Censorformandskabet Pædagoguddannelsen

Transkript

1 G 2 0Å1R4 S/ B1 E5 R E T N I N G / 1 5 Censorformandskabet Pædagoguddannelsen

2 2 Beretning fra Censorformandskabet for Pædagoguddannelsen Ny og Gammel Censorformandskabet for Pædagoguddannelsen Illustrationer: Ida Theodora Wolf Berendsen Grafisk design og produktion: Hanne Nissen Udgivelse: Censorformandskabet for Pædagoguddannelsen 2015

3 Indholdsfortegnelse Censorformandskabets sammensætning Indledning Resume Censorkorpset sammensætning Allokering af censorer Årets arbejde i Censorformandskabet Samarbejdet mellem uddannelsesinstitutionerne og Censorformandskabet Grundlaget for eksamen Fagligt niveau Prøveformerne Informationen fra uddannelsesinstitutionerne Ensartet og retfærdig behandling Årets temaer Dokumentation og refleksion over det indsamlede materiale fra censorerne Karakterfordeling

4 6 Censorformandskabets sammensætning FORMAND Bachelorprojekt (intern) Anders Refslund Hamming. Nebelvej 13, 6715 Esbjerg N. Telefon Dagtilbudspædagogik (intern) Marianne Bech Larsen. Spelmans Toft 53, 6720 Fanø Telefon Social- og specialpædagogik (intern) Torben Munkholm. Korshøjen 15, 8240 Risskov Telefon Skole- og fritidspædagogik (intern) Ida Theodora Wolf Berendsen. Sparresholmvej 35, 2700 Brønshøj Telefon Praktik (ekstern) Line Hundebøll. Mejlgade 97, 1., 8000 Århus C Telefon / line@hundeboll.eu Valgfrie områder (intern) Sonja Svendsen. Wilstersgade 27, 1., 8000 Århus C. Telefon ssv@via.dk Valgfrie områder (ekstern) Inge Marie Skaarup Jensen. Mejlgade 90, 2., 8000 Århus C Telefon ingemarieskaarup@stofanet.dk Indledning Det har endnu en gang været et specielt år for Censorformandskabet for Pædagoguddannelsen. Det er kun ganske få år siden vi deltog i implementeringen af en ny pædagoguddannelse i 2007 med nye fag. I 2014 stod vi så med endnu en ny uddannelse uden fag, men med specialiseringer, moduler, kompetencemål og prøver i praktik. Som beskrevet i sidste års beretning gik det daværende censorformandskab i tæt samarbejde med ledernetværk, styrelse og senere ekspertgruppen for den nye uddannelse om at få lagt fundamentet for bedømmelsesarbejdet på den nye uddannelse. Sideløbende med dette arbejde skulle det også sikres, at bedømmelsesarbejdet kunne bevare sin høje kvalitet indtil de sidste studerende afslutter den nu gamle pædagoguddannelse i januar I efteråret 2014 gennemførte Censorformandskabet den store beskikkelsesrunde på den nye uddannelse. Det var en meget omfattende og meget spændende proces. På grund af det meget store antal ansøgninger fra både erfarne censorer på den gamle uddannelse og rigtig mange nye ansøgere fra det pædagogiske felt har det været muligt at sammensætte en stort, mangfoldigt og kompetent censorkorps. Det nye censorkorps valgte derefter det nye censorformandskab. Også her var der en del opstillede og en fin valgdeltagelse. Denne beretning er udfærdiget af det siddende censorformandskab på baggrund af censorernes rapporter og de statistiske oplysninger som Censorformandskabet har haft adgang til. Censorformandskabets arbejde er som altid foregået i et tæt og fint samarbejde med Professionshøjskolernes Censorsekretariat og i særdeleshed i samarbejde med sekretær Jette Alsing Møller, som både er en uvurderlig samarbejdspartner i forbindelse med de daglige censorallokeringer, men ikke mindst i forbindelse med hendes store arbejdsindsat i forbindelse med beskikkelsen af nye censorer. Jeg vil også her gerne takke det tidligere censorformandskab for den store indsat i forbindelse med beskikkelsesrunden. Det nye censorformandskab påbegyndte sit arbejde i februar 2015, og er kommet godt i gang med de mange spændende opgaver, som de næste 4 år byder på. 7 Anders Hamming Censorformand

