Prøver Evaluering UndervisningSamfundsfag maj-juni 2009
|
|
- Magnus Graversen
- 6 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Ved fagkonsulent Niels Lysholm Styrelsen for Evaluering og Kvalitetsudvikling af Grundskolen Kontor for Afgangsprøver, Test og Evalueringer
2 Indhold FORORD... 3 EVALUERINGEN... 3 OPGIVELSERNE... 4 PRØVEOPLÆGGENE... 5 PRØVEAFHOLDELSEN... 6 ANDET... 7 HOVEDKONKLUSIONER... 8 Opgivelserne... 8 Prøveoplæggene... 8 Prøveafholdelsen... 9 Andet... 9 AFRUNDING... 9 Side 2 af 10
3 Forord Det er blevet en fast tradition, at der udarbejdes PEU-hæfter for de fag, som afsluttes med en prøve. Evalueringen sker ud fra et ønske om at tegne et samlet billede af årets prøve i faget. Herved kan de erfaringer, der er indhentet gennem prøveafholdelsen, benyttes i forbindelse med tilrettelæggelsen af de fremtidige mundtlige prøver og måske også være en hjælp i planlægningen af undervisningen. har nu været prøvefag i tre år. Det første år var prøven skriftlig, men ved slutningen af skoleåret 2006/2007 besluttede ministeren sammen med forligskredsen, at afgangsprøven i samfundsfag fra skoleåret 2007/2008 alene skulle være mundtlig. Det er altså andet år, hvor der evalueres på den mundtlige prøveform. Ifølge principperne for prøvefag til udtræk deltog cirka en femtedel af landets 9. klasser i FSA i samfundsfag. Skolestyrelsen og fagkonsulenten vil gerne benytte lejligheden til at sige mange tak for samarbejdet til de beskikkede censorer. De har ydet en meget stor indsats, hvad angår uddybende tilbagemeldinger, faglige vurderinger og ikke mindst i vejledning af kollegaer. Desuden vil vi gerne sige tak til de mange, der har bidraget med gode overvejelser, kommentarer og afklarende spørgsmål. Evalueringen Evalueringen af dette års mundtlige prøver bygger på de beskikkede censorers besvarelser. Desuden indgår henvendelser fra lærere i evalueringen. Da antallet af beskikkede censorer er begrænset, medfører det, at det statistiske materiale er beskedent. Konklusionerne bør derfor læses i dette perspektiv. De beskikkede censorer fik udleveret evalueringsskemaer. Evalueringsskemaet rettede konkrete spørgsmål til tre hovedområder: Opgivelserne Prøveoplæggene Prøveafholdelsen Side 3 af 10
4 Desuden havde de beskikkede censorer mulighed for at komme med kommentarer, der knyttede sig direkte til de enkelte spørgsmål, samt udtrykke sig mere generelt om hele prøvesituationen. Samtidig havde de beskikkede censorer mulighed for at uddybe de enkelte problemstillinger per mail og telefon. Opgivelserne Til den mundtlige prøve skal opgives et alsidigt sammensat stof, der dækker fagets centrale kundskabs- og færdighedsområder. Opgivelserne organiseres i emner med problemstillinger og omfatter tekst og andre udtryksformer, som eleven har arbejdet med på 8. og 9. klassetrin. Opgivelserne skal være på dansk. Generelt fremgår det tydeligt af opgivelserne, hvilke emner med problemstillinger der er arbejdet med i undervisningen. Det skal dog nævnes, at opgivelserne enkelte steder opfattes som utilstrækkelige. Der er tale om et rimeligt bredt udvalg af tekster, for eksempel artikler, lovtekster, uddrag af partiers og organisationers informationsmaterialer, breve, sangtekster og baggrundstekster. Opgivelserne indeholder derimod kun i mindre grad andre materialer og udtryksformer. Her tænkes på for eksempel dokumentar- og spillefilm. Flere steder fremhæves det, at opgivelserne i denne sammenhæng opfattes som utilstrækkelige. Når de beskikkede censorer har spurgt ind til dette, har det i nogle tilfælde vist sig, at både dokumentar- og spillefilm har været anvendt i undervisningen. De pågældende lærere har blot ikke været opmærksomme på, at andre udtryksformer skal være repræsenteret i opgivelserne. Opgivelserne synes dækkende for alle trinmål efter 9. klassetrin. De materialer, der dannede grundlag for prøven, for eksempel materialer fra udlånssamlinger, har været tilgængelige for eleverne i perioden op til prøveaflæggelsen. Flere opgivelser manglede skolelederens underskrift. Skolelederens underskrift er ansvarspådragende. Det betyder, at skolelederen har det formelle ansvar for, at Side 4 af 10
5 opgivelserne er i overensstemmelse med kravene til såvel indhold som omfang. Det er derfor vigtigt at overholde denne procedure, således at skolelederens ansvar fastholdes. Der er skoler, hvor der arbejdes hen mod, at skolelederen har en 10-minutters-dialog med hver enkelt lærer i samtlige mundtlige prøvefag. En sådan ordning vil formentlig være med til at optimere opgivelserne. Samtidig vil det måske forebygge destruktive samtaler mellem censor og eksaminator og dermed bidrage til en bedre start på prøveafholdelsen. Prøveoplæggene Oplæggene til den mundtlige prøve skal alsidigt repræsentere samtlige områder inden for det opgivne stof. Et prøveoplæg baserer sig på kilder med tilhørende spørgsmål formuleret af læreren. Prøveoplægget skal have sammenhæng med opgivelserne og være ukendt for eleven. En kildetype, der indgår i et oplæg, skal også indgå i opgivelserne. Oplæggene skal være på dansk. Der er udpræget tilfredshed med prøveoplæggene. Oplæggene har gennemgående givet eleven mulighed for at vurdere kildernes ophav, kontekst, tendens og troværdighed samt givet eleven mulighed for at perspektivere overvejelserne i en samfundsmæssig