Boligmarkedet i de danske yderkommuner. Overordnede udviklingstendenser. Jens F. L. Sørensen

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Boligmarkedet i de danske yderkommuner. Overordnede udviklingstendenser. Jens F. L. Sørensen"

Transkript

1 Boligmarkedet i de danske yderkommuner Overordnede udviklingstendenser Jens F. L. Sørensen Februar 2012

2 Alle rettigheder forbeholdes centret (CLF). Mekanisk eller fotografisk gengivelse af denne REPORT eller dele heraf er uden instituttets skriftlige samtykke forbudt ifølge gældende dansk lov om ophavsret. Undtaget herfra er uddrag til anmeldelser. Syddansk Universitet, Esbjerg og forfatterne, Center for Landdistriktsforskning CLF REPORT 15/2012 ISBN Undersøgelsen er udført efter opdrag fra Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter, der har haft mulighed for at afgive sine bemærkninger til undersøgelsen. For undersøgelsens endelige udformning er alene Center for Landdistriktsforskning ansvarlig. Jens Fyhn Lykke Sørensen Center for Landdistriktsforskning Syddansk Universitet Niels Bohrs Vej 9-10 DK-6700 Esbjerg Tlf.: Fax:

3 Indholdsfortegnelse Summary Indledning Udvikling i boligbestanden, Udvikling i huspriserne, Udvikling i boligbyggeriet, Konjunkturer og boligmarked i yderkommunerne Konklusion Bibliografi Bilag 1: Tilbageføring af ny kommunetypologi Bilag 2: Tomme boliger efter kommune, Bilag 3: Tomme boliger efter kommune, Bilag 4: Befolkningsudvikling efter kommune, Bilag 5: Huspriser efter kommune, Bilag 6: Husprisstigninger efter kommune,

4 4

5 Summary The purpose of this report is to describe development features of the housing market in remote municipalities in Denmark throughout recent decades, mainly since Remote municipalities consist of 16 municipalities out of a total number of 98 Danish municipalities. The report finds that from 1996 to 2009 single family home prices in remote municipalities declined relatively, i.e. when compared to the house price development in more urbanised municipalities. Moreover, the number of vacant homes in remote municipalities increased strongly from 1982 to 2010, both in absolute numbers and compared to the other Danish municipalities. The development in general economic conditions, as measured by the aggregate development in gross value added in remote municipalities, showed some correlation with the house prices development, the building activity development, and the vacant home development in remote municipalities. However, the house price development and the vacant home development in remote municipalities were found mainly to be a reflection of the population decline in remote municipalities during recent decades. The biggest challenge to the housing market in remote municipalities seems to be the relatively high percentage of vacant homes. Thus, in 2010, the average vacant home percentage in the 16 remote municipalities was 12.7 percent (minimum 6.2 percent, maximum 30.3 percent). In comparison, the vacant home percentage in 2010 in Denmark as a whole was 5.3 percent. 5

6 6

7 1 Indledning Formålet med denne rapport er at beskrive overordnede udviklingstendenser for boligmarkedet i de danske yderkommuner. De danske yderkommuner har oplevet en markant, negativ befolkningsudvikling gennem de seneste årtier. I perioden er befolkningstallet i yderkommunerne således faldet med cirka 5 pct., mens befolkningstallet i hele landet som sådan er steget med cirka 8 pct. 1 Den negative befolkningsudvikling må formodes at have sat sine spor på boligmarkedet i yderkommunerne, fx i form af faldende huspriser samt en stigning i antallet af tomme boliger. Antallet af dårlige/tomme boliger i de danske yderområder har været et aktuelt tema gennem de senere år. Statens Bygge- og Forskningsinstitut udgav i 2007 en rapport, der estimerede antallet af dårlige boliger i de danske yderområder til at ligge i omegnen af i 2004 (Gottschalk et al., 2007). Rapporten definerede yderområder som byer og landområder med under indbyggere. Dertil kan nævnes, at der i 2009 blev oprettet en indsatspulje på 150 mio. kr. til 34 danske kommuner, som kunne søge om tilskud til at opkøbe faldefærdige bygninger for enten at renovere dem eller rive dem ned (den såkaldte nedrivningspulje). Puljen blev forlænget i 2010 med en pulje på 100 mio. kr. til uddeling i 2011 (Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse, 2011) 2. I forbindelse med Finansloven for 2012 blev det besluttet ikke at videreføre denne pulje. Formålet med denne rapport er at beskrive overordnede udviklingstendenser for boligmarkedet i yderkommunerne inden for perioden Et sådant samlet overblik er ikke skabt før. Specifikt ser rapporten på udviklingen i følgende parametre: Udviklingen i antallet af enfamiliehuse 3, herunder tomme, (kapitel 2) Udviklingen i huspriser for parcel- og rækkehuse, (kapitel 3) Udviklingen i påbegyndt byggeri af enfamiliehuse, (kapitel 4) Sammenhængen mellem konjunkturer og boligmarked i yderkommunerne (kapitel 5) Rapporten vil sammenligne udviklingen i yderkommunerne med udviklingen i andre kommunetyper (kapitel 2-4). Rapporten anvender fødevareministeriets 1 I nogle yderkommuner, såsom Ærø og Læsø, er befolkningstallet faldet med mere end 20 pct. siden 1980 erne. 2 Følgende kommuner var tilskudsberettigede: Assens, Billund, Bornholm, Brønderslev, Faaborg-Midtfyn, Fanø, Guldborgsund, Hedensted, Hjørring, Jammerbugt, Kalundborg, Langeland, Lejre, Lemvig, Lolland, Læsø, Mariagerfjord, Morsø, Norddjurs, Nordfyn, Odder, Odsherred, Rebild, Ringkøbing-Skjern, Samsø, Skive, Stevns, Struer, Syddjurs, Thisted, Tønder, Varde, Vejen, Vesthimmerland, Viborg, Vordingborg, Ærø og Aabenraa (Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse, 2011). 3 Enfamiliehuse består af følgende boligtyper: Stuehuse til landbrugsejendomme, parcelhuse samt række-, kæde- og dobbelthuse. 7

8 definition af kommunetyper i Danmark. Denne definition er baseret på de nye kommuner, som opstod som følge af kommunalreformen, der trådte i kraft 1. januar I fødevareministeriets definition deles landets 98 kommuner ind i følgende 4 kommunetyper (se fx Velfærdsministeriet og Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri, 2009): Yderkommuner (16 kommuner) Landkommuner (35 kommuner) Mellemkommuner (17 kommuner) Bykommuner (30 kommuner) Tabel 1 viser kommunerne i de fire kommunetyper. Tabel 1. Yderkommuner, landkommuner, mellemkommuner og bykommuner Yderkommuner (16) Landkommuner (30) Mellemkommuner (17) Bykommuner (35) Bornholm Langeland Lemvig Lolland Læsø Morsø Norddjurs Ringkøbing-Skjern Samsø Skive Struer Thisted Tønder Varde Vesthimmerland Ærø Aabenraa Assens Billund Brønderslev- Dronninglund Esbjerg Faaborg-Midtfyn Fanø Frederikshavn Guldborgsund Haderslev Hedensted Herning Hjørring Holstebro Ikast-Brande Jammerbugt Kalundborg Kerteminde Mariagerfjord Nordfyns Nyborg Odsherred Randers Rebild Svendborg Syddjurs Sønderborg Vejen Viborg Vordingborg Favrskov Faxe Fredericia Halsnæs Holbæk Horsens Ishøj Middelfart Næstved Odder Ringsted Silkeborg Slagelse Sorø Stevns Tårnby Vejle Albertslund Allerød Ballerup Brøndby Dragør Egedal Fredensborg Frederiksberg Frederikssund Furesø Gentofte Gladsaxe Glostrup Greve Gribskov Helsingør Herlev Hillerød Hvidovre Høje-Taastrup Hørsholm Kolding København Køge Lejre Lyngby-Taarbæk Odense Roskilde Rudersdal Rødovre Skanderborg Solrød Vallensbæk Aalborg Århus Note: Tabellen viser de i alt 98 kommuner, som blev skabt ved kommunalreformen i

9 Ligesom det gælder for alle andre statistiske parametre, har Danmarks Statistik ikke regnet boligbestanden samt byggeaktiviteten tilbage i tid for de nye kommuner. For disse parametre foreligger data for de gamle kommuner derimod frit tilgængeligt på statistikbanken.dk i gamle tidsserier. For at kunne vise tidsserier, der inddrager perioden før kommunalreformen med baggrund i ovennævnte kommunetypologi, har det været nødvendigt at føre data for de nye kommuner tilbage i tid. Tilbageføring i tid er gjort ved en simpel summation af fusionskommunerne i perioden før kommunalreformen, dvs. til og med år Med andre ord er de fusionskommuner, der er fusioneret ind i en yderkommune, blevet tillagt status af yderkommune bagud i tid og så fremdeles for de øvrige kommunetyper. I de 12 tilfælde, hvor en gammel kommune blev delt, er data for den pågældende kommune blevet medregnet i den nye kommune, som fik tildelt de fleste af den gamle kommunes borgere og husstande. Den omregningsfejl, der er opstået ved denne procedure, er blevet beregnet til at være forsvindende lille. Således udgjorde antallet af borgere, der pr. 1. januar 2005 blev fejlplaceret ind i de fire kommunetyper små 0,28 pct. af samtlige borgere pr. 1. januar Bilag 1 viser, hvorledes borgere fra de delte kommuner er blevet delt ud på de nye kommuner og dermed kommunetyper. Bilag 1 viser derudover beregningen af ovennævnte fejlestimat. 9

