Forslag til besvarelse af synspunkter og idéer, Lokalplan 1078

Transkript

1 Bilag 6 Side 1 af 7 Forslag til besvarelse af synspunkter og idéer, Lokalplan 1078 I perioden 10. februar til 10. marts 2017 er der gennemført en forudgående offentlig høring om ændring af kommuneplanen om omdannelse af Kommunehospitalet til universitetsformål, boliger og erhverv. Området er i Kommuneplanen udpeget som et omdannelsesområde, og det er i overensstemmelse hermed, hensigten at omdanne området til et byintegreret campus (Bilag 5 høringsfolder). Der er modtaget synspunkter og idéer fra følgende: 1. Else-Marie Gammelgaard, Stavangergade 3, 8200 Århus N 2. Lise Hildebrandt-Eriksen, antropolog ph.d., Kirkegårdsvej 14, 1, 8000 Aarhus C 3. Kristian Overgaard, Skejbyparken 74, st. 1, 8200 Aarhus N 4. VIA University College, att. René Schardelmann, Skejbyvej 1, DK Risskov 5. Handiplan Plus, att. Claus Bjarne Christensen, Midvintervej 9, 8200 Aarhus N 6. Lars Brøndum, Biolog og projektleder - Naturhistorisk Museum, Aarhus 7. Morten Rasmussen, Trøjborgvej 58, 1th, 8200 Aarhus N 8. Olav W. Bertelsen, Lektor, Ph.D., Trøjborgvej 66, 3 TH, 8200 Aarhus N 9. Nørrestenbro Beboerforening, att. Solveig Munk, Mejlgade 91, 8000 Aarhus C TEKNIK OG MILJØ Center for Byudvikling og Mobilitet Aarhus Kommune Planafdelingen Kalkværksvej Aarhus C Telefon: Direkte telefon: byudviklingogmobilitet@aarhus.dk Direkte rann@aarhus.dk Sagsbehandler: Randi Nørgaard Der fremkom 9 bemærkninger og indsigelser i høringsperioden. Bemærkningerne er vedlagt som bilag 5. Synspunkterne og idéerne gennemgås og kommenteres emnevis i det efterfølgende og omhandler følgende emner:

2 Synspunkter og ideer: I. Parkeringsforhold generelt på Trøjborg og Christiansbjerg samt i forbindelse med lokalplanen II. Vejstruktur og adgangsforhold III. Bebyggelsesprocent (og grønne områder) IV. Højhuse V. Faciliteter og kulturelle/bymæssige aktiviteter VI. Tilgængelighed VII. Bygninger Side 2 af 7 I. Parkeringsforhold generelt på Trøjborg og Christiansbjerg samt i forbindelse med lokalplanen (1, 7, 9) Der bliver udvist stor bekymring for om der bliver tilstrækkelige P-pladser i det nye område, og at der ikke er plads i de omkringliggende områder uden for planområdet, da disse væsentligt belastet i dag. Lokalplanområdet skal alene løse parkeringen tilknyttet den ændrede anvendelse af kommunehospitalet. Der arbejdes i projektet med en kombination af parkeringsanlæg på terræn og i kælder, hvor hovedparten placeres i kælder. Med den ændrede anvendelse fra hospital til universitet vil trafikmønstret og parkeringsbehovet blive et andet. Ved hospitalet er der søgning på parkering hele døgnet, hvor universitet har søgning på parkering i dagtimerne. Søgningen på parkeringsmuligheder i de tilstødende områder forventes derfor generelt at blive mindre fremover. Ligesom trafikmønstret vil ændres i forhold til i dag, hvor der er trafik til og fra området hele døgnet og især i forbindelse med vagtskifte, vil trafikken med den ændrede anvendelse koncentrere sig til morgen og eftermiddag. Der etableres cykelparkering i henhold til gældende normer, som vurderes at give en god dækning med cykelparkering også i forhold til de erfaringer universitet har gjort sig i Universitetsparken. II. Vejstruktur og adgangsforhold (1, 7, 9) Der er stor utilfredshed med den trafikforøgelse, der vil ske i området med det store antal nye studerende, beboere og arbejdspladser. Der er flere forslag til, hvordan dette kan imødekommes.

