Colofon. Indhold Den mundtlige prøve 2 Tekstopgivelser 5 De skriftlige prøver 6

Transkript

1

2 Colofon Udgivet af Inerisaavik 2009 Udarbejdet af fagkonsulent Birthe Nielsen Redigeret af specialkonsulent Louise Richter Elektronisk udgave Indhold Den mundtlige prøve 2 Tekstopgivelser 5 De skriftlige prøver 6 1

3 Den mundtlige prøve Ved prøveterminen 2008 blev dansk udtrukket som mundtligt prøvefag på 9 skoler. Elever på yderligere 8 skoler valgte selv at gå til prøve i dansk. I alt 345 elever var til prøve. Gennemsnitskarakteren var 7,29. Årets mundtlige prøver forløb i de allerfleste tilfælde i en afslappet atmosfære. På trods af nervøsitet fra mange elevernes side, lykkedes det generelt at få en dialog i gang. Det kan være en god ide, at den indledende og afsluttende small talk foregå på dansk så er stemningen slået an. Nogle klasser/hold er meget bevidste om at inddrage de kendte tekster fra undervisningen under afviklingen af prøven. Hos andre er det mere tilfældigt med interessen for og kendskabet til disse. En del elever har en opfattelse af at være»færdige«, når de har redegjort for den ukendte tekst (prøveoplægget). Der bliver ikke relateret til opgivne tekster eller inddraget andre aspekter, og der er kun tale om et referat og bestemt ikke nogen samtale. Lærerens engagement smitter af på elevernes, og de elever, der også har fulgt med i medierne, har et klart forspring. Det er vigtigt, at eleven eller gruppen af elever får mulighed for at starte med en samlet præsentation og fremlæggelse af det forberedte stof. Afbrydelse af fremlæggelsen eller anfægtelse af iagttagelsernes rigtighed vil ofte ødelægge elevens disposition og redegørelse. I starten bør lærer og censor derfor lade eleven tale og blot notere sig, hvad de eventuelt senere ønsker uddybet. 2

4 Efter fremlæggelsen af oplægget kan lærer eller censor eventuelt stille opklarende spørgsmål. Det er læreren, der leder samtalen. Ud fra oplægget indgår eleven eller gruppen af elever i en samtale, og relevante dele af det opgivne stof inddrages. Der kan altså ikke tales om hvad som helst. Samtalen skal forløbe inden for den ramme, som prøvespørgsmålet omhandler og eventuelt associerede emner, som elever eller læreren bringer ind i samtalen. Kultur Eleven har på forhånd en forestilling om kultur- og samfundsforhold i Danmark. Allerede når tekster præsenteres, lægges der op til at udbygge elevens viden og at perspektivere denne viden til egen hverdag. Kulturelle forskelle kan læses ud af både fiktive og non-fiktive tekster. Gennem undervisningen oplever eleven, at ethvert land ikke har samme kultur, men at mange nationer i dag er multikulturelle samfund, og at man derfor ikke kan tale om en typisk dansker, englænder, tysker eller franskmand. Disse forestillinger bekræftes dagligt af medierne, som bombarderer os med stereotype billeder af dagliglivet i fremmedsprogslandet. Det er derfor lærerens opgave at rokke ved og at nuancere disse billeder, således at eleven udvikler en tolerance og forståelse for andre landes levevilkår. Undervisningen bør skærpe elevernes interesse for andre nationaliteters baggrund, så de indser, at deres egne værdier og normer ikke nødvendigvis er gældende og naturlige for alle andre mennesker. Kommunikative sprogfærdigheder Læringsmålene i dansk har tydeligt fokus på elevens alsidige kommunikative sprogfærdigheder, og prøverne i dansk skal netop afspejle, at eleven er i stand til at anvende sit sprog. Det er væsentligt, at undervisningen i dansk er struktureret, så der bevidst lægges vægt på såvel de sproglige som de kulturelle færdigheder. Ud fra kendskab til elevernes forudsætninger og behov kan læreren sætte fokus på væsentlige sproglige aspekter og planlægge forskellige undervisningsaktiviteter i tilknytning hertil. Samtidig er det vigtigt, at opøvelsen af de enkelte sprogfærdigheder foregår i en sammenhæng, som eleven oplever som forståelig og vedkommende. Det er derfor ofte hensigtsmæssigt, at undervisningen overordnet tilrettelægges ud fra væsentlige emneområder. I samtalen er der mulighed for at tilpasse sproget gennem løbende sproglig forhandling, som alle parter har del i. Eleverne kan påvirke sproget i interaktionen ved på forskellig måde at signalere manglende forståelse, bede om sproglig afklaring, benytte kommunikationsstrategier, spørge til sproglige forhold etc., og den mere erfarne bruger af sproget kan påvirke sproget i interaktionen gennem løbende justering af sin egen sprogbrug, forståelsestjek, forskellige former for feedback og metalingvistiske kommentarer. Samtalen er central, når det gælder om at lære sprog, og når det gælder om at lære gennem sprog. Det er derfor ikke uvæsentligt som lærer at forholde sig til de interaktionelle rammer, der gives elever med dansk som andetsprog i undervisningen, og at have indsigt i de interaktionelle muligheder, der er for at støtte elevernes sprogtilegnelse og forståelse af det faglige stof. Gruppeprøver giver eleverne mulighed for gennem en målrettet kommunikation at få lejlighed til at anvende sproget med et kommunikativt formål. Det giver eleverne mulighed for at hjælpe og understøtte hinanden, f.eks. gennem rettelser, ved at supplere hinanden i formuleringerne, påpege forskelle og argumentere for uenigheder, diskutere osv. 3

