Råstofkortlægning fase 2

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Råstofkortlægning fase 2"

Transkript

1 Kvartssand ved Vibæk Hostrup 2014 Råstofkortlægning fase 2 Sand, grus og sten nr. 9 Februar 2015

2 REGION SYDDANMARK RÅSTOFKORTLÆGNING, SAND, GRUS OG STEN, FASE 2, NR. 9 VIBÆK-HOSTRUP Revision 03 Dato 11. december 2014 Udarbejdet af Peter Lindberg Thomadsen, Peter Thomsen Kontrolleret af Steve Ulf Hansen Godkendt af Peter Lindberg Thomadsen Beskrivelse Råstofkortlægning fase 2 ved Vibæk - Hostrup Ref Raastofkortlaegning_Vibaek-Hostrup- Raport_03.docx Rambøll Olof Palmes Allé 22 DK-8200 Aarhus N T F

3 Råstofkortlægning, sand, grus og sten, fase 2, nr. 9 Vibæk-Hostrup INDHOLD 1. Indledning og Formål 1 2. Fremgangsmåde, metode og overordnede resultater Undersøgelsesboringer Analyser Geofysiske undersøgelser Metodebeskrivelse Resultaterne af de geofysiske kortlægninger 7 3. Datasammenstilling Områdets geologi Råstoffets Udbredelse, tykkelse og volumen Overjordens udbredelse og tykkelse Andelen af grove materialer Råstoffets kvalitet Betonsand Mængden af råstoffer under grundvandsspejlet Konklusion Anbefalinger til supplerende undersøgelser Referencer 23 BILAG Bilag 1: Bilag 2: Bilag 3: Bilag 4: Bilag 5: Bilag 6: Bilag 7: Bilag 8: Bilag 9: Bilag 10: Bilag 11: Bilag 12: Bilag 13: Bilag 14: Oversigtskort Forekomsttykkelse og overjordstykkelse Særlige Kvaliteter Temakort: Overjordstykkelse Temakort: Råstoflagets tykkelse Temakort: Råstoflagets tykkelse reduceret for farvet sand Temakort: Råstofinteressen Skema 1: analyserede lag Skema 2: Nye boringer hvor der er foretaget analyser Skema 3: Nye boringen hvor der ikke er foretaget analyser Kvalitetsanalyser af betonsand A. Notat vedr. udvælgelse af prøver til kvalitetsanalyse B. Rapport med resultater af kvalitetsanalyser Kornstørrelsesanalyser Boreprofiler Middelmodstandskort, geofysiske undersøgelser Q:\2014\ \08_rapport\ Raastofkortlaegning_Vibaek-Hostrup-Raport_03.docx

4 1 1. INDLEDNING OG FORMÅL Råstoflovens 5 fastsætter, at regionerne skal foretage en kortlægning af råstofressourcerne på landjorden. Denne kortlægning danner grundlag for råstofplanlægningen. I råstofplan 2012 er der udlagt et graveområde og et interesseområde for sand, grus og sten ved Vibæk-Hostrup. Der udvindes kvartssand i den eksisterende grav centralt i graveområdet. Nærværende kortlægning skal danne grundlag for at vurdere afgrænsningen af interesseområdet som interesseområde for kvartssand (evt. kvartsgrus). I en del af området tæt på graveområdet skal kortlægningen danne grundlag for at vurdere, om der kan udlægges en udvidelse af det eksisterende graveområde for kvartssand. Herunder skal kortlægningen i det "detaljerede område" belyse mængden og kvaliteten af råstoffet. Rambøll DK har fra marts til november 2014 foretaget en fase 2 kortlægning af råstofressourcerne i det 964 ha store område sydvest for Varde by. Området er udpeget af Region Syddanmark. Der er foretaget en overordnet kortlægning for størstedelen af området. I dette område er der udført undersøgelsesboringer med en boring pr. ~50 ha og geofysik i ca. 1/3 af området (se oversigtskort, bilag 1). Desuden har Region Syddanmark udpeget en mindre del af området på 120 ha, hvor der er kortlagt mere detaljeret. Her er der udført 9 boringer (ca. 1 boring pr. 13 ha) samt geofysik i størstedelen af området (Bilag 1). 2. FREMGANGSMÅDE, METODE OG OVERORDNEDE RESULTATER 2.1 Undersøgelsesboringer Der er udført 25 nye boringer i området i forbindelse med denne kortlægning. Ni er placeret i det detaljerede område, og 16 er placeret i det overordnede område, se bilag 1. Boringerne er udført i juni og juli 2014 af Jysk Geoteknik A/S. Boringerne er placeret, så der er opnået en jævn spredning af boringerne. Placeringen af boringerne er også sket ud fra den forudgående geofysiske kortlægning med DualEM421 og PACES-metoderne (se afsnit 2.3), så de herudfra forventede variationer i områdets geologi dækkes bedst muligt. Placeringen og terrænkote af boringerne er indmålt med DGPS. Boringerne er udført som 6 tørboringer med foring og sandspand. Alle boringer er som minimum ført til 10 m u.t., og største boredybde er 30 m u.t. Grundvandet er truffet imellem 0,7 og 12,2 m u.t. Forskellene skyldes primært terrænforskelle (se afsnit 3.6). Hvis der har været råstofmæssigt uinteressante lag, dvs. ler, silt, tørv eller gytje mindre end 10 m u.t. er boringen afsluttet efter gennemboring af fire meter af sådanne uinteressante lag. Har de lag, der er uinteressante for råstoffer, ligget dybere end 10 m u.t., er boringen afsluttet efter gennemboring af to meter af de råstof-uinteressante lag. Boringernes maks. dybde har som udgangspunkt været 25 m. To boringer blev tildelt en maks. dybde på 30 m u.t. To boringer blev afsluttet 10 m u.t. (DGU nr og ), og en boring blev afsluttet 21 m u.t. (DGU nr ). Alle de øvrige boringer blev ført til deres maks. dybde. Under borearbejdet er der ført borejournal med boringens navn, DGU nr., dato, registrering af alle laggrænser, dybde for prøvetagning, prøvernes nummer, beskrivelse af sedimenterne og andre iagttagelser. Desuden er grundvandsspejlet noteret.

5 2 Der er udtaget blandingsprøver af de gennemborede sedimenter for hver meter, dog kun inden for samme lag. Prøverne er udtaget i en størrelse, så det er muligt at udføre to analyser af kornstørrelsesfordelingen og petrografisk analyse på hver prøve. I råstof-uinteressante lag er der udtaget en mindre prøve for hver 0,5 m. Prøverne er emballeret i plastposer mærket med dato, boringsnummer, DGU nr., prøvenummer og prøvedybde. Derudover er der udtaget prøver til GEUS i henhold til brøndborerbekendtgørelsen /1/. Disse er fremsendt til GEUS sammen med brøndborerjournalen. Råstoflagene består af mellem til grovkornet kvartssand. Aflejringerne er overvejende sorterede til velsorterede med et lille indhold af silt (<0,063mm) og grus (>2mm). I to af boringerne var der aflejringer af ler til 10 m u.t. (moræneler og smeltevandsler) (DGU nr og ). Derudover var der moræneler eller morænesand inden for de øverste 5 meter i yderligere 9 boringer ( , , , , , , , , ). I de fleste boringer er der desuden et øvre sandlag, som er siltet til stærkt siltet. I 9 boringer (DGU nr , , , , , , , og ) findes et øvre lag af sand med humusudfældninger. I en boring (DGU nr ) blev der truffet ler i bunden af boringen (18,5 m u.t.), mens der blev truffet sand med et indhold af brunkul i bunden af en anden boring (22,2 m u.t.) (DGU nr ). 2.2 Analyser Der er foretaget i alt 60 kornstørrelsesanalyser og 33 screeninger af hvide korn til belysning af betonsandskvaliteten (se bilag 8, 11 og 12) i de 25 boringer. Tre boringer er på baggrund af lagbeskrivelsen vurderet uinteressante i råstofsammenhæng, og der er derfor ikke foretaget analyser af lag i disse boringer. I hver af de øvrige 22 boringer er udvalgt 1-4 prøver til kornstørrelsesanalyse. Af de 60 sigtede prøver er der valgt 33 prøver, hvor der er udført screeninger af hvide korn til belysning af betonsandskvaliteten I denne udvælgelse er det primært prøver med gulfarvning, der er blevet fravalgt. Denne gulfarvning er efterfølgende undersøgt nærmere (se afsnit og bilag 11). På Figur 2-1 er en oversigt over de udførte analyser med angivelse af, hvor i forløbet analyserne er foretaget. Alle boringer er beskrevet af brøndborer i felten samt beskrevet i laboratoriet af Rambølls geologer. Boreprofiler er vedlagt som bilag 13. Til beskrivelsen af sediment og kornstørrelse er anvendt Vejledning i Ingeniørgeologisk Prøvebeskrivelse /2/, og sedimentfarven er bestemt ud fra Munsell farvekort.

6 3 Brøndborerbeskrivelse i felten I felten Ingeniørgeologisk prøvebeskrivelse af boringer (DGF bulletin nr. 1 og Munsell farvekort) Sigteanalyse af udvalgte prøver, DS/EN Rambølls jordlaboratorium Justering af den geologiske beskrivelse på baggrund af sigteanalyser Kvalitetsanalyse af sandprøver ved screening af hvide korn Rambølls betonlaboratorium Figur 2-1: Flowdiagram over udførte analyser. I forbindelse med prøvebeskrivelserne er der udvalgt repræsentative prøver af de råstofinteressante lag til kornstørrelsesanalyser. Forslaget til analyser er fremsendt til af Region Syddanmark og herefter justeret i samråd mellem Rambøll og Region Syddanmark. Herefter er der foretaget en sigteanalyse til bestemmelse af kornstørrelsesfordeling i de 60 udvalgte prøver hos Jysk Geoteknik A/S. Sigteanalyserne, både tør- og vådsigtning, følger standarden DS/EN-933, 2012, Metoder til prøvning af tilslags geometriske egenskaber, Del 1: Bestemmelse af kornstørrelsesfordeling Sigteanalyse. Beskrivelserne af sediment og kornstørrelse i de enkelte lag i boringerne er herefter justeret af Rambølls geologer, så de er i overensstemmelse med resultaterne af sigteanalyserne se evt. boreprofilerne, bilag 13. Rambølls betonlaboratorium har forestået screeningen af hvide korn af de 33 udvalgte prøver. Rambølls ekspert i betonsand har i den indledende udvælgelse af prøver til kvalitetsanalyser foretaget en hurtig og overordnet vurdering af de enkelte prøver samt en overordnet vurdering af, hvor store mængder de enkelte prøver repræsenterer. Her har særligt farven betydet, at 20 prøver med gullige til stærkt gullige blev fravalgt. Prøveudvælgelse og analyseprocedure er nærmere beskrevet i bilag 11A & 11B.

7 2.3 Geofysiske undersøgelser Formålet med den geofysiske kortlægning er at afgrænse terrænnære lerede områder, både horisontalt og vertikalt. Derfor blev der inden for et fokusområde udført fladedækkende geofysisk kortlægning. Fokusområdet blev udpeget på baggrund af eksisterende data. På Figur 2-2 er det overordnede kortlægningsområde markeret med blåt. Eksisterende boringer, hvor der er beskrevet ler inden for de øverste 25 m, er markeret med er brune stjerner. På baggrund af placeringen af disse boringer samt jordartskortet er der udarbejdet et forslag til afgrænsning af kortlægningsområdet for den geofysiske kortlægning. Da der i DGU nr er beskrevet lerede aflejringer ned til 16 m.u.t. blev det besluttet, at der indledningsvis blev udført en PACES kortlægning. 4 Der blev i perioden fra d. 29. april til 1. maj 2014 indsamlet i alt 25 km PACES. Resultaterne fra PACES-kortlægningen blev anvendt til udpegning af et interesseområde, hvor der efterfølgende blev udført en mere detaljeret kortlægning med DualEM421 metoden. Det viste sig dog at være hensigtsmæssigt at foretage DualEM421 kortlægning inden for hele det geofysiske fokusområde. Det var forventet, at det med PACES-metoden var muligt at kortlægge tykkelsen af de terrænnære lerede aflejringer, som man havde indikationer på fandtes i mere afgrænsede delområder. I perioden fra d. 12. til 14. maj 2014 blev der indsamlet i alt 120 km DualEM421.

