EU 2004 BERETNING TIL FOLKETINGET VEDRØRENDE UDVIKLINGEN I DEN EUROPÆISKE UNION 2004

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "EU 2004 BERETNING TIL FOLKETINGET VEDRØRENDE UDVIKLINGEN I DEN EUROPÆISKE UNION 2004"

Transkript

1 EU 2004 BERETNING TIL FOLKETINGET VEDRØRENDE UDVIKLINGEN I DEN EUROPÆISKE UNION 2004

2 1 Indhold forord 3 eu s forfatningstraktat eu s forfatningstraktat 4 tværgående forhold eu s udvidelse 7 nye ansigter i europa-parlamentet og eu-kommissionen 9 dagsorden lissabon-strategien 12 terrorbekæmpelse 13 tilbagetagelse og partnerskaber med tredjelande (holdbare løsninger) vedr. asyl og migration 15 det klassiske samarbejde det klassiske samarbejde 17 stabilitets- og vækstpagten 20 direktiv om rentebeskatning 21 initiativer mod hvidvaskning af penge 22 luftfart 23 galileo 24 fiskeriaftaler for reach (registrering, vurdering og godkendelse af samt begrænsninger for kemikalier) 27 skibsforurening 29 wto og den fælles handelspolitik 30 transatlantisk frihandelsinitiativ 32 den fælles udenrigs- og den fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik sikkerhedspolitik trækker i arbejdstøjet 34 eu s strategiske partnerskab med middelhavsområdet og mellemøsten 36 den europæiske sikkerheds- og forsvarspolitik 38 eu s naboskabspolitik 40 eu i afrika styrkede regionale relationer 41 eu s udviklingsbistand 43 retlige og indre retlige og indre anliggender 44 anliggender haag-programmet 46 biometriske kendetegn i pas 48 i henhold til 6, stk. 1, i lov om danmarks tiltrædelse af de europæiske fællesskaber af 1972, afgiver regeringen årligt en beretning til folketinget om udviklingen i den europæiske union.

3 2 Udenrigsministeriet Beretning til Folketinget vedrørende udviklingen i Den Europæiske Union 2004 Udgiver Udenrigsministeriet Asiatisk Plads København K Telefon: Telefax: Website: ISBN ISBN Design Designgrafik Tryk Scanprint a/s (trykt udgave) (elektronisk udgave) Teksten kan citeres frit med eller uden kildeangivelse Fotoreferencer Forord: Torben Nielsen EU s forfatningstraktat: Udenrigsministeriet EU s udvidelse: Europa-Kommissionen Rådet for den Europæiske Union Nye ansigter i Europa-Parlamentet og EU- Kommissionen: Europa-Kommissionen Scanpix, AFP Dagsorden 2007: Europa-Kommissionen Lissabon-strategien: Scanpix, EPA-BELGA Terrorbekæmpelse: Europa-Kommissionen Polfoto, Frank Franklin II, AP Scanpix, Christophe Simon, AFP Tilbagetagelse og Partnerskaber med tredjelande (holdbare løsninger) vedr. asyl og migration: Rådet for den Europæiske Union Polfoto, Geert Vanden Wijngaert, APF Det klassiske samarbejde: Scanpix, BAM Erhvervenes Eksportfremme Sekretariat Scanpix, Søren Bidstrup, NF Scanpix, Anna Agnete Nissen, Biofoto Stabilitets- og vækstpagten: Europa-Kommissionen Direktiv om rentebeskatning: Polfoto, Keystone Initiativer mod hvidvaskning af penge: Scanpix Creative, ImageSource Luftfart: Scanpix, Bjarne Lüthcke, NF Galileo: Scanpix Creative, Masterfile Fiskeriaftaler for 2005: Scanpix, Jørgen Schytte, BAM REACH (Registrering, vurdering og godkendelse af samt begrænsninger for kemikalier): Scanpix, David Trood, BAM Skibsforurening: Scanpix, Miguel Vidal, Reuters WTO og den fælles handelspolitik: Scanpix, Laurent Gillieron, EPA-Keystone Transatlantisk Frihandelsinitiativ: Scanpix, Michael N. Paras Den fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik trækker i arbejdstøjet: Rådet for den Europæiske Union Polfoto, Pablo Martinez Monsivais, AP EU's strategiske partnerskab med Middelhavsområdet og Mellemøsten: Rådet for den Europæiske Union Den europæiske sikkerheds- og forsvarspolitik: Scanpix, AFP Rådet for den Europæiske Union EU i Afrika - styrkede regionale relationer: Polfoto, Jesper Strudsholm Polfoto, Thierry Chandler, AP Photo EU's udviklingsbistand: Polfoto, Themba Hadebe, AP Photo Retlige og indre anliggender: Polfoto, Peter Hove Olesen Haag-programmet: Polfoto, Laski Wojtek Biometriske kendetegn i pas: Polfoto, Woll Datene

4 3 Forord Også 2004 blev et begivenhedsrigt år i EU. Højdepunktet var, da 10 nye lande blev medlemmer af EU 1. maj. Beslutningen om udvidelsen blev taget under det danske formandskab i Denne udvidelse fik og vil få stor betydning for samarbejdet i EU. Helt konkret blev der valgt et nyt Europa-Parlament og en ny Kommission, og det er en væsentlig udfordring at sikre et godt og frugtbart samarbejde mellem EU s institutioner fremover. For Danmark understreger udvidelsen til 25 lande og snart 27 at de bilaterale kontakter til andre medlemslande og til EU s institutioner bliver af stadig større betydning, når danske interesser skal fremmes. En anden vigtig begivenhed i 2004 var, at EU nåede til enighed om en ny traktat forfatningstraktaten. Den skal nu ratificeres i medlemslandene. I Danmark skal der være en folkeafstemning om forfatningstraktaten 27. september Et bredt flertal af Folketingets partier anbefaler befolkningen at stemme ja. Samtidig med udvidelsen og arbejdet med forfatningstraktaten fortsatte arbejdet i EU på mange forskellige områder. Rammerne for det daglige arbejde sættes blandt andet af EU s budget. Diskussionen af Kommissionens forslag til budgetrammerne for årene ( Dagsorden 2007 ) tog fart i 2004, og 2005 vil være præget af vanskelige forhandlinger herom. Også drøftelsen af Stabilitets- og Vækstpagten prægede 2004, men blev afsluttet i marts EU s ambitiøse Lissabon-strategi, der har som mål at gøre EU til en af verdens mest konkurrencedygtige, dynamiske og videnbaserede økonomier på et bæredygtigt socialt og miljømæssig grundlag, bliver revideret i Danmark engagerede sig i 2004 aktivt i debatten med et markant dansk bidrag. Vi vil også i 2005 spille en aktiv rolle i drøftelserne. På handelsområdet har Danmark også været meget engageret. I april 2004 lancerede vi et Transatlantisk Frihandelsinitiativ, der sætter fokus på forbedring af vilkårene for samhandelen mellem EU og USA. Initiativet blev færdigbearbejdet og offentliggjort i var desværre også et år, hvor terrorismen igen viste sit hæslige ansigt. Terrorangrebene i Madrid understregede på ny behovet for en forstærket indsats, og EU s indsats blev opdateret og videreudviklet. Blandt andet blev nederlænderen Gijs de Vries udnævnt som koordinator for terrorbekæmpelse, og der blev opstillet syv strategiske mål for EU s indsats mod terrorisme. I december 2004 indledte EU sin foreløbig største militære operation, idet EU overtog krisestyringsopgaven i Bosnien-Hercegovina fra NATO s SFOR-styrker. På det civile område iværksatte EU i 2004 sin første retsstatsmission i Georgien. Herudover er EU fortsat engageret i politimissioner i Bosnien og Makedonien, ligesom det i 2004 blev besluttet at iværksætte en politimission i Den Demokratiske Republik Congo fra begyndelsen af Denne beretning samler nogle af de vigtigste begivenheder i EU i 2004 og sætter dem i dansk perspektiv. Per Stig Møller

5 4 e u s f o r f a t n i n g s t r a k t a t EU s forfatningstraktat 2004 blev året, hvor EU nåede til enighed om en ny traktat forfatningstraktaten. Og 2004 blev året, hvor et bredt flertal i Folketinget anbefalede et ja til traktaten efter indgåelse af en politisk aftale om Danmark i det udvidede Europa. regeringskonferencen EU s medlemslande begyndte forhandlingerne om EU s forfatningstraktat i oktober De 10 nye medlemslande, der havde afsluttet tiltrædelsesforhandlinger med EU, deltog på lige fod med de øvrige 15 EUlande. Udgangspunktet var det udkast til forfatningstraktat, som Konventet havde udarbejdet. Et kompromis, der havde fået meget bred støtte fra medlemmerne af Konventet. Set med danske øjne var Konventets udkast et godt udgangspunkt for forhandling. En række danske mærkesager var tilgodeset. Blandt andet ønsket om åbenhed i lovgivningsprocessen, en større rolle til de nationale parlamenter og en tydeliggørelse af kompetenceafgrænsningen mellem EU og medlemslandene. En række spørgsmål ikke mindst på det institutionelle område var dog ikke løst, og forude ventede intense forhandlinger væsentlige emner på regeringskonferencen Afstemningsprocedurer i Ministerrådet. Kommissionens størrelse og sammensætning. Anvendelsesområdet for kvalificeret flertal. Traktatændringsprocedurer. Regeringskonferencen sluttede, da de 25 EU-lande blev enige om traktaten på Det Europæiske Råds møde 18. juni Traktaten blev efterfølgende undertegnet ved en ceremoni i Rom 29. oktober forhandlingerne Fra dansk side fortsatte regeringen sin aktive deltagelse i forhandlingerne på grundlag af det forhandlingsoplæg, som blev godkendt af Folketinget i oktober Folketinget blev også i 2004 holdt løbende orienteret, og Folketingets Europaudvalg gav inden det afsluttende topmøde i juni regeringen mandat til at afslutte forhandlingerne. Det var en dansk prioritet i forhandlingerne, at de danske forbehold fortsat kunne bestå i den nye traktat. Dette mål blev nået, og Danmark kan tilslutte sig traktaten med forbeholdene intakte. Danmark opnåede desuden mulighed for at omdanne det retlige forbehold ved en senere folkeafstemning. I så fald kan Danmark vælge at deltage i samarbejdet om retlige og indre anliggender fra sag til sag. Blandt de spørgsmål, som først fandt deres endelige løsning i slutfasen af forhandlingerne i foråret 2004, var spørgsmålet om indførelse af flertalsafgørelser for området for sociale sikringsordninger. Her indeholdt kompromisteksten en såkaldt nødbremse, der sikrer, at EU-regler på området ikke kan vedtages uden dansk støtte, hvis de berører grundlæggende aspekter eller finansieringen af vort sociale system. politisk aftale Traktaten træder først i kraft, når alle lande har ratificeret den. I Danmark vil det ske efter en folkeafstemning 27. september I sommeren indkaldte statsministeren Folketingets partier til en møderække med henblik på at skabe grundlag for en bred dansk tilslutning til forfatningstraktaten. Regeringen Venstre og Det Konservative Folkeparti og Socialdemokraterne, Socialistisk Folkeparti og Det Radikale Venstre indgik 2. november 2004 en aftale om Danmark i det udvidede EU. I aftalen peger partierne på en række områder, hvor Danmark bør spille en aktiv og konstruktiv rolle i EU. Det gælder for eksempel inden for åbenhed, demokrati og styrkelse af Folketingets arbejde med EUpolitikken. Det gælder også inden for konkurrenceevne, miljø og fødevaresikkerhed. Og endelig gælder det det centrale arbejde med at sætte EU i stand til at påtage sig et større globalt ansvar. Aftalen indeholder ikke nye danske forbehold eller undtagelser: Den udelukker ikke på forhånd dansk deltagelse i bestemte EU-beslutninger på grundlag af forfatningstraktaten. Men på visse sensitive områder får aftalepartierne en særlig indflydelse på fremtidig dansk stillingtagen. Efterfølgende blev aftalen bekræftet ved en urafstemning i Socialistisk Folkeparti, hvor to tredjedele af partiets medlemmer anbefalede et ja til forfatningstraktaten.