sammenhæng. Mange lærere har ladet sig inspirere af forlagsproducerede materialer. Desuden har mange hentet inspiration og materialer på SkoleKom. Det kan i denne sammenhæng være nødvendigt at ændre eller omformulere prøvespørgsmålene/prøveoplæggene således, at der er en direkte sammenhæng mellem de enkelte prøveoplæg og opgivelserne. Enkelte beskikkede censorer måtte bede lærerne justere denne type prøveoplæg, så der blev skabt en tilstrækkelig sammenhæng med opgivelserne. Det gav eleven mulighed for at referere til opgivelserne. Der indgik naturligvis også prøvespørgsmål, der var udarbejdet af læreren. I denne sammenhæng skal man ikke undervurdere betydningen af de faglige overvejelser, som den enkelte lærer gennemløber under udarbejdelsen af prøveoplæggene. Igen i år indgik der stort set ikke film- og lydklip i prøveoplæggene. Forklaringen kan være, at arbejdspresset i forvejen har været meget stort, og at der har hersket tvivl omkring ophavsrettigheder m.v. Praktiske grunde som for eksempel manglende sikkerhed for, at Side 5 af 10
6 afspilningen ville fungere i prøvesituationen kan også have afholdt nogle fra at benytte film- og lydklip. Prøveafholdelsen Der prøves i at: inddrage relevant viden om samfundsforhold analysere, fortolke og anvende kilder anvende faglige begreber. Der er en meget høj grad af tilfredshed med selve prøveafholdelsen, hvor det lykkedes at gennemføre prøverne planmæssigt og korrekt. Det er tydeligt, at både eksaminator og censor har gjort sig stor umage med at give eleverne en positiv oplevelse af prøveafholdelsen. I den forbindelse bør det nævnes, at lærerskift i 9. klasse kan have en negativ indvirkning på prøveafholdelsen, da det giver kort tid for lærer og elever til at lære hinanden at kende og for lærerens vedkommende til at få et godt og bredt kendskab til elevernes faglige formåen. Elevernes viden om samfundsforhold svinger noget. Tilsyneladende fordeler grupperne sig således, at mange ved en hel del om samfundsforholdene, mens andre ved tilstrækkelig eller meget lidt om disse. Prøveafholdelsen har vist, at elevernes kun i nogen grad anvender fagets terminologi, og at der er stor forskel på de enkelte klasser. Det kunne tyde på, at netop de klasser, der har haft linjefagsuddannede lærere i denne sammenhæng, er godt stillet. Samtidig skal det fremhæves, at der heldigvis er mange ikke-linjefagsuddannede lærere, der udviser stort engagement og forstår at møde eleverne lige der, hvor de befinder sig. En mindre del af eleverne har tilsyneladende utilstrækkelige færdigheder i at analysere kilder. Der har været mange henvendelser fra lærere, der er i tvivl om, hvilke bøger der må benyttes under forberedelsen. Ved forberedelsen er det tilladt for eleverne at anvende opslagsværker. Karakteristisk for opslagsværker er, at de enten er alfabetiserede eller kronologiserede. Beskrivelserne skal være kortfattede, og der må ikke være tale om længere Side 6 af 10
7 periode- eller temabeskrivelser. Grundbøger eller litterære værker må ikke forefindes i forberedelseslokalet. Det er vigtigt, at censor forud for prøven sikrer sig, at der kun anvendes opslagsbøger under forberedelsen, således at det ikke bliver et diskussionspunkt umiddelbart inden eller under prøven. Andet Flere lærere har forud for prøveafholdelsen udtrykt bekymring over at skulle have beskikket censur. Efterfølgende har de fleste lærere dog understreget, at de har haft et stort udbytte af den faglige sparring med den beskikkede censor. Det skal derfor understreges, at hvervet som beskikket censor stiller store faglige og menneskelige krav. Ud over de faglige krav skal de beskikkede censorer også honorere krav, som for eksempel evnen til at kunne samtale, forhandle og vise hjælpsomhed. Mødet mellem de beskikkede censorer og eksaminatorerne skulle derfor gerne medføre et kvalitetsløft for alle parter. Problematikken om ikke-linjefagsuddannede lærere er fortsat den samme som sidste år. Lærernes faglige kvalifikationer påvirker naturligvis fagligheden i den daglige undervisning såvel positivt som negativt. På det personlige plan kan det desuden betyde mange frustrationer og ekstra arbejde for de pågældende lærere. I forbindelse med prøveafholdelsen kan konsekvensen være, at de enkelte lærere mangler den faglige ballast til at stille relevante spørgsmål til oplæggene. Det kan tillige gøre det vanskeligt for censor at fastholde censorrollen, når censor for at bidrage til et forsvarligt prøveforløb i for høj grad må deltage direkte i eksaminationen. Derfor kan skoleledelserne med fordel prioritere uddannelse/efteruddannelse af lærere højt samt tilstræbe, at der i videst muligt omfang anvendes linjeuddannede lærere i samfundsfag. Det skal dog fremhæves, at mange ikke-linjefagsuddannede lærere har sat sig grundigt ind i faget, og at deres engagement smitter af på eleverne. Desuden har mange gjort brug af deres linjefagsuddannede kollegaer. Hvis de tillige er rutinerede i at føre til prøve, kan det være en yderligere hjælp for eleverne. Problematikken om lærerskift i 8./9. klasse er ligeledes uændret. Det kan blandt andet medføre, at det er vanskeligt for læreren at få overblik over, hvilke emner der er Side 7 af 10
