DANSK ARTILLERI-TIDSSKRIFT

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "DANSK ARTILLERI-TIDSSKRIFT"

Transkript

1 DANSK ARTILLERI-TIDSSKRIFT NR. 3 OKTOBER ÅRGANG UDGIVET AF: ARTILLERIOFFICERSFORENINGEN ISSN

2 ARTILLERIOFFICERSFORENINGEN Formand: Oberst B. Mejlholm, Hærens Ildstøtteskole, Hjertingvej 127, 6800 Varde Sekretær: Major S.-C. J. Lippert, FAK, Svanemøllens kaserne, Ryvangsalle 1, Postbox 2521, 2100 København Ø. Kasserer: Major L. Buur, Hærens Ildstøtteskole, Hjertingvej 127, 6800 Varde. Giro (Alle ud- og indbetalinger i forbindelse med DAT). Medlemskab: 250 kr. for et år. DANSK ARTILLERI-TIDSSKRIFT (medlemsblad for Artilleriofficersforeningen) Ansvarshavende Oberstløjtnant Niels H. Wøggsborg, Luftværnsmissilafdelingen, Hjertingvej 127, 6800 Varde, tlf FINN: 3DARLV-S00AX Wøggsborg, Niels Henrik Redaktions- Major L. Buur, Hærens Ildstøtteskole, Hjertingvej 127, 6800 Varde, sekretærer: tlf FIIN: HILS-LV100, Buur, Lars Kaptajn P.S. Larsen, Hærens Ildstøtteskole, Hjertingvej 127, 6800 Varde, tlf FIIN: HILS-TEK104, Larsen, P.S. Elektronisk post: adresse: Lokalrepræsentanter: DAR: MJ N.H. Broch tlf HO: KN C. Høj tlf Ekspedition og kassemester: Seniorsergent D. B. N. Just, Hærens Ildstøtteskole, Hjertingvej 127, 6800 Varde, tlf FIIN: HILS-TU103, Just, D. B. N. Abonnement: Tegnes hos ovennævnte. Pris kr. 200,00 for et år. Enkeltnummer kr. 60,00. Produktion: Indhold: Grafisk Produktion Ribe ApS, Ørstedsvej 20, 6760 Ribe. "Artilleriet og forsvarsforliget"...49 Artilleriets 325 års jubilæum...52 Battlespace Management i Afghanistan...59 ISTAR kapaciteter (luftbårne)...65 Artilleriofficersforeningen Eftertryk kun med redaktionens tilladelse.

3 49 Artilleriet og forsvarsforliget Oberst Birger Mejlholm Chef for Danske Artilleriregiment og Hærens Ildstøtteskole Så kom forliget endelig i hus, men hvad betyder det for artilleriet? Mens vi med stor spænding venter på HOK direktiv med de endelige økonomiske og personelmæssige rammer for artilleriet de næste fem år, vil jeg i det følgende delagtiggøre læserne i min udlægning af forligsteksten og dens mulige konsekvenser for artilleriet. Dansk Artilleri Tidsskrift 3. hefte, oktober 2009 Af forligsteksten kan man umiddelbart læse at: Ildstøttekapaciteten målrettes mod IN- TOPS (kampgruppeniveauet). Ja, og det gælder også alle øvrige tjenestegrene og er i øvrigt stort set det vi gør i dag. De store BDE-øvelser, hvor AA var indsat med flere skydende BT har vi ikke set meget til de seneste år, og det kommer vi formentlig heller ikke til fremover. Det er dog stadig uafklaret,

4 50 om et AET og et AILC kommer til at indgå i den nye struktur. Forliget fjerner ikke muligheden for at bidrage med større styrkeformationer, selv om det er kampgruppeniveauet, der nu i endnu større grad kommer i fokus. Udsendelse af en brigadeværdi vil dog først finde sted efter et længere varsel. Hvis det skal være troværdigt at melde en BDE klar til udsendelse - selv med et længere varsel - så kommer vi imidlertid ikke uden om et AET og et AILC som organisatoriske ENH. Det vil efter min opfattelse ikke være relevant at basere denne kapacitet på personel, der til lejligheden trækkes ud fra stabe for at formere et AET og AILC i tilfældige køretøjer og uden regelmæssige øvelser. Evnen til at lede ilden fra flere AA forudsætter en permanent opstillet kapacitet. Alt andet giver ingen mening i en professionel hær. Hvis 1 AA skal kunne indsættes som AA, kræver det i øvrigt også logistik, hvilket til nød kan sammensættes til lejligheden. Den samlede ildstøttekapacitet reduceres. Javel, fra nuværende 24 stk. M-109 til hvad? Onde tunger vil formentlig sige 12 stk. TMT betjent af kamptropperne med henvisning til, at KABTN jo tidligere har klaret sig ganske udmærket med egne TMT, så det må være mere end rigeligt i den nye struktur. I øjeblikket lever vi højt på, at UK leverer den helt nødvendige langtrækkende ildstøtte i Helmand, men det er hasardspil at baserer en ny hærstruktur på, at andre vil levere denne støtte i al fremtid. DABG i Helmand har i øjeblikket kun små søm og en lille hammer i sin egen værktøjskasse, men enhver håndværker ved, at man ikke kan leve på altid at skulle låne den store hammer hos naboen, der har mindst lige så travlt. Derfor anbefaler HILS 12 stk. TMT samt 12 stk. nye artilleripjecer, begge betjent af artillerister. Når infanteristerne skal støttes med ild i hele deres ansvarsområde, kræver det nu engang både kort- og langtrækkende indirekte ildstøtte. Såfremt vi ikke får nye artilleripjecer, og TMT placeres ved KATR, er der samtidigt taget et altafgørende skridt mod nedlæggelse af artilleriet som våbenart. I øvrigt er en hær uden langtrækkende artilleri ikke en hær, det er en milits. M-109skal nedlægges og der skal anskaffes nye ildstøttesystemer. Sidstnævnte giver god mening og var også planen i indeværende forligsperiode, uden dog at blive realiseret. De to udsagn hænger uløseligt sammen, og det ville derfor have givet langt bedre mening, hvis der havde stået M-109 afløses af nye ildstøttesystemer. Især fordi vi ikke kan uddanne vore AO til Helmand uden et operativt ildstøttesystem. Jamen så kan vi jo bare uddanne AO i UK eller bede UK levere AO! Med al respekt for UK AO tvivler jeg stærkt på, at nogen DF/KC i det aktuelle miljø i Helmand vil acceptere de friktioner og risici en ikke-dansk talende AO medfører. En uddannelse af AO i UK vil formentlig betyde månedlange og dermed omkostningstunge aktiviteter to gange årligt. Hertil kommer, at en uddannelse af AO i UK vil reducere mulighederne for samvirkeaktiviteter med støttede enhed. Det er en helt forkert vej at gå. Der kan netop ikke lægges for megen vægt på samvirke i uddannelsen forud for deployering. STINGERnedlægges. Ikke den store overraskelse henset til den forventelige fremtidige stærkt begrænsede fjendtlige lufttrussel. I parentes bemærket kan det så i øvrigt undre, at SVN ser ud til beholde STINGER, men de ligger måske inde med en anden trusselsvurdering? Kontrol- og varslingskapaciteten (K&V) overføres til FLV. En betydelig overraskelse, især da HOK og FTK i et fælles notat konkluderer, at det er en rigtig dårlig ide! Ganske vist har FLV også en K&V kapacitet, men de to kapaciteter arbejder på hvert sit niveau. Paradoksalt nok er netop hærens K&V et unikt

5 51 danskudviklet system, der kan levere et 3-D luftbillede, og som de fleste NATO-allierede derfor misunder os. Uden at være sortseer tvivler jeg stærkt på, at mere end nogle ganske få artillerister følger systemet til Karup, hvor FLV K&V er placeret. På sigt er det derfor tvivlsomt om denne kapacitet overlever, men det er måske heller ikke planen? Muligheden for opgradering af MLRS (til GMLRS) skal undersøges. Interessant, men jeg foretrækker så afgjort rørartilleri. Først og fremmest pga AMM-pakken, der for GMLRS p.t. alene omfatter HE. Moderne rørartilleri råder derimod over både HE, lys og røg. Hertil kommer HE med varierende præcision i form af den nuværende traditionelle og meget billige HE-granat, samme granat med præcisions brandrør (PGK) og endelig den yderst præcise styrede - men også meget kostbare - EXCALIBUR granat, der er helt på højde med de mest præcise GMLRS og flybomber. Alt i alt en særdeles fleksibel og kost-effektiv AMM-pakke. For det andet kræver anvendelsen af GMLRS, at det anvendte luftrum tømmes for alle egne midler så som fly, HELI og UAV, hvilket i bedste fald erfaringsmæssigt tager ca. 15 min og værste fald desværre helt op til 45 min. For infanteristen i kamp er dette en særdeles væsentlig parameter. For det tredje forudser jeg, at skarpskydning i DK vanskeliggøres af en række udfordringer så som aflysning af luftrummet samt prisen på den enkelte raket (ca kr.). Det bliver overordentlig spændende at følge de næste par måneders omsætning af HOK direktiv til praksis. Meget står på spil for artilleriet, men jeg kan love, at TJ-grenen vil lægge alle rådige kræfter i arbejdet. Det er nu det afgørende slag skal slås. Med håbet om en fremtidig helstøbt og uafhængig hær, en hær med eget kort og langtrækkende artilleri. Rørartilleri er det eneste langtrækkende ildstøttemiddel med en reaktionstid under 5 min. Det skyder i alt slags vejr og har med den rigtige ammunition - tilstrækkelig præcision til også at bekæmpe Taleban i byerne uden nævneværdig risiko for civile tab. I øvrigt er kun ca. 10 % af Afghanistan bebygget. Samtidig er levetidsomkostningerne lave og ammunitionen billig. Hertil kommer, at vi har AMM på lager til ca. ti års forbrug. Dansk Artilleri Tidsskrift 3. hefte, oktober 2009

6 52 Artilleriets 325 års jubilæum Af OKS Bjarne I.S. Odgaard, Garnisionsstøttelementet, Varde Garnison. Artilleriets udvikling før 1684 Første gang man i Danmark hører om artilleri/ildvåben er i år 1372, hvor en Ribeborger forsøger at skaffe besætningen i det belejrede Gram Slot i Sønderjylland 2 fade bøssekrudt. Bøsse var på den tid den almindelige betegnelse for kanoner. Da Lybækkerne i 1428 angreb København fra søsiden, blev de beskudt af kanoner inde fra stranden og forjaget, vistnok den første artillerikamp i Norden. I et inventar fra Københavns Slot år 1454 omtales både større og mindre kanoner. Christian I medbragte også et betydeligt artilleri, da han i 1471 i et forsøg på at genoprette Kalmar-unionen angreb Stockholm, men han mistede alt skytset. I den efterfølende tid forekommer omtale af skyts og krudt noget oftere. På det uheldige Ditmarsken togt i år 1500, hvor det oprindelige Dannebrog gik tabt, medførtes også et artilleri på 4 tunge og 23 lette kanoner, hvoraf man mistede de fleste til fjenden. Også den af Kong Hans omkring år 1500 skabte orlogsflåde, var udrustet med kanoner. Ved Elfsborgs erobring år 1502 anvendtes ligeledes kanoner Salut omtales første gang ved Frederik den 2. Kroning den 20. august. Under hans march gennem København skydes der salut fra bastionerne og skibene i havnen, det omtales at byen skælvede i mere end en time denne dag. De efterfølgende år omtales denne form for salut flere gange i forbindelse med festlige lejligheder, salutten skulle vise omverdenen at den Danske konge havde krudt nok I Jon Olafsons beretning beskrives for første gang brugen af Dansk løsen. Den ene gang beskrives en begravelse på Grønland, hvor de under salutten havde et uheld med kanonerne. Den anden gang beskrives Kongens gæstebud den 22. maj 1618, hvor der blev affyret Dansk Løsen med 3 kobberstykker (datidens betegnelse af kanoner) for gæsterne. Jon Olafson blev, i år 1616, ansat som Kongelig Bøsseskytte (datidens kanonkommandør). Sortkrudt var på den tid ikke noget man fremstillede i store mængder. Salpeter satte grænsen for mængden af krudt, idet det kun kunne skaffes ved udtræk fra væggene i fugtige staldbygninger, hønsegårde eller ved at opløse jorden under møddinger i vand, filtrere det og koge vandet bort. Sortkrudt blev fremstillet af 75 % salpeter/kaliumnitrat, 10 % svovl og 15 % trækul. Fremstillingen var yderst farlig idet trækul skulle pulveriseres før det kunne bruges til krudt. Dette var meget farligt, idet trækullet kunne selvantænde/eksploderer under processen. Det beskrives i Københavns historie, at der før store fester i kongehuset, blev sendt folk rundt på Sjælland for at indsamle salpeter til krudt, så der kunne skydes salutter fra voldene under festlighederne. Først i år blev der i Frederiksværk bygget et krudtværk og fremover blev leverancen af krudt mere stabil. Til at betjene kanonerne fra Hæren og Flåden, havde man på den tid ansat bøssemestre og bøsseskytter. Disse var direkte underlagt kongen

