obducenten på arbejde. Reportage fra Retsmedicinsk Institut Hvert år tager et par hundrede politiansatte tjenesteorlov de fleste vender hjem igen

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "obducenten på arbejde. Reportage fra Retsmedicinsk Institut Hvert år tager et par hundrede politiansatte tjenesteorlov de fleste vender hjem igen"

Transkript

1 Magasinet til og om dansk politi nr Med obducenten på arbejde. Reportage fra Retsmedicinsk Institut Hvert år tager et par hundrede politiansatte tjenesteorlov de fleste vender hjem igen På sporet af... tema om sporenes betydning for efterforskningen Politiets blinde øje. Vejen har i årevis været uden for politiets søgelys

2 Indhold På sporet af: Hvert år foretager retspatologerne en retslægelig obduktion af et par tusinde danskere. Følg patologernes hverdag på side 14, og hør om jobbet, der er spændende og til tider hårdt for psyken Selvkritik rimer på etik Ansvarshavende udgiver: Rigspolitichef Torsten Hesselbjerg Redaktør: Janne Aagaard Redaktion: Niels-Otto Fisker Gunver Gjetting Mikkel Thastum Erik Vand Sofie Yderstræde Eksterne bidragydere: Ulrikke Moustgaard Keld Broksø Fotograf: Thomas Tolstrup Forsidefoto og fotoserie fra RI: Johnny Thomsen, KTC Foto, Grønland og Roskilde: Kenny Viese Design og illustration: Trine Gade Layout og tryk: Datagraf Politi udkommer seks gange årligt i eksemplarer til alle ansatte i politi og anklagemyndighed ISSN: Næste nummer udkommer: 5. oktober 2007 Kontakt: Janne Aagaard/Redaktionen Rigspolitiet Polititorvet 14, 3. sal DK-1780 København V Telefon: Magasinet kan læses på Nyt fra Danmark: Farvel til kaffen og natbasserne! Sund kost og vand på nattevagten i stedet for kaffe giver mere energi, viser projekt i Østjylland Skandinavien rundt: I syv år har Danmark og Sverige arbejdet sammen i området omkring Øresundsbroen. Hvordan går ægteskabet mellem de tidligere rivaler? Politiets blinde øje: Vejen har i årevis haft ry som en balladeby, hvor spritbilister og voldsmænd har haft kronede dage. Det skal være slut nu: Syd- og Sønderjyllands Politi har sat ind mod klondyke-kulturen Tema: På sporet af... Sporhunde er afgørende for efterforskningen af sædelighedsforbrydelser, især når gerningsstedet er i fri natur Ildsjæl: Mød spydspidsen Linda Mikkelsen, der er med til at integrere de administrative medarbejdere i sagsbehandlingen sammen med de politiansatte Tema: På sporet af De døde taler til os gennem obducenterne på de tre danske retsmedicinske institutter. Se fotoserien om en barsk branche Tema: På sporet af Spor er afgørende for efterforskning og domfældelse, og den nye teknologi gør kravene til spor endnu større» Vi har slet ikke nået grænsen for, hvad hundens evner rækker til. Forskere har blandt andet fundet ud af, at hundens lugtesans kan påvise kræft hos mennesker, og forsikringsselskaber har brugt dem til at lugte sig frem til svamp i træværk « Tema: På sporet af Ny uddannelse af gruppe 1-hunde gør kolde gerningssteder varme Tema: På sporet af Infrarødt lys, opløsningsmiddel og tandlægegips er kriminalteknikernes redskaber Ildsjæl:»Grønland sætter sig i sjælen,«fortæller Allan Lægteskov, eneste politibetjent i Scoresbysund De hjemvendte: Hvert år tager et par hundrede politiansatte en pause fra jobbet. Langt de fleste vender hjem, men ikke alle får brugt deres nye færdigheder. Mød fire, der prøvede lykken John Jensen, politikommissær og leder af politihundetjenesten Set udefra: Kronikken sætter fokus på behovet for synlig ledelse i reformtider Interview: Jørgen Steen Sørensen er tre dage gammel i jobbet som rigsadvokat Staven din tur til at slå på politiet: Denne gang ved forfatter Klaus Rifbjerg, der efterlyser bedre behandling af kunderne i biksen Første udgave af magasinet Politi fik en flyvende begyndelse på mere end én måde. Kronikken omkring lokale betjentes sprogbrug i kaffepausen skabte overskrifter i Nyhedsavisen, der brugte muligheden til at udråbe dansk politi som racistisk. Det gav genlyd, også internt, hvor mange betjente følte sig stødte af anklagen og med god grund. Til gengæld gav debatten også anledning til sobre artikler i de store morgenaviser, hvor politiet kom til orde. På debatsiderne i JP Århus blev der ivrigt diskuteret, også om det væsentlige i historien, nemlig at baglokalesnakken ikke påvirker den ellers gode behandling, alle i Gellerup får:»det er tilsyneladende fuldstændig gledet i baggrunden, at den pågældende antropolog, som startede historien, gjorde det udtrykkelig klart, at politiet yder en stor indsats og en god service for beboerne i Gellerup,«bemærkede en læser. Tilbage til det principielle i artiklen: Hvis vi løfter blikket og ser på indholdet af kronikken skrevet af antropologen Louise Mejnertz, er der grund til eftertanke. Både læger og sygeplejersker har ligesom betjente en bramfri tone, når man er»uden for referat«og omgivet af venner. Det er nødvendigt med et vist frirum, så man kan læsse af i frokoststuen efter at være blevet kaldt blandt andet»pansersvin«ude i marken. Hvorfor har magasinet Politi bedt antropologen skrive om sine oplevelser, spurgte mange os om. Alle betjente i kronikken var anonymiserede, og Louise Mejnertz gik efter at belyse problematikken, ikke at udstille de enkelte betjente. Den interne debat om sprogbruget må siges at være væsentlig og nødvendig for, at vi ikke glemmer, at politiet har en relation med omverdenen. Kronikken satte fingeren på et ømt punkt: Vi kan i politiet virke racistiske for udenforstående, også selvom vores handlinger viser det modsatte. Den virkelighed er vi nødt til at forholde os til. Selvom vi i bakspejlet kan ærgre os over en lille del af den eksterne presse, bør det ikke forhindre os i at få en god dialog internt. Er dansk politi ikke så stærkt, at vi godt kan diskutere etik? Janne Aagaard Redaktør Magasinet til og om dansk politi nr

3 forside_03.indd 2 05/07/07 11:39:09 DANMARK RUNDT Farvel til kaffen og natbasserne Bedre trivsel på nattevagterne sker ved at vælge vandflasken og frugten frem for kaffekanden og basserne, viser projekt hos Østjyllands Politi Af Sofie Sidelmann Yderstræde At arbejde på skiftehold kan være en prøvelse for kroppen og effektiviteten. Flere undersøgelser viser, at mange års natarbejde kan øge risikoen for kræft og hjerte-kar- sygdomme. Både på grund af den forskudte døgnrytme, den usunde kost, og de ofte manglende motionsvaner, nattjenesten medfører. Men hos Østjyllands Politi Århus er betjentene i Ungdomsgruppen og Specialpatruljen opmærksomme på risikoen, og de har besluttet sig for at tage sig af helbredet. Første tiltag var et seminar i juni med livsstilscoach Lotte Mikkelsen, som blandt andet forklarede de 20 betjente, hvordan kroppen fungerer ud på de små timer.»de fleste spiser næsten ikke om natten, for man er ikke sulten, når kroppen er gået på vågeblus. Vi kommer til at mangle energi, som vi forsøger at kompensere for på anden vis: Der er altid kaffe på kanden og tit også slik og wienerbrød,«siger coachen og forklarer, at energien fra kaffen kun holder kortvarigt. Det kunne betjentene i Århus godt genkende, og ifølge politiassistent Ida Gabrielsen, som var med til at arrangere seminaret, tog kollegerne godt imod coachens budskaber.»nogle fik nok en ahaoplevelse. Vi har godt nok hørt det før, men ikke helt på denne måde, hvor det virkelig blev forklaret: Hvad koster det mig, når jeg drikker kaffe og spiser hvidt brød,«siger Ida Gabrielsen. Hun må ofte holde sig vågen, når de fleste andre sover, og ved, hvad det vil sige at få byttet om på dag og nat.»man spiser morgenmad hele tiden. Når man er på vagt, og når man har sovet og vågner om eftermiddagen. Man når aldrig til frugt, grøntsager og ordentlige måltider de dage, og det er nærliggende at drikke kaffe for at få noget energi,«forklarer Ida Gabrielsen. Men nu er betjentene blevet bedre til at minde hinanden om vandflasken, når de rutinemæssigt rækker ud efter kaffekanden:»selvfølgelig dropper vi ikke kaffen og kagerne helt. Men jeg kan se, at folk er blevet bedre til at vælge det sunde, når vi for eksempel kører ud i byen efter mad. Og på grund af seminaret holder vi hinanden op på det.«> Skiftehold hårdt for helbredet: Skifteholdsarbejde kan være skadeligt for helbredet, viser flere undersøgelser. En helbredsundersøgelse fra 2006 blandt cirka politifolk på skiftehold viste, at 58 pct. er tilfredse eller meget tilfredse med arbejdsformen. Dog har næsten halvdelen problemer med at sove nok efter nattjeneste, og fire ud af ti har ofte eller jævnligt problemer med maven under nattjeneste. 94 procent vurderer deres generelle helbred som godt, meget godt eller særdeles godt. Omkring politifolk arbejder på skiftehold. Kilde: Politiets helbredsforhold Helbredsscreening af personale i skiftetjeneste, Et roligt Roskilde-år De kom, de så, de druknede. Årets Roskilde Festival var blevet flyttet fra sidste weekend i juni til første weekend i juli. Lige lidt hjalp det dog. Mens resten af Sjælland også druknede i vandmasserne, blev de rockglade gæster forvandlet til druknede mus. Om det var vejret, der lagde en dæmper på de værste sprittåger, vides ikke. Men festivalen blev en af de roligste og mindst kriminelle nogen sinde. Straks-bøderne på kr. for hashrygning blev der uddelt ganske få af, til gengæld flød alkoholen i stride strømme men den blev jo naturligt fortyndet. Roskilde Festivalen regner med et stort rundt nul på kontoen mod et overskud fra 2006 på 16 millioner kr. Gæsterne skal nok vende tilbage til det upålidelige danske sommervejr, og om vejrguderne vil, er der atter en Roskilde Festival næste år. Fotograf Kenny Viese var på pladsen, undskyld i mudderpølen, for at fange stemningen. -jaa Ny tid i Anklagemyndigheden Flere kvinder i uniform Psykisk syges kriminalitet stiger Politi 03 udkommer den 5. oktober 2007 Efter politikredsenes registrering af tidsforbruget er turen også kommet til statsadvokaterne og Rigsadvokaturen. Alle skal registrere deres daglige gøremål i POLPAI, som allerede kendes i politikredsene, Statsadvokaten for Økonomisk Kriminalitet og SAIS.»Registreringen vil sætte os i stand til at lave en bedre og mere retfærdig fordeling af ressourcerne. Vi vil for første gang få et præcist billede af, hvad vi bruger vores tid på,«siger statsadvokat Svend Larsen, der er administrativt ansvarlig for rigsadvokat og anklagemyndighed. Tidsregistreringen bliver på samme hovedområder, som politiet anvender. Dermed vil man få et samlet billede af, hvad eksempelvis bekæmpelse af voldskriminalitet reelt koster af arbejdskraft hos anklagere og politifolk.»men vi skal ikke registrere alle korte telefonopkald eller at man fik en brugbar tanke under frokosten. Der er bagatelgrænser, og vi skal bestemt ikke gå i små sko. Jeg regner med at bruge få minutter om dagen, når jeg først er kommet ind i rutinen,«siger statsadvokaten. Rigsadvokaten overvejer i øjeblikket, hvordan man sammen med tidsregistreringen kan lave en model for honorering af merarbejde. -mith I år er det 30 år siden, de første kvinder mødte op på Politiskolen og begyndte deres uddannelse på lige fod med deres mandlige kolleger. Siden da blev det mere og mere almindeligt at se en kvinde i politiuniform, og i dag er hver tiende ud af knap polititjenestemænd hunkøn. Det er en stigning på to pct. på bare fire år. Blandt de nyansatte politibetjente på prøve er antallet af kvinder også stigende. I 2004 var omkring 15 pct. af prøvebetjentene kvinder, sidste år steg tallet til 22 pct., altså næsten hver fjerde. Også på chefkontorerne sidder flere kvindelige ledere, og i år er fem ud af 18 deltagere på Politiets Overordnede Lederuddannelse kvinder, det vil sige næsten hver tredje. -fie Det sker oftere og oftere, at politifolk står over for en psykisk syg, når gerningsmanden til en forbrydelse skal anholdes. Det bekræfter nye tal fra Kriminalforsorgen, der viser en stigning i psykisk syges kriminalitet på gennemsnitlig 14 procent om året, skriver Kristeligt Dagblad. Flere overlæger vurderer, at stigningen hænger sammen med det faldende antal psykiatriske sengepladser, og at patienterne udskrives for tidligt. Mange af patienterne især med diagnosen skizofreni anerkender ikke sygdommen og holder op med medicinen efter udskrivelsen.»det er et meget kendt symptom hos psykisk syge, at de tror, at folk vil dem noget ondt. Når disse tanker ikke dæmpes med medicin, er det, at nogle vælger at true med en pistol eller stikke med en kniv,«siger psykiater Henrik Day Poulsen. I 1980 var der 300 retspsykiatriske patienter i Danmark. I dag er det tal steget til 2000, og det tal stiger stadig, skønner Psykiatrifonden. -fie 4 Magasinet til og om dansk politi nr Magasinet til og om dansk politi nr

4 skandinavien rundt n norge Døgnrapporter på internettet Der går meget tid med journalisters telefonopkald rundt omkring på landets politistationer, når indbrudsnoter og hærværk skal i avisspalterne. Også i Norge, og her har Midtre Hålogaland politidistrikt taget konsekvensen af den store pressebevågenhed. Derfor begyndte vagthavende i februar at lægge en omskrevet version af døgnrapporten på politidistriktets hjemmeside tre gange i døgnet. Det har næsten fået telefonerne til at forstumme. Nu ringer journalister kun i særlige tilfælde, og både politiet og medierne er glade for den nye ordning.»at publicere hændelserne på internettet er vejen til at få færre telefonopkald på en i forvejen travl hverdag hos vagthavende, så det kan absolut anbefales,«siger Magne-Hugo Nilsen fra Politiets operationscentral. -fie/norsk Politi Forbud mod tildækning af ansigt En bod på norske kroner samt en indskærpelse af, hvordan politiet behandler psykiatriske patienter. Det blev det foreløbige resultat af en tragedie i Oslo i oktober 2004, hvor en ung mand døde under en fangetransport, hvor hans ansigt var dækket. Han fik vejrtrækningsproblemer, og det bemærkede betjentene ikke på grund af tildækningen. Sagen er netop afsluttet med en bod pålagt norsk politi, og nu indskærper ledelsen af Oslo Politidistrikt, hvordan psykiatriske patienter skal håndteres.»politiet er ofte ude i vanskelige anholdelser. Særlig i hændelser, hvor psykiatriske lidelser og rusmidler er inde i billedet, kan politiet komme i udfordrende situationer, men politiet skal ikke under nogen omstændigheder bruge hætte eller lignende på den anholdte,«siger Roger Andresen, vicepolitimester hos Oslo Politi. -jaa/politiet.no Miklos Szabo, Øresundsbron Fra broderskab til ægteskab Af Keld Broksø Da dansk og svensk politi blev smedet tættere sammen ved indvielsen af Øresundsbroen 1. juli 2000, viste de lange paragraffer i den tilhørende politiaftale de politiske betænkeligheder. Politikerne ville have papir på forholdet. Øresundsbroen har siden årtusindeskiftet gjort de tidligere rivaler Danmark og Sverige til samarbejdspartnere. Et nyt fornuftsægteskab har set dagens lys Men i dag er der ingen syvårskrise at spore, for politistyrkerne bruger hinanden til erfaringsudveksling, fælles øvelser, uddannelse og politipatruljer samt udveksling af registeroplysninger og til efterforskning.»det specielle ved det tætte samarbejde er de klare regler omkring broen, fart kontrol og eftersættelse. Vi har kort responstid, for nu kender vi hinanden,«fortæller Jesper Grønbech, vicepolitiinspektør i Rigspolitiet. Der var virkelig brug for svenskerne ved rydningen af Ungdomshuset. Københavns Politi var ved at løb tør for letsikrede biler. Rigspolitiet i Danmark ringede til Rikspolisstyrelsen i Stockholm, hvor chefen for ordningspolisenheten, Tommy Hydfors, tog telefonen.»på en time var alle aftaler på plads. 20 biler blev kørt til Malmø og derfra videre over broen til Danmark. Samarbejdet er mere end papir og ord,«fastslår Jesper Grønbech. Indhold i forholdet»øresundsbroen har øget samarbejdet, som er fantastisk bra,«bekræfter Tommy Hydfors. Men selv når man har papir på hinanden, så skal der indhold til, før forholdet for alvor lever. Sidste år var svensk politi derfor til antiterrorøvelse i Danmark. Politistyrkerne har også skabt beredskabsplaner og yderligere samarbejdsaftaler. Ved alvorlige ulykker på Øresundsbroen er der dansk og svensk udrykning fra redningstjenesterne i politi, brandog sygehusvæsen. Lokalt er der næsten ugentligt en svensk politibil i det københavnske gadebillede som led i fælles patruljer.»danskerne vil helst køre i de svenske biler. Der er mere udstyr i, og de har lidt bedre modeller som Saab eller Volvo,«beretter vicepolitikommissær Jørgen Thøgersen fra Station Amager. De fælles patruljer gælder især trafikkontroller og razziaer.»de patruljer gør det nemmere at spørge i danske og svenske registre. Mange danskere bor i Sverige, og de kan have en fortid, som er ukendt i det svenske register,«fortæller Jørgen Thøgersen. Der er også samarbejde omkring narkotika- og menneskesmugling, og behovet for samarbejde bliver større med den stigende Øresundsintegration. Alene i maj måned brugte pendlere dagligt Øresundsbroen. Skat på bagsædet Af og til kommer dansk Skat også med på bagsædet i fælles patruljer.»skat er blandt andet interesseret i transporter fra Sverige med sodavand, hvor man glemmer afgifterne ved salget i Danmark,«fortæller Jørgen Thøgersen. Også det svenske toldvæsen beder om dansk politiassistance ved razziaer. Politikommissær Kenny Kullander fra Malmøs Politi er som svensk kontakt også glad for samarbejdet, der foregår lige fra chefer til vagthavende. Vicepolitiinspektør Lars Haugaard fra Station Amager fortæller, at de fælles patruljer handler om at kende områderne på hver side af sundet og øve situationerne, når en svensker standses i Danmark eller omvendt. De mange fartglade bilister over Øresundsforbindelsen har fået dansk politi til at foreslå automatiske fotoceller i tunnelen. I foråret sagde Københavns Politi nej til det forslag, fordi det fra politisk side er bestemt, at fartkontroller skal være manuelt betjent. Sagen viser, at der stadig er små forskelle: Automatisk fartovervågning er allerede at finde på de svenske motorveje.» Vi har fundet ud af, hvor ens det danske og svenske politi er, og hvor meget vi kan støtte og hjælpe hinanden «Jesper Grønbech, vicepolitiinspektør, Rigspolitiet n sverige Syv svenske politifolk fyret Også svenske politifolk kan træde ved siden af og havne på den mindre pæne side af det kriminelle plankeværk. Sidste år besluttede personaleansvarsnævnet i Rikspolisstyrelsen at afskedige syv politifolk og give advarsler til 18. Én af de fyrede havde blandt andet givet et beslaglagt våben til en kriminel, én havde mishandlet en kollega, en anden sendte en racistisk e- mail til en politiker, og én bankede sin kone, mens en anden smed en brødkniv i gulvet foran sin sambo, inden han kastede kaffe i hovedet på hende. Der blev delt 18 advarsler ud til svenske polititjenestemænd i Blandt andet for at glemme tjenestepistoler i et omklædningsrum og på et toilet, for ikke at optage anmeldelse mod en kollega, for vådeskud og for at have opbevaret tjenestepistol og ammunition forkert. -fie/polisen.se Det dansk-svenske samarbejde Rammeaftalen for det dansk-svenske politisamarbejde over Øresund er fra Målene er at bekæmpe illegal indvandring, kriminalitet og øge den offentlige sikkerhed. Blandt punkterne er: Ordens-politiopgaver er tilladte på det andet lands territorium indtil den anden part overtager. Politi fra begge sider kan optage forfølgelse over Øresundsforbindelsen. Der kan gennemføres fælles patruljering. Grænseoverskridende observation sker i henhold til Schengen-konventionen. Når politiet er på den anden parts territorium, er de ansvarlig for eventuelle skader. Landene vil yde den anden parts politi samme beskyttelse og bistand. En dansk politimand i Sverige skal bære national uniform. 6 Magasinet til og om dansk politi nr Magasinet til og om dansk politi nr

