Boligmarkedet i de danske yderkommuner. Overordnede udviklingstendenser. Jens F. L. Sørensen

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Boligmarkedet i de danske yderkommuner. Overordnede udviklingstendenser. Jens F. L. Sørensen"

Transkript

1 Boligmarkedet i de danske yderkommuner Overordnede udviklingstendenser Jens F. L. Sørensen Februar 2012

2 Alle rettigheder forbeholdes centret (CLF). Mekanisk eller fotografisk gengivelse af denne REPORT eller dele heraf er uden instituttets skriftlige samtykke forbudt ifølge gældende dansk lov om ophavsret. Undtaget herfra er uddrag til anmeldelser. Syddansk Universitet, Esbjerg og forfatterne, Center for Landdistriktsforskning CLF REPORT 15/2012 ISBN Undersøgelsen er udført efter opdrag fra Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter, der har haft mulighed for at afgive sine bemærkninger til undersøgelsen. For undersøgelsens endelige udformning er alene Center for Landdistriktsforskning ansvarlig. Jens Fyhn Lykke Sørensen Center for Landdistriktsforskning Syddansk Universitet Niels Bohrs Vej 9-10 DK-6700 Esbjerg Tlf.: Fax:

3 Indholdsfortegnelse Summary Indledning Udvikling i boligbestanden, Udvikling i huspriserne, Udvikling i boligbyggeriet, Konjunkturer og boligmarked i yderkommunerne Konklusion Bibliografi Bilag 1: Tilbageføring af ny kommunetypologi Bilag 2: Tomme boliger efter kommune, Bilag 3: Tomme boliger efter kommune, Bilag 4: Befolkningsudvikling efter kommune, Bilag 5: Huspriser efter kommune, Bilag 6: Husprisstigninger efter kommune,

4 4

5 Summary The purpose of this report is to describe development features of the housing market in remote municipalities in Denmark throughout recent decades, mainly since Remote municipalities consist of 16 municipalities out of a total number of 98 Danish municipalities. The report finds that from 1996 to 2009 single family home prices in remote municipalities declined relatively, i.e. when compared to the house price development in more urbanised municipalities. Moreover, the number of vacant homes in remote municipalities increased strongly from 1982 to 2010, both in absolute numbers and compared to the other Danish municipalities. The development in general economic conditions, as measured by the aggregate development in gross value added in remote municipalities, showed some correlation with the house prices development, the building activity development, and the vacant home development in remote municipalities. However, the house price development and the vacant home development in remote municipalities were found mainly to be a reflection of the population decline in remote municipalities during recent decades. The biggest challenge to the housing market in remote municipalities seems to be the relatively high percentage of vacant homes. Thus, in 2010, the average vacant home percentage in the 16 remote municipalities was 12.7 percent (minimum 6.2 percent, maximum 30.3 percent). In comparison, the vacant home percentage in 2010 in Denmark as a whole was 5.3 percent. 5

6 6

7 1 Indledning Formålet med denne rapport er at beskrive overordnede udviklingstendenser for boligmarkedet i de danske yderkommuner. De danske yderkommuner har oplevet en markant, negativ befolkningsudvikling gennem de seneste årtier. I perioden er befolkningstallet i yderkommunerne således faldet med cirka 5 pct., mens befolkningstallet i hele landet som sådan er steget med cirka 8 pct. 1 Den negative befolkningsudvikling må formodes at have sat sine spor på boligmarkedet i yderkommunerne, fx i form af faldende huspriser samt en stigning i antallet af tomme boliger. Antallet af dårlige/tomme boliger i de danske yderområder har været et aktuelt tema gennem de senere år. Statens Bygge- og Forskningsinstitut udgav i 2007 en rapport, der estimerede antallet af dårlige boliger i de danske yderområder til at ligge i omegnen af i 2004 (Gottschalk et al., 2007). Rapporten definerede yderområder som byer og landområder med under indbyggere. Dertil kan nævnes, at der i 2009 blev oprettet en indsatspulje på 150 mio. kr. til 34 danske kommuner, som kunne søge om tilskud til at opkøbe faldefærdige bygninger for enten at renovere dem eller rive dem ned (den såkaldte nedrivningspulje). Puljen blev forlænget i 2010 med en pulje på 100 mio. kr. til uddeling i 2011 (Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse, 2011) 2. I forbindelse med Finansloven for 2012 blev det besluttet ikke at videreføre denne pulje. Formålet med denne rapport er at beskrive overordnede udviklingstendenser for boligmarkedet i yderkommunerne inden for perioden Et sådant samlet overblik er ikke skabt før. Specifikt ser rapporten på udviklingen i følgende parametre: Udviklingen i antallet af enfamiliehuse 3, herunder tomme, (kapitel 2) Udviklingen i huspriser for parcel- og rækkehuse, (kapitel 3) Udviklingen i påbegyndt byggeri af enfamiliehuse, (kapitel 4) Sammenhængen mellem konjunkturer og boligmarked i yderkommunerne (kapitel 5) Rapporten vil sammenligne udviklingen i yderkommunerne med udviklingen i andre kommunetyper (kapitel 2-4). Rapporten anvender fødevareministeriets 1 I nogle yderkommuner, såsom Ærø og Læsø, er befolkningstallet faldet med mere end 20 pct. siden 1980 erne. 2 Følgende kommuner var tilskudsberettigede: Assens, Billund, Bornholm, Brønderslev, Faaborg-Midtfyn, Fanø, Guldborgsund, Hedensted, Hjørring, Jammerbugt, Kalundborg, Langeland, Lejre, Lemvig, Lolland, Læsø, Mariagerfjord, Morsø, Norddjurs, Nordfyn, Odder, Odsherred, Rebild, Ringkøbing-Skjern, Samsø, Skive, Stevns, Struer, Syddjurs, Thisted, Tønder, Varde, Vejen, Vesthimmerland, Viborg, Vordingborg, Ærø og Aabenraa (Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse, 2011). 3 Enfamiliehuse består af følgende boligtyper: Stuehuse til landbrugsejendomme, parcelhuse samt række-, kæde- og dobbelthuse. 7

8 definition af kommunetyper i Danmark. Denne definition er baseret på de nye kommuner, som opstod som følge af kommunalreformen, der trådte i kraft 1. januar I fødevareministeriets definition deles landets 98 kommuner ind i følgende 4 kommunetyper (se fx Velfærdsministeriet og Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri, 2009): Yderkommuner (16 kommuner) Landkommuner (35 kommuner) Mellemkommuner (17 kommuner) Bykommuner (30 kommuner) Tabel 1 viser kommunerne i de fire kommunetyper. Tabel 1. Yderkommuner, landkommuner, mellemkommuner og bykommuner Yderkommuner (16) Landkommuner (30) Mellemkommuner (17) Bykommuner (35) Bornholm Langeland Lemvig Lolland Læsø Morsø Norddjurs Ringkøbing-Skjern Samsø Skive Struer Thisted Tønder Varde Vesthimmerland Ærø Aabenraa Assens Billund Brønderslev- Dronninglund Esbjerg Faaborg-Midtfyn Fanø Frederikshavn Guldborgsund Haderslev Hedensted Herning Hjørring Holstebro Ikast-Brande Jammerbugt Kalundborg Kerteminde Mariagerfjord Nordfyns Nyborg Odsherred Randers Rebild Svendborg Syddjurs Sønderborg Vejen Viborg Vordingborg Favrskov Faxe Fredericia Halsnæs Holbæk Horsens Ishøj Middelfart Næstved Odder Ringsted Silkeborg Slagelse Sorø Stevns Tårnby Vejle Albertslund Allerød Ballerup Brøndby Dragør Egedal Fredensborg Frederiksberg Frederikssund Furesø Gentofte Gladsaxe Glostrup Greve Gribskov Helsingør Herlev Hillerød Hvidovre Høje-Taastrup Hørsholm Kolding København Køge Lejre Lyngby-Taarbæk Odense Roskilde Rudersdal Rødovre Skanderborg Solrød Vallensbæk Aalborg Århus Note: Tabellen viser de i alt 98 kommuner, som blev skabt ved kommunalreformen i

9 Ligesom det gælder for alle andre statistiske parametre, har Danmarks Statistik ikke regnet boligbestanden samt byggeaktiviteten tilbage i tid for de nye kommuner. For disse parametre foreligger data for de gamle kommuner derimod frit tilgængeligt på statistikbanken.dk i gamle tidsserier. For at kunne vise tidsserier, der inddrager perioden før kommunalreformen med baggrund i ovennævnte kommunetypologi, har det været nødvendigt at føre data for de nye kommuner tilbage i tid. Tilbageføring i tid er gjort ved en simpel summation af fusionskommunerne i perioden før kommunalreformen, dvs. til og med år Med andre ord er de fusionskommuner, der er fusioneret ind i en yderkommune, blevet tillagt status af yderkommune bagud i tid og så fremdeles for de øvrige kommunetyper. I de 12 tilfælde, hvor en gammel kommune blev delt, er data for den pågældende kommune blevet medregnet i den nye kommune, som fik tildelt de fleste af den gamle kommunes borgere og husstande. Den omregningsfejl, der er opstået ved denne procedure, er blevet beregnet til at være forsvindende lille. Således udgjorde antallet af borgere, der pr. 1. januar 2005 blev fejlplaceret ind i de fire kommunetyper små 0,28 pct. af samtlige borgere pr. 1. januar Bilag 1 viser, hvorledes borgere fra de delte kommuner er blevet delt ud på de nye kommuner og dermed kommunetyper. Bilag 1 viser derudover beregningen af ovennævnte fejlestimat. 9