8 5 Figur 2-2 Kortlægningsområderne samt boringer hvor der er beskrevet ler Metodebeskrivelse Ved den indledende geofysiske kortlægning blev PACES-metoden anvendt. PACES metoden er en galvanisk geoelektrisk metode, hvor strøm- og potentiale-elektroderne er placeret på et ca. 100 meter langt elektrodeslæb, der slæbes gennem landskabet, Figur 2-3. Metoden er udviklet på Aarhus Universitet og har gennem de seneste næsten 20 år været anvendt i forbindelse med

9 6 geofysik kortlægning af de øverste m. PACES-kortlægningen blev udført langs linjer med en tilstræbt indbyrdes afstand på m. Figur 2-3 PACES elektrodeslæbet og trækkøretøjet Den efterfølgende mere detaljerede kortlægning blev foretaget med DualEM421 metoden. DualEm421 er en relativt ny metode, som Rambøll introducerede i foråret 2013, og siden har anvendt intensivt til detaljeret kortlægning af de øvre jordlag. Metoden er en multikonfigurations GCM-metode (Ground Conductivity Meter), hvor der indsamles data fra 6 forskellige spolekonfigurationer, med fastholdelse af frekvens. Da metoden er elektromagnetisk er det ikke nødvendig med jordkontakt. Instrumentet er placeret på en slæde, der trækkes hen over landskabet bag en ATV, Figur 2-4. Der foretages en fuld geofysisk tolkning af de indsamlede data, ned til indtrængningsdybden på 5-10 m, afhængig af jordens elektriske modstand. Jo højere modstand, jo større indtrængningsdybde. DualEM421-kortlægningen blev udført langs linjer med en tilstræbt indbyrdes afstand af ca meter. Linjeafstanden kan variere lokalt om mellem forskellige områder af hensyntagen til afgrøder. Da det tilstræbes at køre i allerede anlagte kørespor. Figur 2-4 DualEM421 udstyret På Figur 2-5 er placeringen af de indsamlede data vist. Som det fremgår, har der kun været fokus på geofysisk kortlægning i den centrale del af området, mens de 25 boringer er fordelt over hele kortlægningsområdet.

10 7 Figur 2-5 Placeringen af de indsamlede data, hhv. PACES, DualEM421 samt de 25 udførte boringer Resultaterne af de geofysiske kortlægninger Både de indsamlede PACES-data og de indsamlede DualEM421-data er tolket med en mangelags model vha. programmet Aarhus Workbench /3/. På baggrund af tolkningerne er der beregnet en middelmodstand i dybdeintervaller á en meter for begge datatyper, indenfor de øverste 10 meter. På Figur 2-6 og Bilag 14.1 til Bilag 14.4 er middelmodstanden i dybdeintervaller fra 0-4 m præsenteret. På figuren er tolkningen af DualEM421 præsenteret som det bagerste grid, mens tolkningen af PACES er vist som linjeorienteret data omkranset af en sort ring. Placeringen af de 25 udførte boringer er markeret med røde prikker.

11 8 Figur 2-6 Middelmodstanden i dybdeintervallerne fra 0-4 m, beregnet ud fra tolkningen af hhv. PACES og DualEM421 Som det fremgår af Figur 2-6 er modstanden generelt høj inden for den øverste meter. Dog ses områder med en modstand på kun omkring 100 ohmm, svarende til mere lerede sandede aflejringer. Fra en dybde på 2 meter er modstanden meget høj, svarende til sandede aflejringer i størstedelen af området. Kun i et mindre område umiddelbart syd for det tidligere graveområde, ses et mindre sammenhængende område, hvor modstanden er mellem 30 til 50 ohmm, svarende til lerede aflejringer. Det skal bemærkes, at området med lav modstand er bekræftet af tolkningen af både PACES- og DualEM421-data. Fra området med lav modstand ses en vest-øst orienteret struktur med en modstand på ohmm, svarende til overvejende lerede aflejringer. Denne struktur samt et mindre område sydvest herfor er ligeledes bekræftet af både PACES og DualEM421. På Figur 2-7 og Bilag 14.5 til Bilag 14.8 er middelmodstanden i dybdeintervallerne fra 4-8 m præsenteret. Som det fremgår af figuren, erkendes strukturerne fra de overliggende middelmodstandskort. Modstanden er fortsat lav, svarende til lerede aflejringer i et område syd for det tidligere graveområde, mens vest-øst strukturen ligeledes fortsat erkendes. Ud over disse områder med lavere modstand, ses fra det tidligere graveområde, et område mod sydøst, hvor modstanden gradvist bliver lavere. På dybdeintervallet fra 7-8 m, ses dette område som en sammenhængende langstrakt struktur. Der er fortsat meget stor overensstemmelse mellem tolkningerne af PACES og tolkningen af DualEM421.

12 9 Figur 2-7 Middelmodstanden i dybdeintervallerne fra 4-8 m, beregnet ud fra tolkningen af hhv. PACES og DualEM421 På Figur 2-8 og Bilag 14.9 til Bilag er den beregnede middelmodstand i dybdeintervallerne fra 8-14 meter præsenteret. Bemærk at intervallerne fra meter er præsenteret i intervaller á 2 m. Strukturerne fra de forrige dybdeintervaller erkendes stadig, dog er der med DualEM metoden stedvist kortlagt lavere modstand end med PACES metoden.

13 10 Figur 2-8 Middelmodstanden i dybdeintervallerne fra 8-14 m, beregnet ud fra tolkningen af hhv. PACES og DualEM421 I den sydligste del af det kortlagte område er der med DualEM metoden kortlagt et område med lav modstand, verificeret langs flere parallelle linjer. Det var imidlertid ikke muligt at indsamle brugbare PACES-data i dette område, hvorfor den lave modstand ikke kan verificeres med denne metode. De geofysiske tolkninger er blændet af med indtrængningsdybden, hvor især tolkningerne fra DualEM-kortlægning gradvist forsvinder. I dybdeintervallet fra meter er der således ingen DualEM tolkninger tilbage. På Figur 2-9 og Bilag 4.13 til Bilag er middelmodstanden i dybdeintervallerne fra meter i intervaller á 5 meter præsenteret. Som det fremgår af kortene, er det kun tolkningen af de indsamlede PACES-data der bidrager til middelmodstanden i disse dybdeintervaller. I området syd for det tidligere graveområde og i strøget mod sydøst, er modstanden omkring 100 ohmm. Figur 2-9 Middelmodstanden i dybdeintervallerne fra m, beregnet ud fra tolkningen af hhv. PACES og DualEM421 Som det fremgår af Figur 2-9 bliver der færre og færre data med dybden, og i intervallet fra meter, er der kun ganske få tolkninger tilbage.

14 På baggrund af de indsamlede geofysik-data har det været muligt at foretage en afgrænsning af lerede legemer i det geofysik-kortlagte område. Da disse legemer alle ligger overfladenært, er denne afgrænsning behandlet i afsnit 3.3 vedrørende overjordens udbredelse og tykkelse. 3. DATASAMMENSTILLING Områdets geologi Størstedelen af kortlægningsområdet er beliggende på en bakkeø, som består af sedimenter fra forrige istid, Saale. Disse sedimenter består for den største dels vedkommende af glacialt smeltevandssand, men der er også mindre legemer af moræneler og smeltevandsler inden for kortlægningsområdet. Den nordligste del af området (ca. 200 ha) ligger i Varde ådal, hvor sedimenterne for den øverste dels vedkommende består af senglaciale smeltevandssedimenter, der er aflejret under afsmeltningen af Weichsel-isen. Umiddelbart viser vores undersøgelse ikke nogen betydelig forskel på smeltevandssedimenterne på bakkeøen og i smeltevandsdalen. Ud over de nævnte aflejringer findes der også mindre terrænære aflejringer af vindaflejret sand samt et mindre område med postglaciale ferskvandsdannelser (se nedenstående figur). Figur 3-1: GEUS' jordartskort. Det aktuelle kortlægningsområde er markeret med blåt. Under den forrige mellemistid, Holstein, var området dækket af hav, se Figur 3-2. Aflejringerne fra Holstein-havet findes i en række boringer i området og udgøres af lerlag, som indeholder skalfragmenter fra blandt andet muslinger, som levede i havet /4/. I boringen, DGU nr har vi i bunden af den gennemborede lagserie (18,5 m u.t.) truffet siltede lag med organisk indhold og skalfragmenter i 18,5 m u.t. Det formodes, at disse lag er aflejret i Holstein mellemistid.

15 12 Figur 3-2: Udsnit af kort over højdeforholdene i overfladen af Danmarks undergrund før Saale istiden med angivelse af udbredelse af Holstein tidens hav i det sydvestlige Jylland. Tykkelsen af afsætninger fra dette hav er vist med røde kurver. Nærværende undersøgelsesområde er markeret med blåt. Fra /4/ efter /5/. 3.2 Råstoffets Udbredelse, tykkelse og volumen Der findes sand i 23 af de 25 boringer. Denne undersøgelse er fokuseret imod sand til betonformål. Derfor tænkes der på betonsand i forbindelse med ordet "råstof". Screeningen af hvide korn (Bilag 11A & B) viser, at det meste sand i området har potentiale som betonsand, klasse E særlig aggressiv miljøklasse. I Figur 3-3 ses et histogram over tykkelsen af råstoflag i de nye boringer. I bilag 2 og bilag 5 er råstoflagenes tykkelse præsenteret. I to boringer blev der fundet leraflejringer til 10 m u.t. (DGU nr og ), i to boringer var der mellem 15 og 20 meter råstof (DGU nr og ), i 19 af de 25 boringer blev der dokumenteret mellem meter råstof, mens der i to boringer er dokumenteret mellem 25 og 30 m råstof. Det skal her bemærkes, at der for de 19 boringer, med over 20 meter råstof, er tale om minimums-tykkelser, da bunden af råstofforekomsten ikke er fundet. Boringerne er stoppet i 25 meters dybde. Dog er to (DGU nr og ) fortsat til 30 m u.t. for at undersøge materialerne, om der også var råstof i denne dybde.

16 Antal boringer >20 >25 Tykkelse af betonsand (m) Figur 3-3: Fordeling af tykkelser af betonsandslag i de nye boringer Råstoflagenes tykkelse i de nye boringer er præsenteret i bilag 5. Inden for det detaljerede område er der en boring, hvor der ikke er fundet råstof. I de resterende 8 boringer er der dokumenteret mellem meter råstof. Idet disse boringer er stoppet i råstof-egnede lag, er den eksakte tykkelse af råstoflaget ikke dokumenteret. Boring DGU nr er ført til 30 m u.t. De resterende 8 er ført til 25 m u.t. I det overordnede område er der en boring, hvor der ikke er fundet råstof (DGU nr ). I to boringer dokumenteret mellem 15 og 20 meter råstof (DGU nr og ). I de resterende 13 boringer er dokumenteret mellem på nær , hvor der er dokumenteret 29,7 meter råstof. Idet disse boringer er stoppet i råstof-egnede lag, er den eksakte tykkelse af råstoflaget ikke dokumenteret. Boring DGU nr er ført til 30 m u.t. De resterende 12 er ført til 25 m u.t. De to boringer med under 20 meter råstof er begge begrænset i dybden af råstofmæssigt uinteressante materialer. I boring DGU nr er der tale om interglacialt ler fra 18,5 m u.t, mens det drejer som om sand med brunkulstykker i boring Dvs. at der er en variation i råstoflagets tykkelse i det overordnede område med >30 meter i den sydvestlige del af området og <20 meter i den nordvestlige og sydlige del (omkring boring DGU nr ). Råstoflagenes tykkelse fremgår også af kortene i bilag 2 og bilag 5. Der er foretaget en volumenberegning af råstofmængderne inden for hhv. det detaljerede område og det overordnede område. Afgrænsningerne er råstoflagene er baseret på en 3D geologisk modellering af råstoflagene i programmet Geoscene3D. I modellen er boringer og geofysik læst ind. Afgrænsninger af overjord bestående af lerede aflejringer er i stor udstrækning modelleret på baggrund af de geofysiske data. Det skal igen nævnes, at der er tale om minimumstykkelser, da råstoffet i store dele af området ikke er afgrænset i dybden. Kontureringer af råstoflagets tykkelse på baggrund af den geologiske model er præsenteret i bilag 5. Inden for det detaljerede område er den samlede beregnede råstofvolumen på 25 mio. m 3, hvoraf 21 mio. m 3 ligger under grundvandsspejlet. Inden for det overordnede område er den samlede beregnede råstofvolumen på 170 mio. m 3, hvoraf 164 mio. m 3 ligger under grundvandsspejlet. Som det fremgår af bilag 5 er der overordnet set store mægtigheder af råstoffer i størstedelen af kortlægningsområdet. Der er dog en højderyg af leraflejringer, som gør et nordvest-sydøst

