HELÅRSTURISME - CASES FRA IND- OG UDLAND OKTOBER 2006

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "HELÅRSTURISME - CASES FRA IND- OG UDLAND OKTOBER 2006"

Transkript

1 OKTOBER 2006 HELÅRSTURISME - CASES FRA IND- OG UDLAND UDARBEJDET FOR VISIT DENMARK AF FRI AGENT ESKILD HANSEN I SAMARBEJDE MED ADJUNKT PETER KVISTGAARD, AALBORG UNIVERSITET OG KONSULENT HANS HALVORSEN

2 Indledning Denne case-rapport udgør baggrundsmateriale for rapporten Helårskystturisme afgrænsning, erfaringer og muligheder. Case-rapporten præsenterer kortfattede destinationsprofiler for i alt 9 destionationer (4 danske og 5 udenlandske). Case-destinationerne er udvalgt ud fra en samlet vurdering af helårsperformance, udviklingsstrategier m.v. Det skal understreges, at case-destinationerne ikke nødvendigvis er vinderdestinationer eller eksempler på best practice. Vi har lagt vægt på at analysere et bredt felt af destinationer; både danske og udenlandske destinationer, både små og store destinationer, både succesfulde og mindre succesfulde samt destinationer af forskellig type (attraktionsdrevne destinationer, netværksdestinationer og full service destinationer). Adjunkt Peter Kvistgaard, Aalborg Universitet har bidraget med casen om Kühlungsborn. Konsulent Hans Halvorsen har bidraget med ideer og vejledning bl.a. i forbindelse med casen om Skagen. Indhold 1. Bornholm side 3 2. Kühlungsborn side 6 3. Lønstrup side Pärnu side Silkeborg side Skagen side Sylt side Torbay side Østerlen side 32 2

3 1. Bornholm Resumé Bornholm er en klassisk dansk kystferiedestination. I 1950 erne og 1960 erne havde Bornholm en position, der godt kan sammenlignes med den position, Skagen indtager i dag. Flere kundeanalyser viser, at gæsterne opfatter Bornholm som én sammenhængende destination. Øen byder på afvekslende natur, kyst- og sandstrand, smukke gamle fiskerlejer, hyggelige bymiljøer m.v. Bornholm er kort sagt prototypen på en kystferiedestination. Igennem en længere årrække er Bornholms turisme imidlertid stagneret. Siden starten-midten af 1990 erne har trenden været tilbagegang; afbrudt af en kort opblomstring i forbindelse med åbningen af Øresundsbron og hurtigfærgen Ystad- Rønne. Blandt årsagerne til den negative udvikling nævnes bl.a. svag erhvervs- og befolkningsudvikling (afvandring, dalende uddannelsesniveau, lav velstandsudvikling m.v.), afmatning på det tyske marked samt beliggenheden som ø (ringe/ dyr tilgængelighed). Populært sagt er Bornholm historien om destinationen, der har produktet, men mangler forretningen. Øen har i dag en meget skæv sæsonfordeling. Konturerne af en ny strategi, der skal vende udviklingen og især skabe øget helårsturisme, er ved at tegne sig. Strategien indeholder bl.a.: Experiencescapes: På alle niveauer vil man nu satse på at binde aktører, beslutninger og oplevelsesmiljøer sammen i én samlet helhed. Ny mega-attraktion: Inden for temaet helse satses der på at skabe en helårsåben megaattraktion på Bornholm. Tilgængeligheden søges styrket via bedre betjening med færge og fly. Fakta om Bornholm Stedet: Bornholm regionskommune har et areal på 588 km2. Beliggenheden: Østersøen syd for det sydøstlige Skåne. Indbyggertal: Antal overnatninger: 1,4 mio. inden for alle kategorier (heraf på hotel, på vandrerhjem, på camping og i feriehus) Antal senge: sengepladser i alt (ca senge på hotel og feriecenter) Scenen Bornholm er en klassisk dansk kystferiedestination. I 1950 erne og 1960 erne havde Bornholm en position, der godt kan sammenlignes med den position, Skagen indtager i dag. Turismen er især koncentreret på øens østside fra Sandvig i nord over Allinge, Tejn, Gudhjem, Svaneke, Nexø og Dueodde i syd. I Rønne findes færgeforbindelse, lufthavn, konferencehoteller, samt den største koncentration af restauranter, shopping m.v. Kreative mennesker og virksomheder er et vigtigt imageelement for Bornholm. Øen har en relativ stor koncentration af bohemer ; bl.a. kunsthåndværkere. I de senere år er en række nye nicheproduktioner etableret på fødevareområdet. Netværket Gourmet Bornholm og åbningen af Gudhjem Mølle som fødevarernes hus gør lokale fødevarer til et attraktivt og tilgængeligt produktelement. Flere kundeanalyser viser, at gæsterne opfatter Bornholm som én sammenhængende destination. Øen byder på afvekslende natur, kyst- og sandstrand, smukke gamle fiskerlejer, hyggelige bymiljøer m.v. Bornholm er kort sagt prototypen på en kystferiedestination. Imagemæssigt er det herudover naturen, aktivitetsmulighederne, bymiljøerne og atmosfæren (populært sagt; gode gamle dage ), der kendetegner Bornholm. Det bedste ved Bornholm: Fandtes der noget, De specielt godt kunne lide ved Bornholm? Varieret natur Holder af øen og stabiliteten/ ingen forandringer Bornholmernes gæstfrihed og venlighed Fredelig atmosfære Strande Fiskerlejerne Gode vandre- og cykelstier Kilde: CRT, 2002: Survey of Visitors to Bornholm 3

4 Indholdet Turismen på Bornholm har en samlet omsætning på ca. 1 mia. kr. (Tøbbe, 2004). Omsætningsmæssigt tegner hotel og feriecenter sig for 57% af overnatningsomsætningen, feriehuse for 31% og camping for 8%. Helligdomsklipperne, Ekkodalen og Christiansø er den største naturmæssige attraktion blandt turisterne. De væsentligste kulturhistoriske attraktioner er Østerlars Rundkirke, Hammerhus Slotsruin (i 2002 besøgte 57% af gæsterne Hammershus) og Bornholms Museum. De væsentligste øvrige attraktioner omfatter Joboland (åbent i sommerhalvåret; omkring besøgende), NaturBornholm ( besøgende i 2005; åbent april-oktober), Bornholms Museum ( besøgende i 2005; helårsåbent), Bornholms Middelaldercenter ( besøgende i 2005; åbent april-oktober) og Bornholms Kunstmuseum ( besøgende i 2005; helårsåbent). Museerne på Bornholm er generelt ikke særlig velbesøgte. Der er ingen bornholmske attraktioner på listen over de 50 mest populære attraktioner i Danmark. Kunsthåndværkere og røgerier har også væsentlig attraktionskraft. I 2002 besøgte 63% af gæsterne kunsthåndværkere og 55% besøgte røgerier. Bornholms kunst og kunsthåndværk bliver markedsført under en samlet paraply Cykling er et stort tema på Bornholm, hvor der er mange cykelruter. Cykeltemaet er turismemæssigt uhyre veludviklet. Der er en række oftest mindre events og begivenheder på øen; ofte i sæsonen. Uden for sæsonen er Bornholms Kulturuge (afholdes i 2006 den september) et nyt initiativ (har hidtil realiseret forholdsvis lave besøgstal og tilsyneladende primært tiltrukket bornholmske besøgende). Events omkring trolling-fiskeri er et andet udviklingsområde. Overnatningsmæssigt har Bornholm et bredt sortiment: Der er ca feriehuse (ca senge), otte ferieparker (ca senge), 74 hoteller med ca senge, 5 feriecentre med ca senge, ca senge på øens vandrerhjem og ca. 20 campingpladser. Overnatningssektoren er domineret af små, ejerledede og sæsonåbne virksomheder. Antallet af enheder (over 40 senge) er faldet fra 54 i 1994 til 35 i 2005 (delvist som følge af omdannelse af hoteller/ feriecentre til ferielejligheder). For de klassificerede hoteller er gennemsnitsstandarden på Bornholm ca. 3,5 stjerner. Der er ingen 5-stjernede hoteller på Bornholm. Der er ikke bygget nye hoteller og feriecentre i de seneste år. Store dele af overnatningssektoren har behov for et kvalitetsløft. Restaurantmæssigt omfatter udvalget ca. 70 restauranter i alle kategorier. En del virksomheder (butikker, restauranter og overnatningssteder) har helårsåbent. Hurtigfærgen Ystad-Rønne startede i juni 2000 samtidig med åbningen af Øresundsbron. Hermed halveredes transporttiden. Passagertallet på ruten er vokset fra i 1999 til i Den fysiske tilgængelighed til Bornholm er en afgørende og begrænsende faktor for vækst i Bornholms Turisme. Dels på grund af kapacitetsmangel i sæsonen, dels på grund af den fordyrelse, som transportomkostningen repræsenterer. En familie i bil t/r fra København i sæsonen koster over kr. Bornholm betjenes også af traditionelle færger på ruterne Rønne-Køge og Rønne- Tyskland, Polen-Nexø. Antallet af flyrejsende til Bornholm har i mange år været faldende på grund af høje priser. Åbningen af Danish Air Transport s rute Kastrup-Rønne har imidlertid betydet konkurrence og lavere priser i fht. den etablerede udbyder (Cimber Air). Passagertallet er således steget fra i 2004 til i På det seneste har Danish Air Transport imidlertid indskrænket flyafgangen betydeligt. Markedet har vist sig for lille til to konkurrerende selskaber. Kunderne Der skønnes at være ca besøgende pr. år, hvoraf ca. halvdelen besøger øen i 3. kvartal (juli-september). Besøgstallet tog et hop omkring 2000 (med en vækst på ca. 20% fra ). Stigningen skete blandt segmenterne besøg hos venner og familie samt feriehuse; andelen af hotelbesøgende gik tilbage. Stigningen i antallet af besøgende til Bornholm skyldes primært en stigning i antallet af genbesøg. I 1996 var andelen af genbesøg på 62%; i 2001 var andelen på 71%. Den gennemsnitlige opholdslængde faldt jævnt fra 10 dage i 3. kvartal 1997 til 8 dage i 3. kvartal Tendens vurderes at være fortsat siden da (opholdslængden faldet 25% siden 2000). Bornholm havde i ,4 mio. overnatninger inden for alle kategorier. Tallet har været jævnt faldende siden toppunktet i 1994 med 1,8 mio. overnatninger. Antallet af overnatninger på hotel og feriecenter var i 2005 på ; jævnt faldende siden toppunktet overnatninger i I 2005 var der overnatninger i feriehus på Bornholm; tallet toppede i overnatninger camping-overnatninger; tallet toppede i 1992 med overnatninger. 4

5 Nationalitetsmæssigt er Danmark, Tyskland, Sverige og Polen (ofte velhavende polakker) de vigtigste markeder: Antallet af danske overnatninger (alle kategorier) er steget nogenlunde jævnt fra i 1989 til i Antallet af tyske overnatninger (alle kategorier) er faldet jævnt fra toppunktet i 1994 til i Antallet af svenske overnatninger (alle kategorier) er faldet jævnt fra toppunktet i 1997 til i Antallet af polske overnatninger (alle kategorier) toppede i 2002 med overnatninger; i 2005 var der polske overnatninger. Segmentmæssigt er 5% af hotelovernatningerne fra individuelle forretningsrejsende og 3% fra gruppe-erhvervsrejsende. 57% af overnatningerne var individuelle feriegæster; 33% feriegæster i grupper. Erhvervsturismen er koncentreret på de større hoteller. En håndfuld hoteller kan tage grupper på op til 350 pax i et møderum; større auditorier findes på Bornholms Kunstmuseum og i Gudhjem (Scala Bio). Et enkelt hotel (Hotel Friheden) tilbyder welness. Tyskerne dominerer sæsonhotellerne og feriehusene. Danske og svenske gæster dominerer helårshotellerne. De mindre hoteller har ofte overvægt af danskere. Vandrerhjem og campingpladser har flest danske gæster. Skolerejser (lige før og efter højsæsonen) er et meget vigtigt segment for vandrerhjem og pensioner. Præstationerne Sæsonmæssigt lå ca. 2/3 af overnatningerne på hotel og feriecenter i 2005 i 3. kvartal (juli-september). I forhold til 2001 og 1997 er det en marginal forringelse af sæsonspredningen. I 2005 var antallet af overnatninger på hotel og feriecenter 68 gange højere i juli end i januar. I 2001 var det tilsvarende forhold 70, i , i og i Kilder: Interview med udviklingschef Mikkel Jensen, Destination Bornholm Bornholms Regionskommune m.fl., 2006: Fremtiden for Bornholms turisme og turismen i Bornholms fremtid Center for regional- og turismeforskning, 2005: Strategisk analyse Beskrivelse af interne og eksterne forhold i Bornholms turisme i dag Per Åke Nielsson, 2002: Turismeerhvervet på Bornholm netværkssamarbejde og omstrukturering VDK: Attraktionernes top 50, Survey of Visitors to Bornholm, diverse årgange Statistiske Efterretninger, 2006:21 (Danmarks Statistik) 5

