Vedr. skatte- og afgiftsregler for vedvarende energi

Transkript

1 Notat J.nr september 2008 Vedr. skatte- og afgiftsregler for vedvarende energi 1. Baggrund I forbindelse med energiforhandlingerne har skatteministeren lovet at undersøge mulighederne for, at bundfradraget ved opgørelse af vindmølleindkomst kan forhøjes fra kr. til kr. Desuden er det lovet at undersøge, om det er muligt at give små husstands VE-anlæg bedre vilkår. I disse overvejelser skal indgå muligheden for at ændre reglerne, så de kan omfatte alle typer af vedvarende energi. Især har ministeren ønsket overvejet, om en udvidelse af reglerne kan tage højde for fremtidige udviklinger af nye alternative energier, som ikke kendes i dag. Som eksempel er nævnt mikrokraftvarmeværker, der drives ved vind, brint og brændselsceller. 2. Gældende skatte- og afgiftsregler 2.1 Vindmøller Afgiftsregler Elektricitet fremstillet ved vedvarende energi, herunder vindkraft, og som forbruges direkte af producenten er fritaget for den almindelige afgift på elektricitet Skatteregler Fysiske personer, der ejer vindmøller eller vindmølleandele, skal medregne indkomsten herved efter de almindelige regler om opgørelse af indkomst ved erhvervsmæssig virksomhed. De kan anvende virksomhedsordningen og kapitalafkastordningen. Har et vindmøllelaug mere end 10 ejere, gælder de såkaldte anpartsregler. Disse regler indebærer, at indkomst ved selvstændig erhvervsvirksomhed beskattes som kapitalindkomst for de af ejerne, der ikke deltager i virksomhedens drift i Side 1 af 11

2 væsentligt omfang. Underskud fra erhvervsmæssig virksomhed, der er omfattet af anpartsreglerne, kan ikke modregnes i anden indkomst. Virksomhedsordningen og kapitalafkastordningen kan ikke anvendes på indkomst omfattet af anpartsreglerne. Hvor der er tale om en selvstændig erhvervsvirksomhed med flere end 10 ejere, hvoraf nogle ikke deltager aktivt i driften, skal virksomheden for de passive ejere udarbejde et fælles skatteregnskab efter skattelovgivningens almindelige regler. Vindmøller kan i modsætning til andre faste anlæg til fremstilling af varme og el med en kapacitet på over 1 MW afskrives med 25 pct. s saldoafskrivninger. Fysiske personer, der ejer vindmøller eller vindmølleandele, kan i stedet én gang for alle vælge at opgøre indkomsten fra driften af vindmøller efter en skematisk regel. Vælges dette, anses vindmøllen eller vindmølleandelene for udelukkende benyttet til private formål. Efter den skematiske regel medregnes 60 pct. af den del af bruttoindkomsten fra vindmølledriften, der overstiger kr., til den personlige indkomst. Der er ikke adgang til nogen form for fradrag, idet de 40 pct. af indkomsten, der er skattefri, modsvarer den manglende adgang til fradrag. Den skematiske regel kom ind i lovgivningen i 1996 som følge af, at Ligningsrådets tidligere praksis for vindmøller blev ophævet. Lovindgrebet blev dengang anset for en stramning, der var nødvendiggjort af nye regler på energiområdet. Reglerne skulle sikre, at pionererne på vindmølleområdet, der havde investeret i tiltro til Ligningsrådets dagældende praksis, ikke skulle straffes unødigt hårdt med ophævelsen af Ligningsrådets praksis. Den skematiske regel har således en særlig historik, idet vindmøllelaug var vidt udbredt på tidspunktet for lovindgrebet, og vindmøllelaugene havde investeret i tiltro til de daværende regler, som var vedtaget af Ligningsrådet. Der sondres ikke mellem husstandsmøller og andre vindmølleanlæg. 2.2 Solceller Afgiftsregler El, der fremstilles ved vedvarende energi, og som forbruges af producenten selv, er fritaget for el-afgift. El, der leveres fra det kollektive elnet er pålagt elafgift. Elektricitet fremstillet på et solcelleanlæg er under visse betingelser undtaget fra den almindelige afgift på elektricitet ( måleren kan løbe baglæns ). Betingelserne er, at solcelleanlægget har en installeret effekt på højst 6 kw pr. husstand og skal være tilsluttet elinstallationen i boliger eller i anden ikkeerhvervsmæssig benyttet bebyggelse. Det er en forudsætning for at måleren kan løbe baglæns, at elselskabet afregner solcelleproduceret elektricitet fra elproducenten og leverer elektricitet til el-producenten til samme pris pr. kwh. Endelig må der ikke være tilsluttet elinstallationen anden form for elproduktionsanlæg. Side 2 af 11