17 14 gående strøg i den centrale del af området uinteressant i forhold til råstoffer. Derudover er der i en enkelt boring i den sydøstligste del af området fundet ler til 10 m u.t. I dette område er der ikke kortlagt med gerfysik, derfor er den reelle udstrækning af dette ler legeme ukendt. 3.3 Overjordens udbredelse og tykkelse Den samlede tykkelse af overjord er illustreret i temakortet i bilag 4. De faktisk konstaterede tykkelser er illustreret med punktema, mens der er lavet en konturering på baggrund af modellering i programmet Geoscene3D. Denne konturering er derfor modelleret ved en kombination af boredata og de indsamlede geofysiske data. Muldlagets tykkelse er imellem 0,2 og 0,7 meter tykt. Overjorden består ud over muldlaget af ler, moræneler, morænesand, stærkt siltet sand samt organiskholdige aflejringer. Overjorden varierer mellem 0,3 og 4,4 m, undtaget to boringer (DGU nr og ), hvor der er ler til 10 m u.t. Da sand med et vist finstofindhold som regel op til 10 % - er egnede til betonsandsformål, er siltede finsandsaflejringer inkluderet i råstoflaget. Det drejer sig i alle tilfælde om de mest overfladenære aflejringer eller om de første aflejringer, der følger under et morænelag. Der er konstateret siltet sand (som er regnet med i råstoflagene) i 7 boringer (DGU nr , , , , og ). Lagene er mellem 0,6 og 5,1 meter tykke og slutter mellem 2 og 7,4 m u.t. Kun i to af boringerne slutter laget dybere end 5 m u.t. Af de organiskholdige aflejringer drejer det som om forekomster af humusholdigt sand (humusudfældning ved al-dannelse). Dette er konstateret i 9 boringer (DGU nr , , , , , , , og ). Dybden til underkanten af det humusholdige sand varierer mellem 0,5 og 1,2 m u.t. I boring DGU nr er der humusholdigt sand til 3,3 m u.t. Der er i dette tilfælde tale om postglacialt ferskvandssand. Der er aflejringer af moræneler eller leret morænesand i 11 af de 25 boringer. Der er i alle 11 boringer tale om det øverste lag i lagserien. Bortset fra de to føromtalte med over 10 meter ler, varierer morænelaget mellem 0,5 og 4,4 m i de resterende. I en boring (DGU nr ) er der moræneler til 4,2 m u.t. Grundvandsspejlet findes i samme dybde. Region Syddanmark har besluttet, at der ikke skulle foretages sigtninger i boring F (DGU nr ) på grund af kombinationen med placering lige op til vejen og vandspejlet lige ved bunden af et 4 m tykt morænelerslag. I Tabel 3-1 ses et resumé af dybden til underkanten af hhv. moræneaflejringer (sand og ler), stærkt siltede sandlag og humusholdige lag. Tabel 3-1: Tabel med opsummering af dybden til underkanten af lag, som vurderes at være uinteressante som betonsand. Boring nr. DGU nr. Underkant muld (m u.t.) ,4 0,5 Underkant moræneaflejringer (m u.t.) Underkant stærkt siltede sandlag (m u.t.) ,2 2,0 0, ,3 3,7 0, ,7 > ,3 1,0 1, ,4 2, ,4 2,2 0, ,6 3,1 2,1 Underkant humusholdige sandlag (m u.t.)

18 ,4 1,2 1, , ,3 0, ,6 1, ,3 2,3 0, , ,6 A ,3 4,4 B ,6 C ,3 >10 0,7 D ,3 1,0 E ,3 F ,2 G ,21 1,0 H ,3 K ,6 2,1 L ,3 3,3 (postglacialt sand) I nedenstående Figur 3-4 ses forholdet mellem overjord og råstoflag. Alle de 23 boringer, hvor der er fundet råstoflag, ligger i kategori I området. Overjord og overskudsjord i m III II I Betonsand i m Nye boringer Figur 3-4: Tykkelsen af overjord og overskudsjord i forhold til tykkelsen af råstoflagene i de nye boringer. Kun i én boring (DGU nr ) findes der overskudsjord. Det drejer sig om boring DGU nr , hvor der er et lag af stærkt siltet finsand på 1,2 m. 3.4 Andelen af grove materialer Der er ikke fundet nævneværdige mængder af grove materialer i området. Kun tre af de analyserede lag i området kan betegnes som stærkt grusede (boring DGU nr (7,4 til 11 m u.t.); (4-6 m u.t.) og (6-11,2 m u.t.). Størstedelen af gruset ligger i fingrusfraktionen (2-4 mm). Se desuden bilag 8 med beregning af de analyserede lags delfraktioner. 3.5 Råstoffets kvalitet I denne undersøgelse er der udelukkende fokuseret på materialernes egnethed til betonsand.

19 Betonsand Der er foretaget en screening af hvide korn i de opborede materialer for at belyse deres egnethed til betonsand mht. alkalikisel-reaktivitet. Desuden er der foretagen en mindre undersøgelse af gulfarvning i materialerne. Kvalitetsanalysen er afrapporteret og vedlagt i bilag 11. I det følgende fremhæves de vigtigste dele undersøgelsen. For detaljer henvises der til det vedlagte bilag 11. Der har været udvalgt 33 prøver til kvalitetsanalyse. I nedenstående fremgår tællinger af hvide korn for de enkelte fraktioner. Tabel 2: Oversigt over tællinger af hvide korn i de enkelte fraktioner samt i prøven som helhed. De hvide korn består typisk af porøs flint, kalk og evt. andre bjergarter. I de tilfælde, hvor antallet er talte korn er mindre end 500, er samtlige korn i den pågældende fraktion efter sigteanalysen talt. Nr. Boring og prøve nummer Indhold af hvide korn i fraktionerne: 0-1 mm 1-2 mm 2-4 mm Samlet (0-4) 1 Boring B, prøve 7 < 0,4 %[100 %] - - 0,4 % 2 Boring B, prøve 23 < 0,4 %[100 %] - - 0,4 % 3 Boring G, prøve 20 0,4 %[86%] 4 Boring G, prøve 23 < 0,4 %[98%] 5 Boring H, prøve 11 < 0,4 %[94%] 6 Boring H, prøve 19 0,2 %[90%] 7 Boring H, prøve 23 < 0,5 %[65%] 8 Boring E, prøve 8 < 0,4 %[95%] 9 Boring E, prøve 23 < 0,4 %[90%] 10 Boring L, prøve 13 < 0,4 %[84%] 11 Boring L, prøve 19 < 0,4 %[98%] 12 Boring L, prøve 24 < 0,4 %[92%] 13 Boring K, prøve 10 < 0,4 %[100 %] 14 Boring K, prøve 23 < 0,4 %[93%] 15 Boring A, prøve 18 < 0,4 %[100 %] 16 Boring A, prøve 25 < 0,3 %[93%] 17 Boring 3, prøve 7 < 0,4 %[82%] 18 Boring 3, prøve 20 < 0,5 %[88%] 19 Boring 6, prøve 11 < 0,4 %[93%] 20 Boring 6, prøve 13 < 0,4 %[100 %] 21 Boring 6, prøve 18 < 0,4 %[100 %] 0,8 %[10%] 527 korn 1,5 %[2 %] 589 korn 1,1 %[5 %] 560 korn 1,0 %[5 %] 606 korn 1,2 %[28%] 645 korn 0,8 %[5 %] 521 korn 1,0 %[10%] 522 korn 1,1 %[16%] 522 korn 0,4 %[2 %] 513 korn 1,3 %[6 %] 611 korn 2,5 %[4 %] 0,5 % 530 korn - 0,4 % 4,1 %[1 %] 0,5 % 73 korn 0,8 %[5 %] 0,3 % 389 korn 2,2 %[7 %] 0,8 % 557 korn - 0,4 % 3,8 %[1 %] 0,5 % 240 korn - 0,5 % - 0,4 % 2,1 %[2 %] 0,5 % 435 korn - - 0,4 % 1,5 %[6 %] 6,3 %[1 %] 0,5 % 597 korn 111 korn - - 0,4 % 1,0 %[5 %] 2,9 %[2 %] 0,4 % 520 korn 172 korn 1,1 %[11%] 3,1 %[7 %] 0,7 % 612 korn 520 korn 1,2 %[8 %] 4,6 %[4 %] 0,7 % 594 korn 654 korn 1,1 %[5 %] 5,5 %[2 %] 0,5 % 617 korn 73 korn - - 0,4 % - - 0,4 % 22 Boring 7, prøve 17 < 0,4 % [100 %] - - 0,4 %

20 17 23 Boring 7, prøve 26 < 0,4 %[95%] 24 Boring 10, prøve 20 < 0,4 %[100 %] 25 Boring 11, prøve 6 < 0,4 %[100 %] 26 Boring 11, prøve 11 < 0,4 %[100 %] 27 Boring 11, prøve 15 < 0,3 %[82%] 28 Boring 12, prøve 20 < 0,5 %[88%] 29 Boring 13, prøve 7 < 0,4 %[89%] 30 Boring 13, prøve 20 <0,5 %[88%] 31 Boring 13, prøve 25 < 0,5 %[100 %] 32 Boring 14, prøve 15 < 0,5 %[100 %] 33 Boring D, prøve 9 <0,5 %[78%] 1,5 %[3 %] 521 korn 2,5 %[2 %] 314 korn 0,5 % - - 0,4 % - - 0,4 % - - 0,4 % 0,9 %[15%] 1,2 %[3 %] 0,4 % 565 korn 525 korn 1,1 %[10%] 2,2 %[2 %] 0,6 % 621 korn 502 korn 0,6 %[10%] 2,8 %[1 %] 0,4 % 518 korn 283 korn 0,9 %[10%] 2,8 %[2 %] 0,5 % 521 korn 186 korn - - 0,5 % - - 0,5 % 1,9 %[12%] 3,7 %[10%] 1,0 % 518 korn 570 korn Resultatet af de mange tællinger viser, at selv ud fra et meget konservativt skøn (alle hvide korn = porøs flint), at indholdet af potentielt farlige korn i den enkelte prøve ligger under den grænse for et maksimalt indhold af AKR-farlige korn, som er sat til betonsand for beton i særlig aggressiv miljøklasse, som er max. 1 vol. %. Det betyder, at de undersøgte sandprøver med de aktuelle kornkurver alle har et indhold af porøs flint, som med sikkerhed ligger under selv det skrappeste krav til betonsand (særlig aggressiv miljøklasse). Der er efterfølgende foretaget en blåfarvning af de frasorterede hvide korn i fraktionerne 1-2 mm og 2-4 mm i henhold til beskrivelsen i Beton-Teknik 05/1982 Sten og sand til beton. Resultatet af blåfarvningen fremgår af nedenstående skema. Tabel 3: Frasorterede hvide korn i de to fraktioner 1-2 mm og 2-4 mm er blevet blåfarvet. Nedenstående skema viser den omtrentlige fordeling af hhv. kalk, porøs flint og "andre korn" blandt de hvide korn. Blandt de andre korn er fundet sandsten/kvartsit, hvide granitter mm. Fraktion Kalk korn Porøs flint Andre korn 1-2 mm 15 % 60 % 25 % 2-4 mm 10 % 75 % 15 % Undersøgelsen viser, at kun % af de hvide korn består af porøs flint. Resten af de hvide korn er uskadelige i betonsammenhæng. Indholdet af porøs flint i den enkelte prøve er desuden meget afhængig af mængden af korn i fraktionerne 1-2 og 2-4 mm. Der er ikke overraskende en sammenhæng som viser, at jo grovere fraktion jo højere er indholdet af porøs flint, idet dette forhold kan genfindes i størsteparten af alle danske alluviale danske forekomster. I store træk er indholdet af porøs flint i de enkelte fraktioner, som det fremgår af nedenstående tabel: Tabel 4: Oversigt over indholdet af hvide korn (porøs flint) som funktion af fraktionen. Beregningen af indholdet af porøs flint (tallene i parentes) er bestemt på basis af blåfarvningsanalysen. Nr. Indhold af hvide korn Indholdet af hvide korn og porøs flint (i parentes) 0-1 mm 1-2 mm 2-4 mm

