Forenklinger i jordlovgivningen

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Forenklinger i jordlovgivningen"

Transkript

1 Forenklinger i jordlovgivningen Betænkning fra Udvalget vedrørende forenklinger i jordlovgivningen Betænkning nr Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri

2 Kronologisk fortegnelse over betænkninger Betænkning om politiets struktur 1410 Betænkning om politilovgivning 1411 Ny revisorlovgivning 1412 Godtgørelse til efterladte ved dødsfald 1413 Betænkning fra udvalget vedrørende revision af lov om et videnskabsetisk komitesystem 1414 Redegørelse om biobanker 1415 Straffelovens 296 og Forskning i økonomisk kriminalitet 1417 IT-kriminalitet 1418 Betænkning om arbejdsskadesikring 1419 Udvalget om eksklusivbestemmelser 1420 Gennemførelse af straffesager om seksuelt misbrug 1421 Betænkning fra arbejdsgruppen om pantsætning og udlæg i andele i andelsboligforeninger 1422 Gennemførelsen i Dansk ret af direktivet om etnisk ligebehandling 1423 Betænkning om forsikringsaftaleloven 1424 Straffelovrådets betænkning om straffastsættelse og strafferammer 1425 Indsigt i den kommunale administration 1426 Frist- og forældelsesregler på skatte- og afgiftsområdet 1427 Reform af den civile retspleje II Retssikkerhedskommissionens betænkning

3 Forenklinger i jordlovgivningen Betænkning fra Udvalget vedrørende forenklinger i jordlovgivningen Betænkning nr Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Juli 2003

4 Forenklinger i jordlovgivningen Betænkning fra Udvalget vedrørende forenklinger i jordlovgivningen Betænkning nr Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Juli 2003 Oplag: 600 eksemplarer Redaktion, layout og sats: Direktoratet for FødevareErhverv, Arealkontoret Papir: Omslag på 250 g Cyclus Offset og indhold på 80 g Cyclus Offset. Tryk: Schultz Grafisk A/S Forsidefoto: Gravhøj ved Grynderup nord for Hobro (Michael Larsen) Betænkningen koster 200 kr. inkl. moms og kan købes hos Direktoratet for FødevareErhverv, Kampmannsgade 3, 1780 København V Tlf , Fax Betænkningen kan ses på Direktoratet for FødevareErhvervs hjemmeside, http: ISBN Eftertryk tilladt med kildeangivelse

5 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse 1 Indledning Forord Udvalgets kommissorium og sammensætning m.v Resume og sammenfatning Resume Sammenfatning 12 2 Landbrugets udvikling Produktion og samfundsmæssig betydning Landbrugets beskæftigelsesmæssige betydning Landbrugets samfundsøkonomiske betydning Landbrugets hovedproduktioner Primærlandbrugets strukturudvikling Antal og størrelse af bedrifter og ejendomme Besætningsstruktur- og tæthed, herunder geografisk placering Gartnerier Fjerkræ og pelsdyr Heltidsbedrifter og deltidsbedrifter Anden anvendelse Anden arealanvendelse Anden arealrelateret lovgivning Landbruget og Livet på landet Landmanden som naturforvalter Naturtyper med et landbrugsmæssigt indhold Naturtypernes behov for landbrugsmæssig drift Analyse / vurderinger Beskrivelse af formålet med landbrugsloven og samspillet samt snitfladerne mellem landbrugsloven og anden arealrelateret lovgivning Landbrugslovens formål Lov om planlægning (planloven) Naturbeskyttelsesloven Miljøbeskyttelsesloven Skovloven Vurdering af den udvikling, der kan medføre alternativ anvendelse af landbrugsjord eller overgang til mere ekstensive driftsformer Udviklingen i behovet for arealer til rekreativ anvendelse m.v Skovrejsning Integration af miljø, natur samt kulturlandskaber m.v Produktionsmæssige konsekvenser Dansk økonomi, landbrug og bedriftsstruktur

6 Forenklinger i jordlovgivningen Dansk landbrugs samfundsøkonomiske betydning Dansk landbrugsproduktion Udviklingen i landbrugets bedriftsstruktur frem til 2015 under uændrede rammevilkår Betydningen af nye reformer af EU s landbrugspolitik, af østudvidelsen samt af en ny WTOaftale for produktionen og bedriftsstrukturen i dansk landbrug Bæredygtig udvikling Gældende danske regler for dyrkningspligt og plejeret Dyrkningspligt / dyrkningsret Udvidet dyrkningspligt / plejepligt og offentlig dyrkningsret Forhold i landbrugsloven af betydning for generationsskiftet Gældende regler for generationsskifte Glidende generationsskifte Væksthusgartnerier og lignende specialproduktion 92 4 Lovens bestemmelser Beskyttelse af jordbrugsinteresser Landbrugsjorden som ressource Ejendoms- og bedriftsstruktur Lovens formål Sammenhæng med anden arealrelateret lovgivning Definitioner og landbrugspligt Landbrugsejendom Landbrugsbedrift Landbrugspligt og frie jorder Dyrkningspligt og naturpleje Notering og bortfald af landbrugspligt Gartnerier, væksthusgartnerier mv Forkøbsret i jordkøbsloven Ophævelse af landbrugspligt Ophævelse af landbrugspligt på fredskovsarealer Bopælspligt mv Bopælspligt Afstand ved erhvervelse (beskyttelse mod fjerneje) Alder og krav om statsborgerskab Ejerformer Selveje, enkeltmands eje Selveje, sameje (anparter) Selskaber, institutioner, fonde mv Landmandsselskaber Offentlige myndigheder mv Generationsskifte Uddannelses- og driftskrav Uddannelseskravet Kravet om egen drift Strukturregler 136 2

7 Indholdsfortegnelse Erhvervelse af landbrugsejendomme i fri handel Erhvervelse af landbrugsejendomme ved arv og familiehandel Supplering af landbrugsejendomme Oprettelse af landbrugsejendomme Fortrinsstilling til suppleringsjord Samdriftsregler mv Samdrift og forpagtning Landbrugsfællesskaber Regler om husdyrhold Maksimum for husdyrhold mv Krav om egen jord (arealkravet) Lovens administration Gældende regler Udvalgets overvejelser Regeltyper Administrative modeller og kompetencefordeling Sanktioner Udvalgets forslag Model for ny landbrugslov Formål Definitioner Planlægning Notering med landbrugspligt Ophævelse og bortfald af landbrugspligt Drift, dyrkningspligt/ naturpleje mv Erhvervelse af landbrugsejendomme Personer Selskaber, institutioner, foreninger, fonde mv Offentlige myndigheder mv Samdrift Forpagtning Omlægning af landbrugsjorder Omlægning mellem bestående landbrugsejendomme Jordomlægning/ nye landbrugsejendomme Fortrinsstilling til suppleringsjord Maksimum for dyrehold mv. og krav om egen jord (arealkrav) Administration Kilde- og litteraturfortegnelse Bilag 177 3

8 Forenklinger i jordlovgivningen Bilag 1: Kort resume af jordlovgivningen 177 Landbrugsloven 177 Jordkøbsloven 181 Bilag 2: Fremskrivning af produktionsudviklingen i landbruget model og metode. 183 Bilag 3: Fremskrivninger af bedriftsstrukturen under uændrede rammevilkår 191 Bilag 4: Oversigt over landbrugslovens struktur- og erhvervelsesregler 197 Bilag 5: Dansk Landbrugs forslag til en ny landbrugslov 199 Bilag 6: Liste over notater som er indgået i udvalgets arbejde 207 Figurer Figur 1: Beskæftigelsen fordelt på erhverv i Danmark, Figur 2: Landbruget og fødevareindustriens andel af den samlede beskæftigelse, Figur 3: Landbruget og fødevareindustriens andel (procent) af den samlede danske bruttoværditilvækst (i løbende priser), Figur 4: Fødevareeksportens andel (procent) af den samlede danske eksport i løbende priser, , løbende priser. 18 Figur 5: Produktionen af mælk og kød, Figur 6: Værdien af landbrugets hovedprodukter, Figur 7 : Det samlede landbrugsareal. 21 Figur 8: Antal landbrugsbedrifter fordelt på arealgrupper Figur 9: Amtsvis fordeling af landbrugsbedrifter fordelt på arealgrupper, Figur 10: Antal landbrugsejendomme fordelt på arealgrupper, Figur 11 : Antal heltids- og deltidslandbrugsbedrifter, Figur 12: Danmarks skovareal i nyere tid. 49 Figur 13: Holdingkonstruktion. 131 Tabeller Tabel 1: Jordbrugets andel af det samlede antal beskæftigede i amterne, procent 1980 og Tabel 2: Dyrket areal (inkl. brak) fordelt efter størrelsen af bedrifternes arealgrupper, Tabel 3: Antal landbrugsbedrifter fordelt på arealgrupper, Tabel 4: Antal landbrugsejendomme fordelt på arealgrupper, Tabel 5: Antal bedrifter med svin fordelt på besætningsstørrelse, Tabel 6: Bestanden af svin fordelt efter besætningsstørrelse, Tabel 7: Antal bedrifter med malkekøer fordelt på besætningsstørrelse, Tabel 8: Bestanden af malkekøer fordelt efter besætningsstørrelse, Tabel 9: Udvikling i antal og areal blandt frilandsgartnerier. 29 Tabel 10: Produktionsværdi inden for gartnerierhvervet (i mio. kr.). 29 Tabel 11: Antal bedrifter fordelt efter forskellige typer fjerkræ, Tabel 12: Antal af fjerkræ fordelt efter forskellige arter, Tabel 13: Antal pelsdyrbedrifter, Tabel 14 : Naturtyper og deres plejemæssige behov. 38 Tabel 15: Forskellige tilskudsmuligheder. 56 Tabel 16: Bruttofaktorindkomsten i det primær landbrug og fødevareindustri, mio. kr. (år 2000 kr.) 57 Tabel 17: Beskæftigelse i det primære landbrug og fødevareindustrien, antal heltidsansatte. 59 4

