LÆRERVEJLEDNING KLIMASPIL AARHUS

Transkript

1 LÆRERVEJLEDNING KLIMASPIL AARHUS Et spil, hvor klassen diskuterer energi, klima og politik og vælger, hvordan Aarhus når målet om at være CO2-neutral i KLIMASPIL 1

2 FORORD Med Klimaspil Aarhus kommer eleverne med bud på, hvordan klimapolitikken skal se ud for, at Aarhus når sit mål om at være CO2-neutral i Klimaspil Aarhus er et diskussionsspil, hvor eleverne i grupper skal vælge imellem 16 klimatiltag, der kan sænke CO2-udledningen i byen. Eleverne kan f.eks. implementere nye grønne teknologier, indføre betalingsring eller presse borgerne til selv at investere i grønne tiltag. Det er oplagt at bruge spillet som afslutning på et forløb om energi og klima, hvor eleverne kan bruge deres faglighed og sætte den i et samfundsmæssigt perspektiv. Du kan læse mere om, hvordan Klimaspillet understøtter Fælles Faglige mål i sidste afsnit. Spillet er et initiativ, der bygger på Aarhus Kommunes klimaplan for og er baseret på tal og beregninger, der gælder for Aarhus. Spillet er blevet til i et samarbejde mellem Besøgstjenesten hos AffaldVarme Aarhus og Klimasekretariatet i Aarhus Kommune. De enkelte spillekort er baseret på den beregningsmodel, City Performance Tool, som Siemens stillede til rådighed for arbejdet med Aarhus Kommunes Klimaplan Klimasekretariatet, maj KLIMASPIL

3 SPILLET Formål Formålet med spillet er, at eleverne i grupper skal diskutere og udvælge 7 klimatiltag, som de mener vil give den største CO2-reduktion i Aarhus. Indhold For at kunne bruge spillet, skal du have en præsentation, spillekort og resultatkort. Hvert sæt spillekort er samlet i en kuvert. Spillekort Ligger i kassen. Hvert sæt spillekort består af 16 forskellige kort med klimatiltag. Kortene er delt i to faglige niveauer. På forsiden er der en kort basisforklaring af det enkelte tiltag, og man kan nøjes med at spille spillet udelukkende ud fra forsiden. Hvis eleverne er på et højere fagligt niveau, kan de med fordel bruge bagsiden også for at få mere information om det enkelte emne. Præsentation Ligger: Præsentationen skal du bruge til at introducere spillet for klassen. Til hvert slide er der et notatfelt, hvor vi har skrevet formålet med det enkelte slide. Resultatkort Ligger i kassen. Resultatkort skal først uddeles, når grupperne hver har udvalgt 7 kort. De kort gruppen ikke har valgt lægges tilbage i kuverten. Ud fra valgte kort beregner eleverne den årlige CO2-reduktion. På kan du printe et CO2-beregningsark. KLIMASPIL 3

4 SPILLEVEJLEDNING Selve spillets forløb er bygget op i fire bidder: 1. en introduktion, som du som lærer står for 2. selve spillet, hvor klassen i grupper beslutter sig for fremtidens klima i Aarhus 3. en opsamling af gruppernes resultater 4. en diskussion af resultaterne og evaluerende spørgsmål. Forløbet kan udføres på minutter, men sæt en dobbeltlektion af, hvis du vil gå mere i dybden med elevernes diskussioner. 1. Introduktion af klimaet i Aarhus Ca min. Gennemgå PowerPointen med klassen, så alle har et fælles grundlag for at forstå klimapolitikken i Aarhus og hvilke teknologier, man kan vælge imellem, når grupperne skal vælge, hvordan den fremtidige udledning af CO2 i byen skal sænkes. 2. Spillet Ca min. Eleverne skal arbejde i grupper med max. 4 elever pr. gruppe. Hver gruppe får et sæt spillekort. Eleverne diskuterer og udvælger 7 kort, som de tror på vil give den største reduktion i CO2-udledning. De øvrige kort lægges i kuverten. Hver gruppe får et resultatkort og kan derefter beregne den samlede reduktion i udledning af CO2, som deres valg vil medføre. Det gør de ved at se hvor stor reduktion deres kort giver og lægge tallene sammen. Gruppen kan evt. anvende CO2-beregningsarket. 3. Resultater Skriv gruppernes resultater på tavlen, så de kan sammenligne deres resultater og se, hvem der er kommet længst. Vis grafen for udvikling i CO2-udledning i Aarhus og marker gruppernes resultater i scenariet for KLIMASPIL