8 gennemgået, og hvilke materialer der er anvendt. Desuden kan det være vanskeligt for læreren at vurdere, hvor stor vægt der er lagt på de enkelte emner. Måske kan problemet afhjælpes ved en bedre udnyttelse af årsplanerne. Dette forhold synes særlig vanskelig at ændre på. Ifølge formålet for samfundsfag er hensigten med undervisningen blandt andet, at eleverne udvikler lyst og evne til at forstå hverdagslivet i et samfundsmæssigt perspektiv og til aktiv medleven i et demokratisk samfund. Det er naturligvis vanskeligt alene ud fra prøvesituationen at måle, i hvilken grad dette er lykkedes, men det synes at være tilfældet. Hovedkonklusioner Opgivelserne Generelt fremgår det tydeligt af opgivelserne, hvilke emner med problemstillinger der er arbejdet med i undervisningen. Det skal dog nævnes, at opgivelserne enkelte steder opfattes som utilstrækkelige. Opgivelserne indeholder kun i mindre grad andre materialer og udtryksformer. Her tænkes på for eksempel dokumentar- og spillefilm. Flere steder fremhæves det, at opgivelserne i denne sammenhæng opfattes som utilstrækkelige. I mange tilfælde manglede opgivelser skolelederens underskrift. Skolelederens underskrift er ansvarspådragende. Det betyder, at skolelederen har det formelle ansvar for, at opgivelserne er i overensstemmelse med kravene til såvel indhold som omfang. Det er derfor vigtigt at overholde denne procedure, således at skolelederens ansvar fastholdes. Prøveoplæggene Der er udpræget tilfredshed med prøveoplæggene. Mange lærere har ladet sig inspirere af forlagsproducerede materialer. Desuden har mange hentet inspiration og materialer på SkoleKom. Det kan derfor være Side 8 af 10
9 nødvendigt at ændre eller omformulere prøvespørgsmålene/prøveoplæggene, så der skabes en direkte sammenhæng mellem de enkelte prøvespørgsmål/prøveoplæg og opgivelserne. Det giver eleverne bedre mulighed for at referere til opgivelserne. Igen i år indgik der stort set ikke film- og lydklip i prøveoplæggene. Prøveafholdelsen Der er en meget høj grad af tilfredshed med selve prøveafholdelsen, hvor det er lykkedes at gennemføre prøverne planmæssigt og korrekt. Elevernes viden om samfundsforhold svinger noget. Tilsyneladende fordeler grupperne sig således, at mange ved en del om samfundsforholdene, mens andre ved tilstrækkelig eller meget lidt om dette. Der har været mange henvendelser fra lærere, der er i tvivl om, hvilke bøger der må benyttes under forberedelsen. Andet Problematikken om ikke-linjefagsuddannede lærere er fortsat den samme som sidste år. Problematikken om lærerskift i 8./9. klasse er ligeledes uændret. Dette forhold synes særlig vanskelig at ændre på. Afrunding I det forløbne skoleår har der været langt flere henvendelser fra lærere end tidligere om blandt andet prøveafholdelsen. Det viser, at lærerne ønsker at gøre tingene korrekt og sikre, at eleverne oplever et positivt prøveforløb. Der er ikke tvivl om, at samfundsfag som prøvefag fortsat er en stor udfordring for mange lærere. Heldigvis tyder meget på, at lærernes anstrengelser og fagets nye status også er medvirkende til at styrke fagligheden. Side 9 af 10
10 Mange lærere bruger fortsat meget tid og energi på at føre eleverne til prøve i samfundsfag. Det bevirker, at langt de fleste af landets elever heldigvis får en positiv oplevelse af prøveforløbet. Side 10 af 10
Prøver Evaluering Undervisning Historie maj-juni 2009
Ved fagkonsulent Niels Lysholm Styrelsen for Evaluering og Kvalitetsudvikling af Grundskolen Kontor for Afgangsprøver, Test og Evalueringer Indhold FORORD... 3 EVALUERINGEN... 3 OPGIVELSERNE... 4 PRØVEOPLÆGGENE...
Læs merePrøver Evaluering Undervisning
Kristendomskundskab Maj juni 2010 Ved fagkonsulent Niels Lysholm Styrelsen for Evaluering og Kvalitetsudvikling af Grundskolen Kontor for Afgangsprøver, Test og Evaluering Indhold Forord 3 Evalueringen
Læs mereSamfundsfag. Maj-juni 2008
Prøver Evaluering Undervisning Samfundsfag Maj-juni 2008 Ved fagkonsulent Niels Lysholm Indhold Forord 2 Evalueringen 3 Hovedkonklusioner 8 Afrunding 9 Forord Det er blevet en fast tradition, at der udarbejdes
Læs mereHistorie. Maj-juni 2008
Prøver Evaluering Undervisning Historie Maj-juni 2008 Ved fagkonsulent Niels Lysholm Indhold Forord 2 Evalueringen 3 Hovedkonklusioner 9 Afrunding 10 Forord Det er blevet en fast tradition, at der udarbejdes
Læs merePrøver Evaluering Undervisning Kristendomskundskab Maj-juni 2008
Prøver Evaluering Undervisning Kristendomskundskab Maj-juni 2008 Ved fagkonsulent Niels Lysholm Indhold Forord 2 Evalueringen 3 Hovedkonklusioner 9 Afrunding 10 Forord Det er blevet en fast tradition,
Læs merePrøver Evaluering Undervisning Kristendomskundskab maj-juni 2009
Ved fagkonsulent Niels Lysholm Styrelsen for Evaluering og Kvalitetsudvikling af Grundskolen Kontor for Afgangsprøver, Test og Evalueringer Indhold FORORD... 3 EVALUERINGEN... 3 OPGIVELSERNE... 4 PRØVEOPLÆGGENE...
Læs merePrøver Evaluering Undervisning
Samfundsfag Maj juni 2010 Ved fagkonsulent Niels Lysholm Styrelsen for Evaluering og Kvalitetsudvikling af Grundskolen Kontor for Afgangsprøver, Test og Evaluering Indhold Forord 3 Evalueringen 3 Opgivelserne
Læs merePrøver Evaluering Undervisning
Historie Maj juni 2010 Ved fagkonsulent Niels Lysholm Styrelsen for Evaluering og Kvalitetsudvikling af Grundskolen Kontor for Afgangsprøver, Test og Evaluering Indhold Forord 3 Evalueringen 4 Opgivelserne
Læs mereeller har jubelen lagt sig?
