Patentreform vil sikre Europa bedre mod patenttrolde
|
|
- Bjørn Lindegaard
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Brief Patentreform vil sikre Europa bedre mod patenttrolde Kontakt: Direktør, Bjarke Møller Analytiker, Eva Maria Gram RESUME: Risikoen for patenttrolde, der spekulerer i at afpresse virksomheder med retssager er et stort problem i det amerikanske patentsystem. I debatten om den europæiske patentreform har kritikere udtrykt bekymring for, om disse trolde vil komme til at spille en større rolle, hvis vi siger ja til reformen. Tænketanken EUROPA finder ikke denne bekymring berettiget på grund af flere væsentlige forskelle i det amerikanske og europæiske system, som gør, at patent- trolde ikke vil trives i Europa i samme omfang som i USA. Den europæiske patentre- form vil derimod gøre livet sværere for patenttroldene, da det vil blive dyrere for dem at sagsøge sagesløse virksomheder. Samtidig bliver muligheden for såkaldt forumshopping i høj grad elimineret med oprettelsen af den fælles patentdomstol, fordi sager afgøres en gang for alle af et korps af specialiserede dommere. Europa kan dog også lære noget af USA: Det amerikanske system har en appelmu- lighed med højesteret som øverste retsinstans, som man med fordel kunne overføre til den europæiske model. HOVEDKONKLUSIONER Patenttrolde, der spekulerer i at afpresse virksomheder med retssager, er et udbredt fænomen i USA, hvor de udgør et stort problem, men en pa- tentreform vil holde troldene i skak i Europa. Forumshopping, hvor sagsøgere udnytter den varierende retlige proces- gang fra stat til stat, foregår i USA. I dag er denne form for spekulation og- så mulig i Europa, men det vil blive væsentligt sværere under en fælles patentdomstol. Højesteret fungerer som sidste instans for patentsager i USA og sikrer dermed det samfundshensyn, der kan mangle ved specialiserede domsto- Tænketanken EUROPA 2014 kontakt@thinkeuropa.dk thinkeuropa.dk
2 le. Samme mulighed findes ikke i det europæiske patentsystem. Der er derfor en vis risiko for, at patentdomstolen kan få tunnelsyn. Fælles patent værner mod trolde Patentsystemet benyttes ikke kun af opfindere og innovative virksomheder. Der findes en særlig gruppe af patentindehavere kaldet non- practicing entities, som køber patenter uden en hensigt om at producere eller markedsføre den pågæl- dende opfindelse. 1 Disse aktører kaldes oftest for patenttrolde, og de anvender deres porteføljer af ikke- aktive patenter til at sagsøge andre virksomheder for påståede patentkrænkelser. Patenttroldenes forretningsmodel bygger i særde- leshed på truslen om dyre, besværlige og langtrukne domstolssager, hvorfor de- res ofre ofte vælger at indgå en licensaftale i stedet. Det kan medføre betydelige omkostninger for både store og små virksomheder, og i mange tilfælde sker den- ne form for afpresning, uden at en reel patentkrænkelse har fundet sted. Patenttrolde opererer i dag på alle patentmarkeder, herunder Europa, men pro- blemet er særligt udbredt i USA. Enhedspatentet vil medføre et større og mere integreret europæisk patentmarked, der derved trækker ligheder til det ameri- kanske. Det har fået flere skeptikere til at udtrykke bekymring for, om patent- troldene vil rykke med over i det nye europæiske patentmarked. Vi finder dog ikke denne bekymring berettiget på grund af flere væsentlige for- skelle i det amerikanske og europæiske system. I det amerikanske system er det relativt nemt og billigt for en patenttrold at an- lægge et søgsmål. Til gengæld er det dyrt, tidskrævende og besværligt for en produktionsvirksomhed at forsvare sig. Derfor ender de fleste retssager med, at offer - virksomheden indgår et forlig og betaler erstatning eller licens for at slippe for retssagen. Denne praksis passer patenttroldene glimrende, idet de of- test ender med at tabe de sager, der faktisk kommer for en domstol. Det ses bl.a. i det kendte eksempel om scan- to- , hvor en patenttrold sendte en regning til alle virksomheder, der benyttede sig af denne funktion. Mange virksomheder betalte uden videre regningen, og sagen bliver derfor brugt som et skræmmeek- sempel på betydningen af patenttrolde. Da en mellemstor amerikansk virksom- hed valgte at tage kampen mod patenttrolden op, vandt den imidlertid sagen ved domstolen. 2 En af årsagerne til patenttroldenes succes i USA er, at deres forretningsmodel indeholder meget få omkostninger. I det amerikanske retssystem, er der intet krav om større dokumentation eller begrundelse for et sagsanlæg. Advokater arbejder gerne gratis mod at få del i en eventuel erstatning samt bøde. Bøden 1 Non-practicing entities kan også være institutioner som universiteter, der ikke selv udvikler produkter, men patenterer opfindelser, som de ikke er opfindere af. 2 PRWEB (2012) 2
3 skal ses som en økonomisk straf for at have krænket et patent, og kommer oven i erstatningen, der skal gives til patenthaveren. Det er især disse bøder, der kan afskrække virksomhederne i at tage kampen op mod patenttroldene. Mislykkes afpresningstaktikken og ender sagen hos domstolene, kan en patenttrold uden videre omkostninger udeblive og kaste sig over næste offer. Hver part betaler i de fleste retssager sine egne juridiske omkostninger. Der er derfor flere elementer i det amerikanske patentsystem, der gør det attrak- tivt for patenttrolde. I Europa ser det dog meget anderledes ud, og den europæi- ske patentreform indeholder flere strukturelle og juridiske elementer, der vil gøre livet sværere for patenttroldene. Europa får ikke amerikanske tilstande Den europæiske patentreform bygger på et regelsæt, der gør det langt mindre fordelagtigt for patenttroldene at anlægge retssag. Først og fremmest kræves der gebyrer for at anlægge en retssag, og en udeblivelse fra retssagen kan medføre tab af det pågældende patent. Sådan er det allerede i dag, men fremover vil en sag ved en domstol betyde, at patenttrolden mister sit patent i alle 25 EU- lande. Truslen om, at patenttrolden kan trække