8. Center for Skole og Dagtilbud

Transkript

1 8.

2

3 8. Præsentation af centeret Centeret står for drift af småbørns- og klubområdet, støttepædagogområdet, undervisning af børn og unge fra børnehaveklasse til og med 10. klasse på Kommunens folkeskoler og i ungdomsskolen, sundhedsplejen og tandplejen. Centeret arbejder med børn i alle aldre, med børns sundhed, læring og udvikling. Folkeskolerne varetager specialundervisning for elever med generelle indlæringsvanskeligheder i kommunale specialklasser, og for elever med vidtgående vanskeligheder i kommunale gruppeordninger. Herudover administreres og udvikles skolefritidsordninger, ungdomsskole og PPR. En anden stor opgave i centeret er arbejdet med fortsat inklusion, og sikre at der ved en tidlig forebyggende indsats kan inkluderes flere elever i de kommende år. Centeret er organiseret i afdelingerne: Skoleafdelingen og Pædagogisk Psykologisk Rådgivning (PPR) Dagtilbudsafdelingen Sundhedstjenesten Tandpleje og tandregulering. Skoleafdelingen Skoleafdelingen varetager den lovpligtige undervisning, herunder også specialundervisning af børn fra børnehaveklasse til og med 10. klasse. Undervisningen er fordelt på 12 folkeskoler 10 administrative enheder I tilknytning til kommunens folkeskoler er der skolefritidsordninger (SFO), som tilbyder børnene fra 0. til 3. klasse leg og læring i fritiden Ungdomsskolen (Ung Egedal), som består af tre afdelinger, er beliggende i henholdsvis Smørum, Stenløse og Ølstykke, og har heltidsundervisning (Specialklasser), tilbud om ungdomsskoleundervisning på aftenhold samt tilbud om ungdomsklub Pædagogisk Psykologisk Rådgivning (PPR) har til opgave at foretage vurdering og efterfølgende yde rådgivning, supervision og sparring til medarbejdere i normalsystemet (skoler og institutioner) i forhold til børn, som ikke udvikler sig optimalt, samt en rådgivende funktion i forhold til forældre. Væsentlige arbejdsområder for PPR er specialpædagogisk bistand fra tale-hørepædagoger til børn i alderen 0-18 år, psykologbetjening på småbørnsområdet, hvor den tidlige forebyggende indsats prioriteres højt, og psykologbetjening på skoleområdet i arbejdet med inklusion i skolen samt rådgivning i forbindelse med henvisning til specialundervisning, som ikke er af foreløbig karakter. PPR rådgiver også om motoriske og børnefysioterapeutiske forhold, ligesom PPR arbejder med fonologi- og dysfasisproggrupper for børn. 1

4 Dagtilbudsafdelingen Dagtilbudsafdelingen skal sikre dagpasning til de børn, der er bosat i Egedal Kommune. Området omfatter drift af dagpleje, daginstitutioner, klubber og støttepædagoger Daginstitutionerne er organiseret i 5 områder, som tilsammen omfatter 34 kommunale institutioner samt en selvejende, som Egedal Kommune har driftsoverenskomst med Klubberne er organiseret med en fælles leder for 8 klubber Afdelingen varetager pædagogisk udvikling og drift af småbørnsområdet, dagplejen, klubområdet og støttepædagogområdet samt pædagogisk tilsyn i dagtilbud, klubber og private pasningsordninger. Desuden varetages en række administrative opgaver, blandt andet forældrebetaling, fripladsberegning og mellemkommunal afregning. Tandplejen Tandplejen varetager tandpleje og tandregulering af børn og unge samt omsorgstandpleje og specialtandpleje til ældre og handicappede. Sundhedstjenesten Sundhedstjenesten tilbyder besøg til småbørnsfamilier, åbent hus arrangementer for nybagte forældre, skoleelever tilbydes individuelle samtaler og pædagogisk undervisning i klassen, sundhedsplejekonsulentbesøg i skoler, institutioner og dagpleje. Sundhedsplejerskerne deltager fast i børneteams i institutioner samt på skolerne. Centerets driftsbudget Tabel 1 viser s bevilling fordelt på løn og øvrig drift. Tabel 1 Centeret for Skole og Dagtilbuds budget fordelt på Løn og Øvrig drift Beløb i kr. 1) Korrigeret Budget- Budget- Budget- Budget- Budget 2) forslag forslag forslag forslag Social og Sundhedsudvalget Løn Øvrig drift Skoleudvalget Løn Øvrig drift Familieudvalget Løn Øvrig drift Centerets bevilling i alt ) Korrigeret budget 2012 er omregnet til 2013-pris, så tallene er sammenlignelige i hele perioden 2) Korrigeret budget 2012 pr. 20. juni 2012 Centerets bevilling er på i alt 712,4 mio. kr. i 2013, heraf 602,2 mio. kr. løn og 110,1 mio. kr. øvrig drift. Faldet i budgettet for Familieudvalget fra 2012 til 2013 skyldes dels ændringer i demografien med et faldende børnetal til følge, dels at en række opgaver vedrørende bygnings- og øvrig ejendomsvedligeholdelse flyttes til Center for Ejendomme og Intern service. Og endelig er der i det korrigerede budget for 2012 indeholdt overførsler fra 2011 på ca. 4,1 mio. kr. For skoleudvalget skyldes faldet fra 2012 til 2013, at overførsler fra 2011 er indeholdt i det korrigerede budget og at opgaver vedrørende drift og vedligeholdelse er flyttet fra skolerne til Center for Ejendomme og Intern service. For skoleudvalgets område slår det faldende elevtal først igennem med virkning fra

