lige muligheder for alle altid I job med nedsat syn Glæde over nye fleksjob-ambassadører Blev ansat på ti minutter

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "lige muligheder for alle altid I job med nedsat syn Glæde over nye fleksjob-ambassadører Blev ansat på ti minutter"

Transkript

1 2012 Magasin om det rummelige arbejdsmarked Nr. 22 december 6. årgang lige muligheder for alle altid I job med nedsat syn Glæde over nye fleksjob-ambassadører Blev ansat på ti minutter

2 Indhold Fleksicurity nr. 22, december 2012 magasin om det rummelige arbejdsmarked Fuld kraft frem Leder...side 3 Kommuner efterlyser flere socialøkonomiske virksomheder. side 4 Nye opgaver skabte fleksjob hos Museumstjenesten...side 6 Klummen: Gang i socialøkonomien...side 7 Glæde over nye fleksjob-ambassadører...side 8 Skaber massevis af fleksjob...side 10 I job på 10 minutter...side 12 Vi kan ikke undvære Maja side 14 Fra fuld knald til fleksjob...side 16 Fire skarpe til fleksjobberen...side 18 Forsker i fleksjob side 20 And the winners are side 26 Jeg glæder mig til arbejdet hver dag...side 28 Fra ordinært job til fleks på samme arbejdsplads side 30 Med telefonen som arbejdsredskab side 32 Ukuelig kok side 34 Siden sidst...side 36 Jeanett Dian Amonsen Redaktionschef Kjeld Søndergaard Ansvarshavende redaktør Mikael Hasle Journalist Anne-Dorte Boa Kock Journalist Uafhængigt af myndigheder, interesseorganisationer og politiske holdninger vil magasinet medvirke til at være debat- og jobskabende inden for rammerne af det rummelige arbejdsmarked. Fleksicurity udkommer fire gange om året. Ansv. i forhold til presselovgivningen: Kjeld Søndergaard Redaktionschef: Jeanett Dian Amonsen I redaktionen: Mikael Hasle, Anne-Dorte Boa Kock, Morten Lund Sekretariat: Eva Maria Sloth Grafisk produktion: Huset Venture Tlf Oplag: Kontakt: Fleksicurity, Huset Venture Stavtrupvej 34, 8260 Viby J Telefon: redaktion Web: Morten Lund Journalist Eva Krukow Grafiker Eva Maria Sloth Sekretær Forvarmeren på den store dieselmotor er startet. Finansloven for næste år indeholder mange vigtige ting men set med mine øjne er en ting vigtigere end alt andet Af Kjeld Søndergaard, N Ansvarshavende redaktør emlig den passus i finansaftalen der indeholder beskrivelsen af en ny indsats for den socialøkonomiske branche i Danmark. En branche som vil rumme mange muligheder for beskæftigelse til mennesker på kanten af arbejdsmarkedet. Flere kommuner, blandt andet Aarhus og København, har allerede vedtaget socialøkonomiske strategier der skal understøtte denne form for virksomheder. Og med initiativet i finansloven er der fyret grundigt op for kedlerne for udviklingen af denne nye sektor. En sektor som kan løse massevis af opgaver i vores samfund. En sektor hvor profit og indtjening til ejere ikke længere er det vigtigste, men hvor det sociale formål er i fokus. En socialøkonomisk sektor. Det som nu er besluttet er, at regeringen nedsætter et hurtigt arbejdende udvalg, der undersøger barrierer for etablering og udvikling af socialøkonomiske virksomheder og kommer med anbefalinger til dette. Og som skal udarbejde en definition af en ny særlig virksomhedsform under navnet socialøkonomisk virksomhed. Udvalget skal komme med en rapport midt i 2013, og allerede i folketingsåret 13/14 skal der foreligge et lovforslag. Det er simpelthen banebrydende for branchen i Danmark! Beslutningen sat sammen med CABI s kortlægning af, hvordan socialøkonomiske virksomheder gør en kæmpeforskel på det rummelige arbejdsmarked giver håb (læs mere inde i bladet). Håb om at der i denne nye branche herhjemme vil blive skabt nye fleksjob til de tusinder, der med den nye reform vil få brug for at kunne arbejde på nedsat tid. Kom bare an! 2 Fleksicurity nr Fleksicurity nr

3 Kommuner efterlyser flere socialøkonomiske virksomheder En god start kunne være at formulere en kommunal strategi for samarbejdet. Det er der kun 19 procent af kommunerne i kortlægningen, der har, siger Ellen Jensen. Café Kaffegal i Aarhus er et godt eksempel på en socialøkonimisk virksomhed der gør en forskel på det rummelige arbejdsmarked. Socialøkonomiske virksomheder skaber job til udsatte borgere, og kommunerne forventer et stigende samarbejde med socialøkonomiske virksomheder, ikke mindst som følge af den nye fleksjobreform. Det viser en ny kortlægning af socialøkonomiske virksomheder fra CABI Center for Aktiv Beskæftigelsesindsats Tekst: Jakob Rom Johansen, kommunikationsmedarbejder, CABI Center for Aktiv E BeskæftigelsesIndsats t forsigtigt skøn er, at der i Danmark er mindst 300 socialøkonomiske virksomheder der gør en forskel på det rummelige arbejdsmarked. En socialøkonomisk virksomhed er eksempelvis Café Kaffegal i Aarhus, som skaber job på særlige vilkår til mennesker med psykisk sårbarhed. Cafeen har halvanden ordinær medarbejder og 12 på nedsat tid og dermed særlige vilkår. Et værktøj til at samarbejde Kortlægningen fokuserer særligt på samarbejdet mellem landets kommuner og socialøkonomiske virksomheder, og en rundspørge blandt kommunerne viser, at 66 % af de adspurgte kommuner samarbejder med socialøkonomiske virksomheder. Og 58 % af disse forventer fremover et øget samarbejde. Kommunerne siger, at de socialøkonomiske virksomheder kan dække et behov for at rumme nogle mennesker, det ellers er svært at tage hånd om på det ordinære arbejdsmarked Blandt de kommuner i kortlægningen, der ikke samarbejder med socialøkonomiske virksomheder, svarer over halvdelen, at det skyldes, at de ikke har kendskab til socialøkonomiske virksomheder i deres lokalområde. Med kortlægningen vil vi gerne give kommuner og socialøkonomiske virksomheder inspiration til, hvordan de kan komme hinanden nærmere og udvikle et samarbejde, de begge har fordel af. Og ikke mindst de mennesker, der har brug for beskæftigelse på særlige vilkår, siger seniorkonsulent hos CABI, Ellen Jensen, som har stået for kortlægningen. Kan rumme flere Kommunerne siger, at de socialøkonomiske virksomheder kan dække et behov for at rumme nogle mennesker, det ellers er svært at tage hånd om på det ordinære arbejdsmarked. En del kommuner mener endda, at der er behov for flere socialøkonomiske virksomheder, fortsætter hun. Reformen af fleksjob og førtidspension gør det muligt at oprette meget små fleksjob, hvor medarbejderen kun arbejder to til tre timer om ugen. Og her kan socialøkonomiske virksomheder komme til at spille en stor rolle, vurderer flere kommuner i kortlægningen. Den peger dog også på, at der er plads til forbedring i samarbejdet mellem kommunerne og de socialøkonomiske virksomheder, hvis potentialet skal forløses. Kommunerne siger selv, at de skal blive bedre til at prioritere samarbejdet og udvide dialogen med de socialøkonomiske virksom heder, så man i samarbejde kan udvide det rummelige arbejdsmarked. En god start kunne være at formulere en kommunal strategi for samarbejdet. Det er der kun 19 procent af kommunerne i kortlægningen, der har, siger Ellen Jensen. Skal kende de rette personer De socialøkonomiske virksomheder nævner desuden, at papirarbejdet er tungt, og at virksomhederne ofte må vente længe på at få udbetalt deres refusioner. Men de siger også, at samarbejdet går lettere, når først de kender de rette personer hos kommunen. For de socialøkonomiske virksomheders vedkommende er udfordringen, at de skal blive bedre til at beskrive, hvad de er gode til. Kommunerne efterlyser desuden, at virksomhederne er mere lydhøre over for de ønsker og kravspecifikationer, kommunerne stiller. Og så er det ikke mindst vigtigt, at de socialøkonomiske virksomheder får udviklet nogle bæredygtige forretningsplaner, siger Ellen Jensen. Alt i alt tyder det på, at der er potentiale i fortsat at samarbejde, hvis kommuner og socialøkonomiske virksomheder sætter sig sammen og aftaler, hvordan det skal foregå, slutter hun. Læs CABIs undersøgelse på 4 Fleksicurity nr Fleksicurity nr

4 kort om Finn Sørensen Socialordfører MF/Enhedslisen Lisa Overgaard passer lageret hos Museumstjenesten treenhalv time om dagen: Et varieret arbejde, der passer mig fint. Vibeke Risbo besøger museer over hele landet i sit arbejde som salgskonsulent for Museumstjenesten. Leder af Museumstjenesten Allan Risbo: Vi leverer meget specialiserede varer til danske museer. Nye opgaver skabte fleksjob hos Museumstjenesten Halvdelen af arbejdspladserne i hovedkontoret hos Museumstjenesten i Viborg varetages af fleksjobbere Gang i socialøkonomien Tekst og foto: A Morten Lund rbejdet her er så alsidigt, at jeg kan variere mine opgaver og arbejde i mit eget tempo. Det passer mig helt fint, siger Lisa Overgaard. Hun passer lageret, hvor hun blandt andet pakker de varer, Museumstjenesten, der har adresse i landsbyen Lysgaard ved Viborg, sælger til landets museer. Og hun håndterer et meget bredt varesortiment: Fra øl til papkasser og fra graveskeer til kopismykker. Lisa Overgaard er uddannet mejerist, men i 2004 brækkede hun armen. Bruddet blev imidlertid ikke opdaget med det samme med det resultat, at hun begyndte at løfte forkert og fik kroniske spændinger og hovedpine. I dag arbejder jeg treenhalv time om dagen. Og alt fungerer altså meget bedre, når du har noget at stå op til om morgenen. Museumstjenesten har eksisteret siden forfatter og leder af Viborg Museum Peter Seeberg startede den i 1976 som leverandør af varer til de danske museer. Vi er etableret som en erhvervsdrivende fond, og ligger som sådan et sted midt imellem offentlig og privat virksomhed, fortæller leder af Museumstjenesten Allan Risbo. Det betyder også, at vores mål ikke er at tjene penge faktisk får vi på puklen fra museerne, hvis vi pludseligt kommer ud med for stort et overskud: Så betaler vi for meget, vil det lyde. Udvider sortimentet Ud over deciderede museumsartikler er Museumstjenesten som noget relativt nyt leveringsdygtig i en del andre serviceydelser til museerne: Vi er også begyndt at sælge forsikringer til vores kunder i samarbejde med TopDanmark ligesom vi tilbyder at lave regnska berne for museerne. Vi sælger forskellige publikationer, og vi har vores eget forlag. De nye varer på hylderne hos Museumstjenesten er også grunden til, at Vibeke Risbo er blevet ansat som hovedkvarterets tredje medarbejder ligeledes i fleksjob. Mit primære arbejde er salgskonsulent i forhold til museumsbutikkerne, som også deltager på to årlige messer men når jeg er hjemme, arbejder jeg også indimellem som sekretær. Vibeke Risbo havde et godt fleksjob hos Skoringen i Aars, inden hun kom til Museumstjenesten. Det fungerede fint og der var stor forståelse på arbejdspladsen for min specielle situation. Alligevel valgte jeg at skifte job, da min mand luftede muligheden, fortæller hun. Ud over de fire medarbejdere i Lysgaard tæller Museumstjenesten yderligere fem medarbejdere der er fordelt ud over hele landet. Tekst: Finn Sørensen Finanslovsaftalen mellem regeringen og Enhedslisten betød et gennembrud for tanken om socialøkonomiske virksomheder. Vi aftalte simpelthen, at vi vil støtte udviklingen af socialøkonomiske virksomheder, der løfter et socialt ansvar ikke mindst i forhold til det rummelige arbejdsmarked. Aftalen definerer socialøkonomiske virksomheder, som virksomheder hvis overordnede formål er almennyttige frem for at opnå profit til sine ejere eller partnere, og som hovedsageligt anvender deres overskud til sociale formål. Denne type virksomheder har været i vækst i de senere år, og alt tyder på, at interessen vil vokse, i takt med at arbejdsmarkedet bliver stadig mindre rummeligt, og borgerne oplever tab af omsorg og indflydelse på alle niveauer. Det øger også det offentliges behov for at styrke samarbejdet med denne type virksomheder. Men de nuværende selskabsregler står i vejen for udviklingen af socialøkonomien. Det gælder skatte- og regnskabsregler, kapitalog formueregler og reglerne for kommunernes samarbejde med sådanne virksomheder. Det først fornødne er derfor at få en lov der definerer en ny særlig virksomhedsform under navnet socialøkonomisk virksomhed. Dét bliver opgaven for et udvalg der nedsættes i nær fremtid med henblik på afrapportering i midten af 2013 og udarbejdelsen af lovforslag til behandling i folketingssamlingen 2013/2014. Der bliver sat 25 mio. af i 2013 og 2014 til opgaven penge som også skal bruges til at opbygge den fornødne ekspertise i Erhvervsog Vækstministeriet, som skal samordne indsatsen med Beskæftigelsesministeriet. Da vi gik i gang med finanslovsforhandlingerne, havde vi ikke drømt om et så godt og konkret resultat, så vi kan kun takke regeringspartiernes ordførere og erhvervs- og vækstministeren for samarbejdet. Her er virkelig noget der peger fremad, ikke mindst for et socialistisk parti, der gerne vil frem til et samfund, hvor økonomien ikke styres af profithensyn, men af menneskers behov for et godt liv, de selv har indflydelse på enkeltvis og i fællesskab. 6 Fleksicurity nr Fleksicurity nr

