Krydsningskalves tilvækst og form- baggrundsmateriale for udvikling af nyt værktøj til at prissætte kalve og slagtedyr

Transkript

1 Krydsningskalves tilvækst og form- baggrundsmateriale for udvikling af nyt værktøj til at prissætte kalve og slagtedyr Kevin Byskov & Morten Kargo, Dansk Kvæg Projektet er udført i samarbejde med Landscentret Økologi og er medfinansieret af Fonden for Økologisk Landbrug I forbindelse med projektet Model for rentabel studeproduktion del 3 er slagteresultater i perioden 1. oktober 1998 til 30. september 2007 analyseret for tilvækst og klassificering for ungtyre og stude af udvalgte kød- og malkekvægracer. Beregninger i dette projekt er foretaget med henblik på at lave et beregningsværktøj til prisfastsættelse af tyrekalve. Der har tidligere ad 2 omgange være udført nogle krydsningsforsøg for ungtyre på afkomsprøvestationen Egtved, for at vurdere forskellige faderracers kvaliteter inden for egenskaberne tilvækst, klassificering, slagteprocent, kød/knogle-forhold og fodereffektivitet. Første runde af krydsningsforsøgene fandt sted i årene med 15 forskellige faderracer. De bedste racer for tilvækst var i disse forsøg Charolais (CHA) og Blonde d aquitaine (BAQ), mens kalve efter Angus- (ANG), Brunkvægs-, Limousine- (LIM) og Herefordtyre (HER) opnåede de laveste daglige tilvækster. Renracede RDM- og SDM-ungtyre opnåede i disse forsøg en daglig tilvækst, som placerede dem ca. på niveau med de ekstensive kødracer. Det bør samtidig pointeres, at disse to racer på dette tidspunkt begge var deciderede toformålsracer. For egenskaber som klassificering, slagteprocent, kød/knogleforhold samt fodereffektivitet, var krydsningskalvene imidlertid de renracede SDM- og RDMkalve overlegne. For klassificering var Belgisk Blåhvidt Kvæg (BBK) og LIM efterfulgt af PIE de bedste faderracer. For fodereffektivitet målt som FE/kg tilvækst var det igen CHA og BAQ, som klarede sig bedst (Andersen et al. 1992). Generelt viste resultaterne, at fodereffektiviteten i store træk var omvendt proportional med tilvæksten. I anden runde af krydsningsforsøgene blev der anvendt betydeligt færre faderracer. Således blev der på SDM-køer afprøvet 8 forskellige faderracer, mens der tilsvarende på Jersey-køer blev afprøvet 5 forskellige faderracer. 4 kødkvægsracer Piemontese (PIE), BAQ, CHA og BBK blev afprøvet på både SDM- og Jersey-køer, mens racerne Simmental (SIM), ANG, HER og LIM kun blev anvendt på SDM-køer. På Jerseykøer blev desuden anvendt INRA 95, som er en fransk hybrid-race, frembragt netop med henblik på at producere slagtekalve på malkekøer. Resultaterne viste, at kalve efter CHA, SIM og INRA 95 klarede sig rigtig godt for tilvækst, mens INRA 95 og BBK var de bedste racer hvad klassificering angik. For fodereffektivitet var det igen generelt racer med høj tilvækst, som opnåede de bedste resultater. Dog var der ingen indikationer af, at SDM-krydsningerne skulle være bedre end Jerseykrydsningrne hvad fodereffektivitet angår (Pedersen et al., 1995). For begge forsøg havde PIE den højeste slagteprocent af alle racer. 1 Antal dyr i analysen For kødkvægskrydsningerne er mængden af data til rådighed begrænset, og derfor er racekombinationerne blevet grupperet i følgende klasser (GRA= Grauvieh, SAL= Salers): JER x (BBK/PIE) STOR x (BBK/PIE) JER x (SIM/GRA) STOR x (SIM/GRA) JER x (LIM/CHA/BAQ) STOR x (LIM/CHA/BAQ) 1

