DATABLADE. Redegørelse til strukturdelen, den politiske del af Helhedsplan 17

Transkript

1 J A M M E R B U G T K O M M U N E DATABLADE Redegørelse til strukturdelen, den politiske del af Helhedsplan 17 Attraktiv bosætningskommune (s.2) Mere i gang inden for erhverv og turisme (s. 16) Flere unge i uddannelse (s.24) Rammevilkår (s. 30) Dit gode liv (s. 34)

2 DATABLADE 2017 ATTRAKTIV BOSÆTNINGSKOMMUNE Befolkning Kilde: Befolkningsprognoseprogrammet Demografix Befolkningstallet i Jammerbugt Kommune voksede kraftigt i 1970 erne, hvor det holdt sig konstandt i en årrække for så at stige igen i 00-erne. I de kommende år forventes atter en stigning. Aldersfordelingen er ændret i perioden og præges stadig af de store krigsbørn. Den store gruppe af årige er vokset meget i de seneste 10 år. Der har også være mange andre store udsving, særligt i Gruppen bliver nu ældre, og i de kommende år vil antallet af 80+ årige stige markant. Samtidig oplever vi et fald i de årige. Disse emner præger de langsigtede indsatser, som kommunen År pr Fødselsoverskud Flyttebalance Folketal_ ultimo Ændring Ændring i pct. -0,3% -0,1% -0,6% -0,1% 0,5% 0,3% Kilde: Udtræk fra CPR pr hver år. 2

3 Befolkningensudviklingen siden 2002 I den seneste periode har der været store udsving, særligt i gruppen af 60-årige og de årige. Desuden er børnetallet faldet en del. Kilde: Demografix ud fra CPR datal Befolkningsprognose findtil 2029 I den kommende periode forventes en meget mere stabil udvikling i de forskellige aldersgrupper. Den største ændring er væksten i ældre over 80 år. Det er en tendens som ses mange andre steder, men vi forventes i Nordjylland at have den største procentmæssige stigning. Kilde: Demografix 3 Redegørelse til Helhedsplan 17 - version

4 DATABLADE 2017 Indvandring I dag er 5% af borgere i Jammerbugt Kommune med andet stabsborgerskab end dansk. På landsplan er det ca. 12%. Indvandring og generelle flytninger mellem kommuner har ført til følgende ændringer i kommunens befolkningssammensætning i forhold til statsborgerskab: Statsborgerskab 2009 K K K2 Ændring Pct Dansk % Udenlandsk % I alt % Kilde: Danmarks Statistik, FOLK1B De udenlandske borgeres aldersprofil er anderledes end den danske, idet der er flere unge og færre ældre med et udenlandsk statsborgerskab. EU-28 Europa ikke EU-28 Afrika Amerika Asien Statsløse Andel udenlandske 0-9 år % 10% år % 13% år % 8% år % 10% år % 13% år % 15% år % 15% år % 11% år % 4% 90+ år % 1% Andel danske 100% 100% Kilde: Danmarks Statistik, FOLK1B De udenlandske borgeres statsborgerskab er Statsløse Oceanien 6% 0% Asien 26% EU-28 35% Syd- og Mellemamerik a 1% Nordamerika 0% Afrika 16% Europa udenfor EU-28 16% Kilde: Danmarks Statistik, FOLK1B 4

5 Urbanisering - forskellige byer og udviklingstrends Vi oplever at de 20 største byer omkring Aalborg vokser i forskellig tempi. Aabybro er på størrelse med Svenstrup og Nibe - og klarer sig rigtig godt i forhold hertil. Det er også værd at bemærke, at Blokhus er den by, der siden 2010 er vokset mest. 20 byer omkring Aalborg Dif. Pct. Svenstrup % Aabybro % Nibe % Klarup % Vodskov % Gistrup % Storvorde % Pandrup % Vestbjerg % Frejlev % Kaas % V. Hassing % Biersted % Sulsted % Nørhalne % Gjøl % Hune % Blokhus % Fjellerad % Nøvling % Aabybro, Nørhalne og Pandrup er de byudviklingsbyer, der klarer sig godt. Det er også bemærkelsesværdigt, at byer tæt ved hinanden kan udvikle sig meget forskelligt. Selv om Blokhus ikke har karakter af en hovedby eller byudviklings, klarer den sig godt i forhold til at tiltrække nye beboere, detailhandel og kulturinstitutioner. Det underbygger, at byerne har meget forskellige roller. Vi ser, at byerne Aabybro, Pandrup og Blokhus især vækster og fornys i de centrale dele med projekter med nye boliger i flere etager - til erstatning af andre bebyggelser. Vi formoder at udviklingen fortætter - og det er begrundelsen for at disse byer er udpeget som byomdannelsesbyer i den politiske del af Helhedsplan17. De øvrige byer vokser mere ved huludfyldning og i allerede udlagte boligområder, hvor der stadig er god plads hertil. Kilde: Danmarks Statistik, BY1. 5 Redegørelse til Helhedsplan 17 - version

6 DATABLADE 2017 Byerne i pendlingsoplandet og mellem Aalborg og Blokhus Pct Blokhus % Aabybro % Nørhalne % Østerby % Pandrup % Bonderup % Biersted % Hune % Fjerritslev % Gjøl % Tranum % Brovst % Kaas % Gøttrup % Ingstrup % Skovsgård % Saltum % Birkelse % Halvrimmen % Klim % Vester Torup Ny Skovsgård Arentsminde Uden fast bopæl Kilde: Danmarks Statistik, FOLK1B % % % % % % Jammerbugtens største byer De 15 største byer Borgere i 2017 Beboede boliger V Hjermitslev Landdistrikter Husstandsstørrelse Aabybro ,3 Fjerritslev ,0 Pandrup ,2 Brovst ,0 Kaas ,1 Biersted ,4 Nørhalne ,5 Gjøl ,2 Birkelse ,1 Saltum ,8 Skovsgaard ,2 Halvrimmen ,1 Hune ,8 Moseby ,2 Klim ,0 Kilde: Befolkningsdata fra Demografix og BBR/CPR, pr I de senere år, er byerne vokset i forskellig tempi. De store investeringer i skov, skole og hal i Aabybro viser nu sin effekt. Der er også sket store ændringer også i forhold til erhvervsstrukturen, der givetvis påvirker byernes udvikling. Desuden må vi formode at investeringer i kultur, som i Blokhus/Hune, kan have indflydelse på byernes udvikling. Børnerige byer Byer med en stor andel børn Børn (0-16 årige) Andel børn Borgere Husstandsstørrelse Tilflyttede børn i 2015 Biersted , % 49 Nørhalne , % 32 Aabybro , % 207 Pandrup , % 58 Halvrimmen 632 2, % 16 Skovsgaard 671 2, % 11 Kaas , % 40 Moseby 495 2, % 20 Gjøl 911 2, % 18 Brovst , % 70 Birkelse 687 2, % 15 Fjerritslev , % 96 Klim 414 2, % 9 Saltum 677 1, % 12 Hune 589 1, % 16 Kilde: Befolkningsdata fra Demografix og BBR/CPR, 2017 Andelen af børn er høj i byerne tæt ved Aalborg. 6

