1. INDLEDNING PROBLEMFORMULERING LITTERATUR BAGGRUND... 3

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "1. INDLEDNING... 1 1.1. PROBLEMFORMULERING... 2 1.2. LITTERATUR... 2 2. BAGGRUND... 3"

Transkript

1 1. INDLEDNING PROBLEMFORMULERING LITTERATUR BAGGRUND DIALOGCENTRET RUSLAND DISKURSANALYSE DISKURS-BEGREBET NORMAN FAIRCLOUGHS KRITISKE DISKURSANALYSE ANALYSEMODELLEN Tekstniveauet Diskursiv praksis Social praksis TEKSTNIVEAUET NYE RELIGIONER RELIGIONSFORSKERE JOHANNES AAGAARD OG DIALOGCENTRET RUSLAND DEN RUSSISK-ORTODOKSE KIRKE DISKURSIV PRAKSIS SOCIAL PRAKSIS KONKLUSION ET FREMTIDSPERSPEKTIV BIBLIOGRAFI KILDEMATERIALE OVERSIGTS- OG SPECIALLITTERATUR... 28

2 1. Indledning Forholdene i Rusland er kaotiske allerede. Det er Det Vilde Vesten med modsat kompasretning. The Wild East kan imidlertid blive endnu vildere, og det kunne specielt blive virkelighed med en politisk ledelse, der lukker Scientology ind i magtens centrum. (Aagaard 1998a:23). Dette citat stammer fra en kommentar af Johannes Aagaard i Dialogcentrets blad Den Nye Dialog og er en generel henvisning til nye religioners tilstedeværelse i Rusland og specifikt til oplysningen om, at en russisk politiker har en fortid i Scientology. Gennem 1990 erne har Dialogcentret udviklet en stigende interesse for de post-sovjetiske lande, særligt Rusland. Denne interesse har bl.a. medført, at Dialogcentret har støttet oprettelsen af et dialogcenter i Moskva, og at Dialogcentrets formand Johannes Aagaard har deltaget i konferencer om nye religioner i Rusland sammen med repræsentanter fra den russiskortodokse kirke. På disse konferencer har Dialogcentret været med til at vedtage dokumenter, som indeholder meget grove beskyldninger mod nye religioner, og som er blevet lavet bl.a. med henblik på at informere russiske undervisere, politikere og journalister. Samtidig er den russiske lovgivning blevet ændret i løbet af 1990 erne, således at nye religioners rettigheder er blevet begrænsede. Det er på baggrund af disse omstændigheder, at min nysgerrighed vedrørende Dialogcentrets opfattelse af de russiske forhold blev vakt. Mit formål med denne opgave er derfor at skabe et indblik i Dialogcentrets engagement i forbindelse med nye religioners tilstedeværelse i Rusland. 1

3 1.1. Problemformulering Mit overordnede fokus for denne opgave er at undersøge, hvordan Dialogcentret (primært i bladet Den Nye Dialog ), konstruerer billedet af nye religioners tilstedeværelse i Rusland herunder Dialogcentrets eget engagement i den forbindelse, og hvilke konsekvenser dette medfører. For at belyse denne problemstilling vil jeg med udgangspunkt i Norman Faircloughs kritiske diskursanalyse undersøge følgende spørgsmål: - Hvad kendetegner Dialogcentrets sproglige valg i konstruktionen af sociale identiteter og relationer? - Hvilke diskurser konstrueres? - Har Dialogcentrets konstruktion af billedet af nye religioner i Rusland haft konsekvenser? I så fald hvilke? Hovedvægten vil ligge på det første spørgsmål Litteratur Det kildemateriale, jeg bygger opgaven på, er primært artikler fra Dialogcentrets blad Den Nye Dialog. Herudover inddrager jeg i begrænset omfang enkelte avisartikler m.m. Endvidere ser jeg på et dokument, som Aagaard har været med til at konstruere sammen med repræsentanter fra den ortodokse kirke. Dokumentet er hentet fra Stetson University Department of History s hjemmeside 1, hvor en del kildemateriale vedrørende religioner i Rusland og øvrige post-sovjetiske lande er gjort tilgængeligt, her i blandt oversættelser af russiske dokumenter. Dialogcentret holder øje med de nye religioner, men dette forholder sig også omvendt. Derfor har jeg i forbindelse med min research efter relevant kildemateriale været i kontakt med informationsmedarbejdere fra Scientology og Jehovas Vidner, som har været behjælpelige med at pege på forskelligt materiale. Opgavens teoretiske fundament er Norman Faircloughs kritiske diskursanalyse, som den er formuleret i Discourse and Social Change (1992), derudover inddrager jeg Marianne Winther Jørgensen & Louise Phillips gennemgang (1999) af Faircloughs teori og metode

4 Som introduktion til Dialogcentret specifikt benytter jeg Rothstein (2000a, 2000b og 2001), mens jeg især benytter Barker (2002) og Introvigne (1995) til at placere Dialogcentret i den bredere cult-watching -kontekst. Afsnittet om religiøse forhold i det post-kommunistiske Rusland bygger primært på Barker (1997) og Shterin (2000 og 2001). 2. Baggrund 2.1. Dialogcentret Dialogcentret placerer sig blandt de grupper, der af Eileen Barker betegnes som cultwatching groups. Eileen Barker bruger betegnelsen som en overordnet etiket for organisations and networks of people who, for personal or political reasons, contribute to the complex of relationships between new religious movements (NRMs) and the rest of society. (Barker 2002:123). Barker deler disse grupper ind i fem idealtyper, der spænder fra to typer af grupper med et overordnet negativt syn på nye religioner, over forskningsbaserede og menneskerettighedsgrupper der forholder sig neutrale, og endelig til forsvars-grupper, der har en udelukkende positiv indstilling (ibid.: ) 2. Distinktionen mellem de to negativt indstillede grupper er oprindeligt udviklet af Massimo Introvigne og G. Melton. Anti-cult grupper (der af Barker kaldes Cultawareness Groups ) er kendetegnet ved at være sekulære og have deres fokus på de nye religioners adfærd, der opfattes som destruktiv for individer, familier og/eller samfundet. Counter-cult grupper har et religiøst udgangspunkt (ofte et protestantisk) og fokuserer primært på religionernes religiøse forestillinger, og hvordan disse afviger fra den sande tro og er udtryk for kætteri (Barker 2002:128-29, Introvigne 1995:33-35). Der findes ikke nogle danske betegnelser for disse grupper, og jeg har derfor valgt at bruge de engelske, dog kombineret med det danske ord grupper. Termen cult / kult har både i engelsk og dansk sammenhæng negative konnotationer. Af praktiske årsager bruger Barker ordet cult til sine idealtyper, men betegner i øvrigt ikke de nye religioner som kulter, på grund af de negative associationer (Barker 2002:125). Denne skelnen har jeg også valgt at følge. I nyere tid indskriver Dialogcentret sig i en udvikling, der har sit udgangspunkt i 1970 ernes USA. Ifølge Anson D. Shupe og David G. Bromley oplevede USA på dette 2 De fem idealtyper betegnes af Barker som: Cult-Awareness Groups, Countercult Groups, Research- Oriented Groups, Human Rights Groups og Cult-Defender Groups. Det skal bemærkes, at Barker opfatter typerne som konstruktioner, der er nyttige som analyseværktøjer, men som ikke tænkes at være et spejlbillede af virkeligheden, hvor en gruppe sagtens kan tænkes at overlappe flere af typerne (Barker 2002:125). 3

5 tidspunkt en religiøs vækkelse på flere fronter. Flere nye religiøse bevægelser etablerede sig i landet, og i takt hermed opstod også deres modstandere. I starten var det løst organiserede græsrodslignende grupper, der primært bestod af forældre til unge, som havde involveret sig i en af de nye bevægelser. Med tiden blev disse forældreorganisationer fast etablerede, og der udskilte sig forskellige grupperinger. Det er i denne periode, at teorien om hjernevask vinder indpas (Shupe & Bromley 1980:13-30, ). Primært med amerikansk forbillede oprettedes tilsvarende cult-watching grupper i Europa, hvor man også importerede hypotesen om hjernevask (Melton 1999:225). Med tiden opstod der et mylder af forskellige typer af grupper, der alle holder øje med de nye religioner, men ud fra meget forskellige motivationer, som vi så det i Barkers idealtyper. Dialogcentret er navnet på et landsdækkende kristent arbejdsfællesskab, der er blevet til som følge af de nye religioners udbredelse i Danmark. Dialogcentret blev grundlagt i 1973 af professor. dr. theol. Johannes Aagaard ( Denne præsentation finder man på organisationens hjemmeside, og den nævner tre væsentlige elementer: kristendommen, nye religioner og Johannes Aagaard. Kristendommen opfattes som Sandheden og er grundlaget for centrets arbejde. Rothstein (2001:50) beskriver således Dialogcentret som en kristen (lutheransk) missionsorganisation, som med base i Århus har modarbejdet de nye religioner gennem mere end 25 år. Og denne beskrivelse illustrerer også fint forholdet til de nye religioner, der opfattes som dybt problematiske. Derfor vil Dialogcentret sprede oplysning og præcis viden om de nye religioner 3, men også rådgive, for Hver dag ringer mennesker til Dialogcentret for at få oplysninger, råd og vejledning, fordi de selv eller deres pårørende er i vanskeligheder efter at være blevet engageret i én af de nye religioner., forklares der på hjemmesiden ( Johannes Aagaard har indtil i år været foreningens formand 4, og hans person er nærmest synonym med Dialogcentret. Aagaard er ophavsmanden til mange af Den Nye Dialogs artikler, pjecer, bøger m.m., og han er den, der primært har tegnet centret udadtil i medierne. Barker påpeger, at mennesker gennem konstruktionen af den anden som noget negativt opdeler mennesker i os og dem, hvilket gør det nemmere at acceptere (indirekte og/eller direkte) voldelige handlinger mod den anden. Denne skarpe opdeling findes i 3 Det skal bemærkes, at når Dialogcentret taler om præcis viden, så skal det forstås som viden, der bygger på forestillingen om en kristen sandhed. 4 Ved Dialogcentrets generalforsamling d. 10/ trak Aagaard sig tilbage som formand (se f.eks. Kristelig Dagblads artikel Dialogcentret uden Aagaard : Denne opgave beskæftiger sig med perioden, hvor Aagaard var formand, men for en kommentar til Dialogcentrets fremtid uden Aagaard se s.25. 4