5 Derfor er det vigtigt, at undervisningen tilrettelægges, så eleverne er sprogligt aktive og får lejlighed til at bruge deres sprog og derved automatisere deres sproglige viden. Ved at undervisningen struktureres, så gruppe- og pararbejde bliver hyppigt tilbagevendende arbejdsformer, opnår den enkelte elev mere sprogbrugstid. Individuel eller gruppe Den enkelte elev i en klasse eller på et hold kan vælge, om hun vil til en individuel prøve eller sammen med 1 eller 2 andre elever til en gruppeprøve. Grupperne skal være dannet i god tid inden den mundtlige prøve, så alle elever ved, hvem de skal være sammen med. Sammensætningen må overvejes nøje i klassen inden prøven. Gruppesammensætning tager tid og kræver, at man i klassen drøfter muligheder, samarbejdsforhold, styrker og svagheder. Der skal være udfordringer og støtte til alle. Aspekter som fagligt niveau, læsehastighed, styring, formuleringsevne, tryghed og accept bør medtænkes, når grupperne dannes. Eleverne skal i løbet af skoleåret have afprøvet forløbet, og de endelige grupper skal sammensættes ud fra de indhøstede erfaringer. Der skal fokus på, at eleverne i de enkelte grupper både kan udfordre og supplere hinanden fagligt. Det er vigtigt, at eleverne ved, at de skal arbejde i grupperne i hele den fastlagte tid til forberedelse. Erfaringer fra gruppedannelser Eleverne skal være grundigt orienteret om prøveformen og om mulighederne for at arbejde alene, parvis eller i grupper på tre. Erfaringer fra i år viste, at grupper på to fungerede bedst, men naturligvis var det elevernes eget valg. Fra årets arbejde var eleverne mest vant til at arbejde parvis. En af årsagerne til at anbefale eleverne at arbejde parvis er, at der er mere interaktion eleverne imellem, når man kun er to. De er bedre til at få struktureret arbejdet, få fordelt opgaverne imellem sig, til at få udvekslet informationer og udnytte hinandens viden. I samtalen efter karakterafgivelsen blev nogle af eleverne spurgt om deres valg af samarbejdspartner. Eleverne gav udtryk for, at de valgte efter en, de kendte. En del langt de fleste af de bedste elever gav udtryk for, at det betød noget, om man følte, man var på samme faglige niveau, så man kunne samarbejde seriøst om opgaven og supplere hinanden. I tremandsgrupperne kan det forekomme, at en af eleverne gemmer sig for ikke at afsløre sine manglende færdigheder, men samtidigt også bilder sig ind, at man er på samme niveau som de to andre. De to andre må bruge tid på at hjælpe den tredje, der har meget lidt at bidrage med til den fælles fremlæggelse. Ligeledes kan det i fremlæggelsen være vanskeligt at finde en form, hvor alle parter får lige muligheder. Langt de fleste elever arbejdede alene. Dette kan begrundes i en meget dygtig og ambitiøs elev, der frygtede, at præstationen kunne blive forringet, hvis der skulle samarbejdes; fordi det ønskede gruppevalg ikke kunne lade sig gøre; de andre grupper ønskede ikke at samarbejde med eleven; en arbejdsform der ikke var indøvet i løbet af året. Omkring det faglige niveau i sammensætning af grupper er det meget vigtigt, at man som lærer er klar over den fordel, en svag elev kan få i samarbejdet med en dygtigere elev. Den svage elev kan blive løftet og har bl.a. mulighed for at få hjælp både til forståelse af vanskelige passager, til sin 4