5 POLITIETS BLINDE ØJE Ved Vejens ende Efter årevis med prædikatet»balladeby«forsøger Syd- og Sønderjyllands Politi at få bugt med kriminaliteten i kølvandet på det heftige natteliv i Vejen. Nu mandsopdækkes byen, og bødeblokken bruges flittigt» Der står 800 mennesker ude på gaden. De er kugleskøre. Og de er ikke kun på alkohol «Gert Nielsen, Centrum Cykler Af Keld Broksø Der er få synlige tegn sådan en solfyldt formiddag på, hvad Vejen gemmer under den velfriserede overflade. De pæne nyere ældreboliger, den præsentable gågade, et kendt og fredeligt husdyrmarked i Brørup og de klippede blomsterhaver. Men det er blot facaden. I oplandet er byen nemlig kendt for en subkultur af spritbilisme, slå på tæven-stemning i nattelivet, klondykehuse, forladte fabriksbygninger, for uro og kriminalitet. Det ligger langt fra den sammenlagte kommune Ny Vejens officielle værdier og visioner om at stå for trivsel, kvalitet og vækst. Nu er et politiprojekt efter politireformen i Syd- og Sønderjyllands Politi ved at polere det uønskede gamle image væk. Der er dog et stykke vej endnu. Bag en skåret glasfacade står indehaver Gert Nielsen hos Centrum Cykler i Søndergade og konkluderer:»det er stadig en balladeby!«gert Nielsen har nu for ottende gang skiftet den store butiksrude til kroner efter weekendens slagsmål, der foregik op ad ruden. Det kunne glasset ikke holde til. Forsikringsselskabet truer med at kræve dyre metalgitre for vinduerne om natten, hvis Gert Nielsen fortsat skal være kunde. De er kugleskøre»klokken 5 torsdag, fredag og lørdag nat står 800 mennesker ude på gaden, når diskotekerne lukker. Flasker, pizzabakker og knytnæveslag flyver gennem luften. De er kugleskøre. Og de er ikke kun på alkohol,«siger Gert Nielsen. Han blev også selv overfaldet en gang, da han bad nogle unge om at dæmpe sig en aftentime, hvor han var i butikken. Men nok er nok. Borgmester Egon Fræhr fra Venstre var længe rørende enig med den lille håndfuld betjente fra nærpolitiet om, at kriminaliteten var for høj.»jeg bad førhen flere gange resultatløst om mere hjælp fra politiet,«fortæller Egon Fræhr på rådhuset et par minutters gang fra den lille nærpolitistation. I selve Vejen bor kun mennesker, og de store problemer foregår»downtown«. Ny Vejen Kommune Indehaver Gert Nielsen fra Centrum Cykler i Vejen holder tæt kontakt med politiet, men han føler, forretningen er udsat. Han har overvejet at flytte den et fredeligere sted hen, men det er svært, når forretningen er udvidet, og lokalerne ellers er gode. har indbyggere, og byen er ikke hårdt socialt belastet: politianmeldelserne udmærker sig ved udelukkende at indeholde danske navne. Nattelivets ballade trækker andre typer kriminalitet med sig som indbrud, biltyverier, narko og vold. De unge fra byens gymnasium og handelsskole er fundamentet for en langt større fest ude af kontrol, og halvdelen af uromagerne kommer udefra.»det handler om almindelige unge med for frie tøjler,«siger politiinspektør Jørgen Abrahamsen. Det havde politiet ikke mandskab nok til tidligere. Sidste år holdt nærpolitiet nattelukket, og Kolding Politi kom kun fra kl ved særlige anmeldelser og tit for sent på grund af afstanden. Nyt fokusområde Borgmesteren blev derfor glad, da Jørgen Abrahamsen før nytår ringede fra den nye politikreds hovedkontor i Esbjerg og fortalte, at Vejen var valgt til fokusområde i Syd- og Sønderjyllands Politi. Politiinspektøren havde nye muligheder for at flytte mandskab hen, hvor problemerne var. Flere uniformerede og civile betjente samt hundepatruljer er sat ind især i nattetimerne:»før var ressourcerne fastlåst i mindre, ufleksible enheder og kredse. Når der skete noget, kunne vi efterlade et større hul end det, som vi var ude at lappe,«siger Jørgen Abrahamsen. Nu er der en hotline fra rådhuset til politiet. Bevillingspolitik og socialt arbejde går hånd i hånd med politiets kamp mod kriminaliteten. For at bruge ressourcerne rigtigt fører Jørgen Abrahamsen også diagrammer over tidspunkter for ballade og berigelseskriminalitet. Når tidspunkterne flytter sig, så flytter politiindsatsen med. På den anden side af Søndergade har den natteåbne Ali Baba s Pizza & Grill også haft ruden knust af slagsmål. Men i modsætning til cykelhandleren er de knuste ruder fortid.»politiets nye indsats hjælper meget,«siger indehaveren Ali Doget. Den offensive, helhedsorienterede politiindsats begyndte 1. januar. Samarbejde mellem politi, de lokale myndigheder, restaurationsejerne, dørmændene skal udmunde i, at Ny Vejen Kommune skal være et sikkert» 8 Magasinet til og om dansk politi nr Magasinet til og om dansk politi nr

6 POLITIETS BLINDE ØJE Politiets mandsopdækning har også holdt mere fredelige unge fra andre byer væk, fortæller Nicole på 20 år, Mia på 18 år og Martin på 22 år, der alle tre bor i Vejen:»Efterhånden er det bare de samme og de samme, som går i byen her«.»sidste år hørte jeg om nogle forældre, der bad deres børn om at gå til fester andre og fredeligere steder end her i Vejen.«Brian Stølegaard bruger stadig kniv- og skudsikker vest på sit arbejde som dørmand.» Det er kattens leg med musen. Vi flytter nok kriminaliteten til andre tidspunkter og steder, men vi reducerer den også. Vi gør det sværere at være kriminel «Politiinspektør Jørgen Abrahamsen» sted at færdes. Strategien er en tværfaglig brud endnu mere, er volden til gengæld deltidsansatte dørmænd. Brian Stølegaard sat i system. Det giver bonus, beretter Arne døgnets 24 timer. Jens Daigaard, vicepolitikommissær og leder af Vejens politistation, mærker også stigende lyst blandt kommunens borgere til at anmelde voldssager, fordi politiet er mere synligt nu. Før var det nemmere at love vidner og ofre øretæver og at holde det løftet ustraffet. Mens brugstyverierne er faldet til næsten halvdelen af antallet sidste år og ind > Ny Vejen Kommune Kommunen omfatter foruden Vejen også Brørup, Holsted og Rødding og har lidt under indbyggere. indsats og med et beredskab i alle måneder sidste år til 23 i år.»flere voldssager bliver anmeldt med øget politidækning. Vi får de tidligere mørketal frem i lyset,«forklarer Jørgen Abrahamsen stigningen med. Hunde- og specialpatruljer kører fast fire-seks gange ugentligt i byens minefelt omkring de fire diskoteker og barer, Uptown, Wall Street, Connect Club og Chaplin. Politikken har i et halvt år været nul tolerance: Konsekvens, straksdomme, nedsættelse af sagsbehandlingstider i det juridiske system og efterforskningen - selv uden varetægtsfængslinger - samt karantæne i op til to år for uromagere. steget. Fra 21 anmeldelser i de første fire er selv et kendt ansigt i byen, og det skaber respekt, når han står i døren i knivog skudsikker vest. Han har nu også et løfte om, at inden for minutter er betjente med hunde klar, når der er ballade. Bedre fest Brian Stølegaard vil helst tale gemytterne til ro. Kun to gange på 11 år har han været nødt til at slå på nattegæster i selvforsvar. Og balladen kommer tit udefra.»indtil december sidste år fik vi besøg af mange især fra Kolding og Esbjerg. Nogle kom kun for at få ballade. De er stort set væk nu. Klientellet ændrer sig,«siger Brian Stølegaard, der er klar til at»en mand kunne vi ved dybere efterforskning kæde sammen med 56 forhold, som alle bundede i, at han skulle skaffe penge til misbrug.«på Vejen Handelsskole rundt om hjørnet fra byens minefelt lyder et rungende:»jaaaah«i computerrummet på spørgsmålet, om de tør bruge byens barer i dag:»hver fredag og lørdag,«lyder det nærmest i kor fra de unge, der kan fortælle om ubehageligt mange slåskampe tidligere.»vejen har altid været kaldt vild. Det er blevet bedre nu,«siger 20-årige Christina Nygaard. De lokale unge nikker genkendende til historierne om, at mange er kommet udefra Flytkjær, som leder efterforskningen i Vejen: Efter politiindsatsen er antallet af Karantænen gælder samtlige udskænkningssteder. Selv det at tisse på ga»de bliver en del af indsatsen frem udvide kontrollen med narkotest. og har ødelagt festen. brugstyverier i de første fire måneder faldet fra 48 sidste år til 25 i år. Overtrædelser af lov om euforiserende stoffer faldt i samme periode fra 30 til 14, den kan koste en bøde på 500 kr. Den tidligere bokser Brian Stølegaard over,«lover Jørgen Abrahamsen. Politiet er også forstærket af efterforskere, En»kedeligere«by Også tre andre unge Vejen-borgere på tur i som har vagter i Vejen også hovedgaden i en VW Golf med soltag, Mia mens antallet af indbrud i år er 10 mod har bibeskæftigelse som ejer af et dørmandsfirma:»det er super med den øge fredag og lørdag nat. på 18 år, Martin på 22 år og Nicole på 20 år, 43 sidste år. Til gengæld er antallet af vold efter straffelovens steget fra 21 tilfælde sidste år til 23 i år. de politidækning.«hans firma, Guardian Security, har 40 Mange forhold, der ikke før var tid til at optrevle med razziaer og afhøringer, er nu har følt sig utrygge. De er enige i, at det er blevet bedre med politiets mandsopdækning. Men mandsopdækningen har også skræmt flere fredelige unge fra andre byer væk. Mere politi er også et signal om spændinger i byen:»efterhånden er det bare de samme og samme, som går i byen her,«siger de unge. Måske er der på den konto blevet lidt kedeligere i Vejen. Indehaveren af Connect Club Jørgen Hanson mærker dog ikke ligefrem minus på bundlinjen:»festen er blevet bedre.politiet bidrager til at holde orden og udskænkningsstederne opfører sig efter bogen,«fortæller Jørgen Abrahamsen. Det ses på statistikken. Overtrædelser af restaurationsloven som ulovlige åbningstider og servering af alkohol til mindreårige, er faldet til en enkelt sag i april mod seks i januar, hvor projektet begyndte. Politiet fortsætter den ekstra indsats og ruster sig til en ny forebyggende indsats. Nu skal skolerne være med til fremme»samtale i stedet for vold«. Der planlægges gruppeøvelser og rollespil. På rådhuset roser borgmester Egon Fræhr politireformen for at øge politiets fleksibilitet. Men han morer sig også lidt. Nok er borgerne glade for bremsen på uro og kriminalitet, men patruljerne omfatter mere end bare Vejens natteliv.»mange havde ikke regnet med, at de nu også kan blive standset for manglende brug af sikkerhedsseler og ulovlig snak i mobiltelefonen,«konstaterer Egon Fræhr. Keld Broksø er 46 år, freelancejournalist og forfatter til romaner om atomsmugling og biologiske våben. Han har tidligere arbejdet på Politiken og Morgenavisen Jyllands-Posten som journalist, hvor han i et tiår har skrevet artikler om politiet, forsvaret og dansk udenrigspolitik. 10 Magasinet til og om dansk politi nr Magasinet til og om dansk politi nr

7 ILDSJÆL Murbrækkeren 32-årige Linda Mikkelsen fra Midt- og Vestjyllands Politi bryder faggrænser mellem administration, politi og anklagemyndighed. Hun er faldet for samarbejdet med politikollegerne og paragrafferne Af Sofie Sidelmann Yderstræde Linda Mikkelsen kommer ud af glasdøren på Thisted Politigårds førstesal og byder velkommen med et stort smil og et fast håndtryk. En imødekommende ung kvinde med masser af gåpåmod er første indtryk, som i øvrigt varer ved. Den 32-årige administrative medarbejder har været hos det lokale politi siden begyndelsen som elev i Thisted i Her er hun stadig og har nu titel af overassistent i efterforskningssekretariatet, hvor hun arbejder med juridisk sagsbehandling i et tværfagligt team med politikolleger.»jeg kan rigtig godt lide tværfagligheden i at arbejde sammen med politifolk og lave det samme som dem. Det bryder nogle vægge ned og giver forståelse for hinandens arbejde. Og så er det også rart, at her både er kvinder og mænd. Det giver en hård men kærlig tone,«siger Linda Mikkelsen om sin afdeling i Thisted, hvor hun arbejder sammen med tre politifolk og en anden administrativ medarbejder. Bryder mure ned Netop arbejdet med paragraffer, vurderinger og afgørelser af blandt andet vigepligts- og spritsager samt sager om euforiserende stoffer er det, der for hende gør det sjovt hver morgen at stå op og sige på gensyn til kæresten Jacob og de to tvillingepiger på seks år i hjemmet i Glyngøre 40 kilometer derfra.»jeg brænder for det juridiske arbejde og anklagemyndigheden. Et eller andet sted var det måske et studium, man skulle have læst Men vi herovre vestpå er nok lidt tunge i røven med hensyn til at komme herfra,«siger Linda Mikkelsen og ler. Inden en sag ender på hendes bord, har den først været forbi hendes afdelingsleder, vicepolitikommissær Jens-Ole Lillelund Sørensen, som vurderer, om det er en sag for sekretariatet eller juristerne. Når Linda Mikkelsen overtager mappen, kigger hun på, hvem der har overtrådt loven og kørt frem for ubetinget vigepligt, eller om den sigtede spritbilist har tidligere spritdomme. I fremtiden får hun endnu større muligheder for at arbejde med juraen.»ledelsen har en idé om, at vi administrative medarbejdere måske skal til at møde i retten i småsager for at lette jurister nes arbejdsbyrde. Men også for at udfordre os, så vi kan få lov til at følge sagen til dørs. Men jeg ved da ikke, om jeg tør,«siger Linda Mikkelsen og bliver enig med sig selv om, at det nu nok alligevel skal gå. Det er hendes kolleger heller ikke i tvivl om.»linda er en utrolig god og dygtig kollega,»jeg har overskredet nogle grænser i de to år, jeg har været tillidsrepræsentant. Jeg har blandt andet lært at rejse mig op i en forsamling og sige noget«. og hun er også vores HK-tillidsrepræsentant. Hun snakker med os og spørger, hvordan vi har det, og kommer også med en god historie af og til. Hun skal til at arbejde i Holstebro, og vi er da kede af, at hun flytter. Men de får en rigtig god kollega dernede,«siger overassistent Anna Holm, der har kendt Linda siden hendes elevtid. Farvel med vemod Linda Mikkelsen bliver også selv lidt vemodig, når talen falder på hendes jobskifte. Til september begynder hun på ønskejobbet i advokaturen for særlovskriminalitet, hvor hun skal arbejde sammen med ti politifolk og fem jurister i Holstebro. Så fremover får den vestjyske ildjæl endnu mere jura op under neglene.»det gjorde lidt ondt at søge til Holstebro, nu har jeg jo været her i Thisted altid. Men hvis jeg skal trives i mit arbejde fremover og have nogle udfordringer, så er det dér. På grund af mit HK-arbejde kender jeg jo også mange dernede, så jeg føler mig allerede som en del af Midt- og Vestjyllands Politi. Men som tillidsrepræsentant har jeg været splittet på grund af reformen, for jeg var bange for, at mine kolleger skulle sige Nå, hun er sgu allerede i Holstebro,«siger Linda Mikkelsen. En svær reform Linda Mikkelsen er et forholdsvist kendt ansigt på sin nye arbejdsplads i Holstebro. Blandt andet har hun gjort sig positivt bemærket hos politidirektør Jens Kaasgaard i arbejdet som tillidsrepræsentant.»linda har været med fra starten af reformprocessen. Hun har præget udviklingen på en fin måde, og hun er gået ind i processen med åbent sind, selv om det til tider har været vanskeligt for medarbejderne i Thisted,«siger Jens Kaasgaard. Så alt i alt er det lidt svært at efterkomme Linda Mikkelsens vestjysk-beskedne håb om, at portrættet her ikke bliver for positivt. Men både politidirektøren og den øverste ledelse har mødt hende mindre smilende i forbindelse med reformprocessen.»reformen har været svær. Der er 80 kilometer fra Thisted til Holstebro, og det er ganske få, der har mulighed for at søge derned på grund af køreafstanden. Og her har vi altså ingen motorveje. Så indtil vi fik afklaret, at kørekortområdet skal placeres her, var det en hård tid,«siger Linda Mikkelsen.» Det vigtige for os er ofte de bløde værdier. Vi skal have en god arbejdsplads, og vi skal behandles ordentligt «12 Magasinet til og om dansk politi nr Magasinet til og om dansk politi nr