6 2. Kühlungsborn i Mecklenburg-Vorpommern en case om en næsten perfekt ressort med særlig fokus på social infrastruktur 1 Resumé Kühlungsborn er én af de hurtigvoksende nye badebyer (tidligere DDR) ved den tyske Østersøkyst. På 10 år er turismen i byen mere end 4-doblet. Historisk er byen udrustet og indrettet med en særlig Bäderarchitektur. Det gælder både bygningsmassen (gamle villaer og hoteller som overlevede krig og kommunisme) og byplanen (med distinkte og sammenhængende byrum). Kühlungsborn har dygtigt udnyttet sit arkitektoniske potentiale og skabt en (næsten) perfekt scene for helårsturisme i form af en slags maritimt storbyliv ved kysten. Scenen indbefatter følgende byrum: Byskoven adskiller de to turistiske hovedområder; Kühlungsborn Ost og Kühlungsborn West. Stranden, strandpromenaden, strandskoven og strandgaden (Strandstrasse) forbinder byens øst- og vestlige del. Kühlungsborn Ost har et hovedstrøg med forskellige butikker af forskellig karakter kunst, kunsthåndværk, mode, dagligvarer etc. og en stor mængde restauranter af forskellig størrelse og med forskelligt udbud. Her en også en mængde muligheder for at feste på diskoteker og andre dansesteder. I Kühlungsborn West er der mere roligt. Her er der også en mindre strøg Unter den Kolonaden hvor man også kan købe forskellige ting. Der er også enkelte bespisningssteder. Hovedindtrykket i vest er, at der er roen i hovedsædet. Ud for Kühlungsborn Ost er der genetableret en lang badebro (Seebrücke). Badebroen blev genetableret i 1991 som den første i Mecklenburg- Vorpommern og den har en længde af 240 meter. Der er skibsfart fra broens yderste punkt. Strandpromenaden er 3 km lang og er Nordeuropas længste. Den snor sig langs med kysten og tillader hele tiden udsyn til kysten og stranden. Langs strandpromenaden i strandskoven er der to koncertscener med livemusik flere gange om ugen i højsæsonen; Konzertgarten Ost og Konzertgarten West. Et forskelligt repertoire sikrer relativt højt antal tilskuere til koncerterne. 1 Af Peter Kvistgaard, Ph.D., adjunkt, Aalborg Universitet; redigeres om efter gennemgående skabelon I Kühlungsborn Ost er der ligeledes i strandskoven en velassorteret og velbesøgt legeplads for både mindre og større børn med hoppeborg osv. Legepladsen kaldes Erlebnisspielplatz. Mellem de to bydele og langs med stranden, strandpromenaden og strandskoven løber Strandstrasse. Langs hermed er der et overflødighedshorn af højkvalitetshoteller og lejlighedskomplekser. Enkelte pensionater har også fundet vej hertil. I 2003 blev byen færdig med anlæggelsen af en større lystbådehavn. Denne ligger øst for byens ældste hotel, der har sin historie helt tilbage til Der er etableret en række spillesteder og restauranter langs med lystbådehavnen, og der er således opstået endnu en dimension i det maritime byliv i Kühlungsborn. Strandpromenaden skal senere udbygges, så den også når ud til lystbådehavnen. Læren fra Kühlungsborn er bl.a., at en attraktiv scene er et vigtigt aktiv for udvikling af helårsturieme. Bystyret har prioriteret at bevare og restaurere de historiske bymiljøer, men har også åbnet alle scener for turisterhvervet og brugt ressourcer på udvikling af helt nye scener i tillæg til de eksisterende. Fakta om Külungsborn Stedet: Kystby ved Østersøen (tidligere DDR). Beliggenheden: 25 km Rostock; placeret mellem feriestederne Rerik (budget) i vest og Heiligendamm (upmarket) samt Rügen (volumen) i øst. Indbyggertal: Antal overnatninger: 1,8 mio. Antal senge: (i alle kategorier) Scenen Sammenhængen mellem fysiske og æstetiske rum i Kühlungsborn er næsten perfekt. Byen ligger ved Østersøen mellem budgetferiestedet og søbadet Rerik i vest og upmarket søbadet Heiligendamm i øst, ca. 25 km fra delstatens største by Rostock og 10 km fra nærmeste større by Bad Doberan. Kühlungsborn har ca indbyggere, der i stort omfang lever af indtægter direkte og/eller indirekte fra turismeaktiviteter. 6

7 Byen bestod oprindeligt at tre områder, der i 1938 blev bundet sammen til én by med ét navn. Byens vartegn er tre måger, der flyver i samme retning på en blå baggrund. Dette symboliserer de tre oprindelige områders fælles retning. Byen består af et boligområde til indbyggere bag ved byskoven, der ligger mellem de to turistiske hovedområder, nemlig Kühlungsborn Ost og Kühlungsborn West (se nedenstående bykort). Disse to områder forbindes af stranden, strandpromenaden, strandskoven og strandgaden (Strandstrasse). Kühlungsborn Ost har et hovedstrøg med forskellige butikker af forskellig karakter kunst, kunsthåndværk, mode, dagligvarer etc. og en stor mængde restauranter af forskellig størrelse og med forskelligt udbud. Der er ganske få restauranter, der serverer discountmad. Hovedparten af restauranterne serverer god solid mad, ofte med et særdeles godt udvalg af fiskeretter og salater. Der findes desuden en mængde muligheder for at feste til et stykke ud på natten med diskoteker og andre dansesteder. I Kühlungsborn West er der mere roligt. Her er der også en mindre strøg Unter den Kolonaden hvor man også kan købe forskellige ting. Der er også enkelte bespisningssteder. Hovedindtrykket i vest er, at der er roen i hovedsædet. Der er ganske enkelt en roligere puls i området. Mellem de to bydele og på hver sin side af de to bydele findes en strand, der efter vestdanske standarder ikke er særlig bred, men som er rigelig bred til at give mulighed for såvel daseferie og aktivitetsferie i form af boldspil af forskellig art. Der er indrettet forskellige animationssektioner langs stranden, der giver unge og andre med hang til aktivitet mulighed for at spille volleyball, fodbold og andre spil. Der er også indrettet trampoliner til børn. Ud for Kühlungsborn Ost er der genetableret en lang badebro (Seebrücke). De oprindelige badebroer er gået til under isvintre igennem tiderne, og det kommunistiske styre i DDR afkortede badebroen af sikkerhedsmæssige årsager. Badebroen blev genetableret i 1991 som den første i Mecklenburg-Vorpommern og den har en længde af 240 meter. Der er skibsfart fra broens yderste punkt. Strandpromenaden er 3 km lang og er Nordeuropas længste. Den snor sig langs med kysten og tillader hele tiden udsyn til kysten og stranden. Langs strandpromenaden, der er holdt i lyse farver, er der glimrende toiletfaciliteter og med jævne mellemrum er der forskellige caféer og kiosker med forskelligt sortiment. Dog relativt begrænset i forhold til byens tilbud. Langs strandpromenaden i strandskoven er der to koncertscener med livemusik flere gange om ugen i højsæsonen; Konzertgarten Ost og Konzertgarten West. Et forskelligt repertoire sikrer et relativt højt antal tilskuere til koncerterne. I Kühlungsborn Ost er der ligeledes i strandskoven en velassorteret og velbesøgt legeplads for både mindre og større børn med hoppeborg osv. Legepladsen kaldes Erlebnisspielplatz. Om aftenen går gæsterne ofte tur ofte i lidt pænere tøj end ellers. Det giver minder om tidligere tiders kulturelle normer a la promenade på volden omkring København. Strandskoven er et genialt træk, der både adskiller og forbinder strandarealerne med byarealerne både overnatningsfaciliteterne i form af hoteller, lejlighedskomplekser og pensionater. Politikerne i byen blev i tiden efter genforeningen i 1990 udsat for et vist pres fra investorer for at sløjfe strandskoven for at etablere havudsigt. Men politikerne mente, at strandskoven kunne blive et centralt element i turismeudviklingen efterfølgende. Dette har vist sig at holde stik. Strandskoven er et æstetisk behageligt sted at opholde sig både sommer og vinter, idet den tilbyder skygge og læ den udgør et link mellem den turistiske attraktion, som udgøres af stranden, og den giver mulighed for forskellige aktivitetsformer, der kræver skygge, ly og læ. Det er især børn, ældre og handicappede, der tiltrækkes af strandskoven. Strandskoven gennembrydes af både anlagte og tilfældigt opståede stier, der gør adgangen til og fra stranden og Strandstrasse nem og hurtig. Mellem de to bydele og langs med stranden, strandpromenaden og strandskoven løber Strandstrasse. Langs hermed er der et overflødighedshorn af højkvalitetshoteller og lejlighedskomplekser. Enkelte pensionater har også fundet vej hertil. Mellem de to bydele findes Byskoven, der dækker et betragteligt areal mellem de to bydele. Byskoven har et fintmasket stinet, der kan føre besøgende i alle retninger. Byskoven udgør således også både et æstetisk smukt åndehul både biologisk og temporalt, hvilket yderligere er med til at forstærke indtrykket af sammenhæng, harmoni, natur og kulturmiljø. I 2003 blev byen færdig med anlæggelsen af en større lystbådehavn. Denne ligger øst for byens ældste hotel, der har sin historie helt tilbage til Der er etableret en række spillesteder og restauranter langs med lystbådehavnen, og der er således opstået endnu en dimension i det maritime byliv i Kühlungsborn. Strandpromenaden skal senere udbygges, så den også når ud til lystbådehavnen. Indtil da forbinder stier lystbådehavnen med strandpromenaden og byen. Bag ved byen findes et bagland, der også gør området interessant. Byen ligger så at sige for foden af en kyststrækning, der hæver sig godt over havet, og der er således en smuk udsigt fra baglandet over byen og havet. Trafikalt er der i sommermånederne pres på. Hovedparten af gæsterne kommer i egen bil, og der er parkeringsafgift stort set alle steder. Hotellerne afkræver parkeringsafgift på egne parkeringspladser vel vidende, at der ikke er andre muligheder for gæsten end at betale. Der er som sagt skibsfart til og fra Kühlungsborn både mere rutepræget sejlads og cruisesejlads. Siden 1910 har der været tilkobling til jernbanenettet via smalsporsbanen fra Bad Doberan. Fyrsten ønskede i 1886 at få en jernbane til sit badested i Heiligendamm, og den blev altså udvidet til Kühlungsborn i Banen eller rettere lokomotivet hedder Molli, og der er delte meninger angående kønnet. Nogle hævder, at Molli er af hunkøn, mens andre hævder, at Molli refererer til fyrstens hund, der var af hankøn og som løb bort. Trafikalt har Kühlungsborn en del at arbejde på. Enten må man udbygge sit vejnet, så det kan klare en større mængde trafik, eller også må man netop indskrænke bilisters muligheder for at tage bilen med ind i byen, og dermed flytte trafikken over på Molli og andre muligheder shuttle busser eksempelvis, hvilket man ser på andre badestrækninger langs Mecklenburg-Vorpommerns kyst. 7

8 Byen har en sammenhængskraft, der er sjælden for en ressort, der er så succesfuld som denne. Sammenhængskraften består i den måde, hvorpå de mange oplevelsesrum er forbundet ved hjælp af vejnet vinkelret på og parallelt med kysten, stinet i byskoven og strandskoven og mellem og i bydelene, strandpromenaden, der konstant indbyder til en spadseregang, løbetur, scate-tur eller lignende langs kysten, stranden selv og ikke mindst attraktionen af dem alle badebroen. Indhold Byen tilbyder en slags maritimt storbyliv ved kysten. Byen tilbyder med denne imponerende sammenhængskraft mulighed for både at være alene (eller så meget man kan, når der er så mange andre mennesker til stede samtidigt) og være sammen med andre. Forbindelserne til Berlin og Hamborg via de nu næsten fuldt udbyggede motorveje giver storbymenneskerne mulighed for inden for ret kor tid at rejse til kysten og leve det gode liv. I den forbindelse spiller det sociale element i tysk kultur en central rolle. Søger man til Kühlungsborn, og det er der mange der gør jf. nedenstående oversigt over antal ankomster og antal overnatninger fra 1995 til 2005 så søger man ikke ensomheden. Så søger man bylivet ved kysten, og det er det man får. Sammenhængskraften i byen kan også omtales som en social infrastruktur, der giver mulighed for mange forskellige oplevelser. Naturoplevelser ved kysten; sjæleoplevelser ved kysten ved solnedgang; sjæleoplevelser i skovene i fred og ro; gastronomiske oplevelser sammen med mange andre på restauranterne; bylivsoplevelser på gader og stræder; ro og fred-oplevelser sammen med kæresten, konen og børnene på hotellernes/feriekompleksernes mange balkoner. Mulighederne er mange. Det der binder disse oplevelser sammen er tyskernes ønsker om socialt samvær, og hertil giver Kühlingsborn et intelligent bud på, hvordan man kan få det ved hjælp af en velgennemtænkt social infrastruktur. Præstationer Destinationen har over en længere årrække realiseret en imponerende vækst. Nationalitetsmæssigt er tyske gæster helt dominerende Forskel i % fra 1995 til 2005 Antal senge % Antal ankomster % Antal overnatninger % Gennemsnitlig opholdstid i dage 4,4 6,1 6,7 6,5 6,2 +41% Kilder Andersson L. & Kiib, H. (2006), Byens hybride oplevelsesrum, in Jantzen C. & Jensen, J.F. (2006), Oplevelser: Koblinger og transformationer, Aalborg Universitetsforlag Kvistgaard, P. (2006), Problemer og magt i regional turismepolicy, Aalborg Universitetsforlag der reporter Ihr Ratgeber im Urlaub, (2006) Gunn, C. A. (1997), Vacationscape Developing Tourist Areas, Taylor & Francis Touristik-Service-Kühlungsborn GmbH (2006), Kühlungsborn Seebad mit Flair: Veranstaltungen Juli 2006 Ostseeküsten-Radweg (2006), Bielefelder Verlag Die Mecklenburger Radtour, Routen-Beschreibungen Touristik-Service-Kühlungsborgn GmbH (2006), Stadtplan dwif (2006), Landestourismuskonzeption Mecklenburg-Vorpommern 2010 Kurzfassung, Wirtschaftsministerium Mecklenburg-Vorpommern, Schwerin dwif (2006), Landestourismuskonzeption Mecklenburg-Vorpommern 2010, Wirtschaftsministerium Mecklenburg- Vorpommern, Schwerin Kurverwaltung Kühlungsborn (2001), Tourismusbericht 2000 Touristik-Service-Kühlungsborn GmbH (2006), Ostseebad Kühlungsborn Seaside Resort with Flair Reppel+Partner (1998), Kurortentwicklungskonzeption Ostseebad Kühlungsborn CULTURPLAN Unternehmensberatung AG (2000), Memorandum Kulturentwicklingskonzept Ostseebad Kühlungsborn Stadt Ostseebad Kühlungsborn/GSOM mbh (2003), Ostseebad Kühlungsborn Stadterneuerung und Stadtentwicklung im Wandel der Zeit Interview og samtaler Ældre ægtepar fra Vest-Berlin, M:73, K:68, 26. juli 2006 Bürgermeister Rainer Karl, 27. juli 2006, bosat i Kühlungsborn Fotohandler Wolfgang Baade 27. juli 2006, født og bosat i Kühlungsborn Cand.stud. Peggy Huth, 28. juli 2006, født i Kühlungsborn og bosat i Bad Doberan Medarbejder ved Touristik-Service-Kühlungsborn GmbH Internetsider - interaktiv byplan 8