10 10

11 2 Udvikling i boligbestanden, Figur 1 viser udviklingen i antallet af enfamiliehuse i de fire kommunetyper. Der er tale om det samlede antal enfamiliehuse, dvs. både beboede og ubeboede boliger, vist i indekserede tal (1982 = indeks 100). Med enfamiliehuse menes tre typer af boliger: Stuehuse til landbrugsejendomme, parcelhuse samt række-, kæde- og dobbelthuse. Der er tale om egne beregninger af data trukket fra Danmarks Statistiks statistikbank (statistikbanken.dk). Antallet af enfamiliehuse i yderkommunerne er steget fra enfamiliehuse i 1982 til enfamiliehuse i Stigningen har været mindre end i de øvrige kommunetyper. Det har således været tale om et relativt fald. Antallet af enfamiliehuse er steget med 20 pct. i yderkommunerne, mens stigningerne i land-, mellem- og bykommunerne har været på henholdsvis 28 pct., 35 pct. og 32 pct. Figur 1. Samlet antal enfamiliehuse, indekseret (100=1982) Bykommuner Mellemkommuner Landkommuner Yderkommuner Kilde: Danmarks Statistik - statistikbanken.dk (BOL3, BOL33) Figur 2 viser udviklingen i antallet af beboede enfamiliehuse i de fire kommunetyper. Antallet af beboede enfamiliehuse i yderkommunerne er steget fra enfamiliehuse i 1982 til enfamiliehuse i Igen har stigningen har været betydeligt mindre i yderkommunerne end i de øvrige kommunetyper. Hvor antallet af beboede enfamiliehuse blot er steget med 15 pct. i yderkommunerne, har stigningerne i land-, mellem- og bykommunerne været på henholdsvis 26 pct., 35 pct. og 33 pct. Det bemærkes, at yderkommunerne oplevede et regulært fald i antallet af beboede enfamiliehuse i Dette er det eneste regulære fald, der kan registreres i Figur 2. 11

12 Figur 2. Antal beboede enfamiliehuse, indekseret (100=1982) Bykommuner Mellemkommuner Landkommuner Yderkommuner Kilde: Danmarks Statistik - statistikbanken.dk (BOL2, BOL22) Figur 3 viser befolkningsudviklingen i de fire kommunetyper siden Befolkningstallet i yderkommunerne er faldet med cirka 5 pct., mens befolkningstallet i land-, mellem- og bykommunerne er steget med henholdsvis cirka 5 pct., 14 pct. og 11 pct. Fra er befolkningstallet i yderkommunerne faldet relativt meget, nemlig med 0,8 pct. Figur 3. Befolkningstal per 1. januar, indekseret (1982=100) Bykommuner Mellemkommuner Landkommuner Yderkommuner Kilde: Danmarks Statistik - statistikbanken.dk (BEF1A, BEV22) 12

13 Sammenholder man udviklingen i antallet af beboede boliger (Figur 2) med befolkningsudviklingen, finder man, at den beboede boligmasse er steget mere end befolkningstallet, og dette gælder for alle fire kommunetyper. Den forskel, der er mellem stigningen i antallet af beboede enfamiliehuse og stigningen i befolkningstallet, er stort set ens i de fire kommunetyper. Således ligger forskellen i de samlede, respektive stigningsprocenter i yder-, land-, mellem- og bykommunerne på henholdsvis 20, 21, 21 og 22, målt i pct. point. Forskellen må tilskrives stadigt mindre husstandsstørrelser i Danmark. Det kan umiddelbart virke overraskende, at antallet af beboede enfamiliehuse i yderkommunerne er steget, samtidig med at befolkningstallet er faldet. Men dette må som sagt tilskrives en stadigt mindre husstandsstørrelse gennem årene. Desuden skal man huske på, at der har været tale om et relativt fald i antallet af beboede enfamiliehuse i yderkommunerne. I følgende afsnit vil det fremgå, at yderkommunernes negative befolkningsudvikling slår tydeligt igennem i yderkommunernes udvikling i antallet af tomme boliger. Udviklingen i antallet af tomme enfamiliehuse Ved at sammenholde udviklingen i antallet af samtlige enfamiliehuse med udviklingen i beboede enfamiliehuse, kan man beregne udviklingen i antallet af ubeboede, dvs. tomme, boliger. Antallet af tomme boliger for en kommunetype kan således findes ved at trække antallet af beboede enfamiliehuse fra det totale antal af enfamiliehuse. Figur 4. Tomme enfamiliehuse i % af samtlige enfamiliehuse 10% 9% 8% 7% 6% 5% 4% 3% 2% 1% 0% Bykommuner Mellemkommuner Landkommuner Yderkommuner Kilde: Danmarks Statistik - statistikbanken.dk (BOL2, BOL3, BOL22, BOL33) Figur 4 viser, hvordan andelen af tomme enfamiliehuse ud af den samlede bestand af enfamiliehuse har udviklet sig i perioden fra 1982 til Det ses, at yderkommunerne gennem hele perioden har flere tomme boliger i boligmassen 13

14 end de tre øvrige kommunetyper. Specifikt er andelen steget fra 5,4 pct. i 1982 til 9,4 pct. i 2010, altså en stigning på 4,0 pct. point. For de fire kommunetyper gælder samlet, at andelen af tomme boliger falder med stigende urbaniseringsgrad. Dette gælder niveaumæssigt gennem hele perioden. Det gælder ligeledes, når man ser på stigningstakterne gennem perioden. Andelen af tomme boliger i yder-, land-, mellem- og bykommunerne er således steget med henholdsvis 4,0, pct. point, 1,8 pct. point, 1,2 pct. point og 0,5 pct. point. Som nævnt ovenfor er der en klar sammenhæng mellem udviklingen i befolkningstallet og udviklingen i antallet af tomme boliger i et givet område. Dette er en logisk konsekvens af, at når et område affolkes, vil det i stigende grad blive svært at få områdets boliger fyldt op med beboere. Sammenhængen ses i Figur 5, som viser udviklingen i befolkningstallet og i beboelsesprocenten for de 16 yderkommuner samlet. De to udviklingskurver følger hinanden godt gennem perioden. Mens befolkningstallet er faldet med 5,3 pct., er beboelsesprocenten faldet med 4,2 pct. At beboelsesprocenten falder med en lidt lavere rate end befolkningstallet kan skyldes, at nogle tomme boliger er blevet revet ned i løbet af perioden. Figur 5. Udvikling i folketal og beboelsesprocent i yderkommunerne, indekseret (100=1982) Folketal pr. 1. januar Beboede enfamiliehuse i % af samtlige enfamiliehuse Kilde: Danmarks Statistik - statistikbanken.dk (BOL2, BOL3, BOL22, BOL33, BEF1A, BEV22) Det er naturligvis interessant at se på, hvilke kommuner der har flest tomme enfamiliehuse. Det ses af Tabel 2, at yderkommunerne er velrepræsenterede i top-10 feltet over kommuner med flest tomme enfamiliehuse i Især Samsø og Læsø skiller sig ud. Her udgør de tomme enfamiliehuse cirka 30 pct. af samtlige enfamiliehuse i kommunen. Derudover skiller Langeland og Ærø sig ud med procenter på lidt over de 20. Færrest tomme boliger findes i bykommunerne i hovedstadsområdet med procenter helt ned til 1,7 pct. Andelen for hele landet som sådan ligger på 5,3 pct. 14

15 Tabel 2. Tomme enfamiliehuse i pct. af samtlige enfamiliehuse i kommunen, 2010 Kommuner Kommunetype Tomme enfamiliehuse i pct. af samtlige enfamiliehuse Top-10 Samsø Yderkommune 30,29 Læsø Yderkommune 29,18 Langeland Yderkommune 23,03 Ærø Yderkommune 22,35 Odsherred Landkommune 10,44 Lolland Yderkommune 10,41 Lemvig Yderkommune 10,16 Vordingborg Landkommune 9,95 Morsø Yderkommune 9,87 Jammerbugt Landkommune 9,73 Bund-10 Aarhus Bykommune 2,38 Herlev Bykommune 2,28 Hvidovre Bykommune 2,21 Tårnby Mellemkommune 2,06 Gladsaxe Bykommune 2,04 Glostrup Bykommune 2,00 Brøndby Bykommune 2,00 Albertslund Bykommune 1,77 Rødovre Bykommune 1,75 Ballerup Bykommune 1,66 Note: For hele landet er andelen 5,28 pct. Kilde: Danmarks Statistik - statistikbanken.dk (BOL22, BOL33) Den samlede Top-98 liste findes i Bilag 2. Af Tabel B2 ses, at de 16 danske yderkommuner ligger inden for Top-28. Ringkøbing-Skjern ligger sidst på en 28. plads med en andel af tomme enfamiliehuse på 6,2 pct., dvs. knap 1 pct. point over andelen for hele landet. Man kan tilsvarende undersøge, hvilke kommuner der har haft de største stigninger i andelen af tomme boliger i perioden Dette fremgår af Tabel 3, som viser kommunerne med de største og mindste stigninger i andelen af tomme enfamiliehuse ud af den samlede bestand af enfamiliehuse, målt ved forskellen i pct. point. Som før er yderkommunerne velrepræsenterede i Top-10 feltet over kommuner med de største stigninger. Igen er det Samsø, Læsø, Langeland og Ærø, der skiller sig ud, idet disse kommuner har oplevet de klart største stigninger. 15

