andelsboliger m.m., lov om boligbyggeri og lov om byfornyelse blevet fremsat. Lovforslaget indebærer bl.a., at udgifter til stiftelsesprovision i forbindelse med optagelse af realkreditlån indregnes i anskaffelsessummen og dermed i beboerbetalingen, og samtidig reduceres beboerbetalingen fra de anførte 3,6 pct. til 3,4 pct. Samtidig forudsættes, at boligorganisationerne kan forhandle sig til en endnu lavere bidragsprocent hos realkreditinstitutterne, end der gælder i dag. Brister denne forudsætning stiger beboerbetalingen og det offentlige tilskud reduceres i forhold til de nu gældende regler. Konsekvenserne af lovforlaget er ikke indregnet i de præsenterede beregninger men det ville i givet fald trække i retning af en lavere subsidieringsgrad.

4 4 Hvis beboerbetalingen overstiger ydelsen på realkreditlånet indenfor de første 35 år, vil overskuddet gå til den såkaldte Nybyggerifond. Efter det 35 år vil opreguleringen af beboerbetalingen ophøre, og den vil fortsætte som samme nominelle beløb. Beboerbetalingen efter det 35 år vil tilfalde henholdsvis boligorganisationens Dispositionsfond, Landsdispositionsfonden og Nybyggerifonden med hver en tredjedel. Midlerne i disse tre fonde er formålsbestemt til at hjælpe økonomisk betrængte boligafdelinger, at udbedre skader på alment byggeri og forbedre det, og at finansiere nyt alment byggeri. I praksis er der en vis elastik i anvendelsen af midlerne set fra det offentliges side, idet midlerne også kan bruges til at finansiere arbejde af mere social karakter i boligområderne m.v. og By- og boligministeren kan tilbageføre nogle af midlerne til statskassen, jf. boks 3. Boks 3. Formål med fondene. Dispositionsfonden anvendes til: Imødegåelse af tab ved boligafdelingers drift eller ekstraordinære tab til sikring af boligorganisationens fortsatte virksomhed Finansiering af nyt byggeri Modernisering af boligorganisationens afdelinger m.v. Landsdispositionsfonden anvendes til: Lån eller tilskud til boligafdelinger med så væsentlige økonomiske problemer, at en videreførelse er vanskelig. Finansiering af nødvendigt udbedrings-, opretnings- og vedligeholdelsesarbejde og miljøforbedrende foranstaltninger. Nybyggerifonden skal anvendes til: Yde ydelsesstøtte til etablering af almene boliger efter de på udbetalingstidspunktet gældende regler. By- og boligministeren kan træffe beslutning om, at midlerne i nybyggerifonden skal tilbageføres til staten. Landsbyggefonden er hovedsagelig finansieret af midler fra bidragene i forbindelse med boligforliget (den lede særskat) og senere bidrag samt fra år 2000 en del af beboerbetalingen på udamortiserede lån. Midlerne i Landsbyggefonden skal anvendes til at yde tilskud til opførelse, om- og tilbygning, modernisering, miljøforbedrende foranstaltninger, særligt udgiftskrævende opretningsarbejder, brandsikring, byfornyelse og boligforbedring af almene boligorganisationers byggeri. Tilskuddet kan højst udgøre 2/3 af rimelige udgifter til de udførte arbejder. Midlerne i disse fonde kan ventes at blive ganske betydelige blot om nogle få år, når lånene på mange af de store boligafdelinger fra 1960'erne er tilbagebetalt. De årlige indbetalinger til Landsbyggefonden er i år mill.kr., og de vil stige i de kommende år.

5 5 Konsekvensen er, at den løbende støtte fra det offentlige til den almene sektor bliver mindre og mindre og for på et tidspunkt ligefrem at blive negativ. Forklaringen er, at de gamle boligafdelinger så at sige tilbagebetaler deres offentlige støtte, når realkreditlånene er indfriet. Tilbagebetalingen går imidlertid ikke direkte ned i statskassen men går til en fortsat løsning af den boligsociale opgave, som den almene sektor er sat til at varetage. Der er således disponeret politisk over disse penge via formålsbestemmelserne i boks 3 ovenfor. Uanset om bidragene går til fondene eller direkte til statskasse, er det grundlæggende forhold, at de almene boligafdelinger betaler deres subsidie tilbage. Profilen i subsidieringen af den almene sektor med mange subsidier først og tilbagebetaling over en lang tidshorisont betyder, at valget af tidshorisont er helt afgørende for bedømmelsen af den offentlige støttes størrelse. Kort tidshorisont = store subsidier, mens lang tidshorisont = beskedne eller endog negative subsidier. Herunder er subsidierne hvert år vist for et tænkt alment byggeri på 1 mill.kr. Det første år er subsidiet meget højt pga. af det kommunale tilskud til grundkapital og efter 24 år er subsidiet faktisk negativt. Figur 1. De årlige subsidier til et tænkt alment byggeri til 1 mill.kr Anm.: Subsidierne er beregnet under forudsætning af en rente på 5 pct. og en årlig stigning i nettoprisindekset på 2½ pct. For at få et overblik over subsidieringen af et givent alment byggeri på byggetidspunktet er det nødvendigt at tilbagediskontere de årlige subsidier. Det tilbagediskonterede subsidie viser, hvor meget det offentlige skal sætte i banken for at finansiere subsidierne over den valgte tidshorisont.

6 6 Eftersom tidshorisonten er helt afgørende for størrelsen af subsidierne, er det i figur 2 herunder valgt at vise størrelsen af de tilbagediskonterede subsidier for forskellig tidshorisont varierende fra 1 år til 100 år. Figur 2. Tilbagediskonterede støtte til et alment byggeri til 1 mill.kr., (kr.) Anm.: Subsidierne er beregnet under forudsætning af en rente på 5 pct. og en årlig stigning i nettoprisindekset på 2½ pct., og det årlige subsidie er tilbagediskonteret med den forudsatte nominelle rente, dvs. 5 pct. Det ses af figuren, at den tilbagediskonterede værdi af subsidierne går i nul efter 85 år og anlægges en længere tidshorisont bliver den tilbagediskonterede værdi af den offentlige støtte negativ, dvs. den almene sektor bliver nettobidragyder. 2 Det kan selvfølgelig altid diskuteres, hvor lang en tidshorisont subsidierne bør bedømmes over. Som udgangspunkt kan tidshorisonten ikke være længere end levetiden for byggeriet som god og anvendelig bolig. Men når boligen løbende vedligeholdes og det betales der løbende til over huslejerne i den almene sektor vil levetiden typisk være meget lang. Et væsentligt forhold, som bør inddrages i beregningen af den offentlige støtte, er kommunernes anvisningsret til boliger i den almene sektor. Anvisningsretten kan betragtes som en direkte modydelse for den offentlige støtte, og værdien af anvisningsretten skal derfor principielt modregnes, når den offentlige støtte til de almene boliger opgøres. 2 Resultaternes følsomhed overfor ændrede forudsætninger om rente og inflation er vist i bilag A.

7 7 Det er imidlertid ikke let at opgøre prisen for anvisningsretten, fordi der ikke eksisterer et velfungerende marked for anvisningsret. Tilbage i 1994 gennemførte regeringen en lov, hvorefter der ydes en statslig refusion til kommuner, som køber anvisningsret i private udlejningsboliger. For køb af anvisningsret over en femårig periode gives en refusion på kr. afhængig af lejlighedsstørrelsen. Indtil nu har kommunerne så vidt vides kun købt én anvisningsret, og noget tyder på, at refusionen måske skal 4-5 dobles, hvis der skal gang i dette marked. Hvis det under stor usikkerhed forsigtigt antages, at en anvisningsret i et rimeligt godt boligområde koster ca kr. for en 5-årig periode, og dette ligesom i den almene sektor kun gælder for hver fjerde bolig, så svarer prisen pr. lejemål pr. år til: (60.000/(5*4))= kr. Set over få år betyder kr. ikke så meget for den offentlige støtte, men vurderet over lidt længere sigt er konsekvensen et meget betydeligt fald i den offentlige netto-støtte, jf. figur 3. Figur 3. Den tilbagediskonterede værdi af støtten til en tænkt almen bolig til 1 mill.kr., netto for anvisningsretten Subsidierne til ejerboligerne Støtten til ejerboligerne har karakter af manglende skatteindtægter, fordi husejere får beskattet overskuddet af deres bolig mildere end andre afkast beskattes. Fra personskatteloven blev indført i begyndelsen af dette århundrede og frem til og med 1999 er lejeværdien af egen bolig blevet beskattet. Lejeværdiprocenten har i tidligere tider været oppe på 6 pct. og er nu i pct. på første progressionstrin. Disse 2 pct. afspejler det reale nettoafkast af boligen, idet der principielt set er taget højde for den løbende vedligeholdelse gennem standardfradraget.

