Bygningsreglement. Boligministeriet

Transkript

1 Bygningsreglement 1977 Boligministeriet

2 Bygningsreglement oplag Sat med THE TIMES NEW ROMAN 10 pkt./il og 8 pkt./9 Trykt i Aarhuus Stiftsbogtrykkene Papir: De forenede Papirfabrikker. Tonet offset nr. 202, 85 g Omslag: L. Simon, LS-karton, 270 g Oplag: Bo /KC-77 ISBN

3 Bygningsreglement Udfærdiget i medfør af 5 i byggeloven af 26. juni 1975 Boligministeriet, København den 15.januar 1977 ' GENOPTRYK FEBRUAR 1992 af BYGNINGSREGLEMENT AF 15. JANUAR 1977 BYGGE- OG BOLIGSTYRELSEN

4 Indhold l. AimiodeUge bestemmelser Reglementets anvendelsesområde Ansøgning om byggetilladelse m.v Projektets forhold til anden lovgivning end byggeloven Byggetilladelse Anmeldelse af byggearbejder Tilladelse til ibrugtagning Nedrivning af bebyggelse Gebyrer Klage og dispensation Overtrædelser Ikrafttræden Grundes udnyttelse tu bebyggelse Det ubebyggede areal Almene krav Bebyggelsens opholdsarealer Bebyggelsens parkeringsarealer Adgangs- og tilkørselsarealer Arealer til brandredning Bebyggelsens omfang Bebyggelsesprocent Grundstykkets areal Bebyggelsens etageareal Bebyggelsens højde og afstandsforhold Bebyggelsens højde Almene krav 25 2

5 Indhold Bebyggelsens højde i forhold til vej Bebyggelsens højde i forhold til naboskel Bebyggelsens højde i forhold til anden bebyggelse på sammegrund Supplerende bestemmelser om bebyggelsens højdeforhold Bebyggelsesregulerende afstande Almene krav Bebyggelsens afstand til vej Bebyggelsens afstand til naboskel Bebyggelsens afstand til anden bebyggelse på samme grund Supplerende afstandsbestemmelser Bygningsfremspring Bygningers indretning Almene krav Fælles adgangsveje Beboelsesbygninger Etage- og rumhøjder Beboelseslejligheder Beboelsesrum og køkkener Baderum og wc-rum Erhvervsbygninger Almene krav Arbejdsrum Spiserum WC-rum Baderum og vaskeplads Omklædningsrum Krav af hensyn til personer, hvis bevægelses- og orienteringsevne er nedsat 48 s. Konstruktive bestemmelser Modulprojektering Dimensionering og udførelse af bygningskonstruktioner Sikring af tage imod gennemtrædning 53 3

6 Indhold 5.4. Bygningskonstruktioner under opførelse m.v Almene krav Byggepladsens indretning Midlertidig rådighed over naboejendomme Brandforhold Almene krav Brandtekniske begreber Afstandsforhold Brandvægge Udførelse Gennembrydninger Sikring og markering Flugtveje Almene krav Trapper Døre i flugtveje Redningsåbninger Konstruktive forhold Enfamiliehuse Almene krav Brandceller, brandsektioner og konstruktioner Overflader Redningsåbninger Etageboligbyggeri Almene krav Brandceller, brandsektioner og konstruktioner Overflader Flugtveje m.v Døre Redningsåbninger Hoteller m.v Almene krav Brandceller, brandsektioner og konstruktioner Overflader Flugtveje Nød- og panikbelysning Varslingsanlæg 76 4

7 Indhold Brandslukning Forsamlingslokaler Almene krav Brandceller, brandsektioner og konstruktioner Overflader Flugtveje Nød- og panikbelysning Brandventilation Pladsfordelingsplaner m.v Brandslukning Undervisningslokaler m.v Almene krav Brandceller, brandsektioner og konstruktioner Overflader Flugtveje Nød- og panikbelysning Varslingsanlæg Brandslukning Butikker og lign. salgslokaler Almene krav Brandceller, brandsektioner og konstruktioner Overflader Flugtveje Nød- og panikbelysning Varslingsanlæg Brandslukning Industri- og lagerbygninger i l etage Almene krav Brandceller, brandsektioner og konstruktioner Overflader Flugtveje Brandslukning Industri- og lagerbygninger l l etage med større brandbelastning Brandfarlige virksomheder Større garageanlæg Almene krav Brandceller, brandsektioner og konstruktioner 88 5

8 Indhold Overflader Flugtveje Nød- og panikbelysning Ventilation Afløbsanlæg Brandslukning A vis- og driftsbygninger Fugtisolering Almene krav Bortledning af overfladevand og dræning Kældre Kryberum m.v Terrændæk Ydervægge Tage Baderum og wc-rum m.v Varmeisolering Krav fra l. februar Krav indtil l. februar Almene krav Beboelsesbygninger Andre bygninger end beboelsesbygninger Lydforhold Almenekrav Beboelsesbygninger Luftlydisolation Trinlydniveau Efterklangstid Støjniveau Hoteller m.v Bygninger til undervisningsformål Udførelse af målinger Ildsteder og skorstene Almene krav 114 6

9 Indhold Ildsteder Almene krav Små ildsteder Store ildsteder Ildsteder til erhvervsmæssig brug Tilslutning til skorsten Skorstene Almene krav Små skorstene Store skorstene Ventilation Almene krav Beboelsesbygninger Almene krav Dimensionering Naturlig ventilation Mekanisk udsugningsanlæg Andre mekaniske ventilationsanlæg Brandforhold m.v Andre bygninger end beboelsesbygninger InstaDationer m.m Almene krav Varmeanlæg og rørledninger m.v Affaldsskakter og skarnkasserum Elevatorer Brandmæssige installationer Antenner Telefonkabler Husbrevkasseanlæg Begrænsninger i reglementets anvendelse Små bygninger og bygningsdele Vej- og jernbanebroer Transformerstationer Sommerhusbebyggelse i sommerhusområder Oliefyringsanlæg og gastanke 152 7

10 Indhold Åbne svømmebassiner Fritstående havepejse Kolonihavehuse A vis- og driftsbygninger Bygningshøjder og -afstande Bygningskonstruktioner Brandforhold Afløbsforhold Byggesagsbehandling Bilag 1: Byggelov nr. 323 af 26. juni 1975 som ændret ved lov nr. 223 af 28. april Bilag 2: Fortegnelse over anden lovgivning til brug ved kommunernes byggesagsbehandling l 7 4 Bilag 3: Brandtekniske begreber. 183 Bilag 4: Eksempler 192 Stikordsregister 205 8