7 Ledige kommunale grunde By Område Ledige grunde august 2017 Aabybro Skovparken 3 Biersted Hedebovej og Sundbyvej 6 Birkelse Bindeleddet 8 Nørhalne Gustav Zimmervej 1 Gjøl Fjordbakken 2 Pandrup 0 Kaas Højvangen 9 Moseby Halkærvej 13 Saltum Fælledvej 2 V. Hjermitslev Ingstrupvej 1 Ingstrup Baunen 1 Brovst Kirsten Holcks Vej 10 Skovsgaard Niels Juelsvej og Aarupvej Arentsminde Sallingvej 3 Halvrimmen Bygmarken 2 Fjerritslev Dalhøjen og Rugmarken 16 Kilde: Intern opgørelse, se 8 Handel med eksisterende boliger Jammerbugt Kommune har været med i de seneste opgørelser over kommuner, der er kommet over niveauet fra finanskrisen. I juni 2017 under overskriften 14 kommuner er nu over niveauet før finanskrisen hvor vi var sammen med København, Gentofte, Aalborg, Lyngby-Taarbæk, Århus, Skanderborg, Rødovre, Billund, Jammerbugt, Esbjerg, Odense, Herning og Hvidovre. (m²-priser i kroner for villa og rækkehuse) I september 2017 under overskriften 18 kommuner er dyrere end før finanskrisen - sammen med København, Frederiksberg, Dragør, Tårnby, Gentofte, Gladsaxe, Herlev, Hvidovre, Lyngby-Taarbæk, Rødovre, Odense, Esbjerg, Skanderborg, Aarhus, Herning, Jammerbugt, Morsø og Aalborg. Boliganalyse - hvor vi er blandt de kommuner, der klarer sig bedst: Handel med grunde Tabellen viser grunde i udbud i Jammerbugt kommune fordelt på postnumre, ved udtræk fra september Grunde i udbud Helårsgrunde Fritidsgrunde Blokhus 5 5 Brovst Brønderslev 1 Fjerritslev 9 16 Løkken 2 50 Pandrup 19 5 Saltum 1 14 Vadum 3 Aabybro* 38 Ialt Kilde: boligsiden.dk via Bodil Datz *) Incl. projektsalg Se flere ogørelser for fritidshuse under Mere i gang i erhverv og turisme - under afsnittet om sommerhuse, side 21. Kilde: bolignyheder.boligsiden.dk 7 Redegørelse til Helhedsplan 17 - version

8 DATABLADE 2017 Handelspriser for villaer 2015 juni 2016 juni 2017 juni Salgspriser pr. m² for villaer og rækkehuse Stigning Aalborg % Rebild % Jammerbugt % Hjørring % Mariagerfjord % Brønderslev % Thisted % Vesthimmerland % Kilde: Boligsiden.dk Jammerbugt Kommune ligger pænt i forhold til de øvrige nordjyske kommuner, med hensyn til salgspriser og udvikling heri. Ses på handelspriserne for almindelige parcelhuse i de største postnumre i Jammerbugt Kommune, har de været på følgende niveau siden 2014: Bolighandler for villaer i alm. handel 2014 K K K K Blokhus Aabybro Fjerritslev Pandrup Brovst Kilde: Realkreditrådet, boligmarkedsstatistik BM031 Tallene nedenfor viser handelsaktiviteten for solgte huse i de forskellige postnumre i Jammerbugt kommune siden 2009 fordelt på boligtyper. Tal fra 2017 er alene fra jan. til august Blokhus Brovst Solgte villa, rækkehuse Brønderslev Fjerritslev Løkken Pandrup Saltum Nørhalne Aabybro Ialt Solgte ejerlejligheder Blokhus Brovst Løkken Pandrup Aabybro Ialt Kilde: boligsiden.dk via Bodil Daetz

9 BOLIGUDBUDDET 65% af boligerne i Jammerbugt Kommune er ejerboliger. Dermed ligner andre omegnskommuner som Rebild (71%) og kommuner omkring Århus og Odense med hensyn til at have en høj andel ejerboliger. Tilsvarende har vi en lav andel af almennyttige boliger. Område Andel boliger, beboes af ejer Nørhalne 79% Biersted 79% Arentsminde 77% Øland 75% Ørebro 74% Gjøl 72% Birkelse 72% Trekroner 72% Halvrimmen 70% Skovsgård 69% Torup-Klim 67% Saltum 67% Kaas 66% Tranum 66% Aabybro 66% Moseby 65% V. Hjermitslev 64% Pandrup 63% Ingstrup 58% Hjortdal 52% Fjerritslev 52% Brovst 50% Hune 42% Kilde: Intern opgørelse, Hovedparten af kommunens parcelhuse er opført i erne. Ses op de beboede parcelhuse og sommerhuse, kan vi se fordelingen nedenfor. Kilde: Kommunale nøgleltal, Kilde: Danmarks Statistik, BYG102 Redegørelse til Helhedsplan 17 - version

10 DATABLADE 2017 Boligernes anvendelse Der er i alt knap boliger i kommunen. De forskellige boligtypers anvendelse, idet en del af boligerne bliver anvendt som feriehuse og bolig nr. to. Udlejningsboliger Udlejningsboliger er oftest ejet af privatpersoner, se nedenstående fordeling af udlejningsboliger primo 2017: Anvendelse Antal boliger Andel Beboes af ejeren % Udlejet % Ikke benyttet/ukendt % I alt % Kilde: Udtræk fra BBR og CPR i 2017 Boligernes ejerform De forskellige byers boligtyperer afviger med hensyn til ejerform. Ejerboliger Privat lejebolig Almen lejebolig Ejerlejlighed Privat andelsbolig Off. lejebolig Aabybro Fjerritslev Brovst Pandrup Kaas Biersted Nørhalne Gjøl Blokhus/ Hune I alt Kilde: Intern opgørelse, LOUIS, Andel af det samlede antal boliger, der er i starten af 2017 er registret som udlejet - opgjort område for område. Område Andel udlejede boliger Fjerritslev 41% Brovst 40% Aabybro 31% Pandrup 29% Kaas 29% Birkelse 23% Hjortdal 23% Saltum 22% Gjøl 22% Skovsgård 22% Moseby 21% Halvrimmen 21% Ingstrup 20% Tranum 20% V. Hjermitslev 18% Nørhalne 18% Torup-Klim 18% Øland 17% Trekroner 17% Ørebro 16% Biersted 15% Arentsminde 15% Hune 13% Kilde: Udtræk fra LUIS, Ejendomsdatabase 10

11 Mange af de almennyttige boliger er opført i erne Opførelsesår for beboede rækkehuse og etageboliger. Kilde: Danmarks Statistik, BOL102 De almene boliger og de øvrige boliger som udlejes er vigtige at være opmærksomme på. Lejeboliger er interessante, når det er svært for nyetablerede børnefamilier at låne til boliger i landdistrikter, og iøvrigt når vore flyttemønstre er så tæt forbundet med Aalborg, hvor der de seneste år er opført mange nye ungdomsboliger. Vi har i Jammerbugt Kommune ca boliger, hvor der for øjeblikket ikke er tilmeldt borgere i folkeregistret. I nogle områder bliver boligerne benyttet til fritidsformål, bolig nr. to eller som feriebolig/sommerhus. Byer i pendlingsoplandet er typisk beboede, mens områder tæt ved de store sommerhusområder har en høj andel boliger, hvor der ikke er tilmeldt borgere i folkeregistret. Via nedrivningspuljen fjerner vi 150 ubeboede boliger fra bygningsmassen. Internt i kommunen er de ubeboede boliger fordelt ujævnt, ses på fordelingen inden for lokalområder, fås følgende billede: Område Andel boliger uden beboere fx anvendt til ferieformål Hune 44% Hjortdal 24% Ingstrup 21% V. Hjermitslev 18% Torup-Klim 15% Tranum 14% Moseby 13% Trekroner 12% Saltum 11% Brovst 11% Ørebro 10% Skovsgård 9% Halvrimmen 9% Øland 8% Arentsminde 8% Pandrup 8% Fjerritslev 7% Biersted 6% Gjøl 6% Kaas 5% Birkelse 5% Nørhalne 3% Aabybro 3% Kilde: Udtræk fra LUIS, Ejendomsdatabase 11 Redegørelse til Helhedsplan 17 - version

