Notat. Resultaterne af Integrated Care indsatsen to år efter. Iben Bolvig

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Notat. Resultaterne af Integrated Care indsatsen to år efter. Iben Bolvig"

Transkript

1 Notat Resultaterne af Integrated Care indsatsen to år efter Iben Bolvig

2 Resultaterne af Integrated Care indsatsen to år efter VIVE og forfatterne, 217 e-isbn: Layout: 158 Projekt: VIVE Viden til Velfærd Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd Købmagergade 22, 115 København K VIVE blev etableret den 1. juli 217 efter en fusion mellem KORA og SFI. Centeret er en uafhængig statslig institution, som skal levere viden, der bidrager til at udvikle velfærdssamfundet og den offentlige sektor. VIVE beskæftiger sig med de samme emneområder og typer af opgaver som de to hidtidige organisationer. VIVEs publikationer kan frit citeres med tydelig kildeangivelse.

3 Indhold Sammenfatning Baggrund Data Resultater for den ældre medicinske patient Resultater for patienter med stress angst og depression Bilag

4 Sammenfatning Som opfølgning på evalueringen af Integrated Care (IC) følger vi i dette notat en række resultatmål for projektet to år efter opstart i indsatsen. For den ældre medicinske patient (DÆMP) måles forbruget af sundhedsydelser på praksisområdet og ved hospitalsindlæggelser samt forbruget af kommunale omsorgsydelser. For de stress- og depressionsramte patienter (SAD) måles forbruget af sundhedsydelser i primær sektor og ved hospitalsindlæggelser samt anvendelsen af offentlige forsørgelsesydelser og sandsynligheden for selvforsørgelse. Opfølgningen viser, at det ikke på længere sigt kan påvises, at Integrated Care har haft en positiv effekt på de resultatmål, der er inddraget. Dog viser analysen også, at nogle af de negative effekter, man fandt blandt DÆMP-patienterne i den oprindelige evaluering, der viste forhøjet forbrug af praktiserende læge og forhøjet anvisning til personlig hjemmepleje, forsvinder efter det første år. Tilsvarende forsvinder den lavere selvforsørgelsesgrad, som kan måles for SAD-patienterne inden for det første år efter start i indsatsen. Til gengæld kan der stadig to år efter måles en større samlet anvendelse af syge- og arbejdsløshedsdagpenge blandt IC-deltagere, mens det dog er mindre sandsynligt, at denne gruppe modtager førtidspension. 4

5 1 Baggrund Projektet Integrated Care blev gennemført i perioden blandt to forskellige patientgrupper tilknyttet udvalgte praksisser i Odense Kommune. Projektets grundlæggende vision var at skabe et velfungerende og forpligtende samarbejde på tværs af sektorgrænser, således at de praktiserende læger, regionen og kommunen i højere grad bruger hinanden som samarbejdspartnere. De to patientgrupper inkluderet i projektet var dels den ældre medicinske patient (DÆMP-patienter), og dels patienter med stress, angst og depression (SAD-patienter). VIVE (daværende KORA) gennemførte i maj 216 en storstilet evaluering af projektet, der bl.a. indeholdt en række resultatmålinger baseret på projektets kvantitative mål (Buch m. fl., 216A, 216B) 1. For de to patientgrupper var det dog ikke muligt at identificere nogen af de ønskede positive effekter. En muligt forklaring kan være, at opfølgningsperioden var forholdsvis kort (mindre end et år for de fleste patienter), hvilket udelukkede muligheden for at måle eventuelle resultater på lidt længere sigt. Formålet med dette notat er at følge forskellige resultatmål for hver af patientgrupperne over en længere periode. Ud over muligheden for at identificere eventuelle resultater på længere sigt muliggør den længere opfølgningsperiode en udvidelse af den indsatsgruppe, der måles resultater for. En del af de oprindelige modtagere af SAD-indsatsen kunne nemlig ikke indgå i den oprindelige effektmåling, da deres opstart i projektet lå senere end den seneste måling af forsørgelsesstatus. Resultaterne for hver af de to patientgrupper præsenteres separat. 1 Buch, Martin Sandberg; Anne Petersen, Iben Bolvig og Jakob Kjellberg (216A): Integrated Care-modellen indsatsen målrettet stress, angst og depressionsramte. Et samarbejde mellem Odense Kommune, Region Syddanmark og Praktiserende Lægers Organisation. København: KORA. Buch, Martin Sandberg; Anne Petersen, Iben Bolvig og Jakob Kjellberg (216B): Integrated Care-modellen indsatsen målrettet ældre medicinske patienter. Et samarbejde mellem Odense Kommune, Region Syddanmark og Praktiserende Lægers Organisation. København: KORA. 5

6 2 Data Der er til dette projekt modtaget data fra Odense Kommune og Region Syddanmark for årene 215 og 216 for de patienter, der har modtaget indsatsen, og for en kontrolgruppe, der ikke har fået indsatsen. Populationen er således den samme som i den oprindelige evaluering, bortset fra at de opdaterede resultatmål har gjort det muligt i denne analyse at medtage resultater for alle modtagere af indsatsen. Der er anvendt opdateret data fra følgende kilder: Landspatientregisteret udgifter på individniveau på hospitalsindlæggelser og ambulante besøg Sygesikringsdata udgifter på individniveau på forbrug af ydelser i den primære sundhedssektor DREAM ugentlig forsørgelsesstatus for alle offentlige forsørgelsesydelser Kommunal omsorgssystem (ÆHF) årlige antal anviste timer og minutter for forskellige typer hjemmeplejeydelser. I nedenstående tabel præsenteres de forskellige resultatmål. På grund af den forlængede opfølgningsperiode har vi i denne analyse valgt at måle flere af resultatmålene periodevis (fx kvartalsvis eller årligt) og ikke blot samlet over hele den efterfølgende periode, som det blev gjort i den oprindelige evaluering. Dermed er det muligt at følge udviklingen i perioden Da nogle af deltagerne i IC-indsatsen først er blevet tilknyttet i løbet af 215, vil det dog ikke være relevant at måle resultater for disse i de perioder, der ligger før påbegyndelse af indsatsen. Derfor er det ikke alle indsatsdeltagere, der indgår i beregningen af de første periodevise resultatmål. Det nøjagtige antal observationer, der indgår i effektmålingen for de enkelte resultatmål, fremgår af Bilagstabel 1.1 i Bilag 1. 2 Tabel 2.1 Datakilder og anvendte resultatmål Datakilde Resultatmål Målgruppe Sygesikringsdata 1. januar december 216 Landspatientregisteret 1. januar december 216 Det kommunale omsorgssystem 215 og 216 Kvartalsvis forbrug af primær sundhedssektor opdelt på almen praksis, vagtlæge og speciallæge. Samlet forbrug af hospitalsindlæggelser i 215 og 216 opdelt på ambulante besøg og døgnindlæggelser (DAGS- og DRG-takst). Samlede antal anviste minutter til hjemmepleje i året. Opdelt på hjemmeplejetype. Samlede antal anviste minutter til hjemmesygepleje i året. DREAM-data Antal uger med en given forsørgelsestype i perioden efter indsatsstart. Uge uge Andel selvforsørgede i X antal uger efter indsatsstart. Note: For alle personer i kontrolgruppen defineres indsatsstart som den 1. januar 215. DÆMP SAD DÆMP SAD DÆMP SAD De nye resultatmål flettes med de oprindelige data, der indeholder en lang række baggrundsvariable, som anvendes i matchningen mellem indsats og kontrolgruppe (se yderligere i Buch m.fl. 216A og 216B). 2 De mål, der strækker sig over et helt år eller over hele perioden, korrigeres desuden, så de tager højde for, at perioden efter start af indsats kan være kortere for nogle af indsatsdeltagerne. Således multipliceres alle årlige mål med 365/(antal dage i året efter indsatsstart), mens de kvartalsvise mål multipliceres med 91,25/(antal dage i kvartalet efter indsatsstart) og så fremdeles. For alle personer i kontrolgruppen måles outcome fra den 1. januar 215 og frem. 6