11 Kapitel l Almindelige bestemmelser 1.1: Reglementets anvendelsesområde. Stk. l. Reglementet gælder for hele landet med undtagelse af Færøerne og Grønland. Stk. 2. Reglementet finder anvendelse på de i byggelovens 2 omhandlede byggearbejder m.v., med mindre andet er bestemt i kap. 13. Stk. 3. De beføjelser, der efter reglementet tilkommer kommunalbestyrelsen, tilkommer i Københavns kommune borgerrepræsentationen, dog således at den umiddelbare forvaltning af de pågældende anliggender varetages af Københavns magistrat i overensstemmelse med styrelsesvedtægtens bestemmelser Ansøgning om byggetilladelse m.v. Stk. l. Et byggearbejde må ikke påbegyndes uden tilladelse fra kommunalbestyrelsen. Stk. 2. Ansøgning om byggetilladelse skal indeholde en tydelig angivelse af det arbejde, der agtes udført. Ansøgningen skal være skriftlig og ledsaget af genpart. Den skal normalt indeholde: a. angivelse af ejendommens matr. nr. og postadresse, b. angivelse af de bestemmelser i byggeloven, bygningsreglementet, servitutter og andre byggeforskrifter, som projektet måtte være i strid med. I sådanne tilfælde skal ansøgningen indeholde eller vedlægges en begrundet ansøgning om de nødvendige dispensationer eller tilladelser. Afvigelser fra de nævnte byggeforskrifter kan 9

12 l: Almindelige bestemmelser kun anses for bevilget, såfremt dispensationen eller tilladelsen udtrykkeligt er nævnt i byggetilladelsen eller på anden måde meddelt skriftligt, c. for ændret benyttelse af bebyggelse skal oplyses om såvel den hidtidige som den påtænkte benyttelse. Stk. 3. En ansøgning om den i stk. l omhandlede tilladelse skal normalt være bilagt: a. tegning i 3 eksemplarer, der viser byggegrundens størrelse, beliggenheden af de derpå værende og/eller projekterede bygninger og de ubebyggede arealers disponering. Ved boligbebyggelse for mere end 8 familier skal vedlægges plan over de ubebyggede arealers anvendelse, indretning, beplantning, udstyr, belysning og indhegning. b. når det skønnes af betydning for sagens behandling, skal endvidere angives beliggenheden af bebyggelsen på tilstødende eller omliggende grunde, c. oplysning om grundens nuværende og fremtidige højdekoter samt, når det skønnes af betydning for sagens behandling, højdekoter på tilstødende eller omliggende grunde, d. en beregning af bebyggelsesprocenten, jfr. 2.2, før og efter udførelsen af de projekterede byggearbejder, e. oplysninger om k-værdierne for de anvendte konstruktioner, f. nødvendige oplysninger til brug for bedømmelsen af forholdene vedrørende energiforbruget, g. tegning i 3 eksemplarer udvisende eventuelle eksisterende og/eller projekterede afløbsanlæg, h.. tegning i 3 eksemplarer med indskrevne mål i målestok mindst l : l 00 udvisende plan, snit og facade i det omfang, som er fornødent 10

13 l: Almindelige bestemmelser til at bedømme byggearbejdets lovlighed. Tegningen skal være forsynet med angivelse af benyttelsen af de enkelte rum, i. detailtegninger i mindst 2 eksemplarer af eventuelle særlige konstruktioner. Tegningen skal være forsynet med angivelse af benyttelsen af de enkelte konstruktioner ledsaget af de oplysninger, der behøves til sikker forståelse heraf. Stk. 4. Ansøgningen skal være dateret og underskrevet af ejendomme)ls ejer, medmindre ansøgeren på anden måde dokumenterer adkomst til at udføre det pågældende arbejde. Stk. 5. Bilag skal være dateret og angive, hvem der er ansvarlig for deres udarbejdelse. Stk. 6. Kommunalbestyrelsen kan forlange, at ansøgningen suppleres med en tingbogsattest til oplysning om de på e jendommen tinglyste servitutter og kan om fornødent forlange oplyst indholdet af en på e jendommen hvilende servitut. Stk. 7. Kommunalbestyrelsen kan, såfremt det skønnes påkrævet, forlange, at oplysninger om grundens størrelse attesteres af en landinspektør, i Københavns kommune af stadskonduktøren, i Frederiksberg kommune af stadslandinspektøren. Kommunalbestyrelsen kan endvidere, såfremt det skønnes påkrævet, forlange afsætning af grundens skel samt attest for bebyggelsens lovlige anbringelse på grunden herunder navnlig afstand til skel, højder og koter ved,landinspektør, i Københavns kommune ved stadskonduktøren, i Frederiksberg kommune ved stadslandinspektøren. Stk. 8. Kommunalbestyrelsen kan i øvrigt forlange enhver oplysning, som er fornøden til bedømmelse af byggeprojektet. 1.3~ Projektets forhold til anden lovgivning end byggeloven. Stk. l. Kommunalbestyrelsen må ikke meddele byggetilladelse eller tilladelse til ibrugtagning, før den har konstateret, at det ansøgte kan godkendes i henhold til de i bilag 2 under pkt. A l angivne bestemmelser. Kommunalbestyrelsen skal endvidere nægte at med- 11

14 l: Almindelige bestemmelser dele sådanne tilladelser. såfremt den benytter sine beføjelser henhold til de i bilag 2 under pkt. A 2 angivne bestemmelser. Stk. 2. Kommunalbestyrelsen kan udsætte behandlingen af en ansøgning om de i stk. l nævnte tilladelser, indtil de i bilag 2 under pkt. B l angivne bestemmelser, der ikke administreres af kommunalbestyrelsen, er opfyldt, eller den pågældende anden myndighed har haft mulighed for at benytte sine beføjelser i henhold til de i bilag 2 under pkt. B 2 angivne bestemmelser. Stk. 3. I bilag 2 er endvidere under pkt. A 3 angivet visse bestemmelser i anden lovgivning, som efter deres indhold pålægger kommunalbestyrelsen eller hjemler kommunalbestyrelsen adgang til at udsætte eller nægte meddelelse af byggetilladelse eller tilladelse til ibrugtagning Byggetilladelse. Stk. l. En byggetilladelse skal være skriftlig. Stk. 2. En byggetilladelse bortfalder, hvis arbejdet ikke er påbegyndt inden et år fra tilladelsens dato. Må det antages, at et projekt, der omfatter flere bygninger, ikke kan færdiggøres inden to år efter dets påbegyndelse, kan tilladelsen begrænses til en del af projektet. Stk. 3. Såfremt der i byggetilladelsen optages krav til opfyldelse af bestemmelser uden for byggelovgivningen, jfr. 1.3, skal sådanne krav angives særskilt med oplysning om hjemmelen for dem, samt om, hvortil - og eventuelt inden hvilken frist - en mulig klage over sådanne krav kan indgives Anmeldelse af byggearbejder. Stk. l. Forinden et byggearbejde, hvortil der er meddelt byggetilladelse, påbegyndes, skal meddelelse herom gives til kommunalbestyrelsen. Meddelelsen skal indeholde oplysning om, hvem der forestår arbejdets udførelse. Stk. 2. Er et arbejde ikke påbegyndt inden en måned efter det anmeldte tidspunkt for dets påbegyndelse. eller har arbejdet været 12

