Juli Evaluering af spørgemetoden Talking Mats - Anvendt sammen med mennesker ramt af demens

Transkript

1 Juli 2015 Evaluering af spørgemetoden Talking Mats - Anvendt sammen med mennesker ramt af demens

2 Demens vil altid indebære et dybt tragisk aspekt, både for dem, som lider af den, og for deres nærmeste. Der er imidlertid en enorm forskel på en tragedie, hvor personerne er aktivt involverede og moralsk engagerede, og en blind og håbløs overgiven sig til skæbnen. Tom Kitwood (Kitwood 1999 p.77) Udarbejdet af: Projektkonsulent Kristine Pedersen Kommunikationscentret Skansevej 2D 3400 Hillerød Projektet Evaluering af Talking Mats -Demensramte er gennemført i perioden maj 2014 juni Projektet havde til formål at undersøge, hvor effektiv den symbolstøttede spørgemetode Talking Mats er til at støtte mennesker ramt af demens i at udtrykke synspunkter i forhold til andre spørgemetoder. Projektet blev støttet af Helsefonden. 2

3 Resumé Denne rapport er en evaluering af spørgemetoden Talking Mats anvendt sammen med mennesker ramt af demens. Evalueringen er udarbejdet af Kommunikationscentret i Hillerød Kommune med støtte fra Helsefonden. Talking Mats er en visuel spørgemetode, som bruger symboler til at støtte personer til at forstå spørgsmål og kommunikere synspunkter. Både international forskning og erfaringer fra praksis har vist, at Talking Mats kan støtte kommunikationen for rigtig mange målgrupper med kommunikative vanskeligheder. Herunder mennesker, der har lidt et kommunikationstab, som følge af en demenssygdom. Formålet med evalueringen var at undersøge: Hvor effektiv er Talking Mats-metoden til at støtte demensramte i at udtrykke deres synspunkter i forhold til almindelige spørgemetoder? Evalueringen omfattede 6 ældre ramt af demens, som i efteråret 2014 blev interviewet om deres aktiviteter og vigtigheden af forskellig information i deres dagligdag. Interviewene er foregået dels med spørgemetoden Talking Mats, dels er der blevet anvendt almindelige interviewmetoder (ustruktureret og struktureret interviewmetode). Alle interviews er blevet optaget på video og samtalerne med de forskellige interviewmetoder er blevet sammenlignet. Evalueringen viser, at Talking Mats-metoden var forbundet med bedre kommunikation for størstedelen af de deltagende ældre. Særligt hvad angår deltagerens forståelse, evnen til at reflektere samt det at gøre sig forståelig overfor samtalepartner. En deltager i evalueringen vurderes til ikke at have gavn af den visuelle metode på grund af nedsat syn. Rapporten konkluderer, at metoden øger samtalepartners mulighed for at opdage og kompensere for nogle af de særlige kommunikationsvanskeligheder, som er hyppige for målgruppen. Endelig er der sandsynlighed for, at flere af de deltagende ældre i undersøgelsen har kunnet tillære sig metoden i forløbet. Rapporten giver afslutningsvist en række anbefalinger til, hvad fagpersoner og andre skal være opmærksomme på, hvis metoden skal anvendes sammen med målgruppen. 3

4 Indhold Resumé... 3 Forord... 5 Baggrund... 6 Supplerende kommunikation... 7 Spørgemetoden Talking Mats... 8 Evalueringen Datamateriale og analyse Generelle metodiske forbehold Resultater Deltagernes samlede scorer fordelt på interviewmetode Samlede resultater fordelt på de fem parametre Engagement Holde sig på sporet Refleksion Interviewers forståelse Tiden, hvor længe interviewet varer Konklusion Metodiske anbefalinger i forhold til målgruppen Perspektivering Reference litteratur Bilag

5 Forord Ifølge Nationalt Videnscenter for Demens er der i Danmark mennesker, som er ramt af tilstanden demens. Hvert år konstateres yderligere omkring nye tilfælde. Demens er blevet en af de mest almindelige folkesygdomme i den vestlige verden og har store konsekvenser for både individ og samfund. Spørgemetoden Talking Mats er udviklet til at give mennesker med kognitive funktionsnedsættelser øget mulighed for selv- og medbestemmelse. Samtalemetoden er baseret på symboler og supplerer samtaler med en visuel struktur. Metoden har vist sig anvendelig i forhold til mange forskellige målgrupper, der har kommunikative vanskeligheder som følge af både fysiske og kognitive funktionsnedsættelser. Talking Mats metoden anvendes i bl.a. Skotland, England, Sverige, Finland, Holland og Danmark. I 2013 udkom Talking Mats i en digital udgave og findes i dag som app i flere versioner. Det er dog hovedsageligt stadig en lavteknologisk udgave med en fysisk samtalemåtte og symboler, som anvendes af Talking Mats-udøvere. I Danmark er der efterhånden flere certificerede undervisere i metoden. Særligt har metoden været anvendt i forhold til børn og voksne med medfødte eller erhvervede hjerneskader, men er ikke blevet forsøgt afprøvet indenfor demensområdet i en dansk sammenhæng. I denne evaluering af Talking Mats sættes metoden under lup i samtaler med 6 ældre mennesker ramt af demens. Undersøgelsen er lavet af projektkonsulent Kristine Pedersen i samarbejde med cand. mag. i audiologopædi og certificeret Talking Mats instruktør, Mira Nordal Jørgensen, Demenskonsulent Stacey Stuart og cand. comm. Hanna Fritzson. En stor tak til Helsefonden for deres bevilling, som har gjort det muligt at gennemføre evalueringen. En stor tak til beboere og personale fra Ålholmhjemmet i Hillerød Kommune for deres deltagelse og engagement i de mange interviews. Agnete Selvejer, Centerleder 5