21 18 - variation - middelværdi og [porøs flint] < 0,3-0,5 % < 0,4 % [0,2 % (skøn)] 0,6-1,9 % 1,1 % [0,7 %] 0,8-6,3 % 3,1 % [2,5 %] Ud fra de fundne resultater er muligt at give en relativ god vurdering af indholdet af porøs flint i samtlige prøver i de foretagne boringer. Dette kan gøres på baggrund af de opnåede kornkurver og derpå bruge kendskabet til det forventede indhold af porøs flint i de grovere fraktioner (1-2 og 2-4 mm). I nedenstående skema ses det samlede skønnede indhold af porøst flint i de nye boringer. Tabel 5: Beregningsskøn over det samlede indhold af porøst flint i råstoflagene i de nye boringer. Beregningerne er foretaget på baggrund af resultaterne i ovenstående Tabel 5 og en kumulering af råstoflagene i de enkelte boringer. Kumuleringen er foretaget på baggrund af udførte sigteanalyser på repræsentative prøver. Boring DGUnr. Kornstørrelsesfordeling [%] Skøn over indholdet af porøs flint [%] 0-1 mm 1-2 mm 2-4 mm , , , , , , , , , , , , , ,2 A ,2 B ,2 D ,4 E ,2 F ,3 G ,3 H ,3 K ,2 L ,3 Der er lavet en undersøgelse af gulfarvede sandprøver i forbindelse med kvalitetsundersøgelserne (bilag 11). Der er ikke noget, der tyder på, at lerjernsten-indholdet er særligt højt i de pågældende prøver. Umiddelbart er den mest nærliggende forklaring til sandets gule farve, at en stor del af de mange kvartskorn i prøverne er rustfarvede (indfarvede). Tilsyneladende er andelen af gulligfarvede kvartskorn større jo finere fraktion, der er tale om. Dette har umiddelbart ikke nogen betydning i holdbarhedsmæssig sammenhæng, men kan i visse situationer (f.eks. i forbindelse ved frilagte betonoverflader) medføre, at betonoverfladen kan få en anden farvenuance, end hvad der typisk ellers ses. Det bør dog undersøges, om sådanne sandtyper evt. har et for højt humusindhold, da humus kan ødelægge betonens styrkeudvikling og hærdning. I bilag 3, bilag 6 og bilag 9 fremgår mængden af sand, som ikke er farvet. Denne opgørelse viser at ~18 % af råstofferne har en så kraftig farve, at de umiddelbart ikke er egnede til betonformål, hvor farven har en betydning. Oftest er det de mest overfladenære lag, som også har problemer med gulfarvning. Der er fund af betonsand, klasse E i samtlige boringer, hvor der er fundet råstof. Desuden er overjorden alle steder ret beskeden (<4,4 m). Dette betyder, at alle de 23 boringer med fund af råstoffer må anses som værende med høj råstofinteresse. For at undersøge råstofpotentialet

22 19 nærmere er de analyserede prøver og på basis heraf de undersøgte boringer blevet yderligere underinddelt og tildelt 1-3 stjerner ud fra kornstørrelsesfordelingen. Vurderinger af prøvernes/boringernes potentiale, som forekomst af betonsand er baseret på den beregnede mængde inden for de forskellige fraktioner: *** Sand med >5% i 1-2 mm og > 5% i 2-4 mm ** Sand med >5% i 1-2 mm * Sand med <5% >1 mm og <10 % <0,063 mm For en boring som helhed, der tildelt 1-3 stjerner ud fra beregningen af den samlede lagsøjles indhold af sand i hhv. 1-2 mm og 2-4 mm, men med samme delkriterier som for den enkelte sandprøve, dvs. ***(velegnet) >5% i 1-2 mm og > 5% i 2-4 mm i lagsøjlen (fraregnet overjord) **(egnet) >5% i 1-2 mm i lagsøjlen (fraregnet overjord) *(betinget egnet) <5% >1 mm og <10 % <0,063 mm i lagsøjlen (fraregnet overjord) Denne klassificering fremgår af skemaerne i bilag 8 og 9 og kortene i bilag 3 og 7. Kun én boring opnår klassificeringen "3 stjerner" (DGU nr umiddelbart øst for den aktive råstofgrav). Af kortet i nedenstående figur Figur 3-5 ses det, at der kan foretages en horisontal afgrænsning af et område, hvor råstofpotentialet vurderes at være størst dvs. 2 eller 3 stjerner (se bilag 7 for nærmere detalje). Dvs. det meste af kortlægningsområdet i syd samt nord og vest må anses for at have et dårligere råstofpotentiale end det rødskraverede område i nedenstående figur. I det rødskraverede område må det forventes, at de bedste materialer mht. kornstørrelsessammensætning findes. I områderne uden for det rødskraverede er der også sand med betonsandskvalitet, klasse E, men disse er relativt finkornede og indeholder primært sand i fraktionen 0-1 mm og <5 % i fraktionerne over > 1 mm.

23 20 Figur 3-5: Kort over kortlægningsområdet med en tematisering af det vurderede råstofpotentiale i de enkelte boringer i forhold til betonsand. Blå = velegnet, grøn = egnet, gul = betinget egnet og rød = uegnet. Stjerner er tildelt efter kriterierne, som beskrevet i teksten ovenfor. 3.6 Mængden af råstoffer under grundvandsspejlet Grundvandskoter og dybder fremgår af nedenstående Tabel 6. I bilag 9 og bilag 10 fremgår mængden af råstof (betonsand), som ligger under grundvandet. Der er ingen steder, hvor ler eller silt ligger dybere end vandspejlet. Dog er der en boring (DGU nr ), hvor underkanten af moræneler er sammenfaldende med grundvandsspejlet. Store mængder af råstofressourcen ligger dybt og området i sin helhed er relativt lavtliggende (kote +3,1 til +17,3 i de nye boringer). Denne kombination betyder, at store dele af ressourcen findes under grundvandet. 164 mio. m 3 råstoffer i området er derfor beliggende under grundvandsspejlet. Det svarer til ~84 % af råstofferne. Tabel 6: Grundvandsstand i de nye boringer. Boring DGU nr. Pejling (u.t.) GVS Kote , ,6 6, , tør ,2 8, ,2 5, ,2 4, ,2 3,37

24 , ,6 2, ,7 2, ,6 3, ,3 2, ,8 1, ,6 2,35 A ,8 5,86 B ,18 C ,7 1,64 D ,69 E ,3 4,11 F ,2 4,05 G ,2 4,45 H ,45 4,17 K ,8 4,43 L ,2 4,56 4. KONKLUSION I det kortlagte område er det dokumenteret, at der er kvartssand af god kvalitet. Samtlige undersøgte prøver fra samtlige boringer/lagserier består af næsten rent kvartssand. Sandprøverne indeholder alle et så lavt indhold af i betonsammenhæng reaktive porøse flintkorn, at de kan anvendes i det for betonen skrappeste miljø: særlig aggressiv miljøklasse. En stor del af de fremkomne prøver fra boringerne er typisk relativt finkornede, idet de har for stor procentuel mængde korn under 1,0 mm. Det er meget almindeligt, at der i flod- og alluvialaflejringer mangler korn mellem 1 og 2 mm, og i særlig grad mellem 2 og 4 mm. Betonsand i miljøklasse E er en relativt sjælden vare og findes kun i et begrænset antal forekomster i mægtigheder, som det er dokumenteret her. Størstedelen af området vurderes derfor som værende med et højt råstofpotentiale. Der findes et nordvest-sydøst gående strøg i den centrale del af området, hvor en højderyg af ler-aflejringer går op til terræn. Dette er afgrænset med geofysik og/eller boringer. I den sydøstligste del er der også fundet et lerlegeme, men dette er kun dokumenteret med en boring og udstrækningen kender derfor ikke præcist. Det mest egnede materialer mht. kornstørrelsessammensætning findes i det detaljerede område øst og nordøst for den aktive råstofgrav, samt i det overordnede område nord, syd og sydøst for samme råstofgrav (se Figur 3-5 og bilag 7). I den øvrige del af kortlægningsområdet er der også sand, der kan anvendes som betonsand i klasse E, men disse er mere finkornede og indeholder primært sand i fraktionen 0-1 mm. (I) Ha m 3 betonsand i alt Arealer med råstofinteresse detaljeret område Arealer med råstofinteresse overordnet område Arealer uden råstofinteresse m 3 under gvs m mm m mm Sum

25 En del af sandlagene består af gulligt til stærkt gulligt sand. En nærmere undersøgelse af disse viser, at den gule farve skyldes et forholdsvis stort indhold af gullige kvartskorn og ikke som først antaget et stort indhold af oxiderede lerjernsten. De gullige indfarvede kvartskorn kan bidrage til, at betonen generelt kan få en anden farvenuance (gråbrun i stedet for grå), hvorimod lerjernsten typisk kan medføre lokale misfarvninger af betonen (rustpletter og/eller rustløbere), som anses for mere skæmmende for udseendet, end de indfarvede kvartskorn udgør. 22 Den mest økonomiske og derfor mest almindelige måde, på hvilken man kan korrigere et sandmateriales kornkurve, består i at indblande et groft blandingssand, når udgangsmaterialet som i dette tilfælde er for fint sorteret. Sand kan dog også opdeles i to eller flere fraktioner i særlige vaskeanlæg. Det skal tilføjes, at mange reparationsprodukter og andre specialprodukter af mørtel og beton består af relativt meget finkornede sandmaterialer, hvorfor sand fra det aktuelle område også synes særligt anvendeligt til sådanne formål. 5. ANBEFALINGER TIL SUPPLERENDE UNDERSØGELSER Før en egentlig produktion af råstoffer i undersøgelsesområdet igangsættes bør denne undersøgelse suppleres med yderligere undersøgelser af områdets geologi og råstoffernes kvalitet. Særligt i det overordnede område vil der være brug for et tættere net af boringer. Boringerne bør fokuseres omkring de områder med den potentielt bedste kornstørrelsessammensætning dvs. de rødskraverede områder i Figur 3-5. Prøvegravninger frarådes, da langt størstedelen af de interessante råstoffer ligger under grundvandsspejlet. I den sydlige del af området, hvor der ikke er foretaget geofysiske undersøgelser, har vi konstateret ler til 10 m u.t. i en enkelt boring og fundet ler i de øverste lag i flere af de andre. Man kunne med fordel afgrænse lerlegemer i den sydlige del af området med DualEM, ligesom det er gjort i den centrale del af området i nærværende undersøgelse. Man ville på den måde kunne afgrænse de overfladenære lerlag meget præcist. Yderligere undersøgelser af råstoffernes kvalitet kan også anbefales forud for igangsætning af en produktion i området. Da alle materialer i området vurderes at kunne anvendes til beton i det skrappeste miljøklasser, bør der laves supplerende kemiske undersøgelser af materialernes kvalitet i forhold til kravene til beton. I denne undersøgelse er der kun fortaget screeninger af de hvide korn i sedimenterne. Tilgangen giver et konservativt bud på indholdet af reaktive korn efter TIB-52. Det kan derfor anbefales at supplere med analyser efter TIB-51 (Mørtelprismeekspansion) og/eller TK84 (kemisk svind). De øvre sandlag, som ofte er siltede bør også undersøges nærmere. Man bør undersøge om de fine materiale (<0,063 mm) har negativ indflydelse på betonens egenskaber, som svind og styrke. En kornstørrelsesanalyse af den fine fraktion ved hydrometeranalyse (<0,063 mm) kan også anbefales. Der er lavet en kvalitativ analyse af årsagen til farvningen af nogle af de gultfarvede sedimenter. Det bør dog undersøges, om sådanne sandtyper har et for højt humusindhold, da humus kan ødelægge betonens styrkeudvikling og hærdning. Råstoflagets afgrænsning vertikalt er kun belyst i to boringer (DGU nr og ), hvor råstofuinteressante lag af hhv. ler og brunkulsholdigt sand er fundet. Det anbefales at udføre dybere boringer, hvis det ønskes at grave dybere end denne undersøgelse har dokumenteret råstof. Horisontalt er der afgrænset et område, hvor det bedste potentiale for betonsand findes. Det bør dog overvejes om andre områder uden for nærværende kortlægningsområde skal undersøges. Dette bør i første omgang være i form af en fase 1 kortlægning.

26 23 6. REFERENCER /1/ Bekendtgørelse nr af 28/10/2013. Bekendtgørelse om udførelse og sløjfning af boringer og brønde på land. Miljøministeriet, /2/ DGF bulletin nr. 1, "Vejledning i Ingeniørgeologisk prøvebeskrivelse", G. Larsen m.fl. Dansk Geoteknisk forening, juli /3/ Aarhus Workbench. /4/ Vejenbælt et ældgammelt sund på tværs over Jylland, Peter Konradi, GEOLOGI nyt fra GEUS, 3/01. /5/ Prækvartæroverfladen i Ribe amt, dens højdeforhold og dannelse samt indflydelse på vandindvindingsmulighederne, Jens Bruun-Petersen, DGF-årsskrift 1986, p. 40.

27 Region Syddanmark Miljø og Råstoffer Damhaven Vejle Tlf

Råstofkortlægning fase 2

Råstofkortlægning fase 2 Rødekro - Mjøls 2012 Råstofkortlægning fase 2 Sand, grus og sten nr. 2 Februar 2013 Kolofon Region Syddanmark Råstofkortlægning, sand, grus og sten, fase 2, nr. 2 Mjøls Grontmij A/S Udgivelsesdato : 8.