2 JER x (HER/ANG/SAL) STOR x (HER/ANG/SAL) Af Tabel 1 fremgår hvor mange af hhv. ungtyre og stude med slagteresultater, der findes af hver kombination. Tabel 1 Antal dyr med slagteresultater af forskellige kødracekombinationer. Ungtyre Stude JER x (BBK/PIE) JER x (SIM/GRA) JER x (LIM/CHA/BAQ) JER x (HER/ANG/SAL) STOR x (BBK/PIE) STOR x (SIM/GRA) STOR x (LIM/CHA/BAQ) STOR x (HER/ANG/SAL) Total For dyr af malkerace skelnes der ikke mellem, om en krydsning mellem f.eks. JER og RDM er fremkommet som RDM-ko x JER-tyr eller JER-ko x RDM-tyr. Derved fremkommer 6 racer/racekombinationer, som fremgår af Tabel 2. Af samme tabel ses antallet af dyr for hver race/racekombination. Tabel 2 Antal dyr med slagteresultater af forskellige malkeracekombinationer. Ungtyre Stude JER x JER JER x SDM-DH JER x RDM SDM-DH x SDM-DH SDM-DH x RDM RDM x RDM Total Tilvækst 2.1 Renracede ungtyre og stude I Figur 1 og Figur 2 ses en opgørelse over gennemsnitlig nettotilvækst for hhv. ungtyre og stude. Opgørelsen for ungtyre er opdelt på 2 aldersgrupper hhv mdr. og mdr. Denne opdeling er lavet, for at tage højde for, at specielt RDM og SDM-DH ungtyre hyppigt slagtes ved en alder på ca mdr. (60-62 % af de slagtede ungtyre for RDM og SDM-DH er i kategorien 8-12 mdr.). De øvrige racer slagtes ofte ved en højere alder (kun ca % af ungtyrene af disse racer er i kategorien 8-12 mdr.). Hvis ikke der tages højde for denne racebetingede aldersfordeling, vil racesammenligningen blive påvirket af, at dyr slagtet ved en ung alder har en højere daglig nettotilvækst end dyr slagtet ved end højere alder. Nettotilvæksten er beregnet som (slagtevægt (racens fødselsvægt/2))/alder i dage ved slagtning. Som det ses af Figur 1 er tilvæksten for RDM og SDM-DH stort set ens, mens tilvæksten for JER er noget lavere. Endvidere ses, at alle kødracer opnår en højere daglig nettotilvækst end malkeracerne. Der er imidlertid noget forskel på de opnåede tilvækster for de forskellige kødracer. Grauvieh (GRA), Salers (SAL), Aberdeen Angus (ANG) og Hereford (HER) opnår kun en smule højere tilvækst end RDM og SDM-DH, mens de mere intensive kødracer så som Simmental (SIM), Piemontese (PIE), Blonde d aquitaine (BAQ), Charolais 2

3 (CHA), Limousine (LIM) og Belgisk Blåhvidt Kvæg (BBK) opnår betydeligt højere tilvækst for ungtyre. Figur 1 Gennemsnitlig nettotilvækst opgjort på race for ungtyre. For studene (se Figur 2) er billedet overordnet set det samme som for ungtyrene. Studene er opdelt i aldersgrupper fra mdr. og over 18 mdr. Dog er der for stude ikke nogen tydelig forskel i opnået nettotilvækst for de mere ekstensive kødracer (GRA, SAL, ANG og HER) og malkeracerne SDM-DH og RDM. For studene skal det dog bemærkes, at datamængden er begrænset for flere af kødracerne, og de rå gennemsnit er derfor et noget usikkert estimat for den reelle race effekt, da de i højere grad kan være påvirket af fx besætningseffekter. Ud fra opgørelserne i Figur 1 og Figur 2, tyder det på, at raceeffekter fundet for ungtyre generelt er i god overensstemmelse med raceeffekter for tilvækst for stude. Da antallet af krydsningsstude (kød- x malkerace) er begrænset, kan korrigerede raceeffekter estimeret for krydsningsungtyre derfor anvendes som estimater for studenes tilvækst. Figur 2 Gennemsnitlig nettotilvækst opgjort på race for stude. Lyse søjler angiver at resultatet er beregnet på < 30 dyr. 3