6 E U S F O R F A T N I N G S T R A K T A T 5 eu s forfatningstraktat Traktaten om en forfatning for Europa i daglig tale forfatningstraktaten afklarer EU s mål og opbygning i ét grunddokument og afslutter den udviklingsproces, der har givet fire nye traktater på 12 år. Samarbejde mellem selvstændige stater Forfatningstraktaten understreger, at EU er et samarbejde mellem selvstændige stater om opgaver, der bedst kan løses på europæisk niveau. Forfatningstraktaten indgås efter de almindelige folkeretlige regler om traktatindgåelse og ændres på samme måde. Det betyder, at forfatningstraktaten og eventuelle fremtidige ændringer altid skal ratificeres af alle medlemslande i overensstemmelse med hvert lands egne forfatningsmæssige bestemmelser. Tre grundtemaer i forfatningstraktaten fungerer som ledetråd for EU-samarbejdet fremover: EU s fælles værdier, forholdet mellem EU og medlemslandene samt EU s demokratiske forankring. EU har opnået markante resultater, for eksempel når det gælder det indre marked, miljø og fødevaresikkerhed. Hovedindholdet på disse og en lang række andre områder er ikke ændret. Derfor er der ingen eller kun få ændringer i forfatningstraktaten i forhold til store dele af de konkrete samarbejdsområder. Nye udfordringer På enkelte områder udvikler forfatningstraktaten samarbejdet i lyset af de udfordringer, Europa står overfor i de kommende år. Medlemslandene er enige om, at EU ikke mindst må tage et større globalt ansvar og bidrage til en fredelig og retfærdig verdensorden, ligesom EU s evne til at bekæmpe terror og grænseoverskridende kriminalitet må forbedres. På den baggrund styrker forfatningstraktaten rammerne for, at EU kan optræde mere effektivt og sammenhængende udadtil. Tilsvarende styrkes det retlige samarbejde om at skabe et område med frihed, sikkerhed og retfærdighed for EU s borgere. Folketinget 22. november 2004, præsenterer en faktuel gennemgang af forfatningstraktaten med hovedvægt på nydannelserne. Den beskriver blandt andet EU s overordnede mål og værdier, charteret om grundlæggende rettigheder, de nationale parlamenters rolle, EU s optræden udadtil, samarbejdet om retlige og indre anliggender samt EU s øvrige politikområder. Derudover beskrives de institutionelle og proceduremæssige ændringer i forfatningstraktaten. Og endelig behandles de danske forbehold. grundlovsredegørelse Samtidig med Udenrigsministeriets redegørelse sendte også Justitsministeriet en redegørelse til Folketinget. Den fremlægger en analyse af forfatningstraktatens forhold til den danske grundlov. I løbet af året har statsministeren og udenrigsministeren desuden deltaget i forespørgselsdebatter i Folketinget og besvaret en række skriftlige og mundtlige spørgsmål fra folketingsmedlemmer og folketingsudvalg om indholdet i den nye traktat. europa-konferencer Som led i regeringens bidrag til den europapolitisk debat herunder om forfatningstraktaten indledte Udenrigsministeriet i 2004 en række europapolitiske konferencer. Hensigten med konferencerne er at bringe den europapolitiske debat om EU s udvikling og fremtid til Danmark ved at invitere centralt placerede beslutningstagere og iagttagere til at deltage sammen med et dansk publikum. I løbet af 2004 optrådte udenrigsministeren således som hovedtaler sammen med henholdsvis sin britiske, finske og lettiske kollega. Temaerne omfattede EU s globale udfordringer, spørgsmålet om, hvordan man får et nyt og større EU til at fungere effektivt, og de europæiske værdiers rolle i det praktiske EU-samarbejde. Konferencerne var alle velbesøgte. Og der planlægges nye europapolitiske konferencer i løbet af Handlekraft Endelig er det et hovedsigte med forfatningstraktaten at sikre beslutningsdygtigheden og handlekraften også i et EU med 25 eller flere medlemslande. Derfor gennemføres der en række styrkelser af EU s institutioner og beslutningsprocedurer. faktuel redegørelse For at give et solidt grundlag for information og debat op til en dansk folkeafstemning har Udenrigsministeriet udarbejdet en redegørelse til Folketinget om forfatningstraktaten. Redegørelsen, der blev sendt til

7 6 E U S F O R F A T N I N G S T R A K T A T en værdibaseret traktat Frihed, demokrati, menneskerettigheder, retsstatsprincipper, ligestilling og respekt for det enkelte menneske er basale europæiske værdier og placeres centralt i forfatningstraktaten. EU s politikker og aktiviteter skal bygge på og fremme de fælles værdier. Det er samtidig en klar forudsætning for nye medlemmer, at de deler og overholder disse værdier. Værdierne understreges af, at EU s charter for grundlæggende rettigheder gøres til en del af forfatningstraktaten. en union af medlemslande EU s 25 medlemslande har forskellige nationale traditioner og forudsætninger. EU skal respektere medlemslandenes nationale identitet, herunder blandt andet deres forfatningsmæssige strukturer. Forfatningstraktaten beskriver forholdet mellem EU og medlemslandene mere præcist end tidligere. Det slås fast, at EU kun har de beføjelser, som medlemslandene tildeler EU. EU s og medlemslandenes gensidige forpligtelser tydeliggøres. Og arbejdsdelingen mellem EU og medlemslandene på forskellige politikområder præciseres. De nationale parlamenters rolle styrkes, blandt andet gennem en beføjelse til at kontrollere nærhedsprincippets overholdelse. et demokratisk og effektivt eu Det er et hovedformål med forfatningstraktaten at sikre effektive og demokratiske EU-institutioner også i det udvidede EU med 25 eller flere medlemmer. Forfatningstraktaten beskriver institutionernes funktioner og indbyrdes arbejdsdeling mere præcist og indfører nye poster som fast formand for Det Europæiske Råd og som EU-udenrigsminister. Det gøres til hovedreglen, at Rådet træffer beslutning med kvalificeret flertal efter et dobbelt flertal af lande og befolkninger. Det gøres også til hovedreglen, at Europa- Parlamentet er medlovgiver sammen med Rådet. Det traktatfæstes, at Rådets lovgivningsarbejde foregår i fuld åbenhed, og at alle EUinstitutioner skal arbejde så åbent som muligt. De nationale parlamenters rolle styrkes, bl.a. ved muligheden for at overvåge og kontrollere nærhedsprincippets overholdelse. Der indføres en ny adgang for et antal unionsborgere til at tage initiativ til, at Kommissionen fremsætter forslag. et globalt ansvarligt eu Et hovedformål med forfatningstraktaten er at sætte EU i stand til at påtage sig et større globalt ansvar på grundlag af de fælles europæiske værdier. Forfatningstraktaten styrker samordningen af EU s eksterne politikker, herunder gennem oprettelse af et nyt embede som EU-udenrigsminister. Forfatningstraktaten forpligter EU-landene til gensidig bistand i tilfælde af et væbnet angreb. NATO vil fortsat være rammen for Danmarks og de øvrige allieredes kollektive forsvar, ligesom det danske forsvarsforbehold fortsat betyder, at Danmark ikke deltager i EU-beslutninger med indvirkning på militær- eller forsvarsområdet. Forfatningstraktaten forpligter EU-landene til gensidig undsætning i tilfælde af terrorangreb, naturkatastrofer eller menneskeskabte katastrofer. et eu med fri bevægelighed, indre sikkerhed og let adgang til domstolene Forfatningstraktaten placerer målsætningen om at skabe et område med frihed, sikkerhed og retfærdighed på niveau med EU s indre marked. Målet er styret af hensynet til EU s borgere og virksomheder og omfatter fri bevægelighed uden indre grænsekontrol og med en fælles politik for asyl, indvandring og ydre grænsekontrol; indre sikkerhed gennem forebyggelse og bekæmpelse af kriminalitet; og let adgang til domstolene, navnlig på grundlag af et princip om gensidig anerkendelse mellem medlemslandene. Forfatningstraktaten styrker samarbejdet om retlige og indre anliggender blandt andet gennem mere medbestemmelse til Europa- Parlamentet, udbredelse af kvalificeret flertal i Rådet og en større rolle for Kommissionen og EU-Domstolen. Visse særtræk ved samarbejdet fastholdes dog, blandt andet initiativret for en gruppe af medlemslande og en vis begrænsning af EU-Domstolens kompetence inden for samarbejdet om strafferet og politi. et velfungerende eu på de traditionelle samarbejdsområder På en række af EU s centrale samarbejdsområder fastholder forfatningstraktaten hovedindholdet i samarbejdet. Den største ændring på mange af disse områder er hovedreglen om kvalificeret flertal i Rådet og inddragelse af Europa- Parlamentet som medlovgiver. Dette gælder også området for social sikring for vandrende arbejdstagere. Her indføres dog en nødbremse, der gør det muligt for et enkelt medlemsland at blokere for vedtagelsen i praksis ved at henvise beslutningen til Det Europæiske Råd. Forfatningstraktaten bygger videre på, at euroen nu er en velfungerende valuta i størstedelen af EU. Eurolandenes indbyrdes koordination styrkes således. forfatningstraktaten viderefører de danske forbehold Det sikres, at alle fire danske forbehold forbliver intakte. Det er fortsat kun Danmark selv, der kan vælge at ophæve et eller flere forbehold. Danmark får som noget nyt ret til at beslutte at ændre det retlige forbehold til et forbehold med tilvalgsret.

8 t v æ r g å e n d e f o r h o l d 7 EU s udvidelse 1. maj blev 10 nye lande medlemmer af EU. Samtidig blev 2004 året, hvor optagelsesforhandlingerne med Bulgarien og Rumænien blev afsluttet. Derved kom EU s femte udvidelse på plads. Samtidig åbnede man døren for nye medlemmer. EU s stats- og regeringschefer blev i 2004 enige om at indlede optagelsesforhandlinger med Kroatien og Tyrkiet med forventet start i Også de øvrige lande på Det Vestlige Balkan har påbegyndt en tilnærmelsesproces til EU med EU-medlemskab som endemål tydeliggjort blandt andet ved, at den tidligere jugoslaviske republik Makedonien ansøgte om medlemskab af EU 22. marts udvidelsen med 10 EU s udvidelse med 10 nye medlemslande 1. maj 2004 var en vigtig milepæl i Europas nyere historie. Med udvidelsen blev også et af de vigtigste danske udenrigspolitiske mål i 1990 erne en realitet. Danmark har været en af de varmeste fortalere for udvidelsen hvilket også har givet sig udslag i den prioritering og de mål, der blev lagt under de seneste danske formandskaber for EU. Topmødet i sommeren 1993 i København satte rammerne og kriterierne, der muliggjorde de kommende udvidelser. Under det danske formandskab i 2002 lykkedes det at afslutte forhandlingerne med 10 kandidatlande Cypern, Estland, Letland, Litauen, Malta, Polen, Slovakiet, Slovenien, Tjekkiet og Ungarn på EUtopmødet i København. Derved har EUtopmøderne i København markeret begyndelsen til og afslutningen af den femte og største udvidelsesrunde i EU s historie samt været med til at sætte rammerne for de fremtidige udvidelser. Den danske indsats bunder især i ønsket om et fredeligt og helt Europa hvor fællesskab og samarbejde er i centrum. Det var et delt Cypern, der blev optaget i EU, idet FN s generalsekretærs genforeningsplan blev afvist af den græsk-cypriotiske del ved en folkeafstemning 24. april Den tyrkisk-cypriotiske del stemte ja til planen, og også Tyrkiets indsats i processen blev anerkendt. Fra dansk side lægges der vægt på, at parterne tager positive skridt for at styrke fundamentet for en genforening. bulgarien og rumænien EU indledte i 2000 optagelsesforhandlinger med Bulgarien og Rumænien. 14. december 2004 blev de formelt afsluttet. Forud havde ligget nogle svære forhandlinger især for Rumæniens vedkommende. Selv om både Bulgarien og Rumænien er kommet meget langt med reformer, modernisering og demokratisering af deres samfund, fandt EU-landene, at der var behov for en styrket og mere fokuseret overvågning af den videre reformproces. Endvidere blev det besluttet at vedtage nogle sikkerhedsmekanismer, der muliggør, at EU kan udskyde optagelsen med ét år, hvis det besluttes, at et eller begge lande på en række vigtige områder ikke er klar til medlemskab i Derved har EU allerede nu lagt en mere resultatorienteret og fokuseret linje i udvidelsesprocessen. Den formelle underskrivelse af optagelsestraktaterne er sket i foråret 2005.

9 8 t v æ r g å e n d e f o r h o l d tyrkiet EU s stats- og regeringschefer besluttede på Det Europæiske Råd december 2004 at indlede optagelsesforhandlinger med Tyrkiet 3. oktober Tyrkiets medlemskabsperspektiv går helt tilbage til 1963, og det blev cementeret, da Tyrkiet fik status som kandidatland i Åbningen af forhandlinger er en anerkendelse af de omfattende reformer, Tyrkiet har gennemført de seneste år. Det Europæiske Råd tilsluttede sig Kommissionens vurdering af, at Tyrkiet opfylder det politiske københavnskriterium i tilstrækkelig grad. I det kommende forløb vil Tyrkiet skulle opfylde en række krav. Dels inden indledning af forhandlinger, dels under den opstrammede forhandlingsramme, som Det Europæiske Råd fastlagde. Fra dansk side lagde man i forbindelse med Det Europæiske Råds beslutning vægt på en forsvarlig proces med klare krav. Det blev opnået, og Danmark vil fremover arbejde for, at EU fastholder forsvarligheden i processen og overvåger, at udviklingen i Tyrkiet fortsat går i den rigtige retning. Kravene til Tyrkiet er bl.a., at en række love skal træde i kraft, samt at Tyrkiet skal underskrive en protokol om udvidelse af Ankara-aftalen om toldunionen til at omfatte alle EU s medlemslande. Sidstnævnte berører anerkendelsesproblematikken i forhold til Cypern og var derfor et vanskeligt spørgsmål under forhandlingerne. Forhandlingerne vil ske på basis af en konkret forhandlingsramme, der skal vedtages, før forhandlingerne påbegyndes. Rammen vil blive baseret på elementerne i Det Europæiske Råds beslutning, som lægger vægt på, at erfaringerne med de hidtidige udvidelser inddrages. Der vil blive tale om nøje overvågning fra EU s side af, at reformsporet fastholdes i Tyrkiet, og at der rettes op på de udeståender, som man har peget på. Det gøres klart, at i tilfælde af grove og vedvarende brud på principperne om frihed, demokrati, respekt for menneskerettighederne og de grundlæggende frihedsrettigheder samt retsstatsprincipper, må forhandlingerne forventes suspenderet. Det står også klart, at processen er åben, det vil sige, at resultatet ikke kan garanteres på forhånd. Der bliver tale om en langvarig proces, hvor Tyrkiet vil skulle tilpasse sig EU s samlede regelsæt. Det er forudset, at forhandlingerne kan munde ud i overgangsordninger eller permanente beskyttelsesklausuler. Disse kan blandt andet angå personers frie bevægelighed og landbrug. Fra dansk side vil man lægge vægt på, at der sikres forsvarlige ordninger, men det vil vare mange år, inden man skal forhandle de konkrete ordninger. Efter beslutningen i december 2004 er det vigtigt, at Danmark forholder sig til de eu s udvidelse Danmark Grækenland Portugal Finland Cypern Indledning af Forventet Irland Spanien Sverige Estland forhandlinger: medlemskab: Storbritannien Østrig Letland Kroatien Bulgarien Litauen Tyrkiet Rumænien Malta Polen Slovakiet Slovenien Tjekkiet Ungarn eu eu-kandidatlande muligheder, som et potentielt tyrkisk medlemskab indebærer set i forhold til EU s strategiske interesse og spørgsmålet om EU s globale rolle. kroatien I februar 2003 afleverede Kroatien en ansøgning om medlemskab. I april 2004 fremlagde Kommissionen en positiv vurdering af Kroatiens ansøgning. I juni besluttede Det Europæiske Råd, at Kroatien levede op til det politiske københavnskriterium og tildelte landet kandidatstatus. Dermed var linjen lagt og døren til EU åben for Kroatien. Det Europæiske Råd besluttede i december 2004 at indlede optagelsesforhandlingerne 17. marts Inden da skal den overordnede forhandlingsramme fastlægges baseret på et forslag fra Kommissionen. Det er en forudsætning, at Kroatien samarbejder fuldt ud med Krigsforbryderdomstolen (ICTY), før EU vil begynde forhandlingerne. Da Rådet (almindelige anliggender og eksterne forbindelser) ikke var overbevist herom, indledtes forhandlingerne ikke. I stedet sendes en fact-finding mission til Kroatien.