5 Tema: Fleksjob-ambassadører Glæde over nye fleksjob-ambassadører Der skal nu ansættes to fleksjob-ambassadører i hver kommune de skal åbne dørene ind til virksomhederne i kampen for nye minifleksjob Fleksjob-ambassadører skal arbejde for at der oprettes nye minifleksjob i mange forskellige brancher. D Tekst: Morten Lund er igangsættes forsøg i alle landets kommuner med ansættelse af mindst to fleksjobambassadører i hver kommune. Fleksjobambassadørerne skal skabe en kontakt mellem virksomheder og ledige fleksjobbere og via opsøgende og oplysende arbejde over for virksomhederne bidrage til, at også personer, der kun kan arbejde få timer om ugen, ansættes og fastholdes i fleksjob. Sådan lyder formuleringen i den finanslov, regeringen er blevet enig med Enhedslisten om. Ideen om fleksjobambassadører får blandede kommentarer med på vejen og et par nye ideer. FTF og 3F: God idé I FTF er man begejstrede, når talen falder på de nye fleksjobambassadører. FTF er hovedorganisation for offentligt ansatte. Det er en rigtig god idé, siger konsulent hos FTF Jette Høy. Der kommer mere fokus på området, når virksomhederne bliver kontaktet af en fleksjobambassadør i stedet for bare af en fra kommunen. Og det er der også særdeles god brug for. Der kommer mere fokus på området, når virksomhederne bliver kontaktet af en fleksjobambassadør i stedet for bare af en fra kommunen Endnu mere uforbeholdent positiv er fagforeningen 3F: Fleksjobambassadører er en rigtig god idé. Når kommunerne kan ansætte folk med netop det fokus, betyder det forhåbentligt, at endnu flere mennesker med nedsat arbejdsevne kan komme ud på arbejdsmarkedet især giver det mulighed for en ihærdig indsats for folk, der kun kan arbejde meget få timer, siger socialrådgiver hos 3F Karin Pedersen. Kommunerne for små Formand for Danske Handicaporganisationer Stig Langvad ser også positive signaler i ansættelsen af fleksjobambassadører. Det er et uomgængeligt krav, at vi skal blive bedre til at få fat i virksomhederne især når vi skal finde fleksjob til de svageste på arbejdsmarkedet, siger han. Men han tilføjer et par men er: Jeg er bange for, at modellen med fleksjobambassadørerne placeret i hver eneste kommune i praksis vil give problemer. Det er et uomgængeligt krav, at vi skal blive bedre til at få fat i virksomhederne For hvem skal kontakte virksomheder som Grundfos og Vestas? De rækker langt ud over kommunegrænserne og ingen virksomhed er interesseret i at blive rendt på dørene af mange forskellige aktører med det samme ærinde. Jeg tror ordningen vil fungere bedre, hvis vi lader fleksjobambas sadørerne dække et noget større område end en kommune, siger han. Desuden er jeg også bange for, at jobcentrene ikke altid er klædt på til at møde virksomhedernes behov for råd og vejledning. Det vil være afgørende, at fleksjobambassadørerne klædes på til at tale fleksjobbernes sag ordentligt, siger Stig Langvad. Forkert formulering I Dansk Arbejdsgiverforening lyder mere kritiske røster. Det er måske lidt svært at se noget nyt i initiativet, siger underdirektør i Dansk Arbejdsgiverforening, Erik Simonsen. Det har vel hele tiden været kommunernes opgave at finde beskæftigelse til fleksjobbere. Han medgiver dog, at alene den større bevågenhed, der ligger i fleksjobambassadørernes arbejde, kan have en gavnlig effekt. Hvis resultatet er, at færre mennesker ender på førtidspension, er det selvfølgelig positivt. Men hvis det betyder, at vi ansætter fleksjobbere, der kunne have passet et ordinært job, duer det ikke. Overordnet mener jeg ikke, at kommunernes opgave er formuleret tilstrækkeligt bredt. Det havde givet mere mening, hvis kræfterne blev lagt i at gøre kommunerne til mere attraktive samarbejdspartnere for virksomhederne generelt. Så skulle vi nok også kunne blive enige om at skaffe de ekstra fleksjob, siger han. Alene at sætte fokus på, at virksomhederne skal ansætte flere medarbejdere med nedsat arbejdsevne er ikke godt nok, siger han. Fleksjobambassadørerne ansættes til at løse opgaver der ligger ud over den normale opgaveløsning i kommunerne. Og der afsættes en pulje på 135 mio. kr. i 2013, 120 mio. kr. i 2014 samt 70 mio. kr. i 2015 til forsøg med fleksjobambassadører. 8 Fleksicurity nr Fleksicurity nr

6 Tema: Fleksjob-ambassadører Skaber massevis af fleksjob Med finansloven skal kommunerne ansætte fleksjob-ambassadører. De findes allerede med stor succes i Aars Tekst og foto: 71 Morten Lund mulige fleksjob i Vesthimmerland og Mariagerfjord kommuner. Så meget er det indtil videre blevet til i løbet af de tre måneder, Lena Lynge og Ole Bach og deres to kollegaer i Mariagerfjord Kommune har arbejdet. De er på vegne af konsulentvirksomheden nba consult på jagt efter virksomheder, der vil ansætte fleksjobbere. Vi henvender os til de lokale virksomheder og foreslår dem at ansætte en fleksjobber. Og generelt tager virksomhederne rigtig godt imod os også selv om de måske ikke lige nu har mulighed for at ansætte en fleksjobber, fortæller de, og understreger, at det er mulige fleksjob, de stamper op af jorden. Vi finder jobåbningerne. Så er det op til det lokale jobcenter at matche virksomheden med den rigtige ansøger. Indtil nu medio november har de 71 såkaldte jobåbninger resulteret i 12 ansættelser og yderligere 16 virksomhedspraktikker, der forhåbentligt kan føre til en egentlig ansættelse. Vi finder virksomhederne. Herefter kan det godt være en lang proces, inden det rette match er på plads. Det er jo ikke givet, at kommunerne råder over ledige fleksjobbere, der lige matcher et givet job, siger de. Lena Lynge og Ole Bach er selv ansat i fleksjob og kommer fra job som henholdsvis dagplejemor og pakkerileder. Forskellige kommuner Arbejdet er organiseret i to forskellige kampagner i henholdsvis Vesthimmerland og Mariagerfjord Kommune med det erklærede mål at finde 50 jobåbninger og 25 fleksjob. Ligesom nba consult netop har aftalt også at arbejde for fleksjobbere i Thisted Kommune. Og arbejdsvilkårene i de to første kommuner har vist sig at være ganske forskellige, fortæller chefkonsulent Niels Bach: Vi henvender os til de lokale virksomheder og foreslår dem at ansætte en fleksjobber I Vesthimmerland har det været relativt let at for os at komme i gang med arbejdet, fordi kommunen ikke selv havde beskæftiget sig ret meget med fleksjobberne, mens Mariagerfjord allerede havde plukket de lavesthængende frugter. Men indtil videre ser det ud til, vi nok skal nå i mål begge steder, siger han. Niels Bach har en fortid i arbejdsmarkedsafdelingen i Støvring Kommune og et år som jobcenterchef i Frederikshavn. Men når du står uden for det kommunale system, kan du arbejde meget mere effektivt uden alle mulige bureaukratiske forhindringer, siger han. Fleksjobbere finder fleksjob Ideen til det målrettede arbejde for at finde åbninger for fleksjobbere stammer fra en landsdækkende informationskampagne om fleksjobordningen, som Beskæftigelsesministeriet finansierede i Det blev så til nba consult, hvor vi arbejder målrettet inden for et begrænset geografisk område. Arbejdet er derfor delt op i isolerede kampagner kommune for kommune. Det første jeg gør i den aktuelle kommune er at finde frem til to-tre fleksjobbere, som bliver ansat hos mig. Således består nba consult for øjeblikket af mig og fem fleksjobbere. Men jeg regner med, at flere kommuner kommer til. På længere sigt vil jeg gerne have gang i flere kommuner ad gangen. Og så vil antallet af fleksjobbere hos nba consult også vokse, siger han. Kriterierne for at blive ansat som fleksjobjæger hos nba consult er udadvendthed, en offensiv tilgang til arbejdet og et stort lokalkendskab. Det er alfa og omega, at mine folk kender de lokale virksomheder. Det giver en meget bedre kontakt, når de henvender sig og foreslår ansættelse af fleksjobbere, siger Niels Bach. Det er alfa og omega, at mine folk kender de lokale virksomheder. Det giver en meget bedre kontakt Og først når jeg har ansat mine egne folk, går kampagnen for alvor i gang. For øjeblikket tæller nba consult tre fleksjobbere i Aars og to i Hobro. Og med et par stykker på vej i Thisted. Niels Bach er chef for indtil videre fem fleksjobbere i nba consult. Vi har kampagner i foreløbig to kommuner. Men jeg regner med, flere kommer til, hvilket vil skabe job til flere fleksjobbere, siger han. Nederst: Lena Lynge og Ole Bach er fleksjobbere og arbejder på at finde jobåbninger til andre fleksjobbere i Vesthimmerland Kommune for nba consult. Med imponerende succes. 10 Fleksicurity nr Fleksicurity nr

7 Tema: Fleksjob-ambassadører I job på ti minutter Joan Larsen arbejder som fleksjobber seks timer fem dage om ugen i butikken på Uno-X-tanken i Hornum med masser af kundesnak om bilvask og hotdogs. Joan Larsen er ansat i fleksjob på Uno-X-tanken i Hornum som resultat af nba consults arbejde. Selvom hun ikke selv kender konsulentfirmaet der fik skabt en jobåbning S Tekst: Morten Lund nakken går om franske hotdogs og vaskeprogrammerne i bilvasken. Klokken er frokosttid, og Joan Larsen har planmæssigt travlt som eneste person bag disken til at tage sig af kunderne på Uno-X-tanken i Hornum i Himmerland. Jeg har rigtigt mange stamkunder, der lige kigger ind for at få sig en hurtig frokost, fortæller hun. Joan Larsen har arbejdet som fleksjobber på tanken i knapt to måneder. To gode måneder, fortæller hun. Jobbet passer mig perfekt. Jeg ekspederer i butikken, passer vaskehallen og sætter varer på plads opgaver jeg kan overkomme rent fysisk. Første fleksjob Joan Larsen lider af fibromyalgi kombineret med andre gigtgener. Fleksjobbevillingen er 5-6 år gammel, men ansættelsen hos Uno-X et det første rigtige fleksjob, hun har haft. Jeg har været på et par kurser og virksomhedspraktikker. Men det er først nu, det er blevet alvor, fortæller hun. Jeg kendte dem i forvejen, så jeg troppede selv op og var ansat i løbet af ti minutter Ansættelsen kom i stand, efter at en sagsbehandler fra Vesthimmerlands Kommune ringede hende op og foreslog hende at skrive til forpagterne af Uno-X-tanken. Men jeg kendte dem i forvejen, så jeg troppede selv op og var ansat i løbet af ti minutter, fortæller hun. Kender ikke konsulentfirmaet Til gengæld kendte og kender hun ikke noget til nba consult, der i første omgang fandt frem til jobbet. Måske ikke så mærkeligt, siger chef for konsulentvirksomheden Niels Bach. Vi arbejder først og fremmest med virksomhederne og kommunerne, så de enkelte fleksjobbere behøver sådan set ikke at stifte bekendtskab med os. Dog holder nba consult informationsmøder for 20 potentielle fleksjobbere ad gangen i de tre kommuner. Like Fleksicurity på Facebook Her er masser af plads til debat Fleksicurity er Danmarks eneste magasin om det rummelige arbejdsmarked. Vi fortæller de gode historier om virksomheder der ansætter fleks- og skånejobbere i håb om at vi kan inspirere andre på arbejdsmarkedet til at være mere rummelige. Har du en god ide til en arbejdsplads vi skal besøge, så skriv det på vores væg eller send en mail til Vores Facebook-side hedder Fleksicurity magasinet om det rummelige arbejdsmarked. Få Fleksicurity på mail Nu kan du vælge at få Fleksicurity tilsendt på mail. Gå ind på vores hjemmeside, fleksicurity.dk, og meld dig til her kan du vælge at få magasinet elektronisk og/eller pr. post. På hjemmesiden er der i øvrigt hver dag nyheder om det rummelige arbejdsmarked. Du kan altid kontakte redaktionen på 12 Fleksicurity nr Fleksicurity nr