Læs mere

Råstofkortlægning fase 2

Råstofkortlægning fase 2 Brylle, 2013-2014 Råstofkortlægning fase 2 Sand, grus og sten nr. 7 Maj 2014 Foto: Jakob Fynsk REGION SYDDANMARK RÅSTOFKORTLÆGNING, SAND, GRUS OG STEN, FASE 2, NR. 7 BRYLLE Region Syddanmark Råstofkortlægning,

Læs mere

Råstofkortlægning fase 2

Råstofkortlægning fase 2 Grindsted 2013 Råstofkortlægning fase 2 Sand, grus og sten nr. 3 Maj 2013 Kolofon Region Syddanmark Råstofkortlægning, sand, grus og sten, fase 2, nr. 3 Grindsted Grontmij A/S Udgivelsesdato : Maj 2013

Læs mere

2. Betonsand Sand som skal anvendes til beton i Danmark skal opfylde følgende normer og standarder:

2. Betonsand Sand som skal anvendes til beton i Danmark skal opfylde følgende normer og standarder: NOTAT Projekt Vibæk-Hostrup, råstofkortlægning vurdering af prøver til kvalitetsanalyse Kunde Region Syddanmark Notat nr. 1 Dato 16-10-2014 Til Fra Kopi til Karin Fynbo, Region Syddanmark Bent Grelk, Rambøll

Læs mere

Region Sjælland. Juni 2015 RÅSTOFKORTLÆGNING FASE 1- GUNDSØMAGLE KORTLÆGNINGSOMRÅDE

Region Sjælland. Juni 2015 RÅSTOFKORTLÆGNING FASE 1- GUNDSØMAGLE KORTLÆGNINGSOMRÅDE Region Sjælland Juni RÅSTOFKORTLÆGNING FASE - GUNDSØMAGLE KORTLÆGNINGSOMRÅDE PROJEKT Region Sjælland Råstofkortlægning, sand grus og sten, Fase Gundsømagle Projekt nr. Dokument nr. Version Udarbejdet af

Læs mere

Sydvestjylland - Nollund, Stakroge, Nørre Nebel, Stavshede, Vamdrup. Råstofkortlægning. Sonderende boringer - sand, grus og sten - nr.

Sydvestjylland - Nollund, Stakroge, Nørre Nebel, Stavshede, Vamdrup. Råstofkortlægning. Sonderende boringer - sand, grus og sten - nr. Sydvestjylland - Nollund, Stakroge, Nørre Nebel, Stavshede, Vamdrup Råstofkortlægning Sonderende boringer - sand, grus og sten - nr. 4 Oktober 2013 Side 1 Kolofon Region Syddanmark Råstofkortlægning,

Læs mere

Råstofkortlægning fase 2

Råstofkortlægning fase 2 Ribe - Hjortlund, 2012 Råstofkortlægning fase 2 Sand, grus og sten nr. 1 Februar 2013 Kolofon Region Syddanmark Råstofkortlægning, sand, grus og sten, fase 2, nr. 1 Hjortlund Nord Grontmij A/S Udgivelsesdato

Læs mere

Region Sjælland. Juni 2015 RÅSTOFKORTLÆGNING FASE 1- HOLBÆK KORTLÆGNINGSOMRÅDE

Region Sjælland. Juni 2015 RÅSTOFKORTLÆGNING FASE 1- HOLBÆK KORTLÆGNINGSOMRÅDE Region Sjælland Juni RÅSTOFKORTLÆGNING FASE - HOLBÆK KORTLÆGNINGSOMRÅDE PROJEKT Region Sjælland Råstofkortlægning, sand grus og sten, Fase Holbæk Projekt nr. Dokument nr. Version Udarbejdet af CHG, GLA

Læs mere

Geologisk kortlægning ved Hammersholt

Geologisk kortlægning ved Hammersholt Center for Regional Udvikling, Region Hovedstaden Region Hovedstaden Center for Regional Udvikling Geologisk kortlægning ved Hammersholt Råstofboringer og korrelation med eksisterende data i interesseområde

Læs mere

Region Sjælland råstofkortlægning, Gruppe 2 arealer

Region Sjælland råstofkortlægning, Gruppe 2 arealer NOTAT Projekt Region Sjælland råstofkortlægning, Gruppe 2 arealer Projektnummer 1321400075 Kundenavn Region Sjælland Emne Boringsforslag til kortlægningsområde NY - 7 Til Fra Projektleder Annelise Hansen

Læs mere

Der indgår 11 kortlægningsområder i Gruppe 2-arealerne, hvor der vurderes at være en god chance for råstofforekomster.

Der indgår 11 kortlægningsområder i Gruppe 2-arealerne, hvor der vurderes at være en god chance for råstofforekomster. NOTAT Projekt Region Sjælland råstofkortlægning, Gruppe 2 Projektnummer 1321400075 Kundenavn Emne Til Fra Projektleder Region Sjælland Afrapportering af kortlægningsområde NY-5 Annelise Hansen, Bettina

Læs mere

Råstofkortlægning fase 2

Råstofkortlægning fase 2 Andst, 2013 Råstofkortlægning fase 2 Sand, grus og sten nr. 8 Juni 2014 Foto: Jakob Fynsk Kolofon Region Syddanmark Råstofkortlægning, sand, grus og sten, fase 2, nr. 2 Andst Grontmij A/S Udgivelsesdato

Læs mere

Der indgår 11 kortlægningsområder i Gruppe 2-arealerne, hvor der vurderes at være en god chance for råstofforekomster.

Der indgår 11 kortlægningsområder i Gruppe 2-arealerne, hvor der vurderes at være en god chance for råstofforekomster. NOTAT Projekt Region Sjælland råstofkortlægning, Gruppe 2 Projektnummer 1321400075 Kundenavn Region Sjælland Emne Afrapportering af kortlægningsområde I-138 Til Fra Projektleder Annelise Hansen, Bettina

Læs mere

GEUS-NOTAT Side 1 af 3

GEUS-NOTAT Side 1 af 3 Side 1 af 3 Til: Energistyrelsen Fra: Claus Ditlefsen Kopi til: Flemming G. Christensen GEUS-NOTAT nr.: 07-VA-12-05 Dato: 29-10-2012 J.nr.: GEUS-320-00002 Emne: Grundvandsforhold omkring planlagt undersøgelsesboring

Læs mere

Region Hovedstaden. Råstofkortlægning i 5 råstofinteresseområder RÅSTOFINTERESSEOMRÅDE SENGELØSE

Region Hovedstaden. Råstofkortlægning i 5 råstofinteresseområder RÅSTOFINTERESSEOMRÅDE SENGELØSE Region Hovedstaden Råstofkortlægning i 5 råstofinteresseområder RÅSTOFINTERESSEOMRÅDE SENGELØSE Region Hovedstaden Råstofkortlægning i 5 råstofinteresseområder RÅSTOFINTERESSEOMRÅDE SENGELØSE Rekvirent

Læs mere

Region Hovedstaden. Råstofkortlægning i 5 råstofinteresseområder RÅSTOFINTERESSEOMRÅDE UGGELØSE

Region Hovedstaden. Råstofkortlægning i 5 råstofinteresseområder RÅSTOFINTERESSEOMRÅDE UGGELØSE Region Hovedstaden Råstofkortlægning i 5 råstofinteresseområder RÅSTOFINTERESSEOMRÅDE UGGELØSE Region Hovedstaden Råstofkortlægning i 5 råstofinteresseområder RÅSTOFINTERESSEOMRÅDE UGGELØSE Rekvirent Rådgiver

Læs mere

REGION NORDJYLLAND, REGIONAL UDVIKLING - RÅSTOFPLANLÆGNING RÅSTOFPLANLÆGNING - SDR. HERREDS PLANTAGE

REGION NORDJYLLAND, REGIONAL UDVIKLING - RÅSTOFPLANLÆGNING RÅSTOFPLANLÆGNING - SDR. HERREDS PLANTAGE REGION NORDJYLLAND, REGIONAL UDVIKLING - RÅSTOFPLANLÆGNING RÅSTOFPLANLÆGNING - SDR. HERREDS PLANTAGE Rekvirent Region Nordjylland, Regional Udvikling - Råstofplanlægning att. Niels Mortensen Niels Bohrs

Læs mere

SILKEBORG FORSYNING A/S NEDSIVNING AF REGNVAND, HÅRUP 2011. Rekvirent

SILKEBORG FORSYNING A/S NEDSIVNING AF REGNVAND, HÅRUP 2011. Rekvirent SILKEBORG FORSYNING A/S NEDSIVNING AF REGNVAND, HÅRUP 0 Rekvirent Silkeborg Forsyning A/S att. Malene Caroli Juul Tietgensvej 8600 Silkeborg 890669 mcj@silkeborgforsyning.dk Rådgiver Orbicon A/S Jens Juuls

Læs mere

Region Sjælland. Fase 1 kortlægning efter sand, grus og sten ved Faxe DALBY INTERESSEOMRÅDE I-1, I-2 OG I-3

Region Sjælland. Fase 1 kortlægning efter sand, grus og sten ved Faxe DALBY INTERESSEOMRÅDE I-1, I-2 OG I-3 Region Sjælland Fase 1 kortlægning efter sand, grus og sten ved Faxe DALBY INTERESSEOMRÅDE I-1, I-2 OG I-3 Region Sjælland Fase 1 kortlægning efter sand, grus og sten ved Faxe DALBY INTERESSEOMRÅDE I-1,

Læs mere

Fase 1 Opstilling af geologisk model. Landovervågningsopland 6. Rapport, april 2010 ALECTIA A/S

Fase 1 Opstilling af geologisk model. Landovervågningsopland 6. Rapport, april 2010 ALECTIA A/S M I L J Ø C E N T E R R I B E M I L J Ø M I N I S T E R I E T Fase 1 Opstilling af geologisk model Landovervågningsopland 6 Rapport, april 2010 Teknikerbyen 34 2830 Virum Denmark Tlf.: +45 88 19 10 00

Læs mere

Kortlægning af råstofressourcen ved Gl. Toftegaard

Kortlægning af råstofressourcen ved Gl. Toftegaard Side 1 Gl. Toftegaard Kortlægning af råstofressourcen ved Gl. Toftegaard september 2010 Udgivelsesdato : 21. september 2010 Projekt : 30.5402.56 Udarbejdet : Lise Kristensen, Ditte L. Petersen og Ulrich

Læs mere

OPTIMERING AF DATAGRUNDLAGET FOR KLIMAMÆSSIG AREALPLANLÆGNING

OPTIMERING AF DATAGRUNDLAGET FOR KLIMAMÆSSIG AREALPLANLÆGNING OPTIMERING AF DATAGRUNDLAGET FOR KLIMAMÆSSIG AREALPLANLÆGNING PETER THOMSEN, CHEF KONSULENT, RAMBØLL CARSTEN VIGEN HANSEN, GEOLOG, SKANDERBORG KOMMUNE DISPOSITION - Baggrund - DualEM - Resultater fra Hørning

Læs mere

RÅSTOFKORTLÆGNING RAPPORT NR. 8-2011 SAND, GRUS, STEN. Jyderup, Odsherred Kommune

RÅSTOFKORTLÆGNING RAPPORT NR. 8-2011 SAND, GRUS, STEN. Jyderup, Odsherred Kommune RÅSTOFKORTLÆGNING RAPPORT NR. 8-2011 SAND, GRUS, STEN Jyderup, Odsherred Kommune Udgiver: Afdeling: Region Sjælland Alleen 15 4180 Sorø Regional Udvikling Udgivelsesår: 2011 Titel: Råstofkortlægning, Rapport

Læs mere

5.6 Lertykkelser over grundvandsmagasinerne

5.6 Lertykkelser over grundvandsmagasinerne Redegørelse for grundvandsressourcerne i -området 5.6 Lertykkelser over grundvandsmagasinerne Generelt Lerdæklag oven over grundvandsmagasinerne har stor betydning for grundvandsmagasinernes naturlige

Læs mere

Region Sjælland. Fase 1 kortlægning efter sand, grus og sten ved Faxe HASLEV INTERESSEOMRÅDE I-8

Region Sjælland. Fase 1 kortlægning efter sand, grus og sten ved Faxe HASLEV INTERESSEOMRÅDE I-8 Region Sjælland Fase 1 kortlægning efter sand, grus og sten ved Faxe HASLEV INTERESSEOMRÅDE I-8 Region Sjælland Fase 1 kortlægning efter sand, grus og sten ved Faxe HASLEV INTERESSEOMRÅDE I-8 Rekvirent

Læs mere

Region Hovedstaden. Råstofkortlægning i 5 råstofinteresseområder RÅSTOFINTERESSEOMRÅDE LEDØJE

Region Hovedstaden. Råstofkortlægning i 5 råstofinteresseområder RÅSTOFINTERESSEOMRÅDE LEDØJE Region Hovedstaden Råstofkortlægning i 5 råstofinteresseområder RÅSTOFINTERESSEOMRÅDE LEDØJE Region Hovedstaden Råstofkortlægning i 5 råstofinteresseområder RÅSTOFINTERESSEOMRÅDE LEDØJE Rekvirent Rådgiver

Læs mere

1. Indledning. Figur 1. Alternative placeringer af Havvindmølleparken HR 2.

1. Indledning. Figur 1. Alternative placeringer af Havvindmølleparken HR 2. 1. Indledning. Nærværende rapport er udarbejdet for Energi E2, som bidrag til en vurdering af placering af Vindmølleparken ved HR2. Som baggrund for rapporten er der foretaget en gennemgang og vurdering