12 DATABLADE 2017 Boliger - nybyggeri Nybyggeri Når der opføres nye boliger, giver det en øget tilflytning fra andre kommuner, og det giver byggeaktivitet og arbejde til håndværkere. Det samlede byggeri, hvor der sker permanent tilflytning til, ses nedenfor. Det varierer meget, f.eks. når det støttede byggeri eller institutioner tilflyttes. Flyttemønstre Til- og fraflytningen fra Jammerbugt Kommune følger hinanden og svinger omkring flytninger Tilflyttede Fraflyttede Flyttebalance Heraf indvandring Kilde: Befolkningsdata, Demografix Der har været flere indvandrere de sidste år, på nedenstående illustration er indvandring opdelt i flygtningenationer og øvrig indvandring fra andre lande. Når der bygge nye boliger i de enkelte byer i kommunen, har det i de seneste 3-4 år givet det følgende andel tilflytning fra andre kommuner: Kilde: Befolkningsdata, Demografix Typen af de boliger, der bliver opført varierer meget fra år til år, parcelhusbyggeri giver typisk 2,8 nye borgere/bolig, rækkehuse 1,8 borgere/bolig og etagebyggeri 1,5 borgere/bolig. Antal nye boliger Parcel Række Etage Institution I alt Kilde: Befolkningsdata, Demografix By Andel ekstern tilflytning Blokhus 55% Hune 48% Nørhalne 47% Biersted 40% Aabybro 32% Gjøl 22% Pandrup 20% Fjerritslev 9% Brovst 8% Kilde: Befolkningsdata, Demografix Tilflytter til Jammerbugt Kommune i Boligbyggeriet har de seneste år været koncentreret i byer tættest på Aalborg, særligt i Aabybro - Blokhus. Boligbyggeri i byer med et pænt nybyggeri I alt siden 2006 Pr år siden 2006 Aabybro ,8 Blokhus/ Hune Pandr- Kaas , ,4 Brovst ,8 Nørhalne ,0 Fjerritslev ,6 Biersted ,6 Kilde: Befolkningsdata, Demografix Kilde: Targit 12

13 Tilflytter til Jammerbugt Kommune i og deres fordeling i Nordjylland Kilde: Targit Udviklingen over tid, siden 2010 Kilde: Targit 13 Redegørelse til Helhedsplan 17 - version

14 DATABLADE 2017 Arealbehov - til de næste 12 år På baggrund af udviklingstendenserne på de foregående sider, er følgende arealer udtaget af planlægningen i forbindelse med forslag til Helhedsplan 2017 By Boliger Erhverv I alt Arentsminde -3,4-3,1-6,5 Biersted -6,2-6,2 Birkelse -2,6-2,6 Brovst -6,9-6,9 Kaas -2,4-2,4 Saltum -6,8-4,7-11,5 Halvrimmen -6,1-6,1 Total -28,3-13,9-42,2 Eksisterende rummelighed Bolig Bolig Total Erhverv Erhverv Total I alt 3,5 1,5 5,0 5,0 Biersted 3,4 3,4 3,4 Birkelse 9,7 9,7 9,7 Brovst 3,2 2,4 5,5 5,8 5,8 11,3 Rækkenavne Lokalplanlagt Rammelagt Lokalplanlagt Rammelagt Arentsminde Fjerritslev 12,3 8,6 20,9 4,0 7,1 11,1 32,0 Gjøl 2,8 2,7 5,4 2,3 2,3 7,8 Kaas 4,4 4,4 4,4 Nørhalne 7,0 1,3 8,3 8,3 Pandrup 15,7 15,7 17,7 17,7 33,3 Saltum 1,1 1,1 1,1 Aabybro 9,9 13,9 23,8 30,1 30,1 54,0 Total 69,5 33,7 103,2 59,9 7,1 67,0 170,2 Nye udlæg Rækkenavne Boliger Erhverv I alt Biersted 1,6 1,6 Brovst 6,1 6,1 Nørhalne 4,7 4,7 Pandrup 8,6 8,6 Saltum 5,6 5,6 Aabybro 27,7 0,7 28,4 Total 54,3 0,7 55,0 Areal udlagt til boliger i alt 157,5 ha heraf er 69,5 ha lokalplanlagte. Miljørapport Fordelingen mellem byerne - i forhold til bolig, erhverv og rekreativt område er følgende. Der henvises til hvidbog og miljøvurdering for nærmere beskrivelse af ændringerne. By og område Bolig Erhverv Rekreativ Brovst (15.B10) 6,1 Gjøl (20.R5) 4,0 Hjortdal (08.R8) 3,3 Nørhalne (29.B3) 4,7 Aabybro (27.E9) 0,7 Arentsminde (17.E2) -3,1 Biersted (28.B3) -3,9 Biersted (28.R2) -1,6 Kaas (22.B1) -3,3 Saltum (24.B3) -3 Saltum (24.E1) -4,7 Aabybro (27.R10) -63,5 Arentsminde (17.B1) -3,4 Arentsminde (17.E1) -6,1 Biersted (28.BE2) Bl. -2,3 Birkelse (21.B3) -2,6 Brovst (15.B10) -6,9 Brovst (15.R2) -5,6 Saltum (24.B2) -3,8 Saltum (24.R2) -0,7 Biersted (28.B3) 1,6 Blokhus (19.R1) 4,5 Pandrup (23.B2) 8,6 Saltum (24.B1) 5,6 Aabybro (27.B2) 5 Aabybro (27.B6) 15,9 Aabybro (27.B9) 6,8 Aabybro (27.E7) 1,8 Blokhus (19.R2) 0 Samlet ændring 27,4-13,7-59,6 14

15 Arealbehov til boliger Historisk byggeri, dette er tal fra Jammerbugt Kommunes befolkningsprognose og dækker alle nyopførte og tilflyttede boliger. Det må derfor forventes at det reelle tal er højere, da der bygges en del boliger der ikke tilflyttes, fx i Hune og Blokhus hvor boligerne anvendes som ferieboliger I Hune er der tale om ca. 40% af boligmassen der er ubeboet. På baggrund af tal fra Danmarks Statistik vurderes det, at ca. 10 % af de opførte boliger i Jammerbugt Kommune er ubeboede Parcel Række Etage Institution Total Forventet byggeri i befolkningsprognose Parcel Række Etage Institution Total Arealbehov i alt ved et forbrug svarende til 6 parcelhuse pr. ha og 12 rækkehuse pr ha. I forhold til etageboliger regnes de som fortætning, da de som hovedregel opføres i eksisterende byområder som omdannelse. Forbruget stammer fra erfaringstal i Jammerbugt Kommune. Ungdomsbolig Ungdomsbolig Arealbehov i alt Parcel 9,0 9,2 9,7 9,8 10,2 9,8 9,7 9,0 9,3 8,8 8,8 103 Række 2,6 2,2 2,0 2,2 2,0 1,9 2,0 2,3 2,1 2,1 2,2 23 Det vil sige, at det samlede arealbehov til boliger i Jammerbugt Kommune er 126 ha + omdannelse i bymidte Korrigeres for at 10% af de opførte boliger ikke tilflyttes, betyder dette et yderligere behov for ca. 13 ha. Det vil sige at det samlede behov er 139 ha. Da udviklingen ikke er ensartet i alle kommunes byer, vil der være behov for en vis buffer. Det vurderes derfor, at det udlagte areal stemmer godt overens med det beregnede behov. Denne opgørelse over restrummelighed og arealbehov er udarbejdet i august 2017 på baggrund af vejledningen til Kommuneplan Redegørelse til Helhedsplan 17 - version