8 Tema: På sporet af De dødes beskyttere Obducenternes arbejde er afgørende for, at retfærdigheden sker fyldest. De døde taler gennem kroppens spor Af Janne Aagaard Hvert år dør cirka mennesker i Danmark. Knap hver tiende dødsfald resulterer i et retslægeligt ligsyn, fordi dødsmåden ikke umiddelbart kan afgøres. Obducenterne retspatologerne står med beviser på ofte voldelige dødsfald og en stor udfordring i at løse ligets gåde og finde forklaringen på dødsfaldet ved de årlige retslægelige obduktioner.»hver sag er en lille gåde nogle gange en stor, andre gange en lille intellektuel udfordring. I forbindelse med obduktionen skal vi udfærdige en erklæring. Som læger bruger vi latin til at beskrive skaderne, da det er meget præcist og kan forstås på tværs af grænserne. Et hæmatom hedder der samme i Danmark, England og Tyskland. Men i erklæringen som er en kunst og tager lang tid at lære skal vi oversætte vores lægelige iagttagelser til lægmandssprog,«forklarer Peter Theilade. Han er lektor ved Retspatologisk afdeling under Retsmedicinsk Institut ved Københavns Universitet. Efterforskningens redskab På Retsmedicinsk Institut i København har fagfotograf Johnny Thomsen fra Rigspolitiets Kriminaltekniske Center (KTC) fotograferet ligene og obduktionerne som bevismateriale til sagens akter og til den videre efterforskning. De fotos, magasinet bringer her, er taget til bevismapperne og ikke til et publikum udenfor. Ganske ekstraordinært har fotografen sammen med Retsmedicinsk Institut og Kriminalteknisk Center givet os lov til at vise de barske, men også smukke fotografier for at kunne beskrive og fortælle om en vital del af efterforskningen, nemlig obduktionen.»retspatologens arbejde spiller en afgørende rolle for efterforskningen ved eksempelvis et knivdrab, hvor vi kan fortælle, hvilken type og længde drabsvåbnet har, eller om man ved et skuddrab skal lede efter flere våben og dermed flere gerningsmænd,«siger Peter Theilade. I sidste ende afhænger en domfældelse af det arbejde, som patologen påbegynder sammen med politiets kriminalteknikere, der tilkaldes i tilfælde af et muligt drab. Distance til døden En retslægelig obduktion, som ikke skal forveksles med de mange tusinde hospitalsobduktioner, sker ved mistanke eller beviser på en forbrydelse, hvis dødsmåden ikke kan fastslås, eller der er politimæssige > grunde til den særlige obduktion.»vi har stor medfølelse med de afdødes pårørende, og vi forsøger at foretage alle obduktioner fra dag til dag, så vi kan frigive liget til begravelse. Vi er også de dødes beskyttere: Jeg er utallige gange blev spurgt i private sammenhænge om arbejdet med specifikke sager. Hver gang har jeg afvist at kommentere det kan vi ikke, det er os, der skal beskytte de afdøde.«politiet skal indhente tilladelse til retslægelig obduktion hos de pårørende, og hvis de modsætter sig, kan afslaget indbringes for en domstol. Pårørende kan få information om obduktionsresultatet hos politiet, embedslægen eller ved mundtlig henvendelse direkte til de retsmedicinske institutter.»i forbindelse med obduktion af afdøde føler man med de pårørende. Men med et godt kollegialt netværk får man med årene en professionel distance. Selvom man har medfølelse, er man nødt til at kunne lægge det fra sig. Der bliver man nødt til, for man kan ikke tage arbejdet med hjem.«retslægelige obduktioner på politiets anmodning Kilde: Rigspolitiet og *Sundhedsstyrelsen» 14 Magasinet til og om dansk politi nr Magasinet til og om dansk politi nr

9 TEMA: PÅ SPORET AF De dødes beskyttere Retslægelige obduktioner udføres på de tre retsmedicinske institutter i Danmark, nemlig i København, Århus og Odense. Ud over de retslægelige obduktioner foretages årligt cirka retslægelige ligsyn, omkring personundersøgelser og tæt på blodalkoholanalyser. Flest unge obduceres Ved en retslægelig obduktion beskrives beklædningen nøje, og der foretages en grundig udvendig undersøgelse af liget, hvor læsioner, tatoveringer, ar og andre hudforandringer måles og beskrives. De indvendige organer inklusive hjernen tages ud og undersøges, ligesom vævsprøver sendes til mikroskopisk undersøgelse. I dag foretages der en retslægelig obduktion i to ud af hundrede dødsfald, og det er især de årige. I den aldersklasse obduceres hver fjerde. Scannere til hjælp Ofte udtages prøver til retskemisk eller toksikologisk undersøgelse, til alkoholanalyse, bakteriologisk, biokemisk og retsgenetisk undersøgelse. I identifikationssager kan man bruge retsodontologiske og retsantropologiske undersøgelser til at fastslå identiteten på afdøde. Desuden tages også CT- og MR-scannere samt røntgen i brug for at undersøge skaderne. Samtlige læsioner, kendetegn og sygdomsforandringer registreres og beskrives i obduktionsrapporten, som både politiet og embedslægen får. -jaa»halvdelen af vores arbejde er såkaldt klinisk retsmedicin med personundersøgelser af gerningsmænd og ofre. Vi ser ofre for voldtægt og sexmisbrug, og her får man medfølelse, også fordi vi rent lægefagligt har indsigt i deres skader«16 Magasinet til og om dansk politi nr Magasinet til og om dansk politi nr Peter Theilade, lektor, Retsmedicinsk Institut, Københavns Universitet

10 TEMA: PÅ SPORET AF Kravet til anklagemyndigheden er overbevisende tekniske fremstillinger af forbrydelserne og dna-spor. De gammeldags discipliner udkonkurreres af de moderne metoder Flere spor, tak Af Janne Aagaard og Mikkel Thastum»CSI-syndromet«kalder kriminaltekniker Kees Slottje fra det hollandske politi i Leiderdrop den modernisering af kriminalteknikken, som fejer over Europa.»CSI«eller»Crime Scene Investigation«er navnet på den amerikanske spændingsserie, der har slået sig op på at filme modeller bøjet over mikroskoper i mørke omgivelser. De efterforsker og opklarer bestialske forbrydelser på rekordtid ved hjælp af dna og højteknologiske visualiseringsprogrammer på computeren. Og dna-teknologien har da også givet uanede muligheder for at fastslå identiteten på gerningsmænd med stor sikkerhed. Ulempen er, at gammeldags spor som dækaftryk, sålaftryk og værktøjsmærker nedprioriteres. Kritikken fra Kees Slottje kommer efter hollandsk politis nedprioritering af kriminalteknikere med speciale i netop sål- og dækaftryk samt værktøjsmærker. For den moderne teknologi kan være en hindring i stedet for en hjælp. Som i tilfældet med den omfattende udbredelse af digitale kameraer. Det har givet udenlandske kriminalteknikere problemer, fordi den originale fil ofte ikke gemmes, men blot e- mailes i en dårlig opløsning. Et andet problem er den udbredte brug af dna.»de gammeldags kriminaltekniske undersøgelser skubbes til side for spor, der er oppe i tiden. Men i mange sager som indbrud findes der hverken dna-spor eller fingeraftryk, men til gengæld sålaftryk og værktøjsmærker,«siger Kees Slottje. Flere dna-test Antallet af dna-undersøgelser stiger, blandt andet fordi prisen på få år er faldet til nogle få tusinde kroner - og fordi politifolk er langt mere opmærksomme på dnasporene. I forbindelse med vedtagelsen af loven om dna-registeret i 2000 og igen i 2005 oplevede det danske Kriminaltekniske Center også en stigende interesse i forbindelse med sikringen af biologiske spor på gerningsstedet.»uden at kunne dokumentere det statistisk, er det vores fornemmelse, at det lokale politi i højere grad end tidligere koncentrerer sig om at sikre personidentificerbare spor som finger- og håndaftryk samt biologisk materiale med henblik på dna-undersøgelse. Andre spor som eksempelvis værktøjsspor og dækaftryk fremgår ikke længere så interessante for den lokale efterforsker,«siger Niels Larsen, politiinspektør i Rigspolitiets Kriminaltekniske Afdeling (KTC). Mundtlig forklaring På Retsmedicinsk Institut melder man om en øget efterspørgsel på dna-spor og andre kriminaltekniske beviser fra domstolene.»vores erklæringer og undersøgelser er ofte afgørende dokumentation i retten, og retterne følger ofte blindt vores dokumentation. I mange år er vi sjældent blevet indkaldt i retterne, men de seneste år har der været efterspørgsel fra forsvarernes side om at få os til at komme med uddybende mundtlige udsagn oven i selve erklæringen,«forklarer lektor Peter Theilade fra Retsmedicinsk Institut i København. Indbygget sikkerhed Ofte er en mundtlig gengivelse ikke nødvendig, da en skriftlig erklæring fra eksempelvis en personundersøgelse af et voldtægtsoffer burde være dækkende. Men nogle forsvarsadvokater insisterer på mundtlige vidneudsagn i håb om at så tvivl om objektiviteten, siger Peter Theilade:»I modsætning til retsmedicinske afdelinger eksempelvis i England er vi altid to til stede under en obduktion: obducenten og en supervisor. Det er en indbygget sikkerhed for, at det retslige dokument, som en erklæring er, er så korrekt som muligt.«brugen af kriminalteknikniske beviser er også af stor betydning for Anklagemyndigheden. Men det har også medført et stadig stigende krav fra blandt andet nævningene i landsretssagerne.»vi hverken kan eller vil undvære disse > DNA-registeret 1. juni 2007 er der registreret personprofiler og sporprofiler i det danske dna-register. Der har indtil videre været behandlet sager i dna-sektionen i Det tilsvarende tal for 2006 var på Siden 2004 er der sket en fordobling i behandlede sager fra år til år. Antallet af identifikationer på baggrund af dna er pr. 1. juni 2007 på 595. redskaber. Men de moderne teknikker sætter en standard, som i realiteten kan medføre et pres i de sager, hvor vi ikke har en masse dna-spor og andet højteknologisk bevismateriale at fremvise. Nævningerne bliver måske forvænt, hvilket kan medføre en spiral, hvor vi fremlægger mere og mere for at være på den sikre side,«siger Kim Christiansen, der er statsadvokat for Nordsjælland og Københavns Vestegn. Spor i retten Han understreger, at man heller ikke skal glemme brugen af gode gamle discipliner i opklaring og bevisindsamling.»et godt vidne eller en god afhøringsrapport er stadigvæk guld værd i en retssag,«siger Kim Christiansen. Hos rigsadvokaten er man opmærksom på udviklingen, også på de præsentationsformer, som man bruger under en retssag. Ifølge statsadvokat Hanne Schmidt er det vigtigt at fremstille en sags fakta på en forståelig og pædagogisk måde. Men det er altid en balance, hvornår man begynder at manipulere i den gode sags tjeneste.»grænserne for det mulige rykkes konstant. Vi skal være opmærksomme på hele tiden at bevare fokus på det saglige i sagen, mens vi selvfølgelig også skal forsøge at forklare tingene så godt som muligt. Jeg tror, at vi i de kommende år vil opleve en etisk diskussion af, hvornår vi fremlægger virkeligheden eller blot et muligt billede af virkeligheden,«siger Hanne Schmidt.» Kriminalteknik spiller en afgørende rolle for efterforskningen. Et godt resultat i retssalen begynder på gerningsstedet «Niels Larsen, vicepolitiinspektør i Rigspolitiets Kriminaltekniske Center (KTC) Janne Aagaard er uddannet journalist fra Danmarks Journalisthøjskole (1998) og har en master i journalistik og kommunikation fra University of Queensland i Australien (2005). Hun er tidligere kriminalreporter på Ekstra Bladet, fagbladsjournalist på Dagens Medicin, featurejournalist på B.T. samt freelance udenrigskorrespondent for blandt andre Ritzau, Danmarks Radio og Børsen. Janne Aagaard har undervist på Politiskolen, Rigspolitiets efteruddannelse og på udenlandske universiteter. 18 Magasinet til og om dansk politi nr Magasinet til og om dansk politi nr

11 TEMA: PÅ SPORET AF Af Sofie Sidelmann Yderstræde Klokken er 12. Solen bager og har for længst udvisket sæddråben i græsset for det menneskelige øje. Men ikke for Darwin og Ullis næser. De to schæferhunde har ligesom deres 33 andre firbenede kolleger, klassificerede»gruppe 1-hunde«, de seneste måneder lært at opsnuse sæd på gerningssteder i naturen. Hundesnuden er til stor hjælp for politiets teknikere, for ofte har et voldtægtsoffer svært ved at udpege gerningsstedet præcist.»udendørs er det utroligt svært at finde sæd. Det bliver næsten usynligt, så ofte har det været stort set umuligt for os at finde,«siger Bent Hytholm Jensen, konstitueret vicepolitiinspektør ved Kriminalteknisk Center (KTC). Sidste år modtog politiet lidt over anmeldelser om sædelighedsforbrydelser som voldtægt og blufærdighedskrænkelse, og her kan hundenes nye færdigheder bidrage til opklaringen, mener leder af politihundetjenesten politikommissær John Jensen.»Men jo flere værktøjer man har til at opklare med, jo bedre er det. Vi har slet ikke nået det maksimale for, hvad en hund kan. Måske får vi i fremtiden også brand- og lighunde i politiet«. Ikke spor koldt Kolde spor bliver varme ved mødet med en trænet hundesnude. Politiet har fået endnu et redskab i jagten på spor efter sædelighedsforbrydelser Spyt, blod og negle Siden 2004 har en arbejdsgruppe med repræsentanter fra Rigspolitiets Politihundetjeneste og KTC undersøgt, om brugen af hunde i efterforskningen kan udvides ved at benytte de andre nordiske landes erfaringer. Efterfølgende blev træningen af hundene sat i gang, og i dag kan de ud over at finde blod, spyt, negle, hår og andre menneskelige efterladenskaber nu også spore sæd. Selvom hunden og føreren står for at finde sporet, er der stadig behov for teknikeren.»man må aldrig kunne få en mand dømt udelukkende på en hunds reaktion. Den skal kun vise os, hvor tingene er,«forklarer Bent Hytholm Jensen, som ser hundenes efteruddannelse som et ekstra værktøj for teknikerne. Hunden kan afgrænse områderne, som teknikerne skal undersøge med væsker og ultraviolet lys, og hundene har flere gange snuset sig frem til spor, som teknikerne ikke fandt i første omgang.»så jeg har da en forhåbning om, at der fremover vil blive opklaret flere sædelighedssager med hjælp fra de her hunde,«siger Bent Hytholm Jensen. En enkelt hund på arbejde I Sverige har politiet blot en enkelt sædhund til hele landet, mens Danmark har uddannet alle Gruppe 1-hunde til opgaven.»det er et spørgsmål om at finde de ressourcer, der er i hundene, for vores patruljehunde skal være så alsidige som muligt,«siger John Jensen. Til dagens øvelse har hundefører Jens Peter Nielsen fra Østjyllands Politi lagt sædspor ud. Sæden til øvelsesbrug bliver leveret i tynde rør, som der skal klippes hul på. Når en øvelse er ovre, skal hundeføreren sprøjte en særlig nedbrydningsvæske ud over sporet, så det forsvinder. De ivrige hunde lukkes ud af bilerne og kigger forventningsfuldt op på deres førere med ørerne fremme. Den lyserøde tunge sørger for ventilationen i sommervarmen. Når en hund finder noget, der lugter anderledes, må den ikke tage en»smagsprøve«ved at slikke i sporet, for det besværliggør teknikernes arbejde. Derfor bruges der Gruppe 1-hunde der typisk er mellem fire et halvt og otte år gamle og har flere års erfaring. Også hundeføreren har stor rutine, og han har som regel haft et par hunde før, inden oprykningen til Gruppe 1.»Søøøge Ooomkring.«Hundene arbejder koncentreret med næsen i det høje græs. Pludselig halser Ulli og lægger sig ned, mens han kigger op på Jens Svenningsen fra Midt- og Vestjyllands Politi. Politiassistenten går hen til sin hund, smiler skævt. En tom ølflaske, Ulli alligevel får ros for. For han har fundet noget, der ikke hører naturligt til i omgivelserne, og det er også hans opgave.»det virker, som om sæd har mere fært end blod. Jeg synes, jeg kan se det tydeligere på Darwin, når han får færten,«siger Jens Peter Nielsen. Han holder blandt andet øje med halens højde og tempo. Det gjorde han også under efterforskningen af en voldtægt i Århus i det forløbne år, hvor det lykkedes Darwin at finde sæd på gerningsstedet. Fem minutter efter logrer Darwins hale hurtigere. Schæferen giver hals og sænker næsen ned mod sporet på en sten uden at røre det. Belønningen er Darwins elskede læderklud, og hunden hopper legesygt rundt, som var den en hvalp og ikke en rutineret patruljehund tæt på pensionsalderen.»hundene kan typisk arbejde en halv time, så skal de have en pause og få lov til at koble af,«forklarer Jens Peter Nielsen og leger lidt med sin otteårige hund, inden den får besked på at springe op i sit bur. Dagens øvelse er slut, i morgen venter virkelighedens sager. 20 Magasinet til og om dansk politi nr Magasinet til og om dansk politi nr