6 Baggrund Demens er betegnelsen på den tilstand, man kommer i, når de kognitive færdigheder bliver svækket af sygdom. Der kan være mange forskelligartede symptomer, men nogle af de mest udbredte er koncentrations- og hukommelsesbesvær, besvær med at udtrykke sig samt forandringer i personligheden. Symptomer på demens opstår ofte gradvist og kan i de tidlige stadier være svære at identificere som sygdomsudvikling. Behandling af demens sker i dag på forskellige måder, men endnu findes ingen kur. Dels kan man ved hjælp af medicin i nogle tilfælde forsinke sygdommens progression, eller ved hjælp af psykofarmaka, søge at afhjælpe depression eller udad-reagerende adfærd hos den ramte. Behandling kan også ske ved kognitiv træning og der er en lang række eksempler på metoder til pleje og omsorg, hvor man søger at stabilisere og øge livskvalitet for den enkelte. Eks. Marte Meometoden, reminiscens, musikterapi, livshistorier mv.. De forskellige behandlingsmetoder kan have til formål at påvirke adfærd, forbedre eller udsætte tab af hjernens funktioner, samt styrke eller vedligeholde hverdagskompetencer. I takt med at sygdommen skrider frem, bliver mange stadigt mere underlagt omgivelsernes måde at yde støtte på. Demenstilstanden leder til betydelige tab af hukommelse og kognition, hvilket blandt andet påvirker den ramtes evne til at forstå, huske, reflektere, udtrykke meninger og tage beslutninger. Det bliver dermed vanskeligt at fastholde kontrollen over egen livssituation og den enkeltes muligheder for med- og selvbestemmelse i eget liv begrænses. Ifølge den engelske teoretiker Tom Kitwood er de støttende omgivelsers viden om demenssygdommen og hvordan man bedst kan støtte den demensramte central. Han gør brug af begrebet personcentreret pleje, som har fokus på personen bag sygdommen frem for på sygdommens symptomer. Personcentreret pleje sigter mod at gøre pleje og plejemiljø personligt og individuelt og forstå adfærd ud fra den dementes perspektiv. Identiteten bliver intakt, fordi omgivelserne hjælper med at fastholde den f.eks. via livshistorier, positiv interaktion mv. (Kitwood 1999). Ligesom man bliver afhængig af omgivelsernes pleje og omsorg, bliver man også afhængig af omgivelsernes fortolkninger af, hvad man har af ønsker og behov. Det er i vid udstrækning op til omgivelserne, hvornår man er i stand til at træffe et valg og hvornår man ikke er i stand til det. Selvbestemmelse betinges først og fremmest af, at valgmuligheder er synlige for den enkelte, hvilket kan betyde, at informationen skal gøres tilgængelig og tilpasses den enkeltes funktionsnedsættelse. Der kan være brug for metoder, hvor personer ramt af demens støttes bedst muligt i at italesætte tanker og ønsker for at bevare den enkeltes ret til selvbestemmelse så lang tid som muligt. 6

7 Supplerende kommunikation Kommunikation består ikke blot af en afsender, der formulerer et budskab til en passiv modtager. Blandt andet den systemiske tænkning fastslår, at modtageren er altafgørende i at bestemme budskabet i en given kommunikation. Afsenderen må derfor gøre alt, hvad han eller hun kan for at påvirke modtagerens opfattelse af det kommunikerede, så det stemmer overens med det intenderede. Mange har ganske givet haft den oplevelse, at et budskab er blevet opfattet helt anderledes, end det var ment. Kommunikation foregår via forskellige tegn, hvor det talte sprog blot er ét af de tegn, vi benytter. I daglig kommunikation supplerer vi ofte vores tale bevidst, når vi peger, gestikulerer, blinker bruger en bestemt stemmeføring eller mimik for at understøtte modtagerens forståelse af det, vi siger. Særligt bruger vi supplerende tegn, når vi kommunikerer med personer, som taler et andet sprog, eller har vanskeligt ved det talte sprog af andre årsager. Vi vil også ubevidst supplere vores kommunikation ved vores kropsholdning, ansigtskulør eller åndedræt. Modtagerens forståelse af det kommunikerede vil formes på baggrund af alle de tegn, vi kommunikerer, både intenderede som ikke-intenderede. Kommunikation og social interaktion med omgivelserne bliver med tiden en stor udfordring for mennesker ramt af demens. Ordforråd kan blive reduceret, det kan blive svært at finde ord, det kan blive sværere at holde fokus og skabe mening i det talte sprog. Tale er for mennesker den mest almindelige kommunikationsform, men får man vanskeligt ved at forstå og begå sig med det talte sprog, er det andre tegn i kommunikationen, man vil lægge mærke til i forsøget på at udlede budskabet (Tetzchner 2002). Derfor er der behov for, at der er anerkendende omgivelser, der er bevidste om sig selv som kommunikationspartnere og kan gøre kommunikation og budskaber mere tilgængelige for én. Med anerkendende omgivelser menes også, at personer omkring én kan forholde sig åbent, lyttende og fordomsfrit til det, man søger at kommunikere. Alternativ og supplerende kommunikation er en fællesbetegnelse for de mange måder, man kan kommunikere på, hvis talen ikke er tilstrækkelig. Begrebet tegn bliver i denne terminologi anvendt om alle sproglige former, som ikke er tale. Alternativ og supplerende kommunikation kaldes ofte for ASK eller AAC (Augmentative and Alternative Communication). Der er tale om ASK, når supplerende kommunikationsmåder tages bevidst og strategisk i brug for at øge en persons muligheder for at kommunikere og deltage i samtaler. Alternativ kommunikation vil sige, at personen har en anden måde at kommunikere på, end tale. F.eks. ved brug af tegnsprog, morsekoder, grafiske tegn eller symboler. Supplerende kommunikation betyder hjælpe- eller støttekommunikation til en anden kommunikationsform (f.eks. tale eller en alternativ kommunikationsform). Hjælpe- eller støtte kommunikation kan være symboler, grafiske tegn, materielle tegn, eller tegn, der laves med hænderne (f.eks. tegn til tale) (Tetzchner 2002). 7

8 Spørgemetoden Talking Mats Talking Mats er en spørgemetode, som kan supplere andre kommunikationsformer og understøtte, at kommunikation gøres mere tilgængelig. Metoden Talking Mats er udviklet af forskere indenfor supplerende og alternativ kommunikation ved University of Stirling i Skotland. Ideen til udviklingen af metoden fik forskeren Joan Murphy i forbindelse med et forskningsprojekt fra 1998 om brugen af kommunikationshjælpemidler. Målgruppen var personer med cerebral parese, som alle benyttede alternative kommunikationsformer. I projektet ønskede hun at inddrage brugernes mening om kommunikationshjælpemidlerne, men var forhindret, fordi brugerne ikke havde et tilgængeligt ordforråd til at kunne bidrage med synspunkter. Derfor begyndte hun at tegne og klippe grafiske symboler ud for på denne måde at kunne give brugerne et supplerende ordforråd, der gjorde det muligt for dem, at udtrykke deres mening om brugen af deres kommunikationshjælpemidler. Siden er Talking Mats-metoden blevet tilpasset og afprøvet i flere forskningsprojekter sammen med mange forskellige målgrupper. Herunder sammen med mennesker ramt af afasi, børn og unge med indlærings- eller adfærdsmæssige vanskeligheder, skrøbelige gamle og mennesker ramt af demens. I en Talking Mats samtale gøres brug af tre forskellige symbolsæt: 1) Et symbol for det emne, der tales om F.eks. Aktiviteter 2) Symboler, der repræsenterer svarmulighederne på en skala. F.eks. synes godt om, måske og synes ikke om 3) Symboler, der repræsenterer emnerne i de spørgsmål, der ønskes besvaret i samtalen. F.eks. billard, tage på udflugt, avislæsning, banko etc. 8