4 2.2 Krydsnings ungtyre og stude I Figur 3 og Figur 4 ses den gennemsnitlige nettotilvækst for ungtyre slagtet ved en alder på hhv mdr. og mdr. tillagt på køer af malkerace og med udvalgte farracer. For krydsningsungtyrene gælder overordnet samme billede som for de renracede ungtyre, at tilvæksten stiger når faderen er af kødrace. Stigningen er større for kalve efter racerne SIM, PIE, BAQ, CHA, LIM og BBK end for kalve efter racerne GRA, SAL, ANG og HER. For kalve tillagt på køer af stor malkerace er stigningen i tilvækst for kalve efter kødrace tyre af den intensive type på ca g/dag mens stigningen for kalve efter de mere ekstensive kødracer ca g7dag ift. ungtyre af stor malkerace. Figur 3 Gennemsnitlig nettotilvækst opgjort på morrace (JER (gul), SDM-DH (blå) & RDM (rød)) og farrace for ungtyre slagtet ved en alder på 8-12 mdr. Lyse søjler angiver at resultatet er beregnet på < 30 dyr. For kalve tillagt på JER ses, at tilvæksten for kødracekrydsningerne er omtrent den samme som for kalve af stor malkerace. For kalve tillagt på JER gælder ligeledes, at tilvæksten for kalve efter kødracetyre af den intensive type opnår lidt højere tilvækst end kalve efter kødracetyre af den mere ekstensive type. Som det også fremgik af resultaterne for de renracede dyr, ser det ud til, at forskellen i tilvækst mellem racerne reduceres jo ældre kalvene er. Der er imidlertid stadigvæk en gevinst på tilvæksten ved anvende en kødracetyr uanset hvilken af de udvalgte racer, som anvendes. Det bør i den anledning bemærkes, at en stor del af ANG x JER-ungtyrene kommer fra to besætninger, hvilket påvirker resultatet. Det bliver herved svært at adskille race og besætningseffekter. 4

5 Figur 4 Gennemsnitlig nettotilvækst opgjort på morrace (JER (gul), SDM-DH (blå) & RDM (rød)) og farrace for ungtyre slagtet ved en alder på mdr. Lyse søjler angiver at resultatet er beregnet på < 30 dyr. Opgørelser over daglig tilvækst for krydsningsstude er ikke lavet, da mængden af data til rådighed er meget begrænset. 2.3 Korrigerede gennemsnit Kalvenes nettotilvækst er ud over racekombination bl.a. påvirket af alder ved slagtning, genetisk potentiale inden for race og besætningens produktionsform. Derfor opstilles følgende model til at beskrive kalvenes tilvækst. Analyserne foretages separat for ungtyre og stude samt for kødracekrydsninger og dyr af malkerace. Effekt Effekttype Tilvækst = Racekombination Fikseret + produktionsform Fikseret + alder i dage*racekombination Regression + (alder i dage) 2 Regression + fars indeks for tilvækst 100*far-race Regression + morfars indeks for tilvækst 100*mf.-race Regression Produktionsform har 2 klasser og angiver, om dyret er afregnet som økologisk slagtedyr eller ej. Da fars og morfars indeks for tilvækst indgår i modellen, anvendes kun slagteresultater for tyre og stude, såfremt disse indekser er til rådighed. Dette medfører at modellen kun er baseret på hhv og 448 observationer for hhv. ungtyre og stude efter kødracetyre, mens antallet af malkeraceungtyre og stude er hhv og Kødracekrydsninger Af Figur 5 og Figur 6 ses tilvækstkurver for kødkvægskrydsninger og renracede malkerace ungtyre og stude. Det ses af figurerne, at nettotilvæksten falder med stigende alder, hvilket også er fundet i andre undersøgelser (bl.a. Pedersen et al. 1999). Dette skyldes flere forskellige faktorer. Specielt for studene vil det gælde, at dyrene på et tidspunkt er tæt på udvokset vægt. Dette vil få den gennemsnitlige daglige tilvækst til at falde. Endvidere må det formodes, at der er forskel på, hvor intensivt dyrene opdrættes. Ungtyre opdrættes generelt 5