10 10

11 2 Udvikling i boligbestanden, Figur 1 viser udviklingen i antallet af enfamiliehuse i de fire kommunetyper. Der er tale om det samlede antal enfamiliehuse, dvs. både beboede og ubeboede boliger, vist i indekserede tal (1982 = indeks 100). Med enfamiliehuse menes tre typer af boliger: Stuehuse til landbrugsejendomme, parcelhuse samt række-, kæde- og dobbelthuse. Der er tale om egne beregninger af data trukket fra Danmarks Statistiks statistikbank (statistikbanken.dk). Antallet af enfamiliehuse i yderkommunerne er steget fra enfamiliehuse i 1982 til enfamiliehuse i Stigningen har været mindre end i de øvrige kommunetyper. Det har således været tale om et relativt fald. Antallet af enfamiliehuse er steget med 20 pct. i yderkommunerne, mens stigningerne i land-, mellem- og bykommunerne har været på henholdsvis 28 pct., 35 pct. og 32 pct. Figur 1. Samlet antal enfamiliehuse, indekseret (100=1982) Bykommuner Mellemkommuner Landkommuner Yderkommuner Kilde: Danmarks Statistik - statistikbanken.dk (BOL3, BOL33) Figur 2 viser udviklingen i antallet af beboede enfamiliehuse i de fire kommunetyper. Antallet af beboede enfamiliehuse i yderkommunerne er steget fra enfamiliehuse i 1982 til enfamiliehuse i Igen har stigningen har været betydeligt mindre i yderkommunerne end i de øvrige kommunetyper. Hvor antallet af beboede enfamiliehuse blot er steget med 15 pct. i yderkommunerne, har stigningerne i land-, mellem- og bykommunerne været på henholdsvis 26 pct., 35 pct. og 33 pct. Det bemærkes, at yderkommunerne oplevede et regulært fald i antallet af beboede enfamiliehuse i Dette er det eneste regulære fald, der kan registreres i Figur 2. 11

12 Figur 2. Antal beboede enfamiliehuse, indekseret (100=1982) Bykommuner Mellemkommuner Landkommuner Yderkommuner Kilde: Danmarks Statistik - statistikbanken.dk (BOL2, BOL22) Figur 3 viser befolkningsudviklingen i de fire kommunetyper siden Befolkningstallet i yderkommunerne er faldet med cirka 5 pct., mens befolkningstallet i land-, mellem- og bykommunerne er steget med henholdsvis cirka 5 pct., 14 pct. og 11 pct. Fra er befolkningstallet i yderkommunerne faldet relativt meget, nemlig med 0,8 pct. Figur 3. Befolkningstal per 1. januar, indekseret (1982=100) Bykommuner Mellemkommuner Landkommuner Yderkommuner Kilde: Danmarks Statistik - statistikbanken.dk (BEF1A, BEV22) 12

13 Sammenholder man udviklingen i antallet af beboede boliger (Figur 2) med befolkningsudviklingen, finder man, at den beboede boligmasse er steget mere end befolkningstallet, og dette gælder for alle fire kommunetyper. Den forskel, der er mellem stigningen i antallet af beboede enfamiliehuse og stigningen i befolkningstallet, er stort set ens i de fire kommunetyper. Således ligger forskellen i de samlede, respektive stigningsprocenter i yder-, land-, mellem- og bykommunerne på henholdsvis 20, 21, 21 og 22, målt i pct. point. Forskellen må tilskrives stadigt mindre husstandsstørrelser i Danmark. Det kan umiddelbart virke overraskende, at antallet af beboede enfamiliehuse i yderkommunerne er steget, samtidig med at befolkningstallet er faldet. Men dette må som sagt tilskrives en stadigt mindre husstandsstørrelse gennem årene. Desuden skal man huske på, at der har været tale om et relativt fald i antallet af beboede enfamiliehuse i yderkommunerne. I følgende afsnit vil det fremgå, at yderkommunernes negative befolkningsudvikling slår tydeligt igennem i yderkommunernes udvikling i antallet af tomme boliger. Udviklingen i antallet af tomme enfamiliehuse Ved at sammenholde udviklingen i antallet af samtlige enfamiliehuse med udviklingen i beboede enfamiliehuse, kan man beregne udviklingen i antallet af ubeboede, dvs. tomme, boliger. Antallet af tomme boliger for en kommunetype kan således findes ved at trække antallet af beboede enfamiliehuse fra det totale antal af enfamiliehuse. Figur 4. Tomme enfamiliehuse i % af samtlige enfamiliehuse 10% 9% 8% 7% 6% 5% 4% 3% 2% 1% 0% Bykommuner Mellemkommuner Landkommuner Yderkommuner Kilde: Danmarks Statistik - statistikbanken.dk (BOL2, BOL3, BOL22, BOL33) Figur 4 viser, hvordan andelen af tomme enfamiliehuse ud af den samlede bestand af enfamiliehuse har udviklet sig i perioden fra 1982 til Det ses, at yderkommunerne gennem hele perioden har flere tomme boliger i boligmassen 13

14 end de tre øvrige kommunetyper. Specifikt er andelen steget fra 5,4 pct. i 1982 til 9,4 pct. i 2010, altså en stigning på 4,0 pct. point. For de fire kommunetyper gælder samlet, at andelen af tomme boliger falder med stigende urbaniseringsgrad. Dette gælder niveaumæssigt gennem hele perioden. Det gælder ligeledes, når man ser på stigningstakterne gennem perioden. Andelen af tomme boliger i yder-, land-, mellem- og bykommunerne er således steget med henholdsvis 4,0, pct. point, 1,8 pct. point, 1,2 pct. point og 0,5 pct. point. Som nævnt ovenfor er der en klar sammenhæng mellem udviklingen i befolkningstallet og udviklingen i antallet af tomme boliger i et givet område. Dette er en logisk konsekvens af, at når et område affolkes, vil det i stigende grad blive svært at få områdets boliger fyldt op med beboere. Sammenhængen ses i Figur 5, som viser udviklingen i befolkningstallet og i beboelsesprocenten for de 16 yderkommuner samlet. De to udviklingskurver følger hinanden godt gennem perioden. Mens befolkningstallet er faldet med 5,3 pct., er beboelsesprocenten faldet med 4,2 pct. At beboelsesprocenten falder med en lidt lavere rate end befolkningstallet kan skyldes, at nogle tomme boliger er blevet revet ned i løbet af perioden. Figur 5. Udvikling i folketal og beboelsesprocent i yderkommunerne, indekseret (100=1982) Folketal pr. 1. januar Beboede enfamiliehuse i % af samtlige enfamiliehuse Kilde: Danmarks Statistik - statistikbanken.dk (BOL2, BOL3, BOL22, BOL33, BEF1A, BEV22) Det er naturligvis interessant at se på, hvilke kommuner der har flest tomme enfamiliehuse. Det ses af Tabel 2, at yderkommunerne er velrepræsenterede i top-10 feltet over kommuner med flest tomme enfamiliehuse i Især Samsø og Læsø skiller sig ud. Her udgør de tomme enfamiliehuse cirka 30 pct. af samtlige enfamiliehuse i kommunen. Derudover skiller Langeland og Ærø sig ud med procenter på lidt over de 20. Færrest tomme boliger findes i bykommunerne i hovedstadsområdet med procenter helt ned til 1,7 pct. Andelen for hele landet som sådan ligger på 5,3 pct. 14

15 Tabel 2. Tomme enfamiliehuse i pct. af samtlige enfamiliehuse i kommunen, 2010 Kommuner Kommunetype Tomme enfamiliehuse i pct. af samtlige enfamiliehuse Top-10 Samsø Yderkommune 30,29 Læsø Yderkommune 29,18 Langeland Yderkommune 23,03 Ærø Yderkommune 22,35 Odsherred Landkommune 10,44 Lolland Yderkommune 10,41 Lemvig Yderkommune 10,16 Vordingborg Landkommune 9,95 Morsø Yderkommune 9,87 Jammerbugt Landkommune 9,73 Bund-10 Aarhus Bykommune 2,38 Herlev Bykommune 2,28 Hvidovre Bykommune 2,21 Tårnby Mellemkommune 2,06 Gladsaxe Bykommune 2,04 Glostrup Bykommune 2,00 Brøndby Bykommune 2,00 Albertslund Bykommune 1,77 Rødovre Bykommune 1,75 Ballerup Bykommune 1,66 Note: For hele landet er andelen 5,28 pct. Kilde: Danmarks Statistik - statistikbanken.dk (BOL22, BOL33) Den samlede Top-98 liste findes i Bilag 2. Af Tabel B2 ses, at de 16 danske yderkommuner ligger inden for Top-28. Ringkøbing-Skjern ligger sidst på en 28. plads med en andel af tomme enfamiliehuse på 6,2 pct., dvs. knap 1 pct. point over andelen for hele landet. Man kan tilsvarende undersøge, hvilke kommuner der har haft de største stigninger i andelen af tomme boliger i perioden Dette fremgår af Tabel 3, som viser kommunerne med de største og mindste stigninger i andelen af tomme enfamiliehuse ud af den samlede bestand af enfamiliehuse, målt ved forskellen i pct. point. Som før er yderkommunerne velrepræsenterede i Top-10 feltet over kommuner med de største stigninger. Igen er det Samsø, Læsø, Langeland og Ærø, der skiller sig ud, idet disse kommuner har oplevet de klart største stigninger. 15

