Niels W. Gade Udgavens (GW) tre første bind er nu publiceret, 1 og yderligere
|
|
- Inger Beck
- 6 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Problemer og erfaringer i forbindelse med udgivelsen af Niels W. Gades værker Af Finn Egeland Hansen og Niels Bo Foltmann Niels W. Gade Udgavens (GW) tre første bind er nu publiceret, 1 og yderligere fem bind befinder sig i skrivende stund på forskellige korrekturtrin. 2 Vi finder det derfor passende på dette tidspunkt at præsentere og diskutere det metodiske grundlag for udgaven samt gøre status over de problemkomplekser, som det hidtidige arbejde med Gades musik har budt på. Det er udgavens overordnede mål at udgive Gades samlede værker i Fassung letzter Hand under hensyntagen til, at udgaven skal kunne tjene såvel praktiske som videnskabelige formål. I modsætning til mange andre opera omnia-udgaver gengives nodeteksten i klar form, således at redaktionelle tilføjelser og ændringer ikke er fremhævet med en særlig typografi (fx dynamiske tegn i kursiv, fortegn i parentes, stiplede buer osv.). Som følge heraf bliver den kritiske beretning til gengæld tynget af et mere omfattende kommentarapparat end i udgaver, hvor redaktionelle indgreb er markeret typografisk. Omvendt kan man argumentere, at nodetekstens læselighed bliver væsentligt forringet i udgaver, hvor alle redaktionelle indgreb adskiller sig med en særlig typografi en gene, der i høj grad svækker sådanne udgavers praktiske anvendelighed. I de seneste år er det da også blevet mere almindeligt at anvende klar nodetekst i samlede udgaver. 3 Således ligger GW på dette punkt på linie med Mahler-, Schönberg- og Nielsen-udgaverne. Partituropstilling og nodetypografi er i GW moderniseret, således at de modsvarer nutidig praksis. Omvendt er der mht. instrumentarium bevaret visse karakteristiske kendetegn fra det 19. århundrede. Alle horn- og trompetstemmer gengives således i de originale stemninger. Mange af de problemer, som gør udgivelsen af fx Rued Langgaards og Carl Nielsens musik til et uhyre kompliceret og intrikat anliggende, er kun i begrænset omfang til stede, når det gælder Gade. Først og fremmest er kildesituationen i 1 Serie I, bd. 4: Symfoni nr. 4; serie II, bd. 1, 2: Strygeoktet, strygesekstet, strygekvintetter samt strygekvartetter. 2 Serie I, bd. 2, 3, 8, 9: Symfoni nr. 2, 3, 8, Efterklange af Ossian, ouverture op. 1, I Højlandene, Skotsk ouverture op. 7, Ouverture nr. 3 i C-dur, op. 14; serie II, bd. 3: Klavertrioer og sats for klaverkvartet. 3 Jf. Christian Martin Schmidt: Editionstechnik, Die Musik in Geschichte und Gegenwart, zweite, neubearbeitete Ausgabe, ed. Ludwig Finscher, Sachteil, 2, Kassel 1995, sp
2 10 Finn Egeland Hansen & Niels Bo Foltmann modsætning til hvad der er tilfældet vedrørende Langgaard og Nielsen meget gunstig og overskuelig. De fleste af Gades hovedværker blev trykt i samtiden på de tyske forlag Fr. Kistner og Breitkopf & Härtel, og Det Kongelige Bibliotek rummer en så godt som komplet samling af Gades håndeksemplarer af egne trykte værker. Når dertil kommer, at Gade var en overordentlig omhyggelig komponist, der kun i begrænset omfang foretog ændringer i sine værker, når de først var blevet trykt, vil Gades håndeksemplar af den trykte udgave som oftest udgøre en naturlig hovedkilde. Dette udelukker dog ikke, at det undertiden kan komme på tale at vælge en anden kildetype som hovedkilde her kan fx nævnes, at GW som hovedkilden til den 8. symfoni har valgt Gades partiturrenskrift, idet det trykte partitur indeholder overmåde mange trykfejl. Skønt Gade var en meget pertentlig komponist, og hans værker er kendetegnet af stor stringens og konsekvens, hvilket gør, at revisionen i mange henseender er forholdsvis ukompliceret, er der dog et par områder, hvor kilderne, set med vor tids øjne, kan forekomme ufuldstændige og tvetydige. Det drejer sig for det første om anvendelsen af artikulationstegn staccatopunkter og marcatotegn samt i sjældnere tilfælde tenutostreger. Dette skal ikke forstås således, at Gade var sløset med artikulation, snarere skyldes det en samtidig notationsmæssig konvention, hvor brugen af artikulationstegn var langt mere summarisk og sporadisk, end man forventer det i dag. Årsagen hertil skal sikkert findes i den omstændighed, at musikerne i Gades samtid var ganske fortrolige med stilen og derfor ikke behøvede nær så mange oplysninger som musikere i dag man spillede kun i én stil i modsætning til i dag, hvor det forventes, at professionelle musikere er fortrolige med flere forskellige stilretninger. For at råde bod på dette forhold bliver der i GW tilføjet en række artikulationstegn, idet man bestræber sig på en så fuldstændig artikulation som muligt, dog ud fra det ufravigelige princip, at der ikke tilføjes noget, uden at der er en eller anden form for kildemæssigt belæg for tilføjelsen. Der skal med andre ord kunne argumenteres for en tilføjelse enten med belæg i en kilde eller i form af en analogiargumentation på hovedkildens egne præmisser. Og netop kriterierne for sådanne analogitilføjelser skal i det følgende gøres til genstand for en nærmere behandling. Analogitilføjelser kan inddeles i to hovedkategorier, nemlig de lodrette og de vandrette. De lodrette kompletteringer er i reglen de mest ukomplicerede. Det drejer sig i de fleste tilfælde om kompletteringer imellem ensrytmiske stemmer i samme instrumentgruppe, altså træblæsere, messingblæsere eller strygere. Undertiden kan det også komme på tale at foretage kompletteringer mellem forskellige instrumentgrupper. Hvis fx fagotter og celli over en længere passage fordobler hinanden med identisk artikulation, vil de to stemmer gensidigt kunne komplettere hinanden i tilfælde af manglende artikulation i den ene stemme. Den vandrette analogikomplettering bør fortrinsvis forekomme inden for den samme stemme og mellem to passager, der åbenlyst kan betragtes som identiske, fx en gentaget to- eller firetaktsperiode, hvor dynamik og artikulation i øvrigt er
