Notat. BORGMESTERENS AFDE- LING Økonomi Aarhus Kommune

Transkript

1 Notat Side 1 af 5 Til Til Kopi til Teknisk Udvalg Orientering Mødet Teknisk Udvalg d. 29. maj 2017 Notat vedr. indstillingen Helhedsplanlægning for Tangkrogområdet Økonomi I forbindelse med byrådets behandling d. 10. maj 2017 af indstillingerne Helhedsplanlægning for Tangkrogområdet Økonomi og Helhedsplanlægning for Tangkrogområdet forudgående høring, blev der stillet spørgsmål til økonomien for projektet samt finansiering af projektet via indtægterne fra tilbagekøbsklausulerne på erhvervsejendommene i Marselisborg Lystbådehavn. Indstillingerne blev henvist til behandling i Teknisk Udvalg. Nærværende notat besvarer på spørgsmålene. Spørgsmål til økonomien: Gert Bjerregaard (V): - Ikke helt tydelig beskrivelse af økonomien Jan Ravn Christensen (SF): - Hvilken proces skal der være for økonomien fremadrettet, hvilke etaper skal der være I projektet, hvor meget finansiering er der allerede og hvor meget er der fra hjemfaldsklausulerne BORGMESTERENS AFDE- LING Økonomi Aarhus Kommune Budget og Planlægning Rådhuset, Rådhuspladsen Aarhus C Telefon: Direkte telefon: budget@ba.aarhus.dk Direkte mkk@aarhus.dk Sag: 16/ Sagsbehandler: Martin Karkov Kristiansen Svar: Besvarelsen vedrører de tre kommunale delprojekter for udvidelsen af eventpladsen og det rekreative område, forbedring af adgangs- og parkeringsforholdene samt udvidelsen af Marselisborg Lystbådehavn. Aarhus Vand A/S afholder udgifterne til et nyt Marselisborg Renseanlæg. I arbejdet med økonomien arbejdes der med den forudsætning, efter finansiering fra kommunens indtægter fra erhvervsejendommene i Marselisborg Lystbådehavn, skal den samlede projektøkonomi, inklusive finansieringsomkostninger og andre for projektet relevante udgifter, som minimum være neutralt for kommunekassen. Værdien af erhvervsejendomme i Marselisborg Lystbådehavn er tidligere vurderet (2011). Der vil senere blive foretaget en opdateret vurdering af værdien af erhvervsejendommene i Marselisborg Lystbådehavn. Da anlægsoverslagene fra COWI er foreløbige skøn og på et overordnet niveau, kan økonomien på nuværende tidspunkt reelt ikke beskrives yderli-

2 gere. Da det alligevel er vurderet relevant at informere om økonomien i projektet, er det indstillingen Helhedsplanlægning for Tangkrogområdet Økonomi derfor i stedet valgt at beskrive, hvordan der arbejdes med økonomien for projektet, og hvordan det er forventningen, at der via dette arbejde kan ske en væsentlig nedbringelse af udgifterne på 266 mio. kr., som er det foreløbige grove skøn fra COWI. Side 2 af 5 I processen arbejdes der sammen med Aarhus Vand A/S samt Fonden Marselisborg Lystbådehavn. Dette med henblik på at afklare, hvor snitfladen og dermed udgifterne - i projekterne går. Ligeledes vil projekterne og dermed anlægsudgifter i processen blive afklaret nærmere. Denne afklaring vil være i forhold til en konkretisering af det foreløbige anlægsskøn fra COWI samt i forhold til, om projekterne skal tilpasses den tilgængelig finansiering. Eksempelvis er der i det foreløbige anlægsskøn fra COWI indeholdt en korrektionsreserve til uforudsete udgifter på 50%. Det er forventningen, at en konkretisering af anlægsskønnet, vil formindske denne korrektionsreserve. Derudover vil der i processen blive set på en mulig etapeopdeling af projektet. Det er ikke på nuværende tidspunkt muligt, at konkretisere hvilke etaper der skal være i projektet. Det vil blandt andet afhænge af resultatet af den offentlige høring, resultatet af VVM-undersøgelsen samt størrelsen af den mulige kommunale finansiering. Denne proces for at komme nærmere den konkrete økonomi i projektet, og herunder den kommunale del af økonomien, vil fortsætte sideløbende med planlægningsdelen og den forudgående offentlige høring. Der kommer senere en byrådsindstilling, der samlet op på resultatet af den offentlige høring. I den forbindelse vil der blive givet en status for arbejdet med økonomien. Spørgsmål til tilbagekøbsklausulerne: Marc Perera Christensen (C): - Klare opfattelse, at hjemfaldsklausulerne er disponeret til infrastruktur. Mener ikke der er undtagelser. Det vil kræve en forligsbeslutning at bruge hjemfaldsklausuler på andet end infrastruktur ellers vil det være forligsbrud Gert Bjerregaard (V): - Venstre undrer sig over, at provenu fra hjemfaldsklausulerne nu pludselig skal anvendes som finansiering til indstillingen. Mig bekendt er det penge der skal gå til MOVE., altså infrastruktur. - Vil til udvalgsbehandlingen gerne høre, hvordan det står til med provenuet fra hjemfaldsklausulerne i øvrigt