16 Den samlede Top-98 liste findes i Bilag 3. Af Tabel B3 ses, at de 16 danske yderkommuner ligger inden for Top-34. Ringkøbing-Skjern ligger sidst på en 34. plads med en stigning i andelen af tomme enfamiliehuse på 1,7 pct. point. Tabel 3. Udviklingen i andelen af tomme enfamiliehuse af samtlige enfamiliehuse i kommunen, Kommuner Kommunetype Ændring i andelen af tomme enfamiliehuse af samtlige enfamiliehuse, , pct. point Top-10 Samsø Yderkommune 17,30 Læsø Yderkommune 15,76 Ærø Yderkommune 13,85 Langeland Yderkommune 13,24 Tønder Yderkommune 4,97 Frederikshavn Landkommune 4,96 Morsø Yderkommune 4,19 Lemvig Yderkommune 4,15 Jammerbugt Landkommune 4,15 Lolland Yderkommune 4,03 Bund-10 Vallensbæk Bykommune 0,00 Helsingør Bykommune -0,25 Ballerup Bykommune -0,40 Furesø Bykommune -0,46 Solrød Bykommune -0,51 Brøndby Bykommune -0,69 Ishøj Mellemkommune -0,78 Fredensborg Bykommune -0,83 København Bykommune -1,27 Frederiksberg Bykommune -1,52 Note: I hele landet er andelen af tomme boliger steget med 1,53 pct. point. Kilde: Danmarks Statistik - statistikbanken.dk (BOL2, BOL3, BOL22, BOL33) Den klare sammenhæng, der blev fundet ovenfor mellem udviklingen i befolkningstallet og udviklingen i beboelsesprocenten i yderkommunerne (Figur 5), gør sig også gældende, når man kigger på de enkelte kommuner. Fx er Samsø, Læsø, Langeland og Ærø blandt de kommuner, der har oplevet de største fald i befolkningstallet gennem perioden Dette fremgår af Bilag 4, hvor Tabel B4 viser Top-98 listen over kommuner med de største stigninger i befolkningstallet gennem perioden De fire nævnte kommuner ligger således blandt de fem kommuner med de største fald gennem perioden, med fald spændende fra -16 pct. til -26 pct. 16

17 At sammenhængen har generel gyldighed for alle danske kommuner står klart, når man foretager en lineær regression mellem udviklingen i andelen af tomme enfamiliehuse (i pct. point) og udviklingen i befolkningstallet (i pct.) for de 98 kommuner. Her finder man nemlig en statistisk signifikant, negativ sammenhæng (koefficient= -0,15; t-værdi=-7,03; p<0.001), dvs. jo mere en kommunes befolkningstal er faldet, desto mere er andelen af tomme enfamiliehuse af samtlige enfamiliehuse i kommunen steget. 17

18 18

19 3 Udvikling i huspriserne, Data for huspriser er hentet fra Realkreditrådets offentligt tilgængelige statistik over den gennemsnitlige kvadratmeterpris for solgte boliger i hver af de 98 danske kommuner. Priserne er beregnet på basis af indberetninger fra realkreditinstitutterne om de faktiske handler. I skrivende stund (november 2011) indeholder statistikken kvartalstal gående fra 1. kvartal 1995 til 3. kvartal Realkreditrådet har beregnet kvadratmeterpriser for de nye kommuner gennem hele perioden (Realkreditrådet, 2011). Statistikken indeholder prisudviklingen for tre ejerboligformer: Parcel- og rækkehuse, lejligheder og fritidshuse. Nærværende rapport vil undersøge prisudviklingen for parcel- og rækkehusene, hvilket er i tråd med forrige kapitels gennemgang af udviklingen i bestanden af enfamiliehuse. Figur 6 viser udviklingen i kvadratmeterprisen for tredje kvartal for parcel- og rækkehuse, fordelt på de fire kommunetyper. Den gennemsnitlige kvadratmeterpris for en given kommunetype er beregnet ved først at summere de gennemsnitlige kvadratmeterpriser for de enkelte kommuner inden for den givne kommunetype og dernæst at dividere med antallet af kommuner inden for den givne kommunetype. 4 Figur 6. Genms. kvadratmeterpris i kr. for solgte parcel- og rækkehuse i 3. kvartal (løbende priser) Bykommuner Mellemkommuner Landkommuner Yderkommuner Note: Læsø og Fanø kommuner blev udeladt af beregningerne pga. manglende data i mange kvartaler. Kilde: Realkreditrådet - realkreditraadet.dk (statistikker/ejendomsprisstatistik) 4 Læsø og Fanø kommuner blev udeladt af beregningerne pga. manglende data i mange kvartaler. Da Læsø er en yderkommune, blev der divideret med 15 (i stedet for 16) i beregningen for yderkommunerne. Da Fanø er en landkommune, blev der divideret med 29 (i stedet for 30) i beregningen for landkommunerne. 19

20 Det ses af Figur 6, at yderkommunerne har haft et lavere prisniveau end i de øvrige kommunetyper gennem hele perioden. Generelt gælder det, at jo højere urbaniseringsgrad kommunetypen har, desto højere er prisniveauet. Den gennemsnitlige kvadratmeterpris for parcel- og rækkehuse i yderkommunerne er gået fra kr. i 1995 til i 2010, hvilket svarer til en stigning på 118 pct. Til sammenligning er huspriserne i land-, mellem- og bykommunerne steget med henholdsvis 129 pct., 155 pct. og 172 pct. Der har således været tale om et relativt fald i yderkommunerne. I 2010 var prisniveauet i bykommunerne 2,6 gange større end i yderkommunerne. Tabel 4 viser, hvilke kommuner der har de højeste huspriser, og hvilke kommuner der har de laveste huspriser i Danmark i Tallene gælder for 3. kvartal 2008, hvilket er det seneste kvartal, hvor alle 98 kommuner fik en kvadratmeterpris beregnet. Det fremgår tydeligt, at de højeste huspriser findes i bykommunerne, mens de laveste huspriser findes i yderkommunerne. Generelt er der stor spredning i huspriserne i de danske kommuner. Huspriserne i den dyreste kommune (Frederiksberg) er således 5,4 gange højere end i den billigste kommune (Læsø). Tabel 4. Kvadratmeterpris for solgte parcel- og rækkehuse, 3. kvartal 2008 Kommuner Kommunetype Kvadratmeterpris i kr. Top-10 Frederiksberg Bykommune Gentofte Bykommune Rudersdal Bykommune Dragør Bykommune Hørsholm Bykommune Lyngby-Taarbæk Bykommune Københavns Bykommune Furesø Bykommune Gladsaxe Bykommune Fredensborg Bykommune Bund-10 Langeland Yderkommune Skive Yderkommune Thisted Yderkommune Ærø Yderkommune Vesthimmerland Yderkommune Lolland Yderkommune Tønder Yderkommune Morsø Yderkommune Lemvig Yderkommune Læsø Yderkommune Note: 3. kvartal 2008 er taget, fordi 3. kvartal 2008 var det seneste kvartal, hvor alle 98 kommuner fik en kvadratmeterpris beregnet. Kilde: Realkreditrådet - realkreditraadet.dk (statistikker/ejendomsprisstatistik) 20

21 Den samlede Top-98 liste over huspriserne i de danske kommuner pr. 3. kvartal 2008 findes i Bilag 5. Yderkommuner ligger generelt i den tunge ende af listen. Samsø skiller sig lidt ud ved at indtage 62. pladsen. Tabel 5 viser, hvilke kommuner der har de højeste husprisstigninger, og hvilke kommuner der har de laveste husprisstigninger i Danmark. Tallene gælder for perioden fra 3. kvartal 1996 til 3. kvartal 2008, hvilket er det henholdsvis tidligste og seneste, sammenlignelige kvartal, hvor alle 98 kommuner fik en kvadratmeterpris beregnet. Tabel 5. Udviklingen i kvadratmeterpris for solgte parcel- og rækkehuse, 3. kvartal, (løbende priser) Kommuner Kommunetype Ændring i kvadratmeterpris i pct., 3. kvartal, Top-10 Frederiksberg Bykommune 276,1 Samsø Yderkommune 244,2 Gentofte Bykommune 236,3 København Bykommune 236,3 Dragør Bykommune 222,7 Sorø Mellemkommune 212,3 Helsingør Bykommune 198,9 Ringsted Mellemkommune 197,2 Rudersdal Bykommune 192,8 Roskilde Bykommune 192,6 Bund-10 Ringkøbing-Skjern Yderkommune 100,4 Holstebro Landkommune 100,0 Vesthimmerland Yderkommune 96,6 Varde Yderkommune 95,7 Sønderborg Landkommune 94,8 Skive Yderkommune 93,3 Struer Yderkommune 92,4 Tønder Yderkommune 89,7 Billund Landkommune 68,1 Lemvig Yderkommune 67,5 Note: 3. kvartal 1996/2008 er taget, fordi: a) 3. kvartal 2008 er det seneste kvartal, hvor alle 98 kommuner fik en kvadratmeterpris beregnet, og b) 3. kvartal 1996 er det 3. kvartal, som lå længst tilbage i tid, hvor alle 98 kommuner fik en kvadratmeterpris beregnet. Kilde: Realkreditrådet - realkreditraadet.dk (statistikker/ejendomsprisstatistik) Generelt gælder det, at det primært er bykommunerne, der har haft de højeste husprisstigninger, og at det primært er yderkommunerne, der har haft de laveste husprisstigninger. Samsø er dog en undtagelse, idet Samsø ligger som nummer 2 på listen med en stigning på 244 pct. Dette kan skyldes et meget lavt 21