5 Aktivitetsbaseret budget og perspektiver Tabel 2 Centeret for Skole og Dagtilbuds Budget fordelt på rammer 1) Beløb i kr. 2) Korrigeret Budget- Budget- Budget- Budget- Budget 3) forslag forslag forslag forslag Social og Sundhedsudvalget Ledelse Tandpleje Sundhedstjenesten Egen ramme i alt Tandpleje Sundhedstjenesten Uden for rammen i alt Skoleudvalget Ledelse Skolecenter Bækkegårdsskolen Hampelandskolen Toftehøjskolen Stengårdsskolen klassecentret Maglehøjskolen Søagerskolen Boesagerskolen Balsmoseskolen Lærkeskolen Ganløse Skole Slagslunde Skole Veksø Skole SFO Bækkegården SFO Hampeland SFO Toftehøj SFO Stengården SFO Maglehøj SFO Firkløveren SFO Mosehuset SFO Kildekær SFO Ganløse SFO Lærkeskolen SFO Slagslunde SFO Veksø Ungdomsskolen (Ung Egedal) Pædagogisk Central Egen ramme i alt Fortsætter næste side. 3

6 Beløb i kr. 2) Korrigeret Budget- Budget- Budget- Budget- Budget 3) forslag forslag forslag forslag Skolecenteret Bækkegårdsskolen Hampelandskolen Toftehøjskolen Stengårdsskolen klassecentret Maglehøjskolen Søagerskolen Boesagerskolen Balsmoseskolen Lærkeskolen Ganløse Skole Slagslunde Skole Veksø Skole Ungdomsskolen (Ung Egedal) Uden for rammen i alt Familieudvalget Ledelse Institution Støttekorpset Område 10 - dagplejen Bl karmsten Irishave - gruppen Byggelegepladsen Stengården Fritidsklubben Ørnebjerg Fritidsklubben Hampen Klub Smørum Veksø Fritids- og ungdomsklub Ganløse Fritids- og ungdomsklub Stenløse Fritids- og ungdomsklub Hyldeblomsten Legestue Søsum Stenløse Menighedsbørnehave Område Smørum Område Stenløse - Veksø Område Ganløse - Slagslunde Område Ølstykke Område Ølstykke Familiecenter Familieafdeling PPR-Pædagogisk psykologisk rådgivning Egen ramme i alt Institution Område 10 - dagplejen Byggelegepladsen Stengården Fritidsklubben Ørnebjerg Fritidsklubben Hampen Klub Smørum Ganløse Fritids- og ungdomsklub Stenløse Fritids- og ungdomsklub Område Smørum Område Stenløse - Veksø Område Ganløse - Slagslunde Område Ølstykke Område Ølstykke Uden for rammen i alt Centerets bevilling i alt ) I kapitel 2 findes en generel beskrivelse af, hvordan budgettet er opbygget i rammer 2) Korrigeret budget 2012 er omregnet til 2013-pris, så tallene er sammenlignelige i hele perioden 3) Korrigeret budget 2012 pr. 20. juni

