Udviklingen har betydet, at de fleste patienter kun er indlagt i kort tid på sygehuse, og det er vigtigt, at der også tages hånd om de pårørende.
|
|
- Magnus Holm
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 18. december 2009 Demens frivillig sundhedsaftale Baggrund I de tre tidligere amter blev udarbejdet tre forskellige samarbejdsmodeller om demens, der er videreført i henholdsvis region, kommuner og almen praksis. Med strukturreformen per 1. januar 2007 er der sket en ændring af fordeling af flere arbejdsområder på sundhedsområdet mellem den primære og sekundære sektor. I det sekundære sundhedsvæsen udarbejdes der efter strukturreformen en ny specialeplanlægning, og der er udarbejdet en ny sygehusplan på det somatiske område samt en ny psykiatriplan. Fra centralt hold er der meget fokus på patientforløb, og Sundhedsstyrelsen har i foråret 2008 udsendt Forløbsprogram for kronisk sygdom, og der er i sommer 2008 udkommet Udredning og behandling af demens en medicinsk teknologivurdering. Udviklingen har betydet, at de fleste patienter kun er indlagt i kort tid på sygehuse, og det er vigtigt, at der også tages hånd om de pårørende. Alle disse forhold gør, at der er behov for en harmonisering og en opdatering af samarbejdet omkring den demente borger. Den Administrative Styregruppe for Sundhedsaftaler har besluttet, at der skal udarbejdes et udkast til en frivillig sundhedsaftale på demensområdet til afløsning for de tre samarbejdsmodeller. Den frivillige sundhedsaftale skal tage udgangspunkt i de bedste erfaringer fra de tre samarbejdsmodeller. 1. Afgrænsning Demensaftalen skal ses som et supplement til de obligatoriske sundhedsaftaler. Denne aftale vil derfor kun sætte fokus på de områder, der er specielle og specifikke for patienter med demens. Aftalen omhandler det samlede demensforløb fra opsporing, udredning, diagnosticering til behandling og opfølgning samt levering af tilbud. Aftalen omhandler både ambulante forløb, forløb der kræver indlæggelse samt forløb, hvor patienten bliver indlagt af andre årsager, hvor det under indlæggelsen konstateres, at der er mistanke om demens. Aftalens forudsætning er, at både det primære og sekundære sundhedsvæsen følger de kliniske retningslinjer, der foreligger på området. 2. Målgruppe Voksne med demens og voksne med mistanke om demens, herunder mild cognitiv impairment (MCI). Demens er en samlebetegnelse for mange sygdomme som f.eks. Alzheimers sygdom, vaskulær demens, Lewy body demens og frontotemporal demens. Aftalen skal desuden tage højde for, at der er målgrupper, der kan udvikle demens som f.eks.: Borgere med apoplexi, ældre borgere med første gangs depression, borgere med Downs Syndrom, borgere med et stort alkoholforbrug og borgere med Parkinsons Sygdom. Side 1
2 3. Lovgivning Borgere med demens har ofte en manglende sygdomserkendelse og har derfor svært ved at se behovet for hjælp og behandling. Der er forskellig lovgivning i forhold til, hvor borgeren befinder sig i systemet. Kommunen har pligt til løbende at vurdere omsorgspligten, men kan aldrig udføre omsorgspligten ved hjælp af tvang. Hvis den demente borger bliver behandlet i psykiatrien gælder psykiatriloven, og der er her mulighed for anvendelse af tvang. Kommunerne leverer ydelser til borgere med demens ifølge Serviceloven. Ifølge Serviceloven kan magtanvendelse og andre indgreb i selvbestemmelsesretten kun iværksættes, når pleje, omsorg og en socialpædagogisk indsats i de konkrete tilfælde har vist sig utilstrækkelige, og når magt er absolut nødvendig, og når borgeren er erklæret varig inhabil. Beslutning om magt skal vedtages af kommunalbestyrelsen og kan kun vedtages for en tidsbegrænset periode og kun i forhold til specifikke veldefinerede områder, som er fastlagt på forhånd. Målet er at begrænse anvendelsen af magt, og der skal hele tiden arbejdes på at undgå magtanvendelse. Psykiatrien er underlagt Bekendtgørelse af lov om anvendelse af tvang i psykiatrien 1. Bekendtgørelsen omfatter alle former for foranstaltninger, som patienten ikke har givet informeret samtykke til skal foretages. I bekendtgørelsen er beskrevet de procedurer, som skal overholdes ved anvendelse af tvang i psykiatrien. Loven gælder kun på en psykiatrisk afdeling og kan ikke bringes i anvendelse i kommuner. Ved behandling af en patient skal der foreligge informeret samtykke. Informationen skal gives på en sådan måde og i et sådant omfang, at patienten i den nødvendige udstrækning forstår indholdet og betydningen af informationen 2. Udfordringen er imidlertid, at det i nogle tilfælde kan være svært at vide, om den demente patient har forstået informationen og rækkevidden af beslutningen om behandling. I bekendtgørelse står der desuden Kan en patient ikke selv varetage sine interesser, indtræder den eller de personer, som efter lovgivningen er bemyndiget hertil, i patientens rettigheder efter loven i det omfang, dette er nødvendigt for at varetage patientens interesser i den pågældende situation. I de sværeste tilfælde kan man ifølge værgemålslovens 5 iværksætte værgemål for den svært demente. I Sundhedslovens 18 er der taget højde for disse forhold, idet der står: For en patient, der varigt mangler evnen til at give informeret samtykke, kan de nærmeste pårørende give informeret samtykke til behandling. I de tilfælde, hvor patienten er under værgemål, der omfatter personlige forhold, herunder helbredsforhold, jf. værgemålslovens 5, kan informeret samtykke dog gives af værgen. Efter værgemålslovens 8, stk. 2 kan værgemålet i forhold til behandling være tidsbegrænset, idet der står: Er tilstanden midlertidig, eller er der af andre grunde særlig anledning hertil, kan værgemål tidsbegrænses. 4. Borgere henvist til udredning for demens Mistanken om demens rejses ofte af personer i patientens nærmiljø. Det kan f.eks. dreje sig om pårørende, kommunale forebyggelses- eller kommunale omsorgspersoner eller alment praktiserende læge. Såfremt en borger er kendt af kommunen, og der er mistanke om demens, kan en demensfaglig medarbejder fra kommunen efter at have fået borgerens samtykke foretage en adfærds- og funktionsundersøgelse. Informationen skal videregives til egen læge, når patienten henvises til udredning for demens hos denne. 1 BEK nr af 01/11/ Bekendtgørelse om information og samtykke og om videregivelse af helbredsoplysninger mv. (BEK nr. 665 af 14/9/1998) Side 2