9 Kort over Kühlungsborn 9

10 3. Lønstrup helårsturisme via stram planlægning Resumé Lønstrup har succes som helårskystdestination. Succesen bygger på en kombination af flere faktorer: Mange års politisk styring af byens identitet har skabt et attraktivt bosætningsmiljø (huspriserne er steget, kunstnere/ kunsthåndværkere samt børnefamilier har bosat sig) En stor gruppe af landliggere (2200 feriehuse i nærområdet) bidrager til efterspørgsel året rundt. Skallerup Klit Feriecenter tiltrækker gæster året rundt, som også benytter tilbuddene i byen (kunsthåndværk/ gallerier samt restauranter/ cafeer). Centeret tilbyder en række traditionelle familietilbud, men er også med succes gået ind i konference- og welness-området). Fakta om Lønstrup Stedet: Fiskerby ved Vestkysten. Beliggenheden: På Vendsyssels vestkyst mellem Løkken og Hirtshals; 13 km fra Hjørring; 68 km fra Aalborg. Indbyggertal: Ca. 500 indbyggere i byen. Antal senge: Ca. 150 hotelsenge (excl. Skallerup Klit Feriecenter, camping og feriehuse). Antal overnatninger: Ca. 1 mio. Scenen Lønstrup ligger på Vendsyssels vestkyst mellem Løkken og Hirtshals. Byen ligger ca. 13 km fra Hjørring og består af en mindre bydel, som ligger i læ af kløften ud mod havet samt af et nyere parcelhuskvarter/ ældre sommervillaer oven for den gamle bydel. Lønstrup Klint giver kystlinien karakter. Kystskrænten er 15 km lang og strækker sig fra Lønstrup mod nord til Løkken. Rubjerg Knude (fyrtårn) er højeste punkt. Så sent som i 1870 var Lønstrup en ret ubetydelig fiskeplads, men omkring århundredskiftet, kom der fart i fiskeriets udvikling. På et tidspunkt var der over 100 fiskere, heraf var dog mange lejlighedsfiskere. I september 1984 holdt den sidste erhvervsfisker op med at fiske, og dermed var det slut med erhvervsfiskeri i Lønstrup. En epoke i Lønstrups historie var slut. l 1800-tallet blev der desuden drevet en omfattende skudehandel med Norge. Fra Lønstrup udgik skuder med landbrugsprodukter og de vendte hjem med træ. I 1974 vedtog Hjørring Byråd en bevarende byplanvedtægt for Lønstrup by. I tilknytning til byplanvedtægten oprettede kommunen en bevaringsfond, der giver beboerne fordelagtige lån i forbindelse med renoveringer af husene. Lånene gives til udskiftning af vinduer, døre og tegltage. Lånene gives til dækning af ekstraudgifter i forbindelse med anvendelse af oprindelige materialer m.v. Mange ældre huse er herigennem renoveret/ ført tilbage til oprindelig stil. Siden 1974 er det lokalplanregulerede område gradvist blevet udvidet til også at omfatte dele af sommerhusområderne (primært de ældre bevaringsværdige sommerhusområder). Der er endvidere regler for butikkernes skiltning, der skal være diskret og godkendes af kommunalbestyrelsen, samt regler for hegn og stakitter, bygningsmaterialer m.v. Byplanvedtægten og de senere lokalplaner har bidraget til positiv udvikling af byen. I løbet af 1990 erne blev Lønstrup en attraktiv by at bo i (stigende boligpriser) og et miljø med kunsthåndværkere opstod. Byen har været kendt som ferieby i over 100 år. Lønstrup Strand har blåt flag, kiosk, toilet og parkeringsplads. Styrkerne ved Lønstrups scene for helårskystturisme kan sammenfattes i følgende punkter: Kystnær by med bevaringsværdig bygningskultur og beliggende i særpræget natur Miljø omkring landingsplads (selvom fiskeri er ophørt) Koncentreret bebyggelse Der er både motorvej og togforbindelse til Hjørring. Der er ca. 65 km til lufthavnen i Aalborg. Indholdet Foruden hav/ natur er Lønstrup et helårsmiljø med en kombination af følgende indholdselementer: Bymiljø med fastboende 10

11 Kunst og kunsthåndværk Restaurant-produkt Feriehuse Hotelprodukt Skallerup Klit Feriecenter Arbejdet med bevarelse og renovering af byen har gjort det muligt at tiltrække flere fastboende; både kunsthåndværkere og børnefamilier. Det giver liv i byen hele året. Lønstrups position som kunst-/ kunsthåndværk-destination bygger på 21 forskellige værksteder, gallerier m.v.: Appelsinexpressen Barholt pottemageri Butik Hørhuset Dorte Visby Keramik Galleri Bo Bendixen Galleri Friis Galleri Jakobsen Galleri Lønstrup Galleri Uggerby Giebelhausen Keramik Glashuset Lønstrup Gule Længe Antik Holberg Smykker Keramoda Lønstrup Lys Marco Friis Keramik Quan Smykkegalleri Ravgården Smykkeværkstedet Størupgard Antik Vennebjerg Glaspusteri Også på restaurantsiden er Lønstrup forholdsvis godt kørende. Udbuddet omfatter følgende 10 tilbud: Cafe Faurskov Cafe Havblik Cafe Lønstrup Cafe Slugten Daddy s Gourmetrestaurant Villa Vest Mama Rosa Restaurant Glashuset Restaurant Lido Restaurant Nordsøen Der er ingen nat-restauranter i Lønstrup (der gives kun 02-bevilling). Lønstrup Café Bio (drives af frivillige) viser film året rundt. Udover et mindre supermarked er der ikke et nævneværdigt shopping-udbud. Der er ca sommerhuse i området (inden for kommunegrænsen). Udlejningen er højere end landsgennemsnittet. Mange sommerhusejere bruger området hele året. Der er fire mindre hoteller i Lønstrup med tilsammen ca. 80 værelser: Hotel Marinella (2-stjernet; 31 værelser; åbent april-december) Badehotel Lønstruphus (mødefaciliteter til 30 pax; 14 værelser; åbent martsoktober) Hotel Kirkedal (2-stjernet; mødefaciliteter til 50 pax; 15 værelser; åbent hele året) Klitgården (åbent hele året; 3 lejligheder samt værelser) Nordøst for Lønstrup ligger Skallerup Klit Feriecenter, der er kommunens største turistvirksomhed. Centeret har 263 helårs ferieboliger, fordelt på 8 forskellige boligtyper. Desuden tilbyder centeret en bred vifte af serviceydelser: Kursuscenter med 2 plenumlokaler (80 pax pr. rum) og 4 grupperum. Svømmehal/ vandland 11

12 Romersk bad med behandlinger inden for massage og zoneterapi, bodyscrub, kurbad og ansigtsamt indpakninger Aktivitetshaller (sport og andre aktiviteter) Dyregård (landbrug) Ridecenter Museum med en af de oprindelige skovmandshytter; den ene halvdel indrettet, som da huset fungerede som flygtningebarak i 1946/47, den anden halvdel indrettet som en feriebolig så ud ved feriecentrets start i Restaurant Messen (a la carte) Bistro Atlantis Pizzeria Litorina Miss Margerine irsk pub Bowlingcenter Beebob Hairstudio Dialysecenter etableret i samarbejde med Nyreforeningen Supermarked og Onkel Aages Fiskebil (sommerhalvåret) Lønstrup har sin egen turistforening, der blev oprettet i Lønstrup/ Hjørring Kommune er en del af Toppen af Danmark Sæsonmæssigt er der sket en vis udjævning af feriehusudlejningen med en vis vækst i forår, efterår og jul/ nytår. 51% af udlejningen finder sted uden for skoleferien. Sæsonspredningen for Skallerup Klit Feriecenter er som følger: Antal overnatninger i største måned (juli) i fht. antal overnatninger i mindste måned (januar): 2,5 (2005) Andel af overnatninger i vinterhalvåret: 43% (2005) De sidste 5 år ( ) er antallet af personovernatninger i Skallerup Klit Feriecenter vokset med i alt ca. 8% svarende til en gennemsnitlig årlig vækstrate på ca. 2%. Kunderne Kundeprofilen i Lønstrup karakteriseres som rolig voksenbefolkning samt børnefamilier. Der er et stort stamklientel; ca. ¾ af gæsterne er genbesøgende. Ses bort fra Skallerup Klit feriecenter står feriehuse for over 90% af overnatningerne. Der er ca feriehusovernatninger om året i Lønstrup; ca. 60% tyskere, 25% danskere, 8% nordmænd og 5% svenskere. På hotellerne dominerer svenskere (ca. ½), danskere (ca. 1/3 og nordmænd (ca. 1/10). På campingpladserne er danskere (ca. ½) og tyskere (ca. 1/5) dominerende. Præstationer Gennem 1990 erne voksede turisme jævnt (med ca. 50% over hele perioden). Kilder Interview med turistchef Claus Brøndum Salgschef Mette G. Clausen, Skallerup Klit 12

13 4. Pärnu Hurtigvoksende badeby genfødt efter murens fald Resumé Pärnu er Estlands bedst kendte kystdestination Estlands sommerhovedstad i egen bevidsthed. Før den anden verdenskrig og besættelsen af Estland (først tyskerne, siden russerne) var Pärnu en veludviklet bade- og kurby. Efter krigen blev Pärnu genopbygget og brugt af den sovjetiske magtelite. Siden selvstændigheden i 1991 er udviklingen gået hurtigt. Alene i perioden steg sengekapaciteten (inden for alle kategorier) med 39% fra 2550 til De vigtigste helårsprodukter er spa-hoteller, natteliv og mødefaciliteter. Pärnu har ikke et meget bredt sortiment på disse områder (sortimentet af spabehandlinger dog undtaget), men trods alt er der noget at vælge imellem. Kvaliteten er gennemgående god, skønt ikke hverken eksklusiv eller unik. Priserne er til gengæld fortsat overordentlig rimelige, selv om der i de senere år generelt er sket et pænt løft i priserne. Kundemæssigt har det finske marked været af helt afgørende betydning for udviklingen af helårsturisme i Pärnu. Siden selvstændigheden i 1999 er der imidlertid sket en gradvis opgradering af Pärnus position på det finske marked. I starten var der populært sagt tale om rendyrket vodkaturisme. Siden er både børnefamilier, par uden børn, familiefester og i mindre omfang firmamøder blevet føjet til paletten. Firmamøder m.v. uden for sæsonen afsættes i stigende omfang også til estiske kunder (her er betalingsviljen gennemgående lavere end tilfældet for udenlandske gæster). Læren fra Pärnu er, at nye/ mindre destinationer godt kan opbygge en relativ stærk helårsprofil. Pris har været og er fortsat en vigtig konkurrencefaktor for destinationen. Pärnu bevæger sig dog gradvist men sikkert op i markedet; både kvalitets- og prismæssigt. Fakta om Pärnu Stedet: En klassisk badeby med købstadspræg, parker og stemningsfulde villa-kvarterer (32 km2 heraf 6,5 km2 parker og grønne områder samt 2,1 km2 kystområde). Beliggenheden: Sandstrandsbugt i den sydlige del af Estland (129 km fra Tallinn; 210 km fra Helsingfors; km fra Berlin) Indbyggertal: (heraf 75% estere og kun 15% russere) Antal overnatninger: alene på hotel/ spa-hotel Antal senge: (inden for alle kategorier; ca. 60 forskellige overnatningssteder) Scenen Pärnu ligger i en lavvandet bugt i det sydvestlige Estland. Landskabet er fladt og rundt om byen relativt øde og skovklædt (Estland er på størrelse med Danmark, men har kun 1,4 mio. indbyggere, hvoraf halvdelen bor i Tallinn, så landet er tyndt befolket). Landskabet minder mange steder meget om Øland og Gotland. Byen gennemskæres af Pärnufloden, som munder ud i byen, nord for strandområdet. Nord for floden er byen domineret af nyere boligbyggeri, erhverv, jernbane m.v. Syd for floden ligger rådhuspladsen, hovedgaden, og ud mod stranden et stort og grønt kvarter med ældre villaer (i sten og træ), hvoraf mange er omdannet til mindre hoteller og pensioner. Ud til stranden ligger en række større hoteller/ spa-hoteller; de fleste nyere betonbyggerier uden større arkitektonisk kvalitet. I den sydvestlige del af byen ligger marinaen (en ny facilitet; lystsejlads var ikke tilladt under kommunismen). Man kan spadsere fra den ene ende af byen til den anden på minutter. Atmosfæren i Pärnu kan godt sammenlignes med atmosfæren i en mindre svensk købstad. Stranden er en relativ bred sandstrand. Badevandet (med sandbund) er efter danske forhold ikke i top-kvalitet (mere fersk og uklart). På stranden er der en mindre udendørs scene og langs stranden en enkel promenade/ sti. I sæsonen er der koncerter, fester, beachvolley m.v. på stranden. Pärnu ligger godt placeret i fht. rundture i landet. Hovedstaden Tallinn kan nås på 1½ time i bil. Og både turist-øerne nordvest for byen (Saaremaa og Hiiumaa) og højlandet sydøst for byen nås på et par timer. Pärnu er en badeby med stolte og omskiftelige traditioner. Den første badefacilitet åbnede i Pärnu i I 1926 blev byen udnævnt til ferie og terapicenter af den estiske regering og anlæggelsen af nye mudderbade blev påbegyndt. Frem mod den anden verdenskrig oplevede Pärnu en storhedstid med gæster fra hele Baltikum. Under krigen blev Pärnu sønderbombet. Sanatorier m.v. blev genopbygget efter krigen. Faciliteterne blev administreret af fagforeningerne og senere af sundhedsministeriet med et system af vouchers, som blev fordelt over hele landet af fagforeningerne efter recept af praktiserende læger m.v. I 1965 blev byen udnævnt til ferieby af national betydning i Sovjet Unionen. Efter befrielsen blev Pärnus marina i 1994 som det første sted i Østeuropa tildelt det europæiske blå flag. 13