9 Indholdsfortegnelse Tabel 18: Den primære landbrugsproduktion, gns. årlig vækst , procent. 60 Tabel 19: Det dyrkede areal, produktion og udbytte. 60 Tabel 20: Fødevareindustriens produktion, gns. årlig vækst , procent. 62 Tabel 21: Antal bedrifter og det dyrkede areal opdelt på deltids- og heltidsbrug samt størrelsen af brugene, Tabel 22: Antal bedrifter opdelt efter størrelsen af arealet, Tabel 23: Dyrket areal fordelt efter størrelsen af bedrifternes areal, , ha. 65 Tabel 24: Antal bedrifter med malkekøer opdelt efter besætningsstørrelse, Tabel 25: Bestanden af malkekøer opdelt efter besætningsstørrelse, , stk. 66 Tabel 26: Antal bedrifter med svin fordelt efter besætningsstørrelse, Tabel 27: Svinebestanden fordelt efter besætningsstørrelse, , stk. 67 Tabel 28: Antal landbrugsbedrifter fordelt efter størrelsen af bedrifternes arbejdsforbrug, Tabel 29: Samlet arbejdsforbrug fordelt efter størrelsen af bedrifternes arbejdsforbrug, , antal helårsarbejdere. 68 Tabel 30: Oversigt over landbrugsaftalen. 70 Tabel 31: Landbrugslovens erhvervelsesregler (1999-loven). 121 Kort Kort 1: Dominerende husdyrproduktion (2001). 27 Kort 2: Dyreenheder. 28 Kort 3: Drikkevandsinteresser (2001). 53 5

10

11 Kapitel 1: Indledning 1 Indledning 1.1 Forord Regeringen har med handlingsplanen En enklere offentlig sektor sikret, at der løbende udvælges områder, hvor mulighederne for forenkling skal analyseres. Der er bl.a. i den forbindelse nedsat et udvalg, der skal analysere mulighederne for forenkling i jordlovgivningen. Udvalget skal arbejde mod en yderligere forenkling og målretning af landbrugslovens bestemmelser. Derudover skal udvalget se på anden anvendelse af landbrugsjorden. Der er mange interesser repræsenteret i det åbne land. Dette resulterer i en øget konkurrence om arealerne Kampen om det åbne land. Det er derfor væsentligt, at lovgivningen ajourføres med henblik på at afveje de forskellige interesser. Ved en ajourføring af landbrugsloven skal der også tages hensynn til beskæftigelsen og væksten i samfundet således, at jordbrugserhvervene kan udvikle sig levedygtigt. Regeringens program Vækst med vilje er en del af et reformprogram, der sigter på at skabe gode rammebetingelser for vækst i erhvervslivet - også for jordbrugserhvervene. Den hidtidige strukturudvikling mod færre og større heltidsbedrifter forventes at fortsætte uændret de kommende år. Det betyder en stigende efterspørgsel efter suppleringsjord til de stadig færre heltidsbrug. Der skal samtidig tages hensyn til natur, miljø, fritidsarealer og som nævnt- anden arealanvendelse. I den forbindelse må indgå, at en fortsat udvikling af miljøreguleringen eventuelt kan blive gennemført for at opfylde målsætningerne. Det er derfor formålstjenligt, at reguleringen af landbrugets arealanvendelse i den fremtidige landbrugslov forenkles samtidig med, at andre arealregulerende bestemmelser placeres i anden lovgivning. Samtidig skal regelkrydsning undgås. Udvalgets arbejde afsluttes senest 1. juli I henhold til kommissoriet skal udvalgsarbejdet afsluttes med en rapport, der indeholder forslag til forenklinger af landbrugsloven. 1.2 Udvalgets kommissorium og sammensætning m.v. Regeringen nedsatte den 11. november 2002 udvalget vedrørende forenklinger i jordlovgivningen med følgende kommissorium: "En meget stor del af Danmarks areal anvendes som landbrugsjord (2/3 af arealet). Anvendelsen af dette areal er omfattet af landbrugslovens regulering. Det åbne land er herudover omfattet af reguleringsbestemmelser i anden lovgivning. 7

12 Forenklinger i jordlovgivningen Hovedvægten i landbrugsloven har traditionelt ligget på at sikre udnyttelsen af en begrænset naturressource til gavn for flest mulige egentlige jordbrugere (familiebrug) og i form af personligt ejede virksomheder, med en betydeligt vægt på at undgå fjerneje (bopælspligt). Derudover har sigtet med regulering af anvendelse af landbrugsjord i stigende omfang omfattet natur- og miljøhensyn. Landbrugslovens strukturbestemmelser har været retningsgivende for strukturudviklingen. Således har reguleringen haft indflydelse på omfanget af landbrugets markedsbaserede strukturtilpasning. Reguleringens detaljering har medført et kompliceret regelsæt, der er vanskeligt at overskue for brugerne og samtidigt vanskeligt at kontrollere. Udviklingen i reguleringen af det åbne land har medført, at der er en dobbeltdækning og regelkrydsning, som er uoverskuelig for brugerne. Det gælder f.eks. i et vist omfang i samspillet mellem landbrugsloven, planloven, skovloven og miljøreguleringsreglerne. Regeringen har med handlingsplanen En enklere offentlig sektor sikret, at der løbende udvælges områder, hvor mulighederne for forenkling analyseres. Det er vigtigt for beskæftigelsen og væksten i samfundet, at jordbrugserhvervet kan udvikle sig levedygtigt og i højere grad på markedsvilkår. Dette indebærer, at landbrugsvirksomheder under skiftende ydre vilkår må kunne fastholde lønsomhed. Udformningen af strukturpolitiken må bidrage til rammerne herfor. Regeringen har med strategien Vækst med vilje iværksat et langsigtet reformprogram, som sigter på at skabe gode rammebetingelser for vækst. Vilkårene for lønsom jordbrugsdrift i Danmark forventes fortsat at være under stor ændring. Især som følge af: reformen af EU's landbrugspolitik, voksende international konkurrence, store ændringer i produktionstekniske forhold, voksende interesse for alternativ anvendelse af jord, stadig stigende integration af miljø- og naturhensyn i reguleringen af erhvervet. På denne baggrund nedsætter regeringen et udvalg, der skal vurdere, hvordan reguleringen af anvendelsen af landbrugsjord herunder især reguleringen gennem landbrugslo- ven, kan indrettes, således at erhvervet sikres rammer for en bæredygtig tilpasning til markeds- og produktionsvilkår. I den sammenhæng er sigtet en forenkling, modernisering og fokusering af lovgivningen. Ved denne forenkling vil uddannelseskrav og bopælspligt stadig være betingelser for at kunne erhverve en landbrugsejendom. Selveje vil stadig være det bærende element i landbrugsloven. 8

13 Kapitel 1: Indledning Udvalget gennemfører en analyse af samspillet og snitfladerne mellem landbrugsloven og anden arealrelateret lovgivning og mulighederne for at forenkle og målrette landbrugsloven, en vurdering af den udvikling, der kan medføre alternativ anvendelse af landbrugsjord, herunder naturgenopretning, skovrejsning og fritidspræget udnyttelse af areal, en vurdering af den betydning, som ændringer i EU's landbrugspolitik samt ændringer i produktionsøkonomiske forhold har for strukturudviklingen i jordbruget, en analyse af, hvorvidt der er behov for ændring af den eksisterende dyrkningspligt (evt. plejeforanstaltninger) under hensyn til samfundets krav til anvendelsen af det åbne land, en analyse af forhold i landbrugsloven, der har betydning for generationsskifte i erhvervet, en analyse af, hvorvidt landbrugslovens generelle bestemmelser fortsat bør omfatte væksthusgartneri og lignende specialproduktion. Der skal tages grundlæggende stilling til berettigelsen af de enkelte elementer i landbrugsloven. Ledetråden skal være forenkling af reglerne og administrationen, fokusering af lovgivningen på strukturforhold samt begrænsning af regelsættet. Udvalget skal fremsætte et forslag til, hvilke forhold der skal reguleres i en nyskrivning af landbrugsloven, og hvilke forhold der skal reguleres i sammenhæng med anden lovgivning, eller hvor regulering gennem lovgivning kan bortfalde. Udvalget skal afslutte sit arbejde senest den 1. juli 2003." Udvalget fik følgende sammensætning: - Formand for udvalget, departementschef Poul Ottosen, Fødevareministeriet - Chefkonsulent Winnie Harboe for Landbrugsraadet - Adm. direktør Carl Aage Dahl for Landboforeningerne, nu Dansk Landbrug - Vicedirektør Heidi Alsing for Dansk Familielandbrug, nu Dansk Landbrug - Konsulent Leif Marienlund for Dansk Erhvervsgartnerforening - Kontorchef Anne-Marie Rasmussen, Skov- og Naturstyrelsen, for Miljøministeret - Fuldmægtig Sarah Børner, Finansministeriet - Kontorchef Katrine Ring Andreassen, Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, for Økono- mi- og Erhvervsministeriet - Cand.agro Rikke Lundsgaard, for Danmarks Naturfredningsforening - Næstformand Jane Lund Henriksen, for Friluftsrådet - Direktør Uffe Holm-Christensen, Viborg Amt, for Amtsrådsforeningen - Direktør Ole P. Kristensen, Fødevareøkonomisk Institut 9