3 Efter den primære demensudredning bør de fleste borgere henvises til en tværspecialiseret udredning for demens Stratificering af patienterne Demensudredning Den primære demensudredning varetages af almen praksis. Det vil her være en fordel at inddrage de pårørende, der ofte sidder inde med oplysninger, som patienten ikke selv er i stand til at give. Udredningen skal foregå efter DSAM s (Dansk Selskab for Almen Medicin) retningslinjer. Egen læge kan med fordel inddrage den kommunale demenskonsulent i udredningen i forbindelse med at lave en adfærds- og funktionsvurdering. Efter at den primære udredning er sket, skal patienten henvises til tværspecialiseret udredning med henblik på endelig fastlæggelse af diagnosen og iværksættelse af eventuel medicinsk behandling. Ved iværksættelse af behandling med antidemensmedicin søger speciallægen om individuelt tilskud til medicinsk behandling i Lægemiddelstyrelsen Hvor henvises patienterne til? Tre specialer én indgang Den tværspecialiserede udredning foregår i geriatrien, psykiatrien og neurologien. Udkastet til specialeplanen opererer med, at demensudredning skal foregå to steder i regionen nemlig i Sygehus Syd og i Sygehus Nord. For at demensudredningen skal foregå optimalt, er det nødvendigt, at der er et tæt samarbejde mellem de tre specialer, som det i vid udstrækning også sker i dag. Det foreslås, at der oprettes to teams, hvor de tre specialer indgår. Formålet med de to teams er, at man sikrer et tæt samarbejde mellem specialerne. Det foreslås endvidere, at de tre specialer afholder fælles konferencer evt. som videokonferencer i det omfang, det er muligt. De to teams skal foretage visitationen af patienterne til de respektive specialer ud fra faglige kriterier og ikke ud fra et alderskriterium. Der skal oprettes én postkasse i henholdsvis nord og syd 3, så praktiserende læge eller andre ikke selv skal tage stilling til i hvilket regi, det er mest hensigtsmæssigt, at patienten bliver udredt og behandlet. Det gælder både for førstegangshenvisninger og ved senere henvisninger Oplysninger ved henvisning til sygehus Henvisningen skal indeholde følgende oplysninger: Resume af aktuelle sygehistorie, inkl. varigheden Oplysninger om tidligere somatisk og psykisk sygdom Beskrivelse af de intellektuelle funktioner eller dysfunktioner Blodprøvesvar Fast medicin Alkoholforbrug Svar på evt. CT-scanning Resultat af MMSE 4 eller lignende test og eventuel urskive-test Forslag til diagnose 3 Man kan her med fordel udvide to eksisterende elektroniske postkasser til at omfatte hele den henholdsvis sydlige og nordlige del af regionen. 4 MMSE = Mini Mental State Examination: Screeningstest for moderat demens. Kan aldrig stå alene. Side 3
4 Kontaktoplysninger på nærmeste pårørende Oplysning om der er foretaget en vurdering af, om patienten er egnet til at køre bil, såfremt patienten har et kørekort Opfølgning af patienten i almen praksis Når den specifikke diagnose er stillet, og patienten evt. er sat i medicinsk behandling, kan patienten afsluttes til opfølgning i almen praksis. Den medicinske og sociale opfølgning skal foregå efter de retningslinjer, der er opstillet i DSAM s vejledning. Opfølgningen kræver et tæt samarbejde mellem især almen praksis og kommune, men også med det sekundære sundhedsvæsen, hvis patienten følges her. Ændring i den medicinske behandling for demens bør ske i samråd med den ordinerende afdeling. Individuelt tilskud til medicinsk behandling med antidemens medicin skal fornys hver 15. måned i Lægemiddelstyrelsen. Almen praksis skal sørge for fornyet ansøgning hver 15. måned Kommunen én indgang Visitationsenheden er indgangen til kommunen. Visitationsenheden har ansvaret for at videreformidle kontakt til demenskonsulenten 5, når det drejer sig om henvendelser vedr. demensproblematikker. Det er demenskonsulentens 6 ansvar at sikre formidling af alle forhold, herunder kommunikation om borgere med demens i kommunen. Demenskonsulenten medvirker ved opsporing, udredning, opfølgning og etablering af tilbud til den demente. Det er desuden demenskonsulentens opgave at skabe kontakt til den demente, når demenskonsulenten via egen læge eller sygehus får kendskab til, at der ved undersøgelse af borgeren er mistanke om eller stillet diagnosen demens Kommunikation Overordnet set er kommunikation mellem de tre parter beskrevet i de obligatoriske sundhedsaftaler. De obligatoriske sundhedsaftaler omhandler især indlæggelse af patienten. På demensområdet foregår store dele af behandlingsforløbet ambulant, og det er derfor nødvendigt, at aftalerne omkring kommunikation under indlæggelse også kommer til at gælde for ambulante forløb. Udover de oplysninger, som der er aftalt i de obligatoriske sundhedsaftaler, skal der ved kommunikation mellem parterne gives oplysning om følgende: Oplysninger om navn og telefonnummer på nærmeste pårørende, såfremt man har disse oplysninger. 5 Demenskonsulent betegner i aftalen både personer, der er uddannet som demenskoordinatorer efter den gamle ordning med en uddannelse på 175 timer, og den nyere uddannelse som demenskonsulent. En etårig uddannelse på 27 ECT point svarende til 750 undervisningstimer. 6 Nogle kommuner vil have uddelegeret nogle af demenskonsulentens opgaver til hjemmesygeplejen eller til en privat leverandør. Side 4
5 5. Indlæggelse af borgere med demens Det drejer sig her om borgere, der bliver indlagt med demens eller med mistanke om demens som hoved- eller bidiagnose på en somatisk eller psykiatrisk afdeling. Pårørende bør så vidt muligt inddrages. Det bør tilstræbes, at der skabes en tæt kontakt mellem de professionelle i sekundær og primær sektor også i forhold til udfører leddet, så begge parter aktivt arbejder for, at man opnår et koordineret og sammenhængende indlæggelses- og udskrivningsforløb Kommunikation mellem kommune og sygehus Hvis en borger med demens bliver indlagt, skal kommunen medsende eller inden 24 timer give oplysning om navn og telefonnummer på nærmeste pårørende, såfremt man har disse oplysninger, og på eventuel kommunal kontaktperson. Som beskrevet under sundhedsaftale 2 omkring indlæggelse skal kommunen give oplysning om patientens sædvanlige funktionsniveau. Kommunen skal gøre opmærksom på, hvis der er specielle forhold i forhold til f.eks. kommunikation med den demente borger eller pleje af denne, der kan have betydning for behandling eller pleje af patienten under indlæggelsen Sygehuset skal inden 24 timer oplyse kommunen om, hvem der er patientens kontaktperson/kontaktpersoner. Ved udskrivningen af en person med demens, skal der efter indhentning af samtykke fra patienten, tages kontakt til visitationsenheden samt til den kommunale demenskonsulent. De pårørende skal informeres om diagnosen samt om, at der er taget kontakt til den kommunale visitationsenhed og den kommunale demenskonsulent. Såfremt patienten er kendt af kommunen, og det drejer sig om en kompliceret udskrivning, hvor der afholdes planlægningskonference, skal der udover de deltagere i konferencen, der er beskrevet i sundhedsaftale 1, afsnit 1.4, være deltagelse af den kommunale kontaktperson fra udfører leddet. Sygehuset skal sende genoptræningsplan på demente patienter i samme grad som for andre patienter. Selv om patienten ikke har træningspotentiale under indlæggelsen kan potentialet opstå, når patienten kommer hjem i vante rammer Kommunikation mellem almen praksis og sygehus Såfremt det er en førstegangsindlæggelse, hvor almen praksis medvirker ved indlæggelsen, skal der på indlæggelsessedlen anføres de ting på henvisningen, som er beskrevet under punkt Såfremt det drejer sig om en genindlæggelse eller genhenvisning, skal almen praksis give oplysninger om udviklingen af sygdommen, siden patienten blev afsluttet fra sygehuset. Ved udskrivning skal egen læge informeres, om der er taget kontakt til den kommunale demenskonsulent med angivelse af, hvem denne eventuelt er samt om, hvilken information de pårørende har fået Kommunikation mellem almen praksis og kommune Side 5
