Modul 3 - FØLELSER 69 FØLELSER MODUL
|
|
- Birgit Steffensen
- 6 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Modul 3 - FØLELSER 69 FØLELSER 3 MODUL
2 70 Modul 3 - FØLELSER
3 Modul 3 - FØLELSER 71 FØLELSER MODULET BERØRER SÆRLIGT FØLGENDE RETTIGHEDER FRA BØRNEKONVENTIONEN: Voksne skal hjælpe og beskytte børn, så de trives, udvikler sig sundt og er trygge (artikel 5, 6, ). Børn har ret til at give udtryk for deres følelser og meninger og at få dem respekteret så længe de ikke forskelsbehandler (diskriminerer) eller undertrykker andre (artikel ). De beslutninger, der træffes i forhold til et barn, skal tage hensyn til, hvad der er bedst for barnet. Staten skal have nogle regler, der beskytter børn og sikrer, at børn trives (artikel 3). Børn har ret til privatliv (artikel 16). LÆRINGSMÅL I MODUL 3: Eleverne har tilegnet sig viden om følelser på et mere overordnet niveau Eleverne kan udtrykke mange forskellige følelser (kropsligt og sprogligt) Eleverne kender deres ret til at give udtryk for deres følelser og synspunkter OVERBLIK OVER MODUL 3: Startleg: Send et ansigtsudtryk rundt (10 minutter) Opsamling fra sidst og introduktion (10 minutter) Temaøvelser (45-50 minutter) Temaøvelse 1: Dialog om følelser dialogøvelse + brainstorm (15 minutter) Temaøvelse 2: Følelser ændrer sig illustrativ fortælling + dialog (15 minutter) Temaøvelse 3: Tegn følelser kreativ aktivitet (20 minutter) Energizer: Vis en følelse kropsøvelse (10 minutter) Afslutning og evaluering (10 minutter)
4 72 Modul 3 - FØLELSER INDLEDNING TIL FAGPERSONEN Børn, der kan sætte ord på deres følelser, er generelt også bedre til at håndtere og handle hensigtsmæssigt ud fra dem. Børn lærer at sætte ord på deres følelser gennem gode relationelle samspil, hvor de voksne (og jævnaldrende) er lydhøre og indfølende. Det er en dynamisk proces over tid, som fortsætter hele livet igennem. 30 Modulet lægger op til gennem dialog, konkrete eksempler og øvelser at styrke elevernes viden om følelser på et mere overordnet niveau, herunder: at opmuntre eleverne til at tale om og sætte ord på mange forskellige følelser. at undersøge, hvordan følelser kan udtrykkes med kroppen. at illustrere for eleverne, at følelser ændrer sig over tid, og at de ofte har et vigtigt budskab til os. at reflektere over, hvorfor det kan være godt at tale med andre, som man er tryg ved, om sine følelser. Når eleverne får skærpet deres bevidsthed om, at deres kropsfornemmelser og følelser ofte fungerer som vigtige budbringere, er det med til at styrke eleverne i at lytte til sig selv og deres følelser samt passe på sig selv, fx ved at søge hjælp hos andre. Eleverne kan også blive bedre til at genkende følelser hos andre, så de fx bliver i stand til at stoppe i tide, inden de overskrider andres grænser eller aflæse, om en kammerat har brug for hjælp. MATERIALER TIL MODUL 3 Smartboard/flipover/tavle Stor ballon Papir (gerne i forskellige farver) Farver/tusser Tape til at hænge tegninger op med Blød bold Evalueringsark, modul 3 til hver elev 30) Ekman, P. (2003).
5 Modul 3 - FØLELSER 73 STARTLEG SEND ET ANSIGTSUDTRYK RUNDT 10 minutter Formål: at give eleverne erfaringer med at udtrykke og aflæse forskellige udtryk og styrke deres opmærksomhed på hinanden. Beskrivelse: 1. Alle står i en cirkel. 2. Find på et ansigtsudtryk (fx glad, bange, vred, overrasket, trist, spændt, afslappet), som bliver sendt rundt i cirklen. 3. Når ansigtsudtrykket er nået hele vejen rundt, skal eleverne gætte, hvilket udtryk det var (fx glæde, sorg, vrede osv.). 4. Slut af med enten at sende et positivt ansigtsudtryk rundt, eller at alle på samme tid skal vise et positivt ansigtsudtryk. Variation: Øvelsen kan udvides med at være både ansigtsudtryk og kropsholdning, der sendes rundt.
6 74 Modul 3 - FØLELSER OPSAMLING FRA SIDST OG INTRODUKTION 10 minutter Fagpersonen indleder modulet med en kort opsamling på, hvad eleverne arbejdede med i det foregående modul. Spørg eksempelvis eleverne, hvad der gjorde særligt indtryk på dem, og om der er noget, de har tænkt på efterfølgende. Spørg evt. gruppen, hvem der kan huske, hvad I lavede sammen sidst, for at genaktivere elevernes viden. Fagpersonen fortæller herefter, at klassen i dag skal arbejde med de rettigheder, der omhandler retten til at have det godt, retten til at give udtryk for sine følelser og meninger samt retten til, at voksne beskytter og hjælper alle børn til at trives, udvikle sig og være trygge. Modulet hedder Følelser og handler om alle former for følelser. Eleverne bliver introduceret til modulets læringsmål og indhold. Fagpersonen præsenterer modulets tre læringsmål, fx på smartboard eller flipover, og fortæller eleverne, at I skal lave tre temaøvelser, der handler om disse mål. Den første temaøvelse er en dialog og brainstorm over følelser. Derefter vil der være en illustrativ fortælling og til sidst en kreativ aktivitet. Efter den kreative aktivitet vil der være en energizer, inden modulet sluttes af med opsamling og evaluering.