15 l: Almindelige bestemmelser standset længere end en måned, skal ny påbegyndelse anmeldes til kommunalbestyrelsen. Varer standsningen mere end et år, skal ny byggetilladelse indhentes. Stk. 3. I byggetilladelsen kan optages bestemmelse om, at der skal foretages anmeldelse til kommunalbestyrelsen på forskellige stadier af byggeriets udførelse. Stk. 4. Når et byggearbejde er afsluttet, skal det færdigmeldes til koptmunalbestyrelsen. Samtidig hermed indsendes en attest fra skorstensfejeren om, at intet er til hinder for rensning af skorstene, ildsteder og aftræksrør Tilladelse til ibrugtagning. Stk. l. Et af byggelovens 2 omfattet byggearbejde må ikke tages i brug uden kommunalbestyrelsens tilladelse. Stk. 2. Kommunalbestyrelsen kan give tilladelse til, at bebyggelsen kan tages i brug, helt eller delvis, uanset at byggearbejdet endnu ikke er helt afsluttet. Kommunalbestyrelsen kan forlange, at bygherren dels skriftligt indestår for, at byggearbejdet færdiggøres inden for en angiven frist, og erklærer sig indforstået med, at kommunalbestyrelsen ellers lader de manglende arbejder udføre for hans regning, dels stiller sådan sikkerhed, at byggearbejdet i givet fald kan færdiggøres ved kommunalbestyrelsens foranstaltning for den stillede sikkerhed. Stk. 3. Om kommunalbestyrelsens konstatering af byggearbejdets forhold til anden lovgivning inden tilladelse til ibrugtagning meddeles henvises til 1.3. l. 7. Nedrivning af bebyggelse. Stk. l. Ansøgning om tilladelse til nedrivning af bebyggelse skal indeholde oplysning om bygningens omtrentlige højde og grundflade samt om, hvem der forestår arbejdets udførelse. Nedrivning af udhuse, skure og lign. mindre bygninger kræver ikke tilladelse. Stk. 2. Arbejdet skal udføres på forsvarlig måde. Kommunalbesty- 13

16 l: Almindelige bestemmelser relsen kan i det enkelte tilfælde angive, hvordan arbejdet skal udføres Gebyrer. For behandling af ansøgning om tilladelse i henhold til byggeloven betales indtil videre gebyr til kommunen i overensstemmelse med de hidtil i kommunen gældende bestemmelser Klage og dispensation... Stk. l. For dispensation til at fravige reglementets bestemmelser gælder bestemmelserne i byggelovens 22. Stk. 2. Ansøgning om dispensation - herunder om tilladelse til bibeholdelse af ulovligt etableret forhold - skal være underskrevet af ejeren personligt. Stk. 3. Dispensation meddeles af kommunalbestyrelsen, medmindre andet fastsættes i de enkelte kapitler eller afsnit i reglementet. Dog meddeles dispensationer til arbejder, hvor kommunalbestyrelsen er bygherre, af amtsrådet, i København og Frederiksberg kommuner af boligministeren. Stk. 4. En dispensation efter byggeloven bortfalder, såfremt der ikke inden to år udstedes tilladelse til det byggearbejde, som dispensationen angår. Kommer et byggearbejde, hvortil der er meddelt en dispensation, ikke til udførelse, bortfalder dispensationen sammen med tilladelsen til byggeriets påbegyndelse. Stk. 5. Om adgangen til at påklage afgørelser, truffet i medfør af reglementet, henvises til byggelovens Overtrædelser. Overtrædelse af reglementet straffes efter byggelovens Ikrafttræden. Reglementet træder i kraft den l. februar 1977, medmindre der i reglementets enkelte bestemmelser er fastsat en senere ikrafttrædel- 14

17 l: Almindelige bestemmelser sesdato*). Samtidig ophæves bygningsreglementet af l. juni 1972 og de til dette reglement udfærdigede tillæg nr * Dette gælder: 4.5., 8.1., kap. 9, stk. 2, stk. 7, stk. 2, stk. 6 og 7 samt stk

18 Kapitel 2 Grundes udnyttelse til bebyggelse 2.1. Det ubebyggede areal Almene krav. Stk. l. Der skal udlægges og anlægges friarealer til opnåelse af tilfredsstillende fælles opholdsarealer for beboerne eller de i bygningen beskæftigede, parkeringsmuligheder, adgangs- og tilkørselsforhold samt redningsmuligheder for brandvæsenet, jfr Stk. 2. Er der i lokalplan eller i byplanvedtægt i medfør af byplanloven af 1938 med senere ændringer fastsat bestemmelser om friarealer, som afviger fra bygningsreglementets, gælder bestemmelserne i lokalplanen m.v. Stk. 3. Når en bebyggelse indrettes til beboelse for mere end 8 familier, skal friarealerne anlægges efter en af kommunalbestyrelsen særskilt godkendt plan vedrørende arealernes anvendelse, indretning, beplantning, udstyr, belysning og indhegning, jfr. 1.2., stk. 3 a. Stk. 4. De foreskrevne friarealer skal være på terræn, men kan dog tilvejebringes ovenpå et overdækket eller hævet gårdareal eller på et tagareal, medmindre kommunalbestyrelsen forlanger andet. Stk. 5. De foreskrevne friarealer kan være fælles for flere ejendomme, medmindre kommunalbestyrelsen forlanger andet. Disponering, anlæg og anvendelse af sådanne fælles friarealer skal sikres ved tinglysning på de pågældende ejendomme. Stk. 6. Friarealer, som er udlagt og godkendt af kommunalbestyrelsen i henhold til bestemmelserne i , må ikke benyttes i strid med formålet med deres udlæg, jfr. byggelovens 7. 16

19 2: Grundes udnyttelse til bebyggelse Stk. 7. Når der ved en bebyggelse, der er opført før l. februar 1977, findes frie arealer, der er fornødne og egnede til at opfylde de i stk. l angivne formål, kan kommunalbestyrelsen modsætte sig, at de bebygges eller benyttes på en måde, der ville komme i strid med disse formål Bebyggelsens opholdsarealer. Stk. l. Udenfor ældre byområder med overvejende sluttet bebyggelse skal opholdsarealet ved beboelsesbygninger mindst være lige så stort som beboelsernes samlede etageareal. I ældre byområder med overvejende sluttet bebyggelse skal opholdsarealets størrelse i hvert enkelt tilfælde godkendes af kommunalbestyrelsen under hensyn til lejlighedernes størrelse og art. Stk. 2. Ved bygninger til andre formål end beboelse afgør kommunalbestyrelsen i hvert enkelt tilfælde, om opholdsarealernes størrelse er tilfredsstillende for de i bygningen beskæftigede. Stk. 3. De foreskrevne opholdsarealer skal så vidt muligt placeres således, at adgangen fra beboelsesbygningerne til opholdsarealerne ikke krydser færdselsarealer for motorkøretøjer, og opholdsarealerne skal på passende måde holdes adskilt fra færdselsarealerne. Opholdsarealerne skal så vidt muligt være således beliggende, at de i sommerhalvåret kan blive solbeskinnet, og kan af kommunalbestyrelsen forlanges beplantet og forsynet med bænke m.v. samt med mulighed for læ mod regn og blæst. De for beboelser foreskrevne arealer til opholds- og legepladser skal holdes adskilt fra de til erhvervsbygninger, garager og lign. knyttede gårdarealer. Stk. 4. Når en bebyggelse in~rettes til beboelse for mere end 8 familier, skal en del af opholdsarealet anlægges som legeområder. Udenfor ældre byområder med overvejende sluttet bebyggelse gælder følgende regler: a. for hver påbegyndte 60 boliger anlægges et nærlegeområde. Nærlegeområdets grundareal skal udgøre mindst 20 m 2 pr. bolig, dog i alt mindst 600m 2 Nærlegeområdet skal placeres i forbindelse 17

