ERHVERVS - OG VÆKSTUDVALGET

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "ERHVERVS - OG VÆKSTUDVALGET"

Transkript

1 BESLUTNINGER Erhvervs- og vækstudvalget - mødesager ERHVERVS - OG VÆKSTUDVALGET MØDETIDSPUNKT :00 MØDESTED Rigshospitalet. 1 del: Opgang 4, 3. sal, afsnit 4031, konferencerum 2. 2 del: Opgang 93, mødelokale 93 MEDLEMMER Lars Gaardhøj Marianne Stendell Erik R. Gregersen Hans Toft Lene Kaspersen Kenneth Kristensen Berth Carsten Scheibye Per Roswall Marianne Frederik Deltog Deltog Deltog Deltog Deltog Deltog Deltog Afbud Deltog Side 1 af 30

2 INDHOLDSLISTE 1. Drøftelsessag: Rundvisning og oplæg om Innovation på Riget 2. Drøftelsessag: Bidrag til budgetprocessen 3. Beslutningssag: Budget 2015 Forskningsanalyse 4. Beslutningssag: Støtte til store internationale kultur- og sportsevents 5. Orienteringssag: Dialogaktiviteter i forbindelse med den kommende regionale vækst- og udviklingsstrategi (ReVUS) 6. Orienteringssag: Studietur for erhvervs- og vækstudvalget til ESS og MAX IV i Lund 7. Eventuelt Side 2 af 30

3 1. DRØFTELSESSAG: RUNDVISNING OG OPLÆG OM INNOVATION PÅ RIGET BAGGRUND FOR SAGENS FREMLÆGGELSE Der præsenteres lokale konkrete innovationsinitiativer på Rigshospitalet, der er med til at løfte regionens samlede innovationsindsats og kan bidrage til iværksætteri og vækst i regionen. Formålet er at give udvalget indblik i projekterne, både set fra de involveredes synspunkt og fra et overordnet strategisk synspunkt - hvad skal der til på det politiske og ledelsesmæssige niveau for at initiativerne lykkes. INDSTILLING Administrationen indstiller: at erhvervs- og væktsudvalget på baggrund af oplæg på mødet drøfter mulighederne for at styrke innovationsindsatsen. POLITISK BEHANDLING Drøftet. Per Roswall (V) deltog ikke i sagens behandling. SAGSFREMSTILLING BørneRiget v. Bent Ottesen, projektdirektør og Anne-Mette Termansen, projektleder Præsentation af det visionære projekt, forundersøgelsen til Fremtidens mor/barn hospital - BørneRiget samt kort rundvisning på afsnittet for for-tidligt fødte børn (neonatal afdeligen) der arbejder tæt sammen med Philips om nye innovative løsninger til fremtidens mor-barn hospital. BørneRiget: Region Hovedstaden, A.P.Møller Fonden og Ole Kirks Fond har indgået et samarbejde om at se på mulighederne for at bygge et nyt mor-barn-hospital på Rigshospitalets matrikel. Man ønsker sig et byggeri i verdensklasse, der kan danne skole for patientforløb, udvikling, uddannelse, forskning, arkitektur og logistik. Projektet ønsker at åbne hospitalet for samarbejde på tværs af hospitaler, universiteter og virksomheder. Visionen er at etablere en smeltedigel for banebrydende innovation, udvikling, forskning, iværksætteri og uddannelse. Hvis projektet godkendes vil det kunne tiltrække førende forskere og internationale virksomheder til regionen. Projektet kan derfor være med til at skabe stor værdi og bidrage til at skabe vækst i Region Hovedstaden. Idériget v. Peter Aagaard Nielsen, Udviklingschef, Rigshospitalet Præsentation af den hidtil største lokale innovationsindsats i Region Hovedstaden Idériget. Idériget bygger på en invitation til alle medarbejdere om at komme frem med deres ideer til, hvordan man kan forbedre patientflow og patienttilfredshed. Den bærende tanke er, at de bedste ideer til innovation findes hos medarbejderne i forreste linje. Det er i samspillet med kolleger, patienter og pårørende, at de ser, hvad der er problematisk og hvad der kan gøres anderledes for at forbedre servicen til patienten og gøre arbejdet lettere. Der blev udvalg 30 ideer til et forprojekt og dernæst fik 10 udvalgte idémagere hver et 6 mdr. innovationsstipendium til at arbejde intensivt med deres idé. Tre cases fra Idériget Patienternes egenregistrering af bivirkninger ved kemoterapi, v. overlæge Helle Pappot Ny robotarm til kikkertkirurgi, v. overlæge Jens Jørgen Kjer Min cancerguide en app baseret støtte til cancerpatienter, v. sygeplejerske Caroline Find Andersen Side 3 af 30

4 ØKONOMISKE KONSEKVENSER En tiltrædelse af indstillingen indebærer ikke i sig selv økonomiske konsekvenser. KOMMUNIKATION Ingen særskilt kommunikationsindsats planlagt. TIDSPLAN OG VIDERE PROCES DIREKTØRPÅTEGNING Hjalte Aaberg / Claus Bjørn Billehøj JOURNALNUMMER BILAGSFORTEGNELSE 1. Præsentation - Børneriget 2. Præsentation - Ideriget - Ny robotarm til kikkertkirurgi 3. Præsentation - Ideriget - Patienternes egenregistrering af bivirkninger ved kemoterapi Side 4 af 30

5 2. DRØFTELSESSAG: BIDRAG TIL BUDGETPROCESSEN BAGGRUND FOR SAGENS FREMLÆGGELSE Forretningsudvalget besluttede den 3. marts at igangsætte arbejdet med at forberede budget og i samme proces at bringe balance i budgettet for 2015 som følge af fejlskøn ved økonomiforhandlingerne med staten i juni 2014 om udviklingen i udgifterne til sygesikringsmedicin samt den ekstraomkostning der følger af Ministeriet for Sundhed og Forebyggelses fejlberegning af takster. Der skal derfor findes besparelser for i alt 150 mio. kr., hvor hospitaler og virksomheder skal finde effektiviseringer og bedre ressourceudnyttelse for 75 mio. kr. i 2015 stigende til 225 mio. kr. i Den samlede økonomiske udfordring for 2016 er endnu ikke kendt, bl.a. fordi den er afhængig af økonomiforhandlingerne med regeringen i juni måned. Det foreløbige billede tegner en udfordring på mio. kr. Det kan som følge heraf være nødvendigt at finde yderligere besparelser. Dertil kommer, at der i dette beløb ikke er fundet plads til nye initiativer. Forretningsudvalget har derfor den 3. marts besluttet at bede de stående udvalg og kræftudvalget om at drøfte forslag til ændringer af serviceniveau eller omstillingsforslag, samt fremkomme med eventuelle forslag til nye initiativer inden for deres respektive ansvarsområder til brug for budgetforhandlingerne i august-september måned. INDSTILLING Administrationen indstiller til erhvervs- og vækstudvalget, 1. at drøfte hvordan udvalget tilrettelægger sit arbejde med budget i foråret 2015 inden for den tidsramme, der er fastlagt af forretningsudvalget, 2. at drøfte emner for tilpasninger af serviceniveau og omstillingen inden for udvalgets ansvarsområde, herunder hvad der skal kigges nærmere på, bl.a. med afsæt i et inspirationskatalog fra administrationen, som forelægges på mødet, og 3. at drøfte, hvordan udvalget arbejder med eventuelle forslag til nye initiativer. POLITISK BEHANDLING Indstillingens punkt 1-3 blev godkendt. Per Roswall (V) deltog ikke i sagens behandling. SAGSFREMSTILLING Generelt om processen for budget Udvalgenes drøftelser af budget falder i tre spor. Det ene spor handler om, at forretningsudvalget har bedt de stående udvalg og kræftudvalget om at drøfte forslag til tilpasninger af serviceniveauer. Disse forslag skal fremsendes til forretningsudvalget den 10. juni og indgår i budgetforhandlingerne efter sommerferien. Forretningsudvalget ønsker i den proces, der er tilrettelagt for behandlingen af budget 2016, at der særligt er god tid til politisk behandling af disse forslag på såvel sundhedsområdet som det regionale udviklingsområde. Derfor lægges der op til, at de stående udvalg og kræftudvalget i deres første drøftelser af budget 2016 drøfter arbejdsform og temaer inden for udvalgets områder, der skal arbejdes videre med. Det andet spor handler om, at udvalgene som led i deres politikformulerende rolle også er bedt om at vurdere behovet for at stille forslag til nye initiativer. Ved udvalgets eventuelle forslag til nye initiativer skal udvalget overfor forretningsudvalget oplyse, hvorvidt udvalget kan anvise forslag til finansiering. Udvalgene skal aflevere deres bidrag den 10. juni Side 5 af 30

6 Det tredje spor handler om, at forretningsudvalget har bedt hospitalerne og virksomheder om forslag til effektiviseringer og bedre ressourceudnyttelse for et samlet beløb på 75 mio. kr. i 2015 (4 måneder) svarende til 225 mio. kr. i Hospitaler og virksomheder skal aflevere deres forslag den 16. april. Herefter vil de blive præsenteret for de stående udvalg og kræftudvalget på møderne i april/maj, med henblik på at udvalgene på møderne i maj/juni kan afgive en udtalelse til forretningsudvalget herom. Der vil efter sædvanlig praksis være mulighed for at stille budgetspørgsmål mellem de to udvalgsdrøftelser. Nærmere rammer herfor vil blive præsenteret samtidig med udvalgets første drøftelse heraf. Disse forslag skal behandles på regionsrådets møde den 16. juni Udvalgene skal derfor aflevere deres udtalelse den 3. juni. Udvalgenes første drøftelse af budget Denne mødesag handler om udvalgets første drøftelse af budget. Udvalgenes arbejde med budget vil være forskelligt alt efter udvalgenes arbejdsområder. For at give udvalgene et fælles overblik forelægges den samme rammesag for udvalgenes første budgetdrøftelse. Endvidere vil alle forslag og notater, være tilgængelige for samtlige udvalg. Til brug for den første drøftelse på udvalgsmødet er der vedlagt et inspirationskatalog (se bilag 1). Der er tale om et katalog over typer af tilpasninger af serviceniveau, der kan overvejes i de videre politiske drøftelser. Der ligger ikke bag ideerne konkret udarbejdede spareforslag. Disse vil blive udarbejdet og kvalificeret på baggrund af politiske ønsker, samt de forslag til justering af serviceniveau, der kommer fra hospitaler og virksomheder den 16. april. Det er vigtigt at understrege, at der er tale om en åben proces, hvor det er udvalgene, der sætter retning for dette arbejde. Det vil i denne være muligt at vælge til og fra og sige: Det vil vi drøfte, og det vil vi ikke drøfte. Sundhedsudvalget Sundhedsudvalgets fokus vil særligt være på serviceniveauer, der er politisk fastlagt i handlingsplaner, særlige indsatser og budgetforlig. Sundhedsudvalget vil endvidere adressere medicinområdet. Kræftudvalget Kræftudvalgets fokus vil være på sammenhængen til udmøntningen af de særlige midler til kræftindsatsen, der er fastlagt i finanslovens for 2015 ( jo før jo bedre ). Delaftale 1 fastlægger nogle indsatsområder og implementering af konkrete initiativer, som forventes påbegyndt i regionerne i 2. halvår af Der udestår dog fortsat yderligere konkretisering af indsatsområderne og initiativerne i 1. delaftale, hvilket skal ske i et samarbejde mellem regionerne, Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse og Sundhedsstyrelsen. Psykiatriudvalget Psykiatriudvalgets fokus vil være på besparelses- og omstillingsforslag vedrørende psykiatrien. Psykiatriudvalget vil særligt fokusere på sammenhængen til den omstilling, der er vedtaget som en del af budget Side 6 af 30

7 Udvalget vedr. tværsektorielt samarbejde Udvalget vedr. tværsektorielt samarbejdes fokus vil særligt være på udmøntning og prioritering af midlerne til samarbejde med kommunerne. IT- og afbureaukratiseringsudvalget IT- og afbureaukratiseringsudvalget vil særligt fokusere på generelle serviceniveauer indenfor sundhedsteknologiområderne, og under hensyn til sikring af regionens drift samt den teknologiske understøttelse af regionens strategiske initiativer (såsom fx sundhedsplatformen). IT- og afbureaukratiseringsudvalgets fokus vil endvidere være på mulighederne for via afbureaukratisering at opnå yderligere effektiviseringsgevinster. Miljø- og trafikudvalget Miljø- og trafikudvalgets fokus vil være på serviceniveauer og muligheder for effektivisering og omstilling i forhold til bus- og lokalbanedrift samt miljøområdet. Erhvervs- og vækstudvalget Erhvervs- og vækstudvalgets fokus vil være på serviceniveauer og muligheder for effektivisering af erhvervsfremmeindsatsen ud fra principperne om organisering af erhvervsfremme i Greater Copenhagen samarbejde samt rammevilkår og strategiske temaer i den kommende regionale vækstog udviklingsstrategi (ReVUS), herunder særligt mulighederne for at samle, revitalisere og evt. lukke organisationer/initiativer på områder for at undgå overlappende aktiviteter og styrke samarbejde og synergi. Forretningsudvalget Forretningsudvalget varetager den politikformulerende rolle på drift, herunder IT drift, personaleområdet og administration. Forretningsudvalgets fokus vil være serviceniveauer inden for disse områder. Oplægget til forretningsudvalget vil også kunne fokusere på særlige udgiftstyper, eksempelvis kørsel og indkøb. I arbejdet skal udvalgene hvor det er relevant, forholde sig til, at det med Finansloven for 2015 er besluttet, at regionerne får tilført midler til at implementere regeringens sundhedsstrategi Jo før jo bedre. Denne består af fem delaftaler, hvoraf Danske Regioner og regeringen på nuværende tidspunkt alene har indgået aftale om 1. del-aftale (kræftområdet). Oversigt over den videre proces Martsmødet: (SUND, KRÆFT, PSYK og TVÆRS den 17. marts, EVU, MTU og ITA den 24. marts og FU for eget område den 7. april) Drøftelse af udvalgets arbejdsform i forbindelse med budget, emner for serviceniveau og omstilling inden for udvalgets område samt første forslag til eventuelle nye initiativer (Spor 1 og spor 2) april: Budgetseminar Side 7 af 30

8 Fælles drøftelser for hele regionsrådet April/majmødet: (SUND, KRÆFT, PSYK og TVÆRS den 28. april, EVU, MTU og ITA den 5. maj og FU for eget område den 12. maj) Fortsatte drøftelser af forslag til ændring af serviceniveau og omstilling (Spor 1) Fortsatte drøftelser af eventuelle forslag til nye initiativer (spor 2) Præsentation af forslag til effektivisering og bedre ressourceudnyttelse (spor 3) Maj/junimødet: (SUND, KRÆFT, PSYK, og TVÆRS den 26. maj, EVU, MTU og ITA den 2. juni og FU for eget område den 9. juni). Forslag til forretningsudvalget om forslag til ændret serviceniveau og omstilling (spor 1). Forslag til forretningsudvalget om forslag til nye initiativer (spor 2). Udtalelse til forretningsudvalget om forslag til effektivisering og bedre ressourceudnyttelse (spor 3) ØKONOMISKE KONSEKVENSER En tiltrædelse af indstillingen indebære ikke i sig selv økonomiske konsekvenser. KOMMUNIKATION Der er ikke planlagt særskilte kommunikationsindsatser i forbindelse med udvalgets budgetdrøftelse. TIDSPLAN OG VIDERE PROCES Udvalget skal afgive udtalelse til forretningsudvalget senest den 3. juni om forslag til effektivisering og bedre ressourceudnyttelse samt den 10. juni vedrørende forslag til justering af serviceniveau og omstilling. DIREKTØRPÅTEGNING Jens Gordon Clausen/Svend Hartling JOURNALNUMMER BILAGSFORTEGNELSE 1. Inspirationskatalog 2. CRU Budget Projektoversigt Vækstforum Hovedstaden 4. Bidrag til budgetprocessen - Præsentation Side 8 af 30

9 3. BESLUTNINGSSAG: BUDGET 2015 FORSKNINGSANALYSE BAGGRUND FOR SAGENS FREMLÆGGELSE Parterne bag budgetaftalen 2015 har afsat 0,5 mio. kr. til en ekstern analyse af forskningsområdet. Denne sag er en udmøntning af budgetbeslutningen mhp. at analysen kan igangsættes. Analysen har til formål at undersøge, hvilke typer af forskning, der foregår på regionens hospitaler, herunder hvem der finansierer den samt, hvilken værdi de forskellige typer forskning har for henholdsvis regionens sundhedsvæsen og for den geografiske regions vækst og udvikling. Hensigten med analysen er bl.a. at sikre gennemsigtighed og troværdighed udadtil herunder som samarbejdspartner for private virksomheder. Det er ligeledes hensigten, at analysen skal munde ud i et forslag til, hvordan samspillet mellem hospitaler og industri mv. kan udvikles og tilrettelægges, så dette kommer til bedst mulig gavn for patienterne og regionen som helhed. Administrationen bemærker, at det kun er indstillingspunkt 1, der behandles i erhvervs- og vækstudvalget. INDSTILLING Administrationen indstiller, at erhvervs- og vækstudvalget overfor forretningsudvalget og regionsrådet anbefaler: 1. at godkende den beskrevne proces og indhold for en ekstern forskningsanalyse med udgangspunkt i budgetaftalen Administrationen indstiller endvidere, at forretningsudvalget overfor regionsrådet anbefaler: 2. at udmønte 0,5 mio. kr. til udførelsen af den eksterne forskningsanalyse. POLITISK BEHANDLING Indstillingenspunkt 1 blev anbefalet. Per Roswall (V) deltog ikke i sagens behandling. SAGSFREMSTILLING I forbindelse med Budgetaftalen for 2015 er der afsat 0,5 mio. kr. til en ekstern analyse af forskningsområdet. Undersøgelsen udspringer af et ønske om afdækning af, hvilke typer forskningssamarbejder som indgås med og finansieres af private aktører samt, hvilken værdi disse samarbejder giver for patienterne og sundhedsvæsenet. Hensigten med denne analyse er i høj grad at sikre gennemsigtighed og troværdighed som samarbejdspartner for også private virksomheder, hvorfor analysen er bestilt. Analysen vil understøtte arbejdet med at opfylde den politiske målsætning om ekspansive vidensmiljøer med en satsning på udvikling af det samlede vidensmiljø i hovedstadsregionen og dermed også på samarbejder med andre offentlige, og private parter for derigennem at styrke den fælles indsats for udvikling af vækst og livskvalitet. Kongeindikatoren Hjemtagning af eksterne midler er valgt for at vise udviklingen af den politiske målsætning om ekspansive vidensmiljøer, hvor der netop kræves både gennemsigtighed og troværdighed som samarbejdspartner for at kunne hjemtage eksterne midler offentlige som private. Med afsæt i budgetaftalen lægges op til en undersøgelse, som overordnet skal afdække: Hvilke konkrete typer forskningssamarbejder med eksterne er der tale om? Hvordan fordeler de sig mellem f.eks. samarbejde om forskning, tidlig fase kliniske afprøvninger, mv.? Hvordan finansieres de, herunder fordelingen af ekstern finansiering mellem forskningstyper? Hvilken værdi skaber forskningssamarbejderne for patienterne og sundhedsvæsenet? Side 9 af 30

10 Hvilken værdi skaber forskningssamarbejderne for den geografiske region i form af investeringer og jobs? Derudover lægges op til, at analysen skal give et samlet overblik over, hvor de eksterne midler kommer fra - fondsmidler, statslige midler, EU-midler osv. Samtidigt ønskes et overblik over hvem, der bestemmer over de eksterne midler. Det bemærkes, at analysen vil inddrage relevante data/oplysninger gennemgået af revisionsanalysen, fra den årlige lovpligtige forskningsstatistik og fra den årlige forskningsevaluering. Analysen kan ligeledes inddrage data målt på ansøgningerne til Det Videnskabsetiske komitésystem i Region Hovedstaden og fordelingen mellem ansøgernes tilknytningsforhold (hospital/afdeling eller virksomhed). Hertil kommer, at der specifikt er fremsat ønske om, at analysen omfatter undersøgelse af relevansen for patienterne vedr. hjerteafdelingernes forskning igennem de sidste fem år, herunder: Hvem har ydet forskningsstøtte til hjerteafdelingerne? Hvor megen støtte har medicinalindustrien givet og på hvilke vilkår? Hvilke andre eksterne bevillingsgivere har der været? Hvor meget støtte er givet af staten og regionen? Derudover er det et krav til undersøgelsen, at analysen gennemføres af uafhængige eksperter/eksterne konsulenter, og at der gennemføres en detaljeret gennemgang af samarbejdstyperne, som rækker udover almindelig regnskabsmæssig kontrol. Analysen forventes at kunne danne grundlag for drøftelser politisk og administrativt om, hvordan eksterne forskningssamarbejder med virksomheder kan udvikles inden for rammen af regionens procedurer, lovgivning og videnskabsetiske regelsæt med henblik på 1) at skabe værdi for dels patienterne og sundhedsvæsenet samt 2) fremme vækst og udvikling i regionen i form af investeringer, nye jobs mv. De angivne spørgsmål kræver en stærkere præcisering og skærpelse for at kunne rummes indenfor det angivne budget og for at kunne give det ønskede output til udviklingen af de eksterne forskningssamarbejder specielt da forskningssamarbejder foregår indenfor en lang række af forskningsområder og på forskellige tidspunkter i vidensudviklingen (se bilag). Samtidigt kan enkelte af spørgsmålene ikke analyseres målt på direkte indikatorer, men alene på indirekte. På den baggrund fremsættes nedenstående forslag til udarbejdelse af den eksterne analyse. Forslaget er udarbejdet efter model for andre evalueringer af forskningsindsatsen i Danmark, herunder bl.a. den eksterne evaluering af Grundforskningsfonden i Forslag til ekstern analyse Der nedsættes et internationalt panel af fem anerkendte personer med repræsentation fra forskellige forskningsområder panelet skal gennemføre en kvalitativ analyse på udvalgte afdelinger, der skal sikre en dækning af de områder, der har mange forskningsprojekter også i samarbejde med/støttet af eksterne parter. Dette kunne fx være regionens nuværende Global Excellence udnævnte afdelinger dvs. i alt 21 stk. dermed dækkes også Hjertemedicinsk Klinik på Rigshospitalet samt Hjertemedicinsk Afdeling på Herlev og Gentofte Hospital. Der afholdes tre sessioner med panelet: 1. session planlægges afholdt ultimo 2. kvartal 2015: Formøde med panelet, hvor spørgsmålene præciseres og skærpes på baggrund af eksisterende opgørelser og evalueringer af afdelingernes forskning fra fx den årlige forskningsstatistik og forskningsevaluering samt fra den interne og eksterne revisionsanalyse gennemført i de seneste to år. Panelet har her mulighed for at bestille yderligere data til brug for analysen af de enkelte afdelinger. Med udgangspunkt i vedtagelsen af analysen i regionsrådet i april og i samråd med panelet ved første session udarbejdes det endelige kommissorium. Administrationen leverer sekretariatshjælp til panelets deltagere. 2. session planlægges gennemført tredje kvartal 2015: Interviews af de udvalgte afdelinger, hvor paneldeltagerne gennemfører interviews med cirka fem afdelinger på baggrund af 1. sessions skærpede spørgsmål og på baggrund af eventuel yderligere analyse gennemført inden interviewet. Administrationen leverer sekretariatshjælp til panelets deltagere og Side 10 af 30

11 interviewrunden. 3. session planlægges afholdt i fjerde kvartal 2015: Panelets afrapportering af analyseresultat herunder eventuel afholdelse af konference til fremlæggelse af resultat. Administrationen leverer sekretariatshjælp til panelets deltagere. Den endelige tidsplan aftales i samarbejde med panelets medlemmer. Resultatet af analysen, herunder anbefalinger til hvordan samspillet mellem hospitaler og industri kan udvikles og tilrettelægges til gavn for patienter og regionen som helhed, planlægges forelagt regionsrådet 15. december ØKONOMISKE KONSEKVENSER Midlerne til gennemførelse af forskningsanalysen er afsat i budgetaftalen 2015 under sundhedsområdet. KOMMUNIKATION Der planlægges særlige kommunikationsaktiviteter i forbindelse med afrapportering af analysens resultater. TIDSPLAN OG VIDERE PROCES Sagen behandles parallelt i sundhedsudvalget den 17. marts Sagen behandles i forretningsudvalget den 7. april 2015 og i regionsrådet den 14. april DIREKTØRPÅTEGNING Hjalte Aaberg / Claus Bjørn Billehøj JOURNALNUMMER BILAGSFORTEGNELSE 1. Forskning fordelt på undertyper og mekanismer Side 11 af 30

12 4. BESLUTNINGSSAG: STØTTE TIL STORE INTERNATIONALE KULTUR- OG SPORTSEVENTS BAGGRUND FOR SAGENS FREMLÆGGELSE Efter Eurovision 2014 har der vist sig behov for at professionalisere støtten til store events. Administrationen har på den baggrund og med konsulentbistand fra COWI udarbejdet et værktøj til vurdering- og evaluering af ansøgninger til puljen til store internationale kultur- og sportsevents. Udarbejdelsen af vurderingsværktøjet har resulteret i forslag til mindre justeringer af de vedtagne kriterier for puljen, og der fremlægges således forslag til justerede kriterier. For at øge fleksibiliteten for ansøgere foreslås ansøgningsfristen ændret fra én til to gange årligt hhv. i 2. og 4. kvartal. INDSTILLING Administrationen indstiller, at erhvervs- og vækstudvalget over for forretningsudvalget og regionsrådet anbefaler: 1. at godkende de justerede kriterier som fremgår af bilag 1 for tildeling af udviklingsmidler til store internationale kultur- og sportsevents 2. at godkende, at ansøgningsfristen for puljen til store internationale kultur- og sportsevents ændres til fra én til to årlige frister, samt 3. at, det tages til efterretning, at administrationen fremadrettet anvender vurderings- og evalueringsværktøjet til ansøgninger til puljen til store internationale kultur- og sportsevents. POLITISK BEHANDLING 1. Formanden satte indstillingens punkt 1 under afstemning: For stemte: A (3), C (2), O (1), V (1), i alt 7 Imod stemte: Ø (1), i alt 1 Undlod at stemme: 0 I alt 8. Indstillingens punkt 1 var herefter anbefalet. 2. Hans Toft (C) fremsatte ændringsforslag til indstillingens punkt 2, således at der kan søges fire gange om året i stedet for to gange, idet punkt 2 foreslås formuleret således: At godkende, at ansøgningsfristen for puljen til store internationale kultur- og sportsevents ændres til fra én til fire årlige frister Der var enighed i udvalget herom. Ændringsforslaget til punkt 2 var herefter anbefalet. 3. Formanden satte indstillingens punkt 3 under afstemning: For stemte: A (3), C (2), O (1), V (1), i alt 7 Imod stemte: Ø (1), i alt 1 Undlod at stemme: 0 I alt 8. Indstillingens punkt 3 var herefter anbefalet. Side 12 af 30

13 Per Roswall (V) deltog ikke i sagens behandling. SAGSFREMSTILLING Regionsrådet har 5. februar 2013 vedtaget oprettelsen af en pulje af udviklingsmidler til store, internationale kultur- og sportsevents i perioden Puljen er på i alt 50 mio. kr. og midlerne fordeles med 10 mio. kr. om året. Kriterierne for puljen blev godkendt på regionsrådsmødet den 23. september 2014 samt, at der årligt skulle være én årlig ansøgningsfrist. Støtte til store events I kølvandet på Eurovision 2014 har der vist sig behov for at professionalisere støtten til store events. Administrationen har på den baggrund og med konsulentbistand fra COWI udarbejdet et værktøj til vurdering- og evaluering af ansøgninger til puljen til store internationale kultur- og sportsevents. Vurderingsværktøjet er udarbejdet i tæt samarbejde med Københavns Kommune, Erhvervsstyrelsen og Wonderful Copenhagen. Eventvurderingsværktøj Formålet med vurderingsværktøjet er at få et professionelt og standardiseret grundlag at vurdere ansøgninger på. Værktøjet skal understøtte en ensartet og objektiv vurdering af ansøgninger, skærpe fokus på bedre risikostyring i de enkelte projekter samt sikre, at støtten går til vækstskabende og strategisk relevante begivenheder. De enkelte kriterier er således vægtet i forhold til i hvor høj grad, de opfylder de overordnede strategiske målsætninger i den kommende regionale vækst- og udviklingsstrategi (ReVUS). Kriterier, som understøtter vækst og jobskabelse, de strategiske perspektiver samt grundlæggende forhold som økonomi, organisation og risici vægtes højest. Vurderingsværktøjet giver mulighed for at foretage en benchmarking og evaluere vurderinger af ansøgninger over tid. Administrationen vil fremadrettet anvende vurderingsværktøjet i behandlingen af ansøgninger til puljen til store internationale kultur- og sportsevents. Justering af kriterier Udarbejdelsen af vurderingsværktøjet og vægtningen af de enkelte kriterier har givet anledning til at justere kriterierne for puljen. Justeringerne er foretaget for at skabe overensstemmelsem mellem kriterier og hvilke parametre det er muligt og måle på. I vedlagte notat (bilag 1) fremgår alle forslag til justerede kriterier og en oversigt over de foretagne ændringer. Justering af ansøgningsfrist fra én til to årlige ansøgningsfrister For at øge fleksibiliteten for potentielle ansøgere til puljen til store internationale kultur- og sportsevents foreslås ansøgningsfristen ændret fra én til to gange årligt i hhv. 2. og 4. kvartal. Status for ansøgninger til puljen Administrationen har ultimo februar 2015 kun modtaget én ansøgning vedr. Ishockey VM 2018, som umiddelbart vurderes at kunne komme i betragtning til midler fra puljen. Administrationen har herudover modtaget en række mindre ansøgninger. Ansøgningerne skal vurderes med det nye vurderingsværktøj og vil blive forelagt erhvervs- og vækstudvalget på mødet den 5. maj ØKONOMISKE KONSEKVENSER En tiltrædelse af indstillingen har ikke i sig selv økonomiske konsekvenser. KOMMUNIKATION Såfremt, at de justerede kriterier og ansøgningsfrist for puljen tiltrædes, vil puljen til store internationale kultur- og sportsevents blive kommunikeret til relevante parter som Wonderful Copenhagen og Sport Event Danmark. Der vil blive udarbejdet ansøgningsskema og ansøgningsvejledning, som vil ligge på regionens hjemmeside. Side 13 af 30

14 TIDSPLAN OG VIDERE PROCES Sagen behandles af forretningsudvalget den 7. april og regionsrådet den 14. april Såfremt, at de justerede ansøgningsfrister tiltrædes, vil ansøgninger fremover blive forelagt erhvervs- og vækstudvalget og regionsrådet i hhv. 2. og 4. kvartal. DIREKTØRPÅTEGNING Hjalte Aaberg / Claus Bjørn Billehøj JOURNALNUMMER BILAGSFORTEGNELSE 1. Notat - Justering af kriterier for puljen til store internationale kultur- og sportsevents Side 14 af 30

15 5. ORIENTERINGSSAG: DIALOGAKTIVITETER I FORBINDELSE MED DEN KOMMENDE REGIONALE VÆKST- OG UDVIKLINGSSTRATEGI (REVUS) BAGGRUND FOR SAGENS FREMLÆGGELSE Erhvervs- og vækstudvalget har på mødet den 20. januar anmodet om en præsentation af dialogaktiviteterne omkring den kommende regionale vækst- og udviklingsstrategi (ReVUS). INDSTILLING Administrationen indstiller: at erhvervs- og vækstudvalget tager orienteringen om dialogaktiviteterne til efterretning. POLITISK BEHANDLING Taget til efterretning. Per Roswall (V) deltog ikke i sagens behandling. SAGSFREMSTILLING Erhvervs- og vækstudvalget besluttede på mødet den 20. januar, at der skulle laves to dialogarrangementer i forbindelse med den offentlige høring for at synliggøre strategien; et arrangement rettet mod virksomheder, kommuner og uddannelsesinstitutioner og et arrangement rettet mod borgerne. Desuden bad udvalget om, at der blev afholdt et arrangement i forbindelse med vedtagelsen af den endelige ReVUS den 22. september. Strategien skal i offentlig høring fra den 27. april til den 19. juni Administrationen har sammen med bureauet Operate udarbejdet en kommunikations- og dialogstrategi for den kommende regionale vækst- og udviklingsstrategi. Kommunikationsstrategien tager afsæt i de fire hovedtemaer om grøn vækst, sund vækst, smart vækst og kreativ vækst. Dialogmøde med virksomheder, organisationer og uddannelsesinstitutioner Dialogmødet skal henvende sig til fire forskellige dele af erhvervslivet ud fra de fire væksttemaer i ReVUS. For hvert væksttema inviteres de væsentligste beslutningstagere i kommuner, uddannelsesinstitutioner og erhvervsliv til at deltage i workshops på mødet. Målet er at skabe engagement og ejerskab hos de væsentligste aktører; både til strategien og til udmøntningen af de konkrete initiativer i ReVUS. Fremtidsværksted for borgerne Dialogarrangementet for borgerne afholdes som et fremtidsværksted omkring livskvalitet, hvor borgerne kan give deres bud på, hvordan hovedstadsregionen udvikler sig som et godt sted at bo og arbejde, også når der skal bo flere indbyggere i regionen i Målet er at skabe bevidsthed om Greater Copenhagen og Region Hovedstadens vision om at skabe en grøn og innovativ metropol med høj vækst og livskvalitet, samt at antallet af indbyggere i regionen vil vokse meget de kommende år. Lanceringsarrangement Lanceringsarrangementet afholdes som et morgenmøde, hvor den endelige regionale vækst- og udviklingsstrategi præsenteres for interessenter og offentligheden, herunder pressen. Mødet skal være med til at skabe synlighed og opmærksomhed omkring Region Hovedstadens vision og Greater Copenhagen hos interessenter og offentligheden. Udvalgets rolle i dialogaktiviteterne Erhvervs- og vækstudvalget samt miljø- og trafikudvalget bliver inviteret med til alle tre events. Vækstforum vil blive inviteret til dialogmødet med erhvervslivet og lanceringsmødet. Dialogmøde og borgermøde afholdes i maj-juni 2015, mens lanceringsmorgenmødet afholdes i Side 15 af 30

16 september 2015 i forbindelse med vedtagelsen. ØKONOMISKE KONSEKVENSER En tiltrædelse af indstillingen indebærer ikke i sig selv økonomiske konsekvenser. KOMMUNIKATION Dialogaktiviteterne indgår som del i en samlet kommunikationsstrategi for ReVUS. TIDSPLAN OG VIDERE PROCES Sagen behandles parallelt i miljø- og trafikudvalget den 24. marts 2015 som en orienteringssag. DIREKTØRPÅTEGNING Hjalte Aaberg / Claus Bjørn Billehøj JOURNALNUMMER Side 16 af 30

17 6. ORIENTERINGSSAG: STUDIETUR FOR ERHVERVS- OG VÆKSTUDVALGET TIL ESS OG MAX IV I LUND BAGGRUND FOR SAGENS FREMLÆGGELSE ESS og MAX IV faciliteterne, som bygges i Lund udgør på grund af deres betydelige potentiale en vigtig og naturlig del af regionens målende i den kommende regionale vækst- og udviklingsstrategi (ReVUS) og indgår som et konkret projekt i Greater Copenhagen samarbejdet. D. 17. april 2015 planlægges derfor en studietur til ESS og MAX IV faciliteterne i Lund for erhvervs- og vækstudvalget (bilag 1). Som baggrund for turen findes en opsummering af evalueringen af Vækstmotorprojektet (bilag 2). INDSTILLING Administrationen indstiller: at, erhvervs- og vækstudvalget tager orientering om programmet for studieturen til ESS og MAX IV til efterretning. POLITISK BEHANDLING Taget til efterretning. Per Roswall (V) deltog ikke i sagens behandling. SAGSFREMSTILLING Studietur til ESS og MAX IV ESS og MAX IV vil blive verdens førende anlæg inden for materialeforskning i hårde og bløde materialer. Selve forsøgene vil foregå i Lund, mens databehandlingscenteret for ESS, der bliver hjørnestenen i selve analyserne, kommer til at ligge i København. Der er således lagt op til et vigtigt samarbejde på tværs af Greater Copenhagen, hvor udnyttelsen af ESS og MAX IV vil være et fyrtårnsprojekt. ESS og MAX IV udgør således et symbol på Copenhagen-samarbejdet og hvis disse verdensklasseanlæg skal udnyttes til fulde, kræver det et stærkt og udbygget samarbejde på tværs af aktørerne i Greater Copenhagen-regionen. Det forventes, at de nye materialeløsninger, som vil fremkomme af resultaterne fra forskningen i de to anlæg, vil have afgørende samfundsmæssig betydning for udfordringer i relation til energi, klima, sundhed, fødevarer og produktivitet. Helt konkret har viden fra lignende anlæg fx betydet, at visse bilproducenters nye biler bliver lettere og dermed mere miljøvenlige at køre i. ESS og MAX IV vil have cirka 800 fastansatte forskere og vil derudover årligt tiltrække op mod 5000 forskere. De to anlæg har derfor, med den rette indsats, potentialet til at udgøre en saltvand-indsprøjtning for forskning og erhvervslivets vækst. Og hvis det formås at udnytte det store potentiale, der ligger i at samarbejde på tværs af Greater Copenhagen og resten af Danmark, peger en analyse på, at der kan høste op til 3 mia. kroner om året alene i hovedstadsregionen. I øjeblikket spiller regionen en central rolle i Forskning- og Innovationsstyrelsens arbejde med at udarbejde en national ESS strategi. I løbet af første halvår af 2015 pågår der en proces i ministeriet om at formulere en vision og konkrete målbilleder for hvad der skal til for, at alle de forventede afkast af anlæggene kan høstes i fremtiden. Region Hovedstaden har formandsposten for den ene af to arbejdsgrupper, der lægger forslag angående Forankring af ESS og MAX IV i Øresundsregionen op til en central strategigruppe, mens Dansk Industri sidder for bordenden af den anden arbejdsgruppe Den fremtidige udnyttelse af ESS. Processen med den nationale strategi skal efter planen afsluttes i slutningen af juni og den færdige rapport skal indeholde helt konkrete initiativer, som er nødvendige for at realisere det forventede potentiale. Initiativer, der vil kræve indsatser fra alle aktører herunder også regionen. Side 17 af 30

18 Som det fremgår af evalueringen af Vækstmotorprojektet (bilag 2), så er Region Hovedstaden ud over arbejdet med den nationale strategi også involveret i en fælles Interregional ansøgning sammen med Region Skåne med fokus på ESS og MAX IV, og derudover har regionen bidraget med 12 mio kr. til en dansk beamline på MAX IV, der i alt koster 110 mio kr. og skal give danske forskere og virksomheder den bedst mulige adgang til faciliteten. På studieturen d. 17. April 2015 kommer EVU på besøg på både ESS og MAX IV og får seneste nyt både om fremdriften i bygningsarbejdet og regionens mange engagementer i relation til anlæggene. ØKONOMISKE KONSEKVENSER Tiltrædelse af indstillingen indebærer ikke i sig selv økonomiske konsekvenser. KOMMUNIKATION Ingen særskilt kommunikationsindsats planlagt. TIDSPLAN OG VIDERE PROCES DIREKTØRPÅTEGNING Hjalte Aaberg / Claus Bjørn Billehøj JOURNALNUMMER BILAGSFORTEGNELSE 1. Program til studietur for erhvervs- og vækstudvalget til ESS og MAX IV 2. Opsummering af evalueringen af Vækstmotorprojektet Side 18 af 30

19 7. EVENTUELT EVENTUELT Side 19 af 30

20 BESLUTNINGER Erhvervs- og vækstudvalget - meddelelser MØDETIDSPUNKT :00 MØDESTED Rigshospitalet. 1 del: Opgang 4, 3. sal, afsnit 4031, konferencerum 2. 2 del: Opgang 93, mødelokale 93 MEDLEMMER Lars Gaardhøj Marianne Stendell Erik R. Gregersen Hans Toft Lene Kaspersen Kenneth Kristensen Berth Carsten Scheibye Per Roswall Marianne Frederik Deltog Deltog Deltog Deltog Deltog Deltog Deltog Afbud Deltog Side 20 af 30

21 INDHOLDSLISTE 1. Meddelelser: Orientering om Global Excellence i Meddelelser: Dialog og samarbejde med erhvervsskoler og erhvervsakademier 3. Meddelelser: Innovationsfondens nye strategi og regionens samspil med Innovationsfonden 4. Meddelelser: Plan for udmøntning og opfølgning på Vækstpartnerskabsaftale Meddelelser: Vedrørende Gapanalyse af finansieringsinstrumenter mangel på risikovillig kapital til virksomheder 6. Meddelelser: Orientering om status for Vækstforum Hovedstadens tematiserede ansøgningsrunde for 'Grøn omstilling' 7. Meddelelser: Presseorientering fra vækstforumsekretariatet 8. Meddelelser: Rullende dagsorden for erhvervs- og vækstudvalgets kommende møder Side 21 af 30

22 1. MEDDELELSER: ORIENTERING OM GLOBAL EXCELLENCE I 2015 MEDDELELSER I 2009 besluttede regionsrådet at etablere Global Excellence i Sundhed. Global Excellence anerkender og fremmer førende forsknings- og behandlingsmiljøer på regionens hospitaler og universiteter og er dermed med til at give de ekspansive vidensmiljøer og den høje faglige kvalitet et yderligere løft. Global Excellence initiativet skal ses som led i, at Region Hovedstaden gennem samarbejdet mellem hospitaler, vidensinstitutioner og virksomheder arbejder langsigtet for styrket vækst og udvikling, bedre patientbehandling og dermed højere livskvalitet i hele Greater Copenhagen regionen. Der er fra 2010 og frem til nu udpeget i alt 24 Global Excellence vindere, som hver har modtaget 1,5 mio. kr., som de er forpligtet til at anvende til yderligere fremme af deres internationale udviklingsmiljø og formidlingen heraf. I 2015 skal der uddeles to Global Excellence priser. Prisen tildeles faglige miljøer, hvis indsats befinder sig i den absolutte elite, når det gælder forskning, udvikling og ibrugtagning af ny viden om teknologier og nye behandlingsformer rettet mod sundhedsvæsenet i Danmark. Det er vigtigt, at ansøgere kan demonstrere, at det respektive faglige miljø udfører forskning på internationalt topklasseniveau samt hvordan den nye viden kontinuerligt omsættes til direkte gavn for patienterne. Global Excellence nyudnævnelser og genudnævnelser i 2015 Global Excellence prisen tildeles for en periode på fem år med mulighed for forlængelse i yderligere fem år. I 2014 kunne de første ti Global Excellence vindere fra 2010 søge om genudnævnelse og den medfølgende bevilling på kr. Syv af de ti 2010 vindere blev godkendt, mens en fik afslag og to fik udskudt endelig stillingtagen til Derfor bliver der i 2015, foruden de to nyudnævnelser i 2015, også mulighed for, at vinderne fra 2011 og de to udskudte fra 2010 kan søge om genudnævnelse. Bedømmelsesudvalget består af internationalt fagligt anerkendte forskere, der er udpeget af koncerndirektionen i Region Hovedstaden. Alle ansøgerne vurderes på deres indsats inden for forskning og udvikling, uddannelse, undersøgelse og behandling af patienter, innovation og formidling. Ansøgningerne til genudnævnelse vil således blive vurderet på samme parametre som ved nyudnævnelse. Desuden vil den oprindelige ansøgning samt de årlige afrapporteringer, som alle miljøer er forpligtet til at levere, indgå i bedømmelsen. Ved genudnævnelse skal miljøerne dokumentere, at miljøet objektivt ligger på et meget højt internationalt niveau samt at der er sket positiv videreudvikling, hvor de angiver, hvad Global Excellence prisen har betydet for miljøets forskning og synliggørelse. Proces i 2015 Processen for nyudnævnelser og genudnævnelser i 2015 er som følgende: - Den 6.2: Opslag offentliggøres - Den 13.4: Ansøgningsfrist - Den 8.5: Møde i bedømmelsesudvalget - Den 9. og 16.6: Indstilling vedr. godkendelse af vindere og genudnævnelser til forretningsudvalget og regionsrådet - Den 26. 8: Offentliggørelse og prisoverrækkelse Administrationen vil i løbet af 2015 arbejde med den fremadrettede proces for Global Excellence og for hvordan prisen og vindernes indsats i endnu højere grad kan formidles og bidrage til sund vækst i hele Greater Copenhagen regionen. JOURNALNUMMER Side 22 af 30

23 2. MEDDELELSER: DIALOG OG SAMARBEJDE MED ERHVERVSSKOLER OG ERHVERVSAKADEMIER MEDDELELSER Region Hovedstaden har indtil for nylig været repræsenteret i mange af hovedstadsregionens erhvervsskolers og erhvervsakademiers bestyrelser. Pga. lovændringer om erhvervsakademier og vedtægtsændringer på erhvervsskolerne vil Region Hovedstaden fremover kun være repræsenteret i bestyrelser på social- og sundshedsskoler. Uddannelsesområderne har betydning for at sikre adgangen til kompetent arbejdskraft, der skal understøtte både grøn, sund, kreativ og smart vækst i den kommende regionale vækst- og udviklingstrategi (ReVUS). Derudover har områderne betydning for regionens aftagerinteresser på sundhedsområdet. Regionsrådsformanden har derfor skrevet til formændene for bestyrelserne på erhvervsskolerne og erhvervsakademierne i Region Hovedstaden med henblik på at styrke det politiske samarbejde. Ændringer af vedtægter og lovgivning har medført, at regionsrådet ikke længere er repræsenteret i bestyrelserne på erhvervsskoler og erhvervsakademier. Social- og sundhedsskolerne er undtaget - her vil Region Hovedstaden fortsat være repræsenteret som væsentlig aftagervirksomhed. Region Hovedstaden har imidlertid også ansvaret for den regionale vækst og udviklingsstrategi (ReVus), hvor uddannelse og kompetent faglært arbejdskraft indgår som grundlæggende rammevilkår for både væksten og livskvaliteten. Også Vækstforum Hovedstadens vækstpartnerskabsaftale 2015 med regeringen prioriterer som en fælles opgave at sikre mere kompetent arbejdskraft og initiativer, der understøtter, at flere gennemfører en erhvervsuddannelse - bl.a. ved at skabe flere praktikpladser, sikre talentudvikling og iværksætteri samt bedre ungdomsmiljøer på erhvervsskolerne. Regionsrådsformanden har på denne baggrund retttet henvendelse jf bilag 1 til samtlige bestyrelsesformænd på erhvervsakademier og erhvervsskoler - social- og sundhedsskolerne undtaget - med henblik på fortsat dialog og samarbejde på politisk niveau. JOURNALNUMMER BILAGSFORTEGNELSE 1. Breve til bestyrelser i erhvervsskoler og akadamier fra formanden Side 23 af 30

24 3. MEDDELELSER: INNOVATIONSFONDENS NYE STRATEGI OG REGIONENS SAMSPIL MED INNOVATIONSFONDEN MEDDELELSER Som led i regeringens innovationsstrategi blev Innovationsfonden stiftet i april 2014 ved en sammenlægning af Det Strategiske Forskningsråd, Højteknologifonden og Rådet for Teknologi og Innovation. Innovationsfonden har nu - i januar 2015 offentliggjort sin strategi for investeringer og indsatser i forskning, teknologi og vækst i Danmark. Fonden har i 2015 et budget på knap 1,6 mia. kr. Fondens primære opgave er således og på mange måder i lighed med regionens udviklingsopgave, at omsætte samfundsudfordringer og innovationsbehov til investeringer i konkrete projekter, partnerskaber og løsninger, der i sidste ende bidrager til vækst og beskæftigelse i Danmark. Innovationsfonden er en vigtig partner for Region Hovedstaden i forhold til at skabe vækst, og fondens indsatser og tænkning matcher godt med regionens politiske målsætninger og fokus i den kommende regionale vækst- og udviklingsstrategi (ReVUS). En hjørnesten i Innovationsfondens arbejde er Samfundspartnerskaberne som er blevet udbudt første gang i foråret 2014 og senest i februar 2015 (Materialer og Big Data): Next Partnerskab om tidlig klinisk afprøvning. Region Hovedstaden stod i spidsen for og vandt i efteråret 2014 udbuddet inden for temaet: Tidlig klinisk afprøvning. Det er et offentligt-privat partnerskab mellem 6 offentlige institutioner inden for klinisk forskning og 5 lægemiddelproducerende virksomheder. De to første pilotcentre er etableret med forankring på Rigshospitalet og Bispebjerg Hospital med henholdsvis onkologi og dermatologi som terapeutiske områder. Materialer. Region Hovedstaden er indgået i et partnerskab med Danmarks Tekniske Universitet, Københavns Universitet, Aarhus Universitet, Dansk Industri, virksomheder, Copenhagen Capacity m.fl. om at ansøge midler til en industriportal, så virksomheder kan få bedre adgang til ny materialeteknologi på ESS og MAX IV i Lund. Big data: Innovationsfondens udbud omfatter både udviklingen af nye Big Data-værktøjer og applikationer samt en styrket anvendelse i samfundet af disse løsninger. I forhold til miljø, energi, transport har regionen opfordret klyngeorganisationen Clean (evt. i samarbejde med Gate 21) til at gå i spidsen for et stærkt bud. JOURNALNUMMER BILAGSFORTEGNELSE 1. Innovationsfondens Strategi 2. Om innovationsfondens nye strategi herunder status på deltagelse i samfundspartnerskaber Side 24 af 30

