Vejret påvirker din rotur

Transkript

1 Vejret påvirker din rotur Fra: Trygfonden, Respekt for havet. Vinden og vejret har stor betydning for en sikker rotur. Derfor er det en fordel at sætte sig ind i, hvorfor vejret opfører sig, som det gør, og hvordan man kan forudsige det. De mest grundlæggende ting, du skal have styr på, inden du tager ud, er vinden, fronterne, skyerne, tågen og bølgerne. Samtidig skal du være en teknisk god kajakroer, så du kan klare dårligt vejr af et eller andet omfang, som du skal være dig selv bevidst om, så du altid er klar over hvor din grænse gå, rent vejrmæssigt. Vinden Især vinden og dens udvikling er helt central at kende til for kajakroere - vinden kan være vores bedste ven, men for kraftig vind kan også være en livsfarlig ledsager. Hvor meget vind, du kan ro ud i afhænger meget af, hvor stor erfaring du har opbygget. Generelt kan man sige, at allerede i let vind dvs. vindhastighed 5-6 m/s, bør kajakroere holde sig væk fra det store åbne farvand, men nemt kan ro en nogenlunde kystnær kajaktur. Vindretning og vindhastighed Vinden angives ved to størrelser, dens retning og dens hastighed. Vindens retning er den kompasretning, hvorfra luften kommer fra. En sydvestlig vind er altså vind, der kommer fra sydvest. Vindens hastighed angives på flere forskellige måder. I vejrudsigter angives den ofte i meter pr. sekund (m/s). Det samme som mange roere kalder sekundmeter. I vejrkort vises vinden ofte i knob. Det er nemt at regne fra m/s til knob, for 1 m/s er næsten det samme som 2 knob. Vindens styrke kan også abgives ud fra Beauforts skala, der går over 12 trin - fra stille vind til orkan. Vind-styrken angiver hvor meget kraft, der er i vinden og indret dig på en af benævnelserne f.eks. m/s. Fralandsvind og pålandsvind Inden du sejler ud, bør du også tænke over, om du ror ud i fralandsvind eller pålandsvind. Ved fralandsvind er bølgerne mindre langs kysten, fordi der er læ, men ved større åbne områder, vil vinden få stor kraft på ud over vandet, hvilket godt kan virke voldsomt. Ved pålandsvind kan der være store bølger helt ind til kysten. Det er dog ikke sikkert, at man kan se det inde i havnen. Søbrise og landbrise Søbrise: På en solrig sommerdag kan luften blive varmere over land end over vandet. Når det er tilfældet, stiger luften til vejrs over land. Til erstatning for den opstigende luft, blæser der en vind fra havet mod land. Denne pålandsvind kaldes en søbrise. Søbrisen er der ikke om morgenen, men starter op ad formiddagen, og blæser kraftigst midt på eftermiddagen. Om aftenen forsvinder den igen, fordi solen ikke længere opvarmer landet. Landbrise: På en skyfri aften kan der opstå den moidsatte vind, som kaldes landbrise. Om natten udstråler jorden mere varme end havet, og så bliver luften koldere over land. Den kølige luft blæser fra land ud over vandet. Om morgenen når solen står op forsvinder landbrisen. Om sommeren er det således meget normalt, at der er roligt vejr mellem landbrise og søbrise. Typisk fra solen er stået op til tiden. 1