7 Skoleudvalget Skolerne I er der på skolerne budgetteret med uændrede elev- og klassetal. I stedet er hele den forventede ændring i elevtal budgetteret på demografipuljerne under Skolernes fælles ramme, og vil først blive fordelt til skolerne, når det faktiske elev- og klassetal kendes ved de nye skoleårs begyndelse. Det stigende elevtal, samt forøgede midler til inklusion overført fra specialområdet, har betydet at skolernes budget er steget med 3,4 mio. kr. fra 2012 til Skolernes budget er ændret med 18,5 mio. kr. fra 2012 til Ændringen er dels begrundet i overførsler fra 2011 til 2012 på 4,5 mio. kr., der er indarbejdet i 2012, dels i den gennemførte organisationsændring, som bl.a. har betydet, at der er sket en overflytning af de tekniske servicemedarbejdere fra skolerne til Center for Ejendomme og Intern service. I den forbindelse flyttes budgetterne til lønninger af de tekniske servicemedarbejdere, dele af den uddelegerede indvendige vedligeholdelse samt vedligeholde af udenomsarealer pr. 1. januar Dette svarer til et budget på 12,4 mio. kr. Der er i forbindelse med budgetopfølgningen pr. 31. marts 2012 foretaget en tilpasning af budgetterne til el og varme til 2011 forbrug (0,7 mio. kr.) samt en rammebesparelse på 1,4 mio. kr. Rammebesparelsen er fordelt forholdsmæssigt på skolernes driftsudgifter til undervisningsmaterialer, uddannelse, administration, IT og inventar samt øvrige elevrelaterede udgifter. Fra 2013 er besparelsen indarbejdet i skolernes budgettildelingsmodel. Skolefritidsordningerne (SFO) Som i tilfældet med skolerne fastlægges det samlede budget til SFO erne ift. de demografibestemte børnetalsændringer. Skoleområdet tilføres et øget udgiftsbudget på kr. pr. ekstra barn i SFO, hvilket er 90 % af den gennemsnitlige udgift pr. barn i budget Demografiressourcer udløses på baggrund af hhv. befolkningsprognosen samt dækningsgraden, der er den forventede andel af de 6-9 årige, som vælger at gå i SFO. Denne udgiftsstigning modsvares delvist af et øget indtægtsbudget på hhv kr. pr. almindelig SFO barn og kr. pr. SFO 2 barn, når søskenderabat og fripladser er fratrukket. Forskellen på SFO ernes budget på 2,4 mio. kr. fra , kan primært forklares med at demografipuljen for 2013 endnu ikke er fordelt. SFO ernes budgetter er uændrede fra , da hele den forventede ændring i børnetal er budgetteret på en demografipulje under Skolernes fælles ramme. Ressourcerne vil først blive fordelt til SFO erne, når det faktiske børnetal kendes. De ressourcer, der varierer med børnetallet, fordeles ud til SFO erne på baggrund af en tildelingsmodel, der fordeler løn til pædagoger og pædagogmedhjælpere, vikarer samt børneudgifter. Skolerne Fælles Ramme (Skolecenteret) Udover det budget som er fordelt på skolerne og SFO erne, er der ligeledes budget som vedrører skolerne og SFO erne på en fælles ramme for skoleområdet. Dette budget omfatter bl.a. fællesudgifter for hhv. skolerne og SFO er (herunder demografipuljerne, forældrebetaling, fripladser og søskenderabat), befordring af elever i grundskolen, bidrag til statslige og private skoler, efterskoler og ungdomsskoler, samt produktionsskoler, løn til skoleledere og leder af Ung Egedal samt administration. Flere af disse poster indgår direkte i det aktivitetsbaserede budget, som er beskrevet under hhv. skolerne og SFO erne. Skoleområdets fælles ramme stiger fra 2012 til 2013 med 4,0 mio. kr., indenfor rammen, der hovedsagligt skyldes flere elever og børn i SFO er (3,2 mio. kr.). 5

8 Ungdomsskolen (Ung Egedal) Ungdomsskolens budget er uændret hen over perioden Pædagogisk central Det er med budgetvedtagelsen besluttet at afvikle skolebibliotekernes fællessamling (Pædagogisk Central) og i den forbindelse nedlægge en pædagogisk medarbejderstilling. Materialet fra fællessamlingen og de resterende opgaver, som er blevet løst fra Pædagogisk Central, vil blive fordelt ud på skolerne. Aktivitetsbaserede budgetter for skoleområdet. Tabel 2.1 Aktivitetsbaseret budget for Skolerne Antal elever Pris pr. elev (hele kr.) I alt 1) (i 1000 kr.) Løn fordelt efter antal klasser og antal elever Driftsudgifter fordelt pr. elev Ikke fordelt demografipulje Ikke aktivitetsbaseret budget 2) I alt (brutto udgifter) I alt (indtægter) 0 0 Netto bevilling i alt ) Beløbene er afrundet til nærmeste ) Løn til ledelse, skolesekretærer mm samt driftsbudget til ejendomsudgifterr mm Ovenstående tabel er det aktivitetsbaserede budget for skolerne, der både omfatter udgifter på selve skolerne samt på skolernes fælles ramme. Skoleområdets aktivitetsbaserede budget for 2013 er fastlagt på baggrund af den demografiske udvikling. Skoleområdet tilføres således kr. pr. ekstra elev, hvilket er 90 % af den gennemsnitlige udgift pr. elev i budget Demografiressourcer udløses på baggrund af hhv. befolkningsprognosen og dækningsgraden, som er den forventede andel af de 6-16 årige, som vælger at gå i Egedals folkeskoler. De demografiressourcer som endnu ikke er fordelt på skolerne er placeret på demografipuljerne under en fælles ramme for skoleområdet. De enkelte skolers budget 2013 er baseret på tildelingsmodellen for skoleåret 2012/13, der opererer med en elevtalsafhængig andel og en fast andel. I skoleåret 2012/13 har skolerne fået budget til elever. Skolernes budgetter tildeles på følgende måde. Lønbudget bliver primært fordelt på skolerne i forhold til antallet af klasser og elever, undervisningsministeriets minimumstimetal samt den budgetterede gennemsnitsløn for lærere, viceskoleledere og afdelingsledere. Derudover gives der ekstra ressourcer på grund af aldersreduktion. Skolelederlønnen er placeret på skolernes fælles ramme. Ressourcer til hold- og deletimer dannes ud fra klassekvotient x elevtal x fast faktor. Faktoren er fra skoleår 2012/13 reduceret til 0,15. Derudover gives der særlige ressourcer til specialundervisning og inklusion. Der foretages en særskilt beregning af budgettet til specialklasserne. Der er en række driftsposter, der alene gives som et beløb pr. elev. Dette vedrører budgettet til undervisningsudgifter, øvrige elevrelaterede udgifter, administration, uddannelse, IT samt inventar og materiel. Der gives et fast budget, afhængig af det forventede forbrug til bl.a. el, vand, varme og renovation. 6

