POLYPDYR GOPLEPOLYPPER FERSK VAN DSPOLYPPER OG DANMARKS FAUNA (COELENTERATA) MED 81 DANSK NATURHISTORISK FORENING AFBILDNINGER P. L.

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "POLYPDYR GOPLEPOLYPPER FERSK VAN DSPOLYPPER OG DANMARKS FAUNA (COELENTERATA) MED 81 DANSK NATURHISTORISK FORENING AFBILDNINGER P. L."

Transkript

1 DANMARKS FAUNA ILLUSTREREDE HAANDBØGER OVER DEN DANSKE DYREVERDEN MED STATSUNDERSTØTTELSE UDGIVNE AF DANSK NATURHISTORISK FORENING P. L. KRAMP POLYPDYR (COELENTERATA) L FERSK VAN DSPOLYPPER OG GOPLEPOLYPPER MED 81 AFBILDNINGER G. E. C. GADS FORLAG KØBENHAVN 1935

2 BIANCO LUNO A/S. KBHVN.

3 Polypdyr eller Cølenterater. Cølenteraterne hører til' de laveststaaende af de flercellede Dyr. De er i det ydre straaleformet byggede, men optræder iøvrigt i en Mangfoldighed af forskellige Former. Langt de fleste lever i Havet, nogle faa i Ferskvand. Nogle er fritsvømmende (Gopler og Ribbegopler), andre fastsiddende (Polypper og Koraldyr), nogle danner Kolonier, andre er enlige. Karakteristisk er det, at Legemets Vægge kun bestaar af to Lag Celler: et Yderlag (Ektoderm) og et Inderlag (Endoderm), adskilte af et strukturløst Mellemlag (Mesosark); herved adskiller Cølenteraterne (og de endnu lavere staaende Svampe) sig fra alle andre flercellede Dyr, hos hvilke Mellemlaget er et virkeligt Cellevæv (Mesoderm). Et andet Modsætningsforhold er, at Legemet kun indeholder eet Hulrum, nemlig Tarmhulen; Cølenteraterne har intet der svarer til den mesodermale Krophule hos andre Dyr. Det er dette Forhold, der har givet Anledning til Betegnelsen Cølenterat: Krophule (Cølom) og Tarmhule (Enteron) samlede i eet Hulrum. Tarmhulen har kun een Aabning udadtil, Mundaabningen; der er ingen Gataabning. 666a'.

4 Cølenteraterne inddeles i to Hovedgrupper: Cnidaria eller Nældedyr" og Ctenophora eller Ribbegobler. Cnidarierne har ingen Fimreplader, men bevæger sig ved Sammentrækning af Legemets Muskler, eller de er fastsiddende; karakteristisk for dem er de saakaldte Nældekapsler, hvis Gift lammer eller dræber de Smaadyr, der tjener dem som Næring. Ctenophorerne er (med Undtagelse af et Par stærkt omdannede Former, der ikke findes i danske Farvande) fritsvømmende, enlige Dyr, der bevæger sig ved Hjælp af 8 Længderækker af Fimreplader, og de har ingen Nældekapsler. CNIDARIA Grundformen er Polyppen (Fig. 1): et rørformet Legeme med en Fodskive forneden og en Mundaabning foroven omgivet af Fangarme (Tentakler). Tarmhulen kan være delt i straaleformet ordnede Sække eller Kanaler, og den kan fortsætte sig ud i Tentaklerne. Blodkarsystem findes ikke, ej heller særlige Exkretionsorganer. Muskler, Nerver og Kønsorganer er heller ikke særlige Organsystemer, men kun særlig udviklede Dele af de to Cellelag (Epith el er), hvis Bygning derfor kræver nogen Omtale (se Fig. 2). Hvert Epithel bestaar kun af eet Lag Celler; nogle af disse, Muskelepithelceller (Fig. 2, cm), har ved deres Grund lange sammentrækkelige Udløbere, der fungerer som Muskeltraade (mel); i Ektodermen

5 gaar alle Muskeltraadene paa langs ad Legemet (Længdemuskulatur eller Radiærmuskulatur, alt efter Legemets Form), i Endodermen derimod paa tværs (Ringmuskulatur eller Tværmuskulatur). Hos Goplerne er Muskulaturen noget mere kompliceret; Fig. 1. Skema af en Polyp (efter Claus-Grobben). Fig. 2. Skema af Epithel. ci interstitiel Celle, cm Muskelepithelcelle. end Nældecelle, end Endoderm. ep Ektoderm. gi Kirtelcelle, ggl Nervetraade. gtx Kønscelle, mel Muskeltraade. msg Mesosark. s Sansecelle. (Efter Délage & Hérouard). der er særlige subepitheliale Muskelceller, og der kan være Ringmuskulatur i Ektodermen. Andre Celler, Sanseceller (s), udsender lange Nervetraade (ggl), og desuden kan der under Epithelcellerne være særlige Nerveceller, især hos Goplerne. Der er intet Centralnervesystem, men Nervetraadene omspænder som et Net Størstedelen af Legemet og leder Sanseindtryk til hverandre indbyrdes og til Muskeltraadene; ethvert Sanseindtryk vil derfor bevirke en Sammentrækning af alle Muskler indenfor et vist Omraade, hvis Stør-

6 6 relse afhænger af Sanseindtrykkets Styrke; er Paavirkningen tilstrækkelig stærk, vil samtlige Legemets Muskler trække sig sammen, og i en Koloni kan Sanseindtryk ledes til flere Individer og faa dem alle til at reagere. Paa visse Steder kan Nervetraadene være særlig talrige og tætliggende (f. Ex. i Goplernes Nerveringe); det betyder blot, at disse Steder er særlig følsomme; en saadan Nervering maa ikke forvexles med de højere Dyrs Centralnervesystem, der modtager Sanseindtryk og udsender Impulser til særlige Muskler. Cølenteraternes Nervesystem er diffust". Kønscellerne (Fig. 2, gtx) opstaar mellem Epithelcellerne og kan undertiden foretage lange Vandringer mellem disse, men samles tilsidst paa bestemte Steder, Gonaderne, der hos nogle Cølenterater ligger i Ektodermen, hos andre i Endodermen. Ved Siden af den kønnede Forplantning foregaar der hos mange Cølenterater en ukønnet Formering ved Knopskydning, ligesom der hos nogle Grupper finder et Generationsskifte Sted (d. v. s. et regelmæssigt Skifte mellem kønnede og ukønnede Generationer). i Nældeceller (se nedenfor) kan ligeledes opstaa begge Epitheler og vandre mellem Epithelcellerne, til de finder deres endelige Plads i Ektodermen (Fig. 2, end), som Regel særlig tæt samlede paa bestemte Steder. I begge Epitheler kan der endvidere være Kirtelceller (gi) og smaa indskudte (interstitielle) Celler (ci).

7 Den eneste principielle Forskel paa Ektodermog Endodermceller er, at de sidste er i Stand til fordøje den Føde, der er bragt ind gennem Munden; de er i Reglen forsynede med Fimrehaar (Cilier). Mellemlaget (Mesosarken, msg) er en Udsondring fra Cellelagene og adskiller disse; hos Polypef" st- Fig. 3. A, Nældecelle med Nældekapsel i Hvile; ef Nældetraaden. k Cellekærnen, kz Knidocil, st Cellens Stilk. B, Nældekapsel i begyndende Udladning, Halsdelen med Tornene er udkrænget. C, Kapslen med fuldt udkrænget Nældetraad. (Efter Bronn). perne er den som Regel kun en tynd Støttelamel", hos Goplerne kan den være udviklet til en tyk geléagtig Masse (Mesogløa) med et overordentlig stort Vandindhold (ofte o). Den kan indeholde elastiske Traade og, hos Storgoplerne og Koraldyrene, spredte Celler indvandrede fra Epithelet. Bygningen af en Nældecelle ses paa Fig. 3. Fra Cellens frie Overflade rager en lille Tap frem,

8 8 den saakaldte Knidocil (kz); naar denne berøres, træder Nældekapslen (Nematocysten) i Funktion. Fig. 4. De forskellige Typer af Nematocyster hos Hydroiderne. A, B stereoline Glutinanter (smaa, den udslyngede Traad lige); C, D streptoline Glutinanter (store, den udslyngede Traad snoet); E, F Volventer; G, H Penetranter. (Efter Broch). Nematocysten er en vædskefyldt Blære, foroven forsynet med et lille Laag; i dens Indre ligger en lang, hul Traad, Nældetraaden, spiralformet op-

9 9 rullet (Fig. 3 A, ef)y og denne Traad kan udkrænges og er da i sin nederste Del (Halsdelen) forsynet med ganske smaa, men meget spidse Torne. I samme Øjeblik et eller andet Dyr kommer til at røre ved Knidocilen, udslynges Nældetraaden med stor Hastighed. Først udkrænges Halsdelen med de sammenfoldede og fremadrettede Torne, der strax borer sig ind i Byttets Hud; ved Traadens videre Udkrængning drejer Tornene sig ud til Siderne (B) og udvider derved Saaret, hvorigennem Nældetraadens lange tynde Del nu lettere trænger videre ind Byttets Legeme (Q; Tornene virker nu som Modhager, i saa at Traaden ikke kan glide ud igen. Samtidig trækker Nældekapslens Væg sig stærkt sammen og udtømmer Kapslens giftige Indhold i Saaret. Giften er vistnok af sammensat Natur og menes bl. a. at indeholde et Toxin, der virker lammende paa Centralnervesystemet hos smaa Dyr. Nogle Gopler har saa kraftigt virkende Nematocyster, at de kan gennemtrænge den menneskelige Hud og fremkalde en sviende Smerte. Den her beskrevne Type af Nematocyster er de saakaldte Penetranter; de varierer i Form og Størrelse og i Tornenes Anordning, men deres Funktion er i Hovedsagen den samme hos alle Cnidarier. Der findes imidlertid to andre Typer af Nematocyster, nemlig Volventer og Glutinanter, der ikke er giftige, men hjælper til at fastholde Byttet (se Fig. 4). Penetranterne (G, H) træder kun i Funktion ved Berøring med en glat Flade, hvorimod Volventerne (, F) udslynges, naar deres Kni-

