Tilsynsrapport. Institutionens navn: Adresse: Børnehuset Skamby: Torupvej 51, Normeret børnetal:

Transkript

1 Tilsynsrapport Institutionens navn: Distrikt Søndersø Adresse: Børnehuset Skamby: Torupvej 51, 5485 Skamby. Børnehuset Mælkevejen: Mejerivej 10, 5471 Søndersø. Børnehuset Birkemose og afd. Tigerhuset: Nordmarksvej 8, 5471 Søndersø. Normeret børnetal: Børnehuset Nordmark: Ullerupvænget 10, 5471 Søndersø. Børnehuset Skamby: Børnehuset Mælkevejen: 24 vuggestuebørn 32 børnehavebørn Børnehuset Birkemose: 55 børnehavebørn Afd. Tigerhuset: 6 12 børn Børnehuset Nordmark: 60 børnehavebørn Dato for tilsynsbesøget: Børnehuset Skamby: d. 24. nov Deltagere fra forvaltningen: Børnehuset Mælkevejen: d. 24. nov Børnehuset Birkemose og afd. Tigerhuset: d. 4. dec Børnehuset Nordmark: 16. dec Sisse Dohrmann, Læringskonsulent. Deltagere fra institutionen: Leder Medarbejder repræsentant Børnehuset Skamby: teamleder Henriette Andersen og pædagog Susanne Sievers. Børnehuset Mælkevejen: pædagogisk leder Pia Malling og pædagog Thomas Outze Børnehuset Birkemose: Teamleder Lise Zobbe 1

2 Terkelsen og pædagog Ann Britt Pedersen Afd. Tigerhuset: afdelingsleder Benedicte Helweg, pædagog Anne Clement. Børnehuset Nordmark: pædagogisk teamleder Laila Christensen og pædagog Tina Marnil Drøftelse af daginstitutionens pædagogiske læreplan, herunder mål, evalueringspraksis, dokumentationspraksis samt udviklingsplan. Konklusion Skamby I 2014 deltog Børnehuset Skamby i pilotprojektet Fremtidens Dagtilbud. Efterfølgende var børnehuset ikke blandt de tilfældige udvalgte dagtilbud som skulle indgå i det efterfølgende forskningsprojekt. Da pilotprojektets struktur og metoder gav god mening for både ledelsen og medarbejdere valgte børnehuset at implementere nogle af de metoder som pilotprojektet gav viden om, herunder: strukturen med mindre børnegrupper 2x ½ time ugentligt m. planlagte aktiviteter (mål) Fokus på sammensætningen af børnegrupperne, - hvor er deres styrker og udfordringer. OBS: Der evalueres ud fra barnets deltagelse og ikke på specifikke udvalgte læringsmål. Børnehuset har ikke modtaget kompetenceudvikling i forhold til arbejdet med FD basis og har dermed ikke det fulde kendskab til den baggrundsviden/teori der er i forhold til de anvendte metoder. Fremadrette vil børnehuset arbejde med større fokus på systematik, læringsmål og eksplicit læring. Fokus på feedback til børnene - hvad er det I har lært? Der er en god struktur for at sikre vidensdeling og en høj prioritering af fællesrefleksion på personalemøderne. Der er fokus på: observationer på det enkelte barn el. børnegruppen. 2

3 at sikre, at de medarbejdere som ikke indgår i de mindre grupper får viden om børnene og det der arbejdes med på gruppen med det formål, at øvrige medarbejdere kan støtte op om barnet i andre sammenhænge. Mælkevejen Arbejdet med Fremtidens Dagtilbud er udfordret pga. sygefravær. Der arbejdes med den struktur som FD har og der ses en effekt ved at børnene profiterer af de aktiviteter som er sat i gang. Systematikken med refleksioner er udfordret pga. manglende tid. Der savnes tydeligere rammer og forventningsafstemning i forhold til de arbejdsopgaver der skal løses og tiden til det. På et fælles personalemøde i januar 2016 bliver de pædagogiske læreplaner taget op med henblik på den fremtidige: Struktur Systematik Læringsmiljøer rammerne Organisering Ansvar og forventninger Evaluering. Vi tager det med som virker godt i FD herunder særligt fokus på at blive skarpe på læringsmålene. Nordmark Pædagogisk læreplan er indeholdt i Fremtidens Dagtilbud. Der arbejdes 2 x ½ time i FD grupper (fast plan) Efter hver periode reflekteres der i små grupper eller samlet på personalemøde (5 personaler) Ud fra bl.a. disse refleksioner samt praksis har børnehusets medarbejdere prøvet forskellige måder af mht. at arbejde i FD grupper samt testningen. Medarbejderne benytter sig af den måde FD er bygget op på, hvor man systematisk kommer omkring tema, læringsmål mm. Og i den forbindelse blevet langt mere bevidste omkring børns læring. Birkemose 3

