TIKIUSAAQ. P e q q i s s a a s u t K a t t u f f i a t N o o r l e r n u t , B o x N u u k

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "TIKIUSAAQ. P e q q i s s a a s u t K a t t u f f i a t N o o r l e r n u t 8 0 0 4, B o x 6 7 0 3 9 0 0 N u u k"

Transkript

1 TIKIUSAAQ NUMMER ÅRGANG FAGBLADET FOR PEQQISSAASUT KATTUFFIAT Pilluaritsi tillykke! Der er ved årets udgang dimitteret endnu fire nye sygeplejersker fra Ilimmarfik. Et stort tillykke til jer alle fire: Magdaline Korneliussen, Tuperna Davidsen, Debora Johannesen & Birthe Olsen. De nye sygeplejersker blev fejret med mange taler og en fin reception på Peqqissaanermik Ilinniarfik den 9. december NYT FRA PK Formandens leder Siulittaasup pingaarnertut allaaserisaa Kend din bestyrelse Pauline Olesen Juristens klumme - Menneskerettigheder og retssikkerhed Vi må kæmpe for vores rettigheder når en person bliver en sag Bestyrelses valg & generalforsamling, samt Nuna Med 2016 FAGLIG UDVIKLING & FORSKNING Jeg ryger når. Diplomuddannelse i Arktisk Specialsygepleje Hverdagsliv med sygdom Forebyggelsesseminar Kulturnat SIDSTE SIDER Bestyrelsen og tillidsrepræsentanter og opslagstavlen nye åbningstider P e q q i s s a a s u t K a t t u f f i a t N o o r l e r n u t , B o x N u u k

2 Indholdsfortegnelse Forfattervejledning til Tikiusaaq... 3 Formandens Leder... 4 Siulittaasup pingaarnertut allaaserisaa... 5 Juristens Klumme... 7 Vi må kæmpe for vores rettigheder... 8 Sæt KRYDS i kalenderen Jeg ryger, når jeg ikke har noget at lave Diplomuddannelse i Arktisk Specialsygepleje Hverdagsliv med sygdom Forebyggelsesseminar Kulturnat i Ilimmarfik Aktive PK-medlemmer på landkortet PK-tillidsrepræsentanter på landkortet Til opslagstavlen Til opslagstavlen

3 TIKIUSAAQ Udgivet af Peqqissaasut Kattuffiat Henvendelse til redaktionen: Inuuti Fleischer (ansvarshavende redaktør) Tlf: Tine Aagaard (faglig redaktør) Anette Melchior Jensen (layout redaktør) Redaktionen modtager gerne nye artikler inden uge 38 ISSN: Forfattervejledning til Tikiusaaq Tikiusaaq udkommer to til tre gange årligt. Redaktionen modtager løbende materiale fra læserne. Artikler og indlæg til Tikiusaaq bliver vurderet af redaktionsgruppen. Hvis materialet accepteres til publicering, kan redaktøren stille krav om redaktionelle justeringer med henblik på tydelighed og forståelse uden at den oprindelige mening ændres. Redaktionen forbeholder sig ret til at forkorte artikler, men kan også pege på, at det er nødvendigt at arbejde videre med materialet før det er klar til publicering. Indlæg der optages i bladet, dækker ikke nødvendigvis Peqqissaasut Kattuffiat s og/eller bestyrelsens holdning og må derfor afspejle forfatterens egen holdning. Manuskripter skal skrives i A4 format med enkelt linjeafstand og 2,5 cm margen samt med skrifttype Times New Roman 12 pkt. Der skal ikke bruges orddeling. Manuskripter skal følge forfattervejledningens krav og sendes elektronisk til redaktionen formateret i Microsoft Word. Eventuelle illustrationer, f.eks. billeder, sendes i separate filer. Manuskripter sendes til eller Peqqissaasut Kattuffiat Norlernut BOX Nuuk Tikiusaaq kan hentes online på adressen Næste Tikiusaaq udkommer i uge

4 Formandens Leder Kære medlemmer Foråret banker på døren, lyset er vendt tilbage, hvilket forhåbentligt giver fornyet energi. Året første Tikiusaaq indeholder spændende faglige artikler, bl.a. bearbejdning af nogle resultater fra en ph.d.-afhandling om Hverdagsliv med sygdom Patienters kulturelle perspektiver på sundhedspraksis i Grønland, hvor det bl.a. viser, at det er vigtigt for sundhedspersonale at have kendskab til det hverdagsliv, hvor patienter skal håndtere deres sygdom samt inddrage og anerkende patientens viden og perspektiver, for at få det bedste forløb. Der er et indlæg om et studie om rygning som en del af dagligdagen i en lille by samt et indlæg om forebyggelsesseminar med udgangspunkt i en helt ny forskning kaldet Flamingoeffekten. Tak til Hanne Nyborg og Sanne Lund for deres indlæg om Diplomuddannelse i Speciel Arktisk Sygepleje. I dette nummer af Tikiusaaq er der i Juristens klumme stillet lidt skarpt på menneskerettigheder og retssikkerhed, skrevet så vi alle kan forstå det. PK er til for at sikre vores medlemmers retssikkerhed i ansættelsesforholdet. PK har anket en af Retten i Grønland afgørelse om usaglig afskedigelse til Landsretten, da vi mener, at arbejdsgiver ikke har levet op til ledelseskravet. I foråret eller forsommeren afvikles voldgift i flere forskellige forhold, som PPK har indsendt, som berører flere sundhedsfaglige grupper. Dette har været nødvendigt, fordi vi ikke var enige med arbejdsgiver om fortolkning af Overenskomster og andre aftaler og regler er året hvor vi skal forberede os til Overenskomstforhandlinger i Nye Naalakkersuit er tiltrådt, finansloven er netop sendt ud. Der skal laves reformer, landets økonomi har det dårligt, det betyder, at der skal spares! Hvilke forventninger har vi til de kommende overenskomstforhandlinger? Hvad er realistiske krav/ ønsker? Hvilke prioriteringer er vigtige at foretage? Lad os sammen tænke tanker, hvor alle føler, at de bliver hørt. Skema til ønsker /krav sendes ud til alle tillidsrepræsentanter, bestyrelsesmedlemmer samt kontaktpersoner, de steder, hvor der ingen tillidsrepræsentanter er. Ny Naalakkersuisoq er tiltrådt, PK havde et præsentationsmøde med Naalakkersuisoq for Sundhed Doris Jakobsen, som nu har orlov. PK håber, at der er politisk bevågenhed for Sundhedsvæsenet, som fortsat undergår struktur og organistionsændringer. Ændringer som i høj grad påvirker personalets arbejdsvilkår. Personalet knokler. PK har sendt en forespørgsel til Departementer for Sundhed, om vi kan få status på Sundhedsreformen, som kører på sit 5. år, i forbindelse med et mini-seminar i april vi afholder for tillidsrepræsentanterne og bestyrelsen er året, hvor der skal være valg til bestyrelsen i PK. Se senere i bladet. God læsning og godt forår. Bedste hilsner Inuuti Fleischer Formand 4

5 Siulittaasup pingaarnertut allaaserisaa Asasakka ilaasortat Upernaleqaaq, qaamanerlu uteqqimmat nukissanik tunisisinnaanissaa neriunaateqarpoq. Ukioq manna Tikiusaaq saqqummersoq siulleq allaaserisanik pissanganartunik- ilaatigut ph-dnngorniarnermut atatillugu Nappaateqarneq ulluinnaralugu Kalaallit Nunaanni peqqinnissamut tunngatillugu pissutsit kulturip tungaaniit isigalugit qulequtserlugu ilisimatusaammi paasisanik - ilaatigut peqqinnissakkut sullissisut, pitsaanerpaamik angusaqarnissaq siunertaralugu, ulluinnarni inuunermik napparsimasut nappaamminnut qanoq iliuuseqarfiginniffissaannik ilisimasaqarnissaasa kiisalu napparsimasut ilisimasaasa namminnerlu isiginnittaasaasa ilaatinneqarnissaasa akuersaarnissaasalu, pingaaruteqassusaannik takutitsisumik- imaqarpoq. Illoqarfiit minnerit ilaanni tupatornerup inuunermut ilaanera pillugu ilisimatusaammik, kiisalu pinaveersaartitsinermut atatillugu isumasioqatigiinneq, ilisimatusaammik nutaarluinnarmik Flamingoeffekt -imik taasamik tunngaveqartoq pillugu, ilanngussisoqarpoq. Issittumi peqqissaanermik qaffasissumik ilinniartitaaneq pillugu Hanne Nyborg-ip Sanne Lund-illu ilanngussaannut qujavugut. Tikiusaami massakkut saqqummersumi inatsisilerituup quppernerani inutttut pisinnaatitaaffiit inatsisitigullu illersugaaneq tamatsinnut paasinarsarlugit erseqqissaavigineqarput. PK, ilaasortat atorfeqarnerminnut atatillugu inatsisitigut illersugaanerannik qulakkeerinissamut pisussaavoq. PK-p tunngavissaqanngitsumik soraarsitsinermut tunngatillugu Nunatta Eqqartuussivianit aalajangigaq, sulisitsisoq aqutsisutut pisussaaffimminik eqquutitsisimanngitsutut nalilerlugu, Nunatta Eqqartuussisuuneqarfianut suliareqqitassanngortippaa. Upernaaq manna imal. aasariartulernerani, saqitsaassutaasut aalajangiivigisassat pisunut assigiinngitsunut tunngasut PPK-mit suliakkiussat ilinniagaqaassutsinullu assigiinngitsunut arlalinnut tunngassuteqartut, suliarineqassapput. Tamanna, isumaqatigiissutip atuuttup, isumaqatigiissutit allat maleruagassallu nassuiarneqarnissaat pillugit sulisitsumut isumaqataannginneq patsisaalluni pisariaqarsimavoq. Ukioq 2015, 2016-imi isumaqatigiinniarnissanut piareersarfiussaaq. Naalakkersuisut nutaat sulilerput aningaasaqarnermullu inatsit nassiunneqaqqammerluni. Nutarterisoqassaaq, nunatta aningaasaqarniarnera ilungersunarmat, sipaarniartoqassaaq! Isumaqatigiinniarnissat qanoq ilimasuuteqarfigaagut? Piumasaqaatit/kissaatigisat piviusorsiortut suussappat? Suut tulleriiaarinermi pingarnertut inissinneqassappat? Peqatigiilluta tamattalu tusaaniarneqartutut misigaluta eqqarsaatersorta. Sumiiffinni sulisunut sinniisut, siulersuisuni ilaasortat kiisalu sinniisoqanngitsuni attaveqaataasut, kissaatinut immersugassamik nassinneqassapput. Nutaamik Peqqissutsimut Naalakkersuisoqalerpoq, PK ilisarititsinertalimmik Peqqissutsimut Naalakkersuisumik Doris Jakobsen-imik, maanna sulinngiffeqarallartumik ataatsimeeqateqarpoq. Peqqinnissaqarfiup suli aaqqissuussaanikkut allannguiffiusup allannguutillu sulisunut atugassarititaasunut annertuumik sunniuteqartut, politikkikkut eqeersimaarfigineqarnissaat PK-p neriuutigaa. Sulisut sulipilutsitaaqaat. Apriili qaammat sulisut sinniisaannik siulersuisunillu isumasioqatigiissitsinissamut atatillugu, peqqissaanikkut nutarterinerup ukiut tallimassaa ingerlasup killiffia pillugu paasissutissinneqarnissaq siunertaralugu, PK Peqqissutsimut Naalakkersuisoqarfimmut apeqquteqaammik nassiussivoq. Ukioq 2015 Peqqissaasut Kattuffianni siulersuisunik qinersisoqassaaq. Tamanna pillugu allaaserisaq takuuk. Atuarluarisi upernaarsiorluarisilu. Ajunnginerpaanik kissaassillunga Inuuti Fleischer Siulittaasoq 5

