Rapport vedr. projektet. Kendskab til stammen og mennesker, der stammer

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Rapport vedr. projektet. Kendskab til stammen og mennesker, der stammer"

Transkript

1 Rapport vedr. projektet Kendskab til stammen og mennesker, der stammer Dansk Videnscenter for Stammen September 2005

2 Disposition Forord s. 3 Indledning s. 4 Baggrund Formål Indhold Rapportens opbygning Begrænsninger Resultatet af spørgeskemaundersøgelsen s. 7 Sammenhænge på tværs s. 15 Sammenhænge på tværs af besvarelserne Køns- og aldersforskelle Sammenfatning af besvarelserne s. 17 Diskussion og konklusion s. 19 Litteratur s. 22 Bilag s. 24 2

3 Forord Dansk Videnscenter for Stammen udgiver hermed en rapport fra projektet Kendskab til stammen og mennesker, der stammer, der er blevet udført fra september 2004 til juni 2005 af projektmedarbejder Marie Guldbrandsen med centerleder Per Fabæch Knudsen som projektansvarlig. Projektets omdrejningspunkt er en spørgeskemaundersøgelse af et repræsentativt udsnit af den danske befolknings kendskab til stammen og holdninger til mennesker, der stammere. Det er første gang dette er blevet undersøgt og beskrevet på en systematisk måde i Danmark. Vi siger mange tak til alle, der har besvaret vores spørgeskema. Terminologisk: Vi har i selve spørgeskemaundersøgelsen brugt begrebet menneske, der stammer for at kunne formulere spørgsmålene så neutralt som muligt. I nærværende rapport bruger vi både betegnelserne menneske, der stammer og stammer det sidste især hvor det letter sproget i rapporten. København, september 2005 Centerleder Per Fabæch Knudsen Projektmedarbejder Marie Guldbrandsen 3

4 Indledning Baggrund for projektet Baggrunden for at påbegynde projektet Kendskab til stammen og mennesker, der stammer var en opfattelse af, at der i befolkningen generelt er en mangelfuld viden om stammen. Det er vores indtryk, at folks viden om og holdning til stammen langt hen ad vejen er styret af myter og fordomme om stammen, som næres gennem film, litteratur, reklamer etc., hvor stammere oftest fremstilles som nervøse, mindre begavede og andre negativt ladede stereotypier. Det er ikke usandsynligt, at folks negative holdning kan få betydning for stammeres selvopfattelse og oplevelse af selvværd. Og dermed er tilhøreren et væsentligt element i stammens problemstilling. Vores opfattelse om befolkningens viden om stammen falder i tråd med af international forskning indenfor området. Resultaterne af flere forskellige internationale undersøgelser viser, at holdningen til stammere generelt er negativ. I flere undersøgelser blandt forskellige befolkningsgrupper er det gennemgående resultat, at stammere opfattes som mere nervøse, tilbageholdende, reserverede, konfliktsky, usikre, stille, indadvendte, passive, selvnedsættende, ængstelige, anspændte og sårbare end ikke stammere 1. Medieverdenen fremstiller på samme måde et negativt og stereotypt billede af stammere. Benecken, en tysk forsker, har i 1994 undersøgt, hvorledes stammere fremstilles i 85 tilfældigt udvalgte eksempler på film og romaner. Han konkluderer, at stammere typisk fremstilles som ugifte mænd med en moderbinding. De er moderens yndling og har et uløst symbiotisk forhold til hende. De er uattraktive og umandige, de tilsidesætter sig selv, anerkendes ikke og overgås af andre 2. Det centrale i figuren er stammerens hæmninger, f.eks. hans aggressionshæmning. Der har ikke tidligere været lavet en systematisk undersøgelse i Danmark om kendskab og holdning til stammen blandt befolkningen generelt. Så i hvilket omfang resultaterne af de internationale undersøgelser passer på Danmark, ved vi ikke. Og det er baggrunden for, at vi har lavet nærværende undersøgelse. Formål med projektet Projektets formål er at undersøge hvilket kendskab til stammen og hvilke opfattelser af stammere befolkningen i Danmark har. Med undersøgelsen mener vi, at Dansk Videnscenter for Stammen vil kunne blive bedre i stand til at arbejde på at imødegå myter og fordomme om stammen og erstatte uvidenhed med viden, idet vi vil få en dokumenteret viden om befolkningens opfattelse og forståelse af stammeproblematikken. Videnscentret bliver så at sige bedre i stand til målrettet at yde en indsats mod myter og fordomme. 1 Woods & Williams (1976), Crowe & Cooper (1977), Cooper & Rustin (1985), Ham (1990), Doody et.al. (1993), Ruscello et.al (1994), Dorsey & Guenther (2000), St. Louis et al (2000). 2 Benecken (1994) I artiklen beskrives desuden hvorledes stammende børn typisk fremstilles i børnebøger. 4

5 Projektets indhold og udførelse Projektet består af en kvantitativ spørgeskemaundersøgelse, der er besvaret anonymt spørgeskemaer blev sendt til et repræsentativt udsnit af befolkningen mellem år. 8 var ubekendte på adressen. Af de resterende 1192 spørgeskemaer fik vi 408 besvarelser retur, hvilket giver en svarprocent på 34,2 %. Vi sendte ikke rykkerbreve eller forsøgte på anden måde at inddrive flere besvarelser. Vi havde til hensigt at foretage 3 fokusgruppeinterviews, hvor vi nærmere ville undersøge de problemstillinger som vi så i spørgeskemaundersøgelsens resultater. Vi planlagde og udarbejdede 3 fokusgruppeinterview, ét med stammere og forældre til børn, der stammer, ét med lærere og pædagoger og ét med lægfolk. Vi fandt desværre kun deltagere til fokusgruppeinterviewet med stammere og forældre til børn, der stammer, hvorfor vi kun har gennemført dette ene interview. Arbejdet med projektet har fundet sted i 3 faser: Første fase I første fase udformede vi projektbeskrivelse og orienterede os om andre holdningsundersøgelser i faglitteraturen. Anden fase I anden fase udformede vi spørgeskemaet. Vi ansøgte Datatilsynet om at få navn og adresse på 1200 tilfældigt udvalgte mennesker mellem år og sendte spørgeskemaet til dem. I takt med at vi modtog spørgeskemaerne begyndte vi at udarbejde spørgsmål til tre fokusgruppeinterviews og arbejdede på at finde deltagere. Til interviewet med stammere og forældre til børn, der stammer, henvendte vi os til Foreningen for Stammere i Danmark, der på vores vegne sendte et brev til 25 medlemmer i Københavnsområdet. Til interviewet med lærere og pædagoger sendte vi brev til 30 institutioner 10 skoler, 10 fritidshjem og 10 børnehaver i Københavnsområdet. Til interviewet med lægfolk sendte reklamebureauet Young og Rubicam, på vores vegne, en mail rundt i det netværk, de bruger til egne fokusgruppeinterviews. Tredje fase I tredje fase systematiserede vi de indsamlede data. Først indtastede vi dem i Excel. Dernæst udarbejdede (titel) bibliotikar Lars Nyberg statistik over de indtastede data og foretog i samarbejde med os statistiske analyser på tværs af spørgseskemaet, for at finde eventuelle mønstre i besvarelserne. Lars Nyberg udformede desuden rapportens grafer og diagrammer. Derefter formidlede vi undersøgelsens resultater i nærværende rapport og i artikler til relevante fagblade. Rapportens opbygning Rapporten er bygget op på følgende måde. Først opgør vi besvarelserne på spørgeskemaundersøgelsen på de enkelte spørgsmål. Dernæst sammenfatter vi undersøgelsens resultater efterfulgt af en diskussion af et par af de problemstillinger vi kan se i undersøgelsens resultater. Til sidst konkluderer vi spørgeskemaundersøgelsens resultater. 5

6 Projektets begrænsninger Projektet er underlagt nogle begrænsninger. Den væsentligste er, at svarprocenten i vores undersøgelse er lav, om end ganske typisk for spørgeskemaundersøgelser generelt. Som ved andre repræsentative undersøgelser bør man derfor være forsigtig med at generalisere resultaterne. Vores spørgeskemaundersøgelse kan læses som en afsøgning af kendskabet til og opfattelser af stammen og stammere blandt et repræsentativt udsnit af den danske befolkning anno En anden væsentlig begrænsning er, at vi kun har kunnet gennemføre det ene af de tre planlagte fokusgruppeinterviews, trods ihærdige forsøg på at finde deltagere. Det betyder at vi for nærværende ikke har kunne foretage en mere kvalitativ undersøgelse af de problemstillinger, vi fandt i spørgeskemaundersøgelsens resultater. 6

7 Resultatet af spørgeskemaundersøgelsen Spørgeskemaet bestod af 15 spørgsmål opdelt i fem hovedgrupper: Data vedr. den person, der besvarede skemaet Viden om stammen Behandling af stammen Personlighedstræk hos voksne, der stammer Omverdenen og stammen I flere spørgsmål var det muligt at give mere end ét svar. Ved disse spørgsmål kunne man også svare andet. Denne mulighed har svarpersonerne ofte benyttet til at kommentere eller uddybe et eller flere af svarene på det pågældende spørgsmål, frem for at beskrive et svar, der falder udenfor de på forhånd givne svarmuligheder i spørgsmålet. Ved spørgsmål 8 og 9 har vi uddybet, hvorledes svarpersonernes svar fordeler sig i det enkelte spørgsmål. I opgørelsen over undersøgelsens resultater har vi ud for hvert spørgsmål i parentes skrevet N = x. Tallet angiver hvor stor en del af svarpersonerne procentsatserne i spørgsmålet bygger på. F.eks. betyder N = 408 at de opgjorte procentsatser bygger på samtlige 408 svarpersoner. Svarpersonernes køn, alder og bopælsamt samt personligt kendskab til stammen 1. Køn (N = 408) 56,1 % af svarpersonerne er kvinder 40,7 % af svarpersonerne er mænd 3,2 % har ikke angivet deres køn 2. Alder (N = 408) Spørgeskemaet blev sendt til et repræsentativt udsnit af befolkningen mellem 18 og 75 år. Aldersfordelingen blandt svarpersonerne fremgår af nedenstående graf. 7

