Sygeplejerskeuddannelsen i VIA Klinisk studieplan. 2. semester Neurokirurgisk Afdeling Neurokirurgisk Sengeafsnit, NSA

Transkript

1 Sygeplejerskeuddannelsen i VIA Klinisk studieplan 2. semester Neurokirurgisk Afdeling Neurokirurgisk Sengeafsnit, NSA

2 1 Klinisk studieplan Den kliniske studieplan giver dig en præsentation af det kliniske uddannelsessted, dine læringsmuligheder, og bidrager til afstemning af gensidige krav og forventninger til den kliniske uddannelse. 2 Organisatoriske forhold Organisatorisk placering Neurokirurgisk Sengeafsnit, NSA hører til Neurokirurgisk Afdeling på Aarhus Universitetshospital, AUH. AUH er inddelt i 5 centre, hvor Neurokirurgisk Afdeling hører under Hoved-Hjerte-Centret. Afdelingsledelsen på Neurokirurgisk Afdeling består af: Ledende overlæge Oversygeplejerske Neurokirurgisk Afdeling er en af Danmarks fire neurokirurgiske afdelinger. Afdelingen har landsdelsfunktion for undersøgelse, behandling og pleje af patienter med sygdomme i centralnervesystemet, og er Vestdansk Center for behandling og pleje af patienter med columnafraktur kompliceret med neurolæsioner. NSA er bestående af et sengeafsnit normeret til 28 patienter, hvoraf de 5 er pladser er intermediære. Derudover består neurokirurgisk afdeling af et ambulatorium samt en modtagelse, der varetager diagnostiske forundersøgelser, kontroller og klargøring af patienter til planlagte operationer. Ambulatorium besøges dagligt af patienter. Sengeafsnittet er fordelt på to etager. Sygeplejen organiseres ved hjælp af tildelt patientpleje med organiseringsmetoder fra både primary nursing, gruppepleje og rundepleje. Samarbejdspartnere er primært Neurokirurgisk operationsafsnit (NK-OP), Neuroradiologisk Afdeling, Neuro Intensiv Afsnit (NIA) samt forberedelse og opvågningsafsnittet. Afdelingens hjemmeside: 3 Sygeplejefaglige forhold Patient-/borger kategorier Afdelingen plejer og behandler mænd og kvinder med lidelser i centralnervesystemet fra 15 år og opefter. Ambulatoriet modtager også børn. 2/7

3 Afdelingen modtager patienter med følgende diagnoser: Patienter med intracranielle tumorer Patienter med subarchnoidalblødning Patienter med kranietraume Patienter med lidelser i spinalkanalen - prolapser og stenoser lumbalt eller cervicalt Patienter med para- eller tetraplegi Patienter med hydrocephalus. Patienter med hygromer, subdurale hæmatomer og epidurale hæmatomer. Patienter med epilepsi Neurokirurgisk sengeafsnit modtager patientgrupper med forskellige sygdomssammenhænge og sundhedsudfordringer. Patienter med kroniske rygsmerter, hydrocephalus og epilepsi er alle eksempler på forløb for den kroniske patientgruppe, hvorimod patienter med subaracnoidalblødninger, subdurale hæmatomer og andre intrakranielle problematikker typisk repræsenterer den akutte patientgruppe. Patienterne indlægges enten akut eller planlagt til operation. Efter den postoperative periode overflyttes patienterne til videre rehabilitering, hjemsygehus eller udskrives til eget hjem. Eksempel på patientforløb: Den elektive patient bliver henvist til ambulatoriet fra egen læge eller fx. neurolog. I ambulatoriet vurderes hvorvidt patienten skal opereres og såfremt dette er tilfældet, optages sygeplejejournal, blodprøver tages og patienten taler med narkoselægen. Patienten møder fastende på Modtagelsen på operationsdagen og gøres klar til operation. Patienten går efterfølgende til operationsgangen, bliver opereret og vågner op på opvågningsafsnittet. Efter ca. 2 timer på opvågningsafsnittet kommer patienten tilbage i sengeafsnittet til videre postoperativ pleje og behandling. Afhængig af operationstype og eventuelle komplikationer er patienten indlagt til postoperativ pleje og behandling i afsnittet, typisk 2-6 dage. Tværprofessionelt samarbejder personalet i Neurokirurgisk Sengeafsnit med kirurger, anæstesilæger, fysioterapeuter, ergoterapeuter, sekretærer, radiografer/loger, bioanalytikere, mikrobiologer, farmakonomer og plejepersonalet i sengeafsnit. Derudover samarbejdes der tværsektorielt med primær sundhedstjeneste og øvrige hospitaler. På afsnittet kommer du til at planlægge og organisere sygeplejen til egne patienter. Dette indebærer, at du er i stand til at identificere patientens behov samt prioritere behov for sygepleje og på denne baggrund planlægge, tilrettelægge, udføre og evaluere din sygepleje styret af mål, værdier samt vilkår i den konkrete situation. Der er fokus på forebyggelse, sundhedsfremme, rehabilitering og palliation i den samlede sundhedsfaglige indsats. Typiske kliniske sygeplejefaglige problemstillinger Kommunikation 3/7