Læs mere

Projektmedarbejdere Arense Nordentoft, Ulrich Jacobsen, Allan Petersen,

Projektmedarbejdere Arense Nordentoft, Ulrich Jacobsen, Allan Petersen, NOTAT Projekt Region Sjælland råstofkortlægning, Gruppe 2 Projektnummer 1321400075 Kundenavn Emne Til Fra Projektleder Region Sjælland Afrapportering af kortlægningsområde NY-4 Annelise Hansen, Bettina

Læs mere

RÅSTOFKORTLÆGNING RAPPORT NR. 9-2011 SAND, GRUS, STEN. Butterup, Holbæk Kommune

RÅSTOFKORTLÆGNING RAPPORT NR. 9-2011 SAND, GRUS, STEN. Butterup, Holbæk Kommune RÅSTOFKORTLÆGNING RAPPORT NR. 9-2011 SAND, GRUS, STEN Butterup, Holbæk Kommune Udgiver: Afdeling: Region Sjælland Alleen 15 4180 Sorø Regional Udvikling Udgivelsesår: 2011 Titel: Råstofkortlægning, Rapport

Læs mere

Region Nordjylland, Regional Udvikling - Råstofplanlægning att. Rikke Ellemann-Biltoft Niels Bohrs Vej 30 Postboks Aalborg Ø

Region Nordjylland, Regional Udvikling - Råstofplanlægning att. Rikke Ellemann-Biltoft Niels Bohrs Vej 30 Postboks Aalborg Ø REGION NORDJYLLAND RÅSTOFPLANLÆGNING - GØTTRUP RIMME Rekvirent Region Nordjylland, Regional Udvikling - Råstofplanlægning att. Rikke Ellemann-Biltoft Niels Bohrs Vej 30 Postboks 8300 9220 Aalborg Ø 96

Læs mere

Bilag 2. Bilag 2 Landskabet og resume af kortlægningen

Bilag 2. Bilag 2 Landskabet og resume af kortlægningen Bilag 2 Bilag 2 Landskabet og resume af kortlægningen 1. Landskabet Indsatsplanområdet ligger mellem de store dale med Horsens Fjord og Vejle Fjord. Dalene eksisterede allerede under istiderne i Kvartærtiden.

Læs mere

RÅSTOFKORTLÆGNING RAPPORT NR. 2-2011 SAND, GRUS, STEN. Vindinge, Roskilde Kommune

RÅSTOFKORTLÆGNING RAPPORT NR. 2-2011 SAND, GRUS, STEN. Vindinge, Roskilde Kommune RÅSTOFKORTLÆGNING RAPPORT NR. 2-2011 SAND, GRUS, STEN Vindinge, Roskilde Kommune Udgiver: Afdeling: Region Sjælland Alleen 15 4180 Sorø Regional Udvikling Udgivelsesår: 2011 Titel: Råstofkortlægning, Rapport

Læs mere

Notat. 1. Resumé. Vurdering af geologi og hydrologi i forbindelse med placering af boligområde 1.B.19 ved Auning. Strategisk Miljøvurdering

Notat. 1. Resumé. Vurdering af geologi og hydrologi i forbindelse med placering af boligområde 1.B.19 ved Auning. Strategisk Miljøvurdering Notat Projekt Kunde Vurdering af geologi og hydrologi i forbindelse med placering af boligområde 1.B.19 ved Auning Norddjurs Kommune Rambøll Danmark A/S Olof Palmes Allé 22 DK-8200 Århus N Danmark Emne

Læs mere

Rambøll har kigget nærmere på afslaget og har i det følgende kommenteret på afslaget og hvad, der taler for indvinding af råstoffer

Rambøll har kigget nærmere på afslaget og har i det følgende kommenteret på afslaget og hvad, der taler for indvinding af råstoffer NOTAT Projekt Grusgravning i Vester Hornstrup Kunde Jørgen og Peter Olesen Notat nr. 01 Dato 2012-02-06 Til Fra Kopi til Region Syddanmark, Andreas Blinkenberg Rambøll, Niels N. Christensen og Trine Mehlsen

Læs mere

Geofysik som input i geologiske og hydrostratigrafiske modeller. Jette Sørensen og Niels Richardt, Rambøll

Geofysik som input i geologiske og hydrostratigrafiske modeller. Jette Sørensen og Niels Richardt, Rambøll Geofysik som input i geologiske og hydrostratigrafiske modeller Jette Sørensen og Niels Richardt, Rambøll 1 Oversigt Eksempel 1: OSD 5, Vendsyssel Eksempel 2: Hadsten, Midtjylland Eksempel 3: Suså, Sydsjælland

Læs mere

Afrapportering af kortlægningsområde I-31B, I-31C og I-31D. Projektmedarbejdere Arense Nordentoft, Ulrich Jacobsen, Allan Petersen,

Afrapportering af kortlægningsområde I-31B, I-31C og I-31D. Projektmedarbejdere Arense Nordentoft, Ulrich Jacobsen, Allan Petersen, NOTAT Projekt Region Sjælland råstofkortlægning, Gruppe 1 Projektnummer 1321400075 Kundenavn Emne Til Fra Projektleder Region Sjælland Afrapportering af kortlægningsområde I-31B, I-31C og I-31D Bettina

Læs mere

Region Sjælland. Fase 1 kortlægning efter sand, grus og sten ved Faxe HESEDE SKOV INTERESSEOMRÅDE I-10

Region Sjælland. Fase 1 kortlægning efter sand, grus og sten ved Faxe HESEDE SKOV INTERESSEOMRÅDE I-10 Region Sjælland Fase 1 kortlægning efter sand, grus og sten ved Faxe HESEDE SKOV INTERESSEOMRÅDE I-10 Region Sjælland Fase 1 kortlægning efter sand, grus og sten ved Faxe HESEDE SKOV INTERESSEOMRÅDE I-10

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Bilagsfortegnelse Bilag 1 Oversigtskort Bilag 2 Deailkort

Indholdsfortegnelse. Bilagsfortegnelse Bilag 1 Oversigtskort Bilag 2 Deailkort Bagsværd Sø Vurdering af hydraulisk påvirkning af Kobberdammene ved udgravning ved Bagsværd Sø. COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby Telefon 45 97 22 11 Telefax 45 97 22 12 www.cowi.dk Indholdsfortegnelse

Læs mere

Til. Viborg Kommune. Dokumenttype. Datarapport. Dato. November 2016 TAPHEDE KORTLÆGNING AF NEDSIVNINGSPOTENTIALET

Til. Viborg Kommune. Dokumenttype. Datarapport. Dato. November 2016 TAPHEDE KORTLÆGNING AF NEDSIVNINGSPOTENTIALET Til Viborg Kommune Dokumenttype Datarapport Dato November 06 TAPHEDE KORTLÆGNING AF NEDSIVNINGSPOTENTIALET Kortlægning af nedsivningspotentialet Revision Dato. november 06 Udarbejdet af Peter Thomsen,

Læs mere

Projektmedarbejdere Arense Nordentoft, Ulrich Jacobsen, Allan Petersen,

Projektmedarbejdere Arense Nordentoft, Ulrich Jacobsen, Allan Petersen, NOTAT Projekt Region Sjælland råstofkortlægning, Gruppe 1 Projektnummer 1321400075 Kundenavn Region Sjælland Emne Afrapportering af kortlægningsområde I-259 Til Fra Projektleder Bettina Olsen, Annelise

Læs mere

NOTAT Dato 2011-03-22

NOTAT Dato 2011-03-22 NOTAT Dato 2011-03-22 Projekt Kunde Notat nr. Dato Til Fra Hydrostratigrafisk model for Beder-Østerby området Aarhus Kommune 1 2011-08-17 Charlotte Agnes Bamberg Theis Raaschou Andersen & Jette Sørensen

Læs mere

Region Nordjylland. Forslag til Råstofplan 2016 FORSLAG TIL GRAVEOMRÅDE I SØNDERHERREDS PLANTAGE

Region Nordjylland. Forslag til Råstofplan 2016 FORSLAG TIL GRAVEOMRÅDE I SØNDERHERREDS PLANTAGE Region Nordjylland Forslag til Råstofplan 2016 FORSLAG TIL GRAVEOMRÅDE I SØNDERHERREDS PLANTAGE Region Nordjylland Forslag til Råstofplan 2016 FORSLAG TIL GRAVEOMRÅDE I SØNDERHERREDS PLANTAGE Rekvirent

Læs mere

Søndergade 57A, Hundested ORIENTERENDE GEOTEKNISK UNDERSØGELSESRAPPORT

Søndergade 57A, Hundested ORIENTERENDE GEOTEKNISK UNDERSØGELSESRAPPORT Halsnæs Kommune Søndergade 57A, Hundested ORIENTERENDE GEOTEKNISK UNDERSØGELSESRAPPORT Februar 2010 Halsnæs Kommune Søndergade 57A, Hundested ORIENTERENDE GEOTEKNISK UNDERSØGELSESRAPPORT Februar 2010 1

Læs mere

baseret på eksisterende data Ditlefsen, C., Lomholt, S., Skar, S., Jakobsen, P. R., Kallesøe, A.J., Keiding, J.K. & Kalvig, P.

baseret på eksisterende data Ditlefsen, C., Lomholt, S., Skar, S., Jakobsen, P. R., Kallesøe, A.J., Keiding, J.K. & Kalvig, P. En samlet opgørelse af råstofforekomster på land og til havs baseret på eksisterende data Ditlefsen, C., Lomholt, S., Skar, S., Jakobsen, P. R., Kallesøe, A.J., Keiding, J.K. & Kalvig, P. http://mima.geus.dk/

Læs mere

Råstofkortlægning, Sdr. Onsild. Råstofplanlægning. Interesseområde Sdr. Onsild Mariagerfjord Kommune

Råstofkortlægning, Sdr. Onsild. Råstofplanlægning. Interesseområde Sdr. Onsild Mariagerfjord Kommune Råstofkortlægning, Sdr. Onsild Råstofplanlægning Interesseområde Sdr. Onsild Mariagerfjord Kommune Råstofkortlægning, interesseområde Sdr. Onsild Mariagerfjord Kommune Udgivet af Råstofgruppen Region Nordjylland

Læs mere

Kommuneplantillæg nr. 13

Kommuneplantillæg nr. 13 Kommuneplantillæg nr. 13 til 6.B.07 Boligområde, Birkende juni 2015 Kerteminde Kommune Hans Schacksvej 4 5300 Kerteminde Tlf. 65 15 15 15 www.kerteminde.dk plan-byg@kerteminde.dk Indhold Kommuneplantillæg

Læs mere

Geofysikkens anvendelse i gebyrkortlægningen hvad har den betydet for vores viden om geologien?

Geofysikkens anvendelse i gebyrkortlægningen hvad har den betydet for vores viden om geologien? Geofysikkens anvendelse i gebyrkortlægningen hvad har den betydet for vores viden om geologien? Flemming Jørgensen, GEUS og Peter Sandersen, Grontmij/Carl Bro a/s Geofysikken har haft stor betydning for

Læs mere

Region Hovedstaden. Råstofkortlægning i 5 råstofinteresseområder RÅSTOFINTERESSEOMRÅDE VRIDSLØSEMAGLE

Region Hovedstaden. Råstofkortlægning i 5 råstofinteresseområder RÅSTOFINTERESSEOMRÅDE VRIDSLØSEMAGLE B4 Region Hovedstaden Råstofkortlægning i 5 råstofinteresseområder RÅSTOFINTERESSEOMRÅDE VRIDSLØSEMAGLE Region Hovedstaden Råstofkortlægning i 5 råstofinteresseområder RÅSTOFINTERESSEOMRÅDE VRIDSLØSEMAGLE

Læs mere

Havmøllepark ved Rødsand VVM-redegørelse Baggrundsraport nr 2

Havmøllepark ved Rødsand VVM-redegørelse Baggrundsraport nr 2 Havmøllepark ved Rødsand VVM-redegørelse Baggrundsraport nr 2 Juli 2000 Møllepark på Rødsand Rapport nr. 3, 2000-05-16 Sammenfatning Geoteknisk Institut har gennemført en vurdering af de ressourcer der

Læs mere

Ejendomsselskabet Kildevej ApS. November 2014. BYGGEMODNING KILDEBUEN, SVEJBÆK Geoteknisk undersøgelsesrapport

Ejendomsselskabet Kildevej ApS. November 2014. BYGGEMODNING KILDEBUEN, SVEJBÆK Geoteknisk undersøgelsesrapport Ejendomsselskabet Kildevej ApS November 2014 BYGGEMODNING KILDEBUEN, SVEJBÆK Geoteknisk undersøgelsesrapport PROJEKT Byggemodning Kildebuen, Svejbæk Geoteknisk undersøgelsesrapport Ejendomsselskabet Kildevej

Læs mere

Rekvirent. Rådgiver. Silkeborg Kommune Søvej 1 8600 Silkeborg. Malene Caroli Juul Telefon 89705969 E-mail Malene.CaroliJuul@silkeborg.