6 under mere intensive forhold end stude, som er ældre ved slagtning. Desuden må det formodes, at ungtyre fra besætninger med den laveste gennemsnitsalder ved slagtning er opdrættet under de mest intensive forhold. Det ligeledes sandsynligt, at genetikken spiller en rolle. Dyr med en positiv mendelsk udspaltning for tilvækst vokser hurtigere og slagtes tidligere end dyr med samme afstamningsværdi men med en negativ mendelsk udspaltning. Endeligt er det også sandsynligt, at noget af forskellem mellem ungtyre og stude skal findes i de hormonelle forskelle, som fremkommer i forbindelse med kastration. Figur 5 Tilvækstkurver for ungtyre af kødkvægskrydsning og ren malkerace under antagelse af, at fars og morfars indeks for tilvækst er 100. Af de to figurer ses, at der er forskelle i tilvæksten for forskellige racekombinationer. Generelt fremgår det, at dyr med kødrace far tillagt på en ko af stor race opnår den højeste tilvækst. For JER-krydsningerne gælder, at tilvæksten er på højde med tilvæksten for renracede SDM-DH kalve, mens RDM dyrene ser ud til at have en smule højere tilvækst, især når der ses på ungtyre. Forskellen mellem de forskellige kødracer er begrænset. Der er dog en tendens til, at dyr med (HER/ANG/SAL) som far har en smule lavere tilvækst end de øvrige racer. Dette er i overensstemmelse med resultater fra de renracede ungtyre og stude (se Figur 1 og Figur 2). Det kan imidlertid diskuteres om GRA burde være grupperet med SIM eller ej. Ud fra resultater for tilvækst for renrace dyr, må det forventes at SIM-krydsninger har en højere tilvækst end GRA-krydsninger, som nok må forventes at ligge på niveau med ANG, HER og SAL. Baggrunden for at GRA alligevel er grupperet sammen med SIM er, at klassificeringen er nogenlunde ens, at begge racer oprindeligt har været toformålsracer, samt at spredningen på det ustandardiserede indeks for tilvækst fra rutineavlsværdivurderingen er noget større for GRA end SAL, ANG og HER. 6

7 Figur 6 Tilvækstkurver for stude af kødkvægskrydsning og ren malkerace under antagelse af, at fars og morfars indeks for tilvækst er 100. Som tidligere nævnt er datamængden for kødracekrydsninger relativt begrænset, hvilket betyder, at der er usikkerhed forbundet med disse tilvækstkurver. Specielt må det forventes, at estimaterne for tilvækst for stude samt for ungtyre slagtet i en meget tidlig eller meget sen alder er noget usikkert bestemt Malkerace Tilvækstkurver for ungtyre og stude ses af hhv. Figur 7 og Figur 8. For ungtyrene ses det, at RDM har den højeste nettotilvækst men også, at krydsninger mellem SDM-DH og RDM ligger næsten lige så højt specielt for de yngste dyr. SDM-DH ungtyrene har en daglig nettotilvækst, der ligger ca g lavere end RDM gennem hele perioden. JER ligger som forventet med den klart laveste tilvækst. Krydsninger mellem JER og stor malkerace opnår en daglig nettotilvækst, som er ca. 75 g lavere end den daglige nettotilvækst for RDM, svarende til en reduktion i slagtevægten ved 360 dage på ca. 27 kg. Totalt set vil en Jersey-ungtyr ved 360 dage have en slagtevægt, der er 35 kg lavere end en RDM-ungtyr, hvoraf de ca. 8 kg dog skyldes en mindre fødselsvægt. 7

8 Figur 7 Tilvækstkurver for ungtyre af malkerace (krydsninger og renrace) under antagelse af, at fars og morfars indeks for tilvækst er 100. For studene ses et nogenlunde tilsvarende billede, dog ses der ikke længere en forskel i tilvæksten mellem RDM og SDM-DH. For malkeracekrydsningerne ses også nogle forskydninger for stude i forhold til ungtyrene. Det bør dog her bemærkes, at antallet af krydsningsstude er lavt, hvilket ses af Tabel 2 side 2. Den forskel der ses mellem tilvæksten for krydsninger mellem JER og hhv. SDM-DH og RDM har derfor været et udtryk for den lille datamængde og dermed usikkerhed i fastlæggelse af tilvækstkurven frem for en reel forskel mellem de to racekombinationer. Figur 8 Tilvækstkurver for stude af malkerace (krydsninger og renrace) under antagelse af, at fars og morfars indeks for tilvækst er