4 Birkemose deltager i Fremtidens Dagtilbud. Projektet har medvirket til en bedre planlægning, gennemførelse af målrettede aktiviteter og evaluering. Der anvendes de læringsmål der er i planlægningsredskabet. De gældende principper inddrages i dagligdagens aktiviteter. Der er refleksion på tværs af huset for at finde relevante aktiviteter, som kan understøtte de forskellige læringsmål. Den fælles refleksion og dialog omkring barnets læringsmål giver medarbejderne en øget faglig bevidsthed. Teamlederen oplever, at medarbejderne har fået et fagligt løft større bevidsthed. Systematikken i FD hjælper til fastholdelse i en positiv udvikling v. både børn og medarbejdere. FD har medvirket til en kulturforandring i tilgangen til pædagogisk praksis. Vores tavse viden bliver italesat og delt Forældrene oplever større grad af synlighed i forhold til børnehuset pædagogiske praksis øget dokumentation og vidensdeling med forældre. Procesplanen er tilgængelig på info- tavlen i børnehuset. Refleksion af FD: Det sjove og det vigtige er medarbejdernes opfattelse af FD. I opstarten var det drøjt og træls, - i dag er der styr på alle elementerne (principper, læringsmål, systematik og evalueringer) alting er blevet sammenflettet og giver mening i forhold til barnet/børnegruppens læring og trivsel. OBS. Fælles refleksion. Fremadrettet skal vi blive bedre til at have fokus på barnets næste udviklingstrin sikre tilpas med udfordringer i forhold til barnets læring. Praktisk: forskellige ansvarsopgaver er fordelt på forskellige medarbejdere. Tigerhuset: Der er ikke en fastlagt plan for de pædagogiske læreplaner men der udarbejdes individuelle handleplaner, hvori de pædagogiske læreplaner indgår i det omfang det giver mening for barnet. Tigerhuset har 2 børn som deltager i en FD gruppe i afd. Birkemose. Børnene er kommende skolebørn og er 2 x1/2 time ugentligt tilknyttet en gruppe for de yngste børn i afd. Birkemose. Børnenes udbytte er svingende, men der ses en lille positiv udvikling. 4

5 Fokus på: en fast struktur, se hvad barnet er optaget af og hvordan barnet har det. dialogen/samarbejdet med forældrene så indsats i forhold til barnets udvikling samstemmes hvor bygges der på. barnets leg, barnets eget initiativ og den frie leg. For at børnene kan blive så selvhjulpne som muligt arbejdes der med færdighedsindlæring f.eks. lære at tage tøj af og på mm. Der arbejdes i forhold til at finde gode hverdagsstrategier som virker for barnet samt familien. Der foretages løbende justeringer af indsats med bagrund i fælles refleksioner af barnets læring og trivsel (SMITTEMODEL) Beslutning Fælles pædagogisk læreplan for distrikt Søndersø. Den pædagogiske læreplan skal udarbejdes i 2016 og vil blive drøftet ved det dialogiske tilsyn i Drøftelse af daginstitutionens arbejde med udsatte børn og familier samt med børn af anden etnisk oprindelse end dansk. Konklusion Skamby Der er børn i forskellige udsatte positioner. For at sikre en tidlig og forebyggende indsats i forhold til barnets udsathed indhentes der viden og sparring ved distriktsteamet og der benyttes konsultativ bistand. Flersprogede børn: Der er etableret familieklasse som både inviterer flersprogede børn og deres forældre ind samt børn og deres forældre hvor der er sproglige udfordringer i modersmålssproget dansk. Familieklasse forløbene planlægges i intervaller, - næste gang der inviteres til familieklasseforløb vil blive i foråret Børnehuset har positive erfaringer med arbejdet i familieklassen. Der ses en god effekt af indsatsen og forældrene udtrykker tilfredshed med tilbuddet. Planlægningen i forhold til afholdelse af familieklasse sker i en tæt dialog med forældrene, for at sikre, at de har mulighed for at deltage. 5