6 sproglige udtryksform, til at formulere holdninger og til planlægningen af fremlæggelsen, hvorimod den dygtige elev måske ikke får den inspiration og stimulering, som et samarbejde med en lige partner ville have givet. Som beskrevet er der mange faktorer at tage i betragtning ved gruppesammensætningen, men først og fremmest er det væsentligt, at eleverne kan samarbejde, har tillid til hinanden, har respekt for hinandens arbejde og ønsker at kommunikere sammen, således at prøveformenes rammer udnyttes og ikke består i, at to/tre elever blot deler arbejdsbord. Ved karakterfastsættelsen er det vigtigt at være bevidst om, at eleverne skal have individuelle karakterer, og at de er orienteret om dette, da der kan være store forskelle på bedste og svageste præstation. I karakterbegrundelserne, som eleverne bør få foruden deres egentlige talkarakter, skal den enkelte præstation beskrives så klart som muligt, så eleverne forstår, hvorfor de får den pågældende karakter ud fra beskrivelsen, og ikke ved at sammenligne dem med hinanden. Prøveoplæg Prøveoplæggene til de mundtlige prøver skal alsidigt dække tekstopgivelserne og de emner, disse afspejler, uden hensyn til antallet af elever. Oplægget må ikke være anvendt i undervisningen. Prøveoplæggene skal omhandle de samme emner som tekstopgivelserne. Dvs. at de emner som klassen eller holdet har valgt at arbejde med i løbet af året, danner baggrund for valget af prøveoplæg. Oplægget skal være nuanceret og have både bredde og dybde, idet eleverne alt efter deres niveau derved kan finde områder, der er relevante at inddrage til den mundtlige prøve. Uanset om oplægget er prosa eller sagprosa må der lægges vægt på et danskfagligt tekstarbejde ved prøverne i dansk. Eleven skal således altid kunne dokumentere sine udsagn ved at henvise til præcise steder i teksten. Vurdering Elevens mundtlige sprogfærdighed prøves ved, at eleven redegør, fremlægger, tager del i samtalen, lytter, diskuterer, fremsætter synspunkter, eksemplificerer og perspektiverer. Perspektiveringen bør ikke bare indskrænke sig til det er ligesom i den roman, vi læste i klassen. Eleven må også kunne påvise ligheder og forskelle. Tekstopgivelser Der arbejdes med mange spændende tekster, som regel taget fra lærebogssystemer eller fra emnematerialer. Censorerne udtrykker stor tilfredshed med det arbejde, der gøres for at bruge alsidigt materiale i den daglige undervisning. Men! Der forekommer stadig forældede systemer, som stadig kan indeholde mange, gode skønlitterære tekster. Problemet er sagprosaen, der enten ikke findes eller er utidssvarende eller direkte forældet. De allerfleste steder har man grupperet teksterne i temaer, og de er ud over lærebøger bl.a. taget fra internettet, aviser, tidsskrifter og antologier. Det er ikke et krav, at teksterne samles i temaer, men det giver overskuelighed, og der er større mulighed for at opbygge en viden og et ordforråd inden for et specifikt område på denne måde. Det er dog vigtigt at huske på, at en enkelt tekst også kan indeholde mange emner og oplæg til samtalen. 5

7 Emnerne er ofte lidt for overordnede. Det betyder, at prøvespørgsmålet kan komme til at handle om hvad som helst. Prøveoplægget skal have indholdsmæssig sammenhæng med det opgivne stof. Det ordforråd og de erfaringer, eleven har fra den daglige undervisning, kommer ikke eleven til gode optimalt, hvis ikke der er sammenhæng mellem undervisningsindholdet, tekstopgivelserne og prøven. De skriftlige prøver De to skriftlige prøver i faget dansk er obligatoriske for alle elever. Skriftlig fremstilling I alt 797 elever var til prøve. Gennemsnitskarakteren var 6,06. Indholdet i emnet Tid til sjov er relevant og vedkommende - noget alle unge kan forholde sig til. Oplægget med plakat og side med introduktion til emnet og opgaveformuleringer til skriftlig fremstilling er varieret. Der er mulighed for at skrive om personlige oplevelser, erfaringer og viden, give udtryk for sine holdninger og meninger, bruge sin fantasi og fabulere. Skjult i alle oplæggene er en disposition enten ud fra opgaveformuleringen, teksten på plakaten eller billederne. Oplæggene og billederne støtter eleverne ved at give dem inspiration, og samtidig appellerer de til deres forforståelse, viden, færdigheder, interesse, erfaringer og oplevelser. Der stilles krav til forskellige former for udtryk. Opgaverne giver en god bredde med mulighed for forskellige indfaldsvinkler til det samme overordnede emne. Både svage og stærke elever bliver tilgodeset på baggrund af en god bredde og dybde i emnet. 6