22 udgangspunkt. Det kan også til en vis grad skyldes en upræcision i beregningen af kvadratmeterprisen. I en lille kommune som Samsø foretages der ikke mange handler i hvert kvartal, og kvadratmeterprisen vil derfor afhænge meget af, hvilken stand de solgte boliger tilfældigvis har. Bilag 6 viser den samlede Top-98 liste over husprisstigningerne i de danske kommuner gennem perioden Yderkommuner ligger generelt i den tunge ende af listen. Overordnet set er huspriserne steget mindre i yderkommunerne end i de øvrige kommunetyper (Figur 6). Der er med andre ord tale om et relativt fald i huspriserne i yderkommunerne. Det er oplagt at relatere dette til den negative befolkningsudvikling i yderkommunerne. For hele landet som helhed gælder, at udviklingen i huspriserne i en given kommune er relateret til befolkningsudviklingen i den pågældende kommune. Hvis man foretager en lineær regression mellem udviklingen i huspriserne for perioden , 3. kvartal, (i pct.) og udviklingen i befolkningstallet for perioden (i pct.) for de 98 kommuner, finder man således en statistisk signifikant, positiv sammenhæng (koefficient=1,86; t-værdi=313; p=0,002), dvs. jo mere en kommunes befolkningstal er steget, desto mere er huspriserne i kommunen steget. 22

23 4 Udvikling i boligbyggeriet, Figur 7 viser udviklingen i påbegyndt byggeri af enfamiliehuse i perioden fra 1982 til Med enfamiliehuse menes det samme som i kapitel 2, nemlig stuehuse til landbrugsejendomme, parcelhuse samt række-, kæde- og dobbelthuse. Det fremgår af Figur 7, at byggeriet følger det samme udviklingsmønster i de fire kommunetyper. Selvom der er en del spredning gennem perioden, hvor især mellemkommuner skiller sig ud ved at have større udsving end de andre kommunetyper, ender kommunetyperne på nogenlunde sammenlignelige niveauer. Således ender yder-, land-, mellem- og bykommunerne på indekstal i 2010 på henholdsvis 82, 111, 121 og 88. Den svagere befolkningsudvikling og den svagere udvikling i antallet af enfamiliehuse i yderkommunerne viser sig i det påbegyndte byggeri ved, at yderkommunerne ligger under mellem- og landkommunerne gennem hele perioden. At det påbegyndte byggeri i bykommunerne ikke bevæger sig synderligt i forhold til byggeriet i land- og mellemkommunerne må skyldes kapacitets- og udvidelsesbegrænsninger i bykommunerne. Figur 7. Påbegyndt byggeri i kvadratmeter, enfamiliehuse, indekseret (100=1982) Bykommuner Mellemkommuner Landkommuner Yderkommuner Kilde: Danmarks Statistik - statistikbanken.dk (BYGV1, BYGV11) 23

24 24

25 5 Konjunkturer og boligmarked i yderkommunerne I dette kapitel undersøges sammenhængen mellem udviklingen i konjunkturerne i yderkommunerne og udviklingen i boligmarkedet i yderkommunerne. Bruttoværditilvæksten (BVT) er anvendt som mål for konjunkturerne. Center for Regional- og Turismeforskning (CRT) har leveret de anvendte BVT data, som CRT har beregnet via deres Regionale Overvågningsmodel (Center for Regional- og Turismeforskning, 2011). BVT er det samme som bruttonationalproduktet (BNP) fratrukket nettoafgifter, dvs. fx fratrukket produktskatter såsom moms og punktafgifter på specifikke varer. BVT data haves for perioden 1996 til Figur 8 viser udviklingen i den samlede bruttoværditilvækst for de fire kommunetyper. BVT for en enkelt kommunetype er beregnet ved en summation af BVT tallene i de enkelte kommuner, der findes i kommunetypen. Det ses, at jo mere urbaniseret en kommunetype er, desto mere er BVT steget samlet gennem årene. Det er først fra 2002, at yderkommunernes BVT begynder at udvikle sig dårligere end land- og mellemkommunernes BVT. Fra 1996 til 2009 har yderkommuner haft en vækst i BVT på små 0,2 pct. Til sammenligning har land-, mellem- og bykommunerne haft en vækst i BVT på henholdsvis 8,5 pct., 11,9 pct. og 25.5 pct. Figur 8. Udviking i bruttoværditilvækst (BVT) i faste 2000 priser, indekseret (100=1996) Bykommuner Mellemkommuner Landkommuner Yderkommuner Kilde: Center for Regional og Turismeforskning Figur 9 viser udviklingen i bruttoværditilvæksten i yderkommunerne og udviklingen i huspriserne i yderkommunerne. Det ses, at huspriserne er fulgt nogenlunde med konjunkturerne frem til I perioden er huspriserne 25

26 dog steget ekstraordinært meget i forhold til konjunkturerne. For at forklare dette kan man henvise til en rapport udfærdiget af Danmarks Nationalbank. Ifølge rapporten skyldes en stor del af husprisstigningerne siden 2003 ikkekonjunkturelle forhold såsom fastfrysningen af ejendomsværdi-skatten i kroner og øre fra begyndelsen af 2002 samt introduktionen af nye låneformer, herunder de afdragsfrie lån, som blev indført i oktober Danmark Nationalbank (2011, s ) har fx beregnet, at uden de nye låneformer og fastfrysningen af ejendomsværdiskatten ville den samlede, reale boligprisstigning fra årtusindskiftet til 1. kvartal 2007 have været 44 pct. i stedet for de faktiske 71 pct. Det er således ikke underligt, at huspriserne i yderkommunerne ikke har fulgt yderkommunernes konjunkturer i særlig høj grad siden Det har huspriserne i Danmark som helhed heller ikke gjort. Figur 9. Udvikling i bruttoværditivækst (BVT) og huspriser i yderkommunerne, indekseter (100=1996) Total BVT, i faste 2000 priser Priser på parcel- og rækkehuse, inflationskorrigeret Note: Prisudviklingen blevet korrigeret for inflation ved brug af forbrugerprisindekset. Kilde: Center for Regional og Turismeforskning (BVT), Realkreditrådet (kvadratmeterpriser), Danmarks Statistik statistikbanken.dk (forbrugerprisindeks, PRIS8) Figur 10 viser udviklingen i bruttoværditilvæksten i yderkommunerne og udviklingen i det påbegyndte byggeri af enfamiliehuse (målt i kvadratmeter) i yderkommunerne fra 1996 til Det ses, at byggeaktiviteten har en vis relation til konjunkturerne givet ved udviklingen i BVT. Der har dog været et boligboom i årene 2005 og 2006, som ligger langt udover, hvad de generelle konjunkturer kunne berettige. Den markante stigning i årene 2005/2006 skal ses som et led i det generelt ophedede boligmarked i Danmark, der delvist blev drevet af ikke-konjunkturelle forhold såsom introduktionen nye af låneformer og fastfrysningen af ejendomsværdiskatten, jf. ovenfor. Med finanskrisens begyndelse i 2007/2008 er boligaktiviteten faldet igen. 26

SÅDAN STIGER SKATTEN I DIN KOMMUNE

SÅDAN STIGER SKATTEN I DIN KOMMUNE SÅDAN STIGER SKATTEN I DIN KOMMUNE Vi har regnet på den nye af en for et gennemsnitligt parcel- eller rækkehus i de forskellige kommuner. Allerede i dag er der stor forskel på erne og dermed også stor

Læs mere

Stadig flere elever går på privatskole

Stadig flere elever går på privatskole Procent Stadig flere elever går på privatskole Et ud af seks børn eller 16,5 pct., der netop har startet det nye skoleår, går på privatskole. Det er en stigning på 36,4 pct. siden 2. Tendensen er landsdækkende.

Læs mere

Befolkningens alderssammensætning hvor mange ældre er der?

Befolkningens alderssammensætning hvor mange ældre er der? Befolkningens alderssammensætning hvor mange ældre er der? Folkepensionsalderen er i dag 65 år. Derfor er det her valgt at tage udgangspunkt i de 65+årige som ældre, selvom folkepensionsalderen tidligere

Læs mere

kraghinvest.dk Kommunale pasningsudgifter pr. barn (0-10 årig) Ivan Erik Kragh Januar 2014 Resumé

kraghinvest.dk Kommunale pasningsudgifter pr. barn (0-10 årig) Ivan Erik Kragh Januar 2014 Resumé kraghinvest.dk Kommunale pasningsudgifter pr. barn (0-10 årig) Ivan Erik Kragh Januar 2014 Resumé Vi har i dette notat se nærmere på pasningsudgifterne pr. barn i landets kommuner og regioner. Vi fandt

Læs mere

Nulvækst koster job i samtlige kommuner i Danmark

Nulvækst koster job i samtlige kommuner i Danmark Nulvækst koster job i samtlige kommuner i Danmark I Konvergensprogram 2014 er der forudsat en realvækst i det offentlige forbrug fra 2015-2020. Med nulvækst fra 2015 vil det offentlige forbrug være 20

Læs mere

Sygeplejersker i lederstillinger 1 i KL og DR, i perioden 2007 til 2013

Sygeplejersker i lederstillinger 1 i KL og DR, i perioden 2007 til 2013 Bettina Carlsen Juni 2013 Sygeplejersker i lederstillinger 1 i KL og DR, i perioden 2007 til 2013 - I såvel kommunerne (KL) som regionerne (DR) er andelen og antallet af fuldtidsbeskæftigede sygeplejersker

Læs mere

Færre udnytter muligheden for at gå på efterløn Målt i forhold til alle, der har mulighed for at gå på efterløn, er udnyttelsesgraden faldet.