14 Forenklinger i jordlovgivningen - Vicedirektør Jens Hauge Pedersen, Direktoratet for FødevareErhverv - Kontorchef Pieter Feenstra, Fødevareministeriet, Departementet. Endvidere har følgende deltaget i udvalgsarbejdet: - Afdelingsleder Thomas Færgeman, Danmarks Naturfredningsforening - Konsulent Anker Madsen, Friluftsrådet. Udvalgets sekretariat er varetaget af Fødevareministeriet, Direktoratet for FødevareErhverv (DFFE) ved: - Vicedirektør Jens Hauge Pedersen, DFFE - Kontorchef Bodil Ekner, DFFE - Specialkonsulent Christian Jørgensen, DFFE - Fuldmægtig Kurt Vagner Jensen, DFFE - Specialkonsulent Poul Arne Iversen, Fødevareministeriet, Departementet - Landinspektør Michael Larsen, DFFE - Fuldmægtig Lars Olsen, DFFE - Chefkonsulent Knud Aavang Jensen, DFFE - Specialkonsulent Elsbeth Teichert, DFFE. Desuden har følgende deltaget i dele af sekretariatsarbejdet: - Forskningschef Søren Frandsen, Fødevareøkonomisk Institut - Seniorforsker Jens Hansen, Fødevareøkonomisk Institut - Forsker Poul Melgaard, Fødevareøkonomisk Institut. Udvalget har afholdt 7 møder i tiden fra 21. januar 2003 til 30. juni Udvalget har den 30. juni 2003 afsluttet sit arbejde med betænkningen. Formanden og sekretariatet forestår den endelige redaktion af betænkningen, som derefter afgives til Fødevareministeren. 1.3 Resume og sammenfatning Udvalget har lagt hovedvægten på en beskrivelse af, hvordan reguleringen af anvendelsen af landbrugsjord kan indrettes, således at jordbrugserhvervene sikres rammer for en bæredygtig udvikling, der som minimum kan rumme en strukturudvikling i jordbrugserhvervene i de nærmest kommende år, bl.a. som en følge af nye reformer af EU s landbrugspolitik, udvidelsen af EU med 10 nye medlemslande og en ny WTO-handelsaftale mv. 10

15 Kapitel 1: Indledning Resume I kapitel 2 beskrives hovedtræk af landbrugets strukturudvikling i de seneste årtier. Den samlede udvikling går fortsat mod færre og større landbrugsbedrifter. Antallet af bedrifter med et areal over 75 ha er steget, medens antallet af bedrifter under 75 ha er faldet. Desuden er udviklingen karakteriseret ved en stærkt stigende specialisering. Husdyrproduktionen er koncentreret på et faldende antal husdyrbedrifter. Samtidig er det samlede dyrkede areal blevet mindre, idet landbrugsjorder er overgået til anden ikke-jordbrugsmæssig anvendelse som f.eks. byudvikling, skovrejsning, våde enge mv. Kapitel 3 indeholder en række analyser og vurderinger, der danner udgangspunkt for udvalgets overvejelser om en nyskrivning af landbrugsloven. Samspillet mellem landbrugsloven og regler i andre love, der regulerer arealanvendelsen i det åbne land, beskrives med henblik på en forenkling og målretning af landbrugsloven. I forbindelse hermed beskrives behovet for anvendelse af arealer til mere ekstensive driftsformer, der bl.a. kan omfatte en flersidig anvendelse af landbrugsjorder ved integration af natur, miljø og landskabelige værdier mv. Den fremtidige strukturudvikling i landbruget belyses med udgangspunkt i en beskrivelse af et muligt udviklingsforløb for dansk økonomi og dansk landbrug i perioden fra 2000 til Der forventes en årlig vækstrate for den danske landbrugsproduktion, der er størst for kornproduktionen, medens de animalske sektorer vil få en faldende samfundsøkonomisk betydning. En fremskrivning af bedriftsstrukturen i det primære landbrug i perioden fra 2000 til 2015 viser, at der må forventes et markant fald i antallet af både heltidsbedrifter og del- tidsbedrifter. Heltidsbedrifter forventes at vokse fra et gennemsnitsareal på 87 ha i 2001 til 161 ha i 2015, medens arealet pr. deltidsbedrift kun skønnes at vokse fra 21 ha til 24 ha. Antallet af malkekobesætninger og svinebesætninger vil også falde markant samtidig med, at størrelsen af husdyrbesætninger vil vokse betydeligt. Hovedårsagen er, at der er væsentlige uudnyttede størrelsesøkonomiske fordele i landbruget, der trækker i retning af større produktionsenheder. Hertil kommer, at der fortsat udvikles nye teknologier, der vil kunne føre til yderligere størrelsesøkonomiske fordele i landbrugsproduktionen. Betydningen af nye reformer af EU s landbrugspolitik, udvidelsen af EU med 10 nye medlemslande og en ny WTO-handelsaftale synes ikke at ændre det generelle billede af udviklingen i retning af færre og større landbrugsbedrifter. 11

16 Forenklinger i jordlovgivningen Hensynet til en bæredygtig udvikling betyder, at også landbruget skal yde en indsats, hvor produktionen skal ske under hensyntagen til natur, miljø og landskabelige værdier mv. I kapitel 4 har udvalget vurderet en række af reglerne i landbrugsloven med henblik på en forenkling og modernisering af reglerne. Samtidig har udvalget vurderet, hvilke forhold, der bør reguleres i sammenhæng med anden lovgivning, og hvor en regulering bør bortfalde. Udvalget har sammenfattet sine anbefalinger og hovedkonklusioner i skitse / principper til en landbrugslov, der omtales nedenfor i afsnit I kapitel 5 har udvalget overvejet alternative løsningsmodeller for administrationen af landbrugsloven, herunder en ændret sammensætning af jordbrugskommissionerne eller en uddelegering af loven til amtsrådene / Hovedstadens Udviklingsråd / Bornholms Regionsråd, jf. nedenfor i afsnit Sammenfatning Udvalget finder, at lovens formål bør have udgangspunkt i at sikre en forsvarlig og flersidig anvendelse af landbrugsjorderne under hensyn til jordbrugsproduktion, natur, miljø og landskabelige værdier at sikre en bæredygtig udvikling af jordbrugserhvervene og en forbedret konkurrenceevne i disse erhverv at tilgodese bosætning og udvikling i landdistrikterne. Loven skal således bygge på, at arealanvendelsen til jordbrug, natur og miljø i højere grad end hidtil skal betragtes som en flersidig anvendelse, og at både jordbrugsvirksomhed og anvendelse til naturformål er i overensstemmelse med lovens formål. Udvalget har især lagt vægt på en forenkling af reglerne og administrationen og en fokusering af loven på landbrugets struktur og ejerformer. Udvalget har også lagt vægt på at udvide det råderum, inden for hvilket landmanden med sikkerhed kan disponere, og hvor en tilladelse fra jordbrugskommissionen er unødvendig. Der vil derfor i væsentlig mindre omfang end hidtil være anledning til at søge om dispensation. Derudover har udvalget peget på regler, der ud fra et forenklingssynspunkt helt kan ophæves, eller som kan varetages i anden lovgivning, der mere målrettet tager sigte på at regulere de omhandlede forhold. Anvendelsen af landbrugsjorder til ikke-jordbrugsmæssige formål bør således i videst muligt omfang bygge på lov om planlægning, der bl.a. fastsætter retningslinier for arealanvendelsen i det åbne land. 12

17 Kapitel 1: Indledning Anvendelsen af landbrugsjorder til naturformål er i overensstemmelse med lovens formål, og ejeren/ erhververen af en landbrugsejendom skal pleje udyrkede naturarealer på en måde, så arealerne opretholder deres oprindelige karakter (plejepligt). Det skal også være lettere for visse godkendte, almene fonde at erhverve landbrugsjord til naturformål mv. De nye regler om plejepligt bør fastsættes i en lov om drift af landbrugsjord, der ligesom landbrugslovsforslaget påtænkes fremsat i Folketinget i den kommende samling (2003/2004). Reglerne om husdyrhold og arealkrav mv. bør ligeledes overføres til en ny lovgivning, der fremsættes senere, og reglerne bør vurderes i sammenhæng med denne lov. Der er i udvalget enighed om de ovennævnte hovedprincipper for en ny landbrugslov. Der er også enighed i udvalget om, at lovens erhvervelsesregler fortsat skal bygge på bopælskrav og uddannelseskrav og på selvejet som det bærende element i landbrugsloven, og at lovens strukturregler fortsat skal indeholde begrænsninger med hensyn til størrelsen af landbrugsbedrifter (areal, antal ejendomme og indbyrdes afstand mellem ejendommene). Der har imidlertid ikke kunnet opnås fuld enighed om de grænser, der foreslås for strukturudviklingen. Et flertal i udvalget har foreslået den model for en ny landbrugslov, der er omtalt i kapitel 6. Det foreslås, at en landmand frit kan erhverve landbrugsejendomme inden for en arealgrænse på 400 ha (uden antalsbegrænsning) eller højst 4 landbrugsejendomme (uden arealgrænse). Ejendommene skal ligge inden for en afstand (luftlinie) på 10 km fra landmandens bopæl. For ægtefæller foreslås en væsentlig lempelse af reglerne, idet en ægtefælle kan erhverve en eller flere landbrugsejendomme, uden at der (som hidtil) skal medregnes landbrugsejendomme, som den anden ægtefælle ejer. Familiehandel sidestilles med arv, og familiekredsen udvides til også at omfatte søskende, søskendebørn og svigerbørn. For de såkaldte landmandsselskaber åbnes der adgang til holdingkonstruktioner. Ved sammenlægning hæves arealgrænsen for den enkelte ejendom til 200 ha, medens afstandsgrænsen fastholdes på 2 km. Ved køb af suppleringsjord gælder desuden areal- grænsen på 400 ha eller højst 4 ejendomme, der hver for sig kan suppleres op til 200 ha. Reglerne om fortrinsstilling til suppleringsjord foreslås som udgangspunkt ophævet eller i det mindste forenklet. Forenklingen foreslås bl.a. gennemført således, at land- 13