3 Solcelleordningen for husstandsanlæg kræver, at husstandens elmåler skal kunne måle og registrere el modtaget fra det kollektive elnet og el leveret til det kollektive elnet. Måleren kan enten indeholde to tællere, som registrerer el henholdsvis modtaget fra nettet og leveret til nettet, eller den kan indeholde en tæller, der registrer den samlede el leveret til og fra nettet (en måler som kan løbe begge veje). Tilbageløbsordningen blev indført for at fremme anvendelsen af mindre solcelle-anlæg med en maksimal effekt på 6 kw. Afgiftsfritagelsen blev ved sin indførelse oprindeligt begrænset til alene at gælde i 4 år. Tidsbegrænsningen blev imidlertid ophævet fra og med 1. januar Skatteregler De ovenfor nævnte almindelige regler og anpartsreglerne vedrørende vindmøller gælder også for ejere af solceller eller solcelleandele. Den skematiske regel for vindmølleindkomst gælder ikke ejere af solceller eller solcelleandele. Der er heller ikke aktuelt det store behov herfor, da produktionen af el som udgangspunkt giver skattemæssigt underskud, når afregningen sker på markedsvilkår Økonomiske fordele ved solcelleordningen De fordelagtige afgiftsregler for solcelleanlæg giver solcelleejerne nogle økonomiske fordele, fordi de ikke skal købe hele deres forbrug af elektricitet, når solen ikke skinner, til almindelige elpriser. Elprisen for almindelige forbrugere er ca. 1,75 kr. pr. kwh. Til gengæld får de så heller ikke indtægten fra salg af den producerede mængde elektricitet, der ikke forbruges direkte spotprisen på elektricitet udgør i øjeblikket ca. 60 øre pr. kwh. Et solcelleanlæg på 1 kw fylder ca. 10 m 2, og producerer med de danske forhold (solskinstimer mv.) ca. 800 kwh årligt. For at kunne dække et forbrug på kwh, der er et gennemsnitligt forbrug i en dansk husstand med 2 voksne og 2 børn, skal man op på at anlæg på ca. 4,5 kw, hvilket fylder ca. 45 m 2. Afhængigt af størrelsen på solcelleanlægget er besparelsen på elregningen for ejeren, som vist i tabel 1. Tabel 1. Økonomisk fordel for solcelleejere med de nuværende regler Anlægsstørrelse, kw 1 2 4,5 6 Årlig produktion, kwh Årligt forbrug Merproduktion i forhold til forbrug, kwh Indtægt af elsalg, kr Indtægt af elsalg efter skat = 40 pct Udgifter til at dække Side 3 af 11

4 merforbrug, kr. i alt v. 1,75 kr. pr kwh Udgifter uden solcelleanlæg, kr Besparelse, solcelleanlæg, kr Besparelse + indtægt fra salg af merproduktion Det ses af tabellen, at man skal have et solcelleanlæg over 4-4,5 kw, for at produktionen dækker og ligefrem overstiger en almindelig husholdnings elforbrug. Det kan oplyses, at et lille solcelleanlæg på 1 kw koster ca kr. 2.3 Andre VE-anlæg Afgiftsregler Fritaget for el-afgift er elektricitet, som fremstilles ved vandkraft, biogas eller anden vedvarende energi, og som forbruges af producenten Skatteregler De ovenfor nævnte almindelige regler og anpartsreglerne vedr. vindmøller gælder også for ejere af andre VE-anlæg eller andele af VE-anlæg. Den skematiske regel for vindmølleindkomst gælder ikke ejere af andre VE-anlæg eller andele af VE-anlæg. Der er heller ikke på nuværende tidspunkt det store behov herfor, da produktionen af el som udgangspunkt giver skattemæssigt underskud, når afregningen sker på markedsvilkår. 3. Regler i lovgivningen om elforsyning 3.1. Husstandsmøller, max 25 kw Husstandsmøller er møller på 25 kw eller derunder, som er tilsluttet egen forbrugsinstallation. Der ydes pristillæg for elektricitet, som en husstandsmølle leverer til elforsyningsnettet. Pristillægget fastsættes således, at tillægget og markedsprisen (spotprisen) tilsammen udgør 60 øre/kwh. (Om det er en fordel afhænger af prisudviklingen for el). Energinet.dk (den systemansvarlige virksomhed) afsætter denne produktion på spotmarkedet og afregner markedspris og pristillæg med vindmølleejeren. Elektricitet fra møllerne kan ikke løbe baglæns. Det betyder, at køberen af elektricitet betaler elafgifter for alt køb af elektricitet. For møllerne betales ikke PSO-tarif for så vidt angår den del af deres elforbrug, som de selv producerer. Side 4 af 11