8 Vi kan ikke undvære Maja Ung pige med Downs syndrom skaber glæde hos MidtVask på Skejby Sygehus Tekst: Anne-Dorte Boa Kock D Foto: Morten Lund et kan godt svare sig at kæmpe, siger Jane Speedtsberg med et stort smil, og det gjorde Majas mor. Jane Speedtsberg er oldfrue hos MidtVask Service på Skejby Sygehus. Og hendes hjerte banker for mennesker på kanten, og særligt dem der har brug for ekstra støtte for at kunne være på arbejdsmarkedet. Og da hun hørte om Maja Jensen med Downs syndrom, sagde hun straks ja til at få hende i en uges praktik. Alle elsker Maja Alle skal ha en chance for at være på arbejdsmarkedet. Og da jeg hørte fra Majas mor, at det var et krav, at hendes datter havde et arbejde for at bo på Jobkollegiet i Brabrand jamen, så var der ingen betænkeligheder fra min side. Og Maja har vist sig at være en kæmpegave for os alle sammen. Hendes personlighed og den arbejdsindsats hun kommer med er uvurderlig. Og jeg er sikker på, at alle her i huset vil skrive under på, at Maja er en stor bonus for virksomheden, siger Jane Speedtsberg med et stort smil. Tidligere kunne vi godt have en hård tone her på MidtVask Linnedcentral. Det stoppede, da Maja kom for 4 ½ år siden. Sådan taler vi simpelthen ikke til en pige med Downs syndrom og heller ikke til hinanden mere. Nu henvender vi os til hinanden på en ordentlig måde, og det er rigtig godt for arbejdsklimaet. Gode kolleger Maja Jensen er 24 år. Hun har et aktivt liv med badminton, svømning og zumba i fritiden. Men arbejdet hos MidtVask betyder meget. Maja har vist sig at være en kæmpegave for os Jeg er rigtig glad for mit arbejde. Jeg sætter hægter i alle gardiner og forhæng for Jane Speedtsberg, oldfrue hos MidtVask Service, Skejby Sygehus. de kan ikke gå i rullemaskinen, hvis der er hægter i. Og så gør jeg alle vuggerne i stand til de små nyfødte babyer. Det synes jeg er et dejligt arbejde, siger Maja Jensen og smiler. Og så laver vi meget sjov med hinanden herinde. Jeg skal tit ud at rejse, og når jeg så fortæller, at jeg skal på ferie, siger alle: Nej, det går bare ikke. Du kan ikke få fri Maja vi kan ikke undvære dig! Det bliver jeg glad for at høre, siger Maja med et stort smil. Lyserødt vækkeur Ved Majas arbejdsbord står et bemærkelsesværdigt stort vækkeur. Og det er ikke bare til pynt. Jane Speedtsberg fortæller: Energiniveauet hos mennesker med Downs syndrom dykker i løbet af en arbejdsdag som hos alle andre mennesker. Men i modsætning til normalt fungerende ansatte, som tager en kop kaffe for at få energi, så falder Maja i søvn. Det går jo ikke og så fik vi en snak om det. Og vi fandt den løsning sammen, hvor Maja, de dage hvor hun er træt, sætter vækkeuret til at ringe med jævne mellemrum. Og det fungerer fint, siger Jane Speedtsberg. Maja Jensen sætter hægter i gardiner hos MidtVask Service. Vi stiller store krav til vores anderledes ansatte, og sådan bør det også være. Der er ikke nogen der bliver sygeliggjort her uanset om man har Downs syndrom eller har haft en blodprop. Man udfører et stykke arbejde på lige vilkår med alle andre. Grænser for rummelighed Selvom oldfrue Jane Speedtsberg er en favnende leder, så er hun samtidig realist. Hun lægger ikke skjul på, at der er grænser for rummeligheden på en arbejdsplads. Vi stiller store krav til vores anderledes ansatte Du kan kun tage hånd om en vis procentdel ansatte, som kræver et særligt nærvær. Det er man bare nødt til at erkende. Og vi får da mange henvendelser om jobmuligheder for mennesker på kanten af arbejdsmarkedet og der er vi bare nødt til at kende vores egne begrænsninger, siger Jane Speedtsberg. Vi kunne ikke have to Majaer ansat i afdelingen. Det ville pludselig være os og dem, hvis vi havde to med Downs syndrom. Foredrag om rummelighed Jane Speedtsberg holder foredrag med titlen Det Sociale Kapitel, hvor hun fortæller om sit arbejde med særligt udsatte. Mange spørger mig: Jamen, er det ikke hårdt? Og jeg må bare svare med et rungende Nej. For man får så meget tilbage den anden vej. Det er utroligt givende at have med anderledes mennesker at gøre. Det har en stor positiv effekt på en hel arbejdsplads at skulle vise hensyn og tune sig ind på sine kolleger. Og Maja, hun har i hvert fald vist sig at være en gevinst for en hel arbejdsplads. 14 Fleksicurity nr Fleksicurity nr

9 Fra fuld knald til fleksjob Tanya Løvschall arbejdede både som fuldtidssælger og bartender, da hun blev påkørt med piskesmæld til følge. I dag er hun instruktør og receptionist i fleksjob hos Fitnessdk 16 Fleksicurity nr Tanya Løvschall instruerer Ann Bett Kirkebæk i brugen af maskinerne hos Fitnessdk: Jeg laver individuelle programmer for gæsterne i centret, fortæller hun. F Tekst og foto: Morten Lund or fem år siden blev Tanya Løvschall påkørt bagfra, da hun holdt stille ved Ringgaden i Århus. Omkostningen var et piskesmæld i nakken, der både kostede hende jobbet som kørende sælger og endnu et job som bartender i byen. I dag har hun sin daglige gang hos Fitnessdk i Frisko-bygningen, hvor hun både er instruktør, når fitnessgæsterne skal lære stedets maskiner at kende og receptionist og børnepasser i centret. En af fordelene ved at have den brede vifte af arbejdsopgaver er, at hendes arbejdsdag giver hende mulighed for både at gå, stå og sidde, fortæller hun. Jeg trækkes stadig med hovedpine, koncentrationsbesvær og hukommelsesproblemer efter min ulykke. Jeg arbejder 20 timer om ugen det er lige i overkanten af, hvad jeg kan klare, men det er ok. Sagsbehandleren også træt Det er halvandet år siden, Tanya Løvschall fik tilkendt sit fleksjob hos Fitnessdk, hvor hun allerede trænede i forvejen. Forud gik et længere forløb, hvor hun først var fast besluttet på at vende tilbage til sine gamle job og sin gamle tilværelse. Hun fandt dog ud af, at hun ikke kunne arbejde mere end halv tid uanset ambitionerne. Men det var ganske svært at overbevise kommunen om, at det var min virkelighed. Først da jeg for egen regning fik hjælp fra en advokat lykkedes det. Inden fleksjobbet endelig faldt på plads, var hun i to arbejdsprøvninger. Jeg arbejder 20 timer om ugen det er lige i overkanten af, hvad jeg kan klare, men det er ok Da jeg fortalte min sagsbehandler, at jeg ikke kunne gå op i tid, fik jeg bare at vide, at hun da også var træt, når hun kom hjem fra arbejde, fortæller Tanya Løvschall. Andre sagsbehandlere var dog lettere at tale med, pointerer hun. Også hos Fitnessdk var der dog kolleger, der i starten bare syntes, jeg var forkælet, når jeg gik tidligt hjem. Og de kunne jo heller ikke se mine skader: Jeg er smilende og udadvendt, når jeg er på arbejde. Og kollegaerne ser selvfølgelig ikke, at jeg tager stærk smertestillende medicin og ofte går hjem og sover, siger hun. Tanya Løvschall er den eneste fleksjobber hos Fitnessdk. Fleksicurity nr

10 4 skarpe til fleksjobberen og til hendes kollega Tekst: Mikael Hasle Foto: Anne-Dorte Boa Kock Diana Meyer er 37 år, og hun har været fleksjobber siden I næsten lige så lang tid har hun været kassedame hos REMA 1000 i Stavtrup ved Aarhus, og hendes chef, købmand Lise Leander, sætter stor pris på hendes arbejde Ditte-Marie Rosenstand er 23 år, og hun er elev i REMA Hun har arbejdet sammen med Diana i to år Hvordan skaffede du dig dit fleksjob? Jeg havde arbejdet nogle år i Føtex, men jeg stressede for meget over arbejdet, så jeg skiftede til en blomsterbutik. Da jeg blev visiteret til fleksjob, hjalp min sagsbehandler mig med at finde jobbet her i REMA Hvad består dit arbejde i? Jeg sidder mest i kassen, men i stille perioder fylder jeg også tobak, spiritus og andet i nærheden op. Hvordan er det at arbejde sammen med en kollega som er fleksjobber? Når man kender hinanden godt, er det nøjagtigt det samme som at arbejde sammen med de andre kolleger. Hvordan fungerer fleksjobberne på din arbejdsplads? Vores hverdag går helt fantastisk, og der er overhovedet ingen gnidninger. Hvad betyder det for dig at have et fleksjob? Det betyder meget, for jeg gider ikke gå hjemme. Butikken er lige flyttet, så vi har fået dobbelt så mange kunder og det er hårdt. Men min chef, Lise, er opmærksom på, hvad jeg kan, og hvad jeg ikke kan. Hvad er den største udfordring i dit arbejde? Jeg skal selvfølgelig passe på mig selv, men selve arbejdet er rutine. Tager du særlige hensyn til Diana? Jamen, jeg kender jo hendes skånebehov og her i butikken er vi rigtigt gode til at hjælpe hinanden. Kan din arbejdsplads efter din mening bruge flere fleksjobbere? Bestemt ja! 18 Fleksicurity nr Fleksicurity nr

11 Forsker i fleksjob Lars Aagaard gik ned med stress og depression men han har kæmpet sig tilbage til den akademiske verden på Aarhus Universitet L Tekst og foto: Anne-Dorte Boa Kock ars Aagaard er biolog. Det er hans ni år ældre tvillingebrødre også. Født og opvokset i Lemvig med en inspirerende biologilærer i folkeskolen. Jeg har altid sagt, at jeg var den i familien der først fik ideen til at læse biologi, siger Lars Aagaard og smiler. Men mine brødre er ni år ældre end mig så det holder nok ikke helt. Han griner. Næsten to meter høj og solbrændt efter en god sommer og mange timer på golfbanen. Det er svært at se, at han har været ved at forlade denne verden. At han har måttet kæmpe sig tilbage til livet. At han har været derude hvor der ingen vej er tilbage. Og så alligevel. Drømmestudiet I 90 erne kører studiet på Århus Universitet på skinner for den unge vestjyde. Han og nabopigen på kollegiet bliver forelskede, gift og får tre børn med et par års mellemrum. Lars kone bliver læge, han bliver biolog alt er godt. Lars Aagaard vælger at skrive en ph.d. i molekylærbiologi, og familien flytter to år til Los Angeles på et forskningsophold. Inden vi rejste til USA, var vi klar over, at vi ville flytte væk fra Århus og ud i grønne omgivelser, når vi kom hjem igen. Vi begyndte at søge efter byggegrunde og fandt et attraktivt sted i Ry som vi købte, mens vi boede i Los Angeles. Og min kone og min far, som er arkitekt, tegnede i fællesskab vores drømmehus. Jeg arbejdede i døgndrift for at følge tidsplanen. Begyndte kl om morgenen og sluttede kl. 22 Hjem til arbejdspres Byggegrunden i Ry lå klar, da familien i 2007 vendte tilbage til Danmark, og Lars Aagaard kunne se frem til fem måneders orlov fra universitetet. Familien havde entreret med en murermester fra Lemvig som sammen med Lars skulle realisere husprojektet. 20 Fleksicurity nr Fleksicurity nr

12 Flouriserende celler. Hænderne er skruet rigtigt på, vil jeg i al beskedenhed sige om både mig, mine brødre og min far. Så jeg var overhovedet ikke nervøs for at kaste mig ud i et selvbyggerprojekt. Problemet var bare, at jeg også skulle skrive og publicere en række faglige artikler efter mit ophold i USA. Jeg blev pludselig presset, og samarbejdet med murermesteren kørte skævt. Min arbejdsdag begyndte kl om morgenen og sluttede kl.22 og jeg havde ikke en eneste fridag i tre måneder. Overhørte kroppens signaler Lars Aagaard ser stort set ikke sine børn. Hans kone kører hver aften ud på byggepladsen med takeawaymad fra den lokale slagter. Vi fik aldrig talt sammen. Der lå også et karrieremæssigt pres i forhold til Århus Universitet hvor jeg selv skulle søge fondsmidler til at samle en forskningsgruppe. Min krop sitrede, når jeg kom hjem, og jeg overhørte fuldstændigt faresignalerne. Jeg var alvorligt stresset og blev bare ved med at arbejde som en gal. Kroppen sagde fra allerede den første uge på byggepladsen. Og pludseligt en dag faldt jeg om. Kollapsede midt mellem murstenene. Indlagt på intensiv Lars Aagaards kone får ham bragt hjem til den lejede lejlighed. Han kommer i bad men besvimer på badeværelsesgulvet. Medicinen har ingen effekt og efter nogle uger flygter Lars fra hospitalet Min kone ringer 112. Jeg kan ikke få vejret og hyperventilerer. Ambulancefolkene tror, at det er et anafylaktisk chock og giver mig adrenalin hvilket forværrer min tilstand voldsomt. Mit hoved føles firehundrede grader varmt det er som om, det er ved at sprænges. Lars Aagaard bliver bragt til intensivafdelingen på Silkeborg Sygehus og videreført til medicinsk afde ling til udredning. Mistanken om både sukkersyge og en hjernesvulst bliver afkræftet, og Lars bliver sendt hjem med sovepiller og besked om ikke at arbejde så meget. Voldsom psykose Min familie henter mig på hospitalet, og vi kører direkte til Lemvig til fødselsdag. Jeg har det forfærdeligt og føler, at jeg dør flere gange den dag. Ligger på et børneværelse med min søster ved min side som prøver at berolige mig. Men angsten har fuldstændigt fået overtaget. Lars Aagaard bliver indlagt på psykiatrisk afdeling på Silkeborg Sygehus og sat i behandling med antidepressiv og antipsykotisk medicin. Medicinen har ingen effekt, og efter nogle uger flygter Lars fra hospitalet til fods fra Silkeborg til Ry en strækning på 25 kilometer. På et tidspunkt blaffer jeg og fabler om byggepladsen til chaufføren. Jeg er stærkt psykotisk og tror, at jeg er en frelser der ved, hvordan livet skal leves. Og jeg vil for alt i verden tilbage til Ry og bygge huset færdigt. Det endelige kollaps Helt tilfældigt kommer Lars kone kørende i modsat retning og får alameret politiet. Sammen får de Lars bragt tilbage til hospitalet nu på en lukket afdeling. Langsomt begynder arbejdslivet og miljøet på Århus Universitet at trække De måtte fiksere mig og sætte mig i tung antipsykotisk behandling. I syv uger kunne jeg intet. Og da jeg blev udskrevet var jeg hverken i stand til at gå eller cykle. På byggepladsen i Ry har venner og familie taget over. Lars Aagaard er sygemeldt og befinder sig i en medicindøs i det næste halve år. 22 Fleksicurity nr Fleksicurity nr