6 Ved opfølgende hjemmebesøg eller konsultation i øvrigt vil det være hensigtsmæssigt, at almen praksis inddrager en relevant kommunal kontaktperson. 6. Indlæggelser hvor der rejses mistanke om demens Det drejer som om borgere, der bliver indlagt af andre årsager end demens, hvor det under indlæggelsen viser sig, at borgeren måske har en udiagnosticeret demenssygdom. Patienter med demens bliver mere konfuse under indlæggelse, hvorfor det er vigtigt, at der er fokus på, at mennesker med demens er indlagt så kortvarigt som muligt Kommunikation mellem kommune og sygehus Såfremt patienten er kendt af kommunen, skal kommunen medsende eller inden 24 timer give oplysning om navn og telefonnummer på nærmeste pårørende, såfremt kommunen har oplysning om og om den kommunale kontaktperson. Sygehuset skal inden 24 timer oplyse kommunen om, hvem der er patientens kontaktperson/kontaktpersoner. Som beskrevet under sundhedsaftale 2 omkring indlæggelse, skal kommunen give oplysning om patientens sædvanlige funktionsniveau. Kommunikationen mellem sygehus og kommune er i øvrigt beskrevet under sundhedsaftale 2. Ved udskrivelsen af en patient, hvor der er mistanke om demens, og som ikke er kendt af kommunen, skal der efter indhentning af samtykke fra patienten, tages kontakt til visitationsenheden. Visitationsenheden skal informere den kommunale demenskonsulent om, at sygehuset har udskrevet en patient, hvor der er mistanke om, at vedkommende er dement. De pårørende skal informeres om mistanken om demens samt om, at der er taget kontakt til kommunen. Såfremt patienten er kendt af kommunen, og det drejer sig om en kompliceret udskrivning, hvor der afholdes planlægningskonference, skal der udover de deltagere i konferencen, der er beskrevet i sundhedsaftale 1, afsnit 1.4, være deltagelse af den kommunale kontaktperson fra udfører leddet Kommunikation mellem almen praksis og sygehus I udskrivningsbrevet til praktiserende læge skal der på mistanke om demens anføres, at denne skal tage initiativ til udredning for demens, såfremt det fortsat skønnes nødvendigt, når patienten er blevet udskrevet. Praktiserende læge skal desuden informeres om, om der er taget kontakt til kommunen med henblik på, at Visitationsenheden skal informere den kommunale demenskonsulent om, at der er rejst mistanke om, at patienten er dement. Egen læge skal desuden informeres om, hvilken information de pårørende har fået Kommunikation mellem almen praksis og kommune Efter indhentning af samtykke fra patienten informeres kommunen om, om patienten får foretaget primær demensudredning i almen praksis samt om resultatet af denne. Side 6
7 7. Træning Fysisk træning er lige så vigtig for patienter med demens som for den øvrige del af befolkningen både for at bevare den fysiske funktionsevne, men også fordi fysisk træning har indflydelse på udviklingen af patientens demens 7. Fysisk træning kan være med til at forhindre genindlæggelser. I forhold til borgere med demens er der derfor behov for forebyggende træning, vedligeholdelsestræning samt genoptræning efter indlæggelser Vedligeholdelsestræning Vedligeholdelsestræning er en kommunal opgave. Kommunerne kan tilbyde vedligeholdelsestræning til borgere med demens efter konkret vurdering af træningspotentialet Genoptræning I forbindelse med sundhedsaftale 3 er udarbejdet et katalog, der beskriver fordelingen mellem specialiseret og ikke-specialiseret genoptræning. I forbindelse med træning af mennesker med demens gør der sig imidlertid nogle specielle forhold gældende. På grund af demens kan patienterne have behov for en anden tilrettelæggelse af genoptræningen eller individuelle hensyn f.eks. i forbindelse med træning på hold. RFUF 3 vil overveje om diagnosen demens skal medtages i katalog for fordelingen mellem specialiseret og almen genoptræning. 8. Videndeling på tværs Der er behov for videndeling på tværs af sektorer. Dette skal foregå på forskellige planer Projekt Forbedret plejeforløb af demente på tværs af sektorer Den videre udvikling på demensområdet og samarbejde om den demente borger udvikles bl.a. via projektet, som er iværksat i 2008 og afsluttes i De erfaringer og den viden, som frembringes via projektet, skal være med til at forbedre plejen i den enkelte sektor samt forbedre kommunikationen og samarbejdet på tværs af sektorerne, når det handler om borgere/patienter, der bliver indlagt på afdelinger, der ikke er specialiseret i behandling af demens Demensnetværk Der er behov for et fagligt samarbejde og videndeling på tværs af sektorer og på tværs af kommuner. Kommissorium for demensnetværket Baggrund I de tre tidligere amter har der været faglige netværk på demensområdet. Der er fortsat behov for et tæt samarbejde og et godt kendskab til hinanden på tværs af kommuner og på tværs af sektorer. Formål Formålet med netværket er at forbedre indsatsen og samarbejdet om demente borgere på tværs af sektorer. Opgaver Netværkets opgaver er: 7 Rovio, Suvi (2008) The effect of physical activity and other lifestyle factors on dementia alzheimer s disease and structural brain changes, Stockholm, Karolinska Institut. Side 7
8 Videndeling på tværs Afholdelse af fælles temamøder, evt. i samarbejde med Servicestyrelsen Øge kendskabet til hinanden på tværs af kommuner og sektorer Være med til at implementere sundhedsaftalen på demensområdet Opsamle erfaring om sundhedsaftalen på demensområdet med henblik på forbedring af denne, når den skal revideres Forums sammensætning Det er frivilligt at være med i netværket. Netværket skal være åbent for centrale nøglepersoner på demensområdet i kommuner og sygehuse. Netværket skal selv styre og tilrettelægge møder, skrive referat, tilrettelægge eventuelle temamøder m.m. Mødekadence To møder årligt. Information Erfaringer og forslag til forbedringer af sundhedsaftalen på demensområdet sendes til formanden for RFUF 1 demens. 9. Opfølgning på sundhedsaftalen Opfølgning på sundhedsaftalen sker via den opfølgnings- og udviklingsorganisation, der er udviklet til opfølgning på de obligatoriske sundhedsaftaler. Side 8
Demensarbejde på tværs Indlæggelse og udskrivning
Demensarbejde på tværs Indlæggelse og udskrivning 2012 2 Forebyggelse af indlæggelser af borgere med demens Borgere med demens har svært ved at fungere i uvante omgivelser. Derfor er det vigtigt at undgå
Læs mereForløbsprogram for demens. Den praktiserende læges rolle og opgaver
Forløbsprogram for demens Den praktiserende læges rolle og opgaver 2013 Region Sjællands Forløbsprogram for demens er beskrevet i en samlet rapport, som er udsendt til alle involverede aktører i foråret
Læs mereIndsatsområdet indlæggelse og udskrivning
Indsatsområdet indlæggelse og udskrivning Dette afsnit er den administrative udmøntning af vejledningen om sundhedsaftalens krav vedrørende indlæggelse og udskrivning på det somatiske område. I forhold
Læs mereUdredning og behandling af bipolar lidelse hos voksne FAGLIG VISITATIONSRETNINGSLINJE
Udredning og behandling af bipolar lidelse hos voksne FAGLIG VISITATIONSRETNINGSLINJE 2016 Udredning og behandling af bipolar lidelse hos voksne faglig visitationsretningslinje Sundhedsstyrelsen, 2016.