10 10 docil berøres af Haar eller Børster; den udslyngede Traad ruller sig lynsnart omkring disse og holder dem fast. Glutinanternes (Å D) udslyngede Traad er klæbrig og benyttes ikke alene til at fastholde Byttet, men ogsaa i visse Tilfælde til at forankre Polyppen eller Goplen selv til faste Genstande. Cnidarierne inddeles i 3 Klasser: Hydrozoa (Smaagopler og Goplepolypper), Scyphozoa (Storgopler) og Anthozoa (Koraldyr). Hydrozoerne optræder i to Grundformer: 1) Polypper, der i Modsætning til Polypperne af de to andre Klasser har en simpel Tarmhule uden radiære Skillevægge, 2) Gopler ( Smaagopler"), hvis Rand er forsynet med en Randsøm (Velum). Blæregoplerne (Siphonophora) er fritsvømmende Kolonier med Individer af baade Polyp- og Gopletype. Scyphozoerne er som Regel fritsvømmende, enlige Gopler ( Storgopler") uden Velum, men med lappet Rand; Polypformen optræder dog ogsaa og er da forsynet med fire radiære Skillevægge i Tarmhulen. Anthozoerne er alle af Polypform, med Tarmhulen delt i flere (mindst 6) Rum ved radiære Skillevægge. I nærværende Bind behandles Hydrozoernes Polypformer (Hydrina, Hydroider), mens alle Gopleformerne saavel som Anthozoerne vil blive behandlede i senere Bind. 1. Klasse. Hydrozoa. Oversigt over Ordenerne. 1. Orden Hydrina (Ferskvandspolypperne). Intet Generationsskifte. Kun Polypformen findes; det er en simpelt bygget, temporært fastsiddende Polyp, forneden

11 11 forsynet med en lille Hæfteskive, der er i Stand til at slippe Underlaget og atter sætte sig fast et nyt Sted. Tentaklerne er hule. Formering ved Knopskydning forekommer, men de saaledes udviklede Individer løsner sig fra Moderdyret; der dannes altsaa Kitin eller andre faste Dele mangler. ikke blivende Kolonier. 2. Orden Leptolina. Generationsskifte. Den ukønnede Generation, Polypgenerationen (Goplepolypper eller Hydroider) er fastsiddende Polypper (kan ikke slippe Underlaget), med faa Undtagelser kolonidannende, i større eller mindre Udstrækning beklædte med Kitin (sjældent med Kalk). Tentaklerne er næsten altid solide. Ved Knopskydning fra Polypformen udvikles den anden, kønnede Generation, Meduseformen, der enten løsriver sig som fritsvømmende Meduser ( Smaagopler") eller bliver siddende paa Hydroiden og da er mere eller mindre reduceret i Bygning (Gonoforer). Smaagoplerne er i Modsætning til Storgoplerne forsynede med en Randsøm (Velum), og det geléagtige Mellemlag er uden Celler. Statiske Organer mangler eller er naar de findes simple ektodermale Blærer (Randblærer). 3. Orden Trachylina. Intet Generationsskifte. Kun Meduseformen findes (enkelte har dog polypagtige Larver). Meduserne er forsynede med Randsøm og adskiller sig fra Leptolinerne især ved Sanseorganernes Bygning, idet de statiske Organer bestaar af saavel Endoderm som Ektoderm. 4. Orden Siphonophora (Blæregopler). Fritsvømmende, kolonidannende Hydrozoer, Kolonier med baade meduseagtige og polypagtige Individer, 1. Orden Hydrina. Det rørformede Legeme kan ved en klæbrig Hæfteskive i nederste Ende fæste sig til Vandplanter o. 1.; naar undtages de to tentakelløse Former Protohydra og Microhydra, hvis systema-

12 tiske 12 Stilling er usikker, har Hydrinerne en Kreds af hule Tentakler omkring Mundaabningen. Fra Kroppens Sider kan ved Knopskydning dannes Døtreindivider; undertiden er flere saadanne tilstede samtidig, saa at der dannes en midlertidig Koloni, men før eller senere løsner Døtreindividerne sig for derefter at leve et selvstændigt Liv. Knopskydning finder især Sted om Sommeren under rigelig Næringstilførsel; ifølge en gammel Beregning fra 1755 (Schåffer) skulde en Hydra vulgaris i Løbet af 5 Maaneder kunne blive Ophav til over Polypper, hvis alt Afkommet holdt sig i Live saa længe. Den kønnede Formering finder Sted Sommer og Efteraar; Æg og Spermatozoer udvikles i simple, vorteformede Forhøjninger paa Kroppens Sider, som' Regel begge Slags hos samme Individ; de fleste Arter er altsaa Hermafroditter. De hanlige Kønsknopper findes fortrinsvis i Legemets øverste Del (se Fig. 5 og 6), hvor de, naar Spermatozoerne er modne, ses som smaa hvidlige Vorter. De hunlige Kønsknopper sidder fortrinsvis i Legemets nederste Del, og i hver af disse anlægges et stort Antal Kønsceller, men kun een af dem udvikler sig til et Æg, der paa Amøbevis fortærer de øvrige. Det fuldtudviklede Æg sprænger Kønsknoppens Væg, men bliver i nogen Tid siddende fast ved en tynd Stilk; i denne Stilling befrugtes det og gennemløber sin første Udvikling til en hul Kugle af to Cellelag, omgiven af en Skal, hvis Skulptur er af Værdi ved Bestemmelsen af Arterne (se Fig. 8). Dette Hvilestadium" frigøres fra Moderdyret og synker tilbunds,

13 13 hvor Udviklingen fortsættes, indtil en lille pølseformet Larve sprænger Skallen, kryber ud, sætter sig fast og begynder at danne Tentakler, Mund o. s. v. Fig. 5. Længdesnit af en Hydra; tilvenstre ses en Sideknop i Udvikling, tilhøjre to Kønsknopper, en hanlig (sp) og en hunlig (ov). (Efter Parker og Haswell). Fig. 6. Chlorohydra viridissima (Pallas), med en hunlig og to hanlige Kønsknopper. (Efter Greene). Om Ferskvandspolypperne repræsenterer en meget primitiv Type af Cølenterater, eller om de er stærkt reducerede Efterkommere af fra Havet indvandrede Hydroider, der under Opholdet i Ferskvand har mistet Generationsskiftet og mange andre af Hydroidernes karakteristiske Egenskaber, er et

14 14 aabent Spørgsmaal, hvorom der hersker megen Uenighed. Det er i alle Tilfælde urigtigt at opføre dem blot som en Familie af athekate Hydroider; de udgør en Orden sideordnet med de tre andre Ordner af Hydrozoer. Alle Hydriner (undtagen Protohydra) lever i Ferskvand, som Regel fæstede til Vandplanter. I sammentrukket Tilstand er de vanskelige at opdage; for at finde dem maa man enten optage en Del Planter og lade dem henligge roligt i en Beholder med Vand, til Dyrene har strakt sig ud, eller man maa, i stille Vejr, forsigtigt vende og dreje Planternes Blade og Stængler nede i Vandet og først tage dem op, naar man har faaet Øje paa de udstrakte Polypper. De ernærer sig af Smaadyr (smaa Orme, Krebsdyr osv.). Hos en enkelt Art (Chlorohydra viridissima) indeholder Endodermcellerne symbiotiske Alger, Zoochloreller, der giver Dyret en grøn Farve. Under Æggets Udvikling vandrer nogle af disse Algeceller ind i Ægget, som derved inficeres allerede før Befrugtningen. Meget bekendt er den overordentlige Regenerationsevne, og Hydra har i lange Tider været et yndet Objekt for den experimentelle Zoologi: Sønderdeling, Krængning, Podning osv. Snyltende paa Kroppen og Tentaklerne træfpes ofte Infusorien Trichodina pediculus, og Dafnien Anchistropus emarginatus G. O. Sars snylter paa Pelmatohydra oligactis. Bestemmelsen af Arterne er meget vanskelig, især paa konserveret Materiale, og er egentlig først blevet mulig i de senere Aar gennem Toppe's og P. Schulze's Undersøgelser af Nematocysterne. Arternes geografiske Udbredelse er derfor saa godt som ukendt, og vi savner Kendskab til, hvilke Arter der forekommer i Danmark. I den følgende Bestemmelsestabel er medtaget de Arter, der ifølge deres Forekomst i Tyskland kan antages ogsaa at findes hos os.

15 15 Fig. 7 viser de forskellige Typer af Nematocyster hos Hydrinerne; det er navnlig Streptolinerne (de streptoline Glutinanter, se Fig. 4) og Penetranterne, der anvendes ved Bestemmelsen, idet der er Forskel dels paa Kapslens B D Fig. 7. Nematocyster. A af Pelmatohydra oligactis, B af Hydra circumcincta, C af Hydra[attenuata, D af Hydra vulgaris; X I alle Figurer ses fra venstre: Penetrant, Volvent, Streptolin og Stereolin (sml. Fig. 4). (Efter P. Schulze). Form, dels paa den Maade hvorpaa Streptolinens hvilende (ikke udslyngede) Traad ligger i Kapslen, om Traadens Vindinger ligger paa tværs, paa langs eller paa skraa i Forhold til Kapslens Længdeaxe. Ogsaa Kønsknoppernes Form, Antal og Plads og Hvilestadiets Skal afgiver gode Artskarakterer, men Kønsknop-