13 Langsomt begynder arbejdslivet og miljøet på Århus Universitet at trække i Lars Aagaard. Han forsøger at vende tilbage til Instituttet i to dage, men må opgive. Det gik slet ikke. Det jeg normalt er ekspert i, genterapi, var pludselig sort snak. Som at høre japansk. Jeg havde mistet mine kognitive evner fuldstændigt. Lars bliver indlagt på Psykiatrisk Hospital i Risskov i en uge. Skilsmisse Angstanfaldene dukker stadig op med jævne mellemrum. Og bomben falder, da Lars kone juleaften 2009 meddeler, at hun vil skilles. Det rev tæppet væk under mig fuldstændigt. Jeg kunne ikke mere... kunne ikke klare flere nederlag. Lars Aagaard må bo alene i det nybyggede hus i over et år før det bliver solgt. Hans kone og børn er flyttet. Arbejdsprøvning Lars Aagaard bliver sendt i en række arbejdsprøvninger for igen at få en tilknytning til arbejdsmarkedet. Han er på enzymvirksomheden Danisco, på et træværksted og på ferskvandsmuseet Aqua. Efter kort tid hvert sted må Lars Aagaard opgive. Han er ved at besvime af træthed og får det dårligere psykisk. Efter et års kamp får Lars Aagaard bevilget et fleksjob, og 1. marts 2012 træder han ind ad døren på Biomedicinsk Institut Jeg gik også i gang med en uddannelse som greenkeeper, hvor jeg skulle møde klokken fire om morgenen. Det kunne jeg slet ikke klare. Og i den proces gik det op for mig, at jeg skulle tilbage til mit gamle fag på universitetet det er jo det, jeg brænder for. Det jeg er ekspert i. En grundlæggende viden der bare skulle graves frem og skærpes lidt efter lidt. Unikt jobtilbud I 2011 tilbyder en professor fra Biomedicinsk Institut Lars en halvtidsstilling som forsker og studievejleder. Han vil få sit eget laboratorium og ansvaret for fem studerende. Det er et kæmpeløft for mig at få det tilbud. Det er en unik chance for mig, at der er brug for mig i denne stilling. Men selvom en psykiater i lokalpsykiatrien i Silkeborg skriver en klokkeklar diagnose på min sygdom og Århus Universitet står med et jobtilbud til mig vil kommunen ikke bevilge et fleksjob. Jeg kæmper for min sag med flere forskellige sagsbehandlere og får en ny lægeudtalelse. Jeg ved, at det er det rigtige for mig at vende tilbage til mit fag. Forsker på fleksjob Efter et års kamp får Lars Aagaard bevilget et fleksjob, og 1. marts 2012 træder han ind ad døren igen på Biomedicinsk Institut. Det får skelsættende betydning for hans sygdom. Der er to udslagsgivende faktorer for, at jeg har fået det godt igen. Mine angstanfald er slut, og jeg har fået mit gamle job på universitetet igen. Men det har taget mig næsten fem år at rejse mig, og det har været virkeligt hårdt arbejde. Lars kan i dag være far for sine tre børn, med alt hvad det indebærer med madpakker, skolearrangementer og ferier. Han har aldrig turdet tro på, at det var muligt at vende tilbage til et velfungerende liv hverken privat eller arbejdsmæssigt. Tilbage til livet Jeg er lykkelig for, at mine børn har fået deres far igen, og at jeg har kunnet vende tilbage til den akademiske verden. Jeg nyder at have med unge mennesker at gøre at vejlede dem. At skrive artikler, analysere data og søge fonde. Instituttet har været fantastisk forstående, og jeg er dybt taknemmelig for, at jeg er blevet vist så stor tillid. Jeg kan få lov til at yde det, jeg kan også selvom det ikke er hele pakken. Lars Aagaard i sit laboratorie på Biomedicinsk Institut i Aarhus. Biomedicinsk Institut på Aarhus Universitet. 24 Fleksicurity nr Fleksicurity nr

14 And the winners are... Virksomhedsnetværk for Social Ansvar (VFSA) uddelte sine to People s Prize ved det store CSR Award Show i Sønderborg Tekst og foto: V Morten Lund i ser i dag, at virksomheder fra alle brancher, fra by og land og i alle størrelser begynder at tænke i socialt ansvar. Målgrupperne er meget forskellige, fra unge til indvandrere. Men vi oplever, at vi kan skabe et arbejdsmarked, der også har plads til ellers marginaliserede mennesker, sagde Hans Kongelige Højhed Prins Joachim, da han åbnede dette års CSR Award-show i Alsion i Sønderborg. To dage midt i november havde samlet spidser fra hele verden omkring temaet social ansvarlighed. Og selve prisuddelingen, der bød på 14 priser i forskellige kategorier, indledtes med VFSA s to Peoples Prize rummelighedspriser til virksomheder med under og over 100 ansatte. Prins Joachim ønskede Gråsten Plejecenter tillykke med årets rummelighedspris for virksomheder under 100 ansatte. Øens Murerfirma A/S kunne tage People s Prize for store virksomheder med hjem fra CSR Award-show et i Sønderborg. Skuespillerne Connie Nielsen og Rasmus Botoft styrede prisuddelingen som værter ved aftenens show. To prisvindere I kategorien under 100 ansatte gik årets pris til Gråsten Plejecenter for deres store sociale engagement og stærke samarbejde med det lokale jobcenter. Gråsten Plejecenter emmer af stolthed og arbejdsglæde, og der arbejdes ud fra et mantra om, at alle mennesker er gode til noget, når bare de får lov at vise det, hedder det i begrundelsen. Prisvinderen blandt de store virksomheder blev Øens Murerfirma A/S for virksomhedens særligt aktive tilgang til arbejdet med socialt ansvar. Den sociale ansvarlighed er en naturlig del af virksomhedskulturen, og der arbejdes i Øens Murerfirma målrettet imod, at alle der vil, skal have en chance. Øens Murerfirma er en foregangsvirksomhed, der går langt for at fastholde og motivere deres medarbejdere, og tjener i høj grad til inspiration for andre virksomheder, lyder en del af begrundelsen. 26 Fleksicurity nr Fleksicurity nr

15 Jeg glæder mig til arbejdet hver dag Leder af Værkstedet Elmegade i Vejen, Martin Jørgensen og medarbejder i værkstedet Stefan Falk Iliasoff. Sabina Knudt har flyttet sin arbejdsplads fra et beskyttet værksted til et skånejob på en rigtig arbejdsplads Tekst og foto: J Morten Lund eg har fået det bedre, efter jeg er begyndt at arbejde hos Løvbjerg. Jeg nyder min fritid mere og glæder mig til at komme på arbejde, siger Sabina Knudt. Indtil for en måned siden havde hun sin arbejdsdag i det beskyttede værksted på Elmevej i Vejen, inden hun blev ansat hos supermarkedet Løvbjerg. Sabina Knudt er udviklingshæmmet og en af de første syv fra værkstedet der er kommet i lønnet arbejde i en rigtig virksomhed. Vi samarbejder med foreningen LEV om at få de bedst fungerende af vores folk ud i erhvervslivet, fortæller værkstedsleder Martin Jørgensen. I første omgang meldte 13 sig som interesserede, og det er altså lykkedes at skaffe job til syv. De første arbejder i dag typisk mellem 20 og 25 timer om ugen. Vi er allerede godt i gang med den næste gruppe som vi regner med kun vil være i stand til at arbejde to-tre formiddage om ugen, siger han. Positivt erhvervsliv Generelt har det lokale erhvervsliv i Vejen taget godt mod henvendelser om at ansætte udviklingshæmmede i løntilskudsjob, fortæller Martin Jørgensen. Vi samarbejder med Landsforeningen LEV om projektet. Og det ser ud til at det er lettere at få virksomhederne i tale, når det ikke er en kommunal medarbejder, der henvender sig, siger han. Vi ansatte egentlig ikke folk, da vi fik en henvendelse om Sabina. Men efter nogle måneder i praktik, havde hun bevist, at hun var en god arbejdskraft, så hun har fået lov til at blive, siger chef for Løvbjerg, Finn Olsen. Selvværd og penge Der er flere grunde til, at en del udviklingshæmmede gerne skal flytte deres arbejdsdag fra et beskyttet værksted til en rigtig arbejdsplads, fortæller konsulent hos LEV Lars Damgaard Hansen. Kommunen vil spare måske over kroner pr. udviklingshæmmet der får arbejde Først og fremmest fordi vi kan se, at de i den grad blomstrer op, når de får et rigtigt job og en arbejdsidentitet når de oplever, at de kan noget, og at der er brug for dem, siger han. De bliver mere selvhjulpne. Og deres selvværd får et ordentligt boost. Det er bedre at arbejde her end på værkstedet. Og så har jeg også væsentligt flere penge mellem hænderne, siger Sabina Knudt. Som ansat med løntilskud kan Sabina Knudt tjene op til kroner om året oven i sin pension. Kommunale besparelser Og også for kommunerne er det en god idé: Kommunen vil spare måske over kroner pr. udviklingshæmmet der får arbejde frem for beskæftigelse på et beskyttet værksted. Dog kan Martin Jørgensen godt se en stilfærdig bagside af medaljen. Vi siger farvel til de bedst fungerende. Det giver problemer i forhold til de arbejdsopgaver, vi har påtaget os i værkstedet. Men det er ikke et større problem, end vi kan løse det. Når de dygtigste forsvinder, er der andre der bliver de dygtigste og viser sig at have talenter, vi ikke hidtil kunne se, siger han. Holder kontakt Et vigtigt element i projektet er også, at de udviklingshæmmede, der kommer ud på arbejdspladserne, ikke bliver isolerede. Og det er en risiko, siger Lars Damgaard Hansen. Disse mennesker vil have relativt svært ved at tage sociale kontakter fra arbejdspladsen med hjem. Derfor er det vigtigt, at de holder fast i deres etablerede kontakter. Jeg spiser stadig morgenmad på værkstedet i Elmegade hver morgen, fortæller Sabina Knudt. Jeg kommer der lidt i otte inden jeg skal møde på arbejde hos Løvbjerg. Flere kommuner i gang Lars Damgaard Hansen har lignende projekter i gang i en række kommuner inden for sit syddanske pastorat. Og han har et overordnet samarbejde med en række landsdækkende virksomheder, siger han. Der gør det lettere at komme til en McDonald s eller en Føtex og bede dem om at ansætte en medarbejder med løntilskud. LEV s engagement i arbejdet med de udviklingshæmmede koster hverken kommunerne eller de beskyttede værksteder noget. Landsforeningen LEV er en privat landsdækkende forening for udviklingshæmmede, pårørende og andre interesserede. 28 Fleksicurity nr Sabina Knudt fylder blandt andet varer på hylderne i supermarkedet Løvbjerg. Hvis jeg ikke kan finde ud af det, spørger jeg bare en kollega, fortæller hun. Fleksicurity nr