20 2: Grundes udnyttelse til bebyggelse med boligernes indgange, og adgangen til legeområdet skal gå over trafiksikkert areal. Inden for nærlegeområdet anlægges en småbørnslegeplads for hver påbegyndte 30 boliger. Småbørnslegepladsens grundareal skal udgøre mindst 10m 2 pr. bolig, dog i alt mindst 200 m 2 Småbørnslegepladsen skal ligge højst 50 m fra boligernes indgange, og den skal så vidt muligt være placeret således, at børnenes leg kan overvåges fra boligerne. b. når en bebyggelse indrettes til beboelse for mere end 40 familier, skal der tillige anlægges et kvarterlegeområde for hver påbegyndte 120 boliger. Kvarterlegeområdets grundareal skal udgøre mindst 15 m 2 pr. bolig, dog i alt mindst 1200 m 2 Adgangen fra boligindgange til kvarterlegeområdet må ikke krydse færdselsareal for motorkøretøjer. Området skal være således placeret, at støj fra området generer boligerne mindst muligt. I ældre byområder med overvejende sluttet bebyggelse afgør kommunalbestyrelsen i hvert enkelt tilfælde, om og i hvilket omfang kravene kan fraviges. Stk. 5. Opholdsarealer, derunder legepladser, såvel som deres beplantning, udstyr og hegn, samt bebyggelsens færdselsarealer skal holdes i forsvarlig stand. Beplantning på grunden, der væsentligt forringer adgangs- eller lysforholdene, kan forlanges beskåret eller fjernet. Stk. 6. Indrettes der åbent svømmebasin på en ejendoms opholdsareal, skal der træffes foranstaltninger til modvirkning af drukneulykker efter følgende regler: a. ved enfamiliehuse (herunder dobbelthuse, rækkehuse, kædehuse, gruppehuse og lign.) skal hele grunden indhegnes med et mindst 0,9 m højt hegn, udført af mur. rafter, trådnet eller andet materiale, som er uigennemtrængeligt for mindre børn, og forsynet med selvlukkende låge. b. ved andre bebyggelser skal bassiner afskærmes efter kommunalbestyrelsens bestemmelse i hvert enkelt tilfælde, 18

21 2: Grundes udnyttelse til bebyggelse c. bestemmelserne i dette stykke finder også anvendelse på allerede indrettede bassiner, j fr. byggelovens 18, stk Bebyggelsens parkeringsarealer. Stk. l. Der skal udlægges tilstrækkelige parkeringsarealer til, at beboerne og de i bygningen beskæftigede samt besøgende, kunder, leverandører m.v. kan parkere deres motorkøretøjer på ejendommens grund. St.k. 2. For bygninger, der helt eller delvis anvendes til beboelse, gælder følgende krav til opfyldelse af parkeringsbehovet for beboelserne, medmindre kommunalbestyrelsen forlanger andet: a. ved enfamiliehuse (herunder dobbelthuse, rækkehuse, kædehuse, gruppehuse og lign.) skal der udlægges parkeringsareal til mindst 2 biler for hver beboelse. Er der garageareal til en eller flere biler, nedsættes kravet til l parkeringsplads for hver beboelse, b. ved boligbebyggelse i øvrigt skal parkeringsarealet, ind. passende tilkørselsareal, udlægges med mindst 25 pct. af etagearealet beregnet i overensstemmelse med reglerne i , idet der dog ved beregningen helt bortses fra garagearealer. Parkeringsarealet skal dog altid - sammen med evt. garageareal- mindst udgøre l! bilplads for hver selvstændig beboelse. Stk. 3. For bygninger, der helt eller delvis anvendes til erhverv, skal parkeringsarealet til erhvervsformålene i hvert enkelt tilfælde godkendes af kommunalbestyrelsen under hensyn til virksomhedens art, antallet af beskæftigede samt behovet for kundeparkering og lign. Der skal dog i almindelighed udlægges mindst l bilplads pr. 50 m 2 etageareal, beregnet i overensstemmelse med reglerne i , idet der dog ved beregningen helt bortses fra garagearealer. Stk. 4. Ved andre bygninger end beboelses- og erhvervsbygninger skal parkeringsarealet godkendes af kommunalbestyrelsen i hvert enkelt tilfælde under hensyn til bygningens anvendelse. Stk. 5. Kommunalbestyrelsen bestemmer, til hvilket tidspunkt de 19

22 2: Grundes udnyttelse til bebyggelse udiagte parkeringsarealer skal anlægges. Stk. 6. Kommunalbestyrelsen kan modsætte sig, at parkeringsarealer, som er udlagt og godkendt af kommunalbestyrelsen til de i stk. l angivne formål, forbeholdes til parkering af motorkøretøjer, der ikke har tilknytning til nogen af de nævnte brugere af ejendommen Adgangs- og tilkørselsarealer. Stk. l. Fra vej til en ejendoms ubebyggede areal skal der være adgang eller tilkørsel, der i henseende til beliggenhed, retning,.. bredde og højde er afpasset efter bebyggelsens art. Stk. 2. Ved beboelsesbygninger bortset fra enfamiliehuse (herunder dobbelthuse, rækkehuse, kædehuse, gruppehuse og lign.) samt ved de i 4.5., stk. l b.-e. nævnte bygninger skal adgangsarealer være udformet således, at bebyggelsen kan benyttes af personer, hvis bevægelses- og orienteringsevne er nedsat. Adgangsareal fra vej til indgang i bygning skal være mindst l,3 m bredt. Niveauforskelle i adgangsarealet skal udlignes med ramper, jfr. 4.5., stk. 4, og ramper skal suppleres med trin med en stigning på højst 150 mm og en grund på mindst 300 mm. Ved trinene skal der opsættes en håndliste i begge sider mindst 0,8 m over trinforkant. Ved enfamiliehuse skal der være mulighed for efterfølgende at opfylde foranstående krav. Stk. 3. Port eller gennemkørsel, der er nødvendig i henhold til stk. l, skal have mindst 2,8 m fri bredde og mindst 3,4 m fri højde, medmindre kommunalbestyrelsen forlanger andet. Stk. 4. Gennemgang eller passage, der er nødvendig i henhold til stk. l, skal overalt have mindst l,3 m fri bredde og 2,4 m fri højde og må ikke have gulvet beliggende under eller over terræn. Stk. 5. Den foreskrevne adgang fra vej til det ubebyggede areal skal til enhver tid være tilstrækkelig belyst og farbar for uhindret passage og må ikke benyttes til parkering, stadeplads, udsalg, oplagring eller på anden måde, der kommer i strid med formålet for dens indretning. Brandvæsenets redningsmateriel skal til enhver tid uhindret kunne føres ind på grunden, og aflåsning af porte, der er 20

