Bilfærgernes Rederiforening

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Bilfærgernes Rederiforening"

Transkript

1 Bilfærgernes Rederiforening Årsberetning

2

3 Bestyrelse og sekretariat Forord Bilfærgernes Rederiforening Færgefarten i Danmark Beskæftigelse på danske færger Sikkerhed om bord på færger Færgefartens rammebetingelser Færgernes konkurrenter Færgerne og miljøet Medlemsprofiler I n d h o l d Ruter Flåden

4 Bestyrelse og sekretariat Bestyrelse Formand: Adm. direktør John Steen-Mikkelsen, Danske Færger A/S Næstformand: Adm. direktør Søren Poulsgaard Jensen, Scandlines Danmark A/S Bestyrelsesmedlem: Adm. direktør Søren Jespersen, Mols-Linien A/S Sekretariat Bilfærgernes Rederiforening Amaliegade København K Tlf.: Fax.: info@shipowners.dk Sekretariatsleder: Michael Wengel-Nielsen 4

5 2012 5

6 Forord Efter at dansk færgefarts ruter mellem landsdelene og visse større øer igennem en årrække er blevet samlet med henblik på at opnå stordriftsfordele til gavn for samfærdslen og kunderne, har 2011 været præget af opsplitning. Scandlines foretog tidligere en funktions- og destinationsmæssig opsplitning af selskaberne og har nu frasolgt sine fragtruter i Østersøen. Mols-Linien frasolgte sine konventionelle færger og indstillede sin fragtrute mellem Aarhus og Kalundborg. Køberen indsatte færgen på den hidtidige rute og har også i en kort periode i sommeren 2012 indsat en hurtigfærge i konkurrence med Mols-Linien om kunderne i et vigende marked over Kattegat. Grundlæggende er konkurrence sundt og til gavn for kunderne. Imidlertid må Bilfærgernes Rederiforening kræve, at konkurrencen sker på lige vilkår. Ud over lighed i relation til erhvervets rammebetingelser må det også omfatte de tekniske og miljømæssige krav, der stilles for operation af færgeruter mellem havne i Danmark. Dette kan være en stor opgave for myndighederne, allerede når man ser på Danmarks placering som nr. 3 på den europæiske liste over skibenes sikkerhedsmæssige standard og på Cyperns, hvor den nye operatørs skibe er indregistreret, placering som nr. 20 på samme liste. Det bør ikke ende med at være mere attraktivt at drive dansk indenrigsfærgefart under fremmed flag. Passagerernes sikkerhed på færgerne er og skal altid være i fokus og må aldrig blive et konkurrenceelement. Færgerederiernes kunder må kunne gå ud fra, at man trygt kan sejle med færgerne i Danmark. Bilfærgernes Rederiforening og dens medlemmer arbejder bestandigt på at udvikle og forbedre søsikkerheden, sikre passagererne og deres rettigheder i samarbejde med myndighederne, uden at det skal udvikle sig til bureaukrati. Også på miljøområdet samarbejder Bilfærgernes Rederiforening med myndighederne. Der pågår rigtig mange tiltag på kort sigt med henblik på at nedbringe olieforbrug og dermed energiforbrug og udslip. På længere sigt arbejdes med andre løsninger for midler til fremdrift, f.eks. LNG eller elektricitet. Det vigtige er, at nye krav ikke forrykker konkurrencen mellem land- og søtransport. Sker dette, vil energiforbrug og udslip, der påvirker klimaet, stige sammen med trængslen på vejnettet. Et eksempel herpå er IMO s vedtagne regler om, at der i vandene omkring Danmark fra år 2015 kun må anvendes 0,1 pct. svovl i bunkerolie, en beslutning som blev taget, uden man var helt klar over konsekvenserne af denne. En gennemførelse af denne beslutning kan resultere i, at en stor del af den godsmængde, der i dag sejles til og fra Danmark, vil blive kørt på landevejen i stedet for, og desuden at en stor del af godsmængderne mellem Europa og Skandinavien, som i dag sejles uden om Danmark, fremover vil blive transporteret på lastbil gennem Danmark. Dette skyldes helt enkelt at prisen for den brændselsolie, der kræves fra år 2015, stiger så voldsomt, at den samlede pris for transporten tvinger godset fra søen over til landevejen. Rederierne arbejder hårdt på at finde alternative og levedygtige løsninger, men den korte gennemførelsestid for så omfattende et indgreb er et problem. Den teknologi, der skal anvendes, er endnu ikke på plads. Bilfærgernes Rederiforening ser positivt på de regler, som det på baggrund af et dansk initiativ lykkedes at få igennem på mødet i juli 2011 i IMO s Miljøkomité. Det er nu vigtigt at få udviklet det såkaldte Energi Effektivitets Design Index, så det baseres på det faktiske olieforbrug og ikke det teoretiske. Endvidere må reglerne tage hensyn og 6

7 2012 give kredit til de alternative energikilder til fremdrivning, f.eks. LNG eller miljørigtig elektricitet, som bliver aktuelle i en ikke så fjern fremtid. Dansk færgefarts rammebetingelser er tilfredsstillende, når der ses bort fra at indenrigsfærger, der opereres uden tilskud fra det offentlige, ikke kan sidestilles med den øvrige danske skibsfart med mulighed for registrering i Dansk Internationalt Skibsregister. Dette bliver endnu mere aktuelt med den nye skærpede konkurrence med skibe under fremmed flag. Imidlertid er færgefartens rammebetingelser under konstant beskydning fra politisk hold. Færgefarten kan imødese store omkostninger med de miljø- og klimaregulerende tiltag, som der er under vedtagelse såvel i regi af IMO som EU. Hertil kommer overvejelser om NO x afgifter, passagerafgifter, moms på passagertransport, moms på salg af varer til forbrug om bord m.v. Usikkerheden omkring rammebetingelserne gør det vanskeligt at drive færgefart, især for de ruter som skal give tilbud til det offentlige om tilskud til drift af de samfundsnødvendige ruter. Heldigvis ser vi også optimisme og modernisering af de danske færger i disse år både i udenrigstrafikken, landsdelstrafikken og øtrafikken. De nye færger vil bidrage til passagerernes komfort og øge oplevelsen ved sejladsen i de danske farvande. John Steen-Mikkelsen Formand 7

8 Beretning Bilfærgernes Rederiforening Bilfærgernes Rederiforening har til formål at samle danske bilfærgerederier og varetage disse rederiers interesser over for offentligheden samt i forhold til danske og internationale myndigheder, herunder repræsentere færgefarten i råd, nævn, udvalg m.v. Foreningen blev stiftet den 16. februar 1968 som en arbejdsgiverforening, og i 1975 blev foreningen udvidet til også at være en brancheforening. Foreningen optager virksomheder, der opererer bilfærger dvs. skibe i fast rutefart, der er indrettet til at medtage køretøjer og befordre mere end 12 passagerer. Bilfærger er en videreudvikling af jernbanefærger, som i bilismens barndom overførte biler sammen med togvogne, i det omfang der var plads. Den første danske egentlige bilfærge M/F Heimdal blev på initiativ af Forende Danske Motorejere (ejerselskabet Motorejernes Færgefart A/S) bygget i 1930 til Storebælts-overfarten. I løbet af 1930 erne byggedes flere færger, der var skræddersyet til bilisternes behov, og nutidens konventionelle bilfærger er en videreudvikling af dette koncept. De danske rederier, som i dag optages som medlemmer, opererer skibe, der er konstrueret således, at passagerernes køretøjer kører om bord via ramper eller lignende infrastruktur i havnene. De anvendte skibstyper er roll on - roll off passagerskibe (ro-pax) samt hurtigfærger med plads til både passagerer og biler. En hurtigfærge er defineret som et passagerskib, der sejler mere end 25 knob (46 km/t). Foreningen kan også optage selvstændige danske cateringvirksomheder, der udfører deres virksomhed om bord på færger. Foreningen optager ikke offentlige virksomheder som medlem af foreningens arbejdsgiverdel. Offentlige virksomheder kan optages som associerede medlemmer i foreningens branchedel, hvor de modtager rådgivning og information om erhvervs-, miljø- og nautisk-tekniske forhold på lige fod med foreningens ordinære medlemmer. Bilfærgernes Rederiforening er repræsenteret i følgende nævn og udvalg: Ankenævnet for Søfartsforhold, Dansk Arbejdsgiverforening, Den Danske Maritime Fond, European Community Shipowners Associations (ECSA) - High Level Ferry Group, ECSA - Shipping Policy Committee - Ports Working Group, ECSA - Shipping Policy Committee, Short Sea Trade Working Group, EU-udvalgets Specialudvalg for Skibsfartspolitiske spørgsmål, Handels og Søfartsmuseet, Kronborg (Bestyrelsen), Handelsflådens Velfærdsråd (Bestyrelsen), Isbrydningsrådet, Skibstilsynsrådet, Skibstilsynsrådets Udvalg for sikker og sund drift af last- og passagerskibe, Skibstilsynsrådets Udvalg for konstruktion, indretning og udstyr for last- og passagerskibe, Søfartens Arbejdsmiljøråd, Søfartsstyrelsens Byrdekomité, Erhvervs- og Vækstministeriets Sølovsudvalg, Uddannelsesudvalget for maritime uddannelser, Udligningskontoret for dansk Søfart (Bestyrelse og Tilsynsrådet), Ulykkesforsikringsforbundet for dansk Søfart (delegeretforsamlingen). Endvidere varetager foreningen færgerederiernes interesser over for de søfarende og deres organisationer, herunder overenskomster og fagretlige spørgsmål. Foreningen og dens ordinære medlemmer har indgået 17 organisationsaftaler og 83 overenskomster og aftaler på virksomhedsniveau med 9 forskellige fagforbund. Hertil kommer yderligere en lang række aftaler indgået lokalt på de forskellige virksomheder. Foreningen er medlem af Dansk Arbejdsgiverforening (DA) og omfattet af dennes Hovedaftale med Landsorganisationen i Danmark (LO) for så 8

9 2012 Bilfærgernes Rederiforenings medlemmer: vidt angår de ordinære medlemmers ansatte i land samt på skibe registreret i Dansk Skibsregister. Medlemskabet af Dansk Arbejdsgiverforening er organiseret gennem Rederiforeningernes medlemskab. Rederiforeningerne dækker i den henseende Danmarks Rederiforening og Bilfærgernes Rederiforening. Bilfærgernes Rederiforenings medlemmer bidrager økonomisk mest til Rederiforeningernes medlemskab af DA. Foreningens bestyrelse har den overordnede ledelse af foreningens anliggender og repræsenterer foreningen udadtil. Ifølge vedtægterne kan bestyrelsen antage medhjælp. I den forbindelse har Bilfærgernes Rederiforening siden 1996 haft en samarbejdsaftale med Danmarks Rederiforening om sekretariatsmæssigt betjening. Samarbejdsaftalen sikrer Bilfærgernes Rederiforenings autonomi herunder fremme af sager med særlig betydning for færgeområdet. Der er ikke ansat medarbejdere i Bilfærgernes Rederiforening. Danmarks Rederiforening stiller en medarbejder til rådighed for koordinering af foreningens politik i forhold til sekretariatsbetjeningen på både branche- og arbejdsgiverområdet. De konkrete opgaver løses af medarbejdere i Danmarks Rederiforenings relevante afdelinger. Medlemmerne af Bilfærgernes Rederiforening yder et stort bidrag til forsyningssikkerheden i Danmark. De udfører 76 pct. af de i alt 22,4 mio. passagertransporter mellem dansk og udenlandsk havn, og stort set samtlige af de i 2011 registrerede ca. 9,3 mio. passagertransporter i indenrigsfarten. Samlet udførte medlemmernes bilfærger i 2010 ca. 83 pct. af de maritime transporter af passagerer til, fra eller mellem danske havne, 85,4 pct. af den maritime transport af køretøjer og 78,5 pct. af det gods, der transporteres af passagerskibe og færger. Danske Færger A/S Mols-Linien A/S Scandlines Danmark A/S Scandlines Helsingør-Helsingborg A/S Scandlines Gedser-Rostock A/S HH-Ferries A/S Associerede medlemmer: Færgeselskabet Læsø K/S Ærøfærgerne Ø-Færgen A/S Småøernes Færgeselskaber (via samarbejdsaftale) Assens-Baagø Færgen ApS Bjørnøfærgen A.m.b.a. Christiansøfarten ApS Hjarnø Færgefart Hjejlen ApS Holbæk Kommune (Orø-Holbæk) Horsens Kommune (Endelave) Hundested-Rørvig Færgefart A/S Hvalpsund-Sundsøre Færgefart I/S Kalundborg Kommune (Sejerø og Nekselø) Lolland Kommune (Askø, Fejø og Femø) I/S Miniline I/S Mors-Thy Færgefart Norddjurs Kommune (Anholt) Odder Kommune (Tunø) Randers Fjords Færgefart I/S Skive Kommune (Fur) Slagelse Kommune (Agersø og Omø) A/S Strynø-Rudkøbing Færgefart Svendborg Kommune (Drejø, Hjortø og Skarø) Sønderborg Kommune (Hardeshøj-Ballebro) Thyborøn-Agger Færgefart Venø Færgefart Vordingborg Kommune (Bogø) Aabenraa Kommune (Barsø) Aalborg Kommune (Egholm og Hals-Egense) Aarø Færgefart 9