Færre udnytter muligheden for at gå på efterløn Målt i forhold til alle, der har mulighed for at gå på efterløn, er udnyttelsesgraden faldet. Ældre Sagen september 213 Efterlønsmodtagere Antallet af efterlønsmodtagere falder Fra 27 til 212 er antallet af fuldtids-efterlønsmodtagere 1 faldet fra 138.11 til 13.272 personer svarende til et fald

Læs mere

Region Kommune Tilskud 0l at Tilskud 0l Tilskud 0l Bliv kommunal dagplejerbemærkninger passe egne privat privat børn pasning 0-2 pasning 3-6

Region Kommune Tilskud 0l at Tilskud 0l Tilskud 0l Bliv kommunal dagplejerbemærkninger passe egne privat privat børn pasning 0-2 pasning 3-6 Hovedstaden Albertslund Kommune x x Hovedstaden Allerød Kommune x x Hovedstaden Ballerup Kommune x x Hovedstaden Bornholms Regions kommune x x Hovedstaden Brøndby Kommune x x Hovedstaden Dragør Kommune

Læs mere

Hjemmehjælp til ældre 2012

Hjemmehjælp til ældre 2012 Ældre Sagen august 2013 Hjemmehjælp til ældre 2012 Færre hjemmehjælpsmodtagere og færre minutter pr. modtager I 2012 var der godt 130.000 over 65 år, der var visiteret til at modtage hjemmehjælp, mens

Læs mere

Se hvad nulvækst koster i besparelse i din kommune og region

Se hvad nulvækst koster i besparelse i din kommune og region Se hvad nulvækst koster i besparelse i din kommune og region Nulvækst fra og med 2014 svarer til en nedskæring på 22 mia. kr. og 33.000 job i forhold til regeringens Konvergensprogram 2013. I dette papir,

Læs mere

Personer registreret med betalingsanmærkninger i RKI register

Personer registreret med betalingsanmærkninger i RKI register Personer med betalingsanmærkninger i RKI register Betalingsanmærkninger Sag-snit pr. Snit beløb Snit beløb Analyse Personer Vækst Beløb totalt pr. sag Januar 2008* 462.565 185.084 4,37% 2,50 kr 7.301.684.757

Læs mere

Elever i segregerede og inkluderede tilbud fordelt på elevernes bopælskommune, 2014/15

Elever i segregerede og inkluderede tilbud fordelt på elevernes bopælskommune, 2014/15 Børne- og Undervisningsudvalget 2014-15 (2. samling) BUU Alm.del Bilag 6 Offentligt Elever i segregerede og inkluderede tilbud fordelt på elevernes bopælskommune, 2014/15 Inklusionsgraden for hele landet

Læs mere

Status for særlig uddannelsesydelse februar 2013

Status for særlig uddannelsesydelse februar 2013 21. februar 2013 Michel Klos Status for særlig uddannelsesydelse februar 2013 Regeringen og Enhedslisten indgik i forbindelse med finansloven for 2013 en aftale om at etablere en ny særlig uddannelsesordning

Læs mere

Oline-Lokalebørs Statistikken

Oline-Lokalebørs Statistikken Oline-Lokalebørs Statistikken Nr. Juli. Kvartal 9 SÅ SKAL DU KUN SØGE ET STED Fortsat stigende ledighed Ledigheden for kontorlokaler stiger fortsat. Således er ledigheden på landsplan steget med, procentpoint

Læs mere

Kommunale byggesagsgebyrer for erhvervsbyggeri

Kommunale byggesagsgebyrer for erhvervsbyggeri DI Den 8. juni 2009 jual Kommunale byggesagsgebyrer for erhvervsbyggeri i 2009 1. Sammenfatning Følgende analyse belyser forskellene i byggesagsgebyrerne kommunerne imellem. Dette gøres ved, at opstille

Læs mere

Kommunale erhvervsaffaldsgebyrer 2012. Udarbejdet af Håndværksrådet Marts 2012 Senest opdateret d. 13. juli 2012

Kommunale erhvervsaffaldsgebyrer 2012. Udarbejdet af Håndværksrådet Marts 2012 Senest opdateret d. 13. juli 2012 Kommunale erhvervsaffaldsgebyrer 2012 Udarbejdet af Håndværksrådet Marts 2012 Senest opdateret d. 13. juli 2012 Region Hovedstaden Alle beløb ekskl. moms Kommune - Gruppe 1 Adm. Gebyr Ordning - Gruppe

Læs mere

Danskernes formuer udvikler sig utroligt skævt

Danskernes formuer udvikler sig utroligt skævt Danskernes formuer udvikler sig utroligt skævt Danmarks Statistik har offentliggjort en ny opgørelse af formuerne blandt danske familier. Det er første gang, at Danmarks Statistik offentliggør formuestatistik,

Læs mere

Implementering af Fælles Medicinkort i kommunerne

Implementering af Fælles Medicinkort i kommunerne Implementering af Fælles Medicinkort i kommunerne E-Sundhedsobservatoriet - Årskonference 2013 Poul Erik Kristensen, KL Overordnet plan for FMK implementering i kommuner Mobilisering Integrationsprojekt

Læs mere

De store kommuner taber på jobcentrene

De store kommuner taber på jobcentrene - mela - 08.12.2008 Kontakt: Mette Langager - mela@ftf.dk - Tlf: 33 36 88 00 De store kommuner taber på jobcentrene Allerede til sommer overtager kommunerne ansvaret for de statslige dele af jobcentrene.

Læs mere

Den danske fattigdom er mest udbredt på Sjælland

Den danske fattigdom er mest udbredt på Sjælland Den danske fattigdom er mest udbredt på Sjælland Regeringens ekspertudvalg for fattigdom har udarbejdet en dansk fattigdomsgrænse. På baggrund af den nye fattigdomsgrænse viser tal fra AE, at antallet

Læs mere

Folkeskolelærernes undervisningstid

Folkeskolelærernes undervisningstid Folkeskolelærernes undervisningstid, 2013/14 - Folkelærernes gennemsnitlige undervisningsandel er i skoleåret 2013/14 36,2 procent (brutto) og 41,9 procent netto for kommuner på 2005-arbejdstidsaftalen.

Læs mere

Der kan frit citeres fra rapporten med angivelse af kilde.

Der kan frit citeres fra rapporten med angivelse af kilde. Publikationen er udgivet af Servicestyrelsen Skibhusvej 52B, 3. 5000 Odense C Tlf: 72 42 37 00 E-mail: servicestyrelsen@servicestyrelsen.dk www.servicestyrelsen.dk Der kan frit citeres fra rapporten med

Læs mere

Stor forskel på jobmulighederne i landets kommuner

Stor forskel på jobmulighederne i landets kommuner Stor forskel på jobmulighederne i landets kommuner Situationen på det danske arbejdsmarked er generelt begyndt at lysne. Der er dog stor forskel på, hvor godt det går i de enkelte kommuner. Bedst går det

Læs mere

Profilmodel 2010 på kommuner fremskrivning af en ungdomsårgangs uddannelsesniveau

Profilmodel 2010 på kommuner fremskrivning af en ungdomsårgangs uddannelsesniveau Profilmodel 2010 på kommuner fremskrivning af en ungdomsårgangs sniveau Af Tine Høtbjerg Henriksen Profilmodellen 2010 er en fremskrivning af, hvordan en ungdomsårgang 1 forventes at uddanne sig i løbet

Læs mere

Bilag til rapport: Doktorleg i børnehaven

Bilag til rapport: Doktorleg i børnehaven Bilag til rapport: Doktorleg i børnehaven www.børnogseksualitet.dk Bilag 1. Antal børnehaver i kommunerne I kolonne 1 er angivet alle de 98 kommuner i Danmark. I kolonne 2 er opgjort antal børnehaver i

Læs mere

Store forskelle på, hvor i landet tandlægebesøget bliver fravalgt

Store forskelle på, hvor i landet tandlægebesøget bliver fravalgt Store forskelle på, hvor i landet besøget bliver fravalgt Antallet af danskere, der ikke har været til 3 år i træk, er vokset med 10 pct. fra 2003 til 2008. Og der er store forskelle på hvor i landet,

Læs mere

DAMUSA Sammenfatningsrapport 1. Vælg en af nedenstående muligheder: "Jeg er..." Svarprocent: 100% (N=1448)

DAMUSA Sammenfatningsrapport 1. Vælg en af nedenstående muligheder: Jeg er... Svarprocent: 100% (N=1448) 1. Vælg en af nedenstående muligheder: "Jeg er..." Svarprocent: 100% (N=1448) Spørgsmålstype: Vælg en Nuværende elev 244 17% Tidligere elev 69 5% Kommende elev (står på venteliste) 43 3% Underviser 67

Læs mere

Vejledning for kommunerne om adgang til Affaldsdatasystemet

Vejledning for kommunerne om adgang til Affaldsdatasystemet Vejledning for kommunerne om adgang til Affaldsdatasystemet Adgang til Miljøstyrelsens Affaldsdatasystem via www.virk.dk kræver følgende: Digital medarbejdersignatur, som fås fra kommunens lokale virk-administrator

Læs mere

Notat. Muligheder og konsekvenser ved ændring af skat, grundskyld og dækningsafgift

Notat. Muligheder og konsekvenser ved ændring af skat, grundskyld og dækningsafgift Notat Center for Økonomi og Ejendomme Økonomi og Planlægning Stengade 59 3000 Helsingør Tlf. 49282318 Mob. 25312318 tlj11@helsingor.dk Dato 11.08.2015 Sagsbeh. Thomas Ljungberg Jørgensen Muligheder og

Læs mere

Q1 Dit barns alder. Besvaret: 216 Sprunget over: 0 0% 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 1,39% 3 2,31% 5 5,09% 11 12,96% 28 11,11% 24 13,43% 29

Q1 Dit barns alder. Besvaret: 216 Sprunget over: 0 0% 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 1,39% 3 2,31% 5 5,09% 11 12,96% 28 11,11% 24 13,43% 29 Q1 Dit barns alder Besvaret: 216 Sprunget over: 0 10 8 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 1,39% 3 2,31% 5 5,09% 11 12,96% 28 11,11% 24 13,43% 29 11,11% 24 12,04%

Læs mere

Tilsyn med fortidsminder

Tilsyn med fortidsminder Tilsyn med fortidsminder Kulturarvsstyrelsen overtager tilsynet med fortidsminder Kulturarvsstyrelsen har det nationale ansvar for vores ca. 30.000 fortidsminder. nordjyllands historiske museet for thy

Læs mere

Tabel 1.a: Oversigt over ledighedsforløb Vælg A-kasse:

Tabel 1.a: Oversigt over ledighedsforløb Vælg A-kasse: Tabel 1.a: Oversigt over ledighedsforløb Vælg A-kasse: Hovedstaden-Sjælland Albertslund Allerød Ballerup Bornholm Brøndby Egedal Faxe Fredensborg Frederiksberg Frederikssund Furesø Gentofte Gladsaxe Glostrup

Læs mere

Folk i job flytter til storbyområderne

Folk i job flytter til storbyområderne Folk i job flytter til storbyområderne I perioden 009 til 011 er 36.000 personer flyttet fra en kommune til en anden i Danmark. Der er dog stor forskel på arbejdsmarkedstilknytningen blandt folk, som flytter

Læs mere

Der er for PensionDanmarks medlemmer som for befolkningen i øvrigt store forskelle mellem kommunerne i antallet af tilkendte førtidspensioner.