4 Patientgruppen i NSA varierer fra den vågne bevidste patient til den bevidsthedssvækkede patient, og mange har desuden kommunikative problemer som fx ordfindingsbesvær. Vi benytter verbal og novnverbal kommunikation og Basal Stimulation anvendes som koncept i sygeplejen til aktivering af patienterne, så selv de mindste ressourcer anvendes og stimuleres. Respiration/cirkulation Patienterne kan have respiratoriske udfordringer som følge af nedsat bevidsthed eller skader på rygmarvskanalen. Disse patienter kræver fx ilt-behandling, CPAP eller hostestøtte. Kredsløbet er ofte påvirket som følge af nedsat bevidsthed (blødning eller sedering) eller skader i centralnervesystemet. Problemer med hypertension eller hypotension er typiske problemstillinger for patienterne. Ernæring Patienterne er i ernæringsmæssig risiko grundet stressrespons som følge af kirurgi eller kritisk sygdom. Nedsat væske- og ernæringsindtag, kvalme samt opsporing og behandling af dysfagi er typiske problemstillinger i afsnittet. Viden og udvikling Mange patienter er kognitivt påvirkede oftest grundet cerebrale skader eller påvirket almen tilstand. For denne gruppe er der et stort pædagogisk arbejde i at vejlede og undervise disse patienter. Endvidere er det et stort pædagogisk arbejde at inddrage patient og pårørende i patientforløbet. Udskillelse Mange patienter er i risiko for urinretention grundet større eller mindre skader på rygmarvskanalen. Vi observerer vandladningsmønster, bruger blæreskanning og SIK hvis det er nødvendigt. En del af patienterne har anlagt kathter a demeure i kortere eller længere tid. Vi arbejder med væskeregnskaber og udregning af væskebalance til disse patienter. Grundet immobilisation, opioidbehandling, anæstesi midler, ændret væske- og ernæringsindtag kan mange patienter opleve obstipation. Hud og væv Patienterne har iv-adgange som fx. PVK eller CVK, operationssår, postoperative dræn samt dræn i hjernens ventrikler. De patienter der er immobile er i højrisiko for at udvikle decubitus. Vi arbejder ud fra en forebyggende tilgang. Funktion og færdigheder Mobilisering, funktion og færdigheder er på NSA er et stort fokusområde. På NSA mobiliseres patienterne, så snart det er muligt i forhold til deres sygdom og eventuelle restriktioner. Det kan variere fra den selvhjulpne patient med funktionsnedsættelse, balanceforstyrrelser eller neurologiske udfald, til patienten med svære pareser/paralyser, muskelatrofi og eksempelvis tonus. Vi arbejder ud fra et rehabiliterende perspektiv og skal ofte prioritere patienternes ressourcer og overskud. Området fordrer ofte til et tværprofessionelt samarbejde med fysioterapeuter og ergoterapeuter. Søvn Patienterne er i risiko for at få forstyrret deres døgnrytme og som konsekvens heraf udvikle delirium. Vi prioriterer derfor søvn og hvile højt. Nogle patienter kræver, grundet deres sygdomskompleksitet, døgnovervågning og for at imødekomme dette, er der i vores observationsafsnit installeret overvågningskameraer. Vi har desuden en stue med døgnrytmebelysning. Smerter og sanseindtryk 4/7

