Rapport vedr. projektet. Kendskab til stammen og mennesker, der stammer

Transkript

1 Rapport vedr. projektet Kendskab til stammen og mennesker, der stammer Dansk Videnscenter for Stammen September 2005

2 Disposition Forord s. 3 Indledning s. 4 Baggrund Formål Indhold Rapportens opbygning Begrænsninger Resultatet af spørgeskemaundersøgelsen s. 7 Sammenhænge på tværs s. 15 Sammenhænge på tværs af besvarelserne Køns- og aldersforskelle Sammenfatning af besvarelserne s. 17 Diskussion og konklusion s. 19 Litteratur s. 22 Bilag s. 24 2

3 Forord Dansk Videnscenter for Stammen udgiver hermed en rapport fra projektet Kendskab til stammen og mennesker, der stammer, der er blevet udført fra september 2004 til juni 2005 af projektmedarbejder Marie Guldbrandsen med centerleder Per Fabæch Knudsen som projektansvarlig. Projektets omdrejningspunkt er en spørgeskemaundersøgelse af et repræsentativt udsnit af den danske befolknings kendskab til stammen og holdninger til mennesker, der stammere. Det er første gang dette er blevet undersøgt og beskrevet på en systematisk måde i Danmark. Vi siger mange tak til alle, der har besvaret vores spørgeskema. Terminologisk: Vi har i selve spørgeskemaundersøgelsen brugt begrebet menneske, der stammer for at kunne formulere spørgsmålene så neutralt som muligt. I nærværende rapport bruger vi både betegnelserne menneske, der stammer og stammer det sidste især hvor det letter sproget i rapporten. København, september 2005 Centerleder Per Fabæch Knudsen Projektmedarbejder Marie Guldbrandsen 3

4 Indledning Baggrund for projektet Baggrunden for at påbegynde projektet Kendskab til stammen og mennesker, der stammer var en opfattelse af, at der i befolkningen generelt er en mangelfuld viden om stammen. Det er vores indtryk, at folks viden om og holdning til stammen langt hen ad vejen er styret af myter og fordomme om stammen, som næres gennem film, litteratur, reklamer etc., hvor stammere oftest fremstilles som nervøse, mindre begavede og andre negativt ladede stereotypier. Det er ikke usandsynligt, at folks negative holdning kan få betydning for stammeres selvopfattelse og oplevelse af selvværd. Og dermed er tilhøreren et væsentligt element i stammens problemstilling. Vores opfattelse om befolkningens viden om stammen falder i tråd med af international forskning indenfor området. Resultaterne af flere forskellige internationale undersøgelser viser, at holdningen til stammere generelt er negativ. I flere undersøgelser blandt forskellige befolkningsgrupper er det gennemgående resultat, at stammere opfattes som mere nervøse, tilbageholdende, reserverede, konfliktsky, usikre, stille, indadvendte, passive, selvnedsættende, ængstelige, anspændte og sårbare end ikke stammere 1. Medieverdenen fremstiller på samme måde et negativt og stereotypt billede af stammere. Benecken, en tysk forsker, har i 1994 undersøgt, hvorledes stammere fremstilles i 85 tilfældigt udvalgte eksempler på film og romaner. Han konkluderer, at stammere typisk fremstilles som ugifte mænd med en moderbinding. De er moderens yndling og har et uløst symbiotisk forhold til hende. De er uattraktive og umandige, de tilsidesætter sig selv, anerkendes ikke og overgås af andre 2. Det centrale i figuren er stammerens hæmninger, f.eks. hans aggressionshæmning. Der har ikke tidligere været lavet en systematisk undersøgelse i Danmark om kendskab og holdning til stammen blandt befolkningen generelt. Så i hvilket omfang resultaterne af de internationale undersøgelser passer på Danmark, ved vi ikke. Og det er baggrunden for, at vi har lavet nærværende undersøgelse. Formål med projektet Projektets formål er at undersøge hvilket kendskab til stammen og hvilke opfattelser af stammere befolkningen i Danmark har. Med undersøgelsen mener vi, at Dansk Videnscenter for Stammen vil kunne blive bedre i stand til at arbejde på at imødegå myter og fordomme om stammen og erstatte uvidenhed med viden, idet vi vil få en dokumenteret viden om befolkningens opfattelse og forståelse af stammeproblematikken. Videnscentret bliver så at sige bedre i stand til målrettet at yde en indsats mod myter og fordomme. 1 Woods & Williams (1976), Crowe & Cooper (1977), Cooper & Rustin (1985), Ham (1990), Doody et.al. (1993), Ruscello et.al (1994), Dorsey & Guenther (2000), St. Louis et al (2000). 2 Benecken (1994) I artiklen beskrives desuden hvorledes stammende børn typisk fremstilles i børnebøger. 4