16 DATABLADE 2017 FLERE I GANG I ERHVERV OG TURISME Arbejdspladser Jobs i Nordjylland, opgjort som fuldtidsbeskæftigede og sæsonkorrigeret opgjort efter arbejdsstedets geografiske placering og ikke efter de beskæftigedes bopæl. Kommune Antal beskæftigede pr. 4. kvartal 2016 Ændring i procent i forhold til året før Rebild ,7% Læsø 536 4,4% Hjørring ,9% Aalborg ,0% Morsø ,7% Mariagerfjord ,0% Jammerbugt ,7% Vesthimmerland ,4% Frederikshavn ,2% Brønderslev ,6% Thisted ,6% Kilde: Dansk Erhverv på baggrund af særkørsel fra Danmarks Statistik, Nordjyske den Erhvervsanalyse af på forkant kommuner er Jammerbugt Kommune sammenlignet med mange andre sammenlignelige kommune. Vores erhverv er stærke inden for: Fødevarer, turisme, møbler/beklædning, Medico/sundhed samt transport. Øvrige data for analysen er: Jammerbugt Fuldtidsarbejdspladser inden for 30 min fra Aabybro Fuldtidsarbejdspladser inden for 1 time fra Aabybro Samtlige arbejdspladser i Arbejdspladser pr. 100 indbyggere i Flest ansatte inden for Fødevarer (2.700) Udpendlere Indpendlere Har erhvervskompencegivende uddannelse 70,0% Kilde: Erhvervsanalyse af kommunerne - På forkant. KL, Erhvervsstyrelsen og Realdania, baseret på tal fra Nye og ophørte cvr registreringer 1. kvartal 2015 til 1.kvartal 2016 Region Nord Nye 2,4% 2,6% Ophørte 1,2% 1,4% Kilde: Talstærkt Jammerbugt Kommune 2016, BRN. Hele Landet Virksomheders størrelse Jammerbugt Jammerbugt På forkant Hele landet 1-9 job 33% 30% 21% job 19% 16% 13% job 25% 21% 19% 50+ job 23% 33% 47% Kilde: Erhvervsanalyse af kommunerne - På forkant. KL, Erhvervsstyrelsen og Realdania. Baseret på tal fra Beskæftige lønmodtagere 2015 Heltid Deltid I alt Stat Regioner Kommuner Offentlige virksomheder Private virksomheder Private non-profit organisationer Kilde: Statistikbanken, RAS305 Beskæftigede på heltid Stat Regioner Kommuner Offentlige virksomheder Private virksomheder Private non-profit org Uoplyst I alt Ændring Ændring i pct. -2% -1% 3% 2% 1% Kilde: Statistikbanken, RAS305 16

17 Mange af virksomhederne i Jammerbugt Kommune er enkeltmandsvirksomheder. Antal virksomheder efter antal ansatte, 2015 De 10 største arbejdspladser Ansatte Årsværk THRANE & THRANE A/S (Cobham) LANTMÄNNEN SCHULSTAD A/S HKSCAN DENMARK A/S SVEJSEMASKINEFABRIKKEN MIGATRONIC A/S HOLMSØ HUSET A/S EURO INDUSTRIES A/S FRANK NØRAGER & CO. A/S Aabybro Skole EVAPCO Air Solutions a/s TV NORD Kilde: Udtræk fra CVR for produktionsenheder i Jammerbugt Kommune pr Kilde: Danmarks Statistik, ERHV6 Antallet af arbejdssteder i Jammerbugt Kommune inden for de forskellige brancher. Antal arbejdssteder efter branche, 2015 De største brancher, hvor borgere arbejder, i nov.2015 Sociale institutioner Handel Landbrug, skovbrug og fiskeri Undervisning Bygge og anlæg Sundhedsvæsen 894 Offentlig administration, forsvar og politi 879 Rejsebureauer, rengøring og anden operat. service 791 Transport 764 Hoteller og restauranter 620 Føde-, drikke- og tobaksvareindustri 540 Andre serviceydelser mv. 478 Maskinindustri 476 Metalindustri 369 Rådgivning mv. 367 Finansiering og forsikring 357 Ejendomshandel og udlejning 311 Træ- og papirindustri, trykkerier 278 Kultur og fritid 255 Møbel og anden industri mv. 238 Kilde: Statistikbanken, RAS310 Arbejdssteder Ændr. Pct. Handel og transport mv % Landbrug, skovbrug og fiskeri % Offentlig administration, undervisning og sundhed % Erhvervsservice % Bygge og anlæg % Industri, råstofindvinding og forsyningsvirksomhed % Kultur, fritid og anden service % Ejendomshandel og udlejning % Information og kommunikation % Finansiering og forsikring % Uoplyst aktivitet I alt % Kilde: Danmarks Statistik, ERHV6 Redegørelse til Helhedsplan 17 - version

18 DATABLADE 2017 Erhvervsaktiv alder, årige Vi arbejder generelt længe, bliver aktive på arbejdsmarkedet Generelt I forhold til det samlede erhverv, er vi én af de kommuner i landet, der har færrest indtægter fra selskabsskat, se temakort øverst til højre. De åriges beskæftigelse i kommunen. Vi ønsker generelt at tiltrække flere børnefamilier. Erhvervsprofilen for denne aldersgruppe er følgende i de seneste tre år år Selvstændige Medarbejdende ægtefæller Topledere Lønmodtagere på højeste niveau Lønmodtagere på mellemniveau Lønmodtagere på grundniveau Andre lønmodtagere Lønmodtagere u.n.a Arbejdsløse Støttet beskæftigelse uden løn Feriedagpenge Vejledning og opkvalificering Ledighedsydelse Barselsfravær fra ledighed Sygefravær fra ledighed Kontanthjælp (passiv)/introduktionsydelse Revalidering Ressourceforløb Jobafklaringsforløb Førtidspension Personer under uddannelse Øvrige uden for arbejdsstyrken Kilde: Statistikbanken (RAS209) Beskæftigelse for personale ansat i Jammerbugt Kommune Vi arbejder længe generelt i kommunen... Andel af befolkningen over 67 år, der er på arbejdsmarkedet i Kilde: Ugebrevet A4,