5 3.2. Solcelleanlæg, max 6 kw Solcelleanlæg får som udgangspunkt pristillæg ved salg af el efter reglerne for VE-anlæg i lovgivningen om elforsyning. Der ydes dog ikke pristillæg til elektricitet, som fremstilles på solcelleanlæg med en installeret effekt på højst 6 kw pr. husstand, som er tilsluttet elinstallationen i boliger eller anden ikke erhvervsmæssigt benyttet bebyggelse, og som er undtaget fra elafgift ifølge lov om afgift af elektricitet. Denne undtagelse fremgår af 10 i bekendtgørelse 1364/2004 om pristillæg til elektricitet produceret af andre vedvarende energianlæg end vindmøller. Elektricitet fra anlæggene kan lagres på nettet og hjemtages, når der er brug for det. Det betyder, at der ikke betales elafgifter for den elektricitet som hjemtages. For solcelleanlæggene betales ikke PSO-tarif for forbruget svarende til egenproduktionen af elektricitet Andre kraft- eller kraftvarmeanlæg på max 11 kw Til andre 100% - VE-anlæg ydes forskellige pristillæg for elleverancer, som afhænger af anlæggenes forskellige karakteristika. Pristillæggene fastsættes dog uafhængigt af anlæggenes kapacitet. Elektricitet fra anlæggene kan ikke lagres på nettet og hjemtages, når der er brug for det. Det betyder, at køberen af elektricitet betaler elafgifter for alt køb af elektricitet. For små anlæg med en kapacitet på max 11 kw betales der ikke PSO-tarif for så vidt angår den del af deres elforbrug, som de selv producerer Tilskud til små VE-teknologier Lov om elforsyning er senest ændret ved lov nr. 505/2008 om øget anvendelse af VE. Denne ændringslov udmønter aftalen om den danske energipolitik i årene fra 21. februar Ændringsloven rummer en tilskudspulje for små VE-teknologier som f.eks. solceller. Anvendelsen af midlerne skal ifølge aftalen udmøntes af aftaleparterne efter nærmere aftale. Der afsættes 25 mio. kr. om året i fire år til tilskud til disse VE-teknologier. Midlerne finansieres via opkrævning af PSO hos elforbrugerne og ydes af Energinet.dk (den systemansvarlige virksomhed). Ændringslovens bestemmelser om bl.a. puljeordning skal godkendes af Kommissionen efter statsstøttereglerne. Disse bestemmelser vil først derefter blive sat i kraft Side 5 af 11