16 udvikles 16 per er ikke tilstede paa alle Aarstider. Ligeledes kan Legemets Form og Tentaklernes Længde være vejledende, men kan kun erkendes paa levende eller meget velkonserverede Exemplarer. Hvad Legemsformen angaar, maa man ogsaa tage Hensyn til, om Dyret muligvis har slugt et Bytte (en Dafnie, en Orm, en Myggelarve eller andet), som kan gøre det aldeles uformeligt. Føde kan ogsaa give Dyret en særlig Farve for en Tid; sultende Individer er ofte blege. Den simpleste Metode til at konservere en Hydra i nogenlunde udstrakt StUling er følgende: Man løsner Polypperne fra Underlaget og suger et eller flere Exemplarer op i et Glasrør, med saa lidt Vand som muligt; Glasrøret holdes lukket foroven med en Finger, og ved stadig Drejning frem og tilbage forhindrer man Dyrene i at fæstne sig indvendig i Røret. Naar Polypperne efter nogen Tids Forløb har strakt Tentaklerne ud, slipper man med Fingeren og lader dem falde ned i en Skaal med koncentreret Formalin (40 Vo), hvorfra de dernæst overføres til fortyndet Formalin (2 4 %). Nematocysterne lider Skade ved Konservering med Alkohol, Formalin, Sublimat, Osmiumsyre og andre af de almindelig anvendte Konserveringsmidler; til Artsbestemmelse ved Hjælp af Nematocysterne lægger man derfor nogle Individer i en Blanding af 200 ccm destilleret Vand, 200 ccm Glycerin og 1 g krystalliseret Karbolsyre. Oversigt over Familierne. 1. Tentakler findes 1. Hydridæ. Tentakler mangler [Nematocyster (Penetranter og Glutinanter) spredt over hele Legemets Overflade; lever i Brak- og Saltvand 2. Protohj^drid æ]. Nematocyster (kun Glutinanter) kun i Legemets øverste Ende; lever i Ferskvand 3. Microhydridæ. 1. Pam. Hydridæ. Oversigt over Slægter og Arter. 1. Legemet med en tydeligt afsat, tyndere Stilk; paa de unge Polyp-Knopper to Ten-

17 Polypdyr. 17 takler før de andre. Hvilestadiets Skal med korte, simple Torne. Streptolinerne langstrakt ovale eller nyreformede, Traaden oprullet paa langs 1. Pelmatohydra oligåctis. Legemet uden tydeligt afsat Stilk; paa de unge Polyp-Knopper udvikles mere end to Tentakler samtidig. Streptolinernes Traad paa tværs eller paa skraa Dyret grønt paa Grund af Zoochloreller. Hvilestadiets Skal med polygonale Facetter, uden Torne. Streptoliner stærkt afsmalnende forneden, saalformede 2. Chlorohydra viridissima. Dyret brunligt eller graaligt (sjældent grønligt paa Grund af Indhold af Føde). Hvilestadiets Skal med Torne. Streptoliner ikke smalle forneden (Hydra) (Streptoliner bredt ægformede, symmetriske. Tvekønnet; Æg fladtrykte; Hvilestadiets Skal med spredte Torne med en Knop i yderste Ende.. 3. Hydra circumcincta). Streptoliner cylindriske, sjældent nyreformede. Æg kugleformede (Streptoliner med 4 tydelige Vindinger paa tværs. Særkønnet; Hvilestadiets Skal med korte, brede, ofte gaffelformede Torne 4. Hydra attenuåta). Streptolinernes Traad mere eller mindre uregelmæssigt oprullet. Tvekønnet; Hvilestadiets Skal med lange, tynde, undertiden grenede Torne.. 5. Hydra vulgåris. 1. Pelmatohydra oligåctis (Pallas) (Hydra fusca L*) (Fig.7^, 8^ 9Å). Det slanke Legeme, hvis nederste Del er tyndt, stilkformet, kan i udstrakt Tilstand være indtil 3 cm langt; Tentakler meget lange, indtil 25 cm, sjældent over 6 i Antal, de unge Døtreknopper med kun 2 Tentakler. Særkønnet: (^ Kønsknopper næsten halvkugleformede, i stort Antal paa hele den tykkere Del af Legemet; Æg kugleformede, i en eller flere Spiraler fra Stilken opefter. Hvilestadiets Skal med talrige ganske korte Torne. Dyrets Farve hvidlig, lysebrun til sortebrun, eller lyst orangerød, P. L. Kramp : 2

18 Fig. 8. Hanlige Kønskropper (tilvenstre) og Hvilestadier (tilhøjre) af: A Pelmatohydra oligactis, B Chlorohydra viridissima, C Hydra circumcincta, D Hydra attenuata, E Hydra vulgaris. (Efter P. Schulze). den tynde Stilk lysere end den øverste, tykkere Del. Kan altid, selv i sammentrukken Tilstand, kendes paa den skarpt afsatte, tynde nederste Del. Meget almindelig overalt i Tyskland, ogsaa fundet flere Steder i Danmark. 2. Chlorohydra viridissima (Pallas) (Hydra viridis L.) (Fig. 6, 8 B). Legemet 0,5 1,5 cm langt, lidt smallere forneden end foroven; ca Tentakler, lidt kortere end Legemet. Tvekønnet: ^ Kønsknopper halvkugleformede, med en lille Spids paa Toppen; Æg kugleformet; Hvilestadiets Skal uden Torne, men delt i mangekantede Facetter; som Regel er der kun eet Æg tilstede ad Gangen. Farve

19 Fig. 9. Udstrakte og sammentrukne Individer af: A Pelmatohydra oligactis, B Hydra circumcincta, C Hydra attenuata. (Efter P. Schulze). græsgrøn paa Grund af Zoochloreller. Lever paa godt belyste Steder. Meget almindelig, ogsaa i Danmark. [3. Hydra circumcincta P.Schulze. (Fig. 7 B, 8 C, 9 B). Legemet indtil 0,5 cm langt; som Regel 6 Tentakler, kun Vs saa lange som Legemet. Tvekønnet: <^ Kønsknopper kegleformede, i Legemets øverste Del, udvikles 2*

20 20 før Æggene, der sidder i den nederste Del og er fladtrykte. Hvilestadiets Skal med ugrenede Torne, der foroven er afrundede, ofte med en lille endestillet Knop, anbragte i et Bælte omkring Kapslen. Farve hvidlig, blegt Fig. 10. Hydra vulgaris, udstrakt og sammentrukken. (Efter P. Schulze). graabrun eller orangerød. Lever som Regel i eller tæt over Bundens Mudder og er meget lyssky. Fundet nogle faa Steder i Tyskland, England og Rusland.] [4. Hydra attenuåta Pallas. (Fig. 7 C, 8 D, 9 C). Legemet ca. 1 cm langt, forneden lidt fortykket eller ombøjet; som Regel 6 7, op til 11 Tentakler, saa lange som Legemet eller længere, undertiden meget længere. Særkønnet: ^ Kønsknopper halvkugleformede med en lille Spids paa Toppen, i stort Antal i Legemets øverste Vs. Æg kugleformede, paa en temmelig stor Sokkel;

21 21 Hvilestadiets Skal med korte, ofte gaffeldelte Torne, Farve hvidlig, orange, brunlig, graalig eller grønlig, altid lys. Temmelig hyppig overalt i Tyskland.] 5. Hydra vulgåris Pallas (Hydra grisea L.) (Fig. 7D, 8, 10). Legemet knap 1 cm langt, af omtrent samme Tykkelse overalt; som Regel 6 8 Tentakler, noget længere end Legemet; tilbøjelig til i sammentrukket Tilstand at bøje Tentaklerne nedefter. Tvekønnet: ^ Kønsknopper smaa, cylindriske, med en lille Spids paa Toppen. Æg kuglerunde, højst 8 tilstede samtidig; Hvilestadiets Skal med lange, grenede Torne. Farve ensartet brun. Vidt udbredt, men som Regel ikke talrig. Til Hydrinahenregnes ofte, men vistnok med Urette, to smaa tentakelløse Polypper, Protohydra og Mier o hydra, hver tilhørende sin Familie. 2. Fam. Protohydridæ. [Protohydra leuckarti Greef. (Fig. 1 1 Å). Legemet langstrakt, 0,7 A " ' '^'-:mb Fig. 11. A Protohydra leuckarti (efter Greef). B Microhydra ryderi (efter Brauer). l,5mm langt, med en lille Hæfteskive forneden og en Mundaabning foroven; intet Spor af Tentakler; Nematocyster (Penetranter og Glutinanter) spredt over hele Legemets Overflade. Formerer sig ved Tværdeling; Knopskydning eller kønnet Formering kendes ikke. Lever i Sand eller Slam i Brakvand, fundet ved Ostende, ved Flodmundinger i Sydengland, i Kieler Bugt og ved Tvarminne i Finland.]

22 22 3. Fam. Microhydridæ. Microhydra r 5^ deri Potts (= Microhydra germånica Roch) (Fig. 11 B). Legemet langstrakt, 0,5 2 mm langt, uden Fodskive og uden Tentakler, Penetranter mangler, men Glutinanter findes i øverste Ende omkring Munden, Formerer sig ved Knopskydning og udvikler en Meduse, hvis systematiske Stilling er usikker; den anses af nogle for kun at være et Ungdomsstadium af Ferskvandsmedusen Craspedacusta sowerbyi Lankester. Lever i Ferskvand og er fundet flere Steder i Tyskland; i de sidste Aar har den ogsaa vist sig ved København, i Akvarier. 2. Orden Leptolina. A. Den ukønnede Generation. Den ukønnede Generation, Hydroiden, er en Polyp, der i sin Grundform er af lignende Bygning som Hydra; dog har Tentaklerne en solid Endoderm, som Regel bestaaende af en enkelt Række af skiveformede Celler (kun hos nogle faa af de største og højest udviklede Former er Tentaklernes Endoderm flerrækket og kan have et centralt Hulrum, som dog ikke staar i Forbindelse med Tarmhulen), og Polyppens nederste Ende er ubevægeligt fastvoxet til fremmede Genstande (undtagen hos enkelte Arter, der sekundært er tilpassede til fritsvømmende Levevis). Kun ganske faa Hydroider er enlige (mest indenfor Fam. Tubulariidæ); de allerfleste danner ved Knopskydning Kolonier, hvis Enkeltindivider bliver sammen for bestandig og staar

23 23 i Forbindelse med hverandre gennem Koloniens fælles Tarmhule. En Hydroidekoloni er saaledes et System af grenede Rør, overalt bestaaende af to Cellelag, Ektoderm og Endoderm; dette Rør af levende Væv kaldes Cønosark. Fra Ektodermens Overflade udsondres en Substans, der størkner til et fast, kitinagtigt Rør, Perisarken, der afgiver Støtte og Beskyttelse for en større eller mindre Del af Kolonien i). I de unge, endnu voxende Dele af Kolonien er Perisarken i intim Forbindelse med Cønosarken, som ellers ligger løst inden i det færdigdannede Perisarkrør (Fig. 13). Koloniens Bygning hos Hydroiderne. Langt Fig. 12. Athekat Hydroide (Coryne) (efter Allman). de fleste Hydroider er fæstede til Underlaget ved Hjælp af saakaldte Stoloner: fine grenede, ofte anastomoserende Traade (Fig. 12) bestaaende af Cønosark omgivet af et Perisarkrør. Fra Stolonerne udspringer et eller flere Polypindivider, 1) Hos Fam. Milleporidæ og Stylasteridæ bestaar Perisarken ikke af Kitin, men af.kalk, hvorved disse Former faar et koralagtigt Udseende; man sammenfattede dem tidligere som en særlig Orden, Hydrokorallerne, men indordner dem nu som to Familier af de athekate Hydroider. Da ingen af dem er repræsenterede i danske Farvande, skal de ikke beskrives nærmere her.