Der er for PensionDanmarks medlemmer som for befolkningen i øvrigt store forskelle mellem kommunerne i antallet af tilkendte førtidspensioner. Nr. 4 / Februar 2012 Der er væsentlige forskelle på kommunernes rammebetingelser og befolkningssammensætning. Men ingen af disse faktorer kan forklare de store kommunale forskelle i antallet af førtidspensioner.

Læs mere

Efteruddannelse i arbejdet med udsatte børn og unge

Efteruddannelse i arbejdet med udsatte børn og unge Efteruddannelse i arbejdet med udsatte børn og unge For at styrke en forebyggende indsats i forhold til udsatte børn og unge, er der i perioden 2010-12 afsat 33 mio. kr. (11 mio. kr. pr. år) hertil jf.

Læs mere

Kvalitetssikringsrapport Kvalitetssikring af produktionsnummer og antal tilbud

Kvalitetssikringsrapport Kvalitetssikring af produktionsnummer og antal tilbud November 2013 Kvalitetssikringsrapport Kvalitetssikring af produktionsnummer og antal tilbud November 2011 februar 2012 INDHOLD Indhold... 2 1. Indledning... 3 2. Metode og målgruppe til kvalitetssikringen...

Læs mere

Ulighedens Danmarkskort 2013 Store variationer i danske børns trivsel

Ulighedens Danmarkskort 2013 Store variationer i danske børns trivsel Ulighedens Danmarkskort 2013 Store variationer i danske børns trivsel Børn, der lever med store sociale og økonomiske udfordringer i deres tidlige år, oplever ofte, at problemerne følger dem ind i ungdoms-

Læs mere

BESKÆFTIGELSESPOLITISKE RESULTATER ISHØJ

BESKÆFTIGELSESPOLITISKE RESULTATER ISHØJ BESKÆFTIGELSESPOLITISKE RESULTATER ISHØJ 7 spørgsmål og svar til kommunalvalg 2013 26 pct. uden for arbejdsmarkedet BESKÆFTIGELSESPOLITISKE RESULTATER Dansk Arbejdsgiverforening 2013 Layout: DA Forlag

Læs mere

BESKÆFTIGELSESPOLITISKE RESULTATER HØRSHOLM

BESKÆFTIGELSESPOLITISKE RESULTATER HØRSHOLM BESKÆFTIGELSESPOLITISKE RESULTATER HØRSHOLM 7 spørgsmål og svar til kommunalvalg 2013 12 pct. uden for arbejdsmarkedet BESKÆFTIGELSESPOLITISKE RESULTATER Dansk Arbejdsgiverforening 2013 Layout: DA Forlag

Læs mere

Ulige levevilkår i de danske kommuner

Ulige levevilkår i de danske kommuner Ulige levevilkår i de danske kommuner Sammenvejer man en bred vifte af indikatorer for, hvor det er bedst at bo i Danmark, ligger Allerød kommune som den kommune, der samlet set er mest attraktiv at bo

Læs mere

Hvem går på efterløn som 60 eller 61-årige?

Hvem går på efterløn som 60 eller 61-årige? Efterløn Hvem går på efterløn som 60 eller 61-årige? Analysen viser, at det især er blandt ufaglærte og kvinder at en stor andel går på efterløn som 60 eller 61-årig. Derudover viser analysen, at der er

Læs mere

Boligsalget er højere i København end før krisen

Boligsalget er højere i København end før krisen NR. 7 OKTOBER 2013 Boligsalget er højere i København end før krisen Huspriserne toppede i 2007, og det samlede handelstal har sidenhen været markant lavere end før krisen. Beregninger fra Realkreditforeningen

Læs mere

Har du en gravhøj i baghaven? Kulturarvsstyrelsen har overtaget tilsynet med de danske fortidsminder

Har du en gravhøj i baghaven? Kulturarvsstyrelsen har overtaget tilsynet med de danske fortidsminder Har du en gravhøj i baghaven? Kulturarvsstyrelsen har overtaget tilsynet med de danske fortidsminder Har du en gravhøj i baghaven? Kulturarvsstyrelsen har overtaget tilsynet med de danske fortidsminder.

Læs mere

BESKÆFTIGELSESPOLITISKE RESULTATER RANDERS

BESKÆFTIGELSESPOLITISKE RESULTATER RANDERS BESKÆFTIGELSESPOLITISKE RESULTATER RANDERS 26 pct. uden for arbejdsmarkedet 7 spørgsmål og svar til kommunalvalg 2013 BESKÆFTIGELSESPOLITISKE RESULTATER Dansk Arbejdsgiverforening 2013 Layout: DA Forlag

Læs mere

Social slagside i brug af dagtilbud 1-5-årige uden dagtilbud

Social slagside i brug af dagtilbud 1-5-årige uden dagtilbud 1-5-årige uden dagtilbud I gennemsnit er 9 ud af 10 børn i alderen 1-5 år indskrevet i enten dagpleje eller institution. Blandt de 1-2-årige er dækningsgraden på 84 procent, mens dækningsgraden for de

Læs mere

Ressourceforbruget på 19 udgiftsområder 1.31

Ressourceforbruget på 19 udgiftsområder 1.31 Ressourceforbruget på 19 udgiftsområder 1.31 FaaborgMidtfyn Kommune Smnl. gruppen Region Syddanmark Hele landet Regnskab 2014 Børnepasning, kr. pr. 0-5 årig 60.272 63.748 64.407 69.833 Folkeskolen, kr.

Læs mere

Forord. Michael Engell Hansted Projekt Børnepasning

Forord. Michael Engell Hansted Projekt Børnepasning Projekt Børnepasning Åbningstidsundersøgelse 2009 Forord Når Projekt børnepasning med denne rapport offentliggør oversigten over åbningstider og lukkedage i landets mange daginstitutioner, må vi konstatere

Læs mere

Det tager ca. 5 minutter at udfylde spørgeskemaet, som er ganske kort.

Det tager ca. 5 minutter at udfylde spørgeskemaet, som er ganske kort. Om undersøgelsen BDO Kommunernes Revision og Dansk Facilities Management netværk gennemfører i samarbejde en kortlægning af organiseringen af ejendomsdriften i landets kommuner. Kortlægningen gennemføres

Læs mere

Vores alder har betydning for vores realkreditlån

Vores alder har betydning for vores realkreditlån 28. april 2014 Vores alder har betydning for vores realkreditlån Vi har dykket ned i vores låneportefølje til boligejerne, og har via en gennemgang af mere end 425.000 lån sat fokus på den typiske danske

Læs mere

Ny kredsstruktur. Arbejdsopgaver

Ny kredsstruktur. Arbejdsopgaver - dele - hjælp - møder - medlemshvervning - arrangere - deltage - oprette F JAfd. J.nr. KOP til Aarhus den 23. september 2013 Forslag til Repræsentantskabsmødet &-9. november 2013 Fremsat af Hovedbestyrelsen

Læs mere

Kommunale investeringer i Dansk Turisme 2011

Kommunale investeringer i Dansk Turisme 2011 Kommunale investeringer i Dansk Turisme 2011 Formålet med dette katalog er at samle de offentlige investeringer i turismen og dermed skabe en oversigt over, hvad der investeres i turismen fra offentlig

Læs mere

Lettere adgang til boligmarkedet på tværs af landet

Lettere adgang til boligmarkedet på tværs af landet 22. juli 2013 Lettere adgang til boligmarkedet på tværs af landet Gennem de senere år har der til tider kørt en ophedet debat omkring, at kravene til danskernes økonomi ved boligkøb har været for strikse,

Læs mere

Data og kommentarer vedrørende kvantitativ beskrivelse af pædagogers ansættelse i deltids- eller heltidsstillinger

Data og kommentarer vedrørende kvantitativ beskrivelse af pædagogers ansættelse i deltids- eller heltidsstillinger Data og kommentarer vedrørende kvantitativ beskrivelse af pædagogers ansættelse i deltids- eller heltidsstillinger I forbindelse med fase 1 i projektet Deltidsstillinger til fuldtidsstillinger for pædagoger

Læs mere

Friværdierne stiger men store forskelle på tværs af landet

Friværdierne stiger men store forskelle på tværs af landet 5. maj 2015 Friværdierne stiger men store forskelle på tværs af landet Den gradvise bedring på boligmarkedet sætter sine tydelige aftryk på boligejernes friværdier. Siden stabiliseringen på boligmarkedet