5 Den følgende beretning er dels en sammenskrivning af den mere formel- progression og taksonomi i forhold til at bedømme graden af den le årsberetning, som Censorformandskabet hver år afgiver til Uddannel- studerendes opnåelse af kompetencemålet. Herunder at udvikle ses- og Forskningsministeriet, dels et afsnit med karaktergennemsnit fra digitale prøveformer, der anvender medier til at understøtte den den gamle uddannelse. praksisnære prøveform. at uddannelsesinstitutionerne bestiller censorer i god tid. at uddannelsesinstitutionerne sikrer, at eksaminatorer (og censorer) har den fornødne træning i anvendelse af det digitale Resume eksamenssystem WISEflow. Uddannelsernes niveau Det er lykkedes at fasthold den gamle pædagoguddannelses høje faglige niveau på trods af det store fokus på den nye uddannelse. Censorer- Censorkorpset sammensætning ne tilkendegiver bredt, at de er tilfredse med niveauet. September 2014 blev den nye pædagoguddannelse sat i søen med kort Afviklingen af prøver og eksaminer varsel. Med udsigt til, at de første prøver med ekstern censur ville skulle 8 Afviklingen af prøver og eksaminer fungerer til alles store tilfredshed. Også de første prøver med ekstern censur på den nye uddannelse er gennemføres sommeren 2015, har en væsentlig del af Censorformandskabets aktiviteter været koncentreret om at få etableret et solidt censor- 9 kommet fint i gang. korps med de rette kvalifikationer og kompetencer. Dette er sket i samarbejde med uddannelsens ledernetværk og ekspertgruppe. Der blev i Censorformandskabets anbefalinger forhold til beskikkelsen lagt vægt på, at censorerne både havde indgå- at der i de kommende år er fokus på at undersøge betydningen ende og aktuelt kendskab til professionens område og arbejdsopgaver af skiftet fra prøver i et fag til prøver i kompetencemål, herunder kombineret med højt uddannelsesmæssigt niveau. For første gang skul- hvilken betydning det har: le Censorformandskabet også beskikke censorer til prøver i forbindelse - at der ikke er indbygget en eksplicit taksonomi og progression i med praktikeksamen. kompetencemålene? Beskikkelsesrunden blev annonceret gennem fagblade og dagblade, via - at kompetencemålene ikke i alle tilfælde er direkte konvertible Censorformandskabets hjemmeside og gennem uddannelsesinstitutio- med modulopdelingen? nerne. Censorformandskabet modtog et stort antal kvalificerede ansø- - at uddannelserne i mindre grad har udviklet prøveformer, gere, og den nye pædagoguddannelses censorkorps består i dag af 715 i forhold til afprøvelse af kompetencer? censorer, heraf 313 som er beskæftigede ved professionshøjskolerne (in- at uddannelsesministeriet, sektoren og Censorformandskabet i det terne) og 402 eksterne censorer. De eksterne censorer er dels beskæfti- kommende år følger implementeringen af kompetencemålene. gede i pædagogiske institutioner, som konsulenter o.l. i kommuner eller Censorformandskabet vil gerne indgå i et arbejde med at udvikle indtil for nylig været beskæftiget inden for området. Der er 464 kvinde- beskrivelserne af kompetencemålene, så der fremstår en klar lige censorer og 251 mandlige censorer.