16 Den samlede Top-98 liste findes i Bilag 3. Af Tabel B3 ses, at de 16 danske yderkommuner ligger inden for Top-34. Ringkøbing-Skjern ligger sidst på en 34. plads med en stigning i andelen af tomme enfamiliehuse på 1,7 pct. point. Tabel 3. Udviklingen i andelen af tomme enfamiliehuse af samtlige enfamiliehuse i kommunen, Kommuner Kommunetype Ændring i andelen af tomme enfamiliehuse af samtlige enfamiliehuse, , pct. point Top-10 Samsø Yderkommune 17,30 Læsø Yderkommune 15,76 Ærø Yderkommune 13,85 Langeland Yderkommune 13,24 Tønder Yderkommune 4,97 Frederikshavn Landkommune 4,96 Morsø Yderkommune 4,19 Lemvig Yderkommune 4,15 Jammerbugt Landkommune 4,15 Lolland Yderkommune 4,03 Bund-10 Vallensbæk Bykommune 0,00 Helsingør Bykommune -0,25 Ballerup Bykommune -0,40 Furesø Bykommune -0,46 Solrød Bykommune -0,51 Brøndby Bykommune -0,69 Ishøj Mellemkommune -0,78 Fredensborg Bykommune -0,83 København Bykommune -1,27 Frederiksberg Bykommune -1,52 Note: I hele landet er andelen af tomme boliger steget med 1,53 pct. point. Kilde: Danmarks Statistik - statistikbanken.dk (BOL2, BOL3, BOL22, BOL33) Den klare sammenhæng, der blev fundet ovenfor mellem udviklingen i befolkningstallet og udviklingen i beboelsesprocenten i yderkommunerne (Figur 5), gør sig også gældende, når man kigger på de enkelte kommuner. Fx er Samsø, Læsø, Langeland og Ærø blandt de kommuner, der har oplevet de største fald i befolkningstallet gennem perioden Dette fremgår af Bilag 4, hvor Tabel B4 viser Top-98 listen over kommuner med de største stigninger i befolkningstallet gennem perioden De fire nævnte kommuner ligger således blandt de fem kommuner med de største fald gennem perioden, med fald spændende fra -16 pct. til -26 pct. 16

17 At sammenhængen har generel gyldighed for alle danske kommuner står klart, når man foretager en lineær regression mellem udviklingen i andelen af tomme enfamiliehuse (i pct. point) og udviklingen i befolkningstallet (i pct.) for de 98 kommuner. Her finder man nemlig en statistisk signifikant, negativ sammenhæng (koefficient= -0,15; t-værdi=-7,03; p<0.001), dvs. jo mere en kommunes befolkningstal er faldet, desto mere er andelen af tomme enfamiliehuse af samtlige enfamiliehuse i kommunen steget. 17

18 18

19 3 Udvikling i huspriserne, Data for huspriser er hentet fra Realkreditrådets offentligt tilgængelige statistik over den gennemsnitlige kvadratmeterpris for solgte boliger i hver af de 98 danske kommuner. Priserne er beregnet på basis af indberetninger fra realkreditinstitutterne om de faktiske handler. I skrivende stund (november 2011) indeholder statistikken kvartalstal gående fra 1. kvartal 1995 til 3. kvartal Realkreditrådet har beregnet kvadratmeterpriser for de nye kommuner gennem hele perioden (Realkreditrådet, 2011). Statistikken indeholder prisudviklingen for tre ejerboligformer: Parcel- og rækkehuse, lejligheder og fritidshuse. Nærværende rapport vil undersøge prisudviklingen for parcel- og rækkehusene, hvilket er i tråd med forrige kapitels gennemgang af udviklingen i bestanden af enfamiliehuse. Figur 6 viser udviklingen i kvadratmeterprisen for tredje kvartal for parcel- og rækkehuse, fordelt på de fire kommunetyper. Den gennemsnitlige kvadratmeterpris for en given kommunetype er beregnet ved først at summere de gennemsnitlige kvadratmeterpriser for de enkelte kommuner inden for den givne kommunetype og dernæst at dividere med antallet af kommuner inden for den givne kommunetype. 4 Figur 6. Genms. kvadratmeterpris i kr. for solgte parcel- og rækkehuse i 3. kvartal (løbende priser) Bykommuner Mellemkommuner Landkommuner Yderkommuner Note: Læsø og Fanø kommuner blev udeladt af beregningerne pga. manglende data i mange kvartaler. Kilde: Realkreditrådet - realkreditraadet.dk (statistikker/ejendomsprisstatistik) 4 Læsø og Fanø kommuner blev udeladt af beregningerne pga. manglende data i mange kvartaler. Da Læsø er en yderkommune, blev der divideret med 15 (i stedet for 16) i beregningen for yderkommunerne. Da Fanø er en landkommune, blev der divideret med 29 (i stedet for 30) i beregningen for landkommunerne. 19

20 Det ses af Figur 6, at yderkommunerne har haft et lavere prisniveau end i de øvrige kommunetyper gennem hele perioden. Generelt gælder det, at jo højere urbaniseringsgrad kommunetypen har, desto højere er prisniveauet. Den gennemsnitlige kvadratmeterpris for parcel- og rækkehuse i yderkommunerne er gået fra kr. i 1995 til i 2010, hvilket svarer til en stigning på 118 pct. Til sammenligning er huspriserne i land-, mellem- og bykommunerne steget med henholdsvis 129 pct., 155 pct. og 172 pct. Der har således været tale om et relativt fald i yderkommunerne. I 2010 var prisniveauet i bykommunerne 2,6 gange større end i yderkommunerne. Tabel 4 viser, hvilke kommuner der har de højeste huspriser, og hvilke kommuner der har de laveste huspriser i Danmark i Tallene gælder for 3. kvartal 2008, hvilket er det seneste kvartal, hvor alle 98 kommuner fik en kvadratmeterpris beregnet. Det fremgår tydeligt, at de højeste huspriser findes i bykommunerne, mens de laveste huspriser findes i yderkommunerne. Generelt er der stor spredning i huspriserne i de danske kommuner. Huspriserne i den dyreste kommune (Frederiksberg) er således 5,4 gange højere end i den billigste kommune (Læsø). Tabel 4. Kvadratmeterpris for solgte parcel- og rækkehuse, 3. kvartal 2008 Kommuner Kommunetype Kvadratmeterpris i kr. Top-10 Frederiksberg Bykommune Gentofte Bykommune Rudersdal Bykommune Dragør Bykommune Hørsholm Bykommune Lyngby-Taarbæk Bykommune Københavns Bykommune Furesø Bykommune Gladsaxe Bykommune Fredensborg Bykommune Bund-10 Langeland Yderkommune Skive Yderkommune Thisted Yderkommune Ærø Yderkommune Vesthimmerland Yderkommune Lolland Yderkommune Tønder Yderkommune Morsø Yderkommune Lemvig Yderkommune Læsø Yderkommune Note: 3. kvartal 2008 er taget, fordi 3. kvartal 2008 var det seneste kvartal, hvor alle 98 kommuner fik en kvadratmeterpris beregnet. Kilde: Realkreditrådet - realkreditraadet.dk (statistikker/ejendomsprisstatistik) 20

21 Den samlede Top-98 liste over huspriserne i de danske kommuner pr. 3. kvartal 2008 findes i Bilag 5. Yderkommuner ligger generelt i den tunge ende af listen. Samsø skiller sig lidt ud ved at indtage 62. pladsen. Tabel 5 viser, hvilke kommuner der har de højeste husprisstigninger, og hvilke kommuner der har de laveste husprisstigninger i Danmark. Tallene gælder for perioden fra 3. kvartal 1996 til 3. kvartal 2008, hvilket er det henholdsvis tidligste og seneste, sammenlignelige kvartal, hvor alle 98 kommuner fik en kvadratmeterpris beregnet. Tabel 5. Udviklingen i kvadratmeterpris for solgte parcel- og rækkehuse, 3. kvartal, (løbende priser) Kommuner Kommunetype Ændring i kvadratmeterpris i pct., 3. kvartal, Top-10 Frederiksberg Bykommune 276,1 Samsø Yderkommune 244,2 Gentofte Bykommune 236,3 København Bykommune 236,3 Dragør Bykommune 222,7 Sorø Mellemkommune 212,3 Helsingør Bykommune 198,9 Ringsted Mellemkommune 197,2 Rudersdal Bykommune 192,8 Roskilde Bykommune 192,6 Bund-10 Ringkøbing-Skjern Yderkommune 100,4 Holstebro Landkommune 100,0 Vesthimmerland Yderkommune 96,6 Varde Yderkommune 95,7 Sønderborg Landkommune 94,8 Skive Yderkommune 93,3 Struer Yderkommune 92,4 Tønder Yderkommune 89,7 Billund Landkommune 68,1 Lemvig Yderkommune 67,5 Note: 3. kvartal 1996/2008 er taget, fordi: a) 3. kvartal 2008 er det seneste kvartal, hvor alle 98 kommuner fik en kvadratmeterpris beregnet, og b) 3. kvartal 1996 er det 3. kvartal, som lå længst tilbage i tid, hvor alle 98 kommuner fik en kvadratmeterpris beregnet. Kilde: Realkreditrådet - realkreditraadet.dk (statistikker/ejendomsprisstatistik) Generelt gælder det, at det primært er bykommunerne, der har haft de højeste husprisstigninger, og at det primært er yderkommunerne, der har haft de laveste husprisstigninger. Samsø er dog en undtagelse, idet Samsø ligger som nummer 2 på listen med en stigning på 244 pct. Dette kan skyldes et meget lavt 21

22 udgangspunkt. Det kan også til en vis grad skyldes en upræcision i beregningen af kvadratmeterprisen. I en lille kommune som Samsø foretages der ikke mange handler i hvert kvartal, og kvadratmeterprisen vil derfor afhænge meget af, hvilken stand de solgte boliger tilfældigvis har. Bilag 6 viser den samlede Top-98 liste over husprisstigningerne i de danske kommuner gennem perioden Yderkommuner ligger generelt i den tunge ende af listen. Overordnet set er huspriserne steget mindre i yderkommunerne end i de øvrige kommunetyper (Figur 6). Der er med andre ord tale om et relativt fald i huspriserne i yderkommunerne. Det er oplagt at relatere dette til den negative befolkningsudvikling i yderkommunerne. For hele landet som helhed gælder, at udviklingen i huspriserne i en given kommune er relateret til befolkningsudviklingen i den pågældende kommune. Hvis man foretager en lineær regression mellem udviklingen i huspriserne for perioden , 3. kvartal, (i pct.) og udviklingen i befolkningstallet for perioden (i pct.) for de 98 kommuner, finder man således en statistisk signifikant, positiv sammenhæng (koefficient=1,86; t-værdi=313; p=0,002), dvs. jo mere en kommunes befolkningstal er steget, desto mere er huspriserne i kommunen steget. 22