7 Modul 3 - FØLELSER 75 TEMAØVELSE 1 DIALOG OM FØLELSER dialogøvelse og brainstorm 15 minutter Formål: at styrke elevernes viden om følelser på et mere overordnet niveau gennem dialog og konkrete eksempler. Materialer: Smartboard/flipover/tavle Beskrivelse: Fortæl eleverne, at I nu skal tale om følelser brug et udpluk af nedenstående tematikker som udgangspunkt: Alle pattedyr har følelser Spørg fx gruppen, om de kan nævne nogle pattedyr, og hvad pattedyr har tilfælles. Pattedyr er sociale dyr, der ofte lever i grupper, ungerne bliver ammet, og pattedyr leger og har følelser. Grundfølelser Man kan opleve mange forskellige følelser på en dag eller en uge. Lige nu i gruppen er der sikkert mange forskellige følelser til stede. Videnskabsmænd, der studerer følelser, taler om, at der er nogle grundlæggende følelser, som alle har. Spørg eleverne, om de kan gætte, hvilke følelser det er? Alle elevernes forslag skrives op på smartboard/flipover. De fem grundlæggende følelser er fremhævet med rødt i nedenstående oversigt. Eksempler på følelser: Glæde Tristhed/sorg Afsky Angst/frygt Vrede Overraskelse Kærlighed Veltilpashed At savne nogen Spænding Stolthed Skuffelse Håbløshed At være ligeglad Kedsomhed Skam Tryghed Forvirring Skyld At forstå og lytte til følelser Følelser er noget, man mærker i kroppen. Når man kan mærke og kende forskel på følelser, er det lettere at forstå dem. Det bliver nemmere at fortælle andre, hvordan man har det, og man kan hurtigere forstå andres følelser og vide, hvordan man bedst muligt hjælper andre. Der er ingen rigtige og forkerte følelser, selvom følelser både kan opleves som behagelige og ubehagelige. Alle følelser har som regel et budskab til os. Spørg eleverne, om de kan komme med nogle eksempler på, hvilke budskaber forskellige følelser kan have til os, eller hvad følelser kan hjælpe os med. Fx: Glæde kan hjælpe os med at føle fællesskab og knytte bånd. Frygt kan hjælpe os til at undgå farer og at søge hjælp, når vi har brug for det. Vrede kan hjælpe os med at handle og kan gøre os opmærksomme på, at vi bør søge hjælp hos andre eller forsvare os selv. Tristhed kan hjælpe os med at søge trøst og beroligelse hos nogen, vi er trygge ved.
8 76 Modul 3 - FØLELSER TEMAØVELSE 2 FØLELSER ÆNDRER SIG illustrativ fortælling og dialog minutter Formål: at illustrere, at følelser ændrer sig over tid, gennem historiefortælling og dialog med eleverne. Materiale: Smartboard/flipover/tavle En stor ballon Beskrivelse: Med en ballon i hånden fortæller fagpersonen, at han/hun nu vil bruge en ballon til at demonstrere, hvordan en dag både kan indeholde gode og svære følelser, og hvordan følelser kan ændre sig i løbet af en dag, afhængigt af hvad man oplever. Find på en historie om en typisk dag, eller tag udgangspunkt i nedenstående eksempel (bed evt. eleverne om at komme med input til historien): Forestil dig, at du er på vej til skole. På den anden side af gaden ser du din bedste ven, der bliver glad for at se dig og råber: Hej, skal vi følges. Du føler dig glad, varm og tryg (pust luft ind i ballonen). I skolegården snubler du, og nogle ældre elever griner. Du føler dig flov og trist (tag lidt luft ud af ballonen). Din gode ven spørger, om I skal ses efter skole. Du føler dig forventningsfuld og glæder dig (pust luft ind i ballonen). Senere i skolegården spiller du et spil med dine venner, men du taber. Du føler dig skuffet og nedtrykt (tag luft ud af ballonen). En af dine klassekammerater klapper dig på ryggen og siger: Pyt med det, du vinder nok i morgen. Du føler dig opmuntret og fortrøstningsfuld (pust luft ind i ballonen). Idéer til dialog: Spørg eleverne, om de har lagt mærke til, hvordan deres følelser kan ændre sig i løbet af en dag. Bed eleverne om at komme med eksempler på, hvad der kan fylde luft i deres ballon. Bed eleverne om at komme med eksempler på, hvad der kan tage luft ud af deres ballon. Spørg eleverne, hvad de kan gøre for at fylde luft i deres klassekammeraters balloner. 31) Inspireret af The American Red Cross (2007).
9 Modul 3 - FØLELSER 77 UDBYGNING AF ØVELSEN: Spørg eleverne, om de har nogle forslag til, hvordan man kan tegne en følelse over tid? Tal med eleverne om, at følelser som regel har et startpunkt, et højdepunkt og et slutpunkt (kurven tegnes på smartboard/flipover) lidt ligesom bølgerne på havet. Fortsæt med at fortælle, at man når følelser er på deres højdepunkt kan have svært ved at tænke og føle helt klart (især med stærke følelser såsom vrede, angst, sorg). Men når en følelse falder til ro, har man ofte lettere ved at tænke over og mærke følelsen klart og så kan man bedre finde ud af, hvilket budskab følelsen har til os. Ofte er det også nemmere at tale med andre om følelsen, når den ikke er på sit højdepunkt. Forslag til uddybende dialog: Kan eleverne genkende, at deres følelser ser sådan ud over tid? Kender eleverne til noget, de kan gøre, for at stoppe op og vente til en stærk følelse (fx vrede, ked af det-hed) er faldet lidt til ro, inden de beslutter, hvad de skal gøre? Kan der være situationer, hvor det er bedst at reagere med det samme på en følelse? Hvilke?
10 78 Modul 3 - FØLELSER TEMAØVELSE 3 TEGN EN FØLELSE kreativ aktivitet 20 minutter Formål: at eleverne gennem kreative udtryk styrker deres viden om følelser. Øvelsen lægger desuden op til en refleksion over, hvorfor det kan være godt at fortælle andre om sine følelser. Materiale: Papir (gerne i forskellige farver) Farver/tusser Tape Beskrivelse: 1. Sørg for, at alle elever har papir og farver. 2. Bed eleverne vælge en følelse uden at sige den højt (henvis til smartboard/flipover/tavle med nedskrevne eksempler på følelser). 3. Bed eleverne om at forsøge at genkalde sig den valgte følelse. De skal nu inden i sig selv undersøge, hvor i kroppen de kan mærke den, og hvordan den føles. 4. Eleverne skal efterfølgende tegne følelsen på papiret, sådan at de andre i gruppen kan gætte, hvilken følelse det er (eleverne kan fx tegne et ansigtsudtryk eller kropsudtryk eller noget mere abstrakt). Eleverne kan evt. også skrive, hvor i kroppen følelsen kan mærkes. 5. Når alle elever er færdige med at tegne, så bed dem om på skift at vise deres tegning for hele gruppen, der skal gætte, hvilken følelse der er blevet tegnet. 6. Når følelsen er gættet, skriver kunstneren følelsen under tegningen. Idéer til dialog med eleverne: OBS.! Denne øvelse er ikke en opfordring til eleverne om at dele meget private historier, men at tale om eksempler på forskellige følelser.! Tag udgangspunkt i én følelse ad gangen (med de tilhørende tegninger). Spørg fx eleverne: - om de kan komme med eksempler på, hvilke slags situationer der kan udløse den pågældende følelse - hvordan den samme følelse kan udtrykkes forskelligt hos forskellige personer - hvorfor det nogle gange kan være svært at dele sine følelser med andre - om de kan genkende, at man kan have en bestemt følelse indeni, men udadtil vise en anden følelse - hvorfor det kan være godt at fortælle andre, hvordan man har det - hvem der kan være gode at tale med om sine følelser, hvis man har følelser, der påvirker en Tegningerne kan hænges op i klassen eller sættes i elevernes mapper. 31) Inspireret af The American Red Cross (2007).