12 TEMA: PÅ SPORET AF Dødens detektiver med gummigips og iskrystaller Europæiske kriminalteknikere deler uvurderlig viden om sporarbejde og de nyeste forsøg inden for sålaftryk og værktøjsspor. Standardisering er næste skridt i samarbejdet over landegrænserne Af Janne Aagaard Gamle mænd i cottoncoats var der ingen af, til gengæld en sal fyldt med begejstrede og teknikinteresserede kriminalteknikere fra hele Europa, da Rigspolitiets Kriminaltekniske Afdeling (KTC) afholdt konference for specialister i værktøjsspor og sålaftryk for få uger siden. De over 110 europæiske kriminalteknikere fik følgeskab af en lille håndfuld amerikanere og israelere, der var mødt op for at udveksle viden om fagets utallige muligheder, og en række nye metoder blev præsenteret i en atmosfære af videbegærlighed og iver. Konferencedeltagerne netværkede på tværs af landegrænser, og det er et af hovedformålene med konferencen i en tid med stadig mere grænseoverskridende kriminalitet.»at udvikle standarder er vigtigt, hvis vi skal bekæmpe grænseoverskridende kriminalitet. Samtidig har konferencen også en social funktion og gør, at teknikerne kender hinanden indbyrdes. Det vil forbedre samarbejdet internationalt,«siger Niels Larsen, vicepolitiinspektør i KTC. Over grænsen Globaliseringen øger behovet for vidensdeling, og gennemførelse af egentlige standarder på det kriminaltekniske område er en vigtig del i at muliggøre og forbedre det internationale samarbejde. For hvornår og hvordan sikrer man sig, at et lands tekniske beviser kan bruges i et andet lands retssal? Blandt andet derfor har det europæiske netværk af kriminaltekniske afdelinger (ENFSI) i øjeblikket 16 arbejdsgrupper i gang med at udarbejde såkaldte»best practise«- manualer på flere områder, der skal ensrette metoder og resultater, så de bliver sammenlignelige landene imellem. På lang sigt kan arbejdet udmønte sig i en egentlig standardisering af området og en akkreditering af kriminalteknikerne. Nationalt har politireformen givet de 12 kredse mulighed for selv at indsamle spor i mindre alvorlige forbrydelser som berigelseskriminalitet. KTC gerningsstedssektion Nord, som ligger i henholdsvis Aalborg og Århus, flytter sammen i Randers, mens Syd, der ligger i henholdsvis Odense og Kolding, flytter til Fredericia. Sne og mudder en udfordring Mens mange andre konferencer er præget af kaffeiver og rygetrang syntes deltagerne her i øvrigt med mange både yngre og kvindelige teknikere optaget af deres fag som få andre. I pausen testede svenske Kjell Carlsson og hans kolleger en ny type gips, der er særligt god til at tydeliggøre aftryk på våde overflader som sne og mudder. Sneen var medbragt hjemmefra og lagt i konferencehotellets fryser. Matche en hæfteklamme At kunne matche en hæfteklamme med en hæfteklammemaskine er nu teknisk muligt på grund af forbedrede mikroskoper, fortalte hollandske efterforskere. De præsenterede samtidig en udgave af»dødens detektiver«i form af et gribende kvindedrab. En ung kvinde blev sidste år fundet kvalt i sine forældres hjem, og et familiemedlems forsvundne sandaler vil sandsynligvis få den altafgørende hovedrolle, når sagen kommer for retten. Sporingsarbejdet af sålaftrykket ved kvinden sendte kriminalteknikerne på en stor opgave både at identificere den pågældende sål og bagefter finde sammenfald mellem kvindens omgangskreds og det pågældende par sko ud af en produktion på mange tusinde par og salg af skoene over hele Holland. Et speciale om, hvilke typer gummigips giver det bedste sålaftryk bedst på forskellige slags overflade, vakte jubel, ligesom der blev noteret flittigt under forklaringen på, hvorfor dækaftryk kan ses bedre på indersiden af et offers påklædning end på ydersiden. Mere på nettet: enfsi.eu og sptm.dk n Gaffatape kan spores Netværk af biltyve Blodige sålaftryk og gummigips Tape er ikke bare tape det er en sindrig opfindelse bestående af en bærer, en limtype og fiberglastråde. Og der er forskelle på din rulle gaffatape og min rulle gaffatape. Så stor, at det har dannet grundlag for flere domfældelser, fortalte Isaac Keerewer og Rene Pieterman fra det hollandske politi.»placeringen af de horisontale fibre er afgørende,«forklarede Keerewer, og der blev flittigt taget noter, da det essentielle gaffatape-kit blev præsenteret: opløsningsmiddel, pincet, kanyle og klar glasplade. Afrevne stykker gaffatape ses ofte som bindemiddel på ofre, lige fra drab til røveri. Skelettet Men med få og enkle midler samt en hel del øvelse er det muligt at matche et sammenkrøllet stykke tape med dets ejermand med eksempelvis en tiloversbleven rulle. Først opløses limen på gaffatape og står tilbage med det underliggende skelet af fibertråde. Skelettet kan derefter parres med partneren ved mikroskopisk sammenligning af trådenes antal, tykkelse og placering. Samtidig opstår der ofte mindre fejl i produktionen, som gør det muligt at matche gaffatapen.»mange gerningsmænd tager tænderne til hjælp, når de skal rive gaffatape over. Den proces skaber små fraktioner, det kan spores ved at bruge polaroidfiltre, hvor man bortfiltrerer det hvide lys,«fortalte Keerewer. Hvert år stjæles mere end biler og lastbiler i Europa, og det overvældende antal er tegn på internationale netværk af biltyve, berettede Emilio Verón Bastillo fra det spanske politis Guardia Civil:»Vi bør lave et uformelt internationalt netværk via nettet, så vi kan udveksle erfaringer og oplysninger om forfalskning af nummerplader og stelnumre,«sagde Emilio Verón Bastillo. Opklaringen af flere organiserede tyverier af Scandia-lastbiler fra Spanien til Østeuropa skete via opsporing af den maskine, der blev anvendt til fremstilling af falske nummerplader. Samme maskine var brugt til fremstilling af flere nummerplader, og ved sammenligning af prægningen kunne en lang række sager kædes sammen. Bastillo viste også forskellige metoder som syre og infrarødt lys til at afsløre ændringer af stelnumre og nummerplader og bekræfter i sidste ende at der er tale om organiseret kriminalitet og ikke hjemmefalsknerier. Iskoldt vand, en plasticspatel og farvet pulver. Det lyder som en Olsen-bandefilm, men det er kriminalteknik på højeste niveau. Kriminalassistent Per Krat fra Danmark er anerkendt over hele Europa, når det kommer til at lave gipsafstøbninger af utydelige sålaftryk. Hans nyeste forsøg viser, at det iskolde vand mikset sammen med gummi-støbe-pulver brugt hos tandlæger er en udmærket måde at få todimensionelle aftryk på. Det iskolde vand giver i modsætning til det tempererede vand lidt længere tid, før gummimassen stivner. Gummi og hud Samtidig kan man bruge Luminol på sålaftrykket inden afstøbningen uden at forringe resultatet. Kemikaliet LCV sprayes efterfølgende på afstøbningen og fremkalder aftrykket meget tydeligt.»metoden virker også på sålaftryk afsat på hud, gulv og læder. Det er dog vigtigt at affotografere resultatet med det samme, for virkningen forsvinder efter få timer,«forklarede Per Krat på sporkonferencen til fascinerede tilhørere, der noterede under foredraget. Han viste billeder fra en række forsøg med sålaftryk på ophængte (afdøde) svin, der tydeligt viste, at LCV sprayet direkte på hud gav gode muligheder for at finde aftryk i helt op til 12 dage efter ophængning. 22 Magasinet til og om dansk politi nr Magasinet til og om dansk politi nr

13 ILDSJÆL» Grønland sætter sig i sjælen«allan Lægteskov er eneste betjent i det isolerede fangersamfund Ittoqqortoormiit på Grønlands østkyst Af Sofie Sidelmann Yderstræde Når Allan Lægteskov skal ud at undersøge et butikstyveri, tager han sin varme hue på og starter snescooteren eller sit lille sekshjulede åbne køretøj. For den 44-årige politiassistents arbejdsplads hedder noget så tungebrækkende som Ittoqqortoormiit og ligger afsondret på Grønlands østkyst, hvor skibet kommer to gange om året. Byen hedder på dansk Scoresbysund, og her mellem meterhøje snedriver og kulørte træhuse har Allan Lægteskov det seneste år været de 540 indbyggeres ordensmagt 24 timer i døgnet 365 dage om året. Uden kolleger, sort humor i vagtstuen eller mulighed for øjeblikkelig assistance.»det er som at bo på en ø. Jeg kan godt savne kolleger at snakke med, men jeg får besøg af min stationsleder fra Tasiilaq to gange om året, når han er heroppe for at holder retsmøde,«siger Allan Lægteskov, der assisteres af en grønlandsk reservebetjent. Med Allan Lægteskov er hans kone Gine, deres to sønner på 11 og 13 år og en slædehund, der netop har fået hvalpe. Faktisk er det hustruens fortjeneste, at han nu i fem år har arbejdet i Grønlands Politi. Hun har tidligere besøgt landet og ville gerne derop igen. Så i 2002 tog familien springet, solgte huset og flyttede mod nord til Ilulissat, Jakobshavn, som er Grønlands tredjestørste by med indbyggere. Familien skal fungere Her var Allan Lægteskov politiassistent i fire år, inden han søgte til Scoresbysund, som er et af etatens mest afsides beliggende tjenestesteder. Netop derfor stationeres man som regel et år ad gangen.»det ikke sundt at være et så afsondret sted mere end et år, for du er på hele tiden. Derfor lægger vi stor vægt på, at familielivet fungerer for betjenten. Det er hårdt arbejde, og du skal kunne lave alting selv, hvis du for eksempel står med et drab. Så østkysten er ikke bare et smukt sted at tage på fisketur,«siger Janus Eigaard, politikommissær og stationsleder ved Ilulissat Politi. Scoresbysund er et traditionelt grønlandsk fangersamfund, hvor hovederhvervet er fangst af isbjørne, sæler, moskusokser og narhvaler. Her er det naturen og vejret, der bestemmer over folk. Ingen økuller Det lille samfund har som resten af østkysten ry for at være et hårdt sted med sociale problemer, vold, voldtægter og drab. I 2005 blev der i Grønland anmeldt otte drab og 18 drabsforsøg, 158 anmeldelser af enten fuldbyrdet eller forsøg på voldtægt samt 775 tilfælde af vold. De grove sager har Allan Lægteskov dog været forskånet for. Et par enkelte voldssager i den milde ende, butikstyveri, værtshusuorden, berusere og husspektakler.»ifølge min grønlandske reservebetjent har folks respekt for den lokale betjent stor betydning for mængden af kriminalitet. Og det hævder han, at de har for mig. Men den væsentligste årsag til, at kriminaliteten er faldet, er nok, at man i 2001 fjernede den hårde spiritus herfra, så der kun er øl og vin tilbage,«forklarer Allan Lægteskov. For at komme til Scoresbysund skal man først tage et fly til den nærmeste flyveplads ved navn Konstabel Pynt og så videre med helikopter. Om sommeren er der to afgange om ugen, om vinteren én. Vejret kan afskære byen fra omverdenen i flere uger ad gangen. En så isoleret beliggenhed kan nok give de fleste økuller. Men ikke Allan Lægteskov.»Jeg er glad for friheden. Jeg har en tæt kontakt til borgerne, så det er en hyggelig måde at lave politiarbejde på. Her er ikke den distance til folk, som der er i større byer. Her skal du behandle folk ordentligt, for du møder dem i butikken dagen efter,«siger politiassistenten. Tid til at tage hjem Selvstændigheden i arbejdet vil Allan Lægteskov savne, når han til december efter fem år i Grønland flytter til Bjerringbro i Midtjylland med sin familie.»jeg vil anbefale Grønland, for landet sætter sig i sjælen. Det kræver stor selvstændighed at arbejde her, og man skal gøre sig klart, at man rykker sin familie op med rode og starter forfra,«siger Allan Lægteskov, som gerne blev i Grønland, hvis det var muligt:»jeg kunne sagtens blive pensioneret heroppe. Men vi har to børn, som nok snart er parate til at komme hjem igen, så jeg glæder mig på min families vegne til at komme hjem. Og så ender det jo nok med, at jeg bliver landbetjent et eller andet sted i Jylland på et tidspunkt...«kongerigets koldeste patruljevogn kalder Allan Lægteskov sit sekshjulede sommerkøretøj. Om vinteren kommer han rundt på en snescooter. > Grønlands Politi Øen er en politikreds opdelt i 16 distrikter, med enten en eller to politistationer i hvert distrikt. 120 politifolk er ansat i Grønlands Politi, 97 er hjemmehørende, og 23 er udlånt fra Danmark. Politifolk kan komme på sommerassistance i Grønland i tre til seks måneder mellem maj og december. Stillinger opslås som regel i september eller oktober. Danske politifolk kan udstationeres op til fem år i Grønland, derefter kan man blive hjemmehørende polititjenestemand. Grønlands-tillægget er på kr. årligt, til gengæld bortfalder særlige tillæg fra Danmark under opholdet. Kilde: Rigspolitiets personaleafdeling 24 Magasinet til og om dansk politi nr Magasinet til og om dansk politi nr

14 DE HJEMVENDTE Lars Andersen blev journalist i sin orlov fra politiet. Han ønsker at kombinere de to fag:» Jeg kan lide begge verdner«en brændende lyst til at prøve kræfter med noget helt andet end politiarbejde fik for fem år siden Lars Andersen til at gå til optagelsesprøve på Danmarks Journalisthøjskole efter 17 år i politiet. Til hans egen overraskelse bestod han. Og i januar i år kunne Lars Andersen så også kalde sig for journalist.»rent personligt og udviklingsmæssigt har det været virkelig godt,«siger han. Lars Andersen havde lyst til at udvikle sig i nye retninger, da han tog en pause fra politiet. Han er ikke blevet skuffet:»ud over en uddannelse inden for et fag, som jeg synes er interessant, har det også været en personlig sejr, fordi øvelsen lykkedes med godt resultat. Jeg har nydt at lære nyt og føler, jeg brugte min orlov rigtigt. Det har givet mig et kæmpemæssigt spark motivation bagi - og det giver mig en ny fremdrift i dag, mærker jeg.«i dag er Lars Andersen atter tilbage i uniformen, og efter et kort praktikophold ved Rigspolitiets web-redaktion arbejder han nu hos Københavns Vestegns Politi.»Jeg havde ikke lyst til at kappe navlestrengen helt. Jeg var også nysgerrig på, hvad reformen vil bringe. Men jeg håber meget at kunne få lov til at bruge mine nye kompetencer i politiet og kunne kombinere begge verdner.«-um En pause fra politiet er guld værd Hvert år søger et par hundrede politiansatte om tjenesteorlov for at prøve en anden karriere. Men ikke alle kan bruge erfaringerne i det gamle job Af Ulrikke Moustgaard Alle ansatte i politiet kan få tjenestefri i op til tre år uden at risikere det faste job. Den unikke mulighed for at snuse lidt til verden uden for uniformerne bruges hvert år af et par hundrede ud af de godt ansatte til at prøve et andet job eller en uddannelse af. Selvom livet uden for styrken giver ny inspiration og nye muligheder, vender ni ud af ti tilbage til politiet efter endt pause. Omkring 30 takker hvert år af og forlader styrken. Statistikken viser, at 2003 var året, hvor flest benyttede sig af ordningen, her tog 277 tjenestefri. I år har 188 allerede søgt»hvis jeg endelig skulle brænde min orlov af, så skulle det være på et oprigtigt ønske, der trak i mig, og ikke bare på et midlertidigt jobskift,«siger Lars Andersen, der tog orlov fra Vestegnens Politi. om tjenestefri, så sandsynligvis kommer vi op på omkring 300 ved årets udgang. De, der vender hjem, har nye færdigheder med i bagagen, men langtfra alle kan bruge de nyhøstede erfaringer i det gamle politijob.»vi skal blive bedre til at udnytte hjemvendte medarbejderes nye kompetencer,«siger Lone Martinussen Skovfoged, personalechef ved Fyns Politi. Susan Laustsen, personalechef i Midtog Vestsjællands Politi, er enig.»vi er ikke ret gode til at samle op på medarbejdernes kompetencer, når de har været ude. Og det er ikke tilfredsstillende, for nogle af de ting, de kommer tilbage med, vil vi helt sikkert kunne bruge, andre ikke.«de to chefer står langtfra alene med fornemmelsen af, at der kan gøres meget mere på området. I 1999 blev de hjemvendtes situation undersøgt af Erik Johansen, politiinspektør ved Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi, i forbindelse med hans uddannelse på Politiets Overordnede Lederuddannelse (POL). Undersøgelsen satte fokus på, hvordan politiet modtager tilbagevendte medarbejdere. Den konkluderede, at politiet ved for lidt om hjemvendte medarbejderes nye kompetencer, fordi der ikke findes en systematisk politik for, hvordan man tager imod de hjemvendte. Derfor udnyttes de nye kompetencer heller ikke.»det var der en hel del medarbejdere, som undrede sig over. For mange kommer velmotiverede tilbage med nye erfaringer, men de oplevede ikke nogen særlig modtagelighed fra ledelsens side. Der blev hverken spurgt eller lyttet,«fortæller Erik Johansen. Tilfældig orlov Hidtil har det været Rigspolitiets personaleafdeling, der har stået for at give tilladelser til tjenesteorlov. Ordningen fungerer uden nogen særlig form for systematik, fortæller politimester Lene Frank fra personaleafdelingen. For eksempel er der ingen specielle skemaer til ansøgninger om orlov, så det er op til ansøgeren selv, om man oplyser om, hvordan orloven skal bruges. Når medarbejderen vender hjem, bliver det heller ikke registreret, hvad han eller hun har lavet. Rigspolitiet har ingen samlet database med pålideligt talmateriale om orlovsordningen og om, hvordan de ansatte har brugt den gennem årene. Derudover påpeger Rigspolitiet, at det er den lokale ledelses opgave at have overblik over, hvad en medarbejder har lavet på orlov.»det er ude på de enkelte politistationer, at den daglige kontakt foregår. Her er medarbejderudviklingssamtalerne de såkaldte MUSsamtaler et oplagt forum til en samtale om kompetencer,«siger Lene Frank. Nødvendige redskaber I politikredsene er personalecheferne enige i, at netop MUS-samtalerne er vigtige for hjemvendte medarbejdere og deres nye færdigheder. Men de understreger behovet for systematik.»problemet tidligere har især været mangel på de nødvendige it-redskaber og ikke mindst manglende systematisering og opfølgning på MUS-samtalerne,«siger Lone Martinussen Skovfoged og fortsætter:»skal man have et overblik over medarbejdernes kompetencer, kræver det, at man laver et egentligt kompetencebibliotek det vil sige en opgørelse over, hvad den enkelte medarbejder kan og indeholder. Det gælder både viden, holdninger og færdigheder. De civile kompetencer er mere vanskelige at administrere i det egentlige kompetenceregnskab, hvorfor der bør laves et bibliotek, hvor den enkeltes særlige civile kompetencer kan lægges ind.«netop sådan et bibliotek vil Fyns Politi nu satse på. Planen er jævnligt at opdatere biblioteket eller hver enkelt ansats kartotekskort også hver gang en medarbejder kommer tilbage fra orlov. Guld værd»i min verden er nogle af de kompetencer, som man kan få udefra fra det private erhvervsliv, guld værd for politiet. Jeg har hele tiden slået et slag for, at vi skal kigge os omkring ude i samfundet og hente denne erfaring ind i politiet«siger Lone Martinussen Skovfoged. I Midt- og Vestsjællands Politi er der ifølge Susan Laustsen lignende planer. Som et led i reformen vil kredsene fra efteråret 2007 overtage ansvaret for tilladelse til tjenesteorlov fra Rigspolitiet. Ulrikke Moustgaard er 35 år og uddannet fra RUC i Hun har været journalist på Information, Morgenavisen Jyllands-Posten og freelancer i tre år. Ulrikke Moustgaard har skrevet»kroppe over grænser«om kvindehandel (2001) samt»heksen, håndtasken og de blåøjede blondiner«(2005) om pressens portrættering af kvindelige politikere. 26 Magasinet til og om dansk politi nr Magasinet til og om dansk politi nr