6 10 Censorformandskabet valgte i samarbejde med uddannelsens ledere at gennemføre en struktur, hvor censorer bliver beskikket i de forskellige specialiseringer. Inden for hver specialisering er censorerne beskikket henholdsvis til prøver i de kompetencemål, som relaterer til den del af uddannelsen, som foregår på professionshøjskolerne, dels i forhold til de kompetencemål som retter sig mod praktikundervisningen. Desuden er en række censorer beskikkede i et eller flere af de valgfrie områder. I praksis betyder det, at antallet af beskikkelser, som de enkelte censorer har, kan strække sig fra 1 til over 10. I juni/juli måned er de første prøver blevet gennemført på specialiseringernes Kompetencemål 1. Allokeringen af censorer har fungeret gnidningsfrit, der var meget stor interesse for at blive allokeret til uddannelsens første prøver med ekstern censur. Den gamle uddannelses censorkorps fortsætter frem til, at de sidste eksaminer er gennemført primo er vi nødt til at sende tilbuddet ud til en større gruppe censorer ad gangen, og vi ser derfor en tendens til, at de samme censorer bliver allokeret forholdsvis mange gange. Vi vil opfordre institutionerne til at være meget opmærksomme på rettidig (tidlig) bestilling af censorer til prøverne på den nye uddannelse, så de korte modulperioder ikke foranlediger, at censorbestillingerne først sker i løbet af det sidste modul inden prøve. I ganske få tilfælde har vi været nødsaget til at acceptere gensidig censur. Det har drejet sig om omprøver med 1-2 eksaminander og i linjefag med forholdsvis få censorer. Det har i disse tilfælde været nødvendigt at allokere en censor, som inden for de sidste 2 år har været censor for den samme eksaminator, i nogen tilfælde har vi i lignende sager gennemført en adhoc beskikkelse, typisk af en censor fra et andet beslægtet fag inden for uddannelsen. 11 Allokering af censorer I det store hele fungerer allokeringen af censorer på den gamle uddannelse godt. Det kan dog fortsat være svært at skaffe censorer til reeksaminationer. En væsentlig grund er, at censorer til disse prøver ofte bestilles med kort varsel. Generelt er det et problem, når institutionerne bestiller sent. Vi ser stadig eksempler på, at institutioner bestiller censorer med 3-4 ugers varsel til 2-4 dages prøveforløb. Disse sene bestillinger kortslutter vores normale procedure, hvor opgaverne først tilbydes de censorer, som har haft færrest opgaver inden for de sidste 12 måneder. Normalt tilbyder vi opgaverne til 10 censorer ad gangen, og normalt er opgaverne allokeret i løbet af 3-5 kørsler. Det vil sige, at det godt kan tage en uge eller mere at få allokeret en censor. Ved de sene bestillinger

7 Årets arbejde i Censorformandskabet I løbet af undervisningsåret er der blevet afholdt valg til Censorformandskabet. Frem til blev arbejdet varetaget af det censorformandskab, som i 2010 blev valgt af censorerne ved den nu gamle uddannelse, hvor de enkelte næstformænd repræsenterede censorerne i et konkret fag. Det gamle censorformandskab påtog sig opgaven med beskikkelsesrunde til ny uddannelse. Det daværende censorformandskab bestod af 8 medlemmer, et medlem for hvert af uddannelsens fag og 2 medlemmer for bachelorprojektet. Censorformandskabet afholdte i efteråret 3 endagsmøder og et todagesmøde, hvor todagesmødet især var helliget arbejdet med beskikkelse af censorer til den nye uddannelse. I løbet af november/december blev der afholdt valg til nyt censorformandskab. Det gamle censorformandskab afholdte valget og havde aftalt med ledernetværket, at det nye censorformandskab ville blive sammensat af en næstformand for hver af de 3 specialiseringer, 2 næstformænd for de valgfrie områder, 1 næstformand for praktikken og 1 næstformand for bachelorprojektet, alle valgt af de respektive grupper af censorer. Censorformandskabet konstituerede sig på sit første møde med Anders Hamming som formand. Censorformandskabet har afholdt 1 halvdagsmøde og 3 heldagsmøder i foråret Censorformandskabet modtager fra tid til anden eksempler på problemer etc. enten gennem censorernes afrapporteringer, eller ved direkte henvendelse fra en censor. I et enkelt tilfælde har vi orienteret uddannelsesinstitutionen om, at vi har modtaget flere henvendelser fra censorer, som oplevede at uddannelsesstedets praksis omkring censorhonorering m.m. var dybt kritisabel. Ligeledes har vi modtaget henvendelser fra uddannelsesinstitutioner, som har påpeget problemer i forhold til konkrete censorer. I de sidste tilfælde har censorformanden videresendt henvendelserne til den på-