8 8 De 2 pct. ligger imidlertid klart under den normale realrente, jf. figur 4 herunder, og skatteværdien af forskellen mellem den faktiske realrente og de 2 pct. er den offentlige støtte til boligejerne. Figur 4. Realrenten og lejeværdisatsen i 1999 på første progressionstrin Anm.: Realrenten er beregnet som den gennemsnitlige obligationsrente i ADAM s databank minus væksten forbrugerpriserne. Ejendomsværdiskatten erstatter lejeværdien fra og med På første progressionstrin er ejendomsværdiskatten på 1 pct. for nye ejere. Hvilken lejeværdiprocent og dermed hvilken real afkastprocent den nye ejendomsværdiskat svarer til, afhænger af boligejernes indkomstbeskatning, jf. tabel 1. Tabel 1. Ejendomsværdiskat omsat til lejeværdi ved fuld indfasning af skattereformen. Ejendomsværdiskat Tilsvarende lejeværdi Negativ nettokapitalindkomst 1 pct. 3,1 pct. Positiv nettokapitalindkomst og mellemskat 1 pct. 2,3 pct. Positiv nettokapitalindkomst og topskat 1 pct. 1,7 pct.

9 9 Over livsforløbet vil folk i ejerboliger typisk ændre sig fra at have negativ kapitalindkomst til at have positiv nettokapitalindkomst. 3 På den baggrund kan det med nogen usikkerhed vurderes, at den nye ejendomsværdibeskatning svarer til en lejeværdi på 2,3 procent. Hvis det på baggrund af de sidste 25 års erfaringer antages, at den langsigtede realrente i økonomien er på ca. 5 pct., så svarer den årlige reale støtte til skatteværdien af godt 2½ pct. af ejendomsværdien. Herunder i figur 5 er der for en ejerbolig til 1 mill.kr. vist den tilbagediskonterede værdi over forskellige tidshorisonter af den offentlige støtte altså det beløb, som det offentlige skal sætte i banken på starttidspunktet for at finansiere støtten til boligen over det angivne antal år. I beregningerne er forudsat det aktuelle (korte) renteniveau på 5 pct. og en inflation på 2½ pct. Figur 5. Den tilbagediskonterede værdi af den offentlige støtte til en tænkt ejerbolig til 1 mill.kr Anm.: Det er forudsat en markedsrente på 5 pct. og en inflation på 2½ pct. Med de valgte forudsætninger svarer den offentlige støtte til en ejerbolig til en kontantpris på 1 mill.kr. til godt kr. eller kun 0,3 pct. af den oprindelige kontantpris, når støtten opgøres over en 100 årig periode. 4 3 Eftersom afkastet af pensionsopsparing ikke indgår i opgørelsen af nettokapitalafkastet, kan det dog tage en del år før en person i ejerbolig får positiv nettokapitalindkomst. 4 Resultaternes følsomhed overfor ændrede forudsætninger om rente og inflation er vist i bilag B.

10 10 4. Fordelingen af subsidierne mellem boligformerne Det er umiddelbart vanskeligt at sammenligne den offentlige murstensstøtte til hhv. de almene boliger og ejerboligerne, fordi støtten til den almene bolig er knyttet til finansieringen af bygningen, hvorimod støtten til ejerboligerne er knyttet til afkastet af bygningen. Ejere af ejerboliger får således den offentlige støtte uanset om deres bolig er ny eller gammel, hvorimod beboere i almene boliger kun oppebærer offentlig støtte i de første ca år af bygningens levetid, hvorefter støtten bliver negativ. Hvis den offentlige støtte til en ældre almen bolig sammenlignes med den offentlige støtte til en ejerbolig er resultatet derfor typisk, at ejerboliger modtager offentlig støtte mens almene boliger betaler til det offentlige, dvs. den offentlige støtte er negativ. Resultatet er mere flertydigt, når støtten til en nyopført almen bolig og en ejerbolig sammenlignes. Her afhænger støtteniveauet af den valgte tidshorisont, givet antagelserne om rente og inflation, jf. figur 6. Figur 6. De offentlige netto-støtte til boligformerne Ejer Almen Anm.: se hhv. figur 5 og 6. Ved den aktuelle rente og inflation vil den offentlige støtte til ejerboligerne overstige støtten til de almene boliger, når der ses over ca. 50 års horisont, og det er ikke langt sammenholdt med en boligs levetid.

11 11 5. Beboersammensætningen i de almene boliger og ejerboligerne Den ganske store støtte til ejerboligerne ved det nuværende renteniveau sammenlignet med de almene boliger kan ikke begrundes fordelingspolitisk. Det overordnede mønster er helt klart, at de stærkeste beboergrupper bor i ejerboligerne, mens de svageste beboergrupper bor i de almene boliger. En opgørelse af den gennemsnitlige disponibel indkomst pr. familiemedlem for familier i den arbejdsdygtige alder viser, at indkomsten var lavest i den almene sektor i 1997, og at der fra 1991 til 1997 er sket en uddybning af forskellene. 5 I den periode er den disponible gennemsnitsindkomst er steget med 35 pct. for familier i ejerboliger, mens stigningen har været lavest med kun 19 pct. i den almene sektor, jf. tabel 2. Tabel 2. Disponibel ækvivalensindkomst for under 60 årige, årets priser, kr. Under 60 årige Almen Andel Pr. udlejn. Ejer Alle Ændring 19% 22% 27% 35% 30% Anm.: Ækvivalensindkomsten beregnes ved at dividere familieindkomsten med antallet af medlemmer i familie defineret efter OECD s ækvivalens begreb, dvs. første familiemedlem vejer med 1, andet med 0,7 og resten med hver 0,5. på baggrund af specialkørsler fra Danmarks statistik finansieret af Boligselskabernes Landsforening. Årsagen til den lavere stigning i indkomsterne i den almene sektor er først og fremmest, at primærindkomsterne (dvs. løn, overskud af virksomhed m.v.) ikke er steget nær så meget som for familier bosiddende i de øvrige boligformer. I de almene boliger er den gennemsnitlige disponible familieindkomst pr. familiemedlem således kun steget med knap kr. fra 1991 til 1997, mens den er steget med kr. i ejerboliger, jf. tabel 3. 5 Familier i den arbejdsdygtige alder defineres som familier, hvor familiemedlemmet med den højeste indtægt er over 60 år.

12 12 Tabel 3. Ændring i ævkivalensindkomst for de under 60 årige, , fordelt på hovedgrupper, årets priser, kr. Forskel 91-97, under 60 Almen Andel Pr. udlejn. Ejer Alle Primærindkomst Formueindkomst Overførsler Boligstøtte Familieindkomst før skat Skat Disponibel indkomst på baggrund af specialkørsler fra Danmarks statistik finansieret af Boligselskabernes Landsforening. På den baggrund er det ikke overraskende, at formueindkomsten er steget stærkest for familierne i ejerboliger, mens overførselsindkomsterne er steget stærkest for familierne i den almene sektor. For familier over den arbejdsdygtige alder ses et tilsvarende mønster. Uligheden mellem familier i almene boliger og ejerboliger er steget væsentligt, jf. tabel 4, og det skyldes, at familierne i de almene boliger slet ikke har oplevet samme stigning i de primære indkomster som familierne i ejerboligerne. Tabel 4. Disponibel ækvivalensindkomst for over 60 årige, årets priser. Over 60 år Almen Andel Pr. udlejn. Ejer Alle Ændring 17% 22% 22% 34% 28% på baggrund af specialkørsler fra Danmarks statistik finansieret af Boligselskabernes Landsforening. Samtidig med, at den almene sektor i stadig højere grad er kommet til at huse økonomisk set svage grupper, er der også sket en udvikling i beboersammensætningen i retning af etniske grupper. I 1997 var næsten 15 pct. af familierne i de almene boliger indvandrere og efterkommere, og 8,4 pct. af familierne var fra såkaldte mindre udviklede lande. De samme tal for ejerboligerne var hhv. 4,5 pct. og 0,9 pct., jf. tabel 5.