6 Tabel 2. Oversigt over skatte- og afgiftsregler for private vindmøller og solcelleanlæg Hustandsanlæg Andel i fællesanlæg Vindmølle Afregningspris Markedspris+tillæg fra ENS Markedspris+tillæg fra ENS Elafgift Afgift af netkøb-brutto Afgift af netkøb-brutto Skat Almindelige regler: Indkomst medregnes efter de almindelige skatteregler incl. fradrag for driftsomkostninger og afskrivninger. Skematisk regel: 60 pct. af indkomst ud over kr. indtægtsføres. Almindelige regler: Indkomst medregnes efter de almindelige skatteregler incl. fradrag for driftsomkostninger og afskrivninger. Anpartsreglerne finder anvendelse. Skematisk regel: 60 pct. af indkomst ud over kr. indtægtsføres. (ej omfattet af anpartsreglerne) Solceller Afregningspris Markedspris + evt. særlige tillæg fra elselskab Markedspris + evt. særlige tillæg fra elselskab Elafgift Kun afgift af nettokøb; dog ikke neg afgift. Max anlæg på 6 kw Fuld afgift af netkøb-brutto Skat Indkomst medregnes efter de almindelige skatteregler incl. fradrag for driftsomkostninger og afskrivninger. Indkomst medregnes efter de almindelige skatteregler incl. fradrag for driftsomkostninger og afskrivninger. Anpartsreglerne finder anvendelse. Andre VEanlæg Afregningspris Markedspris + evt. særlige tillæg fra elselskab Markedspris + evt. særlige tillæg fra elselskab Elafgift Afgift af netkøb-brutto Afgift af netkøb-brutto Skat Indkomst medregnes efter de almindelige skatteregler incl. fradrag for driftsomkostninger og afskrivninger. Indkomst medregnes efter de almindelige skatteregler incl. fradrag for driftsomkostninger og afskrivninger. Anpartsreglerne finder anvendelse. 4. Leverancer fra vedvarende energikilder til nettet Ifølge Energistyrelsen er der kun i dag meget begrænsede leverancer af elektricitet og varme til nettet fra vedvarende energikilder, bortset fra vindenergi. 5. Mulighed for at ændre de gældende regler 5.1. Model Forslaget er begrænset til de vedvarende energi-anlæg, der er omfattet af VEloven. Det betyder, at mindre anlæg, der anvender fossile brændstoffer som kul og olie, ikke omfattes af forslaget. En måde, hvorpå det kan undgås at skulle ændre skattereglerne, hver gang en ny VE-teknologi kommer på banen, kunne være at henvise til, at de typer VEanlæg, der har særligt gunstige skatte- og afgiftsregler, er dem, der er godkendt Side 6 af 11

7 efter VE-loven. Klima- og Energiministeren har bemyndigelse til at afgøre, om nye VE-former omfattes. Ved vedvarende energikilder forstås ifølge 2, stk. 2, i udkast til VE-loven, vindkraft, vandkraft, biogas, biomasse, solenergi, bølge- og tidevandsenergi samt geotermisk varme m.v. Klima- og energiministeren kan som nævnt fastsætte regler om hvilke energikilder, der må betegnes som vedvarende energikilder. Det foreslås at sondre mellem husstandsanlæg og større anlæg. Følgende betragtes som husstandsanlæg i anden lovgivning: Møller på max 25 kw, som er tilsluttet til egen forbrugsinstallation. Solcelleanlæg på max 6 kw, som er tilsluttet elinstallationen i boliger og lignende, og som er undtaget fra elafgift Disse anlæg er allerede afgrænset i elforsyningslovgivningen og elafgiftsloven. Som husstandsanlæg er endvidere anset: Andre kraft- eller kraftvarmeanlæg på max 11 kw, som er tilsluttet til egen forbrugsinstallation. Solcelleanlæg på max 50 kw, som er tilsluttet elinstallationen i boliger og lignende, og som er undtaget fra elafgift. Møller på max 25 kw, som er tilsluttet til egen forbrugsinstallation. Denne afgrænsning svarer til afgrænsningen af VE-anlæg, som er kraft - eller kraftvarmeanlæg, i bekendtgørelsen om fritagelse for PSO for egenproducenter af elektricitet fra små anlæg (BEK nr. 275 af 23/08/2008). Modellen En model der dels forbedrer vilkårene for små VE-anlæg på husstandsniveau, og dels forbedrer forholdene for de store anlæg kunne være følgende: Muligheden for, at måleren kan løbe baglæns, udvides til alle mindre VE-anlæg på maks 6 kw. Muligheden for, at måleren kan løbe baglæns målrettes dermed mindre anlæg og gøres teknologineutral. Muligheden for, at man i stedet for de almindelige skattemæssige regler kan vælge skematiske regler for opgørelse af indkomst, udvides til at gælde alle fysiske personer, der ejer større VE-anlæg på over 6 kw. Også denne mulighed gøres dermed teknologineutral. For anlæg over 6kW kan elmåleren ikke løbe baglæns. Bundfradraget i den skematiske model forhøjes fra kr. til kr Fordele og ulemper ved modellen Modellen er på alle punkter teknologineutral, således at der tages højde for fremtidig VE-anlæg. Side 7 af 11