23 4 Udvikling i boligbyggeriet, Figur 7 viser udviklingen i påbegyndt byggeri af enfamiliehuse i perioden fra 1982 til Med enfamiliehuse menes det samme som i kapitel 2, nemlig stuehuse til landbrugsejendomme, parcelhuse samt række-, kæde- og dobbelthuse. Det fremgår af Figur 7, at byggeriet følger det samme udviklingsmønster i de fire kommunetyper. Selvom der er en del spredning gennem perioden, hvor især mellemkommuner skiller sig ud ved at have større udsving end de andre kommunetyper, ender kommunetyperne på nogenlunde sammenlignelige niveauer. Således ender yder-, land-, mellem- og bykommunerne på indekstal i 2010 på henholdsvis 82, 111, 121 og 88. Den svagere befolkningsudvikling og den svagere udvikling i antallet af enfamiliehuse i yderkommunerne viser sig i det påbegyndte byggeri ved, at yderkommunerne ligger under mellem- og landkommunerne gennem hele perioden. At det påbegyndte byggeri i bykommunerne ikke bevæger sig synderligt i forhold til byggeriet i land- og mellemkommunerne må skyldes kapacitets- og udvidelsesbegrænsninger i bykommunerne. Figur 7. Påbegyndt byggeri i kvadratmeter, enfamiliehuse, indekseret (100=1982) Bykommuner Mellemkommuner Landkommuner Yderkommuner Kilde: Danmarks Statistik - statistikbanken.dk (BYGV1, BYGV11) 23

24 24

25 5 Konjunkturer og boligmarked i yderkommunerne I dette kapitel undersøges sammenhængen mellem udviklingen i konjunkturerne i yderkommunerne og udviklingen i boligmarkedet i yderkommunerne. Bruttoværditilvæksten (BVT) er anvendt som mål for konjunkturerne. Center for Regional- og Turismeforskning (CRT) har leveret de anvendte BVT data, som CRT har beregnet via deres Regionale Overvågningsmodel (Center for Regional- og Turismeforskning, 2011). BVT er det samme som bruttonationalproduktet (BNP) fratrukket nettoafgifter, dvs. fx fratrukket produktskatter såsom moms og punktafgifter på specifikke varer. BVT data haves for perioden 1996 til Figur 8 viser udviklingen i den samlede bruttoværditilvækst for de fire kommunetyper. BVT for en enkelt kommunetype er beregnet ved en summation af BVT tallene i de enkelte kommuner, der findes i kommunetypen. Det ses, at jo mere urbaniseret en kommunetype er, desto mere er BVT steget samlet gennem årene. Det er først fra 2002, at yderkommunernes BVT begynder at udvikle sig dårligere end land- og mellemkommunernes BVT. Fra 1996 til 2009 har yderkommuner haft en vækst i BVT på små 0,2 pct. Til sammenligning har land-, mellem- og bykommunerne haft en vækst i BVT på henholdsvis 8,5 pct., 11,9 pct. og 25.5 pct. Figur 8. Udviking i bruttoværditilvækst (BVT) i faste 2000 priser, indekseret (100=1996) Bykommuner Mellemkommuner Landkommuner Yderkommuner Kilde: Center for Regional og Turismeforskning Figur 9 viser udviklingen i bruttoværditilvæksten i yderkommunerne og udviklingen i huspriserne i yderkommunerne. Det ses, at huspriserne er fulgt nogenlunde med konjunkturerne frem til I perioden er huspriserne 25

26 dog steget ekstraordinært meget i forhold til konjunkturerne. For at forklare dette kan man henvise til en rapport udfærdiget af Danmarks Nationalbank. Ifølge rapporten skyldes en stor del af husprisstigningerne siden 2003 ikkekonjunkturelle forhold såsom fastfrysningen af ejendomsværdi-skatten i kroner og øre fra begyndelsen af 2002 samt introduktionen af nye låneformer, herunder de afdragsfrie lån, som blev indført i oktober Danmark Nationalbank (2011, s ) har fx beregnet, at uden de nye låneformer og fastfrysningen af ejendomsværdiskatten ville den samlede, reale boligprisstigning fra årtusindskiftet til 1. kvartal 2007 have været 44 pct. i stedet for de faktiske 71 pct. Det er således ikke underligt, at huspriserne i yderkommunerne ikke har fulgt yderkommunernes konjunkturer i særlig høj grad siden Det har huspriserne i Danmark som helhed heller ikke gjort. Figur 9. Udvikling i bruttoværditivækst (BVT) og huspriser i yderkommunerne, indekseter (100=1996) Total BVT, i faste 2000 priser Priser på parcel- og rækkehuse, inflationskorrigeret Note: Prisudviklingen blevet korrigeret for inflation ved brug af forbrugerprisindekset. Kilde: Center for Regional og Turismeforskning (BVT), Realkreditrådet (kvadratmeterpriser), Danmarks Statistik statistikbanken.dk (forbrugerprisindeks, PRIS8) Figur 10 viser udviklingen i bruttoværditilvæksten i yderkommunerne og udviklingen i det påbegyndte byggeri af enfamiliehuse (målt i kvadratmeter) i yderkommunerne fra 1996 til Det ses, at byggeaktiviteten har en vis relation til konjunkturerne givet ved udviklingen i BVT. Der har dog været et boligboom i årene 2005 og 2006, som ligger langt udover, hvad de generelle konjunkturer kunne berettige. Den markante stigning i årene 2005/2006 skal ses som et led i det generelt ophedede boligmarked i Danmark, der delvist blev drevet af ikke-konjunkturelle forhold såsom introduktionen nye af låneformer og fastfrysningen af ejendomsværdiskatten, jf. ovenfor. Med finanskrisens begyndelse i 2007/2008 er boligaktiviteten faldet igen. 26

Ydernumre (praktiserende læger) på FMK i kommunerne. Procentdel af samtlige ydernumre (praktiserende læger), som mangler FMK

Ydernumre (praktiserende læger) på FMK i kommunerne. Procentdel af samtlige ydernumre (praktiserende læger), som mangler FMK Ydernumre (praktiserende læger) på i kommunerne Procentdel af samtlige ydernumre (praktiserende læger), som mangler Kommune Ydere uden Aabenraa Kommune 0 20 Aalborg Kommune 0 56 Aarhus Kommune 0 114 Albertslund

Læs mere

Ærø Kommune. Lolland Kommune. Slagelse Kommune. Stevns Kommune. Halsnæs Kommune. Gribskov Kommune. Fanø Kommune. Assens Kommune.

Ærø Kommune. Lolland Kommune. Slagelse Kommune. Stevns Kommune. Halsnæs Kommune. Gribskov Kommune. Fanø Kommune. Assens Kommune. BILAG 8c År 2014 Drikkevand Spildevand I alt Ærø Kommune 3.003 6.753 9756 Lolland Kommune 3.268 5.484 8752 Slagelse Kommune 2.442 5.176 7617 Stevns Kommune 1.845 5.772 7617 Halsnæs Kommune 2.679 4.902

Læs mere

Gennemsnits antal åbningsdage inkl. åbningsdage på søgne- helligdage. Åbningsdage på søgne- helligdage

Gennemsnits antal åbningsdage inkl. åbningsdage på søgne- helligdage. Åbningsdage på søgne- helligdage Kommune nr. Kommune navn Vuggestue 2008 101 København 243,6 2,5 241,1 251 9,9 147 Frederiksberg 248,0 0,0 248,0 251 3,0 151 Ballerup 0,0 0,0 0,0 251-153 Brøndby 0,0 0,0 0,0 251-155 Dragør 244,0 0,5 243,5

Læs mere

Ydernumre (praktiserende læger) på FMK i kommunerne. Antal ydernumre som mangler FMK

Ydernumre (praktiserende læger) på FMK i kommunerne. Antal ydernumre som mangler FMK Ydernumre (praktiserende læger) på i kommunerne Antal ydernumre som mangler Kommune Ydere uden Aabenraa Kommune 11 21 Aalborg Kommune 7 62 Aarhus Kommune 21 121 Albertslund Kommune 1 12 Allerød Kommune

Læs mere

Økonomi- og Indenrigsministeriets Kommunale Nøgletal

Økonomi- og Indenrigsministeriets Kommunale Nøgletal Økonomi- og Indenrigsministeriets Kommunale Nøgletal Kom.nr 2007 2008 2009 2010 2011 2012 Undervisningsudgifter (netto) pr. 7-16-årig 1 Langeland Kommune 482 70.751 76.934 84.097 97.876 91.227 91.743 2

Læs mere

Bilag 2: Klyngeinddeling jobcentre

Bilag 2: Klyngeinddeling jobcentre Bilag 2: Klyngeinddeling jobcentre Tabel B1 Alle ydelsesgrupper Klynge I mere end 20 pct. over median Obs antal Præd antal Rang 360 Lolland 104,2 93,5 1 482 Langeland 92,4 89,3 2 400 Bornholm 82,6 83,7

Læs mere

SÅDAN STIGER SKATTEN I DIN KOMMUNE

SÅDAN STIGER SKATTEN I DIN KOMMUNE SÅDAN STIGER SKATTEN I DIN KOMMUNE Vi har regnet på den nye af en for et gennemsnitligt parcel- eller rækkehus i de forskellige kommuner. Allerede i dag er der stor forskel på erne og dermed også stor