5 Projektets indhold og udførelse Projektet består af en kvantitativ spørgeskemaundersøgelse, der er besvaret anonymt spørgeskemaer blev sendt til et repræsentativt udsnit af befolkningen mellem år. 8 var ubekendte på adressen. Af de resterende 1192 spørgeskemaer fik vi 408 besvarelser retur, hvilket giver en svarprocent på 34,2 %. Vi sendte ikke rykkerbreve eller forsøgte på anden måde at inddrive flere besvarelser. Vi havde til hensigt at foretage 3 fokusgruppeinterviews, hvor vi nærmere ville undersøge de problemstillinger som vi så i spørgeskemaundersøgelsens resultater. Vi planlagde og udarbejdede 3 fokusgruppeinterview, ét med stammere og forældre til børn, der stammer, ét med lærere og pædagoger og ét med lægfolk. Vi fandt desværre kun deltagere til fokusgruppeinterviewet med stammere og forældre til børn, der stammer, hvorfor vi kun har gennemført dette ene interview. Arbejdet med projektet har fundet sted i 3 faser: Første fase I første fase udformede vi projektbeskrivelse og orienterede os om andre holdningsundersøgelser i faglitteraturen. Anden fase I anden fase udformede vi spørgeskemaet. Vi ansøgte Datatilsynet om at få navn og adresse på 1200 tilfældigt udvalgte mennesker mellem år og sendte spørgeskemaet til dem. I takt med at vi modtog spørgeskemaerne begyndte vi at udarbejde spørgsmål til tre fokusgruppeinterviews og arbejdede på at finde deltagere. Til interviewet med stammere og forældre til børn, der stammer, henvendte vi os til Foreningen for Stammere i Danmark, der på vores vegne sendte et brev til 25 medlemmer i Københavnsområdet. Til interviewet med lærere og pædagoger sendte vi brev til 30 institutioner 10 skoler, 10 fritidshjem og 10 børnehaver i Københavnsområdet. Til interviewet med lægfolk sendte reklamebureauet Young og Rubicam, på vores vegne, en mail rundt i det netværk, de bruger til egne fokusgruppeinterviews. Tredje fase I tredje fase systematiserede vi de indsamlede data. Først indtastede vi dem i Excel. Dernæst udarbejdede (titel) bibliotikar Lars Nyberg statistik over de indtastede data og foretog i samarbejde med os statistiske analyser på tværs af spørgseskemaet, for at finde eventuelle mønstre i besvarelserne. Lars Nyberg udformede desuden rapportens grafer og diagrammer. Derefter formidlede vi undersøgelsens resultater i nærværende rapport og i artikler til relevante fagblade. Rapportens opbygning Rapporten er bygget op på følgende måde. Først opgør vi besvarelserne på spørgeskemaundersøgelsen på de enkelte spørgsmål. Dernæst sammenfatter vi undersøgelsens resultater efterfulgt af en diskussion af et par af de problemstillinger vi kan se i undersøgelsens resultater. Til sidst konkluderer vi spørgeskemaundersøgelsens resultater. 5

6 Projektets begrænsninger Projektet er underlagt nogle begrænsninger. Den væsentligste er, at svarprocenten i vores undersøgelse er lav, om end ganske typisk for spørgeskemaundersøgelser generelt. Som ved andre repræsentative undersøgelser bør man derfor være forsigtig med at generalisere resultaterne. Vores spørgeskemaundersøgelse kan læses som en afsøgning af kendskabet til og opfattelser af stammen og stammere blandt et repræsentativt udsnit af den danske befolkning anno En anden væsentlig begrænsning er, at vi kun har kunnet gennemføre det ene af de tre planlagte fokusgruppeinterviews, trods ihærdige forsøg på at finde deltagere. Det betyder at vi for nærværende ikke har kunne foretage en mere kvalitativ undersøgelse af de problemstillinger, vi fandt i spørgeskemaundersøgelsens resultater. 6

7 Resultatet af spørgeskemaundersøgelsen Spørgeskemaet bestod af 15 spørgsmål opdelt i fem hovedgrupper: Data vedr. den person, der besvarede skemaet Viden om stammen Behandling af stammen Personlighedstræk hos voksne, der stammer Omverdenen og stammen I flere spørgsmål var det muligt at give mere end ét svar. Ved disse spørgsmål kunne man også svare andet. Denne mulighed har svarpersonerne ofte benyttet til at kommentere eller uddybe et eller flere af svarene på det pågældende spørgsmål, frem for at beskrive et svar, der falder udenfor de på forhånd givne svarmuligheder i spørgsmålet. Ved spørgsmål 8 og 9 har vi uddybet, hvorledes svarpersonernes svar fordeler sig i det enkelte spørgsmål. I opgørelsen over undersøgelsens resultater har vi ud for hvert spørgsmål i parentes skrevet N = x. Tallet angiver hvor stor en del af svarpersonerne procentsatserne i spørgsmålet bygger på. F.eks. betyder N = 408 at de opgjorte procentsatser bygger på samtlige 408 svarpersoner. Svarpersonernes køn, alder og bopælsamt samt personligt kendskab til stammen 1. Køn (N = 408) 56,1 % af svarpersonerne er kvinder 40,7 % af svarpersonerne er mænd 3,2 % har ikke angivet deres køn 2. Alder (N = 408) Spørgeskemaet blev sendt til et repræsentativt udsnit af befolkningen mellem 18 og 75 år. Aldersfordelingen blandt svarpersonerne fremgår af nedenstående graf. 7