11 Modul 3 - FØLELSER 79 ENERGIZER VIS EN FØLELSE kreativ aktivitet minutter Formål: at undersøge følelser, og hvordan følelser kan udtrykkes med kroppen. At give eleverne mulighed for at bruge kroppen mere aktivt og få sig rørt. Materiale: Blød bold! OBS.! Beskrivelse: 1. Start med, at alle står i en cirkel. 2. Fortæl eleverne, at I nu skal lege en leg, der handler om at udtrykke forskellige følelser med hele kroppen. 3. Fagpersonen kaster bolden til en af eleverne og siger, vis mig, hvordan du ser ud, når du er glad (vred, jaloux, trist, overrasket etc.). Eleven skal vise følelsen med hele kroppen og de andre i gruppen skal kopiere. 4. Eleven kaster bolden videre til en anden i gruppen og spørger om en følelse. 5. Bolden kastes rundt, indtil alle i gruppen har haft bolden en gang. 6. Slut øvelsen af (uden bold) med at spørge hele gruppen, hvordan de ser ud, når de er glade eller afslappede (eller noget andet positivt). Det gør ikke noget, hvis den samme følelse bliver nævnt flere gange det hjælper til at illustrere, at den samme følelse kan udtrykkes på mange forskellige måder. Hvis en elev har svært ved at vise en bestemt følelse, så spørg evt., om der er en anden i gruppen, der vil vise følelsen i stedet for. AFSLUTNING OG EVALUERING 10 minutter Formål: at eleverne får mulighed for at melde tilbage, hvordan de synes, det har været at deltage i dagens modul, samt evaluering af elevernes læring med afsæt i de opstillede læringsmål. Materiale: Evalueringsark, modul 3 til hver elev Udlevér Evalueringsark, modul 3 til alle elever, og gennemgå arket med dem. Eleverne kan enten udfylde arket alene eller sammen med andre. I kan også have en fælles dialog i gruppen, mens eleverne skriver eller tegner på deres eget ark. Sørg evt. for at have ekstra papir til de elever, der helst vil tegne. Det udfyldte evalueringsark sættes i elevens mappe. Alternativt brug evalueringslegen Kaste med bold, som er beskrevet sidst i modul 8 side 154. Mulige samtaleemner kunne være: Hvad ved du nu, som du ikke vidste før? Hvad synes du, at alle børn bør vide om følelser? Hvad af det, vi har arbejdet med i dag, vil du gerne dele med dine forældre eller en god ven? Var der nogle bestemte aktiviteter/lege/øvelser, du særlig godt kunne lide? Hvad gør dig glad giver luft i din ballon? Hvad kan du gøre for at puste luft i gruppens ballon? 32) Catholic AIDS Action Namibia (2003).
12 80 Modul 3 - FØLELSER EVALUERINGSARK, MODUL 3 Skriv det vigtigste, du ved nu, om følelser: Skriv, hvad der gør dig glad (giver luft i din ballon ): Skriv, hvad du kan gøre for at få luft i gruppens ballon : Hvordan var forløbet for dig i dag?
13 Modul 3 - FØLELSER 81 INSPIRATION TIL OPFØLGNING I SKOLENS FAG OG EMNER (MODUL 3 FØLELSER) Dansk: Inddrag tekster fra Den hule pige af Søren Jessen (Gyldendal 2007). Novellesamling og kollektivroman om forskellige følelser relateret til puberteten. Novellesamlingen eller udvalgte noveller kan som opfølgning på modulet indgå i et danskfagligt tematisk arbejde, hvor flere færdigheds- og vidensområder fra kompetenceområdet Fortolkning bringes i spil. Læs eksempelvis titelnovellen Den hule pige, hvor følelsernes udfordringer symboliseres som fysiske skavanker. Symbolsproget sætter konkrete billeder på de forvirrende følelser og kan danne udgangspunkt for en litterær fortolkning med perspektivering til modulets arbejde med at identificere, aflæse og udtrykke følelser samt en dialog om den betydning, følelser kan have for ens trivsel. Sprog og følelser er titlen på et undervisningsforløb om de følelser, der kan vækkes i virtuel kommunikation. Undervisningsforløbet kan tilrettelægges med afsæt i læringsmål, der knytter sig til færdigheds- og vidensområdet It og kommunikation. Undervisningsforløbet Sprog og følelser findes på EMU, ved at søge på Sprog og følelser. Billedkunst (4.-5. klasse): I tilknytning til færdigheds- og vidensområdet Maleri og collage kan eleverne arbejde med at udtrykke følelser og stemninger. I et tværfagligt arbejde med dansk kan eleverne fortolke samt omsætte følelser og stemninger fra konkrete noveller til maleri eller collage. Sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab: Perspektiver på pubertet, følelser, venskaber, grænser og trivsel er tæt knyttede til hinanden og berører flere færdigheds- og vidensområder inden for emnet sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab. På Sex & Samfunds undervisningssite til elever på mellemtrinnet, findes faglige tekster, spil, film og quizzer om følelser, grænser og forelskelse. På er der gratis adgang til Sex & Samfunds undervisningsmaterialer med dilemmaøvelser, cases og vurderingsøvelser om disse temaer. Øvelserne kan med fordel indgå i forbindelse med den understøttende undervisning. Elevens alsidige udvikling: Med fokus på elevernes alsidige udvikling og evne til at indgå i sociale relationer kan der i den understøttende undervisning arbejdes med at genkende og håndtere følelser i fællesskabet. Bogen Følelsernes ABC af Mario di Pietro er en brugsbog for 8-15-årige, som sætter fokus på at kunne mærke sig selv og vide, hvad man egentlig føler. Bogen indeholder øvelser, som har til formål at styrke balancerede og funktionelle følelsesmæssige reaktioner.
