UDKAST. Vejledning om grænseoverskridende sundhedsydelser i EU- /EØS-lande (regler i medfør af patientmobilitetsdirektivet)

Transkript

1 Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Enhed: Sygehuspolitik Sagsbeh.: SUMBWI Sags nr.: Dok. Nr.: Dato: 26. februar 2015 UDKAST Vejledning om grænseoverskridende sundhedsydelser i EU- /EØS-lande (regler i medfør af patientmobilitetsdirektivet) Indhold 1. Indledning Sammenhæng mellem direktivets regler og forordning (EF) nr. 883/ Personkreds og sundhedstjenesteydere Generelt om personkredsen Bopæl i Danmark Danske sikrede med bopæl i et andet EU/EØS-land Ikke-forskelsbehandling Forældelse af refusionskrav Sygehussektoren Refusion af udgifter til sygehusbehandling i andre EU-/EØS-lande Ydelser Behandling der både leveres på sygehus og i speciallægepraksis Henvisning Forhåndsgodkendelse Refusion af udgifter til behandling af komplikationer Behandling der både kan ske ved indlæggelse og ambulant Krav til ansøgningen om refusion Beregning og udbetaling af refusion Den kompetente myndighed Befordring Klageadgang Sygehusbehandling i Danmark af patienter fra andre EU-/EØS-lande mv Personkreds Ydelser Information, frit sygehusvalg mv Afvisning af patienter Henvisning Betaling Klageadgang Primærsektoren undtagen lægemidler Tilskud til behandling i andet EU-/EØS-land Ydelser og varer Krav til den udenlandske behandler Almindelige betingelser for tilskud Særlige krav for tilskud i Danmark, der kan fraviges Økonomisk støtte til tandproteser ved ulykkesbetingede tandskader Tandplejetilskud til visse patientgrupper Den kompetente myndighed Beregning og udbetaling af tilskud Krav til ansøgningen om tilskud Eksempler på udbetaling af tilskud... 26

2 Befordring Klageadgang Behandling i Danmark af patienter fra andre EU-/EØS-lande Ydelser Særlige omstændigheder forbundet med sundhedsydelser til personer fra andre EU-/EØS-lande Afvisning af patienter Betaling Klageadgang Medicin Direktivets regler om tilskud til medicin købt i et andet EU-/EØS-land De almindelige regler om tilskud til medicin købt i Danmark Regler om tilskud til medicin købt i et andet EU-/EØS-land Tilskudsberettiget medicin Sundhedsstyrelsen behandler ansøgninger om tilskud Krav til ansøgning om tilskud Beregning og udbetaling af tilskud Eksempel på tilskudsberegning Klageadgang Forældelse Anerkendelse af recepter udstedt i et andet EU-/EØS-land Direktivets regler om anerkendelse af recepter udstedt i et andet EU- /EØS-land Regler om anerkendelse af recepter Særligt om pensionister og deres familiemedlemmer samt grænsearbejderes familiemedlemmer med bopæl i et andet EU/EØS-land, som er syge(for)sikrede til udgift for Danmark Behandling i et andet EU/EØS-land end bopælslandet/danmark Behandling i Danmark Planlagt sygehusbehandling i Danmark Lovgivningen i andre EU/EØS-lande Andre regler om behandling i udlandet og behandling her i landet af patienter fra andre EU-/EØS-lande samt Færøerne og Grønland EU-rettens koordineringsregler Regionsrådets generelle mulighed for at henvise til behandling i udlandet Højt specialiseret behandling i udlandet Forskningsmæssig behandling i udlandet Eksperimentel behandling i udlandet (second opinion-ordningen) Behandling af patienter fra Færøerne og Grønland Yderligere information Oversigt over regler Bilag

3 1. Indledning Denne vejledning er rettet til regionerne, kommunerne, offentlige og private sygehuse, praktiserende tjenesteydere m.fl. Formålet med vejledningen er at orientere om indholdet og fortolkningen af reglerne i sundhedslovgivningen, som implementer dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv nr. 2011/24/EU af 9. marts 2011 om patientrettigheder i forbindelse med grænseoverskridende sundhedsydelser m.v. (direktivet), jf. lov nr af 26. december 2013 om ændring af sundhedsloven og lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet samt de tilhørende bekendtgørelser 1. Reglerne om grænseoverskridende sundhedsydelser, som følger af direktivet, skal administreres i sammenhæng med reglerne om koordinering af sociale sikringsordninger, som beskrives kort i afsnit 2 og Endvidere skal reglerne vedr. behandling i et andet EU-/EØS-land ses i sammenhæng med de særlige danske regler om behandling i udlandet, jf. afsnit 10.3 til Sammenhæng mellem direktivets regler og forordning (EF) nr. 883/2004 Direktivet regulerer patienters adgang til behandling i andre EU-lande baseret på traktatens regler om fri bevægelighed for tjenesteydelser, jf. art. 56 om det indre marked i traktaten om den Europæiske Unions funktionsmåde (herefter TEUF). Direktivet tager udgangspunkt i EU-domstolens retspraksis og fastslår, at patienterne har adgang til behandling i andre EU-lande i det omfang, de har ret til den pågældende behandling i deres hjemland. For visse behandlinger kan der dog stilles krav om forhåndsgodkendelse, og forhåndsgodkendelse kan i nogle tilfælde afvises. Direktivets bestemmelser omfatter såvel planlagt behandling som behandling, der bliver medicinsk nødvendig under ophold i et andet EU/EØS-land. I sidstnævnte tilfælde vil reglerne i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 883/2004 om koordinering af de sociale sikringsordninger med senere ændringer (forordningen) dog oftest komme i anvendelse. Forordningen indeholder endvidere regler om forsikrede personers ret til at få en godkendelse fra den kompetente medlemsstat til behandling i en anden medlemsstat end bopælsstaten. En forsikret person har i medfør af forordningens art. 20, stk. 2, ret til at få en sådan godkendelse i de tilfælde, hvor en behandling, der tilbydes i bopælslandet, ikke kan tilbydes rettidigt i bopælslandet, dvs. hvor behandling ikke kan ydes inden for en frist, der er lægeligt forsvarlig under hensyn til den pågældendes aktuelle helbredstilstand og udsigterne for sygdommens udvikling. Direktivets regler berører ikke forsikrede personers ret til godtgørelse af udgifter til sundhedsydelser, som er omfattet af forordningens regler. Dette reguleres udelukkende af forordningens regler samt national ret. 1 Se oversigt over lovgivning, bekendtgørelser mv. i afsnit 12). 3