3 Udgivelsen af Niels W. Gades værker 11 identisk i alle stemmer, eller mellem to gentagne scherzoafsnit. Derimod bør man udvise den største forsigtighed, når det gælder komplettering mellem eksposition og reprise i sonatesatser. Noget sådant bør kun komme på tale, hvor det er oplagt, at der hersker en fuldkommen identitet mellem de to afsnit. Joachim Kremers anmeldelse af GW 4 berører netop denne problemstilling, idet han spørger, hvorfor der ikke er foretaget en normalisering af artikulationen imellem eksposition og reprise i finalen af 4. symfoni. Hertil er der kun at sige, at en sammenligning af eksposition og reprise har overbevist udgiveren om, at forskellene mellem de to afsnit er så store, at en analoginormalisering ikke kan legitimeres de afviger med hensyn til såvel dynamik som instrumentation. I øvrigt er det klart, at i denne type tilfælde vil det ofte bero på den enkelte udgivers skøn, hvorvidt der er identitet mellem eksposition og reprise. En særlig kategori inden for den vandrette komplettering udgør, hvad man kunne kalde simile-tilføjelser: Ofte sætter Gade fx staccatopunkter i den første eller de to første takter af et længere fortspinnungsafsnit. Det er så underforstået, at denne spillemåde skal fortsætte i resten af den pågældende passage. I sådanne tilfælde tilføjes artikulationstegn i hele passagen, eller man kan nøjes med en lidt vagere markering, nemlig at tilføje et simile umiddelbart efter de originale artikulationstegn. Det siger sig selv, at de analogikompletteringer, som udgiveren måtte foretage, undertiden åbner for yderligere tilføjelser, altså analogitilføjelser som bygger på analogitilføjelser. I sådanne tilfælde må det nøje overvejes, om argumentationsgrundlaget er holdbart. Et andet redaktionelt problem er den omstændighed, at der såvel i Gades manuskripter som i de trykte udgaver ofte vil være en flydende overgang imellem den grafiske udformning af marcatotegn og diminuendokiler. Dette er i øvrigt ikke noget ukendt problem i forbindelse med udgivelsen af musik fra det 19. århundrede; fx hos Schubert forekommer det også, og her er problemet ligefrem behandlet i det generelle forord i Schubert Udgaven. 5 Udgiveren må efter nøje analyse af værket og alle til rådighed stående kilder afgøre, om der er tale om det ene eller det andet. I nogle tilfælde kan det være umuligt med sikkerhed at afgøre, hvad der er tale om; i sådanne tilfælde må udgiveren efter bedste overbevisning træffe et valg, idet han dog bemærker i revisionsberetningen, at den pågældende kile kan læses som enten diminuendokile eller marcato. Joachim Kremers ovenfor nævnte anmeldelse af GW illustrerer denne problematik. I GW har Oktettens første sats en diminuendokile i vl.1, takt 5. I ottendedelspassagen takt 6-8 er der marcato på hver fjerde ottendedel. De pågældende takter af Oktetten fremgår af den på side xiii viste facsimile af Oktettens begyndelse. Denne har Kremer omhyggeligt studeret og mener, at GW afviger fra den facsimilierede kilde, idet han tolker ovennævnte marcatotegn som diminuendokiler. Derfor beklager han sig over, at stedet ikke omtales i det kritiske apparat. Hertil er to ting at sige: 4 Dansk Årbog for Musikforskning XXIV (1996) s Franz Schubert: Neue Ausgabe sämtlicher Werke, ed. W. Dürr, A. Feil, C. Landon et al., Kassel
4 12 Finn Egeland Hansen & Niels Bo Foltmann 1) Det facsimilierede håndskrift er ikke hovedkilde til Oktetten, og hovedkilden, det trykte partitur, har uden nogen form for tvivl marcatotegn, ganske som det gengives i GW. Det vil derfor helt og holdent bero på udgiverens skøn, om han finder en evt. forskel mellem hovedkilden og en anden kilde så væsentlig, at det er påkrævet at omtale den i det kritiske apparat. Det ville udgiveren nu nok have gjort hvis der havde været en afvigelse. 2) Kremer læser det håndskrevne partitur forkert. Der er nemlig ikke tale om diminuendokiler, men marcatotegn også i håndskriftet. Det fremgår af flere forhold, som man skal være fortrolig med Gades håndskrift for at hæfte sig ved. Det første er, at marcatotegnene det pågældende sted ikke er spor længere end mange andre steder, hvor der ikke kan herske tvivl om, at der er tale om marcato og ikke diminuendo. Det andet er, at Gade ofte placerer marcatotegnene på hals-/bjælkesiden af noderne, således at marcatoet sidder over eller under nodelinierne, alt efter om halsene vender henholdsvis opad eller nedad. Gade følger langtfra konsekvent denne regel ; men tilfældigvis gør han det her, idet de tre første marcatotegn, hvor halsene vender nedad, sidder under nodelinierne, medens det sidste, hvor halsene vender opad, er skrevet over nodelinierne. Gade ville næppe have placeret tegnene på den måde, hvis der havde været tale om diminuendokiler. For det tredie tyder det forhold, at den nodestikker, der har stukket partituret, har tolket tegnene som marcatotegn, på, at der ikke er tale om diminuendokiler. For det fjerde ville Gade muligvis have grebet ind i korrekturfasen eller senere have indskrevet en rettelse i sit håndeksempler hvis nodestikkeren havde begået en fejl. Summa summarum: GW gengiver hovedkilden. Der er ingen diskrepans mellem hovedkilde og håndskrift. Altså er der ingen som helst anledning til at notere noget i det kritiske apparat. Når problemer som ovennævnte kan opstå, skyldes det, at vores spille- og notationspraksis har ændret sig i løbet af de sidste ca. 150 år. Noget kunne tyde på, at der i det 19. århundrede slet ikke var den skarpe forskel mellem marcatotegn og diminuendokiler, som vi regner med her i slutningen af det 20. århundrede. Denne problemstilling rammer et af den moderne editionspraksis mest ømme punkter, nemlig det paradoksale forhold, at vi, idet vi stræber mod at udgive komponistens inderste intentioner, kommer til at tilpasse værket en notationsform, som komponisten aldrig har kendt. Idet vi reviderer, moderniserer og kompletterer, fjerner vi os i virkeligheden fra værket. På denne måde kunne man hævde, at den optimale udgave ville være en facsimile af originalmanuskriptet eller -trykket blot med udbedringer af deciderede skrive- eller trykfejl alt andet vil i sidste ende være en afvigelse fra det egentlige værk! At fremtrædende komponisters samlede oeuvre alligevel publiceres i moderne, kritisk reviderede udgaver behøver ikke legitimeres her. Derimod kalder forholdet praktisk/videnskabelig udgave på nogle kommentarer.