6 nogle nye religioner, men i høj grad også i den brede befolknings syn på disse religioner. Dette kan ifølge Barker skyldes, at befolkningen er blevet forsynet med et helt sæt af begreber, som er med til konstruere synet på de nye religiøse bevægelser som onde og deres tilhængere som ofre. Det er ord som f.eks. pseudo-religion, brainwash, manipulate, exploit, fanatic og violent (Barker 2002:143). Et kig på Dialogcentrets hjemmeside og i tidsskriftet Den Nye Dialog viser, at Dialogcentret ikke står tilbage fra at bruge lignende udtryk: det okkulte mørke, totalitære sektformer, svindelforetagende, stærk manipulation, tankekontrol (hjernevask), den hypnotiske begejstring, fanatisme og ofre - er eksempler på dette. (Dialogcentrets ledelsesstil 1996, Lorenzen 1998 og Endvidere er det karakteristisk for Dialogcentret, at der anlægges et generaliserende syn på de nye religioner, der opfattes som forskellige fremtrædelsesformer for en ny, navnløs verdensreligion 5 (Aagaard 1994a:13 ). Det medfører, at der ofte henvises til de nye religioner som én religion eller bevægelse, uden hensyn til at der er tale om vidt forskellige religioner med meget forskellige religiøse forestillinger og praksisser. På Dialogcentrets hjemmeside kan man f.eks. læse følgende om kult-manipulation : [min understregning] Enhver kult benytter de samme religiøse psykodynamikker, uagtet om den er religiøs eller ej, til at tiltrække og fastlåse sine tilhængere (...) personens ideologi forandres, sådan at han uden modstand og kritik tager den nye ideologi til sig ( Over for dette stereotype billede af nye religioner beskrives kristendommen som det positive og sande alternativ, der bl.a. indeholder menneskekærlighed og de religiøse holdninger, der gør et sandt og ægte menneskeliv muligt (Aagaard 1994a:14 og Meldgaard & Aagaard 1994:3). Dialogcentret har problemer med andre end de nye religioner. Der har været nogle interne uoverensstemmelser, der førte til, at en gruppe af medlemmerne brød med Dialogcentret og i stedet etablerede IKON 6. IKON arbejder også ud fra en kristen grundholdning, men synspunkterne er mere moderate. Uoverensstemmelserne skyldtes især Johannes Aagaards ledelsesstil, der må betegnes som meget autoritær. I en kommentar til bruddet pointerer Aagaard 7, at på Dialogcentrets vegne taler og handler kun formanden og de, han bemyndiger dertil (Dialogcentrets ledelsesstil 1996). Aagaard argumenterer for, at det er et 5 Undertiden bruges udtrykket religio occulta. Meldgaard & Aagaard (1994:4) skriver om religio occulta, at den efter vores mening [er] landets mest udbredte religion, næst efter kristendommen. 6 Informations- og samtaleforum for Kristendom Og Nyreligiøsitet, se evt. IKONs hjemmeside: 7 Artiklen er ikke signeret, men indholdet taget i betragtning, så er der vist ingen tvivl om, at det er Aagaard, der er forfatteren. 5

7 sikkerhedsprincip og henviser til det amerikanske Cult Awareness Network s sammenbrud i forlængelse af en stor erstatningssag mod denne organisation. 8 Religionsforskere, der ikke deler Dialogcentrets opfattelse af de nye religioner, er også et ømt punkt. Problemet er, at forskere ikke har sandheden som udgangspunkt:...de [er] ikke selv religiøse. De har dermed ingen personlige følelser af forståelsesmæssig karakter (Aagaard 1998b). For Aagaard er det ikke muligt at studere nye religioner, hvis man ikke selv er religiøs (dvs. kristen). Derfor sætter han spørgsmålstegn ved den forskning, der modsiger hans egne synspunkter, f.eks. i følgende ironiske kommentar, der meget vel kunne rette sig mod Eileen Barkers feltarbejde blandt moonier 9 : de har levet med moonier i uger og måneder, ja, de har været med dem på gaden for at hverve tilhængere, og de så ikke noget som helst forkert, svarer de (Aagaard 1995). På denne måde forsøger Aagaard at så tvivl om validiteten af religionsvidenskabeligt forskningsarbejde. Dialogcentret er således en counter-cult gruppe med et erklæret kristent udgangspunkt. De nye religioner opfattes på en negativ ladet, stereotyp måde, mens kristendommen opfattes som sand og ægte. De konflikter, som Dialogcentret har med dele af det øvrige samfund, kan genfindes i Introvignes (1995:40-47) oversigt over konflikt-scener, som kommer i kølvandet på den overordnede konflikt mellem de nye religioner og deres organiserede modstandere. Introvigne (ibid.:35-39) skelner mellem rationalister og post-rationalister inden for henholdsvis anti- og counter-cult grupperne, hvor postrationalisterne står for de mere ekstreme forestillinger, og han påpeger, at der på baggrund af dette kan være konflikter mellem f.eks. to counter-cult grupper. Introvigne (ibid.:38) placerer Dialogcentret som en rationalistisk counter-cult gruppe. Inden for samme felt vil jeg også placere IKON, men i forhold til denne gruppe udviser Dialogcentret flere post-rationalistiske træk 10. I et af Dialogcentrets nye arbejdsområder, Rusland, befinder centret sig, som vi skal se senere, imidlertid i en ny situation. Her samarbejder Dialogcentret nemlig med modstandere af nye religioner, som ind i mellem udtrykker endnu stærkere holdninger, end dem Dialogcentret står for. 8 Det er interessant at bemærke, at Aagaards udlægning af Cult Awareness Networks (CAN) sammenbrud er noget anderledes end Meltons beskrivelse af begivenheden. Melton (1999: ) pointerer, at afsløringen af CAN s tætte samarbejde med deprogrammørere var udslagsgivende, mens Aagaard afviser at CAN havde et sådant samarbejde. 9 Se Barker, Eileen, The making of a Moonie : choice or brainwashing?, Blackwell, Oxford ( Moonbevægelsen fungerer i dag under betegnelsen Family Federation for World Peace and Unification ). 10 Dialogcentrets forestilling om kult-manipulation er et eksempel på et post-rationalistisk træk. Se f.eks. artiklen Kritisk information om kult-manipulation ( 6

8 I løbet af de seneste år er Dialogcentrets indflydelse i Danmark faldet. Rothstein (2001:51) påpeger, at dette er sket i takt med, at journalister og mere moderate kirkefolk har erkendt Dialogcentrets stil. Til gengæld er religionsforskeres arbejde og synspunkter blevet inddraget i stigende grad, både i den offentlige debat og gennem samarbejdet med de offentlige myndigheder (ibid.:49). Counter-cult gruppernes indflydelse i de fleste vestlige samfund i dag er generelt ikke særlig stor, hvilket bl.a. hænger sammen med den udbredte sekularisering; kritik af teologiske fejlfortolkninger og diskussioner om kætteri har en begrænset appel i den brede befolkning (Barker 2002:137). 11 I Østeuropa har counter-cult grupperne til gengæld en fremtrædende position, der bl.a. skal ses i lyset af de nationale kirkers identitets-søgen efter Sovjetunionens opløsning (ibid.), og i disse lande, særligt Rusland, har Dialogcentret fundet et nyt fokus for deres aktiviteter 12. Motivationen for dette fokusskifte kan være den omtalte faldende opmærksomhed og indflydelse i Danmark (Rothstein 2001:51). Dialogcentret støtter forskelligt counter-cult arbejde i Rusland. Gennem netværket af dialogcentre Dialog Center International, som Aagaard er præsident for, støttes bl.a. Skt. Irenæuscentret i Moskva. I 1997 vidnede Aagaard i en retssag i Moskva til fordel for Alexander Dvorkin, der er Dialog Center Internationals vicepræsident og Skt. Irenæuscentrets leder (Rothstein 2000b:226). Og i samarbejde med den russisk-ortodokse kirke har Aagaard været med til at konstruere og vedtage forskellige dokumenter, der udtrykker stor modstand mod de nye religioner i Rusland Rusland Efter Sovjetunionens opløsning er der sket en række markante ændringer for religioner i Rusland. Under kommunismen var den russisk-ortodokse kirke og andre religioner mere eller mindre undertrykte, og mange kirker var inddraget af staten og blev brugt til forskellige formål som f.eks. kartoffellagre eller børnehjem. Trods undertrykkelsen fortsatte religiøse aktiviteter i en vis grad i sovjettiden, og det gjaldt ikke kun for den russisk-ortodokse kirke, men også for etniske minoriteter som f.eks. muslimer, protestanter, katolikker og buddhister (Shterin 2001:310). Enkelte nye religioner arbejdede også under jorden. Fælles for alle religionernes tilhængere var dog til stadighed risikoen 11 Det skal dog bemærkes at de fleste counter-cult grupper ikke udelukkende bruger religiøst betingede argumenter, f.eks. inddrager Dialogcentret også emner som tankekontrol, beskyldninger om økonomisk svindel m.m. i deres retorik mod de nye religioner. 12 Dialogcentret har ud over Østeuropa også rettet deres arbejde mod bl.a. Indien og Thailand (Rothstein 2000a:105). 7

9 for at blive deporteret eller fængslet, og bl.a. katolske- og russisk-ortodokse præster og Krishna-tilhængere er døde i sovjetiske fængsler (Barker 1997:27). Efter Sovjetunionens kollaps var der et ønske om liberalisering i store dele af den russiske befolkning, hvilket førte til mange lov- og samfundsmæssige ændringer. Dette ses bl.a. i loven om religionsfrihed fra 1990, som adskiller stat og kirke, sætter alle religioner lige for loven og hævder frihed for såvel russere som udlændinge til at praktisere enhver religion (Shterin 2000:363). De nye forhold i de post-kommunistiske lande skabte ikke kun nye muligheder for de tilstedeværende religioner, men var også attraktive for religioner, som hidtil kun havde virket i Vesten herunder både gamle og nye religioner som nu blev tiltrukket af forestillingen om de mange nye, potentielle tilhængere. Endvidere opstod der også nye religioner i de post-kommunistiske lande, som er specifikke for disse lande, f.eks. The White Brotherhood i Rusland (Barker 1997:32-33). Shterin (2001:313) mener, at det samlede antal tilhængere af nye religiøse bevægelser i Rusland nåede deres maksimum i midten af 1990 erne. Shterin skelner mellem på den ene side karismatiske protestantiske grupper og etablerede religioner som Jehovas Vidner og mormoner, der tilsammen udgør højst 0,2 % af den russiske befolkning, og på den anden side de øvrige nye religioner, hvis tilhængere højst udgør 0,025 % af befolkningen. Medlemmerne af de nye religioner udgør altså en meget lille del af den religiøse scene (lige som i Vesten), men det er dog ikke altid det indtryk, russerne er blevet præsenteret for, idet halvofficielle kilder har udtalt, at der er mellem tre og fem millioner sekt-medlemmer i Rusland. Selv om det samlede antal medlemmer af de nye religioner har nået et stabilt leje, så har der fortsat været en stigning i antallet af forskellige grupperinger. Der er således mange forskellige nye religiøse bevægelser i Rusland i dag, men det samlede antal bevægelser er dog stadig mindre, end det vi ser i f.eks. Storbritannien eller USA (ibid.). Op gennem 1990 erne skete der en ændring i de post-kommunistiske lande, hvor fascinationen af Vesten og liberale ideer blev stadig mindre, hvilket kan ses i sammenhæng med, at landene, i forlængelse af at være gået over til det frie marked, oplevede økonomisk depression, stigende arbejdsløshed, og at det kun var få der opnåede rigdom og magt, mens de fleste blev endnu fattigere (Shterin 2000:365, Barker 1997:28). I Rusland opstod der samtidig et stigende fokus på nationens sikkerhed, herunder spirituel sikkerhed. Shterin (2000:365 note) citerer den russiske Duma for følgende erklæring fra 1997: religious security of Russia is an important priority in its national security, along with its military, political, ecological and social security. I 1997 kom også loven On Freedom of Conscience and Religious Associations (ibid.:363), der i forhold til loven fra 1990 indeholder ændringer, som favoriserer den russisk-ortodokse kirke, og som begrænser 8