4 I tilfælde, hvor en dansk sikret anmoder om en forhåndsgodkendelse hos regionsrådet/kommunalbestyrelsen til at modtage sundhedsydelser efter de danske regler, som implementerer direktivet, skal regionsrådet/kommunalbestyrelsen kontrollere, om betingelserne for at få en sådan tilladelse efter forordningen er opfyldt. I givet fald skal forhåndsgodkendelsen gives efter forordningen, medmindre patienten anmoder om noget andet, fx fordi patienten ønsker at søge behandling på et privathospital i en anden medlemsstat. Hvis forhåndsgodkendelsen gives efter forordningen, skal patienten vejledes om muligheden for efter artikel 26, stk. 7 i EFforordning 987/2009 at få en evt. egenbetaling helt eller delvist refunderet. Når en dansk sikret ansøger om refusion af udgifter til ikke-planlagt behandling, der er modtaget i et andet EU-/EØS-land, og refusionen søges efter de danske regler, som implementerer direktivet, skal regionsrådet/kommunalbestyrelsen kontrollere, om betingelserne for refusion efter forordningen er opfyldt, og om refusion efter forordningen vil være mere gunstig for patienten. I givet fald skal refusionen gives efter forordningen. 2 Regionsrådet/kommunalbestyrelsen skal i første omgang bede Patientombuddet undersøge, om der eventuelt kan ydes refusion af de afholdte udgifter efter forordningens regler. Patientombuddet indhenter oplysning herom fra behandlingslandets myndigheder og meddeler regionsrådet/kommunalbestyrelsen størrelsen af et eventuelt refusionsbeløb til brug for afgørelsen af, efter hvilket regler refusion vil være mest gunstig for borgeren. Hvis refusion er mest gunstig efter forordningens regler, skal regionsrådet/kommunalbestyrelsen oversende sagen til Patientombuddet til afgørelse efter forordningens regler Der kan alene ydes refusion af udgifterne til en given ydelse efter ét af disse regelsæt. De væsentligste elementer vedr. borgeres adgang til behandling i udlandet efter reglerne i hhv. forordningen og direktivet er beskrevet skematisk i bilag Personkreds og sundhedstjenesteydere 3.1. Generelt om personkredsen Personkredsen, som er omfattet af direktivet, er i stor udstrækning svarende til personkredsen omfattet af forordningen 3. Der er således i vidt omfang skabt parallelitet mellem direktiv og forordning vedrørende den kreds af personer, der er omfattet af de to regelsæt, og om hvilket land 2 Regionsrådet/kommunalbestyrelsen kan evt. bede patienten oplyse i forbindelse med ansøgning om refusion, om behandlingen, der er gennemført i et andet EU-/EØS-land, var behandling, som blev medicinsk nødvendig under opholdet, jf. afsnit , afsnit og afsnit Schweiz er ikke omfattet af direktivet. 4

5 der er forsikringsmedlemsstat og dermed ansvarlig for godtgørelse af udgifter til sundhedsydelser. Tredjelandes statsborgere 4 er dog omfattet af direktivet i det omfang, de er offentligt syge(for)sikrede i et EU/EØS-land, jf. direktivets artikel 3 litra b, nr. ii), hvorimod tredjelandes statsborgere i relation til Danmark kun i begrænset omfang er omfattet af forordningens regler. Danmark er forsikringsmedlemsstat i relation til direktivet for tredjelandes statsborgere, der bor i Danmark, og som ikke er omfattet af forordningens regler Bopæl i Danmark Personer, der er folkeregistrerede med bopæl i Danmark og derfor har et gult sundhedskort, er omfattet af reglerne beskrevet i denne vejledning om refusion af udgifter til sygehusbehandling og tilskud til behandling i primærsektoren i andre EU/EØS-lande, jf. dog nedenstående undtagelse. Personer som er sygesikrede i Danmark til udgift for et andet EU-land Personer, der har bopæl i Danmark og dermed har et gult sundhedskort, men som ifølge forordningen har ret til sundhedsydelser i Danmark til udgift for et andet EUland, er dog ikke omfattet af de danske regler. Disse personer skal i stedet henvises til at søge refusion af udgifter til sygehusbehandling og tilskud til behandling i primærsektoren i udlandet, efter reglerne i det land, hvor de er forsikret efter EUforordningens regler. Dette vil typisk være grænsearbejdere, som har bopæl i Danmark, men arbejder i et andet EU-land og efter forordningen er sikret i beskæftigelseslandet, eller pensionister, der bor i Danmark, men som alene modtager pension fra et andet EU-land og ligeledes efter forordningen er sikret der. Tilsvarende gælder for disse grænsearbejderes og pensionisters medforsikrede familiemedlemmer Danske sikrede med bopæl i et andet EU/EØS-land Personer, der bor i et andet EU-/EØS-land, men som efter forordningen er dansk sikrede og dermed har et særligt sundhedskort, som dokumenterer, at de har ret til behandling i Danmark på samme vilkår som personer med et almindeligt sundhedskort, er også omfattet af reglerne beskrevet i denne vejledning om refusion af udgifter til sygehusbehandling og tilskud til behandling i primærsektoren i andre EU/EØS-lande. Det vil typisk være grænsearbejdere, som har bopæl i et andet EU/EØS-land, men som arbejder i Danmark. Der er dog ikke mulighed for at få refusion af udgifter til sundhedsydelser, som modtages i bopælslandet. Det skyldes, at den sikrede i dette tilfælde allerede har ret til tilskud til offentlige sundhedsydelser i bopælslandet på samme vilkår som andre offentlige syge(for)sikrede i det pågældende land, men principielt til udgift for Danmark efter andre regler, nemlig forordningens regler. Der gælder særlige regler for pensionister og deres familiemedlemmer samt grænsearbejderes familiemedlemmer, som har bopæl i et andet EU/EØS-land, og som 4 Personer, der ikke er statsborgere i et EU/EØS-land eller Schweiz. 5

6 har ret til sundhedsydelser i bopælslandet til udgift for Danmark efter forordningens regler, se nærmere herom under afsnit Ikke-forskelsbehandling Det er fastsat i sundhedslovens 2 a, at en sundhedstjenesteyder ikke i sin virksomhed må udøve forskelsbehandling af patienter på baggrund af nationalitet, medmindre forskellen er begrundet i objektive kriterier. Bestemmelsen omfatter både offentlige og private sundhedstjenesteydere. Bestemmelsen indebærer bl.a., at der ikke på forhånd må fastsættes forskellige priser på sundhedsydelser eller betingelser for adgangen til sundhedsydelser i Danmark for borgere fra andre EU-/EØS-lande begrundet alene i nationalitetsforskelle. Det vil eksempelvis være diskrimination på baggrund af nationalitet, hvis en sundhedsudbyder tager forskellige priser, eller leverer ydelser af ringere kvalitet, men til samme pris, eller der bliver nægtet salg, eller hvis patienter pålægges særligt byrdefulde vilkår, og forskelsbehandlingen alene sker på baggrund af patientens nationalitet. Bestemmelsen udelukker ikke, at en sundhedstjenesteyder kan anvende forskellige adgangsbetingelser, eksempelvis forskellige priser, hvis det er begrundet i objektive kriterier, eksempelvis faktiske meromkostninger. Objektive kriterier, der kan begrunde lovlig forskelsbehandling, kan også være af sundhedsfaglig karakter, eksempelvis i situationer, hvor der prioriteres i rækkefølgen af patienter, der behandles, pga. sygdommens alvor m.v. 5. Forældelse af refusionskrav EF-traktatens bestemmelser om fri udveksling af varer og tjenesteydelser har været gældende her i landet siden Danmarks indtræden i EF den 1. januar Det betyder, at en persons ret til refusion af udgifter til sygehusbehandling og tilskud til varer og tjenesteydelser, der er købt eller leveret i et andet EU-land, i princippet har været gældende siden den 1. januar 1973, eller i et andet EØS-land siden den 1. januar 1994 (da EØS-samarbejdet blev etableret den 1. januar 1994). Krav opstået før den 1. januar 2008 var underlagt den 20-årige forældelsesfrist, jf. dansk rets tidligere gældende forældelsesregler. Den 1. januar 2008 trådte den gældende forældelseslov i kraft, jf. lovbekendtgørelse nr af 28. august I den gældende lov om forældelse af fordringer (forældelsesloven) er den almindelige forældelsesfrist 3 år, jf. lovens 3, stk. 1, jf. lovbekendtgørelse nr af 28. august Loven finder også anvendelse på tidligere stiftede fordringer, som ikke inden ikrafttrædelsesdagen er forældet efter de hidtil gældende regler. Forældelse indtræder dog tidligst den 1. januar 2011, medmindre fordringen inden dette tidspunkt ville være forældet såvel efter den gældende lovs bestemmelser som efter de hidtil gældende bestemmelser. I det sidstnævnte tilfælde anvendes det seneste tidspunkt for forældelsens indtræden, jf. forældelseslovens 30, stk Tilsvarende vil gælde personer, der har bopæl i Danmark, og som har ret til sundhedsydelser her i landet til udgift for en offentlig sygesikring i et andet EØS-land, når direktivet er implementeret i EØSlandene. 6