9 Tabel 2.2 Aktivitetsbaseret budget for SFO er Antal børn Pris pr. barn (i hele kr.) I alt 1) ( i 1000 kr. ) Løn fordelt per barn Børneudgifter per barn Demografipulje Ikke budgetfordelt I alt (brutto udgifter) Almindelig SFO SFO Søskendetilskud og Friplads I alt (indtægter) Netto bevilling i alt ) Beløbene er afrundet til nærmeste 1000 Budgettildelingsmodellen er baseret på antal indskrevne børn samt en fordeling af pædagoger og pædagogmedhjælpere på 60/40. Der er afsat 4,2 % af lønbudgettet til dækning af vikarer. SFO er med grupper af børn med særlige behov får tildelt ekstra ressourcer. Der regnes med 40 skoleuger pr. år og i skolens ferieperioder regnes med 10,2 uger pr. år med heldagsåbent, derudover arbejdes der med, at der er 6 ugentlige lektioner pr. 0. klasse, syv ugentlige lektioner pr. 1. klasse og fem ugentlige lektioner pr. 2 klasse. Til driftsposter bliver der tildelt et beløb pr. barn til materialer, aktiviteter m.v. på kr. På indtægtssiden budgetteres forældrebetalingen på baggrund af takst x antal børn. Søskenderabat og fripladser budgetteres som i alt 31 % af forældrebetalingen, hvilket svarer til den faktiske andel i regnskab Forældrebetaling, søskenderabat og fripladser giver samlet set en nettoindtægt. Ovenstående tabel er det aktivitetsbaserede budget for SFO erne, der både omfatter udgifter på selve SFO erne samt på skolernes fælles ramme. Aktivitetsbaserede budgetter for dagtilbudsområdet. De aktivitetsbaserede budgetter for dagpleje, daginstitutioner og klubber er dels dannet af budgetdele, som kan relateres til det enkelte barn, f.eks. lønudgifter til institutionspersonale, materialer til beskæftigelse m.v., og dels til budgetdele, som relaterer sig til bygningsdrift, administration o.l. De takster, som beregnes som forældrenes egenbetaling indeholder moms, og kan derfor ikke sammenlignes direkte med de barnsrelaterede budgetter sammenlagt med de ikke barnsrelaterede budgetter, da disse beregnes uden moms. Desuden ligger en del af de udgifter, som indgår i takstberegningerne, under andre centres bevilling, eksempelvis bygningsvedligeholdelse, vedligeholdelse af udenomsarealer og ansvarsog ulykkesforsikring. Indtægtsbudgetterne udgøres af forældrenes egenbetaling modregnet udgifter til søskenderabat og økonomiske fripladser. Taksterne (forældrenes egenbetaling) er indregnet med 25 % af bruttodriftsudgifterne for dagpleje og daginstitutioner og 20 % af bruttodriftsudgifterne for fritidsklubber. Det er for begge institutionstyper det maksimalt tilladte. 7