8 Figur 1 Alderfordeling blandt de 408 svarpersoner 3. Bopælsamt (N = 408) Vi har modtaget besvarelser fra alle amter og fra Københavns og Frederiksberg kommune. Svarpersonerne fordeler sig med: 53,5 % vest for Storebælt 45,3 % øst for Storebælt 4a. Kender du nogen der stammer? (N = 408) 71,8 % svarer Ja 27,9 % svarer Nej 0,2 % har ikke besvaret spørgsmålet. 4b. Hvis, ja hvorfra? (N = 293) Det var muligt at give flere svar på spørgsmålet. 50,5 % kender nogen, der stammer på skolen/studiet/arbejdspladsen 48,5 % kender nogen, der stammer blandt venner eller bekendte 19,8 % kender nogen, der stammer i familien 3,4 % har stammet selv, men gør det ikke mere 1,7 % stammer selv 11,9 % svarer Andet 4c. Har vedkommende, du kender, fortalt dig om stammen? (N = 293) 73,4 % svarer Nej 19,5 % svarer Ja 4,8 % svarer Andet 8

9 2,7 % har ikke besvaret spørgsmålet Viden om stammen I denne del af spørgeskemaet undersøges det, hvilken viden svarpersonerne har om antallet af stammere i Danmark, kønsfordelingen, stammens udtryksformer, årsagsteorier samt hvordan man vil betegne stammen. 5. Hvor mange mennesker stammer i Danmark (både børn og voksne)? (N = 408) 17,9 % svarer mere end 3% af befolkningen 15,4 % svarer cirka 2% af befolkningen 8,6 % af svarpersonerne svarer cirka 1% af befolkningen 56,6 % svarer Ved ikke 1,4 % har ikke besvaret spørgsmålet Det rigtige 3 svar er ca. 1% af befolkningen. 6. Hvordan er kønsfordelingen? (N = 408) 53,9 % svarer, at det er oftest drenge og mænd, der stammer 8,6 % svarer, at der er lige mange af begge køn, der stammer 0,2 % svarer, at det er oftest piger og kvinder, der stammer 35,8 % svarer Ved ikke 1,4 % har ikke besvaret spørgsmålet Det rigtige svar er at det oftest er mænd og drenge, der stammer. 7. Hvordan kommer stammen til udtryk hos mennesker, der stammer? (N = 408) Det var muligt at give flere svar på spørgsmålet. 77 % svarer, at mennesker, der stammer har blokeringer i talen 68,4 % svarer, at mennesker, der stammer gentager ord eller stavelser 32,8 % svarer, at mennesker, der stammer forlænger lyde i ord 29,4 % svarer, at mennesker, der stammer undgår ofte ord og situationer 18,6 % svarer, at mennesker, der stammer har medbevægelser i f.eks. hoved, arme og ben 2,9 % svarer Andet 3,7 % svarer Ved ikke Der er ingen endegyldige svar på dette spørgsmål. Spørgsmålet tjente til at vise, hvilke symptomer folk i almindelighed relaterer til stammen. 8. Hvordan vil du betegne stammen? (N = 408) Det var muligt at give flere svar på spørgsmålet. 3 Når vi sætter rigtig i gåseøjne betyder det, at vi ikke har en 100% sikker viden om dette, men at det er det tal der anvendes i de vestlige lande på baggrund af flere undersøgelser foretaget igennem tiden. 9

10 69,6 % svarer, at stammen er en talelidelse 42,2 % svarer, at stammen er et handicap 29,9 % svarer, at stammen er et kommunikationsproblem 6,4 % svarer, at stammen er en sygdom 6,1 % svarer Andet 5,6 % svarer Ved ikke 177 personer har givet flere svar på dette spørgsmål. Nogle mener, at stammen både er en talelidelse og et kommunikationsproblem, andre, at stammen både er en talelidelse og et handicap og andre igen, at stammen både er en talelidelse, et kommunikationsproblem og et handicap. Der er ingen endegyldige svar på dette spørgsmål. Spørgsmålet tjente til at vise, hvordan stammen betragtes af folk i almindelighed. 9. Hvad er årsagen til stammen? (N = 408) Det var muligt at give flere svar på spørgsmålet. 52,2 % svarer, at der kan være flere forskellige årsager til stammen 40,2 % svarer, at stammen skyldes nervøsitet 14,2 % svarer, at årsagen til stammen er ukendt 13,7 % svarer, at stammen er arvelig (genetisk) 10,3 % svarer, at stammen skyldes en fejl i hjernen 5,9 % svarer, at stammen skyldes et chok i barndommen 5,1 % svarer, at stammen skyldes en streng opdragelse 1,0 % svarer, at stammen skyldes, at personen er blevet overbeskyttet som barn 5,1 % svarer Andet 26,2 % svarer Ved ikke 204 personer har givet flere svar på dette spørgsmål. Der er mange kombinationer og ikke noget mønster for, hvilke svar, der optræder sammen. For eksempel kan svaret stammen skyldes nervøsitet optræde sammen med svaret stammen er arvelig og der kan være flere forskellige årsager til stammen. Omkring halvdelen af de, der i spørgeskemaet havde oplyst, at de selv stammer, mener at nervøsitet er en årsag til stammen. Der er ingen endegyldige svar på dette spørgsmål. Videnskaben ved det ikke og der forskes til stadighed i et forsøg på at finde årsagen eller årsagerne til stammen (dog samler interessen sig i dag i endnu større grad om at finde medfødte eller arvelige årsagsfaktorer). Spørgsmålet tjente til at vise, hvad folk i almindelighed tror forårsager stammen. Behandling af stammen I denne del af spørgeskemaet undersøges folks viden om behandling og behandlingsmuligheder af stammen. 10a. Er der behandlingsmetoder, der kan hjælpe mennesker, der stammer, til at stamme mindre? (N = 408) 73 % svarer Ja 1,7 % svarer Nej 23,3 % svarer Ved ikke 10

11 1,7 % har ikke besvaret spørgsmålet 10b. Hvis ja, hvilke behandlingsmetoder? (N = 304) Det var muligt at give flere svar på spørgsmålet. 91,4 % svarer, at talepædagogisk stammebehandling kan hjælpe stammere til at stamme mindre 46,1 % svarer, at psykologisk stammebehandling kan hjælpe 35,9 % svarer, at afspændingsøvelser kan hjælpe 14,1 % svarer, at hypnose, akupunktur eller andre alternative behandlingstilbud kan hjælpe 1,6 % svarer, at medicinsk eller kirurgisk behandling kan hjælpe 1 % svarer, at alternativ medicin og kosttilskud kan hjælpe 3,3 % svarer Andet 4,9 % svarer Ved ikke Der er ingen endegyldige svar på dette spørgsmål. Spørgsmålet tjente til at vise, hvilken type hjælp folk i almindelighed mener, stammere kan profitere af. Personlighedstræk hos voksne, der stammer I denne del af spørgeskemaet undersøges det, om folk i almindelighed tillægger voksne stammere nogle typiske personlighedstræk eller egenskaber og i givet fald hvilke. 11a. Har voksne, der stammer, nogle typiske personlighedstræk eller egenskaber? (N = 408) 36,5 % svarer Nej 24,3 % svarer Ja 38,5 % svarer Ved ikke 11b. Hvis ja, hvilke? (N = 99 4 ) Svarpersonerne kunne vælge mellem 24 personlighedstræk/egenskaber i spørgeskemaet, som vi på forhånd havde opstillet. Svarpersonerne skulle markere de personlighedstræk/ egenskaber, de mener, er typiske for voksne stammere. Det var muligt at markere flere personlighedstræk/egenskaber. De enkelte personlighedstræk eller egenskaber kan vurderes som hhv. mere positive og mere negative. Vi har vurderet 11 som værende negative, 11 som værende positive og 2 som værende neutrale, dvs. de kan være positive eller negative alt efter hvilke øjne, der ser på dem. Andre kan have andre vurderinger af de enkelte personlighedstræk eller egenskaber, men med vores vurdering kommer fordelingen til at se ud som følger: De negative træk/egenskaber er: Nervøs (67,7 % 5 ) Usikker (63,6 %) Anspændt (50,5 %) Reserveret (22,2 %) Passiv (17,1 %) Uintelligent (3 %) 4 24 af de 157, der har svaret Ved ikke i spørgsmål 11a, har alligevel markeret personlighedstræk for voksne stammere i spørgsmålet. De er ikke talt med her i spørgsmål 11b, da vi ikke ved, hvad hensigten har været. 11

12 Sårbar (45,5 %) Konfliktsky (23,2 %) Indadvendt (22,2 %) Selvoptaget (1 %) Ufleksibel (0 %) De positive træk/egenskaber er: Intelligent (13,1 %) Humoristisk (12,1 %) Initiativrig (9,1 %) Rolig (8,1 %) Impulsiv (7,1 %) Imødekommende (6,1 %) Åben (5,1 %) Fleksibel (4 %) Udadvendt (4 %) Udholdende (4 %) Selvsikker (2 %) Hverken specielt positive eller negative træk/egenskaber: Tilbageholdende (38,4 %) Perfektionistisk (4 %) Vi har valgt at illustrere svarpersonernes opfattelse af en typisk stammer ved for hver svarperson at lægge antallet af positive tilkendegivelser sammen med antallet af de negative tilkendegivelser. Antallet kan svinge fra -11 til 11 (-11 hvis svarpersonen har markeret alle elleve negative træk, 11 hvis svarpersonen udelukkende har markeret positive træk). Det giver følgende figur, hvor det tydeligt fremgår, at der er overvægt af negative opfattelser af mennesker, der stammer, blandt svarpersonerne: Figur 2 Procentvis fordeling af antallet af negative træk fratrukket positive træk for alle svarpersoner. 5 Den procentvise angivelse i parentes viser hvor mange af de 99 svarpersoner, der har angivet dette personlighedstræk som værende typisk for en voksen stammer. 12