en lille virksomhed rundt ved flere domstole, er således ikke aktuel. Patenttroldene fører ofte retssager på et spin- kelt grundlag, men det vil være langt mere risikabelt, efter den fælles patent- domstol træder i kraft. For det andet opererer patentdomstolen efter et taberen- betaler - princip, hvil- ket øger patenttroldenes omkostninger ved et tab. Og da de ofte taber de sager, der kommer for retten, er det et afgørende knæk i deres forretningsmodel. For det tredje vil en fælles patentdomstol arbejde langt hurtigere end tilfældet er ved de nationale domstole i dag. En sag om krænkelse eller gyldighed kan nemt tage op til 8 år i Danmark, hvor den forventede behandlingstid ved den fælles domstol bliver 1-2 år. Det minimerer omkostninger for virksomheder ved at føre en retssag. Hurtigere og mere effektive retssager er alt andet lige en fordel for produktionsvirksomheder. Det er derimod en ulempe for patenttrolde, der især lever af truslen om omkostningerne ved retssager. Derfor vil selve strukturen i den fælles patentdomstol lægge en kraftig dæmper på patenttroldenes aktivite- ter i Europa. Forskelle i distrikter fører til amerikansk forumshopping Forumshopping er endnu et fænomen, der er udbredt i USA. Det lægger sig tæt op af problematikken om patenttrolde og vækker ligeledes bekymring i Europa. Det indebærer, at patenttrolde eller store virksomheder har mulighed for og inci- tament til at vælge bestemte afdelinger af domstolen frem for andre. I USA kan en sag om patentkrænkelse rejses i ethvert distrikt, hvor sagsøgte er aktiv kom- mercielt. Er der tale om et produkt, som distribueres nationalt, kan sagsøger der- 3
4 for spekulere i, hvilket distrikt af den føderale domstol, der er mest fordelagtigt at føre sagen i. Uden en patentreformen i Europa kan der ligeledes spekuleres i domstole, hvis en virksomhed har patentet valideret i flere europæiske lande. En fælles patentdomstol vil i høj grad gøre forumshopping sværere at udøve. Det amerikanske domstolssystem er ikke stringent, når det kommer til patenter, og en række specifikke distrikter er langt mere populære blandt patenttrolde end andre. Studier viser, at patenttrolde vinder 46,7 pct. af deres sager i Eastern District of Texas, mens det nationale gennemsnit er på 24,3 pct. 3 Blandt de krite- rier, som patenttrolde udvælger domstole efter, finder man både succesrate, me- dianerstatning og anvendelse af juryer til afgørelser. 4 Brugen af juryer gør det umuligt for USA at skabe en fælles retspraksis og komme den høje grad af ufor- udsigelighed, der i dag hersker, til livs. Uforudsigelighed kommer ikke de patentaktive virksomheder til gode, men tje- ner ofte patenttroldenes fordel. Og noget tyder på, at patenttrolde har nemmere ved at overbevise juryen end de sagsøgte virksomheder. I sager, som afgøres af en jury, har patenttrolde både en større succesrate og får typisk et højere erstat- ningskrav. 5 Det amerikanske patentsystem har derfor ikke kun problemer med forskellig retspraksis fra stat til stat, men selve strukturen varierer, hvor nogle domstole bruger juryer til at afgøre de komplicerede sager om patent. Fælles domstol stopper forumshopping i Europa I dag er det europæiske system udfordret af forskellige retspraksisser i de enkel- te nationalstater. Det betyder, at et patent udstedt af Det Europæiske Patentkon- tor kan erklæres gyldigt i nogen, men ugyldigt i andre. Det medfører en høj grad af uforudsigelighed for de mange virksomheder, der er afhængige af deres paten- ter. Patenthavere med store muskler om end det er patenttrolde eller store virksomheder kan true små virksomheder med at trække dem rundt i Europa fra domstol til domstol, indtil de ikke længere har råd til at forsvare sig. Samtidig kan ansøgeren ud fra succesraten udvælge de lande, sagen skal føres i. Situatio- nen i Europa inden patentreformen minder derfor meget om den amerikanske, hvor forumshopping er et stort problem. Patentdomstolen komme denne usikkerhed i møde ved at etablere ens retsprak- sis i alle de lande, der tilslutter sig patentreformen. I modsætning til USA vil det derfor ikke have nogen betydning, hvor retssagen føres. Den stringente retsprak- sis skal bl.a. sikres ved at nedsætte et korps af kompetente dommere, der er dybt inde i spørgsmålet om patent. Dette korps vil turnere rundt i Europa, hvor de gældende retssager bliver holdt. Derudover vil enhver lokal eller regional afde- ling af patentdomstolen bestå af dommere fra flere forskellige lande. I lande, hvor patentsager hører til sjældenhederne, vil en større andel af dommerpanelet 3 Patent Litigation Study (2013): s Patent Litigation Study (2013): s. 9 5 Patent Litigation Study (2013): s.10 4
5 bestå af udenlandske dommere, hvilket vil sikre en høj grad af erfaring og ek- spertise. Dette mobile, erfarne og multinationale dommerkorps, som får fælles træning, vil sikre et homogent retssystem. Det vil samtidig sikre en højere kvali- tet i patentafgørelserne, som bl.a. Novo Nordisk har fremhævet i debatten. Endelig må det nævnes, at juryer ikke kommer til at afgøre sager i en fælles pa- tentdomstol. I stedet vil fokus være på teknisk viden efter dansk eksempel, hvor Sø- og Handelsretten netop har været en specialiseret domstol, der har vist sig kompetent til at varetage de tekniske spørgsmål, som patenter er. Danske virk- somheder vil derfor sikres det samme høje juridiske niveau, uanset om en sag føres i f.eks. Tjekkiet, Cypern, Tyskland eller Danmark. Muligheden for forum- shopping forsvinder således ved, at vi samler patentsagerne hos en fælles dom- stol. Tunnelsyn kan blive en udfordring Der er imidlertid et væsentligt område, hvor en fælleseuropæisk patentdomstol vil adskille sig fra det amerikanske patentsystem på mindre positiv vis. Patent- domstolen vil nemlig fungere som en specialiseret domstol, hvor en afgørelse i første instans (eksempelvis i en dansk afdeling af domstolen) kun kan ankes til anden instans patentdomstolens ankedomstol som får sæde i Luxembourg. Den