10 t v æ r g å e n d e f o r h o l d 9 Nye ansigter i Europa-Parlamentet og EU-Kommissionen Udvidelsen 1. maj 2004 med 10 nye lande har haft stor betydning for både sammensætningen af EU s institutioner og måden, de fungerer på. En ny Kommission med 25 kommissærer en fra hvert medlemsland under ledelse af portugiseren José Manuel Durão Barroso blev godkendt af Europa-Parlamentet 19. november 2004 efter nogen dramatik. Udvidelsen har også haft betydning for Rådets arbejde. I et EU bestående af 25 medlemslande er der i højere grad end tidligere behov for at pleje de bilaterale kontakter til andre lande og EU s institutioner med henblik på effektivt at fremme dansk interessevaretagelse i EU. Med et nyvalgt Europa-Parlament og en ny Kommission har 2004 i høj grad stået i forvandlingens tegn. En væsentlig udfordring for både Europa-Parlamentet og Kommissionen bliver i 2005 at sikre et godt og frugtbart samarbejde institutionerne imellem. valget til europa-parlamentet 14. juni 2004 blev der afholdt valg til Europa-Parlamentet. Valget var det første efter udvidelsen og derfor en vigtig begivenhed for både de nye medlemslande og det udvidede EU som helhed. Som følge af udvidelsen har Europa-Parlamentet nu 732 medlemmer mod tidligere 626. Heraf er 14 valgt i Danmark. Deltagelsen i Europa-Parlaments-valget var i EU som helhed 45,7 procent. I Danmark var stemmeprocenten 47,9. Debatten i Danmark op til Europa-Parlaments-valget fokuserede på en række væsentlige europapolitiske spørgsmål og var både livlig og saglig. De største politiske grupper i Europa- Parlamentet er fortsat Gruppen for Det Europæiske Folkeparti (Kristelige Demokrater) og De Europæiske Demokrater samt De Europæiske Socialdemokraters Gruppe. Valget resulterede imidlertid i en større politisk spredning i Europa-Parlamentet end tidligere. Europa-Parlamentet har mange opgaver, herunder at deltage i lovgivningsprocessen og at føre kontrol med Kommissionen og Ministerrådet. Europa-Parlamentet skal desuden godkende såvel formanden for Kommissionen som Kommissionen som helhed. Det var i 2004 en opgave, som Europa-Parlamentet gjorde en del ud af. valg af ny kommission Udnævnelsen af den nye Kommission i 2004 skete ikke uden sværdslag. I forbindelse med udnævnelsen af den nye formand for Kommissionen prøvede en række lande med Tyskland og Frankrig i spidsen at køre Belgiens premierminister Guy Verhofstadt i stilling som ny kommissionsformand, dog uden held. Der blev efterfølgende blandt stats- og regeringscheferne opnået enighed om at indstille den daværende portugisiske premierminister Barroso som ny kommissionsformand. Han blev godkendt af Europa-Parlamentet 22. juli. Herefter tog han fat på arbejdet med at sammensætte den nye Kommission. Efter indstilling fra de enkelte lande og individuelle høringer i Europa-Parlamentet var det planen, at Barroso skulle præsentere den

11 10 t v æ r g å e n d e f o r h o l d europa-parlamentet 14. juni 2004 blev der afholdt valg til Europa-Parlamentet. Valgdeltagelsen i Danmark var 47,9 procent. Den gennemsnitlige deltagelse i EU var 45,7 procent. Med udvidelsen af EU blev antallet af medlemmer af Europa-Parlamentet øget fra 626 til 732, hvoraf de 14 kommer fra Danmark. Som i det danske Folketing sidder parlamentarikerne i partigrupper. Der er syv forskellige partigrupper i Parlamentet, og der er danskere repræsenteret i alle syv grupper (se boks herom). Europa-Parlamentet har gennem traktatændringer fået stadig flere beføjelser. En af de vigtigste er, at parlamentet skal godkende den samlede Kommission og kommissionsformanden. de danske parlamentsmedlemmer De Europæiske Socialdemokraters Gruppe (200 medlemmer) Poul Nyrup Rasmussen, Socialdemokraterne. Henrik Dam Kristensen, Socialdemokraterne. Britta Thomsen, Socialdemokraterne. Ole Christensen, Socialdemokraterne. Dan Jørgensen, Socialdemokraterne. Gruppen Alliancen af Liberale og Demokrater for Europa (88 medlemmer) Karin Riis-Jørgensen, Venstre. Niels Busk, Venstre. Anne E. Jensen, Venstre. Anders Samuelsen, Det Radikale Venstre. Gruppen for Det Europæiske Folkeparti (Kristelige Demokrater) og De Europæiske Demokrater (268 medlemmer) Gitte Seeberg, Det Konservative Folkeparti. Gruppen De Grønne/Den Europæiske Fri Alliance (42 medlemmer) Margrete Auken, Socialistisk Folkeparti. europa-kommissionen I 2004 blev der udpeget en ny Europa- Kommission med 25 medlemmer. Den tidligere ordning med to kommissærer til de største lande ophørte med udvidelsen. I dag har alle lande én kommissær. Kommissionsformanden er portugiseren José Manuel Durão Barroso. Den tidligere danske fødevareminister Mariann Fischer Boel blev udpeget som dansk kommissær med ansvar for landbrug og udvikling af landområder. Den samlede Barroso-kommission blev godkendt af Europa-Parlamentet 19. november 2004 for en femårig periode. Godkendelsen fandt sted efter en periode med debat og strid om en række kommissærer. Da Kommissionen optræder som et kollektiv, kan Europa-Parlamentet kun godkende eller forkaste Kommissionen som helhed og ikke enkelte kommissærer. Kommissionen tiltrådte endeligt 22. november Gruppen for Selvstændighed/Demokrati (37 medlemmer) Jens-Peter Bonde, JuniBevægelsen. Den Europæiske Venstrefløjs Fællesgruppe/ Nordisk Grønne Venstre (41 medlemmer) Ole Krarup, Folkebevægelsen mod EU. Gruppen Union for Nationernes Europa (27 medlemmer) Mogens Camre, Danske Folkeparti. Løsgængere (29 medlemmer) Ingen danskere. samlede Kommission for Europa-Parlamentet under samlingen i oktober Europa- Parlamentet gav imidlertid tydeligt udtryk for utilfredshed med en række kommissærer, herunder især den italienske kandidat Buttiglione som følge af hans holdninger til blandt andre kvinder og homoseksuelle. Europa- Parlamentet truede med at stemme imod den samlede Kommission, hvis ikke der skete ændringer. Barroso valgte på den baggrund at udskyde godkendelsen af Kommissionen og rådføre sig med medlemsstaterne på ny. Under Europa-Parlamentets samling i november præsenterede Barroso den samlede Kommission med to nye kommissærer fra Italien og Letland. Kommissionen blev godkendt med komfortabelt flertal. Barroso har lagt stor vægt på Kommissionens kollegialitet, det vil sige, at Kommissionen handler som et samlet hold. Blandt andet af den grund har Barroso valgt at samle alle kommissærerne i Berlaymont-bygningen i Bruxelles, der er taget i brug igen efter 10 års renovering, frem for at de enkelte kommissærer er placeret rundt om i Bruxelles i de forskellige generaldirektorater. aktiv bilateralisme Med de mange nye medlemslande omkring bordet ved møderne i Rådet er mulighederne for forhandling og debat under møderne blevet mindre end tidligere. Behovet for tæt bilateral kontakt til både de andre medlemslande og EU s institutioner er derfor steget markant. Danmark har tæt kontakt til andre lande på alle niveauer. Således bidrager både ministre og embedsmænd til at fremme varetagelsen af danske interesser ved at opbygge strategiske alliancer og koalitioner med andre EU-lande. Hvilke lande, der i de konkrete sager samarbejdes med, varierer alt efter emnet, men en særlig kontakt er taget mellem de nordiske og baltiske lande, som mødes jævnligt forud for Rådet for almindelige anliggender og eksterne forbindelser og Det Europæiske Råd. En væsentlig udfordring for Danmark i 2005 bliver at udbygge de bilaterale kontakter til de øvrige EU-lande og EU s institutioner yderligere, samtidig med at et dynamisk europæisk samarbejde med en stærk Kommission fastholdes. Øget dansk interessevaretagelse i EU kræver også, at flere danskere bliver ansat i EU s institutioner.

12 t v æ r g å e n d e f o r h o l d 11 Dagsorden 2007 Med forslaget til dagsorden 2007 søger Kommissionen at fremme fortsat økonomisk samhørighed, skabe flere og bedre job gennem en større og bæredygtig vækst, at sikre borgerne et område præget af frihed, retfærdighed og sikkerhed samt give EU en stærk global rolle, der afspejler Europas politiske og økonomiske tyngde. Der udestår meget vanskelige forhandlinger. Kommissionens vedtog 10. februar 2004 sin meddelelse om de finansielle perspektiver også kaldet Dagsorden Dagsorden 2007 indeholder de overordnede budgetrammer for EU for årene , herunder lofter over indtægter og udgifter. De nuværende lofter (Berlin-aftalen) gælder for Flerårige rammer er et instrument til at kombinere planlægningssikkerhed, politiske prioriteter og budgetdisciplin. De vedtages som en samlet pakke ved enstemmighed i Det Europæiske Råd. Efterfølgende forhandles med Europa- Parlamentet om indrømmelser for dets accept heraf. Meddelelsen blev fulgt op af en uddybende meddelelse i juli og et forslag til ny inter-institutionel aftale. 14. juli og 29. september fremlagde Kommissionens en række forslag til retsakter vedrørende de nye flerårige finansielle perspektiver, der supplerer og uddyber indholdet af meddelelsen. Retsakter vedrørende blandt andet retlige og indre anliggender, forskning og udvikling samt innovation forventes fremlagt i første halvår Kommissionens kernepunkter for de finansielle perspektiver er en udvikling af EU baseret på tre grundpiller: EU skal fortsat fremme økonomisk samhørighed og skabe flere og bedre job gennem en større og bæredygtig vækst. EU skal sikre borgerne et område præget af frihed, retfærdighed og sikkerhed. EU skal have en stærk global rolle, der afspejler Europas politiske og økonomiske tyngde. Dertil kommer, at finansieringen af EU s budget foreslås ændret gennem især indførelse af en ny generel rabatordning for alle lande med et nettobidrag (forskel mellem tilskud fra og indbetalinger til EU s budget) over en vis tærskel af bruttonationalproduktet (0,35 procent). I 2004 har sagen været drøftet regelmæssigt i Rådet (almindelige anliggender og eksterne forbindelser), der er ansvarligt for Dagsorden 2007-processen, og i ECOFIN (rådsmødet for økonomi- og finansministre), som har en særlig interesse for sagen. På Det Europæiske Råd i juni 2004 og igen i december 2004 vedtog stats- og regeringscheferne fremskridtsrapporter. Stats- og regeringscheferne vedtog i marts 2005, at der bør sikres passende midler for for at EU kan gennemføre sine politikker. Der arbejdes fra det luxembourgske formandskab efter en løsning i juni 2005, men det vil også være muligt at indgå en aftale senere f.eks. i Der udestår meget vanskelige forhandlinger.

13 12 t v æ r g å e n d e f o r h o l d Lissabon-strategien Danmark engagerede sig i 2004 aktivt i debatten om reformen af EU s ambitiøse Lissabon-strategi. Med en ny, åben og kreativ inddragelse af interesseorganisationer og andre eksterne interessenter lykkedes det at skabe et markant dansk bidrag til den forestående reform, især idéen om etablering af et indre marked for viden. Det danske bidrag er blevet positivt modtaget i de øvrige EU-lande og afspejlet i en rapport fra en uafhængig ekspertgruppe nedsat af stats- og regeringscheferne. Reformen af Lissabon-strategien finder sted i foråret Danmark står godt rustet til også i 2005 at spille en aktiv rolle EU-bruttonationalprodukt per capita i købekraftsparitet (1995-priser) USA = Indeks Kilde: Wim Kok-rapporten, midtvejsevaluering Strategiens overordnede målsætning er at gøre EU til en af verdens mest konkurrencedygtige, dynamiske og videnbaserede økonomier med social og miljømæssig bæredygtighed. Siden strategiens indførelse i 2000 er meget sket. Det indre marked er blevet udbygget yderligere. Store vigtige områder som transport, energi og telekommunikation er blevet liberaliseret. Men der er langtfra sket nok. Afstanden til USA i velstand, vækst og videnproduktion er ikke blevet reduceret (se figur). Derfor er man i EU blevet enig om at gennemføre en omfattende revision af strategien den såkaldte midtvejsevaluering. Som oplæg har en ekspertgruppe nedsat af EU s stats- og regeringschefer udarbejdet en rapport. Ekspertgruppen var under ledelse af den tidligere nederlandske statsminister Wim Kok. I rapportens anbefalinger opfordres der til øget fokus på vækst og beskæftigelse samt bedre styring af strategien. Rapporten indeholder også fremadrettede politikanbefalinger om vidensamfundet, det indre marked, iværksættere, arbejdsmarkedet og en miljømæssigt bæredygtig fremtid. danmarks forberedelse Danmark bidrog i 2004 aktivt til arbejdet. Udenrigsministeriet har stået i spidsen for en omfattende, åben og kreativ proces med det formål at nytænke strategien i et dansk, europæisk og globalt perspektiv. Som et alternativ til den traditionelle beslutningsprocedure blev ministerier og organisationer inviteret til at tænke sammen i en åben proces uden noget på forhånd klart defineret endemål. På tværs af traditionelle skel som offentlig-privat og arbejdstager-arbejdsgiver blev der samarbejdet om at identificere nye gode idéer til at forbedre strategien. Danmark kunne medio september 2004 offentliggøre de foreløbige danske idéer. Idéerne blev sendt til Wim Kok-gruppen til inspiration. Fem danske idéer blev lanceret: 1) Mere fokus på videnbaseret vækst og flere job. 2) En forenklet og mere effektiv styring af strategien. 3) Bedre gennemførelse og opdatering af det indre marked for varer, kapital, personer og tjenesteydelser. 4) Etablering af et indre marked for viden. 5) Bedre udnyttelse af positive synergier mellem vækst, beskæftigelse og bæredygtighed, herunder specielt miljø- og energiinvesteringer. De danske repræsentationer, ministerierne og organisationerne har aktivt søgt at fremme idéerne i EU-landene, europæiske interesseorganisationer og Kommissionen. Generelt er de danske idéer blevet positivt modtaget. Også Wim Kok-gruppens rapport afspejler i meget stor udstrækning de danske idéer. Forslaget om at etablere et indre marked for viden er én af de danske idéer. Baggrunden er, at Europa ikke på sigt kan konkurrere på billig arbejdskraft. Allerede i dag har en række europæiske virksomheder placeret deres produktion uden for Europa, hvor arbejdskraften er billigere. I stedet skal Europa konkurrere på viden. Med den brede og aktive inddragelse af interesseorganisationer og ministerier på et meget tidligt tidspunkt i forberedelsesfasen har Danmark skabt sig et godt udgangspunkt for at påvirke reformen af Lissabonstrategien. Danmark vil også i 2005 arbejde energisk for, at Lissabon-strategiens målsætninger om konkurrencedygtighed, økonomisk vækst, flere job samt miljømæssig og social bæredygtighed gennemføres.