9 2.3.3 Indeks for tilvækst Dyrenes genetiske potentiale inden for race har også betydning for tilvæksten, hvilket kan ses i Figur 9. Niveauet af de enkelte racekombinationer er de samme som tidligere vist i Figur 5 side 6 for en alder på 320 dage. Det er derfor hældningen af de enkelte linjer, som er interessant, da hældningen er et udtryk for værdien af én indeksenhed for faderens tilvækst-indeks. Figur 9 Sammenhæng mellem faderens indeks for tilvækst og nettotilvækst i g/dag for ungtyre af kødkvægskrydsning og ren malkerace under antagelse af, at morfars indeks for tilvækst er 100 og en alder ved slagtning på 320 dage. Af Figur 9 og Tabel 3 ses, at værdien af en indeksenhed generelt er højere for kødkvægsracerne end for malkeracerne, samt at værdien er lavere for JER end stor malkerace. Endvidre fremgår det, at der også er forskel på værdien af en indeksenhed de forskellige kødracer imellem. For SIM/GRA ses den største værdi af én indeksenhed, mens forskellen mellem de øvrige racer er relativt lille. Tabel 3 Værdi i gram nettotilvækst/dag for ungtyre af at faderen stiger én indeksenhed for tilvækst-indekset. Farrace RDM SDM JER Værdi af én indeksenhed BBK/ PIE HER/ ANG/ SAL LIM/ CHA/ BAQ SIM/ GRA 1,16 1,07 0,50 1,39 1,19 1,30 1,71 Af resultaterne fra malkeraceungtyre og -stude ser det ud til, at værdien i gram nettotilvækst af en indeksenhed for vækst er noget mindre for stude end for ungtyre, og for stude anvendes i regnearket derfor en værdi, som svarer til halvdelen af den værdi, som er estimeret for ungtyre. 2.4 Økonomisk værdi af tilvækst Værdien af at øge den daglige nettotilvækst 1 kg er i forbindelse med opdatering af økonomiske værdier til NTM estimeret til 201,3, 222,8 og 45,6 for hhv. SDM-DH, RDM og JER. Omregnet svarer dette til 1,60 kr./gram daglig nettotilvækst for store malkeracer og 0,35 9

10 kr./gram daglig nettotilvækst for jersey (Pedersen et al. 2008). Disse værdier er derfor anvendt til beregningerne i projektet. 3 Klassificering 3.1 Renrace ungtyre og stude Af Figur 10 og Figur 11 ses den gennemsnitlige klassificering for hhv. ungtyre og stude for udvalgte kød- og malkeracer. Det ses, at der er forskelle både inden for malkeracer og kødracer, samt at alle kødracer er malkeracerne overlegne mht. klassificering. Figurerne viser endvidere, at der ikke umiddelbart er nogen alderseffekt forbundet med klassificering, hvilket ses af, at søjlerne omtrent er lige høje uanset om alderen er 8-12 mdr. eller mdr. Dette ses tydeligst for malkeracerne, hvor estimaterne er mest sikkert bestemt. Figur 10 Gennemsnitlig klassificering opgjort på race for renracede ungtyre. I modsætning til nettotilvækst så ses der for formklassificering en tydelig forskel mellem SDM- DH og RDM. Forskellen er på ca. 0,8 formklasse enheder. Denne forskel medfører, at krydsninger mellem Jersey og RDM klassificerer på højde med renracede SDM-DH kalve (se Figur 12). Desuden viser opgørelsen, at renracede RDM-kalve ligger på højde med (ANG/SAL/HER) x Jersey hvad angår klassificering. For klassificering ses der ligesom for nettotilvækst lavere værdier for stude end for ungtyre. For tilvækst kan noget af denne reduktion tilskrives en højere alder, som er vist at have effekt på nettotilvæksten (se f.eks. Figur 5). Denne aldersafhængighed er imidlertid kun meget begrænset for formklassificering, og årsagen til reduktionen i klassificering er derfor efter al sandsynlighed de hormonelle ændringer i forbindelse med kastrationen. 10

11 Figur 11 Gennemsnitlig klassificering opgjort på race for renracede stude. Lyse søjler angiver at resultatet er beregnet på < 30 dyr. 3.2 Krydsnings ungtyre og stude Ud over at kødkvægskrydsningerne har en højere tilvækst end malkeraceungtyrene, ses der også en klar forskel på klassificeringen af slagtekroppen, når faderen er en tyr af kødrace. Som det fremgår af projektbeskrivelsen, kan det ofte være et problem, at økologiske stude af malkerace har brug for en for lang slutfedning for at kunne opfylde de krav, som stilles til slagtekroppens form-klassificering for at opnå tillægget for gruppen Økologiske Stude og Kvier. Slutfedning er økonomisk bekostelig og dermed forringende for økonomien i økologisk studeproduktion Figur 12 Gennemsnitlig klassificering opgjort på mor- og farrace for ungtyre. Lyse søjler angiver at resultatet er beregnet på < 30 dyr. 11