6 Børnehuset benytter sidemandsoplæring, således at kollegaer kan overtage familieklassen ved tovholders fravær. Der aflyses sjældent planlagte forløb. Mælkevejen Der er børn i forskellige udsatte positioner. Mælkevejen er et hus med stor diversitet i forældregruppen. Samarbejdet m. forældrene prioriteres højt og der gøres brug af konsultativ bistand / distriktsteamet for at sikre en god og helhedsorienteret indsats. Erfaringerne fra FD herunder struktur, systematik og målrettede læringsmål har medvirket til et øget kendskab til det enkelt barns udvikling. Det er et stort ønske, at sikre og prioritere arbejdet med børnene i de mindre grupper. Pt. er det svært at nå alle børn (de små grupper nås ikke pga. manglende stabilitet i medarbejdergruppen) Fokus på de fysiske rammer den 3. pædagog. Drøftelse af perspektiver, - oplevelser af rummenes anvendelse og hvordan børnene bruger rummene. Der er behov for at drøfte rummenes fremadrettede formål i forhold til børnenes læring og trivsel. Der er mange flersprogede børn i Mælkevejen. Der har tidligere været tilbud til flersprogede børn og deres forældre om familieklasseforløb, - dette er pt. sat i bero. Der er fokus på at sikre en solid indsats i forhold til alle børns sprog, - her med en skærpet opmærksomhed på, at det er i hverdagens relationelle møde at sproget skal udvikles OBS. fælles drøftelse: Hvordan kan børnehuset gøre det så godt som muligt, - sikre at forældre og medarbejdere får snakket sammen og der er systematik i forhold til indsats og opfølgning (rettidig omhu i forhold til tidlig indsats) OBS: Der er udfordringer i forhold til flersprogede børn af familiesammenførte familier. Vilkårene for barnet er ikke optimale for 6

7 barnets trivsel og læring. Børnene har meget lange dage pga. forældrene skal i skole umiddelbart efter ankomst til Danmark. Der mangler muligheder for, at forældrene kan give deres barn en god opstart/indkøring i dagtilbud. Nordmark I FD udvidet forældresamarbejde arbejdes der med 2. sproglige familier og børn med særlige udfordringer. Syriske familier (flygtninge) skal der etableres legegrupper for. Derudover statusmøder med tolk. Samarbejde med PPR konsultativt samt vejledende pædagog i huset (indstilling på barn). Ved konsultativt bistand, opfordre vi forældrene til at være med, så vi får den samme viden og derudfra kan handleplan (smtte) udarbejdes. Vi benytter os af distriktsteam møderne når det er nødvendigt. Birkemose: Der er en overrepræsentation af ressourcestærke forældre. FD hjælper med at sikre en tidlig indsats f.eks. de mindre grupper gør det muligt at spotte forskellige grader af udsathed og dermed sikre en indsats i samarbejde med forældrene, distriktsteamet samt tværfaglig sparring v. konsultativ bistand. Beslutning Orientering v. distriktslederen: Der arbejdes hen imod at distriktsteamet skal komme ud i de enkelte børnehuse. Fremadrettet vil det være hver anden måned suppleret med konsultativ bistand. Der aftales at der fremover ved opstart af flersprogede børn og forældre, - så indkaldes der bistand ved tolk (dette kan også være brug af teletolk). Drøftelse af daginstitutionens arbejde med børnemiljøvurderingerne. 7

8 Konklusion Skamby Der anvendes materiale fra DCUM. Alle børn 4-6 år deltager i en undersøgelse 2 gange om året. Medarbejderne har fælles refleksion over børnenes svar, - hvad har undersøgelsen givet anledning til. Der udarbejdes handleplaner i forhold til de områder hvor der ses et behov for at ændre praksis. F.eks. fortællingen om det enkelte barn, - fokus på hvordan barnet positioneres i børnegruppen. Fokus på børnenes stærke sider, - italesættelse af deres styrker. På info -tavlen fremgår det hvilket fokus der er sat i forhold til BMV. Mælkevejen Der arbejdes ikke systematisk med BMV og den indgår ikke i de pædagogiske læreplaner på et bevidst og italesat niveau. - Gennem fællesrefleksion på tilsynet fremgår det, at der er tiltag og handling i forhold til børnemiljøet (dog ikke så bevidst). F.eks. arbejdes der med en drengegruppe hvor emnet er venskaber. Der har tidligere været mange konflikter i drengegruppen. Der er udarbejdet en SMITTE på de strukturerede og frie lege i forhold til den specifikke gruppe. Målet med indsatsen var, at give drengegruppen kendskab til hinandens grænser, kunne sige fra på en hensigtsmæssig måde og accept. BMV skal indgå i de pædagogiske læreplaner. Nordmark Fremtidens Dagtilbud lægger op til øget bevidsthed omkring børnenes lærings- og udviklingsmiljøer både ude og inde. Medarbejderne er opmærksomme på, at have et rent legemiljø f.eks. rene gulve hvor der kan leges (medarbejdere og forældre anvender blå futter når man kommer udefra og går ind i børnehuset ) Nordmark er i gang med at ny-indrette børnehuset bl.a. med dialogisk læseoase. Ved FD grupper samt i fordybelsesoaserne arbejdes der i mindre grupper, hvormed støjen begrænses. 8