14 t v æ r g å e n d e f o r h o l d 13 Terrorbekæmpelse EU s samarbejde om terrorisme blev i 2004 præget af terrorangrebene i Madrid. Efter terrorangrebene iværksatte EU-landene en proces for at forstærke indsatsen mod terrorisme. Nederlænderen Gijs de Vries blev udnævnt som anti-terrorkoordinator, og der blev opstillet syv strategiske mål for EU s indsats mod terrorisme. De chokerende terrorangreb i Madrid 11. marts fik stor betydning for EU s samarbejde om bekæmpelse af terrorisme. Umiddelbart efter terrorangrebene i Spanien blev Rådet for retlige og indre anliggender indkaldt for at fastlægge, hvordan EU kunne styrke sin indsats mod terrorisme. En af de væsentligste konklusioner var, at der skulle gøres en stor indsats for at gennemføre tiltag, som allerede var vedtaget, men nye initiativer skulle også sættes i værk. Kort efter vedtog Det Europæiske Råd en erklæring om bekæmpelse af terrorisme, hvor EU-landene udtrykte deres medfølelse med den spanske befolkning og forpligtede sig til at forstærke indsatsen mod terrorisme. Erklæringen opstillede syv overordnede strategiske mål for EU s indsats mod terrorisme (se boks) og præsenterede en foreløbig handlingsplan. Derudover indeholdt erklæringen EU-landenes tilsagn om at yde gensidig bistand i overensstemmelse med den solidaritetsbestemmelse, som indgår i den nye forfatningstraktat. Bestemmelsen indebærer, at hvis et medlemsland rammes af et terrorangreb, vil de andre lande komme det til undsætning. Efter terrorangrebene på Madrid blev det derudover besluttet at oprette en stilling som koordinator for terrorbekæmpelse. Nederlænderen Gijs de Vries blev udnævnt til posten. Koordinatoren har til opgave at sikre overblik over og sammenhæng i EU s indsats på tværs af alle berørte politikområder, så initiativerne støtter op om hinanden og får størst mulig effekt. Ligeledes skal de Vries følge medlemslandenes gennemførsel af EU s handlingsplan, udarbejde analyser for Rådet og bidrage til at synliggøre EU s indsats mod terrorisme. Eksempelvis deltager de Vries i tredjelandskonsultationer og repræsenterer EU ved internationale konferencer om terrorbekæmpelse. Det Europæiske Råd i juni fulgte op på erklæringen fra den 25. marts 2004 ved at vedtage en detaljeret handlingsplan med konkrete tiltag til at indfri de syv strategiske mål. Handlingsplanen fungerer som køreplan for EU s indsats mod terrorisme og indeholder tidsfrister for, hvornår de enkelte tiltag skal være gennemført. Denne handlingsplan vil blive opdateret hvert halve år og er senest blevet revideret i december. I forhold til handlingsplanen vedtaget kort efter 11. september 2001 sættes der nu stærkere ind mod de forhold, der leder til støtte og rekruttering til terrorisme. Teknisk bistand til tredjelande, som har viljen, men de syv strategiske mål for eu s indsats mod terrorisme Styrke det internationale samarbejde, først og fremmest inden for FN. Bekæmpe finansiering af terrorisme. Udbygge medlemslandenes mulighed for at afsløre, efterforske og retsforfølge terrorister og forebygge angreb. Beskytte international transport og sikre effektiv grænsekontrol. Forbedre evnen til at håndtere konsekvenserne af et terrorangreb. Analysere faktorer, der leder til støtte og rekruttering til terrorisme. Målrette EU s eksterne forbindelser over for udvalgte tredjelande, der ikke i tilstrækkelig grad kan eller vil bekæmpe terrorisme effektivt.

15 14 t v æ r g å e n d e f o r h o l d ikke kapaciteten eller ressourcerne til at yde en effektiv indsats mod terrorisme, bliver også styrket. Derudover skal der integreres en efterretningskapacitet i Situationscenteret (SITCEN) i Rådssekretariatet, som skal udarbejde analyser om både den interne og den eksterne terrortrussel på baggrund af efterretninger fra medlemslandenes efterretningstjenester. EU s indsats vedrørende civilbeskyttelse blev yderligere udbygget, hvilket i høj grad skete på dansk initiativ. Især Solidaritetsprogrammet, som Rådet vedtog i december, var et vigtigt skridt. Solidaritetsprogrammet handler om, hvordan EU-landene bedst kan hjælpe hinanden med at begrænse og håndtere konsekvenserne af et terrorangreb. Der lægges blandt andet stor vægt på fælles øvelser og træning for beredskabsstyrkerne fra de forskellige EU-lande, så de lettere vil kunne samarbejde i tilfælde af et terrorangreb. Som noget nyt gik man i juni i gang med at udarbejde et program for beskyttelse af grænseoverskridende kritisk infrastruktur, såsom grænseoverskridende energiledninger, kommunikationslinjer og jernbaner. Programmet skal identificere, hvilke installationer der ved angreb eller eksempelvis naturkatastrofer vil føre til skadevirkninger i mere end et EU-land, og indeholde sårbarhedsanalyser og forslag til, hvordan de kan gøres mindre udsatte. Endelig blev det transatlantiske samarbejde om terrorbekæmpelse også forstærket i På EU-USA topmødet i juni blev EU-landene og USA blandt andet enige om at forbedre udvekslingen af oplysninger mellem politi og efterretningstjenester på tværs af Atlanten for bedre at kunne forhindre og afværge terrorhandlinger samt at forstærke samarbejdet om at bekæmpe terrorismefinansiering. Dette samarbejde understøtter i høj grad EU s egne strategiske mål for terrorbekæmpelse.

16 t v æ r g å e n d e f o r h o l d 15 Tilbagetagelse og partnerskaber med tredjelande (holdbare løsninger) vedrørende asyl og migration Rådet for almindelige anliggender og eksterne forbindelser godkendte rådskonklusioner om tilbagetagelsespolitik og partnerskaber med tredjelande på rådsmøde 2. november Der vil fremover foregå en systematisk evaluering af forbindelserne med de tredjelande, der ikke samarbejder med EU om bekæmpelse af ulovlig migration. Der skal desuden skabes sammenhæng mellem EU s tilbagetagelsespolitik og andre sider af EU s eksterne forbindelser med tredjelande. Endelig vil det fremover i samarbejde med første asyl-, transit- og oprindelseslande samt UNHCR blive undersøgt nærmere, hvordan flere flygtninge på verdensplan kan få adgang til beskyttelse og holdbare løsninger tæt på deres hjemområder. tilbagetagelsespolitik Det Europæiske Råd har på en række møder (blandt andet Laeken 2001, Sevilla 2002 og Thessaloniki 2003) understreget vigtigheden af at få integreret migrationsproblematikken i EU s eksterne forbindelser. Det er endvidere blevet understreget, at tilbagetagelse omfatter både tredjelandes egne statsborgere, der opholder sig ulovligt i en medlemsstat, og statsborgere fra andre tredjelande, hvis det kan fastslås, at disse er rejst i transit gennem det pågældende land på vej til EU. Rådet har senest i rådskonklusioner fra 2. november 2004 om prioriteter for en effektiv udvikling af en fælles tilbagetagelsespolitik opfordret til, at der i hvert enkelt tilfælde af samarbejde med tredjelande bør etableres en direkte forbindelse mellem forhandlingerne om samarbejds- og associerings- eller tilsvarende aftaler og indgåelse af tilbagetagelsesaftaler med disse tredjelande. Endvidere noterer Rådet sig, at man anser det for nødvendigt at foretage en systematisk evaluering af forbindelserne med de tredjelande, som ikke samarbejder med EU om at bekæmpe ulovlig immigration. Rådet for almindelige anliggender og eksterne forbindelser vil nu vurdere, om der er behov for at skabe en direkte sammenkædning mellem indgåelsen af en konkret tilbagetagelsesaftale med et tredjeland og EU s øvrige forbindelser med det pågældende land, herunder i forbindelse med forhandlinger vedrørende eventuelle samarbejds- og associeringsaftaler. Formålet er her at skabe mere sammenhæng mellem EU s tilbagetagelsespolitik og andre aspekter af EU s eksterne forbindelser med tredjelande. Kommissionen har på vegne af EU og på baggrund af mandat givet af Rådet for retlige og indre anliggender indledt forhandlinger med 11 tredjelande eller områder Marokko, Sri Lanka, Rusland, Pakistan, Hongkong, Ukraine, Macau, Albanien, Algeriet, Kina og Tyrkiet om indgåelse af

17 16 t v æ r g å e n d e f o r h o l d konkrete tilbagetagelsesaftaler. Indtil videre er forhandlinger med fire af disse lande afsluttet (Hongkong, Macau, Sri Lanka og Albanien). Rådet fastslår, at der forud for indledning af forhandlinger med nye tredjelande skal anlægges en individuel tilgangsvinkel til de pågældende tredjelande med hensyn til valg af strategi og nødvendige tiltag på andre områder af EU s politikker for at kunne indgå de ønskede tilbagetagelsesaftaler inden for en rimelig tidsramme. partnerskaber med tredjelande (holdbare løsninger) På Det Europæiske Råd i Tampere 1999 understregede stats- og regeringscheferne behovet for en sammenhængende tilgang til migrationsproblematikken med en større overensstemmelse mellem EU s interne og eksterne politikker. En hovedhjørnesten i sådanne bestræbelser skulle være, at der etableredes et partnerskab med de relevante tredjelande. Med henblik på at fremme denne proces anmodede stats- og regeringscheferne i Thessaloniki 2003 Kommissionen om at undersøge, dels hvordan der kunne etableres en mere ordnet og styret indrejse til EU af flygtninge, der havde behov for international beskyttelse, dels hvordan beskyttelseskapaciteten i nærområderne kunne styrkes. Som opfølgning herpå fremlagde Kommissionen i juni 2004 en meddelelse om styret indrejse i EU af personer, der har behov for international beskyttelse, og styrkelse af beskyttelseskapaciteten i hjemregionerne Bedre adgang til holdbare løsninger. Med Rådets vedtagelse af konklusioner om bedre adgang til holdbare løsninger den 25. oktober 2004 skal Rådet for almindelige anliggender og eksterne forbindelser fremover i samarbejde med første asyl-, transit-, og oprindelseslande samt UNHCR undersøge nærmere, hvordan flere flygtninge på verdensplan kan få adgang til beskyttelse og holdbare løsninger tæt på deres hjemområder. Vedtagelsen af disse to konklusioner skal i øvrigt ses i sammenhæng med det flerårige program på området for retlige og indre anliggender (Haag-programmet), der blev vedtaget af stats- og regeringscheferne på Det Europæiske Råd den 5. november Programmet understreger og viderefører det stærke fokus, der i EU er sat på betydningen af samarbejdet med tredjelande vedrørende asyl-, indvandrings- og udviklingspolitikken.