Rekvirent. Rådgiver. Silkeborg Kommune Søvej 1 8600 Silkeborg. Malene Caroli Juul Telefon 89705969 E-mail Malene.CaroliJuul@silkeborg. Rekvirent Silkeborg Kommune Søvej 00 Silkeborg Malene Caroli Juul Telefon 9099 E-mail Malene.CaroliJuul@silkeborg.dk Rådgiver Orbicon A/S Jens Juuls Vej 0 Viby J Telefon E-mail jvf@orbicon.dk Sag 00 Projektleder

Læs mere

Beskrivelse af graveområdet

Beskrivelse af graveområdet 7 8 9 Beskrivelse af graveområdet Bjerrede Graveområde er et nyt graveområde i forslag til Råstofplan for Region Sjælland 2012 2023. Graveområdet ved Bjerrede består af to gravefelter A og B som ligger

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Resendalvej - Skitseprojekt. Silkeborg Kommune. Grundvandsmodel for infiltrationsområde ved Resendalvej.

Indholdsfortegnelse. Resendalvej - Skitseprojekt. Silkeborg Kommune. Grundvandsmodel for infiltrationsområde ved Resendalvej. Silkeborg Kommune Resendalvej - Skitseprojekt Grundvandsmodel for infiltrationsområde ved Resendalvej COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby Telefon 45 97 22 11 Telefax 45 97 22 12 wwwcowidk Indholdsfortegnelse

Læs mere

Eksempler på praktisk anvendelse af geofysiske undersøgelsesmetoder på forureningssager

Eksempler på praktisk anvendelse af geofysiske undersøgelsesmetoder på forureningssager Eksempler på praktisk anvendelse af geofysiske undersøgelsesmetoder på forureningssager Jesper Damgaard (civilingeniør), Jarle Henssel (geofysiker) og Ole Frits Nielsen (geofysiker), afdelingen for Vand,

Læs mere

Projektmedarbejdere Arense Nordentoft, Ulrich Jacobsen, Allan Petersen,

Projektmedarbejdere Arense Nordentoft, Ulrich Jacobsen, Allan Petersen, NOTAT Projekt Region Sjælland råstofkortlægning, Gruppe 2 Projektnummer 1321400075 Kundenavn Emne Til Fra Projektleder Region Sjælland Afrapportering af kortlægningsområde I-44B Annelise Hansen, Bettina

Læs mere

STRUKTUREL SÅRBARHEDSKORTLÆGNING - VURDERING AF LERTYKKELSE I BORINGER

STRUKTUREL SÅRBARHEDSKORTLÆGNING - VURDERING AF LERTYKKELSE I BORINGER Geofysisk Afdeling Geologisk Institut Aarhus Universitet STRUKTUREL SÅRBARHEDSKORTLÆGNING - VURDERING AF LERTYKKELSE I BORINGER November 2005 INDHOLD FORORD (1) BAGGRUND (2) Lerindhold, geofysik og sårbarhed

Læs mere

Sammentolkning af data i den geofysiske kortlægning.

Sammentolkning af data i den geofysiske kortlægning. Sammentolkning af data i den geofysiske kortlægning. Verner H. Søndergaard De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland Klima- og Energiministeriet 1 Disposition Geofysiske metoder i Sammentolkning

Læs mere

ÅBRINKEN I SØRVAD BYGGEMODNING ORIENTERENDE GEOTEKNISK UNDERSØGELSE

ÅBRINKEN I SØRVAD BYGGEMODNING ORIENTERENDE GEOTEKNISK UNDERSØGELSE Til Herning Kommune Dokumenttype Orienterende geoteknisk rapport nr. 1 Sagsnr. 1100003346 Dato 2013-01-31 ÅBRINKEN I SØRVAD BYGGEMODNING ORIENTERENDE GEOTEKNISK UNDERSØGELSE ÅBRINKEN I SØRVAD ORIENTERENDE

Læs mere

MILJØCENTER ÅRHUS UNDERSØGELSESBORINGER LINDVED. Rekvirent. Miljøcenter Århus att. Ole Dyrsø Jensen Lyseng Allé 1 8270 Højbjerg. oldje@mim.aar.

MILJØCENTER ÅRHUS UNDERSØGELSESBORINGER LINDVED. Rekvirent. Miljøcenter Århus att. Ole Dyrsø Jensen Lyseng Allé 1 8270 Højbjerg. oldje@mim.aar. MILJØCENTER ÅRHUS UNDERSØGELSESBORINGER LINDVED Rekvirent Miljøcenter Århus att. Ole Dyrsø Jensen Lyseng Allé 1 8270 Højbjerg oldje@mim.aar.dk Rådgiver Orbicon Leif Hansen A/S Jens Juuls Vej 16 8260 Viby

Læs mere

RÅSTOFKORTLÆGNING RAPPORT NR. 1-2011 SAND, GRUS, STEN. Kr. Hyllinge, Lejre Kommune

RÅSTOFKORTLÆGNING RAPPORT NR. 1-2011 SAND, GRUS, STEN. Kr. Hyllinge, Lejre Kommune RÅSTOFKORTLÆGNING RAPPORT NR. 1-2011 SAND, GRUS, STEN Kr. Hyllinge, Lejre Kommune Udgiver: Afdeling: Region Sjælland Alleen 15 4180 Sorø Regional Udvikling Udgivelsesår: 2011 Titel: Råstofkortlægning,

Læs mere

Brugen af seismik og logs i den geologiske modellering

Brugen af seismik og logs i den geologiske modellering Brugen af seismik og logs i den geologiske modellering Med fokus på: Tolkningsmuligheder af dybereliggende geologiske enheder. Detaljeringsgrad og datatæthed Margrethe Kristensen GEUS Brugen af seismik

Læs mere

Ny detaljeret fladekortlægning af øvre jordlag i forbindelse med projektering af klimatilpasningstiltag

Ny detaljeret fladekortlægning af øvre jordlag i forbindelse med projektering af klimatilpasningstiltag Ny detaljeret fladekortlægning af øvre jordlag i forbindelse med projektering af klimatilpasningstiltag Michael Rosenberg, Århus Vand Peter Thomsen, Rambøll Agenda Introduktion Geofysisk kortlægning Cases

Læs mere

Bilag 1. Nabovarmeprojekt i Solrød Geologisk Undersøgelse. Paul Thorn (RUC).

Bilag 1. Nabovarmeprojekt i Solrød Geologisk Undersøgelse. Paul Thorn (RUC). Opstartsrapport ForskEl projekt nr. 10688 Oktober 2011 Nabovarme med varmepumpe i Solrød Kommune - Bilag 1 Bilag 1. Nabovarmeprojekt i Solrød Geologisk Undersøgelse. Paul Thorn (RUC). Som en del af det

Læs mere

DETALJERET KORTLÆGNING AF ØVRE JORDLAG DualEM-421s til detaljeret kortlægning af de øverste 5-10 meter

DETALJERET KORTLÆGNING AF ØVRE JORDLAG DualEM-421s til detaljeret kortlægning af de øverste 5-10 meter DETALJERET KORTLÆGNING AF ØVRE JORDLAG DualEM-421s til detaljeret kortlægning af de øverste 5-10 meter Med baggrund i øget efterspørgsel efter en geofysisk metode, optimeret til detaljeret kortlægning

Læs mere

GEOTEKNISK UNDERSØGELSE NR. 1

GEOTEKNISK UNDERSØGELSE NR. 1 GEOTEKNISK UNDERSØGELSE NR. 1 Assens Sukkerfabrik, Matrikel 89i, 56 Assens Dato: 25. september 2017 DMR-sagsnr.: 2017-1434 Version: 1 Geoteknik - Din rådgiver gør en forskel Ry 86 95 06 55 Slagelse 58

Læs mere

Kortlægning af Danienkalk/Selandien ved Nyborg og Odense

Kortlægning af Danienkalk/Selandien ved Nyborg og Odense GEUS Workshop Kortlægning af kalkmagasiner Kortlægning af Danienkalk/Selandien ved Nyborg og Odense Geolog Peter Sandersen Hydrogeolog Susie Mielby, GEUS 1 Disposition Kortlægning af Danienkalk/Selandien

Læs mere

NOTAT. Forudsætninger for fravælgelse af LAR-metoden nedsivning. Indhold

NOTAT. Forudsætninger for fravælgelse af LAR-metoden nedsivning. Indhold NOTAT Forudsætninger for fravælgelse af LAR-metoden nedsivning Projekt LAR-katalog Aarhus Kommune Kunde Aarhus Kommune, Natur og Miljø, Teknik og Miljø Notat nr. 1, rev. 3 Dato 2011-06-30 Til Fra Kopi

Læs mere

STORE BREDLUND, UDLÆG TIL RÅSTOFPLAN 2016 Råstofindvindingens påvirkning på grundvand 1 POTENTIALEFORHOLD VED STORE BREDLUND

STORE BREDLUND, UDLÆG TIL RÅSTOFPLAN 2016 Råstofindvindingens påvirkning på grundvand 1 POTENTIALEFORHOLD VED STORE BREDLUND Notat STORE BREDLUND, UDLÆG TIL RÅSTOFPLAN 2016 Råstofindvindingens påvirkning på grundvand INDHOLD 25. marts 2015 Projekt nr. 220227 Dokument nr. 1215365374 Version 1 Udarbejdet af MDO Kontrolleret af

Læs mere

Notat. Hydrogeologiske vurderinger 1 INDLEDNING. UDKAST Frederikshavn Vand A/S ÅSTED KILDEPLADS - FORNYELSE AF 6 INDVINDINGSBORINGER VED LINDET.

Notat. Hydrogeologiske vurderinger 1 INDLEDNING. UDKAST Frederikshavn Vand A/S ÅSTED KILDEPLADS - FORNYELSE AF 6 INDVINDINGSBORINGER VED LINDET. Notat UDKAST Frederikshavn Vand A/S ÅSTED KILDEPLADS - FORNYELSE AF 6 INDVINDINGSBORINGER VED LINDET. Hydrogeologiske vurderinger 16. januar 2012 Projekt nr. 206383 Udarbejdet af HEC Kontrolleret af JAK

Læs mere

DATABLAD - BARSØ VANDVÆRK

DATABLAD - BARSØ VANDVÆRK Aabenraa Kommune Steen Thomsen 2014.07.31 1 Bilag nr. 1 DATABLAD - BARSØ VANDVÆRK Generelle forhold Barsø Vandværk er et alment vandværk i Aabenraa Kommune. Vandværket er beliggende centralt på Barsø (fig.

Læs mere

GROBSHULEVEJ, ODDER OMFARTSVEJ

GROBSHULEVEJ, ODDER OMFARTSVEJ OKTOBER 0 ODDER KOMMUNE GROBSHULEVEJ, ODDER OMFARTSVEJ GEOTEKNISK DATARAPPORT ADRESSE COI A/S Parallelvej 800 Kongens Lyngby TLF 6 0 00 00 FAX 6 0 99 99 cowi.dk OKTOBER 0 ODDER KOMMUNE GROBSHULEVEJ, ODDER

Læs mere

RÅSTOFKORTLÆGNING RAPPORT NR SAND, GRUS, STEN. Tune, Greve Kommune

RÅSTOFKORTLÆGNING RAPPORT NR SAND, GRUS, STEN. Tune, Greve Kommune RÅSTOFKORTLÆGNING RAPPORT NR. 3-2011 SAND, GRUS, STEN Tune, Greve Kommune Udgiver: Afdeling: Region Sjælland Alleen 15 4180 Sorø Regional Udvikling Udgivelsesår: 2011 Titel: Råstofkortlægning, Rapport

Læs mere

KORTLÆGNING AF NEDSIVNINGSPOTENTIALET I OMRÅDER UDPEGET I KOMMUNERNES LOKALPLANER

KORTLÆGNING AF NEDSIVNINGSPOTENTIALET I OMRÅDER UDPEGET I KOMMUNERNES LOKALPLANER KORTLÆGNING AF NEDSIVNINGSPOTENTIALET I OMRÅDER UDPEGET I KOMMUNERNES LOKALPLANER PETER THOMSEN, CHEFKONSULENT, GEOFYSIKER, VAND OG NATURRESSOURCER MARGRETHE DALSGAARD BONNERUP, INGENIØR, FORSYNING OG

Læs mere

Fravalg af LAR-metoden nedsivning. LAR-metodekatalog

Fravalg af LAR-metoden nedsivning. LAR-metodekatalog Fravalg af LAR-metoden nedsivning LAR-metodekatalog Indholdsfortegnelse 1. FORMÅL... 3 2. FORHOLD HVOR REGNVAND IKKE KAN NEDSIVES LOKALT... 3 2.1 GRUNDVANDSSPEJLET STÅR HØJT... 3 2.2 ØVERSTE LAG ER LER...