7 53 og kunne kun straffes af ham, eller en af ham udpeget artilleriprofos. I år 1671 kan man læse at der ansættes to tøjskrivere, en til landartilleriet og en til søartilleriet. Samtidig oprettes tre søtøjhuskompagnier, som skulle gøre tjeneste i flåden, men når skibene ikke var udrustet, gjorde mandskabet tjeneste på Københavns tøjhus og var her under kommando af land (artilleri) officerer. Først i år 1739 blev land- og søetaten endelig adskilt, idet søartilleriet overgik til Holmens chef. I 1684 oprettes en fredstidsorganisation for Artilleriet, denne opbygning er beskrevet i bogen Ladesbeschreing der zwei Herzogtümer Schleswig und Holsten i bogen beskrives Holstenske Artilleri, som bestod af en Stab, et tøjhus- og håndværkerkompagni samt 6 almindelige artillerikompagnier. Organisationen bestod næsten uændret i de næste 80 år. Det Kongelige Artillerie Corps og nedenunder indskriften ligger 2 krydsede kanoner også malet i guld. I hjørnerne er der en sort bombe (ildpotte) med guldflammer, kvarter-mærket er fremstillet til skolen i forbindelse med Artilleriets 300 års jubilæum i Originalen opbevares på Tøjhus-museet og blev tildelt da de tre selvstændige korps (Det Danske, Norske og det Holstenske Artillerikorps) blev slået sammen til Det Kongelige Artillerie Korps i januar Artillerikorpset blev ved Kgl. Forordning den 28. november 1764 tillagt Prædikatet, Kongelig og med Rang over alle Infanteriregimenter. Dagen efter overrakte Kongen korpset et kvartermærkeflag som afbillede. I år 1687 indførtes nyt skytssystem konstrueret af oberst Harbo. Dette system var i brug i over 100 år, idet man efter år 1766 nu omtalte det som det gamle system. I 1762 blev chefen for den Danske hær general C.L. de Saint-Germain af Kongen sat til at udarbejde en hærplan, denne blev af Kongen godkendt den 3. august 1763, og fik navnet 1764 Ordningen. Samtidig fik korpset tillagt navnet Det Kongelige Artillerikorps med rang for alle infanteriregimenter, navnet bestod indtil år 1842, (den særlige forrang ophævedes dog i år 1771). For artilleriet betød denne plan en principiel omvæltning, idet artilleriet nu samledes i et korps i København og kun havde mindre enheder i Norge og Holsten. Korpset skulle bestå af stab og atten artillerikompagnier samt et håndværker-, et minør- og et sapørkompagni. Alle artillerikompagnierne var fodartilleri, hvor betjeningsmandskabet marcherede bag det hestetrukne skyts. Dugen der er karmoisinrød og af silketaft 36 cm højt og 45 cm bredt. I dugen er malet med guld Afbillede kvartermærke er en kopi af originalen. I 1766 blev der indført et skytssystem Carl af Hessen navnet kom efter daværende chef for artilleriet prins Carl af Hessen. Artilleriet havde nu fået et noget lettere og mere mobilt skyts, der blev ført på nyudviklede lavetter med forstilling (ammunition og tilbehør førtes nu på lavetten) og det hele blev trukket af 6 heste. Med dette nye system blev artilleriet betydelig hurtigere at indsætte i felten. I år 1788 så kronprins Frederik (VI), under krigen mod Sverige, 10. kompagni fra Norge, (med kuskene ridende på kanoner- Dansk Artilleri Tidsskrift 3. hefte, oktober 2009

8 54 nes forspand og betjeningsmandskabet til hest) udøve så god en indsats i felttogets eneste fægtning (ved Kvistrumbro) mod svenskerne, at han straks ønskede planer for ridende artilleri. Samme år blev 3. og 8. kompagni i henholdsvis Rendsborg og København organiseret som ridende artilleri. 10. kompagni fortsatte som ridende artilleri i Norge, for at have nok heste til dette, oprettedes en fast staldetat med egne heste til hvert kompagni. Tidligere havde man udskrevet heste fra bønderne. I 1814 trådte Norge ud af riget og dette medførte en ny hærordning af 18. januar Nu bestod Artillerikorpset kun af to brigader med atten kompagnier, alle formeret som ridende artilleri. I år 1834 indførtes Fibigers skytssystem. Med dette system kunne der anbringes kugle eller granatkanoner på samme lavetter. Vægten var kun ca. det halve af Carl af Hessen systemet, så man havde fået et betydeligt mere mobilt system. Den 28. april 1842 blev hæren ændret til en mobiliseringshær. Artillerikorpset ændrede navn til Artilleribrigaden, der formeredes med stab og to regimenter. 1. Artilleriregiment i København med stab og otte batterier, 2. Artilleriregiment i Rendsborg med stab og fire batterier. For 1. Artilleriregiments vedkommende var de seks batterier kørende 6-punds-batterier og to på fredsfod ubespændte 12-punds fodbatterier. Endvidere skulle der ved mobilisering opstilles fire reservebatterier af ældre årgange. 2. Artilleriregiment bestod af tre 6-pundsbatterier samt et 12-pundsbatteri og to mobiliseringsbatterier. Minør- og sapørkompagniet overgik til ingeniørtropperne. Artilleriets 325 års jubilæum Den 24. marts 1848 gjorde Slesvig-holstenerne oprør og mobiliseringsordningen skulle stå sin prøve. Dette kneb meget, men i løbet af krigen lykkedes det dog, at få mandskab til alle 1. Artilleriregiments otte batterier. Ved 2. Artilleriregiments i Rendsborg gik mandskabet (alle var fra Holsten) samt en del underofficerer og tre officerer over til fjenden. I løbet af krigen lykkes det her kun at opstille et artillerikommando med to batterier. Efter at oprørshæren var slået ned og opløst, opstilledes et Holsten-Lauenborgsk forbundskontingent, benævnt Artilleridivisionen i Holsten. I 1864 brød krigen igen ud nu med Preussen og Østrig på Slesvig-holstenernes side og de vandt som blandt andet på, at deres kanoner og geværer var bagladet, hvor vores var forladet og forældet. Efter krigen ventede man længe på en ny hærlov, men i 1867 kom den og Artilleriet blev organiseret med stab, to regimenter, fæstningsartilleriet med to bataljoner samt den tekniske tjeneste med en tøjhus- og en laboratorieafdeling. Efter krigen indførtes baglade skytssystem model Dette var en forbedring fra Fibigers system, idet lavetten nu var delt i 2 blokke, hvilket gav en lavet, der var stærkere i konstruktion samt smidig. Allerede i år 1876 gik man med 9 cm feltkanon M.1876 helt over til stållavetter. Rekylen på denne var så stor, at man udviklede en spade med fjeder. Denne anbragtes bevægelig under svansen, og ved skudafgang trykkedes fjederen ned i jorden og tog noget af rekylen Regimenterne oprettedes og 3. Artilleriafdeling blev i 1881 garnisoneret i Århus. Regimenterne havde nu en sammensætning, næsten som den vi har kendt helt frem til forliget i I de følgende år begyndte planerne for Københavns landbefæstning at tage form og man forsøgte flere gange at få udvidet fæstningsartilleriet uden held, idet der nu var en betydelig større opgave, end der var enheder til indførtes batteritoget armeret med 15 cm stålhaubits. Toget skulle støtte med beskydning af terrænet foran fæstningsvolden. Først i 1895 lykkedes det at få oprettet fæstningsartilleriet, med egen stab og med en regimentsorganisation, lignende de andre regimenter.

9 Artilleriet modtog en moderne 75 mm hurtigskydende stålkanon med rekylbremse og skjold til at beskytte besætningen. Denne var i brug indtil 29 AUG I 1917 modtog man yderligere en 15 cm felthaubits M. 1917, samt 37 mm. Revolverkanon og rekylgeværer. blev afprøvet forskellige lastvogne samt traktorer og i 1925 blev 7. Artilleriafdeling, som den første, udstyret med triangel lastvogne. Disse var halvbæltekøretøjer. I slutningen af 30-erne var der ud af elve feltartilleriafdelinger kun fire hestetrukne tilbage cm kanon og 10,5 cm feltartilleri M 1929 og M 1930 blev introduceret, begge skytstyper var med splitsvans, og massive gummihjul. Herved blev den begrænsede sideretningsfrihed forøget med 20 grader til hver side. 75 mm hurtigskydende stålkanon Hæren indkøbte et ensædet Caundron biplan (pris kr ), denne blev brugt af 3. Artilleriafdeling til observation, indtil det havarerede på Kløvermarken den 11. april Flyet var en lærredsbetrukket trækonstruktion, 60 hk. lerone motor, længde 6,30 m. bredde 10,10 m. Max hastighed 100 km/t., flyvetid ca. 2 1/2 time. Der blev efterfølgende indkøbt flere forskellige flytyper, og man begyndte at øve beskydning af luftmål med 75 mm stålkanon. Reglementet indrømmede dog, at luftskibe og fly er endog meget vanskelige mål at ramme. Der stod endvidere at Beslutsomhed, livlig kommando og rask skytsbetjening var nødvendig. At 75 mm stålkanon egnede sig mindre godt til denne aktivitet, var alle klar over. Svansen på kanonen måtte graves ned i jorden, for at kunne beskyde luftmål, men elevation over 30 grader var ikke muligt. I 1918 rettede man op på disse uheldige forhold, idet man indkøbte fire forhøjninger med sliske til. Nu var elevationen mod luftmål over 30 grader mulig. Luftværnspjecen blev også indført dette år. Dette var en ombygget 75 mm kystartillerikanon, som blev forsynet med elektromekanisk korrektør Det blev i den nye hærlov bestemt, at de tunge afdelinger skulle være motortrukne. Der 3 tons triangellastvogn med 15 cm kanon. På ladet Fordson traktor der bragte kanonen ind og ud af stillingen, samt hjulringe til brug i blødt terræn Artilleriet fik 75 mm luftværnskanon M Dette var mobile pjecer på en korsaffutage, der gav ubegrænset sideretningsfrihed Efter den 29. august førte tyskerne alt brugbart militær materiel bort og efter krigen var Artilleriet som resten af den Danske hær uden våben Allerede den 2. juli blev Artilleriskydeskolens chef oberst Grønning, i henhold til Generalkommando skrivelse K 2776, beordret til at foretage tjenesterejse den fra 6. til den 25. juli for at besigtige tysk artillerimateriel i Jylland. Der blev efterfølgende udarbejdet en rejsebeskrivelse med meget billedmateriale i. (rejsebeskrivelsen vil med tiden blive tilgængelig på internettet forsvaret.dk/dar). Dansk Artilleri Tidsskrift 3. hefte, oktober 2009

10 Der blev i foretaget mange rejser for at besigtige materiel og det bundede ud i indkøbet af den engelske 25-pounderfeltkanon. Denne havde, på alle kamppladser, spillet en afgørende rolle i den engelske hær. Pjecen fik betegnelsen 88 mm feltkanon M/45 E. Denne pjece var feltartilleriets eneste indtil I januar 1946 fik 3. Artilleriafdeling tildelt pjecen og afdelingen blev hermed motoriseret. 3. Artilleriafdeling blev imidlertid i første omgang forlagt til Bornholm fra oktober 1947 til april Luftværnsartilleriet modtog 40 mm luftværnskanon L/60, der også havde en solid krigshistorie bag sig. Senere kom den svenske 20 mm maskinkanon og den tyske 88 mm luftværnskanon. Organisationen var i 1945 blevet til efter engelsk forbillede, som medførte at afdelingerne nu fik et stabsbatteri, og skytsbatterierne fik seks pjecer, både ved feltog luftværnsartilleriet. Den tyske lejr i Esbjerg blev overtaget af Artilleriet og fik navnet Artillerilejren i Esbjerg. Lejren kom i 1958 under Sønderjyske Artilleriregiment. Artilleriets 325 års jubilæum Der oprettes to nye regimenter 4. Feltartilleriregiment med garnison i Århus og Jydske Luftværnsregiment med garnison i Aalborg og det tidligere Luftværnsregiment blev omdøbt til Sjællandske Luftværnsregiment. Feltartilleriet modtog 155 mm haubits M/ Tilgang af 155 mm kanon M/52, denne kunne også afskyde atomgranater. Atomgranater til denne type kanon var oplagt på depot i Tyskland Feltartilleriregiment rykkede ind på den nyopførte Varde Kaserne Artilleriet modtager 203 mm haubits M/55, den hidtil sværeste pjece i dansk artilleris historie Artilleriet observationsfly modtages. Denne enhed blev organisatorisk samlet i Artilleriflyvebatteri Vandel under 4. Feltartilleriregiment. 88 mm Feltkanon M. 45 E. Artilleriflyver I indgik artilleriet i Den Danske brigade i Tyskland, med to artilleriafdelinger og en luftværnsafdeling formeret under 4. Feltartilleriregiment. I 1950 blev brigaden reduceret til Det Danske Kommando og artilleriregimentet udgik Artilleriet modtog 105 mm haubits samt 90 mm luftværnskanon, der begge var af amerikansk fabrikat I Luftværnets 10. Artilleriafdeling udrustes fire batterier med Nike raketter, allerede i 1962 overførtes afdelingen med materiel dog til luftvåbenet Luftværnet 40 mm luftværnskanon L. 60 ankommer Hornest John raketterne modtages. Dette var en jord-til-jord 762 mm artilleriraket, med