10 Beretning Færgefarten i Danmark Færgefartens samfundsmæssige betydning Danmark er alene naturligt forbundet til det europæiske kontinent via en 68 km lang grænse i Sønderjylland til Tyskland. Til gengæld har Danmark en kystlinje på ca km. Ud over den til Europa forbundne jyske halvø består Danmark af omkring øer på over 100 m², hvoraf 443 er navngivne øer. I øjeblikket er 77 af øerne ifølge Danmarks Statistik beboede. Danmarks geografi har derfor fra de tidligste tider nødvendiggjort maritim transport, og det har senere ført til udviklingen af Danmark som søfartsnation også i international sammenhæng. Søfarten i form af færgerne varetager fortsat i vidt omfang sammenbindingen af Danmark og kontakten til vores nærmeste nabolande, uanset at landsdelene og større øer i dag er forbundet med mere end 30 større broer eller tunneler, og der er etableret broforbindelse til Sverige, som er et af udenrigsfærgernes største markeder. Færgefarten afspejler samfundsøkonomien Færgefarten bidrager til Danmarks økonomi gennem transport af passagerer og gods. Omvendt er behovet for transport af passagerer og deres køretøjer samt udvekslingen af varer en forudsætning for færgefarten. Danskernes behov for transport i arbejdsmæssig sammenhæng, rejseglæde i fritiden samt transport af byggematerialer, varer og forbrugsgoder er drivkraften bag færgefarten. Det betyder, at færgefarten er en indikator for investering og forbrug, som er væsentlige elementer i den økonomiske situation i Danmark. Den økonomiske krise, der siden 2. halvår 2008 har haft tag i det danske samfund, rammer også færgefarten i Danmark. Mens der er bedring i landene omkring os, er Danmark fortsat ramt af krisen. Tyskland og Sverige er på vej ud af krisen med en stærkere økonomi. I forhold til Sverige kan det aflæses i værdien af den svenske krone i forhold til den danske, medens det i forhold til Tyskland ikke kan aflæses i forhold til den europæiske valuta, hvor kronen er bundet op til euroen som følge af valutasamarbejdet i EU. Den stigende værdi af den svenske krone svækker interessen for danskere til at handle i Sverige, medens det omvendt betyder stigende interesse for svenskere til at handle i Danmark. Det kan imidlertid også ses på den stigende godstrafik til disse lande. Krisen betyder, at befolkningen køber færre varer, og de offentlige besparelser bidrager også til et lavere behov for transport af varer. De danske havne fik færre anløb af færger for ud- eller indskibning af gods eller passagerer end året før. Derimod var der 600 flere anløb af fragtskibe. Den samlede godstransport via danske havne steg med 4,3 mio. tons i 2011 til 81 mio. ton en stigning på 6 pct. i forhold til 2010, der var laveste niveau, der er opgjort i de seneste 25 år. I færgetrafikken generelt både indenrigs- og udenrigsfarten var godsmængden i 2009 faldet med 18 pct. siden krisens start. Dette fald blev i 2011 reduceret til knap 14 pct. Da stort set alt gods (99,9 pct. i 2011) transporteres med lastbil, forplanter reduktionen i den transporterede godsvægt sig til antallet af transporterede lastbiler, der tilsvarende var faldet med 17 pct. i Dette fald var i 2011 reduceret til 13 pct. I 2010 og 2011 er der sket en stigning i godsmængden på færgefartens store markeder Tyskland og Sverige. På det tyske marked er godsvægten i forhold til 2009 steget med hhv. 10 pct. i 2010 og 10

11 2012 yderligere 5,8 pct. i På det svenske marked er godsvægten i forhold til 2009 steget med hhv Passagerer og personkøretøjer pct. i 2010 og yderligere 1,2 pct. i De øvrige 100 udenrigsmarkeder for færgegods er faldet yderligere 3,5 pct. i forhold til % Passagerer udenrigs Biler udenrigs Passagerer øst-vest Der er fortsat færre passagerer på færgeruterne. Det er passagertransporten i udenrigstrafikken, der især måtte konstatere en nedgang. Antallet af passagerer er her faldet med 5 mio., hvoraf Øresunds Passagerer øtrafik Biler indenrigs ruterne alene har 2,6 mio. færre rejsende. De 19,5 pct. færre passagerer betyder også, at der overføres færre personbiler. Det fortsatte fald i overførsel af personkøretøjer i udenrigsfarten udgør nu ca Gods og Lastkøretøjer 2011 pct. i forhold til før krisen. 100 På indenrigsruterne falder antallet af passagerer fortsat og der er nu tabt knap 1 mio. svarende til % Gods udenrigs Lastvogne udenrigs Gods øst-vest Gods øtrafik 9,4 pct. af antallet af passagerer før krisen, også 80 Lastvogne indenrigs her mærkes der en fortsat nedgang i antallet af personkøretøjer, der nu er faldet 9,8 pct. siden krisens start I indenrigsfarten er den transporterede godsvægt faldet med 23,2 pct. siden krisens start. Overførslen af lastbiler er tilsvarende faldet med 22,3 pct. 12 Antal passagerer i indenrigsfærgetrafik Mio. passagerer I indenrigstrafikken er det især øst-vest ruterne, som konkurrerer med Storebæltsforbindelsen, der 10 har mærket krisen. Godsmængden på disse ruter er faldet mere end 35 pct. Godsmængden til øerne er 8 steget med 5 pct. i forhold til før krisens start. De mindre udsving i øtrafikken som følge af krisen 6 skyldes i høj grad øboernes konstante behov for forsyninger og kontakt med omverdenen. Færgefarten er danske havnes største kunder ,4 mio. 10,3 mio. 10,3 mio. 10,6 mio. 10,3 mio. 9,9 mio. 9,5 mio. 9,4 mio. 9,3 mio. Færgerederiernes samfundsmæssige betydning for kommuner og lokalområder afspejles bl.a. i færger

12 Beretning Færger (75 % transporteres af danske rederier) Færgernes andel af godstrafikken mellem Danmark og udlandet 24 % 76 % Fragtskibe (8 % transporteres af danske fragtskibe) nes brug af danske havne. Færgerne bidrager til økonomien og beskæftigelsen på havnen. Gennem flere år har antallet af færgeanløb udgjort 95 pct. af de mere end ½ mio. skibsanløb, som årligt finder sted i Danmark. Passagerskibenes andel af danske havnes skibsanløb udgjorde igen i 2011: 96 pct. af samtlige anløb uanset at færger og passagerskibe havde 7000 færre anløb i forhold til 2010 og der samtidig var en stigning på 600 anløb af fragtskibe. I 2011 havde Danske havne anløb af skibe for ud- eller indskibning af gods eller passagerer. Færgefarten er ubetinget danske havnes største brugere. Rødby færgehavn ekspederede 7,5 pct. af de 81 mio. tons gods, der ekspederedes af danske havne i 2011, og er dermed Danmarks 5. største havn. Tyskland Godstransport med færge mellem danske og udenlandske havne Øvrige 48 % 10 % 42 % Sverige Færgefarten bidrager til forsyningssikkerheden Der er sket store forandringer for færgefarten i Danmark, dels som følge af etablering af faste forbindelser mellem landsdelene, dels som følge af ændringer i færgefartens rammebetingelser. Alligevel er dansk færgefart stadig en vigtig godstransportør i Danmark i samarbejde næsten udelukkende med vejtransporten. Der samarbejdes stort set ikke længere med jernbanerne, der vælger at køre en længere rute over land frem for at bruge færgerne. Tyskland Fordeling af passagertrafik med færge mellem danske og udenlandske havne Norge 15 % 35 % Andre 1 % 49 % Sverige I 2011 overførtes stort set alt færgegods med lastbil. Den resterende færgegodsmængde ca tons transporteredes alene af færger. Færgerne i udenrigsfart transporterede i 2011 mere end 15,9 mio. tons gods, svarende til 20 pct. af den transporterede godsmængde mellem danske havne og havne i udlandet. Danske færgerederier står for 74,5 pct. af færgegodset mellem dansk og udenlandsk havn og er dermed de største danske transportører af maritimt gods til eller fra Danmark. Færgerne transporterer mere end 4 gange så meget gods mellem dansk og udenlandsk havn som de danske fragtskibe. 12

13 2012 Færgerne i indenrigsfart transporterede i 2011 godt 3,7 mio. tons gods svarende til 25 pct. af den maritime godstransport mellem danske havne. Sverigesruterne Der er i alt 5 destinationer for ruterne mellem Danmark og Sverige. Der transporteredes 11 mio. passagerer i Det var et fortsat fald i antallet af passagerer på godt passagerer (1 pct.) i forhold til Samlet udgør skibspassagertrafikken til Sverige 34,8 pct. af den samlede passagertransport med skib til, fra eller mellem danske havne. Medlemmer af Bilfærgernes Rederiforening opererer 3 af de 5 destinationer. Ca. 87 pct. af passagertransporterne til Sverige udføres af medlemmerne. Passagertrafikken til udlandet domineres af trafikken til Sverige via ruterne over Øresund, som transporterede 8,3 mio. passagerer i 2011 svarende til godt 37 pct. af samtlige passagerer på udlandsruterne eller 75 pct. af passagertrafikken til Sverige. Antallet af passagerer på Øresundsruterne er faldet med (2,5 pct.) sammenlignet med Passagertrafikken på de to ruter til Bornholm er i 2011 steget med 5,7 pct. Der blev overført 2,7 mio. køretøjer mellem Sverige og Danmark et fald på 3,7 pct. i forhold til foregående år. Trafikken mellem Danmark og Sverige udgør 29,5 pct. af de køretøjer, der overføres med færger via dansk havn, og er dermed færgernes største marked for kørende trafik i uden- 13

14 Beretning Køretøjer til/fra Norge, Sverige og Tyskland Tusind rigstrafikken. I farten på Sverige overføres knap 73 pct. af køretøjerne via Helsingør-Helsingborg overfarterne Lastbiler m.v. udgør 21 pct. ( ) af køretøjer Norge Sverige Tyskland ne. Transporten af lastvogne er steget med 1,7 pct. i forhold til sidste år. Lastbiler har transporteret 6,7 mio. tons gods via Sverigesruterne, svarende til alt færgegods mellem Sverige og Danmark. Godsmængden er steget med 1,2 pct. i forhold til pct. af alt færgegods via dansk havn blev transporteret mellem Danmark og Sverige. Af den andel blev 60 pct. transporteret via Helsingør og Helsingborg Færgegods til/fra Norge, Sverige og Tyskland Tusind tons Tysklandsruterne Der er 4 ruter mellem Danmark og Tyskland. Ruterne mellem Danmark og Tyskland er det tred jestørste marked med 7,8 mio. passagerer i 2011, svarende til 24,5 pct. af de samlede passagertrans Norge porter med skib. Der er transporteret 3,8 pct. færre passagerer end året før. Antallet af passagerer er 4000 Sverige faldet 4 pct. både på ruterne Rødby-Puttgarden og Gedser-Rostock. Østersøruterne fra Gedser eller 2000 Tyskland Rødby til Tyskland udgør knap 95 pct. af passagermarkedet til Tyskland Der blev i alt overført 2,4 mio. køretøjer mellem Danmark og Tyskland. 82 pct. af køretøjerne er Passagerer til/fra Norge, Sverige og Tyskland overført på ruten mellem Rødby og Puttgarden Tusind Danske interesser har en andel på 98 pct. af markedet for maritim transport af køretøjer til eller fra Tyskland. Der er overført 1,4 pct. færre køretøjer i forhold til sidste år Norge Lastbiler udgør 20 pct. ( ) af køretøjerne. Lastbilerne har transporteret alt færgegods (7,7 Sverige mio. tons), som er sejlet via Tysklandsruterne. Det 5000 Tyskland tyske godsmarked, der udgør 39,2 pct. af det samlede danske marked for færgegods, er færgernes største marked for transport af gods. Godsmæng den er steget 5,3 pct. i forhold til sidste år. Ruterne på Østersøen transporterer 98,7 pct. af færgegod- 14