Læs mereTværgående koordination og samordning - en kompliceret størrelse! DKDK ÅRSMØDE NYBORG 2015
Tværgående koordination og samordning - en kompliceret størrelse! DKDK ÅRSMØDE NYBORG 2015 Tværgående koordination og samordning - en kompliceret størrelse! Hvilke forskelligartede udfordringer giver tværgående
Læs mereSamarbejdsaftale om ældrepsykiatriske patienter
Samarbejdsaftale om ældrepsykiatriske patienter Proces: Revideret august 2014 opdateret december 2016 Den Tværsektorielle Grundaftale Samarbejdsaftale om Ældrepsykiatriske patienter Dato Arbejdsgruppens
Læs mereAktivitetsbeskrivelse, budget
Titel Vederlagsfri fysioterapi Nr.: 621-01 Kommunen overtog den 1. august 2008 myndighedsansvaret for vederlagsfri fysioterapi til personer med svært fysisk handikap. Den vederlagsfri fysioterapi tilbydes
Læs mereSundhedsaftale (og udviklingen af det nære sundhedsvæsen)
Sundhedsaftale (og udviklingen af det nære sundhedsvæsen) Sundhed og omsorgsudvalgsmøde 13. Maj 2013 v/ stabsleder Hanne Linnemann Sundhedsaftaler Sundhedsloven 205 Alle kommuner og regioner skal indgå
Læs mereNORDFYNS KOMMUNE DEMENSPOLITIK 2013-2016
NORDFYNS KOMMUNE DEMENSPOLITIK 2013-2016 Forord Antallet af mennesker med en demenssygdom i Danmark vil stige kraftigt i de kommende år. Næsten 200.000 danskere vil om 30 år lide af en demenssygdom, og
Læs mereForeningen af Kliniske Diætisters høringssvar vedrørende Vejledning om sundhedskoordinationsudvalg og sundhedsaftaler revision 2013.
København, den 25. november 2013 Foreningen af Kliniske Diætisters høringssvar vedrørende Vejledning om sundhedskoordinationsudvalg og sundhedsaftaler revision 2013. Foreningen af Kliniske Diætister (FaKD)
Læs mereforhold i primærsektoren, fx manglende kapacitet eller kompetence i hjemmeplejen
Center for Sundhed Tværsektoriel Udvikling Kongens Vænge 2 3400 Hillerød Opgang B & D Telefon 3866 6102 Direkte 24798168 Mail cch@regionh.dk Dato: 6. august 2015 Driftsmålsstyring Genindlæggelser Akutte
Læs mereRegion Hovedstadens erfaringer fra evaluering og revision af Forløbsprogram for Demens
s erfaringer fra evaluering og revision af Forløbsprogram for Demens Line Sønderby Christensen, chefkonsulent, Enhed for Det Nære Sundhedsvæsen, Demensdage 23/5-2019 1 Grethes case det optimale forløb
Læs mereBilag 4 til basisaftalen vedr. mennesker med sindslidende: Aftaler vedr. indsatsen overfor gerontopsykiatriske patienter
Bilag 4 til basisaftalen vedr. mennesker med sindslidende: Aftaler vedr. indsatsen overfor gerontopsykiatriske patienter Indholdsfortegnelse 1. INDLEDNING...................................................................................
Læs mereKonference om forebyggelse af magtanvendelse. FOA Torsdag d Cand.jur., ph.d. Dorthe V. Buss
Konference om forebyggelse af magtanvendelse FOA Torsdag d. 05.02.2015 Cand.jur., ph.d. Dorthe V. Buss Selvbestemmelse Økonomiske forhold Personlige forhold Medmindre en lov siger noget andet Eller personen
Læs mereDEMENSDAGENE 2019 FOR DIG DER ER NY PÅ DEMENSOMRÅDET
DEMENSDAGENE 2019 FOR DIG DER ER NY PÅ DEMENSOMRÅDET Tidlige tegn på demens opsporing og udredning Geriatrisk Afdeling G OUH Svendborg Sygehus Soeren.Jakobsen@rsyd.dk Søren Jakobsen 16-04-2019 National
Læs mereRammerne for Implementeringsplan for opfølgende hjemmebesøg i Region Nordjylland
Rammerne for Implementeringsplan for opfølgende hjemmebesøg i Region Nordjylland Oktober 2012 1 Baggrund Et af initiativerne i den nationale handleplan for den ældre medicinske patient er, at der systematisk
Læs mereStifinder. Samarbejde om TRÆNING OG GENOPTRÆNING I DE 17 KOMMUNER I REGION SJÆLLAND OG REGIONEN
Stifinder Samarbejde om TRÆNING OG GENOPTRÆNING I DE 17 KOMMUNER I REGION SJÆLLAND OG REGIONEN August 2015 Stifinderen beskriver samarbejdet om genoptræningsforløb med udgangspunkt i de muligheder, lovgivningen
Læs mereUdkast til samarbejdsaftale om alvorligt syge og døende
ARBEJDSPROCESSEN 1 Opgaven aftalt i forbindelse med sundhedsaftalerne 2007 Kommissorium (uddrag), godkendt august 2007: Udarbejde forslag til fælles målsætninger for samarbejdet om alvorligt syge og døende,
Læs mereLovgivningsmæssige rammer og referencer
Lovgivningsmæssige rammer og referencer Indlæggelse og udskrivelse Følgende love og bekendtgørelser har betydning for udmøntningen af indsatsområde 1 generelt: Sundhedslovens 41, stk. 1, 2 og 3 vedr. videregivelse
Læs mere9. Opfølgning efter demensudredning
9. Opfølgning efter demensudredning Af NKR demens, SST (2013) fremgår, at det anbefales, at patienter med diagnosticeret demenssygdom tilbydes en lægelig og kommunal opfølgning med faste aftaler med fokus
Læs mereKVALITETSSTANDARD FOR KOMMUNALE TILBUD TIL BORGERE MED DEMENS
Sundhed og Omsorg KVALITETSSTANDARD FOR KOMMUNALE TILBUD TIL BORGERE MED DEMENS Norddjurs Kommune Østergade 36 8500 Grenaa Tlf: 89 59 10 00 www.norddjurs.dk 1 Indhold Indledning... 3 Kvalitetsstandard.