5 Med de 7 kort, som grupperne vælger, vil ingen af grupperne nå i mål med at gøre Aarhus CO2-neutral. Og netop det resultat, er en af hovedpointerne i spillet. Omstillingen kan ikke klares med et par investeringer, men kræver at alle gør en indsats på stort set alle områder. Målet om CO2-neutralitet er ikke urealistisk, men ambitiøst. 4. Diskussion og evaluerende spørgsmål Nu, hvor I kan se resultaterne, er der så noget I ville have valgt anderledes? Og hvorfor? Hvor mange har valgt betalingsring eller dyrere parkering? Hvorfor/hvorfor ikke? Hvordan føles det, at ingen af jer er nået i mål med et stop i udledning af CO2? Hvem er det, der tager beslutningerne om, hvordan Aarhus bliver CO2-neutral? (Tag evt. en snak om, hvordan beslutningerne i Aarhus bliver taget i byrådet) Føler I, at I selv kan gøre noget for at mindske udledningen af CO2? Hvad har I lært, som I ikke vidste i forvejen om klimaet i Aarhus? Hvor i verden gætter I på, at I har jeres primære CO2-udledning? (De fleste unge i Aarhus har deres primære aftryk i udlandet fordi deres tøj, mange madvarer og elektronik er produceret uden for Aarhus Kommune). KLIMASPIL 5

6 BAG OM KORTENE CO2-neutral Aarhus i 2030 Aarhus byråd fastsatte i 2008 den målsætning, at Aarhus skal være CO2-neutral i Det er en ambitiøs, men ikke urealistisk beslutning, som kræver, at både byrådet, private virksomheder og den enkelte borger må prioritere miljøet, når der skal træffes både små og store beslutninger. Byrådet er allerede kommet langt med en række grønne initiativer: Fjernvarmen kommer ikke længere fra afbrænding af kul, men fra biomasse. Der er også en letbane på vej, der er sket store energirenoveringer i kommunens bygninger og kommunens indkøb af nye biler består i stigende grad af el-biler. Og netop bilerne er vigtige at gøre noget ved. I 2015 var kun 6 % af alle personkilometer cykel, hvorimod biler stod for 76 %. For at komme videre med klimamålet, skal der derfor kikkes særligt på trafikken i Aarhus. Grønnere transport I byrådets klimaplan for er målet bl.a. at gøre det attraktivt for aarhusianerne at vælge offentlig transport, cykel og el-bil. Samtidig bliver det også nødvendigt at satse på mere vedvarende energi fra vind og sol til det stigende el-forbrug til bl.a. el-biler og på sigt fjernvarme baseret på el. SALG AF EL: Da produktionen fra vedvarende energikilder er svingende i løbet af døgnet og året, kan Aarhus i nogle situationer ikke forbruge den lokale el-produktionen selv, og det overskydende el vil blive solgt og kan på den måde kompensere for noget af byens CO 2 -udledning. ØVRIGE 76 % 7 % 5 % 3 % 6 % 3 % Aarhusianernes transportvaner blev undersøgt i og viser det samlede antal kilometer, som folk bevægede sig fordelt på de forskellige transporttyper. Bilen er den mest brugte transportform, hvorimod cykel og offentlig transport ikke bliver brugt særlig meget. Der er flere måder at nå klimamålet i 2030, men mange af de mulige tiltag kræver mere, end kommunen kan betale sig fra eller lovgive sig til. Det kræver, at også borgere og private virksomheder griber initiativerne og bakker op om det. I spillet skal eleverne vælge imellem nogle af de mange tiltag, som byrådet har med i deres overvejelser mod et grønnere Aarhus. Du kan læse mere om klimaplanen på: 6 KLIMASPIL