6 Kend din bestyrelse i PK v. Anette Melchior Jensen Bestyrelsen i PK består af 7 personer, der alle er valgt for en 3 årig periode ved fredsvalg. Inuuti Fleischer formand, Ken Jensen næstformand og 5 menige bestyrelsesmedlemmer, Britt Hjort Christiansen, Pauline Olesen, Dorthe Møller, Olga Berthelsen og Hannah Højgaard Pedersen. Bestyrelsen holder to ordinære bestyrelsesmøder hver måned. Bestyrelsen har mange funktioner for PK i arbejdet med at lede organisationen og med dette lille interview, prøver vi her at give dig et indblik i, hvem bestyrelsen er. Bestyrelsesmedlem Pauline Olesen er uddannet som sygeplejerske i Grønland i juni Inden da har Pauline arbejdet inden for tandplejer i 15 år, så hun har både en god erhvervserfaring og livserfaring og følte at hun havde set tænder nok og at det var tid til at prøve noget andet. Paulines ene praktik periode var i Danmark på en psykiatrisk afdeling. Efter endt uddannelse startede Pauline på psykiatrisk afdeling i to år. Hun var ligeledes praktikvejleder, da hun havde oplevet en del mangler da hun selv var i praktik som andre nu kunne have glæde af. Perioden på psykiatrisk A1, har givet Pauline en række gode værktøjer og indsigt, hun fremadrette har haft stor glæde af både professionelt og privat. Efterfølgende har Pauline arbejdet på medicinsk afdeling, hvor børnene bl.a. blev indlagt, dette da børn altid har haft en speciel plads hos hende. Derefter var Pauline afdelingssygeplejerske på Ippiarsuk i et par år. Her oplevede hun at de svageste borgere, ofte blev svigtet og hun valgte at tage en diplomleder uddannelse, så hun kunne få mere gennemslagskraft og skabe bedre vilkår. Under sin afsluttende opgave, foreslog hun at uddannelseskravene til normering af ansatte, skal laves om, så der bliver flere uddannede ansatte, således at ufaglært personale bliver minimeret. Dette så beboernes behov for pleje kan blive imødekommet i forhold til andre borgeres rettigheder. Pauline har altid haft lyst til at gøre noget godt for de sygeplejestuderende og det er kommet til udtryk gennem forskellige erhverv. Praktikvejleder, censor på socialog sundhedsuddannelserne, samt koordinator på den grundlæggende sundhedsuddannelse og nu senest er Pauline kommet til sygeplejerskeuddannelsen, som underviser. For at komme hertil har Pauline løbende efteruddannet sig, og har også en Master i Sundhedspædagogik og gennemført pædagogikum for erhvervsuddannelserne. Det er vigtigt for Pauline at gøre noget godt for hendes fag, og hun er tidligere blevet opfordret til at træde ind i bestyrelsen for PK. Det blev dog først en realitet, i 2012 hvor der igen blev overskud og tid. Hendes vision er at bakke op om formanden og PK og gøre noget for hendes fag samt at være med til at skabe bedre vilkår og sikre udvikling. Altså at gøre en forskel. Privat er Pauline gift på 21 år, har en datter på 21 år, som vist også gerne vil være sygeplejerske. 6

7 Juristens Klumme Menneskerettigheder og retssikkerhed v. Britta Keldsen I den europæiske menneskerettighedskonvention står der bl.a. anført at vi har ret til en fair trial altså en retfærdig rettergang men hvad er det? Hvad er retfærdighed og kan den sættes på en formel, således vi kan hakke af ved bestået eller ej? Det kan retfærdighed næppe for retfærdighed er jo en følelse og altså noget subjektivt. Så det der føles retfærdigt for mig, føles jo ikke nødvendigvis som retfærdigt for min nabo eller en modstander i en retssag for eksempel. Derfor plejer jurister også typisk at sige, at du kan ikke få retfærdighed ved domstolene, men du kan måske få ret. I Grønland er menneskerettigheder og retssikkerhed på dagsordenen. Dels er der oprettet et Grønlandsk Råd for Menneskerettigheder og dels afvikles der bunkebekæmpelse ved domstolene, hvor der forsøges at gøres op med flere års efterslæb inden for kriminalretten, hvor sagerne har hobet sig op i særligt kredsretterne. Dette betyder, at vi nu afvikler sædelighedssager, der måske er 5, 6, 7 år gamle. Er det retfærdigt og i overensstemmelse med menneskerettighederne? Over for gerningsmanden? Over for den forurettede? Næppe, og der er heller ikke megen retssikkerhed forbundet med forholdet. Men i det mindste gøres der altså nu noget ved problemet, og jeg vil tro det også har en positiv betydning for sagernes behandling ved retssystemet fremadrettet, idet der nu gerne skulle skabes luft til behandling af også civile sager. Men kønt er det ikke, og det er dyrt. Kønt er det heller ikke i mange af de sager, der lander på mit bord, og som vedrører jeres ansættelsesforhold. Generelt tilsidesættes grundlæggende retssikkerhedsgarantier som pligten til partshøring og begrundelseskravet, der jo begge er lovfæstet i sagsbehandlingsloven. Også grundlæggende forvaltningsretlige grundsætninger tilsidesættes herunder proportionalitetsprincippet, princippet om ligebehandling, undersøgelseskravet, saglighedskravet og ikke mindst ledelseskravet. Denne eklatante tilsidesættelse af grundlæggende forvaltningsretlige retssikkerhedsgarantier får selvfølgelig indflydelse på, hvorledes beslutninger i personaleforhold og også i andre forhold kommer til at fremstå, og det får selvklart også betydning for kvaliteten af afgørelsen. Jeg synes det er meget ærgerligt, at der ikke i den offentlige forvaltning i Grønland synes at være mere fokus på de grundlæggende juridiske principper, der jo i udgangspunktet er lavet for at sikre afgørelsernes rigtighed, men jeg er selvfølgelig ikke blind over for, at det kræver ressourcer at løfte disse opgaver, og ressourcer og kompetencer er som så mange andre steder også en mangelvare i Grønland. Jeg mener imidlertid ikke at manglen på ressourcer og kompetencer må være en sovepude, og sammen med PK vil jeg fortsat gøre indsigelser ved hver eneste tilsidesættelse af de retsgarantier, der skal sikre jeres retssikkerhed i ansættelsesforholdet. Sådan må det bare være. 7

8 Vi må kæmpe for vores rettigheder Om pludselige at blive fyret v. Tidligere ansat i SHV En forårsdag i april 2012 bliver mit liv vendt på hovedet. Jeg bliver kastet ud i et kaos. Alting føles surrealistisk. Jeg er lige ankommet med Grønlandsflyet i København, hvor jeg skal holde lidt ferie og deltage i kursus. Jeg skal med min datter til Barcelona og er fuld af forventning. Inden jeg lægger mig til at sove, åbner jeg min mail for at tjekke, om der i rejsedagens løb er nyheder. Jeg lukker en mail op fra Styrelsen for Sundhed og Forebyggelse i Nuuk: Et fyringsvarsel. Det sortner for mig, det føles ganske uvirkeligt. Jeg læser igen og igen, det må da være en fejl! Men der står mit navn i brevet. Jeg har altid elsket mit arbejde. Har lagt min fulde sjæl i det, aldrig fået klager. Havde en klar overbevisning om, at folk i byen var meget glad for mit arbejde. Havde aldrig hørt andet. Min ledelse har ovenikøbet på skrift udtrykt, kort inden jeg søgte orlov i 8 måneder, at de var endog meget tilfredse med mit arbejde gennem de mere end 2 år, jeg havde været fast i stillingen. Hvad handler det her om? Anklagepunkterne i opsigelsesvarslingen er efter min opfattelse grebet ud af den blå luft. Jeg bliver ringet op af en af mine kolleger på sygehuset, som er ligeså chokeret som mig, da hun på sygehuset har fået at vide, at jeg er fyret. Da jeg efter nogle dage er kommet lidt til mig selv oven på det første chok, kontakter jeg PK. Her bliver jeg mødt med forståelse og respekt. PK tager straks over og bliver dem, der har kontakten med Styrelsen for Sundhed og Forebyggelse. Vi har løbende kontakt, PK ved hvad der skal gøres, de skriver de officielle breve og forsøger at indhente relevant materiale, bl.a. personalemappen. Originalen dukker op 5 uger senere på sygeplejeskolen! Den bekræfter, at man aldrig har noteret noget anmærkninger eller varslinger. PK støtter mig på alle måder, og jeg er helt tryg ved, at de professionelt og vedholdende kæmper min sag. Vi samarbejder løbende, jeg beskriver forløb og finder breve og andet bevismateriale, PK beskriver de ansættelsesmæssige rettigheder og korresponderer med min arbejdsgiver, sundhedsvæsenet. Vi laver et fyldestgørende høringssvar på 9 sider med 16 bilag. Det er imidlertid umuligt at komme i dialog med SHV, og det ender med en fyring, hvor SHV blot, uden hensyntagen til vores argumenter og beviser, fastholder det oprindelige udspil. Det er en svær periode, jeg må ganske revurdere mit arbejdsliv. Jeg føler, jeg sidder tilbage med et stempel på ryggen, hvor der står: Duer ikke! Jeg har arbejdet i faget i 39 år, hele tiden dygtiggjort mig med videreuddannelser, studierejser, kurser og efteruddannelser, jeg har lagt min sjæl i at tilbyde så kvalificeret et arbejde, som jeg kunne. Og så ende med at stå med en fyreseddel i hånden! SHV reagerer ikke på møde om forlig, så fyringen bliver til en stævning og retssag. PKs advokat, Britta Keldsen, er på banen. Helt igennem faglig, skarp, velforberedt og ordentlig. Også Britta har jeg kun lovord til. Vi taber sagen - i første omgang. 8

9 Men PK s bestyrelse beslutter at anke til Landsretten. Det er jeg glad for. Det er ikke rimeligt, at SHV kan skalte og valte, som de vil og følge egne regler. Vi har overenskomster, og det er meningen, at begge parter skal følge dem. Vi lever i et retssamfund og sygeplejersker har krav på at blive behandlet efter disse. jeg tilbage med en ok følelse og er kommet videre fagligt og personligt. Men det er gået op for mig, at vi ikke kan tage for givet, at tingene sker efter bogen, vi må løbende kæmpe for vores rettigheder. Vi må stå sammen. Læger opfatter sig selv, som om de befinder sig under Vor Herre og over dommerne. Sådan udtrykte den journalist, der gravede i sagen om Hjertelægernes misbrug af fondsmidler på Rigshospitalet. Den bemærkning bed jeg mærke i. Men sådan er det ikke! Læger er også underlagt landets love og regler. Jeg ved slet ikke, hvor jeg havde været i mit personlige og faglige liv, hvis jeg ikke havde været i fagforening. Inuuti har været enestående, faglig, kompetent, indfølende. Jeg har aldrig i processen tvivlet på, at PK stod på min side. Hvor er det godt, vi har en kompetent og modig fagforening. Tak til PK for al jeres hjælp og støtte, det vil jeg aldrig glemme. Tænkt hvis jeg havde stået alene med dette. Havde jeg kunne rejse mig igen? Nu sidder Forfatteren har valgt at være anonym og redaktionen kender naturligvis hendes identitet. 9

10 Sæt KRYDS i kalenderen Bestyrelsesvalg: Indledningsvis oplyste vi at Peqqissaasut Kattuffiat s bestyrelse bliver valgt for tre år ad gangen, formand og bestyrelses medlemmer vælges forskudt. I år er der valg til bestyrelsens medlemmer, og næste år er der formandsvalg. Nuværende bestyrelse er ordinært valg for perioden 2012 til 2015, næste ordinære valg foregår således ved demokratisk valg. Opstillingsfrist den 10. september i valgåret. Valget af medlemmer til bestyrelsen skal være afsluttet inden ordinær generalforsamling. Jf. vedtægterne 9. du kan læse mere om bestyrelsens arbejde i bestyrelsens funktionsbeskrivelse, som du kan finde på hjemmesiden. Peqqissaasut Kattuffiat s bestyrelse har den primære indflydelse på foreningens arbejde, prioriteringer og vores renommé. Hvis du har lyst til og interesse i foreningens arbejder og har lyst til at få indflydelse, kan du stille op som kandidat. Hvis du har et bud på en kandidat, så kan du opfordre vedkommende til at stille op. Opstillingskrav: du skal være aktivt medlem af PK og du må ikke have restance. Ligeledes skal du deltage aktivt i bestyrelsesarbejdet. Vi skal have de opstillede kandidaters navne senest 10. september 2015, kl Generalforsamling: Der er generalforsamling torsdag 5. november 2015 så husk at sætte kryds i kalenderen. NunaMed 2016: En grønlandskmedicinsk konference, afholdes i Nuuk, oktober