10 Tabel 2.3 Aktivitetsbaseret budget for dagplejen Antal børn Pris pr. barn (hele kr.) I alt 1) ( i 1000 kr. ) Normeret (budgetlagte) pladser Faste, ikke barnsrelaterede udgifter I alt (bruttoudgifter) Dagpleje indtægter Udgift dagpleje fripladser, 6,5 % af indtægter 2) 441 I alt (indtægter) Netto bevilling i alt ) Beløbene er afrundet til nærmeste ) Beløbet til fripladser på grund af søskenderabat er medtaget under daginstitutioner. Dagplejens budget beregnes ud fra antallet af normerede pladser, en forudsat belægning pr. dagplejer, forudsat gennemsnitsløn for dagplejere, et antal gæsteplejepladser til varetagelse af pasning under dagplejernes ferier, kurser, sygdom m.v., samt udgifter til drift af gæsteplejehuse og legestuer. Dagplejens budget er fast, idet det af strukturelle årsager ikke er realistisk, at anvende modellen pengene følger barnet i dagplejen på samme måde som i daginstitutionerne. Den overvejende del af dagplejens budget kan umiddelbart relateres til antallet af børn, hvorimod en lille del, som hovedsagelig omfatter løn til administrative medarbejdere og dagplejeleder ikke kan relateres til antallet af normerede pladser. Tabel 2.4 Aktivitetsbaseret budget for daginstitutioner Antal børn Pris pr. barn (hele kr.) I alt 1) ( i 1000 kr. ) Normerede (budgetlagte pladser) 0-2 år 11 mdr. inkl. demografi Normerede (budgetlagte pladser) 2 år 11 mdr. til skolestart inkl. demografi Faste, ikke barnsrelaterede udgifter I alt (brutto udgifter) Indtægter (takster) 0 til 2 år 11 mdr Indtægter 2 år 11 mdr. til skolestart Søskendetilskud (udgift) 2) Økonomiske fripladser I alt (indtægter) Netto bevilling i alt ) Beløbene er afrundet til nærmeste ) Søskendetilskud omfatter såvel dagpleje som daginstitutioner Daginstitutionernes budgetter beregnes som et samlet budget pr. institution, og med udgangspunkt i antallet af henholdsvis vuggestuebørn og børnehavebørn i den enkelte institution og samlet set for kommunen. Mellem 85 % og 90 % af institutionernes budgetter er løn. Lønbudgetterne beregnes ud fra børnetal, institutionernes ugentlige åbningstid, en belastningsgrad og forudsatte gennemsnitslønninger for pædagoger og pædagogmedhjælpere. 8

11 Belastningsgraden er alene en beregningsteknisk faktor og ikke udtryk for et serviceniveau eller andre objektive faktorer. Ud over lønbudgetter tildeles institutionerne budget til børneaktiviteter (normtal), administration, uddannelse og drift af bygninger. Den frivillige frokostordning, som nogle institutioner er med i, indgår ikke i institutionernes budgetter, da den er fuldt forældrefinansieret. Den overvejende del af institutionernes budgetter (88 %) kan umiddelbart relateres til antallet af børn. Den resterende del af budgetterne omfatter bygningsdrift, rengøring, visse centrale støttefunktioner for institutionerne og områdelederlønninger, som i det store hele er børnetalsuafhængige. Tabel 2.5 Aktivitetsbaseret budget for fritidsklubber Antal børn Pris pr. barn (hele kr) I alt 1) ( i 1000 kr. ) Budgetlagte FK-pladser Faste, ikke barnsrelaterede udgifter I alt (brutto udgifter) Fk-indtægter (takst) Fripladser (udgift) 801 I alt (indtægter) Netto bevilling i alt ) Beløbene er afrundet til nærmeste 1000 Fritidsklubbernes budgetter beregnes som et samlet budget pr. institution, ud fra det forudsatte børnetal og samlet set for kommunen ud fra det forventede pladsbehov. Mellem 85 % og 90 % af klubbernes budgetter er løn. Lønbudgetterne beregnes ud fra børnetal, institutionernes ugentlige åbningstid, en belastningsgrad og forudsatte gennemsnitslønninger for pædagoger. Belastningsgraden er alene en beregningsteknisk faktor og ikke udtryk for et serviceniveau eller andre objektive faktorer. Ud over lønbudgetter tildeles institutionerne budget til børneaktiviteter (normtal), administration, uddannelse og drift af bygninger. Den overvejende del af klubbernes budgetter (87 %) kan umiddelbart relateres til antallet af børn. Den resterende del af budgetterne omfatter bygningsdrift, rengøring, visse centrale støttefunktioner for klubberne og områdelederløn, som i det store hele er børnetalsuafhængige. Tabel 2.6 Budgetteret pladsbehov i dagtilbud og klubber Pladsbehov Aldersgruppe år 11 mdr. 1) år 11 mdr. til skolestart 2) Fritidsklub 3) ) Dækningsgrad 69,80 % 2) Dækningsgrad 89,87 % 3) Dækningsgrad 74,47 % De budgetterede pladsbehov er beregnet med udgangspunkt i den udarbejdede befolkningsprognose pr. marts Dækningsgraderne er de faktiske antal indmeldte børn i forhold til de respektive aldersgrupper i For fritidsklubbernes vedkommende er det i forhold til de årige. 9