9 Symbolerne til en Talking Mats samtale laves på forhånd, og til samtalen medbringes også blanke symbolkort, så det er muligt at skrive eller tegne supplerende symboler undervejs i samtalen. Indledningsvist præsenteres emne og skala for den person, der ønskes synspunkter fra og herefter stilles spørgsmålene ét ad gangen. Hvert spørgsmål understøttes med et symbol og symbolkortet placeres på samtalemåtten under det symbolkort på skalaen, som passer til besvarelsen af spørgsmålet. Ideelt set, skal symbolkortene placeres af den, der spørges, men placeringen kan også blive hjulpet på vej af interviewer, hvis personen har svært ved det. Samtalerne kan handle om konkrete emner som f.eks. mad, hjælpemidler, daglige aktiviteter, relationer, bolig m.m.. Eller abstrakte emner som f.eks. kommunikation, trivsel, støtte fra omgivelserne, rettigheder osv. I det hele taget kan man spørge til alle former for emner, som kunne være relevante. Samtalerne kan være bagudrettede, dvs. evaluerende i forhold til aktiviteter, trivsel eller en given indsats. Samtalerne kan være fremadrettede og f.eks. spørge ind til, hvad personen har af ønsker for fremtiden. Uanset samtalens emne, vil det overordnede formål med at anvende metoden altid være at indhente synspunkter. For at kunne bruge Talking Mats-metoden sammen med en person, skal han eller hun være fysisk i stand til at lægge eller udpege, hvor symbolkortene for spørgsmålene skal placeres under den visuelle skala. Det er også vigtigt, at personen kan se symbolerne. Endelig skal personen være i stand til at forstå betydningen af symbolerne og kunne bekræfte sine synspunkter, når samtalemåtten gennemgås til sidst. Et billede af en Talking Mats samtale fra evalueringen om Helbred Samtalepartneren er essentiel ved brug af Talking Mats, da det er samtalepartneren, som skal styre og forberede samtalen. Samtalepartneren skal i vid udstrækning også være kreativ og lydhør 9

10 overfor de signaler, personen, der spørges, udviser. Det er således ikke en metode, der kan anvendes selvstændigt af en person med kommunikationsvanskeligheder. Talking Mats kompenserer for kommunikationsvanskeligheder, fordi den med symboler og en særlig spørgeteknik letter kommunikationskravene. Talking Mats kan supplere kommunikation, fordi den kan bruges sammen med en hvilken som helst anden kommunikationsform. Evalueringen Denne evaluering tager udgangspunkt i forskningsprojektet Communication and dementia gennemført ved University of Stirling i 2007, som undersøgte, hvor effektiv metoden er til at støtte mennesker med demens på forskellige stadier til at udtrykke deres synspunkter. Forskningsprojektet involverede 31 personer og havde til hensigt at sammenligne udbyttet af henholdsvis samtaler, hvor metoden ikke var i anvendelse og samtaler, hvor metoden var i anvendelse. Forskningsprojektet konkluderer, at Talking Mats metoden er associeret med bedre kommunikation i forhold til andre kommunikationsmetoder, uanset hvor fremskreden et stadie demenssygdommen er. (Murphy m.fl.2010). 10

11 Det overordnede formål med denne evaluering er at afprøve Talking Mats metoden sammen med ældre ramt af demens i en dansk kontekst. Der er også blevet foretaget justeringer af forskningsprojektets fremgangsmåde, hvad angår antallet af deltagere og evalueringsdesign. Dels på baggrund af anbefalinger fra forskerne bag projektet, Dr. Joan Murphy og Dr. Sally Boa ved Talking Mats Centre, Stirling University. Dels på baggrund af råd fra videnspersoner indenfor demensområdet i Danmark, personale på det deltagende plejecenter, pårørende til de deltagende demensramte samt Kommunikationscentrets egne erfaringer med Talking Mats-metoden. Formålet med denne evaluering er at undersøge: Hvor effektiv er Talking Mats-metoden til at støtte demensramte i at udtrykke deres synspunkter i forhold til almindelige spørgemetoder? I alt er 9 personer blevet spurgt, om de ville deltage i evalueringen. Heraf takkede to nej til deltagelse og én deltager måtte udgå efter 1. interview grundet fysiske komplikationer og eskalerende demenssymptomer. I evalueringen deltager derfor i alt 6 personer, to mænd og fire kvinder (herefter deltagere), som alle bor på et plejecenter. Fire deltagere har en Alzheimerdiagnose. En deltager har fået konstateret vaskulær demens, samt en grad af Alzheimers. En deltager har ikke klinisk fået konstateret en demens-diagnose, men har Parkinsons syge og er ramt af en erhvervet hjerneskade. Deltagernes tilstand er vurderet til demens af let til moderat grad. Datamaterialet består af videooptagelser af interviews med deltagerne i evalueringen og til analyse af datamaterialet oprettedes en evalueringsgruppe bestående af relevante fagpersoner med viden om demens, dementes kommunikative adfærd, Talking Mats, samtaleanalyse og evaluering. Parametrene for evalueringsgruppens analyse af videooptagelserne var: Deltagerens forståelse for, hvad der bliver spurgt om Deltagerens engagement i samtale Deltagerens refleksion over spørgsmålene Deltageren holder sig på sporet Interviewerens forståelse af deltagerens synspunkter Tiden, hvor længe hvert interview varer Datamateriale og analyse Datamaterialet består af videooptagelser af samtaler ved hvert besøg for hver af de 6 deltagere. Hver videooptagelse har en varighed á minutter. Optagelserne er blevet foretaget ved 3 besøg hos hver af deltagerne. Af hensyn til målgruppens kognitive funktionsnedsættelser, er præsentation af evalueringen, interviewenes formål og konsekvenser blevet gentaget ved hvert besøg. 11