18 d e t k l a s s i s k e s a m a r b e j d e 17 Det klassiske samarbejde Udviklingen af reglerne på landbrugs- og fiskeriområdet bar i 2004 præg af arbejdet med en forenkling af lovgivningen. Dette arbejde fortsættes af de kommende formandskabslande. landbrug og fiskeri I 2004 fortsatte Rådet og Europa-Parlamentet i det væsentlige linien fra 2003, idet man behandlede en række kommissionsforslag, som havde til formål at opnå et højere niveau for foder- og fødevaresikkerhed samt at virke til gavn for dyrevelfærd. Rådet vedtog i den forbindelse Europa- Parlamentets og Rådets forordning om krav til foderstofhygiejne og Rådets forordning om beskyttelse af dyr under transport og dermed forbundne aktiviteter. Den økologiske aktionsplan blev endvidere fremlagt i juni 2004, og der blev opnået enighed om rådskonklusioner i oktober Desuden behandledes to forslag om ensartede regler for henholdsvis ernæringsog sundhedsanprisninger samt berigelse, det vil sige tilsætning af vitaminer og mineraler til fødevarer. Diskussionen af disse forslag fortsætter i Som opfølgning på EU s landbrugsreform fra 2003 har Rådet i 2004 arbejdet med forenkling af landbrugslovgivningen. Der er i Rådet og Kommissionen generel enighed om behovet for yderligere forenklinger, og Luxembourg og Storbritannien vil under deres formandskaber fortsætte arbejdet. Der blev i foråret 2004 vedtaget en reform af middelhavsprodukterne. Forenklingen bør også ses i sammenhæng med Lissabon-strategien. Kommissionen arbejder på at fremsætte et refleksionspapir om forenkling, hvilket formentlig vil kunne være færdigt i oktober Kommissionen fremsatte i juli 2004 forslag til en ny landdistriktspolitik for Den nye landdistriktspolitik skal ses i sammenhæng med både konklusionerne fra det Europæiske Råd i Lissabon og Göteborg om at gøre EU til den mest konkurrencedygtige, videnbaserede økonomi inden 2010 samt at understøtte miljømæssig og social bæredygtighed. Landdistriktsforslaget blev drøftet i efteråret 2004, og det forventes, at der kan opnås politisk enighed i juni Også på fiskeriområdet fortsatte gennemførelsen af fiskerireformen fra 2002 bl.a. med etableringen af de første regionale

19 18 d e t k l a s s i s k e s a m a r b e j d e rådgivende råd og påbegyndelse af oprettelsen af et fælles kontrolagentur. Endvidere har Luxembourg og Storbritannien, der er formandskabslande i 2005, tilkendegivet, at man vil fortsætte arbejdet med forenkling af Den Fælles Fiskeripolitik. det indre marked, forskning og konkurrenceevne EU søger gennem en sammenhæng imellem blandt andet udviklingen af det indre marked og forskningsindsatsen at styrke konkurrenceevne og vækst i Europa. I 2004 fortsatte arbejdet med at styrke den europæiske forskningsindsats. Det skete igennem en evaluering af det 6. rammeprogram for forskning og drøftelser om ønskerne til det kommende 7. rammeprogram. Der er blandt andet blevet lagt vægt på en høj kvalitet og sammenhæng i forskningen, og at det skal være lettere at deltage i programmerne. Under det irske formandskab i første halvår opnåedes der politisk enighed om direktivforslaget om patentering af computerimplementerede opfindelser. Formålet med direktivet er at skabe en klarere retstilstand i EU for, i hvilket omfang computerimplementerede opfindelser kan patenteres og samtidig skabe incitament til investering og innovation. Forslaget skal nu til fornyet drøftelse i Europa-Parlamentet. Der blev i maj 2004 også opnået politisk enighed om direktivforslaget om anerkendelse af erhvervsmæssige kvalifikationer. Sigtet med direktivet er at samle reglerne i en række eksisterende direktiver i ét nyt direktiv, som er lettere at forstå og anvende. Dermed bliver det lettere for medlemsstaternes statsborgere at udøve deres traktatfæstede ret til at arbejde i en anden medlemsstat end den, hvori de er uddannet. Endvidere opnådes der i 2004 politisk enighed om direktivforslaget om virksomheders urimelige handelspraksis. Direktivet har til formål at sikre et højt forbrugerbeskyttelsesniveau. Det skal blandt andet beskytte forbrugerne imod vildledende og aggressiv markedsføring. Det drejer sig f.eks. om urigtige oplysninger om et produkts egenskaber eller pris, eller krav om betaling af varer, som forbrugeren har modtaget uden bestilling. beskæftigelse, socialpolitik, sundhed og forbrugerbeskyttelse På området for beskæftigelse og socialpolitik vedtog Rådet i 2004 nøglemeddelelser ( key messages ) til Det Europæiske Råds forårsmøde blandt andet baseret på fællesrapporten om beskæftigelsen Der opnåedes politisk enighed i Rådet om en række vigtige direktivforslag, heriblandt ændringer i forordningen om vandrende arbejdstagere, beskæftigelsespakken 2004 (retningslinjer og henstillinger), ligebehandling af mænd og kvinder i adgang til og levering af varer og tjenesteydelser samt beskyttelse af arbejdstagere mod optisk stråling. Desuden nåede Rådet frem til en generel indstilling vedrørende et direktivforslag om gennemførelse af princippet om lige muligheder og ligebehandling af mænd og kvinder i beskæftigelse og erhverv samt vedrørende en afgørelse om EU s rammestrategi for lighed mellem kønnene og EU s handlingsprogram til fremme af organisationer, som arbejder for lighed mellem mænd og kvinder på europæisk plan. På sundhedsområdet vedtog Rådet i 2004 forordningsforslaget om oprettelse af et europæisk center for sygdomsovervågning og kontrol, lægemiddelpakken og direktivforslaget om kvalitet og sikkerhed for væv og celler. Rådet vedtog desuden et revideret forhandlingsmandat med henblik på EU s deltagelse i forhandlingerne i WHO om det internationale sundhedsregulativ. På området forbrugerbeskyttelse fortsatte Rådet i 2004 behandlingen af forslaget om ernærings- og sundhedsanprisninger af fødevarer. Parallelt hermed behandlede Rådet et

20 d e t k l a s s i s k e s a m a r b e j d e 19 forslag om tilsætning af vitaminer og mineraler til fødevarer. Rådet vedtog konklusioner om zoonotiske sygdomme. Også Rådet for konkurrenceevne traf i 2004 nogle beslutninger på forbrugerbeskyttelsesområdet. Således vedtoges en forordning om forbrugerbeskyttelsessamarbejde og en fælles holdning til et direktivforslag om urimelig handelspraksis over for forbrugerne på det indre marked. transport, telekommunikation og energi I marts 2004 fremlagde Kommissionen et forslag til 3. jernbanepakke. Forslaget er en videreudvikling af den enighed, der blev opnået i 2003 om at gøre jernbanen til en aktiv medspiller i det europæiske transportsystem. Pakken indeholder fire forslag. Hvad angår det ene af dem certificering af togpersonale blev trafikministrene i december enige om en fælles tilgang. Der vil i 2005 blive arbejdet videre med de øvrige elementer i pakken. Sammen med de to tidligere pakker, har 3. jernbanepakke til formål at øge sikkerheden i jernbanedriften, skabe en sammenhængende infrastruktur og opnå markedsåbning og effektivisering. På telekommunikationsområdet var der i 2004 fokus på at styrke indsatsen for at bekæmpe skadeligt og ulovligt indhold på internettet. Det lykkedes, da EU-landene i december enedes om et nyt flerårigt europæisk støtteprogram , som skal efterfølge den nuværende handlingsplan Mere sikkert internet. På energiområdet var blandt andet elforsyningssikkerhed på dagsordenen i Gennem politisk enighed om et nyt direktiv pålægges medlemslandene i samråd med nabolande at sikre, at der bliver fastlagt minimumsstandarder for elnettets drifts- og forsyningssikkerhed. Hvad angår energieffektivisering, blev der i 2004 taget hul på de politiske drøftelser om emnet, der også i 2005 vil præge energiområdet. miljø For at sikre bedre badevandskvalitet blev der i juni 2004 vedtaget et direktiv, hvormed der opstilles nye fælles bindende minimumsnormer for badevandskvalitet i EU. Samtidig fastsættes bestemmelser for, hvilke foranstaltninger der skal træffes i tilfælde af, at der konstateres forringet badevandskvalitet. Som led i EU s bestræbelser på at leve op til Kyoto-aftalens forpligtelser blev der i efteråret opnået politisk enighed om en forordning om regulering af fluorholdige drivhusgasser. Den har til formål samlet set at reducere udslip af fluorholdige drivhusgasser i EU. Forordningen betyder dog uheldigvis, at enkelte tiltag, som Danmark havde planlagt at indføre for at reducere udslippet af drivhusgasser, ikke kan iværksættes. Sidst i 2004 blev der vedtaget et direktiv om batterier og akkumulatorer. Det begrænser indholdet af kviksølv og indeholder regler for mærkning. Endvidere får producenterne ansvar for indsamling af brugte batterier og akkumulatorer, samtidig med at der fastsættes krav til genanvendelse. Med forslaget sikres både højere beskyttelsesniveau og bedre udnyttelse af ressourcer. uddannelse, ungdom og kultur På uddannelsesområdet vedtog Rådet og Kommissionen i 2004 en fælles interimsrapport om gennemførelse af det detaljerede arbejdsprogram om opfølgning af målene inden for uddannelsessystemerne i Europa. Rapporten afleveredes til Det Europæiske Råds forårstopmøde. Desuden vedtog Rådet en fælles holdning om en samlet ramme for større gennemsigtighed i kvalifikationer og kompetencer (Europass). Rådet nåede desuden til enighed om ændring af forordningen om oprettelse af et europæisk center for udvikling af erhvervsuddannelse (CEDEFOP). Inden for samarbejdet om kultur har Rådet i 2004 blandt andet haft en foreløbig behandling af to forslag om syvårige ( ) støtteprogrammer, der vedrører samarbejdsprojekter mellem kulturoperatører i europæiske lande og støtte til aktiviteter på det audiovisuelle område inden for uddannelse, udvikling, distribution og markedsføring ( Kultur 2007 og Media 2007 ). Rådet vedtog endvidere et mandat, der bemyndiger Kommissionen til på EU s vegne at deltage i UNESCO s forhandlinger om en konvention om beskyttelse og fremme af kulturel mangfoldighed.

Europaudvalget 2016 Rådsmøde Alm. anl. Bilag 1 Offentligt

Europaudvalget 2016 Rådsmøde Alm. anl. Bilag 1 Offentligt Europaudvalget 2016 Rådsmøde 3484 - Alm. anl. Bilag 1 Offentligt UDENRIGSMINISTERIET EKN, sagsnr: 2016-22379 Center for Europa og Nordamerika Den 9. september 2016 Rådsmøde (almindelige anliggender) den

Læs mere

EU s stats- og regeringschefer mødtes den oktober 2007 til uformelt topmøde i den portugisiske hovedstad Lissabon.

EU s stats- og regeringschefer mødtes den oktober 2007 til uformelt topmøde i den portugisiske hovedstad Lissabon. Europaudvalget EU-Sekretariatet Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 22. oktober 2007 Det Europæiske Råds uformelle møde i Lissabon den 18.-19. oktober 2007 EU s stats- og regeringschefer mødtes

Læs mere

Folketinget Europaudvalget Christiansborg, den 7. februar 2015 Folketingets Repræsentant ved EU

Folketinget Europaudvalget Christiansborg, den 7. februar 2015 Folketingets Repræsentant ved EU Europaudvalget 2004-05 (1. samling) EUU Alm.del Info Note 28 Offentligt Folketinget Europaudvalget Christiansborg, den 7. februar 2015 Folketingets Repræsentant ved EU Til udvalgets medlemmer og stedfortrædere

Læs mere

EU - et indblik i hvad EU er. Oplæg og dilemmaspil af Europabevægelsens repræsentanter Den 20. marts 2014

EU - et indblik i hvad EU er. Oplæg og dilemmaspil af Europabevægelsens repræsentanter Den 20. marts 2014 EU - et indblik i hvad EU er Oplæg og dilemmaspil af Europabevægelsens repræsentanter Den 20. marts 2014 Dagens program 10:40-10:45 Velkomst 10:45-11:15 Oplæg om EU 11:15-11:25 Introduktion til dilemmaspil

Læs mere

PUBLIC. Bruxelles, den 26. marts 2003 (28.03) (OR. en) RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION 14408/02 LIMITE PV/CONS 60

PUBLIC. Bruxelles, den 26. marts 2003 (28.03) (OR. en) RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION 14408/02 LIMITE PV/CONS 60 Conseil UE RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION Bruxelles, den 26. marts 2003 (28.03) (OR. en) 14408/02 LIMITE PUBLIC PV/CONS 60 UDKAST TIL PROTOKOL Vedr.: 2463. samling i Rådet for Den Europæiske Union (ALMINDELIGE

Læs mere

Europaudvalget 2007 2838 - RIA Bilag 6 Offentligt

Europaudvalget 2007 2838 - RIA Bilag 6 Offentligt Europaudvalget 2007 2838 - RIA Bilag 6 Offentligt Civil- og Politiafdelingen Kontor: Det Internationale Kontor Sagsbeh: Christina Hjeresen Sagsnr.: 2007-3061/1-0035 Dok.: CDH43474 R E D E G Ø R E L S E

Læs mere

Vedlagt følger til delegationerne et dokument om ovennævnte spørgsmål, som RIA-Rådet nåede til enighed om den 20. juli 2015.

Vedlagt følger til delegationerne et dokument om ovennævnte spørgsmål, som RIA-Rådet nåede til enighed om den 20. juli 2015. Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 22. juli 2015 (OR. en) 11130/15 ASIM 62 RELEX 633 NOTE fra: til: Generalsekretariatet for Rådet delegationerne Tidl. dok. nr.: 10830/2/15 REV 2 ASIM 52 RELEX

Læs mere

Udvidelsen af den europæiske union: fra 15 til 25, hvad betyder det for os?

Udvidelsen af den europæiske union: fra 15 til 25, hvad betyder det for os? Udvidelsen af den europæiske union: fra 15 til 25, hvad betyder det for os? FREMTIDENS EUROPA NØGLESPØRGSMÅL DEN FØRSTE MAJ 2004 ER EN ENESTÅENDE HISTORISK MILEPÆL I DEN EUROPÆISKE UNIONS (EU'S) HISTORIE.