16 Fra ordinært job til fleks på samme arbejdsplads Else Smidt Jensen fik fleksjob på samme arbejdsplads, som hun havde været ansat i som rask J Tekst og foto: Morten Lund eg er meget stædig! siger Else Smidt Jensen. Mere som en konstatering end som forklaring på, at der skulle gå fem år fra hun fik konstateret sklerodermi en bindevævssygdom som sammen med gigt betyder gangbesvær og hævede led til hun søgte fleksjob. Siden nytår har hun passet sit gamle job som serviceassistent på Aarhus Universitetshospital men i fleksjob med en 22-timers arbejdsuge fordelt på fire dage. Jeg oplevede, at sygdommen blev stadigt værre. Derfor endte det med et fleksjob, siger hun. Mine arbejdsopgaver er også blevet en smule anderledes. De tunge rengøringsopgaver har jeg ikke længere. Ud over arbejdet som serviceassistent er Else Smidt Jensen også stadig tillidsmand og sidder med i det lokale samarbejdsudvalg. Godt sted for fleksjobbere Men min nedsatte arbejdstid har faktisk ikke noget at sige i forhold til mine kolleger eller på sygehuset generelt. De kan godt forstå, at jeg har brug for særlige hensyn. Og vi har altid været gode til at hjælpe hinanden. Århus Universitetshospital beskæftiger i alt 209 fleksjobbere og der kommer hele tiden flere til. Der går faktisk ikke en måned, uden vi ansætter en ny medarbejder i fleksjob, siger personalekonsulent Jasper Holm fra hospitalets HR-afdeling. Det fleste fleksjobbere er medarbejdere, der af en eller anden årsag ikke længere kan klare et fuldtidsjob, men som vi gerne vil fastholde i beskæftigelse. Men vi ansætter også fleksjobbere udefra. Forudsætningen for, at vi kan tælle så mange fleksjobbere, er en stor velvilje hos de enkelte afdelingsledere. Og de er rigtigt dygtige til at se muligheder, når der skal konstrueres særlige job, der rummer de nødvendige skånehensyn, siger han. Før Else Smidt Jensen selv blev syg, var hun selv med til at få oprettet et par fleksjob på sin arbejdsplads. Alting tager længere tid Ud over sit arbejde på sygehuset træner Else Smidt Jensen regelmæssigt både i motionscenter og med en fysioterapeut. I dag kan jeg ikke gå eller cykle så langt som tidligere til gengæld går jeg til fitness. Men jeg laver meget de samme ting i min fritid, som jeg altid har gjort. Bare lidt mindre og så tager ting noget længere tid i dag, siger hun. Fritiden går blandt andet til håndarbejde trods stive fingre og havearbejde. Men først sidst på eftermiddagen. Når jeg lige kommer hjem, skal jeg først hvile mig. Men nu er børnene flyttet hjemmefra, så det går, siger hun. Min nedsatte arbejdstid har faktisk ikke noget at sige i forhold til mine kolleger eller på sygehuset generelt 30 Fleksicurity nr Fleksicurity nr

17 Med telefonen som arbejdsredskab Telehandelshuset i Høje Taastrup bygger på synshandicappedes talegaver. Umiddelbart kan man ikke se, at Telehandelshuset er en speciel virksomhed. Men hov er hans skærmbillede ikke en hel del større end normalt? Og der ligger en hund! Tekst: Mikael Hasle Foto: Anne-Dorte Boa Kock Vi er kommet på besøg i den socialøkonomiske virksomhed Telehandelshuset, som ligger klos op ad Høje Taastrup Station i en tidligere bankfilial. Virksomheden blev i 1995 grundlagt som en træningsvirksomhed for telemarketinguddannelsen på Instituttet for Blinde og svagsynede. Den dynamiske erhvervskvinde Connie Hasemann, som har en fortid i it-branchen, har været med fra starten og virksomheden beskæftiger i dag 20 medarbejdere, hvoraf 12 er synshandicappede, som arbejder timer om ugen. Fem af de ansatte er fleksjobbere. Telehandelshuset beskæftiger sig med telemarketing i bred forstand: Vi laver primært mødebooking for vores erhvervskunder, siger Connie Hasemann, og så laver vi fundraising for en lang række velgørende institutioner som for eksempel Læger uden Grænser, Verdensnaturfonden, Diabetesforeningen og Dansk Handicap Idræts-Forbund. Synshandicap en fordel Når man laver telemarketing- og kundeserviceopgaver, er det faktisk en fordel at have et synshandicap, fortæller Connie Ha semann, og hun uddyber den lidt overraskende melding: Vores ansatte kan af gode grunde ikke gennemføre en telefonsamtale efter et færdigt manuskript, som andre i branchen normalt gør. Det betyder, at de kan koncentrere sig om samtalen og være 100 procent nærværende. Det kan samtalepartneren selvfølgelig mærke, og det giver en meget bedre samtale. Stor succes med uddannelse En del af telehandelshusets dagligdag er uddannelse af telemarketingkonsulenter, en uddannelse som er målrettet mennesker med synshandicap eller andre funktionsnedsættelser. Uddannelsen er en blanding af teori og både intern og ekstern praktik og den kan tage op til to år. Uddannelsesforløbet skræddersys individuelt ud fra den enkeltes kompetencer, og omkring 75 procent af de studerende får arbejde efter endt studium. En del af de studerende får job her hos os, fortæller Connie Hasemann. Selvom krisen kradser, har vi en god, stabil kundekreds, og derfor kan vi ansætte folk. Erobrede studerende tilbage Connie Hasemann kan fortælle om en studerende, hun ansatte, som allerede havde et job på hånden: Når man laver telemarketing- og kundeserviceopgaver, er det faktisk en fordel at have et synshandicap En af vores studerende havde netop afsluttet sin uddannelse med et halvt års ekstern praktik. Praktikvirksomheden var så begejstrede for ham, at de tilbød ham arbejde og det sagde han ja tak til. Vi kunne imidlertid godt bruge en konsulent med hans kvalifikationer, så dagen før han skulle begynde sit job, spurgte jeg ham, om han ikke hellere ville arbejde for os. Efter en tænkepause accepterede han mit tilbud, og vi føjede endnu en dygtig medarbejder til vores stab. Det viser kvaliteten af vores uddannelse, smiler Connie Hasemann. Bedre forløsning af potentialet Det har længe været et ønske i Telehandelshuset at få virksomhedens store markedspotentiale fuldt forløst - og takket være en investering fra Den sociale Kapitalfond på to mio. kr. ser det nu ud til at kunne lykkes. Vi leverer kvalitet i topklasse til konkurrencedygtige priser, siger Connie Hasemann, - og pengene skal bruges til at sikre fremtiden. Vi skal have ansat endnu flere synshandicappede medarbejdere. I Telehandelshuset har vi store ambitioner for fremtiden vi vil vokse og gøre mere for flere, slutter direktøren. Connie Hasemann, direktør i Telehandelshuset. 32 Fleksicurity nr Fleksicurity nr

18 Ukuelig kok Hans Struer lod ikke en alvorlig øjensygdom stå i vejen for beskæftigelse Tekst: Mikael Hasle I Foto: Anne-Dorte Boa Kock mange år arbejdede nu 59-årige Hans Struer som kok og køkkenchef på blandt andet flere SAShoteller tilværelsen kørte som på skinner. Men så begyndte synet pludseligt at blive dårligere: Mit syn forsvandt næsten totalt på bare to år, fortæller Hans og fortsætter: Jeg havde fået en øjensygdom, som hedder nethindeløsning og som ikke kan helbredes. Nye græsgange Efter denne svære konstatering måtte Hans finde nye græsgange han kunne ikke længere fungere som køkkenchef og efter nogle job som kok lod han sig omskole: Jeg tog en ny uddannelse som levnedsmiddeltekniker, for der kunne jeg bruge meget af min faglighed som kok, fortæller Hans. Han fik job på Rigshospitalet, hvor han i en årrække stod for egenkontrollen i køkkenet men i 2004 var det slut, Hans blev fyret. Utraditionel Hans blev visiteret til fleksjob men ville ikke finde sig i at gå ledig så han tog en utraditionel metode i brug: Hvem andre end de store fagforbund kan hjælpe ledige med at finde et fleksjob, filosoferede Hans og han førte tanken ud i virkeligheden: Jeg skrev til formændene for de store fagforbund og bad dem hjælpe mig med at finde et job, siger Hans, som blev noget overrasket, da han faktisk fik et svar på sin henvendelse: Efter 14 dage fik jeg et venligt svar fra HK; de henviste mig til Instituttet for Blinde og Svagsynede (IBOS), som tilbyder erhvervsrettede uddannelser for sin målgruppe. Hans blev visiteret til fleksjob men ville ikke finde sig i at gå ledig så han tog en utraditionel metode i brug På den måde kom Hans i kontakt med Telehandelshuset som er undervisningsvirksomhed for IBOS. Andre kompetencer Da han blev ansat som telemarketingskonsulent, skulle Hans finde andre kompetencer frem end dem, han brugte som køkkenchef: Som køkkenchef er man vant til at folk gør det, man siger. Men i mit job her i huset har jeg lært også at lytte til, hvad folk siger til mig og det er noget nyt, smiler Hans. Telehandelshuset beskæftiger 20 ansatte. 34 Fleksicurity nr Fleksicurity nr

19 Siden sidst... Søg job -kampagnen nåede i mål Arbejdsfællesskaber en mangelvare Hvis personer med handicap skal ud på arbejdsmarkedet, er det nødvendigt, at de i højere grad fokuserer på egne evner. Derfor var et af formålene med kampagnen Søg job evner i fokus, som løb af stablen fra maj 2011 og ca. et år frem, at hjælpe personer med handicap til at blive bedre til at søge job. CABI har nu evalueret kampagnen og konstaterer, at det mål er nået. 12 måneders ansættelse før fleksjob Hvis din arbejdsevne nedsættes, kan din arbejdsgiver ikke længere fastholde dig på arbejdspladsen i et fleksjob. Ifølge regeringens reform af fleksjobordningen må virksomheder først tilbyde et fastholdelsesfleksjob, når medarbejderen har været ansat mindst 12 måneder i et skånejob uden offentligt tilskud. En stigende andel af befolkningen bliver ekskluderet af det fællesskab, som betyder mest for menneskers identitet og selvtillid: arbejdsmarkedet. Derfor er der brug for langt flere af de socialøkonomiske virksomheder, siger Bjarne Petersen, direktør for Center for Socialøkonomi. Socialt iværksætteri er blevet hipt Danske og udenlandske studerende strømmer til fag på Copenhagen Business School og Roskilde Universitet med titler som Social Entrepreneurship og Not For Profit Management. I det hele taget oplever uddannelsesinstitutionerne en hastigt voksende interesse for fag og uddannelser, som gør de studerende i stand til at arbejde med bæredygtighed og social ansvarlighed. Virksomheder tester nye fleksjob CABI fusionerer Virksomheder som Grundfos, Nykredit og Falck Det nuværende Center for Aktiv BeskæftigelsesIndsats melder sig nu på banen for at afprøve, hvordan fusionerer med Virksomhedsnet regeringens nye fleksjob på helt ned til to værk for Socialt Ansvar (Vinsa) og indgår et timer om ugen kan fungere i praksis. tæt partnerskab med Virksomhedsforum for De er alle medlemmer af Virksomhedsforum Socialt Ansvar (VFSA). De tre organisationer for Socialt Ansvar (VFSA), og i den kommende har samarbejdet i en årrække, og går nu sammen tid vil de, sammen med de øvrige virksomheder for at skabe en større sammenhæng og i VFSA, afprøve ordningen. effektivitet i samarbejdet mellem jobcentre og virksomheder. sidst... Siden Udgiveradresseret maskinel magasinpost id-nr Du kan tegne abonnement på fleksicurity.dk. Få bladet på mail fire gange om året gratis.

gang om måneden ca. og indberetter til Told og Skat og sender noget til revisoren, når det er tid til det og sådan noget. Det er sådan set dagen.

gang om måneden ca. og indberetter til Told og Skat og sender noget til revisoren, når det er tid til det og sådan noget. Det er sådan set dagen. Bilag E - Lisbeth 0000 Benjamin: Yes, men det første jeg godt kunne tænke mig at høre dig fortælle mig lidt om, det er en almindelig hverdag hvor arbejde indgår. Så hvad laver du i løbet af en almindelig

Læs mere

Virksomhedsnær aktivering. En forskel, der betaler sig

Virksomhedsnær aktivering. En forskel, der betaler sig Virksomhedsnær aktivering En forskel, der betaler sig Virksomhedsnær aktivering - En forskel, der betaler sig Hvorfor: Ved virksomhedsnær aktivering bliver borgeren aktiveret i en virksomhed. Formålet

Læs mere

Særlige ansættelser. Tillidsvalgtes roller og opgaver. Fleks- job

Særlige ansættelser. Tillidsvalgtes roller og opgaver. Fleks- job Særlige ansættelser Tillidsvalgtes roller og opgaver F O A F A G O G A R B E J D E Fleks- job Nye regler pr. 1/7 2006 Til dig som tillidsvalgt Formålet med denne pjece er at give dig et redskab til de

Læs mere

Guide: Sådan tackler du stress

Guide: Sådan tackler du stress Guide: Sådan tackler du stress Et nyt dansk forskningsprojekt viser, at den bedste stressbehandling er at bevare kontakten til arbejdet Af Trine Steengaard, 16. oktober 2012 03 Arbejd dig ud af stress

Læs mere

MENTORKORPS STYRKER ARBEJDSMILJØET

MENTORKORPS STYRKER ARBEJDSMILJØET o Magasinet Arbejdsmiljø lderntet indhold eller funktionalitet. Bladnummer: 09 Årgang: 2006 arbejdsliv i udvikling MENTORKORPS STYRKER ARBEJDSMILJØET 23 medarbejdere på Medicinsk afdeling på Silkeborg

Læs mere

Når det gør ondt indeni

Når det gør ondt indeni Når det gør ondt indeni Temahæfte til udviklingshæmmede, pårørende og støttepersoner Sindslidelse Socialt Udviklingscenter SUS & Videnscenter for Psykiatri og Udviklingshæmning 1 Sygdom Når det gør ondt

Læs mere

det er dit valg, men det handler om at ha det godt

det er dit valg, men det handler om at ha det godt MEDLEM AF HK-UNGDOM? det er dit valg, men det handler om at ha det godt Varenr.: 447526 15.11.24 specialproduction.dk Weidekampsgade 8 9 København C Tlf.: 33 3 46 36 Fax: 33 3 46 99 E-mail: hk.ungdom@hk.dk

Læs mere

Mennesker i vækst. Vil du og din virksomhed åbne dørene og hjælpe et menneske på vej til arbejdsmarkedet?