8 Figur 1 Alderfordeling blandt de 408 svarpersoner 3. Bopælsamt (N = 408) Vi har modtaget besvarelser fra alle amter og fra Københavns og Frederiksberg kommune. Svarpersonerne fordeler sig med: 53,5 % vest for Storebælt 45,3 % øst for Storebælt 4a. Kender du nogen der stammer? (N = 408) 71,8 % svarer Ja 27,9 % svarer Nej 0,2 % har ikke besvaret spørgsmålet. 4b. Hvis, ja hvorfra? (N = 293) Det var muligt at give flere svar på spørgsmålet. 50,5 % kender nogen, der stammer på skolen/studiet/arbejdspladsen 48,5 % kender nogen, der stammer blandt venner eller bekendte 19,8 % kender nogen, der stammer i familien 3,4 % har stammet selv, men gør det ikke mere 1,7 % stammer selv 11,9 % svarer Andet 4c. Har vedkommende, du kender, fortalt dig om stammen? (N = 293) 73,4 % svarer Nej 19,5 % svarer Ja 4,8 % svarer Andet 8

9 2,7 % har ikke besvaret spørgsmålet Viden om stammen I denne del af spørgeskemaet undersøges det, hvilken viden svarpersonerne har om antallet af stammere i Danmark, kønsfordelingen, stammens udtryksformer, årsagsteorier samt hvordan man vil betegne stammen. 5. Hvor mange mennesker stammer i Danmark (både børn og voksne)? (N = 408) 17,9 % svarer mere end 3% af befolkningen 15,4 % svarer cirka 2% af befolkningen 8,6 % af svarpersonerne svarer cirka 1% af befolkningen 56,6 % svarer Ved ikke 1,4 % har ikke besvaret spørgsmålet Det rigtige 3 svar er ca. 1% af befolkningen. 6. Hvordan er kønsfordelingen? (N = 408) 53,9 % svarer, at det er oftest drenge og mænd, der stammer 8,6 % svarer, at der er lige mange af begge køn, der stammer 0,2 % svarer, at det er oftest piger og kvinder, der stammer 35,8 % svarer Ved ikke 1,4 % har ikke besvaret spørgsmålet Det rigtige svar er at det oftest er mænd og drenge, der stammer. 7. Hvordan kommer stammen til udtryk hos mennesker, der stammer? (N = 408) Det var muligt at give flere svar på spørgsmålet. 77 % svarer, at mennesker, der stammer har blokeringer i talen 68,4 % svarer, at mennesker, der stammer gentager ord eller stavelser 32,8 % svarer, at mennesker, der stammer forlænger lyde i ord 29,4 % svarer, at mennesker, der stammer undgår ofte ord og situationer 18,6 % svarer, at mennesker, der stammer har medbevægelser i f.eks. hoved, arme og ben 2,9 % svarer Andet 3,7 % svarer Ved ikke Der er ingen endegyldige svar på dette spørgsmål. Spørgsmålet tjente til at vise, hvilke symptomer folk i almindelighed relaterer til stammen. 8. Hvordan vil du betegne stammen? (N = 408) Det var muligt at give flere svar på spørgsmålet. 3 Når vi sætter rigtig i gåseøjne betyder det, at vi ikke har en 100% sikker viden om dette, men at det er det tal der anvendes i de vestlige lande på baggrund af flere undersøgelser foretaget igennem tiden. 9

