POLYPDYR GOPLEPOLYPPER FERSK VAN DSPOLYPPER OG DANMARKS FAUNA (COELENTERATA) MED 81 DANSK NATURHISTORISK FORENING AFBILDNINGER P. L.

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "POLYPDYR GOPLEPOLYPPER FERSK VAN DSPOLYPPER OG DANMARKS FAUNA (COELENTERATA) MED 81 DANSK NATURHISTORISK FORENING AFBILDNINGER P. L."

Transkript

1 DANMARKS FAUNA ILLUSTREREDE HAANDBØGER OVER DEN DANSKE DYREVERDEN MED STATSUNDERSTØTTELSE UDGIVNE AF DANSK NATURHISTORISK FORENING P. L. KRAMP POLYPDYR (COELENTERATA) L FERSK VAN DSPOLYPPER OG GOPLEPOLYPPER MED 81 AFBILDNINGER G. E. C. GADS FORLAG KØBENHAVN 1935

2 BIANCO LUNO A/S. KBHVN.

3 Polypdyr eller Cølenterater. Cølenteraterne hører til' de laveststaaende af de flercellede Dyr. De er i det ydre straaleformet byggede, men optræder iøvrigt i en Mangfoldighed af forskellige Former. Langt de fleste lever i Havet, nogle faa i Ferskvand. Nogle er fritsvømmende (Gopler og Ribbegopler), andre fastsiddende (Polypper og Koraldyr), nogle danner Kolonier, andre er enlige. Karakteristisk er det, at Legemets Vægge kun bestaar af to Lag Celler: et Yderlag (Ektoderm) og et Inderlag (Endoderm), adskilte af et strukturløst Mellemlag (Mesosark); herved adskiller Cølenteraterne (og de endnu lavere staaende Svampe) sig fra alle andre flercellede Dyr, hos hvilke Mellemlaget er et virkeligt Cellevæv (Mesoderm). Et andet Modsætningsforhold er, at Legemet kun indeholder eet Hulrum, nemlig Tarmhulen; Cølenteraterne har intet der svarer til den mesodermale Krophule hos andre Dyr. Det er dette Forhold, der har givet Anledning til Betegnelsen Cølenterat: Krophule (Cølom) og Tarmhule (Enteron) samlede i eet Hulrum. Tarmhulen har kun een Aabning udadtil, Mundaabningen; der er ingen Gataabning. 666a'.

4 Cølenteraterne inddeles i to Hovedgrupper: Cnidaria eller Nældedyr" og Ctenophora eller Ribbegobler. Cnidarierne har ingen Fimreplader, men bevæger sig ved Sammentrækning af Legemets Muskler, eller de er fastsiddende; karakteristisk for dem er de saakaldte Nældekapsler, hvis Gift lammer eller dræber de Smaadyr, der tjener dem som Næring. Ctenophorerne er (med Undtagelse af et Par stærkt omdannede Former, der ikke findes i danske Farvande) fritsvømmende, enlige Dyr, der bevæger sig ved Hjælp af 8 Længderækker af Fimreplader, og de har ingen Nældekapsler. CNIDARIA Grundformen er Polyppen (Fig. 1): et rørformet Legeme med en Fodskive forneden og en Mundaabning foroven omgivet af Fangarme (Tentakler). Tarmhulen kan være delt i straaleformet ordnede Sække eller Kanaler, og den kan fortsætte sig ud i Tentaklerne. Blodkarsystem findes ikke, ej heller særlige Exkretionsorganer. Muskler, Nerver og Kønsorganer er heller ikke særlige Organsystemer, men kun særlig udviklede Dele af de to Cellelag (Epith el er), hvis Bygning derfor kræver nogen Omtale (se Fig. 2). Hvert Epithel bestaar kun af eet Lag Celler; nogle af disse, Muskelepithelceller (Fig. 2, cm), har ved deres Grund lange sammentrækkelige Udløbere, der fungerer som Muskeltraade (mel); i Ektodermen

5 gaar alle Muskeltraadene paa langs ad Legemet (Længdemuskulatur eller Radiærmuskulatur, alt efter Legemets Form), i Endodermen derimod paa tværs (Ringmuskulatur eller Tværmuskulatur). Hos Goplerne er Muskulaturen noget mere kompliceret; Fig. 1. Skema af en Polyp (efter Claus-Grobben). Fig. 2. Skema af Epithel. ci interstitiel Celle, cm Muskelepithelcelle. end Nældecelle, end Endoderm. ep Ektoderm. gi Kirtelcelle, ggl Nervetraade. gtx Kønscelle, mel Muskeltraade. msg Mesosark. s Sansecelle. (Efter Délage & Hérouard). der er særlige subepitheliale Muskelceller, og der kan være Ringmuskulatur i Ektodermen. Andre Celler, Sanseceller (s), udsender lange Nervetraade (ggl), og desuden kan der under Epithelcellerne være særlige Nerveceller, især hos Goplerne. Der er intet Centralnervesystem, men Nervetraadene omspænder som et Net Størstedelen af Legemet og leder Sanseindtryk til hverandre indbyrdes og til Muskeltraadene; ethvert Sanseindtryk vil derfor bevirke en Sammentrækning af alle Muskler indenfor et vist Omraade, hvis Stør-

6 6 relse afhænger af Sanseindtrykkets Styrke; er Paavirkningen tilstrækkelig stærk, vil samtlige Legemets Muskler trække sig sammen, og i en Koloni kan Sanseindtryk ledes til flere Individer og faa dem alle til at reagere. Paa visse Steder kan Nervetraadene være særlig talrige og tætliggende (f. Ex. i Goplernes Nerveringe); det betyder blot, at disse Steder er særlig følsomme; en saadan Nervering maa ikke forvexles med de højere Dyrs Centralnervesystem, der modtager Sanseindtryk og udsender Impulser til særlige Muskler. Cølenteraternes Nervesystem er diffust". Kønscellerne (Fig. 2, gtx) opstaar mellem Epithelcellerne og kan undertiden foretage lange Vandringer mellem disse, men samles tilsidst paa bestemte Steder, Gonaderne, der hos nogle Cølenterater ligger i Ektodermen, hos andre i Endodermen. Ved Siden af den kønnede Forplantning foregaar der hos mange Cølenterater en ukønnet Formering ved Knopskydning, ligesom der hos nogle Grupper finder et Generationsskifte Sted (d. v. s. et regelmæssigt Skifte mellem kønnede og ukønnede Generationer). i Nældeceller (se nedenfor) kan ligeledes opstaa begge Epitheler og vandre mellem Epithelcellerne, til de finder deres endelige Plads i Ektodermen (Fig. 2, end), som Regel særlig tæt samlede paa bestemte Steder. I begge Epitheler kan der endvidere være Kirtelceller (gi) og smaa indskudte (interstitielle) Celler (ci).

7 Den eneste principielle Forskel paa Ektodermog Endodermceller er, at de sidste er i Stand til fordøje den Føde, der er bragt ind gennem Munden; de er i Reglen forsynede med Fimrehaar (Cilier). Mellemlaget (Mesosarken, msg) er en Udsondring fra Cellelagene og adskiller disse; hos Polypef" st- Fig. 3. A, Nældecelle med Nældekapsel i Hvile; ef Nældetraaden. k Cellekærnen, kz Knidocil, st Cellens Stilk. B, Nældekapsel i begyndende Udladning, Halsdelen med Tornene er udkrænget. C, Kapslen med fuldt udkrænget Nældetraad. (Efter Bronn). perne er den som Regel kun en tynd Støttelamel", hos Goplerne kan den være udviklet til en tyk geléagtig Masse (Mesogløa) med et overordentlig stort Vandindhold (ofte o). Den kan indeholde elastiske Traade og, hos Storgoplerne og Koraldyrene, spredte Celler indvandrede fra Epithelet. Bygningen af en Nældecelle ses paa Fig. 3. Fra Cellens frie Overflade rager en lille Tap frem,

8 8 den saakaldte Knidocil (kz); naar denne berøres, træder Nældekapslen (Nematocysten) i Funktion. Fig. 4. De forskellige Typer af Nematocyster hos Hydroiderne. A, B stereoline Glutinanter (smaa, den udslyngede Traad lige); C, D streptoline Glutinanter (store, den udslyngede Traad snoet); E, F Volventer; G, H Penetranter. (Efter Broch). Nematocysten er en vædskefyldt Blære, foroven forsynet med et lille Laag; i dens Indre ligger en lang, hul Traad, Nældetraaden, spiralformet op-

9 9 rullet (Fig. 3 A, ef)y og denne Traad kan udkrænges og er da i sin nederste Del (Halsdelen) forsynet med ganske smaa, men meget spidse Torne. I samme Øjeblik et eller andet Dyr kommer til at røre ved Knidocilen, udslynges Nældetraaden med stor Hastighed. Først udkrænges Halsdelen med de sammenfoldede og fremadrettede Torne, der strax borer sig ind i Byttets Hud; ved Traadens videre Udkrængning drejer Tornene sig ud til Siderne (B) og udvider derved Saaret, hvorigennem Nældetraadens lange tynde Del nu lettere trænger videre ind Byttets Legeme (Q; Tornene virker nu som Modhager, i saa at Traaden ikke kan glide ud igen. Samtidig trækker Nældekapslens Væg sig stærkt sammen og udtømmer Kapslens giftige Indhold i Saaret. Giften er vistnok af sammensat Natur og menes bl. a. at indeholde et Toxin, der virker lammende paa Centralnervesystemet hos smaa Dyr. Nogle Gopler har saa kraftigt virkende Nematocyster, at de kan gennemtrænge den menneskelige Hud og fremkalde en sviende Smerte. Den her beskrevne Type af Nematocyster er de saakaldte Penetranter; de varierer i Form og Størrelse og i Tornenes Anordning, men deres Funktion er i Hovedsagen den samme hos alle Cnidarier. Der findes imidlertid to andre Typer af Nematocyster, nemlig Volventer og Glutinanter, der ikke er giftige, men hjælper til at fastholde Byttet (se Fig. 4). Penetranterne (G, H) træder kun i Funktion ved Berøring med en glat Flade, hvorimod Volventerne (, F) udslynges, naar deres Kni-