15 DE HJEMVENDTE» Jeg valgte med hjertet«en pause med et job som forsikringsagent overbeviste Bent Stavad Andersen om, at han ikke kunne undvære politiet Da Bent Stavad Andersen i 1998 som 32- årig sad som 2. vagthavende i Roskilde Politi, var han så påvirket af brok over politiet som arbejdsplads, at han ikke orkede tanken om at blive der. Han havde allerede 12 år på bagen. Så da han til en fest mødte en assurandør, som kunne tilbyde både job, uddannelse og en god løn i forsikringsbranchen, slog han til.»det første år var let, for jeg var ude at lære mennesker at kende hele tiden, alt gik godt, og jeg fik lønforhøjelse. Og når jeg så en patruljebil i weekenden, tænkte jeg: Godt det ikke er mig,«fortæller han. Men efterhånden som tiden gik, og salgspresset fra chefen steg, begyndte Bent Stavad Andersen alligevel at savne sin politifortid.»jeg savnede friheden og dét at komme ud at køre på gaden. At kunne sparre med ligeværdige. Folk i forsikringsbranchen er ofte teoretikere, mens jeg er meget mere operativ. Og så savnede jeg også sammenholdet og kammeratskabet på vagtholdet. Dét finder man ikke i det private erhvervsliv.«da Bent Stavad Andersen samtidig var sikker på, at et job i politiet på lang sigt var både mere trygt, sjovere og lønsomt, fordi det blandt andet inkluderer pension, var springet tilbage i politiuniformen ikke langt. Efter to et halvt års orlov vendte han tilbage.»jeg valgte med hjertet. Men jeg er i dag glad for erfaringen og sætter større pris på mit arbejde. Påstanden om, at alting er bedre ude i det private, holder ikke. Tværtimod bliver der stillet langt større krav til en,«siger Bent Stavad Andersen, der i dag er vicepolitikommissær i Midt- og Vestsjællands Politi. -um» Tiden blev moden«birgitte Kragh brugte politireformen som anledning til at skifte karriere Engagerede klienter og egen chefstol. Når 42-årige Birgitte Kragh om en måned skifter politiet ud med et job som coach, glæder hun sig mest af alt til at få nye udfordringer. Hun så politireformen som en kærkommen mulighed for at prøve noget nyt.»jeg glæder mig helt vildt, og det er ikke værre, end at hvis tingene ikke hænger sammen, kan jeg komme tilbage til politiet igen. Jeg har jo ikke smækket med døren.«birgitte Kragh startede i 1981 som 16- årig som kontorelev ved Aalborg Politi. Hun har været i samtlige afdelinger ved politiet samt tilbragt fem et halvt år ved Rigspolitiet som proceskonsulent. Undervejs har hun taget en coach-uddannelse. Efter et kvart århundrede er hun klar til noget andet.»politiet har været en rigtig god arbejdsplads, fordi den er så stor, og man kan prøve meget, så man ikke gror fast. Omvendt har jeg prøvet så meget, så jeg ikke umiddelbart kan finde noget i organisationen længere, der tænder mig. «Birgitte Kragh har som bibeskæftigelse coachet både erhvervsliv, private og sportsfolk med stor succes, men hun har ikke haft samme gode erfaring med politikollegerne.»coaching har været svært at brande i politiet. Måske fordi de, der har fået tilbuddet, ikke selv har skullet betale for det. Ved private klienter rykker coaching meget mere, der er en anden energi og engagement.«-um > Tjenestefri» Jeg kommer til at savne mine kollegaer og omgangstonen i politiet, for der er en helt speciel tone. Så det sociale bliver en udfordring nu «Birgitte Kragh, tager orlov fra Nordjyllands Politi for at blive coach politiansatte, der søger tjenestefri politiansatte, der forlader politiet efter endt tjenestefri Kilde: Rigspolitiet Billedkunsten vandt»jeg havnede nok det forkerte sted,«siger 35-årige Charlotte Danielsen. Efter endt orlov sagde hun farvel til politiet Da Charlotte Danielsen forrige sommer var færdig med sin 2. barselsorlov, vidste hun, at hun også var færdig med at arbejde i politiet.»det var ikke mig. Det var irriterende at være et sted, hvor andre skulle bestemme over én,«fortæller hun. Charlottes liv i politiet begyndte i 1998, da hun var elev på Politiskolen i København, hvor hun tilbragte i alt fem år. Herefter var hun to år hos ordenspolitiet i Roskilde Politikreds, før hun valgte at søge tjenestefri efter endt barsel.»jeg trængte til at komme væk, for jeg var ikke glad for at være i politiet,«fortæller hun. Problemet var at få familien med to børn, en mand, der også er i politiet, og arbejdsliv til at hænge sammen. Makke ret Især treholdsskift og pludselige inddragelser af fridage var ødelæggende for familien. Men også dårlig kommunikation og manglende visioner fra ledelsen gjorde jobbet som politiassistent surt.»så mister man interessen. Når man bare skal makke ret og aldrig kan få et svar.«pausen fra politiet blev brugt til at male billeder på fuldtid, hvilket gik over al forventning også økonomisk.»for mig har orloven været en succes. Familien hænger meget bedre sammen, og jeg får lov til at gøre, hvad jeg vil: At male og gå her på vores landsted med vores heste. Det er meget tilfredsstillende.«-um 28 Magasinet til og om dansk politi nr Magasinet til og om dansk politi nr

16 SET UDEFRA Uformelle netværk danner grundlag for et godt politi Tillid og sammenhold er afgørende i reformtider, for de uformelle netværk og venskaber gør dansk politi til en ganske særlig organisation, fortæller Rex Degnegaard i kronikken Rex Degnegaard er ph.d.-stipendiat på Copenhagen Business School, hvor han underviser i forandringsledelse og offentlig ledelse. Sidste år begyndte den 37- årige forsker på et treårigt projekt, hvor han følger politireformen for Rigspolitiet. Midt i iveren efter den fornyelse, som politireformen bringer, er det vigtigt at tage vare på de særlige egenskaber ved dansk politi. For politiet ændres drastisk i forbindelse med politireformen, der bringer fornyelse på afgørende punkter i politiet. Politiet er en ganske særlig organisation, og den særegne organisation stiller krav til ledelse, som er anderledes end i andre offentlige organisationer og i særdeleshed anderledes end i private organisationer. Et af de særlige træk ved politiet er den tætte forbindelse mellem de ansatte, det, politiet selv omtaler som et fætter-kusinepoliti. Et politi, hvor de fleste er forbundet af mere end bare det, at man arbejder det samme sted. Mange også har en fætter, kusine, mand eller kone i styrken og hvor mange har gode venner, som man dyrker sport med eller rejser på ferie med. Udtrykket fætter-kusine-politiet bliver ofte brugt selvironisk. Men når man ser på, hvordan arbejdet udføres, og hvordan der ledes, står den tætte forbindelse mellem de ansatte frem som et særligt karakteristikum ved politiet. I organisationsteorien kalder man det særlige sammenhold for social kapital. De gode viljer Social kapital er et udtryk for den goodwill, der eksisterer i organisationen i kraft af de sociale relationer. De stærke netværk er en værdifuld ressource, fordi man ved at trække på sit netværk kan løfte nye typer af opgaver og samarbejde på tværs af organisationen. Et andet aspekt af den sociale kapital er tillid. Tillid er, sammen med de stærke netværk, en afgørende ressource, når man i politiet skal udføre opgaver, som kræver fortrolighed, koordination og viden om, at man kan stole på kollegaen. De stærke netværk og den gensidige tillid gennemsyrer styrken, og de er vigtige ressourcer, som gør politiet i stand til at løse omfattende, langvarige og komplicerede opgaver både fagligt og ledelsesmæssigt. Netværket er en vigtig ressource i politiet, når man samarbejder på tværs af organisationen, især når man skal løse nye typer opgaver og få ny inspiration og ideer til løsninger. Tilliden er afgørende, da politiet udfører opgaver, der kræver fortrolighed, koordination og tiltro til kolleger, man ikke altid kender i forvejen. Den stærke sociale kapital i politiet stiller også særlige krav til ledelsen, og de krav er anderledes end i andre offentlige organisationer og i særdeleshed anderledes end ledelse i private organisationer. Et eksempel er planlægningen af kommunikationen af reformen, der er planlagt til at foregå gennem linjeledelsen. I det sene efterår 2006 sad jeg på bagsædet af en patruljevogn i forbindelse med mit forskningsprojekt om politireformen. Efter endt patrulje på vej til garagen vender den ene betjent sig om og genoptager vores tidligere samtale om politireformen. Han bemærker:»det er altså lidt mærkeligt. Jeg har prøvet at finde information om det med ønskerunden, men jeg kan ikke finde noget på PolNet og på det andet, der er kommet. Jeg synes ellers, jeg er en af dem, der følger godt med. Men jeg synes ikke, jeg kan finde noget om det.«jeg spørger:»har du spurgt din leder?spurgt hvem,«siger betjenten.»kan du ikke spørge din vagthavende?han ved det da heller ikke,«lyder svaret. Han er begyndt at synes, jeg spørger lidt åndssvagt, så jeg prøver at hjælpe lidt på vej.»jo, men hvis du spørger din vagthavende, så kan han jo spørge sin chef. Hvis han heller ikke ved det, så kan han jo bare spørge sin chef «Bilen er kørt helt ind i garagen, og den anden betjent, som har været tavs under samtalen, trækker nøglen ud og vender sig om til mig:»sådan foregår det ikke her.«netværk eller hierarki Kommunikationen under og om politireformen har svære vilkår, når man ikke kan spørge sin nærmeste leder om de ting, der forekommer uklare. Specielt når man ser på, at strategien for kommunikation om reformen er, at den skal gå gennem linjeledelsen. Kommunikationsstrategien er dermed lagt an på linjekommunikation, som forudsætter to ting: For det første at ledelsen kommunikerer ned gennem linjen, og for det andet at medarbejderne ønsker information fra den nærmeste linjeleder. Men i politiet har man altid brugt uformelle netværk og utraditionelle kommunikationslinjer til at holde sig opdateret. Derfor er linjekommunikation ikke tilstrækkelig. Specielt ikke når de ansatte mener, at man risikerer stemplet som»bøvler«, hvis man stiller alt for mange spørgsmål til sin leder, som han alligevel ikke forventes at kunne svare på. Resultatet er, at medarbejderne søger information om organisatoriske og ledelsesbeslutninger i netværket, men kommunikationen fra ledelsen forventes at foregå gennem hierarkiet. Nye udfordringer for medarbejdere, forbund og ledere En væsentlig del af reformen handler om fornyelse af ledelse i politiet, og i fremtiden skal lederne spille en større rolle i ikkefaglige spørgsmål som eksempelvis kommunikation af reformen. Ledelse i politiet foregår i en treenighed mellem medarbejderne, forbundet og lederne, og her har en mere klar og tydelig ledelse været efterspurgt. Linjeledelsen i dansk politi får en mere fremtrædende rolle fremover, hvor ledelsesmæssige opgaver bliver intensiveret med eksempelvis målstyring, hvor målepunkter inkluderer respons-, sagsbehandlings- og henlæggelsestider, handlingsplaner og prioritering af arbejdsopgaver samt medarbejderudvikling. Disse ledelsesmetoder er så stærke, at linjeledelsen uden tvivl styrkes. Svækker netværk? Men risikoen er, at man svækker de uformelle netværk i sin iver efter at styrke linjeledelsen. Lederne og forbundet har derfor en vigtig opgave i at fastholde og sikre de uformelle relationer. At skabe rum for medarbejdernes uformelle netværk gennem sociale aktiviteter og mulighed for samarbejde på tværs af organisationen er måder at sikre sammenholdet på. De positive sider af fætter-kusine-politiet er en vigtig social kapital og noget, som de ansatte i politiet sætter stor pris på. 30 Magasinet til og om dansk politi nr Magasinet til og om dansk politi nr

17 INTERVIEW» Det betaler sig at gøre sit bedste«42-årige Jørgen Steen Sørensen begyndte for tre dage siden som ny rigsadvokat. Han læste oprindeligt oldgræsk, men det foretrukne sprog blev paragrafferne Af Mikkel Thastum Han elsker fornemmelsen på tennisbanen, når naturlovene synger i strengene. Når det perfekte sving rammer sweetspot, og ketsjeren leverer maksimal gennemslagskraft. Ikke sådan at forstå at han er uopdaget stormester på grus; men han vil trods kampens hede gerne gøre sig umage. Og vinde, hvis det lader sig gøre. For den nye rigsadvokat, Jørgen Steen Sørensen, er der en indre visdom i sport.»den gamle mester Björn Borg blev vist nok engang spurgt, om han ikke var overordentlig heldig. Han svarede sådan nogenlunde: Ja, men det mærkelige er, at jo mere jeg træner, desto heldigere bliver jeg! Den slags kan jeg også tænke lidt over uden for banen. At det betaler sig at gøre sit bedste,«siger rigsadvokaten, der også gerne griber et bordtennisbat, sparker til en fodbold eller vandrer en rask familietur i fjeldet.»jeg prøver at løbetræne, men det er faktisk slet ikke mig. Jeg må indrømme, at jeg gør det af bitter nød for at holde mig lidt i form,«siger han med et halvt undskyldende smil, der dækker over, at han har meldt sig til det store firmaløb DHL Stafetten om en måned. Ambitioner og detaljer Som øverste for Anklagemyndigheden skal Jørgen Steen Sørensen løbe i spidsen for medarbejdere. Her skal han svinge med paragrafferne og levere maksimal gennemslagskraft i en organisation, der har gennemgået en voldsom forandring.»min forgænger har lagt de store grundsten til en helt ny organisation. Forandringerne er gennemgribende, men de var nødvendige for at skabe en fremragende anklagemyndighed. Jeg glæder mig til at fortsætte forandringslinjen, ligesom jeg naturligvis vil komme til at sætte mit eget præg. Vores ambitionsniveau skal være tårnhøjt«. Han kan godt sidde længe og kæmpe indædt over en juridisk detalje, og han vil gerne give lidt ekstra for at levere et kvalificeret arbejde. Han gider ganske enkelt ikke bruge tid på juks. Afsættet fra Justitsministeriets Lovafdeling fornægter sig ikke.»jeg kan forestille mig, at man rundt omkring måske kan få den tanke, at den nye chef er en nørdet superjurist, der går mere op i kommaer end i ledelse og helhed. Men det er der absolut ingen grund til. Selvfølgelig går jeg op i høj kvalitet i det, som jeg arbejder med, og jeg glæder mig for eksempel til at møde i Højesteret. Ellers skal man vist ikke være rigsadvokat. Men man skal bestemt ikke være bange for, at de store og fremtidige administrative opgaver vil sande til i detaljer jeg har heldigvis ingen problemer med at træffe beslutninger.«rekruttering af de bedste»i jobbet som rigsadvokat glæder jeg mig allermest til at skulle arbejde sammen med et fremragende hold. Jeg kommer til at stå på skuldrene af kapaciteter. Jeg vil kæmpe for, at vi rekrutterer dygtige jurister, der gennem deres udvikling i Anklagemyndigheden bliver endnu bedre.«jørgen Steen Sørensen understreger, at han ikke ser sig tilbage, når han nu har forladt Justitsministeriet.»Nu er det Anklagemyndigheden, det drejer sig om. Jeg er i øvrigt ikke typen, der planlægger karriere. Jeg har i stedet koncentreret mig om de opgaver, som jeg løbende har fået. Og så har jeg flyttet mig, når den rigtige mulighed har vist sig,«siger Jørgen Steen Sørensen. Han fremhæver, at han undervejs har været privilegeret af at arbejde sammen med»overordentligt dygtige«folk, hvilket han også ser frem til i Anklagemyndigheden. Han lægger heller ikke skjul på, at han ikke kunne forestille sig noget bedre end stillingen som rigsadvokat. Hjem til London For nogle år siden valgte Jørgen Steen Sørensen at bruge en del af sin tid på at hjælpe de afrikanske lande Etiopien og Uganda med at opbygge et mere effektivt retsvæsen. Og for et par år siden flyttede han til London for at lære nyt i den britiske pendant til Justitsministeriet, Home Office. Her så han, hvordan man med fordel udnytter den nyeste teknologi og styringsredskaber til at administrere et enormt apparat, der ikke er umoderne, bare fordi det er offentligt.»tiden i London var lidt som at vende hjem. Jeg har boet som dreng i England, og siden er jeg mange gange vendt tilbage. Det» 32 Magasinet til og om dansk politi nr Magasinet til og om dansk politi nr