3 Svar: I bilag 1 til indstillingen er der tidligere redegjort for, hvorfor det efter BAs opfattelse ikke har været hensigten at medtage provenuet fra hjemfaldsklausulerne fra lystbådehavnen i finansieringen af MOVE-fonden. Side 3 af 5 I sidste ende er der dog tale om at fortolkningen af forliget bør foretages af forligspartierne. I budgetforliget for 2015 er følgende anført : Forligspartierne er enige om, at samtlige indtægter fra tilbagekøbsklausuler fremover er øremærkede til mobilitets- og Vejfonden. Alene af denne vej er det vurderingen, at der er skabt et finansieringsgrundlag for fonden på ca. 1,1 mia kr. over en længere årrække Selvom der i forligsteksten står samtlige indtægter er det udfra sammenhængen BAs vurdering, af aftalen må fortolkes sådan at den vedrører de tilbagekøbsklausuler, som er nærmere beskrevet i indstillingen Retningslinier for frikøb af tilbagekøbsklausuler (vedtaget i byrådet d. 11. juni 2008), og at forligsteksten på dette punkt er upræcis. Vurderingen af finansieringsgrundlaget er baseret på en liste over tilbagekøbsklausuler, som grundlæggende (om end ikke helt undtagelsesfrit) har nogle fælles karakteristika : - Løbetid på 100 år. - Oprettet i forbindelse med grundsalg - Typisk oprettet mellem 1950 og 1970 og ikke knyttet an til bestemte formål e.l. - Ejendommens ejer har ifølge den tinglyste klausul ret til at frikøbe sig af klausulen ved udløb mod betaling af differencen mellem grundens værdi og købsprisen Herved er langt den største del af kommunens tilbagekøbsklausuler dækket, men der er også en række tilbagekøbs- og hjemfaldsklausuler, som efter BAs opfattelse falder udenfor. Der er typisk tale om klausuler, som - er pålagt i forbindelse med et formålsbestemt salg/overdragelse, hvor det er formålet og ikke grundsalget, der har været afgørende for Byrådets beslutning. Der kan ofte være tale om en grund som er overdraget til almennyttigt formål uden eller til en ikke markedsbestemt betaling

4 - løbetiden varierer eller der er ikke fastsat en bestemt løbetid, - Skal typisk indfries ved ændret anvendelse. Side 4 af 5 - Ikke altid kun vedrører grund, men også kan vedrøre bygninger. - Er meget varierende i indhold - Som ikke er oprettet i en bestemt tidsperiode, men stadig benyttes jf. fx bilag 3 til indstilling om Fælles læringsmiljøer og genopførsel af gymnastiksal på Sødalsskolen (Magistraten ) Et eksempel på en hjemfaldsklausul, som er aflyst uden at det har været på tale at provenuet skulle tilgå MOVE fremgår af Byrådsindstilling om fælles bygningsmæssige initiativer (bl.a. Egebæksvej/Hestehavevej) tiltrådt af Byrådet 13. april Jf. budgetforliget 2015 om MOVE-fonden er forligspartierne enige om, at mobilitets- og vejfondens finansieringsgrundlag som udgangspunkt kan fastsættes med afsæt i forudsatte årlige indtægter fra tilbagekøbsklausuler på 50 mio. kr. om året. Med dette finansieringsgrundlag, er der sikret et godt og stabilt fundament for at gennemføre en lang række af de tiltag, som er nødvendige for at sikre formålsbestemmelsen. I erkendelse af, at grundlaget ikke er tilstrækkeligt til at gennemføre alle kendte, nødvendige mobilitetssikrende projekter, er forligspartierne dog samtidig enige om, at supplerende finansiering til infrastruktur fortsat skal indgå i den løbende prioritering af kommunens samlede anlægsråderum. Indtægterne fra tilbagekøbsklausulerne er behæftet med en tidsmæssig usikkerhed. Såfremt kommunens likviditetsmæssige situation tillader det, er forligspartierne derfor enige om, at prioriterede mobilitetsprojekter eventuelt kan gennemføres via fremrykning (lån i kommunekassen). Denne låneadgang er begrænset til maksimalt 100 mio. kr. Lånet tilbagebetales, så snart grundlaget herfor er til stede i mobilitets- og vejfonden. Det kan i øvrigt oplyses, at finansieringsgrundlaget over en længere årrække for MOVE-fonden forventes at blive væsentligt højere end de ca. 1,1 mia. kr., som er nævnt i budgetforliget for De 1,1 mia er baseret på en sammentælling af de offentlige vurderinger. Christian Mølgaard / Peter Pedersen

5 Side 5 af 5