5 Udgivelsen af Niels W. Gades værker 13 Som tidligere nævnt er det hensigten, at GW skal kunne tjene såvel praktiske som videnskabelige formål. Heri ser vi ikke nogen konflikt. 6 At en praktisk udgave i dag bør være præcis lige så videnskabeligt funderet som en videnskabelig turde være indlysende. 7 Forskellen mellem en praktisk og en videnskabelig udgave vil hovedsagelig bero på to forhold. Nemlig, for det første, den ydre præsentationsform altså hvorvidt layout og typografi tilgodeser den praktiske musikers behov for en klar og letlæselig nodetekst eller videnskabsmandens mulige ønske om en mere differentieret typografi. For det andet, hvorvidt udgiveren har foretaget tolkninger efter eget skøn uden belæg i kildematerialet, altså fx tilføjet spilletekniske, foredragsmæssige og dynamiske anvisninger o.l., eller der er fulgt en stringent filologisk metode, hvor der er kildemæssigt belæg for enhver tilføjelse eller ændring. I løbet af dette århundrede er der imidlertid sket en gradvis tilnærmelse mellem praktiske og videnskabelige udgaver, en udvikling, som meget forenklet kan beskrives således: Inden for de praktiske udgaver har man bevæget sig fra meget subjektive interpretationsudgaver frem mod urtekstudgaver, der bygger på en omhyggelig kildekritik. Omvendt har videnskabelige kommenterede udgaver i samme tidsrum undergået en forandring fra en kompliceret, ofte unødvendigt indforstået, typografi, som afspejler alle de redaktionelle indgreb, frem mod et nodebillede, der helt modsvarer den praktiske musikers krav om en letlæselig nodetekst. Man kan således hævde, at der i slutningen af det 20. århundrede ikke længere hersker nogen principiel modsætning imellem den praktiske og den videnskabelige udgave. Dette skal ses i sammenhæng med det forhold, at mange dirigenter og musikere i modsætning til hvad der var tilfældet for blot nogle få årtier siden nu fordrer at spille efter opførelsesmateriale, som bygger på en kritisk videnskabelig revision. Denne udvikling afspejler således det praktiske musiklivs behov for en forening af den praktiske udgave med den videnskabelige. 6 De følgende overvejelser gælder kun musik fra wienerklasikken og fremefter, altså fra tiden omkring 1775 og frem til i dag, et tidsrum i hvilket den traditionelle musikalske notation ikke har undergået nogen principiel forandring og derfor heller ikke kalder på en egentlig transskription, som det fx er tilfældet i forbindelse med udgivelsen af middelalder- og renaissancemusik. 7 Jf. Christian Martin Schmidt, op.cit., sp. 1664, heri hedder det: Man kann zwar bei einer Ausgabe, die sich an Wissenschaftler wendet, als selbstverständlich annehmen, daß auch deren qualitativen Maximen entsprochen wird. Daß aber bei praktischen Ausgaben der Wechsel der Zweckbestimmung auch eine Senkung des Qualitätsstandards, etwa eine geringere philologische Strenge, notwendig zur Konsequenz haben muß, ist durch nichts zu begründen. Ausgaben, bei denen das tatsächlich der Fall ist, sind nicht praktischer, sondern schlecht.
6 14 Finn Egeland Hansen & Niels Bo Foltmann Summary Problems and lessons of the publication of the works of Niels W. Gade The article takes stock of the work of editing the collected works of Niels W. Gade after the publication of the first three volumes. By and large, the editing of Gade s oeuvre is relatively uncomplicated, but in two respects the work is more intricate: these are the completion of the articulation marking, which is sometimes rather cursory, and the determination of whether to use diminuendo or marcato markings, where the boundaries are fluid in Gade s originals. The article features a detailed review of the principles used to solve these two problems. Finally, it shows how there need be no conflict between a practical and a scholarly edition of music of the 19th and 20th centuries on the contrary, it is natural to combine the two approaches in one and the same edition. Translated by James Manley
RUED LANGGAARD UDGAVEN
RUED LANGGAARD UDGAVEN REDAKTIONSVEJLEDNING 1 VEDR. NODERNE Side 1 af 9 RUED LANGGAARD UDGAVEN REDAKTIONSVEJLEDNING 1 VEDR. NODERNE Udarbejdet af Bendt Viinholt Nielsen, 2 senest rev. 19. maj 21. En række
Læs mereMUSIK PÅ TVÆRS. Hanedans Lærervejledning til Elevlyt
MUSIK PÅ TVÆRS Hanedans Lærerveledning til Elevlyt Musik på Tværs Lærerveledning til Elevlyt Carl Nielsen: Hanedans fra operaen Maskarade 1 Stykket varer 5 minutter og 5 sekunder. Besætningen er: Træblæsere:
Læs mereNår ledelse sker - mellem viden og væren 1. udgave 1. oplag, 2015
1 Når ledelse sker - mellem viden og væren 1. udgave 1. oplag, 2015 2015 Nyt Perspektiv og forfatterne Alle rettigheder forbeholdes Mekanisk, elektronisk, fotografisk eller anden gengivelse af eller kopiering
Læs mereBo Skjærbæk: Et essay om variable spillestilsformler.
Bo Skjærbæk: Et essay om variable spillestilsformler. I et væld af hamborgere, rejnlændere og polkaer 1 fra sidste århundrede er de enkelte repriser 2 opbygget over et skelet jeg har valgt at kalde en
Læs mereEine kleine Nachtmusik MUSIKKEN I SKOLETJENESTEN
Eine kleine Nachtmusik MUSIKKEN I SKOLETJENESTEN Mozarts liv I dette hæfte kan du arbejde med et lille musikværk, som hedder Eine kleine Nachtmusik. Musikværket er skrevet af en komponist, der hedder Wolfgang
Læs mereRapportens udformning Der henvises til»vejledning i udarbejdelse af projektrapport«, som udleveres særskilt.