14 Indholdet Turisme er et vigtigt, men ikke dominerende erhverv i Pärnu. Hotel og restauration tegner sig for 5% af beskæftigelsen. Ved udgangen af 2004 var der 58 godkendte overnatningssteder i Pärnu heraf 12 større hoteller (5 spa-hoteller). Der er 1 campingplads i byen og 12 i omegnen. Overnatningsstatistikken omfatter 44 overnatningssteder med ca senge (2004). Den gennemsnitlige belægningsprocent for byens hoteller var i 2004 på 73% og for spa-hotellerne 87%. Hotellerne er ikke klassificeret. De større hoteller inddeles (på kommunens web site) i fem prisintervaller. Udbuddet omfatter her alle intervaller med hovedvægt på de to dyreste 500 kr. (DKK) pr. nat for dobbeltværelse hhv kr. pr. nat for dobbeltværelse. En løselig bedømmelse af overnatningskvaliteten på byens top-niveau ligger på 3-4-stjernet niveau efter danske forhold. Der er altså ingen egentlige luksushoteller i Pärnu. Til gengæld er profilen på byens spa-hoteller værd at omtale lidt nærmere: Et af hotellerne (SPA hotel & water park TERVISE PARADIIS; åbnede i 2004 med 122 værelser) tilbyder badeland. Spa-hotellerne tilbyder et omfattende behandlingsprogram fra mudderbade, forskellige massage- og bademetoder, laser og paraffin-behandlinger, skønhedspleje, lægeundersøgelse m.v. Prisniveauet er attraktivt. En konferencepakke (dagsmøde) fås fx for ca. 125 kr., en spapakke for ca. 450 kr. pr. døgn pr. person (prisliste for spabehandlinger på ét af hotellerne er vedlagt som bilag 1). Flere af spa-hotellerne tilbyder mødefaciliteter til større grupper (de største hhv. 520 og 280 pax). Udbuddet af restauranter i byen (ca. 20) har en god bredde og gennemgående god kvalitet uden at være i top. I forhold til byens størrelse er udbuddet af pubber, natklubber m.v. (ca. 20) betydeligt. De store hoteller har både restaurant og natklub. Pärnus vigtigste attraktioner omfatter: Pärnu concert hall ( besøgende i 2004) Pärnu Endla Theater ( besøgende i 2004) Pärnu City Gallery ( besøgende i 2004) Pärnu Museum of New Art ( besøgende i 2004) Festival- og eventprogrammet for 2004 byder på i alt 27 begivenheder fra musikog korfestival til kunst- og filmfestival og vandfestival ( Watergate ). Pärnu Airport er meget lille (ca passagerer pr. år). Nærmeste internationale lufthavn er Tallinn Airport ( passagerer i 2006 næsten udelukkende på internationale ruter) beflyves af 14 airlines (heriblandt SAS, KLM, easyjet, Finair, Lufthansa, KLM og Estonian Air). Pärnu by tilbyder online turistinformation m.v. om destinationen. Overnatning m.v. kan ikke bookes ad denne kanal. Heller ikke på den nationale portal kan der bookes online. Kunderne Det er de udenlandske gæster, der trækker den positive turismeudvikling i Pärnu. De udenlandske overnatninger er øget fra i 1995 til i 2005 (en 3-dobling). Blandt de udenlandske gæster er finner den altdominerende gruppe (84% i 2004). Svenskere tegner sig for 8% af de udenlandske overnatninger (2004). Antallet af estiske gæster gik i den første del af perioden jævnt tilbage, men i de senere år er udviklingen vendt i takt med stigende velstand blandt de bedst stillede estere og kvalitetsløftet i Pärnus produkt (det er i høj grad folk fra Tallinn, der besøger Pärnu). Samtidig er det lykkedes at udvikle en mødeforretning i Pärnu. Også til denne forretning findes der kunder i Estland. Antallet af business-overnatninger steg fra i 2003 (6% af alle overnatninger) til i 2004 (7% af alle overnatninger). Trenden med styrket erhvervsturisme søges styrket gennem etableringen af Pärnu Convention Bureau (etableret i oktober 2004 af kommunen i samarbejde med 10 møde- og eventleverandører fra Pärnu). På landsplan bedømmes SPA-segmentet også at være i betydelig vækst med nye faciliteter i Tallinn og Pärnu som væsentligste drivere. På landsplan tegnede SPA sig i 2004 for 41% af de finske overnatninger og 32% af de svenske overnatninger. Det er således lykkedes Pärnu at lægge nye højværdi-segmenter til den traditionelle vodkaturisme. Præstationerne Antallet af overnatninger i Pärnu er vokset markant i det seneste 10-år. Fra overnatninger i 1995 til overnatninger i Volumen er således mere end fordoblet på 10 år. Sæsonmæssigt har vi kun data fra de senere år. I 2004 var top-måneden juli med overnatninger mens bund-måneden var januar med godt

15 overnatninger. Sæsonspredningen er således 423% (i 2003 var sæsonspredningen i samme måneder på 600%, bl.a. på grund af en hård vinter, der stoppede færgetransporten til Helsingfors i januar). Kilder: Enterprise Estonia/ Estonian Tourist Board, 2005: Tourism in Estonia : Key Indicators Enterprise Estonia/ Estonian Tourist Board, 2003: Tourism in Estonia in 2004 Pärnu Town Government, 2005: Pärnu in figures Bilag 1. Prisliste for behandlinger på Tervis SPA Anm.: 1 EEK svarer ca. til 0,5 DKK Classical massage - 15 min Stretching therapy (doctor`s reccomendation required) 100 EEK Herb and perl baths 110 EEK Charcot shower 100 EEK Circular shower 100 EEK Whirlpool for feet 80 EEK Paraffin ozokerite therapy (1 plate) 60 EEK Osokeriit-parafiinravi (2 plates) 100 EEK Mud therapy (prior doctor s consultation required) 150 EEK Underwater shower massage 150 EEK Electrotherapy (doctor`s reccomendation required) 80 EEK Magnetic therapy (doctor`s reccomendation required) 80 EEK Ultrasound therapy (doctor`s reccomendation required) 100 EEK Inhalation 80 EEK Corn powder massage for hands 80 EEK Therapeutic exercises in the swimming-pool (in a group) 80 EEK Individual therapeutic exercises (doctor`s reccomendation required) 100 EEK Therapeutic exercises in the gym (in a group) 60 EEK Massage on waterbed - 15 min Health capsule (Dermalife) Infrared sauna (1 person) - 30 min Infrared sauna (whole sauna, max 6 persons) - 30 min Salt therapy - 30 min Salt therapy for children (4-15 years) Salt therapy for children up to 3 years Classical massage - 30 min Classical massage - 45 min Classical massage - 60 min Honey massage - 60 min Lymph massage - 75 min Aroma massage - partial Aroma massage - 75 min Treatment of heavy feet - 30 min 100 EEK 200 EEK 80 EEK 350 EEK 80 EEK 50 EEK 0 EEK 200 EEK 250 EEK 300 EEK 450 EEK 450 EEK 350 EEK 450 EEK 250 EEK 15

16 European zone therapy - 60 min 400 EEK Anti-cellulite massage - 30 min 250 EEK Anti-cellulite massage - 45 min 380 EEK Anti-cellulite massage - 60 min 450 EEK Laser therapy 140 EEK Acupuncture 150 EEK Laser puncture 125 EEK Cup massage - 15 min 125 EEK Cup massage - 30 min 200 EEK Cup massage - 60 min 380 EEK Orange bubble bath 130 EEK ECG 150 EEK Excersise ECG 300 EEK Individual physiotherapy exercise program by Physio Tools with doctor`s consultation 190 EEK Podometry 150 EEK Ultrasonography 560 EEK Doctor`s consultation 180 EEK Ear, nose and throat specialist 280 EEK Consultation by the nurse on duty 100 EEK Test Clinical blood Urine Blood sugar General cholesterol HDL- cholesterol LDL- cholesterol Triglycerides General bilirubin Conjugated bilirubin Uric acid Urea Creatinine C-reactive protein Rheumatoid factor Antistreptolysin O Amylase Aspartate aminotransferase Alanine aminotransferase 90 EEK Thyrotropin Free thyroxine Prostataspecific antigen Free prostataspecific antigen Ferritin Glycosylated haemoglobin Allergen test Densitometry (2 examinations) Mammography (1 brest) X-ray diagnostics (price depends on research) 130 EEK 130 EEK 166 EEK 166 EEK 166 EEK 166 EEK 1142 EEK 540 EEK 270 EEK ab. 200 EEK Complex tests Mud therapy with doctor`s consultation 250 EEK ECG with doctor`s consultation 250 EEK Excersise ECG with doctor`s consultation 350 EEK Complex of analyses: cinical blood, general cholesterol, blood sugar, urine 300 EEK Complex research to value cardiovascular diseases risk: a) ECG with doctor`s consultation, general-, HDL-, LDL- cholesterol, triglycerides, blood sugar, BMI b) Excersise ECG with doctor`s consultation, general-, HDL-, LDL- cholesterol, triglycerides, blood sugar, BMI Complex of health research : doctor`s consultation, excersise ECG, urine, cinical blood, blood sugar, general cholesterol, HDL-, LDL-cholesterol, triglycerides 650 EEK 750 EEK

17 5. Silkeborg helårsdestination med basis i stærkt regionalt erhvervsliv Resumé Silkeborg har succes som helårsdestination: Antallet af overnatninger på hotel og feriecenter er kun 2,6 gange højere i årets travleste måned (juli) end i årets mest stille måneder (januar og februar). Andelen af overnatninger på hotel og feriecenter i vinterhalvåret (januar-april og november-december) udgør 37% af årets samlede overnatninger. Samtidig vokser turismen i Silkeborg. Antallet af overnatninger på hotel og feriecenter er fx øget med i gennemsnit 9% om året siden For Silkeborg indeholder succesopskriften følgende hovedelementer: Natur, bymiljø og positivt image: Silkeborg har et godt image og er kendt som et sted med stor naturværdi, gode kulturtilbud og en levende og dynamisk by. Dynamisk by og region: Erhvervs- og forretningslivet i byen trækker turismeforretning til byen hele året. Herning og Århus fylder ofte hotelværelser i Silkeborg (ved messer, konferencer m.v.). Helårsattraktioner: Silkeborg har konferencecentre og hoteller, museer og attraktioner, som trækker gæster hele året. Nyheder: En ny bydel (papirfabrikområdet) trækker med teater- og musikhus, arkade med cafeer, restauranter m.v. og Danmarks eneste designhotel uden for København. Fakta om Silkeborg Stedet: Købstad i søhøjland. Beliggenheden: Midt i Region Midtjylland: 43 km vest for Århus; 40 km øst for Herning; 65 km nordøst for Billund (nærmeste lufthavn). Indbyggertal: Ca indbyggere i byen. Antal overnatninger: I alt ca overnatninger heraf 1/3 på hotel og feriecenter (hele Ny Silkeborg Kommune, 2004). Antal senge: Ca. 780 hotelsenge i nuværende Silkeborg Kommune (excl. DanParcs Silkeborg). Scenen Silkeborg ligger i det østjyske søhøjland. Søhøjlandet er Danmarks største sammenhængende skovområde. Sammen med søsystemet indbyder området i allerhøjeste grad til aktivt friluftsliv. Langs søerne i Silkeborgområdet findes der mange forskellige bademuligheder. Byen ligger godt placeret midt i den midtjyske region mellem de to regionale centre; Herning i vest og Århus i Øst. Silkeborg har også selv er dynamisk erhvervsliv. Byen er et attraktivt bosætningssted; mange pendler fra Silkeborg til Århus. Silkeborg har en lang tradition som kurby. I dag er de fleste kurbadesteder lukkede eller anvendes til andre formål som fx kunstbygning. På Badeanstalten kan man dog stadig få damp- eller mudderbad. Kunst og kultur er også en vigtig del af Silkeborgs image. Visionen med den nye bydel Papirfabrikken er bl.a. at skabe et nyt center for kunst, kultur og oplevelser. I midtbyen byder små intime gågader på shopping og hygge og det hele bindes sammen af Havnen, der understreger Silkeborgs unikke beliggenhed ved Gudenåen. Indhold Turismen i Ny Silkeborg Kommune (Silkeborg, Gjern, Kjellerup og Them) har en årlig omsætning i størrelsesorden 0,6 mia. kr. I 2004 var der i alt ca kommercielle overnatninger i området heraf på hoteller og feriecentre, på camping, og vandrerhjem og feriehus ca (feriehus anslået). Silkeborg (nuværende kommune) har 14 hoteller/ kroer med i alt godt 500 værelser. Mange hoteller har faciliteter til kurser, møder m.v.: Ans Kro (7 værelser, mødefaciliteter til 120 pax; åbent hele året) Ferskvandscenteret (45 værelser, mødefaciliteter til 150 pax; åbent hele året) Gl. Skovridergaard (68 værelser, mødefaciliteter til 200 pax; åbent hele året) Gjern Hotel (5 værelser) Hotel Dania (4-stjernet, 48 værelser, mødefaciliteter til 70 pax; åbent hele året) 17