12 Ved første besøg blev formålet med evalueringen beskrevet og der blev indhentet informeret samtykke. Talking Mats-metoden blev præsenteret for deltager og en kontaktperson eller nærmeste pårørende. Herefter fulgte en samtale om daglige aktiviteter og trivsel i hverdagen, struktureret efter Talking Mats-metoden. Dette første interview havde til hensigt at præsentere metoden for deltageren og indgår ikke som primært datamateriale. Ved de to efterfølgende besøg er der blevet fulgt en interviewguide, som indeholder tre forskellige interviewmetoder: 1) Talking Mats-metoden, 2) struktureret interviewmetode og 3) ustruktureret interviewmetode. Alle tre interviewmetoder blev anvendt ved samme besøg for at gøre det lettere at lave en komparativ analyse, når samtalen og de forskellige interviewmetoder sker på samme dag og indenfor samme tidsrum. Emnerne for samtalerne ved de to besøg var Information og Aktiviteter. I interviewet om aktiviteter blev deltagerne spurgt helt konkret til, hvad de synes om forskellige aktiviteter. Emnet handlede ikke specifikt om aktiviteter, deltagerne beskæftiger sig med eller har beskæftiget sig med. I interviewene ønskedes svar på, om deltagerne synes om, eller ikke synes om den aktivitet, de blev præsenteret for. Emnet om Information blev valgt for at også at have et mere abstrakt emne, deltagerne skulle forholde sig til. Spørgsmålene til dette emne handlede om hvor vigtig, deltageren synes information om et givent genstandsfelt er. F.eks. familie, aktiviteter, vagtplaner, nye naboer osv. Forståelse for mere abstrakte spørgsmål og begreber er en af de kognitive evner, der aftager for demensramte i deres sygdomsforløb. De to emner havde til hensigt at danne endnu et sammenligningsgrundlag for evalueringsgruppens analyser. Nemlig forståelse og besvarelse af lettere spørgsmål i forhold til sværere spørgsmål. Interviewguides er vedlagt som bilag. I den ustrukturerede del af interviewet er der blevet stillet et åbent spørgsmål, hvorefter deltageren har fået mulighed for at styre samtalen i den retning, som han/hun har fundet vigtig. (Kvale 2003). I den strukturerede del af interviewet, er der blevet stillet spørgsmål, hvor 12

13 deltageren er blevet opfordret til at vælge et svar inden for et foruddefineret område. Herefter er der blevet stillet lignende spørgsmål med Talking Mats-metoden. Til analysen af datamaterialet er der blevet udarbejdet et skema, hvor hvert parameter kunne vurderes på en skala fra 0-4 (se bilag). Fremgangsmåden har været, at videooptagelserne blev afspillet og afbrudt mellem hver anvendt interviewmetode. For hver interviewmetode, blev der udfyldt et skema: ét skema for vurdering af samtalen ved det ustrukturerede spørgsmål, ét for den strukturerede del af samtalen og endelig ét for samtalen med Talking Mats. Herefter blev scorerne gennemgået for hver spørgemetode og drøftet i evalueringsgruppen. Det var tilladt, at ændre på scorerne under denne fælles drøftelse, men konsensus i evalueringsgruppen var ikke et krav. Generelle metodiske forbehold I interviewene med Talking Mats metoden er der brugt de samme symboler til alle deltagere. En stringent anvendelse af metoden ville kræve symboler, der er individuelt tilpassede den enkelte deltager. Ved at bruge de samme symboler til alle deltagere, er der således risiko for ikke at udnytte metodens potentiale til fulde. Når vi alligevel har valgt at bruge de samme symboler til alle deltagere, skyldes det, at denne undersøgelse også har implementering i praksis for øje. Undersøgelsen bør evaluere på metoden i en form, som er let for støttende omgivelser at benytte i hverdagen. Der er til denne evaluering derfor udviklet et standardmateriale, som i sin færdige form ikke kræver ekstra tid, indgående kendskab til metoden eller til alternative og supplerende kommunikationsmetoder generelt. Vurdering af informationens kvalitet blev fravalgt som parameter for evalueringsgruppens analyser. Årsagen er, at der ikke har været mulighed for at undersøge, om informationen, der blev givet af deltageren, er relevant i forhold til den reelle livssituation, eller om den information, der gives, er et udtryk for en forestillet (evt. tidligere) livsverden. Deltagerens sikkerhed i at udtrykke sine synspunkter/placere symboler blev også fravalgt som parameter, fordi det er vanskeligt at vurdere, om en hurtig placering af symbolerne er et sikkert svar eller et udtryk for en evne til at tilpasse sig interviewsituationen. Dette er dog ikke ensbetydende med, at det er ligegyldigt i forhold til metoden. I praksis er det op til samtalepartneren at være lydhør overfor hele konteksten, dvs. bl.a. det konkrete svar, kendskab til deltageren, samtalesituationen, deltagerens dagsform og at lade notater herom indgå i vurderingen af den information, man har opnået i løbet af Talking Mats-samtalen. Deltagerenes dagsform blev også fravalgt som parameter, da alle 3 typer interviews blev foretaget på samme dag og tidspunkt og derfor tænkes det, at den aktuelle dagsform har influeret ligeligt på alle typer interviews. 13

14 Resultater I dette afsnit beskrives evalueringens resultater. Først de samlede resultater for evalueringen og herefter resultater for de enkelte parametre i undersøgelsen. I formidlingen af resultaterne henvises der til de enkelte deltagere i anonymiseret form. Dermed angives de fire kvindelige deltagere, som A1, A2, A3 og A4. De to mandlige deltagere angives som B1 og B2. Deltagernes samlede scorer fordelt på interviewmetode Tabellen nedenfor viser deltagernes samlede scorer i tal fordelt på både interview-emne og interview-metode. Ustruktureret interview Strukureret interview Talking Mats Informant Information Aktiviteter I gennemsnit Information Aktiviteter I gennemsnit Information Aktiviteter I gennemsnit A1 16,00 20,00 18,00 16,75 16,25 16,50 14,75 17,25 16,00 B1 15,00 8,67 11,83 8,67 7,67 8,17 8,67 13,67 11,17 A2 14,67 18,67 16,67 17,67 17,67 17,67 19,00 18,67 18,83 B2 13,00 7,67 10,33 11,67 10,67 11,17 13,00 16,00 14,50 A3 10,00 15,67 12,83 12,67 14,00 13,33 16,67 13,67 15,17 A4 8,33 11,33 9,83 14,67 10,00 12,33 13,33 17,00 15,17 I gennemsnit 12,83 13,67 13,25 13,68 12,71 13,19 14,24 16,04 15,14 Tallene angiver deltagernes samlede antal points, når opnåede antal points for hvert parameter er talt sammen. Den højest mulige score for hvert interview er 20 point, mens den lavest mulige score er 0 point. Den ustrukturerede interviewmetode får et gennemsnit på i alt 13,25 points. Den strukturerede interviewmetode får et gennemsnit på 13,19 points. Talking Mats-metoden får et gennemsnit på 15,14 points. Dermed vurderes Talking Mats-metoden samlet set som den mest effektive interviewmetode i forhold til både ustruktureret og struktureret interviewmetode. Nedenfor er de samlede scorer, fordelt på hver deltager, indsat i et diagram. 14