Til de studerende i store specialefag med projektarbejde. Vedr. Projektarbejde Projektarbejdet gennemføres som et gruppearbejde. De studerende er selv ansvarlige for ved fremmøde til undervisningen at
Læs mereRued Langgaard: Symfoni nr. 13 Undertro (BVN 319)
RUED LANGGAARD UDGAVEN EDITION SAMFUNDET Rued Langgaard: Symfoni nr. 13 Undertro (BVN 319) Kritisk førsteudgave ved Ole Ugilt Jensen Revisionsberetning Kilder A. Partitur. Autograf B. Skitser C. Fragmenter
Læs mereMODERNE KLAVER 1 NATALIA V. POULSEN
MODERNE KLAVER 1 Mekanisk, fotografisk eller anden gengivelse af denne bog eller dele af den er ikke tilladt ifølge gældende dansk lov om ophavsret. 2009 MUFO ISMN-nr: M-66133-183-4 1. oplag 2009 1. udgave
Læs mereProces 1 med DR SymfoniOrkestret 2008
Proces 1 med DR SymfoniOrkestret 2008 Proces 1 med DR SymfoniOrkestret s. 2 DR SymfoniOrkestret Du skal til koncert med DR SymfoniOrkestret. Det er et stort symfoniorkester, som består af ca. 70 musikere.
Læs mereMartin Lohse. Passing. Three mobile for accordion. Composed
Martin Lohse Passing Three mobile for accordion Composed 2011-12 Passing Three mobile for accordion The score is in exact pitch, and the proposed registers can be changed according to room and instrument
Læs mereDen tragiske Schuberts 4. symfoni
Den tragiske Schuberts 4. symfoni Koncert med DR SymfoniOrkestret s. 2 Komponisten Franz Schubert Du skal snart ind i Koncerthuset og opleve DR SymfoniOrkestret spille. Du skal høre orkestret spille en
Læs mereSymfoniorkestrets verden
Symfoniorkestrets verden Til koncert med DR SymfoniOrkestret Du skal snart til koncert med DR SymfoniOrkestret. Orkestret, du skal høre spille, er et symfoniorkester. Ved du, hvad et symfoniorkester er?
Læs mereDansk/historie-opgaven
Dansk/historie-opgaven - opbygning, formalia, ideer og gode råd Indhold 1.0 FORMELLE KRAV... 2 2.0 OPGAVENS OPBYGNING/STRUKTUR... 2 2.1 FORSIDE... 2 2.2 INDHOLDSFORTEGNELSE... 2 2.3 INDLEDNING... 2 2.4
Læs mereRued Langgaard: Symfoni nr. 12 Hélsingeborg (BVN 318)
RUED LANGGAARD UDGAVEN EDITION SAMFUNDET Rued Langgaard: Symfoni nr. 12 Hélsingeborg (BVN 318) Kritisk førsteudgave ved Mike Cholewa Revisionsberetning Kilder A. Partitur. Autograf B. Partiturfragmenter
Læs mereMODERNE KLAVER 3 NATALIA V. POULSEN
MODERNE KLAVER 3 Mekanisk, fotografisk eller anden gengivelse af denne bog eller dele af den er ikke tilladt ifølge gældende dansk lov om ophavsret. 2009 MUFO ISMN-nr: M-66133-185-8 1. oplag 2009 1. udgave
Læs mereSkriftlig dansk efter reformen januar 2007
Skriftlig dansk efter reformen januar 2007 Læreplanens intention Fagets kerne: Sprog og litteratur (og kommunikation) Teksten som eksempel (på sprogligt udtryk) eller Sproget som redskab (for at kunne
Læs mereProces 2 med DR SymfoniOrkestret 2010
Proces 2 med DR SymfoniOrkestret 2010 Proces 2 med DR SymfoniOrkestret s. 2 DR SymfoniOrkestret Du skal til koncert med DR SymfoniOrkestret. Det er et stort symfoniorkester, som består af ca. 70 musikere.
Læs mereProces 1 med DR SymfoniOrkestret 2010
Proces 1 med DR SymfoniOrkestret 2010 Proces 1 med DR SymfoniOrkestret s. 2 DR SymfoniOrkestret Du skal til koncert med DR SymfoniOrkestret. Det er et stort symfoniorkester, som består af ca. 70 musikere.
Læs mereKoncert med DR Radiosymfoniorkestret s. 2
Koncert med DR Radiosymfoniorkestret s. 2 Komponisten Poul Ruders Du skal snart til koncert med DR Radiosymfoniorkestret. Ved koncerten skal du høre orkestret spille et musikværk, der hedder Concerto in
Læs mereVidensfilosofi Etik & Undersøgelsesdesign
Vidensfilosofi Etik & Undersøgelsesdesign Martin Mølholm, studieadjunkt & ph.d. stipendiat Center for Dialog & Organisation, Institut for Kommunikation mam@hum.aau.dk Helle Wentzer, lektor E-Learning Lab,
Læs mereProces 2 med DR SymfoniOrkestret 2009
Proces 2 med DR SymfoniOrkestret 2009 Proces 2 med DR SymfoniOrkestret s. 2 DR SymfoniOrkestret Du skal til koncert med DR SymfoniOrkestret. Det er et stort symfoniorkester, som består af ca. 70 musikere.
Læs mereBogen om nøgletal af Jesper Laugesen og Anette Sand
Bogen om nøgletal Bogen om nøgletal af Jesper Laugesen og Anette Sand Regnskabsskolen A/S 2013 Udgivet af Regnskabsskolen A/S Wesselsgade 2 2200 København N Tlf. 3333 0161 www.regnskabsskolen.dk Redaktion:
Læs mereOm videnskabelig editionsteknik
Om videnskabelig editionsteknik AF MICHAEL FJELDS0E Der auf die quellenkritische Methode beziigliche Gegensatz zu "wissenschaftlich " ware nicht ''praktisch '', sondern "unwissenschaftlich."l Nærværende
Læs mereKonstruktiv Kritik tale & oplæg
Andres mundtlige kommunikation Når du skal lære at kommunikere mundtligt, er det vigtigt, at du åbner øjne og ører for andres mundtlige kommunikation. Du skal opbygge et forrådskammer fyldt med gode citater,
Læs merePersondataforordningen og ISO 27001
Persondataforordningen og ISO 27001 Hans Chr. Spies, spies@hcspies.dk, 5/3-2017 ISO 27001 beskriver en internationalt anerkendt metode til at implementere informationssikkerhed i en organisation. Det er
Læs mereVores mange brugere på musskema.dk er rigtig gode til at komme med kvalificerede ønsker og behov.