7 De almindelige forældelsesregler gælder også for krav på refusion af udgifter til sygehusbehandling og krav på tilskud efter sundhedsloven til varer og tjenesteydelser, der er købt eller leveret i et andet EU-/EØS-land. Forældelse regnes fra det tidspunkt, hvor varen eller ydelsen er købt eller leveret. Tilskuddet beregnes efter de takster og regler, der gjaldt på det tidspunkt, hvor sikrede modtog behandlingen. Eksempel 1: En borger, der altid har været sikret i gruppe 1, blev den 24. juni 2007 behandlet hos en speciallæge i Tyskland. Borgeren har gemt dokumentation for behandlingen og regningsmaterialet, og søger den 2. august 2015 den aktuelle bopælsregion om tilskud efter den dagældende sygesikringslovgivning. Kravet er forældet, jf. forældelseslovens 30, stk. 1, og regionen skal derfor ikke beregne og udbetale tilskud efter de regler, der gjaldt på det tidspunkt, hvor sikrede modtog behandlingen. Eksempel 2: En borger, der altid har været sikret i gruppe 1, blev den 30. marts 2012 behandlet hos en kiropraktor i Polen. Borgeren har gemt dokumentation for behandlingen og regningsmaterialet, og søger den 25. januar 2015 den aktuelle bopælsregion om tilskud efter den dagældende bekendtgørelse. Kravet er ikke forældet, jf. forældelseslovens 3, og regionen skal derfor beregne og udbetale tilskud efter de regler, der gjaldt på det tidspunkt, hvor sikrede modtog behandlingen. 6. Sygehussektoren Direktivets regler om refusion af udgifter til sygehusbehandling i et andet EU-/EØSland er implementeret ved 89 a i sundhedsloven. Nærmere regler herom er fastsat i bekendtgørelse nr. 958 af 29. august 2014 om ret til sygehusbehandling m.v. (sygehusbekendtgørelsen) Refusion af udgifter til sygehusbehandling i andre EU-/EØS-lande Ydelser Regionsrådet refunderer patienters udgifter til sygehusbehandling i andre EU- /EØS-lande, jf. 31, stk. 1, i sygehusbekendtgørelsen. Regionsrådet refunderer udgifter til samme behandling eller lignende behandling, som patienten ville være blevet tilbudt i det offentlige sygehusvæsen her i landet, herunder medicinudgifter, som i Danmark er omfattet af den pågældende sygehusydelse, jf. 31, stk. 2. Det er i den forbindelse ikke en forudsætning, at en patient forud for behandlingen i et andet EU-/EØS-land har fået tilbudt samme eller lignende behandling på et sygehus her i landet. Det bemærkes, at krav om henvisning også vil gælde i forbindelse med behandling i et andet EU-/EØS-land, som en patient søger refusion for, jf. afsnit

8 I vurderingen af, om en behandling i et andet EU-/EØS-land er samme eller lignede som en behandling i Danmark, kan der bl.a. lægges vægt på karakteren af den pågældende behandling og forhold vedr. behandlingen sammenlignet med de behandlingstilbud, som tilbydes i Danmark, herunder indikationer for de enkelte behandlingstyper. Det gælder også medicin i forbindelse med sygehusbehandling. At der skal være tale om den samme eller lignende behandling, som patienten ville være tilbudt i det offentlige sygehusvæsen her i landet, indebærer, at der tages udgangspunkt i serviceniveauet i det offentlige, danske sygehusvæsen. På de områder, hvor der eksempelvis er fastsat en ens praksis for regionernes serviceniveau, eksempelvis ved retningslinjer for visitation, vil disse danne grundlag for, hvorvidt behandlingen ville være blevet tilbudt til patienten i Danmark, og dermed hvorvidt regionsrådet har grundlag for at yde refusion. Eksempelvis er der i nogle tilfælde retningslinjer for visitation og henvisningskriterier på området for kirurgisk behandling af svær fedme, hvor der er fastsat en række kriterier, bl.a. i forhold til patientens bmi (body mass index), og hvorvidt patienten lider af sværere fedmerelaterede sygdomme m.v. Et andet eksempel er sygehusbehandling med kunstig befrugtning, hvor regionsrådene efter en fælles praksis ikke tilbyder reagensglasbehandling (IVF/ICSI) til kvinder efter udgangen af det 40. fyldte år. Det er ikke afgørende, om en behandling tilbydes i patientens bopælsregion, men om behandlingen tilbydes af det offentlige sundhedsvæsen i Danmark. En patient kan også - efter omstændighederne - være berettiget til refusion, selv om den behandling, som patienten har modtaget i et andet EU-/EØS-land, ikke er præcis den samme, som patienten kunne tilbydes i Danmark. Det skyldes, at der i Danmark i sygehusvæsenet ikke findes en udtømmende liste over, hvilke behandlinger der tilbydes. Det vil derfor som udgangspunkt være tilstrækkeligt, at den behandling, som patienten har modtaget i det andet EU-/EØS-land, er inden for samme kategori med samme grad af virkning, som den behandling, der tilbydes i sygehusvæsenet i Danmark. Det samme gælder, hvis den behandling, som patienten har modtaget i det andet EU-/EØS-land, er inden for samme kategori og har en bedre grad af virkning, end den behandling, der tilbydes i Danmark,. I sidstnævnte situation kan refusion ikke afvises med den begrundelse, at der kunne tilbydes rettidig behandling i Danmark. Danmark er forpligtet til at anerkende den faglige vurdering, som en sundhedsperson i et andet EU-/EØS-land måtte foretage mht. behandling. Hvis en sundhedsperson i et andet EU-/EØS-land har vurderet, at en given behandling har været indiceret, og denne behandling tilbydes på samme indikation i det offentlige danske sundhedsvæsen, vil patienten være berettiget til refusion af udgifterne hertil, forudsat betingelserne i øvrigt er opfyldt. Dette gælder også, selvom en sundhedsperson i Danmark har set patienten og har vurderet, at behandlingen ikke var indiceret. De ovenfor beskrevne regler gælder også eksperimentel og forskningsmæssig behandling. Det er i den forbindelse vigtigt at være opmærksom på, at der skal være tale om en behandling, som tilbydes af det offentlige sundhedsvæsen her i landet. Særligt vedr. organtransplantationer gælder, at regionsrådet yder refusion af udgifter til transplantation, men ikke af udgifter i forbindelse med tildeling af et organ. 8