12 3.3 Korrigerede gennemsnit Klassificeringen er ud over racekombination bl.a. påvirket af genetisk potentiale inden for, besætningens produktionsform samt alder ved slagtning. Derfor opstilles følgende model til at beskrive dyrenes slagteform. Beregningerne køres separat for ungtyre og stude samt for kødracekrydsninger og dyr af malkerace. Effekt Effekttype Form = Racekombination Fikseret + produktionsform Fikseret + alder i dage Regression + fars indeks for slagteform 100*far-race Regression + morfars indeks for slagteform 100*mf.-race Regression Da fars og morfars indeks for slagteform indgår i modellen samt naturligvis dyrets formklasse, anvendes kun slagteresultater for tyre og stude, såfremt disse informationer ikke er missing. Dette medfører, at modellen kun er baseret på hhv og 387 observationer for hhv. ungtyre og stude efter kødracetyre, mens antallet af malkeraceungtyre og stude er hhv og Som for beregningerne for nettotilvækst har produktionsform 2 klasser og angiver, om dyret er afregnet som økologisk slagtedyr eller ej. Den relative værdi af, at dyret er økologisk eller ej for nettotilvækst og formklassificering, ses i Tabel 4 for både stude og ungtyre. Det generelle billede er, at forskellen i tilvækst mellem stude er mindre end forskellen mellem ungtyre, hvilket antyder, at forholdene for stude er mere ens uanset økologisk eller traditionel produktionsform end forholdene for ungtyre. Forskellen i klassificering ser umiddelbart ud til at være større for dyr efter kødracetyre i forhold til dyr efter malkeracetyre. For stude efter kødracetyre forekommer estimatet umiddelbart meget stor. Det bør her erindres, at datagrundlaget for netop denne gruppe er lille. I beregningsarket anvendes en forskel for nettotilvækst mellem økologisk og traditionel produktion på hhv. -40 og -10 g/dag for ungtyre og stude, mens forskellen i klassificering er sat til hhv. -0,4 og -0,2 for dyr efter kødracetyre og malkeracetyre. Disse korrektioner for produktionsformen, som anvendes i beregningsarket, er specielt for klassificering umiddelbart lidt lavere, end de estimerede værdier. Dette er gjort, da antallet af slagtede økologiske dyr er lavt og kun udgør en lille andel, af alle de slagtede dyr. Tabel 4 Forskel i nettotilvækst- og klassificeringsniveau for økologisk produktion i forhold til traditionel produktion. I parentes er angivet de værdier, som er anvendt i beregningsarket. Tilvækst Klassificering Ungtyre efter kødracetyre -25,0 g/dag (-40 g/dag) -0,60 enheder (-0,40 enheder) Stude efter kødracetyre -17,6 g/dag (-10 g/dag) -0,83 enheder (-0,40 enheder) Ungtyre efter malkeracetyre -58,2 g/dag (-40 g/dag) -0,45 enheder (-0,20 enheder) Stude efter malkeracetyre -6,0 g/dag (-10 g/dag) -0,12 enheder (-0,20 enheder) Formklasse er kun i begrænset omfang påvirket af alder ved slagtning. Derimod ser det ud til, at der racerne imellem er større forskel på værdien af en indeksenhed for slagtekvalitet i forhold til tilvækst Indeks for slagtekvalitet Værdien i formklasse-enheder af at faderen stiger en indeksenhed for slagtekvalitet ses af Tabel 5. Det ses, at Jersey samt (BBK/PIE) skiller sig markant ud fra øvrige racer. For Jersey gælder, at værdien af en indeksenhed er en del lavere end for de øvrige racer, mens det modsatte er gældende for (BBK/PIE). At værdien af en indeksenhed er markant højere for 12

13 (BBK/PIE) end for de øvrige kødracer er helt i overensstemmelse med resultater fra rutineevaluering for kødkvæg, hvor spredningen på det ustandardiserede indeks for slagtekvalitet er højest for netop disse to racer. Tabel 5 Værdi i formklasse-enheder af at faderen stiger én indkesenhed for slagteform-indekset. HER/ LIM/ BBK/ SIM/ Farrace RDM SDM JER ANG/ CHA/ PIE GRA SAL BAQ Værdi af én indeksenhed Ungtyre 0,0220 0,0174 0,0077 0,0582 0,0226 0,0236 0,0222 Stude 0,0141 0,0133 0,0045 0,0436 0,0170 0,0177 0,0166 Udover at værdien af indekset er størst for (BBK/PIE), så viser Figur 13, at formklasseniveauet for krydsningskalve efter (BBK/PIE) også er højere end de øvrige racer. Det ses ligeledes af samme figur, at uanset race har faderens indeks for slagtekvalitet en tydelig effekt på kalvens forventede formklasse. Figur 13 Sammenhæng mellem faderens indeks for slagtekvalitet og formklasse for ungtyre af kødkvægskrydsning og ren malkerace under antagelse af, at morfars indeks for slagtekvalitet er 100 og en alder ved slagtning på 320 dage. 3.4 Økonomisk værdi af klassificering Værdien af at øge klassificeringen én EUROP-klasse er i forbindelse med opdatering af økonomiske værdier til NTM estimeret til 13,8, 13,6 og 10,1, hvilket svarer til ca. 100 kr. for store malkeracer og 75 kr. for jersey (Pedersen et al. 2008). Disse værdier er derfor anvendt til beregningerne i projekt. 4 Beregningsark På baggrund af de analyser, som er foretaget i dette projekt, er der lavet et beregningsark, som beregner en forventet klassificering og tilvækst samt pris for en given kalv ud fra informationer om kalvens vægt, race og genetiske potentiale samt økologiske tillæg for slagtedyr og notering for kalve til levebrug. 13