Læs mere

Europaudvalget 2012-13 EUU Alm.del EU Note 26 Offentligt

Europaudvalget 2012-13 EUU Alm.del EU Note 26 Offentligt Europaudvalget 2012-13 EUU Alm.del EU Note 26 Offentligt Europaudvalget og Finansudvalget EU-konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 8. februar 2015 Styrket koordination i

Læs mere

Bruxelles, den 14. maj 2012 (OR. en) KONFERENCEN MELLEM REPRÆSENTANTERNE FOR MEDLEMSSTATERNES REGERINGER CIG 1/12

Bruxelles, den 14. maj 2012 (OR. en) KONFERENCEN MELLEM REPRÆSENTANTERNE FOR MEDLEMSSTATERNES REGERINGER CIG 1/12 1796 der Beilagen XXIV. GP - Staatsvertrag - 04 Protokoll in dänischer Sprachfassung (Normativer Teil) 1 von 10 KONFERENCEN MELLEM REPRÆSENTANTERNE FOR MEDLEMSSTATERNES REGERINGER Bruxelles, den 14. maj

Læs mere

I. Traktat om en forfatning for Europa. Europæiske Union 2. Protokol om anvendelse af nærhedsprincippet og proportionalitetsprincippet

I. Traktat om en forfatning for Europa. Europæiske Union 2. Protokol om anvendelse af nærhedsprincippet og proportionalitetsprincippet Slutakten opregner bindende protokoller og ikke-bindende erklæringer Forfatningen Protokoller Nationale parlamenters rolle Nærhedsprincippet Domstolen Centralbanken Investeringsbanken Fastlæggelse af hjemsted

Læs mere

EU (Ikke færdigt) af Joachim Ohrt Fehler, 2015. Download denne og mere på www.joachim.fehler.dk

EU (Ikke færdigt) af Joachim Ohrt Fehler, 2015. Download denne og mere på www.joachim.fehler.dk EU (Ikke færdigt) af Joachim Ohrt Fehler, 2015. Download denne og mere på www.joachim.fehler.dk Københavner kriterierne: Optagelseskriterier for at kunne blive medlem af EU. Det politiske kriterium Landet

Læs mere

DET EUROPÆISKE RÅD RETSGRUNDLAG HISTORIE OPBYGNING

DET EUROPÆISKE RÅD RETSGRUNDLAG HISTORIE OPBYGNING DET EUROPÆISKE RÅD Det Europæiske Råd, som består af medlemsstaternes stats- og regeringschefer, tilfører Unionen den fremdrift, der er nødvendig for dens udvikling, og fastlægger de overordnede politiske

Læs mere

Skiftedag i EU. EU - en kort introduktion til skiftedagen

Skiftedag i EU. EU - en kort introduktion til skiftedagen Skiftedag i EU EU - en kort introduktion til skiftedagen Et fælles europæisk energimarked, fælles europæiske løsninger på klimaudfordringer, fælles europæiske retningslinjer for statsstøtte, der skal forhindre

Læs mere

Europaudvalget. EU-note - E 6 Offentligt

Europaudvalget. EU-note - E 6 Offentligt Europaudvalget EU-note - E 6 Offentligt Europaudvalget EU-konsulenten Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 17. oktober 2007 En ny Ioannina-afgørelse Man har på det seneste i de europæiske medier

Læs mere

Europaudvalget EUU Alm.del Bilag 923 Offentligt

Europaudvalget EUU Alm.del Bilag 923 Offentligt Europaudvalget 2003-04 EUU Alm.del Bilag 923 Offentligt PDF udgave (141 KB) merne af Folketingets Europaudvalg stedfortrædere Journalnummer Kontor 400.C.2-0 EUK 1. juni 2004 Med henblik på mødet i Folketingets

Læs mere

Figur 1.2: EU s 27 medlemslande og de fire europæiske hovedstæder

Figur 1.2: EU s 27 medlemslande og de fire europæiske hovedstæder Figur 1.2: EU s 27 medlemslande og de fire europæiske hovedstæder Island Finland Norge Sverige Rusland Estland Irland Storbritannien Nederlandene Belgien Bruxelles Danmark Luxembourg Schweiz Tyskland Strasbourg

Læs mere

KONFERENCEN MELLEM REPRÆSENTANTERNE FOR MEDLEMSSTATERNES REGERINGER. Bruxelles, den 14. maj 2012 (OR. en) CIG 1/12

KONFERENCEN MELLEM REPRÆSENTANTERNE FOR MEDLEMSSTATERNES REGERINGER. Bruxelles, den 14. maj 2012 (OR. en) CIG 1/12 KONFERENCEN MELLEM REPRÆSENTANTERNE FOR MEDLEMSSTATERNES REGERINGER Bruxelles, den 14. maj 2012 (OR. en) CIG 1/12 Vedr.: Protokol om den irske befolknings betænkeligheder med hensyn til Lissabontraktaten

Læs mere

Justitsministeriet Civil- og Politiafdelingen

Justitsministeriet Civil- og Politiafdelingen Retsudvalget (2. samling) REU alm. del - Bilag 358 Offentligt Justitsministeriet Civil- og Politiafdelingen Dato: 12. juli 2005 Kontor: Det Internationale Kontor Sagsnr.: 2005-3061/1-0009 Dok.: CDH40325

Læs mere

EUROPA-PARLAMENTET. Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender ARBEJDSDOKUMENT

EUROPA-PARLAMENTET. Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender ARBEJDSDOKUMENT EUROPA-PARLAMENTET 2004 ««««««««««««2009 Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender 11.1.2005 ARBEJDSDOKUMENT om Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggenders bidrag til Lissabonstrategien Udvalget

Læs mere

KONGERIGET BELGIEN, REPUBLIKKEN BULGARIEN, DEN TJEKKISKE REPUBLIK, KONGERIGET DANMARK, FORBUNDSREPUBLIKKEN TYSKLAND, REPUBLIKKEN ESTLAND, IRLAND,

KONGERIGET BELGIEN, REPUBLIKKEN BULGARIEN, DEN TJEKKISKE REPUBLIK, KONGERIGET DANMARK, FORBUNDSREPUBLIKKEN TYSKLAND, REPUBLIKKEN ESTLAND, IRLAND, PROTOKOL OM ÆNDRING AF PROTOKOLLEN OM OVERGANGSBESTEMMELSER, DER ER KNYTTET SOM BILAG TIL TRAKTATEN OM DEN EUROPÆISKE UNION, TIL TRAKTATEN OM DEN EUROPÆISKE UNIONS FUNKTIONSMÅDE OG TIL TRAKTATEN OM OPRETTELSE

Læs mere

Forslag til RÅDETS AFGØRELSE

Forslag til RÅDETS AFGØRELSE EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 8.12.2014 COM(2014) 721 final 2014/0345 (NLE) Forslag til RÅDETS AFGØRELSE om bemyndigelse af Østrig og Polen til at ratificere eller tiltræde Budapestkonventionen om

Læs mere

TIL VALG OM RETS- OG POLITISAMARBEJDE

TIL VALG OM RETS- OG POLITISAMARBEJDE TIL VALG OM RETS- OG POLITISAMARBEJDE Den 3. december 2015 skal danskerne stemme om, hvorvidt det nuværende retsforbehold skal omdannes til en tilvalgsordning. INFORMATION OM FOLKEAFSTEMNINGEN OM RETSFORBEHOLDET

Læs mere

EUROPA-PARLAMENTET. Udenrigsudvalget UDKAST TIL UDTALELSE

EUROPA-PARLAMENTET. Udenrigsudvalget UDKAST TIL UDTALELSE EUROPA-PARLAMENTET 2004 ««««««««««««Udenrigsudvalget 2009 FORELØBIG 2004/0151(COD) 19.5.2005 UDKAST TIL UDTALELSE fra Udenrigsudvalget til Kultur- og Uddannelsesudvalget om forslag til Europa-Parlamentets

Læs mere

1. Kommissionen sendte den 28. juli 2017 Rådet forslag til ændringsbudget (FÆB) nr. 5 til det almindelige budget for 2017.

1. Kommissionen sendte den 28. juli 2017 Rådet forslag til ændringsbudget (FÆB) nr. 5 til det almindelige budget for 2017. Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 29. september 207 (OR. en) 2439/7 FIN 562 PE-L 37 I/A-PUNKTSNOTE fra: til: Komm. dok. nr.: Vedr.: Budgetudvalget De Faste Repræsentanters Komité/Rådet 560/7

Læs mere

Europaudvalget 2014 Rådsmøde 3331 - alm. anl. Bilag 1 Offentligt

Europaudvalget 2014 Rådsmøde 3331 - alm. anl. Bilag 1 Offentligt Europaudvalget 2014 Rådsmøde 3331 - alm. anl. Bilag 1 Offentligt UDENRIGSMINISTERIET EUK, j.nr. 400.A.5-0-0 Center for Europa og Nordamerika Den 10. juli 2014 Rådsmøde (almindelige anliggender) den 23.

Læs mere

Af Anita Vium - direkte telefon: OPTAGELSESFORHANDLINGERNE SKRIDER FREM

Af Anita Vium - direkte telefon: OPTAGELSESFORHANDLINGERNE SKRIDER FREM \\1651-fs-0\vol2\brugere\gs\maj-2001\ost-a-05-01.doc Af Anita Vium - direkte telefon: 3355 7724 OPTAGELSESFORHANDLINGERNE SKRIDER FREM Forhandlingerne om de østeuropæiske ansøgerlandes optagelse i EU skrider

Læs mere

Spørgsmål om PNR/Terror

Spørgsmål om PNR/Terror Spørgsmål om PNR/Terror Spørgsmål om PNR/Terror Europaudvalget 2014-15 (2. samling) EUU Alm.del Bilag 108 Offentligt Folketinget Retsudvalget Christiansborg 1240 København K Politi- og Strafferetsafdelingen

Læs mere

Europaudvalget 2014 Rådsmøde 3306 - Alm. anl. Bilag 1 Offentligt

Europaudvalget 2014 Rådsmøde 3306 - Alm. anl. Bilag 1 Offentligt Europaudvalget 2014 Rådsmøde 3306 - Alm. anl. Bilag 1 Offentligt UDENRIGSMINISTERIET EUK, j.nr. 400.A.5-0-0 Center for Europa og Nordamerika Den 5. marts 2014 Rådsmøde (almindelige anliggender) den 18.

Læs mere

Samlenotat vedr. Rådsmødet (ECOFIN) den 9. oktober 2007

Samlenotat vedr. Rådsmødet (ECOFIN) den 9. oktober 2007 Skatteudvalget SAU alm. del - Bilag 8 Offentligt 1. oktober 2007 Samlenotat vedr. Rådsmødet (ECOFIN) den 9. oktober 2007 Foreløbig oversigt over Rådsmødet (ECOFIN) den 9. oktober 2007 1. Implementering

Læs mere

SLUTAKT. (Bruxelles, den 8. oktober 2002)

SLUTAKT. (Bruxelles, den 8. oktober 2002) SLUTAKT FOR DEN DIPLOMATISKE KONFERENCE OM PROTOKOLLEN OM DET EUROPÆISKE FÆLLESSKABS TILTRÆDELSE AF DEN INTERNATIONALE EUROCONTROL KONVENTION AF 13. DECEMBER 1960 VEDRØRENDE SAMARBEJDE OM LUFTFARTENS SIKKERHED

Læs mere

FORHANDLINGERNE OM BULGARIENS OG RUMÆNIENS TILTRÆDELSE AF DEN EUROPÆISKE UNION

FORHANDLINGERNE OM BULGARIENS OG RUMÆNIENS TILTRÆDELSE AF DEN EUROPÆISKE UNION FORHANDLINGERNE OM BULGARIENS OG RUMÆNIENS TILTRÆDELSE AF DEN EUROPÆISKE UNION Bruxelles, den 31. marts 2005 (OR. en) AA 2/2/05 REV 2 TILTRÆDELSESTRAKTAT: TRAKTAT UDKAST TIL RETSAKTER OG ANDRE INSTRUMENTER

Læs mere

TOPMØDET MELLEM EU OG DET VESTLIGE BALKAN (Thessaloniki, den 21. juni 2003) ERKLÆRING

TOPMØDET MELLEM EU OG DET VESTLIGE BALKAN (Thessaloniki, den 21. juni 2003) ERKLÆRING Bruxelles, den 21. juni 2003 10229/03 (Presse 163) (OR. en) TOPMØDET MELLEM EU OG DET VESTLIGE BALKAN (Thessaloniki, den 21. juni 2003) ERKLÆRING Stats- og regeringscheferne for Den Europæiske Unions medlemsstater

Læs mere

BILAG DET EUROPÆISKE RÅD GÖTEBORG FORMANDSKABETS KONKLUSIONER. den 15. og 16. juni 2001 BILAG. Bulletin DA - PE 305.

BILAG DET EUROPÆISKE RÅD GÖTEBORG FORMANDSKABETS KONKLUSIONER. den 15. og 16. juni 2001 BILAG. Bulletin DA - PE 305. 31 DET EUROPÆISKE RÅD GÖTEBORG FORMANDSKABETS KONKLUSIONER den 15. og 16. juni 2001 BILAG 33 BILAG Bilag I Erklæring om forebyggelse af spredning af ballistiske missiler Side 35 Bilag II Erklæring om Den

Læs mere

Europaudvalget EUU Alm.del Bilag 488 Offentligt

Europaudvalget EUU Alm.del Bilag 488 Offentligt Europaudvalget 2006-07 EUU Alm.del Bilag 488 Offentligt Civil- og Politiafdelingen Dato: 19. september 2007 Kontor: Det Internationale Kontor Sagsnr.: 2007-3060-0062 Dok.: CHA41406 G R U N D N O T A T

Læs mere

FORHANDLINGERNE OM BULGARIENS OG RUMÆNIENS TILTRÆDELSE AF DEN EUROPÆISKE UNION

FORHANDLINGERNE OM BULGARIENS OG RUMÆNIENS TILTRÆDELSE AF DEN EUROPÆISKE UNION FORHANDLINGERNE OM BULGARIENS OG RUMÆNIENS TILTRÆDELSE AF DEN EUROPÆISKE UNION Bruxelles, den 31. marts 2005 (OR. en) AA 23/2/05 REV 2 TILTRÆDELSESTRAKTAT: SLUTAKT UDKAST TIL RETSAKTER OG ANDRE INSTRUMENTER

Læs mere

Radikale tanker om Europa

Radikale tanker om Europa Radikale tanker om Europa i pausen EFTER ET HALVT ÅRHUNDREDE med fredsprojektet skal Europa seriøst overveje, hvad dets projekt egentlig er. EU s fredsprojekt lever stadig i bedste velgående - bedst illustreret

Læs mere

Den europæiske union

Den europæiske union Den europæiske union I de næste uger skal du arbejde med din synopsis om den europæiske union. Mere konkret spørgsmålet om unionens historie og dens formål. Der er tre hovedspørgsmål. Besvarelsen af dem

Læs mere

Retsudvalget 2014-15 (2. samling) REU Alm.del Bilag 65 Offentligt

Retsudvalget 2014-15 (2. samling) REU Alm.del Bilag 65 Offentligt Retsudvalget 2014-15 (2. samling) REU Alm.del Bilag 65 Offentligt Europaudvalget, Retsudvalget og Udlændinge-, Integrations- og Boligudvalget EU- konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgenes medlemmer 16.