7 FAKTABOKS: Vejen frem mod år 2030 Fjernvarmen i Aarhus blev i efteråret 2016 omlagt fra kul til biomasse. Derfor falder CO2-udledningen markant. Den nye letbane og fortsatte energibesparelser i byggeriet medvirker til et yderligere fald frem mod år , Scenarie Klimaplanen El Varme Industri Transport Landbrug (ikke-energi) Affald, Spildevand mv. Skovrejsning mv. Fremskrivning i alt Men Siemens scenarierne viser at Aarhus fortsat mangler tons CO2-reduktion før målet om CO2-neutralitet er nået. Der skal altså ske noget mere, end hvad der allerede er besluttet. Hvis ikke- så kommer Aarhus ikke videre efter Det er de tons, eleverne skal fjerne i spillet. Rapporten (på engelsk) om Siemens scenarierne for Aarhus findes her: Du kan læse mere om klimaindsatsen i Aarhus Kommune her: KLIMASPIL 7

8 TALLENE BAG KORTENE Den nye klimaplan bygger bl.a. på scenarier og vurderinger af forskellige grønne teknologier, som er opstillet af Siemens Global Center of Competence Cities - Urban Development sammen med Aarhus Kommunes Klimasekretariat. Siemens har vurderet hvilken CO2-reduktion, der kan opnås ved de forskellige tiltag. De karakteristika, der gælder særligt for Aarhus med hensyn til f.eks. befolkning, erhvervssammensætning og transport, er indarbejdet i modellen. Effekten af de forskellige virkemidler i klimapolitikken er således beregnet ud fra hvilken CO2-reduktion, der kan opnås lige præcis i Aarhus. Den beregningsmetode som Siemens-modellen anvender er ligesom de fleste andre typer af CO2-regnskaber, baseret på den drivhusgasudledning, som direkte er relateret til energiproduktion. Så den CO2 der skal nedbringes i spillet, er den CO2, der bliver udledt i Aarhus fra fossile brændsler som f.eks. benzin, diesel og kul. Modellen, og dermed også spillet, tager afsæt i den tænkte situation, at Aarhus er dækket af en tæt osteklokke og CO2-regnskabet tager således ikke hensyn til den indirekte CO2-udledning fra f.eks. de varer, som den enkelte borger køber, der er produceret uden for Aarhus. 8 KLIMASPIL

9 FAGLIG FORFORSTÅELSE For at klæde eleverne bedst muligt på til spillet, er der nogle ting, der er gode at vide om energiproduktion. Det er med i den præsentation, som du gennemgår med eleverne, men står samlet her for at give dig overblik og lidt mere baggrundsviden. Energikilder I klimaproblematikken er det væsentligt at vide, hvor vores energi kommer fra og forstå, at vores valg af energikilder har konsekvenser for klimaet. Nedenfor giver vi et overblik over de mest almindelige energikilder, der bliver brugt i Danmark. Benzin. En benzinmotor brænder benzin af, som får bilen til at køre, men den udleder CO2 og den udvikler varme, som ikke kan bruges til noget. Kul. Kraftvarmeværker kan brænde kul af. Det giver el og fjernvarme, men det udleder også CO2. Biobrændsel. Kraftvarmeværker kan også brænde biobrændsel, som halm eller træpiller. Det giver også el og fjernvarme og betragtes som CO2-neutralt brændsel, så længe der er en bæredygtig genplantning af træer og afgrøder. Den CO2 der udledes fra afbrænding af biomasse indgår således ikke i opgørelsen af udledt CO2, idet det antages, at nye træer og planter optager og binder en tilsvarende mængde CO2. Affald. Kraftvarmeværker der brænder affald udleder CO2 fra fossile brændsler pga. afbrænding af plast, (som oprindeligt er lavet af olie). Men lidt over halvdelen af energimængden i affaldet betragtes normalt som CO2-neutralt (bionedbrydeligt), som f.eks. gulerodsskræller og pizzabakker. Sol og vind. Solceller og vindmøller producerer el og udleder ikke CO2. Energiproduktion Kraftvarmeværker, som vi har i Danmark, er meget energieffektive, da overskudsdampen fra el-produktionen bliver udnyttet til at opvarme fjernvarmevand, og på den måde er energiudnyttelsen af brændslet ofte ca. 95 %. I en del andre lande er der kraftværker, hvor energien kun bliver brugt til produktion af el overskudsdampen bliver ikke udnyttet og her er energiudnyttelsen af brændslet markant lavere. Om natten i Danmark er el-produktionen fra bl.a. vindmøller ofte større end el-forbruget. Derfor giver det mening, at f.eks. industrien producerer om natten. Hvis der bliver produceret mere el, end der bliver brugt i Danmark, kan den sælges til udlandet. På kan du få en hurtig oversigt over, hvor ellen i Danmark lige nu er produceret. KLIMASPIL 9