Mennesker i vækst. Vil du og din virksomhed åbne dørene og hjælpe et menneske på vej til arbejdsmarkedet? Mennesker i vækst Vil du og din virksomhed åbne dørene og hjælpe et menneske på vej til arbejdsmarkedet? indhold 04 Åbn døren 07 Hvem har brug for virksomheden? 08 Hvad tilbyder væksthuset? 11 Hvad er

Læs mere

Hvad er stress? skal bare lige Oplever du stress, vil jeg først og fremmest give dig et håb

Hvad er stress?  skal bare lige Oplever du stress, vil jeg først og fremmest give dig et håb Hvad er stress? Kender du til at gå rundt om dig selv og sige, at du har travlt og ikke kan nå alt det, du skal og gerne vil?! Bliver du mere fortravlet over at skulle holde fri?! Når vi stresser eller

Læs mere

Forslag til rosende/anerkendende sætninger

Forslag til rosende/anerkendende sætninger 1. Jeg elsker dig for den, du er, ikke kun for det, du gør 2. Jeg elsker din form for humor, ingen får mig til at grine som dig 3. Du har sådan et godt hjerte 4. Jeg elsker at være sammen med dig! 5. Du

Læs mere

Er du stressramt? en vejledning. dm.dk

Er du stressramt? en vejledning. dm.dk 1 Er du stressramt? en vejledning dm.dk sygemeldt 2 sygemeldt med stress Har du gennem lang tid været udsat for store belastninger på arbejdet, kan du blive ramt af arbejdsbetinget stress. Efter en periode

Læs mere

Er du sygemeldt på grund af stress?

Er du sygemeldt på grund af stress? Er du sygemeldt på grund af stress? her er nogle råd om, hvad du kan gøre Vi samarbejder med PsykiatriFonden Denne pjece er blevet til i samarbejde med PsykiatriFonden. I pjecen finder du nogle råd om,

Læs mere

Hvorfor arbejder BRFkredit i partnerskaber med socialøkonomiske virksomheder?

Hvorfor arbejder BRFkredit i partnerskaber med socialøkonomiske virksomheder? Lars Hilberg Hvorfor arbejder BRFkredit i partnerskaber med socialøkonomiske virksomheder? Sørup Herregård Hvem er BRFkredit? BRFkredit er en finansiel virksomhed... Fondsejet og uafhængigt Forretningsområder:

Læs mere

Stresshåndteringsværktøjer fokus på psyken

Stresshåndteringsværktøjer fokus på psyken Stresshåndteringsværktøjer fokus på psyken Krop og psyke hænger sammen, så du kan ikke lære at leve uden stress uden at fokusere og ændre på både det fysiske og psykiske element. I dette afsnit sætter

Læs mere

ERHVERVSMENTORER SKABER RESULTATER

ERHVERVSMENTORER SKABER RESULTATER ERHVERVSMENTORER SKABER RESULTATER - SÅ BRUG DEM! Trin-for-trin guide til brugen af frivillige erhvervsmentorer i beskæftigelsesindsatsen I denne guide kan du læse om, hvordan man gennemfører et erhvervsmentorforløb

Læs mere

Bilag 4 Transskription af interview med Anna

Bilag 4 Transskription af interview med Anna Bilag 4 Transskription af interview med Anna M: Først og fremmest kunne vi godt tænke os at få styr på nogle faktuelle ting såsom din alder bl.a.? A: Jamen, jeg er 25. M: Og din kæreste, hvor gammel er

Læs mere

Når du bliver syg og uarbejdsdygtig

Når du bliver syg og uarbejdsdygtig Når du bliver syg og uarbejdsdygtig Forord I denne pjece kan du læse om dine muligheder, rettigheder og pligter, når du bliver syg og uarbejdsdygtig. Og hvordan du hos CEB kan finde støtte til at vende

Læs mere

Nye vilkår for socialt arbejde i jobcentrene? - Når rehabilitering oversættes til beskæftigelsesfremme

Nye vilkår for socialt arbejde i jobcentrene? - Når rehabilitering oversættes til beskæftigelsesfremme Nye vilkår for socialt arbejde i jobcentrene? - Når rehabilitering oversættes til beskæftigelsesfremme FORS 2013 Workshop Dorte Caswell Tanja Dall Jensen Mikkel Bo Madsen Plan Rehabiliteringstiltag i de

Læs mere

Jobcentrenes virksomhedsindsats. skab de rette forventninger

Jobcentrenes virksomhedsindsats. skab de rette forventninger Jobcentrenes virksomhedsindsats skab de rette forventninger Arbejdsmarkedsstyrelsen Februar 2008 Jobcentrenes virksomhedsindsats skab de rette forventninger Denne pjece behandler spørgsmålet om, hvad

Læs mere

Et godt og langt arbejdsliv for alle

Et godt og langt arbejdsliv for alle August 2012 Et godt og langt arbejdsliv for alle Alle skal have mulighed for et langt og godt arbejdsliv. For at sikre det er det først og fremmest vigtigt, at arbejdspladser gør alt for at skabe et godt

Læs mere

SYGEPLEJERSKER BLIVER SYGE AF AT GÅ PÅ ARBEJDE

SYGEPLEJERSKER BLIVER SYGE AF AT GÅ PÅ ARBEJDE 50 55 SYGEPLEJERSKER BLIVER SYGE AF AT GÅ PÅ ARBEJDE Arbejdstilsynet har alene i år påtalt 172 alvorlige mangler i det psykiske arbejdsmiljø på danske hospitaler. Påbuddene handler især om et alt for højt

Læs mere

Før jeg valgte at gå på efterskole havde jeg tænkt, at det bare ville være spild af tid for mig

Før jeg valgte at gå på efterskole havde jeg tænkt, at det bare ville være spild af tid for mig Gode råd & observationer fra nuværende grønlandske efterskoleelever til kommende grønlandske elever Tanker før afgang: Før jeg valgte at gå på efterskole havde jeg tænkt, at det bare ville være spild af

Læs mere

Demo udkast. Fleksjob Beskæftigelse. Wanek & Myrner. Andre relevante pjecer. Eksempel. Kontakt. Beskæftigelse Juni 2008

Demo udkast. Fleksjob Beskæftigelse. Wanek & Myrner. Andre relevante pjecer. Eksempel. Kontakt. Beskæftigelse Juni 2008 Eksempel Uffe Christiansen arbejdede som mekaniker i en bilvirksomhed, da han fik en blodprop i benet og måtte sygemeldes. Efter Uffes behandlinger og genoptræning i sygehusvæsenet ønskede han igen at

Læs mere

Partnerskabsaftaler giver tættere samarbejde

Partnerskabsaftaler giver tættere samarbejde Case: Ringsted Partnerskabsaftaler giver tættere samarbejde Et formelt samarbejde i form af partnerskabsaftaler trækker små som store virksomheder tættere på jobcentret. Det er erfaring en i Jobcenter

Læs mere

OPHOLDSSTEDET SKARBYVEJ

OPHOLDSSTEDET SKARBYVEJ for socialt belastede unge i alderen 12-18 år ucceshistorier De unge på karbyvej har mere end rigeligt at slås med. På trods af det kæmper vi os i fællesskab til den ene succes efter den anden. Vi er stolte,

Læs mere

Vi arbejder meget resultat af undersøgelse

Vi arbejder meget resultat af undersøgelse Vi arbejder meget resultat af undersøgelse Af: Susanne Teglkamp, Direktør i Teglkamp & Co. I august og september måned 2006 gennemførte Teglkamp & Co. en internetbaseret undersøgelse af, hvor meget vi

Læs mere

JUNI 2011. Erfaringer og best practice Beskæftigelsesrettet indsats for unge med psykiske lidelser

JUNI 2011. Erfaringer og best practice Beskæftigelsesrettet indsats for unge med psykiske lidelser JUNI 2011 Erfaringer og best practice Beskæftigelsesrettet indsats for unge med psykiske lidelser Erfaringer og best practice 2 Beskæftigelsesrettet indsat for unge med psykiske lidelser Udviklingskonsulent

Læs mere

Beskæftigelsespolitik. Fredensborg Kommune

Beskæftigelsespolitik. Fredensborg Kommune Beskæftigelsespolitik Fredensborg Kommune 1 Forord Det er med glæde, at jeg på Arbejdsmarkeds- og Erhvervsudvalgets vegne kan præsentere de politiske standpunkter og ambitioner for beskæftigelsesområdet

Læs mere

Sociale og socialøkonomiske virksomheder -Resultater og vilkår Place de Bleu en case! v. Trine Alette Panton

Sociale og socialøkonomiske virksomheder -Resultater og vilkår Place de Bleu en case! v. Trine Alette Panton Sociale og socialøkonomiske virksomheder -Resultater og vilkår Place de Bleu en case! v. Trine Alette Panton Place de Bleu designer, producerer og sælger bl.a. boliginteriør Opkvalificerer og beskæftiger

Læs mere

Unge iværksættere mangler hjælp

Unge iværksættere mangler hjælp Unge iværksættere mangler hjælp Den danske iværksætterverden efterlyser mere hjælp til unge under 18 år, der ønsker at starte egen virksomhed. Processen i dag er for bøvlet, mener uafhængige kilder. Dansk

Læs mere

DET KOMMER! 1 12 TR PÅ DANSK!

DET KOMMER! 1 12 TR PÅ DANSK! 12 TR PÅ DANSK! Robert er tillidsrepræsentant eller TR på en stor brødfabrik. Han repræsenterer dem, der arbejder i fabrikkens pakkeafdeling. Mange af dem kommer fra andre lande. Robert kommer selv fra

Læs mere

- Jobbutikken (Side 4) - Café Blomst (Side 7) - Den sjove side (Side 11)

- Jobbutikken (Side 4) - Café Blomst (Side 7) - Den sjove side (Side 11) - Jobbutikken (Side 4) - Café Blomst (Side 7) - Den sjove side (Side 11) Så er det fjerde gang at man på CSV-SydØstfyn kan læse et fremragende skoleblad. På grund af lidt manglende arbejdskraft og en sommerferie

Læs mere

Men vi er her først og fremmest for at fortsætte ad den vej, som kongressen udstak i 2009.

Men vi er her først og fremmest for at fortsætte ad den vej, som kongressen udstak i 2009. 1 Formand Bente Sorgenfreys mundtlige beretning: Vi tjener kassen - statskassen. Vi er samlet for at gøre en forskel. FTF s repræsentantskabsmøde 11. maj 2011 OBS: Det talte ord gælder. Naturligvis skal

Læs mere

Hvor aktiv var du inden du blev syg? Hvordan var det pludselig ikke at kunne træne?

Hvor aktiv var du inden du blev syg? Hvordan var det pludselig ikke at kunne træne? Hvor aktiv var du inden du blev syg? Før jeg fik konstateret brystkræft trænede jeg ca. fire gange om ugen. På daværende tidspunkt, bestod min træning af to gange løbetræning, to gange yoga og noget styrketræning

Læs mere

Stress på arbejdspladsen et modefænomen eller hvad?

Stress på arbejdspladsen et modefænomen eller hvad? FAGLIGT HJØRNE Interview v/faglig sekretær Ingelise Rangstrup Stress på arbejdspladsen et modefænomen eller hvad? Hvis du føler dig stresset i din hverdag, så deler du vilkår med rigtig mange andre mennesker,

Læs mere

Fokusgruppe B. M: Moderator. A: Bjarne. B: Bente. Fokusgruppen startes med en indledning fra moderator 00:00:00

Fokusgruppe B. M: Moderator. A: Bjarne. B: Bente. Fokusgruppen startes med en indledning fra moderator 00:00:00 Fokusgruppe B M: Moderator A: Bjarne B: Bente Fokusgruppen startes med en indledning fra moderator 00:00:00, men vi skal snakke lidt om, hvordan I oplever at være ledige, og hvis I vil starte lidt med

Læs mere

Indledning. Side 1 af 5. Holbæk i Fællesskab, Budget 2015-18

Indledning. Side 1 af 5. Holbæk i Fællesskab, Budget 2015-18 Indledning Motivation og hovedbudskab Alle kan bidrage på arbejdsmarkedet Vi vil have alle med i fællesskabet og vi skal sikre en ansvarlig kommunal økonomi Holbæk Kommune står overfor store økonomiske

Læs mere

Herning. Uarbejdsdygtig på grund af egen sygdom. side 1

Herning. Uarbejdsdygtig på grund af egen sygdom. side 1 Herning Uarbejdsdygtig på grund af egen sygdom side 1 Forord Denne pjece giver borgere, der modtager sygedagpenge eller løn under sygdom et indblik i, hvordan Jobcenter Herning arbejder med en sygedagpengesag.