18 Forenklinger i jordlovgivningen mænd, der ejer under 70 ha, kun skal kunne gøre krav på fortrinsstilling op til 70 ha, forud for landmænd, der vil blive ejer af mere end 200 ha. Samdrift af landbrugsejendomme, der tilhører samme ejer, skal kunne ske uden areal-, antals- og afstandsbegrænsning. Det samme gælder for landmænd, der driver deres bedrifter i fællesskab. Det foreslås endvidere, at en landmand kan forpagte landbrugsejendomme inden for en arealgrænse på 500 ha (uden antalsbegrænsning) eller højst 5 landbrugsejendomme (uden arealgrænse). Landmanden skal dog altid kunne forpagte 2 landbrugsejendomme mere, end han ejer. Forslaget indeholder en liberalisering af landbrugsloven, som må antages at kunne rumme landbrugets behov for nødvendige tilpasninger i ejendoms- og bedriftsstrukturen i de nærmest kommende år, og som må antages at reducere antallet af dispensationssager ganske betydeligt. 4 medlemmer af udvalget, der repræsenterer jordbrugets organisationer (Dansk Landbrug, Landbrugsrådet og Dansk Erhvervsgartnerforening), kan ikke støtte flertallets forslag og har foreslået en model, der er indeholdt i Dansk Landbrugs forslag til en ny landbrugslov, jf. bilag 5 til betænkningen. Det foreslås endvidere, at administrationen også fremover bør være forankret på regio- nalt niveau. Et flertal i udvalget finder, at administrationen fremtidigt bør henlægges til regionale folkevalgte organer svarende til de nuværende amtsråd, mens et mindretal (jordbrugets organisationer) ikke finder det hensigtsmæssigt at henlægge administrationen til folkevalgte organer. Det samlede udvalg foreslår, at jordbrugskommissionerne opretholdes indtil videre, idet endelig stillingtagen til administrationen først bør ske, når Folketinget har behandlet resultatet af Strukturkommissionens arbejde. Til varetagelsen af natur- og miljøhensyn foreslås jordbrugskommissionerne indtil videre udvidet med to medlemmer, der udpeges af amtsrådet efter indstilling fra Friluftsrådet og Danmarks Naturfredningsforening. Der henvises i øvrigt til kapitel 4, 5 og 6, som indeholder udvalgets forslag, ligesom der i kapitel 4 og 5 er redegjort for mindretalssynspunkter. 14

19 Kapitel 2: Landbrugets udvikling 2 Landbrugets udvikling Her redegøres for strukturudvikling siden Betænkningen om landbrugets strukturudvikling, 1998, ligesom erhvervets betydning nationalt og regionalt samt for eksporten belyses. Alternativ anvendelse af landbrugsjord, skovrejsning og fritidspræget anvendelse af landbrugsjord beskrives og landbrugets betydning for livet på landet og som naturforvalter omtales. 2.1 Produktion og samfundsmæssig betydning Landbrugets andel af landets samlede produktion, beskæftigelse og indkomstdannelse har siden 2. verdenskrig været aftagende, men landbruget bidrager dog stadig med betydelige andele til den samlede samfundsøkonomi. I absolutte tal er beskæftigelsen faldet, medens erhvervets produktion er steget såvel i omfang som i værdi. Der er således sket en kraftig stigning i arbejdskraftens produktivitet Landbrugets beskæftigelsesmæssige betydning Figur 1 viser, at den beskæftigelsesmæssige betydning af den primære produktionssektor, hvoraf landbruget udgør over 90 procent, har været stærkt aftagende de sidste 50 år. Figur 1: Beskæftigelsen fordelt på erhverv i Danmark, Antal beskæftigede År Privat service Offentlig sektor Landbrug, fiskeri, råstofudv. Industri Byggeri Note: Beskæftigelsen er opgjort i antal personer. Opgørelsesmetoden er justeret fra og med Kilde: Danmarks Statistik, ADAM s databank. Landbrugets andel af den totale beskæftigelse er faldet fra ca. 40 procent i 1901 til ca. 3,7 procent i 2001, mens lønmodtagere i byerhverv har øget deres andel af arbejdsstyr- 15

20 Forenklinger i jordlovgivningen ken fra ca. en tredjedel i 1901 til omkring 90 procent i I samme periode er arbejdsstyrken i Danmark vokset fra ca. 1,1 millioner mennesker til ca. 2,9 millioner. Der er dog regionalt, kommunalt og lokalt store variationer. Som nævnt, er der store forskelle i landbrugets beskæftigelsesmæssige betydning. I visse områder har landbrugsbeskæftigelsen stadig en mærkbar betydning. I Tabel 1 vises jordbrugets andel af det samlede antal beskæftigede på amtsniveau i årene 1980 og Som det fremgår, er tilbagegangen i beskæftigelsen i det primære landbrug i perioden faldet til 1/3 del, hvilket nogenlunde er ens for samtlige regioner, medens beskæftigelsen i landbrugets fremstillingserhverv i samme periode er blevet halveret. For landbrugets fremstillingserhverv er Bornholm en undtagelse. Her er beskæftigelsen i perioden steget fra 3,4 procent til 5,0 procent. I de øvrige amter er der tale om, at størrelsen af nedgangen varierer fra amt til amt. Tabel 1: Jordbrugets andel af det samlede antal beskæftigede i amterne, procent 1980 og Primære Landbrug Øvrige primære erhverv 2) Landbrugets Fremstillingserhverv Øvrig industri Service 3) Hovedstadsregionen 1) Vestsjælland Storstrøm Bornholm Fyn Sønderjylland Ribe Vejle Ringkøbing Århus Viborg Nordjylland Hele landet Beskæftigelse efter arbejdssted 1) Københavns og Frederiksberg kommuner, Københavns, Frederiksborg og Roskilde amter 2) Gartneri, pelsdyr, landbrugsservice og skovbrug 3) Slagterier, mejerier, smelteost- og mælkekondenseringsfabrikker samt sukkerfabrikker Kilde: AKF s lokale samfundsregnskab Det er især antallet af beskæftigede i landbruget (selvstændige landmænd og lønmodtagere), som er reduceret kraftigt, mens faldet i beskæftigelsen i fødevareindustrien har været svagere, jf. Figur 2. 16

Dansk landbrug før og nu - fra selveje til godsdannelse

Dansk landbrug før og nu - fra selveje til godsdannelse Dansk landbrug før og nu - fra selveje til godsdannelse Professor, dr.jur. Jens Evald Juridisk Institut (Retslære) Aarhus Universitet. je@jura.au.dk. Underviser i: 1. Retshistorie og alm. retslære. 2.

Læs mere

Landbruget og golfbaner

Landbruget og golfbaner Dansk Landbrug 27. oktober 2005 Landbruget og golfbaner Stikord til Ib W. Jensen til konferencen Lokalisering af golfbaner i Danmark, 1. november 2005, København Disposition 1. Landbrugserhvervets udfordringer

Læs mere

STRUKTURÆNDRINGER I DANSK LANDBRUG EFTER 2. VERDENSKRIG

STRUKTURÆNDRINGER I DANSK LANDBRUG EFTER 2. VERDENSKRIG STRUKTURÆNDRINGER I DANSK LANDBRUG EFTER 2. VERDENSKRIG Henning Otte Hansen, Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi, Københavns Universitet Strukturændringerne i dansk landbrug siden 2. Verdenskrig

Læs mere

Landbrugets udvikling - status og udvikling

Landbrugets udvikling - status og udvikling Landbrugets udvikling - status og udvikling Handlingsplan for Limfjorden Rapporten er lavet i et samarbejde mellem Nordjyllands Amt, Ringkøbing Amt, Viborg Amt og Århus Amt 26 Landbrugsdata status og udvikling

Læs mere

Regeringens plan for Grøn vækst

Regeringens plan for Grøn vækst Regeringens plan for Grøn vækst Grøn vækst plan skal sikre: Grøn vækst planen fremhæver følgende: Et vandmiljø af god kvalitet En markant reduktion af pesticiders skadevirkninger. Reduceret ammoniakbelastning

Læs mere

Jordbruget i tal og kort Faaborg-Midtfyn Kommune

Jordbruget i tal og kort Faaborg-Midtfyn Kommune 2012 Jordbruget i tal og kort Faaborg-Midtfyn Kommune Indhold Indholdfortegnelse s. 3 Landbrugsejendomme s.4 Bedrifter s.5 Husdyrbrug s.7 Planteavl s.8 Frugt og grøntsager s.9 Skovbrug og natur s.10 Beskæftigelse

Læs mere

Den eventuelt kommende YJ-ordnings indflydelse på ejendomspriserne Hansen, Jens

Den eventuelt kommende YJ-ordnings indflydelse på ejendomspriserne Hansen, Jens university of copenhagen Den eventuelt kommende YJ-ordnings indflydelse på ejendomspriserne Hansen, Jens Publication date: 2011 Document Version Forlagets endelige version (ofte forlagets pdf) Citation

Læs mere

Tal om gartneriet 2011

Tal om gartneriet 2011 Tal om gartneriet 2011 Indholdsfortegnelse TENDENSER...3 STRUKTUR...3 ØKONOMI...4 EKSPORT...6 HOLLAND...7 TABELLER...8 Tabel 1 - Antal virksomheder med væksthusproduktion...8 Tabel 2 - Areal med væksthusproduktion

Læs mere

Tal om gartneriet 2013

Tal om gartneriet 2013 Tal om gartneriet 2013 Indholdsfortegnelse STRUKTUR... 3 ØKONOMI... 3 EKSPORT... 6 ERHVERVET I TAL TABEL 1 - ANTAL VIRKSOMHEDER MED VÆKSTHUSPRODUKTION.. 8 TABEL 2 - AREAL MED VÆKSTHUSPRODUKTION OG DRIVAREAL

Læs mere

DANSK LANDBRUGS DRIVHUSGASUDLEDNING OG PRODUKTION

DANSK LANDBRUGS DRIVHUSGASUDLEDNING OG PRODUKTION DANSK LANDBRUGS DRIVHUSGASUDLEDNING OG PRODUKTION Hvilke landbrugsprodukter er årsag til drivhusgasudledningen i landbruget? Klimarådet 8. december 2016 Konklusion del 1: Hovedparten af drivhusgasudledningerne

Læs mere

Tale ved Åben Land konferencen 2010 Maribo, den 10.-11. juni 2010.