10 10 docil berøres af Haar eller Børster; den udslyngede Traad ruller sig lynsnart omkring disse og holder dem fast. Glutinanternes (Å D) udslyngede Traad er klæbrig og benyttes ikke alene til at fastholde Byttet, men ogsaa i visse Tilfælde til at forankre Polyppen eller Goplen selv til faste Genstande. Cnidarierne inddeles i 3 Klasser: Hydrozoa (Smaagopler og Goplepolypper), Scyphozoa (Storgopler) og Anthozoa (Koraldyr). Hydrozoerne optræder i to Grundformer: 1) Polypper, der i Modsætning til Polypperne af de to andre Klasser har en simpel Tarmhule uden radiære Skillevægge, 2) Gopler ( Smaagopler"), hvis Rand er forsynet med en Randsøm (Velum). Blæregoplerne (Siphonophora) er fritsvømmende Kolonier med Individer af baade Polyp- og Gopletype. Scyphozoerne er som Regel fritsvømmende, enlige Gopler ( Storgopler") uden Velum, men med lappet Rand; Polypformen optræder dog ogsaa og er da forsynet med fire radiære Skillevægge i Tarmhulen. Anthozoerne er alle af Polypform, med Tarmhulen delt i flere (mindst 6) Rum ved radiære Skillevægge. I nærværende Bind behandles Hydrozoernes Polypformer (Hydrina, Hydroider), mens alle Gopleformerne saavel som Anthozoerne vil blive behandlede i senere Bind. 1. Klasse. Hydrozoa. Oversigt over Ordenerne. 1. Orden Hydrina (Ferskvandspolypperne). Intet Generationsskifte. Kun Polypformen findes; det er en simpelt bygget, temporært fastsiddende Polyp, forneden

11 11 forsynet med en lille Hæfteskive, der er i Stand til at slippe Underlaget og atter sætte sig fast et nyt Sted. Tentaklerne er hule. Formering ved Knopskydning forekommer, men de saaledes udviklede Individer løsner sig fra Moderdyret; der dannes altsaa Kitin eller andre faste Dele mangler. ikke blivende Kolonier. 2. Orden Leptolina. Generationsskifte. Den ukønnede Generation, Polypgenerationen (Goplepolypper eller Hydroider) er fastsiddende Polypper (kan ikke slippe Underlaget), med faa Undtagelser kolonidannende, i større eller mindre Udstrækning beklædte med Kitin (sjældent med Kalk). Tentaklerne er næsten altid solide. Ved Knopskydning fra Polypformen udvikles den anden, kønnede Generation, Meduseformen, der enten løsriver sig som fritsvømmende Meduser ( Smaagopler") eller bliver siddende paa Hydroiden og da er mere eller mindre reduceret i Bygning (Gonoforer). Smaagoplerne er i Modsætning til Storgoplerne forsynede med en Randsøm (Velum), og det geléagtige Mellemlag er uden Celler. Statiske Organer mangler eller er naar de findes simple ektodermale Blærer (Randblærer). 3. Orden Trachylina. Intet Generationsskifte. Kun Meduseformen findes (enkelte har dog polypagtige Larver). Meduserne er forsynede med Randsøm og adskiller sig fra Leptolinerne især ved Sanseorganernes Bygning, idet de statiske Organer bestaar af saavel Endoderm som Ektoderm. 4. Orden Siphonophora (Blæregopler). Fritsvømmende, kolonidannende Hydrozoer, Kolonier med baade meduseagtige og polypagtige Individer, 1. Orden Hydrina. Det rørformede Legeme kan ved en klæbrig Hæfteskive i nederste Ende fæste sig til Vandplanter o. 1.; naar undtages de to tentakelløse Former Protohydra og Microhydra, hvis systema-

12 tiske 12 Stilling er usikker, har Hydrinerne en Kreds af hule Tentakler omkring Mundaabningen. Fra Kroppens Sider kan ved Knopskydning dannes Døtreindivider; undertiden er flere saadanne tilstede samtidig, saa at der dannes en midlertidig Koloni, men før eller senere løsner Døtreindividerne sig for derefter at leve et selvstændigt Liv. Knopskydning finder især Sted om Sommeren under rigelig Næringstilførsel; ifølge en gammel Beregning fra 1755 (Schåffer) skulde en Hydra vulgaris i Løbet af 5 Maaneder kunne blive Ophav til over Polypper, hvis alt Afkommet holdt sig i Live saa længe. Den kønnede Formering finder Sted Sommer og Efteraar; Æg og Spermatozoer udvikles i simple, vorteformede Forhøjninger paa Kroppens Sider, som' Regel begge Slags hos samme Individ; de fleste Arter er altsaa Hermafroditter. De hanlige Kønsknopper findes fortrinsvis i Legemets øverste Del (se Fig. 5 og 6), hvor de, naar Spermatozoerne er modne, ses som smaa hvidlige Vorter. De hunlige Kønsknopper sidder fortrinsvis i Legemets nederste Del, og i hver af disse anlægges et stort Antal Kønsceller, men kun een af dem udvikler sig til et Æg, der paa Amøbevis fortærer de øvrige. Det fuldtudviklede Æg sprænger Kønsknoppens Væg, men bliver i nogen Tid siddende fast ved en tynd Stilk; i denne Stilling befrugtes det og gennemløber sin første Udvikling til en hul Kugle af to Cellelag, omgiven af en Skal, hvis Skulptur er af Værdi ved Bestemmelsen af Arterne (se Fig. 8). Dette Hvilestadium" frigøres fra Moderdyret og synker tilbunds,

13 13 hvor Udviklingen fortsættes, indtil en lille pølseformet Larve sprænger Skallen, kryber ud, sætter sig fast og begynder at danne Tentakler, Mund o. s. v. Fig. 5. Længdesnit af en Hydra; tilvenstre ses en Sideknop i Udvikling, tilhøjre to Kønsknopper, en hanlig (sp) og en hunlig (ov). (Efter Parker og Haswell). Fig. 6. Chlorohydra viridissima (Pallas), med en hunlig og to hanlige Kønsknopper. (Efter Greene). Om Ferskvandspolypperne repræsenterer en meget primitiv Type af Cølenterater, eller om de er stærkt reducerede Efterkommere af fra Havet indvandrede Hydroider, der under Opholdet i Ferskvand har mistet Generationsskiftet og mange andre af Hydroidernes karakteristiske Egenskaber, er et

14 14 aabent Spørgsmaal, hvorom der hersker megen Uenighed. Det er i alle Tilfælde urigtigt at opføre dem blot som en Familie af athekate Hydroider; de udgør en Orden sideordnet med de tre andre Ordner af Hydrozoer. Alle Hydriner (undtagen Protohydra) lever i Ferskvand, som Regel fæstede til Vandplanter. I sammentrukket Tilstand er de vanskelige at opdage; for at finde dem maa man enten optage en Del Planter og lade dem henligge roligt i en Beholder med Vand, til Dyrene har strakt sig ud, eller man maa, i stille Vejr, forsigtigt vende og dreje Planternes Blade og Stængler nede i Vandet og først tage dem op, naar man har faaet Øje paa de udstrakte Polypper. De ernærer sig af Smaadyr (smaa Orme, Krebsdyr osv.). Hos en enkelt Art (Chlorohydra viridissima) indeholder Endodermcellerne symbiotiske Alger, Zoochloreller, der giver Dyret en grøn Farve. Under Æggets Udvikling vandrer nogle af disse Algeceller ind i Ægget, som derved inficeres allerede før Befrugtningen. Meget bekendt er den overordentlige Regenerationsevne, og Hydra har i lange Tider været et yndet Objekt for den experimentelle Zoologi: Sønderdeling, Krængning, Podning osv. Snyltende paa Kroppen og Tentaklerne træfpes ofte Infusorien Trichodina pediculus, og Dafnien Anchistropus emarginatus G. O. Sars snylter paa Pelmatohydra oligactis. Bestemmelsen af Arterne er meget vanskelig, især paa konserveret Materiale, og er egentlig først blevet mulig i de senere Aar gennem Toppe's og P. Schulze's Undersøgelser af Nematocysterne. Arternes geografiske Udbredelse er derfor saa godt som ukendt, og vi savner Kendskab til, hvilke Arter der forekommer i Danmark. I den følgende Bestemmelsestabel er medtaget de Arter, der ifølge deres Forekomst i Tyskland kan antages ogsaa at findes hos os.