Læs mereBornholms Regionskommune
Bornholms Regionskommune Kvalitetsstandard for Genoptræning og vedligeholdende træning efter lov om Social Service Genoptræning efter Sundhedsloven Godkendt i Socialudvalget d. 6. marts 2017-1 - Indledning...
Læs mereTag udgangspunkt i patientens drømme, ønsker og behov
Opsamling på workshoppen den 30. januar 2018 vedr. Det gode borgerforløb På baggrund af den afholdte workshop den 30. januar 2018 vedrørende Det gode borgerforløb i overgangen mellem social- og behandlingspsykiatrien,
Læs mereOmsorgspligt og magtanvendelse. Demensrådets temadag d. 31.10. 2013. Cand.jur., ph.d. Dorthe V. Buss
Omsorgspligt og magtanvendelse Demensrådets temadag d. 31.10. 2013 Cand.jur., ph.d. Dorthe V. Buss Selvbestemmelse Økonomiske forhold Personlige forhold Medmindre en lov siger noget andet Eller personen
Læs mereYdelsen kan sammensættes af flere tilbud: Individuel træning Holdtræning Instruktion til selvtræning Hjemmetræning Specialiseret genoptræning.
Genoptræning efter udskrivning fra hospital efter Sundhedsloven Hvad er ydelsens 140 i Sundhedsloven samt Vejledning om træning i lovgrundlag? kommuner og regioner. Kommunen tilbyder genoptræning efter
Læs mereProces- og rammenotat ift. forløbskoordinationsfunktion og opfølgende hjemmebesøg i regi af projektet om den ældre medicinske patient (DÆMP)
Proces- og rammenotat ift. forløbskoordinationsfunktion og opfølgende hjemmebesøg i regi af projektet om den ældre medicinske patient (DÆMP) 1. Baggrund og indledning Som led i satspuljeaftalen for 2012-2015
Læs mereResume af sundhedsaftale om rehabilitering i forbindelse med kræft
Resume af sundhedsaftale om rehabilitering i forbindelse med kræft Sundhedsaftalen skal ses som et supplement til forløbsprogram for rehabilitering og palliation i forbindelse kræft og som en tillægsaftale
Læs mereUdkast til kommissorium for arbejdet med indsatsområde 2 Behandling og pleje
Udkast til kommissorium for arbejdet med indsatsområde 2 Behandling og pleje Generel indledning. I 2014 skal kommuner og regioner jfr. Sundhedslovens 205 indgå nye sundhedsaftaler, som skal fremsendes
Læs mereGentofte Kommune 2015
Kvalitetsstandard Rehabilitering, genoptræning samt forebyggende og vedligeholdende træning i Tranehavens regi Gentofte Kommune 2015 Godkendt på Socialudvalgets møde den 8. januar 2015 0 1. INDLEDNING...
Læs mereAnbefalinger for tværsektorielle forløb for mennesker med hjertesygdom
Anbefalinger for tværsektorielle forløb for mennesker med hjertesygdom ISKÆMISK HJERTESYGDOM HJERTERYTMEFORSTYRRELSE HJERTEKLAPSYGDOM HJERTESVIGT RESUMÉ 2018 Resumé I dag lever ca. en halv million voksne
Læs mereUdkast til aftale om indlæggelses- og udskrivningsforløb
Indsatsområde 1: Udskrivningsforløb for svage, ældre patienter Krav 1. Hvordan parterne sikrer rettidig afklaring af den enkelte patients behov efter udskrivning fra sygehus, herunder koordinering af udskrivningstidspunkt
Læs mereDet sammenhængende og koordinerede patientforløb
Det sammenhængende og koordinerede patientforløb Årsmøde for visitatorer 12.-13. November 2012 Svendborg Kvalitetskonsulent Hospitalsenheden Vest Regionshospitalerne Herning, Holstebro, Lemvig, Ringkøbing
Læs mereKL's dataindsamling om sundhedsområdet 2018: Bemærkninger til tabeller
KL's dataindsamling om sundhedsområdet 2018: Bemærkninger til tabeller Baggrund KL har siden efteråret 2012 gennemført spørgeskemaundersøgelser til alle landets kommuner vedr. status for kommunernes sundhedsindsatser.
Læs mereBilag. Til grundaftale om indsatsen for mennesker med sindslidelser. Udrednings-, rehabiliterings og behandlingsforløbsbeskrivelse
Bilag Til grundaftale om indsatsen for mennesker med sindslidelser Udrednings-, rehabiliterings og behandlingsforløbsbeskrivelse Samarbejde og arbejdsdeling som udrednings-, rehabiliterings- og behandlingsforløb
Læs merePjece om Sundhedsaftalen i Region Sjælland psykiatrisk forløb
2010-2014 Pjece om Sundhedsaftalen i Region Sjælland 2010-2014 psykiatrisk forløb Region Sjælland og de 17 kommuner har i fællesskab udarbejdet en pjece med et sammendrag af sundhedsaftalen for indsatsområdet»mennesker
Læs mereForslag til specifikke aftalepunkter for Svendborg Kommune
Afdelingen for Kommunesamarbejde Dato: 22. december 2006 Journalnr.: 06/349 Initialer: JMS Forslag til specifikke aftalepunkter for Svendborg Kommune Introduktion Følgende forslag til specifikke aftalepunkter
Læs mereOplæg - Temaer i Sundhedsaftalen
31. MAJ 2017 Oplæg - Temaer i Sundhedsaftalen 2019-2022 Baggrund En borgers sygdomsforløb kræver ofte både indsatser i kommunen, hos den praktiserende læge og på hospitalet. En positiv oplevelse af sygdomsforløbet
Læs mereDemenspolitik Lejre Kommune.
Demenspolitik 2014 Demenspolitik Lejre Kommune. Forord Mellem 80-100.000 danskere er ramt af demens -- og tallet er stigende. Den samme udvikling ser vi i Lejre Kommune, hvor vi forventer en stigning af
Læs mereIndsatsen vedrørende ældrepsykiatriske patienter
Indsatsen vedrørende ældrepsykiatriske patienter Indholdsfortegnelse 1. Målgruppe... 2 2. Tilbud til ældrepsykiatriske patienter... 2 3. Henvisningsmuligheder... 2 4. Aftale vedr. patienter med demens
Læs mereDEMENS. Fagdage for fodterapeuter 1. og 2. november 2012. Lone Vasegaard kliniksygeplejerske Demensklinikken OUH
DEMENS Fagdage for fodterapeuter 1. og 2. november 2012 Lone Vasegaard kliniksygeplejerske Demensklinikken OUH telefon: 6541 4163. mail: lone.vasegaard@ouh.regionsyddanmark.dk Verden opleves med hjernen,
Læs mereSAM B. Samarbejde om borger/patientforløb. Til læger og praksispersonale i almen praksis
Til læger og praksispersonale i almen praksis SAM B Samarbejde om borger/patientforløb Samarbejdsaftale mellem kommuner og region om borger/patientforløb i Region Syddanmark Til læger og praksispersonale
Læs mereDemensudredning i RN. Ålborg Kommune Forår 2015
Demensudredning i RN Ålborg Kommune Forår 2015 Hvad skal vi tage med hjem? Derfor vil jeg bruge demensudredningsmodellen Deltag i det gode samarbejde Så meget nemmere bliver min hverdag! Hvordan går det
Læs mereSundhedsaftaler - gør de en forskel for kvaliteten i det samlede patientforløb?