9 Det er ikke lovligt at yde eller modtage betaling eller anden økonomisk fordel for udtagelse eller overførsel af væv og andet biologisk materiale, jf. 268, stk. 2 i sundhedsloven, som delvist implementer direktiv nr. 2010/53/EU af 7. juli 2010 om kvalitets- og sikkerhedsstandarder for menneskelige organer til transplantation Behandling der både leveres på sygehus og i speciallægepraksis Sygehusbekendtgørelsens regler om refusion af udgifter til behandling i andre EU- /EØS-lande omfatter som hovedregel behandling, som i Danmark udelukkende er sygehusbehandling, jf. 31, stk. 6. Der kan dog være undtagelser hertil som fx, hvis en behandling alene i en enkelt region kan udføres uden for sygehus. En behandling, der både kan leveres på sygehus og i speciallægepraksis, er således som udgangspunkt ikke omfattet af sygehusbekendtgørelsen, men af bekendtgørelse nr af 27. december 2013 om tilskud til sundhedsydelser uden for sygehusvæsenet købt i eller leveret fra andre EU-/EØS-lande. En behandling, som er modtaget uden for sygehusvæsenet i et andet EU-/EØSland, men som i Danmark alene kan leveres på sygehus, vil være omfattet af sygehusbekendtgørelsen, herunder reglerne om forhåndsgodkendelse, refusion mv. Det har i den forbindelse ingen betydning, hvilken praksis der er i patientens bopælsregion, men om behandlingen i Danmark vil kunne finde sted i speciallægepraksis. Det bemærkes, at det i praksis ofte vil kræve en konkret vurdering, om en behandling ydes i speciallægepraksis eller alene på sygehus. Fx vil det ikke i alle tilfælde fremgå entydigt at overenskomsterne, om en given behandling i et givent tilfælde er omfattet Henvisning Regionsrådets refusion af udgifter til sygehusbehandling i et andet EU-/EØS-land er som udgangspunkt betinget af, at patienten er henvist til sygehusbehandling, jf. 31, stk. 3. Denne betingelse gælder ikke i situationer, hvor en patient får akut behov for behandling. Regionsrådet kan desuden efter en konkret vurdering refundere udgifterne til sygehusbehandling til en person, der ikke er henvist til behandling, når omstændighederne taler derfor, jf. sygehusbekendtgørelsens 31, stk. 4. En person kan være henvist af en læge eller tandlæge, jf. sygehusbekendtgørelsens 11, stk. 1, og en person kan være henvist af andre autoriserede sundhedspersoner eller offentlige myndigheder, hvor regionsrådet forinden har offentliggjort, at disse har adgang til at foretage henvisning, jf. sygehusbekendtgørelsens 11, stk. 2. Henvisningen skal være udtryk for patientens konkrete og aktuelle tilstand og behandlingsbehov. Det er ikke en betingelse, at patienten er henvist til sygehusbehandling i Danmark, ligesom det ikke er en betingelse, at henvisningen er udfærdiget af en dansk sund- 9

10 hedsperson. Den pågældende sundhedsperson skal kunne sidestilles med den læge, tandlæge eller anden sundhedsperson eller offentlig myndighed, der i Danmark kan give en henvisning til en tilsvarende sygebehandling. Hvis en patient på baggrund af en lægehenvisning er undersøgt på et sygehus og afsluttet der, eksempelvis fordi der ikke er indikation for yderligere, er der ikke grundlag for at anse henvisningen som aktuel, og henvisningen ikke kan anvendes på ny. Såfremt patienten igen måtte ønske at blive udredt eller behandlet på et sygehus, vil behandlingen af patienten derfor forudsætte, at patienten har en ny henvisning. Hvis en patient derimod har fået tilbudt behandling, men overvejer behandlingstilbuddet eller patienten har tilkendegivet, at han ikke ønsker behandlingen på det pågældende sygehus, kan patienten fortsat anses som henvist til behandling, medmindre der er gået lang tid, efter at patienten fik et tilbud om behandling, og forudsat at behandlingsbehovet fortsat er til stede. I tilfælde hvor en sygehusbehandling stilles i bero i en periode af lægefaglige årsager, eksempelvis fordi patienten skal observeres i en periode, eller følge lægelige anvisninger inden behandling kan gennemføres, er patienten ikke udelukket fra at anmode om en fornyet vurdering af sin helbredstilstand og af, om der er indikation for en bestemt behandling på et andet sygehus. En sådan fornyet vurdering vil dog forudsætte, at patienten henvises til det andet sygehus, idet henvisningen som nævnt skal indeholde en konkret og aktuel vurdering af patientens tilstand og behandlingsbehov Forhåndsgodkendelse Hvilke behandlinger forudsætter forhåndsgodkendelse En patient kan søge regionsrådet om forhåndsgodkendelse af refusion af udgifter til at modtage sygehusbehandling i et andet EU-/EØS-land forud for behandlingen, jf. 32, stk. 1, i sygehusbekendtgørelsen. Det er dog som hovedregel ikke en betingelse for refusion, at en patient har søgt om forhåndsgodkendelse forud for behandlingen. Som en undtagelse hertil er refusion betinget af regionsrådets forhåndsgodkendelse, når en patient søger refusion af udgifter til en ikke-akut behandling, der er opført på en af Sundhedsstyrelsen offentliggjort liste, jf. sygehusbekendtgørelsens 32, stk. 2 og 33. Ifølge Sundhedsstyrelsens liste er refusion af udgifter til sygehusbehandling betinget af forhåndsgodkendelse, når behandlingen er omfattet af en af nedenstående kategorier: 1) Når der er tale om specialfunktioner, jf. Sundhedsstyrelsens specialevejledninger Specialfunktionerne kan findes i den pågældende specialevejledning for det relevante speciale under regionsfunktioner eller højt specialiserede funktioner. 10