15 15 Fig. 7 viser de forskellige Typer af Nematocyster hos Hydrinerne; det er navnlig Streptolinerne (de streptoline Glutinanter, se Fig. 4) og Penetranterne, der anvendes ved Bestemmelsen, idet der er Forskel dels paa Kapslens B D Fig. 7. Nematocyster. A af Pelmatohydra oligactis, B af Hydra circumcincta, C af Hydra[attenuata, D af Hydra vulgaris; X I alle Figurer ses fra venstre: Penetrant, Volvent, Streptolin og Stereolin (sml. Fig. 4). (Efter P. Schulze). Form, dels paa den Maade hvorpaa Streptolinens hvilende (ikke udslyngede) Traad ligger i Kapslen, om Traadens Vindinger ligger paa tværs, paa langs eller paa skraa i Forhold til Kapslens Længdeaxe. Ogsaa Kønsknoppernes Form, Antal og Plads og Hvilestadiets Skal afgiver gode Artskarakterer, men Kønsknop-

16 udvikles 16 per er ikke tilstede paa alle Aarstider. Ligeledes kan Legemets Form og Tentaklernes Længde være vejledende, men kan kun erkendes paa levende eller meget velkonserverede Exemplarer. Hvad Legemsformen angaar, maa man ogsaa tage Hensyn til, om Dyret muligvis har slugt et Bytte (en Dafnie, en Orm, en Myggelarve eller andet), som kan gøre det aldeles uformeligt. Føde kan ogsaa give Dyret en særlig Farve for en Tid; sultende Individer er ofte blege. Den simpleste Metode til at konservere en Hydra i nogenlunde udstrakt StUling er følgende: Man løsner Polypperne fra Underlaget og suger et eller flere Exemplarer op i et Glasrør, med saa lidt Vand som muligt; Glasrøret holdes lukket foroven med en Finger, og ved stadig Drejning frem og tilbage forhindrer man Dyrene i at fæstne sig indvendig i Røret. Naar Polypperne efter nogen Tids Forløb har strakt Tentaklerne ud, slipper man med Fingeren og lader dem falde ned i en Skaal med koncentreret Formalin (40 Vo), hvorfra de dernæst overføres til fortyndet Formalin (2 4 %). Nematocysterne lider Skade ved Konservering med Alkohol, Formalin, Sublimat, Osmiumsyre og andre af de almindelig anvendte Konserveringsmidler; til Artsbestemmelse ved Hjælp af Nematocysterne lægger man derfor nogle Individer i en Blanding af 200 ccm destilleret Vand, 200 ccm Glycerin og 1 g krystalliseret Karbolsyre. Oversigt over Familierne. 1. Tentakler findes 1. Hydridæ. Tentakler mangler [Nematocyster (Penetranter og Glutinanter) spredt over hele Legemets Overflade; lever i Brak- og Saltvand 2. Protohj^drid æ]. Nematocyster (kun Glutinanter) kun i Legemets øverste Ende; lever i Ferskvand 3. Microhydridæ. 1. Pam. Hydridæ. Oversigt over Slægter og Arter. 1. Legemet med en tydeligt afsat, tyndere Stilk; paa de unge Polyp-Knopper to Ten-

17 Polypdyr. 17 takler før de andre. Hvilestadiets Skal med korte, simple Torne. Streptolinerne langstrakt ovale eller nyreformede, Traaden oprullet paa langs 1. Pelmatohydra oligåctis. Legemet uden tydeligt afsat Stilk; paa de unge Polyp-Knopper udvikles mere end to Tentakler samtidig. Streptolinernes Traad paa tværs eller paa skraa Dyret grønt paa Grund af Zoochloreller. Hvilestadiets Skal med polygonale Facetter, uden Torne. Streptoliner stærkt afsmalnende forneden, saalformede 2. Chlorohydra viridissima. Dyret brunligt eller graaligt (sjældent grønligt paa Grund af Indhold af Føde). Hvilestadiets Skal med Torne. Streptoliner ikke smalle forneden (Hydra) (Streptoliner bredt ægformede, symmetriske. Tvekønnet; Æg fladtrykte; Hvilestadiets Skal med spredte Torne med en Knop i yderste Ende.. 3. Hydra circumcincta). Streptoliner cylindriske, sjældent nyreformede. Æg kugleformede (Streptoliner med 4 tydelige Vindinger paa tværs. Særkønnet; Hvilestadiets Skal med korte, brede, ofte gaffelformede Torne 4. Hydra attenuåta). Streptolinernes Traad mere eller mindre uregelmæssigt oprullet. Tvekønnet; Hvilestadiets Skal med lange, tynde, undertiden grenede Torne.. 5. Hydra vulgåris. 1. Pelmatohydra oligåctis (Pallas) (Hydra fusca L*) (Fig.7^, 8^ 9Å). Det slanke Legeme, hvis nederste Del er tyndt, stilkformet, kan i udstrakt Tilstand være indtil 3 cm langt; Tentakler meget lange, indtil 25 cm, sjældent over 6 i Antal, de unge Døtreknopper med kun 2 Tentakler. Særkønnet: (^ Kønsknopper næsten halvkugleformede, i stort Antal paa hele den tykkere Del af Legemet; Æg kugleformede, i en eller flere Spiraler fra Stilken opefter. Hvilestadiets Skal med talrige ganske korte Torne. Dyrets Farve hvidlig, lysebrun til sortebrun, eller lyst orangerød, P. L. Kramp : 2

18 Fig. 8. Hanlige Kønskropper (tilvenstre) og Hvilestadier (tilhøjre) af: A Pelmatohydra oligactis, B Chlorohydra viridissima, C Hydra circumcincta, D Hydra attenuata, E Hydra vulgaris. (Efter P. Schulze). den tynde Stilk lysere end den øverste, tykkere Del. Kan altid, selv i sammentrukken Tilstand, kendes paa den skarpt afsatte, tynde nederste Del. Meget almindelig overalt i Tyskland, ogsaa fundet flere Steder i Danmark. 2. Chlorohydra viridissima (Pallas) (Hydra viridis L.) (Fig. 6, 8 B). Legemet 0,5 1,5 cm langt, lidt smallere forneden end foroven; ca Tentakler, lidt kortere end Legemet. Tvekønnet: ^ Kønsknopper halvkugleformede, med en lille Spids paa Toppen; Æg kugleformet; Hvilestadiets Skal uden Torne, men delt i mangekantede Facetter; som Regel er der kun eet Æg tilstede ad Gangen. Farve

19 Fig. 9. Udstrakte og sammentrukne Individer af: A Pelmatohydra oligactis, B Hydra circumcincta, C Hydra attenuata. (Efter P. Schulze). græsgrøn paa Grund af Zoochloreller. Lever paa godt belyste Steder. Meget almindelig, ogsaa i Danmark. [3. Hydra circumcincta P.Schulze. (Fig. 7 B, 8 C, 9 B). Legemet indtil 0,5 cm langt; som Regel 6 Tentakler, kun Vs saa lange som Legemet. Tvekønnet: <^ Kønsknopper kegleformede, i Legemets øverste Del, udvikles 2*

20 20 før Æggene, der sidder i den nederste Del og er fladtrykte. Hvilestadiets Skal med ugrenede Torne, der foroven er afrundede, ofte med en lille endestillet Knop, anbragte i et Bælte omkring Kapslen. Farve hvidlig, blegt Fig. 10. Hydra vulgaris, udstrakt og sammentrukken. (Efter P. Schulze). graabrun eller orangerød. Lever som Regel i eller tæt over Bundens Mudder og er meget lyssky. Fundet nogle faa Steder i Tyskland, England og Rusland.] [4. Hydra attenuåta Pallas. (Fig. 7 C, 8 D, 9 C). Legemet ca. 1 cm langt, forneden lidt fortykket eller ombøjet; som Regel 6 7, op til 11 Tentakler, saa lange som Legemet eller længere, undertiden meget længere. Særkønnet: ^ Kønsknopper halvkugleformede med en lille Spids paa Toppen, i stort Antal i Legemets øverste Vs. Æg kugleformede, paa en temmelig stor Sokkel;

21 21 Hvilestadiets Skal med korte, ofte gaffeldelte Torne, Farve hvidlig, orange, brunlig, graalig eller grønlig, altid lys. Temmelig hyppig overalt i Tyskland.] 5. Hydra vulgåris Pallas (Hydra grisea L.) (Fig. 7D, 8, 10). Legemet knap 1 cm langt, af omtrent samme Tykkelse overalt; som Regel 6 8 Tentakler, noget længere end Legemet; tilbøjelig til i sammentrukket Tilstand at bøje Tentaklerne nedefter. Tvekønnet: ^ Kønsknopper smaa, cylindriske, med en lille Spids paa Toppen. Æg kuglerunde, højst 8 tilstede samtidig; Hvilestadiets Skal med lange, grenede Torne. Farve ensartet brun. Vidt udbredt, men som Regel ikke talrig. Til Hydrinahenregnes ofte, men vistnok med Urette, to smaa tentakelløse Polypper, Protohydra og Mier o hydra, hver tilhørende sin Familie. 2. Fam. Protohydridæ. [Protohydra leuckarti Greef. (Fig. 1 1 Å). Legemet langstrakt, 0,7 A " ' '^'-:mb Fig. 11. A Protohydra leuckarti (efter Greef). B Microhydra ryderi (efter Brauer). l,5mm langt, med en lille Hæfteskive forneden og en Mundaabning foroven; intet Spor af Tentakler; Nematocyster (Penetranter og Glutinanter) spredt over hele Legemets Overflade. Formerer sig ved Tværdeling; Knopskydning eller kønnet Formering kendes ikke. Lever i Sand eller Slam i Brakvand, fundet ved Ostende, ved Flodmundinger i Sydengland, i Kieler Bugt og ved Tvarminne i Finland.]