15 Resultatet viser, at Talking Mats forbedrer kommunikationen for 5 ud af 6 deltagere i forhold til struktureret interview. I forhold til ustruktureret spørgemetode udmærker Talking Mats sig som den mest effektive metode for 4 ud af 6 deltagere i evalueringen. 1 deltager (A1) har, ifølge ovenstående resultater, ikke gavn af Talking Mats metoden, som støtte for sin kommunikation. Denne deltager viste sig at have en kraftig synsnedsættelse, hvilket medfører, at deltageren ikke har kunnet opnå støtte gennem symbolerne. Tværtimod har symbolerne været forstyrrende for deltageren, hvilket medfører en lav score særligt på parameteret engagement i samtalen (se nedenfor). I forhold til ovenstående resultat bør det tilføjes, at den ustrukturerede samtale i interviewene ikke har stillet krav om et bestemt svar, fordi spørgsmålet ikke stilles indenfor et foruddefineret område, som det strukturerede spørgsmål. Dette kan give usikkerheder i forhold til kvaliteten af informationen i besvarelsen, selvom den samlede score for interviewet er høj. Eksempelvis kan svaret: vi skal have pakket julepynt ned på spørgsmålet: Hvilke aktiviteter kan du lide at lave? få en høj samlet score, idet deltageren har fået en høj score for sit engagement og at svaret er forstået af interviewer (A4). Imidlertid vil scoren for forståelse af spørgsmålet i dette tilfælde kunne trække den samlede score ned. Dermed er en høj score på det ustrukturerede interview ikke nødvendigvis et udtryk for, at spørgsmålet er besvaret tilfredsstillende. Nærmere et udtryk for, at deltageren overholder de spilleregler, der gør sig gældende i social interaktion. I de fleste ustrukturerede interviews er der kun blevet stillet et indledende spørgsmål. I nogle interviews har dette spørgsmål givet anledning til en længere samtale. I andre interviews har deltageren haft vanskeligt ved at besvare spørgsmålet, hvorfor svaret har været ganske kort. I relation til emnernes forskellige sværhedsgrader ses det, at det særligt er ved det lette emne Aktiviteter, at metoden har den største effekt på forbedring af kommunikationen. Ved emnet Information, hvortil der blev spurgt til vigtighed og dermed kan være sværere at forholde sig til, er effekten ved at bruge metoden mindre tydelig. 15

16 I emnet Aktiviteter scorer Talking Mats-metoden mere end to point højere, end de øvrige interviewmetoder. Dermed vurderes Talking Mats til at have større effekt på kommunikationen ved det konkrete emne Aktiviteter i forhold til det mere abstrakte emne Information. Samlede resultater fordelt på de fem parametre Nedenstående diagram viser deltagernes samlede resultater i gennemsnit fordelt på interviewmetode og parameter for analysen. Den højest mulige score er 4 points, mens den lavest mulige score er 0 points. Diagrammet viser, at Talking Mats metoden samlet set får en højere score, end de øvrige interviewmetoder på alle parametre for analysen. Deltagerne scorer lavest på parameteret Refleksion. Herefter Forståelse og på At holde sig på sporet, mens den samlede score er højest for parametrene Engagement og Interviewers forståelse. Det er således parametrene Refleksion, Forståelse og at holde sig på sporet, deltagerne har haft sværest ved i interviewene. Men resultatet viser også, at Talking Mats metoden kan kompensere for netop de udfordringer i kommunikationen. Diagrammet viser deltagernes samlede scorer, men nedenfor vil hvert parameter for analysen blive gennemgået fordelt på de enkelte deltageres scorer. Dette vil vise mere om, hvordan den enkelte deltageres kommunikation kan suppleres eller ikke kan suppleres i forhold til parametrene ved brug af metoden. 16

17 Deltagerens forståelse Det første parameter for analysen er deltagerens forståelse af spørgsmålet. Vurdering af forståelse er sket på baggrund af, hvordan spørgsmålet er blevet besvaret. Nedenfor er indsat et diagram, som viser deltagernes scorer i gennemsnit fordelt på hver interviewmetode: Deltagernes forståelse af spørgsmålene ved ustruktureret samtale var forholdsvis lav for tre ud af de seks deltagere. De fleste deltagere forholdt sig til et stikord i det åbne spørgsmål, hvilket medførte, at spørgsmålet ikke nødvendigvis blev besvaret, men dog forholdt deltagerne sig til emnet. I et enkelt tilfælde, nåede spørgsmålet ikke at blive stillet i sin helhed, inden deltageren begyndte en fortælling, som havde med emnet at gøre. Ved det strukturerede interview, som har samme struktur og rytme som Talking Mats interviewet, dog uden symbolstøtte, var det et kendetegn, at flere deltagere forstod spørgsmålet, men gav ikke et entydigt og konkret svar på spørgsmålet, hvilket trak ned i den samlede vurdering af deltagerens forståelse. Symbolerne gav en god støtte til forståelsen af emnet og det enkelte spørgsmål for fire ud af seks deltagere. For deltageren med nedsat syn, understøttede symbolerne ikke forståelsen af spørgsmålet (A1). For deltager B1 var det særligt forståelsen af spørgsmålenes og skalaens symbolkort under emnet Information, som var vanskelig. Mens det for de øvrige deltagere var lettere at forstå spørgsmålene under emnet Information med symbolstøtte, end uden. Der var flere eksempler på, at deltagere forudså spørgsmålet ved at se på symbolkortet eller læste teksten under symbolet og kunne således svare fyldestgørende på spørgsmålet, inden det var blevet stillet verbalt af interviewer. 17

18 Flere deltagere var udfordrede i forhold til at forstå og bruge skalaen på samtalemåtten til at angive deres svar. Enkelte deltagere skulle have forklaret skalaen flere gange i løbet af interviewet eller hjælpes til at placere symbolet på det sted på samtalemåtten, der stemte overens med det synspunkt, der blev udtrykt verbalt (A1:B2:A4). Dog understøttede den visuelle skala i mange interviews, at besvarelsen blev givet i overensstemmelse med det spørgsmål, der blev stillet. For en enkelt deltager hjalp den visuelle skala til både at forstå og besvare spørgsmålet (A2). Enkelte deltagere angav også deres synspunkter ved at placere symbolkortene mellem symbolerne på tre-punktsskalaen. Dette ses eksempelvis på billedet nedenfor, hvor en deltager har prioriteret i de adspurgte aktiviteter mellem skalaens symbol for synes om og skalaens symbol for måske. Ved det sværere emne, Information, blev skalaens symbolkort for mange af deltagere en påmindelse om, at der ønskedes svar på hvor vigtig informationen var for den enkelte. Ved det strukturerede interview uden symboler, kunne svaret ofte blive om den enkelte kunne lide eller ikke lide en given information. Det kan konkluderes, at Talking Mats metoden støtter forståelsen af emne og spørgsmål i forhold til både struktureret og ustruktureret interviewmetode, men at skalaen i metoden kan give udfordringer. Der synes dog at være en tendens til, at flere deltagere havde lettere ved at benytte metoden og udnytte den visuelle skala ved tredje Talking Mats interview, end ved de første Talking Mats interviews (i særlig grad B1 og A4). Dette kan skyldes, at emnet ved tredje interview Aktiviteter, var let i forhold til de øvrige. Det kan også skyldes, at deltagerne efterhånden havde tillært sig at benytte metoden. 18