13 Omverdenen og stammen Her undersøges befolkningens opfattelser af, hvordan stammen kan påvirke stammeres tilværelse samt reaktioner overfor voksne stammere i en konkret eller forestillet samtalesituation. 12. Har stammen en negativ betydning for mennesker, der stammer? (N = 408) Vi opstillede 4 centrale områder af tilværelsen som svarmuligheder. Det var muligt at give flere svar på spørgsmålet. 73,3 % svarer, at stammen kan påvirke skolegangen negativt 62,3 % svarer, at stammen kan påvirke forholdet til andre mennesker negativt 57,4 % svarer, at stammen kan påvirke valg af uddannelse negativt 56,4 % svarer, at stammen kan påvirke valg af arbejde negativt 3,4 % svarer, at stammen stort set ikke påvirker tilværelsen for mennesker, der stammer 7,8 % svarer Andet 11,3 % svarer Ved ikke 13. Hvordan ville du reagere, hvis du skulle tale med en voksen, der stammer? (N = 408) Det var muligt at give flere svar på spørgsmålet. 90,4 % ville vente tålmodigt 29,4 % ville prøve at gætte ordet og hjælpe stammeren med at sige det 9,8 % ville få medlidenhed 7,8 % ville spørge stammeren om hvordan, man skulle reagere 7,4 % ville blive forlegen og usikker 6,4 % ville ikke bryde sig om at holde øjenkontakt og ville kigge væk 3,4 % ville blive irriteret og utålmodige 0 % ville begynde at grine 4,4 % svarer Andet 0,7 % svarer Ved ikke 14. Hvis du taler med en voksen, der stammer, vil du så (N = 408) I dette spørgsmål var der kun én svarmulighed imellem 5 måder at forholde sig til stammen på i en given samtalesituation med en voksen, der stammer: 52,7 % ville foretrække at lade som ingenting 32,8 % ville foretrække, at stammeren fortæller, hvordan man skal forholde sig 6,6 % ville foretrække selv at spørge stammeren, hvordan man skal forholde sig 4,2 % svarer Andet. 2,5 % svarer Ved ikke 1,2 % har ikke besvaret spørgsmålet 15. Hvor har du dit kendskab til stammen fra? (N = 408) Det var muligt at give flere svar. 77,9 %, har deres kendskab til stammen fra mennesker, der stammer, som de kender eller har mødt 13

14 8,3 % har deres kendskab fra aviser og ugeblade 4,9 % har deres kendskab fra faglitteratur 3,7 % har deres kendskab til stammen fra deres egen stammen 1 % har deres kendskab fra internettet 15,7 % svarer Andet 10,3 % svarer Ved ikke 14

15 Sammenhænge på tværs I arbejdet med opgørelsen af resultatet af spørgeskemaundersøgelsen har vi set på nogle sammenhænge, der går på tværs af spørgsmålene. Vi har endvidere set på, om der er køns- og aldersforskelle i besvarelserne. Sammenhænge på tværs af besvarelserne Personligt kendskab til stammen Vi antog, at der ville være forskel på besvarelserne mellem dem, der har et personligt kendskab til stammere og dem, der ikke har, da stereotype opfattelser i mange tilfælde nuanceres og ændres af et personligt kendskab til den gruppe mennesker, man har fordomme om. De spørgsmål, der tydeligst relaterer sig til fordomme og myter om stammen, er spørgsmål 9 og 11. Vi undersøgte derfor, om der er forskel på opfattelsen af årsager til stammen og stammeres personlighed, når man kender nogen, der stammer og når man ikke kender nogen. Vi har i opgørelsen af spørgeskemaerne ikke fundet nogen forskelle på de to gruppers besvarelser. Vi undersøgte også, om der er forskel på hvordan, man vil reagere, når man skal tale med en voksen, der stammer, når man kender nogen, der stammer og når man ikke gør. Heller ikke her har vi fundet nogen forskelle. Vi undersøgte endvidere, om der er forskel på besvarelserne mellem dem, der har fået fortalt om stammen af den eller de stammere, de kender og dem, der ikke har fået fortalt noget om stammen. Heller ikke her har vi fundet nogen forskelle på de to gruppers besvarelser. Vi har ikke sammenholdt den nære og fortrolige relation med den overfladiske og flygtige for at undersøge, hvilken betydning dét har for svarpersonernes opfattelser af stammere, da vi i spørgeskemaet ikke har spurgt om relationens karakter til den eller de pågældende stammere, der kendes. Stammen og nervøsitet og typiske personlighedstræk Som sagt er det spørgsmål 9 og 11, der tydeligst relaterer sig til fordomme og myter om stammen. Vi har derfor undersøgt, om vi kunne finde nogen mønstre i besvarelserne imellem disse to spørgsmål. 40,2 % svarende til 164 personer, mener, at nervøsitet er en årsag til stammen (spørgsmål 9). 13,4 % (22 personer) af disse mener, at nervøsitet er den eneste årsag til stammen, hvilket svarer til 5,4 % af samtlige svarpersoner. Hovedparten mener altså, at der også er andre årsager til stammen. De årsager, der samtidig angives er følgende (N = 164): 66,5 % mener, at der også kan være flere forskellige årsager til stammen 18,3 % mener, at stammen er arvelig (genetisk) 14 % mener, at stammen skyldes en fejl i hjernen 12,8 % mener, at stammen skyldes en streng opdragelse 15

16 11,6 % mener, at stammen skyldes et chok i barndommen 10,7 % mener, at årsagen til stammen er ukendt 1,8 % mener, at stammen skyldes, at personen er blevet overbeskyttet som barn 4,7 % svarer andet 4,7 % ved ikke Der er ikke noget mønster i denne gruppes svar, heller ikke sammenlignet med de svarpersoner, der ikke mener, at nervøsitet er en årsag til stammen. Vi undersøgte desuden, om der er en tendens til, at hvis man mener, at nervøsitet er en årsag til stammen (spørgsmål 9), så mener man også, at nervøsitet er et typisk personlighedstræk for stammere (spørgsmål 11). Det mente 27,4 %. Hvor har svarpersonerne sit kendskab til stammen fra? Hovedparten af svarpersonerne, nemlig 77,9 %, har sit kendskab til stammen fra mennesker, der stammer, som jeg kender eller har mødt. Af de 77,9 % (N = 318) har 81,4 % (259 personer) kun sit kendskab fra stammere, de kender eller har mødt, mens 18,6 % (59 personer) også har sit kendskab fra især aviser og ugeblade, faglitteratur og andet. Omregnet vil det sige, at 63,5 % af samtlige svarpersoner (259 personer, N = 408) kun har sit kendskab til stammen fra stammere, som de kender eller har mødt. De resterende 36,5 % har også eller kun deres kendskab fra især andet (hovedsagligt arbejde og TVprogrammer), aviser og ugeblade eller de ved ikke, hvor de har deres kendskab til stammen fra. Køns - og aldersforskelle Vi har ikke fundet nogen kønsforskelle i besvarelserne. Besvarelserne de to køn imellem ligger tæt på hinanden. Vi opdelte svarpersonerne i 3 aldersgrupper: årige, årige og over 60-årige og undersøgte, om der er aldersforskelle i besvarelserne. Her fandt vi nogle få tendenser: Blandt de årige er der en større tendens til at mene, at afspændingsøvelser er en behandlingsmulighed end det er tilfældet i de to andre aldersgrupper. Blandt de ældre over 60 år er der en større tendens til at svare ved ikke på spørgsmålet om, hvor mange stammere, der findes i Danmark, end i de to andre aldersgrupper. Sammenlignet med de andre aldersgrupper, er der en større tendens blandt de unge årige til at mene, at stammen skyldes nervøsitet og at psykologisk stammebehandling ikke er en mulig behandlingsmetode. Der er også en tendens til, at flere i denne aldersgruppe ville blive irriteret og utålmodige, hvis de skulle tale med en voksen, der stammer, end de årige og de over 60-årige. 16

17 Sammenfatning af besvarelserne Viden om stammen Kun 8,6 % af svarpersonerne har besvaret spørgsmålet om, hvor mange mennesker, der stammer i Danmark, med de ca. 1%, der er det rigtige svar (jf. note 4). Lidt over halvdelen af svarpersonerne (53,9 %) ved, at det oftest er mænd og drenge, der stammer. Kendskabet til hvordan stammen kommer til udtryk er forholdsvist stort: 77 % ved, at stammere har blokeringer i talen, 68,4 % ved at stammere gentager ord eller stavelser og 29,4 % ved, at mange stammere ofte undgår ord og situationer. De årsager til stammen, der hyppigst er angivet, er, at der kan være flere forskellige årsager til stammen og at stammen skyldes nervøsitet. Det mener henholdsvis 52,2 % og 40,2 % af svarpersonerne. Der er også en del, der svarer, at de ikke ved, hvad årsagen til stammen er, nemlig 26,2 %. Mindre hyppigt angives fysiologiske årsager: 13,7 % og 10,3 % mener, at årsagen til stammen henholdsvis er arvelig og skyldes en fejl i hjernen. 14,2 % mener, at årsagen til stammen er ukendt. Selvom mange mener, at nervøsitet er en årsag til stammen, er det samtidig få, der mener, at andre psykologiske årsager som chok i barndommen (5,9 %) og en streng opdragelse (5,4 %), er årsager til stammen. Og kun 1 % mener, at stammen skyldes overbeskyttelse som barn. Hovedparten (73 %) ved, at der findes behandling for stammen, men 23,3 % svarer ved ikke på spørgsmålet. Langt de fleste mener at talepædagogisk stammebehandling kan hjælpe stammere til at stamme mindre. De behandlingsmetoder der derudover hyppigst angives er psykologisk stammebehandling og afspændingsøvelser. Mindre hyppigt mener svarpersonerne at hypnose, akupunktur eller andre alternative behandlingstilbud kan hjælpe stammere til at stamme mindre. Mange svarpersoner ved at stammen kan påvirke tilværelsen for stammere på en negativ måde. Især mener mange, at skolegangen kan påvirkes negativt (73,3 %). Der er også mange, der mener, at forholdet til andre mennesker kan påvirkes negativt (62,3 %) og over halvdelen mener, at uddannelse og arbejde kan påvirkes i negativ retning (57,4 %). Samtidig er der 11 %, der svarer ved ikke på spørgsmålet. Opfattelse af stammere En stor del af svarpersonerne opfatter stammen som en talelidelse (69,6 %), og en del mener også, at stammen er et handicap (42,2 %). Lidt færre opfatter stammen som et kommunikationsproblem (29,9 %). Det er få, der opfatter stammen som en sygdom (6,4 %). De fleste af svarpersonerne svarer ved ikke (38,5 %) eller mener ikke (36,5 %) at voksne stammere har nogle typiske personlighedstræk. Men næsten en fjerdel 24,2 % mener, at voksne stammere har nogle fælles personlighedstræk og egenskaber. Flertallet af disse opfatter stammere som nervøse og usikre. En del opfatter også stammere som anspændte, sårbare, tilbageholdende, konfliktsky, indadvendte og reserverede. 17