På dansk/in Danish: Aarhus d. 10. januar 2013/ the 10 th of January 2013 Kære alle Chefer i MUS-regi! Vores mange brugere på musskema.dk er rigtig gode til at komme med kvalificerede ønsker og behov. Og
Læs mereKontroller af forretningsregler ved indsendelse af digitale årsrapporter
Oversigt over: Kontroller af forretningsregler ved indsendelse af digitale årsrapporter Erhvervsstyrelsen, september 201 Version 1.2 Erhvervsstyrelsen, september 201, Version 1.2 Side 1 Forord Dette dokument
Læs mereRued Langgaard: Symfoni nr. 11 Ixion (BVN 303)
RUED LANGGAARD UDGAVEN EDITION WILHELM HANSEN Rued Langgaard: Symfoni nr. 11 Ixion (BVN 303) Kritisk førsteudgave ved Ole Ugilt Jensen og Bendt Viinholt Nielsen Kilder og kritisk beretning Kilder A. Partitur.
Læs mereChromatic staff. Af Peter Hass. Introduktion
Chromatic staff Af Peter Hass Introduktion Der har været musik, længe inden der var nodesystemer. Inden man indførte nodelinier, forsøgte man at notere musik ved hjælp af neumer som blot var upræcise angivelser
Læs mereKim Pedersen og Pernille Hansen: Design til skærmen, s. 13-14 og 34-38, Forlaget Grafisk Litteratur, 1997.
Design til skærmen Af Kim Pedersen og Pernille Hansen Medieudformning Første skridt i medieudformningen er udarbejdelse af et flowchart. I modsætning til fx en trykt brochure, har brugeren i en skærmbaseret
Læs mereRytmer og Noder. Nodelængder og pauser. 1.g-teori Rytmer og Noder Side 2. 1.g-teori Rytmer og Noder
Side 1 Side 2 Rytmer og Noder Alle noder har et hoved (enten udfyldt eller åbent) og alle på nær helnoden har en hals. Om halsen peger nedad eller opad er kun et spørgsmål om hvor der er plads. Gert Uttenthal
Læs mereDefinitioner på publikationstyper i PURE
Definitioner på publikationsr i PURE Definition Bidrag til tidsskrift/avis Artikel, peer reviewed Artikel Letter Kommentar / debat Review Videnskabelig anmeldelse Editorial Tidsskriftsartikel Anmeldelse
Læs mereRedaktionsprincipper for RUED LANGGAARD UDGAVEN
RUED LANGGAARD UDGAVEN Redaktionsprincipper for RUED LANGGAARD UDGAVEN Udarbejdet af Bendt Viinholt Nielsen 2000. Senest revideret november 2006 Indhold: Indledning s. 2 Kilderne s. 2 Overordnede redaktionsprincipper
Læs mere- Få mest muligt ud af opgaveskrivningen!
- Få mest muligt ud af opgaveskrivningen! En eksamensopgave Forarbejdet Opgaveformuleringen Disposition og layout Dokumentation Selvstændighed Abstract Vurderingskriterier Alle regler står i pjecen om
Læs mereKarin Jaentsch. Regnbuen. - En differentieret tysk grammatik. Forlaget Andrico
Karin Jaentsch Regnbuen - En differentieret tysk grammatik Forlaget Andrico 1 Regnbuen - En differentieret tysk grammatik 1. udgave, 3. oplag, 2011 1998 by Forlaget Andrico og forfatteren Layout og illustrator,
Læs mereDen sproglige vending i filosofien
ge til forståelsen af de begreber, med hvilke man udtrykte og talte om denne viden. Det blev kimen til en afgørende ændring af forståelsen af forholdet mellem empirisk videnskab og filosofisk refleksion,
Læs mereProces med DR Radiosymfoniorkestret 2008
Proces med DR Radiosymfoniorkestret 2008 DR Radiosymfoniorkestret Du skal til koncert med DR Radiosymfoniorkestret. Det er et stort symfoniorkester, som består af ca. 70 musikere. I et symfoniorkester
Læs mereEdition Wilhelm Hansen Copenhagen 2002
CARL NIELSEN 1 Udgivet af Edited by Lisbeth Ahlgren Jensen and Niels Krabbe y Edition Wilhelm Hansen Copenhagen 2002 Carl Nielsen CN 00023 Nielsen, Carl Kantater c2002-2008 digitalisiert durch: IDS Luzern
Læs mereNotation af trommesæt i Sibelius 5 Indhold
Notation af trommesæt i Sibelius 5 Indhold Vedr. tasteanvisninger:... 2 1. Vælg et trommesystem... 2 1.1 Halsene skal vende opad... 2 2. Notation af trommerytmer... 4 2.1 Tostemmig trommenotation... 5
Læs merehighline med ramme with frame mit rahmen
highline med ramme with frame mit rahmen Hvad er HighLine med ramme? HighLine med ramme er en produktserie bygget omkring det velkendte unidrain system. Udløbshuset og afløbsarmaturet er de samme produkter:
Læs mere2. Hvor meget får jeg maksimalt som betaling? Samme beregning som oven for, men af hele første oplag.
Tjekliste til forlagskontrakter Tjeklisten kan skabe et hurtigt overblik over, hvilke rettigheder og pligter man som forfatter er i gang med at aftale i forhold til forlaget - enten ved at man vurderer
Læs mereIndledning. Pædagogikkens væsen. Af Dorit Ibsen Vedtofte
Forord Pædagogik for sundhedsprofessionelle er i 2. udgaven gennemskrevet og suppleret med nye undersøgelser og ny viden til at belyse centrale pædagogiske begreber, der kan anvendes i forbindelse med
Læs mereNotat vedrørende projektet EFP06 Lavfrekvent støj fra store vindmøller Kvantificering af støjen og vurdering af genevirkningen
Notat vedrørende projektet EFP6 Lavfrekvent støj fra store vindmøller Kvantificering af støjen og vurdering af genevirkningen Baggrund Et af projektets grundelementer er, at der skal foretages en subjektiv
Læs mereDmitrij Sjostakovitj:
Dmitrij Sjostakovitj: Bureaukraten fra balletten Bolten 1 Stykket varer 2 minutter og 47 sekunder. Besætningen er: Træblæsere: 2 piccolofløjter, 2 oboer, engelskhorn, 2 klarinetter, es-klarinet, 2 fagotter,
Læs mereKomponisten Gustav Mahler
Mahlers 6. symfoni På besøg hos DR SymfoniOrkestret s. 2 Komponisten Gustav Mahler Du skal snart ind i Koncerthuset og opleve DR SymfoniOrkestret spille. Du skal høre orkestret spille en symfoni. Ved du,
Læs mereSSO MINIKURSUS. Få mest muligt ud af opgaveskrivningen!