14 Beregningsarket er bygget således op, at der på baggrund af kalvens racekombination indlæses en forventet daglig nettotilvækst og klassificering fra en underliggende tabel. Værdierne anvendt kan ses af Tabel 8 til Tabel 11 i Bilag 1. Værdierne er fastsat på baggrund af resultater fra de to modeller beskrevet på hhv. s. 5 og 12 i dette notat. Disse værdier korrigeres herefter for produktionsform og for dyrets genetiske potentiale, såfremt information herom er indtastet i beregningsarket. Prisen beregnes herefter ud fra den indtastede notering samt den økonomiske værdi af et gram daglig nettotilvækst og værdien af én formklasse-enhed. Den notering, som indtastes, antages at være gældende for en gennemsnitlig tyrekalv af stor race, hvilket jeg har defineret til at være en kalv, som er 5/6 SDM-DH og 1/6 RDM og har avlsværdi 100 for tilvækst og slagteform. For økologiske dyr gælder endvidere, at der beregnes en risiko, for at dyret ikke opfylder de krav til vægt og klassificering, som er opstillet for at opnå øko-tillæg. På baggrund af denne risiko samt størrelsen af de indtastede øko-tillæg, beregnes et fradrag, som fratrækkes den estimerede pris. For at denne procedure ikke skal medføre et generelt fald i priserne på økologiske slagtekalve, foretages til sidst en korrektion af prisen, således at hvis der indtastes 6 kalve i beregningsarket, hvoraf én er RDM og resten SDM-DH (alle med avlsværdi 100 for tilvækst og slagteform og en vægt på 96 kg), vil gennemsnitsprisen være i overensstemmelse med den indtastede kalve-notering. 4.1 Eksempler For at vise hvilken effekt race og avlsværdital er forventet at have på slagteresultatet og en deraf følgende pris, har jeg i Tabel 6 og Tabel 7 lavet nogle forskellige eksempler. I Tabel 6 ses konsekvensen af at vælge en tyr med et godt contra et dårligt potentiale for kødproduktion. Begge kalve vejer 96 kg og er tillagt på en ko med avlsværdital på 100 for tilvækst og slagtekvalitet. De to fædre, som begge er fra SDM-DH s brugsplan, adskiller sig specielt på indekset for slagteform, hvilket giver en forventet forskel på afkommets forventede formklassificering på 0,8 enheder. Endvidere er der ligeledes en mindre forskel på indekset for tilvækst, og totalt set er den estimerede merværdi for ungtyren efter D Onside på ca. 200 kr. i forhold til ungtyren efter V GroovyBL. Ca. halvdelen af denne merværdi skyldes en mindre risiko for ikke at opnå Øko-tillæg for Stude. Tabel 6 Forventet slagteresultat ved 320 dage og pris for en økologisk SDM-ungtyr på 96 kg efter hhv. V GroovyBL og D Onside tillagt på en ko med avlsværdi på 100 for slagteform og tilvækst. Tilvækst Slagteform Estimeret pris Tyr navn Fars Forventede Fars Forv. indeks nettotilvækst. \ slagtevægt indeks formklasse V GroovyBL g/dag \ 198 kg 81 3, kr. D Onside g/dag \ 200 kg 127 4, kr. I Tabel 7 ses effekten af at krydse hhv. Jersey og SDM-DH med Limousine. Det ses, at der i begge tilfælde opnås både højere nettotilvækst og klassificering, ved at krydse malkeracekøer med Limousine. Klassificeringen stiger med næsten 3 formklasseenheder, mens nettotilvæksten er forventet at stige med mere end 100 g/dag. Indkrydsning med Limousine på Jersey og SDM-DH øger derved værdien af kalven med hhv. ca. 600 og 450 kr. Det ses endvidere at JER x LIM har en forventet merværdi på ca. 300 kr. i forhold til en renracet SDM- DH kalv. Bemærk at prisen er for kalve som vejende 96 kg ved salgstidspunktet. Dvs. at Jerseykalven forventeligt er betydeligt ældre end de øvrige kalve, hvilket er årsagen til den relativt høje pris på Jersey. Under normale omstændigheder vil man forvente, at kødracetyrenes indekser vil være højere end 100, da disse tyre netop er selekteret til at producere slagtekalve. Derfor vil prisforskellen mellem ren malkerace og kødkvægskrydsninger normalt forventes at være lidt højere end vist i 14