15 2012 set til eller fra Tyskland. 79 pct. af godset går via Rødby-Puttgarden. Norgesruterne Der er 5 destinationer fra Danmark til Norge. Disse ruter havde 3,4 mio. passagerer i Det er 1 pct. mindre end i Norgesruterne omfatter i dag 10,6 pct. af passagererne, der transporteres via danske havne. En markedsandel som nu må siges at være normaliseret i forhold til før krisen. Norgesruterne ramtes særlig hårdt af krisen. De Nørrejyske ruter til Norge er primært koncentreret med udgangspunkt fra Hirtshals. Der er ruter til 4 forskellige destinationer i Norge fra Hirtshals, som står for knap 65 pct. af trafikken til Norge. Ruterne Hirtshals-Kristiansand står for 39 pct. af passagertransporterne. Der blev i alt overført køretøjer mellem Danmark og Norge, svarende til 8,8 pct. af det samlede danske færgemarkeds overførsel af køretøjer. Overførslen af køretøjer er stort set uændret i forhold til Krisen medførte et voldsomt fald i overførsel af lastbiler og gods. Der er overført et uændret antal lastkøretøjer i forhold til 2010, hvor der skete en beskeden stigning i forhold til året før. Lastbiler udgør 18,5 pct. ( ) af køretøjerne. Lastbilerne har transporteret stort set alt færgegods (1,4 mio. tons), som er sejlet via Norgesruterne. Godsvægten faldt sidste år med 2,8 pct. i forhold til året før. Andre udenlandsruter Passagerruten til Storbritannien er trods krise og stærk konkurrence med lavprisflyselskaber stadig aktiv. Ruten Esbjerg-Harwich transporterede passagerer i 2011, svarende til 0,3 pct. af det samlede antal maritime passagerer via dansk havn. I forhold til året før har der været et fald i passagertallet på 9,6 pct. Ruten besejles alene af 15

16 Beretning et dansk rederi, som transporterede godt køretøjer, hvilket er et fald på 7,8 pct. i forhold til året før. Ø-trafik Indenrigstrafik med færger, fordeling af passagerer 70 % 30 % Øst-vest Der er nu kun 1 rute til Polen, som udgår fra Nexø. Der er ingen danske rederier i markedet, der i 2011 havde passagerer svarende til 0,1 pct. af det samlede marked for passagerer via danske havne. Antallet af passagerer på den tilbageværende rute er faldet yderligere med 15 pct. i forhold til sidste år. Den tilbageværende rute overfører ikke kørende trafik eller gods. Endelig eksisterer der 1 rute fra Hirtshals til Færøerne. Ruterne transporterede passagerer i 2011, hvilket er et fald på 9,8 pct. i forhold til året før. Markedet udgør 0,2 pct. af det samlede antal passagerer transporteret via danske havne. Ruten medtog køretøjer, hvoraf godt var lastbiler, der transporterede tons gods svarende til 0,4 pct. af færgegodsmarkedet. Der er et fald i godsvægten til Færøerne på 6,5 pct. i forhold til sidste år. Udvikling for udlandsruterne i antal kilometer, der transporteres passagerer 2,5 Mia. personkilometer Persontransportarbejdet på udlandsruterne, der før krisen lå stabilt på 1,8 mia. (personer x km transporteret), var i 2011 faldet under 1,5 mia. personkm. Der er et fald på 2 pct. i forhold til sidste år og mere end 20 pct. i forhold til tiden før finanskrisen. 2,0 Danske indenrigsruter I 2011 blev der overført 9,3 mio. passagerer på de 1,5 indenlandske færgeruter, som Danmarks Statistik 1,0 0,5 2,30 mia personkm. 1,87 mia personkm. 1,81 mia personkm. 1,81 mia personkm. 1,87 mia personkm. 1,86 mia personkm. 1,66 mia personkm. 1,53 mia personkm. 1,51 mia personkm. 1,48 mia personkm. indsamler oplysninger om. I forhold til sidste år er der sket et fald på 1,7 pct. i antallet af transporterede passagerer i indenrigsfarten. Øst-vest trafikken udgør 30 pct. og øtrafikken 70 pct. af passagertransporterne i indenrigsfarten. Det er øtrafikken, der har godt færre passagerer end året før. 0, Betjeningen af de mindre danske øer varetages af 28 færgeruter, som sammen med flere genvejsruter udgør Småøernes Færgeselskaber. Hertil kommer 16

17 2012 en række færgeselskaber, som betjener de større øer Ærø, Samsø, Læsø og Fanø. Disse rederier transporterede ca. 6,5 mio. passagerer i Finanskrisen har kun i ringe grad påvirket øtrafikken, hvor der er mindre forskydninger i både opad- og nedadgående retning. Samlet set har øtrafikken tabt godt 5 pct. som følge af finanskrisen. Færgetrafikken er i mange tilfælde den eneste kilde til øernes forsyningssikkerhed. Der blev i 2011 transporteret 1,5 mio. tons gods i øtrafikken den overvejende del på lastbiler. Godsmængden er øget med mere end 10 pct. i forhold til sidste år. Færgerne til øerne transporterede samlet 2,2 mio. køretøjer i 2011 stort set uændret i forhold til året før Gods i 1000 tons til/fra øst-vest og øerne Øst-vest ruterne havde igen i ,8 mio. passagerer. Trafiktabet har stabiliseret sig i forhold til ruterne mellem Sjælland og Jylland. I den periode af 2011, hvor den nye operatør af ruten Kalundborg-Aarhus har været aktiv, har de transporteret 3 pct. af passagerne på Kattegatruterne, mod normalt ca. 24 pct. på denne rute. Det bemærkes, at 1,3 mio. passagerer rejser via Sverige til Bornholm. Antallet af passagerer på denne rute er steget med 6 pct. i forhold til sidste år. 87 pct. af passagertrafikken til Bornholm indregnes i trafikken på Sverige og 9 pct. i trafikken på Tyskland og Polen. Kun 4 pct. af trafikken til Bornholm er egentlig indenrigstrafik. Ruten fra Køge til Bornholm transporterede passagerer i 2011 en nedgang i passagertallet på mere end 30 pct. i forhold til Øst-vest Øerne I 2011 blev der fragtet 3,7 mio. tons gods via indenlandske færgeruter mod 3,8 mio. tons i 2010 et fald på 4,8 pct. I forbindelse med finanskrisen er det især ruterne mellem Sjælland og Jylland, der har mærket et fald i godsmængderne, som er faldet 45 pct. siden krisens start. Alene i 2011 faldt godsmængden med 13 pct. i forhold til Ruten Kalundborg-Aarhus står for stort set al transport af gods over Kattegat. 17

18 Beretning Beskæftigelse på danske færger Der er 174 passagerskibe registreret i Dansk Skibsregister eller Dansk Internationalt Skibsregister. De udgør ca. 18 pct. af det samlede antal handelsskibe i begge registre. Tonnagemæssigt udgør passagerskibene 3,8 pct. ( BT) af handelsflådens samlede bruttotonnage. Danske passagerskibe udgør ca. 1,7 pct. af den samlede verdenshandelsflådes passagerskibe både målt i antal og dødvægttonnage. Kun danske containerskibe udgør en større andel af verdenshandelsflåden (hhv. 1,8 og 4 pct.). Danske passagerskibe beskæftiger mere end 20 pct. af samtlige søfarende, der er beskæftiget på skibe i den danske handelsflåde. Herudover er der beskæftiget et mindre antal søfarende, som ikke gør tjeneste om bord. Der er yderligere ca arbejdspladser i rederiernes landorganisationer. Hovedsagelig danske beskæftigede Handelsflådens passagerskibe beskæftiger i vidt omfang danske søfarende. Næsten samtlige navigatører, maskinmestre og andet ledende personale er danske. Hos skibsassistenter, skibsmekanikere samt hos personalet, der betjener passagererne i restauranter, køkkener, butikker eller i hotelfunktioner er, to ud af tre søfarende danske. I udenrigsruterne har der traditionelt været ansat personale om bord fra den udenlandske destination, som skibet besejler. Dette forhold eksisterer fortsat, idet en stor del af de udenlandske søfarende i færgerne er nordiske eller EU-borgere. Endvidere skal beskæftigelsen af borgere fra vore nabolande ses i sammenhæng med de samarbejder, som rederierne har på tværs af landegrænserne. Danske passagerskibe, der hovedsagligt besejler danske havne, er i højere grad end andre danske skibe underlagt regler, der i praksis begrænser brug af udenlandske søfarende. F.eks. stilles der i indenrigsfærgerne krav om brug af dansk i kommunikationen til passagererne. I udenrigsfarten stilles krav om et skandinavisk sprog, hvis færgen sejler mellem havne i Skandinavien. Det er Bilfærgernes Rederiforenings opfattelse, at brug af engelsk skaber mindst lige så god kommunikation og dermed sikkerhed for passagererne som et skandinavisk sprog. Det er ønskeligt, at dette forhold undersøges nærmere, med henblik på at undgå at sprogkrav bliver til en teknisk handelshindring. Endvidere bestemmer udlændingeloven, at søfarende, der ikke er borgere i EU eller fra de nordiske lande, skal have arbejdstilladelse, hvis de skal gøre tjeneste i skibe, der anløber dansk havn mere end 25 gange årligt. Yderligere kan passagerskibe, der sejler i fast rutefart med passagerer mellem dansk og én udenlandsk havn, ikke anvende bestemmelsen i lov om Dansk Internationalt Skibsregister om indgåelse af kollektive overenskomster med udenlandske fagforeninger, hvorfor der ikke er en økonomisk fordel ved at beskæftige udlændinge i færgefarten. Danske skibe, der transporterer passagerer mellem danske havne, kan alene registreres i Dansk Skibsregister, hvorfor de søfarendes lønninger er fuldt skattepligtige. Der er nu kommet konkurrence fra skibe under Cypern-flag i dansk indenrigsfart. Bilfærgernes Rederiforening vil nøje følge denne udvikling, hvor det vil vise sig, om det er mere lempeligt at drive dansk indenrigsfærgefart under udenlandsk flag, således som det er tilfældet for fragtskibene, hvor kun 8 pct. af det transporterede gods på dansk havn er sejlet med et dansk skib. Passagerskibenes relative store besætninger i forhold til andre handelsskibe skyldes ekstra perso- 18

19 2012 nale til betjening af passagererne. De traditionelle søfarende, der primært beskæftiger sig med skibets sikre sejlads officererne (navigatører, maskinmestre) og de menige skibsassistenterne udgør ca. halvdelen af de søfarende, medens catering- og servicepersonale udgør den anden halvdel af de påmønstrede søfarende om bord i passagerskibe. Beskæftigelsen inden for passagerfarten er også konjunkturafhængig. Ser vi på den samlede beskæftigelse i de rederier, som i dag har fuldt medlemskab af Bilfærgernes Rederiforening, ses at antallet af årsværk falder i takt med de lavere tal for overførsel af passagerer, køretøjer og gods, hvilket skyldes rederiernes evne til at tilpasse omkostningerne til markedet. Det er især blandt personale, der direkte betjener passagererne, at denne tilpasning sker. Beskæftigelsen i Scandlines, Danske Færger, Mols-Linien, H.H. Ferries 3000 Årsværk Øvrige ansatte Ansættelsesforhold 1500 Funktionærer Søfarende på danske skibe er grundlæggende 1000 Officerer omfattet af sømandsloven, som fastlægger minimumsregler for ansættelse, opsigelse, afsked, løn 500 Skibsførere under sygdom og lignende sociale beskyttelsesregler. Lønninger og supplerende ansættelsesbetingel ser fastlægges for den altovervejende hovedpart af rederiernes og de ansattes organisationer via kollektiv overenskomst. Bilfærgernes Rederiforening har på organisationsniveau indgået overenskomster med de organisationer, der traditionelt varetager de søfarendes interesser: Søfartens Ledere, Dansk Navigatørforening, Maskinmestrenes Forening, Dansk Metals Maritime Afdeling og Faglig Fælles Forbund (3F- Sømændene). På service- og cateringområdet har medlemmerne indgået aftaler med Dansk Metals Maritime 19