11 Jeg ryger, når jeg ikke har noget at lave - et kvalitativt studie af rygning som en del af dagligdagen i en lille grønlandsk by V. Anne Birgitte Jensen 1* og Lise Hounsgaard 2,3 1 Dronning Ingrids Hospital, Nuuk, Grønland; 2 Institut for Sygepleje og Sundhedsvidenskab, Grønlands Universitet, Nuuk, Grønland; 3 Enheden for Sygeplejeforskning, Klinisk Institut, Syddansk Universitet, Odense, Danmark Resumé Baggrund. Rygerelaterede sygdomme, som for eksempel kronisk obstruktiv lungesygdom, hjertekarsygdom og lungekræft, er almindelige i Grønland. Faktorer som alder, køn, cigaretforbrug, restriktioner mod rygning i hjemmet og socioøkonomiske forhold er velkendte indikatorer for rygning og rygestop. I 2005 var 66 % af den voksne befolkning i Grønland rygere på trods af omfattende rygestopkampagner. Det er derfor afgørende at identificere de faktorer, som medvirker til den lave grad af rygestop for at kunne tilbyde rygestopinterventioner af høj kvalitet. Formål. At udvikle viden om hvordan rygning indgår i en social og kulturelle kontekst i dagligdagen hos ufaglærte i en lille by i det nordlige Grønland. Design. I 2010 udførtes et feltstudie med deltager observation, uformel samtale med sundhedsprofessionelle og semistrukturerede interviews med fire rygere (to kvinder og to mænd). Data blev analyseret med en fænomenologisk hermeneutisk tilgang. Resultater. Alle deltagere røg til daglig. I løbet af arbejdsdagen røg de færre cigaretter pga. rygepolitik på arbejdspladsen og fordi de var beskæftiget med noget andet. De røg mere derhjemme i deres fritid. Det at have tiden til det kan være en faktor i forhold til at rygerne forbliver rygere. Det forekommer at rygere anser sig selv som stigmatiserede. Dette kan være en grund til gerne at ville holde op med at ryge. Rygere ved ikke hvordan de skal stoppe med at ryge og beder om hjælp i form af medicinsk behandling for abstinenser. Alvorlig sygdom og graviditet optræder begge som udløsende faktorer for overvejelser om rygestop. Kraftige abstinenser og mangel på viden om rygestop er barrierer for, at deltagerne opnår deres mål. Konklusion. Forebyggende initiativer bør målrettes alle rygere og rygestopservice, hvor rygere superviseres og modtager medicinsk behandling for abstinenser, bør udvikles. Nøgleord: feltarbejde; Grønland; selvstigmatisering; rygeadfærd; rygestop; abstinenser Publiceret i: Int J Circumpolar Health 2013, 72: I Grønland stiger antallet af restriktioner mod rygning i både det offentlige og det private rum. På trods af flere rygestopkampagner, som radiokampagner og rygelovgivning, som har begrænset rygning i det offentlige rum, var 66 % af den voksne befolkning i Grønland rygere i Det er derfor afgørende at identificere de faktorer, som medvirker til den lave grad af rygestop for at kunne tilbyde rygestopinterventioner af høj kvalitet. For at forstå rygning indefra i den tilhørende sociale og kulturelle kontekst, udførtes et feltstudie for at udvikle viden om hvordan rygning er integreret i dagligdagen. 11

12 Rygerelaterede sygdomme, som for eksempel kronisk obstruktiv lungesygdom og hjertekarsygdom er meget udbredte i Grønland. Lungekræft er den mest almindelige form for kræft med dobbelt så stor hyppighed som i Danmark, hvor incidencen for lungecancer i 2012 er 65,3 for kvinder og 81,1 for mænd (1,2). I var andelen af voksne rygere over 15 år i Grønland på 66 % (3) sammenlignet med 25 % i Danmark (4). I et andet arktisk land Alaska ses stor forskel i andelen af rygere, her røg 41% af den oprindelige befolkning (inuit og indianere), hvorimod kun 21,3 % af den totale befolkning er rygere (5) Rygning er en prioriteret indsats i den grønlandske regerings folkesundhedsprogram (Inuuneritta II) med følgende mål, at forebygge at børn og unge begynder at ryge, at begrænse passiv rygning og at reducere andelen af rygere og disses tobaksforbrug mest muligt. Indsatsen rettes i mod: 1. gravide, 2. at forebygge at børn og unge begynder at ryge samt 3. at begrænse andelen af rygere i befolkningen, så børn ikke oplever rygning som en naturlig del af dagliglivet. (6). Mellem 1999 og 2005 kan observeres en nedadgående tendens i antallet af rygere sammenlignet med 1993, med færre rygere i alle sociale grupper. Det er dog de arbejdsløse og ufaglærte, der udgør den største del af rygerne (70 80 %) (3). Flere mænd end kvinder holder op med at ryge. En rundspørge i befolkningen fra 1993 viser, at der er flere rygere i bygder end i byer (3). I modsætning til i Danmark, har man i Grønland oplevet en nedgang i rygernes gennemsnitlige cigaretforbrug (fra 1993 til 2005) fra 11,2 til 9,2 om dagen. I Danmark skete der en stigning i det gennemsnitlige cigaretforbrug per indbygger indtil 2007, hvorefter en nedadgående tendens viste sig (7). Dette kan tyde på, at grønlændere håndterer deres viden om rygning anderledes end danske rygere. Siden 1995 er en række tiltag for at reducere rygning blevet indført. Der er høje afgifter på tobak og cigaretter, en pakke cigaretter koster i kr.. Lovgivning har begrænset rygning på arbejdspladsen. Der er totalforbud mod rygning i offentlige bygninger og i børne- og undervisningsinstitutioner. Der står advarsler om rygnings sundhedsskadelige virkninger på dansk og grønlandsk på alle pakker med cigaretter og tobak. Det er forbudt at sælge tobak til personer under 18 år og en række rygestoprådgivere er blevet uddannet (6). 1. oktober 2010 blev rygeloven strammet yderligere til at forbyde rygning indendørs på alle offentlige og private steder, som for eksempel restauranter, caféer, private klubber og foreninger. Formål Formålet med studiet var at udvikle viden om hvordan rygning indgår i en social og kulturelle kontekst i dagligdagen hos ufaglærte i en lille by i det nordlige Grønland. Studiet undersøgte to hovedspørgsmål: (a) Hvilken betydning tillægger rygere rygning i dagligdagen og (b) Hvordan integrerer rygerne de offentlige og private rygeregler i deres rygeadfærd. Materiale og metode Etnografisk metode, som indbefatter semistrukturerede interviews, deltager observation og uformel samtale med en tilgang baseret på en forståelse af, at viden skabes mellem mennesker gennem observation og deltagelse i dagligdagen (8,9). Deltagende observation var, uformelle samtaler med sygeplejersker, en læge på hospitalet og tilfældigt forbipasserende rygere i byen som førsteforfatteren mødte i byen, Dette er af stor betydning, eftersom kultur ikke nemt kan diskuteres direkte og objektivt af 12

13 svarpersoner, som lever i den og får deres liv til at fungere rent praktisk (8). Feltnoter registrerer førsteforfatterens bevægelser i den lille fiskerby i det nordlige Grønland i juni 2010 i løbet af fem hverdage, hvor beboernes rygevaner blev observeret. Valget faldt på en lille by, fordi flere rygere bor i bygder og mindre byer end i de større byer. Ufaglærte med max ni års skolegang blev valgt til interviews, da de udgør den største andel af rygerne (3). Fire personer blev interviewet. To mænd og to kvinder, som levede op til de følgende kriterier: etnisk grønlænder (mindst én grønlandsk bedsteforælder), år gammel, ryger til daglig og uden kroniske sygdomme, som kan tilskrives rygning. Adgang til rygerne blev faciliteret af den lokale læge, som identificerede potentielle deltagere. Førsteforfatteren udførte interviewene, hvoraf tre foregik på dansk og et på grønlandsk, som blev oversat til dansk af en professionel translatør. Etik Projektet blev udført i henhold til Helsinki Deklarationen, Artikel II. Skriftligt informeret samtykke blev indhentet. Kommissionen for Videnskabelige Undersøgelser i Grønland godkendte studiet. Analyse En fænomenologisk hermeneutisk fortolkningstilgang blev anvendt til dataanalyse baseret på tilgangen som beskrevet af Ricoeur (10) og videreudviklet af skandinaviske forskere (11,12). Materialet fra interviewene og de deltagende observationer blev transskriberet og analyseret. Ricoeur beskriver fortolkningen af en tekst som en vedvarende dialektisk bevægelse mellem forklaring og forståelse. At forstå en tekst er at følge dens bevægelse fra betydning til reference: fra hvad den siger, til hvad den taler om. Fortolkningsmetoden indeholdt tre analytiske trin: naiv læsning, struktureret analyse og dybdegående forståelse (10). Formålet med den naive læsning var at forholde sig ukritisk til teksten og at åbne op for indsigt i hele tekstens betydning. En struktureret analyse blev udført for at forklare teksten og identificere og formulere temaer. Som Tabel 1 viser, bestod dette trin af bevægelse mellem meningsenheder og betydningsenheder i teksten førende til en dybdegående forståelse. Tabel I. Resultater fra den strukturerede analyse Meningsenheder (hvad der bliver sagt) Jeg ryger, når jeg ikke har andet at lave Jeg bliver rastløs ved ikke hvad jeg skal lave Jeg ville gerne stoppe med at ryge, men jeg ved ikke hvordan Jeg har lovet mine børn, at jeg holder op Betydningsenheder (hvad der tales om) Hvordan rygning er en del af dagligdagen Fysiske og psykologiske følelser om det at holde op med at ryge Mangel på viden om hjælp til rygestop Dårlig samvittighed over fortsat at ryge Temaer Rygeadfærd Abstinenser Rygestop Stigma Formålet med en kritisk analyse var at udvikle en ny forståelse. Fortolkningsprocessen trak hele sætninger og meningsfyldte udtryk relateret til oplevelser af rygning frem, både fra interviewteksten og fra feltnoterne fra deltagende observationer. Disse fortolkes og 13

14 diskuteres herunder baseret på teori og anden relevant forskning. Resultater I en bevægelse mellem meningsenheder (hvad der bliver sagt/citater) og temaer (hvad der tales om) identificerede den strukturerede analyse fire temaer: rygeadfærd, abstinenser, rygestop og stigma. For overskuelighedens skyld, præsenteres de fire temaer separat i den følgende diskussion (se Tabel I), men med den forståelse at de interagerer med hinanden i virkeligheden. Rygeadfærd Rygning blev beskrevet som en vane af alle fire deltagere. Tre af dem beskrev rygning som noget negativt: En dårlig vane om morgenen, så snart jeg kommer ned, selvom jeg egentlig ikke vil og en anden deltager, som normalt røg pibe, men røg cigaretter, når han drak øl, sagde: Jeg gør det desværre bare, jeg er en robot. Konen til en af deltagerne, som var den eneste ryger på sin arbejdsplads, sagde: Jeg har dårlig samvittighed. Når jeg ryger på arbejde, vasker jeg hænder, børster tænder og tygger tyggegummi. Udover at være en vane, var rygning for tre ud af fire af deltagerne også forbundet med dårlig samvittighed (skyldfølelse). Deltagerne røg mellem 4 og 15 cigaretter om dagen og havde røget i mindst 20 år. Deres ægtefæller røg også. Deltagerne røg mere, når de drak alkohol. Når jeg drikker øl, begynder jeg at ryge tidligt på dagen. En deltager, som normalt røg pibe, bortset fra en eller to gange om måneden når han drak alkohol og delte omkring fire pakker cigaretter med sine venner, sagde: Hvis jeg holder op med at ryge, har jeg det bedre med mig selv. Jeg har karakterstyrke, og jeg kan holde op med at drikke. Deltageren indikerede indirekte, at han havde et alkoholproblem. Deltagerne røg ikke så meget, når de var på arbejde, men mere når de slappede af eller kedede sig. En deltager sagde: Jeg ryger, når jeg ikke har noget at lave, så jeg ryger som regel en cigaret hver hele til halvanden time, oftest i weekenden. En anden deltager sagde: Når jeg laver noget, ryger jeg ikke, det er mest når jeg slapper af. Og en tredje sagde: Jeg glemmer at ryge, når børnebørnene er her. Når jeg tænker på at ryge, går jeg bare udenfor. Deltagerne røg mindre på arbejde, dels fordi det skulle passes ind i deres arbejdsdag. Jeg ryger, når jeg har klaret en stor opgave og efter pauser. En anden deltager fortalte os: På arbejde ryger jeg, når nogen af de andre inviterer mig med ud og ryge, men ikke hver gang det skal passes ind. På samme måde røg de derhjemme, når de havde gjort noget færdigt. Jeg ryger efter arbejde, når jeg har spist aftensmad, når jeg ser fjernsyn og lige før jeg går i seng. To ud af fire deltagere sagde, at kaffe og cigaretter hører sammen. Rygestop Alle deltagerne kendte nogen, som ikke røg. Tre af dem havde haft en periode hvor de var holdt op med at ryge på mellem tre måneder og et år. De gav alle udtryk for et behov for at holde op med at ryge. En deltager havde lige været indlagt med en hjertesygdom. På hospitalet blev hun rådet til at holde op med at ryge, men spurgte os hvordan stopper jeg? og tilføj senere men jeg får ingen vejledning der burde være indslag i radioen og i fjernsynet, der fortæller hvordan man stopper. En anden deltager sagde: Jeg tror I kan hjælpe mig med at holde op med at ryge. Denne deltager var også af lægen blevet rådet til at holde op med at ryge og havde reageret positivt på dette råd. 14