Tale ved Åben Land konferencen 2010 Maribo, den 10.-11. juni 2010. Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Fødevareerhverv Arealkontoret/MBA Den 8. juni 2010 Tale ved Åben Land konferencen 2010 Maribo, den 10.-11. juni 2010. Jeg skal starte med at beklage, at fødevareministeren

Læs mere

Tal om gartneriet 2012

Tal om gartneriet 2012 Tal om gartneriet 2012 Indholdsfortegnelse TENDENSER... 4 STRUKTUR... 4 ØKONOMI... 5 EKSPORT... 7 HOLLAND... 8 TABEL 1 - ANTAL VIRKSOMHEDER MED VÆKSTHUSPRODUKTION.. 9 TABEL 2 - AREAL MED VÆKSTHUSPRODUKTION

Læs mere

Analyse af jordbrugserhvervene 2009. 1 Region Sjælland

Analyse af jordbrugserhvervene 2009. 1 Region Sjælland 4200 4100 4700 5600 8300 4400 4000 4900 5450 5750 4690 4990 4970 4180 4800 4780 4300 8305 4930 4640 4840 4760 5471 5953 3400 4230 5400 4720 5672 5900 4050 5620 3630 4660 4250 4750 4440 4450 5853 5800 4160

Læs mere

27-10-2009. Scenarier for strukturudviklingen i Danmark. Hovedbudskaber (I) Hovedbudskaber (II) Hvad er strukturudvikling?

27-10-2009. Scenarier for strukturudviklingen i Danmark. Hovedbudskaber (I) Hovedbudskaber (II) Hvad er strukturudvikling? 27-1-29 Min egen baggrund... Scenarier for strukturudviklingen i Danmark Dansk Byplan Laboratorium Mandag den 26. oktober 29 Agronom, Ph.D. m.m. Landbrugsraadet 1986-23 DLG 23-27 27- KU-LIFE, Fødevareøkonomisk

Læs mere

Tal om gartneriet 2007

Tal om gartneriet 2007 Tal om gartneriet 2007 Indholdsfortegnelse Tendenser...3 Struktur...3 Økonomi...4 Eksport...6 Holland...7 Tabeller...8 Tabel 1 - Antal virksomheder med væksthusproduktion...8 Tabel 2 - Areal med væksthusproduktion

Læs mere

Landbrugets muligheder for at finansiere de kommende års investeringer Hansen, Jens

Landbrugets muligheder for at finansiere de kommende års investeringer Hansen, Jens university of copenhagen Københavns Universitet Landbrugets muligheder for at finansiere de kommende års investeringer Hansen, Jens Publication date: 2009 Document Version Også kaldet Forlagets PDF Citation

Læs mere

HØJESTERETS DOM afsagt tirsdag den 10. november 2015

HØJESTERETS DOM afsagt tirsdag den 10. november 2015 HØJESTERETS DOM afsagt tirsdag den 10. november 2015 Sag 226/2014 (2. afdeling) Invidan ApS (advokat Ingrid Brix Jensen) mod Natur- og Miljøklagenævnet (Kammeradvokaten ved advokat Britta Moll Bown) I

Læs mere

Landbrug - væsentlige lempelser i landbrugsloven Liberalisering af strukturelle begrænsninger inden for landbrugserhvervet er gennemført

Landbrug - væsentlige lempelser i landbrugsloven Liberalisering af strukturelle begrænsninger inden for landbrugserhvervet er gennemført Nyhedsbrev til kunder og samarbejdspartnere Værdifuld viden om skat og moms Landbrug - væsentlige lempelser i landbrugsloven Liberalisering af strukturelle begrænsninger inden for landbrugserhvervet er

Læs mere

Landbrugsgazellerne 2004

Landbrugsgazellerne 2004 Landbrugsgazellerne 2004 Hovedsponsorer Landbrugsgazellerne 2004 Dansk Landbrugsrådgivning, Landscentret Forord Formålet med landbrugsgazelleundersøgelsen er at sætte positiv fokus på vækst i landbruget.

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov om landbrugsejendomme

Forslag. Lov om ændring af lov om landbrugsejendomme Lovforslag nr. L 39 Folketinget 2009-10 Fremsat den 8. oktober 2009 af fødevareministeren Forslag til Lov om ændring af lov om landbrugsejendomme (Ophævelse af regler om husdyrhold og arealkrav, ophævelse

Læs mere

Opfølgning på Grøn Vækst i kommuneplanlægningen. - Store husdyrbrug. - Store fælles biogasanlæg - Energiafgrøder

Opfølgning på Grøn Vækst i kommuneplanlægningen. - Store husdyrbrug. - Store fælles biogasanlæg - Energiafgrøder Opfølgning på Grøn Vækst i kommuneplanlægningen - Store husdyrbrug - Store fælles biogasanlæg - Energiafgrøder Oplæg ved Helga Grønnegaard Naturstyrelsen, Det åbne Land og Friluftsliv Baggrund Grøn Vækst-aftale

Læs mere

Arealanvendelse, husdyrproduktion og økologisk areal i 2003 til brug ved slutevaluering

Arealanvendelse, husdyrproduktion og økologisk areal i 2003 til brug ved slutevaluering Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Fødevareøkonomisk Institut Baggrundsnotat til Vandmiljøplan II slutevaluering Arealanvendelse, husdyrproduktion og økologisk areal i 2003 til brug ved slutevaluering

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Lov om landbrugsejendomme lovtekst Lov om drift af landbrugsjorder lovtekst... 41

Indholdsfortegnelse. Lov om landbrugsejendomme lovtekst Lov om drift af landbrugsjorder lovtekst... 41 Lov om landbrugsejendomme lovtekst... 25 Lov om drift af landbrugsjorder lovtekst... 41 Kapitel I Landbrugslovens historie, formål, myndigheder m.v. 1. Fremstillingens formål... 47 2. Kort historisk introduktion...

Læs mere

Effekt på jordpriser af yderligere opkøb af landbrugsjord til natur Hansen, Jens

Effekt på jordpriser af yderligere opkøb af landbrugsjord til natur Hansen, Jens university of copenhagen Københavns Universitet Effekt på jordpriser af yderligere opkøb af landbrugsjord til natur Hansen, Jens Publication date: 2013 Document Version Også kaldet Forlagets PDF Citation

Læs mere

FØDEVAREØKONOMISK INSTITUT DEN KGL. VETERINÆR- OG LANDBOHØJSKOLE

FØDEVAREØKONOMISK INSTITUT DEN KGL. VETERINÆR- OG LANDBOHØJSKOLE FØDEVAREØKONOMISK INSTITUT DEN KGL. VETERINÆR- OG LANDBOHØJSKOLE Danish Research Institute of Food Economics Rolighedsvej 25 DK-1958 Frederiksberg C (Copenhagen) Tlf: +45 35 28 68 73 Fax: +45 35 28 68

Læs mere

Dansk mælkeproduktion i et internationalt perspektiv

Dansk mælkeproduktion i et internationalt perspektiv Dansk mælkeproduktion i et internationalt perspektiv V/ afdelingsleder Susanne Clausen, Dansk Kvæg Indhold! Trends og tendenser i kvægbruget indtil nu! Strukturudviklingen frem mod 2015! Reformens konsekvenser

Læs mere

Bilag 1 - Kommissorium for Natur- og landbrugskommissionen

Bilag 1 - Kommissorium for Natur- og landbrugskommissionen Bilag 1 - Kommissorium for Natur- og landbrugskommissionen 1 Kommissorium for Natur- og landbrugskommissionen På Danmarks areal skal der være plads til at producere sunde og velsmagende fødevarer af høj

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov om landbrugsejendomme

Forslag. Lov om ændring af lov om landbrugsejendomme Fremsat den {FREMSAT} af fødevareministeren Udkast af 16. juli 2009 Forslag til Lov om ændring af lov om landbrugsejendomme (Ophævelse af regler om husdyrhold og arealkrav, ophævelse af arealgrænse for

Læs mere

I dette notat gennemgås de enkelte temaer om udgangspunkt for en udpegning af særligt værdifuld landbrugsjord.

I dette notat gennemgås de enkelte temaer om udgangspunkt for en udpegning af særligt værdifuld landbrugsjord. Bilag 1 - Jordbrugsanalyse Statsforvaltning Nordjylland har i samarbejde med kommunerne udarbejdet jordbrugsanalyser til brug i den kommunale planlægning. Staten sætter igennem Oversigt over statslige

Læs mere

B.1.3. Ejendomme 1998

B.1.3. Ejendomme 1998 B.1.3. Ejendomme 1998 Forpagtning I forbindelse med ansøgning om hektarstøtte angiver landmanden, hvilke arealer der indgår i bedriften. Det oplyses, hvor stort et areal fra hver ejendom, der er ejet eller

Læs mere

Forslag til retningslinier for landområderne i Kommuneplan 2009

Forslag til retningslinier for landområderne i Kommuneplan 2009 Forslag til retningslinier for landområderne i Kommuneplan 2009 Furesø Kommunes landområder omfatter alle arealer, der ikke er udlagt til byzone eller planlagt til fremtidig byudvikling. I landområderne

Læs mere

Deltidslandbrug - indkomst- og formueforhold samt produktionsomfang Hansen, Jens

Deltidslandbrug - indkomst- og formueforhold samt produktionsomfang Hansen, Jens university of copenhagen University of Copenhagen Deltidslandbrug - indkomst- og formueforhold samt produktionsomfang Hansen, Jens Publication date: 2009 Document Version Også kaldet Forlagets PDF Citation

Læs mere

Landbrugets syn på. Konsekvenser af vandområdeplaner 2015-2021. Viborg Kommune. Skive Kommune

Landbrugets syn på. Konsekvenser af vandområdeplaner 2015-2021. Viborg Kommune. Skive Kommune Landbrugets syn på Konsekvenser af vandområdeplaner 2015-2021 Viborg Kommune Skive Kommune Vandområdeplan 2015-2021 for Vandområdedistrikt Jylland og Fyn foreslår virkemidler, der skal reducere udvaskningen

Læs mere

Jordbrugsanalyse for Syddjurs Kommune

Jordbrugsanalyse for Syddjurs Kommune Bilag H Jordbrugsanalyse for Syddjurs Kommune Staten sætter igennem Oversigt over statslige interesser i kommuneplanlægningen 2013 krav om, at kommunerne benytter en jordbrugsanalyse som grundlag for planlægning

Læs mere

Besvarelse af spørgsmål fra Folketingets Udvalg for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Hansen, Jens

Besvarelse af spørgsmål fra Folketingets Udvalg for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Hansen, Jens university of copenhagen University of Copenhagen Besvarelse af spørgsmål fra Folketingets Udvalg for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Hansen, Jens Publication date: 2004 Document Version Også kaldet Forlagets

Læs mere

Lov om landbrugsejendomme ændret pr. 1. april 2010 Potentiale for ekstern kapital?