9 Børn/børnegrupperne tages op ved p-møde, således at alle medarbejderes refleksioner/perspektiver bidrager til en øget bevidsthed om det enkelte barn/børnegrupperne. Birkemose Arbejdet i de mindre grupper giver større mulighed for at have fingeren på pulsen i forhold til indsats men også i forhold til at sikre et godt læringsmiljø for barnet herunder fokus på barn/barn samt barn/voksen relationer. De små grupper sammensættes efter nærmeste udviklingszone/alder, men også i forhold til hvordan børnene indbyrdes kan understøtte hinanden styrker og svagheder. Der er fokus på, at sikre, at alle børn oplever at have venner venner er det vigtigste i forhold til en god trivsel. Børnehuset er DGI certificeret, men ønsker ikke længere at opretholde denne profil. Børnehuset oplever, at kompetenceudviklingen i forhold til opretholdelse af profilen er mangelfuld der savnes mere teori. Børnehusets ønske om ændret profil drøftes nærmere med distriktslederen. Beslutning Tigerhuset De fysiske rammer skal være enkle for at skabe ro hos barnet dvs. der må ikke hænges for mange ting op på væggene, vinduerne mm. Børnene har svært ved at bearbejde de mange sanseindtryk. Der anvendes flytbare skillevægge for at minimerer de mange sanseindtryk. Der anvendes forskellige hjælperedskaber i forhold til at understøtte og stimulere det enkelte barns læring og udvikling. Der er et godt forældresamarbejde hvor der sættes fælles fokus på barnets udvikling, læring og trivsel. Ved behov låner forældrene forskellige redskaber med hjem som er relevante i forhold til barnet. I samarbejdet med forældrene er der fokus på, at lade forældrene være forældre og ikke behandlere. Medarbejderne tager ud i barnets hjem og hjælper forældrene med, at få lavet en struktur som passer til barnets behov. Der skal rettes opmærksomhed på børnemiljøet i forbindelse med børns trivsel og læring. Børnemiljøet skal indgå i de pædagogiske læreplaner således at børnemiljøet ikke forstås isoleret fra dagtilbuddets arbejde med børns 9

10 læring, men at de to dele betragtes som og forstås i tæt sammenhæng. Drøftelse af daginstitutionens resultater og afledte handleplaner vedrørende sprogvurderinger af treårige. Konklusion Skamby Sprogpædagogen er ansvarlig for at sprogvurderer alle børn ml. 2,10 og 3,4 år. Børn som er i fokuseret el. særlig indsats drøftes med tale- og høre konsulenten og der udarbejdes en fælles handleplan. Sprog-torsdag (nyt tiltag): børnene er inddelt ud fra deres sproglige udfordringer. Alle medarbejdere har en gruppe børn i en periode på 4 uger hvor der arbejdes målrettet med dialogisk læsning, udtale, ordforråd og mundmotorik. Medarbejderne skifter derefter gruppe for at få kendskab til de forskellige indsatser/ viden. Børnene bliver i deres gruppe, men arbejder med nye områder. Gruppestørrelsen er på 4-5 børn. Forløbet er startet omkring 1. november og der evalueres efter 4 mdr. Hver medarbejder laver en skriftlig evaluering efter hver aktivitet egen refleksion. Tale og hørekonsulenten er ind over 50 % af børnene i forhold til udtale, ordforråd og stammen. Der opleves mange børn med suttemund. Der ses en tendens v. forældrene at de giver barnet sutten straks de henter forældrene. Tale og hørekonsulenten sender materiale som kan benyttes informativt til forældrene. Fremadrettet fokus: at dialogen bliver mere stringent. Mælkevejen Fremadrettet vil der være flere sprogansvarlige. Fokus på sprogmiljøet. Hvad er kvaliteten i mødet med børnene? Fokus på dialog med høj kvalitet hvad indebærer det?. Der arbejdes med dialogisk læsning i store og mellemgruppen. Vuggestuen arbejder med billedbøger. Nordmark 10