Læs mere

Europaudvalget EUU Alm.del EU Note 7 Offentligt

Europaudvalget EUU Alm.del EU Note 7 Offentligt Europaudvalget 2015-16 EUU Alm.del EU Note 7 Offentligt Europaudvalget og Retsudvalget EU-konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgenes medlemmer 5. november 2015 Suverænitet, tilvalgsordning og folkeafstemninger

Læs mere

Det Udenrigspolitiske Nævn UPN Alm.del Bilag 246 Offentligt

Det Udenrigspolitiske Nævn UPN Alm.del Bilag 246 Offentligt Det Udenrigspolitiske Nævn 2015-16 UPN Alm.del Bilag 246 Offentligt UDENRIGSMINISTERIET EKN, sagsnr: 2016-131 Center for Europa og Nordamerika Den 7. juni 2016 Rådsmøde (almindelige anliggender) den 24.

Læs mere

Fælles forslag til RÅDETS AFGØRELSE

Fælles forslag til RÅDETS AFGØRELSE EUROPA- KOMMISSIONEN UNIONENS HØJTSTÅENDE REPRÆSENTANT FOR UDENRIGSANLIGGENDER OG SIKKERHEDSPOLITIK Bruxelles, den 14.4.2016 JOIN(2016) 8 final 2016/0113 (NLE) Fælles forslag til RÅDETS AFGØRELSE om undertegnelse

Læs mere

Forslag til RÅDETS AFGØRELSE

Forslag til RÅDETS AFGØRELSE EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 10.6.2016 COM(2016) 395 final 2016/0184 (NLE) Forslag til RÅDETS AFGØRELSE om indgåelse på Den Europæiske Unions vegne af Parisaftalen, der er vedtaget inden for rammerne

Læs mere

Foreløbig rapport om fordelingen af medlemmer i Europa- Parlamentet

Foreløbig rapport om fordelingen af medlemmer i Europa- Parlamentet Europaudvalget EU-note - E 78 Offentligt Folketinget Europaudvalget Christiansborg, den 12. september 2007 Folketingets repræsentant ved EU Til udvalgets medlemmer og stedfortrædere Foreløbig rapport om

Læs mere

995 der Beilagen XXIV. GP - Staatsvertrag - 04 Änderungsprotokoll in dänischer Sprache-DA (Normativer Teil) 1 von 8

995 der Beilagen XXIV. GP - Staatsvertrag - 04 Änderungsprotokoll in dänischer Sprache-DA (Normativer Teil) 1 von 8 995 der Beilagen XXIV. GP - Staatsvertrag - 04 Änderungsprotokoll in dänischer Sprache-DA (Normativer Teil) 1 von 8 PROTOKOL OM ÆNDRING AF PROTOKOLLEN OM OVERGANGSBESTEMMELSER, DER ER KNYTTET SOM BILAG

Læs mere

BILAG. til det ændrede forslag. til Rådets afgørelse

BILAG. til det ændrede forslag. til Rådets afgørelse EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 6.9.2016 COM(2016) 552 final ANNEX 2 BILAG til det ændrede forslag til Rådets afgørelse om undertegnelse og midlertidig anvendelse af lufttransportaftalen mellem Amerikas

Læs mere

Grundlæggende rettigheder i EU

Grundlæggende rettigheder i EU Grundlæggende rettigheder i EU A5-0064/2000 Europa-Parlamentets beslutning om udarbejdelse af et charter om Den Europæiske Unions grundlæggende rettigheder (C5-0058/1999-1999/2064(COS)) Europa-Parlamentet,

Læs mere

RESTREINT UE. Strasbourg, den COM(2014) 447 final 2014/0208 (NLE) This document was downgraded/declassified Date

RESTREINT UE. Strasbourg, den COM(2014) 447 final 2014/0208 (NLE) This document was downgraded/declassified Date EUROPA- KOMMISSIONEN Strasbourg, den 1.7.2014 COM(2014) 447 final 2014/0208 (NLE) This document was downgraded/declassified Date 23.7.2014 Forslag til RÅDETS FORORDNING om ændring af forordning (EF) nr.

Læs mere

Danmark i det udvidede EU

Danmark i det udvidede EU Den 2. november 2004 Politisk aftale mellem Regeringen (Venstre og Det Konservative Folkeparti), Socialdemokraterne, Socialistisk Folkeparti og Det Radikale Venstre om Danmark i det udvidede EU Danmark

Læs mere

Forslag til RÅDETS AFGØRELSE

Forslag til RÅDETS AFGØRELSE EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 23.5.2014 COM(2014) 290 final 2014/0151 (NLE) Forslag til RÅDETS AFGØRELSE om indgåelse på Den Europæiske Unions vegne af aftalen mellem Den Europæiske Union og dens

Læs mere

DET EUROPÆISKE RÅD OG RÅDET I EN NØDDESKAL

DET EUROPÆISKE RÅD OG RÅDET I EN NØDDESKAL DET EUROPÆISKE RÅD OG RÅDET I EN NØDDESKAL DET EUROPÆISKE RÅD EU S STRATEGISKE INSTITUTION Det Europæiske Råd er drivkraften bag Den Europæiske Union. Det fastlægger dens retningslinjer og dens politiske

Læs mere

APRIL BAG OM NYHEDERNE. Europa-Parlamentet den oversete indflydelse. Af Anne Marie Damgaard, EU-chef, Dansk Erhverv

APRIL BAG OM NYHEDERNE. Europa-Parlamentet den oversete indflydelse. Af Anne Marie Damgaard, EU-chef, Dansk Erhverv APRIL 2009 BAG OM NYHEDERNE Europa-Parlamentet den oversete indflydelse Af Anne Marie Damgaard, EU-chef, Dansk Erhverv Det kommende Europa-Parlament, som vælges i juni i år, får større indflydelse på EU

Læs mere

Traktat om en forfatning for Europa

Traktat om en forfatning for Europa Europaudvalget EUU alm. del - Bilag 63 O Redegørelse til Folketinget Traktat om en forfatning for Europa som undertegnet i Rom 29. oktober 2004 Redegørelse til Folketinget: Traktat om en forfatning for

Læs mere

HØRING OM GRÆNSEOVERSKRIDENDE FLYTNING AF REGISTRERINGSSTED FOR SELSKABER - høring gennemført af GD MARKT

HØRING OM GRÆNSEOVERSKRIDENDE FLYTNING AF REGISTRERINGSSTED FOR SELSKABER - høring gennemført af GD MARKT HØRING OM GRÆNSEOVERSKRIDENDE FLYTNING AF REGISTRERINGSSTED FOR SELSKABER - høring gennemført af GD MARKT Indledning Indledende bemærkninger: Dette dokument er udarbejdet af Generaldirektoratet for det

Læs mere

Europaudvalget 2013 KOM (2013) 0853 Bilag 1 Offentligt

Europaudvalget 2013 KOM (2013) 0853 Bilag 1 Offentligt Europaudvalget 2013 KOM (2013) 0853 Bilag 1 Offentligt Udlændingeafdelingen Dato: 19. december 2013 Kontor: Kontoret for Internationalt udlændingesamarbejde Sagsbeh: Anne Ruberg Sagsnr.: 2013-38-0129 Dok.:

Læs mere

MEDDELELSE FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET

MEDDELELSE FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET I. EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 21.12.2016 COM(2016) 816 final MEDDELELSE FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET Status og de mulige veje frem med hensyn til den manglende gensidighed

Læs mere

DET EUROPÆISKE KONVENT SEKRETARIATET. Bruxelles, den 28. oktober 2002 (OR. fr) CONV 369/02 FØLGESKRIVELSE

DET EUROPÆISKE KONVENT SEKRETARIATET. Bruxelles, den 28. oktober 2002 (OR. fr) CONV 369/02 FØLGESKRIVELSE DET EUROPÆISKE KONVENT SEKRETARIATET Bruxelles, den 28. oktober 2002 (OR. fr) CONV 369/02 FØLGESKRIVELSE fra: præsidiet til: konventet Vedr.: Foreløbigt udkast til forfatningstraktat Vedlagt følger til

Læs mere

Europaudvalget 2015 KOM (2015) 0352 Offentligt

Europaudvalget 2015 KOM (2015) 0352 Offentligt Europaudvalget 2015 KOM (2015) 0352 Offentligt EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 14.7.2015 COM(2015) 352 final 2015/0154 (NLE) Forslag til RÅDETS AFGØRELSE om den holdning, der skal indtages på Den Europæiske

Læs mere

Referat af økonomi- og finansministermøde (ECOFIN) den 10. marts 2009 til Folketingets Europaudvalg

Referat af økonomi- og finansministermøde (ECOFIN) den 10. marts 2009 til Folketingets Europaudvalg 18. marts 2009 Referat af økonomi- og finansministermøde (ECOFIN) den 10. marts 2009 til Folketingets Europaudvalg Dagsordenspunkt 1a Implementering af Stabilitets- og Vækstpagten - Stabilitets- og konvergensprogrammerne

Læs mere

*** UDKAST TIL HENSTILLING

*** UDKAST TIL HENSTILLING EUROPA-PARLAMENTET 2009-2014 Udvalget om Borgernes Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender 19.4.2013 2012/0122(NLE) *** UDKAST TIL HENSTILLING om forslag til Rådets afgørelse om indgåelse af aftalen

Læs mere

DEN EUROPÆISKE UNIONS PRIORITETER FOR DE FORENEDE NATIONERS 60. GENERALFORSAMLING

DEN EUROPÆISKE UNIONS PRIORITETER FOR DE FORENEDE NATIONERS 60. GENERALFORSAMLING DEN EUROPÆISKE UNIONS PRIORITETER FOR DE FORENEDE NATIONERS 60. GENERALFORSAMLING Indledning 1. Den Europæiske Union giver sin uforbeholdne støtte til De Forenede Nationer, er fast besluttet på at værne

Læs mere

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER. Forslag til RÅDETS FORORDNING

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER. Forslag til RÅDETS FORORDNING KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER Bruxelles, den 12.12.2007 KOM(2007) 802 endelig 2007/0281 (CNS) Forslag til RÅDETS FORORDNING om ændring af forordning (EF) nr. 1234/2007 om en fælles markedsordning

Læs mere

Spørgsmål om asyl/indvandring

Spørgsmål om asyl/indvandring Spørgsmål om asyl/indvandring Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del Bilag 508 Offentligt Folketinget Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik Christiansborg 1240 København K Udlændingeafdelingen Dato:

Læs mere

Europaudvalget 2010 KOM (2010) 0227 Offentligt

Europaudvalget 2010 KOM (2010) 0227 Offentligt Europaudvalget 2010 KOM (2010) 0227 Offentligt EUROPA-KOMMISSIONEN Bruxelles, den 12.5.2010 KOM(2010)227 endelig 2010/0126 (NLE) Forslag til RÅDETS FORORDNING (EU) Nr. /2010 om ændring af forordning (EF)

Læs mere

Europaudvalget (2. samling) EU-note - E 6 Offentligt

Europaudvalget (2. samling) EU-note - E 6 Offentligt Europaudvalget (2. samling) EU-note - E 6 Offentligt Europaudvalget EU-konsulenten Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 3. december 2007 EU s udvidelse Kommissionen vedtog i november 2007 den

Læs mere

Fælles forslag til RÅDETS AFGØRELSE

Fælles forslag til RÅDETS AFGØRELSE EUROPA- KOMMISSIONEN UNIONENS HØJTSTÅENDE REPRÆSENTANT FOR UDENRIGSANLIGGENDER OG SIKKERHEDSPOLITIK Bruxelles, den 17.12.2015 JOIN(2015) 35 final 2015/0303 (NLE) Fælles forslag til RÅDETS AFGØRELSE om

Læs mere

DET EUROPÆISKE RÅD den 4. og 5. november 2004 Bruxelles

DET EUROPÆISKE RÅD den 4. og 5. november 2004 Bruxelles E U R O P A - P A R L A M E N T E T DET EUROPÆISKE RÅD den 4. og 5. november 2004 Bruxelles TALE AF FORMANDEN JOSEP BORRELL FONTELLES FORMANDSKABETS KONKLUSIONER 03/S-2004 Generaldirektoratet for Parlamentets

Læs mere

DET EUROPÆISKE RÅD den 21. og 22. juni 2002 SEVILLA

DET EUROPÆISKE RÅD den 21. og 22. juni 2002 SEVILLA E U R O P A - P A R L A M E N T E T g DIREKTORATET FOR PLANLÆGNING AF PARLAMENTETS ARBEJDE DET EUROPÆISKE RÅD den 21. og 22. juni 2002 SEVILLA TALE AF FORMANDEN PAT COX FORMANDSKABETS KONKLUSIONER 02/S-2002

Læs mere

Udlændinge-, Integrations- og Boligministeriet

Udlændinge-, Integrations- og Boligministeriet Europaudvalget 2015 Rådsmøde 3405 - RIA Bilag 1 Offentligt Udlændinge-, Integrations- og Boligministeriet Udlændingeafdelingen Dato: 15. juli 2015 Kontor: Kontoret for Internationalt udlændingesamarbejde

Læs mere

1. Baggrund COSAC-mødet i Paris den november 2008 vil blive et møde præget af debatten om COSAC s rolle og fremtidige funktion.