8 Opgaverne har fokus på det kommunikative, hvilket er fuldt ud i overensstemmelse med læringsmålene. Plakaten Den rammer de unge godt og understøtter alle emner. Plakaten virker indbydende, idet den er let overskuelig, den har nogle gode farver, og opsætningen er enkelt. Plakaten er sat op som en collage. Det har en utrolig god effekt, idet der ikke er en bestemt rækkefølge i billederne, og hvert enkelt billede kan bruges i den sammenhæng, eleven selv ønsker. Billederne viser mange forskellige situationer og stemninger, men samtidig relaterer de til områder og begivenheder, der alle har med underholdning at gøre. Gennem billederne får eleverne inspiration og baggrund for emnet, men der gives mulighed for elevernes helt private forståelse, oplevelse og viden om begrebet underholdning. Der er to forholdsvis lange tekster, om emnet Tid til sjov på plakaten. Ordvalget og formuleringen i teksterne er simpel og ukompliceret med korte ligefremme helsætninger. Teksten skal give eleverne inspiration til selv at bruge deres fantasi og viden til emnet. Teksterne indeholder mange gode og konkrete oplysninger, der er en støtte for eleverne, idet de giver inspiration og en hjælp i opbygningen af både en fabulerende og faktuel skriftlig fremstilling. Plakaten giver visuel inspiration med elementer fra mange forskellige underholdningsformer. Plakaten har tydeligvis givet eleverne inspiration. Opgaverne De fem opgaver til skriftlig fremstilling er varierede. Der er mulighed for at skrive om personlige oplevelser/erfaringer og viden, give udtryk for sine holdninger og meninger, bruge sin fantasi og fabulere. Emnet tager udgangspunkt i et område, der har relevans til elevernes dagligdag/liv, således at deres forforståelse og indsigt på forhånd er givet. Oplægget grønlandsk oversættelse Den grønlandske oversættelse af oplægget gør det muligt udelukkende at fokusere på elevernes kommunikation i de skriftlige fremstillinger og ikke på hvorvidt forståelsen af oplægget er i orden. Denne vinkel er vigtig, idet det netop er elevens kompetencer inden for skriftlig kommunikation, der skal vurdere ved denne prøve. Oplægget om Tid til sjov er forsynet med en kort introduktionstekst, der understøtter emnet og giver eleverne et godt grundlag for at gå i gang med opgaverne. Teksten er konkret og præcis. 1. Et underholdningsprogram Der er en kort tekst, som indledning til dette emne. Teksten skal give eleverne indsigt, inspiration og hjælp til selv at bruge deres viden og fantasi. Teksten er utrolig præcis, men samtidig så åben, og den indeholder mange gode og konkrete oplysninger, der er en støtte for eleverne, idet den giver inspiration og en hjælp i opbygningen af en skriftlig fremstilling. Der virker ikke som om, at sætningerne har været til hjælp eller inspiration for eleverne. Enkelte svage elever benyttet sætningerne som en del af deres tekst. I selve opgaveformuleringen er der en skjult disposition, som ingen benytter. Eleverne misforstår opgaven og skriver om underholdende oplevelser eller historier. 7