Læs mere

Notat. Behov for oprydning i affaldsgebyr-junglen

Notat. Behov for oprydning i affaldsgebyr-junglen Notat Behov for oprydning i affaldsgebyr-junglen Virksomheder skal betale et affaldsgebyr til dækning af de kommunale administrative udgifter i forbindelse med håndtering af erhvervsaffald. De beløb, virksomheder

Læs mere

Middellevetid i kommuner og bydele

Middellevetid i kommuner og bydele i kommuner og bydele Betydningen af rygning og alkohol Mette Bjerrum Koch Michael Davidsen Knud Juel Statens Institut for Folkesundhed, Syddansk Universitet, Januar 2014 UDARBEJDET FOR SUNDHEDSSTYRELSEN

Læs mere

Dagtilbud, folkeskole og ungdomsuddannelse

Dagtilbud, folkeskole og ungdomsuddannelse 162 5 Dagtilbud, folkeskole og ungdomsuddannelse 163 164 Sammenfatning Befolkningsforskydningerne og den demografiske udvikling slår også igennem på dagtilbuds- og folkeskoleområdet, og den viser sig i

Læs mere

Store forskelle i kommunernes ejendomsbeskatning af virksomheder fra 6.000 kr. til 1,2 mio. kr. for samme areal

Store forskelle i kommunernes ejendomsbeskatning af virksomheder fra 6.000 kr. til 1,2 mio. kr. for samme areal Af Specialkonsulent Martin Kyed Direkte telefon 33 45 60 32 13. november 2013 Store forskelle i kommunernes ejendomsbeskatning af virksomheder fra 6.000 kr. til 1,2 mio. kr. for samme areal Ejendomsbeskatningen

Læs mere

Hovedbestyrelsens forslag til strukturændringer til behandling på landsforeningens generalforsamling 4. november 2006

Hovedbestyrelsens forslag til strukturændringer til behandling på landsforeningens generalforsamling 4. november 2006 Hovedbestyrelsens forslag til strukturændringer til behandling på landsforeningens generalforsamling 4. november 2006 Denne side indeholder koncentrater af de forslagstekster, der jf. vedtægterne skal

Læs mere

Ulighedens Danmarkskort 2013 Danske børns opvækstvilkår

Ulighedens Danmarkskort 2013 Danske børns opvækstvilkår Ulighedens Danmarkskort 2013 Danske børns opvækstvilkår Rundt omkring i de danske kommuner vokser børn op under ganske forskellige vilkår. Vi tegner i denne analyse et Danmarkskort over børnenes opvækstvilkår

Læs mere

Direktører løber med lønposen

Direktører løber med lønposen Direktører løber med lønposen Løngabet mellem lønmodtagere og direktører er øget radikalt siden 2003. 3F ernes gennemsnitlige timeløn er steget med 0,5 pct. i perioden 2003 til 2012, hvorimod højtlønnede

Læs mere

HVER TREDJE TAXI PÅ LANDET LUKKET PÅ FEM ÅR

HVER TREDJE TAXI PÅ LANDET LUKKET PÅ FEM ÅR Transportudvalget 2011-12 L 78 Bilag 5 Offentligt Bevarlandtaxaernes landsdækkende undersøgelse af land- og bytaxier i Danmark NY UNDERSØGELSE OM UDKANTSDANMARK: HVER TREDJE TAXI PÅ LANDET LUKKET PÅ FEM

Læs mere

PRISLISTE ONLINE PRODUKTER

PRISLISTE ONLINE PRODUKTER LISTE ONLINE PRODUKTER ONLINE start ONLINE basis ONLINE PROFIL 1 ONLINE PROFIL 2 ONLINE PROFIL 3 ONLINE PROFIL 5 Kort tekst på resultatside (uden billede, tekst og link) (uden billede, tekst og link) 2

Læs mere

AMU-udbydere og VUC ere fordelt på dækningsområder for de nye VEU-centre

AMU-udbydere og VUC ere fordelt på dækningsområder for de nye VEU-centre AMU-udbydere og VUC ere fordelt på dækningsområder for de nye VEU-centre Regioner Geografiske dækningsområder for VEU-centre Kommuner AMU-udbydere fra januar 2010 og VUC ere Region Nordjylland Dækningsområde

Læs mere

PROTOKOLLAT OM UDMØNTNING AF TREPARTSMIDLERNE TIL SENIORPOLITISKE INITIATIVER

PROTOKOLLAT OM UDMØNTNING AF TREPARTSMIDLERNE TIL SENIORPOLITISKE INITIATIVER Bilag 3 KL Side 1 Kommunale Tjenestemænd og Overenskomstansatte PROTOKOLLAT OM UDMØNTNING AF TREPARTSMIDLERNE TIL SENIORPOLITISKE INITIATIVER Parterne er enige om, at med protokollatet styrkes de kommunale

Læs mere

SYGEFRAVÆRET BLANDT PÆDAGOGISK PERSONALE

SYGEFRAVÆRET BLANDT PÆDAGOGISK PERSONALE Af Chefkonsulent Mia Amalie Holstein Direkte telefon 27 28 50 89 18. maj 2014 Formålet med dette notat er at belyse sygefraværet blandt det kommunalansatte pædagogiske personale på daginstitutionsområdet.

Læs mere

BibZoom.dk. Support Supporthenvendelser Supporthenvendelser, emne Facebook-fans Sidevisninger på supportwebsite

BibZoom.dk. Support Supporthenvendelser Supporthenvendelser, emne Facebook-fans Sidevisninger på supportwebsite BibZoom.dk BIBZOOM.DK MÅNEDSSTATISTIK TIL BIBLIOTEKER - AUGUST 211 BIBZOOM.DK STATSBIBLIOTEKET VICTOR ALBECKS VEJ 1 8 AARHUS C Brug af websitet BibZoom.dk Besøg på BibZoom.dk Brugere Tidsforbrug pr. besøg

Læs mere

Kommunalt milliardefterslæb kunne være undgået

Kommunalt milliardefterslæb kunne være undgået Notat 12. marts 2010 Kommunalt milliardefterslæb kunne være undgået Dansk Byggeri har sammenlignet kommunernes budgetter og regnskaber på de områder, der handler om vedligeholdelse, renovering og byggeri

Læs mere

LØNTABEL Gældende fra 1. august 2013 til 31. marts 2014

LØNTABEL Gældende fra 1. august 2013 til 31. marts 2014 opdateret d. 9. august 0 LØNTABEL Gældende fra. august 0 til. marts 04 Denne løntabel indeholder alene de overenskomstbestemte løndele samt pension. Lokalt aftalte løndele aftales på den enkelte skole

Læs mere

Vejledning i omklassificering af landområder

Vejledning i omklassificering af landområder Vejledning i omklassificering af landområder Juni 2013 Kapitel 1 Indledning Hver drikkevands- og spildevandsforsyning har til brug for udarbejdelsen af den reguleringsmæssige åbningsbalance inddelt forsyningens

Læs mere

Stor variation i de kommunale affaldsordninger

Stor variation i de kommunale affaldsordninger En ny organisering af affaldssektoren betyder, at der etableres en tilmeldeordning i kommunerne, hvor virksomhederne kan tilmelde sig, hvis de ønsker at bruge den kommunale genbrugsplads. Selvom kommunerne

Læs mere

Adgangskrav til gymnasier kan fastholde social arv

Adgangskrav til gymnasier kan fastholde social arv Adgangskrav til gymnasier kan fastholde social arv Blå bloks forslag om adgangskrav til gymnasierne kan let få den konsekvens, at gymnasier på Vestegnen, Sydsjælland, Lolland-Falster og i Nordjylland må

Læs mere

Ulighedens Danmarkskort 2013 Socioøkonomisk ulighed

Ulighedens Danmarkskort 2013 Socioøkonomisk ulighed Ulighedens Danmarkskort 2013 Socioøkonomisk ulighed Ulighed er mange ting, men ofte når emnet diskuteres er fokus på den socioøkonomiske ulighed. Mest grundlæggende er den økonomiske ulighed. Den måles

Læs mere

Lukkedage... 19. Afrunding... 21 Bilag 1:... 22 Bilag 2:... 25

Lukkedage... 19. Afrunding... 21 Bilag 1:... 22 Bilag 2:... 25 Projekt Børnepasning Åbningstidsundersøgelse 2012 3 Forord... 5 Undersøgelsen... 6 Projekt Børnepasning... 6 Hovedresultater fra årets undersøgelse... 7 Generelle åbningstider... 7 Udvidede åbningstider

Læs mere

Høringsliste for bekendtgørelse om betaling for afledning af særligt forurenet spildevand. abf@abf-rep.dk

Høringsliste for bekendtgørelse om betaling for afledning af særligt forurenet spildevand. abf@abf-rep.dk NOTAT Høringsliste for bekendtgørelse om betaling for afledning af særligt forurenet spildevand Klimatilpasning, vandsektor og grundvand J.nr. NST-4400-00032 Ref. masor Den 27. juni 2014 Høringsliste Høringspart

Læs mere

Fokus på forsyning Produktionsomkostninger og -struktur

Fokus på forsyning Produktionsomkostninger og -struktur Produktionsomkostninger og -struktur Metodenotat: I notatet beskrives data og beregningsmetoder brugt i analysen. Det beskrives, hvilke selskaber, der indgår i analysen og hvilke omkostningsfaktorer, der

Læs mere

For dårlig adgang til kommunal erhvervsservice

For dårlig adgang til kommunal erhvervsservice For dårlig adgang til kommunal erhvervsservice En ny undersøgelse fra Dansk Erhverv viser, at 68 kommuner ikke har oprettet én central indgang for erhvervslivet. På tide at kommunerne tager deres ansvar