13 13 Tabel 5. Etniske grupper og boform, pct., Almen Andel Pr. udlejn. Ejer Alle Danmark 86,6 92,1 92,6 95,5 92,9 Øst Europa 2,6 4,1 3,5 3,2 3,2 Jugoslavien 0,8 0,5 0,5 0,3 0,4 Øv. udviklede lande 1,6 0,6 0,7 0,1 0,6 Mellemøsten 4,5 0,8 1 0,2 1,3 Afrika 1,4 0,7 0,6 0,1 0,5 Øv. mindre udviklede lande 2,5 1,3 1,1 0,6 1,1 Sum på baggrund af specialkørsler fra Danmarks statistik finansieret af Boligselskabernes Landsforening. Gennem de senere år er forskellen i beboersammensætning mellem de almene boliger og ejerboligerne blevet stadig større. Fra 1991 og frem til 1997 er andelen af etniske familier i de almene boliger således steget med knap 4½ pct. og hovedparten af stigningen vedrører indvandrere og efterkommere fra de mindre udviklede lande i ejerboligerne er andelen af etniske familier steget med godt ½ pct., jf. tabel 6. Tabel 6. Ændring i etniske grupper og boform, , procent point Ændring 1991 til 1997 Almen Andel Pr. udlejn. Ejer Alle Danmark -4,4-2,1-1 -0,6-1,5 Øst Europa -0,2 0,3 0,2 0,2 0,1 Jugoslavien 0,2 0,1 0,2 0,1 0,1 Øv. udviklede lande 1,1 0,4 0,4 0 0,4 Mellemøsten 1,5 0,4-0,1 0,1 0,4 Afrika 0,8 0,4 0,2 0 0,2 Øv. mindre udviklede lande 0,9 0,6 0,1 0,2 0,3 Sum på baggrund af specialkørsler fra Danmarks statistik finansieret af Boligselskabernes Landsforening. Der er selvfølgelig en sammenhæng mellem den forholdsvis store andel af indvandrer- og efterkommerfamilier i den almene sektor, og at familierne i de almene boliger generelt set er økonomisk svagt stillede. Men det er ikke hele forklaringen. For hver gruppe (danskere, indvandrere og deres efterkommere) er det et klart mønster, at selvforsørgelsesgraden er langt større for familier i ejerboliger sammenlignet med familier i almene boliger, jf. tabel 7.

14 14 Tabel 7. Indeks for selvforsørgelsesgrad for under 60 årige (1996) Almene boliger Private udlejningsboliger Ejer-boliger Danskere 91,6 117,6 175,0 Indvandrere fra udviklede lande 69,5 104,2 171,2 Indvandrere fra tredjelande 50,2 74,4 163,1 Anm.: Selvforsørgelsesgraden opgøres som familiens primære indkomst i form af løn og overskud af virksomhed divideret med familiens disponible indkomst efter skat og indkomstoverførsler, fx pensioner, boligstøtte, børnecheck m.v. på baggrund af specialkørsler fra Danmarks statistik finansieret af Boligselskabernes Landsforening. Sammenfattende må det konstateres, at den almene sektor som helhed har en langt svagere beboersammensætning end ejerboligsektoren. Det gælder både for familier i den erhvervsaktive og i den ikke-erhvervsaktive alder og det gælder for danskere såvel som indvandrere og deres efterkommere. Indenfor den almene sektor og indenfor ejerbolig sektoren er der selvfølgelig store forskellen. Der er næppe tvivl om, at beboerne i de virkelig attraktive almene boligområder ofte er stillet bedre end beboerne i de meget billige ejerboliger på f.eks. Lolland-Falster. Disse variationer indenfor sektorerne ændrer dog ikke på det overordnede mønster, nemlig at gennemsnitsfamilien i den almene bolig er økonomisk langt dårligere stillet end gennemsnitsfamilien i ejerboliger. 6. Konklusioner Både de almene boliger og ejerboligerne modtager offentlige tilskud. For de almene boliger er det synligt gennem udgiftskonti på finansloven, hvorimod det for ejerboligerne har karakter af manglende skatteindtægter og derfor er usynligt. Størrelsen af det offentlige tilskud til de to boligformer afhænger af den faktisk rente- og prisudvikling. Ved det aktuelle inflation på godt 2 pct. og det aktuelle korte renteniveau på ca. 5 pct. vil de offentlige tilskud til en ejerbolig være større end til en almen bolig, når der anlægges en tidshorisont længere end 50 år. Størrelsen af de offentlige tilskud er følsomme overfor udviklingen i rente og inflation. En stigning i realrenten vil føre til en øget offentlig subsidiering af begge boligformer. Familier i almene boliger har lavere indkomster end familier i ejerboliger, og indkomstforskellene er blevet uddybet i de senere år, især fordi familierne i de almene boliger ikke har oplevet nær samme stigning i erhvervsindkomsterne, som familierne i de øvrige boligformer, herunder især ejerboligerne.

15 15 Selvforsørgelsesgraden dvs. erhvervsindkomstens andel af det samlede forsørgelsesgrundlag er markant lavere for familier i almene boliger end for familier i ejerboliger. I de almene boliger er en langt større andel af familierne fra etniske grupper, og andelen stiger langt stærkere i de almene boliger end i fx ejerboligerne. Fordelingsmæssige overvejelser kunne tilsige, at det offentlige tilskud til ejerboligerne reduceres (ejendomsværdiskatten sættes op) mens tilskuddene til de almene boliger øges. Denne konklusion er dog for simpel, idet der både indenfor den almene sektor og indenfor ejerbolig sektoren findes grupper af stærke og svage beboere. Omvendt kan det dog konstateres, at der ikke er fordelingspolitisk fornuft i generelt at reducere støtten til de almene boliger og forbedre vilkårene for boligejerne med den begrundelse at skabe bedre balance på boligmarkedet.

16 16 Bilag A I bilagstabel A1 er vist støtten til nye almene boliger inkl. virkningen af anvisningsretten opgjort ved forskellige rente og prisforudsætninger. Eftersom det ikke er alle kombinationer af rente og inflation, som er lige sandsynlige, er der kun vist kombinationer af rente og inflation, hvor realrenten ligger mellem 3 og 7 pct. Den offentlige støtte er opgjort over en 75 årig horisont og omfanget er vist i pct. af boligens byggepris. Bilagstabel A1. Den tilbagediskonterede værdi af den offentlige støtte til almene boliger, netto for anvisningsret. Inflation, Rente, procent procent En positiv subsidieringsgrad på fx 11 betyder, at det offentlige set over en 75 årig horisont betaler 11 pct. af byggeriets oprindelige anskaffelsespris. En subsidieringsgrad på 0 betyder, at finansieringen af et alment byggeri ikke koster det offentlige penge, mens en negativ subsidieringsgrad betyder, at det giver direkte overskud at igangsætte alment byggeri for det offentlige. Graden af subsidiering vil falde i takt med inflationen stiger for en given rente, fordi beboerbetalingen reguleres i forhold til inflation (valsetakten).

17 17 Bilag B Ligesom tilfældet var for de almene boliger, er opgørelsen af den offentlige støtte til ejerboligerne også stærkt afhængig af forudsætningerne om rente- og prisudvikling. Herunder i bilagstabel B1 er vist den offentlige støttes andel af ejerboligens kontantpris under alternative antagelser om rente og inflation. Bilagstabel B1. Støtte i pct. af kontantpris, opgjort over 75 årig tidshorisont. Inflation, Rente, procent procent Omfanget af den offentlige støtte varierer med størrelsen af realrenten, idet en realrente under 2,3 pct. medfører en negativ støtte fra det offentlige dvs. det offentlige tjener penge - hvorimod en realrente over 2,3 pct. fører til positiv offentlig støtte. I det indrammede realistiske interval for realrenten varierer den offentlige støtte mellem 9 pct. og 30 pct. af anskaffelsessummen.