Sundhedsaftaler - gør de en forskel for kvaliteten i det samlede patientforløb? Oplæg på årsmøde i DSKS, 9. januar 2015 Oversygeplejerske Kirsten Rahbek, Geriatrisk Afdeling, Aarhus Universitetshospital
Læs mereDemens vejledning på Langesvej.
Demens vejledning på Langesvej. (Lavet af Praktiserende læge Ben Geissler Okt. 2012 ud fra nedenstående link til forløbsbeskrivelsen For yderligere inspiration: http://www.e-pages.dk/dsam/985788129/ http://www.regionh.dk/nr/rdonlyres/30a19ae3-9aef-407a-85d4-8eb6f32a646d/0/forloebsprogram_demens.pdf
Læs mereOpfølgende hjemmebesøg efter udskrivelse
Jammerbugt Kommune Hjemmepleje og Plejecentre Opfølgende hjemmebesøg efter udskrivelse Dokumenttype: Instruks Dokumentansvarlig: VIP-Gruppen Version: 1.0 Gældende fra: 01.07.2016 Revideres senest: 01.07.2019
Læs mereDemensstrategi
Demensstrategi 2016 2020 Baggrund Odder Kommune ønsker med demensstrategien at imødegå de udfordringer, der følger med et stigende antal borgere med demenssygdomme. Samtidig ønsker vi at gøre det med stor
Læs mereKommunens sundhedsfaglige opgaver
Kommunens sundhedsfaglige opgaver Temadag i Danske Ældreråd d. 2. oktober 2019 V./ Lene Miller, Centerchef i Lejre Kommune, Center for Velfærd og Omsorg Lene Miller, Centerchef i Lejre Kommune, Center
Læs mereRegionshuset Viborg. Nære Sundhedstilbud Skottenborg 26 Postboks 21 DK-8800 Viborg Tel
Regionshuset Viborg Nære Sundhedstilbud Skottenborg 26 Postboks 21 DK-8800 Viborg Tel. +45 7841 0000 kontakt@rm.dk www.rm.dk Notat om status for implementering af Bekendtgørelse om genoptræningsplaner
Læs mereSamarbejdsaftale om mennesker med sindslidelse
Samarbejdsaftale om mennesker med sindslidelse Proces: Opdateret august 2014 tilrettet december 2016 Den Tværsektorielle Grundaftale Samarbejdsaftale om Mennesker med sindslidelse Dato Arbejdsgruppens
Læs mereUdredning og behandling af ADHD hos børn og unge FAGLIG VISITATIONSRETNINGSLINJE
Udredning og behandling af ADHD hos børn og unge FAGLIG VISITATIONSRETNINGSLINJE 2016 Udredning og behandling af ADHD hos børn og unge faglig visitationsretningslinje Sundhedsstyrelsen, 2016. Publikationen
Læs mereSundhedschef Sten Dokkedahl std@faaborgmidtfyn.dk
Sundhedschef Sten Dokkedahl std@faaborgmidtfyn.dk Begrebsafklaring Sundhedslovens 205: Regionsrådet og Kommunalbestyrelsen indgår aftaler om opgave varetagelsen på sundhedsområdet. Sundhedskoordinationsudvalget,
Læs mereUlighed i sundhed. Overdødelighed blandt psykisk syge sammenlignet med normal befolkningen
Ulighed i sundhed Overdødelighed blandt psykisk syge sammenlignet med normal befolkningen Kortere middellevetid blandt psykisk syge sammenlignet med normal befolkningen Gennemsnitligt 20 år tidligere for
Læs mereUDKAST. Vejledning om vederlagsfri hjemmesygepleje ved kommunale akutfunktioner (herunder kommunale akutpladser)
Sundheds- og Ældreministeriet NOTAT Enhed: AELSAM Sagsbeh.: SUMLFI Koordineret med: Sagsnr.: 1807168 Dok. nr.: 806992 Dato: 24-01-2019 UDKAST Vejledning om vederlagsfri hjemmesygepleje ved kommunale akutfunktioner
Læs mereDen kommunale del af administrative styregruppe for Sundhedsaftaler. Den 10.marts 2010
Den kommunale del af administrative styregruppe for Sundhedsaftaler. Den 10.marts 2010 Oplæg til temaer i en politisk sundhedsaftale mellem kommunerne og Region Sjælland Baggrund: Senest januar 2011 skal
Læs mereSamarbejdsaftale om demens
Samarbejdsaftale om demens Proces: Den Tværsektorielle Grundaftale Samarbejdsaftale om Demens Dato Besluttet i SKU Arbejdsgruppens sammensætning Opfølgning på aftalen Dato Hvilken ændring er foretaget
Læs mereSpecialeansøgning til Sundhedsstyrelsens specialeplan Speciale: Intern medicin: geriatri
Specialeansøgning til Sundhedsstyrelsens specialeplan Speciale: Intern medicin: geriatri Region/privat udbyder: Region Midtjylland Dato: 11. januar 2016 Der henvises til Sundhedsstyrelsens publikation
Læs mereUdvikling af. Sundhedsaftalen Kommissorium for Indsatsområde 3 Genoptræning og rehabilitering
Udvikling af Sundhedsaftalen 2015 2018 Kommissorium for Indsatsområde 3 Genoptræning og rehabilitering 1 Kommissorium for arbejdet med indsatsområde 3 Genoptræning og rehabilitering 070314 Generel indledning.