8 gældende censor, som derefter har haft mulighed for at kommentere in- Det forløbne år er præget af, at den gamle uddannelse er under afvikling. stitutionens henvendelse. Censorformandskabet har og ønsker normalt Der er ikke noget, der tyder på, at man på nogen måde slækker på kva- ikke mulighed for kunne sanktionere censorenes virke. De pågældende liteten, men der bliver heller ikke sat nye initiativer i værk. henvendelser har ikke givet Censorformandskabet anledning til at fravi- De første prøver på ny uddannelse er lige gennemført og der ligger på ge dette. nuværende tidspunkt kun rapporter fra 3 prøver. Censorformandskabet havde i august studieordningerne fra de 6 profes- Censorformandskabet vurderer, at det faglige niveau generelt er meget sionshøjskoler, som udbyder uddannelsen til høring. Ud over enkelte tilfredsstillende, hvilket også giver sig udtryk i karakterfordelingen i de kritiske kommentarer til helt konkrete forhold kunne Censorformandska- forskellige fag og på bachelorprøven. Bagerst i beretningen kan man se bet udtrykke stor tilfredshed med det grundige arbejde, som studieord- karakterfordelingen på den gamle uddannelse og på samtlige fag i ud- ningerne bar præg af. Censorformandskabet oplevede, at der på mange dannelsen. måder er sket en kvalitativ forbedring af studieordningerne. Udfordringer Samarbejdet mellem uddannelsesinstitutionerne og I forhold til den nye uddannelse er den store udfordring, at de studeren- Censorformandskabet de ikke længere skal afprøves i fag, men at de skal afprøves i kompe- Censorformandskabet kunne generelt ønske, at uddannelsesinstituti- tencemål. Censorformandskabets opfattelse er, at kompetencemålene er 14 onerne i højere grad involverede Censorformandskabet i udviklingen af uddannelsen. Vi håber, at dette i højere grad kan blive tilfældet, når meget omfattende og bredt formulerede, og at der skal arbejdes meget med at løse denne udfordring, således at de studerende har en fair chan- 15 Censorformandskabet kan bidrage med censorernes erfaringer med prø- ce for at vide, hvad de skal leve op til. Derudover kan vi på trods af de ver på den nye uddannelse. meget få rapporter se, at der opstår et andet problem i forbindelse med uddannelsens opbygning i moduler. Problemet synes at opstå, fordi de fastlagte prøver i mange tilfælde bygger på 2-3 moduler. Der er derfor usikkerhed om, hvorvidt de studerende skal til eksamen i de læringsmål, Grundlaget for eksamen der er formuleret for det modul der ligger lige op til en prøve, eller om det er i de samlede kompetencemål. Dette kombineret med at de studerende arbejder med flere forskellige kompetencemål på nogle af modu- Fagligt niveau lerne (f.eks. K1 og K2 på specialiseringen) både før og efter f.eks. prø- Censorerne udtrykker igennem deres rapporter tilfredshed med uddan- ven i K1. Der er brug for, at uddannelserne holder tungen lige i munden nelsens faglige niveau. 26,5 % giver udtryk for, at det faglige niveau er i den kommende periode, således at studerende ikke er i tvivl om, hvad særdeles tilfredsstillende og 53,9 % at det er tilfredsstillende. Det svarer det er de skal afprøves i. stort set til niveauet sidste år. Censorerne giver i mange tilfælde udtryk for, at det er en styrke, når de studerende inddrager praksiserfaringer i Prøveformerne deres analyser og når de studerende er i stand til at anvende teori og me- Uddannelsesinstitutionerne har i det forløbne år gennemført mange prø- toder som analyseredskaber i forhold til praksis og dermed har fokus på ver på grundfagligheden med intern bedømmelse. Uddannelserne har den pædagogiske faglighed.