3 Side 3 af 7

4 En ændret anvendelse fra hospital til universitet udløser ikke et behov for en generel ændring af infrastrukturen i området. Området forudsættes som hidtil betjent fra den interne vej i området samt fra Peter Sabroes Gade, der er tilsluttet Nørre Boulevard og Trøjborgvej. Anvendelsesændringen forventes ikke at give anledning til en stigning i biltrafikken i området. Dels får området en meget god adgang til letbanen. Dels viser erfaringer fra universitetsparken, at en meget stor andel cykler. Der forventes derfor med den ændrede anvendelse, at antallet af cyklister og brugere af den kollektive trafik i området vil stige. Det er bl.a. en af grundene til, at den interne vej på dele af strækningen alene kan fungere som cykel- og gangforbindelse. Og at der arbejdes med at gøre adgangen til standsningsstedet mere indbydende. Side 4 af 7 Egentlige overvejelser om ændringer i kommunes overordnede vejnet sker i forbindelse med kommunes generelle planlægning Kommuneplan, Mobilitetsplan for Midtbyen, Cykelhandlingsplan osv. Indretningen af stitunnelen under Nørrebrogade med forbindelse til standsningsstedet på letbanen overvejes i forbindelse med projektet for letbanen. Og der arbejdes på at gøre tunnelen mere brugervenlig i forhold til, at tunnelen fremover udover at sikre en forbindelse på tværs af Nørrebrogade også skal sikre en hensigtsmæssig adgang til letbanestoppet. III. Bebyggelsesprocent (og grønne områder) (6, 7, 8, 9) Det foreslås at holde bebyggelsesprocenten på 100, så man har de åbne rum på grunden, der giver en god harmoni over til Universitetsparken mod de grønne arealer på resten af Trøjborg. Det foreslås også, at max etageantal holdes på 6 ud over de eksistere bygninger på grunden, som er over 6 etager. Derudover mener Nørrestenbro Beboerforening ikke, at der skal bygges på grunden sydøst for Nørre Boulevard, da Nørrestenbro allerede er fortættet tilstrækkeligt. De mener, at der er brug for den P- plads til en græsboldbane og idrætsaktiviteter. Fastholdes det at skulle have bebyggelse på grunden, anmodes det om, at funktionen, der tænkes ind i det, bliver for lokalområdet, et lokalt beboerhus til Nørrestenbro i en størrelse, der giver plads til boldbaner udenom huset. Det er en del af Aarhus Kommune strategi for byudvikling, at det mange steder vil være fordelagtigt at bygge tættere end i dag. En sådan udvikling søges fremmet ved planmæssigt at åbne op for en tættere og højere bebyggelse i de områder, som indeholder potentiale herfor, hvilket blandt andet er

5 i forbindelse med omdannelse af byområder og generelt i nærheden af eksisterende og fremtidige stationer. Side 5 af 7 Parkeringsarealet sydøst for Kommunehospitalet ved Nørre boulevard indgår i salget af hele Kommunehospitalet. Det er således et privat ejet areal. I lokalplanforslaget lægges der op til, at der opføres almene boliger på dette areal. IV. Højhuse (7, 8) Det bemærkes at det være en dårlig ide at bygge et eller flere højhuse på 15 etager, ud fra at det vil påvirke hele området omkring Universitetsparken / Universitetet, Sankt Johannes kirken og Nordre Kirkegård. Et højhus eller højhuse vil skæmme de åben rum, pladser, park og vil stå i stor kontrast til den centrale bygning, Bogtårnet på universitetet. I vinderforslaget blev der skitseret mulighed for at opføre et højhus ved den centrale plads, samt på Lille Barnow nordvest for lokalplanområdet. Højhusene er ikke medtaget i nærværende lokalplan. Hvis det senere viser sig, at der er ønske om at arbejde videre med planerne for et højhus i området vil dette ske gennem fornyet lokalplanlægning med tilhørende offentlige høringer. V. Faciliteter og kulturelle/bymæssige aktiviteter (2, 8, 9) Det foreslås, at der skabes mulighed for spillesteder, restaurationer, beboerfaciliteter som tilhørende beboerhus med plads til åbne og brugerdrevne arrangementer og leje af selskabslokaler. : Lokalplanen muliggør, at området kan anvendes til universitets- og forskningsformål med relevante tilknyttede funktioner, f.eks. boliger, småbutikker og børnehave, samt til øvrig erhvervsmæssig anvendelse. Derudover er der udvalgte steder i området, hvor der skal være aktive facader i stueetagen/indgangsetagen, der som udgangspunkt anvendes til udadvendte funktioner som kantine, fællesfunktioner, læsesal, publikumsorienterede serviceerhverv, synlige laboratoriemiljøer, butikker, fritidsprægede og kulturelle funktioner og lignende.