Læs mere1 Indledning. 2 Shared care
1 Indledning Anvendelsen af ny teknologi og samarbejde med praksissektoren er højt prioriterede udviklingsområder i Region Midtjyllands psykiatriplan. Regionsrådet nedsatte på den baggrund i februar 2008
Læs mereVejledning om vederlagsfri hjemmesygepleje ved kommunale akutfunktioner
VEJ nr 9235 af 21/03/2019 (Gældende) Udskriftsdato: 25. marts 2019 Ministerium: Sundheds- og Ældreministeriet Journalnummer: Sundheds- og Ældremin., j.nr 1807168 Senere ændringer til forskriften Ingen
Læs mereLovtidende A 2009 Udgivet den 15. august 2009
Lovtidende A 2009 Udgivet den 15. august 2009 13. august 2009. Nr. 778. Bekendtgørelse om sundhedskoordinationsudvalg og sundhedsaftaler I medfør af 204, stk. 2, og 205, stk. 2, i sundhedsloven, jf. lovbekendtgørelse
Læs mereUdvikling af. Sundhedsaftalen Kommissorium for Indsatsområde 1 - Forebyggelse
Udvikling af Sundhedsaftalen 2015 2018 Kommissorium for Indsatsområde 1 - Forebyggelse 1 Kommissorium for arbejdet med indsatsområde 1 Forebyggelse 070314 Generel indledning. I 2014 skal kommuner og regioner
Læs mereBeskrivelse af opgave, Budget 2015-2018
Beskrivelse af opgave, Budget 2015 2018 1 Det lovpligtige og nødvendige 6 Socialudvalget Budgetområde Sundhed Aktivitetsbestemt medfinansiering Vederlagsfri fysioterapi 01 Vederlagsfri fysioterapi Kommunen
Læs mereTidlig Indsats på Tværs
F O R D I G D E R S K A L A R B E J D E M E D T I T - P R O J E K T E T : Tidlig Indsats på Tværs For særligt sårbare medicinske borgere i Thisted Kommune og Morsø Kommune Morsø Kommune Hvad er Tidlig
Læs mereDato 31. januar 2014 Sagsnr. 4-1212-107/1 7222 7815
Dato 31. januar 2014 Sagsnr. 4-1212-107/1 7222 7815 bem Kommissorier for Sundhedsstyrelsens følgegruppe og arbejdsgrupper vedrørende øget faglighed i genoptrænings- og rehabiliteringsindsatsen jf. opfølgningen
Læs mereLægefaglige udfordringer på plejehjem - et kommunalt perspektiv
Lægefaglige udfordringer på plejehjem - et kommunalt perspektiv Jens Egsgaard, sundhedschef Københavns Kommune www.kk.dk Side 2 / Agenda > Udfordringer for læger og plejehjem > Ønsker til samarbejdet >
Læs mere1.A.2 Udarbejdelse af regional samarbejdsaftale
Indsatsområde 2: Indlæggelsesforløb Krav 1. Hvilke relevante oplysninger om patientens behov m.v., der skal udveksles mellem kommunen, den praktiserede læge og sygehuset; hvordan det sikres, at informationen
Læs mereKOMMUNAL FINANSIERING 2007- Susanne Brogaard, sbr@sum.dk Sundhedsanalyser i Statens Serum Institut
KOMMUNAL FINANSIERING 2007- Susanne Brogaard, sbr@sum.dk Sundhedsanalyser i Statens Serum Institut Færdigbehandlede patienter Genoptræning SUNDHEDSLOVEN 140 Kommunalbestyrelsen tilbyder vederlagsfri genoptræning
Læs mereAnvendelse af begreberne genoptræning og rehabilitering
Anvendelse af begreberne genoptræning og rehabilitering Sygehusenes udarbejdelse af genoptræningsplaner Den sundhedsfaglige vurdering i kommunen Gennemgang af de fire specialiseringsniveauer Antal og fordeling
Læs mereKvalitetsstandarder for genoptræning
Gladsaxe Kommune Social- og Sundhedsforvaltningen Sundhedsafdelingen Kvalitetsstandarder for genoptræning November 2006 Indledning Fra 2007 er genoptræning efter sygehusophold en opgave som Gladsaxe Kommune
Læs mereTemamøde om nye forløbsprogrammer (kræftrehabilitering, depression, lænderygsmerter)
Temamøde om nye forløbsprogrammer (kræftrehabilitering, depression, lænderygsmerter) Sundhed og omsorgsudvalgsmøde 19. august 2013 v/ stabsleder Hanne Linnemann Eksisterende forløbsprogrammer På nuværende
Læs mereKommunikation og samarbejde ved Stationære behandlingsforløb (somatik og psykiatri)
Kommunikation og samarbejde ved Stationære behandlingsforløb (somatik og psykiatri) Omfatter kommunikation og samarbejde i forbindelse med Akutte og planlagte indlæggelsesforløb Patienter, såvel nye som
Læs merePrincipper for udgående funktioner i Region Midtjylland og tilbud om telefonrådgivning fra hospitaler til almen praksis og kommuner
9. oktober 2017 Principper for udgående funktioner i Region Midtjylland og tilbud om telefonrådgivning fra hospitaler til almen praksis og kommuner Baggrund Alle borgere har ret til udredning og behandling
Læs mereForløbsprogram for kræftpatienters rehabilitering og pakkeforløb. Konference om Kræftrehabilitering 8. marts 2011 Adm. direktør Else Smith
Forløbsprogram for kræftpatienters rehabilitering og pakkeforløb Konference om Kræftrehabilitering 8. marts 2011 Adm. direktør Else Smith Rehabilitering, nationale initiativer Indsatsen vedrørende rehabilitering
Læs mereangst og social fobi
Danske Regioner 29-10-2012 Angst og social fobi voksne (DF41 og DF40) Samlet tidsforbrug: 15 timer Pakkeforløb for angst og social fobi DANSKE REGIONER 2012 / 1 Forord I psykiatrien har vi kunnet konstatere
Læs mereAftaleudkast for underarbejdsgruppe vedrørende genoptræning
23. november 2006 Jnr: 2-08-0056-06 Aftaleudkast for underarbejdsgruppe vedrørende genoptræning 1.0 Indledning Efter Sundhedslovens bestemmelser skal region og kommuner indgå obligatoriske sundhedsaftaler.
Læs mereDemensbehandling 19 april Lene Wermuth Specialeansvarlig overlæge i Neurologi Demensklinik OUH
Demensbehandling 19 april 2016 Lene Wermuth Specialeansvarlig overlæge i Neurologi Demensklinik OUH Demens Af hvem og hvor udredes patienten Hvordan stilles diagnosen Behandling og opfølgning Samarbejdsaftalen
Læs mereForløbsprogrammer og samarbejdsmodeller DemensDagene 2. Maj, 2011
Forløbsprogrammer og samarbejdsmodeller DemensDagene 2. Maj, 2011 Gunhild Waldemar Nationalt Videnscenter for Demens Demens som kronisk sygdom Mangeårigt forløb med behov for både sundhedsfaglig og social
Læs mereLokalaftale om indsats for patienter med uhelbredelig livstruende sygdom og forventet kort levetid (palliation)
Lokalaftale om indsats for patienter med uhelbredelig livstruende sygdom og forventet kort levetid (palliation) 1 Grundlag og tema for aftalen Denne aftale er indgået i Praksisplanudvalget i Region Syddanmark
Læs mereDET BORGERNÆRE SUNDHEDSVÆSEN SUNDHEDSAFTALER
DET BORGERNÆRE SUNDHEDSVÆSEN SUNDHEDSAFTALER Louise Stage & Tine Skovgaard Københavns Kommune www.kk.dk Side 2 / Komite for helse og sosial i Bergen Kommunalreformen 2007 Kommunen del af sundhedsvæsnet
Læs mereSAM:BO Samarbejde om borgerforløb. Den regionale samarbejdsaftale om tværsektorielle patientforløb
SAM:BO Samarbejde om borgerforløb Den regionale samarbejdsaftale om tværsektorielle patientforløb Fra hidtil til fremover Hvad går ud? Sund Dialog (Fyn) Patientens vej (Ribe) Samarbejdsaftale Sønderjyllands
Læs mereRammerne for udvikling af Sundhedsaftalen. v/ Kontorchef, Alice Morsbøl og kontorchef, Charlotte Larsen
Rammerne for udvikling af Sundhedsaftalen v/ Kontorchef, Alice Morsbøl og kontorchef, Charlotte Larsen Overordnede grundvilkår, bekendtgørelse og vejledning Én sundhedsaftale pr. region Udgangspunkt i
Læs mereImplementeringsplan for Kræftrehabilitering og palliation i Region Sjælland
Implementeringsplan for Kræftrehabilitering og palliation i Region Sjælland 1. Indledning Cirka 50 procent af de borgere, som rammes af kræft (herefter kræftpatienter eller patienter), bliver i dag helbredt
Læs mereDen Ældre Medicinske Patient
Vejledning om Den Ældre Medicinske Patient Til sundhedspersoner på sygehuse, i kommuner og i almen praksis Vælg billede Vælg farve regionsyddanmark.dk Godkendt i Det Administrative Kontaktforum den 14.