11 Sprogvurderingerne er indeholdt i Fremtidens Dagtilbud. Der er generelt meget fokus på den sproglige udvikling medarbejderne benytter sig i praksis af sprogpakkens materiale. Der udarbejdes SMITTE på de børn som v. sprogvurderinger er i fokuseret eller særlig indsats. Der er et konstruktivt samarbejde med tale og hørekonsulenten. Medarbejderne har oplevet, at sprogvurderingen for enkelte treårige børn ikke kunne genereres pga. manglende data. Det er en udfordring idet der nu går et halvt år inden en ny sprogvurdering kan fortages (pga. FD et vilkår der er pt.) Beslutning Birkemose Der er pt. ikke flersprogede børn i Birkemose børnehave. Der er børn som sprogmæssigt har nogle udfordringer. Der er fokus på sprogmiljøet og der udføres systematisk sprogvurdering på alle børn ml. 2,10 og 3,4 år. Børn som ligger i fokuseret indsats kommer i mindre sproggrupper. Der samarbejdes med tale - og høre konsulenten i det omfang der er behov. Børnehusets sproglige vejleder har fokus på, at alle kollegaer kender til de 10 hverdags sprogstrategier og at de anvendes i praksis. - Drøftelse af daginstitutionens arbejde med forhold vedrørende hygiejne og sundhed. Konklusion Skamby Projekt Rene Hænder: Sundhedsplejersken kommer i januar denne gang i forhold til at vejlede forældrene. Der er indkøbt sprit og håndfrie dispenser. Medarbejderne er rollemodeller, går foran, viser og støtter børnene i en god hygiejne. Der er investeret i en lille lyskasse (MBV) som kan vise om man har vasket hænderne godt nok. MBVén viser f.eks. at alle børnene vasker hænder efter toiletbesøg. Der har været børnesår og diarre, - der er skærpet fokus på at spritte 11

12 ekstra af i disse perioder. Kost: der serveres en sund morgenmad, forældrene har frugt med og børnene får sunde madpakker med. Eftermiddagsmaden står børnehaven for. Det kan være forskellige former for bålmad, grovboller, spaghetti med kødsovs, kartofler, suppe mm. Der tilstræbes at børnene får fisk en gang i ugen. Nordmark Der er fokus på håndhygiejne. Vi har fokus på håndvask før spisning og efter toiletbesøg, hoste ned i arm, gøre børnene opmærksomme på evt. snotnæser, der skal tørres. Med sundhedsplejerskens projekt Rene hænder er vi blevet endnu mere bevidste omkring hvor vigtigt hygiejne for trivsel, udvikling og sundhed er. Børnene vasker længere hænder end tidligere fokus på vasketeknik. Børnene kigger på billeder som giver en introduktions til korrekt håndvask. Der benyttes sprit, - denne udskiftes til en skrappere type v. maveinfektioner. Der opleves ikke mange syge børn i børnehuset. Kost: Børnehuset serverer kun økologiske fødevare. Nordmark har samarbejde med sygeplejestuderende, hvor de en gang om året kommer i børnehuset og leger hospital. Børnene lærer om deres krop og forhåbentlig kan børnene blive afmystificeret omkring hospitals besøg. Birkemose Der er en generel stor opmærksomhed på hvad det indebærer at opretholde en god hygiejne. Medarbejderne er efter sundhedsplejerskens besøg blevet mere opmærksomme på de mange smitteflader som børn og voksne er i berøring med dagligt. Der benyttes sprit indendørs men ikke på legepladsen. Børnene er blevet mere opmærksomme på hinanden ved f.eks. toiletbesøg, - de husker hinanden på, at der skal vaskes hænder. Børnene er sjældent syge, - der ses ofte sygdom ved opstart i børnehuset. Hos medarbejderne er der ikke nævnelsesværdigt fravær pga. sygdom 12

13 Beslutning Drøftelse af kompetenceudvikling af medarbejdergruppen i forhold til daginstitutionens evalueringer og mål. Konklusion Skamby 3 medarbejdere på kompetenceudvikling - Tosprogede børns sproglige udvikling. 3 medarbejdere på kompetenceudvikling - Digital læring og brugen af ipads 1 medarbejder på kompetenceudvikling - Praktikvejleder udd. PAU og PÆD. 2 medarbejdere på Grønne spirer kursus Alle medarbejdere har været på Hjertestarter kursus Alle medarbejdere har deltaget i et længerevarende forløb v. Bo Staal Personaleudvikling og Effektivisering STYRK SPROG konferencedage. Alle medarbejdere deltager i det 4 årige Program for læringsledelse. Mælkevejen 1 medarbejder på kompetenceudvikling Diplom udsatte børn og unge. 4 medarbejdere på kompetenceudvikling - Tosprogede børns sproglige udvikling. Alle medarbejdere deltager i forskningsprojektet Fremtidens Dagtilbud. Alle medarbejdere deltager i det 4 årige Program for læringsledelse. Nordmark 1 medarbejder på kompetenceudvikling i Marte Meo/grundkursus. 1 medarbejder på kompetenceudvikling i Marte Meo - Terapeutuddannelsen. 1 medarbejder på kompetenceudvikling i Sprogpakkens kurser. 1 medarbejder har pr. 1.okt færdiggjort PAU uddannelsen (vedkommende er efterfølgende overflyttet til andet børnehus i distriktet) Alle medarbejdere deltager i forskningsprojektet Fremtidens Dagtilbud. Alle medarbejdere deltager i det 4 årige Program for læringsledelse. Birkemose Alle medarbejdere deltager i forskningsprojektet Fremtidens Dagtilbud. 2 medarbejdere/sprogpædagoger på kompetenceudvikling - Sprogpakken. 13