Lov om landbrugsejendomme ændret pr. 1. april 2010 Potentiale for ekstern kapital? Nr. 1 Lov om landbrugsejendomme ændret pr. 1. april 2010 Potentiale for ekstern kapital? v/ejendomskonsulent Svend Sommerlund, Ejendom & Jura Grøn vækst I Formål: at skabe bedre rammer for et selvbærende

Læs mere

Vejledning om jordkøb og grundvandsbeskyttelse Vejledning nr. 73. DANVA Dansk Vand- og Spildevandsforening

Vejledning om jordkøb og grundvandsbeskyttelse Vejledning nr. 73. DANVA Dansk Vand- og Spildevandsforening Vejledning om jordkøb og grundvandsbeskyttelse Vejledning nr. 73 DANVA Dansk Vand- og Spildevandsforening Titel: Anvendelse af jordkøb og dyrkningsaftaler Vejledning nr. 73 Udgiver: DANVA (Dansk Vand-

Læs mere

Er danske landmænd bedre end andre? Svend Rasmussen Fødevareøkonomisk Institut

Er danske landmænd bedre end andre? Svend Rasmussen Fødevareøkonomisk Institut Er danske landmænd bedre end andre? Svend Rasmussen Fødevareøkonomisk Institut Produktivitetsudvikling i dansk landbrug 2000-2010 Procent 2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010 pr. år Produktion

Læs mere

Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri. Plantedirektoratet. Strategi. Plantedirektoratet

Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri. Plantedirektoratet. Strategi. Plantedirektoratet Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Plantedirektoratet Strategi Plantedirektoratet Plantedirektoratet 8. juni 2004 Plantedirektoratet Plantedirektoratet er en statsvirksomhed under Ministeriet

Læs mere

Bilag 4 N O T A T. 15. kontor. J.nr. D 022-0092 Ref. MET Den 17. december 2003. Gældende regler i planloven

Bilag 4 N O T A T. 15. kontor. J.nr. D 022-0092 Ref. MET Den 17. december 2003. Gældende regler i planloven N O T A T Bilag 4 til Redegørelse fra Udvalget om nabogener SKOV- OG NATURSTYRELSEN LANDSPLANAFDELINGEN 15. kontor Gældende regler i planloven J.nr. D 022-0092 Ref. MET Den 17. december 2003 Planloven

Læs mere

Få styr på områdernes natur- og miljøudfordringer før du køber!

Få styr på områdernes natur- og miljøudfordringer før du køber! Få styr på områdernes natur- og miljøudfordringer før du køber! Specialkonsulent Heidi Buur Holbeck, Hvorfor skal I være vågne nu? Fordi forholdene for landbruget er ændret meget: Største natur- og miljøudfordringer:

Læs mere

Særligt værdifulde landbrugsområder. Indledning. I følge planloven skal kommunerne udpege og sikre særligt værdifulde landbrugsområder (SVL).

Særligt værdifulde landbrugsområder. Indledning. I følge planloven skal kommunerne udpege og sikre særligt værdifulde landbrugsområder (SVL). Særligt værdifulde landbrugsområder Indledning I følge planloven skal kommunerne udpege og sikre særligt værdifulde landbrugsområder (SVL). Trekantområdets kommuner har i fællesskab udarbejdet kommuneplan

Læs mere

Nuværende regulering af dansk landbrug har spillet fallit

Nuværende regulering af dansk landbrug har spillet fallit Det Miljøøkonomiske Råd i 2012: Nuværende regulering af dansk landbrug har spillet fallit Det Miljøøkonomiske Råd skrev blandt andet følgende om reguleringen af landbruget i deres rapport fra marts 2012:

Læs mere

Fremgang i væksthus tilbagegang på friland

Fremgang i væksthus tilbagegang på friland Driftsresultatet pr. potteplantegartneri steg fra 231.000 kroner i 2013 til 368.000 kroner i 2014. Foto: Annemarie Bisgaard. Fremgang i væksthus tilbagegang på friland Driftsresultatet for heltidsgartnerierne

Læs mere

Det er et af planlovens hovedformål at sikre, at der ikke sker spredt bebyggelse i det åbne land.

Det er et af planlovens hovedformål at sikre, at der ikke sker spredt bebyggelse i det åbne land. Miljøudvalget 2013-14 MIU Alm.del Bilag 95 Offentligt J.nr. NST-101-01570 Miljøministerens besvarelse af spørgsmål nr. E stillet af Folketingets Miljøudvalg Spørgsmål E: Vil ministeren på baggrund af henvendelsen

Læs mere

Med regionplantillægget er der foretaget nedenstående tilføjelser til regionplanens retningslinie 15, der omhandler landbrug:

Med regionplantillægget er der foretaget nedenstående tilføjelser til regionplanens retningslinie 15, der omhandler landbrug: NATURKLAGENÆVNET Frederiksborggade 15, 1360 København K Tlf.: 3395 5700 Fax: 3395 5769 X.400: S=nkn; P=sdn; A=dk400; C=dk E-mail: nkn@nkn.dk 2. juni 2003 J.nr.: 03-33/760-0008 mam Afgørelse i sagen om

Læs mere

Jordbrugsanalyse Holbæk Kommune 2013

Jordbrugsanalyse Holbæk Kommune 2013 Jordbrugsanalyse Holbæk Kommune 2013 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 2 Indledning... 3 Ejendomsforhold... 4 Lokalisering af landbrug i Holbæk Kommune... 7 Kvæg...19 Svin...20 Mink...21 Jordbundsforhold...22

Læs mere

Strategi for forskning og udvikling på markområdet 2014 2018

Strategi for forskning og udvikling på markområdet 2014 2018 Strategi for forskning og udvikling på markområdet 2014 2018 Landbrug & Fødevarer, Planteproduktion Planteproduktionen i dag... 4 Status... 4 Fødevareforsyning og befolkningsudvikling... 5 Rammevilkår...

Læs mere

1. Hvad er dit køn? 1. Kvinde. 2. Mand. 3. Kan/vil ikke tage stilling 1 46.3% 2 52.4% 3 1.2%

1. Hvad er dit køn? 1. Kvinde. 2. Mand. 3. Kan/vil ikke tage stilling 1 46.3% 2 52.4% 3 1.2% 1. Hvad er dit køn? 1. Kvinde 1 46.3% 2. Mand 2 52.4% 3. Kan/vil ikke tage stilling 3 1.2% 2. Hvilken aldersgruppe tilhører du? 1. 20 29 år 2. 30 39 år 3. 40 49 år 4. 50 59 år 1. 1 2. 2 3. 3 5. 60 6. Kan

Læs mere

Besvarelse af spørgsmål fra Folketinget (landbrugets gæld og rentabilitet) Hansen, Jens

Besvarelse af spørgsmål fra Folketinget (landbrugets gæld og rentabilitet) Hansen, Jens university of copenhagen Københavns Universitet Besvarelse af spørgsmål fra Folketinget (landbrugets gæld og rentabilitet) Hansen, Jens Publication date: 2004 Document Version Også kaldet Forlagets PDF

Læs mere

Landbrugets realkreditgæld 2015

Landbrugets realkreditgæld 2015 Landbrugets realkreditgæld 215 Juli 216 Resume og indledende kommentarer Nærværende notat beskriver de seneste bevægelser indenfor landbrugets gælds- og renteforhold relateret til lån i realkreditinstitutterne.

Læs mere

Dansk gartneri i tal 2003

Dansk gartneri i tal 2003 Dansk gartneri i tal 2003 Dansk gartneris produkter er mangfoldige, men alligevel kendte af forbrugerne. Fra væksthus - potteplanter, snitblomster og væksthusgrøntsager; fra friland - frilandsgrøntsager,

Læs mere

Folketingets Udvalg for Fødevarer, Landbrug Den 18. august 2005 og Fiskeri

Folketingets Udvalg for Fødevarer, Landbrug Den 18. august 2005 og Fiskeri Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri (2. samling) FLF alm. del - Bilag 303 Offentligt Folketingets Udvalg for Fødevarer, Landbrug Den 18. august 2005 og Fiskeri./. Vedlagt fremsendes til udvalgets

Læs mere

KONSEKVENSERNE AF AT SÆNKE EJENDOMSVÆRDISKATTEN

KONSEKVENSERNE AF AT SÆNKE EJENDOMSVÆRDISKATTEN 14. Oktober juni 2006 2001 Journal 0203 Af Thomas V. Pedersen ad pkt. Resumé: KONSEKVENSERNE AF AT SÆNKE EJENDOMSVÆRDISKATTEN De konservative forslag om at nedsætte ejendomsværdiskatten må betegnes som

Læs mere

Ny landbrugslov og fremtidig ejer-/generationsskifte. V. Ejendomskonsulent Harlev Thesbjerg & Udviklings- og rådgivningschef Anders Andersen

Ny landbrugslov og fremtidig ejer-/generationsskifte. V. Ejendomskonsulent Harlev Thesbjerg & Udviklings- og rådgivningschef Anders Andersen Ny landbrugslov og fremtidig ejer-/generationsskifte V. Ejendomskonsulent Harlev Thesbjerg & Udviklings- og rådgivningschef Anders Andersen Disposition 1. Landbrugsloven før og nu. 2. Selskaber kontra