endelige afgørelse i europæiske patentsager vil derfor altid blive truffet af specialiserede jurister inden for det eksisterende patentsystem. Det amerikanske system er opbygget på lignende vis, men i USA fungerer højesteret som tredje instans, hvor dommere kan træffe afgørelser med reference til almen jura. På den ene side vil det specialiserede domstolssystem sikre meget hurtigere og mere effektive retssager, end tilfældet er i Europa i dag, hvor visse patentsager afgøres af dommere, som aldrig har beskæftiget sig med patenter før. Det er en fordel, og sikrer større retssikkerhed på tværs af kontinentet. Det vil f.eks. være et problem at anke et spørgsmål om patentets gyldighed til en almindelig dom- stol, der kan tage flere år om sin afgørelse. Som beskrevet er tid en afgørende faktor for virksomhedernes chance for at klare sig i en patentsag. Jo flere trin en domstol har, jo større risiko er der for, at en stor virksomhed kan trumfe den lille på økonomien. På den anden side er det problematisk, at der ikke er mulighed for at appellere til en generel domstol. Det kan tænkes, at visse patentsager er af så grundlæggende og principiel karakter, at der også skal tages hensyn til mere almene samfunds- spørgsmål. I USA har sådanne sager skabt vigtig præcedens. I en større patentsag angående patentering af menneskelige gener fandt førsteinstans, at gener ikke kan patenteres, men appeldomstolen omgjorde denne afgørelse og stadfæstede, at visse dele af genomet kan patenteres. Sagen endte i den amerikanske højeste- ret, hvor det med enstemmighed blev slået fast, at gener ikke kan patenteres. Også i andre patentsager med høj profil har USA s højesteret omgjort kontrover- sielle afgørelser i patentsystemets anden instans eksempelvis med hensyn til 5
6 patenttrolde. Afgørelserne ved højesteret har stor betydning, da de skaber præ- cedens for lignende sager. Tænketanken EUROPA vurderer, at en fælles patentdomstol vil stå stærkere, hvis den er underlagt EU- systemet, hvor EU- domstolen har den endelige kontrol med afgørelserne. Dette ekstra samfundshensyn vil være vigtigt at tage med også selv om det kunne medføre ekstra udgifter for de patentaktive virksomheder. Manglende tilslutning fra alle EU- lande gør imidlertid dette umuligt i praksis. Spørgsmålet om patent kan derfor kun afgøres inden for patentsystemet, hvilket øger risikoen for, at afgørelser træffes med tunnelsyn og uden tilstrækkelig hensyn til almene samfundsspørgsmål. Det er dog værd at bemærke, at der i oprettelsen af patentdomstolen er taget flere forholdsregler for at imødekomme risikoen for dette tunnelsyn. For det før- ste vil både de nationale, regionale og centrale afdelinger have en sammensæt- ning af juridiske og tekniske dommere. Det betyder, at samfundshensynet vil være til stede fra første instans, da der også vil sidde dommere, der har dømt i helt andre slags sager end patent. For det andet bliver der nedsat et administra- tivt udvalg, der består af en repræsentant fra hvert medlemsland, der skal over- våge udviklingen af retspraksis. Domstolen vil altså ikke bliver overladt til sig selv. Konklusion: Patentreform gør livet svært for troldene Med en fælles patentreform vil patenttrolde ikke nyde de samme fordele i Euro- pa, som det er tilfældet i dag. Bekymringen for patenttrolde er derfor et stærkt argument for at stemme ja til den europæiske patentreform. Modstandere af en patentreform har anført problemet med patenttrolde og fo- rumshopping i USA som et argument for at stemme nej, men markante forskelle i strukturen i det europæiske og amerikanske retssystem betyder, at både risiko- en for trolde og forumshopping vil blive væsentlig mindre i Europa under en fæl- les domstol. Det skyldes bl.a. de retlige regler om, hvordan sager kan føres og hvem der betaler, og at virksomheder sikres en stringent og kompetent retter- gang. Forumshopping har længe været en realitet i Europa. Virksomheder eller trolde med store økonomiske muskler kan trække små patenthavere gennem retssager i mange forskellige lande i Europa og udvælge lande, hvor det er mest omkost- ningsfyldt, eller hvor der er størst sandsynlighed for et bestemt udfald. Dette problem vil en fælles domstol i store træk løse, da et fast, stærkt og fagligt vel- funderet dommerkorps vil minimere muligheden for forumshopping og holde troldene ude af Europa. Det er dog værd at bemærke, at en fælles europæisk patentreform på enkelte områder bør lade sig inspirere af det amerikanske system. I USA er det muligt at 6
7 appellere til højesteret, der er uden for patentsystemet, og hvor dommerne har mulighed for at anlægge brede samfundshensyn. Det er ikke muligt i den euro- pæiske patentreform. Det ville være at foretrække, at patentdomstolen var un- derlagt EU- systemet med EU- domstolen som øverste kontrolinstans, så der som i USA var en ekstra instans at appellere til i sager af principiel samfundsinteresse. Tænketanken EUROPA vurderer imidlertid ikke, at det er en tungtvejende grund til at stemme nej til den europæiske patentreform. Samlet set rummer reformen en række konkrete fremskridt, herunder i indsatsen mod patenttrolde og forum- shopping, der bør veje tungere. Notatet er udarbejdet med støtte fra Europa- nævnet 7
Rapport. Maj 2014. Patentreformen. - Nye danske muligheder med fælles patent. Tænketanken EUROPA 2014 kontakt@thinkeuropa.dk thinkeuropa.
Rapport Maj 2014 Patentreformen - Nye danske muligheder med fælles patent Tænketanken EUROPA 2014 kontakt@thinkeuropa.dk thinkeuropa.dk Tænketanken EUROPA 2014 Rapporten er udarbejdet af: Direktør Bjarke
Læs mereQ&A om enhedspatent og fælles europæisk patentdomstol
April 2014 Q&A om enhedspatent og fælles europæisk patentdomstol Hvad er et enhedspatent, og hvorfor arbejder Lif for et enhedspatent? Enhedspatentet bliver en tredje mulighed for virksomheder eller opfindere,
Læs mere1. Det vil være til gavn for især små og mellemstore danske virksomheder, hvis Danmark ikke bliver en del af den fælles patentdomstol.