19 Engagement Andet parameter for analysen var deltagerens engagement i samtalen. Dette parameter blev vurderet ud fra deltagerens opmærksomhed mod interviewer eller samtalens rekvisitter. Nedenstående diagram viser scorerne for deltagernes engagement fordelt på interviewmetode: Engagement er det parameter, hvor deltagerne samlet set scorer højest på i forhold til de øvrige parametre. Deltagernes engagement var stort uanset interviewmetode. Alle syntes optagede af at svare på spørgsmålene og forholde sig til det emne, samtalerne drejede sig om. Ved brug af Talking Mats og metodens symboler blev deltagerens engagement mere tydelig, hvilket diagrammet viser (A2:B2:A4). Flere af deltagerne udtrykte undren over, at symboler og samtalemåtte skulle indgå i samtalen, men symbolerne faldt hurtigt ind som en naturlig del af samtalen og engagementet synes dermed at stige eller være uændret. Det er værd at bemærke, at fire ud af de seks deltagere har fået højeste score på parametret. Særligt deltagere, på hvem det kunne være vanskeligt at aflæse ansigtsudtrykket, blev det tydeligt i Talking Mats samtalen, at deltager var meget fokuseret, idet symbolerne kunne fastholde deltagerens blik (A4). Endelig blev deltagerne opfordret til selv at placere symbolkortene på samtalemåtten, hvilket medførte, at deltagerne blev yderligere aktiveret i samtalen. Uden brug af symboler og samtale-rekvisitter blev deltagernes opmærksomhed indimellem afledt af eksempelvis krummer på bordet, vejret udenfor eller forbipasserende. For deltageren med nedsat syn (A1) blev symbolerne imidlertid et forstyrrende element for samtalen, hvilket medførte, at engagementet faldt i Talking Mats samtalen. 19

20 Holde sig på sporet Tredje parameter for analysen var i hvilket omfang deltageren holder sig på sporet i samtalen. Dette parameter blev vurderet ud fra, om deltageren svarer relevant i forhold til emne og spørgsmål. Nedenstående diagram viser scorer for, hvordan deltagerne holder sig på sporet fordelt på de tre interviewmetoder: Diagrammet viser, at flere deltagere er særligt udfordrede i forhold til at holde sig på sporet i interviewene. F.eks. ved at afvige fra samtalens spor og i kortere eller længere tid være optaget af at fortælle historier indenfor helt andre emner, eller om særlige begivenheder, der er vigtige for den enkelte deltager. Dette ses i diagrammet ved, at der ikke synes at være samme overensstemmelse mellem score og interviewmetode, som ved de øvrige parametre. Uanset interviewmetode, kom deltagernes resultater indenfor dette parameter tilsyneladende til at bero på tilfældigheder i forhold til, om deltagerne er kommet i tanke om associationer, der leder dem væk fra sporet. Alligevel viser diagrammet, at de strukturerede interviews for 4 ud af de 6 deltagere giver en bedre støtte til at kunne holde sig på sporet i samtalen end ved ustrukturerede interviews. For tre ud af de seks deltagere gav Talking Mats den bedste støtte til at holde sig på sporet. Med symbolet for det enkelte spørgsmål i hånden, kunne flere deltagere komme i tanke om, hvad der var blevet spurgt om (B2, A3). I andre Talking Mats interviews blev symbolet for spørgsmålet brugt bevidst af interviewer til at lede deltageren tilbage til spørgsmålet, eller interviewer kunne pege på symbolkortet for emnet (B1:B2:A4). 20

21 Refleksion Fjerde parameter for analysen er deltagerens refleksion, som blandt andet blev vurderet ud fra, hvor meget deltageren uddyber sit synspunkt ved f.eks. at argumentere for en besvarelse eller forholde sig kritisk til spørgsmålet. Diagrammet nedenfor viser de samlede scorer for vurderingen af deltagernes refleksion fordelt på interviewmetode: Diagrammet viser, at 5 ud af 6 deltagere har en højere score i ustruktureret interview end ved det strukturerede interview uden billedstøtte. Resultatet skyldes, at de strukturede spørgsmål eks. Hvad synes du om petanque i mange interviews giver anledning til standardiserede svar, som f.eks. det kan jeg godt lide, hvis der er mulighed for det. Det er dermed vanskeligt, at vurdere om der ligger en egentlig refleksion bag. Den forholdsvise høje score, som deltagerne derimod har fået for deres refleksion i de ustrukturerede interviews skyldes, at flere deltagere verbalt argumenterer for deres synspunkter i deres besvarelse af spørgsmålet. Dog har spørgsmålet ofte været forstået forkert. For alle deltagere gælder det, at Talking Mats øger deltagernes refleksion i forhold til det strukturerede interview. Dette skyldes dels, at metoden indeholder en opsummering af alle besvarelser angivet på samtalemåtten, hvilket i mange tilfælde genererer mere refleksion hos den enkelte deltager, end ved de strukturerede interviews uden symbolstøtte. Det synes dermed at støtte refleksionen, at kunne se besvarelserne i forhold til hinanden. Opsummeringen giver også mulighed for at ændre synspunkt og flytte sin besvarelse, hvad flere deltagere benyttede sig af. Eksempelvis angav en deltager, at information om, hvordan familien har det, ikke er vigtig, da spørgsmålet blev stillet første gang. Da besvarelsen af dette spørgsmål blev gennemgået sammen med de øvrige besvarelser, fik information om familien en højere placering på skalaen (B2). 21

22 I interviewene med A1, som har en synsnedsættelse, og på de øvrige parametre ikke synes at blive støttet af Talking Mats metoden, er det opsummeringen af hendes besvarelser, der giver anledning til refleksion, hvilket ses på hendes score for dette parameter. Vurderingen af hvorvidt hun reflekterede over spørgsmålene, når de blev stillet første gang, eller blot angav et standardiseret svar uden refleksion, var vanskelig, men hendes forholdsvis høje score indenfor dette parameter ved Talking Mats interview vurderes til i højere grad at skyldes metodens fremgangsmåde frem for metodens symboler. Udover at Talking Mats metodens gennemgang af besvarelserne øger deltagernes refleksion, kan den visuelle skala også give anledning til øget refleksion i interviewene. I flere interviews argumenterede deltagerne for og imod, hvorfor besvarelsen skulle placeres et givent sted på den visuelle skala (A3, B1). Dette er med til at kvalificere og nuancere deltagernes besvarelser. Der er også eksempler på, at skalaen syntes at være en befrielse for deltageren, fordi deltageren kunne besvare spørgsmålet uden ord (A4). I disse tilfælde støtter metoden til at kunne angive synspunkter, men i mindre grad til refleksion. Interviewers forståelse Femte parameter for analysen var i hvilket omfang, intervieweren forstår deltageren i samtalen. Dette parameter blev vurderet ud fra, om interviewer forstår deltagerens synspunkter og i tvivlstilfælde kan gengive dem for deltageren i interviewet. Nedenstående diagram viser deltagernes scorer fordelt på de tre interviewmetoder: 22