25 4. MEDDELELSER: PLAN FOR UDMØNTNING OG OPFØLGNING PÅ VÆKSTPARTNERSKABSAFTALE 2015 MEDDELELSER Formandsskabet for Vækstforum og regeringen har indgået Vækstpartnerskabsaftale med en række fælles initiativer (bilag 1), som skal rulles ud i løbet af Aftalen er udarbejdet, så der er sammenhæng mellem den kommende regionale vækst- og udviklingsstrategi (ReVUS) og Greater Copenhagen. Den 16. december forhandlede Vækstforums formandsskab med regeringen om aftaletekst med konkrete initiativer, som nu indgår i den fælles vækstpartnerskabsaftale for Aftalen er ambitiøs og ligger i god forlængelse af tankerne bag den kommende ReVUS og Greater Copenhagen-samarbejdet. Flere af initiativerne i aftalen forventes at kunne præsenteres som en del af handlingsplan for ReVUS og er udpeget som særligt vigtige af Greater Copenhagen-samarbejdet. Vækstforums formandsskab vurderer, at man med aftalen har forpligtet regeringen til at gå aktivt ind i en række centrale initiativer for erhvervsudviklingen i Region Hovedstaden. For at sikre gode muligheder for opfølgning har regeringen og vækstforumsekretariatet udarbejdet initiativoversigt med forslag til ansvarsfordeling (bilag 2). Der er udpeget 'lead-partnere' for hver af initiativerne og således igangsættes initiativer af både regeringen, Vækstforum Hovedstaden og andre regioners vækstfora. Der skal nu opstilles milepæle for initiativerne med frister for, hvornår de i løbet af 2015 vil kunne præsenteres og godkendes. I første omgang er Vækstforum blevet præsenteret for initiativet 'Team Vækst Danmark' - et fælles program for vækstvirksomheder (bilag 3). "Team Vækst Danmark" Team Vækst Danmark skal etableres som et fælles program for vækstvirksomheder for at fremme tættere samarbejde mellem succesfulde iværksættere, erfarne erhvervsfolk og det danske iværksættermiljø. Op til 150 vækstvirksomheder skal fra kunne komme igennem et intensivt sparrings- og uddannelsesforløb. Initiativet er med i alle regioners vækstpartnerskaber og initiativet planlægges gennemført i i samarbejde mellem regioner og staten. De øvrige regioner behandler lignende sager i deres vækstfora i 1. kvartal På baggrund heraf kan der i givet fald igangsættes fælles udbud og sagsbehandling af konkrete ansøgninger til Vækstforums behandling medio Samlet set forventer regionerne, at Team Vækst Danmark kan skabe mindst 500 arbejdspladser over en femårsperiode. Heraf i Region Hovedstaden. Vækstforumsekretariatet vurderer dog, at dette ambitionsniveau er utilstrækkeligt og vil gå i dialog med de øvrige regioner om dette. JOURNALNUMMER og BILAGSFORTEGNELSE 1. Regionalt vækstpartnerskab mellem Vækstforum Hovedstaden og regeringen 2. Opfølgning på vækstpartnerskaber for Sagsfremstilling til Vækstforum TeamVækstDanmark Side 25 af 30

26 5. MEDDELELSER: VEDRØRENDE GAPANALYSE AF FINANSIERINGSINSTRUMENTER MANGEL PÅ RISIKOVILLIG KAPITAL TIL VIRKSOMHEDER MEDDELELSER Deloitte har som en del af forarbejdet til det fællesregionale initiativ Team Vækst Danmark netop færdiggjort en Gapanalyse vedrørende finansieringsinstrumenter. På flere områder er der sket et stort fald i adgangen til kapital siden finanskrisen. Der har bl.a. været et markant fald i ventureinvesteringer, som rammer Region Hovedstaden specielt hårdt, da regionen modtager 75 % af disse. Region Hovedstaden har oplevet et fald i ventureinvesteringer fra 900 mio. kr. i 2007 til små 500 mio. kr. i 2013, og en af de toneangivende kapitalfonde, Seed Capital Denmark, har meddelt, at de trækker sig fra at investere i biotech og cleantech. Deloitte har identificeret tre gaps, der udgør finansielle udfordringer, som ikke adresseres effektivt af finansieringsinstrumenter i markedet eller af andre offentlige tiltag: Gap i forhold til egenkapitalinvesteringer i tidlige faser i investeringstunge sektorer, herunder ikke mindst biotech. Der er behov for tålmodig og meget risikovillig kapital til projekter, der teknologisk og kommercielt er på et tidligt stadie. Gap, der vedrører egenkapital og tålmodig lånekapital til videnbaserede og innovative opstartsvirksomheder med en vækstcase. Flere regionale instrumenter i den tidligere strukturfondsperiode har haft sigte på netop disse virksomheder. Et kapitalgap i mindre vækstvirksomheder. Mindre virksomheder med et egenkapitalproblem, større udsving i økonomien og en svagere historik oplever barrierer for at få adgang til finansiering til vækst i banker og også hos Vækstfonden. Det er Deloittes samlede vurdering, at finansieringsinstrumenter, der er medfinansieret af EUstrukturfondsmidlerne, til dels kan medvirke til at adressere de gaps, der er identificeret i markedet. Administrationen vurderer, at Deloitte har udarbejdet en grundig og solid analyse, som region og vækstforum under alle omstændigheder kan have stor glæde af i det videre erhvervspolitiske arbejde. Det er meget bekymrende, at der er mangel på venture-kapital til virksomheder i investeringstunge sektorer. Det rammer bl.a. biotech og cleantech, som er to af Hovedstadsregionens absolutte styrkeområder. Vækstforum kunne gå i dialog med Seed Capital Denmark og Væksfonden m.fl. om dette problem. De to andre identificerede gap: Kapital til videnbaserede og innovative opstartsvirksomheder; Kapital til mindre eksisterende vækstvirksomheder, er også kritiske. Men analysen viser dels, at gap ene ikke er særligt regionale og dels, at der er en fare for at regionale fonde bliver for små (lille kritisk masse af egnede projekter og for spredt faglig ekspertise blandt fondens medarbejdere). Derfor er det også fælles nationale løsninger (sammen med Vækstfonden og finanssektoren), der er brug for. JOURNALNUMMER BILAGSFORTEGNELSE 1. Deloitte Gapanalyse af finansieringsinstrumenter Side 26 af 30

27 6. MEDDELELSER: ORIENTERING OM STATUS FOR VÆKSTFORUM HOVEDSTADENS TEMATISEREDE ANSØGNINGSRUNDE FOR 'GRØN OMSTILLING' MEDDELELSER Vækstforum Hovedstaden besluttede på sit møde den 25. juni 2014 at igangsætte tematiserede ansøgningsrunder for at samle de regionale aktørers ansøgninger og kunne prioritere de bedste. Første tema er grøn omstilling, som blev lanceret den 29. september med ansøgningsfrist den 2. marts Som et led i kommunikationsindsatsen for den første tematiserede ansøgningsrunde afholdte vækstforumsekretariatet et informationsmøde den 4. november 2014 og senest et matchmakingmøde 21. januar På matchmakingmødet kunne de potentielle projektansøgerne (CLEAN, Gate 21, DTU, Væksthus H. og Scion DTU) møde interesserede virksomheder med henblik på at få flere små- og mellemstor evirksomheder (SMV'er) til at indgå i kommende grøn omstilling-projekter. Derudover havde Vækstforum Hovedstaden og Erhvervsstyrelsen en faglig stand. Der var ca. 50 deltagere. Mødet ligger i forlængelse af det afholdte informationsmøde den 4. november 2014 for potentielle ansøgere samt den øvrige informationsindsats om ansøgningsrunden via hjemmeside, presse, interessenters kanaler, twitter og rådgivning. Det er muligt at følge Vækstforum Hovedstaden på twitter: Vækstforum RegionH. JOURNALNUMMER Side 27 af 30

28 7. MEDDELELSER: PRESSEORIENTERING FRA VÆKSTFORUMSEKRETARIATET MEDDELELSER Presseomtale fra den 19. november marts 2015 Cleantech-klynge har skabt over job Opfølgning på Ritzau 19. november Politiko.dk, idag.dk, avisen.dk, Electronic supply, Energy supply, csr.dk, copcap.dk Brugte tryksager skal blive til ren jord/millioninvestering i "grønne" tryksager Projekt fra KLS Grafisk medfinansieret af Vækstforum samt "Grøn omstillingsrunde" 27. november - 2. december Erhvervsmagasinet CSR, Hvidovre Avis Ny grøn løsning: LED-pærer i gamle lysarmaturer Projekt fra Fischer Lighting medfinansieret af Vækstforum samt "Grøn omstillingsrunde" 2. december idag.dk København skaffer velstand og nye job/københavn er trækhesten, mens andre sakker bagud Der er kæmpestor forskel på, hvordan det går rent økonomisk i de danske landsdele. København er en vinder, mens der er tilbagegang eller stilstand de fleste andre steder, viser ny ananlyse fra Danske Regioner. Lars Gaardhøj citeres december Berlingske, business.dk, Dagbladet Ringkøbing-Skjern, Randers Amtsavis, Århus Stiftstidende, Dagbladet Holstebro-Struer, Viborg Stifts Folkeblad, Folkebladet Lemvig Mere end job vundet efter krisen I kølvandet på krisen er der i alle landets regioner skabt flere arbejdspladser, end der er tabt, viser analyse fra Danske Regioner 16. december Region Nordjylland, min by Aalborg Positiv vækst i Hovedstaden og Nordjylland Nye tal fra Danmarks Statistik (ekstern nyhed) 16. december finans.dk, altinget.dk, idag.dk, proinvester.dk, Lorry Nye investeringer i vækst og arbejdspladser i hovedstaden Regeringen og Vækstforum Hovedstaden har indgået partnerskabsaftale, der skal skabe vækst og nye arbejdspladser 16. december Lorry, altinget.dk, Den offentlige sektor, erst.dk Regioner er tilbage på vækstsporet Alle danske regioner er på vej tilbage på vækstsporet, og de unge uddanner sig i stor stil. Redegørelse fra ERST 16. december Region Midtjylland Ny partnerskabsaftale skal styrke modebranchen Regeringen og Vækstforum Hovedstaden er enige om at styrke vækst og erhvervsudvikling og vil også støtte modebranchen (ekstern) 17. december Fashion Forum Ny kontrakt skal sikre nye job Region Hovedstaden indgår kontrakt med Copenhagen Capacity om at tiltrække udenlandske virksomheder og talenter til Greater Copenhagen 17. december Ritzau, avisen.dk Udsigt til bedre mobil- og netdækning/bedre mobilsignaler og netforbindelser i hovedstadens Side 28 af 30

29 yderområde/slut med huller i mobildækningen I Vækstpartnerskabsaftalen forpligter regeringen og Vækstforum sig til at sikre ordentlig dækning i hovedstadsområdets yderområder. Steen Hasselriis citeres december Frederiksborg Amts Avis, P4, dr.dk, Halsnæs Lokalavis, Frederiksværk Ugeblad Aftaler skal skaffe tusinder af job til Hovedstaden Kombinationen af Vækstpartnerskabsaftalen og Copenhagen Capacity-kontrakt vil skabe tusindvis af job 18. december Frederiksborg Amts Avis Opbakning fra Vækstforum Hovedstaden til nye mål for Wonderful Copenhagen/Regionsrådsformand er tilfreds med oprydningsplan Der er fuld opbakning fra Vækstforum Hovedstaden til et forslag til en ny resultatkonkrakt mellem regionen og Wonderful Copenhagen januar regionh.dk, P4kbh, DR, Ritzau Klyngeprojekt har givet den maritime sektor kompetenceløft En fortsat stærk maritim sektor har været udgangspunkt for projektet Danmarks Maritime Klynge, som nu er afsluttet. Vækstforum har medfinansieret med 5,4 mio. 14. januar Magssinet Søfart, regionalt.dk Saltvandsindsprøjtning skaber danske job/regional saltvandsindsprøjtning har boostet dansk erhvervsliv På 3 år har Vækstfora skabt job hos danske virksomheder ved at yde støtte. Faktaboks om de regionale vækstfora. 14. januar Børsen, børsen.dk, idag.dk. regioner.dk, regionalt.dk Brugte elbilbatterier skal genbruges i huse med solceller Fremover skal udtjente elbilbatterier genbruges i en helt ny funktion, hvis det står til virksomheden Lithium Balance. Forretningsidéen har god mulighed for at skabe grøn vækst og arbejdspladser og kommer også miljøet til gavn. Vækstforum Hovedstaden medfinansierer projektet med ca. 1 mio. kr. Vækstforum Hovedstaden har i oktober skudt en tematiseret ansøgningsrunde Grøn omstilling i gang med ansøgningsfrist d februar Bygge- og Anlægsavisen Hitachi udvikler big data platform for hovedstaden Hitachi skal i samarbejde med Københavns Kommune, Region Hovedstaden og Clean udvikle en big data platform. Formålet er at skabe bedre offentlige løsninger og nye forretningsmuligheder for hovedstadens virksomheder. Københavns Kommune og Region Hovedstaden finansierer opbygningen af platformen. Realdania har finansieret udbudsprocessen, som Clean har været ansvarlig for februar smc.dk, cedi.dk, kk.dk, regionh.dk JOURNALNUMMER Side 29 af 30

30 8. MEDDELELSER: RULLENDE DAGSORDEN FOR ERHVERVS- OG VÆKSTUDVALGETS KOMMENDE MØDER MEDDELELSER Rullende dagsorden for emner til erhvervs- og vækstudvalgets kommende møder er vedlagt som bilag. Den rullende dagsorden er foreløbig og der kan opstå behov for udskydelse af emner eller supplering med ekstra punkter, hvilket vurderes løbende af administrationen. JOURNALNUMMER BILAGSFORTEGNELSE 1. Rullende dagsorden Side 30 af 30

31 Punkt nr. 1 - Drøftelsessag: Rundvisning og oplæg om Innovation på Riget Bilag 1 - Side -1 af 8 BørneRiget - fremtidens mor-og-barn hospital Juliane Marie Centret Erhvervs- og vækstudvalget Marts 2015 Anne-Mette Termansen Bent Ottesen

32 Punkt nr. 1 - Drøftelsessag: Rundvisning og oplæg om Innovation på Riget Bilag 1 - Side -2 af 8 Fysiske rammer

33 Punkt nr. 1 - Drøftelsessag: Rundvisning og oplæg om Innovation på Riget Bilag 1 - Side -3 af 8 Pressemeddelelse! Marts 2014 Forundersøgelse ser på mulighederne for etablering af et nyt mor-barn-hospital i verdensklasse A.P. Møller Fonden og Ole Kirk s Fond er gået sammen med Region Hovedstaden om at finansiere en forundersøgelse, der skal afdække mulighederne for at opfylde denne ambition gennem etablering af nye og optimale rammer for centret. Ott

34 Punkt nr. 1 - Drøftelsessag: Rundvisning og oplæg om Innovation på Riget Bilag 1 - Side -4 af 8 Mor barn hospital Forundersøgelsen har til formål at afdække mulige scenarier for at skabe et fremtidens mor-barn hospital, der skal danne skole for patientbehandling den patient- og familiecentrerede og behandling omsorg, af kvinder forskning og børn, og hvor patientbehandling og omsorg, forskning og uddannelse udgør uddannelse udgør en integreret helhed en integreret helhed. Visionen er at samle alle behandlinger for unikke rammer til hele familien børn i et optimalt miljø, som tilbyder unikke rammer til hele exceptionelt familien. Målet er samtidig byggeri, et exceptionelt der er byggeri, internationalt der banebrydende internationalt banebrydende inden inden for arkitektur, logistik, drift, funktionalitet og miljø. arkitektur, logistik, drift, funktionalitet og miljø.

35 Punkt nr. 1 - Drøftelsessag: Rundvisning og oplæg om Innovation på Riget Bilag 1 - Side -5 af 8 Innovation og udvikling Forskning Samarbejde med industrien, uddannelsesinstitutioner, internationale forskningsmiljøer BørneRigets Akademi Re-design og transformation Byggeriet Titel/beskrivelse (Sidehoved/fod) Organisationsudvikling Kommunikation Brugerinddragelse Træning både patienter og medarbejdere Arbejdsprocesser Planlægning af ibrugtagning og flytning Arkitektur, bygningsfysik og design Konkurrence Projektering Udbud Nedrivning Udførelse Idriftsættelse Navn (Sidehoved/fod) Indflytning

36 Punkt nr. 1 - Drøftelsessag: Rundvisning og oplæg om Innovation på Riget Bilag 1 - Side -6 af 8 Erhvervs- og vækstpotentialet Hjemmebehandling - Markedsmodningsfonden Neonatal- og Obstetrisk klinik Philips Legetøj på hospital DTU Leg og læring Eksperimentariet/Den Blå Planet Sundhedsteknologier Blue Ocean Robotics Eye-tracking TOBII

37 Mellembygningen Punkt nr. 1 - Drøftelsessag: Rundvisning og oplæg Fælledparken om Innovation på Riget Bilag 1 - Side -7 af 8 P-hus Teilum Nordfløjen Sterilcentral Psykiatrien Køkken & Service Centralkomplekset Rockefeller Byggefelt XIV Patienthotel Apotek Auditoriebygningen Sydfløjen Amorparken Møde Vi arbejder i Erhvervs- pt. og med vækstudvalget to mulige felter: d IIb og XIV. Arbejdsgrupperne vil tage udgangspunkt i XIV.

38 Punkt nr. 1 - Drøftelsessag: Rundvisning og oplæg om Innovation på Riget Bilag 1 - Side -8 af 8 Tak for opmærksomheden!

39 Punkt nr. 1 - Drøftelsessag: Rundvisning og oplæg om Innovation på Riget Bilag 2 - Side -1 af 20 J.J. Kjer Rigshospitalet University of Copenhagen

40 Punkt nr. 1 - Drøftelsessag: Rundvisning og oplæg om Innovation på Riget Bilag 2 - Side -2 af 20 Conventional laparoscopy Expensive robotic surgery (DaVinci) Improving conventional laparoscopy

41 Punkt nr. 1 - Drøftelsessag: Rundvisning og oplæg om Innovation på Riget Bilag 2 - Side -3 af 20 Cold fiber light Improved optics and TV monitors 3-D optics Better instruments Improved skills of surgeons BUT STILL HANDHELD CAMERA

42 Punkt nr. 1 - Drøftelsessag: Rundvisning og oplæg om Innovation på Riget Bilag 2 - Side -4 af 20 3D Tactile impulse Ergonomy Vision/hands, Same person Assistant released Laparotomy Laparoscopy (+) DaVinci Laparoscopy + (+) Laparoscopy with working arm + (+) + + +

43 Punkt nr. 1 - Drøftelsessag: Rundvisning og oplæg om Innovation på Riget Bilag 2 - Side -5 af 20 Increasing number of operations Longer, more complex operations (hours) Endometriosis,cancer,adhesions,hysterectomy, myomectomy,urogynaecology Adipositas,previous surgery,enlarged structures,acute surgery Resection,reconstruction,suturing

44 Punkt nr. 1 - Drøftelsessag: Rundvisning og oplæg om Innovation på Riget Bilag 2 - Side -6 af Norge 20,4% 21,4% 24,4% 28,3% 34,9% 41,0% Danmark 4,9% 8,7% 13,8% 24,7% 36,3% 46,4% Sverige 5,3% 6,1% 7,6% 10,0% 13,1% Finland 36,0% 38,0% 40,0% 43,0%

45 Punkt nr. 1 - Drøftelsessag: Rundvisning og oplæg om Innovation på Riget Bilag 2 - Side -7 af 20 Total Mean (min) min min. >180 min

46 Punkt nr. 1 - Drøftelsessag: Rundvisning og oplæg om Innovation på Riget Bilag 2 - Side -8 af 20 Use 3-D optics Replace handheld camera (the assistant) with camera held by a working arm Use voice and gaze control of the working arm Change tradition for CO2 insufflation Change habits of trocart insertion Be aware of tactile impulses!

47 Punkt nr. 1 - Drøftelsessag: Rundvisning og oplæg om Innovation på Riget Bilag 2 - Side -9 af 20 Better vision Improve ergonomy Avoid unnecessary movements of camera Release the assistant for meaningful work Integrate the scrub nurse in the surgery Save money Save time Perform safer surgery Perform more advanced,complex surgery

48 Punkt nr. 1 - Drøftelsessag: Rundvisning og oplæg om Innovation på Riget Bilag 2 - Side -10 af 20 Voice control Gaze control (eyes) Restricted movement pattern Easy to mount and use Easy to clean

49 Punkt nr. 1 - Drøftelsessag: Rundvisning og oplæg om Innovation på Riget Bilag 2 - Side -11 af 20 Well-known from disability care Activate the arm with a trigger word ( camera ) The command lasts for 5 seconds Simple commands like up, down, in, out, left, right, stop No interference The distances of the movements can be programmed

50 Punkt nr. 1 - Drøftelsessag: Rundvisning og oplæg om Innovation på Riget Bilag 2 - Side -12 af 20 The eye-tracker is calibrated to the surgeons eyes (takes few seconds) Can be used with lenses, glasses, 3-D glasses Can be used with day light and arteficial light The circumference of the TV-screen is the active zone No interference Working distance max. 1,7 m

51 Punkt nr. 1 - Drøftelsessag: Rundvisning og oplæg om Innovation på Riget Bilag 2 - Side -13 af 20 Small in benign surgery Distance between round ligaments cm Distance between ovarian pedicles cm Movements of camera tracked by GPS Up-down 3 cm Left-right 5 cm Telescoping 5 cm (important,difficult)

52 Punkt nr. 1 - Drøftelsessag: Rundvisning og oplæg om Innovation på Riget Bilag 2 - Side -14 af 20 Danish Technical University (voice control) Danish IT University (gaze control) Southern Danish University (movement pattern) Human Technology (voice) The Eye Tribe (eye tracking) The Alexandra Institute (programming) Blue-Ocean-Robotics

53 Punkt nr. 1 - Drøftelsessag: Rundvisning og oplæg om Innovation på Riget Bilag 2 - Side -15 af 20 Robot arm (UR 5): Euro Eye-tracker : 200 Euro Voice control: 4000 Euro Programming: 4000 Euro Miscellaneous:? Ideal price: Euro

54 Punkt nr. 1 - Drøftelsessag: Rundvisning og oplæg om Innovation på Riget Bilag 2 - Side -16 af 20 Construction of working arm necessary Voice and eye control feasible 3-D comes to its right Important tactile impulses are preserved Ergonomy improved Favourable cost-benefit ratio Laparoscopy can be further developed Can compete with the DaVinci in most laparoscopic procedures

55 Punkt nr. 1 - Drøftelsessag: Rundvisning og oplæg om Innovation på Riget Bilag 2 - Side -17 af 20 Create a powerful consortium Initiator (J.J.Kjer) Company with access to capital funding Company with robot technology (Blue Ocean Robotics) Company with laparoscopic network (Lina Medical) Voice control (Human Technology) Eye tracker (The Eye Tribe)

56 Punkt nr. 1 - Drøftelsessag: Rundvisning og oplæg om Innovation på Riget Bilag 2 - Side -18 af 20 Analysis of camera-movements (assistant,surgeon,davinci,4x8 examinations) Analysis of time consumption and surgeons comfort in validated tests in black-box with hand-held camera vs.camera arm Blind analysis of recorded black-box surgery with camera held by the hand or by the robotic camera arm

57 Punkt nr. 1 - Drøftelsessag: Rundvisning og oplæg om Innovation på Riget Bilag 2 - Side -19 af 20 Conventional laparoscopy Expensive robotic surgery (DaVinci) Unexpensive modified laparoscopy with 3-D optic and a working arm

58 Punkt nr. 1 - Drøftelsessag: Rundvisning og oplæg om Innovation på Riget Bilag 2 - Side -20 af 20

59 Punkt nr. 1 - Drøftelsessag: Rundvisning og oplæg om Innovation på Riget Bilag 3 - Side -1 af 10 Sikker kemoordination - patienten som aktiv i egen behandling

60 Punkt nr. 1 - Drøftelsessag: Rundvisning og oplæg om Innovation på Riget Bilag 3 - Side -2 af 10 Integration af eksisterende metoder og redskaber i kombination med patientinddragelse skaber:

61 Punkt nr. 1 - Drøftelsessag: Rundvisning og oplæg om Innovation på Riget Bilag 3 - Side -3 af 10 KRÆFTPATIENTER ANNO 2014

62 Punkt nr. 1 - Drøftelsessag: Rundvisning MinKemo.dk og oplæg om Innovation på Riget Bilag 3 - Side -4 af 10 PPAS

63 Punkt nr. 1 - Drøftelsessag: Rundvisning og oplæg om Innovation på Riget Bilag 3 - Side -5 af 10 Spørgeskema Minkemo.dk Opgaveglidning fra læge til patient. J Natl Cancer Inst Sep 29;106(9). pii: dju244. doi: /jnci/dju244. Print 2014 Sep. Development of the National Cancer Institute's patient-reported outcomes version of the common terminology criteria for adverse events (PRO-CTCAE). Basch E et al. Generisk, dansk, valideret version af PRO-CTCAE

64 Punkt nr. 1 - Drøftelsessag: Rundvisning og oplæg om Innovation på Riget Bilag 3 - Side -6 af 10 Er et redskab til bivirkningsregistrering for patienter i kemoterapi Er foreløbig udviklet i en prototype version Er testet på patienter i behandling for prostatakræft

65 Punkt nr. 1 - Drøftelsessag: Rundvisning og oplæg om Innovation på Riget Bilag 3 - Side -7 af 10 Eksempel på patientbesvarelse vist i AmbuFlex

66 Punkt nr. 1 - Drøftelsessag: Effekt Rundvisning af og oplæg MinKemo.dk om Innovation på Riget Bilag 3 - Side -8 af 10 Elektronisk bivirkningsregistrering udført af patienterne kan: Skabe patientinddragelse gøre patienten til aktiv i egen behandling Skabe patientempowerment bruge patientens kvalificerede ressourcer Bedre læge-patientdialog om bivirkninger sætte fokus på bivirkninger Forbedre kliniske arbejdsgange skabe systematik Skabe en database over bivirkninger Øge patienttilfredsheden Øge medarbejdertilfredsheden Spare læge/sygeplejersketid Øge patientsikkerheden ved ordination af kemoterapi Spare forkert eller unødigt ordineret kemoterapi

67 Punkt nr. 1 - Drøftelsessag: Rundvisning og oplæg om Innovation på Riget Bilag 3 - Side -9 af 10 Integration

68 Punkt nr. 1 - Drøftelsessag: Rundvisning og oplæg om Innovation på Riget Bilag 3 - Side -10 af 10 MinKemo.dk Med MinKemo.dk kan behandlerne lytte til patienterne på en ny måde

69 Punkt nr. 2 - Drøftelsessag: Bidrag til budgetprocessen Bilag 1 - Side -1 af 4 Inspirationskatalog om serviceniveauer et oplæg til politisk drøftelse Nedenstående er en liste med ideer, der er tænkt som inspiration til de politiske udvalgs drøftelser af emner og områder, hvor serviceniveauet for den regionale opgavevaretagelse kan justeres. Der er ikke tale om konkrete spareforslag, men om et oplæg til en åben og politisk diskussion i de stående udvalg og kræftudvalget. Der kan således forekomme forslag til drøftelse, der ikke vil være politisk opbakning til at gå videre med. Af samme grund er der endnu ikke foretaget konkrete beregninger på de nævnte ideer ligesom listen heller ikke er udtømmende. På områder som åbningstider, tilgængelighed og geografi kan udvalgene eksempelvis drøfte: Ønsker man at nedsætte de politiske servicemål på en række områder, fx i forhold til ventetider i akutmodtagelser/-klinikker? Eller kan man overveje at tilpasse de politiske servicemål for svartiderne på 1813? Det vil i første omgang betyde, at der ikke vil være merudgifter ved normeringsudvidelse til dækning af de aktuelle servicemål. Hvis yderligere ventetid for den enkelte kan accepteres, vil det være muligt at realisere en besparelse. Er der vilje til at forsøge at spare på fysioterapi og psykologydelser i praksissektoren? På disse to praksisområder spiller private forsikringsordninger en stigende rolle. Dette kan være udgiftsdrivende for regionen med henblik på type af behandling og antallet af behandlinger. Ønsker man at acceptere, at der sker en samling på hospitalerne af nogle af de eksisterende tilbud for fx blodtapning og blodprøver? Det vil kunne give en besparelse på husleje og driftsudgifter for tappesteder, som ikke er placeret på hospitalerne. Kan vi reducere antallet af akutlægebiler eller se på responstider for ambulancer? Ønsker man at afskaffe tuberkulosebussen til opsporing i udsatte miljøer? Ønsker man at reducere eller afskaffe den årlige pulje til understøttelse af børne- og ungepolitikken i regionen. Der er tale om årlig pulje til konkrete projekter, der udvikler og understøtter behandlingen af børn og unge. I forhold til regionens tilbud, som er målrettet pårørende og ikke-syge borgere, kan udvalgene eksempelvis drøfte: Skal vi indføre eller udbrede egenbetaling for en række ydelser rettet mod pårørende eller ikke-syge, fx mad, scanningsbilleder ved graviditetsundersøgelser mv.? På baggrund af den sag om egenbetaling, som har været forelagt Sundhedsudvalget, er der mulighed for en drøftelse af ensartethed og fordeling af egenbetaling. Kan udvalgte ambulante besøg erstattes af telefonopkald eller anden mere differentieret indsats? Er der grundlag for at tilpasse hyppighed og antal af ambulante kontroller? Fx ved at kontrolforløb forkortes, eller der går længere tid mellem ambulante besøg (forudsætter teknisk håndtering ifm. takststyringsordning).

70 Punkt nr. 2 - Drøftelsessag: Bidrag til budgetprocessen Bilag 1 - Side -2 af 4 Ønsker man at reducere omfanget af fødselsforberedelse, hjemmebesøg, og øge antallet af ambulante fødsler? I forhold til de regionale tilbud og ydelser, som ligger i gråzonen mellem region og kommuner m.fl. kan udvalgene eksempelvis drøfte: Er der opgaveområder, der ligger i periferien af kerneydelserne, og som ikke bør løses af regionen? Fx udvalgte opgaver indenfor fagområderne for socialrådgivere, socialsygeplejersker, psykologer, læger, sygeplejersker, sosu-assistenter og støttefunktioner. Afskaffelse af tilskud til foreningsdrevne idrætsklinikker, således at regionen ikke længere giver tilskud til de fire idrætsklinikker på Glostrup, Gentofte, Herlev og Amager. Ønsker man at afskaffe hjemmebesøg (ringe-hjem, følge-hjem, følge-op) og reducere eller afskaffe en række ordninger i overgangen mellem hospital og hjem? Dette vil bero på en nærmere vurdering af de indførte ordningers brug og effekt og sammenhæng til andre initiativer i forhold til tværsektoriel sammenhæng. Niveauet for genoptræning. Dette vil kræve en nærmere vurdering af, om regionens hospitaler yder et ensartet niveau for genoptræning, og om der på nogle områder løses opgaver, som burde løses i kommunerne. Reduktion i udgifter til patientbibliotek afklaring af hvorvidt det kun er en kommunal udgift. En mere ensartet brug af ernæringspræparater (drikke eller sondepræparater til patienter med særlige ernæringsbehov, der ikke dækkes gennem almindelig kost) på tværs af region og praksis dette vil kræve en afklaring i forhold til lovgivning og evidens ved brug af ernæringspræparater ved forskellige sygdomstilstande. Ønsker man at reducere niveauet for midler afsat til understøttelse af tværsektorielt samarbejde? Der er på regionsniveau afsat 101 mio. kr., men regionen er med økonomiaftalen kun forpligtet til at afsætte 79 mio. kr. I forhold til ydelser, der gives i sammenhæng med eller som tillæg til behandlingen, og dermed befinder sig i periferien af den regionale opgaveløsning, kan udvalgene eksempelvis drøfte: Om man vil skifte medicin til billigere præparater? Også for patienter allerede i behandling i stedet for at lade patienter, der er i behandling, fortsætte med samme præparat, selv om der er et billigere på markedet. Vil man ophøre med eller reducere undervisningstilbud rettet mod forskellige patientgrupper, fx hjertesyge, brystkræftopererede m.fl. Vil man ophøre med behandlingstilbud på alternativ behandling (fx akupunktur m.fl.)? Vil man lukke patienthoteller på alle hospitaler bortset fra Rigshospitalet? Patienterne vil i så fald enten blive udskrevet eller i nogle tilfælde forblive indlagt på sengeafsnit. Ønsker man en opstramning af reglerne for siddende patienttransport, herunder analyse af taxakørsel (som også kan involvere administrationens og politikernes brug af taxakørsel).

71 Punkt nr. 2 - Drøftelsessag: Bidrag til budgetprocessen Bilag 1 - Side -3 af 4 Fastsættelse af serviceniveau for liggende patienttransport. Dette kan indebære at tidsrummet, hvori patienter skal vente på transport til og fra behandling, udvides. Om man er villig til at drøfte længere ventetid for eller ophør af udvalgte behandlinger. Ønsker man at drøfte en opstramning vedr. indikation for behandling? Ønsker man at lukke Montebello-tilbuddet i Spanien? Dette indebærer dog en forventet engangsudgift på ca. 30 mio. kr., dette skal ses i forhold til et nettodriftsbudget på mio. kr. årligt. Ønsker man at reducere eller lukke Telemedicinsk Centers projekter om måling af patienters vitale værdier? Ønsker man at reducere eller afskaffe aktivitets- og motionstilbud for langtidsindlagte i psykiatrien? På uddannelses- og kompetenceområdet kan udvalgene eksempelvis drøfte: Ønsker man at mindske indsatsten for flere praktikpladser på erhvervsuddannelsesområdet, lægesekretærer, sosu-assistenter mv.? Dette vil betyde færre elever, som har mulighed for at få en praktikplads i regionen. Kan man reducere optagelsen på regionens lederudviklingsprogram? Dette vil kunne indbringe en administrativ besparelse, men også vil betyde at færre af regionens ledere vil gennemføre et uddannelsesforløb. Ønsker man at indføre et generelt lavere niveau for efteruddannelse af medarbejdere i regionen? Vil vi mindske støtten til og regionens deltagelse i centrale og tværgående kompetenceudviklings- og uddannelsesprojekter? På de personalerettede område kan udvalgene eksempelvis drøfte: Om man ønsker at fastsætte et lavere niveau for antal mobile enheder/it-arbejdspladser pr. medarbejder /licenser mv. Dette vil medføre at medarbejdere fx vil skulle dele om adgang til visse dataog arbejdssystemer. Hvorvidt man er villig til at reducere rengøringsniveauet vel at mærke på ikke patientrettede områder. Om man vil afskaffe eller reducere øvrige personalemæssige tilbud, som fx den årlige jubilarfest for regionens 25, 40, og 50 års jubilarer På det regionale udviklingsområde kan udvalgene eksempelvis drøfte: Ønsker man at reducere vores serviceniveau i forhold til borgerhenvendelser vedr. eventuelle forurenede grunde? Dette vil kunne medføre en besparelse på det administrative personale, men kan også betyde længere svartider. Kan vi på samme måde som ovenstående reducere vores servicemål for ventetider til kortlægning og afslutning af undersøgelser af forurenede grunde?

72 Punkt nr. 2 - Drøftelsessag: Bidrag til budgetprocessen Bilag 1 - Side -4 af 4 Ønsker man at reducere frekvensen og dækningen i den kollektive trafik på regionale busser og lokalbaner? Kan man lave en gennemgang af de projekter, som er igangsat eller skal igangsættes men henblik på at vurdere, om det er det de rigtige projekter, vi driver? Andre emner til besparelser: Reduktion eller afskaffelse af kommunikations- og borgerrettede informationsindsatser. Vil man fx overveje regionens deltagelse i Folkemødet, live-sending af regionsrådsmøder m.m.? Ønsker man at rejse spørgsmålet om en reduktion af tilskuddet til Danske Regioner? Ønsker man en gennemgang af politikerkonti med henblik på at afdække eventuelle muligheder for besparelser her? Ønsker man at reducere regionens løntilskudsordninger? Fx ved at reducere antal af ledige i løntilskudsjob?

73 Punkt nr. 2 - Drøftelsessag: Bidrag til budgetprocessen Bilag 2 - Side -1 af 1 Aktivitetsbudget CRU Regional Udvikling Sund Fælles Erhvervsudvikling Miljø Kollektiv trafik Øvrig regional udvikling Sundhedsområdet Copenhagen Capacity Råstoffer Regionale Busruter Øresundskomiteen Agenda Wonderful Copenhagen Afværge Lokalbaner String Sekretariatet - alm drifttilskud Genanvendelse af jord, affald og byggemateriale Kompetenceløft til alle - enhed for jobrotation Monitering Fællesudgifter, MOVIA Øresund Direkt Strategisk forskningspulje Drift af Vækstforum (konferencer/møder mm.) Udvikling Kompensation for cykelmedtagning Baltic development forum (BDF) - kontingent Ph.d. studieafgifter Pulje til erhvervsudvikling/medfinansiering af strukturfonde Drift Øgte frekvens 300S Øresundsinstituttet kont Forskningsregistrering, PURE Små og mellemstore virksomheder Undersøgelser Voldgiftsag Movia Danish-Chinese Buisness Forum (kon) Lippincott Forskning som udviklingsdynamo IT Praktikpladser til regionenes unge E-fond, administration af forskningsfonden V Pulje til ReVUS Good Clinical Practice (GCP) V2-vand DM i Skills i hovedstadsregionen i Praksissektorens Forskningsfond (projekt) Bolig Store internationale begivenheder Biotech Research & Innovation Centre (BRIC) Udvikling Sammenhængende energisystem/energi på Tværs DEFF (regionslicenser) Friluftsguide / cykel app Klinisk kræftforskning, Dansk Cancer Biobank CCC medlemskab KUB, det kongelige bibliotek Gate 21 medlemskab Klinisk kræftforskning, DMCG'er - via CSU databaser CEICAD internt Klinisk kræftforskning, KFE'erne - projekt KFE organisering Genanvendelse af jord, affald og byggemateriale Fælles biobank og fælles frysehus Cykelsuperstier gammelt budget UCSF Supercykelstier Overført vedr. Ph.d. vejledningslektorer Den regionale Cykelfremkommelighedspulje Medfinansiering af CPAS Test en El-cykel Cand.scient.san-uddannelsen Off. Transport og delebiler Zelo Trafik-sikring af effektiv infrastruktur Analyse - ekstern forskning Analyse af BRT og letbane i stor København Massachusetts (forskningsophold) By- og erhvervsudvikling i Ring Incitamenspulje/internationale projekter Erhvervs ph.d om lufthavnen Medicon Valley Alliance Elbilssekretariatet - Cph. Elektric Toplederforløb i innovation Bybiler Oresund award Global Excellence i Sundhed Velfærdens innovationsdage Sund vækst (CHC) Patentudgifter og spinouts INNO+ (NEXT) Innovation og idé (Diabetes projekt)

74 Punkt nr. 2 - Drøftelsessag: Bidrag til budgetprocessen Bilag 3 - Side -1 af 6 Vækstforum Hovedstaden Kongens Vænge 2 DK Hillerød T F E W regionh.dk Projekter Vækstforum Hovedstaden Dato: Projektoversigt Projektnavn Leadpartner Accelerace Invest (CIBIT) Symbion Projektperiode 01/ /2014 Budget (samlet budget/ Erhvervsudviklingsmidler/ Strukturfondsmidler) i mio. kr. Budget: 63,7/ -/ 23,2 Projektnavn Leadpartner Accelerace Spin-off (Management) Symbion Projektperiode 03/ /2014 Budget (samlet budget/ Erhvervsudviklingsmidler/ Strukturfondsmidler) i mio. kr. Budget: 34,5/ 17,5/ 5,0 Projektnavn Leadpartner CFIR Copenhagen Finance IT Region Finansrådet Projektperiode 10/ /2014 Budget (samlet budget/ Erhvervsudviklingsmidler/ Strukturfondsmidler) i mio. kr. Budget: 37,5/ 9,3/ 18,7 Projektnavn Leadpartner Chinavia Wonderful Copenhagen Projektperiode Budget (samlet budget/ Erhvervsudviklingsmidler/ Strukturfondsmidler) i mio. kr. Budget: 12,0/ 3,0/ - Projektnavn CIEL (Copenhagen Innovation & Entrepreneurship Lab) Leadpartner Copenhagen Business School Projektperiode 06/ /2014 Budget (samlet budget/ Erhvervsudviklingsmidler/ Strukturfondsmidler) i mio. kr. Projektnavn Leadpartner Budget: 36,0/ 5,0/ 18,0 Computerspiluddannelse Eucroma Den Danske Filmskole Projektperiode 12/ /2014 Budget (samlet budget/ Erhvervsudviklingsmidler/ Strukturfondsmidler) i mio. kr. Budget: 40,0/ 5,0/ -

75 Punkt nr. 2 - Drøftelsessag: Bidrag til budgetprocessen Bilag 3 - Side -2 af 6 Projektnavn Leadpartner Copenhagen City of Congresses Wonderful Copenhagen Projektperiode 01/ /2015 Budget (samlet budget/ Erhvervsudviklingsmidler/ Strukturfondsmidler) i mio. kr. Projektnavn Leadpartner Budget: 13,0/ 3,0/ - Copenhagen Cleantech Cluster Copenhagen Capacity Projektperiode 08/ /2014 Budget (samlet budget/ Erhvervsudviklingsmidler/ Strukturfondsmidler) i mio. kr. Projektnavn Leadpartner Budget: 138,9 / 24,2/ 34,7 Copenhagen Communities Wonderful Copenhagen Projektperiode 10/ /2014 Budget (samlet budget/ Erhvervsudviklingsmidler/ Strukturfondsmidler) i mio. kr. Projektnavn Leadpartner Budget: 9,0/ -/ 4,5 Copenhagen Connected Wonderful Copenhagen Projektperiode 01/ /2014 Budget (samlet budget/ Erhvervsudviklingsmidler/ Strukturfondsmidler) i mio. kr. Projektnavn Leadpartner Budget: 49,8/ 24,9/ - Copenhagen Talent Bridge Copenhagen Capacity Projektperiode 01/ /2014 Budget (samlet budget/ Erhvervsudviklingsmidler/ Strukturfondsmidler) i mio. kr. Projektnavn Leadpartner Budget: 40,9/ 8,0/ 20,4 Copenhagen Spin-outs Københavns Universitet Projektperiode 06/ /2014 Budget (samlet budget/ Erhvervsudviklingsmidler/ Strukturfondsmidler) i mio. kr. Projektnavn Leadpartner Budget: 36,25/ 8,0/ 18,1 Danmarks Maritime Klynge Projektperiode 11/ /2014 Budget (samlet budget/ Erhvervsudviklingsmidler/ Strukturfondsmidler) i mio. kr. Projektnavn Leadpartner Europæisk Maritime Udviklings Center Budget: 26,8/ 5,5/ 13,4 Developing DesignLab Råstof Råstof Aps Projektperiode 08/ /2014 Budget (samlet budget/ Erhvervsudviklingsmidler/ Strukturfondsmidler) i mio. kr. Projektnavn Leadpartner Budget: 3,5/ -/ 1,75 Digitale kompetencer i byggeriet Projektperiode 01/ /2015 Budget (samlet budget/ Erhvervsudviklingsmidler/ Strukturfondsmidler) i mio. kr. Bips (byggeri, informationsteknologi, produktivitet, samarbejde) Budget: 20,1/ -/ 10,0 Side 2

76 Punkt nr. 2 - Drøftelsessag: Bidrag til budgetprocessen Bilag 3 - Side -3 af 6 Projektnavn Leadpartner DOLL (Danish Outdoor Lighting Lab) DTU Fotonik Projektperiode 05/ /2015 Budget (samlet budget/ Erhvervsudviklingsmidler/ Strukturfondsmidler) i mio. kr. Budget: 41,0/ 3,5/ - Projektnavn Erhvervsrettet uddannelseseksperimentarium Leadpartner Teknisk Erhvervsskole Center Projektperiode 11/ /2015 Budget (samlet budget/ Erhvervsudviklingsmidler/ Strukturfondsmidler) i mio. kr. Projektnavn Leadpartner Budget: 49,8/ 12,5/ 24,9 ESS og MAX IV som vækstmotor DTU Projektperiode 03/ /2014 Budget (samlet budget/ Erhvervsudviklingsmidler/ Strukturfondsmidler) i mio. kr. Projektnavn Leadpartner Budget: 24,6/ 4,8/ 12,3 Filmfond Producentforeningen Projektperiode 01/ /2015 Budget (samlet budget/ Erhvervsudviklingsmidler/ Strukturfondsmidler) i mio. kr. Projektnavn Leadpartner Budget: 34,8/ 7,0/ - Foodbest Københavns Universitet Projektperiode /2016 Budget (samlet budget/ Erhvervsudviklingsmidler/ Strukturfondsmidler) i mio. kr. Projektnavn Leadpartner Budget: 42,0/ 5,0/ - (1,5 mio. kr. af regionens midler bruges i perioden i INTERREG-projektet; resten efter 2014) Fra ufaglært til faglært på rekordtid CPH WEST Projektperiode 01/ /2015 Budget (samlet budget/ Erhvervsudviklingsmidler/ Strukturfondsmidler) i mio. kr. Projektnavn Leadpartner Budget:30,5/ 6,0/ 13,3 Fremme af industrielle symbioser Regionerne + Erhvervsstyrelsen Projektperiode 07/ /2016 Budget (samlet budget/ Erhvervsudviklingsmidler/ Strukturfondsmidler) i mio. kr. Projektnavn Leadpartner Budget: 12,5/ 1,4/ - Growbiz Væksthus Hovedstadsregionen Projektperiode 07/ /2014 Budget (samlet budget/ Erhvervsudviklingsmidler/ Strukturfondsmidler) i mio. kr. Projektnavn Leadpartner Budget: 14,8/ 2,4/ 7,4 Hovedstadens iværksætterprogram (forprojekt) Væksthus Hovedstaden Projektperiode 04/ /2014 Budget (samlet budget/ Erhvervsudviklingsmidler/ Strukturfondsmidler) i mio. kr. Budget; 6,5/ -/ 3,25 Side 3

77 Punkt nr. 2 - Drøftelsessag: Bidrag til budgetprocessen Bilag 3 - Side -4 af 6 Projektnavn Leadpartner Interactive Denmark Producentforeningen Projektperiode 01/ /2017 Budget (samlet budget/ Erhvervsudviklingsmidler/ Strukturfondsmidler) i mio. kr. Projektnavn Leadpartner Budget: 55,0/ 2,4/ - Job og uddannelse for borgere på Vestegnen Brøndby Kommune Projektperiode 01/ /2014 Budget (samlet budget/ Erhvervsudviklingsmidler/ Strukturfondsmidler) i mio. kr. Projektnavn Leadpartner Budget: 31,5/ -/ 13,8 Kongernes Nordsjælland, destinationsudvikling Wonderful Copenhagen Projektperiode 01/ /2014 Budget (samlet budget/ Erhvervsudviklingsmidler/ Strukturfondsmidler) i mio. kr. Projektnavn Leadpartner Budget: 26,8/ 13,6/ 11,1 Kvinder for fremtiden Hillerød Kommune Projektperiode 08/ /2014 Budget (samlet budget/ Erhvervsudviklingsmidler/ Strukturfondsmidler) i mio. kr. Projektnavn Leadpartner Budget: 6,4/ -/ 3,2 Kystturisme Nordsjælland Projektperiode 01/ /2016 Budget (samlet budget/ Erhvervsudviklingsmidler/ Strukturfondsmidler) i mio. kr. Wonderful Copenhagen/Visit Nordsjælland Budget: 5,0/ 3,0/ - Projektnavn Lev Vel Innovationssatsning på ældreområdet Leadpartner Væksthus Hovedstaden Projektperiode 03/ /2014 Budget (samlet budget/ Erhvervsudviklingsmidler/ Strukturfondsmidler) i mio. kr. Projektnavn Leadpartner Budget: 54,0/ 2,0/ - Life Science Ambassadors (MVA) Medicon Valley Alliance Projektperiode Budget (samlet budget/ Erhvervsudviklingsmidler/ Strukturfondsmidler) i mio. kr. Budget: 54,5/ 8,2/ - Projektnavn Medfinansiering af supportfunktionen for klynger Leadpartner Danish Clusters ApS Projektperiode Budget (samlet budget/ Erhvervsudviklingsmidler/ Strukturfondsmidler) i mio. kr. Projektnavn Leadpartner Budget: 15,0/ 1,5/ - Medico Innovation Scion DTU Projektperiode 12/ /2014 Budget (samlet budget/ Erhvervsudviklingsmidler/ Strukturfondsmidler) i mio. kr. Budget: 18,7/ 4,0/ 9,3 Side 4