Af Bent Madsen 25. februar 2000 RESUMÈ

Af Bent Madsen 25. februar 2000 RESUMÈ i:\jan-feb-2000\boligom-bm.doc Af Bent Madsen 25. februar 2000 RESUMÈ BOLIGOMKOSTNINGER I EJERBOLIGER OG ALMENE BOLIGER Af visse dele af den offentlige debat har man næsten kunne få indtryk af, at Pinsepakken

Læs mere

Penge til lejligheden. Almene boliger finansiering og husleje

Penge til lejligheden. Almene boliger finansiering og husleje Penge til lejligheden Almene boliger finansiering og husleje Når du bor i almen bolig, bestemmes huslejen af to slags omkostninger: 1 2 Driftsomkostninger (ejendomsskatter, forsikringer, udvendig vedligeholdelse,

Læs mere

Boligudvalget BOU alm. del - Svar på Spørgsmål 17 Offentligt

Boligudvalget BOU alm. del - Svar på Spørgsmål 17 Offentligt Boligudvalget BOU alm. del - Svar på Spørgsmål 17 Offentligt Socialministeriet ØSK-bolig J.nr. 5215-5 avr 24. marts 2006 Notat om Sammenligning af boligomkostninger mellem boligtyperne til brug for besvarelsen

Læs mere

Boligudvalget BOU alm. del - Svar på Spørgsmål 46 Offentligt

Boligudvalget BOU alm. del - Svar på Spørgsmål 46 Offentligt Boligudvalget BOU alm. del - Svar på Spørgsmål 46 Offentligt Socialministeriet ØSK-bolig J.nr. 5215-5 avr 23. juni 2006 Notat om Sammenligning af boligomkostninger mellem boligtyperne til brug for besvarelsen

Læs mere

Almene boliger finansiering og husleje. Penge til lejligheden

Almene boliger finansiering og husleje. Penge til lejligheden Almene boliger finansiering og husleje Penge til lejligheden I en almen bolig, bestemmes huslejen af to slags omkostninger: 1 Driftsomkostninger (ejendomsskatter, forsikringer, udvendig vedligeholdelse,

Læs mere

Finansieringsmuligheder. Tirsdag den 23. februar 2010

Finansieringsmuligheder. Tirsdag den 23. februar 2010 Finansieringsmuligheder Tirsdag den 23. februar 2010 Hvilke finansieringsmuligheder er der i en renoveringssag? Overblik over finansieringsmuligheder Boligorganisationen Dispositionsfond bl.a. løbende

Læs mere

Folketingets Lovsekretariat. Dato: 8. maj 2007

Folketingets Lovsekretariat. Dato: 8. maj 2007 Folketingets Lovsekretariat Departementet Holmens Kanal 22 1060 København K Dato: 8. maj 2007 Tlf. 3392 9300 Fax. 3393 2518 E-mail sm@sm.dk AVR/ J.nr. 2007-348 Under henvisning til Folketingets brev af

Læs mere

STUDERENDES INDKOMSTUDVIKLING

STUDERENDES INDKOMSTUDVIKLING p:\gs\mb\studerende-mb.doc 1. september 2006 af Mikkel Baadsgaard dir. tlf. 33557721 STUDERENDES INDKOMSTUDVIKLING Den 8. august 2006 bragte Jyllandsposten tal fra SU-styrelsen, der blandt andet viste,

Læs mere

Finansieringsmuligheder. Tirsdag den 26. august 2008

Finansieringsmuligheder. Tirsdag den 26. august 2008 Finansieringsmuligheder Tirsdag den 26. august 2008 Overblik over finansieringsmuligheder Boligorganisationen Dispositionsfond Arbejdskapital Afdelingen Henlagte midler Besparelse på henlæggelser Bortfald

Læs mere

Finansieringsmuligheder. Mandag den 11. juni 2012

Finansieringsmuligheder. Mandag den 11. juni 2012 Finansieringsmuligheder Mandag den 11. juni 2012 Hvilke finansieringsmuligheder er der i en renoveringssag? Overblik over finansieringsmuligheder Boligorganisationen Dispositionsfond bl.a. løbende ydelsesstøtte

Læs mere

Rekordstor stigning i uligheden siden 2001

Rekordstor stigning i uligheden siden 2001 30. marts 2009 af Jarl Quitzau og chefanalytiker Jonas Schytz Juul Direkte tlf.: 33 55 77 22 / 30 29 11 07 Rekordstor stigning i uligheden siden 2001 Med vedtagelsen af VK-regeringens og Dansk Folkepartis

Læs mere

SKAT PÅ INDKOMST ER FALDET SIDEN

SKAT PÅ INDKOMST ER FALDET SIDEN i:\marts-2001\skat-a-03-01.doc Af Martin Hornstrup Marts 2001 RESUMÈ SKAT PÅ INDKOMST ER FALDET SIDEN 1986 Det bliver ofte fremført i skattedebatten, at flere og flere betaler mellem- og topskat. Det er

Læs mere

Salg af almene boliger - BYGGE- OG BOLIGADMINISTRATION

Salg af almene boliger - BYGGE- OG BOLIGADMINISTRATION Baggrund P Da VK-regeringen trådte til, blev det skrevet ind i regeringsgrundlaget, at man ville give de almene beboere mulighed for at købe deres bolig P Et embedsmandsudvalg blev nedsat for at forberede

Læs mere

FOLKEPENSIONISTERNES ØKONOMISKE SITUATION

FOLKEPENSIONISTERNES ØKONOMISKE SITUATION 1. november 23 Af Peter Spliid Resumé: FOLKEPENSIONISTERNES ØKONOMISKE SITUATION Pensionisternes økonomiske situation bliver ofte alene bedømt udfra folkepensionen og tillægsydelser som boligstøtte, tilskud

Læs mere

REGULATIV OM SÆRLIG DRIFTSSTØTTE FRA LANDSBYGGEFONDEN (LANDSDISPOSITIONSFONDEN)

REGULATIV OM SÆRLIG DRIFTSSTØTTE FRA LANDSBYGGEFONDEN (LANDSDISPOSITIONSFONDEN) REGULATIV OM SÆRLIG DRIFTSSTØTTE FRA LANDSBYGGEFONDEN (LANDSDISPOSITIONSFONDEN) SIDE 3 l 8 REGULATIV OM SÆRLIG DRIFTSSTØTTE FRA LANDSBYGGEFONDEN (LANDSDISPOSITIONSFONDEN) I medfør af lov om almene boliger

Læs mere

Af Martin Hornstrup og Bent Madsen RESUMÈ. 11. december 2000

Af Martin Hornstrup og Bent Madsen RESUMÈ. 11. december 2000 i:\december-2000\vel-b-12-00.doc Af Martin Hornstrup og Bent Madsen RESUMÈ 11. december 2000 FORMUERNE I DANMARK Formålet med dette notat er at give et billede af fordelingen af formuerne i Danmark. Analyserne

Læs mere

Stor ulighed blandt pensionister

Stor ulighed blandt pensionister Formuerne blandt pensionisterne er meget skævt fordelt. Indregnes de forbrugsmuligheder, som formuerne giver i indkomsten, så er uligheden blandt pensionister markant større end uligheden blandt de erhvervsaktive.

Læs mere

REGULATIV OM SÆRLIG DRIFTSSTØTTE M.V. FRA LANDSBYGGEFONDEN (LANDSDISPOSITIONSFONDEN)

REGULATIV OM SÆRLIG DRIFTSSTØTTE M.V. FRA LANDSBYGGEFONDEN (LANDSDISPOSITIONSFONDEN) REGULATIV OM SÆRLIG DRIFTSSTØTTE M.V. FRA LANDSBYGGEFONDEN (LANDSDISPOSITIONSFONDEN) Nakskov Almene Boligselskab, afd. Rosenparken Foto : LBF SIDE 3 l 8 REGULATIV OM SÆRLIG DRIFTSSTØTTE M.V. FRA LANDSBYGGEFONDEN

Læs mere

Regulativ om indbetaling til landsdispositionsfonden og nybyggerifonden

Regulativ om indbetaling til landsdispositionsfonden og nybyggerifonden Regulativ om indbetaling til landsdispositionsfonden og nybyggerifonden SIDE 3 l 12 Regulativ om indbetaling til landsdispositionsfonden og nybyggerifonden Indberetning, registrering og administration

Læs mere

Skatteudvalget SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 336 Offentligt

Skatteudvalget SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 336 Offentligt Skatteudvalget 2015-16 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 336 Offentligt 4. maj 2016 J.nr. 16-0472995 Til Folketinget Skatteudvalget Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 336 af 6. april 2016 (alm. del).