10 nye religioners og andre religiøse minoriteters udfoldelsesmuligheder. Den ortodokse kirke fremhæves på grund af dens særlige rolle i Ruslands historie, og der skelnes mellem anerkendte religioner, og religioner som skal gennemgå en 15-årig prøvetid, hvor de har meget begrænsede rettigheder 13. Endvidere begrænser loven udlændinges ret til at missionere i Rusland, og den forbyder brugen af hypnose, splittelse af familier og angreb på den russiske stat (ibid. og Shterin 2001:312-13). Den russisk-ortodokse kirke har siden Sovjetunionens opløsning kæmpet for at genetablere sig og har bl.a. forsøgt at få sin konfiskerede ejendom tilbage. Kirken deler skæbne med mange af de andre nationale kirker i de øvrige post-kommunistiske lande; den har dårlig økonomi og mangler veluddannede præster. Fælles for disse nationale kirker er også, at det opfattes som en trussel, at andre religioner kommer ind på kirkernes territorium og forsøger at værge deres flok. Dette opfattes som særligt provokerende, når det sker med solid organisatorisk og økonomisk opbakning udefra. I kampen for at genvinde magten benytter flere af kirkerne sig også af en nationalistisk retorik, hvor det at være medlem af eller at støtte den nationale kirke fremstilles som ensbetydende med at være en ægte russer, bulgarer, polak osv. Modsat opfattes medlemmer af andre religioner, særligt de udefrakommende og nye, som anti-nationale (Barker 1997:38-53). Denne nationalistiske tendens ses udfoldet af den russisk-ortodokse kirke, som stærkt betoner sin historiske rolle i etableringen af den russiske nation, og som derfor opfatter det som naturligt, at kirken i dag skal bidrage til genetableringen af den russiske stat. Og ifølge Kääriäinen (2000:359) kan kirkens kobling af religion og nationalitet tilbyde noget, som russerne har brug for: There is a quest for a common ideology in Russia and up until this time, Orthodoxy has been the only alternative avaliable. 14. Den russisk-ortodokse kirke har ikke søgt om at blive etableret som stats-kirke, men forsøger at genvinde sin position ved bl.a. at appellere til lovgivning, der fokuserer på større religiøs sikkerhed i Rusland. Dette arbejde styrkes af russisk counter-cult-arbejde med solid støtte fra tilsvarende grupper i Vesten (Shterin 2001:316-17). Den mest indflydelsesrige counter-cult gruppe i Rusland er Skt. Irenæuscentret, der er stiftet af Alexander Dvorkin. Denne gruppe er knyttet til den russisk-ortodokse kirke og samarbejder med Dialogcentret, samt øvrige anti- og counter-cult grupper på verdensplan. Skt. Irenæuscentret har næsten udelukkende trukket på ressourcer fra de vestlige grupper 13 I denne prøveperiode må religionerne ikke eje fast ejendom, de må ikke offentligt udfolde deres religiøse praksis eller uddele religiøs litteratur (Myllyniemi 2000:339). 14 Det betyder dog ikke, at store dele af den russiske befolkning praktiserer den russisk-ortodokse kristendom, det er kun tilfældet for en lille del af russerne, men parallelt hermed fungerer kirken som et udtryk for russiskhed for i hvert fald mange af de etniske russere (Kääriäinen 2000:359). 9

11 og har på baggrund af disse konstrueret et meget negativt billede af de nye religioner i Rusland, der i Skt. Irenæuscentrets terminologi betegnes som totalitære sekter med kriminelle tilbøjeligheder, der er ude på at ødelægge den russiske samfundsorden. Skt. Irenæuscentret har haft stor indflydelse på russernes billede af de nye religioner, da centret længe var den eneste kilde til informationer om nye religioner, når russiske medier, myndigheder og forældre til medlemmer af de nye religioner har søgt viden om emnet (Shterin 2000: og 2001:316). Trods Skt. Irenæuscentrets tilknytning til den russisk-ortodokse kirke, er det ikke teologisk begrundede argumenter, der primært fremføres. Grundlaget er, som for Dialogcentret, at kristendommen er sandheden, men i Rusland er situationen den, at the frame of the cult controversies has been affectively blended with the wider dangers-to-the-russian-nation discourse (Shterin 2000:368). Skt. Irenæuscentret har derfor en politisk appel i sit arbejde med at modarbejde de nye religioner. Udgangspunktet er negative billeder af nye religioner, som primært er overtaget fra vestlige grupper og et idealiseret billede af Ruslands historie. Disse forhold bliver brugt til at udtrykke to bekymringer, der opfordrer til indgreb fra statens side: for det første at den russiske kulturelle identitet er i fare og for det andet, at de nye religioner udgør en social og politisk risiko for statens sikkerhed (Shterin 2001:315). 3. Diskursanalyse Diskursanalyse er både en teori og en metode, og betegnelsen dækker over flere tilgange, som alle har nogle fælles forudsætninger (Jørgensen og Phillips 1999:9). Diskursanalysens grundlag er en bestemt måde at opfatte verden på (især sproget), hvilket afspejles i metoden, og man kan derfor ikke benytte diskursanalyse som metode løsrevet fra den teori, der ligger bag (ibid.:12). Den vigtigste præmis er, at vi gennem sproget konstruerer verden. Dette indebærer ikke, at der ikke findes en virkelighed, men det betyder, at mennesket opfatter virkeligheden gennem kategorier, som aldrig vil være direkte repræsentationer af virkeligheden (ibid.:17). I Diskursanalyse som teori og metode skriver Marianne Winther Jørgensen og Louise Phillips, at det fælles udgangspunkt for diskursanalyse er en forestilling om, at vores måder at tale på ikke afspejler vores omverden, vores identiteter og sociale relationer neutralt, men spiller en aktiv rolle i at skabe og forandre dem. (ibid. :9). Diskursanalyse er en socialkonstruktionistisk tilgang. Endvidere har den rødder i poststrukturalismen og Michel Foucaults teorier og begreber, der kan ses som grundlæggende for diskursanalyse. Vigtige socialkonstruktionistiske elementer er bl.a. et syn på viden, som noget der skabes i sociale processer, og som har sociale konsekvenser 10

12 og et anti-essentialistisk kultur- og menneskesyn. Fra poststrukturalistisk sprogfilosofi kommer forestillingen om, at sproget ikke afspejler virkeligheden, at sprog er struktureret i diskursive mønstre hvor betydninger ændres, afhængig af hvilken diskurs de indgår i, og at diskurser vedligeholdes og forandres i den praktiske, konkrete sprogbrug. Michel Foucault kan ses som diskursanalysens ophavsmand. Det er især Foucaults teori om magt, som har haft indflydelse, men også hans syn på sandhed. Ifølge Foucault skabes sandhed inden for diskurser og det vil aldrig være muligt at nå frem til sandheden (ibid. :13-24). 11

13 3.1. Diskurs-begrebet Forskellige forskere har forskellige bud på en definition af diskurs-begrebet, hvilket hænger sammen med, at diskursanalyse ikke er én bestemt analyseform, men at det er en betegnelse for forskellige tilgange, der dog alle har nogle grundlæggende forestillinger til fælles (Fairclough 1992:3). Jørgensen og Phillips (1999:9) giver et bud på en bred definition: en diskurs er en bestemt måde at tale om og forstå verden (eller et udsnit af verden) på. Norman Fairclough skelner mellem to anvendelser af diskursbegrebet. Diskurs (uden artikel) betegner sprogbrug som en social praksis, der konstruerer sociale identiteter og relationer. Mens en diskurs (med artikel) refererer til en særskilt diskurs-type. Dette kan f.eks. være en forbruger-diskurs eller en socialistisk diskurs (Fairclough 1992:3-5) Norman Faircloughs kritiske diskursanalyse Der findes flere teorier, der betegnes som kritisk diskursanalyse heriblandt Norman Faircloughs. Jørgensen og Phillips beskriver, hvori det kritiske består: Kritisk diskursanalyse er kritisk i den forstand, at den ser det som sin opgave at afsløre den diskursive praksis rolle i opretholdelsen af den sociale verden og herunder sociale relationer, der indebærer ulige magtforhold. Formålet er at bidrage til social forandring i retning af mere lige magtforhold... (1999:75-76). Kritisk diskursanalyse har således et politisk sigte. Dette fokus på (ulige) magtforhold mener jeg gør analysen velegnet til mit projekt, hvor jeg ser på én gruppe, som konstruerer et meget negativt ladet billede af en anden gruppe. Diskurs består ifølge Fairclough udelukkende af lingvistiske elementer, og diskurs bidrager til at konstruere, reproducere og forandre: - sociale identiteter - sociale relationer (herunder magtrelationer) - viden Men diskurs bliver også selv formet af andre sociale praksisser og strukturer. Fairclough opererer således med, at der er anden social praksis end den diskursive praksis, og at der eksisterer et dialektisk forhold mellem ikke-diskursiv og diskursiv praksis. Et eksempel på ikke-diskursiv praksis, er den fysiske praksis i forbindelse med bygningen af en bro (ibid.:74-76). Faircloughs model, for hvordan man udfører kritisk diskursanalyse, har tre led. Dette hænger sammen med, at han opfatter sprogbrug (både talt og skrevet sprog) som en 12

14 kommunikativ begivenhed med tre dimensioner: diskursiv praksis, tekst-niveau og social praksis. En kritisk diskursanalyse består derfor af: - analyse af diskursiv praksis - analyse af teksten (herunder analyse af den diskursive praksis på et mikro-niveau) - analyse af den sociale praksis, som diskursen er en del af (Fairclough 1992:231). Fairclough mener ikke, at man skal udfolde sin analyse i netop den rækkefølge, han foreslår, men tage hensyn til det materiale man kigger på, og han bemærker endvidere, at i praksis vil de forskellige analyser ofte overlappe hinanden. Fairclough gør i det hele taget særligt opmærksom på, at udførelsen af kritisk diskursanalyse skal tage hensyn til det givne materiale og påpeger flere gange, at hans model skal ses som generelle retningslinjer for analysen (ibid.: ) Analysemodellen Fairclough oplister mange fokuspunkter for hvert led i analysen. Jeg har valgt ikke at inddrage dem alle, da det vil være for omfattende for dette projekt. I stedet har jeg i tråd med Faircloughs anbefalinger om at tilpasse analysen det givne materiale udvalgt de fokuspunkter, som jeg mener er relevante for opgavens problemstilling Tekstniveauet Det led som jeg først vil fokusere på i min analyse er teksten. Her anbefaler Fairclough en detaljeret tekstanalyse (bl.a. inspireret af Michael Hallidays funktionelle grammatik). Formålet med denne del af analysen er at afdække, hvordan diskurser er aflejret lingvistisk i teksten (Jørgensen og Phillips 1999:78). Jeg vil især benytte mig af følgende analyseredskaber: Ordvalg ( wording ) Ved at fokusere på ordvalget i teksten kan man undersøge, hvordan mening skabes gennem disse valg. Der vil altid være alternative måder at give mening til et område på, afhængigt af hvilke perspektiver man fortolker ud fra. Ordvalget siger altså noget om hvilket fortolkende perspektiv, der ligger bag. Man kan også se på, om der evt. findes helt nye ord i teksten, og om der trækkes på nogle specifikke intertekstuelle relationer. (Fairclough 1992:190-94, ). 13