eller har jubelen lagt sig? Hvem er vi? Terkel Jessen Jensen Lars A. Haakonsen Pæd. konsulent i Aalborg. Arbejder på Tofthøjskolen i Storvorde. Læreruddannet fra Aalborg Seminarium i 1984. Pæd. konsulent
Læs merePrøver Evaluering Undervisning. Hjemkundskab. maj-juni 2009
Af fagkonsulent Bo Ditlev Pedersen Styrelsen for Evaluering og Kvalitetsudvikling af Grundskolen Kontor for Afgangsprøver, Test og Evalueringer Indhold INDLEDNING...3 PRØVEOPLÆGGENE...4 UNDERVISNINGSBESKRIVELSERNE...4
Læs merePrøver Evaluering Undervisning Håndarbejde maj-juni 2009
Af fagkonsulent Bo Ditlev Pedersen Styrelsen for Evaluering og Kvalitetsudvikling af Grundskolen Kontor for Afgangsprøver, Test og Evalueringer Indhold INDLEDNING...3 PRØVEOPLÆGGENE...3 UNDERVISNINGSBESKRIVELSERNE...4
Læs merePrøver Evaluering Undervisning Kristendomskundskab, samfundsfag og historie Maj juni 2011
Prøver Evaluering Undervisning Kristendomskundskab, samfundsfag og historie Maj juni 2011 Ved fagkonsulent Marianne Dietz 1 Indhold Forord 3 7 skarpe om Folkeskolens afsluttende prøver 3 Evalueringen 4
Læs mereOnsdag d. 7. maj 2014, kl på CFU i Aalborg 1
Onsdag d. 7. maj 2014, kl. 13.00-16.00 på CFU i Aalborg 1 Fælles: 13.00-13.45 Kaffe: 13.45-14.00 Fagene enkeltvis 14.00-16.00 Fælles: - Afklaring af prøveformer den gamle og de nye. - Fælles formalia om
Læs mereHurra, min klasse træk et kulturfag. Onsdag d. 9. maj 2012, kl. 13.00-16.00 på CFU i Aalborg 1
Hurra, min klasse træk et kulturfag. Onsdag d. 9. maj 2012, kl. 13.00-16.00 på CFU i Aalborg 1 Fælles: - Kort om baggrunden for prøven. - Fælles formalia om prøven - herunder opgivelser og prøveafviklingen.
Læs mereVejledning til prøven i faget historie
Vejledning til prøven i faget historie Kvalitets- og Tilsynsstyrelsen Marts 2014 Indhold Indledning... 3 Den mundtlige prøve... 4 Faglige områder... 5 Angivelse af emner og temaer med problemstilling og
Læs mereVejledning til prøverne i faget fysik/kemi
Vejledning til prøverne i faget fysik/kemi Kvalitets- og Tilsynsstyrelsen Evaluerings- og Prøvekontor Januar 2012 1 Indhold Forord... 3 Generelt... 4 Tekstopgivelser og prøveoplæg... 5 Eksempel på forløbet
Læs mereVejledning til prøven i faget samfundsfag
Vejledning til prøven i faget samfundsfag Kvalitets- og Tilsynsstyrelsen Marts 2014 Indhold 3 Indledning 4 Den mundtlige prøve 5 Faglige områder 6 Angivelse af emner med problemstilling og tilhørende opgivelser
Læs mereVejledning til prøven i faget kristendomskundskab
Vejledning til prøven i faget kristendomskundskab Styrelsen for Evaluering og Kvalitetsudvikling af Grundskolen Kontor for Afgangsprøver, Test og Evalueringer August 2009 Indhold 3 Indledning 4 Den mundtlige
Læs mere7 skarpe til sproglæreren om prøverne i engelsk, tysk og fransk 9. og 10. klasse
7 skarpe til sproglæreren om prøverne i engelsk, tysk og fransk 9. og 10. klasse Hvis du kan svare JA til de følgende spørgsmål, er dine elever godt på vej mod de afsluttende prøver i engelsk, tysk og
Læs merePrøver Evaluering Undervisning
Fysik/kemi Maj juni 2010 Ved fagkonsulent Styrelsen for Evaluering og Kvalitetsudvikling af Grundskolen Kontor for Afgangsprøver, Test og Evaluering Indhold Indledning 3 De formelle krav til tekstopgivelser
Læs meremed selvvalgt problemstilling.
Kristendomskundskab med selvvalgt problemstilling. I dette hæfte finder du: En beskrivelse af prøvens forløb Nyttige links Idéer til årsplanens temaer Folkekirkens Skoletjeneste i Aalborg Folkekirkens
Læs mereFælles Prøve. i fysik/kemi, biologi og geografi
Fælles Prøve i fysik/kemi, biologi og geografi Naturfag i spil den 23. november 2016 Prøver i naturfagene 9. klasse (FP9) 1. Den fælles prøve i fysik/kemi, biologi og geografi indføres som obligatorisk
Læs mereVejledning til prøverne i faget fysik/kemi
Vejledning til prøverne i faget fysik/kemi Kvalitets- og Tilsynsstyrelsen Februar 2014 1 Indhold Forord... 3 Generelt... 4 Tekstopgivelser... 5 Prøveoplæg... 5 Eksempler på prøveoplæg... 6 Prøven... 7
Læs merePrøver Evaluering Undervisning Fysik/Kemi maj-juni 2009
Ved fagkonsulent Anette Gjervig Styrelsen for Evaluering og Kvalitetsudvikling af Grundskolen Kontor for Afgangsprøver, Test og Evalueringer 1 Indhold INDLEDNING... 3 SELVE PRØVEN... 3 Prøvespørgsmålene...
Læs merePrøver evaluering undervisning
Prøver evaluering undervisning Fysik/kemi Maj-juni 2012 Ved fagkonsulent Anette Gjervig Kvalitets- og Tilsynsstyrelsen Ministeriet for Børn og Undervisning Indholdsfortegnelse Indledning...3 De formelle
Læs merePrøver evaluering undervisning
Prøver evaluering undervisning Fysik/kemi Maj juni 2011 Ved fagkonsulent Anette Gjervig Kvalitets- og Tilsynsstyrelsen Ministeriet for Børn og Undervisning 1 Indhold Indledning... 3 De formelle krav til
Læs mereVejledning til prøve med 24-timers forberedelse i de humanistiske fag: Historie, kristendomskundskab og samfundsfag
Vejledning til prøve med 24-timers forberedelse i de humanistiske fag: Historie, kristendomskundskab og samfundsfag Prøven er enkeltfaglig, men denne vejledning gælder for alle tre fag. Kvalitets- og Tilsynsstyrelsen
Læs merePrøver - Evaluering Undervisning
Prøver - Evaluering Undervisning Samfundsfag Maj-juni 2007 Forord Det er blevet en fast tradition, at der udarbejdes PEU-hæfter for de fag, som afsluttes med en prøve. Dette gælder med skoleåret 2006/07
Læs mereVejledning til prøve med selvvalgt problemstilling i historie, samfundsfag og kristendomskundskab.