Læs mere

Tabel 1. Gennemsnitlig indkomst og formue for hele befolkningen i 2004, opdelt på boligsektor og opgjort i 2006 priser

Tabel 1. Gennemsnitlig indkomst og formue for hele befolkningen i 2004, opdelt på boligsektor og opgjort i 2006 priser Kapitel 2. Formueskellet mellem ejere og lejere er udvidet Der er kommet en meget stor forskel mellem ejernes og lejernes økonomiske situation. Fra 2001 til 2004 er uligheden i formuerne vokset markant

Læs mere

Indkomstudvikling for de sociale klasser

Indkomstudvikling for de sociale klasser Indkomstudvikling for de Denne analyse er en del af baggrundsanalyserne til bogen Det danske klassesamfund et socialt Danmarksportræt. Fokus er her på indkomsten i hver af de og udviklingen i indkomsterne.

Læs mere

INDKOMSTSKATTEN FOR FULDTIDSBESKÆFTIGEDE

INDKOMSTSKATTEN FOR FULDTIDSBESKÆFTIGEDE 9. august 2001 Af Martin Hornstrup Resumé: INDKOMSTSKATTEN FOR FULDTIDSBESKÆFTIGEDE Gennemsnitsskatten er steget for de fuldt beskæftigede til trods for et markant fald i marginalskatten siden 1993. Denne

Læs mere

AERÅDETS PROGNOSE, MARTS 2008: VENDING PÅ BOLIGMARKEDET

AERÅDETS PROGNOSE, MARTS 2008: VENDING PÅ BOLIGMARKEDET 4. april 2008 Af Af Jakob Jakob Mølgård Mølgård og Martin og Martin Madsen Madsen (33 (33 55 77 55 18) 77 18) AERÅDETS PROGNOSE, MARTS 2008: VENDING PÅ BOLIGMARKEDET Vi forventer en gradvis tilpasning

Læs mere

FEJLBEHÆFTET BEREGNING AF DE HØJERE OLIE- OG BENZINPRISER

FEJLBEHÆFTET BEREGNING AF DE HØJERE OLIE- OG BENZINPRISER i:\november-2000\olie-nov.doc Af Martin Hornstrup 28. november 2000 RESUMÉ FEJLBEHÆFTET BEREGNING AF DE HØJERE OLIE- OG BENZINPRISER Revisions- og konsulentfirmaet Deloitte & Touche har beregnet konsekvenserne

Læs mere

Hermed sendes endeligt svar på spørgsmål 357 af 21. februar 2012. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Frank Aaen (EL). (Alm. del).

Hermed sendes endeligt svar på spørgsmål 357 af 21. februar 2012. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Frank Aaen (EL). (Alm. del). Skatteudvalget 2011-12 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 357 Offentligt J.nr. 12-0173104 Dato:4. juli 2013 Til Folketinget - Skatteudvalget Hermed sendes endeligt svar på spørgsmål 357 af 21. februar

Læs mere

Skattebesparelse ved de Konservatives forslag, for forskellige parfamilier

Skattebesparelse ved de Konservatives forslag, for forskellige parfamilier i:\jan-feb-2001\skat-d-02-01.doc Af Martin Hornstrup 5. februar 2001 RESUMÈ DE KONSERVATIVES SKATTEOPLÆG De konservative ønsker at fjerne mellemskatten og reducere ejendomsværdiskatten. Finansieringen

Læs mere

Regulativ om tilskud fra Landsbygge fonden. til forbedrings- og opretnings arbejder mv. ( egen trækningsret )

Regulativ om tilskud fra Landsbygge fonden. til forbedrings- og opretnings arbejder mv. ( egen trækningsret ) Regulativ om tilskud fra Landsbygge fonden til forbedrings- og opretnings arbejder mv. ( egen trækningsret ) SIDE 3 l 8 Regulativ om tilskud fra Landsbyggefonden til forbedringsog opretnings arbejder mv.

Læs mere

STIGENDE RÅDIGHEDSBELØB FOR 2001

STIGENDE RÅDIGHEDSBELØB FOR 2001 17. april 2002 Af Jonas Schytz Juul - Direkte telefon: 33 55 77 22 Resumé: STIGENDE RÅDIGHEDSBELØB FOR 2001 DA s lønstatistik for 2001 viser en gennemsnitlige stigning på 4,4 procent i timefortjenesterne

Læs mere

3. gebyrer og afgifter i forbindelse med

3. gebyrer og afgifter i forbindelse med REGULATIV om salg af almene familieboliger SIDE 3 l 8 Regulativ om SALG AF ALMENE FAMILIEBOLIGER I medfør af lov om almene boliger m.v., 96 j, har bestyrelsen for Landsbyggefonden med godkendelse fra

Læs mere

Topindkomster i Danmark

Topindkomster i Danmark Topindkomster i Danmark Thomas Piketty har med bogen Capital in the Twenty-First Century sat fokus på udviklingen i toppen af i de vestlige lande. Bogen viser, at topindkomsterne er steget markant i USA,

Læs mere

Bilag 9 til Fællesindstilling Billige boliger pilotprojektet - Karens Minde

Bilag 9 til Fællesindstilling Billige boliger pilotprojektet - Karens Minde Bilag 9 til Fællesindstilling Billige boliger pilotprojektet - Karens Minde FINANSIERING OG GARANTISTILLELSE 09-02-2007 Sagsnr. 1101-294547 Dokumentnr. 2006-34535 Ansøgningen Kuben Boplan A/S har i brev

Læs mere

KONSEKVENSERNE AF AT SÆNKE EJENDOMSVÆRDISKATTEN

KONSEKVENSERNE AF AT SÆNKE EJENDOMSVÆRDISKATTEN 14. Oktober juni 2006 2001 Journal 0203 Af Thomas V. Pedersen ad pkt. Resumé: KONSEKVENSERNE AF AT SÆNKE EJENDOMSVÆRDISKATTEN De konservative forslag om at nedsætte ejendomsværdiskatten må betegnes som

Læs mere

YDELSESLOFT FOR KONTANTHJÆLPSMODTAGERE

YDELSESLOFT FOR KONTANTHJÆLPSMODTAGERE Af Cheføkonom Mads Lundby Hansen (21 23 79 52) og Chefkonsulent Carl-Christian Heiberg (81 75 83 34) 9. december 2013 Notatet gennemgår konsekvenserne af et ydelsesloft på et niveau svarende til en disponibel

Læs mere

Folkepensionisternes indkomst og formue 2014 Tabeller og figurer

Folkepensionisternes indkomst og formue 2014 Tabeller og figurer ÆLDRE I TAL 2016 Folkepensionisternes indkomst og formue 2014 Tabeller og figurer Ældre Sagen November 2016 Ældre Sagen udarbejder en række analyser om ældre med hovedvægt på en talmæssig dokumentation.

Læs mere

Folkepensionisternes indkomst og formue

Folkepensionisternes indkomst og formue Ældre Sagen december 2013 Folkepensionisternes indkomst og formue Folkepensionisterne adskiller sig fra den erhvervsaktive befolkning ved, at hovedkilden til indkomst for langt de fleste ikke er erhvervsindkomst,

Læs mere

5. Byfornyelse. 6. Finansiering

5. Byfornyelse. 6. Finansiering Dec. 2012 1. Opførelse af almene boliger 2. Modernisering af almene boliger 3. Renovering af almene boliger 4. Opførelse af private andelsboliger 5. Byfornyelse 6. Finansiering 7. Styring af det støttede

Læs mere

Ændring af lov om almene boliger og lov om leje af almene boliger

Ændring af lov om almene boliger og lov om leje af almene boliger Til samtlige kommuner Til de almene boligorganisationer Dato: 22. marts 2013 Kontor: Lovsekretariatet Almene boliger Sagsnr.: 2012-2652 Sagsbeh.: Karin Laursen Dok id: 383113 Ændring af lov om almene boliger

Læs mere

SALG AF ALMENE BOLGER KAN KOSTE DYRT

SALG AF ALMENE BOLGER KAN KOSTE DYRT 14. maj 2003 Af Lars Andersen - Direkte telefon: 33 55 77 17 og Martin Windelin - Direkte telefon: 33 55 77 20 Resumé: SALG AF ALMENE BOLGER KAN KOSTE DYRT Salg af almene boliger betyder, at der bliver

Læs mere

Boliger subsidier og tilskud. Torben M Andersen Økonomisk Råd Marts 2014

Boliger subsidier og tilskud. Torben M Andersen Økonomisk Råd Marts 2014 Boliger subsidier og tilskud Torben M Andersen Økonomisk Råd Marts 2014 Boligpolitik er vanskelig! Grundlæggende krav til en rimelig bolig for alle Varigt forbrugsgode: Stor up-front investering løbende

Læs mere

Hvorfor lykkes de i Danmark? - almene boliger og boligpolitiske udfordringer i København

Hvorfor lykkes de i Danmark? - almene boliger og boligpolitiske udfordringer i København Hvorfor lykkes de i Danmark? - almene boliger og boligpolitiske udfordringer i København Center for Byplanlægning Indledning Lykkes de så i Danmark? Hvad er vores udfordringer? Københavnske tendenser.