9 2. Vold = underholdning En lidt sværere tekst for de lidt fagligt stærkere elever, idet der her kræves begrundelser og argumentation. Den opgave blev besvaret af færrest elever. 3. Det er for fedt at læse! Teksten Det er for fedt at læse giver megen vejledning og inspiration, og den er derfor en støtte for eleverne, idet den giver en hjælp i opbygningen af det sidste punkt i opgaveformuleringen, hvor eleverne skal komme med deres egne oplevelser med at læse. 4. En underholdende oplevelse Eleverne kan bruge deres fantasi, egne erfaringer og oplevelser samt viden til denne opgave, idet det er deres egen oplevelse, der er i fokus. I denne opgave er der et klart krav om at benytte genren brev. 5. Her hos os Formuleringen uddyber i et præcist og enkelt sprog, hvad der forventes af opgaven. I opgaveformuleringen er der en skjult disposition til eleverne. Elevernes dagligdag, omverden, viden, indsigt og erfaringer kan der trækkes på i denne opgave. Opgaven giver god mulighed for at give udtryk for meninger, men næste ingen benytter sig af muligheden. En del besvarer kun den ene del af opgaven sidste del mangler ofte. Generelt er den sproglige udtryksfærdighed i de skriftlige fremstillinger meget ringe. I rigtig mange elevbesvarelser er der ikke overensstemmelse mellem opgaveformuleringen og besvarelsen. Der skrives uden bestemt formål eller opbygning. Der er mangelfuld disponering i overvældende mange besvarelser, hvilket desværre giver udslag i ringe besvarelser uden hoved og hale. Ofte manglede begrundelser og argumentation. Tegnsætningen er mangelfuld ofte mangler den fuldstændig. Mange elever bruger ikke punktum eller sætter yderst få. Eleverne er for en stor dels vedkommende meget lidt kreative. Der gives kun lidt udtryk for fantasi og indlevelse. Der er desværre heller ikke mange der på skrift kan give udtryk for egne oplevelser, som kunne indgå i besvarelserne oplægget lægger ellers i høj grad op til inddragelse af egne erfaringer. Fremstillingerne er alt for korte. Umiddelbart ser det ikke ud til at eleverne har benytter sig af mindmap, brainstorm eller idekort for at komme rundt om emnet eller til at få inspiration, tanker og ideer fra. Samtalerunde Klassens elever inddeles i samtalegrupper på 3 4 elever. Hver elev får udleveret et opgavesæt. Eleverne kan tage notater i prøveforlægget. Det er valgfrit for eleverne, hvilket sprog de vil føre samtalen på. Efter samtalerunden går eleverne til skrivelokalet, hvor de individuelt udarbejder deres besvarelse. Hvad samtales der om? I gruppesamtalen forventes alle fem oplæg at blive gennemgået af alle elever, således at forståelse ikke er et problem. I denne fase er det netop indholdet, ideer, holdninger, meninger, referencer, viden og indsigt, der er i fokus. Mindmap, stikord og egen afklaring foregår her. 8

10 Idet eleverne sandsynligvis vælger det oplæg, hvor de har den største viden eller interesse, må alle emnerne tage omtrent samme tid, for der skal laves disposition til dem alle, så eleverne er ens stillet, uanset hvilken opgave de vælger. I grupperne vælger eleverne selv, hvorledes de vil disponere arbejdet med at drøfte opgaverne, men eleverne skal i den daglige undervisning have afprøvet forskellige angrebsmuligheder. Nogle har brug for at have en ret fast indarbejdet struktur i arbejdet, mens andre selv formår at tilrettelægge forløbet i samtalen alt efter opgavesættets udformning. Det er af stor betydning, at eleverne har lært at tømme tekster og illustrationer for indhold, så de kan hente så meget inspiration fra oplægget som muligt. Det er også vigtigt, at eleverne er fortrolige med opgaveformuleringens krav. Indholdet i samtalen kan være opgavernes ordlyd, drøftelse af tekster og illustrationer i oplægget, forståelse af ord og vendinger, genrekrav og muligheder, ideer til indhold, form, krav samt ideer til layout. Eleverne skal bruge tid på at studere oplægget godt og grundigt, så de derefter kan vælge kvalificeret. Derefter kan de formulere nøgleord og sætninger, beslutte en logisk opbygning og en naturlig sammenhæng. Et af formålene med denne prøveform er at kvalificere elevernes valg af opgave. Orden Der gives ikke karakter for orden, men ulæselig skrift får naturligvis indflydelse på vurderingen, hvis den hæmmer eller umuliggør forståelsen. Overvejelser Det er ikke til at komme udenom at der løbende i hele skoleforløbet skal arbejdes med sætningsanalyse - simpelthen for at indlære de centrale grundbegreber. For at kunne sætte denne del af sprogundervisningen ind i en kommunikativ sammenhæng må denne del af grammatikken kombineres med et egentligt tekstarbejde. Man skal altså så at sige hæve sig over sætningsniveauet for at komme frem til tekstniveauet. Det er jo først på tekstniveauet, at den kommunikative hensigt slår igennem. Tekstgrammatik Når der arbejdes med kommunikation og dermed tekster, må der også arbejdes med de vigtigste teksttyper og dermed de væsentligste kommunikative hensigter: beskrive, fortælle, referere, instruere, argumentere etc. Når der skiftes fra sætnings- til tekstgrammatikken, går man fra en beskrivelse af system til en beskrivelse af funktion. "Tekst" betyder "vævning" eller "sammenføjning", og ordet fokuserer således på sammenhæng. Det drejer sig fx om fordeling og rækkefølgen af information i en tekst. For at komme igennem med sit budskab og altså producere en god og hensigtsmæssig tekst er det nødvendigt at vide, hvordan teksten organiseres og præsenteres. Dette område ligger altså tæt op ad den såkaldte pragmatik, læren om hvordan tekster fungerer i bestemte sammenhænge. Tekstgrammatikken beskæftiger sig med spørgsmål som: Hvad gør man, når man pludselig ønsker at skifte emne, uden at teksten og dermed kommunikationen bryder sammen? Hvad gør man for at undgå at skulle gentage det samme substantiv eller verbum gang efter gang? 9