15 Modalitet Ordet modalitet betyder måde. I analysen af brugen af modaliteter ser man på hvilken grad af tilknytning (affinitet), der udtrykkes til det sagte eller skrevne. Når man siger eller skriver noget, udtrykker man altid en form for tilknytning til udsagnet. Man kan f.eks. give udtryk for, at man er sikker på, at det man siger er sandt, som i sætningen Jeg mener, at jorden er rund. Man kan også tage nogle forbehold og dermed udtrykke en lavere grad af tilknytning til udsagnet: Jeg tror, at jorden vist nok er rund, er den ikke?. Den højeste grad af tilknytning kaldes kategorisk modalitet og udtrykkes ofte ved brug af nutid, f.eks. Jorden er rund. Subjektive modaliteter viser eksplicit hvem, der udtrykker sig. Objektive modaliteter viser derimod ikke eksplicit hvem, der er afsender. Udsagnet Der er sandsynligvis liv på Mars, f.eks., signalerer ikke tydeligt, om det er afsenderens egen opfattelse, der gøres almengyldig, eller om det måske er andres opfattelse, som videreformidles. Objektive modaliteter indebærer ofte en form for magt; det sagte fremstår som universelt gældende. Massemedierne bruger mange kategoriske modaliteter og objektive modaliteter og meget få modererende elementer. På denne måde kommer mediernes udsagn til at fremstå som fakta, viden og sandhed, hvilket styrker mediernes autoritet. Hvilke modaliteter der vælges får således konsekvenser for betydningsfastlæggelsen af virkeligheden. (Fairclough 1992:158-62, 236, Jørgensen og Phillips 1999:95-96) Diskursiv praksis Her er det primære at se på hvilke diskurser, teksterne konstruerer og trækker på. En fuldstændig analyse af den diskursive praksis ville indebære, at man så på både produktion, distribution og fortolkning af teksten. Når man analyserer den diskursive praksis, er det relevant at se på interdiskursivitet, det vil sige hvilke diskurser, der trækkes på. Sker der primært en konventionel reproduktion af diskurser, eller trækkes der på nye diskurser, hvilket peger på forandring? Man kan også se på, om teksterne trækker intertekstuelt på andre tekster. Manifest intertekstualitet betyder, at der trækkes eksplicit på en anden tekst. (Fairclough 1992:232-34) Social praksis Fokus i den sidste del af analysen er på, hvilke konsekvenser den diskursive praksis har for den bredere sociale praksis. Ifølge Fairclough tager diskursiv praksis altid del i en løbende hegemonisk kamp, hvor magtrelationer og betydningsfastlæggelse forhandles. Her kan det være relevant at se på den diskursorden, som den pågældende diskurs er 14

16 en del af. En diskursorden er en gruppe af diskurser, der opererer på samme sociale område både i konflikt og samklang med hinanden. (Jørgensen og Phillips 1999:70). Et eksempel på en diskursorden er sygdomsbehandling, som både diskurserne medicin og alternativ behandling er en del af, og som de begge prøver at udfylde med mening (ibid.:150). Man kan prøve at undersøge, om den diskursive praksis er et forsøg på reproduktion eller forandring af diskursordenen og dermed af den sociale orden inklusive (ulige) magtforhold. (Fairclough 1992:93-95, ). 4. Tekstniveauet Ved primært at beskrive teksternes ordvalg og brug af modaliteter vil jeg undersøge, hvordan Dialogcentret konstruerer sin egen og andres identiteter samt sociale relationer. Andres identiteter dækker over nye religioner, religionsforskere, Rusland og den russisk-ortodokse kirke (herunder Skt. Irenæuscentret). Disse identiteter analyseres hver for sig, men der vil være nogle overlap, når jeg ser på de indbyrdes relationer. Jeg vil primært lægge vægten på en analyse af Aagaards artikel De påtrængende fremmede i Rusland (Aagaard 1997a), der italesætter de nævnte identiteter. I denne artikel beskriver Aagaard en retssag i Moskva, hvor Dvorkin og Dialogcentret blev sagsøgt af Komitéen for religionsfrihed. Sagens kerne var Dvorkins bog De påtrængende fremmede, der af Aagaard beskrives på følgende måde: Bogen er et advarselsskrift, der i generelle vendinger råder læseren til at passe på, når påtrængende fremmede fremmer nye religioner og muliggør misbrug af mennesker. Bogen fremfører ingen anklager, der ikke har baggrund i reelle misbrug, der faktisk er sket i én eller anden nyreligiøs bevægelse ét eller andet sted i verden. (Aagaard 1997a:18). Ud over artiklen om denne retssag vil jeg supplere med henvisninger til og eksempler fra de øvrige kildetekster Nye religioner De nye religioner betegnes som hovedregel som en samlet, anonym masse. Hyppigst bruges betegnelsen nyreligiøse bevægelser, hvilket medfører, at Aagaard kan karakterisere den omtalte retssag som Et nyreligiøst forsøg 15 på at begrænse den frie meningsdannelse i Rusland (ibid.). Aagaard forklarer, at der stod fire nyreligiøse bevægelser bag retssagen, men vælger i første omgang ikke at fortælle hvilke religioner, der er tale om. Senere afslører han, at to af religionerne var henholdsvis Scientology og Hare Krishna-sekten ISKCON, men han finder det tilsyneladende ikke nødvendigt at oplyse de øvrige 15 Understregningen er min og bruges til at fremhæve de træk, som jeg mener er væsentlige. Denne brug af understregning vil fortsætte gennem hele analysen. 15

17 sagsøgeres identitet. Heroverfor skal det bemærkes, at Dvorkin (der er den hovedanklagede) præsenteres på en noget anderledes facon: Professor Alexander Dvorkin er leder af Dialogcentret i Moskva. Det hedder Skt. Irenæus Centret og er en integreret del af Den russisk-ortodokse kirke. Til at betegne de nye religioner bruges også det selvopfundne ord nyreligioner samt enkelte gange den i akademisk forstand mere korrekte betegnelse nye religioner 16 alt overvejende bruges dog betegnelsen nyreligiøse bevægelser 17. Derudover anerkender Aagaard også Dvorkins betegnelse for nye religioner i Rusland: de påtrængende fremmede. Det sker, da Aagaard tager Dvorkins bog i forsvar: Det må være muligt for en ansvarlig debattør, der vil advare mod påtrængende fremmede, at generalisere. (ibid.). Pointen for Aagaard er, at man godt må generalisere, når man henvender sig til helt uvidende mennesker, der ikke fatter for mange og for specielle argumenter (ibid.). Dette understreges af brugen af den objektive modalitet, det må være muligt, og implicit anerkender Aagaard dermed, at det giver mening at tale om påtrængende fremmede, når man skal beskrive nye religioners tilstedeværelse i Rusland. De nye religioners adfærd beskrives bl.a. med ord som misbrug og overgreb, og det er kendetegnende, at der i beskrivelserne benyttes objektive og ofte kategoriske modaliteter, som får påstandene til at fremstå som fakta: De [nyreligiøse bevægelser] har masser af penge, i stedet for at hævde deres standpunkter med gode argumenter og solide facts foretrækker mange nyreligiøse bevægelser i Rusland og andre lande at hævde sig med usandheder og forvrængninger. [Scientology og ISKCON] er meget forskellige, men begge har de en blakket fortid, idet deres kriminelle tendenser igen og igen er blevet afsløret. (ibid.:19). Kun et enkelt sted benyttes en subjektiv (men til gengæld kategorisk) modalitet til beskrivelsen af de nye religioner: De [nyreligiøse] skal også have frihed til at hævde det, de tror på også selv om vi andre mener, at det fører helt ad helvede til. (ibid.). Hermed gør Aagaard det klart, at der er et skarpt skel mellem vi (underforstået: vi kristne, hvis forestillinger kan føre os til paradis ) og de nye religioner, hvis forestillinger fører helt ad helvede til. Det negative og stereotype billede af nye religioner, som Dialogcentret formulerer i deres tekster generelt, ses således 16 Ved at benytte betegnelsen nye religioner signalerer man, at det, der er fælles, er, at der er tale om religioner, og at disse religioner deler den omstændighed, at de er nye, men ikke at religionerne er udtryk for en ensartet religiøsitet. I den forbindelse påpeger Rothstein (2001:27), at Der er præcis lige så stor spændvidde i de religiøse forestillinger og organisationsformer i de nye som i de gamle religioner. Betegnelsen nyreligiøsitet er derfor fortegnende i forhold til de individuelle religioner, det hele handler om. 17 I De påtrængende fremmede i Rusland benyttes betegnelsen nyreligiøs- (i formerne nyreligiøs bevægelse, nyreligiøse bevægelser, nyreligiøst forsøg og nyreligiøs side ) i alt 10 gange, og nyreligioner benyttes 1 gang, mens nye religioner benyttes i alt 2 gange. 16

18 også, når nye religioner beskrives i en russisk kontekst 18. Distancen til de nye religioner bliver her yderligere understreget af, at Aagaard overtager betegnelsen de påtrængende fremmede. I beskrivelsen af Dialogcentrets konstruktion af de religiøse forhold i Rusland uddybes det, hvordan relationen mellem de nye religioner og Rusland opfattes Religionsforskere I den omtalte retssag beskriver Aagaard også tilstedeværelsen af religionsforskerne Eileen Barker og James Richardson, der deltog som ekspertvidner. Aagaard betegner dem som uansvarlige eksperter, og yderligere ændrer han Dvorkins betegnelse påtrængende fremmede til påtrængende fremmede eksperter og sætter dermed religionsforskerne i samme kategori som de nye religioner. Endvidere siger Aagaard, at forskerne lader sig invitere til at bagatellisere overgreb, og at det er påfaldende, at disse eksperter næsten helt mangler kritisk distance til de nye religioner, og at de faktisk medvirker til at vildlede retten (Aagaard 1997a:18-19). Det er temmelig grove påstande, Aagaard her kommer med, og de bliver forstærkede af at fremstå som objektive modaliteter, hvor tilknytningen til dem dog bliver modereret en lille smule ved hjælp af ordene påfaldende, næsten og faktisk. Aagaard antyder også, at religionsforskere stiller op som ekspertvidner på grund af griskhed: Det [at være ekspertvidne] giver efter sigende en god indkomst oveni de gode akademiske lønninger, disse folk iøvrigt modtager (...) Om det er den økonomiske gevinst, der får disse vidner til reelt at optræde som advokater for deres klienter, skal være usagt (ibid.). Men helt usagt bliver det dog ikke, eftersom Aagaard her har udtalt, at det er en mulighed, at det i virkeligheden er pengene, der trækker. I denne påstand får han også indflettet, at religionsforskere ikke er uvildige, da de reelt optræder som advokater for deres klienter (hvor klienter henviser til de nye religioner). Det er dog ikke alle religionsforskere, der er problematiske. I en artikel, der omhandler Aagaards deltagelse i konferencen Totalitære kulter i Rusland, bemærker han, at der også deltog ikke-kristne universitetsforskere, som var tidligere eller nuværende marxister, og at samarbejdet med disse gik fint (Aagaard 1994b) Johannes Aagaard og Dialogcentret I artiklen De påtrængende fremmede i Rusland konstruerer Aagaard primært sin egen identitet ved at distancere sig til de forestillinger og den adfærd, som ifølge Aagaard 18 Andre eksempler på disse stereotype billeder ses f.eks. blandt de annoncer, som opfordrer til, at man støtter Skt. Irenæuscentret økonomisk (F.eks. i annoncerne AFSLØR DEM i Kristeligt Dagblad d. 7/ og Kampen om Rusland og Hjælp Dialogcentret i Moskva i Den Nye Dialog nr og nr ). 19 Se s