Modul 4 - GRÆNSER OG NETVÆRK GRÆNSER OG NETVÆRK MODUL
Modul 4 - GRÆNSER OG NETVÆRK 83 GRÆNSER OG NETVÆRK 4 MODUL 84 Modul 4 - GRÆNSER OG NETVÆRK Modul 4 - GRÆNSER OG NETVÆRK 85 GRÆNSER OG NETVÆRK MODULET BERØRER SÆRLIGT FØLGENDE RETTIGHEDER FRA BØRNEKONVENTIONEN:
Læs mereModul 1 - STÆRKE SAMMEN 37 STÆRKE SAMMEN MODUL
Modul 1 - STÆRKE SAMMEN 37 STÆRKE SAMMEN 1 MODUL 38 Modul 1 - STÆRKE SAMMEN Modul 1 - STÆRKE SAMMEN 39 STÆRKE SAMMEN MODULET BERØRER SÆRLIGT FØLGENDE RETTIGHEDER FRA BØRNEKONVENTIONEN: Børn har ret til
Læs mereModul 2 - BØRNS RETTIGHEDER 53 BØRNS RETTIGHEDER MODUL
Modul 2 - BØRNS RETTIGHEDER 53 BØRNS RETTIGHEDER 2 MODUL 54 Modul 1 - STÆRKE SAMMEN Modul 2 - BØRNS RETTIGHEDER 55 BØRNS RETTIGHEDER MODULET BERØRER SÆRLIGT FØLGENDE RETTIGHEDER FRA BØRNEKONVENTIONEN:
Læs mereModul 8 - AFSLUTNING 147 AFSLUTNING MODUL
Modul 8 - AFSLUTNING 147 AFSLUTNING 8 MODUL 148 Modul 8 - AFSLUTNING Modul 8 - AFSLUTNING 149 AFSLUTNING MODULET BERØRER SÆRLIGT FØLGENDE RETTIGHEDER FRA BØRNEKONVENTIONEN: Børn har ret til at gå i skole
Læs mereModul 5 - AT BESKYTTE SIG SELV 113 MIN KROP ER MIN MODUL
Modul 5 - AT BESKYTTE SIG SELV 113 MIN KROP ER MIN 6 MODUL 114 Modul 4 - GRÆNSER OG NETVÆRK Modul 6 - MIN KROP ER MIN 115 MIN KROP ER MIN MODULET BERØRER SÆRLIGT FØLGENDE RETTIGHEDER FRA BØRNEKONVENTIONEN:
Læs mereSKOLE-HJEM-MODULET SKOLE-HJEM-MODUL 29
SKOLE-HJEM-MODULET SKOLE-HJEM-MODUL 29 30 SKOLE-HJEM-MODUL SKOLE-HJEM-MODUL 31 SKOLE-HJEM-MODULET MODULET BERØRER SÆRLIGT FØLGENDE RETTIGHEDER FRA BØRNEKONVENTIONEN: Voksne skal hjælpe og beskytte børn,
Læs mereModul 7 - MIG OG OS 129 MIG OG OS MODUL
Modul 7 - MIG OG OS 129 MIG OG OS 7 MODUL 130 Modul 7 - MIG OG OS Modul 7 - MIG OG OS 131 MIG OG OS MODULET BERØRER SÆRLIGT FØLGENDE RETTIGHEDER FRA BØRNEKONVENTIONEN: Voksne skal hjælpe og beskytte børn,
Læs mereUndervisning og dialog om seksuelle overgreb i grundskolens seksualundervisning
Undervisning og dialog om seksuelle overgreb i grundskolens seksualundervisning National Konference for seksuel sundhed 2015 Nyborg Strand Lone Smidt National projektleder Sex & Samfund ls@sexogsamfund.dk
Læs mereSnak om det Undervisningsmateriale til mellemtrinnet
Snak om det Undervisningsmateriale til mellemtrinnet Øvelse 1: Snak om tegnefilmen Formålet med denne øvelse er at styrke elevernes evne til at sætte sig ind i hvordan andre har det. Øvelsen skal hjælpe
Læs mereModul 5 - AT BESKYTTE SIG SELV 95 AT BESKYTTE SIG SELV MODUL
Modul 5 - AT BESKYTTE SIG SELV 95 AT BESKYTTE SIG SELV 5 MODUL 96 Modul 5 - AT BESKYTTE SIG SELV Modul 5 - AT BESKYTTE SIG SELV 97 AT BESKYTTE SIG SELV MODULET BERØRER SÆRLIGT FØLGENDE RETTIGHEDER FRA
Læs mereDigitale Sexkrænkelser
Digitale Sexkrænkelser AT FORTÆLLE OM DET OG BEDE OM HJÆLP LEKTION #4 Et undervisningsmateriale udviklet af Digitale Sexkrænkelser At fortælle om det og bede om hjælp INTRODUKTION 3 FORMÅL 3 LÆRINGSMÅL
Læs mereBrevet. Materielle Tid Age B9 90 min 13-15. Nøgleord: LGBT, mobning, normer, skolemiljø. Indhold
1 Brevet Nøgleord: LGBT, mobning, normer, skolemiljø Indhold Dette materiale indeholder tre korte og nært beslægtede aktiviteter, der kredser om mobning, skældsord og om, hvordan man fremmer et positivt
Læs mereOM BØRNS RETTIGHEDER TIL KLASSE
1 UDDRAG AF STÆRKE SAMMEN OM TIL 7. 10. KLASSE 2 Modul 1 - STÆRKE SAMMEN Til dette tema indgår en stribe links til undersider på redbarnet.dk/skole og andre hjemmesider. Når du har dette dokument åbent
Læs mereFind og brug informationer om uddannelser og job
Find og brug informationer om uddannelser og job Uddannelse og job; eksemplarisk forløb 4. 6. klasse Faktaboks Kompetenceområder: Fra uddannelse til job Kompetencemål: Eleven kan beskrive sammenhænge mellem
Læs mereDigitale Sexkrænkelser
Digitale Sexkrænkelser REAKTIONER OG KONSEKVENSER LEKTION #3 Et undervisningsmateriale udviklet af 2 Digitale sexkrænkelser lektion 3 Reaktioner og konsekvenser Digitale Sexkrænkelser Reaktioner og konsekvenser
Læs mereSTÆRKE SAMMEN Red Barnets undervisningsmateriale om trivsel, resiliens og rettigheder.
STÆRKE SAMMEN Red Barnets undervisningsmateriale om trivsel, resiliens og rettigheder. Man kan jo ikke sige det til de voksne, hvis man ikke ved, at det er forkert. (Elev) AKT Konferencen 21.3, 2018 Sita
Læs mereKompetencemål: Eleven kan beskrive sammenhænge mellem personlige mål og uddannelse og job
Fra interesser til forestillinger om fremtiden Uddannelse og job, eksemplarisk forløb for 4. - 6. klasse Faktaboks Kompetenceområde: Personlige valg Kompetencemål: Eleven kan beskrive sammenhænge mellem
Læs mereØRERNE I MASKINEN INSPIRATIONSMATERIALE 6-8 ÅRIGE. Zangenbergs Teater. Af Louise Holm
ØRERNE I MASKINEN INSPIRATIONSMATERIALE 6-8 ÅRIGE Zangenbergs Teater Af Louise Holm ØRERNE I MASKINEN Inspirationsmateriale for 6-8 årige Inspirationsmaterialet indeholder forskellige aktiviteter og øvelser,
Læs mereUge 10. Emne: Venner. HippHopp. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 10 Emne: Venner side 1 HIPPY. Uge10_venner.indd 1 06/07/10 11.