12 Budgettet fordelt på funktionsniveau Tabel 3 viser Centerets bevilling fordelt på Økonomi- og Indenrigsministeriets autoriserede funktioner. Tabel 3 Centeret for Skole og Dagtilbud budget funktionsopdelt Beløb i kr. 1) Korrigeret Budget- Budget- Budget- Budget- Budget 2) forslag forslag forslag forslag Social og Sundhedsudvalget Kommunal tandpleje Kommunal sundhedstjeneste Skoleudvalget Folkeskoler Fællesudgifter for Kommunens samlede skolevæsen Syge- og hjemmeundervisning Skolefritidsordninger Befordring af elever i grundskolen Bidrag til statslige og private skoler Efterskoler og ungdomsskoler Ungdommens Uddannelsesvejledning Produktionsskoler Ungdomsskolevirksomhed Sekretariat og forvaltninger Familieudvalget Fællesudgifter for kommunens samlede skolevæsen Pædagogisk psykologisk rådgivning m.v Skolefritidsordninger Specialundervisning i regionale tilbud Kommunale specialskoler, jf. folkeskolelovens 20, stk Fælles formål Dagpleje Vuggestuer Børnehaver Integrerede daginstitutioner Klubber og andre socialpædagogiske fritidstilbud Særlige dagtilbud og særlige klubber Tilskud til privatinstitutioner, privat dagpleje, private Sekretariat og forvaltninger Centerets bevilling i alt ) Korrigeret budget 2012 er omregnet til 2013-pris, så tallene er sammenlignelige i hele perioden 2) Korrigeret budget 2012 pr. 20. juni

13 Politikker og mål Centerets mål Overordnet mål Resultat- og effektmål Folkeskolen Læsning I budgetperioden arbejdes der på at få flere hurtige sikre læsere i Egedal Kommune. I samme periode er antallet af usikre/svage, dårlige læsere blevet reduceret De nærmere mål fastsættes i samarbejde med skolens ledelse. Matematik og Naturfag Egedals folkeskoler skal kunne vise den størst mulige fremgang, i forhold til hvor de lå i 2009 Hver skole skal ved læsetest ved slutningen af 1. klasse, eller begyndelsen af 2. klasse, gerne have mindst 90 % hurtige og sikre læsere I 2014 skal der formuleres nye mål Den enkelte folkeskoles handleplan for opnåelse af de stillede overordnede mål er tilgængelig på skolens hjemmeside. I budgetperioden er elevernes kvalifikationer i matematik og naturfag blevet forøget I samme periode bliver antallet af fagligt usikre/svage elever reduceret De nærmere mål fastsættes i samarbejde med skolens ledelse. Idræt og Sundhed I budgetperioden sikres det, at elevernes mulighed for bevægelse og læring øges. Dette sker ved, at fysisk aktivitet og sund kost sættes på dagsordenen indenfor rammerne af skolens virksomhed Der etableres samarbejde med de lokale idrætsforeninger Der skal sættes fokus på faget idræt. Sociale kompetencer Ledere og medarbejdere opstiller klare og entydige spilleregler for det sociale samspil i den enkelte klasse og på skolen, så alle trives og får udbytte af undervisningen Arbejdet med de sociale kompetencer skal være præget af ligeværd og demokrati. Inklusion Arbejdet med børn og unge med særlige behov tager afsæt i ønsket om inklusion og størst mulig rummelighed. Det tilstræbes at flest mulige inkluderes indenfor normalsystemet Det stiller krav til et tæt samarbejde med Center for Social Service og institutionsområdet Det kræver videreuddannelse af lærere og klassepædagoger. Målet er: At vore folkeskoler kan og skal være mere pædagogisk rummelige, og også omfatte de elever, der stiller andre og større krav til den faglige og pædagogiske indsats omkring indlæring end andre At specialundervisningen i dens sammenhæng med normalundervisningen bidrager til at kvalificere og sikre den samlede undervisning på den enkelte skole Egedals folkeskoler skal kunne vise den størst mulige fremgang i forhold til hvor de lå i 2009 Hver skole skal præstere et resultat, der ligger mindst på den kommunale tests forventede normalfordeling I 2014 skal der formuleres nye mål. Skolebestyrelsen udarbejder principper for arbejdet med idræt og sundhed på den enkelte skole inden udgangen af Hver folkeskole dokumenterer ved tilkendegivelse på skolens hjemmeside, hvordan der arbejdes med elevernes sociale kompetencer i form af handleplaner. Den ønskede effekt er opnået når: Et stigende antal elever med særlige behov kan blive i eller i nærheden af klassen, deres kammerater og deres sociale netværk, fordi undervisningen er organiseret og tilrettelagt, så det er muligt Der er udarbejdet klare og præcise procedurer for skolernes samarbejde med PPR om elever med særlige behov Alle lærere/klassepædagoger har været tilbudt minimum to korte kurser og en fælleskommunal pædagogisk dag i kommende skoleår De fælleskommunale tilbud opleves som brugbare for skolerne i deres arbejde med at organisere og tilrettelægge undervisningen for elever med særlige behov Der foreligger en plan med beskrivelse af, på hvilke områder skolerne forventer at uddanne lærere med specialviden. 11