7 Forskel i gennemsnitligt ugenligt forbrug (minutter) 3 Resultater for den ældre medicinske patient Resultatmålene for den ældre medicinske patient (DÆMP-patient) dækker i grove træk tre hovedområder: 1) brugen af ydelser inden for praksisområdet, 2) brugen af hospitalsindlæggelser og ambulante besøg samt 3) brugen af kommunal hjemme- og sygepleje. Den oprindelige evaluering viste ingen tegn på mindre forbrug af sundhedsydelser blandt DÆMPpatienter, der var en del af Integrated Care indsatsen, sammenlignet med tilsvarende DÆMP-patienter i kontrolgruppen. Tværtimod så vi et lille merforbrug på døgnindlæggelser. Tilsvarende så vi ligeledes et merforbrug i forbruget af personlig hjemmepleje. De resultatmål, der anvendes som mål for plejeforbrug og brug af sundhedsydelse fra praksisområdet, er periodeopdelt, så forbrug af hjemmepleje måles for 215 og 216 separat, mens forbrug af den primære sundhedssektor måles kvartalsvis. Hospitalsindlæggelser måles dog samlet over hele opdateringsperioden (215 og 216), idet der er større udsving fra periode til periode i forbruget for dette resultatmål. Figur 3.1 til Figur 3.4 viser de estimerede forskelle i resultatmålene for DÆMP-patienter, der har modtaget en IC-indsats i forhold til lignende DÆMP-patienter, der ikke har deltaget i indsatsen, fordi de er tilknyttet en læge, der ikke har deltaget i IC-projektet. Figur 3.1 Forskel i forbrug af hjemmepleje for DÆMP-patienter i eller uden for IC-indsatsen fordelt på hjemmeplejetype og år 215 og Omsorgspleje 215 Omsorgspleje 216 Personlig pleje 215 Personlig pleje 216 Praktisk pleje 215 Praktisk pleje Note: Grønne søjler indikerer, at IC-indsatsdeltagere har signifikant højere forbrug end ikke deltagere, og grå søjler indikerer, at der ikke er signifikant forskel mellem de to grupper. Metode: De estimerede forskelle baseret på propensity score estimation af sandsynligheden for at deltage i IC-indsatsen blandt DÆMP-patienter. Kilde: Egne beregninger på data fra Region Syddanmark og Odense Kommune. 7

8 Forskel i gennemsnitlig årligt forbrug (minutter) Figur 3.1 viser den estimerede forskel på forbruget af hjemmepleje mellem DÆMP-patienter, der har deltaget, og DÆMP-patienter, der ikke har deltaget i IC-indsatsen. Forskellene tyder på, at modtagerne af IC-indsatsen fik en anelse mere personlig pleje i 215 (i gennemsnit ca. 6 minutter mere om ugen), men at denne forskel igen er udlignet i 216. Den gennemsnitlige ugentlige forskel i 215 er lidt større (knap 12 minutter), når vi ser på hjemmeplejen samlet (omsorgspleje, praktisk bistand samt personlig pleje), mens der kun kan spores en minimal signifikant forskel i brugen af hjemmesygepleje i 215 (se Figur 3.2). I 216 er der ingen forskel på hverken hjemmepleje eller hjemmesygepleje. Figur 3.2 Forskel i forbrug af hjemmepleje og hjemmesygepleje for DÆMP-patienter i og uden for IC-indsatsen Hjemmepleje i alt 215 Hjemmepleje i alt 216 Hjemmesygepleje i alt 215 Hjemmesygepleje i alt 216 Note: Metode.: Kilde: Grønne søjler indikerer, at IC-indsatsdeltagere har signifikant højere forbrug end ikke deltagere, mens grå søjler indikerer, at der ikke er signifikant forskel mellem de to grupper. De estimerede forskelle baseret på propensity score estimation af sandsynligheden for at deltage i IC-indsatsen blandt DÆMP-patienter. Egne beregninger på data fra Region Syddanmark og Odense Kommune. Figur 3.3 viser forskellen mellem patienter i og uden for IC-indsatsen i forbruget af almen praksis, vagtlæge og speciallæge i perioden fra 1. kvartal 215 til 4. kvartal 216. Kurven viser den gennemsnitlige forskel i det ugentlige forbrug målt separat for hvert kvartal. Som det fremgår af figuren, kan der ikke spores nogen signifikant forskel mellem forbruget blandt modtagere af IC-indsatsen og tilsvarende DÆMP-patienter uden adgang til IC. Der er et enkelt kvartal (3. kvt. 215), hvor forbruget af vagtlæger blandt IC-patienterne lige netop er signifikant højere end blandt kontrolpatienterne (ca. 7 kr. mere pr. uge). 3 Da dette mønster ikke holder for nogen af de øvrige perioder, er der dog ikke meget, der tyder på, at det kan tilskrives IC-indsatsen. 3 Dette ses af figuren ved at den laveste sandsynlige forskel (den nederste grå linje) er større end nul i 3. kvartal 215 for grafen over brug af vagtlæge. 8

9 Difference i forbrug pr uge (dkr) Difference i forbrug pr uge (dkr) Difference i forbrug pr uge (dkr) Figur 3.3 Forskel i forbrug af den primære sundhedssektor for DÆMP-patienter i og uden for IC-indsatsen 15 Brug af almen praksis _1 215_2 215_3 215_4 216_1 216_2 216_3 216_ Brug af vagtlæge _1 215_2 215_3 215_4 216_1 216_2 216_3 216_ Brug af speciallæge 1 215_1 215_2 215_3 215_4 216_1 216_2 216_3 216_ Note: Metode.: Kilde: De sorte kurver viser den estimerede forskel i forbruget af primære sundhedsydelser over de otte kvartaler. De grå kurver viser henholdsvis den laveste og højeste sandsynlige forskel, også kaldet 95 %-konfidensintervallet Kurverne er baseret på propensity score matching estimation af sandsynligheden for at deltage i IC-indsatsen blandt DÆMP-patienter. Egne beregninger på data fra Region Syddanmark og Odense Kommune. 9

10 Forskel i gennemsnitligt årligt forbrug (Dkr.) Figur 3.4 Forskel i forbrug af hospitalsindlæggelser i perioden efter indsatsstart (215 og 216 samlet) for DÆMP-patienter i og uden for IC-indsatsen 12 Hospitalsindlæggelser Ambulante besøg Døgnindlæggelser Note: Metode.: Kilde: Grå søjler indikerer, at der ikke er signifikant forskel mellem de to grupper. De estimerede forskelle baseret på propensity score estimation af sandsynligheden for at deltage i IC-indsatsen blandt DÆMP-patienter. Egne beregninger på data fra Region Syddanmark og Odense Kommune. Heller ikke i forbruget af hospitalsindlæggelser finder vi nogen signifikant forskel mellem deltagere i IC-indsatsen og tilsvarende patienter fra kontrolgruppen. Det gennemsnitlige årlige forbrug på døgnindlæggelser ligger godt nok omkring 1. kr. højere for IC-deltagerne, men variationen er så stor, så denne forskel ikke kan siges at være statistisk signifikant. 1

11 4 Resultater for patienter med stress angst og depression Resultatmålene for patienterne med stress, angst og depression dækker tre hovedområder: 1) brugen af ydelser inden for praksisområdet, 2) brugen af hospitalsindlæggelser og ambulante besøg samt 3) brugen af offentlig forsørgelse, hvor vi for det sidste hovedområde især fokuserer på graden af selvforsørgelse. Som for de ældre medicinske patienter, måles forbruget af den primære sundhedssektor i hvert kvartal i perioden 1. kvartal 215 til 4. kvartal 216, mens hospitalsindlæggelser måles samlet over hele opdateringsperioden (215 og 216). I forhold til brugen af offentlig forsørgelse, så måles anvendelsen af de enkelte forsørgelsestyper samlet over hele den efterfølgende periode for at udjævne de fleste udsving. Selvforsørgelsesgraden måles derimod løbende i opfølgningsperioden via punktnedslag hver 8. uge. Figur 4.1 til Figur 4.3 viser de estimerede forskelle i resultatmålene for SAD-patienter, der har modtaget en IC-indsats i forhold til lignende patienter i kontrolgruppen, der ikke har deltaget i indsatsen, fordi de er tilknyttet en læge, der ikke har deltaget i IC-projektet. I den oprindelige evaluering fandt vi, at de SAD-patienter, der deltog i IC-indsatsen, havde et signifikant merforbrug hos den praktiserende læge i perioden efter indsatsstart. Dette billede går igen, når vi evaluerer indsatsen på længere sigt. Dog ses det også af Figur 4.1, at denne forskel falder i måleperioden, så forskellen helt forsvinder omkring et år efter indsatsstart. 11