Uge 10 Emne: Venner Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 10 Emne: Venner side 1 HIPPY HippHopp Uge10_venner.indd 1 06/07/10 11.26 Uge 10 l Venner Det er en dejlig frostklar vinterdag, og der er ikke
Læs mereUndervisningsmateriale til indskolingen
Undervisningsmateriale til indskolingen Øvelse 1: Snak i fællesskab Du kan starte med at (gen)fortælle, at tegnefilmen bl.a. viser, at børn og voksne tit tænker forskelligt. Malthes forældre tror slet
Læs mereStatus- og udviklingssamtale. Barnet på 9 14 måneder
ørn som er på vej til eller som er begyndt i dagpleje eller vuggestue og Status- og udviklingssamtale. Barnet på 9 14 måneder 1. Sociale kompetencer Barnet øver sig i sociale kompetencer, når det kommunikerer
Læs mereUndervisningsvejledning til indskolingen
Undervisningsvejledning til indskolingen INDHOLDSFORTEGNELSE Introduktion til Min skole Min ven Målgruppe Tidsforbrug Kort om undervisningen Forberedelse Drejebog for undervisningen Fælles Mål 3 4 4 5
Læs mereDialog (L) Vurderingsskema - Børn i 4-års alderen, forældre Revideret maj 2017
Dialog (L) Vurderingsskema - Børn i 4-års alderen, forældre Revideret maj 2017 Læreplanstemaer Sociale kompetencer indgå i tætte relationer til andre har en eller flere venner er opmærksom på andre børns
Læs mereANGST Undervisningsmateriale til mellemtrinnet
ANGST Undervisningsmateriale til mellemtrinnet Flere af øvelserne knytter sig til tegnefilmen om angst. Vi anbefaler derfor, at klassen sammen ser tegnefilmen og supplerer med de interviewfilm, som findes
Læs mereGod fornøjelse med at få Styr på Sundheden i jeres klasse og på jeres skole!
Forløbet om følelser og selvværd er en del af Sundhedsmappen. Hvis du har downloadet forløbet fra vores hjemmeside, kan du printe det og selv sætte det i en mappe. Det er enkelt at gå til, og det stiller
Læs mereLæringsmål. Materialer
I introforløbet blev elevernes forståelse af og viden om sundhed sat i spil. Eleverne ved nu, at flere forskellige faktorer spiller ind på deres sundhed, og at de forskellige faktorer hænger sammen jf.
Læs mereDialog (L) Vurderingsskema - Børn i 5-6 års alderen, forældre Revideret maj 2017
Dialog (L) Vurderingsskema - Børn i 5-6 års alderen, forældre Revideret maj 2017 Læreplanstemaer Sociale kompetencer etablere og fastholde venskaber tager kontakt til andre børn og opfordrer til at lege,
Læs mereKompetencemål: Eleven kan træffe karrierevalg på baggrund af egne ønsker og forudsætninger
Parat til uddannelse Uddannelse og job; eksemplarisk forløb 8. klasse Faktaboks Kompetenceområde: Personlige valg Kompetencemål: Eleven kan træffe karrierevalg på baggrund af egne ønsker og forudsætninger
Læs mereSnak om det. Psykiatrifonden. Undervisningsmateriale til indskolingen
Psykiatrifonden Snak om det Undervisningsmateriale til indskolingen Materiale udviklet af Psykiatrifonden i Danmark og tilpasset grønlandske forhold med vejleding fra psykologfaglig konsulent cand.psych.
Læs mereIDÉKATALOG 4 EVER I UNDERVISNINGEN KLASSETRIN.
IDÉKATALOG 4 EVER I UNDERVISNINGEN - 7.-10. KLASSETRIN. OPGANG2 TURNETEATER vil gerne invitere dine elever med på en rejse, hvor dilemmaer fra elevernes hverdag, teaterforestilling 4 EVER og elevernes
Læs mereBeskrevet med input fra pædagogerne Henrik Nielsen, Sara Bistow, Heidi Ingemann Ivarsen, Løvspring, Viborg Kommune BAGGRUND
194 Vennemappen Konflikthåndtering Beskrevet med input fra pædagogerne Henrik Nielsen, Sara Bistow, Heidi Ingemann Ivarsen, Løvspring, Viborg Kommune Vennemappen BAGGRUND Kort om metoden Hvad kan børn
Læs mereDigitale Sexkrænkelser
Digitale Sexkrænkelser FÆLLES GRUNDREGLER LEKTION #1 Et undervisningsmateriale udviklet af 2 Digitale sexkrænkelser lektion 1 Fælles grundregler Digitale Sexkrænkelser Fælles grundregler INTRODUKTION 3
Læs meredig selv og dine klassekammerater
Tro på dig selv og dine klassekammerater Øvelser til 4. 6. klasse 6 1 Hvad vil det sige at tro på sig selv? Særlig tre temaer i klassefællesskabet er interessante, når vi skal beskæftige os med elevernes
Læs mereOverholde aftaler og følge fælles regler Holde orden på egne ting og være medansvarlig for at holde orden i klassen
Trinmål elevens alsidige udvikling Ansvarlighed. Ansvar drejer sig om at vise respekt for egen og andres ejendom og arbejde, samt at kunne udføre opgaver. Man udvikler ansvarlighed ved at få medbestemmelse
Læs mere1. HVOR ER BØRNEKONVENTIONEN?