Læs mere

Tema 1: Status for inklusion

Tema 1: Status for inklusion Segregeringsgrad Tema 1: Status for inklusion Udvikling i segregeringsgrad januar 2015 - Andelen af segregerede elever i specialklasse på almenskole Pct. Pct. -point Pct. Pct. -point Hele landet 4,7% Hele

Læs mere

KOMMUNENAVN UDDANNELSE ANTAL

KOMMUNENAVN UDDANNELSE ANTAL Kompetencefondsansøgninger for de enkelte kommuner på HK Kommunals område Godkendte ansøgninger pr. kommune. Fra 1.10.13 til 1.12.15 Alle arbejdsområder samlet "Ikke registreret" og "anden udannelse" er

Læs mere

Udviklingen i klassekvotienten i folkeskolen

Udviklingen i klassekvotienten i folkeskolen Børne- og Undervisningsudvalget 2015-16 BUU Alm.del Bilag 15 Offentligt ANALYSENOTAT Oktober 2015 Udviklingen i klassekvotienten i folkeskolen Resumé af resultater - Den gennemsnitlige klassekvotient i

Læs mere

Gennemsnits antal åbningsdage inkl. åbningsdage på søgne- helligdage

Gennemsnits antal åbningsdage inkl. åbningsdage på søgne- helligdage Kommune nr. Kommune navn Vuggestue 2011 på 101 København 237,5 3,5 234,0 253 19,0 147 Frederiksberg 246,0 0,0 246,0 253 7,0 151 Ballerup 0,0 0,0 0,0 253-153 Brøndby 0,0 0,0 0,0 253-155 Dragør 243,0 0,0

Læs mere

16.1: Har virksomheden samarbejdet med et jobcenter inden for det seneste år i forbindelse med...? - Behov for hjælp til rekruttering af medarbejdere

16.1: Har virksomheden samarbejdet med et jobcenter inden for det seneste år i forbindelse med...? - Behov for hjælp til rekruttering af medarbejdere 16.1: Har virksomheden samarbejdet med et jobcenter inden for det seneste år i forbindelse med...? - Behov for hjælp til rekruttering af medarbejdere Ja Nej alle n København 8 92 100 1,350 Frederiksberg

Læs mere

Danmark - Regionsopdelt Andel af befolkningen der er registreret i RKI registret Udvikling januar juli 2008

Danmark - Regionsopdelt Andel af befolkningen der er registreret i RKI registret Udvikling januar juli 2008 Danmark - Regionsopdelt af befolkningen der er i RKI registret Udvikling januar 2007 - juli 2008 5,50% Jan. 2007-4,69% Juli 2007-4,67% 5,00% Jan. 2008-4,66% Juli 2008-4,70% 5,11% 5,18% 5,25% 5,28% 4,93%

Læs mere

Iværksætternes folkeskole

Iværksætternes folkeskole Iværksætternes folkeskole Metode og afgrænsning Populationen af iværksætterne fra Danmarks Statistiks Iværksætterdatabase matches med personer i det såkaldte Elevregister. Hermed fås oplysningen om, hvilken

Læs mere

Økonomisk analyse. Danskerne: sammenhængskraften mellem land og by er en politisk opgave. 26. oktober 2015

Økonomisk analyse. Danskerne: sammenhængskraften mellem land og by er en politisk opgave. 26. oktober 2015 Økonomisk analyse 26. oktober 2015 Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V T +45 3339 4000 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Danskerne: sammenhængskraften mellem land og by er en politisk opgave Den

Læs mere

Befolkningens alderssammensætning hvor mange ældre er der?

Befolkningens alderssammensætning hvor mange ældre er der? Befolkningens alderssammensætning hvor mange ældre er der? Folkepensionsalderen er i dag 65 år. Derfor er det her valgt at tage udgangspunkt i de 65+årige som ældre, selvom folkepensionsalderen tidligere

Læs mere

Tilgang til førtidspension for målgruppen for NY CHANCE.TIL ALLE i indsatsens to år.

Tilgang til førtidspension for målgruppen for NY CHANCE.TIL ALLE i indsatsens to år. NOTAT September 2008 Tilgang til førtidspension for målgruppen for NY CHANCE.TIL ALLE i indsatsens to år. J.nr. 06-634-12 2. kontor/upe Formålet med NY CHANCE TIL ALLE er at hjælpe personer, der har modtaget

Læs mere

Stadig flere elever går på privatskole

Stadig flere elever går på privatskole Procent Stadig flere elever går på privatskole Et ud af seks børn eller 16,5 pct., der netop har startet det nye skoleår, går på privatskole. Det er en stigning på 36,4 pct. siden 2. Tendensen er landsdækkende.

Læs mere

LO s jobcenterindikatorer

LO s jobcenterindikatorer 1 Indholdsfortegnelse Jobcenter Side Jobcenter Side Albertslund 10 Køge 27 Allerød 18 Lejre 40 Assens 47 Lemvig 68 Ballerup 4 Lolland 41 Billund 55 Lyngby-Taarbæk 13 Bornholm 45 Mariagerfjord 89 Brøndby

Læs mere

LO s jobcenterindikatorer 1. Indholdsfortegnelse

LO s jobcenterindikatorer 1. Indholdsfortegnelse Jobcenter København... 2 Jobcenter Frederiksberg... 3 Jobcenter Ballerup... 4 Jobcenter Brøndby... 5 Jobcenter Gentofte... 6 Jobcenter Gladsaxe... 7 Jobcenter Glostrup... 8 Jobcenter Herlev... 9 Jobcenter

Læs mere

Skatteudvalget SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 234 Offentligt (01)

Skatteudvalget SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 234 Offentligt (01) Skatteudvalget 2013-14 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 234 Offentligt (01) 27. februar 2014 J.nr. 14-0341223 Til Folketinget Skatteudvalget Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 234af 31. januar 2014

Læs mere

kraghinvest.dk Kommunale pasningsudgifter pr. barn (0-10 årig) Ivan Erik Kragh Januar 2014 Resumé

kraghinvest.dk Kommunale pasningsudgifter pr. barn (0-10 årig) Ivan Erik Kragh Januar 2014 Resumé kraghinvest.dk Kommunale pasningsudgifter pr. barn (0-10 årig) Ivan Erik Kragh Januar 2014 Resumé Vi har i dette notat se nærmere på pasningsudgifterne pr. barn i landets kommuner og regioner. Vi fandt

Læs mere

Kun fem kommuner har skabt flere arbejdspladser siden 2009

Kun fem kommuner har skabt flere arbejdspladser siden 2009 Kun fem kommuner har skabt flere arbejdspladser siden 2009 Stort set alle landets kommuner har haft et fald i antallet af arbejdspladser fra 2009 til 2012. Det gælder dog ikke Vallensbæk, Herlev, Billund,

Læs mere

Undersøgelse af kommunale hjemmesiders borgerrettede informationer om alkoholbehandlingstilbud

Undersøgelse af kommunale hjemmesiders borgerrettede informationer om alkoholbehandlingstilbud 1 Undersøgelse af kommunale hjemmesiders borgerrettede informationer om alkohol 2014 2 Baggrund for undersøgelse af kommunale websider til borgere med alkoholproblemer Ved kommunalreformen i 2007 fik kommunerne

Læs mere

Flere elever går i store klasser

Flere elever går i store klasser ANALYSENOTAT Flere elever går i store klasser November 2016 I det følgende analyseres udviklingen i antallet af elever i folkeskolens klasser på baggrund af tal fra Indenrigsministeriet og svar fra undervisningsministeren.

Læs mere

Experian RKI analyse 1. halvår 2013

Experian RKI analyse 1. halvår 2013 Experian RKI analyse 1. halvår 2013 Personer registreret med betalingsanmærkninger i RKI register Betalingsanmærkninger Andel Sag-snit pr. Snit beløb Snit beløb Analyse Personer Vækst registreret person

Læs mere

Næsten 1 mio. danskere bor under 1.000 meter fra kysten

Næsten 1 mio. danskere bor under 1.000 meter fra kysten Næsten 1 mio. danskere bor under 1.000 meter fra kysten Et særligt kendetegn ved Danmarks geografi er, at vi har en af verdens længste kystlinjer set i forhold til landets størrelse. Den lange danske kystlinje

Læs mere

Sygeplejerskernes sygefravær i 2011 og 2012

Sygeplejerskernes sygefravær i 2011 og 2012 Bettina Carlsen Juni 2013 Sygeplejerskernes sygefravær i 2011 og 2012 Kommunernes og Regionernes Løndatakontor (KRL) opgør årligt sygefraværet i kommunerne og regionerne. Dette notat omhandler udviklingen

Læs mere

Vest- og Sydsjælland hårdt ramt af tvangsauktioner

Vest- og Sydsjælland hårdt ramt af tvangsauktioner Vest- og Sydsjælland hårdt ramt af tvangsauktioner I juni var der 312 tvangsauktioner. Det er 11 flere end i maj. Det viser Danmarks Statistiks sæsonkorrigerede tal for juni 2014. Overordnet set er antallet

Læs mere

NOTATETS FORMÅL OG KONKLUSIONER... 2 INDHOLDSFORTEGNELSE... 3 SAMMENHÆNGEN MELLEM FAKTISKE SOCIALUDGIFTER OG SOCIOØKONOMISK UDGIFTSBEHOV...