18 INTERVIEW, FORTSAT»Det betaler sig...» har måske givet et udsyn, som jeg ofte trækker på, når vi har haft diskussioner herhjemme i Danmark. Jeg vil til stadighed forsøge at bevare den internationale dimension for Anklagemyndigheden. Vi har meget at lære og meget vi kan give andre,«siger rigsadvokaten. Han fastholder sin engelske forbindelse ved glødende at følge Liverpools kampe, ligesom han ofte er at finde i Parken. Ikke fordi han holder med et bestemt dansk hold, men fordi han holder af fodbold. Evnen til at skære igennem diskussioner har ofte skaffet Jørgen Steen Sørensen sager på skrivebordet, som mange andre ville være løbet skrigende bort fra: Maastricht-grundlovssagen blev løst med hans faglige stempel. Det samme blev Sakajev-sagen, hvor en tjetjensk oprører > Jørgen Steen Sørensen pludselig indfandt sig i København, og det allerfineste diplomati skulle forenes med højere jura for både at overholde danske retsprincipper og international etikette. Jørgen Steen Sørensen fik under ekstremt tidspres og offentligt stormvejr enderne til at nå sammen i det lovkompleks, vi i dag kender som terrorpakken. Her havde han år forinden øvet sig, idet han også var medspiller i udformning af rockerloven. I en periode har han også oplevet retslivet fra den anden side af bordet, nemlig som konstitueret dommer i Østre Landsret. Født i 1965 i København, sproglig student i 1984 Juridisk embedseksamen fra Københavns Universitet, 1990 Fuldmægtig, Justitsministeriet, Folketingets Ombudsmand Justitsministeriet (fra 1998 afdelingschef) Konstitueret dommer i Østre Landsret Afdelingschef, Justitsministeriet Lovråd, Justitsministeriet Afløste Henning Fode som rigsadvokat 1. august 2007 Verdi versus rock Selv om hans læsepensum i mange år mest har stået på tykke lovbøger, er det faktisk ikke den nye rigsadvokats yndlingslæsning. Det er derimod russiske klassikere. Dostojevskij og den slags.»hans værk Forbrydelse og straf giver et godt indblik i den kriminelles tanker og psykologi,«påpeger Jørgen Steen Sørensen, der har arvet en forkærlighed for litteratur og sprog fra sin far, den navnkundige professor Holger Steen Sørensen. Faderen bragte familien til universitetet i Cambridge, hvor sønnen bevægede sig ind i den klassiske filologi. Græsk og latin og hele den glemte verden fra Rom og Grækenland.»De klassiske sprog var utrolig spændende, da jeg læste dem på gymnasiet. Men universitetsstudiet var desværre en klar skuffelse. Derfor sprang jeg fra og begyndte på juraen,«siger Jørgen Steen Sørensen. Men italiensk hænger stadig ved. Også på cd-afspilleren, hvor opera i Verdis toner ofte snurrer rundt. I konkurrence med beat fra Nephew og Robbie Williams. I en alder af 42 år har Jørgen Steen Sørensen nu fået et job, som i generationer før ham blev kaldt en slutstilling. Her kan han sidde i 28 år. Men om det vil ske, er der ingen, der kan vide.»jeg er glad, taknemmelig og ydmyg over for opgaven. Men jeg er som sagt ikke den, der prøver at planlægge karriere langt ud i fremtiden. Foreløbig glæder jeg mig bare til arbejdet i Anklagemyndigheden.«n Mikkel Thastum er 35 år og kommunikationschef for Anklagemyndigheden, hvor han blandt andet rådgiver rigsadvokaten i mediespørgsmål. Han har arbejdet på Morgenavisen Jyllands-Postens politiske redaktion og Danmarks Radio. Han blev i 1996 uddannet fra Danmarks Journalisthøjskole, hvor han i dag er censor. Sporhundene De kriminelle skal fravristes udbytte af ny SØK-gruppe Det går op, og det går ned Af Torsten Hesselbjerg Antallet af anmeldte straffelovsovertrædelser er faldet støt i de senere år. Det er glædeligt. Nok så godt er det, at den udvikling synes at være vendt her i Navnlig er det bekymrende, at tendensen også gælder antallet af indbrud. Det må vi prøve at gøre noget ved, selv om politiets indsats selvsagt ikke gør det alene. På trafikområdet gør det samme sig gældende. Her drejer det sig om liv og død, og enhver indsats er derfor særlig meningsfuld. De voldsomme bataljer i optakten til G8- mødet i Heiligendamm i Tyskland kunne få det til at risle koldt ned ad ryggen med tanke på vores eget klimatopmøde i København i december Det er vi gået i gang med at forberede os på. Og måske skal vi igen håbe på stærk kulde i vejrliget som under EU-topmødet i december 2002.»Han har nok gemt pengene på en udenlandsk konto«. Sådan tænker mange om kriminelle, der dømmes for alvorlig kriminalitet, men hvor udbyttet er forsvundet. Både politi og anklagemyndighed mistænker en række kriminelle for at bruge udbyttet fra kriminalitet til køb af luksuriøse villaer, biler og både. Det skal en ny sporingsgruppe under statsadvokaten for særlig økonomisk kriminalitet (SØK) forsøge at sætte en stopper for. Fremover skal det blive sværere for de kriminelle at nyde godt af udbyttet fra kriminalitet.»kriminelle, der efter udstået straf bruger udbyttet fra deres kriminalitet, skal ikke vide sig sikre. Den nye sporingsgruppe skal fastholde presset på de kriminelle, der tror, at de kan betale for et liv i luksus med penge tjent på kriminalitet. I de kommende måneder vil vi i samarbejde med kredsene udarbejde en liste med relevante personer og lave en slags prioriteret most wanted list,«siger statsadvokat Jens Madsen fra SØK. Sporingsgruppen skal efterforske pengesporet i sager om kompliceret økonomisk kriminalitet og samtidig assistere ved den finansielle efterforskning af sager, der behandles i politikredsene som kvindehandel, illegal arbejdskraft, rufferi, menneskesmugling, våbensmugling og narkokriminalitet, altså sager der forbindes med stort økonomisk udbytte.»når et hold efterforskere ransager, ser de traditionelt efter beviser på kriminalitet og mindre efter, om der ligger nogle bankbilag i hjørnet, som kan afsløre, hvor pengene er,«siger Jens Madsen. Flerårsaftalen for har muliggjort den tværfaglige enhed hos SØK, som skal stå for sporing, beslaglæggelse og konfiskation af kriminelt udbytte. Netværk i Europa For at sikre en specialiseret indsats bemandes Sporingsgruppen tværfagligt med jurister og efterforskere, ligesom der også tilknyttes eksterne revisorer efter behov. Med Sporingsgruppen har Danmark valgt at følge den internationale tendens om øget fokus på udbyttet fra kriminalitet.»langt størstedelen af Sporingsgruppens konkrete sager vil kræve assistance fra udenlandske myndigheder. Europol og Eurojust skal inddrages i udveksling af oplysninger og etablering af et fælles efterforskningshold. Derudover er Sporingsgruppen repræsenteret i det internationale CARIN-netværk for nationale sporingsenheder,«siger Jens Madsen. -jaa Politistof fylder som altid meget i medierne. Vi kan ikke klage over manglende opmærksomhed. Vi er altid»på«. Tænk bare på den seneste tids overskrifter som knibtangsmanøvrer, kvælertag, Rullemarie, mavepuster, baglokalesnak og guldsmede. Peberspray er kommet for at blive i dansk politi. Det er stærk kost, men kan forhåbentlig være med til at dæmpe gemytterne og undgå det, der er værre. Og så er der fremsat forslag til en uddannelsesreform. Det skal nok med tiden give et løft. I første omgang betyder det bl.a. et ændret PGII-forløb, senere kommer diplomog masteruddannelser, og politiskoleuddannelsen bliver med et langt ord en professionsbacheloruddannelse. Men stadig skal teori og håndværk gerne gå op i en højere enhed. Driften har i første halvår utvivlsomt været lidt nede i en bølgedal på grund af reformprocessen. Det skulle der gerne rettes op på i andet halvår. Motorområdet overgår som bekendt til Skat fra årsskiftet. Vi må prøve at holde hjulene i gang på dette område indtil da. Det skylder vi os selv og borgerne. 34 Magasinet til og om dansk politi nr Magasinet til og om dansk politi nr

19 Staven din tur til at slå på politiet Da det lynede... Klaus Rifbjerg tager en tur ned ad barndommens gade og nutidens mere toppede brosten Så gammel er jeg, at jeg kan huske Panserbasserne eller»lynerne«, som de også blev kaldt. En dag lynede det nemlig på Amagerbrogade, hvor to ordenshåndhævere kom gående bag deres vældige maver og med de gyldne knapper knappet ned over samme. Der var uendeligt mange knapper, men de kunne ikke hamle op med det glimt, den gyldne krans på hjelmene frembragte i solen, når de to herrer skred fremad på fortovet. Det var engang midt i trediverne, hvor man også så mere til det surrealistiske lovens øje midt i håndfladen, som var politiets vartegn dengang ligesom i dag. Måske glider billedet af Ib Schønbergs rare Panserbasse ind her, for skildringen af betjenten beskriver den følelse, de fleste havde i forhold til ordensmagten: Det var folk, der passede på os, og skulle det værste ske, kunne man være sikker på, at politiet i sidste ende klarede ærterne også selvom det indimellem kneb med at få styr på»det borende X«og»udbryderkongen«. Det hændte selvfølgelig, at stavene blev trukket, og der blev gået hårdt til strejkende arbejdere og politiske demonstranter. På samtidige billeder kan man betragte sagtmodige Panserbasser se til, mens en fattig familie bliver sat på gaden af Kongens foged, og det helst skulle gå ordentligt for sig. Jeg tror ikke, de nød det. Ligesom det sikkert heller ikke har været helt sjovt for korpsets medlemmer at skulle i aktion, når det gjaldt indfangningen af kommunisterne under besættelsen. At politiet senere kom i tyskernes søgelys, fordi man netop ikke gjorde, hvad der blev sagt, og slet ikke det, besættelsesmagten sagde, er en anden (god) historie. Men dengang for mange år siden på Amagerbrogade, hvor solen gav genskin i de blanke knapper, var idyllen næsten total. Jeg kom fra et trygt hjem, hvor vi gøs over både Gurli- og Gulvskrubbe-mordet, men der var langt mellem de store sensationer, og selv da hjelmene og de fjorten knapper vandret forsvandt, syntes vi mest, de ny uniformer og kasketter var flotte, og at politiet var med på»noderne«. Det er vi sikkert også i dag, alligevel er billedet mere blandet: Man ser en civilklædt strømer med hænderne om halsen på en ung demonstrant (eller ballademager?), hvilket i sig selv er slemt nok. Men det er udtrykket og påklædningen, man skal lægge mærke til, for begge dele signalerer brutalitet. Det er ikke en betjent, der springer på den unge mand, det er en simuleret bølle, der i situationen bliver til en ægte! Man siger, at tiden er blevet mere rå, og det derfor er nødvendigt med agent provocateurs, skydevåben, onde miner, tåregas, civilbetjente og glubske hunde. Jeg ved ikke, om det er sandt, men jeg er overbevist om, at synet af alt grejet og tanken om at blive mishandlet eller ligge død på asfalten er langt mere udfordrende for ballademagere, ja selv for rockere, end en sikker viden om, at man bliver behandlet menneskeligt og fair af politiet. For nogen tid siden blev jeg vinket ind til siden af en trafikbetjent på motorcykel. Jeg kørte i en udlejningsbil og havde besvær med at få sideblinket til at makke ret. Betjenten stak sit hjelmklædte astronauthoved ind gennem bilens vindue og belærte mig om, at jeg ikke sådan kunne sidde og blinke ind og ud på motorvejen. Manden stirrede indædt på kørekortet: Det var et spansk kørekort! Det blev mere end antydet, at jeg nok var én af de danskere, der havde fået konfiskeret kørekortet og så var stukket af til udlandet for at få sig et nyt. Selvfølgelig steg mit blodtryk, men jeg holdt mig i skindet. Slap også for videre tiltale, men tænkte mit: Døm ikke en mand, før hans skyld er bevist, brug hovedet (med og uden hjelm), behandl folk, som du gerne selv vil behandles. Så får vi et dejligt politi, færre syndere og endnu færre skyldige. Ligesom på Amager dengang for 70 år siden. 36 Magasinet til og om dansk politi nr

LÆGESEKRETÆRELEVERNES KONFERENCE 2014

LÆGESEKRETÆRELEVERNES KONFERENCE 2014 LÆGESEKRETÆRELEVERNES KONFERENCE 2014 Forbryderens værste fjende Tid: 26. februar 2014 kl. 09.00 14.30 Sted: Handelsfagskolen i Skåde Arrangører: Hold 39 Antal deltagere: 76 Konferencier: Camilla Østergaard

Læs mere

Det som ingen ser. Af Maria Gudiksen Knudsen

Det som ingen ser. Af Maria Gudiksen Knudsen Det som ingen ser Af Maria Gudiksen Knudsen Da Jonas havde hørt nogen af de rygter der gik om mig, slog han mig med en knytnæve i hovedet. Jeg kunne ikke fatte at det skete, at han slog mig for første

Læs mere

Sporarbejde for begyndere. Jeg vil her forklare alle trin, der er nødvendige, for at uddanne en hund til sporarbejde.

Sporarbejde for begyndere. Jeg vil her forklare alle trin, der er nødvendige, for at uddanne en hund til sporarbejde. Sporarbejde for begyndere Sakset fra nettet, oversat fra tysk af Finn Kristiansen Jeg vil her forklare alle trin, der er nødvendige, for at uddanne en hund til sporarbejde. Det er fuldstændig underordnet

Læs mere

Når boligen bliver et HJeM

Når boligen bliver et HJeM fotos: bam/scanpix Når boligen bliver et HJeM Vores hjem er ikke blot vores bolig, den er en del af os selv og vores identitet. På godt og ondt for vi er ikke så gode til at acceptere forskellighed og

Læs mere

Alma 82 år. Dement jeg kan ikke forstå hvorfor jeg ikke må komme hjem og passe mine høns. Diagnose. Almas liv. Almas forvirrende Verden

Alma 82 år. Dement jeg kan ikke forstå hvorfor jeg ikke må komme hjem og passe mine høns. Diagnose. Almas liv. Almas forvirrende Verden Alma 82 år Dement jeg kan ikke forstå hvorfor jeg ikke må komme hjem og passe mine høns Alma er ikke så god til at huske længere og hendes sygdom gør, at hun har svært ved at passe dagligdagens gøremål.

Læs mere

I det samme løfter en pige hovedet og stirrer vildt ud i luften. Døren åbens og Julie går ind, døren lukker efter hende. JULIE

I det samme løfter en pige hovedet og stirrer vildt ud i luften. Døren åbens og Julie går ind, døren lukker efter hende. JULIE Ida og Anna 1 1 SCENE 1,1 - GÅRDEN Julie banker på døren. 2 SCENE 2 KLASSELOKALE I det samme løfter en pige hovedet og stirrer vildt ud i luften. 3 SCENE 3 - HALL Døren åbens og Julie går ind, døren lukker

Læs mere

Men vi kan og skal ikke prioritere alt i top.

Men vi kan og skal ikke prioritere alt i top. Mål og strategi 2013-2015 MERE MÅLRETTET STRATEGI Vi arbejder i anklagemyndigheden hver eneste dag målrettet på at skabe de bedst mulige resultater. Ikke for vores eller målenes egen skyld, men for at

Læs mere

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne.

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne. Rosen Lilly ved ikke hvor hun er. Hun har lukkede øjne det er helt mørkt. Hun kan dufte noget, noget sødt hvad er det tænker hun. Hun åbner sine øjne hun er helt ude af den. Det er roser det var hendes

Læs mere

Stress på arbejdspladsen et modefænomen eller hvad?

Stress på arbejdspladsen et modefænomen eller hvad? FAGLIGT HJØRNE Interview v/faglig sekretær Ingelise Rangstrup Stress på arbejdspladsen et modefænomen eller hvad? Hvis du føler dig stresset i din hverdag, så deler du vilkår med rigtig mange andre mennesker,

Læs mere

RÅD OG VEJLEDNING. Til dig, der er udsat for forfølgelse, chikane eller stalking

RÅD OG VEJLEDNING. Til dig, der er udsat for forfølgelse, chikane eller stalking RÅD OG VEJLEDNING Til dig, der er udsat for forfølgelse, chikane eller stalking Indhold Denne pjece indeholder råd og vejledning til dig, som er udsat for forfølgelse, chikane eller stalking*. Det kan

Læs mere

RÅD OG VEJLEDNING. Til forældre og pårørende til et barn, der har været udsat for et seksuelt overgreb

RÅD OG VEJLEDNING. Til forældre og pårørende til et barn, der har været udsat for et seksuelt overgreb RÅD OG VEJLEDNING Til forældre og pårørende til et barn, der har været udsat for et seksuelt overgreb Indhold Denne pjece er skrevet til forældre og andre nære pårørende til børn, der har været udsat for

Læs mere

Man skal være god til at spørge

Man skal være god til at spørge Artikel fra Muskelkraft nr. 1, 2002 Man skal være god til at spørge Som handicaphjælper er Klaus parat med praktisk bistand og psykisk støtte til sin brugers sexliv. Misforståelser kunne være undgået,

Læs mere

Politidirektøren har oplyst at arbejdet blev afsluttet den 2. september 2005.

Politidirektøren har oplyst at arbejdet blev afsluttet den 2. september 2005. FOLKETINGETS OMBUDSMAND 1 Den 16. august 2005 afgav jeg den endelige rapport om inspektionen den 15. marts 2005 af detentionen på Station Amager. I rapporten anmodede jeg Politidirektøren i København,

Læs mere

Vær frisk og veludhvilet. Når du skal læse, er det vigtigt at du er frisk og har sovet nok, og at det ikke er blevet for sent på dagen.