22. april 2014 LHNI Folketinget Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 1240 København K. Kopi: Europaudvalget Erhvervsudvalgets betænkning vedrørende L22 Folketingets Erhvervsudvalg har den 3. april afgivet
Læs mereSoftwaremyte i patentafstemning holder ikke
BRIEF Softwaremyte i patentafstemning holder ikke Kontakt: Direktør, Bjarke Møller +45 51 56 19 15 bjm@thinkeuropa.dk Analytiker, Eva Maria Gram +45 26 14 36 38 emg@thinkeuropa.dk RESUME Det er en myte,
Læs mere25. maj skal du stemme om store. og små. idéers fremtid
25. maj skal du stemme om store og små idéers fremtid FOLKEAFSTEMNING om PATENTREFORMEN Patentreformen indeholder 2 ting Hvad skal vi stemme om? Til folkeafstemningen den 25. maj skal vi stemme om, hvorvidt
Læs mereUBVA-sekretariatet. Baggrundsnotat vedr. forslag til lov om Danmarks ratifikation af Aftale om en fælles patentdomstol
UBVA-sekretariatet Baggrundsnotat vedr. forslag til lov om Danmarks ratifikation af Aftale om en fælles patentdomstol Baggrund Patenter udstedes for at fremme vækst og innovation i samfundet, og der knytter
Læs mere25. MAJ SKAL DU STEMME OM STORE IDÉERS FREMTID. og små FOLKEAFSTEMNING OM PATENTREFORMEN
25. MAJ SKAL DU STEMME OM STORE og små IDÉERS FREMTID FOLKEAFSTEMNING OM PATENTREFORMEN HVAD SKAL VI STEMME OM? Til folkeafstemningen den 25. maj skal vi stemme om, hvorvidt Danmark skal være med i en
Læs merePatentdomstolen kan styrke Danmark i patentkapløbet
NOTAT Patentdomstolen kan styrke Danmark i patentkapløbet Kontakt: Direktør, Bjarke Møller +45 51 56 19 15 bjm@thinkeuropa.dk Analytiker, Eva Maria Gram +45 26 14 36 38 emg@thinkeuropa.dk RESUME Danmark
Læs mereDen Europæiske Patentdomstol. Fordele og ulemper for ingeniørvirksomheder
Den Europæiske Patentdomstol Fordele og ulemper for ingeniørvirksomheder April 2014 Den Europæiske Patentdomstol Resume Som optakt til afstemningen om den fælles patentdomstol har Ingeniørforeningen i
Læs merePatentering i Europa og udviklingen i det mellemstatslige
DI Den 7. april 2014 LHNI Patentering i Europa og udviklingen i det mellemstatslige europæiske patentsamarbejde Sagsnr.: Mellemstatsligt: Gælder kun for borgere og virksomheder når Folketinget har tiltrådt
Læs mereRETSFORBEHOLD GØR DET SVÆRT AT FÅ PENGE RETUR
BRIEF RETSFORBEHOLD GØR DET SVÆRT AT FÅ PENGE RETUR Kontakt: Analytiker, Eva Maria Gram +45 26 14 36 38 emg@thinkeuropa.dk RESUME EU- borgere handler som aldrig før på tværs af grænserne, og det kræver
Læs merePatr PATENT BRUGSMODEL VAREMÆRKE DESIGN DOMÆNENAVNE OUTSOURCING JURIDISK RÅDGIVNING IPR-KONFLIKTER IPR MANAGEMENT. Protecting IPR
EU-patent og EU-patentdomstolen Nej, man kan ikke få patent på et varemærke! Patentbranchen oplever ofte, at medierne mangler viden om patenter og varemærker. Hos Patrade kan vi sagtens forstå, at misforståelser
Læs mereNyhedsbrev om enhedspatent og fælleseuropæisk patentdomstol IP-ret
Nyhedsbrev om enhedspatent og fælleseuropæisk patentdomstol Enhedspatent og fælleseuropæisk patentdomstol ser ud til at blive en realitet Tirsdag den 19. februar 2013 underskrev en række europæiske lande
Læs mereEnhEds- patentet patent- domstolen
EnhedspatentET patentdomstolen LUK op... - og vær åben for nye muligheder samt beredt på forandringer Diagrammet viser henholdsvis udstedte EP patenter totalt samt hvor mange der er valideret i Danmark,
Læs mereNej til patentdomstolen
Stem nej til patentdomstolen den 25. maj 2014 Nej til patentdomstolen Hvis vi stemmer ja til patentdomstolen, kommer der til at gælde mange flere patenter i Danmark. Det vil skade samfundsudviklingen.
Læs mereARVESAGER KOMPLICERES AF RETSFORBEHOLD
BRIEF ARVESAGER KOMPLICERES AF RETSFORBEHOLD Kontakt: Direktør, Bjarke Møller Analytiker, Eva Maria Gram +45 51 56 19 15 + 45 2614 36 38 bjm@thinkeuropa.dk emg@thinkeuropa.dk RESUME I august 2015 træder
Læs mereFolkeafstemningen om patentdomstolen med fokus på softwarepatenter
Folkeafstemningen om patentdomstolen med fokus på softwarepatenter Jesper Lund IT-Politisk Forening http://itpol.dk Folkebevægelsen mod EU i Vestsjælland Slagelse Bibliotek 24. marts 2014 Disposition Patenter
Læs mereEuropaudvalget 2012-13 EUU Alm.del EU Note 44 Offentligt
Europaudvalget 2012-13 EUU Alm.del EU Note 44 Offentligt Europaudvalget, Erhvervs- og Vækstudvalget EU-konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgenes medlemmer 8. februar 2015 Den europæiske patentreform nogle
Læs mereEU-Patentdomstolen. Europa-bevægelsen Ole Tange 2014-02-01
EU-Patentdomstolen Europa-bevægelsen Ole Tange 2014-02-01 Ole Tange Lige så stærk fortaler for EU som modstander af EU-Patentdomstolen Partner i mindre dansk virksomhed som benytter IT men ikke laver udvikling
Læs mereOplæg på kandidatseminar. om patentdomstolsafstemningen
Skal EU bestemme? Oplæg på kandidatseminar om patentdomstolsafstemningen Hvad skal vi snakke om? Hvad stemmer vi egentligt om? Hvad betyder et ja, hvad betyder et nej? Hvad siger ja-sigerne Hvad siger
Læs mere10630/11 top/kb/pj/js/gb 1 DG C I
RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION Bruxelles, den 26. maj 2011 (27.05) (OR. en) 10630/11 PI 54 COUR 28 NOTE fra: formandskabet til: Rådet Tidl. dok. nr.: 10402/11 PI 50 COUR 27 Komm. forsl. nr.:7927/09 PI
Læs mereRETSFORBEHOLD SKADER KAMP MOD STALKING
BRIEF RETSFORBEHOLD SKADER KAMP MOD STALKING Direktør, Bjarke Møller +45 51 56 19 15 bjm@thinkeuropa.dk Projektmedarbejder, Michella Lescher +45 28 69 62 96 mnl@thinkeuropa.dk RESUME I januar 2015 træder
Læs mereDANSKE BØRN I KLEMME I RETSFORBEHOLDET
BRIEF DANSKE BØRN I KLEMME I RETSFORBEHOLDET Kontakt: Analytiker, Eva Maria Gram +45 26 14 36 38 emg@thinkeuropa.dk Direktør, Bjarke Møller +45 51 56 19 15 bjm@thinkeuropa.dk RESUME EU har taget kampen
Læs mereDet europæiske patentsystem i dag og efter patentreformens ikrafttræden: Nationale patentmyndigheder
LHNI, 31. januar 2014 Fakta om den europæiske patentreform Indhold I Den europæiske patentreform II Patentsystemets funktion III Danmark har gavn af patenter IV Patentudstedelse i Europa og Danmark i dag
Læs mereOplæg om europæiske patentdomstole ved Anne Rejnhold Jørgensen
Oplæg om europæiske patentdomstole ved Anne Rejnhold Jørgensen EF-patentdomstolen (oversigt) European Patent Litigation Agreement (EPLA) Fremtiden EF-patent domstolen kompromisforslag af 3. marts 2003
Læs mereEuropaudvalget EU-konsulenten. Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 11. maj 2009
Europaudvalget 2008-09 EUU alm. del EU-note 48 Offentligt Europaudvalget EU-konsulenten Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 11. maj 2009 Grønbog om retsafgørelser på det civil- og handelsretlige
Læs mereDEN FÆLLES PATENTDOMSTOL FORBERED DIG PÅ DET NYE RETSSYSTEM
DEN FÆLLES PATENTDOMSTOL FORBERED DIG PÅ DET NYE RETSSYSTEM Nicolai Lindgreen Partner Nicolaj Bording Advokat DEN FÆLLES PATENTDOMSTOL FORBERED DIG PÅ DET NYE RETSSYSTEM Danske virksomheder skal indstille
Læs mereEuropaudvalget 2010 Ekstraordinært konkurrenceevne 10/11-10 Bilag 1 Offentligt
Europaudvalget 2010 Ekstraordinært konkurrenceevne 10/11-10 Bilag 1 Offentligt NOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG Forslag til Rådets forordning om en oversættelsesordning for EU-patentet, KOM(2010) 350
Læs mereretssikkerhed AdvokAtrådets program 2009
retssikkerhed Advokatrådets program 2009 BEHOV FOR ØGET RETSSIKKERHED Balancen mellem hensynet til at beskytte borgerne mod overgreb fra staten og hensynet til terrorbekæmpelse har ændret sig markant.