23 2: Grundes udnyttelse til bebyggelse udført af jerngitterværk eller lign., må kun finde sted efter kommunalbestyrelsens særlige tilladelse Arealer til brandredning. Stk. l. Ved bygninger hvor underkant af redningsåbninger (jfr stk. 5) i øverste udnyttede etage ligger mere end 10,8 m over terræn, skal der langs facader med nødvendige redningsåbninger være brandredningsareal, medmindre hver brandcelle har adgang til si~kerhedstrappe (jfr stk. 3). Stk. 2. Brandredningsarealer skal være mindst4mbrede og placeret uden for eventuelle bygningsfremspring som karnapper og altaner og i øvrigt i en sådan afstand fra bygningen, at brandvæsenets stigemateriel opnår bedst mulige arbejdsbetingelser. Brandredningsarealet må højst have en stigning på l :20. Det skal være befæstet og udformet under hensyntagen til brandstigernes hjultryk og drejeradius. Tilkørsel til brandredningsarealer skal kunne ske ad mindst 2,8 m brede veje, som ikke må camoufleres men tydeligt skal fremtræde som køreveje. Stk. 3. Ved bygninger, der ikke kræver brandredningsareal ifølge stk. l, skal der være almindelig befæstet kørevej i mindst 2,8 m bredde for fremføring af brandvæsenets automobilsprøjter til en afstand af højst 40 m fra indgangsdør. Endvidere skal der være adgangsmulighed til bygningen, således at brandvæsenets håndstiger kan føres frem til redningsåbningerne Bebyggelsens omfang Bebyggelsesprocent. Stk. l. Ved bebyggelsesprocenten forstås etagearealets procentvise andel af grundstykkets areal, jfr.lov om kommuneplanlægning 42. Stk. 2. For beregningen af grundstykkets areal gælder bestemmelserne i og for beregningen af etagearealet bestemmelserne i

24 2: Grundes udnyttelse til bebyggelse Grundstykkets areal. Stk. l. Følgende arealer medregnes ikke til et grundstykkes areal: a. arealet mellem en vej og en for vejen fastsat udvidelseslinie, b. areal, der som følge af at grundarealet gennemskæres af en vej eller sti, ikke har direkte forbindelse til den del af grundstykket, der skal bebygges. Det samme gælder, hvis en vej eller sti er udlagt men endnu ikke anlagt. c. andre jordlodder, der matrikulært har samme betegnelse som det grundstykke, der skal bebygges, men som ikke har sammenhæng med grundstykket, Stk. 2. Er et selvstændigt matrikuleret areal sikret som fælles friareal for flere ejendomme, jfr , stk. 5, medregnes en forholdsmæssig del af fællesarealet til grundstykkets areal, medmindre kommunalbestyrelsen bestemmer andet. Hver andel af fællesarealet kan kun medregnes til et grundstykke. Stk. 3. Er et areal beliggende delvis i byzone, delvis i landzone, jfr. lov om by- og landzoner, kan landzonedelen ikke medregnes til grundstykkets areal ved bebyggelse på byzonedelen. Det samme gælder, hvor et areal er beliggende delvis i sommerhusområde, delvis i landzone. Stk. 4. Arealer, der før byggelovens ikrafttræden er afgivet til vej, men uanset dette er tilladt medregnet til grundarealet, medregnes til dette i overensstemmelse med de for tilladelsen fastsatte vilkår Bebyggelsens etageareal. Stk. l. En bebyggelses etageareal beregnes ved sammenlægning af bruttoarealerne af samtlige etager, herunder kældre og udnyttelige tagetager med de i stk. 2-5 angivne begrænsninger og udvidelser. Stk. 2. Rum, der går igennem flere etager, medregnes kun til den etage, i hvilken gulvet er beliggende. Trapperum og elevatorskakter medregnes dog for hver af de etager, de betjener. 22

25 2: Grundes udnyttelse til bebyggelse Stk. 3. Til etagearealet medregnes: a. indskudte etager, indvendige balkoner, gallerier og lign., b. altangange og trapper til altangange samt luftsluser, c. overdækkede arealer, såfremt de efter kommunalbestyrelsens skøn udnyttes på en sådan måde, at de skulle medregnes, hvis de befandt sig i en bygning,. d. udhuse, drivhuse, skure og lign. bygninger samt overdækninger af svømmebassiner, e. lysskakter, der helt er omgivet af bebyggelse, dog kun i bebyggelser på to etager og derover. Stk. 4. Til etagearealet medregnes ikke: a. i beboelsesbygninger: den del af kælderen, hvor loftet ligger højst l,25 m over terræn. Kælder, som er beliggende udenfor bygningen, medregnes dog altid, uanset loftets højde over terræn, b. i bygninger, som helt eller delvis anvendes til andre formål end beboelse: rum, der kun er bestemt til kortvarigt ophold, og som er nødvendige for selve bygningens funktion, som f.eks. fyr- og brændselsrum, skarnkasserum og ventilationsrum, c. åbne, overdækkede terrasser ved beboelsesbygninger, d. altaner, e. sikringsrum i den foreskrevne størrelse, jfr. indenrigsministeriets bekendtgørelse nr. 135 af 21. april f. om små drivhuse, legehuse og lign. småbygninger, som har tilknytning til beboelsesbygningers opholdsarealer, henvises til 13.l. 23

26 2: Grundes udnyttelse til bebyggelse Stk. 5. For garagearealer, herunder carporte, gælder følgende særlige regler: a. ved fritliggende enfamiliehuse og dobbelthuse medregnes - hvad enten garagearealet er beliggende i kælder, i eller over terrænhøjde, som tilbygning eller i særskilt bygning- kun den del af garagearealet, som overstiger 35 m 2, og ved rækkehuse, kædehuse, gruppehuse og lign. kun den del af garagearealet, som overstiger 20 m 2, b. ved andre bebyggelser medregnes garagearealer i kælder eller gårdkælder ikke. Andre garagearealer, herunder selvstændige garagebygninger medregnes kun med den del af arealet, der overstiger 25 pct. af bebyggelsens øvrige bruttoetageareal. Stk. 6. Det etageareal, som i henhold til stk. 1-5 skal medregnes, måles i et plan bestemt af overside af færdigt gulv til ydersiden af de begrænsende ydervægge med følgende afvigelser: a. i udnyttelige tagetager medregnes det areal, der i et vandret plan 1.5 m over færdigt gulv ligger inden for planets skæring med tagbeklædningens udvendige side, b. åbne etager, porte, luftsluser og lign. medregnes til den linie, som bygningens ydervægge i øvrigt angiver, c. ved overdækninger uden begrænsende ydervægge måles arealet efter tagfladen. Ved carportes frie sider måles arealet dog inden for en linie 0,5 m fra tagfladens begrænsning. :24