10 69,6 % svarer, at stammen er en talelidelse 42,2 % svarer, at stammen er et handicap 29,9 % svarer, at stammen er et kommunikationsproblem 6,4 % svarer, at stammen er en sygdom 6,1 % svarer Andet 5,6 % svarer Ved ikke 177 personer har givet flere svar på dette spørgsmål. Nogle mener, at stammen både er en talelidelse og et kommunikationsproblem, andre, at stammen både er en talelidelse og et handicap og andre igen, at stammen både er en talelidelse, et kommunikationsproblem og et handicap. Der er ingen endegyldige svar på dette spørgsmål. Spørgsmålet tjente til at vise, hvordan stammen betragtes af folk i almindelighed. 9. Hvad er årsagen til stammen? (N = 408) Det var muligt at give flere svar på spørgsmålet. 52,2 % svarer, at der kan være flere forskellige årsager til stammen 40,2 % svarer, at stammen skyldes nervøsitet 14,2 % svarer, at årsagen til stammen er ukendt 13,7 % svarer, at stammen er arvelig (genetisk) 10,3 % svarer, at stammen skyldes en fejl i hjernen 5,9 % svarer, at stammen skyldes et chok i barndommen 5,1 % svarer, at stammen skyldes en streng opdragelse 1,0 % svarer, at stammen skyldes, at personen er blevet overbeskyttet som barn 5,1 % svarer Andet 26,2 % svarer Ved ikke 204 personer har givet flere svar på dette spørgsmål. Der er mange kombinationer og ikke noget mønster for, hvilke svar, der optræder sammen. For eksempel kan svaret stammen skyldes nervøsitet optræde sammen med svaret stammen er arvelig og der kan være flere forskellige årsager til stammen. Omkring halvdelen af de, der i spørgeskemaet havde oplyst, at de selv stammer, mener at nervøsitet er en årsag til stammen. Der er ingen endegyldige svar på dette spørgsmål. Videnskaben ved det ikke og der forskes til stadighed i et forsøg på at finde årsagen eller årsagerne til stammen (dog samler interessen sig i dag i endnu større grad om at finde medfødte eller arvelige årsagsfaktorer). Spørgsmålet tjente til at vise, hvad folk i almindelighed tror forårsager stammen. Behandling af stammen I denne del af spørgeskemaet undersøges folks viden om behandling og behandlingsmuligheder af stammen. 10a. Er der behandlingsmetoder, der kan hjælpe mennesker, der stammer, til at stamme mindre? (N = 408) 73 % svarer Ja 1,7 % svarer Nej 23,3 % svarer Ved ikke 10

11 1,7 % har ikke besvaret spørgsmålet 10b. Hvis ja, hvilke behandlingsmetoder? (N = 304) Det var muligt at give flere svar på spørgsmålet. 91,4 % svarer, at talepædagogisk stammebehandling kan hjælpe stammere til at stamme mindre 46,1 % svarer, at psykologisk stammebehandling kan hjælpe 35,9 % svarer, at afspændingsøvelser kan hjælpe 14,1 % svarer, at hypnose, akupunktur eller andre alternative behandlingstilbud kan hjælpe 1,6 % svarer, at medicinsk eller kirurgisk behandling kan hjælpe 1 % svarer, at alternativ medicin og kosttilskud kan hjælpe 3,3 % svarer Andet 4,9 % svarer Ved ikke Der er ingen endegyldige svar på dette spørgsmål. Spørgsmålet tjente til at vise, hvilken type hjælp folk i almindelighed mener, stammere kan profitere af. Personlighedstræk hos voksne, der stammer I denne del af spørgeskemaet undersøges det, om folk i almindelighed tillægger voksne stammere nogle typiske personlighedstræk eller egenskaber og i givet fald hvilke. 11a. Har voksne, der stammer, nogle typiske personlighedstræk eller egenskaber? (N = 408) 36,5 % svarer Nej 24,3 % svarer Ja 38,5 % svarer Ved ikke 11b. Hvis ja, hvilke? (N = 99 4 ) Svarpersonerne kunne vælge mellem 24 personlighedstræk/egenskaber i spørgeskemaet, som vi på forhånd havde opstillet. Svarpersonerne skulle markere de personlighedstræk/ egenskaber, de mener, er typiske for voksne stammere. Det var muligt at markere flere personlighedstræk/egenskaber. De enkelte personlighedstræk eller egenskaber kan vurderes som hhv. mere positive og mere negative. Vi har vurderet 11 som værende negative, 11 som værende positive og 2 som værende neutrale, dvs. de kan være positive eller negative alt efter hvilke øjne, der ser på dem. Andre kan have andre vurderinger af de enkelte personlighedstræk eller egenskaber, men med vores vurdering kommer fordelingen til at se ud som følger: De negative træk/egenskaber er: Nervøs (67,7 % 5 ) Usikker (63,6 %) Anspændt (50,5 %) Reserveret (22,2 %) Passiv (17,1 %) Uintelligent (3 %) 4 24 af de 157, der har svaret Ved ikke i spørgsmål 11a, har alligevel markeret personlighedstræk for voksne stammere i spørgsmålet. De er ikke talt med her i spørgsmål 11b, da vi ikke ved, hvad hensigten har været. 11

12 Sårbar (45,5 %) Konfliktsky (23,2 %) Indadvendt (22,2 %) Selvoptaget (1 %) Ufleksibel (0 %) De positive træk/egenskaber er: Intelligent (13,1 %) Humoristisk (12,1 %) Initiativrig (9,1 %) Rolig (8,1 %) Impulsiv (7,1 %) Imødekommende (6,1 %) Åben (5,1 %) Fleksibel (4 %) Udadvendt (4 %) Udholdende (4 %) Selvsikker (2 %) Hverken specielt positive eller negative træk/egenskaber: Tilbageholdende (38,4 %) Perfektionistisk (4 %) Vi har valgt at illustrere svarpersonernes opfattelse af en typisk stammer ved for hver svarperson at lægge antallet af positive tilkendegivelser sammen med antallet af de negative tilkendegivelser. Antallet kan svinge fra -11 til 11 (-11 hvis svarpersonen har markeret alle elleve negative træk, 11 hvis svarpersonen udelukkende har markeret positive træk). Det giver følgende figur, hvor det tydeligt fremgår, at der er overvægt af negative opfattelser af mennesker, der stammer, blandt svarpersonerne: Figur 2 Procentvis fordeling af antallet af negative træk fratrukket positive træk for alle svarpersoner. 5 Den procentvise angivelse i parentes viser hvor mange af de 99 svarpersoner, der har angivet dette personlighedstræk som værende typisk for en voksen stammer. 12