24 24 enten alle ens eller af to eller flere forskellige Typer (s. n.). Den mest konstant forekommende Type af Polypper er Ernæringsindividet, hvis Fig. 13. Thekafor Hydroide (Laomedea). 1 Apofyse, 2 Diafragma; 3 Hydrothek, i Hydranth, 5 Gonoforer, 6 Gonothek. (Efter Broch). øverste, noget udvidede Del, der bærer Tentakler og Mundaabning, kaldes Hydranth. Hos den ene Underorden, Thecaphora, fortsættes Perisarken op omkring Hydranthet som et Bæger af bestemt og for hver Art karakteristisk Form, et Hydrothek (Fig. 13); det fuldtudviklede Hydranth er kun ved

25 25 sin Grund fæstet til den nederste Del af Hydrothekets Indervæg i et smalt ringformet Parti; som Regel har Hydrotheket paa dette Sted en tynd Tværskillevæg (Diafragma), der i Midten har en Aabning for Hydranthstilken. Undertiden kan Hydrotheket lukkes foroven med et La ag, der kan være AB C Fig. 14. A Pseudohydrothek (af Perigonimus). B Pseudohydrocaulus (af Halecium). C Internodium af en Plumulariide (Kirchenpaueria) med et Hydrothek og to Nematotheker (s), hvorfra Nematoforerne, der her er amøboide", kan strække sig ud. (Efter Broch). formet paa mange forskellige Maader (se under de enkelte Familier). Hos de athekate Hydroider (Fig. 12) gaar Perisarkrøret almindeligvis op omkring Polypstilken og ender ved Hydranthets Grund; undtagelsesvis kan Perisarken dog fortsætte sig videre op omkring den nederste Del af Hydranthet, under Tentaklerne, men er i saa Fald blød, uden bestemt Form, og antager et foldet eller rynket Udseende, naar Hydranthet trækker sig sammen (Pseudohydrothek, Fig. 14 A). Hos nogle

26 26 ct> ^ 3» 3 o S 3 g ^ Eis E. Q. O O Eo -1 ia orq» 2. c^ Sr 2." 3 tt > C o S X S" = P O 2 O " i: 2 s: i - o =r Q- ;^ :n ^5 D. p, 3 E- =- ^ S 3^ S "^ ^ ^ S- o. ' 3 -^» o r>< c o 5 3» 3 - (TO 3 CD J'n T3 O > ^ no ^ < S" TI 3. h 5S P O ja E- o <L 03 2 "^ "a* "^ i^ 3. «> H n

27 27 Hvis Knopskydning kun kan finde Sted fra athekate Hydroider er Polypperne helt nøgne, mangler ganske Persiark, som da kun findes paa Stolonerne. Stolonerne, fremkommer en stolonial Koloni (Fig. 15 a, &), hvis Individer altsaa kun forneden, gennem Stolonerne, staar i Forbindelse med hverandre. Hvis Knopskydning desuden kan finde Sted oppe paa Hydranthstilkene (hvilket kun sker, hvis disse er perisarkklædte), fremkommer oprette, grenede Stammer (Hydrocaulus). Disse er de to Hovedtyper af Kolonier, men indenfor hver af dem forekommer en Mangfoldighed af forskellige Former. Koloniformen er kun af meget begrænset Betydning for Hydroidernes systematiske Inddeling, men da den er en stor Hjælp ved Bestemmelsen af Arterne, er det nødvendigt her at beskrive de vigtigstetyper. A. Stoloniale Kolonier. I. Den simpleste Koloniform er den krybende stoloniale Koloni (Fig. 15 a og &), hvor Stolonerne holder sig tæt til Underlaget, og Hydrantherne udspringer enkeltvis direkte fra Stolonerne (Clava, Merona, Stauridium, Hydractinia, flere Arter af Tubularia og Perigonimus; Filellum, de fleste Arter af Campanularia). II. Hos mange Hydroider forlader nogle af Stolonerne Underlaget og voxer frit op, som Regel flere Stoloner sammen i et Bundt, hvorved der fremkommer en opret, sammensat (polysifon) Stamme, en Rhizocaulus (Fig. 15 c og rf), der atter kan være udviklet paa forskellig Maade, eftersom et eller flere

28 28 af Rørene bærer Hydranther; sjældent voxer Stolonerne op enkeltvis (monosifon). De fleste rhizocaulome Kolonier er grenede, idet nogle af Stolonerne forlader den fælles Stamme og voxer frit ud som en Sidegren; undertiden kan saadanne Stoloner atter hæfte sig paa en anden Gren og saaledes danne solide Broer" fra Gren til Gren i Kolonien (hyppigt hos Lafoea). 4 Undertyper: II. a. Isosifon Rhizocaulus, alle Rørene bærer Hydranther (Perigonimus muscoides, Campanularia verticillata, Lafoea, Stegopoma plicatile). II. b. Perisifon Rhizocaulus, et (eller flere) hydranthbærende Rør ligger i Stammens (eller Grenens) Axe omgivet af Rør, der ikke bærer Hydranther; Axerørets Hydranther rager da ud imellem de perifere Rør (Grammaria). II. c. Endosifon Rhizocaulus, de perifere Rør bærer Hydranther, de centrale ikke (Lafoeina maxima). II. d. Monosifon Rhizocaulus optræder sjældent (Cladonema), men kan dog forekomme som Abnormitet hos krybende Kolonier. Særlige rhizocaulome Dannelser af betydelig Mægtighed og Fasthed kendes hos visse Arter af Hydractinia og Corynidæ, især hos nogle japanesiske Former. B. Hydrocaulus. Denne Kolonitype optræder i to Hovedformer: monopodial og sympodial, den første atter i to Underformer. I a. Monopodial Hydrocaulus med endestillet Hydranth (= racemøs Koloni, Fig. 16

29 29 og Fig. 15/). Stammens oprindelige, primære Individ vedbliver at tiltage i Længde, idet der er en Væxtzone umiddelbart under Hydranthet (sort i Figuren); efterhaanden som Primærindividet voxer, Pr Fig. 16. Skema af racemøs Koloni (monopodia! Hydrocaulus med endestillet Hydranth). Pr Primærindivid. / 1 / é første til fjerde Sidehydranth af første Orden. // 1 // 2 første og andet Sidehydranth af anden Orden. De sorte Partier er de i Øjeblikket voxende Dele af Kolonien, de prikkede Partier er dem, hvorfra Knopskydning i Øjeblikket kan finde Sted. (Efter Kiihn). anlægges fra dets Stilk den ene Sideknop efter den anden, den ældste nederst, den yngste øverst; hver af disse Sideknopper voxer ud til en Gren, der forlænges og grener sig paa samme Maade som Hovedstammen, osv. Denne Forgreningsmaade er meget almindelig blandt de athekate Hydroider (Eudendrium, Cordylophora, Coryne, Bougain-

POLYPDYR DANMARKS FAUNA (COELENTERATA) MED 90 AFBILDNINGER DANSK NATURHISTORISK FORENING P. L. KRAMP IL JOPLER

POLYPDYR DANMARKS FAUNA (COELENTERATA) MED 90 AFBILDNINGER DANSK NATURHISTORISK FORENING P. L. KRAMP IL JOPLER DANMARKS FAUNA ILLUSTREREDE HAANDBØGER OVER DEN DANSKE DYREVERDEN MED STATSUNDERSTØTTELSE UDGIVNE AF DANSK NATURHISTORISK FORENING P. L. KRAMP POLYPDYR (COELENTERATA) IL JOPLER MED 90 AFBILDNINGER G. E.

Læs mere

Poten skelet består af fodrodsknoglerne, mellemfodsknoglerne og tæernes skelet, samt muskler.

Poten skelet består af fodrodsknoglerne, mellemfodsknoglerne og tæernes skelet, samt muskler. Friis Lara Kennel Friis v/ Ejvind Friis Mikkelsen El-Vej 13, Seest, DK 6000 Kolding Tlf. (45) /5 52 83 03 Email: efriism@stofanet.dk Schæferhundens Poter Poten skelet består af fodrodsknoglerne, mellemfodsknoglerne

Læs mere

Parasitter og sygdomme i fisk

Parasitter og sygdomme i fisk Kapitel 11 side 93 Parasitter og sygdomme i fisk En stor del af vores fiskebestande huser en række forskellige parasitter, som ofte er uskadelige for fisken selv. Fisk kan også leve med forskellige sygdomme.

Læs mere

Plakaten - introduktion

Plakaten - introduktion Plakaten - introduktion På plakaten kan du se den store havøgle Mosasaurus. Den var et krybdyr, der kunne blive helt op til 15 meter langt. Nogle kalder den for havets Tyrannosaurus. Det var fordi den

Læs mere

SCHÆFERHUNDENS HOVED/ØRER. Schæferhundens hoved/ører

SCHÆFERHUNDENS HOVED/ØRER. Schæferhundens hoved/ører SCHÆFERHUNDENS HOVED/ØRER Kennel Friis E. Friis Mikkelsen, El-vej 13, Seest DK 6000 Kolding (45)61668303 ejfriism@gmail.com 1 Kennel Friis v/ Ejvind Friis Mikkelsen El - vej 13, Seest, DK 6000 Kolding

Læs mere

Vedligeholdelse af løvtræshegn Sidebeskæring & udtynding af løvtræshegn

Vedligeholdelse af løvtræshegn Sidebeskæring & udtynding af løvtræshegn Vedligeholdelse af løvtræshegn Sidebeskæring & udtynding af løvtræshegn Plantning & Landskab, Landsforeningen Levende hegn skal vedligeholdes Det danske kulturlandskab er de fleste steder et hegnslandskab.