27 Kapitel 3 Bebyggelsens højde- og afstandsforhold Bebyggelsens højde Almene krav. Stk. l. Ifølge lov om kommuneplanlægning 43 må bebyggelser ikke opføres med mere end 2 etager, og ingen del af en bygnings ydervægge eller tag må være hævet mere end 8,5 m over det omgivende terræn (det vandrette højdegrænseplan). Stk. 2. Bebyggelsen skal endvidere overholde de i dette afsnit fastsatte højdegrænseplaner i forhold til vej, naboskel og anden bebyggelse på samme grund (de skrå højdegrænseplaner). Stk. 3. Er der i lokalplan eller i byplanvedtægt i medfør af byplanloven af 1938 med senere ændringer fastsat bestemmelser om bebyggelsens højder, som afviger fra bygningsreglementets, gælder bestemmelserne i lokalplanen m.v. Stk. 4. De i dette afsnit omhandlede højder måles lodret fra naturligt terræn. For bebyggelser på skrånende terræn eller terræn med større niveauforskelle måles fra et af kommunalbestyrelsen på forhånd fastlagt eller i forbindelse med byggetilladelse godkendt niveau plan. Ved fastlæggelsen af niveauplaner skal der tages hensyn til terrænforholdene på de tilstødende grunde og karakteren af den omliggende bebyggelse, ligesom der skal skabes rimelige bebyggelsesmuligheder og adgangsforhold for den pågældende grund. Der kan for en grund fastlægges flere niveauplaner. Stk. 5. De i dette afsnit omhandlede afstande måles vandret uden hensyn til terrænforskelle. Afstanden måles vinkelret på den pågæl- 25

28 3: Bebyggelsens højde- og afstandsforhold dende modstående linie (vejlinie, naboskel) eller bebyggelse, medmindre kommunalbestyrelsen af hensyn til lysforholdene eller for at begrænse indbliksgener forlanger, at afstanden skal måles på anden måde Bebyggelsens højde i forhold til vej. Stk. l. Uden for ældre byområder med overvejende sluttet bebyggelse må ingen del af en bebyggelse have en højde, der overstiger 0,4 x afstanden til modstående vejlinie. Stk. 2. I ældre byområder med overvejende sluttet bebyggelse gælder følgende: a. på grunde, hvor den maksimale bebyggelsesprocent i lokalplan eller ved dispensation i henhold tillov om kommuneplanlægning er fastsat til mindre end 90, må ingen del af en bebyggelse have en højde, der overstiger 0,6 x afstanden til modstående vejlinie. Det samme gælder på grunde, hvor den maksimale udnyttelsesgrad i byplanvedtægt efter byplanloven af 1938 med senere ændringer er fastsat til mindre end 0,80, b. på grunde, hvor den maksimale bebyggelsesprocent i lokalplan eller ved dispensation i henhold tillov om kommuneplanlægning er fastsat til 90 eller derover, må ingen del af en bebyggelse have en højde, der overstiger 0,8 x afstanden til modstående vejlinie. Det samme gælder på grunde, hvor den maksimale udnyttelsesgrad i byplanvedtægt efter byplanloven af 1938 med senere ændringer er fastsat til 0,80 eller derover, c. bestemmer kommunalbestyrelsen, at ny bebyggelse i et område, der overvejende er bebygget med sluttet bebyggelse, skal opføres i vejlinien og føres ud i skel mod nabogrundene, jfr. byggelovens 8, stk. 3, kan sådan forhusbebyggelse opføres med en højde, der ikke overstiger afstanden til modstående vejlinie, medmindre kommunalbestyrelsen forlanger andet. Stk. 3. Er en vej midlertidigt anlagt i en mindre bredde end vejens udlægsbredde, eller er der pålagt grundene ved den modstående 26

29 3: Bebyggelsens højde- og afstandsforhold vejside udvidelseslinier, lægges henholdsvis udlægningslinien og udvidelseslinien til grund for beregningen. Stk. 4. Ved beregning af den tilladelige højde i henhold til stk. 1-3 kan ikke regnes med en større vejbredde end 20 m. Stk. 5. Ved beregning af den tilladelige højde i forhold til en sti finder bestemmelserne i anvendelse. Stk. 6. Bestemmelserne i stk. 1-5 finder ikke anvendelse i forhold til færdselsarealer, der matrikulært hører til den pågældende grund og alene tjener til brug for bebyggelsen på denpe Bebyggelsens højde i forhold til naboskel. Stk. l. Uden for ældre byområder med overvejende sluttet bebyggelse må ingen del af en bebyggelse have en højde, der overstiger: a. for enfamiliehuse med indtil 2 etager (herunder dobbelthuse, rækkehuse, kædehuse, gruppehuse og lign.): 1,4 x afstanden til naboske l, b. for anden bebyggelse: 3m + 0,5 x afstanden til naboskel Stk. 2. I ældre byområder med overvejende sluttet bebyggelse gælder følgende: a. på grunde, hvor den maksimale bebyggelsesprocent i lokalplan eller ved dispensation i henhold tillov om kommuneplanlægning er fastsat til mindre end 90, må ingen del af en bebyggelse have en højde, der overstiger 3 m + 0,65 x afstanden til naboskel Det samme gælder på grunde, hvor den maksimale udnyttelsesgrad i byplanvedtægt efter byplanloven af 1938 med senere ændringer er fastsat til mindre end 0,80, b. på grunde, hvor den maksimale bebyggelsesprocent i lokalplan eller ved dispensation i henhold tillov om kommuneplanlægning er fastsat til 90 eller derover, må ingen del af en bebyggelse have en højde, der overstiger 3m+ 0,8 x afstanden til naboskel Det samme 27

30 3: Bebyggelsens højde- og afstandsforhold gælder på grunde, hvor den maksimale udnyttelsesgrad i byplanvedtægt efter byplanloven af 1938 med senere ændringer er fastsat til 0,80 eller derover. Stk 3. Bestemmer kommunalbestyrelsen, at ny bebyggelse i et område, der overvejende er bebygget med sluttet bebyggelse, skal opføres i vejlinien og føres ud i skel mod nabogrundene, jfr. byggelovens 8, stk. 3, kan sådan forhusbebyggelse opføres i normal husdybde uden iagttagelse af bestemmelserne om bygningshøjde i forhold til det eller de naboskel over hvilke sammenbygningen sker. I ældre byområder kan sådan forhusbebyggelse, når der er tale om karrebebyggelse, opføres i en højde, der beregnes i forhold til forhusbebyggelsen på den modstående nabogrund efter reglerne om bebyggelsens højde i forhold til anden bebyggelse på samme grund, jfr stk. 2. Det er en betingelse, at der i karreens indre ikke eller kun i mindre omfang findes bebyggelse, bortset fra garager, cykleskure og lign. Stk. 4. Dobbelthuse, rækkehuse, kædehuse, gruppehuse og lignende kan opføres uden iagttagelse af bestemmelserne om bygningshøjde i forhold til det eller de naboskel over hvilke sammenbygningen sker. Stk. 5. Garager, carporte, overdækkede terrasser, udhuse, skure og lign. mindre bygninger, der opføres nærmere naboskel end 2,5 m, skal med hensyn til højde i forhold til naboskel udføres i overensstemmelse i , stk Bebyggelsens højde i forhold til anden bebyggelse på samme grund. Stk. l. Uden for ældre byområder med overvejende sluttet bebyggelse må ingen del af en bebyggelse have en højde, der overstiger: a. for fritliggende enfamiliehuse 0,7 x afstanden til anden bebyggelse på samme grund når bebyggelsen udgør en del af eller hører sammen med enfamiliehuset, 28