18 Hotel Impala (3-stjernet, 60 værelser, mødefaciliteter til 120 pax; åbent hele året) Hotel Ny Hattenæs (11 værelser, åbent hele året) Hotel Vellinge Koller (11 værelser) Kongensbro Kro (15 værelser, mødefaciliteter til 150 pax; åbent hele året) Radisson SAS Hotel i Papirfabrikken (4-stjernet, 86 værelser, mødefaciliteter til 150 pax; åbent hele året) Scandic Hotel Silkeborg (3-stjernet, 117 værelser, mødefaciliteter til 330 pax; åbent hele året) Signesminde Kro (8 værelser, mødefaciliteter til 130 pax; åbent hele året) Svostrup Kro (2-stjernet, 15 værelser, mødefaciliteter til 130 pax; åbent hele året) Der er to egentlige konferencecentre i Silkeborg; Gl. Skovridergaard (ejet af Jyske Bank) samt Ferskvandscenteret. Endvidere er der vandrerhjem samt 10 campingpladser i området. Silkeborg har fem hovedattraktioner: AQUA Ferskvands Akvarium ( besøgende; helårsåbent) Silkeborg Museum (med bl.a. Tollundmanden; helårsåbent) Silkeborg Kunstmuseum (med bl.a. Asger Jorns samlinger; helårsåbent) KunstCenteret Silkeborg Bad (skiftende udstillinger primært af moderne kunst; helårsåbent) Hjelen (sommer) På begivenhedsområdet byder Silkeborg på en bred og veletableret vifte af tilbud. Det gælder bl.a. Bilernes Univers, Country Music Festival, Hede Rytmer, Riverboat Jazz Festival og Dukketeaterfestival. Silkeborg er endvidere kendt for at være tilholdssted for flere kunsthåndværkere og værksteder samt mange alternative behandlere af forskellig art. Byen har et varieret handelsliv med særlig styrke inden for damebeklædning og antikviteter (antikviteter vurderes at være en særlig stærk niche). Der er også et mindre antal gallerier i byen. Restaurantmæssigt byder Silkeborg på 6 cafeer og 14 restauranter (heraf 6 hotelog kro-restauranter). I nabokommunen (Gjern, der bliver en del af Ny Silkeborg Kommune) ligger Dan- Parcs Silkeborg midt i de fredede Gjern Bakker, med en smuk og vild natur. Gjern bakker er et af de mest markante landskaber langs Gudenådalen. I tillæg til 110 ferieboliger udbyder DanParcs Silkeborg året igennem et omfattende sortiment af oplevelsesmuligheder: Mødelokaler (1 hal, 1 kongressal, 6 møde- og plenumlokaler og 6 grupperum) Teambuilding (med 4 standardprogrammer men mulighed for tilpasning) Temafester (fx med tema Western) Skicenter (7500m2) Aktivitetscenter med 18 fuldtidsinstruktører Tropisk badeland 9 hullers pay and play bane Restaurant, pizzaria og Highland Cafe og Pub på skibakken I de seneste år er der gennemført forskellige udviklingsaktiviteter mhp. at genoplive kurtraditionen i Silkeborg (i regi af netværket kurbysilkeborg). Indtil videre har der ikke været større gennembrud i dette arbejde, men udenlandske investorer nævnes at stå på spring til at etablere et eller flere centre i Silkeborg. Det vurderes, at Silkeborg har en unik mulighed for at blive regionens kur-by (bedre end Herning, Århus og Viborg, som p.t. ikke har ambitioner på kurområdet). Også på konferenceområdet har der været undersøgelser og drøftelser omkring mulighederne for et tættere samarbejde. Det er endnu ikke lykkedes at finde formen på et sådant samarbejde, som kan tilvejebringe den nødvendige tyngde og langsigtethed. Kunderne Silkeborg er kendetegnet ved at have en særdeles varieret segmentsammensætning fra ferier og weekends på hotel året rundt, til erhvervsturister, børnefamilier (feriehus, camping, feriecenter) til lejrskoler. Nationalitetsmæssigt dominerer Danmark hhv. Norge og Sverige, samt Holland Silkeborgegnen er hollændernes foretrukne danske destination. Præstationerne Silkeborg har succes som helårsdestination: 18

19 Antallet af overnatninger på hotel og feriecenter er kun 2,6 gange højere i årets travleste måned (juli) end i årets mest stille måneder (januar og februar). Andelen af overnatninger på hotel og feriecenter i vinterhalvåret (januar-april og november-december) udgør 37% af årets samlede overnatninger. Det bemærkes, at der her er tale om tal for Silkeborg Kommune alene, dvs. eksklusive DanParcs m.v. i Gjern Kommune. Samtidig vokser turismen i Silkeborg. Antallet af overnatninger på hotel og feriecenter er fx øget med i gennemsnit 9% om året siden Antal overnatninger på hotel og feriecenter, Silkeborg Kommune Vækst; Jan ,0% Feb ,0% Mar ,3% Apr ,3% Maj ,5% Jun ,1% Jul ,7% Aug ,8% Sep ,5% Okt ,9% Nov ,4% Dec ,7% ,3% Kilde. Danmarks Statistik via Kilder Antallet af campingovernatninger har i perioden været nogenlunde konstant (omkring p.a.). Turistchef Michael Andersen 19

20 6. Skagen - Vækstdestination med helårsturisme Resumé Målt på bl.a. gennemsnitlige feriehuspriser er Skagen i dag Danmarks mest eftertragtede kystferieprodukt. Skagen har i de senere år oplevet jævn og stabil vækst i turismen. Besøgstallet er vokset, men først og fremmest er det lykkedes at tiltrække stadig mere velstående og købedygtige gæster. Hotelbranchen har spillet en nøglerolle i denne proces. Siden midten af 1980 erne er mange af de gamle badehoteller blevet renoveret og opgraderet med gode restauranter m.v. Samtidig er en række nye, mindre hoteller/ pensioner kommet til. Antallet af overnatninger på hotel og feriecenter er vokset betydeligt i det seneste 10-år (det skønnes, at væksten har været i størrelsesorden 200%). Parallelt med denne udvikling er der sket et bemærkelsesværdigt løft i det lokale sommerhusmarked. Priserne på feriehuse er steget markant og mange ejere har investeret i forbedringer, tilbygninger m.v. Selvom Skagen kommune ikke formelt har åbnet op for anvendelse af helårshuse som feriehuse er mange helårshuse også blevet overtaget af folk med bolig andetsteds (i alt ca. 600 huse). Det har medført en priseksplosion også på helårshuse. Antallet af overnatninger i udlejede feriehuse er også steget betydeligt, dog har væksten været mere moderat end på hotelsiden. Både på hotel- og feriehussiden er der mange stamgæster i Skagen. Mange gæster tilbringer hvert år kortere eller længere tid i Skagen. Samtidig er det værd at bemærke, at selvom der er sket et løft i både kvalitet og gæster (målt på gennemsnitligt døgnforbrug), så har Skagen i dag både tilbud til de mest kræsne (de mest betalingsvillige) og til det lidt bredere publikum (feriecentre, feriehuse, campingpladser, vandrerhjem m.v.). Sæsonmæssigt er Skagen stadig en udpræget sommerdestination. I 2005 var der således ca. 60 gange flere overnattende gæster i juli end i januar. Det vurderes imidlertid, at trenden går i retning af mere helårsturisme i Skagen. Blandt de vigtigste drivkræfter for øget helårsturisme kan nævnes: Unikke hoteller og restauranter: Hoteller og restauranter (også natrestauranter) i Skagen har som regel helårsåbent. Uden for sæsonen er både weekends og mærkedage (fx runde fødselsdage) forretningsområder i vækst. Erhvervsturisme: En kreds af hoteller og feriecentre med mødefaciliteter udvikler Skagen som firmamøde- og konference-destination. Der er typisk tale om mindre grupper ofte med ledsager, hvor aktiviteter og oplevelser udgør en vigtig del af produktet. Stærk shopping: Skagen har et stærkt og i vid udstrækning helårsåbent shopping-produkt. Welness: Welness er et nyt område i Skagen. Der er p.t. kun et enkelt professionelt welness-produkt (Ruths Welness). Flere etablerede hoteller planlægger nyinvesteringer i welness. Lokalplaner m.v. forsinker investeringerne. Der er etableret et netværk (Helse Skagen), som skal synliggøre de eksisterende behandlingstilbud m.v. og stimulere udviklingen af nye tilbud. Kunst og events: Kunst er en historisk styrkeposition for Skagen (Skagensmalerne, Skagens Museum m.v.). I de senere år har der været en stærk vækst i kvaliteten og udbuddet af gallerier m.v. i Skagen. Byen har i de senere år påbegyndt en ambitiøs satsning på at gøre jul og nytår til en stærk sæson i Skagen. Udviklingen har betydet professionalisering på mange niveauer. Skagen tiltrækker i dag de dygtigste kokke, managers, detailhandelsfolk m.v. Erhvervets marketingbidrag er 3-doblet inden for de seneste 3 år. På mange områder er der behov for videreudvikling af destinationens kompetencer m.v. Der er bl.a. behov for bedre servicekvalitet (gæsterne kræver meget mere information), flere sprog (der kommer flere gæster fra Sydeuropa) og bedre statistik/ analyser (størstedelen af turismen i Skagen er slet ikke omfattet af eksisterende statistik m.v.). I de kommende år forventes fortsat vækst og investeringer i udvidelse af eksisterende hoteller m.v., nye by-ferie-koncepter, ny golfbane m.v. Fakta om Skagen Stedet: Skagen Kommune har et areal på 142 km2. Beliggenheden: Mellem Vesterhavet og Jammerbugten Indbyggertal: (Skagen Kommune) Antal overnatninger: Ca. 1,2 mio. (inden for alle kategorier kommercielle) heraf ca på hoteller, feriecentre og ca i time-share lejligheder m.v. Antal senge: (hotel m.v.) 20

fakta om dansk kystturisme Dansk kystturisme og dens betydning for dansk økonomi, vækst og beskæftigelse

fakta om dansk kystturisme Dansk kystturisme og dens betydning for dansk økonomi, vækst og beskæftigelse fakta om dansk kystturisme Dansk kystturisme og dens betydning for dansk økonomi, vækst og beskæftigelse 2 2 Kystturisme findes i hele Danmark Forord 3 Kære Læser De fleste danskere har holdt ferie ved

Læs mere

TURISME I REGION MIDTJYLLAND - UDDRAG FRA ANALYSEGRUNDLAGET FOR DEN REGIONALE UDVIKLINGSPLAN

TURISME I REGION MIDTJYLLAND - UDDRAG FRA ANALYSEGRUNDLAGET FOR DEN REGIONALE UDVIKLINGSPLAN TURISME I REGION MIDTJYLLAND - UDDRAG FRA ANALYSEGRUNDLAGET FOR DEN REGIONALE UDVIKLINGSPLAN Analysegrundlaget er udarbejdet af Region Midtjylland April 2007 Turisme i Region Midtjylland I Region Midtjylland

Læs mere

Kystturisme. Hvilken værdi har smukke kyster for turismeerhvervet i Danmark? v/ Bruno Bedholm, VisitDenmark. Brød 1 Brød 2

Kystturisme. Hvilken værdi har smukke kyster for turismeerhvervet i Danmark? v/ Bruno Bedholm, VisitDenmark. Brød 1 Brød 2 Kystturisme Hvilken værdi har smukke kyster for turismeerhvervet i Danmark? v/ Bruno Bedholm, VisitDenmark Indhold: 1. Hvad betyder Turismeerhvervet for Danmark 2. Hvem er vores gæster 3. Motiver for ferien

Læs mere

Turismen i tal. Den samfundsmæssige betydning af turismen i Danmark. Turismens betydning 1

Turismen i tal. Den samfundsmæssige betydning af turismen i Danmark. Turismens betydning 1 Turismen i tal Den samfundsmæssige betydning af turismen i Danmark Turismens betydning 1 Indholdsfortegnelse 3 Forord 4 Turismens betydning for det danske samfund 10 Udvikling i dansk turisme 20 Forventet

Læs mere

TURISMEN I DANMARK. - skaber vækst og arbejdspladser i hele Danmark

TURISMEN I DANMARK. - skaber vækst og arbejdspladser i hele Danmark TURISMEN I DANMARK - skaber vækst og arbejdspladser i hele Danmark Det er ikke kun os danskere, der er glade for at holde ferie herhjemme. Danmark er det mest populære rejsemål i Norden blandt udenlandske

Læs mere

Det De Gode God Liv - Målgruppeprofil 2012

Det De Gode God Liv - Målgruppeprofil 2012 Det Gode Liv - Målgruppeprofil 2012 Indhold Baggrund Kort fortalt Side 2 Loyalitet Side 6 Rejsebeslutningen Side 9 Rundrejse Side 11 Døgnforbrug Side 13 Overnatninger Side 3-5 Motivation Side 7-8 Planlægning

Læs mere

Kystturisterne i Danmark

Kystturisterne i Danmark Kystturisterne i Danmark En ABC med regionalt fokus VisitDenmark, 2012 Viden & Analyse Forord Med en samlet omsætning på 34 mia. kr. og 68.500 direkte og afledte job i Danmark er kystturismen et betydningsfuldt

Læs mere

BEDRE Overblik. Turisme. BEDREOverblik retter denne gang spotlyset mod turisme i Aalborg. Se hovedpointerne her, og læs hele analysen fra næste side

BEDRE Overblik. Turisme. BEDREOverblik retter denne gang spotlyset mod turisme i Aalborg. Se hovedpointerne her, og læs hele analysen fra næste side BEDRE Overblik Turisme BEDREOverblik retter denne gang spotlyset mod turisme i Aalborg. Se hovedpointerne her, og læs hele analysen fra næste side Aalborg har det 3. største turismeforbrug Turismen har

Læs mere

Aktuel udvikling i dansk turisme 2014 foreløbig opgørelse. VisitDenmark, 2015 Viden & Analyse

Aktuel udvikling i dansk turisme 2014 foreløbig opgørelse. VisitDenmark, 2015 Viden & Analyse Aktuel udvikling i dansk turisme 2014 foreløbig opgørelse VisitDenmark, 2015 Viden & Analyse Udgivet af: VisitDenmark Sidst opdateret: februar 2015 Overnatningsstatistikken fra Danmarks Statistik dækker

Læs mere

Turismen i Region Syddanmark

Turismen i Region Syddanmark Turismen i Region Syddanmark Turismen i Danmark 2 Status 2013: De første syv måneder i plus + 1,9 pct. + 1,2 pct. Danske overnatninger 2012 2013 Udenlandske overnatninger 2012 2013 6.000.000 5.000.000

Læs mere

SPØRGESKEMA 2015 - UDKAST. Spørgeskema for face to face interview. Interviewer: Notér destination, notér sprog for interview.