13 Omverdenen og stammen Her undersøges befolkningens opfattelser af, hvordan stammen kan påvirke stammeres tilværelse samt reaktioner overfor voksne stammere i en konkret eller forestillet samtalesituation. 12. Har stammen en negativ betydning for mennesker, der stammer? (N = 408) Vi opstillede 4 centrale områder af tilværelsen som svarmuligheder. Det var muligt at give flere svar på spørgsmålet. 73,3 % svarer, at stammen kan påvirke skolegangen negativt 62,3 % svarer, at stammen kan påvirke forholdet til andre mennesker negativt 57,4 % svarer, at stammen kan påvirke valg af uddannelse negativt 56,4 % svarer, at stammen kan påvirke valg af arbejde negativt 3,4 % svarer, at stammen stort set ikke påvirker tilværelsen for mennesker, der stammer 7,8 % svarer Andet 11,3 % svarer Ved ikke 13. Hvordan ville du reagere, hvis du skulle tale med en voksen, der stammer? (N = 408) Det var muligt at give flere svar på spørgsmålet. 90,4 % ville vente tålmodigt 29,4 % ville prøve at gætte ordet og hjælpe stammeren med at sige det 9,8 % ville få medlidenhed 7,8 % ville spørge stammeren om hvordan, man skulle reagere 7,4 % ville blive forlegen og usikker 6,4 % ville ikke bryde sig om at holde øjenkontakt og ville kigge væk 3,4 % ville blive irriteret og utålmodige 0 % ville begynde at grine 4,4 % svarer Andet 0,7 % svarer Ved ikke 14. Hvis du taler med en voksen, der stammer, vil du så (N = 408) I dette spørgsmål var der kun én svarmulighed imellem 5 måder at forholde sig til stammen på i en given samtalesituation med en voksen, der stammer: 52,7 % ville foretrække at lade som ingenting 32,8 % ville foretrække, at stammeren fortæller, hvordan man skal forholde sig 6,6 % ville foretrække selv at spørge stammeren, hvordan man skal forholde sig 4,2 % svarer Andet. 2,5 % svarer Ved ikke 1,2 % har ikke besvaret spørgsmålet 15. Hvor har du dit kendskab til stammen fra? (N = 408) Det var muligt at give flere svar. 77,9 %, har deres kendskab til stammen fra mennesker, der stammer, som de kender eller har mødt 13

14 8,3 % har deres kendskab fra aviser og ugeblade 4,9 % har deres kendskab fra faglitteratur 3,7 % har deres kendskab til stammen fra deres egen stammen 1 % har deres kendskab fra internettet 15,7 % svarer Andet 10,3 % svarer Ved ikke 14

15 Sammenhænge på tværs I arbejdet med opgørelsen af resultatet af spørgeskemaundersøgelsen har vi set på nogle sammenhænge, der går på tværs af spørgsmålene. Vi har endvidere set på, om der er køns- og aldersforskelle i besvarelserne. Sammenhænge på tværs af besvarelserne Personligt kendskab til stammen Vi antog, at der ville være forskel på besvarelserne mellem dem, der har et personligt kendskab til stammere og dem, der ikke har, da stereotype opfattelser i mange tilfælde nuanceres og ændres af et personligt kendskab til den gruppe mennesker, man har fordomme om. De spørgsmål, der tydeligst relaterer sig til fordomme og myter om stammen, er spørgsmål 9 og 11. Vi undersøgte derfor, om der er forskel på opfattelsen af årsager til stammen og stammeres personlighed, når man kender nogen, der stammer og når man ikke kender nogen. Vi har i opgørelsen af spørgeskemaerne ikke fundet nogen forskelle på de to gruppers besvarelser. Vi undersøgte også, om der er forskel på hvordan, man vil reagere, når man skal tale med en voksen, der stammer, når man kender nogen, der stammer og når man ikke gør. Heller ikke her har vi fundet nogen forskelle. Vi undersøgte endvidere, om der er forskel på besvarelserne mellem dem, der har fået fortalt om stammen af den eller de stammere, de kender og dem, der ikke har fået fortalt noget om stammen. Heller ikke her har vi fundet nogen forskelle på de to gruppers besvarelser. Vi har ikke sammenholdt den nære og fortrolige relation med den overfladiske og flygtige for at undersøge, hvilken betydning dét har for svarpersonernes opfattelser af stammere, da vi i spørgeskemaet ikke har spurgt om relationens karakter til den eller de pågældende stammere, der kendes. Stammen og nervøsitet og typiske personlighedstræk Som sagt er det spørgsmål 9 og 11, der tydeligst relaterer sig til fordomme og myter om stammen. Vi har derfor undersøgt, om vi kunne finde nogen mønstre i besvarelserne imellem disse to spørgsmål. 40,2 % svarende til 164 personer, mener, at nervøsitet er en årsag til stammen (spørgsmål 9). 13,4 % (22 personer) af disse mener, at nervøsitet er den eneste årsag til stammen, hvilket svarer til 5,4 % af samtlige svarpersoner. Hovedparten mener altså, at der også er andre årsager til stammen. De årsager, der samtidig angives er følgende (N = 164): 66,5 % mener, at der også kan være flere forskellige årsager til stammen 18,3 % mener, at stammen er arvelig (genetisk) 14 % mener, at stammen skyldes en fejl i hjernen 12,8 % mener, at stammen skyldes en streng opdragelse 15