31 3: Bebyggelsens højde- og afstandsforhold b. for anden bebyggelse: 0,4 x afstanden mellem bebyggelser på samme grund. Stk. 2. I ældre byområder med overvejende sluttet bebyggelse gælder følgende: a. på grunde, hvor den maksimale bebyggelsesprocent i lokalplan eller ved dispensation i henhold tillov om kommuneplanlægning er fastsat til mindre end 90, må ingen del af en bebyggelse have en højde, der overstiger 0,6 x afstanden mellem bebyggelser på samme grund. Det samme gælder på grunde, hvor den maksimale udnyttelsesgrad i byplanvedtægt efter byplanloven af 1938 med senere ændringer er fastsat til mindre end 0,80, b. på grunde, hvor den maksimale bebyggelsesprocent i lokalplan eller ved dispensation i henhold tillov om kommuneplanlægning er fastsat til 90 eller derover, må ingen del af en bebyggelse have en højde, der overstiger 0,8 x afstanden mellem bebyggelser på samme grund. Det samme gælder på grunde, hvor den maksimale udnyttelsesgrad i byplanvedtægt efter byplanloven af 1938 med senere ændringer er fastsat til 0,80 eller derover. Stk. 3. I områder, der er forbeholdt til erhvervsbebyggelse, må ingen del af bebyggelsen have en højde, der overstiger 0,80 x afstanden mellem erhvervsbebyggelser på samme grund. Stk. 4. Er bebyggelser på samme grund af forskellig højde, beregnes mindsteafstanden i forhold til den højeste af bebyggelserne uanset opførelsestidspunktet. Dog kan mindsteafstanden beregnes ud fra højden af den laveste bebyggelse, såfremt denne er en garage eller et garageanlæg, et udhus, skur, varmecentral, butiksbygning eller en lign. bebyggelse uden beboelsesrum, medmindre kommunalbestyrelsen forlanger andet. Stk. 5. Afstandskravet ifølge stk. 1-3 kan lempes, når begge de modstående ydervægge ikke har vinduer til beboelsesrum, køkken eller arbejdsrum. Det samme gælder ydervægge, som har vinduer til beboelsesrum, køkken eller arbejdsrum, såfremt rummene får 29

32 3: Bebyggelsens højde- og afstandsforhold tilfredsstillende lysadgang gennem andre vinduer. Stk. 6. Har en bygning en sådan udformning, at ydervæggenes indbyrdes beliggenhed kan medføre indbliksgener eller er af betydning for lysforholdene, kan kommunalbestyrelsen forlange, at bestemmelserne i stk. 1-2 anvendes ved fastsættelse af mindsteafstandene Supplerende bestemmelser om bebyggelsens højdeforhold. Stk. l. Over lovligt bygningsprofil (højdegrænseplaner) kan opføres tagkviste, brandkamme, skorstenspiber, ventilationsrør samt tagantenner, hvis øverste punkt ikke er mere end 5,5 m over tagfladen. Stk. 2. Når lysforholdene ikke derved væsentligt forringes, kan trappehuse, elevatorskakter, ventilationsanlæg, skilte, lysreklamer, rækværker, tagantenner over 5,5 m over tagfladen og lign. samt fritstående antenner og skorstene opføres over lovligt bygningsprofil, medmindre kommunalbestyrelsen forlanger andet. Stk. 3. Såfremt det ikke medfører indbliksgener, og lysforholdene ikke væsentligt forringes, beregnes den højde af en gavlvæg, som er bestemmende for afstandsforholdet, kun til gavltrekantens halve højde. Stk. 4. Enfamiliehuse med indtil 2 etager (herunder dobbelthuse, rækkehuse, kædehuse, gruppehuse og lign.) kan udføres med gavltrekanter og tagudhæng over lovligt bygningsprofil i forhold til naboske l Bebyggelsesregulerende afstande Almene krav. Stk. l. U anset de bygningsafstande, der følger af bestemmelserne i 3.1. om bebyggelsens højdeforhold, gælder de i dette afsnit omhandlede afstandsbestemmelser. Stk. 2. Er der i lokalplan eller i byplanvedtægt i medfør af byplanloven af 1938 med senere ændringer fastsat bestemmelser om 30

33 3: Bebyggelsens højde- og afstandsforhold bebyggelsesregulerende afstande, som afviger fra bygningsreglementets, gælder bestemmelserne i lokalplanen m.v. Stk. 3. De i dette afsnit omhandlede afstande måles som angivet i , stk. 5. Stk. 4. Med hensyn til brandmæssige bygningsafstande henvises til 6.3. om brandmæssige afstandsforhold Bebyggelsens afstand til vej. Stk." l. Bebyggelse kan opføres i vejlinie eller i en fastsat vejudvidelseslinie (under overholdelse af højdegrænseplanerne i ) medmindre der er pålagt grunden særlige byggelinier. Stk. 2. Bestemmelserne i finder anvendelse ved fastsættelse af en bebyggelses tilladelige afstand i forhold til en sti. Stk. 3. Når trafikforholdene på vejen tilsiger det, kan kommunalbestyrelsen forlange, at garager og carporte samt op- og nedkørsler hertil ikke anbringes nærmere vejlinie end 5 m. Er der for en vej fastsat en udvidelseslinie, regnes afstanden fra denne. Stk. 4. Garager og carporte til last- og rutebiler eller andre større køretøjer, op- og nedkørsler hertil samt op- og nedkørsler til parkeringsarealer kan dog af kommunalbestyrelsen forlanges holdt i en større afstand fra vejlinie (udvidelseslinie), ligesom vendeplads kan forlanges anlagt. Stk. 5. Ramper må ikke gives stærkere stigning end l : Bebyggelsens afstand til naboskel. Stk. l. Ifølge byggelovens 8 skal al bebyggelse være fritliggende, således at en bebyggelse ikke må opføres nærmere skel mod anden grund eller sti end 2,5 m, i sommerhusområder dog 5 m. Dobbelthuse kan dog sammenbygges i naboskel Stk. 2. Bestemmelserne i stk. l finder også anvendelse på karnapper, verandaer og vinterhaver, på altaner, hævede terrasser, tagter- 31