15 En deltager havde forsøgt at holde op med at ryge sammen med sin partner i tre måneder. Det var over en periode, hvor hans svigermor var alvorligt syg. De begyndte at ryge igen fordi de syntes, at rygestoppet gjorde dem vrede, både på hinanden og på andre mennesker. To deltagere havde også overvejet at holde op med at ryge, fordi de var syge eller havde familiemedlemmer, som var det. En deltager reducerede sit cigaretforbrug fra 15 til 10 cigaretter om dagen efter en sygdomsperiode. Hun prøvede at købe nikotintyggegummi, men sagde, at det smagte grimt og at hun fik voldsom hovedpine, så hun tog kun to stykker. Den deltager, som ikke ønskede at holde op med at ryge, sagde: Jeg har prøvet at springe [den sidste cigaret inden jeg går i seng] over, men jeg kan ikke. Senere fortalte hun hvorfor: Jeg kan ikke falde i søvn, hvis jeg ikke får den sidste cigaret. Hun ville gerne holde op, hvis hendes partner også gjorde det. De andre deltagere gav også udtryk for at de gerne ville holde op sammen med deres partnere, og de udtrykte alle, at de havde brug for hjælp for at kunne holde op. Abstinenser Når det kommer til rygestop, var det især abstinenserne, der optog alle deltagerne. En kommenterede: Vi rystede og havde brug for at ryge en cigaret. Vi skulle have gået en tur i stedet Det, der forhindrer os i at holde op, er al surmuleriet den periode hvor man bliver vred på hinanden... vi er bange for al den negativitet imod hinanden og imod andre. En anden deltager sagde: Da jeg stoppede i en uge, blev jeg rastløs, vidste ikke hvad jeg skulle lave, og når jeg drikker kaffe jeg bliver også vred hvordan stopper jeg? Jeg har brug for vejledning. Stigma Flere år før studiet havde alle deltagere selv indført restriktioner mod rygning i deres eget hjem og tre af dem havde haft dem de sidste år. Restriktionerne var startet, da de fik børn. Kun en af deltagerne røg aldrig indenfor, hvilket resulterede i mindre rygning når vejret var dårligt. De andre tre røg i stuen, men hvis der var børn eller ikke-rygere på besøg, røg de under emhætten i køkkenet, bag en lukket dør, eller endda udenfor. En midaldrende kvindelig grønlænder, som har boet i Danmark i mange år, var på ferie og røg ude på gaden. Hun syntes, at restriktionerne på rygning var overdrevne: Det var hyggeligere i 1970 erne, hvor vi røg indenfor. De følte alle sammen skyld over at ryge, og en af dem blev endda mobbet på arbejde, hvor hun var den eneste ryger. Alle deltagerne sagde, at grunden til at de røg mindre på arbejde var, at de havde noget at lave. Ingen af dem nævnte, at det skyldtes restriktioner mod rygning på arbejdspladsen. Diskussion Rygerne gav udtryk for, at de røg mest, når de havde fri fra arbejde og ikke havde andet at lave. Tulenius`undersøgelse af rygningens betydning i hverdagslivet i danske børnefamilier viser, at danske rygere ryger mere når de har fred og ro, men når der i den danske kontekst blev talt om fred og ro, var det når deltagerne gav sig selv tid til det i løbet af en stresset arbejdsdag (13). Deltagerne i dette studie talte ikke om at have haft en stresset hverdag. Tre uf af de fire deltagere gav udtryk for at det var vigtigt for dem at have god tid. Dette kom til udtryk ved, at de om morgenen vågnede lang tid før de skulle på arbejde (mellem kl. 4:30 og 6:30), at det var vigtigt, at møde på arbejde til tiden, og at dagen startede stille og roligt. Warming og andre har skrevet om det at være i god tid i et tidligere forskningsprojekt om grønlandske værdier i børneopdragelse, her udtrykt af en deltager: Hans forældre anså det, at man kom i god tid før man skulle være der, som god opdragelse (14). Værdien god 15

16 tid i kombination med det at rygerne røg mest, når de havde god tid kan være en barriere for rygestop. I forbindelse med at de fik børn, havde deltagerne indført restriktioner mod rygning i deres eget hjem for ikke at udsætte deres børn for de skadelige virkninger af cigaretrøg. Deltagerne havde indført disse restriktioner på samme tidspunkt som der fra politisk side blev indført restriktioner mod rygning i det offentlige rum, hvilket kan ses som en accept af den politiske restriktion, som ingen af deltagerne stiller spørgsmålstegn ved. Denne holdning til rygning kommer også til udtryk i et amerikansk studie, der viser at oprindelige folk fra Alaska (inuit og indianere) har en større accept af rygnings skadelige virkning, har oftere rygeregler i eget hjem, og giver udtryk for at der bør være et total forbud mod rygning på restauranter end ikke oprindelige borgere i Alaska (15). Dette studie tyder også på, at alvorlig sygdom hos familiemedlemmer kan få deltagerne til at overveje at holde op med at ryge; dog udgør abstinenser en barriere for rygestoppet. Værdisystemet omkring menneskelig interaktion i Grønland er baseret på et stort fokus på behovet for at opretholde harmoni. Ønsket om at holde op med at ryge blandt deltagerne fra en lille by kan derfor ses i relation til det grønlandske ønske om harmoni i dagligdagen. Warming et al. undersøgte værdisystemet, som danner grundlag for hvordan børn opdrages i Grønland. Det peger på en situation hvor: Harmoni er stadig højt prioriteret i bygder. Størstedelen af dem, som blev interviewet, giver udtryk for at det vil være nødvendigt at nedjustere ønsket om og behovet for altid at leve i harmoni. Dette var nødvendigt i tidligere samfund, men i det moderne samfund er det både ønskeligt og nødvendigt, at unge mennesker lærer at rejse sig op og sige deres mening, at komme med forslag til løsninger på samfundsmæssige problemer og foreslå ændringer selvom disse forslag kan være kontroversielle og gå imod andre menneskers opfattelse (14). Frygten for aggression bekrives også af Rønsager i grønlænderes opfattelse af sundhed og sygdom i perioden : Historisk set har traditionelle grønlandske samfund været små, hvilket betyder, at samhørighed blandt samfundets beboere var vigtigt for deres overlevelse Det lille samfund var derfor sårbart overfor folk, som var anderledes, dem som kunne opføre sig aggressivt, men også folk, som var mentalt skrøbelige. Det var fornuftigt at undgå konflikter, men ikke altid muligt. Der var flere måder at løse konflikter på og fælles for dem alle var et lavt aggressivitetsniveau (16). Værdien harmoni herskede i mange år som nøglen til overlevelse i de små grønlandske samfund. Deltagerne i denne undersøgelse havde alle en alder, som gjorde det sandsynligt, at de var opdraget til et ønske om harmoni. Dette kan være en grund til at abstinenser fyldte så meget i deres tanker. Der har også været et internationalt fokus på abstinenser i forhold til rygestop, inklusive en metaanalyse af Etter et al., som undersøgte de længerevarende effekter af rygestop ved brug af nikotinerstatning (nicotine replacement therapy NRT). Dem som modtog nikotinerstatning havde signifikant (OR:1.99) dobbelt så stor sandsynlighed for at være røgfri end kontrolgruppen, som fik placebo (17). Tre af de aktuelle deltagere ville gerne holde op med at ryge og havde forsøgt rygestop, men mislykkedes. De bad om hjælp til at holde op. Den samme tendesn ses i et amerikansk studie, hvor Rohde med fl. viser at der ikke er forskel på andelen af rygere der ønsker og forsøger at stoppe med at ryge blandt oprindelige folk i Alaska sammenlignet med de øvrige indbyggere i Alaska, men 16

17 succesraten er kun den halve for oprindelige folk (OR: 0.5) (15). Etter et al. satte spørgsmålstegn ved om hvorvidt rygestop burde ses som en kronisk lidelse i stedet for en infektiøs sygdom med vedvarende behandling (17), hvilket kan få indflydelse på den måde man bør tænke rygestop. De adspurgte rygere var ramt af dårlig samvittighed. En af deltagerne blev mobbet på arbejde for at være den eneste ryger. Samtidig syntes der at herske en ambivalens omkring rygning: deltagerne fortsatte med at ryge, selvom det gav dem dårlig samvittighed. De interviewede kendte alle personer, som var holdt op med at ryge eller som aldrig havde røget. Rygning kan anses for at være en normativ adfærd i Grønland eftersom to tredjedele af befolkningen på nuværende tidspunkt er rygere (3). Tre svarpersoner vil gerne holde op med at ryge, men forhindres af aspekter i deres livsstil såsom ønsket om harmoni i det fællesskab de er en del af. Den danske filosof Juul Jensen, beskriver den magt, der ligger i forskellige livsfilosofier og samfundets moralske ansvar: Man kan blive underlagt en livsfilosofi ved at tage dens rutiner og mønstre for givet (18). Ønsket om harmoni set som en livsfilosofi med den slags iboende magt ser det ud til at hæmme rygernes forsøg på at holde op. Fra Juul Jensens perspektiv er det samfundets ansvar, at rygerne sidder fast i de gamle værdier om harmoni, og baseret på samfundets pligt til at tage sig af rygerne, kan man sige, at samfundet har et ansvar for at hjælpe svage rygere med at holde op. I Grønland, hvor to tredjedele af den voksne befolkning er rygere, lader det til at samfundet og ikkerygerne, i kraft af restriktionerne på rygning, sender et signal til rygerne om, at normen er at tilhøre den tredjedel af befolkningen, som ikke ryger. Baseret på Goffmanns definition, kan man sige at rygerne bliver stigmatiseret: Stigma er noget som opleves af et individ, som, af den ene eller anden grund, ikke kan opnå fuld social accept. Personen reduceres i den kollektive bevidsthed fra en almindelig person til en svækket og undermineret person ved at blive stemplet med eller tildelt et stigma. Når en person stemples med et stigma, bekræfter dette samtidig de andres normalitet (19). En anden grund til rygernes følelse af at være stigmatiseret kan være, at deres viden om rygningens skadelige virkninger giver dem dårlig samvittighed over ikke at have karakterstyrken til at holde op. På den måde kan de udsætte sig selv for selvstigmatisering. Denne oplevelse af stigmatisering kan være den underliggende grund til deres ønske om at holde op med at ryge. En af deltagerne forsøgte at købe nikotinerstatning, men fik hovedpine og syntes ikke om smagen, så hun holdt op med at bruge dette. Førsteforfatteren undersøgte beholdningen af nikotinerstatning i den lokale butik. Det konstateredes, at det kun var muligt at købe nikotintyggegummi i den stærkeste dosis, hvilket var for høj en dosis til informanten, ligesom der kun var en smagsvariant tilgængelig. En lokal lægesekretær, der er blevet uddannet som rygestoprådgiver, har endnu ikke startet nogen kurser, og de lokale myndigheders forebyggelseskonsulent fokuserer primært på unge, der sniffer lim og lightergas, og på forebyggelse af selvmord. Kort sagt er der et ønske om at stoppe med ryge, men abstinenser udgør en barriere og hjælp til rygestop efterspørges, men er ikke umiddelbart tilgængeligt. 17