Læs mere

Ydelse, støttede realkreditlån, 1. fulde år udgør ca. 3,6 % af 2.271 t.kr. svarende til 82 t.kr. eller ca. 6 kr. pr. m² boligareal (12.965 m²).

Ydelse, støttede realkreditlån, 1. fulde år udgør ca. 3,6 % af 2.271 t.kr. svarende til 82 t.kr. eller ca. 6 kr. pr. m² boligareal (12.965 m²). Randersegnens Boligforening u.k (v/dab) v/ Randersbolig Marsvej 1 8960 Randers SØ Randersegnens Boligforening u.k (v/dab), afdeling 37, Nørhald 1 I henhold til aftale har fonden foretaget en foreløbig

Læs mere

Finansieringsmuligheder

Finansieringsmuligheder Finansieringsmuligheder Torsdag den 7. april 2016 i Albertslund Byggechef Lisa Fomsgaard Nielsen De kommende store opgaver Albertslund Syd Gårdhuse: 1001 boliger, 1.600 mio. kr Albertslund Vest Gårdhuse:

Læs mere

Skattereformen øger rådighedsbeløbet

Skattereformen øger rådighedsbeløbet en øger rådighedsbeløbet markant i I var der som udgangspunkt udsigt til, at købekraften for erhvervsaktive familietyper ville være den samme som i. en sikrer imidlertid, at købekraften stiger med ½ til

Læs mere

Høje-Taastrup Kommune Budgetdokument 2005-2008 4-08. Budget 2005-2008. 550 Boligstøtte

Høje-Taastrup Kommune Budgetdokument 2005-2008 4-08. Budget 2005-2008. 550 Boligstøtte Høje-Taastrup Kommune Budgetdokument 2005-2008 4-08 Budget 2005-2008 550 Ansvarsplacering Behandling og vedtagelse Udvalg: Socialudvalget Vedtaget i Byrådet: 7. oktober 2004 Administrativ: Borgerservice@htk.dk

Læs mere

Kroniske offentlige underskud efter 2020

Kroniske offentlige underskud efter 2020 13. november 2013 ANALYSE Af Christina Bjørnbak Hallstein Kroniske offentlige underskud efter 2020 En ny fremskrivning af de offentlige budgetter foretaget af den uafhængige modelgruppe DREAM for DA viser,

Læs mere

Skatteudvalget SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 195 Offentligt

Skatteudvalget SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 195 Offentligt Skatteudvalget 2015-16 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 195 Offentligt 25. februar 2016 J.nr. 16-0111050 Til Folketinget Skatteudvalget Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 195 af 28. januar 2016

Læs mere

Personer med ikke-vestlig baggrund bor i højere grad end tidligere i ejerboliger

Personer med ikke-vestlig baggrund bor i højere grad end tidligere i ejerboliger . maj 214 Personer med ikke-vestlig baggrund bor i højere grad end tidligere i ejerboliger Af Kristian Thor Jakobsen Personer fra ikke-vestlige lande har i de seneste 2 år udgjort en større og større del

Læs mere

Ydelsesloft for kontanthjælpsmodtagere. Af cheføkonom mads lundby hansen og chefkonsulent carl-christian heiberg

Ydelsesloft for kontanthjælpsmodtagere. Af cheføkonom mads lundby hansen og chefkonsulent carl-christian heiberg Ydelsesloft for kontanthjælpsmodtagere Af cheføkonom mads lundby hansen og chefkonsulent carl-christian heiberg YDELSESLOFT FOR KONTANTHJÆLPSMODTAGERE 2015: over 30 årige kontanthjælpsmodtagere har fortsat

Læs mere

REALINDKOMSTUDVIKLINGEN FOR DAGPENGE- OG KONTANTHJÆLPSMODTA- GERE

REALINDKOMSTUDVIKLINGEN FOR DAGPENGE- OG KONTANTHJÆLPSMODTA- GERE i:\september-99\6-a-mh.doc Af Martin Hornstrup September 1999 RESUMÈ REALINDKOMSTUDVIKLINGEN FOR DAGPENGE- OG KONTANTHJÆLPSMODTA- GERE I medierne er det blevet fremført, at dagpenge- og kontanthjælpsmodtagere

Læs mere

Danske unges gældsadfærd

Danske unges gældsadfærd Danske unges gældsadfærd Indledning De unge gældssætter sig som aldrig før, men mange har svært ved at tilbagebetale deres gæld. Ifølge de seneste tal fra Experian står godt 55.000 unge mellem 18 og 30

Læs mere

Profil af FOAs medlemmer 2009 i forhold til andre fagforeningsmedlemmer

Profil af FOAs medlemmer 2009 i forhold til andre fagforeningsmedlemmer Profil af FOAs medlemmer 2009 i forhold til andre fagforeningsmedlemmer Kampagne og Analyse Februar 2011 Denne profil af FOAs medlemmer er lavet på baggrund af en 10-procent stikprøve af alle Danmarks

Læs mere

Dekomponering af den stigende Gini-koefficient

Dekomponering af den stigende Gini-koefficient d. 07.10.2016 Marie Møller Kjeldsen (DORS) Dekomponering af den stigende Gini I dette notat dekomponeres henholdsvis de seneste 10 og de seneste 20 års stigning i Ginien for at bestemme forskellige indkomsttypers

Læs mere

Notat om besparelser på boligydelsen, integrationsydelsen og (gen)indførslen af et kontanthjælpsloft

Notat om besparelser på boligydelsen, integrationsydelsen og (gen)indførslen af et kontanthjælpsloft Studiestræde 50, 1554 København V, Telefon 3376 2000, Fax 3376 2001, www.bl.dk, email bl@bl.dk Bestyrelsesmøde 17. november 2015 November 2015 Ad pkt. 2 a Notat om besparelser på boligydelsen, integrationsydelsen

Læs mere

Svar på Skatteudvalgets spørgsmål nr. 244 af 4. marts 2009 (Alm. del).

Svar på Skatteudvalgets spørgsmål nr. 244 af 4. marts 2009 (Alm. del). Skatteudvalget SAU alm. del - Svar på Spørgsmål 244 Offentligt Folketingets Skatteudvalg Christiansborg Finansministeren 7. april 2009 Svar på Skatteudvalgets spørgsmål nr. 244 af 4. marts 2009 (Alm. del).

Læs mere

Nye regler for folkepensionister

Nye regler for folkepensionister Nye regler for folkepensionister Den 1. juli 2008 trådte der to nye regler i kraft, der gør det mere attraktivt for folkepensionister at arbejde. Ændringerne er blevet vedtaget som en del af den såkaldte

Læs mere

Hvorfor almene boliger? Introduktion til nye medarbejdere

Hvorfor almene boliger? Introduktion til nye medarbejdere Hvorfor almene boliger? Introduktion til nye medarbejdere Almene boliger Almene boliger omfatter: Familieboliger Ældreboliger Ungdomsboliger Den historiske baggrund Købehavn vokser 1902: ca. 500.000 indbyggere

Læs mere

Debatoplæg om den almene sektors fonde og finansiering. En retfærdig boligpolitik

Debatoplæg om den almene sektors fonde og finansiering. En retfærdig boligpolitik Debatoplæg om den almene sektors fonde og finansiering En retfærdig boligpolitik Forord Eksistensen af fonde i den almene sektor er en nødvendighed. Uden fondene ville vi ikke have mulighed for at løse

Læs mere

Gældsudgifter i husholdninger med udløb af afdragsfrihed og høj belåningsgrad

Gældsudgifter i husholdninger med udløb af afdragsfrihed og høj belåningsgrad Et stigende antal husholdninger skal i perioden fra 2013 påbegynde afdrag på deres realkreditgæld eller omlægge til et nyt lån med afdragsfrihed. En omlægning af hele realkreditgælden til et nyt afdragsfrit

Læs mere

Er det nu du skal konvertere dit FlexLån?