9 således gjort sig mange erfaringer med nye prøveformer, især i form af Ensartet og retfærdig behandling portfolieprøver. Det bliver spændende at se, i hvilket omfang disse erfa- Der lægges ofte vægt på, at mundtlige eksaminationer foregår i en venlig ringer får indflydelse på organiseringen af prøver på uddannelsens spe- og positiv ånd. Dette synes helt overvejende at være tilfældet. cialiseringsdel, hvor den eksterne censur kommer i spil. Der er dog eksempler på, at censor har oplevet, at de fysiske rammer har været problematiske både i forhold til formøder, selve eksaminatio- Informationen fra uddannelsesinstitutionerne nen og votering. Det kan være, at prøverne foregår med meget støj om- Censorerne er generelt godt tilfredse med eksamensadministrationernes kring, at lokalet er præget af store glaspartier, så der er frit udsyn til så- orientering og information. 87,5 % giver udtryk for, at niveauet er til- vel eksamination som votering. Eller at formødet foregår i et offentligt fredsstillende eller særdeles tilfredsstillende. Det er vigtigt for censorer- rum (fx kantine). ne, at informationerne kommer i god tid og er præcise og fyldestgøren- En række censorer problematiserer, at det forventes, at de læser opga- de. Det er også væsentligt, at censorerne føler sig velkomne. ver elektronisk og laver de fornødne notater elektronisk, hvorefter de op- Flere censorer giver udtryk for, at det er meget utilfredsstillende, når de lever, at eksaminatorerne sidder med udprintede bachelorprojekter. I et er blevet allokeret til at være censor i 3 dage med fx 28 studerende, og enkelt tilfælde er en censor af eksaminator blevet forment adgang til at det så viser sig, at der kun er 2 dages censur med 20 studerende. For fle- have sin pc på bordet, og måtte have den stående på en stol, med deraf re censorer kan det betyde, at de har taget fri/afspadseret/sagt nej til an- følgende problemer med at inddrage det skriftlige materiale i eksamens- dre arbejdsopgaver, og dermed lider et økonomisk tab på grund af ud- situationen. 16 dannelsesinstitutionens manglende overblik. Der er blandt mange censorer utilfredshed med, at de oplever, at censor- Generelt vurderer censorerne, at forhold som kan påvirke en ensartet, pålidelig og retfærdig behandling har været meget tilfredsstillende (42,4 17 området er blevet genstand for besparelser. Primært at tiden til at gen- % tilfredsstillende og 39,5 % særdeles tilfredsstillende). Det kunne dog nemlæse større projekter, tiden til eksamination, formøder etc. på en tyde på, at uddannelsesinstitutionerne i forbindelse med de mange ny- række institutioner bliver beskåret. Men det kan også være oplevelsen af byggerier af campusser og optimering af brug af lokaler/m2, ikke al- at skulle stå med hatten i hånden i forbindelse med transport og opholds- tid er opmærksomme på, at det kan medføre en forringelse af de stude- udgifter. Der er tilsyneladende stor forskel på institutionerne. En mere rendes mulighed for en ensartet og retfærdig behandling. Ligeledes må ensartet behandling ville være hensigtsmæssigt, men pas på med at tage man påregne, at der i de første år vil være udfordringer med indførelsen laveste fællesnævner. Arbejdet som censor er i forvejen ikke vellønnet. af digitaliserede prøver/afleveringer. Censorerne oplever, at voteringerne I forbindelse med indførelsen af det elektroniske eksamenssystem WISE- fungerer meget tilfredsstillende (særdeles tilfredsstillende 49,0 % og til- flow, har der været en række begynder vanskeligheder (håber vi). Et stort fredsstillende 41,9 %). problem har været, at uddannelsernes trådløse netværk i mange tilfælde ikke har kunnet give censorerne en stabil forbindelse, hvilket har besværliggjort arbejdet, og i nogen tilfælde kan være med til at stjæle opmærksomheden fra det som burde være det centrale, bedømmelsesarbejdet.