SPØRGESKEMA 2015 - UDKAST. Spørgeskema for face to face interview. Interviewer: Notér destination, notér sprog for interview. SPØRGESKEMA 2015 - UDKAST Spørgeskema for face to face interview Interviewer: Notér destination, notér sprog for interview. 1. Hvad er formålet med dit ophold [på/i destination]? Er du på 1. Ferie Besøg

Læs mere

Familieferie med hygge, aktiviteter og oplevelser

Familieferie med hygge, aktiviteter og oplevelser Familieferie med hygge, aktiviteter og oplevelser Velkommen til en verden af oplevelser Feriehus inkl. fri entré til tropisk badeland, gratis børneunderholdning og slutrengøring Garanti for hyggelige feriedage

Læs mere

Opsamling på Toppen af Danmarks jule- og nytårsundersøgelse 2010

Opsamling på Toppen af Danmarks jule- og nytårsundersøgelse 2010 Opsamling på Toppen af Danmarks jule- og nytårsundersøgelse 2010 Undersøgelsen er en del af helårsturismeprojektet Naturen+ indsatsområdet Profilering af årstider Udviklet med støtte af Hjørring, Frederikshavn

Læs mere

Destination Fyn Overnatningstal 2014. Kilde: Danmarks Statistik og VisitDenmark

Destination Fyn Overnatningstal 2014. Kilde: Danmarks Statistik og VisitDenmark Destination Fyn Overnatningstal 214 Kilde: Danmarks Statistik og VisitDenmark 214 - rekordår for dansk turisme 214 blev et rekord år for dansk turisme. De 23,2 mio. udenlandske overnatninger i Danmark

Læs mere

Beliggenhed Opmærksomhed Mangfoldighed

Beliggenhed Opmærksomhed Mangfoldighed Beliggenhed Opmærksomhed Mangfoldighed Helheden er underordnet Hvis du har fokus på detaljerne kommer helheden af sig selv Egon Klitgaard Radisson BLU Hotel Papirfabrikken er et hotel med holdning og vi

Læs mere

2014 Bedste år i dansk turisme siden 2003 23,4 mio. udenlandske overnatninger. Det højeste siden 2003 Samlede antal overnatninger = 47 mio.

2014 Bedste år i dansk turisme siden 2003 23,4 mio. udenlandske overnatninger. Det højeste siden 2003 Samlede antal overnatninger = 47 mio. MULIGHEDER 2014 Bedste år i dansk turisme siden 2003 23,4 mio. udenlandske overnatninger. Det højeste siden 2003 Samlede antal overnatninger = 47 mio. Det er 5,5% højere end i 2013, og det højeste nogensinde

Læs mere

Vækstbarometer. Juni 2011. Befolkning, erhverv og arbejdsmarked. Ti indikatorer på udviklingen i Vejle, nabokommunerne og Århus

Vækstbarometer. Juni 2011. Befolkning, erhverv og arbejdsmarked. Ti indikatorer på udviklingen i Vejle, nabokommunerne og Århus Vækstbarometer Befolkning, erhverv og arbejdsmarked Juni 2011 Ti indikatorer på udviklingen i Vejle, nabokommunerne og Århus Direktionssekretariatet 1 Sammenfatning for juni 2011 De 5 østjyske Kommuner

Læs mere

Destinationsmonitor Status 2014. VisitDenmark, maj 2015 Viden & Analyse

Destinationsmonitor Status 2014. VisitDenmark, maj 2015 Viden & Analyse Destinationsmonitor VisitDenmark, maj 2015 Viden & Analyse Udgivet af VisitDenmark Maj 2015 Adresse Islands Brygge, 43, 3 2300 København S Tlf. +45 32 88 99 00 Kontakt: Viden & Analyse analyse@visitdenmark.com

Læs mere

Konsortiets samlede investering i Djurs Sommerland og Lübker Golf Resort vil være ca 2,1 mia. kr., når Lübker Golf Resort indvies i 2008.

Konsortiets samlede investering i Djurs Sommerland og Lübker Golf Resort vil være ca 2,1 mia. kr., når Lübker Golf Resort indvies i 2008. Region Midtjylland Skottenborg 26 8800 Viborg Mrk. "Internationale Oplevelsesfyrtårne" Nimtofte 11. november 2007 Vedr.: Ansøgning om analysebevilling Hermed fremsendes ansøgning om analysebevilling på

Læs mere

- I og udenfor højsæsonen. Analysemøde 7. april 2008

- I og udenfor højsæsonen. Analysemøde 7. april 2008 Danskeres ferie- Titelog fritidsrejser - I og udenfor højsæsonen Analysemøde 7. april 2008 1. Er rejser i lavsæsonen noget særligt? 2. Kan vi tjene penge på privatbesøg? 3. Har destinationerne en unik

Læs mere

MARKED DANMARK. Baggrund for Danmarkskampagne 2016

MARKED DANMARK. Baggrund for Danmarkskampagne 2016 MARKED DANMARK Baggrund for Danmarkskampagne 2016 Vores tilgang til marked Danmark er trindelt 1. TRIN Samle bagrund, analyser og viden for at forstå turisten og markedet FORENKLING FOKUS Markedet, målgrupper,

Læs mere

Powered by Cycling: Panorama. Kvantitativ undersøgelse af cykelister på ferie 2013. Powered by Cycling: Panorama TNS

Powered by Cycling: Panorama. Kvantitativ undersøgelse af cykelister på ferie 2013. Powered by Cycling: Panorama TNS Kvantitativ undersøgelse af cykelister på ferie 2013 Indhold 1 Formål og metode 3 2 Sammenfatning 6 3 Segmenter 10 4 Nationalrute 1 og 9 13 5 Grafik fremstilling af alle spørgsmålene 16 2 1 Formål og metode

Læs mere

Storbyoplevelser. - Målgruppeprofil 2012

Storbyoplevelser. - Målgruppeprofil 2012 Moderne Storbyoplevelser - Målgruppeprofil 2012 Indhold Baggrund Kort fortalt Side 2 Motivation Side 4-5 Planlægning af ferien Side 7 Ferieaktiviteter Side 9 Døgnforbrug og rejsegruppe Side 11 Overnatninger

Læs mere

www.visitdenmark.com Markedsprofil af Sverige

www.visitdenmark.com Markedsprofil af Sverige www.visitdenmark.com Markedsprofil af Sverige Det svenske rejsemarked Fakta om Sverige Befolkning 9,1 mio. personer Forventet økonomisk vækst 2009 (2010) BNP: 0,0 pct. (2,2 pct.) Privatforbrug: 0,7 pct.

Læs mere

Vækstbarometer. Marts 2011. Befolkning, erhverv og arbejdsmarked. Ti indikatorer på udviklingen i Vejle, nabokommunerne og Århus

Vækstbarometer. Marts 2011. Befolkning, erhverv og arbejdsmarked. Ti indikatorer på udviklingen i Vejle, nabokommunerne og Århus Vækstbarometer Befolkning, erhverv og arbejdsmarked Marts 2011 Ti indikatorer på udviklingen i Vejle, nabokommunerne og Århus Direktionssekretariatet 1 Sammenfatning for marts 2011 De 5 østjyske Kommuner

Læs mere

PTU s. i Danmark. Start ferieoplevelsen her

PTU s. i Danmark. Start ferieoplevelsen her PTU s feriehuse i Danmark Start ferieoplevelsen her Indhold PTU ønsker god ferie 03 Bagenkop, Sydlangeland 04 Thy, Nordvestjylland 08 Dueodde og Allinge, Bornholm 12 PTU s feriehuse i Danmark 3 PTU ønsker

Læs mere

Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne: Danmark og Europa investerer i landdistrikterne.

Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne: Danmark og Europa investerer i landdistrikterne. Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne: Danmark og Europa investerer i landdistrikterne. Denne folder indeholder fem forslag til vandreture på Venø, hvoraf den ene også kan gennemføres

Læs mere

Destinationsmonitor Januar september 2014

Destinationsmonitor Januar september 2014 Destinationsmonitor Januar september 2014 VisitDenmark, november 2014 Viden & Analyse Udgivet af: VisitDenmark Sidst opdateret: november 2014 Overnatningsstatistikken fra Danmarks Statistik dækker t.o.m.

Læs mere

FORÅRSTUR TIL BORNHOLM, 6 DAGE 25. 30. MAJ

FORÅRSTUR TIL BORNHOLM, 6 DAGE 25. 30. MAJ Østerlars Rundkirke FORÅRSTUR TIL BORNHOLM, 6 DAGE 25. 30. MAJ 2015 "Østersøens Perle" er Bornholm ofte blevet kaldt, og Bornholm har som ferieø da også rigtig meget at byde på. Fra granitfjeldene på Hammerknuden

Læs mere

Destinationsmonitor Januar august 2014

Destinationsmonitor Januar august 2014 Destinationsmonitor Januar august 2014 VisitDenmark, oktober 2014 Viden & Analyse Udgivet af: VisitDenmark Sidst opdateret: oktober 2014 Overnatningsstatistikken fra Danmarks Statistik dækker t.o.m. :

Læs mere

OPSAMLING TILFREDSHEDSANALYSER 2013

OPSAMLING TILFREDSHEDSANALYSER 2013 OPSAMLING TILFREDSHEDSANALYSER 2013 Styregruppemøde for Kystdestination Møns Klint, 18. december 2013 Fasthold god placering men få flere til at komme Turistanalyse: Østmøn ligger på en 9. plads over 28

Læs mere

Destination Fyn Overnatninger på FYN Januar juli 2015. Kilde: Danmarks Statistik

Destination Fyn Overnatninger på FYN Januar juli 2015. Kilde: Danmarks Statistik Destination Fyn Overnatninger på FYN Januar juli 2015 Kilde: Danmarks Statistik FYN vinder frem på udenlandske overnatninger Destination Fyn i top af danske destinationer tilstrømning af udenlandske turister

Læs mere

Cykelturismens økonomiske betydning

Cykelturismens økonomiske betydning Cykelturismens økonomiske betydning - for Danmark 2008 - Af Ditte Møller Munch/Temaprojektleder Aktiv Danmark Indhold Definition af en cykelturist Turistomsætning og døgnforbrug for cykelturister Overnatningsform

Læs mere

Nogle arbejdsdage er vigtigere end andre Derfor gør vi noget ekstra ud af dem

Nogle arbejdsdage er vigtigere end andre Derfor gør vi noget ekstra ud af dem Ruths Hotel RUTHS Strandhotel REDNINGSHUSET KONFERENCER & MØDER Nogle arbejdsdage er vigtigere end andre Derfor gør vi noget ekstra ud af dem I ankommer med mennesker, udfordringer og ideer Vi gør det

Læs mere

Turismens økonomiske betydning i kystbydestination Marielyst

Turismens økonomiske betydning i kystbydestination Marielyst Turismens økonomiske betydning i kystbydestination Marielyst September 2014 Indholdsfortegnelse Sammenfatning... 1 Om rapporten... 1 Turismens økonomiske betydning i Marielyst... 2 Turismeforbrug... 2

Læs mere

Destinationsmonitor 2014 foreløbig opgørelse

Destinationsmonitor 2014 foreløbig opgørelse Destinationsmonitor 2014 foreløbig opgørelse VisitDenmark, februar 2015 Viden & Analyse Udgivet af: VisitDenmark Sidst opdateret: februar 2015 Overnatningsstatistikken fra Danmarks Statistik dækker t.o.m.

Læs mere

Odense fra stor dansk by - til dansk storby

Odense fra stor dansk by - til dansk storby Odense fra stor dansk by - til dansk storby Odense hovedby og vækstdriver Odense er Danmarks 3. største by og der bor ca. 194.000 indbyggere i kommunen Odense dækker et areal på 306 km2 Odense har ca.