Er det nu du skal konvertere dit FlexLån? 27. august 2010 Er det nu du skal konvertere dit FlexLån? I sommerens løb er kursen på de 30-årige fastforrentede 4 % lån steget ganske pænt. I skrivende stund ligger kursen på den 30-årige 4 % obligation

Læs mere

Indkomster i de sociale klasser i 2012

Indkomster i de sociale klasser i 2012 Indkomster i de sociale klasser i 2012 Denne analyse er den del af baggrundsanalyserne til bogen Klassekamp fra oven. Analysen beskriver indkomstforskellene i de fem sociale klasser og udviklingen i indkomster

Læs mere

REGERINGENS FINANSLOVFORSLAG FOR 2002

REGERINGENS FINANSLOVFORSLAG FOR 2002 5. februar 2002 Af Lise Nielsen REGERINGENS FINANSLOVFORSLAG FOR 2002 Resumé: BOLIGOMRÅDET OG BYGGE- OG ANLÆGSSEKTOREN På finanslovforslaget for 2002 lægger regeringen op til væsentlige nedskæringer på

Læs mere

Stigende indkomstforskelle i København

Stigende indkomstforskelle i København Stigende indkomstforskelle i København Indkomstforskellen mellem de forskellige bydele i København og Frederiksberg er vokset. De højeste indkomster er på Frederiksberg, mens de laveste indkomster er på

Læs mere

Lavere skat på arbejde. aftale mellem regeringen (Venstre og det Konservative Folkeparti) og Dansk Folkeparti. 3. september 2007

Lavere skat på arbejde. aftale mellem regeringen (Venstre og det Konservative Folkeparti) og Dansk Folkeparti. 3. september 2007 Lavere skat på arbejde aftale mellem regeringen (Venstre og det Konservative Folkeparti) og Dansk Folkeparti 3. september 2007 1 Lavere skat på arbejde aftale mellem regeringen (Venstre og det Konservative

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov om individuel boligstøtte

Forslag. Lov om ændring af lov om individuel boligstøtte Beskæftigelsesudvalget 2015-16 L 67 Bilag 1 Offentligt Lovforslag nr. L 67 Folketinget 2015-16 Fremsat den 20. november 2015 af beskæftigelsesministeren (Jørn Neergaard Larsen) Forslag til Lov om ændring

Læs mere

PWC DEN 21. JANUAR 2014. Særlige støtteordninger og regnskabsførelse

PWC DEN 21. JANUAR 2014. Særlige støtteordninger og regnskabsførelse PWC DEN 21. JANUAR 2014 Særlige støtteordninger og regnskabsførelse Muligheder for støtte Boligsociale aktiviteter/huslejestøtte (boligsocial indsats) Renoveringsstøtte Kapitaltilførsel, herunder fællespuljetilskud

Læs mere

Budget 2004-2007. 550 Boligstøtte

Budget 2004-2007. 550 Boligstøtte Høje-Taastrup Kommune Budgetdokument 2004-2007 Sagsnr. 5-1-9/0803 Budgetdokument nr. 4-07 Budget 2004-2007 Ansvarsplacering Behandling og vedtagelse Udvalg: Socialudvalget Behandlet i udvalget: 13/8 2003

Læs mere

Syv skattereformer siden 1995: Udviklingen i provenuet fra indkomstskatter

Syv skattereformer siden 1995: Udviklingen i provenuet fra indkomstskatter 15. december 2016 2016:27 Syv skattereformer siden 1995: Udviklingen i provenuet fra indkomstskatter Af Niels Madsen Siden 1995 har der været syv skattereformer i Danmark. Det gennemgående tema i reformerne

Læs mere

Formuerne bliver i stigende grad koncentreret hos de ældre

Formuerne bliver i stigende grad koncentreret hos de ældre Formuerne bliver i stigende grad koncentreret hos de ældre Nettoformuerne bliver i stigende grad koncentreret hos personer over 6 år. For 15 år siden havde personer over 6 år knap 6 pct. af den samlede

Læs mere

Udvalget for Videnskab og Teknologi 2009-10 L 205 Svar på Spørgsmål 3 Offentligt

Udvalget for Videnskab og Teknologi 2009-10 L 205 Svar på Spørgsmål 3 Offentligt Udvalget for Videnskab og Teknologi 2009-10 L 205 på Spørgsmål 3 Offentligt Ministeren for videnskab, teknologi og udvikling Udvalget for Videnskab og Teknologi Folketinget Christiansborg 1240 København

Læs mere

1. at skema A for de ældreegnede almene familieboliger og fælleshuset godkendes,

1. at skema A for de ældreegnede almene familieboliger og fælleshuset godkendes, Pkt.nr. 12 Seniorbofællesskabet Olleøre/Solkilden skema A. 323564 Indstilling: Borgmesterkontoret indstiller til Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen: 1. at skema A for de ældreegnede almene familieboliger

Læs mere

L 208 finansieringsændringer

L 208 finansieringsændringer L 208 finansieringsændringer Dagsorden Nedsat starthusleje Ændring af maksimumsbeløb Ændrede energikrav Ændring af kommunal grundkapital og bygherrekonkurrence Kort om renoveringsarbejder Lovforslag om

Læs mere

Af Anker, J.; Christensen, I; Romose, T.S. & T.B. Stax 1

Af Anker, J.; Christensen, I; Romose, T.S. & T.B. Stax 1 DE ALMENE BOLIGER OG ANSVARET FOR DE SVAGESTE Af Anker, J.; Christensen, I; Romose, T.S. & T.B. Stax 1 Boligorganisationernes Landsforening har i forlængelse af debatten om et evt. salg af de almene boliger

Læs mere

Specielt fastforrentede afdragsfrie realkreditlån indfris

Specielt fastforrentede afdragsfrie realkreditlån indfris NR 9. NOVEMBER 2010 Specielt fastforrentede afdragsfrie realkreditlån indfris Den seneste statistik for realkredittens udlån i 3. kvartal viser, at der indfris flere fastforrentede lån end der udbetales.

Læs mere

Mange enlige forsørgere har svag økonomisk tilskyndelse til at gøre en ekstra indsats Nyt kapitel

Mange enlige forsørgere har svag økonomisk tilskyndelse til at gøre en ekstra indsats Nyt kapitel ØKONOMISK ANALYSE Mange enlige forsørgere har svag økonomisk tilskyndelse til at gøre en ekstra indsats Nyt kapitel Skatten på den sidst tjente krone marginalskatten har betydning for det økonomiske incitament

Læs mere

Stadig sund fornuft i at købe andelsboliger

Stadig sund fornuft i at købe andelsboliger 14. august 2008 Stadig sund fornuft i at købe andelsboliger Det giver stadig god mening at købe en andelsbolig. Men med den seneste udvikling på boligmarkedet er der grund til at tænke sig ekstra godt

Læs mere

Stor stigning i gruppen af rige danske familier

Stor stigning i gruppen af rige danske familier Stor stigning i gruppen af rige danske familier Gruppen af rige danskere er steget markant siden 2004. Hovedparten af familierne består af to voksne i aldersgruppen 50-65 år uden hjemmeboende børn. Personer

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov om kommunal udligning og generelle tilskud til kommuner. Lovforslag nr. L 127 Folketinget

Forslag. Lov om ændring af lov om kommunal udligning og generelle tilskud til kommuner. Lovforslag nr. L 127 Folketinget Lovforslag nr. L 127 Folketinget 2016-17 Fremsat den 8. februar 2017 af økonomi- og indenrigsministeren (Simon Emil Ammitzbøll) Forslag til Lov om ændring af lov om kommunal udligning og generelle tilskud

Læs mere

Statistikken for realkreditudlånet udarbejdes af Realkreditrådet og Realkreditforeningen i fællesskab.