14 At specialundervisningen i sammenhæng med normalundervisningen og SFO medvirker til elevernes alsidige udvikling At der i de kommende år tilbydes en pædagogisk dag samt korte kurser til lærere/klassepædagoger At der tilbydes en række fælleskommunale tilbud under den almindelige specialundervisning At der udarbejdes en plan på alle skoler for uddannelse af lærere med viden indenfor det specialpædagogiske område. PPR Medvirke til inklusion, således at børn og unge med særlige behov i videst muligt omfang kan fastholdes i et rummeligt normalsystem. I et samarbejde med Skolerne at udvikles en lokalt forankret heldagsskole/dagbehandlingstilbud PPR tilbyder konsultativ supervision til daginstitutioner/skoler. Enten i form af individuel supervision, eller til teams/grupper. Målet med den konsultative supervision er at nedbringe antallet af indstillinger til PPR Der skal måles på antallet af PPR sager og omfanget af brugen af den konsultative supervision i Dagtilbudsområdet De pædagogiske læreplaner/trinmål I 2013 vil de pædagogiske læreplaner gennemgå en lovgivningsmæssig ændring, idet arbejdet i nogen grad kommer til at minde om de planer, der arbejdes med på folkeskoleområdet - fællesmål og trinmål. Disse ændringer skal implementeres i institutionernes arbejde. Der vil lokalt være fokus på arbejdet med børns læring, og det skal dokumenteres, at forskellige udviklingsmål for det enkelte barn opnås. Dette sker bl.a. i den enkelte institutions hjemmeside samt via Børneintra til det enkelte barns forældre. Inklusion Daginstitutionsområdet vil også i 2013 i samarbejde med Centeret for Social Service, Folkeskoleområdet og Kultur- og fritidsområdet arbejde målrettet med inklusion Pædagogisk skal der skabes den bedste ramme for udvikling hos børn, der har brug for en særlig målrettet pædagogisk indsats. Der skal i mindre grad visiteres til specialtilbud uden for Kommunen, og i højere grad satses på, at Egedal Kommunes dagtilbud og skoler kan udføre arbejdet med børn med særlige behov i normalmiljøet Personalet skal uddannes, så der sikres den nødvendige faglige viden og kompetence til at udføre dette inklusionsarbejde. Derudover skal der være fokus på de økonomiske aspekter, hvor bedre udnyttelse og færre udgifter til børn med særlige behov, skal være resultatet. Arbejdet beskrives på den enkelte institutions hjemmeside Kommunikation Opmærksomhed på den professionelle samtale vil blive fulgt op i 2013, hvor resultatet af undervisning, og medinddragelse af bestyrelserne i løbet af 2012, skal have fået den positive effekt, at der i Kommunens dagtilbud kommunikeres professionelt og målrettet på Børneintra Børneintra er Kommunens elektroniske kommunikationsplatform mellem institution/klub og forældre. Arbejdet med at sikre overgange og sammenhænge mellem dagtilbud og folkeskolen skal sikres gennem større samarbejde omkring forskellige læringsformer og her i særlig grad med hjælp af ny teknologi Ledere og medarbejdere skal fortsat udvikle deres kommunikationsform, med fokus på forældrene som målgruppe, når de videregiver deres erfaringer fra det daglige arbejde med børnene. Arbejdet dokumenteres som ved arbejdet med de pædagogiske læreplaner Det er målet at alle dagtilbud og skoler i 2013 og i årene frem udarbejder lokale handleplaner for arbejdet med at sikre overgange og sammenhænge, og at der lokalt udarbejdes planer for hvordan nye digitale medier understøtter den daglige læring og undervis-ning. Proces og nye rutiner skal lægges på såvel dagtilbuddets som på den enkelte skoles hjemmeside. 12