16 11,6 % mener, at stammen skyldes et chok i barndommen 10,7 % mener, at årsagen til stammen er ukendt 1,8 % mener, at stammen skyldes, at personen er blevet overbeskyttet som barn 4,7 % svarer andet 4,7 % ved ikke Der er ikke noget mønster i denne gruppes svar, heller ikke sammenlignet med de svarpersoner, der ikke mener, at nervøsitet er en årsag til stammen. Vi undersøgte desuden, om der er en tendens til, at hvis man mener, at nervøsitet er en årsag til stammen (spørgsmål 9), så mener man også, at nervøsitet er et typisk personlighedstræk for stammere (spørgsmål 11). Det mente 27,4 %. Hvor har svarpersonerne sit kendskab til stammen fra? Hovedparten af svarpersonerne, nemlig 77,9 %, har sit kendskab til stammen fra mennesker, der stammer, som jeg kender eller har mødt. Af de 77,9 % (N = 318) har 81,4 % (259 personer) kun sit kendskab fra stammere, de kender eller har mødt, mens 18,6 % (59 personer) også har sit kendskab fra især aviser og ugeblade, faglitteratur og andet. Omregnet vil det sige, at 63,5 % af samtlige svarpersoner (259 personer, N = 408) kun har sit kendskab til stammen fra stammere, som de kender eller har mødt. De resterende 36,5 % har også eller kun deres kendskab fra især andet (hovedsagligt arbejde og TVprogrammer), aviser og ugeblade eller de ved ikke, hvor de har deres kendskab til stammen fra. Køns - og aldersforskelle Vi har ikke fundet nogen kønsforskelle i besvarelserne. Besvarelserne de to køn imellem ligger tæt på hinanden. Vi opdelte svarpersonerne i 3 aldersgrupper: årige, årige og over 60-årige og undersøgte, om der er aldersforskelle i besvarelserne. Her fandt vi nogle få tendenser: Blandt de årige er der en større tendens til at mene, at afspændingsøvelser er en behandlingsmulighed end det er tilfældet i de to andre aldersgrupper. Blandt de ældre over 60 år er der en større tendens til at svare ved ikke på spørgsmålet om, hvor mange stammere, der findes i Danmark, end i de to andre aldersgrupper. Sammenlignet med de andre aldersgrupper, er der en større tendens blandt de unge årige til at mene, at stammen skyldes nervøsitet og at psykologisk stammebehandling ikke er en mulig behandlingsmetode. Der er også en tendens til, at flere i denne aldersgruppe ville blive irriteret og utålmodige, hvis de skulle tale med en voksen, der stammer, end de årige og de over 60-årige. 16