Vær frisk og veludhvilet. Når du skal læse, er det vigtigt at du er frisk og har sovet nok, og at det ikke er blevet for sent på dagen. LÆSERÅD FOR BØRN Gennemgå de 26 læseråd med dit barn. Efter hvert punkt snakker I om hvordan det kan anvendes i forbindelse med læsning. Lyt til hinanden, og bliv enige før I går videre til næste punkt.

Læs mere

NORDEN I BIO 2007 FILM: FÖRÄLDRAMÖTET (Sverige, 2003) DANSK TEXT

NORDEN I BIO 2007 FILM: FÖRÄLDRAMÖTET (Sverige, 2003) DANSK TEXT Sidan 1 av 12 NORDEN I BIO 2007 FILM: FÖRÄLDRAMÖTET (Sverige, 2003) DANSK TEXT 0 1 FORÆLDREMØDET 2 Man løser ikke problemerne ved at stikke af. Man må tale om det. 3 Selv om det kan være hårdt. 4 - Gør

Læs mere

Program. Retslægelig obduktion ( 184) Dødsfald skyldes et strafbart forhold, eller muligheden heraf ikke kan udelukkes, eller hindre mistanke

Program. Retslægelig obduktion ( 184) Dødsfald skyldes et strafbart forhold, eller muligheden heraf ikke kan udelukkes, eller hindre mistanke Obduktion og transplantation A A R H U S U N I V E R S I T E T Retsmedicinsk Institut Afdeling for Retspatologi og Klinisk Retsmedicin Tilknyttede love og vejledn. LBK nr. 95 af 7/2-2008, Sundhedsloven,

Læs mere

Prøve i Dansk 2. Skriftlig del. Læseforståelse 2. November-december 2014. Tekst- og opgavehæfte. Delprøve 2: Opgave 3 Opgave 4 Opgave 5

Prøve i Dansk 2. Skriftlig del. Læseforståelse 2. November-december 2014. Tekst- og opgavehæfte. Delprøve 2: Opgave 3 Opgave 4 Opgave 5 Prøve i Dansk 2 November-december 2014 Skriftlig del Læseforståelse 2 Tekst- og opgavehæfte Delprøve 2: Opgave 3 Opgave 4 Opgave 5 Hjælpemidler: ingen Tid: 65 minutter Udfyldes af prøvedeltageren Navn

Læs mere

Husk på dine rettigheder:

Husk på dine rettigheder: Følgende rettigheder og berettigelser bliver dig garanteret under loven i England og Wales og efterkommer Den Europæiske Menneskerettighedskonvention. Husk på dine rettigheder: 1. Oplys politiet, hvis

Læs mere

-- betingelse--, --betinget virkelighed. Var jeg ung endnu, (hvis-inversion - litterær form)

-- betingelse--, --betinget virkelighed. Var jeg ung endnu, (hvis-inversion - litterær form) Betinget virkelighed Betinget virkelighed vil sige en tænkt virkelighed under en bestemt betingelse. Man springer ud af virkeligheden og ind i en anden ved at forestille sig, hvad man så ville gøre: Hvis

Læs mere

VOLD OG DET PSYKISKE ARBEJDSMILJØ

VOLD OG DET PSYKISKE ARBEJDSMILJØ N SPØRGESKEMAUNDERSØGELSE VOLD OG DET PSYKISKE ARBEJDSMILJØ 2015 1 SAMMENFATNING Vold og trusler er et udbredt problem for det uniformerede personale i landets fængsler og arresthuse. Og hjælpen er ikke

Læs mere

Beredskabsstyrelsen kan sende et eftersøgnings- og redningshold et såkaldt. Madison Mærsk

Beredskabsstyrelsen kan sende et eftersøgnings- og redningshold et såkaldt. Madison Mærsk Madison Mærsk Skrevet af Helle Heidi Jensen Hvis et land rammes af et jordskælv eller af en anden naturkatastrofe, skal der hurtigt iværksættes en eftersøgnings- og redningsindsats for at finde overlevende.

Læs mere

Forord...1. 4. Konkurrencegenet vågner... 29. 5. Iværksætteri er også et fag...41. 6. Forretningen eksploderer...53

Forord...1. 4. Konkurrencegenet vågner... 29. 5. Iværksætteri er også et fag...41. 6. Forretningen eksploderer...53 Bog 1 af 3 Forfattere : Casper Blom og journalist Carsten Lorenzen Udgiver, salg og distribution: Casperblom.dk Forlag: Video2web.dk Korrekturlæsning: Maria Jensen Sat med The Serif 10/14 pt Trykt hos:

Læs mere

RIGSADVOKATEN Meddelelse nr. 2/2001 Frederiksholms Kanal 16 Den 24. oktober 2001 1220 Kbh. K. J.nr. G 3104

RIGSADVOKATEN Meddelelse nr. 2/2001 Frederiksholms Kanal 16 Den 24. oktober 2001 1220 Kbh. K. J.nr. G 3104 RIGSADVOKATEN Meddelelse nr. 2/2001 Frederiksholms Kanal 16 Den 24. oktober 2001 1220 Kbh. K. J.nr. G 3104 Vejledning til ofre for forbrydelser og udpegning af en kontaktperson for vidner 1. Indledning

Læs mere

Tilegnet min onkel Georg Mavredakis. Tak for alt.

Tilegnet min onkel Georg Mavredakis. Tak for alt. Tilegnet min onkel Georg Mavredakis. Tak for alt. Indledning. Forklaring følger Det er sværere at køre en isbjørn ind i en stue, end man skulle tro. Det kræver et vindue stort nok til, at en bil kan køre

Læs mere

Det her er meget konkret: Hvad gør stofferne ved én, og hvordan skal man gribe det an. Ingen fordømmelse på nogen måde dét kan jeg godt lide.

Det her er meget konkret: Hvad gør stofferne ved én, og hvordan skal man gribe det an. Ingen fordømmelse på nogen måde dét kan jeg godt lide. Fordomme, nej tak Forældre til unge står af på fordomme og løftede pegefingre, når de søger information om rusmidler og teenageliv på nettet. I stedet ønsker de sig rigtige mennesker og nuanceret viden

Læs mere

Sådan bliver du en god "ekstramor" "Sig fra" lyder et af ekspertens råd til, hvordan du nagiverer i din sammenbragte familie.

Sådan bliver du en god ekstramor Sig fra lyder et af ekspertens råd til, hvordan du nagiverer i din sammenbragte familie. Sådan bliver du en god "ekstramor" "Sig fra" lyder et af ekspertens råd til, hvordan du nagiverer i din sammenbragte familie. Af: Janne Førgaard, I lære som ekstramor At leve i en sammenbragt familie er

Læs mere

Gid han var død af noget andet

Gid han var død af noget andet Gid han var død af noget andet Gid han var død af noget andet. Sådan havde jeg det. Som om jeg ikke havde ret til at sørge og græde, fordi min stedfar havde drukket sig selv ihjel, og ikke var død af en

Læs mere

ved møder under det danske EU-formandskab 2002

ved møder under det danske EU-formandskab 2002 særligt DJberedskab ved møder under det danske EU-formandskab 2002 I forbindelse med EU-møder skal journalister, pressefotografer m.fl. være tilstede for at kunne udfylde deres rolle. Alligevel kan der

Læs mere

Opgave 1. Modul 2 Lytte, Opgave 1. Eksempel: Hvilken parkering er billigst? Standard Budget Direct. 1. Hvor mange penge har Simon med?

Opgave 1. Modul 2 Lytte, Opgave 1. Eksempel: Hvilken parkering er billigst? Standard Budget Direct. 1. Hvor mange penge har Simon med? Modul 2 Lytte, Opgave 1 Opgave 1 Eksempel: Hvilken parkering er billigst? Standard Budget Direct X 1. Hvor mange penge har Simon med? 387 kr. 300 kr. 298 kr. 2. Hvor meget vandt Fredericia? 31-26 29-28

Læs mere

Har du været udsat for en forbrydelse?

Har du været udsat for en forbrydelse? Har du været udsat for en forbrydelse? Denne pjece indeholder råd og vejledning til dig En straffesags forløb Når politiet f.eks. ved en anmeldelse har fået kendskab til, at der er begået en forbrydelse,

Læs mere

Folketinget Retsudvalget Christiansborg 1240 København K

Folketinget Retsudvalget Christiansborg 1240 København K Retsudvalget 2010-11 REU alm. del, endeligt svar på spørgsmål 644 Offentligt Folketinget Retsudvalget Christiansborg 1240 København K Dato: 21. marts 2011 Kontor: Civil- og Politiafdelingen Sagsnr.: 2011-150-2174

Læs mere

Jeg lå i min seng. Jeg kunne ikke sove. Jeg lå og vendte og drejede mig - vendte hovedpuden og vendte dynen.

Jeg lå i min seng. Jeg kunne ikke sove. Jeg lå og vendte og drejede mig - vendte hovedpuden og vendte dynen. 1. Søvnløs Jeg lå i min seng. Jeg kunne ikke sove. Jeg lå og vendte og drejede mig - vendte hovedpuden og vendte dynen. Jeg havde en mærkelig uro i mig - lidt kvalme og lidt ondt i maven. Det havde jeg

Læs mere

2) En anden vigtig betydning er at sætte noget eller nogen i en bestemt tilstand, beskrevet med et adjektiv (se dog 4 nedenfor):

2) En anden vigtig betydning er at sætte noget eller nogen i en bestemt tilstand, beskrevet med et adjektiv (se dog 4 nedenfor): Gøre 1) Gøre kan være et tomt ekko af et andet verbum - eller et tomt spørgsmål: Jeg elsker hestekød ja, det gør jeg også! Hvad gør du dog? Jeg fik bare lyst til at smage på tulipanerne! 2) En anden vigtig

Læs mere

STRESS 1 DRÅBE KAN VÆRE NOK TIL AT DIT GLAS FLYDER OVER

STRESS 1 DRÅBE KAN VÆRE NOK TIL AT DIT GLAS FLYDER OVER STRESS Stress er blevet et stort problem for os og for vores trivsel i hverdagen. Stressforeningen i Danmark melder, at der hver dag er 35.000 danskere, der er sygemeldt pga. stress, og at ca. 430.000

Læs mere

Kan man se det på dem, når de har røget hash?

Kan man se det på dem, når de har røget hash? Kan man se det på dem, når de har røget hash? Når forældre og medarbejdere på de københavnske skoler gerne vil vide noget om unge og rusmidler, har U-turn et godt tilbud: To behandlere og en ung er klar

Læs mere

Gode råd til kattens adfærd

Gode råd til kattens adfærd Gode råd til kattens adfærd Adfærdsproblemer hos katte Ind imellem udvikler kattens adfærd sig til at blive et problem for familien. Det kan være frustrerende, at katten pludselig bliver urenlig eller

Læs mere

Styrk de særligt sensitive børn

Styrk de særligt sensitive børn Styrk de særligt sensitive børn Særligt sensitive børn er på godt og ondt mere påvirkede af det omgivende miljø. De er blandt de mest fagligt og socialt stærke børn, når de trives i et miljø. Men føler

Læs mere

gang om måneden ca. og indberetter til Told og Skat og sender noget til revisoren, når det er tid til det og sådan noget. Det er sådan set dagen.

gang om måneden ca. og indberetter til Told og Skat og sender noget til revisoren, når det er tid til det og sådan noget. Det er sådan set dagen. Bilag E - Lisbeth 0000 Benjamin: Yes, men det første jeg godt kunne tænke mig at høre dig fortælle mig lidt om, det er en almindelig hverdag hvor arbejde indgår. Så hvad laver du i løbet af en almindelig

Læs mere

Overblik giver øget trivsel. Nyhedsbrev juli 2012

Overblik giver øget trivsel. Nyhedsbrev juli 2012 Større trivsel, lavere sygefravær, mere tid til beboerne. Det er nogle af de ting, som Lean værktøjet PlusPlanneren har ført med sig. Den lyser op i hjørnet af kontoret med sin lysegrønne farve. Her giver

Læs mere

i Ønskekoncerten om søndagen lige efter middagsmaden. Jeg har også lige fået Snehvide og de syv små dværge, men den er lidt kedelig, for der er så

i Ønskekoncerten om søndagen lige efter middagsmaden. Jeg har også lige fået Snehvide og de syv små dværge, men den er lidt kedelig, for der er så Vi skal ud og sejle Det har regnet meget de sidste par dage, og især i nat er der kommet meget vand, sagde far ved middagsbordet. Selv om det ikke regner nu, beslutter jeg mig for at blive inde og lege.

Læs mere

RÅD OG VEJLEDNING. Til unge under 18 år, der har været udsat for voldtægt eller andre seksuelle overgreb

RÅD OG VEJLEDNING. Til unge under 18 år, der har været udsat for voldtægt eller andre seksuelle overgreb RÅD OG VEJLEDNING Til unge under 18 år, der har været udsat for voldtægt eller andre seksuelle overgreb Indhold Denne pjece er til dig, der har været udsat for et seksuelt overgreb. Når du anmelder en

Læs mere

Blair redder dansker fra at drukne

Blair redder dansker fra at drukne Blair redder dansker fra at drukne 1 1 Den britiske premierminister, Tony Blair, har under et ophold på Seychellerne angiveligt reddet en dansk turist fra druknedøden.turisten - der ifølge det franske

Læs mere

Evaluering af SSP dagen elev 1

Evaluering af SSP dagen elev 1 Evaluering af SSP dagen elev 1 1. Hvorfor hedder SSP dagen Det er sejt at sige nej Det gør det fordi at det er godt at sige nej til noget dumt fx: at ryge, at stjæle og andre dumme ting. 2. Hvad lærte

Læs mere

Opgave 1. Modul 3 Lytte, Opgave 1. Eksempel: Hvilken barnevogn vælger Karen? 4999 kr. 3995 kr. 2999 kr. 1. Hvornår kan Søren blive klippet?

Opgave 1. Modul 3 Lytte, Opgave 1. Eksempel: Hvilken barnevogn vælger Karen? 4999 kr. 3995 kr. 2999 kr. 1. Hvornår kan Søren blive klippet? Modul 3 Lytte, Opgave 1 Opgave 1 Eksempel: Hvilken barnevogn vælger Karen? 4999 kr. 3995 kr. 2999 kr. X 1. Hvornår kan Søren blive klippet? 18.00 17.00 17.30 2. Hvilken farve er flottest? hvid rød grøn

Læs mere

Stil ind på et foto af en afdød

Stil ind på et foto af en afdød Kapitel Stil ind på et foto af en afdød Du er på besøg hjemme hos en af dine venner, og går forbi et billede, der hænger i entréen. På billedet ses en nydelig dame og lige da du passerer billedet, tænker

Læs mere

Af Jette Damgaard Foto: Anette Damgaard Bjørndal

Af Jette Damgaard Foto: Anette Damgaard Bjørndal Fotograf ved 22 et tilfælde Hun har selvfølgelig altid fotograferet sine egne tre børn. Men det var først, da Anette Damgaard Bjørndal ved et tilfælde blev skolefotograf, at hun fandt ud af, at hobbyen

Læs mere

KAPITEL 1 AKUT-HJÆLP TIL EN FYRET

KAPITEL 1 AKUT-HJÆLP TIL EN FYRET KAPITEL 1 AKUT-HJÆLP TIL EN FYRET Knap hver anden arbejdssøgende føler, at det i mere eller mindre grad er deres egen skyld, at de ikke har et arbejde. Hvorfor mig? Var jeg for dyr, for besværlig, for

Læs mere

Opgaver til Den dag tyskerne kom

Opgaver til Den dag tyskerne kom Opgaver til Den dag tyskerne kom 1 Når de voksne frygter krig Knuds mor og far talte tit om, at der var krig i Europa, og at krigen kunne komme til Danmark. Hvad taler dine forældre om? Hvad er de bange

Læs mere

Kærligt talt. Forlaget Go'Bog. 5 trin til indre ro og kærlige relationer gennem bevidst brug af dit sprog. Af Lisbet Hjort

Kærligt talt. Forlaget Go'Bog. 5 trin til indre ro og kærlige relationer gennem bevidst brug af dit sprog. Af Lisbet Hjort Kærligt talt 5 trin til indre ro og kærlige relationer gennem bevidst brug af dit sprog Af Lisbet Hjort Forlaget Go'Bog Kærligt talt-konceptet Kærligt talt-metoden går ud på at få et liv med indre ro og

Læs mere

Tilliden til politiet i Danmark 2010

Tilliden til politiet i Danmark 2010 Tilliden til politiet i Danmark 2010 Befolkningens syn på og tillid til politiet før og efter gennemførelse af politireformen i 2007 Af Flemming Balvig, Lars Holmberg & Maria Pi Højlund Nielsen Juli 2010

Læs mere

Lytternes og seernes redaktør DR Byen 0999 København C. Kære Jacob Christian Mollerup

Lytternes og seernes redaktør DR Byen 0999 København C. Kære Jacob Christian Mollerup Lytternes og seernes redaktør DR Byen 0999 København C Kære Jacob Christian Mollerup Som det blev tilkendegivet inden jul, ønsker Den Uafhængige Politiklagemyndighed at indgive en formel klage over Danmarks

Læs mere

MENNESKER MØDES 10 21 MIN DATTERS FIRHJULEDE KÆRLIGHED

MENNESKER MØDES 10 21 MIN DATTERS FIRHJULEDE KÆRLIGHED 21 MIN DATTERS FIRHJULEDE KÆRLIGHED I sidste uge var jeg ti dage i London for at besøge min datter. Hun har et rigtig godt job i et internationalt firma og et godt sted at bo. Hun har også en kæreste,

Læs mere

idé og udvælgelse KORT 1 KORT 2

idé og udvælgelse KORT 1 KORT 2 IDÉ OG UDVÆLGELSE idé og udvælgelse I skal nu arbejde videre med jeres problemstiling. Det første I skal gøre for at finde en løsning på jeres problem er at få en masse idéer. Det gør I bedst ved at lave

Læs mere

Vejledning 29. januar 2007

Vejledning 29. januar 2007 Vejledning 29. januar 2007 Vejledning om anvendelse af mobiltelefoner, notebooks mv. i retslokaler 1 Indledning...2 1.1 Baggrund...2 1.2 Vejledningens udformning...2 2 Generelt om brug af mobiltelefoner,

Læs mere

Ny skolegård efter påskeferien.