78 Punkt nr. 2 - Drøftelsessag: Bidrag til budgetprocessen Bilag 3 - Side -5 af 6 Projektnavn Leadpartner MORE (Massachusetts Öresund Life Science Excellence) COBIS Projektperiode Budget (samlet budget/ Erhvervsudviklingsmidler/ Strukturfondsmidler) i mio. kr. Projektnavn Leadpartner Budget: 48,0/ 5,4/ - Next EUD Fremtidens erhvervsskole CPH West Projektperiode 12/ /2015 Budget (samlet budget/ Erhvervsudviklingsmidler/ Strukturfondsmidler) i mio. kr. Projektnavn Leadpartner Budget: 31,0/ 5,2/ 6,8 Next Generation Københavns Universitet Projektperiode 01/ /2013 Budget (samlet budget/ Erhvervsudviklingsmidler/ Strukturfondsmidler) i mio. kr. Projektnavn Leadpartner Budget: 34,8/ 8,7/ 17,9 NICE (Welcome.dk) Wonderful Copenhagen Projektperiode 04/ /2015 Budget (samlet budget/ Erhvervsudviklingsmidler/ Strukturfondsmidler) i mio. kr. Projektnavn Leadpartner Budget: 4,5/ 2,1/ - Nye grønne forretningsmodeller Regionerne + Erhvervsstyrelsen Projektperiode 08/ /2015 Budget (samlet budget/ Erhvervsudviklingsmidler/ Strukturfondsmidler) i mio. kr. Projektnavn Leadpartner Budget: 22,0/ 4,0/ - OPALL Væksthus Hovedstaden Projektperiode 07/ /2014 Budget (samlet budget/ Erhvervsudviklingsmidler/ Strukturfondsmidler) i mio. kr. Projektnavn Leadpartner Budget: 23,6/ 5,9/ - PowerLabDK DTU Elektro Projektperiode 01/ /2015 Budget (samlet budget/ Erhvervsudviklingsmidler/ Strukturfondsmidler) i mio. kr. Projektnavn Leadpartner Budget: 134,8 / 2,8/ - SMART Copenhagen CLEAN Projektperiode 01/ /2016 Budget (samlet budget/ Erhvervsudviklingsmidler/ Strukturfondsmidler) i mio. kr. Projektnavn Leadpartner Budget: 15,2/ 5,0/ - Sourcing China Copenhagen Capacity Projektperiode Budget (samlet budget/ Erhvervsudviklingsmidler/ Strukturfondsmidler) i mio. kr. Budget: 23,0/ 7,3/ - Side 5

79 Punkt nr. 2 - Drøftelsessag: Bidrag til budgetprocessen Bilag 3 - Side -6 af 6 Projektnavn Leadpartner SPI Samarbejde om proaktiv investeringsfremme Copenhagen Capacity Projektperiode 04/ /2014 Budget (samlet budget/ Erhvervsudviklingsmidler/ Strukturfondsmidler) i mio. kr. Projektnavn Leadpartner Budget: 17,6/ 3,3/ 8,8 Viden som Vækstmotor Scion DTU Projektperiode 01/ /2015 Budget (samlet budget/ Erhvervsudviklingsmidler/ Strukturfondsmidler) i mio. kr. Budget: 15,9/ -/ 8,0 Projektnavn LAUNCH Nordic 2015 Leadpartner Leaderlab Aps Projektperiode 01/ Budget (samlet budget/ Erhvervsudviklingsmidler/ Strukturfondsmidler) i mio. kr. Projektnavn Leadpartner Budget: 4,4/ 1,7/ - University Startup Summit Venture Cup Projektperiode 01/ Budget (samlet budget/ Erhvervsudviklingsmidler/ Strukturfondsmidler) i mio. kr. Projektnavn Leadpartner Budget: 6,7/ 3,0/ - Dansk Storbyturisme Selskab for Dansk Storbyturisme Projektperiode 01/ /2016 Budget (samlet budget/ Erhvervsudviklingsmidler/ Strukturfondsmidler) i mio. kr. Projektnavn Leadpartner Budget: -/ 1,1/ - Dansk Møde- og Kongresturisme (MeetDK) Selskab for Dansk Møde- og Kongresturisme Projektperiode 01/ /2016 Budget (samlet budget/ Erhvervsudviklingsmidler/ Strukturfondsmidler) i mio. kr. Projektnavn Leadpartner Budget: -/ 1,7/ - Vækstprogram for SMV'er Udbud i ERST Projektperiode 01/ Budget (samlet budget/ Erhvervsudviklingsmidler/ Strukturfondsmidler) i mio. kr. Budget: SAMLET/ 3,0/ - Side 6

80 Punkt nr. 2 - Drøftelsessag: Bidrag til budgetprocessen Bilag 4 - Side -1 af 10 Regional Udvikling Bidrag til budgetprocessen Møde i erhvervs- og vækstudvalget 24. marts 2015

81 Punkt nr. 2 - Drøftelsessag: Bidrag til budgetprocessen Bilag 4 - Side -2 af 10 Regionale udviklingsmidler: Udkast til principper for retning i budget Fastfryse midler til kollektiv trafik og miljøområdet 2. Øge råderum ved at effektivisere, omprioritere, lukke initiativer 3. Anvende råderum til at realisere ReVUS 4. Arbejde med flerårige investerings-programmer 2

82 Punkt nr. 2 - Drøftelsessag: Bidrag til budgetprocessen Bilag 4 - Side -3 af 10 Budget inkl. råderum (miljø og kollektiv trafik budget fastfryses) Estimeret bloktilskud og udviklingsbidrag 968,3 968,3 968,3 968,3 Kollektiv trafik - uændret driftsomfang 499,0 499,0 499,0 499,0 Letbane 93,0 Råderum herefter 469,3 469,3 469,3 376,3 Erhvervsudvikling 120,1 120,1 120,1 120,1 Miljøområdet 152,9 152,9 152,9 152,9 Øvrig regional udvikling 198,2 201,1 203,3 203,3 I alt disponibelt råderum -1,9-4,8-7,

83 Punkt nr. 2 - Drøftelsessag: Bidrag til budgetprocessen Bilag 4 - Side -4 af 10 4

84 Punkt nr. 2 - Drøftelsessag: Bidrag til budgetprocessen Bilag 4 - Side -5 af 10 Udkast til principper for retning i sundheds- budget Fastfryse midler til Forskningsinfrastruktur Regionslicenser via KUB og DR Patenter og spinouts Strategisk forskning- og udviklingsprojekter 2. Øge råderum ved at effektivisere, omprioritere, lukke initiativer mv. 3. Anvende råderum til at realisere ReVUS 4. Arbejde med flerårige investeringsprogrammer 5

85 Punkt nr. 2 - Drøftelsessag: Bidrag til budgetprocessen Bilag 4 - Side -6 af 10 (Agenda 21 og genanvendelse af jord) 6

86 Punkt nr. 2 - Drøftelsessag: Bidrag til budgetprocessen Bilag 4 - Side -7 af 10 Råderum: Prioriteringspulje, effektivisering, omprioritering mv BF 2016 ReVUS midler jf. Budget 2015 Kollektiv trafik 499 Erhvervsudvikling 120,1 40 Miljø 152,9 Øvrig regional udvikling 198,2 50 Sundhed Midler til budgetforhandling 113 Afhængig af øget råderum via effektivisering og omprioritering 7

87 Punkt nr. 2 - Drøftelsessag: Bidrag til budgetprocessen Bilag 4 - Side -8 af 10 Regional vækst- og udviklingsstrategi 8

88 Punkt nr. 2 - Drøftelsessag: Bidrag til budgetprocessen Bilag 4 - Side -9 af 10 Principmodel for at nå mål Klimaplan for geografi Handlingsplan for virksomheder Pulje til realisering af klimaplan Regional udviklings midler Grøn omstillingspulje Midler sundhedsbudget Kongeindikator:CO2 Politisk målsætning: Grøn og innovativ metropol 9

89 Punkt nr. 2 - Drøftelsessag: Bidrag til budgetprocessen Bilag 4 - Side -10 af 10 6 fyrtårnsprojekter Sund Vækst Fyrtårn: Region Hovedstaden vil udvikle Copenhagen Science Region som Effektiv og bæredygtig mobilitet Fyrtårn: Region Hovedstaden vil forbinde hospitaler og skabe bedre tilgængelighed med nye letbaner internationalt knudepunkt i 2025 Grøn Vækst Fyrtårn: Hovedstadsregionen skal være CO 2 -neutral i 2040 Kompetent arbejdskraft og internationalisering Fyrtårn: Kvalitetsløft af erhvervsuddannelserne frem mod Kreativ Vækst Fyrtårn: Greater Copenhagen skal være i top 10 over mest attraktive regioner i Europa for kinesiske turister Smart vækst Fyrtårn: Hovedstadsregionen skal have et Copenhagen Wifi i 2020

90 Punkt nr. 3 - Beslutningssag: Budget 2015 Forskningsanalyse Bilag 1 - Side -1 af 1 Forskning fordelt på undertyper og mekanismer 1. Basalforskning eller grundforskning 2. Translationel forskning, oftest dyreforsøg 3. Klinisk forskning I. Første forsøg i få patienter II. En lille gruppe patienter undersøges mhp. dosisfastlæggelse, fx op til 50 patienter III. Egentlige, større kliniske, randomiserede forsøg med nyt lægemiddel eller ny indikation undersøgt over for enten placebo eller best practise. IV. Kliniske studier efter at lægemiddel er markedsført 4. Forebyggelsesforskning: primær forebyggelse, sekundær forebyggelse, tertiær forebyggelse 5. Public health eller folkesundhedsforskning 6. Sundhedstjenesteforskning 7. Diverse Forskningsemnerne kan være: Lægemidler, medico-tekniske devices til indoperation, fx proteser; medicoteknisk apparatur, nye typer scanning, stråleterapi, hjælpemidler, telemedicin, pervasive health care til hjemmemonitorering af f.eks. KOL, gangmåleudstyr, men forskning kan også være i mekanismer, fysiologi og patofysiologi, biokemi, big data og det molekylærbiologiske paradigmeskrifte med personlig medicin, årsager til sygdom og meget mere. Forskningstyper i forhold til samarbejde I. Forskerinitieret forskning. Forskeren på hospitalet får en idé og får projektet finansieret via hospital, region eller offentlige og private fonde, nationalt og internationalt II. III. Private public partnership. Samarbejde mellem forskeren på hospitalet og industrien i et ligeværdigt samarbejde, hvor begge er engagerede i udvikling af forskningen. Industri-initieret og sponsoreret forskning til afprøvning af lægemidler eller devices, hvor hospitalsafdelingen eller praksis har en kontrakt og får betaling for at udføre forskning/afprøvning på initiativ af firmaerne.

91 Punkt nr. 4 - Beslutningssag: Støtte til store internationale kultur- og sportsevents Bilag 1 - Side -1 af 3 Center for Regional Udvikling Telefon Direkte Bilag til Erhvervs- og vækstudvalgets møde den 24. marts 2015, punkt om Støtte til store internationale kultur- og sportsevents. Ref: Nina Wodstrup Jensen Dato: 26. februar 2015 Justering af kriterier for puljen til store internationale kultur- og sportsevents Baggrund Regionsrådet har 5. februar 2013 vedtaget oprettelsen af en pulje af udviklingsmidler til store, internationale kultur- og sportsevents i perioden Puljen er på i alt 50 mio. kr. og midlerne fordeles med 10 mio. kr. om året. Kriterierne for puljen blev godkendt på regionsrådsmødet den 23. september Administrationen har i tæt samarbejde med Københavns Kommune, Erhvervsstyrelsen og Wonderful Copenhagen og med konsulentbistand fra COWI udarbejdet et vurderings- og evalueringsværktøj for at få et mere fast grundlag at vurdere ansøgninger på. Værktøjet har resulteret i mindre justeringer af de vedtagne kriterier, og der fremlægges således forslag til justerede kriterier til politisk godkendelse. Justering af kriterier under arbejdet med udviklingen af vurderingsværktøjet og vægtningen af de enkelte kriterier, har det vist sig hensigtsmæssigt at foretage en mindre justering af kriterierne for puljen. Kriterierne for tildeling af udviklingsmidler til store internationale kultur- og sportsevents, som regionsrådet godkendte den 23. september 2014, ligger til grund for de justerede kriterier. Nedenstående oversigt viser sammenhængen mellem de besluttede kriterier og de omformulerede kriterier. Oversigt over kriterier: Besluttede kriterier af 23. september 2014 Justerede kriterier 1. Bidrage til vækst 1. Turismeøkonomiske effekter 2. Tilskuddets nødvendighed 2. Budget og tilskud 8. Finansiering 6. Bredt partnerskab 3. Kompetent organisation 4. Risikostyring 1

92 Punkt nr. 4 - Beslutningssag: Støtte til store internationale kultur- og sportsevents Bilag 1 - Side -2 af 3 3. Internationalt niveau 5. International eksponering 4. Kapacitetsudnyttelse 6. Udnyttelse af faciliteter 5. Regional værdi og kompetenceløft 7. Regionale samarbejder 7. Nyskabende karakter 8. Regional værdi sammenhæng med Re- VUS Underkriterier: For hvert kriterium er der udarbejdet underkriterier, som kan tildeles varierende point alt efter, hvor godt ansøgningen lever op til forventningerne. 1. Turisme-økonomiske effekter 1.1* Samlet antal dagsbesøg/nætter 1.2 Omkostningsdækning via turismeomsætning (beregnet som turismeomsætning/eventomkostninger) 1.3 Antal genererede jobs i Region Hovedstaden per omkostningsmillion 2. Budget og tilskud 2.1 I hvilket omfang er indtægterne sandsynliggjort? 2.2 I hvilket omfang er omkostningerne grundigt beskrevet? 2.3* I hvilket omfang er Region Hovedstaden ansvarlig for underskudsdækning? 2.4* Hvad er de samlede budgetterede omkostninger? (indtastes i mio. kr.) 2.5* Hvor stort et tilskud ansøges der hos Region Hovedstaden? 3. Kompetent organisation 3.1 I hvilket omfang er turismebranchen inddraget i planlægningen og afholdelsen af begivenheden? 3.2 I hvilket omfang har arrangøren erfaring med planlægning og afholdelse af lignende begivenheder? 3.3 I hvilket omfang involveret arrangøren øvrige eksterne ressourcer, der bidrager til et højt kompetence- eller vidensniveau omkring begivenheden? 4. Risikostyring 4.1 I hvilket omfang er det beskrevet, hvilke risikofaktorer der er ved at afholde begivenheden? 4.2 I hvilket omfang er det beskrevet, hvordan arrangøren vil tage højde for de identificerede risici? 5. International eksponering 5.1 Hvad er den forventede udenlandske tilskuerandel? 5.2 Hvad er den forventede udenlandske deltagerandel? Side 2

93 Punkt nr. 4 - Beslutningssag: Støtte til store internationale kultur- og sportsevents Bilag 1 - Side -3 af I hvilket omfang eksponeres begivenheden i udlandet? 6. Faciliteter 6.1 I hvor høj grad benyttes eksisterende faciliteter til afholdelse af begivenheden? 6.2 I hvilket omfang fører eventuelle tilpasninger til varig værdi? 7. Regionale samarbejder 7.1 I hvilket omfang skaber begivenheden regional værdi i form af erhvervsmæssige samarbejdsformer? 7.2 I hvilket omfang skaber begivenheden regional værdi i form af opkvalificering af frivillige foreninger? 8. Regional værdi sammenhæng med ReVUS 8.1 I hvilket omfang markerer begivenheden sig med temaer, som Region Hovedstaden ønsker at støtte? 8.2 I hvilket omfang skaber begivenheden øget livskvalitet for regionens indbyggere? * Ikke-pointgivende underkriterier Side 3

94 Punkt nr. 6 - Orienteringssag: Studietur for erhvervs- og vækstudvalget til ESS og MAX IV i Lund Bilag 1 - Side -1 af 1 Studietur for Erhvervs og Vækstudvalget til ESS og MAX IV 08:00 Afgang fra Regionsgården i Hillerød (mulighed for opsamling i Kbh) 09:45 Ankomst ESS og velkomst/ess hovedkontor i Lund 10:00 Hvad er ESS og hvilke anvendelsesmuligheder har det.?/ (En populær gennemgang af hvad ESS er og hvilke områder det kan anvendes på, Life Science, biotech etc.) 10:20 Hvad er MAX IV og dets anvendelsesmuligheder?/science director MAX IV (En populær gennemgang af hvad MAX IV er og hvilke områder det kan anvendes på Life Science, biotech etc.) 10:40 Spørgsmål og diskussion 11:00 Hvilken betydning kan ESS og MAX IV få for den regionale udvikling i Øresundsregionen?/Region Skåne (Hvordan kan vi samarbejde i Øresundsregionen om at få den størst mulige regionale effekt af ESS og MAX IV f.eks. Interregsamarbejde) 11:30 Frokost 12:15 Afgang og besøg på Max IV Lab/Odarslövsvägen 13:20 Afgang og kort besøg på byggepladsen for ESS/ Odarslövsvägen 13:30 Ankomst til ESS hovedkontor og afsked med de svenske deltagere 13:40 Afgang til Hillerød (mulighed for at blive sat af i Kbh.) 15:20 Ankomst Regionsgården i Hillerød Udvalget kører i samme bus hele dagen.

95 Punkt nr. 6 - Orienteringssag: Studietur for erhvervs- og vækstudvalget til ESS og MAX IV i Lund Bilag 2 - Side -1 af 3 Center for Regional Udvikling Kongens Vænge Hillerød Telefon Web Opsummering af evalueringen af Vækstmotorprojektet Dato: 2.marts 2015 Som afslutning på Vækstmotorprojektet fremlægges her en evaluering af projektet, der er udarbejdet af Oxford Research. Projektet ESS og MAX IV som vækstmotorer i hovedstadsregionen blev afsluttet den 31. december Projektets formål var at geare hovedstadsregionen til at udnytte vækstpotentialet i forbindelse med etableringen af ESS og MAX IV i Lund og XFEL i Hamborg. Evaluering af projektet ESS og MAX IV som vækstmotor i hovedstadsregionen Projektet ESS og MAX IV som vækstmotor i hovedstadsregionen havde til formål at geare hovedstadsregionen til at udnytte det betydelige vækstpotentiale, der findes i forbindelse med etableringen af faciliteterne. Projektet skulle forberede og klæde regionen på til at udnytte faciliteterne ved at styrke forskningen og innovationskraften på universiteter og i virksomheder og øge regionens evne til at tiltrække international arbejdskraft og udviklingsafdelinger. Projektet løb fra og havde et samlet budget på 24,6 mio. kr. Projektet var et partnerskab, som er medfinansieret af Vækstforum Hovedstaden og EU s regionalfond. Projektets parter er Danmarks Tekniske Universitet, Københavns Universitet, Region Hovedstaden, DI, Københavns Kommune, Lyngby-Taarbæk Vidensby, Copenhagen Capacity, Scion DTU og COBIS. Projektet har i sin levetid skabt kontakter mellem virksomheder, universiteter og faciliteter, arbejdet for at tiltrække international arbejdskraft til ESS, MAXIV og XFEL samt udarbejdet en række analyser af bla. Anvendelsesmulighederne. Målopfyldelse Evaluator vurderer, at projektet i meget høj grad har leveret de planlagte aktiviteter og resultater. Ud af projektets 20 mål er 17 opnået, to er i proces, men vurderes ikke at være fuldt opnået, og et er ikke opnået. Det er primært forhold, der er eksterne i forhold til projektet, der har medført, at et mål ikke er opnået. De vigtigste resultater Evaluator fremhæver de vigtigste af projektets resultater således: 1) Opbygning af Imaging Industriportal på DTU 2) Det konkrete samarbejde mellem hhv. DTU og KU og en lang række private virksomheder og studerende 3) Større virksomheder har haft medarbejdere ude hos DTU for at udvikle deres kompetencer i forhold til anlæggene 4) Der er gennemført syv kortlægninger, som fundament for en række af projektets andre aktiviteter 5) Der er i en række sammenhænge blevet gjort opmærksom på grænsegængerproblematikken 6) Der er udarbejdet undervisningspakker for folkeskolen, gymnasiet og universiteter, som er afprøvet på 200 elever. 7) Danske virksomheder har fået hjælp til at byde ind på anlægsopgaver i forbindelse med den fysiske opførelse af ESS og MAX IV. 8) Opbygget en investeringsfremmeindsats omkring ESS og MAX IV og de kompetencer, der findes i regionen.

96 Punkt nr. 6 - Orienteringssag: Studietur for erhvervs- og vækstudvalget til ESS og MAX IV i Lund Bilag 2 - Side -2 af 3 Overordnet er der meget stor ros til projektet fra de involverede partnere og de interviewede virksomheder. Partnerne har stort set alle fået det udbytte af projektet, de havde håbet, og virksomhederne har været tilfredse med deres samarbejde med DTU og Københavns Universitet. Der er stor ros til projektledelsen og projektlederen samt engagement og kompetencer hos de centrale partnere i projektet. Dette fremhæves som en væsentlig årsag til, at projektet er forløbet succesfuldt ligesom den gode adgang til at kommunikere centrale budskaber om vigtigheden af og udfordringer knyttet til ESS og MAX IV op i systemerne på både universiteterne og i Region Hovedstaden har været afgørende. I evalueringens fremhæves det som anbefaling til den videre indsats at det har været vigtigt for projektets succes, at Region Hovedstaden har været så tæt involveret i projektet og hurtigt har kunnet bringe udfordringer videre i det politiske system, lige som regionen har kunnet spille en særdeles central rolle i videreførelsen af projektet, hvor man både har nedsat et rundbord for ESS og MAX IV og været primus motor på at søge forprojektmidler hos Interreg-sekretariatet og siden forberede ansøgningen til et tværregionalt Interreg-projekt om ESS og MAX IV. Region Hovedstaden spiller desuden en central rolle i ansøgningen om INNO+ midler til videreførsel og opskalering af industriportaler på DTU og KU. Endelig spiller Region Hovedstaden en central rolle i udarbejdelsen af Forsknings- og Uddannelsesministeriets nationale ESS-strategi, som lanceres juni Det er derfor vigtigt, at Region Hovedstaden, og andre centrale aktører, også fremadrettet er tæt inddraget i arbejdet med at gøde jorden for at høste frugterne fra ESS og MAX IV. Samtidig er det vigtigt at huske, at ESS ikke er et Region Hovedstadsprojekt, men et Greater Copenhagen og dansk projekt. Det er derfor vigtigt også at inddrage aktører uden for regionen i det videre arbejde. Forankring og videreførelse Det er afgørende for projektet at de indsatser, aktiviteter og resultater, der er genereret i projektet bliver videreført og hermed på sigt vil sikre, at Danmark får et erhvervs- og vækstmæssigt udbytte af ESS og MAX IV. Evalueringen fremhæver følgende tre tiltag til videreførelse: 1) Regionen har nedsat et rundbord, der skal arbejde videre med at sikre, at erhvervspotentialet relateret til ESS og MAX IV indfries. Deltagerne i rundbordet har ved deres første møde drøftet de anbefalinger til den videre indsats, som Vækstmotorprojektet har udviklet, og har samstemmende besluttet at arbejde videre med samtlige anbefalinger. Anbefalinger til den videre indsats er centreret om de områder, der også er centrale i Vækstmotorprojektet, herunder at videreføre industriportalerne, styrke Big Science Sekretariatets arbejde, udbrede kendskabet til og brugen af ESS og MAX IV til flere studerende og forskere, styrke investeringsfremmearbejdet relateret til ESS og MAX IV samt nedbryde grænsegængerbarriererne. 2) Interreg: Region Hovedstaden og Region Skåne er sammen med en række partnere ved at lægge sidste hånd på en ansøgning til et Interreg-projekt, hvor de to regioner og centrale aktører i regionerne vil arbejde sammen om en række aktiviteter om udnyttelsen af ESS og MAX IV. Blandt aktiviteterne fra Vækstmotorprojektet, der ser ud til at blive videreført i dette projekt, er investeringsfremmeaktiviteter, fremme af ordrer til i konstruktionsfasen til danske og svenske virksomheder og styrket modtageservice. Desuden planlægges betydelige kompetenceopbyggende aktiviteter på Ph.d.-niveau på regionens universiteter, hvilket går fint i tråd med vækstmotorprojektets anbefalinger. 3) Industriportalerne forsøges videreført via INNO+ ansøgning Danmarks Tekniske Universitet, Københavns Universitet, Aarhus Universitet, Dansk Industri, Copenhagen Capacity, Region Hovedstaden samt en række betydelige danske virksomheder er sammen ved at udarbejde en ansøgning til INNO+ under Innovationsfonden, hvor de søger midler til at videreføre og opskalere industriportalerne. Hvis deres ansøgning imødekommes, vil portalerne kunne videreføres med et 2

97 Punkt nr. 6 - Orienteringssag: Studietur for erhvervs- og vækstudvalget til ESS og MAX IV i Lund Bilag 2 - Side -3 af 3 væsentligt større aktivitetsniveau, end det er tilfældet pt. Det relevante udbud - partnerskab om avancerede materialer som grundlag for vækst og løsning af samfundsudfordringer har ansøgningsfrist april 2015, og hvis ansøgningen imødekommes, vil der først udløses midler i Derfor vil der være et hul mellem, at Vækstmotor-projektet stopper, og de nye midler eventuelt bevilges, men portalerne på Danmarks Tekniske Universitet og Københavns Universitet har modtaget medfinansiering fra Region Hovedstaden om til at videreføre portalerne, indtil ansøgningen til INNO+ er afgjort. Særligt set i lyset af, at social- og strukturfondsprojekter ofte har svært ved at få videreført deres aktiviteter, når de oprindelige midler udløber, vurderer evaluator, at projektet har haft stor succes med at sikre, at aktiviteterne videreføres. 3

98 Punkt nr. 2 - Meddelelser: Dialog og samarbejde med erhvervsskoler og erhvervsakademier Bilag 1 - Side -1 af 9

99 Punkt nr. 2 - Meddelelser: Dialog og samarbejde med erhvervsskoler og erhvervsakademier Bilag 1 - Side -2 af 9

100 Punkt nr. 2 - Meddelelser: Dialog og samarbejde med erhvervsskoler og erhvervsakademier Bilag 1 - Side -3 af 9

101 Punkt nr. 2 - Meddelelser: Dialog og samarbejde med erhvervsskoler og erhvervsakademier Bilag 1 - Side -4 af 9

102 Punkt nr. 2 - Meddelelser: Dialog og samarbejde med erhvervsskoler og erhvervsakademier Bilag 1 - Side -5 af 9

103 Punkt nr. 2 - Meddelelser: Dialog og samarbejde med erhvervsskoler og erhvervsakademier Bilag 1 - Side -6 af 9

104 Punkt nr. 2 - Meddelelser: Dialog og samarbejde med erhvervsskoler og erhvervsakademier Bilag 1 - Side -7 af 9

105 Punkt nr. 2 - Meddelelser: Dialog og samarbejde med erhvervsskoler og erhvervsakademier Bilag 1 - Side -8 af 9

106 Punkt nr. 2 - Meddelelser: Dialog og samarbejde med erhvervsskoler og erhvervsakademier Bilag 1 - Side -9 af 9

107 Punkt nr. 3 - Meddelelser: Innovationsfondens nye strategi og regionens samspil med Innovationsfonden Bilag 1 - Side -1 af 38 Innovationsfondens strategi

108 Dette dokument præsenterer strategien for Danmarks Innovationsfond. Strategien blev offentliggjort d. 29. januar Strategiprocessen begyndte efter Innovationsfondens stiftelse d. 1. april 2014, hvor tre historiske fonde Det Strategiske Forskningsråd, Rådet for Teknologi og Innovation og Højteknologifonden blev lagt sammen Strategiprocessen omfattede en bred vifte af emner: - Udarbejdelse af fondens mission, vision og målsætninger - Udvikling af nye investeringstyper - Omstrukturering af fondens organisation og governance - Udarbejdelse af en model for brugervenlig interaktion med fonden I udviklingen af strategien har fondens ledelse løbende rådført sig med et bredt udvalg af interessenter for at skabe en fond, der rummer alle parter i det danske innovationsmiljø og katalyserer et levende økosystem, som stimulerer dansk vækst og beskæftigelse Ved spørgsmål angående Innovationsfondens strategi rettes henvendelse til: Innovationsfonden på telefon eller Punkt nr. 3 - Meddelelser: Innovationsfondens nye strategi og regionens samspil med Innovationsfonden Bilag 1 - Side -2 af 38 2

109 Bestyrelse og direktion Direktionen Peter Høngaard Andersen (Adm. direktør) Formandskabet for bestyrelsen Professor, DTU Jens Maaløe (Formand) President og CEO, Terma Anja Boisen (Næstformand) Flemming Besenbacher (Næstformand) Professor, Aarhus Universitet, Bestyrelsesformand, Carlsbergfondet Bestyrelsesmedlemmer Anne Skriver Vice President, Innovation Dairy, Chr. Hansen A/S Trine Winterø Adm. direktør for MedTech Innovation Center Peter Kurtzhals Forskningsdirektør, Novo Nordisk Corinna Cortes Head of Google Research Claus Jensen Forbundsformand, Dansk Metal Claus Hviid Christensen Director, Head of Group R&D, Dong Energy Punkt nr. 3 - Meddelelser: Innovationsfondens nye strategi og regionens samspil med Innovationsfonden Bilag 1 - Side -3 af 38 3

110 Punkt nr. 3 - Meddelelser: Innovationsfondens nye strategi og regionens samspil med Innovationsfonden Bilag 1 - Side -4 af 38 4 Innovationsfondens strategi 4-25 Mission, vision og mål 8-11 Fondens investeringer Organisation og governance Præsentation og brugeradgang Implementering Bilag Fondens investeringer Organisation og governance 34-38

111 Innovationsfondens tilblivelse og formål Tilblivelse Det Strategiske Forskningsråd Rådet for Teknologi og Innovation Højteknologifonden Innovationsfonden blev stiftet i april 2014 ved et bredt politisk forlig, som samlede tre historiske råd/fonde i én ny fond En ny bestyrelse og direktion blev udpeget til den nye fond Innovationsfonden Formål "Danmarks Innovationsfond..." "... har til formål at give tilskud til udvikling af viden og teknologi, herunder højteknologi, der fører til styrkelse af forskning og innovative løsninger til gavn for vækst og beskæftigelse i Danmark. "... skal særlig understøtte løsninger på konkrete samfundsudfordringer og øge forsknings- og innovationsindsatsen i virksomheder, herunder små og mellemstore virksomheder." "... skal etablere en fleksibel model for opfølgning på og evaluering af projekter, der har fået en bevilling, for at bidrage til at sikre fremdrift i projekterne." "... ansøgningsprocedurer skal være enkle, fleksible og afstemt i forhold til det enkelte virkemiddels kompleksitet og bevillingens størrelse." Kilde: Lov om Danmarks Innovationsfond Punkt nr. 3 - Meddelelser: Innovationsfondens nye strategi og regionens samspil med Innovationsfonden Bilag 1 - Side -5 af 38 5

112 Punkt nr. 3 - Meddelelser: Innovationsfondens nye strategi og regionens samspil med Innovationsfonden Bilag 1 - Side -6 af 38 6 Innovationsfondens strategi består af fire grundpiller Organisation og governanceprocesser Præsentation og brugeradgang Mission, vision og målsætninger Fondens investeringer

113 Strategien indeholder væsentlige nybrud Mission, vision og målsætninger Fondens investeringer Organisation og governanceprocesser Præsentation og brugeradgang Fra Tre fonde med forskellige målgrupper og forskelligt fokus "Støtte" 14 forskellige virkemidler/støttemuligheder Skarp opdeling mellem virkemidlernes målgrupper og indplacering i værdikæden Mere fordelagtige finansieringsmuligheder i bestemte dele af værdikæden for visse institutioner Administrativt sekretariat Forskellige beslutningsmodeller ved ansøgninger Forskelligartede governanceprocesser med varierende sagsbehandlingstid Forskelligartet layout på hjemmesider Stor forskel i formkrav til ansøgningerne Til Én fond med én samlet mission, vision og målsætning grundfæstet i loven "Investeringer" Investeringer i 3 investeringstyper: "Store projekter", "Vækstprojekter" og "Talenter" Fondens investeringer lægger op til samarbejde mellem forskellige målgrupper og favner bredt over værdikæden Ensartede finansieringsmuligheder for hver institutionstype på tværs af værdikæden i videst muligt omfang Fondsmodel med faglig styrkelse af organisationen Beslutningsansvar klart placeret i bestyrelsen Effektive, mere smidige governanceprocesser forankret i bestyrelsen Let tilgængelig fond med én hjemmeside, der giver et samlet overblik over søgemuligheder på dansk og engelsk for alle målgrupper Opdateret, ensartet og forenklet ansøgningsmateriale Punkt nr. 3 - Meddelelser: Innovationsfondens nye strategi og regionens samspil med Innovationsfonden Bilag 1 - Side -7 af 38 7

114 Punkt nr. 3 - Meddelelser: Innovationsfondens nye strategi og regionens samspil med Innovationsfonden Bilag 1 - Side -8 af 38 8 Innovationsfondens strategi 4-25 Mission, vision og mål 8-11 Fondens investeringer Organisation og governance Præsentation og brugeradgang Implementering Bilag Fondens investeringer Organisation og governance 34-38

115 Punkt nr. 3 - Meddelelser: Innovationsfondens nye strategi og regionens samspil med Innovationsfonden Bilag 1 - Side -9 af 38 Danmarks vækst og velstand er stagnerende 2010 Sverige Tyskland 9 Udvikling i BNP, indeks (2005=100) 1 USA Danmark Sæsonkorrigerede kvartalstal, kædede værdier Kilde: DAMVAD på baggrund af Produktivitetskomissionen og OECD

116 Produktiviteten er en forudsætning for vækst og afhænger af flere faktorer Innovationsfonden bidrager til øget produktivitet gennem flere indgange Kilde: DAMVAD og Vedel Consulting Investeringer Innovation Konkurrence Ledelse Inden for Innovationsfondens indflydelse Regulering Uddannelse Produktivitet Skattevilkår Offentlig sektor Produktivitetskommissionens analyser viser, at der ikke er én enkelt årsag til det danske produktivitetsproblem. Der er derfor heller ikke ét enkelt svar på problemet. Produktivitetskommissionen "Det handler om velstand og velfærd - slutrapport" s. 12 Punkt nr. 3 - Meddelelser: Innovationsfondens nye strategi og regionens samspil med Innovationsfonden Bilag 1 - Side -10 af 38 10

117 Innovationsfondens mission, vision og målsætninger Mission Vision Målsætninger Innovationsfonden investerer i at opdyrke og omsætte ideer, viden og teknologi til værdi for Danmark Entreprenørskab, samarbejde og internationalt udsyn trives, så ideer, viden og teknologier omsættes til levedygtige virksomheder og innovative løsninger til gavn for samfundet Innovationsfondens investeringer bidrager til: Vækst og beskæftigelse Løsning af centrale samfundsudfordringer Målsætningerne nås gennem: Innovation og teknologiudvikling Samarbejde på tværs Entreprenørskab i trivsel Fremragende forskning Et stærkt internationalt udsyn Punkt nr. 3 - Meddelelser: Innovationsfondens nye strategi og regionens samspil med Innovationsfonden Bilag 1 - Side -11 af 38 11

118 Punkt nr. 3 - Meddelelser: Innovationsfondens nye strategi og regionens samspil med Innovationsfonden Bilag 1 - Side -12 af Innovationsfondens strategi 4-25 Mission, vision og mål 8-11 Fondens investeringer Organisation og governance Præsentation og brugeradgang Implementering Bilag Fondens investeringer Organisation og governance 34-38

119 Innovationsfonden indgår i det danske innovationssystem og dækker bredt i værdikæden Værdikæden Offentligt system Privat system Grundforskning Strategisk forskning Udvikling Det Fri Forskningsråd Grundforskningsfonden Private fonde Innovationsfonden Ikke finansielle virksomheder Udviklings- og demonstrationsprogrammer Markedsmodningsfonden Vækstfonden Innovationsmiljøerne Væksthusene Demonstration & markedsmodning Finansielle investorer/institutioner Bilag 1 - Side -13 af 38 Innovationsfonden indgår i det danske innovationssystem, som består af en række offentlige og private aktører Innovationsfondens investeringer dækker "strategisk forskning", "udvikling", og "demonstration og markedsmodning". Det vil sige fra grundforskning til markedet 13 Punkt nr. 3 - Meddelelser: Innovationsfondens nye strategi og regionens samspil med Innovationsfonden

120 Innovationsfonden investerer i "Store projekter", "Vækstprojekter" og "Talenter" Store projekter Vækstprojekter (InnoBooster) Talenter Kort beskrivelse (uddybes i bilagsmaterialet) Investeringer på over 5 mio. kr. Omfatter projekter i hele værdikæden fra grundforskning til markedet. For disse projekter findes tre typer opslag: Temabaserede opslag: Investeringer i projekter som falder under et af fondens prædefinerede fokusområder. Temaerne er baseret på politiske øremærkninger samt en langsigtet strategisk prioritering fra bestyrelsen og underbygges af investeringsstrategier, som specificerer fondens fokus inden for området Åbne opslag: Investeringer som ikke er bundet til et specifikt tema, men er åbne for alle gode idéer Samfundspartnerskaber: Investeringer målrettet specifikke samfundsudfordringer, hvor 5-10 partnere (virksomheder, offentlige forskningsinstitutioner og offentlige myndigheder) samarbejder Investeringer på op til 5 mio. kr. til SMV'er 1 eller den lille iværksætter med en god idé med stort udviklingspotentiale og behov for risikovillig kapital og sparring til at udvikle deres innovationsidé Investeringer til støtte af forsknings- og iværksættertalenter. Der findes to investeringstyper: "Erhvervsforsker", som via udbud af ErhvervsPhD er og Erhvervspostdocs understøtter udvikling af forskningskompetencer hos talentfulde individer gennem løsning af konkrete F&U-opgaver i samarbejde mellem virksomheder og videninstitutioner "Iværksætterpilot", som er tilbud om finansiel støtte og sparring til nyuddannede kandidater med innovative iværksætterideer 1 SMV: Små- og mellemstore virksomheder. Virksomheder med færre end 250 medarbejdere Punkt nr. 3 - Meddelelser: Innovationsfondens nye strategi og regionens samspil med Innovationsfonden Bilag 1 - Side -14 af 38 14

121 Innovationsfondens fagområder og investeringsstrategier skaber sammenhæng mellem fondens investeringer og mål Fagområder Bioressourcer, fødevarer og livsstil Produktion, materialer, digitalisering og IKT Handel, service og samfund Infrastruktur, transport og byggeri Energi, klima og miljø Biotek, medico og sundhed Innovationsfonden har defineret seks fagområder. For hvert fagområde opbygges kompetencer i fonden og der udarbejdes investeringsstrategier Investeringsstrategierne har følgende formål: Skabe sammenhæng mellem fondens investeringer og langsigtede målsætninger Sikre faglig tyngde og bredde i fonden Skabe dialog med fondens interessenter om fondens fokusområder Investeringsstrategier Punkt nr. 3 - Meddelelser: Innovationsfondens nye strategi og regionens samspil med Innovationsfonden Bilag 1 - Side -15 af 38 15

122 Innovationsfonden har både åbne og temabaserede opslag Investeringer Store projekter Vækstprojekter (InnoBooster) Talenter Opslagstyper Åbne opslag: Opslag, hvor alle gode idéer kan søge uden binding til et tema Temabaserede opslag: Opslag, hvor der kan søges investeringer til et specifikt tema. Temaerne er baseret på: Fondens investeringsstrategier Politiske øremærkninger Eksempel på temabaseret opslag Innovationsfondens investeringer ansøges via opslag. Opslagene indeholder: En beskrivelse af opslagets formål En samlet budgetramme Relevante ansøgningsfrister Fonden har åbne opslag for alle typer af investeringer. Derudover har fonden temabaserede opslag for "Store projekter De temabaserede opslag indeholder for hvert tema beskrivelser af fondens vision/mål, status quo i Danmark og fokus for fondens investeringer Bilag 1 - Side -16 af Punkt nr. 3 - Meddelelser: Innovationsfondens nye strategi og regionens samspil med Innovationsfonden

123 Principper for fondens finansiering af projekter Innovationsfondens finansieringsprincipper er rodfæstet i gældende lovgivning og lægger op til bredt samarbejde og lige muligheder Ens finansieringsmuligheder for alle projekter, hvadenten de har karakter af strategisk forskning, udvikling eller demonstration og markedsmodning 1. Dette gør det lige attraktivt for alle, både offentlige og private deltagere, at placere sig hvor som helst i værdikæden Tilskyndelse til samarbejde i projekter mellem offentlige forskningsinstitutioner, offentlige institutioner i øvrigt og private virksomheder Tilskyndelse til aktiv deltagelse fra investeringsmodtagerne. Derfor finansierer Innovationsfonden maksimalt 75% af projektets samlede budget 2 Finansieringsprincipperne er udmøntet i vejledningsmaterialet til ansøgningsprocessen 3 1 Med undtagelse af investeringsgraden for virksomheder, der afhænger af placering i værdikæden jf. EU s statsstøtteregler 2 Med undtagelse af Iværksætterpilot-programmet 3 Se mere på 17 Punkt nr. 3 - Meddelelser: Innovationsfondens nye strategi og regionens samspil med Innovationsfonden Bilag 1 - Side -17 af 38

124 Innovationsfonden følger investeringen tæt fra ansøgning til efter projektets afslutning For at sikre tæt opfølgning og sammenhængende sparring, får hvert projekt tildelt en fast medarbejder, der følger hele forløbet fra ansøgning til efter projektets afslutning 1,2 Under projektets forløb Fonden indgår aktivt i investeringen bl.a. ved at facilitere interaktioner mellem projektets samarbejdspartnere På forhånd aftalte milepæle og målsætninger følges og dokumenteres for løbende at evaluere investeringens effekt Under projektets forløb vurderer fonden, om projektet leverer resultater. Det kan f.eks. betyde, at projekter lukkes ned før tid, eller at fonden øger sin investering i projektet 1 Omfanget af opfølgning afhænger af projektets størrelse 2 For at opnå en uafhængig bedømmelse af ansøgninger, vil forskellige medarbejdere være ansvarlige for henholdsvis vejledning og vurdering Efter projektets afslutning Effekten af investeringer måles i en årrække efter projektets udløb Effekterne opsamles, så virkningen af investeringerne kan sammenholdes med fondens overordnede målsætninger Punkt nr. 3 - Meddelelser: Innovationsfondens nye strategi og regionens samspil med Innovationsfonden Bilag 1 - Side -18 af 38 18

125 Punkt nr. 3 - Meddelelser: Innovationsfondens nye strategi og regionens samspil med Innovationsfonden Bilag 1 - Side -19 af Innovationsfondens strategi 4-25 Mission, vision og mål 8-11 Fondens investeringer Organisation og governance Præsentation og brugeradgang Implementering Bilag Fondens investeringer Organisation og governance 34-38

126 Innovationsfonden er organiseret i en fondsstruktur Fonden Strategisk forskning Bestyrelsen Formandskab Direktør Udvikling og kommercialisering Eksterne faglige eksperter Talenter Bestyrelsen har den fulde beslutningskompetence. Den kan delegere visse beslutninger efter behov til formandsskab, direktion/medarbejdere eller andre udvalg inden for fastsatte rammer. Bestyrelsen træffer alle strategiske beslutninger og alle beslutninger om store projekter Bestyrelsens formandskab har løbende møder med direktionen og holdes underrettet om driftsmæssige aktiviteter og beslutninger. Formandskabet tilrettelægger og forbereder bestyrelsesmøder og bestyrelsens involvering i samarbejde med direktionen Direktøren er ansvarlig for den daglige drift og får delegeret beslutningskompetencen fra bestyrelsen i udvalgte governanceprocesser. Bestyrelsen har adgang til alle ansøgninger, vurderinger og beslutninger Eksterne faglige eksperter foretager peer reviews på ansøgninger og bidrager med faglig og kommerciel sparring efter behov Punkt nr. 3 - Meddelelser: Innovationsfondens nye strategi og regionens samspil med Innovationsfonden Bilag 1 - Side -20 af 38 20

127 Fondens governance for investeringer omfatter bestyrelsen, medarbejderne og faglige eksperter Bestyrelsen 9 politisk udpegede medlemmer med forskningsfaglig og kommerciel ekspertise Beslutter overordnede strategiske investeringsprincipper Definerer tildelingsprincipper og kriterier Træffer beslutninger for "store projekter" Medarbejdere/direktionen For hvert fagområde er der allokeret grupper af medarbejdere, som tilsammen har ekspertise inden for: Projektledelse Det faglige område Administration Medarbejderne/direktionen tildeles end-to-end ansvar for ansøgningerne, herunder: Beslutningsoplæg til bestyrelsen for "Store projekter" Vurderinger af og beslutninger omkring øvrige ansøgninger Eksterne faglige eksperter Korps af forsknings- og erhvervsfaglige eksperter Bliver honoreret pr. ansøgning, de skal tage stilling til Indgår aftale med fonden om fortrolighed, honorar og habilitet Bestyrelsen Fondens fagområ der Fondens fagområder Medarbejdergrupper Eksterne faglige eksperter Punkt nr. 3 - Meddelelser: Innovationsfondens nye strategi og regionens samspil med Innovationsfonden Bilag 1 - Side -21 af 38 21

128 Innovationsfonden har tre overordnede governanceprocesser Store projekter Vækst-projekter (InnoBooster) Talenter Kort beskrivelse af processerne (uddybes i bilagsmaterialet) Ansøgningsprocessen har to faser: Fase 1: Kort interessetilkendegivelse. På baggrund af denne forbereder medarbejdere og direktion beslutningsoplæg til bestyrelsen, som beslutter, om der skal inviteres til fase 2 Fase 2: Selve ansøgningen. Medarbejdere og direktion forbereder beslutningsoplæg til bestyrelsen efter indhentning af peer reviews fra eksterne forsknings- og erhvervsfaglige eksperter. Derefter træffer bestyrelsen den endelige afgørelse Processen for InnoBooster afhænger af ansøgningens størrelse: Ansøgninger 0,5-5 mio. kr.: Udvalgte ansøgere inviteres til en præsentation for et panel af tværfaglige medarbejdere og eksterne forsknings- og erhvervsfolk, som udarbejder et beslutningsoplæg. Direktionen træffer derefter den endelige afgørelse Gennemløbstid 1 måneder Ansøgninger under 0,5 mio. kr.: Ansøgninger behandles og vurderes af fondens medarbejdere. Direktionen træffer derefter den endelige afgørelse 1 Der indsendes en ansøgning, som behandles af fondens medarbejdere, som derefter udarbejder et beslutningsoplæg baseret på vurderinger fra: Erhvervsforskerudvalget (for ErhvervsPhD og Erhvervspostdoc) Panel af forsknings- og erhvervsfolk (for Iværksætterpilot) Baseret på disse beslutningsoplæg træffer direktionen den endelige afgørelse 1 Fra ansøgningsfrist til bevillings- eller afslagsbrev. Fonden vil løbende arbejde på at forkorte de forventede gennemløbstider, hvor det kan lade sig gøre uden at kompromittere kvaliteten af vurderingerne 2 Fonden forventer en behandlingstid på 9 måneder i 2015 og på ca 5 måneder derefter 3 Fonden forventer en behandlingstid på 3 måneder i 2015 og på ca 2 måneder derefter Beslutningskompetence Bilag 1 - Side -22 af 38 Bestyrelsen træffer beslutning i både fase 1 og fase 2 Bestyrelsen har delegeret beslutningskompetencen til fondens direktion og medarbejdere Bestyrelsen har defineret processen og har adgang til alle ansøgninger, vurderinger og beslutninger 22 Punkt nr. 3 - Meddelelser: Innovationsfondens nye strategi og regionens samspil med Innovationsfonden