11 57 det ene formål at afskyde taktiske atomvåben, max rækkevidde ca. 25 km. Den kunne dog også fremføre konventionel sprængladning. Virkningsgraden for denne var ca. 150 m. og spredningen på raketterne så stor, at kun 50% faldt indenfor en radius på m. Raketten blev affyret fra en lastvogn påmonteret raketstyr og dette vejede i alt ca. 20 tons. For at affyre raketten, skulle der bruges specialmateriel såsom raketvogn, kranvogn og vindmålesæt. Raketten var meget følsom overfor vind og vejr, idet man ingen kontakt havde med raketten efter affyring. Mandskabet var på 10 mand. Den 30. juni 1972 var det slut med raketterne i dækningsstyrken. Atom ammunition til denne type våben var oplagt på depot i Tyskland. Jydske Luftværnsregiment overtog Tønder Kaserne fra infanteriet. Ydermere oprettedes 12. Artilleriafdeling på Bornholm, med garnison i Rønne Den selvkørende 155 mm haubits M 109 modtages. En fuldt moderne pjece, som med luftpontoner var i stand til at sejle ved egen kraft. Luftpontoner blev dog ikke indkøbt med systemet Bjærgningsvogn M/578 tilgår de pansrede afdelinger Otte stk. morterpejleradar M/67 (Green Archer), som kunne pejle helt ud på 30 km, indføres. Nørrejyske Artilleriregiment flytter til den nybyggede kaserne i Skive. Kasernen fik nogen omtale, da man indkvarterede menige på 4 mandsstuer med eget bad og toilet. På alle andre kaserner var indkvarteringen på 10 eller 12 mands belægningsstuer med toilet og bad på gangene luftværnsafdeling overgår til luftvåbenet som Nærluftforsvarsafdeling for de Jydske flyvestationer Den amerikanske, mandbårne målsøgende luftværnsraket med kælenavnet RED EYE indføres. Hornest John Luftværnsartilleriet fik nyt tidssvarende let skyts 40 mm luftværnskanon L/70 og M/63 med tilhørende radar og ildledelsesanlæg Pansret bæltekøretøj M/113 tilgik som kommando/skydecentral og denne kunne sejle ved egen kraft mm trukken haubits M 114/39 ankommer som prototype til Hærens Artilleriskole. Denne var en Hollandsk ombygget 155 mm haubits M/51 og modificeringen betød at skudafstanden nu var øget til 30,5 km. Der blev ombygget 97 danske pjecer I maj 1992 blev der nedlagt skydeforbud med M 114/39, idet der var risiko for brud på hovedbolten Luftværnsmissilet STINGER M 93. med varslingsradar indføres. Dansk Artilleri Tidsskrift 3. hefte, oktober 2009

12 58 Artilleriets 325 års jubilæum Stinger skarpskydning i feltaffutage raketkasterbatteri, Mutible launch Rocket System (MLRS) tilgik Nørrejyske artilleriregiment. Den 01. maj 2001, blev batteriet overført til Kongens artilleriregiment. 17. MLRS blev i 2001 oprettes som mobiliseringsenhed og skulle friskes af 18 RKBT. Enheden nåede end ikke at blive mønstret, da MLRS udgik ved forliget i I Skive afskydes der salut med 105 mm haubits for sidste gang den 30. juni og pjecerne køres derefter i depot for sidenhen, at blive doneret til Litauen. Artilleriet beholder dog 5 stk. til ceremoniel brug Med Forsvarsforliget 2005, udfaset 155 mm kanon, 203 mm haubits og 155 mm M 114/39. Historien her er ikke endelig, især perioden har mangler, derudover er Artilleriets bidrag til internationale missioner ikke medtaget. MLRS. Artilleriets historiske side vil løbende blive opdateret på internettet

13 Battlespace Management i Afghanistan 59 Af PL Thomas Karup Battlespace Management Officer JFC/DABG/ISAF RC(S) hold 6 Baggrund Danmark har i mange år udsendt enheder til brændpunkter rundt omkring i verden. Kendetegnet for alle disse missioner er, at danske enheder aldrig har været i et område, hvor de har haft behov for at indsætte mange forskellige offensive våben (morter, ART, fly, EW m.v.). Det er først efter indsættelse i Helmand, at den danske hær har været nødsaget til at genopfinde samarbejdet mellem de forskellige enhedstyper. Da Danmark ikke tidligere har været nød til tage højde for en sikker indsættelse af disse våben i praksis og skrivebordskrigene herhjemme til stor dels foregår jf. koldkrigs taktik, ligger ansvaret for at koordinere disse midler ved mange forskellige personer. Doktrin Hvorfor er battlespace management(bm) så vigtigt i moderne krig? Under den kolde krig gik det fint med at bruge big sky teori og et lille uheld med friendly fire var også til at overleve. I dag derimod er blue-on-blue helt uacceptabelt og der er alt for meget i luften til at bruge big sky teori. En af de værste ting man frygter i Afghanistan er, at vi skulle miste en fyldt helikopter (ca. 30MD) ved et uheldigt skud. For at tage sætningen fra det britiske system, så er det følgende, vi gerne vil opnå: For Joint and Combined level fires, air and ground manoeuvre is controlled and coordinated IOT achieve the maximum desired effect on the enemy and minimise the constraints placed on FF whilst ensuring an appropriate level of deconfliction in the battlespace 1. Briterne definerer Battlespace således: All aspects of air, surface, sub-surface, land and the Electronic Spectrum (EMS) that encompasses the AO. I denne definition skal man lægge mærke til, at Battlespace Management foregår i 3D og ikke kun 2D, som mange hærfolk vil tænke. Derudover kommer EMS, hvor ansvaret i den sydlige del af Afghanistan ligger ved RC(S) på KAF, de fordeler frekvenser og koordinerer indsættelsen af offensiv EW(JAM, PD) i hele RC(S). (EMS vil jeg ikke berøre mere) Grundlæggende begreber I Afghanistan anvendes der nogle begreber der ikke bruges herhjemme eller som har en anden definition. De vigtigste af de begreber er: ROZ, Restriced operation zones, et præcis defineret område i luften, der bruges til et bestemt formål. ROZ Såfremt der skal afleveres våben eller flyves med mini UAV, skal dette foregå i en ROZ. I sådanne tilfælde vil det oftest være en FAC, der styrer ROZ. De eneste i DABG 2 der har materiellet til at styre en ROZ, er de to TACP hold og JFC 3 i TOC. Når der oprettes en ROZ vil CRP 4 styre alt lufttrafik udenom og alt, der skal ind i ROZ, skal kontakte den der styre ROZ og have tilladelse til at flyve ind i ROZ. HIDACZ, High density airspace control zone, et stort ROZ der styres af en bataljon eller en bri- 1 Fra 16 Air Assult Bde, SO2 BM, SGN LDR J. Tilley 2 Danish Battle Group, Den danske kampgruppe. 3 Joint Fire Cell. 4 Control and Reporting Point, Radaren i Camp Bastian. Dansk Artilleri Tidsskrift 3. hefte, oktober 2009

14 60 gade. Det dækker oftest et meget stort område, en bataljons AOR eller mere og er aktivt hele døgnet. For at styre HIDACZ sikkert, kræver det et radarbillede og radiokommunikation med flyene. I Afghanistan er det kun brigade hovedkvarteret, der har adgang til radarbillede. GOALPOST, Det luftrum der lukket ned, når der skydes med GMLRS i Afghanistan. Raketten går op til max fod og ud til max. 70 km. Luftrummet skal lukkes af for at sikre, at raketten ikke rammer fly. Dette er rigtigt meget luftrum, hvorfor CRP opretter et mindre område omkring raketten, således de ikke behøver at lukke hele luftrummet ned. Dataene skal heller ikke blive for meget for FAC på jorden. Området består af et affyrings ROZ (styret af en FAC), en transport ROZ (styret af CRP) og en mål ROZ (styret af en FAC). DSO 6nm Min Alt 7,000 ft MaxAlt 30,500 ft OPS BOX Områder, hvor der er ISAF enheder i Afghanistan, opdeles i OPS BOX, det minder om ansvarsområder for UAFD herhjemme. Forskellen ligger i at DABG eksempelvis har ca. 20 OPS BOX i deres AO. En UAFD kan have ansvaret for flere OPS BOX, men der er normal kun en UAFD indenfor hver OPS BOX. Hvis der ligges en OPS BOX på tværs af skillelinier, ophæver den skillelinien. Kanterne af en OPS BOX er DPO 17nm DTT 4nm Battlespace Management i Afghanistan RFL. OPS BOX kan også bruges til at definere, hvor ROE er gældende. Det er muligt at få mere lempet ROE i nogle områder. Praktisk gennemførsel af Battlespace Mangement BM kan i praktisk opdeles i to dele: - Ground Mangement - Airspace Mangement I Helmand ligger ansvaret for gennemførelse af Ground Management hos TFH og SPMAGTF 5. TFH har opdelt deres område i fem battlegroups AOR. Disse er hver især ansvarlig for deres eget AO, men skal koordinere alle ændringer med TFH og berørte og/eller tilstødende BG/enheder. TFH bruger OPS Boxes 6 til at opdele områder indenfor battlegroup skillelinjer, så hver UAFD vil få en eller flere OPS Boxes at operere i. S3/TOC er ansvarlige på BG niveau for den operative Ground Management. Herunder overblik over hvor alle enheder er og indsættelse af direkte skydende våben. Dette er den enkle del af Battlespace Management, så længe enheder fortæller hvor de er og man kan se projektilet fra affyring til det rammer, så er BM forholdsvis enkelt. Det er først, når man går over i Airspace Management og indsættelsen af indirekte skydende våben, at det bliver noget mere udfordrende. I Afghanistan deles ansvaret for Airspace Management ved 5000ft amsl 7, over er det ACC og under er det LCC 8, som er ansvarlig. Men såfremt der laves Airspace Coordination Measures (så som ROZ, HIDACZ, TC, TR ) kan denne højde ændres, således det er enheder fra LCC / ACC, der styrer luftrummet over eller under den satte højde. Såfremt en enhed på jorden har behov for at indsætte indirekte skydende våben, fly, UAV eller helikopter skal disse, såfremt de ikke er under kontrol af en flyveleder, indsættes i en Restricted Operation Zones (ROZ) eller tilsvarende. I ROZ 5 ISAF Task for Helmand (UK) og OEF (US) Special Marine Air Ground Task force, 6 Kanterne i en OPS BOX er skillelinier. 7 AMSL Above Mean Sea Level: højde over vandniveau. Ground level i Helmand er ca fod AMSL. 8 LCC (Land Component Command) og ACC (Air Component Command).