18 Konklusion Studiet viser, at rygerne har god tid, og at det oftest er når de har fri fra arbejde at de ryger. Der kan også identificeres et misforhold mellem ønsket om at holde op med at ryge og den viden, vilje og styrke, som dette kræver. Den sociale og kulturelle kontekst medvirker også til den lave grad af rygestop. Officielle restriktioner på rygning har ført til at ikkerygere anses som normen på trods af det faktum at størstedelen af den voksne befolkning ryger. Dette tyder på, at rygerne udsætter sig selv for selv-stigmatisering. Det store fokus på at opnå og bevare harmonien i forhold til de personer man omgiver sig med synes at være afgørende. Det lader til at forme en barriere, som forhindrer rygere i at holde op, når de oplever abstinenser, der truer den harmoniske atmosfære. Abstinenser og mangel på viden om hvordan man kan holde op udgør barrierer for, at de kan nå deres mål. Perspektivering En indsats, som kan øge antallet af ikkerygere, vil være etablering af rygestopvejledning, som er tilpasset den grønlandske kultur og som tager højde for værdier om harmoni og om at have god tid. Rygere bør fx modtage vejledning omkring hvad de kan gøre når rygetrangen melder sig, have viden om medicinsk behandling af abstinenser, og at nikotin substitutionen er tilgængelig alle steder. Interessekonflikt og finansiering Forfatterne har modtaget økonomisk støtte til rejser og ophold fra Kommissionen for videnskabelige Undersøgelser i Grønland og Selvstyrets pulje til forskningsfremme. Referencer 1. Bjerregaard P. Folkesundhed i Grønland. INUSSUK. Arktisk forsknings journal. 2004;1: Bjerregaard P, Dahl-Petersen IK. Befolkningsundersøgelsen i Grønland København: Statens Institut for Folkesundhed; s Statens Serum Institut. Cancerregisteret Kjøller M, Juel K, Kamper-Jørgensen F. Folkesundhedsrapporten, Danmark København: Statens Institut for Folkesundhed; s Dilley J,Petterson E. Tobacco use prevalence disentangling associations between Alaska Native race, low socio-economic status and rual disparties. Int J Circumpolar Health : Greenlands Hjemmestyre. Inuuneritta II. Naalakkersuisuts strategier og målsætninger for folkesundheden Nuuk: Departementet for Sundhed; Forbrug og salg af alkohol og tobak pr. indbygger efter type Danmarks statistik; 2008 [citeret 6. juni 2013]. Tilgængelig på: 8. Spradley J. Participant observation. USA: Harcourt Brace Jovanovich College Publishers; s Hastrup K. Det antropologiske projekt om forbløffelse. København: Gyldendal; Ricoeur P. Fra text til handling En Antologi Om Hermeneutik. Lund: Symposion Bokforlag; Dreyer P, Pedersen BD. Distanciation in Ricoeur s theory of interpretation: narration in a study of life experiences of living with chronic illness and home mechanical ventilation. Nurs 18

19 Inq. 2009;16: PubMed Abstract Publisher Full Text 12. Lindseth A, Norberg A. A phenomenological hermeneutical method for researching lived experience. Scand J Caring Sci. 2004;18: PubMed Abstract Publisher Full Text 13. Tulinius C. Vi bliver ved med at ryge hvorfor? København: Månedsskrift for praktisk Lægegerning; s Warming O, Zøllner L. Er tråden bristet?. Vejle: Kroghs Forlag; Rohde K, Boles M. Smoking-related knowledge, attitudes, and behaviors among Alaska Native people: a population-based study. Int J Circumpolar Health 2013, 72: Rønsager M. Grønlændernes sundheds- og sygdomsopfattelse København: Statens Institut for Folkesundhed; Etter JF, Stapleton JA. Nicotine replacement therapy for long-term smoking cessation: a meta-analysis. Tob Control. 2006;15: PubMed Abstract PubMed Central Full Text Publisher Full Text 18. Juul Jensen U. Moralsk ansvar og menneskesyn. København: Munksgaard; Goffman E. Stigma. København: Gyldendals Boghandel, Nordisk forlag; 1975/1963. * Anne Birgitte Jensen Medicinsk Afdeling Donning Ingrids Hospital 3900 Nuuk Grønland 19

20 Diplomuddannelse i Arktisk Specialsygepleje Uddannelsen var et deltidsstudium delt op i fire moduler: I efteråret 2012 var vi syv sygeplejersker, der påbegyndte Diplomuddannelse i Arktisk Specialsygepleje. Tre af os var fra Nuuk, resterende fra kysten. En enkelt af os skulle kun deltage i første modul. Fire af os har afsluttet uddannelsen og to er sprunget fra forskellige steder i uddannelsesforløbet. Formålet med uddannelsen, som den stod i studieordningen fra 2011, var bl.a. at kvalificere os til, efter bemyndigelse, at undersøge, diagnosticere og ordinere visse lægemidler og igangsætte undersøgelser, behandling og sygepleje og imødekomme patientens behov for akut hjælp. Uddannelsen skulle bl.a. kvalificere os til at varetage højt specialiserede sundhedsfaglige funktioner, rettet mod sundhedsproblemer hos befolkningen i Grønland og det øvrige arktiske område. Adgangskravet var, at man var uddannet sygeplejerske med minimum to års erhvervserfaring, heraf gerne et års erfaring fra Grønland. En enkelt af os, havde en professionsbachelor bag sig, og havde derfor været vant til at være studerende, mens et par stykker af os havde ret så aldrende sygeplejerskeuddannelser bag os (fra da man var sygeplejeelev), og derfor følte, at vi måske kunne have brugt et par mimrelektioner op til. Vi skulle bare lige lære at være studerende 1. Modul : Sundhedsfremme og forebyggelse, herunder introduktion - indsatsområder, strategier og implementering sundhedspædagogik. I alt 10 ETCS 2. Modul: Arktisk specialsygepleje Kursus 1: Den akutte patient 11 ETCS Kursus 2: Familesygepleje o Del 1 Børn og unge o Del 2 Den voksne o Del 3 Rehabilitering, psykisk og fysis 9 ETCS 3. Modul: Klinisk uddannelse En uge på Intensiv 2 dage på Anæstesien 1 dag i Sterilcentralen 2 dage på Røntgen 2 uger på skadestuen/akutfunktion 5 uger hos læge på eget regionssygehus Deltagelse i min. to fødsler 15 ETCS 4. Modul: Afgangsprojekt 15 ETCS 20

Hverdagslivet med en partner med kronisk sygdom

Hverdagslivet med en partner med kronisk sygdom Hverdagslivet med en partner med kronisk sygdom Tirsdag d. 12. marts 2013 Tromsø Universitet Birthe D. Pedersen Lektor, ph.d. Exam. Art. filosofi Enheden for Sygeplejeforskning, Syddansk Universitet, Danmark

Læs mere

TNS Gallup December 2007

TNS Gallup December 2007 Køn MAND 1230 100,0% KVINDE 0 - Alder 15-19 år 126 10,3% 20-29 år 140 11,4% 30-39 år 223 18,1% 40-49 år 229 18,6% 50-59 år 206 16,7% 60-69 år 172 14,0% 70+ år 134 10,9% Region Hovedstaden 388 31,6% Sjælland

Læs mere

1. Indledning. Hvad er folkesundhed?

1. Indledning. Hvad er folkesundhed? 1. Indledning Det er hensigten med denne bog om folkesundhed i Grønland at give en samlet fremstilling af en række større sundhedsproblemer. Den umiddelbare årsag til at bogen skrives netop nu er, at Hjemmestyret

Læs mere

TNS Gallup December 2007

TNS Gallup December 2007 Køn MAND 0 - KVINDE 1275 100,0% Alder 15-19 år 120 9,4% 20-29 år 115 9,0% 30-39 år 242 19,0% 40-49 år 222 17,4% 50-59 år 205 16,1% 60-69 år 177 13,9% 70+ år 193 15,2% Region Hovedstaden 372 29,1% Sjælland

Læs mere

TNS Gallup December 2007

TNS Gallup December 2007 Køn MAND 1230 49,1% KVINDE 1275 50,9% Alder 15-19 år 246 9,8% 20-29 år 255 10,2% 30-39 år 465 18,6% 40-49 år 451 18,0% 50-59 år 411 16,4% 60-69 år 349 13,9% 70+ år 328 13,1% Region Hovedstaden 760 30,3%

Læs mere

Bilag 4 Transskription af interview med Anna

Bilag 4 Transskription af interview med Anna Bilag 4 Transskription af interview med Anna M: Først og fremmest kunne vi godt tænke os at få styr på nogle faktuelle ting såsom din alder bl.a.? A: Jamen, jeg er 25. M: Og din kæreste, hvor gammel er

Læs mere

Er du...? Mand ,0% Kvinde ,0% Total ,0% Alder

Er du...? Mand ,0% Kvinde ,0% Total ,0% Alder Er du...? Mand 2172 48,0% Kvinde 2351 52,0% Alder 15-19 år 351 7,8% 20-29 år 631 14,0% 30-39 år 760 16,8% 40-49 år 816 18,0% 50-59 år 725 16,0% 60-69 år 782 17,3% 70+ 458 10,1% Region Hovedstaden 1343

Læs mere

Brugerinddragelse i rehabilitering En kvalitativ undersøgelse af borgerens perspektiv

Brugerinddragelse i rehabilitering En kvalitativ undersøgelse af borgerens perspektiv Brugerinddragelse i rehabilitering En kvalitativ undersøgelse af borgerens perspektiv Ph.d.- afhandling Vejledere: Kirsten Petersen Afd. for Klinisk Socialmedicin og Rehabilitering Institut for Folkesundhed

Læs mere

Rygevane- undersøgelse

Rygevane- undersøgelse Telefon: 4322 2222 sundhed@kbhamt.dk www.sygehuse-kbhamt.dk KØBENHAVNS AMTS SUNDHEDSVÆSEN SUNDHEDSFORVALTNINGEN 24 Rygevane- undersøgelse Monitorering af rygevaner i Københavns Amt december 22 1 Indhold

Læs mere

Monitorering af rygevaner 2006 Frekvenser Alle respondenter

Monitorering af rygevaner 2006 Frekvenser Alle respondenter Monitorering af rygevaner 2006 Frekvenser Alle respondenter Region Nordjylland Midtjylland Syddanmark Sjælland Hovedstaden 473 10,5% 1009 22,3% 973 21,5% 700 15,5% 1362 30,2% Alder? 13-14 år 15-19 år 20-29

Læs mere

KLAUSULERET TIL 1. MAJ KL DET TALTE ORD GÆLDER

KLAUSULERET TIL 1. MAJ KL DET TALTE ORD GÆLDER LO-sekretær Marie Louise Knuppert 1. maj 2013, Odense kl. 15.30 KLAUSULERET TIL 1. MAJ KL. 15.30 DET TALTE ORD GÆLDER God morgen. Det er godt at se jer sådan en forårsdag - her i Odense! Jeg skal hilse

Læs mere

Vision - Formål. Politikken har til formål: Definition

Vision - Formål. Politikken har til formål: Definition Trivselspolitik Indledning Vores hverdag byder på høje krav, komplekse opgaver og løbende forandringer, som kan påvirke vores velbefindende, trivsel og helbred. Det er Silkeborg Kommunes klare mål, at

Læs mere

Monitorering af rygevaner, 2004 Frekvenstabeller Alle respondenter

Monitorering af rygevaner, 2004 Frekvenstabeller Alle respondenter Monitorering af rygevaner, 2004 Frekvenstabeller Alle respondenter 1. Alder? 13-14 år 15-19 år 20-29 år 30-39 år 40-49 år 50-59 år 60-69 år 70 år eller ældre 131 2,9 292 6,4 662 14,5 832 18,2 766 16,7

Læs mere

Til høringen havde Grønlands Råd for Menneskerettigheder og Institut for Menneskerettigheder valgt at fokusere på temaet retssikkerhed.