19 er karakteristisk for henholdsvis nye religioner og religionsforskere. Ved at tage afstand fra de nye religioner og religionsforskerne skabes Aagaards (og Dialogcentrets) identitet ud fra det, der udelukkes, det vil sige som en modsætning til de andre. F.eks. udviser de andre kriminelle tendenser, begår overgreb, er uansvarlige, mangler kritisk distance, og deres grundmotivation er måske blot udsigten til en økonomisk gevinst. Implicit i disse konstruktioner af de nye religioners og religionsforskeres identiteter ligger det, at Aagaard repræsenterer en helt anden form for (positiv) adfærd og bevæggrund. Denne kontrast kommer også til udtryk i Aagaards gengivelse af to hændelser under retssagen. Først beskriver Aagaard, hvordan ISKCON-tilhængere på flere måder opførte sig aggressivt, bl.a. skulle en af dem have slået Dvorkin og råbt: sådan én som dig fortjener ikke at leve! (Aagaard 1997a:19). Efterfølgende beskriver Aagaard, hvordan han selv optrådte roligt og med overskud til at sprede en afslappende stemning (på en af de nye religioners bekostning): Da Scientology s hemmelige skrifter blev bragt på bane, fortalte jeg, at Scientology påstår, at den, der læser dem uden at være indviet, bliver alvorligt syg og måske dør. Havde jeg selv læst dem? Det måtte jeg svare ja til men tilføjede, at jeg end ikke var blevet forkølet af den grund. Munterheden i salen var markant og talende. (ibid.). Ved at genfortælle disse hændelser iscenesætter Aagaard sig selv, som den der er troværdig, og som kender sandheden om de andre, mens ISKCON-tilhængerne og scientologerne fremstår som utroværdige. Aagaards autoritet afspejles også i hans brug af mange objektive modaliteter og den høje grad af tilknytning til udsagnene, som vi har set i forbindelse med konstruktionen af de nye religioner og religionsforskerne. Dialogcentret og Aagaards identiteter er svære at adskille, da Aagaard jo er Dialogcentrets stifter, formand og den der kontrollerer Dialogcentrets udtalelser - og endvidere optræder han på vegne af Dialogcentret/Dialog Center International, når han deltager i konferencer i bl.a. Rusland. Aagaards konstruktion af sin egen identitet i Dialogcenter-regi er derfor også en konstruktion af Dialogcentrets identitet. I forbindelse med afsnittet Den russisk-ortodokse kirke skal vi se, hvordan Dialogcentrets identitet formuleres i relationen til den ortodokse kirke Rusland Dialogcentrets billede af de religiøse forhold i Rusland berøres kun ganske let i artiklen om retssagen, men det fremgår, at Aagaard ser retssagen i et perspektiv, der har med religions- og ytringsfrihed at gøre, og han taler også om den nødvendige religionskritik i Ruslands offentlige debat (Aagaard 1997a:18-19). I nogle af de andre artikler fra Den Nye Dialog kan man se, at Dialogcentret opfatter Rusland og de øvrige post-kommunistiske lande som værende under stor påvirkning af de nye religioner: Rusland og Østeuropa er 20 Se s

20 ifærd med at blive løbet over ende af nyreligiøse bevægelser (Meldgaard 1993) og disse lande bliver intenst hærget af nyreligioner (Aagaard 1997b:17). Som vi så i opgavens indledning, så mener Aagaard ligefrem, at man kan tale om kaotiske forhold i Rusland: Forholdene i Rusland er kaotiske allerede. Det er Det Vilde Vesten med modsat kompasretning. The Wild East kan imidlertid blive endnu vildere (Aagaard 1998a:23). Dialogcentret konstruerer et billede af Rusland, hvor landet fremstår som kaotisk, og hvor det bliver løbet over ende og intenst hærget af de nye religioner - altså en forholdsvis stor påvirkning. Dette signalerer, at relationen mellem de nye religioner og Rusland er problematisk og måske ligefrem farlig for Rusland. Disse forhold beskrives med kategoriske, objektive modaliteter og fremstår således som sandheden om situationen i Rusland. Derudover trækker Aagaard også interdiskursivt på fortællingen om opdagelsen og koloniseringen af Amerika Det Vilde Vesten idet han ved at trække på denne diskurs formulerer sin opfattelse af Rusland i dag: The Wild East Den russisk-ortodokse kirke I artiklen De påtrængende fremmede i Rusland antydes det, hvordan relationen mellem Dialogcentret og den russisk-ortodokse kirke har flere aspekter. Indledningsvis fortæller Aagaard, at Dvorkin er leder af Skt. Irenæuscentret, som er en integreret del af den russisk-ortodokse kirke: Patriarken af Moskva og hele Rusland, Alexei, stillede sig derfor bag Dvorkin og Dialogcentret, da det blev sagsøgt (Aagaard 1997a:18). Hvad det at stille sig bag indebærer, uddybes ikke nærmere, men det fremgår, at der en forbindelseskæde fra Aagaard og Dialogcentret, til Dvorkin og Skt. Irenæuscentret, der også beskrives som Dialogcentret i Moskva og videre til den russisk-ortodokse kirke, og det indikeres, at disse forskellige institutioner stod sammen i den aktuelle sag. Retssagen endte med en afvisning af anklagen, hvilket Aagaard ser som en vigtig sejr, men han har også visse betænkeligheder: Der er håb om en fri religionsstrid fremover på russisk område. Det vil dog afhænge af, om denne dom udlægges rigtigt. For den indebærer naturligvis, at også andre end de ortodokse kristne har ret til fri religionskritik. Denne frihed må også gælde andre kristne og naturligvis også de nyreligiøse. (Aagaard 1997a:19). Aagaard udtrykker altså en bekymring for, om den ortodokse kirke vil lade andre kristne (herunder Aagaard og Dialogcentret) komme til orde. Hvad Aagaard mener om denne bekymring, udtrykker han meget tydeligt. Ved hjælp af formuleringerne den indebærer naturligvis (som er en kategorisk, objektiv modalitet) og må også gælde andre kristne, slår Aagaard fast, at det er et faktum, at den russisk-ortodokse kirke ikke har ret til at begrænse andre kristnes religionskritik. De nye religioner skal også have denne ret, men deres ret modereres en 19

Kritisk diskursanalyse

Kritisk diskursanalyse Titel på præsentationen 1 Kritisk diskursanalyse Hvad er det? Og hvad kan den bruges til? 2 Titel på præsentationen Program 1. Præsentation af studieplanen gensidige forventninger 2. Oplæg kritisk diskursanalyse

Læs mere

Skriftlig genre i dansk: Kronikken

Skriftlig genre i dansk: Kronikken Skriftlig genre i dansk: Kronikken I kronikken skal du skrive om et emne ud fra et arbejde med en argumenterende tekst. Din kronik skal bestå af tre dele 1. Indledning 2. Hoveddel: o En redegørelse for

Læs mere

7.4 Folkekirken i tal 2012 Hvad Skjern siger om Folkekirkens fremtid

7.4 Folkekirken i tal 2012 Hvad Skjern siger om Folkekirkens fremtid 7.4 Folkekirken i tal 2012 Hvad Skjern siger om Folkekirkens fremtid Af Marie Vejrup Nielsen, lektor, Religionsvidenskab, Aarhus Universitet Når der skal skrives kirke og kristendomshistorie om perioden

Læs mere

Religion & Samfund (Resam) er en civilsamfundsorganisation, som faciliterer det positive indbyrdes møde mellem religiøse ledere i Danmark.

Religion & Samfund (Resam) er en civilsamfundsorganisation, som faciliterer det positive indbyrdes møde mellem religiøse ledere i Danmark. Q&A Religion & Samfund (Resam) er en civilsamfundsorganisation, som faciliterer det positive indbyrdes møde mellem religiøse ledere i Danmark. Resam tilvejebringer herudover fakta og viden samt understøtter

Læs mere

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Dæng dem til med fakta. Det betyder at du skal formidle den viden som du

Læs mere

Baggrunden for dilemmaspillet om folkedrab

Baggrunden for dilemmaspillet om folkedrab Baggrunden for dilemmaspillet om folkedrab Ideen med dilemmaspillet er at styrke elevernes refleksion over, hvilket ansvar og hvilke handlemuligheder man har, når man som borger, stat eller internationalt

Læs mere

Diskursteori, kommunikation, og udvikling

Diskursteori, kommunikation, og udvikling Diskursteori, kommunikation, og udvikling Program Introduktion til diskursteori og kommunikation som understøtter og skaber forandring CMM Coordinated management of meaning Forandringsteori som udviklingsredskab

Læs mere

- om at lytte med hjertet frem for med hjernen i din kommunikation med andre

- om at lytte med hjertet frem for med hjernen i din kommunikation med andre Empatisk lytning - om at lytte med hjertet frem for med hjernen i din kommunikation med andre Af Ianneia Meldgaard, cand. mag. Kursus- og foredragsholder og coach. www.qcom.dk Ikke Voldelig Kommunikation.

Læs mere

Danskerne, islam og muslimer Af professor Peter Nannestad, Institut for Statskundskab, Aarhus Universitet

Danskerne, islam og muslimer Af professor Peter Nannestad, Institut for Statskundskab, Aarhus Universitet Danskerne, islam og muslimer Af professor Peter Nannestad, Institut for Statskundskab, Aarhus Universitet Siden terrorangrebet den 11. september 2001 og Muhammed-krisen i 2005 er spørgsmålet om danskernes

Læs mere

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Det betyder at du skal formidle den viden som du er kommet i besiddelse

Læs mere

Trivselsrådgivning. Et kort referat af artiklen Værsgo at blive et helt menneske. Af Janne Flintholm Jensen

Trivselsrådgivning. Et kort referat af artiklen Værsgo at blive et helt menneske. Af Janne Flintholm Jensen Trivselsrådgivning Et kort referat af artiklen Værsgo at blive et helt menneske Af Janne Flintholm Jensen Roskilde Universitet Arbejdslivsstudier K1 August 2011 Det følgende indeholder et kort referat

Læs mere

Det er en fin og gennemført opdeling i bogen med de samme spørgsmål der behandles: Hvorfor forebygge? Opsporing og Motivation Indsatser

Det er en fin og gennemført opdeling i bogen med de samme spørgsmål der behandles: Hvorfor forebygge? Opsporing og Motivation Indsatser 4. december 2014 11/030104 LPED Høringsskema Håndbog om forebyggelse på ældreområdet Når du kommenterer på håndbogen vil vi bede dig være særligt opmærksom på følgende spørgsmål i relation til det fagområde

Læs mere

TIL. ARBEJDSOPGAVER UDARBEJDET AF: Charlotte Sørensen lærer v. Morten Børup Skolen, Skanderborg DANMARK I DEN KOLDE KRIG

TIL. ARBEJDSOPGAVER UDARBEJDET AF: Charlotte Sørensen lærer v. Morten Børup Skolen, Skanderborg DANMARK I DEN KOLDE KRIG TIL ELEV E N DANMARK I DEN KOLDE KRIG ARBEJDSOPGAVER UDARBEJDET AF: Charlotte Sørensen lærer v. Morten Børup Skolen, Skanderborg 1 ELEVARK 1 INTRODUKTION Du skal arbejde med emnet Danmark i den kolde krig

Læs mere

Det fællesskabende møde. om forældresamarbejde i relationsperspektiv. Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen

Det fællesskabende møde. om forældresamarbejde i relationsperspektiv. Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen Det fællesskabende møde om forældresamarbejde i relationsperspektiv Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen Lysten til samarbejde udvikles gennem oplevelsen af at blive taget alvorligt og at have indflydelse

Læs mere

Religion C. 1. Fagets rolle

Religion C. 1. Fagets rolle Religion C 1. Fagets rolle Faget religion beskæftiger sig hovedsageligt med eskimoisk religion og verdensreligionerne, og af disse er kristendom, herunder det eskimoisk-kristne tros- og kulturmøde, obligatorisk.

Læs mere

Læsevejledning til Den etiske fordring, Kap. X,1(Instansen i fordringen) og XII (Fordringens uopfyldelighed og Jesu forkyndelse)

Læsevejledning til Den etiske fordring, Kap. X,1(Instansen i fordringen) og XII (Fordringens uopfyldelighed og Jesu forkyndelse) Læsevejledning til Den etiske fordring, Kap. X,1(Instansen i fordringen) og XII (Fordringens uopfyldelighed og Jesu forkyndelse) I kap. X,1 hævder Løgstrup, at vor tilværelse rummer en grundlæggende modsigelse,

Læs mere

Den nye frihedskamp Grundlovstale af Mette Frederiksen

Den nye frihedskamp Grundlovstale af Mette Frederiksen Den nye frihedskamp Grundlovstale af Mette Frederiksen Hvert år mødes vi for at fejre grundloven vores forfatning. Det er en dejlig tradition. Det er en fest for demokratiet. En fest for vores samfund.