Læs mere

Hypotermi. Hypotermiens faser. Kilde: Fiskeriets Arbejdsmiljøråd

Hypotermi. Hypotermiens faser. Kilde: Fiskeriets Arbejdsmiljøråd Hypotermi Under minutter så hurtigt synker mange skibe. Med så kort varsel skal du på forhånd vide, hvad du skal gøre i en nødsituation. Her følger nogle gode råd om, hvordan du holder varmen, hvis du

Læs mere

MORTEN BRASK EN PIGE OG EN DRENG

MORTEN BRASK EN PIGE OG EN DRENG MORTEN BRASK EN PIGE OG EN DRENG ØEN 2 E N AF DE FØRSTE DAGE SER jeg hende med en nøgen dreng i hotelhavens indgang. De går gennem skyggen fra de høje daddelpalmer og standser nogle meter fra trappen til

Læs mere

RANKEFØDDER HAVEDDERKOPPER DANMARKS FAUNA 3. F. (PYCNOGONIDA) (CIRRIPEDIA) MED 51 DANSK NATURHISTORISK FORENING K. STEPHENSEN AFBILDNINGER

RANKEFØDDER HAVEDDERKOPPER DANMARKS FAUNA 3. F. (PYCNOGONIDA) (CIRRIPEDIA) MED 51 DANSK NATURHISTORISK FORENING K. STEPHENSEN AFBILDNINGER DANMARKS FAUNA 3. F. ILLUSTREREDE HAANDBØGER OVER DEN DANSKE DYREVERDEN MED STATSUNDERSTØTTELSE UDGIVNE AF DANSK NATURHISTORISK FORENING jt'- K. STEPHENSEN HAVEDDERKOPPER (PYCNOGONIDA) OG RANKEFØDDER (CIRRIPEDIA)

Læs mere

Prædiken over Den fortabte Søn

Prædiken over Den fortabte Søn En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

Regler for Bordtenniskampe, dvs. materialer, borde, bat osv.

Regler for Bordtenniskampe, dvs. materialer, borde, bat osv. ITTF's Bordtennislove I dette dokument finder du den danske bordtennis unions oversættelse af ITTF's bordtennislove. Her kan du finde alt om, hvilke regler der er når man spiller en bordtenniskamp. ---

Læs mere

Loven for bevægelse. (Symbol nr. 15)

Loven for bevægelse. (Symbol nr. 15) Loven for bevægelse (Symbol nr. 15) 1. Guddommens jeg og skabeevne bor i ethvert væsens organisme og skabeevne Vi er igennem de tidligere symbolforklaringers kosmiske analyser blevet gjort bekendt med

Læs mere

Parodontitis - tandkødsbetændelse. dsbetændel og tandløsning

Parodontitis - tandkødsbetændelse. dsbetændel og tandløsning Parodontitis - tandkødsbetændelse dsbetændel og tandløsning Værd at vide: Der findes to store tandsygdomme, som rammer næsten alle mennesker. Den ene er Caries: "huller i tænderne". Den anden er Parodontitis.

Læs mere

Sprogforeningens Almanak Aabenraa, den 1. Maj 1923

Sprogforeningens Almanak Aabenraa, den 1. Maj 1923 Sprogforeningens Almanak Aabenraa, den 1. Maj 1923 Hr. Chr. Ferd... Broager.. Da vi i Aar agter at bringe en Gengivelse i Sprogforeningens Almanak af Mindesmærkerne eller Mindetavler i Kirkerne for de

Læs mere

Tanken er derfor ligeledes at åbne for en dialog omkring netop denne problematik samt synliggøre nogle muligheder på området.

Tanken er derfor ligeledes at åbne for en dialog omkring netop denne problematik samt synliggøre nogle muligheder på området. INTRO Dette katalog er udfærdiget som et ide- og inspirationskatalog, der skal vise nogle muligheder for fastgørelse af p-kateter, når dette ikke er i brug. Alle løsninger tager sit udgangspunkt i dagligdagen,

Læs mere

Bør Kristendommen afskaffes

Bør Kristendommen afskaffes Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

BORDTENNIS INTERNATIONALE SPILLEREGLER MED TILLÆG UDARBEJDET AF BTE-BORDTENNISEXPERTERNE

BORDTENNIS INTERNATIONALE SPILLEREGLER MED TILLÆG UDARBEJDET AF BTE-BORDTENNISEXPERTERNE BORDTENNIS INTERNATIONALE SPILLEREGLER MED TILLÆG UDARBEJDET AF BTE-BORDTENNISEXPERTERNE 30. MAJ 2002 2 TILLÆG TIL DE INTERNATIONALE SPILLEREGLER OMFATTER: 2.11.1. a) og b) ET SÆT 2.13.3. a) og b) VALG

Læs mere

FAKTAARK OM STRANDDYR

FAKTAARK OM STRANDDYR FAKTAARK OM STRANDDYR SØPINDSVIN Tangborre Tangborren er et lille rundt og fladt søpindsvin. Den måler ca. 4 cm i diameter. Skallen er besat med spidse, mørkegrønne pigge. Piggene mangler dog tit, når

Læs mere

Edderkopper prik-til-prik

Edderkopper prik-til-prik Edderkopper prik-til-prik MATEMATIK NATUR/TEKNIK LÆRERVEJLEDNING Forskellige slags edderkopper spinder forskellige slags spind. I dette forløb tegner eleverne fra prik til prik i tallenes rækkefølge. De

Læs mere

Broer, skak og netværk Carsten Thomassen: Naturens Verden 10, 1992, s. 388-393.

Broer, skak og netværk Carsten Thomassen: Naturens Verden 10, 1992, s. 388-393. Broer, skak og netværk Side 1 af 6 Broer, skak og netværk Carsten Thomassen: Naturens Verden 10, 1992, s. 388-393. Eksempler på praktiske anvendelser af matematik og nogle uløste problemer Indledning Figur

Læs mere

SVANEMØLLEN Svaneke.

SVANEMØLLEN Svaneke. SVANEMØLLEN Svaneke. Løse og nedfaldende egespåner 2010 Tilstand Beklædning, vinduer og døre. Istandsættelse NIELS-HOLGER LARSEN 2013 Indledning. Ved møllen opførelse blev både skrog og hat beklædt med

Læs mere

Regnorme er fantastiske! Jeg arbejder på universitetet med at studere, hvordan orme fungerer. Jeg elsker dem og alle deres fascinerende små vaner.

Regnorme er fantastiske! Jeg arbejder på universitetet med at studere, hvordan orme fungerer. Jeg elsker dem og alle deres fascinerende små vaner. TM Regnorme er fantastiske! Jeg arbejder på universitetet med at studere, hvordan orme fungerer. Jeg elsker dem og alle deres fascinerende små vaner. Der er tusinder af (vid)underlige arter af orme i verden.

Læs mere

Chr. Bjørn Petersen Ingeniør & entreprenør København Stockholm Hovedkontor: Grønningen 15

Chr. Bjørn Petersen Ingeniør & entreprenør København Stockholm Hovedkontor: Grønningen 15 Moderne Fyrtaarne i Danmark Chr. Bjørn Petersen Ingeniør & entreprenør København Stockholm Hovedkontor: Grønningen 15 MODERNE FYRTAARNE I DANMARK Medens Fyrtaarne i Almindelighed bygges paa land eller

Læs mere

Vandløbet et tværfagligt samarbejde

Vandløbet et tværfagligt samarbejde Ny skriftlighed i geografi/naturgeografi: B opgave Problemløsende hensigt; fx rapport, teoriafklarende opgaver, SRP/SS0 formuleringer, AT formuleringer 2011 Vandløbet et tværfagligt samarbejde 1 Formål:

Læs mere

SPORTSJUMPER. Trampolin. Brugermanual PRO-LINE TEPL238

SPORTSJUMPER. Trampolin. Brugermanual PRO-LINE TEPL238 SPORTSJUMPER Trampolin PRO-LINE TEPL238 Brugermanual 2 Indhold Brugermanual ----------------------------------------------------- Side 3~6 Samlevejledn. ----------------------------------------------------

Læs mere

Rygfitness med Ergo Multistol. ergoforma. ergoforma

Rygfitness med Ergo Multistol. ergoforma. ergoforma Rygfitness med Ergo Multistol ergoforma ergoforma Rygfitness med Ergo Multistol RYGPROBLEMER ER EN DEL AF HVERDAGEN FOR MANGE Årsagen kan være dårlige arbejdsstillinger, forkert arbejdsstol, manglende

Læs mere

Ansøgning DEN SØNDERJYDSKE FOND

Ansøgning DEN SØNDERJYDSKE FOND Skema for mænd. Ansøgning Til DEN SØNDERJYDSKE FOND Holmens Kanal 16II, København K. I Sønderjylland indsendes Ansøgningen gennem vedkommende Amtskomité Journal Nr. 66 1. Andragerens fulde Navn? (stavet

Læs mere

RISICI VED AT FÅ INDSAT BRYSTIMPLANTAT

RISICI VED AT FÅ INDSAT BRYSTIMPLANTAT RISICI VED AT FÅ INDSAT BRYSTIMPLANTAT - til kvinder, der overvejer brystforstørrende operation 2013 Hvis du overvejer at få lavet kunstige bryster (indsat brystimplantater), skal du vide, at den læge,

Læs mere

Andet godt fra havet. Krebsdyrs opbygning Krebsdyrets krop er leddelt og opbygget med et hoved, en (for)krop og en hale/bagkrop.