129 Punkt nr. 3 - Meddelelser: Innovationsfondens nye strategi og regionens samspil med Innovationsfonden Bilag 1 - Side -23 af Innovationsfondens strategi 4-25 Mission, vision og mål 8-11 Fondens investeringer Organisation og governance Præsentation og brugeradgang Implementering Bilag Fondens investeringer Organisation og governance 34-38

130 Innovationsfondens web giver adgang til information om fonden og søgemuligheder for investeringer Innovationsfonden.dk indeholder bl.a. Information om fonden, herunder: Strategi Mission, vision og målsætninger Investeringer Governancestruktur Bestyrelsen Søgemuligheder, herunder: Rammer for investeringerne Krav til ansøgere Vurderingskriterier Temaer Ansøgningsfrister Vejledningsmateriale Link til elektronisk ansøgningsskema Kontaktoplysninger Punkt nr. 3 - Meddelelser: Innovationsfondens nye strategi og regionens samspil med Innovationsfonden Bilag 1 - Side -24 af 38 24

131 Innovationsfonden er let tilgængelig for ansøgere og øvrige interessenter Principper for fondens kommunikation Proaktiv interaktion med alle fondens interessenter Tilgængelighed og åbenhed Professionel og personlig vejledning og opfølgning Klar og tydelig kommunikation for alle typer af ansøgere, de erfarne såvel som nybegyndere 1 GTS: Godkendt Teknologisk Serviceinstitutter Interaktioner Interaktioner med interessenter: Universiteter om governance og investeringstyper Det Frie Forskningsråd, Udviklings- og Demonstrationsprogrammerne og Vækstfonden om koordinering og fælles opslag Væksthuse, regioner, innovationsmiljøer og GTS-institutter 1 om regional tilstedeværelse og kontakt til SMV er Fagforbund med fokus på investeringstyper, bl.a. om nye muligheder for virksomheder Private fonde og banker Interaktioner med ansøgere og brugere: Mulighed for at tale med en medarbejder før, under og efter ansøgningsfaserne ang. søgemuligheder og rammer, udformning af ansøgning mm. Investeringsmodtagere En fast kontakt i fondens medarbejderstab, der står for løbende opfølgning og vejledning Punkt nr. 3 - Meddelelser: Innovationsfondens nye strategi og regionens samspil med Innovationsfonden Bilag 1 - Side -25 af 38 25

132 Punkt nr. 3 - Meddelelser: Innovationsfondens nye strategi og regionens samspil med Innovationsfonden Bilag 1 - Side -26 af Innovationsfondens strategi 3-24 Mission, vision og mål 8-11 Fondens investeringer Organisation og governance Præsentation og brugeradgang Implementering Bilag Fondens investeringer Organisation og governance 34-38

133 Innovationsfondens nye strategitiltag indfases i løbet af 2015 Fondens investeringer Organisation og governanceprocess er Præsentation og brugeradgang Offentliggørelse af fondens investeringstyper og opslagstekster Offentliggørelse af fondens investeringsstrategier Åbning for ansøgninger på fondens web Ikrafttræden af ny governancestruktur Housewarming med præsentation af den nye fond Interessentforum Lancering af fondens web Årsmøde Væsentlige begivenheder i relation til fondens strategi, kvartal 2. kvartal 3. kvartal 4. kvartal Punkt nr. 3 - Meddelelser: Innovationsfondens nye strategi og regionens samspil med Innovationsfonden Bilag 1 - Side -27 af 38 27

134 Punkt nr. 3 - Meddelelser: Innovationsfondens nye strategi og regionens samspil med Innovationsfonden Bilag 1 - Side -28 af Innovationsfondens strategi 3-24 Mission, vision og mål 8-11 Fondens investeringer Organisation og governance Præsentation og brugeradgang Implementering Bilag Fondens investeringer Organisation og governance 34-38

135 Punkt nr. 3 - Meddelelser: Innovationsfondens nye strategi og regionens samspil med Innovationsfonden Bilag 1 - Side -29 af Innovationsfondens strategi 3-24 Mission, vision og mål 8-11 Fondens investeringer Organisation og governance Præsentation og brugeradgang Implementering Bilag Fondens investeringer Organisation og governance 34-38

136 Beskrivelse af fondens investeringer Store projekter Store projekter Vækstprojekter (InnoBooster) Talenter Dækning af værdikæden Dækkes Strategisk forskning Udvikling Demonstration & markedsmodning Dækkes ikke Der kan søges om investeringer til projekter i hele værdikæden fra "strategisk forskning" til "demonstration og markedsmodning", uanset om der er tale om forskningsprojekter med fokus på opbygning af viden og kompetencer eller projekter målrettet udvikling af et produkt eller en service. Målgruppe Store projekter kan søges af både offentlige forskningsinstitutioner, små og store virksomheder og øvrige offentlige institutioner, danske såvel som internationale. Innovationsfonden prioriterer en høj grad af samarbejde mellem disse parter over hele værdikæden. Effekt for samfundet Investeringer i store projekter bidrager til at fremme innovation i Danmark ved at skabe viden, vækst og beskæftigelse. Projekter med fokus på strategisk forskning bidrager til at opbygge kompetencer, som kan danne grundlag p for nye produkter og services, mens projekter længere henne i værdikæden fokuserer på den konkrete udvikling af produkter og services. Opslagstyper Der findes tre opslagstyper for store projekter Temabaserede opslag: Investeringer i projekter som falder under et af fondens prædefinerede fokusområder. Åbne opslag: Investeringer som ikke er bundet til et givent tema, men er åbne for alle gode idéer Samfundspartnerskaber: Opslag målrettet specifikke samfundsudfordringer, hvor 5-10 partnere fra virksomheder, offentlige forskningsinstitutioner og/eller offentlige myndigheder samarbejder Innovationsfondens rolle under investeringsforløbet Alle godkendte projekter tildeles en medarbejder fra fonden, som løbende vil assistere og sparre med projektets deltagere, for at projektet når sine målsætninger Bilag 1 - Side -30 af Punkt nr. 3 - Meddelelser: Innovationsfondens nye strategi og regionens samspil med Innovationsfonden

137 Beskrivelse af fondens investeringer Vækstprojekter (InnoBooster) Store projekter Vækstprojekter (InnoBooster) Talenter Dækning af værdikæden Strategisk forskning Udvikling Demonstration & markedsmodning Investeringer i vækstprojekter dækker udvikling og demonstration med henblik på markedsmodning. Målgruppe Vækstprojekter kan søges af SMV er, der har behov for risikovillig kapital og sparring for at udvikle deres gode idé. Effekt for samfundet Risikovillige investeringer i SMV ers idéer øger fokus på vækst og innovation, og forbedrer derved muligheden for at flere SMV er udvikler sig til store virksomheder. Opslagstyper Der findes to opslagstyper for InnoBooster: InnoBooster (0,5-5 mio. kr.): Investeringer på mellem 0,5 og 5 mio. kr. med to årlige ansøgningsfrister. InnoBooster (<0,5 mio. kr.): : Investeringer under 0,5 mio. kr. med løbende ansøgningsfrist. Innovationsfondens rolle under investeringsforløbet Innovationsfonden hjælper virksomheden med at lave en innovationsplan for, hvordan virksomheden skal indfri ambitionerne om vækst. p Dækkes Bilag 1 - Side -31 af 38 Dækkes ikke 31 Punkt nr. 3 - Meddelelser: Innovationsfondens nye strategi og regionens samspil med Innovationsfonden

138 Beskrivelse af fondens investeringer Talenter Store projekter Vækstprojekter (InnoBooster) Talenter Dækning af værdikæden Strategisk forskning Udvikling Demonstration & markedsmodning Der kan søges om investeringer i talenter i hele værdikæden fra "strategisk forskning" til "demonstration og markedsmodning". Erhvervsforskerordningen dækker typisk strategisk forskning og udvikling, mens Iværksætterpilotordningen dækker udvikling og demonstration & markedsmodning. Målgruppe Målgruppen for Iværksætterpilot er en dimittend eller en studerende, der er ved at afslutte en videregående uddannelse med en innovativ iværksætteridé. For Erhvervsforsker er målgruppen kandidater eller PhD er, der kan udføre et forskningsprojekt i samarbejde med en eller flere virksomheder og videninstitutioner. Virksomheden er ansvarlig for medfinansieringen. Effekt for samfundet Igennem Iværksætterpilot-programmet skabes der flere succesfulde iværksættere, der får omdannet deres idéer til virksomheder, og dermed skabes mere dynamik i erhvervslivet. Ved Erhvervsforsker-programmet resulterer det tætte samarbejde mellem videninstitutioner og virksomheder, samt uddannelsen af erhvervsorienterede forskere, i et øget kompetenceniveau i erhvervslivet. Opslagstyper Der findes tre typer opslag for Talenter: Iværksætterpilot: Investering på kr. per måned i op til et år, samt mulighed for et engangstilskud til brug til særlige udgifter, f.eks. leje af udstyr samt adgang til fysiske faciliteter. To årlige ansøgningsfrister. ErhvervsPhD: Investering på ca. 1 mio. kr. til halvdelen af en Ph.d. løn. Tre årlige ansøgningsfrister. Erhvervspostdoc: Investering på 0,5-1,5 mio. kr. afhængigt af længden på projektet. To årlige ansøgningsfrister. Innovationsfondens rolle under investeringsforløbet Dækkes Dækkes ikke I Iværksætterpilot-programmet får iværksætteren løbende rådgivning og sparring fra Pluss konsulenthus og et af de fem regionale væksthuse. I Erhvervsforsker-programmet afholdes der opstartsmøde og årlige statusmøder. Desuden har forskeren en fast tilknyttet kontakt i fonden, der står til rådighed ved praktiske spørgsmål. ErhvervsPhD er får derudover et erhvervskursus om ledelse og forskning i erhvervslivet. Kurset udbydes af DTU. Bilag 1 - Side -32 af Punkt nr. 3 - Meddelelser: Innovationsfondens nye strategi og regionens samspil med Innovationsfonden

139 Eksempler på fondens investeringer Banebrydende broteknologi sparer tid og ressourcer Sustainable Biodiesel NEXT Treårigt projekt udvikler et nyt perlekædeprincip for opførelsen af broer, der med succes er afprøvet på en 6 meter lang testbro Visionen er at reducere opførelsestiden af motorvejsbroer fra måneder til en enkelt weekend samt bygge broer med lavere vedligeholdelsesomkostninger, der samtidig fører til store CO 2 -besparelser Innovationsfonden har investeret 10 mio. kr. i projektet, der har et samlet budget på 18,5 mio. kr. Enzymprodukt omdanner olieaffald til biodiesel - succesfuldt forskningsprojekt med deltagelse af danske universiteter og virksomheder Innovationsfonden (daværende HTF) investerede i mio. kr. i projektet, der havde et samlet budget på 33 mio. kr. I december 2014 lancerede Novozymes den første kommercielt tilgængelige enzymatiske løsning til at producere biodiesel af olieaffald - Eversa NEXT er et offentligt-privat partnerskab, der samler klinisk forskning, sundhedsvæsenet og industrien Visionen er at udvikle og styrke rammerne for tidlig klinisk forskning i Danmark og dermed gøre Danmark til et foretrukket land for afvikling af fase 1 og 2 kliniske forsøg Innovationsfonden har investeret 50 mio. kr. i projektet, der har et samlet budget på 124 mio. kr. Punkt nr. 3 - Meddelelser: Innovationsfondens nye strategi og regionens samspil med Innovationsfonden Bilag 1 - Side -33 af 38 33

140 Punkt nr. 3 - Meddelelser: Innovationsfondens nye strategi og regionens samspil med Innovationsfonden Bilag 1 - Side -34 af Innovationsfondens strategi 3-24 Mission, vision og mål 8-11 Fondens investeringer Organisation og governance Præsentation og brugeradgang Implementering Bilag Fondens investeringer Organisation og governance 34-38

141 Governanceprocesser for investeringer Store projekter Store projekter Vækstprojekter (InnoBooster) Talenter Ansøger Medarbejdere/ direktion Bestyrelsen Fase 1 Indsender Fase 1-ansøgning Ansøgning behandles. Beslutningsoplæg udarbejdes til bestyrelsen Behandler og godkender/afviser Fase 1-ansøgning Mellem faserne Fase 2-ansøgning skrives Identifikation af rette eksperter til peer review Fase 2 Indsender Fase 2-ansøgning Ansøgning behandles inkl. peer review. Beslutningsoplæg udarbejdes til bestyrelsen Behandler og godkender/afviser Fase 2-ansøgning Punkt nr. 3 - Meddelelser: Innovationsfondens nye strategi og regionens samspil med Innovationsfonden Bilag 1 - Side -35 af 38 Beslutning 35

142 Governanceprocesser for investeringer Vækstprojekter (InnoBooster): 0,5-5 mio. kr. Store projekter Vækstprojekter (InnoBooster) Talenter Ansøger Medarbejdere/ direktion Bestyrelsen Indsender ansøgning Ansøgning behandles. Flere medarbejdere med tværfaglig baggrund diskuterer og prioriterer ansøgninger og udarbejder beslutningsoplæg Inviterede ansøgere præsenterer for et panel af tværfaglige medarbejdere og eksterne forsknings- og erhvervsfolk, som udarbejder nye beslutningsoplæg Direktionen inviterer ansøgere til præsentation på baggrund af første beslutningsoplæg Direktionen træffer afgørelse på baggrund af beslutningsoplæg Bestyrelsen har delegeret vurdering og beslutning til direktion og medarbejdere og har fri adgang til alle ansøgninger, beslutningsgrundlag og beslutninger. Desuden informeres bestyrelsen om afgørelser på porteføljeniveau Bilag 1 - Side -36 af 38 Beslutning 36 Punkt nr. 3 - Meddelelser: Innovationsfondens nye strategi og regionens samspil med Innovationsfonden

143 Governanceprocesser for investeringer Vækstprojekter (InnoBooster): < 0,5 mio. kr. Store projekter Vækstprojekter (InnoBooster) Talenter Ansøger Medarbejdere/ direktion Bestyrelsen Indsender ansøgning p Ansøgning behandles. Flere medarbejdere med tværfaglig baggrund diskuterer og prioriterer ansøgninger og udarbejder beslutningsoplæg Direktionen træffer afgørelse på baggrund af beslutningsoplæg Bestyrelsen har delegeret vurdering og beslutning til direktion og medarbejdere og har fri adgang til alle ansøgninger, beslutningsgrundlag og beslutninger. Desuden informeres bestyrelsen om afgørelser på porteføljeniveau Bilag 1 - Side -37 af 38 Beslutning 37 Punkt nr. 3 - Meddelelser: Innovationsfondens nye strategi og regionens samspil med Innovationsfonden

144 Governanceprocesser for investeringer Talenter (Erhvervsforsker og Iværksætterpilot) Store projekter Vækstprojekter (InnoBooster) Talenter Ansøger Medarbejdere/ direktion Bestyrelsen Indsender ansøgning Ansøgning behandles og formalia kontrolleres Medarbejder sammensætter p beslutningsoplæg på baggrund af vurderinger fra Erhvervsforskersudvalget (Erhvervsforsker) eller panel af forsknings- og erhvervsfolk (Iværksætterpilot) Bilag 1 - Side -38 af 38 Beslutning Direktionen træffer afgørelse på baggrund af beslutningsoplæg fra medarbejderne Bestyrelsen har delegeret vurdering og beslutning til direktion og medarbejdere og har fri adgang til alle ansøgninger, beslutningsgrundlag og beslutninger. Desuden informeres bestyrelsen om afgørelser på porteføljeniveau 38 Punkt nr. 3 - Meddelelser: Innovationsfondens nye strategi og regionens samspil med Innovationsfonden

145 Punkt nr. 3 - Meddelelser: Innovationsfondens nye strategi og regionens samspil med Innovationsfonden Bilag 2 - Side -1 af 4 Center for Regional Udvikling Kongens Vænge Hillerød Telefon Web Dato: 27. februar 2015 Innovationsfondens nye strategi herunder status på Region Hovedstadens deltagelse i fondens Samfundspartnerskaber 1. Baggrund/indledning Innovationsfonden blev stiftet i april 2014 som en sammenlægning af 3 eksisterende nationale fonde: Det Strategiske Forskningsråd, Højteknologifonden og Rådet for Teknologi og Innovation. Innovationsfonden har nu - i januar 2015 offentliggjort sin strategi for investeringer og indsatser i forskning, teknologi og vækst i Danmark. Fonden har i 2015 et budget på knap 1,6 mia. kr. Et af fondens vigtigste virkemidler er Samfundspartnerskaberne, som er meget relevant for Region Hovedstaden og udmøntningen af ReVUS. Innovationsfondens nye strategi Innovationsfonden har en vision om at: Entreprenørskab, samarbejde og internationalt udsyn trives, så ideer, viden og teknologier omsættes til levedygtige virksomheder og innovative løsninger til gavn for samfundet. Strategien er det konkrete udtryk for den strømligning og forenkling, som har været formålet med sammenlægningen af de tre fonde. Filosofien er bl.a. at man er gået fra støtte til investeringer og fra 14 forskellige virkemidler/støttemuligheder til 3 typer af investeringer: Store projekter: Kan søges af både offentlige forskningsinstitutioner, små og store virksomheder og øvrige offentlige institutioner, Der kan søges om investeringer til projekter i hele værdikæden fra "strategisk forskning" til kommercialisering og implementering". Det kan både være temabaserede opslag, åbne opslag eller de såkaldte samfundspartnerskaber Vækstprojekter: Også kaldet InnoBooster kan søges af små og mellemstore virksomheder, der har behov for risikovillig kapital og sparring for at udvikle deres gode idé. Talenter: Mulighederne omfatter iværksætterpilot, for dem som er ved at afslutte en videregående uddannelse med en innovativ ide; og erhvervsforsker, hvor man udfører et forskningsprojekt i samarbejde med en eller flere virksomheder og videninstitutioner.

146 Punkt nr. 3 - Meddelelser: Innovationsfondens nye strategi og regionens samspil med Innovationsfonden Bilag 2 - Side -2 af 4 Samfundspartnerskaberne En hjørnesten i Innovationsfondens indsatsområde for store projekter er Samfundspartnerskaberne. I foråret 2014 blev de første samfundspartnerskaber udbudt i forlængelse af regeringens innovationsstrategi: Inno+. Partnerskaberne er investeringer målrettet specifikke samfundsudfordringer, hvor 5-10 partnere (virksomheder, offentlige forskningsinstitutioner og offentlige myndigheder) samarbejder. Region Hovedstadens overordnede tilgang til samfundspartnerskaberne er, at man med udgangspunkt i ReVUS og de politiske målsætninger faciliterer og sikrer, at der etableres stærke bydende konsortier i regionen. Det kan enten ske ved, at engagere sig som direkte aktør/partner (typisk på sundhedsområdet) eller ved at opfordre og understøtte at andre stærke regionale aktører tager førertrøjen. Next Partnerskab om tidlig klinisk afprøvning Region Hovedstaden stod i spidsen for og vandt i efteråret 2014 udbuddet inden for temaet Tidlig klinisk afprøvning med NEXT-konsortiet. Det er et offentligtprivat partnerskab mellem 6 offentlige institutioner inden for klinisk forskning (bl.a. Københavns Universitet, Syddansk Universitetshospital, Aarhus Universitetshospital) og 5 lægemiddelproducerende virksomheder (LEO Pharma, Novo Nordisk, Roche, MSD og Novartis). Det er partnerskabets formål at gøre Danmark til et attraktivt sted for lægemiddelindustrien at foretage de helt tidlige afprøvninger af nye lægemidler i patienter (fase I-IIa/Proof of Concept). Lægemiddeludviklende virksomheders investeringer i tidlige kliniske forsøg i patienter i Danmark skal firedobles inden for 5 år. De to første pilotcentre er etableret med forankring på Rigshospitalet og Bispebjerg Hospital med henholdsvis onkologi og dermatologi som terapeutiske områder. På det onkologiske pilotcenter har medicinalvirksomheden Roche allerede placeret en række kliniske forsøg og i det dermatologiske pilotcenter har man startet samarbejdet med LEO Pharma og Novartis. Det var oprindeligt konsortiets ambition at starte 4 kliniske forsøg i 2015, men er allerede nu oppe på 13 kliniske forsøg, hvor patient-rekruttering aktuelt pågår, eller hvor industrien er i dialog med de to centre om at starte forsøg op. Målsætningen er således allerede til fulde indfriet, og flere virksomheder er interesserede i at høre, om det kunne være muligt at starte centre op inden for andre sygdomsområder. Det er blandt andre nogle af de partnere, som allerede er med i NEXTpartnerskabet, men også virksomheder, der indledningsvist har været afventende over for konceptet. Innovationsfonden investerer 50 mio. kr. over 5 år i konsortiet og fonden har tilkendegivet, at de vil se positivt på en videreudvikling af NEXT. Konkret ønsker man at støtte etableringen af et tredje pilotcenter, som Innovationsfonden har tilkendegivet bør være placeret i Vestdanmark. Yderligere ønsker man et nationalt klinisk NEXT-center forankret i en klinisk forskningsenhed uden geografisk begrænsning. Side 2

147 Punkt nr. 3 - Meddelelser: Innovationsfondens nye strategi og regionens samspil med Innovationsfonden Bilag 2 - Side -3 af 4 Nye udbud foråret 2015 Big Data og Materialer I februar 2015 blev den næste runde af samfundspartnerskaber udbudt. To af de udbudte partnerskaber spiller direkte ind i regionens strategier og politiske målsætninger: Big Data og Materialer. Processen for partnerskaberne er i første omgang ansøgningsfrist for en kort ansøgning/interessetilkendegivelse den 30. april og herefter den 8. september for den fulde ansøgning blandt udvalgte projekter. Den endelige afgørelse sker ultimo november. Materialer Grundlaget for materialeudbuddet er, at store dele af dansk industri benytter avancerede materialeteknologier og i en række brancher, f.eks. energi- og bioteknologibrancherne, er udvikling af nye materialer helt centralt for at frembringe innovative løsninger. Flere store forskningsfaciliteter inden for materialer herunder ESS og MAX IV i Lund står færdig om få år, men kun få danske virksomheder er parate og har tænkt over, hvordan de vil udnytte faciliteterne i deres udvikling. Materialeudbuddet indeholder to puljer med en samlet økonomisk ramme på i alt 100 mio. kr.: Industriportal for materialer: Samarbejde mellem virksomheder og videninstitutioner, så virksomheder kan få hurtig og direkte forskningsbistand til løsning af materialeproblemer i de såkaldte industriportaler. Løsning af industrielle udfordringer drevet af virksomheders specifikke behov for ny materialeteknologi og løsninger på konkrete materialerelaterede udfordringer. Region Hovedstaden er indgået i et partnerskab med Danmarks Tekniske Universitet, Københavns Universitet, Aarhus Universitet, Dansk Industri, virksomheder, Copenhagen Capacity m.fl. om at ansøge midlerne fra puljen om industriportaler. I ReVUS og Greater Copenhagen-samarbejdet er udnyttelsen af ESS og MAX IV et væsentligt fokusområde, og formålet med ansøgningen vil blandt andet være at bygge videre på to pilotprojekter for industriportaler på DTU og KU, som Region Hovedstaden har bidraget markant til gennem medfinansiering fra Vækstforum. Big data Omfanget af data vokser eksplosivt i disse år. Det skaber helt nye muligheder for indsamling af data og systematisk udnyttelse af disse gennem skræddersyede datatjenester og beslutningsstøttesystemer. Visionen for Innovationsfondens udbud på i alt 60 mio. kr. omfatter både udviklingen af nye Big Data-værktøjer og applikationer samt en styrket anvendelse i samfundet af disse løsninger. Det kan ske inden for bl.a.: miljø, energi, transport, sundhed, vandressourcer, den finansielle sektor, landbrug/fødevarer mv. CRU er i dialog med staben bag regionens arbejde med Sundhedsplatformen om udbuddet kan give nogle muligheder i forhold til sundhedsdata, men umiddelbart Side 3

148 Punkt nr. 3 - Meddelelser: Innovationsfondens nye strategi og regionens samspil med Innovationsfonden Bilag 2 - Side -4 af 4 er det vurderingen, at spørgsmål om datasikkerhed og patientrettigheder giver for store udfordringer. I forhold til miljø, energi, transport er regionen ikke en stor dataejer, men Smart Vækst er et af de strategiske temaer i ReVUS. Derfor er klyngeorganisationen Clean (evt. i samarbejde med Gate 21) blevet opfordret til at gå i spidsen for et stærkt bud. Det kan bygge ovenpå forskellige vækstforum-støttede indsatser: DOLL (Danish Outdoor Lighting Lab) i Albertslund, PowerLabDK på DTU (smart grid intelligente energinetværk) og Clean s netop afsluttede udbud om implementering af en big data-platform i hovedstadsregionen ( SMART Copenhagen ), som det japanske IT-firma Hitachi har vundet. Kommende indsatsområder Innovationsfondens udbud er baseret på Inno+ kataloget fra 2013, som indeholder 21 indsatsområder. Hvis samfundspartnerskaberne videreføres efter næste folketingsvalg, vil der kunne komme nye udbud, som er interessante for regionen, eksempelvis: En intelligent og grøn by med høj mobilitet, Klimatilpasning i byer, Det effektive og sikre hospital (Logistik), Den selvhjulpne kroniker. Regionen arbejder sammen med DTU og Københavns Universitet for, at sidstnævnte skal blive genstand for et udbud. Innovationsfondens sammenhæng til regionens strategier og indsatsområder Samarbejde med Innovationsfonden herunder medfinansiering kan bidrage til realiseringen af dels flere af regionens politiske målsætninger: Høj faglig kvalitet, Ekspansive vidensmiljøer, Grøn og innovativ metropol; dels vigtige strategiske indsatsområder. Regionens strategiske indsatsområde Forskning og Samarbejde vil i høj grad kunne drage nytte af mulighederne i Innovationsfonden. En række af indsatsområdets delprojekter vil direkte kunne søge medfinansiering gennem fondens puljer og udbud f.eks. delprojektet: ESS og MAX IV som vækstmotorer for hovedstadsregionen. Endvidere har fondens nye organisering og strategi stor betydning for regionens forskere og forskningsprojekter på sundhedsområdet. En stor del af regionens sundhedsforskning udspringer af bevillinger fra Strategiske Forskningsråd og Højteknologifonden, som nu er indgået i den nye Innovationsfond. Samlet set er der en klar sammenhæng mellem innovationsfondens strategi og den retning, som regionen lægger op til i ReVUS. Her er Greater Copenhagens udfordringer og styrkeområder det direkte afsæt for et fokuseret arbejde med at skabe stærke alliancer og partnerskaber med regionens erhvervsliv, universiteter mv. Det arbejde og de konkrete initiativer vil være interessante investeringsmål for Innovationsfonden. Side 4

149 Punkt nr. 4 - Meddelelser: Plan for udmøntning og opfølgning på Vækstpartnerskabsaftale 2015 Bilag 1 - Side -1 af 13 Regionalt vækstpartnerskab for 2015 mellem regeringen og Vækstforum Hovedstaden 12. december 2014 Regeringen og Vækstforum Hovedstaden er enige om at styrke samarbejdet om indsatsen for vækst og erhvervsudvikling, blandt andet med følgende indsatser: Opfølgning på hovedstadsstrategien og Copenhagen-samarbejdet: Regeringen bakker op om Copenhagen-samarbejdet og vil indgå i samarbejder om relevante indsatser. Copenhagen-samarbejdet samler Region Hovedstaden, Region Sjælland og de 46 kommuner i de to regioner om at skabe et sammenhængende arbejdsmarked og understøtte erhvervsudvikling og internationalisering af metropolregionen. Regeringen og vækstforum vil i foråret 2015 drøfte samarbejdsmuligheder, der kan skabe større kritisk masse i erhvervsfremmeog innovations-indsatsen i hovedstadsregionen samt sikre no wrong door for erhvervslivet, når de ønsker hjælp til udvikling. Parterne vil i foråret 2015 igangsætte et samarbejde om at eksekvere relevante dele af regeringens kommende hovedstadsstrategi, der skal forbedre produktiviteten og væksten til gavn for borgere og erhvervsliv i metropolområdet. Samarbejdet kan fx omfatte fælles markedsføring af Copenhagen, tiltrækning af udenlandsk arbejdskraft og en indsats for at styrke erhvervssamarbejdet i metropolregionen om at udnytte potentialerne i forskningsfaciliteten European Spallation Source (ESS), der opføres i Lund. Som et led heri tager regeringen initiativ til, at der udarbejdes en national ESS-strategi sammen med Vækstforum Hovedstaden og andre relevante parter. Den nationale ESS-strategi skal sætte pejlemærker for den fremtidige indsats og udvikling på området. Danmark som produktionsland, herunder indsats for Grøn og Smart vækst Der udvikles et træningsforløb, hvor medarbejdere i hovedstadens produktionsvirksomheder får kompetencer til at procesoptimere og produktudvikle med fokus på at øge ressourceeffektiviteten i virksomhederne. Der gennemføres en analyse og kortlægning af muligheder og barrierer for Smart Vækst, fx ift. smart city-teknologier. Der iværksættes et vækstprogram for op til 1000 små og mellemstore produktionsvirksomheder i hele landet, hvor produktionsvirksomheder i hovedstaden får adgang til ekspertrådgivning om konkrete tiltag, som kan gennemføres med henblik på øget produktivitet og konkurrenceevne, fx øget automatisering. Der gennemføres en indsats for op til 150 vækstvirksomheder, hvor vækstvirksomheder i hovedstaden tilbydes et intensivt sparrings- og acceleratorforløb efter inspiration fra bl.a. USA, hvor store virksomheder og succesfulde iværksættere oftere er involveret i det lokale iværksættermiljø og geninvesterer deres tid og penge i at hjælpe nye vækstvirksomheder. Sund vækst og udnyttelse af det erhvervsmæssige potentiale på lægemiddel og medico-området Kreativ vækst: Region Hovedstaden og Københavns Kommune har taget initiativ til at etablere en klynge inden for Sund Vækst i et samarbejde med Copenhagen Capacity og Væksthus Hovedstadsregionen: Copenhagen Health Tech Cluster (CHC). Parternene afdækker nye samarbejdsprojekter, hvor CHC kan deltage. Der sikres synergi til de nationale innovationsnetværk Welfare Tech og MedTech. Der etableres et partnerskab inden for mode og design med deltagelse af Dansk Design Center, INDEX:Award og Danish Fashion Institute. Staten og Vækstforum Hovedstaden samt andre offentlige og private aktører bidrager til finansieringen. 1

150 Punkt nr. 4 - Meddelelser: Plan for udmøntning og opfølgning på Vækstpartnerskabsaftale 2015 Bilag 1 - Side -2 af 13 Baggrund Regeringen og Vækstforum Hovedstaden er enige om at styrke sammenhængen mellem den nationale og regionale indsats for vækst og erhvervsudvikling og iværksætter med den regionale vækstpartnerskabsaftale for 2015 konkrete fælles vækstinitiativer. Regeringen har gennemført en række reformer og vækstinitiativer, herunder fremlagt vækstplaner på erhvervsområder, hvor danske virksomheder har international konkurrencekraft, og senest indgået Aftaler om Vækstpakke Derudover er regeringen i gang med at udarbejde en hovedstadsstrategi. Region Hovedstaden har, sammen med Region Sjælland, KKR Hovedstaden og KKR Sjælland, taget initiativ til at samle hele metropolregionen om en fælles indsats for at fremme væksten i regionen. Derudover er Region Hovedstaden ved at udarbejde en ny regional vækst- og udviklingsstrategi for hovedstadsregionen, som forventes lanceret i september Den lokale og den regionale indsats for vækst og erhvervsudvikling forventes med strategien at kunne samles om at fokusere på to rammevilkår og fire væksttemaer. Rammevilkårene er effektiv og bæredygtig mobilitet samt kompetent arbejdsstyrke og internationalisering. Væksttemaerne er: Grøn Vækst Sund Vækst Kreativ Vækst Smart Vækst Udover initiativerne i denne aftale gennemføres en række initiativer af administrativ karakter, hvor øget koordination, mere effektiv administration samt dokumentation af effekten af den regionale vækstindsats er i fokus. Initiativerne gennemføres inden for eksisterende økonomiske og administrative rammer og parterne vil med inddragelse af Danmarks Vækstråd løbende overvåge fremdriften i aftalen om vækstpartnerskabet. o Opfølgning på hovedstadsstrategien og Copenhagen-samarbejdet Regeringen har nedsat et tværministerielt embedsmandsudvalg, som har til opgave at belyse, hvordan hovedstaden kan indfri sit potentiale og klare sig bedre i konkurrencen med sammenlignelige storbyer. Med strategien ønsker regeringen blandt andet at understøtte det regionale og kommunale samarbejde i Region Hovedstaden, Region Sjælland og Region Skåne om en fokuseret vækstdagsorden (Greater Copenhagen-samarbejdet). Hvis hovedstadsmetropolens vækst skal styrkes, er det vigtigt at medtænke potentialet, som den samlede metropolregion rummer med sine 3,8 mio. indbyggere, med en høj andel af højtuddannede, universiteter, videninstitutioner, mange forskningsbaserede virksomheder, en international lufthavn mv. Hovedstadsregionen spiller også en vigtig rolle for at skabe vækst, som kan smitte af på resten af landet. Men hovedstadsregionens særlige potentialer bør udnyttes bedre i bestræbelserne på at fremme landets økonomiske udvikling. Flere sammenlignelige storbyer og regioner har bl.a. højere vækst, højere BNP per indbygger og højere produktivitet. Parterne vil arbejde for: a. Opfølgning på relevante dele af strategierne, som blandt andet kan understøtte regionens internationale tiltrækningskraft og image. Regeringen bakker op om Copenhagen-samarbejdet og vil indgå i samarbejde om relevante indsatser. Copenhagen-samarbejdet er et politisk samarbejde, der omfatter Region Hovedstaden, Region 2

151 Punkt nr. 4 - Meddelelser: Plan for udmøntning og opfølgning på Vækstpartnerskabsaftale 2015 Bilag 1 - Side -3 af 13 Sjælland og de 46 kommuner i de to regioner på Sjælland. Derudover er der dialog med Region Skåne og kommunerne i den sydsvenske region om at indtræde i samarbejdet. Formålet med samarbejdet er at sikre vækst og udvikling i den større metropolregion. Copenhagen-samarbejdets vision er at skabe et internationalt knudepunkt for investeringer og viden, og øge vækst og beskæftigelse, så regionen mindst er på niveau med de mest succesfulde metropoler i Europa. Copenhagen-samarbejdet har to overordnede indsatsområder: Et sammenhængende arbejdsmarked samt erhvervsudvikling i regionen og internationalisering. Copenhagen-samarbejdet har fået udarbejdet en kortlægning af erhvervsfremmesystemet i hovedstadsområdet og det øvrige Sjælland, der blandt andet giver et samlet overblik over operatører og virksomhedernes brug af erhvervsfremmeaktiviteter og ydelser. I foråret 2015 vil Vækstforum Hovedstaden (i regi af copenhagen-samarbejdet), Uddannelses- og Forskningsministeriet og Erhvervsog Vækstministeriet samt andre relevante parter drøfte kortlægningen og afdække muligheder for samarbejde, der kan understøtte større kritisk masse i indsatsen og no wrong door for erhvervslivet. Samarbejdet kan fx bidrage til at sikre klare snitflader og styrke samarbejdet mellem aktørerne. Parterne vil i foråret 2015 igangsætte et samarbejde om at eksekvere relevante dele af hovedstadsstrategien med henblik på at forbedre produktiviteten og væksten i hovedstadsområdet. I forhold til erhvervsudvikling kunne samarbejdet fx omfatte en indsats for at styrke erhvervssamarbejdet i metropolregionen og udnytte potentialerne i forskningsfaciliteten European Spallation Source (ESS), der opføres i Lund. Udnyttelsen af potentialerne i ESS skal ske i kobling med det nationale arbejde for at fremme samarbejde mellem universiteter, erhvervsliv og myndigheder om at anvende ESS. Regeringen vil tage initiativ til, at der udarbejdes en national ESS-strategi, der sætter pejlemærker for den fremtidige indsats og udvikling på området. Vækstforum Hovedstaden vil deltage i udarbejdelsen af strategien sammen med repræsentanter fra bl.a. universiteter, dansk erhvervsliv og andre aktører på området. I forhold til internationalisering kunne samarbejdet fx omfatte fælles markedsføring af Copenhagen og tiltrækning af udenlandsk arbejdskraft. Opførelsen af ESS giver fx mulighed for at tiltrække højtuddannede eksperter, forskere, studerende og investeringer, samt at styrke samarbejdet mellem universiteterne. Regeringen undersøger muligheden for en løsning, så ansatte ved forskningsanlægget ESS, der kommer fra lande uden for EU/EØS, kan bosætte sig i Danmark. Løsningen vil skulle ske i enighed med de svenske myndigheder. Parterne vil generelt arbejde for at fremme bedre mulighed for mobilitet for alle typer af arbejdskraft på tværs af Øresundsregionen. I forlængelse af regeringens handlingsplan Danmark som et attraktivt uddannelsesland er parterne desuden enige om at samarbejde om rekruttering og fastholdelse af udenlandske talenter inden for Danmarks erhvervsmæssige styrkeområder. Konkret igangsættes indsatser i forhold til at styrke de studerendes tilknytning til arbejdsmarkedet under studierne samt i forhold til modtagelse, integration og vejledning af internationale studerende. Vækstforum Hovedstaden vil invitere Uddannelses- og Forskningsministeriet, Beskæftigelsesministeriet og andre relevante parter til at afklare mulighederne for at etablere et samarbejde i forhold til de erhvervsmæssige styrkepositioner, der er stærkt forankret i regionen. 3

152 Punkt nr. 4 - Meddelelser: Plan for udmøntning og opfølgning på Vækstpartnerskabsaftale 2015 Bilag 1 - Side -4 af 13 o Danmark som produktionsland, herunder indsats for Grøn og Smart vækst Danmark har siden 00 erne oplevet et større fald i antallet af produktionsarbejdspladser end i vores nabolande. Produktionsvirksomhederne er en væsentlig drivkraft for vækst og velstand, og der er mange arbejdspladser knyttet til produktion både i produktionserhvervene og inden for byggeri, transport og andre serviceerhverv. Danmark skal derfor være et attraktivt produktionsland. Samtidig skal vi understøtte, at flere nye virksomheder vokser sig større og i højere grad bidrager til vækst og jobskabelse. Hovedstadsregionen har mange clean-tech-virksomheder, der fx leverer højteknologiske løsninger til håndtering af jordforurening og grundvandsbeskyttelse. Region Hovedstaden ønsker at være en grøn og innovativ metropol, som går forrest i den grønne omstilling i Danmark. Omstillingen skal skabe vækst hos grønne virksomheder og samtidig styrke livskvalitet hos borgerne, fx ved at reducere energi- og ressourceforbrug og sikre ren jord og rent grundvand. Vækstforum har fx understøttet innovative jordoprensningsmetoder, etableret testcentre og OPI er med erhvervslivet og senest understøttet en fælles tværregional branding, udvikling og internationalisering af Danish Soil Partnership. Danmark er et af de mest digitaliserede lande i verden. Vi har en højt udviklet digital infrastruktur, en digitaliseringsparat befolkning og digital økonomi med stadig stigende betydning. Med Smart vækst vil Vækstforum realisere vækstmulighederne inden for internationale trends som smart city, big data, internet of everything og digitalisering. Der gennemføres nedenstående initiativer: b. Nyt træningsforløb for medarbejdere med henblik på at øge virksomheders ressourceeffektivitet. Parterne er enige om at udvikle grundlaget for nye træningsforløb for medarbejdere i produktionserhverv inden for ressourceeffektiv produktion. Erfaringer fra både Danmark og udlandet viser, at kompetencerne hos medarbejderne kan bidrage til innovation og til at optimere processer i virksomheden. Grundlaget for træningsforløbene fastlægges i et samarbejde mellem Erhvervs- og Vækstministeriet og de regionale vækstfora i dialog med Miljøministeriet, Undervisningsministeriet samt arbejdsmarkedets parter. Træningsforløbene skal gennemføres af fx uddannelsesaktører og rådgivere, der skal give virksomhederne tilbud om at løfte arbejdsstyrkens kvalifikationer inden for ressourceeffektiv produktion. Vækstforum har som målsætning, at der skal gennemføres så mange træningsforløb som muligt i Region Hovedstaden, og at virksomheder med ansatte, som har gennemført træningsforløb, skal forbedre deres ressourceeffektivitet. Resultatet af forløbene skal på langt sigt være øget beskæftigelse og værdiskabelse. Forløbene skal gennemføres i form af et projekt, som forankres hos en operatør, der står for administration og implementering. Forløbene gennemføres som en landsdækkende indsats, men kan tilpasses regionale styrkepositioner. Initiativet skal medfinansieres af EU s socialfond under den nationale pulje af strukturfondsmidler. c. Fremme af smart city. Løbende fremme af samarbejdet mellem virksomheder, forskningsinstitutioner, kommuner og regioner om at udvikle og anvende smart city-teknologier kan føre til besparelser og samtidig styrke dansk erhvervslivs position på verdensmarkedet for intelligente teknologiske byløsninger. Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter vil i 2015 sammen med Vækstforum Hovedstaden og andre interesserede parter gå i dialog om rammen for en analyse og kortlægning, der kan vurdere muligheder og barrierer for Smart Vækst. Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter vil i i samarbejde med Miljøministeriet og Erhvervs- og Vækstministeriet indkalde ansøgninger til at understøtte strategier for grøn bæredygtig byudvikling i byer med over indbyggere. 4

153 Punkt nr. 4 - Meddelelser: Plan for udmøntning og opfølgning på Vækstpartnerskabsaftale 2015 Bilag 1 - Side -5 af 13 Vækstforum Hovedstaden vil i 2016 gennemføre en tematiseret ansøgningsrunde omkring temaet smart vækst og ser positivt på at bidrage til at medfinansiere eventuelle udviklingsaktiviteter i nye og bestående testfaciliteter i regionen. Derudover støtter Energiteknologisk Udviklings- og Demonstrationsprogram udviklingen af ny klimavenlig energiteknologi, der kan bidrage til at gøre Danmark uafhængig af fossil energi. d. Vækstprogram for små og mellemstore produktionsvirksomheder. Parterne vil ultimo 2014 indkalde ansøgninger med henblik på at finde en operatør til vækstprogrammet for små og mellemstore produktionsvirksomheder. Vækstprogrammet vil have særligt fokus på at fremme avanceret produktion. Vækstprogrammet bliver en landsdækkende indsats, der kan styrke produktiviteten og konkurrenceevnen i op til 1000 små og mellemstore produktionsvirksomheder. Dermed skabes en effektiv, fælles platform for at tilbyde små og mellemstore produktionsvirksomheder højt specialiseret rådgivning om avanceret produktion. Vækstprogrammet tilpasses regionalt i forhold til indsatser, der allerede gennemføres eller planlægges i forhold til små og mellemstore produktionsvirksomheder. Det vil fx indebære, at virksomheder efter et indledende Væksttjek kan blive henvist til andre regionale eller nationale programmer, samt at Vækstprogrammet koordineres med den specialiserede erhvervsservice i væksthusene. e. Team Vækst Danmark - Etablering af et fælles program for vækstvirksomheder. Parterne vil fremme et tættere samarbejde mellem succesfulde vækstvirksomheder, erfarne erhvervsfolk og det danske iværksættermiljø ved at etablere et program, hvor op til 150 vækstvirksomheder fra kan komme igennem et intensivt sparrings- og acceleratorforløb for potentielle vækstvirksomheder. De regionale vækstfora vil invitere relevante ministerier til at deltage i udarbejdelsen af en model for programmet ultimo Indsatsen organiseres i fagligt fokuserede og specialiserede kompetencecentre. Indsatsen vil omfatte et intensivt træningsforløb og en mentorordning med mentorer blandt andet fra toppen af dansk erhvervsliv. Der stiles mod, at den samlede volumen under programmet er på op til 100 mio. kr. Erhvervs- og Vækstministeriet bidrager med 10 mio. kr. i 2015 fra den nationale pulje af EU regionalog socialfondsmidler. De øvrige midler søges tilvejebragt via de regionale vækstfora samt privat medfinansiering. Adgang til kapital er vigtigt for, at virksomheder kan foretage fornuftige investeringer og komme ind i solide vækstforløb. Der er med blandt andet Vækstplan DK og Vækstpakke 2014 taget en række initiativer, som styrker små og mellemstore virksomheders adgang til kapital, herunder bl.a. etablering af iværksætterlån, udvidelse af vækstkautionsordningen og forlængelse af vækstlåneordningen. De regionale vækstfora har igangsat en gap-analyse, der skal analysere om der er mangel på risikovillig lånekapital. Parterne er enige om at drøfte analysens resultater, når de foreligger. Indsatsen under Team Vækst Danmark kan også bidrage til at tiltrække iværksættere til Danmark. Med reformen for international rekruttering, som træder i kraft pr. 1. januar 2015, vil staten etablere en ny Start-Up-Denmark ordning for iværksættere fra 3. lande, der gerne vil starte selvstændig erhvervsvirksomhed i Danmark. Projektet tager afsæt i erfaringer fra udlandet. Succesfulde etablerede virksomheder og serieiværksættere er kun i begrænset omfang involveret i det lokale iværksættermiljø i Danmark. Det 5

154 Punkt nr. 4 - Meddelelser: Plan for udmøntning og opfølgning på Vækstpartnerskabsaftale 2015 Bilag 1 - Side -6 af 13 står i modsætning til bl.a. USA, hvor store virksomheder og succesfulde iværksættere oftere er involveret i det lokale iværksættermiljø og geninvesterer deres tid og penge i at hjælpe en ny generation af vækstvirksomheder. o Sund vækst og udnyttelse af det erhvervsmæssige potentiale på lægemiddel og medico-området Den positive udvikling for virksomheder inden for lægemiddel- og medico-området i hovedstadsområdet skyldes blandt andet den mangeårige tradition for et stærkt offentlig-privat samspil om forskning og uddannelse og gode rammer for klinisk forskning. Som grundlag for fortsat vækst er det vigtigt at tiltrække og fastholde investeringer og talenter inden for lægemiddel- og medico-området. Parterne er derfor enige om at øge samarbejdet for at sikre fortsat gode vilkår for klinisk forskning og rekruttering. f. Styrkede rammer for offentlig-privat samarbejde om klinisk forskning. Parterne er enige om at samarbejde for at understøtte det kommende samfundspartnerskab Danmark som foretrukket land for tidlig klinisk afprøvning af ny medicin. I oktober 2014 fik samfundspartnerskabet NEXT, der bl.a. har Region Hovedstaden som part, tilsagn af Danmarks Innovationsfond, der står for udmøntningen af samfundspartnerskaberne. NEXT bygger på, at alle danske universitetshospitaler tilbyder et nyt koncept for tidlig klinisk afprøvning på patienter med udgangspunkt i begreberne: Kvalitet Hastighed - Nærhed - Præcision, og inden for sygdomme, hvor danske kliniske forskere har konkurrencedygtig lægefaglig ekspertise. Med partnerskabet ønsker regeringen og regionen at understøtte den regionale udbygning af tidlig klinisk afprøvning af nye lægemidler i verdensklasse til patienter, som vil løfte tidlig klinisk forskning i Danmark og give danske patienter tidlig adgang til ny medicinsk behandling. For at realisere denne vision er det afgørende, at internationale lægemiddeludviklere betragter Danmark som et enkelt og fuldt integreret klinisk område for forskning. Et vigtigt aspekt er brugen af sundhedsdata i samspil mellem regionen og relevante forskningsinstitutioner inden for lovgivningens rammer og i dialog med dataansvarlige aktører, jf. også det pågående arbejde med national strategi for adgang til sundhedsdata. g. Samarbejde om Copenhagen Health Tech Cluster (CHC) Region Hovedstaden og Københavns Kommune har taget initiativ til at etablere en klynge inden for Sund Vækst i et samarbejde med Copenhagen Capacity og Væksthus Hovedstadsregionen. CHC skal fungere som en fælles platform for virksomheder, hospitaler, kommuner og videninstitutioner på området i forhold til at udvikle nye sundheds- og velfærdsløsninger og produkter, der kan afsættes internationalt. Det regionale og lokale mål er at gøre Greater Copenhagen-regionen til et internationalt hot-spot indenfor ny sundheds- og velfærdsteknologi, hvor en offentlig intelligent efterspørgsel skal være driver for at udvikle nye løsninger i samspil med både smv er og større virksomheder. Fokusområder for klyngen er implementering, skalering, eksport og internationale investeringer. Vækstforum og Erhvervs- og Vækstministeriet vil afklare, hvordan der kan etableres en række offentlige-private samarbejder på Sund Vækst området: Ultimo 2014 vil parterne afklare, om der kan etableres offentlig-private forsøgsprojekter, som stiler mod at udvikle og teste nye serviceydelser og samarbejdsformer, som kan løse udfordringer i fremtidens sundhedsvæsen. 6