11 [a) Sikre tilstrækkelig og vedvarende adgang til behandling af høj kvalitet og b) kræver brug af højt specialiseret og ii) omkostningskrævende infrastruktur eller medicinsk udstyr]. 2) Ved behandling som kræver hospitalsindlæggelse i mindst én nat. [(a) opfylder ønske om at styre omkostninger og b) kræver indlæggelse)] 3) Andre sygehusydelser som ikke er omfattet af ovenstående pkt. 1 og 2, men hvor forhåndsgodkendelse kræves, jf. Sundhedsstyrelsens liste. Mht. pkt. 2 er det typen af behandling i forbindelse med en given diagnose og patientgruppe, som skal forudsætte indlæggelse, hvis behandlingen fandt sted i Danmark, og ikke særlige omstændigheder i forbindelse med behandlingen af den enkelte konkrete patient. Refusion af udgifter til en behandling, der kan foretages ambulant, men som i forbindelse med særlige kategorier af patienter med specifikke karakteristika (fx visse kroniske sygdomme), som hovedregel varetages under indlæggelse, vil derimod være betinget af en forhåndsgodkendelse for disse patienter. Såfremt en behandling, som i udlandet er ydet uden for sygehusvæsenet, men i Danmark alene kan ydes i sygehusvæsenet, vil refusion som udgangspunkt være betinget af en forhåndsgodkendelse, hvis behandlingen er opført på Sundhedsstyrelsens liste, jf. ovenfor. Det følger af sygehusbekendtgørelsens 33, stk. 4, at såfremt patienten ikke har fået regionsrådets godkendelse af refusion af udgifter til sygehusbehandling i et andet EU-/EØS-land forud for behandlingen, refunderer regionsrådet dog patientens udgifter efter ansøgning: - såfremt det efter omstændighederne ikke var muligt for patienten at afvente regionsrådets forhåndsgodkendelse forud for behandlingen, eller regionen ikke efter sygehusbekendtgørelsens 35, kunne have givet afslag på ansøgning, eller - såfremt det efter omstændighederne ikke skønnes rimeligt at afslå refusion. Forhåndsgodkendelse efter EU-regler om koordinering af sociale sikringsordninger Hvis betingelserne for forhåndsgodkendelse efter reglerne om koordinering af sociale sikringsordninger er opfyldt, giver regionsrådet forhåndsgodkendelsen i overensstemmelse hermed, medmindre patienten anmoder om andet, fx fordi patienten ønsker behandling på et privat hospital, hvor EU-forordningens regler ikke kan anvendes. I sidstnævnte tilfælde gives forhåndsgodkendelse i overensstemmelse med direktivet. Det gælder således, når en patient er omfattet af art. 20, stk. 2, i Europa- Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 883/2004 af 29. april 2004 om koordinering af de sociale sikringsordninger med senere ændringer eller Det Blandede EØS-udvalgs afgørelse nr. 76/2011 af 1. juli 2011 om ændring af bilag VI (social sikring) og protokol 37 til EØS-aftalen er opfyldt, giver regionsrådet forhåndsgodkendelsen i overensstemmelse hermed, medmindre patienten anmoder om andet, jf. sygehusbekendtgørelsens 33, stk. 2. Se endvidere afsnit 2 i denne vejledning. 11

12 Afslag på forhåndsgodkendelse i tilfælde hvor forhåndsgodkendelse er påkrævet Det følger af sygehusbekendtgørelsens 25, at regionsrådet i de tilfælde, hvor forhåndsgodkendelse er påkrævet, kan afslå ansøgninger om refusion af udgifter til sygehusbehandling af følgende grunde: 1) Regionsrådet kan tilbyde patienten rettidig behandling på egne sygehuse, andre offentlige sygehuse, samarbejdssygehuse eller aftalesygehuse. En behandling er rettidig, hvis den kan gives inden for en frist, som er lægeligt forsvarlig, baseret på en objektiv medicinsk vurdering af patientens helbredstilstand, baggrunden for og den forventede udvikling af patientens sygdom, omfanget af patientens smerter og/eller arten af vedkommendes handicap på tidspunktet for ansøgningen om forhåndsgodkendelse. 2) Patienten vil i henhold til en klinisk vurdering med rimelig vished blive udsat for en patientsikkerhedsrisiko, der ikke kan betragtes som acceptabel, idet der tages hensyn til den ønskede behandlings mulige gavn for patienten. 3) Befolkningen vil med rimelig vished blive udsat for en væsentlig sikkerhedsrisiko som følge af den pågældende behandling. 4) Den pågældende behandling leveres af en sundhedstjenesteyder, som giver anledning til alvorlig og konkret bekymring for så vidt angår standarder for sundhedsydelsernes kvalitet og patientsikkerheden, herunder bestemmelser om tilsyn. Et regionsråd kan vælge at meddele forhåndstilsagn i tilfælde, hvor forhåndsgodkendelse er påkrævet, selvom regionsrådet kan tilbyde patienten rettidig behandling. Frist for regionens afgørelse Regionsrådet skal træffe afgørelse om refusion senest 2 uger efter, at ansøgningen er modtaget af regionen, og i øvrigt under hensyntagen til patientens behov for fremskyndet behandling, jf. 32, stk. 2, og 33, stk. 3, i sygehusbekendtgørelsen. Dette gælder således både i tilfælde, hvor forhåndsgodkendelse er en betingelse for refusion og i øvrige tilfælde, hvor en patient har valgt at søge forhåndsgodkendelse forud for behandlingen. Såfremt patienten ikke med ansøgningen har indsendt alle de påkrævede oplysninger, som er anført i sygehusbekendtgørelsens 40, stk. 1, kan regionsrådet anmode patienten om de manglende oplysninger og udsætte afgørelsen med det antal dage, det tager patienten at fremsende disse oplysninger til regionsrådet Refusion af udgifter til behandling af komplikationer Hvis der i forbindelse med behandling, som en patient har fået forhåndsgodkendelse til, opstår komplikationer under indlæggelsen/det ambulante besøg, som medfører et behov for yderligere behandling, vil denne behandling som udgangspunkt også være omfattet af forhåndsgodkendelsen, jf. afsnit Patienten vil således som udgangspunkt få refunderet det beløb, regionsrådet har oplyst i forbindelse med forhåndsgodkendelsen, idet refusionsbeløbet er baseret på takster, der omfat- 12