10 Årets temaer Uddannelsesstyrelsen fastlægger hvert år et eller flere temaer, som Censorformandskabet bliver bedt om at rapportere om på baggrund af censorrapporter og andet materiale. I år har temaerne være 1) Gruppeprøver, 2) Sammenhæng mellem arbejdet med læringsmål og karaktergivning. I den forbindelse har Censorformandskabet udvidet censorrapporterne med et spørgsmål om gruppeeksamen. Censorformandskabet har valgt at fokusere på temaet gruppeprøver. De tidligere censorrapporter gav ikke mulighed for at danne sig et indtryk af forhold omkring sammenhæng mellem arbejdet med læringsmål og karaktergivning. For det kommende år er censorrapporten blevet ændret med en række nye spørgsmål for at tilgodese dette forhold, de nye spørgsmål er: 1. Hvordan vil du beskrive eksaminandernes faglige niveau i forhold til de opstillede kompetencemål for prøven? 2. Hvad er dit indtryk af forholdet mellem de opstillede kompetencemål for prøven og prøveform? 3. Giver prøveformen de studerende gode muligheder for at vise deres kompetencer med inddragelse af deres viden og færdigheder? 4. Hvordan vurderer du, at voteringsproceduren (jvf. studieordningen) understøtter i forhold til at lave målevaluering (jvf. Uddannelsesbekendtgørelsen 18)? 19 I forhold til gruppeprøver har vi i det sidste år haft et spørgsmål til censorerne om gruppeprøver. Den generelle tilkendegivelse er, at censorerne sætter pris på, at gruppeprøverne er genindført, at de giver de studerende bedre muligheder for at skabe dynamik i prøverne og at de fleste studerende har glæde af gruppeprøverne. Enkelte censorer giver udtryk for, at de studerende ikke er gode til at udnytte de muligheder, der ligger i gruppeprøven, at de for ofte kommer med hver deres indlæg og at de har svært ved selv at styre, hvordan de fordeler rollerne i samtalen. Men dette udsagn er kun repræsenteret i få udtalelser, mens de mange udsagn giver generelt positiv tilbagemelding på prøveformen.