22 22 3. Fam. Microhydridæ. Microhydra r 5^ deri Potts (= Microhydra germånica Roch) (Fig. 11 B). Legemet langstrakt, 0,5 2 mm langt, uden Fodskive og uden Tentakler, Penetranter mangler, men Glutinanter findes i øverste Ende omkring Munden, Formerer sig ved Knopskydning og udvikler en Meduse, hvis systematiske Stilling er usikker; den anses af nogle for kun at være et Ungdomsstadium af Ferskvandsmedusen Craspedacusta sowerbyi Lankester. Lever i Ferskvand og er fundet flere Steder i Tyskland; i de sidste Aar har den ogsaa vist sig ved København, i Akvarier. 2. Orden Leptolina. A. Den ukønnede Generation. Den ukønnede Generation, Hydroiden, er en Polyp, der i sin Grundform er af lignende Bygning som Hydra; dog har Tentaklerne en solid Endoderm, som Regel bestaaende af en enkelt Række af skiveformede Celler (kun hos nogle faa af de største og højest udviklede Former er Tentaklernes Endoderm flerrækket og kan have et centralt Hulrum, som dog ikke staar i Forbindelse med Tarmhulen), og Polyppens nederste Ende er ubevægeligt fastvoxet til fremmede Genstande (undtagen hos enkelte Arter, der sekundært er tilpassede til fritsvømmende Levevis). Kun ganske faa Hydroider er enlige (mest indenfor Fam. Tubulariidæ); de allerfleste danner ved Knopskydning Kolonier, hvis Enkeltindivider bliver sammen for bestandig og staar

23 23 i Forbindelse med hverandre gennem Koloniens fælles Tarmhule. En Hydroidekoloni er saaledes et System af grenede Rør, overalt bestaaende af to Cellelag, Ektoderm og Endoderm; dette Rør af levende Væv kaldes Cønosark. Fra Ektodermens Overflade udsondres en Substans, der størkner til et fast, kitinagtigt Rør, Perisarken, der afgiver Støtte og Beskyttelse for en større eller mindre Del af Kolonien i). I de unge, endnu voxende Dele af Kolonien er Perisarken i intim Forbindelse med Cønosarken, som ellers ligger løst inden i det færdigdannede Perisarkrør (Fig. 13). Koloniens Bygning hos Hydroiderne. Langt Fig. 12. Athekat Hydroide (Coryne) (efter Allman). de fleste Hydroider er fæstede til Underlaget ved Hjælp af saakaldte Stoloner: fine grenede, ofte anastomoserende Traade (Fig. 12) bestaaende af Cønosark omgivet af et Perisarkrør. Fra Stolonerne udspringer et eller flere Polypindivider, 1) Hos Fam. Milleporidæ og Stylasteridæ bestaar Perisarken ikke af Kitin, men af.kalk, hvorved disse Former faar et koralagtigt Udseende; man sammenfattede dem tidligere som en særlig Orden, Hydrokorallerne, men indordner dem nu som to Familier af de athekate Hydroider. Da ingen af dem er repræsenterede i danske Farvande, skal de ikke beskrives nærmere her.

24 24 enten alle ens eller af to eller flere forskellige Typer (s. n.). Den mest konstant forekommende Type af Polypper er Ernæringsindividet, hvis Fig. 13. Thekafor Hydroide (Laomedea). 1 Apofyse, 2 Diafragma; 3 Hydrothek, i Hydranth, 5 Gonoforer, 6 Gonothek. (Efter Broch). øverste, noget udvidede Del, der bærer Tentakler og Mundaabning, kaldes Hydranth. Hos den ene Underorden, Thecaphora, fortsættes Perisarken op omkring Hydranthet som et Bæger af bestemt og for hver Art karakteristisk Form, et Hydrothek (Fig. 13); det fuldtudviklede Hydranth er kun ved

25 25 sin Grund fæstet til den nederste Del af Hydrothekets Indervæg i et smalt ringformet Parti; som Regel har Hydrotheket paa dette Sted en tynd Tværskillevæg (Diafragma), der i Midten har en Aabning for Hydranthstilken. Undertiden kan Hydrotheket lukkes foroven med et La ag, der kan være AB C Fig. 14. A Pseudohydrothek (af Perigonimus). B Pseudohydrocaulus (af Halecium). C Internodium af en Plumulariide (Kirchenpaueria) med et Hydrothek og to Nematotheker (s), hvorfra Nematoforerne, der her er amøboide", kan strække sig ud. (Efter Broch). formet paa mange forskellige Maader (se under de enkelte Familier). Hos de athekate Hydroider (Fig. 12) gaar Perisarkrøret almindeligvis op omkring Polypstilken og ender ved Hydranthets Grund; undtagelsesvis kan Perisarken dog fortsætte sig videre op omkring den nederste Del af Hydranthet, under Tentaklerne, men er i saa Fald blød, uden bestemt Form, og antager et foldet eller rynket Udseende, naar Hydranthet trækker sig sammen (Pseudohydrothek, Fig. 14 A). Hos nogle

26 26 ct> ^ 3» 3 o S 3 g ^ Eis E. Q. O O Eo -1 ia orq» 2. c^ Sr 2." 3 tt > C o S X S" = P O 2 O " i: 2 s: i - o =r Q- ;^ :n ^5 D. p, 3 E- =- ^ S 3^ S "^ ^ ^ S- o. ' 3 -^» o r>< c o 5 3» 3 - (TO 3 CD J'n T3 O > ^ no ^ < S" TI 3. h 5S P O ja E- o <L 03 2 "^ "a* "^ i^ 3. «> H n

27 27 Hvis Knopskydning kun kan finde Sted fra athekate Hydroider er Polypperne helt nøgne, mangler ganske Persiark, som da kun findes paa Stolonerne. Stolonerne, fremkommer en stolonial Koloni (Fig. 15 a, &), hvis Individer altsaa kun forneden, gennem Stolonerne, staar i Forbindelse med hverandre. Hvis Knopskydning desuden kan finde Sted oppe paa Hydranthstilkene (hvilket kun sker, hvis disse er perisarkklædte), fremkommer oprette, grenede Stammer (Hydrocaulus). Disse er de to Hovedtyper af Kolonier, men indenfor hver af dem forekommer en Mangfoldighed af forskellige Former. Koloniformen er kun af meget begrænset Betydning for Hydroidernes systematiske Inddeling, men da den er en stor Hjælp ved Bestemmelsen af Arterne, er det nødvendigt her at beskrive de vigtigstetyper. A. Stoloniale Kolonier. I. Den simpleste Koloniform er den krybende stoloniale Koloni (Fig. 15 a og &), hvor Stolonerne holder sig tæt til Underlaget, og Hydrantherne udspringer enkeltvis direkte fra Stolonerne (Clava, Merona, Stauridium, Hydractinia, flere Arter af Tubularia og Perigonimus; Filellum, de fleste Arter af Campanularia). II. Hos mange Hydroider forlader nogle af Stolonerne Underlaget og voxer frit op, som Regel flere Stoloner sammen i et Bundt, hvorved der fremkommer en opret, sammensat (polysifon) Stamme, en Rhizocaulus (Fig. 15 c og rf), der atter kan være udviklet paa forskellig Maade, eftersom et eller flere

28 28 af Rørene bærer Hydranther; sjældent voxer Stolonerne op enkeltvis (monosifon). De fleste rhizocaulome Kolonier er grenede, idet nogle af Stolonerne forlader den fælles Stamme og voxer frit ud som en Sidegren; undertiden kan saadanne Stoloner atter hæfte sig paa en anden Gren og saaledes danne solide Broer" fra Gren til Gren i Kolonien (hyppigt hos Lafoea). 4 Undertyper: II. a. Isosifon Rhizocaulus, alle Rørene bærer Hydranther (Perigonimus muscoides, Campanularia verticillata, Lafoea, Stegopoma plicatile). II. b. Perisifon Rhizocaulus, et (eller flere) hydranthbærende Rør ligger i Stammens (eller Grenens) Axe omgivet af Rør, der ikke bærer Hydranther; Axerørets Hydranther rager da ud imellem de perifere Rør (Grammaria). II. c. Endosifon Rhizocaulus, de perifere Rør bærer Hydranther, de centrale ikke (Lafoeina maxima). II. d. Monosifon Rhizocaulus optræder sjældent (Cladonema), men kan dog forekomme som Abnormitet hos krybende Kolonier. Særlige rhizocaulome Dannelser af betydelig Mægtighed og Fasthed kendes hos visse Arter af Hydractinia og Corynidæ, især hos nogle japanesiske Former. B. Hydrocaulus. Denne Kolonitype optræder i to Hovedformer: monopodial og sympodial, den første atter i to Underformer. I a. Monopodial Hydrocaulus med endestillet Hydranth (= racemøs Koloni, Fig. 16

29 29 og Fig. 15/). Stammens oprindelige, primære Individ vedbliver at tiltage i Længde, idet der er en Væxtzone umiddelbart under Hydranthet (sort i Figuren); efterhaanden som Primærindividet voxer, Pr Fig. 16. Skema af racemøs Koloni (monopodia! Hydrocaulus med endestillet Hydranth). Pr Primærindivid. / 1 / é første til fjerde Sidehydranth af første Orden. // 1 // 2 første og andet Sidehydranth af anden Orden. De sorte Partier er de i Øjeblikket voxende Dele af Kolonien, de prikkede Partier er dem, hvorfra Knopskydning i Øjeblikket kan finde Sted. (Efter Kiihn). anlægges fra dets Stilk den ene Sideknop efter den anden, den ældste nederst, den yngste øverst; hver af disse Sideknopper voxer ud til en Gren, der forlænges og grener sig paa samme Maade som Hovedstammen, osv. Denne Forgreningsmaade er meget almindelig blandt de athekate Hydroider (Eudendrium, Cordylophora, Coryne, Bougain-

POLYPDYR DANMARKS FAUNA (COELENTERATA) MED 90 AFBILDNINGER DANSK NATURHISTORISK FORENING P. L. KRAMP IL JOPLER

POLYPDYR DANMARKS FAUNA (COELENTERATA) MED 90 AFBILDNINGER DANSK NATURHISTORISK FORENING P. L. KRAMP IL JOPLER DANMARKS FAUNA ILLUSTREREDE HAANDBØGER OVER DEN DANSKE DYREVERDEN MED STATSUNDERSTØTTELSE UDGIVNE AF DANSK NATURHISTORISK FORENING P. L. KRAMP POLYPDYR (COELENTERATA) IL JOPLER MED 90 AFBILDNINGER G. E.