15 61 vil der altid være en FAC/JTAC, der gennemfører positiv kontrol med det, der er i luftrummet. Dette betyder at indsættelsen af midler i luften, er meget begrænset til enkelte områder og man kan hurtigt komme til at lukke store områder af for anden trafik. Når en ROZ bruges til våben aflevering eller der foregår en TIC situation i det område, hvor den er blevet aktiveret, vil alt rute trafik blive guidet udenom, såfremt luftfartøjerne har kontakt med en flyveleder. Det er utroligt vigtigt, at der er styr på det enkelte luftrum, da der i en ROZ kan indsættes morter, artilleri, GM- LRS, fly, helikopter og UAV på samme tid. Det er FAC/JTAC ansvar at gennemføre denne deconflict. For at de har de bedste arbejdsbetingelser, er det vigtigt, at det luftrum han har fået tildelt, er bedst mulig tilpasset, den opgave han skal løse. Hvis ikke vil dette hindre de operationer, der foregår udenfor ROZ. I Afghanistan foregår hovedparten af kampene indenfor et meget lille område og jo mindre plads der opereres på og jo flere enheder der opererer på denne plads, jo mere behov er der for BM. Hvad skal der tages højde for? I et område som DABG AO er der meget aktivitet, ikke kun fra danske enheder, men fra britiske, amerikanske, afghanske og SOF enheder. For at kunne planlægge og holde styr på ens BM, skal man gerne vide, hvor alle disse enheder er og hvad deres plan er. Dette er, som de fleste ved, umuligt. Derfor er det vigtigt, at man har koordineret nok med dem til at sikre sig, at uanset hvad de laver, så hindre de ikke vores operationer. De eneste der altid er et wildcard, er SOF enheder. Der er ikke meget at gøre, udover at acceptere, at der til tider er områder, man ikke kan bruge. Derfor skal man have en plan klar i tilfælde af, vi har enheder i de områder. Et eksempel på hvad man kan komme ud for er: En BG har en enhed på patrulje på østsiden af helmand floden. Pludselig får BG en melding fra TFH, at et bestemt område ca. 8km øst for patruljen er no fire area ROZ med en radius på 9km, oprettet af en SOF patrulje. ROZ controller er ude på jorden og dermed uden for radiokontakt. Så gælder det om at få meldt til patruljen, at deres mulighed for at få støtte er faldet til nul og de hellere må vende om. Samtidig gælder det om at finde ud af, hvad der sker i dette område, da egne enheder skal tilbage. Samtidig skal man have mulighed for at få CA- SEVAC ind til FOB, uden at udsætte CASEVAC for unødvendig fare. Sådan en situation opstår heldigvis meget sjældent, men dog nogle gange om måneden. Disse pludselig oprettede ROZ betyder meget for enhederne på jorden, idet deres støtte lige pludselig er væk. Derfor er det utroligt vigtigt, at BM er samlet et sted og man der har forståelser for både Ground og Air delen. En anden del af BM som kun artillerister tænker på er Fire Support Coordination Measures. Disse er utrolig vigtige ved operationer med mere end en UAFD. Ved BG operationer, hvor man har 3-4 UAFD til at arbejde i et område, der ikke er meget større end 8 x 3km lukket terræn, er det utroligt vigtigt, at der er lavet en enkelt og brugbar plan for FSCM, ellers skal der ikke meget til, før man har blue on blue. Dette er ikke fordi artillerister ikke har forståelse for ilden, det er mere fordi kampene, kan udvikle sig meget hurtigt. Enheder skal derfor vide præcis, hvor de må bevæge sig og hvor de må skyde. Et eksempel på hvordan det kunne være gået galt, hvis ikke der var lavet en plan, er: når AO skal påkalde en skydning på kort afstand, iværksætter han nært mål procedurer. Dette betyder at første lag skal placeres op til 700 m fra egne styrker, for at komme udenfor sikkerhedsafstanden for artilleri. Hvis der ikke er lavet en plan for FSCM, er det næsten umuligt for AO at påkalde sådan en skydning, da han så skal vide, hvor alle enheder i hele området er, for at undgå blue-on-blue. På hold 6 brugte vi også FSCM til at sikre os, at enheder ikke kunne komme til at skyde med direkte skydende våben i samme retning som egne styrker. Det lyder måske underligt, men det er ikke alle der tænker på, at en kugle bevæger sig ca. 2km fra hvor den er affyret, såfremt den ikke rammer noget. Dette havde vi et dårligt eksempel på, hvor Taliban skød mod en af vores enheder ca. 1,5 km udenfor en lejr, hvorefter et projektil ramte en soldat inde i lejren. Dansk Artilleri Tidsskrift 3. hefte, oktober 2009

16 62 BM ved cross boundary fire Et af de steder, hvor BM virkelig viser sin vigtighed, er ved gennemførelse af operationer på tværs af BG skillelinier. Et tænkt eksempel: En enhed gennemfører en patrulje tæt på en skillelinje til en anden BG. De bliver beskudt og holdes nede af Taliban fra stillinger på den anden side af skillelinien. Såfremt enheden ikke har forudset dette, så må de i praksis ikke bekæmpe Taliban, men er tvunget til at vente på, at BG koordinerer med den tilstødende BG og får tildelt en OPS BOX i det område, hvor enheden bliver beskudt fra. Dette kan sagtens tage 30 min og først herefter kan der gennemføres beskydning af Taliban med direkte skydende våben. Hvis enheden så er lidt uheldig, skal man derefter have koordineret et ROZ på plads med den tilstødende BG, inden enheden kan bekæmpe med indirekte skydende våben. Alle ved at man ikke må levere ild eller virkning af ild ind over en skillelinie uden at koordinere. Det miljø vi kæmper i Afghanistan gør, at man sjældent vil vide, om der er blå enheder på den anden side af en skillelinie og koordinationvejene er lange. Dette understreger vigtigheden af planlægning og forudseenhed. TFH er iskolde når det gælder cross boundary fires. Såfremt du bliver beskudt fra den anden side af en skillelinie og der ikke er koordineret, bliver der ikke tildelt ildstøtte overhovedet! Såfremt dette var planlagt, kunne det være koordineret på plads, hvilket ofte tog 2-3 timer, da der er mange faktorer, der skal tages højde for. Et lignende problem kunne opstå, når vi gennemførte operationer med tildeling af ekstra beføjelser, f.eks. i form af Rules of Engagement. Det var utroligt vigtigt, at det område vi fik, ikke kun var det område vi gennemførte operationen i, men at hele det område hvor fra TB kunne have indvirkning på operationen, (opservere, beskyde m.v.) også var dækket af OPS BOX en. Grunden til dette er, at enhederne på jorden skulle have mulighed for at benytte de ekstra beføjelser, uanset om TB skiftede stilling til den anden side af floden eller smuttede op på high ground. Såfremt der ikke var taget højde for dette, både hvad angår ROZ, men også hvad angår OPS BOX, så Battlespace Management i Afghanistan ville enhederne bare kunne stå at kigge på, at TB beskød dem, uden de umiddelbart måtte skyde igen. Ansvarsfordeling i forbindelse med operationer I forbindelse med planlægningen af større operationer udgør Battlespace Management en vigtig del af arbejdet. En god BM plan kan skabe et permissivt miljø, der gør det nemt at indsætte ildstøtte uden tidsforsinkelse, uden at gå på kompromis med sikkerheden. BM planen kan også være med til klart at angive ansvarsfordelingen i terræn. Såfremt man vælger at placere en OPS BOX, der omfatter hele det område man vil operere i, samt de områder hvorfra fjenden vil kunne forventes at gribe ind i operationer med f.eks. indirekte skydende våben, er det nemt at styre Rules of Engagement. BG vil normalt deployerer fremskudt KSN til at udøve C2 i forhold til den specifikke operation. Det vil nu være klart defineret af den anvendte OPS BOX, hvilket område fremskudt KSN har ansvaret for. TOC vil normalt have ansvaret for resten af ansvarsområdet. Såfremt operationen foregår tæt på eller over en skillelinie, er OPS BOX det naturlige valg. En OPS BOX bør suppleres med FSCM, i særdeleshed hvis denne ligger på tvært af en skillelinie og hvis enheder fra flere nationer indgår i operationen. FSCM anvendes ofte således at de etableres cold, altså ikke aktive. Derefter kan de aktiveres og deaktiveres ved behov. Dette er især smart ved restriktive foranstaltninger. BM på TFH niveau På BDE niveau koordineres alt BM. Meget koordineres ved princippet silent accept, det vil sige, har BDE ingen kommentar, så siger de ingenting. En BDE med 5+ battlegroups har en stor opgave med at holde styr på, hvad der sker i hele området. Derfor bruger BDE meget tid på at godkende OPS BOX, ROZ, FSCM m.v., da de skal være mest optimale for alle og der AL- DRIG må være to med samme navne. Det var også BDE der koordinere navngivning af alle områder, compounds, PB, FOB m.v. Dette var

17 63 til tider ved at give os grå hår, da det tager meget lang tid at få ændret ting, men ud fra BDE synsvinkel kan man godt se, hvorfor de gør det. BDE har også en stor opgave med at koordinere vores ønsker med tilstødende enheder. Eksempelvis hvis DABG skal gennemføre en jamming af et område. Skal dette godkendes af RC(S) og TFH skal koordinere med SPMAGTF, TF Kandahar, Joint Helikopter Force, en håndfuld mindre US enheder og de 3-4 tilstødende battlegroups, før det må gennemføres. Det samme er tilfældet, når DABG vil have en speciel ROZ til en operation. Så skal der koordineres med 2-3 battlegroups, CRP i Bastion, Joint Helikopter Force og de skal have godkendelse fra RC(S), ISAF HQ og CAOC i Al Udid (Quatar). Så brigadens SO2/3 BM har nok at se til. Lad dem der har behovet og kompetencen lave BM I slutningen af januar 2009, gennemførte ANA en stor Bde operation i den sydlige del af DABG AO. DABG havde meget få aktier i denne, udover sikring udover udgangslinjen og ildstøtte, herunder koordinering af al ildstøtte og fly. Da DABG samtidig gennemførte en større operation i den nordlige del af AO, havde vi to områder, hvor der kunne forventes stor aktivitet i luften og på jorden. BG fik derfor tildelt en stor HIDACZ over hele AO, der skulle styres af JFC. Det betød at 7 JTAC og 8+ artilleriobservatører alle skulle igennem JFC for at gennemføre nogen form for skydninger. Det udgjorde et forsinkende led, men TFH gav kun BG to muligheder, enten blev det styret af JFC(ALO) eller også overtog TFH, hvilket bare ville give mere forsinkelse. Dette var Dansk Artilleri Tidsskrift 3. hefte, oktober 2009

18 64 imod DABG request for ACM til operationerne, men der var ikke noget at gøre. At gå til højre myndighed ville ikke hjælpe, da de ikke har indsigt i TFH AO. På selve dagen, hvor operationerne starter, blev der koordineret med CRP, der hjalp med at kontrollere denne HIDACZ, samt sørgede for at der ikke kom andet ind. I JFC kom vi med forslag til hvordan dette kun gøres nemmere for alle og der blev herefter koordineret ændringer løbende med CRP og TFH Air TOC. Det tog 3 dage, før vi havde det setup, vi gerne ville have haft til at starte med. Den eneste grund til at vi fik det var, at vi på BG niveau havde folk, der er uddannet til at kunne planlægge og gennemføre luftrumskoordination. Vores store problem var, at der ved TFH ikke var personel, der var godt nok uddannet til at planlægge airspace management. De havde en feltartillerist til at sidde og lave BM 9 og denne havde formentlig ikke den rigtige uddannelse. For at kunne arbejde med Airspace Management, skal man være uddannet i NATO s planer for airspace management. Den eneste hærenhed i Danmark der har den kompetence, er Kontrol- og varslingsbatteriet ved Danske Artilleriregiment. Det er derfor centralt, at man i JFC fastholder evnen til at gennemføre luftrumskoordination (airspace management). Battlespace Management i Afghanistan Samarbejde om BM På ISAF 6 var ansvaret for BM fra starten fordelt mellem Joint Fires Cell og S3, men der var ikke udpeget nogen overordnet ansvarlig for BM. Dette mundede ud i, at vi havde flere situationer, hvor der ikke blev koordineret med alle, med henblik på at få den mest optimale løsning. Et helt andet problem var at TFH ikke vidste, hvem de skulle kontakte angående ændringer og rettelser til BM. Efter en lille måneds tid, havde vi en hændelse, hvor en patrulje blev beskudt fra en anden OPS BOX, hvor de ikke havde tilladelse til at besvare ilden. Det tog 30 min. at få fat i og få tilladelse fra den enhed, der havde ansvaret for OPS BOX, først herefter fik vores enhed flystøtte. LL fra dette var, at vi blev nød til at samle alt, hvad der har med BM at gøre, hos dem der er bedst uddannet til at arbejde med det. Herefter blev BM forankret i JFC og alt BM koordineret herfra, hvilket gjorde TFH/egne enheder mere tilfredse. Vi oplevede aldrig en lignende episode eller en episode hvor de forskellige dele af BM ikke passede overens. Konklusion Den moderne kampplads er i dag meget avanceret og har mange forskellige elementer der skal tages højde for, især i luften. Hvis man skal gennemføre operationer, med optimal bevægelse og ildstøtte, er det afgørende, at man har lavet en god plan for BM, samt at der under operationerne tilpasser og styrer sin BM. Hvis dette ikke gøres går det ud over effekten fra ildstøtten og sikkerheden på jorden. Såfremt forsvaret vælger at opgradere MLRS til GMLRS, skal vi kunne planlægge på indsættelsen af et våben der har en max. vertex på ca ft ~ 25km og en rækkevidde på ca. 75km, dette har stor påvirkning på Airspace Management og hvis man ikke er uddannet indenfor dette, vil GMLRS hurtigt kunne blive en større belastning end hjælp på kamppladsen. For øjeblikket er Luftværnsartilleriet det eneste sted i hæren, der uddanner folk til at gennemføre Airspace Management. For mig er det afgørende, at man fastholder denne kompetence i hæren, da man ellers er nød til at uddanne folk fra flyvevåbnet i taktik, for at de kan planlægge Airspace Management i koordination med hæren. Så længe hæren har artilleri, morter, MLRS og UAV, m.v. skal vi kunne indsætte disse på 3D kamppladsen. Kravet til gennemførelse af Joint Fires, altså indsættelse af flere ildstøttemidler imod samme mål, gør det centralt, at vi kan deconflicte disse og indsætte dem sikkert med optimal effekt og sikkerhed for soldaten. 9 3 CDO Bde SO2 BM var fra Royal Artilleri.