14 2 medarbejder/sprogpædagoger på kompetenceudvikling i - Tosprogede børns sproglige udvikling. Afholdelse af pædagogisk dag i samarbejde med Tigerhuset temaet var Neuropædagogik. I 2016 kommer der et fremadrettet fokus på dialogisk læsning, implementering af sprogpakken via FD. Beslutning Den samlede ledelse i distrikt Søndersø har været på ledelsesseminar fokus på fælles kurs, koordinering og commitment. Førstehjælp skal genopfriskes (børn og medarbejdere)2016? Drøftelse af medarbejdernes sygefravær. Konklusion Skamby Sygefravær- der er ikke hyppigt fravær. Men der har været noget langtidssygefravær (operationer). Gennemsnit 5 ansatte - I alt 105 sygedage kalenderdage) i 2015 Mælkevejen Fokus på om der er en kultur i forhold til fravær. Børnehuset har gennem flere år haft et markant højt sygefravær. Der tages hånd om det. Der nævnes flere forskellige faktorer som kan være medvirkende til det høje fravær: Husets skiftende varme Medarbejdere der er på arbejde trækker ekstra og skal være meget fleksible v. kollegaers fravær. Udfordrende opgaver manglende tid Smittekilder Børnene sendes syge i vuggestue og børnehave. Mælkevejen har været hårdt ramt pga. meget fravær v. medarbejderne. Det har haft stor betydning i forhold til kerneopgaven, meget vikar. Det begrænser arbejdet med FD. Børnehuset informerer forældrene ud fra sundhedsstyrelsens vejledning og 14

15 der ud over har det været nødvendigt at tage nogle samtaler med nogle forældre som ofte sender deres børn syge af sted i dagtilbud (årsag forældrene er presset pga. arbejde) I forbindelse med det høje sygefravær har trivslen været sat på dagsorden på et personalemøde. Medarbejderne udtrykker frustration over at skulle være ekstra fleksibel i kollegas fravær når det er mere reglen end undtagelsen. Børnehuset har pt. 3 dygtige vikarer tilknyttet det fungerer rimeligt. Gennemsnit 12 ansatte - I alt 286 sygedage (kalenderdage) i 2015 Nordmark Historisk har sygefraværet været højt men pt. er det lavt. Børnehuset er løftet medarbejderne er kommet igennem en drøj periode. Der er blevet taget hånd om sygefraværsmønsteret og over sommeren 2015 ændrede mønsteret sig i positiv retning. Gennemsnit 9 ansatte I alt 53 sygedage (kalenderdage) i 2015 Birkemose Der er ikke nævnelsesværdigt fravær pga. sygdom. Der har været fravær pga. operationer. Gennemsnit 8 ansatte I alt 63 sygedage (kalenderdage) i 2015 Tigerhuset: Der er ikke nævnelsesværdigt fravær. Gennemsnit 6 ansatte i alt 314 sygedage (kalenderdage) i 2015 Beslutning Brug fraværsrapporteringen på intra: Gå ind under følgende overskrift: - Værktøjer - mest for ledere - fraværsrapportering I finder svar bagerst i fraværsrapporteringen vedr. div. spørgsmål herunder f.eks. om barsel tæller som fravær. Til orientering: Barsel tæller ikke som fravær, - heller ikke v. sygdom i 15

16 forbindelse med graviditetsgener. Alle børnehusene anvender proceduren fra fravær til nærvær. Det er vigtigt at der fremadrettet kigges på fravær og dets årsager evt. handleplan for at ændre et evt. mønster. Hvad og hvornår er det nævnelsesværdigt sygefravær? - I forhold til medarbejdere, husets drift, børnene? Gældende for alle børnehusene: der stilles spørgsmål ved rengøringen. Der er ikke sammenhæng i forhold til projekt Rene hænder og lav rengøringsstandard. OBS. dette har indflydelse på sundheden/smitte. Drøftelse af arbejdet med de politiske indsatsområder, udmeldt i årsrapporten. Konklusion Inklusion Skamby Der er fokus på udvidelse af børnenes relations-kreds. Der anvendes observationer som redskab, til at få øje på de små tegn der skal gribes og understøttes så barnet får del i et fællesskab og mulighed for at indgå i positive relationer til andre børn/voksne. Der er fokus på, at alle børn oplever at have gode venskaber. Der udarbejdes et sociometer 2 gange om året. På sigt vil der blive udarbejdet et sociometer i forhold til forældrene, dette for at se om der er en sammenhæng ml. forældre og børns placering (et internt arbejdsredskab) Mælkevejen - Nordmark Fremtidens dagtilbud, Læringsledelse, Den sproglige udvikling Birkemose Fokus på hvornår og hvordan inklusion lykkedes bedst. Strukturen med mindre grupper medvirker til, at alle børn indgår i små læringsfællesskaber. 16