Læs mere

TIMOTHY KELLER. Glem dig selv FRIHED FRA SELVBEDØMMELSE

TIMOTHY KELLER. Glem dig selv FRIHED FRA SELVBEDØMMELSE TIMOTHY KELLER Glem dig selv FRIHED FRA SELVBEDØMMELSE Indhold Friheden ved selvforglemmelse... 7 1. Det menneskelige egos naturlige tilstand... 15 2. En forvandlet selvopfattelse... 25 3. Sådan kan din

Læs mere

Ledelseskommunikationens

Ledelseskommunikationens MARIANNE WOLFF LUNDHOLT ANETTE ULDALL Ledelseskommunikationens værktøjskasse INDHOLD FORORD 3 INTRODUKTION 4 LEDELSESKOMMUNIKATIONENS VÆRKTØJSKASSE 6 Målgruppe 8 Formål 10 Budskab 10 Forventede reaktioner

Læs mere

I DAG: 1) At skrive et projekt 2) Kritisk metodisk refleksion

I DAG: 1) At skrive et projekt 2) Kritisk metodisk refleksion HEJ I DAG: 1) At skrive et projekt 2) Kritisk metodisk refleksion M Hvem er vi og hvad er vores erfaring? Majken Mac Christiane Spangsberg Spørgsmål KRITISK? METODE? REFLEKSION? M KRITISK METODISK REFLEKSION

Læs mere

Mange føler, at det handler om, hvem man vil være i hus

Mange føler, at det handler om, hvem man vil være i hus Dominique Bouchet Syddansk Universitet Mange føler, at det handler om, hvem man vil være i hus sammen med. 1 Måden, hvorpå et samfund forholder sig til det nye, er et udtryk for dette samfunds kultur.

Læs mere

Diskursanalyse - Form over for kontekst Mentalitetshistorie Begrebshistorie Hvad kan man bruge diskursanalysen til?

Diskursanalyse - Form over for kontekst Mentalitetshistorie Begrebshistorie Hvad kan man bruge diskursanalysen til? Diskursanalyse - Form over for kontekst Når vi laver diskursanalyser, undersøger vi sprogbrugen i kilderne. I forhold til en traditionel sproglig analyse ser man på, hvilket betydningsområder sproget foregår

Læs mere

Potentiale Den gensidige tillid vokser med tillid Mistilliden lever også af tillid som den tærer på

Potentiale Den gensidige tillid vokser med tillid Mistilliden lever også af tillid som den tærer på Af Cand. Phil. Steen Ole Rasmussen d.9/5 2012 Potentiale Den gensidige tillid vokser med tillid Mistilliden lever også af tillid som den tærer på Det er ikke sikkert, at verden bliver ved med at bestå.

Læs mere

At the Moment I Belong to Australia

At the Moment I Belong to Australia At the Moment I Belong to Australia En antropologisk analyse af den religiøse- og etniske identitets betydning for tilhørsforholdet til Palæstina og Australien blandt palæstinensisk kristne immigranter

Læs mere

Fremstillingsformer i historie

Fremstillingsformer i historie Fremstillingsformer i historie DET BESKRIVENDE NIVEAU Et referat er en kortfattet, neutral og loyal gengivelse af tekstens væsentligste indhold. Du skal vise, at du kan skelne væsentligt fra uvæsentligt

Læs mere

DEN NY VERDEN 2006:4 Menneskerettighederne - brugt og misbrugt

DEN NY VERDEN 2006:4 Menneskerettighederne - brugt og misbrugt DEN NY VERDEN 2006:4 Menneskerettighederne - brugt og misbrugt 1 Henrik Nielsen Boganmeldelse Harri Englund: Prisoners of Freedom. Human Rights and the African Poor Antropologen Harri Englund har med Prisoners

Læs mere

Almen studieforberedelse Rosborg gymnasium 9. oktober 2009 Anne Louise (LE) Chresten Klit (CK) Catharina, Astrid og Malene, 3.a. Rejser.

Almen studieforberedelse Rosborg gymnasium 9. oktober 2009 Anne Louise (LE) Chresten Klit (CK) Catharina, Astrid og Malene, 3.a. Rejser. Synopsis Flugten fra DDR til BRD Synopsis handler om flugten fra DDR til BRD, samt hvilke forhold DDR har levet under. Det er derfor også interessant at undersøge forholdende efter Berlinmurens fald. Jeg

Læs mere

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Dæng dem til med fakta! Det betyder at du skal formidle den viden som du

Læs mere

Interessebaseret forhandling og gode resultater

Interessebaseret forhandling og gode resultater og gode resultater Af Poul Kristian Mouritsen, mindbiz Indledning Ofte anser vi forhandling for en hård og ubehagelig kommunikationsdisciplin. Faktisk behøver det ikke være sådan og hvis vi kigger os omkring,

Læs mere

Statskundskab. Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen

Statskundskab. Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen Statskundskab Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen På spørgsmålet: Hvad er "politologi"? kan der meget kort svares, at politologi er "læren om politik" eller det videnskabelige studium af politik.

Læs mere

Vidensbegreber vidensproduktion dokumentation, der er målrettet mod at frembringer viden

Vidensbegreber vidensproduktion dokumentation, der er målrettet mod at frembringer viden Mar 18 2011 12:42:04 - Helle Wittrup-Jensen 25 artikler. Generelle begreber dokumentation information, der indsamles og organiseres med henblik på nyttiggørelse eller bevisførelse Dokumentation af en sag,

Læs mere

Seksuelle krænkeres barrierer

Seksuelle krænkeres barrierer Seksuelle krænkeres barrierer - mod at gennemføre et seksuelt overgreb på et barn Af psykolog Kuno Sørensen / Red Barnet Fire forhåndsbetingelser Det er en udbredt misforståelse, at seksuelle overgreb

Læs mere

FORKORTET SAMMENFATNING AF DE PÆDAGOGISKE DAGE HØJSKOLEPÆDAGOGISK UDVIKLINGSPAPIR

FORKORTET SAMMENFATNING AF DE PÆDAGOGISKE DAGE HØJSKOLEPÆDAGOGISK UDVIKLINGSPAPIR FORKORTET SAMMENFATNING AF DE PÆDAGOGISKE DAGE HØJSKOLEPÆDAGOGISK UDVIKLINGSPAPIR Dette er en stærkt forkortet version af det samlede notat fra de pædagogiske dage. Den forkortede version omridser i korte

Læs mere

Den demokratiske samtale: utilstrækkelig opdragelse til demokrati

Den demokratiske samtale: utilstrækkelig opdragelse til demokrati www.folkeskolen.dk januar 2005 Den demokratiske samtale: utilstrækkelig opdragelse til demokrati DEMOKRATIPROJEKT. Lærerne fokuserer på demokratiet som en hverdagslivsforeteelse, mens demokratisk dannelse

Læs mere

Grundtvig som samfundsbygger

Grundtvig som samfundsbygger 1 Grundtvig som samfundsbygger af Ove K. Pedersen Grundtvig som samfundsbygger af Ove K. Pedersen Professor i Komparativ Politisk Økonomi Department of Business and Politics, Copenhagen Business School.

Læs mere

I LYSETS TJENESTE. nye religiøse og spirituelle grupper i Danmark RENÉ DYBDAL PEDERSEN

I LYSETS TJENESTE. nye religiøse og spirituelle grupper i Danmark RENÉ DYBDAL PEDERSEN I LYSETS TJENESTE nye religiøse og spirituelle grupper i Danmark RENÉ DYBDAL PEDERSEN I N D H O L D Forord.............................................................5 1. At definere det nye...........................................11

Læs mere

Præsten: fanget mellem eliten og medlemmerne - Anne Lundahl Mauritsen - TOTEM nr. 38, efterår Side 1 af 7 TOTEM

Præsten: fanget mellem eliten og medlemmerne - Anne Lundahl Mauritsen - TOTEM nr. 38, efterår Side 1 af 7 TOTEM 2016 - Side 1 af 7 TOTEM Tidsskrift ved Religionsvidenskab, Institut for Kultur og Samfund, Aarhus Universitet Nummer 38, efterår 2016 Tidsskriftet og forfatterne, 2016 Moderne Kristendom Præsten: fanget

Læs mere

endegyldige billede af, hvad kristen tro er, er siger nogen svindende. Det skal jeg ikke gøre mig til dommer over.

endegyldige billede af, hvad kristen tro er, er siger nogen svindende. Det skal jeg ikke gøre mig til dommer over. Mariæ Bebudelsesdag, den 25. marts 2007. Frederiksborg slotskirke kl. 10. Tekster: Es. 7,10-14: Lukas 1,26-38. Salmer: 71 434-201-450-385/108-441 - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - -

Læs mere

Sta Stem! ga! - hvordan far vi et bedre la eringmiljo? O M

Sta Stem! ga! - hvordan far vi et bedre la eringmiljo? O M o Sta Stem! ga! o - hvordan far vi et bedre la eringmiljo? / o T D A O M K E R I Indhold En bevægelsesøvelse hvor eleverne får mulighed for aktivt og på gulvet at udtrykke holdninger, fremsætte forslag

Læs mere

At positionere sig som vejleder. Vejlederuddannelsen, Skole- og dagtilbudsafdelingen, 2013-2014. Dagens program

At positionere sig som vejleder. Vejlederuddannelsen, Skole- og dagtilbudsafdelingen, 2013-2014. Dagens program At positionere sig som vejleder Vejlederuddannelsen, Skole- og dagtilbudsafdelingen, 2013-2014 Dagens program 14.00: Velkommen og opfølgning på opgave fra sidst 14.20: Oplæg om diskurs og positionering

Læs mere

Artikler

Artikler 1 af 5 09/06/2017 13.54 Artikler 25 artikler. viden Generel definition: overbevisning, der gennem en eksplicit eller implicit begrundelse er sandsynliggjort sand dokumentation Generel definition: information,

Læs mere

Dåben og dåbsritualets historie af Christian Thodberg

Dåben og dåbsritualets historie af Christian Thodberg Tidsskriftet Fønix, Årgang 2018, s. 237 240 Dåben og dåbsritualets historie af Christian Thodberg Martin Bendixen Rønkilde, sognepræst Sankt Nicolai Kirke, Kolding Dette værk er licenseret under en Creative

Læs mere

IDENTITETSDANNELSE. - en pædagogisk udfordring

IDENTITETSDANNELSE. - en pædagogisk udfordring IDENTITETSDANNELSE - en pædagogisk udfordring DAGENS PROGRAM I. Identitet i et systemisk og narrativt perspektiv II. III. Vigtigheden af at forholde sig til identitet i en pædagogisk kontekst Identitetsopbyggende

Læs mere

Forlaget BB KULTUR. Påvirkninger fra græske myter H.C. Andersen og far og mor.