8 Modellen giver lempelser til husstandsanlæg. Modellen vil således udvide muligheden for, at måleren kan løbe baglæns, hvilket vil være til fordel for de små VE-anlæg, hvor en stor andel af produktionen forbruges af ejeren selv, og som dermed kun leverer en begrænset mængde af elektricitet til nettet. Modellen indeholder også lempelser for fysiske personer, der ejer større anlæg eller andele i større anlæg. En udvidelse af den skematiske ordning med forhøjet bundfradrag vil således være en fordel for fysiske personer, der ejer større anlæg over 6 kw, der på nuværende tidspunkt eller på sigt sælger el til nettet. Udvidelsen af den skematiske ordning og forhøjelsen af bundfradraget vil dog i den nuværende situation primært være til fordel for vindmølleejere. Det er i dag begrænset, hvad andre energikilder end vindmøller leverer af el til nettet. En udvidelse af den skematiske ordning vil øge incitamentet til lokalt ejerskab til større anlæg, herunder nye vindmøller under køberetsordningen. Grænsen på 6 kw installeret effekt uanset teknologi foreslås, fordi dette er den gældende grænse for solcelle-ordningen i dag. Dermed udbredes den nuværende solcelle-ordning til andre VE-teknologier. Skatteministeriet overvejer de administrative muligheder for, at en husstand kan have flere VE-anlæg med en samlet effekt på 6 kw. I de nuværende solcelleregler kan husstanden ikke have flere elproducerende anlæg end solcellen Statsstøtteregler En forhøjelse af bundfradraget vedr. den skematiske skatteregel og en udvidelse af mulighederne for at benytte denne vil skulle statsstøttenotificeres til EUkommissionen. Det vurderes dog ikke at skabe problemer at få en sådan ændring godkendt, især ikke hvis alle VE-teknologier er omfattet. En udvidelse af muligheden for, at måleren kan løbe baglæns til at omfatte andre teknologier, vil ikke skulle statsstøttenotificeres, så længe det er husholdninger, der alene tilgodeses Provenu Forhøjelse af bundfradraget og udvidelse af muligheden for at vælge den skematiske ordning En forhøjelse af bundfradraget fra kr. til kr., skønnes ikke at have nævneværdige provenumæssige konsekvenser for de eksisterende husstandsmøller, da det alene drejer sig om et meget begrænset antal møller. For nye husstandsmøller vil det medføre et årligt provenutab på ca. 1,3 mio. kr., pr nye møller. For eksisterende vindmølleandele skønnes forhøjelsen ikke at have nævneværdige provenukonsekvenser, da vindmølleandelene i forvejen antages at være fordelt, således at der alene udløses en minimal skattebetaling. Det er vanskeligt at vurdere virkningen af forhøjelsen i relation til nye store vindmøller under køberetsordningen. Side 8 af 11

9 Antages det, at anparterne med den gældende bundgrænse vil blive fordelt således, at alle ejere ligger under eller lige omkring grænsen, vil forhøjelsen ikke have nogen provenumæssige konsekvenser. Omvendt vil provenutabet pr anpartshavere, der kan udnytte forhøjelsen fuldt ud, udgøre ca.1,4 mio. kr. årligt. Hvis forhøjelsen er en forudsætning for, at nye møller etableres i vindmøllelaug i stedet for i selskabseje (DONG), skønnes provenutabet til op mod 1 mio. kr. årligt pr. 3,6 MW - mølle. Det skønnes, at en opfyldelse af Energiaftalens målsætning om etablering af nye vindmøller på i alt 50 MW med 20 pct.s lokalt ejerskab i vindmøllelaug vil kræve, at kapacitet svarende til 8-10 møller etableres som vindmøllelaug. Provenutabet herved skønnes i denne situation til 8-10 mio. kr. årligt. Det skønnes ikke at have provenumæssige konsekvenser at lade solcelleanlæg og andre VE-anlæg blive omfattet af ordningen (med gældende afregningspriser). Udvidelse af muligheden for at lade målere løbe baglæns (tilbageløb) For beregninger vedr. afgiftsændringerne er der benyttet en stilleskrueberegning til illustration af konsekvenserne. Det er antaget, at der opstilles kw husstandsvindmøller. Ved et gennemsnitligt husstandsforbrug på 3500 kwh årligt, vil provenutabet på afgiftssiden dække over husstandsmølleejernes eget forbrug. Dette vil løbe op i ca. 3,5 mio. kr. samlet set. Såfremt vindmøllerne producerer mere end husstandens forbrug, opnår ejeren en skattepligtig indtægt ved salg af vindmølleel. Ved en årlig produktion på kwh pr. mølle og et husstandsforbrug på 3500 kw, vil indtægten fra beskatningen af elsalgsindtægten vil være i omegnen af 1-1,5 mio. kr. Det samlede nettoprovenutab bliver dermed ca. 2-2,5 mio. kr. ved kw møller og en årlig produktion på kw. Det skal dog understreges, at der er tale om en foreløbig beregning behæftet med usikkerhed. På grund af kvoteordningen vil ikke være nogen CO2-effekt, fordi el fra husstandsmøllerne som hovedregel vil fortrænge kvotebelagt konventionel elproduktion. Dette betyder, at de kvoteomfattede elproducenter kan sælge de uudnyttede kvoter. Ved at sætte en grænse for tilbageløbsordningen på 6 kw, er det begrænset, hvor mange vindmøller, der vil falde ind under tilbageløbsordning. I dag er ca. 20 møller ud af 180 husstandsmøller på 6 kw og derunder. Større husstandsmøller vil kunne udnytte det forhøjede bundfradrag i skattereglerne. Andre små VE-teknologier end vindmøller vil kunne få en fordel af tilbagelønsordningen, som er målrettet husstandsniveauet. Side 9 af 11