12 Forskel i forbrug pr uge (dkr) Forskel i forbrug pr uge (dkr) Forskel i forbrug pr uge (dkr) Figur 4.1 Forskel i forbrug inden for praksisområdet for SAD-patienter i IC-indsatsen og lignende patienter i kontrolgruppen Brug af almen praksis 215_1 215_2 215_3 215_4 216_1 216_2 216_3 216_4 Forskel mellem IC og kontrol (ATT) min maks 2 1,5 1,5 -,5-1 -1,5-2 -2,5-3 -3,5 Brug af vagtlæge 215_1 215_2 215_3 215_4 216_1 216_2 216_3 216_4 Forskel mellem IC og kontrol (ATT) min maks 4 3 Brug af speciallæge _1 215_2 215_3 215_4 216_1 216_2 216_3 216_4-3 Forskel mellem IC og kontrol (ATT) min maks Note: Metode: Kilde: De sorte kurver viser den estimerede forskel i forbruget af primære sundhedsydelser over de otte kvartaler. De grå kurver viser henholdsvis den laveste og højeste sandsynlige forskel, også kaldet 95 %-konfidensintervallet. Kurverne er baseret på propensity score matching estimation af sandsynligheden for at deltage i IC-indsatsen blandt lignende patienter i kontrolgruppen.. Egne beregninger på data fra Region Syddanmark og Odense Kommune. 12

13 Forskel i gennemsnitlige årligt forbrug (Dkr) Målt over hele perioden efter start af IC-indsatsen (og efter 1. januar for kontrolgruppen) fremgår det af Figur 4.2, at SAD-patienterne i gennemsnit forbruger 2. kr. mindre pr. år på døgnindlæggelser i forhold til kontrolgruppen. Der er dog så stor usikkerhed i den estimerede forskel, at man ikke kan sige, at forskellen er statistisk signifikant. Figur 4.2 Forskel i forbrug af hospitalsindlæggelser for SAD-patienter i IC-indsatsen og lignende patienter i kontrolgruppen Ambulante besøg Døgnindlæggelser Note: Metode.: Kilde: Grå søjler indikerer, at der ikke er signifikant forskel mellem de to grupper. De estimerede forskelle baseret på propensity score estimation af sandsynligheden for at deltage i IC-indsatsen blandt lignende patienter i kontrolgruppen. Egne beregninger på data fra Region Syddanmark og Odense Kommune. Effekten på forsørgelse måles dels som forskellen i antal årlige uger med en given type forsørgelse, dels som andelen af patienter, der er selvforsørgede i perioden efter indsatsstart. Af Figur 4.3 fremgår det, at modtagere af IC-indsatsen i gennemsnit har flere uger med sygedagpenge og kontanthjælp, mens de til gengæld har færre uger på førtids- og folkepension. Noget tyder altså på, at der blandt IC-deltagerne er en mindre sandsynlighed for at få varig forsørgelse, hvilket tyder på, at denne gruppe i højere grad forventes at kunne komme tilbage til arbejdsmarkedet på længere sigt, men at det i lavere grad er lykkedes dem indtil nu. Det skal dog pointeres, at forskellene er temmelig små med en stigning på tre til fire uger mere på sygedagpenge og kontanthjælp og omkring to uger mindre på førtidspension og folkepension. I Figur 4.4 ses forskellen i andelen af selvforsørgede målt over perioden efter start af indsats (eller fra 1. januar 215 for kontrolgruppen). Det fremgår af kurven, at IC-deltagerne i starten af perioden efter indsatsstart har haft signifikant lavere selvforsørgelse, men at forskellen mindskes over måleperioden, så den allerede 24 uger efter indsatsstart ikke længere er signifikant, og efter 4 uger er den gennemsnitlige andel selvforsørgede lige stor for de to grupper. 64 uger efter indsatsstart falder andelen af selvforsørgede dog igen. Alt i alt ses der over hele opfølgningsperioden ikke nogen signifikant ændring i andelen af selvforsørgede. 13

14 Forskel i andelen selvforsørgede Forskel i antal uger Figur 4.3 Forskel i antal uger pr. år med en given type forsørgelse for SAD-patienter i IC-indsatsen og lignende patienter i kontrolgruppen Note: Metode: Kilde: Grønne søjler indikerer, at IC-indsatsdeltagere har signifikant flere uger med denne forsørgelsestype end ikke deltagere, røde søjler indikerer, at IC-indsatsdeltagere har signifikant færre uger med denne forsørgelsestype end ikke deltagere, mens grå søjler indikerer, at der ikke er signifikant forskel mellem de to grupper. De estimerede forskelle baseret på propensity score estimation af sandsynligheden for at deltage i IC-indsatsen blandt lignende patienter i kontrolgruppen.. Egne beregninger på data fra Region Syddanmark og Odense Kommune. Figur 4.4 Forskel i andelen selvforsørgede i otte ugers intervaller efter indsatsstart for SAD-patienter i IC-indsatsen og lignende patienter i kontrolgruppen.,1, ,5 -,1 -,15 -,2 Uger efter indsatsstart Forskel mellem IC og kontrol (ATT) min maks Note: Metode: Kilde: Den sorte kurve viser den estimerede forskel i forbruget af primære sundhedsydelser over de otte kvartaler. De grå kurver viser henholdsvis den laveste og højeste sandsynlige forskel, også kaldet 95 %-konfidensintervallet. Kurverne er baseret på propensity score matching estimation af sandsynligheden for at deltage i IC-indsatsen blandt lignende patienter i kontrolgruppen.. Egne beregninger på data fra Region Syddanmark og Odense Kommune. 14

15 Bilag 1 Definition af resultatmål og antallet af observationer, der anvendes i effektmålingen for de enkelte mål. Bilagstabel 1.1 Resultatmål og antal personer i indsatsen Datakilde Variable Antal personer hvor resultat kan måles Sygesikringsdata Almen praksis kvt januar december 216 Almen praksis kvt Almen praksis kvt Almen praksis kvt Almen praksis kvt Almen praksis kvt Almen praksis kvt Almen praksis kvt Vagtlæge kvt Vagtlæge kvt Vagtlæge kvt Vagtlæge kvt Vagtlæge kvt Vagtlæge kvt Vagtlæge kvt Vagtlæge kvt Speciallæge kvt Speciallæge kvt Speciallæge kvt Speciallæge kvt Speciallæge kvt Speciallæge kvt Speciallæge kvt Speciallæge kvt Landspatientregisteret Ambulante besøg 215 og 216 samlet januar december 216 Døgnindlæggelser 215 og 216 samlet Kommunale omsorgsdata (ÆHF) Hjemmepleje omsorg og 216 Hjemmepleje omsorg Hjemmepleje personlig Hjemmepleje personlig

16 Hjemmepleje praktisk Hjemmepleje praktisk Hjemmepleje i alt Hjemmepleje i alt Hjemmesygepleje Hjemmesygepleje DREAM-data Antal uger med en given forsørgelsestype i perioden efter indsatsstart: Uge uge Sygedagpenge SU Løntilskud Kontanthjælp Dagpenge Selvforsørgelse Førtidspension Pension Selvforsørgelsesgrad i x uger efter indsatsstart: 8 uger uger uger uger uger uger uger uger uger uger 32 - Antal personer i kontrolgruppen

17

Kommunerapport OMKOSTNINGER TIL ALKOHOLOVERFORBRUG, NR. 3 AALBORG KOMMUNE

Kommunerapport OMKOSTNINGER TIL ALKOHOLOVERFORBRUG, NR. 3 AALBORG KOMMUNE Kommunerapport OMKOSTNINGER TIL ALKOHOLOVERFORBRUG, NR. 3 AALBORG KOMMUNE 2016 KOMMUNERAPPORT Omkostninger til alkoholoverforbrug, nr. 3 Sundhedsstyrelsen 2016 Publikationen kan frit refereres med tydelig