Læs mere

OPTIMERING AF GEOLOGISK TOLKNING AF SKYTEM MED SEISMIK OG SSV - CASE LOLLAND

OPTIMERING AF GEOLOGISK TOLKNING AF SKYTEM MED SEISMIK OG SSV - CASE LOLLAND OPTIMERING AF GEOLOGISK TOLKNING AF SKYTEM MED SEISMIK OG SSV - CASE LOLLAND PETER THOMSEN, JOHANNE URUP RAMBØLL FRANK ANDREASEN - NATURSTYRELSEN INDHOLD Baggrund for opdateringen af Lollandsmodellen Problemstillinger

Læs mere

3D Sårbarhedszonering

3D Sårbarhedszonering Projekt: kvalitetsledelsessystem Titel: 3D sårbarhedszonering Udarbejdet af: Rambøll Kvalitetssikret af: AMNIE Godkendt af: JEHAN Dato: 03-02-2017 Version: 1 3D Sårbarhedszonering ANVENDELSE AF 3D TYKKELSER

Læs mere

ERFARINGER MED GEOFYSIK FRA SJÆLLAND OG ØERNE

ERFARINGER MED GEOFYSIK FRA SJÆLLAND OG ØERNE ERFARINGER MED GEOFYSIK FRA SJÆLLAND OG ØERNE Ejner Metodevalg Nielsen Miljøcenter Nykøbing F Saltvandsproblemer Henrik Olsen COWI Forureningsbarriere Geologisk model Stevns indsatsområde 1 ATV - Geofysik

Læs mere

Elektriske modstande for forskellige jordtyper

Elektriske modstande for forskellige jordtyper Elektriske modstande for forskellige jordtyper Hvilken betydning har modstandsvariationerne for de geologiske tolkninger? Peter Sandersen Geological Survey of Denmark and Greenland Ministry of Climate

Læs mere

LUNDEN, BORDING NORD BYGGEMODNING ORIENTERENDE GEOTEKNISK UNDERSØGELSE

LUNDEN, BORDING NORD BYGGEMODNING ORIENTERENDE GEOTEKNISK UNDERSØGELSE Til Ikast-Brande Kommune Dokument rienterende geoteknisk rapport nr. Dato 0-0- LUDE, BRDIG RD BYGGEMDIG RIETEREDE GETEKISK UDERSØGELSE LUDE, BRDIG RD RIETEREDE GETEKISK UDERSØGELSE Revision 0 Dato 0-0-

Læs mere

Indholdsfortegnelse. 2 Kortlægningsmetode

Indholdsfortegnelse. 2 Kortlægningsmetode Roskilde Amt Geofysisk kortlægning i Skovbo Kommune Landbaserede TEM-målinger COWI A/S Parallelvej 2 00 Kongens Lyngby Telefon 45 97 22 11 Telefax 45 97 22 12 www.cowi.dk Indholdsfortegnelse 1 Indledning

Læs mere

Bilag 4. Analyse af højtstående grundvand

Bilag 4. Analyse af højtstående grundvand Bilag 4 Analyse af højtstående grundvand Notat Varde Kommune ANALYSE AF HØJTSTÅENDE GRUNDVAND I VARDE KOMMUNE INDHOLD 13. juni 2014 Projekt nr. 217684 Dokument nr. 1211729289 Version 1 Udarbejdet af JSJ

Læs mere

RÅSTOFKORTLÆGNING RAPPORT NR. 4-2011 SAND, GRUS, STEN. Svogerslev, Roskilde Kommune

RÅSTOFKORTLÆGNING RAPPORT NR. 4-2011 SAND, GRUS, STEN. Svogerslev, Roskilde Kommune RÅSTOFKORTLÆGNING RAPPORT NR. 4-2011 SAND, GRUS, STEN Svogerslev, Roskilde Kommune Udgiver: Afdeling: Region Sjælland Alleen 15 4180 Sorø Regional Udvikling Udgivelsesår: 2011 Titel: Råstofkortlægning,

Læs mere

Geologisk kortlægning

Geologisk kortlægning Lodbjerg - Blåvands Huk December 2001 Kystdirektoratet Trafikministeriet December 2001 Indhold side 1. Indledning 1 2. Geologiske feltundersøgelser 2 3. Resultatet af undersøgelsen 3 4. Det videre forløb

Læs mere

Christian Gadegaard Søndbjerg Strandvej Thyholm

Christian Gadegaard Søndbjerg Strandvej Thyholm Regionshuset Holstebro Miljø Lægårdvej 12R DK-7500 Holstebro Tel. +45 7841 1999 www.jordmidt.dk Christian Gadegaard Søndbjerg Strandvej 24 7790 Thyholm Afslag på ansøgning om dispensation til at tilfører

Læs mere

BYGGEMODNING AF YLLEBJERG, HODSAGER ORIENTERENDE GEOTEKNISK RAPPORT

BYGGEMODNING AF YLLEBJERG, HODSAGER ORIENTERENDE GEOTEKNISK RAPPORT Til Herning Kommune Dokumenttype Rapport Dato November 2010 BYGGEMODNING AF YLLEBJERG, HODSAGER ORIENTERENDE GEOTEKNISK RAPPORT BYGGEMODNING AF YLLEBJERG, HODSAGER ORIENTERENDE GEOTEKNISK RAPPORT Revision

Læs mere

GOI I VÆREBRO INDSATSOMRÅDE

GOI I VÆREBRO INDSATSOMRÅDE GOI I VÆREBRO INDSATSOMRÅDE Sektionsleder Anne Steensen Blicher Orbicon A/S Geofysiker Charlotte Beiter Bomme Geolog Kurt Møller Miljøcenter Roskilde ATV MØDE VINTERMØDE OM JORD- OG GRUNDVANDSFORURENING

Læs mere

MILJØSCREENING HØJE TAASTRUP C

MILJØSCREENING HØJE TAASTRUP C Til Høje-Taastrup Kommune Dokumenttype Notat Dato Juni, 2017 MILJØSCREENING HØJE TAASTRUP C MILJØSCREENING HØJE TAASTRUP C Revision 1 Dato 2017-06-29 Udarbejdet af Johanne Urup (JNU) Kontrolleret af Line

Læs mere

Web-baseret værktøj til vurdering af jordens varmeledningsevne. -ved etablering af nye anlæg

Web-baseret værktøj til vurdering af jordens varmeledningsevne. -ved etablering af nye anlæg Web-baseret værktøj til vurdering af jordens varmeledningsevne -ved etablering af nye anlæg Claus Ditlefsen, Inga Sørensen*, Morten Slot & Martin Hansen De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark

Læs mere

Geoteknisk Forundersøgelse

Geoteknisk Forundersøgelse Entreprise Geoteknisk Forundersøgelse Denne del dækker over de geotekniske forhold ved Kennedy Arkaden. Herunder behandlingen af den geotekniske rapport og den foreliggende geotekniske rapport. I afsnittet

Læs mere

Natur- og Miljøklagenævnet Rentemestervej 8 2400 København NV nmkn@nmkn.dk

Natur- og Miljøklagenævnet Rentemestervej 8 2400 København NV nmkn@nmkn.dk Natur- og Miljøklagenævnet Rentemestervej 8 2400 København NV nmkn@nmkn.dk Dato Klage over fredning ved Gl. Lejre og Ledreborg Allé FS 32/2012 Region Sjælland ønsker at indbringe Fredningsnævnet for Østsjællands

Læs mere

Metoden og KS af kortlægning af redoxgrænsen og beregning af tykkelsen af reduceret ler

Metoden og KS af kortlægning af redoxgrænsen og beregning af tykkelsen af reduceret ler Projekt: Opgavebeskrivelse Titel: Metoden og KS af kortlægning af redoxgræsen og beregning af tykkelsen af reduceret ler Udarbejdet af: Rambøll Kvalitetssikret af: SVANA Godkendt af: NALJE Dato: 01-02-2017

Læs mere

Bilag 1. Tilbudsliste. Anvend regnearket: Bilag1_Tilbudsliste.xlsx

Bilag 1. Tilbudsliste. Anvend regnearket: Bilag1_Tilbudsliste.xlsx Bilag 1 Tilbudsliste Anvend regnearket: Bilag1_Tilbudsliste.xlsx Bilag 1 Tilbudsliste Opgavetype Forventet andel (af antal) pris (uden moms) vægtet pris >44 boringer,2 15-44 boringer,4 3-14 boringer,3

Læs mere

SAND & GRUS NR. 7 2010. Silkeborg Kommune og Ikast-Brande Kommune RÅSTOFKORTLÆGNING. Region Midtjylland Regional Udvikling.

SAND & GRUS NR. 7 2010. Silkeborg Kommune og Ikast-Brande Kommune RÅSTOFKORTLÆGNING. Region Midtjylland Regional Udvikling. SAND & GRUS Lille Hjøllund Silkeborg Kommune og Ikast-Brande Kommune RÅSTOFKORTLÆGNING NR. 7 2010 Region Midtjylland Regional Udvikling Jord og Råstoffer Udgiver: Afdeling: Region Midtjylland Skottenborg

Læs mere

Notat. Skørping Vandværk I/S SKØRPING VANDVÆRK. HYDROGEOLOGISK VURDERING VED HANEHØJ KILDEPLADS INDHOLD 1 INDLEDNING...2

Notat. Skørping Vandværk I/S SKØRPING VANDVÆRK. HYDROGEOLOGISK VURDERING VED HANEHØJ KILDEPLADS INDHOLD 1 INDLEDNING...2 Notat Skørping Vandværk I/S SKØRPING VANDVÆRK. HYDROGEOLOGISK VURDERING VED HANEHØJ KILDEPLADS 20. december 2012 Projekt nr. 211702 Dokument nr. 125930520 Version 1 Udarbejdet af NCL Kontrolleret af AWV

Læs mere

Århus Havn er hovedsagelig anlagt ved opfyldning af et tidligere havdækket område i kombination med uddybning for havnebassinerne.

Århus Havn er hovedsagelig anlagt ved opfyldning af et tidligere havdækket område i kombination med uddybning for havnebassinerne. Søvindmergel Nik Okkels GEO, Danmark, nio@geo.dk Karsten Juul GEO, Danmark, knj@geo.dk Abstract: Søvindmergel er en meget fed, sprækket tertiær ler med et plasticitetsindeks, der varierer mellem 50 og

Læs mere

UDGÅRDSVEJ - SKIBBILD BYGGEMODNING GEOTEKNISK RAPPORT

UDGÅRDSVEJ - SKIBBILD BYGGEMODNING GEOTEKNISK RAPPORT Til Herning Kommune Dokumenttype Rapport Dato November 0 UDGÅRDSVEJ - SKIBBILD BYGGEMODNING GEOTEKNISK RAPPORT UDGÅRDSVEJ - SKIBBILD GEOTEKNISK RAPPORT Revision 0 Dato 0-- Udarbejdet af Anja Holm Tygesen

Læs mere

LOKALITETSKORTLÆGNINGER AF SKOVREJSNINGSOMRÅDER VED NAKSKOV, NÆSTVED OG RINGE

LOKALITETSKORTLÆGNINGER AF SKOVREJSNINGSOMRÅDER VED NAKSKOV, NÆSTVED OG RINGE LOKALITETSKORTLÆGNINGER AF SKOVREJSNINGSOMRÅDER VED NAKSKOV, NÆSTVED OG RINGE MOGENS H. GREVE OG STIG RASMUSSEN DCA RAPPORT NR. 047 SEPTEMBER 2014 AU AARHUS UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER

Læs mere

KALKEN i AALBORG-OMRÅDET

KALKEN i AALBORG-OMRÅDET KALKEN i AALBORG-OMRÅDET Seniorprojektleder Jan Jul Christensen COWI A/S Civilingeniør Per Grønvald Aalborg Kommune, Vandforsyningen ATV MØDE KALK PÅ TVÆRS SCHÆFFERGÅRDEN 8 november 2006 KALKEN I AALBORG-OMRÅDET

Læs mere

Grundvandsmodel for infiltrationsbassin ved Resendalvej

Grundvandsmodel for infiltrationsbassin ved Resendalvej Grundvandsmodel for infiltrationsbassin ved Resendalvej Figur 1 2/7 Modelområde samt beregnet grundvandspotentiale Modelområdet måler 650 x 700 m Der er tale om en kombination af en stationær og en dynamisk

Læs mere

LOLLANDS-MODELLEN UDFORDRINGER OG MULIGHEDER I BL.A. ANVENDELSEN AF SSV 2011/05/03 GERDA-MØDE

LOLLANDS-MODELLEN UDFORDRINGER OG MULIGHEDER I BL.A. ANVENDELSEN AF SSV 2011/05/03 GERDA-MØDE LOLLANDS-MODELLEN UDFORDRINGER OG MULIGHEDER I BL.A. ANVENDELSEN AF SSV INDHOLD Baggrund for opdateringen af Lollandsmodellen Problemstillinger SSV-beregningen fra Lolland Introduktion til SSV-metoden

Læs mere