Andet godt fra havet. Krebsdyrs opbygning Krebsdyrets krop er leddelt og opbygget med et hoved, en (for)krop og en hale/bagkrop. Kapitel 2 side 15 Andet godt fra havet Man fisker andre dyr fra havet end fisk. Det er krebs og bløddyrene. Der findes mange arter af krebs- og bløddyr, men det er kun nogle få af dem, der er interessante

Læs mere

Jumpkids 16. Trampolincenter.dk. Brugermanual. - En del af PE-Redskaber A/S

Jumpkids 16. Trampolincenter.dk. Brugermanual. - En del af PE-Redskaber A/S Jumpkids 16 Brugermanual Trampolincenter.dk - En del af PE-Redskaber A/S Vigtig information før brug af trampolinen ADVARSEL: VED BRUG AF DENNE TRAMPOLIN ER DER, VED LANDING PÅ RYG, NAKKE ELLER HOVED,

Læs mere

Byudvikling på Limfjordstangerne

Byudvikling på Limfjordstangerne Byudvikling på Limfjordstangerne I det følgende opgavesæt skal du forsøge at forestille dig, hvordan det har været at leve på Limfjordstangen før det endelige gennembrud i 1862 og frem til i dag, hvor

Læs mere

Kapitel 2 Tal og variable

Kapitel 2 Tal og variable Tal og variable Uden tal ingen matematik - matematik handler om tal og anvendelse af tal. Matematik beskæftiger sig ikke udelukkende med konkrete problemer fra andre fag, og de konkrete tal fra andre fagområder

Læs mere

HØJESTERETS DOM afsagt onsdag den 9. september 2009

HØJESTERETS DOM afsagt onsdag den 9. september 2009 HØJESTERETS DOM afsagt onsdag den 9. september 2009 Sag 68/2009 (1. afdeling) Rigsadvokaten mod T (advokat Finn Bachmann, beskikket) I tidligere instanser er afsagt dom af Københavns Byret den 9. april

Læs mere

Fig. 1 En bue på en cirkel I Geogebra er der adskillige værktøjer til at konstruere cirkler og buer:

Fig. 1 En bue på en cirkel I Geogebra er der adskillige værktøjer til at konstruere cirkler og buer: Euclidean Eggs Freyja Hreinsdóttir, University of Iceland 1 Introduction Ved hjælp af et computerprogram som GeoGebra er det nemt at lave geometriske konstruktioner. Specielt er der gode værktøjer til

Læs mere

Brombærsolcellen - introduktion

Brombærsolcellen - introduktion #0 Brombærsolcellen - introduktion Solceller i lommeregneren, solceller på hustagene, solceller til mobiltelefonen eller solceller til den bærbare computer midt ude i regnskoven- Solcellen har i mange

Læs mere

Excel tutorial om lineær regression

Excel tutorial om lineær regression Excel tutorial om lineær regression I denne tutorial skal du lære at foretage lineær regression i Microsoft Excel 2007. Det forudsættes, at læseren har været igennem det indledende om lineære funktioner.

Læs mere

Viivaa.dk. Træningsprogram Viivaa genoptræningsprogram Bryst. Af: Viivaa Træningsekspert. Øvelse Illustration Træningsfokus Øvelsesdata Kommentar

Viivaa.dk. Træningsprogram Viivaa genoptræningsprogram Bryst. Af: Viivaa Træningsekspert. Øvelse Illustration Træningsfokus Øvelsesdata Kommentar 1 - Overkrop 3 Lig med det nederste af ryggen på bolden og god afstand mellem benene. Stræk armene op over hovedet og forsøg at lade resten af kroppen ligge afslappet. Når der mærkes stræk i ryggen og

Læs mere

Information til kvinder, der skal have frosset væv fra en æggestok før behandling med kemoterapi og/eller strålebehandling

Information til kvinder, der skal have frosset væv fra en æggestok før behandling med kemoterapi og/eller strålebehandling Information til kvinder, der skal have frosset væv fra en æggestok før behandling med kemoterapi og/eller strålebehandling Baggrund Dine æggestokke indeholder alle de æg, der fra pubertet til overgangsalder

Læs mere

www.vet.bayer.dk Har min kat orm?

www.vet.bayer.dk Har min kat orm? www.vet.bayer.dk? Orm er hyppige parasitter hos katte! Næsten alle katte kommer på et tidspunkt i kontakt med orm. Katte, der lever ude, får ofte orm, og på et givet tidspunkt vil mere end halvdelen af

Læs mere

Når tårerne løber ned ad kinden

Når tårerne løber ned ad kinden Når tårerne løber ned ad kinden Tårer er vigtige for et godt syn og for at øjnene kan være sunde og raske. Men når tåre-systemet med alderen kommer ud af balance - kan der så gøres noget? Ikke for alle

Læs mere

Dansk Sportsdykker Forbund

Dansk Sportsdykker Forbund Dansk Sportsdykker Forbund Teknisk Udvalg Sid Dykketabellen Copyright Dansk Sportsdykker Forbund Indholdsfortegnelse: 1 FORORD... 2 2 INDLEDNING... 3 3 DEFINITION AF GRUNDBEGREBER... 4 4 FORUDSÆTNINGER...

Læs mere

Julehjerter med motiver

Julehjerter med motiver Julehjerter med motiver Torben Mogensen 18. december 2012 Resumé Jeg har i mange år moret mig med at lave julehjerter med motiver, og er blevet spurgt om, hvordan man gør. Så det vil jeg forsøge at forklare

Læs mere

STORKREBS RINGKREBS DANMARKS FAUNA MED 56 AFBILDNINGER DANSK NATURHISTORISK FORENING K. STEPHENSEN ILLUSTREREDE HAANDBØGER OVER DEN DANSKE DYREVERDEN

STORKREBS RINGKREBS DANMARKS FAUNA MED 56 AFBILDNINGER DANSK NATURHISTORISK FORENING K. STEPHENSEN ILLUSTREREDE HAANDBØGER OVER DEN DANSKE DYREVERDEN Sil. 71f DANMARKS FAUNA ILLUSTREREDE HAANDBØGER OVER DEN DANSKE DYREVERDEN MED STATSUNDERSTØTTELSE UDGIVET AF DANSK NATURHISTORISK FORENING Bd. 53 K. STEPHENSEN STORKREBS IV. RINGKREBS 3. TANGLUS (MARINE

Læs mere

Symbol nr. 35. Polprincippets kosmiske kredsløb

Symbol nr. 35. Polprincippets kosmiske kredsløb Symbol nr. 35 Polprincippets kosmiske kredsløb Væsenets polstruktur 35.1 Med hensyn til hankøn og hunkøn er det ikke således, at et hankønsvæsen bliver ved med at være et hankønsvæsen i al evighed, ligesom

Læs mere

A.L.T. ANSIGTSLØFTNINGSTEKNIK. Behagelig bindevævsbehandling der giver liv til ansigt og indre

A.L.T. ANSIGTSLØFTNINGSTEKNIK. Behagelig bindevævsbehandling der giver liv til ansigt og indre A.L.T. ANSIGTSLØFTNINGSTEKNIK Behagelig bindevævsbehandling der giver liv til ansigt og indre ANSIGTET ER SJÆLENS SPEJL Efter få behandlinger med blid og behagelig bindevævsbehandling, vil du opleve, hvor

Læs mere

Brugervejledning til NOVAFON DK 1

Brugervejledning til NOVAFON DK 1 Brugervejledning til NOVAFON DK 1 Forord De har gjort et godt valg ved køb af Novafon apparatet. Vi håber, De vil få stor glæde af det brug det flittigt, gerne 2-3 gange om dagen. Det er selvfølgelig ingen

Læs mere

Information om hørelsen

Information om hørelsen Information om hørelsen Informationen er udarbejdet af en arbejdsgruppe ved de audiologiske afdelinger ved H:S Bispebjerg Hospital Vejle Sygehus Ålborg Sygehus Århus Universitetshospital - 1 - Hørelsen

Læs mere

Store og lille kredsløb

Store og lille kredsløb Store og lille kredsløb Hjertets opbygning Funk6on og opbygning af det store og det lille kredsløb. Det store kredsløb og det lille kredsløb. Det store kredsløb Fra venstre hjertekammer ud 6l hele legemet

Læs mere

OM SKOLETJENESTEMATERIALET

OM SKOLETJENESTEMATERIALET OM SKOLETJENESTEMATERIALET Skoletjenestematerialet er blevet udarbejdet i 2014 som et supplerende element til Skive kommunes børn- og ungeprojekt, RENT LIV. Materialets formål er, at det skal bruges i

Læs mere

Inspiration til Servietfoldninger fra ASP-HOLMBLAD

Inspiration til Servietfoldninger fra ASP-HOLMBLAD Inspiration til Servietfoldninger fra ASP-HOLMBLAD 1. Servietten bredes ud, og kanterne bøjes ind mod midten. 2. Servietten bøjes én gang til. 3. Servietten lægges i fem læg. 4. Alle steder, hvor kanterne

Læs mere

Fotoringens guide til undervandsfoto

Fotoringens guide til undervandsfoto Fotoringens guide til undervandsfoto Digitalkameraet stormer frem og er ved også at gøre undervandskamera til hvermandseje. Med et digital undervandskamera i hånden har du pludselig en hel verden af muligheder

Læs mere

HVAD BESTÅR BLODET AF?

HVAD BESTÅR BLODET AF? i Danmark HVAD BESTÅR BLODET AF? HVAD BESTÅR BLODET AF? Blodet er et spændende univers med forskellige bittesmå levende bestanddele med hver deres specifikke funktion. Nogle gør rent, andre er skraldemænd

Læs mere

Det onde Liv og den gode Gud

Det onde Liv og den gode Gud En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

Optræning. Af bækkenbunden. Regionshospitalet Silkeborg. Center for Planlagt Kirurgi Fysioterapien

Optræning. Af bækkenbunden. Regionshospitalet Silkeborg. Center for Planlagt Kirurgi Fysioterapien Optræning Af bækkenbunden Regionshospitalet Silkeborg Center for Planlagt Kirurgi Fysioterapien Indhold Bækkenbunden...3 Bughulen...4 Venepumpeøvelser...5 Træning af bækkenbunden...7 Knibeøvelser...9 Lette

Læs mere

Vejledning i brug af XO ODONTOSON & XO ODONTOGAIN Instrumenter

Vejledning i brug af XO ODONTOSON & XO ODONTOGAIN Instrumenter Vejledning i brug af XO ODONTOSON & XO ODONTOGAIN Instrumenter August/97/JFS/CM YA-560 Kære XO ODONTOSON/XO ODONTOGAIN bruger Dette lille hæfte er udarbejdet som en hjælp til at sætte Dem istand til at

Læs mere

Patientvejledning. Fillers. Ikke-permanente (Hyaluronsyre ) mod rynker Cosmetic

Patientvejledning. Fillers. Ikke-permanente (Hyaluronsyre ) mod rynker Cosmetic Patientvejledning Fillers Ikke-permanente (Hyaluronsyre ) mod rynker Cosmetic Fillers kan give din hud ny volumen og spændstighed. Ung hud er jævn og elastisk. Den inde holder bl.a. meget hyaluronsyre,

Læs mere

FISKE ANATOMI DTU Aqua, Danmarks Tekniske Universitet

FISKE ANATOMI DTU Aqua, Danmarks Tekniske Universitet Gæller Seniorrådgiver Alfred Jokumsen Danmarks Tekniske Universitet (DTU) Institut for Akvatiske Ressourcer (DTU Aqua) Nordsøen Forskerpark, 9850 Hirtshals 1 DTU Aqua, Danmarks Tekniske Universitet FISKE

Læs mere

Fig. 1. Normal forfod som viser hallux valgus vinklen og intermetatarsal vinklen.