155 Punkt nr. 4 - Meddelelser: Plan for udmøntning og opfølgning på Vækstpartnerskabsaftale 2015 Bilag 1 - Side -7 af 13 Primo 2015 vil parterne desuden afklare, om man kan samarbejde om at udnytte mulighederne i en række nye værktøjer, fx via fælleskommunale eller tværsektorielle udbud i Greater Copenhagenområdet. Eksempelvis forventes den kommende danske udbudslov at give øget adgang til at anvende de fleksible udbudsformer med forhandling og konkurrencepræget dialog samt mulighed for at anvende den helt nye udbudsprocedure for innovationspartnerskaber. Derudover kan der afprøves screeningmetoder, som sikrer, at de udviklede løsninger har potentiale for global kommercialisering. Uddannelses- og Forskningsministeriet, Region Hovedstaden og de øvrige regioner har i 2014 finansieret oprettelsen af en ny supportfunktion for alle klynger i Danmark (Cluster Excellence Denmark). Som et led i professionaliseringen af CHC, vil CHC samarbejde med Cluster Excellence Denmark om at blive EU-certificeret. Vækstforum Hovedstaden, Uddannelses- og Forskningsministeriet samt Erhvervs- og Vækstministeriet (ERST) vil desuden i foråret 2015 igangsætte en afklaring af, hvordan man sikrer samarbejde og koordinering mellem CHC og de nationale innovationsnetværk Welfare Tech og MedTech. o Kreativ vækst - indsats for mode, design samt turisme De kreative erhverv udgør en væsentlig del af dansk økonomi. De beskæftiger ca personer (årsværk) i såvel service som produktion og omsætter for omkring 200 mia. kr. Mode er et af Danmarks store eksporterhverv med en særlig styrkeposition i hovedstadsregionen. Det internationale modemarked er kendetegnet ved, at det i høj grad er de samme ting, der kan fås mange steder. Det er vanskeligt at finde en niche, hvor man kan differentiere sig som virksomhed og som modeland. En sådan niche er bæredygtig mode, hvor Danmark har lagt sig i en førerposition i forhold til at sætte fokus på grøn omstilling af modebranchen. Parterne vil arbejde for at gennemføre initiativer, der styrker hovedstadsregionen som førende mode- og designnation: h. Partnerskab om design og mode. Kreative erhverv udgør 6,5 procent af den private beskæftigelse i hovedstaden. Derudover bidrager design og mode og andre kreative erhverv med at sætte hovedstaden på verdenskortet og tiltrække virksomheder, studerende og turister. Indsatsen understøttes blandt andet af institutioner som Dansk Design Center, INDEX og Danish Fashion Institute. Parterne er enige om, at hovedstaden skal udvikles yderligere som kreativ region. Som et led heri etableres et partnerskab mellem staten, Vækstforum Hovedstaden, Dansk Design Center, INDEX:Design to Improve Life og Danish Fashion Institute. Partnerskabet skal understøtte vækstpotentialet i dansk design og mode. Staten og Region Hovedstaden samt andre offentlige og private aktører bidrager til finansieringen af aktiviteterne. For at sikre en stabil driftsfinansiering afsætter Vækstforum Hovedstaden 5 mio. kr. årligt i , der sammen med statslige midler på området skal udmøntes i en fælles resultatkontrakt, med klare mål for resultat- og vækstskabelsen. Partnerskabet skal ses som en del af en større indsats i regionen, og aktiviteterne skal derfor koordineres med indsatserne under klyngeorganisationen Innovationsnetværket Livsstil - Bolig og Beklædning og andre som fx Dansk Arkitektur Center mv. Vækstforum Hovedstaden reserverer desuden strukturfondsmidler til en tematiseret ansøgningsrunde inden for Kreativ vækst, der udbydes i 2016 dvs. for designområdet, den digitale indholdsproduktion og turisme/større kreative events. 7

156 Punkt nr. 4 - Meddelelser: Plan for udmøntning og opfølgning på Vækstpartnerskabsaftale 2015 Bilag 1 - Side -8 af 13 Parterne er endvidere enige om at etablere et samarbejde om opgørelse af besøgstal, effekter mv. af større events. Københavns Kommune inviteres til at deltage i samarbejdet. i. Udvikling af turismen særligt i de større danske byer Antallet af udenlandske turister ved de danske kyster har været i konstant tilbagegang de seneste 10 år. Det skyldes bl.a. øget konkurrence fra den tyske Østersøkyst, det generelt høje danske prisniveau samt mangel på innovation og kvalitetsudvikling i det danske turismeerhverv. Samtidig har der dog været vækst i storby- og erhvervsturismen. F.eks. har turismen i København i perioden oplevet en vækst på ca. 35 procent, mens den gennemsnitlige vækst for turismen i sammenlignelige europæiske storbyer har været på ca. 29 procent. Eksempelvis fylder videnskabelige kongresser og møder meget i statistikken. For at øge væksten på turismeområdet generelt oprettes tre nationale udviklingsselskaber for turisme, som parterne bidrager til: Dansk Storbyturisme, Dansk Kyst- og Naturturisme (DKNT) og Dansk Erhvervs- og Mødeturisme (MeetDenmark). Selskaberne oprettes på baggrund af anbefalinger fra vækstteamet for turisme og oplevelsesøkonomi og efterfølgende aftale af den 20. juni 2014 om en vækstplan for dansk turisme. Målet er, at dansk turisme frem mod 2020 opnår vækstrater på mindst samme niveau som i de andre europæiske lande. Udviklingsselskaberne Dansk Kyst- og Naturturisme og Dansk Erhvervs- og Mødeturisme (MeetDenmark) finansieres af Erhvervs- og Vækstministeriet og regionerne i fællesskab. Regionerne vil arbejde for at indskyde midler mindst tilsvarende det statslige bidrag. Til selskabet Dansk Kyst- og Naturturisme vil Erhvervs- og Vækstministeriet yde et tilskud på samlet 20 mio. kr. i perioden og Vækstforum Hovedstaden investerer i alt ca. 1,6 mio. kr. i Til selskabet for Erhvervs- og Mødeturisme (MeetDenmark) yder Erhvervs- og Vækstministeriet et tilskud på i alt 5,5 mio. kr. i og Vækstforum Hovedstaden investerer ca. 1 mio. kr. i Vækstforum Hovedstaden supplerer den igangværende indsats ved at investere yderligere 1,5 mio. kr. til forlængelse af City of Congresses til og med 2016 i regi af Wonderful Copenhagen. Derudover vil Vækstforum Hovedstaden fortsat yde et væsentligt bidrag til finansieringen af Wonderful Copenhagen, således at aktiviteterne i det kommende udviklingsselskab for Dansk Storbyturisme realiseres. Wonderful Copenhagen skal, via det kommende udviklingsselskab Dansk Storbyturisme, bidrage til at øge tiltrækningen af udenlandske turister fra nær- og fjernmarkederne til de større danske byer gennem udvikling af turismepotentialerne i byerne. o Kompetent arbejdskraft Flere virksomheder i hovedstaden kan komme til at mangle specialiseret faglært arbejdskraft de kommende år. Herudover har en række virksomheder ikke erfaring med at ansætte specialister, højtuddannede og videnmedarbejdere. På længere sigt forudsætter væksten i hovedstadsregionen et stigende udbud af både faglært og højtuddannet arbejdskraft. Samtidig er kompetent arbejdskraft et rammevilkår for vækst og en vigtig parameter, når internationale investorer og virksomheder vælger at lokalisere sig i Greater Copenhagen. Det er en fælles opgave at sikre, at virksomhedernes kompetencebehov imødekommes, så de kan tage del i et kommende opsving. Parterne vil videreudvikle det virksomhedsrettede fokus i kompetenceindsatsen via nedenstående initiativer: 8

157 Punkt nr. 4 - Meddelelser: Plan for udmøntning og opfølgning på Vækstpartnerskabsaftale 2015 Bilag 1 - Side -9 af 13 j. En fælles ungeindsats i Østdanmark. Der er behov for at øge udbuddet af faglært arbejdskraft i hovedstadsregionen. Udbuddet kan blandt andet øges ved at flere unge vælger en erhvervsuddannelse efter folkeskolen, ved at mindske frafaldet på erhvervsuddannelserne, ved at gøre frafald fra de gymnasiale uddannelser til omvalg og en start på en erhvervsuddannelse, og generelt ved at flere årige får en erhvervskompetencegivende uddannelse inden for områder, hvor der er efterspørgsel i erhvervslivet. Derfor er Region Hovedstaden, Region Sjælland, Kommunekontaktråd Hovedstaden, Kommunekontaktråd Sjælland og Det regionale Beskæftigelsesråd for Hovedstaden & Sjælland nu gået sammen om en Fælles ungeindsats i Østdanmark, der skal bringe flere unge i uddannelse og arbejde. Undervisningsministeriet og Vækstforum vil fra 2015 samarbejde om at iværksætte konkrete initiativer, blandt andet via Socialfonden, der kan understøtte: kompetenceløft til ufaglærte, fx via samarbejder om opkvalificering af ufaglærte til faglærte og målrettet efteruddannelse, der imødekommer regionale kompetencebehov. Dette kan bl.a. ske ved at afdække uddannelsesbehov, voksenvejledning, kompetencevurderingsforløb og informationskampagner samt ved at forbedre basale færdigheder hos voksne kortuddannede og indvandrere. Undervisningsministeriet vil medvirke til at fremme samarbejdet mellem VEUcentre, erhvervsskoler, AMU-centre og VUC-centre mv. og de regionale vækstfora. Det vil endvidere være centralt at inddrage jobcentrene og de nye arbejdsmarkedsråd i dette samarbejde, da jobcentrene har ansvaret for beskæftigelsesindsatsen overfor de ledige. at flere gennemfører en erhvervsuddannelse. Projekterne kan fx omhandle unge på vej ind eller i erhvervsuddannelsessystemet, flere praktikpladser, talentudvikling og iværksætteri samt forsøg med at skabe bedre ungdomsmiljøer på erhvervsuddannelserne, der kan gøre erhvervsuddannelserne mere attraktive og mindske frafaldet. k. Koordinering af praktikpladsindsatsen. Det fremgår af den politiske aftale om erhvervsuddannelsesreformen, at regeringen vil invitere regionerne til en drøftelse af en mere koordineret praktikpladsopsøgende indsats. Den regionale praktikpladsenhed er blevet en anerkendt partner blandt regionens erhvervsskoler og øvrige aktører. Fokus vil i den kommende tid især være på at sikre, at de store bygge- og anlægsprojekter i Østdanmark resulterer i flere praktikpladser. Det forudsætter, at de mange udenlandske entreprenører sikrer tilstrækkeligt med praktikpladser. Det er vigtigt at gå sammen om at skabe gode og effektive vilkår for virksomheder i forhold til at sikre lærlinge til projekterne. Der er enighed mellem parterne om at samarbejde om at sikre flere praktikpladser. Undervisningsministeriet vil bidrage til at koordinere og iværksætte oversættelse af relevante dokumenter, der gør det så nemt som muligt for udenlandske virksomheder at tage elever. l. Bedre rammer for en koordineret virksomhedsrettet indsats. Erhvervs- og Vækstministeriet, Undervisningsministeriet, Beskæftigelsesministeriet og Uddannelses- og Forskningsministeriet nedsætter en arbejdsgruppe, der i dialog med Vækstforum, VEU-centre og de nye regionale arbejdsmarkedsråd, herunder kommuner og KKR Hovedstaden, senest i foråret 2015 udarbejder et beslutningsgrundlag for at styrke samarbejdet om den virksomhedsrettede kompetenceindsats på tværs af områderne. Beslutningsgrundlaget omfatter: fælles analyser og kortlægning af arbejdsmarkedets kompetencebehov, således at man udnytter viden på tværs af de fire systemer og optimerer udnyttelse af ressourcerne, 9

158 Punkt nr. 4 - Meddelelser: Plan for udmøntning og opfølgning på Vækstpartnerskabsaftale 2015 Bilag 1 - Side -10 af 13 tilrettelæggelse af tilbud på baggrund af virksomhedernes behov. Med afsæt i analyser og det virksomhedsopsøgende arbejde kan man tilrettelægge fx indhold og udbud af konkrete uddannelsestilbud til virksomhedernes brug, bruge relevante beskæftigelsespolitiske ordninger og eventuelt opstille fælles mål. videndeling blandt medarbejdere i de fire systemer, kan bidrage til at sikre en ensartet høj service til virksomhederne. Det kan fx ske via fælles møder for medarbejderne, tværgående netværk eller fælles indsatser til at håndtere mangel på arbejdskraft. afdækning af, om et fælles digitalt værktøj kan understøtte en koordineret kontakt til virksomhederne. Parterne vil afdække fordele, ulemper og omkostninger ved et enkelt, digitalt værktøj, der kan trække data om virksomhedsbesøg fra de eksisterende digitale systemer. Parterne vil i den forbindelse vurdere om hyppige og ukoordinerede henvendelser i det virksomhedssøgende arbejde er et problem for virksomhederne. o Samarbejde om forbedring af bredbånd og mobildækning i Region Hovedstaden. Regeringen har sat som mål, at alle husstande og virksomheder i 2020 skal have adgang til en bredbåndsforbindelse med mindst 100 Mbit/s download og mindst 30 Mbit/s upload. Der forventes fortsat i de kommende år at være områder i Region Hovedstaden, hvor virksomheder og forbrugere ikke kan få den bredbåndshastighed eller mobilforbindelse, som de ønsker til en rimelig pris. Det kan hæmme erhvervsudvikling og bosætning i regionen. Parterne vil fortsætte samarbejdet og er enige om følgende leverancer og målsætninger: m. Samarbejde om forbedring af bredbånds- og mobildækningen i Region Hovedstaden. Erhvervs- og Vækstministeriet kortlægger i samarbejde med KL og Danske Regioner de lokale udfordringer med bredbånds- og mobildækningen i regionen i forbindelse med den kommende hjemmeside om bredbånds- og mobildækning, tjekditnet.dk. På den baggrund vil Vækstforum Hovedstaden og Erhvervs- og Vækstministeriet i fællesskab drøfte konkrete modeller, der vurderes at kunne bidrage til at løse udfordringerne i områder med særlige udfordringer, fx på Halsnæs. I drøftelsen af modeller vil Erhvervs- og Vækstministeriet bidrage med vejledning og viden om erfaringer fra andre lokalområder. De relevante kommuner, Region Hovedstaden og tele- og bredbåndsselskaberne inddrages, når det vurderes, at de kan bidrage til at finde konkrete løsninger, herunder udvikle koncepter, der matcher de enkelte områders udfordringer. Kortlægningen og de mulige løsningsmodeller understøtter dermed blandt andet kommunernes arbejde med at opstille klare handlinger for, hvordan bredbånds- og mobildækningen kan forbedres. Copenhagen-samarbejdet ønsker at stille wifi til rådighed for udenlandske turister. Regeringen vil fremsætte forslag om ændring af teleloven, så der skabes hjemmel til, at kommuner kan udrulle wifi til turismeformål, herunder i tilknytning til turistbureauer, seværdigheder og bymidter. Region Hovedstaden og Erhvervsstyrelsen vil inden for rammerne af den kommende hjemmel undersøge og analysere de konkrete muligheder for, hvordan wifi kan bidrage til at fremme turismen i regionen. 10

159 Punkt nr. 4 - Meddelelser: Plan for udmøntning og opfølgning på Vækstpartnerskabsaftale 2015 Bilag 1 - Side -11 af 13 Tillæg om administrative samarbejder Tillæg til aftale om regionalt vækstpartnerskab for 2015 mellem regeringen og Vækstforum Hovedstaden o Øget fokus på effekt og læring Som led i opfølgningen på evalueringen af kommunalreformen i 2012 aftalte parterne i de regionale vækstpartnerskaber 2013 et styrket samarbejde om evaluering og effektmåling og har som led heri: Videreudviklet og forbedret det registerbaserede system således, at der kan opgøres effekter af regionale projekter på de deltagende virksomheders omsætning, jobskabelse, eksport mv. i forhold til en kontrolgruppe af sammenlignelige virksomheder. Systemet er etableret af de regionale vækstfora, Danmarks Statistik og Erhvervs- og Vækstministeriet. I 2014 udvikles et lignende system til at effektmåle personrettede projekter baseret på en systematisk indsamling af deltagernes CPR-numre. Aftalt, at der i forbindelse med de konkrete projektansøgninger til Regionalfonden og Socialfonden skal opstilles klare og logiske effektkæder med tilhørende kritiske antagelser. Projektansøger redegør for projektets forventede effekter og forklarer, hvordan projektets aktører og aktiviteter konkret bidrager til de opstillede effektmål. Om muligt skal effektkæderne baseres på evidensbaseret forskning, erfaringer, evalueringer mv. Der opstilles målbare indikatorer for alle led i effektkæden, så man kan følge, om projektet er på rette spor. Der er hermed etableret et godt afsæt for at få øget viden om effekten af en række regionale erhvervsfremmeindsatser. Den ny viden kan dog kun føre til øget effekt på længere sigt, hvis erfaringerne - efterhånden som de opsamles og systematiseres - bringes med i det fremadrettede arbejde. Parterne vil arbejde for følgende leverancer og milepæle: a. Udbredelse af effektmålingssystemet. Udenrigsministeriet vil senest i foråret 2015 gå i dialog med KL og Danske Regioner med henblik på at aftale relevante rapporterings- og dataindsamlingskrav, der kan sikre et kontinuerligt fokus på måling af eksporteffekt på tværs af de offentlige eksportstøtteordninger. De regionale vækstfora har besluttet, at principperne om monitorering og effektmåling omfatter alle regionale erhvervsfremmeprojekter, og ikke blot dem, som er støttet med strukturfondsmidler. b. Viden om effekt som grundlag for udvikling af regionale strategier og projekter. De regionale vækstfora har i dag hver deres evalueringspraksis, hvilket gør det svært at sammenligne projekters effekter og lære på tværs af regionsgrænserne. De regionale vækstfora vil senest i foråret 2015 have aftalt en model, der sikrer, at viden om effekter mv. opsamles og formidles på en måde, som muliggør vidensdeling på tværs af regionerne, både til brug for den overordnede strategiudvikling og til vurdering af konkrete projekter. Erhvervs- og Vækstministeriet bidrager til at understøtte og udbrede erfaringer på tværs af vækstfora. Den nye model skal ses i sammenhæng med DVR s nye opgave i at benchmarke den regionale vækstindsats og understøtte læring på tværs. Erhvervsstyrelsen vil i efteråret 2014 invitere de regionale vækstfora til en drøftelse herom. 11

160 Punkt nr. 4 - Meddelelser: Plan for udmøntning og opfølgning på Vækstpartnerskabsaftale 2015 Bilag 1 - Side -12 af 13 o Midlerne skal hurtigere ud at virke hos virksomhederne Parterne er enige om, at der bør tilstræbes at være så kort tid som muligt fra virksomhederne ansøger om EU-medfinansiering til godkendte projekter omsættes til handling til gavn for vækst og beskæftigelse. Både de regionale vækstfora og Erhvervsstyrelsen har hver for sig fokus på at sagsbehandlingen er god og effektiv. Når virksomhederne vurderer sagsbehandlingen af deres ansøgninger, er det imidlertid den samlede sagsbehandlingstid fra ansøgning hos vækstfora til kontrakt om medfinansiering fra Erhvervsstyrelsen, som afgør om de oplever sagsbehandlingstiden som tilfredsstillende. Den samlede sagsbehandlingstid kan fx trække ud, hvis en ansøgning ikke vurderes at være fyldestgørende oplyst. Derfor er parterne enige om at arbejde for følgende leverancer og milepæle: c. Etablering af et fælles servicemål for administration. Erhvervsstyrelsen og de regionale vækstfora vil senest i sommeren 2015 udarbejde et fælles servicemål for den samlede sagsbehandling af regional- og socialfondsansøgninger, der fastlægger den tidsmæssige ramme for sagsbehandlingstiden fra ansøgningens modtagelse til tilsagnets udstedelse. Erhvervsstyrelsen vil i foråret 2015 indlede et samarbejde med vækstfora herom. o Øget hjemtag af forskningsmidler fra EU I forbindelse med den nye finansielle ramme for EU s budget øges de midler, som medlemslande kan hjemtage på bl.a. forsknings- og erhvervsområdet. Det gælder særligt forsknings- og innovationsprogrammet Horizon 2020, hvor budgettet øges med 24 pct. i forhold til det tidligere 7. rammeprogram. Samtidig vurderes det, at konkurrencen om midlerne vil blive skærpet. Danmark får desuden færre EU-midler fra EU s Regionalfond og Socialfond, der skal anvendes i nationale programmer til blandt andet innovation, forbedret konkurrenceevne i SMV er, grøn omstilling, iværksætteri, social inklusion og uddannelsesløft. For at skabe de bedst mulige forudsætninger for at virksomheder og forskningsinstitutioner kan hjemtage EU-midler i international konkurrence har parterne med afsæt i de regionale vækstpartnerskaber i 2013 Indgået aftaler med andre rådgivere fra erhvervsfremme-, innovations- og forskningsområdet i maj 2013 om at etablere en fælles indgang EU-DK-Support netværk, der skal give danske forskere og virksomheder velkvalificeret, effektiv og rettidig hjælp og rådgivning, når de ansøger EUprogrammer inden for forskning, innovation, erhvervsudvikling og iværksætteri. Partnerne i EU-DK Support samarbejder inden for fire indsatsområder a) Nem og overskuelig adgang til rådgivning, b) Målgrupperelevant og opsøgende informations- og rådgivningsindsats c) Formidling af cases og succeshistorier og d) Matchmaking. Parterne vil tilstræbe, at samarbejdet bidrager til at øge hjemtag af EU-midler i budgetperioden ift : 2,5 pct. for Horizon 2020, 2,2 pct. for COSME og for et Kreativt Europa hhv. Mediadelprogrammet 4, 9 pct. og Kulturdelprogrammet 8,4 pct. Udfordringen for medlemmerne af EU-DK Support er at øge antallet af ansøgere, samtidig med at sikre en høj kvalitet af ansøgningerne til EUprogrammerne. Endvidere betyder de ambitiøse målsætninger, at en højere andel af innovationsaktive virksomheder end hidtil skal deltage i EU-programmer. Som led i gennemførelsen vil parterne arbejde for følgende leverancer og milepæle: d. Opsøgning af innovative virksomheder. På landsplan skal i der i 2015 samlet opsøges 1700 virksomheder. I forlængelse heraf vil Region Hovedstaden understøtte, at der i 2015 bliver opsøgt 675 virksomheder. Forudsætningen for at øge hjemtaget af EU-midler til Danmark er, at virksomheder får viden og mulighed for at deltage i EU-programmer. Derfor sættes i 2014 og 2015 særlig fokus på den opsøgende indsats overfor virksomheder, der bl.a. har deltaget i nationale 12

161 Punkt nr. 4 - Meddelelser: Plan for udmøntning og opfølgning på Vækstpartnerskabsaftale 2015 Bilag 1 - Side -13 af 13 innovationsprogrammer. Erhvervs- og Vækstministeriet samt Uddannelses- og Forskningsministeriet stiller følgende til rådighed for de regionale koordinatorer: - en webbaseret platform for videndeling - kontaktoplysninger på virksomheder, der har søgt relevante nationale puljemidler Der er udpeget seks regionale koordinationer for den opsøgende indsats (Væksthus Hovedstadsregionen, Syddanmarks EU-kontor, Norddanmarks EU-kontor, Væksthus Midtjylland, Europe Direct Bornholm, ZealandDanmark EU Office). De rådgivende aktører, herunder de regionale vækstfora, udarbejder årligt handlingsplaner for den opsøgende indsats. o Koordination af udviklingsprojekter inden for sundhed og velfærd e. Fælles principper for udvikling. Både staten, regionerne og kommunerne har over de seneste år investeret betydelige midler i udvikling og test af nye løsninger inden for sundheds- og velfærdsområdet for at fremme en mere effektiv opgaveløsning og bedre udnytte det erhvervsmæssige potentiale på sundheds- og velfærdsområdet. Erfaringerne fra de iværksatte udviklingsprojekter viser, at der ofte opstår barrierer for kommercialisering og markedssucces. Parterne er enige om at udarbejde guidelines for, hvordan der skabes mest mulig værdi af udviklingsprojekter på sundheds- og velfærdsområdet med særligt fokus på kommercialisering og markedsadgang. Der kan bygges videre på de værktøjer, der er udviklet i regi af OPI-lab. Erhvervsstyrelsen nedsætter i efteråret 2014 en arbejdsgruppe bestående af DR, KL, Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse og Erhvervsstyrelsen. Som led i arbejdsgruppens arbejde gennemføres en konsulentopgave, der finansieres af Erhvervsstyrelsen. Guidelines drøftes af Danmarks Vækstråd, i regeringen samt i de regionale vækstfora inden sommeren

162 Punkt nr. 4 - Meddelelser: Plan for udmøntning og opfølgning på Vækstpartnerskabsaftale 2015 Bilag 2 - Side -1 af 4 Oversigt med plan for udrulning af vækstpartnerskaber 2015 Forklaring af skema: Indhold er i hovedtræk uddrag fra partnerskabsaftalen. Lead-partner er ansvarlig for at understøtte fremdrift i initiativet og sikre koordination med de relevante aktører. Vækstforum Hovedstadens deltagelse som lead-partner i initiativerne er markeret med grøn. Status indikerer hvor langt initiativet er: Skal det fortsat udvikles, står det for at skulle igangsættes, initiativudviklingen er igangsat, initiativet er implementeret/gennemført og forventet dato for forelæggelse for Vækstforum) Vækstforum Hovedstaden Initiativ Indhold Lead partner Status (udvikles, igangsættes, igangsat, gennemført og godkendes på VF-møde den xx.xx.2015) Copenhagen-samarbejdet Opfølgning på relevante dele af Hovedstadsstrategiens erhvervsrettede dele Smart City Regeringen bakker op om Copenhagen samarbejdet og vil indgå i samarbejde om relevante indsatser. Drøftelse af kortlægning af erhvervsfremmesystemet i hovedstadsområdet og det øvrige Sjælland og afdække muligheder for at samarbejde fx om klare snitflader og styrket samarbejde mellem aktørerne. Regeringen vil tage initiativ til, at der udarbejdes en national ESS-strategi, der sætter pejlemærker for den fremtidige indsats og udvikling på området. Vækstforum Hovedstaden vil deltage i udarbejdelse. Regeringen undersøger mulighederne for en løsning, så ansatte ved ESS, der kommer fra lande uden for EU/EØS, kan bosætte sig i Danmark. Parterne vil generelt arbejde for at fremme bedre mulighed for mobilitet for alle typer af arbejdskraft på tværs af Øresund Parterne vil samarbejde om at rekruttere og fastholde udenlandske talenter inden for Danmarks erhvervsmæssige styrkeområder. Løbende fremme af samarbejdet om at udvikle og anvende smart city teknologier. MBBL vil gå i dialog med vækstforum mfl. om rammen for en analyse og kortlægning, der kan vurdere muligheder og barrierer for smart vækst. MBBL vil kontakte Vækstforum m.fl i MBBL vil i indkalde ansøgninger til at understøtte strategier for grøn bæredygtig byudvik- Vækstforum Hovedstaden EVM / ERST Igangsat Vækstforum kontakter relevante ministerier om indsatser, man ønsker samarbejde om. Udvikles Parterne drøfter analysen i foråret Samarbejdet kan understøtte større kritisk masse i indsatsen og no wrong door for erhvervslivet. Deltagende ministerier og vækstfora EVM mf.l. Hovedstaden (a) [Sjælland er del af Copenhagen] EVM, UFM Hovedstaden (a) [Sjælland er del af Copenhagen] UFM Udvikles UFM (EVM v. OMR1 deltager i overordnet strategigruppe) Hovedstaden (a) BM Igangsat UFM, EVM Vækstforum Hovedstaden Igangsat/udvikles? Vækstforum inviterer UFM, BM mv. UFM, BM Hovedstaden (a) MBBL Udvikles MBBL Hovedstaden (c ) MBBL Igangsat MBBL, ERST/ EVM, MIM Hovedstaden (c )

163 Punkt nr. 4 - Meddelelser: Plan for udmøntning og opfølgning på Vækstpartnerskabsaftale 2015 Bilag 2 - Side -2 af 4 Styrkede rammer inden for klinisk forskning Samarbejde om Copenhagen Health Tech Cluster Partnerskab om design og mode Koordinering af praktikpladsindsatsen ling i byer over indbyggere Vækstforum vil gennemføre en tematisering ansøgningsrunde Parterne er enige om at samarbejde for at understøtte det kommende samfundspartnerskab Danmark som foretrukket land for tidlig klinisk afprøvning af ny medicin. Et vigtigt aspekt er bruges af sundhedsdata. Det afklares om der kan etableres en række offentlige-private samarbejder på Sund Vækst området (forsøgsprojekter, nye værktøjer mv) CHC vil samarbejde med Cluster Excellence Denmark for at blive EU-certificeret Der igangsættes en afklaring af, hvordan man sikrer samarbejde og koordinering mellem CHC og de nationale innovationsnetværk Welfare Tech og Med Tech. Der etableres et partnerskab mellem staten, Vækstforum Hovedstaden, Dansk Design Center, Index og DAFI. Staten, Regionen mf. Bidrager til finansieringen. Aktiviteterne koordineres med fx Innovationsnetværket Livsstil Bolig og beklædning. Vækstforum gennemfører i 2016 en ansøgningsrunden for Kreativ vækst. Der etableres et samarbejde om at opgøre besøgstal, effekter mv af større events. Der arbejdes for at sikre flere praktikpladser. UVM bidrager til at koordinere og iværksætte oversættelse af relevante dokumenter, der gør det så nemt som muligt for udenlandske virksomheder at tag elever. Vækstforum Hovedstaden UFM SUM Udvikles Gennemføres i 2016 Igangsat Hovedstaden (c ) UFM, SUM, EVM Hovedstaden (f) EVM Igangsat EVM Hovedstaden (g) Vækstforum Hovedstaden UFM EVM / ERST Igangsat Udvikles Vækstforum kontakter UFM for dialog Igangsat Understøtte vækstpotentialet i dansk design og mode Hovedstaden (g) EVM Hovedstaden (g) EVM EVM / ERST Udvikles EVM Vækstforum Udvikles Hovedstaden ERST / EVM Udvikles EVM Vækstforum Hovedstaden Udvikles Hovedstaden (h) Hovedstaden (h) Hovedstaden (h) Hovedstaden (h) UVM Hovedstaden (k) Fælles med øvrige regioners vækstfora Initiativ Indhold, herunder resultatmål/målepæle i partnerskabsaftalen Vækstprogram for små og mellemstore virksomheder Vækstprogram for op til 1000 små og mellemstore produktionsvirksomheder i hele landet med fokus på vækstpotentialet i fx øget automatisering og digitalisering. Lead partner ERST / EVM Status (udvikles, igangsættes, igangsat, gennemført og godkendes på VF-møde den xx.xx.2015) Igangsat Initiativ i Vækstpakke Der er indgået aftaler med alle vækstfora om et konkret program. ERST udbyder opgaven. Operatør udvælges ultimo april Deltagende ministerier og vækstfora EVM Nordjylland (a) Midtjylland (a) Sjælland (a) Hovedstaden (d)

164 Punkt nr. 4 - Meddelelser: Plan for udmøntning og opfølgning på Vækstpartnerskabsaftale 2015 Bilag 2 - Side -3 af 4 Team Vækst Danmark Træningsforløb for medarbejdere i produktionserhverv for at øge ressourceeffektivitet i virksomhederne. Bedre rammer for en koordineret virksomhedsrettet indsats. Initiativer, der kan styrke indsatsen for erhvervsrettede kompetencer i samspil med virksomhedernes behov. / En fælles ungeindsats i Østdanmark Udvikling af turismen Opfølgning på relevante dele af Hovedstadsstrategiens erhvervsrettede dele Samarbejde om forbedring Intensivt sparrings- og acceleratorforløb. 150 virksomheder tilbydes et intensivt sparrings- og acceleratorforløb. Parterne drøfter vækstforas gap-analyse, der skal analysere om der er mangel på risikovillig lånekapital. Udvikling af grundlag for træningsforløb for medarbejdere i produktionserhverv med henblik på ressourceeffektiv produktion., der skal øge beskæftigelse og værdiskabelse i virksomhederne. EVM, BM, UVM og UFM nedsætter en arbejdsgruppe, der i dialog med Vækstforum, VEU-centre og de nye regionale arbejdsmarkedsråd senest i foråret 2015 udarbejder et beslutningsgrundlag for at styrke samarbejdet om den virksomhedsrettede kompetenceindsats på tværs af områderne. Beslutningsgrundlaget omfatter 1) fælles analyser og kortlægning af arbejdsmarkedets kompetencebehov 2) tilrettelæggelse af tilbud på baggrund af virksomhedernes behov. 3) videndeling blandt medarbejdere i de tre systemer og 4) afdækning af, om et fælles digitalt værktøj kan understøtte en koordineret kontakt til virksomhederne Styrket samarbejde om kompetenceløft til ufaglærte og faglærte mellem vækstfora, VEU, AMU, VUC, erhvervsakademier etc. Samarbejde om at flere gennemfører en erhvervsuddannelse. [Innovation i undervisning i de gymnasiale uddannelser] Parterne bidrager finansielt til de nationale udviklingsselskaber for turisme. Vækstforum Hovedstaden yder desuden fortsat et væsentligt bidrag til Wonderful Copenhagen. Parterne vil i 2015 igangsætte et samarbejde om at eksekvere relevante dele af hovedstadsstrategien, fx udenlandsk arbejdskraft, fælles markedsføring af Copenhagen og ESS. Parterne vil igangsætte samarbejdet i foråret Drøfte mulige løsningsmodeller for geografiske områder med særlige udfordringer inden for hhv. Vækstforum Sjælland ERST / EVM EVM UVM EVM Vækstforum ØIM ERST/ EVM Igangsat Initiativ i Vækstpakke Vækstforum Sjælland er ved at udarbejde gap-analyse samt et konkret program inden for rammerne af regional- og socialfondsprogrammerne. Vækstforum Sjælland koordinerer i relevant omfang med de øvrige vækstfora samt ERST/EVM. Igangsat Initiativ i Vækstpakke Udbud gennemføres i Udvikles Arbejdet skal organiseres, herunder dialogen med interessenter, og det skal afklares, hvad der skal afdækkes for at opsætte et beslutningsgrundlag på de fire punkter. Udvikles UVM organiserer dialog med vækstfora samt UFM og BM hvor relevant mhp. at igangsætte en række projekter. Igangsat Udvikles Igangsættes i forlængelse af regeringens hovedstadsstrategi Igangsættes ERST er ved at udarbejde kortlægning. EVM m.fl Midtjylland (b) Sjælland (b) Nordjylland (b) Hovedstaden (e) EVM, UVM, MIM Nordjylland (c) Midtjylland (c) Sjælland (c) Hovedstaden (b) EVM UVM BM, UFM Nordjylland (p) Midtjylland (e) Sjælland (q) Bornholm Hovedstaden (l) Syddanmark (h) UVM, [UFM, BM] Nordjylland (q) Midtjylland (f + g) Sjælland (p) Hovedstaden (j) Bornholm Syddanmark (i) EVM Hovedstaden (i) Nordjylland (j+k) Midtjylland (w) Sjælland (s) ØIM, (EVM, UFM, BM, MBBL, TRM, FM, MIM) Hovedstaden (a) Sjælland (m) EVM, MBBL Sjælland (d)

165 Punkt nr. 4 - Meddelelser: Plan for udmøntning og opfølgning på Vækstpartnerskabsaftale 2015 Bilag 2 - Side -4 af 4 bredbånds- og mobildækning. af bredbånds- og mobildækningen Region Hovedstaden og ERST vil inden for rammerne af den kommende hjemmel i teleloven undersøge og analyse, hvordan wifi kan bidrage til at fremme turismen i regionen. ERST / EVM Udvikles EVM fremsætter lovforslag. Hovedstaden (m) Syddanmark (u) Hovedstaden (m) Administrativt tillæg Vækstforum Hovedstaden Initiativ Indhold Lead partner Status (udvikles, igangsættes, igangsat, gennemført og godkendes på VF-møde den xx.xx.2015) Udbredelse af effektmålingssystemet Viden som grundlag for at udvikle regionale strategier og projekter Etablering af et fælles servicemål for administration Øget hjemtag er EU-midler Fælles principper for udvikling inden for sundheds- og velfærdsområdet Dialog om relevante rapporterings- og data indsamlingskrav, der kan måle eksporteffekt på tværs af de offentlige støtte ordninger. UM vil senest i foråret 2015 gå i dialog med KL og DR Vækstfora har aftalt en model for at sammenligne projekters effekter og lære på tværs af regionsgrænserne. EVM understøtter. Der udarbejdes et fælles servicemål for den samlede sagsbehandlingstid. ERST indleder et samarbejde med vækstfora herom. Der er udarbejdet et servicemål senest i sommeren 2015 Udbred viden om mulighederne for at deltage i EUprogrammer. EVM og UFM stiller viden til rådighed for de regionale koordinatorer. Parterne udarbejder guidelines for, hvordan der skabes mest mulig værdi af udviklingsprojekter på sundheds- og velfærdsområdet. ERST nedsætter i 2014 en arbejdsgruppe bestående af DR, KL, SUM og EVM. Guidelines drøftes i DVR mv inden sommeren 2015 UM Vækstfora Igangsat UM går i dialog med vækstfora m.fl. og koordinerer bl.a. med EVM Igangsat En model er aftalt senest i foråret Deltagende ministerier og vækstfora UM, EVM / ERST Hovedstaden (a) Nordjylland (a) Bornholm (a) Sjælland (a) Midtjylland (a) Syddanmark (a) EVM / ERST Hovedstaden (b) Nordjylland (b) Bornholm (b) Sjælland (b) Midtjylland (b) Syddanmark (b) ERST / EVM Udvikles Hovedstaden Nordjylland Bornholm Sjælland Midtjylland Vækstfora Igangsat For hver region er opstillet et mål for, hvor mange virksomheder, der skal opsøges i Syddanmark UFM, EVM Hovedstaden (d) Nordjylland (d) Bornholm (d) Sjælland (d) Midtjylland (d) Syddanmak (d) ERST / EVM Igangsat EVM, SUM Hovedstaden (e) Nordjylland (f) Sjælland (f) Midtjylland (g) Syddanmark (e)

166 Punkt nr. 4 - Meddelelser: Plan for udmøntning og opfølgning på Vækstpartnerskabsaftale 2015 Bilag 3 - Side -1 af 4 Vækstforum Hovedstaden Kongens Vænge 2 DK Hillerød T F E W regionh.dk/vaekstforum Team Vækst Danmark BAGGRUND FOR SAGENS FREMLÆGGELSE I det regionale Vækstpartnerskab 2015 mellem regeringen og Region Hovedstaden er det aftalt at etablere Team Vækst Danmark - et fælles program for vækstvirksomheder: Parterne vil fremme et tættere samarbejde mellem succesfulde iværksættere, erfarne erhvervsfolk og det danske iværksættermiljø ved at etablere et program, hvor op til 150 vækstvirksomheder fra kan komme igennem et intensivt sparrings- og uddannelsesforløb. Dato: 27. februar 2015 Team Vækst Danmark er med i alle de 5 regioners vækstpartnerskaber og på baggrund af et fælles regionalt udviklingsforløb er det aftalt, at sagen drøftes og besluttes i de 5 regionale vækstfora i løbet af 1. kvartal INDSTILLING Vækstforum Hovedstadens sekretariat indstiller, at Vækstforum godkender opstart af arbejdet med Team Vækst Danmark og igangsætning af udbud i samarbejde med Erhvervsstyrelsen og de øvrige regioner med henblik på, at der udarbejdes en konkret ansøgning til behandling på et af Vækstforums møder i andet halvår POLITISK BEHANDLING Sagen behandles i forretningsudvalget den 7. april 2015 og i regionsrådet den 14. april SAGSFREMSTILLING Baggrund, formål og indsatsområde Team Vækst Danmark har som grundidé at fremme en elite af vækstskabende virksomheder gennem træningscentre og træningsforløb. Indsatsen er koncentreret om regionale elitetræningsfaciliteter, som placeres hos eksisterende udviklingsmiljøer. Efter en grundig screening udvælges de bedste kandidater, som skal videre igennem et elitetræningsforløb. Målet er at skabe et landsdækkende Team Vækst Danmark, som kan være for vækstvirksomheder, hvad Team Danmark er for eliteidrætsudøvere. Herover skal der også fokuseres på at tiltrække de bedste iværksættere fra udlandet, med henblik på at de etablerer sig i Danmark. Team Vækst Danmark initiativet er udviklet i et fællesskab mellem alle 5 regioner. Initiativet bygger bl.a. på gode internationale erfaringer med at etablere sådanne eliteforløb, som derudover involverer store virksomheder og succesfulde serieiværksættere i det lokale/regionale iværksættermiljø og på den måde hjælper med at geninvestere deres tid og penge i at hjælpe en ny generation af vækstvirksomheder. Endvidere bygges ovenpå de gode erfaringer regionerne har haft med Accelerace initiativer flere steder i Danmark. Eksempelvis har Accelerace projektet i Region Hovedstaden i perioden haft lige over 100 virksomheder gennem Accelerace-forløb og derved bidraget til at rejse ca. 600 mio. i kapital og skabt over 500 nye jobs.