Forlaget BB KULTUR. Påvirkninger fra græske myter H.C. Andersen og far og mor. Påvirkninger fra græske myter H.C. Andersen og far og mor. Med afsløring af de psykologiske spil, der spilles i familien og på arbejdspladsen. Forlaget BB KULTUR 1 KOPI eller ÆGTE Bodil Brændstrup, 2009

Læs mere

SSO eksempler på den gode indledning, den gode konklusion samt brug af citat og litteraturhenvisninger i teksten

SSO eksempler på den gode indledning, den gode konklusion samt brug af citat og litteraturhenvisninger i teksten Materiale til værkstedstimer 2. år, elever og lærere Side 1 af 5 SSO eksempler på den gode indledning, den gode konklusion samt brug af citat og litteraturhenvisninger i teksten Materialet viser eksempler

Læs mere

KRISTENDOMSUNDERVISNINGEN BETYDER NOGET

KRISTENDOMSUNDERVISNINGEN BETYDER NOGET KRISTENDOMSUNDERVISNINGEN BETYDER NOGET Folkeskolefaget kristendomskundskab diskuteres hyppigt. Tit formuleres forestillinger om undervisningen i faget, fx at der undervises for lidt i kristendom, for

Læs mere

Indledning. Pædagogikkens væsen. Af Dorit Ibsen Vedtofte

Indledning. Pædagogikkens væsen. Af Dorit Ibsen Vedtofte Forord Pædagogik for sundhedsprofessionelle er i 2. udgaven gennemskrevet og suppleret med nye undersøgelser og ny viden til at belyse centrale pædagogiske begreber, der kan anvendes i forbindelse med

Læs mere

Der er elementer i de nyateistiske aktiviteter, som man kan være taknemmelig for. Det gælder dog ikke retorikken. Må-

Der er elementer i de nyateistiske aktiviteter, som man kan være taknemmelig for. Det gælder dog ikke retorikken. Må- Introduktion Fra 2004 og nogle år frem udkom der flere bøger på engelsk, skrevet af ateister, som omhandlede Gud, religion og kristendom. Tilgangen var usædvanlig kritisk over for gudstro og kristendom.

Læs mere

Op- og nedtrappende adfærd

Op- og nedtrappende adfærd Op- og nedtrappende adfærd Konflikthåndteringsstile Høj Grad af egen interesse/ Interesse for sig selv Lav 1. Konkurrerende Konfronterende 2. Undvigende (Undertrykker modsætninger) 5. Kompromis (Begge

Læs mere

Skrive-/fototeam. SKRIVE & FOTO // KLF, Kirke & Medier

Skrive-/fototeam. SKRIVE & FOTO // KLF, Kirke & Medier Skrive-/fototeam Fortæl hele KLF, Kirke & Medier, hvad vi laver. Tag med til arrangementer eller følg med i debatter, og lav en artikel til hjemmesiden og nyhedsbrevet. Hvorfor har KLF et skrive/foto-team

Læs mere

Forandringer i et menneskes liv sker igennem dets relation til andre mennesker. Derfor er det fornuftigt - eller måske bare naturligt - at drage de

Forandringer i et menneskes liv sker igennem dets relation til andre mennesker. Derfor er det fornuftigt - eller måske bare naturligt - at drage de Frirum for forældre Hvis man rykker i den ene side af en uro, kommer hele uroen i ubalance. Sådan er det også i en familie, når familiens unge får problemer med rusmidler. Skal balancen genoprettes, giver

Læs mere

DIO. Faglige mål for Studieområdet DIO (Det internationale område)

DIO. Faglige mål for Studieområdet DIO (Det internationale område) DIO Det internationale område Faglige mål for Studieområdet DIO (Det internationale område) Eleven skal kunne: anvende teori og metode fra studieområdets fag analysere en problemstilling ved at kombinere

Læs mere

NÅR ORGANISATIONSFORTÆLLINGEN BLIVER DEMOKRATISK - OM AT ARBEJDE MED MED- OG MODFORTÆLLINGER

NÅR ORGANISATIONSFORTÆLLINGEN BLIVER DEMOKRATISK - OM AT ARBEJDE MED MED- OG MODFORTÆLLINGER NÅR ORGANISATIONSFORTÆLLINGEN BLIVER DEMOKRATISK - OM AT ARBEJDE MED MED- OG MODFORTÆLLINGER WORKSHOP VED ph.d., lektor ved institut for erhvervskommunikation tsj@bcom.au.dk Info-netværkskonferencen 2015

Læs mere

Hvordan en stat bør vægte hensynet til minoritetsgrupper med en kvindeundertrykkende kulturel praksis mod hensynet til kvinders generelle

Hvordan en stat bør vægte hensynet til minoritetsgrupper med en kvindeundertrykkende kulturel praksis mod hensynet til kvinders generelle Hvordan en stat bør vægte hensynet til minoritetsgrupper med en kvindeundertrykkende kulturel praksis mod hensynet til kvinders generelle rettigheder. 1 Prolog Jeg vil i denne opgave se på, hvordan en

Læs mere

6 FOREDRAG AF JES DIETRICH.

6 FOREDRAG AF JES DIETRICH. 6 FOREDRAG AF JES DIETRICH. Dette er en oversigt over de foredrag som jeg tilbyder. Der er for tiden 6 foredrag, og de er alle baseret på min bog Menneskehedens Udviklingscyklus, og på www.menneskeogudvikling.dk

Læs mere

Et par håndbøger for naturfagslærere

Et par håndbøger for naturfagslærere 96 Ole Goldbech Et par håndbøger for naturfagslærere Ole Goldbech, UCC Anmeldelse af Naturfagslærerens håndbog, Erland Andersen, Lisbeth Bering, Iben Dalgaard, Jens Dolin, Sebastian Horst, Trine Hyllested,

Læs mere

I 4.-6.-klaser arbejdes der hen mod, at eleverne får et mere bevidst forhold til at anvende faglige begreber og det religiøse sprogs virkemidler.

I 4.-6.-klaser arbejdes der hen mod, at eleverne får et mere bevidst forhold til at anvende faglige begreber og det religiøse sprogs virkemidler. I 4.-6.-klaser arbejdes der hen mod, at eleverne får et mere bevidst forhold til at anvende faglige begreber og det religiøse sprogs virkemidler. Det skal medvirke til, at eleverne bliver i stand til at

Læs mere

strategi drejer sig om at udvælge de midler, processer og de handlinger, der gør det muligt at nå det kommunikationsmæssige mål. 2

strategi drejer sig om at udvælge de midler, processer og de handlinger, der gør det muligt at nå det kommunikationsmæssige mål. 2 KOMMUNIKATIONSSTRATEGIENS TEORETISKE FUNDAMENT I den litteratur, jeg har haft adgang til under tilblivelsen af denne publikation, har jeg ikke fundet nogen entydig definition på, hvad en kommunikationsstrategi

Læs mere

Hvad er socialkonstruktivisme?

Hvad er socialkonstruktivisme? Hvad er socialkonstruktivisme? Af: Niels Ebdrup, Journalist 26. oktober 2011 kl. 15:42 Det multikulturelle samfund, køn og naturvidenskaben. Konstruktivisme er en videnskabsteori, som har enorm indflydelse

Læs mere

Dilemmaer i den psykiatriske hverdag Sprog, patientidentiteter og brugerinddragelse. Agnes Ringer

Dilemmaer i den psykiatriske hverdag Sprog, patientidentiteter og brugerinddragelse. Agnes Ringer Dilemmaer i den psykiatriske hverdag Sprog, patientidentiteter og brugerinddragelse Agnes Ringer Disposition Om projektet Teoretisk tilgang og design De tre artikler 2 temaer a) Effektivitetsidealer og

Læs mere

Skriftligt dansk. Taksonomiske niveauer og begreber. Redegørelse

Skriftligt dansk. Taksonomiske niveauer og begreber. Redegørelse Skriftligt dansk Taksonomiske niveauer og begreber Redegørelse En redegørelse er en fokuseret og forklarende gengivelse af noget, fx synspunkter i en tekst, fakta om en litteraturhistorisk periode eller

Læs mere

Hvad er værdibaseret ledelse?

Hvad er værdibaseret ledelse? 6 min. 14,174 Hvad er værdibaseret ledelse? Indførelsen af et klart formuleret værdigrundlag har i mange organisationer været svaret på at få skabt en fleksibel styringsramme, der åbner mulighed for løsninger

Læs mere

Konflikttrappen. 'Konflikttrappen' er en bredt anerkendt model til forståelse af hvordan konflikter trappes op og ned.

Konflikttrappen. 'Konflikttrappen' er en bredt anerkendt model til forståelse af hvordan konflikter trappes op og ned. Konflikttrappen 'Konflikttrappen' er en bredt anerkendt model til forståelse af hvordan konflikter trappes op og ned. Beskrivelsen her er fra arbejdsmiljøweb.dk, en fællesinformation fra arbejdsgivere

Læs mere

En analyse af den danske borgerlønsdebat 1977-97. 1. Oversigt over den danske borgerlønsdebat

En analyse af den danske borgerlønsdebat 1977-97. 1. Oversigt over den danske borgerlønsdebat 8.0 Christensen/Borgerløn 10/03/05 13:52 Page 209 Del II Den historiske fortælling En analyse af den danske borgerlønsdebat 1977-97 1. Oversigt over den danske borgerlønsdebat Med det udviklede borgerlønsbegreb,

Læs mere

Rollespil for konfirmander

Rollespil for konfirmander Rollespil for konfirmander Rollespillerne er gode til at presse konfirmanderne og sætte dem i nogle situationer, som vi ikke kan. Hvis vi som præster gjorde det samme, så ville det ikke virke. De er unge

Læs mere

Færdigheds- og vidensmål Læringsmål Tegn på læring kan være

Færdigheds- og vidensmål Læringsmål Tegn på læring kan være TPL-skema USH6 kap. Tro og tanker Livsfilosofi og etik (Fase ) Eleven kan, i skrift og tale, udtrykke sig nuanceret om grundlæggende tilværelsesspørgsmål i relation til den religiøse dimensions betydning

Læs mere

VINCENT HENDRICKS: VI ER NØDT TIL AT DROPPE DET MEGET LEMFÆLDIGE FORHOLD TIL INFORMATION

VINCENT HENDRICKS: VI ER NØDT TIL AT DROPPE DET MEGET LEMFÆLDIGE FORHOLD TIL INFORMATION VINCENT HENDRICKS: VI ER NØDT TIL AT DROPPE DET MEGET LEMFÆLDIGE FORHOLD TIL INFORMATION 08.12.2013 Hvis man har et alt for lemfældigt forhold til sandhed, så har man også et alt for lemfældigt forhold

Læs mere

Interviewguide lærere med erfaring

Interviewguide lærere med erfaring Interviewguide lærere med erfaring Indledningsvist til interviewer Først og fremmest vi vil gerne sige dig stor tak for din deltagelse, som vi sætter stor pris på. Inden vi går i gang med det egentlige

Læs mere

Auto Illustrator Digital æstetik: Analyse Skriveøvelse 1

Auto Illustrator Digital æstetik: Analyse Skriveøvelse 1 Auto Illustrator Digital æstetik: Analyse Skriveøvelse 1 Marie Louise Juul Søndergaard, DD2010 Studienr. 20104622 Anslag: 11.917 Indholdsfortegnelse INDLEDNING 2 AUTO ILLUSTRATOR 2 METAFORER OG METONYMIER

Læs mere

Social kapital og mediernes indflydelse på deltagerdemokratiet

Social kapital og mediernes indflydelse på deltagerdemokratiet Social kapital og mediernes indflydelse på deltagerdemokratiet Jeg vil i denne synopsis tegne et billede af forholdet mellem social kapital som et vigtigt aspekt for et velfungerende demokrati, og forholde

Læs mere

Folkekirken under forandring

Folkekirken under forandring Folkekirken under forandring Af Louise Theilgaard Denne artikel omhandler bachelorprojektet med titlen Folkekirken under forandring- En analyse af udvalgte aktørers selvforståelse i en forandringsproces

Læs mere

Samtaler i udvikling. Både ledere og medarbejdere sætter pris på at selve samtalen finder sted, men ikke altid den måde, den finder sted på.