19 Turisme Den traditionelle statistik viser, at turisme udgør ca. 6% målt på arbejdssteder, mens turisme i forhold til ansatte i virksomheder turisme ca. 3%. Visit Nordjylland har i 2008 beregnet, at turismen udgør 9,1% af den samlede beskæftigelse i Jammerbugt Kommune. På landsplan og i den Nordjyske Region er den på ca. 3,5% Hotel Camping Ses på udviklingen i overnatningstal, er der følgende udvikling: Feriecenter Vandrerhjem Feriehuse Total Kilde: VisitNordjylland Det er alene for de aktører der har indberetningspligt til Danmarks Statistik. Det betyder, at de mindre enheder af hoteller under 40 sengepladser eksempelvis ikke er med. Udviklingen i gæsternes nationalitet er følgende: Nationalitet Danmark Holland Norge Storbritannien Sverige Tyskland Øvrige Total Kilde: VisitNordjylland Der kommer flere fra Norge og Tyskland. Kilde: VisitNordjylland Der er sket ændringer i Rødhus og Blokhus i forhold til udbuddet af de forskellige overnatningsformer. 19 Redegørelse til Helhedsplan 17 - version

20 DATABLADE 2017 Sommerhuse Sommerhuse og deres beboere I de seneste år er befolkningen i sommerhusområderne vokset med over en tredjedel. Der bor ca. 640 i sommerhusområder, og i alt 740 i andre typer ferieboliger og sommerhuse spredt i hele kommunen. Der er flest beboere i områderne i områderne ved Hune/Blokhus, Grønhøj, Saltum og nord for Fjerritslev. De konkrete tal for områderne ses i tabellerne nedenfor: Beboere Blokhus/ Hune Grønhøj Kollerup Saltum Tranum Rødhus Gjøl Thorupstrand Slettestrand I alt Kilde: Udtræk fra CPR/BBR via Demografix, hvor antallet af beboere i alle udlagte sommerhusområder er optalt Beboere i sommehuse og ferieboliger i hele kommunen Antal beboede sommerhuse Beboere Saltum/Blokhus Ingstrup/Grønhøj Fjerritslev/Kollerup Tranum Gjøl Hjortdal Moseby/Rødhus Torup-Klim Pandrup 2 6 Biersted 2 2 I alt Kilde: Udtræk fra LUIS, kommunale ejendomsdata, hvor antallet af sommerhuse og beboere i sommerhuse er optalt via BBR. De beboede sommerhuse udgår en lille andel af den samlede boligmasse. Sommerhusene er typisk fra erne. Salgspriser for sommerhuse Ses på handelspriserne for sommerhuse i de største postnumre i Jammerbugt Kommune, har de været på følgende niveau siden 2014: Kvm pris for sommerhuse i alm. handel 2014 K K K K Blokhus Saltum Pandrup Brovst Fjerritslev Kilde: Realkreditrådet, boligmarkedsstatistik BM031 Der er således stor forskel på salgspriser i de enkelte områder af kommunen. Der er stadig ledige byggemuligheder i sommerhusområderne. Kilde: Danmarks STatistik, BYG102 20

21 Handelsaktiviteten med sommerhuse, ses i nedenstående illustration. Tallene fra 2017 er alene til og med august. Solgte fritidsboliger Blokhus Brovst Fjerritslev Løkken Pandrup Saltum Aabybro Ialt Kilde: Boligsiden.dk samt særudtræk fra Bodil Daetz. I de sidste to år er der solgt usædvanlig mange huse i Blokhus og Grønhøj (postnr. i Løkken). Se også oversigterne over salg af forskellige typer grunde under Attraktiv bosætningskommune, side 6, hvor ejerlejligheder i Blokhus har været højt de seneste år. Antal solgte boliger det seneste år, fra september 2016 til august 2017 viser, at sommerhuse udgør en stor andel af handelsaktiviteten i den eksisterende boligmasse. Ses på handelsesaktiviteter, med solgte fritidsgrunde - og helårsgrunde, opgjort på postnumre, fås følgende oversigt: Blokhus Brovst Ingstrup Pandrup Saltum Vadum Solgte fritidsgrunde og helårsgrunde Brønderslev Fjerritslev Aabybro* I alt Kilde: Boligsiden.dk samt særudtræk fra Bodil Daetz. Ledige byggemuligheder i sommerhusområder I de eksisterende sommerhusområder er der udlagt arealer til nye sommerhuse. I mange udstykninger er alle grunde ikke bebyggede, og andre områder er ikke byggemodnede. Samlet set er der følgende ledige byggemuligheder. Det overvejes at udnytte muligheder for at omlægge arealer. Ledige byggemuligheder i sommerhus områderne Grunde Areal Blokhus 55 14,0 ha Saltum 66 17,6 ha Ingstrup/Grønhøj ,4 ha Kollerup 81 10,0 ha Tranum ,7 ha Gjøl 17 5,5 ha Hjortdal/Slettestrand 75 15,5 ha Rødhus 8 2,4 ha Thorupstrand 85 14,6 ha I alt ,7 Kilde: Intern opgørelse udarbejdet på baggrund af luftfoto, plangrundlag og byggesager. Kilde: Boligsiden.dk samt særudtræk fra Bodil Daetz. Priserne i Blokhus og Saltum på sommerhuse er høje, og i forhold til de store ubenyttede arealer i eksemeplvis Grønhøj og Tranum, kan det overvejes at analysere på mulighederne for at omlægge sommerhusområder inden for kommunegrænsen. 21 Redegørelse til Helhedsplan 17 - version

22 DATABLADE 2017 Jammerbugt Kommunes rolle Anlæg I de seneste år er der igangsat en række store anlæg, se opgørelse over de samlede anlægsudgifter fra : Kilde: Intern opgørelse Aabybro Skole har stor indflydelse på anlæg i årene I de kommende år forventes anlæg maksimalt at være på omkring 60 mio. kr. Jammerbugt Forsyning A/S Kommunens årlige anlægsinvesteringer suppleres af de anlæg, som Jammerbugt Forsyning årligt igangsætter. I de seneste år har anlægsbudgettet været på 38,5 mio kr. - og dette niveau vil det også være i de kommende år. Kommunalbestyrelsen igangsætter derfor årligt anlæg for ca. 100 mio. kr. 22

23 Indkøb Kommunale indkøb incl. Asylområdet Totale indkøb Tjenesteydelser 583,5 578,1 Varekøb 138,1 114,5 Ikke defineret 151,6 190,5 Total 873,2 883,2 Heraf indkøbt fra virksomheder i Jammerbugt Kommune CVR i JK 2015 % 2016 % Tjenesteyd. 109, ,7 19 Varekøb 15, ,3 18 Ikke defineret 79, ,4 50 Total 205, ,4 25 Indkøb uden Asylområdet: Totale indkøb Tjenesteydelser 468,7 459,3 Varekøb 87,7 81,5 Ikke defineret 141,6 172,7 Total 698,0 713,5 Heraf indkøbt fra virksomheder i Jammerbugt Kommune CVR i JK 2015 % 2016 % Tjenesteydelser 99, ,8 21 Varekøb 13, ,2 14 Ikke defineret 78, ,4 52 Total 192, ,4 28 Kilde: Intern opgørelse, udtræk fra økonomisystem, Sekretariatet Ovenstående er summen af indlæste faktura i indkøbssystemet. I beløbene er både udgifter på varekøb, tjenesteydelser og bygge/anlæg. Det er ikke muligt for systemet at genkende faktura som vedrører bygge og anlæg. Derfor er det ikke muligt at adskille disse faktura fra de andre områder. Under Ikke defineret er angivet summen af de faktura som ikke systemet ikke kan placere under et området, da det ikke kan genkende fakturateksten. Der indgår eksempelvis også børneundervisning i tallene for asylområdet. 23 Redegørelse til Helhedsplan 17 - version