167 Punkt nr. 4 - Meddelelser: Plan for udmøntning og opfølgning på Vækstpartnerskabsaftale 2015 Bilag 3 - Side -2 af 4 Region Hovedstadens specialiseringer i programmet er ikke endeligt fastlagt. Men baseret på regionens styrkeområder og prioriteterne i udkastet til den regionale vækst- og udviklingsstrategi foreslås, at der etableres 2 regionale elitecentre blandt disse specialiseringer: Life science og bioteknologi. Cleantech evt. i samarbejde med Region Sjælland (indenfor rammerne af Greater Copenhagen samarbejdet). Informations- og kommunikationsteknologi evt. med særligt fokus på kreative virksomheder (digitale oplevelseserhverv), hvor Københavns Kommune er interesseret i at drøfte et samarbejde om en særlig satsning. Fokus for de regionale træningscentre udvælges af de enkelte regioner på baggrund af erhvervsmæssige styrker og regionale prioriteter men i dialog og koordination mellem regionerne. Endvidere er det princippet, at centrenes tilbud er åbne for virksomheder i hele landet. Det betyder, at eksempelvis nordsjællandske fødevarevirksomheder også vil kunne benytte tilbuddene i det regionale center for fødevarer, som Region Midtjylland planlægger at etablere. Og en pharmavirksomhed i Århus vil kunne benytte tilbuddet i det regionale center i Region Hovedstaden. Virksomhederne tilbydes deltagelse i et intensivt 6 måneders træningsforløb med henblik på at udvikle og skalere deres forretning. Forløbet skal bygges op over følgende elementer: En række camps med deltagelse af internationale rådgivere, hvor iværksætterne introduceres for konkrete metoder og værktøjer, sparring fra internationale iværksættere, tilførsel af eksterne ressourcer i form af rutinerede iværksættere, forretningsudviklere og eksterne eksperter, der dels kan give input og dels kan udføre konkrete opgaver i virksomheden. Effekter og resultater I Vækstpartnerskabet 2015 er det aftalt, at op til 150 virksomheder på landsplan skal igennem Team Vækst Danmark-forløb i Ud fra skaleringen af Hovedstadens indsats bør der som minimum årligt deltage 20 virksomheder i de regionale elitetræningsforløb. Det er målet, at disse virksomheder skal opnå en årlig vækst på 20 pct. i beskæftigelse, omsætning og eksport. Det er endvidere målet, at mindst halvdelen af virksomhederne skal opnå ekstern finansiering til opskalering af virksomheden. Samlet forventes, at Team Vækst Danmark kan skabe mindst 500 arbejdspladser over en femårsperiode - heraf i Region Hovedstaden. Derudover skal der på landsplan tiltrækkes mindst 100 udenlandske iværksættere, hvoraf iværksættere forventes at deltage i et træningsforløb. Økonomi Nedenstående foreløbige budget bygger på en forudsætning om, at der dels etableres en fælles national platform, dels etableres 2 regionale centre i Region Hovedstaden. Det er aftalt, at hver region etablerer op til 3 regionale centre. Side 2

168 Punkt nr. 4 - Meddelelser: Plan for udmøntning og opfølgning på Vækstpartnerskabsaftale 2015 Bilag 3 - Side -3 af 4 Team Vækst Danmark grundbudget Region Hovedstaden Projektpartner Bemærkning Budget (mio. DKK) National paraply/platform Regionalt elitecenter nr. 1 Regionalt elitecenter nr. 2 Finansieres ligeligt mellem de 5 regioner i alt 15 mio. kr. Konkrete specialisering ej besluttet. Budget 4 mio. kr. årligt. Konkrete specialisering ej besluttet. Budget 4 mio. kr. årligt. Budget i alt 27,0 Team Vækst Danmark finansiering Region Hovedstaden EU-strukturfonde 11,5 Regionale erhvervsfremmemidler Privat/anden medfinansiering Andel af nationale EUstrukturfonde Deltagerbetaling, medfinansiering andre projektpartnere I alt 10 mio. kr. reserveret i Vækstpartnerskaberne Finansiering i alt 27,0 3,0 12,0 12,0 6,75 6,75 2,0 Organisering Der nedsættes en overordnet national styregruppe med repræsentanter for de bevilgende parter/regioner. Der gennemføres et nationalt udbud med henblik på at udpege den bedste operatør til at udføre opgaven. Udbuddet gennemføres i et tæt samarbejde med Erhvervsfremmestyrelsen. Processen integreres med vækstforaenes normale ansøgningsforløb og vil omfatte formelle strukturfondsansøgninger. I forbindelse med udbuddet skal tilbudsgiverne redegøre for, hvordan de i hver region vil etablere samarbejde med etablerede virksomheder, investorer og andre aktører for at skabe et regionalt vækstmiljø med udgangspunkt i de foreslåede regionale specialiseringer. Samtidig skal de redegøre for, hvordan de vil sikre høj og ensartet kvalitet på tværs af landet samt samarbejde med kapitalkilder og internationale partnere. Fælles proces og ideudvikling mellem regionerne Team Vækst Danmark initiativet er udviklet af alle 5 regioner i fællesskab og derudover i tæt dialog med Erhvervsstyrelsen. På det grundlag blev initiativet også inkluderet som et fælles initiativ i alle 5 regionale vækstpartnerskaber og Erhvervsstyrelsen vil bidrage med nationale strukturfondsmidler til platformen. Konceptet med en national platform og et fælles udbud er blevet udviklet i en fællesregional arbejdsgruppe og man har aftalt en budgetramme for den nationale platform på 5 mio. kr. årligt og en minimumsramme på 3 mio. kr. årligt for hvert regionale center. Selvom der på den ene side har været stor enighed blandt regionerne om behovet for en fælles indsats for vækstvirksomhederne, og ideer og koncept er blevet udviklet i fællesskab, er der også mange særlige regionale ønsker. Derfor har Region Syddanmark allerede i december 2014 besluttet at gennemføre et call, der skal indhente projektforslag til 3 regionale centre inden for Sundheds- og Velfærdsinnovation, Energieffektivisering og Offshore. Det er muligt, at Syddanmark senere vil lade disse centre indgå i Team Vækst Danmark. Side 3

169 Punkt nr. 4 - Meddelelser: Plan for udmøntning og opfølgning på Vækstpartnerskabsaftale 2015 Bilag 3 - Side -4 af 4 Status for behandlingen af Team Vækst Danmark initiativet i de øvrige vækstfora er som følger: Vækstforum Sjælland godkendt primo februar Vækstforum Midtjylland godkendt medio februar Vækstforum Nordjylland behandles på møde primo april På baggrund af behandlingen i de øvrige regionale vækstfora kan der i givet fald igangsættes fælles udbud og sagsbehandling af konkrete ansøgninger indkommet til en af ansøgningsfristerne med henblik på behandling på et af Vækstforums møder i 2. halvår Sekretariatets vurdering Samlet set vurderes, at Region Hovedstadens virksomheder på den ene side har vækstudfordringer og på den anden side store potentialer, som gør at et elitevæksttiltag som Team Vækst Danmark vil være et attraktivt tilbud for målgruppen. Mange af udfordringerne og løsningerne er nationale, hvorfor det giver god mening at etablere et nationalt/tværregionalt tilbud. Team Vækst Danmark vil medvirke til at visionen om den grønne og innovative metropol med høj vækst i udkast til den regionale vækst- og udviklingsstrategi kan realiseres. Der kan etableres gode specialiserede tilbud indenfor de temaer og styrkeområder, som er prioriteret i udkastet til strategien f.eks. sund vækst og grøn vækst. Hertil kommer, at strategien også ønsker at styrke internationaliseringen af små og mellemstore virksomheder og har fokus på at styrke uddannelses- og erhvervsfremmesystemet, således at der skabes flere succesfulde iværksættere. Det er afgørende at en Team Vækst Danmark satsning ikke sker ved etablering af nye organisationer men ved at involvere regionens stærke eksisterende aktører som partnere og operatører i programmet. Det kan være Væksthuset, klyngeorganisationer og forskerparker som Symbion og Scion DTU. Dermed sikres, at satsningen ikke går imod regionens vedtagne principper for regional erhvervsfremme, som skal skabe et mere strømlinet erhvervsfremmesystem. Nogle af de regionale elitecentre kan med fordel etableres fælles med Region Sjælland i regi af Greater Copenhagen samarbejdet. I forbindelse med udbudsforretningen og den kommende strukturfondsansøgning bør der arbejdes videre med en kvalificering af de potentielle effekter og resultater. Det vurderes eksempelvis, at de nationalt aftalte måltal, kan opjusteres. Denne vurdering er baseret dels på potentialerne i Hovedstaden, dels erfaringerne og de opnåede resultater i Accelerace-programmet. Selvom Region Syddanmark har besluttet at starte selv, vurderes det, at Team Vækst Danmark fortsat vil kunne være velfungerende på tværs af landet, hvis de 4 øvrige regioner går videre som aftalt. Men hvis yderligere regioner går separate veje eller ikke opnår opbakning i Vækstforum kan det ikke anbefales at gå videre med Team Vækst Danmark i sin nuværende form. I Østdanmark kan en alternativ vej være at udvikle initiativer for højvækstvirksomheder inden for rammerne af Greater Copenhagen samarbejdet. ØKONOMISKE KONSEKVENSER Ingen økonomisk konsekvenser pt. JOURNALNUMMER Side 4

170 Punkt nr. 5 - Meddelelser: Vedrørende Gapanalyse af finansieringsinstrumenter mangel på risikovillig kapital til virksomheder Bilag 1 - Side -1 af 86 Region Sjælland, Region Hovedstaden, Region Syddanmark, Region Midtjylland og Region Nordjylland Gapanalyse vedrørende finansieringsinstrumenter 19. januar 2015 Rapport

171 Punkt nr. 5 - Meddelelser: Vedrørende Gapanalyse af finansieringsinstrumenter mangel på risikovillig kapital til virksomheder Bilag 1 - Side -2 af 86 Forord De fem regioner har bedt Deloitte om at undersøge, i hvilket omfang der er et gap i markedet for finansiering af bæredygtige vækst- og innovationsprojekter i opstartsvirksomheder og mindre vækstvirksomheder. På baggrund heraf er Deloitte ligeledes blevet bedt om at komme med anbefalinger til, hvilke finansieringsinstrumenter regionerne med fordel kan medfinansiere i den nye strukturfondsperiode. Baggrunden er, at EU-Kommissionen stiller krav om dokumentation for, at der er gaps, der skyldes markedsfejl eller suboptimale investeringsvilkår, for at EU-strukturfondsmidler må anvendes til finansieringsinstrumenter. Deloitte har gennemført gapanalysen fra oktober til december Delresultater har være forelagt regionerne ved et statusmøde og drøftet med interessenter på et interessentmøde. Henvendelser vedrørende analysen kan rettes til seniormanager Claus Frelle-Petersen. Deloitte, januar 2015

172 Punkt nr. 5 - Meddelelser: Vedrørende Gapanalyse af finansieringsinstrumenter mangel på risikovillig kapital til virksomheder Bilag 1 - Side -3 af 86 Indholdsfortegnelse Forord 2 Sammenfatning 4 Vurdering på baggrund af gapanalysen 5 Vurderinger i forhold til øvrige krav i EU-forordningen 7 Disponering af rapporten Markedsfejl som rationale for EU-støtte til finansiering Udviklingen i markedet for risikovillig kapital Markedet for risikovillig kapital er stort med et ukendt mørketal Udbyderne af vækstfinansiering Kreditklemmen i lånemarkedet Efterspørgslen efter Vækstfondens lån er øget landet over Udviklingen i ventureinvesteringer har ligget fladt Regionale fonde skal styrke adgangen til kapital i regioner Analyse af gaps i markedet Overblik over identificerede gaps Gap I vedr. egenkapital i tidlige faser i investeringstunge sektorer Gap II vedr. egenkapital og lånekapital til opstart Gap III vedr. egenkapital til mindre vækstvirksomheder Opsamling på gaps Vurdering af relevante finansieringsinstrumenter Fordele og ulemper ved regionalisering af instrumenter Erfaringer med fonde og finansieringsinstrumenter i Danmark Internationale erfaringer med fonde peger på faldgruber Kriterier for prioritering af gaps Anbefaling vedr. gap i forhold til opstartsvirksomheder Anbefaling vedr. gap i forhold til mindre vækstvirksomheder 72 Bilag 1: Fakta om spørgeskemaundersøgelsen 77 Bilag 2: Liste med interviews 79 Bilag 3: Sammenfatning på evalueringer 80 Bilag 4: Studier af offentlige finansieringsinstrumenter 82 Litteraturliste 84

173 Punkt nr. 5 - Meddelelser: Vedrørende Gapanalyse af finansieringsinstrumenter mangel på risikovillig kapital til virksomheder Bilag 1 - Side -4 af 86 Sammenfatning Det anbefales, at regionerne adresserer to centrale gaps i markedet vedrørende egenkapital og tålmodig lånekapital til opstartsvirksomheder og vedrørende egenkapital til etablerede mindre vækstvirksomheder. De foreslåede finansieringsinstrumenter kan udgøre kernen i en investeringsstrategi, der videreudvikler den eksisterende indsats i forhold til opstartsvirksomheder og lægger et nyt spor overfor mindre vækstvirksomheders kapitalbehov. Risikovillig egenkapital og stabile kilder til lånekapital er vigtige faktorer for at understøtte vækstiværksættere og vækstvirksomheder, der kan bidrage til innovation, vækst og produktivitet. I Danmark er der taget en række initiativer for at imødegå kreditklemmen på udlån, som især mindre virksomheder har oplevet efter krisen. Endvidere er der taget en række initiativer i forhold til at styrke venturemarkedet, der sigter på et snævrere segment af højvækstvirksomheder, blandt andet gennem Dansk Vækstkapital. De fem regioner har i den foregående strukturfondsperiode støttet en række finansieringsinstrumenter i alt ni fonde der især har sigtet på at tilvejebringe risikovillig kapital til opstartsvirksomheder ud fra særlige regionale behov og prioriteringer. Med henblik på at have mulighed for i den nye strukturfondsperiode at prioritere finansieringsinstrumenter og understøtte en fælles indsats i Team Vækst Danmark har regionerne anmodet Deloitte om at gennemføre en gapanalyse af finansieringsinstrumenter. Med udgangspunkt i opgavebeskrivelsen og EU-forordningens krav har Deloitte gennemført en gapanalyse af finansieringsinstrumenter til vækst og innovation. Desuden har Deloitte ud fra EU-forordningens krav foretaget en række tværgående vurderinger af finansieringsinstrumenterne, blandt andet i forhold til merværdien af de foreslåede finansieringsinstrumenter. I denne sammenfatning præsenteres konklusionen på gapanalysen samt vurderingerne af finansieringsinstrumenterne ud fra krav som EU- Kommissionens krav. 4

174 Punkt nr. 5 - Meddelelser: Vedrørende Gapanalyse af finansieringsinstrumenter mangel på risikovillig kapital til virksomheder Bilag 1 - Side -5 af 86 Vurdering på baggrund af gapanalysen Deloitte har i analysen identificeret gaps i markedet, som skyldes markedsfejl og nuværende investeringsvilkår, og som betyder, at der ikke investeres tilstrækkeligt i bæredygtige projekter i opstartsvirksomheder og mindre vækstvirksomheder. På baggrund af analysen er der opstillet anbefalinger til, hvordan finansieringsinstrumenter og initiativer, der er medfinansieret af EUstrukturfondsmidler, kan imødegå gaps i markedet, og hvordan faldgruber ved regionale fonde kan undgås. Deloitte har identificeret følgende tre gaps, der udgør finansielle udfordringer, der ikke adresseres effektivt af finansieringsinstrumenter i markedet eller af andre offentlige tiltag. Der er for det første et gap i forhold til egenkapitalinvesteringer i tidlige faser i investeringstunge sektorer, herunder ikke mindst biotek. Der er behov for tålmodig og meget risikovillig kapital til projekter, der teknologisk og kommercielt er på et tidligt stadie. Da innovationsmiljøerne er underlagt faste rammer for deres investeringer, og de efter det oplyste har trukket sig ud af biotek, er der et gap. Der er primært private corporate fonde tilbage, der går ind tidligt. Muligvis vil Innovationsfonden træde ind og finansiere for eksempel biotek. Det kan reducere gappet. Der er tale om en grundlæggende markedsfejl, fordi private aktører ikke i tilstrækkeligt omfang vil finansiere forskning og udvikling, som samfundsmæssigt kan være værdifuldt at få finansieret på dette stadie. Gappet kan variere betydeligt fra case til case, men kan ligge på mio. kr. afhængigt af anden finansiering. Der er for det andet et gap, der vedrører egenkapital og tålmodig lånekapital til videnbaserede og innovative opstartsvirksomheder med en vækstcase. Flere regionale instrumenter i den tidligere strukturfondsperiode har haft sigte på netop disse virksomheder. De er på et kritisk stadie, hvor banker typisk ikke vil finansiere, og hvor Vækstfondens låneprodukter ikke dækker. Det er et segment af iværksættere med en positiv vækstcase, men som ikke nødvendigvis egner sig til venturemarkedet. Gappet skyldes asymmetrisk information om virksomhedens reelle indtjeningspotentiale og informationsbarrierer på efterspørgselssiden. For ventureselskaber og andre private investorer er det for omkostningsfyldt og potentialet for beskedent i forhold til investeringens størrelse at gå ind i dette segment. Gappet kan i den enkelte case svinge mellem cirka kr. og 3 mio. kr. Det tredje gap er et egenkapitalgap og et afledt fremmedkapitalgap i mindre vækstvirksomheder. Markedsfejlen skyldes både forhold på kapitalsiden og på virksomhedssiden. Mindre virksomheder med et egenkapitalproblem, større udsving i økonomien og en svagere historik oplever barrierer for at få adgang til finansiering til vækst i banker og også hos Vækstfonden. Der er således mindre virksomheder, der er ramt af en kreditklemme, og som mangler egenkapital eller egekapitallignende lån, der kan styrke soliditeten, men som markedet ikke p.t. kan levere. På virksomhedssiden er der dog formentlig også informationsbarrierer. Der tegner sig samlet et billede, hvor markedet for kapital til mindre virksomheder er underudviklet og næppe tilstrækkeligt 5

175 Punkt nr. 5 - Meddelelser: Vedrørende Gapanalyse af finansieringsinstrumenter mangel på risikovillig kapital til virksomheder Bilag 1 - Side -6 af 86 understøttet med de initiativer, der hidtil er taget. Det alternative marked for finansiering til mindre virksomheder i Danmark, bl.a. gennem crowdfunding, som kan skærpe konkurrencen på vilkår og service, er endnu nyt og umodent. Gappet vil anslået ligge i et bredt spænd i størrelsesordenen 1-10 mio. kr. i den enkelte case. Det er Deloittes samlede vurdering, at finansieringsinstrumenter, der er medfinansieret af EU-strukturfondsmidlerne, til dels kan medvirke til at adressere de gaps, der er identificeret i markedet. Anbefalingen: Prioriter to gaps Anbefalingen er, at regionerne prioriterer to gaps vedrørende henholdsvis opstartsvirksomheder og mindre vækstvirksomheder med fokus på at adressere markedsfejl på både udbudssiden og virksomhedssiden. Der bør i den fremtidige strukturering og forankring af finansieringsinstrumenter foretages en afvejning mellem centrale kriterier om størrelse, kritisk masse og kompetence på den ene side og på den anden side muligheden for at udnytte netværk lokalt/regionalt for at fremme et dealflow og privat kapitalrejsning. Med hensyn til gappet i forhold til opstartsvirksomheder anbefales det, at regionerne udbyder et finansieringsinstrument med ansvarlig lånekapital og egenkapital, der sigter på et afgrænset antal sektorområder, og hvor kapital formidles på markedsvilkår og co-investeres med private investorer. Instrumentet vil kunne udmøntes i en landsdækkende struktur eller eventuelt i en todelt struktur med en østdansk og vestdansk enhed, så der kan etableres en fond af en tilstrækkelig størrelse samt mulighed for netværksdannelse og kapitalrejsning med private partnere i hele landet. Instrumentet bør integreres med et trænings- og udviklingsforløb for at imødegå barrierer på efterspørgselssiden. Med hensyn til gappet i forhold til mindre vækstvirksomheder anbefales det, at der iværksættes en flerstrenget indsats. i) Regionerne kan samarbejde med Vækstfonden om at styrke, eventuelt videreudvikle og udbrede en ansvarlig lånekapital-ordning. ii) Der kan etableres et udviklingsforløb for ejerledede virksomheder. iii) Der kan gennemføres en forundersøgelse med henblik på at etablere kommercielle egenkapitalfonde i Øst- og Vestdanmark i samarbejde med private aktører. iv) Der gennemføres en forundersøgelse om etablering af en virksomhedsobligationsordning for mindre virksomheder. Investeringsstrategien Adresseringen af de to gaps kan udgøre kernen i en investeringsstrategi, hvor målet samlet er, at regionerne styrker finansieringen af vækstvirksomheder og anvender EU-strukturfondsmidler som løftestang for private investeringer og for at understøtte markedet. I forhold til opstartsvirksomheder med vækstpotentiale vil det foreslåede instrument medføre en justering i og videreudvikling af de eksisterende instrumenter, så der i stedet etableres en samlet, landsdækkende eller evt. todelt fondsstruktur. Et sådan instrument bør på 6

176 Punkt nr. 5 - Meddelelser: Vedrørende Gapanalyse af finansieringsinstrumenter mangel på risikovillig kapital til virksomheder Bilag 1 - Side -7 af 86 markedsvilkår co-investere egenkapital og ansvarlig lånekapital sammen med private aktører. Instrumentet understøttes af trænings- og udviklingsforløb. I forhold til etablerede mindre virksomheder er strategiens første skridt at fastlægge retningen for at styrke kapitalformidlingen overfor dette segment gennem samarbejde med Vækstfonden om ansvarlige lån og ved at undersøge muligheder for at styrke private aktørers engagement i området. Vurderinger i forhold til øvrige krav i EU-forordningen I tillæg til kravet om en analyse af gap i markedet og en investeringsstrategi stiller EU-Kommissionen også krav om, at der foretages en række tværgående vurderinger af finansieringsinstrumenterne, der i givet fald skal støttes med strukturfondsmidler. Det drejer sig om vurderinger af instrumenterne med hensyn til: Merværdien Løftestangseffekten Brug af erfaringer fra lignende instrumenter Forventede resultater og bidrag til opfyldelse af specifikke mål. Deloitte har foretaget de følgende vurderinger på baggrund af gapanalysen samt de dialog- og afklaringsaktiviteter, der er gennemført som led i analysen. Vurderingerne retter sig i særlig grad mod forslaget til finansieringsinstrumentet vedrørende opstartsvirksomheder, idet det andet forslag vedrørende gappet i forhold til etablerede mindre vækstvirksomheder indebærer, at der skal foretages en nærmere præcisering af det konkrete finansieringsinstrument. Merværdien af finansieringsinstrumentet EU-forordningen stiller under dette punkt krav om en vurdering af merværdien af finansieringsinstrumentet, sammenhængen med andre offentlige ordninger, proportionalitet, markedsforvridning og eventuelt statsstøtte. Merværdien af det foreslåede instrument beror på flere forhold: tilskyndelsen i instrumentet, sammenhængen mellem finansiering og vejledning samt administrative konsekvenser. Der er indbygget en økonomisk tilskyndelse i instrumentet til at realisere udvikling og vækst i virksomheden, der ikke på samme måde findes i andre offentlige instrumenter. Tilskyndelsen udspringer af, at instrumentet fungerer på markedsvilkår, hvor kapitalen, der investeres i virksomheden, har en pris. Virksomheden skal således betale renter for investeringen eller honorere et afkastkrav. Hermed vil virksomheden have en tilskyndelse til at få det størst mulige udbytte af investeringen for at kunne honorere kravene og selv kunne få et afkast. I offentlige tilskudsordninger til projekter er der ikke på samme måde en tilskyndelse. Tilskyndelsen vil primært ligge i, at virksomhedens 7

177 Punkt nr. 5 - Meddelelser: Vedrørende Gapanalyse af finansieringsinstrumenter mangel på risikovillig kapital til virksomheder Bilag 1 - Side -8 af 86 egenfinansiering skal kunne betale sig. I en tredje type offentlige instrumenter, der indebærer, at det offentlige stiller vejledning og rådgivning til rådighed, er der også i mindre omfang indbygget en tilskyndelse til investeringer i vækst og innovation sammenlignet med finansieringsinstrumentet, medmindre virksomheden skal betale et honorar for vejledningen. Prisen, som virksomheden skal betale for investeringen i form af renter og afkast til investoren, medvirker i øvrigt til at reducere støttespildet. Virksomheden vil ikke have interesse i at modtage investeringer udover, hvad den skal bruge, fordi det vil påføre virksomheden ekstra omkostninger. Instrumentets merværdi i forhold til andre instrumenter udspringer endvidere af, at det rummer kapital kombineret med både trænings- og uddannelsesforløb, der bidrager til at styrke kompetencerne på virksomhedssiden. Dette øger sandsynligheden for, at investeringen vil føre til succes. Andre instrumenter vil typisk fokusere på enten at tilvejebringe kapital eller på at stille vejledning til rådighed. Instrumentets merværdi udspringer desuden af, at det er virksomheds- og markedskonformt. Virksomheder skal ikke opfylde særlige støttebetingelser for at opnå finansiering, som det for eksempel typisk er tilfældet i offentlige støtteordninger til udviklingsprojekter. I offentlige ordninger stilles der ofte særlige krav til samarbejde, projektkonstellationer, fokus, projektmål osv., der indebærer, at virksomheder i nogle situationer må konstruere særlige projekter for at få adgang til støtte og i øvrigt leve op til administrative og indholdsmæssige betingelser for støtte. Finansieringsinstrumentet kan spille sammen med og blive suppleret af offentlig projektfinansiering, for eksempel støtte fra Markedsmodningsfonden, særlige puljer indenfor energi, miljø, fødevarer osv., der også går ind i de tidlige faser. I forhold til andre finansieringsinstrumenter, fx Vækstfondens iværksætterlån, er det fremhævet i analysen, at det foreslåede instrument netop går ind i en udviklingsfase, som Vækstfonden ikke finansierer i dag, og på den måde supplerer andre kapitalinstrumenter. Det er forudsat, at proportionaliteten i finansieringsinstrumentet er til stede, fordi instrumentet går ind med finansiering sammen med privat finansiering og på tilsvarende betingelser. Hermed er der en indbygget bremse i instrumentet, der samtidig betyder, at den potentielle markedsforvridning holdes i skak. Principielt kan det dog ikke undgås, at der i nogle situationer vil være sådan, at en virksomhed vil kunne få fuldt ud dækket sit kapitalbehov hos private aktører i markedet. I disse situationer vil virksomheden formentlig vælge ud fra hvor gunstige vilkårene, der er knyttet til finansieringen, er. For at undgå støttespild og fortrængning af private investorer, må vilkårene knyttet til finansieringen derfor ikke være mere gunstige end de vilkår, som markedsaktører vil stille. Som udgangspunkt er der ikke statsstøttekonsekvenser af instrumentet, da instrumentet ikke er støtte, men lån og kapital, der skal tilbagebetales og forrentes på markedsvilkår. 8

178 Punkt nr. 5 - Meddelelser: Vedrørende Gapanalyse af finansieringsinstrumenter mangel på risikovillig kapital til virksomheder Bilag 1 - Side -9 af 86 Vurdering af løftestangseffekten EU-forordningen stiller under dette punkt krav om en vurdering af, hvilken anden offentlig og privat finansiering der potentielt kan tilvejebringes. Det er forudsat i forslaget til finansieringsinstrument, at der sker en coinvestering med privatkapital i virksomheden på niveau med den offentlige investering. Dermed vil der som udgangspunkt være en løftestangseffekt på 100 procent af den offentlige kapital forudsat at instrumentet indrettes sådan, at finansieringen additionel, og at private investorer ikke ville være gået ind uden den offentlige medfinansiering. Det vil endvidere i den enkelte case være muligt at tilvejebringe anden offentlig finansiering, for eksempel fra offentlige støtteordninger. Da dette netop vil være caseafhængigt, er det ikke muligt at angive, hvilken anden offentlig finansiering der kan blive tale om. Som udgangspunkt er det også forudsat, at betalingen af den private og offentlige kapital foregår på samme vilkår. Det vil sige, at de som investorer vil være ligestillet. Brug af erfaringer fra lignende instrumenter EU-forordningen stiller under dette punkt krav om en vurdering af erfaringer fra lignende instrumenter, og hvordan de kan udnyttes fremover. Som det fremgår af rapporten, er der foreløbig begrænsede erfaringer med tilsvarende instrumenter i Danmark. Der er gennemført en enkelt midtvejsevaluering af Welfare Tech Invest og CAPNOVA Invest Zealand. Begge fonde investerer risikovillig kapital i blandt andet opstartsvirksomheder, men er imidlertid så nye, at der endnu ikke er foretaget exits, og den varige beskæftigelseseffekt kan derfor heller ikke vurderes. Begge evalueringer indikerer, at der er positive beskæftigelseseffekter på kort sigt. Virksomheder, der investeres i, ansætter mere personale. Der er også foretaget enkelte estimeringer af effekter af eksempelvis Vækstfondens instrumenter. Disse studier peger på positive samfundsøkonomiske effekter. Der er imidlertid ikke foretaget egentlige effektstudier af finansielle instrumenter på nationalt eller regionalt niveau, der undersøger, om effekten kan tilskrives netop de offentlige instrumenter, og om der er konsekvenser af, at fonde for eksempel har et geografisk afgrænset fokus. I udlandet, blandt andet Storbritannien, er der foretaget flere studier, der belyser regionale venturefondes effekter og præstationer. Studierne tyder på, at fonde forbedrer adgangen til kapital og har en vis positiv effekt på beskæftigelsen. Studierne peger endvidere på, at de regionale venturefonde performer dårligere end andre fonde. Britiske studier peger på, at for dårligt dealflow, geografisk fastsatte grænser for investeringer og for små fonde er de primære forklaringer på de regionale fondes dårligere præstationer. Disse forhold udgør således faldgruber ved geografisk afgrænsede fonde. De samme forhold vil formentlig også have betydning for, hvor positive effekter investeringerne har på eksempelvis vækst og beskæftigelse. Andre studier 9

179 Punkt nr. 5 - Meddelelser: Vedrørende Gapanalyse af finansieringsinstrumenter mangel på risikovillig kapital til virksomheder Bilag 1 - Side -10 af 86 fremhæver også fordele ved fondes geografiske nærhed i forhold til at etablere netværk til virksomheder, banker og andre investorer og indgå i og skabe sammenhæng med andre regionale vækstinitiativer. Erfaringer fra studier af regionale fonde er relevante og bør inddrages i design af fremtidige finansieringsinstrumenter. Det indgår således i Deloittes anbefalinger at etablere større fonde med et bredere geografisk fokus, der kan sikre et kvalificeret dealflow fra hele landet. Forventede resultater og bidrag til opfyldelse af specifikke mål EU-forordningen opstiller under dette punkt et ønske om en præcisering af de forventede resultater af instrumenterne og deres bidrag til opfyldelsen af specifikke mål i de relevante prioriteter vedrørende vækstvirksomheder og iværksættervirksomheder i EU s regionalfonds- og socialfondsprogram. Det er på baggrund af de foreliggende midtvejsevalueringer og andre studier stor usikkerhed forbundet med at opstille præcise forventninger til resultaterne af det skitserede finansieringsinstrument. Der er stor sandsynlighed for, at finansieringsinstrumentet vil medføre kortsigtede beskæftigelseseffekter. Der er formentlig også langsigtede beskæftigelseseffekter af fondenes investeringer. Relevante indikatorer, der kan anvendes for at monitorere bidraget til prioriteternes mål, er i) faktiske, samlede investeringer i virksomhedens vækst, ii) opnåelse af markedsadgang, iii) opnået omsætningsvækst i forhold til omsætningskriterier for vækstiværksættere og iv) opnået beskæftigelsesvækst. Disponering af rapporten Rapporten er opdelt i fire kapitler. I kapitel 1 præciseres gapanalysens fokus på markedsfejl og investeringsvilkår. I kapitel 2 præsenteres et overblik over udbuddet og efterspørgslen efter kapital til vækst. I kapitel 3 præsenteres analysen af de tre gaps, der er afdækket i analysen. I kapitel 4 beskrives anbefalingerne til instrumenter. 10

180 Punkt nr. 5 - Meddelelser: Vedrørende Gapanalyse af finansieringsinstrumenter mangel på risikovillig kapital til virksomheder Bilag 1 - Side -11 af Markedsfejl som rationale for EU-støtte til finansiering Der kan være forhold både hos udbydere og på efterspørgselssiden, der er årsag til, at vækstiværksættere og mindre vækstvirksomheder ikke får adgang til den kapital, der samfundsmæssigt er optimalt. Nogle af de markedsfejl kan regionerne medvirke til at adressere gennem EU-støtte til finansieringsinstrumenter og -initiativer. Der skal dog sondres mellem, om instrumenter begrundes i et regionalt erhvervspolitisk rationale eller i markedsfejl. EU-Kommissionen vil stille krav om det sidste. Vækstiværksættere og mindre virksomheder udgør to grupper virksomheder, der kan have større vanskelighed ved at få adgang til kapital til vækst og innovation sammenlignet med større virksomheder. Derfor er der i Danmark og en lang række lande iværksat offentlige ordninger og særlige initiativer, der skal korrigere for, at markedet ikke kan tilvejebringe den kapital, i det omfang det virksomheds- og samfundsøkonomisk er optimalt. Vækstiværksættere kan have vanskelighed ved at opnå lånefinansiering, da de typisk ikke har historik eller aktiver, der kan tages sikkerhed i. Hyppigt har de heller ikke et forretningsomfang, der giver dem en likviditet, så de kan opfylde forpligtelserne ved at have lån i banken. Ofte stiller de selv med kapital eller stiller selv sikkerhed for at kunne få banklån, og disse virksomheder vil ofte være finansieret af stifteren selv og familie og venner og for eksempel såkaldte business angels. Mindre vækstvirksomheder vil som udgangspunkt have bedre adgang til flere forskellige former for kapital, men kan også have vanskelighed ved at finansiere vækstplaner, fordi kapitalgrundlaget i virksomheden kan være svagt. Mindre virksomheder har måske også en begrænset historik, og de har måske også mindre sikkerhed end de større virksomheder. Måske er deres værdier begrænsede, hvis de for eksempel ikke har ejendomme eller maskiner, der kan tages pant i. I denne gapanalyse er fokus på disse to typer virksomheder. Vækstiværksættervirksomheder er virksomheder, der befinder sig i forskellige faser af op- 11

181 Punkt nr. 5 - Meddelelser: Vedrørende Gapanalyse af finansieringsinstrumenter mangel på risikovillig kapital til virksomheder Bilag 1 - Side -12 af 86 start, og kan derfor også betegnes som opstartsvirksomheder. De er typisk videnbaserede og innovative. Det er virksomheder, der kan have længere vej til et produkt og et marked, og som har projekter, hvor der både teknologisk og markedsmæssigt kan være store risici. De etablerede mindre virksomheder er vækstvirksomheder eller virksomheder med potentiale til vækst. De vil have flere år på bagen og op til 50 ansatte, og de vil være indenfor et bredt spektrum af brancher, industri, teknologi, forretningsservice, handel mv. Gapanalysen skal for disse to virksomhedstyper belyse, om der er markedsfejl eller suboptimale investeringsvilkår, der er årsag til, at deres behov for finansiering ikke imødekommes. I boks 1 er baggrunden for analysen og afgrænsningen af opgaven nærmere beskrevet med udgangspunkt i forordningsteksten. Boks 1. Fokus i analysen I EU-forordning 1303/2013 artikel 37 om finansielle instrumenter fremgår det, at europæiske strukturfonde kan anvendes til at støtte finansielle instrumenter. Formået med de finansielle instrumenter er at støtte investeringer, der forventes at være finansielt levedygtige, men ikke kan opnå tilstrækkelig finansiering fra markedskilder. Det fremgår, at finansielle instrumenter i programperioden kan anvendes til at understøtte tre typer virksomheder, henholdsvis vækstvirksomheder, iværksættere samt energiog ressourceeffektive virksomheder (jf. prioritetsakser i regional- og socialfondsprogrammet). Sidstnævnte gruppe af virksomheder de energi- og ressourceeffektive virksomheder, der er et langt bredere segment af virksomheder indgår ikke særskilt i analysen. Der er for ganske nylig taget beslutning om at iværksætte flere finansieringsinstrumenter, der målrettet skal understøtte omstillinger i virksomheder. Danmarks Grønne Investeringsfond får en udlånskapacitet på 2 mia. kr. og har til formål at fremme den grønne omstilling af samfundet ved at yde lån til investeringer i blandt andet denne type virksomheder. Endvidere er vedtaget en Grøn Innovationspulje med en tilskudsramme på 80 mio. kr. I den danske programtekst er det i øvrigt præciseret, at de finansielle instrumenter, der kan støttes med strukturfondsmidler, skal være fremmedkapital, det vil sige lånekapital, og at der ikke må støttes generelle låneinstrumenter. Af hensyn til analysens validitet er det imidlertid valgt også at sætte fokus på markedsfejl i forhold til egenkapital. Når der er markedsfejl, er der et særligt rationale for, at det offentlige intervenerer i markedet for kapitalformidling. EU ønsker netop, at EU-støttede instrumenter og initiativer skal være begrundet i markedsfejl eller såkaldte suboptimale investeringsforhold, som andre initiativer ikke retter op på. Afsættet er endvidere, at finansieringsinstrumenter, der støttes, skal fungere på markedsvilkår. Finansieringsinstrumenter skal ifølge EU-Kommissionen ikke udgøre subsidier, der forstyrrer markedet og potentielt skaber et dødvægtstab og fortrænger private aktører, men rette på forhold, der gør, at markedsaktører ikke imødekommer et behov. I denne analyse af gaps i markedet er fokus især på markedsfejl og investeringsvilkår knyttet direkte til, hvor meget risikovillig kapital der udbydes af investorer m.fl. og efterspørges af opstartsvirksomheder og etablerede mindre virksomheder. Det indgår ikke i gapanalysen systematisk at afdække suboptimale investeringsforhold forstået som bredere rammevilkår for investeringer, for eksempel med hensyn til skat på unoterede aktier og selskabsskat, der har stor betyd- 12

182 Punkt nr. 5 - Meddelelser: Vedrørende Gapanalyse af finansieringsinstrumenter mangel på risikovillig kapital til virksomheder Bilag 1 - Side -13 af 86 ning for eksempelvis egenkapitalen i virksomheder, reguleringen af banksektoren i forhold til solvenskrav mv., rammevilkår for alternative finansieringskilder udenfor banksystemet eller mere generelle problemer med vækstkultur og iværksætteri i regioner. Markedsfejl slår igennem på både udbuds- og efterspørgselssiden Markedsfejl kan betyde, at der udbydes eller efterspørges for lidt kapital til bæredygtige projekter i opstartsvirksomheder og mindre vækstvirksomheder. Markedsfejl kan derfor betyde, at der blive investeret mindre i udviklingen af virksomheder, end det samfundsmæssigt er optimalt. Ultimativt kan lavere investeringer betyde, at der vil opleves lavere beskæftigelse og vækst i økonomien. Der er potentielt flere typer markedsfejl på spil. Én markedsfejl vedrører asymmetrisk information, en anden vedrører informationsbarrierer, og en tredje vedrører mere grundlæggende, at der underinvesteres i forskning og innovation. De tre markedsfejl er sammenfattet i figur 1. Figur 1. Typer af markedsfejl, der begrænser finansiering til vækstiværksættere og vækstvirksomheder Markedsfejl Eksempler på markedsfejl Konsekvenser Asymmetrisk information Udbudssiden Låneudbyder (fx banker) mangler viden om virksomhedens og projektets indtjeningspotentiale i forhold til virksomheden selv, hvorfor de primært baserer deres udlån på sikkerhed og historiske nøgletal. Investor ved mindre om virksomhedernes levedygtighed og potentiale og pålægges derfor høje omkostninger for at afdække potentiale. Det kan være omkostninger, som vil være forholdsmæssigt høje i forhold til investeringer i mindre virksomheder og i virksomheder hvor potentialet er mindre. Det leder til, at investorer ikke investerer i visse virksomheder. Låneudbyder (fx banker) foretrækker at investere på mere traditionel vis i større og mere stabile virksomheder med sikkerhed og historik frem for i mindre virksomheder, der indebærer en højere risiko, og hvor der er begrænset data/viden om afkast. Vækstiværksættere uden historik og sikkerhed vil ikke få den lånefinansiering, som de har behov for. Vækstiværksættere oplever, at de ikke kan rejse nødvendig egenkapitalfinansiering til vækst. Der er ikke tilstrækkelig vækstkapital til et bredere segment af mindre virksomheder. Manglende information og viden Efterspørgselssiden Virksomheden mangle forståelse af potentialet af egen forretning og chancer for at opnå finansiering. Virksomheden kan mangle kendskab til og viden om tilbud i markedet. Virksomheden kan mangle kompetencer til at præsentere sig selv over for banker og investorer. SMV er søger ikke ekstern finansiering eller opnår den ikke, hvis de prøver. Divergens mellem privat og samfundsmæssigt udbytte af investeringer De private investorer tager ikke højde for den fulde positive effekt af deres investeringer, når de træffer investeringsbeslutninger. Der er positive spill over-effekter positive eksternaliteter som kommer samfundet til gavn, men som investorene ikke tager højde for. Der underinvesteres i innovation og vækst. Kilde: Deloitte på baggrund af BIS (2012). Den centrale markedsfejl, der erfaringsmæssigt har betydning for, at der ikke investeres på et samfundsmæssigt optimalt niveau i vækstiværksættere og mindre virksomheder, er, når der er asymmetrisk information mellem investor/udlåner på den ene side og virksomheden på den anden side. Investor eller udlåner har ikke samme indblik i og kendskab til virksomhedens potentiale som virksomhedens stiftere. 13

183 Punkt nr. 5 - Meddelelser: Vedrørende Gapanalyse af finansieringsinstrumenter mangel på risikovillig kapital til virksomheder Bilag 1 - Side -14 af 86 I forhold til mange højteknologiske iværksættere slår markedsfejlen igennem, fordi omkostningerne, som investorer skal bære for at vurdere potentialet og bæredygtigheden, ikke står i forhold til investeringens størrelse og afkastet. Det er baggrunden for, at for eksempel ventureinvestorer foretrækker at gå ind de steder, hvor der skal investeres større beløb, og hvor potentialet samtidig er større. Som det ses senere i analysen, kan det betyde, at der er et gap på op til mio. kr., før investorer går ind. Den offentlige investering på op til 6 mio. kr. via innovationsmiljøerne kan ses som en måde at imødegå dette gap og den asymmetriske informationsbarriere. Samme markedsfejl kan også være på spil i forhold til etablerede mindre virksomheder, hvor omkostningerne ved at vurdere potentiale og bæredygtighed er høje i forhold til investeringens størrelse. I Danmark er de fonde, der investerer i mindre virksomheder, derfor også typisk fokuseret på mellemstore og større virksomheder. Også i forhold til bankers udlån til mindre virksomheder kan markedsfejl som følge af asymmetrisk information være på spil, så der er et gap i markedet til finansiering af vækst i mindre virksomheder uden tilstrækkelig historik, soliditet og aktiver. Banker har vanskeligt ved at vurdere risikoniveauet uden betydelige omkostninger og vil derfor generelt være tilbøjelige til at basere deres kreditvurdering alene på virksomhedens kredithistorik, nøgletal og sikkerheder og i mindre grad basere kreditvurderingen på bæredygtigheden af projektet, der søges finansiering til. Studier af situationen i England efter finanskrisen har vist, at der er et strukturelt gap i vækstkapital til mindre virksomheder med vækstplaner, hvor banker som følge af utilstrækkelig information og manglende data er mindre tilbøjelige til at investere i mindre virksomheder og foretrækker at foretage større investeringer i større virksomheder. 1 Konsekvensen af markedsfejl i forhold til mindre virksomheder kan være, at der potentielt underinvesteres i vækstprojekter i mindre virksomheder, der ikke har historik og tilstrækkelig sikkerhedsstillelse. Vækstfondens forskellige produkter rettet mod iværksættere og mindre virksomheder (Vækstkaution, Vækstlån for iværksættere og almindelige Vækstlån) kan siges at bidrage til at imødegå denne markedsfejl. Det fremgår af analysen senere, at Vækstfondens produkter kun i et vist omfang kan imødegå denne markedsfejl. Der kan endvidere potentielt være en markedsfejl, der har at gøre med utilstrækkelig information og viden på efterspørgselssiden. Her kan manglende kendskab til finansieringstilbud og manglende viden om fordelene ved at tiltrække egenkapital kan afholde virksomheder fra at søge kapital, og dermed afstår de fra at realisere deres vækstplaner. Manglende information og viden kan også relatere sig til, at virksomheder har begrænset erfaring i at præsentere sig overfor banker og investorer. Endelig kan der på et mere overordnet niveau være en markedsfejl, der begrunder offentlig støtte til investeringer i forskning og innovation, og som har 1 Rowlands (2009). 14

184 Punkt nr. 5 - Meddelelser: Vedrørende Gapanalyse af finansieringsinstrumenter mangel på risikovillig kapital til virksomheder Bilag 1 - Side -15 af 86 at gøre med, at der kan være divergens mellem det privatøkonomiske og det samfundsøkonomiske afkast af investeringer i forskning og udvikling. Markedsfejlen betyder, at virksomheder underinvesterer i forskning og innovation i forhold til det samfundsmæssigt optimale niveau. Den situation opstår, fordi der er en positiv spredningseffekt en positiv eksternalitet af eksempelvis innovation, som samfundet har glæde af, men som investoren ikke selv får det fulde udbytte af. Derfor vil investoren/virksomheden tendere til at investere mindre, end det samfundsmæssigt er optimalt. Regionale markedsfejl eller regionalt erhvervspolitisk rationale? De samme markedsfejl, som gælder på et nationalt marked, vil med stor sandsynlighed også eksistere på et regionalt niveau. Når der er et problem for mindre virksomheder med at få adgang til lånefinansiering, medmindre de kan stille fuld sikkerhed og opvise en positiv kredithistorie og cashflow, vil dette formentlig gælde for SMV er lokaliseret både i hovedstaden og i Vestjylland. Der kan imidlertid være markedsfejl, der er særlige for bestemte regioner, og som derfor kan begrunde, at der etableres fonde med et regionalt fokus. Undersøgelser viser, at regionale markedsfejl i nogle tilfælde begrunder, at der etableres fonde, der udelukkende har et regionalt sigte og investerer indenfor bestemte geografiske grænser. 2 Nogle af de fonde, der er etableret i Danmark, synes at være etableret med baggrund i både markedsfejl, der ikke nødvendigvis er regionalt afgrænsede, og et erhvervspolitisk rationale, der til gengæld typisk er regionsspecifikt. Accelerace-fondene, Welfare Tech Invest, Nupark Accelerace Invest og Accelerace Invest adresserer en markedsfejl, der sandsynligvis eksisterer generelt i forhold til vækstiværksættere og ikke kun i hovedstaden, Syddanmark og Midtjylland, jf. figur 1 ovenfor. Men initiativerne er også begrundede i, at man regionalt gerne vil fremme bestemte typer iværksættere, for eksempel indenfor medikoteknik. Der er dog ikke noget ved markedsfejlen, der nødvendigvis begrunder, at fondene skal være regionalt afgrænsede. Det er kun det erhvervspolitiske rationale, der er lagt i initiativerne, der begrunder dette. Flere fonde har i interview henvist til barrierer for kapital i deres region, der kunne indikere, at der er regionalt betingede markedsfejl. For eksempel er det fremhævet, at virksomheder i bestemte dele af en region savner viden om og ikke kommer i kontakt med statslige låneordninger. De får ikke adgang til og udnytter ikke de finansieringsprodukter, der findes på markedet, og som for eksempel Vækstfonden tilbyder. Derfor er der behov for tilsvarende produkter, der er regionalt forankret tættere på virksomhederne. Det er dog et spørgsmål, om denne markedsfejl bedst imødegås med en indsats på udbudssiden (altså nye finansieringsinstrumenter) eller på efterspørgselssiden (gennem en informations- og vejledningsindsats rettet mod virksomhederne), 2 Sunley, Klagge, Berndt & Martin (2005). 15

185 Punkt nr. 5 - Meddelelser: Vedrørende Gapanalyse af finansieringsinstrumenter mangel på risikovillig kapital til virksomheder Bilag 1 - Side -16 af 86 hvis de finansieringsinstrumenter, der allerede findes i privat eller andet offentligt regi, imødegår de markedsfejl, der er på udbudssiden. Hvis der er et subsidieelement indbygget i finansieringsinstrumenter, som det er tilfældet i Nordjysk Lånefond (der tilbyder rentelettede lån på p.t. 4 procent), er det primært et erhvervspolitisk rationale, der kan begrunde dette. Der er risiko for, at sådanne lån fortrænger private aktører (der ikke kan udbyde lavtforrentede lån med EU-støtte og skal have en forrentning af kapitalen, der er bundet i udlån). Sådanne lån kan potentielt også skabe et dødvægtstab, hvis lån fra det private marked kunne dække virksomhedernes behov. Andre regionale fonde som CAPNOVA Invest Zealand og Finance Zealand er tilsyneladende etableret med begrundelsen om, at der er markedsfejl, og med et regionalt, erhvervspolitisk rationale. Fondene skal rette op på markedsfejl, der betyder, at der ikke tilføres tilstrækkelig tålmodig vækstkapital til opstarts- og mindre virksomheder. Det er dog et spørgsmål, om markedsfejlene på udbuds- og efterspørgselssiden, som de to initiativer adresserer i Region Sjælland, kun er regionalt gældende på Sjælland, eller bare opleves som sådan, og markedsfejlene i virkeligheden gælder generelt. Der er imidlertid et klart regionalt erhvervspolitisk rationale bag de to initiativer, idet de skal bidrage til at skabe vækst og arbejdspladser, mens det ikke er fremhævet hos de to fonde, at de stiller krav om afkast og forrentning på almindelige markedsvilkår. Et andet erhvervspolitisk rationale for regionalt forankrede finansieringsinstrumenter er, at sådanne instrumenter bedre kan opbygge netværk med andre investorer og udnytte kendskab til lokale virksomheder og derved foretage investeringer, som nationale fonde ikke vil kunne. Endvidere kan man gennem en regional forankring af finansieringsinstrumenter sikre, at de er bedre koordinerede og hænger sammen med andre regionale initiativer for eksempel i forhold til at afklare, træne og coache virksomheder til at rejse og modtage privat kapital. Her kan der være relevante markedsfejlsbetragtninger og relevante erhvervspolitiske rationaler, der skal afvejes. Der vil i design af finansieringsinstrumenter således kunne ligge en afvejning af hensyn mellem regional nærhed/regionale netværk på den ene side og tilstrækkelig stordrift, dealflow og kritisk masse på den anden side. Fonde på kommerciel basis Der er også enkelte eksempler på fonde, der etableres på kommercielt grundlag. Baggrunden kan være, at der er særlige investeringsmæssige muligheder i et bestemt geografisk område kombineret med, at investorer kan udnytte deres netværk i industrien og til andre investorer og banker. Derved har de bedre mulighed for at opbygge en pipeline i et afgrænset område i kraft af kendskabet til virksomheder, styrkepositioner og markeder. I Danmark er Vækst-Invest Nordjylland et eksempel på en regionalt fokuseret fond, der med et rent kommercielt sigte investerer egenkapital i mindre virksomheder i Nordjylland med henblik på exit indenfor fem år. Denne fond er etableret ud fra rent kommercielle målsætninger, men adresserer også et gap i forhold 16

186 Punkt nr. 5 - Meddelelser: Vedrørende Gapanalyse af finansieringsinstrumenter mangel på risikovillig kapital til virksomheder Bilag 1 - Side -17 af 86 til mangel på egenkapital og gør det uden at fortrænge privat kapital. Sådanne fonde demonstrerer, at der kan etableres fonde på kommerciel basis, men deres eksistens er ikke ensbetydende med, at behovet for egenkapital er dækket af disse fonde. Her kan offentlige fonde, hvis de indrettes på den rigtige måde, fungere som løftestang for, at flere private investorer vil investere i segmenter, der er ramt af markedsfejl. Markedsfejl skal begrunde finansieringsinstrumenter Som det er fremgået, er de eksisterende regionale fonde typisk begrundet i flere forhold: både markedsfejl, der opleves som regionalt specifikke, men nok mere reelt er generelle markedsfejl, og især erhvervspolitiske rationaler, der er regionale, for eksempel erhvervspolitiske målsætninger om at fremme en bestemt specialisering eller arbejdspladser i en region. I den nye strukturfondsperiode strammer EU-Kommissionen kravene ved at understrege, at markedsfejl eller særlige suboptimale investeringsforhold skal ligge til grund for finansieringsinstrumenterne, der støttes. Det er det overskyggende rationale. Et erhvervspolitisk rationale kan ikke alene begrunde, at en region anvender EU-midler til finansieringsinstrumenter. EU-Kommissionen pointerer endvidere, at de erfaringer, der er høstet om regionalt afgrænsede fonde, skal udnyttes i design af fremtidige instrumenter. Som det fremgår af kapitel 5, viser erfaringer med regionale fonde i andre lande endvidere, at der er en række faldgruber, der skal tages højde for, når fonde etableres på et regionalt niveau, blandt andet i forhold til at etablere fonde, der har et for begrænset dealflow, der har vanskelighed ved at tiltrække de rigtige team, og som er for små til at kunne investere i tilstrækkeligt omfang i gode cases. I anbefalingerne til finansieringsinstrumenter, der præsenteres i slutningen af denne rapport, er der derfor taget afsæt i, at finansieringsinstrumenter skal adressere markedsfejl, og at faldgruber skal undgås i indretningen og forankringen af instrumenterne. 17

187 Punkt nr. 5 - Meddelelser: Vedrørende Gapanalyse af finansieringsinstrumenter mangel på risikovillig kapital til virksomheder Bilag 1 - Side -18 af Udviklingen i markedet for risikovillig kapital Mindre virksomheder har haft et stigende finansieringsbehov efter krisen, men har oplevet vanskeligere finansieringsvilkår. Samtidig er der dog taget en række initiativer i den hensigt at løsne kreditklemmen og bedre lånemulighederne. Der har i høj grad været fokus på fremmedkapital snarere end egenkapitalproblemet i mindre danske virksomheder og på venturemarkedet. De regionale fonde har kilet sig ind i den finansielle værdikæde som mindre udbydere af kapital især til opstart og ekspansion, hvor der potentielt kan være gaps i markedet. I dette kapitel gives et overblik over de finansieringsinstrumenter, der er til rådighed for opstartsvirksomheder og mindre virksomheder, og hvor de regionale initiativer har kilet sig ind i markedet. Desuden beskrives udviklingen i markedet for lånekapital og egenkapital Markedet for risikovillig kapital er stort med et ukendt mørketal Det generelle billede af det danske marked for risikovillig kapital er, at Danmark ligger i toppen blandt EU-lande. Danmark er således blandt de EUlande, der har mest venturekapital under forvaltning og investerer mest i forhold til BNP, jf. figur 2. 18