6 VI. Tilgængelighed (3, 5) Ved nyt byggeri og planlægning burde ALLE brugere tænkes ind, herunder brugere med nedsatte funktionsevner og cyklister. Side 6 af 7 Derudover er der mangel på en god funktionel forbindelse under Nørrebrogade. Der er i planen fokuseret på gode stiforbindelser internt gennem området, specielt set i forhold til letbanestationen og den centrale plads. For de bløde trafikanter vil der i lokalplanområdet være flere muligheder for bevægelse, både på langs og på tværs af området. Forbindelsen mellem områdets bygninger vil hovedsageligt ske via det interne strøg, mens adgang til og fra området vil ske via tværgående hovedstier. Forbindelse til Universitetsparken kan ske via de tværgående stiforbindelser i tre passager, der etableres som tunneller under Nørrebrogade. Hovedstier gennem området anlægges i rødt tegl eller i asfalt kantet med rødt tegl, således at de får et stærkt arkitektonisk udtryk som er karakteristisk for området. Der gives desuden mulighed for at anvende stierne som brandveje ved at etablere græsarmering på den ene side af stierne. Visualisering af et eksempel på en ny stiforbindelse mod universitetsparken. Illustration: AART Architects. Ved de tre passager skabes forbindelserne med henblik på både tryghed og tilgængelighed ved at give en større del af det omkringliggende terræn et svagt fald ned mod passagen. Derved skabes en forbindelse, hvor man kun i mindre grad føler, at man krydser Nørrebrogade i niveau under jorden, og

7 der skabes synlig forbindelse til Universitetsparken på passagens modsatte side. Side 7 af 7 VII. Bygninger (8, 9) Ikke alle bygninger efter 1950 skal rives ned. Der er brug for en nuanceret strategi, som bevarer spor og elementer af den historie som hospitalet har. : Lokalplanen er meget detaljeret omkring hvilke bygninger, der må fjernes, og hvilke, der bevares, og hvordan man må behandle de bevaringsværdige bygninger. I forbindelse med projektet er der foretaget en SAVE-registrering af alle bygningerne i området uanset opførelsesår samt en prioritering af de eksisterende bygninger i forhold til hvilke, der skal bevares, og hvilke, der må rives ned. Målet for bygningsprioriteringen er at få renset ud i den fortætning, som er sket af funktionshensyn inden for de sidste 50 år. De eksisterende bygninger, som bevares i den fremtidige plan, er rygraden for områdets nuværende og fremtidige karakter. Ved at fritlægge disse fra nyere tilføjelser, forløses potentialer i områdets oprindelige hovedstruktur, og oplevelsen af de overordnede ideer, som de oprindelige byggeperioder blev planlagt ud fra, genskabes. For bygninger, der skal bevares, fastsætter lokalplanen, at ombygning og vedligehold af bygningerne skal ske som en videreførelse af den eksisterende arkitektur, hvor der skal anvendes de samme eller tilsvarende materialer, farver og detaljering som for den eksisterende bebyggelse.