SSO MINIKURSUS Få mest muligt ud af opgaveskrivningen! Hovedpunkter En eksamensopgave Forarbejdet Opgaveformuleringen Disposition og layout Dokumentation Selvstændighed Abstract Vurderingskriterier SSO-opgaven
Læs mereForslag til opgavestruktur, typografi og layout
Forslag til opgavestruktur, typografi og layout Af Maj Wedderkopp, december 2009 Opgavestrukturen er opgavens skelet, der allerede i indholdsfortegnelsen giver et overblik over opgaveelementerne. Sammen
Læs mereHjerner i et kar - Hilary Putnam. noter af Mogens Lilleør, 1996
Hjerner i et kar - Hilary Putnam noter af Mogens Lilleør, 1996 Historien om 'hjerner i et kar' tjener til: 1) at rejse det klassiske, skepticistiske problem om den ydre verden og 2) at diskutere forholdet
Læs mereSOCIALT ARBEJDE I TEORI OG KONTEKST
SOCIALT ARBEJDE I TEORI OG KONTEKST En grundbog SOCIALT ARBEJDE I TEORI OG KONTEKST er oversat fra engelsk efter Social Work Theories in Context Creating Frameworks for Practice af Joachim Wrang Palgrave
Læs mereRued Langgaard: Symfoni nr. 15 Søstormen (BVN 375)
RUED LANGGAARD UDGAVEN EDITION SAMFUNDET Rued Langgaard: Symfoni nr. 15 Søstormen (BVN 375) Kritisk førsteudgave ved Bendt Viinholt Nielsen Revisionsberetning Kilder A. Partitur. Autograf B. Skitser A.
Læs merePROCES DOKUMENT FUTURISME
PROCES DOKUMENT FUTURISME JUNAD ASHRAF GRUPPE 5 1 1 Inholdsfortegnelse 1.Forside 2.Inholdsfortegnelse 3.Perioden & Stilarten 4.Tidstypiske Kunstrere 5.Karakteristisk Træk 6.Typografi 7.Reference til Nutiden
Læs mereKontroller af forretningsregler ved indsendelse af digitale årsrapporter
Oversigt over: Kontroller af forretningsregler ved indsendelse af digitale årsrapporter Erhvervsstyrelsen, december 201 Version 1.3 Erhvervsstyrelsen, december 201, Version 1.3 Side 1 Forord Dette dokument
Læs mereChristina Fogtmann & Stine Kern Hansen. Faktorer i anmelderiet - diskussionsreferat
Christina Fogtmann & Stine Kern Hansen 195 Faktorer i anmelderiet - diskussionsreferat Dette er en emnebaseret opsummering af de diskussioner, der fandt sted efter hvert enkelt indlæg samt i den afsluttende
Læs mereCL AUS ELMHOLDT, HANNE DAUER KELLER OG LENE TANGGA ARD LEDELSES PSYKOLOGI
CL AUS ELMHOLDT, HANNE DAUER KELLER OG LENE TANGGA ARD LEDELSES PSYKOLOGI Claus Elmholdt, Hanne Dauer Keller og Lene Tanggaard Ledelsespsykologi Claus Elmholdt, Hanne Dauer Keller og Lene Tanggaard Ledelsespsykologi
Læs mereAt vurdere websteder. UNI C 2008 Pædagogisk IT-kørekort. af Eva Jonsby og Lena Müller oversat til dansk af Kirsten Ehrhorn
At vurdere websteder af Eva Jonsby og Lena Müller oversat til dansk af Kirsten Ehrhorn Trykt materiale, f.eks. bøger og aviser, undersøges nøje inden det udgives. På Internet kan alle, der har adgang til
Læs mere5. Betingelsen for at to skalaer har samme indfoldede orden et spørgsmål om Farey-brøker
Dette er den sidste af fem artikler under den fælles overskrift Studier på grundlag af programmet SKALAGENERATOREN (forfatter: Jørgen Erichsen) 5. Betingelsen for at to skalaer har samme indfoldede orden
Læs mereKære Miljø- og fødevareminister, dyrevelfærdsordfører og udvalgsmedlemmer,
Miljø- og Fødevareudvalget 2015-16 MOF Alm.del Bilag 302 Offentligt Sorø 25.02.2016 Kære Miljø- og fødevareminister, dyrevelfærdsordfører og udvalgsmedlemmer, Foreningen Fair Dog bifalder ministerens forslag
Læs mereREDAKTIONELLE RETNINGSLINJER FOR OPGAVESKRIVNING
REDAKTIONELLE RETNINGSLINJER FOR OPGAVESKRIVNING Januar 2007 Journalnr. 7-16-28-00-06/7330 Sygeplejerskeuddannelsen i Vejle 1 Indholdsfortegnelse Indledning...3 Formål...3 Layout...3 Sideopsætning...3
Læs mereW. A. Mozart. Serenade in C-minor KV 388. arranged for wind-nonet. Get free scores on
W. A. Mozart Serenade in C-minor KV 88 arranged or wind-nonet by Arne Dich, 201 Get ree scores on www.dichmusik.dk 2 Man skal ikke røve at orbedre Mozarts musik. Men musikken er skrevet i en tid, hvor
Læs mereVidensdeling. om - og med - IKT. Bo Grønlund
Vidensdeling om - og med - IKT Denne workshop vil give indblik i, hvordan lærere på gymnasiet kan fremme og systematisere vidensdeling omkring brug af IKT i undervisningen, samt hvordan gymnasiers ledelser
Læs mereHold fast i dig selv
Hold fast i dig selv Fyisk svækkelse Hjemmet eller på plejehjem En publikaton af Tina M.-L.Campbell Forfatteren bag Mælkebøttebarn i blomst Publikationen er udgivet i samarbejde med fagfolk Titelblad Hold
Læs mereMetoder og struktur ved skriftligt arbejde i idræt.
Metoder og struktur ved skriftligt arbejde i idræt. Kort gennemgang omkring opgaver: Som udgangspunkt skal du når du skriver opgaver i idræt bygge den op med udgangspunkt i de taksonomiske niveauer. Dvs.