Læs mere

Kommunerapport OMKOSTNINGER TIL ALKOHOLOVERFORBRUG, NR. 3 VEJLE KOMMUNE

Kommunerapport OMKOSTNINGER TIL ALKOHOLOVERFORBRUG, NR. 3 VEJLE KOMMUNE Kommunerapport OMKOSTNINGER TIL ALKOHOLOVERFORBRUG, NR. 3 VEJLE KOMMUNE 2016 KOMMUNERAPPORT Omkostninger til alkoholoverforbrug, nr. 3 Sundhedsstyrelsen 2016 Publikationen kan frit refereres med tydelig

Læs mere

Kommunerapport OMKOSTNINGER TIL ALKOHOLOVERFORBRUG, NR. 3 RANDERS KOMMUNE

Kommunerapport OMKOSTNINGER TIL ALKOHOLOVERFORBRUG, NR. 3 RANDERS KOMMUNE Kommunerapport OMKOSTNINGER TIL ALKOHOLOVERFORBRUG, NR. 3 RANDERS KOMMUNE 2016 KOMMUNERAPPORT Omkostninger til alkoholoverforbrug, nr. 3 Sundhedsstyrelsen 2016 Publikationen kan frit refereres med tydelig

Læs mere

Kommunerapport OMKOSTNINGER TIL ALKOHOLOVERFORBRUG, NR. 3 ASSENS KOMMUNE

Kommunerapport OMKOSTNINGER TIL ALKOHOLOVERFORBRUG, NR. 3 ASSENS KOMMUNE Kommunerapport OMKOSTNINGER TIL ALKOHOLOVERFORBRUG, NR. 3 ASSENS KOMMUNE 2016 KOMMUNERAPPORT Omkostninger til alkoholoverforbrug, nr. 3 Sundhedsstyrelsen 2016 Publikationen kan frit refereres med tydelig

Læs mere

Kommunerapport OMKOSTNINGER TIL ALKOHOLOVERFORBRUG, NR. 3 KØGE KOMMUNE

Kommunerapport OMKOSTNINGER TIL ALKOHOLOVERFORBRUG, NR. 3 KØGE KOMMUNE Kommunerapport OMKOSTNINGER TIL ALKOHOLOVERFORBRUG, NR. 3 KØGE KOMMUNE 2016 KOMMUNERAPPORT Omkostninger til alkoholoverforbrug, nr. 3 Sundhedsstyrelsen 2016 Publikationen kan frit refereres med tydelig

Læs mere

Kommunerapport OMKOSTNINGER TIL ALKOHOLOVERFORBRUG, NR. 3 GENTOFTE KOMMUNE

Kommunerapport OMKOSTNINGER TIL ALKOHOLOVERFORBRUG, NR. 3 GENTOFTE KOMMUNE Kommunerapport OMKOSTNINGER TIL ALKOHOLOVERFORBRUG, NR. 3 GENTOFTE KOMMUNE 2016 KOMMUNERAPPORT Omkostninger til alkoholoverforbrug, nr. 3 Sundhedsstyrelsen 2016 Publikationen kan frit refereres med tydelig

Læs mere

Kommunerapport OMKOSTNINGER TIL ALKOHOLOVERFORBRUG, NR. 3 GLOSTRUP KOMMUNE

Kommunerapport OMKOSTNINGER TIL ALKOHOLOVERFORBRUG, NR. 3 GLOSTRUP KOMMUNE Kommunerapport OMKOSTNINGER TIL ALKOHOLOVERFORBRUG, NR. 3 GLOSTRUP KOMMUNE 2016 KOMMUNERAPPORT Omkostninger til alkoholoverforbrug, nr. 3 Sundhedsstyrelsen 2016 Publikationen kan frit refereres med tydelig

Læs mere

Kommunerapport OMKOSTNINGER TIL ALKOHOLOVERFORBRUG, NR. 3 HOLBÆK KOMMUNE

Kommunerapport OMKOSTNINGER TIL ALKOHOLOVERFORBRUG, NR. 3 HOLBÆK KOMMUNE Kommunerapport OMKOSTNINGER TIL ALKOHOLOVERFORBRUG, NR. 3 HOLBÆK KOMMUNE 2016 KOMMUNERAPPORT Omkostninger til alkoholoverforbrug, nr. 3 Sundhedsstyrelsen 2016 Publikationen kan frit refereres med tydelig

Læs mere

Kommunerapport OMKOSTNINGER TIL ALKOHOLOVERFORBRUG, NR. 3 VARDE KOMMUNE

Kommunerapport OMKOSTNINGER TIL ALKOHOLOVERFORBRUG, NR. 3 VARDE KOMMUNE Kommunerapport OMKOSTNINGER TIL ALKOHOLOVERFORBRUG, NR. 3 VARDE KOMMUNE 2016 KOMMUNERAPPORT Omkostninger til alkoholoverforbrug, nr. 3 Sundhedsstyrelsen 2016 Publikationen kan frit refereres med tydelig

Læs mere

Kommunerapport OMKOSTNINGER TIL ALKOHOLOVERFORBRUG, NR. 3 VORDINGBORG KOMMUNE

Kommunerapport OMKOSTNINGER TIL ALKOHOLOVERFORBRUG, NR. 3 VORDINGBORG KOMMUNE Kommunerapport OMKOSTNINGER TIL ALKOHOLOVERFORBRUG, NR. 3 VORDINGBORG KOMMUNE 2016 KOMMUNERAPPORT Omkostninger til alkoholoverforbrug, nr. 3 Sundhedsstyrelsen 2016 Publikationen kan frit refereres med

Læs mere

Kommunerapport OMKOSTNINGER TIL ALKOHOLOVERFORBRUG, NR. 3 KERTEMINDE KOMMUNE

Kommunerapport OMKOSTNINGER TIL ALKOHOLOVERFORBRUG, NR. 3 KERTEMINDE KOMMUNE Kommunerapport OMKOSTNINGER TIL ALKOHOLOVERFORBRUG, NR. 3 KERTEMINDE KOMMUNE 2016 KOMMUNERAPPORT Omkostninger til alkoholoverforbrug, nr. 3 Sundhedsstyrelsen 2016 Publikationen kan frit refereres med tydelig

Læs mere

Kommunerapport OMKOSTNINGER TIL ALKOHOLOVERFORBRUG, NR. 3 NORDFYNS KOMMUNE

Kommunerapport OMKOSTNINGER TIL ALKOHOLOVERFORBRUG, NR. 3 NORDFYNS KOMMUNE Kommunerapport OMKOSTNINGER TIL ALKOHOLOVERFORBRUG, NR. 3 NORDFYNS KOMMUNE 2016 KOMMUNERAPPORT Omkostninger til alkoholoverforbrug, nr. 3 Sundhedsstyrelsen 2016 Publikationen kan frit refereres med tydelig

Læs mere

Kommunerapport OMKOSTNINGER TIL ALKOHOLOVERFORBRUG, NR. 3 JAMMERBUGT KOMMUNE

Kommunerapport OMKOSTNINGER TIL ALKOHOLOVERFORBRUG, NR. 3 JAMMERBUGT KOMMUNE Kommunerapport OMKOSTNINGER TIL ALKOHOLOVERFORBRUG, NR. 3 JAMMERBUGT KOMMUNE 2016 KOMMUNERAPPORT Omkostninger til alkoholoverforbrug, nr. 3 Sundhedsstyrelsen 2016 Publikationen kan frit refereres med tydelig

Læs mere

Kommunerapport OMKOSTNINGER TIL ALKOHOLOVERFORBRUG, NR. 3 IKAST-BRANDE KOMMUNE

Kommunerapport OMKOSTNINGER TIL ALKOHOLOVERFORBRUG, NR. 3 IKAST-BRANDE KOMMUNE Kommunerapport OMKOSTNINGER TIL ALKOHOLOVERFORBRUG, NR. 3 IKAST-BRANDE KOMMUNE 2016 KOMMUNERAPPORT Omkostninger til alkoholoverforbrug, nr. 3 Sundhedsstyrelsen 2016 Publikationen kan frit refereres med