18 I en samtalesituation med en voksen, der stammer, ville 90,4 % af svarpersonerne vente tålmodigt, mens 29,4 % ville prøve at gætte ordet og hjælpe stammeren med at sige det 6. Andre reaktioner der forekommer, men mindre hyppigt er: at få medlidenhed, blive forlegen og usikker, ikke bryde sig om at holde øjenkontakt og kigge væk, samt at spørge stammeren om hvordan, man skal reagere. Endnu færre ville blive utålmodige og irriteret. Ingen ville begynde at grine, ifølge besvarelserne. På spørgsmålet om, hvordan svarpersonerne ville foretrække at forholde sig til stammen, hvis de taler med en voksen, der stammer, ville lidt over halvdelen (52,7 %) foretrække at lade som ingenting. Knap 32,8 % ville foretrække at stammeren fortæller, hvordan man skal forholde sig til deres stammen og kun en mindre del (6,6 %) ville foretrække selv at spørge stammeren, hvordan man skal forholde sig. Hvor har folk deres kendskab til stammen fra? En stor del af svarpersonerne kender nogen, der stammer, nemlig 71,8 %. Heraf har omkring halvdelen stiftet bekendtskabet gennem deres uddannelse eller arbejde. Knap 19,8 % kender nogen, der stammer i familien. Hovedparten, nemlig 77,9 % af svarpersonerne har deres kendskab til stammen fra stammere, som de kender eller har mødt. Mindre hyppigt har svarpersonerne deres kendskab fra medierne (8,3 %) og sjældnere fra faglitteraturen (4,5 %). 1 % har deres kendskab fra Internettet. 6 Disse to tal er i modstrid med hinanden, da en del af de 90,4 %, der ville vente tålmodigt, nødvendigvis også må have svaret, at de ville prøve at gætte ordet og hjælpe stammeren med at sige det. 18

19 Diskussion og konklusion Undersøgelsen viser, at mange har et godt kendskab til fakta om stammen (når bortses fra fakta om, hvor mange, der stammer) en realistisk opfattelse af, hvordan stammen kan påvirke tilværelsen for den, der stammer en god fornemmelse for hvilke behandlingsmæssige muligheder der er for at hjælpe stammere en god forståelse for, hvordan man ideelt reagerer hensigtsmæssigt i en samtale med en stammer Disse resultater er positive i forhold til de forventninger, vi havde, da vi påbegyndte undersøgelsen. De viser, at kendskabet til stammen og stammeproblematikken generelt er større end det indtryk, man får, når der med jævne mellemrum bliver skrevet om stammen i dags- og ugepressen. Samtidig viser undersøgelsen dog også, at godt 40 % mener, at nervøsitet er årsag til stammen knap 6 % mener, at stammen skyldes et chok i barndommen godt 5 % mener, at stammen skyldes en streng opdragelse godt 24 % af svarpersonerne mener, at voksne stammere har nogle typiske personlighedstræk eller -egenskaber. Disse resultater modsvarer i højere grad de forventninger, vi havde, da vi iværksatte undersøgelsen. Både det generelle indtryk man får, når man i dags- og ugepressen ser stammen behandlet som emne, og de resultater, der er fremkomet ved tidligere internationale undersøgelser om folks holdning til stammen, viser, at nervøsitet og andre negative stereotype opfattelser, synes at være tæt forbundet med stammen i manges bevidsthed. Der findes flere forskellige teorier om stammens årsager og udvikling. Som bekendt kender man ikke årsagen til stammen, men der er dog bred enighed om, at nervøsitet ikke er den oprindelige og egentlige årsag til stammen 7. Denne antagelse bygger på de mange undersøgelser af stammeres personlighed, der er lavet gennem tiden, hvor man har forsøgt at afgøre om stammere som gruppe har nogle typiske personlighedstræk. Den amerikanske stammeforsker og -behandler Oliver Bloodstein (1995) har gennemgået en stor del af disse undersøgelser systematisk, og han konkluderer på baggrund heraf, at stammere ikke har en typisk karakterstruktur eller nogle typiske basale personlighedstræk. 8. Stammere er som personer lige så individuelle som personer, der ikke stammer. Relationen mellem stammen og angst har også længe været genstand for en del forskning. Her er der fundet forskellige resultater. De australske forskere Ashley Craig (Craig et al 2003) og Yvonne Tran (Craig & Tran 2005) konkluderer på baggrund af deres undersøgelser, at stammere har et højere kronisk, socialt relateret angstniveau end ikke stammere 7 For en nærmere beskrivelse af de til dato eksisterende årsagsteorier om stammen, se f.eks. Lundberg (1999) eller Bloodstein (1995) 8 Bloodstein (1995) p

20 9. Forskerne mener, at det forhøjede angstniveau ikke er årsagen til stammen, men er udviklet som en konsekvens af stammen. De påpeger bl.a., at hvis stammen skulle være forårsaget af et unormalt højt angstniveau, skulle man forvente at se et forhøjet kronisk angstniveau hos børn, der begynder at stamme, da stammen hovedsagelig starter i barndommen og dette er ikke tilfældet 10. Andre forskere har, i modsætning til Ashley Craig og Yvonne Tran fundet, at stammere ikke har et forhøjet niveau af kronisk angst, men at den forhøjede angst synes at være begrænset til talerelaterede situationer, hvilket kan opfattes som en rationel reaktion på negative erfaringer med det at kommunikere 11. Den svenske stammeforsker Per Alm (2004) påpeger, at kliniske erfaringer tyder på, at angst er et problem for nogen, men ikke alle voksne stammere. Det synes således vanskeligt at sige noget generelt og entydigt om relationen mellem angst og stammen og undersøge det videnskabeligt: Bloodstein mener, at resultaterne i de forskellige undersøgelser og de anvendte metoder har været så forskellige fra hinanden, at flere irrelevante faktorer efter al sandsynlighed er blevet undersøgt 12. Også andre forskere medgiver, at de eksisterende undersøgelser er inkonsistente og i mange tilfælde metodisk problematiske 13. Hvordan og hvorfor opstår stereotypien om stammere? I faglitteraturen diskuteres det, hvordan de negativt ladet stereotypier om stammere opstår. Én hypotese er, at folk i almindelighed baserer deres opfattelse af stammere på stammerens stammeadfærd i stedet for på stammerens faktiske personlighed. Stammeadfærdens anspændthed, kamp og undgåelse bliver opfattet som nogle personlighedsegenskaber ved stammeren og ikke som noget, der er forårsaget af stammen 14. En anden hypotese er, at stereotypien opstår som en følgeslutning. Ikke-stammere overfører deres egne erfaringer med at stamme i pressede talesituationer, hvor de føler sig nervøse og usikre, på stammeren og slutter, at stammeren som person er nervøs og usikker. Det er også en årsag til, at det stereotype billede af stammere kan skabes uden at være baseret på et konkret kendskab til stammere 15. Konklusion Konkluderende kan det siges, at resultatet af undersøgelsen giver et sammensat billede af befolkningens kendskab til stammen og opfattelse af stammere. Det generelle indtryk på baggrund af undersøgelsen er, at mange har en vis viden om og forståelse for stammen og de konsekvenser stammen kan have for den enkelte. Denne viden og forståelse er for en stor dels vedkommende baseret på et mere eller mindre per- 9 Kronisk angstniveau betyder i denne forbindelse, at angst præger stammeren udover de talerelaterede situationer og således kan udvikle sig til et personlighedstræk. 10 Craig & Tran (2005) 11 Miller & Watson, 1992 in Alm (2004) 12 Bloodstein (1995) 13 Messenger et.al. (2004) 14 Doody et.al. (1993) 15 Doody et.al. (1993) & White & Collins (1984) 20

Hvordan arbejder vi med elever, der stammer? Vejledning til lærere

Hvordan arbejder vi med elever, der stammer? Vejledning til lærere Hvordan arbejder vi med elever, der stammer? Vejledning til lærere 2 Årsagsforklaringer Oversigt over faktorer, som kan bidrage til stammeudvikling. Fysiske faktorer Genetik Køn Koordination Præmatur Sproglige

Læs mere

Børn og finanskrisen. En undersøgelse i Børnerådets Børne- og Ungepanel November 2010. Redaktion: Søren Gade Hansen, Børnerådets sekretariat

Børn og finanskrisen. En undersøgelse i Børnerådets Børne- og Ungepanel November 2010. Redaktion: Søren Gade Hansen, Børnerådets sekretariat Børn og finanskrisen En undersøgelse i Børnerådets Børne- og Ungepanel November 2010 Redaktion: Søren Gade Hansen, Børnerådets sekretariat Tekst Trine Krab Nyby, Flemming Schultz, Børnerådets sekretariat

Læs mere

Elektroniske netværk og online communities

Elektroniske netværk og online communities Elektroniske netværk og online communities BD272 Business Danmark juni 2010 Indholdsfortegnelse Hovedkonklusioner... 2 Indledning... 2 Metode og validitet... 2 Medlemmernes kendskab til online netværk

Læs mere

Livsstilsundersøgelse. 7 10 klasse samt ungdomsuddannelserne. Frederikshavn Kommune 2008

Livsstilsundersøgelse. 7 10 klasse samt ungdomsuddannelserne. Frederikshavn Kommune 2008 Livsstilsundersøgelse 7 10 klasse samt ungdomsuddannelserne Frederikshavn Kommune 2008 Indholdsfortegnelse: side Forord --------------------------------------------------------- 3 Undersøgelsens metode