1. Baggrund COSAC-mødet i Paris den november 2008 vil blive et møde præget af debatten om COSAC s rolle og fremtidige funktion. Europaudvalget 2008-09 EUU alm. del EU-note 5 Offentligt Europaudvalget Folketingets repræsentant ved EU Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 21. oktober 2008 COSAC Udviklingen i samarbejdet

Læs mere

Supplement til samlenotat vedr. rådsmødet (ECOFIN) den 5. maj 2009

Supplement til samlenotat vedr. rådsmødet (ECOFIN) den 5. maj 2009 Skatteudvalget SAU alm. del - Bilag 296 Offentligt 28. april 2009 Supplement til samlenotat vedr. rådsmødet (ECOFIN) den 5. maj 2009 1. Økonomisk og finansiel situation - Udveksling af synspunkter 2. Kvalitet

Læs mere

Forslag til RÅDETS FORORDNING

Forslag til RÅDETS FORORDNING EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 7.7.2014 COM(2014) 448 final 2014/0207 (NLE) Forslag til RÅDETS FORORDNING om tilpasning af Rådets forordning (EF) nr. 1340/2008 af 8. december 2008 om handel med visse

Læs mere

UDENRIGSMINISTERIET Den 24. november 2005 UDV, j.nr. 400.E.2-0-0. Ministerens talepapir fra samrådet den 17. november 2005.

UDENRIGSMINISTERIET Den 24. november 2005 UDV, j.nr. 400.E.2-0-0. Ministerens talepapir fra samrådet den 17. november 2005. Udenrigsudvalget URU alm. del - Svar på Spørgsmål 20 Offentligt UDENRIGSMINISTERIET Den 24. november 2005 UDV, j.nr. 400.E.2-0-0. Rådsmøde (almindelige anliggender og eksterne forbindelser) den 21.-22.

Læs mere

Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget ERU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 258 Offentligt

Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget ERU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 258 Offentligt Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2015-16 ERU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 258 Offentligt Folketingets Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget Christiansborg Svar på Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalgets

Læs mere

MLC gennemførelse i EU-retten. Søfartsstyrelsen v/specialkonsulent Philippe Bauchy, Maritim Regulering og Besætning

MLC gennemførelse i EU-retten. Søfartsstyrelsen v/specialkonsulent Philippe Bauchy, Maritim Regulering og Besætning MLC seminar 20. juni 2013 Søfartsstyrelsen v/specialkonsulent Philippe Bauchy, Maritim Regulering og Besætning Hvordan bliver MLC gennemført i EUretten? Hvor langt er arbejdet? Hvilke betydninger får EU-reglerne?

Læs mere

SLUTAKT. FA/TR/EU/HR/da 1

SLUTAKT. FA/TR/EU/HR/da 1 SLUTAKT FA/TR/EU/HR/da 1 FA/TR/EU/HR/da 2 I. SLUTAKTENS TEKST 1. De befuldmægtigede for: HANS MAJESTÆT BELGIERNES KONGE, PRÆSIDENTEN FOR REPUBLIKKEN BULGARIEN, PRÆSIDENTEN FOR DEN TJEKKISKE REPUBLIK, HENDES

Læs mere

finansielle krise, men jeg synes ikke, det fik lov til at stjæle billedet fra de udviklingsudfordringer, som vi var kommet for at drøfte.

finansielle krise, men jeg synes ikke, det fik lov til at stjæle billedet fra de udviklingsudfordringer, som vi var kommet for at drøfte. Samrådsspørgsmål Ø Vil ministeren redegøre for de væsentligste resultater på de seneste højniveaumøder på udviklingsområdet i forbindelse med FN's generalforsamling i New York? Herunder blandt andet om

Læs mere

Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0750 Bilag 2 Offentligt

Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0750 Bilag 2 Offentligt Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0750 Bilag 2 Offentligt Udlændingeafdelingen Samlenotat vedrørende dansk deltagelse i Rådets og Europa- Parlamentets forordning om et instrument for finansiel støtte til

Læs mere

Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget ERU Alm.del Bilag 13 Offentligt

Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget ERU Alm.del Bilag 13 Offentligt Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2016-17 ERU Alm.del Bilag 13 Offentligt NOTAT Oktober 2016 Status for Danmarks implementering af EU s indre markedslovgivning (maj 2015 december 2015) Resumé Europa-Kommissionen

Læs mere

DIG og EU! Europa-Kommissionens politik for børns rettigheder Hvad drejer det sig om, og hvad kan du gøre?

DIG og EU! Europa-Kommissionens politik for børns rettigheder Hvad drejer det sig om, og hvad kan du gøre? DIG og EU! Europa-Kommissionens politik for børns rettigheder Hvad drejer det sig om, og hvad kan du gøre? Plan arbejder på verdensplan for at opnå varige forbedringer for børn, der lever under fattige

Læs mere

Retsforbeholdet forværrer danske familiers retssikkerhed

Retsforbeholdet forværrer danske familiers retssikkerhed BRIEF Retsforbeholdet forværrer danske familiers retssikkerhed Kontakt: Analytiker, Eva Maria Gram +45 26 14 36 38 emg@thinkeuropa.dk RESUME Mere end 1000 danskere gifter sig hvert år med en borger fra

Læs mere

Europaudvalget. Europaudvalget 2010-11 (1. samling) EUU Alm.del Offentligt referat Offentligt REFERAT AF 29. EUROPAUDVALGS MØDE

Europaudvalget. Europaudvalget 2010-11 (1. samling) EUU Alm.del Offentligt referat Offentligt REFERAT AF 29. EUROPAUDVALGS MØDE Europaudvalget 2010-11 (1. samling) EUU Alm.del Offentligt referat Offentligt Europaudvalget REFERAT AF 29. EUROPAUDVAGS MØDE Mødedato: Fredag den 8. april 2011 Tidspunkt: Kl. 10.00 Sted: Vær. 2-133 Dagsorden

Læs mere

Alternativ rapport DEMOKRATIERNES EUROPA. Et samarbejde der bygger på de nationale demokratier

Alternativ rapport DEMOKRATIERNES EUROPA. Et samarbejde der bygger på de nationale demokratier Alternativ rapport Et samarbejde der bygger på de nationale demokratier DEMOKRATIERNES EUROPA Konventets opgave er ikke løst EU ikke tættere på borgerne Ingen klar kompetencefordeling...... og domstolen

Læs mere

SAMLENOTAT Rådsmøde(almindelige anliggender og eksterne forbindelser) den 23. -24. februar 2009

SAMLENOTAT Rådsmøde(almindelige anliggender og eksterne forbindelser) den 23. -24. februar 2009 Europaudvalget 2009 KOM (2009) 0038 Bilag 1 Offentligt Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri 2.1. Kontoret for europapolitik og internationale relationer Den 11. februar 2009 FVM 634 SAMLENOTAT

Læs mere

Status på EU s tænkepause

Status på EU s tænkepause Europaudvalget Info-note - I 54 Offentligt Folketinget Europaudvalget Christiansborg, den 6. juni 2006 Europaudvalgets sekretariat Til udvalgets medlemmer og stedfortrædere Status på EU s tænkepause Forfatningstraktaten

Læs mere

Forslag til RÅDETS AFGØRELSE. om Litauens indførelse af euroen den 1. januar 2015

Forslag til RÅDETS AFGØRELSE. om Litauens indførelse af euroen den 1. januar 2015 EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 4.6.2014 COM(2014) 324 final 2014/0170 (NLE) Forslag til RÅDETS AFGØRELSE om Litauens indførelse af euroen den 1. januar 2015 DA DA BEGRUNDELSE 1. BAGGRUND FOR FORSLAGET

Læs mere

HVAD KAN BRITERNE LÆRE AF MAASTRICHT, NICE OG LISSABON?

HVAD KAN BRITERNE LÆRE AF MAASTRICHT, NICE OG LISSABON? NOTAT HVAD KAN BRITERNE LÆRE AF MAASTRICHT, NICE OG LISSABON? Kontakt: Senioranalytiker, ph.d., Maja Kluger Rasmussen +45 30 59 55 87 mkr@thinkeuropa.dk RESUME Den britiske premierminister David Cameron

Læs mere

EUROPARÅDET MENNESKERETTIGHEDERNES VOGTER ET OVERBLIK

EUROPARÅDET MENNESKERETTIGHEDERNES VOGTER ET OVERBLIK EUROPARÅDET MENNESKERETTIGHEDERNES VOGTER ET OVERBLIK Ikke-medlem af Europarådet (Hviderusland) MEDLEMSSTATER HOVEDSÆDE OG KONTORER BUDGET Albanien, Andorra, Armenien, Aserbajdsjan, Belgien, Bosnien-Herzegovina,

Læs mere

Europaudvalget 2006 KOM (2006) 0488 Offentligt

Europaudvalget 2006 KOM (2006) 0488 Offentligt Europaudvalget 2006 KOM (2006) 0488 Offentligt KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER Bruxelles, den 5.9.2006 KOM(2006) 488 endelig Forslag til RÅDETS FORORDNING om visse restriktive foranstaltninger

Læs mere

EUROPA-PARLAMENTETS HØRINGER SVAR PÅ SPØRGSMÅLENE TIL DEN INDSTILLEDE KOMMISSÆR Mariann Fischer Boel (Landbrug og udvikling af landdistrikter)

EUROPA-PARLAMENTETS HØRINGER SVAR PÅ SPØRGSMÅLENE TIL DEN INDSTILLEDE KOMMISSÆR Mariann Fischer Boel (Landbrug og udvikling af landdistrikter) DK EUROPA-PARLAMENTETS HØRINGER SVAR PÅ SPØRGSMÅLENE TIL DEN INDSTILLEDE KOMMISSÆR Mariann Fischer Boel (Landbrug og udvikling af landdistrikter) Del A Generelle spørgsmål I. Personlige og faglige 1. Hvilke

Læs mere

Krisen skærper behovet for markant omlægning af EU s budget

Krisen skærper behovet for markant omlægning af EU s budget Organisation for erhvervslivet juni 2009 Krisen skærper behovet for markant omlægning af EU s budget Den økonomiske krise skærper behovet for at omstille EU s budget, så det understøtter den fremtidige

Læs mere

(Meddelelser) EUROPA-PARLAMENTET. Forretningsorden for Konferencen af de Europæiske Parlamenters Europaudvalg (2011/C 229/01) PRÆAMBEL

(Meddelelser) EUROPA-PARLAMENTET. Forretningsorden for Konferencen af de Europæiske Parlamenters Europaudvalg (2011/C 229/01) PRÆAMBEL 4.8.2011 Den Europæiske Unions Tidende C 229/1 II (Meddelelser) MEDDELELSER FRA DEN EUROPÆISKE UNIONS INSTITUTIONER, ORGANER, KONTORER OG AGENTURER EUROPA-PARLAMENTET Forretningsorden for Konferencen af

Læs mere

Europaudvalget 2013 KOM (2013) 0170 Offentligt

Europaudvalget 2013 KOM (2013) 0170 Offentligt Europaudvalget 2013 KOM (2013) 0170 Offentligt EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 26.3.2013 COM(2013) 170 final 2013/0090 (NLE) Forslag til RÅDETS AFGØRELSE om den holdning, som Unionen skal indtage i

Læs mere

Skatteudvalget (2. samling) SAU Alm.del Bilag 47 Offentligt

Skatteudvalget (2. samling) SAU Alm.del Bilag 47 Offentligt Skatteudvalget 2014-15 (2. samling) SAU Alm.del Bilag 47 Offentligt 24. september 2015 Samlet kommenteret dagsorden vedrørende rådsmødet (ECOFIN) den 6. oktober 2015 1) Automatisk udveksling af information

Læs mere

Forfatningstraktaten og ØMUen

Forfatningstraktaten og ØMUen 53 Forfatningstraktaten og ØMUen Tina Winther Frandsen, Internationalt Kontor INDLEDNING Stats- og regeringscheferne fra de 25 EU-lande vedtog på Det Europæiske Råds møde den 17.-18. juni 2004 traktaten

Læs mere

Et åbent Europa skal styrke europæisk industri

Et åbent Europa skal styrke europæisk industri Januar 2014 Et åbent Europa skal styrke europæisk industri AF chefkonsulent Andreas Brunsgaard, anbu@di.dk Industrien står for 57 pct. af europæisk eksport og for to tredjedele af investeringer i forskning

Læs mere

Forslag til RÅDETS AFGØRELSE. om forlængelse af gyldigheden af afgørelse 2011/492/EU og udsættelse af anvendelsen af dens relevante foranstaltninger

Forslag til RÅDETS AFGØRELSE. om forlængelse af gyldigheden af afgørelse 2011/492/EU og udsættelse af anvendelsen af dens relevante foranstaltninger EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 17.6.2014 COM(2014) 369 final 2014/0186 (NLE) Forslag til RÅDETS AFGØRELSE om forlængelse af gyldigheden af afgørelse 2011/492/EU og udsættelse af anvendelsen af dens

Læs mere

Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri 2010-11 FLF alm. del Bilag 88. Offentligt. Europaudvalget 2010-11 EU-note E 12.

Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri 2010-11 FLF alm. del Bilag 88. Offentligt. Europaudvalget 2010-11 EU-note E 12. Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri 2010-11 FLF alm. del Bilag 88 Offentligt Europaudvalget 2010-11 EU-note E 12 Offentligt Europaudvalget og Finansudvalget EU-konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgets

Læs mere

Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del Bilag 288 Offentligt

Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del Bilag 288 Offentligt Europaudvalget 04-5 EUU Alm.del Bilag 88 Offentligt Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri NaturErhvervstyrelsen Den 9. januar 05 FVM 64 ORIENTERENDE NOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG om komitéafstemninger

Læs mere

Europa-Parlamentets Eurobarometer (EB79.5) "ET ÅR FØR VALGET TIL EUROPA-PARLAMENTET I 2014" økonomisk og social sammenhørighed SAMMENFATTENDE ANALYSE

Europa-Parlamentets Eurobarometer (EB79.5) ET ÅR FØR VALGET TIL EUROPA-PARLAMENTET I 2014 økonomisk og social sammenhørighed SAMMENFATTENDE ANALYSE Generaldirektoratet for Kommunikation Enheden for Analyse af den Offentlige Opinion Bruxelles, den 15. september 2013 Europa-Parlamentets Eurobarometer (EB79.5) "ET ÅR FØR VALGET TIL EUROPA-PARLAMENTET

Læs mere