24 DATABLADE 2017 FLERE UNGE I UDDANNELSE Unge under 25 år Der er lokalsamfund og byer, der har en større andel unge under 25 år bosat Uddannelsesniveauet generelt Uddannelsesniveauet for hele arbejdsstyrken bosat i Jammerbugt Kommune ligger under både regions- og landsgennemsnit. Tabellen viser arbejdsstyrkens højst gennemførte uddannelse. Højeste gennemførte uddannelse i Hele landet Nordjylland Jammerbugt Grundskole 27% 30% 34% Alm. gym. udd. 7% 5% 3% Erhv. gym. udd. 2% 3% 2% Erhv. udd. 31% 35% 39% K. viderg. udd. 4% 4% 3% Ml. viderg. udd. 13% 13% 12% Bachelor 2% 1% 1% L. vidg. udd. 8% 5% 3% Forsker udd. 1% 0% 0% Uoplyst. 5% 4% 4% Kilde: Danmarks Statistik (KRHFU1) Kilde: Talstærkt Jammerbugt Kommune 2016, BRN. Der flyttes meget, og det er især de unge, der flytter: Personer der flyttede til/fra Aalborg i Kilde: Befolkningsdata, Demografix Vi mister mange unge i alderen år, men har dog også en positiv flyttebalance for de årige. Udvikling i højeste gennemførte uddannelse i Jammerbugt Kommune år Grundskole Alm. gym. udd Erhv. gym. udd Erhv. udd K. viderg. udd Ml. viderg. udd Bachelor L. vidg. udd Forsker udd Uoplyst I alt Kilde: Danmarks Statistik (KRHFU1) Evt noget om trivselsmålinger på skoler? 24

25 Ses på fordelingen af hhv. ufaglærte, faglærte og videregående uddannelse viser nedenstående kortudsnit, at vi i forhold til de øvrige nordjyske kommuner har en pæn andel ufaglærte i byer omkring de tidligere industri-arbejdspladser, Pandrup, Brovst og Fjerritslev har byer med en høj andel af faglærte tæt på Aalborg har få byer med en pæn andel med videregående uddannelser, en lille tendens til at byer tæt på natur har en lidt højere andel med lange uddannelser. Ufaglærte højst grundskole eller gymnasiel udd. Faglærte, højst en erhversfaglig uddannelse i 2013 Videregående uddannelse Kilde: Talstærkt Jammerbugt Kommune 2016, BRN. 25 Redegørelse til Helhedsplan 17 - version

26 DATABLADE 2017 Unges uddannelse Ses på Jammerbugt Kommune i forhold til Nordjylland og hele landet ses følgende opgørelse: Andel af 9. klasse årgang, der forventes at fuldføre mindst en ungdomsuddannelse inden for 6 år efter 9. klasse pr. uddannelse, køn, Jammerbugt Unge uden uddannelse Andel af årige uden uddannelse Ikke andre uddannelser end grundskolen i 2016 Jammerbugt Kilde: Talstærkt Jammerbugt Kommune 2016, BRN. Region Nord Hele Landet 24% 18% 16% Nationalpolitisk målsætning om, at 95 procent af ungdomsårgang 2015 skal have mindst en ungdomsuddannelse. Data for den forventede udvikling hos ungdomsårgang 2015 er endnu ikke tilgængelige. Nedenstående illustrationer er udelukkende baseret på elever i den almene folkeskole i Jammerbugt Kommune Kilde: Beregninger af Styrelsen for It og Læring, baseret på Danmarks Statistiks registre 26

27 Fastholdelse i ungdomsuddannelse 9 mdr. efter de unge forlader grundskolen, Jammerbugt kilde: Beregninger af Styrelsen for It og Læring, baseret på Danmarks Statistiks registre Andel, som vurderes parat af vejleder pr. 1. marts pr. uddannelse, Jammerbugt Kilde: Styrelsen for It og læring, baseret på udtræk fra optagelse.dk 27 Redegørelse til Helhedsplan 17 - version

28 DATABLADE 2017 Lige efter folkeskolen har vi en større andel alene med grundskole set i forhold til landsplan og det øvrige Nordjylland. Blandt de årige har der i Jammerbugt Kommune i de seneste fire år været en fordobling af de erhvervsgymnasiale uddannelser år Landet Nordjylland Jammerbugt Grundskole 92% 92% 94% Alm. gym. udd. 5% 4% 3% Erhv. gym. udd. 1% 2% 1% Uoplyst. 1% 2% 1% I alt 100% 100% 100% Højeste gennemførte uddannelse for årige i Kilde: Danmarks Statistik (KRHFU1) Ses på de unges socio-økonomiske status i denne alder: år Selvstændige Topledere Lønmodtagere på højeste niveau Lønmodtagere på mellemniveau Lønmodtagere på grundniveau Andre lønmodtagere Lønmodtagere u.n.a Arbejdsløse Støttet beskæftigelse uden løn Vejledning og opkvalificering Sygefravær fra ledighed Kontanthjælp (passiv)/introduktionsydelse Førtidspension Personer under uddannelse Øvrige uden for arbejdsstyrken I alt årige Kilde: Statistikbanken (RAS209) Blandt de årige har der de seneste fire år i Jammerbugt Kommune været en stigning i antallet der har gennemført en gymnasial uddannelse. Vi ligger dog stadig meget højt i andelen af unge alene med grundskole år Landet Nordjylland Jammerbugt Grundskole 27% 27% 41% Alm. gym. udd. 33% 30% 23% Erhv. gym. udd. 11% 13% 6% Erhv. udd. 14% 16% 22% K. viderg. udd. 2% 2% 1% Ml. viderg. udd. 1% 1% 0% Bachelor 4% 4% 1% Uoplyst. 8% 7% 5% I alt 100% 100% 100% Højeste gennemførte uddannelse for årige i Kilde: Danmarks Statistik (KRHFU1) Den socio-økonomiske profil for denne aldersklasse ændres til følgende: år Selvstændige Topledere Lønmodtagere på højeste niveau Lønmodtagere på mellemniveau Lønmodtagere på grundniveau Andre lønmodtagere Lønmodtagere u.n.a Arbejdsløse Støttet beskæftigelse uden løn Feriedagpenge Vejledning og opkvalificering Ledighedsydelse Barselsfravær fra ledighed Sygefravær fra ledighed Kontanthjælp (passiv)/introduktionsydelse Revalidering Ressourceforløb Førtidspension Personer under uddannelse Øvrige uden for arbejdsstyrken