Vejledning til prøve med selvvalgt problemstilling i historie, samfundsfag og kristendomskundskab. Prøven er enkelfaglig, men denne vejledning gælder for alle tre fag. Styrelsen for Undervisning og Kvalitet
Læs mereThyregod Skole. Folkeskolens afgangsprøve for 9. klasse 2013. Bundne prøvefag
Thyregod Skole Folkeskolens afgangsprøve for 9. klasse 2013 Bundne prøvefag Dansk: Prøven er skriftlig og mundtlig. Læsning og retskrivning Ved den skriftlige del af prøven må der anvendes trykte og elektroniske
Læs mereNaturfag. Fælles Prøve WEBINAR OM PRØVERNE I NATURFAG I 9. KLASSE
Fælles Prøve WEBINAR OM PRØVERNE I NATURFAG I 9. KLASSE Webinar som deltager Både computer/tablet/telefon er mulig Husk at kontroller lyd (brug evt. headset) Du/I kan kun skrive (i chat) Video af webinar
Læs mereFælles Prøve. i fysik/kemi, biologi og geografi
Fælles Prøve i fysik/kemi, biologi og geografi Bjerringbro den 25. november 2015 Hvorfor ændre nuværende prøvepraksis i naturfagene? 1. Formålet er at gøre flere elever interesserede og motiverede i forhold
Læs merePrøver Evaluering Undervisning
Prøver Evaluering Undervisning Fysik/kemi FP9 og FP10 Juni 2015 Ved læringskonsulent Mads Joakim Sørensen December 2015 1 Indhold Indledning... 3 På hvilken baggrund laves PEU-hæftet?... 3 Elevkarakter
Læs mereVejledning til prøve med selvvalgt problemstilling i de humanistiske fag: Historie, kristendomskundskab og samfundsfag
Vejledning til prøve med selvvalgt problemstilling i de humanistiske fag: Historie, kristendomskundskab og samfundsfag Prøven er enkeltfaglig, men denne vejledning gælder for alle tre fag. Kvalitets- og
Læs merePrøver Evaluering Undervisning
Prøver Evaluering Undervisning Kristendomskundskab, samfundsfag og historie Maj juni 2012 Ved fagkonsulent Marianne Dietz 1 Indhold Forord 4 Tak til censorerne 4 De gode historier 4 Evalueringen 5 Udfordringer
Læs mereVejledning til fællesfaglig naturfagsprøve 2012
Vejledning til fællesfaglig naturfagsprøve 2012 Brønshøj Skole 1 Indhold Indledning... 3 Generelt... 3 Undervisningen der danner baggrund for prøven... 3 Det naturfagligt praktiske arbejde... 4 Opgivelseslister...
Læs mereFolkeskolens afgangsprøver. Afsnit I. Bundne prøvefag. 1. Dansk
Bilag 1 Folkeskolens afgangsprøver Afsnit I Bundne prøvefag 1. Dansk 1.1. Prøven er skriftlig, jf. pkt. 1.2-1.17, og mundtlig, jf. pkt. 1.18-1.33. 1.2. Den skriftlige del af prøven omfatter en prøve i
Læs mereFolkeskolens afsluttende prøver. Folkeskolens afgangsprøve. 1. Dansk
Uddannelsesudvalget (2. samling) UDU alm. del - Bilag 125 Offentligt Bilag 2 Folkeskolens afsluttende prøver Folkeskolens afgangsprøve 1. Dansk 1.1. Prøven er skriftlig og mundtlig. 1.2. Den skriftlige
Læs mereBekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om folkeskolens prøver
BEK nr 307 af 27/03/2015 (Gældende) Udskriftsdato: 16. april 2015 Ministerium: Undervisningsministeriet Journalnummer: Undervisningsmin., j.nr. 011.28V.541 Senere ændringer til forskriften Ingen Bekendtgørelse
Læs merePædagogisk ledelse af naturfagsundervisning Når skoleledelsen skal understøtte fællesfaglig naturfagsundervisning og den fælles prøve.
Pædagogisk ledelse af naturfagsundervisning Når skoleledelsen skal understøtte fællesfaglig naturfagsundervisning og den fælles prøve. Skolemessen, Aarhus, torsdag d. 14 april 2016 Robinson, om pædagogisk
Læs merePrøvebestemmelser for grundfag på GF2-SOSU (afdelingen i Aarhus)
Prøvebestemmelser for grundfag på GF2-SOSU (afdelingen i Aarhus) Formål Formålet med prøven er at dokumentere, i hvilken grad eksaminanden opfylder de mål og krav, der er fastsat for uddannelsen og dens
Læs mereVejledning for mundtlig prøve i faget kristendomskundskab
Vejledning for mundtlig prøve i faget kristendomskundskab Indledning Hensigten med denne vejledning er at orientere om de prøvekrav, der stilles i prøvebekendtgørelsen, og at tydeliggøre den sammenhæng,
Læs merePrøvebestemmelser Farmakologi og medicinhåndtering Social og Sundhedsassistent uddannelsen
Prøvebestemmelser Farmakologi og medicinhåndtering Social og Sundhedsassistent uddannelsen Social og sundhedsassistent Januar 2017 Indholdsfortegnelse REGLER FOR PRØVER... 3 FORMÅL... 3 MÅL... 3 FORUDSÆTNING
Læs merePrøver Evaluering Undervisning
MINISTERIET FOR BØRN, UNDERVISNING OG LIGESTILLING Prøver Evaluering Undervisning Idræt Maj-juni 2015 Ved læringskonsulent Claus Langergaard - November 2015 Indhold Indledning... 2 Hvad er PEU, og hvad
Læs mereTabelrapport. Evaluering af mundtlig gruppeprøve i matematik folkeskolens prøver
Tabelrapport Evaluering af mundtlig gruppeprøve i matematik folkeskolens prøver 2014 Tabelrapport Evaluering af mundtlig gruppeprøve i matematik folkeskolens prøver 2014 Tabelrapport 2014 Danmarks Evalueringsinstitut
Læs mereÅRSPLAN 2012/2013 9. ÅRGANG: HISTORIE. Lyreskovskolen. FORMÅL OG FAGLIGHEDSPLANER - Fælles Mål II 2009
ÅRSPLAN 2012/2013 9. ÅRGANG: HISTORIE FORMÅL OG FAGLIGHEDSPLANER - Fælles Mål II 2009 Formålet med undervisningen er at udvikle elevernes kronologiske overblik, styrke deres viden om og forståelse af historiske
Læs merea) forstå talt tysk om kendte emner og ukendte emner, når der tales standardsprog,
Tysk fortsættersprog B 1. Fagets rolle Tysk er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag. Disse sider af faget er ligeværdige og betinger gensidigt hinanden. Tyskfaget beskæftiger sig med kulturelle,
Læs mereDen mundtlige prøve i historie, kristendomskundskab og samfundsfag. v/ Jens Rahr Schmidt og Henrik Smedegaard Larsen
Den mundtlige prøve i historie, kristendomskundskab og samfundsfag v/ Jens Rahr Schmidt og Henrik Smedegaard Larsen Prøven i historie, kristendomskundskab og samfundsfag: Oplæggene til prøven skal alsidigt
Læs mereKvalitets- og Tilsynsstyrelsen udsender hermed nyheder om folkeskolens afsluttende prøver.