Læs mereHER ER ARGUMENTERNE, DER VINDER FOLKEAFSTEMNINGEN
NOTAT HER ER ARGUMENTERNE, DER VINDER FOLKEAFSTEMNINGEN Kontakt: Direktør, Bjarke Møller +45 51 56 19 15 bjm@thinkeuropa.dk RESUME Omkring en tredjedel af vælgerne er i tvivl om, hvad de vil stemme til
Læs mereUDKAST TIL BETÆNKNING
EUROPA-PARLAMENTET 2009-2014 Retsudvalget 23.9.2011 2011/2176(INI) UDKAST TIL BETÆNKNING om en domstolsordning for patenttvister (2011/2176(INI)) Retsudvalget Ordfører: Klaus-Heiner Lehne PR\878100.doc
Læs mereDisse to ting stemmes der om. Enhedspatent. Fælles patentdomstol. Fakta. Om patentvirksomheder i Danmark
Patent Disse to ting stemmes der om Enhedspatent Når et patent udstedes, dækker det alle medlemslandene. Der betales én årlig afgift, og det giver patentbeskyttelse i alle medlemslandene. På nuværende
Læs mereDen fælles patentdomstol
Nicolai Lindgreen og Nicolaj Bording Den fælles patentdomstol retsplejen ved Europas nye patentdomstol Nicolai Lindgreen og Nicolaj Bording Den fælles patentdomstol retsplejen ved Europas nye patentdomstol
Læs mereKEND DIN RET RETSLEX
KEND DIN RET RETSLEX Retssystemet DOMSTOLSSTYRELSEN, DECEMBER 2014 A RETSSYSTEMET Nu skal vi hæve blikket for at få overblik over hele retssystemet. I dette kapitel kan du blive klogere på hvilke domstole
Læs mereGRÆNSEBOMME ER MEST POPULÆRE I JYLLAND
BRIEF GRÆNSEBOMME ER MEST POPULÆRE I JYLLAND Kontakt: Kommunikationschef, Malte Kjems +45 23 39 56 57 mkj@thinkeuropa.dk Direktør, Bjarke Møller +45 51 56 19 15 bjm@thinkeuropa.dk RESUME Skal Danmark genindføre
Læs mereLobbyismen boomer i Danmark
N O V E M B E R 2 0 0 9 : Lobbyismen boomer i Danmark Holm Kommunikations PA-team: Adm. direktør Morten Holm e-mail: mh@holm.dk tlf.: 40 79 23 33 Partner Martin Barlebo e-mail: mb@holm.dk tlf.: 20 64 11
Læs mereNOTAT 4 juli 2011. Notat til Folketingets Europaudvalg /MFR. Sags. nr: 296/11
Europaudvalget 2010-11 EUU alm. del Bilag 512 Offentligt Patent- og Varemærkestyrelsen NOTAT 4 juli 2011 /MFR Sags. nr: 296/11 Notat til Folketingets Europaudvalg Afgivelse af skriftligt indlæg vedrørende
Læs mereEU patentdomstolen og dens konsekvenser
EU patentdomstolen og dens konsekvenser DVCA den danske venture- og kapitalfondsforening, har foretaget en spørgeskemaundersøgelse blandt ledelsen i virksomheder, der har modtaget risikovillig kapital,
Læs mereRespektfor borgeren. LiberalAliancesoplægtil retssikkerhedspakkeipå skateområdet
Respektfor borgeren LiberalAliancesoplægtil retssikkerhedspakkeipå skateområdet Forslag 1) Omlæg Skatteministeriet til en Styrelse under Finansministeriet 2) Udarbejd etisk kodeks for Skats ageren og definition
Læs mereFLERTAL SIGER JA TAK TIL HØJTUDDANEDE EU-BORGERE
BRIEF 28. april 2015 FLERTAL SIGER JA TAK TIL HØJTUDDANEDE EU-BORGERE Kontakt: Direktør, Bjarke Møller +45 51 56 19 15 bjm@thinkeuropa.dk Projektmedarbejder, Kereto Gormsen +45 60 13 83 19 lkg@thinkeuropa.dk
Læs mereRetsudvalget 2014-15 (2. samling) REU Alm.del Bilag 55 Offentligt
Retsudvalget 2014-15 (2. samling) REU Alm.del Bilag 55 Offentligt Europaudvalget og Retsudvalget EU- konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgenes medlemmer 4. september 2015 Suverænitet, tilvalgsordning og
Læs mereVelkommen til møde om det fælles patentsystem i EU
Velkommen til møde om det fælles patentsystem i EU 23-04-2014 Et fælles patentsystem i EU Program 16.00: Introduktion og velkommen v. Martin Bonde, DANSK BIOTEK 16.10: Hvordan kommer det fælles EU patentsystem
Læs mereRETSFORBEHOLDET GØR DET SVÆRT FOR VIRKSOMHEDER AT INDDRIVE GÆLD
BRIEF RETSFORBEHOLDET GØR DET SVÆRT FOR VIRKSOMHEDER AT INDDRIVE GÆLD Kontakt: Projektmedarbejder, Helga Molbæk-Steensig +45 61 26 14 18 hms@thinkeuropa.dk Cheføkonom, Mikkel Høegh +45 21 54 87 97 mgh@thinkeuropa.dk
Læs mereVedr.: Retssikkerhedsmæssige problemer i L69 ændring af lov om forbrugerklager og retsplejeloven om omkostningsdækning
Folketinget Att.: medlemmerne af Erhvervsudvalget Christiansborg 1240 København K cc. medlemmerne af Retsudvalget 8. januar 2010 Vedr.: Retssikkerhedsmæssige problemer i L69 ændring af lov om forbrugerklager
Læs mereAdministrativ omprøvning. Er patentet holdbart?