Læs mere

Etnisk ligestilling i amterne Bilag

Etnisk ligestilling i amterne Bilag Etnisk ligestilling i amterne Bilag En undersøgelse af muligheder og barrierer for etnisk ligestilling på de amtslige arbejdspladser December 2001 Arbejdsliv Teknologisk Institut, Arbejdsliv Postboks 141

Læs mere

Københavns Universitet. Notat om rammevilkår for vækst af det økologiske areal Tvedegaard, Niels Kjær. Publication date: 2010

Københavns Universitet. Notat om rammevilkår for vækst af det økologiske areal Tvedegaard, Niels Kjær. Publication date: 2010 university of copenhagen Københavns Universitet Notat om rammevilkår for vækst af det økologiske areal Tvedegaard, Niels Kjær Publication date: 2010 Document Version Også kaldet Forlagets PDF Citation

Læs mere

DEN SAMFUNDSØKONOMISKE ANALYSE, MAGASINET VÆRDI OG EFFEKTEN

DEN SAMFUNDSØKONOMISKE ANALYSE, MAGASINET VÆRDI OG EFFEKTEN Djursland den 23. februar Eva Gleerup Økonomi og Virksomhedsledelse DEN SAMFUNDSØKONOMISKE ANALYSE, MAGASINET VÆRDI OG EFFEKTEN RAPPORTENS INDHOLD Baggrund og formål Afgrænsning og karakteristika for deltidssegmentet

Læs mere

Bekendtgørelse af lov om landbrugsejendomme

Bekendtgørelse af lov om landbrugsejendomme LBK nr 616 af 01/06/2010 (Historisk) Udskriftsdato: 26. februar 2017 Ministerium: Miljø- og Fødevareministeriet Journalnummer: Fødevaremin., FødevareErhverv, j.nr. 3101-X-09-5079 Senere ændringer til forskriften

Læs mere

LEGALT PROVOKEREDE ABORTER 2005 (foreløbig opgørelse)

LEGALT PROVOKEREDE ABORTER 2005 (foreløbig opgørelse) LEGALT PROVOKEREDE ABORTER 2005 (foreløbig opgørelse) Nye tal fra Sundhedsstyrelsen 2006 : 5 Redaktion: Sundhedsstyrelsen Sundhedsstatistik Islands Brygge 67 2300 København S. Telefon: 7222 7400 Telefax:

Læs mere

... ... Danmarks Skove og Natur Nye former for beskyttelse, nye muligheder for benyttelse

... ... Danmarks Skove og Natur Nye former for beskyttelse, nye muligheder for benyttelse ... MILJØMINISTERIET.... Danmarks Skove og Natur Nye former for beskyttelse, nye muligheder for benyttelse Regeringens forslag til: Ny skovlov og Ændringer i naturbeskyttelsesloven.......... Vi skal beskytte

Læs mere

Kontakter til praktiserende læger under sygesikringen 1997

Kontakter til praktiserende læger under sygesikringen 1997 Kontakter til praktiserende læger under sygesikringen 1997 Kontaktperson: Peter Kystol Sørensen, lokal 6207 I Sundhedsstyrelsen findes data fra Det fælleskommunale Sygesikringsregister for perioden 1990-1998.

Læs mere

JORDBRUGSANALYSE ÅRHUS AMT 2004

JORDBRUGSANALYSE ÅRHUS AMT 2004 JORDBRUGSANALYSE ÅRHUS AMT 2004 TEKNISK RAPPORT TIL REGIONPLAN 2005 2 FORORD Denne rapport er en jordbrugsanalyse for Århus Amt. Analysen er udarbejdet i henhold til Bekendtgørelse nr. 823 af 2. oktober

Læs mere

Etnisk ligestilling i amterne Bilag

Etnisk ligestilling i amterne Bilag Etnisk ligestilling i amterne Bilag En undersøgelse af muligheder og barrierer for etnisk ligestilling på de amtslige arbejdspladser December 2001 Arbejdsliv Indholdsfortegnelse 1 Indledning... 3 2 Hele

Læs mere

NOTAT 6. Anvendelse og pleje af eksisterende og nye vedvarende græsarealer indenfor landbrugsarealet. Beregninger og forudsætninger

NOTAT 6. Anvendelse og pleje af eksisterende og nye vedvarende græsarealer indenfor landbrugsarealet. Beregninger og forudsætninger NOTAT 6 Anvendelse og pleje af eksisterende og nye vedvarende græsarealer indenfor landbrugsarealet. Beregninger og forudsætninger L.B., Det Økologiske Råd 14. september 2014 1 Arealopgørelse vedvarende

Læs mere

LEGALT PROVOKEREDE ABORTER 2006 (foreløbig opgørelse) Nye tal fra Sundhedsstyrelsen 2007 : 8

LEGALT PROVOKEREDE ABORTER 2006 (foreløbig opgørelse) Nye tal fra Sundhedsstyrelsen 2007 : 8 LEGALT PROVOKEREDE ABORTER 2006 (foreløbig opgørelse) Nye tal fra Sundhedsstyrelsen 2007 : 8 Redaktion: Sundhedsstyrelsen Sundhedsstatistik Islands Brygge 67 2300 København S. Telefon: 7222 7400 Telefax:

Læs mere

Etnisk ligestilling i amterne Bilag

Etnisk ligestilling i amterne Bilag Etnisk ligestilling i amterne Bilag En undersøgelse af muligheder og barrierer for etnisk ligestilling på de amtslige arbejdspladser December 2001 Arbejdsliv Indholdsfortegnelse 1 Indledning... 4 2 Hele

Læs mere

Københavns Universitet. Konsekvenser af ændring/ophævelse af Landbrugsloven Rasmussen, Svend. Publication date: 2009

Københavns Universitet. Konsekvenser af ændring/ophævelse af Landbrugsloven Rasmussen, Svend. Publication date: 2009 university of copenhagen Københavns Universitet Konsekvenser af ændring/ophævelse af Landbrugsloven Rasmussen, Svend Publication date: 2009 Document Version Forlagets endelige version (ofte forlagets pdf)

Læs mere

Kapitel 4. Landets natur og miljøtilstand

Kapitel 4. Landets natur og miljøtilstand Kapitel 4. Landets natur og miljøtilstand 4.1 Indledning Danmark er et af de lande i verden med den mest intensive arealudnyttelse. Inden for det sidste århundrede er der sket en gennemgribende ændring

Læs mere

Fremtidens landbrug er mindre landbrug

Fremtidens landbrug er mindre landbrug Fremtidens landbrug er mindre landbrug Af Sine Riis Lund 17. februar 2015 kl. 5:55 FORUDSIGELSER: Markant færre ansatte og en betydelig nedgang i landbrugsarealet er det realistiske scenarie for fremtidens

Læs mere

Tal om gartneriet 2012

Tal om gartneriet 2012 Tal om gartneriet 2012 Indholdsfortegnelse TENDENSER... 3 STRUKTUR... 3 ØKONOMI... 4 HOLLAND... 6 TABEL 1 - ANTAL VIRKSOMHEDER MED VÆKSTHUSPRODUKTION... 6 TABEL 2 - AREAL MED VÆKSTHUSPRODUKTION OG DRIVAREAL

Læs mere

Afkobling af støtten til stivelseskartofler.

Afkobling af støtten til stivelseskartofler. Side 1 af 5 Notat Til KMC og AKV/Langholt Fra Ole Klintgaard Larsen Dato 11. marts 2010 Afkobling af støtten til stivelseskartofler. I. Indledning. I forbindelse med sundhedstjekket af EU s landbrugspolitik

Læs mere

UDKAST 08-10-2010. Vejledning om reglerne i lov om landbrugsejendomme. 1. Indledning

UDKAST 08-10-2010. Vejledning om reglerne i lov om landbrugsejendomme. 1. Indledning UDKAST 08-10-2010 Vejledning om reglerne i lov om landbrugsejendomme 1. Indledning Formålet med denne vejledning er at beskrive, hvordan reglerne i lov om landbrugsejendomme (lovbekendtgørelse nr. 616

Læs mere

Folketingets Europaudvalg Den 29. oktober 2014 Sagsnr.: 27829 FVM 330

Folketingets Europaudvalg Den 29. oktober 2014 Sagsnr.: 27829 FVM 330 Folketingets Europaudvalg Den 29. oktober 2014 Sagsnr.: 27829 FVM 330 Folketingets Europaudvalg har i skrivelse af den 22. september 2014 stillet følgende spørgsmål (spørgsmål nr. 199 (EUU alm. del)) efter

Læs mere

Kort fortalt. Forslag til Landsplanredegørelse Layout_ indd :53:01

Kort fortalt. Forslag til Landsplanredegørelse Layout_ indd :53:01 Kort fortalt Forslag til Landsplanredegørelse 2013 Layout_20130819.indd 1 19-08-2013 12:53:01 Danmark i omstilling Hvordan kan byer og landdistrikter udvikles, så vi udnytter vores arealer bedst muligt

Læs mere

Fortsat stigende ledighed. Bygningsbestanden. Om Oline-Lokalebørs Statistikken. Nr. 7 August 3. Kvartal 2008 SÅ SKAL DU KUN SØGE ET STED

Fortsat stigende ledighed. Bygningsbestanden. Om Oline-Lokalebørs Statistikken. Nr. 7 August 3. Kvartal 2008 SÅ SKAL DU KUN SØGE ET STED Oline-Lokalebørs Statistikken Nr. 7 August 3. Kvartal 28 SÅ SKAL DU KUN SØGE ET STED Fortsat stigende ledighed Ledigheden for kontorlokaler fortsætter den stigende tendens på landsplan. Således ligger

