INDSIGELSER OG KOMMENTARER TIL LOKALPLAN CAMPUS BISPEGADE

Transkript

1 ang. 6.1: "Tage på nye bygninger skal udformes som flade grønne tage stenurt eller anden vandabsorberende vegetation". Ændringsforslag: ordet "skal" ændres til "kan". ang. 6.2: "Ny bebyggelse skal fremstå som nutidig åbne stueetager af glas" og "Materialer som beton, glas og stål skal dominere facaderne". Ændringsforslag: ordet "skal" ændres begge steder til "kan". ang. 6.2: "Derudover kan anvendes de for området karakteristiske materialer som tegl, mursten, træ etc. til ombygning af eksisterende bebyggelse". Ændringsforslag: ordet "kan" ændres til "skal". Ændringsforslag: Hovedreglen i F43 pkt mener vi stadig skal være gældende, her citeret i uddrag: "Ydermure på nybyggeri skal som hovedregel fremstå i teglstensmure, pudsede eller vandskurede mure". "Tage på ny bebyggelse skal gives en form, der er afstemt de omkringliggende bygningers taghældninger og helhedsvirkning i forhold til omgivelserne". "Tage på ny bebyggelse skal normalt dækkes tegl, skifer, zink eller kobber". Konsekvensen af at ændre "skal" til "kan" er i realiteten at der ingen styring er af tagformen og tagmaterialet. Det vil derfor være muligt at sikre det arkitektoniske udtryk der var argumenteret for i Campusplanen - som har fungeret som forlæg for lokalplanen ang. arkitektonisk design. Konsekvensen af at ændre "skal" til "kan" - begge steder - er i realiteten at der ingen styring er af facaderne. Det vil derfor være muligt at sikre det arkitektoniske udtryk der var argumenteret for i Campusplanen - som har fungeret som forlæg for lokalplanen ang. arkitektonisk design. Konsekvensen af at ændre "kan" til "skal" er, at der under nogen omstændigheder kan laves tilbygninger i den "moderne stil" som lokalplan 146 lægger op til, for det nye byggeri. Udtrykket "eksisterende bebyggelse" vil blive tolket som "den til en hver tid nuværende bebyggelse". Med andre ord vil de "moderne" byggerier der måtte opføres efter retningslinjerne i Lokalplan 146, efter deres opførelse skulle opfattes som "eksisterende bebyggelse". En eventuel tilbygning til disse byggerier ville derfor skulle opføres i tegl. Et andet problematisk forhold ved at ændre teksten som forslået er, at man godt kunne forestille sig et behov opstå omkring muligheden for at lave en tilbygning til en - i dag eksisterende bygning i tegl - som lægger sig fysisk op ad de nye - moderne - byggerier. Her vil det være forkert at have muligheden for at lave et "moderne" anne til en eksisterende (tegl-)bygning. Med fremlæggelsen af forslag til Lokalplan 146 har Byrådet bevidst fravalgt den regulering af facadeudtrykket for nye byggerier som ellers er udtrykt i F43. Sameksistensen mellem de to lokalplaner F43 og 146 baserer sig på i F43 hvori der står: "Ved opførelse af nybyggeri og tilbygninger kan der efter særlig tilladelse både hensyn til form og materiale anvendes arkitektoniske nutidige udtryk, når der er arkitektonisk begrundelse herfor og bygningen indpasses i forhold til omgivelserne jf. bestemmelserne i og 6.1.2". Denne særlige tilladelse kunne være i form af en lokalplan, som i dette tilfælde udgøres af Lokalplan 146. Bestemmelserne i F og 6.1.2, som der henvises til, retter sig udelukkende mod bevaringsværdige bygninger. I lokalplan 146 er der i 6.3 indsat en bestemmelse om at "Eksisterende bevaringsværdig bebyggelse skal udformes efter anvisningerne i Lokalplan F43."