Læs mereDemenspolitik Jammerbugt Kommune
Demenspolitik Jammerbugt Kommune Udredning og diagnosticering - Der skal findes let tilgængelige informationer for alle borgere om demens og tidlige symptomer. - Alle borgere med demenssymptomer har ret
Læs mereForebyggelsestilbud til borgere med kronisk sygdom. Angst og depression. lidelser (fx lænde-ryg, artrose, osteoporose)
Tabel 1.1 Forebyggelsestilbud til borgere med kronisk sygdom Forebyggelsestilbud til borgere med kronisk sygdom Formaliseret samarbejde med andre kommuner om patientrettede forebyggelsestilbud diabetes
Læs merepersonlighedsforstyrrelser
Danske Regioner 29-10-2012 Personlighedsforstyrrelser voksne (DF60.3, DF60.6) Samlet tidsforbrug: 27 timer Pakkeforløb for personlighedsforstyrrelser Forord I psykiatrien har vi kunnet konstatere en række
Læs mereSnitfladekatalog er godkendt i Det Administrative Kontaktforum 28. oktober 2011.
Revisionen af snitfladekataloget er gennemført i 2011, af Arbejdsgruppen: Marianne Thomsen, Sydvestjysk Sygehus. Marianne Bjerg, Odense Universitetshospital. Niels Espensen, OUH Svendborg. Anne Mette Dalgaard,
Læs mereResume af forløbsprogram for depression
Resume af forløbsprogram for depression Forløbsprogram for depression indeholder en række anbefalinger. I det følgende beskrives centrale anbefalinger. Derefter opsummeres kommunernes ansvar- og opgaver.
Læs mereLokalaftale om indsats for patienter med uhelbredelig livstruende sygdom og forventet kort levetid (palliation)
UDKAST 18-12-2018 Lokalaftale om indsats for patienter med uhelbredelig livstruende sygdom og forventet kort levetid (palliation) 1 Grundlag og tema for aftalen Denne aftale er indgået i Praksisplanudvalget
Læs mereRevurdering af tilskudsstatus for lægemidler mod demens
Den 4. november 2015 Forslag til indstilling Revurdering af tilskudsstatus for lægemidler mod demens Baggrund Sundhedsstyrelsen (nu Lægemiddelstyrelsen) har anmodet om at revurdere tilskudsstatus for lægemidler
Læs mereGenoptræningsplaner til kræftpatienter
Område: Sundhedsområdet Afdeling: Planlægning og Udvikling Journal nr.: Dato: 7. april 2015 Udarbejdet af: Morten Jakobsen/Annette Lunde Stougaard E mail: Morten.Jakobsen@regionsyddanmark.dk Telefon: 76631365
Læs mereKvalitetsstandard for genoptræning i Guldborgsund Kommune
Kvalitetsstandard for genoptræning i Guldborgsund Kommune Kvalitetsstandard Sundhedslovens 140 Lovgrundlag Sundhedslovens 140 Kommunalbestyrelsen tilbyder vederlagsfri genoptræning til personer, der efter
Læs mereRehabilitering af mennesker med erhvervet hjerneskade
Rehabilitering af mennesker med erhvervet hjerneskade Opfølgning på forløbsprogrammerne i Region Midtjylland den 7. oktober 2013 Overlæge Bente Møller Hjerneskaderehabilitering i Danmark Kommunalreformen
Læs mereperiodisk depression
Danske Regioner 29-10-2012 Periodisk depression voksne (DF33) Samlet tidsforbrug: 18 timer Pakkeforløb for periodisk depression Forord I psykiatrien har vi kunnet konstatere en række store udfordringer
Læs mere4. Ledsagelse til udredning og behandling... 26
1 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 6 1.1 Formål og grundlag... 6 1.1.1 Fælles om bedre sundhed Sundhedsaftalen 2015-18... 6 1.2 Programmets opbygning, målgruppe og organisering... 7 1.3 Hvad er demens?...
Læs mereDemenspolitik Hedensted Kommune. Senior Service Marts 2011.
Demenspolitik Hedensted Kommune Senior Service Marts 2011. Overordnede mål for demensindsatsen: Den overordnede målsætning for hjælpen og støtten til demensramte borgere i Hedensted Kommune: at understøtte
Læs mereFormålet med den psykiatriske sundhedsaftale er at sikre rammerne for samarbejdet mellem behandlingspsykiatrien i Region Syddanmark og Fanø Kommune.
Indsatsområde 6: Indsatsen for mennesker med sindslidelser Krav 1. Den nærmere arbejdsdeling mellem region og kommuner i forhold til indsatsen for mennesker med sindslidelser, herunder på børne- og ungeområdet
Læs mereSpecialevejledning for intern medicin: geriatri
j.nr. 7-203-01-90/21 Specialevejledning for intern medicin: geriatri Sundhedsplanlægning Islands Brygge 67 2300 København S Tlf. 72 22 74 00 Fax 72 22 74 19 E-post info@sst.dk Specialebeskrivelse Intern
Læs mere1.1 Sundhed gennem et rehabiliterende samarbejde med borgeren
Den rehabiliterende tilgang beskrevet i Sundhedsaftalen 1.1 Sundhed gennem et rehabiliterende samarbejde med borgeren Vi skal møde borgeren som en ansvarlig samarbejdspartner, der bidrager til og er medbestemmende
Læs mereTillægsaftale til sundhedsaftale for Region Hovedstaden aftalt mellem Hillerød Kommune og Region Hovedstaden
REGION HOVEDSTADEN HILLERØD KOMMUNE 18. november 2010 Tillægsaftale til sundhedsaftale for Region Hovedstaden aftalt mellem Hillerød Kommune og Region Hovedstaden Sundhedsaftalen mellem Hillerød Kommune
Læs mere