1. HVOR ER BØRNEKONVENTIONEN? Beskrivelse Klassen deles i grupper af 3-4 elever. Udvalgte artikler fra Børnekonventionen lamineres på små kort, som lægges ud i området (skolen, klassen, skolegården, udeområdet,
Læs mereSnak om det Undervisningsmateriale til indskolingen
Snak om det Undervisningsmateriale til indskolingen Øvelse 1: Snak om tegnefilmen Formålet med denne øvelse er at styrke elevernes evne til at sætte sig ind i hvordan andre har det. Øvelsen skal hjælpe
Læs mereTitel Udgiver Redaktion/forfatter Salg
Forløbet om følelser og selvværd er en del af Sundhedsmappen. Hvis du har downloadet forløbet fra vores hjemmeside, kan du printe det og selv sætte det i en mappe. Det er enkelt at gå til, og det stiller
Læs mereGimsing dagtilbud 2013 Pædagogiske læreplaner Sociale kompetencer
Gimsing dagtilbud 2013 Pædagogiske læreplaner Social kompetence udvikles i fællesskaber og gennem relationer til, f.eks. i venskaber, grupper og kultur. I samspillet mellem relationer og social kompetence
Læs mereSammenhæng. Mål 1. At barnet kan etablere og fastholde venskaber. Tiltag
Sociale kompetencer Barnets sociale kompetencer udvikles, når barnet oplever sig selv som betydningsfuldt for fællesskabet, kan samarbejde og indgå i fællesskaber. Oplevelse af tryghed og tillid i relation
Læs mereTitel Udgiver Redaktion/forfatter Salg
Forløbet om følelser og selvværd er en del af Sundhedsmappen. Hvis du har downloadet forløbet fra vores hjemmeside, kan du printe det og selv sætte det i en mappe. Det er enkelt at gå til, og det stiller
Læs mereAdvarselssignaler på at dit barn er udsat for mobning:
Advarselssignaler på at dit barn er udsat for mobning: Barnet vil ikke i skole/sfo Barnet er bange for skolevejen Barnet får blå mærker, skrammer og skader Barnets tøj, bøger og andre ting bliver ødelagt,
Læs mere2016 FORLØB KLASSE
sociale medier 2016 FORLØB 0.-3. KLASSE INDHOLD 1. Introduktion.......................................................................3 Fælles mål for forløbet "Sociale medier"....................................................4
Læs mereKlassens egen grundlov O M
Klassens egen grundlov T D A O M K E R I Indhold Argumentations- og vurderingsøvelse. Eleverne arbejder med at formulere regler for samværet i klassen og udarbejder en grundlov for klassen, som beskriver
Læs mereIDÉKATALOG TO I UNDERVISNINGEN KLASSETRIN.
IDÉKATALOG TO I UNDERVISNINGEN - 7.-10. KLASSETRIN. OPGANG2 TURNETEATER vil gerne invitere dine elever med på en rejse, hvor dilemmaer fra elevernes hverdag, teaterforestilling TO og elevernes egne kreative
Læs mereUndervisningsvejledning til mellemtrinnet
Undervisningsvejledning til mellemtrinnet INDHOLDSFORTEGNELSE Introduktion til Min skole Min ven Målgruppe Anvendelse af materialet Tidsforbrug Forberedelse Drejebog for undervisningen Fælles Mål 3 4 4
Læs mereElevforudsætninger I forløbet indgår aktiviteter, der forudsætter, at eleverne kan læse enkle ord og kan samarbejde i grupper om en fælles opgave.
Undersøgelse af de voksnes job Uddannelse og job; eksemplarisk forløb 0-3.klasse Faktaboks Kompetenceområde: Fra uddannelse til job Kompetencemål: Eleven kan beskrive forskellige uddannelser og job Færdigheds-
Læs mereForberedelse - Husk inden:
Kære Underviser Nærværende undervisningsmateriale kan bruges som efterbearbejdelse af alle Superreals forestillinger. Det overordnede formål er at guide eleverne til at åbne op for selve teateroplevelsen
Læs mereOM GRÆNSER TIL KLASSE
UDDRAG AF STÆRKE SAMMEN 1 OM TIL 0. 3. KLASSE 2 3 Hvad er grænser? Modulet indledes med en snak om ordet grænser. Her arbejdes med elevernes forforståelse af arbejdet med at mærke sine egne grænser. Bed
Læs mereKompetencemålene beskriver hvilke kompetencer børnene skal tilegne sig i deres tid i dagtilbuddene inden de skal begynde i skolen.
Fælles kommunale læreplansmål For at leve op til dagtilbudslovens krav og som støtte til det pædagogiske personales daglige arbejde sammen med børnene i Ruderdal kommune er udarbejdet kompetencemål indenfor
Læs mereIDÉKATALOG HABIBI I UNDERVISNINGEN KLASSETRIN.
IDÉKATALOG HABIBI I UNDERVISNINGEN - 7.-10. KLASSETRIN. OPGANG2 TURNETEATER vil gerne invitere dine elever med på en rejse, hvor dilemmaer fra elevernes hverdag, teaterforestilling HABIBI og elevernes
Læs mereFUELED BY CLAIM DIN KULTURARV // DANS. Den lille havfrue nyfortolket og sat i perspektiv gennem dans
FUELED BY CLAIM DIN KULTURARV // DANS Den lille havfrue nyfortolket og sat i perspektiv gennem dans Dette er et gratis undervisningsforløb, der åbner op for fysisk tilgang til tekst. Vi vil gerne forundre,
Læs mereBoldspil Mål: - udføre enkle handlinger, først og fremmest kaste, gribe, sparke - aflevere og modtage med forskellige boldtyper - spille enkle
Boldspil Mål: - udføre enkle handlinger, først og fremmest kaste, gribe, sparke - aflevere og modtage med forskellige boldtyper - spille enkle boldspil med få regler - deltage i lege og leglignende opvarmningsformer
Læs merePædagogisk læreplan 0-2 år
Barnets alsidige personlige udvikling: Overordnet mål: Barnet skal vide sig set og anerkendt. Barnet oplever at møde nærværende voksne med engagement i dets læring, udvikling og liv. At barnet oplever
Læs mere2016/2017 MÅL, HANDLINGER OG PÆDAGOGISK BEGRUNDELSE FOR IMPLEMENTERING AF KERNEOMRÅDERNE
2016/2017 MÅL, HANDLINGER OG PÆDAGOGISK BEGRUNDELSE FOR IMPLEMENTERING AF KERNEOMRÅDERNE Indholdsfortegnelse Indledning Pædagogikken i vuggestue og børnehave Mål Pædagogisk begrundelse Handlinger Dokumentation/evaluering
Læs mereKompetenceområder Forløbstitel Materialer/ressourcer Periode Antal lektioner Fremstilling Fortolkning Kommunikation
Klasse: 3. klasse Skoleår: Kompetenceområder Forløbstitel Materialer/ressourcer Periode Antal lektioner Fortolkning Kommunikation Færdigheds- og vidensområder : Forberedelse Respons Når jeg bliver stor
Læs mereFØLELSER Brug af Termometer
FØLELSER Brug af Termometer Begejstret Beskriv en situation, hvor man kunne være begejstret. Hvor begejstret ville du være i den Lykkelig Beskriv en situation, hvor man kunne være lykkelig. Hvor lykkelig
Læs mereWorkshop mål 0. årgang:
Workshop mål 0. årgang: Formål I denne workshop arbejdes der med at skabe de klasser, der danner de mest optimale rammer for børnenes læring og relationer. Klasserne vil som udgangspunkt være fundamentet
Læs merePsykiatrifonden. Snak om det. Undervisningsmateriale til indskolingen
Psykiatrifonden Snak om det Undervisningsmateriale til indskolingen Indhold Fælles mål... 3 0.-3. klassetrin... 3 Lærervejledning til Snak om det: I klassen... 4 Hvorfor handler materialet om tanker og
Læs mereTrivselstimer 2015/2016:
0. klassetrin Den gode klassekultur Aftale fælles sociale regler og normer i klassen. Inddrage børnene i fælles dialog, hvorigennem aftales konkrete regler og normer, som efterfølgende hænges op i klassen.