11 Hvordan sikres, at teksten hænger logisk sammen? Hvordan udtrykkes forbehold, nuancer, tilføjelser, begrundelser, konklusioner, tidsfølge etc.? Hvordan sikres altså variation og sammenhæng på samme gang? Nogle af de centrale og mest nyttige begreber er konnektorer, der omfatter nogle konjunktioner og et stort antal adverbier og adverbielle udtryk. Det er udtryk og vendinger, der har den vigtige funktion at skabe logiske relationer i en tekst. De fungerer altså som en slags vejskilte for læseren/tilhøreren. Det drejer sig om udtryk, som: og, men, fordi, eftersom, altså, dog, i øvrigt, for øvrigt, derimod, ligeledes, på den ene side og så videre. Som det allerede kan ses her, er der tale om et stort område, der ligger på grænsen mellem grammatik og ordforråd. Færdighedsprøven I alt 792 elever var til prøve. Gennemsnitskarakteren var 7,23. Opgavesættet til færdighedsprøven består af et opgaveark med i alt 100 opgaver. Af opgavetyper vil der hvert år være en indsætningsdiktat samt forskellige andre opgaver, der omfatter sproglig korrekthed og sprogforståelse. Hele sættet drejer sig om underholdning. Det er et emne, alle elever på en eller anden måde kan forholde sig til og har personlige erfaringer med. 10

12 Da alle 13 opgaver på en eller anden måde refererer til det overordnede emne, må det forventes, at eleverne kan perspektivere og derved sætte indholdet i de enkelte opgaver ind i en for dem forståelig kontekst. De enkelte opgaver er klaret adskilte og nummererede. Hovedet med opgaveformuleringen er med farvet baggrund, og derved er de 13 opgaver lette at overskue. Den grønlandske oversættelse af formuleringerne i de enkelte opgaver gør det muligt udelukkende at fokusere på elevernes sproglige korrekthed og ikke på, hvorvidt forståelsen af oplægget er i orden. Denne vinkel er vigtig, idet det netop er elevens kompetencer inden for sproglig korrekthed, der skal vurdere ved denne prøve. Første del: Udformningen ligner dem fra de forrige år, den er blot betydelig kortere. Det helt specielle ved denne opgave er konteksten. Alle elever kender til indholdet af teksten, hvilket betyder, at de ikke er fremmede over for indholdet og derved heller ikke de ord, de skal skrive. Ordene giver mening, fordi eleverne kan forstå dem i den rette sammenhæng. Eleverne prøves ikke i stort begyndelsesbogstav efter punktum, da det udelukkende er retstavning, der fokuseres på. Anden del: Består af 12 individuelle og vidt forskellige opgaver, der har fokus på vidt forskellige områder inden for dansk grammatik og sproglig forståelse. Læringsmålene i dansk inden for grammatik og sproglig korrekthed bliver benyttet i alle opgaver. Det fremgår i et klart og entydigt sprog, hvad der er fokus i de enkelte opgaver. Karakteristisk for elevbesvarelserne i år var temmelig mange fejl på grund af ulæselig eller sjusket skrift. Skrift og rettelser Eleverne kan selv vælge skriveredskab. Det kan være kuglepen, tuschpen eller blyant og eventuelt viskelæder, da der ikke er krav om holdbar skrift. Læreren skal præcisere over for eleverne, at de enkelte bogstaver og ord skal være udformet entydigt at der ved sammensatte ord skal være en tydelig sammenskrivning at der skal være en tydelig adskillelse af enkeltord at eventuelle rettelser skal være entydige at der skal være tydelig forskel på stort og lille begyndelsesbogstav 11