19 ISTAR kapaciteter (luftbårne) 65 Af KN Christian Knudsborg og MJ Lars Buur, Luftværnsafdelingen, Hærens Ildstøtteskole. Betegnelsen ISTAR er dannet af forkortelsen Intelligence, Surveillance, Target Acquisition and Reconnaissance og beskriver de processer og procedurer som integrerer og synkroniserer anvendelsen af indhentningkapaciteterne og efterretningsvirksomheden med henblik på at opnå informationsoverlegenhed, og derved skabe det bedste grundlag for føring og targeting. ISTAR 1 anvendes som en generel paraply betegnelse for den fulde integration mellem efterretningstjeneste og indhentning på alle niveauer, men i realiteten indgår Target Acquisition (TA) først på Land Component niveau og ISTAR begrebet knytter sig derfor primært til det taktiske niveau. På det operative niveau arbejdes der både med begrebet Joint ISR 2 (JISR) og Joint ISTAR og på det strategiske niveau anvendes kun betegnelsen ISR. 3 Mange taler om det - ofte med variation i viden og indsigt - ovenstående citater fastslår, at der er tale om både indhentning og analyse af informationer (udarbejdelse af efterretninger) men også anvendelse af resultaterne ifm. målfastlæggelse/-bekæmpelse (målopklaring). Det vil også sige, at alle kapaciteter inkl. personel i større eller mindre omfang er en del af ISTAR. Normalt anvendes begrebet dog ifm. kapaciteter fokuseret på informationsindhentning så som opklaringsenheder, ARTHUR, Raven osv. Danmark råder over en række nationale kapaciteter men internationalt er viften af indhentningsmidler væsentligt større. Erfaringerne fra ISAF i Afghanistan viser at den danske battlegroup (DABG) har mulighed for at udnytte andre kapaciteter end de rent nationale. Det giver adgang til væsentligt flere informationer men rejser også en problemstilling vedr. evnen til at analysere disse. Temaet for denne artikel er ikke at belyse den problemstilling, men at beskrive en række af de indhentningskapaciteter nærmere bestemt de luftbårne indhentningsmidler som Joint Fires Cellen har rekvireret støtte fra ved foresatte myndigheder. De enkelte luftbårne platforme har forskellige sensorer men vil typisk være fokuseret indenfor områderne: Imagery Intelligence (IMINT) Full Motion Video (FMV) Signals Intelligence (SIGINT) Measurement and Signals Intelligence (MASINT) Ground Moving Target Indicator (GMTI)... og disse er igen inddelt i en række underområder. Se noter. 4 1 ISTAR defineres som "An operations-intelligence activity that integrates and synchronises the planning and operation of sensors and assets, and the processing, exploitation, targeting and dissemination systems in direct support of current and future operations". AJP 2.0. kapitel 3. 2 ISR = Intelligence, Surveillance and Reconnaissance. 3 Delstudie ISTAR. HO Uddrag fra UK "Field Army ISTAR Handbook", Se noter på næste side. Dansk Artilleri Tidsskrift 3. hefte, oktober 2009

20 66 ISTAR kapaciteter (luftbårne) 4 IMINT Imagery intelligence (IMINT) is available in several forms. Some IMINT products are kept in archive at national or coalition level (the most obvious example is Google Earth on Open Source.) Other products need to be collected for a specific operation. Before bidding for IMINT it is critical that the customer understands what he wants to learn from the imagery, and confirms that he has a viewing platform capable of supporting the product. IMINT product is categorised either according to its position in the electro-magnetic spectrum or the capability it provides. The main media for IMINT products are: Electro-Optical (EO):- This covers all forms of colour and black and white daylight imagery. It can include Full Motion Video (FMV) or photographic stills, taken on either wet film or by digital processor. Most aerial IMINT platforms (including UAVs) carry an EO sensor, and many can remote the imagery realtime to a Ground Control Station (GCS) or Remote Viewing Terminal (RVT). Infra-Red Thermal (IR):- This is available as FMV or stills. Although the image definition and range is often poorer than EO, it can give clearer imagery in poor light and weather conditions. Many aerial EO platforms also have an IR sensor,which can be downlinked to the same ground station. Synthetic Aperture Radar (SAR):- This can be categorised as both IMINT and MASINT and a good resolution picture will give similar imagery to black and white EO. It is employed in poor weather conditions and has the ability to see through clouds. SIGINT Signal Intelligence (SIGINT) is an invaluable tool for providing information on enemy locations and intentions, and is often the cue for tasking IMINT or physical surveillance tasks. Although there are three types of SIGINT, land forces are only likely to be exposed to the products from Communications Intelligence (COMINT). (The nature of operations in Iraq and Afghanistan does not often require Electronic Intelligence (ELINT) and Foreign Instrumentation and Signals Intelligence (FISINT) for operational intelligence.) COMINT:- often used in lieu of the term SIGINT, COMINT can be collected from the tactical (patrol) level up to the strategic (coalition) level on a range of platforms. Each of these platforms can collect against a number of communications systems, ranging from small hand-held push-to-talk radios to fixed and mobile telephone networks. The principal uses of COMINT include: Identifying local and immediate threats to forces on the ground Identifying and confirming the location, actions and intentions of possible targets Identifying targets for future intelligence collection MASINT Much of the capability covered by Measurement and Signals Intelligence (MASINT) is classified Secret and above. Fundamentally, however, MASINT works on the principal that everything on the earth s surface leaves a form of signature that is measurable in some way. For example, changes in patterns of movement over certain areas can be measured by MASINT. Ground Moving Target Indicator (GMTI):- A form of MASINT, this requires a specialist analyst, although on many coalition collection platforms this can be done at the point of collection. Because of analysis and connectivity limitations the product is generally relayed to a bespoke GCS and disseminated to the customer thereafter. It is useful for identifying movement patterns over a wide area (for example identifying routes over land borders.) Deadline for indsendelse af artikler m.v. til næste nummer af DAT er 9. november 2009, og indlæg sendes til Dansk Artilleri Tidsskrift, Hjertingvej 127, 6800 Varde Det vil være en stor hjælp for redaktionen, såfremt det tilsendte manuskript vedlægges originale fotos/ illustrationer, indsat i Word-dokument, incl. foto af forfatteren. (Manuskript kan også sendes som vedhæftet fil via FIIN/ )

DANSK ARTILLERI-TIDSSKRIFT

DANSK ARTILLERI-TIDSSKRIFT DANSK ARTILLERI-TIDSSKRIFT NR. 1 APRIL 2009 95. ÅRGANG UDGIVET AF: ARTILLERIOFFICERSFORENINGEN ISSN 0011-6203 ARTILLERIOFFICERSFORENINGEN Formand: Sekretær: Oberst W.P. Kahle, Hærens Ildstøtteskole, Hjertingvej

Læs mere

Hærens/Flyvevåbnets røde/blå plader.

Hærens/Flyvevåbnets røde/blå plader. 1 Hærens/Flyvevåbnets røde/blå plader. GMC ere og en Dodge ¾ t 1960 erne foto: UMAK DLR Denne lille artikel blev oprindelig skrevet i 2003. siden da har jeg fra forskellige kilder og billeder fået flere

Læs mere

Flyvevåbnets kampfly. - nu og i fremtiden

Flyvevåbnets kampfly. - nu og i fremtiden Flyvevåbnets kampfly - nu og i fremtiden Danmark skal have nyt kampfly for: fortsat at kunne udfylde rollen som luftens politi over Danmark og imødegå evt. terrortrusler. fortsat at råde over et højteknologisk

Læs mere

Den danske Brigade i Sverige 1939-1945 - 5. (tunge) Bataljon, Del 1

Den danske Brigade i Sverige 1939-1945 - 5. (tunge) Bataljon, Del 1 Den danske Brigade i Sverige 1939-1945 - 5. (tunge) Bataljon, Del 1 Indledning Brigadens 5. (tunge) bataljon havde følgende krigsstyrke: Bataljonsstab: Chef med stab (34) samt 2 personvogne, 5 lastvogne

Læs mere

Hærens Reaktionsstyrke Uddannelse Åbent Hus. II Uddannelsesbataljon. Gardehusarregimentet

Hærens Reaktionsstyrke Uddannelse Åbent Hus. II Uddannelsesbataljon. Gardehusarregimentet Hærens Reaktionsstyrke Uddannelse Åbent Hus II Uddannelsesbataljon Gardehusarregimentet Hærens Basis Uddannelse Hold Februar 2007 GARDEHUSARREGIMENTET II UDDANNELSESBATALJON Slagelse den 5. marts 2007

Læs mere

Baggrunden, krigen, resultatet

Baggrunden, krigen, resultatet Historisk Bibliotek 1864 Baggrunden, krigen, resultatet ISBN 978-87-992489-1-9 ISBN 978-87-992489-1-9 Thomas Meloni Rønn 9 9 788799 248919 788799 248919 1864 Baggrunden, krigen, resultatet Forlaget Meloni

Læs mere

Svær Transportdeling er tilbage ved Trænregimentet.

Svær Transportdeling er tilbage ved Trænregimentet. Svær Transportdeling er tilbage ved Trænregimentet. Tro kan flytte bjerge, Kampvogne kræver blokvogne. Ovennævnte er med til at berettige Svær Transportdeling og som det ses på billedet fra 1960, taget

Læs mere

Hjemmeværnets Lovpligtige Uddannelse

Hjemmeværnets Lovpligtige Uddannelse Hjemmeværnets Lovpligtige Uddannelse HVS UNR-0004 MAR 2013 Vi bidrager til forsvaret og beskyttelsen af Danmark med en troværdig og fleksibel kapacitet ved at levere militære, frivillige styrker, der tilgodeser

Læs mere

II Bataljon. Gardehusarregimentet. HBU Hold AUG 06

II Bataljon. Gardehusarregimentet. HBU Hold AUG 06 Hærens Reaktionsstyrke Uddannelse Åbent Hus II Bataljon Gardehusarregimentet HBU Hold AUG 06 GARDEHUSARREGIMENTET II UDDANNELSESBATALJON Slagelse d. 1. september 2006 Kære Forældre og Pårørende Som chef

Læs mere

Tekst til Zeppelin foredrag:

Tekst til Zeppelin foredrag: Page 1 of 9 Besøg på Page 2 of 9 ZEPPELIN MUSEUM Tønder En smagsprøve på hvad der venter FRISKAREN i september 2005: Tønder husede i tiden 1914-1918 en af det tyske kejserriges store luftskibsbaser Marine

Læs mere

how to save excel as pdf

how to save excel as pdf 1 how to save excel as pdf This guide will show you how to save your Excel workbook as PDF files. Before you do so, you may want to copy several sheets from several documents into one document. To do so,

Læs mere

Situations og trusselsvurdering for de danske enheder til sikkerhedsstyrken ISAF i Afghanistan

Situations og trusselsvurdering for de danske enheder til sikkerhedsstyrken ISAF i Afghanistan Situations og trusselsvurdering for de danske enheder til sikkerhedsstyrken ISAF i Afghanistan Frem mod præsidentvalget i 2014 er det meget sandsynligt, at de indenrigspolitiske spændinger i Afghanistan

Læs mere

potentiale til at en sådan situation kan opstå inden CAOCF lukker og overgiver lead rollen til Poggio Renatico!!

potentiale til at en sådan situation kan opstå inden CAOCF lukker og overgiver lead rollen til Poggio Renatico!! Sidst i maj spurgte HIS om jeg ville skrive et lille Flyvevåben indlæg til LISBON Association og jeg spurgte kækt hvad terminen var. Senest med udgangen af juni var svaret. Det var jo i så god tid, at

Læs mere

Trolling Master Bornholm 2013

Trolling Master Bornholm 2013 Trolling Master Bornholm 2013 (English version further down) Tilmeldingerne til 2013 I dag nåede vi op på 77 tilmeldte både. Det er lidt lavere end samme tidspunkt sidste år. Til gengæld er det glædeligt,

Læs mere

REDEGØRELSE FOR OVERVEJELSER OG F ORSLAG VEDRØRENDE UDLEVERING OG OPBEVARING AF VÅBEN OG AMMUNITION TIL HJEMMEVÆRNSMEDLEMMER.