Fig. 1. Normal forfod som viser hallux valgus vinklen og intermetatarsal vinklen. Den smertende storetåknyst Hvad er en knyst? En knyst er et fremspring på en underliggende knogle. Årsagen til at knyster giver smerter er at bløddelsvævene udsættes for et tryk mellem knogle og fodtøj.

Læs mere

Sanseintegration Dysfunktion i sanseapparatet skema

Sanseintegration Dysfunktion i sanseapparatet skema Sanseintegration Dysfunktion i sanseapparatet skema - Vestibulær sans (balance & acceleration) - Kinæstetisk sans (Muskler og led) - Taktil sans (følelser/berøring) Vestibulær dysfunktion: (balance & acceleration)

Læs mere

Øvelser til dig med morbus Bechterew

Øvelser til dig med morbus Bechterew Øvelser til dig med morbus Bechterew Vi har udarbejdet et grundlæggende program, som indeholder de øvelser, der er nødvendige, for at du kan bevare bevægeligheden og forebygge, at ryggen bliver krum. Det

Læs mere

zxcvbnmqwertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwertyuio For kajakroere påasdfghjklæøzxcvbnmqwertyuiopåasdfghjklæøzxcv 15-08-2013

zxcvbnmqwertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwertyuio For kajakroere påasdfghjklæøzxcvbnmqwertyuiopåasdfghjklæøzxcv 15-08-2013 qwertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwertyuiopåasdfgh jklæøzxcvbnmqwertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwer tyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwertyuiopåasdfghjklæø Basis pilates program zxcvbnmqwertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwertyuio

Læs mere

uf dtute Hamle 3tøng? ti! Jmtmaii øg Jjdaml, il^ ful^nj og (lotltp, Itørttig tit Jll^mg, Hølfiqn, Jiiormarn, ptmarjta, Jmtenlrorg øg (Sltlpfrorg,

uf dtute Hamle 3tøng? ti! Jmtmaii øg Jjdaml, il^ ful^nj og (lotltp, Itørttig tit Jll^mg, Hølfiqn, Jiiormarn, ptmarjta, Jmtenlrorg øg (Sltlpfrorg, Uden Betaling. uf dtute Hamle 3tøng? ti! Jmtmaii øg Jjdaml, il^ ful^nj og (lotltp, Itørttig tit Jll^mg, Hølfiqn, Jiiormarn, ptmarjta, Jmtenlrorg øg (Sltlpfrorg, Gøre vitterligt: 3Sfter indgiven allerunderdanigst

Læs mere

LUS LUS. Lus kan hverken hoppe eller flyve, men de bevæger sig hurtigt rundt i hovedbunden, mens de holder fast i et hårstrå med den ene klo.

LUS LUS. Lus kan hverken hoppe eller flyve, men de bevæger sig hurtigt rundt i hovedbunden, mens de holder fast i et hårstrå med den ene klo. Lus LUS Lusen er et insekt. Den er en blodsugende snylter, som alt efter arten kan leve på forskellige pattedyr. Kun tre arter kan leve på mennesker: hovedlus, kropslus og fladlus. Hovedlus er den mest

Læs mere

Data for svaler og mursejler

Data for svaler og mursejler Svaler I Danmark yngler tre svalearter, bysvale (Delichon urbicum), digesvale (Riparia riparia) og landsvale (Hirundo rustica). Desuden ses årligt rødrygget svale (Ceropis dauruca) (Sydeuropa) og meget

Læs mere

Fuld fart frem. besøg på egen hånd klassetrin 3.-6. klasse varighed: 1 t 30 min

Fuld fart frem. besøg på egen hånd klassetrin 3.-6. klasse varighed: 1 t 30 min Fuld fart frem besøg på egen hånd Her har du undervisning du selv udfører med dine elever i vores udstilling på Den Blå Planet, hvor fokus er på bestemte morfologiske træk. Du får eleverne til at observere

Læs mere

Kiropraktik for hunde. Af: Dyrlæge Charlotte Frigast, lic. med. vet. Kiropraktor

Kiropraktik for hunde. Af: Dyrlæge Charlotte Frigast, lic. med. vet. Kiropraktor Kiropraktik for hunde Af: Dyrlæge Charlotte Frigast, lic. med. vet. Kiropraktor Hvad er Kiropraktik? Selve ordet kiropraktik stammer fra græsk. Det græske ord cheir betyder hånd og praktike betyder at

Læs mere

Monteringsanvisning. Santex E-line. Skydepartier. Udv. karmbredde/-højde = mål på rammeudskæring Tolerance bredde: Tolerance højde:

Monteringsanvisning. Santex E-line. Skydepartier. Udv. karmbredde/-højde = mål på rammeudskæring Tolerance bredde: Tolerance højde: Monteringsanvisning Santex E-line Skydepartier Udv. karmbredde/-højde = mål på rammeudskæring Tolerance bredde: +5 5 mm Tolerance højde: +7 7 mm Tjek altid at du har modtaget det rigtige antal komponenter,

Læs mere

Basalcelle hudkræft. Hudlægen informerer om. Dansk dermatologisk Selskab. cb.htm

Basalcelle hudkræft. Hudlægen informerer om. Dansk dermatologisk Selskab. cb.htm Hudlægen informerer om Basalcelle hudkræft Dansk dermatologisk Selskab http://www.danderm-pdv.is.kkh.dk/dds/infofolders/cb/cb.htm (1 of 5)04-01-2006 08:02:05 BASALCELLE HUDKRÆFT Huden er den del af kroppen,

Læs mere

Nr. 25. Tandkødsbetændelse. og paradentose. sygdomme i tandkødet: omkring tænderne er meget udbredte Denne brochure oplyser om de to mest almindelige

Nr. 25. Tandkødsbetændelse. og paradentose. sygdomme i tandkødet: omkring tænderne er meget udbredte Denne brochure oplyser om de to mest almindelige Nr. 25 Tandkødsbetændelse og paradentose Sygdomme i tandkødet omkring tænderne er meget udbredte Denne brochure oplyser om de to mest almindelige sygdomme i tandkødet: Tandkødsbetændelse og paradentose.

Læs mere

1. Kræfter. 2. Gravitationskræfter

1. Kræfter. 2. Gravitationskræfter 1 M1 Isaac Newton 1. Kræfter Vi vil starte med at se på kræfter. Vi ved fra vores hverdag, at der i mange daglige situationer optræder kræfter. Skal man fx. cykle op ad en bakke, bliver man nødt til at

Læs mere

Oste-kemi. Størstedelen af proteinerne i mælken findes som små kugleformede samlinger, kaldet miceller.

Oste-kemi. Størstedelen af proteinerne i mælken findes som små kugleformede samlinger, kaldet miceller. Man behøver ikke at sætte sig ind i de mere tekniske eller kemiske forhold for at lave ost selv, men for dem som gerne vil vide mere om hvad der grundlæggende sker ved forvandlingen af mælk til ost, så

Læs mere

UNDERSØGELSE AF FISKEBESTANDEN PÅ 13 ANLAGTE GYDESTRYG OG 3 URØRTE VANDLØBSSTRÆKNINGER I GRYDE Å - ET TILLØB TIL STORÅ

UNDERSØGELSE AF FISKEBESTANDEN PÅ 13 ANLAGTE GYDESTRYG OG 3 URØRTE VANDLØBSSTRÆKNINGER I GRYDE Å - ET TILLØB TIL STORÅ UNDERSØGELSE AF FISKEBESTANDEN PÅ 13 ANLAGTE GYDESTRYG OG 3 URØRTE VANDLØBSSTRÆKNINGER I GRYDE Å - ET TILLØB TIL STORÅ Holstebro Kommune 2013 Michael Deacon Jakob Larsen Indledning Gryde Å der har sit

Læs mere

Mere energi med dette nye produkt fra Lifewave.

Mere energi med dette nye produkt fra Lifewave. Mere energi med dette nye produkt fra Lifewave. Mere energi, genopretter energi flowet i kroppen. Nem at placere, se brochure Resultater med det samme. Giver op til 20 % mere energi. Øger kroppens forbrænding.

Læs mere

STORKREBS RINGKREBS DANMARKS FAUNA MED 93 DANSK NATURHISTORISK FORENING AFBILDNINGER K. STEPHENSEN ILLUSTREREDE HAANDBØGER OVER DEN DANSKE DYREVERDEN

STORKREBS RINGKREBS DANMARKS FAUNA MED 93 DANSK NATURHISTORISK FORENING AFBILDNINGER K. STEPHENSEN ILLUSTREREDE HAANDBØGER OVER DEN DANSKE DYREVERDEN DANMARKS FAUNA ILLUSTREREDE HAANDBØGER OVER DEN DANSKE DYREVERDEN MED STATSUNDERSTØTTELSE UDGIVNE AF DANSK NATURHISTORISK FORENING K. STEPHENSEN STORKREBS II. RINGKREBS 1. TANGLOPPER (AMFIPODER) MED 93

Læs mere

Skønsmandens erklæring

Skønsmandens erklæring 1 7201 Oversigt over klagepunkter: 1. Fugtindtrængning i hulmuren mod syd ved regnvejr. 2. Fugt i indervægge ved sydfacade. 3. Drænhuller i bundstykket i fordør er lukket. Der løber vand ind under døren.