188 Punkt nr. 5 - Meddelelser: Vedrørende Gapanalyse af finansieringsinstrumenter mangel på risikovillig kapital til virksomheder Bilag 1 - Side -19 af 86 Figur 2. Venturekapital under forvaltning og samlede investeringer i udvalgte lande, 2013 Venturekapital under forvaltning som procentdel af BNP (2013), top 10 (pct.) Luxembourg Switzerland Denmark Sweden Norway Ireland Finland United Kingdom Belgium France 0,40 0,39 0,68 0,60 0,58 0,58 0,84 1,35 1,25 1,79 0,0 0,5 1,0 1,5 2,0 Samlede ventureinvesteringer som procentdel af BNP (2013), top 10 (pct.) Sweden Switzerland France Denmark 0,032 The Netherlands United Kingdom Finland 0,067 Ireland 0,066 Germany Belgium 0,029 0,026 0,023 0,032 0,040 0,033 0,055 0,00 0,02 0,04 0,06 0,08 Kilde: Deloitte på baggrund af data fra EVCA (2014). Samlet er der 17,4 mia. kr. under forvaltning i 2014 på det danske marked for risikovillig kapital. Næsten to tredjedele af midlerne ligger i evergreen-fonde, blandt andet corporate fonde, der på volumen og indenfor bestemte sektorområder er meget vigtige spillere. Der har i de seneste år været et fald i kapital under forvaltning, der skyldes et fald i værdien af fonde og ophør af tidsbegrænsede fonde, jf. figur 3. Figur 3. Venturekapital og regionale midler under forvaltning, Venturekapital under forvaltning i Danmark, (mia. kr.) Kapital under forvaltning hos regionale fonde med regionale midler, (mia. kr.) Evergreen Tidsbegrænsede 21,4 21,2 21,6 22,1 18,3 17,4 13,1 14,0 13,2 13,3 11,3 10,8 8,3 7,2 8,4 8,8 7,0 6,6 0,6 0,5 0,4 0,3 0,2 0,1 0,1 Regionale fonde 0,2 0,4 0,4 0,5 0, , Kilde: Deloitte på baggrund af data fra Vækstfonden og Erhvervsstyrelsen (2014). De regionale midler til finansieringsinstrumenter er yderst små i dette samlede billede. Der er cirka 0,5 mia. kr. under forvaltning. De regionale midler udgør dermed et par procent af den samlede venturekapital under forvaltning. Tilsvarende er innovationsmiljøernes forprojektkapital på 200 mio. kr. årlig også i det store billede af en beskeden størrelse. Både statslige innovationsmiljømidler og EU-finansierede regionale midler kan dog have en væsentlig større betydning, end beløbene antyder. Det skyldes, at midlerne er målrettet udviklingsfaser hos virksomheder, hvor virksomhederne har behov for mindre beløb, og markedet typisk ikke investerer som følge af meget store risici samt høje omkostninger ved at vurdere potentiale, jf. den tidligere gennemgang af markedsfejl. Der er meget store mørketal i opgørelsen af, hvor meget risikovillig kapital der er til rådighed, på grund af manglende data for business angels. Det an- 19

189 Punkt nr. 5 - Meddelelser: Vedrørende Gapanalyse af finansieringsinstrumenter mangel på risikovillig kapital til virksomheder Bilag 1 - Side -20 af 86 slås, at der er cirka business angels i Danmark, der anslået investerer risikovillig kapital i størrelsesordenen 1-2 mia. kr. årlig. 3 Der er foretaget enkelte analyser og kortlægninger af business angels, men hvor meget de reelt investerer, og hvad deres betydning er i forhold til finansiering i bestemte faser, findes der meget lidt viden om. Endvidere er der et endnu lille, dynamisk marked for alternativ finansiering, der også tiltrækker interesse fra større markedsaktører, og hvor nye produkter til tålmodig finansiering og alternativ lånefinansiering udvikles. Der findes endnu ikke en samlet overblik over dette marked Udbyderne af vækstfinansiering Deloitte har kortlagt markedsaktører, der udbyder lånekapital og egenkapital til opstartsvirksomheder og etablerede mindre virksomheder i Danmark, med henblik på at afdække mulige gaps. Fokus i kortlægningen har været på finansieringsinstrumenter fra de tidligste faser, seed-faserne, til fasen, hvor mindre virksomheder er over iværksætterstadiet og er etableret i et marked med produkter og kunder. 4 Det overordnede billede af kortlægningen er gengivet i figur 4 med afsæt i, hvilke faser af virksomheders udvikling som aktørerne bidrager til finansiering af. I figuren er virksomhedernes udvikling illustreret med den stiplede linje, hvor kapitalbehovet i starten i de tidlige faser er beskedent, men vokser med virksomhedens udvikling. 3 DVCA (2013, 2014). 4 Deloitte har ikke fokuseret på de senere faser i virksomheders udvikling, hvor de som mellemstore og større virksomheder kan finansieres gennem opkøb af kapitalfonde og ved børsintroduktion. 20

190 Punkt nr. 5 - Meddelelser: Vedrørende Gapanalyse af finansieringsinstrumenter mangel på risikovillig kapital til virksomheder Bilag 1 - Side -21 af 86 Figur 4. Markedsaktører, der finansierer opstartsvirksomheder og mindre virksomheder, opdelt efter virksomheders udviklingsfaser Kapitalbehov Penge- og realkreditinstitutter Alm. Brand Bank A/S Andelskassen J.A.K. Slagelse Arbejdernes Landsbank Atradius Danske Andelskassers Bank A/S Danske Bank De Lage Landen Finans Danmark Den Jyske Sparekasse Djurslands Bank A/S Dronninglund Sparekasse Fih Erhvervsbank A/S Folkesparekassen Frøs Herreds Sparekasse Fynske Bank Hals Sparekasse Handelsbanken Hvidbjerg Bank Ikano Bank Jutlander Bank Jyske Bank Kreditbank A/S Leasing Fyn Bank A/S Merkur Andelskasse Middelfart Sparekasse Møns Bank Nordea Nordfyns Bank A/S Nordjyske Bank A/S Nykredit Nørresundby Bank Ringkjøbing Landbobank A/S Rønde Og Omegns Sparekasse Salling Bank Saxo Privatbank A/S Skjern Bank Sparekassen Fyn Sparekassen Kronjylland Sparekassen Sjælland Sparekassen Thy Sparekassen Vendsyssel Spar Nord Bank A/S Swedbank Sydbank Totalbanken A/S Vestjysk Bank A/S Vistoft Sparekasse Østjydsk Bank A/S Nationale og regionale ventureselskaber samt andre private udbydere Agro Business Innovation Armada Mezzanine Capital Four Management Creandum Advisor AB Den Sociale Kapitalfond Management ApS EnergiMidt Udvikling Gilde Investment Management HealthCap Innovations Kapital Insero Horsens Langfristet Erhvervsfinansiering Lundbeckfonden Maj Invest NB Capital NES Partners Nordisk Investeringsbank NorthCap Partners NorthEast Ventures Northzone Venture Novo A/S Science Ventures Denmark SEED Capital SLS Venture Secure Alternative Investments Sortedams Ventures Sunstone Capital Vecata Invest Venture Midt/Vest Via Venture Partners Vækst-Invest Nordjylland A/S Øresund Healthcare Armada Mezzanine BankInvest Industri Udvikling Langfristet Erhvervsfinansiering Lundbeckfonden Maj Invest Novo A/S Vækst-Invest Nordjylland A/S Capital Four Vækstfonden Vækstlån til iværksættere Venturekapital Vækstkautioner Syndikeringslån Ansvarlige lån Vækstlån Regionale fonde med EU-midler Accelerace Invest CAPNOVA Invest Zealand FinanceZealand Nordjysk Lånefond Nupark Accelerace Invest Welfare Tech Invest CAPNOVA Invest Zealand Finance Zealand Lånefond til yderområderne Business angels (Estimeret business angels i Danmark) Borean Innovation A/S CAPNOVA A/S Pre-Seed Innovation Syddansk Teknologisk Innovation A/S Innovationsmiljøer Pre-seed: overvejelser og udvikling af ide Seed: udvikling af forretningskoncept og/eller prototype (proof of concept) Opstart: produktion og introduktion på markedet (proof of business) Kilde: Deloitte, egen tilvirkning efter Sondergaard, Tinten & Kjaer (2010). Ekspansion: hurtig vækst med mulighed for stadig flere markedssegmenter Etableret: den etablerede virksomhed har nået et modenhedsniveau, hvor det bliver stadig sværere at nå ud til flere kundesegmenter Udviklingsfase Virksomheder, der er i seed-, opstarts- og ekspansionsfasen, betragter vi i denne analyse som opstartsvirksomheder eller iværksættere. I seed-faserne, hvor produktide og prototype udvikles, og hvor der sker en teknologisk udvikling og afklaring, er det typisk stifternes egne midler og midler fra familie og venner, der finansierer virksomheden. Stifterne har endvidere mulighed for at søge forprojektkapital fra innovationsmiljøerne. Det offentlige tilbyder gennem innovationsmiljøerne en yderst risikovillig kapital, som markedet ikke kan levere, og som derfor udgør et finansieringsgap. Der er også andre offentlige programmer, der kan yde projektfinansiering, for eksempel indenfor energi- og miljøområdet. Der er endvidere business angels, enkelte corporate fonde (fx Novo Seeds), ventureselskaber og regionale fonde, der går ind i seed-fasen. I enkelte sektorer, blandt andet biotek, kan finansieringsbehovene være betydelige allerede i seed-faserne, og som vi skal vende tilbage til, kan for eksempel innovationsmiljøerne komme til kort i forhold til at imødekomme kapitalbehovene under de rammer, der er sat op for miljøernes forprojektkapital. I opstartsfasen er virksomheden typisk klar til at gå i markedet med sit produkt og få det første salg. Det er kapitalmæssigt et andet kritisk punkt for de fleste iværksættere. Det betegnes som valley of death eller dødens gab. Stifterens egne midler og den indledende risikofyldte investering kan være brugt op. Måske er der heller ikke flere sikkerheder, der kan pantsættes. I så fald kan virksomheden ikke komme i nærheden af (mere) bankfinansiering. 21

191 Punkt nr. 5 - Meddelelser: Vedrørende Gapanalyse af finansieringsinstrumenter mangel på risikovillig kapital til virksomheder Bilag 1 - Side -22 af 86 Herfra vil typisk fortsat egenfinansiering, private investorer (business angels) og eventuelt regionale fonde 5 være mulige finansieringskilder til virksomhederne. Endvidere kan andre offentlige programmer, der tilbyder bløde penge og ikke kræver ejerdele og afkast, fx Markedsmodningsfonden, være en mulig finansieringskilde. Oprindelig var Vækstlån foreslået til at gå ind i finansieringskæden efter innovationsmiljøerne 6, men reelt er kravet i Vækstfondens Vækstlån, at virksomheden skal have en omsætning. Vækstlån er dermed reelt lån til ekspansion. I ekspansionsfasen er den nye virksomhed etableret, og den har som minimum kunder og et cashflow, men har brug for kapital til yderligere vækst. Vækstfonden kan gå ind med deres Vækstlån til iværksættere og dækker dermed et behov, hvor lånemarkedet ikke er udviklet i Danmark, og hvor alternativet er, at virksomhederne skal sælge flere ejerandele til business angels. Ventureinvesteringer er for de meget få virksomheder, der har en unik, skalerbar forretningsmodel, der kan generere et meget betydeligt afkast til investorerne. Samlet drejer det sig om cirka 20 virksomheder om året i Danmark, der i seed-, opstarts- eller ekspansionsfasen får adgang til dansk venturekapital. Der har generelt været stort fokus på at styrke venturekapitalmarkedet i Danmark, blandt andet gennem Vækstfondens funds of funds og senest gennem Dansk Vækstkapital I. Bankerne bliver i denne fase, hvor forretningen er oppe at køre, og hvor der er et cashflow, en mulig partner med deres erhvervslån eventuelt i samarbejde med Vækstfonden. Unge virksomheder vil dog typisk fortsat opleve vanskeligheder i forhold til bankerne, medmindre de kan stille fuld sikkerhed for et eventuelt lån og kan dokumentere en forretning, der giver banken vished for, at de kan servicere lånet. Vækstfondens Vækstkaution går ind og tager en del af risikoen for bankerne, når iværksætteren ikke kan stille fuld sikkerhed. Når virksomheden er i en fase, hvor den er etableret og har en stabil forretning, er der reelt kun få finansieringsmuligheder i Danmark udover bankerne. Bankerne vil stadig yde lån på basis af almindelig kreditrating og stille krav om sikkerhed, en fornuftig regnskabsudvikling og en vis soliditet. Som vi skal vende tilbage til har mindre virksomheder oplevet en kreditklemme. Som følge heraf er der i Vækstfonden udviklet og markedsført en række produkter, der skal styrke finansieringen af mindre virksomheders vækstplaner, blandt andet Vækstkaution og Vækstlån (for lån på 2+ mio. kr.). Vækstfondens produkter stiller sig typisk efter bankens lån og kan således bidrage til, at virksomheden kan få en samlet finansieringspakke, der dækker behovet. 5 Accelerace-fonden kræver typisk, at der er et produkt og det første salg, før man investerer i virksomheden. Det samme gælder Welfare Tech Invest, der dog i flere af sine investeringer er gået ind tidligere i seed-fasen i virksomheder, blandt andet sammen med innovationsmiljøer. 6 Erhvervs- og Vækstministeriet (2010). 22

192 Punkt nr. 5 - Meddelelser: Vedrørende Gapanalyse af finansieringsinstrumenter mangel på risikovillig kapital til virksomheder Bilag 1 - Side -23 af 86 Vækstfonden kan endvidere tilbyde ansvarlige lån til virksomheder, der har oplagte investeringsmuligheder, der kan bidrage til at øge forretningen, for eksempel investering i nye maskiner. De ansvarlige lån er et egenkapitallignende produkt, der bidrager til at forbedre soliditeten i virksomheder, og vil umiddelbart forbedre balancen og give virksomheden en bedre rating i en kreditvurdering hos en bank. Et ansvarligt lån kan derved bane vejen for, at en virksomhed kan få bankfinansiering. Enkelte regionale fonde, blandt andre CAPNOVA Invest Zealand og Finance Zealand, er de eneste foruden business angels, der kan gå ind med mere tålmodig egenkapital eller ansvarlige lån i etablerede mindre virksomheder. I det rent private marked er der ved siden af bankerne reelt meget få investorer i segmentet af etablerede mindre virksomheder. Kapitalfonde og institutionelle investorer er først aktive hos virksomheder, der har 50+ ansatte. 7 Der er i kortlægningen kun afdækket få investorer ved siden af business angels, der på kommerciel basis investerer i etablerede, mindre virksomheder med en omsætning fra 20 mio. kr. Dette er blandt andre Vækst-Invest Nordjylland. Der er dog et alternativt marked under langsom udvikling, der vil arbejde sig ind på markedet for mindre virksomheder, blandt andet med nye servicekoncepter. 8 Samlet tegner der sig en kapitalkæde fra de tidlige stadier, hvor innovationsmiljøerne, business angels og regionale fonde træder ind, hvorefter Vækstfonden, bankerne og enkelte fonde træder til. De eksisterende regionale fonde har især kilet sig ind i forhold til opstart og ekspansion, hvor det er vanskeligt for en virksomhed at få almindelig kredit i bankerne eller lån hos Vækstfonden, og hvor virksomheden derfor har behov for risikovillig, tålmodig kapital. Regionale fonde spiller således i dag en rolle i forhold til at imødegå gaps i forhold til tålmodig kapital i blandt andet opstarts- og ekspansionsfasen. Som det behandles senere, er der imidlertid flere gaps i finansieringskæden og i de enkelte faser, der betyder, at bæredygtige projekter ikke kan finansieres Kreditklemmen i lånemarkedet Siden finanskrisen har virksomhederne oplevet forværrede finansieringsvilkår, samtidig med at behovet for kapital har været stigende. Det stigende behov for kapital skyldes blandt andet, at mange virksomheder under og efter krisen har måttet tære på egenkapitalen og har haft et kapitalbehov, som de ikke har kunnet få dækket. Der har været tale om vanskeligere finansieringsvilkår, en kreditklemme, fordi virksomhederne ikke har kunnet opvise en soli- 7 De første pensionskasser er begyndt at vise interesse for investeringer i SMV er. Se for eksempel Danicas pressemeddelelse om deres nye fond, GRO, fra november Lendino er en af aktørerne, der udvikler et lånemarked, der er supplerende til bankerne. 23

193 Punkt nr. 5 - Meddelelser: Vedrørende Gapanalyse af finansieringsinstrumenter mangel på risikovillig kapital til virksomheder Bilag 1 - Side -24 af 86 ditet til at kunne få adgang til finansiering i bankerne til at stabilisere og udvikle virksomheden. Bankernes udlån til alle danske virksomheder er gået tilbage, mens der tilsvarende er sket en stigning i finansiering baseret på realkreditobligationer og i øvrigt virksomhedsobligationer. De seneste data tyder på en vækst i erhvervsudlån, men der er tale om en vækst, som fortsat er drevet af realkredit, trods det forhold at kreditpolitikken ifølge kreditchefer er løsnet. 9 Figur 5. Udvikling i udlån til danske erhvervsvirksomheder, , mia. kr Pengeinstitutternes udlån Realkreditinstitutternes udlån Kilde: Deloitte på baggrund af data fra Nationalbanken (2014). Der findes ikke tal for udlån til mindre virksomheder alene. Finansrådet vurderer imidlertid, at der er sket en naturlig tilpasning i udlånene til et strukturelt mere rigtigt niveau, efter at udlånet steg under højkonjunkturen og lå på et meget højt niveau frem til 2008, da krisen slog igennem. Finansrådet vurderer, at SMV-andelen af udlån er den samme som før krisen, da større virksomheder i højere grad har benyttet sig af realkreditlån og udstedelse af virksomhedsobligationer. Nedgangen i bankudlån må ifølge Finansrådets ræsonnement derfor skyldes, at de større virksomheder har foretrukket andre finansieringskilder, mens de mindre virksomheder fortsat har trukket på bankerne til lånefinansiering. 10 Som det også angives i Finansrådets analyse er de mindre virksomheders kapitalbehov imidlertid øget efter finanskrisen på grund af dårlig økonomi i virksomhederne, og dermed er det tænkeligt, at finansieringsproblemet netop er forværret, når udlånsniveauet til SMV er anslås at være det samme. For almindelige SMV er, men også for vækstiværksættere og højvækstvirksomheder har der været en stigende andel, der har søgt finansiering efter krisen, jf. figur 6. 9 Erhvervs- og Vækstministeriet (2014). 10 Finansrådet (2014: 43). 24

194 Punkt nr. 5 - Meddelelser: Vedrørende Gapanalyse af finansieringsinstrumenter mangel på risikovillig kapital til virksomheder Bilag 1 - Side -25 af 86 Figur 6. Andel af SMV er, der søgte finansiering, opdelt efter vækstkategori, I alt Vækstiværksættere Højvækstvirksomheder Øvrige virksomheder Kilde: Deloitte på baggrund af data fra Danmarks Statistik (2010). En større andel af de mindre virksomheder, der har søgt finansiering, har efter krisen oplevet ikke at opnå finansiering fra banker og sparekasser, jf. figur 7. Figur 7. Udfald af SMV ers ansøgning om forskellige former for finansiering, 2007 og 2010 (procent) 100% 80% 60% 40% 20% 0% 2007 Egenkapitalfinansiering Lånekapitalfinansiering 2010 Andre former for finansiering Fuldt opnået Delvist opnået Ikke opnået Kilde: Deloitte på baggrund af Danmarks Statistik (2010). Også nyere virksomhedsundersøgelser, der er foretaget af blandt andre Dansk Erhverv og DI, tyder på, at der trods bedring i finansieringsmulighederne generelt set er en større andel af de mindste virksomheder, der fortsat oplever dårligere finansieringsvilkår. Figur 8. Virksomhedernes oplevelse af mulighederne for at skaffe adgang til finansiering med hensyn til mængde og pris (procent) Meget gode/gode Neutrale Dårlige/meget dårlige Kilde: Deloitte på baggrund af data fra DI (2014). En tredjedel af virksomhederne med under 20 ansatte oplever finansieringsklimaet som dårligt/meget dårligt. En tilsvarende andel oplever mulighederne som gode. Billedet er væsentlig anderledes for virksomheder med 50+ ansatte. 25

195 Punkt nr. 5 - Meddelelser: Vedrørende Gapanalyse af finansieringsinstrumenter mangel på risikovillig kapital til virksomheder Bilag 1 - Side -26 af 86 Egenkapitalproblem hos mindre virksomheder Der er en høj grad af konsensus om, at der er et egenkapitalproblem, der er årsag til vanskelighederne ved at opnå finansiering i bankerne. I analyser, som Nationalbanken, Finansrådet og Copenhagen Economics (for Axcel Future) har foretaget, fremgår, at det er virksomhedernes manglende soliditet og lavere afkastgrad, der er en af de primære forklaringer på, at virksomheder ikke opnår lånefinansiering. Finansrådet finder, at det ikke er størrelsen på virksomheden, der i sig selv er årsagen. En solid mindre virksomhed vil altså have samme mulighed for at få finansiering som en solid større virksomhed. 11 Størrelsesfaktoren slår dog direkte igennem i forhold til virksomhedernes succes med at opnå egenkapitalfinansiering. Her har større virksomheder ifølge analysen større succes med at tiltrække egenkapital end de mindre virksomheder. Et omfattende studie, som EU-Kommissionen har gennemført, dokumenterer på samme måde en sammenhæng mellem virksomhedernes finansielle sundhed, det vil sige soliditeten, og den faktiske adgang til lånefinansiering. Jo lavere soliditet, jo dårligere adgang til finansiering. EU-Kommissionen finder dog også i deres økonometriske studie, at størrelsen og virksomhedsalder har betydning for, om virksomhed får adgang til finansiering, når der kontrolleres for virksomheders omsætning, overskud og soliditet. Mindre virksomheder har vanskeligere ved at opnå finansiering, og opnåelse af finansiering er vanskeligere, jo yngre virksomheden er. EU-Kommissionen finder i øvrigt, at der er overensstemmelse mellem mikrovirksomhedernes, der har under 10 ansatte, og de mindre virksomheders opfattelse af vanskelige finansieringsvilkår og deres faktiske adgang til finansiering. 12 Mindre virksomheder har med andre ord haft et stigende finansieringsbehov, men er også som følge af krisen blevet mindre kreditværdige i forhold til at opnå udlån i bankerne, hvilket er den primære årsag til den såkaldte kreditklemme. Desuden har de vanskeligere ved at opnå egenkapitalfinansiering. I det efterfølgende kapitel 3 i analysen af et af de centrale gaps i markedet for kapital, nemlig kapital til vækst i mindre vækstvirksomheder, vendes tilbage til, hvordan de mindre virksomheders udfordringer med soliditet efter finanskrisen indvirker på deres adgang til vækstkapital. Et yderligere aspekt, der kan have bidraget til kreditklemmen, er imidlertid bankernes kreditpolitik efter krisen. Selvom kreditpolitikken formelt set ikke er strammet i mange banker, er der flere faktorer, der kan have bidraget til, at kreditpolitikken i praksis er blevet strammet. I kraft af den skærpede regulering af bankerne blandt andet i forhold til solvenskrav er det sandsynligt, at der er sket en stramning i forhold til især mindre virksomheder, fordi det er blevet dyrere og dermed mindre rentabelt at have mindre engagementer, der gennemsnitlig har en lavere kreditrating end engagementer med større virk- 11 Copenhagen Economics (2014), Finansrådet (2014) og Nationalbanken (2012). 12 The European Commission (2014). 26

196 Punkt nr. 5 - Meddelelser: Vedrørende Gapanalyse af finansieringsinstrumenter mangel på risikovillig kapital til virksomheder Bilag 1 - Side -27 af 86 somheder med en bedre rating, der kan stille sikkerhed og opvise en anden kredithistorik. Som det endvidere er udtrykt i interview, som Deloitte har gennemført, har banker også i stigende grad fokus på indtjeningspotentiale foruden virksomhedernes betalingsevne i forhold til udlån. Det kan også have medvirket til, at bankerne har haft en stærkere interesse i at låne ud til større virksomheder. Samtidig fremgår det af analyser foretaget af Erhvervs- og Vækstministeriet, at mindre virksomheder får lov til at betale en højere rente i bankerne sammenlignet med de større Efterspørgslen efter Vækstfondens lån er øget landet over I den samme periode efter krisen, hvor især de mindre virksomheder har oplevet vanskeligheder med at få lån i bankerne og oplevet en kreditklemme, har der været et intensiveret erhvervspolitisk fokus på at tilvejebringe fremmedkapital gennem offentlige låneordninger, blandt andet gennem Vækstfonden, EKF og i europæisk regi gennem EIF. Der har således også været en markant stigning i anvendelsen af Vækstfondens låneprodukter, især Vækstkautioner. Fra 2010 og frem er der sket en kraftig stigning i anvendelsen af Vækstfondens lån, hvad angår både beløb og antal, jf. figur 9, hvor antal lån er opgjort, men antallet faldt frem til krisen, hvor det måske var nemmere at få lån i banken. Figur 9. Samlet udvikling i Vækstfondens lån, (antal lån) Vækstlån 400 KIG-lån Vækstkautioner Kilde: Deloitte på baggrund af data fra Vækstfonden. Det er blandt virksomheder over hele landet, at efterspørgslen efter Vækstfondens låneprodukter er øget. 13 Erhvervs- og Vækstministeriet (2013). 27

197 Punkt nr. 5 - Meddelelser: Vedrørende Gapanalyse af finansieringsinstrumenter mangel på risikovillig kapital til virksomheder Bilag 1 - Side -28 af 86 Væksten i långivningen har været størst i Midtjylland og Syddanmark, for så vidt angår Vækstkautioner. Tilbagegangen i Vækstkautioner efter 2011 målt i mio. kr. skal ses i lyset af, at Vækstkautioner ændredes til kun at kunne dække lån og kreditter indtil 2 mio. kr. KIG-lån (indtil 2012) har ligeledes været efterspurgt i Nordjylland, Midtjylland og hovedstaden, jf. figur 10. Figur 10. Udvikling i lånekapital, som Vækstfonden har kautioneret for til virksomheder per region KIG-lån, , mio. kr. Vækstkautioner, , mio. kr Region Nordjylland Region Midtjylland Region Hovedstaden Region Midtjylland Region Hovedstaden Region Syddanmark 10 Region Syddanmark Region Sjælland 5 Region Sjælland 50 Region Nordjylland Kilde: Deloitte på baggrund af data fra Vækstfonden. I Region Sjælland er der en lavere efterspørgsel efter låneprodukter, der formentlig har at gøre med, at regionen er mindre. Stigningen i efterspørgslen fra 2009 til 2010 skyldes formentlig en markedsføringskampagne, der blev iværksat af Væksthus Sjælland og Vækstfonden. Hvis det er tilfældet, indikerer det, at der er markedsfejl på efterspørgselssiden, der kan være årsag til, at der investeres mindre i sjællandske virksomheder, snarere end at der er fejl på udbudssiden. På tværs af regioner er der en betydelig spredning i trækket på Vækstfondens låneprodukter opgjort over en flerårig periode. Men det er virksomheder både i det vestlige Danmark og i hovedstadsområdet, der udnytter lånemuligheder i betydeligt omfang. Virksomheder i Midtjylland og Syddanmark er større kunder hos Vækstfonden end virksomheder i hovedstaden, jf. figur

198 Punkt nr. 5 - Meddelelser: Vedrørende Gapanalyse af finansieringsinstrumenter mangel på risikovillig kapital til virksomheder Bilag 1 - Side -29 af 86 Figur 11. Samlet lånebeløb, som Vækstfonden har udlånt/kautioneret opdelt efter låneprodukt, (mio. kr.) Region Hovedstaden 845 Region Midtjylland Region Nordjylland 746 Region Sjælland 476 Region Syddanmark Vækstlån Vækstkautioner KIG-lån Kilde: Deloitte på baggrund af data fra Vækstfonden. Der er således meget, der tyder på, at en række statslige låneordninger har imødekommet en del af det stigende behov for lånekapital over hele landet, som bankerne kun delvis har kunnet imødekomme siden krisen. Samtidig har markedsføringsaktiviteter fra Vækstfondens side formentlig også påvirket efterspørgslen. I de seneste planer fra regeringen (Vækstplan DK fra februar 2013) og Vækstpakke 2014 fra juni 2014) er der taget yderligere skridt til at imødegå låneproblemet for små og mellemstore virksomheder. En variant af Vækstlån målrettet iværksættere er etableret med en særlig bevilling, og en mikrolåneordning (med EIF) er blevet iværksat i Vækstfonden. Endvidere er Vækstlåneordningen og Eksportlåneordningen hos EKF forlænget. Også private banker, blandt andre Nordea, er gået i markedet med låneordninger med garanti fra EIF, der således også har haft fokus på at tilvejebringe fremmedkapital. Der kan dog samtidig være væsentlige underliggende strukturelle forskelle mellem regionerne, der forklarer, hvorfor der er forskel på efterspørgslen, og på hvilke produkter der efterspørges. Ikke klare regionale effekter af kreditklemmen Om der er tale om deciderede regionale markedsfejl kan ikke entydigt afgøres. Meget tyder imidlertid på, at kreditklemmen, som mindre virksomheder har oplevet, ikke afspejler et bestemt regionalt mønster. Analysen, som Finansrådet har gennemført på baggrund af data fra Danmarks Statistik af, hvad der forklarer accepten af låneansøgninger i bankerne, tyder ikke på, at der er virksomheder i bestemte regioner, der er stillet dårligere, når der er kontrolleret for de finansielle nøgletal. Finansrådets analyse, der måler sandsynligheden for at få accept på lån i landets regioner mod sandsynligheden for accept i København, viser, at der er forskelle i sandsynligheden. Forskellene er dog ikke signifikante, da der er stor spredning i observationerne indenfor konfidensintervallerne. Analyseresultatet fremgår af figur 12. Konfidensintervallerne illustrerer spredningen, der for alle regioner går over 0, der angiver samme sandsynlighed for at få accept på låneansøgning, som virksomheder i København har. 29

199 Østsjælland Københavns Omegn Fyn Østjylland Vest- og Sydsjælland Nordjylland Sydjylland Nordsjælland Vestjylland Punkt nr. 5 - Meddelelser: Vedrørende Gapanalyse af finansieringsinstrumenter mangel på risikovillig kapital til virksomheder Bilag 1 - Side -30 af 86 Figur 12. Regionale effekter på lånefinansiering Procent Geografisk effekt sammenlignet med København 95 pct.-konfidensinterval Kilde: Finansrådet (2014) baseret på data fra Danmarks Statistik (2011). Der træder dog visse regionale forskelle frem mellem Østsjælland og København og især mellem Østsjælland, hvor der har været den laveste sandsynlighed med givne nøgletal, og Vestjylland og Nordsjælland, hvor sandsynligheden er størst. Til gengæld tyder data på, at sektor sammen med de finansielle nøgletal betyder noget for succesen med at opnå lån i banken. Blandt andet har virksomheder indenfor byggeri og ejendomme oplevet større vanskeligheder med at få lån end virksomheder i andre brancher med lige så gode nøgletal. Det stemmer overens med de oplysninger, der er indsamlet i interview. Her er det oplyst, at banker opererer med forskellige ratingkrav for virksomheder i forskellige brancher, og derfor kan det være tilfældet, at der stilles højere finansielle krav til virksomheder i nogle brancher for at acceptere låneansøgninger. Selvom der ikke er stærke indikationer på et decideret regionalt mønster i kreditklemmen, der kan berettige særlige regionale ordninger, kan det ikke udelukkes, at der kan være mønstre, der opleves som regionale. Det vil sige, at virksomheder i bestemte regioner oplever vanskeligheder. Det kan være tilfældet, hvis der er mange virksomheder med mindre gode nøgletal indenfor bestemte brancher i en region. Hermed kan der indirekte være et regionalt mønster, men som udgangspunkt tyder data ikke på en regional bias, men et generelt finansieringsproblem for mindre virksomheder. Der ses senere på dette som et af de gaps, der eksisterer Udviklingen i ventureinvesteringer har ligget fladt Mens der er regionalt spredt efterspørgsel efter lånefinansiering, er efterspørgslen efter venturekapital helt overvejende koncentreret i hovedstadsområdet, hvor en række teknologibaserede klynger indenfor biotek, medikoteknik og it er koncentreret, jf. figur

200 Punkt nr. 5 - Meddelelser: Vedrørende Gapanalyse af finansieringsinstrumenter mangel på risikovillig kapital til virksomheder Bilag 1 - Side -31 af 86 Figur 13. Samlede ventureinvesteringer per fase, (mio. kr.) Region Hovedstaden Region Midtjylland 740 Region Nordjylland 188 Region Sjælland 495 Region Syddanmark 621 Seed Start-up Ekspansion Kilde: Deloitte på baggrund af data fra Vækstfonden. Målt over en periode fra 2005 til 2013 er der investeret knap 6 mia. venturekroner i virksomheder i hovedstadsområdet mod kun 188 mio. kr. i Nordjylland. Dette er en meget markant forskel. Gennemsnitlig er det årlige investerede beløb cirka 20 mio. kr. i Nordjylland mod 655 mio. kr. i hovedstaden. Samlet opnår de fire øvrige regioner uden for hovedstaden cirka 2 mia. i den analyserede periode, svarende til en tredjedel af investeringerne i hovedstaden. En stor del af denne venturekapital består dog af investeringer fra de store corporate fonde (Novo og Lundbeck) indenfor biotekklyngen, der er den store sluger af venturekapital i hovedstadsregionen i perioden. Det er en meget klar tendens, også internationalt, at ventureinvesteringer koncentreres i de stærke klynger. Det er i virkeligheden en dobbelt bevægelse, der ligger bag koncentrationen i ventureinvesteringer. Venture er tæt på de teknologivirksomheder, der udspringer af uddannelsesmiljøer og klynger. Samtidig søger virksomheder mod og udspringer fra de stærke centre og klynger, hvor fondene findes. Ventureinvestorer lægger i interview med Deloitte heller ikke skjul på, at de foretrækker, at porteføljeselskaber er lokaliseret i centre og gerne tæt på, også fordi de vil være sikre på, at porteføljeselskaberne kan tiltrække den rigtige arbejdskraft. Studier i England viser, at politiske forsøg på at sprede ventureinvesteringer ud i regioner ved at etablere offentlige regionale venturefonde ikke har været en succes. Som det behandles senere, performer de regionale fonde dårligere. De har formået antalsmæssigt at øge investeringerne i regionerne, men volumenmæssigt ændrer de ikke på det samlede billede af, at investeringerne også i Storbritannien er koncentreret i bestemte regioner. 14 Siden krisen er ventureinvesteringer i Danmark gået betydelig tilbage og har ligget fladt siden 2010, jf. figur Mason & Pierrakis (2013). 31

201 Punkt nr. 5 - Meddelelser: Vedrørende Gapanalyse af finansieringsinstrumenter mangel på risikovillig kapital til virksomheder Bilag 1 - Side -32 af 86 Figur 14. Samlede danske ventureinvesteringer i henholdsvis danske virksomheder (opdelt efter faseniveau) og udenlandske virksomheder (under ét), (mio. kr.) Seed Opstart Ekspansion Udland Kilde: Deloitte på baggrund af data fra Vækstfonden. Væksten i danske ventureinvesteringer siden 2010 er foregået i udlandet og skyldes i høj grad corporate fondes investeringer. Der er dog en svag vækst i ventureinvesteringer i Danmark fra 2012 til 2013 på 3 procent, hvilket drives især af en pæn fremgang for it-selskaber og biotek. Som det ligeledes fremgår af figur 14, investerer venture dog i stigende grad i de tidlige faser. Cirka 85 procent af investeringerne i danske virksomheder gik i 2013 til virksomheder, der befinder sig i seed- og opstartsfasen. Det er især biotek, der driver de danske investeringer i de tidlige faser, da de står med lidt over 60 procent af de danske investeringer i disse to faser for Med en meget stor dominans indenfor venture er det ikke overraskende, at det er hovedstadsregionen, der kronemæssigt har mærket den betydeligste nedgang i ventureinvesteringer i kølvandet på krisen i 2007, jf. figur 15. Figur 15. Udvikling i ventureinvesteringer i virksomheder per region, (mio. kr.) Region Hovedstaden Ikke oplyst Region Midtjylland Region Sjælland Region Syddanmark Region Nordjylland 2013 Kilde: Deloitte på baggrund af data fra Vækstfonden. Det er især nedgangen i biotekinvesteringer, der berører hovedstaden. Procentmæssigt er den samlede nedgang i ventureinvesteringer i alle sektorer i de andre regioner dog næsten lige så kraftig som for hovedstaden. 32

202 Punkt nr. 5 - Meddelelser: Vedrørende Gapanalyse af finansieringsinstrumenter mangel på risikovillig kapital til virksomheder Bilag 1 - Side -33 af 86 Ser man på efterspørgslen efter venture sektorvist, er det især life science, der dækker over biotek og medikoteknik, og it, der trækker på tværs af regionerne. Der er dog store forskelle i størrelsen og antallet af investeringer. I Region Sjælland og Nordjylland fylder it-segmentet mest. I Region Hovedstaden, Midtjylland og Syddanmark fylder life sciences-segmentet mest. Cleantech og industri udgør kun mindre andele af ventureinvesteringer i regionerne, jf. figur 16. Figur 16. Ventureinvesteringer i de fem regioner opdelt efter sektorer, (mio. kr.) Investeringer i Hovedstaden , i alt mio. kr. Industri Cleantech Andet It Investeringer i Midtjylland , i alt 740 mio. kr. Industri Cleantech Andet It Life sciences Investeringer i Syddanmark , i alt 621 mio. kr. Life sciences Industri Andet It Cleantech Investeringer i Sjælland , i alt 495 mio. kr. Life sciences Investeringer i Nordjylland , i alt 188 mio. kr. Industri Cleantech Life sciences Andet It Industri Cleantech Andet Life sciences It Kilde: Deloitte på baggrund af data fra Vækstfonden Regionale fonde skal styrke adgangen til kapital i regioner De regionale fonde udgør, som det er fremgået, mindre spillere i markedet med samlet 0,5 mia. kr. under forvaltning. De er gennemgående etableret med et bredere erhvervspolitiske sigte om at forbedre adgangen til risikovillig kapital i den enkelte region og i nogle tilfælde et erhvervspolitisk ønske om at understøtte en specialisering. Men fondene ses ikke at være iværksat på baggrund af et specifikt regionalt behov eller en finansieringsudfordring. 33

203 Punkt nr. 5 - Meddelelser: Vedrørende Gapanalyse af finansieringsinstrumenter mangel på risikovillig kapital til virksomheder Bilag 1 - Side -34 af 86 Figur 17. Overblik over de regionale fonde i Danmark I alt er der etableret ni flerårige fonde fordelt på syv aktører. Den mindste, Finance Zealand, har 15 mio. kr. til udlån til iværksættere og virksomheder, der er 1-5 år gamle. Welfare Tech Invest og Nupark Accelerace Invest er de største med hver cirka 100 mio. kr., jf. figur 17. Nordjysk Lånefond, der har været operationel længst (siden oktober 2009), har antalsmæssigt det største engagement med 44 sager (og yderligere syv tilsagn), der er etableret over en periode på fire år. Welfare Tech Invest har også efter en senere opstart nu 27 engagementer. Finance Zealand er nået op på otte indgåede engagementer og fire yderligere tilsagn i Samlet er der tale om 157 engagementer for i alt 351,4 mio. kr. 15 Navn: Nordjyllands Lånefond Fondstørrelse: 61 mio. kr. Antal aktive investeringer/udlån: 44 lånesager (7 tilsagn) Sektorfokus: Intet specifikt Udviklingsfokus: Opstart og ekspansion Instrumenttype: Lån Afkastkrav: Nej Navn: Nupark Accelerace Invest Fondstørrelse: 100 mio. kr. Antal aktive investeringer/udlån: 13 (4 tilsagn) Sektorfokus: Cleantech, IKT og life sciences Udviklingsfokus: Opstart og ekspansion Instrumenttype: Egenkapital og ansvarlige lån Afkastkrav: Ja, på min. 8 procent Navn: Accelerace Invest Fondstørrelse: 65,5 mio. kr. Antal aktive investeringer/udlån: 18 Sektorfokus: IKT, life sciences og industri Udviklingsfokus: Opstart og ekspansion Instrumenttype: Egenkapital og ansvarlige lån Afkastkrav: [ikke oplyst] Navn: Welfare Tech Invest Fondstørrelse: 102 mio. kr. Antal aktive investeringer/udlån: 27 Sektorfokus: Velfærdsteknologi og -services, energi og oplevelseserhverv Udviklingsfokus: Opstart og ekspansion Instrumenttype: Egenkapital og ansvarlige lån Afkastkrav: Nej Navn: CAPNOVA Invest Zealand (midler fra fondene Cat Invest Zealand 1, 2a og 2b) Fondstørrelse: 91 mio. kr. Antal aktive investeringer/udlån: 19 (7 tilsagn) Sektorfokus: Industri, IKT og cleantech Udviklingsfokus: Ekspansion og etableret Instrumenttype: Egenkapital og ansvarlige lån Afkastkrav: Nej Navn: Lånefond til yderområderne Fondstørrelse: 20 mio. kr. Antal aktive investeringer/udlån: 6 Sektorfokus: Intet specifikt Udviklingsfokus: Opstart, ekspansion og etableret Instrumenttype: Lån Afkastkrav: Nej Navn: Finance Zealand Fondstørrelse: 15 mio. kr. Antal aktive investeringer/udlån: 8 (4 tilsagn) Sektorfokus: Intet specifikt Udviklingsfokus: Ekspansion og etableret Instrumenttype: Ansvarlige lån Afkastkrav: [ikke oplyst] Kilde: Deloitte på baggrund af oplysninger fra fondene. Fondene er typisk iværksæt med et formål om at bedre adgangen til risikovillig kapital. Det specifikke behov for de regionale fonde er i varierende omfang fremhævet eller understreget i de regionale erhvervsudviklingsstrategier. Der er gennemgående ikke specifikt peget på et regionalt behov eller et konkret behov indenfor prioriterede styrkeområder, jf. boks Samlet antal engagementer tæller investeringer, hvor der allerede er indgået aftale og tilsagn om aftale, og en virksomhed tæller kun med én gang (eksklusive dubletter). Det samlede beløb er alle investeringer, hvor der er indgået aftale og tilsagn om aftale, og alle investeringerne i en virksomhed tælles med. 34

204 Punkt nr. 5 - Meddelelser: Vedrørende Gapanalyse af finansieringsinstrumenter mangel på risikovillig kapital til virksomheder Bilag 1 - Side -35 af 86 Boks 2. Erhvervsudviklingsstrategiernes har primært fokus på et generelt behov for finansieringsinstrumenter Region Syddanmark: I erhvervsudviklingsstrategien fremgår adgang til finansiering som en del af vækstmodellen på de fire prioriterede forretningsområder og som noget, regionen vil arbejde på at forbedre, men finansiering er ikke fremhævet som en særskilt udfordring på de fire forretningsområder. Region Hovedstaden: Strategien fremhæver, at adgangen til kapital kan være kritisk i forhold til at udvikle nye produkter. Accelerace fremhæves for, at initiativet kan sætte skub i udviklingen af nye værdiskabende virksomheder, men der udpeges ikke et særligt behov i forbindelse med bestemte prioriterede klynger. Region Nordjylland: I strategien fremgår, at der skal arbejdes på at tilvejebringe ansvarlig lånekapital i samarbejde med partnere, men det er ikke knyttet til et bestemt behov eller satsningsområde. Region Midtjylland: Strategien nævner, at adgangen til risikovillig kapital skal styrkes især i forhold til yderområderne, og der er et mål om at øge ventureinvesteringer per indbygger. Der er ikke udpeget et behov i forhold til bestemte virksomheder eller fokusområder. Region Sjælland: I strategien nævnes, at en række elementer, heriblandt adgang til finansiering, skal løfte virksomhederne. Mere uddybende om virksomhedernes behov for finansiering eller kapital og om konkrete finansieringsinstrumenter nævnes ikke i strategien for Kilde: Deloitte. Fondene har således også i forskelligt omfang et specifikt branche- eller sektorfokus. De generelle låneinstrumenter som for eksempel Nordjysk Lånefond, Lånefond til yderområderne og Finance Zealand er generelle låneinstrumenter. Welfare Tech Invest, Accelerace Invest, Nupark Accelerace Invest og CAPNOVA-fondene har i varierende omfang et branche-/sektorfokus. En gennemgang af fondenes portefølje af investeringer i de fem regioner viser, at det ikke er det gennemgående billede, at fondene kun retter deres investeringer mod de satsningsområder, som regionerne har udpeget i de regionale erhvervsstrategier. 35

205 Punkt nr. 5 - Meddelelser: Vedrørende Gapanalyse af finansieringsinstrumenter mangel på risikovillig kapital til virksomheder Bilag 1 - Side -36 af 86 Tabel 1. Regionale fondes investeringer* opdelt efter regionernes satsningsområder Region Satsningsområder ifølge erhvervsstrategier Investering i regionen, kr. (antal i parentes) Investering uden for regionen, kr. (antal i parentes) Region Hovedstaden Region Midtjylland Region Nordjylland Region Sjælland Region Syddanmark Biofarmacy (1) 0 Medico-udstyr (1) 0 Informationsteknologi (11) (2) Transport og logistik (1) (1) Andre (2) 0 Energi og miljø (5) 0 Fødevarer (1) 00 Velfærdsinnovation (1) 00 Turisme (1) 0 Andre (7) (2) Energi (6) 0 Sundhed (1) (1) Transport (1) Andre (47) (2) Cleantech og energi (11) 0 Farma og medico (5) 0 Fødevarer og landbrug (2) 0 Andre (19) (1) Sundheds- og velfærdsinnovation (19) (16) Bæredygtig energi (2) 0 Oplevelseserhverv 0 0 Andre (4) 0 Kilde: Deloitte på baggrund af data fra fondene. * Her dækker investeringer over både indgåede aftaler, hvor investeringen er udbetalt eller er under udbetaling, og tilsagn om investeringer. Fremtidig pipeline uden tilsagn eller bortfald er ikke inkluderet. I Region Hovedstaden og til dels også Syddanmark er investeringerne i større omfang foretaget i virksomheder indenfor de styrkepositioner, som regionerne har prioriteret i deres erhvervsstrategi. I Midtjylland, Nordjylland og Sjælland er billedet mere blandet. I Midtjylland og Sjælland er cirka to tredjedele af investeringerne foretaget indenfor de prioriterede satsningsområder. I Nordjylland falder langt størstedelen af investeringerne i andre sektorer end regionens satsningsområder energi, sundhed og transport. I Nordjylland er forklaringen, at Nordjysk Lånefond er en generel låneordning, der ikke har et branche- eller sektorfokus og retter sig mod iværksættere og forholdsvis nystartede virksomheder med et vækstpotentiale. Det samme gælder for Lånefonden til yderområderne og Finance Zealand, der ligeledes er en generelle lånefond. I Midtjylland har forventningen været fra start, at fonden kunne investere i andre sektorer end dem, der er fokus på i erhvervsstrategien, blandt andet it og medikoteknik. 36

206 Punkt nr. 5 - Meddelelser: Vedrørende Gapanalyse af finansieringsinstrumenter mangel på risikovillig kapital til virksomheder Bilag 1 - Side -37 af Analyse af gaps i markedet Deloitte har identificeret tre væsentlige gaps i markedet for risikovillig kapital til henholdsvis vækstiværksættere og mindre vækstvirksomheder. Opstartsvirksomheder og mindre virksomheder har udfordringer med at skaffe finansiering til vækst i flere faser. Låneudbydere og investorer vil tøve, hvor der er asymmetrisk information mellem virksomhed og investor om virksomhedens sande indtjeningspotentiale, og hvor der samtidig ikke er en tilstrækkelig sikkerhedsstillelse eller en stabil forretning og likviditet, der kan overbevise långiver og investor. For opstartsvirksomheden kan der være barrierer i de helt tidlige faser, hvor der mangler et teknologisk proof of concept, især hvis kapitalbehovet ligger over, hvad eksisterende ordninger tilbyder. Når virksomheden skal i markedet og endnu ikke har et salg i hus, møder virksomheden en anden væsentlig finansieringsudfordring. For den mindre virksomhed med et vækstpotentiale kan de finansielle nøgletal vanskeliggøre kapitaltilførsel fra banker og i øvrigt medføre væsentlig højere kreditomkostninger, end større virksomheder vil opleve. De offentlige programmer, der er iværksat, kan til dels imødegå kapitaludfordringer, men adresserer ikke i tilstrækkeligt omfang de gaps, der eksisterer. I dette kapital uddybes Deloittes analyser af identificerede gaps Overblik over identificerede gaps På baggrund af analysen har Deloitte identificeret tre væsentlige, større gaps i markedet for risikovillig kapital, der kun delvis imødekommes i de eksisterende offentlige initiativer. De tre gaps er præsenteret i figur 18, hvor hver cirkel afspejler et identificeret gap. De tilhørende bokse beskriver, hvilket gap der er tale om for henholdsvis opstartsvirksomheder (blå) og etablerede mindre virksomheder (grøn) i forhold til kapitaltype, virksomhedstype og investeringsstørrelse. 37

207 Punkt nr. 5 - Meddelelser: Vedrørende Gapanalyse af finansieringsinstrumenter mangel på risikovillig kapital til virksomheder Bilag 1 - Side -38 af 86 Figur 18. Overblik over tre identificerede gaps på virksomheders udviklingskurver Opstartsvirksomheder Gap II Egenkapital og tålmodig lånekapital til opstartsvirksomheder med vækstcase ~ mio. kr. Mindre virksomheder Gap I Egenkapital i tidligere faser i investeringstunge sektorer ~ caseafhængigt behov Gap III Egenkapital og tålmodig lånekapital til mindre virksomheder med vækstpotentiale ~ 2-10 mio. kr. Udviklingsfase Preseed og seed Opstart Ekspansion Etableret Kilde: Deloitte. Gap I vedrørende egenkapital i tidlige faser til investeringstunge sektorer, blandt andet biotek. Gappet skyldes primært utilstrækkeligt udbud af kapital fra eksisterende udbydere og gældende investeringsvilkår hos offentlige programmer. Gap II vedrørende egenkapital og lånekapital til opstartsvirksomheder, der skal i markedet og realisere et vækstpotentiale. Gappet er forårsaget af markedsfejl på både udbyder- og efterspørgselssiden. Gap III vedrørende egenkapital eller anden tålmodig, risikovillig kapital til etablerede mindre virksomheder med vækstpotentiale. Gappet vurderes at være forårsaget af blandt andet markedsfejl på både udbyder- og efterspørgselssiden og et uudviklet marked i forhold til mindre SMV er. I det følgende uddybes analysen af de tre gaps og det bagvedliggende behov for kapital, der er årsagen til de tre gaps. I et efterfølgende kapital vurderes det, hvilke gaps regionerne kan og bør prioritere, og der beskrives forslag til, hvordan finansieringsinstrumenter skal designes for at imødegå de tre gaps Gap I vedr. egenkapital i tidlige faser i investeringstunge sektorer Analysen viser sammenfattende, at der er et stort kapitalbehov i de tidlige faser i investeringstunge sektorer, blandt andet indenfor biotek, hvor det er usikkert, i hvilket omfang eksisterende programmer dækker disse behov. Derfor kan der være tale om et gap, der vedrører egenkapital. Det er imidlertid tvivlsomt, om regionerne kan adressere dette gap effektivt. 38

Direktionen. Tirsdag 3. marts 2015. Regionshuset Niels Bohrs Vej 9220 Aalborg Ø

Direktionen. Tirsdag 3. marts 2015. Regionshuset Niels Bohrs Vej 9220 Aalborg Ø Direktionen Tirsdag 3. marts 2015 Regionshuset Niels Bohrs Vej 9220 Aalborg Ø 1 Dagsorden 1. Godkendelse af dagsorden 2. Sagsgang for projektforslag 3. Budget 2015 4. Projekter til beslutning i bestyrelsen

Læs mere

Mål: I 2018 har Copenhagen EU Office lagt grundlaget for projekttilskud på mindst 50 mio. kr. bidraget til at alle ejerne har været involveret

Mål: I 2018 har Copenhagen EU Office lagt grundlaget for projekttilskud på mindst 50 mio. kr. bidraget til at alle ejerne har været involveret Strategi 2015-18 1. Indledning... 3 2. Indsatsområder og mål... 4 3. Aktivitetsområder... 4 4. Organisering... 5 Mål: I 2018 har Copenhagen EU Office lagt grundlaget for projekttilskud på mindst 50 mio.