REDEGØRELSE FOR OVERVEJELSER OG F ORSLAG VEDRØRENDE UDLEVERING OG OPBEVARING AF VÅBEN OG AMMUNITION TIL HJEMMEVÆRNSMEDLEMMER. Redegørelse for overvejelser og forslag vedr. udlevering og opbevaring af våben og ammunition til hjemmeværnsmedlemmer. HJEMMEVÆRNSKOMMANDOEN 4. februar 2002 REDEGØRELSE FOR OVERVEJELSER OG F ORSLAG VEDRØRENDE

Læs mere

MINISTERREDEGØRELSE TIL BERETNING NR. 12/2014 OM FORSVARETS LAGRE

MINISTERREDEGØRELSE TIL BERETNING NR. 12/2014 OM FORSVARETS LAGRE Statsrevisorernes Sekretariat Christiansborg 1240 København K FORSVARSMINISTEREN MINISTERREDEGØRELSE TIL BERETNING NR. 12/2014 OM FORSVARETS LAGRE 30. juni 2015 Hermed fremsender jeg min redegørelse til

Læs mere

Orienteringssamtale (samtaleskema) Andet sted:

Orienteringssamtale (samtaleskema) Andet sted: HJEMMEVÆRNSKOMMANDOEN HJVBST 410-100 Orienteringssamtale (samtaleskema) Navn: Samtale afholdt den / 20 Adresse på ansøgning kontrolleret med sundhedskort. På ansøgers: Bopæl Andet sted: Du har søgt optagelse

Læs mere

VIDEREGÅENDE OFFICERSUDDANNELSE I, HÆREN

VIDEREGÅENDE OFFICERSUDDANNELSE I, HÆREN VIDEREGÅENDE OFFICERSUDDANNELSE I, HÆREN Fagområde Fag Nu KP/skoler inkl. UDD-netværk LEDELSE/ORGANISATION 314 386 Ledelse 224 224 Psykologi 12 12 Lederudvikling 54 62 Uddannelseslærer 24 88 STYRING/FORVALT.

Læs mere

MILITÆR ENGELSK ET GODT TILBUD TIL DIG OG DIN ENHED DELTAG PÅ GRATIS KURSER I MILITÆR ENGELSK

MILITÆR ENGELSK ET GODT TILBUD TIL DIG OG DIN ENHED DELTAG PÅ GRATIS KURSER I MILITÆR ENGELSK ET GODT TILBUD TIL DIG OG DIN ENHED DELTAG PÅ GRATIS KURSER I MILITÆR ENGELSK INDLEDNING Er du så god til engelsk, som du går og tror? Kan du kommunikere tilfredsstillende på en international operation?

Læs mere

men jeg var ikke i stand til at trække forbindelsen fra disse til overvejelser og beslutning december 1914 til august 1915

men jeg var ikke i stand til at trække forbindelsen fra disse til overvejelser og beslutning december 1914 til august 1915 Jeg har nu i et antal år beskæftiget mig med Tunestillingens baggrund. Det skete først rimeligt grundigt under forarbejdet til behandlingen af værnene under 1. Verdenskrig i den lille bog The Danish Armed

Læs mere

BEMAFD Pixiebog til jobsøgende

BEMAFD Pixiebog til jobsøgende BEMAFD Pixiebog til jobsøgende Tips til jobsøgning Ikke klassificeret Bemandingsafdelingen 19-12-2014 Tips til jobsøgning Denne Pixiebog er inddelt i nedenstående afsnit som du kan springe direkte til.

Læs mere

DANSK ARTILLERI-TIDSSKRIFT

DANSK ARTILLERI-TIDSSKRIFT DANSK ARTILLERI-TIDSSKRIFT NR. 2 JULI 2010 96. ÅRGANG UDGIVET AF: ARTILLERIOFFICERSFORENINGEN ISSN 0011-6203 ARTILLERIOFFICERSFORENINGEN Formand: Oberst B. Mejlholm, Hærens Ildstøtteskole, Hjertingvej

Læs mere

Bilag. Resume. Side 1 af 12

Bilag. Resume. Side 1 af 12 Bilag Resume I denne opgave, lægges der fokus på unge og ensomhed gennem sociale medier. Vi har i denne opgave valgt at benytte Facebook som det sociale medie vi ligger fokus på, da det er det største

Læs mere

Aspector v/morten Kamp Andersen. Hvorfor Talent Management? - argumenter og business case

Aspector v/morten Kamp Andersen. Hvorfor Talent Management? - argumenter og business case Aspector v/morten Kamp Andersen Hvorfor Talent Management? - argumenter og business case PROGRAM 1. Hvorfor er der (igen) fokus på Talent Management? 2. Hvad er Talent Management? 3. Hvad er business casen?

Læs mere

MILITÆR ENGELSK ET GODT TILBUD TIL DIG OG DIN ENHED DELTAG PÅ GRATIS KURSER I MILITÆR ENGELSK

MILITÆR ENGELSK ET GODT TILBUD TIL DIG OG DIN ENHED DELTAG PÅ GRATIS KURSER I MILITÆR ENGELSK ET GODT TILBUD TIL DIG OG DIN ENHED DELTAG PÅ GRATIS KURSER I INDLEDNING Er du så god til engelsk, som du går og tror? Kan du kommunikere tilfredsstillende på en international operation? Får du nok ud

Læs mere

ACARS. Aircraft Communication Addressing and Reporting System

ACARS. Aircraft Communication Addressing and Reporting System ACARS Aircraft Communication Addressing and Reporting System OZ1LQO, 20/4-2006 Hvad er ACARS Opbygningen af ACARS Komponenter i flyet ACARS performance/begrænsninger Fra start til landing Eksempler på

Læs mere

Metodeopgave. Overgangen over Storebælt 1658, aflevering ons. d. 30/10/02 Povl D. Rasmussen

Metodeopgave. Overgangen over Storebælt 1658, aflevering ons. d. 30/10/02 Povl D. Rasmussen Metodeopgave Denne opgave har jeg valgt at inddele i tre afsnit: Erik Dahlbergs rolle Karl X Gustavs rolle Corfitz Ulfelds rolle Jeg vil undersøge og diskutere hver af de tre personers roller i overgangen

Læs mere

Subject to terms and conditions. WEEK Type Price EUR WEEK Type Price EUR WEEK Type Price EUR WEEK Type Price EUR

Subject to terms and conditions. WEEK Type Price EUR WEEK Type Price EUR WEEK Type Price EUR WEEK Type Price EUR ITSO SERVICE OFFICE Weeks for Sale 31/05/2015 m: +34 636 277 307 w: clublasanta-timeshare.com e: roger@clublasanta.com See colour key sheet news: rogercls.blogspot.com Subject to terms and conditions THURSDAY

Læs mere

Generalforsamling Sønder Felding Brugsforening 2013 http://www.sdrfelding-brugsforening.dk

Generalforsamling Sønder Felding Brugsforening 2013 http://www.sdrfelding-brugsforening.dk BERETNING 2013 Indledning Så blev det igen tid for en årsberetning fra bestyrelsen. I beretningen beskriver vi, hvordan det er gået vores forening og forretning i året 2013. Beretningen tager meget naturligt

Læs mere

DANSK ARTILLERI-TIDSSKRIFT

DANSK ARTILLERI-TIDSSKRIFT DANSK ARTILLERI-TIDSSKRIFT NR. 2 DECEMBER 2013 99. ÅRGANG UDGIVET AF: ARTILLERIOFFICERSFORENINGEN ISSN 0011-6203 ARTILLERIOFFICERSFORENINGEN Formand: Oberst B. Mejlholm, Danske Artilleriregiment, Hjertingvej

Læs mere

Øvelser til kurser med Adrie Noy September 2008

Øvelser til kurser med Adrie Noy September 2008 Opvarmning Øvelser til kurser med Adrie Noy September 2008 I alle nedenstående opvarmningsøvelser arbejdes sammen 2 og 2 Begge spillere har en uden bold, 1. Spillerne står over for hinanden med front mod

Læs mere

SØKORTRETTELSER 17. Rettelse nr. / Correction no. 110-120. Søkortrettelser / Chart Corrections på / via www.kms.dk

SØKORTRETTELSER 17. Rettelse nr. / Correction no. 110-120. Søkortrettelser / Chart Corrections på / via www.kms.dk 7. maj 2010 22. årgang SØKORTRETTELSER 17 CHART CORRECTIONS Rettelse nr. / Correction no. 110-120 Kort / Chart Rettelse nr. / Correction no. Kort / Chart Rettelse nr. / Correction no. 61 110 188 116 103

Læs mere

Maj Dragon info nr. 1 2013

Maj Dragon info nr. 1 2013 1 DRAGON INFO No. 1 Maj Dragon info nr. 1 2013 Dragon-info er et elektronisk nyhedsbrev tiltænkt reservepersonel ved Jydske Dragonregiment (JDR) og sammenlagte regimenter, tjenstgørende dragoner ved skoler

Læs mere

Hvor er mine runde hjørner?

Hvor er mine runde hjørner? Hvor er mine runde hjørner? Ofte møder vi fortvivlelse blandt kunder, når de ser deres nye flotte site i deres browser og indser, at det ser anderledes ud, i forhold til det design, de godkendte i starten

Læs mere

(Text with EEA relevance)

(Text with EEA relevance) 24.4.2015 EN Official Journal of the European Union L 106/79 COMMISSION IMPLEMENTING DECISION (EU) 2015/646 of 23 April 2015 pursuant to Article 3(3) of Regulation (EU) No 528/2012 of the European Parliament

Læs mere

IT-uddannelser i Forsvaret

IT-uddannelser i Forsvaret IT-uddannelser i Forsvaret Flyvevåbnets Førings- og Operationsstøtteskole Faggruppe Informatik Bygning 131, Flyvestation Værløse 3500 Værløse http://sps.net-u.dk Teori & praktik Hvem er vi? Faggruppe Informatik

Læs mere

Oplæg fra NHS`s baggrund for deres nye sundhedsprogram 2013-2016 - med fokus på ledelse. Oplægsholder: Inge Pia Christensen

Oplæg fra NHS`s baggrund for deres nye sundhedsprogram 2013-2016 - med fokus på ledelse. Oplægsholder: Inge Pia Christensen Oplæg fra NHS`s baggrund for deres nye sundhedsprogram 2013-2016 - med fokus på ledelse Oplægsholder: Inge Pia Christensen Improving the safety of patients in NHS 2013-16 The National Health Service (NHS)

Læs mere

NÅR BESLUTNING HEROM ER TAGET:

NÅR BESLUTNING HEROM ER TAGET: MARITIME SECURITY MANAGEMENT Managing risk the safe way BEVÆBNEDE VAGTER OMBORD! NÅR BESLUTNING HEROM ER TAGET: EN GENNEMGANG AF PROCES OG ANBEFALINGER VED ANVENDELSE AF BEVÆBNEDE VAGTER OMBORD PÅ SKIBE

Læs mere

Sæt kryds ved de 5 rigtige svar: At han var prins. At han var konge. At han havde stor magt. At han var en dygtig kriger. At han var klog.