17 Opstart af nye børn sker i en mindre gruppe, hvor børnene har en fast voksen. Der er fokus på tryghed for barnet i mødet med børnehavelivet. De sidste 2 år er der sket en positiv udvikling i forhold til forældreforståelsen af børn med særlige behov. Afdeling Tigerhuset og afdeling Birkemose samarbejder på tværs, - der hvor det er meningsskabende for barnet/børnene. F.eks. er der børn fra Tigerhuset som deltager i de små grupper i afdeling Birkemose. Børnene er blevet gode til at stille spørgsmål til hinandens forskelligheder og dermed får barnet en ny forståelse for det andet barn. Beslutning Tigerhuset Der er fokus på inklusion af alle børn (se beskrivelse af inklusion under Birkemose) Men der er situationer hvor inklusionen er særlig udfordret. Dette ses ved børn som er fysisk voldsomme og hvor medarbejdere må fungerer som en væg, for at sikre at andre børn ikke kommer til skade. Situationer som beskrevet giver utryghed og angst i børnegruppen og udfordrer inklusionen. Drøftelse af arbejdet med de administrative indsatsområder, udmeldt i årsrapporten. Konklusion Distriktsteam og samarbejde: Skamby Samarbejdet med det store distriktsteam fungerer godt. Den konsultative bistand med de tværfaglige konsulenter medvirker til en tidligere og mere målrettet indsats. Den nye struktur fælles distriktsledelse harmonerer godt i forhold til yderligere samarbejde på tværs af børnehusene/skolen i distriktet. Nordmark Børnehuset ser sig selv som en del af et større distriktssamarbejde fra jeg 17

18 til Vi. Der er fokus på at skabe sammenhænge, være åbne og nysgerrige. Pt. er der fokus på at opbygge et konstruktivt samarbejde m. dagplejen. Den nye strukturændring er landet godt og børnehuset er glade ved både det nye team og distriktsledelsen. Børnehuset løser opgaverne bedst muligt, - med god hjælp af det store distriktsteam samt konsultativ bistand. Strukturen og samarbejdet på tværs i distriktets giver god mening. Birkemose Der er et godt samarbejde med distriktsteamet. Distriktsteamet kommer ud i de enkelte børnehuse hver anden måned. Der er et godt samarbejde med de tværfaglige konsulenter og de er let tilgængelige. Samarbejdet betyder hurtig og tidlig indsats. Tilgængeligheden til tværfaglig sparring/bistand betyder at færre sager bringes op i det store distriktsteam. Tigerhuset Samarbejdet på tværs af afd. Birkemose - og Tigerhuset fungerer godt. Der er fokus på fælles refleksion og vidensdeling ved behov. Der er afholdt en fælles pædagogisk dag hvor temaet var Neuropædagogik. Fremadrettet vil læringsledelse være et fælles fokus. Tigerhuset har udover det tværfaglige samarbejde distriktet også samarbejde med OUH og VISO. Beslutning Drøftelse af arbejdet med egne indsatsområder, udmeldt i årsrapporten. Konklusion Egne Indsatsområder udmeldt i årsrapporten 2015: Følgende punkter er ikke drøftet. 18

19 Skamby Den motiverende samtale Marte Meo Digitalisering i børnehøjde Refleksionsteam Skriftlig systematik Videreudvikling af børneintra Mælkevejen At arbejde mere målrettet i forhold til strukturen i FD Tilegne os mere viden end vi i forvejen har, viden om; stimulering af vuggestuebørn Dialogisk læsning Motorisk udvikling Birkemose Styrkelse af inklusion: Barn- barn og barn voksen relationer Nordmark Overgange fælles udviklingsprojekt m. skolen Fremtidens dagtilbud læring og inklusion Kost og Sundhed læring, trivsel og inklusion Beslutning Fremadrettet fælles retning - sparring, videns og kompetencedeling. Drøftelse af andre forhold Konklusion Skamby Børneintra benyttes i stor udtrækning og forældrene udtrykker stor tilfredshed og glæde ved brugen af det. Det er en udvalgt medarbejder som har ansvar for at ligge nyheder, billeder 19