2 Kend til fronterne Meget af vejrets udvikling er bestemt af fronterne. Derfor er det vigtigt, at du kender til fronterne, når du planlægger din kajaktur. Når kold og varm luftmasse støder mod hinanden, vil de ikke blive blandet. I stedet vil den varme og lettere luft glide op over den kolde og tunge luft. Skillelinien mellem de to forskellige luftmasser kaldes en front. Ved fronter kommer der meget ofte en masse regn, sne eller slud. Men det kan også blive tåget. Og da fronter kommer sammen med lavtryk, vil der næsten altid komme en del vind ved fronter. Frontvejr er altså for det meste kendetegnet ved vind og nedbør. Vejret er ret omskifteligt, når lavtryk med fronter passerer, og meteorologerne kalder det derfor ustadigt vejr. Varmfront Hvis varm luft skubber kold luft foran sig, kaldes det en varmfront. Den varme luft vil glide langsomt op over den kolde luft, og på den måde dannes der skyer i den varme luft. Skyerne strækker sig meget langt foran det sted, hvor fronten møder jordoverfladen. Skyerne vil derfor i god tid varsle, at fronten er på vej. Skyerne vil derfor i god tid varsle, at fronten er på vej. De første skyer man ser, er meget høje, og man kan se solen i gennem dem. Derefter kommer lavere og lavere skyer og skydækket bliver tættere, så man til sidst ikke kan se solen i gennem skyerne mere. Når der er 4-8 timer til fronten passerer, begynder det at regne. Regnen falder silende og kan vare mange timer. Man kalder det vedvarende regn, dagsregn eller blot regn. Koldfront Hvis kold luft skubber varm luft foran sig, kaldes det en koldfront. Den varme luft bliver tvunget op over den kolde luft, og derfor dannes der skyer i den varme luft. Skyerne strækker sig ikke så langt foran det sted, hvor fronten møder jordoverfladen. Derfor varsles koldfronten ikke så tidligt som varmfronten. Skyerne kan være cumulunimbus, som giver kraftige regnbyger, vindstød og vindbyger. Eller de kan være nimbostratus, som giver mere silende, længerevarende regn og ikke så mange vindstød. Som regel regner det ikke så længe. Okklusionsfront Ofte sker der det, at en koldfront indhenter en varmfront og klapper sammen til én front, som kaldes en okklusionsfront. Den har kold luft på begge sider af fronten ved jordoverfladen. Men længere oppe ligger den varme luft. Der kan være et udbredt skydække, og der kommer oftest silende regn i mange timer ved en okklusionsfront. Kold luft Kold luft Kold luft Koldfront Kulde Varmesektor 2

3 Skyerne Sladrer Skyer er interessante, fordi de kan fortælle om det vejr, der er på vej. Der er mange forskellige slags skyer, men grundlæggende er der tre hovedformer: Cumulus Blomkålshoved-lignende skyer, der vokser enkeltvis, hvor man tydeligt ser skyens afgrænsning til himlen, kaldes cumulusskyer. Der er oftest blå himmel mellem dem, og de er som regel hvide. Men de kan også være grå, hvis de ligger i skygge eller er fulde af store regndråber. Stratus Konturløse grå skyer, som dækker hele himlen - eller store dele af himlen - uden blå himmel imellem. Sådanne skyer kaldes stratusskyer, eller lag på lag skyer. Fordi skydråberne lægger sig lag på lag i luften. De minder meget om tåge, der ikke når ned til jorden. Der er tydeligt at se, hvor det regner hår der er stratusskyer på himlen. Cirrus De skyer som ligger meget højt i atmosfæren, og som er hvide og fjeragtige, kaldes cirrus. Cirrus kan være trådede, stribede eller tottede, og de er alle sammen meget flotte. Hvad fortæller de? Når man ser cumulus på himlen, kan man få vindstød, og hvis det regner, kommer regnen i byger. Når man ser stratus på himlen, er vejret mere ensartet og stabilt, hvis det regner, vil det sile ned. Hvis skyerne er små og/eller tynde, så giver de ikke regn og ikke vindstød, og det gælder alle slags skyer. Hvis skyerne ligger meget højt oppe, så giver de heller ikke regn og ikke vindstød. Hvis en stor, mørk cumulunimbus nærmer sig, så skal man være forberedt på en kraftig byge og meget vind. Hvis skyerne trækker op på himlen, breder sig og bliver lavere og tættere, så er der frontregn og vind på vej. Skyer over land der er flade i bunden går i opløsning, når de kommer ud til kysten eller over vand. 3