13 ter alle udgifter forbundet med en ambulant behandling eller indlæggelse. Patienter bør informeres herom i forbindelse med forhåndsgodkendelse. Hvis patienten har været udskrevet (eller har afsluttet den ambulante behandling) og skal genindkaldes mhp. behandling af komplikationen, skal patienten søge separat refusion/forhåndsgodkendelse til denne behandling. Såfremt behandlingsbehovet er akut, kan der ikke stilles krav om forhåndsgodkendelse efter direktivet, jf. sygehusbekendtgørelsens 33, stk. 1. Det gælder, uanset om det akutte behandlingsbehov opstår, mens patienten er under indlæggelse til behandling for en anden sygdom i et andet EU-/EØS-land, eller om det opstår, efter patienten er udskrevet, men dog fortsat befinder sig i et andet EU-/EØS-land. Hvis komplikationen ikke har nogen årsagssammenhæng med behandlingen/grundsygdommen, vil behandlingen kunne betragtes som nødvendig medicinsk behandling, som kan dækkes efter artikel 19 i forordningen (det blå EU sygesikringskort), medmindre patienten ønsker dækning efter direktivets regler. Hvis patienten ikke opfylder betingelserne for at få et blåt EU sygesikringskort, eller hvis behandlingen foregår på et privat hospital, kan udgifterne alene refunderes efter direktivets regler Behandling der både kan ske ved indlæggelse og ambulant Der kan være forskellig praksis for om visse typer af behandlinger både kan varetages under indlæggelse eller ambulant. Ved afgørelse af, om der forudsættes forhåndsgodkendelse er det ikke afgørende, hvilken praksis der er i patientens bopælsregion. Hvis behandlingen i Danmark kan varetages ambulant, vil refusion af udgifter til behandlingen i et andet EU-/EØSland ikke være betinget af en forhåndsgodkendelse som følge af, at behandlingen i patientens bopælsregion varetages ved indlæggelse. Refusionen opgøres i så fald i overensstemmelse med udgifterne ved ambulant behandling. Ambulant behandling kan dog forudsætte forhåndsgodkendelse, såfremt det er en specialfunktion, jf. ovenfor Krav til ansøgningen om refusion Det fremgår af sygehusbekendtgørelsens 40, hvilke oplysninger en patient skal fremsende i forbindelse med ansøgning om forhåndsgodkendelse og efterfølgende refusion, mens det fremgår af 41, hvilke oplysninger en patient skal fremsende i forbindelse med en ansøgning om refusion, når patienten ikke har søgt om en sådan forhåndsgodkendelse. Oplysninger i forbindelse med ansøgning om forhåndsgodkendelse Ved ansøgning om refusion af udgifter forud for behandling efter 32 eller 33 i sygehusbekendtgørelsen skal der medfølge følgende oplysninger: 1) Kopi af lægehenvisning til sygehusbehandling. 2) Patientens tilladelse til, at regionsrådet kan indhente yderligere oplysninger om helbredsforhold m.v., som er nødvendige for vurdering af ansøgningen. 3) Beskrivelse fra det udenlandske behandlingssted af den behandling, som ansøgningen omfatter. 13

14 4) Pristilbud fra det udenlandske sygehus. 5) Dato for behandlingen på det udenlandske sygehus. 6) For personer, der er dansk sygesikrede efter reglerne om koordinering af de sociale sikringsordninger, vedlægges ansøgningen en kopi af ansøgerens særlige sundhedskort. 7) For pensionister og deres familiemedlemmer, som har ret til sundhedsydelser i bopælslandet til udgift for Danmark efter reglerne om koordinering af de sociale sikringsordninger*, vedlægges ansøgningen en kopi af ansøgerens EU sygesikringskort. 8) For grænsearbejderes familiemedlemmer, som har ret til sundhedsydelser i bopælslandet til udgift for Danmark efter reglerne om koordinering af de sociale sikringsordninger, vedlægges ansøgningen en kopi af grænsearbejderens særlige sundhedskort og en kopi af ansøgerens EU sygesikringskort. Oplysninger i forbindelse med refusion efter forhåndsgodkendelse En patient, der har fået godkendt ansøgning om refusion forud for behandlingen, jf. sygehusbekendtgørelsens 32 eller 33, skal for at få udbetalt refusionen efter 31 i sygehusbekendtgørelsen, indsende følgende oplysninger til regionsrådet: 1) Beskrivelse fra det udenlandske sygehus af den behandling, som patienten har modtaget. 2) Specificeret og kvitteret regning. 3) Oplysninger til brug for udbetalingen. Oplysninger i forbindelse med refusion, når der ikke er ansøgt om forhåndsgodkendelse Ved ansøgning om refusion til behandling efter 31, når der ikke er ansøgt om forhåndsgodkendelse efter 32 eller 33 i sygehusbekendtgørelsen, skal der medfølge følgende oplysninger: 1) Kopi af henvisning til sygehusbehandling. 2) Patientens tilladelse til, at regionsrådet kan indhente yderligere oplysninger om helbredsforhold m.v., som er nødvendige for vurdering af ansøgningen. 3) Beskrivelse fra det udenlandske behandlingssted af den behandling, som patienten har modtaget. 4) Dato for behandlingen på det udenlandske sygehus. 5) For personer, der er dansk sygesikrede efter reglerne om koordinering af de sociale sikringsordninger, vedlægges ansøgningen en kopi af ansøgerens særlige sundhedskort. 14

15 6) For pensionister og deres familiemedlemmer, som har ret til sundhedsydelser i bopælslandet til udgift for Danmark efter reglerne om koordinering af de sociale sikringsordninger*, vedlægges ansøgningen en kopi af ansøgerens EU sygesikringskort. 7) For grænsearbejderes familiemedlemmer, som har ret til sundhedsydelser i bopælslandet til udgift for Danmark efter reglerne om koordinering af de sociale sikringsordninger, vedlægges ansøgningen en kopi af grænsearbejderens særlige sundhedskort og en kopi af ansøgerens EU sygesikringskort. 8) Specificeret og kvitteret regning. 9) Oplysninger til brug for udbetalingen. Regionsrådet kan bede borgeren om andre oplysninger end ovenstående, herunder om behandlingen var planlagt. Regionsrådet, der træffer afgørelse om tilskud, skal - eventuelt i samarbejde med det relevante udenlandske kontaktpunkt - bidrage til at søge regningsmaterialets indhold afklaret Beregning og udbetaling af refusion Regionsrådet refunderer et beløb, der svarer til, hvad samme eller lignende behandling koster i det offentlige sygehusvæsen her i landet. I de tilfælde, hvor der er fastsat takster for den pågældende behandling i bekendtgørelse nr af 6. december 2010 om betaling for sygehusbehandling ved en anden regions sygehusvæsen, anvendes disse takster (inkl. lønsumsafgift), jf. sygehusbekendtgørelsens 38, stk. 1. I det omfang der ikke er fastsat takster for mellemregional afregning af sundhedsydelser, skal beregningen af refusion for grænseoverskridende sundhedsydelser ske i overensstemmelse med bestemmelserne i bekendtgørelse nr. 868 af 3. juli 2014 om kommunernes budget- og regnskabsvæsen, revision m.v. og den tilhørende vejledning om omkostningskalkulationer. Refusion af udgifter til sygehusbehandling kan ikke overstige personens faktiske udgifter, jf. sygehusbekendtgørelsens 38, stk. 2. Hvor patienten har afholdt udgifter til sygehusbehandling, som overstiger den takst, hvorefter der ydes refusion, afholder patienten selv differencen. Tolkning og oversættelse af journal refunderes som udgangspunkt ikke. Se afsnit vedr. refusion af udgifter i forbindelse med komplikationer. Afregning og udbetaling af tilskud til sikredes Nemkonto sker på grundlag af dagskursen for den pågældende valuta for den dag, der sker afregning i kommunen/regionen. 15