Læs mere

Forblad. Ydervægges vanddamptransmission. Ellis ishøy. Tidsskrifter. Arkitekten 1941, Ugehæfte

Forblad. Ydervægges vanddamptransmission. Ellis ishøy. Tidsskrifter. Arkitekten 1941, Ugehæfte Forblad Ydervægges vanddamptransmission Ellis ishøy Tidsskrifter Arkitekten 1941, Ugehæfte 1941 Ydervægges Va11ddamptransmiss:i.011 Af Civiling eniør Fer :Brask Foruden den Fugtighed, der udefra tilføres

Læs mere

Kl. 57 a - BESKRIVELSE MED TILHØRENDE TEGNING. DAN.lVlARK. 2s,01. PATENT Nr. 56524. VALSTS ELEKTROTECHNISK.Å FABRIKA,

Kl. 57 a - BESKRIVELSE MED TILHØRENDE TEGNING. DAN.lVlARK. 2s,01. PATENT Nr. 56524. VALSTS ELEKTROTECHNISK.Å FABRIKA, Kl. 57 a - 2s,01 DAN.lVlARK PATENT Nr. 56524. BESKRIVELSE MED TILHØRENDE TEGNING OFFENTLIGGJORT DEN 7. AUGUST 1939 AF DIREKTORATET FOR PATENT- OG VAREM.ÆRKEV.ÆSENlTIT. VALSTS ELEKTROTECHNISK.Å FABRIKA,

Læs mere

Nogle Echiniderester. Danmarks Senon og Danien.

Nogle Echiniderester. Danmarks Senon og Danien. Nogle Echiniderester fra Danmarks Senon og Danien. Af K. Brunnich Nielsen. (Hertil en Tavle). v^._ ' -» Æ? Meddelelser fra Dansk geologisk Forening. Bd. 6. Nr. 29. JS? > :^=* 1925 Ansvaret for Afhandlingernes

Læs mere

AFSTØBNINGER AF BERTEL THORVALDSENS ANSIGT

AFSTØBNINGER AF BERTEL THORVALDSENS ANSIGT AFSTØBNINGER AF BERTEL THORVALDSENS ANSIGT De mennesker, der har interesse for vor store billedhugger Bertel T h o r valdsen, kender sandsynligvis hans dødsmaske. Den viser os et kraftigt, fyldigt fysiognomi,

Læs mere

Flokit. En ny Zeolith fra Island. Karen Callisen. Meddelelser fra Dansk geologisk Forening. Bd. 5. Nr. 9. 1917.

Flokit. En ny Zeolith fra Island. Karen Callisen. Meddelelser fra Dansk geologisk Forening. Bd. 5. Nr. 9. 1917. Flokit. En ny Zeolith fra Island. Af Karen Callisen. Meddelelser fra Dansk geologisk Forening. Bd. 5. Nr. 9. 1917. JDlandt de islandske Zeolither, som fra gammel Tid har været henlagt i Mineralogisk Museum

Læs mere

Fisk lægger rigtig mange æg

Fisk lægger rigtig mange æg Fisk lægger rigtig mange æg Erik Hoffmann (eh@dfu.min.dk) Danmarks Fiskeriundersøgelser, Afdeling for Havfiskeri Langt de fleste fisk formerer sig ved hjælp af æg der enten svæver frit i vandet eller synker

Læs mere

Danske Landhøns. Den oprindelige standardbeskrivelse af. J. Pedersen-Bjergaard: "Dansk Fjerkræstandard".

Danske Landhøns. Den oprindelige standardbeskrivelse af. J. Pedersen-Bjergaard: Dansk Fjerkræstandard. Den oprindelige standardbeskrivelse af Danske Landhøns J. Pedersen-Bjergaard: "Dansk Fjerkræstandard". Udgivet af De samvirkende danske fjerkræforeninger, 1908. Gamle danske vægtenheder: 1 kvint = 5 g

Læs mere

Menn. har i sig en Trang til Sandhed, til at vide, hvordan det egentlig forholder sig.

Menn. har i sig en Trang til Sandhed, til at vide, hvordan det egentlig forholder sig. Menn. har i sig en Trang til Sandhed, til at vide, hvordan det egentlig forholder sig. En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må

Læs mere

Staalbuen teknisk set

Staalbuen teknisk set Fra BUEskydning 1948, nr 10, 11 og 12 Staalbuen teknisk set Af TOMAS BOLLE, Sandviken Fra vor Kollega hinsides Kattegat har vi haft den Glæde at modtage følgende meget interessante Artikel om det evige

Læs mere

F. FISKERIUDB1TTET. C. J. Rasmussen FRIVANDSFISKERIET

F. FISKERIUDB1TTET. C. J. Rasmussen FRIVANDSFISKERIET F. FISKERIUDB1TTET af C. J. Rasmussen FRIVANDSFISKERIET I de af Fiskeridirektoratet aarligt udgivne Fiskeriberetninger gives der bl. a. Oplysninger om Fangsten fra saa godt som alle større Brugsfiskerier

Læs mere

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY Digitaliseret af / Digitised by DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY København / Copenhagen For oplysninger om ophavsret og brugerrettigheder, se venligst www.kb.dk For information on copyright and

Læs mere

I slutningen af maj 2006, var baaden stort set færdig til at komme i søen paany efter mange aar paa land Det øsede ned den dag baaden blev sat i

I slutningen af maj 2006, var baaden stort set færdig til at komme i søen paany efter mange aar paa land Det øsede ned den dag baaden blev sat i Vores sejlbaad. Siden jeg var barn har jeg været fascineret af skibe af enhver art, men det var nok fordi far var fisker og havde en kutter. Jeg husker at jeg byggede modelbaade som barn. Efter at jeg

Læs mere

FRA KRYSTALOVERFLADE R

FRA KRYSTALOVERFLADE R Det Kgl. Danske Videnskabernes Selskab. Matematisk-fysiske Meddelelser. I, 2. FORDAMPNIN G FRA KRYSTALOVERFLADE R A F MARTIN KNUDSEN KØBENHAVN HOVRDKOMMISFIONIER : ANDR. FRED. HØST & SØN, KGL. HOF-ROGIIANDEL

Læs mere

Et geologisk Profil langs Vellengsaa paa Bornholm.

Et geologisk Profil langs Vellengsaa paa Bornholm. Et gelgisk Pfil langs Vellengsaa paa Brnhlm. Af ' KAJ HANEN. I Beskrivelsen til det gelgiske Krtblad Brnhlm) har GEN- WALL (Fig. 10, ide 141) tegnet et Pfil langs Vellengsaa eller tampeaa, sm han kalder

Læs mere

Billedet viser udseendet af livmodermunden ved en klinisk undersøgelse.

Billedet viser udseendet af livmodermunden ved en klinisk undersøgelse. Tekst til billede 1 Billedet viser udseendet af livmodermunden ved en klinisk undersøgelse. Skeden er udvidet med et såkaldt speculum. Lige under instrumentets øverste gren ses en blomkålslignende svulst,

Læs mere

DE DANSKE STATSBANER BANEAFDELINGEN PALLAASEN DENS INDBYGNING OG VEDLIGEHOLDELSE KØBENHAVN S. L. MØLLERS BOGTRYKKERI 1942

DE DANSKE STATSBANER BANEAFDELINGEN PALLAASEN DENS INDBYGNING OG VEDLIGEHOLDELSE KØBENHAVN S. L. MØLLERS BOGTRYKKERI 1942 1 DE DANSKE STATSBANER BANEAFDELINGEN PALLAASEN DENS INDBYGNING OG VEDLIGEHOLDELSE KØBENHAVN S. L. MØLLERS BOGTRYKKERI 1942 2 Forord til reproduktionen Dette er en gengivelse af en beskrivelse af pallåsen

Læs mere

Poten skelet består af fodrodsknoglerne, mellemfodsknoglerne og tæernes skelet, samt muskler.

Poten skelet består af fodrodsknoglerne, mellemfodsknoglerne og tæernes skelet, samt muskler. Friis Lara Kennel Friis v/ Ejvind Friis Mikkelsen El-Vej 13, Seest, DK 6000 Kolding Tlf. (45) /5 52 83 03 Email: efriism@stofanet.dk Schæferhundens Poter Poten skelet består af fodrodsknoglerne, mellemfodsknoglerne

Læs mere

Humlebi. AKTIVITETER Byg et fint lille humlebibo af pinde og mos. Find en blomst som I kan give til humlebien. Humlebien kan suge nektar fra blomsten.

Humlebi. AKTIVITETER Byg et fint lille humlebibo af pinde og mos. Find en blomst som I kan give til humlebien. Humlebien kan suge nektar fra blomsten. Sneglen Sneglene bor i skoven. De kan lide at gemme sig under blade og træstykker. Hvis det har regnet kommer de frem. Snegle er hermafroditter, dvs. at de både er han og hun i samme krop. Gå på jagt efter

Læs mere

Læg jer ned i en rundkreds med ansigterne ind mod hinanden midt i græsset, og læs fortællingerne. Leg derefter legene.