20 og informationer op hver dag. Børneintra er blevet velimplementeret og er en god hjælp i forhold til informationer og kommunikationen med forældrene. Mælkevejen Ny struktur tager tid og der er et trivselstab. Ny ledelse der både skal varetage både børnehus og dagpleje en stor mundfuld og ikke realistisk. Tigerhus Den nye dagtilbudsstruktur har skabt en del usikkerhed - hvad bliver Tigerhusets fremtid. Medarbejderne er gode til at holde et højt fagligt niveau og lader ikke usikkerheden overskygge arbejdet. Usikkerheden omkring Tigerhusets fremtid har medvirket til at medarbejderne er blevet mere skarpe og tydelige på deres egen kunne/faglighed. Beslutning Der er behov for en forventningsafstemning m. forvaltningen i forhold til Tigerhusets fremtidige arbejdsopgaver. Fremadrettet større fokus på fællesskabet ml. speciale og almenområdet. Opprioritering af supervision i forhold til medarbejdere. Forvaltningens opsamlende konklusion på det dialogbaserede tilsynsbesøg Det samlede indtryk Det har været spændende og interessant at besøge alle børnehusene i distrikt Søndersø. Der opleves imødekommende medarbejdere som gerne vil dialogen om de mange tiltag/indsatser som de forskellige børnehuse arbejder med. Der er stor åbenhed, også omkring de ting som udfordrer den pædagogiske praksis herunder: sygefravær, ny dagtilbudsstruktur og nye kollegaer. 3 ud af 4 børnehuse deltager i Fremtidens Dagtilbud og har der igennem kendskab til samt adgang til relevante metoder og redskaber. Det børnehus som ikke har deltaget i Fremtidens Dagtilbud har tidligere været 20

21 pilotinstitution for udvikling af selve forskningsprojektet og har dermed det overordnede kendskab til de anvendte metoder men ikke den teoretiske baggrundsviden her er det vigtigt, at der deles viden i distriktet. Distriktets leder har ved overtagelse af distrikt Søndersø (pr.1. aug.2015) sat en klar og tydelig retning, herunder afholdt et fælles ledelsesseminar for den samlede ledelse af de 4 børnehuse, for at sikre en fremadrettet fælles kurs, koordinering og commitment. Børnehusenes deltagelse i programmet for læringsledelse bidrager til den fælles kurs der skal være fremadrettet. Tak for nogle gode dialoger i de enkelte børnehuse, det har været berigende og givet en god viden om den pædagogiske praksis i distrikt Søndersø. Beslutning fremadrettet Der skal udarbejdes en fælles læreplan for distriktets børnehuse incl. dagplejen. Det skal fremgå af den pædagogiske læreplan, hvordan arbejdet med et godt børnemiljø, hvor det er relevant, integreres i det pædagogiske arbejde. Dvs. tydelighed i forhold til mål, metoder og aktiviteter, som det enkelte børnehus arbejder med for at fremme barnets/børnegruppens læring. Der skal I den pædagogiske læreplan fremgå, om der er bestemte metoder og aktiviteter, der er særligt hensigtsmæssige i forhold til at tilgodese børn med særlige behov med henblik på at inkludere børn med særlige behov i gruppen (Der henvises til dagtilbudsvejledning v. Børne-, Integrations og Soc.min. vejl af 27/2 samt Børne og Unge og Inklusionspolitikken i Nordfyns kommune) Ledelsen bedes i samarbejde med teamledelsen trække en sprogvurderingsrapport halv årligt, - og ud fra det enkelte børnehus` tal sætte nogle klare mål for den sproglige indsats herunder også fokus på et godt sprogmiljø. Inspiration til arbejdet med en fælles læreplan: Børnemiljøet skal kobles ind i læreplanerne, - fokus på det gode læringsmiljø (bevidsthed og handling) 21

22 Opsamlende konklusion Følgende spørgsmål kan være gode at stille ind i arbejdet med læreplanerne: Hvad er det, vi ønsker at barnet skal vide? Hvilke kompetencer og færdigheder ønsker vi, at de skal kunne? Hvilke miljøer/systemer har vi etableret for at sikre optimal læring og trivsel m. udgangspunkt i læringsmiljøer, organisering og struktur. Hvordan kan vi vide at børnene lære noget? Hvordan vil vi som team indsamle evidens/viden om det enkelte barns kompetencer? Hvilke kriterier stiller vi op i forhold til at vurderer kvaliteten af vores pædagogiske arbejde? Hvordan vil vi reagere når vi har børn som ikke tager læring til sig? Hvordan kan vi sikre en individuel tidlig forebyggende indsats? Hvordan vil vi udbygge læringen for de kompetente børn? Hvordan arbejder vi som team, - så vi sikrer en høj kvalitet i forhold til det gode børneliv hvor læring og trivsel er bærende elementer? Hvordan får vi distriktets kompetencer ( v. medarbejdere) i spil, - så alle børn i børnehusene får glæde af dem? Hvordan og hvornår evaluerer vi? Tilsyn godkendt. 22