Læs mere

TURISMEN I ÅRHUS KOMMUNE OG ÅRHUS AMT, 2003

TURISMEN I ÅRHUS KOMMUNE OG ÅRHUS AMT, 2003 Information fra Århus Kommunes Statistiske Kontor August 2004 TURISMEN I ÅRHUS KOMMUNE OG ÅRHUS AMT, 2003 x Ultimo juli 2003 var der i Århus Amt 48 hoteller o.l. med mindst 40 faste senge. x Sengekapaciteten

Læs mere

Introduktion. Resultaterne af undersøgelsen er her fremlagt som powerpoint-rapport, og er udarbejdet af VisitDenmark, april 2006.

Introduktion. Resultaterne af undersøgelsen er her fremlagt som powerpoint-rapport, og er udarbejdet af VisitDenmark, april 2006. 1 Introduktion Nærværende rapport opdeler ferieturisterne i Danmark i syv grupper med udgangspunkt i de grunde, de har haft for at holde ferie i Danmark. Resultatet er et forslag til supplerende segmentering

Læs mere

Destinationsmonitor Januar juni 2014

Destinationsmonitor Januar juni 2014 Destinationsmonitor Januar juni 2014 VisitDenmark, august 2014 Viden & Analyse Udgivet af: VisitDenmark Sidst opdateret: august 2014 Overnatningsstatistikken fra Danmarks Statistik dækker t.o.m. : juni

Læs mere

Nogle arbejdsdage er vigtigere end andre Derfor gør vi noget ekstra ud af dem

Nogle arbejdsdage er vigtigere end andre Derfor gør vi noget ekstra ud af dem Ruths Hotel RUTHS Strandhotel REDNINGSHUSET KONFERENCER & MØDER Nogle arbejdsdage er vigtigere end andre Derfor gør vi noget ekstra ud af dem I ankommer med mennesker, udfordringer og ideer Vi gør det

Læs mere

Nye veje til vækst i kystturismen. v/ Katia K. Østergaard adm. direktør, HORESTA

Nye veje til vækst i kystturismen. v/ Katia K. Østergaard adm. direktør, HORESTA Nye veje til vækst i kystturismen v/ Katia K. Østergaard adm. direktør, HORESTA DANSK KYSTTURISME tak for invitationen.. Dansk turisme i tal Turisterhvervet omsætter for 82,4 mia. kr. årligt Turisterhvervet

Læs mere

Turismestrategi 2015-2017

Turismestrategi 2015-2017 Turismestrategi 2015-2017 Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget i Lyngby-Taarbæk Kommune ønsker med denne strategi at styrke turismen i Lyngby-Taarbæk Kommune. Vi har en smuk og alsidig kommune med en masse

Læs mere

Turisthus Nords. udviklingsforum. Invitation til. TURISMESTRATEGI 2020 for Skagen, Frederikshavn og Sæby

Turisthus Nords. udviklingsforum. Invitation til. TURISMESTRATEGI 2020 for Skagen, Frederikshavn og Sæby Invitation til Turisthus Nords udviklingsforum TURISMESTRATEGI 2020 for Skagen, Frederikshavn og Sæby Tirsdag den 22. september 2015 kl. 17.00 kl. 21.15 Aalbæk Gl. Kro, Skagensvej 42, 9982 Ålbæk Turismestrategi

Læs mere

Perspektiver for campismen i Danmark og naturistcampingpladsernes placering heri

Perspektiver for campismen i Danmark og naturistcampingpladsernes placering heri Perspektiver for campismen i Danmark og naturistcampingpladsernes placering heri Danske Naturisters Naturistkonference den 27. oktober 2012 Hotel Nyborg Strand Perspektiver for campismen i Danmark nej

Læs mere

Hvordan sælger man naturoplevelser? Turismens værdikæde. Anna Porse Nielsen, Manto A/S

Hvordan sælger man naturoplevelser? Turismens værdikæde. Anna Porse Nielsen, Manto A/S Hvordan sælger man naturoplevelser? Turismens værdikæde Anna Porse Nielsen, Manto A/S Indhold Kort om Manto & jeg & oplevelsesøkonomi Udfordringerne Den turismemæssige værdikæde Formål, baggrund og eksempler

Læs mere

TURISMEN I ÅRHUS KOMMUNE OG ÅRHUS AMT, 2001

TURISMEN I ÅRHUS KOMMUNE OG ÅRHUS AMT, 2001 Information fra Århus Kommunes Statistiske Kontor Nr. 7.01 December 2002 TURISMEN I ÅRHUS KOMMUNE OG ÅRHUS AMT, 2001 x Ultimo juli 2001 var der i Århus Amt 51 hoteller o.l. med mindst 40 faste senge. x

Læs mere

Turistundersøgelse 2011. Mariagerfjord Kommune

Turistundersøgelse 2011. Mariagerfjord Kommune Turistundersøgelse 2011 Mariagerfjord Kommune Kilde Consult side 2/16 - din kilde til viden Indholdsfortegnelse Indledning... 4 Rapport... 5 Hvilket land kommer turisterne fra... 5 Overnatninger... 6 Hvor

Læs mere

VisitDenmark 2011 Gengivelse af rapporten eller dele heraf tilladt med kildeangivelse.

VisitDenmark 2011 Gengivelse af rapporten eller dele heraf tilladt med kildeangivelse. Målgrupper i dansk turisme - økonomiske nøgletal, 2010 Udgivet af: VisitDenmark December 2011 ISBN: 87-87393-77-8 Adresse: Islands Brygge 43, 3. 2300 København S Tlf. +45 3288 9900 Forside: DenmarkMediaCenter

Læs mere

Under sidste års valgkamp var der stor interesse for udviklingen i Fanø s turisme.

Under sidste års valgkamp var der stor interesse for udviklingen i Fanø s turisme. 1 Nytårskur FET 2014 den 22. januar kl. 17-19.00 Kære Alle. Velkommen til nytårskuren, velkommen til et nyt år. På øen kan vi ligeledes byde velkommen til et nyt byråd. Nye udvalgsformænd og ikke mindst

Læs mere

TILGÆNGELIGHED OG MOBILITET KØBENHAVNS LUFTHAVN

TILGÆNGELIGHED OG MOBILITET KØBENHAVNS LUFTHAVN 94 TILGÆNGELIGHED OG MOBILITET KØBENHAVNS LUFTHAVN KØBENHAVNS LUFTHAVN Tilgængelighed Tilgængelighed er nøgleordet, når en region skal sikre konkurrenceevnen i den globaliserede verden. Tilgængelighed

Læs mere

Statistiske informationer

Statistiske informationer Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik april 2005 Turismen i Århus Kommune og Århus Amt, 2004 Ultimo juli 2004 var der i Århus Amt 50 hoteller o.l. med mindst 40 faste senge. Sengekapaciteten

Læs mere

Indledning. Vision. Fanø er det bedste sted i Danmark at opleve vind hele året

Indledning. Vision. Fanø er det bedste sted i Danmark at opleve vind hele året Indledning Som ø er Fanø en klar og tydelig afgrænset turistdestination. Det omgivende hav er den helt afgørende faktor for øens udvikling. Det er således også havet og stranden, der er Destination Fanø

Læs mere

VI VOKSER SAMMEN I FREDERIKSHAVN SPEJDERNES LEJR 2017 PÅ KNIVHOLT

VI VOKSER SAMMEN I FREDERIKSHAVN SPEJDERNES LEJR 2017 PÅ KNIVHOLT VI VOKSER SAMMEN I FREDERIKSHAVN SPEJDERNES LEJR 2017 PÅ KNIVHOLT KOM TIL FREDERIKSHAVN, HVOR VI KAN VOKSE SAMMEN I Frederikshavn Kommune ser vi Spejdernes Lejr 2017 som et samarbejdsprojekt, hvor parterne

Læs mere

De samfundsøkonomiske konsekvenser af Folkemødet på Bornholm - 2015

De samfundsøkonomiske konsekvenser af Folkemødet på Bornholm - 2015 De samfundsøkonomiske konsekvenser af Folkemødet på Bornholm - 2015 Jie Zhang og Lene Feldthus Andersen Center for Regional- og Turismeforskning Titel: De samfundsøkonomiske konsekvenser af Folkemødet

Læs mere

Bornholms bidrag til udvikling af Danmarks krydstogtsturisme

Bornholms bidrag til udvikling af Danmarks krydstogtsturisme November 2012 Bornholms bidrag til udvikling af Danmarks krydstogtsturisme Bornholms Regionskommune Statslig infrastrukturinvestering 2013-2015 Kolofon Projektets kontaktadresse Hardy.pedersen@brk.dk Tlf.

Læs mere

Jeg vil derfor også sige mange tak for opbakningen til denne konference med temaet Visioner for vandkanten.

Jeg vil derfor også sige mange tak for opbakningen til denne konference med temaet Visioner for vandkanten. Det talte ord gælder [Åbningstale: Visioner for vandkanten] Først og fremmest vil jeg gerne sige tak til KU og VisitDenmark for, at vi i samarbejde har fået stablet denne konference på benene. Det er en

Læs mere

TURISMEN I ÅRHUS KOMMUNE OG ÅRHUS AMT, 2002

TURISMEN I ÅRHUS KOMMUNE OG ÅRHUS AMT, 2002 Information fra Århus Kommunes Statistiske Kontor Nr. 7.01 Oktober 2003 TURISMEN I ÅRHUS KOMMUNE OG ÅRHUS AMT, 2002 x Ultimo juli 2002 var der i Århus Amt 49 hoteller o.l. med mindst 40 faste senge. x

Læs mere

Kystturistpolitisk oplæg 16 konkrete forslag. Vækst for kystturisme oplæg til arbejdspladser i yderområder

Kystturistpolitisk oplæg 16 konkrete forslag. Vækst for kystturisme oplæg til arbejdspladser i yderområder Kystturistpolitisk oplæg 16 konkrete forslag Vækst for kystturisme oplæg til arbejdspladser i yderområder Kystturistpolitisk oplæg 31. oktober 2011 Vækst for kystturisme oplæg til arbejdspladser i yderområder

Læs mere

MIDDELFART Oddevejen 8 5500 Middelfart Tlf. +45 63 40 19 06 Fax +45 64 41 32 15. ODENSE middelfart@kursuscentre.dk www.ferieresort.dk CVR: 34 73 93 66

MIDDELFART Oddevejen 8 5500 Middelfart Tlf. +45 63 40 19 06 Fax +45 64 41 32 15. ODENSE middelfart@kursuscentre.dk www.ferieresort.dk CVR: 34 73 93 66 MIDDELFART RESORT ÅRHUS Perlen ved Fænø Sund MIDDELFART Oddevejen 8 5500 Middelfart Tlf. +45 63 40 19 06 Fax +45 64 41 32 15 ODENSE middelfart@kursuscentre.dk www.ferieresort.dk CVR: 34 73 93 66 KØBENHAVN

Læs mere

Kursus. Konference. - Event - Seminar Interviews. - Event - Seminar Interviews. Generalforsamling - Teambuilding - Konference - Møde - Kursus

Kursus. Konference. - Event - Seminar Interviews. - Event - Seminar Interviews. Generalforsamling - Teambuilding - Konference - Møde - Kursus ing- Konference - Møde - Kursus Generalforsamling -Teambuildng Generalforsamling -Teambuilding - Konference - Møde - Kursus Generalforsamlig - Teambuilding - Konference - Konference - Møde - Kursus - Reception

Læs mere

Turismestrategi 2015-17

Turismestrategi 2015-17 Turismestrategi 2015-17 Lyngby-Taarbæk Kommune Center for Miljø og Plan Plan og Erhverv Lyngby Rådhus Lyngby Torv 17 2800 Kgs. Lyngby Tlf. 24 90 24 25 www.ltk.dk erhverv@ltk.dk April 2015 Turismestrategi

Læs mere

VisitDenmark 2011 Gengivelse af rapporten eller dele heraf tilladt med kildeangivelse.

VisitDenmark 2011 Gengivelse af rapporten eller dele heraf tilladt med kildeangivelse. Turisternes tilfredshed med det danske turistprodukt har vi en udfordring? Udgivet af: VisitDenmark August 2011 ISBN: 978-87-87393-81-2 Adresse: Islands Brygge 43, 3. 2300 København S Tlf. +45 3288 9900

Læs mere

Alternativ Indkvartering

Alternativ Indkvartering Alternativ Indkvartering 2011 Velkommen til Dana Cup, Hjørring 2011! Deltagelse i Dana Cup betyder, at deltagerne får mulighed for nogle dejlige oplevelser i nogle af de skjønneste dele af Danmark. Hjørring

Læs mere

Kæmpe potentiale i dansk turisme

Kæmpe potentiale i dansk turisme 2012 2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019 2020 2021 2022 2023 2024 2025 2026 2027 2028 2029 2030 Kæmpe potentiale i dansk turisme AF CHEFKONSULENT MIRA LIE NIELSEN, CAND. OECON OG MAKROØKONOMISK MEDARBEJDER

Læs mere

Erhvervsmæssig vækst i tilknytning til naturoplevelser med fokus på forretningsudvikling af maritime naturoplevelser, projektet

Erhvervsmæssig vækst i tilknytning til naturoplevelser med fokus på forretningsudvikling af maritime naturoplevelser, projektet 27. okt. Svendborg Erhvervsmæssig vækst i tilknytning til naturoplevelser med fokus på forretningsudvikling af maritime naturoplevelser, projektet Lidt om Naturturisme I/S Projektets dele Overnatning med

Læs mere

Cykelturister, Hvem er de og hvad efterspørger de? Peter Ole Sørensen November 2012

Cykelturister, Hvem er de og hvad efterspørger de? Peter Ole Sørensen November 2012 Cykelturister, Hvem er de og hvad efterspørger de? Peter Ole Sørensen November 2012 2 typer Turister på cykel Det er de turister, der allerede har valgt Danmark som feriemål og som har base i et feriehus,

Læs mere

AARHUS REGIONALE LUFTHAVN

AARHUS REGIONALE LUFTHAVN Aarhus og Østjylland har brug for en ny regional lufthavn REGIONALE LUFTHAVN En regional lufthavn tæt på Aarhus og centralt i Østjylland vil gavne hele Midtjylland markant. Forslaget indeholder to placeringer.