Administrativ omprøvning Er patentet holdbart? 1 Siden 1993 har det i Danmark været muligt at få omprøvet et patent administrativt. Dvs. få Patent- og Varemærkestyrelsen til at undersøge, om patentet er
Læs mereErhvervsstyrelsen Att.: kra@jm.dk; lst@jm.dk; pbm@jm.dk cc: jm@jm.dk. 18. januar 2015
Erhvervsstyrelsen Att.: kra@jm.dk; lst@jm.dk; pbm@jm.dk cc: jm@jm.dk 18. januar 2015 Høring vedr. vedtagne retsakter inden for det civil-, handels-, og familieretlige område samt det strafferetlige og
Læs mereRetsudvalget REU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 85 Offentligt
Retsudvalget 2016-17 REU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 85 Offentligt Folketinget Retsudvalget Christiansborg 1240 København K Civilafdelingen Dato: 8. december 2016 Kontor: Procesretskontoret Sagsbeh:
Læs mereNYHEDER FRA PLESNER JULI 2009. Højesteret anvender ækvivalens for første gang i Guldager-dommen... 1 Skal vi til at klippe kuponer?...
NYHEDER FRA PLESNER JULI 2009 IMMATERIALRET Højesteret anvender ækvivalens for første gang i Guldager-dommen... 1 Skal vi til at klippe kuponer?... 4 Højesteret anvender ækvivalens for første gang i Guldager-dommen
Læs mereTTIP HVAD BETYDER DET FOR 3F OG VORES MEDLEMMER?
TTIP HVAD BETYDER DET FOR 3F OG VORES MEDLEMMER? HVAD ER TTIP? TTIP står for Transatlantic Trade and Investment Partnership, og det er en handelsaftale mellem to af verdens største økonomier, EU og USA.
Læs mereBankunion kræver politisk lederskab
NOTAT Bankunion kræver politisk lederskab Kontakt: Cheføkonom, Mikkel Høegh +45 21 54 87 97 mhg@thinkeuropa.dk RESUME Den danske befolkning er ved første øjekast kritisk over for dansk deltagelse i bankunionen.
Læs mereER DU KOMMET TIL SKADE?
ER DU KOMMET TIL SKADE? DAHL ADVOKATFIRMA ER SPECIALISTER I PERSONSKADEERSTATNING OG TILBYDER EN GRATIS VURDERING AF DIN SAG 1 LIGE TIL SAGEN Advokatfirma VI ER KLAR TIL AT HJÆLPE DIG! Dit valg af advokat
Læs mereEuropaudvalget 2013-14 EUU Alm.del EU Note 16 Offentligt
Europaudvalget 2013-14 EUU Alm.del EU Note 16 Offentligt Europaudvalget, Retsudvalget EU-konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgenes medlemmer 8. februar 2015 Kommissionen indfører ny procedure til beskyttelse
Læs mereKursus i teknologi samarbejde
1 Kursus i teknologi samarbejde Hvorfor er sådan et en god idé Cremans kurser i teknologisamarbejde fokuserer på samarbejdet mellem erhvervslivet og et teknisk universitet. Det er et velkendt problem,
Læs mereUDSKRIFT AF SØ- & HANDELSRETTENS DOMBOG DOM
UDSKRIFT AF SØ- & HANDELSRETTENS DOMBOG DOM Afsagt den 29. november 2013 T-9-13 1) DuPont Nutrition Biosciences ApS 2) Danisco US Inc. (Advokat Nicolai Lindgreen for begge) mod Novozymes A/S (Advokat Sture
Læs mereEuropaudvalget 2010 KOM (2010) 0350 Bilag 1 Offentligt
Europaudvalget 2010 KOM (2010) 0350 Bilag 1 Offentligt NÆRHEDS- OG GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG 19. juli 2010 Sag 10/385 / PVS-LHO Forslag til Rådets forordning om en oversættelsesordning for
Læs mereUDKAST TIL MINISTERENS TALE under middag på Glyptoteket i anledning af Højesterets 350 års jubilæum den 14. februar 2011
Dok.: KNO40167 UDKAST TIL MINISTERENS TALE under middag på Glyptoteket i anledning af Højesterets 350 års jubilæum den 14. februar 2011 1. Deres Majestæt, Deres Kongelige Højheder, mine damer og herrer.
Læs mereEuropaudvalget EUU Alm.del EU Note 32 Offentligt
Europaudvalget 2008-09 EUU Alm.del EU Note 32 Offentligt Europaudvalget og Retsudvalget EU-konsulenten Til: Dato: Udvalgenes medlemmer og stedfortrædere 12. januar 2009 Grønbog om kollektive søgsmål for
Læs mereRETSSAGER FØRER DU EN RETSSAG? STÆVNING SENDES TIL RETTEN
FØRER DU EN RETSSAG? PROBLEMSTILLING Står du foran eller måske midt i en retssag, så ved du, at en retssag er en langvarig og ofte uoverskuelig proces. Elmer Advokater hjælper dig igennem retssagen med
Læs mereFri proces under anke til højesteret
Fri proces under anke til højesteret Henstillet til justitsministeriet at meddele fri proces under anke til højesteret af en sag om den fremgangsmåde, der var fulgt ved overførsel af lokalplanlægningen
Læs mereEuropaudvalget 2011 Rådsmøde 3133 - Konkurrenceevne Bilag 1 Offentligt
Europaudvalget 2011 Rådsmøde 3133 - Konkurrenceevne Bilag 1 Offentligt NOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG Samlenotat vedr. rådsmødet (konkurrenceevne) den 5. december 2011 Indholdsfortegnelse: Forstærket
Læs mereTVIVLEREN PROFIL AF FOLKEAFSTEMNINGENS STORE JOKER
NOTAT 24. november 2015 TVIVLEREN PROFIL AF FOLKEAFSTEMNINGENS STORE JOKER Kontakt: Direktør, Bjarke Møller +45 51 56 19 15 bjm@thinkeuropa.dk Kommunikationschef, Malte Kjems +45 39 56 57 mkj@thinkeuropa.dk
Læs mereDANSKERNE KLAR TIL MERE EU-SAMARBEJDE PÅ RETSOMRÅDET
NOTAT DANSKERNE KLAR TIL MERE EU-SAMARBEJDE PÅ RETSOMRÅDET Kontakt: Forskningschef, Catharina Sørensen +45 21 54 88 21 cas@thinkeuropa.dk Direktør, Bjarke Møller +45 51 56 19 15 bjm@thinkeuropa.dk RESUME
Læs mereHjælp til opfindere. 01 Beskyttelse af dine idéer 02 Patenthistorie 03 Før du søger et patent 04 Har det opfindelseshøjde? 05 At få et patent
Hjælp til opfindere 01 Beskyttelse af dine idéer 02 Patenthistorie 03 Før du søger et patent 04 Har det opfindelseshøjde? 05 At få et patent 01 Beskyttelse af dine idéer Hvis du har en idé til et nyt produkt
Læs mereHØJESTERETSDOM OM FORHOLDET MELLEM ADVOKAT OG RETSHJÆLPSFORSIKRING
17. JUNI 2010 HØJESTERETSDOM OM FORHOLDET MELLEM ADVOKAT OG RETSHJÆLPSFORSIKRING Højesteret har ved dom af 10. juni 2010 fastslået, at en advokat ikke kan kræve betaling af klientens forsikringsselskab
Læs mereVi Sætter en tyk fed streg under 2013 og skal til at varme op til et 2014 med valg til Europa parlamentet og
1 af 5 05-02-2014 13:03 Kære Generalforsamling! I dag markerer vi endnu et Konservativt arbejdsår. Vi Sætter en tyk fed streg under 2013 og skal til at varme op til et 2014 med valg til Europa parlamentet
Læs mereForslag. Lov om Danmarks ratifikation af Aftale om en fælles patentdomstol m.v.