Læs mere

Kommunerapport OMKOSTNINGER TIL ALKOHOLOVERFORBRUG, NR. 3 ESBJERG OG FANØ KOMMUNER

Kommunerapport OMKOSTNINGER TIL ALKOHOLOVERFORBRUG, NR. 3 ESBJERG OG FANØ KOMMUNER Kommunerapport OMKOSTNINGER TIL ALKOHOLOVERFORBRUG, NR. 3 ESBJERG OG FANØ KOMMUNER 2016 KOMMUNERAPPORT Omkostninger til alkoholoverforbrug, nr. 3 Sundhedsstyrelsen 2016 Publikationen kan frit refereres

Læs mere

Kommunerapport OMKOSTNINGER TIL ALKOHOLOVERFORBRUG, NR. 3 FREDERIKSHAVN OG LÆSØ KOMMUNER

Kommunerapport OMKOSTNINGER TIL ALKOHOLOVERFORBRUG, NR. 3 FREDERIKSHAVN OG LÆSØ KOMMUNER Kommunerapport OMKOSTNINGER TIL ALKOHOLOVERFORBRUG, NR. 3 FREDERIKSHAVN OG LÆSØ KOMMUNER 2016 KOMMUNERAPPORT Omkostninger til alkoholoverforbrug, nr. 3 Sundhedsstyrelsen 2016 Publikationen kan frit refereres

Læs mere

Kommunerapport OMKOSTNINGER TIL ALKOHOLOVERFORBRUG, NR. 3 FREDERIKSBERG KOMMUNE

Kommunerapport OMKOSTNINGER TIL ALKOHOLOVERFORBRUG, NR. 3 FREDERIKSBERG KOMMUNE Kommunerapport OMKOSTNINGER TIL ALKOHOLOVERFORBRUG, NR. 3 FREDERIKSBERG KOMMUNE 2016 KOMMUNERAPPORT Omkostninger til alkoholoverforbrug, nr. 3 Sundhedsstyrelsen 2016 Publikationen kan frit refereres med

Læs mere

Notat. Befolkningsudvikling og gennemsnitsindkomster i kommunerne. Bo Panduro

Notat. Befolkningsudvikling og gennemsnitsindkomster i kommunerne. Bo Panduro Notat Befolkningsudvikling og gennemsnitsindkomster i kommunerne Bo Panduro Befolkningsudvikling og gennemsnitsindkomster i kommunerne VIVE og forfatterne, 2017 e-isbn: 978-87-93626-25-6 Layout: 1508 Projekt:

Læs mere

Notat. Arbejdspladser i kommunerne. Bo Panduro

Notat. Arbejdspladser i kommunerne. Bo Panduro Notat Arbejdspladser i kommunerne Bo Panduro Arbejdspladser i kommunerne VIVE og forfatteren, 2017 e-isbn: 978-87-93626-17-1 Layout: 1508 Projekt: 11351 VIVE Viden til Velfærd Det Nationale Forsknings-

Læs mere

F A K T A A R K. Fra offentlig forsørgelse til selvforsørgelse Hvad sker der efter overgangen?

F A K T A A R K. Fra offentlig forsørgelse til selvforsørgelse Hvad sker der efter overgangen? F A K T A A R K Fra offentlig forsørgelse til selvforsørgelse Hvad sker der efter overgangen? 11. december 2015 J.nr. VOA/MAM/CHF Baggrund Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering laver i forskellige

Læs mere

Vi skaber et sammenhængende sundhedsvæsen

Vi skaber et sammenhængende sundhedsvæsen Vi skaber et sammenhængende sundhedsvæsen www.integratedcare.dk www.integratedcare.dk 1. En vision om et nyt og mere sammenhængende sundhedsvæsen Der er i regi af sundhedsaftalerne igangsat mange gode

Læs mere

Rehabiliterende hjemmepleje efter Egedal-modellen

Rehabiliterende hjemmepleje efter Egedal-modellen Jakob Kjellberg og Rikke Ibsen Rehabiliterende hjemmepleje efter Egedal-modellen En analyse af de økonomiske konsekvenser af initiativer igangsat i hjemmeplejen i Egedal Kommune i løbet af 2015 Rehabiliterende

Læs mere

Den samlede udvikling dækker dog over store forskydninger mellem de forskellige målgrupper.

Den samlede udvikling dækker dog over store forskydninger mellem de forskellige målgrupper. Vordingborg Vordingborg 30. april 2014 Resultatrevision 2013 for Jobcenter Vordingborg 1. Generelle betragtninger Jobcenter Vordingborg har i 2013 haft fokus på at stabilere indsatsen og fastholde resultaterne

Læs mere

Nøgletalsrapport for

Nøgletalsrapport for 1. UDGAVE Beskæftigelsesregion Hovedstaden og Sjælland Nøgletalsrapport for gruppe 4 3. kvartal 2007 Side 1 af 32 Indhold Forord 4 Målinger vedrørende ministerens fokusområder Mål 1A* Arbejdskraftreserven:

Læs mere

3.10 Kommuner og bydele i planlægningsområde Byen

3.10 Kommuner og bydele i planlægningsområde Byen 3.0 Kommuner og bydele i planlægningsområde Byen 3.0. Frederiksberg Kommune I dette afsnit beskrives forbruget af sundhedsydelser blandt borgere med diabetes, KOL, hjertekarsygdom eller mindst to af disse

Læs mere

TOBS Resultater juni 2015 Dataperiode: 2012, 2013, 2014 ( opdelt i 6 måneders perioder; forår: 1.dec-31.maj og efterår: 1. juni-30. nov.

TOBS Resultater juni 2015 Dataperiode: 2012, 2013, 2014 ( opdelt i 6 måneders perioder; forår: 1.dec-31.maj og efterår: 1. juni-30. nov. TOBS Resultater juni 2015 Dataperiode: 2012, 2013, 2014 ( opdelt i 6 måneders perioder; forår: 1.dec-31.maj og efterår: 1. juni-30. nov.) Population: Borgere i Nord- og Syddjurs Kommune der er i kontakt

Læs mere

Erfaringer med opfølgende hjemmebesøg

Erfaringer med opfølgende hjemmebesøg Sammenfatning af publikation fra Delrapport fra Faxe Kommune: Erfaringer med opfølgende hjemmebesøg Omkostningsanalyse Anne Sophie Oxholm Jakob Kjellberg Juni 2012 Hele publikationen kan downloades gratis

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I LANGELAND KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I LANGELAND KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I LANGELAND KOMMUNE Til Job- og arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 1. KVT. 212 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Kommune I denne rapport sættes hvert kvartal

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I VEJEN KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I VEJEN KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I VEJEN KOMMUNE Til Job- og arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 4. kvt. 213 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Kommune I denne rapport sættes der hvert kvartal

Læs mere

Notat. Kommunalvalg. Valgdeltagelse, antal kandidater og kønsfordelingen i kommunalbestyrelsen i kommunerne. Bo Panduro

Notat. Kommunalvalg. Valgdeltagelse, antal kandidater og kønsfordelingen i kommunalbestyrelsen i kommunerne. Bo Panduro Notat Kommunalvalg Valgdeltagelse, antal kandidater og kønsfordelingen i kommunalbestyrelsen i kommunerne Bo Panduro Kommunalvalg - Valgdeltagelse, antal kandidater og kønsfordelingen i kommunalbestyrelsen

Læs mere

Arbejdsmarkedsfastholdelse af personer, der ansættes i fleksjob i 2013

Arbejdsmarkedsfastholdelse af personer, der ansættes i fleksjob i 2013 Arbejdsmarkedsfastholdelse af personer, der ansættes i fleksjob i 2013 Af Kim Madsen Copyright 2014 analyze! Om analyze! analyze! er et privat konsulentfirma ejet af Kim Madsen, som har beskæftiget sig

Læs mere

Effektstyring på arbejdsmarkedsområdet

Effektstyring på arbejdsmarkedsområdet Effektstyring på arbejdsmarkedsområdet Kvartalsvis opfølgning på investering i selvforsørgelse Resultatrapport 3/2014 Indledende kommentarer Hermed følger den tredje resultatrapport for effektstyring på

Læs mere

Det økonomiske potentiale af at få udsatte ledige i arbejde

Det økonomiske potentiale af at få udsatte ledige i arbejde Det økonomiske potentiale af at få udsatte ledige i arbejde Mange borgere i Danmark er på overførselsindkomst, og det offentlige bruger store summer på disse grupper. Men selv de mest udsatte ledige indeholder

Læs mere

Notat. Klassekvotienter og andel elever i privatskoler i kommunerne. Bo Panduro

Notat. Klassekvotienter og andel elever i privatskoler i kommunerne. Bo Panduro Notat Klassekvotienter og andel elever i privatskoler i kommunerne Bo Panduro Klassekvotienter og andel elever i privatskoler i kommunerne VIVE og forfatteren, 2017 e-isbn: 978-87-93626-13-3 Layout: 1508

Læs mere

JOBCENTER MIDDELFART. Evalueringsrapport. Job- og Kompetencehuset. År 2011

JOBCENTER MIDDELFART. Evalueringsrapport. Job- og Kompetencehuset. År 2011 JOBCENTER MIDDELFART o Evalueringsrapport Job- og Kompetencehuset År 2011 2 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Baggrund og Formål... 3 Datagrundlag... 3 Retur til Job... 4 Køn... 4... 4 Ophørsårsag...