Ny skolegård efter påskeferien. FORDYBELSESUGE PÅ HELLIG KORS SKOLE 29. MATS 2. APRIL 2004 Ny skolegård efter påskeferien. Vi var ned i skolegården og der fortalte håndværkerne os at de bliver færdige om ti dage. De laver den nye skolegård

Læs mere

Jeg bor lige derovre

Jeg bor lige derovre UNGE HJEMLØSE I 'Den første nat var ikke så slem' Jens er 19 år og har været hjemløs de sidste tre måneder. Han er en af de cirka 1.300 hjemløse unge, der udgør en fjerdedel af alle hjemløse i Danmark.

Læs mere

Messehåndbogen Gode tips & ideér til en succesfuld messe.

Messehåndbogen Gode tips & ideér til en succesfuld messe. Messehåndbogen Gode tips & ideér til en succesfuld messe. Ofte ses der desværre flere kedelige tendenser når firmaet drager på messetur. Det kan være, at I simpelthen har så mange produkter at vise frem,

Læs mere

Dyrespecialisten Sådan får du succes med din hund nemt og enkelt

Dyrespecialisten Sådan får du succes med din hund nemt og enkelt Aktiveringsplan Vi har lavet en aktiveringsplan for Vovse idet vi ønsker at stimulere Vovse s behov som hund således at Vovse ikke lider afsavn i forhold til de grundlæggende behov hunde har. Dette vil

Læs mere

Tværfaglig indsats med faglig styrke! Basisteamuddannelsen Børne og Unge Rådgivningen

Tværfaglig indsats med faglig styrke! Basisteamuddannelsen Børne og Unge Rådgivningen Tværfaglig indsats med faglig styrke! Basisteamuddannelsen Børne og Unge Rådgivningen Case til punktet kl. 13.45: Det tværfaglige arbejde øves på baggrund af en fælles case, som fremlægges af ledelsen

Læs mere

De 3 mest effektive spørgsmål, du kan stille dig selv. Hvis du vil leve dit liv og ikke andres.

De 3 mest effektive spørgsmål, du kan stille dig selv. Hvis du vil leve dit liv og ikke andres. En workbook dit kærlighedsliv vil elske. De 3 mest effektive spørgsmål, du kan stille dig selv. Hvis du vil leve dit liv og ikke andres. 1 Om Christiane Jeg hjælper mennesker med at overkomme frygt og

Læs mere

71, stk. 3? 5. juni 1849.

71, stk. 3? 5. juni 1849. Hvad omhandler Grundlovens 71, stk. 1? Hvad omhandler Grundlovens 71, stk. 3? Den personlige frihed er ukrænkelig. Enhver der anholdes, skal inden 24 timer stilles for en dommer. Hvad omhandler Grundlovens

Læs mere

Debat mellem professor Peter Gøtzsche og psykiater Henrik Day Poulsen. Markeringen "..." angiver at sætningen bliver afbrudt eller fortsat senere.

Debat mellem professor Peter Gøtzsche og psykiater Henrik Day Poulsen. Markeringen ... angiver at sætningen bliver afbrudt eller fortsat senere. Debat mellem professor Peter Gøtzsche og psykiater Henrik Day Poulsen Skrevet af Johnny Boesen http://www.bedremedicin.dk/ Det følgende er en afskrift at en debat mellem Peter

Læs mere

tal med en voksen hvis du synes, at din mor eller far drikker for meget

tal med en voksen hvis du synes, at din mor eller far drikker for meget tal med en voksen hvis du synes, at din mor eller far drikker for meget Historien om en helt Sanne er 14 år. Hun må klare mange ting selv. Hun må ofte selv stå op om morgenen og få sine søskende op og

Læs mere

Sprognævnets kommaøvelser øvelser uden startkomma

Sprognævnets kommaøvelser øvelser uden startkomma Sprognævnets kommaøvelser øvelser uden startkomma Øvelse 1-20: Øvelse 21-29: Øvelse 30-34: Øvelse 35-39: Øvelse 40-44: Øvelse 45-49: Øvelse 50-59: Øvelse 60-85: Der sættes komma efter ledsætninger, jf.

Læs mere

TAL MED EN VOKSEN. hvis din mor eller far tit kommer til at drikke for meget

TAL MED EN VOKSEN. hvis din mor eller far tit kommer til at drikke for meget TAL MED EN VOKSEN hvis din mor eller far tit kommer til at drikke for meget Historien om en helt Sanne er 14 år. Hun må klare mange ting selv. Hun må ofte selv stå op om morgenen og få sine søskende op

Læs mere

Prøve i Dansk 3. Skriftlig del. Læseforståelse 2. November-december 2014. Delprøve 2A: Sundhed og faste. Teksthæfte. Delprøve 2B: Nabohjælp

Prøve i Dansk 3. Skriftlig del. Læseforståelse 2. November-december 2014. Delprøve 2A: Sundhed og faste. Teksthæfte. Delprøve 2B: Nabohjælp Prøve i Dansk 3 November-december 2014 Skriftlig del Læseforståelse 2 Teksthæfte Delprøve 2A: Sundhed og faste Delprøve 2B: Nabohjælp Der er et teksthæfte og et opgavehæfte. Læs først instruktionen i opgavehæftet.

Læs mere

Du bliver hvad du tænker SELVVÆRD SELVINDSIGT SELVTILLID SUCCES

Du bliver hvad du tænker SELVVÆRD SELVINDSIGT SELVTILLID SUCCES Du bliver hvad du tænker SELVVÆRD SELVINDSIGT SELVTILLID SUCCES Indholdsfortegnelse Forord 4 1. Selvindsigt en gave du selv skal finde! 7 2. Mentale principper for dine tanker og handlinger 10 Princippet

Læs mere

"Mød dig selv"-metoden

Mød dig selv-metoden "Mød dig selv"-metoden af Bjarne W. Andresen En lille plante løfter en tung sten for at kunne udfolde sig til sit fulde potentiale. Egå Engsø forår 2014. Bjarne W. Andresen 1. udgave. Aarhus, april 2015

Læs mere

UNDER UDARBEJDELSE. Net-opgaver: Facitliste

UNDER UDARBEJDELSE. Net-opgaver: Facitliste Net-opgaver: Facitliste Kapitel 1: Arbejde og uddannelse Ordforråd: Job og jobfunktioner Grammatik: Inversion Grammatik: Datid Grammatik: Possessive pronominer Udtale: R Billedserie: Josefs arbejde Kapitel

Læs mere

Forebyggelse af VOLD OG OVERFALD

Forebyggelse af VOLD OG OVERFALD Forebyggelse af VOLD OG OVERFALD Det Kriminalpræventive Råd Denne folder er til dig...... som måske er usikker på, hvordan du vil reagere på en mulig voldelig situation. Faren for at blive udsat for vold

Læs mere

Århus Kommune, Folkeoplysningsudvalget

Århus Kommune, Folkeoplysningsudvalget Ethvert seksuelt overgreb på børn og unge er et for meget Århus Kommune, Folkeoplysningsudvalget Pjecen er udgivet af Århus Kommune, Folkeoplysningsudvalget 1.udgave, 1. oplag 2004 Redaktion: Erik L. Würtzenfeld.

Læs mere

Guide: Er din kæreste den rigtige for dig?

Guide: Er din kæreste den rigtige for dig? Guide: Er din kæreste den rigtige for dig? Sådan finder du ud af om din nye kæreste er den rigtige for dig. Mon han synes jeg er dejlig? Ringer han ikke snart? Hvad vil familien synes om ham? 5. november

Læs mere

Giv nattevagten et servicetjek

Giv nattevagten et servicetjek Giv nattevagten et servicetjek Fra tid til anden kan det være en god ide at gennemgå arbejdspladsens funktioner for at vurdere, om noget kan planlægges eller udføres bedre. Dette gælder også planlægning

Læs mere

21-årig efter blodprop: 'Arret er noget af det bedste, jeg har'

21-årig efter blodprop: 'Arret er noget af det bedste, jeg har' 21-årig efter blodprop: 'Arret er noget af det bedste, jeg har' Pernille Lærke Andersen fortæller om den dag, hun faldt om med en blodprop, og hele livet forandrede sig Af Karen Albertsen, 01. december

Læs mere

Ny forskning kan give kortere sagsbehandlingstid for kørekort

Ny forskning kan give kortere sagsbehandlingstid for kørekort Ny forskning kan give kortere sagsbehandlingstid for kørekort I fremtiden bliver vejen til kørekort for unge med ADHD måske kortere. Et nyt studie konkluderer, at unge med ADHD ikke er så farlige i trafikken

Læs mere

Gruppeinterview med unge fra 8. klasse fra Maglehøjskolen 24. februar 2015

Gruppeinterview med unge fra 8. klasse fra Maglehøjskolen 24. februar 2015 1 Gruppeinterview med unge fra 8. klasse fra Maglehøjskolen 24. februar 2015 Deltagere 6 unge fra 8. klasse, 4 piger, 2 drenge. Tilstede Interviewe og referent ---------------------------------------------------------------------------------------------------

Læs mere

Sidste aften med min far

Sidste aften med min far Sidste aften med min far En sygeplejerske kommer ind og spørger, om hun skal stille en seng op til mig og min mor. På min fars stue. På stue fem. Det vil vi gerne. Min far sover allerede. Eller rettere

Læs mere

Ligestillingsminister Lykke Friis til Mandag Morgens konference om vold i nære relationer den

Ligestillingsminister Lykke Friis til Mandag Morgens konference om vold i nære relationer den Ligestillingsminister Lykke Friis til Mandag Morgens konference om vold i nære relationer den 11. januar 2011. 13 min. [Overskrift] Intro: Godt nytår og mange tak for rapporten. 11. januar 2011 KADAH/DORBI

Læs mere

idényts villapanel om kriminalitet: Vold og overfald får villaejere til at ændre adfærd Ny rapport - maj 2008

idényts villapanel om kriminalitet: Vold og overfald får villaejere til at ændre adfærd Ny rapport - maj 2008 idényts villapanel om kriminalitet: Vold og overfald får villaejere til at ændre adfærd Ny rapport - maj 2008 Indhold: 1. Pressemeddelelse: Vold og overfald får villaejere til at ændre vaner 2. Factsheet

Læs mere

- stammebeskrivelser ET UNDERVISNINGSMATERIALE FRA

- stammebeskrivelser ET UNDERVISNINGSMATERIALE FRA - stammebeskrivelser ET UNDERVISNINGSMATERIALE FRA Hvid stamme MOTTO: Det er Solgudens vilje, at du skal gøre hvad jeg siger STIKORD: Præster, bestemmer, rige Da Solguden straffede menneskerne, troede

Læs mere

God Alkoholkultur. Kanonbådsvej 8 1437 København K. Fakta om alkohol

God Alkoholkultur. Kanonbådsvej 8 1437 København K. Fakta om alkohol F God Alkoholkultur Kanonbådsvej 8 1437 København K Fakta om alkohol Emne: Unge og alkohol Sådan påvirker alkoholen din krop Sådan påvirker alkoholen dig psykisk Hvad tror du om unges alkoholforbrug? Og

Læs mere

Hund og børn. Lær hunden børnesprog

Hund og børn. Lær hunden børnesprog Hund og børn Hund og børn Ifølge Danmarks Statistik har ca. 450.000 danske familier hund, og i en stor del af disse familier er der børn. Der findes ikke nogen specielt børneegnede racer, men nogle racer

Læs mere

Tillidsstigen når unge og forældre kommunikerer om risiko og alkohol

Tillidsstigen når unge og forældre kommunikerer om risiko og alkohol Tillidsstigen når unge og forældre kommunikerer om risiko og alkohol Formidlingsdag, Center for Rusmiddelforskning Jakob Demant (jd@cf.au.dk) Signe Ravn (sr@crf.au.dk) Projekt Unge og alkohol (PUNA) December

Læs mere

Guide: Utroskab - sådan kommer du videre

Guide: Utroskab - sådan kommer du videre Guide: Utroskab - sådan kommer du videre Ingen af os har lyst til, at vores partner er os utro. Det får os til at føle os fravalgt, nedprioriteret og svigtet og gør rigtig ondt. Alligevel er utroskab udbredt

Læs mere

indhold Børn i Laos 4 Martin kommer til Laos 6

indhold Børn i Laos 4 Martin kommer til Laos 6 Martin i Laos indhold Børn i Laos 4 Martin kommer til Laos 6 Indhold Børnene ved Mekong 10 Dyrene i landsbyen 14 Hvad spiser man i Laos 16 Martin i rismarken 18 Børnene vaccineres 20 Nee og Noo står op

Læs mere

Grundbogen til Sidste Søndag

Grundbogen til Sidste Søndag Hvad er rollespil I dette kapitel vil vi forklare lidt omkring hvad rollespil er. Først vil vi forsøge at definere rollespil (en svær opgave), og derefter har vi et afsnit skrevet specielt til forældrene

Læs mere

Nyhedsbrev for december 2007

Nyhedsbrev for december 2007 Nyhedsbrev for december 2007 Indhold i denne udgave Nu er Christian Poulsen med igen. 1 Nyhed: Situationsbestemt ledelse. 1 Tillidsskabende ledelse. 2 Vi lærer det, mens vi gør det. 2 Nordelektro Strategiplakat.

Læs mere

Referat af møde nr. 1/2011 i Kredsrådet for Syd- og Sønderjyllands Politikreds den 14. marts 2011 hos Aabenraa Kommune

Referat af møde nr. 1/2011 i Kredsrådet for Syd- og Sønderjyllands Politikreds den 14. marts 2011 hos Aabenraa Kommune Referat af møde nr. 1/2011 i Kredsrådet for Syd- og Sønderjyllands Politikreds den 14. marts 2011 hos Aabenraa Kommune Deltagere: Borgmester Tove Larsen Kommunaldirektør Niels Johannesen Borgmester Aase

Læs mere

Guide: Sådan undgår du vold i dit parforhold

Guide: Sådan undgår du vold i dit parforhold Guide: Sådan undgår du vold i dit parforhold Maria Jensen blev banket, spærret inde og næsten slået ihjel af sin kæreste. Da hun forlod ham, tog han sit eget liv Af Jesper Vestergaard Larsen, 14. oktober

Læs mere

Anonym mand. Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus

Anonym mand. Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus Anonym mand Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus Han er 22 år og kommer fra Afghanistan. På grund af sin historie har han valgt at være anonym. Danmark har været hans hjem siden 2011 131 En

Læs mere

Strategi for politiets indsats over for æresrelaterede forbrydelser

Strategi for politiets indsats over for æresrelaterede forbrydelser 22. januar 2007 POLITIAFDELINGEN Polititorvet 14 1780 København V Telefon: 3314 8888 Telefax: 3343 0006 E-mail: Web: rpcha@politi.dk www.politi.dk Strategi for politiets indsats over for æresrelaterede

Læs mere

TYPE 2-DIABETES FAKTA OG FOREBYGGELSE

TYPE 2-DIABETES FAKTA OG FOREBYGGELSE TYPE 2-DIABETES FAKTA OG FOREBYGGELSE Type 2-diabetes - en folkesygdom 200.000-300.000 danskere har type 2- diabetes. Derudover får 10.000-20.000 hvert år sygdommen, der også kaldes type 2-sukkersyge.

Læs mere

Hvordan høre Gud tale?

Hvordan høre Gud tale? Hvordan høre Gud tale? Forord til læreren For flere år siden sad jeg sammen med en gruppe børn i 10-11 års alderen. Vi havde lige hørt en bibeltime, der handlede om at have et personligt forhold til Jesus.

Læs mere

DOM. Afsagt den 3. september 2014 af Østre Landsrets 22. afdeling (landsdommerne Lene Jensen, Arne Brandt og Dorte Nørby (kst.) med domsmænd).

DOM. Afsagt den 3. september 2014 af Østre Landsrets 22. afdeling (landsdommerne Lene Jensen, Arne Brandt og Dorte Nørby (kst.) med domsmænd). DOM Afsagt den 3. september 2014 af Østre Landsrets 22. afdeling (landsdommerne Lene Jensen, Arne Brandt og Dorte Nørby (kst.) med domsmænd). 22. afd. nr. S-771-14: Anklagemyndigheden mod T (advokat Tage

Læs mere

Afskrift af Facebook-korrespondancen mellem Jørgen Grandt og Rene Petersen

Afskrift af Facebook-korrespondancen mellem Jørgen Grandt og Rene Petersen Side 1 af 5 Afskrift af Facebook-korrespondancen mellem Jørgen Grandt og Rene Petersen JG skrev 7.3.2009 kl. 23:55 Hej Jeg må virkelig sige, at du har haft den store saks langt fremme og i brug på mine

Læs mere

Idékatalog til Kollegaens Dag 2011

Idékatalog til Kollegaens Dag 2011 Idékatalog til Kollegaens Dag 2011 Hvordan kan I fejre Kollegaens Dag? Alle kan være med til at fejre Kollegaens Dag det kræver ikke andet end lysten til at gøre noget positivt for og med sine kollegaer.

Læs mere

Du er klog som en bog, Sofie!

Du er klog som en bog, Sofie! Du er klog som en bog, Sofie! Denne bog handler om, hvordan det er at have problemer med opmærksomhed og med at koncentrere sig. Man kan godt have problemer med begge dele, men på forskellig måde. Bogen

Læs mere

Baggrundsnotat: Knive i nattelivet

Baggrundsnotat: Knive i nattelivet Baggrundsnotat: Knive i nattelivet For at kunne karakterisere brugen af ulovlige knive i nattelivet er der foretaget et særudtræk blandt de knivsager, der indgik i DKR-rapporten Knivsager i Danmark: Bag

Læs mere

gen i radioen til middag. De lover mere frost og sne de næste par dage, så jeg tror, vi skal hente det store juletræ i dag. Det store juletræ er det

gen i radioen til middag. De lover mere frost og sne de næste par dage, så jeg tror, vi skal hente det store juletræ i dag. Det store juletræ er det Det store juletræ Det er begyndt at blive koldt for fingrene, og selv om vi trækker huen godt ned om ørerne, er de godt røde. Vi beslutter os for at gå hjem til Per, han mener også, at det er ved at være

Læs mere