16 Den kompetente myndighed Personer bosat i Danmark For personer med bopæl i Danmark, er det bopælsregionen, som træffer afgørelse om forhåndsgodkendelse af refusion af udgifter til grænseoverskridende sundhedsydelser, jf. 39, stk. 1, i sygehusbekendtgørelsen, og som afholder disse udgifter. Personer, der ikke er bosat i Danmark For personer, der er bosat i et andet EU-/EØS-land, gælder nedenstående regler vedr. kompetencen til at træffe afgørelse vedr. forhåndsgodkendelse og refusion. For personer, der er dansk sygesikrede efter reglerne om koordinering af de sociale sikringsordninger, træffes afgørelse om forhåndsgodkendelse og refusion af regionsrådet i den region, hvor kommunen, der har udsted det særlige sundhedskort til den sikrede, er beliggende, jf. sygehusbekendtgørelsens 39, stk. 2. For pensionister og deres familiemedlemmer, som har ret til sundhedsydelser i bopælslandet til udgift for Danmark efter reglerne om koordinering af de sociale sikringsordninger træffes afgørelse om forhåndsgodkendelse og refusion af regionsrådet i pensionistens seneste bopælsregion, jf. sygehusbekendtgørelsens 39, stk. 3. For grænsearbejderes familiemedlemmer, som har ret til sundhedsydelser i bopælslandet til udgift for Danmark efter reglerne om koordinering af de sociale sikringsordninger, træffes afgørelse om forhåndsgodkendelse og refusion af regionsrådet i den region, hvor kommunen, der har udstedt grænsearbejderens særlige sundhedskort, er beliggende, jf. sygehusbekendtgørelsens 39, stk Befordring Reglerne om befordring til alment praktiserende læge, praktiserende speciallæge, genoptræning og sygehus er fastsat i sundhedslovens og bekendtgørelse nr. 959 af 29. august 2014 om befordring og befordringsgodtgørelse efter sundhedsloven (befordringsbekendtgørelsen). Patienter, som i medfør af sundhedslovens 89 a, modtager refusion fra regionsrådet til sygehusbehandling i et andet EU-/EØS-land, har ret til godtgørelse af befordringsudgifter svarende til, hvis behandlingen fandt sted i Danmark, jf. befordringsbekendtgørelsens 16, stk. 4. Regionsrådet yder godtgørelse som minimum svarende til udgifterne til befordring til det behandlingssted i Danmark, hvortil vedkommende ville være berettiget til befordring eller befordringsgodtgørelse efter befordringsbekendtgørelsens kapitel Klageadgang En afgørelse truffet af et regionsråd om, hvorvidt en person kan få refusion af udgifter til behandling i et andet EU-/EØS-land, kan indbringes for Patientombuddet, jf. 6, stk. 1, nr. 16, i om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet, jf. lovbekendtgørelse nr af 7. november 2011 med senere ændringer. Klagen skal indgives inden 4 uger efter, at sikrede har fået meddelelse om afgørelsen, jf. klage- og erstatningslovens

17 6.2. Sygehusbehandling i Danmark af patienter fra andre EU-/EØS-lande mv Personkreds Regionsrådet skal mod betaling yde sygehusbehandling af patienter, som er sygeforsikret i et andet EU-/EØS-land, Færøerne eller Grønland, jf. sundhedslovens 78 a, og nærmere bestemmelser herom i sygehusbekendtgørelsens 7 og 8. Regionsrådet kan dog i visse tilfælde afvise patienter, jf. afsnit nedenfor. Sundhedslovens 78 a og sygehusbekendtgørelsens 7 og 8 berører ikke patienters adgang til at modtage medicinsk nødvendige sundhedsydelser under ophold i Danmark eller patienters mulighed for at modtage behandling, de henvises til i medfør af forordning (EF) nr. 883/2004. Ligeledes berører sundhedslovens 78 a og sygehusbekendtgørelsens 7 og 8 ikke patienters ret til at modtage akut sygehusbehandling efter sygehusbekendtgørelsens 5. Regionsrådet kan efter sygehusbekendtgørelsens 6 mod betaling yde behandling til personer, der har tilknytning til et EU-/EØS-land, Grønland eller Færøerne, og som ikke har adgang til behandling efter sygehusbekendtgørelsens 7 som beskrevet ovenfor. Der kan f.eks. være tale om danske statsborgere med bopæl uden for EU/EØS, som ønsker at benytte et dansk sygehus mod privat betaling, f.eks. i forbindelse med fødsel eller anden planlagt sygehusbehandling. Det er dog en forudsætning, at sygehusbehandlingen kan ydes inden for den eksisterende kapacitet, og såfremt der ikke er private virksomheder, der kan dække efterspørgslen efter disse ydelser i den pågældende region. I direktivet er der fastsat særlige bestemmelser om ret til behandling under ophold i Danmark for pensionister og deres familiemedlemmer samt grænsearbejderes familiemedlemmer, som har bopæl i et andet EU-/EØS-land. Disse regler er beskrevet i afsnit Ydelser Regionsrådet skal til patienter fra andre EU-/EØS-lande, Færøerne og Grønland yde sygehusbehandling efter sundhedslovens afsnit VI, jf. sundhedslovens 78 a. Behandling omfatter ikke tildeling af organer m.h.p. organtransplantationer, jf. sygehusbekendtgørelsens 7, stk Information, frit sygehusvalg mv. Regionsrådet skal senest 8 hverdage efter, at et af regionsrådets sygehuse har modtaget henvisning af en patient eller har udredt en patient, oplyse patienten om dato og sted for undersøgelse og behandling, jf. 12, stk. 1, i sygehusbekendtgørelsen. Dette gælder også patienter fra andre EU-/EØS-lande, Færøerne eller Grønland, som behandles i medfør af sygehusbekendtgørelsens 7. Sygehusbekendtgørelsens bestemmelser i 12, stk. 1, nr. 2-11, og 12, stk. 2, og 3, og kap 4-9 finder ikke anvendelse i forbindelse med behandling af patienter fra andre EU-/EØS-lande, Færøerne eller Grønland i medfør af sygehusbekendtgørelsens 7. Dette indebærer bl.a., at disse patienter ikke er omfattet af reglerne om 17

18 udvidet frit sygehusvalg, udredning inden for 1 måned, og retten til et beløb til dækning af personlige fornødenheder. 6 Om nødvendigt kan regionsrådet sørge for tolk og inkludere udgiften hertil i prisen. Er det ikke muligt at tilvejebringe tolkebistand, og vil det være i strid med normen for almindeligt anerkendt faglig standard at behandle den pågældende person fra et andet EU-/EØS-land, Færøerne eller Grønland uden tolk, er der tale om en fagligt begrundet afvisning, og det vil ikke være diskrimination at afvise at yde behandlingen Afvisning af patienter Et regionsråd kan ud fra en konkret vurdering afvise patienter, der søger behandling i medfør af sygehusbekendtgørelsens 7, herunder såfremt sygehusafdelingen har betydelig ventetid til den pågældende behandling, og væsentlige hensyn til andre patienter ellers vil blive tilsidesat, jf. 8, stk. 1, i sygehusbekendtgørelsen. En eventuel begrænsning kan alene omfatte konkrete afdelinger og kun i det tidsrum, hvor der konkret er et kapacitetsproblem. Betingelserne er således de samme som for afvisning af fritvalgspatienter fra andre regioner, og der kan ikke diskrimineres mellem de to grupper. En afvist patient har mulighed for at vælge en anden afdeling i regionen eller i de andre regioner, hvor disse ikke måtte have tilsvarende kapacitetsmæssige udfordringer. Regionsrådet skal offentliggøre information om de behandlingsområder, hvortil adgangen begrænses, snarest muligt og senest i forbindelse med den konkrete afgørelse, jf. 8, stk Henvisning Medmindre behandling sker akut, hvor henvisning ikke kan indhentes forinden, skal en patient være henvist til sygehusbehandling af en læge, tandlæge eller anden autoriseret sundhedsperson eller myndighed, hvor regionsrådet forinden har offentliggjort, at disse har adgang til henvisning, jf. sygehusbekendtgørelsens 11, stk. 1 og 2. Regionsrådet kan endvidere yde sygehusbehandling til en patient, der ikke er henvist til behandling, når omstænderhederne taler derfor, jf. 11, stk. 3 i sygehusbekendtgørelsen. Henvisningen skal være udtryk for patientens konkrete og aktuelle tilstand og behandlingsbehov. Det er ikke en betingelse, at patienten er henvist til sygehusbehandling i Danmark, ligesom det ikke er en betingelse, at henvisningen er udfærdiget af en dansk sundhedsperson. Den pågældende sundhedsperson skal kunne sidestilles med den 6 Det bemærkes, at pensionister og deres familiemedlemmer samt grænsearbejderes familiemedlemmer, som har bopæl i et andet EU-/EØS-land, og som har ret ydelser efter sundhedsloven i Danmark, som beskrevet i afsnit 9, har ret til sygehusbehandling på samme vilkår som herboende, og de er derfor omfattet af de nævnte bestemmelser om udvidet frit sygehusvalg mv. 18