23 Diagrammet viser, at interviewers forståelse i størstedelen af interviewene, har en høj score. Diagrammet viser også, at med de deltagere, hvor interviewers forståelse er udfordret, kan Talking Mats-metoden støtte (B1, A4). I interviewene ses det, at interviewers forståelse øges med Talking Mats-metoden og den synliggør, når spørgsmål er besvaret tvetydigt. I det strukturede interview var der tendens til, at interviewer antog, at spørgsmålene blev besvaret, men et gennemsyn af videooptagelsen slog tvivl om dette. Flere deltagere havde en kommunikationsform, som kunne vildlede interviewer til at tro, at kommunikationen var lykkedes efter hensigten. Med Talking Mats blev det tydeligere, når spørgsmål ikke blev besvaret indenfor de rammer, skalaen stiller til rådighed. Dette var også tilfældet, når deltager svarede ét, men satte symbolet et andet sted på skalaen. Sådanne uoverensstemmelser fik interviewer til at reagere og spørge mere ind til besvarelsen, hvilket opmuntrede deltageren til at nuancere og uddybe sit svar. Tiden, hvor længe interviewet varer I gennemsnit tog interviews struktureret efter Talking Mats metoden 5 minutter længere end de almindelige strukturerede interviews. Der er derfor generelt ikke den store forskel i tid i forhold til hvilken interviewmetode, der anvendes. Struktureret interviewmetode gav både anledning til meget korte besvarelser for nogle deltagere og til meget lange besvarelser for andre deltagere. Det samme gjorde sig gældende for interviewdelen, som blev struktureret ud fra Talking Matsmetoden. Det ses også, at interviews med emnet Information generelt tog kortere tid, end interviews med det lettere emne Aktiviteter. Dette kan have flere forklaringer. Dels kan det skyldes, at emnet ikke gav anledning til lange sidehistorier, som emnet om aktiviteter. Dels kan det skyldes, at Information er et sværere emne at forholde sig til, hvorfor det gav anledning til hurtigere og mindre uddybende besvarelser. Endelig kan det skyldes, at skønt emnet er sværere, var det 23

24 lettere at svare på (når intentionen i spørgsmålet var forstået af deltageren), om informationen om diverse genstandsfelter var vigtig eller ikke vigtig for personen. Talking Mats interviewets gennemgang af besvarelserne til sidst kan være grunden til, at interviewene med metoden tog længere tid, end den strukturerede del uden symbolstøtte. Til gengæld medførte symbolerne, at interviewer lettere kunne opretholde en fast og forudsigelig rytme i måden, spørgsmålene blev stillet på, hvilket smittede af på deltagernes besvarelse af spørgsmålene og reducerede den tid, interviewet tog. Konklusion Evalueringen viser, at Talking Mats-metoden var forbundet med bedre kommunikation for de deltagende ældre. Særligt hvad angår deltagerens forståelse, refleksion samt det at gøre sig forståelig overfor samtalepartner. Evalueringen viser også, at refleksion, forståelse og at holde sig på sporet er de parametre, deltagerne har haft sværest ved i interviewene. Talking Mats metoden kan kompensere for netop de udfordringer i kommunikationen og særligt refleksion er et af de parametre, hvor Talking Mats metoden har en særlig god effekt. Det er nuancerne i besvarelsen, som viser deltagerens tanker, erfaringer, associationer, livshistorie og personlighed, hvorfor dette parameter er særligt centralt. En deltager med nedsat syn vurderes til ikke at have gavn af metoden. Dette stemmer overens med, at metoden stiller krav om, at personen skal have syn nok til at kunne se symbolerne. Til denne deltager, kunne der have været anvendt større og mindre detaljerede symboler, men, som beskrevet på side 12, har individuelt tilpasset materiale været fravalgt i denne undersøgelse. Hensigten har været at bruge metoden i en form, som den kunne se ud i en hverdag på eks. et plejecenter, i forbindelse med hjemmepleje, visitation eller andet. En form, som ikke kræver ekstra tid og indgående kendskab til Talking Mats eller alternative og supplerende kommunikationsmetoder. Evalueringen viser, at Talking Mats-metoden giver nyttig information om den enkeltes kommunikative begrænsninger. Mange demensramte har bevaret evnen til at aflæse nonverbale signaler og kan derfor give udtryk for, at de er med i samtalen. Dette kan give samtalepartneren indtryk af, at den ramte har forstået, hvad der tales om. Mange af deltagerne var i tråd hermed meget kompetente i forhold til at overholde spilleregler, der gør sig gældende i social interaktion. Særligt hvad angår principper om høflighed, som når man imødekommer en spørgendes forventning om, at man svarer på et spørgsmål. Dog uden at have forstået og taget stilling til spørgsmålet. Derudover kan målgruppen have ordmobiliseringsvanskeligheder, hvilket betyder, at der udtrykkes noget andet med ord, end det, der er tænkt. Med Talking Mats har spørgeren større mulighed for at opdage disse former for kommunikationsvanskeligheder og større mulighed for at kompensere for dem. 24