Læs mere

Lov om kolonihaver og lov om ændring af lov om planlægning og jordkøbsloven

Lov om kolonihaver og lov om ændring af lov om planlægning og jordkøbsloven Side 1 af 5 Til kommunalbestyrelser og Hovedstadens Udviklingsråd samt til orientering til amtsråd DEPARTEMENTET LANDSPLANAFDELINGEN 6. Kontor J.nr. D 201-0003 Ref. Jo Den 20. juni 2001 Lov om kolonihaver

Læs mere

Tal om gartneriet 2015

Tal om gartneriet 2015 Tal om gartneriet 2015 Tabeloversigt Tabel 1 - Antal virksomheder med væksthusproduktion 1999 2002 2005 2008 2011 Væksthusproduktion i alt* 707 633 503 403 395 Grøntsager................. 206 182 142 107

Læs mere

Dato: 28. december qweqwe

Dato: 28. december qweqwe Dato: 28. december 2016 qweqwe Det åbne land består af landbrugsarealer, skove, naturområder og bebyggelse i landbyer samt fritliggende gårde og huse. Landbrugsarealerne er ofte under pres for en anvendelse

Læs mere

Danmark er et dejligt land

Danmark er et dejligt land Danmark er et dejligt land En radikal handlingsplan for Danmarks natur Danmarks natur skal bevares og forbedres. Tilbagegangen i den biologiske mangfoldighed skal stoppes. Planter og dyr skal have bedre

Læs mere

Lægepopulationen og lægepraksispopulationen

Lægepopulationen og lægepraksispopulationen PRAKTISERENDE LÆGERS ORGANISATION April 2012 Lægepopulationen og lægepraksispopulationen 1977-2012 Nøgletal fra medlemsregisteret (Populationspyramide - 1993 og 2012) Resume Denne statistik vedrører den

Læs mere

STORE REGIONALE FORSKELLE PÅ SKATTESTOPPETS VIRKNING

STORE REGIONALE FORSKELLE PÅ SKATTESTOPPETS VIRKNING 15. april 2003 Af Thomas V. Pedersen og Agnethe Christensen Resumé: STORE REGIONALE FORSKELLE PÅ SKATTESTOPPETS VIRKNING De regionale konsekvenser af skattestoppet specielt vedrørende ejendomsværdiskatten

Læs mere

Dansk landbrugs produktivitet løsning eller problem?

Dansk landbrugs produktivitet løsning eller problem? Dansk landbrugs produktivitet løsning eller problem? Niels Kærgård, professor Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi Det Natur- og Biovidenskabelige fakultet Københavns Universitet nik@ifro.ku.dk Fødevareøkonomisk

Læs mere

Notat vedrørende Forskning og udviklingsarbejde i sundhedssektoren, Forskningsstatistik 1997 med særligt henblik på beregningerne vedr.

Notat vedrørende Forskning og udviklingsarbejde i sundhedssektoren, Forskningsstatistik 1997 med særligt henblik på beregningerne vedr. Notat vedrørende Forskning og udviklingsarbejde i sundhedssektoren, Forskningsstatistik 1997 med særligt henblik på beregningerne vedr. sygehusene Analyseinstitut for Forskning, 1999/2 1 Forskning og udviklingsarbejde

Læs mere

Københavns Universitet. Dansk landbrugs produktivitet og konkurrenceevne Zobbe, Henrik. Publication date: 2014

Københavns Universitet. Dansk landbrugs produktivitet og konkurrenceevne Zobbe, Henrik. Publication date: 2014 university of copenhagen Københavns Universitet Dansk landbrugs produktivitet og konkurrenceevne Zobbe, Henrik Publication date: 2014 Document Version Også kaldet Forlagets PDF Citation for published version

Læs mere

Diskussionspapir 17. november 2014

Diskussionspapir 17. november 2014 Diskussionspapir 17. november 2014 Tema 1: Langsigtede udviklingstræk fra industri til service og fra land til by Forberedt for Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter til konferencen Industrien til

Læs mere

NOTAT 8. Notat vedr. virkemidler rettet mod bynære behov. Scenarie 2 By og land - Fokus 1

NOTAT 8. Notat vedr. virkemidler rettet mod bynære behov. Scenarie 2 By og land - Fokus 1 NOTAT 8 Notat vedr. virkemidler rettet mod bynære behov Scenarie 2 By og land - Fokus 1 04. september 2014 1 Hvad er bynære behov En erkendelse af de negative konsekvenser ved det industrialiserede landbrug

Læs mere

Planlovsystemet. Landinspektør Helle Witt, By- og Landskabsstyrelsen

Planlovsystemet. Landinspektør Helle Witt, By- og Landskabsstyrelsen Planlovsystemet Landinspektør Helle Witt, By- og Landskabsstyrelsen Miljøministeriet fra oktober 2007 Ministeren Departement Center for Koncernforvaltning Naturklagenævn Miljøklagenævn Miljøstyrelsen By-

Læs mere

Totale kvælstofbalancer på landsplan

Totale kvælstofbalancer på landsplan Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Danmarks JordbrugsForskning Baggrundsnotat til Vandmiljøplan II slutevaluering Totale kvælstofbalancer på landsplan Arne Kyllingsbæk Danmarks JordbrugsForskning

Læs mere

Statusrapport for VMP III med reference til midtvejsevalueringen

Statusrapport for VMP III med reference til midtvejsevalueringen Miljø- og Planlægningsudvalget 2008-09 MPU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 97 Offentligt Statusrapport for VMP III med reference til midtvejsevalueringen Af Projektchef Torben Moth Iversen Danmarks

Læs mere

Statistik for. erhvervsgrunduddannelsen (egu)

Statistik for. erhvervsgrunduddannelsen (egu) Statistik for erhvervsgrunduddannelsen (egu) 2002 November 2003 Indholdsfortegnelse: 1. Indledning og resumé... 2 2. Indgåede aftaler... 2 3. Gennemførte og afbrudte aftaler... 5 4. Den regionale aktivitet...

Læs mere

Den kgl. Danske Ambassade Maj 2004 Bruxelles. Årsrapport 2003 Luxembourg

Den kgl. Danske Ambassade Maj 2004 Bruxelles. Årsrapport 2003 Luxembourg Den kgl. Danske Ambassade Maj 2004 Bruxelles Årsrapport 2003 Luxembourg Statskonsulent Anders Buch Kristensen 1. Den samfundsøkonomiske udvikling i Luxembourg Luxembourg har 441000 indbyggere på et areal

Læs mere

Amt Ansøgere 2004 Dimensionering 2004 Optag 2004 Amt Ansøgere 2003 Dimensionering 2003 Optag 2003

Amt Ansøgere 2004 Dimensionering 2004 Optag 2004 Amt Ansøgere 2003 Dimensionering 2003 Optag 2003 Statistik for social- og sundhedsassistentuddannelsen 1993-2004 Følgende oversigt viser ansøgere, dimensionering og optag baseret på social- og sundhedsassistentuddannelsen i perioden 1993-2004. Tallene

Læs mere

Udvidelse af kvægproduktion på Gl. Ålborgvej Møldrup i Møldrup

Udvidelse af kvægproduktion på Gl. Ålborgvej Møldrup i Møldrup Udvidelse af kvægproduktion på Gl. Ålborgvej 201 9632 Møldrup i Møldrup Tillæg nr. 12 til Regionplan 2005 Viborg Amtsråd November 2006 J. nr. 8-52-6-2-12-05 Regionplantillæg nr. 12 til Regionplan 2005

Læs mere

0,4 1,1 9,4 6,9 13,8 12,6 7,6 3,0 6,1 3,9 2,5 3,3 8,9 2,6 3,8 14,2

0,4 1,1 9,4 6,9 13,8 12,6 7,6 3,0 6,1 3,9 2,5 3,3 8,9 2,6 3,8 14,2 Gazellevirksomheder i Danmark Det er nu 1. gang, at dagbladet Børsen i samarbejde med Greens Analyseinstitut og D&B Danmark sætter fokus på de hurtigst voksende virksomheder i Danmark, de såkaldte gazeller.

Læs mere

"Landbruget og landskabet i kommuneplanen"

Landbruget og landskabet i kommuneplanen Karsten L. Willeberg-Nielsen, COWI "Landbruget og landskabet i kommuneplanen" Rådgivergruppens anbefalinger ved afsluttende seminar 1 Erfaringer og anbefalinger - Processen Behov for dialog: Tidlig inddragelse

Læs mere

4,5. Øvrige arealer (byer, veje, skove mv.) Areal til konventionel fødevareproduktion Areal til økologisk fødevareproduktion Areal til ny skov 3,5

4,5. Øvrige arealer (byer, veje, skove mv.) Areal til konventionel fødevareproduktion Areal til økologisk fødevareproduktion Areal til ny skov 3,5 BAGGRUNDSNOTAT: Udviklingen i udbytter, fodereffektivitet, gødningsforbrug og arealudtag ved fremskrivning af danskk landbrug til Tommy Dalgaard Institutt for Agroøkologi, Aarhus Universitet 212 1 Som

Læs mere

Landbruget i landskabet

Landbruget i landskabet Landbruget i landskabet Fra regulering til planlægning Et samarbejde mellem landbrug og kommuner om at sikre fremtidens produktion og forvaltning af det åbne land Kontakt LandboNord: Kirsten Birke Lund,

Læs mere

Dansk landbrugs økonomiske betydning. Notat af Torben Vagn Rasmussen, december 2016.

Dansk landbrugs økonomiske betydning. Notat af Torben Vagn Rasmussen, december 2016. Mappe 1) Dansk landbrugs økonomiske betydning. Notat af Torben Vagn Rasmussen, december 2016. I dette notat bliver det danske landbrugs betydning præsenteret ud fra statistikker, data, rapporter og andet

Læs mere

Regionsrådets principper for revisionen og ændringer af råstofplanen

Regionsrådets principper for revisionen og ændringer af råstofplanen Dato: 24. november 2011 Regionsrådets principper for revisionen og ændringer af råstofplanen Regionsrådet besluttede den 3. februar 2011, at der er behov for en revision af råstofplanen ud fra de indkomne

Læs mere