34 3: Bebyggelsens højde- og afstandsforhold rasser og lign. hævede opholdsarealer samt på svømmebassiner. Tagudhæng, vindskeder, lætage over døre samt gesimser og lign. mindre bygningsdele kan udføres i en afstand af 2 m, i sommerhusområder dog 4,5 m fra naboskel og sti. Kælder og kældertrapper under terræn samt nedgravede tanke, ledninger og lign. kan anbringes nærmere naboskel end 2,5 m, i sommerhusområder nærmere end 5 m. Stk. 3. For enfamiliehuse med mere end en etage (herunder dobbelthuse, rækkehuse, kædehuse, gruppehuse og lign.) gælder, at afstanden fra naboskel til vindue i gavltrekant og kvist samt til altaner og tagterrasser skal være mindst 3,5 m. Stk. 4. Garager, carporte, overdækkede terrasser, som ikke er hævet over terræn, drivhuse, skure og lign. mindre bygninger til udhusformål samt lagertanke for fyringsolie og lign. installationer, som er nødvendige til selve bygningens drift, kan opføres i naboskel eller nærmere naboskel end 2,5 m, når nedenstående betingelser a-g er opfyldt: a. den mod naboskel vendende side af bebyggelsen må inden for en afstand af 2,5 m fra skel ikke have større længde end 8 m (samt tagudhæng på 2 x 0,5 m). Vender bygningen mod 2 skel, medregnes den korteste side ikke, såfremt dens længde ikke overstiger 3,75 m (med tagudhæng 4, 75 m), b. ingen del af bygningens ydervægge eller tag, inclusive eventue brandkam, må inden for en afstand af 2,5 m fra skel være højere ene 2,4 m over terræn (det for bygningen evt. fastsatte eller godkend tf niveauplan, jfr , stk. 4), c. der må på grunden kun opføres en sådan bygning nærmere naboskel end 2,5 m, d. ildsted og skorsten skal holdes mindst 2,5 m fra skel, e. der må ikke udføres vinduer imod skel 31

35 3: Bebyggelsens højde- og afstandsforhold f. tagvand skal holdes inde på egen grund. g. de brandmæssige bestemmelser i 6.3. skal overholdes. Stk. 5. I sommerhusområder kan der på hver grund opføres en af de i stk. 4 nævnte mindre bygninger m.v. nærmere naboskel end 5 m, men dog ikke nærmere end 2,5 m, når nedenstående betingelser er opfyldt: a. den mod naboskel vendende side må indenfor en afstand af 5 m fra skel ikke have større længde end 8 m (samt tagudhæng 2 x 0,5 m). Vender bygningen mod 2 skel, medregnes den korteste side ikke, såfremt dens længde ikke overstiger 3, 7 5 m (med tagudhæng 4,75 m), b. ingen del af bygningens ydervæg eller tag må indenfor en afstand af 5 m fra skel være højere end 2,4 m over terræn (det for bygningen evt. fastsatte eller godkendte niveauplan, jfr , stk. 4 ). Stk. 6. Om de i , stk. 4 f omhandlede små drivhuse og legehuse m.v. henvises til Bebyggelsens afstand ti.l anden bebyggelse pi samme grund. Uanset bestemmelserne i om bebyggelsers højde i forhold til anden bebyggelse på samme grund kan den indbyrdes afstand mellem garager, carporte, overdækkede terrasser, udhuse, skure og lign. mindre bygninger samt afstanden mellem sådanne bygninger og enfamiliehuse (herunder dobbelthuse, rækkehuse, kædehuse, gruppehuse og lign.) nedsættes indtil l m. Ud for vinduer til beboelsesrum og køkken skal afstanden dog mindst være 2,5 m Supplerende afstandsbestemmelser. Stk. l. Om transformerstationer med offentlige forsyningsformål henvises til Stk. 2. Om bebyggelsers afstand til højspændingsluftledninger henvises til stærkstrømsreglementets forskrifter. 33

36 3: Bebyggelsens højde- og afstandsforhold 3.3. Bygningsfremspring. Stk. l. De nedennævnte bygningsdele kan anbringes ud over en grunds grænse mod vej (vejudvidelseslinie): a. hovedgesims og tagudhæng med tagrende kan udføres med et samlet fremspring af indtil 0,8 m når anbringelsen sker i en højde af mindst 2,8 m, og tagnedløb kan gives et fremspring af indtil 0,2 m, b. bånd, vinduesindfatninger, sålbænke, skilte og lign. kan udføres med et fremspring af indtil O, 15 m, c. lyskasser kan udføres med et fremspring af indtil 0,65 m inclusive vange, når der mellem lyskassens forreste kant og fortovets yderkant bliver en afstand af mindst 1,25 m. Lyskassens bund må ikke føres længere end l m ned under terrænets niveau og ikke længere ned end l m over kældergulvet. Lyskassen skal afdækkes med rist eller, såfremt kommunalbestyrelsen forlanger det, prismeglas eller lign., d. bygningsfundamenter kan udføres med et fremspring af indtil: 0,35 m, når fundamentets overkant ligger mindst o,5 m under fortovets niveau, 0,6 m, når fundamentets overkant ligger mindst 1,25 m under fortovets niveau, 0,8 m, når fundamentets overkant ligger mindst 2 m under fortovets niveau, e. sokler og facadebeklædninger kan udføres med et fremspring af indtil O, 15 m, f. indgangspartier, søjler, pilastre og lign. kan udføres på nærmere i hvert enkelt tilfælde fastsatte vilkår, g. udvendige trapper med opadgående eller nedadgående løb kan udføres med et fremspring af indtil 0,4 m, såfremt der mellem trappens forreste kant og fortovets yderkant bliver en afstand af mindst 1,25 m, 34

37 3: Bebyggelsens højde- og afstandsforhold h. altaner, hvis underside er hævet mindst 2,8 m over fortovet, kan udføres med et fremspring af indtil l,25 m på veje med en bredde af over l O m, j fr. endvidere pkt. k, i. karnapper, hvis underside er hævet mindst 2,8 m over fortovet, kan udføres med fremspring af indtil l m på veje med en bredde af over l O m, jfr. endvidere pkt. k. Karnappers bredde i facadelinien må sammenlagt ikke udgøre mere end i af den pågældende facades længde, j. ucjhængstage, skilte og markiser, hvis underside er hævet mindst 2,8 m over fortov, kan udføres med et fremspring over fortov af indtil 2 m på veje med en bredde over 12 m, jfr. endvidere pkt. k og l, k. de i pkt. h, i og j omhandlede altaner, karnapper, udhængstage, skilte og markiser skal holdes i en afstand fra fortovets yderkant af mindst l m, hvis deres højde over fortovet ikke er mindst 4,5 m ved veje med omnibuskørsel eller lign., og mindst 4 m ved andre veje, l. ved opsætning af skilte samt markiser af lettere konstruktion over forretningsfacader kan det i pkt. j angivne højdemål over fortov nedsættes fra 2,8 m til 2,2 m. Kommunalbestyrelsen kan til enhver tid forlange, at sådanne skilte og markiser hæves eller fjernes, m. udhængsskabe, udstillingsskabe, automater og lign. kan udføres med et fremspring på indtil 0,3 m udover fortov. Kommunalbestyrelsen kan til enhver tid forlange, at sådanne skabe m.v. fjernes. Stk. 2. Når færdselsforholdene eller- for bygningsdele, der anbringes under terræn - hensynet til fremføring af underjordiske ledninger, kabler m.v. taler derimod, kan kommunalbestyrelsen modsætte sig anbringelsen af de i stk. l, c - m angivne bygningsdele m.v. eller stille særlige vilkår for anbringelsen. Stk. 3. Porte og døre må ikke indrettes til at kunne åbnes ud over en grunds grænselinie mod vej (vejudvidelseslinie) eller i øvrigt ud over færdselsarealer. Skodder og vinduer m.v., der indrettes til at kunne 35