4 Pas på tågen! Når vanddråber, regn eller sne svæver rundt i luften bliver der dannet tåge og man kan ikke se så langt som normalt. Man bruget benævnelsen, at sigtbarheden er nedsat. Nedsat sigt er et farligt og ubehageligt fænomen for kajakroere. Det bliver vanskeligt at holde ordentligt øje efter andre fartøjer, og man kan nemt miste orienteringen og navigere forkert fordi bøjer, fyr og anden farvandsafmærkning bliver vanskeligere at få øje på. Skibe har også problemer med at se i tåge. Det kan skabe farlige situationer, og de få farlige situationer der opstår under kajakroning, sker da også ved nedsat sigtbarhed. Forudsigelse af tåge Tåge kan dannes på forskellige måder. Enten afkøles luften så meget, at den (usynlige) vanddamp, som luften indeholder, begynder at fortætte til dråber, eller også tilføres luften mere vanddamp, end den kan indeholde, hvorved noget af vanddampen fortætter til tågedråber. I mange tilfælde, kan man selv forudsige tågen, før den kommer, og hvornår den forsvinder igen. Hvis man befinder sig på land, i havn eller tæt ved kysten, og det er stille og skyfrit om aftenen, som ser ud til at holde hele natten, kan man risikere at vågne op til udstrålingståge næste morgen. Hvis det har regnet og jorden er våd, er risikoen for tåge større. Udstrålingstågen, som altså er dannet en skyfri stille nat, vil oftest forsvinde op ad dagen. Hvis der har været en periode med kulde over Danmark, og vindretningen ændrer sig, så vinden går mere i S, SV eller V, så luften kommer fra Atlanterhavet eller varme områder, kan der dannes advektionståge. Denne form for tåge dannes bedst, hvis det ikke blæser for meget. Advektionstågen dannes altså når varm, fugtig luft blæser op over et koldt Danmark eller koldt vand. Denne tåge forsvinder ofte først når vindretningen ændres. Tre slags tåge Advektionståge Når varm og fugtig luft blæser hen over et koldt hav eller et koldt landområde, afkøles luften nedefra, og der dannes tåge. Først vil det være diset, men hvis afkølingen er tilstrækkelig stor, og hvis luften indeholder en masse vanddamp, bliver tågen tæt. Denne tåge kaldes varmluftståge eller advektionståge. Advektionståge kan dække store områder, f.eks. hele Danmark, og den forsvinder ikke så hurtigt igen. Når denne form for tåge kommer ind fra havet, kaldes den havgus. Udstrålingståge Hvis det er skyfrit og stille vejr om natten, afgiver jorden varme til verdensrummet. Det betyder, at luften lige over jordoverfladen bliver afkølet. Først dannes der dug, og så bliver det diset. Hvis afkølingen er stor nok, bliver det tåget. Udstrålingståge er værst om morgenen, men som regel forsvinder den op ad dagen, når solen begynder at varme jorden op igen. Udstrålingståge er en landtåge. Men den kan godt blæse ud over havet, og hvis det er et forårskoldt vand, kan den blive liggende hele dagen. 4

5 Sørøg Om vinteren hvor luften er meget kold, kan der dannes en tåge over havet, så det ser ud som om det ryger fra havet. Denne form for tåge kaldes sørøg. Den dannes når meget kold luft blæser ud over forholdsvist varmt vand, der tilfører luften vanddamp. Sørøg dannes over vandet, men den kan godt blæse ind over et landområde og lægge sig som tågebanker eller dis. Hvis denne tåge dannes over en sø, mose eller et vådområde, så kaldes den mosekonebryg. Hvad kan man se på bølgerne? Bølgerne har stor betydning for din sikkerhed på vandet. Det er derfor vigtigt at kende til bølgerne og kunne læse, hvad de siger om vejret. Når vinden blæser over vandet, skabes der vindbølger. Disse vindbølger vokser sig større og større, hvis der er plads nok, og hvis der er tid nok til det. Jo mere det blæser, jo højere bliver bølgerne. Når luften er turbulent, blæser det ikke lige meget alle steder. Når der kommer vindstød og vindbyger, kan man se på bølgerne, hvor det blæser mest. Vandet vil have større krusninger eller bølger, der hvor der kommer et ekstra vindstød. Så er man forberedt, inden man sejler ind i området med mere vind. Bølger i strøm Når bølger bevæger sig ind i et område, hvor der er modstrøm, bliver de højere, kortere og stejlere. Man kalder dem for krappe søer. De kan mødes i lukkede, lavvandede farvande som sunde og fjorde, som ofte har ret små bølger. Men de findes også langs havnekajer og havnemoler. Krappe søer kan være farlige for kajakker, men heldigvis kan man se på vandet, at de er der. Som nævnt ser bølgerne forskellige ud, alt afhængigt, hvilken vindstyrke der er, og vinden er det vejrfænomen, der interesserer en kajakroer rigtig meget. Svag vind Vind fra 1,6-3,3 m/s (eller 4-6 knob) kaldes svag vind. Bølgerne er små, korte men veldefinerede. Bølgerne har et glasagtigt udseende og bryder ikke. Bølgerne ligner nærmest et kyllingenet. Der er ingen skumtoppe. Bølgehøjden er omkring 0,2 meter ude på vandet og mindre inde under land. Let vind Vind fra 3,4-5,4 m/s (eller 7-10 knob) kaldes let vind. Bølgerne er kraftige småbølger, hvor toppene begynder at brydes, så der dannes et glasagtigt skum. Bølgehøjden er omkring 0,5 meter ude på vandet og mindre inde under land. Jævn vind Vind der blæser fra 5,5-7.9 m/s (eller knob) kaldes jævn vind. Bølgerne er mindre og har ret hyppige skumtoppe. Bølgehøjden kan være omkring 1,0 meter ude på vandet. Hvis der ikke er plads til at bygge bølgerne store, og det ikke har blæst længe nok, er bølgerne mindre. Bølgehøjden er også mindre, hvis det er i beskyttede farvande som fjorde og sunde. Og/eller hvis man er tæt på kysten, og der er fralandsvind. 5