Læs mere

Produktivitet, arbejdspladser og mobilitet

Produktivitet, arbejdspladser og mobilitet 92 3 Produktivitet, arbejdspladser og mobilitet 93 94 Sammenfatning Danmark er en lille åben økonomi uden store naturressourcer og med høje mindstelønninger. Det er forhold, der stiller store krav til

Læs mere

- Sundhedsvæsenets rolle og betydningen for tilknytning til arbejdsmarkedet

- Sundhedsvæsenets rolle og betydningen for tilknytning til arbejdsmarkedet Er sygdomsbehandlingen tilstrækkelig målrettet? Sundhedssystemets rolle - Sundhedsvæsenets rolle og betydningen for tilknytning til arbejdsmarkedet Oplæg for Arbejdsmarkedskommissionen den 10. juni 2008

Læs mere

Integrationsrådet. Referat

Integrationsrådet. Referat Integrationsrådet Referat Dato: 26. august 2009 Lokale: AOF Tidspunkt: Kl. 19:00-22:00 Bodil Thomsen Carsten Jespersgaard Diana Kringelbach Henning Jørgensen Margit Jensen Sonja Kristensen Svend Erik Trudslev

Læs mere

Kommunen er medejer af

Kommunen er medejer af Kommune Albertslund Kommune Allerød Kommune Assens Kommune Ballerup Kommune Billund Kommune Bornholm Regionskommune Brøndby Kommune Brønderslev Kommune Kommunen er medejer af Albertslund Varmeforsyning

Læs mere

Der er derfor behov for viden på nogle centrale områder om, hvordan status er i kommunerne, hvad I har fokus på, og hvilke udfordringer I oplever.

Der er derfor behov for viden på nogle centrale områder om, hvordan status er i kommunerne, hvad I har fokus på, og hvilke udfordringer I oplever. Side 1 af 13 U11R-KN3M-LFVK U11R-KN3M-LFVK Kære Kommune Der er fortsat stor interesse om folkeskolereformens implementering. I KL er vi meget optagede af at følge reformimplementeringen, og ikke mindst

Læs mere

Lærere, ledere og børnehaveklasseledere ved frie grundskoler

Lærere, ledere og børnehaveklasseledere ved frie grundskoler Lærere, ledere og børnehaveklasseledere ved frie grundskoler Der tages forbehold for evt. fejl. LØNTABEL Gældende. august 0 -. marts 04 Version.0 - udarbejdet den 4. juni 0 Udgivet af Lilleskolerne i samarbejde

Læs mere

Økonomisk analyse. Fødevareklyngen og Udkantsdanmark

Økonomisk analyse. Fødevareklyngen og Udkantsdanmark Økonomisk analyse 30. oktober 2014 Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V T +45 3339 4000 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Fødevareklyngen og Udkantsdanmark De seneste år har danske udkantsområder

Læs mere

SYGEFRAVÆRET BLANDT PÆDAGOGISK PERSONALE

SYGEFRAVÆRET BLANDT PÆDAGOGISK PERSONALE Af Chefkonsulent Mia Amalie Holstein Direkte telefon 27 28 50 89 26. juli 2012 Formålet med dette notat er at belyse sygefraværet blandt det kommunalansatte pædagogiske personale på daginstitutionsområdet.

Læs mere

Redningsberedskabets Statistik 2013

Redningsberedskabets Statistik 2013 Redningsberedskabets Statistik 2013 Udgivet af: Beredskabsstyrelsen Datavej 16 3460 Birkerød Telefon: 45 90 60 00 Fax: 45 90 60 60 E-mail: brs@brs.dk www.brs.dk Sagsnr.: 2013/029057 Udgivet: Juni 2013

Læs mere

Implementering af familierådgivningsordningen 109 stk. 4 i kommunerne

Implementering af familierådgivningsordningen 109 stk. 4 i kommunerne Socialudvalget 2013-14 SOU Alm.del Bilag 80 Offentligt Implementering af familierådgivningsordningen 109 stk. 4 i kommunerne Opfølgning på 24 kommuner Status november 2013 Socialstyrelsen Edisonsvej 18,

Læs mere

Billigere at købe hus i de dyre kommuner dyrere at købe hus i de billige kommuner

Billigere at købe hus i de dyre kommuner dyrere at købe hus i de billige kommuner 12. juli 2011 Billigere at købe hus i de dyre kommuner dyrere at købe hus i de billige kommuner Redaktion Cheføkonom Christian Hilligsøe Heinig chei@rd.dk For præcis fire år siden toppede priserne på det

Læs mere

Udsættelse af lejere. Kommunale forskelle og udvikling 2007-13 KORT & KLART

Udsættelse af lejere. Kommunale forskelle og udvikling 2007-13 KORT & KLART Udsættelse af lejere Kommunale forskelle og udvikling 2007-13 KORT & KLART Om dette hæfte 2 At blive sat ud af sin bolig er en voldsom begivenhed med store personlige konsekvenser for lejeren. Fogeden,

Læs mere

Status på ledighedslængde personer der befinder sig i slutningen

Status på ledighedslængde personer der befinder sig i slutningen Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland Den 29. juni 2012 J.nr.: 2011-0007792 Status på ledighedslængde personer der befinder sig i slutningen af dagpengeperioden Baggrund Beskæftigelsesministeren

Læs mere

Benchmarkundersøgelse af kommunernes tobaksforebyggelse 2007

Benchmarkundersøgelse af kommunernes tobaksforebyggelse 2007 Benchmarkundersøgelse af kommunernes tobaksforebyggelse 2007 Sund By Netværket 2008 1 Benchmarkundersøgelse af kommunernes tobaksforebyggelse 2007 Sund By Netværket 2008 Udarbejdet af Kristine Böhm Nielsen

Læs mere

Fordobling af børn, der har været fattige i mindst 5 år

Fordobling af børn, der har været fattige i mindst 5 år Fordobling af børn, der har været fattige i mindst 5 år I 2011 var der over 56.000 børn, som var étårs-fattige. Ser man på gruppen af børn, som har været fattige i mindst 5 år, så er denne gruppe mere

Læs mere

ANALYSER AF CENTRALE DATA PÅ GENOPTRÆNINGSOMRÅDET

ANALYSER AF CENTRALE DATA PÅ GENOPTRÆNINGSOMRÅDET ANALYSER AF CENTRALE DATA PÅ GENOPTRÆNINGSOMRÅDET Seneste års udvikling fortsat i 213 Det er nu tredje gang, at KL publicerer en oversigt, som beskriver udviklingen af genoptræningsområdet efter sundhedsloven

Læs mere

Vedtægt for Købstædernes Forsikring, gensidig. Udgave 2013. cvr.nr. 51 14 88 19

Vedtægt for Købstædernes Forsikring, gensidig. Udgave 2013. cvr.nr. 51 14 88 19 Vedtægt for Købstædernes Forsikring, gensidig Udgave 2013 cvr.nr. 51 14 88 19 KAPITEL I. Almindelige bestemmelser 1 Selskabets navn er Købstædernes Forsikring, gensidig. Selskabet driver tillige virksomhed

Læs mere

FOKUSPUNKTER. DA-bidrag til de lokale beskæftigelsesplaner 2014

FOKUSPUNKTER. DA-bidrag til de lokale beskæftigelsesplaner 2014 FOKUSPUNKTER DA-bidrag til de lokale beskæftigelsesplaner 2014 Fokuspunkter DA-bidrag til de lokale beskæftigelsesplaner 2014 Dansk Arbejdsgiverforening Redaktionen er afsluttet marts 2013 Grafisk tilrettelæggelse:

Læs mere

REHABILITERING OG FOREBYGGELSE AF HJERTEKARSYGDOM

REHABILITERING OG FOREBYGGELSE AF HJERTEKARSYGDOM REHABILITERING OG FOREBYGGELSE AF HJERTEKARSYGDOM SAMARBEJDE MED HJERTEFORENINGEN HJERTEFORENINGENS KONTAKTPERSONER I SAMARBEJDET MED KOMMUNERNE Hjerteforeningen Ingrid Willaing, udviklingsleder Hjerteforeningen

Læs mere

Afkortning af dagpengeperioden mulige konsekvenser for bestanden af dagpengemodtagere og kontanthjælpsmodtagere

Afkortning af dagpengeperioden mulige konsekvenser for bestanden af dagpengemodtagere og kontanthjælpsmodtagere Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland Den 13. maj 2011 J.nr. : Afkortning af dagpengeperioden mulige konsekvenser for bestanden af dagpengemodtagere og kontanthjælpsmodtagere Afkortningen af dagpengepengeperioden

Læs mere

NOTAT: Bilag: Valg af sammenligningskommuner til benchmark

NOTAT: Bilag: Valg af sammenligningskommuner til benchmark Økonomi og Beskæftigelse Økonomi og Analyse Sagsnr. 82794 Brevid. 1633292 Ref. MARTINFE Dir. tlf. 46 31 31 52 martinfe@roskilde.dk 7. marts 2013 NOTAT: Bilag: Valg af sammenligningskommuner til benchmark

Læs mere

Flest tvangsauktioner i landdistrikterne

Flest tvangsauktioner i landdistrikterne NR. 1 FEBRUAR 2013 Flest tvangsauktioner i landdistrikterne Ny analyse fra Realkreditforeningen af de 2.796 tvangsauktioner i Danmark i 2012 viser, at Lolland Falster og Syd- og Vestsjælland var hårdest

Læs mere

Faktaark om de kommunale HK-afdelingssektorer

Faktaark om de kommunale HK-afdelingssektorer Faktaark om de kommunale HK-afdelingssektorer HK/Kommunal (Pr. 1/9 2011) Antal bestyrelsesmedlemmer Erhvervsaktive medlemmer i alt Antal faglige medarbejdere Antal kommuner Antal regioner FTR TR SiR Hovedstaden

Læs mere