Kvalitets- og Tilsynsstyrelsen Frederiksholms Kanal 25 1220 København K Tlf. 3392 5000 Fax 3392 5567 E-mail ktst@ktst.dk www.ktst.dk CVR nr. 29634750 Nyhedsbrev om folkeskolens afsluttende prøver 2012/2013
Læs mereFra skoleåret 2016/17 indføres en praktisk-mundtlig fælles prøve i fysik/kemi, biologi og geografi.
Indhold Vejledning til den fælles prøve i fysik/kemi, biologi og geografi Guide til hvordan Alineas fællesfaglige forløb forbereder dine elever til prøven Gode dokumenter til brug før og under prøven Vejledning
Læs mereSamfundsfag, niveau G
avu-bekendtgørelsen, august 2009 Samfundsfag G + D Samfundsfag, niveau G 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Samfundsfag handler om danske og internationale samfundsforhold. Faget giver på et empirisk
Læs mereSamlet oversigt over Folkeskolens afgangsprøver
Bundne prøver: Samlet oversigt over Folkeskolens afgangsprøver Dansk: skriftlig og mundtlig Matematik: Skriftlig Engelsk: Mundtlig Fysik/kemi: Praktisk/mundtlig Prøvefag til udtræk: Engelsk: Skriftlig
Læs mereSamfundsfag. Evaluering, orientering og vejledning
Afsluttende evaluering i folkeskolen Samfundsfag 2017 Evaluering, orientering og vejledning Uddannelsesstyrelsen Indledning Prøvebekendtgørelsen udgør grundlaget for evalueringsrapporten for folkeskolens
Læs merePrøver - Evaluering Undervisning
Prøver - Evaluering Undervisning Historie Maj-juni 2007 Forord Det er blevet en fast tradition, at der udarbejdes PEU-hæfter for de fag, som afsluttes med en prøve. Dette gælder med skoleåret 2006/07 nu
Læs merePrøvebestemmelser Obligatorisk prøve i farmakologi og medicinhåndtering Social- og Sundhedsassistentuddannelsen Sosu-Aarhus
Prøvebestemmelser Obligatorisk prøve i farmakologi og medicinhåndtering Social- og Sundhedsassistentuddannelsen Sosu-Aarhus Afdelingen for Social- og Sundhedsuddannelsen August 2015 Indholdsfortegnelse
Læs mereTysk begyndersprog B. 1. Fagets rolle
Tysk begyndersprog B 1. Fagets rolle Tysk er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag. Disse sider af faget er ligeværdige og betinger gensidigt hinanden. Tyskfaget beskæftiger sig med kulturelle,
Læs mereFolkekirkens skoletjeneste i Aalborg kommune. Folkekirkens Hus Gammeltorv 4 9000 Aalborg. Konsulent Inge Dalum Falkesgaard 23467600 idf@km.
Folkekirkens skoletjeneste i Aalborg kommune Folkekirkens Hus Gammeltorv 4 9000 Aalborg Fra skoleåret 2015/2016 har kulturfagene samfundsfag, historie og kristendomskundskab fået ny prøveform med selvvalgt
Læs mereHierarki. Folkeskoleloven Bekendtgørelse om folkeskolens prøver
Folkeskolens prøver Hierarki Ansvar for prøverne Prøvebekendtgørelsens opbygning Folkeskolens prøver Hvilke prøver? Hvem retter? Afholder ikke prøver Bestå-krav Elektroniske beviser Prøvemappens opbygning
Læs mereFolkeskolens afgangsprøver (FSA) på Uglegårdsskolen maj/juni 2012
Folkeskolens afgangsprøver () på Uglegårdsskolen maj/juni 2012 Folketinget vedtog d. 30. marts 2006 en ny lov for folkeskolen (Lov nr. 313 af 19. april 2006) loven kan ses på Undervisningsministeriets
Læs mereLiv og religion. klar til forenklede Fælles Mål og prøven. Af Karina Bruun Houg
Liv og religion klar til forenklede Fælles Mål og prøven Af Karina Bruun Houg Liv og religion er vel nok Danmarks bedst sælgende bogsystem til kristendomskundskab i grundskolen. Mange anvender derfor stadig
Læs mereFælles naturfag. Ofte hørte udsagn vedr. fællesfaglige projektforløb. Projektforløb nødvendig høj grad af støtte
Fælles naturfag Oplæg STUDIETUR TIL NATURFAGSENTERET I OSLO v/ Mads Joakim Sørensen, læringskonsulent naturfag BIOLOGFORBUNDET, DANMARKS FYSIK- OG KEMILÆRERFORENING OG GEOGRAFFORBUNDET Læringskonsulent
Læs mereVejledning til prøven i idræt
Vejledning til prøven i idræt Side 1 af 18 Kvalitets og Tilsynsstyrelsen Evaluerings- og Prøvekontor November 2015 Side 2 af 18 Indhold Forord side 4 Indledning side 5 Signalement side 5 Prøveforløbet
Læs mereVejledning til prøven i valgfaget håndværk og design
Vejledning til prøven i valgfaget håndværk og design Kvalitets- og Tilsynsstyrelsen Center for Prøver, Eksamen og Test September 2014 Side 2 af 13 Indhold 3 Forord 4 Indledning 5 Indstilling til prøven
Læs mereOrientering til elever og forældre
Orientering til elever og forældre om Folkeskolens Afsluttende Prøver 2010/2011 Denne folder er en orientering til elever og forældre om Folkeskolens afsluttende prøver, i henhold til regler i bekendtgørelse
Læs merePrøvebestemmelser Grundfagsprøver
Prøvebestemmelser Grundfagsprøver Social- og Sundhedsassistentuddannelsen Social- og sundhedsassistent Januar 2017 SOSU OJ 1 Prøvebestemmelser for prøve i grundfag, Social- og Sundhedsuddannelsen, Social-
Læs mereDen mundtlige prøve i historie og samfundsfag. Henrik Smedegaard Larsen
Den mundtlige prøve i historie og samfundsfag Henrik Smedegaard Larsen Historiebrug af vikingerne Ups! Historiebrug af Absalon Begreber Eksempler fra slutmål i samfundsfag: Blandingsøkonomi Demokrati Gruppeidentiteter
Læs merePrøve i uddannelsesspecifikt fag. Social- og sundhedshjælperuddannelsen trin 1. Prøven er en mundtlig individuel prøve.