Læs mere

Engelsk for alle. Brugerundersøgelse på Roskilde Bibliotek 5.-17. september 2005

Engelsk for alle. Brugerundersøgelse på Roskilde Bibliotek 5.-17. september 2005 Projekt Engelsk for alle. Bilag 1. Brugerundersøgelse Overordnet konklusion Engelsk for alle Brugerundersøgelse på Roskilde Bibliotek 5.-17. september 2005 630 brugere deltog i bibliotekets spørgeskemaundersøgelse

Læs mere

Danske kræftpatienters behandling i Frankfurt

Danske kræftpatienters behandling i Frankfurt Rapport Kræftens Bekæmpelse Danske kræftpatienters behandling i Frankfurt - En spørgeskemaundersøgelse vedrørende patienter og pårørendes erfaringer og oplevelser Maj 2009 Patientstøtteafdelingen 1 Indledning

Læs mere

Solution Focused Brief Therapy

Solution Focused Brief Therapy Solution Focused Brief Therapy Metode til arbejdet med skolebørn og unge i stamme- og kommunikationsvanskeligheder Master i specialpædagogik Helle B. Brandt Nordisk Stammekonference Bergen 2011 Børn og

Læs mere

Oplysninger om psykiske problemer hos unge, indskrevet i U-turn 2004-08

Oplysninger om psykiske problemer hos unge, indskrevet i U-turn 2004-08 Oplysninger om psykiske problemer hos unge, indskrevet i U-turn 4- Studiestræde 47, 14 København K. Nedenstående gennemgås en række oplysninger om unge, der har været indskrevet i U-turn, Københavns Kommunes

Læs mere

Efteråret 2014. Undersøgelse af borgertilfredsheden på Jobcenter Rebild

Efteråret 2014. Undersøgelse af borgertilfredsheden på Jobcenter Rebild Efteråret 2014 Undersøgelse af borgertilfredsheden på Jobcenter Rebild Indholdsfortegnelse 1. Rapport Borgertilfredshedsundersøgelse Jobcenter Rebild... 3 1.1 - Kort om undersøgelsen... 3 1.2 - Formål...

Læs mere

Kvinnan då. En första utvärdering av kvinnans erfarenheter av mannens förändringsprocess. cand. psych. Ole Thofte cand. psych.

Kvinnan då. En första utvärdering av kvinnans erfarenheter av mannens förändringsprocess. cand. psych. Ole Thofte cand. psych. Kvinnan då En första utvärdering av kvinnans erfarenheter av mannens förändringsprocess cand. psych. Ole Thofte cand. psych. Peer Nielsen ATV-Roskilde brugerundersøgelse Gennemført sommeren 2005 www.atv-roskilde.dk

Læs mere

Spørgeskemaundersøgelse blandt WG diagnosegruppens medlemmer

Spørgeskemaundersøgelse blandt WG diagnosegruppens medlemmer Spørgeskemaundersøgelse blandt WG diagnosegruppens medlemmer Undersøgelsen er foretaget i vinteren 2009/10 som et uvidenskabeligt øjebliksbillede af, hvem diagnosegruppens medlemmer er. WG diagnosegruppen

Læs mere

Bilag C. Deltagelse og repræsentativitet

Bilag C. Deltagelse og repræsentativitet B i l a g C D e l t a g e l s e o g repræ s e n t a t i v i t e t Bilag C. Deltagelse og repræsentativitet 237 Svarpersoner i spørgeskemaundersøgelsen I alt fik 538.497 personer tilsendt en invitation

Læs mere

Webstatus. Brugertilfredshedsundersøgelse

Webstatus. Brugertilfredshedsundersøgelse Brugertilfredshedsundersøgelse http://www.radikale.dk Det Radikale Venstre 25. februar 4 Om undersøgelsen Undersøgelsen er foretaget som en pop-up spørgeskemaundersøgelse på http://www.radikale.dk. Der

Læs mere

ADHD - (damp) Kilde : ADHD-Foreningen

ADHD - (damp) Kilde : ADHD-Foreningen ADHD - (damp) Kilde : ADHD-Foreningen Hvad er ADHD? Bogstaverne ADHD står for Attention Deficit/Hyperactivity Disorder - det vil sige forstyrrelser af opmærksomhed, aktivitet og impulsivitet. ADHD er en

Læs mere

Unge og alkohol Spørgeskemaundersøgelse Unge på ungdomsuddannelser

Unge og alkohol Spørgeskemaundersøgelse Unge på ungdomsuddannelser Unge og alkohol Spørgeskemaundersøgelse Unge på ungdomsuddannelser Ærø Kommunes alkoholstyregruppe Oktober 2010 Indholdsfortegnelse 1. Baggrund for undersøgelsen...2 2. Deltagerne i undersøgelsen...2 3.

Læs mere

Den danske befolknings deltagelse i medicinske forsøg og lægevidenskabelig forskning

Den danske befolknings deltagelse i medicinske forsøg og lægevidenskabelig forskning december 2006 j.nr.1.2002.82 FKJ/UH Den danske befolknings deltagelse i medicinske forsøg og lægevidenskabelig forskning omfang, befolkningens vurderinger Af Finn Kamper-Jørgensen og Ulrik Hesse Der er

Læs mere

Selvskadende adfærd blandt unge mellem 13-19 år

Selvskadende adfærd blandt unge mellem 13-19 år Lilian Zøllner, Lone Rask og Agnieszka Konieczna Selvskadende adfærd blandt unge mellem 13-19 år Del 2 Sociale medier, søvn og mistrivsel C e n t e r f o r S e l v m o r d s f o r s k n i n g Selvskadende

Læs mere

Befolkning. Befolkningsudvikling i procent. Herunder præsenteres to diagrammer og en tabel, der viser befolkningens relative størrelse frem til 2024:

Befolkning. Befolkningsudvikling i procent. Herunder præsenteres to diagrammer og en tabel, der viser befolkningens relative størrelse frem til 2024: Befolkning Udviklingen i både antallet af borgere og borgerens aldersfordeling den demografiske udvikling har stor betydning for hvordan kommunen skal udvikle og drive de kommunale servicetilbud, samt

Læs mere

En undersøgelse af. Brugen af og tilfredsheden med Holdning og Handling

En undersøgelse af. Brugen af og tilfredsheden med Holdning og Handling En undersøgelse af Brugen af og tilfredsheden med Holdning og Handling Undersøgelsen er foretaget af et uvildigt konsulentfirma LABH Consult I/S, som ikke har nogen tilknytning til Lions Quest Danmark.

Læs mere

Veje til job for udsatte borgere: Hvordan gør vi, og hvad koster det? TYPOLOGIER bilag

Veje til job for udsatte borgere: Hvordan gør vi, og hvad koster det? TYPOLOGIER bilag Veje til job for udsatte borgere: Hvordan gør vi, og hvad koster det? TYPOLOGIER bilag Veje til job for udsatte borgere: Hvordan gør vi, og hvad koster det? Af Marianne Saxtoft, Kim Madsen og Uffe Bech

Læs mere

Fagligt samspil mellem Ma-B og SA-A Lisbeth Basballe, Mariagerfjord Gymnasium og Marianne Kesselhahn, Egedal Gymnasium og HF

Fagligt samspil mellem Ma-B og SA-A Lisbeth Basballe, Mariagerfjord Gymnasium og Marianne Kesselhahn, Egedal Gymnasium og HF Fagligt samspil mellem Ma-B og SA-A Lisbeth Basballe, Mariagerfjord Gymnasium og Marianne Kesselhahn, Egedal Gymnasium og HF Vi ønskede at planlægge og afprøve et undervisningsforløb, hvor anvendelse af

Læs mere

Fakta om ensomhed. Undervisningsmaterialet om ensomhed er produceret af DR Skole med støtte fra TrygFonden

Fakta om ensomhed. Undervisningsmaterialet om ensomhed er produceret af DR Skole med støtte fra TrygFonden Fakta om ensomhed Undervisningsmaterialet om ensomhed er produceret af DR Skole med støtte fra TrygFonden 1 ensomhed Fakta om ensomhed Ensomhed er en subjektiv følelse, der udspringer af savnet af meningsfulde

Læs mere

Børn som pårørende i psykiatrien Breve i RHP Bilag 3 4

Børn som pårørende i psykiatrien Breve i RHP Bilag 3 4 Børn som pårørende i psykiatrien Breve i RHP Bilag 3 4 Bilag: 3 Region Hovedstaden Psykiatri Kristineberg 3 2100 København Ø. Telefon 45 11 20 00 Direkte 45 11 20 23 Fax 45 11 20 07 Mail psykiatri@regionh.dk

Læs mere

Hånd og hoved i skolen

Hånd og hoved i skolen PER FIBÆK LAURSEN Hånd og hoved i skolen værkstedspædagogik for praktisk orienterede elever FOTOS OG DIGTE VED TORBEN SWITZER 1 Indhold Viden om skolen.........................................................

Læs mere

DET SIGER BØRNENE OM DERES BØRNEMILJØ...