11 Dokumentation og refleksion over det indsamlede materiale fra censorerne Karakter fordeling i % for den samlede uddannelse Censorformandskabet har i år valgt at nedprioritere arbejdet med at be- -3 0,1 0 0,1 0,0 skrive status for de enkelte fag på den gamle uddannelse. Det har ikke 00 1,6 1,3 1,3 1,4 givet mening at bruge mange ressourcer på en række fag, som er under afvikling. Vi har gennemlæst samtlige rapporter, men har primært fokuseret på de mere generelle og fælles problemstillinger. 02 5,2 4,9 4,4 4,4 4 15,7 15,3 14,3 13,7 7 30,5 30,1 29,2 28,5 Karakterfordeling I lighed med de foregående år har vi valgt at bringe en oversigt over karakterfordelingen såvel på den samlede uddannelse som i de enkelte fag ,9 29,2 29,4 29, ,0 19,2 21,3 22,3 Gennemsnit 7,94 8,04 8,20 8,27 20 Opgørelsen af karakterfordelingen er sket på baggrund af et noget mindre materiale end tidligere år. I forbindelse med implementeringen af eksamensplatformen WISEflow, er det ikke lykkedes at få alle eksaminatorer og censorer til at afgive deres bedømmelse i WISEflow. Da karaktererne nu overføres direkte fra WISEflow til Censor-it, er de prøver, som af forskellige årsager ikke er Karakter fordeling i % for bachelorprojekt ,0 0, ,1 0,8 0,8 0,8 02 3,5 3,5 3,1 2,8 21 blevet bedømt i WISEflow, ikke talt med. Vi vurderer dog, at da vi sam- 4 11,7 10,2 10,8 10,9 let har fået indberetning fra ca. 80 % af prøverne og stikprøver viser, at ,5 25,5 26,6 fordelingen af manglende prøver er bredt fordelt ud over fag og uddannelsessteder, så er der statistisk belæg for at bruge de indberettede karakter, som et pejlemærke for udviklingen. Problemet skulle gerne være ude af verden næste år, hvor man regner med, at alle bedømmelser vil 10 29,5 31,2 31,5 30, ,3 26,8 28,3 28,8 Gennemsnit 8,6 8,74 8,82 8,82 blive foretaget i WISEflow. Generelt kan man sige, at der stadig er et højt karakterniveau på uddannelsen. Der er enkelte udsving i forhold til tidligere år i begge retninger, noget af dette kan eventuelt tilskrives, at der mangler en del indberetninger. Herunder er dels vist karakterfordelingen på den samlede uddannelse, derefter vises fordelingen af karakterer på de enkelte fag. Karakter fordeling i % for Pædagogik ,2 0,0 0,0 0,0 00 2,0 1,3 1,4 1,1 02 5,6 5,2 4,4 4,7 4 15,8 16,1 14,6 14,9 7 31,2 30,9 30,8 29, ,5 28,8 29,1 30, ,8 17,7 19,7 19,0 Gennemsnit 7,8 7,9 8,1 8,10

12 Karakter fordeling i % for Dansk, Kultur og Kommunikation Karakter fordeling i % for Udtryk, Musik og Drama , ,5 1,0 1,3 1,1 02 5,5 5,3 4,5 4,0 4 16,4 15,8 16,7 14,5 7 32,7 30,9 31,3 29, ,3 29, , ,4 17,4 16,2 25,5 Gennemsnit 7,78 7,94 7,89 8, ,0 0,0 0,3 0,1 00 0,7 1,1 0,9 1,6 02 5,1 3,2 4,7 4,9 4 15,9 12,7 9,2 10,7 7 29,2 31,2 25,5 26, ,3 29,5 30,0 32, ,9 22,2 22,2 23,4 Gennemsnit 8,3 8,38 8,75 8,45 Karakter fordeling i % for Individ, Institution og Samfund Karakter fordeling i % for Værksted, Natur og Teknik ,2 0,1 0,1 0,2 00 3,0 2,3 1,9 2,6 02 8,6 7,5 6,0 5,6 4 21,0 23,5 20,2 22,0 7 30,9 31,9 34,4 30, ,8 24,5 25,6 25, ,6 10,2 11,7 13,6 Gennemsnit 7,03 7,00 7,30 7, ,1 0,1 00 1,7 1,8 2,1 1,9 02 5,1 5,6 6,0 5,8 4 15,9 14,3 13,1 11,2 7 29,2 31,5 27,8 28, ,3 29,8 26,1 32, ,8 17,0 24,8 20,9 Gennemsnit 7,99 7,9 8,17 8,25 23 Karakter fordeling i % for Sundhed, Krop og Bevægelse ,2 0 0,1 0,1 00 1,4 1,2 1,0 1,7 02 4,7 4,0 4,0 5,2 4 15,2 15,7 15,0 12,5 7 30,5 29,4 27,9 28, ,7 30,2 31,1 32, ,3 19,5 20,8 19,6 Gennemsnit 7,95 8,13 8,25 8,20

13 Censorformandskabet Pædagoguddannelsen Lembckesvej 7 DK-6100 Haderslev T pc@ucsyd.dk paedagogcensor.dk