15 eksemplet. I beregningsarket antages det, såfremt andet er ikke angivet, at kødracetyre har indekser for tilvækst og slagteform på 110, mens de tilsvarende indekser for malkeracetyre er 100. Tabel 7 Forventet slagteresultat ved 780 dage og pris for en økologisk stud på 96 kg af nedenstående racekombination tillagt på en ko med avlsværdi på 100 for slagteform og tilvækst. Tilvækst Slagteform Estimeret pris Tyr navn Fars Forventede Fars Forv. indeks nettotilvækst \ slagtevægt indeks formklasse JER x JER g/dag \ 197 kg 100 2, kr. JER x LIM g/dag \ 288 kg 100 5, kr. SDM x SDM g/dag \ 295 kg 100 3, kr. SDM x LIM g/dag \ 322 kg 100 6, kr. 15

16 5 Referencer Andersen, B.B., E. Franzen & E. Ovesen (1992):EGTVED i 25 år, Avlsstationerne for kødproduktion 1967 til Beretning fra Statens Husdyrbrugsforsøg, Foulum. 155 pp. Pedersen, G.A., P. Madsen, J.R. Andersen, L.R. Jensen & E. Ovesen (1995): Forsøgsstationer for Kvægproduktion 1993/ Beretning fra Statens Husdyrbrugsforsøg, Foulum. 66 pp. Pedersen, J., M.K. Sørensen, M. Toivonen, J. Eriksson & G.P. Aamand (2008): Report on Economic basis for a Nordic Total Merit index. Tilgængelig på internettet: 610C /0/NAV_TMI_report_lastversion_ pdf. Pedersen, J., M.K. Knudsen, G.A. Pedersen & P. Madsen (1999): Avlsværdital for kødproduktion hos malkeracetyre. Rapport nr. 82. Landsudvalget for Kvæg, Skejby. 34 pp. 16

17 Bilag 1 Tabel 8 Inputværdier til beregningsark for formklasse for forskellige racekombinationer for stude ved økologisk produktionsform. RDM SDM-DH JER SIM GRA SAL ANG HER PIE BAQ CHA LIM BBK RDM 4,2 3,8 3,4 5,9 5,9 4,8 4,8 4,8 6,8 6,5 6,5 6,5 7,3 SDM-DH 3,8 3,4 3,0 5,5 5,5 4,4 4,4 4,4 6,4 6,1 6,1 6,1 6,9 Jersey 3,4 3,0 2,6 5,1 5,1 4,0 4,0 4,0 6 5,7 5,7 5,7 6,5 Tabel 9 Inputværdier til beregningsark for formklasse for forskellige racekombinationer for ungtyre ved økologisk produktionsform. RDM SDM-DH JER SIM GRA SAL ANG HER PIE BAQ CHA LIM BBK RDM 4,5 4,1 3,9 6,2 6,2 5,4 5,4 5,4 7, SDM-DH 4,1 3,7 3,3 5,8 5, ,1 6,6 6,6 6,6 7,6 Jersey 3,9 3,5 2,9 5,4 5,4 4,6 4,6 4,6 6,7 6,2 6,2 6,2 7,2 Tabel 10 Inputværdier til beregningsark for nettotilvækst i g/dag for forskellige racekombinationer for stude ved økologisk produktionsform. RDM SDM-DH JER SIM GRA SAL ANG HER PIE BAQ CHA LIM BBK RDM SDM-DH Jersey Tabel 11 Inputværdier til beregningsark for nettotilvækst i g/dag for forskellige racekombinationer for ungtyre ved økologisk produktionsform. RDM SDM-DH JER SIM GRA SAL ANG HER PIE BAQ CHA LIM BBK RDM SDM-DH Jersey