Læs mere

Badevandsprofil. Badevandsprofil for Hesselbjerg Strand, Hesselbjerg. Ansvarlig myndighed:

Badevandsprofil. Badevandsprofil for Hesselbjerg Strand, Hesselbjerg. Ansvarlig myndighed: Badevandsprofil Badevandsprofil for, Hesselbjerg Ansvarlig myndighed: Langeland Kommune Fredensvej 1 5900 Rudkøbing www.langelandkommune.dk Email: post@langelandkommune.dk Tlf.: 63 51 60 00 Hvis der observeres

Læs mere

VARIGHED: LANGT FORLØB. Byg EN NEM HULE. Gå ind på dr.dk/byg og find flere seje byggeprojekter.

VARIGHED: LANGT FORLØB. Byg EN NEM HULE. Gå ind på dr.dk/byg og find flere seje byggeprojekter. VARIGHED: LANGT FORLØB Byg EN NEM HULE Byg EN NEM HULE Varighed: Langt forløb Denne hule kan du bygge derhjemme, evt. sammen med en voksen. Husk at få hjælp af en voksen, når der skal bruges stiksav og

Læs mere

Hvorfor bliver øjet rødt? Den hvide del af øjet dækkes af en tynd slimhinde (bindehinden), som fortsætter

Hvorfor bliver øjet rødt? Den hvide del af øjet dækkes af en tynd slimhinde (bindehinden), som fortsætter FIGUR 1 Øjets slimhinde (bindehinde) dækker det hvide i øjet og bagsiden af øjenlågene Rødt øje et alarmsignal, når øjet er udsat for en ydre påvirkning, eller en øjensygdom er i anmarch Af Jørgen Bruun-Jensen

Læs mere

Om tilpasning hos fisk

Om tilpasning hos fisk Om tilpasning hos fisk Opgaver til akvarierne. For en fisk i havet handler det om at æde og at undgå at blive ædt. Dette kan den opnå på to måder: 1. Fisken kan være god til at svømme: Den kan jage og

Læs mere

Træningsprogram. Rygklinikken PROMETHEUS h

Træningsprogram. Rygklinikken PROMETHEUS h Træningsprogram Rygklinikken PROMETHEUS h Begynd forsigtigt. Du må ikke få smerter, når du træner. Du må gerne føle at musklerne strækkes, og blive lidt muskeløm af de første træningsomgange. Lav udspændingsprogrammet

Læs mere

Information og optræning efter pladsgørende operation i skulderen

Information og optræning efter pladsgørende operation i skulderen Information og optræning efter pladsgørende operation i skulderen (Dekompression og AC-resection) Regionshospitalet Randers Fysioterapien Du har i dag fået lavet en kikkertoperation pga. smerter i skulderen.

Læs mere

Struvit fra Limfjorden.

Struvit fra Limfjorden. Struvit fra Limfjorden. Af O. B. BØGGILD., Struviten, der er det mineralogiske Navn. paa den af alle Kemikere velkendte Forbindelse, fosforsur Magnesia-Ammoniak, NUl Mg POol, 6H20, er i Naturen fundet

Læs mere

CERES. Hvis Positive kvaliteter er Ret ydmyghed - Indre ro - Beskedenhed. Hvad aktiverer/stimulerer Ceres energien, når du kanaliserer

CERES. Hvis Positive kvaliteter er Ret ydmyghed - Indre ro - Beskedenhed. Hvad aktiverer/stimulerer Ceres energien, når du kanaliserer CERES Hvis Positive kvaliteter er Ret ydmyghed - Indre ro - Beskedenhed Hvad aktiverer/stimulerer Ceres energien, når du kanaliserer Denne energi rammer og vækker højere bevidsthedslag hos den mediterende,

Læs mere

TRÆNINGSPROGRAM. Tlf. 8949 7350 Mail: aarhus.ergofys@rm.dk (mandag-fredag: kl. 8-15) Kontakt fysioterapeut:

TRÆNINGSPROGRAM. Tlf. 8949 7350 Mail: aarhus.ergofys@rm.dk (mandag-fredag: kl. 8-15) Kontakt fysioterapeut: ERGOterapi- OG FYSIOTERAPIAFDELINGEN Tlf. 8949 7350 Mail: aarhus.ergofys@rm.dk (mandag-fredag: kl. 8-15) Kontakt fysioterapeut: TRÆNINGSPROGRAM TIL PATIENTER med rekonstruktion af knæskallens indvendige

Læs mere

Dalby Børnehuse. Vejledning i forbindelse med sygdom.

Dalby Børnehuse. Vejledning i forbindelse med sygdom. Dalby Børnehuse Vejledning i forbindelse med sygdom. Når jeres barn starter i institutionen: I den første periode jeres barn er i institutionen, kan I opleve, at jeres barn er mere modtageligt for sygdomme,

Læs mere

Vandladnings problemer og polio. Lise Kay, Anne Marie Eriksen

Vandladnings problemer og polio. Lise Kay, Anne Marie Eriksen Vandladnings problemer og polio Lise Kay, Anne Marie Eriksen Kontrol af kroppens funktioner Blærens dobbelt funktion Vandladnings symptomer Start besvær Bydende vandladnings trang Slap stråle Mangelfuld

Læs mere

Kom sikkert og trygt rundt i trafikken

Kom sikkert og trygt rundt i trafikken 1 Kom sikkert og trygt rundt i trafikken Tab ikke lysten til at gå. sikkert i trafikken Tab for Alt ikke Lysten til at gaae, jeg gaaer mig hver Dag det daglige Velbefindende til og gaaer fra enhver Sygdom;

Læs mere

U T K N. Stole gymnastik

U T K N. Stole gymnastik S IN U TR T K N IO Stole gymnastik S I D E 2 S T O L E G Y M N A S T I K Opvarmning 1 Sæt dig godt til rette med ret ryg, men afslappet. Armene hænger ned langs siden. Lænden hviler på ryglænet Åndedræt

Læs mere

Når enderne af en kobbertråd forbindes til en strømforsyning, bevæger elektronerne i kobbertråden sig (fortrinsvis) i samme retning.

Når enderne af en kobbertråd forbindes til en strømforsyning, bevæger elektronerne i kobbertråden sig (fortrinsvis) i samme retning. E2 Elektrodynamik 1. Strømstyrke Det meste af vores moderne teknologi bygger på virkningerne af elektriske ladninger, som bevæger sig. Elektriske ladninger i bevægelse kalder vi elektrisk strøm. Når enderne

Læs mere

Sct. Knuds Skole. Fredag den 10.10.08. Er kondi en sodavand...?

Sct. Knuds Skole. Fredag den 10.10.08. Er kondi en sodavand...? Sct. Knuds Skole Fredag den 10.10.08 Er kondi en sodavand...? KONDITION STYRKE SMIDIGHED Program for Skolernes Motionsdag Program: 08.15 09.30 Lektioner jf. skema 09.30 09.45 Morgensang/Andagt v/ Thomas

Læs mere

Øjesplejsning, wiresplejsning og takling

Øjesplejsning, wiresplejsning og takling Øjesplejsning, wiresplejsning og takling i flettet tovværk Det her er den bedste beskrivelse af splejsning i flettet tovværk, jeg har set. Den var i "Båden i dag" nr. 4, 1977, dengang flettet tovværk var

Læs mere

Naturhistorisk Museum. Lisbeth Jørgensen og Ida Marie Jensen, Naturhistorisk Museum

Naturhistorisk Museum. Lisbeth Jørgensen og Ida Marie Jensen, Naturhistorisk Museum EMNE SVÆRHEDSRAD HVOR LØSES OPAVEN? PRODUKTION O COPYRIHT TENINER Skovens fødekæder Svær 7.-10. klasse) Danmarkshallens skovafsnit Henrik Sell og Lisbeth Jørgensen, Naturhistorisk Museum Lisbeth Jørgensen

Læs mere

INFOSERIEN OM BEVÆGEAPPARATET. Ondt i nakken...

INFOSERIEN OM BEVÆGEAPPARATET. Ondt i nakken... INFOSERIEN OM BEVÆGEAPPARATET Ondt i nakken... Det er meget almindeligt at have ondt i nakken... Nakkesmerter skal behandles aktivt Det er meget almindeligt at have ondt i nakken, og det kan give meget

Læs mere

Billednøgle til FISK I SØEN. Foto: Marcus Krag

Billednøgle til FISK I SØEN. Foto: Marcus Krag Billednøgle til FISK I SØEN Foto: Marcus Krag s tat e n s n at u r h i s to r i s k e m u s e u m kø b e n h av n s u n i v e r s i t e t FISK I SØEN er en lettilgængelig billednøgle til de fiskearter,

Læs mere

Bilag 1: Præsentation af de måger, som du oftest vil støde på i byen. Sølvmåge

Bilag 1: Præsentation af de måger, som du oftest vil støde på i byen. Sølvmåge Bilag 1: Præsentation af de måger, som du oftest vil støde på i byen. Sølvmåge Med et vingefang på næsten halvanden meter er sølvmågen en af vores største måger. Den voksne sølvmåge er nem at kende med

Læs mere

00970.00. Afgørelser - Reg. nr.: 00970.00. Fredningen vedrører: Brosbøl Hede, Kongevej. Domme. Taksations kom miss ionen.

00970.00. Afgørelser - Reg. nr.: 00970.00. Fredningen vedrører: Brosbøl Hede, Kongevej. Domme. Taksations kom miss ionen. 00970.00 Afgørelser - Reg. nr.: 00970.00 Fredningen vedrører: Brosbøl Hede, Kongevej Domme Taksations kom miss ionen Naturklagenævnet Overfredningsnævnet Fredningsnævnet 21-04-1945 Kendelser Deklarationer

Læs mere

SALICYLIC PEEL BEHANDLING. - Patientinformation -

SALICYLIC PEEL BEHANDLING. - Patientinformation - SALICYLIC PEEL BEHANDLING - Patientinformation - Introduktion Biophora Salicylic Peel er en yderst effektiv Peel målrettet mod at exfolierer de døde hudceller i hudens overfladelag. Den kan fås i 20 %

Læs mere

Energiform. Opgave 1: Energi og energi-former

Energiform. Opgave 1: Energi og energi-former Energiformer Opgave 1: Energi og energi-former a) Gå sammen i grupper og diskutér hvad I forstår ved begrebet energi? Hvilket symbol bruger man for energi, og hvilke enheder (SI-enhed) måler man energi

Læs mere