5 Patienterne vurderes fortløbende i forhold til smerter og NRS-score anvendes til vurdering og opfølgning af smerteoplevelserne. Der anvendes megen analgetika og administrationsvejene er forskellige. Non-farmakologiske tiltag anvendes som fx mobilisering, afledning, varme og kolde omslag og massage. Seksualitet Er ofte ikke aktuelt. Dog er det et ofte observeret problem med priaprismus hos para- og tetraplegikere. Denne patientkategori kan have spørgsmål til fremtidig seksuel aktivitet. Derudover kan patienterne med hjerneblødninger have bekymringer omkring et fremtidigt samliv. Psykosocialt Patienter og pårørende på afsnittet er ofte i krise og har brug for hjælp til at mestre situationen. Der fokuseres på involvering og ressourcer af både patienten og de pårørende i alle patientforløb. Som samarbejdspartnere kan her medtænkes socialrådgivere, hospitalspræsten og diverse patientforeninger. Metoder i klinisk praksis Af metoder anvendes klinisk beslutningstagning, sygeplejeprocessen, ABC-DE og model for praktisk færdighedsudøvelse. Disse anvendes også som refleksionsredskab for den studerende. Derudover anvendes følgende redskaber og plejekoncepter: Redskaber: TOKS (Tidlig Opsporing af Akut Kritisk Sygdom scoring af patientens vitale parametre) GCS (Glasgow Coma Score vurdering af patientens bevidsthed) NRS (Numerings Rang Scala smertescore og ernæringsscreening) Ernæringsscreening og hertil udregning af ernærings, - og væskebehov. GUSS (Vandtest i forbindelse med dysfagiscreening) ISBAR GOAT (Galveston Orientation Amnesia Test vurdering af patientens orienteringsevne og hukommielse) Plejekoncepter: ABC (Affolter guiding i dagligdags aktiviteter, Bobath tonusnormalisering/ lejring af patienten, og Coombes ansigt, mund og svælg træning) SAH-regime (pleje af patienter med subarchnoidalblødning) PTA-anbefalinger (pleje af patienter med post traumatisk amnesi) Vejledning til pleje af patienter med para/ tetraplegi ADL (Activity of Daily Living træning af daglige færdigheder) 4 Uddannelsesmæssige forhold Lærings- og uddannelsestilbud i det kliniske uddannelsesforløb Den kliniske undervisning organiseres og tilrettelægges af den kliniske vejleder under hensyntagen til den studerendes læringsforløb og tilpasset patientkompleksiteten. Vejledningen forløber tæt, hvilket vil sige, at den studerende altid vil være i følgeskab med den kliniske vejleder eller en daglig vejleder, som er en af sygeplejerskerne i afsnittet. 5/7

6 Planlægnings- og evalueringssamtaler Indledende planlægningsmøde mellem den kliniske vejleder og den studerende inden for de første to uger med gensidig forventningsafklaring og drøftelse af den individuelle kliniske studieplan. Fælles elektronisk evalueringsskema præsenteres for den studerende Ugentlige planlægnings- og evalueringssamtaler mellem den kliniske vejleder og den studerende med ajourføring af den individuelle kliniske studieplan i Praktikportalen Ved afslutning af det kliniske forløb afvikles afsluttende evalueringssamtale mellem den kliniske vejleder/uddannelsesansvarlige og den studerende. Den studerende medbringer et print af det udfyldte evalueringsskema Vejledning og refleksion Daglig drøftelse og refleksion med den kliniske vejleder eller andre daglige vejledere om plan for sygepleje og evaluering af udført sygepleje Vejledning i konkrete sygeplejesituationer af den kliniske vejleder eller den daglige vejleder før, under og efter handlinger Mulighed for at indgå i faglige drøftelser i praksisfællesskabet Deltage i teamets fælles opgaver og rutiner Samarbejdsrelationer mellem den studerende, den kliniske vejleder og underviser fra sygeplejerskeuddannelsen I daglige læringssituationer kan den studerende få vejledning af såvel den kliniske vejleder som andre daglige vejledere Den individuelle kliniske studieplan, i praktikportalen, er et vigtigt samarbejdsredskab og udarbejdes af den studerende i samarbejde med klinisk vejleder og underviser Studerende, klinisk vejleder og UC underviser samarbejder om den obligatoriske studieaktivitet. Krav vedrørende klinisk pensum Pensum består af opgivet litteratur fra det kliniske uddannelsessted og den studerendes selvvalgte litteratur. Det samlede pensum er 30 til 50 sider pr. ECTS point. På 2. semester opgiver det kliniske uddannelsessted 2/3 og den studerende 1/3 af den samlede litteratur. Forudsætningskrav At være studieaktiv i klinikken er en forudsætning for at kunne deltage i semester prøven. At være studieaktiv vil sige, at den studerende Gennemsnitligt er til stede 30 timer/uge i det kliniske undervisningsforløb og er studieaktiv svarende til gennemsnitligt 40 timer/uge Mødepligten i den kliniske uddannelsesperiode omfatter alle studierelaterede aktiviteter, som planlægges af den kliniske uddannelsessted og kan placeres på alle tidspunkter af døgnet Arbejder i den individuelle kliniske studieplan i praktikportalen som godkendes af den kliniske vejleder og kommenteres af UC underviseren Overholder aftaler beskrevet i den individuelle kliniske studieplan 6/7

7 Deltager aktivt i sygeplejeopgaver Deltager aktivt og får godkendt obligatorisk studieaktivitet af klinisk vejleder og UC underviser Identificerer og arbejder med egne udviklingsbehov Opgiver selvvalgt litteratur i individuel klinisk studieplan som godkendes af den kliniske vejleder 7/7