20 Beretning Afdeling, Faglig Fælles Forbund (3F-Den Private Servicegruppe) samt HK (Privat). For personale på rederiernes kontorer og terminaler er der indgået aftaler med HK (Privat) og Faglig Fælles Forbund (3F-Transport) på organisationsniveau. Derfor har rederierne søgt at operere større færger på samme måde, som det sker i langt den overvejende del af skibene i den danske handelsflåde. Her er besætningen om bord også uden for arbejdstiden, hvor de indgår i det sikkerhedsberedskab, som kræves i tilfælde af brand eller evakuering af skibets passagerer og mandskab. Overenskomsterne blev fornyet i Til de menige søfarende, herunder cateringbesætningen samt til det landbaserede personale er omkostningerne stort set de samme, som generelt er givet på det private arbejdsmarked under overenskomstforhandlingerne i foråret Fornyelse af overenskomsterne med Søfartens Ledere, Dansk Navigatørforening og Maskinmestrenes Forening blev afsluttet med lidt højere lønstigninger end hos de menige, fordi det lykkedes at bygge videre på den fleksibilitet i arbejdets tilrettelæggelse, som blev opnået ved overenskomstforliget i Det blev endvidere aftalt, at nettolønnen i DIS fremover beregnes på basis af en gennemsnitskommune, frem for med basis i Hørsholm Kommune, hvor der stort set ikke bor nogen søfarende. Uanset et rimeligt resultat af overenskomstforhandlingerne har finanskrisen gjort rederiernes indtjening signifikant mindre, og krisen mærkes fortsat hos færgeoperatørerne. Derfor er rederierne fortsat nødt til at bremse omkostningerne også på lønområdet. Arbejdets tilrettelæggelse De passagerskibe, hvor passagerne ikke overnatter, er traditionelt blevet opereret i holddrift. Det betyder, at besætningen bor hjemme og kun er om bord i skibet i arbejdstiden. Når den månedlige arbejdstid er 155 timer pr. ansat, indebærer det for skibe, som opereres i 24-timers drift, at der til hver stilling i skibet skal ansættes 5-6 personer, når der skal dækkes for ferie, kurser, sygdom m.v. Når besætningen er om bord i en periode, hvor de både har deres arbejde og fritid om bord, kaldes det i fagsproget for mønstret besætning i modsætning til holddriftsbesætningen, der kun er om bord, når de er på arbejde. Det betyder, at der kun skal ansættes 2,5-3 personer til hver stilling i et skib, der sejler i 24 timers drift, når der tages højde for ferie, kurser, sygdom m.v. Arbejdsmønsteret planlægges typisk således, at den ansatte er 3 dage om bord efterfulgt af 3 dages fri i land efterfulgt af 3 dages arbejde med en hjemmeperiode på 6 dage. Under tjenesten om bord i et skib med mønstret besætning arbejder den søfarende 12 timer dagligt. Planen betyder, at den enkelte søfarende fortsat ikke arbejder mere end gennemsnitlig 155 timer om måneden. Kort arbejdstid, flere fridage og god løn Færgefarten har attraktive arbejdspladser, hvor de søfarende arbejder 155 timer om måneden. De søfarende har ferie og feriefridage som det øvrige arbejdsmarked. De er herudover garanteret 10 månedlige fridage, som udgør mere frihed end andre arbejdstagere har på lør-, søn- og søgnehelligdage. Det betyder, at de søfarende både har kortere arbejdstid og flere fridage på årsbasis, end arbejdstagere generelt har i Danmark. Bruttolønnen inkl. tillæg, rederiets pensionsbidrag, bidrag til uddannelse og feriepenge er ligeledes attraktiv. I 2011 aflønnedes en ufaglært skibsassistent månedligt med kr i skibe med holddrift og op til kr som faglært i skibe med mønstret besætning. 20

21 2012 En officer, f.eks. en overstyrmand, aflønnes tilsvarende med kr i skibe med holddrift og op til kr i skibe med mønstret besætning. Officerernes lønninger varierer efter skibenes størrelse og deres stilling om bord. Dermed afspejler lønnen både kvalifikationskrav og ansvar. Rekruttering og uddannelse Foreningen finder principielt ikke, at der bør etableres næringsbeviser udelukkende til brug i færger. Det vil binde den søfarende til sejlads i færger. Færgerederierne værdsætter de driftserfaringer, som de ansatte har fået på langfart under forhold, hvor skibet ikke umiddelbart kunne hente bistand udefra. Imidlertid er foreningen glad for, at der er etableret særlige ordninger for uddannelse af navigatører til færgerne, som betjener de mindre danske øer, i form af efteruddannelse og omskoling af fiskere. Forhåbentligt afhjælpes den mangel på navigatører, som findes i de mindre øfærger. På grund af færgernes sejlads i nærområdet kan rederierne bidrage til rekrutteringen af unge mennesker ved at fremvise arbejdspladserne på færgerne, og i et vist omfang tilbyde praktikperioder om bord. Bilfærgernes Rederiforening deltager i samarbejde med de øvrige rederiforeninger i arbejdet med rekruttering og uddannelse af unge til Det Blå Danmark. I den forbindelse markedsføres uddannelserne over for passagererne om bord i skibene. Konstant tilpasning af driften Konkurrencen fra andre rederier, fra broer eller andre transportformer betyder, at rederierne konstant må være omstillingsparate og se på mere rationelle driftsformer for skibene med henblik på at nedbringe omkostningerne uden at kompromittere passagernes sikkerhed og komfort. Det betyder, at færgerederierne efterspørger personale med en sammensætning af uddannelseskompetencer, som lægger vægt på sikkerhed for passagerer, gods og skib samt på passagerernes komfort. Bilfærgernes Rederiforening vil derfor til stadighed efterlyse fleksibilitet hos de søfarende og tilpasning af skibenes sikkerhedsbesætninger i takt med den teknologiske udvikling og forbedrede kompetencer hos de søfarende. 21

22 Beretning Sikkerhed om bord på færger På danske færger er passagerer og besætning, skib og ladning samt havmiljøet beskyttet af meget omfattende og detaljerede krav til skibenes konstruktion, udstyr og operation, som overordnet er baseret på internationale og regionale (EU) regler. Disse krav kontrolleres årligt og yderligere ved stikprøvekontrol af flagstatens myndigheder (dvs. danske skibe kontrolleres af Søfartsstyrelsen) og for skibe i udenrigsfart og for udenlandske færger i dansk havn af havnestatsinspektører. Danske færgerederier har konstant fokus på både passagerers og besætnings sikkerhed. Det betyder, at sikkerheden på danske færger er meget høj. Færgernes sikkerhedsberedskab afprøves og vedligeholdes ved ugentlige brand- og evakueringsøvelser med skibets besætning. Yderligere afholdes ud over uanmeldte kontrolbesøg et årligt myndighedstilsyn, hvor passagerskibenes materielle tilstand og udstyr kontrolleres. Passagerskibe over 20 bruttotons skal gennemgå et hovedsyn hvert år, hvorimod lastskibe kun skal gennemgå et større syn hvert 5. år. Foreningen arbejder i øjeblikket på at effektivisere denne årlige synspraksis under sloganet Det perfekte syn. Der er tale om et opgør med myndighedernes traditionelle tilgang til synet. I stedet ønskes en fornyet synsprocedure med større inddragelse af skibenes besætninger i kontrolprocessen, som overordnet bør være risikobaseret i overensstemmelse med Søfartsstyrelsens forebyggelsesstrategi. Det er aftalt med Søfartsstyrelsen at konkretisere ordningen i løbet af andet halvår af Tiltaget forventes at reducere bureaukratiet både for rederierne og Søfartsstyrelsen, uden at sikkerheden påvirkes i negativ retning, idet ordningen kun kan anvendes af rederier, som løbende opretholder en høj sikkerhedsstandard. Færger og passagerskibe i international fart godkendes sikkerhedsmæssigt i henhold til SOLAS-konventionen (Safety Of Life At Sea), der er udarbejdet af IMO (International Maritime Organization). Godkendelsen omfatter konstruktion, brandbeskyttelse, redningsmidler og andet sikkerhedsudstyr. IMO har ligeledes udarbejdet HSC-koden (High Speed Craft Code) for konstruktion og operation af hurtigfærger. IMO har også udarbejdet en konvention om standarder for vagthold, uddannelse og certificering af de søfarende. Sidstnævnte konvention, der igennem de seneste år er blevet revideret med vedtagelse af en revideret konvention i juni 2010, indeholder en række supplerende uddannelseskrav gældende for søfarende, der indgår i passagerskibes sikkerhedsbesætning. De reviderede krav trådte i kraft 1. januar På regionalt niveau er der i EU udarbejdet direktiver, der i vid udstrækning gennemfører de internationale regler for selv de mindste passagerskibe, som udelukkende sejler i indenrigsfart. EU har ligeledes indført særlige regler om operationel kontrol på færger i fast rutefart mellem EU-lande, som supplerer de generelle regler for kontrol af skibe i havne, som skibet anløber. Endvidere er der regler om overførsel af passagerskibe mellem EU-landenes skibsregistre, som sikrer, at skibene lever op til de internationale sikkerhedsstandarder. EU har i første halvår af 2012 påbegyndt en revision af de europæiske regler for passagerskibe i indenrigsfart, hvor Bilfærgernes Rederiforening og flere af medlemmerne har været i tæt dialog med Europa-Kommissionens konsulenter. I dansk indenrigsfart er det en nyskabelse, at en rute udelukkende opereres af skibe under fremmed flag. Der har været indikationer af, at der er 22

23 2012 forskelle i de krav flaglandets myndigheder stiller til en danskregistreret færge og tilsvarende udenlandskregistreret skib, der stort set betjener samme ruter. Det er bekymrende, hvis det bliver mere attraktivt at drive ruterne i Danmark med skibe under fremmed flag. Grundlæggende bør sikkerhed ikke være et konkurrenceparameter. Bilfærgernes Rederiforening forventer at komme i dialog med danske myndigheder om dette emne umiddelbart efter generalforsamlingen. I den forbindelse bør nævnes, at foreningen i forvejen har en god og frugtbar dialog med Søfartsstyrelsens ledelse på alle områder, der vedrører dansk færgefart. De høje sikkerhedskrav indebærer, at færger og passagerskibe er en af de mest sikre transportformer, der findes. Der foregår i IMO en løbende revision og opdatering af de internationale regler, og de bliver ikke bare gjort gældende for nybyggede færger, men også for de eksisterende, hvilket har medført en løbende sikkerhedsmæssig opgradering også af eksisterende færger. Der har i en årrække været en udvikling i retning af, at nybyggede passagerskibe bliver større og større ikke mindst i krydstogtsindustrien. IMO godkendte i 2006 en pakke af ændringer til en række af kapitlerne i den internationale søsikkerhedskonvention (SOLAS). Den overordnede filosofi er, at man både reducerer risikoen, for at ulykker indtræffer, og forbedrer skibenes overlevelsesevne, så passagererne i højere grad kan blive om bord i stedet for at måtte evakueres. For at stimulere nytænkning i skibsdesign udvides muligheden for at få godkendt alternative løsninger, der er lige så sikre, som de foreskrevne. Flere af disse ændringer er også relevante for mindre passagerskibe. I kølvandet på Costa Concordia ulykken var det forventeligt, at der kom politiske initiativer til drøftelse af passagersikkerhed i relation til lækstabilitet, evakuering og øvelser. IMO s Maritime Sikkerhedskomite har drøftet forholdene på et møde i maj 2012 og nedsat en arbejdsgruppe, som fortsætter drøftelserne på komiteens næste møde i november Bilfærgernes Rederiforening deler Europa-Kommissionens og Europa-Parlamentets holdning om at afvente de endelige resultater og analyser af uheldets undersøgelse, før der træffes beslutning om behovet for ny EU-lovgivning. Kommissionen ønsker ikke at indføre nye reguleringer som konsekvens af Costa Concordia-ulykken. I stedet vil Kommissionen sammen med EMSA evaluere reglernes gennemførelse og anvendelse via en plan for målrettet kontrol. Forhold vedrørende Risk Team Management og træning af besætningen er vigtige prioritetsområder i forhold til den aktuelle hændelse, der også synes at understrege behovet for ansvarlig og kompetent ledelse, herunder ved udnævnelse af ledere. Færgeudvalget I forbindelse med sekretariatssamarbejdet med Danmarks Rederiforening blev Færgeudvalget etableret med henblik på at samle rederier med interesse i færger og passagerskibe i de to foreninger. Udvalget er også åbent for de offentligt ejede rederier, der er medlem af Bilfærgernes Rederiforenings branchedel. Færgeudvalget er et forum, hvor rederierne fastlægger synspunkter i forbindelse med etablering af nye regler og standarder for sikkerhed og miljø for passagerskibe. Lige så vigtigt sker der erfaringsudveksling mellem rederierne bl.a. i henseende til gennemførelse af nye tiltag til gavn for sikkerhe- 23