DET SIGER BØRNENE OM DERES BØRNEMILJØ... DET SIGER BØRNENE OM DERES BØRNEMILJØ... Rapport om børnenes svar på det TALENDE spørgeskema i forbindelse med BørneMiljøVurdering november 8 UdviklingsForum og Århus Kommune november 8 UdviklingsForum

Læs mere

Mobning og Konflikt 2006. en undersøgelse i 9. klasse

Mobning og Konflikt 2006. en undersøgelse i 9. klasse Mobning og Konflikt 2006 en undersøgelse i 9. klasse 2 M O B N I N G O G K O N F L I K T E R 2 0 0 6 Indhold Forord 3 Resultater og Konklusioner 4 Fakta om mobning i 9. klasse 6 SMS mobning en myte? 12

Læs mere

Udvalgte data på overvægt og svær overvægt

Udvalgte data på overvægt og svær overvægt Udvalgte data på overvægt og svær overvægt Den 20. januar 2010 Indhold Globalt... 3 Danmark... 7 Forekomsten af overvægt... 7 Hver femte dansker er for fed... 13 Samfundsøkonomiske konsekvenser af svær

Læs mere

En kvalitativ analyse af tre socialrådgiveres perspektiver på psykologer

En kvalitativ analyse af tre socialrådgiveres perspektiver på psykologer En kvalitativ analyse af tre socialrådgiveres perspektiver på psykologer Signe H. Lund, Stud. Psych, Psykologisk Institut, Aarhus Universitet Indledning Formålet med projektet har været, via semi-strukturerede

Læs mere

Brugertilfredshedsundersøgelse. www.webstatus.dk DMI. http://www.dmi.dk

Brugertilfredshedsundersøgelse. www.webstatus.dk DMI. http://www.dmi.dk Brugertilfredshedsundersøgelse www.webstatus.dk DMI http://www.dmi.dk Om undersøgelsen Undersøgelsen er foretaget som en pop-up spørgeskemaundersøgelse på http://www.dmi.dk. Undersøgelsen er gennemført

Læs mere

Danske og svenske tandlægers opfattelse af. Det Gode Arbejde. Det gode arbejde_malmø højskole_1 1 12/10/08 19:41:07

Danske og svenske tandlægers opfattelse af. Det Gode Arbejde. Det gode arbejde_malmø højskole_1 1 12/10/08 19:41:07 Danske og svenske tandlægers opfattelse af Det gode arbejde_malmø højskole_1 1 12/10/08 19:41:07 Danske og svenske tandlægers opfattelse af et godt arbejdsliv Vi har i dag stor viden om stressende og nedslidende

Læs mere

SEKSUELLE OVERGREB SKAL IKKE TIES IHJEL

SEKSUELLE OVERGREB SKAL IKKE TIES IHJEL SEKSUELLE OVERGREB SKAL IKKE TIES IHJEL Hvad er et seksuelt overgreb? Hvordan kan det sætte spor i voksenlivet? Hvorfor kan det være vigtigt at få hjælp? DET ER JO OVERSTÅET, SÅ HVAD ER PROBLEMET? Seksuelle

Læs mere

SEKSUELLE OVERGREB SKAL IKKE TIES IHJEL

SEKSUELLE OVERGREB SKAL IKKE TIES IHJEL SEKSUELLE OVERGREB SKAL IKKE TIES IHJEL Hvad er et seksuelt overgreb? Hvordan kan det sætte spor i voksenlivet? Hvorfor kan det være vigtigt at få hjælp? HVAD ER SEKSUELLE OVERGREB? DET ER JO OVERSTÅET,

Læs mere

N r. 3 4. Få det bedre med at gå til tandlæge

N r. 3 4. Få det bedre med at gå til tandlæge N r. 3 4 Få det bedre med at gå til tandlæge Få det bedre med at gå til tandlæge Tandlægeskræk er en folkelig betegnelse for det at være nervøs eller bange for at gå til tandlæge. Men tandlægeskræk er

Læs mere

Standard Fraflytteranalyse. Udarbejdet af Boligselskabernes Landsforening og sermo analyse

Standard Fraflytteranalyse. Udarbejdet af Boligselskabernes Landsforening og sermo analyse Standard Fraflytteranalyse Udarbejdet af Boligselskabernes Landsforening og sermo analyse 2010 Følgebrev Hvorfor flytter du? I boligorganisationen vil vi gerne undersøge, hvad der er baggrunden for, at

Læs mere

RAPPORT. Frederikssund Kommunes hjemmepleje. Brugertilfredshedsundersøgelse 2015

RAPPORT. Frederikssund Kommunes hjemmepleje. Brugertilfredshedsundersøgelse 2015 RAPPORT Frederikssund Kommunes hjemmepleje Brugertilfredshedsundersøgelse 2015 Foto: Kenneth Jensen 2/22 Indholdsfortegnelse Indledning... 4 Sammenfatning... 5 Metode... 6 Spørgeskemaet... 7 Svarprocenter

Læs mere

Devoteam Consulting. Spørgeskemaundersøgelse i forbindelse med undersøgelsen af problemer med flertydige vejnavne LEDELSESRESUME

Devoteam Consulting. Spørgeskemaundersøgelse i forbindelse med undersøgelsen af problemer med flertydige vejnavne LEDELSESRESUME Devoteam Consulting Spørgeskemaundersøgelse i forbindelse med undersøgelsen af problemer med flertydige vejnavne LEDELSESRESUME Maj 26 Ledelsesresume Side 1 Maj 26 1. INDLEDNING Devoteam bistår Erhvervs-

Læs mere

FAGPERSONER KAN GØRE EN FORSKEL

FAGPERSONER KAN GØRE EN FORSKEL FAGPERSONER KAN GØRE EN FORSKEL for voksne med senfølger efter seksuelle overgreb i barndommen Få indsigt i hvordan seksuelle overgreb kan sætte sine spor i voksenlivet Få gode råd til hvordan fagpersoner

Læs mere

Kvalitative og kvantitative

Kvalitative og kvantitative Kvalitative og kvantitative - undersøgelsesmetoder Fællesmodul i business DEF Klynge, KEA 2012 Har I brugt dem? Og til hvad? Hvad er værdien ved dem? Business aspektet Før nogen finansierer noget som helst,

Læs mere

Efter konkursen. Formål. Hovedkonklusioner. Efter konkursen Analyse udarbejdet af ASE i samarbejde med Erhvervsstyrelsen August 2012

Efter konkursen. Formål. Hovedkonklusioner. Efter konkursen Analyse udarbejdet af ASE i samarbejde med Erhvervsstyrelsen August 2012 Efter konkursen Formål Nærværende analyse er lavet i et samarbejde mellem a-kassen ASE og Erhvervsstyrelsen. Formålet med analysen er at afdække nogle specifikke forhold vedrørende konkurser. Herunder

Læs mere

Surveyundersøgelse af danske kiropraktorpatienter

Surveyundersøgelse af danske kiropraktorpatienter Surveyundersøgelse af danske kiropraktorpatienter Foto: Uffe Johansen Dansk Kiropraktor Forening København 2013 Indhold 1 Baggrund for undersøgelsen.. 2 2 Indkomstniveau. 3 Kiropraktorpatienters årlige

Læs mere

Engelsk på langs. Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005

Engelsk på langs. Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005 Engelsk på langs Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005 DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Engelsk på langs Spørgeskemaundersøgelse

Læs mere

- Panelundersøgelse, Folkeskolen, februar 2013 FOLKESKOLEN. Undersøgelse om syn på kønnets betydning for fag- og uddannelsesvalg

- Panelundersøgelse, Folkeskolen, februar 2013 FOLKESKOLEN. Undersøgelse om syn på kønnets betydning for fag- og uddannelsesvalg FOLKESKOLEN Undersøgelse om syn på kønnets betydning for fag- og uddannelsesvalg 2013 Udarbejdet af Scharling Research for redaktionen af Folkeskolen, februar 2013 Formål Scharling.dk Side 1 af 14 Metode

Læs mere

Stammen og løbsk tale - materialer til case beskrivelse og evaluering

Stammen og løbsk tale - materialer til case beskrivelse og evaluering Per Alm Stammen og løbsk tale - materialer til case beskrivelse og evaluering Rapport Dansk Videnscenter for Stammen September 2007 Udgivet af: Dansk Videnscenter for Stammen, København 2007 ISBN: 978-87-90588-16-8

Læs mere

Region Hovedstaden. Enhed for Evaluering og Brugerinddragelse

Region Hovedstaden. Enhed for Evaluering og Brugerinddragelse Enhed for Evaluering og Brugerinddragelse 1 Dagens program Præsentation af Enhed for Evaluering og Brugerinddragelse (EEB) Brugerinddragelse i sundhedsvæsenet Metoder til evaluering Opgave i grupper 2

Læs mere

Kapitel 4. Hash. Andel elever, der har prøvet at ryge hash

Kapitel 4. Hash. Andel elever, der har prøvet at ryge hash Kapitel 4. Hash Selvom hash har været ulovligt i Danmark siden 1953, er det et forholdsvis udbredt stof. Regeringens Narkotikaråd skønner, at det årlige hashforbrug er på over 25 tons eller omregnet i

Læs mere

Guide om ligestilling og ansættelse. Praktiske råd om hvad du kan gøre

Guide om ligestilling og ansættelse. Praktiske råd om hvad du kan gøre Guide om ligestilling og ansættelse Praktiske råd om hvad du kan gøre Drejebog til brug for rekruttering og ansættelsesinterview Kære ansætter! Din arbejdsplads står overfor at skulle ansætte en ny medarbejder.

Læs mere

DANSKERNES ALKOHOLVANER

DANSKERNES ALKOHOLVANER DANSKERNES ALKOHOLVANER 2008 Danskernes alkoholvaner 2008 Sundhedsstyrelsen Islands Brygge 67 2300 København S URL: Hhttp://www.sst.dk Udarbejdet for Sundhedsstyrelsen af: Center for Alkoholforskning,

Læs mere

TEMARAPPORT OM BØRN OG OVERVÆGT

TEMARAPPORT OM BØRN OG OVERVÆGT TEMARAPPORT OM BØRN OG OVERVÆGT 1 Temarapport om børn og overvægt Sundhedsstyrelsen Islands Brygge 67 23 København S URL: http://www.sst.dk Publikationen kan læses på: www.sst.dk Kategori: Faglig rådgivning

Læs mere

Efteruddannelse hvad vil Selskaberne???