NOTATETS FORMÅL OG KONKLUSIONER... 2 INDHOLDSFORTEGNELSE... 3 SAMMENHÆNGEN MELLEM FAKTISKE SOCIALUDGIFTER OG SOCIOØKONOMISK UDGIFTSBEHOV... NOTATETS FORMÅL OG KONKLUSIONER... 2 INDHOLDSFORTEGNELSE... 3 SAMMENHÆNGEN MELLEM FAKTISKE SOCIALUDGIFTER OG SOCIOØKONOMISK UDGIFTSBEHOV... 4 ANALYSE AF SAMMENHÆNGEN MELLEM SERVICENIVEAU PÅ SOCIOØKONOMISKE

Læs mere

Tabel 20 - Beskæftigelse 1 Beskæftigelse efter branche og arbejdsstedskommune

Tabel 20 - Beskæftigelse 1 Beskæftigelse efter branche og arbejdsstedskommune Tabel 20 - Beskæftigelse 1 03.11.00 Havfiskeri 101 København 13 12 9 12 10 9 9 147 Frederiksberg. 1... 1 1 155 Dragør 7 7 7 6 5 4 4 159 Gladsaxe 1...... 161 Glostrup. 1 1.... 163 Herlev 1...... 167 Hvidovre

Læs mere

Sygeplejersker i lederstillinger 1 i KL og DR, i perioden 2007 til 2013

Sygeplejersker i lederstillinger 1 i KL og DR, i perioden 2007 til 2013 Bettina Carlsen Juni 2013 Sygeplejersker i lederstillinger 1 i KL og DR, i perioden 2007 til 2013 - I såvel kommunerne (KL) som regionerne (DR) er andelen og antallet af fuldtidsbeskæftigede sygeplejersker

Læs mere

De demografiske udgifter i kommunerne frem mod 2020

De demografiske udgifter i kommunerne frem mod 2020 De demografiske udgifter i kommunerne frem mod 2020 1 De demografiske udgifter i kommunerne frem mod 2020 Ifølge FOAs beregninger stiger udgiftsbehovet i kommunerne 2 procent frem mod 2020 alene på baggrund

Læs mere

Tilgang til førtidspension for målgruppen for NY CHANCE TIL ALLE

Tilgang til førtidspension for målgruppen for NY CHANCE TIL ALLE NOTAT 18. juni 2007 Tilgang til førtidspension for målgruppen for NY CHANCE TIL ALLE Formålet med NY CHANCE TIL ALLE er at hjælpe personer, der har modtaget passiv offentlig forsørgelse i lang tid, ind

Læs mere

Færre udnytter muligheden for at gå på efterløn Målt i forhold til alle, der har mulighed for at gå på efterløn, er udnyttelsesgraden faldet.

Færre udnytter muligheden for at gå på efterløn Målt i forhold til alle, der har mulighed for at gå på efterløn, er udnyttelsesgraden faldet. Ældre Sagen september 213 Efterlønsmodtagere Antallet af efterlønsmodtagere falder Fra 27 til 212 er antallet af fuldtids-efterlønsmodtagere 1 faldet fra 138.11 til 13.272 personer svarende til et fald

Læs mere

Andel elever i segregerede tilbud fordelt på elevernes bopælskommune, 2012/13

Andel elever i segregerede tilbud fordelt på elevernes bopælskommune, 2012/13 Andel elever i segregerede tilbud fordelt på elevernes bopælskommune, 2012/13 Segregeringsgraden for hele landet er 5,2 procent i skoleåret 2012/13. Segregeringsgraden varierer betydeligt mellem kommunerne.

Læs mere

Nulvækst koster job i samtlige kommuner i Danmark

Nulvækst koster job i samtlige kommuner i Danmark Nulvækst koster job i samtlige kommuner i Danmark I Konvergensprogram 2014 er der forudsat en realvækst i det offentlige forbrug fra 2015-2020. Med nulvækst fra 2015 vil det offentlige forbrug være 20

Læs mere

Region Kommune Tilskud 0l at Tilskud 0l Tilskud 0l Bliv kommunal dagplejerbemærkninger passe egne privat privat børn pasning 0-2 pasning 3-6

Region Kommune Tilskud 0l at Tilskud 0l Tilskud 0l Bliv kommunal dagplejerbemærkninger passe egne privat privat børn pasning 0-2 pasning 3-6 Hovedstaden Albertslund Kommune x x Hovedstaden Allerød Kommune x x Hovedstaden Ballerup Kommune x x Hovedstaden Bornholms Regions kommune x x Hovedstaden Brøndby Kommune x x Hovedstaden Dragør Kommune

Læs mere

Hjemmehjælp til ældre 2012

Hjemmehjælp til ældre 2012 Ældre Sagen august 2013 Hjemmehjælp til ældre 2012 Færre hjemmehjælpsmodtagere og færre minutter pr. modtager I 2012 var der godt 130.000 over 65 år, der var visiteret til at modtage hjemmehjælp, mens

Læs mere

Grundskyld og huspriser giver dobbelt gevinst til de rigeste boligejere

Grundskyld og huspriser giver dobbelt gevinst til de rigeste boligejere Grundskyld og huspriser giver dobbelt gevinst til de rigeste boligejere Fastfrysning af grundskylden til 2020 giver en markant skattelettelse til de boligejere, der har oplevet de største stigninger i

Læs mere

P R E S S E M E D D E L E L S E

P R E S S E M E D D E L E L S E P R E S S E M E D D E L E L S E Boligmarkedet: Fremgang i langt de fleste kommuner I 76 kommuner er både priser og antallet af handler steget. Det er ret usædvanligt, og kun i tre kommuner er hverken priser

Læs mere

Tabel 1: Administrative medarbejdere pr. 1.000 indbyggere (mindst til størst)

Tabel 1: Administrative medarbejdere pr. 1.000 indbyggere (mindst til størst) Tabel 1: Administrative medarbejdere pr. 1.000 indbyggere (mindst til størst) Nr. Kommune Nr. Kommune Nr. Kommune 1 155 Dragør 12,3 1 155 Dragør 11,2 1 155 Dragør 10,8 2 480 Nordfyns 12,9 2 727 Odder 12,4

Læs mere

Skatteudvalget SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 227 Offentligt

Skatteudvalget SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 227 Offentligt Skatteudvalget 2015-16 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 227 Offentligt 4. marts 2016 J.nr. 16-0151018 Til Folketinget Skatteudvalget Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 227 5. februar 2016 (alm.

Læs mere

Notat 10. juli 2017 DPN/MSB / J-nr.: /

Notat 10. juli 2017 DPN/MSB / J-nr.: / Notat 10. juli 2017 DPN/MSB / J-nr.: 211808 / 2409759 Store ændringer i liggetiderne på boligmarkedet I store dele af landet var liggetiderne lavere i de første seks måneder af 2017 i forhold til sidste

Læs mere

Elevprognoser. Notat skrevet af: Sophus Bang Nielsen

Elevprognoser. Notat skrevet af: Sophus Bang Nielsen Elevprognoser Notat skrevet af: Sophus Bang Nielsen Efterskoleforeningen Vartov, Farvergade 27 H, 2. 1463 København K Tlf. 33 12 86 80 Fax 33 93 80 94 info@efterskoleforeningen.dk www.efterskole.dk www.efterskoleforeningen.dk

Læs mere

Experians RKI-analyse 2012 Januar 2012

Experians RKI-analyse 2012 Januar 2012 Experians RKI-analyse 2012 4,39% 6,71% 7,08% 7,50% 7,56% 7,42% 7,19% 8,00% 7,00% 6,00% 5,00% 4,00% Andel af personer registreret med sager i RKI register Januar 2011 4,72% 4,97% streret i RKI registret

Læs mere

Personer registreret med betalingsanmærkninger i RKI register

Personer registreret med betalingsanmærkninger i RKI register Personer med betalingsanmærkninger i RKI register Betalingsanmærkninger Sag-snit pr. Snit beløb Snit beløb Analyse Personer Vækst Beløb totalt pr. sag Januar 2008* 462.565 185.084 4,37% 2,50 kr 7.301.684.757

Læs mere

Undervisningseffekt også kaldet socioøkonomisk reference, 2011

Undervisningseffekt også kaldet socioøkonomisk reference, 2011 Kommuner rangeret efter undervisningseffekten i ne, Ærø 0,500 1 Lyngby-Taarbæk 0,442 8 Jammerbugt 0,364 7 Hørsholm 0,352 4 Holstebro 0,328 8 Mariagerfjord 0,309 8 Allerød 0,309 6 Skanderborg 0,307 12 Dragør

Læs mere

Børne- og Undervisningsudvalget BUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 87 Offentligt

Børne- og Undervisningsudvalget BUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 87 Offentligt Børne- og Undervisningsudvalget 2015-16 BUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 87 Offentligt Børne- og Undervisningsudvalget Christiansborg Økonomi- og Koncernafdelingen Frederiksholms Kanal 25 1220 København

Læs mere

Til Folketinget - Skatteudvalget

Til Folketinget - Skatteudvalget Skatteudvalget 2009-10 L 221 Svar på Spørgsmål 25 Offentligt J.nr. 2010-311-0047 Dato: 9. juni 2010 Til Folketinget - Skatteudvalget L 221 - Forslag til Lov om ændring af personskatteloven, ligningsloven

Læs mere

Elever i segregerede og inkluderede tilbud fordelt på elevernes bopælskommune, 2014/15

Elever i segregerede og inkluderede tilbud fordelt på elevernes bopælskommune, 2014/15 Børne- og Undervisningsudvalget 2014-15 (2. samling) BUU Alm.del Bilag 6 Offentligt Elever i segregerede og inkluderede tilbud fordelt på elevernes bopælskommune, 2014/15 Inklusionsgraden for hele landet

Læs mere

Opfølgning på beskæftigelsesreformen - kontaktforløb for a-dagpengemodtagere

Opfølgning på beskæftigelsesreformen - kontaktforløb for a-dagpengemodtagere Til Kommunaldirektøren Opfølgning på beskæftigelsesreformen - kontaktforløb for a-dagpengemodtagere Som en del af beskæftigelsesreformen blev det vedtaget, at forsikrede ledige fra 1. juli 2015 skal tilbydes

Læs mere

Resultaterne er opdelt i ni landsdele. En liste over hvilke kommuner, der indgår i de respektive landsdele, kan findes bagerst i dette notat.