24 Beretning den og miljøet. Der har igennem årene været en konstruktiv dialog med Søfartsstyrelsen, hvilket har resulteret i udpegelse af særlige indsatsområder hvert år med henblik på at styrke beredskabet om bord. Søfartsstyrelsen har i den forbindelse udtalt, at beredskabet på danske færger og passagerskibe er særdeles tilfredsstillende og generelt højere end for skibe i andre lande. Færgeudvalget har i årets løb beskæftiget sig med et bredt spektrum af emner, der relaterer sig til sikkerhed, miljø og sundhed gående fra effektivisering af det årlige fornyelsessyn, regler for transport af motorkøretøjer med passagerskibe, reduktion af svovl og CO 2 -emissioner, gennemførelse af ILO s Maritime Labour Convention, maritim terrorsikring, tilgængelighed for passagerer med nedsat mobilitet i forhold til EU s forordning om passageransvar, praktiske og administrative forhold i relation til færgedrift, hvor erhvervet er meget opmærksomme på forholdet mellem virkning samt relevans og den administrative byrde, der pålægges rederierne. Transport af farligt gods Transport af farligt gods er reguleret i forskellige regelsæt, afhængig af den transportform, der transporterer godset landevej, jernbane eller sø. For at fjerne barriererne for anvendelse af forskellige transportformer har EU harmoniseret reglerne for transport af farligt gods via vej (ADR-konventionen) og bane (RID-konventionen); men desværre ikke i forhold til søfartens regler om stuvning og transport af farligt gods (IMDG-koden). inden for området, samtidigt med at sikkerhedsniveauet bibeholdes. Færgerederierne skal sikre, at de personer, der er udpeget og involveret i transporten af transportenheder i overensstemmelse med reglerne i Østersøaftalen, har indgående kendskab til anvendelsen af de foreskrevne regler gennem instruktion og opdateret træning. Det gælder selvsagt søfartens IMDG-kode, men i særdeleshed også anvendelsen af bestemmelserne i ADR og RID. IMO har i den forbindelse helt ekstraordinært vedtaget et cirkulære, der gør det muligt for østersølandene at overføre farligt gods i henhold til Østersøaftalen, der ikke nødvendigvis følger IMDG-koden, men dog har et tilsvarende sikkerhedsniveau. Passagerskibe, som transporterer farligt gods, skal være forsynet med en Særlig tilladelse til transport af farligt gods (farligt-godstilladelse), som udstedes af Søfartsstyrelsen. Forinden tilladelsen kan udstedes, skal skibet synes af Søfartsstyrelsen med henblik på at vurdere skibets egnethed til transport af de enkelte typer farligt gods, og alle besætningsmedlemmer skal være i besiddelse af et bevis i henhold til Søfartsstyrelsens tekniske forskrift om uddannelsesbevis ved transport til søs af farligt gods i ro-ro-skibe. På tilladelsen angives de typer farligt gods, som skibet må transportere samt transportbetingelserne, f.eks. godsets placering, om det eventuelt ikke er tilladt at medtage passagerer i forbindelse med visse transporter, eller om dele af den elektriske installation skal afbrydes m.v. Specielt for færger, der medtager rullende gods (ro-ro passagerskibe) har det vist sig uhensigtsmæssigt at skulle følge flere regelsæt. Landene omkring Østersøen har som følge heraf udformet Østersøaftalen, der er tiltrådt af alle østersølandene og gælder ved færgetransporter syd for linjen Skagen-Lysekil. Østersøaftalen tilstræber at lette de administrative byrder ved transport af farligt gods Hvis andre typer farligt gods end det, som er angivet på tilladelsen, ønskes transporteret, skal Søfartsstyrelsens nærmeste kontor anmodes om tilladelse hertil. Såfremt tilladelsen gives, skal den pågældende type farligt gods indføres på farligtgods-tilladelsen snarest muligt herefter. I et skib der har tilladelse til at medtage farligt gods skal der være klare instruktioner om, hvem der skal under- 24

Bilfærgernes Rederiforening

Bilfærgernes Rederiforening Bilfærgernes Rederiforening Årsberetning 2010-2011 Bestyrelse og sekretariat............ 4 Forord........................ 6 Bilfærgernes Rederiforening......... 8 Færgefarten i Danmark............ 10

Læs mere

Bilfærgernes Rederiforening

Bilfærgernes Rederiforening Bilfærgernes Rederiforening Årsberetning 2009-2010 Bestyrelse og sekretariat............ 4 Forord........................ 6 Bilfærgernes Rederiforening......... 8 Færgefarten i Danmark............ 10

Læs mere

Halvårlig konjunkturstatus for transportområdet

Halvårlig konjunkturstatus for transportområdet NOTAT Side 1/14 Dato J. nr. Halvårlig konjunkturstatus for transportområdet Denne konjunkturstatus tjener som formål at beskrive den seneste udvikling i transportsektoren. Indledningsvis sammenfattes seneste

Læs mere

Orientering om Dansk Internationalt Skibsregister (DIS)

Orientering om Dansk Internationalt Skibsregister (DIS) Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2014-15 ERU Alm.del Bilag 79 Offentligt NOTAT 11. december 2014 Orientering om Dansk Internationalt Skibsregister (DIS) Nedenfor følger en orientering om udviklingen

Læs mere

Færgefart i danmark 2013

Færgefart i danmark 2013 Færgefart i danmark 2013 2 Årsberetning 2013 Foreningen Bilfærgernes Rederiforening er branche- og arbejdsgiverforening for danske rederier, der driver færgedrift med bilfærger, dvs. skibe i fast rutefart,

Læs mere

Halvårlig konjunkturstatus for transportområdet

Halvårlig konjunkturstatus for transportområdet NOTAT Side 1/14 Dato J. nr. 29. oktober 212 21-3373 Halvårlig konjunkturstatus for transportområdet Denne konjunkturstatus tjener som formål at beskrive den seneste udvikling i transportsektoren. Indledningsvis

Læs mere

afs i rapporten: Kommunal udligning og generelle tilskud 2014, Økonomi- og Indenrigsministeriet, Juni 2013

afs i rapporten: Kommunal udligning og generelle tilskud 2014, Økonomi- og Indenrigsministeriet, Juni 2013 Dokumentation Avisartikler De avisartikler, der er refereret i brevet finder du i Bilag 7 nedenfor. Driftstilskud og investeringsstøtte for 2014 fremgår af: Bilag 1: Sammensætning af Ø-tilskuddet i 2014

Læs mere

Orientering om Dansk Internationalt Skibsregister, DIS, 2013

Orientering om Dansk Internationalt Skibsregister, DIS, 2013 Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2013-14 ERU Alm.del Bilag 117 Offentligt NOTAT December 2013 Orientering om Dansk Internationalt Skibsregister, DIS, 2013 Nedenfor følger en orientering om udviklingen

Læs mere

Danske Havne. Fremtidige konkurrencemuligheder

Danske Havne. Fremtidige konkurrencemuligheder Danske Havne Fremtidige konkurrencemuligheder Den Danske Banekonference 2015 5. maj 2015 Danske Havne Brancheorganisation, etableret i 1917 Organiserer de danske erhvervshavne og har 68 medlemmer Foreningen

Læs mere

(2. samling) S 2609, S 2609 Offentligt

(2. samling) S 2609, S 2609 Offentligt 2004-05 (2. samling) S 2609, S 2609 Offentligt Folketingets Lovsekretariat Christiansborg 1240 København K Dato J.nr. : : 4. august 2005 003-000239 Folketingsmedlem Morten Homann (SF) har den 18. juli

Læs mere

Europaudvalget 2005 KOM (2005) 0593 Bilag 2 Offentligt

Europaudvalget 2005 KOM (2005) 0593 Bilag 2 Offentligt Europaudvalget 2005 KOM (2005) 0593 Bilag 2 Offentligt GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG 27. februar 2006 /DAL Kommissionens forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om rederes erstatningsansvar

Læs mere

Præsentation og Emne

Præsentation og Emne Præsentation og Emne Jeg er: Michael Wengel-Nielsen (Sekretariatschef) (færger) og (fragtskibe) Jeg skal tale om : Konkurrence på fremtidens godstransport Afgrænsning og konkurrence Ser alene på markedet

Læs mere

UDKAST (30. april 2019) - Bekendtgørelse om nedsættelse af færgetakster for biler, passagerer m.v. til og fra visse øer

UDKAST (30. april 2019) - Bekendtgørelse om nedsættelse af færgetakster for biler, passagerer m.v. til og fra visse øer UDKAST (30. april 2019) - Bekendtgørelse om nedsættelse af færgetakster for biler, passagerer m.v. til og fra visse øer I medfør af 21 b, stk. 8, 9 og 11, i lov om kommunal udligning og generelle tilskud

Læs mere

Transportens dag 2011 Havnenes rolle i transportsystemet Orla Grøn Pedersen, formand for Havnelovudvalget

Transportens dag 2011 Havnenes rolle i transportsystemet Orla Grøn Pedersen, formand for Havnelovudvalget Transportens dag 2011 Havnenes rolle i transportsystemet Orla Grøn Pedersen, formand for Havnelovudvalget Disposition: Havnenes rolle i transportsystemet Havnenes udvikling siden år 2000 Havneloven i dag

Læs mere

NOTAT. Halvårlig konjunkturstatus for transportområdet

NOTAT. Halvårlig konjunkturstatus for transportområdet NOTAT DEPARTEMENTET Dato Dok.id J. nr. - 3373 Center for Erhverv og Analyse Britt Filtenborg Hansen og Mads Prisum BFH@TRM.dk MPR@TRM.dk Halvårlig konjunkturstatus for transportområdet Denne konjunkturstatus

Læs mere

Energiforbrug og emissioner fra skibe i farvandene omkring Danmark 1995/1996 og 1999/2000

Energiforbrug og emissioner fra skibe i farvandene omkring Danmark 1995/1996 og 1999/2000 Energiforbrug og emissioner fra skibe i farvandene omkring Danmark 1995/1996 og 1999/2000 Maskinmester Tom Wismann dk-teknik ENERGI & MILJØ 1. INDLEDNING Baggrunden for indlægget er 2 projekter udført

Læs mere

Bekendtgørelse om nedsættelse af færgetakster for godstransport til og fra visse øer

Bekendtgørelse om nedsættelse af færgetakster for godstransport til og fra visse øer BEK nr xxx 2016 (Udkast) Ministerium: Social- og Indenrigsministeriet Journalnummer: Social- og Indenrigsmin., j.nr. 2016-5754 Bekendtgørelse om nedsættelse af færgetakster for godstransport til og fra

Læs mere

NOTAT. Halvårlig konjunkturstatus for transportområdet

NOTAT. Halvårlig konjunkturstatus for transportområdet NOTAT DEPARTEMENTET Dato Dok.id J. nr. - 3373 Center for Erhverv og Analyse Britt Filtenborg Hansen og Mads Prisum BFH@TRM.dk MPR@TRM.dk Halvårlig konjunkturstatus for transportområdet Denne konjunkturstatus

Læs mere

Bekendtgørelse om nedsættelse af færgetakster for godstransport til og fra visse øer

Bekendtgørelse om nedsættelse af færgetakster for godstransport til og fra visse øer BEK nr 1131 af 15/10/2017 (Gældende) Udskriftsdato: 22. februar 2018 Ministerium: Økonomi- og Indenrigsministeriet Journalnummer: Økonomi- og Indenrigsmin., j.nr. 2017-1936 Senere ændringer til forskriften

Læs mere

Stig Kyster-Hansen Administrerende direktør. Railion Scandinavia A/S

Stig Kyster-Hansen Administrerende direktør. Railion Scandinavia A/S Stig Kyster-Hansen Administrerende direktør Railion Scandinavia A/S 1 Status og perspektiv Finanskrise godsmængderne under pres Krisen er også mulighedernes vindue Ledig kapacitet Projekter der ikke tidligere

Læs mere

Registrering af overenskomstmæssige aftaler om fravigelse af de generelle hviletidsregler for søfarende

Registrering af overenskomstmæssige aftaler om fravigelse af de generelle hviletidsregler for søfarende Registrering af overenskomstmæssige aftaler om fravigelse af de generelle hviletidsregler for søfarende Søfartsstyrelsen har registreret følgende aftaler i hovedoverenskomster, særoverenskomster og i lokale