Læs mereTil underviseren. I slutningen af hver skrivelse er der plads til, at du selv kan udfylde med konkrete eksempler fra undervisningen.
Til underviseren Her er nogle små skrivelser med information til forældrene om Perspekt. Du kan bruge dem til løbende at lægge på Forældreintra eller lignende efterhånden som undervisningen skrider frem.
Læs mereForste / indtryk -ligeva e rd og fa ellesskab O M
Forste / indtryk -ligeva e rd og fa ellesskab T D A O M K E R I Indhold Vurderingsøvelse, filmspot og diskussion. Eleverne skal ved hjælp af billeder arbejde med deres egne forventninger til og fordomme
Læs mereVi læser og fortæller gode historier - Gennemførelse
Vi læser og fortæller gode historier - Gennemførelse Lektion 1-2 Lytte til historie Hvad gør læreren? a. Læreren indretter et hjørne af klassen til læsehjørne. Eleverne skal sidde (hvis muligt) i kreds,
Læs mereDine egne følelser i forskellige situationer
Navn: Dine egne følelser i forskellige situationer Dato: Kapitel 4: Øvelsesark 1 Side 1 af 3 Sådan som folk har det indeni afspejles i den måde, de reagerer på over for andre. Men før vi kan finde ud af,
Læs mereNår børn mister. (Kilde til nedenstående: www.cancer.dk)
Når børn mister Børn viser sorg på forskellige måder. Nogle reagerer med vrede, andre vender sorgen indad og bliver stille. Børns sorgproces er på flere måder længere og sejere end voksnes. (Kilde til
Læs mereBeskrevet med input fra leder Annika Jensen og pædagog Betina Dahlberg, Børnehuset Rosenkilden, Helsingør Kommune BAGGRUND
166 Værdier i børnehøjde Beskrevet med input fra leder Annika Jensen og pædagog Betina Dahlberg, Børnehuset Rosenkilden, Helsingør Kommune Fokus på børnenes perspektiv BAGGRUND Kort om metoden Dagtilbuddet
Læs mereKærester. Lærermanual Sexualundervisning KÆRESTER LÆRERMANUAL
Kærester Lærermanual Sexualundervisning 1 Kompetenceområde og færdigheds- og vidensmål Dette undervisningsmateriale, der er velegnet til sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab for 7. -9. klassetrin,
Læs mereOM BØRNS RETTIGHEDER TIL KLASSE
1 UDDRAG AF STÆRKE SAMMEN OM TIL 0. 3. KLASSE 2 Modul 1 - STÆRKE SAMMEN Hvad er børns rettigheder? Modulet indledes med en snak om ordet rettigheder. Her arbejdes med elevernes forforståelse i forhold
Læs mereNyt fællesskab udfordringer for trivsel og risikoadfærd
Nyt fællesskab udfordringer for trivsel og risikoadfærd Målet er. At skabe gode vilkår i et godt netværk Med masser af Trivsel, tryghed, læring og socialt fællesskab Jeres børn mener: 1. ALLE synes det
Læs mereDialog (L) Vurderingsskema - Børn 9-14 måneder, forældre Revideret maj 2017
Læreplanstemaer Sociale kompetencer Dialog (L) Vurderingsskema - Børn 9-14 måneder, forældre Revideret maj 2017 skabe tilknytning og adskillelse vinker, smiler eller græder når forældrene kommer og går
Læs mereSIKON Workshop 43 Social Træning
SIKON 2012 Workshop 43 Social Træning I oplægget fra workshop Social træning, har vi tager billeder og video væk. Vi har tilføjet klasseregler, samt punkter for opbygning af social historie. Velkommen
Læs mereLæringsmål. Materialer
I introforløbet blev elevernes forståelse af og viden om sundhed sat i spil. Eleverne ved nu, at flere forskellige faktorer spiller ind på deres sundhed, og at de forskellige faktorer hænger sammen jf.
Læs mereAt genkende de forskellige grundfølelser
At genkende de forskellige grundfølelser grundfølelser Rileys ledende følelser er Glæde Rileys mors ledende følelser er triste Rileys fars ledende følelse er vrede Spørgsmål til diskussion Hvilken følelse
Læs mereDIALOGPROFIL DAGTILBUDSRAPPORT
HERNING KOMMUNE KLATRETRÆET, NATUR OG IDRÆT DIALOGPROFIL DAGTILBUDSRAPPORT RAPPORT DANNET 29-05-2019 Hjernen&Hjertet INDHOLDSFORTEGNELSE 1 INTRODUKTION 3 1.1 Læsevejledning 3 2 OVERBLIK 4 2.1 Datagrundlag
Læs mereFØLELSER OG SELVVÆRD
FØLELSER OG SELVVÆRD Forløbet om følelser og selvværd kan du printe og lægge i Sundhedsmappen. Det er enkelt at gå til, og det stiller ikke krav om specifik faglig viden inden for følelser og selvværd
Læs mereINTROFORLØB: HVAD ER SUNDHED?