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FAABORG-MIDTFYN KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FAABORG-MIDTFYN KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FAABORG-MIDTFYN KOMMUNE Til Arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 4. KVT. 13 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Kommune I denne rapport sættes hvert kvartal

Læs mere

Økonomisk evaluering af Længst Muligt i Eget Liv i Fredericia Kommune

Økonomisk evaluering af Længst Muligt i Eget Liv i Fredericia Kommune Sammenfatning af publikation fra : Økonomisk evaluering af Længst Muligt i Eget Liv i Fredericia Kommune Jakob Kjellberg Rikke Ibsen, itracks September 2010 Hele publikationen kan downloades gratis fra

Læs mere

I dette notat præsenteres analyseresultater, der supplerer evalueringen af stressklinkkerne fra april Notatet redegør for følgende analyser:

I dette notat præsenteres analyseresultater, der supplerer evalueringen af stressklinkkerne fra april Notatet redegør for følgende analyser: KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsforvaltningen Center for Kvalitet og HR NOTAT BILAG 1 Notat med supplerende analyser til evalueringen af stressklinikker 2017 I dette notat præsenteres analyseresultater,

Læs mere

Notat. Personaleomsætningen i kommunerne. Bo Panduro

Notat. Personaleomsætningen i kommunerne. Bo Panduro Notat Personaleomsætningen i kommunerne Bo Panduro Personaleomsætningen i kommunerne VIVE og forfatterne, 2017 e-isbn: 978-87-93626-21-8 Layout: 1508 Projekt: 11351 VIVE Viden til Velfærd Det Nationale

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FREDERICIA KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FREDERICIA KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FREDERICIA KOMMUNE Til Arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 4. KVT. 2013 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Kommune I denne rapport sættes hvert kvartal

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE Til Beskæftigelses- og arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 1. kvt. 2014 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Middelfart Kommune I denne

Læs mere

Forebyggelse AF indlæggelser synlige resultater

Forebyggelse AF indlæggelser synlige resultater Forebyggelse AF indlæggelser synlige resultater ResumÉ 2014 Forebyggelse af indlæggelser synlige resultater. Resumé Udarbejdet af: KL, Danske Regioner, Finansministeriet og Ministeriet for Sundhed og

Læs mere

3.1 Region Hovedstaden

3.1 Region Hovedstaden 3.1 Region Hovedstaden I dette afsnit beskrives en række sociodemografiske faktorer for borgere med diabetes, KOL, hjertekarsygdom eller mindst 2 af disse kroniske sygdomme i Region Hovedstaden. På tværs

Læs mere

Uddannelsesparate uddannelseshjælpsmodtagere

Uddannelsesparate uddannelseshjælpsmodtagere Notat Nærværende notat besvarer Udvalget for Arbejdsmarked og Integrations forespørgsel omhandlende en nærmere afdækning af de 18-29-årige uddannelseshjælpsmodtagere, herunder dels effekten af jobcentrets

Læs mere

SOCIAL, SUNDHED OG BESKÆFTIGELSE

SOCIAL, SUNDHED OG BESKÆFTIGELSE SOCIAL, SUNDHED OG BESKÆFTIGELSE NOTAT Dato: 4-2-21 bskps@herning.dk Unge ledige udvikling i målgrupper med mere. ruar 21 Med følgende notat gives en status på udviklingen i gruppen af unge ledige i Herning

Læs mere

Resultat af ressourceforløb afsluttet i for personer under 40 år

Resultat af ressourceforløb afsluttet i for personer under 40 år Resultat af ressourceforløb afsluttet i 2013-2015 for personer under 40 år Af Kim Madsen Copyright 2016 analyze! Om analyze! analyze! er et privat konsulentfirma, der beskæftiger sig med praksisnær dokumentation

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I HADERSLEV KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I HADERSLEV KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I HADERSLEV KOMMUNE Til Job- og arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 4. kvt. 2013 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Kommune I denne rapport sættes hvert

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I SVENDBORG KOMMUNE Til arbejdsmarkedsudvalg og LBR BESKÆFTIGELSESREGION SYDDANMARK

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I SVENDBORG KOMMUNE Til arbejdsmarkedsudvalg og LBR BESKÆFTIGELSESREGION SYDDANMARK OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I SVENDBORG KOMMUNE Til arbejdsmarkedsudvalg og LBR BESKÆFTIGELSESREGION SYDDANMARK Opfølgning Marts Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Kommune Denne rapport

Læs mere

KOL og Lungebetændelse blandt borgere Holbæk Sygehus optageområde

KOL og Lungebetændelse blandt borgere Holbæk Sygehus optageområde Antal indlæggelser KOL og Lungebetændelse blandt borgere Sygehus optageområde - En monitoreringsrapport Baggrund På d. 9. juni 2016 blev det besluttet at KSS-gruppen fortsat ønsker en KOL/Lungebetændelse

Læs mere

Opfølgning på strategiske mål og resultatmål 2015

Opfølgning på strategiske mål og resultatmål 2015 Uddannelse og Arbejdsmarked Jobcentret - Sekretariatet Sagsbehandler: Niels Korsgaard Andersen Sagsnr. 15.00.00-P20-1-13 Dato: 29.09. Opfølgning på strategiske mål og resultatmål Beskæftigelsesområdet

Læs mere

2.0 Indledning til registerstudie af forbrug af sundhedsydelser

2.0 Indledning til registerstudie af forbrug af sundhedsydelser 2. Indledning til registerstudie af forbrug af sundhedsydelser I det følgende beskrives sygdomsforløbet i de sidste tre leveår for -patienter på baggrund af de tildelte sundhedsydelser. Endvidere beskrives

Læs mere

Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland. Nøgletal om resultater i 2. kvartal 2007 for Jobcentergruppe 5

Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland. Nøgletal om resultater i 2. kvartal 2007 for Jobcentergruppe 5 Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland Nøgletal om resultater i 2. kvartal 2007 for gruppe 5 Albertslund Brøndby Glostrup Herlev Hvidovre Østdanmark Høje-Taastrup Vallensbæk Rødovre Vallensbæk Rødovre

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I VEJLE KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I VEJLE KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I VEJLE KOMMUNE Til Arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 1. kvt. 2014 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Vejle Kommune I denne rapport sættes der hvert kvartal

Læs mere

Notat. Arbejdsløse og øvrige offentligt forsørgede i kommunerne. Bo Panduro

Notat. Arbejdsløse og øvrige offentligt forsørgede i kommunerne. Bo Panduro Notat Arbejdsløse og øvrige offentligt forsørgede i kommunerne Bo Panduro Arbejdsløse og øvrige offentligt forsørgede i kommunerne VIVE og forfatterne, 2017 e-isbn: 978-87-93626-24-9 Layout: 1508 Projekt:

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I SØNDERBORG KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I SØNDERBORG KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I SØNDERBORG KOMMUNE Til Job- og arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 1. KVT. 2014 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Sønderborg Kommune I denne rapport sættes