Til høringen havde Grønlands Råd for Menneskerettigheder og Institut for Menneskerettigheder valgt at fokusere på temaet retssikkerhed. UPR-FOLKEHØRING I NUUK 2015 OM RETSSIKKERHED 2 2. M A J 2 0 1 5 Grønlands Råd for Menneskerettigheder afholdt i samarbejde med Institut for Menneskerettigheder og Naalakkersuisut (den grønlandske regering)

Læs mere

GODT SPROG - EVALUERING. Godt Sprog INFORMATION FRA STEVNS KOMMUNE 2015 EVALUERING AF PROJEKTET GODT SPROG

GODT SPROG - EVALUERING. Godt Sprog INFORMATION FRA STEVNS KOMMUNE 2015 EVALUERING AF PROJEKTET GODT SPROG INFORMATION FRA STEVNS KOMMUNE 2015 GODT SPROG - EVALUERING EVALUERING AF PROJEKTET GODT SPROG Denne rapport indeholder en evalueing af projektet Godt Sprog, der blev iværksat for at forbedre den skriftlige

Læs mere

Rygestop muligheder - og alt det der holder os tilbage

Rygestop muligheder - og alt det der holder os tilbage Rygestop muligheder - og alt det der holder os tilbage Rygestop har været og er til stadighed en stor udfordring for rigtigt mange danskere. Mænd og kvinder kæmper med at få bugt med vanen. Alle prøver

Læs mere

Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende

Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende I Hej Sundhedsvæsen har vi arbejdet på at understøtte, at de pårørende inddrages i større omfang, når et familiemedlem eller en nær ven indlægges på sygehus.

Læs mere

Dato: 7. april 2016. Værdighedspolitik for Politik for værdig ældrepleje i Ballerup Kommune

Dato: 7. april 2016. Værdighedspolitik for Politik for værdig ældrepleje i Ballerup Kommune BALLERUP KOMMUNE Dato: 7. april 2016 Værdighedspolitik for Politik for værdig ældrepleje i Ballerup Kommune (kolofon:) Værdighedspolitik for ældrepleje i Ballerup Kommune er udgivet af Ballerup Kommune

Læs mere

beslutning p l a n f o r s a m ta l e o m 4.1 for samtale om beslutning, og der fastsættes afbryde råd givningen.

beslutning p l a n f o r s a m ta l e o m 4.1 for samtale om beslutning, og der fastsættes afbryde råd givningen. p l a n f o r s a m ta l e o m 4.1 beslutning Denne plan for samtalen vil være relevant, når rådgiver og klient i fællesskab vurderer, at motivationen og kendskabet til egen rygning skal styrkes, før der

Læs mere

Håndtering af kronisk sygdom i et hverdagslivsog et sundhedspædagogisk perspektiv. Helle Schnor

Håndtering af kronisk sygdom i et hverdagslivsog et sundhedspædagogisk perspektiv. Helle Schnor Håndtering af kronisk sygdom i et hverdagslivsog et sundhedspædagogisk perspektiv Helle Schnor Hvilke udfordringer står mennesker med hjertesvigt, over for i hverdagslivet? Hvad har de behov for af viden?

Læs mere

Personas. Horsens på forkant med sundhed

Personas. Horsens på forkant med sundhed Personas Horsens på forkant med sundhed Materiale og metode Baggrundsmateriale Interviews af borgere Feltstudier på hospital og i hjemmeplejen Egne erfaringer (tidligere ansættelser i hjemmeplejen og på

Læs mere

RYGELOVEN OG PASSIV RØG

RYGELOVEN OG PASSIV RØG 30 www.op-i-røg.dk GÅ OP I RØG Kræftens Bekæmpelse KAPITEL 3: RYGELOVEN OG PASSIV RØG for og imod regler for rygning www.op-i-røg.dk 31 Kapitel 3: Indhold Kapitlet gennemgår den gældende lov for det røgfri

Læs mere

SOCIAL ULIGHED I SUNDHED

SOCIAL ULIGHED I SUNDHED KAPITEL 2: SOCIAL ULIGHED I SUNDHED de rige er raske, de fattige er syge 20 www.op-i-røg.dk GÅ OP I RØG Kræftens Bekæmpelse www.op-i-røg.dk 21 Kapitel 2: Nogle er sundere end andre Det er dit eget valg,

Læs mere

Rapport fra udvekslingsophold

Rapport fra udvekslingsophold Udveksling til (land): Australien Navn: Marlene S Lomholt Poulsen Email: 140696@viauc.dk Evt. rejsekammerat: Rapport fra udvekslingsophold Hjem-institution: Via University College Horsens Holdnummer: SIHS12-V-1

Læs mere

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Baggrunden Både i akademisk litteratur og i offentligheden bliver spørgsmål om eget ansvar for sundhed stadig mere diskuteret. I takt med,

Læs mere

Rapport fra udvekslingsophold

Rapport fra udvekslingsophold Udveksling til England: Navn: Pernille Paulsen Evt. rejsekammerat: - Hjem-institution: VIAUC Thisted Holdnummer: STS2010 Rapport fra udvekslingsophold Værts-institution/Universitet: Southampton University

Læs mere

MANUSKRIPT TIL PROFIL 1 FAHILLA ANDERSEN

MANUSKRIPT TIL PROFIL 1 FAHILLA ANDERSEN MANUSKRIPT TIL PROFIL 1 FAHILLA ANDERSEN PROFIL 1 FAHILLA ANDERSEN KVINDE 26 ÅR KONVERTERET TIL ISLAM BÆRER TØRKLÆDE NYUDDANNET JURIST ANSÆTTELSESSAMTALEN (Scene 1) Introduktion til scenen: Fahilla har

Læs mere

SOCIAL-SUNDHED. Demens. Guide til kompetence udvikling

SOCIAL-SUNDHED. Demens. Guide til kompetence udvikling SOCIAL-SUNDHED Demens Guide til kompetence udvikling Indhold Forord 3 6 veje til mere viden om demens 4 AMU-uddannelser 5 Sammensatte AMU-forløb 7 Særlige efteruddannelsesforløb tilpasset den enkelte kommune

Læs mere

Guide: Sådan kvitter du smøgerne

Guide: Sådan kvitter du smøgerne Guide: Sådan kvitter du smøgerne Rygestoppræparater har været udsat for meget kritik, men det er der ingen grund til, mener eksperter Af Lisa Ryberg Pedersen, oktober 2012 03 Udskældte piller virker 05

Læs mere

Med Pigegruppen i Sydafrika

Med Pigegruppen i Sydafrika Med Pigegruppen i Sydafrika Fire piger fortæller om turen Af Lene Byriel, journalist I efteråret 2006 rejste 8 unge piger og tre voksne medarbejdere på en 16 dages tur til Sydafrika. Danni, Michella, Tania

Læs mere

Rejsebrev fra udvekslingsophold

Rejsebrev fra udvekslingsophold Rejsebrev fra udvekslingsophold Udveksling til: Rumænien Navn: Kristina Kaas Sørensen E-mail: Kristinakaas@gmail.com Tlf. nr. 31373249 Evt. rejsekammerat: Mai Dalsgaard Lassen Hjem-institution: VIA University

Læs mere

Kursusfonden PPK Årsrapport 2014

Kursusfonden PPK Årsrapport 2014 Kursusfonden PPK Årsrapport 2014 Årsrapport 2014 1 Kursusfonden blev oprettet ved overenskomstforhandlingerne mellem PPK og Naalakkersuisut i 2009. Fondens formål er at yde støtte til PPK-ansattes deltagelse

Læs mere

Hvad indebærer brugen af begrebet livsstilssygdomme?

Hvad indebærer brugen af begrebet livsstilssygdomme? En artikel fra KRITISK DEBAT Hvad indebærer brugen af begrebet livsstilssygdomme? Skrevet af: Signild Vallgårda Offentliggjort: 29. oktober 2009 Regeringens Forebyggelseskommission, som kom med sin rapport

Læs mere

Ansøgning gode råd. Følgende er et eksempel, som du kan lade dig inspirere af.

Ansøgning gode råd. Følgende er et eksempel, som du kan lade dig inspirere af. Ansøgning gode råd Din ansøgning skal i bund og grund være et argument for, hvorfor netop du skal inviteres ind til en samtale. I ansøgningen har du mulighed for at give et indtryk af din personlighed

Læs mere

Hjemmestyrets bekendtgørelse nr. 36 af 27. december 1993 om uddannelsen til sygeplejerske og sundhedsassistent

Hjemmestyrets bekendtgørelse nr. 36 af 27. december 1993 om uddannelsen til sygeplejerske og sundhedsassistent Hjemmestyrets bekendtgørelse nr. 36 af 27. december 1993 om uddannelsen til sygeplejerske og sundhedsassistent I medfør af 6, 7 og 8 i Landstingsforordning nr. 9 af 13. maj 1993 om uddannelse til sygeplejerske

Læs mere

Sundhedspædagogik i sygeplejen - hvordan kan det bruges?

Sundhedspædagogik i sygeplejen - hvordan kan det bruges? Sundhedspædagogik i sygeplejen - hvordan kan det bruges? SKA 04.03.2015 Marie Lavesen, Lunge- og Infektionsmedicinsk Afdeling, Nordsjællands Hospital Samarbejde med sundhedsprofessionelle (akut) Generelt

Læs mere

2. RYGNING. Hvor mange ryger?

2. RYGNING. Hvor mange ryger? SUNDHEDSPROFIL FOR REGION OG KOMMUNER BIND 2 2. RYGNING Rygning er den væsentligste forebyggelige risikofaktor i forhold til langvarig sygdom og dødelighed. I gennemsnit dør en storryger 8- år tidligere

Læs mere

Y-aksen er dødsfald pr. år, og x-aksen er dødsårsag. Tallene er fra 1990.

Y-aksen er dødsfald pr. år, og x-aksen er dødsårsag. Tallene er fra 1990. Tema: Rygning Rygning er den faktor i samfundet, der har størst indflydelse på folkesundheden. I Danmark er gennemsnitslevealderen lavere end i de andre nordiske lande. Denne forskel skyldes især danskernes

Læs mere

Grønland. Solopgang. Det var til mit store held, at jeg kom til Grønland. Jeg vidste, at jeg ville ud og have en

Grønland. Solopgang. Det var til mit store held, at jeg kom til Grønland. Jeg vidste, at jeg ville ud og have en Grønland Solopgang Det var til mit store held, at jeg kom til Grønland. Jeg vidste, at jeg ville ud og have en praktik i udlandet. Jeg kunne ikke helt finde ud af om det skulle være USA eller Grønland,

Læs mere

GRØNDALSVÆNGE NYT. Andelsboligforeningen Grøndalsvænge Vindruevej 2 A 2400 København NV Uge 5/2015

GRØNDALSVÆNGE NYT. Andelsboligforeningen Grøndalsvænge Vindruevej 2 A 2400 København NV Uge 5/2015 GRØNDALSVÆNGE NYT Andelsboligforeningen Grøndalsvænge Vindruevej 2 A 2400 København NV Uge 5/2015 Ekstraordinær generalforsamling onsdag den 4. februar 2015 Sammen med dette Grøndalsvænge nyt modtager

Læs mere

Effektundersøgelse organisation #2

Effektundersøgelse organisation #2 Effektundersøgelse organisation #2 Denne effektundersøgelse er lavet på baggrund af interviews med etikambassadørerne, samt et gruppeinterview i aktivitets og samværstilbuddene. Denne undersøgelse er ikke

Læs mere

Guide: Utroskab - sådan kommer du videre

Guide: Utroskab - sådan kommer du videre Guide: Utroskab - sådan kommer du videre Ingen af os har lyst til, at vores partner er os utro. Det får os til at føle os fravalgt, nedprioriteret og svigtet og gør rigtig ondt. Alligevel er utroskab udbredt

Læs mere

Behandling af tobaksafhængighed - anbefalinger til en styrket klinisk praksis

Behandling af tobaksafhængighed - anbefalinger til en styrket klinisk praksis Behandling af tobaksafhængighed - anbefalinger til en styrket klinisk praksis Jørgen Falk Chefkonsulent Temamøde om tobak og alkohol, Middelfart 25. oktober 2011 Disposition Udviklingen i rygevaner Beskrivelse

Læs mere

gladsaxe.dk Sundhedsprofil så sunde er borgerne i Gladsaxe

gladsaxe.dk Sundhedsprofil så sunde er borgerne i Gladsaxe gladsaxe.dk Sundhedsprofil så sunde er borgerne i Gladsaxe 2008 Sundhedsprofil så sunde er borgerne i Gladsaxe O:\CSFIA1\M E T T E\Sager i gang\sundhedsprofil 2008\Sundhedsprofil 2008 indhold til tryk2.doc

Læs mere

Det kan være meget op ad bakke at få noget ændret. Mod inkompetente mellemledere kæmper selv AMR forgæves.