INTROFORLØB: HVAD ER SUNDHED? Introforløbet er en del af Sundhedsmappen. Hvis du har downloadet forløbet fra vores hjemmeside, kan du printe det og selv sætte det i en mappe. Det er enkelt at gå til, og
Læs mereLæseplan for emnet sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab
Læseplan for emnet sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab Indhold Indledning 3 1. trinforløb for børnehaveklasse til 3. klassetrin 4 Sundhed og trivsel 4 Køn, krop og seksualitet 6 2. trinforløb
Læs mereDette emne sætter fokus på: Mod til at handle At lytte til hinandens fortællinger og være åbne over for andres perspektiver Fællesskab og venskab
Intro Nære sociale relationer og følelsen af at være forbundet med ligesindede og jævnaldrende spiller en vigtig rolle for børn og unges udvikling af en selvstændig identitet og sociale kompetencer. Hvor
Læs mereSundhed og seksuallære:
Sundhed og seksuallære: Kompetencemål efter 9. klasse: Undervisningen giver eleven mulighed for at kunne: udvikle handlestrategier, der forebygger sygdom og fremmer sundhed anvende strategier der fremmer
Læs mereFÆLLES KOMMUNALE LÆREPLANSMÅL
FÆLLES KOMMUNALE LÆREPLANSMÅL FOR BØRNEOMRÅDET Udgivet oktober 2014 De fælles kommunale læreplansmål 1 I Rudersdal har vi valgt at have fælles kommunale læreplansmål for det pædagogiske arbejde. De fælles
Læs mereKrone 1 s evaluering af Københavns Kommunes pejlemærker 2015
Krone 1 s evaluering af Københavns Kommunes pejlemærker 2015 Sprogindsatsen muligheder gennem sprog Sammenhæng også i overgange Krav om refleksion og metodisk systematik i den pædagogiske praksis Sprogindsatsen
Læs mereDu skal se en film om emnet familie o. Drengen i kufferten
Du skal se en film om emnet familie o Drengen i kufferten Du skal lære o At tale på dansk om emnet familie. o At lytte godt efter, hvad der bliver sagt i filmene. o At læse og forstå tekster om emnet familie
Læs mereMål og indikatorer på vej mod fire år
Mål og indikatorer på vej mod fire år Pædagogiske læringsmål I Institution XX understøtter vi forældresamtalerne gennem det digitale dialogredskab 'Rambøll Dialog'. Derfor har du modtaget link med adgang
Læs merePædagogiske læreplaner i SFO erne
Pædagogiske læreplaner i SFO erne Oplæg til skolereformsudvalgsmødet den 12.09.13 Ved Hanne Bach Christiansen SFO Leder Arresø Skole Historik Pædagogiske læreplaner har været brugt som arbejdsredskab i
Læs mereLæringshjul til forældre - børn på 9-14 måneder
Læringshjul til forældre - børn på 9-14 måneder Dato 2010-11-1 1/11 Introduktion Børn i dagpleje og vuggestue I inviteres til en samtale om jeres barns læring og udvikling. Samtalen er frivillig og varer
Læs mereDit barns trivsel, læring og udvikling
Til forældre med børn på vej mod børnehave Århus Kommune Børn og Unge Dit barns trivsel, læring og udvikling Status- og udviklingssamtale. Barnet på 2 3 år Indhold Indhold Introduktion...4 De 6 læreplanstemaer...5
Læs mereDEPRESSION Undervisningsmateriale til mellemtrinnet
DEPRESSION Undervisningsmateriale til mellemtrinnet Flere af øvelserne knytter sig til tegnefilmen om depression. Vi anbefaler derfor, at klassen sammen ser tegnefilmen og supplerer med de interviewfilm,
Læs mereEleverne kan fortælle om deres muligheder for at bevæge sig i deres hverdag.
I introforløbet blev elevernes forståelse af og viden om sundhed sat i spil. Eleverne ved nu, at flere forskellige faktorer spiller ind på deres sundhed, og at de forskellige faktorer hænger sammen jf.
Læs mereKREA gruppen fra den 6/ til den 24/3-2015
KREA gruppen fra den 6/1-2015 til den 24/3-2015 Program fra den 6/1 til den 31/3-2015 6/1-2015 Nytår 13/1-2015 Snak om vinter og bagefter tegne vinter 20/1-2015 Pingviner af æggebakker 27/1-2015 Fastelavns
Læs mereStudieunit Marts Metodehåndbog - til evalueringsaktiviteter med grupper af elever og/ eller studerende i slutningen af praktikforløb
Metodehåndbog - til evalueringsaktiviteter med grupper af elever og/ eller studerende i slutningen af praktikforløb 1 Denne håndbog er tænkt som et dynamisk værktøj med konkrete ideer til metoder og redskaber
Læs mereGod fornøjelse med at få Styr på Sundheden i jeres klasse og på jeres skole!
Forløbet om venner og fællesskaber er en del af Sundhedsmappen. Hvis du har downloadet forløbet fra vores hjemmeside, kan du printe det og selv sætte det i en mappe. Det er enkelt at gå til, og det stiller
Læs mereNussa i Odsherred. Ambitionen for 0-6 års området. Introaften inkl. tværfaglige samarbejdspartnere Syv uddannelsesdage Ledere
Hvad er Nussa? Nussa i Odsherred Ambitionen for 0-6 års området. Introaften inkl. tværfaglige samarbejdspartnere Syv uddannelsesdage Ledere Alle har godt af Nussa Nogen har brug for det Nussa-gruppens
Læs merePROJEKT X:IT Undervisningsvejledning til konkurrence for X. IT klasser
til konkurrence for X. IT klasser Indledning Konkurrencen for 7.-9. klasser på X:IT skoler har to formål: Dels skal konkurrencen være med til at fastholde elevernes interesse for projektet og de røgfri
Læs meretegn og ga t E -Ligeva rd og fa lleskab E E R D O MK A E T I
tegn og ga Et -Ligeva Erd og fa Elleskab T D A O M K E R I Indhold Tegn og gæt øvelse der lægger op til en diskussion om stereotyper. Formål At eleverne opnår en forståelse for, at vi alle er forskellige,
Læs mereDET GODE BØRNELIV I DAGPLEJEN
DET GODE BØRNELIV I DAGPLEJEN Dagplejen det gode børneliv 1 indledning Det gode børneliv i dagplejen beskriver de værdier og holdninger som dagplejen i Silkeborg bygger på, og er i overensstemmelse med
Læs mereLæreplaner i Børnehaven Kornvænget.
Læreplaner 2013 Læreplaner i Børnehaven Kornvænget. Baggrund: I år 2004 blev der fra ministeriets side, udstukket en bekendtgørelse om pædagogiske læreplaner i alle dagtilbud. Det var seks temaer, der
Læs mereJeg ved det ikke. Hvordan kan vi forstå, hvad det kan handle om, og hvad kan vi så tilbyde?
Jeg ved det ikke Hvordan kan vi forstå, hvad det kan handle om, og hvad kan vi så tilbyde? Spørg barnet De bedste kurser, vi kan gå på, er hos dem, vi arbejder med Børn er typisk objekter, der bliver studeret
Læs mereKursusmappe. HippHopp. Uge 11: Dyr. Vejledning til HippHopp guider HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 11 Dyr side 1
Uge 11: Dyr Vejledning til HippHopp guider Kursusmappe Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 11 Dyr side 1 HIPPY HippHopp uge_11_guidevejl_dyr.indd 1 06/07/10 11.09 Denne vejledning er et supplement
Læs mereDit barns trivsel, læring og udvikling
Til.forældre.med.børn.som.er.på.vej.til.eller.som.er.begyndt.i.dagpleje.eller.vuggestue Århus Kommune Børn og Unge Dit barns trivsel, læring og udvikling Status- og udviklingssamtale. Barnet på 9 14 måneder
Læs mereKursusmappe. HippHopp. Uge 30: Venner. Vejledning til HippHopp guider HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 30 Venner side 1
Uge 30: Venner Vejledning til HippHopp guider Kursusmappe Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 30 Venner side 1 HIPPY HippHopp uge_30_guidevejl_venner.indd 1 06/07/10 10.41 Denne vejledning er et
Læs mere