Læs mere1. Forstærkning af melodien
http://cyrk.dk/musik/medstemme/ Medstemme Denne artikel handler om, hvordan man til en melodi kan lægge en simpel andenstemme, der understøtter melodien. Ofte kan man ret let lave en sådan stemme på øret,
Læs mereMUSIKOPLEVELSE LÆRER
MUSIKOPLEVELSE LÆRER OM ELEVOPGAVEN Eleverne skal indledningsvist møde komponisten Lars Kynde i hans forskellige værksteder. Derefter skal de lytte til et uddrag af værket Elefanthjerte, der spilles på
Læs mereKommentar til Anne-Marie
Kommentar til Anne-Marie Eiríkur Smári Sigurðarson Jeg vil begynde med at takke Anne-Marie for hendes forsvar for Platons politiske filosofi. Det må være vores opgave at fortsætte Platons stræben på at
Læs mereOptagelsesprøve til Musikvidenskab
Optagelsesprøve til Musikvidenskab NB: Ansøgningsfrist 15. marts (For ansøgere til bachelortilvalg er fristen 15. april) Afdeling for Musikvidenskab Institut for Æstetik og Kommunikation Aarhus Universitet
Læs mereVelkommen til Ensemble Storstrøms sæson w w w. e n s e m b l e t. d k
Velkommen til Ensemble Storstrøms sæson 2019 2020. Sæsonens programmer viser bredden i ensemblets musikalske udtryk. Musikken udnytter alle farverne på ensemblets mangfoldige musikalske palet, og kommer
Læs mereJens Olesen, MEd Fysioterapeut, Klinisk vejleder Specialist i rehabilitering
med specielt fokus på apopleksi. Jens Olesen, MEd Fysioterapeut, Klinisk vejleder Specialist i rehabilitering Foredrag på SDU 2013 baseret på Artikel publiceret i Fysioterapeuten nr. 10, 2010. Apropos
Læs mereC a r l N. l s e n. i e. J e a n S i be. E d v a r d G r. i e g. l i u s. Nordiske fortællinger
C a r l N i e l s e n E d v a r d G r i e g J e a n S i be l i u s Nordiske fortællinger m u s i k k e n i s k o l e t j e n e s t e n Nordiske fortællinger I dette hæfte skal du arbejde med tre nordiske
Læs mereRUED LANGGAARD UDGAVEN
RUED LANGGAARD UDGAVEN REDAKTIONSVEJLEDNING 2 VEDR. TEKSTDELENE Side 1 af 14 RUED LANGGAARD UDGAVEN REDAKTIONSVEJLEDNING 2 VEDR. TEKSTDELENE Udarbejdet af Bendt Viinholt Nielsen, juni 2001 senest rev.
Læs mereRapport vedrørende. etniske minoriteter i Vestre Fængsel. Januar 2007
Rapport vedrørende etniske minoriteter i Vestre Fængsel Januar 2007 Ved Sigrid Ingeborg Knap og Hans Monrad Graunbøl 1 1. Introduktion Denne rapport om etniske minoriteter på KF, Vestre Fængsel er en del
Læs mereSide 1 af 9. SEPA Direct Debit Betalingsaftaler Vejledning
Side 1 af 9 SEPA Direct Debit Betalingsaftaler Vejledning 23.11.2015 1. Indledning Denne guide kan anvendes af kreditorer, som ønsker at gøre brug af SEPA Direct Debit til opkrævninger i euro. Guiden kan
Læs mereBeethoven Du skal snart til koncert med DR Radiosymfoniorkestret. Ved koncerten skal du høre en violinkoncert.
Koncert med DR Radiosymfoniorkestret s. 2 Beethoven Du skal snart til koncert med DR Radiosymfoniorkestret. Ved koncerten skal du høre en violinkoncert. Violinkoncerten er skrevet af en tysk komponist,
Læs mereRettelse nr. / Correction no
2. december 2016 28. årgang SØKORTRETTELSER 47 DANISH CHART CORRECTIONS 2016 Rettelse nr. / Correction no. 503-521 Kort / Chart Rettelse nr. / Correction no. Kort / Chart Rettelse nr. / Correction no.
Læs mereLEKTION 4 MODSPILSREGLER
LEKTION 4 MODSPILSREGLER Udover at have visse fastsatte regler med hensyn til udspil, må man også se på andre forhold, når man skal præstere et fornuftigt modspil. Netop modspillet bliver af de fleste
Læs mereDe 5 kontaktniveauer er en lille teori, som er udsprunget af mit musikterapeutiske arbejde med børn og voksne med funktionsnedsættelser.
De 5 kontaktniveauer er en lille teori, som er udsprunget af mit musikterapeutiske arbejde med børn og voksne med funktionsnedsættelser. Teorien kan bruges som et redskab for alle faggrupper der arbejder
Læs mereINTRODUKTION TIL DIAGRAMFUNKTIONER I EXCEL
INTRODUKTION TIL DIAGRAMFUNKTIONER I EXCEL I denne og yderligere at par artikler vil jeg se nærmere på diagramfunktionerne i Excel, men der er desværre ikke plads at gennemgå disse i alle detaljer, dertil
Læs mereRettelsesblade til STUDIEORDNING FOR DEN ERHVERVSSPROGLIGE KANDIDATUDDANNELSE. i sproglig informatik. Forsøgsordning
e til STUDIEORDNING FOR DEN ERHVERVSSPROGLIGE KANDIDATUDDANNELSE i sproglig informatik Forsøgsordning Syddansk Universitet, Kolding Gældende fra for studerende, som påbegynder uddannelsen 1. september
Læs mereSag: Ekspertudvalget om åbne standarder: Indstilling af 23. marts 2011.
Til videnskabsministeren og Folketingets IT-ordførere Sag: Ekspertudvalget om åbne standarder: Indstilling af 23. marts 2011. Vedr. afgivelse af dissens Som anført i mit brev af 17. marts 2011 til ministeren
Læs mereI 1964 blev VENEDIG CHARTERET skabt som en erklæring, der indeholdt principperne for bevarelse og restaurering af historiske mindesmærker og områder.