15 Lean Alle daginstitutioner og klubber skal videreføre at arbejde med at LEANE deres arbejdsgange. Medielæringsstrategi er gældende for såvel dagtilbud som for folkeskolerne i kommunen Styrke sammenhængen mellem skole og dagtilbud At sikre implementering af IT og medier i læringsmiljøet. I 2013 vil arbejdsmetoden LEAN fortsat være et vigtigt indsatsområde, og der vil blive fokuseret på uddannelse af flere LEAN agenter i de enkelte dagtilbud og klubber. Der afholdes overgangsmøder mellem dagtilbud og skole, hvor arbejdet med mediebaseret læring indgår som punkt. Dagtilbud og folkeskoler beskriver og evaluerer arbejdet med IT og medier i relation til pædagogiske læreplaner og trin-mål Tandplejen At give alle børn og unge en positiv holdning til tandpleje via en optimal behandling til hvert barn, samt ved at videregive viden og bevidsthed om dets egen sundhed, og derved skabe grundlag for bevarelse af tandsystemet hos den enkelte. At udarbejde en årlig rapportering til udvalget over basistandplejens ydelser, baseret på den produktion, der foregår. En del af disse data vil være baseret på opgørelser over en enkelt udvalgt måned At procenten af udeblivelser og sene afbud følges og evt. tiltag iværksættes Kvalitetssikring af arbejdsgange ved udarbejdelse af arbejdsgangsvejledninger. Det er en løbende proces, hvor nye områder inddrages, samt revurdering efter to år. Indarbejde oplysning om erosioner ved standardiserede undersøgelser samt ved individuelt behov fra tre års alderen. Omsorgstandplejen At give de plejekrævende og deres omgivelser en bedre livskvalitet ved at de får draget omsorg ved en god tandpleje. At udarbejde en årlig opgørelse over antallet af borgere, der er tilknyttet omsorgstandplejen Sundhedstjenesten Yde en generel sundhedsfremmende og sygdomsforebyggende indsats Yde en individorienteret indsats til alle børn gennem sundhedsvejledning og funktionsundersøgelse indtil undervisningspligtens ophør Tilbyde alle børn med særlige behov en øget indsats indtil undervisningspligtens ophør Deltage i børneteams for at sikre, at den enkeltes udvikling, sundhed og trivsel fremmes Bistå skoler og institutioner med vejledning om almene sundhedsfremmende og sygdomsforebyggende foranstaltninger. At afdække og italesætte seksualitet, som vil resultere i at borgerne vil få en øget livskvalitet At alle nybagte familier kontaktes telefonisk af en sundhedsplejerske senest tre hverdage efter udskrivelse Der udarbejdes statistik på antallet af spædbørn, der er ammet fuldt ud ved fire mdrs. alderen Der er minimum seks deltagere ved åbent hus arrangement Ud af alle småbørnsbesøgene, er der maks. 20 % behovsbesøg At alle sundhedsplejersker minimum to gange årligt har emnet: motorik på dagsordenen ved åbent hus arrangement Der udarbejdes statistik på antallet af nybagte mødre, der har en efterfødselsreaktion Det åbne gruppetilbud til mødre med efterfødselsreaktion evalueres medio 2013 Alle daginstitutioner tilbydes et hygiejnetilsyn af en sundhedsplejerske en gang årligt Alle 2., 4., 7. og 9. klasser tilbydes to skolelektioner med aktiv vurdering af en sundhedsplejerske. At institutioner og skoler tilbydes bistand i forhold til oplæg om seksuel sundhed. 13

16 Tekniske korrektioner Tabel 4 Tekniske korrektioner til budgetforslag Beløb i kr. 1) Budget- Budget- Budget- Budgetforslag forslag forslag forslag Social og Sundhedsudvalget Rammebesparelse vedr. Tandplejen Rammebesparelse vedr. Sundhedsplejen aftale vedr. sundhedsplejeskestuderende Tilretning af energibudgetter sundhedstjenesten Social og Sundhedsudvalget i alt Skoleudvalget Ændret demografi på Skolerne Ændret demografi på SFO'erne Regulering af lederløn - skole Rammebesparelse vedr. skolerne Tilretning af energibudgetter Skoler og SFO'er Samling af dagsordensproduktion Flytning af tekniske servicemedarbejdere inkl. drift Skoleudvalget i alt Familieudvalget Ændret demografi på daginstitutionerne Ændret demografi på klubområdet Ændringer vedr. mellemkommunale nettoindtægter Opnormering af dagplejen fra 200 til 208 pladser Ændringer vedr. institutitions overgang til privat Rammebesparelse på daginstitutionerne Forældreafstemming vedr. frokostordning Regulering af lederløn - dagpasning Tilretning af energibudgetter daginstitutioner Tilretning af energibudgetter Klubber Kapacitetstilpasning på dagtilbudsområdet Halvdelen af udviklingspuljen flyttes til CSD Flytning af udgifter til vedligeholdelse Flytning af tilskud til privat pasning mm Familieudvalget i alt Tekniske korrektioner i alt ) Budget er angivet i 2013-pris. 14