Efteruddannelse hvad vil Selskaberne??? Efteruddannelse hvad vil erne??? Ulla Breth Knudsen, Ole Weis Bjerrum & Michael Hasenkam for Bestyrelsen, Dansk Medicinsk. De overordnede resultater af Dansk Medicinsk s Spørgeskema om Efteruddannelse

Læs mere

www.webstatus.dk Høje-Taastrup Kommune

www.webstatus.dk Høje-Taastrup Kommune Brugertilfredshedsundersøgelse www.webstatus.dk Høje-Taastrup Kommune http://www.htk.dk/ Om undersøgelsen Undersøgelsen er foretaget som en pop-up spørgeskemaundersøgelse på http://www.htk.dk/. Der er

Læs mere

SPØRGESKEMA OM APOTEKETS SIKKERHEDSKLIMA

SPØRGESKEMA OM APOTEKETS SIKKERHEDSKLIMA SPØRGESKEMA OM APOTEKETS SIKKERHEDSKLIMA Dette spørgeskema efterspørger din mening omkring patientsikkerhedsspørgsmål og rapportering af hændelser på apoteket. Vi ved, at din tid er presset men vil være

Læs mere

Kvantitative metoder, teori og praksis

Kvantitative metoder, teori og praksis Kvantitative metoder, teori og praksis Kvantitative metoder Målet med de kvantitative metoder Forskellige typer kvantitative metoder Styrker og svagheder Repræsentativitet og udtræksperioder Det gode spørgeskema

Læs mere

Få en psykologisk analyse af din virksomheds markedsføring! Brand Type Test

Få en psykologisk analyse af din virksomheds markedsføring! Brand Type Test Få en psykologisk analyse af din virksomheds markedsføring! Brand Type Test Hvilken mennesketype afspejler din markedsføring? Image-effekten af markedsføring skal kunne måles! Derfor har vi udviklet Brand

Læs mere

- Medlemsundersøgelse, Danske Fysioterapeuter, Juni 2010. Danske Fysioterapeuter. Kvalitet i træning

- Medlemsundersøgelse, Danske Fysioterapeuter, Juni 2010. Danske Fysioterapeuter. Kvalitet i træning Danske Fysioterapeuter Kvalitet i træning Undersøgelse blandt Danske Fysioterapeuters paneldeltagere 2010 Udarbejdet af Scharling Research for Danske Fysioterapeuter juni 2010 Scharling.dk Side 1 af 84

Læs mere

Sygeplejerskers fysiske arbejdsmiljø 2012 med fokus på muskelskeletbelastninger

Sygeplejerskers fysiske arbejdsmiljø 2012 med fokus på muskelskeletbelastninger Louise Kryspin Sørensen November 2012 Sygeplejerskers fysiske arbejdsmiljø 2012 med fokus på muskelskeletbelastninger - Mellem 7-15 % af sygeplejerskerne rapporterer et fysisk arbejdsmiljø, der belaster

Læs mere

Et samvær med mor og far kan også være omsorgssvigt!

Et samvær med mor og far kan også være omsorgssvigt! Anna Rosenbeck Candy Psych.Klinisk Psykolog Specialist i børnepsykologi og supervision. Gl. Hareskovvej 329 Hareskovby 3500 Værløse Tel +45 24600942 annarosenbeck@gmail.com www.psykologannarosenbeck.dk

Læs mere

Kapitel 14. Selvmordsadfærd

Kapitel 14. Selvmordsadfærd Kapitel 14 Selvmordsadfærd 14. Selvmordsadfærd Selvmordsadfærd er en fælles betegnelse for selvmordstanker, selvmordsforsøg og fuldbyrdede selvmord. Kapitlet omhandler alene forekomsten af selvmordstanker

Læs mere

Undgår du også tandlægen?

Undgår du også tandlægen? STYRK munden Undgår du også tandlægen? HJÆLPER DIG! Få det bedre med at gå til tandlæge Tandlægeskræk er en folkelig betegnelse for det at være nervøs eller bange for at gå til tandlæge. Men tandlægeskræk

Læs mere

Statistisk oversigt Spørgeskema resultater

Statistisk oversigt Spørgeskema resultater Statistisk oversigt Spørgeskema resultater 1 Vi har lavet to forskellige spørgeskemaer. Et spørgeskema til Biibo.dks eksisterende brugere, hvor vi fik lov til at bruge Biibo.dks brugerdatabase og et til

Læs mere

Metodiske hensyn vedr. Innovationsbarometeret

Metodiske hensyn vedr. Innovationsbarometeret Metodiske hensyn vedr. Innovationsbarometeret Ved udviklingen af Innovationsbarometeret har COI lagt vægt på en række væsentlige hensyn, som hver især har nogle konsekvenser for, hvordan dataindsamlingen

Læs mere

Er du en sensitiv leder?

Er du en sensitiv leder? Er du en sensitiv leder? 15-20 procent af alle mennesker er sensitive, og rigtig mange ender i en lederstilling, fordi man som sensitivt menneske er rigtig god til at mærke stemninger i grupper og tune

Læs mere

SOCIAL, SUNDHED OG BESKÆFTIGELSE

SOCIAL, SUNDHED OG BESKÆFTIGELSE xx BRUGERUNDERSØGELSE 2011 Dato: 9. september 2011 Sundhed & Ældre Rådhuset Torvet 7400 Herning Tlf. 96 28 40 94 social@herning.dk www.herning.dk Tilkendegiv din mening om den hjemmehjælp, du modtager

Læs mere

Håbets psykologi. Psykolog Lotte Mølsted 2003

Håbets psykologi. Psykolog Lotte Mølsted 2003 Håbets psykologi. Psykolog Lotte Mølsted 2003 Håb er ligesom frygten knytte til fremtiden. De bygger begge på, at vi mennesker forestiller os fremtiden, drømmer og fortæller os selv historier om fremtiden.

Læs mere

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE Bilag 8: Checkliste Estey SfR Checkliste 2: Randomiserede kontrollerede undersøgelser Forfatter, titel: Estey, William: Subjective Effects og Dry versus Humidified Low Flow Oxygen Tidsskrift, år: Respiratory

Læs mere

www.webstatus.dk Danmarks Meteorologiske Institut

www.webstatus.dk Danmarks Meteorologiske Institut Brugertilfredshedsundersøgelse www.webstatus.dk Danmarks Meteorologiske Institut www.dmi.dk Om undersøgelsen Undersøgelsen er foretaget som en pop-up spørgeskemaundersøgelse på www.dmi.dk. Der er ialt

Læs mere

Manuskriptvejledning pr. 2015 Bachelorprisen

Manuskriptvejledning pr. 2015 Bachelorprisen Manuskriptvejledning pr. 2015 Bachelorprisen Fremsendelse af artikel Artikler skrevet på baggrund af bachelorprojekter, der er afleveret og bestået på det annoncerede tidspunkt, kan deltage i konkurrencen

Læs mere

Befolkning i Slagelse Kommune

Befolkning i Slagelse Kommune Befolkning i Slagelse Kommune Befolkningsudviklingen har stor betydning for, hvordan kommunen skal udvikle og drive de kommunale servicetilbud, samt hvordan udgifterne må forventes at udvikle sig i de

Læs mere

Spørgeskema til torticollis-patienter

Spørgeskema til torticollis-patienter Spørgeskema til torticollis-patienter Denne undersøgelse er lavet til alle, der har diagnosen torticollis. Så har du torticollis og lyst til at deltage kan du udfylde skemaet på de følgende sider. Formål

Læs mere

Grundlæggende metode og videnskabsteori. 5. september 2011

Grundlæggende metode og videnskabsteori. 5. september 2011 Grundlæggende metode og videnskabsteori 5. september 2011 Dagsorden Metodiske overvejelser Kvantitativ >< Kvalitativ metode Kvalitet i kvantitative undersøgelser: Validitet og reliabilitet Dataindsamling

Læs mere

Parforhold anno 2010. Undersøgelse udarbejdet af Institut for Krisehåndtering. Institut for Krisehåndtering november 2010 Side 1 af 13

Parforhold anno 2010. Undersøgelse udarbejdet af Institut for Krisehåndtering. Institut for Krisehåndtering november 2010 Side 1 af 13 Parforhold anno 2010 Undersøgelse udarbejdet af Institut for Krisehåndtering Side 1 af 13 Indholdsfortegnelse: Forord:... 3 Formål med undersøgelsen:... 3 Analysens fakta:... 3 Hvor meget tid bruger par

Læs mere

Simpsons Paradoks. Et emnearbejde om årsag og sammenhæng i kvantitative undersøgelser. Inge Henningsen

Simpsons Paradoks. Et emnearbejde om årsag og sammenhæng i kvantitative undersøgelser. Inge Henningsen Simpsons Paradoks Et emnearbejde om årsag og sammenhæng i kvantitative undersøgelser Afdeling for Anvendt Matematik og Statistik Københavns Universitet 1 Simpsons Paradoks -Et emnearbejde om årsag og sammenhæng

Læs mere

Kønsproportion og familiemønstre.

Kønsproportion og familiemønstre. Københavns Universitet Afdeling for Anvendt Matematik og Statistik Projektopgave forår 2005 Kønsproportion og familiemønstre. Matematik 2SS Inge Henningsen februar 2005 Indledning I denne opgave undersøges,

Læs mere

Undersøgelse af nye studerende på kommunikationsuddannelsen på Danmarks Medie- og Journalisthøjskole, Aarhus Efterår 2014

Undersøgelse af nye studerende på kommunikationsuddannelsen på Danmarks Medie- og Journalisthøjskole, Aarhus Efterår 2014 Undersøgelse af nye studerende på kommunikationsuddannelsen på Danmarks Medie- og Journalisthøjskole, Aarhus 2014 December 2014 Alexander Clausen 1 1. Indholdsfortegnelse 1. INDHOLDSFORTEGNELSE... 2 2.

Læs mere

Borgernes holdning til trafik

Borgernes holdning til trafik Borgernes holdning til trafik Region Syddanmark Rapport Indholdsfortegnelse Indledning Side 3 Resumé af resultater Side 5 Borgerprioriteringer af trafikforbindelser Side 7 Kattegatbroens betydning Side

Læs mere

Sundhed og trivsel blandt ældre. Udtræk fra undersøgelsen hvordan har du det blandt 65+ årige - med supplerende analyse for 45+ årige

Sundhed og trivsel blandt ældre. Udtræk fra undersøgelsen hvordan har du det blandt 65+ årige - med supplerende analyse for 45+ årige Sundhed og trivsel blandt ældre Udtræk fra undersøgelsen hvordan har du det blandt ige - med supplerende analyse for 45+ ige Sundhedssekretariatet Januar 2009 1 Sundhed og trivsel blandt ældre borgere

Læs mere

Psykiske problemer hos misbrugere. Udbredelse og konsekvenser

Psykiske problemer hos misbrugere. Udbredelse og konsekvenser Psykiske problemer hos misbrugere Udbredelse og konsekvenser Introduktion til oplægget Jeg gennemgår først overhyppigheder baseret primært på befolkningsundersøgelser Dernæst nogle få kommentarer til årsager

Læs mere

HVAD GIVER DIG LYST TIL AT LÆRE? Undersøgelse af danske skolebørns lyst til læring