10 6. Geografisk differentiering af skatter hhv. afgifter Der har været ytret ønske om, at skatte- og afgiftsreglerne gøres særlig fordelagtige for husstands-ve-anlæg i geografiske områder med dårlig kollektiv energiforsyning. Der har bl.a. været nævnt, at der gælder en særlig ordning for befordringsfradraget i udkantsområderne. Reglerne for befordringsfradrag kan ikke anvendes som parameter for særlige gunstige VE-skatte- og afgiftsregler, idet reglerne vedr. befordringsfradrag er differentieret ud fra indkomst i forhold til gennemsnittet på landsplan og befolkningsudviklingen i området, hvilket ingen sammenhæng har til energiinfrastrukturen. Hvis der skal laves særlige differentieringer for områder med dårlig kollektiv energiforsyning, kræver det altså et helt nyt differentieringsgrundlag, som der ikke eksisterer noget fortilfælde for. Desuden kan der opstå problemer, i forhold til EU-retten, idet EU s energibeskatningsdirektiv ikke umiddelbart rummer mulighed for geografisk differentiering af energiafgifterne. 7. Opsummering I notat er forslået en model til videre diskussion. Det er en forudsætning for modellen, at de forbedrede teknologineutrale skatteog afgiftsvilkår for VE-anlæg ikke skal kunne udvikle sig til en pengemaskine, der skaber forvridninger i forhold til anden elproduktion. Modellen medfører en udvidelse af mulighederne for at lade elmåleren løbe baglæns. Dermed øges mængden af elektricitet der kan opnås elafgiftsfritagelse for. Udvidelsen foreslås begrænset til anlæg på maks.6 kw. For anlæg over 6 kw forbedres vilkårene ved at den skematiske ordning dels udvides til at omfatte fysiske personer, der har andre VE-anlæg over 6 kw end vindmøller dels forhøjes bundfradraget fra kr. til kr. Modellen vil gennem udvidelse af tilbageløbsordningen være en fordel for ejere af små VE-anlæg på husstandsniveau, der forbruger en stor del af deres produktion selv (ved udvidelse af adgangen fritagelse for elafgifter). Modellen vil gennem udvidelse af den skematiske ordning med forhøjet bundfradrag vil være en fordel for fysiske personer, der ejer eller ejer andele i VE-anlæg over 6 kw, der på nuværende tidspunkt sælger el til nettet. Provenutabet er begrænset. Det afhænger dog af udbredelsen af dels små husstandsanlæg, og dels af opstillingen af store vindmøller. Effekterne ved modellen i forhold til mængden af VE, CO2-besparelser, energibesparelser og lokalt medejerskab, kan opsummeres i nedenstående skema: Side 10 af 11

11 Tabel 3: Effekter ved hhv. øget bundfradrag og øget mulighed for tilbageløb VE CO2 Energibesparelse Lokalt medejerskab Måler der løber baglæns Positiv Ingen Negativ Mulig positiv Bundfradrag Positiv Ingen Negativ Mulig positiv Begge elementer i modellen begunstiger mulighederne for at bruge VE-energi. Modellen påvirker ikke CO2-udslippet, idet der tale om kvoteomfattet produktion. Modeller indeholder ingen incitamenter til yderligere energibesparelser, tværtimod vil det samlede forbrug formentlig stige. Endelig øger begge elementer især forhøjelsen af bundfradraget set i sammenhæng med køberetsordningen incitamenterne til lokalt medejerskab. Side 11 af 11