U D K A S T Forslag til Lov om Danmarks ratifikation af Aftale om en fælles patentdomstol m.v. 1 Aftale om en fælles patentdomstol, jf. bilag 1 til denne lov, kan ratificeres på Danmarks vegne. Stk. 2.
Læs mereButiksindehaver. 01/ Feldballe, Danmark. Prinsensgade 29, 1 th, DK-9000 Aalborg
Pedersen Hans Kristian Mand Dansk Butiksindehaver 01/01-1961. Feldballe, Danmark Prinsensgade 29, 1 th, DK-9000 Aalborg + 45 98 13 03 66 Henrik Karl Nielsen Advokat Norsker & Co Advokater, Landemærket
Læs mereTil Folketingets Europaudvalg om EU-Domstolens dom af 27. juni 2013 i C-320/12, Malaysia Dairy
Europaudvalget 2012-13 EUU Alm.del Bilag 582 Offentligt 23. september 2013 13/07463 Til Folketingets Europaudvalg om EU-Domstolens dom af 27. juni 2013 i C-320/12, Malaysia Dairy Indledning EU-Domstolen
Læs mereEUROPA-PARLAMENTET. Udvalget om Retlige Anliggender og det Indre Marked. Udkast til betænkning (PE 294.978) Ana Palacio Vallelersundi EF-patenter
EURO-RLAMENTET 1999 2004 Udvalget om Retlige Anliggender og det Indre Marked 9. oktober 2001 PE 294.978/8-72 ÆNDRINGSFORSLAG 8-72 Udkast til betænkning (PE 294.978) Ana Palacio Vallelersundi EF-patenter
Læs mereBRITISK EUROSKEPSIS ER MERE ØKONOMISK END DEN DANSKE
BRITISK EUROSKEPSIS ER MERE ØKONOMISK END DEN DANSKE Kontakt: Forskningschef, Catharina Sørensen +45 21 54 88 21 cas@thinkeuropa.dk RESUME Den britiske afstemning om EU-medlemskabet har affødt lignende
Læs mereEuropaudvalget 2002 KOM (2002) 0092 Bilag 4 Offentligt
Europaudvalget 2002 KOM (2002) 0092 Bilag 4 Offentligt RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION Bruxelles, den 8. februar 2004 (11.02) (OR. en) Interinstitutionel sag: 2002/0047 (COD) 16120/04 ADD 2 PI 77 CODEC
Læs mereEuropaudvalget EUU Alm.del EU Note 7 Offentligt
Europaudvalget 2015-16 EUU Alm.del EU Note 7 Offentligt Europaudvalget og Retsudvalget EU-konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgenes medlemmer 5. november 2015 Suverænitet, tilvalgsordning og folkeafstemninger
Læs mereNIR waterhole: Brugsmodeller. Peter Indahl Oslo 8. september 2009
NIR waterhole: Brugsmodeller Peter Indahl Oslo 8. september 2009 Lande med brugsmodeller Årligt antal brugsmodeller Brugsmodelansøgninger Patentansøgninger 2006 2007 2008 2007 2008 Kina 159.997 179.999
Læs mereSociolingvistisk studiekreds 15. marts 2005.
Sociolingvistisk studiekreds 15. marts 2005. MIN - 7 sprogsamfund - 2001?-2006? - 5 delprojekter (nogle med egne delprojekter) o A finder at der er de forventede forskelle, men at de er mindre i år 2000
Læs mereHvem skal fortolke loven? UNF Ole Tange 2014-05-20
Hvem skal fortolke loven? UNF Ole Tange 2014-05-20 Ole Tange Partner i lille dansk IT-virksomhed Fortaler for EU Rygmarvsreaktions-ja, hvis Enhedslisten og DF siger nej og resten siger ja Modstander af
Læs mereDESIGN VAREMÆRKE. IP-rettigheder øger indtjeningen. Mennesket bag. Er patenttroldene på vej til Europa? BRUGSMODEL
PATENT BRUGSMODEL VAREMÆRKE DESIGN DOMÆNENAVNE OUTSOURCING JURIDISK RÅDGIVNING IPR-KONFLIKTER IPR MANAGEMENT Protecting IPR 2 4 6 IP-rettigheder øger indtjeningen Mennesket bag Er patenttroldene på vej
Læs mereHØJESTERETS KENDELSE afsagt fredag den 26. januar 2018
HØJESTERETS KENDELSE afsagt fredag den 26. januar 2018 Sag 40/2017 Combino East ApS (advokat Holger Fabian-Jessing) mod Vriesoord B.V. (advokat Jes Anker Mikkelsen) og Sag 41/2017 Tryg Forsikring A/S (advokat
Læs mereÅrsberetning Ankenævnet for Patenter og Varemærker
2018 Årsberetning Ankenævnet for Patenter og Varemærker Indhold 1. Generelt om ankenævnet... 2 1.1. Udflytning... 2 1.2. Ankenævnets deltagelse i det europæiske samarbejde... 2 1.3. Sagsbehandling... 2
Læs mereHØRING OM GRÆNSEOVERSKRIDENDE FLYTNING AF REGISTRERINGSSTED FOR SELSKABER - høring gennemført af GD MARKT
HØRING OM GRÆNSEOVERSKRIDENDE FLYTNING AF REGISTRERINGSSTED FOR SELSKABER - høring gennemført af GD MARKT Indledning Indledende bemærkninger: Dette dokument er udarbejdet af Generaldirektoratet for det
Læs mereRetsforbeholdet forværrer danske familiers retssikkerhed
BRIEF Retsforbeholdet forværrer danske familiers retssikkerhed Kontakt: Analytiker, Eva Maria Gram +45 26 14 36 38 emg@thinkeuropa.dk RESUME Mere end 1000 danskere gifter sig hvert år med en borger fra
Læs mereHvorfor vil danskerne ikke være iværksættere?