HVAD GIVER DIG LYST TIL AT LÆRE? Undersøgelse af danske skolebørns lyst til læring HVAD GIVER DIG LYST TIL AT LÆRE? Undersøgelse af danske skolebørns lyst til læring Hvad giver dig lyst til at lære? Analyse af danske skolebørns lyst til læring 1. BAGGRUND Vi giver ordet til skolebørnene

Læs mere

Brugertilfredshedsundersøgelse. www.webstatus.dk DMI. http://www.dmi.dk

Brugertilfredshedsundersøgelse. www.webstatus.dk DMI. http://www.dmi.dk Brugertilfredshedsundersøgelse www.webstatus.dk DMI http://www.dmi.dk Om undersøgelsen Undersøgelsen er foretaget som en pop-up spørgeskemaundersøgelse på http://www.dmi.dk. Undersøgelsen er gennemført

Læs mere

LUP. Landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelser

LUP. Landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelser LUP Landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelser Baggrund LUP er en årlig spørgeskemaundersøgelse foretaget blandt indlagte og ambulante patienter. Den omfatter alle hospitalsforløb, både private og

Læs mere

Grundlæggende metode og. 2. februar 2011

Grundlæggende metode og. 2. februar 2011 Grundlæggende metode og videnskabsteori 2. februar 2011 Dagsorden Metodiske overvejelser Kvantitativ >< Kvalitativ metode Validitet og repræsentativitet Stikprøver Dataindsamling Kausalitet Undervejs vil

Læs mere

Brugertilfredshedsundersøgelse. www.webstatus.dk DMI. http://www.dmi.dk

Brugertilfredshedsundersøgelse. www.webstatus.dk DMI. http://www.dmi.dk Brugertilfredshedsundersøgelse www.webstatus.dk DMI http://www.dmi.dk Om undersøgelsen Undersøgelsen er foretaget som en pop-up spørgeskemaundersøgelse på http://www.dmi.dk. Der er ialt modtaget 195.788

Læs mere

Brugertilfredshedsundersøgelse. www.webstatus.dk. DMI www.dmi.dk

Brugertilfredshedsundersøgelse. www.webstatus.dk. DMI www.dmi.dk Brugertilfredshedsundersøgelse www.webstatus.dk DMI www.dmi.dk Januar 2009 Om undersøgelsen Undersøgelsen er foretaget som en pop-up spørgeskemaundersøgelse på www.dmi.dk. Undersøgelsen er gennemført med

Læs mere

Bilag 3. Spørgeskema 30936 Spørgeskemaundersøgelse

Bilag 3. Spørgeskema 30936 Spørgeskemaundersøgelse Bilag 3. Spørgeskema 30936 Spørgeskemaundersøgelse Hvordan vurderer du pædagoguddannelsen og de nyuddannede pædagogers kompetencer? 1. Vejledning i udfyldning af skemaet Dine svar Du bedes besvare spørgeskemaet

Læs mere

Garuda Research Institute

Garuda Research Institute R Garuda Research Institute Human Resource Management & Development Om arbejdsløshed Af Finn Havaleschka A concept from GARUDA Research Institute. Finn Havaleschka, Garuda Europe. This booklet and the

Læs mere

Diakonalt nærvær fællesskab, der rækker ud. Fokusgruppeinterview og spørgeskemaundersøgelse. Refleksioner af sognediakon Hanne Hummelshøj Februar 2014

Diakonalt nærvær fællesskab, der rækker ud. Fokusgruppeinterview og spørgeskemaundersøgelse. Refleksioner af sognediakon Hanne Hummelshøj Februar 2014 Diakonalt nærvær fællesskab, der rækker ud. Refleksioner af sognediakon Hanne Hummelshøj Februar 01 Fokusgruppeinterview og spørgeskemaundersøgelse. Fokusgruppeinterview. Jeg har haft to fokusgruppeinterview

Læs mere

8.klasses mening om: - om læring og det faglige niveau i folkeskolen (En afstemning i Børnerådet Børne- og ungepanel)

8.klasses mening om: - om læring og det faglige niveau i folkeskolen (En afstemning i Børnerådet Børne- og ungepanel) 8.klasses mening om: - om læring og det faglige niveau i folkeskolen (En afstemning i Børnerådet Børne- og ungepanel) maj 2005 1 Indledning Børnerådet har foretaget en afstemning i Børnerådets Børne- og

Læs mere

Trivsel og psykisk arbejdsmiljø i Folkekirken. Rapport over afsluttende evaluering

Trivsel og psykisk arbejdsmiljø i Folkekirken. Rapport over afsluttende evaluering Trivsel og psykisk arbejdsmiljø i Folkekirken Rapport over afsluttende evaluering 1 Indhold 1. Baggrund... 3 2. Spørgeskemaundersøgelsen... 3 3. Opmærksomhedspunkter og eventuelle fejlkilder... 3 4. Præsentation

Læs mere

Kapitel 3. Alkohol. Andel elever, der har prøvet at drikke alkohol

Kapitel 3. Alkohol. Andel elever, der har prøvet at drikke alkohol Kapitel 3. Alkohol Der er flere gode grunde til at beskæftige sig med alkoholvaner. Alkohol er f.eks. ubetinget danskernes foretrukne rusmiddel. Hver dansker over 14 år drikker således gennemsnitlig godt

Læs mere

Det gode unge liv. 1. Det gode liv

Det gode unge liv. 1. Det gode liv Det gode unge liv De unge fra 16-24 år forbinder i høj grad det gode liv med familie, venner og kærlighed. De fleste unge føler sig generelt lykkelige, men mere end hver tredje af de unge føler sig altid

Læs mere

SYGEFORSIKRINGER ØGER DEN SOCIALE ULIGHED

SYGEFORSIKRINGER ØGER DEN SOCIALE ULIGHED 18. oktober 2002 Af Anita Vium - Direkte telefon: 33 55 77 24 ad pkt. 6b) SUNDHEDSPOLITIK Resumé: SYGEFORSIKRINGER ØGER DEN SOCIALE ULIGHED Der er social skævhed i fordelingen af sygdom. De socialt dårligt

Læs mere

rosacea Oplysninger om et voksenproblem

rosacea Oplysninger om et voksenproblem rosacea Oplysninger om et voksenproblem 1 RosaceA er den medicinske betegnelse for en række hudsymptomer som oftest forekommer hos personer Over 30 år. (ikke at forveksle med akne) Cirka Symptomerne på

Læs mere

Analyser af arbejdsmarkedstilknytning blandt skoleelever i Silkeborg Kommune, årgang 1993 og 1995.

Analyser af arbejdsmarkedstilknytning blandt skoleelever i Silkeborg Kommune, årgang 1993 og 1995. Udarbejdet for Skoleafdelingen i Silkeborg Kommune Analyser af arbejdsmarkedstilknytning blandt skoleelever i Silkeborg Kommune, årgang 1993 og 1995. Af Arbejdsmedicinsk Klinik Hospitalsenheden Vest -

Læs mere

NOTAT: STUDERENDES BOLIGSITUATION

NOTAT: STUDERENDES BOLIGSITUATION NOTAT: STUDERENDES BOLIGSITUATION I foråret 2015 foretog Analyse & Tal en survey blandt landets studerende. 2884 studerende fordelt på alle landets universiteter på nær IT Universitetet besvarede hele

Læs mere

Stress og Hovedpine. Indhold. Overordnet om stress. Det psykologiske aspekt. Bio-psyko-social model: Tre betydninger

Stress og Hovedpine. Indhold. Overordnet om stress. Det psykologiske aspekt. Bio-psyko-social model: Tre betydninger Indhold Stress og Hovedpine Bruno Vinther, Cand. Psych. Aut. Dansk Hovevdpinecenter Neurlogisk afdeling Glostrup Hospital Stress, afklaring, udredning og behandling Trods- og acceptadfærd Den kognitive

Læs mere

ÅBENT HUS ANALYSE FORÅRET 2015 ANALYSENS INDHOLD

ÅBENT HUS ANALYSE FORÅRET 2015 ANALYSENS INDHOLD ÅBENT HUS ANALYSE FORÅRET 2015 ANALYSENS INDHOLD I foråret 2015 besøgte CompanYoung tre af landets universiteters åbent hus-arrangementer. Formålet hermed var at give indblik i effekten af åbent hus og

Læs mere

Resultat af spørgeskemaundersøgelse blandt medlemmer

Resultat af spørgeskemaundersøgelse blandt medlemmer Resultat af spørgeskemaundersøgelse blandt medlemmer af Corona 214 Resultater Der blev udsendt 6 spørgeskemaer. 4 medlemmer har besvaret spørgeskemaundersøgelsen. Dette giver en svarprocent på 83,1 procent.

Læs mere

EFTERFØDSELSREAKTIONER

EFTERFØDSELSREAKTIONER FOREBYGGELSE AF EFTERFØDSELSREAKTIONER GUIDELINES Af LISBETH VILLUMSEN Statistisk set løber mindst hver fjerde kvinde og hver syvende mand ind i reaktioner/depressioner i forbindelse med at få barn. Reaktionerne

Læs mere

Helbredskontrol af natarbejdere. Spørgeskema om natarbejde, helbred og levevaner

Helbredskontrol af natarbejdere. Spørgeskema om natarbejde, helbred og levevaner Helbredskontrol af natarbejdere Spørgeskema om natarbejde, helbred og levevaner 2003 1 Helbredskontrol af natarbejdere Formålet med spørgeskemaet Natarbejde kan være forbundet med helbredsproblemer. De

Læs mere

Brugertilfredshed hos modtagere af hjemmepleje

Brugertilfredshed hos modtagere af hjemmepleje Brugertilfredshed hos modtagere af hjemmepleje 1 Formål med undersøgelsen Brugerundersøgelsen er et centralt redskab i Egedal Kommunes kontinuerlige arbejde med at forbedre kvaliteten i hjemmeplejen. Ved

Læs mere

Spørgeskemaer. Øjvind Lidegaard Gynækologisk klinik Rigshospitalet

Spørgeskemaer. Øjvind Lidegaard Gynækologisk klinik Rigshospitalet Spørgeskemaer Øjvind Lidegaard Gynækologisk klinik Rigshospitalet Spørgeskemaer Hvornår er spørgeskemaer relevante? Forberedelse til spørgeskemaer Udformning af spørgeskemaer Udformning af spørgsmål Validitet

Læs mere