Prøve i uddannelsesspecifikt fag Social- og sundhedshjælperuddannelsen trin 1 Generelt Retningslinjerne i prøvevejledningen tager udgangspunkt i: Bekendtgørelse om erhvervsuddannelser nr. 1010 af 22/09/2014.
Læs mereKonference om mundtlige prøver. PRØV! Et program til de mundtlige prøver (og det daglige arbejde?)
Konference om mundtlige prøver PRØV! Et program til de mundtlige prøver (og det daglige arbejde?) Faglig læsning for matematiklærere Bekendtgørelse nr. 1824 af 16. december 2015 om folkeskolens prøver
Læs mereSamfundsfag B htx, juni 2010
Bilag 23 Samfundsfag B htx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Samfundsfag beskæftiger sig med danske og internationale samfundsforhold og samspillet mellem teknologisk udvikling og samfundsudvikling.
Læs merePrøver Evaluering Undervisning Fysik/kemi. v/fagkonsulent Palle Hansen
Prøver Evaluering Undervisning Fysik/kemi Maj-juni 2007 v/fagkonsulent Palle Hansen Denne evaluering er udarbejdet på grundlag af censorindberetninger fra 11 censorer, der har medvirket ved prøver på 29
Læs mereSamfundsfag B stx, juni 2010
Samfundsfag B stx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Samfundsfag omhandler danske og internationale samfundsforhold. Faget giver på et empirisk og teoretisk grundlag viden om og forståelse
Læs mereEngelsk, basis. a) forstå hovedindhold og specifik information af talt engelsk om centrale emner fra dagligdagen
avu-bekendtgørelsen, august 2009 Engelsk Basis, G-FED Engelsk, basis 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Engelsk er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag. Faget beskæftiger sig med engelsk sprog,
Læs mereOpgaveoversigt Eksempel Undervisning Forberedelse, planlægning og evaluering Opgaver inden for mødetid Øvrige opgaver Aktiviteter jf. kalender med tid
Opgaveoversigt Eksempel Undervisning Forberedelse, planlægning og evaluering Opgaver inden for mødetid Øvrige opgaver Aktiviteter jf. kalender med tid for hver opgave f.eks. Undervisning Understøttende
Læs mereFRA TRÆK-PRØVE TIL SELVVALGT PROBLEMSTILLING - NY PRØVEFORM
FRA TRÆK-PRØVE TIL SELVVALGT PROBLEMSTILLING - NY PRØVEFORM Center for Undervisningsmidler, Aalborg Torsdag d. 3. september 2015, 13.00-16.00. HVAD ER DET I HAR MELDT JER TIL? Efter et par år med forsøg
Læs mereVejledning til prøven i valgfaget sløjd
Vejledning til prøven i valgfaget sløjd Kvalitets- og Tilsynsstyrelsen Center for Prøver, Eksamen og Test April 2014 Indhold 3 Forord 4 Indledning 5 Indstilling til prøven 6 Prøvens form 7 Undervisningsbeskrivelsen
Læs mereFolkeskolens obligatoriske afgangsprøver består af fem bundne prøver og to prøver til udtræk. Det fremgår af folkeskolelovens 14, stk. 2.
Orientering om forhold omkring Folkeskolens Afgangsprøver - Suldrup Skole -------------------------------------------------------------------------------------------------------------- Prøvefagene i 9.
Læs mereskarpe til til dansklæreren om de afsluttende prøver i dansk
folkeskolen.dk marts 2011 7 skarpe til til dansklæreren om de afsluttende prøver i dansk Hvis du kan svare JA til de følgende spørgsmål, er dine elever godt på vej mod de afsluttende prøver i dansk i 9.
Læs merePrøver - Evaluering Undervisning
Prøver - Evaluering Undervisning Kristendomskundskab Maj-juni 2007 Forord Det er blevet en fast tradition, at der udarbejdes PEU-hæfter for de fag, som afsluttes med en prøve. Dette gælder med skoleåret
Læs mereVejledning til forsøgsprøven i Metal og motorværksted, tilbudsfag i 10.klasse
Vejledning til forsøgsprøven i Metal og motorværksted, tilbudsfag i 10.klasse Styrelsen for Undervisning og Kvalitet Kontor for Prøver, Eksamen og Test august 2016 Indhold Forord... 3 Indledning... 4 Generelt...