ANALYSE Hvorfor vil danskerne ikke være iværksættere? Resumé Selvom danskerne beundrer iværksætterne i det danske samfund, vælger overraskende få danskere livet som iværksætter. Det viser en ny befolkningsundersøgelse,
Læs mereIntroduktion til patenter Patent på planter EPO Board of Appeal afgørelser
Introduktion til patenter Patent på planter EPO Board of Appeal afgørelser Flemming Kønig Mejl Mette Korsholm Politik & Jura, Patent og Varemærkestyrelsen 1 Hvad er en opfindelse? En teknisk anvisning,
Læs mereEt åbent Europa skal styrke europæisk industri
Januar 2014 Et åbent Europa skal styrke europæisk industri AF chefkonsulent Andreas Brunsgaard, anbu@di.dk Industrien står for 57 pct. af europæisk eksport og for to tredjedele af investeringer i forskning
Læs mereINTERNATIONALE RETSSAGER SØ- OG HANDELSRETTENS KOMPETENCE
1. DECEMBER 2010 INTERNATIONALE RETSSAGER SØ- OG HANDELSRETTENS KOMPETENCE En ny principiel kendelse tager stilling til, hvornår en part efter retsplejelovens 225, stk. 2, kan forlange en retssag behandlet
Læs mereMere retssikkerhed på skatteområdet Retssikkerhedspakke II
- 1 Mere retssikkerhed på skatteområdet Retssikkerhedspakke II Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) I sidste uge præsenterede skatteministeren en Retssikkerhedspakke II med overskriften Borgeren
Læs mereDelårsrapporten er ikke revideret eller reviewet af virksomhedens revisor.
FORTROLIGT Coloplast A/S Att.: Bestyrelsen Sendt til virksomhedens digitale postkasse Dato 24. januar 2017 Ref. ChrSoj J.nr. 2016-7089 Regnskabskontrolsag vedrørende delårsrapporten for perioden 1. oktober
Læs mereHØJESTERETS DOM afsagt torsdag den 25. april 2013
HØJESTERETS DOM afsagt torsdag den 25. april 2013 Sag 302/2012 (1. afdeling) A (advokat Bjarne Aarup) mod Plougmann & Vingtoft a/s (advokat Nina Wedsted) I tidligere instans er afsagt dom af Sø- og Handelsretten
Læs mereHØJESTERETS KENDELSE afsagt torsdag den 25. juni 2015
HØJESTERETS KENDELSE afsagt torsdag den 25. juni 2015 Sag 112/2015 Evonik Degussa GmbH (advokat Lars Karnøe) mod Protectos A/S og Keld Axelsen (advokat Karsten Cronwald for begge) I tidligere instans er
Læs mereRedegørelse om. Februar 2014
Redegørelse om PATENTREFORMEN Februar 2014 03 Indholdsfortegnelse FORord Der har igennem mange år været et ønske fra dansk og europæisk erhvervs liv om en enklere og billigere adgang til patentsystemet
Læs mereER JERES BEREDSKAB KLAR TIL ET BESØG FRA ARBEJDSTILSYNET?
ER JERES BEREDSKAB KLAR TIL ET BESØG FRA ARBEJDSTILSYNET? 16.1.2014 Arbejdstilsynet afslører dårligt arbejdsmiljø som aldrig før, viser de senest offentliggjorte tal. For virksomheder kan overtrædelser
Læs mereRetssikkerhedsmæssige knaster i egeringens lovforslag til genoprettelse af fejlbehæftede ejendomsvurderinger
Retssikkerhedsmæssige knaster i egeringens lovforslag til genoprettelse af fejlbehæftede ejendomsvurderinger Regeringen har fremsat et nyt lovforslag - forslag til lov om ændring af lov om vurdering af
Læs mereForlig med skattevæsenet
- 1 Forlig med skattevæsenet Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) I den forløbne uge har SKAT været udsat for en hård kritik for håndteringen af flere skattesager, herunder sagen vedrørende Jesper
Læs mereEn retssag om fastsættelse af omkostninger i en voldgiftssag - en kommentar til U 2011.2895 Ø
Erhvervsjuridisk Tidsskrift 2012.251 En retssag om fastsættelse af omkostninger i en voldgiftssag - en kommentar til U 2011.2895 Ø Af Steffen Pihlblad, direktør for Voldgiftsinstituttet (Resumé) I artiklen
Læs mereAf Susanne Høiberg, HØIBERG A/S
Af Susanne Høiberg, HØIBERG A/S Det er en almindelig misforståelse, at blot man har patentbeskyttet sin produktion, så kan den også lovligt komme på markedet. Mange virksomheder med forskning og udvikling
Læs mereEF-Domstolens generaladvokat præciserer hvordan EU kan vedtage strafferetlige bestemmelser
Europaudvalget EU-note - E 71 Offentligt Folketinget Europaudvalget, Retsudvalget og Miljø- og Planlægningsudvalget Christiansborg, den 19. juli 2007 EU-konsulenten Til udvalgets medlemmer og stedfortrædere
Læs mereOECD: Under job er i høj risiko for at blive automatiseret
OECD: Under. job er i høj risiko for at blive automatiseret Gennem de senere år er det næsten blevet en sandhed, at der i løbet af de næste 1- år vil forsvinde 8. job fra det danske arbejdsmarked som følge
Læs meretil brug for besvarelsen af samrådsspørgsmål I fra Folketingets Udenrigsudvalg den 10. februar 2017
Udenrigsudvalget 2016-17 URU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 114 Offentligt Dato: 1. februar 2017 Kontor: Task force Sagsbeh: Maria Aviaja Sander Holm Sagsnr.: 2016-0035-0392 Dok.: UDKAST TIL TALE til
Læs mereRegion Midtjylland i en international verden
20. februar 2008 Region Midtjylland i en international verden Engelsk som hovedsprog i virksomhederne, industrier, der flytter til Asien, virksomheder, der vinder markeder i udlandet. Små og mellemstore
Læs mereBekendtgørelse om obligatorisk grunduddannelse som betingelse for at få beskikkelse som advokat
Teknisk sammenskrivning af BEK nr. 1473 af 12/12/2007 om obligatorisk grunduddannelse som betingelse for at få beskikkelse som advokat som ændret ved BEK nr. 1036 af 11/11 2011 Oversigt (indholdsfortegnelse)
Læs mereForslag til EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING
EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 26.7.2013 COM(2013) 554 final 2013/0268 (COD) Forslag til EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING om ændring af Rådets forordning (EU) nr. 1215/2012 om retternes kompetence
Læs mere