Statistikken for realkreditudlånet udarbejdes af Realkreditrådet og Realkreditforeningen i fællesskab. Realkreditudlånet 3. kvartal 2009 23. oktober 2009 Statistikken for realkreditudlånet udarbejdes af Realkreditrådet og Realkreditforeningen i fællesskab. Realkreditinstitutternes udlån steg igen i 3. kvartal

Læs mere

Bruttoudlån for ejerboliger og fritidshuse fordelt på lånetyper (procentvis fordeling)

Bruttoudlån for ejerboliger og fritidshuse fordelt på lånetyper (procentvis fordeling) København, den 21. april 2008 Pressemeddelelse Flere vælger rentetilpasningslån Realkreditrådets udlånsstatistik for 1. kvartal 2008 viser, at stadig flere låntagere vælger rentetilpasningslån, fordi de

Læs mere

Den gyldne procent har genvundet tabet under krisen

Den gyldne procent har genvundet tabet under krisen Den gyldne procent har genvundet tabet under krisen Efter den rigeste procent i Danmark blev relativt hårdt ramt af faldende aktiekurser ovenpå finanskrisen, har de oplevet en rekordvækst i indkomsten

Læs mere

INDBETALINGER TIL LANDSDISPOSITIONSFONDEN FEBRUAR 2007

INDBETALINGER TIL LANDSDISPOSITIONSFONDEN FEBRUAR 2007 INDBETALINGER TIL LANDSDISPOSITIONSFONDEN FEBRUAR 2007 INDBETALINGER TIL LANDSDISPOSITIONSFONDEN FRA ALMENE BOLIGAFDELINGER, SELVEJENDE ÆLDREBOLIGINSTITUTIONER SAMT KOMMUNALE OG REGIONALE ÆLDREBOLIGER

Læs mere

Dokumentationsnotat for offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2016

Dokumentationsnotat for offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2016 d. 06.10.2016 Dokumentationsnotat for offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2016 Notatet uddybet elementer af vurderingen af de offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2016. Indhold 1 Offentlig

Læs mere

De rigeste forbliver blandt de rigeste gennem hele livet

De rigeste forbliver blandt de rigeste gennem hele livet De rigeste forbliver blandt de rigeste gennem hele livet For første gang er det muligt at følge indkomsterne for en generation over et helt arbejdsliv. Det ses, at de personer, der er blandt de rigeste

Læs mere

Folkepensionisternes indkomst

Folkepensionisternes indkomst ÆLDRE I TAL 2015 Folkepensionisternes indkomst og formue Ældre Sagen November 2015 Ældre Sagen udarbejder en række analyser om ældre med hovedvægt på en talmæssig dokumentation. Hovedkilden er Danmarks

Læs mere

REGERINGENS BOLIGPOLITIK

REGERINGENS BOLIGPOLITIK 19. april 2002 Af Lise Nielsen Resumé: REGERINGENS BOLIGPOLITIK Notatet beskriver regeringens boligpolitik fra forskellige synsvinkler De ændrede rammer for boligpolitikken har andet end signalværdi. Økonomi-

Læs mere

Tidlig førtidspension koster både den enkelte og statskassen dyrt

Tidlig førtidspension koster både den enkelte og statskassen dyrt Reformer af førtidspension og fleksjob Tidlig førtidspension koster både den enkelte og statskassen dyrt Gennem livet har en førtidspensionist op til 2,5 mio. kr. mindre til sig selv sammenlignet med personer,

Læs mere

Folkepensionisternes indkomst

Folkepensionisternes indkomst ÆLDRE I TAL 2014 Folkepensionisternes indkomst og formue Ældre Sagen September 2014 Ældre Sagen udarbejder en række analyser om ældre med hovedvægt på en talmæssig dokumentation. Hovedkilden er Danmarks

Læs mere

Flere vælger rentetilpasningslån, mens færre vælger lån med renteloft

Flere vælger rentetilpasningslån, mens færre vælger lån med renteloft København, den 31. juli 2008 Pressemeddelelse Flere vælger rentetilpasningslån, mens færre vælger lån med renteloft Realkreditrådets udlånsstatistik for 2. kvartal 2008 viser, at stadig flere låntagere

Læs mere

Indvandrere overrepræsenteret blandt fattige pensionister

Indvandrere overrepræsenteret blandt fattige pensionister Indvandrere overrepræsenteret blandt fattige pensionister Gennem de senere år er fattigdommen i Danmark steget markant, men der er stor variation i andelen af fattige i de forskellige aldersgrupper. Pensionister

Læs mere

Indledning... 1 To grundscenarier ved en skattestigning... 1 Familietypeeksempler... 3 Bilag Beregningsforudsætninger... 7 Kommunale skatter...

Indledning... 1 To grundscenarier ved en skattestigning... 1 Familietypeeksempler... 3 Bilag Beregningsforudsætninger... 7 Kommunale skatter... NOTAT Dato Kultur- og Økonomiforvaltningen Økonomisk Afdeling Notat om skat Køge Rådhus Torvet 1 4600 Køge Indhold Indledning... 1 To grundscenarier ved en skattestigning... 1 Familietypeeksempler... 3

Læs mere

Analyse. Tyndere glasloft, men stadig få kvinder blandt topindkomsterne. 26. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen

Analyse. Tyndere glasloft, men stadig få kvinder blandt topindkomsterne. 26. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen Analyse 26. august 21 Tyndere glasloft, men stadig få kvinder blandt topindkomsterne Af Kristian Thor Jakobsen Ligestillingen i forhold til køn og uddannelse har gennemgået markant udvikling de seneste

Læs mere

Op mod hver fjerde lever i fattigdom i de danske ghettoområder

Op mod hver fjerde lever i fattigdom i de danske ghettoområder Op mod hver fjerde lever i fattigdom i de danske ghettoområder Fattigdommen i Danmark er mest udbredt blandt beboere i almene boliger. Mens 2,5 procent af personer, der bor i ejerboliger, er fattige, er

Læs mere

Forældrekøb markant billigere end for ét år siden

Forældrekøb markant billigere end for ét år siden 11. august 2009 Forældrekøb markant billigere end for ét år siden Torsdag den 30. juli fik 45.861 studerende det brev, de har ventet på hele sommeren; et ja til at komme ind på en videregående uddannelse.

Læs mere

Dyr gæld belaster de fattiges økonomi

Dyr gæld belaster de fattiges økonomi Dyr gæld belaster de fattiges økonomi De fattige har oftere nettogæld end ikke-fattige har. Derudover udgør renteudgifter en væsentlig større belastning for de fattiges økonomi end renteudgifter gør for

Læs mere

REGIONALE INDKOMSTFORSKELLE

REGIONALE INDKOMSTFORSKELLE 7. juni 2006 af Martin Windelin direkte tlf. 33557720 og Bjarne T. Hansen direkte tlf. 33557729 REGIONALE INDKOMSTFORSKELLE Det vises, at de regionale forskelle i arbejdsmarkedsindkomst er steget uafbrudt

Læs mere

Modtagere af boligydelse

Modtagere af boligydelse 23. APRIL 215 Modtagere af boligydelse AF ANDREAS ØSTERGAARD NIELSEN OG TOBIAS WENZEL ANDERSEN Sammenfatning Der er i 211 253. folkepensionister, der bor i en husstand, som modtager boligstøtte. Det svarer

Læs mere

Fremtidens velfærd kommer ikke af sig selv

Fremtidens velfærd kommer ikke af sig selv Resumé af debatoplægget: Fremtidens velfærd kommer ikke af sig selv I Danmark er vi blandt de rigeste i verden. Og velfærdssamfundet er en tryg ramme om den enkeltes liv: Hospitalshjælp, børnepasning,

Læs mere

(Oprettelse af ny særtilskudspulje og forlængelse af overgangsordningen i forbindelse med refusionsomlægning på beskæftigelsesområdet)

(Oprettelse af ny særtilskudspulje og forlængelse af overgangsordningen i forbindelse med refusionsomlægning på beskæftigelsesområdet) Social-, Indenrigs- og Børneudvalget 2016-17 SOU Alm.del Bilag 86 Offentligt Enhed Finansiering Sagsbehandler nmj Koordineret med Sagsnr. 2016-9047 Doknr. 432063 Dato 08-12-2016 Forslag til Lov om ændring

Læs mere

Boligudvalget 2008-09 BOU Alm.del Bilag 58 Offentligt

Boligudvalget 2008-09 BOU Alm.del Bilag 58 Offentligt Boligudvalget 2008-09 BOU Alm.del Bilag 58 Offentligt L 29 (som fremsat): lov om ændring af lov om almene boliger samt støttede private andelsboliger m.v. og realkreditloven. (Nedsættelse af den kommunale

Læs mere