Læs mere

Bekendtgørelse om nedsættelse af færgetakster for godstransport til og fra visse øer

Bekendtgørelse om nedsættelse af færgetakster for godstransport til og fra visse øer BEK nr 867 af 26/08/2019 (Gældende) Udskriftsdato: 28. august 2019 Ministerium: Social- og Indenrigsministeriet Journalnummer: Social- og Indenrigsmin., j.nr. 2019-906 Senere ændringer til forskriften

Læs mere

Forslag til Lov om ændring af lov om kommunal udligning og generelle tilskud til kommuner

Forslag til Lov om ændring af lov om kommunal udligning og generelle tilskud til kommuner Enhed Admpol Høringsudkast Sagsbehandler MB Koordineret med Sagsnr. 2014-20733 Doknr. 180907 Dato 19-01-2015 Forslag til Lov om ændring af lov om kommunal udligning og generelle tilskud til kommuner (Nedsættelse

Læs mere

Bekendtgørelse om nedsættelse af færgetakster for biler, passagerer m.v. til og fra visse øer

Bekendtgørelse om nedsættelse af færgetakster for biler, passagerer m.v. til og fra visse øer BEK nr 1132 af 15/10/2017 (Gældende) Udskriftsdato: 8. april 2019 Ministerium: Økonomi- og Indenrigsministeriet Journalnummer: Økonomi- og Indenrigsmin., j.nr. 2017-1936 Senere ændringer til forskriften

Læs mere

NY TRAFIKPROGNOSE VEDR. FEMERN BÆLT

NY TRAFIKPROGNOSE VEDR. FEMERN BÆLT 14.maj 2003 f Frithiof Hagen, direkte tlf. 3355 7719 Resumé: NY TRFIKPROGNOSE VEDR. FEMERN ÆLT En opdateret prognose for trafikken over en fast Femern ælt-forbindelse i viser, at denne ikke vil blive afgørende

Læs mere

2. Danmark udvikler bedre muligheder for danske skibsofficerer og øvrige søfarende udenfor DIS og i udlandet.

2. Danmark udvikler bedre muligheder for danske skibsofficerer og øvrige søfarende udenfor DIS og i udlandet. Politisk oplæg fra Søfartens Ledere, Maskinmestrenes Forening og CO-Søfart om bedre jobmuligheder for danske skibsofficerer, søfarende, DIS og det Blå Danmark November 2009 Foreningerne har siden 1990

Læs mere

Dette notat oversendes også til Folketingets Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalg.

Dette notat oversendes også til Folketingets Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalg. Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2011-12 ERU alm. del Bilag 234 Offentligt GRUND- OG NÆRHEDSNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG 23. april 2012 Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om

Læs mere

DIS-OVERENSKOMST (BUGSERBÅDE) 2014-2017. mellem REDERIFORENINGEN AF 2010. DANSK METALS MARITIME AFDELING (Skibsassistenter/skibsmekanikere)

DIS-OVERENSKOMST (BUGSERBÅDE) 2014-2017. mellem REDERIFORENINGEN AF 2010. DANSK METALS MARITIME AFDELING (Skibsassistenter/skibsmekanikere) DIS-OVERENSKOMST (BUGSERBÅDE) 2014-2017 mellem REDERIFORENINGEN AF 2010 og DANSK METALS MARITIME AFDELING (Skibsassistenter/skibsmekanikere) For skibe registreret i Dansk Internationalt Skibsregister 2.

Læs mere

Markedsanalyseinstitut. Lars Bagger Kjær

Markedsanalyseinstitut. Lars Bagger Kjær Markedsanalyseinstitut Lars Bagger Kjær Undersøgelse om ny passager-hurtigfærge Imellem Samsø og Århus Opgaven At estimere... Ø Passagergrundlaget, dvs. det årlige antal rejser for en ny passager hurtigfærge

Læs mere

Frederikshavn Havn - Et eksempel på hvad den maritime forskning kan bruges til ved tæt samarbejde mellem havn og maritim forskningsenhed

Frederikshavn Havn - Et eksempel på hvad den maritime forskning kan bruges til ved tæt samarbejde mellem havn og maritim forskningsenhed Institut for Maritim Forskning og Innovation (MFI) Frederikshavn Havn - Et eksempel på hvad den maritime forskning kan bruges til ved tæt samarbejde mellem havn og maritim forskningsenhed Jacob Kronbak

Læs mere

3.5 Havne og søtransport

3.5 Havne og søtransport 19-12-2005 18:16 Side 2 Odense Havn Foto: Fyns Amt 3.5 Havne og søtransport 3.5 Havne.qxd Amtsrådets mål Det er amtsrådets overordnede målsætninger på området, at: 104 at fastholde og fremme Odense Havn

Læs mere

Delårsrapport for 1. januar - 30. september 2007

Delårsrapport for 1. januar - 30. september 2007 Delårsrapport for 1. januar - 30. september 2007 Bestyrelsen for Mols-Linien A/S har på sit møde d.d. behandlet og godkendt selskabets delårsrapport for perioden 01.01.2007-30.09.2007. Bedre resultat end

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov om kommunal udligning og generelle tilskud til kommuner

Forslag. Lov om ændring af lov om kommunal udligning og generelle tilskud til kommuner 2014/1 LSF 159 (Gældende) Udskriftsdato: 16. januar 2017 Ministerium: Økonomi- og Indenrigsministeriet Journalnummer: Økonomi- og Indenrigsmin., j.nr. 2014-20733 Fremsat den 11. marts 2015 af økonomi-

Læs mere

Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0555 Bilag 1 Offentligt

Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0555 Bilag 1 Offentligt Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0555 Bilag 1 Offentligt GRUND- OG NÆRHEDSNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om ændring af Europa-Parlamentets og Rådets

Læs mere

Færgefart i danmark 2014

Færgefart i danmark 2014 Færgefart i danmark 2014 2 Årsberetning 2014 Foreningen Bilfærgernes Rederiforening er en branche- og arbejdsgiverforening for danske rederier, der driver færgedrift med bilfærger, dvs. skibe i fast rutefart,

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af sømandsloven (Afskaffelse af tilskud til lægeundersøgelse)

Forslag. Lov om ændring af sømandsloven (Afskaffelse af tilskud til lægeundersøgelse) Erhvervsudvalget (2. samling) ERU alm. del - Bilag 62 Offentligt Fremsat den {FREMSAT} af økonomi- og erhvervsministeren (Bendt Bendtsen) Forslag til Lov om ændring af sømandsloven (Afskaffelse af tilskud

Læs mere

5HGXNWLRQDIPLOM EHODVWQLQJYHGIO\WQLQJDIJRGVWUDQVSRUWIUDODQGWLO V DI 7RP:LVPDQQGN7(.1,.

5HGXNWLRQDIPLOM EHODVWQLQJYHGIO\WQLQJDIJRGVWUDQVSRUWIUDODQGWLO V DI 7RP:LVPDQQGN7(.1,. 5HGXNWLRQDIPLOM EHODVWQLQJYHGIO\WQLQJDIJRGVWUDQVSRUWIUDODQGWLO V DI 7RP:LVPDQQGN7(.1,.,QGOHGQLQJ dk-teknik har for Miljøstyrelsen udført et projekt vedrørende Reduktion af miljøbelastning ved flytning

Læs mere

DB Schenker Rail Scandinavia

DB Schenker Rail Scandinavia DB Schenker Rail Scandinavia Miljørigtig godstransport og effektivitet på tværs af grænser Sverige Danmark - Tyskland 1 Om DB Schenker Rail Scandinavia er ejet i fællesskab af Deutsche Bahn (D) og Green

Læs mere

Bekendtgørelse nr. 463 af 29. juli 1988 om syn og certifikater m.v.

Bekendtgørelse nr. 463 af 29. juli 1988 om syn og certifikater m.v. Bekendtgørelse nr. 463 af 29. juli 1988 om syn og certifikater m.v. Kapitel 1 Kapitel 2 Kapitel 3 Kapitel 4 Kapitel 5 Kapitel 6 I medfør af 11, stk. 2, 12, stk. 2, og 28 i lov nr. 98 af 12. marts 1980

Læs mere

Sikkerhedsarbejde om bord i skibe

Sikkerhedsarbejde om bord i skibe Sikkerhedsarbejde om bord i skibe I denne pjece kan du læse om sikkerhedsarbejde i skibe. Pjecen fortæller om bestemmelserne i kapitel XIA i Meddelelser fra Søfartsstyrelsen A om sikkerhedsarbejde i handelsskibe,

Læs mere

ROYAL ARCTIC LINE A/S

ROYAL ARCTIC LINE A/S DIS-SÆROVERENSKOMST MELLEM ROYAL ARCTIC LINE A/S OG DANSK METALS MARITIME AFDELING Skibsassistenter Gældende fra 1. marts 2012 DIS-SÆROVERENSKOMST MELLEM ROYAL ARCTIC LINE A/S OG DANSK METALS MARITIME

Læs mere

OVERENSKOMST AF. 2. juni 2008. mellem DANMARKS REDERIFORENING. SØFARTENS LEDERE hhv. MASKINMESTRENES FORENING (OFFICERSSTUDERENDE)

OVERENSKOMST AF. 2. juni 2008. mellem DANMARKS REDERIFORENING. SØFARTENS LEDERE hhv. MASKINMESTRENES FORENING (OFFICERSSTUDERENDE) DANSK INTERNATIONALT SKIBREGISTER OVERENSKOMST AF 2. juni 2008 mellem DANMARKS REDERIFORENING og SØFARTENS LEDERE hhv. MASKINMESTRENES FORENING (OFFICERSSTUDERENDE) Gældende fra 1. juli 2008 INDHOLDSFORTEGNELSE

Læs mere

SÆROVERENSKOMST. mellem. Alcatel Submarine Networks Marine A/S. Metal Søfart KABELSKIBE. (1. marts 2007 )

SÆROVERENSKOMST. mellem. Alcatel Submarine Networks Marine A/S. Metal Søfart KABELSKIBE. (1. marts 2007 ) Dansk International Skibsregister SÆROVERENSKOMST mellem Alcatel Submarine Networks Marine A/S og Metal Søfart KABELSKIBE (1. marts 2007 ) SÆROVERENSKOMST mellem Alcatel Submarine Networks Marine A/S og

Læs mere

Selskabsmeddelelse - Offentliggørelse af Årsrapport 2011 (vedlagt)

Selskabsmeddelelse - Offentliggørelse af Årsrapport 2011 (vedlagt) Selskabsmeddelelse - Offentliggørelse af Årsrapport 2011 (vedlagt) Resumé 2011: Svært år for branchen med nødvendige omstruktureringer hos Mols-Linien 2011 var et udfordrende år for den maritime branche,

Læs mere

17. Infrastruktur digitalisering og transport

17. Infrastruktur digitalisering og transport 17. 17. Infrastruktur digitalisering og transport Infrastruktur Infrastruktur er en samlet betegnelse for de netværk, der binder samfundet sammen. En velfungerende infrastruktur er et vigtigt fundament

Læs mere

Fremgang på småøerne for tredje år i træk

Fremgang på småøerne for tredje år i træk Fremgang på småøerne for tredje år i træk Befolkningstallet på de danske småøer stiger nu for tredje år i træk. Det er første gang i tyve år, at vi har set en stigning tre år i træk. Måske er det endda

Læs mere

Det indre marked og den fri bevægelighed i Europa bidrager til den danske velstand. 14 mio. europæiske borgere bor fast i et andet EU-land,

Det indre marked og den fri bevægelighed i Europa bidrager til den danske velstand. 14 mio. europæiske borgere bor fast i et andet EU-land, Det indre marked og den fri bevægelighed i Europa bidrager til den danske velstand Udfordring Et velfungerende indre marked i Europa er en forudsætning for dansk velstand og danske arbejdspladser. 2/3

Læs mere

DIS-SÆROVERENSKOMST. Royal Arctic Line A/S. Metal Søfart

DIS-SÆROVERENSKOMST. Royal Arctic Line A/S. Metal Søfart DIS-SÆROVERENSKOMST Mellem Royal Arctic Line A/S Og Metal Søfart 2007 Skibsassistenter DIS-SÆROVERENSKOMST mellem Royal Arctic Line A/S og Metal Søfart Denne overenskomst er gældende for tjeneste som befaren

Læs mere

Afgrænsning af yderområder

Afgrænsning af yderområder 11. oktober 2011 Afgrænsning af yderområder Kampagnens afgrænsning af yderområder Kampagnen tager udgangspunkt i en afgrænsning, der sammenfatter yderområderne ifølge tre officielt anvendte definitioner:

Læs mere

Scandlines rabatvilkår ved udstedelse af kombinationsbilletter til lastbiler

Scandlines rabatvilkår ved udstedelse af kombinationsbilletter til lastbiler Scandlines rabatvilkår ved udstedelse af kombinationsbilletter til lastbiler Jnr.: 2:801-9/HTh Rådsmødet den 28. januar 1998 1. Resumé I anledning af en klage fra HH-Ferries over Scandlines pris og rabatbetingelser

Læs mere

OVERENSKOMST AF 1. april 2014 MELLEM DANMARKS REDERIFORENING DANSK METALS MARITIME AFDELING (SKIBSMASKINISTER)

OVERENSKOMST AF 1. april 2014 MELLEM DANMARKS REDERIFORENING DANSK METALS MARITIME AFDELING (SKIBSMASKINISTER) DANSK INTERNATIONALT SKIBSREGISTER OVERENSKOMST AF 1. april 2014 MELLEM DANMARKS REDERIFORENING OG DANSK METALS MARITIME AFDELING (SKIBSMASKINISTER) (Gældende fra 1. april 2014 31. marts 2017) INDHOLDSFORTEGNELSE

Læs mere

MLC gennemførelse i EU-retten. Søfartsstyrelsen v/specialkonsulent Philippe Bauchy, Maritim Regulering og Besætning

MLC gennemførelse i EU-retten. Søfartsstyrelsen v/specialkonsulent Philippe Bauchy, Maritim Regulering og Besætning MLC seminar 20. juni 2013 Søfartsstyrelsen v/specialkonsulent Philippe Bauchy, Maritim Regulering og Besætning Hvordan bliver MLC gennemført i EUretten? Hvor langt er arbejdet? Hvilke betydninger får EU-reglerne?