Det kan være meget op ad bakke at få noget ændret. Mod inkompetente mellemledere kæmper selv AMR forgæves. HH, 15. maj 2013 1582 arbejdsmiljørepræsentanter om hvervet som 3F AMR Hvordan er det at være arbejdsmiljørepræsentant på de mange forskellige virksomheder, hvad har AMR erne brug for og hvordan ser de

Læs mere

Marys historie. Klage fra en bitter patient

Marys historie. Klage fra en bitter patient Artikel i Muskelkraft nr. 8, 1997 Marys historie Klage fra en bitter patient Af Jørgen Jeppesen Hvordan tror du de opfatter dig? "Som en utrolig vanskelig patient. Det er jeg helt sikker på." Er du en

Læs mere

Rejsebrev fra udvekslingsophold

Rejsebrev fra udvekslingsophold Rejsebrev fra udvekslingsophold Udveksling til Sverige Navn: Maiken Lindgaard Hansen Rejsekammerat: Line Linn Jensen Hjem-institution: VIA University College, Viborg Værst-institution/Universitet: School

Læs mere

Kompetenceprofil. Social- og sundhedsassistenter. for Hospitalsenheden Horsens

Kompetenceprofil. Social- og sundhedsassistenter. for Hospitalsenheden Horsens Kompetenceprofil Social- og sundhedsassistenter for Hospitalsenheden Horsens Forord Som sundhedsprofessionel har man et konstant ansvar for at udvikle sine kompetencer rettet mod at løse fremtidens kerneopgaver.

Læs mere

I: Jeg vil starte med at spørge, hvor længe du har været medlem i Fountainhuset? I: Og har du haft de samme arbejdsopgaver hele tiden eller hvordan?

I: Jeg vil starte med at spørge, hvor længe du har været medlem i Fountainhuset? I: Og har du haft de samme arbejdsopgaver hele tiden eller hvordan? Bilag E Transskribering af interview med Poul I: Jeg vil starte med at spørge, hvor længe du har været medlem i Fountainhuset? Poul: Jeg tror jeg har været her i ét år nu. I: Og har du haft de samme arbejdsopgaver

Læs mere

Energirenovering. Unik villa ved. Vildledende, forvirrende og unødigt dyrt. Side 22. Side 14

Energirenovering. Unik villa ved. Vildledende, forvirrende og unødigt dyrt. Side 22. Side 14 Må naboen lade ukrudt vokse i skel? Se ekspertens svar på side 70 Danmarks komplette boligmagasin Oktober 2014 #6 Unik villa ved Odense Å Side 22 Vildledende, forvirrende og unødigt dyrt Energirenovering

Læs mere

KAN MAN TALE SIG TIL ET LIV UDEN CIGARETTER?

KAN MAN TALE SIG TIL ET LIV UDEN CIGARETTER? KAN MAN TALE SIG TIL ET LIV UDEN CIGARETTER? Læs hvad andre rygestoppere fortæller om den hjælp, de fik fra STOPLINIEN. GRATIS RÅDGIVNING 80 31 31 31 t godt ummer til n røgfri remtid: 0 31 31 31 Når du

Læs mere

SUPERWOMAN HVAD VIL DU MED DIT LIV?

SUPERWOMAN HVAD VIL DU MED DIT LIV? SUPERWOMAN HVAD VIL DU MED DIT LIV? Konference torsdag d. 01.03.2007 kl. 14.00-16.30. Dagens program: 14.00-14.05 Velkomst ved Christine Schmidt og Anne Marie Bull Jensen. 14.05-15.00 Foredrag ved forfatter

Læs mere

Valgmodul 13 er et 6 ugers forløb. På Sygeplejerskeuddannelsen i Horsens udbydes 2 valgmodulspakker:

Valgmodul 13 er et 6 ugers forløb. På Sygeplejerskeuddannelsen i Horsens udbydes 2 valgmodulspakker: Valgfag modul 13 Kære studerende Valgmodul 13 er et 6 ugers forløb. På Sygeplejerskeuddannelsen i Horsens udbydes 2 valgmodulspakker: Valgmodulpakke 1: 3 x 2 uger: Uge 1 og 2 Kvalitative og kvantitative

Læs mere

VOX POP fra temadagen om fremtidens sygepleje

VOX POP fra temadagen om fremtidens sygepleje VOX POP fra temadagen om fremtidens sygepleje 354 gæster var mødt op til temadagen om muligheder og udfordringer for fremtidens sygepleje. Temadagen blev afholdt den 1. december på Comwell Middelfart og

Læs mere

Guide til sygdomsforebyggelse på sygehus og i almen praksis. Fakta om rygning

Guide til sygdomsforebyggelse på sygehus og i almen praksis. Fakta om rygning Guide til sygdomsforebyggelse på sygehus og i almen praksis Indhold Hvad er rygning? Hvad betyder rygning for helbredet? Hvordan er danskernes rygevaner? Hvilke konsekvenser har rygning i Danmark? Danskerne

Læs mere

Minoritetsbørn+tager+mere+ smertestillende*medicin*end* danske

Minoritetsbørn+tager+mere+ smertestillende*medicin*end* danske Minoritetsbørn+tager+mere+ smertestillende*medicin*end* danske Børn%og%unge%af%anden%etnisk%herkomst%topper%listen%over%unge% pilleslugere.%pilleindtaget%skyldes%ofte%andet%end%smerter.%%% %! En ny lov

Læs mere

Selvevaluering skoleåret 09/10 Unge Hjem, efterskolen i Århus

Selvevaluering skoleåret 09/10 Unge Hjem, efterskolen i Århus Selvevaluering skoleåret 09/10 Unge Hjem, efterskolen i Århus Plan og mål for udviklingsarbejdet. Skoleåret 09/10 er det første skoleår hvor selvevalueringsobjektet tager udgangspunkt i elevernes fysiske

Læs mere

Seksuelle overgreb på børn Cathrine Søvang Mogensen Den 03.02.11

Seksuelle overgreb på børn Cathrine Søvang Mogensen Den 03.02.11 Foto: Cathrine Søvang Mogensen Min far voldtog mig 200 gange Gerningsmænd slipper godt fra det, når seksuelle overgreb på børn ikke anmeldes. Line blev seksuelt misbrugt af sin far i hele sin opvækst.

Læs mere

Forord: Fra visionære ord til sund handling 3 Hvad skal vi med en ny sundhedspolitik? 4 Sundhedspolitisk vision 5 Bærende principper 6

Forord: Fra visionære ord til sund handling 3 Hvad skal vi med en ny sundhedspolitik? 4 Sundhedspolitisk vision 5 Bærende principper 6 SUNDHEDSPOLITIK 2016-2019 2 Forord: Fra visionære ord til sund handling 3 Hvad skal vi med en ny sundhedspolitik? 4 Sundhedspolitisk vision 5 Bærende principper 6 1. Sunde måltider og gode vaner 8 2. Mere

Læs mere

STRATEGI 2014-2018 VARDE KOMMUNE STRATEGI FLERE RØGFRIE MILJØER OG FÆRRE RYGERE

STRATEGI 2014-2018 VARDE KOMMUNE STRATEGI FLERE RØGFRIE MILJØER OG FÆRRE RYGERE STRATEGI 2014-2018 VARDE KOMMUNE STRATEGI FLERE RØGFRIE MILJØER OG FÆRRE RYGERE RØGFRI KOMMUNE 2018 Strategi for flere røgfrie miljøer og færre rygere er en strategi under Sundhedspolitikken 2014-2018.

Læs mere

ANOREKTIKER AF MARCUS AGGERSBJERG ARIANNES

ANOREKTIKER AF MARCUS AGGERSBJERG ARIANNES ANOREKTIKER AF MARCUS AGGERSBJERG ARIANNES 20 PSYKOLOG NYT Nr. 20. 2004 HISTORIE Marianne er kronisk anorektiker. I snart 30 år har hun kæmpet forgæves for at slippe fri af sin sygdom. Fire gange har hun

Læs mere

Sammen om sundhed Hvordan mennesker og system mødes

Sammen om sundhed Hvordan mennesker og system mødes Session 6 Sammen om sundhed Hvordan mennesker og system mødes Lisbeth Ørtenblad, mag.art. i antropologi, MPH, programleder Lise Arnth Nielsen, sygeplejerske, projektleder Lucette Meillier, cand.comm. Ph.d.,

Læs mere

Motiverende samtaler af cand. psych. Morten Hesse

Motiverende samtaler af cand. psych. Morten Hesse 1 Motiverende samtaler af cand. psych. Morten Hesse Indhold: Motiverende samtaler - hvad er det?... 1 Hvilke metoder anvender man?...3 At tale om samtalepartnerens oplevelser og følelser.... 3 At forøge

Læs mere

Monitorering af danskernes rygevaner, 2009, hele stikprøven Overblik over data: Side 1 af 88. år er du. år er du. år er du

Monitorering af danskernes rygevaner, 2009, hele stikprøven Overblik over data: Side 1 af 88. år er du. år er du. år er du Overblik over data: Side 1 af 88 Kvinde Mand 15-19 år 20-29 år 30-39 40-49 år 50-59 år 60-69 år 70 år og Abs % Under 15 år 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 15-19 år 395 8 192 8 203 8 395 100 0 0

Læs mere

Parforhold anno 2010. Undersøgelse udarbejdet af Institut for Krisehåndtering. Institut for Krisehåndtering november 2010 Side 1 af 13

Parforhold anno 2010. Undersøgelse udarbejdet af Institut for Krisehåndtering. Institut for Krisehåndtering november 2010 Side 1 af 13 Parforhold anno 2010 Undersøgelse udarbejdet af Institut for Krisehåndtering Side 1 af 13 Indholdsfortegnelse: Forord:... 3 Formål med undersøgelsen:... 3 Analysens fakta:... 3 Hvor meget tid bruger par

Læs mere

Grete Holch Skalkam Hygiejnesygeplejerske Master of Public Health

Grete Holch Skalkam Hygiejnesygeplejerske Master of Public Health Hygiejnesygeplejerskers udfordringer med de infektionshygiejniske retningslinjer i forhold til forebyggelse af smitte med antibiotikaresistente bakterier Grete Holch Skalkam Hygiejnesygeplejerske Master

Læs mere

Kata: Vi tænkte, om du kunne starte med at fortælle lidt om dig selv. Du skal vide, at det vil være anonymt, og vi kommer til at skifte navn.

Kata: Vi tænkte, om du kunne starte med at fortælle lidt om dig selv. Du skal vide, at det vil være anonymt, og vi kommer til at skifte navn. Bilag 3 Interview med Mia. Mia er kærester med Martin og sammen har de datteren Mette. Kata: Jeg stiller spørgsmålene, og hedder Katariina Sofie: Jeg hedder Sofie, og jeg vil supplere Katariina. Kata:

Læs mere

MENTORKORPS STYRKER ARBEJDSMILJØET

MENTORKORPS STYRKER ARBEJDSMILJØET o Magasinet Arbejdsmiljø lderntet indhold eller funktionalitet. Bladnummer: 09 Årgang: 2006 arbejdsliv i udvikling MENTORKORPS STYRKER ARBEJDSMILJØET 23 medarbejdere på Medicinsk afdeling på Silkeborg

Læs mere

EN PROFESSION MED HØJ VÆRDI FOR SAMFUNDET

EN PROFESSION MED HØJ VÆRDI FOR SAMFUNDET EN PROFESSION MED HØJ VÆRDI FOR SAMFUNDET DANSK SYGEPLEJERÅDS HOLDNINGER TIL SYGEPLEJERSKERS LØN- OG ARBEJDSVILKÅR En profession med høj værdi for samfundet Dansk Sygeplejeråds holdninger til sygeplejerskers

Læs mere

Rejsebrev fra udvekslingsophold

Rejsebrev fra udvekslingsophold Udveksling til (land): Cape Town, Sydafrika Udvekslingsperiode: Modul 13, 04.02.2013 til 01.03.2013 Navn: Email: Christine Ingemann christine@ingemann.de Tlf. nr. 31 44 13 71 Navn: Email: Anette Lyngholm

Læs mere

Hvad er dit næste skridt?