Sæt kryds ved de 5 rigtige svar: At han var prins. At han var konge. At han havde stor magt. At han var en dygtig kriger. At han var klog. Eftertest Læringsmål 1 Du skal kunne fortælle om den store Jellingsten og monumentområdet Hvad mener Svend, at den store Jellingsten fortæller om Harald Blåtand? Sæt kryds ved de 5 rigtige svar: At han

Læs mere

FREMTIDENS PASSAGERTRAFIK Højhastighedstog vs. Konventionelle Togsystemer

FREMTIDENS PASSAGERTRAFIK Højhastighedstog vs. Konventionelle Togsystemer Den Danske Banekonference 5. maj 2015 FREMTIDENS PASSAGERTRAFIK Højhastighedstog vs. Konventionelle Togsystemer v. Michael Hansen, senior projektleder, Atkins Planlægning & Arkitektur Konventionel Bane

Læs mere

Facitliste til før- og eftertest

Facitliste til før- og eftertest Facitliste til før- og eftertest Læringsmål 1 Du skal kunne fortælle om den store Jellingsten og monumentområdet Hvad mener Svend, at den store Jellingsten fortæller om Harald Blåtand? Hvem fik den store

Læs mere

Orienteringsdag ved 1. Logistikbataljon og Åbent Hus på Aalborg Kaserner

Orienteringsdag ved 1. Logistikbataljon og Åbent Hus på Aalborg Kaserner Orienteringsdag ved 1. Logistikbataljon og Åbent Hus på Aalborg Kaserner Lørdag d. 22. september 2012 Pårørende til værnepligtige soldater ved Hærens Basisuddannelse/Trænregimentet hold august 2012 indbydes

Læs mere

Hvad mener Svend, at den store Jellingsten fortæller om Harald Blåtand? Sæt kryds ved de 5 rigtige svar

Hvad mener Svend, at den store Jellingsten fortæller om Harald Blåtand? Sæt kryds ved de 5 rigtige svar Illustration: Ida Maria Schouw Andreasen og Benni Schouw Andreasen Hvad mener Svend, at den store Jellingsten fortæller om Harald Blåtand? Sæt kryds ved de 5 rigtige svar A. At han havde god kontakt til

Læs mere

DGF møde, 28.11.2013 i Odense DS 1537 Jordankre Prøvning. Disposition

DGF møde, 28.11.2013 i Odense DS 1537 Jordankre Prøvning. Disposition DGF møde, 28.11.2013 i Odense DS 1537 Jordankre Prøvning Disposition Udførelse af jordankre: DS/EN 1537:2013 (indført 29/7 2013... ikke længere ny) Scope Bond type and compression type anchors Formål med

Læs mere

DANAGE TARGET Face type 'TUNING'. Tuningvejledning.

DANAGE TARGET Face type 'TUNING'. Tuningvejledning. DANAGE TARGET Face type 'TUNING'. Tuningvejledning. Danage Target face type 'Tuning' Vejledning - 2 - Danage Skydeansigt type 'Tuning', vejledning. Introduktion. Denne vejledning i at anvende Danage Skydeansigt

Læs mere

Danish Technology Center Denmark

Danish Technology Center Denmark Danish Technology Center Denmark INDUSTRIAL Wastewater Treatment Systems A B C FiltraCon Filtration Systems FiltraSep Separation Filtration Systems FiltraFlo Filtration Flotation Systems APPLICATION

Læs mere

Virk.dk. A one-stop-shop for businesses. Peter Bay Kirkegaard, pbk@eogs.dk Special Advisor Danish Commerce and Companies Agency

Virk.dk. A one-stop-shop for businesses. Peter Bay Kirkegaard, pbk@eogs.dk Special Advisor Danish Commerce and Companies Agency Virk.dk A one-stop-shop for businesses Peter Bay Kirkegaard, pbk@eogs.dk Special Advisor Danish Commerce and Companies Agency Agenda Background Status Future 16-10-2007 2 Virk.dk 16-10-2007 3 Vision Political

Læs mere

Trolling Master Bornholm 2013

Trolling Master Bornholm 2013 Trolling Master Bornholm 2013 (English version further down) Tilmeldingerne til 2013 I dag nåede vi op på 85 tilmeldte både. Det er stadig lidt lavere end samme tidspunkt sidste år. Tilmeldingen er åben

Læs mere

DIRF Samspil mellem IR og øvrig ekstern kommunikation

DIRF Samspil mellem IR og øvrig ekstern kommunikation DIRF Samspil mellem IR og øvrig ekstern kommunikation Iben Steiness Director, Carlsberg Investor Relations Agenda Introduktion Ekstern kommunikation i Carlsberg IR vs medier Praktiske eksempler Page 2

Læs mere

Cookie-reglerne set fra myndighedsside Dansk Forum for IT-ret 5. november 2012

Cookie-reglerne set fra myndighedsside Dansk Forum for IT-ret 5. november 2012 Cookie-reglerne set fra myndighedsside Dansk Forum for IT-ret 5. november 2012 Af Kontorchef Brian Wessel Program Status på gennemførelsen af reglerne i DK Udfordringerne og svar herpå Erhvervsstyrelsens

Læs mere

Projektledelse i praksis

Projektledelse i praksis Projektledelse i praksis - Hvordan skaber man (grundlaget) for gode beslutninger? Martin Malis Business Consulting, NNIT mtmi@nnit.com 20. maj, 2010 Agenda Project Governance Portfolio Management Project

Læs mere

Forskning i socialpædagogik socialpædagogisk forskning?

Forskning i socialpædagogik socialpædagogisk forskning? Forskning i socialpædagogik socialpædagogisk forskning? eller knudramian.pbwiki.com www.regionmidtjylland.dkc Indhold Professionsforskning til problemløsning eller som slagvåben? Hvad er forskning? Hvad

Læs mere

Værd at vide om mobiltelefoni til søs KOMMUNIKATION & STEDBESTEMMELSE TIL SØS WWW.SOESPORT.DK

Værd at vide om mobiltelefoni til søs KOMMUNIKATION & STEDBESTEMMELSE TIL SØS WWW.SOESPORT.DK Værd at vide om mobiltelefoni til søs KOMMUNIKATION & STEDBESTEMMELSE TIL SØS WWW.SOESPORT.DK Formål Formålet med denne brochure er at beskrive mobiltelefonens muligheder og begrænsninger ved anvendelse

Læs mere

Transformering af OIOXML til OIOUBL og OIOUBL til OIOXML

Transformering af OIOXML til OIOUBL og OIOUBL til OIOXML Microsoft Development Center Copenhagen, July 2010 OIOXML / OIOUBL Microsoft Dynamics C5 Transformering af OIOXML til OIOUBL og OIOUBL til OIOXML Indledning Indledning... 3 Anvendelse af værktøjet... 3

Læs mere

To set new standards of lifting and transportation equipment for wind turbine components. Our product groups

To set new standards of lifting and transportation equipment for wind turbine components. Our product groups To set new standards of lifting and transportation equipment for wind turbine components. Our product groups Embracing the full life cycle of the wind turbine Liftra develops and supplies services to

Læs mere

Per Brunsgård fra Tim ved Ringkøbing DK

Per Brunsgård fra Tim ved Ringkøbing DK Per Brunsgård fra Tim ved Ringkøbing DK Fotografering af de kongelige har jeg som hobby. Begivenhederne vælges fra den kongelige kalender på Internettet eller fra dagspressen. For at komme tæt på, ved

Læs mere

Christian Jelbo mobile manager cj@eb.dk +45 2020 0575. Mobil

Christian Jelbo mobile manager cj@eb.dk +45 2020 0575. Mobil Christian Jelbo mobile manager cj@eb.dk +45 2020 0575 Mobil Godteposen Det mobile markedet og Ekstra Bladet Status på Ekstra Bladets mobile aktiviteter Strategi og markedsposition Hvem benytter sig af

Læs mere

Sunlite pakke 2004 Standard (EC) (SUN SL512EC)

Sunlite pakke 2004 Standard (EC) (SUN SL512EC) Sunlite pakke 2004 Standard (EC) (SUN SL512EC) - Gruppering af chasere igen bag efter. På den måde kan laves cirkelbevægelser og det kan 2,787.00 DKK Side 1 Sunlite pakke 2006 Standard (EC) LAN (SUN SL512EC

Læs mere

Terese B. Thomsen 1.semester Formidling, projektarbejde og webdesign ITU DMD d. 02/11-2012

Terese B. Thomsen 1.semester Formidling, projektarbejde og webdesign ITU DMD d. 02/11-2012 Server side Programming Wedesign Forelæsning #8 Recap PHP 1. Development Concept Design Coding Testing 2. Social Media Sharing, Images, Videos, Location etc Integrates with your websites 3. Widgets extend

Læs mere

Mobile Hospitals. A world on wheels

Mobile Hospitals. A world on wheels Mobile Hospitals A world on wheels 01 HMK bilcon presentation history, products, facts 02 Mobile Blood Donation Units 3D film Examples Standard specifications Fully custom made solutions Film preparing

Læs mere

Muligheden for at opnå bedre kapacitetsudnyttelse hos vognmænd, ved hjælp af teknologi v/ Erik Bo Hansen, Økonomidirektør i Wuxus A/S

Muligheden for at opnå bedre kapacitetsudnyttelse hos vognmænd, ved hjælp af teknologi v/ Erik Bo Hansen, Økonomidirektør i Wuxus A/S Muligheden for at opnå bedre kapacitetsudnyttelse hos vognmænd, ved hjælp af teknologi v/ Erik Bo Hansen, Økonomidirektør i Wuxus A/S Workshop om udfordringer og konkrete muligheder for erhvervstransporten

Læs mere

FAGPLAN. Formål: Kursus skal give eleven det fornødne grundlag for at kunne anvende FX-våben i uddannelsen ved hjemmeværnets enheder.

FAGPLAN. Formål: Kursus skal give eleven det fornødne grundlag for at kunne anvende FX-våben i uddannelsen ved hjemmeværnets enheder. UKLASSIFICERET UDIR 4032 DeMars DIR D: intet 02/10 HJEMMEVÆRNSSKOLEN Side 1 Langt navn: Omskoling for skydeledere m. fl. til FX-våben. Kort navn: OMSK-FX FAGPLAN Formål: Kursus skal give eleven det fornødne

Læs mere

HVAD ER VÆRDIEN AF ANALYTICS FOR DIN VIRKSOMHED

HVAD ER VÆRDIEN AF ANALYTICS FOR DIN VIRKSOMHED HVAD ER VÆRDIEN AF ANALYTICS FOR DIN VIRKSOMHED AARHUS D. 26. MAJ 2015 PETER ANDERSEN, SAS INSTITUTE THE POWER TO KNOW HVEM ER SAS INSTITUTE? 91 af top 100-virksomhederne på 2013 FORTUNE Global 500 listen

Læs mere

BACK-END OG DATA: ADMINISTRATION HVAD ER DE NYE MULIGHEDER MED VERSION 7.1? STEFFEN BILLE RANNES, 4. FEBRUAR 2015

BACK-END OG DATA: ADMINISTRATION HVAD ER DE NYE MULIGHEDER MED VERSION 7.1? STEFFEN BILLE RANNES, 4. FEBRUAR 2015 BACK-END OG DATA: ADMINISTRATION HVAD ER DE NYE MULIGHEDER MED VERSION 7.1? STEFFEN BILLE RANNES, 4. FEBRUAR 2015 SAS VISUAL ANALYTICS 7.1 ADMINISTRATOR Mulighed for at udføre handlinger på flere servere

Læs mere

70 året for D-dagen Af Sven-Erik Bolt Magnussen

70 året for D-dagen Af Sven-Erik Bolt Magnussen 70 året for D-dagen Af Sven-Erik Bolt Magnussen Den største landgangsoperation, der er foretaget i historien, var de allieredes landgang i Normandiet den 6. juni 1944. Den fik kodenavnet Overlord. Der

Læs mere

DEN GAMLE RÅDSTUE SANDVIG

DEN GAMLE RÅDSTUE SANDVIG DEN GAMLE RÅDSTUE SANDVIG Russisk graffiti 1945 Hvad Rådstuens gulve, vinduer og vægge gemte/gemmer NIELS-HOLGER LARSEN 2012 Undersøgelser under restaureringen 2008-2009 Ved restaureringerne i 2008-2009

Læs mere

Idekatalog. Så vidt jeg husker fremgik det ret tydeligt hvad der skulle være i ansøgningen. Der var bare virkelig mange informationer der skulle med.