Læs mere

STRESS 1 DRÅBE KAN VÆRE NOK TIL AT DIT GLAS FLYDER OVER

STRESS 1 DRÅBE KAN VÆRE NOK TIL AT DIT GLAS FLYDER OVER STRESS Stress er blevet et stort problem for os og for vores trivsel i hverdagen. Stressforeningen i Danmark melder, at der hver dag er 35.000 danskere, der er sygemeldt pga. stress, og at ca. 430.000

Læs mere

Opgave 1. Modul 2 Lytte, Opgave 1. Eksempel: Hvilken parkering er billigst? Standard Budget Direct. 1. Hvor mange penge har Simon med?

Opgave 1. Modul 2 Lytte, Opgave 1. Eksempel: Hvilken parkering er billigst? Standard Budget Direct. 1. Hvor mange penge har Simon med? Modul 2 Lytte, Opgave 1 Opgave 1 Eksempel: Hvilken parkering er billigst? Standard Budget Direct X 1. Hvor mange penge har Simon med? 387 kr. 300 kr. 298 kr. 2. Hvor meget vandt Fredericia? 31-26 29-28

Læs mere

UNDER UDARBEJDELSE. Net-opgaver: Facitliste

UNDER UDARBEJDELSE. Net-opgaver: Facitliste Net-opgaver: Facitliste Kapitel 1: Arbejde og uddannelse Ordforråd: Job og jobfunktioner Grammatik: Inversion Grammatik: Datid Grammatik: Possessive pronominer Udtale: R Billedserie: Josefs arbejde Kapitel

Læs mere

25 juni 2015. Tage holder styr på Kunsthallens penge. Seniorjobberen Nyhedsbrev Nyhedsbrev. Nr. 6

25 juni 2015. Tage holder styr på Kunsthallens penge. Seniorjobberen Nyhedsbrev Nyhedsbrev. Nr. 6 25 juni 2015 Nr. 6-25. juni 2015. Nr. 6 Tage holder styr på Kunsthallens penge Seniorjob er en win-win-ordning, mener administrator i Nikolaj Kunsthal, Helene Hertzum. Af Eva Birgitte Jensen Fotos: Per

Læs mere

Af Mathias Overgaard & Peter Lilja

Af Mathias Overgaard & Peter Lilja Stor forskel på mulighed for uddannelse Hvis du er arbejdsløs, er det ikke lige meget, hvor i landet, du bor. Der er nemlig stor forskel på, hvor mange penge de kommunale jobcentre bruger på uddannelse

Læs mere

2) En anden vigtig betydning er at sætte noget eller nogen i en bestemt tilstand, beskrevet med et adjektiv (se dog 4 nedenfor):

2) En anden vigtig betydning er at sætte noget eller nogen i en bestemt tilstand, beskrevet med et adjektiv (se dog 4 nedenfor): Gøre 1) Gøre kan være et tomt ekko af et andet verbum - eller et tomt spørgsmål: Jeg elsker hestekød ja, det gør jeg også! Hvad gør du dog? Jeg fik bare lyst til at smage på tulipanerne! 2) En anden vigtig

Læs mere

IVÆRKSÆTTERE. Heldigvis ved man ikke hvad man går ind til 04. 5 hurtige om iværksætteri 08. Det skal banken bruge når du starter virksomhed 10

IVÆRKSÆTTERE. Heldigvis ved man ikke hvad man går ind til 04. 5 hurtige om iværksætteri 08. Det skal banken bruge når du starter virksomhed 10 M E R K U R A N D E L S K A S S E T I D S S K R I F T F O R N Y B A N K K U L T U R N R. 2 2 0 1 5 PENSIONSMEDLEMMER FRAVÆLGER FOSSIL ENERGI 14 SÆT OPSPARINGEN I FREMTIDENS BÆREDYGTIGE TEKNOLOGI 18 TEMA:

Læs mere

Der er således et stort incitament til at føre en aktiv indsats i Jobcenteret for at borgeren får et konkret job og fastholdes i jobbet.

Der er således et stort incitament til at føre en aktiv indsats i Jobcenteret for at borgeren får et konkret job og fastholdes i jobbet. Ledighedsydelse over 18 måneder uden refusion. Når en borger visiteres til fleksjob, men ikke har et konkret job får vedkommende ledighedsydelse. Det samme gør sig gældende hvis en borger har været ansat

Læs mere

NYHEDSBREV JUNI 2004

NYHEDSBREV JUNI 2004 NYHEDSBREV JUNI 2004 Kære læser! Så står sommerferien for døren. Næste nyhedsbrev udkommer derfor medio august, når de fleste af os er tilbage på arbejdet igen. Jeg håber, at I får brugt ferien på at læse

Læs mere

Attraktive arbejdspladser til attraktive seniorer

Attraktive arbejdspladser til attraktive seniorer Attraktive arbejdspladser til attraktive seniorer Side Side Kolofon Formålet med pjecen Titel: Attraktive arbejdspladser til attraktive seniorer Udgiver: Rambøll Management A/S Nørregade 7A 1165 København

Læs mere

CSR - VIRKSOMHEDERNES SOCIALE ANSVAR Bøvl eller business

CSR - VIRKSOMHEDERNES SOCIALE ANSVAR Bøvl eller business CSR - VIRKSOMHEDERNES SOCIALE ANSVAR Bøvl eller business 18.12.2012 Side 1 Dagsorden CSR - Sådan har virksomhedernes sociale ansvar det Det kan betale sig Jobcentrenes samarbejde med virksomhederne 18.12.2012

Læs mere

Info til franchise -tager hos

Info til franchise -tager hos Info til franchise -tager hos Arbejde til unge med udviklingshæmning og andre med kognitive vanskeligheder hos rbejde til unge ed ud - iklings - æmning hos cdonald s Den udviklingshæmmede og andre med

Læs mere

001 Nedlæggelse af Café Danner som beskæftigelsestilbud

001 Nedlæggelse af Café Danner som beskæftigelsestilbud 001 Nedlæggelse af Café Danner som beskæftigelsestilbud Byrådet behandlede på møde 24. juni 2015 et forslag om at tilpasse strategien for den aktive arbejdsmarkedsindsats så den i højere grad bliver virksomhedsvendt.

Læs mere

projekt FRA BEHANDLING TIL BESKÆFTIGELSE psykiatrifonden.dk

projekt FRA BEHANDLING TIL BESKÆFTIGELSE psykiatrifonden.dk projekt FRA BEHANDLING TIL BESKÆFTIGELSE psykiatrifonden.dk Projekt fra behandling til beskæftigelse 2 Psykiatrifonden 2013 indhold 1. RESUME Målgruppe 2. METODE Parallelindsats Overlappet: De tre samtaler

Læs mere

Centrets bedste Nyhedsavis

Centrets bedste Nyhedsavis Centrets bedste Nyhedsavis - At gå på CSV SydØstfyn. (Side 3) - Elever på Nytårsforsæt. (Side 10) - Den SJOVE side. (Bagsiden) Velkommen til skolens bedste nyhedsavis. For første gang i nyere tid har skolen

Læs mere

kom og giv din mening til kende www.lo.dk www.ftf.dk se og læs nærmere på LO-varenr.:3000 maj 2007

kom og giv din mening til kende www.lo.dk www.ftf.dk se og læs nærmere på LO-varenr.:3000 maj 2007 LO-varenr.:3000 maj 2007 kom og giv din mening til kende se og læs nærmere på www.lo.dk www.ftf.dk Opsamling på 4 stormøder 2007 om kvalitet i den offentlige sektor Er udgivet af LO og FTF på baggrund

Læs mere

file://c:\adlib Express\Work\20140911T174110.053\20140911T174110.334\0372dcfb-cffd-44e7-b...

file://c:\adlib Express\Work\20140911T174110.053\20140911T174110.334\0372dcfb-cffd-44e7-b... Page 1 of 2 From: Niels Nicolai Nordstrøm Sent: 10-09-2014 10:15:39 To: Camilla Rønning Vestergaard Subject: VS: INVITATION - IPS - en beskæftigelsesindsats, der virker! Attachments: Det siger Kommunerne

Læs mere

Det er os, der har fingrene i dejen - om medarbejderdreven innovation i team (MIT)

Det er os, der har fingrene i dejen - om medarbejderdreven innovation i team (MIT) 1 Det er os, der har fingrene i dejen - om medarbejderdreven innovation i team (MIT) Medarbejdere og ledere i Borgerservice i Silkeborg, Marianne Kristiansen og Jørgen Bloch-Poulsen 22.10.09 HK Kommunalbladet

Læs mere

Aftale om Finanslov 2013 på beskæftigelsesområdet

Aftale om Finanslov 2013 på beskæftigelsesområdet 5. december 2012 Aftale om Finanslov 2013 på beskæftigelsesområdet Notatet præsenterer de centrale initiativer på beskæftigelsesområdet i Regeringens og Enhedslistens aftale om Finanslov for 2013. De foreløbigt

Læs mere

Det er svært at bestemme selv, når man aldrig har lært det

Det er svært at bestemme selv, når man aldrig har lært det Denne artikel er den første i en række om forskellige brugerorganisationers arbejde med brugerindflydelse. Artiklen er blevet til på baggrund af et interview med repræsentanter fra ULF. Artiklen handler

Læs mere

KORT OG GODT OM REKRUTTERING PÅ SÆRLIGE VILKÅR. - Guidelines til personaleansvarlige

KORT OG GODT OM REKRUTTERING PÅ SÆRLIGE VILKÅR. - Guidelines til personaleansvarlige KORT OG GODT OM REKRUTTERING PÅ SÆRLIGE VILKÅR - Guidelines til personaleansvarlige REKRUTTERING PÅ SÆRLIGE VILKÅR REKRUTTERING PÅ SÆRLIGE VILKÅR Hensigten med denne pjece er at kvalificere jeres virksomhed

Læs mere

Når en medarbejder bliver syg

Når en medarbejder bliver syg Når en medarbejder bliver syg Forord Jobcenter Esbjerg varetager sygedagpengesager. Med denne pjece ønsker vi at give virksomheder et indblik i, hvorledes vi arbejder med en sygedagpengesag. Hensigten

Læs mere

KUNSTIGE HÆNDER Kommunerne bruger tre milliarder på tilskudsjob Af Mette Lauth @mettela Tirsdag den 16. juni 2015, 05:00

KUNSTIGE HÆNDER Kommunerne bruger tre milliarder på tilskudsjob Af Mette Lauth @mettela Tirsdag den 16. juni 2015, 05:00 KUNSTIGE HÆNDER Kommunerne bruger tre milliarder på tilskudsjob Af Mette Lauth @mettela Tirsdag den 16. juni 2015, 05:00 Del: En ny opgørelse viser, at kommunerne sidste år brugte tre milliarder kroner

Læs mere

Jobcenter Nordfyn. Vesterled 8 5471 Søndersø. Tlf. 64 82 82 30. Fax. 64 82 82 40. jobcenter@nordfynskommune.dk. www.jobnet.dk

Jobcenter Nordfyn. Vesterled 8 5471 Søndersø. Tlf. 64 82 82 30. Fax. 64 82 82 40. jobcenter@nordfynskommune.dk. www.jobnet.dk Jobcenter Nordfyn Vesterled 8 5471 Søndersø Tlf. 64 82 82 30 Fax. 64 82 82 40 jobcenter@nordfynskommune.dk www.jobnet.dk Indholdsfortegnelse Virksomhedspraktik. 1 Løntilskud i private virksomheder 2 Løntilskud

Læs mere

Et aktivt liv på sin egen måde

Et aktivt liv på sin egen måde Artikel i Muskelkraft nr. 4, 2005 Et aktivt liv på sin egen måde Om et halvt år flytter 29-årige Marc Jørgensen hjemmefra og ind i sit eget hus en opfyldelse af et af hans mål i livet Af Jane W. Schelde

Læs mere

Velkommen til. Danmarks stærkeste fagforening

Velkommen til. Danmarks stærkeste fagforening 3F 1 Velkommen til Danmarks stærkeste fagforening 2 Din fagforening Danmarks stærkeste Det danske arbejdsmarked er reguleret af aftaler kaldet overenskomster mellem arbejdsmarkedets parter suppleret med

Læs mere

19 SORGGRUPPER ET SKÆBNEFÆLLES- SKAB MED NYE FORTROLIGE

19 SORGGRUPPER ET SKÆBNEFÆLLES- SKAB MED NYE FORTROLIGE 120 SORG - NÅR ÆGTEFÆLLEN DØR I DEL 2 I SORGSTØTTE 19 SORGGRUPPER ET SKÆBNEFÆLLES- SKAB MED NYE FORTROLIGE For nogle efterladte kan fællesskabet i en sorggruppe få afgørende betydning og hjælpe til at

Læs mere

Et lykkeligt liv - efter min fødselsdepression!