Hvad er dit næste skridt? Hvad er dit næste skridt? KURSER I EFTERÅRET September - November 2014 kursus-hæfte-a5.indd 1 21/06/14 18.39 Efterårskurser VEJLE PINSEKIRKE INVITERER TIL EN RÆKKE SPÆNDENDE EFTERÅRSKURSER. KURSERNE ER

Læs mere

Julies rejsebrev fra Thailand

Julies rejsebrev fra Thailand Julies rejsebrev fra Thailand Navn: Julie Lind Faurschou Hjeminstitution: VIA University college, Holstebro. Hold: E2007 Semester: Udveksling som valgfag på 7. semester. Udvekslingsland: Thailand Klinisk

Læs mere

Dimittendundersøgelse for UCN s Fysioterapeutuddannelse 2015

Dimittendundersøgelse for UCN s Fysioterapeutuddannelse 2015 Dimittendundersøgelse for UCN s Fysioterapeutuddannelse 2015 Indhold Indledning... 2 Lidt om dimittenderne... 2 Beskæftigelsessituation... 3 Dimittender i ansættelsesforhold... 3 Selvstændige/iværksætter...

Læs mere

HK Kommunal Århus Din medspiller på jobbet

HK Kommunal Århus Din medspiller på jobbet HK Kommunal Århus Din medspiller på jobbet 1 Vi er til for dig Hver dag bliver HK Kommunal Århus kontaktet af mange medlemmer, der enten ringer, e-mailer eller møder op for at drøfte faglige eller personlige

Læs mere

EFTER- OG VIDERE- UDDANNELSE

EFTER- OG VIDERE- UDDANNELSE Overgangsalderen livsstil, levevilkår og livskvalitet en sund overgang eller en sygelig tilgang? SUNDHEDSFAGLIG DIPLOMUDDANNELSE/KOMPETENCEGIVENDE VIDEREUDDANNELSE MED SPECIALE I KLIMAKTERIET FOR SYGEPLEJERSKER

Læs mere

Rehabilitering. Resultat og forankring af indsatsen afhænger af, om borgeren

Rehabilitering. Resultat og forankring af indsatsen afhænger af, om borgeren 8 l ergoterapeuten l maj 2005 i sundhed Patienten i centrum. Det plejer at være et plus-ord. Men med tilføjelsen Patienten har ansvar for sin behandling og ret til selvbestemmelse, risikerer tankegangen

Læs mere

Lektionskatalog Teoretisk undervisning Bachelor i sygepleje

Lektionskatalog Teoretisk undervisning Bachelor i sygepleje Peqqisaanermik Ilisimatusarfik. Institut for sygepleje og sundhedsvidenskab. Sygeplejestudiet Lektionskatalog Teoretisk undervisning Bachelor i sygepleje 8. semester Hold 2010 Indholdsfortegnelse Indhold

Læs mere

TILLIDS- REPRÆSENTANT

TILLIDS- REPRÆSENTANT TILLIDS- REPRÆSENTANT GUIDE BEDRE TIL ORD, TAL OG IT INTRODUKTION TIL GUIDEN Din arbejdsplads er blevet udvalgt til at være med i projektet Bedre til ord, tal og IT. Du får denne guide, fordi du har en

Læs mere

Marte Meo metoden anvendt i en pårørendegruppe til demente.

Marte Meo metoden anvendt i en pårørendegruppe til demente. Marte Meo metoden anvendt i en pårørendegruppe til demente. På et møde for pårørende blev der stillet følgende spørgsmål: Når vi besøger vores nære på plejehjemmet, er det for at glæde dem og se hvordan

Læs mere

Projekt Robuste Ældre. Ikast-Brande Kommune

Projekt Robuste Ældre. Ikast-Brande Kommune Projekt Robuste Ældre Ikast-Brande Kommune Baggrund Spørgsmålet er? Hvad er det der gør, at nogle mennesker har gode psykiske ressourcer, sociale rammer og helbred/funktionsevne, og dermed oplever vellykket

Læs mere

Hurup Skoles. Retningslinjer for håndtering af kritik og klager

Hurup Skoles. Retningslinjer for håndtering af kritik og klager Hurup Skoles Retningslinjer for håndtering af kritik og klager Dato 12-03-2014 Den vigtige samtale Dialogen med forældre er en vigtig del af hverdagen. Udgangspunktet for denne dialog bør altid være respekt

Læs mere

Indkomst, sociale forhold, boligforhold, sociale relationer, arbejdsløshed og arbejdsmiljø beskrives i relation til sundhed.

Indkomst, sociale forhold, boligforhold, sociale relationer, arbejdsløshed og arbejdsmiljø beskrives i relation til sundhed. Resumé Formålet med bogen Folkesundhed i Grønland er at give en samlet fremstilling af sundhedstilstanden i Grønland. Begrebet folkesundhed refererer til sundhedstilstanden i hele befolkningen i modsætning

Læs mere

Helle M. Christensen

Helle M. Christensen Helle M. Christensen Ph.d.-student, sygeplejerske, Cand.scient. San. Klinisk Institut, SDU Odense Universitets Hospital Lungemedicinsk afdeling J Danmark 2013 KOL / Indlæggelse Behandling / NIV NIV /

Læs mere

LUNGER VISION SUNDERE - LIVET IGENNEM

LUNGER VISION SUNDERE - LIVET IGENNEM VISION SUNDERE LUNGER - LIVET IGENNEM Det nyfødte barns første selvstændige handling er at trække vejret. Og når vi en dag holder op, markerer dét livets afslutning. Derfor skal vi passe på de lunger,

Læs mere

Kapitel 16 De sidste år på Landbohøjskolen

Kapitel 16 De sidste år på Landbohøjskolen 1 Kapitel 16 De sidste år på Landbohøjskolen Bekendte fra Landbohøjskolen Omtrent samtidig med at vi flyttede til Brokøb, flyttede Lotte og Palle Friis til Mogenstrup ved Søndersted, en 10-12 km fra Brokøb.

Læs mere

UDEN FOR EETIKKEN. Jeg har. over et flerårigt forløb været i kontakt med en psykologarbejdsplads,

UDEN FOR EETIKKEN. Jeg har. over et flerårigt forløb været i kontakt med en psykologarbejdsplads, Synspunkt Af Ebbe Lavendt UDEN FOR På en stor dansk psykologarbejdsplads sker der systematiske brud på de etiske principper. Skyldes det ressourcemangel eller befinder stedet sig bare uden for etikken?

Læs mere

Børnerapport 3 Juni 2007. Opdragelse 2007. En undersøgelse i Børnerådets Børne- og Ungepanel

Børnerapport 3 Juni 2007. Opdragelse 2007. En undersøgelse i Børnerådets Børne- og Ungepanel Børnerapport 3 Juni 2007 Opdragelse 2007 En undersøgelse i Børnerådets Børne- og Ungepanel Kære medlem af Børne- og Ungepanelet Her er den tredje børnerapport fra Børnerådet til dig. Rapporten handler

Læs mere

Om Line Line er 28 år. Hun bor sammen med sin kæreste igennem de sidste ca. 5 år - sammen har de en søn, som snart bliver 1 år.

Om Line Line er 28 år. Hun bor sammen med sin kæreste igennem de sidste ca. 5 år - sammen har de en søn, som snart bliver 1 år. Line, 28 år At være ængstelig - og om at mangle mor, og at være mor Da jeg talte med Line i telefonen for ca. 2½ uge siden og aftalte at besøge hende, hørte jeg barnegråd i baggrunden. Jeg fik oplevelsen

Læs mere

Kundeanalyse. blandt 1000 grønlandske husstande

Kundeanalyse. blandt 1000 grønlandske husstande Kundeanalyse 2012 blandt 1000 grønlandske husstande Udarbejdet af Tele-Mark A/S Carl Blochs Gade 37 8000 Århus C Partner: Allan Falch November 2012 1 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 1.1 Formålet

Læs mere

FORDOMME. Katrine valgte: ABENHEDENS VEJ

FORDOMME. Katrine valgte: ABENHEDENS VEJ 16 Katrine valgte: ABENHEDENS VEJ 17 Mange psykisk syge er fyldt med fordomme, siger 32-årige Katrine Woel, der har valgt en usædvanlig måde at håndtere sin egen sygdom på: Den (næsten) totale åbenhed.

Læs mere

Sådan bevarer du kraften i dit parforhold

Sådan bevarer du kraften i dit parforhold Sådan bevarer du kraften i dit parforhold Hvad enten du er eller har været i parforhold i kortere eller længere tid, kan du her søge gode råd om, hvordan du får et bedre eller bevarer dit parforhold. Vores

Læs mere

Velkommen til. Danmarks stærkeste fagforening

Velkommen til. Danmarks stærkeste fagforening 3F 1 Velkommen til Danmarks stærkeste fagforening 2 Din fagforening Danmarks stærkeste Det danske arbejdsmarked er reguleret af aftaler kaldet overenskomster mellem arbejdsmarkedets parter suppleret med

Læs mere

Sundheden frem i hverdagen. Sundhedsstrategi Kort version

Sundheden frem i hverdagen. Sundhedsstrategi Kort version Sundheden frem i hverdagen Sundhedsstrategi Kort version Forord Vi taler om det. Vi bliver bombarderet med det. Vi gør det eller vi får dårlig samvittighed over ikke at gøre det. Sundhed er blevet en vigtig

Læs mere

Det er en konflikt som rigtigt mange mennesker vil kende til.

Det er en konflikt som rigtigt mange mennesker vil kende til. Tekster: Sl 84, Rom 12,1-5, Luk 2,41-52 Salmer: Evangeliet, vi lige har hørt åbner i flere retninger. Det har en dobbelttydighed, som er rigtigt vigtig ikke bare for at forstå dagens evangelium, men det

Læs mere

Fokusgruppeinterview. Strandvejen, Bybjerggård og Løntoften

Fokusgruppeinterview. Strandvejen, Bybjerggård og Løntoften Fokusgruppeinterview Strandvejen, Bybjerggård og Løntoften 28.juni 2012 Tilsynet er udført af: Anette Lund og Tina Knop FFA Familie, Forebyggelse & Anbringelse (erhvervsdrivende fond) Kongevejen 47 3480

Læs mere

SUNDHED SAMMEN LØFTER VI SUNDHEDEN. i Assens Kommune FORORD

SUNDHED SAMMEN LØFTER VI SUNDHEDEN. i Assens Kommune FORORD Sammen om sundhed FORORD SAMMEN LØFTER VI SUNDHEDEN I Assens Kommune vil vi sætte spot på sundheden og arbejde målrettet for udvikling, fremgang og livskvalitet for alle. Vi vil løfte sundheden. Derfor

Læs mere

tal med en voksen hvis du synes, at din mor eller far drikker for meget

tal med en voksen hvis du synes, at din mor eller far drikker for meget tal med en voksen hvis du synes, at din mor eller far drikker for meget Historien om en helt Sanne er 14 år. Hun må klare mange ting selv. Hun må ofte selv stå op om morgenen og få sine søskende op og

Læs mere

sundhedsvæsens bankende hjerte. Uden Jer ville væsnet gå i stå. disse ofte komplekse problemstillinger til patienter og pårørende.

sundhedsvæsens bankende hjerte. Uden Jer ville væsnet gå i stå. disse ofte komplekse problemstillinger til patienter og pårørende. Sundhedsminister Astrid Krags tale på Lægemødet 2013 (Det talte ord gælder) [Indledning dialogen med borgeren] Jeg vil gerne sige tak for invitationen til at indlede jeres 131. lægemøde. Jeg har set frem

Læs mere

levende organisation samfundet Dansk Sygeplejeråds ogarbejdsvilkår

levende organisation samfundet Dansk Sygeplejeråds ogarbejdsvilkår EnEn profession levende organisation med høj værdi med et forstærkt samfundet demokrati Dansk Sygeplejeråds holdninger holdninger til til organisationens sygeplejerskers lønlivog ogarbejdsvilkår demokrati

Læs mere

Information til unge om depression

Information til unge om depression Information til unge om depression Sygdommen, behandling og forebyggelse Psykiatri og Social psykinfomidt.dk Indhold 03 Hvad er depression? 03 Hvad er tegnene på depression? 05 Hvorfor får nogle unge depression?

Læs mere