2 Ændringsforslag: Bygning A foreslås trukket tilbage til samme facadeforløb som hovedbygningen, således at den ny dominerende bygning "skygger" unødigt meget for den store gamle hovedbygning. Byggefelt A - og der også beliggenheden af bygningen - blev detalje-tilpasset i samråd bygherre (VUC) udgangspunkt i Campusplanens udlæg af byggefelter. Under denne tilpasning blev byggefeltet bl.a. trukket tilbage til kantstenen til fortovet til Hovebygningen. Udspillet fra den eksterne rådgiver Juul & Frost var at byggefelt A skulle lægges en del længere mod syd for at opnå en form for ligevægt auditoriebygningen ved Hovedbygningens østside. Hovedbygningens facade består af mange spring, og der er derfor nogen klar facadelinje som det fremgår af nedenstående foto. I lokalplanforslaget flugter byggefelt A kantstenen til fortovet til Hovebygningen.

3 ang. 4.3, her mener vi, at det er helt utilstrækkeligt, at der anlægges 1 p-plads pr. 80 m 2 etageareal. Hele indre Østerbro er i forvejen hæmmet af alt for få p-pladser som studerende og beboere kæmper om, og derfor er det vigtigt, at byggeri til institutionerne tilfører som minimum det antal p-pladser som brugerne har behov for og det er flere end denne faktor tilsiger. Ændringsforslag: Antallet øges til f.eks. 1 pr. 50 m 2. Parkeringsnormen på 1 p-plads pr. 80 kvm. i Forslag til Lokalplan 146 er fundet ved at tage gennemsnittet af de to gældende lokalplaner for området, som er hhv. 1 p-plads pr. 75 kvm. og 1 p- plads pr. 100 kvm. Inden for det kommende lokalplanområde er der ifølge en optælling i Campusplanen i dag 127 p-pladser (som det nævnes i lokalplanens redegørelsesdel s.6). Heri er regnet markerede p- båse (inkl. 13 båse ved daginstitutionen Sofiehuset), men parkeringsmuligheder på de omkringliggende veje. VUC Storstrøm skal i forbindelse sit byggeri i byggefelt A etablere et antal p-pladser. Det nøjagtige antal af mulige p-pladser kendes først i forbindelse den konkrete byggesagsbehandling. En hurtig optælling af mulige pladser giver mulighed for ca. 20 ekstra pladser, såfremt Malersalen (som tilhører VUC, men som VUC ønsker at fjerne) inddrages til p-areal. Hvis der på nuværende tidspunkt skal etableres yderligere p- pladser - ud over de evt. 20 = 147 kan det ske på hjørnegrunden (matr.nr. 749f.), som nu er ejet af Guldborgsund Kommune. Her vil der umiddelbart kunne nyanlægges ca. 84 pladser fra hjørnet Bispegade-Kreibergsgade og op imod Sofiehuset (p-feltet markeret på kortbilag 2 i lokalplanen). Samlet giver det i alt = ca. 231 p-pladser i niveau på campusområdet. Hertil kan lægges ca. 40 p-pladser som kan anlægges i p-kælder i byggefelt C og D. I alt 271 p-pladser i campusområdet. Altså 144 p-pladser mere end der er i dag. Det er det tal man realistisk, rent fysisk, ville kunne etablere inden for lokalplanområdet. En p-norm på 80 som er kravet i lokalplanen vil efter byggefelternes størrelse og en maksimal bebyggelsesprocent på 70, stille krav om 180 p-pladser i campusområdet. En p-norm på 50 som foreslået af forslagsstiller ville stille krav om 289 p-pladser og ville altså kunne lade sig gøre. En p-norm på 60 ville stille krav om 240 p-pladser, vil kunne opfyldes rent fysisk og vil være afhængig af nedlæggelsen af "Malersalen". Det foreslås derfor at p-normen ændres i lokalplanen til 60.