Idekatalog. Så vidt jeg husker fremgik det ret tydeligt hvad der skulle være i ansøgningen. Der var bare virkelig mange informationer der skulle med. Ansøgning Yderligere bemærkninger til ansøgningen Det var fedt at rammerne var så åbne, som jeg så det var der kun to krav til projektet: Det skulle være open source og det skulle have det offentliges

Læs mere

Velkommen. Backup & Snapshot v. Jørgen Weinreich / Arrow ECS Technical Specialist

Velkommen. Backup & Snapshot v. Jørgen Weinreich / Arrow ECS Technical Specialist Velkommen Backup & Snapshot v. Jørgen Weinreich / Arrow ECS Technical Specialist 1 Agenda Fra backup til restore produkt Politikstyret Backup Live Demo 2 IBM XIV Snapshots - Næsten uden begrænsninger Snapshot

Læs mere

Forskning med Danske Bank CFIR-arrangement om forskning og innovation

Forskning med Danske Bank CFIR-arrangement om forskning og innovation Forskning med Danske Bank CFIR-arrangement om forskning og innovation 16 JUNI 2011 UDI Datalogi og Informatik, CBIT Roskilde Universitet Universitetsvej 1 Postboks 260 4000 Roskilde Telefon: 4674 2000

Læs mere

Bookingmuligheder for professionelle brugere i Dansehallerne 2015-16

Bookingmuligheder for professionelle brugere i Dansehallerne 2015-16 Bookingmuligheder for professionelle brugere i Dansehallerne 2015-16 Modtager man økonomisk støtte til et danseprojekt, har en premieredato og er professionel bruger af Dansehallerne har man mulighed for

Læs mere

Sikkerhedspolitisk barometer: CMS Survey 2014

Sikkerhedspolitisk barometer: CMS Survey 2014 C E N T E R F O R M I L I T Æ R E S T U D I E R K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T Sikkerhedspolitisk barometer: CMS Survey 2014 Projektgruppe: Mikkel Vedby Rasmussen Kristian Søby Kristensen Henrik

Læs mere

Trolling Master Bornholm 2013

Trolling Master Bornholm 2013 Trolling Master Bornholm 2013 (English version further down) Tilmeldingen åbner om to uger Mandag den 3. december kl. 8.00 åbner tilmeldingen til Trolling Master Bornholm 2013. Vi har flere tilmeldinger

Læs mere

ORIENTERINGSDAG. ved. 1. Logistikbataljon/Trænregimentet på Aalborg Kaserner

ORIENTERINGSDAG. ved. 1. Logistikbataljon/Trænregimentet på Aalborg Kaserner ORIENTERINGSDAG ved 1. Logistikbataljon/Trænregimentet på Aalborg Kaserner Lørdag d. 6. april 2013 Pårørende til værnepligtige soldater ved Hærens Basisuddannelse/Trænregimentet hold februar 2013 indbydes

Læs mere

Benny Lund: Angreb mod zoneforsvar C-kursus Redigeret af Jesper Nielsen den 23-07-95. Angreb mod zoneforsvar

Benny Lund: Angreb mod zoneforsvar C-kursus Redigeret af Jesper Nielsen den 23-07-95. Angreb mod zoneforsvar Benny Lund: Angreb mod zoneforsvar C-kursus Redigeret af Jesper Nielsen den 23-07-95 Angreb mod zoneforsvar Hvorfor skal man som coach beskæftige sig med angreb mod forskellige former for zone forsvar.

Læs mere

Christen er soldat og veteran

Christen er soldat og veteran anerkendelse og støtte regeringens veteranpolitik Christen er soldat og veteran Christen er 30 år og professionel soldat og officer. Han har været udsendt to gange til Afghanistan. Som delingsfører har

Læs mere

DANISH INSTITUTE FOR INTERNATIONAL STUDIES STRANDGADE 56 1401 Copenhagen K +45 32 69 87 87 diis@diis.dk www.diis.dk. NATO i Afghanistan

DANISH INSTITUTE FOR INTERNATIONAL STUDIES STRANDGADE 56 1401 Copenhagen K +45 32 69 87 87 diis@diis.dk www.diis.dk. NATO i Afghanistan DANISH INSTITUTE FOR INTERNATIONAL STUDIES STRANDGADE 56 1401 Copenhagen K +45 32 69 87 87 diis@diis.dk www.diis.dk DIIS Brief NATO i Afghanistan Hvad kan vi lære af missionen, og er vi villige til at

Læs mere

Application Management Service

Application Management Service Application Management Service I dette Whitepaper vil vi beskrive nogle af vores erfaringer med Application Management. De fleste virksomheder har på et tidspunkt lavet, eller fået lavet, en mindre applikation,

Læs mere

Walk the Line. Billedbehandling. Procesbeskrivelse. Opgaven. Målgruppe og Budskab. De Grafiske valg. Kvalitetsvurdering

Walk the Line. Billedbehandling. Procesbeskrivelse. Opgaven. Målgruppe og Budskab. De Grafiske valg. Kvalitetsvurdering Opgaven Der skal laves en plakat, som skal illusterer krig fra den negative side, den skal minde folk om at krig har konsekvenser. Målgruppe og Budskab Målgruppen er alle der er eller overveje karriere

Læs mere

Den udenrigspolitiske aktivisme: Hvorfor? Hvordan? Og hvad så?

Den udenrigspolitiske aktivisme: Hvorfor? Hvordan? Og hvad så? Den udenrigspolitiske aktivisme: Hvorfor? Hvordan? Og hvad så? Lektor, Jens Ringsmose Institut for Statskundskab Syddansk Universitet INSTITUT FOR STATSKUNDSKAB Plottet 1. Hvad er dansk udenrigspolitisk

Læs mere

Velkommen. Program: Oplæg om emnet baseret på Best Practice (ITIL) Refleksion

Velkommen. Program: Oplæg om emnet baseret på Best Practice (ITIL) Refleksion Driftskontrakter Hvordan sikrer man sig, at man får en ordentlig driftskontrakt? Hvad skal man være opmærksom på, og hvornår begynder man egentlig at tænke den ind? Velkommen Program: Oplæg om emnet baseret

Læs mere

Forestil dig at du levede for mange år siden og selv oplevede en af Danmarks krige.

Forestil dig at du levede for mange år siden og selv oplevede en af Danmarks krige. Breve fra fronten Læs originale breve skrevet af soldater ved fronten eller til soldater ved fronten. Ved at læse brevene kan du få viden om soldaterne og deres pårørende. Om hvem de var som mennesker

Læs mere

Indhold: Side 2 Redaktionelt

Indhold: Side 2 Redaktionelt HJEMMEVÆRNET KVARTALSNYT FOR FLYVERHJEMMEVÆRNSAFSNIT BORNHOLM Bladet udkommer fire gange årligt. Nr. 1 Ultimo December. Nr. 2 Ultimo Marts. Nr. 3 Ultimo Juni. Nr. 4 Ultimo September. Redaktionen: Indhold:

Læs mere

Hærens Kommunikationspolitik

Hærens Kommunikationspolitik 2014-2017 Hærens Kommunikationspolitik Hærens Kommunikationspolitik 2014-2017 Vi er imødekomne og offensive Vi udtaler os, hvor det er relevant Vi afstemmer vores budskaber, inden vi udtaler os officielt

Læs mere

Telegrafregimentets Nyhedsbrev

Telegrafregimentets Nyhedsbrev Telegrafregimentet Forsvarets Føringsstøttecenter 05 Telegrafregimentets Nyhedsbrev Et at Telegrafregimentets undervisningstilbud er: Grundlæggende kryptosikkerhed Nr. 5 - oktober 2014 11. årgang Fjernundervisning

Læs mere

Anmodninger, attester mv. - og mange erfaringer rigere

Anmodninger, attester mv. - og mange erfaringer rigere Danmark BPS, IT Solutions Anmodninger, attester mv. - og mange erfaringer rigere Nyhedsmail nr. 24 onsdag den 11. september 2013 Emner: Status på integration KM Statusopdateringer Dødsattester Borgerlige

Læs mere

Pilot Co.Pilot??? Scandlines brug af pilot/co-pilot systemet.

Pilot Co.Pilot??? Scandlines brug af pilot/co-pilot systemet. Pilot Co.Pilot??? Scandlines brug af pilot/co-pilot systemet. Scandlines samarbejde medoxford Aviation Academy i forbindelse med afholdelse af BRM/MCRM kurser. Scandlines brug af simulator, i forbindelse

Læs mere

Morten Juul Nielsen Produktchef Microsoft Danmark

Morten Juul Nielsen Produktchef Microsoft Danmark Morten Juul Nielsen Produktchef Microsoft Danmark Er du, din organisation og dit datacenter klar til Skyen? Dynamisk Datacenter & Cloud Computing System Center Suiten med fokus på Service Manager Next

Læs mere

Erhvervslivets mediationsdag Siemens A/S 2015 siemens.com/answers

Erhvervslivets mediationsdag Siemens A/S 2015 siemens.com/answers Siemens tilgang til tvistløsning siemens.com/answers En af Danmarks største teknologivirksomheder Etableret i Danmark i 1893 Ansatte 2014: ca. 7.200 Heraf ~1.500 ingeniører & R&D Omsætning 2014: DKK 26,1

Læs mere

Osmannerriget. Begyndelsen. Storhedstiden. Vidste du, at.. Nederlag og tilbagegang. Fakta. Forsøg på modernisering. Opløsning.

Osmannerriget. Begyndelsen. Storhedstiden. Vidste du, at.. Nederlag og tilbagegang. Fakta. Forsøg på modernisering. Opløsning. Historiefaget.dk: Osmannerriget Osmannerriget Det Osmanniske Rige eksisterede i over 600 år. Det var engang frygtet i Europa, men fra 1600-tallet gik det tilbage. Efter 1. verdenskrig opstod republikken

Læs mere

Undgå spionage. - for din sikkerheds skyld

Undgå spionage. - for din sikkerheds skyld Undgå spionage - for din sikkerheds skyld 1 FORORD Forud for et fjendtligt angreb har modstanderen typisk indhentet informationer, spioneret, så hans angreb får størst succes for ham - og dermed skader

Læs mere

Det virtuelle team hvordan får du det til at virke?

Det virtuelle team hvordan får du det til at virke? Det virtuelle team hvordan får du det til at virke? Hvem er jeg Fie Halberg; Manager, Internal Systems Global Service Desk, SimCorp A/S Min tid i SimCorp: 3 år som proces konsulent / projektleder 3 år

Læs mere

Hvorfor standarder? En rekommandation? En standard. En rekommandation er svagere end en standard! Er en retningsline

Hvorfor standarder? En rekommandation? En standard. En rekommandation er svagere end en standard! Er en retningsline Standarder H2 2009 Hvorfor standarder? En rekommandation? Er en retningsline En standard Er en rekommandation som flere tallet er enig om! En rekommandation er svagere end en standard! Mercantec Lkaa 2009

Læs mere

DANSK ARTILLERI-TIDSSKRIFT

DANSK ARTILLERI-TIDSSKRIFT DANSK ARTILLERI-TIDSSKRIFT NR. 1 December 2014 100. ÅRGANG Udgivet af: Artilleriofficersforeningen ISSN 0011-6203 ARTILLERIOFFICERSFORENINGEN Formand: Sekretær: Kasserer: Medlemskab: Oberstløjtnant Michael

Læs mere

Baltic Development Forum

Baltic Development Forum Baltic Development Forum 1 Intelligent Water Management in Cities and Companies developing and implementing innovative solutions to help achieve this objective. Hans-Martin Friis Møller Market and Development

Læs mere

Rentemarkedet. Markedskommentarer og prognose. Kilde, afdækning Dato 12. august 2014

Rentemarkedet. Markedskommentarer og prognose. Kilde, afdækning Dato 12. august 2014 Rentemarkedet Markedskommentarer og prognose Kilde, afdækning Dato 12. august 2014 Rentemarkedet DKK siden august og fremover 2.5 2 1.5 1 0.5 August 2013 NU Vores forventning til renteniveauet om 1 år

Læs mere

Udenrigsministeriets Kunstforening. Udstilling November & December 2012 FOTOGRAF CHRISTIAN RADIL. People & Faces in Kabul

Udenrigsministeriets Kunstforening. Udstilling November & December 2012 FOTOGRAF CHRISTIAN RADIL. People & Faces in Kabul Udenrigsministeriets Kunstforening Udstilling November & December 2012 FOTOGRAF CHRISTIAN RADIL People & Faces in Kabul Christian Radil er 33 år, og uddannet som fotograf fra Københavns Film & Fotoskole

Læs mere

RentCalC V2.0. 2012 Soft-Solutions

RentCalC V2.0. 2012 Soft-Solutions Udlejnings software Vores udvikling er ikke stoppet!! by Soft-Solutions RentCalC, som er danmarks ubetinget bedste udlejnings software, kan hjælpe dig med på en hurtigt og simple måde, at holde styr på

Læs mere

Dagsorden Beredskabskommissionen torsdag den 7. april 2011. Kl. 13:30 i Brandstationen, Vintapperbuen, Kirke Hyllinge

Dagsorden Beredskabskommissionen torsdag den 7. april 2011. Kl. 13:30 i Brandstationen, Vintapperbuen, Kirke Hyllinge Dagsorden torsdag den 7. april 2011 Kl. 13:30 i Brandstationen, Vintapperbuen, Kirke Hyllinge Indholdsfortegnelse 1. Godkendelse af dagsorden...1 2. Til orientering...2 3. Kvartalrapport 4 kv 2010...4

Læs mere

GRAFISK WORKFLOW REDESIGN AF HJEMMESIDE

GRAFISK WORKFLOW REDESIGN AF HJEMMESIDE GRAFISK WORKFLOW REDESIGN AF HJEMMESIDE 2 REDESIGN AF FUTURECOM BUSINESS SOLUTIONS HJEMMESIDE OPGAVEN Den gamle hjemmeside skulles redesignes da den daværende hjemmeside var forældet (indhold og udseende)

Læs mere