25 Med symbolerne i Talking Mats-metoden får deltagerne helt konkrete og fysiske holdepunkter. Det bliver nemmere at holde sig til samtaleemnet eller finde den røde tråd igen, når man sidder med spørgsmålet i hånden. Det er også nemmere for samtalepartner at lede deltageren tilbage til det aktuelle spørgsmål eller emnet, når der helt konkret er et symbolkort at henvise til. Talking Mats forhindrer dog ikke deltageren i at tale ud af en tangent, men metoden gør det nemmere for begge parter at komme tilbage på sporet. Skalaen i metoden kan give udfordringer, men der var en tendens til, at flere deltagere havde lettere ved at benytte metoden og udnytte den visuelle skala ved tredje besøg, end ved første besøg. Det kan skyldes, at emnet ved tredje besøg, var lettere, end ved de første. Det kan også tyde på, at deltagerne i forløbet har tillært sig metoden. Metodiske anbefalinger i forhold til målgruppen o Det er vigtigt, at metoden bliver introduceret grundigt for personen, hver gang den skal i anvendelse. Tid og ro til at præsentere metoden og metodens rekvisitter er særligt vigtigt ved første samtale. Dette kan være med til at give personen en god oplevelse med metoden og større sandsynlighed for, at personen gerne vil benytte metoden igen. o Symbolerne må gerne være store, tydelige og forsynet med en tekst, som kan understøtte symbolets betydning. Hvis der er for mange detaljer på symbolet, kan man risikere, at personen mister overblikket og i stedet begynder at forholde sig til uvæsentlige detaljer i symbolet. o I evalueringen har vi anvendt fler-farvede symboler med hvid baggrund til alle deltagere. Forskellige personer kan dog have forskellige præferencer i forhold til symbolers billeder og farver, hvorfor det kan være en god idé at afprøve forskellige farver, størrelse og kontraster i symbolet, for at få det optimale udbytte af metoden. o Hvis det er svært for personen, at placere symbolerne under skalaen på samtalemåtten, kan interviewer støtte med placeringen. Man kan også forsøge at sætte tape fast på samtalemåtten, så der bliver en tydelig opdeling af grænserne mellem svarmulighederne på vurderingsskalaen. o Det er vigtigt, at personen, der spørges, er frisk og veloplagt. Træthed eller sløvende medicin kan påvirke, at personen bliver irriteret eller ukoncentreret under samtalen. Er personen træt, anbefales det derfor at vente med interviewet til et andet tidspunkt. Perspektivering FN's handicapkonvention, som Danmark tilsluttede sig i 2009, skal sikre, at personer med handicap fuldt ud kan nyde samme menneskerettigheder og grundlæggende frihedsrettigheder som andre. Grundlæggende rettigheder handler blandt andet om retten til at blive hørt, set og forstået. Retten til at ytre sine egne meninger og være i dialog med andre mennesker. Retten til medbestemmelse og selvbestemmelse i eget liv. Forudsætningen for at opnå disse rettigheder er, 25

26 at man kan kommunikere med omgivelserne. Eller at omgivelserne støtter én til at kommunikere ønsker og behov. Analyserne af de mange samtaler peger på, at Talking Mats giver kommunikationen et kvalitativt løft. Det kunne være ganske relevant, at følge dette op med videre undersøgelser af, hvordan Talking Mats eller andre supplerende metoder til kommunikation med fordel kan anvendes også tidligere i et demensforløb. Personer ramt af demenssygdomme har ofte en kommunikationsform, som medfører, at omgivelserne let kan blive vildledt til at tro, at kommunikationen er lykkedes efter hensigten. Disse iagttagelser understreger et behov for mere viden og flere redskaber blandt dem, der omgås, kommunikerer og arbejder med demensramte. For at kunne sikre demensramtes rettigheder til at blive hørt, set og forstået er der behov for øget viden om supplerende metoder til kommunikation og tilstrækkelig tid til at benytte metoderne. Livet stopper ikke, når demensdiagnosen er stillet. De mange tilbageværende år skal også have værdi og omgivelserne spiller en central rolle i forhold til at tilrettelægge hverdagen bedst muligt for den enkelte ramt af demens. Denne evaluering af Talking Mats-metoden understreger, at det kan nytte at rette opmærksomheden mod de ressourcer, som stadig er til stede. Det kunne være relevant at undersøge nærmere, om metoden kan udsætte det tidspunkt, hvor omgivelserne må give op overfor at involvere den demensramte i små og store beslutninger, som vedrører dennes liv. 26

27 Reference litteratur German Ethics Council (Deutscher Ethikrat) Dementia and self-determination Kitwood, Tom En revurdering af demens personen kommer i første række Red. og oversat af Dorte Høeg og Nina Johnsen, Munksgaard 1999 Kvale, Steinar Interview en introduktion til det kvalitative forskningsinterview (1997), 9. oplag, Hans Reitzels Forlag 2003 Murphy, Joan m.fl. Communication and dementia Stirling University, published 2007 by the Joseph Rowntree Foundation Murphy, Joan The effectiveness of the Talking Mats framework in helping people with dementia to express their views on well-being Dementia 9(4) p , Sage Publications 2010 Murphy, J., Oliver,T & Cox, S (2010) Nationalt Videnscenter for Demens Tetzchner, Stephen og Martinsen, Harald Alternativ og supplerende kommunikasjon Gyldendal Norsk Forlag

28 Bilag Interviewguide ved besøg 2: Information Ustruktureret spørgsmål: I. Kan du fortælle mig lidt om, hvad der er vigtigt for dig at vide noget om? Hvad er vigtig information for dig? Strukturerede spørgsmål: 1) Hvor vigtigt er det for dig at vide noget om vejret? 2) Hvor vigtigt er det for dig at vide noget om sport? 3) Hvor vigtigt er det for dig at vide noget om hvad der sker i Danmark? 4) Hvor vigtigt er det for dig at vide noget om hvad der sker i udlandet? ) Hvor vigtigt er det for dig at vide noget om nye ting og begivenheder på Ålholmhjemmet? 6) Hvor vigtigt er det for dig at vide noget om personalets vagtplaner? 7) Hvor vigtigt er det for dig at vide noget om mulighed for at deltage i aktiviteter? 8) Hvor vigtigt er det for dig at vide noget om den hjælp, du modtager, hvad du har ret til at få af hjælp? 9) Hvor vigtigt er det for dig at vide noget om din familie? 10) Hvor vigtigt er det for dig at vide noget om den medicin du får? 11) Hvor vigtigt er det for dig at vide noget om hvad der gøres for, at du holder dig sund og rask? Motion, mad mv. 12) Hvor vigtigt er det for dig at vide noget om dine rutiner? III) Hvordan er det bedst at få noget at vide? Tag et Eksempel fra listen TM Skala: Vigtigt/måske/ikke vigtigt a) Hvor vigtigt er det for dig at vide noget om hvad der kommer i TV? b) Hvor vigtigt er det for dig at vide noget om hvad der sker i politik? c) Hvor vigtigt er det for dig at vide noget om kongehuset? d) Hvor vigtigt er det for dig at vide noget om teknologi, som du kunne bruge (ipad, computer, telefon)? e) Hvor vigtigt er det for dig at vide noget om fællesarrangementer her på Ålholmhjemmet? f) Hvor vigtigt er det for dig at vide noget om Menuplan? g) Hvor vigtigt er det for dig at vide noget om nye beboere? h) Hvor vigtigt er det for dig at vide noget om hvad der besluttes her på Ålholmhjemmets brugerråd? i) Hvor vigtigt er det for dig at vide noget om dit eget liv, livshistorie? j) Hvor vigtigt er det for dig at vide noget om din økonomi? k) Hvor vigtigt er det for dig at vide noget om den lægelige behandling, du får? l) Hvor vigtigt er det for dig at vide noget om det at blive ældre, hvad der sker med krop og sind mv.? II) Er der noget jeg ikke har spurgt om? III) Hvordan er det bedst at få noget at vide? Tag et Eksempel fra samtalemåtten 28