Barcelona Charteret I 1964 blev VENEDIG CHARTERET skabt som en erklæring, der indeholdt principperne for bevarelse og restaurering af historiske mindesmærker og områder. Erklæringen begynder således:»som
Læs mereJournalistik. En avis
Journalistik Det nærmeste man kommer den absolutte sandhed En avis En avis er et blad med historier om ting, folk ikke ved i forvejen. Tingene skal være sket i virkeligheden. Historierne i en avis er ikke
Læs mereVejafmærkning i fht. letbaner. Fodgængerafmærkning og brug af røde blinksignaler
Vejafmærkning i fht. letbaner Fodgængerafmærkning og brug af røde blinksignaler Færdselsloven Lovens område 1. Loven gælder, hvor andet ikke er bestemt, for færdsel på vej, som benyttes til almindelig
Læs mereDen lille guldbog om KILDEKRITIK
Den lille guldbog om KILDEKRITIK Du skal ikke tro på alt, hvad du læser Den sætning har du sikkert hørt før. I denne vejledning vil vi give dig værktøjer til at bedømme kilder. 2 HVAD ER EN KILDE? Kilder
Læs mereEN SMUK BOG MICHELLE DETTMER UNGE DER HAR MISTET. Michelle MICHELLE DETTMER EN SMUK BOG
Unge der har mistet En Smuk Bog er skrevet for unge af unge, der har mistet. Bogen kan både læses i en sammenhæng eller anvendes som en opslagsbog, hvor du slår op under et tema, du gerne vil vide mere
Læs mereKIF Brugerguide Holdsider webmaster@kjellerupif.dk
Indholdsfortegnelse 1)Login på hjemmesiden...2 1.1)Oprettelse af en bruger med adgang...2 1.2)Generel login information...2 1.2.1)Glemt personlig kode...2 2)Forklaring af administrationssiden...3 2.1)Navigationsområdet...4
Læs mereBILLEDER Familie Nr. 11. 2003 13
Familie BILLEDER 13 Testnyhed Af Finn Westh Familie BILLEDER Parents Preference Test er navnet på en ny dansk test, som kan måle forældrestilen. Billedafprøvning indgår som et centralt led i valideringen
Læs mereFLOW OG STRESS. Stemninger og følelseskultur i hverdagslivet
FLOW OG STRESS Stemninger og følelseskultur i hverdagslivet CHARLOTTE BLOCH FLOW OG STRESS Stemninger og følelseskultur i hverdagslivet Samfundslitteratur Charlotte Bloch FLOW OG STRESS Stemninger og følelseskultur
Læs mereTjørring Skole gode overgange
Der er mange overgange i et barns forløb fra børnehave til skole og videre op gennem skolens afdelinger. Tjørring Skole har i dette projekt fokus på hvordan pædagoger og børnehaveklasseledere kan samarbejde
Læs mereUdviklingshæmmede voksne med synshandicap en introduktion
Udviklingshæmmede voksne med synshandicap en introduktion Af Gill Levy, RNIB Videncenter for Synshandicap 1 Udviklingshæmmede voksne med synshandicap en introduktion Af Gill Levy 1 Denne pjece er skrevet
Læs mereArtikel trykt i Bestyrelseshåndbogen. artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret.
Bestyrelseshåndbogen Artikel trykt i Bestyrelseshåndbogen. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. Børsen Ledelseshåndbøger er Danmarks største og stærkeste
Læs mereOm at løse problemer En opgave-workshop Beregnelighed og kompleksitet
Om at løse problemer En opgave-workshop Beregnelighed og kompleksitet Hans Hüttel 27. oktober 2004 Mathematics, you see, is not a spectator sport. To understand mathematics means to be able to do mathematics.
Læs mereEn Smuk Bog. Unge der har mistet. Michelle Dettmer
En Smuk Bog Unge der har mistet Michelle Dettmer og Matilde, Ditte, Steffan, Rikke, Martin, Martin, Louise, Nicklas, Ida, Line, Camilla, Camilla, Johannes, Sofie, Martin, Tina, Malene, Ann og Karin 5 Michelle
Læs mereAt plagiere er at snyde! Snyd er uacceptabelt, og du vil blive bortvist fra dine prøver, hvis du snyder. Så enkelt er det.
Copy Paste At plagiere er at snyde! Snyd er uacceptabelt, og du vil blive bortvist fra dine prøver, hvis du snyder. Så enkelt er det. Ifølge Nudansk Ordbog så betyder plagiat en efterligning, især af en
Læs mereLagervisning. Dina Friis, og Niels Boldt,
Lagervisning Dina Friis, dina@diku.dk og Niels Boldt, boldt@diku.dk 6. april 2001 Kapitel 1 Sammenfatning Dette dokument er et eksempel på en delvis besvarelse af G-opgaven stillet på Datalogi 0 2000-2001.
Læs mereUndervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj-juni 2010 Institution Handelsskolen Silkeborg Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Hhx Tysk B Karen
Læs mereMaskinsikkerhed Risikovurdering Del 2: Praktisk vejledning og metodeeksempler
DS-information DS/ISO/TR 14121-2 2. udgave 2012-07-04 Maskinsikkerhed Risikovurdering Del 2: Praktisk vejledning og metodeeksempler Safety of machinery Risk assessment Part 2: Practical guidance and examples
Læs mereListen over reserverede ord er meget lang, men de væsentligste vil jeg beskrive her i denne artikel:
Denne guide er oprindeligt udgivet på Eksperten.dk SQL og ASP En artikel omkring simpel SQL og hvordan disse opbygges, udformes og udføres, sådan at man kan få et brugbart resultat i ASP. Dette ligefra
Læs mereFaglige kommentarer. Triggere - I gang med emnet. 10 Nabovenner eller arvefjender?
10 Nabovenner eller arvefjender? Faglige kommentarer Da krigene blev glemt I slutningen af 1700-tallet udviklede opfattelsen af nationen og det nationale sig. Filosoffer som Herder skrev, at folk, som
Læs mereDue to copyright conditions this illustration has been removed. Please refer to a printed copy of the issue.
Due to copyright conditions this illustration has been removed. Please refer to a printed copy of the issue. DANSK ÅRBOG FOR MUSIKFORSKNING XXIII 1995 DANSK ÅRBOG FOR MUSIKFORSKNING XXIII DANSK ÅRBOG
Læs mereHvad er matematik? C, i-bog ISBN 978 87 7066 499 8. 2011 L&R Uddannelse A/S Vognmagergade 11 DK-1148 København K Tlf: 43503030 Email: info@lru.
1.1 Introduktion: Euklids algoritme er berømt af mange årsager: Det er en af de første effektive algoritmer man kender i matematikhistorien og den er uløseligt forbundet med problemerne omkring de inkommensurable
Læs mere