Læs mere

Besøg Lolland, og få inspiration til udvikling i landdistrikter og yderområder

Besøg Lolland, og få inspiration til udvikling i landdistrikter og yderområder Besøg Lolland, og få inspiration til udvikling i landdistrikter og yderområder Få inspiration til de udfordringer, du står overfor lige nu: Læs om de 16 inspirerende projekter i vores publikationer Kom

Læs mere

På ferie i Danmark. Turistundersøgelsen 2008. Udgivet af: VisitDenmark September 2010 ISBN: 87-87393-67-0

På ferie i Danmark. Turistundersøgelsen 2008. Udgivet af: VisitDenmark September 2010 ISBN: 87-87393-67-0 På ferie i Danmark Turistundersøgelsen 008 Udgivet af: VisitDenmark September 010 ISBN: 87-87393-7-0 Adresse: Analyse- og videnformidling Islands Brygge 43, 3. 300 København S Tlf. +4 388 9900 www.visitdenmark.com

Læs mere

- oplevelser med indhold...

- oplevelser med indhold... Design & opsætning: DUETdesign.dk Udgiver: Vesthimmerlands Kommune Himmerlandsgade 27 9600 Aars Tlf. 99 66 70 00 info@vesthimmerland.dk Turistpolitik i Vesthimmerland 2010 2013 - oplevelser med indhold...

Læs mere

Ørestadens arkitektur

Ørestadens arkitektur Ørestadens arkitektur Oplev den nye bydel Kom og oplev den nye Ørestad med masser af sport- og fritidsoplevelser 1 mnb tryksag.indd 1 28-11-2011 15:32:19 om Ørestad blev fremlagt. Det var fra starten tanken,

Læs mere

Turismestrategi 2013-2020

Turismestrategi 2013-2020 STRATEGI Turismestrategi 2013-2020 Frederikssund Kommune vil være destinationen hvor danske og svenske familier på ferie og udflugt tager hen for at få aktive oplevelser med udgangspunkt i naturen, kulturen

Læs mere

Foreningen VisitKalundborg blev etableret i 2006 i forbindelse med kommunesammenlægningen. VisitKalundborg er den officielle turistorganisation.

Foreningen VisitKalundborg blev etableret i 2006 i forbindelse med kommunesammenlægningen. VisitKalundborg er den officielle turistorganisation. Sejerø Nekselø Turismeudvikling på Sejerø og Nekselø Oplysninger om ansøger Foreningen VisitKalundborg blev etableret i 2006 i forbindelse med kommunesammenlægningen. VisitKalundborg er den officielle

Læs mere

Notat. Hotelbehov og kapacitet i Aarhus samt oversigt over lokalplaner med mulighed for hotel. Aarhus Byråd. Den 4. marts 2011.

Notat. Hotelbehov og kapacitet i Aarhus samt oversigt over lokalplaner med mulighed for hotel. Aarhus Byråd. Den 4. marts 2011. Notat Til: Aarhus Byråd Den 4. marts 2011 Aarhus Kommune Hotelbehov og kapacitet i Aarhus samt oversigt over lokalplaner med mulighed for hotel Borgmesterens Afdeling & Planlægning & Byggeri I forbindelse

Læs mere

306 - Snogebæk - Balka

306 - Snogebæk - Balka 306 - Snogebæk - Balka Mindre handels- og serviceby Fuglereservat Balkalyngen Balka havn Jollehavn Sandstrand Sommerhusområde i fyrreskov Hunsemyre Havnemiljø Byzone Afgrænset byområde Sandstrand Sommerhusområde

Læs mere

bringer dig hjem Lad op, nyd din tid på altanen med udsigt over Søndre Strand og Køge by.

bringer dig hjem Lad op, nyd din tid på altanen med udsigt over Søndre Strand og Køge by. Bo med havet på første klasse Du har nu muligheden for at bo, hvor der er højt til himlen, sand under fødderne, bølgebrus som sød musik. Og kort vej til byens puls og liv. Den saltfyldte duft af hav i

Læs mere

Unik. central. beliggenhed

Unik. central. beliggenhed Unik central beliggenhed Velkommen til Tivoli Congress Center Unik beliggenhed Downtown Copenhagen Vi er meget stolte af at kunne præsentere Tivoli Congress Center, Downtown Copenhagen. Tivoli Congress

Læs mere

Invester i medarbejderglæde i et af Danmarks mest eksklusive ferieboligområder

Invester i medarbejderglæde i et af Danmarks mest eksklusive ferieboligområder Marienlyst Palæ Invester i medarbejderglæde i et af Danmarks mest eksklusive ferieboligområder ferielejligheder-marienlyst.dk -alt hvad feriehjertet begærer Se mere på ferieboliger-marienlyst.dk En unik

Læs mere

Kystturisterne i Danmark er mere tilfredse i år

Kystturisterne i Danmark er mere tilfredse i år 19. august 2014 Kystturisterne i Danmark er mere tilfredse i år På tværs af 31 destinationer tegner sig pr 10. august 2014 følgende billede af kystturisternes oplevelse af Danmark i løbet af sommeren 2014:

Læs mere

BEDRE Overblik. Temperaturmåling på:

BEDRE Overblik. Temperaturmåling på: BEDRE Overblik Temperaturmåling på: Iværksætteri og nye virksomheder Fuldtidsbeskæftigede Ledighed Aktivitet i Aalborg Havn Passagertal i Aalborg Lufthavn Erhvervsturisme Befolkning Nye virksomheder og

Læs mere

Program for dagen: 09.00: Velkomst og præsentation bordet rundt 09.15: Præsentation af SVUF og info. vedr. turisme samarbejdet i SVUF kommunerne

Program for dagen: 09.00: Velkomst og præsentation bordet rundt 09.15: Præsentation af SVUF og info. vedr. turisme samarbejdet i SVUF kommunerne Program for dagen: 09.00: Velkomst og præsentation bordet rundt 09.15: Præsentation af SVUF og info. vedr. turisme samarbejdet i SVUF kommunerne 10.00: Præsentation af oplæg til branding compass og værdisæt

Læs mere

Fjordens Park (Tidligere Ringkøbing Campingplads) I et historisk perspektiv.

Fjordens Park (Tidligere Ringkøbing Campingplads) I et historisk perspektiv. Fjordens Park (Tidligere Ringkøbing Campingplads) I et historisk perspektiv. Baggrunden for campingpladsens etablering for ca. 40 år siden, var en stigende velstand hvor store dele af befolkningen fik

Læs mere

SIKALEDDET. Ledige byggegrunde med direkte adgang til naturskønne omgivelser.

SIKALEDDET. Ledige byggegrunde med direkte adgang til naturskønne omgivelser. Ledige byggegrunde med direkte adgang til naturskønne omgivelser. Ledige boliggrunde tæt på by, indkøbsmuligheder, S-tog og med direkte adgang til fælleden. Dato 6.06.205 Version 0 Revideret - SIKALEDDET

Læs mere

Turisme Silkeborg. Status på samarbejdsaftale, november 2013. Turisme Silkeborgs særlige indsatsområder i forbindelse med Erhvervshandleplan 2013

Turisme Silkeborg. Status på samarbejdsaftale, november 2013. Turisme Silkeborgs særlige indsatsområder i forbindelse med Erhvervshandleplan 2013 November 2013 Turisme Silkeborg Status på samarbejdsaftale, november 2013 Birgit Cornelius Nielsen, november 2013 Turisme Silkeborgs særlige indsatsområder i forbindelse med Erhvervshandleplan 2013 Johanne

Læs mere

Turistundersøgelsen 2011

Turistundersøgelsen 2011 Turistundersøgelsen 2011 Indhold Baggrund og metode Profil på turisterne På besøg i København 5 6 11 Mobilapplikationen, sociale medier og video Benchmark med udvalgte europæiske byer 21 26 Turistinformationen

Læs mere

Hvad ved vi om dagens og morgendagens kystturister?

Hvad ved vi om dagens og morgendagens kystturister? Hvad ved vi om dagens og morgendagens kystturister? CLAUDIA ROTA ANDERSEN Company Dating 30. oktober 2014, Svendborg UNDERSØGELSER I DANMARK AKTUELLE GÆSTER Interview med kystturister, 2013-2014 Årligt

Læs mere

Velkommen til Strandkanten. - med tæerne i havet og byen i ryggen

Velkommen til Strandkanten. - med tæerne i havet og byen i ryggen Velkommen til Strandkanten - med tæerne i havet og byen i ryggen Da Strandkanten endnu ikke er færdigbygget, er brochurens billeder af bygningen og interiør ikke rigtige fotos, men såkaldte arkitekt 3D

Læs mere

App. L Ensolleille SAINTE MAXIME

App. L Ensolleille SAINTE MAXIME App. L Ensolleille SAINTE MAXIME Sainte Maxime er indbegrebet af den syd-franske drøm. Her oplever man en afslappet ferieatmosfære i eksklusive omgivelser. Lejligheden er unikt placeret tæt ved den gamle

Læs mere

UDENLANDSKE BØRNEFAMILIER PÅ DANSK KYSTFERIE - OPLEVELSER OG TILFREDSHED HOS FØRSTEGANGSBESØGENDE

UDENLANDSKE BØRNEFAMILIER PÅ DANSK KYSTFERIE - OPLEVELSER OG TILFREDSHED HOS FØRSTEGANGSBESØGENDE UDENLANDSKE BØRNEFAMILIER PÅ DANSK KYSTFERIE - OPLEVELSER OG TILFREDSHED HOS FØRSTEGANGSBESØGENDE INDLEDNING Videncenter for Kystturisme (CKT) har i 2013 gennemført en analyse omkring turisternes oplevelse

Læs mere

Lej feriebolig på Solkysten i Spanien

Lej feriebolig på Solkysten i Spanien Lej feriebolig på Solkysten i Spanien 3-værelses feriebolig på Costa del Sol (Duquesa), op til 6 personer Privat pool 300 meter til Restauranter, butikker mv. 500 meter til stranden Lejligheden Lejligheden

Læs mere

Destination NYBORG Hold jeres konference midt i Danmark

Destination NYBORG Hold jeres konference midt i Danmark Destination NYBORG Hold jeres konference midt i Danmark 5 hoteller 1200 senge, 70 konferencelokaler og 1400 gratis parkeringspladser Velkommen Nyborg har plads til alle og lidt til Når du vil mødes Fælles

Læs mere

$%&'$"(#)%'*%+,%!"+"$,# -./)01#' !" #

$%&'$(#)%'*%+,%!+$,# -./)01#' ! # $%&'$"(#)%'*%+,%!"+"$,# -./)01#'!" # 2,'3.4$%+'/#'&,.'"&'#%'5%+',' *."3%+61#%(7'!8'#&+"($%(7,'-1&,))%+(%'%..%+999!"#$%&$'()*$*+'$,-$#+.*+.$%,/'+.$0,#+,$1$"'%#+.$.',22,#3$45$672$*+'$8'769&)$7.$-(%$,-$"0$

Læs mere

dig&mig feriefornøjelser for

dig&mig feriefornøjelser for dig&mig feriefornøjelser for Lyst til femstjernet campingferie med udsigt til havet og fynsk idyl ad libitum? Så kom og nyd livet på Camp Hverringe. Her er hygge, fantastisk natur og andre voksne, der

Læs mere

Copenhagen Trafikcharter Nordeuropas trafikale knudepunkt

Copenhagen Trafikcharter Nordeuropas trafikale knudepunkt Copenhagen Trafikcharter Nordeuropas trafikale knudepunkt Fokuseret Vækstdagsorden er et interessefællesskab mellem de 46 kommuner og de to regioner i Østdanmark [og Region Skåne inkl. kommuner], der under

Læs mere

UDKAST TIL ERHVERVSPOLITIK

UDKAST TIL ERHVERVSPOLITIK UDKAST TIL ERHVERVSPOLITIK INDLEDNING Vordingborg Kommunes erhvervspolitik danner den overordnede ramme for kommunens arbejde med erhvervsudvikling og skal medvirke til at virkeliggøre Kommunalbestyrelsens

Læs mere

PRIVAT OVERNATNING. i Hjørring og Sindal. Sov godt i

PRIVAT OVERNATNING. i Hjørring og Sindal. Sov godt i PRIVAT OVERNATNING i Hjørring og Sindal Sov godt i Velkommen til Hjørring og Sindal... Hvis du mangler et sted at sove, så er der i Hjørring og Sindal mange muligheder for privat indkvartering. Værter

Læs mere

Sammenslutningen af Sommerhusejerforeninger i Jammerbugt Kommune

Sammenslutningen af Sommerhusejerforeninger i Jammerbugt Kommune Sammenslutningen af Sommerhusejerforeninger i Jammerbugt Kommune V / formanden Hans Jørgen Jensen Sletten 3 9270 Klarup Tlf. : 9813 7075 Mail: hhjj@it.dk Energistyrelsen Mail ens@ens.dk Klarup den 22.

Læs mere

NNF s Forbunds Seniorer:

NNF s Forbunds Seniorer: NNF s Forbunds Seniorer: Gode venner! Til orientering for deltagerne i den forestående tur til Rügen, bringes hermed lidt praktisk information. For god ordens skyld skal indledningsvis nævnes, at turen

Læs mere