29 For de årige er der flere, der flytter til kommunen. I denne aldersgruppe har der de sidste fire år været flere med videregående uddannelser år Landet Nordjylland Jammerbugt Grundskole 17% 19% 25% Alm. gym. udd. 9% 7% 4% Erhv. gym. udd. 3% 3% 2% Erhv. udd. 25% 31% 40% K. viderg. udd. 4% 4% 4% Ml. viderg. udd. 12% 12% 10% Bachelor 9% 5% 2% L. vidg. udd. 8% 8% 2% Forsker udd. 0% 0% 0% Uoplyst. 12% 11% 12% I alt 100% 100% 100% Højeste gennemførte uddannelse for årige i Kilde: Danmarks Statistik (KRHFU1) Den socio-økonomiske profil for denne aldersklasse ændres til følgende: år Selvstændige Medarb. ægtef Topledere Lønmodtagere på højeste niveau Lønmodtagere på mellemniveau Lønmodtagere på grundniveau Andre lønmodt Lønmodt. u.n.a Arbejdsløse Støttet beskæftigelse uden løn Feriedagpenge Vejledning og opkvalificering Ledighedsydelse Barselsfravær fra ledighed Sygefravær fra ledighed Kont.hj.(passiv)/intr. ydelse Revalidering Ressourceforløb Jobafkl.forløb Førtidspension Personer under uddannelse Øvrige uden for arbejdsstyrken I løbet af de sidste fire år er der i Jammerbugt Kommune for de årige været store fald i antallet af erhvervsuddannelser og videregående uddannelser. Der er samtidig en fordobling af borgere med uoplyst uddannelsesbaggrund år Landet Regionen Jammerbugt Grundskole 15% 16% 21% Alm. gym. udd. 4% 3% 2% Erhv. gym. udd. 2% 2% 2% Erhv. udd. 29% 36% 42% K. viderg. udd. 5% 5% 4% Ml. viderg. udd. 16% 16% 14% Bachelor 3% 2% 1% L. vidg. udd. 15% 10% 5% Forsker udd. 1% 1% 0% Uoplyst. 11% 9% 9% I alt 100% 100% 100% Højeste gennemførte uddannelse for årige i Kilde: Danmarks Statistik (KRHFU1) Den socio-økonomiske profil for denne aldersklasse ændres til følgende: år år Selvstændige Medarbejdende ægtefæller Topledere Lønmodtagere på højeste niveau Lønmodtagere på mellemniveau Lønmodtagere på grundniveau Andre lønmodtagere Lønmodtagere u.n.a Arbejdsløse Støttet besk. uden løn Feriedagpenge Vejledning og opkval Ledighedsydelse Barselsfravær fra ledigh Sygefravær fra ledighed Kontanthjælp (passiv)/ introduktionsydelse Revalidering Ressourceforløb Jobafklaringsforløb Førtidspension Personer under uddannelse Øvrige uden for arbejdsstyrken I alt Redegørelse til Helhedsplan 17 - version

30 DATABLADE 2017 FORBEDREDE RAMMEVILKÅR Pendling Jammerbugt Kommune har næsten dobbelt så mange udpendlere som indpendlere personer bor her og pendler ud af kommunen, heraf pendler 4.635til Aalborg personer bor og arbejder i her i kommunen. Udviklingen er de senere år gået mod en større udpendling. Tabellen nedenfor viser, hvor de beskæftigede med bopæl i kommunen arbejder: Region Sjælland % Region Syddanmark % Region Hovedstaden % Region Midtjylland % Region Nordjylland % Heraf Aalborg % Uden for Danmark % Kilde: Danmarks Statistik, PEND100 Der har været et fald i antal arbejdspladser i Nordjylland, og gruppen af borgere, der arbejder i udlandet er vokset med næsten 50%. Ses på udviklingen i pendlingsafstanden for dem, der arbejder i Jammerbugt Kommune, ses følgende udvikling, hvor der er flere, der kører længere: Beskæftigede JK i Ændr pct Ingen pendling % Indtil 5 km % 5-10 km % km % km % km % km % Over 50 km % I alt % Kilde: Statistikbanken, AFSTB3. Samme tendens ses for de, der bor i kommunen, der bor i kommunen. Her er der samlet set Bopæl i JK Ændr pct Ingen pendling % Indtil 5 km % 5-10 km % km % km % km % km % Over 50 km % I alt % Kilde: Statistikbanken, AFSTA3. 30

31 Vi har høj pendling tæt ved Aalborg - og i den vestlige og nordlige del af kommunen. Pendlingsafstanden er steget de sidste år, og er nu den højeste i Nordjylland. Pendlingsafstand Jammerbugt 26,0 25,2 26,4 28,9 Rebild 26,3 26,6 27,0 27,7 Brønderslev 24,4 24,6 25,2 26,3 Mariagerfjord 23,5 23,3 24,5 25,3 Frederikshavn 23,3 22,0 23,7 24,4 Hjørring 22,4 22,2 23,7 24,3 Landsdel Nordjylland 22,4 22,2 23,1 24,1 Vesthimmerlands 22,3 22,5 23,0 23,6 Aalborg 21,6 21,8 22,3 23,4 Læsø 28,3 23,3 26,2 22,1 Thisted 18,5 17,9 18,6 19,7 Morsø 18,4 17,6 18,1 18,3 Kilde: Danmarks Statistik, AFSTB4 Pendlingsafstanden fra hjem til arbejde er fra 2006 til 2014 vokset fra i gennemsnit 21 km til i dag næsten 29 km. Der er en tendens til mere jobskifte og lidt højere personaleomsætning, og det ses i tallene for pendling, at man flytter sig længere for job. Nettoindpendling (antal indpendlere minus udpendlere i 2013 Adgang til Bredbånd National målsætning, at alle i 2020 skal have adgang til 100 Mbit download og 30 Mbit upload. 86% har adgang til 100 Mbit download. 86% har adgang til 30 Mbit upload. Nordjylland har samlet set den dårligste dækning af alle regioner. Kilde: Talstærkt Jammerbugt Kommune 2016, BRN. 31 Redegørelse til Helhedsplan 17 - version

32 DATABLADE 2017 Mobilitet Unge der skal på ungdomsuddannelse og til fritidsaktiviteter er meget afhængig af kollektiv trafik. Det samme er de borgere, der er uden bil, særligt ældre men også borgere i mange andre aldre. Klima Jammerbugt Kommune blev klimakommune i Siden 2010 er udledningen reduceret, se udviklingen i CO2 regnskaberne nedenfor. Udledning af drivhusgasser Ton co2 pr. indbygger i 2013 Jammerbugt Region Nord Hele Landet 5,8 9,9 7,0 Kilde: Talstærkt Jammerbugt Kommune 2016, BRN. Kilde: Jammerbugt Kommunes CO2 regnskab 32

33 Vindmøller Der er en stigende produktion af vindmøllestrøm i Jammerbugt Kommune selvom det samlede antal møller er faldet de seneste år. Produktionen pr. mølle er steget, da vi nu stiller større møller op. De seneste år er der dog kommet en række små hustandsmøller til, der forstyrer dette billede lidt. Kilde: Energistyrelsen 33 Redegørelse til Helhedsplan 17 - version

34 DATABLADE 2017 DIT GODE LIV Indkomst og levevikår Forskellige opgørelser for rådighedsbeløbet og indkomst. Indkomst Indkomst pr. indbygger i 2014 Rådighedsbeløb for modelfamilie i 2014 Jammerbugt Region Nord Hele Landet BNP pr. indbygger Kilde: Talstærkt Jammerbugt Kommune 2016, BRN. Ses på fordelingen internt mellem de forskellige byer har BRN lavet følgende opgørelse over den disponible indkomst i de forskellige byer. Familiernes gennemsnitlige disponible indkomst i de nordjyske kommuner. Gnst. disponibel indkomst Pct Rebild % Jammerbugt % Mariagerfjord % Brønderslev % Thisted % Hjørring % Frederikshavn % Landsdel Nordjylland % Vesthimmerlands % Morsø % Aalborg % Læsø % Kilde: Danmarks statistik, INDKF104. Familiernes gennemsnitlige skattepligtige indkomst i de nordjyske kommuner. Kilde: Talstærkt Jammerbugt Kommune 2016, BRN. Skattepligtig indkomst Pct Rebild % Jammerbugt % Brønderslev % Mariagerfjord % Hjørring % Frederikshavn % Thisted % Landsdel Nordjylland % Vesthimmerlands % Aalborg % Morsø % Læsø % Kilde: Danmarks statistik, INDKF