Samtaler i udvikling. Både ledere og medarbejdere sætter pris på at selve samtalen finder sted, men ikke altid den måde, den finder sted på. Samtaler i udvikling Dette er et uddrag fra bogen Samtaler i udvikling. Kapitlet giver en praktisk anvisning til samtaler med medarbejdere og teams, hvor der anvendes løsningsfokuserede spørgsmål og inspiration

Læs mere

Bilag lektion 1: Sociologisk begrebsramme

Bilag lektion 1: Sociologisk begrebsramme Bilag lektion 1: Sociologisk begrebsramme Medierne fremhæver ofte religion og ideologi som de væsentligste forklarende faktorer for, at unge mennesker tiltrækkes af ekstremistiske miljøer og radikaliseres.

Læs mere

Dansk-historieopgaven (DHO) skrivevejledning

Dansk-historieopgaven (DHO) skrivevejledning Dansk-historieopgaven (DHO) skrivevejledning Indhold Formalia, opsætning og indhold... Faser i opgaveskrivningen... Første fase: Idéfasen... Anden fase: Indsamlingsfasen... Tredje fase: Læse- og bearbejdningsfasen...

Læs mere

Indhold. Del 1 Kulturteorier. Indledning... 11

Indhold. Del 1 Kulturteorier. Indledning... 11 Indhold Indledning... 11 Del 1 Kulturteorier 1. Kulturbegreber... 21 Ordet kultur har mange betydninger. Det kan både være en sektion i avisen og en beskrivelse af menneskers måder at leve. Hvordan kultur

Læs mere

Kodes for én kategori. Kodes for én kategori. Fremgår i toppen af artiklen. Skrives dd.mm.åå

Kodes for én kategori. Kodes for én kategori. Fremgår i toppen af artiklen. Skrives dd.mm.åå V1. Udgiver 1 = Politiken 2 = Jyllands-Posten 3 = Berlingske 4 = Information 5 = Weekendavisen 6 = Nyhedsbureau V2. Længde i ord 11 = Kort (0-500) 12 = Mellem (501-1000) 13 = Lang (1001

Læs mere

Bilag 1.1 Udsagn fra Mads Bryde Andersen, Radio- og tv-nævnet

Bilag 1.1 Udsagn fra Mads Bryde Andersen, Radio- og tv-nævnet Bilag 1.1 Udsagn fra Mads Bryde Andersen, Organisation/virksomhed: Respondent navn og titel: Mads Bryde Andersen, formand Dato for interview: Del 1 og 2: 10-05-2016. Del 3: 12-05-2016 Formanden for Radio-og

Læs mere

Pædagogisk referenceramme

Pædagogisk referenceramme Pædagogisk referenceramme ITC, Lyngtoften og Fændediget Juni 2018 Pædagogisk referenceramme Indledning For at sikre kvaliteten i det pædagogiske arbejde, arbejdes der ud fra en fælles pædagogisk referenceramme,

Læs mere

Rapport om brugerevaluering af pilotprojektet Bedre Breve i Stevns Kommune

Rapport om brugerevaluering af pilotprojektet Bedre Breve i Stevns Kommune Rapport om brugerevaluering af pilotprojektet Bedre Breve i Stevns Kommune Lektor Karsten Pedersen, Center for Magt, Medier og Kommunikion, kape@ruc.dk RUC, oktober 2014 2 Resume De nye breve er lettere

Læs mere

Vildledning er mere end bare er løgn

Vildledning er mere end bare er løgn Vildledning er mere end bare er løgn Fake News, alternative fakta, det postfaktuelle samfund. Vildledning, snyd og bedrag fylder mere og mere i nyhedsbilledet. Både i form af decideret falske nyhedshistorier

Læs mere

vederfarelser. overtro.

vederfarelser. overtro. Prædiken 10 søndag efter Trinitatis, 2. tekstrække, Matth. 11,16-24. bemærket vistnok ikke fordi, der er lagt op til, at det skal gå Sodoma særligt tåleligt. Kanske at sådanne udsagn skurrer noget i ørene.

Læs mere

Hvad er skriftlig samfundsfag. Redegør

Hvad er skriftlig samfundsfag. Redegør Hvad er skriftlig samfundsfag... 2 Redegør... 2 Angiv og argumenter... 2 Opstil hypoteser... 3 Opstil en model... 4 HV-ord, tabellæsning og beregninger... 5 Undersøg... 6 Sammenlign synspunkter... 7 Diskuter...

Læs mere

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Dæng dem til med fakta! Det betyder at du skal formidle den viden som du

Læs mere

Slaget på Fælleden Gør din pligt - kræv din ret! Elevopgaver

Slaget på Fælleden Gør din pligt - kræv din ret! Elevopgaver Slaget på Fælleden Gør din pligt - kræv din ret! Elevopgaver 1 Konfrontationen 5. maj 1872 Opgave 1 Hvad sker der søndag den 5. maj 1872 på Nørre Fælled i København? Opgave 2 Billedet af Slaget på Fælleden,

Læs mere

Nr. Lyndelse Friskole En levende friskole gennem 143 år

Nr. Lyndelse Friskole En levende friskole gennem 143 år Nr. Lyndelse Friskole En levende friskole gennem 143 år Værdigrundlag. Fællesskab. På Nr. Lyndelse Friskole står fællesskabet i centrum, og ud fra det forstås alle væsentlige aspekter i skolens arbejde.

Læs mere

Ledelse af frivillige

Ledelse af frivillige Køb bøgerne i dag Ledelse af frivillige V/ Sociolog og forfatter Foredragsholder og konsulent i Ledfrivillige.dk Grundlægger af RETRO og Yogafaith Danmark giver dig redskaber og inspiration til ledelsesopgaven

Læs mere

Det fleksible fællesskab

Det fleksible fællesskab Kultur Det fleksible fællesskab Kirsten Hastrup unı vers Kultur Det fleksible fællesskab Kultur Det fleksible fællesskab Af Kirsten Hastrup unıvers Kultur Det fleksible fællesskab er sat med Adobe Garamond

Læs mere

Aalborg Universitet, Institut for Architektur&Design Gammel Torv 6 9000 Aalborg. 9. semester, 2003. Videnskabsteori. Jeppe Schmücker Skovmose

Aalborg Universitet, Institut for Architektur&Design Gammel Torv 6 9000 Aalborg. 9. semester, 2003. Videnskabsteori. Jeppe Schmücker Skovmose Videnskabsteori Aalborg Universitet, Institut for Architektur&Design Gammel Torv 6 9000 Aalborg 9. semester, 2003 Titel: Videnskabsteori Jeppe Schmücker Skovmose Videnskabsteori Udgangspunktet for opgaven

Læs mere

Til underviseren. Formålet med Sex er Guds idé

Til underviseren. Formålet med Sex er Guds idé Formålet med Sex er Guds idé Sex er Guds idé er blevet til for at imødekomme ønsket om et grundigt og nutidigt redskab til lærere, forkyndere, klubledere og ungdomskonsulenter, der skal vejlede kristne

Læs mere

PARLØR TIL FOLKETINGS- VALGET

PARLØR TIL FOLKETINGS- VALGET PARLØR TIL FOLKETINGS- VALGET 2015 Parlør til Folketingsvalget 2015 Forskellen på det, man siger, og det, man mener Vi oplever, at politikerne i dag befinder sig i en virkelighed langt fra vores. At de

Læs mere

Slide 1. Slide 2. Slide 3. Definition på konflikt. Grundantagelser. Paradigmer i konfliktløsning

Slide 1. Slide 2. Slide 3. Definition på konflikt. Grundantagelser. Paradigmer i konfliktløsning Slide 1 Paradigmer i konfliktløsning Kilde: Vibeke Vindeløv, Københavns Universitet Slide 2 Grundantagelser En forståelse for konflikter som et livsvilkår En tillid til at parterne bedst selv ved, hvad

Læs mere

Kort om mig. Hvad er det der gør, at nogen og noget lykkes i fællesskab? Faglige baggrund Psykolog fra Københavns Universitet

Kort om mig. Hvad er det der gør, at nogen og noget lykkes i fællesskab? Faglige baggrund Psykolog fra Københavns Universitet Kort om mig Faglige baggrund Psykolog fra Københavns Universitet Arbejder med Strategisk og brugercentreret innovation Teori U Psykisk arbejdsmiljø, konflikter og trivsel Hvad er det der gør, at nogen

Læs mere

Integreret tosprogethed vej en til integration

Integreret tosprogethed vej en til integration Integreret tosprogethed vej en til integration AF ALLAN TOLLE OG JANUS MØLLER Menneskers sprog har en kommunikativ funktion, og fælles sprog er en forudsætning for at få samfund til at fungere. Desuden

Læs mere

Workshop: Talepædagogisk rapportskrivning

Workshop: Talepædagogisk rapportskrivning Workshop: Talepædagogisk rapportskrivning FTHF s efteruddannelseskursus 17.9.2015 1 Oplæg og dialog om centrale fokuspunkter og dilemmaer i rapportskrivning. Hvordan kan tale-hørelæreren forme sin rapport,

Læs mere

1.0 FORMELLE KRAV... 2 2.0 HVORDAN OPGAVENS OPBYGNING... 2

1.0 FORMELLE KRAV... 2 2.0 HVORDAN OPGAVENS OPBYGNING... 2 SRO-opgaven - opbygning, formalia, ideer og gode råd Indhold 1.0 FORMELLE KRAV... 2 2.0 HVORDAN OPGAVENS OPBYGNING... 2 2.1 OPBYGNING/STRUKTUR... 2 2.2 FORSIDE... 2 2.3 INDHOLDSFORTEGNELSE... 3 2.4 INDLEDNING...

Læs mere

Causal Factors of Radicalisation. Af forskningsenheden Transnational Terrorism, Security & the Rule of Law.

Causal Factors of Radicalisation. Af forskningsenheden Transnational Terrorism, Security & the Rule of Law. Causal Factors of Radicalisation. Af forskningsenheden Transnational Terrorism, Security & the Rule of Law. Med udgangspunkt i kritikken af eksisterende radikaliseringsmodeller præsenterer rapporten en

Læs mere

NYT BLOD Flygtningestrømmen er en gave til konkurrencestaten Af Michael Bræmer @MichaelBraemer Fredag den 29. januar 2016, 05:00

NYT BLOD Flygtningestrømmen er en gave til konkurrencestaten Af Michael Bræmer @MichaelBraemer Fredag den 29. januar 2016, 05:00 Flygtningestrømmen er en gave til konkurrencestaten - UgebrevetA4.dk 28-01-2016 22:45:42 NYT BLOD Flygtningestrømmen er en gave til konkurrencestaten Af Michael Bræmer @MichaelBraemer Fredag den 29. januar

Læs mere

Formalia KS på Svendborg Gymnasium og HF

Formalia KS på Svendborg Gymnasium og HF Formalia KS på Svendborg Gymnasium og HF Til mundtlig eksamen i KS skal kursisterne udarbejde et eksamensprojekt i form af en synopsis. En synopsis er et skriftligt oplæg, der bruges i forbindelse med

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin maj-juni 2012 Institution VUC Holstebro-Lemvig-Struer Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Hf/hfe Religion

Læs mere

RETNINGSLINIER FOR KAMPE SPILLET UDEN DOMMER - opdateret d. 15. marts 2010

RETNINGSLINIER FOR KAMPE SPILLET UDEN DOMMER - opdateret d. 15. marts 2010 RETNINGSLINIER FOR KAMPE SPILLET UDEN DOMMER - opdateret d. 15. marts 2010 Generelle retningslinjer for Referees/referee assistenten der virker ved turneringer hvor der spilles kampe spillet uden dommer:

Læs mere