4 til "Tillæg nr. 9 til kommuneplan " omhandlende fremtidige rammebestemmelser for NYKF O22. "Da vi allerede nu har skabt de parkeringspladser, som er fysisk muligt i Bispegade, vil denne norm forhindre os i yderligere at udbygge vores skole." Sct. Joseph Søstrenes Skole, Bispegade 6, er reguleret ved lokalplanen F43, som er en "rammelokalplan" som altså kan regulere større, og der lokalplanpligtige, byggeprojekter eller tilsvarende anvendelsesændringer. Indsiger er bekymret for om fremtidige udvidelsesprojekter for skolen vil skulle underlægges den parkeringsnorm der er udtrykt i kommuneplanrammen NYKF O22. Kommuneplanrammen O22 er kun gældende for grundejere hvis der skal udarbejdes en (ny) lokalplan for området. Udvidelser eller tilbygninger der kræver ny lokalplan vil således blive påvirket af hvad der måtte være nævnt i kommuneplanrammen. I den konkrete byggesagsbehandling af en ansøgning om udvidelse (af skolen) vil der blive foretaget en vurdering af hvad parkeringskravet vil være. Sct. Joseph Søstrenes Skole Bispegade I et bebygget miljø som det ved Bispegade vil en tilbygning eller udvidelse normalt udløse pligt til ny lokalplan. Pligten til udarbejdelse af ny lokalplan vil skulle afvejes efter hvor stor en påvirkning de ansøgte udvidelser har på det omgivende miljø. Museet anbefaler en række ændringer af lokalplanen: Bygning B lægges ud ved rundkørslen. Der skal bruges beton, stål og store glaspartier ud mod rundkørslen og Kreibergsgade. Der bør ved p-pladsen ved rundkørslen planlægges for anlægselementer i form af murværk, en vold eller grønt vendt ud mod rundkørslen. Hvis bygningen i byggefelt B skulle lægges ud ved rundkørslen ville det være muligt at etablere et tilstrækkeligt antal p-pladser. I 9.3. er der bestemmelse om at parkeringsarealer skal gives en karakter der respekterer de eksisterende grønne træk Ubebyggede arealer, herunder parkeringsarealer, skal ved beplantning, befæstelse eller lignende gives en parklignende karakter, der respekterer de eksisterende grønne træk

5 Generelt ang. trafik omkring Søvej 52 Henvendelsen er en egentlig indsigelsen mod lokalplanen. Henvendelsen er videresendt til Vej-afdelingen. For så vidt angår oprettelse af byggefelterne C og D på matrikelnummer 749f har UCSJ ingen bemærkninger. For så vidt angår byggefelterne A og B på matrikelnummer 749a skal UCSJ protestere imod oprettelsen af disse samt fastlæggelsen af minimum og maksimumhøjder, idet dette vil betyde en urimelig indskrænkning af UCSJ s ret til og mulighed for at udbygge, når eller hvis det viser sig, at UCSJ har behov for dette. prioriteringerne af lokalplanområdet - herunder den principielle placering og størrelse af byggefelter. Generelt må det siges, at i et åbent parklignende campusområde som Bispegade-området, er det vigtigt, for at det kan bevare sin åbne og parklignende karakter, at styre byggeriernes placering gennem byggefelter hvorindenfor al byggeri skal holde sig. At byggefelterne bliver udstyret mahøjder er ganske simpelt et krav i planloven for at lokalplanen er tilstrækkelig præcis til at kunne give byggemulighed (for at blive en "rammelokalplan" der giver byggemulighed). Det samme kan i en vis udstrækning siges om byggefelt A's krav om minimumshøjde på byggeriet, idet der vil være meget stor forskel på det arkitektoniske udtryk alt efter hvor høj bygningen bliver. Det har derfor været vigtigt at bygningen i byggefelt A kunne "matche" Hovedbygningen som den ligger op ad. Administrativ ændring Der indføres en bestemmelse under 9 om de ubebyggede arealer - herunder parkering. Bestemmelsen har til formål at understrege at der skal anvendes græsarmering til p-pladserne langs Kreibergsgade og ved rundkørslen, for at det grønne træk sikres. Græsarmering til p-pladserne er nævnt i både Campusplanen og i redegørelsesdelen i lokalplanforslaget (s.7). 9.4 Langs Kreibergsgade og ved rundkørslen skal alle parkeringsarealer (undtagen P-kælder) etableres græsarmering til sikring af de eksisterende grønne træk. Borger Søvej 52, 4800 University College Sjælland (UCSJ) Slagelsevej Sorø