Læg jer ned i en rundkreds med ansigterne ind mod hinanden midt i græsset, og læs fortællingerne. Leg derefter legene. Myre-liv Læg jer ned i en rundkreds med ansigterne ind mod hinanden midt i græsset, og læs fortællingerne. Leg derefter legene. 1. Fortælling: Ud med antennerne! Forestil jer.. Bag et gammelt egetræ ligger

Læs mere

Statsministeren (Stauning) i Studenterforeningen om

Statsministeren (Stauning) i Studenterforeningen om Statsministeren (Stauning) i Studenterforeningen om "Tidens politiske Opgave". d. 8. marts 1941 Meget tyder på, at de fleste fremtrædende politikere troede på et tysk nederlag og en britisk 5 sejr til

Læs mere

BLANDT de Forsteninger, som nuværende Direktør

BLANDT de Forsteninger, som nuværende Direktør Om fossile Terebellide-Rør fra Danmark. Af J. É J. RAVN. BLANDT de Forsteninger, som nuværende Direktør J. ROSENBERG, Kongsdal Cementfabrik, for en Del Aar siden indsendte til Mineralogisk Museum fra Skrivekridtet

Læs mere

Saa blæser det op igen

Saa blæser det op igen Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

POLYPDYR (COELENTERATA)

POLYPDYR (COELENTERATA) ^1h 71^ DANMARKS FAUNA ILLUSTREREDE HAANDBØGER OVER DEN DANSKE DYREVERDEN MED STATSUNDERSTØTTELSE UDGIVET AF DANSK NATURHISTORISK FORENING Bd. 51 O. CARLGREN POLYPDYR (COELENTERATA) in. KORALDYR I KOMMISSION

Læs mere

Bestemmelsesnøgle til danske padder og krybdyr

Bestemmelsesnøgle til danske padder og krybdyr Bestemmelsesnøgle til danske padder og krybdyr Hans Viborg Kristensen, Naturhistorisk Museum april 2016 Der findes 15 paddearter og 5 krybdyrarter, der er almindeligt forekommende i Danmark. Denne nøgle

Læs mere

SCHÆFERHUNDENS HOVED/ØRER. Schæferhundens hoved/ører

SCHÆFERHUNDENS HOVED/ØRER. Schæferhundens hoved/ører SCHÆFERHUNDENS HOVED/ØRER Kennel Friis E. Friis Mikkelsen, El-vej 13, Seest DK 6000 Kolding (45)61668303 ejfriism@gmail.com 1 Kennel Friis v/ Ejvind Friis Mikkelsen El - vej 13, Seest, DK 6000 Kolding

Læs mere

10. Mandag Nervesystemet del 1

10. Mandag Nervesystemet del 1 10. Mandag Nervesystemet del 1 Det er ikke pensums letteste stof at kunne redegøre for mekanismerne bag udbredelsen af nerveimpulser. Måske pensums sværeste stof forståelsesmæssigt, så fortvivl ikke hvis

Læs mere

Almindelig ædelgranlus. På NGR. Overvintrer på årsskuddet som 2. eller 3. stadielarver, der i foråret videreudvikler sig til æglæggende hunner.

Almindelig ædelgranlus. På NGR. Overvintrer på årsskuddet som 2. eller 3. stadielarver, der i foråret videreudvikler sig til æglæggende hunner. Almindelig ædelgranlus. På NGR. Overvintrer på årsskuddet som 2. eller 3. stadielarver, der i foråret videreudvikler sig til æglæggende hunner. 300-500 æg per hun. De klækker efter 3-5 uger. Hav altid

Læs mere

Lille vandsalamander Kendetegn Levevis

Lille vandsalamander Kendetegn Levevis Lille vandsalamander Som for alle andre padder i Danmark er bestanden af lille vandsalamander gået meget tilbage de sidste 50 år. Dog er den lille vandsalamander blandt de almindeligste af Danmarks nuværende

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr )

Aarhus byråds journalsager (J. Nr ) Aarhus byråds journalsager Originalt emne Politibetjentes Lønforhold Rets- og Politivæsen Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 12. december 1901 2) Byrådsmødet den 10. april 1902 Uddrag fra byrådsmødet

Læs mere

Retterne kunne tilberedes af råvarer, som var i feltrationerne tilsat råvarer, som kunne skaffes fra omkringliggende gårde, fx æg.

Retterne kunne tilberedes af råvarer, som var i feltrationerne tilsat råvarer, som kunne skaffes fra omkringliggende gårde, fx æg. Da den kendte kogebogsforfatter Anne-Marie Mangor, også kendt som Madam Mangor, hørte, at soldaterne sultede, udgav hun Kogebog for Soldaten i Felten med 12 opskrifter på fx kogte æg, boller til suppen,

Læs mere

Sammenholdet. Et stykke journalistik af. Kaj Munk

Sammenholdet. Et stykke journalistik af. Kaj Munk Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

Parasitter og sygdomme i fisk

Parasitter og sygdomme i fisk Kapitel 11 side 93 Parasitter og sygdomme i fisk En stor del af vores fiskebestande huser en række forskellige parasitter, som ofte er uskadelige for fisken selv. Fisk kan også leve med forskellige sygdomme.

Læs mere

John Christmas Møller var i 1942 flygtet til London, hvorfra han fik lov at tale i den britiske

John Christmas Møller var i 1942 flygtet til London, hvorfra han fik lov at tale i den britiske Første opfordring til sabotage John Christmas Møller var i 1942 flygtet til London, hvorfra han fik lov at tale i den britiske radio BBC s udsendelser sendt til Danmark og på det danske sprog. Talen blev

Læs mere

Gabrijela Rajovic Biologi Fugle Måløv skole, Kim Salkvist

Gabrijela Rajovic Biologi Fugle Måløv skole, Kim Salkvist 1 2 Natuglens liv Vi skulle hver for sig vælge en fugl, vi gerne vil skrive om. Dermed har jeg valgt at skrive om en natugle. Jeg finder dem meget interessante og vil gerne vide noget mere om dem, og da

Læs mere

Fortrolig. Oversvømmelsens etablering. Instruks for Lederen

Fortrolig. Oversvømmelsens etablering. Instruks for Lederen Fortrolig Oversvømmelsens etablering Instruks for Lederen Indholdsfortegnelse. Indledning Side 1. Kommandoets Formering - - 2. Kommandoets Inddeling - - 3. Uddeling af Ordrer, Afmarch - - 5. Lederens øvrige

Læs mere

Prædiken til 3. S. i Fasten

Prædiken til 3. S. i Fasten En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

Blåmuslingen. Muslingelarver I modsætning til mennesker og andre pattedyr starter muslingen ikke sit liv som et foster inde i moderens krop.

Blåmuslingen. Muslingelarver I modsætning til mennesker og andre pattedyr starter muslingen ikke sit liv som et foster inde i moderens krop. Blåmuslingen Under jeres besøg på Bølgemarken vil I stifte bekendtskab med én af havnens mest talrige indbyggere: blåmuslingen som der findes millioner af alene i Københavns Havn. I vil lære den at kende

Læs mere

Plakaten - introduktion

Plakaten - introduktion Plakaten - introduktion På plakaten kan du se den store havøgle Mosasaurus. Den var et krybdyr, der kunne blive helt op til 15 meter langt. Nogle kalder den for havets Tyrannosaurus. Det var fordi den

Læs mere

Regler for Bordtenniskampe, dvs. materialer, borde, bat osv.

Regler for Bordtenniskampe, dvs. materialer, borde, bat osv. ITTF's Bordtennislove I dette dokument finder du den danske bordtennis unions oversættelse af ITTF's bordtennislove. Her kan du finde alt om, hvilke regler der er når man spiller en bordtenniskamp. ---

Læs mere

Rapport fra arkæologisk undersøgelse i Kongens Tisted Kirke, Gislum Herred, Aalborg Amt, d. 21. juli og 5. august 2009.

Rapport fra arkæologisk undersøgelse i Kongens Tisted Kirke, Gislum Herred, Aalborg Amt, d. 21. juli og 5. august 2009. Rapport fra arkæologisk undersøgelse i Kongens Tisted Kirke, Gislum Herred, Aalborg Amt, d. 21. juli og 5. august 2009. J. 549/2009 Stednr. 12.02.08 Rapport ved museumsinspektør Hans Mikkelsen d. 25. november

Læs mere

MORTEN BRASK EN PIGE OG EN DRENG

MORTEN BRASK EN PIGE OG EN DRENG MORTEN BRASK EN PIGE OG EN DRENG ØEN 2 E N AF DE FØRSTE DAGE SER jeg hende med en nøgen dreng i hotelhavens indgang. De går gennem skyggen fra de høje daddelpalmer og standser nogle meter fra trappen til

Læs mere

Artikel 1. Denne Konvention omfatter følgende Farvande:

Artikel 1. Denne Konvention omfatter følgende Farvande: BKI nr 228 af 21/06/1933 (Gældende) Udskriftsdato: 2. juli 2016 Ministerium: Udenrigsministeriet Journalnummer: Udenrigsmin., j.nr. 63.D.31. Senere ændringer til forskriften BKI nr 8 af 27/01/1986 BKI

Læs mere

InvasivMnemiopsis-ribbegople i danske farvande

InvasivMnemiopsis-ribbegople i danske farvande Vand & Jord 2007 nr. 3 (accepteret til trykning) InvasivMnemiopsis-ribbegople i danske farvande En i danske farvande hidtil ukendt ribbegople blev i marts 2007 observeret i Kerteminde Bugt. Ribbegoplen

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 243-1923)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 243-1923) Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 243-1923) Originalt emne Belysningsvæsen Belysningsvæsen i Almindelighed Gasværket, Anlæg og Drift Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 14. juni 1923 2) Byrådsmødet

Læs mere

Hypotermi. Hypotermiens faser. Kilde: Fiskeriets Arbejdsmiljøråd

Hypotermi. Hypotermiens faser. Kilde: Fiskeriets Arbejdsmiljøråd Hypotermi Under minutter så hurtigt synker mange skibe. Med så kort varsel skal du på forhånd vide, hvad du skal gøre i en nødsituation. Her følger nogle gode råd om, hvordan du holder varmen, hvis du

Læs mere

Hensigten med en Bygning, der skal tjene til Bolig og Ophold, er den,

Hensigten med en Bygning, der skal tjene til Bolig og Ophold, er den, VARMEGENNEMGANG GENNEM BYGNINGSKONSTRUKTIONER Af Professor J. T. Lundbye. Hensigten med en Bygning, der skal tjene til Bolig og Ophold, er den, at den skal yde Beskyttelse mod Vejr og Vind; men da Klimaet

Læs mere

KAN SONNES FRISE GENSKABES I NY FARVEPUDS?