19 læge, tandlæge eller anden sundhedsperson eller offentlig myndighed, der i Danmark kan afgive en henvisning til en tilsvarende sygebehandling Betaling Regionsrådet opkræver betaling efter reglerne i sygehusbekendtgørelsens 50. I de tilfælde, hvor der er fastsat takster for den pågældende behandling i bekendtgørelse nr af 6. december 2010 om betaling for sygehusbehandling ved en anden regions sygehusvæsen, anvendes disse takster (inkl. lønsumsafgift), jf. sygehusbekendtgørelsens 38, stk. 1. I det omfang der ikke er fastsat takster for mellemregional afregning af sundhedsydelser, skal beregningen af prisen for grænseoverskridende sundhedsydelser ske i overensstemmelse med bestemmelserne i bekendtgørelse nr. 34 af 14. januar 2014 om kommunernes budget- og regnskabsvæsen, revision m.v. og den tilhørende vejledning om omkostningskalkulationer. I opgørelsen af betalingen kan indgå udgifter til nødvendig tolkning. Som følge af forskelle i serviceniveauet såvel som forskellige elementer i prisfastsættelsen, fx stordriftsfordele, kan der forekomme prisforskelle regionerne imellem for ydelser efter de samme bestemmelser i sundhedsloven. Sygehusene skal forud for behandlingen tilvejebringe klare oplysninger om priser, og ved opkrævning af betalingen skal sygehusene tilvejebringe klare fakturaer. Ovenstående gælder også i forbindelse med private sygehuses behandling af patienter fra andre EU-/EØS-lande, som behandles i medfør af sygehusbekendtgørelsens Klageadgang Regionsrådenes afgørelser efter sundhedslovens 78a og regler udstedt i medfør heraf vedr. adgang til behandling i Danmark for personer fra et andet EU-/EØSland, Færøerne eller Grønland kan efter lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet 6, stk. 1, nr. 3, påklages til Patientombuddet. Klageadgangen omfatter bl.a. klage over afvisning, prisfastsættelse samt øvrige vilkår for behandlingen. Denne klageadgang udgør et supplement til den almindelige klageadgang over sundhedsfaglig virksomhed udøvet af de involverede autoriserede sundhedspersoner m.fl., som ligeledes kan indbringes for Patientombuddet uanset om patienten har bopæl i Danmark eller i udlandet. 7. Primærsektoren undtagen lægemidler 7.1. Tilskud til behandling i andet EU-/EØS-land Indledning I 168, stk. 1, i sundhedsloven er det fastsat, at ministeren for sundhed og forebyggelse kan fastsætte nærmere regler om og vilkår for, at regionsrådet henholds- 19

20 vis kommunalbestyrelsen yder tilskud til varer efter loven, der købes i et andet EU- /EØS-land, og tjenesteydelser efter loven, der leveres i et andet EU-/EØS-land. Nærmere regler er fastsat i bekendtgørelse nr af 27. december 2013 om tilskud til sundhedsydelser uden for sygehusvæsenet købt i eller leveret fra andre EU-/EØS-lande, der trådte i kraft den 1. januar 2014 (herefter ydelsesbekendtgørelsen). Mulighederne for tilskud, jf. 168, stk. 1, har ingen betydning for de gældende regler om tilskud efter sundhedsloven til varer og tjenesteydelser, der købes eller modtages her i landet. Bestemmelsen har alene betydning for varer og tjenesteydelser, der købes eller leveres i et andet EU-/EØS-land Ydelser og varer Varer Ifølge ydelsesbekendtgørelsens 1, stk. 2, kan der efter ansøgning ydes tilskud til varer, der leveres fra et andet EU-/EØS-land, som svarer til følgende varer efter sundhedsloven: 1) Ernæringspræparater, jf. sundhedslovens ) Briller til børn under 16 år, jf. sundhedslovens 70. Ydelser Ifølge ydelsesbekendtgørelsens 1, stk. 2, kan der efter ansøgning ydes tilskud til tjenesteydelser, der leveres fra et andet EU-/EØS-land, som svarer til følgende tjenesteydelser efter sundhedsloven: 1) Almenlægehjælp til gruppe 1- og 2-sikrede personer, jf. sundhedslovens 59, stk. 1, og 60, stk. 2. 2) Speciallægehjælp til gruppe 1- og 2-sikrede personer, jf. sundhedslovens 64, stk. 1 og 2. 3) Forebyggende helbredsundersøgelser ved alment praktiserende læge til børn under den undervisningspligtige alder, jf. sundhedslovens 63, stk. 1. 4) Tandpleje og tandbehandling omfattet af tilskud efter sundhedslovens 65 og regler fastsat i medfør af sundhedslovens 71. 5) Kiropraktisk behandling, jf. sundhedslovens 66. 6) Fysioterapeutisk behandling, jf. sundhedslovens 67. 7) Fodterapeutisk behandling, jf. sundhedslovens 68. 8) Psykologbehandling, jf. sundhedslovens 69. 9) Høreapparatbehandling i privat regi til personer over 18 år, jf. sundhedslovens 70 a. 10) Forebyggelse og sundhedsfremme i praksissektoren, jf. sundhedslovens 119, stk ) Regionstandpleje, jf. sundhedslovens ) Tandbehandling til visse patientgrupper, jf. sundhedslovens ) Forebyggelse og sundhedsfremme, jf. sundhedslovens 119, stk. 1 og 2. 14) Forebyggende sundhedsydelser, herunder sundhedsvejledning, bistand, funktionsundersøgelser, samt forebyggende helbredsundersøgelser til børn og unge, jf. sundhedslovens 121 og ) Børne- og ungdomstandpleje, jf. sundhedslovens 127, stk ) Omsorgstandpleje, jf. sundhedslovens 131, stk ) Specialtandpleje, jf. sundhedslovens 133, stk