Læs merePRØVEVEJLEDNING. Psykologi Niveau C
PRØVEVEJLEDNING Psykologi Niveau C Gældende for hold med start efter 1. januar 201 Indhold Mål... 3 Forudsætning for prøven... 3 Eksaminationsgrundlag... 3 Prøveform... 3 Prøvens tilrettelæggelse... 3
Læs mereSamfundsfag B - stx, juni 2008
Bilag 50 samfundsfag B Samfundsfag B - stx, juni 2008 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Samfundsfag omhandler danske og internationale samfundsforhold. Faget giver på et empirisk og teoretisk grundlag
Læs mereUndervisningsministeriet Afdelingen for Folkeskole og Internationale opgaver Att. Mette Ploug Kølner AFIKP@uvm.dk
Undervisningsministeriet Afdelingen for Folkeskole og Internationale opgaver Att. Mette Ploug Kølner AFIKP@uvm.dk 3. marts 2015 Jour.nr: 201575300/0001 Høringssvar lovforslag om folkeskolens prøver Danmarks
Læs mereÅrsplan for dansk i 9. klasse 2013-14
Årsplan for dansk i 9. klasse 2013-14 Formål Overordnet er formålet med undervisningen at styrke elevernes bevidsthed om og indsigt i det danske sprog og gøre dem i stand til at bruge det alsidigt. Jeg
Læs mereUDSKOLINGEN 7. 9. årgang
UDSKOLINGEN 7. 9. årgang Kære elever og forældre. Velkommen til Bryrup Skole. Skolen er inddelt i tre områder indskolingen, mellemtrinnet og udskolingen. Skolens lærere har valgt hvilket alderstrin af
Læs merea. forstå varierede former for autentisk engelsk både skriftligt og mundtligt,
Engelsk B 1. Fagets rolle Engelsk er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag, der beskæftiger sig med sprog, kultur og samfundsforhold i engelsksprogede områder og i globale sammenhænge. Faget omfatter
Læs mereOrientering til elever og forældre
Orientering til elever og forældre 1 om Folkeskolens Afsluttende Prøver 2011/2012 Denne folder er en orientering til elever og forældre om Folkeskolens afsluttende prøver, i henhold til regler i bekendtgørelse
Læs mereGentofte Skole elevers alsidige udvikling
Et udviklingsprojekt på Gentofte Skole ser på, hvordan man på forskellige måder kan fremme elevers alsidige udvikling, blandt andet gennem styrkelse af elevers samarbejde i projektarbejde og gennem undervisning,
Læs mereOrientering om folkeskolens afsluttende prøver 2011/2012
Orientering om folkeskolens afsluttende prøver 2011/2012 1 Orientering om folkeskolens afsluttende prøver 2011/2012 Ministeriet for Børn og Undervisning Kvalitets- og Tilsynsstyrelsen 2011 Titel: Orientering
Læs mereVirksomhedsøkonomi A hhx, august 2017
Bilag 49 Virksomhedsøkonomi A hhx, august 2017 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Virksomhedsøkonomi er et samfundsvidenskabeligt fag, der omfatter viden og kundskaber om virksomhedens økonomiske forhold
Læs mereGenerel vejledning til den fælles prøve i fysik/kemi, biologi og geografi
Generel vejledning til den fælles prøve i fysik/kemi, biologi og geografi Fra skoleåret 2016/17 indføres en praktisk-mundtlig fælles prøve i fysik/kemi, biologi og geografi. Eleverne prøves i de naturfaglige
Læs mereOrientering om folkeskolens afsluttende prøver 2011/2012
Orientering om folkeskolens afsluttende prøver 2011/2012 1 Orientering om folkeskolens afsluttende prøver 2011/2012 Ministeriet for Børn og Undervisning Kvalitets- og Tilsynsstyrelsen 2011 Titel: Orientering
Læs mereEksamenshåndbogen om god praksis ved folkeskolens afsluttende prøver. Af Signe Holm-Larsen og Niels Plischewski
Eksamenshåndbogen om god praksis ved folkeskolens afsluttende prøver Af Signe Holm-Larsen og Niels Plischewski Indhold Forord... 9 1. del: Om god eksamenspraksis... 11 Prøver og eksamener hvorfor og hvordan?...
Læs mereSådan gør du - fælles prøve i fysik/kemi, biologi og geografi. BIG BANG 2016 Side 1
Sådan gør du - fælles prøve i fysik/kemi, biologi og geografi BIG BANG 2016 Side 1 Mål for dagen Opnå overblik over forløbet i den fælles prøve Blive klædt på til at formulere naturfaglige problemstillinger
Læs mereVejledning til prøven i idræt
Vejledning til prøven i idræt Side 1 af 20 Kvalitets og Tilsynsstyrelsen Evaluerings- og Prøvekontor April 2016 Side 2 af 20 Indhold Forord side 4 Indledning side 5 Signalement side 5 Prøveforløbet - trin
Læs mereGrundfagsprøve i Dansk D-niveau Grundforløb 2
Juli 2016 Grundfagsprøve i Dansk D-niveau Grundforløb 2 Generelt Retningslinjerne i prøvevejledningen tager udgangspunkt i: Bekendtgørelse om erhvervsuddannelser nr. 1010 af 22/09/2014. Bekendtgørelse
Læs mereLokale valg. Evaluering, orientering og vejledning
Folkeskolens afsluttende prøver Lokale valg 2014 Evaluering, orientering og vejledning Institut for Læring Lokale valg de praktisk-musiske fag Indhold Konklusion afgangsprøverne 2014 i fagområdet lokale
Læs mereNår vi forbereder et nyt emne eller område vælger vi de metoder, materialer og evalueringsformer, der egner sig bedst til forløbet.
ENGELSK Delmål for fagene generelt. Al vores undervisning hviler på de i Principper for skole & undervisning beskrevne områder (- metoder, materialevalg, evaluering og elevens personlige alsidige udvikling),
Læs merePrøver Evaluering Undervisning Biologi og geografi maj-juni 2009
Biologi og geografi maj-juni 2009 Ved fagkonsulent Henrik Nørregaard Styrelsen for Evaluering og Kvalitetsudvikling af Grundskolen Kontor for Afgangsprøver, Test og Evalueringer Indhold INDLEDNING... 3
Læs merePrøver Evaluering Undervisning
1 Prøver Evaluering Undervisning Historie, samfundsfag og kristendomskundskab Maj juni 2015 Ved læringskonsulent Jakob Ragnvald Egstrand November 2015 2 Indhold 1. Indledning... 3 1.1 Hvorfor PEU?... 3
Læs merePrøvevejledning for den afsluttende prøve. Social- og sundhedsassistentuddannelsen. Elev
Prøvevejledning for den afsluttende prøve Social- og sundhedsassistentuddannelsen Elev Formål: Formålet med eksamen er at dokumentere og bedømme, i hvilken grad du/i opfylder uddannelsens kompetencemål,
Læs mere