35 De kommunale indtægter og udgifter vedrørende borgernes gode liv kan ses i forhold til indtægter og udgifter: Indtægter jf. budgetinformation B2017: Erhvervsfrekvens Kilde: Talstærkt Jammerbugt Kommune 2016, BRN. Udgifter jf. budgetinformation B2017: Vi betaler en forholdsvis stor mefinansiering på voksenområdet af borgere, vi ikke kender. Udgifter efter indlæggelse vedrører mange borgere, er ikke er kendt i socialforvaltningen. 35 Redegørelse til Helhedsplan 17 - version

36 DATABLADE 2017 Demografi og sundhed Husstandsstørrelser afspejler om der bor flest enlige - eller det er et børnerigt område. Fertilitet Husstande Jammerbugt Adresse med én borger 33,5% Adresse med 2 borgere 37,2% Adresse med 3 eller flere 29,3% Kilde: LIS, Targit Højeste, børnerige husstande Husstandsstørrelse Ørebro 3,33 Trekroner 3,21 Nørhalne 3,17 Aabybro 3,08 Biersted 3,06 Laveste, mange enlige Husstandsstørrelse Hune 2,22 Saltum 2,68 Brovst 2,75 Fjerritslev 2,75 Ingstrup 2,91 Fertiliteten, hvor mange børn kvinder får, ligger over landsgennemsnit på ca Der er en lille stigning de sidste år, men også store udsving. Antal nyfødte er faldet når der ses på udviklingen siden starten af 00 erne, det hænger også sammen med færre kvinder i den fødedygtige alder. Antal nyfødte Nyfødte Antal nyfødte i de seneste år, herunder Antal fødsler - stor andel af befolkning Nørhalne 1,67% Trekroner 1,03% Biersted 1,01% Aabybro 1,00% Pandrup 0,99% Antal fødsler - lav andel af befolkning Saltum-Hune 0,61% Skovsgård 0,62% Brovst 0,66% Thorup-Klim 0,68% Kaas 0,76% KildeL LIS /Targit 36

37 Sundhed og levevilkår Sundhed i bred forstand har også betydning for de kommunale udfordringer. Processen omkring en sundhedsprofil viste, hvor vi er særligt udfordrede i forhold til landsplan: Andel med: Jammerbugt Landsplan Stillesiddende fritidsaktivitet 18% 16% Dårligt mentalt helbred 10% 11% Overvægtige 54% 47% Svært overvægtige 18% 14% Højrisiko forbrug af alkohol 7% 9% Dagligrygere 18% 17% Kilde: Sundhedsprofil 2013 Tallene for eksempelvis overvægt ses også for skolebørn: Andel overvægtige skolebørn i Jammerbugt Landsplan Indskolingsbørn 22% 14% Udskolingsbørn 26% 24% I forhold til de andre nordjyske kommuner er vi bl.a. udfordret på fysisk inaktivitet. Sundhed har også sammenhæng med følelsen af tryghed, graden af tillid til hinanden i lokalsamfundene og den sociale kapital. Rekreative muligheder I sundhedsprofilen blev der også spurgt til de ønsker, som borgerne havde i forhold til aktivitetsmuligheder i lokalområderne. Procentsatserne viser, at der trods nærhed til landog naturområder, er efterspørgsel efter infrastruktur og nærrekreative tilbud: Borgernes ønsker til: Jammerbugt Flere gangstier 20% Flere muligheder for indendørs motion 24% Flere muligheder for udendørs motion 25% Flere legepladser til børn 32% Flere fritidstilbud for ældre 32% Flere cykelstier 33% Flere fritidstilbud for unge 41% Bedre offentlig transport 49% Kilde: Sundhedsprofil 2014 Antallet af legepladser i kommunen, institutioner, botilbud, børnehaver og skoler mv. er opgjort og set i forhold til de rekreative muligheder. Det viser sig ofte, at de interessante besøgssteder ligger længere væk fra de institutioner, der ellers vil kunne benytte dem i hverdagen. Samme analyse viste også, at vi har flest legepladser i områder, hvor gennemsnitsalderen er høj. På temakortet øverst til højre ses, at vi i forhold til bl.a. Aalborg har en lav grad af tyveri og hærværk. Sundhedsprofilen viste, at vi i Jammerbugt Kommune i forhold til regionen især er aktive inden for sport og idræt: Andel der mindst én gang/måned deltager i foreningsliv og/eller frivilligt arbejde: Jammerbugt Regionen Sport og idræt 29% 26% Kultur 7,7% 7,8% Uddannelse og undervisning 7,7% 7,1% Socialt arbejde 7,5% 7,4% Bolig- og lokalsamfund 5,8% 7,1% Kilde: Sundhedsprofil 2014 I forbindelse med KFL-områdets tilskud til aktiviteter og aktiviteter i 2014, kan det oplyses, at medlemmerne fordeler sig på følgende måde: børn og unge under 25 år (svarende til 86% af alle under 25 år i kommunen) - heraf er 525 børn og unge under 25 år bosiddende uden for kommunen medlemmer er mellem 26 og 64 år medlemmer er over 65 år 37 Redegørelse til Helhedsplan 17 - version

38 DATABLADE 2017 Natur Jammerbugt Kommune er præget af store naturområder, som er interessante både på landsplan og i et internationalt perspektiv. De mange naturområder ligger ofte ved vand, hhv. langs havet og fjorden. På skitserne nedenfor ses de udpegede Natura områder, som angiver internationalt beskyttede områder, samt fredede områder. 38

39 Lokale fødevarer og økologi Regeringen har en ambition om 60% økologiske fødevarer i 2020 i offentlige institutioner. Fordelingen af økologiske arealer (ha) i Jammerbugt Kommune og fordelt på produktionsgrene. Ikke påbegyndt Økologisk I alt Malkekvæg Svinebedrift Fjerkræ Gartneri Under omlægning Øvrige produktionsgrene Alle bedrifter Andel økologiske arealer af samlet landbrugsareal 0% 3% 4% 8% Kultur Brugerundersøgelse omkring bibliotekerne. Her ligger vi fint med udlån og service. Vi har mange kulturtilbud, det ses af kulturbladet. Udfordrignen er nogle gange, at der er plads til flere gæster/deltagere. Flere brugere, som kunne være - sygemeldte, unge, ældre, passive. Hvorfor deltager de ikke? det kan være transport, at det er dyrt og at det socialt er en udfordring. Ældre på 60 og derover Kilde: Landbrugs- og Fiskeristyrelsen, Statistik over økologiske jordbrugsbedrifter Økologiske jordbrugsbedrifter opgjort i ha Nordjyske kommuner Økologisk drevet i ha Samlet landbrugsareal i ha Andel økologisk Mariagerfjord % Thisted % Vesthimmerland % Rebild % Aalborg % Jammerbugt % Brønderslev % Læsø % Frederikshavn % Hjørring % Morsø % Nordjylland, gennemsnit % Kilde: Landbrugs- og Fiskeristyrelsen, Statistik over økologiske jordbrugsbedrifter Kilde: Talstærkt Jammerbugt Kommune 2016, BRN. 39 Redegørelse til Helhedsplan 17 - version