17 Sammenfatning af besvarelserne Viden om stammen Kun 8,6 % af svarpersonerne har besvaret spørgsmålet om, hvor mange mennesker, der stammer i Danmark, med de ca. 1%, der er det rigtige svar (jf. note 4). Lidt over halvdelen af svarpersonerne (53,9 %) ved, at det oftest er mænd og drenge, der stammer. Kendskabet til hvordan stammen kommer til udtryk er forholdsvist stort: 77 % ved, at stammere har blokeringer i talen, 68,4 % ved at stammere gentager ord eller stavelser og 29,4 % ved, at mange stammere ofte undgår ord og situationer. De årsager til stammen, der hyppigst er angivet, er, at der kan være flere forskellige årsager til stammen og at stammen skyldes nervøsitet. Det mener henholdsvis 52,2 % og 40,2 % af svarpersonerne. Der er også en del, der svarer, at de ikke ved, hvad årsagen til stammen er, nemlig 26,2 %. Mindre hyppigt angives fysiologiske årsager: 13,7 % og 10,3 % mener, at årsagen til stammen henholdsvis er arvelig og skyldes en fejl i hjernen. 14,2 % mener, at årsagen til stammen er ukendt. Selvom mange mener, at nervøsitet er en årsag til stammen, er det samtidig få, der mener, at andre psykologiske årsager som chok i barndommen (5,9 %) og en streng opdragelse (5,4 %), er årsager til stammen. Og kun 1 % mener, at stammen skyldes overbeskyttelse som barn. Hovedparten (73 %) ved, at der findes behandling for stammen, men 23,3 % svarer ved ikke på spørgsmålet. Langt de fleste mener at talepædagogisk stammebehandling kan hjælpe stammere til at stamme mindre. De behandlingsmetoder der derudover hyppigst angives er psykologisk stammebehandling og afspændingsøvelser. Mindre hyppigt mener svarpersonerne at hypnose, akupunktur eller andre alternative behandlingstilbud kan hjælpe stammere til at stamme mindre. Mange svarpersoner ved at stammen kan påvirke tilværelsen for stammere på en negativ måde. Især mener mange, at skolegangen kan påvirkes negativt (73,3 %). Der er også mange, der mener, at forholdet til andre mennesker kan påvirkes negativt (62,3 %) og over halvdelen mener, at uddannelse og arbejde kan påvirkes i negativ retning (57,4 %). Samtidig er der 11 %, der svarer ved ikke på spørgsmålet. Opfattelse af stammere En stor del af svarpersonerne opfatter stammen som en talelidelse (69,6 %), og en del mener også, at stammen er et handicap (42,2 %). Lidt færre opfatter stammen som et kommunikationsproblem (29,9 %). Det er få, der opfatter stammen som en sygdom (6,4 %). De fleste af svarpersonerne svarer ved ikke (38,5 %) eller mener ikke (36,5 %) at voksne stammere har nogle typiske personlighedstræk. Men næsten en fjerdel 24,2 % mener, at voksne stammere har nogle fælles personlighedstræk og egenskaber. Flertallet af disse opfatter stammere som nervøse og usikre. En del opfatter også stammere som anspændte, sårbare, tilbageholdende, konfliktsky, indadvendte og reserverede. 17

18 I en samtalesituation med en voksen, der stammer, ville 90,4 % af svarpersonerne vente tålmodigt, mens 29,4 % ville prøve at gætte ordet og hjælpe stammeren med at sige det 6. Andre reaktioner der forekommer, men mindre hyppigt er: at få medlidenhed, blive forlegen og usikker, ikke bryde sig om at holde øjenkontakt og kigge væk, samt at spørge stammeren om hvordan, man skal reagere. Endnu færre ville blive utålmodige og irriteret. Ingen ville begynde at grine, ifølge besvarelserne. På spørgsmålet om, hvordan svarpersonerne ville foretrække at forholde sig til stammen, hvis de taler med en voksen, der stammer, ville lidt over halvdelen (52,7 %) foretrække at lade som ingenting. Knap 32,8 % ville foretrække at stammeren fortæller, hvordan man skal forholde sig til deres stammen og kun en mindre del (6,6 %) ville foretrække selv at spørge stammeren, hvordan man skal forholde sig. Hvor har folk deres kendskab til stammen fra? En stor del af svarpersonerne kender nogen, der stammer, nemlig 71,8 %. Heraf har omkring halvdelen stiftet bekendtskabet gennem deres uddannelse eller arbejde. Knap 19,8 % kender nogen, der stammer i familien. Hovedparten, nemlig 77,9 % af svarpersonerne har deres kendskab til stammen fra stammere, som de kender eller har mødt. Mindre hyppigt har svarpersonerne deres kendskab fra medierne (8,3 %) og sjældnere fra faglitteraturen (4,5 %). 1 % har deres kendskab fra Internettet. 6 Disse to tal er i modstrid med hinanden, da en del af de 90,4 %, der ville vente tålmodigt, nødvendigvis også må have svaret, at de ville prøve at gætte ordet og hjælpe stammeren med at sige det. 18