Læs mere

Færgesejladsens rolle i fremtidens infrastruktur v/ Mikkel Sune Smith. Transportministeriet

Færgesejladsens rolle i fremtidens infrastruktur v/ Mikkel Sune Smith. Transportministeriet Færgesejladsens rolle i fremtidens infrastruktur v/ Mikkel Sune Smith Samfundsbegrundede ruter Staten () er ansvarlig for de samfundsbegrundede færgeruter: Rønne-Ystad og Rønne-Køge Samsø-Kalundborg Bøjden-Fynshav

Læs mere

DIS-OVERENSKOMST (BUGSERBÅDE) 2014-2017. mellem REDERIFORENINGEN AF 2010. DANSK METALS MARITIME AFDELING (Dæk og Maskine) (maskinofficerer)

DIS-OVERENSKOMST (BUGSERBÅDE) 2014-2017. mellem REDERIFORENINGEN AF 2010. DANSK METALS MARITIME AFDELING (Dæk og Maskine) (maskinofficerer) DIS-OVERENSKOMST (BUGSERBÅDE) 2014-2017 mellem REDERIFORENINGEN AF 2010 og DANSK METALS MARITIME AFDELING (Dæk og Maskine) (maskinofficerer) For skibe registreret i Dansk Internationalt Skibsregister INDHOLDSFORTEGNELSE

Læs mere

Særoverenskomst mellem Vattenfall Danmark A/S og Metal Søfart for Skibsmekanikere / skibsassistenter ansat i Vattenfalls skubbebåde

Særoverenskomst mellem Vattenfall Danmark A/S og Metal Søfart for Skibsmekanikere / skibsassistenter ansat i Vattenfalls skubbebåde 1 Særoverenskomst mellem Vattenfall Danmark A/S og Metal Søfart for Skibsmekanikere / skibsassistenter ansat i Vattenfalls skubbebåde Denne overenskomst mellem Metal Søfart og Vattenfall Danmark A/S er

Læs mere

Miljø- og klimaperspektivet i Infrastrukturkommissionens arbejde

Miljø- og klimaperspektivet i Infrastrukturkommissionens arbejde Miljø- og klimaperspektivet i s arbejde seminarium den 7 december i Helsingborg www.infrastrukturkommissionen.dk sammensætning og ramme Nedsat på baggrund af beslutning i den danske regering i august 2006

Læs mere

Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget L 50 Bilag 1 Offentligt. 13. september / mjo-dep NOTAT

Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget L 50 Bilag 1 Offentligt. 13. september / mjo-dep NOTAT Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2018-19 L 50 Bilag 1 Offentligt NOTAT 13. september 2018 18/05147-2 mjo-dep Høringsnotat vedrørende udkast til forslag til lov om ændring af lov om Dansk Internationalt

Læs mere

Danske småøer har fremgang

Danske småøer har fremgang Siden 216 er befolkningstallet på de danske småøer steget. Selvom der er tale om en begrænset befolkningsfremgang, så vidner de nye tal alligevel om en ny tendens, idet de seneste mange års faldende befolkningstal

Læs mere

Pendleranalyse. Redaktion: Henrik Friis Opsætning: Dansk Byggeri/Ditte Brøndum Foto: Ricky John Molloy Dato: August 2019

Pendleranalyse. Redaktion: Henrik Friis Opsætning: Dansk Byggeri/Ditte Brøndum Foto: Ricky John Molloy Dato: August 2019 Pendleranalyse 1 Pendleranalyse Redaktion: Henrik Friis Opsætning: Dansk Byggeri/Ditte Brøndum Foto: Ricky John Molloy Dato: August 2019 2 Indhold 4 Vi pendler 300 gange til Månen hver eneste dag 7 Udviklingen

Læs mere

Samrådstale om S+SF s forslag om en afgift pr. flybillet. Samrådsspørgsmål AO

Samrådstale om S+SF s forslag om en afgift pr. flybillet. Samrådsspørgsmål AO Trafikudvalget 2010-11 TRU alm. del, endeligt svar på spørgsmål 1654 Offentligt Det talte ord gælder Samrådstale om S+SF s forslag om en afgift pr. flybillet Samrådsspørgsmål AO Ministeren bedes redegøre

Læs mere

DB Schenker Rail Scandinavia A/S Administrerende direktør Stig Kyster-Hansen

DB Schenker Rail Scandinavia A/S Administrerende direktør Stig Kyster-Hansen DB Schenker Rail Scandinavia A/S Administrerende direktør Stig Kyster-Hansen Fremtidsmulighederne for containertransport i dansk og nordeuropæisk perspektiv 1. marts 2012 Om DB Schenker Rail Scandinavia

Læs mere

Femern Bælt forbindelsen. Konsekvenser for jernbanegodstransporten

Femern Bælt forbindelsen. Konsekvenser for jernbanegodstransporten Femern Bælt forbindelsen Konsekvenser for jernbanegodstransporten efter 2018 2009 1 Femern Bælt forbindelsen Konsekvenser for jernbanegodstransporten efter 2018 2019 2 Så drastisk bliver det nok ikke Men

Læs mere

Hele denne rokade af færger kræver en række godkendelser fra TRM. DFAS skal således anmode TRM om at godkende følgende forhold:

Hele denne rokade af færger kræver en række godkendelser fra TRM. DFAS skal således anmode TRM om at godkende følgende forhold: Transportministeriet Frederiksholms Kanal 27F DK-1220 København K Att.: Kontorchef David Klæsøe-Lund 14. januar 2014 Pr. e-mail Vedr. Forespørgsel om indsættelse af på færgeruten Bøjden- Fynshav Kære David,

Læs mere

Udvalget for Landdistrikter og Øer ULØ Alm.del Bilag 35 Offentligt

Udvalget for Landdistrikter og Øer ULØ Alm.del Bilag 35 Offentligt Udvalget for Landdistrikter og Øer 2016-17 ULØ Alm.del Bilag 35 Offentligt Udvalget for Landdistrikter og Øer Til: Dato: Udvalgets medlemmer 13. december 2016 Oversigt over svar fra kommuner m.fl. om anvendelsen

Læs mere

Socialudvalg. Grundnotatet sendes endvidere til Folketingets Erhvervsudvalg og Folketingets

Socialudvalg. Grundnotatet sendes endvidere til Folketingets Erhvervsudvalg og Folketingets Socialudvalget SOU alm. del - Bilag 168 Offentligt GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG 9. januar 2009 Kommissionens forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om passagerers rettigheder

Læs mere

Færgefart i danmark 2015

Færgefart i danmark 2015 Færgefart i danmark 2015 2 Årsberetning 2015 32 mio. passagerer tager ikke fejl Hvert 47. sekund afgår der en færge til eller fra en dansk havn. Det er altså ikke tilfældigt, at vi danskere har færgefart

Læs mere

Flere og flere udenlandske lønmodtagere trods faldende beskæftigelse

Flere og flere udenlandske lønmodtagere trods faldende beskæftigelse 24. maj 2013 ANALYSE Af Malene Lauridsen & Karina Ransby Flere og flere udenlandske lønmodtagere trods faldende beskæftigelse Selv om beskæftigelsen generelt er faldet, er der i løbet af det seneste år

Læs mere

13. Konkurrence, forbrugerforhold og regulering

13. Konkurrence, forbrugerforhold og regulering 1. 13. Konkurrence, forbrugerforhold og regulering Konkurrence, forbrugerforhold og regulering På velfungerende markeder konkurrerer virksomhederne effektivt på alle parametre, og forbrugerne kan agere

Læs mere

Kommunikationsplan for Færgesekretariatet

Kommunikationsplan for Færgesekretariatet Uddrag af Kommunikationsplan for Færgesekretariatet Færgesekretariatet er et nyt samarbejde, der startede med etablering af sekretariatet pr. 1. marts 2015. Sekretariatet er etableret af landets 18 ø-kommuner.

Læs mere

Færge Analyse

Færge Analyse FærgeAnalyse 2019 1 Indhold Danmark bindes sammen af færger 4 Vækst over hele linjen 6 1. Nøgletal for færgefarten 8 5 færgefakta 10 Passagerer 12 Personbiler 13 Produktivitet 14 Dekomponering af passagertrafikken

Læs mere

Fremsat den 27. april 2016 af social- og indenrigsministeren (Karen Ellemann): Forslag. til

Fremsat den 27. april 2016 af social- og indenrigsministeren (Karen Ellemann): Forslag. til Lovforslag nr. L 179 Folketinget 2015-16 Fremsat den 27. april 2016 af social- og indenrigsministeren (Karen Ellemann): Forslag til Lov om ændring af lov om kommunal udligning og generelle tilskud til

Læs mere

DIS-OVERENSKOMST (BUGSERBÅDE) mellem REDERIFORENINGEN FOR MINDRE SKIBE METAL SØFART. (maskinofficerer)

DIS-OVERENSKOMST (BUGSERBÅDE) mellem REDERIFORENINGEN FOR MINDRE SKIBE METAL SØFART. (maskinofficerer) DIS-OVERENSKOMST (BUGSERBÅDE) 2007-2010 mellem REDERIFORENINGEN FOR MINDRE SKIBE og METAL SØFART (maskinofficerer) For skibe registreret i Dansk Internationalt Skibsregister INDHOLDSFORTEGNELSE 1 - Ansættelse...

Læs mere

Virksomhedernes besparelse ved afskaffelse af PSO-afgiften fordelt på kommuner og regioner. Erhvervs- og vækstpolitisk analyse

Virksomhedernes besparelse ved afskaffelse af PSO-afgiften fordelt på kommuner og regioner. Erhvervs- og vækstpolitisk analyse Skatteudvalget 2016-17 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 102 Offentligt Virksomhedernes besparelse ved afskaffelse af PSO-afgiften fordelt på kommuner og regioner Erhvervs- og vækstpolitisk analyse

Læs mere

På den måde er international handel herunder eksport fra produktionsvirksomhederne - til glæde for både lønmodtagere og forbrugere i Danmark.