KAN SONNES FRISE GENSKABES I NY FARVEPUDS? KAN SONNES FRISE GENSKABES I NY FARVEPUDS? A f Murerformand Hans Petersen. I de fem Aar, der har været arbejdet med Farvepuds paa Thorvaldsens Museums Gaardfaçade, har mange Mennesker spurgt: Kan man ogsaa

Læs mere

Oversvømmelsens Etablering. Instruks for Betjeningen af Konstruktionerne ved Dæmningerne I og VI.

Oversvømmelsens Etablering. Instruks for Betjeningen af Konstruktionerne ved Dæmningerne I og VI. Oversvømmelsens Etablering Instruks for Betjeningen af Konstruktionerne ved Dæmningerne I og VI. Afskrift ved: John Damm Sørensen john (at) hovedpuden.dk Kilde: Rigsarkivet Personale. Kommandoet ved

Læs mere

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY Digitaliseret af / Digitised by DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY København / Co pen hagen For oplysninger om ophavsret og brugerrettigheder, se venligst www.kb.dk For information on copyright

Læs mere

Tørring. Materialelære. Friluftstørring og lagring. stabling:

Tørring. Materialelære. Friluftstørring og lagring. stabling: Tørring Friluftstørring og lagring Stabling Stabling af træ har overordentlig stor betydning for opnåelse af en god og ensartet ovntørring. Ved stablingen bør det tilstræbes at opbygge træstablen på en

Læs mere

Forblad. Murværk af teglsten og klinkerbetonsten. Ernst Ishøy. Tidsskrifter. Arkitekten 1941, Ugehæfte

Forblad. Murværk af teglsten og klinkerbetonsten. Ernst Ishøy. Tidsskrifter. Arkitekten 1941, Ugehæfte Forblad Murværk af teglsten og klinkerbetonsten Ernst Ishøy Tidsskrifter Arkitekten 1941, Ugehæfte 1941 Murværk af 'l'eg Isten og Klinkerbetonsten Af Civiling-eniøi :Ei nst Ishøy Civilingeniør Ernst Ishøy

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 636-1936)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 636-1936) Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 636-1936) Originalt emne Ernæringskort Forskellige Næringsdrivende Næringsvæsen Socialvæsen Socialvæsen i Almindelighed, Socialloven Uddrag fra byrådsmødet den 22. oktober

Læs mere

Bemærkninger om endel myrstrækninger i Bergs og Rakkestads præstegjælde i Smaalenene samt om myrene paa Jæderen.

Bemærkninger om endel myrstrækninger i Bergs og Rakkestads præstegjælde i Smaalenene samt om myrene paa Jæderen. 42 NORGES GEOLOGISKE UNDERSØGELSE. Bemærkninger om endel myrstrækninger i Bergs og Rakkestads præstegjælde i Smaalenene samt om myrene paa Jæderen. Af gaardbruger G. E. Stangeland. i i_je i det følgende

Læs mere

Ark No 35/1883. Til Vejle Byraad.

Ark No 35/1883. Til Vejle Byraad. Ark No 35/1883 Forsamlingen antager, at en Formueskat som Lovforslaget ikke kan? gjøre der??? udover den egentlige Indtægt som Beskatning efter I og C tillader. at det overlades til hver Kommunes Vedtægt

Læs mere

Foto:P. Bang Klædemøl; længde 5-7 mm

Foto:P. Bang Klædemøl; længde 5-7 mm MØL I TEKSTILER De to arter af møl, der oftest gør skade på tekstiler i vores hjem, er klædemøllet (Tineola bisselliella) og pelsmøllet (Tinea pellionella). Klædemøllet hører ikke til de oprindeligt danske

Læs mere

RAPPORT Karakteristik af tangtag nedbrydelighed og kemisk sammensætning

RAPPORT Karakteristik af tangtag nedbrydelighed og kemisk sammensætning RAPPORT Karakteristik af tangtag nedbrydelighed og kemisk sammensætning Forfattere: Lektor Erik Kristensen og Professor Marianne Holmer, Biologisk Institut, Syddansk Universitet, Campusvej 55, 523 Odense

Læs mere

Ruths Bog. Et stykke journalistik af. Kaj Munk

Ruths Bog. Et stykke journalistik af. Kaj Munk Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

Prædiken over Den fortabte Søn

Prædiken over Den fortabte Søn En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

Troldhummeren Manida bamffia (Pennant) og dens Snylter Lernæodiscus ingolfi Boschma fra det sydøstlige Kattegat.

Troldhummeren Manida bamffia (Pennant) og dens Snylter Lernæodiscus ingolfi Boschma fra det sydøstlige Kattegat. Trldhummeren Manida bamffia (Pennant) g dens Snylter Lernædiscus inglfi Bschma fra det sydøstlige Kattegat. Af H. C. Terslin. I Vidensk. Medd. fra Dansk naturh. Fren., Bd. 0, S. 0 f., har jeg beskrevet

Læs mere

8. Arktiske marine økosystemer ændrer sig

8. Arktiske marine økosystemer ændrer sig 8. Arktiske marine økosystemer ændrer sig A Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo Young Sund er et fjordsystem, der ligger i Nordøstgrønland i det højarktiske område. Det arktiske marine økosystem

Læs mere

Fuglehåndbogen på Nettet (BBJ) (vs.1.1:04.09.2015) Gærdesmutte

Fuglehåndbogen på Nettet (BBJ) (vs.1.1:04.09.2015) Gærdesmutte Gærdesmutte Videnskabeligt navn: Troglodytes troglodytes (L) I Danmark yngler en art af slægten Troglodytes, der er en del af gærdesmuttefamilien. Gærdesmuttefamilien som omfatter godt 80 arter, fordelt

Læs mere

Danske Fisk. Bars. Bruskhoved

Danske Fisk. Bars. Bruskhoved Bars Barsen har sin hovedudbredelse i Middelhavet, men den fanges undertiden i Nordsøen. Rovfisk, der ofte færdes i stimer. Føden består mest af andre fisk. Den kan opnå en størrelse på 75 cm. Bruskhoved

Læs mere

Dræbersnegl - alias Iberisk Skovsnegl

Dræbersnegl - alias Iberisk Skovsnegl Side 1 af 7 Dræbersnegl - alias Iberisk Skovsnegl Latin: Arion lusitanicus Engelsk: Killer slug Denne snegl har efterhånden fået mange navne. Den går under navne som Iberisk Skovsnegl, Iberiaskovsnegl,

Læs mere

Marianne Hesselbjerg

Marianne Hesselbjerg Marianne Hesselbjerg Projektbeskrivelse, Coffee Spot, Tårn G4 Projektet er udarbejdet med respekt for coffee spottets stramme design. Temaet for projektet er tid. Hvad er tid, kan man måle tid, se tid,

Læs mere

Vedligeholdelse af løvtræshegn Sidebeskæring & udtynding af løvtræshegn

Vedligeholdelse af løvtræshegn Sidebeskæring & udtynding af løvtræshegn Vedligeholdelse af løvtræshegn Sidebeskæring & udtynding af løvtræshegn Plantning & Landskab, Landsforeningen Levende hegn skal vedligeholdes Det danske kulturlandskab er de fleste steder et hegnslandskab.

Læs mere

KFUM-Spejderne i Danmark Ulveledertræf 25.-27. januar 2008 www.spejdernet.dk/ulveledertræf

KFUM-Spejderne i Danmark Ulveledertræf 25.-27. januar 2008 www.spejdernet.dk/ulveledertræf Ulv (Canis lupus) Ulven er tamhundens stamfader og Europas næststørste rovdyr kun overgået af den brune bjørn. Den bliver 1-1,5 meter lang og dertil kommer halen på 30-50 cm. Den bliver normalt 75-80 cm

Læs mere

Tanken er derfor ligeledes at åbne for en dialog omkring netop denne problematik samt synliggøre nogle muligheder på området.