Resultaterne er opdelt i ni landsdele. En liste over hvilke kommuner, der indgår i de respektive landsdele, kan findes bagerst i dette notat. AN AL YS E N O T AT 26. november 2012 Geografiske forskelle i resultater fra undersøgelsen af de vedtagne budgetter for 2013 på skoleområdet Danmarks Lærerforening har gennem foreningens lokale lærerkredse

Læs mere

Boligudvalget BOU alm. del - Svar på Spørgsmål 136 Offentligt

Boligudvalget BOU alm. del - Svar på Spørgsmål 136 Offentligt Boligudvalget BOU alm. del - Svar på Spørgsmål 136 Offentligt Folketingets Boligudvalg Departementet Holmens Kanal 22 1060 København K Dato: 15. juni 2009 Tlf. 3392 9300 Fax. 3393 2518 E-mail vfm@vfm.dk

Læs mere

LO's jobcenterindikatorer 2. kvartal 2016

LO's jobcenterindikatorer 2. kvartal 2016 Dokumentet indeholder to sider for hvert jobcenter - indikatorværdier og antal forløb bag beregningen af indikatorværdier. Du kan nemt springe frem til den ønskede side ved at skrive sidetallet i feltet

Læs mere

Befolkningsudvikling - 2013

Befolkningsudvikling - 2013 Ældre Sagen september 2013 Befolkningsudvikling - 2013 Befolkningens alderssammensætning har ændret sig meget over de sidste 40 år, og den vil ændre sig yderligere i fremtiden. Den såkaldte befolkningspyramide

Læs mere

Skatteudvalget L 102 endeligt svar på spørgsmål 3 Offentligt

Skatteudvalget L 102 endeligt svar på spørgsmål 3 Offentligt Skatteudvalget 2016-17 L 102 endeligt svar på spørgsmål 3 Offentligt 16. januar 2017 J.nr. 16-1389754 Til Folketinget Skatteudvalget Vedrørende L 102 - Forslag til Lov om ændring af lov om inddrivelse

Læs mere

Oversigt over 3 natur i de nye kommuner

Oversigt over 3 natur i de nye kommuner Oversigt over 3 natur i de nye kommuner På baggrund af data fra Miljøportalens Arealinformation præsenteres her en oversigt over fordelingen af 3 beskyttede naturtyper i de nye kommuner og regioner. De

Læs mere

Børne- og Undervisningsudvalget BUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 62 Offentligt

Børne- og Undervisningsudvalget BUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 62 Offentligt Børne- og Undervisningsudvalget 2016-17 BUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 62 Offentligt Børne- og Undervisningsudvalget Christiansborg Økonomi- og Koncernafdelingen Frederiksholms Kanal 25 1220 København

Læs mere

Klamydiaopgørelse for 2012

Klamydiaopgørelse for 2012 Klamydiaopgørelse for 2012 Opgørelserne over hvor mange klamydiatilfælde, der er fundet i hver kommune skal tolkes med forsigtighed og kan ikke sammenlignes fra kommune til kommune. Der kan nemlig være

Læs mere

Bilag til Profilmodel 2013 på kommuneniveau

Bilag til Profilmodel 2013 på kommuneniveau Bilag til Profilmodel 2013 på kommuneniveau Dette bilag indeholder to tabeller. Tabel 1 viser andelen af ungdomsårgang 2013, der forventes at opnå en ungdoms, mindst en, en videregående og en lang videregående

Læs mere

Se hvad nulvækst koster i besparelse i din kommune og region

Se hvad nulvækst koster i besparelse i din kommune og region Se hvad nulvækst koster i besparelse i din kommune og region Nulvækst fra og med 2014 svarer til en nedskæring på 22 mia. kr. og 33.000 job i forhold til regeringens Konvergensprogram 2013. I dette papir,

Læs mere

Skatteudvalget SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 145 Offentligt

Skatteudvalget SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 145 Offentligt Skatteudvalget 2016-17 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 145 Offentligt 11. januar 2017 J.nr. 16-1853227 Til Folketinget Skatteudvalget Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 145 af 14. december 2016

Læs mere

Skatteudvalget 2015-16 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 39 Offentligt

Skatteudvalget 2015-16 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 39 Offentligt Skatteudvalget 205-6 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 39 Offentligt Klik og vælg dato J.nr. 5-304906 Til Folketinget Skatteudvalget Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 39 af 23. oktober 205 (alm.

Læs mere

Børne- og Undervisningsudvalget BUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 82 Offentligt

Børne- og Undervisningsudvalget BUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 82 Offentligt Børne- og Undervisningsudvalget 2015-16 BUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 82 Offentligt Børne- og Undervisningsudvalget Christiansborg Økonomi- og Koncernafdelingen Frederiksholms Kanal 25 1220 København

Læs mere

Skatteudvalget SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 135 Offentligt

Skatteudvalget SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 135 Offentligt Skatteudvalget 2016-17 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 135 Offentligt 10. januar 2017 J.nr. 16-1844169 Til Folketinget Skatteudvalget Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 135 af 13. december 2016

Læs mere

Experians RKI-analyse. Januar 2015

Experians RKI-analyse. Januar 2015 Experians RKI-analyse Januar 2015 Personer registreret med betalingsanmærkninger i RKI register Betalingsanmærkninger Andel Sag-snit pr. Snit beløb Snit beløb Analyse Personer Vækst registreret person

Læs mere

Beskæftigelsesudvalget L 113 endeligt svar på spørgsmål 38 Offentligt

Beskæftigelsesudvalget L 113 endeligt svar på spørgsmål 38 Offentligt Beskæftigelsesudvalget 2015-16 L 113 endeligt svar på spørgsmål 38 Offentligt Folketingets Beskæftigelsesudvalg udvalg@ft.dk Finn Sørensen (EL) Finn.S@ft.dk Beskæftigelsesministeriet Ved Stranden 8 1061

Læs mere

Experians RKI-analyse. 1. halvår 2016

Experians RKI-analyse. 1. halvår 2016 Experians RKI-analyse 1. halvår 2016 Personer registreret med betalingsanmærkninger i RKI register Betalingsanmærkninger Andel Sag-snit pr. Snit beløb Snit beløb Analyse Personer Vækst registreret person

Læs mere

Data rummer ikke tal for pendlere, der er bosat eller arbejder uden for landets grænser.

Data rummer ikke tal for pendlere, der er bosat eller arbejder uden for landets grænser. Notat Tværgående Planlægning J.nr. NST-104-00022 Ref. MISHE Den 6. september 2011 Pendlingskort til Forstædernes Tænketank Hermed præsenteres en række pendlingskort baseret på pendlingsdata fra 2008. Kortene

Læs mere

Hver kommunes andel af landskirkeskatten fremgår af vedlagte bilag 1.

Hver kommunes andel af landskirkeskatten fremgår af vedlagte bilag 1. Samtlige kommuner, stifter og provstier Fordeling af landskirkeskatten og udligningstilskuddet for 2016 Hermed udmeldes fordelingen af landskirkeskatten og udligningstilskuddet for 2016. Udskrivningsgrundlaget

Læs mere

Samtlige kommuner, stifter og provstier. Fordeling af landskirkeskatten og udligningstilskuddet for 2015

Samtlige kommuner, stifter og provstier. Fordeling af landskirkeskatten og udligningstilskuddet for 2015 Samtlige kommuner, stifter og provstier Fordeling af landskirkeskatten og udligningstilskuddet for 2015 Hermed udmeldes fordelingen af landskirkeskatten og udligningstilskuddet for 2015. Udskrivningsgrundlaget

Læs mere

REGIONERNES LØNNINGS- OG TAKSTNÆVN

REGIONERNES LØNNINGS- OG TAKSTNÆVN REGIONERNES LØNNINGS- OG TAKSTNÆVN c/o Danske Regioner Dampfærgevej 22, Postbox 2593, 2100 København Ø Tlf. 35 29 81 00 RLTN OK-Nyt Praksis nr. 023-13 (fejlagtigt udsendt som 015-13 i en mail til regionerne)

Læs mere

Indbetaling til Fonden til fremme af fysioterapeutisk forskning, kvalitetsudvikling, uddannelse, information m.v. for 2014

Indbetaling til Fonden til fremme af fysioterapeutisk forskning, kvalitetsudvikling, uddannelse, information m.v. for 2014 REGIONERNES LØNNINGS- OG TAKSTNÆVN c/o Danske Regioner Dampfærgevej 22, Postbox 2593, 2100 København Ø Tlf. 35 29 81 00 RLTN OK-nyt november 2014 OK-Nyt Praksis nr. 024-14 14-11-2014 Sag.nr. - 12/2084

Læs mere

Kommunernes udgifter til idræt

Kommunernes udgifter til idræt Kommunernes udgifter til idræt Februar 2013 Introduktion Det lokale foreningsliv udgør livsnerven i dansk idræt, og foreningerne er helt afhængige af kommunernes velvilje til at støtte foreningerne økonomisk

Læs mere

Status for særlig uddannelsesydelse februar 2013

Status for særlig uddannelsesydelse februar 2013 21. februar 2013 Michel Klos Status for særlig uddannelsesydelse februar 2013 Regeringen og Enhedslisten indgik i forbindelse med finansloven for 2013 en aftale om at etablere en ny særlig uddannelsesordning

Læs mere

Ved brev af 30. marts 2014 til Kommunernes Landsforening og kommunekontaktrådene udmeldte Udlændingestyrelsen landstallet for 2015 til 4.000 personer.