10 TRANSPORT El-biler Den mindste udledning af CO2 fra biler får man, når el-biler kører på el, der er produceret af vind- eller solenergi. Der findes flere typer af el-biler. Fælles for dem alle er, at de udnytter el mere effektivt end benzinbiler udnytter benzin, fordi el-bilen udvikler mindre varme i overførslen af energi. Hybrid Plug-in Ren el Brintbiler Ud over el-biler er der også brintbiler. Brintbiler kører på en teknologi, der ikke udleder partikler eller CO2, men for at lave brint skal man spalte vand via elektrolyse, og det kræver el. Brintbiler er derfor grønnest, hvis de kører på el, der er produceret af vind- eller solenergi. Vand + El Brint & Ilt 2H 2 O ENERGI 2H 2 O 2 Brintbiler kan køre langt på en tank brint, men kun ca. 40 % af brinten bliver brugt til fremdrift. Resten er spildvarme. Kollektiv trafik En anden måde at udnytte energien mere effektivt i transportsektoren er ved at bruge kollektiv trafik som busser og letbane. En fyldt bus udleder langt mindre CO2 end, hvis alle passagerene kørte i hver sin bil, der kører på samme brændsel som bussen. Man kan sige, at energibehovet pr. kørt personkilometer er mindre i den kollektive trafik end i bil. Skibe på el Ligesom ved benzinbiler, hvor varmen ikke bliver brugt, når benzinen brændes af, så bliver varmen heller ikke udnyttet i en dieselgenerator, som bliver brugt til el-produktion på skibe, når de ligger for land. Derfor kan der spares meget energi, hvis ellen på et skib, kommer som el fra sol- eller vindenergi eller et kraftvarmeværk. 10 KLIMASPIL

11 FOLKESKOLEN Nye Forenklede Fælles Mål Klimaspillet understøtter flere af de nye forenklede fælles mål ENERGIOMSÆTNING Fase 1 Fase 2 Fase 3 Færdighedsmål Færdighedsmål Færdighedsmål Eleven kan identificere energiomsætninger i den nære omverden. Eleven kan vurdere ændring i energikvalitet ved energiomsætninger i samfundet Vidensmål Vidensmål Vidensmål Eleven har viden om energikilder og energiomsætning ved produktion og forbrug PERSPEKTIVERING I NATURFAG STOF OG STOFKREDSLØB Eleven har viden om energiressourcer og energikvalitet Fase 2 Færdighedsmål Eleven kan forklare sammenhænge mellem naturfag og samfundsmæssige problemstillinger og udviklingsmuligheder Vidensmål Eleven har viden om interessemodsætninger knyttet til bæredygtig udvikling Eleven kan diskutere udvikling i samfundets energiforsyning Eleven har viden om udvikling i samfundets energibehov Fase 3 Færdighedsmål Eleven kan vurdere miljøpåvirkninger af klima og økosystemer Vidensmål Eleven har viden om samfundets brug og udledning af stoffer KLIMASPIL 11

12 Teknik og Miljø Center for Miljø og Energi