19 Diskussion og konklusion Undersøgelsen viser, at mange har et godt kendskab til fakta om stammen (når bortses fra fakta om, hvor mange, der stammer) en realistisk opfattelse af, hvordan stammen kan påvirke tilværelsen for den, der stammer en god fornemmelse for hvilke behandlingsmæssige muligheder der er for at hjælpe stammere en god forståelse for, hvordan man ideelt reagerer hensigtsmæssigt i en samtale med en stammer Disse resultater er positive i forhold til de forventninger, vi havde, da vi påbegyndte undersøgelsen. De viser, at kendskabet til stammen og stammeproblematikken generelt er større end det indtryk, man får, når der med jævne mellemrum bliver skrevet om stammen i dags- og ugepressen. Samtidig viser undersøgelsen dog også, at godt 40 % mener, at nervøsitet er årsag til stammen knap 6 % mener, at stammen skyldes et chok i barndommen godt 5 % mener, at stammen skyldes en streng opdragelse godt 24 % af svarpersonerne mener, at voksne stammere har nogle typiske personlighedstræk eller -egenskaber. Disse resultater modsvarer i højere grad de forventninger, vi havde, da vi iværksatte undersøgelsen. Både det generelle indtryk man får, når man i dags- og ugepressen ser stammen behandlet som emne, og de resultater, der er fremkomet ved tidligere internationale undersøgelser om folks holdning til stammen, viser, at nervøsitet og andre negative stereotype opfattelser, synes at være tæt forbundet med stammen i manges bevidsthed. Der findes flere forskellige teorier om stammens årsager og udvikling. Som bekendt kender man ikke årsagen til stammen, men der er dog bred enighed om, at nervøsitet ikke er den oprindelige og egentlige årsag til stammen 7. Denne antagelse bygger på de mange undersøgelser af stammeres personlighed, der er lavet gennem tiden, hvor man har forsøgt at afgøre om stammere som gruppe har nogle typiske personlighedstræk. Den amerikanske stammeforsker og -behandler Oliver Bloodstein (1995) har gennemgået en stor del af disse undersøgelser systematisk, og han konkluderer på baggrund heraf, at stammere ikke har en typisk karakterstruktur eller nogle typiske basale personlighedstræk. 8. Stammere er som personer lige så individuelle som personer, der ikke stammer. Relationen mellem stammen og angst har også længe været genstand for en del forskning. Her er der fundet forskellige resultater. De australske forskere Ashley Craig (Craig et al 2003) og Yvonne Tran (Craig & Tran 2005) konkluderer på baggrund af deres undersøgelser, at stammere har et højere kronisk, socialt relateret angstniveau end ikke stammere 7 For en nærmere beskrivelse af de til dato eksisterende årsagsteorier om stammen, se f.eks. Lundberg (1999) eller Bloodstein (1995) 8 Bloodstein (1995) p

20 9. Forskerne mener, at det forhøjede angstniveau ikke er årsagen til stammen, men er udviklet som en konsekvens af stammen. De påpeger bl.a., at hvis stammen skulle være forårsaget af et unormalt højt angstniveau, skulle man forvente at se et forhøjet kronisk angstniveau hos børn, der begynder at stamme, da stammen hovedsagelig starter i barndommen og dette er ikke tilfældet 10. Andre forskere har, i modsætning til Ashley Craig og Yvonne Tran fundet, at stammere ikke har et forhøjet niveau af kronisk angst, men at den forhøjede angst synes at være begrænset til talerelaterede situationer, hvilket kan opfattes som en rationel reaktion på negative erfaringer med det at kommunikere 11. Den svenske stammeforsker Per Alm (2004) påpeger, at kliniske erfaringer tyder på, at angst er et problem for nogen, men ikke alle voksne stammere. Det synes således vanskeligt at sige noget generelt og entydigt om relationen mellem angst og stammen og undersøge det videnskabeligt: Bloodstein mener, at resultaterne i de forskellige undersøgelser og de anvendte metoder har været så forskellige fra hinanden, at flere irrelevante faktorer efter al sandsynlighed er blevet undersøgt 12. Også andre forskere medgiver, at de eksisterende undersøgelser er inkonsistente og i mange tilfælde metodisk problematiske 13. Hvordan og hvorfor opstår stereotypien om stammere? I faglitteraturen diskuteres det, hvordan de negativt ladet stereotypier om stammere opstår. Én hypotese er, at folk i almindelighed baserer deres opfattelse af stammere på stammerens stammeadfærd i stedet for på stammerens faktiske personlighed. Stammeadfærdens anspændthed, kamp og undgåelse bliver opfattet som nogle personlighedsegenskaber ved stammeren og ikke som noget, der er forårsaget af stammen 14. En anden hypotese er, at stereotypien opstår som en følgeslutning. Ikke-stammere overfører deres egne erfaringer med at stamme i pressede talesituationer, hvor de føler sig nervøse og usikre, på stammeren og slutter, at stammeren som person er nervøs og usikker. Det er også en årsag til, at det stereotype billede af stammere kan skabes uden at være baseret på et konkret kendskab til stammere 15. Konklusion Konkluderende kan det siges, at resultatet af undersøgelsen giver et sammensat billede af befolkningens kendskab til stammen og opfattelse af stammere. Det generelle indtryk på baggrund af undersøgelsen er, at mange har en vis viden om og forståelse for stammen og de konsekvenser stammen kan have for den enkelte. Denne viden og forståelse er for en stor dels vedkommende baseret på et mere eller mindre per- 9 Kronisk angstniveau betyder i denne forbindelse, at angst præger stammeren udover de talerelaterede situationer og således kan udvikle sig til et personlighedstræk. 10 Craig & Tran (2005) 11 Miller & Watson, 1992 in Alm (2004) 12 Bloodstein (1995) 13 Messenger et.al. (2004) 14 Doody et.al. (1993) 15 Doody et.al. (1993) & White & Collins (1984) 20