Ved brev af 30. marts 2014 til Kommunernes Landsforening og kommunekontaktrådene udmeldte Udlændingestyrelsen landstallet for 2015 til 4.000 personer. 4. Asylkontor Kommunernes Landsforening og Kommunekontaktrådene Dato: 29. september 2014 Sagsnummer: 14/027760 Sagsbehandler: drkj Center for Asyl og Økonomi Kommunekvoter for 2015 Ved brev af 30. marts

Læs mere

Indenrigs- og Sundhedsministeriets Kommunale Nøgletal

Indenrigs- og Sundhedsministeriets Kommunale Nøgletal Indenrigs- og Sundhedsministeriets Kommunale Nøgletal Vandafledningsafgift pr. m3 336 Stevns Kommune 24,68 59,88 563 Fanø Kommune 42,5 58,75 492 Ærø Kommune 33,23 57,5 260 Halsnæs Kommune 22,68 53,75 766

Læs mere

Bilag til Profilmodel 2012 på kommuneniveau

Bilag til Profilmodel 2012 på kommuneniveau Bilag til Profilmodel 2012 på kommuneniveau Dette bilag indeholder to tabeller. Tabel 1 viser andelen af ungdomsårgang 2012, der forventes at opnå en ungdoms, mindst en, en videregående og en lang videregående

Læs mere

Udbudspligt og mål for konkurrenceudsættelse

Udbudspligt og mål for konkurrenceudsættelse DI Den 23. november 2010 Udbudspligt og mål for konkurrenceudsættelse I oplægget til Vækstforums kommende møde om konkurrence er det bl.a. foreslået, at der indføres udbudspligt på udvalgte kommunale opgaver.

Læs mere

Beskæftigelsesudvalget BEU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 138 Offentligt

Beskæftigelsesudvalget BEU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 138 Offentligt Beskæftigelsesudvalget 2016-17 BEU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 138 Offentligt MINISTEREN Beskæftigelsesudvalget Folketinget Dato J. nr. 29. november 2016 Frederiksholms Kanal 27 F 1220 København

Læs mere

Analyse 19. august 2013

Analyse 19. august 2013 19. august 2013 Større geografisk koncentration af millionærer i Danmark Af Esben Anton Schultz Denne analyse ser nærmere på, hvor mange millionærer der var i Danmark i 2010, og hvordan de fordeler sig

Læs mere

Beregning af landskirkeskat. Samtlige kommuner, stifter og provstier. Fordeling af landskirkeskatten og udligningstilskuddet for 2017

Beregning af landskirkeskat. Samtlige kommuner, stifter og provstier. Fordeling af landskirkeskatten og udligningstilskuddet for 2017 Samtlige kommuner, stifter og provstier Fordeling af landskirkeskatten og udligningstilskuddet for 2017 Hermed udmeldes fordelingen af landskirkeskatten og udligningstilskuddet for 2017. Udskrivningsgrundlaget

Læs mere

Oline-Lokalebørs Statistikken

Oline-Lokalebørs Statistikken Oline-Lokalebørs Statistikken Nr. Juli. Kvartal 9 SÅ SKAL DU KUN SØGE ET STED Fortsat stigende ledighed Ledigheden for kontorlokaler stiger fortsat. Således er ledigheden på landsplan steget med, procentpoint

Læs mere

Oplysninger om forbrug af retten til den særlige uddannelsesordning skal indberettes ultimo hver måned indtil 31. marts 2015.

Oplysninger om forbrug af retten til den særlige uddannelsesordning skal indberettes ultimo hver måned indtil 31. marts 2015. Kommunerne Beskæftigelsesregionerne Indberetning af oplysninger om forbrug af retten til den særlige uddannelsesordning Til brug for a-kassernes administration af den midlertidige arbejdsmarkedsydelse

Læs mere

Bilag til Profilmodel 2015 på kommuneniveau

Bilag til Profilmodel 2015 på kommuneniveau Bilag til Profilmodel 2015 på kommuneniveau Dette bilag indeholder to tabeller. Tabel 1 viser andelen af ungdomsårgang 2015, der forventes at opnå mindst en ungdoms, en erhvervskompetencegivende, en videregående

Læs mere

Bilag UU 95. Honorar medlem (2010/2011) (2010/2011) 2010. Mødediæt. Fast vederlag. 380 kr. 380 kr./760 kr. mødediæter

Bilag UU 95. Honorar medlem (2010/2011) (2010/2011) 2010. Mødediæt. Fast vederlag. 380 kr. 380 kr./760 kr. mødediæter antal sager honorar formand (2010/20) Honorar medlem (2010/20) Honorar Honorar Bemærkninger suppleant suppleant formand medlem (2010/20) (2010/20) 2010 20 Fast vederlag Møde Andet Fast vederlag Møde Andet

Læs mere

Tal for klamydiatilfælde. på kommuner

Tal for klamydiatilfælde. på kommuner Tal for klamydiatilfælde fordelt på kommuner OPGØRELSE OVER KLAMYDIATILFÆLDE BLANDT 15- TIL 29-ÅRIGE I PERIODEN 2012 2015 2016 Opgørelse over registrerede klamydiatilfælde i 2015 Følgende tal er opgørelser

Læs mere

Danskernes formuer udvikler sig utroligt skævt

Danskernes formuer udvikler sig utroligt skævt Danskernes formuer udvikler sig utroligt skævt Danmarks Statistik har offentliggjort en ny opgørelse af formuerne blandt danske familier. Det er første gang, at Danmarks Statistik offentliggør formuestatistik,

Læs mere

Danskerne vil til hovedstaden! Antal boligsøgninger i forhold til indbyggere

Danskerne vil til hovedstaden! Antal boligsøgninger i forhold til indbyggere Analyse 2016: I disse kommuner vil danskerne bo og ikke bo Analysen bygger på de knap 160.000 boligsøgerannoncer og boligsøgeragenter som boligsøgere har oprettet i perioden 01/10 2015 til d. 01/10 2016.

Læs mere

De store kommuner taber på jobcentrene

De store kommuner taber på jobcentrene - mela - 08.12.2008 Kontakt: Mette Langager - mela@ftf.dk - Tlf: 33 36 88 00 De store kommuner taber på jobcentrene Allerede til sommer overtager kommunerne ansvaret for de statslige dele af jobcentrene.

Læs mere

Overblik over det delte boligmarked

Overblik over det delte boligmarked NR. 4 APRIL 2015 Overblik over det delte boligmarked Boligmarkedet i Danmark ser stadig mere opdelt ud. Den lidt mere positive økonomiske udvikling og den meget lave rente, ses nu meget tydeligt på boligmarkedet

Læs mere

Virkninger af regeringens boligudspil: Typeeksempler énfamilieshuse

Virkninger af regeringens boligudspil: Typeeksempler énfamilieshuse Faktaark 4. oktober 2016 Virkninger af regeringens boligudspil: Typeeksempler énfamilieshuse Regeringens boligudspil vil påvirke boligejernes tebetaling på følgende vis: Automatisk tilbagebetaling af for

Læs mere

Kommunale erhvervsaffaldsgebyrer 2012. Udarbejdet af Håndværksrådet Marts 2012 Senest opdateret d. 13. juli 2012

Kommunale erhvervsaffaldsgebyrer 2012. Udarbejdet af Håndværksrådet Marts 2012 Senest opdateret d. 13. juli 2012 Kommunale erhvervsaffaldsgebyrer 2012 Udarbejdet af Håndværksrådet Marts 2012 Senest opdateret d. 13. juli 2012 Region Hovedstaden Alle beløb ekskl. moms Kommune - Gruppe 1 Adm. Gebyr Ordning - Gruppe

Læs mere

Stor og stigende forskel på den sociale arv mellem kommunerne

Stor og stigende forskel på den sociale arv mellem kommunerne Stor og stigende forskel på den sociale arv mellem kommunerne Der er stor forskel på, hvor mange af de børn, der vokser op i ufaglærte hjem, som selv får en uddannelse som unge og dermed bryder den sociale

Læs mere

Implementering af Fælles Medicinkort i kommunerne

Implementering af Fælles Medicinkort i kommunerne Implementering af Fælles Medicinkort i kommunerne E-Sundhedsobservatoriet - Årskonference 2013 Poul Erik Kristensen, KL Overordnet plan for FMK implementering i kommuner Mobilisering Integrationsprojekt

Læs mere

ANALYSENOTAT Konkurrenceudsættelsen stagnerer

ANALYSENOTAT Konkurrenceudsættelsen stagnerer ANALYSENOTAT Konkurrenceudsættelsen stagnerer AF CHEFKONSULENT MALTHE MUNKØE OG MARKEDSCHEF JAKOB SCHARFF Nye tal omkring Indikator for Konkurrenceudsættelse (IKU) der måler hvor stor en del af de konkurrenceegnede

Læs mere

Bilag til Profilmodel 2011 på kommuneniveau

Bilag til Profilmodel 2011 på kommuneniveau Bilag til Profilmodel 2011 på kommuneniveau Af Tine Høtbjerg Henriksen Dette bilag indeholder én tabel. Tabel 1 viser andelen af ungdomsårgang 2011, der forventes at opnå en ungdoms, mindst en ungdoms

Læs mere

Virksomhedernes besparelse ved afskaffelse af PSO-afgiften fordelt på kommuner og regioner. Erhvervs- og vækstpolitisk analyse

Virksomhedernes besparelse ved afskaffelse af PSO-afgiften fordelt på kommuner og regioner. Erhvervs- og vækstpolitisk analyse Skatteudvalget 2016-17 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 102 Offentligt Virksomhedernes besparelse ved afskaffelse af PSO-afgiften fordelt på kommuner og regioner Erhvervs- og vækstpolitisk analyse

Læs mere

Transport-, Bygnings- og Boligudvalget TRU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 245 Offentligt

Transport-, Bygnings- og Boligudvalget TRU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 245 Offentligt Transport-, Bygnings- og Boligudvalget 2016-17 TRU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 245 Offentligt MINISTEREN Transport-, Bygnings- og Boligudvalget Folketinget Dato J. nr. 30. januar 2017 2017-61 Frederiksholms

Læs mere