Et lykkeligt liv - efter min fødselsdepression! Et lykkeligt liv - efter min fødselsdepression! Vores datter Emma blev født i okt. 2003. Vi havde været gravide før men jeg aborterede i 7. uge af graviditeten. Graviditeten med Emma var præget af angst

Læs mere

Research exchange Lissabon juli 2014

Research exchange Lissabon juli 2014 Research exchange Lissabon juli 2014 Placering: Maria Mota Lab, Malaria Unit, Instituto de Medicina Molecular, Universidade de Lisboa, Lissabon, Portugal Ansøgningsprocessen: Jeg var så heldig at få min

Læs mere

Frivillighedspolitik 2011-2014 på det sociale område

Frivillighedspolitik 2011-2014 på det sociale område Frivillighedspolitik 2011-2014 på det sociale område Indledning I Horsens Kommune er der en lang tradition for at løfte i flok på social- og sundhedsområdet. Mange borgere i Horsens Kommune bruger en del

Læs mere

Ringsted Kommunes Politik for voksne med særlige behov

Ringsted Kommunes Politik for voksne med særlige behov Ringsted Kommunes Politik for voksne med særlige behov 2 Indhold: Indledning...3 Vision: Omsorgskommunen Ringsted...4 Politikkens opbygning...5 Kvalitet i hverdagen...6 Fællesskab, deltagelse, erhverv,

Læs mere

Evaluering af projekt ensomhed. Indledning

Evaluering af projekt ensomhed. Indledning Evaluering af projekt ensomhed Indledning Der blev taget beslutning om, at der skulle ansættes fire ergoterapeuter på de fire udvalgte ældrecentre. Grunden til at der blev ansat ergoterapeuter, er at man

Læs mere

Forandring i Det kommunikerende hospital. Hvem er jeg? Erhvervsforsker, ph.d. fra Københavns Universitet 2000

Forandring i Det kommunikerende hospital. Hvem er jeg? Erhvervsforsker, ph.d. fra Københavns Universitet 2000 Forandring i Det kommunikerende hospital Hvem er jeg? Erhvervsforsker, ph.d. fra Københavns Universitet 2000 Leder i kommunikationsafdelingen i Novo Nordisk Selvstændig kommunikationsforsker og rådgiver

Læs mere

Ledernes forventning til konjunktur og rekruttering 2. halvår 2008. Temaer: Rekruttering, kommende ledere, seniorpolitik

Ledernes forventning til konjunktur og rekruttering 2. halvår 2008. Temaer: Rekruttering, kommende ledere, seniorpolitik Ledernes forventning til konjunktur og rekruttering 2. halvår 2008 Temaer: Rekruttering, kommende ledere, seniorpolitik Maj 2008 Indledning...3 Sammenfatning...3 1. Konjunkturbaggrunden - dalende optimisme

Læs mere

Alexandra en helt særlig fighter

Alexandra en helt særlig fighter Alexandra en helt særlig fighter 15-årige Alexandra og hendes familie har været mere udfordret end de fleste. Men et stærkt familiesammenhold, en reservemormor og forældrenes indsats for også at være kærester

Læs mere

Det rummelige arbejdsmarked. Indflydelse og ansvar for HK s tillidsrepræsentanter

Det rummelige arbejdsmarked. Indflydelse og ansvar for HK s tillidsrepræsentanter Det rummelige arbejdsmarked Indflydelse og ansvar for HK s tillidsrepræsentanter 1 Forord 2 Arbejdspladsen rummer både problemet og løsningen 3 Mødet med det rummelige arbejdsmarked 4 Problemer pga. sygdom

Læs mere

Virksomhedskultur og værdier. Hvad er resultatet af god ledelse?.og af dårlig?

Virksomhedskultur og værdier. Hvad er resultatet af god ledelse?.og af dårlig? Virksomhedskultur og værdier Hvad er resultatet af god ledelse?.og af dårlig? Ledernes Hovedorganisation August 4 Indledning Meget moderne ledelsesteori beskæftiger sig med udvikling af forskellige ledelsesformer,

Læs mere

MANUSKRIPT TIL PROFIL 1 FAHILLA ANDERSEN

MANUSKRIPT TIL PROFIL 1 FAHILLA ANDERSEN MANUSKRIPT TIL PROFIL 1 FAHILLA ANDERSEN PROFIL 1 FAHILLA ANDERSEN KVINDE 26 ÅR KONVERTERET TIL ISLAM BÆRER TØRKLÆDE NYUDDANNET JURIST ANSÆTTELSESSAMTALEN (Scene 1) Introduktion til scenen: Fahilla har

Læs mere

31 oktober 2013. Seniorjobberen Nyhedsbrev Nyhedsbrev. Nr. 7

31 oktober 2013. Seniorjobberen Nyhedsbrev Nyhedsbrev. Nr. 7 31 oktober 2013 Nr. 7-31. oktober 2013. Nr. 7 Seniorjobbere: Skriv endelig at vi morer os Der er plads til flere på Københavns Stadsarkiv Fotos: Per Sichlau Hvis man gerne vil vide, hvad børn vejede og

Læs mere

FLERE I JOB OG UDDANNELSE

FLERE I JOB OG UDDANNELSE FLERE I JOB OG UDDANNELSE Hjørring Kommune gør en historisk stor indsats for at bringe flere ledige og sygemeldte ind på arbejdsmarkedet Oktober 2014 Afdeling: Arbejdsmarkedsforvaltningen Initialer:TB

Læs mere

Fik drømmejobbet på et wildcard

Fik drømmejobbet på et wildcard Karriere Fik drømmejobbet på et wildcard Den nybagte farmaceut Grith Agth Høgh søgte i foråret 2011 en løntilskudsstilling på Glostrup Hospital for at overbevise medicinsk afdeling M om, at de måtte have

Læs mere

RESSOURCE KONSULENTER

RESSOURCE KONSULENTER RESSOURCE KONSULENTER Projekt sundhed på arbejdsmarked Formål med projektet Projektets overordnede formål er at borgere som er sygdomsramte pga stress, angst, depression vender tilbage på arbejdsmarkedet

Læs mere

"Mød dig selv"-metoden

Mød dig selv-metoden "Mød dig selv"-metoden af Bjarne W. Andresen En lille plante løfter en tung sten for at kunne udfolde sig til sit fulde potentiale. Egå Engsø forår 2014. Bjarne W. Andresen 1. udgave. Aarhus, april 2015

Læs mere

De 10 værste fejl du kan lave i din jobsøgning

De 10 værste fejl du kan lave i din jobsøgning De 10 værste fejl du kan lave i din jobsøgning Er du ledig og leder efter job? Eller trænger du bare til luftforandring på en anden arbejdsplads? Jobsøgningsprocessen kan være en lang ørkenvandring - uden

Læs mere

1.7 Kontaktperson Du vil få tilknyttet en rådgiver i Myndighedsafdelingen i

1.7 Kontaktperson Du vil få tilknyttet en rådgiver i Myndighedsafdelingen i Kvalitetsstandard Beskyttet beskæftigelse (serviceloven 103) 1. januar 2015 1. Overordnede rammer Beskyttet beskæftigelse 1.1 Lovgrundlag Lov om social service 103 1.2 Politiske målsætninger Det er Haderslev

Læs mere

om at have en mor med en psykisk sygdom Socialt Udviklingscenter SUS1

om at have en mor med en psykisk sygdom Socialt Udviklingscenter SUS1 om at have en mor med en psykisk sygdom Socialt Udviklingscenter SUS1 KARL OG EMMAS MOR ER BLEVET RUNDTOSSET Forfatter: Susanna Gerstorff Thidemann ISBN: 87-89814-89-6 Tekstbearbejdning og layout: Qivi

Læs mere

Minoritetsbørn+tager+mere+ smertestillende*medicin*end* danske

Minoritetsbørn+tager+mere+ smertestillende*medicin*end* danske Minoritetsbørn+tager+mere+ smertestillende*medicin*end* danske Børn%og%unge%af%anden%etnisk%herkomst%topper%listen%over%unge% pilleslugere.%pilleindtaget%skyldes%ofte%andet%end%smerter.%%% %! En ny lov

Læs mere

April 2013. Vidensindsamling i 6 kommuner. Jobindsatser for førtidspensionister Notat 4 - Afklaringssamtaler

April 2013. Vidensindsamling i 6 kommuner. Jobindsatser for førtidspensionister Notat 4 - Afklaringssamtaler April 2013 Vidensindsamling i 6 kommuner Notat 4 - Afklaringssamtaler INDHOLD Indledning 3 Resultat af jobindsats i 6 kommuner efter 8 måneder 4 Profil af de jobinteresserede... 4 Førtidspensionisternes

Læs mere

Gode grunde til at være medlem af Dansk Sygeplejeråd

Gode grunde til at være medlem af Dansk Sygeplejeråd Gode grunde til at være medlem af Dansk Sygeplejeråd Layout: Dansk Sygeplejeråd 15-29 Illustrationer: Martin Schwartz Foto side 12: Søren Svendsen Copyright Dansk Sygeplejeråd juli 2015 Alle rettigheder

Læs mere

Hvordan kan din virksomhed gøre en forskel?

Hvordan kan din virksomhed gøre en forskel? Hvordan kan din virksomhed gøre en forskel? Virksomhedscenter Virksomhedspraktik Samarbejdsaftale Løntilskud Mentor Hvad er et virksomhedscenter? Et virksomhedscenter er et samarbejde mellem en virksomhed

Læs mere

Et stoleformet seksualliv

Et stoleformet seksualliv Artikel fra Muskelkraft nr. 6, 2001 Et stoleformet seksualliv Jeg vil i hvert fald hellere beholde Claus end tænke, at vi gør det måske ikke fem gange om ugen. Af Jørgen Jeppesen Man får nemt øje på forskellene.

Læs mere

Det Sociale Kapitel. - i Region Midtjylland. Region Midtjylland. Det Sociale Kapitel

Det Sociale Kapitel. - i Region Midtjylland. Region Midtjylland. Det Sociale Kapitel Det Sociale Kapitel - i Region Midtjylland Region Midtjylland Det Sociale Kapitel 1. FORORD OG FORMÅL Region Midtjyllands Ledelses- og Styringsgrundlag, MED- og Arbejdsmiljøaftalen samt Personalepolitikken

Læs mere

Tag godt imod en kollega i fleksjob. guideline for tillidsvalgte

Tag godt imod en kollega i fleksjob. guideline for tillidsvalgte Tag godt imod en kollega i fleksjob guideline for tillidsvalgte OM FLEKSJOB Tag godt imod en guideline fo Fleksjob er et job på særlige vilkår med offentlig lønrefusion til arbejdsgiveren. Fleksjob bruges

Læs mere

Reform af førtidspension og fleksjob

Reform af førtidspension og fleksjob Reform af førtidspension og fleksjob Reform af førtidspension og fleksjob aftalens hovedpunkter. Reform af førtidspension og fleksjob aftale Regeringen (Socialdemokraterne, Socialistisk Folkeparti og Radikale

Læs mere

Fremtidens arbejdskraft...

Fremtidens arbejdskraft... PARTNERSKAB MELLEM KOMMUNE OG VIRKSOMHED Fremtidens arbejdskraft... Bekæmp mangel på arbejdskraft og ledighed, lad os sammen finde nye veje til varig beskæftigelse til glæde for alle parter! Det handler

Læs mere

Beskæftigelsesudvalget 2013-14 (Omtryk - 14-11-2013 - Ændringer i oplæg (se evt. manus,

Beskæftigelsesudvalget 2013-14 (Omtryk - 14-11-2013 - Ændringer i oplæg (se evt. manus, Beskæftigelsesudvalget 2013-14 (Omtryk - 14-11-2013 - Ændringer i oplæg (se evt. manus, Beskæftigelsesminister Mette Frederikssen og Medlemmer af beskæftigelsesudvalget Kommunerne spekulerer i statsrefusion

Læs mere

springer jeg rundt som en 14-årig

springer jeg rundt som en 14-årig Alternativ behandling springer Nu jeg rundt som en 14-årig En angst, der havde gennemsyret hendes liv, siden hun var barn, betød, at Annalis Valentin sjældent var alene i sit hus og altid var anspændt.

Læs mere

Veje igennem en labyrint - om Psykiatrien Syd

Veje igennem en labyrint - om Psykiatrien Syd Veje igennem en labyrint - om Psykiatrien Syd Ergoterapeut /PB Karin Larsen Distriktsspl./PB Pernille Sørensen Teamleder/sygeplejerske Pernille Rømer Psykiatrien i Region Sjælland Psykiatrien Syd Psykiatrisk

Læs mere

Case 3: Leder Hans Case 1: Medarbejder Charlotte

Case 3: Leder Hans Case 1: Medarbejder Charlotte Case 3: Leder Hans Case 1: Medarbejder Charlotte Du er 35 år, og ansat som skrankeansvarlig på apoteket. Du har været her i 5 år og tidligere været meget stabil. På det sidste har du haft en del fravær

Læs mere

Tør du kysse skrubtudsen? : Naturvejledning for brugere af psykiatrien

Tør du kysse skrubtudsen? : Naturvejledning for brugere af psykiatrien Tør du kysse skrubtudsen? : Naturvejledning for brugere af psykiatrien Af naturvejleder, socialpædagog og psykoterapeut Benny Jensen, Psykiatrisk Informationscenter. Psykisk syge får både selvværd og et

Læs mere

POLITIK FOR DEN ATTRAKTIVE ARBEJDSPLADS I GENTOFTE KOMMUNE November 2008

POLITIK FOR DEN ATTRAKTIVE ARBEJDSPLADS I GENTOFTE KOMMUNE November 2008 Side 1 af 9 Personalepolitik POLITIK FOR DEN ATTRAKTIVE ARBEJDSPLADS I GENTOFTE KOMMUNE November 2008 Indhold 1. INDLEDNING: GENTOFTE KOMMUNE LANDETS MEST ATTRAKTIVE KOMMUNALE ARBEJDSPLADS...2 1.1. FORANKRING

Læs mere