Læs mere

Hvidovre og Amagerhospitaler Overlægerådet. Regionsdirektør Hjalte Aaberg

Hvidovre og Amagerhospitaler Overlægerådet. Regionsdirektør Hjalte Aaberg Hvidovre og Amagerhospitaler Overlægerådet Regionsdirektør Hjalte Aaberg Mål Strategiske indsatser Drift Mission Vi står for behandling, uddannelse og forskning inden for borgernes sundhedsvæsen, og sammen

Læs mere

Generelle bemærkninger Aarhus Kommune er enig i den overordnede vision om at skabe en attraktiv og bæredygtig vækstregion.

Generelle bemærkninger Aarhus Kommune er enig i den overordnede vision om at skabe en attraktiv og bæredygtig vækstregion. Sendes pr. e-mail: vusmidt@ru.rm.dk Region Midtjylland Regional Udvikling Skottenborg 26 8800 Viborg Side 1 af 5 Vækst- og udviklingsstrategi Aarhus Kommunes høringssvar Aarhus Kommune har modtaget forslag

Læs mere

Dagsorden til møde i Børne- og Skoleudvalget

Dagsorden til møde i Børne- og Skoleudvalget GENTOFTE KOMMUNE Dagsorden til møde i Børne- og Skoleudvalget Mødetidspunkt 10-08-2015 17:00 Mødeafholdelse Gentofte Rådhus- Mødelokale D Indholdsfortegnelse Børne- og Skoleudvalget 10-08-2015 17:00 1

Læs mere

Indkaldelse af tilbud på Gap-analyse vedr. finansielle instrumenter

Indkaldelse af tilbud på Gap-analyse vedr. finansielle instrumenter August 2014 Indkaldelse af tilbud på Gap-analyse vedr. finansielle instrumenter De fem danske regioner indkalder hermed tilbud på gennemførelse af en gap-analyse vedr. finansielle instrumenter. Baggrund

Læs mere

Vækstudvalget. Referat fra møde Tirsdag den 4. februar 2014 kl. 08.30 i Byrådssalen, Frederikssund. Mødet slut kl. 11.

Vækstudvalget. Referat fra møde Tirsdag den 4. februar 2014 kl. 08.30 i Byrådssalen, Frederikssund. Mødet slut kl. 11. Vækstudvalget Referat fra møde Tirsdag den 4. februar 2014 kl. 08.30 i Byrådssalen, Frederikssund Mødet slut kl. 11.30 MØDEDELTAGERE Ole Søbæk (C) Hans Andersen (V) Jørgen Bech (V) Kirsten Weiland (A)

Læs mere

ÅRET ER 2050 HVORDAN ENERGIPLANLÆGGER VI? FORSLAG TIL FÆLLES ENERGIVISION I HOVEDSTADSREGIONEN

ÅRET ER 2050 HVORDAN ENERGIPLANLÆGGER VI? FORSLAG TIL FÆLLES ENERGIVISION I HOVEDSTADSREGIONEN ÅRET ER 2050 HVORDAN ENERGIPLANLÆGGER VI? FORSLAG TIL FÆLLES ENERGIVISION I HOVEDSTADSREGIONEN Energivisionen Energivisionen skal Være i tydeligt samspil med ReVUS, så investeringer i energi- og transportsystemet

Læs mere

Copenhagen EU Office

Copenhagen EU Office Copenhagen EU Office Et nyt tilbud for hovedstadsregionens kommuner og virksomheder v. Chefkonsulent Henrik Madsen Region Hovedstaden 4. december 2014 Greater Copenhagen hele Danmarks hovedstad Copenhagen-metropolen

Læs mere

Resultatkontrakt. Vedrørende. Kapitalformidling til vækstpotentielle iværksættere og virksomheder i region Midtjylland

Resultatkontrakt. Vedrørende. Kapitalformidling til vækstpotentielle iværksættere og virksomheder i region Midtjylland Resultatkontrakt Vedrørende Kapitalformidling til vækstpotentielle iværksættere og virksomheder i region Midtjylland 1. december 2008-30. november 2010 Journalnummer: 1-33-76-21-17-08 Kontraktens parter

Læs mere

Anbefalinger til model for Samfundspartnerskaber om innovation

Anbefalinger til model for Samfundspartnerskaber om innovation Anbefalinger til model for Samfundspartnerskaber om innovation Marts 2013 En central indsats i regeringens innovationsstrategi er de nye store 360- graders Samfundspartnerskaber om innovation. Her skal

Læs mere

MØDETIDSPUNKT MØDESTED MEDLEMMER UDVALGET VEDR. TVÆRSEKTORIELT SAMARBEJDE 17-03-2015 19:30. Mødelokale H4 på regionsgården

MØDETIDSPUNKT MØDESTED MEDLEMMER UDVALGET VEDR. TVÆRSEKTORIELT SAMARBEJDE 17-03-2015 19:30. Mødelokale H4 på regionsgården DAGSORDEN Udvalget vedr. tværsektorielt samarbejde - mødesager UDVALGET VEDR. TVÆRSEKTORIELT SAMARBEJDE MØDETIDSPUNKT 17-03-2015 19:30 MØDESTED Mødelokale H4 på regionsgården MEDLEMMER Maja Holt Højgaard

Læs mere

Direktionen Business Region North Denmark Referat

Direktionen Business Region North Denmark Referat Direktionen Business Region North Denmark Referat Tirsdag d. 3. marts 2015 Regionshuset Niels Bohrs Vej 9220 Aalborg Ø 1 Mødedeltagere Deltagere: Carsten Sand Nielsen Niels Højgaard Søren Steensen Johan

Læs mere

Bilag om eksisterende indsats i Videnskabsministeriet inden for privat forskning og videnspredning 1

Bilag om eksisterende indsats i Videnskabsministeriet inden for privat forskning og videnspredning 1 DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K. Telefon 33 92 33 00 Fax 33 11 16 65 19. december 2005 Bilag om eksisterende indsats i Videnskabsministeriet

Læs mere

Resultatkontrakt. Vedrørende. Midtjysk Iværksætterfond. 1. januar 2012-31. december 2014. Journalnummer: 1-33-70-7-12. Kontraktens parter.

Resultatkontrakt. Vedrørende. Midtjysk Iværksætterfond. 1. januar 2012-31. december 2014. Journalnummer: 1-33-70-7-12. Kontraktens parter. Resultatkontrakt Vedrørende Midtjysk Iværksætterfond 1. januar 201231. december 2014 Journalnummer: 13370712 Kontraktens parter Region Midtjylland Regional Udvikling Skottenborg 26 8800 Viborg Eannr: 5

Læs mere

Cleantechdag 15.3.2010

Cleantechdag 15.3.2010 Cleantechdag 15.3.2010 Dagens Program 10.00 Nye virksomheder i Cleantech Partnerskab 10.30 Hvordan får Cleantech virksomheder de bedste muligheder? 11.00 Copenhagen Cleantech Cluster 11.30 Gate 21 11.45

Læs mere

MØDETIDSPUNKT MØDESTED MEDLEMMER. DET REGIONALE SAMARBEJDSUDVALG vedrørende Psykologområdet. * Der afholdes formøde for politikere kl. 9.00-10.

MØDETIDSPUNKT MØDESTED MEDLEMMER. DET REGIONALE SAMARBEJDSUDVALG vedrørende Psykologområdet. * Der afholdes formøde for politikere kl. 9.00-10. BESLUTNINGER Det Regionale Samarbejdsudvalg vedrørende Psykologområdet DET REGIONALE SAMARBEJDSUDVALG vedrørende Psykologområdet * Der afholdes formøde for politikere kl. 9.00-10.00 * Der afholdes formøde

Læs mere

Region Hovedstaden. CopenhagenElectric - det regionale elbilsekretariat

Region Hovedstaden. CopenhagenElectric - det regionale elbilsekretariat Region Hovedstaden CopenhagenElectric - det regionale elbilsekretariat Indledning I Region Hovedstaden ser vi elbilen som en central brik i omstillingen til et grønnere samfund, der er uafhængigt af fossile

Læs mere

UDDYBET PROCESNOTAT. Aftalegrundlag vedr. offentlig erhvervsservice fra 1. januar 2011

UDDYBET PROCESNOTAT. Aftalegrundlag vedr. offentlig erhvervsservice fra 1. januar 2011 1 UDDYBET PROCESNOTAT Aftalegrundlag vedr. offentlig erhvervsservice fra 1. januar 2011 Indledning Økonomi- og Erhvervsministeriet har indgået aftale med Kommunernes Landsforening om, at kommunerne overtager

Læs mere

Baggrundsnotat: Initiativer om vækst gennem innovation og fornyelse

Baggrundsnotat: Initiativer om vækst gennem innovation og fornyelse snotat: Initiativer om vækst gennem innovation og fornyelse Initiativerne er opdelt i fire fokusområder: Innovationsordningerne skal være nemt tilgængelige og effektive Innovationspakke Indsatsen skal

Læs mere

Mål og Midler Uddannelse, handel og innovation

Mål og Midler Uddannelse, handel og innovation Fokusområder i 2014 Udvalget er med konstitueringsaftalen for perioden 2014-2017 et nyt udvalg, og indsatsen i en større del af 2014 bærer præg af, at udvalget tilegner sig det nødvendige vidensfundament

Læs mere

Notat om proces for vurdering af og beslutning om indkomne forslag til temaer for udmøntning af Knæk Cancer 2013-midler

Notat om proces for vurdering af og beslutning om indkomne forslag til temaer for udmøntning af Knæk Cancer 2013-midler Notat om proces for vurdering af og beslutning om indkomne forslag til temaer for udmøntning af Knæk Cancer 2013-midler Indkomne forslag til temaer for Knæk Cancer 2013 I december 2012 rettede Kræftens

Læs mere

Generalforsamling for foreningen Midtjyllands EU-kontor Central Denmark EU Office

Generalforsamling for foreningen Midtjyllands EU-kontor Central Denmark EU Office Generalforsamling 2007 Den 9. september 2007 Generalforsamling for foreningen Midtjyllands EU-kontor Central Denmark EU Office Bestyrelsen har i enighed besluttet, at generalformsaling for foreningen Midtjyllands

Læs mere

erhvervsilkeborg - Opfølgning på samarbejdsaftale 2011 pr. 15. november 2011

erhvervsilkeborg - Opfølgning på samarbejdsaftale 2011 pr. 15. november 2011 erhvervsilkeborg - Opfølgning på samarbejdsaftale 2011 pr. 15. november 2011 TV/PF 15.11. 2011 Silkeborg Welcome UDDANNELSE & KOMPETENCE At lette virksomhedernes modtagelse og integration af udenlandsk

Læs mere

Ledelsesregulativ for Region Hovedstaden

Ledelsesregulativ for Region Hovedstaden Ledelsesregulativ for Region Hovedstaden 20. marts 2015 1. INDLEDNING... 3 2. OVERORDNET ADMINISTRATIV ORGANISERING... 4 2.1 Koncerndirektion... 4 2.2 Koncerncentre... 5 2.3 Hospitaler... 6 2.3.1 Hospitalsdirektioner...

Læs mere

Opfølgning på IRIS Groups kortlægning af erhvervsfremmesystemet:

Opfølgning på IRIS Groups kortlægning af erhvervsfremmesystemet: N OTAT KKR HOVEDSTADEN Bilag 1: Greater CoPENHAGEN Opfølgning på IRIS Groups kortlægning af erhvervsfremmesystemet: Sekretariatet for Greater CoPENHAGEN er i øjeblikket i gang med at følge op på kortlægningen

Læs mere

REGION HOVEDSTADEN. Forretningsudvalgets møde den 11. oktober 2011. Sag nr. Emne: 1 bilag

REGION HOVEDSTADEN. Forretningsudvalgets møde den 11. oktober 2011. Sag nr. Emne: 1 bilag REGION HOVEDSTADEN Forretningsudvalgets møde den 11. oktober 2011 Sag nr. Emne: 1 bilag Amager Amager Hospital - Total for hospitalet 2011 Mio. kr. 2011 pris- og lønniveau Jan Feb Mar Apr Maj Jun Jul Aug

Læs mere

Business Region North Denmark - fælles om vækst og udvikling

Business Region North Denmark - fælles om vækst og udvikling Business Region North Denmark - fælles om vækst og udvikling Præsentation Thy Erhvervsforum Marts 2015 Hvad er Business Region North Denmark? Nyt strategisk partnerskab i Nordjylland om vækst og udvikling:

Læs mere

Retningslinjer for tildeling og anvendelse af midler fra puljen til understøttelse af Lokale Udviklingsplaner (LUP-puljen).

Retningslinjer for tildeling og anvendelse af midler fra puljen til understøttelse af Lokale Udviklingsplaner (LUP-puljen). Retningslinjer for tildeling og anvendelse af midler fra puljen til understøttelse af Lokale Udviklingsplaner (LUP-puljen). Udvalget for Økonomi, Planlægning og Udvikling har den 19.11.2014 17.06.2015

Læs mere

Konsortier på energiområdet

Konsortier på energiområdet Konsortier på energiområdet 1. Indledning og baggrund Oprettelsen af EUDP har tilvejebragt nye midler til udviklings- og demonstrationsprojekter. Derfor må det forventes, at der i de kommende år bliver

Læs mere

Inspirationsaften 2013 Erhverv og vækst i Lejre Kommune. Onsdag den 2. oktober 2013

Inspirationsaften 2013 Erhverv og vækst i Lejre Kommune. Onsdag den 2. oktober 2013 Inspirationsaften 2013 Erhverv og vækst i Lejre Kommune Onsdag den 2. oktober 2013 Program 17.00-17.15 Vision for vækst og erhverv i Lejre her er strategien hvor skal vi hen v. borgmester Mette Touborg

Læs mere

VEJLEDNING TIL ANSØGNING OM TECHNOLOGY DEMAND UNDER INNO-SE

VEJLEDNING TIL ANSØGNING OM TECHNOLOGY DEMAND UNDER INNO-SE VEJLEDNING TIL ANSØGNING OM TECHNOLOGY DEMAND UNDER INNO-SE HVILKE TYPER PROJEKTER ER STØTTEBERETTIGET SOM TECHNOLOGY DEMAND? Technology Demands tager udgangspunkt i en konkret type af efterspørgsel på

Læs mere

Aftale mellem KL og Erhvervs- og Vækstministeriet om Væksthusene i 2015

Aftale mellem KL og Erhvervs- og Vækstministeriet om Væksthusene i 2015 6. juni 2014 Aftale mellem KL og Erhvervs- og Vækstministeriet om Væksthusene i 2015 Baggrund/Indledning Indsatsen i Væksthusene giver et positivt samfundsøkonomisk afkast, viser en ekstern evaluering

Læs mere

ACCELERATIONSFORLØB FOR IVÆRKSÆTTERE PÅ ERHVERVSUDDANNELSERNE I ROSKILDE. - Projektforslag til regional udviklingspulje

ACCELERATIONSFORLØB FOR IVÆRKSÆTTERE PÅ ERHVERVSUDDANNELSERNE I ROSKILDE. - Projektforslag til regional udviklingspulje ACCELERATIONSFORLØB FOR IVÆRKSÆTTERE PÅ ERHVERVSUDDANNELSERNE I ROSKILDE - Projektforslag til regional udviklingspulje INDHOLD BAGGRUND... 2 FORMÅL... 2 PLATFORM... 2 INDHOLD... 4 TIDSPLAN... 5 BUDGET

Læs mere

Udfordringer, behov og visioner for tiden efter. regionalpolitisk perspektiv. Lars Gaardhøj (S) Regionsrådsmedlem Hovedstaden

Udfordringer, behov og visioner for tiden efter. regionalpolitisk perspektiv. Lars Gaardhøj (S) Regionsrådsmedlem Hovedstaden Udfordringer, behov og visioner for tiden efter kvalitetsfondsbyggerier et regionalpolitisk perspektiv Lars Gaardhøj (S) Regionsrådsmedlem Hovedstaden Præsentation hvem er jeg - Socialdemokrat - Valgt

Læs mere

Funktionelle erhvervsregioner

Funktionelle erhvervsregioner Funktionelle erhvervsregioner Når kommuner arbejder på tværs af grænser: International frem for sognebaseret vækstkultur KL s Erhvervstemadag 13. september 2013 v/ Gregers André Pilgaard og Jan Beyer Schmidt-Sørensen,

Læs mere

Dagsorden for møde i kommunaldirektørnetværket i den midtjyske region

Dagsorden for møde i kommunaldirektørnetværket i den midtjyske region Dagsorden for møde i kommunaldirektørnetværket i den midtjyske region Tid og sted: Fredag 27. marts 2015, fra kl. 9.00 til 11.30 (11.00) med efterfølgende frokost Medborgerhuset i Silkeborg, Sal C, Bindslevs

Læs mere

ERHVERVSUDVIKLINGSRÅD

ERHVERVSUDVIKLINGSRÅD XxxxREBILD KOMMUNES ERHVERVSUDVIKLINGSRÅD Referat tirsdag den 3. september 2013 Mødested: Business Park Nord Praktiske oplysninger: Kl. 8.30-10.30 Mødets tema Temamøde vedr. etableringslyst og iværksætteri

Læs mere

Akademikernes forslag til finansloven for 2015 vedr. forskning, uddannelse og innovation

Akademikernes forslag til finansloven for 2015 vedr. forskning, uddannelse og innovation Akademikernes forslag til finansloven for 2015 vedr. forskning, uddannelse og innovation Den 25. juni 2014 Sag.nr. Dok.nr. ks/ka De statslige bevillinger Den samlede bevilling på finansloven for 2014 til

Læs mere

Politik og strategi Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af UCC's kerneopgaver og støttefunktioner

Politik og strategi Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af UCC's kerneopgaver og støttefunktioner Kvalitetsenheden December 2013 Politik og strategi Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af UCC's kerneopgaver og støttefunktioner December 2013 Side 1 af 7 KVALITETSPOLITIK... 3 VISION OG MISSION...

Læs mere

PROJEKTBESKRIVELSE - KOMPETENCEUDVIKLING TIL FREMTIDENS BORGERSERVICE

PROJEKTBESKRIVELSE - KOMPETENCEUDVIKLING TIL FREMTIDENS BORGERSERVICE PROJEKTBESKRIVELSE - KOMPETENCEUDVIKLING TIL FREMTIDENS BORGERSERVICE Målgruppe Projektets primære målgruppe er front personale, der møder, betjener og servicerer de borgere, der henvender sig til kommunen

Læs mere

UNIK OVERSIGT OVER FUNDING TIL INNOVATIONSPROJEKTER. Use of New Technologies in Innovative Solutions for Chronic Patients

UNIK OVERSIGT OVER FUNDING TIL INNOVATIONSPROJEKTER. Use of New Technologies in Innovative Solutions for Chronic Patients UNIK OVERSIGT OVER FUNDING TIL INNOVATIONSPROJEKTER Use of New Technologies in Innovative Solutions for Chronic Patients OVERSIGT OVER FUNDING TIL INNOVATIONSPROJEKTER Indhold Danske Fonde 3 Det Frie Forskningsråd

Læs mere

Notat. Vedr. Fælles Nordjysk projekt om udbredelse af bredbånd i Nordjylland

Notat. Vedr. Fælles Nordjysk projekt om udbredelse af bredbånd i Nordjylland Notat Direktionen Journalnr: 88.20.08-P20-1-14 Ref.: Lars Peter Schou Dato: 13-02-2014 Vedr. Fælles Nordjysk projekt om udbredelse af bredbånd i Nordjylland De nordjyske kommuner er med forbehold for politisk

Læs mere

VEJLEDNING TIL ANSØGNINGSSKEMA ET NYT LIV MED TYPE 2 DIABETES. Ansøgningsfrist d. 7. oktober 2014 kl.12:00

VEJLEDNING TIL ANSØGNINGSSKEMA ET NYT LIV MED TYPE 2 DIABETES. Ansøgningsfrist d. 7. oktober 2014 kl.12:00 VEJLEDNING TIL ANSØGNINGSSKEMA ET NYT LIV MED TYPE 2 DIABETES Ansøgningsfrist d. 7. oktober 2014 kl.12:00 Indhold Introduktion... 3 Processen... 3 Betingelser... 3 OPI-projektets titel... 5 Varighed og

Læs mere

Kommunikationsstrategi 2008-2012. Professionshøjskolen UCC

Kommunikationsstrategi 2008-2012. Professionshøjskolen UCC Kommunikationsstrategi 2008-2012 Professionshøjskolen UCC Indledning Kommunikationsstrategien beskriver, hvordan vi kommunikerer ud fra hvilke principper og med hvilke mål. Kommunikationsstrategien er

Læs mere

ERHVERVSUDVIKLINGSRÅD

ERHVERVSUDVIKLINGSRÅD XxxxREBILD KOMMUNES ERHVERVSUDVIKLINGSRÅD Dagsorden tirsdag den 3. september 2013 Mødested: Business Park Nord Praktiske oplysninger: Kl. 8.30-10.30 Mødets tema Temamøde vedr. etableringslyst og iværksætteri

Læs mere

Sekretariatsledelsen. Tirsdag 10. februar 2015. Morsø Kommune Holgersgade 2 7900 Nykøbing Mors

Sekretariatsledelsen. Tirsdag 10. februar 2015. Morsø Kommune Holgersgade 2 7900 Nykøbing Mors Sekretariatsledelsen Tirsdag 10. februar 2015 Morsø Kommune Holgersgade 2 7900 Nykøbing Mors 1 Dagsorden 1. Godkendelse af dagsordenen 2. Opsamling fra seneste møder: bestyrelsen og erhvervsforum 23.1

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om tilrettelæggelsen af en større undersøgelse af, hvordan hospitaler forvalter eksterne forskningsmidler.

Notat til Statsrevisorerne om tilrettelæggelsen af en større undersøgelse af, hvordan hospitaler forvalter eksterne forskningsmidler. Notat til Statsrevisorerne om tilrettelæggelsen af en større undersøgelse af, hvordan hospitaler forvalter eksterne forskningsmidler April 2014 Notat til Statsrevisorerne om tilrettelæggelsen af en større

Læs mere

Direktionen udarbejder oplæg til overordnet politik for det samlede klima- og miljøområde

Direktionen udarbejder oplæg til overordnet politik for det samlede klima- og miljøområde initierede temaer Eget mål Klima og miljø Direktionen udarbejder oplæg til overordnet politik for det samlede klima- og miljøområde Direktionen sikrer, at de politisk vedtagne handleplaner iværksættes.

Læs mere

UDVALGET FOR FREMTIDENS UDDANNELSE- OG FORSKNING

UDVALGET FOR FREMTIDENS UDDANNELSE- OG FORSKNING DAGSORDEN REGION HOVEDSTADEN UDVALGET FOR FREMTIDENS UDDANNELSE- OG FORSKNING Dato: 4. september 2012 Klokken: 17.00 19.00 Sted: Regionsgården Mødelokale: H5 Møde nr. 5 Medlemmer: Marianne Stendell Lars

Læs mere

Region Hovedstaden HVAD ER INNOVATION? INNOVATIONSPOLITIK 2020 - Kort og godt NYT NYTTIGT NYTTIGGJORT Konferenceeksemplar

Region Hovedstaden HVAD ER INNOVATION? INNOVATIONSPOLITIK 2020 - Kort og godt NYT NYTTIGT NYTTIGGJORT Konferenceeksemplar Region Hovedstaden HVAD ER INNOVATION? INNOVATIONSPOLITIK 2020 - Kort og godt NYT NYTTIGT NYTTIGGJORT Konferenceeksemplar Region Hovedstaden HVORFOR INNOVATION? INNOVATIONSPOLITIK 2020 - Kort og godt NYT

Læs mere

Byindsatsen i Regionalfondsprogrammet 2014-2020. Chefkonsulent Pernille von Lillienskjold Erhvervsstyrelsen

Byindsatsen i Regionalfondsprogrammet 2014-2020. Chefkonsulent Pernille von Lillienskjold Erhvervsstyrelsen Byindsatsen i Regionalfondsprogrammet 2014-2020 Chefkonsulent Pernille von Lillienskjold Erhvervsstyrelsen Hvad står der i forordningerne? (1) Rammer i forordningerne: Mindst 5 pct. af regionalfondsmidlerne

Læs mere

Den overordnede nationale mission for BAR FOKA s mission fremgår af Arbejdsmiljølovens 14 a:

Den overordnede nationale mission for BAR FOKA s mission fremgår af Arbejdsmiljølovens 14 a: 1. MISSION Den overordnede nationale mission for BAR FOKA s mission fremgår af Arbejdsmiljølovens 14 a: Det enkelte branchearbejdsmiljøråd skal inden for rådets område bistå branchens virksomheder med

Læs mere

Vækst, samspil og service. Erhvervsudviklingsstrategi 2015-2018

Vækst, samspil og service. Erhvervsudviklingsstrategi 2015-2018 Vækst, samspil og service Erhvervsudviklingsstrategi 2015-2018 Indhold Indledning Tiltrække, fastholde og udvikle Morgendagens vækstideer Rekruttering, uddannelse og kompetenceudvikling Kommunal erhvervsservice

Læs mere

2. Besættelse af stillingen som beredskabsdirektør (FOR LUKKEDE

2. Besættelse af stillingen som beredskabsdirektør (FOR LUKKEDE Forum: Fælles beredskab Politisk Forberedelsesgruppe Dato: 25. juni 2015 Tid: kl. 15.00 16.00 Sted: Glostrup Rådhus, møderum Landskrona Mødedeltagere: Steen Christiansen (Albertslund), Ib Terp (Brøndby),

Læs mere

Kommissorium. Partnerskab for vidensopbygning om virkemidler & arealregulering. September 2014

Kommissorium. Partnerskab for vidensopbygning om virkemidler & arealregulering. September 2014 Kommissorium Partnerskab for vidensopbygning om virkemidler & arealregulering September 2014 1 Indhold 1: Formål... 3 2: Indhold og opgaver...4 3: Organisering... 4 4: Forretningsorden... 6 5: Finansiering

Læs mere

Sted: VIA, Pædagoguddannelsen i Viborg, Reberbanen 13, 8800 Viborg, lokale T6. Spisning foregår i lokale F1 efter mødet.

Sted: VIA, Pædagoguddannelsen i Viborg, Reberbanen 13, 8800 Viborg, lokale T6. Spisning foregår i lokale F1 efter mødet. Mødeindkaldelse 18. juni 2008 Mødeforum: VIAs bestyrelse Dato: Tirsdag den 24. juni Tid: 16.00 18.00 Sted: VIA, Pædagoguddannelsen i Viborg, Reberbanen 13, 8800 Viborg, lokale T6. Spisning foregår i lokale

Læs mere

Nærværende vejledning beskriver kompetenceskemaets formål, indhold og anvendelse, samt procedure for behandling i hospitalsbyggestyregruppen.

Nærværende vejledning beskriver kompetenceskemaets formål, indhold og anvendelse, samt procedure for behandling i hospitalsbyggestyregruppen. Koncern Byggestyring Opgang Blok E Afsnit 1. sal Kongens Vænge 2 3400 Hillerød Telefon 51150795 EAN-nr: 5798000384095 Dato: 28. juni 2013 Kompetenceskema for projektorganisationerne Vejledning til anvendelse

Læs mere

Innovationens Syv Cirkler

Innovationens Syv Cirkler Innovationens Syv Cirkler Med denne gennemgang får du en kort introduktion af Innovationens Syv Cirkler, en model for innovationsledelse. Dette er en beskrivelse af hvilke elementer der er betydende for

Læs mere

Nyhedsbrev September 2010

Nyhedsbrev September 2010 Grundvilkårene for dansk økonomi er ændret. Vi er udfordrede. Vi står i en ny tid. Det kan lyde som en frase. Men det er det ikke. Danmark har mistet konkurrenceevne, eksport og arbejdspladser. Konkurrencen

Læs mere

FOKUS OG FORENKLING MARTS 2014

FOKUS OG FORENKLING MARTS 2014 FOKUS OG FORENKLING MARTS 2014 Princippet vi styrer efter i regionen Politik og ledelse Erhvervsudviklingsstrategi RUP 2.0 Den grønne Metropol Misbrugspolitik Hopp 2020 Pressepolitik Kommunikations politik

Læs mere

Lejre Kommune. 10-12-2013 Side 1. Økonomiudvalget. ØU - Indsatser til forbedret økonomistyring i Lejre Kommune Sagsnr.: 13/20448

Lejre Kommune. 10-12-2013 Side 1. Økonomiudvalget. ØU - Indsatser til forbedret økonomistyring i Lejre Kommune Sagsnr.: 13/20448 10-12-2013 Side 1 ØU - Indsatser til forbedret økonomistyring i Lejre Kommune Sagsnr.: 13/20448 Resumé: og Kommunalbestyrelsen har besluttet, at den økonomiske styring i Lejre Kommune skal forbedres. Både

Læs mere

FORRETNINGSUDVALGET Mandag den 4. januar 2010 Kl. 10.00 Regionsgården i Hillerød, mødelokale H 6. Møde nr. 1

FORRETNINGSUDVALGET Mandag den 4. januar 2010 Kl. 10.00 Regionsgården i Hillerød, mødelokale H 6. Møde nr. 1 BESLUTNINGER REGION HOVEDSTADEN FORRETNINGSUDVALGET Mandag den 4. januar 2010 Kl. 10.00 Regionsgården i Hillerød, mødelokale H 6 Møde nr. 1 Medlemmer: Vibeke Storm Rasmussen Leila Lindén Thor Buch Grønlykke

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om effekten af erhvervsfremmeindsatsen. iværksætterområdet. September 2010

Notat til Statsrevisorerne om beretning om effekten af erhvervsfremmeindsatsen. iværksætterområdet. September 2010 Notat til Statsrevisorerne om beretning om effekten af erhvervsfremmeindsatsen på innovations- og iværksætterområdet September 2010 RIGSREVISORS FORTSATTE NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Opfølgning i sagen

Læs mere

Referat af møde i Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget

Referat af møde i Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget GENTOFTE KOMMUNE Referat af møde i Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget Mødetidspunkt 08-06-2015 17:00 Mødeafholdelse Udvalgsværelse D Protokollen blev læst og mødet hævet kl: 18:27 Tilstede: Poul Vagn

Læs mere

Støttemuligheder til erhvervsudvikling inden for genanvendelse

Støttemuligheder til erhvervsudvikling inden for genanvendelse Til: Fra: Bestyrelsen Administrationen Dato: 9. marts 2015 Støttemuligheder til erhvervsudvikling inden for genanvendelse På bestyrelsesmøde den 10. december 2014 udtrykte bestyrelsen ønske om at få oplyst

Læs mere

MR s casesamling 2011

MR s casesamling 2011 MR s casesamling 2011 Ny strategi for politi og anklagemyndighed Core-team A/S Kunde: Politi og anklagemyndighed v/rigspolitiet 29 Core-team A/S Anker Nielsen, Managing Partner Indstillende kunde Politi

Læs mere

ERHVERVS - OG VÆKSTUDVALGET

ERHVERVS - OG VÆKSTUDVALGET BESLUTNINGER Erhvervs- og vækstudvalget - mødesager ERHVERVS - OG VÆKSTUDVALGET MØDETIDSPUNKT 18-06-2014 15:00 MØDESTED Innovationsgaragen, Skovlunde Byvej 96a MEDLEMMER Lars Gaardhøj Marianne Stendell

Læs mere

Tør du indrømme, du elsker den?

Tør du indrømme, du elsker den? Tør du indrømme, du elsker den? Om moderne dansk lægemiddelforskning Grundlaget for innovation og fremskridt i sygdomsbehandlingen. Forudsætning for et effektivt sundhedsvæsen. Fundamentet for vækst, velfærd

Læs mere

KOMMUNIKATIONSPOLITIK FOR REGION HOVEDSTADEN

KOMMUNIKATIONSPOLITIK FOR REGION HOVEDSTADEN Region Hovedstaden KOMMUNIKATIONSPOLITIK FOR REGION HOVEDSTADEN GOD KOMMUNIKATION - I REGION HOVEDSTADEN FORORD Regionsrådet er en politisk organisation, hvis medlemmer er demokratisk valgt til at sikre

Læs mere

Rammeaftale om personalepolitiske samarbejdsprojekter i amterne

Rammeaftale om personalepolitiske samarbejdsprojekter i amterne AMTSRÅDSFORENINGEN 11.16.1 Side 1 KOMMUNALE TJENESTEMÆND OG OVERENSKOMSTANSATTE Rammeaftale om personalepolitiske samarbejdsprojekter i amterne 2002 Side 2 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. OMRÅDE... 3 2. FORMÅL...

Læs mere

SPI. Samarbejde om Proaktiv Investeringsfremme. Copenhagen Capacity Nørregade 7B 1165 København K www.copcap.com. SPI er medfinancieret af: af:

SPI. Samarbejde om Proaktiv Investeringsfremme. Copenhagen Capacity Nørregade 7B 1165 København K www.copcap.com. SPI er medfinancieret af: af: SPI Samarbejde om Proaktiv Investeringsfremme SPI er medfinancieret af: af: Copenhagen Capacity Nørregade 7B 1165 København K www.copcap.com Sammen styrker vi regionen Projekt SPI, Samarbejde om Proaktiv

Læs mere

Masterplan - UCC 2020 Campus København

Masterplan - UCC 2020 Campus København NOTAT Masterplan - UCC 2020 Campus København UCC har i 2011 iværksat tre selvstændige, men sammenhængende programmer eller planer, der skal realisere UCC's strategiske mål og samtidig sikre, at UCC kan

Læs mere

Svendborg Kommunes Ejerstrategi 2011 for selskaberne:

Svendborg Kommunes Ejerstrategi 2011 for selskaberne: Acadre 10 16395 Svendborg Kommunes Ejerstrategi 2011 for selskaberne: o Svendborg Forsyning A/S ( Vand og Affald ) o Svendborg Forsyningsservice A/S o Svendborg Vand A/S o Svendborg Spildevand A/S o Svendborg

Læs mere

I regi af Region Midtjylland arbejdes der med et projekt om Big data 2 og på nationalt niveau arbejdes der med

I regi af Region Midtjylland arbejdes der med et projekt om Big data 2 og på nationalt niveau arbejdes der med Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Borgmesterens afdeling Dato 22. juli 2015 Videreudvikling af Open data Aarhus 1. Resume Open Data Aarhus (ODAA) er et Smart Aarhus initiativ, der sammen

Læs mere

Bedre adgang til risikovillig kapital til iværksættere og små og mellemstore virksomheder

Bedre adgang til risikovillig kapital til iværksættere og små og mellemstore virksomheder Bedre adgang til risikovillig kapital til iværksættere og små og mellemstore virksomheder 1. Baggrund Iværksættere og små og mellemstore virksomheder er centrale for, at vi igen får skabt vækst og nye

Læs mere

Kommissorium for Revisions- og Risikokomiteen i DONG Energy A/S

Kommissorium for Revisions- og Risikokomiteen i DONG Energy A/S Kommissorium for Revisions- og Risikokomiteen i DONG Energy A/S Generelt Revisions- og Risikokomiteen er et udvalg under Bestyrelsen, der er nedsat i overensstemmelse med forretningsordenen for Bestyrelsen.

Læs mere

Beslutningsprotokol. Mødedato: 20. februar 2006 Mødelokale 201, Tønder Rådhus Starttidspunkt for møde 15.00 Sluttidspunkt for møde

Beslutningsprotokol. Mødedato: 20. februar 2006 Mødelokale 201, Tønder Rådhus Starttidspunkt for møde 15.00 Sluttidspunkt for møde Mødedato: 20. februar 2006 Mødelokale: Mødelokale 201, Tønder Rådhus Starttidspunkt for møde 15.00 Sluttidspunkt for møde Fraværende: Carsten Dinsen Andersen Gruppemøder: 20. februar 2006 19 Indholdsfortegnelse

Læs mere

Referat Social- og Sundhedsudvalget's møde Onsdag den 14-01-2015 Kl. 15:00 Mødelokale 19, stuen, Svinget 14

Referat Social- og Sundhedsudvalget's møde Onsdag den 14-01-2015 Kl. 15:00 Mødelokale 19, stuen, Svinget 14 Referat Social- og Sundhedsudvalget's møde Onsdag den 14-01-2015 Kl. 15:00 Mødelokale 19, stuen, Svinget 14 Deltagere: Hanne Ringgaard Møller, Lone Juul Stærmose, Ulla Larsen, Jesper Ullemose, Hanne Klit,

Læs mere

Målsætninger og indsatser Hovedbestyrelsens handleplan 2014-16

Målsætninger og indsatser Hovedbestyrelsens handleplan 2014-16 Målsætninger og indsatser Hovedbestyrelsens handleplan 2014-16 Præsentation for Generalforsamlingen 2014 22. oktober 2014 Fra Nye tider, nye skikke... Debatoplæg juni 2012 (HB) Lokal debat Strategiske

Læs mere

INDSTILLING OG BESLUTNING

INDSTILLING OG BESLUTNING Som opfølgning på Evaluering af lokaludvalg i København fra august 2010, skal Økonomiudvalget tage stilling til principper for ændringer i lokaludvalgskonceptet. INDSTILLING OG BESLUTNING Økonomiforvaltningen

Læs mere

Opslag og eksempel på ansøgningsblanket Iværksætterpilotordningen februar 2015

Opslag og eksempel på ansøgningsblanket Iværksætterpilotordningen februar 2015 Opslag og eksempel på ansøgningsblanket Iværksætterpilotordningen februar 2015 Iværksætterpilotordningen er et tilbud målrettet nyligt færdiguddannede fra landets videregående uddannelsesinstitutioner,

Læs mere

På baggrund af projektet " Fremtidens stabe" har stabene besluttet at arbejde på tre niveauer:

På baggrund af projektet  Fremtidens stabe har stabene besluttet at arbejde på tre niveauer: [Filtrering: Type=Fagsekretariat/Stab OG Aftaleholder=] Et stabsapparat På baggrund af projektet " Fremtidens stabe" har stabene besluttet at arbejde på tre niveauer: 1. Samspil med organisationen og fællesskabet

Læs mere

UNDERUDVALGET FOR REGIONAL UDVIKLING. Sted: Øresundshuset, Gl. Kongevej 1, Frederiksberg

UNDERUDVALGET FOR REGIONAL UDVIKLING. Sted: Øresundshuset, Gl. Kongevej 1, Frederiksberg K O N K L U S I O N E R REGION HOVEDSTADEN Tirsdag den 9. oktober 2007 Kl. 9:30 11:30 Sted: Øresundshuset, Gl. Kongevej 1, Frederiksberg Mødelokale: Mødelokale 2 (3. sal) Møde nr. 8 Mødet slut 11.15 Medlemmer:

Læs mere

Vores st yringsredskab

Vores st yringsredskab It strategi 2014 Vores st yringsredskab Når Råbjerg Mile bevæger sig hen over toppen af Nordjylland med 15-30 meter om året ændres udviklingen på vejen. Vi kan ikke stoppe milen, ligesom vi ikke kan stoppe

Læs mere

Referat af møde i Bestyrelsen for Social- og Sundhedsskolen Esbjerg den 3. december 2014 kl. 16.00 18.00

Referat af møde i Bestyrelsen for Social- og Sundhedsskolen Esbjerg den 3. december 2014 kl. 16.00 18.00 Deltagere Bestyrelsen: Johnny Søtrup, formand Ruth Nykjær, næstformand Kirsten Dyrholm Hansen Inge Hynkemejer Peter Petersen Angela Kühl Jensen Marianne Dietz Pedersen Anne-Mette Holm Sørensen Afbud: Christian

Læs mere

Herefter blev afholdt fire workshops om de fire temaer i vækst- og udviklingsstrategien: Sund vækst Grøn Vækst Kreativ vækst Smart vækst

Herefter blev afholdt fire workshops om de fire temaer i vækst- og udviklingsstrategien: Sund vækst Grøn Vækst Kreativ vækst Smart vækst OPSAMLING FRA VÆKSTMØDE OM REVUS 27. MAJ 2015 1. Baggrund Region Hovedstaden afholdt onsdag den 27. maj vækstmøde og workshop om regionens vækst- og udviklingsstrategi Copenhagen hele Danmarks hovedstad

Læs mere

Den Grønne Vækstklynge - kort fortalt

Den Grønne Vækstklynge - kort fortalt Den Grønne Vækstklynge - kort fortalt Varig og bæredygtig vækst i gartneriklyngen. Det er formålet med Den Grønne Vækstklynge. Projekt igangsat af Udvikling Odense og Dansk Gartneri, og bakkes op af en

Læs mere

ERHVERVS - OG VÆKSTUDVALGET

ERHVERVS - OG VÆKSTUDVALGET BESLUTNINGER Erhvervs- og vækstudvalget - mødesager ERHVERVS - OG VÆKSTUDVALGET MØDETIDSPUNKT 24-06-2015 14:30 MØDESTED Mødelokale på regionsgården H6 + H7 MEDLEMMER Lars Gaardhøj Marianne Stendell Erik

Læs mere

Innovationsfonden DWF Temamøde om innovation og forskning 7. September 2015

Innovationsfonden DWF Temamøde om innovation og forskning 7. September 2015 Innovationsfonden DWF Temamøde om innovation og forskning 7. September 2015 Innovationsfonden Introduktion Innovationsfonden investerer i entreprenører, forskere og virksomheder for at opdyrke og omsætte

Læs mere

Nedbringelse af tvang efter gennembrudsmetoden

Nedbringelse af tvang efter gennembrudsmetoden J.nr. /4-1613-20/1 P R O J E K T B E S K R I V E L S E Projekt Nedbringelse af tvang efter gennembrudsmetoden Projektejer Søren Brostrøm Projektleder Bjørn Ursin Knudsen Startdato Januar 2012 Slutdato

Læs mere

Aftale mellem regeringen, Venstre og Konservative om: Udmøntning af UMTS-midlerne til erhvervsrettede. samt digitalisering (23.

Aftale mellem regeringen, Venstre og Konservative om: Udmøntning af UMTS-midlerne til erhvervsrettede. samt digitalisering (23. Aftale mellem regeringen, Venstre og Konservative om: Udmøntning af UMTS-midlerne til erhvervsrettede og vækstskabende initiativer samt digitalisering (23. oktober 2012) 1 Aftale om Udmøntning af UMTS-midlerne

Læs mere

Aftale mellem regeringen og Enhedslisten om:

Aftale mellem regeringen og Enhedslisten om: Aftale mellem regeringen og Enhedslisten om: Udmøntning af grønne erhvervsrettede initiativer i 2013-2016 på Erhvervs- og Vækstministeriets område (27. juni 2013) 1 Udmøntning af grønne erhvervsrettede

Læs mere

Referat. 11. april 2014. Bestyrelse Væksthus Hovedstadsregionen 1-2014

Referat. 11. april 2014. Bestyrelse Væksthus Hovedstadsregionen 1-2014 Referat 11. april 2014 Bestyrelse Væksthus Hovedstadsregionen 1-2014 Dato: Fredag den 4. april Tidspunkt: Kl. 10.00 12.00 Sted: Væksthus Hovedstadsregionen, Fruebjergvej 3, 2100 København Ø Væksthus Hovedstadsregionen

Læs mere

ANSØGNINGSSKEMA FÆLLES PULJE

ANSØGNINGSSKEMA FÆLLES PULJE ANSØGNINGSSKEMA FÆLLES PULJE INITIATIVETS TITEL: Bydelskonkurrencen: Den Digitale Bydel 1. ANSØGERE OG SAMARBEJDSPARTNERE Ansøger (projektansvarlig): Navn: Borgerservice, Udviklingsafdelingen E-mail: tgl@aarhus.dk

Læs mere

Udviklingsstrategi for LAG Fanø-Varde under landdistriktsprogrammet for perioden 2014 2020. februar 2015

Udviklingsstrategi for LAG Fanø-Varde under landdistriktsprogrammet for perioden 2014 2020. februar 2015 Udviklingsstrategi for LAG Fanø-Varde under landdistriktsprogrammet for perioden 2014 2020 februar 2015 1 Indhold Kort resumé af strategien... 2 Formalia... 2 Strategiens vision og handlingsplan, mål,

Læs mere

Vejledning til ansøgning om spireprojekt i InnoBYG

Vejledning til ansøgning om spireprojekt i InnoBYG Vejledning til ansøgning om spireprojekt i InnoBYG FORMELLE KRAV Det overordnede tema for de korte projekter er: Bæredygtigt Byggeri Ansøgte beløb skal være mellem 50.000 og 500.000 kr. Der skal minimum

Læs mere

Lokalafdeling Skive Viborg & Omegn. Ansøgning

Lokalafdeling Skive Viborg & Omegn. Ansøgning Ansøgning Industriens uddannelser Fremtidens uddannelser Ansøgning på vegne af DS Håndværk og Industri Skive-Viborg & Omegn: Kasserer Jørgen Jacobsen, Vestermarken 25, Vester Jølby, 7950 Erslev. Tlf: 2363

Læs mere

Nuværende mål for kapitalstrukturen er en egenkapitalandel på 30% excl. værdi af goodwill.

Nuværende mål for kapitalstrukturen er en egenkapitalandel på 30% excl. værdi af goodwill. Anbefalinger for god selskabsledelse Land & Leisure A/S følger i al væsentlighed Nasdaq OMX Copenhagen A/S s anbefalinger for god selskabsledelse. Land & Leisure A/S ledelse forholder sig således løbende

Læs mere