6 Frisk vind Vind der blæser fra 8,0-10,7 m/s (eller knob) kaldes frisk vind. Bølgerne er middelstore og har en aflang form, mange hvide skumtoppe og der er muligvis lidt skumsprøjt i luften. Bølgehøjden er omkring 2,0 meter ude på vandet. Hvis der ikke er plads til at bygge bølgerne store, og det ikke har blæst længe nok, er bølgerne mindre. Bølgehøjden er også mindre, hvis det er i beskyttede farvande som fjorde og sunde. Og/eller hvis man er tæt på kysten, og der er fralandsvind. Hård vind Vind som blæser fra 10,8-13,8 m/s (eller knob) kaldes hård vind. Bølgerne er store med hvide skumtoppe overalt, og der er sandsynligvis skumsprøjt i luften. Bølgehøjden er omkring 3,0 meter ude på vandet. Hvis der ikke er plads til at bygge bølgerne store, og det ikke har blæst længe nok, er bølgerne mindre. Bølgehøjden er også mindre, hvis det er i beskyttede farvande som fjorde og sunde. Og/eller hvis man er tæt på kysten, og der er fralandsvind. Ved hård vind er det ikke fornuftigt at sætte kajakken i vandet, men du kan være nødt til forbi et åbent område eller ind til land. Færgebølger Man kan opleve færgebølger fra hurtigfærger i Sejerøbugten, på Sejerø, på Samsø og langs Djurslands kyster, samt på Bornholms vestside. Hurtigfærger skaber lavfrekvente lange bølger og bølgerne indeholder meget mere vand end almindelige bølger. Bølgehøjden er ikke ret stor og ses eller mærkes derfor næsten ikke ude på vandet, men når de kommer ind til kysten eller over lavvandede områder, rejser de sig pludseligt og bryder voldsomt. Bølgehølden varierer mellem 35 og 60 cm., men inde under land kan de blive op nod 1,5 meter. Vær opmærksom på, at færgebølgerne først kommer lidt efter, at hurtigfærgen har passeret. Man kan derfor let glemme, at de kommer. Når du er ud for færgen skal du derfor lægge kajakspidsen op mod hækbølgerne. En hurtigfærge der sejler med en fart på 40 knob på dybt vand, sender en bølge af sted fra skibet med en hastighed på ca. 60 km/t. på lavere vand stiger bølgehastigheden og bølgen begynder at rejse sig.»bølgerne kan være korte og de kan være lange. Det er de lange, som kan blive voldsomme. Selvom de har samme højde som korte bølger, er der naturligt meget mere vand i de lange bølger, og derfor fungerer de som små tsunamier, der rejser sig voldsomt, når de når kysten,«siger Kontorchef Michael Skov fra Molslinien og.»man er nødt til at acceptere, at de store bølger kommer af og til«. Kontorchefen forklarer også, at der er andre faktorer end hurtigfærgernes fart, der kan skabe store bølger. F.eks. kan en tungtlæsset færge, som sejler på tre i stedet for fire motorer, skabe en helt anden slags bølge end de normale. 6