På den måde er international handel herunder eksport fra produktionsvirksomhederne - til glæde for både lønmodtagere og forbrugere i Danmark. Af Specialkonsulent Martin Kyed Direkte telefon 33 4 60 32 24. maj 2014 Industriens lønkonkurrenceevne er stadig svækket i forhold til situationen i 2000. På trods af forbedringer siden 2008 har Danmark

Læs mere

Statistikdokumentation for Passager- og færgefart i danske havne 2014 3. kvartal

Statistikdokumentation for Passager- og færgefart i danske havne 2014 3. kvartal Statistikdokumentation for Passager- og færgefart i danske havne 2014 3. kvartal 1 / 11 1 Indledning Formålet med statistikken over passager- og færgefart er at belyse transport af personer og gods med

Læs mere

Europaudvalget 2013 KOM (2013) 0212 Bilag 1 Offentligt

Europaudvalget 2013 KOM (2013) 0212 Bilag 1 Offentligt Europaudvalget 2013 KOM (2013) 0212 Bilag 1 Offentligt GRUND- OG NÆRHEDSNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG 23. maj 2013 Forslag til Rådets afgørelse om fastlæggelse af EU medlemsstaternes holdning med

Læs mere

VEJLEDNING OM STØTTE TIL PROJEKTER PÅ DE SMÅ ØER FRA MINISTERIET FOR BY, BOLIG OG LANDDISTRIKTERS LANDDISTRIKTSPULJE 2. ANSØGNINGSRUNDE, 2013

VEJLEDNING OM STØTTE TIL PROJEKTER PÅ DE SMÅ ØER FRA MINISTERIET FOR BY, BOLIG OG LANDDISTRIKTERS LANDDISTRIKTSPULJE 2. ANSØGNINGSRUNDE, 2013 VEJLEDNING OM STØTTE TIL PROJEKTER PÅ DE SMÅ ØER FRA MINISTERIET FOR BY, BOLIG OG LANDDISTRIKTERS LANDDISTRIKTSPULJE 2. ANSØGNINGSRUNDE, 2013 Side 1 af 7 Indhold 1 - Østøtteloven... 3 2 - Projekter der

Læs mere

Sikkerhedsarbejde. Afsnit A Sikkerhedsarbejde i handelsskibe og større fiskeskibe. Regel 1 Anvendelse og definitioner. Regel 2 Passagerskibe

Sikkerhedsarbejde. Afsnit A Sikkerhedsarbejde i handelsskibe og større fiskeskibe. Regel 1 Anvendelse og definitioner. Regel 2 Passagerskibe GÆLDENDE Sikkerhedsarbejde Kapitel XI af 1. september 2013 Afsnit A Sikkerhedsarbejde i handelsskibe og større fiskeskibe Regel 1 Anvendelse og definitioner 1 I handelsskibe, hvor den fastsatte besætning,

Læs mere

DIS-OVERENSKOMST (BUGSERBÅDE) mellem REDERIFORENINGEN FOR MINDRE SKIBE. METAL SØFART (Skibsassistenter/skibsmekanikere)

DIS-OVERENSKOMST (BUGSERBÅDE) mellem REDERIFORENINGEN FOR MINDRE SKIBE. METAL SØFART (Skibsassistenter/skibsmekanikere) DIS-OVERENSKOMST (BUGSERBÅDE) 2010-2012 mellem REDERIFORENINGEN FOR MINDRE SKIBE og METAL SØFART (Skibsassistenter/skibsmekanikere) For skibe registreret i Dansk Internationalt Skibsregister INDHOLDSFORTEGNELSE

Læs mere

Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget Christiansborg 1240 København K

Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget Christiansborg 1240 København K Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget 2018-19 EFK Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 125 Offentligt Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget Christiansborg 1240 København K Ministeren Dato 14. januar 2019

Læs mere

Europaudvalget 2005 2695 - transport, tele og energi Bilag 3 Offentligt

Europaudvalget 2005 2695 - transport, tele og energi Bilag 3 Offentligt Europaudvalget 2005 2695 - transport, tele og energi Bilag 3 Offentligt NOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG 8. Kommissionens forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om flerårig finansiering

Læs mere

HR og CREW MANAGEMENT KONFERENCE. 7. februar 2012. Fm. Jørgen Løje. Skibsregistrering og Jura. Søfartsstyrelsen

HR og CREW MANAGEMENT KONFERENCE. 7. februar 2012. Fm. Jørgen Løje. Skibsregistrering og Jura. Søfartsstyrelsen HR og CREW MANAGEMENT KONFERENCE 7. februar 2012 Fm. Jørgen Løje Skibsregistrering og Jura Søfartsstyrelsen Disposition MLC og dens forhistorie EU-reglerne Handlingsplanen og de danske lovændringer De

Læs mere

Sikkerhed, sundhed og miljø i fremtidens kvalitetsskibsfart

Sikkerhed, sundhed og miljø i fremtidens kvalitetsskibsfart Sikkerhed, sundhed og miljø i fremtidens kvalitetsskibsfart Søfartsstyrelsen 2010 Indledning Dansk fiskeri og søfart skal være kendetegnet ved kvalitetsskibsfart. Sikkerhed, sundhed og miljø skal være

Læs mere

Særoverenskomst D.F.D.S. Dansk Metals Maritime Afdeling (Menigt driftspersonale)

Særoverenskomst D.F.D.S. Dansk Metals Maritime Afdeling (Menigt driftspersonale) Særoverenskomst mellem D.F.D.S. og Dansk Metals Maritime Afdeling (Menigt driftspersonale) Gældende fra 1. marts 2016. SÆRAFALE GÆLDENDE FOR FORHYREDE I DFDS A/S skibe I OSLO/NORDSØFAR Denne ordning er

Læs mere

Delårsrapport for 1. januar september 2008

Delårsrapport for 1. januar september 2008 Delårsrapport for 1. januar - 30. september 2008 Bestyrelsen for Mols-Linien A/S har på sit møde d.d. behandlet og godkendt selskabets delårsrapport for perioden 1. januar 2008 til 30. september 2008.

Læs mere

Forslag til direktiv (COM(2016)0369 C8-0208/ /0170(COD))

Forslag til direktiv (COM(2016)0369 C8-0208/ /0170(COD)) 27.9.2017 A8-0167/ 001-026 ÆNDRINGSFORSLAG 001-026 af Transport- og Turismeudvalget Betænkning Daniela Aiuto Sikkerhedsregler og -standarder for passagerskibe A8-0167/2017 (COM(2016)0369 C8-0208/2016 2016/0170(COD))

Læs mere

Europaudvalget 2013 KOM (2013) 0300 Bilag 1 Offentligt

Europaudvalget 2013 KOM (2013) 0300 Bilag 1 Offentligt Europaudvalget 2013 KOM (2013) 0300 Bilag 1 Offentligt NOTAT Den 7. juni 2013 GRUND- og NÆRHEDSNOTAT til Folketingets Europaudvalg og Folketingets Miljøudvalg Kommissionens forslag til rådsbeslutning om

Læs mere

Dette notat oversendes også til Folketingets Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalg.

Dette notat oversendes også til Folketingets Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalg. Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2013-14 ERU Alm.del Bilag 235 Offentligt GRUND- OG NÆRHEDSNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG 7. april 2014 Forslag til Rådets afgørelse om Den Europæiske Unions holdning

Læs mere

,0 1960 1965 1970 1975 1980 1985 1990 1995 2000 2005 2010

,0 1960 1965 1970 1975 1980 1985 1990 1995 2000 2005 2010 Notat Potentiale i dansk turisme Til: SNO Fra: MOP / GLC Situationen i dag Turismen får større og større betydning for den globale økonomi. Siden 1950 erne og 1960 erne har den globale turisme således

Læs mere

EU kan understøtte vækst og beskæftigelse hele vejen ud til kajkanten

EU kan understøtte vækst og beskæftigelse hele vejen ud til kajkanten EU kan understøtte vækst og beskæftigelse hele vejen ud til kajkanten Danske Rederiers europapolitiske forslag 2019 og Kina lægger arm om handelspolitikken? Hvad betyder det for Danmark og Europa, når

Læs mere

HVOR KOMMER INNOVATION I DANSK FÆRGEFART FRA? HISTORISKE FORANDRINGER, FREMTIDIGE UDFORDRINGER. René Taudal Poulsen, CBS

HVOR KOMMER INNOVATION I DANSK FÆRGEFART FRA? HISTORISKE FORANDRINGER, FREMTIDIGE UDFORDRINGER. René Taudal Poulsen, CBS HVOR KOMMER INNOVATION I DANSK FÆRGEFART FRA? HISTORISKE FORANDRINGER, FREMTIDIGE UDFORDRINGER René Taudal Poulsen, CBS Agenda 1. Historiske forandringer Hvad skabte forandring i dansk færgefart? Hvem

Læs mere

Udenlandsk arbejdskraft gavner Danmark - også i krisetider

Udenlandsk arbejdskraft gavner Danmark - også i krisetider Organisation for erhvervslivet 27. april 29 Udenlandsk arbejdskraft gavner Danmark - også i krisetider AF ØKONOMISK KONSULENT JENS ERIK ZEBIS, JEZS@DI.DK Lempelige regler for tilgangen af udenlandsk arbejdskraft

Læs mere

Taleseddel til Folketingets Trafikudvalg den 29. november 2005.

Taleseddel til Folketingets Trafikudvalg den 29. november 2005. Trafikudvalget TRU alm. del - Svar på Spørgsmål 167 Offentligt Taleseddel til Folketingets Trafikudvalg den 29. november 2005. Jeg skal hermed forelægge dagsordenen for Rådsmødet (transport, telekommunikation

Læs mere

Særoverenskomst D.F.D.S. Metal Søfart

Særoverenskomst D.F.D.S. Metal Søfart Særoverenskomst mellem D.F.D.S. og Metal Søfart Gældende fra 1. marts 2007. SÆRAFTALE GÆLDENDE FOR FORHYREDE I DFDS A/S skibe I OSLO/NORDSØFART Denne ordning er gældende for tjeneste i skibe registeret

Læs mere

9.3 millioner danske overnatninger. 2008 blev dermed endnu et rekordår for danske campingovernatninger

9.3 millioner danske overnatninger. 2008 blev dermed endnu et rekordår for danske campingovernatninger 1. Hovedlinjerne 2008 2. Tal for overnatninger 3. Forbrug og omsætning 4. Beskæftigelse 5. Campingpladser regionalt / lokalt 1. Hovedlinjerne 2008 På trods af den finansielle og økonomiske krise, der for

Læs mere

DIS-OVERENSKOMST (BUGSERBÅDE) mellem REDERIFORENINGEN AF DANSK METALS MARITIME AFDELING (Skibsassistenter/skibsmekanikere)

DIS-OVERENSKOMST (BUGSERBÅDE) mellem REDERIFORENINGEN AF DANSK METALS MARITIME AFDELING (Skibsassistenter/skibsmekanikere) DIS-OVERENSKOMST (BUGSERBÅDE) 2012-2014 mellem REDERIFORENINGEN AF 2010 og DANSK METALS MARITIME AFDELING (Skibsassistenter/skibsmekanikere) For skibe registreret i Dansk Internationalt Skibsregister INDHOLDSFORTEGNELSE

Læs mere

[Dato] Dansk Internationalt Skibsregister

[Dato] Dansk Internationalt Skibsregister [Dato] Dansk Internationalt Skibsregister SÆROVERENSKOMST mellem FJORD LINE DANMARK A/S og DANSK METALS MARITIME AFDELING gældende fra 1. marts 2016 for SUPERVISORER Dansk Internationalt Skibsregister

Læs mere

DIS- Hovedaftale mellem Søfartens Ledere/Dansk Navigatørforening, Maskinmestrenes Forening, Dansk Sø-Restaurations Forening og Metal Søfart

DIS- Hovedaftale mellem Søfartens Ledere/Dansk Navigatørforening, Maskinmestrenes Forening, Dansk Sø-Restaurations Forening og Metal Søfart 26.10.2005 DIS- Hovedaftale mellem Søfartens Ledere/Dansk Navigatørforening, Maskinmestrenes Forening, Dansk Sø-Restaurations Forening og Metal Søfart og Danmarks Rederiforening, Rederiforeningen af 1895

Læs mere

Særoverenskomst mellem DONG Energy Generation A/S og Metal Søfart for Skibsmekanikere / skibsassistenter ansat i DONGs skubbebåde

Særoverenskomst mellem DONG Energy Generation A/S og Metal Søfart for Skibsmekanikere / skibsassistenter ansat i DONGs skubbebåde 1 Særoverenskomst mellem DONG Energy Generation A/S og Metal Søfart for Skibsmekanikere / skibsassistenter ansat i DONGs skubbebåde Denne overenskomst mellem Metal Søfart og DONG Energy Generation A/S

Læs mere

NOTAT UDBUDSBESKRIVELSE. Nabotjek af overimplementering og nationale særregler for danskflagede

NOTAT UDBUDSBESKRIVELSE. Nabotjek af overimplementering og nationale særregler for danskflagede NOTAT UDBUDSBESKRIVELSE Nabotjek af overimplementering og nationale særregler for danskflagede skibe Regeringens implementeringsudvalg har besluttet, at der skal udføres et nabotjek af, hvorvidt dansk

Læs mere