Læs mere

Globaliseringsindsatsen i Kolding, Vejen og Haderslev. - Halvårsstatus

Globaliseringsindsatsen i Kolding, Vejen og Haderslev. - Halvårsstatus 11 Globaliseringsindsatsen i Kolding, Vejen og Haderslev - Halvårsstatus 1kv kv kv kv 1kv9 kv9 kv9 kv9 1kv1 kv1 kv1 kv1 kv11 kv11 1kv kv kv kv 1kv9 kv9 kv9 kv9 1kv1 kv1 kv1 kv1 kv11 kv11 Halvårsstatus

Læs mere

Tilknytning til arbejde og uddannelse efter fuldført STU-forløb

Tilknytning til arbejde og uddannelse efter fuldført STU-forløb Tilknytning til arbejde og uddannelse efter fuldført STU-forløb Af Kim Madsen Copyright 2015 analyze! Nærværende analyse er udarbejdet for foreningsfællesskabet Ligeværd. Om analyze! analyze! er et privat

Læs mere

Jan Christensen og Eskild Klausen Fredslund. Fælles ældre. Opgørelse af 65+ borgere i hjemmeplejen og i hospitalssektoren

Jan Christensen og Eskild Klausen Fredslund. Fælles ældre. Opgørelse af 65+ borgere i hjemmeplejen og i hospitalssektoren Jan Christensen og Eskild Klausen Fredslund Fælles ældre Opgørelse af 65+ borgere i hjemmeplejen og i hospitalssektoren Publikationen Fælles ældre kan hentes fra hjemmesiden www.kora.dk KORA og forfatterne

Læs mere

De kommunale budgetter 2014 Forbedret driftsresultat, men stadig samlet underskud

De kommunale budgetter 2014 Forbedret driftsresultat, men stadig samlet underskud NOTAT De kommunale budgetter 2014 Forbedret driftsresultat, men stadig samlet underskud Bo Panduro, tlf. 7226 9971, bopa@kora.dk Amanda Madsen, amma@kora.dk Marts 2014 Købmagergade 22. 1150 København K.

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I LANGELAND KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I LANGELAND KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I LANGELAND KOMMUNE Til EBU og LBR OPFØLGNING 4. kvartal 213 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Kommune I denne rapport sættes der hvert kvartal fokus på to væsentlige

Læs mere

Notat. Aarhus Kommune. Emne Evaluering af investeringsmodellen på sygedagpengeområdet. Til Regnskabet 2011. Sociale Forhold og Beskæftigelse

Notat. Aarhus Kommune. Emne Evaluering af investeringsmodellen på sygedagpengeområdet. Til Regnskabet 2011. Sociale Forhold og Beskæftigelse Notat Emne Evaluering af investeringsmodellen på Til Regnskabet 2011 Den 27. april 2012 Aarhus Kommune 1. Baggrund I forbindelse med budgetforliget for 2009 blev det besluttet at bevillige Beskæftigelsesforvaltningen

Læs mere

Udviklingen i forsørgelsesgrundlaget

Udviklingen i forsørgelsesgrundlaget Udviklingen i forsørgelsesgrundlaget i ghettoerne I analysen belyses udviklingen i andelen af offentligt forsørgede og lønmodtagerandelen blandt 1-- beboere i ghettoer (boligområder på ghettolisten). Udviklingen

Læs mere

Selvforsørgelsesgrad

Selvforsørgelsesgrad Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland 15. november 2013 Kvartals-overblik Selvforsørgelsesgrad November 2013 Jobcenter Bornholm Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland Ny Østergade 7-9, 4000

Læs mere

Simon Hartwell Christensen og Eli Nørgaard. Forslag til ny demografimodel på ældreområdet i Viborg Kommune

Simon Hartwell Christensen og Eli Nørgaard. Forslag til ny demografimodel på ældreområdet i Viborg Kommune Simon Hartwell Christensen og Eli Nørgaard Forslag til ny demografimodel på ældreområdet i Viborg Kommune Forslag til ny demografimodel på ældreområdet i Viborg Kommune kan hentes fra hjemmesiden www.kora.dk

Læs mere

N O T A T. Reform af førtidspension og fleksjob Status november 2016

N O T A T. Reform af førtidspension og fleksjob Status november 2016 N O T A T Reform af førtidspension og fleksjob Status november 2016 22. december 2016 J.nr. IMP/UPE AFA/MLU/CWH VOA/RGR Mål Reformen af førtidspension og fleksjob bygger på følgende centrale mål: Flest

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I AABENRAA KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I AABENRAA KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I AABENRAA KOMMUNE Til Arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 1. kvt. 2014 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Aabenraa Kommune I denne rapport sættes der hvert

Læs mere

Nøgletal. Beskæftigelses- og socialområdet Roskilde Kommune. Maj 2015

Nøgletal. Beskæftigelses- og socialområdet Roskilde Kommune. Maj 2015 Nøgletal Beskæftigelses- og socialområdet Roskilde Kommune Maj 215 Dette dokument er kun delvist opdateret. Opdatering af data for antallet af bl.a. forsikrede ledige og kontanthjælpsmodtagere afventer

Læs mere

AMU-kurser løfter ufaglærtes løn med kr. året efter

AMU-kurser løfter ufaglærtes løn med kr. året efter AMU-kurser løfter ufaglærtes løn med 10.000 kr. året efter Blandt ufaglærte, der deltog i 2010, giver AMU-deltagelse en positiv estimeret effekt på lønindkomsten i 2011 på godt 10.000 kr. og på 9.000 kr.

Læs mere

DECEMBER 2013 JOBCENTER BALLERUP EFFEKTANALYSE AF VEJLEDNINGSTILBUD I BALLERUP KOMMUNE

DECEMBER 2013 JOBCENTER BALLERUP EFFEKTANALYSE AF VEJLEDNINGSTILBUD I BALLERUP KOMMUNE DECEMBER 2013 JOBCENTER BALLERUP EFFEKTANALYSE AF VEJLEDNINGSTILBUD I BALLERUP KOMMUNE ADRESSE COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk DECEMBER 2013

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 3 Indhold: Ugens tema Ugens analyse Færre langtidsledige end for et år siden Virksomhedsrettede tiltag hjælper svage ledige i beskæftigelse Ugens tendens Ingen nettotilgang

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I TØNDER KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I TØNDER KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I TØNDER KOMMUNE Til Arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 1. kvt. 2014 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Tønder Kommune I denne rapport sættes der hvert

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I HADERSLEV KOMMUNE Til Udvalget for Arbejdsmarked og Erhverv og LBR BESKÆFTIGELSESREGION SYDDANMARK

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I HADERSLEV KOMMUNE Til Udvalget for Arbejdsmarked og Erhverv og LBR BESKÆFTIGELSESREGION SYDDANMARK OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I HADERSLEV KOMMUNE Til Udvalget for Arbejdsmarked og Erhverv og LBR BESKÆFTIGELSESREGION SYDDANMARK Opfølgning september 11 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen

Læs mere

Ikke-vestlige indvandrere og efterkommeres tilknytning til arbejdsmarkedet

Ikke-vestlige indvandrere og efterkommeres tilknytning til arbejdsmarkedet NOTAT 2. september 29 Ikke-vestlige indvandrere og efterkommeres tilknytning til arbejdsmarkedet J.nr. 28-2796 2/dbh/lj Indledning Selvom konjunkturerne i øjeblikket strammer til, og ledigheden stiger

Læs mere

Selvforsørgelsesgrad

Selvforsørgelsesgrad Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland 27. februar 2014 Kvartals-overblik Selvforsørgelsesgrad Februar 2014 Jobcenter Hørsholm Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland Ny Østergade 7-9, 4000 Roskilde

Læs mere

RINGKØBING-SKJERN NØGLETAL FOR KOMMUNENS BESKÆFTIGELSESINDSATS, SEPTEMBER 2015 DANSK ARBEJDSGIVERFORENING

RINGKØBING-SKJERN NØGLETAL FOR KOMMUNENS BESKÆFTIGELSESINDSATS, SEPTEMBER 2015 DANSK ARBEJDSGIVERFORENING RINGKØBING-SKJERN NØGLETAL FOR KOMMUNENS BESKÆFTIGELSESINDSATS, SEPTEMBER 2015 DANSK ARBEJDSGIVERFORENING HVORFOR DA S NØGLETAL? De kommunale jobcentre skal hjælpe ledige med at finde arbejde og være med