Tanken er derfor ligeledes at åbne for en dialog omkring netop denne problematik samt synliggøre nogle muligheder på området. INTRO Dette katalog er udfærdiget som et ide- og inspirationskatalog, der skal vise nogle muligheder for fastgørelse af p-kateter, når dette ikke er i brug. Alle løsninger tager sit udgangspunkt i dagligdagen,

Læs mere

Edderkopper prik-til-prik

Edderkopper prik-til-prik Edderkopper prik-til-prik MATEMATIK NATUR/TEKNIK LÆRERVEJLEDNING Forskellige slags edderkopper spinder forskellige slags spind. I dette forløb tegner eleverne fra prik til prik i tallenes rækkefølge. De

Læs mere

Høstprædiken - Prædiken til 14. S.e. Trinitatis

Høstprædiken - Prædiken til 14. S.e. Trinitatis Høstprædiken - Prædiken til 14. S.e. Trinitatis En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse

Læs mere

Doktorlatin. Et stykke journalistik af. Kaj Munk

Doktorlatin. Et stykke journalistik af. Kaj Munk Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

Prædiken til 5. S.e. Paaske

Prædiken til 5. S.e. Paaske En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

Forskertorvet: Belægningen foran bygning føres videre ind i bygningens gulv og er som et bånd af rektangulære fliser, der kører udefra og videre ind i huset og ud igen, som en ide om en strøm gennem forskertorvet.

Læs mere

Sanglærke. Vibe. Stær

Sanglærke. Vibe. Stær Sanglærke Sanglærken noteres, når den høres synge første gang. Det sker helt sikkert i luften, for den stiger til vejrs under jublende og langvarig sang. Den er stadig en af vores almindeligste fugle i

Læs mere

1. Stræk op og sving forover

1. Stræk op og sving forover Trænings program Din indstilling til dette program, er hvad du får ud af det. Se muligheder fra gang til gang og læg mærke til de øvelser, der gik flydende og nemt. Hvilke er svære og hvordan kan du forbedre

Læs mere

RANKEFØDDER HAVEDDERKOPPER DANMARKS FAUNA 3. F. (PYCNOGONIDA) (CIRRIPEDIA) MED 51 DANSK NATURHISTORISK FORENING K. STEPHENSEN AFBILDNINGER

RANKEFØDDER HAVEDDERKOPPER DANMARKS FAUNA 3. F. (PYCNOGONIDA) (CIRRIPEDIA) MED 51 DANSK NATURHISTORISK FORENING K. STEPHENSEN AFBILDNINGER DANMARKS FAUNA 3. F. ILLUSTREREDE HAANDBØGER OVER DEN DANSKE DYREVERDEN MED STATSUNDERSTØTTELSE UDGIVNE AF DANSK NATURHISTORISK FORENING jt'- K. STEPHENSEN HAVEDDERKOPPER (PYCNOGONIDA) OG RANKEFØDDER (CIRRIPEDIA)

Læs mere

Grundbegreber om naturens økologi

Grundbegreber om naturens økologi Grundbegreber om naturens økologi Om videnskab og erfaringer Hold en sten i hånden og giv slip på den stenen falder til jorden. Det er et eksperiment, vi alle kan gentage som led i en naturvidenskabelig

Læs mere

2. Søndag i Fasten. En prædiken af. Kaj Munk

2. Søndag i Fasten. En prædiken af. Kaj Munk En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

Allehelgensdag. En prædiken af. Kaj Munk

Allehelgensdag. En prædiken af. Kaj Munk En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

Sprogforeningens Almanak Aabenraa, den 1. Maj 1923

Sprogforeningens Almanak Aabenraa, den 1. Maj 1923 Sprogforeningens Almanak Aabenraa, den 1. Maj 1923 Hr. Chr. Ferd... Broager.. Da vi i Aar agter at bringe en Gengivelse i Sprogforeningens Almanak af Mindesmærkerne eller Mindetavler i Kirkerne for de

Læs mere

Køge Bugt Havet ved Københavns sydvestlige forstæder - I et naturvidenskabeligt perspektiv

Køge Bugt Havet ved Københavns sydvestlige forstæder - I et naturvidenskabeligt perspektiv Af: Mikkel Rønne, Brøndby Gymnasium En del af oplysninger i denne tekst er kommet fra Vandplan 2010-2015. Køge Bugt.., Miljøministeriet, Naturstyrelsen. Køge Bugt dækker et område på 735 km 2. Gennemsnitsdybden

Læs mere

Søer og vandløb. 2 slags ferskvandsområder

Søer og vandløb. 2 slags ferskvandsområder Søer og vandløb Ferskvandsområderne kan skilles i søer med stillestående vand og vandløb med rindende vand. Både det stillestående og det mere eller mindre hastigt rindende vand giver plantelivet nogle

Læs mere

Øvelsesprogram til den kirurgiske patient

Øvelsesprogram til den kirurgiske patient Indledning Dette hæfte er til dig, der er opereret i maven. Du vil blive instrueret i hvilke øvelser du skal lave. Fysioterapeuten vil angive hvilke øvelser samt hvor mange gentagelser du skal lave. Er

Læs mere

4. Søndag efter Hellig 3 Konger

4. Søndag efter Hellig 3 Konger En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

Kort fortalt om. Mælkesyrebakterier og tarmens funktion

Kort fortalt om. Mælkesyrebakterier og tarmens funktion Kort fortalt om Mælkesyrebakterier og tarmens funktion Tarmen - og dine mange venner! Du kender måske udtrykket Maven er din bedste ven!? Maven er rigtigt nok en god ven, og hvis den har det godt, har

Læs mere

Om Mellemoligocænets Udbredelse

Om Mellemoligocænets Udbredelse Om Mellemoligocænets Udbredelse i Jylland. Af J. P. J. RAVN. ED Opdagelsen af ny forsteningsførende Lokaliteter Vi Jylland øges stadig vort Kendskab til Tertiærformationens forskellige Underetagers Udbredelse

Læs mere

Morgensoldis. Et stykke journalistik af. Kaj Munk

Morgensoldis. Et stykke journalistik af. Kaj Munk Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

1.B's sommerfugle logbog

1.B's sommerfugle logbog 2010 1.B's sommerfugle logbog 1.B Pilehaveskolen Maj/juni 2010 FREDAG DEN 21. MAJ 2010 I dag modtog vi vore sommerfuglelarver fra England. De var lidt over 1 cm lange. De så ud til at have det godt, for

Læs mere

Følger af forbuden Kjærlighed

Følger af forbuden Kjærlighed Følger af forbuden Kjærlighed Rædsel fylder vor Tanke Tidt ved Romaners Spind, Frygtsomt Hjerterne banke, Bleg bliver mangen Kind, Men naar man saa betænker, At det opfundet var, Brister strax Frygtens

Læs mere

C 08 Bindende norm Side 1 af 6. Kobling

C 08 Bindende norm Side 1 af 6. Kobling Bindende norm Side 1 af 6 Denne standard gælder kun for materiel, der også i virkeligheden er udstyret med puffere. Denne standard skal ses i sammenhæng med standard C 07 Puffere og standard B 09 Afkoblingsrampe

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr )

Aarhus byråds journalsager (J. Nr ) Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 798-1919) Originalt emne Boligforhold Kommunale Beboelseshuse Uddrag fra byrådsmødet den 27. marts 1920 - side 2 Klik her for at åbne den oprindelige kilde (J. Nr. 798-1919)

Læs mere

NIVEAU 1 AQUA Sø- og Naturcenter, Silkeborg

NIVEAU 1 AQUA Sø- og Naturcenter, Silkeborg DEN EUROPÆISKE BÆVER NIVEAU 1 AQUA Sø- og Naturcenter, Silkeborg Den europæiske bæver HISTORIE For 3000 år siden levede der bævere mange steder i Danmark. Men bæverne blev jaget af mennesket. Kødet smagte

Læs mere

Er der flere farver i sort?

Er der flere farver i sort? Er der flere farver i sort? Hvad er kromatografi? Kromatografi benyttes inden for mange forskellige felter og forskningsområder og er en anvendelig og meget benyttet analytisk teknik. Kromatografi bruges

Læs mere

Den værkbrudne. En prædiken af. Kaj Munk

Den værkbrudne. En prædiken af. Kaj Munk En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

230 215 200 185 170 ionic + - ionic titanium. pro 230 steam

230 215 200 185 170 ionic + - ionic titanium. pro 230 steam 1 8 1 9 3 2 230 215 200 185 170 ionic + - 5 4 6 7 pro 230 steam ionic titanium 2 DANSK Glattejern i pro 230 steam Glattejernet i pro 230 steam fra BaByliss er et dampglattejern med meget høj temperatur

Læs mere

Tiende Søndag efter Trinitatis

Tiende Søndag efter Trinitatis En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

Temperaturen i det objekt, som skal fjernes, skal ligge på mellem 0 og +20 C.

Temperaturen i det objekt, som skal fjernes, skal ligge på mellem 0 og +20 C. BRUGSANVISNING TROLLKRAFT Cement til sprængning af fjeld og beton. Beskrivelse og egenskaber TROLLKRAFT er en specialcement, som efter opblanding med vand udvikler et enormt ekspansionstryk - op til 8000

Læs mere

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY Digitaliseret af / Digitised by DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY København / Copenhagen For oplysninger om ophavsret og brugerrettigheder, se venligst www.kb.dk For information on copyright and

Læs mere

Jørgen Moe. I Brønden og i. bokselskap.no 2011

Jørgen Moe. I Brønden og i. bokselskap.no 2011 Jørgen Moe I Brønden og i Tjernet bokselskap.no 2011 ISBN: 978-82-8319-099-1 (digital, bokselskap.no), 978-82-8319-100-4 (epub), 978-82-8319-101-1 (mobi) Dukken under Tjørnerosen. Der var en liden Pige,

Læs mere

FAKTAARK OM STRANDDYR

FAKTAARK OM STRANDDYR FAKTAARK OM STRANDDYR SØPINDSVIN Tangborre Tangborren er et lille rundt og fladt søpindsvin. Den måler ca. 4 cm i diameter. Skallen er besat med spidse, mørkegrønne pigge. Piggene mangler dog tit, når

Læs mere