Læs mere

Sundhedsstyrelsens kvalitetsstandarder for kommunale akutfunktioner. Kirsten Hansen Sektionsleder, Sundhedsstyrelsen

Sundhedsstyrelsens kvalitetsstandarder for kommunale akutfunktioner. Kirsten Hansen Sektionsleder, Sundhedsstyrelsen Sundhedsstyrelsens kvalitetsstandarder for kommunale akutfunktioner Kirsten Hansen Sektionsleder, Sundhedsstyrelsen 18. JANUAR 2017 Styrket indsats for ældre medicinske patienter National handlingsplan

Læs mere

Genoptræningsplaner til personer med psykisk sygdom

Genoptræningsplaner til personer med psykisk sygdom Sundheds- og Forebyggelsesudvalget 2013-14 SUU Alm.del Bilag 237 Offentligt Genoptræningsplaner til personer med psykisk sygdom Analyse Danske Fysioterapeuter Indholdsfortegnelse 1 Resumé 3 2 Økonomiske

Læs mere

TIDLIG INDSATS PÅ TVÆRS For ældre borgere med risiko for dårligt helbred

TIDLIG INDSATS PÅ TVÆRS For ældre borgere med risiko for dårligt helbred TIDLIG INDSATS PÅ TVÆRS For ældre borgere med risiko for dårligt helbred Projektbeskrivelse for projekt Tidlig Indsats på Tværs i klynge midt I dette dokument skabes overblik og indblik i projekt Tidlig

Læs mere

PROJEKTOPLYSNINGER. Der ansøges således dels om de øremærkede midler til Hedelundgårdparken.

PROJEKTOPLYSNINGER. Der ansøges således dels om de øremærkede midler til Hedelundgårdparken. PROJEKTOPLYSNINGER 1 Indsatsens formål Esbjerg Kommune ønsker en bredere koordineret og målbar indsats på det boligsociale område med henblik på at gøre udsatte boligområder velfungerende og attraktive.

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I ÆRØ KOMMUNE Til arbejdsmarkedsudvalg og LBR BESKÆFTIGELSESREGION SYDDANMARK

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I ÆRØ KOMMUNE Til arbejdsmarkedsudvalg og LBR BESKÆFTIGELSESREGION SYDDANMARK OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I ÆRØ KOMMUNE Til arbejdsmarkedsudvalg og LBR BESKÆFTIGELSESREGION SYDDANMARK Opfølgning juni 11 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Kommune Denne rapport indeholder

Læs mere

Rehabiliterende hjemmepleje efter Roskilde-modellen

Rehabiliterende hjemmepleje efter Roskilde-modellen Jakob Kjellberg og Rikke Ibsen Rehabiliterende hjemmepleje efter Roskilde-modellen En analyse af de økonomiske konsekvenser af Roskildemodellen for rehabilitering Rehabiliterende hjemmepleje efter Roskilde-modellen

Læs mere

Fleksjobordningen målrettes, så også personer med en lille arbejdsevne kan komme ind i ordningen.

Fleksjobordningen målrettes, så også personer med en lille arbejdsevne kan komme ind i ordningen. N O T A T Reform af førtidspension og fleksjob Status marts 217 Mål Reformen af førtidspension og fleksjob bygger på følgende centrale intentioner: Flest muligt skal i arbejde og forsørge sig selv Adgangen

Læs mere

OPFØLGNINGSRAPPORT Aalborg. November 2009

OPFØLGNINGSRAPPORT Aalborg. November 2009 OPFØLGNINGSRAPPORT Aalborg November Indledning Beskæftigelsesregion Nordjylland følger løbende op på resultaterne af jobcentrenes indsats. Dette gøres som udgangspunkt kvartalsvis. I denne rapport følges

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FAABORG-MIDTFYN KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FAABORG-MIDTFYN KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FAABORG-MIDTFYN KOMMUNE Til Job- og arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 1. kvt. 1 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Kommune I denne rapport sættes hvert

Læs mere

Resultater af beskæftigelsesindsatsen. Jobcenter Furesø. 1. statusnotat 2010

Resultater af beskæftigelsesindsatsen. Jobcenter Furesø. 1. statusnotat 2010 Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland Resultater af beskæftigelsesindsatsen Jobcenter Furesø 1. statusnotat 2010 Marts 2010 Indholdsfortegnelse 1. Konklusioner...3 2. Udfordringer...4 3. Målgruppen

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FAABORG-MIDTFYN KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FAABORG-MIDTFYN KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FAABORG-MIDTFYN KOMMUNE Til Arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 1. KVT. 2014 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Kommune I denne rapport sættes der hvert

Læs mere

Integrated Care-modellen indsatsen målrettet stress, angst og depressionsramte

Integrated Care-modellen indsatsen målrettet stress, angst og depressionsramte Martin Sandberg Buch, Anne Petersen, Iben Bolvig og Jakob Kjellberg Integrated Care-modellen indsatsen målrettet stress, angst og depressionsramte Et samarbejde mellem Odense Kommune, Region Syddanmark

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I KOLDING KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I KOLDING KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I KOLDING KOMMUNE Til Arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 1. kvartal 2014 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Kolding Kommune I denne rapport sættes der hvert

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I LANGELAND KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I LANGELAND KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I LANGELAND KOMMUNE Til EBU og LBR OPFØLGNING 3. kvartal 13 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Kommune I denne rapport sættes der hvert kvartal fokus på to væsentlige

Læs mere

OPFØLGNINGSRAPPORT Jobcenter Thisted. Maj 2010

OPFØLGNINGSRAPPORT Jobcenter Thisted. Maj 2010 OPFØLGNINGSRAPPORT Jobcenter Thisted Maj 2010 Indledning Beskæftigelsesregion Nordjylland følger løbende op på resultaterne af jobcentrenes indsats. Dette gøres som udgangspunkt kvartalsvis. I denne rapport

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FREDERICIA KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FREDERICIA KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FREDERICIA KOMMUNE Til Arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 1. KVT. 2014 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Fredericia Kommune I denne rapport sættes der

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I SVENDBORG KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I SVENDBORG KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I SVENDBORG KOMMUNE Til Arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 3. KVT. 213 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Kommune I denne rapport sættes hvert kvartal fokus

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I ASSENS KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I ASSENS KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I ASSENS KOMMUNE Til Job og arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 1. kvt. 2014 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Assens Kommune I denne rapport sættes der

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I AABENRAA KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I AABENRAA KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I AABENRAA KOMMUNE Til Arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 3. kvt. 213 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Kommune I denne rapport sættes der hvert kvartal

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I SVENDBORG KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I SVENDBORG KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I SVENDBORG KOMMUNE Til Erhvervs-, beskæftigelses- og kulturudvalg og LBR OPFØLGNING 1. KVT. 2014 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Svendborg Kommune I denne

Læs mere

Status på mål og nøgletal pr. 1. kvartal 2017 Beskæftigelsesudvalget. Beskæftigelsesforvaltningen

Status på mål og nøgletal pr. 1. kvartal 2017 Beskæftigelsesudvalget. Beskæftigelsesforvaltningen Status på mål og nøgletal pr. 1. kvartal 2017 Beskæftigelsesudvalget Beskæftigelsesforvaltningen Beskæftigelsesforvaltningen (på baggrund af seneste tilgængelige data) Indhold s Indholdsfortegnelse Nøgletal

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I VARDE KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I VARDE KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I VARDE KOMMUNE Til Job- og arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 1. KVT. 2014 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Varde Kommune I denne rapport sættes der

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE Til Beskæftigelses- og arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 4. kvt. 2014 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Middelfart Kommune I denne

Læs mere

Beskæftigelsesministeriet Analyseenheden

Beskæftigelsesministeriet Analyseenheden Beskæftigelsesministeriet Analyseenheden 1. Indledning Beskæftigelsesministeriet har udarbejdet en deskriptiv analyse, der ser på løn- og timeudviklingen for langtidsledige kontanthjælpsmodtagere, som

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I LANGELAND KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I LANGELAND KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I LANGELAND KOMMUNE Til Erhvervs - og Beskæftigelsesudvalget og LBR OPFØLGNING 4. kvartal 2014 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Langeland Kommune I denne kvartalsrapport

Læs mere